 |
|
 |
| |
Vi er nu på vores anden islandske fårehund. Udtrykket er meget passende for vi
har tabt vores hjerter til racen med dens kærlige, hengivende og intelligente væsen.
Det mærkede vi specielt i den periode hvor vi var uden hund.
Vores første hund med navnet Lua var et overtagelsestilbud
fra nogen som aldrig burde have haft hende.
Vi fik hende da hun var 13 måneder.
Vi brugte stor energi og megen tid på at gøre skaden på hende god igen, og vi endte med
at få en hund vi elskede meget højt. Og som var os mindst lige så hengiven.
Men hendes dårlige start kunne ikke gøres helt om, så hun vedblev at være let
til at tænde og temmelig rastløs. Til vores store sorg blev vi nødt til, at
aflive hende i en alder af 4½ år pga sygdom.
Vores nuværende hund Flekka har vi haft fra starten. Hun er på nogle måder en modsætning
til Lua. Flekka er stor, stærk og robust. Hun er rolig og emmer af overskud. Vi har haft
hende fra starten og i de helt rette omgivelser.
Fælles for de to er dog den store hengivenhed, det legende væsen og det aldrig helt tæmmede sind.
Islændere kan blive absolut lydige, men vores kommer aldrig til at blive det fordi vi ikke ønsker dette -
hun er en del af familien og har derfor en del frihedgrader.
Flekka er vores altid glade og dejlige følgesvend i vores forskellige gøremål.
Vi beholder en af Flekkas hvalpe. Man kan simpelthen
ikke få for mange ...
|
|
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
| |
03-02-08
Så blev siden om hvalpene endelig klar og der er kommet flere billeder.
25-02-08
Vi har taget konskvensen af informationsmængden: Alt med datoer er samlet under overskriften "dagbog" og vi har ændret indholdet under overskriften "hvalpe" til en præsentation af de to.
| |
|
|
|
|
