1927 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1927 SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1927 s. 2
1927 s. 3
DENNE AARBOG ER EN GAVE TIL DEN GAMLE BY OG DENS VENNER FRA BOGTRYKKER TH. THRUE A. HAMMERSCHMIDTS CLICHÉFABRIK OG ANDRE VENNER1927 s. 4
1927 s. 5
Købstadmuseet Den gamle By er endelig naaet saa vidt at man har fundet det betimeligt i Lighed med saa mange andre Museer at udsende en Aarbog med Beretning om Virksomheden i det forløbne Aar. Da det er den første der udsendes af Den gamle By og det er Hensigten at gøre Den gamle Bys Venner fortrolige med den Virksomhed de er med til at støtte vil Aarbogens indledende Kapitel blive forholdsvis langt da jeg vil søge at give en Oversigt over dette Museums Tilblivelse og Vækst gennem tyve Aar. Her er der ikke Anledning til at søge tilbage til den allerførste Begyndelse til den Museumsform der kaldes Friluftsmuseer og som kan siges at være noget særligt for de nordiske Lande. Jeg skal nøjes med at pege paa at i Danmark var det Skaberen af Dansk Folkemuseum Bernhard Olsen der i Lyngby ved København indrettede Frilandsmuseet som en stor og betydningsfuld Samling af Typer paa Land-Bygninger. Det skyldes nærmest Tilfældet at Danmark fik et Købstad museum i Aarhus. I 1907 begyndte man i nævnte By at forberede en Landsudstilling med Borgmester Drechsel som Præsident og Udstillingens Udvalg VII Formand nuværende Borgmester Jakob Jensen indeholdt bl. a. Sektionen Historisk Udstilling 51927 s. 6
for Aarhus By . Oprindelig var det Tanken at installere Sektionens Materiale i en Pavillon eller Bygning som de andre Udstillingsbygninger. Da en af Byens interessanteste og bedst bevarede Renæssancebygninger den Købmandsgaard vi nu kalder den gamle Borgmestergaard i de samme Dage blev solgt til Nedrivning foreslog Sektionens Formand Translatør Holm imidlertid at man nedtog flyttede og genrejste nævnte Gaard for at bruge den som Ramme om Historisk Udstilling for Aarhus By . Sektionens Architekt var Hr. Kiihnel og ved hans samvittighedsfulde Arbejde og Nationalmuseets utrættelige Bistand lykkedes det at genrejse den gamle Borgmestergaard med en saa historisk Tilforladelighed at det blev et almindeligt Ønske over hele Danmark at denne Gaards Bevarelse maatte blive sikret ud over Udstillingssommeren. Bestyrelsen for Aarhus Museums historiske Afdeling havde tilsagt Landsudstillingen sin Støtte og foruden at deltage sammen med Udstillingen i Købet af Borgmestergaarden ydede Museet god Hjælp ved udstrakt Udlaan af Møbler Genstande og Billeder. Den ovenfor nævnte Opgave blev løst af Komiteen til Bevarelse af den gamle Borgmestergaard i Aarhus . Først gjaldt det om at skaffe de nødvendige Penge til den endelige Genrejsning og dette lykkedes ret hurtigt. Staten og Aarhus By tilskød hver 10 000 Kr. og ved Komiteens Medlemmer indsamledes Resten fra Private saa man til Slut raadede over 33 000 Kr. Byraadet stillede det fornødne Areal til Disposition i det smukke Anlæg Haven ved Vesterbro og det omhyggelige Arbejde med Borgmestergaardens anden Nedtagning og Genrejsning begyndte. Det var igen Architekt Kiihnel der forestod Arbejdet og Nationalmuseet ydede paa ny sin gode Bistand ligesom første Gang især gennem Museumsinspektør Magister Chr. Axel Jensen. Landsudstillingens Præsident Borgmester Drechsel var Formand i førnævnte Komité hvis Forretningsudvalg tillige bestod af Herrerne Overbibliotekar Grundtvig Overretssagfører Wilde Architekt Kiihnel Translatør Holm og Grosserer Hammerich hvilken sidste paatog sig Kassererhvervet. De følgende Sider vil fortælle om Museets stærke Vækst men allerede her skal det nævnes at gennem alle disse Aar har Hr. Hammerich stadig styret Museets Pengesager og hans Kolleger i Bestyrelsen ved bedst hvad hans kloge Administration har haft at betyde med Hensyn til Virkeliggørelsen af vore Planer. 61927 s. 7
Paa Landsudstillingen havde Borgmestergaarden som allerede nævnt vundet almindelig Sympati og i de nærmest følgende Aar efter Udstillingen var Planerne for det kommende Friluftsmuseum bleven gennemdebatteret saa Aarhus Bys Borgere var saa nogenlunde forberedte paa at man allerede fra første Færd vilde faa mere at se i Haven ved Vesterbro end selve Borgmestergaarden. Tømrermester P. Chr. Pedersen der igen var Borgmestergaardens Tømrermester skænkede Komiteen et smukt 8 Fags Bindingsværkshus fra Frands Hansens Købmandsgaard paa Mejl gade og da Komiteen ikke magtede at genrejse det blev dette udført af Aarhus By mod at Bygningen indtil videre blev stillet til Stadsgartnerens Disposition som Stald og Redskabsrum . Da det blev meddelt at en ældgammel Bul Lade i Sønder Bjært skulde nedbrydes og maaske kunde erhverves satte Komiteen sig i Bevægelse for at blive i Stand til at indlemme en saa sjælden Bygningstype i sin Samling og ved Bistand fra flere Sider bl. a. fra Hertuginde Thyra af Cumberland lykkedes det at erhverve og genrejse den karakteristiske Bygning. Den sidste Bygning der blev føjet til Museet inden dette aabnedes for Publikum var Havepavillonen et henrivende lille Lysthus i Empire fra Tobaksfabrikant P. Funders Tid omkr. 1820 . Det blev skænket til Komiteen af Schmalfeldts Fabrik ved Direktør Thuesen. Efter Tilskyndelse af Bogtrykker Marius Geertsen var der paa den Tid bleven dannet en lille Komité der skulde arbejde for Tilvejebringelsen af et Haandværksmuseum og man havde indsamlet en Del gammelt Værktøj. Nu kom der som Gave fra Direktør Frederik Lausen et værdifuldt gammelt Lysestøberi og dermed var det første vigtige Skridt gjort til ogsaa at vise Haandværkernes Liv. I Efteraaret 1913 var der i Aarhus en dansk Uge bl. a. med historisk Belysningsudstilling i Haandværkerforeningen . Ved denne Lejlighed blev Lysestøberværkstedet for første Gang forevist idet det var opstillet i en lille interimistisk Bygning midt i den store Sal . Til det vordende Museum begyndte der at indkomme Gaver i stort Tal og i denne korte Oversigt kan der kun være Tale om at nævne de større Givere. Som Arv efter Architekten Professor Vilhelm Klein og Hustru Fru Charlotte Klein fik Komiteen en sjælden værdifuld Gave bestaaende af Møbler Porcelain Malerier Tekstilier o. s. v.1927 s. 8
I Sommeren 1914 var alle planlagte Arbejder saa vidt tilendebragte at det nye Museum kunde aabnes hvilket skete den 23. Juli 1914 kun faa Dage før Verdenskrigens Udbrud. Den daglige Ledelse var overdraget til Translatør Holm og som Kustode havde Komiteen antaget Fru N. Christensen. Alt fungerede efter Ønske Besøget var jævnt godt og Komiteens Forretningsudvalg høstede megen Paaskønnelse. I 1916 skænkede Købmand Yzhr til Komiteen et lille Bindingsværks Kvisthus i Kannikegade og fra Grosserer Søren Justesen fik man de fornødne Midler til at nedtage og genrejse Huset saa det kunde indrettes til at rumme Haandværksmuseet. Dette der blev stillet under Haandværkerforeningens Protektorat kom bl. a. til at indeholde en Række Værkstedsinteriører og da det først var aabnet viste det sig at man ikke forgæves havde paakaldt Haandværkernes Interesse for deres Fag. Aaret efter fik Museet endnu en Udvidelse idet Herregaarden Møllerups daværende Ejer Godsejer Wester skænkede en udmærket typisk gammel Vandmølle. Det vilde nu være muligt at bevare netop en af de Bygninger der i en ikke saa fjern Fremtid vil tilhøre Historien og Korn- og Foderstofkompagniets Direktør Konsul Chr. G. Hansen tilbød at afholde de betydelige Omkostninger ved Vandmøllens Flytning og Anbringelse her. Den blev genrejst lige over for Bulladen og da en Kreds af andre Venner muliggjorde Erhvervelsen og Genrejsningen af et baade typisk og smukt Stuehus fremstod der en hyggelig Møllegaard som et værdifuldt Supplement til de øvrige Bygninger . De allerede nævnte Forøgelser og Udvidelser havde styrket Komiteen i dens Ønske om at genfremstille et saa fyldigt gammelt Købstadbillede som muligt. Hensynet til Stadsgartnerens Administration og Arbejde med Havens forskellige Afdelinger gjorde det ønskeligt at Byraadets Forskønnelsesudvalg var nogenlunde underrettet om Museets Fremtidsplaner i Retning af yderligere Bebyggelse af Terrænet. Som Følge deraf udarbejdede Ar- 9 . I 1919 blev der med Støtte af Den Raben Levetzauske Fond udgivet et særdeles smukt udstyret Skrift Den gamle Borgmestergaard i Aarhus 1909 1919 . I dette er der ikke blot en Skildring af Museumsinstitutionens Tilblivelse men tillige en omhyggelig Fremstilling af selve den gamle Købmandsgaards Historie. Der er endnu et Par Hundrede Eksemplarer tilbage af denne Bog der er illustreret af Kongstad og de forbeholdes Den gamle Bys Venner for den billige Pris af 2 Kr.1927 s. 9
chitekt Kiihnel i 1922 i Samraad med Forretningsudvalgets andre Medlemmer den første Generalplan og denne blev vedtaget. Selvfølgelig havde man maattet tage visse Forbehold da Fremtiden mulig vilde bringe uanede men afgørende Momenter ind. Dette viste sig netop i Aarenes Løb at blive Tilfældet og den første Plan er ifjor bleven afløst af en ny der præsenteres andetsteds i denne Aarbog. En væsentlig Aarsag til det Lykkens Solskin der har lyst over nærværende Museum og stadig drevet dets Ledelse frem til nye Anstrengelser vil man finde i den levende Rapport hvori Samlingerne stadig har staaet til det danske Folk. Det var noget af et Vovestykke at gøre møblerede Interiører i den Grad frit tilgængelige for Publikum at meget af det ikke afspærrede Inventar kunde virke fristende paa ubefæstede Sjæle. Men Vovestykket lykkedes og for Museets Ledere er det den Dag i Dag en behagelig Paaskønnelse af den viste Tillid at mer end et halvt Hundredtusind Besøgende hvert Aar stilfærdigt og hensynsfuldt gaar rundt i de gamle Stuer. For enhver der vil gøre Studier er der stadig Adgang for Elever fra tekniske og kunstindustri elle Skoler som Regel helt gratis Adgang og i ikke ringe Grad har Væggenes Dekorationer Møblernes Form og Metalarbejdernes skiftende Stil været brugt som Forbilleder rundt om i Landet. Skønt Borgmestergaardens Inventar endnu i 1922 var saare beskedent udsendte man dog et lille Hefte 25 Stole i den gamle Borgmestergaard for at vække Møbelhaandværkeres og andres Interesse for Samlingerne her. Heftet kunde godt kaldes et Ord i rette Tid thi det skete virkelig at enkelte Stolesnedkere nærmest var utilfredse med Heftets Fremkomst da det jo let kunde give det købende Publikum Ideer der blot vilde besværliggøre Afsætningen af Stole naar disse ikke som hidtil blev rekvireret efter Fabrikernes Kataloger. Saa længe den Slags Røster høres har Kunsten praktisk anvendt ikke gode Kaar. Men for Fuldstændigheds Skyld bør det tilføjes at fra andre og nok saa betydende Sider inden for Stolemagerfaget har vi til Gengæld faaet Tak fordi vi har gjort et lille Forsøg paa at vejlede de Interesserede. Samme Aar 1922 kom der Opfordring fra Frilandsmuseet ved Lyngby om at bevare den interessante gamle Præstegaards lade i Hornslet da den nu skulde forsvinde som Følge af Præstegaardsudstykningen og det i Øjeblikket ikke stod i Lyngbymuseets 91927 s. 10
Magt ogsaa at tage sig af den Bygning. Laden var en solid og velbevaret Bygning med Udskud fra ca. 1570. Den blev nedtaget og bragt ind til Aarhus hvor Foreningen af jydske Landboforeninger ydede 1000 Kr. som sit Bidrag til dens Genrejsning og fra Staten bevilgedes der i samme Øjemed 1200 Kr. Da dette Beløb imidlertid ikke var tilstrækkeligt blev Laden foreløbig magasineret men saa snart de i Øjeblikket forestaaende store Byggearbejder Aarhus Mølle er tilendebragte vil det vist være muligt at rejse den her omtalte smukke Lade. Det er jo en Landbygning men i gamle Dage drev Købstadens Borgere Landbrug paa Byjorden og i Byernes Udkanter saa man altid Avlsbygninger saa den vil faa en meget velbegrundet Plads. I Foraaret 1923 trak Architekt Kiihnel sig tilbage fra sin Virksomhed som vor Architekt da Alder og Sygdom gjorde det vanskeligt for ham at fortsætte det udmærkede men vanskelige Arbejde . Han fik en værdig Efterfølger i Mogens Clemmensen der gennem sine mange Arbejder med Restaurering af historiske Bygninger og som Fredningsnævnets Architekt netop var den Mand man her skulde have. I de Aar der er forløbne har han ogsaa løst betydelige Opgaver for Museet hvilket Aarbogen vil fortælle om. Fra Inspektør Chr. Mogensen Mejerist Mogensen Tømrermester Chr. Holm og Tømrermester Withen havde Komiteen som Gave modtaget den gamle Bindingsværksbygning paa Hjørnet af Tværgade og Mejlgade i Aarhus og det under Kiihnel paa begyndte Genrejsningsarbejde blev nu fortsat og afsluttet af Clemmensen. Huset der er en meget karakteristisk Rennæssancebygning fra Tiden omkring 1570 blev placeret i Gaden som Genbo til Borgmestergaarden og det blev straks taget i Brug som Dragtmuseum da Institutionen nu ejede saa mange Tekstilier at det var ønskeligt at kunne udstille dem i større Udstrækning og under bedre Forhold end hidtil. Man havde brugt et Par af Borgmestergaardens Stuer som Udstillingsrum og Forretningsudvalgets Stræben gik netop ud paa snarest at lade Borgmestergaarden fremtræde som rent Interiørmuseum . Inden for Forretningsudvalget var Architekt Kihnel bleven efterfulgt af Borgmester Jakob Jensen der nærede stor Sympati for Institutionen. Borgmesterens stærkt optagne Tid tillod ham imidlertid ikke at være Medlem hvorfor han trak sig tilbage 101927 s. 11
da Komiteen opløstes. I de senere Aar havde man gentagne Gange inden for Komiteens Forretningsudvalg drøftet Betimeligheden af en endelig Ordning af den gamle Borgmestergaards Forhold f. Eks. gennem Vedtagelse af en bindende Forfatning der kunde sikre Museets fremtidige Bestaaen og i 1924 medførte Begivenhedernes stærke Udvikling at denne Sag nu blev afgjort. Den 4. Marts 1924 holdt Komiteen til Bevarelse af den gamle Borgmestergaard i Aarhus sit afsluttende Møde paa Raadhuset og det resulterede i følgende Vedtagelse Ved Overdragelse fra Aarhus Museums historiske Afdeling blev Komiteen til Bevarelse af den gamle Borgmestergaard i Aarhus Ejer af Bygningen Den gamle Borgmestergaard i Haven ved Vesterbro og ejer-nu tillige den til Bygningen ved en Mur tilbyggede Havepavillon samt Frands Hansens Gaard Bulhuset Vandmøllen Møllerhuset Haandværksmuseet og Hjørnebygningen fra Mejlgade og Tværgade Dragtmuseet samt p. t. opmagasineret Marcus Bechs Gaard og Hornslet Præstegaardslade . Disse Bygninger med deri værende Samlinger og alt deres rette Tilhørende saavel som Komiteens øvrige Ejendele skænker Komiteen ved sit Forretningsudvalg til DEN GAMLE BY som fremtidig selvejende Institution i Aarhus. For Overdragelsen der er vederlagsfri er fastsat følgende Vilkaar a Den gamle By bliver som foran nævnt fra Dato at regne som selvejende Institution uindskrænket Ejer af saavel ovennævnte Bygninger som Løsøre. Institutionen overtager ligeledes som Fjer den i Komiteens Besiddelse værende til Fremme af dens Formaal bestemte Formue. Institutionen indtræder følgelig i samtlige Komiteens Rettigheder og Forpligtelser med Hensyn til Borgmestergaarden og de andre Bygninger samt Samlingerne i disse ligesom den skadesløst for Komiteen og dennes enkelte Medlemmer og Forretningsudvalg overtager Komiteens Gælds- og andre Forpligtelser. b Alle fremtidige til Komiteen eller Forretningsudvalgets Medlemmer til Opstilling i Borgmestergaarden eller de øvrige Bygninger som Led i de deri værende Samlinger indkommende Gaver er derfor eo ipso skænkede Institutionen Den gamle By . 111927 s. 12
c For den selvejende Institution har Komiteen vedtaget følgende Love der træder i Kraft fra og med Dato LOVE FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION DEN GAMLE BY 1 Den gamle By er en i Aarhus hjemmehørende Institution. Dens ForS maal er Ved Institutionens Bygninger i Forbindelse med de i disse tilvejebragte Interiører af Billeder og originale Genstande ordnede tidsmæssigt og svarende til de enkelte Bygninger og disses Rum at illustrere Udviklingen af en dansk Købstads Borger og Næringsliv fra ca. 1600 med specielt Henblik paa Aarhus . Saa længe Institutionen bestaar skal dens Bygninger og Samlinger forblive paa Aarhus Købstads Grund. 2 Under Fællesnavnet Den gamle By indbefattes ikke alene ovennævnte S Bygninger samt alle de Samlinger der er medfulgt i Overdragelsen til Institutionen men tillige de Bygninger Samlinger eller enkelte Genstande som denne senere maatte erhverve. S 3 Institutionen ledes af en Bestyrelse der bestaar af 9 Medlemmer Aarhus Byraad har Ret til at udnævne 2 Medlemmer Aarhus Haandværkerforening 1 Medlem og Arbejdernes Fællesorganisation 1 Medlem af Bestyrelsen. S 4 I Forhold til Trediemand er Institutionen gyldigt repræsenteret ved og forpligtet af det af Bestyrelsen nedsatte til enhver Tid fungerende Forretningsudvalg i Overensstemmelse med nedenstaaende Bestemmelser. Inspektøren udnævnes af Bestyrelsen som fastsætter de nærmere Regler S 5 for hans Virksomhed derunder hans Løn og de øvrige Vilkaar for hans Ansættelse. For saa vidt Inspektøren er Medlem af Bestyrelsen er han ikke stemmeberettiget ved Afstemninger der angaar hans eget Forhold til Institutionen. Bestyrelsen udvælger et Forretningsudvalg paa 4 Medlemmer der varetager den daglige Drift og alle løbende Forretninger. Institutionens Kasserer og Inspektøren skal være Medlemmer af Forretningsudvalget. S Bestyrelsens Funktionstid er 4 Aar sammenfaldende med Aarhus Byraads Valgperioder. Hvad angaar de af Bestyrelsen selv valgte Medlemmer da supplerer disse sig selv idet de med simpelt Stemmeflertal vælger det fornødne Antal nye Medlemmer. I Tilfælde af Dødsfald eller Forfald inden for en Valgperiode vælges nye Medlemmer for den resterende Periode af den Institution henholdsvis de Medlemmer der har valgt det afgaaede Medlem. S Til at tage en gyldig Institutionen bindende Beslutning udkræves at mindst 6 Medlemmer af Bestyrelsen derunder mindst 3 af Forretningsudvalgets Medlemmer er til Stede. Beslutningen tages ved simpel Majoritet. 121927 s. 13
Opnaaes saadan ikke er det paagældende Forslag forkastet. Dog er ingen Beslutning gyldig dersom de af Byraadet Fællesorganisationen og Haandværkerforeningen valgte 4 Medlemmer alle stemmer imod. S 8 Bestyrelsen har i enhver Henseende Bestemmelsesretten med Hensyn til Institutionens Ordning og Drift dens Forhold til Offentligheden dens Besøgstider Entréindtægt Ansættelse af Personale Afholdelse af Foredrag eller Udstillinger Forvaltningen af dens Pengemidler o. s. fr. S 9 Inspektøren besørger alle daglige Forretninger under Ansvar over for Bestyrelsen i Henkold til de ham af denne meddelte Instrukser. S Bestyrelsen vælger selv sin Formand og fastsætter sin Forretningsorden Formanden træffer Bestemmelse om Afholdelse af og Indkaldelse til Bestyrelsesmøder. 3 Medlemmer kan forlange Møde afholdt. Institutionens Regnskabsaar er Finansaaret. I hvert Aars April Maaned S i udarbejder Kassereren et Regnskab for det forløbne Aar udvisende samtlige Institutionens Indtægter og Udgifter samt en Statusoversigt. Disse forelægges Bestyrelsen senest 14 Dage efter deres Udarbejdelse. I Oktober udarbejdes Overslag over det kommende Regnskabsaars Udgifter og Indtægter hvilket Overslag forelægges Aarhus Byraad. Bestyrelsen er pligtig til naar større Reparationer af Institutionens S 12 Bygninger skønnes nødvendige inden deres Paabegyndelse at give Nationalmuseets 2. Afdeling Underretning herom. Ligeledes er Bestyrelsen pligtig til at indhente Nationalmuseets 2. Afdelings Samtykke til Flytning af de i Haven opførte Bygninger og til væsentlige Ændringer i disses Indretning. 1 Bestyrelsen er pligtig til at drage Omsorg for at saavel Bygningerne S som de i disse indeholdte Løsøregenstande holdes assurerede mod Ildsvaade. Ligeledes skal Samlingerne være assurerede mod Tyveri. Nationalmuseets 2. Afdeling holdes til enhver Tid underrettet om Assurancesummerne og er naar som helst berettiget til at forlange Dokumentation for at fornøden Forsikring er sket og at Præmierne herfor erlægges rettidigt. Bestyrelsen kan tage Bestemmelse om Institutionens Opløsning hertil 14 kræves dog Beslutning af en Majoritet paa 4 af samtlige Bestyrelsesmedlemmer . Den forestaar da Likvidationen hvorom der skal tilstilles Nationalmuseets 2. Afdeling Underretning. Afdelingen har da ligesom til ethvert andet Tidspunkt Ret til at forlange tinglæst en Fredlysningsdeklaration for samtlige Institutionens Bygninger for saa vidt dette kan ske. Samtlige Institutionens Aktiver Bygninger og Samlinger skal i Tilfælde af Opløsning tilbydes Aarhus Kommune til fremtidig Fjendom med Overtagelse af samtlige Institutionens Rettigheder og Forpligtelser idet den ved Opløsningen forhaandenværende kontante Formue dog først anvendes til Dækning af Institutionen mulig paahvilende Gæld. Kun for saa vidt Aarhus Kommune maatte vedtage ikke som Fjer at ville overtage Institutionens Bygninger og Samlinger til fremtidig Drift maa disse afhændes. I Salgstilfælde maa Løsøresamlingerne dog ikke afhændes forinden de har været tilbudt helt eller delvis Aarhus 131927 s. 14
Museum og derefter Nationalmuseets 2. Afdeling der i denne Række følge har Ret til at overtage hvad de hver især maatte ønske at erhverve for Vurderingssummer fastsat efter uvildige Mænds Skøn. Genstande som Institutionen har modtaget som Gaver maa dog kun sælges saafremt de nævnte Museer i samme Rækkefølge vægrer sig ved at modtage dem som Gave. Aarhus Byraad træffer efter Indstilling af Institutionen endelig Bestemmelse om Anvendelsen af den Formue som maa være i Behold saafremt Aarhus Kommune ikke ønsker at overtage Institutionens Aktiver og Passiver og Salg derfor finder Sted i Henhold til ovenstaaende. d Idet Komiteen har vedtaget ovennævnte 14 Paragraffer som de første Love for Institutionen Den gamle By udnævner den til denne Institutions første Bestyrelse Borgmester Drechsel Overbibliotekar Grundtvig Grosserer Hammerich Translatør Holm og Overretssagfører Wilde. e Bestyrelsen fortsætter og tilendebringer de. med Aarhus Byraad indledede Forhandlinger om en endelig Ordning med Hensyn til de Kommunen tilhørende Grunde hvor paa Institutionens Bygninger er og maatte blive opførte. I Henhold til foranstaaende af Komiteen vedtagne og derefter af Byraadet approberede Love indvalgtes i den første Bestyrelse endvidere som Byraadets Repræsentanter Overretssagfører Andreas Christensen og Smed H. P. Christensen som Haandværkerforeningens Repræsentant Bogtrykker Marius Geertsen og som Repræsentant for Arbejdernes Fællesorganisation Typograf Marthin Pedersen. 141927 s. 15
AALBORGGAARDEN De foran antydede Begivenheder der havde ført til en endelig Ordning af Museets Forhold var først og fremmest Erhvervelsen og Genrejsningen af Bygninger fra Aalborg. Den 2. Oktober 1923 meddelte Nationalmuseet at det ikke havde haft Held med sig i sine Bestræbelser for at bevare den i arkitektonisk Henseende interessante Klingenbergske. Gaard i Aalborg. Praktiske Grunde krævede en bedre Udnyttelse af det Areal hvor paa den stod og Nedrivningen var derfor bestemt til at begynde den 12. Oktober. Der var almindelig Enighed blandt de Interesserede om at det bedste vilde være at give Gaardens Bygninger en kostbar Hovedistandsættelse og der paa anvende dem i Museumsøjemed men da dette ikke havde vist sig at være muligt vilde det næstbedste være at Bygningskomplekset i videst mulig Udstrækning blev indlemmet i Købstadmuseet i Aarhus hvorfor Nationalmuseet indtrængende henstillede til Den gamle Borgmestergaard at man der paatog sig den betydelige Opgave. Den 3. Oktober købte en af Institutionens Venner Murer mester N. M. Bak hele det gamle Bygningskompleks for derefter at skænke det til Den gamle By . Ved Købet hvor kgl. Bygningsinspektør Ejnar Packness sørgede for at Sol og Vind blev skiftet lige blev der bestemt en vis Tidsfrist inden for hvilken man i Aalborg kunde afgøre om man alligevel vilde beholde Gaarden. Der var ikke overvejende Stemning derfor og Gaarden hvis Ejerhistorie og arkitekturhistoriske Betydning vil blive skildret i en af de følgende Aarbøger blev saa med Bistand fra mange Sider Aarhus Kommune Ny Carlsbergfondet Murermester N.M. Bak o. m. fl. omhyggeligt opmaalt og derefter nedtaget og transporteret fra Aalborg til Aarhus hvor den blev genrejst alt under Ledelse af Mogens Clemmensen. I Aalborg bestod Gaarden af ikke mindre end otte gamle Huse fra forskellige Tider og en ny Hjørnebygning ud mod Pontonbroen. Dette sidste Hus var selvfølgelig ikke købt og af de andre Huse viste et Par Stykker sig at være saa medtagne at det vilde være urimeligt at bevare dem. Af Resten blev fire smukke og store Bygninger genopførte ud mod Den gamle By s Torv i deres oprindelige Sammenhæng Tre Stokværks Huset fra ca. 1570 Stenhuset fra 1634 Empirehjørnet fra 1799 og Længen mod Grotumsgade tidlig Renæssance medens det 151927 s. 16
store Renæssance Pakhus fra Tiden mellem 1570 og 1600 blev placeret nede ved Enden af Den gamle By s Hovedgade. De bevarede Dele af Længen ud mod Mørups Plads blev genrejst som Tilbygning til Haandværksmuseet Farvergaarden . Den sidste af de bevarede Aalborgbygninger Vesteraa-Fløjen har man maattet magasinere men forhaabentlig kan den genrejses ad Aare. I Juli 1926 afgik et af Bestyrelsens Medlemmer Byraadsmedlem Marthin Pedersen ved Døden. Hr. P. var valgt af Arbejdernes Fællesrepræsentation der som hans Efterfølger indvalgte Byraadsmedlem Bernt Jensen. Byraadsvalget i 1925 medførte inden for Den gamle By s Bestyrelse den Forandring at Overretssagfører Andreas Christen sen blev efterfulgt af Landsretssagfører C. Holst-Knudsen medens Hr. H. P. Christensen der var blevet genvalgt vedblev at have Sæde i Den gamle By s Bestyrelse. For de Midler der efterhaanden stilledes til Den gamle By s Raadighed var det Tanken at genrejse Aalborggaardens Bygninger og gøre dem færdige udvendig hvis man da kunde naa saa vidt. Husenes Forsyning med Gulve Lofter Skillerum o. s. v. maatte i hvert Fald vente til senere. Ventetiden blev imidlertid ikke lang thi allerede i Januar 1924 havde Bestyrelsen modtaget følgende Skrivelse fra Aarhus Museums historiske Afdeling Herved tillader vi os at forespørge den ærede Bestyrelse om nogen af de Bygninger som hører til den Klingenbergske Gaard og som formentlig agtes opført j Nærheden af den gamle Borgmestergaard er af en saadan Størrelse at den med en passende Indretning kunde rumme Museets historiske Afdeling om den kan stilles til Museets Disposition og i bekræftende Fald paa hvilke Betingelser. Paa Bestyrelsens Vegne sign. Chr. Buur. og derefter havde man drøftet Muligheden af og Vilkaarene for en saadan Ordning. Det var jo oprindelig Aarhus Museums historiske Afdeling der repræsenteret ved Translatør Holm først havde gjort Borgmestergaarden til Interiørmuseum og derefter overladt nævnte Bygning til en Komité da man ikke selv mente at kunne magte den fremtidige Bevarelse. Et Par Gange var der paa Ministeriets og Nationalmuseets Foranledning sket Henvendelse fra Komiteen 161927 s. 17
til Museet om Sammenslutning med dette men inden for Museets Bestyrelse fandt man ikke en saadan betimelig. Nu er der ingen Anledning til her at fordybe sig i noget der ikke mere kan interessere men der er ingen Tvivl om at det har virket stimulerende paa Komiteens Forretningsudvalg at man stadig var henvist til at staa paa egne Ben. Komiteen havde afsluttet sit Arbejde med at præsentere Aarhus Bys Borgere og det danske Folk et ganske vist beskedent kulturhistorisk Museum men dette var dog noget helt nyt inden for Museumsverdenen da det for første Gang var Købstaden man havde villet give et Billede af og nu viste Henvendelsen fra Aarhus Museums historiske Afdeling at man dér fandt en Sammenslutning eller i hvert Fald et Samarbejde naturligt. Den korteste og klareste Oversigt over Resultatet af de Forhandlinger der nu blev ført i 1924 og 1925 vil Læseren faa ved at læse den mellem de to Institutioner vedtagne OVERENSKOMST 1. Den gamle By stiller Plads til Raadighed for Aarhus Museums historiske Afdeling til Anbringelse af Museets Samlinger fra historisk Tid idet Den gamle By navnlig overlader Museet de to af Aalborggaardens Bygninger Renæssance Stenhuset og Det tre Stokværks Bindingsværks Hus . 2. Den gamle By færdiggør de i Punkt nævnte Bygninger udvendig medens Museets historiske Afdeling fuldfører Bygningerne indvendig paa den til Formaalet bedst egnede Maade og i Samraad med Den gamle By s Bestyrelse. Aarhus Museums historiske Afdeling deltager forholdsmæssigt i nævnte Bygningers fremtidige indre Vedligeholdelse. 3. Flytningen af Museets Genstande fra Museumsbygningen i Vesterallé bekostes af Aarhus Museums historiske Afdeling . Samtidig med Flytningen udarbejdes der af Repræsentanter for Den gamle By og Aarhus Museums historiske Afdeling i Forening Inventarliste over de flyttede Genstande i Forbindelse med et moderne indrettet Museumskatalog i to Fksemplarer hvoraf det ene beror hos Den gamle By og det andet hos Aarhus Museums historiske Afdeling . Den nærmere Anbringelse og Ordning af de flyttede Museumsgenstande saa vel som Pasning og Tilsyn med disse i Fremtiden besørges iøvrigt af Inspektøren for Den gamle By der i saa Henseende er ansvarlig over for Aarhus Museums historiske Afdeling . Aarhus Museums historiske Afdeling beholder uforandret og uindskrænket Fjendomsretten til de flyttede Genstande saa vel som til de Genstande hvormed Museets Samlinger i Fremtiden maatte blive forøget i hvilken Henseende Inventarliste og Katalog til enhver Tid holdes å jour. 4. Bestyrelsen for Aarhus Museums historiske Afdeling fordeler Statens og Kommunens Tilskud mellem den Del af Museet der forbliver i dettes nuværende 171927 s. 18
Lokaler og en Del der anbringes i Den gamle By s Lokaler og fordeler ligeledes Honoraret til Inspektørerne. Naar Flytningen har fundet Sted har Museets historiske Afdeling Andel i Den gamle By s Entréindtægt og maa deltage i Udgifterne til Opsynet. Indtil videre gaar man ud fra at Indtægt og Udgift i saa Henseende er lige store. Efter 2 Aars Forløb finder nærmere Aftale i nævnte Henseende Sted. 5. Uanset Overførelsen af en Del af Samlingerne til Den gamle By forbliver Aarhus Museums historiske Afdeling alene at være Medejer af Museumsbygningen og Grunden i Vesterallé. 6. Opsigelse af Overenskomsten. Denne Overenskomst tiltrædes af begge Bestyrelser med det Forbehold at hver af Parterne skal være berettiget til at opsige Overenskomsten med et halvt Aars Varsel dog tidligst til 1. Januar 1928. Aarhus 20. Januar 1926. I Bestyrelsen for Den gamle By Drechsel. L. Hammerich. C.Holst-Knudsen. H.P. Christensen. Frank Wilde. Peter Holm. Vilh. Grundtvig. Marius Geertsen. Marthin Pedersen. I Bestyrelsen for Aarhus Museums historiske Afdeling Chr. Buur. Mousten. Vald. Kruse. Andreas Christensen. Ejler Haugsted. KONDITORIET Det stærkt tiltagende Fremmedbesøg i Den gamle By i For bindelse med Aarhusianernes stigende Interesse for den store og smukke Have havde fremkaldt Trangen til et Sted hvor de Be søgende kunde nyde Forfriskninger og Den gamle By s Be styrelse besluttede at imødekomme dette rimelige Ønske og samtidig skaffe Den gamle By en haardt tiltrængt Ekstraindtægt da det derved vilde blive muligt at fuldende Aalborggaardens Grotumfløj . Efter at Byraadets Sanktion var indhentet og Den gamle By havde faaet meddelt Bevilling til at drive Konditori ved en Bestyrer blev der indgaaet Kontrakt med Firmaet Mary P. Søjberg der var Indehavere af et stort Konditori i Borgporten. I Kontrakten bestemtes det at Den gamle By skulde stille monterede Lokaler til Disposition fra 1. April til 1. Oktober hvert Aar og at Lejerne derfor skulde betale 10 pCt. af Bruttoindtægten med Fradrag af Caféskatten og tillige skulde de til Forrentning og Amortisation af det anskaffede Møblement betale 10 pCt. af Indkøbssummen. Spirituosa maatte ikke udskænkes i Den gamle By s Konditori. I Grotumfløjens Stueetage blev der saa indrettet hyggelige Lokaler i alt væsentligt beholdt Stuerne deres smukke gamle 181927 s. 19
Karakter og paa Pladsen bag Aalborggaarden blev der paa Skraaningen ned mod Vandet anlagt en Humlehave og mellem denne og Bygningerne en gruset Serveringsplads . Konditoriet blev aabnet i Maj 1926 og vandt straks Publikums Yndest. Det følgende Aar fik det en mindre Udvidelse og ad Aare vil det blive erstattet af en fritliggende Gæstgivergaard da det ikke i Længden vil kunne overkomme de Krav der stilles til det ligesom det ogsaa er betænkeligt at den Slags Lokaler er saa nær ved Museumsrummene selv om det kun er en Sommerrestaurant der lukkes ved Mørkets Frembrud. I Foraaret 1926 forlod Borgmester Drechsel Aarhus og udtraadte samtidig af Bestyrelsen hvis interesserede Formand han havde været fra den første Begyndelse. Grosserer Hammerich paatog sig Formandshvervet indtil videre og Læge 4. H.Winge blev indvalgt i Bestyrelsen. FARVERGAARDEN En af de Museumsafdelinger hvis videre Udvikling var bleven imødeset med en vis Spænding var Haandværksmuseet. Medens Tanken om et saadant straks ved sin Fremkomst blev forkætret fra flere Sider optog man den derimod i fuldt Alvor i København hvor Generalkommissær Fr. Riise med udmærket Forstaaelse og stor Energi har haft Held til at tilvejebringe Samlinger der nu blot venter paa en saadan Installation at de kan blive offentlig tilgængelige. Om Materialet i København Historiskteknisk Samling gælder det at det fortrinsvis vil kunne danne Grundlag for det historiske Studium af Værktøjs og Maskiners Udvikling op til vore Dage medens Haandværksmuseet i Den gamle By holder sig til denne Institutions Program gennem Interiører at vise Udviklingen af dansk Borger og Næringsliv 0. s. v. Som Følge deraf har Tilvejebringelsen af de gamle Værk stedsinteriører stadig været Hovedsagen og som en værdig Fortsættelse og yderligere Udformning af Tanken er nu Farvergaarden kommen til. Da Aalborggaarden skulde nedtages og flyttes til Aarhus mente man som foran omtalt at Længen ud mod Mørups Plads slet ikke stod til at redde. Da en Del af første Sal imidlertid viste sig at være helt god foreslog Architekten at denne 191927 s. 20
Del af Bygningen blev genrejst søm et selvstændigt Hus eventuelt som Haandværksmuseets Nabobygning. Afdøde Grosserer Søren Justesen der jo havde muliggjort Haandværksmuseets Opførelse tilsagde paa ny Den gamle By den nødvendige Støtte en anden Aarhusborger skænkede paa samme Tid Den gamle By 5000 Kr. som Hjælp til Virkeliggørelsen af de mange og store Planer og endelig tilbød Dansk Farverforening af 1888 at betale Bekostningen ved nævnte Bygnings Indretning til Farver museum hvorfor dette Arbejde saa blev paabegyndt. Den gamle By har stadig haft Held til at faa Hjælp netop hos dem der var de mest interesserede i dens Planer og de mest kyndige og saaledes gik det ogsaa her. Vejle-Farveren Ejnar Hansen hvis Navn nævnes med Ære inden for Fagets Udøvere i Danmark paatog sig uden Vederlag at lede Arbejdet. Fra alle Sider sluttede Farverne sig til og indsendte især som Gaver de Ting der maatte anses for karakteristiske. Et nedlagt Farveri i Højer blev det nærmeste Forbillede da man derfra havde erhvervet en Mængde vigtige Ting og i Løbet af et Par Aar fremstod Farvergaarden der blev aabnet for Publikum i 1927 og er beskrevet i denne Aarbog. Hos Dansk Farverforening af 1888 havde Bestyrelsen hele Tiden mødt den største Offervillighed og herved bringer den nu sin Tak for den ydede Tjeneste der i lige Grad har været til Glæde for Giver som for Modtager. FELDBALLE LADEN I Landsbyen Feldballe findes en af Danmarks gamle og inter essante Præstegaarde og særlig Laden med de karakteristiske Bulvægge er bleven anset for en sjælden Bygning i vore Dage. Loven om Præstegaardsjordernes Afløsning medfører at mange i historisk Henseende mærkværdige Bygninger maa forsvinde og med Hensyn til Feldballe Præstegaardslade var det Tanken at den skulde overføres til Lyngbymuseets Samling af danske Landbygninger . Da dette Museum imidlertid for Tiden er stærkt overbebyrdet med vanskelige og kostbare Opgaver henstilledes det at Kirkeministeriet skænkede nævnte Lade til Den gamle By paa den Betingelse at dette Museum besørgede Bygningens Nedtagelse og Fjernelse fra Stedet. Den gamle By har opfyldt disse Forpligtelser og Laden ligger nu magasineret her. Det næste Skridt vil være dens Genrejsning 201927 s. 21
og derom vil der forhaabentlig inden alt for lang Tid kunne gives Meddelelse. Som foran nævnt i denne Indledning blev Købstadjorderne i gamle Dage dyrket af Byens Borgere som derfor havde baade Stalde og Lader inde i Byen som Regel i Byens Udkanter og Bebyggelsesplanen i denne Aarbog vil vise Læseren at saaledes vil disse Bygningers Placering ogsaa blive her selv om man jo ogsaa maa erindre at der navnlig tillige var Staldrum rundt om i de forskellige Købstadgaarde. AARHUS MØLLE I sin Tid kort før Mølleejer Weis Død i 1912 havde Ægte parret Weis bestemt at testamentere det interessante og smukke gamle Bygningskompleks Aarhus Mølle til Den gamle By dengang Den gamle Borgmestergaard og efter Fru Weis Død i Maj 1926 blev Bygningerne stillet til Den gamle By s Disposition. Det var en stor og vanskelig Opgave der saaledes blev lagt paa Den gamle By men da man trods de knappe Tider havde grundet Haab om Statens Støtte indgik man med Andragende til Staten om at yde Halvdelen 50 000 Kr. af det til Genrejsningen nødvendige Beløb. Rigsdagen vedtog i Samlingen 1926 27 at yde det begærede Tilskud i Form af en 5-aarig Bevilling paa 10 000 Kr. aarlig under Forudsætning af at Aarhus By ydede et lignende Tilskud og Byraadets Samtykke forelaa 6. Oktober 1927. I Efteraaret 1927 var alle Formaliteter i Orden Architekt Mogens Clemmensen havde opmaalt Bygningerne og udarbejdet Arbejdstegninger og da de fornødne Aftaler med Haandværkerne havde fundet Sted begyndte Bygningernes Nedtagelse og umiddelbart paafølgende Genopførelse i Den gamle By . Da dette Arbejde imidlertid først vil blive afsluttet i Løbet af 1928 maa en nærmere Beskrivelse af Bygningerne og deres Anvendelse vente til næste Aarsberetning. BEBYGGELSESPLANEN Forholdene havde imidlertid medført en Revision af den i 1922 vedtagne Bebyggelsesplan. Denne blev derfor suppleret og paa væsentlige Punkter ændret af Architekt Mogens Clemmensen 211927 s. 22
og efter at den var blevet drøftet og vedtaget af Bestyrelsen blev den gennem Forskønnelsesudvalget fremsendt til Byraadets Godkendelse . Af Planen her i Aarbogen vil det ses at den sidste Forøgelse Aarhus Mølle betyder umaadelig meget med Hensyn til Bestyrelsens Bestræbelser for at give et virkeligt Billede af Købstaden. PROJEKTEREDE BYGNINGER 20. Smedje. 21. Hornslet Præstegaardslade. 22. Marcus Bechs Gaard. 23. Gammelt Brænderi. 24. Gæstgivergaard. 25. Feldballe Præstegaardslade. 26. Bul-Ladens fremtidige Plads. 27. Sprøjtehus . 28. Reberbane. 29. Raadhus 30. Haandværkerboder. 31. Aalborggaardens Vesteraafløj 32. Den gamle Toldbod fra Aagade. 221927 s. 23
Den Mølledam der hidtil har dannet en saa smuk Begræns ning af Den gamle By mod Vest vil nu blive omdannet til en af Bolværker indrammet Aa og Terrænet paa den anden Side af denne indtaget af en træplantet Aagade ud mod hvilken Aarhus Mølles Bygninger rejses. Som lige nævnt vil netop den Sag blive behandlet i næste Aarbog. Ved at se paa Planen vil Læseren straks blive klar over at der nu er ved at komme Balance i Bybilledet. De sort markerede Huse er de Bygninger Museet omfatter til Dato medens de projekterede Bygninger kun er vist ved tynde Linier. Planen har selvfølgelig været Genstand for megen Overvejelse thi ikke blot gjaldt det om at gaa frem paa samme forsvarlige Maade som hidtil men tillige vilde man ikke være med til at tilintetgøre Skønhedsværdier uden at kunne byde nye der mindst vilde være lige saa gode helst bedre. Hvorvidt dette er lykkedes vil den nærmeste Fremtid vise. DEN GAMLE BYS VENNER Sidst men ikke som det for Institutionen mindst betydende skal det nævnes at der nu endelig er bleven dannet en Forening af de Venner der har ønsket at slutte Kreds om Den gamle By . Bestyrelsen hilser Foreningens Dannelse med Glæde thi ikke blot betyder de mange Venner en stor moralsk Støtte men gennem Medlemsbidragene sættes Den gamle By i Stand til ved Køb at erhverve saadanne Ting som man nok vilde kalde højst ønskværdige men alligevel vilde være nødt til at holde sig fra af Hensyn til de tvingende Krav der stilles til de ordinære Indtægters Ydeevne i Retning af Samlingernes Bevaring og forsvarlige Pasning. Medlemmerne af Foreningen betaler mindst 6 Kr. aarlig og har ved Forevisning af deres Aarskort Adgang til alle Samlinger og Bygninger i Den gamle By og da det tillige er Meningen at de skal have nærværende Aarbog vederlagsfrit vil enhver vist indrømme at det er en billig Fornøjelse. Det er allerede nævnet i denne Indledning at Købstadmuseet Den gamle By har følt det som en stor Hjælp at staa i en ualmindelig livlig Rapport til det danske Folk og i den Henseende ventes det ogsaa at Foreningen vil yde sin gode Støtte hvorfor man stadig vil holde paa et beskedent Kontingent. Peter Holm. 231927 s. 24
Hovedgaden i Den gamle By . 241927 s. 25
NY CARLSBERGFONDETS GAVE TIL DEN GAMLE BY EMPIREHJØRNET Aarbogens første Afsnit er det ved Omtalen af Aalborggaarden allerede nævnet at dette Bygningskompleks talte en Række Bygninger fra forskellige Aarhundreder. Yngst i den genrejste Gaard er det Hjørnehus der her skal fortælles lidt om. I Aaret 1799 skiftede Aalborggaarden Ejer idet den blev overtaget af den i Aarhus fødte Jacob Kjellerup. Han var virksom og klog besjælet af den gode Borgers Samfundsfølelse og det endte da ogsaa med at hans Navn lyste over Aalborg og viden om saa det endnu hører til de bedste i Aalborgs Historie. Paa det Tidspunkt da Jacob Kjellerup blev Ejer af Gaarden havde han i over en Menneskealder været Borger i Aalborg og i sin nye Ejendom indrettede han sig med megen Omsigt. Det vil føre for vidt at gaa i Enkeltheder men den der vil læse en god Bog om en god Købmand henvises til Strøybergs Bog Jacob Kjellerup thi ikke blot er den underholdende men den giver ogsaa et betydeligt Udbytte med Hensyn til Forstaaelsen 251927 s. 26
af dansk Borgerliv i Kaperkrigens og Pengekrisens Tid. Jacob Kjellerup rev et Stykke ned af Bindingsværkslængen ud til Grotumsgade og byggede der et grundmuret Hjørnehus af de smaa gule Sten man kalder Flensborgsten og som staar i en saa pudsig Kontrast til Nabobygningens Stenhusets vældige Munkestensmur. Huset blev bygget i Empire og Hjørnestuen forneden har rimeligvis været en Dagligstue. Træder man ind gennem Gadedøren ud mod Torvet staar man i en fliselagt Gang hvor en ganske ejendommelig Trappe fører op til første Sal. Det er værd at lægge Mærke til at dette Hus der blev genrejst ved Ny Carlsbergfondets gode Bistand staar som et smukt Bevis paa at man uden Omdigtning eller Tildigtning i vore Dage formaar at genrejse en stilfuld gammel Bygning saa den skønt den har forladt sin oprindelige Plads i et og alt giver netop det Indtryk som den for mer end hundrede Aar siden har givet Beskueren. Vi staar paa de samme Fliser som oppe i Aalborg vi aabner Døren ind til Stuen og derinde ser vi hvor ledes Jacob Kjellerup boede. Det er de samme gamle Paneler og rigt udskaarne Døre der taler smukt om aalborgensisk Haandværkerdygtighed . Vinduesskodderne med deres blanke Messinghaandtag hænger atter paa deres Pladser ja om det saa er den fine og smagfulde Stukroset i Loftet da er den ligesaa virkningsfuld og skøn som før. Kun Gulvet er nyt men det vil ikke 261927 s. 27
vare længe før de hvidskurede Bræder igen har den Patina de bør have og da vil Aalborg ikke blot være ærefuldt repræsenteret i Kjøbstadmuseet ved store anselige Bygninger men vil ogsaa vise hvorledes man havde det inden Døre i de Tider. Der manglede blot een Ting Jacob Kjellerups Møbler og for at bøde paa Savnet har man henstillet gode og ægte Typer fra Tiden. En kritisk og forstaaende Gæst besøgte Empirehjørnet sidste Sommer. Længe stod han og betragtede Empirens fine Liniespil i Husets Facader hvor de lyserødt kalkede Vægflader brydes saa muntert af hvide Baand og Rosetter over de gamle fornemme Vinduer. Saa traadte han ind saa sig om til alle Sider og da hans Blik mødte Jacob Kjellerups herlige Ansigt og kloge Øjne paa Portrætet i den gyldne ovale Ramme paa Vinduespillen udbrød han Ikke blot staar Huset her med al sin Stemning og sin Duft men Manden selv er jo hjemme . Gaar man forbi Trappen kommer man ud i Forstuen til Gaarden og her har man samlet de Billeder der fortæller ev ge om Gaardens tidligere Udseende med de mange Omlavninger . Fra Forstuen ser man ind i Stuen bag den før omtalte Hjørnestue. Vi staar nu i den gamle Bindingsværkslænge men endnu mærker vi Jacob Kjellerup thi Stuens Udstyr skyldes delvis ham og det morsomme indbyggede Vægskab i Barok har i Jacob Kjellerups Tid faaet sin gamle blaa Maling med Rosenguirlanderne op ad de snoede Søjler dækEmpirehjørnet set fra Torvet. 271927 s. 28
ket af Empirens sarte graa og hvide Farver og Guld. Oven paa var der i Hjørnestuen kun svage Spor tilbage af det oprindelige Udseende men Døre og Vinduer og i det hele alle de gamle Forhold var uforandrede og man kan vanskelig forestille sig andet end at der her har været et Soveværelse. For Tiden findes heroppe Den gamle By s Comptoir men naar dette inden længe flyttes over i Aarhus Mølles Hovedbygning er det Tanken at et af Empiretidens spartanske men dog saa inderlig hyggelige Soveværelser skal være det Interiør de Besøgende her vil se. PE 281927 s. 29
en i Farverhaandværkets Historie saa interesserede Farver Hr. Ejnar Hansen der som foran meddelt har forestaaet Indretningen af Farvergaarden i Den gamle By har til Aarbogen leveret efterfølgende Fremstilling. Det skal blot bemærkes at endnu er vi ikke naaet til at have Butik og Hvidbod knyttet til Farveriet men de vil komme. Og Læseren maa ikke paa Grund af den hist og her anvendte novellistiske Form blive tvivlende thi den er valgt af praktiske Hensyn og hver eneste Oplysning hviler paa sikre Undersøgelser af paagældende Forhold. Endvidere skal det bemærkes at de her anvendte Friser og Vignetter er Reproduktioner efter enkelte af vore i Farvergaarden udstillede Trykklodser til Kattuntrykning. FARVERIET FRA 1870 A. HISTORISKE OPLYSNINGER mkring Midten af det nittende Aarhundrede havde Farverne i de evropæiske Lande opnaaet megen Færdighed i at farve med Naturprodukter. De fleste Farvestoffer hvoraf flere havde været brugt siden Oldtiden blev hentet fra andre Verdensdele og bestod af Plantestoffer og enkelte dyriske som Bejdser brugtes nogle Kemikalier alt mer eller mindre bearbejdet til Farveribrug. Ved denne Tid begyndte de kunstige Farvestoffer fremstillet af Stenkulstjære imidlertid at fortrænge de gamle og som Følge af de ændrede Fremgangsmaader Brug af Dampkedler til Opvarmning i Forbindelse med Maskinteknikkens hurtige Udvikling forandrede de fleste Farverier efterhaanden Udseende efter at de gennem Aarhundreder i det væsentlige havde bevaret samme Indretning . Især er det gaaet ud over de Farverier der da Hjemme industrien blandt Bønderne begyndte at sygne hen var gaaet over til fabriksmæssig Tilvirkning af Tekstilvarer og dem der af samme Grund indstillede sig paa andet Arbejde f. Eks. Garde robefarvning. 291927 s. 30
Farveriet i Den gamle By forestiller et middelstort dansk Provinsfarveri fra den sidste Halvdel af det nittende Aarhundrede hvor man udelukkende farver efter de overleverede Fremgangsmaader og Opskrifter d. v. s. Recepter med Naturfarvestoffer. Kun er Kradsning med Haandburre et lille Værktøj besat med Karteboller eller med de ældre Metalbørster og Overskæring med den store Overskæresaks afløst af Kradsemaskinen og Overskæremaskinen . Det indigofarvede Vadmel blev tidligere befriet for overflødigt Farvestof ved at man klappede d. v. s. bankede det med de tre Alen lange Bankekøller paa en stor flad Sten der laa ved Skyllestedet det kunde være ved en Aa Sø Dam Mergelgrav eller ved en Brønd senere brugte man at støde det i en Balje Lervand med en Støder. I Farveriet i Den gamle By bruger man den saakaldte Skyllevalse en primitiv Maskine med to svære Trævalser som bliver trukket med Haandkraft. Bygningen maa tænkes opført til andet Brug men Farveriet er 301927 s. 31
trods smaa Pladsforhold indrettet i dette Hus fordi det har en god Beliggenhed med Butik i Beboelseshuset ud mod Torvet og med den bagved Bygningen forbiløbende Aa hvori det farvede Garn og Vadmel kan skylles. Forudsætningen for de mange Farveriers Trivsel var Bøndernes Avl af Hør og Uld og Bearbejdelsen heraf til at dække saa godt som hele deres Forbrug af tekstile Fornødenheder. Men med Udløbet af det nittende Aarhundrede svandt Bønderfarveriernes Antal stærkt ind som Følge af Hjemmeindustriens Hensygnen. Til Belysning af dette Forhold kan oplyses at der i 1870 i Vejle var 7 Farverier som tilsammen i den travle Tid foruden Mestrene havde 8 Svende 10 Arbejdskarle og 3 Lærlinge i Virksomhed med at udføre Arbejde særlig for Landbefolkningen samt at der fra 1840 til 1881 blev løst Borgerskab af 25 Farvere i Vejle By. Men i 1910 var Farveriernes Antal trods Befolkningstilvæksten svundet ind til 2 med ialt 3 Svende I Arbejdsmand og 2 Lærlinge og af Arbejdet var kun en Fjerdedel Bønderarbejde . En væsentlig Grund til at Husfliden sygnede hen var at de mange i denne Periode florerende Uldspinderier med deres Karte og Spindemaskiner kunde bearbejde Bøndernes Uld meget ensartet og billigt dertil kommer at der efterhaanden blev indført Isgarn i farvet Stand til finere Hvergarn samt at Bønderne forsaa sig paa Købmændenes Ruller af fint Klæde som disse selv klædt i saadant hentede hjem fra Udlandet. Først nøjedes Bønderne med at købe en O Alen til en Stadsvest senere købte de ogsaa til Bukser o. s. v. Til at begynde med indskrænkede Bønderne sig til at lade Ulden henkarte modsat hjemmekarte men efterhaanden opgav de ogsaa Hjemmespindingen. Vævningen af Vadmelet m. m. var lidt efter lidt først blevet overtaget af Landsbyvæveren senere gik det over til Klædefabrikkerne. De Egne hvor Hjemmeindustrien endnu bedst kan spores er Nord Vest og Sønderjylland. B. HUSFLIDEN BLANDT BØNDERNE Faarene bliver som Regel klippet to Gange om Aaret Foraar og Ffteraar. Ulden fra Foraarsklipningen er den bedste og kaldes Lød Efteraarsulden er mere strid. og uens paavirket af Vejr og Vind den kaldes Tov og bruges fortrinsvis til Strikkegarn grovere Vadmel og ufarvet Vadmel til Undertøj. 311927 s. 32
Til fint Klæde blev Ulden sorteret plukket og blandet godt før Kartningen for at give en Traad med ensartet Filteevne ellers blev det vævede Vadmel rimpet i Stampen. Hertil anvendtes Løduld der ogsaa brugtes til Hvergarnsislet da man af den fik den fineste Traad. Den blev ogsaa mere jævn i Farvningen medens nogle Farvestoffer har Tilbøjelighed til at give melerede Farver paa Efteraarsulden hvilket dog ikke gælder Indigofarven i Varmkypen. Kartningen og Spindingen udførtes af Husmoderen og Pigerne omkring 1870 kartede Karlene endnu til Tider naar Pigerne spandt . Disse fik udleveret et Pund Uld som de maatte karte med Haandkarte fra Nætter til Sengetid. Dette var ikke noget ringe Arbejde og hørte ogsaa sammen med Spindingen til de Arbejder som maatte tage sin Tid i Modsætning til Strikningen der blev udført til og fra imellem det egentlige Arbejde. Det fortælles at Husmoderen maatte sørge for at Ulden var opspundet inden Jul ellers maatte hun til Skam bære Resten paa Ryggen til Kirke i Julen. Væver Niels Madsen i Store Velling vævede i 1880erne aarligt om Sommeren 14 1500 Alen 4 Kvarter bredt Lintøj af hjemmespundet Hørtraad om Vinteren ca. 800 Alen Vadmel Kjoles og Dynehvergarn d. v. s. Olmerdug. For Bonden Søren Mikkelsen der ejede en Gaard i St. Velling paa 130 Td. Land 14 Td. 6 Skp. Hartkorn vævede Niels Madsen aarlig af fint Hørgarn 100 Alen dels Lærred til Lagener og Linned og dels fint Drejl til Duge og Haandklæder af Blaargarn 100 Alen dels fint Blaarlærred til Lagener og Forklæder og dels grovere Drejl til Haandklæder desuden ca. 100 Alen grovt Blaarlærred til Lagener i Foderlokammeret til Høstforklæder og Arbejdsklæder til Mænd m. m. Man lod Blaarlærredet farve enten ensfarvet indigoblaat eller man lod Farveren forsyne det med hvidt Mønster paa blaa Bund f. Eks. stribet paa den ene Side og ternet eller blomstret paa den anden Side til Forklæder. De finere Blaarlærreds Forklæder blev ofte vævet i Tern eller stribet af ufarvet og indigofarvet Garn. For Søren Mikkelsen vævede Niels Madsen endvidere om Vinteren fra 90 til 100 Alen Vadmel og Hvergarn. Vadmelet til fineste Klæde til Mandsklæder blev vævet med glat Vævning d. v. s. toskaftet denne Vævning gav nemlig den jævneste Luv. 321927 s. 33
Vadmelet til Dagligtøj blev vævet kipret da det giver det stærkeste Stof. Kjolevadmel blev vævet glat eller kipret til Uldklokker brugtes i Regelen den kiprede Vævning fordi den giver blødere Tøj dertil blev Vadmelet ikke farvet men udvasket og multnet d. v. s. kradset paa den ene Side Multum . Dynevadmel er en ældre Form for Dynetøj end det som er vævet med Uldgarn paa Hør eller Bomuldstrend. Hint blev ofte vævet med indigoblaa Striber som taaler Stampningen uden at Farven løber ud. Det med Hør- eller Bomuldstrend blev mest vævet med farvede Striber af Uldgarn f. Eks. højrøde carmoisinrøde eller indigoblaa mest med graa Bundfarve. Isletten blev her slaaet meget fast 5 Slag for at gøre Stoffet fjertæt. Vadmel til Forklæder blev vævet med Linnedstriber og farvet mørkeblaat eller halvblaat med Indigo paa Varmkypen hvorved fremkom hvide Striber af Hørgarnet som ikke tog imod Farve dér. C. STAMPNING Vadmelet som skulde stampes blev kørt til Stampemøllen Stampen der var indrettet ved de fleste Vandmøller. Stampningen blev foretaget for at gøre Vadmelet tættere og sværere og give det et Filtlag hvori Farveren kunde kradse Klædeluven. Dynevadmel blev vævet i Vævens fulde Bredde 7 Kvarter fordi det skulde have Dynestamp d. v. s. hel Stamp for at blive fjertæt herved svandt det ind til den halve Bredde. Vadmel til Kørekapper fik ogsaa Helstamp Vadmel til Mandstøj fik halv eller tre Kvart Stamp og svandt derved fra 7 Kvarters Bredde fra Væven med en Trediedel til 4 z Kvarter den Bredde som Skræderen ønskede Vadmel til Drengetøj fik kvart eller halv Stamp og Kjoletøj blev som Regel kun udvasket den mildeste Form for Stampning. Naar Bønderne kom til Stampemøllen med deres Vadmel blev de beværtet med det saakaldte Stampøl hjemmebrygget Øl med Brændevin. Ved Hopballe Mølle ved Jelling laa et Stampehus der var et langt etetages Hus 13 X 5 Meter af Bindingsværk med eget Vandhjul hvis Aksel gik paa langs gennem Huset og tjente til at løfte Stampekøllerne Hamrene under Stampningen . Værket var et Hammerstampeværk der var to Hold varme Køller hvor selve Stampningen gik for sig og to Hold kolde Køller ved hvilke Udvaskningen med Lervand og 331927 s. 34
Efterskylningen blev foretaget. Et Hold Køller bestaar af to Køller d. v. s. Hamre det er svære Stolper af ca. 14 X 14 Tommers Tømmer som bevæger sig skiftevis op og ned i Stampetruget der kan være sammensat af svært Tømmer eller udhugget i Granit. Alt Vadmel blev først renset ved Stampning i koldt Lervand og der paa stampet i varmt Vand med de varme Køller til det var krøbet tilstrækkeligt ind. I et mindre Rum i den ene Ende af Huset den saakaldte Bomstue blev Vadmelet ved Hjælp af et Redskab viklet stramt om Træbomme og blev liggende Natten over for at glatte Læggene som fremkom under Stampningen. I Hopballe Mølle udførtes Arbejdet sidst af Johan Stampmester. Efterfølgende Beretning der er knyttet til Farveriet i Den gamle By i Aarhus skildrer Tiden omkring 1870 og man forudsætter at der har været rigeligt Arbejde ca. 14000 Numre aarlig i Indskrivningsbogen at udføre for Omegnens Bønder fordi Indehaveren har været en dygtig og veluddannet Mand. 341927 s. 35
FARVERIET I DEN GAMLE BY I. FARVEREN FARVERKONEN OG FOLKENE Gregers Christian Koch der er Indehaver af Farveriet i Den gamle By er født i Ringkøbing den 25. September 1845. Han lærte Farver og Trykkerhaandværket fra 1859 til 1864 i Farver Larsens velindrettede Farveri i samme By hvor der blev udført meget godt og alsidigt Arbejde. Hans Løn var foruden Kost og Logi 20 Daler om Aaret de fire første Aar og 40 Daler det sidste . Efter udstaaet Læretid søgte han i fuld Overensstemmelse med Larsen ifølge et Avertissement en ledig Plads hos en Farver i en lille østjydsk By. Han blev dog hurtigt klar over at her var ikke Stedet til at udvide sine Kundskaber thi den første Opgave han blev stillet over for var at mægle mellem Farveren og en ældre Svend om hvad en forkludret Varmkype fejlede. Afgørelsen han traf og som Tiden viste var rigtig blev at ingen af dem havde Ret. Det kan nemlig hænde at en Varmkype kan være overanstrengt i Overfladen ved at man har farvet for meget paa den i eet Træk f. Eks. af løs Uld. Derved kan det se ud som om Kypen er væk men naar den saa faar et Rør og Grunden kommer til at snakke med kan Kypen rette sig og det var netop det som Kypen her trængte til. Som Løn skulde Koch have Kost og Logi og 11 Daler om Maaneden foruden 9 Mark som Erstatning for Øl og Snaps men han blev ikke gammel i Pladsen. Derimod fik han i Randers Aarhus og oppe i det tyske Lejlighed til at sværte sine Negle i mange sjældne Kulører og udviklede sig til at blive en dygtig Farver. Det var dengang endnu almindeligt at Farverne særlig de udenlandske noterede Vægttallene i deres Farve Receptbøger efter et Kodesystem f. Eks. Waldenburg der med 351927 s. 36
sine 10 Bogstaver repræsenterede Tallene fra eet til ti. Danske og især svenske Farvere var ogsaa hemmelighedsfulde med deres Viden hvorfor videbegærlige Farvere maatte anstrenge sig for at indhente Kundskaber. Der var f. Eks. mange Recepter hvor efter man kunde fremstille den allerfineste højrøde Farve de afveg ikke meget fra hinanden men hver Farver vogtede nøje paa sin lille Finesse i de fleste Tilfælde var det dog kun Indbildning. Efter at have arbejdet som Svend i 7 Aar har Koch nedsat sig i Den gamle By og hurtigt vundet sig Ry som en dygtig Farver saa Bønder fra nær og fjern kommer til ham med deres Arbejde. Det bestaar i at farve trykke og paa anden Maade forædle deres hjemmelavede Garn og vævede Stoffer af Uld og Hør. Som den omhyggelige Farver Chr. Koch er behandler han det indleverede Tøj paa den mest samvittighedsfulde Maade derfor indlader han sig ikke paa at give Vadmel der skal farves blaat paa Varmkypen en Opsætning med Sandel eller at opsætte det med Blaatræ og Sandel oven paa Indigoen i Kulørfarveriet for at spare paa den dyre Indigo. Dette var en Fremgangsmaade som ikke ansaas for ganske ærlig og der fortælles da ogsaa om en Farver at han altid dækkede Vinduerne naar det opsatte Vadmel blev taget paa Kypen for at Genbofarveren ikke skulde se det. Samme Farver maatte ogsaa sørge for at faa Vadmelet godt gennemfarvet med Indigo for at Kunderne ikke skulde opdage Kæltringestregen naar Vadmelet i modsat Tilfælde var forblevet rødt indeni af Sandelen. Bønderne vidste meget godt hvorledes indigofarvet Vadmel skulde se ud de farvede jo selv Garn med Engelblo d. v. s. Indigo i Lødgryden en stor Jydepotte hvortil de opløste Indigoen i Urin. Alt Garn som skal farves i lyse og klare Farver bliver hos Koch vasket med Sæbe før Farvningen han bruger ikke som det endnu her og der er Skik for at spare Garnvasken at løsne Uldfedtet og Smudset i selve Farvebadet ved Tilsætning af Klid. Dette giver da ogsaa kun uklare og ujævne Farver især paa det henspundne Uldgarn der er fyldt med Spindeolie. Blaasvenden maa altid inden han faar sit Arbejde godkendt aflevere et lille Hjørne af hver Række Vadmel som er farvet med Indigo for at vise at det er gennemfarvet og mørkt nok. Koch udfører selv det Arbejde som ikke kræver hans uafbrudte Nærværelse. Om Morgenen papirer han selv sin Presse ud som han har sat Aftenen i Forvejen han fjerner det tørrede 361927 s. 37
Garn fra Tørrestuen undersøger Arbejdets Kvalitet og lægger til Tider Garnet sammen. Iøvrigt ser han hver især paa Fingrene og giver her og der en Haandsrækning naar han ikke paa travle Dage hjælper Konen i Butikken. Her regerer hun ellers med Myndighed og Lempe til alles Tilfredshed hun trakterer de kvindelige Kunder med Kaffe af Kedelen som stadig er over Ilden eller med en særlig fin Kop Kaffe til gode Kunder. Mændene faar Piben stoppet og en Snaps Brændevin eller Mjød. Paa Markedsdage reder hun Seng til Mænd der kommer langvejs fra under Disken og bruger hertil det indkomne Vadmel og Uldposerne . Konerne raadfører sig med Madam Koch for at kunne vise det fineste Hvergarn frem der altid er et Samtaleemne ved Gilderne. En utilfreds Kunde faar hun trukket til Side og ved en Kop Kaffe kommer der altid et godt Resultat frem. Hun faar altid en Handel i Stand og dækker sit Behov af Fløde Æg m. m. fra sine Kunder. I travle Tider har hun nok at bestille til langt ud paa Aftenen med at ordne det indkomne Arbejdsstof sy Numre paa Vadmelet og sedle Garnet. Hun passer sit Hjem og Børnene omhyggeligt og sørger for Mad til hver især i rette Tid og er derfor altid tidlig oppe om Morgenen. I den travle Tid staar Mester op Kl. 4 5 om Morgenen og gaar ned gennem Farveriet til Pressekammeret hvor han træder haardt i Brolægningen med Træskoene for at vække Svendene. Lærlingen og Karlen bliver purret ud af Sengen under Pressekammerbordet og Arbejdet tager sin Begyndelse. En af Karlene tænder op om Varmkypen og under den Kedel som skal i Brug. Lærlingens Morgenarbejde er f. Eks. at farve to Pakker Tvist eller Hørgarn paa Koldkyperne det tager ham tre Timer men naar en Karl hjælper ham med at slynge Tvisten i Kyperne farves det paa to Timer. Blaasvenden skænker op i sin Varmkype og lugter til den han skærfer den maaske med lidt Kalk og giver den et Rør derefter begiver han sig til Hvidboden for at forberede Vadmel og Garn til Farvningen. Kulørsvenden har vejet Farvespaaner af i en Pose til Udkogning i Kedelen og mens det koger forbereder han Garnet og Vadmelet i Hvidboden. Farver Koch har tre Svende en Arbejdskarl en gift Daglejer og en Lærling i Arbejde. De ugifte bor paa Stedet og Farver konen maa sørge for Mad og Seng. Svendene sover i Svendekammeret som ligger lunt over Pressekammeret ved Siden af Tørrestuen med Adgang fra denne og med Vinduer mod Farvergyden. 371927 s. 38
Blaasvenden Karl Møller har lært Faget hos Farver L. C. Nielsen i Holstebro. Han kom i Lære før sin Konfirmation den første Dag Nielsen begyndte som Mester han fik dog hurtigt betroet de mere vanskelige Arbejder og lærte snart selvstændigt at føre sin Kype. Af den Grund er han nu ogsaa en sikker Kypefører der kan spore og afhjælpe Gæringens smaa Svingninger før de tager en faretruende Retning. Han er ikke overtroisk som Farverne var i tidligere Tid af hvilken Aarsag de laasede for Kyperne enten Dækslet over dem eller Døren til Kammeret men han laaser dog naar han forlader Blaakammeret om Aftenen fordi han har erfaret at Kulørsvenden engang han i Vrede forlod Farver Skov i Sønderborg ødelagde to Varmkyper med Fitrel . Kulørsvenden en Svensker ved Navn Nummelin er en dygtig Farver hvilket ofte var Tilfældet med de svenske Farvere som rejste til Danmark men han er ogsaa meget hemmelighedsfuld med sine Recepter og Fremgangsmaader. Trykkeren er Meklenborger og hedder Harder han er særlig uddannet i sit Fag og jonglerer med sine Trykkeklodser naar han har Tilskuere han besørger ogsaa Mærkningen af Garn i Hvidboden. Daglejeren Jens Bukh er gift og bor i Byen han kradser og overskærer m. m. for en Løn af 5 Mark om Dagen. Karlen Niels Enøre der er fæstet halvaarsvis med en aarlig Løn af 125 Daler foruden Kost og Logi skyller Dagen lang i Aaen. Om Vinteren naar den er tilfrosset maa han hugge Hul i Isen for at kunne udføre sit Arbejde. Øgenavnet bærer han fordi Rotterne en Nat han var kommet beruset hjem havde ædt af hans ene Øre. Han deler Seng under Pressekammerbordet med Lærlingen Kristian Hare. II. BUTIKKEN. HVIDBODEN Butikken er et ret stort Rum der ogsaa bliver brugt til Spise stue for Farverfamilien og Folkene. Paa Disken der staar noget tilbagetrukken findes en Pult hvor paa Indskrivningsbogen ligger bag Disken er Reoler til det færdige Arbejde opstillet og gennem Væggen fører en Dør bagud til Hvidboden hvor det til Farvning indleverede Arbejdsstof bliver opbevaret. Butikken foran Disken er møbleret med en Bænk og et langt Bord paa Bordet staar Tobakskassen og Klukflaskerne med Brændevin og den 381927 s. 39
søde Snaps Mjød eller Likør. En Bornholmer er anbragt ved Væggen hvor der er udspændt et Stykke Lærred paatrykt et Formslag af hver Trykkeform som bliver brugt. Efter Lukketid spærres der af for Rummet bag Disken med Skodder der er fastgjort under Loftet med Hængsler. Bønderne indleverer deres Garn og Vadmel som skal behandles i Butikken naar de er kørende til Byen. Den mindre velhavende venter med at indlevere sine Sager til Æglægningstiden og Smørtiden indtræffer med Foraarsgræsningen. Nogle Farvere kørte Landture en eller flere Ruter hver fjortende Dag for at samle Arbejde. I Hvidboden bliver det til Bearbejdning indleverede Vadmel og Garn m. m. hver Morgen af Farveren selv sorteret efter den Farve det skal have og opbevaret til der er samlet tilpas meget sammen som man nu har for Skik. Her paa bliver Garnet mærket med Strikker der er forsynede med et forskelligt Antal Knuder til hvert Parti Garn denne Mærkning foretager man for at hver Kunde kan faa sit eget Garn igen. Til Sortering af det mærkede Garn efter Farvningen findes der paa et Brædt paa Væggen eller paa en Loftsbjælke en Række Søm ved hvilke Mærkerne er noteret med Kridt. Mærkerne benævnes f. Eks. en Bindeknude en Bindeknude med een lang Ende eller med to lange Ender paa disse Ender kan der knyttes Knuder 1 2 3 0. s. v. i forskellige Sammenstillinger som derefter gentages med 2 3 4 Bindeknuder. Som Fortsættelse af Bindeknuderne kan anvendes Krydsknuder. Indleveringsnummeret og Mærket samt Antallet af Løder og Hanke noteres i Mærkebogen . Vadmelsstykkerne bliver syet sammen i Rækker passende til den Kedel hvori de skal farves eller man vælger den mest passende Kedel efter det foreliggende Kvantum. Efterhaanden som Svendene i Farveriet faar Brug for Arbejdsstof mærker og afhenter de det i Hvidboden eller ogsaa mærkes Garnet af en øvet Arbejdskarl thi forkert Mærkning giver Anledning til mange Forviklinger denne Mand lægger saa tillige det færdigtfarvede Garn sammen til Udlevering i Butikken. III. ARBEJDETS ART OG MÆNGDE Vadmelet bliver farvet og forarbejdet til forskelligt Brug fint Klæde med Luv til Søndagsklæder for Mænd bliver farvet med 391927 s. 40
indigo mørkeblaat eller mellemblaat eftersom Kunden har Raad til det dagligt Mandstøj nøjes man i Regelen med at lade farve halvblaat og presse de som var kede af at gaa med det stærkt lodne Arbejdstøj lod det tillige overskære. Vadmel til Kvindeklæder bliver delvis lavet til Klæde og farvet i forskellige Kulører brunt kirsebærrødt grønt blaat graat og lilla m. m. eller lavet til Multum som bruges til Undertøj dette bliver som Regel kun udvasket og kradset paa den ene Side multnet . Vadmel til Bordtæpper og Møbelstof bliver farvet rødt med Krap og Cochenille eller i andre Farver. Møbelstoffet overtrykkes med sort Damaskmønster Bordtæpperne med sorte Borter Hjørneblomster og Rosetter. Til Frakkefor bliver Vadmelet f. Eks. farvet sølvgraat og overtrykket med sort Mønster til Vestestof farvet brunt og trykket med sorte Ruder d. v. s. Streger paa Kryds og tværs og til Dækkener bliver det farvet rødt og trykket med Bort og Ejerens Navn i sort Farve eller indigoblaat og afbrændt med paatrykt Skedevandssværte som omdanner Indigoen til en gul Farve. Vadmelet til Stadsbukser bliver ofte forsynet med lyseblaa Striber langs Kanten til Galoner paa mørkeblaa Indigo farve eller sorte Striber paa chokoladegraat. Trykningen paa Uldstof kaldes Taffel eller Damptryk paa Lærred Paptryk. Vævegarn til Hvergarn bliver farvet i forskellige Farver som Vadmelet til Kvindeklæderne Trendgarnet hertil er af Blaar eller Bomuld og bliver f. Eks. farvet blaat med Indigo paa Koldkypen brunt med Cattigo orange med Sølverglød og Blysukker eller i flere andre Farver. Den Farver som kan farve orange paa Bomuld er som Regel stolt deraf. Af Strikkegarn til Strømper bliver det meste af det der bruges til Kvindestrømper farvet sort mens det til Mandsstrømper farves lyseblaat eller mørkeblaat. Det sidste bliver ofte ligesom Garn til Børnestrømper og strikkede Ærmer der er farvet i livlige Farver afbundet paa forskellig Maade under Farvningen hvorved man fremstiller ufarvede eller lysere Pletter undertiden ogsaa andre Farver paa Traaden hvoraf de velkendte nistrede Mandsstrømper og ringede Ærmer til Mændenes Arbejdstrøjer og Børnestrømper bliver strikket. Se Prislisten . Efteraaret er Garnfarvningens Tid og Bønderne skal helst have deres Strikkegarn hjem inden Jul derfor sætter Blaasvenden rigelig Indigo paa Varmkypen til sidste Farvning før Jul saaledes at intet bliver liggende i Hvidboden Julen over. I denne Tid farver Kulørsvenden Hovedfarverne hver ottende Dag nemlig 401927 s. 41
100 Pund smaksort hvoraf en Del har faaet Anblaaning som ægte Grundfarve paa Varmkypen til ægte sort 100 Pund sandelbrunt 80 Pund grønt hvoraf det mørkegrønne først bliver anblaaet dels mellem- og olivengrønt 80 Pund forskellige Farver i oliven- og kanelbrunt. De mindre Kulører bliver farvet hver 14. Dag nemlig 2 3 Lispund højrødt 2 3 Lispund carmoisinrødt ægte lilla d. v. s. carmoisinbrunt og ægte violet paa anblaaet Garn alle fire Farver farves med Cochenille paa forskellig Maade 2 Lispund sølvgraat staalgraat ægte graat paa anblaaet Garn havannagraat chokoladegraat simpelgraat i Flotten efter det smaksorte samt lidt blegrødt m. m. Ved Fastelavnstid begynder Vadmelet som skal være færdigt til Foraarskonfirmationen at strømme ind. I denne Tid der er Farverens travleste bliver Varmkyperne udfarvede Dag og Nat. Alt som ikke skal være færdigt til Konfirmationen bliver lagt paa Loftet til mindre travle Tider og det kunde hos nogle Farvere være betydelige Mængder. Der fortælles om Farvere der havde saa meget at bestille eller var saa daarligt hjulpne at Bønderne havde Vadmel liggende et helt Aar hos dem særlig paa Steder hvor Farveren paa Grund af sit Privilegium ingen Konkurrenter havde i vid Omkreds. Her kunde en velhavende Farver i egen Gaard ogsaa være ret afvisende over for Kundernes særlige Ønsker. FON as N PRISLISTE FOR FARVER NIELSEN I HOLSTEBRO 1870 Mørkeblaat Klæde at farve og tilberede ........... 2 Mk. 8 Sk. pr. Alen Mellem 4 blaat Klæde at farve og tilberede... 2 4 Halvblaat Vadmel at farve og presse............... 24 Mørke DIAdE GARE al TALNG. 0 0 re SR 3 pr. Pund Mellemblaat ft EN 2 4 Halvblaat Bet ea 24 Lystblaat Strømpegafo. 06 LDS 1 Afbundet Garn mørkeblaat med lyseblaat.......... 4 lyseblaat med hvidt .............. 24 Afbindirigen alene beregnes til............2200000 Med at tilberede forstaas at kradse overskære ramme decartere og presse det stampede og farvede Vadmel. 411927 s. 44
Kulørfarveriet er det største Rum i Farveriet. Gulvet er stenbrolagt med Rendestene og Afløb for det meget Spildevand der er ikke Loft over hele Rummet saaledes at Dampen fra Kedlerne kan slippe ud mellem Tagstenene. Her findes Kedlerne indmurede omkring Fyrstedet den forneden stærkt udvidede Skorsten . Indfyringen under Kedlerne sker fra Skorstenens Bund der ligger ca. en Alen under Gulvet i Farveriet. Røgen trækker fra Kedlerne op gennem Kanaler i den udvidede Del af Skorstensmuren og gaar frem og tilbage under det med Jernplader belagte Gulv i Tørrestuen paa Loftet der paa op i selve Skorstenen . I Kulørfarveriet er der foruden de løse Redskaber Kar Spande Øser Farverkæppe Hasper m. m. i Hjørnet mod Torvet anbragt to store Lærreds-Koldkyper til Indigofarvning af Hør og Bomuld. Over Kyperne hænger de saakaldte Lærredskranse til at hæfte Lærred paa under Farvningen. Paa et hensigtsmæssigt Sted i Kypernes Nærhed er anbragt en svær Stolpe med en Duks af Pokkenholt til at vride ordne og støde Garnet paa. Vridningen foretages med Vridenavlen . Denne er af Iben holt eller Pokkenholt men kan ogsaa laves af det meget haarde Farvetræ Blaatræ og Rødtræ. Vridenavlen og Duksen er som glatpolerede for at Garnet ikke skal hænge i under Arbejdet. Omkring Skorstenen er indmuret 5 Kedler af forskellig Størrelse hvoraf den største rummer 40 Spande Vand å 12 Potter og 50 Pund Arbejdsstof og den næste 36 Spande Vand og 40 Pund Arbejdsstof den store Mellemkedel rummer 20 Spande Vand og 20 Pund Arbejdsstof og den mindre 10 Spande Vand og 8 10 Pund Arbejdsstof. Disse 4 Kedler er alle af Kobber og frem stilledes paa de gamle Kobbermøller f. Eks. Haraldskjær ved Vejle en enkelt af Kedlerne bærer endnu sit gamle Værkstedsmærke . Den femte og mindste Kedel er af Messing og rummer 441927 s. 45
3 Spande Vand og 3 4 Pund Arbejdsstof i den farvedes blegrødt gult brandgult og andre fine Kulører. Tidligere farvede man alle cochenillerøde og gule Farver i Tinkedler der enten var helt af Tin eller af Kobber foret med Tin. Men disse smeltede meget let sammen. Selv om man kun fyrede med Pindebrænde og iøvrigt var meget forsigtig kunde det hænde ved at Arbejdsstoffet ikke blev haandteret hurtigt nok rundt i Kedlen. Senere brugte man som her Messingkedler men i vore Dage tager Farverne ikke i Betænkning at farve alt i Kobberkedlerne . Arbejdsstoffet som skal farves bliver først bejdset det vil sige først kogt i ca. 2 Tis mer i Vand tilsat Alun alene Alun og Vinsten eller kromæ surt Kali og Vinsten og derefter i et Afkog af Farvestoffet eller ogsaa for nogle Farvers Vedkommende f. Eks. sort med Blaatræ og Sumak og sandelbrunt med Sandel og Knopper eller Galæbler først kogt i Afkog af Farvestoffet og dernæst fordunklet efterbehandlet i Farvebadet med Fitrel Jernforilte . Ved de røde Farver der bliver farvet med Cochenille blander man derimod Farvestof og Bejdse der bestaar af en Skedevandss og Tinkomposition sammen 1 et Bad. 451927 s. 46
Haandteringen i Kedlerne under Farvningen sker paa forskellig Maade enten ved Hjælp af Haspen der anbringes over Kedlen og drejes med et Haandsving idet Farveren med en Stok i venstre Haand retter paa Stoffet eller Garnet som hertil kædes sammen med Farvestrikkerne ved Sumak Sortfarvning lænkes Hankene i nogle Farverier sammen uden . disse men det gav dog ofte en ujævn Farve. Garnet haandteres dog ogsaa paa andre Maader. Enten ombindes hver Garnhank med tre Farvestrikker for at hindre det i at blive uredt hvor paa det hele stoppes i Kedlen og haandteres ved at Hank paa Hank trækkes op ved Hjælp af en Stok og Strikkerne om Garnet ved den ene Side af Kedlen og atter stikkes ned ved den anden Side eller Garnet haandteres paa Stokke som ligger tværs over Kedlen. Paa Loftet over Kedlerne findes Dekarterekassen. I denne anbringes det farvede Vadmel rullet stramt om en Bom og bliver gennemdampet. Dampen udvikles i en af Farvekedlerne som dertil er omhyggeligt tillukket med et Dæksel og Utæthederne er klinet med Ler eller dækket af Sækkelærred med Sand over. Fra Dækslets Midte fører et Trærør op gennem Loftet til De karterekassen. Dekarteringen foretages for at befri Vadmelet for Krøller og Læg som fremkommer under Stampningen og Farvningen . V. BLAAKAMMERET KYPEKAMMERET Blaakammeret er her et særskilt Rum der er indrettet ved Siden af Skorstenen ud mod Torvet. Her staar de saakaldte varme Kyper . Den ene er en lille 6 Punds Kype beregnet til at farve med 6 Pund Indigo og rumme en Række Vadmel paa 25 28 Alen. Kypen opvarmes fra Fyrstedet. Den er af Jern tre Alen dyb og tilspidset nedefter støbt hos Allerup i Odense. Den anden Kype er af Træ og beregnet til at farve med ti Pund Indigo. Den opvarmes ved at sænke en dertil lavet Fyrgryde ned deri . Af mindre Værktøj findes i Blaakammeret to Riveskaale en ældre af Kobber og en nyere af Jern med Kugler til at rive Tidligere var Kyperne af Kobber eller Bly. 1868 blev hos Larsen i Ringkøbing to Blykyper erstattet med en større af Træ. Blykyper blev ifølge gamle Beretninger ogsaa brugt i Oldtiden til Purpurfarvning. 461927 s. 47
Indigo i en Lut til at røre i de dybe Kyper med en Jernkrans med et Net af Snore til at nedsænke i Kyperne i en passende Dybde for at forhindre Vadmelet i at synke ned i Grunden d. v. s. Bundfaldet til at haandtere Vadmelet under Overfladen i Farvebadet bruges de to Hager d. v. s. Kypekløer endvidere findes en Vridebør til at anbringe over Kypen og vride Vadmelet paa naar Farvningen er tilendebragt en Øse til Kalk og en som bruges til at skænke op i Kyperne med naar deres Tilstand bliver undersøgt. I Kyperne bliver Uld Uldgarn og Vadmel farvet blaat i alle Styrkegrader med Indigo man giver det et eller flere Træk eftersom det skal være mørkeblaat mellemblaat halvblaat mørkt lyseblaat lyseblaat lyst lyseblaat eller perleblaat. Der farves ogsaa her naar Stoffet skal have en ægte Grundfarve f. Eks. til grønt der fremkommer ved at den blaa Grundfarve bliver overfarvet med Gultræ eller til ægte sort der faas ved Overfarvning med Blaatræ og Sumak. Garn som først er blevet farvet rødt med Cochenille bliver overfarvet paa Varmkypen til ægte violet eller hvis det først har faaet en Grundfarve af Krap kan det faa saa mange Træk her at der fremkommer en sort Farve som er meget ægte. Ved Træk forstaar Farveren en Udfarvning paa Kypen som i Regelen varer fra 35 til 45 Minutter eller ved lysere Farver en kortere Tid. Man siger at Farveren har farvet 5 Træk Vadmel eller Garn i Dagens Løb eller 5 Rør idet man rører i Kypen mellem hvert Træk. Kypen kan ogsaa faa et Frirør naar man skønner den trænger til Hvile d. v. s. at man ikke farver mellem to Rør . Mellem hvert Træk bliver Arbejdsstoffet taget op af Kypen til Udgrønning Iltning der tager ca. en halv Time. Derved bliver Farven fremkaldt det vil sige at den i Kypen til en lyse gul Farve reducerede Indigo ved Iltningen først bliver grøn senere gaar den over til at blive den meget ægte blaa Farve paa Stoffet. Over Kyperne er anbragt en stor Krog til at hænge Garnet paa naar det er trukket op ad Kypen og langs Væggene er en Knagerække hvor Vadmelet hænges til Udgrønning efter at det er bleven vredet paa Vridebøren. Ordet er formodentlig dannet fordi man trækker Indigo af Kypen ved at farve i den. Ved Rør forstaar Farveren at røre Bundfaldet d. v. s. Grunden op med Luten en lang Stang med en lille oval Plade forneden. 471927 s. 48
Varmkypen er Farverens allerhelligste dens Tilstand kontrolleres ved at holde Øje med Udseendet af Overfladen der skal have en kobberglinsende Hinde eller ved at skænke op i Kypen d. v. s. undersøge Vædsken der skal være klar grøngul naar Grunden Bundfaldet har sat sig. Men især Kypens Lugt er vejledende. Er der for lidt Kalk i den siges den at være for leis og er der for meget er den for skærfet Ældre Farvere smagte endog paa Kypen og en overtroisk Farver hentede engang en klog Kone da Kypen var væk . Det kan let hænde for en i en Kypes Føring mindre bevandret Farver at han ikke kan faa Kypen til at komme frem og derfor ikke ved bedre end at bære den forkludrede Kype ud . Ellers sætter Farveren aldrig en helt frisk Kype men nøjes med at fjerne noget af den overflødige Grund enten med Letbøtten eller ved at sænke en Kurv med Sten ned paa Bunden af Kypen saa Bundfaldet kunde sætte sig derpaa. Det fortælles at der var Farvere der aldrig havde set Bunden af Kypen. Man søgte at skærme Kypen mod al Slags Fortræd thi Indholdet af Indigo og de andre nødvendige Sager repræsenterede mange Penge. Farver Jensen i Ballum fortæller om en Farver der hængte sig efter at have haft Uheld med sin Kype i længere Tid. Varmkypen er en saakaldt Vaidkype den bliver drevet med Kalk ikke som Sodakypen der bliver drevet med Soda. Den bliver drevet op til Farvning i Løbet af to Dage i heldigste Tilfælde og saa farver man paa den til der ikke er mere Indigo tilbage. Det er en Periode der strækker sig over 8 10 Dage men i den travle Tid hvor Kypen bliver udfarvet be nyttet Dag og Nat forkortes Perioden derefter. Saa længe Farve perioden varer bliver Kypens Temperatur holdt ved Gæringsvarme 45 Grader Reamur. Sammensætningen af Kypens Indhold er følgende Den gammeldags Farver koger først Vandet tilsat Klid eller ogsaa tager han Regnvand Damvand eller Aavand. Indigomængden beregnes ved at man tager Indigo for Halvdelen af det Beløb som kommer ind for Farvningen af den foreliggende Mængde Vadmel og Garn fradraget et Pund Indigo. Værdien heraf skal dække Udgiften til Brændsel. Man kan ogsaa beregne Indigomængden ved at tage 1 Pd. Indigo til 30 Alen 5 Kvarter bredt Vadmel der skal være mørkeblaat mellem og halvblaat eller 1 Pd. Indigo til 1 Lispund mørkeblaat Garn til I Lispund lyseblaat 481927 s. 49
Garn skal der 6 Lod Indigo. Indigoen bliver stødt i Morteren derefter tilsat lidt Vand og revet godt i Riveskaalen hvor paa den bliver sat paa Kypen sammen med de gærende Bestanddele de søde Sager der først blødes op med Vand Vejde d. v. s. Vaid Isatis tinctoria Krap Rubia tinctoria og Klid derefter kommer de til Opløsning af Indigoen og Regulering af Gæringen tjenende skarpe Sager Potaske og læsket Kalk. Der paa røres Kypen med Luten hver anden Time om Dagen i to Dage indtil Gæringen er begyndt og Indigoen opløst. Saa røres Kypen mellem hvert Træk d. v. s. Farvning og man lader den hvile i halvanden til to Timer for at Grunden igen kan sætte sig inden man igen tager et Træk paa den. VI. PRESSEKAMMERET I Pressekammeret er Pressen opstillet. Det er en ældre Konstruktion med saakaldt Underfyring hvor Pressepakkerne bestaaende af Pressetøjet lagt mellem Pressepapirerne d. v. s. Pap stykker med Brændpappet et tykt Papstykke yderst opvarmes ved Fyring under selve Pressen. Ved Siden har Koch opført en Bolteovn hvori Jernbolte opvarmes til at lægge mellem Pakkerne saaledes som det nu almindelig bruges da det letter Arbejdet meget. Pakkerne bliver ligesom ved Underfyringsmetoden skruet sammen i Pressen ved Hjælp af et Spil eller lange Pressestænger . Indpapiringen af Tøjet foretages ved Pressebordet. Derover findes et Glinseapparat d. v. s. Glitteapparat til Glitning af Blaarlærred hvorved det bliver blankt. Apparatet bestaar af Glinseeller Glittestangen med en glat ægformet Sten fastklemt i den nederste Ende. Stangen er foroven fastgjort til en lang Lægte som er anbragt fjedrende under Loftet og klemmer Stenen i Stangen fast ned i en Rille i et kort Brædt der ligeledes er anbragt fjedrende paa Bordet. Herover trækkes Lærredet idet Glinsestenen skubbes frem og tilbage i Rillen. I det tørre Pressekammer er anbragt en Disk med Skuffer hvori smaa Kvantiteter af Farvestof og Kemikalier opbevares. Vægt og Lodder staar paa Disken og ved Pressen Morteren. VII. TRYKKERIET I Trykkestuen findes et Bord med en jævn polstret Plade af svære. Planker hvor paa Tøjet som skal trykkes bredes ud. Ved Siden deraf staar en Chassis det er en vandtæt Kasse 491927 s. 50
1 X1 Alen og 8 Tommer høj som er hævet over Gulvet paa fire Ben. Heri fyldes en tyktflydende Vædske af Pibeler og Gummi arabicum og herpaa flyder en høj Ramme hvor paa der forneden er spændt et Stykke vandtæt Stof. Paa dette bliver Tryksværten tværet ud med en dertil egnet Børste og et andet Redskab Gnideren. Trykningen foretages med Trykformene d. v. s. Trykklodserne der dels bestaar af rene Træsnit dels af Træsnit udstyrede med Metalstifter dels udelukkende af Metalstifter og forskelligt formede Metalstykker. Metalformene kan være saakaldte Pas Udfyldningsforme det vil sige at to eller flere Forme udfylder hinanden til Flerfarvetryk paa Lærred Kattuntryk altid med indigoblaa Bund. Til Paatrykning bruges det saakaldte Reservepap af Pibeler Spanskgrønt og Gummi arabicum som forhindrer Indigoen i Koldkypen i at fæstne sig paa Lærredet ved den paafølgende Farvning. Man kan ogsaa sætte en Bejdse til Reservepappet som præparerer Lærredet saaledes at man efter at Reservepappet er fjernet kan farve Mønstret . Metalformene bruges ogsaa til at trykke gamle opsprættede Kjoler og Sjaler med Oliemaling Træformene d. v. s. Trykkeklodserne bruges til at trykke Taffelsværte i sort og andre Farver paa Vadmel det saakaldte Taffeltryk Tavletryk eller Damptryk fordi Farven først binder paa Stoffet efter at det er blevet dampet i Dekarterekassen. Træformene stikkes og Metalformene sættes som Regel af en professionel Formstikker f. Eks. Wessel en indvandret Tysker der har været ansat ved Tapetindustrien i Fredericia men nu rejser rundt med sit Værktøj til Farverne og udfører Arbejdet paa Stedet i Løbet af indtil fire Uger. 0 I Trykkestuen er Overskæremaskinen anbragt. Disse Maskiner fremstilles af Th. Phillipsen i Viborg og Gulbæk i Aarhus. Den sidste rejste ogsaa rundt til Farverne og sleb Knivene paa Maskinerne . Med disse bliver det kradsede Vadmels Luv studset i en passende Længde. Paa Væggen hænger Overskæresaksen hvis Brug er ophørt omkring 1860. Den betjentes af Overskærerne. Vadmelet blev lagt paa langs af et fire Alen langt og fem Kvarter bredt Bord med Plade af svære Planker buet som Saksen paa tværs og polstret. Saksen blev baaret i en Rem over Skulderen. Hermed klippede Tobias hos Farver Nissen i Aabenraa 16 Alen Vadmel om Dagen fra 5 Morgen til 8 Aften. 501927 s. 51
VIII. GAARDEN MED SKYLLESTEDET SKYLLEVALSEN OG TØJRAMMEN Ved Aaen ligger fra ældre Tid den saakaldte Bankesten der brugtes til at banke Vadmelet paa naar dette skulde renses for overflødigt Farvestof. Hertil blev der taflet ca. 20 Alen i en Bunke med den ene Ende af Vadmelet viklet stramt om der paa banket med de tre Alen lange Bankekøller af to Skyllekarle. Vadmelsbunken fik ti Slag paa hver Side tre Gange og blev skyllet i Aaen mellem hver Gang. Paa denne Maade blev det indigofarvede Vadmel ikke helt smittefrit hvorfor man saa hvorledes Bønderne blev blaasmudskede af at gaa med de blaa Vadmelsklæder . Senere brugte man at støde d. v. s. stampe Vadmelet i en Balje Lervand med en Støder og paa denne Maade kunde man faa det mere smittefrit. Skyllevalsen gør nu samme Tjeneste som forhen Stødningen i Lervand idet der bliver anbragt et Kar med Lervand under den og Vadmelet bliver trukket gennem det af Valserne. Derefter bliver Lerkarret fjernet og Vadmelet trukket gennem Aavandet eller et Kar med rent Vand. Man har dog ogsaa brugt alle tre Skyllemaader i Forbindelse med hinanden i Overgangstiderne. Leret som her bliver brugt er det saakaldte Fredericialer sandfrit Ler fra Fredericiaegnen. Var Leret ikke sandfrit blev det først slemmet ellers blev Overskæreknivene ved den senere paafølgende Overskæring hurtigt sløve af det sandfyldte Vadmel. Tøjrammen i Gaarden er den saakaldte Bredramme den ældre Form Langrammen som endnu er mest almindelig er kun indrettet til Ramning af Vadmelet paa langs. Bredrammen her er ca. 30 Alen lang den bruges i den tørre Tid til at tørre og ramme Vadmelet paa som i Stampen er blevet lægget og langt i Kanten. Vadmelsrækkens Ender bliver heftet til de med 511927 s. 52
Klaverkroge besatte Rammetræer og Vadmelet rammet paa langs. Derefter bliver Vadmelets øverste Kant hæftet paa Tøjrammens øverste Lægte som ogsaa er besat med Klaverkroge og Underkanten paa de løse Rammestykker forneden paa Rammen som tjener til at bredramme Vadmelet. Saaledes hænger det til det er tørt. Om Vinteren rammes Vadmelet i Tørrestuen paa en Rulleramme men paa den kan Vadmelet kun blive rammet paa Længden. IX. HVORLEDES VADMEL BLIVER TIL KLÆDE Vadmelet bliver før Stampningen farvet halvblaat paa Varmkypen for at blive godt gennemfarvet. Derefter bliver det lervalset i to Timer og skyllet i rent Vand paa Skyllevalsen. Saa sendes det til Stampemøllen hvor det faar i Stamp. Hjemkommen derfra som Regel i vaad Tilstand hvis ikke bliver det blødt op bliver det kradset med de to Hold mellemsvage Borrer paa Kradsemaskinen 6 Ender med hvert Hold d. v. s. 3 Gange op og 3 Gange ned ført forbi Valsen med Borrerne. Herefter bliver Vadmelet tørret og overskaaret paa Maskinen blødt op i Vand og eftersom man har for Skik kradset f. Eks. med 1 eller 2 Hold af de skarpe d. v. s. mindst slidte Borrer 6 Ender med hvert Hold saa at Filtlaget er kradset op helt ned til Traadene. Naar Vadmelet er saa vidt farves det mørkeblaat paa Varmkypen med 4 5 Træk eftersom Kypen er stærk af Indigo og skyl les paa Valserne et Kvarter i Rækker paa 50 Alen. Der paa bliver det valset to Timer med Lervand og skyllet en Time paa Skyllevalserne med rent Vand. Endelig bliver Vadmelets Luv strøget til med det svageste Hold Burrer paa Kradsemaskinen 6 Ender og derefter bliver Tøjet heftet paa Bredrammen til Tørring. Saa snart det er anbragt paa Rammen bliver Luven omhyggeligt strøget til med en Haandbørste for at glatte forpurrede Steder. Efter at Vadmelet er tørret bliver det overskaaret 2 å 3 Snit Gange paa Overskæremaskinen og Luven børstet godt til paa Kradsemaskinen 6 Ender . Dernæst bliver det presset i Boltpressen med god Varme og fast sammenskruet saa vikles det stramt om en Bom og bliver dekarteret d. v. s. dampet i Dekarterekassen i Løbet af to Timer herved løsnes der noget Indigo og Vadmelet bliver derfor lervalset i I Time og skyllet. Herefter bliver Vadmelet børstet 6 Ender med Børstestængerne paa Kradsemaskinen 521927 s. 53
i pjaskvaad Tilstand ved at det bliver ført gennem en Vandbakke under Maskinen børstet efter med Haanden rammet og tørret i Bredrammen i Gaarden. Til Slut bliver det presset ganske svagt med lidt Varme i Boltepressen. Det færdige Klæde skal være smittefrit have en Luv der dækker helt over Traadene og være blankt som et Spejl. X. NATURFARVESTOFFER OG HJÆLPEMIDLER SOM BRUGTES I FARVERIERNE OMKRING 1870 Indigo udvindes af Planter oftest af Indigofera tinctoria. Man skelner mellem asiatisk afrikansk og amerikansk Indigo. Den asiatiske er gennemgaaende den bedste men ogsaa af den er der flere Sorter Indigo fra Bengalen fra Coromandelkysten Madras indigo Java og Filippinerne. De bedste Sorter bengalsk Indigo der indeholder indtil 75 pCt. indigoblaat er bedre end al anden Indigo. Den afskibes fra Kalkutta i stærke med Hessian og Jerngjorde indfattede Kister der indeholder indtil 380 Pund. Indigo forhandledes til de danske Farvere af Hamborger-Handelshuse f. Eks. Bauers. Med Hensyn til Prisen kan meddeles at i 1873 købte Farver Nielsen i Randers 2 Kister Indigo af den bedste bengalske Sort for 3 Daler pr. Pund kontant Betaling. Den almindelige Pris for mindre Partier fra den københavnske Grosserer Ballin laa nærmere ved 5 Daler pr. Pund. Naar Indigo bliver opløst i Varmkypen farver den Uld overordentlig ægte blaat i Koldkypen farver den Hør og Bomuld. Opløst med koncentreret Svovlsyre Nordkauserolie giver den et meget mindre ægte men meget klarere blaat Nuanceringsfarvestof kaldet Sats der er opfundet i Saksen 1759 og brugtes meget i Kulørfarveriet. Saksiskblaat . Vaid Isatis tinctoria er en Plante hvis Blade indeholder 0 3 Procent Indigo. Planten er fra Oldtiden til det 19. Aarhundrede bleven dyrket i Europa og brugt til Farvning. Den blaa Farve man faar af Vaid er ikke saa klar som den man faar af Indigo der med sit langt større Indhold af Farvestof efterhaanden fortrængte Vaiden trods Modstand fra Regeringerne. Den brugtes senest som gærende Bestanddel i Varmkypen og forhandledes tildannet til et Præparat af Form som uregelmæssige Kugler. 531927 s. 54
Krapplanten Rubia tinctoria hører hjemme i Orienten men er fra Midten af det 18. Aarhundrede kultiveret i Europa i stor Udstrækning til omkr. 1870. Krappræparatet fremstilles af Plantens Rod og er forskelligt i Kvalitet efter Voksestedet. Krap dyrkedes paa Napoleonskrigenes Tid under Kontinentalafspærringen af Farver Holmblad paa Blaagaardsjorderne ved København og ved Kalundborg . Med Krap farves det meget ægte adrianopelrøde d.v.s. tyrkiskrøde Bomuldsgarn. Men i de danske Farverier brugtes det kun til at farve ægte kraprødt paa Uld og som et meget anvendt Blandingsfarvestof samt som gærende og nuancerende Bestanddel i Varmkypen. Det forhandledes i hele Fade paa ca. 400 Pund eller ogsaa var disse gennemsavede til 1 eller i4 Fade og kostede 2 3 Mark pr. Pund. Cochenille Coccus cacti er en Skjoldlus der lever paa en Kaktusplante i Mellemamerika. Dermed farver man rosenrødt højrødt og carmoisinrødt m. m. ved Hjælp af den saakaldte Skarlagenkomposition d. v. s. Tin opløst i Salpetersyre. Prisen var for en god Vare 10 12 Mark pr. Pund. Blaatræ vokser i Mellemamerika og Sydamerika dets latinske Navn er Haematoxylon campechianum det kaldes ogsaa Kampechetræ efter Voksestedet. Det udskibedes i Træblokke og bearbejdedes til Farveribrug ligesom de øvrige Træsorter i de europæiske Rasphuse. Kampechetræ er meget rigt paa Farvestof det brugtes hovedsageligt til sort paa Uld og som Blandingsfarvestof samt til sort Taffelsværte man kan dog ogsaa farve en mindre ægte blaa Farve dermed. Det forhandledes som Spaaner i Sække og kostede 6 8 Skilling pr. Pund. Gultræ Morus tinctoria er et amerikansk Farvetræ der forhandledes i flere Sorter efter Voksestedet. Sorterne menes at indeholde lige meget Farvestof. Det forhandledes raspet eller pulveriseret og brugtes meget i Farverierne til brune grønne og andre Farver. Det kostede 10 12 Skilling pr. Pund. Rødtræ d. v. s. Brasiltræ hører hjemme baade i Ostog Vestindien. Det faas af forskellige Caesalpiniearter. Fernambuktræet giver imidlertid mest Farvestof og den klareste Farve. Det forhandledes i fine Spaaner og kostede 1 2 Mark pr. Pund. Af Rødtræ faar man en uægte rød Farve. Sandel faas af forskellige Træsorter i afrikanske og asiatiske Tropezoner. Det ægte Sandeltræ Pterocarpus santalinus vokser i Ostindien langs Coromandelkysten og paa Ceylon. Det bruges 541927 s. 55
ligesom Caliatur-Sandel som Farverne mener giver en klarere Farve og Kamvud der er rigere paa Farvestof til den yndede sandelbrune Farve. Sandel forhandledes pulveriseret og kostede 8 Skl. pr. Pund Kamvud 10 Skl. pr. Pund. Af europæiske Træsorter brugtes følgende Quercitron af Farveegen Quercus tinctoria hvoraf man faar en klar gul Farve som bruges til Blandingsfarver. Det kostede 16 20 Skilling pr. Pd. Fisettræet ungarsk Gultræ Fustik Rhus cotinus giver en guldgul Farve der bruges som Tilsætning til brandgult og højrødt sammen med Cochenille. Det kostede 16 20 Skl. pr. Pd. Sumak er malede Blade Bladstilke og Stilke af forskellige Rhus-Arter. Det kostede 8 10 Skl. pr. Pund. Galæbler er sygelige Udvækster paa Farveegen Prisen var 2 Mark pr. Pd. Knopper er sygelige Udvækster paa Stilkegen. De kostede 10 Skl. pr. Pd. De sidste tre Produkters farvende Evne beror hovedsagelig paa deres rige Indhold af Garvesyre der i Forbindelse med Jern giver graa og sorte Farver. De bruges som Tilsætning til sort og som Nuanceringsfarvestof til brunt m. m. Curcuma curcuma longa Gurkemeje er Roden af en Plante som vokser i det varme Asien. Det giver en meget klar gul Farve paa Uld men bruges ikke meget i Farverierne da det er meget lidt lysægte. Orleans faas af Frugten paa Busken Bixa orellana der vokser i det tropiske Sydamerika. Orleans farver Bomuld chamois. Saflor Cartamus tinctoria er en Plante hvis Blomst efter nogen Bearbejdning giver en rosenrød Farve som farver Silke og Bomuld men den er ikke holdbar. Persio Persikow og Orseille er meget brugte Farvestoffer der fremstilles af forskellige Laver som f. Eks. vokser paa Fjeldene langs Sveriges og Norges Kyster. Persio bruges bl. a. til at klare det med Indigo farvede lyseblaa Strømpegarn. Farven er klar violet men ikke særlig ægte. Lac Dye er et Præparat som ikke er i almindeligt Brug i Danmark. Det udvindes af Stoklak og er beslægtet med Cochenille ikke saa klart men mere ægte. Catechu Kattigo er et garvesyreholdigt brunt Farvestof som udvindes ved Udkogning af forskellige Træsorter Acacia 351927 s. 56
og Uncaria-Arter som vokser i Indien. Ekstrakten bliver hældt i Kasser der er forede med Blade og størkner her til en haard skør Masse. Det bruges meget til Bomuldsfarvning særlig brune Farver. Fiskerne køber det hos Farverne til at præparere Net og Sejldug med. Farvning med danske Planter er kun brugt i ringe Udstrækning . Omkring 1870 brugte Farver L. C. Nielsen i Holstebro at farve drapgraa Tvist med Spejlbark af Egegrene og Farver Hinke i Kerteminde dyrkede paa samme Tid en udmærket gultfarvende Plante Gullevisse vistnok Farve-Visse Genista tinctoria . I Larsens Farveri i Ringkøbing fandtes omkring 1850 den ægte gultfarvende Plante Vau Reseda luteola . Foruden Farvestofferne bruges følgende Produkter og Kemikalier I Trykkeriet bruges Hvedestivelse til Tryksværte foruden Skedevand til salpetersurt Jern og kromsurt Kali til Reservepap paa Vadmel for Indigofarvning paa Varmkypen. Til Reservepap paa Lærred for Indigofarvning paa Koldkypen bruges Pibeler Gummi arabicum og Spanskgrønt og som Bejdser i Reserve pappet bruges Blysukker og salpetersurt Bly. I Farveriet bruges Klid til at blødgøre Vandet med og som Tilsætning til Varmkypen . Urin bruges afklaret til Vask og Skouning af Farver i Kulørfarveriet. Som Bejdser bruges Romersk Alun hel rød Vin sten hvid Vinsten Cremor tartari og kromsur Kali Fitrel Jernforilte bruges til at dunkle de garvesyreholdige Farvestoffer med og til Koldkyperne sammen med Kalk. Kalk bruges som Forbejdse til carmoisinrødt med Cochenille som Tilsætning til Varmog Koldkypen. Potaske bruges som Tilsætning til Varmkypen og til at skoue med. Sølverglød og Blysukker bruges sammen med kromsurt Kali til at farve orange paa Tvist. Blaasurt Kali bruges til at farve det kornblaa kaliblaa paa Uld. Pikrinsyre anvendes til at faa en meget klar grøngul Farve paa Uld men den er meget lidt holdbar. Salpetersyre bruges til at opløse gra nuleret Tin til Skedevandskomposition der bruges som Bejdse ved Cochenillefarverne. Dertil anvendes ogsaa ifølge nogle Recepter Saltsyre Tinsalt og Klortin. Nordhauserolie koncentreret Svovlsyre bruges til at opløse Indigo til Indigosats. Svovlsyre bruges i Vand til at renovere fjerne Kalk af det som er farvet i Koldkyperne. Ejnar Hansen. 561927 s. 57
EFT NØRREJYDSK RENÆSSANCESKAB OG DETS FARVER iden Landsudstillingen 1909 og indtil ifjor stod der i den gamle Borgmestergaards Renæssancestue et stort jydsk Skab der tilhørte Nationalmuseet og selv om der aldrig var fremsat Ønske om dets Tilbagelevering havde det dog længe været Den gamle By s Ønske selv at komme i Besiddelse af et værdigt og godt Skab. Men paa Forhaand var Udsigterne dertil ikke de bedste. Omrejsende Antikvitetshandlere har jo efterhaanden gennemtrawlet Landet og især tømt det for Renæssancetidens rigt udskaarne Bohave der er havnet enten i Museerne eller hos private Samlere og desværre maa det tilføjes at de Møbler der har gennemgaaet Antikvitetshandlerens Skærsild sjælden er sluppet uskadte derfra. I Slutningen af forrige Aarhundrede da de udskaarne Renessancemøbler rigtig var paa Moden restaurerede man alt for haardt og grundigt. Rent bortset fra de direkte Forfalskninger og de af gamle Brudstykker sammenbyggede Møbler som man hyppigt møder var man alt for tilbøjelig til at glatte Ujævnhederne og opfriske Udskæringerne med nye Snit og desuden var man ikke i Tvivl om at Møblerne fra Frederik den Andens og Christian den Fjerdes Tid skulde staa i Egetræets naturlige Farve . Det første Snedkeren foretog sig naar et saadant Møbel kom til Behandling paa Værkstedet var at skrubbe det med Sæbelud og ætse Malingen af kun i glattet oppudset og brunbejdset Tilstand passede det i vor nærmeste Fortids dystre farverædde Stuer og tilmed troede man at man derved bragte Møblerne tilbage til deres oprindelige Tilstand. Selv Museumsmændene var Børn af deres egen Tid og delte dens Syn paa Sagen hvilket stod i den stærkeste Modsætning til Renæssancetidens næsten alt for voldsomme Farveglæde. Kun meget langsomt 571927 s. 58
banede en ny Forstaaelse sig Vej væsentlig gennem Nationals museets Arbejde med Renæssancetidens Kirkeinventar der saa at sige altid har været malet med rige Farver og Forgyldning hvis Fremdragning og Genfremstilling endnu forøvrigt frembyder adskillige uløste Problemer. For det verdslige Bohaves Vedkommende er Resultatet blevet at malede Renæssancemøbler nu er Rariteter som selv de rigeste Museer kun ejer i ganske faa Eksempler. Hvad der forekommer i Handelen er næsten altid ludrenset og brunbejdset. Under disse Forhold maa det siges at være et stort Held at det efter adskillige forgæves Forsøg er lykkedes Den gamle By at komme i Besiddelse af et typisk nørrejydsk Skab der tilmed kunde erhverves i urestaureret Stand. Dette Skab som nu har faaet Plads i den gamle Borgmester stue stammer fra Gaarden Bøgeskov Have ved Flauenskjold i Vendsyssel Vor Sogn Dronninglund H. Hjørring A. og der har det maaske stadigt staaet i de tre Hundrede Aar det har eksisteret. Det oprindelige Ejerpars Navnebogstaver SNS og MID der sammen med Aarstallet 1624 læses midt paa Skabet kan ganske vist ikke bestemmes men de tyder dog i Retning af at det altid har hørt hjemme i en Bondegaard og baade dets Hovedform og dets Dekorationer viser med største Tydelighed at det er gjort af en nørrejydsk Snedker. Som saa mange andre store jydske Skabe har dette tre Etager af hvilke den øverste og den nederste hver er delt i to Rum og hver har et Par Døre medens den midterste Etage danner et udelt Rum og aabner sig med en Klap der kan fungere som et lille Bord og i velhavende Hjem sikkert har været brugt til Udstilling af Familiens Sølvtøj som Dressoir eller paa Datidens Dansk Tressur . I Sønderjylland hvor disse Møbler den Dag i Dag betegnende nok kaldes femrummede Skabe er Typen især repræsenteret ved Eksemplarer der stammer fra Tiden ca. 1550 1600 og enten de er smykkede med Gotikkens Foldeværk eller med Ungrenæssancens Akantusværk er de sydvestjydske Skabe i deres Grundstamme middelalderligt formede som en rektangulær Kasse med plan Forside lige op og ned og uden andre Inddelinger end dem som betinges af Rammeværket. Det er i Virkeligheden kun Udsmykningens Særegenheder som røber deres Herkomst Ifølge Meddelelse af Pastor Jørgensen Skærbæk. 581927 s. 59
fra Værkstederne i Ribe eller fra Bondesnedkerne i Byens Opland ikke mindst i de sønderjydske Enklaver . Skabe af ganske lignende Art kan træffes rundt om i Danmark og Nordtyskland og Grundformen er karakteristisk for den sentmiddelalderlige Møbelkunst som den formede sig under vore Breddegrader. For de sentgotiske Snedkere var Fyldingsværk og høvlede Rammelister noget nyt og mærkeligt og de følte ingen Trang til at skjule Konstruktionerne med paasatte Dekorationer. Anderledes derimod for Renæssancetidens Haandværkere. De kendte den antikke Arkitekturs Søjler og Pilastre Gesimser og Postamenter og de brugte dem til Pryd for deres Møbler hvis Fagader overbroderedes med Arkitekturmotiver. Det er denne Smag som præger Flauenskjoldskabet hvis øverste og nederste FEtage er smykket med Pilasterpar medens Dørene er formede som antikke 591927 s. 60
Portaler. Baandslyngene der smykker Arkaderne er et velkendt klassisk Motiv som Grækerne yndede at bruge paa den joniske Søjleordens Basisprofiler og de Kasetteornamenter der pryder Midtpartiet med Klappen og viser sig mange andre Steder paa Skabet nedstammer fra Romernes Loftskasetter. Men ser man nøjere efter og tænker man sig Dekorationerne borte vil man hurtigt opdage at Grundstammen er det middelalderlige femrummede Skab. Selv det største og pragtfuldeste Renæssanceskab der er bevaret i Jylland eller rettere i hele Danmark det store Skab paa Skaføgaard har samme Grundtræk med sine talrige Relieffer og alt sit rige og fine Snitværk synes det en hel Verden for sig og alligevel er ogsaa det af samme Slægt omend en Tvilling sammenstillet af to femrummede Skabe der foruden deres fem Laager hver desuden har et Par Skuffer. Maaske har Skaføskabet der efter Forfatterens Mening er gjort af samme Mester som Prædikestolen i Aarhus Domkirke Mikkel van Grøningen været det store Forbillede for Nørrejyllands femrummede Renæssanceskabe men bortset fra enkelte yngre Skabe som stammer fra Randersegnen var det dog ellers Snedkerne i Aalborg der især dyrkede denne Specialitet. Der findes enkelte Skabe af Typen med figurligt Snitværk der ganske sikkert er gjort af en Aalborgmester en Mængde andre hvis Dekorationer ligesom Flauenskjoldskabet minder om Panelstuerne i Aalborg Museum hører alle til i Aalborgs Opland især i Vendsyssel og det er mer end sandsynligt at ogsaa Hjørringsnedkeren Niels Ipsen har præsteret Skabe af samme Art medens andre kan stamme fra Mors og fra Thy hvor Aalborgværkstedernes Indflydelse var stærk omend krydset med Paavirkninger fra Mikkel van Grøningens aarhusianske Elever. Disse nørrejydske femrummede Skabe der bærer Aarstal mellem 1610 og 1640 er i Reglen formede saaledes at den midterste Ftage træder noget tilbage for de to andre og at der ved Siderne af Klappen staar fire Søjler eller Pilastre det er den nordiske Renæssances Lyst til at bryde de store Flader der her faar et noget naivt Udtryk. Flauenskjoldskabet hører til de faa Fksempler paa nørrejydske Rennæssanceskabe som har fastholdt den plane Facade og det minder i saa Henseende om et Skab med naive bibelske Relieffer fra 1614 der har tilhørt Sognepræsten i Boddum i Thy og nu findes paa Frederiksborg. Alligevel er 601927 s. 61
der ikke ringeste Tvivl om at Skabet fra første Færd er en Vendelbo. Alle de ornamentale Enkeltheder svarer til hvad man kan finde paa andre vendsysselske Skabe af den almindelige Aalborgtype Planterankerne mellem de øverste Pilasterpar de stærkt smalnende Pilasterskafter og særegne Smaadetaljer i Kasetteværket genfindes paa de beslægtede Skabe i Nationalmuseet i Hjørring og i Aalborg Museum. Og overalt er Helhedspræget det samme en fornøjelig og umiddelbar Naivitet der ikke har Anelse om sine egne Forsyndelser mod den klassiske Arkitekturs fine Regler og dog med naturlig Sans for det dekorative naar et virkningsfuldt Resultat. Sandt at sige saa Flauenskjoldskabet ikke videre tiltalende ud da det købtes til Den gamle By . Det var oversmurt med en grim Egetræsfarve som misklædte det i høj Grad. Naar der før taltes om Sæbeludens Ødelæggelse maa det ikke glemmes at den sidste Overmalings-Grimhed ofte har været et forklarende og undskyldende Moment. I den Tilstand hvori det erhverve des kunde Skabet ikke godt udstilles paa et Museum og mindst af alt i Borgmestergaardens Renæssanceinteriører. Der blev da iværksat en omhyggelig Undersøgelse af Skabets Farvelag med stor Nænsomhed udført af Maler Carl Frederiksen der har deltaget i Nationalmuseets Kirkeinventaristandsættelser og nu fulgte de samme Metoder ved Behandlingen af Flauenskjoldskabet. Efterhaanden lykkedes det under Egetræsmalingen at skille og afdække ikke mindre end 5 Stafferinger. Før den nymodens Egetræsodring har Skabet staaet lyseblaat med zinnoberrøde Stafferinger paa Snitværket Baandslyngene paa Arkaderne og Skællene paa Pilastrene har været kantet med hvidt og rødt og hertil svarende hvide Skønskriftsbogstaver i Dørfelterne P B og IIDB samt paa de nederste Anno 1800 over en stiliseret Tulipan et Aarstal der svarer godt til disse Bondefarver . Under denne femte Maling laa en fem og tredive Aar ældre Maling dybgrøn med røde Pilastre og Fyldingsflader hvor paa der i de øverste Døre i Skønskrift læstes J.J. S. J. C. D. og Anno 1765 samt derover Smaablomster medens de nederste Døre ikke var dekorerede. Før fjerde Maling er gaaet en tredje med en temmelig mørk rødbrun Bundfarve med sorte og røde Frikeltheder og med sorte Indskrifter i de to øverste Dørfelter J. 16 M. R.D. V. B. 90 . Den tredje Maling har altsaa holdt sig i 75 Aar medens Skabets næstældste 611927 s. 62
Maling kun har varet 19 Aar. Den bestod af en tynd gulbrun Bundfarve der nærmest har virket laserende paa selve Egetræet med Rester af lysgule Stafferinger med gulkonturerede Blomster i de nederste Fyldinger og med gule renæssanceagtige Versal-Bogstaver M. R. D. W. B. 71 altsaa sikkert den samme Kvinde for hvem Skabet ogsaa blev malet 1671 medens det tilsvarende Mandsnavn fra 1671 var udslettet. Og endelig under alle disse Farvelag Skabets ældste Staffering der viste sig at være partiel saa at EFgetræet for største Delen har staaet umalet og kun visse Detaljer har været lagt med kraftigt rødt eller grønt. Rosetterne i Kasetteværket har overalt staaet med vekslende røde og grønne Blade Ædelstenene i de samme Ornamenter grønne og Tandsnitlisternes Tænder vekslende grønne og røde. Hvis en Lokalhistoriker engang giver sig i Kast med disse Aarstal og Bogstaver er der stor Sandsynlighed for at han vil kunne bestemme de vekslende Fjernavne og knytte Skabets Historie sammen med Gaardens. Her kan denne Side af Sagen ikke behandles og det skal til Slut kun nævnes at den omhyggelige Undersøgelse af Farvelagene ogsaa gav nogle Oplysninger om de Dele af Træværket der er blevne fornyede i de senere Tider Fodlisten og Gesimsen. At Fodlisten og hele Bunden ikke har kunnet modstaa Tidens Tand er let at forklare. Bondestuernes lerstampede Gulve har været ødelæggende for Møblernes nederste Dele og de omtrent alenhøje Ben hvor paa de sædvanlige Skabe har staaet er næsten aldrig bevarede i oprindelig Stand. Men Flauenskjoldskabet har savnet dette Værn det er saa stort og højt at det sikkert aldrig har haft andet end lave Klodsfødder omtrent som de nuværende og Jordfugtigheden har derfor kunnet slaa op mod Bunden. Mindre forstaaeligt er det at ogsaa den øverste Gesimsliste er blevet fornyet. Imidlertid viste Farverne tydeligt at Fyrretræsgesimsen først var paasat saa sent som ved Skabets Maling i Aaret 1800 og i det ældre Farvelag under den fandtes en tydelig Aftegning af den oprindelige Gesims med Spor af en kraftig Tandsnitrække over et lavt af Trækvadre tredelt Frisefelt hvis Bredde og Tykkelse lod sig bestemme ganske nøje. Paa lignende Maade sporedes de oprindelige Forhold nederst paa Skabet. Kun Enkeltheder i Profilerne paa den allerøverste og den nederste Liste maatte formes efter Forbilleder paa de beslægtede Vendsysselskabe. For Museumsmanden er det en sund Leveregel at enhver 621927 s. 63
Restaurering er et Overgreb mod det overleverede og det maa derfor undskyldes og forsvares ved den yderste Paapasselighed og Samvittighedsfuldhed. Men naar Forholdene nødvendiggør en Istandsættelse kan den grundige Undersøgelse faa Betydning ved at uddybe Forstaaelsen og Respekten for det gamle. Udredningen af Flauenskjoldskabets mange vekslende Stafferinger giver os i Virkeligheden et karakteristisk og lærerigt Udsnit af Farvesmagens Udviklingsstadier og selve Restaureringens Slutresultat den enkle Renæssancestaffering viser os Datidens Malerarbejde fra en lidet kendt Side. Uden Renæssancens stærke Midler Guld og metalskinnende Lasurfarver som ofte findes paa Kirkeinventaret og ogsaa har kunnet forekomme i borgerlige Hjem har Flauenskjoldskabets første Maler med faa og meget simple Midler opnaaet en forbavsende Virkning som tilmed viser sig at passe godt i det Rum hvori Skabet nu har faaet Plads. Christian Axel Jensen. 631927 s. 64
Danmarks Træskulptur under Valdemar Sejr og hans nærmeste Efterfølgere da den unggotiske Stil brød igennem har hidtil været et lidet bearbejdet Felt i vor Kunsts Historie. En Undtagelse gør sig dog gældende for Skaanes Vedkommende der naar Talen er om dansk middelalderlig Skulptur maa regnes med til Danmark thi her har en Række udmærkede Forskere bearbejdet og offentliggjort et stort og omfattende Materiale. Først fornylig har herhjemme Dr. Francis Beckett i sit stort anlagte Værk Danmarks Kunst draget dette mærkelige Afsnit i vor Kunsts Udvikling frem i et stærkere Lys og placeret det i sin rette Sammenhæng saaledes at vor Unggotiks udprægede franske Stilkarakter træder tydelig frem. Det danske Gemyt der i vor romanske Kunst føles som en kraftig bevidst Tone og som endnu i vor unggotiske Kunst blander sig med den franske Paavirkning og faar en egen blid og inderlig Klang forsvinder under Højgotikken mere og mere til det mod Middelalderens Slutning næsten overdøves af den nordtyske Indflydelse. 641927 s. 65
Paa en næsten rørende Vis føles Blandingen af dansk og fransk Gemyt i en unggotisk Madonnagruppe som findes i den kirkelige Afdeling i Den gamle By . Fra hvilken Kirke Gruppen stammer lader sig næppe oplyse . Den er i 1892 købt paa Horsensegnen sammen med seks andre kirkelige Figurer og hidtil har Museets Forsøg paa at stedfæste de syv Figurer været uden Resultat. Men det tør vel antages at den har haft hjemme i en Kirke inden for Aarhus Stifts Grænser og da den nu har faaet sin Plads i Aarhus Museums kirkelige Afdelingi Den gamle By giver vi den Betegnelsen Aarhus Madonna . Tiden og Menneskene har faret ilde med Gruppen Madonnas højre Haand med Blomsten eller Sceptret mangler Takkerne paa hendes og Barnets Kroner er afbrækkede og af Farver og Forgyldning er alle Spor forsvundne. Ogsaa det gyldne Alterskab hvori den stod er borte men dets Form har sikkert været i Overensstemmelse med de faa Stykker som endnu kendes firkantet og med Forside og Sider der Aarhus-Madonna. Eg. H. 82 cm. lod sig dreje helt tilbage i Plan med Bagsiden saaledes at Overdelen dannede en fremspringende Baldakin og Underdelen et Podium hvor paa Figuren var anbragt. Madonna sidder med Barnet paa sit Knæ og naar undtages 651927 s. 66
Hovedets svage Hældning mod højre og en enkelt afvigende Fold i Kappen er den symmetriske Udformning ud fra en tænkt Midtlinie konsekvent gennemført i Figuren. Den lodrette Linievirkning er stærkt fremhævet Armene ligger fast ind til Kroppen og danner i Forbindelse med Kappen en næsten lodret Linie fra Skulder til Tronstolens Sæde og ved de parallelt stillede Underben der er stærkt fremhævede i Foldekastet føres denne Linievirkning fast og sikkert ned paa Gruppens Plint. Ansigtets ovale Form er svagt tilspidset ned omkring Hagen medens Pande- og Tindingeparti er forholdsvis kraftigt. Formen er fyldig og samlet Øjenomgivelserne er endog saaledes modellerede at Billedskæreren har udeladt Enkeltheder som Øjenlaag og overladt deres Markering til den efterfølgende Maler. Underansigtet er noget grovere behandlet men de dybt skaarne Mundvige og den kraftige runde Hage bidrager deres til at give Udtrykket en egen mild og godmodig Ro. Haaret ligger tæt ind til Hovedet i enkle horisontale Bølger og en spinkel Hals med vage Forsøg paa en detailleret Udformning danner Overgangen til den massive ranke Krop. Figuren bærer en Underkjortel der er rundskaaret i Halsen og over den en vid fodsid Kappe som villigt følger Billedskærerens Krav til den symmetriske Udformning af det bløde tunge Foldekast. Barnet danner ved sin frie Placering og livlige Bevægelse en vis Kontrast til Moderens højtidelige Ro dets Hoved og Overkrop er vendt mod Beskueren og de bøjede Ben støtter med Fødderne paa Moderens venstre Knæ. I venstre Haand holder det Æblet Symbolet paa Verdensherredømmet og løfter den højre Haand velsignende men baade højre Haand og Underarm følger nøje Madonnafigurens Midtlinie og det samme er Tilfældet med den lodrette Fold i Barnets Kjortel som falder fra højre Knæ ned over venstre Fod. Heri ligger næppe nogen Tilfældighed men virkelig Tradition og Forstaaelse af denne Hovedlinies Betydning for hele Gruppens Opbygning. Inden for Middelalderens Danmark findes flere beslægtede Figurer men nærmest staar den dog de fire skaanske Madonnafigurer fra Kiaby Östre Vram Brösarp og Eljaréd Kirker der med Kiaby-Madonna som Hovedværk danner en stærk særpræget Gruppe for hvilken Hans Wåhlin i sin Afhandling Fransk Stil i Skånes Medeltida Tråskulptur saa indgaaende gør Rede. 661927 s. 67
Som Helhed staar Aarhus-Madonna Kiabyfiguren nærmest uden dog at naa denne i kunstnerisk Værdi. Den samme høje ranke Skikkelse er fælles for dem begge hos den første noget tungere og mindre jomfruelig end hos den sidste. Ogsaa Ansigtets Form ejer udprægede Fællestræk den høje Pande de stort formede Øjenomgivelser og den store runde godmodige Hage hvorimod Aarhusfigurens detaillerede og spinkelt byggede Hals kunde tyde paa et yngre Formsæt end den kraftige koniske Hals paa den skaanske Madonna. Dragtens Udformning følger i sin Helhed samme Skema i begge Figurer men er dog for Kappens Vedkommende afvigende i nogle Enkeltheder. Paa Aarhusfiguren er denne saa lang at den dækker Halvdelen af Foden medens den paa Kiaby-Madonnaen kun naar til Vristen og det V-formede Foldekast der paa førstnævnte Figur dækker Benenes Ydersider er paa den sidstnævnte udlignet i lodrette Folder. Ligeledes er den pyntelige Siksakfold hvori Kappens Kant paa Kiabyfiguren lægger sig ned ad Stolens Forside hos den jydske Madonna forenklet i to rolige Folder. Denne Udformning af Kappens nederste Del leder Tanken hen paa en anden skaansk Madonna den sære strenge Figur fra Rång ikke saaledes at forstaa at Aarhus-Madonna ejer dennes dybtmoddellerte Foldekast tværtimod men Rytmen og Linierne i denne Del af Dragten er den samme paa begge Figurer. H. Wåhlin henfører Madonna figuren fra Kiaby til Ignaberga-Mesterens Værksted den ukendte Mester som har skaaret det skønne Krucifiks fra Ignaberga Kirke i Skaane. Alt synes at tale for at denne højt begavede Kunstner er opøvet i sin Kunst i Gotikkens Hjemland og derfra har bragt den til Skaane. Maaske var han Franskmand en kunstfærdig Munk eller Lægbroder som hentedes eller sendtes herop. Eller tør vi tro han var Skaaning en Dansker hvis rige Evner fik deres Udvikling under Gotikkens himmelstormende Vaarbrud over Nordfrankrigs 671927 s. 68
Sletter Vi synes at føle den nordiske Islæt hos Kiabyfiguren og hos Aarhus-Madonnaen er denne Islæt saa stærk og overbevisende at der her kun kan være Tale om en hjemlig Mester. Ignaberga-Mesterens Værksted satte i Skaane saa dybe Spor at der fremstod en hel Række af Skulpturer der mer eller mindre prægedes af hans Aand og Stil saaledes at man med Rette kan tale om en Ignaberga-Skole og at Mesteren for AarhusMadonnaen har faaet sin kunstneriske Opdragelse i denne Skole synes utvivlsomt. I noget direkte Elevforhold til Ignaberga-Mesteren har han dog næppe staaet. Han synes at have bevaret flere ældre Stiltræk i sit Formsæt han er ængstelig for det dybt skaarne Foldekast som den skaanske Mester behandler med saa stor Sikkerhed og paa nogle Punkter gennemfører han Frontaliteten strengt medens han paa andre giver sig det nye helt i Vold. Men skønt han ikke paa noget Punkt synes at eje Ignaberga -Mesterens store Afklarethed saa føles det aandelige Slægtskab mellem Aarhusfiguren og Kiabyfiguren stærkere end mellem de tre andre skaanske Madonnafigurer der tilhører Gruppen. Aarhus-Madonnaen er blevet mere end et Skolearbejde i Ignamberga -Mesterens Stil den er tillige blevet et Arbejde i hans Aand en søgende Kunstners Værk hvis Form paa flere Punkter er saa ubehjælpsom at det næppe kan antages at Mesteren nogensinde naaede den fulde kunstneriske Frigørelse men netop denne Kamp med Form og Materiale føles som en Vinding for Figuren der trods sine Mangler er dybt præget af sin Tid en Vaartid og en Brydningstid hvis Løfter for Danmarks Vedkommende den efterfølgende Tid næppe naaede at indfri. Men ikke alene i den omtalte Madonnafigur mærkes den skaanske Skoles Indflydelse paa den unggotiske Træskulptur i Aarhus Stift. I en stærkt medtaget Krucifiksfigur som ogsaa findes i den kirkelige Afdeling i Den gamle By gør denne Indflydelse sig gældende i en ikke ringe Grad og muligvis vil kommende Undersøgelser kunne uddybe de Spor som her løseligt er antydede. M. P. Mosbjerg. 681927 s. 69
NYERHVERVELSER At gennemgaa i Enkeltheder den lange Række af Gaver som Museet i Aarets Løb har modtaget vilde være uoverkommeligt men hver enkelt Ting stor eller lille har ydet sit til at samle og forstærke det Kulturbillede som bygges op i Den gamle By thi selv den mindste Genstand er lige saa paakrævet i Helheden som de større Ting. Hidtil har Museet mellem sine gamle Kistetyper savnet en Repræsentant for den sent-middelalderlige Fodkiste. Dette Savn er nu afhjulpet da Den gamle Bys Venner har skænket et smukt og enkelt Eksemplar af Typen. Tungt og støt staar den gamle Egekiste paa sine brede Hjørneplanker i hvilke Sider og Gavle samles ved Fjer og Not da Zinkning endnu var lidet kendt og anvendt. Dens eneste Prydelse er et Par gotiske Firpas der er udskaaret i det let buede Laag. Antagelig stammer denne Kistetype fra Begyndelsen af 1500-Tallet og Kisten er saaledes Museets ældste Stykke Bohave. Aarets betydeligste Erhvervelse er det store Vendsysselskab fra 1624. Ved elskværdig Bistand fra Direktør Tychsen Aarhus Oliefabrik fik Den gamle By et længe næret Ønske opfyldt og blev Fjer af et velbevaret og udpræget Eksemplar af denne jydske Skabtype. I den foran staaende Afhandling Side 57 har Museumsinspektør Magister Chr. Axel Jensen indgaaende beskrevet Skabet. I en Fortegnelse fra Slutningen af 1600-Tallet over Bohave i Borgmestergaarden nævnes i Hjørnestuen til Gaden nu Blaakammeret et Egebord med Stenskiveblad men hidtil maatte Stuen nøjes med et stærkt restaureret Renæssancebord og først i Foraaret 1927 lykkedes det ved Hjælp af Den gamle Bys Venner at købe et smukt Barokbord som havde sin gamle store Bordskive af gullandsk Kalksten i god Behold. Den rødbrune 691927 s. 70
Stenplade der er spækket med Forsteninger af Orthoceratiter er af udmærket Virkning i det i Forvejen saa farverige Rum. I samme Stue er anbragt endnu en Nyerhvervelse af betydere . Fra Museets Bondeafdeling i Aalborggaarden. lig Interesse en Barokstol af en ikke helt almindelig Type og som gaar under Navnet Barberstol . Typen er sandsynligvis af udenlandsk Oprindelse hollandsk eller engelsk og synes at holde sig inden for 1600-Tallet følgende Aarhundredets skiftende Stilretninger uden væsentlige Ændringer i Opbygningen. 701927 s. 71
Fra Vendsyssel fra Forfatteren Knuth Becker har Den gamle. By som Gave modtaget en malet Fyrretræs Dragkiste. Sider og Skuffer er glatte og Dragkisten staar paa en enkel Rammefod med udsvejfet Underkant saa Formen er ikke ud over det almindelige men dens pragtfulde velbevarede Rokokodekoration er malet med en næsten forbløffende Sikkerhed og Farve valget viser en Kultur og et Humør som virkelig er velgørende og som gør Gaven i høj Grad værdifuld. Vi skænker sikkert vore malede Møbler fra Slutningen af 1700-Tallet og Begyndelsen af 1800-Tallet en alt for ringe Opmærksomhed. Under senere Tiders grove Farvelag ligger ofte den oprindelige Maling temmelig velbevaret saaledes som det har vist sig ved flere af Museets Genstande og netop vore hjemlige Rokokomalinger viser en Ynde og Lethed der med virkelig Forstaaelse følger den dekorerede Genstands Linier og skaber den Intimitet mellem Genstand og Dekoration som vor Tid ofte saa sørgelig mangler. Borgmestergaardens Empirestue har endelig faaet sin længe tiltrængte Skabssofa takket være Den gamle Bys Venner . Hvor moderne virker ikke dette tunge Møbel i sin kubistiske Opbygning og hvor samlende virker den ikke i selve Stuen. Hvorfor optager vor Tid ikke denne gamle danske Form for Sofa der netop ejer de store og rolige Flader hvor den kubistiske Dekoration i indlagt Arbejde vilde være af ypperlig Virkning Alt for ofte fylder Møbelhandlerne Vinduerne med søgte og anstrengte Sofaformer der ingen Plads levner til vor Tids Opfattelse af Dekoration men i Stedet for smykkes med Misfostre af Skæringer i Rokoko eller Louis XVI. FAJANCER Gennem Gaver fra afdøde Enkefru Vilhelmine Weis Aarhus Mølle har denne Afdeling der nu er udstillet i Montrer sam men med Fajancer fra Aarhus Museum modtaget ret betydelige Forøgelser. De i det følgende med Bogstaver betegnede Stykker stammer saaledes fra Aarhus Mølle. a. Blaamalet Fajancefad Diam. 355 mm. I Midten under en blomstrende Gren to Haner i Kampstilling paa Kanten et seks Gange gentaget Blomstermotiv som til begge Sider. kantes af en smal. Bort hvori et rudet Felt skifter med et Plantemotiv. Paa Undersiden fire smaa Ranker malet med enkelt Streg. Mærket 711927 s. 72
er et tredelt Blad. Fadet er. temmelig tyndt Glasuren hel og smuk og Dekorationen er fortræffeligt malet. Delft omkr. 1700. b. Blaamalet Fajancefad Diam 355 mm. I Midten en Blomstervase staaende paa et lavt Bord med S-formede Ben ved Siden af dette en slank Japanerinde og langs Kanten et fire Gange gentaget Plantemotiv . Fadet er ualmindelig tyndt drejet Glasuren meget blank og Dekorationen malet med let og sikker Haand uden mange Enkeltheder. Usigneret Delft 1700-Tallet. c. Blaamalet Fajancetal lerken Diam. 260 mm. Det cirkelrunde Midtfelt udfyldes helt af Dekorationen som bestaar af et Fletværk af piggede Grene med fire store stjerneformede Blomster midt i Feltet indfiltret i Grenene et fireføddet Fabeldyr. Langs Kanten en Bort hvor fem udsparede Felter med et lille Plantemotiv omrammes af rudede Mellemfelter. A. de Keizers Stil. Delft omkr. 1700. d. Blaamalet Fajancefad Diam. 370 mm. I Midten et Blomstermotiv grupperet om en Vase langs Kanten en ottedelt Bort hvori et rudet og et blomsterdekoreret Felt skifter. Mærket med et C og Prisen. Store Kongens gade efter 1750. e. Blaamalet dybt Fajancefad Diam. 300 mm. I Bunden en Kurv med tre Frugter paa Siderne en dobbelt Bort hvori inderst fire rudede Felter er adskilt ved et enkelt Plantemotiv medens yderste Bort ved lodrette Linier er delt i Kvadrater der igen er delt ved Diagonaler over hvis Skæa . Delft omkr. 1700. 721927 s. 73
ringspunkter er malet et lille Kors. Mærket med et H og Prisen. Store Kongensgade omkr. 1750. f. Gulglaseret dybt Fad af brændt Ler Diam. 400 mm. Bunden udfyldes af en Blomsterdekoration som staar med indridsede Konturer og paalagte blaa grønne og brune Farver. Mærket med Aarstallet 1766. Fadet er et ualmindelig smukt Eksemplar af jydsk Pottemagerarbejde de indridsede Konturer staar med en egen naiv Ynde og de tre Farvers Fordeling er af fortræffelig dekorativ Virkning saa havde Pottemageren levet i vore Dage havde han vel haft Kunstnerstempel. Nu er han gaaet i sin Grav som god gammeldags Haandværker kendende sin og sit Materiales Begrænsning og det er maaske den største Kunst. Fra Mols stammer en gulglaseret Lerterrin med lav Fod og klokkeformet Korpus. Dens tætte og sluttede Form understreges yderligere af det flade Laag. Omkring Korpus og paa Laaget et Vinrankemotiv med indridsede Konturer og med Blade og Drue klaser malet i grønt og brunt. Som Gave fra Bankass. Baden Aarhus er det en trebenet Flødepotte af gulglaseret Ler. Potten har en kort udstaaende Hank og dobbelte Vægge. Ydervæggen er gennembrudt i et dekorativt Mønster med en Stjerne midt for og tulipanlignende Blomster til Siderne. Langs Kanten foroven er indridset ANNO 1769 S. S. S. Laaget er prydet med fire S-formet oprullede Spiraler som samles foroven i en lille rund Platte hvor paa staar et lille primitivt formet Dyr nærmest lignende et Lam. Potten er antagelig dansk. Af det sjældne Mors Fajance er et blaamalet Krus erhvervet ved Hjælp af Den gamle Bys Venner . Dekorationen bestaar af en stor Blomstergren med to helt udfoldede fembladede Blomster malet sikkert og let i en ret lysblaa Tone. Kruset er fuldt signeret L Lund A. M. Ascharius Meulengrath . Jydepottesamlingen har i Aarets Løb faaet en Førsterangsforøgelse ja vel nok sit betydeligste Stykke en Gildegryde som rummer 34 Potter. Gryden der er ualmindelig smukt udformet med ret tynde Vægge staar paa tre lave kantskaarne Tæer og har fire Ører to lodrette og to vandrette. Dette Pragteksemplar af en Jydepotte der er lavet paa Vardeegnen er kommen til Den gamle By fra Tange mellem Viborg og Randers hvor Gryden har været i samme Families Eje i de sidste fire 731927 s. 74
Slægtled. Fra Skiveegnen stammer to sjældne Kageforme af Jydepotteler saavel disse som Gildegryden er Gaver fra Den gamle Bys Venner . Det gamle Krystal er endnu ret sparsomt repræsenteret i Den gamle By s Samlinger. Et slebet Glaskrus med et endnu ikke tydet Spejl-Monogram og et smukt Sølvlaag i knækket Stil er købt paa Auktion ogskal stamme fra Katholm . Laaget er mærket P. C. Paul Cabot 1749- 1782 Københ. . En Erhvervelse af stor Interesse er et Rejseapothek fra Gammel Estrup. G. fra Apotheker K. Dahlmann Møller Aarhus . Gaven var ledsaget af en fortræffelig Beskrivelse af Apothekets Indhold og indeholdt bl. andet Analyser af de Rester af gamle Medikamenter der endnu var levnet i Flasker og Krukker. Illustrationen viser den sindrige Indretning og gode Udnyttelse af Pladsen. Indskrifterne paa Flaskernes Sedler og Krukkernes Skind-Overbindinger fortæller om det brogede Indhold Øjenvand Grøn Olie Spanskfluepulver Brækrodspulver Fyrsvamp Krebseøjne o. s. v. Det smukke Beslag og den smukt forarbejdede Nøgle henfører det til 1700-Tallets første Halvdel. Et Palisandertræs Syskrin med indlagte Borter i Perlemor og Sølv danner med sit rørende Indhold af smukt forarbejdede 741927 s. 75
Ting et henrivende Billede af en ung Piges stille huslige Sysler omkring 1840 1850. Her er smukt udskaarne Vindsler i Elfenben og Perlemor Baandmaal af Silke i fint udskaarne Kapsler og en Rigdom af nydelige Naalehuse Naalepuder Naalebøger O. 8. V. 751927 s. 76
INDKOMNE GAVER I 1927 6 farvelagte Kobberstik med Motiver fra Lignelsen om den fortabte Søn. Samtidige Rammer. Fra omkr. 1820. Fra afd. Købmand Rasmus Badens Bo. Bøgetræs Naalehus med Karvesnit. Fra Bankassist. Baden Nørrebrogade. 3 Par hvide Porcelænskopper dekorerede med grønne Grene. Fra Fru Dr. Bayer Lilletorv Aarhus. Dukke Køkken og -Kælder . Fra Betsy Bech Datter af Generalkons. C. A.R. Bech. Kongelige Forordninger 1670 83. Fra Hr. Niels Berthelsen. Sabel med Skede fra 1700-Tallet. Fra Pakmester H. P. Borch Sct. Paulsg. 7 Aarhus. Glittesten af grønt Glas fundet ved Aalborg. Fra Frkn. A. og M. Clausen Højskolehotellet Aarhus. Kaffemølle fra en Landhandel paa Hobroegnen. Fra Grosserer Jørgen Christensen Aalborg. Guldur fra Tiden omkr. 1850 2 Staalstik i Empirerammer 2 engelske Litografier i gamle Rammer. Fra Frk. Christensen Adr. Svend Andersen Guldsmed gade Aarhus. 2 Par hvide Porcelænskopper med malet Dekoration. Fra Fru Gaardejer Due. 2 Messing Bakker fra ca. 1860. Fra Frk. Trauls Erichsen Vestergade Aarhus. 2 smedede Aareladejern for Kreaturer brugt af Landsbysmeden Hestedoktoren . Fra Læge Emil Frederiksen Hvalsø. Farvelitografi af Frederiksborg. Fra Maskinarb. Frederiksen Helgenæsg. 4 Aarhus. TræsAnker Tømmerkonstruktion fra Søften Kirke. Fra Architekt M. B. Fritz M. a. A. A. Skolebakken 11 Aarhus. Forgyldt Kakkelovnsskærm med Perlebroderi fra Tiden omkr. 1860. Fra Fru Ellen Hammerich Søholt Risskov. Birketræs Nodestol Empiretiden. Fra Pianist Hassenfeldt Aarhus. Malet Vraaskab af Fyr fra 1816. Fra Værkmester Hansen Annagade 51 Aarhus. Smedet Portlaas. Fra Tømrermester Chr. Holm Christiansgade 24 Aarhus. Jydepotte fra Randersegnen. Fra Chr. Hviid Hornbæk pr. Randers. 2 rhinske Stentøjskruse fra 1600-Tallet. Kurulstol tidlig Rennæssance. Fra Museumsinspektør Magister Chr. Axel Jensen København. Gammelt Skomagerværktøj. Fra Skomagerm. Jac. Jensen Tværgade 7 Aarhus. Empire Sybord Elmetræ. Fra Gartner Jensen Nørrebrogade Aarhus. Rokokokiste af Fg med Jernbeslag samt flere Smaating. Fra Hr. og Fru Jensen Marstrandsgade Aarhus. Et Par hvide engelske Fajancestager fra ca. 1800 en Astrallampe m. m. Fra Frk. Jensen Studsg. 52 Aarhus. 761927 s. 77
2 Salmebøger i Hellæderbind 1835 og 1854 . Fra Billedskærer Kjær Schleppegrellsgade 17 Aarhus. Blikkenslager- og Træskomagerværktøj. Fra Hr. Kondrup Sct. Paulsg. Aarhus. Lille Apotekervægt af Jern med Skaale af Horn. Gave fra afd. Fru Kypper. Kagefad i hvidt Porcelæn med Forgyldning. Fra Frk. Marie Laursen Montanagade Aarhus. Empirespejl i Mahogni med sort og gul Indlægning. Fra Jernbaneassist. Leipziger Lundingsgade Aarhus. 2 Dørskilte i Louis XVI Stil. Fra Gørtler Lemming Grønnegade Aarhus. Lansespids fra den jydske Slavekrig i 1848. Fra Værkfører A. Mikkelsen Aabyhøj. Porcelænstallerken med brogede Strøblomster kgl. Porcelænsfabrik. Fra Antikvitetshandler Mikkelsen Skolegade Aarhus. Spinderok fra Tiden omkr. 1840. Fra Frk. Moesgaard Munkegade Aarhus. 2 gamle Høvle. Fra Murermester J. Mosbjerg Skagen. Kane fra Empiretiden. Fra Gaardejer Alfred Nielsen Sander pr. Odder. Støbejerns Støvleknægt formet som en Bille. Fra Fru Nielsen Nørrebrogade 12 Aarhus. Pontoppidans Salmebog. Kakkelovnsforsats af Messing fra Tiden omkring 1860. Fra Isenkramhandler Nielsen. Manglebrædt med hesteformet Haandtag. Bismer af Eg. Fra Frk. Nielsen Munkegade Aarhus. Hattemagerværktøj. Fra Buntmager Nielsen Ankerhus Aarhus. 4 slebne Vinglas de to med Spejlmonogram. Fra Godsejer Henr. Nørgaard Rye Nørreskov. 5 Messing Dørgreb i Empire og Louis XVI Stil. Fra Gørtler og Broncestøber Frstad-Pedersen Bruunsgade Aarhus. 2 gamle Fotografier fra Aarhus. Fra Skibsfører H. P. Rasmussens Bo. En Samling gamle Høvle. Fra J. A. Rasmussen Østergade Aarhus. Malerflise med Løber. Fra Fru Rasmine Rasmussen Kirstinehøj Auning. 2 dybe Tinfade og 8 Tintallerkener engelsk Stempel Slutningen af 1700-Tallet. Fra Hr. Jørgen Reedtz Pernillevej 21 København. - Lille Messinglampe i Balancebøjle. Fra Fru Riis-Knudsen Lilletorv Aarhus. 2 Fag Vinduer med blyindfattede Ruder. Fra Gaardejer Rytter Lindaa pr. Løgten. Kobber Themaskine fra ca. 1750. Fra Direktør Chr. Rømer Nørreallé Aarhus. Kurvestol m. broderet Sæde og Rygpude ca. 1860. Fra Fru Lise Schwartz Skagen. Ovalt Empirespejl i Mahogni. Fra Frk. v. Schmidten Aarhus. Malm Strygejern med Aarstallet 1646. Trebenet Strygejernsfod af Smedejern med Aarstallet 1748. Fra Konsulinde Smith Aabyhøj. Messing 2 Punds Lod mærket 1838. Fra Konsul Robert Smith Aabyhøj. Sølv Lommeur fra 1700-Tallet. Fra Hr. og Fru Skaade. 1 Glaskolbe og 1 Apotekervægt. Fra Apotheker Smith Aarhus. En Del gammelt Egetømmer. Fra Firmaet Bruun Sørensen Aarhus. Kakkelovn fra ca. 1870. Fra Højskoleforstander Taarup Testrup. Hæklenaal m. fladt Messingskaft. Fra Blikkenslager Sørensen Vesterbrog. Aarhus. Et indrammet Haararbejde. Danske Folkerepræsentanter i Viborg . Litografi. 6 engelske Fajancetallerkener Willow Pattern . En blaamalet ostindisk Porcelænstallerken 1700-Tallet. Fra fhv. Arrestforvarer Sørensen Aarhus. Fo1927 s. 78
3 Alenstokke stemplet med Aarstallene 1786 1807 1883. Fra Gartner Thomsen Nørreallé 33 Aarhus. Hængelysestage af Fyrretræ. Fra Mølleejer Troensegaard København. Akvarel af Gotfred Christensen Ved Wallensteins Skanse. Fra Gerhardt Weis København. Stk. Sengeomhæng slesvigsk Vævning Beiderwand . Palmetmotiv . Fra Hr. M. P. Mosbjerg. Blegdammen. Mandsvest fra Empiretiden. Fra Antikvitetshdl. Niels Bang Odense. Damaskvævet Dug med bibelske Motiver. Fra Fru Ingeniør Fejlberg Marselisborgallé 30 Aarhus. Rød Toplue 1 Par Lagner fra 1827 af hjemmespundet og -vævet Hørgarn m. m. Fra Frk. Moesgaard Grønnegade 81 Aarhus. Dynevaar hjemmevævet Bæreklæde m. m. Fra Frk. Ane Marie Abild Samsø gade 28 Aarhus. Vatteret Kashmirs Skørt m. m. Fra Fru Abild Skovvejen 111 Aarhus. 5 Kvinde- og Børnehuer fra Trigeegnen. Fra Enkefru M. Frederiksen Falsters gade Aarhus. Pudebetræk til Langpude og 2 Sirtses Sengefæpper m. m. Fra Frk. Marie Laursen Montanagade 4 Aarhus. 3 Stk. tøndersk Knipling m. m. Fra Fru Karen Pedersen Virring pr. Skanderb. 3 Par hvide hjemmestrikkede Bomuldsstrømper Pyntemanchetter Halssløjfer Snore og Bommesi s Skørter m. m. Fra Frk. Barlach Lollandsg. 68 Aarhus. 1. Par Hørgarnslagner. Fra Gaardejer H. P. Abild Vejlby. Parasol og Pynteforklæde. Fra Fru Frisør Petersen Vesterbrogade Aarhus. Dragtdele fra Hadsundegnen. Anonym Giver. Damehat fra ca. 1856. Fra Trafikass. Hansted Marselisborgallé 34 Aarhus. Navneklud. Fra Maler Bendstrup Guldbergsgade 99 Aarhus. Mandsvest m. m. Fra Gaardejer Anders Nielsen Skovby. Daabskjole fra 1762. Fra Fru Xenia Jacobsen København. Vifte. Fra Frk. Frnesta Bloch Fredenstorv 2 Aarhus. Barnefotografi i Etui fra 5Oerne. Fra Fru Palle Kiersplads 2 Aarhus. Skabilkenhovede. Fra Fru Schiinemann Vesterbrogade Aarhus. Tegnebog m. m. Fra Hr. Viggo Vågens København. Damekjole af brunt Silke Blondekrave 2 Parasoller m. m. Fra Frk. Adelheid Nielsen Vesterbros Torv Aarhus. Tambureret Tørklæde modtaget i et Brev uden Afsenderadresse. 1 Par Hørgarnslagner. Fra Fru Emma Holm Bethaniahjemmet. Strikket Silke-Bogmærke fra 1813. Fra Fru Julie Arends Svendborg. Syskrue. Fra Frk. Balle Fredensgade Aarhus. 1 Læreklud. Fra Søster Sine Amtssygehuset Aarhus. Daabshue og Navneklud. Fra Fru Grosen Schleppegrellsgade Aarhus. Kappekurv m. m. Fra Fru Johanne Petersen Mejlgade 15 Aarhus. Sølvsmykker. Fra Frkn. Herskind Studsgade Aarhus. Sjal fra 1844. Fra Frk. Nielsen Fyensgade Aarhus. Skuldertørklæde af sort Silke med Broderi. Fra Frk. Mette Thykjær Rønde. Kvindehue og Halstørklæde. Fra Frk. Rahbeck. Sengetæppe af slesvigsk Vævning Billedmotiv Pyramos og Thisbe . Fra Fru Anna Nørgaard Paulsplads 14 Aarhus. å 781927 s. 79
Amagerkvast. Fra Fru Grosserer Cortsen Ryesgade Aarhus. Sengetæppe hjemmevævet i Egaa Munkebort . Fra Fru Pastorinde Hansen Træden. Dynevaar af Vaskeskind. Fra Fru Anna Winge Guldsmedgade Aarhus. Dukke med Garderobe fra ca. 1890. Fra Fru Wiirtz Rasmussen Lollands nn gade Aarhus. Piké-Sengetæppe med indv. heraldisk Mærke og andre Motiver Damekjole af hvidt Moll fra 1844 hvidt Snoreskørt m. m. m. Fra Frkn. Wistoft Aarhus. Armbøjle af Sølvfiligran. Fra. Fru Hauschildt f. Baune Aarhus. Tegnebog med Perlebroderi. Fra Skoledirektør Buur. Kappe af broderet hvidt Bobinet. Fra Fru Faktor Kolding Aarhus. Huenakke med Sølvbroderi Atlaskes-Forklæde Skuldertørklæde m. m. Fra Fru Anna Majgaard Ingerslevs Boulevard 8 Aarhus. Broderet Krave. Fra Fru Dr. Kjærgaard. Mønsterstrikkede Bomuldsstrømper m. m. Fra Fru Ellen Hammerich Riis Skov. 1 Dukke fra ca. 1850. I Tidens Dragt er bl. a. 3 Kjoler. Fra Frøken Gjerns Dødsbo. Tégnebog med Silkebroderi fra Empiretiden samt en Del Nips dels Legetøj dels Syæskenips m. m. Fra Frk. Augusta v. Schmidten. 791927 s. 80
DEN GAMLE BY HAANDBIBLIOTEK For Museumsarbejdet i Den gamle By er det af stor Betydning at Statsbiblioteket findes her i Aarhus og det bliver ogsaa flittigt brugt. Men alligevel kan et Haand bibliotek ikke undværes thi de andre Museers Publikationer ikke mindst deres Aarsberetninger er det af Vigtighed at kende og det er nyttigt at have dem ved Haanden. Endnu er Biblioteket ganske lille men det befinder sig i jævn Vækst navnlig paa Grund af vore gode Bytteforbindelser der meddeles her nedenfor. Ogsaa Haandbiblioteket mærker at der er gode Givere til og blandt de i det forløbne Aar modtagne Boggaver bør især nævnes Bogtrykker Th. Thrues omfattende Samling ialt 101 Numre af Aarhusiana det vil her sige Aarhus-Historie i Form af Bøger Blade og Billeder. At denne Samling var smagfuldt indbundet og indheftet samt ledsaget af trykt Katalog gjorde den ikke mindre velkommen. Fra Aarhus Museums historiske Afdelings Bibliotek er som Depositum overflyttet den væsenligste Del af de Haandbøger og Fag-Tidsskrifter der har Interesse for Museets Samlinger fra historisk Tid og det betyder et værdifuldt Supplement til Haandbiblioteket . Som Gaver maa vi endvidere se paa en Del af det fra vore Bytteforbindelser indkomne idet Museer som Nordiska Museet i Stockholm Norsk Folkemuseum paa Bygdøy og Vestlandske Kunstindustrimuseum i Bergen har tilstillet Haandbiblioteket betydelige Dele af deres større og mere værdifulde Publikationer fra de tidligere Aar. I Løbet af det kommende Aar ventes Biblioteket installeret i Administrationslokalerne i Aarhus Mølles Hovedbygning og i næste Aarbog vil der da blive gjort nærmere Rede for dets Indhold. Her følger Fortegnelsen over vore 801927 s. 81
BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2den og 3die Afdeling. Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. Det danske Kunstindustrimuseum København. Kalundborg og Omegns Museum. Museet for Holbæk og Omegn. Odense Bys offentlige Samlinger. Svendborg Amts Museum. Vendsyssels historiske Museum. Randers Museum. Den historiske Afdeling. Horsens Museum. Museet paa Koldinghus. Herning Museum. Samlingerne paa Sønderborg Slot. Norsk Folkemuseum Bygdøy. Kunstindustrimuseet Oslo. Bergens Museum. Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen. De Sandvigske Samlinger Lillehammer. Stavanger Museum kulturhistorisk Afdeling. Nordiska Museet Stockholm. Gsteborgs Museum. Historiska Avdelningen. Kulturhistorisk Museum i Lund Kulturhistoriska Føreningen før Sødra Sverige . Kunstgewerbe Museum der Stadt Flensburg. Museum fiir Kunst und Kulturgeschichte Liibeck. 811927 s. 82
BESTYRELSE. PERSONALE. BUDGET BESTYRELSEN har for Tiden følgende Sammensætning Grosserer L. Hammerich fung. Formand og Kasserer. Byraadsmedlem H. P. Christensen. Bogtrykker Marius Geertsen. Overbibliotekar V. Grundtvig. Translatør Peter Holm. Byraadsmedlem Bernt Jensen. Byraadsmedlem J. C. Holst-Knudsen. Overretssagfører Frank Wilde. Læge A. H. Winge. PERSONALE Museets Leder og Inspektør Translatør Peter Holm. Assistenter Fru Petra Holm 1. Maj 1921 . M. P. Mosbjerg 1. April 1927 . Kustode Fru N. Christensen 1. Juli 1914 . BUDGET Efterhaanden som nærværende Aarbog vil faa mere faste Rammer om sit Indhold vil det være rigtigt at komme nærmere ind paa Den gamle By s hele pekuniære Stilling. Denne Gang har man ment at burde nøjes med at aftrykke det for Finansaaret 1928 29 vedtagne Budget. Da det hidtil har været muligt hvert Aar at holde sig inden for de Grænser vedkommende Aars Budget har foreskrevet giver netop dette den korteste og klareste Oversigt over den aarlige ordinære Museumsvirksomheds pekuniære Side. 821928-1929 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1928 oG 19291928-1929 s. 2
1928-1929 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1928 oG 1929 SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1928-1929 s. 4
CLICHÉER A. HAMMERSCHMIDTS REPRODUKTIONSANSTALT TRYKT I TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1928-1929 s. 5
fjor kunde Museet ikke overkomme at udsende en Aarbog til Den gamle Bys Venner og til vore Bytteforbindelser men maatte nøjes med at udsende en Billedbog . Denne blev trykt i saa stort et Oplag at et Restparti kunde ligge fremme til Forhandling i Den gamle By og hos Boghandlerne i Aarhus. Billedbogen viste sig at falde i de Besøgendes Smag saa første Oplag blev omtrent helt udsolgt i Løbet af Aaret. 1928 OG 1929 Den gamle By s Torv havde faaet sin Afgrænsning ved de Bygninger der var rejst ved de tre Sider. Men selve den grusede Flade føltes som utilfredsstillende hos dem der her i den genrejste gamle Stad ventede at finde en Torveplads med den samme ejendommelige Karakter og hyggelige Stemning som i saa mange andre gamle Stæder rundt om i Europa. Nu er denne Mangel bleven afhjulpen ligesom saa meget andet her ved forstaaende Venners Hjælp. Ikke blot blev det gjort muligt for Bestyrelsen at gennemføre Torvets bekostelige gammeldags Brolægning men midt paa Pladsen finder man nu en 31928-1929 s. 6
TORVEBRØND rLLER VANDKUNST De fleste danske Købstæder havde en Brønd paa Torvet og den var som Regel yderst ordinær kun i enkelte gamle Byer som i København og Flensborg havde man smukke og anselige Torvebrønde. Oppe paa den nordjydske Herregaard Lynderup finder man den Dag i Dag Danmarks ældste Springvandsbrønd hvor et Broncekapitæl med fire Pigeansigter sprøjter Vand ud i et stort Egetræskar. Den gamle By s Architekt Mogens Clemmensen hævdede det forsvarlige i at genfremstille denne Brønd her Lynderupgaards Fjer Godsejer Kjeldsen gav beredvilligt sin Tilladelse Broncestøber Erstad Pedersen paatog sig uden Vederlag at afstøbe nævnte Kapitæl fra Bryggeriet Ceres fik man som Materiale til Kummen eller Karret et gammelt Ølfad fra Fæstningsbryggeriet i Fredericia og ved flere Haandværkeres venlige Hjælp blev hele Arbejdet fuldført saa man den 31. Marts kunde indvi Torvebrønden ved en lille Højtidelighed. Der er almindelig Enighed om at Den gamle By derved har faaet tilført en Skønhedsværdi og Bestyrelsen bringer sin Tak til enhver af dem der har bidraget dertil. sug Et af de større Arbejder i 1928 var Fortsættelsen og Ailitinsen af det i 1927 paabegyndte Arbejde med Genrejsningen af det store Bygningskompleks AARHUS MØLLE Staten og Byen havde som meddelt i Aarbogen for 1927 hver tilsagt 50.000 Kr. og Bestyrelsen erindrer med Tak at da Bevillingerne ikke helt slog til traadte Direktør Krøyer Kielberg London til med en betydelig Pengegave saa Arbejdet blev lykkelig fuldført. For nu i væsentlig Grad at naa frem mod Tilvejebringelsen af By-Billedet maatte der foretages betydelige Arbejder i Terrænet der vilde komme til at omgive Aarhus Mølle. For det første burde Møllens Gadehuse fremdeles vende ud mod en Færdselsvej og denne blev bestemt til at skulle være Den gamle By s Aagade. Den tidligere lille Sø eller Dam blev tømt medens det Bolværk blev sat der skulde afgrænse Gaden mod Vandet. Samtidig gik man i Gang med de første Arbejder paa den modsatte 61928-1929 s. 8
Aabred hvor Dragtmuseets Have fik en lignende Afgrænsning ved Bolværk medens Gyden mellem Dragtmuseet og Farvergaarden blev ført helt ned til Vandet hvor den afsluttedes med et lille Tvættested. I Dragtmuseets Have blev der endvidere af gammelt Tømmer rejst et beskedent Lysthus af den Slags der endnu for en Menneskealder siden i stort Tal saas langs begge Aabredder i Aarhus lige fra Frederiksbro til Slusebroen ved Aarhus Mølle. Da alt det andet Arbejde omkring Møllekomplekset i høj Grad angreb Den gamle By s Midler blev det kun ved Venners Hjælp muligt at udføre de sidstnævnte overordentlig virkningsfulde Arbejder og med Tak nævner vi her Grosserer Langballe Direktør N. A. Pedersen og Direktør Reffs. For at faa en passende Afslutning paa Aabilledet mod - Vest besluttede man her at bygge en muret Bro over Aaen efter Architektens Tegning og Murermester N. M. Bak viste ligesom tidligere at han gerne stod os bi hvor vore egne Kræfter ikke slog til. Længere fremme i denne Aarbog har Museumsassistent Mosbjerg gjort Rede for Aarhus Mølles Bygningshistorie indtil op mod vore Dage saa her i Aarsberetningen skal kun fortælles om den Anvendelse Bygningerne har faaet i Den gamle By . Ud mod Gaden ser man først Laden dernæst Hovedbygningen1928-1929 s. 9
og sluttelig Møllens store Pakhus. Fra Laden udgaar en Sidefløj og i Tilslutning til denne afgrænses Møllens Gaardsplads af en Del af Møllens gamle Baglænge. Da Møllen i sin Tid havde et betydeligt Landeri har man ønsket at de gamle Avlsbygninger fremdeles skulde beholde deres Karakter og medens man indtil videre maa anvende Laden og Kostalden som Opbevaringssted for endnu ikke genrejste Bygninger Marcus Bechs Badstuegadelænge Feldballe Kirkelade 0. s. v. er man naaet til at faa den store Vognport og Heste stalden med Karlekammeret færdige og i den kommende Sommer vil de Besøgende kunne se ind i disse Rum. Derimod naar man vel næppe til at aabne Baglængens sidste Rum Vaskehuset og Rullestuen. Den i vor første Aarbog indeholdte Bebyggelsesplan viser projekterede Bygninger paa begge Sider af en Gade der fra Aagade fører op mod Viborgvejen. Indtil dette Terræn bliver bebygget varetages dets Røgt af Stadsgartner Sandberg som her har anlagt en Have der med sin gammeldags og ejendommelige Karakter afgrænser Møllekomplekset paa en tiltalende Maade I det fornemme Rokokohus der var Aarhus Mølles Hoved bygning finder man nu Den gamle By s Administrationslokaler m. m. Paa den nænsomste Maade er det lykkedes Architekt Clemmensen1928-1929 s. 10
mensen at fremdrage saa meget af det oprindelige at det gamle Patricierhus nu taler sit klare Sprog til alle Besøgende men ikke alle Spor af senere Slægters Liv er borte enkelte Billeder og Møbler minder saaledes om Møllens sidste Ejere. Naar man træder ind i den rummelige fliselagte Forstue serman ikke mindre end fem Døre. Døren ligefor fører ud i Gaarden til højre er Indgangen til Kontoret og Tegnestuen med Den gamle Bys Haandbibliotek og Arkiv og til venstre fører Dørene ind til Møllesalen der anvendes til skiftende Udstillinger Studieforedrag og Museumsmøder. Møllesalen er et helt festligt Rum. Ved Genopførelsen afdækkede man paa de fem østligste Loftsbjælker den gamle ret kraftigt virkende Marmorering som man saa fortsatte paa de andre Bjælker i Salen og den ene Langvæg prydedes med fire malede Portrætter der skrev sig fra Aarhus Mølles Stuer. Ved den ene Endevæg staar der mellem de to Døre et anseligt og smukt Skab der er en testamentarisk Gave fra Hr. og Fru Weis medens den modsatte Væg tildels dækkes af en stor Brysseler Gobelin der tilhører Aarhus Museums historiske Afdeling men var i en sørgelig Forfatning da den kom til Den gamle By . Den har delvis været underkastet en omhyggelig og vellykket Istandsættelse og vil til sin Tid præsentere sig smukt. Da Salen gerne skulde have tidssvarende Lysekroner valgte man at ophænge to Afstøbninger af Malmlysekroner fra 1710 i Hjortshøj Kirke . Broncestøber Erstad Pedersen udførte Arbejdet og skænkede den ene af Kronerne medens den anden er en Gave fra en anonym Ven af Den gamle By . Hjørne i Den gamle By s Kontor. Fot. A. Johansen Efter Møllens gamle Rokokostole er der bleven lavet 50 nye smukke Stole til Møllesalen. I Hovedsagen skyldes denne værdifulde Gave Frøken Elisabeth Weis men det bør tilføjes at en 101928-1929 s. 11
111928-1929 s. 12
af Den gamle By s Venner Konditor Søjberg betalte Billedskærerne der arbejdede for halv Pris medens Garverfirmaet Flach leverede de solide Læderbetræk og Møbelhandler Edv. Rasmussen som sit Bidrag monterede samtlige Stole. FARVERIETS INDVIELSE I Den gamle By s første Aarbog blev der gjort Rede for Farvermuseets Tilblivelse og her skal blot tilføjes at Farvergaarden fik sin officielle Indvielse Søndag den Ste August 1928 thi da fejrede Dansk Farverforening af 1888 sin 40 Aars Fest og havde valgt at holde Festen i Aarhus for samtidig at tage det Værk i Øjesyn som Foreningen og dens enkelte Medlemmer havde gjort saa meget for at skabe. I Dagens Anledning var Virksomheden sat i Gang der var Fyr under Kedlerne Gulvene drev af Vand og Dampen trak hen under det tjærede Loft. Der var da ogsaa blandt Farverne alminde lig Tilfredshed med det de fik at se og man var enig om at yde Arrangøren Farver Ejnar Hansen al skyldig Honnør. I Stedet for udførligt at nævne den Anerkendelse der blev hver Ting i de mange Afdelinger til Del er det vist tilstrækkeligt at citere 121928-1929 s. 13
det Udbrud der lød da to gamle Mestre kom inden for Døren til Kulørfarveriet Men her har vi jo gaaet i mange Aar OLE RØMER VÆRELSET For dem der i Aarhus Museums specielle Aarhus-Afdeling syslede med Billedsamlingen stod det som selvfølgeligt at man ved Lejlighed fik en passende Repræsentation af Minder om Byens berømteste Søn Ole Rømer. Lejligheden kom da den initiativrige Kustode ved det kongelige Bibliotek Hr. Harald Mortensen i en Artikel i Aarhuus Stiftstidende med kraftige Ord manede Aarhus til at gøre noget og bl. a. foreslog at man mindedes ham i Den gamle By . Harald Mortensens Ord var just den Stimulus der trængtes til og da han den kendte Tycho Brahe Forsker og dygtige Amatør -Astronom tilbød sin Hjælp blev der straks taget fat paa Arbejdet for at indrette et Ole Rømer Værelse der kunde være et værdigt Minde om Manden. Fra først til sidst var det Harald Mortensen der ikke blot gav de fornødne Impulser men ogsaa agiterede for Opgavens Løsning og skaffede Bistand fra mange Sider ikke mindst bør det huskes at det var ham der bevægede Billedhuggeren Ludvig Brandstrup til at skænke os sin Originalbuste 131928-1929 s. 14
af Ole Rømer vel nok noget af den bedste Skulptur man vil finde i Aarhus. Paa Ole Rømers Fødselsdag den 25de September blev Værelset afleveret ved en Fest hvor bl. a. en Række danske Astronomer var til Stede og hvor der indløb Telegrammer og Hilsener fra dem der ikke havde kunnet efterkomme Indbydelsen til Festen. I Montrer findes de vigtigste af de Skrifter der omhandler Rømer og en Mængde oplysende Billeder er anbragt paa Væggene sammen med enkelte astronomiske Instrumenter fra Rømers Tid. Midt imellem Billederne læses paa en Tavle OLE CHRISTENSEN RØMER Font I ÆARHUS 25. SEPTEMBER 1 644 DøD 1 KØBENHAVN 19. SEPTEMBER 1710 ASSISTENT VED OBSERVATORIET I PARIS 1672-81 MEDLEM AF DET FRANSKE ÅCADEMIE PROFESSOR I MATEMATIK VED KØBENHAVNS UNNERSITET 1681 MEDLEM AF HØJESTERET 1694 PoLIT MESTER I KØBENHAVN 1705 -1710 HANS STORE EVNER OG VIRKSOMHED SKYLDER VI OPDAGELSEN AF LYSETS HASTIGHED 1675 TiL GAVN FOR FÆDRELANDET BLEV VED HANS ÅR BEJDE FÆLLES MAL OG VÆGT FOR HELE RIGET INDRETTET 1698. DEN NYE KALENDER INDFØRT 1700. NAVIGATIONSSKOLER OPRETIET LANDE VEJENE OPMALT MMILEPÆLE SAT OG EN ALMINDELIG JORDEBOG UDARBEJDET. Prentet af Dr von Holstein-Rathlou 141928-1929 s. 15
BOGTRYKKERENS HUS Det viste sig ret hurtigt at Den gamle By med Indretningen af et fuldstændigt Farveri var slaaet ind paa den rette Vej naar man da ønskede at skabe Billeder af Borgernes Næringsliv i en dansk Købstad. Blandt Bogtrykkerne i Aarhus havde man drøftet det ønske lige i at vise Fagets Vilkaar i gamle Dage og da det ved Aarhus Mølles Genrejsning viste sig at man vilde faa et Stykke af Møllens Baglænge til overs blev det foreslaaet Bogtrykkerne at genrejse denne Bygning som deres særlige Hus og de blev hurFr Bogtrykkerens Hus. Fot A. Johansen. tig enige om at modtage Bygningen da den ikke blot havde en udpræget Købstadkarakter men ogsaa syntes at kunne tilfredsstille de Fordringer man maatte stille. Der blev nedsat et snævrere Udvalg D hrr. Geertsen Busch Hougaard Fey og Westphall og da Architekt Clemmensen med sagkyndig Bistand af fhv. Faktor Emil Selmar Gentofte havde udført Tegningerne og Bestyrelsen for Den gamle By havde bragt de indledende Formaliteter i Orden begyndte man paa Udførelsen. Bygningen er bleven opført i Tilslutning til Haandværksmuseet og Billedet viser hvor smukt just dette Hus er kommet til at passe ind i Omgivelserne. Da Aarbogen indeholder en 151928-1929 s. 16
nærmere Redegørelse for Huset og dets Indhold skal man her i Beretningen nøjes med at omtale nogle Arbejder der blev udført i Sammenhæng med selve Husets Genrejsning. Før Huset blev opført var der en Vej der over en Dæmning mellem de to tidligere Damme forbandt den første Del af Den gamle By Torvet og dets Bygninger med Vandmøllen paa den anden Side. Nu var man ved Pla ceringen af Aarhus Mølle og den egentlige Mølledams Omdannelse til en Aa med By-Karakter langs begge Bredder naaet saa langt frem at Dæmningen ikke mere passede ind i Billedet. Nu burde man i Stedet for se en Bro paa det Sted og med velvillig Bistand fra Havne ingeniørens Kontor blev der af svært Tømmer bygget en Bro saa nær som mulig i Lighed med Naar man nu kommer frem til Den gamle By ser man ikke som tidligere den lille Bullade. Den er bleven nedtaget og magasineret til der bliver Tid og Raad til at anbringe den sammen med de to andre magasinerede Lader bagude hvor Byen faar sin Vestgrænse. Ved Ladens Bortfjernelse er Bybilledet blevet bedre og ser man paa vedføjede lille Billede af Broen vil man bemærke at Bogtrykkerens Hus ved at blive opført paa det før omtalte Sted har været med til at skabe en virkningsfuld Indgang til Byen. 161928-1929 s. 17
Vinteren 1928-29 bragte ret vanskelige Forhold med Hensyn til det egentlige Museumsarbejde idet Museumsassistent Mosbjerg fik et længere Sygeleje men en Hjælp var det at der samtidig blev Lejlighed til at knytte Maleren Carl Frederiksen til Museet som dets Konservator. Hans rige Erfaring som Restaurator og Undersøger for Nationalmuseet kunde nu komme Den gamle By tilgode og der vil efterhaanden ret jævnlig blive Lejlighed til at omtale det Arbejde han udfører. Denne Gang vil der særlig være Grund til at nævne hans Arbejde i Bogtrykkerens Hus hvor han ved at befri en Del opmagasinerede gamle Paneler for deres Overmaling har skabt et Rokokointeriør af stor malerisk Virkning. MINDEUDSTILLINGEN Da man i Aarhus Mølle indrettede Møllesalen var det som foran nævnt bl. a. for at faa et Udstillingslokale og Den gamle By har da ogsaa i 1929 haft sin første Udstilling der blev en Mindeudstilling . Det var Landsudstillingen i 1909 der havde gjort det muligt at genrejse den gamle Borgmestergaard som Interiørmuseum og da der nu var forløbet 20 Aar siden denne første Begyndelse bestemte Bestyrelsen som en Tak til Landsudstillingen 171928-1929 s. 18
at mindes denne ved en righoldig Udstilling af Fotografier og Genstande fra Udstillingen. Arrangøren for det hele var Redaktør Thorvald Petersen der i 1909 var Udstillingens Pressesekretær og som inden Udstillingens Slutning havde samlet et skønsomt Udvalg af Minder . Paa Tyveaarsdagen for Landsudstillingens Aabning den 18de Maj 1929 blev Mindeudstillingen aabnet af Borgmester Jakob Jensen i Overværelse af Medlemmer af Landsudstillingens Forretningsudvalg Byraadet og Pressen og i de 14 Dage Udstillingen varede kunde den glæde sig ved et stort Besøg. EN MØNTSAMLING I Maj 1929 fik Museets Leder et Brev fra Fustace L. Eskell London der forespurgte om Den gamle By vilde modtage som Gave en Samling paa ca. 250 danske norske og svenske Mønter fra det 17. 18. og 19. Aarh. I sine yngre Aar havde Brevskriveren samlet disse Mønter men da han ikke havde nogen at efterlade dem til i England vilde han henvende sig til Den gamle By som den engelske Gesandt i København Sir Thomas Hohler havde fortalt ham om. I Aarhus Museums historiske Afdeling findes der foruden Freunds Samling af antikke Mønter en nogenlunde fyldig Samling af danske Mønter og denne behøvede ikke det Supplement Mr. Eskell s Samling kunde byde. Den lille Samling af skandinaviske Mønter er imidlertid langtfra uden Interesse hvorfor Den gamle By har modtaget dem med Tak og efter Samraad med Bestyrelsen for Aarhus Museums hist. Afd. udstillet den i sit Studiemagasin. HATTEMAGEREN I DEN GAMLE BY I denne Aarsberetning kan Bestyrelsen ogsaa bringe den glæder lige Efterretning at Hattemageren vil flytte ind i Byen men da vi for Tiden er midt i Indflytningen maa den indgaaende Beskrivelse af Huset og dets Indhold vente til næste Aarbog. Det er denne Gang et Hus fra Kalundborg der er blevet genrejst. I Kalundborg var Carl Emils Hus som det hed kendt af hvert Barn iByen og Fremmede kunde vanskelig undgaa at lægge Mærke til det lave I Etages Hus naar de gik igennem Kordilgade. Det var nemlig forsynet med Skydeskodder d. v.s.udvendige Vinduesskodder der om Dagen blev skudt ned i Rammer under Vinduerne hvorved hele Facaden fik et ganske ejendommeligt Præg. 181928-1929 s. 19
I Foraaret 1929 fik Bygningssynet Anmodning fra Husets Ejere Murermestrene V. Sørensen og N. Th. Christiansen om de maatte nedrive Bygningen da de havde anden Anvendelse for Grunden og kort efter modtog Den gamle By følgende Skrivelse fra Nationalmuseet København 20. Marts 1929. Ejendommen Kordilgade 27 i Kalundborg som har været fredlyst under Klasse B men nu paa EFjerens Ansøgning er strøget af Listen fordi Grunden skal bebygges med en moderne Fjendom vil i Løbet af kort Tid blive nedbrudt. Som De muligvis ved er det paagældende lille Hus en særdeles god Type fra Slutningen af det 18. Aarhundrede og har endnu bevaret samtlige Skydeskodder i sine 6 Fag. Oprindelig havde Nationalmuseet tænkt sig at dele disse med Kalundborg Museum men da Facaden som Helhed er saa hyggelig og karakteristisk vil det være et Tab om den skulde forsvinde saa meget mere som det vil være gørligt med forholdsvis beskedne Midler at genrejse den i hele sin Udstrækning. I Købstadmuseet Den gamle By vil et Hus af denne Slags være af megen Virkning i en af de gamle Gader og da det til med er et af de sidste og bedst bevarede i sin Art som findes herhjemme tillader jeg mig paa det bedste at anbefale at Deres Museum søger Udveje til at erhverve Bygningen. Baade Nationalmuseet og Kalundborg Museum renoncerer med Glæde paa de Brudstykker af det gamle Hus de havde tænkt sig at erhverve til Fordel for Den gamle By hvor den smukke Facade saa afgjort hører hjemme. Ærbødigst M. Mackeprang. Bestyrelsen for Den gamle By satte sig nu i Bevægelse. Husets Ejere de før nævnte Herrer V. Sørensen og N. Th. Chri stiansen stillede sig meget forstaaende over for Bestyrelsens Henvendelse idet de i Skrivelse af 16. Juli 1929 skænkede Carl Emils Hus til Den gamle By . Tilbage var saa Arbejdet for at finde de til Genrejsningen nødvendige Penge da Den gamle By efter de sidste Aars Kraftanstrengelser ikke gerne vilde ud i nye Vanskeligheder. Det gik imidlertid meget let thi inden for et gammelt anset Fag Hattemageriet havde en historisk interesseret Mand i Aarhus Buntmager Valdemar Nielsen allerede i en Aarrække forberedt Tilvejebringelsen af et Hattemagerværksted og i alt væsenligt laa hele Værkstedets Indhold opmagasineret i Den gamle By . Det lykkedes Valdemar Nielsen at vække den fornødne Interesse for Sagen blandt Danmarks Hatte og Buntmagere og den 191928-1929 s. 20
Ste August 1929 blev Grundstenen lagt til Hattemagerens Hus ved en lille Højtidelighed hvor Oldermanden for Københavns Bundtmagerlaug Chr. G. Sønderbye indmurede den første Sten for de gamle Haand værksminder Valdemar Nielsen anden Sten med Ønsket om Fred Enighed og Fremgang og Oldermanden for Københavns Hattemagerlaug Gustav Pragner den tredie Sten til Minde om det som har været men nu er ved at forsvinde . Fot. Carl Andersen. Dermed var Højgran 7 er GP GR. og de praktiske Forberedelser kunde begynde. I næste Aarbog vil der som foran nævnt fremkomme en nærmere Redegørelse for hele Arbejdet. AALBORGGAARDENS VINKÆLDER Den hvælvede Kælder i Aalborggaardens Stenhus havde efter Husets Genrejsning staaet tom. Man vidste at den i Overkøbmand Jacob Kjellerups Tid havde gjort Tjeneste som Vinkælder og ved elskværdig Imødekommenhed fra Konsul Miiller Indehaveren af det gamle Vinfirma i Aalborg P. Weile Søn er den i Eftersommeren 1929 bleven udstyret just saaledes som den maa have set ud da den var i Brug. Da Konsul Miiller havde dannet sig et Skøn over hvad der skulde høre til sendte han som Gave det hele Udstyr af gamle Fade Piber Ankere Vinkander Tinmaal Hæverter Dunke Flasker 201928-1929 s. 21
0. s. v. og Konsulens Søn Hr. Sigurd Miiller anviste hvorledes det hele skulde anbringes. For dette udmærkede Supplement til Aalborggaardens Ud styr bringer Bestyrelsen de to Herrer sin bedste Tak. EMPIREHJØRNETS SOVEVÆRELSE Et andet vigtigt Supplement Indretningen af det oprindelige Soveværelse paa første Sal i Empirehjørnet blev muliggjort ved Støtte fra Ny Carlsbergfondet der jo i Forvejen havde bekostet nævnte Bygnings Genrejsning. Under Aarbogens Afsnit Nyerhvervelser er der gjort Rede for de Møbler det blev mu ligt at erhverve og med Soveværelsets Indretning har Ny Carlsbergfondet fuldført den Opgave det havde vist Den gamle By den Ære at paatage sig. SKANDINAVISK MUSEUMSFORBUNDS KONGRES For Den gamle By staar den lste og 2den September 1929 Skandinavisk Museumsforbund s Kongresdage i Aarhus som Aarets allervigtigste Begivenhed thi de nordiske Rigers 211928-1929 s. 22
Museumslederes Besøg her viste ikke mindst Aarhusianerne selv at det de havde set vokse op i den sidste Snes Aar var nu blevet til et Museum man regnede med inden for Museumsverdenen. Bestyrelsen følte den Ære der ved den Lejlighed blev vist Den gamle By og det var den derfor en stor Glæde at dens Bestræbelser for at modtage Gæsterne paa bedste Maade fandt Hjælp og Støtte fra alle Sider. Hovedparten af Søndagen blev anvendt til en Udflugt i lejede Rutebiler der var begunstiget af det skønneste Vejr. Først besøgte man Herregaarden Clausholm hvor Minderne Fra Skandinavisk Museumsforbund s Kongres. Fot. Carl Andersen. om Anna Sophie Frederik den Fjerdes skønne Dronning saa mærkværdigt lever den Dag i Dag i de gamle Stuer og Sale maaske ikke mindst i Slotskapellet. Lensbaron Berner Schilden Holsten gav en interessant Fremstilling af Clausholms Historie og derefter var hele Selskabet hans og Lensbaronessens Gæster ved en Frokost i Havesalen. Fra Clausholm gik Turen til Gammel Estrup hvor Ejeren Godsejer Uttental tog imod og viste Gæsterne rundt i de gamle Rum der tænkes indrettede som et Herregaards-Museum . Derfra kørte Kongresdeltagerne til Rosenholm hvor de Fremmede fik et fra Clausholm vidt forskelligt men ikke mindre værdifuldt Indtryk af en gammel dansk Herregaard. Her var det 221928-1929 s. 23
Renæssancens Djærvhed og Skønhed der talte til Beskuerne og Lensbaron Rosenkrantz gav ligesom Clausholms Ejer en indgaaende Skildring af Gaardens Historie hvorefter Lensbaronesse Rosenkrantz indbød Selskabet til Femthe i Riddersalen. Den følgende Dag var udelukkende viet Den gamle By fra Kl. 10 men forinden havde Magister Chr. Axel Jensen fore vist Aarhus Domkirke for de morgenduelige Museumsfolk. I Den gamle By blev Møderne holdt i Møllesalen hvor Bestyrelsens Formand Grosserer L. Hammerich bød Velkommen og takkede Skandinavisk Museumsforbund for Valget af Mødested . Der paa begyndte Forhandlingerne der jo ikke skal refereres her og da denne Dag var lige saa straalende som den foregaaende præsenterede Den gamle By sig i det allerbedste Lys. Det mærkedes at Deltagerne var interesserede i at se et Friluftsmuseum der helt igennem var et Forsøg paa at vise en Købstad og de forskellige Bygninger blev saa grundigt studerede som Tiden tillod. Om Aftenen var Kongresdeltagerne Aarhus Bys Gæster ved en Middag hvor Gæsternes Udtalelser om det de havde set af Jylland gav sig Udtryk der tydeligt tolkede deres venlige Tilfredshed. ET TOBAKSHUS Købstadmuseet maa ikke alt for længe være uden en Tobaks spinder og nu synes der at aabne sig Udsigt til at faa dennes hendøende Profession repræsenteret paa en værdig Maade. Begyndelsen var et Brev fra Museumsinspektør Magister Hugo Matthiessen der meddelte at nu kunde der være Mulig hed for at erhverve et saadant Tobakshus som man i flere Aar havde ønsket. Et Tobakshus er en teglhængt Tømmerkonstruktion hvori den indhøstede Tobak bliver tørret. I tidligere Tid da Tobaksdyrkning var ret almindelig i mange danske Købstæder saa man jævnlig Tobakshuse eller Tobakslader i Byernes Udkanter men nu er de forlængst forsvundne og kun i Fredericia hvor man længst vedblev med Tobaksavl findes endnu et Par Tobakshuse . Af disse har en af Den gamle By s Venner Direktør Thuesen Schmalfelds Tobaksfabrik i Aarhus sat Museet i Stand til at erhverve et i alle Maader godt og typisk Tobakshus og faa det transporteret hertil og det vil forhaabentlig lykkes at vinde Interesse for Opgaven inden for den danske Tobaksindustri saa den her nævnte Tobakslade kan faa Tilslut ning til et rigtigt og fuldstændigt Tobaksspinderi. Peter Holm. 231928-1929 s. 24
11 Aarhus Mølle omkr. Aar 1800. Akvarel i Museet. AARHUS MØLLES BYGNINGSHISTORIE Hoffmeyers udmærkede Skildring af Aarhus Mølle er Møllens Bygningshistorie trængt stærkt i Baggrunden. Hoffmeyer var næppe selv i særlig Grad bygningskyndig saa hvad der i Møllens Arkiv fandtes af Aktstykker der kun angik Bygningerne blev i ringe Grad udnyttet og at lade foretage en direkte Undersøgelse af de gamle Bygninger faldt uden for den Ramme Hoffmeyer havde afstukket for sit Arbejde . Da Møllens Bygninger i Forsommeren 1927 blev overgivet til Den gamle By og under Architekt Clemmensens Ledelse blev opmaalte nedtagne og genrejste paa deres nuværende Plads blev der rig Lejlighed til grundig Undersøgelse af Tømmer og Murværk hvilket i Forbindelse med Udgravninger i Grunden gjorde det muligt at forme et nogenlunde nøjagtigt Billede af Møllebygningernes Historie et Billede som naturligvis for Middelalderens Vedkommende er ret udvisket medens det fra Slutningen af 1500-Tallet træder tydeligere frem. Dertil kommer at Møllens gamle Arkiv trods en Del skuffede Forventninger dog rummer en Række Oplysninger som paa udmærket Vis supplerer Bygningsundersøgelserne. Hoffmeyer Blade af Aarhus Bys Historie B. II til hvilket Værks Kilder der henvises. Tillige er Aarhus Mølles Arkiv bleven benyttet og dette opbevares i Statsbiblioteket i Aarhus. 241928-1929 s. 25
Fig. 1. Indskrifttavle fra Possins Mølle. Tegn. af . Ølsgaard. I Aaret 1289 overdrager den unge Erik Mændved med vor elskede Moders og andre vore Raadgiveres Vilje og Samtykke Althorp Mølle til Aarhus Kanniker formedelst Skade som de have lidt paa de til deres Fællesjord liggende Godser Enge ved vor Aarhusmølles Oversvømmelse . At Kongen og hans Raadgivere overlader Kannikerne Aldrup Mølle til evig EFjendom lader formode at Oversvømmelsen ikke var af almindelig forbigaaende Art. Havde den været det vilde der næppe have været Anledning til en saa rigelig Erstatning. Vi staar sikkert her ved Aarhus Mølles Byggeaar da Mølles dæmningen førtes tværs over Aadalen mellem Haslebakken og Brobjergs Skrænter hvorved store side Engdrag for stedse blev sat under Vand og dannede Mølledammen. Øst for Dæmningen ligesom udbygget fra denne lagde man Møllen paa Nordsiden af det stensatte Bagløb og som naturligt var kom Bagløbets Nordvæg til at danne en Del af Sylden for Møllehuset. Ved vor Udgravning afdækkedes en Del af Løbet og et større Parti af den omtalte Nordvæg. Løbet virkede nærmest som en stensat Slugt. I Læssevis var . Marksten af mægtige Dimensioner bleven styrtet ud i det sumpede Engdrag for at skabe fast Bund under Vandhjulene og danne Underlaget for Taplejerne hvori de svære Hjulaksler laa og for de tykke Sidevægge der for Nordvæggens Vedkommende havde en Tykkelse af omtrent 2 Meter. Intet tydede paa at denne mægtige Stensætning nogensinde var bleven ændret kun foroven var en Del udmuret med Munkesten i en noget uregelmæssig Skiftegang og maa henføres til den Possinske Byggeperiode i Slutningen af 1500-Tallet. Hvordan Huset der rejste sig paa denne kraftige Syld var bygget derom kan der kun gisnes. Sandsynligvis var det et Bindingsværkshus med klinede Lervægge eller maaske snarere et 251928-1929 s. 26
Fig. 2. Indskriftstavle fra Possins Mølle. Tegn. af J. Ølsgaard. Bulhus med svære Plankevægge mellem de notede Stolper. Den fjedrende Bul-Konstruktion maatte jo synes ideel for et Møllehus hvor de roterende Kværne frembragte en ikke ringe Rystelse. Først 1573 omtales Møllens Tilstand i en Indberetning til Kongen fra Møller Jens Persen der paa Grund af Møllens Brøstfældighed vil have Afgiften sat ned og Lensmanden Bjørn Andersen faar Ordre til at istandsætte Møllen. Meget har det dog ikke hjulpet thi allerede 1578 klager Mølleren Jens Rasmussen og Møllen beskrives som meget bygfalden og maa endelig istandsættes inden den falder helt ned . I næsten tre Aarhundreder havde den gamle Mølle været i Brug men nu lod den til at skulle bryde sammen af Ælde hvis der da ikke blev foretaget en omfattende Fornyelse. Saa faar Lensmanden Erik Lykke 1581 Befaling til at undersøge Manglerne og lade Møllen istandsætte i Løbet af Sommeren. Inden dette kunde finde Sted havde en dygtig Mand imidlertid henvendt sig til Kongen med andre Planer. Det var Møllebyggeren Andres Possin som havde Dronningborg Mølle ved Randers i Forpagtning . I en Række Breve fra Dronning Dorothea til Hertug Hans hvori bl. a. omtales Dronningborgs Møller hvis Istandsættelse synes at ligge Dronningen særlig paa Hjerte nævnes en Møller fra Meissen og af et senere Brev fremgaar det at denne Møller er naaet til Kolding. Hoffmeyer mener at han er identisk med Andres Possin der ifølge Danske Atlas skulde være fra Schlesien. Det synes saaledes at fremgaa at Possin er indvandret sydfra og det er meget sandsynligt at han har været i Dronning Dorotheas Tjeneste som Møllebygger da han 1581 er Forpagter paa en af Dronningborgs Møller. Muligvis har han ordnet sit Mellemværende med Dronningen paa samme Maade som han senere ordnede det med Frederik den Anden da Aarhus Mølle var istandsat ved at overtage Forpagtningen 261928-1929 s. 27
af den. I Marts Maaned 1581 befaler da Kongen Erik Lykke at forhandle med Possin om hvad han og hans Arbejdsfolk skulde have i Dagløn paa egen Kost. Lensmanden skal indføre Udgifterne i sit Regnskab og føre Tilsyn med Arbejdet. Det hele blev en temmelig kostbar Historie. Da Frik Lykke i Begyndelsen af 1582 indberettede at nu var Møllen færdig viste det sig at hele Indtægten af Lenet var medgaaet og desuden 1000 Rdl. som Lensmanden dels selv havde lagt ud og dels laant hos Borgere i Byen . Dertil kom hvad Kronen selv havde leveret af Tømmer fra sine egne Skove. Som vi senere skal se var det Tømmer af mægtige Dimensioner. Hvorledes Mursten fremskaffedes ses af følgende Indberetning I 1573 beretter Sognemændene i Vor Frue Sogn i Aarhus at Frik Lykke da han var Lensmand paa Aarhusgaard lod Muren om deres Kirkegaard nedbryde og brugte den til Bygning af Møllen . For sit eget Arbejde forlangte Possin 200 Daler men som ovenfor er nævnt tilbød han Kongen at opgive sin Fordring mod at faa Møllen i Forpagtning hvilket Tilbud blev modtaget paa Betingelse af at han affandt sig med den forrige Forpagter. Den Possinske Møllebygning maa efter Omkostningerne at dømme have været en fuldstændig Nybygning hvilket ogsaa Udgravningen og Rester af Bindingsværk som fandtes i det senere Stuehus synes at bekræfte. Paa Fig. 4 ses den udgravede Syld af Possins Møllehus som viser sig at have været et Vinkelanlæg hvis Langfløj laa Øst Vest langs med Bagløbet medens den kortere Sidefløj indeholdt Stueværelserne . Selve Møllefløjen stod nogenlunde uforandret til den nedbrændte 1849 medens Stuefløjen var bleven nedreven i 1770 erne. I Brandtaksationen af 1771 beskrives Møllefløjen som En stoer og høy Bygning af 11 Fag i 2 Ftagier og Stuefløjen som En Bygning af 5 Fag hvortil inde i Gaarden er bygget 3 Fag i en Etagie . Dette stemmer fuldstændig overens med den ud gravede Syld. De 11 Fag i Møllelængen har holdt det gamle Maal 2 Al. 12 pr. Fag medens Fagene i Stuefløjene var 6 bredere. Da Stuefløjen blev nedrevet blev en Del af dens Tømmer anvendt i Gaardsiden af den Forlængelse af det nye Stuehus for hvis Skyld den maatte vige Pladsen. Paa Grundlag af dette Tømmer lod det sig gøre at rekonstruere den gamle Facade Fig. 3 der viste sig at være en prægtig Højstolpekonstruktion med brede 271928-1929 s. 28
gennemgaaende Egestolper hvori Etageadskillelsen kun var marke ret af de gennemstukne Bjælkehoveder. Saavel i Stuen som i Salsetagen havde hver Stolpe 2 kraftige Skraastivere der i Salsetagen bundede paa et Løsholt medens der over Skraastiverne i denne Ftage var anbragt et gennemløbende Sidebaand et Levn fra en tidligere Afbindingsmaade. Sylden hvor paa det svære Tømmer hvilede har været forholdsvis høj. Udgravningen viste en Række svære Bundsten som opefter var udjævnet med mindre Fig. 3. Rekonstruktion af Stuefløjens Facade fra det Possinske Møllehus. De skraverede Dele er de bevarede Rester af Tømmeret. Sten hvorover var paamuret 4 5 Skifter i Munkesten. Murværket havde delvis bevaret sin røde Kalkfarve og Brandfugerne stod optrukne med Hvidtekalk. Enkel og stærk maa denne Facade have virket med sit svære Egetømmer og uden anden Pyntelighed end de røde mønster murede Tavl. Den tyskfødte Andres Possin synes ikke at have sat sit Præg paa Bygningens Ydre der i sin Helhed synes at være en dansk Tømmermands Værk og det lader til at man endnu i 1581 har haft svært ved at løsrive sig fra de gamle Afbindingsformer. 281928-1929 s. 29
At den Soliditet som prægede Husets Ydre ogsaa var gennemført i dets Indre ses af en senere Synsforretning hvori det om Møllehuset hedder Dette er med svære Egebjælker belagt i første og anden Etage saa og med dobbelte Spærtræer og dobbelte Hanebjælker alt af Eg saa Huset kan anses med sit svære Tag som 3 Ftager . Her skal i sin Helhed gengives et andet gammelt Syn over Møllen da det indeholder en Del udmærkede Enkeltheder ikke alene om Husene men ogsaa om Mølleværket Sluseværket og Dæmningen saaledes at man faar et samlet Billede af det omfattende Anlæg maaske nok et trist Billede da det ses hvor ilde de følgende Tider har handlet med den gamle Mølle. Synet er antagelig optaget i Anledning af at Møllen Aaret i Forvejen var bleven pantsat til Tolder i København senere Rentemester Heinrich Miiller for en Sum Penge som Kongen skyldte ham. Synsforretningen. uno 1652 then 28 Juni Paa Aajtederne Ehr Møett Effterjchreffuene dDannemend Nembligh Ramus Weren Søffren Søffrenfen Søffren Møre Peder Thygehen Anders Weilbye Anders Pederhen Muermend Jens Jenfen Peder Morttenfen thømermend Chrejten Smid med Mindett Jørgen Anderfen od Rafmus Anderfen Snedicer Søffren Anderken glar mefter Efter wdjteed opkrefjuelje Sedell Saa od Her Huas foregiffuen thart Daa GHaffuer wi forjærefjuene Mend weritt forjamblett paa for færeffuene Aaefteder Och weritt med Aarhus Kuoren Mølle Od Seett ført Mølle Omblobett Saa witt browen ftreder Sigh Ehr wdbrudt oct thømerit munder browen gaandtjcdhe Raaden od forderføuit wed begi Ender paa brouen ftaaer en diell aff thømerit faft wed Kindbienen Oc buollen wed Kindbienen ehr meget for Raadnit huver offuer demningen ehr uoget wdbrudt wed begi Ender aff brouen Browen Offuen till ehr gandtihe forfalden oh will Ombøges Jgien dvegh en Ringe diiell aff thømerit oh buvellen Land well bruges Jgien browen od werchett tilhobers ehr wdi lengtten 32 Jydjch allen vdi breden 14 allen Paa Sønder ende Aff browen paa wefterfide aff Demningen fattis 10 peell och 30 buvell huer 41 allen langh och 3 quarttier breed Paa Sønder Ende aff browen paa Øfter Side fattig paa Demningen 4 peell od 2 buvell en diell aff buollen i Omblobett Kand bruges att Settes for Jverden wed Enderne paa demningen paa Mverder ende aff brouen paa wejterjide fattis paa demningen 33 peell huer 4 allen langh od 29 buvell huer 4 s allen langh od 3 quartier 291928-1929 s. 30
breed wed Mverder Ende aff brouen paa Øjter fide aff demningen ehr buvelwerchett 19 allen langt od ehr pellene buoflen od Hameren meget for Raadnitt oh will giøris aff Nye den Rette Slufe Neft ved Møllen fom gaaer til Hiullen findis aff gaatt frejch thømer forferdiget och ived magt baade bonden Siderne Kindbenen oh ald det tilbehøer wndtagen paa det Moerder Kindbeen ived grunden waar noget brøftfeldig Kuernwerdhet oc thapleyett Der wden foer findis i Den Anden och thridie Rende Som hiullen gaaer vdi flaed fiellene noget brøftfeldigh och will forbedris di 2 Andre Renner Neft op till for di 2 frie ftibuver befindes fiellene i den Ene Menne gandtjche bortte oh en Raad fieell bortte i den Anden Kledningen paa begi Sider aff di 2 yderfte Hamer oc Slønghweerchett ehr gandtice bortte Oh beketter Rafmus thømermand att hand och hans Medbrøbdere haffuer Kleed dett med buvell for nogle Aaer Siden Vifes ochfaa paa ftedet aff Hermand hanfen i Ryemøile att en dieelk aff Samme buvell med hvnom til det Nye hufes bygningh fom ehr ovjat Nejt dehr wed ehr forbrugt AFF den Menne Neft wed forberørtte Nye hue be findis femb aff opftenderne med ftibor oc hamer der offuer optagen væ leger en Dieell der paa ftedett formedelft det Nye hukes bygning fchyld fiere aff thuer Hameren fom leger thuert offuer Thapleyett offuer di fiere Renner ehr halffparten Affhugen jom bekettes af hermand hanfen od Ehvejten Nielfen ehr fhied formedelft det Nye hukes bygttingh den Øftres od weftres Møell Arell will Indleges aff Nye ellers ehr hiullen wed magt wden nogen faae AN fiell fom fattig i dett wefter hiuell paa di 3 Møell Ayxeller wden for Møelhujett findes 9 Jeern Ringe och 3 thaper jom liger wdi Koberpander oh Inden i Møllen paa Samme Ayeller findes 7 Jeern Ringe och 3 thaper fom leger i Koberpander der forwden 6 Jeern Ringe paa di 3 drøeff Graffuen offuer den Mette Slufe ehr brøftfeldigh och will forbedris med buvell wdi Mvelhujett findes 3 Kuerne offnen och Neden wed magt jom of Siønttip dett Nederte Møell loft ehr gandtjhe brøftfeldigh oh willde well med Egi buvell paa Nye Omlegs Om det ellers fchall weere beftandigh Samme hue paa Søndere Side ehr Muren och wegene gandtjhe brøftfeldigh Sampt watterliften leydftøhett 18 allen langh 2 løefholtter od 2 ftolper aff Munitt aff mand fom ftentter fra Hiullene wdjehoffuitt Sampt thraperne till Møll Lofftet paa den wefter ende aff Møellhufett ehr gandtjche brøftfeldigh och mill byges paa Nye Ett Andet wdjchveff weften paa Møellhujett med jhorftieen wdi Som bruges til ett Sengefamer ehr alt thømerit forderfjuit oh will gandtjche opbyges aff Nye paa den wefter Ende aff Møellhujet fattig 3 leyd ftøcher huer 12 allen langh Sampt 3 winde armer jom ehr flet for Maadnit oh wil giøris aff Nye 12 winduer 301928-1929 s. 31
paa Same fide jom ehr jlett bvertte oh fiere will forbedris Paa den Nverder Side aff Mølbujet fattig 26 allen feyed paa den den Øfter ende aff hufet ehr wegene od grunden megett brøftfeldigh och will forbedris thagett offuer Møelhufett od ftueerne ehr paa Adtjchiellige fteder meget brøftfeldigh baade for fticeen od Kalch Od jeorftienen paa Øfter Ende will Nedtages till thagett od di Andre jchorftiene forbedris Od findes paa thagett 2 blye Renner jom ehr gandtjhe forderffuit od will giøris aff Nye Sampt en dieell legtter for Maadnitt Paa den WØfter Ende aff hufett fattis 4 windefarmer Som will giorik aff Nye Smve od ftuore paa Same Ende fattig I windeuer fom ehr jlet bortte oc 9 jom will forferdidhs nod ett windve i forftueen fom ehr Slett bortte behøffuig paa Adtjchiellige fteder i hukett til lofft och døre thi tyltter dieller Ett hu i gaarden huver aff 9 bendinger ehr hengt med ftieen och fæiellett fom brøges od bages wdi forivden lofft jhorftienen der wdi ehr Nefjnit oh will Nederthages till handbiellæerne oh Jgien paa Nye Op Murif wdi Samme hues ehr en Nye bieldhe bredett Och will Moglle wegi mdi Same hu med lieer forbedrik Noh Nhi bendinger aff Samme huf Som dermed till lige ehr opbygt ftaaer wden legtter thaagh Iofft meger och døre Ody behøffuis en Nye poert paa Saame hu Møeldamen Odd damftedet ehr meget effter Groed och Opfylt med Saend Saa det will Reneuieris om manbdet jhall haffue Sitt Rette Iveb till Møllen Aaen fra Møllen jom løeber Jgienom byen will en dieell aff opfaftis oh bortt Rødes fra baghølett ff od Need Ad paa det at wandet Kand haffue fit Mette ved att Kuernen ide jhall ftaande i bagfloed Nod haffuer wi Siønit OG Sieet huis Jverd Som leger till Same Mvelle dan Befindes ett idett ftøcte Engh Jverd Jmellom begi Baghøellen jom Kand Afflles ett laB høe paa Paa Sønder fide aff Omblobet wnder badett befindes ett lidett ftødte Jverd Kand wngefehr Agttig for 4 fhiper Seed et ftøde norden omlobet Agttis for 2 fhiper Seed Siun till Aarhuus Korn Møtle dend 28 Junii 1652. Det synes saaledes at have staaet daarligt til med Aarhus Mølle i 1652. Statens Pengemangel i Forbindelse med hensynsløse Møllere har næsten lagt Møllen øde. Dertil kom at Møllens hele Beliggenhed havde gjort Vedligeholdelsen vanskelig og kostbar . Gentagne Gange klagede Møllerne over de alt for store Ved ligeholdelsesudgifter og tydeligst belyses disse vanskelige Forhold 1779 i et Brev til Kongen fra Møller Jacob Bregendahl i hvil ket det bl. a. hedder 311928-1929 s. 32
Ifølge denne Mølles Beliggenhed lider den utroligt baade Foraar og Efteraar af Bag-Vande af Havet som ofte oversvømmer Værkerne bryder ind i Møllehuset i Stuer og Værelser og gør betydelig Skade paa Mølleværket Murene og den ganske Bygning saa at Beboerne af Møllen har endog undertiden været nødt til med Familie og samtlige Møbler at flytte fra den underste og søge den øverste Ftage. Men endnu større Fare er Møllen underkastet om Vinteren naar Tøbrud falder ind naar Driv-Isen som fra Aaer Søer og andre Vande fra Landet ovenfr 6 g ir fre Fig. 4. Plan af Aarhus Mølle ca. 1750. 1. og 2. Possins Møllehus. 3. Maltmøllen. 4. Stuehuset. 5. Laden. 6. Stalden. 7. Fæhuset. for søger med forskrækkelig Magt at bryde igennem denne Mølles Bolværker for at faa sin Fart ud i Havet som ligger Aarhus Købstad og Mølle ganske nær saa staar end hele Møllen i Fare for at ødelægges. Thi derved er adskillige Gange sket at Broer Bolværker Flyde-Gyder og Male-Render med Male-Værket utroligen er bleven beskadiget . Jacob Bregendahl selv havde dog næppe nødig at flytte for Oversvømmelserne thi allerede omkring Aar 1700 var et nyt og stort Stuehus paa høj Stensokkel opført i Tilknytning til det gamle Possinske Stuehus der da synes at være bleven degraderet til at rumme Folkestue og Tyendeværelser. Men derom senere. 321928-1929 s. 33
Af det foran gengivne Bygningssyn ses det at Possins Møllehus var teglhængt og havde blyklædte Skotrender hvor Stuefløjens og Møllefløjens Tage mødtes. Huset synes at have været vel forsynet med Vinduer. Paa Vestgavlen førte en udvendig Trappe op til Iste Etage saa Kornet kunde bringes direkte op til Kværnene. Desuden var her tilbygget et Udskud som brugtes til Sengekammer antagelig for Møllersvendene. De to andre Gavle havde hver sin Skorsten hvilket vel har gjort sit til at Møllen paa et gammelt Prospekt af Aarhus By er afmalet med Trappegavle. Ved at gennemgaa de senere Brandtaksationer og Bygningssyn der findes i Møllearkivet fremgaar det at der ikke er sket større Forandringer i Møllehusets Ydre eller Indre. Der er kun foretaget de nødvendige Fornyelser og Istandsættelser og det er næsten altid sket uden at ændre de gamle Størrelsesforhold. Nye Kværne sættes ind naar Tiderne er gode til andre Tider meldes der om øde Kværne. I Matriklen af 1688 faar Mølleværket følgende Beskrivelse . . . Udi samme Mølle er 5 Quærne hvoraf dend eene hafuer verit øde efter Beretning 20 Aarstiid oc endnu er. Di andre 4re Quærne ere goede . Den mindste Kværn kaldes Lille Mølle herpaa males Gryn. Kværnstenene er 1 Al. brede og Hjulet er 7 Al. højt. Paa de tre andre Kværne som er nummererede males der Byg og Rug paa Nr. I og 2. Paa Nr. 3 males der Malt. Hjulene er alle tre 8 Al. høje og Stenene maaler i Bredde paa Nr. 1 3 Al. paa Nt 2-2 Al og paa Nr3 2 -Al Malestolen inde i Huset hvor Mølleværket gik beskrives 1779 som 7 Fag lang gaaende op gennem begge Ftager og fornyet af nyt svært Egetræ. Da der stadig er tre Kværne i det gamle Møllehus ligesom i Possins Tid tør man sikkert gaa ud fra at Malestolen har bevaret sine gamle Dimensioner. Møllehuset brændte den 23. Marts 1849. En Haandværker som stod oppe paa Møllens Loft og lavede en Sigtekasse glemte Fyret under sin Limgryde og et af de djærveste danske Bindingsværkshuse hvori alt Tømmeret fra Fodrem til Spærspids var af Eg blev lagt i Aske. Foruden de foran nævnte Stolper fra Stuefløjens Facade er endnu bevaret to i Fgetræ udskaarne Inskriptionstavler Fig. I og 2 der ogsaa maa stamme fra samme Fløj da deres Længde svarer til Fagenes Bredde. 31928-1929 s. 34
Det i Bygningssynet fra 1652 omtalte Nye Hus var opført paa Sydsiden af Vandkarmen. Det fremgaar ikke klart af Matriklen af 1688 hvorledes de deri nævnte 5 Kværne har været fordelt men de to af dem har sikkert staaet i det nye Hus og deriblandt var Maltkværnen. I 1761 beskrives Huset som 10 Fag langt i een Ftage med 3 Fag Kvist til den ene Side. Maltkværnen er der endnu og desuden er der indrettet en Hestemølle til at bøde paa Vandmanglen om Sommeren. I Tiaaret 1771 81 forhøjes Huset med en Ftage men nedbrænder Natten mellem 23de og 24de November 1781. Allerede næste Aar er Huset genopført og nye Kværne indsat. To Gange senere blev Huset forlænget sidste Gang i Midten af forrige Aarhundrede men her skal kun omtales den Del der stammer fra 1782 da den var blandt de Huse der overførtes til Den gamle By . Ved Forlængelsen af Huset var Sydgavlen bleven staaende som Skillevæg og var saaledes nogenlunde velbevaret hvorimod Nordgavlen og eet Fag Hus blev nedrevet under de store Byggearbejder der blev paabegyndt 1873 da Aarhus By afkøbte Møller Weis Vandretten og Møllen helt blev omlagt til Dampdrift. Huset var bygget paa en forholdsvis kraftig Syld af Marksten . Store Dele af Tømmeret havde været anvendt før. Branden havde sandsynligvis skaanet en Del hvilket kan forklare nogle Uregelmæssigheder i Afbindingen men ellers er Bindingsværket helt igennem afbundet paa 1700-Tallets spartanske Maade. Fyldtømmeret mellem Stolperne bestaar af Løsholt 2 Dokker forneden og I foroven samt et Skraabaand i hvert af Fagene nærmest Gavlen . Den samme Fordeling gaar igen i Gavlen. Under Tagskægget afdækkes Bjælkeenderne med en Skraafjæl som i Forbindelse med en vandret liggende Underfjæl danner en kasseformet Gesims. De murede Tavl var alle omsatte i nyere Tid og af det gamle Mølleværk var der naturligvis intet bevaret da Huset gennem mange Aar havde været anvendt til Pakhus. I Den gamle By tjener det nu som Magasin og Værkstedsbygning. Med sit tætte tjærede Tømmer og sine gulkalkede Tavl er det gamle Møllehus af en smuk malerisk Virkning særlig den brede Gavl er et smukt Stykke Bindingsværk. Den næste store Byggeperiode i Møllens Historie lader sig desværre ikke kontrolere gennem Arkivalier. Tiden fra 1652 til 1761 da Møllen for første Gang bliver brandtakseret synes ikke at have efterladt et eneste detailleret Bygningssyn hverken i 341928-1929 s. 35
Møllearkivet eller i Landsarkivet i Viborg kun Skøderne fra denne Periode er bevarede og de indeholder ingen Enkeltheder angaaende Bygningerne nævner end ikke deres Antal. Men de gamle Huse fortæller for saa vidt selv deres Historie om ogsaa det havde været ønskeligt nærmere at kunne fastslaa deres Byggeaar. 1644 da Pantsættelsen til Heinrich Miiller er ophævet sæl ger Kronen Aarhus Mølle til Jens Jensen Wissing Borger og Handelsmand i København og i hans Slægts Eje bliver Møllen indtil 1753. Jens Wissing selv har næppe taget fast Bopæl i Aarhus eftersom Møllen var forpagtet ud i hele hans Tid. Han er død omkr. 1675 og hans Arvinger overtager Møllen indtil 1679 da den bliver tilskødet Sønnen Jens Jensen Wissing jun. der 1682 staar opført som skattepligtig af Møllen. Med den yngre Jens Wissing indledes en ny og bedre Tid for Møllen. Trods de daarlige Pengeforhold i Landet eller maaske netop paa Grund af disse blev Møllens Jordtilliggende i hans Tid forøget saa betydeligt at det nødvendigvis maa have krævet en Udvidelse af Avlsbygningerne. Og den 5 Fag lange Stuefløj fra Possins Tid har sikkert baade hvad Plads og Indretning angaar været en trang Bolig for Jens Wissing der maa have tilbragt sin Barndom og Ungdom i København . I Matriklen af 1688 hedder det at Møllehuset er temmelig vel bygt og ved Magt men samme Sted møder vi for første Gang Klagen over Bagfloden fra Havet den Klage der i Jacob Bregendahls Brev har faaet saa drastiske og bitre Udtryk. Wissing var gift med Martha Elisabeth Meulengracht vistnok en Datter af Toldforvalter i Aarhus Oberst v. Meulengracht og omkring 1695 kom Wissing i Rangen idet han blev udnævnt til Kammerraad. Fig. 5. Snit af Stuehusets Gesims. Det skønne Patricierhus som i Den gamle By staar Gavl til Gavl med Maltmøllehuset fra 1782 blev Afløseren for Possins djærve men trange og fugtige Stuefløj. 351928-1929 s. 36
De sociale Forhold der maatte betinge et saa stateligt Stuehus var som vi har set fuldt til Stede i den yngre Jens Wissings Tid og ser vi nærmere paa Husets Byggesæt da er der intet til Hinder for at det kan være opført i de sidste Aar af 1600-Tallet. Paa en høj stensat Sokkel som kunde beskytte mod eventuelle Oversvømmelser blev Huset lagt med Sydgavlen et Stykke ind over den gamle Stuefløjs Nordgavl og følgende dennes Retning hvorved Stuehusets Gavl kom til at staa en Kende skævt i Forhold til Facaden der synes at være lagt parallelt med Dæmningen. Bindingsværkets Tømmer er helt igennem af svær Fg Stolpernes Bredde gennemgaaende 25 30 cm. Saavel Kælder- som Loftsbjælker er af svær pommersk Fyr ca 30X30 cm. Ligesom den gamle Stuefløj imponerer ogsaa det nye Stuehus ved sit kraftige Tømmer og de brede Stolper gør deres til at den ca. 75 cm. høje Gesims ikke trykker Facaden men tværtimod forøger dens Rejsning. I Afbindingsskemaet er allerede den for næsten hele 1700-Tallet gængse Inddeling gennemført 2 Dokker under og I over Løsholtet samt Skraastivere i de yderste Fag men Gesimsens Leddeling viser endnu tilbage mod Overgangstiden mellem de knægtbyggede Facader og de senere mere enkelte Konstruktioner . De udkragende Bjælkehoveders Profil gaar igen paa det mellemliggende Fyldholt og saavel Remmen som de to Aase der afslutter Gesimsen foroven har kraftigt svungne Profiler. Fig. 5 . Fen Ting endnu kan tjene til at understøtte Formodningen om at Huset er bygget omkring Aar 1700. Da Stuehuset mellem 1776 og 1781 blev forlænget med 6 Fag blev Sydgavlen lukket inde og kom til at tjene som Skillevæg og ved Nedtagningen i 1927 28 kom det gamle Tømmer igen til Syne. De furede og sprukne Stolper viste tydeligt at Gavlen havde været udsat for Vind og Vejr gennem adskillige Aartier inden Forlængelsen skete. Enkelte af de gamle Vinduer med overfalsede Rammer og smukke Beslag er bevarede. Murtavlene var næsten alle ommurede men af de faa oprindelige som var tilbage lod det sig gøre at bestemme de forskellige Magister Chr. Axel Jensen i Fra Arkiv og Museum B. I p. 207. 361928-1929 s. 37
Farver hvormed Huset gennem Aarene havde staaet kalket. Tavlene stod glatte uden Fuger. De første 2 3 Kalkninger var røde med en hvid Streg langs Tømmeret som stod oliet. De to næste Farvelag var graa den røde Farve var dog forinden bleven dækket af en Omgang Hvidtekalk. Ved hvide Streger var de graa Tavl inddelt i Kvadre ca. 25 cm. høje og 30 cm. lange. Tømmeret var kalket med Kønrøg. Ogsaa de graa Kalklag var bleven dækkede med Hvidtekalk hvor paa der var kalket med Vitriol og med stærk Vitriolvædske var Tavlene der paa afstregede i Murstensmønster med temmelig tilfældig Skiftegang. Da hverken den røde eller den graa Farve fandtes paa Stuehusets Forlængelse men derimod svage Rester af den gule Vitriol kan dette Farvelag bestemmes til Tiden mellem 1776 og 1781. Træværket var malet i en graablaa Tone. Denne morsomme og festlige Farvesammenstilling blev ved Stuehusets Genrejsning 1 Den gamle By genfremstillet. Senere stod Huset hvidkalket gennem mange Aar vistnok baade Tavl og Tømmer og endte som oliemalet i nøgterne graa Farver. I det Indre var næsten intet bevaret af den oprindelige Inddeling. Kun et Par gamle Skillevægge stod endnu paa Plads tillige med enkelte gamle Døre men paa Grundlag af en ret detailleret Beskrivelse af Møllens Huse fra 1802 lader det sig gøre at tegne et Rids af de gamle Stuer. Døren paa Husets Vestside sad hvor den nu igen er anbragt. Forstuen var 2 Fag bred og 6 Alen dyb og kun skilt fra Spisekammeret som vendte ud mod Gaarden ved et Bræddeskillerum. Til venstre for Forstuen laa den store Sal som optog 6 Fag af hele Husets Bredde og midt for dennes Endevæg stod Skorstenen med Kakkelovnen. Til hver Side for Ovnen førte Døre ind til de to Gæsteværelser der ifølge god gammel Skik havde deres Plads i Gavlen bag Storstuen. Den gamle Maling paa Bjælkerne i de to Rum laa nogenlunde uskadt bag de senere pudsede Lofter. I det ene Rum var de marmorerede med røde Aarer paa graahvid Bund i det andet malede i en kraftig rød Tone. Salens Bjælker var blaamalede . Til højre for Forstuen laa den lille Sal paa tre Fag og hele Husets Bredde. Herfra stammer antagelig det malede Panel i Borgmestergaardens Rokokostue hvis Fyldinger er dekorerede med morsomme naive Landskaber i Delftermanér . Flere Rum var der ikke i Huset inden Tilbygningen af de 6 senere Fag 31928-1929 s. 38
ID. PPIpIV Josnys øun eW 3osnyyeg U9BUIUBÅApIA0P UDPPT ISNYSPeF sAJJOW snyYIeV 9 BLI by ÆDE OB i T iii pi TINMINT rd TI u T hvori der var indrettet en Dagligstue paa 4 Fag og et Sovekammer paa 2 Fag. Begge Rum havde Husets fulde Bredde. Køkkenfløjen inde i Gaarden kunde desværre ikke reddes. Den var i Aarenes Løb næsten helt bleven omsat i Grund mur men oprindelig var den 7 Fag bred og 8 Fag lang. Her var ogsaa Folkestuen og nogle mindre Kamre. Stuehusets Indre synes saaledes at have været meget rummeligt. De 5 Alen høje Stuer fik rigeligt Lys fra de tætsiddende Vinduer saa de livlige Farver paa Lofter og Vægge er sikkert komne til deres Ret. 1776 betegner Aarhus Magistrat da ogsaa Huset som en Bygning med bekvemme Værelser der meget vel kan passere til Bolig for et Herskab . I Fortsættelse af Stuehuset laa den 14 Fag lange og 7 Fag brede Lade. Muligvis er Dele af den identiske med det i Bygningssynet af 1652 omtalte Hus i Gaarden hvoraf 9 Fag var teglhængt medens 9 andre Fag endnu. stod uden Tag. Huset nævnes da som Bryggers. Men Laden er helt igennem vanskelig at bedømme da store Dele af dens Tømmer har været anvendt før saaledes stammer Gavlens Stolper fra et Bulhus. Da Stuehuset blev bygget er antagelig eet eller flere af Ladens Fag bleven ta get ned og den fik Gavl fælles med Stuehuset. Afbindingen er enkel med en Dokke over og under Løsholtet. Mellem de udkragende Bjælkehoveder paa Forsiden er Fyldholtet profileret og prydet med Tandsnit og paa den overliggende Aas er Under kanten over hvert Fag affaset med en kraftig Hulkel. 381928-1929 s. 39
For at skaffe Plads opefter i Laden blev der kun lagt Bjælker over hvert andet Fag. Spærene i de mellemliggende Fag staar paa en kort Fod en saakaldt Træsko som understøttes af en kraftig Knægt eller Bjørn . Laden havde oprindelig Spidsgavl af Træ hvilken i en senere Tid blev fjernet hvor paa Gavlen blev afvalmet helt ned til Bjælkehøjde. Vinkelret paa Laden laa en Mellemlænge paa 12 Fag i hvilken Kostalden havde Plads og for Enden af denne nogenlunde parallelt med Lade og Stuehus laa Baglængen med Hestestald Vognporte og en Haugestue i den vestre Ende ialt 21 Fag. Baglængen er den ældste og er antagelig samtidig med Laden. Ved Nedbrydningen viste det sig at dens ældste Del kun var 15 Fag og her stod endnu Resterne af den gamle Gavl som Skillevæg inde i Huset. Disse 15 Fag som indeholdt Hestestald og Karlekammer blev genrejste i Den gamle By . Stolperne er temmelig kraftige og Bindingsværket er afbundet paa samme Maade som Ladens. Betydelig senere er Mellemlængen indbygget mellem Lade og Hestestald og derved blev Møllen nu en firlænget lukket Gaard. Men den Del af Ladens Gaardvæg som nu staar inde i Kostalden viser tydeligt at den gennem en lang Aarrække har været udsat for Vejrets Indflydelse. Længen er forholdsvis lav. Paa Nordsiden er der af Fyldtømmer kun eet Løsholt i hvert Fag i Gaardsiden som er temmelig mishandlet i nyere Tid er der 2 Dokker under og 1 over Løsholtet. Længen har gennemstukne Bjælkehoveder og synes helt igennem at have været et Produkt af en mere mager Tid end den der byggede Laden og Hestestalden. Ved Genopførelsen maatte Længen afkortes med 2 Fag paa Grund af manglende Plads. 1833 forlængede Frederik Dahl Baglængen saa den blev paa 34 Fag. De sidste 6 Fag af denne Forlængelse samt Gavlen blev overført til Den gamle By og opført i Tilslutning til Haandværksmuseet som Bogtrykkerens Hus . Huset har helt igennem Købstadkarakter og i Den gamle By er det placeret omtrent paa samme Maade som da det laa paa sin oprindelige Plads tæt op til Møllens Bagløb med Udsigt til Vandfaldet over Stigbordet og et gammelt skimlet Vandhjul. Som den gamle Møllegaard nu ligger med de toppede Brosten ind til sin stensatte Syld med et Par unge Kastanietræer 391928-1929 s. 40
hældende ind over de gamle Tage og kun en halv Snes Meter fjernet fra det tjærede Bolværk som indrammer Aaløbet gennem Den gamle By har den jo næsten fundet sine gamle Omgivelser fra Mølledæmningen. Og staar vi i Farvergyden paa den anden Side Aaen og ser over mod Gaarden som spejler sine Konturer og livlige Farver i det stille Vand der paa Sommerdage ofte er ganske spejlblankt da føler vi os med Lethed Maltmøllen Broen og Dæmningen ca. 1860. hensat til Mølledammen hvori de gamle Møllehuse i Aarhundreder spejlede deres furede Egestolper og røde Tage. M. P. Mosbjerg. I en Museumsaarbog som denne er det naturligt at gøre Rede for vore Huses Bygningshistorie som det her er sket. Derimod er der ikke Anledning til at komme videre ind paa Personalhistorie og hvad angaar Aarhus Mølles Ejer-Historie da har Hoffmeyer netop behandlet det Emne saa grundigt at man i hans Bog Blade af Aarhus Bys Historie II vil finde saa godt som alt hvad der til den Tid 1906 forelaa. Det maa derfor være nok her at tilføje at de sidste Ejere Ernst Weis og Hustru havde afsluttet et Mageskifte med Aarhus 401928-1929 s. 41
By og som meddelt i Aarbogen for 1927 samtidig testamenteret Bygningerne til Den gamle By hvilken sidste Bestemmelse kom til Udførelse da Fru Weis døde i 1926. Med den gamle Mølles Bortfjernelse fra dens oprindelige Plads og Arealets Anvendelse i offentligt Øjemed er det som om Tæppet for sidste Gang gaar ned for et Skuespil hvor mange Mennesker spillede i mange Akter. I Middelalderen saa vi Kongens og Kirkens Mænd i Trætte om Møllens Rettigheder og igennem Aarhundreder er Hævdelsen af Rettighederne det Ledemotiv der stadig klinger igennem. Vi hører om trange Tider om Nød og Fortvivlelse men Historien ved ogsaa at berette om gode Dage og om disse sidste har vor Tid mange Minder. De velhavende Møllere indrettede sig komfortabelt og Selskabeligheden var stor. Middagsgæsterne inde fra Byen vidste nok at der ventede dem meget godt ved de veldækkede Borde og Møllen stod højt i offentlig Omdømme. Men det var ikke saaledes at man i Aarhus Mølle kun dyrkede materielle Interesser tværtimod. Vi hører om levende Interesse for Kunst og Videnskab og god Musik havde i lange Tider hjemme i de fornemme Stuer. Heller ikke maa det glemmes at Aarhus Museum i de Dage fik meget at takke Møllens Ejere for. Men saa kom der Sorg til Huse Sønnerne døde Mølleværket standsede og til Slut sad Fru Weis alene tilbage med sin blinde Datter. Da blev der stille i Aarhus Mølle og det er til disse sidste Aar at Vennernes Erindring nu er knyttet. Thi Venner vedblev der at være mange Kærlighedsgerninger udøvedes fra Aarhus Mølle paa den venligste og mest stilfærdige Vis og der er al Grund til at ønske at de Mennesker der op levede den Tid vil bevare den i taknemlig Erindring. Poi. 411928-1929 s. 42
psTT Bogtrykkerens Hus set fra Aagade. Fot. A. Johansen. I DET GAMLE BØGIRYKKERI VED CH HOUGAARD FEY OG EMANUEL SEJR For værdifulde Meddelelser om Forholdene i ældre Tiders Bogtrykkerier takker vi fhv. Borgmester Bogtrykker P. Hansen Aalborg og Typograf A. F. Woldum Randers. Aaret 1796 udsendtes fra Aarhus som dengang ingenlunde var Jyllands Hovedstad en Indbydelse til Tegning af Abonnement paa et Tidsskrift Jydernes Ven der skulde udkomme hos den nylig etablerede aarhusianske Bogtrykker Niels Lund Udgiver af Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidende . Det hedder her Skiøndt Jylland er Fædrelandets største Provinds skiøndt den alt længe har eiet nogle Bogtrykkerier saa synes dog Videnskaberne her endnu at ligge i uvirksom Dvale. Dens litterære Produkter har hidtil for det meste været Dværge eller utidige Fostere Viser Aviser og enkelte Prækener. Den ansees derfor og i de øvrige Provindser som et uheldigt Boeotien paa hvis 421928-1929 s. 43
ufrugtbare Grund enhver videnskabelig Spire maae vantrives og visne. Mærkeligt nok bliver det ogsaa altid at denne store og folkerige Provinds ei er kommet videre. Fr det maaske en Nødvendighed at hele Danmarks Litteratur skal indesluttes inden Hovedstadens Volde . . . I Virkeligheden kunde ikke blot Jylland men hele Provinsen dengang anses for et i aandelig Henseende uheldigt Boeotien og sandt at sige var saa godt som hele Danmarks Litteratur i det sidste Par Aarhundreder mere og mere bleven indesluttet inden Hovedstadens Volde. De Trykkerier som Jylland og den øvrige Provins alt længe havde ejet var heller ikke af en saadan Art at de skulde kalde Videnskaberne af Dvale. Siden de rejsende Bogtrykkere i Midten af det 16. Aarhundrede efter Reformationens aandeligt bevægede Tid havde ophørt med deres omflakkende Liv fandtes i de følgende to Aarhundreder saa godt som ingen Trykkerier udenfor Hovedstaden. Anders Sørensen Vedels nærmest private Trykkeri paa Liljebjerget ved Ribe Hans Hansen Skonnings Virksomhed i Aarhus Kingos Bogtrykkeri i Odense er naar bortses fra Sorø der med sit Akademi indtog en Særstilling enkeltstaaende og oftest kortvarige Undtagelser. Frederik II s Forordning om at herefter ingen danske Bøger maatte sælges udi vort Rige Danmark uden de ere prentede udi vor Stad Kiøbenhavn skulde heller ikke fremelske en blomstrende Trykkerivirksomhed i Landet . Hertil kom senere at Censuren som greb generende ind i al litterær Virksomhed øvedes i Hovedstaden saaledes at det var mest praktisk ogsaa at lade trykke dér. Men Hovedgrunden til at ingen Trykkerivirksomhed rigtig vilde trives udenfor København var dog nok den at der var for ringe Jordbund for den i den Grad havde Enevælden koncentreret Landets aandelige og materielle Liv i Hovedstaden. De Forsøg paa Oprettelse af Trykkerier i Provinsen som fandt Sted i det 18. Aarhundrede viser tilfulde hvor vanskeligt det var at finde en naturlig Basis for Virksomheden. A. H. Møller som 1737 med Eneret for hele Jylland begyndte et Trykkeri i Viborg fristede en kummerlig Tilværelse indtil han faa Aar efter døde. Hans Enke fandt det raadeligst at flytte Trykkeriet til København for at kunne fortsætte. I 1745 oprettedes det første Trykkeri i Aalborg af J. P. Holtzberg men han arbejdede under saa trange 431928-1929 s. 44
Kaar at han fra Begyndelsen maatte pantsætte Trykkeriet og i 1765 af Nød sælge det til Præsten J. Wandall. Denne drev det i nogle Aar sammen med tre andre Aalborg Gejstlige og udsendte fra 1767 Nyttige og fornøjelige Jydske Efterretninger Begyndelsen til Aalborg Stiftstidende . Og her havde man endelig fundet det Grundlag hvor paaetTrykkeri kunde opbygges Avisen. Allerede 1735 havde i den forhenværende Hovedindgangen til Bogtrykkeriet. Fot. A. Johansen. københavnske Bogtrykker Johan Chri stopher Brandt i Odense begyndt Udgivelsen af sin Ugentlige Provincial Notifications Liste Danmarks første Provinsavis. 1767 kom altsaa Aalborg med fra 1775 udsendtes Den Viborger Samler og nu kom i Slutningen af det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarhundrede den ene Avis efter den anden i de større Provinsbyer Bogtrykkerne blev en Stand og Bogtryk keriet et Interiør som ikke kan undværes i Den gamle By s Billedbog. Det er altsaa Trykkeriet som det fandtes i Købstæderne i første Halvdel af forrige Aarhundrede der nærmest har været Mønster for Bogtrykkerens Hus i Den gamle By . Synderlig Forandring var der ikke sket indenfor Faget i Aarhundreder man satte i Vinkelhage hævede ud paa Skibet o. s. v. som Fædrene havde gjort og man trykkede så1928-1929 s. 45
paa de samme dundrende Haandpresser som frembragte en uophørlig Torden hvorfor Bogtrykkerne ogsaa oftest selv var Husejere da ingen holdt af at leje Lokaler til Trykkerivirksomhed . Endnu i 1828 hedder det Ville vi beskrive Bogtrykkerpressen saaledes som den nu i Almindelighed er hos os da kunne vi gærne uden væsentlig at fejle lægge til Grund for samme den Presse som de første Bogtrykkere anvendte . Fr der end nogen Overdrivelse heri er det dog sandt at den væsentlige Ændring i Bogtrykkeriernes Indretning først indtraf i Løbet af det 19. Aarhundrede med Indførelsen af Hurtigpressen og en Række andre Maskiner. I Begyndelsen fik de nye Maskiner imidlertid kun langsomt Indpas. Den første Hurtigpresse i Danmark toges i Brug 1825 i 1836 fandtes i Landets daværende 42 Trykkerier endnu kun 5 Hurtigpresser alle i København . Først 1845 anskaffedes en Hurtigpresse Koenig i Fyens Stiftsbogtrykkeri den første i en dansk Provinsby men saa sent som 1875 trykkedes et anseligt Provinsdagblad stadig paa en gammeldags Haandpresse som kunde præstere 250 Eksemplarer i Timen naar der arbejdedes for fuld Kraft. Efterfølgende Fortegnelse fra 1792 over Materialet til et velforsynet Trykkeri vil saaledes i alt væsentligt være en Fortegnelse over et Bogtrykkeris Materiel som det almindelig forefandtes i danske Provinsbyer helt op til 1850 og for demindre Trykkeriers Ved kommende endnu senere. Bogtrykkerens Kontor. Fot. A. Hammerschmidt. 451928-1929 s. 46
BEREGNING OVER ALT TIL ET BRUGBART BOGTRYKKERIE BEHØRENDE MATERIALIER Jærnværket til en Bogtrykker-Præsse I Spindel eller Skrue med Laas Bengel med Blyeklump og 2de Tappe SN 34 Rdl. Mk. Sk. 2 Bændter til Karmen 4 Skruer med Møtriker og Behør 3 4 4 Vinkel Jern med Søm og Behør................. bv Til Remmike-Rammen 2de Hængselstykker et Jern over Rammen med 2 Øskener 2 Jern paa Hjørnerne 2 Skruer til Puncturerne samt en Snalle med Skrue... 2 4 2 lange Jern Skinner fastgjort med Skruer............ SP pl 4 Dito under Karren kortere 5 FDR Ft Drev til Valsen med Pander og Behør............. 2 Til at skrue Præssen sammen med 4 Skruebolte med Møtnker 57 KObE tdr Or DL p er Farvekassen udvendig beslagen med Jernblik samt Hænpsler 0 0 1 3 Farvejern. med Skafte 00. SS J 4 Skrue-Rammer i hver Ramme 7 Skruer med Møtriker og Anlæg Jern til at slutte Formerne med å 6 Rdl. Stk. 24 6 Remmike-Rammer å Stk. å 5 MK... lLSHøsnagel 1 8 127Functurer 4. Stk. VM 50 2 En Pande med 2 Fænniker 0 1 2 - En Mater eller Møtrik hvor Skruen gaaer i af støbt Mel Pa 102 Rdl. 5 Mk. 8 Sk. Snedker-Arbeide En Presse af godt eege-Tømmer med dertil henhørende af Udlægs Bænk Lysearm Skuffe uudlægs Brædt samt SHvers talt 0 6 DE NE 30 Rdl. Mk. Sk. l5ten Danske Skrift-Kasser å 10 Mk. ................ 1 E 9 Latinske Skrift-Kasser ogl . sg Øe Bja Mk 18 2 2de Dobbelt Kasse-Reoler hver enkelt indrettet til deri at indstikke 5. Kasser å 6 Rdl 3 Mk... 00 i ER NE 2de enkelte Form Reoler å Stk. 3 Rdl................ 6. 16 Sædtbræder med eege Jernlister å Stk. 3 Mk....... 8 8 Vadskebræder 3 1 Mk 8 Sk 0 0 2 4 Fugdebræder 3 1 Mk 8-Sk 6 1 2 Følg skibe a-4Mk. 2 000 1 2 ZØrmast Dio 1 Mk 5 4 Øv Dio 3 LS 1 2 Lateris... 209 Rdl. 3 Mk. 8 Sk. 461928-1929 s. 47
Transport... 209 Rdl. 3 Mk. 8 Sk. Folio Fordeelskib 3 2 Mk 9 Octav Vinkelhager Wu 1 Qvart Dito 1 Patent Dito Adskillige Formater af Fegetræe 2 Qvart Formater l 4 Octav Dito beregnet til . 6. En deel saakaldede Anlægstokke J Kw Congeerstoel Der åen ER 1 2de Lenakler og 2 Klophølte . ... . 6 TO 2 8 2de store Skuffer af høide med Skriftkasserne med Indretninger i til Røsgener Styk-Linier brudne Tal ect. med Laage HI 00 GEERT 1 Vadskefad af Fyrreplanker paa Fod . ............. 2 9 222 Rdl. Mk. Sk. Skrift-Sorter 24 Lille Canon Fraktur å 2 Mk. 8 Sk. er ....... 10 Rdl. Mk. Sk. 16 Dito Antiqva Versalia å 2 Mk. 8 Sk. .......... 6 4 50- 8 Secunda-Fraktur å 100 -20 Dr 10 SU Dio Antigvata DHO 10 100 TerHal Fraktur 2 1008. 500 22 SDR DHOS ABHOVA. 11 100 srove.Mittel Fraktur å 100 8 ... 05. 24 . 1008 lille Mittel -Dito 3100. 25 9 100 grove Mittel Antigva å 100 8................- 25 S0Æ DH Cmsv 4 1008 76.Dr 2... 13 5 200 Lille Cicero paa Mittel Kegel å 100 26 Dir... 52 10 Do. ADUqVva 26 200 feede Corpus Frakturpaa Mittel Kegel å 100 26Dlr. 52 - 100 Corpus Antiqva paa Corpus Kegel........... . 32 S0-EDio Cursiv a 100 8-35 Dir 100 83 Or Me Dio fraktur Pub Fraktur 0 38 SU DO ABUGVA DE 19 5 5 SUE GTÆSKR NE AE LE 34 å 36 Dr Røsgener 33-Mk8 1.710 5 9 - 10 forskiellige Styklinier å 4 Mk. .............. 6 4 54 brudne Tal paa Corpus å 8 Mk. 8 be 24 gjennemskyde Linier 3 paa Corpus og 1 å 4Mk.1 SOE 20 8 Dito 4 paa Petit Kegel J8 Sk. 8 537 Rdl. 2 Mk. Sk. Lateris. . . 759 Rdl. 2 Mk. Sk. Nota Da det er Skriftstøberne umueligt at levere Skrifterne i saa acurate som man bestiller dem saa kan denne Summa paa Skrifterne ikke bestemmes som rigtig men maa hellere for Visheds Skyld anslaaes til 600 Rdl. 471928-1929 s. 48
Transport... 759 Rdl. 2 Mk. Sk. Andre til Bogtrykkeriet henhørende nødvendige Ting En Kaaber Blase Kiedel med smal Hals og Laag samt dertil hørende Jernstang til at tage Farven i paa SOve Potters Størrelse beregnet af Kaabersmeden til 55 6a Edet 2 Mk SES Sp 22 Rdl. 5 Mk. 8 Sk. 46 Potter Linolie til Farven á Pot 22 8k.... . 10 3 4 30 8 Kønrøg 38 2 MkS8 SKE er 12 3 En Luudkiedel af Messing efter forskiellig Størrelse. .3å 4 2de Par Drejede Boltræe å Par 2 Mk.. ...........66 4 6 gode Beedeskind å-Stk. å. 3 Mk. se ra 3 Knivtang 1 Zinkel 1 Puncturstang 1 Fiil 1 Sax I Kniv 1 Huggejern 1 Fritbor 1 Meissel Gurgelrem 3de Aale Syle og 1 Fils til Dækkel alt ansat til... 1 4 1-Farveballie med-Laag 1 4 3de Trykkerie Lysestager indrettet til at staa i Kasserne APME8 SK 04 4 8 1 Vadske Børste- og 1 Pressbørste ... 3 8 4 gode Krølhaar til Baller å 4 Mk. 8.............. 2 4 60 Rdl. 5 Mk. 12 Sk. Til nødvendige Papirsorter efter ringeste Ansætning.. 100 Summa... 920 Rdl. I Mk. 12 Sk. Foranstaaende er en Specifikation af Materiellet til Aarhuus Stiftsbogtrykkerie som Bogtrykker Niels Lund oprettede 1794. Fortegnelsen findes nu i Universitetsbiblioteket i København Additamenta 233 vi. Fol. . Rent bortset fra Typerne vil en Del af dette Materiel kendes ogsaa fra moderne Trykkerier selv om det nu i nogen Grad er traadt i anden Række og paa mange Punkter overflødiggjort af Maskiner. Særlig hvad Sætningen angaar er og vil vor Tids Typografer trods Sættemaskinens Sejrsgang altid være fortrolige med Indretningen af den Den gamle By s Trykkeri saa vist som Haandsætningen aldrig kan eller bør afskaffes. Forsøger vi at genopleve det daglige Arbejde i det gamle Trykkeri vil det derfor være naturligst at begynde med Sætningen Typografen gaar ind i en Gade Mellemrummet mellem to Kasse Reoler og stiller sig foran sin Sætterkasse eller Skriftkasse til daglig kaldet slet og ret Kassen hvori Skriften de enkelte Typer ligger fordelt i bestemte Rum. Han anbringer Manuskriptet han skal sætte efter i Tenaklen en ca. 30 cm. lang Træliste hvor det holdes fast af en flyttelig Tværklemme Divisor 481928-1929 s. 49
der samtidig angiver hvor langt han er kommen i Manu skriptet. I en Vinkelhage sætter han derefter de enkelte Typer saa de danner de Ord og Sætninger Manuskriptet angiver. Mellemrummet mellem Bogstaverne og de enkelte Ord udfyldes af Spatier Halv-Gevirter o. s. v. Har Sætteren nu saa mange Linier at der ikke er Plads til flere i Vinkelhagen anbringer han Satsen i Skibet det kaldes at hæve ud. Skibet bestaar af en firkantet Bund hvis tre Sider omgives af en Ramme. Ind i Rammen kan skydes en Træ eller Sætteriet. Fot. A. Johansen. Jern Plade Tungen som foroven har et Haandtag. Efter Format og Størrelse inddeles i Oktav- Kvart- og Folio-Skibe og naar der er Sats nok til det givne Format har man en Kolumne en Side . Sættearbejdet er naturligvis yderst forskelligt. Accidenssats Plakater Reklamer Blanketter o. s. v. var der ikke meget af i det gamle Trykkeri. Det altovervejende var Avisen dertil kom en Bog Katalog o. . engang imellem. Har Sætteren nu en let regulær Sats med mange Udgange kaldes det Svinesteg har han sat for meget mere end der kan være i Kolumnen er det Surkaal . Der hører ikke ringe Øvelse til at faa Satsen i god Behold og Orden fra Vinkelhagen til Skibet tabes en Linie eller to 491928-1929 s. 50
hedder det at de gik i Fisk eller blev til Svibelfisk. Ikke mindre Omhu maa der anvendes naar Kolumnen skal bindes ud d. v. s. omvikles med stærkt Sejlgarn Kolumnesnoren for at kunne flyttes ud af Skibet. Er Kolumnen bunden ud anbringes den paa Formbrædtet for at Formen kan sluttes til Trykning. Forinden er det dog nød vendigt at læse Korrektur. Af den udbundne Form tages et Aftryk det trækkes af enten i en lille Korrekturpresse eller ganske simpelt ved at lægge et Stykke Papir over Satsen og med en Børste trykke det fast ned over. Naar Forfatterens Ændringer er angivet foretages saa de nødvendige Rettelser Formen sættes paa Korrigerstolen og med en Aal eller Korrigertang tages de forkerte Bogstaver op af Satsen og erstattes med de rigtige o. s. v. I det gamle Trykkeri tog man dog ofte Korrekturaftrykket af den sluttede Kolumne hvilket umuliggjorde indgribende Forandringer i Satsen. Men dels tog man det specielt i de smaa Købstadbogtrykkerier ikke synderlig højtideligt med Trykfejlene alle Sætteres Arvefjende dels var Forfatterne dengang ikke nær saa slemme til at ændre i Korrekturen som nu. De gjorde som oftest et Manuskript helt færdigt inden det sendtes i Trykkeriet. Har man nu tilstrækkelig mange færdige Kolumner til et Ark skydes ud d. v. s. Kolumnerne sættes paa deres rette Plads og derefter sluttes Formen der anbringes Træ eller Blystege af saadanne Dimensioner imellem Kolumnerne at disse faar den rigtige Afstand fra hinanden saa at hele Formen i Aftrykket kommer til at svare nøjagtigt til det Format hvori vedkommende Bog eller Avis skal trykkes. En Steg er altsaa en Træeller Bly-Liste af forskellig Bredde og Længde og i Højden mindre end Typernes Højde. De enkelte Stege har særlige Navne. Den Steg som lægges paa langs af Kolumnen midt i Formen kaldes Mittelsteg de fleste tekniske Udtryk indenfor Bogtrykkerfaget er tyske de Stege der ligeledes paa langs lægges imellem hvert Par Kolumner til højre og til venstre for Mittelstegen kaldes Bundstege. De Stege som lægges paa tværs i Formen hedder Krydsstege o. s. v. Naar Stegene er anbragt lægges Rammen om Formen. Rammerne er af smedet Jern og det nødvendige Rumfang højst forskelligt efter de forskellige Formater. Mellemrummet mellem Formen og Rammenudfyld es med Tværstege Udfyldningsstege og ved Hjælp af Skraastege og Trælister spændes Formen fuldkommen 501928-1929 s. 51
fast i Rammen efter at man dog først med et Klopholt af det tyske Klopfholz har banket Typernes Overflade saa intet Bogstav rager op over de andre. Rammen spændes dog ogsaa ofte fast om Formen ved Hjælp af et Skruesystem. Formen er nu sluttet Sætterens Arbejde er forbi og Trykkeren tager fat. Hans Hoved-Redskab er Pressen der i den gamle Bys Trykkeri oftest var af Træ og fungerede nogenlunde efter det gamle System selv da mange af de enkelte Dele i første Halvdel af det 19. Aarhundrede efterhaanden lavedes af Jern. Den bestod af to svære Sidestykker der foroven og forneden forbandtes ved Tværbjælker. Paa den nederste af disse hvilede Skinnerne ad hvilke den saakaldte Karre med Fundament bevægede sig. I den everste Tværbjælke sad en Metal-Møtrik med Skruegang hvori Spindelen gik. I dennes nederste Ende var fæstnet et pyramideformet Stykke Staal Tappen som atter gik ind i en ovenpaa Midten af Digelen anbragt Bøsning kaldet Panden. Gennem Spindelen paa det Sted hvor Skruegangen slap var 511928-1929 s. 52
stukket en Jernstang Bengelen og nedenunder denne var der paa Spindelen et Kors dannet af fire Stænger hvor paa var anbragt Hager som forbandt Digel og Spindel. Naar Trykkeren trækker i Bengelen bevæger Spindelen sig ud af Tappen og trykkes ned mod Digelen og denne øver da Trykket paa den paa Fundamentet hvilende Form som forinden er ført ind under den. Inden selve Trykningen kan foregaa er dog endnu forskellige Forberedelser nødvendige først og fremmest Tilretningen Formen anbringes paa Fundamentet nøjagtigt midt under Digelen hvor den ved Hjælp af Kapital Kapitalstege og Trælister gøres fuldkommen fast. Dernæst maa Dækkelen og Ræmmekenen efterses . Dækkelen er en rektangulær Jernramme hvis Størrelse retter sig efter Fundamentets. I Rammen er spændt Silke Lærred eller Bomuldsstof saaledes at Papiret hvor paa der skal trykkes kan lægges her og klappes ned over Formen. Naar Papiret er lagt paa Dækkelen smækkes Ræmmekenen ovenpaa. Ræmmekenen er en Jernramme lidt mindre end Dækkelen den overspændes inden Trykningen med Papir der udskæres saaledes at selve Satsen de enkelte Kolumner frit kan afsætte deres Tryk paa Arket. Ræmmekenen fæstes til Dækkelen ved Hjælp af to Øskener og dens Bestemmelse er dels at holde Papiret fast ind mod Dækkelen dels at beskytte de hvide Steder af Papiret mod den Farve som under Trykningen kan have afsat sig paa Stegene udenfor Kolumnen. Ordningen af alle disse Ting er vel en Del af Tilretningen men Tilretningen i snævreste Forstand staar endnu tilbage. Den bestaar i en Fjernelse af alle Ujævnheder i Aftrykket. Selv om Pressen nemlig staar fuldkommen vandret og Skriften er ganske ny og skarp vil der dog altid være smaa Uregelmæssigheder i Trykket en Streg som træder for skarpt frem Dele af Satsen som staar blegere end andre o.s. v. Alt saadant maa afhjælpes med Udskæreeller Tilretningskniven udskæres det som træder for skarpt frem og med Tilretningspapir faar man ved Underlægning de blege Steder kraftigere frem. Dette Tilretningsarbejde er en baade omstændelig og vanskelig men meget betydningsfuld Pro ces som kræver stor Rutine ogAkkuratesse. En Anerkendelse af Arbejdets Vigtighed ligger maaske i det gamle Ord En god Sætter er Sølv værd men en god Trykker Guld værd. I den gamle Bys Trykkeri har man dog ikke lagt alt for 521928-1929 s. 54
megen Vægt paa Tilretningen. Dels drejede det sig jo i Almindelighed om Avistrykning dels havde Bogtrykkerne hverken Lyst eller Raad til at ofre stort paa et Arbejde som kun faa havde BEES m 1 Sams for. Endnu staar tilbage at HISTORIA omtale Farvebordet hvor SCHOLÆ CATHEDRALIS Trykfarven tilberedtes. ARHUSIENSIS Det gængse Ord Trykiplis ejus incunabulis sf præfens ævum primis sværte benyttes aldrig ab 5 FelD. cl IO riet hedder det Farven primario Religionis nec non lingvarum vernacnlæ og de gamle Bogtrykkere forestod selv Farvekogningen . Raastofferne var Kønrøg og Linolie Inventarielisten fra 1792 giver et Indtryk af Fremgangsmaaden . limteis adumbrata af Typografen. I TrykkeFarven blev udstrøget paa Farvebordet hvorfra den med Valsen førtes TO over paa Satsen. Tidligere benyttedes til dette Arbejde ARHUSIÆ MDCCCXVIL Læder-Baller udapud 4 FoElmquist. stoppede med Krølhaar saaledes som det fremgaar af Inventarielisten men Farvevalsen viste sig hurtigere og sikrere. Valsen som med et Haandtag kunde rulles ud over Satsen støbtes ligeledes af Bogtrykkeren selv. Materialet var Sukker og Lim senere oftest Sirup og Lim i Forhold 55 til 45 om Sommeren og 60 til 40 om Vinteren. At rulle Valsen med Farve over Formen saa hele Satsen fik et jævnt Lag kaldtes at valse op og dette Arbejde udførtes som oftest af en Lærling. Naar nu alt er færdig til at trykke væk stilles Stolen eller Udlæggerbænken hen til Pressen. Her lægges det til Trykningen bestemte Papir som kaldes Oplaget eller med et teknisk Udtryk Hoben til daglig ofte udtalt Houen. Almindeligt tørt glat Papir kan dog ikke uden videre anvendes til Trykningen det maa 541928-1929 s. 55
først fugtes for at det lettere kan tage mod Trykket. Fugtningen sker enten ved ligefrem at trække Papiret gennem Vand ved Oversprøjtning eller ved Paastrygning med en Svamp. Dette Arbejde maa foregaa Dagen før Trykningen saaledes at Papiret kan understaa sig ca. 12 Timer d. v. s. ligge under et Brædt Fugtebrædtet som derefter besværes godt 2 presses ned ved at lægge Jernvægte eller store Sten Besværet ovenpaa. Derved und gaas at Papiret slaar Folder o. s v. For at sikre sig at hele Oplaget faar samme Fugtighed er det nødvendigt at slaa Hoben om hvilket sker ved at dele Bogen paa Midten og lægge den yderste fugtige Side ind mod den endnu noget tørre indvendige Del. Er Papiret endelig parat lægges et Ark paa Dækkelen hvor Indstiksarket er klæbet fast og som sammen med re 7 forskellige Anlægviserden ie lb 16k DJYANA arket skal have. Ræmmes kenen klappes ned over og fæstnes med en lille Snalle Tivsskrivt for Pagtelskere til Dækkelen som derefter udgivet svinges ned paa Formen st der forinden af Opvalseren YVagtvenner er forsynet med Farve. Fundamentet med Formen køres der paa ind under Digelen Bengelen trækkes over og føres atter tilbage hvorefter Aftrækket er færdigt og Fundamentet køres tilbage. Saaledes fortsættes indtil det fastsatte Antal Aftryk er naaet. Kanvers. Ved den gammeldags Tevkt og forlagt af FJ. KM. GImendoff. Haandpressekrævedes den samme Omhu ved hvert - Sl Aftryk den mindste For sømmelse eller Unøjagtighed fra Trykkerens eller Opvalserens Side betød en Uregelmæssighed i Aftrykket hvorefter Aftrykket var Makulatur Kom Arket skævt ud blev ogsaa Aftrykket skævt 551928-1929 s. 56
et Hjørne af Papiret kunde slaa sig om eller Opvalseren kunde ved Opvalsningen overspringe en Del af Satsen navnlig Hjørnerne som da paa Arket viste sig som hvide eller graa. Det hed at slaa Mønk. Naar Arket har modtaget Aftryk paa den ene Side Skøn trykket skal der trykkes ogsaa paa den anden Side. For at dette Tryk Vidertrykket tysk wieder d. v. s. Modtryk kan komme til at staa nøjagtigt modsat Skøntrykket Kolumne mod Kolumne er der under første Tryk afsat Mærker i Arket af Punkturerne smaa Staalspidser fastgjort paa Dækkelen. De Huller som er dannet i Papiret anbringes da før Vidertrykket igen over Punkturerne saaledes at Arket faar nøjagtigt samme Stilling som under Skøntrykket. Naar Trykningen er tilendebragt vaskes Formen d. v. s. ren ses for den tilbageværende Farve med Lud og en Børste. Tidligere brugtes oftest varm Lud tillavet af Potaske eller Bøgeaske men i 1840 erne gik man over til kold Lud sammensat f. Eks. af Ætsnatron eller krystalliseret Soda og ulæsket Kalk. Satsen kan derefter lægges af d. v. s. adskilles i de forskellige Stykker og de enkelte Typer anbringes paa deres Plads i Sættekassen. 3 Forholdene i den gamle Bys Trykkeri var patriarkalske. Saa vel Lærlinge som ugifte Svende boede i Reglen hos Principalen og fik ogsaa Kosten i Trykkeriet. Principalen var ofte sin egen Faktor og tog selv Del i Arbejdet. Han regerede i Almindelig hed med uindskrænket Enevælde efter det landsfaderlige Forbillede men kunde ogsaa til Tider omgaas sine Folk med megen Jovialitet som den Bogtrykker der indførte sin Typograf i Klubben og rejste med ham til Nabobyen hvor de overværede Dilettantforestilling og sammen deltog i den efterfølgende Dans. Typograferne paa deres Side havde ikke ringe Standsfølelse. De var dog Kunstforvandte hed det ikke Bogtrykkerkunsten og ikke almindelige Haandværkere. Vé den der talte om Værkstedet En Typograf var ansat i et Officin. En Gang om Aaret forenede Personalet sig gerne til en Skovtur hvor Principalen gik i Spidsen. At han her følte sig solidarisk med sine Folk kan ses af den sandfærdige Historie om Bogtrykkeren der en Formiddag fik Besøg af en stor Kunde som bestilte et Stykke Arbejde til hurtigst mulig Levering. Men nej 561928-1929 s. 57
BefFrivelfe Bk 1 ES Sct TDbøorst af Eoaneyræft for Landet Menighed. nog Ovdenfe 1825. Trykt paa Forfatterens Forlag ho8 S. Hempel rer af Svens Etiftd Mdresfelentoir og Boykrykkerie 571928-1929 s. 58
det kunde ikke lade sig gøre. Bogtrykkeren stod netop og skulde i Skoven med sit Personale. Det kunde ikke ændres. Og af Sted drog de højhattede Kunstforvandte. Kunden maatte pænt vente. Lærlingen som skulde indvies i den ædle Bogtrykkerkunst havde det ellers ofte broget nok i den gamle Bys Trykkeri. Han var den første som maatte stille om Morgenen og den sidste der fik Lov at gaa om Aftenen. Han skulde fyre i Kakkelovnen feje Gulv og pudse Støvler han maatte springe efter Korrektur og Manuskript og besørge alle Byærinder hans Arbejde var det at slaa Aviser sammen og ekspedere Posten der skulde bringe de frisktrykte Nyheder ud i Oplandet. Som Opmuntring fik han jævnlig en Vinge saavel af Mester som Svende. At forsøge sig ved Farvebordet med Opvalsningen kunde han faa Lov til men kun i Ny og Næ naar der var en ledig Stund blev der Lejlighed til at staa ved Kassen og faa Færdighed i det egentlige Typografarbejde Sætningen Tilretningen o.s. v. Efter fem Aars Forløb fik han imidlertid sit Svendebrev og havde han været eneste Lærling kom der nu nogle Aar som nok saa meget kunde kaldes Læretid . Men som Regel var der flere Lærlinge i et Trykkeri Provinsens Bogtrykkere var endda i særlig Grad bekendte for at ville klare sig med Lærlinge i saa vid Udstrækning som muligt og udenom s-Arbejdet røgtetedes da af yngste Lærling saaledes at de sidste Læreaar nogenlunde kunde helliges rigtigt Typografarbejde. Udover Kost og Logis fik Lærlingen som oftest ingen Løn. Arbejdstiden var fra Kl. 7 Morgen til 7 Aften men det skete jævnlig at der var Ekstraarbejde baade til Kl.9 og 10 om Aftenen. Saa kunde der undertiden vanke en Ducør f. Eks. 3 Mark. Udnævnelsen til Svend foregik ved en lille Højtidelighed. Af Principalen havde Lærlingen som det hørte sig til faaet et Sæt nyt fint sort Tøj samt en høj Hat og iført disse Attributer paa sin nye Værdighed stillede han nu til et Festmaaltid sammen med sine fremtidige Kolleger enten i selve Trykkeriet eller i Principalens Hjem. En Tale eller flere har naturligvis ikke manglet og den nybagte Svend fik der paa sit højtidelige Svendebrev udleveret underskrevet ikke blot af Principalen men af alle Trykkeriets Sættere og Trykkere. De tidligere Tiders forskellige Ceremonier ved Cornuternes Optagelse blandt de postulerede Svende har der i Provinsens faa og smaa Trykkerier næppe nogensinde været synderlig Lejlighed 581928-1929 s. 59
Beretning Kronborg Slotslirkes VID MIN ll udgivet af P. CE. Fifcher Glotepræft. AP mært 0 MEE de ie s MBLSINGOR Forlagt af F. Wagner. Trykt hes ze VV Gran er F ZA 1844. aa1928-1929 s. 60
til at udøve. Og da det ved Forordningen af 21. Marts 1800 var blevet indskærpet at iblandt Bogtrykker-Svendene skal den Forskel af Postulater og Cornuter ophøre og de sidste herefter ikke kunne tilpligtes at betale de saakaldte Anfugtningspenge fandt de gamle Skikke heller ingen Mulighed for Udfoldelse indenfor det 19. Aarhundredes større Trykkeripersonale. Enkelte Mindelser har der dog været tilbage i den saakaldte Kautschning en Afart af Postulationen der beskrives saaledes Naar en Lærling havde udstaaet sin Læretid skulde han for at blive rigtig Kunstfælle kautsches det vil sige de i Trykkeriet arbejdende Typografer samlede sig om Lærlingen det kunde ogsaa være en ny Svend der stod roligt ved sin Kasse. Den ældste Svend gav ham der paa et Spark den næstældste en paa Siden af Hovedet en tredje kastede en vaad Svamp paa ham og en fjerde holdt en Tale til ham der i Almindelighed gik ud paa at han fra dette Øjeblik saafremt han var rede til at give Personalet noget at drikke ikke skulde taale en saadan Behandling hverken af Mestre eller Svende hvorsomhelst han kom til at arbejde. Man gik derefter paa Værtshus eller der blev sendt Bud efter Beskærelse. I ældre Tid fik den kautschede undertiden udstedt et Kautschebrev som i hvert Fald i Tyskland hvorfra Skikken stammede var alvorlig ment men herhjemme vist mest formede sig som respektløse Løjer. Endnu i vore Dage kan det vel hænde at en Typograf bliver anbragt paa en vaad Svamp paa Korrigerstolen eller Fugtebakken og derefter maa give en Omgang Anfugtningspenge det sidste Rudiment af de gamle Lavsskikke. Iøvrigt gik Dagen sin regelmæssige ensformige Gang i den gamle Bys Trykkeri. Arbejdet begyndte Kl. 7 Morgen og fortsattes uafbrudt til Kl. 7 Aften. Spisepavserne var ikke længere end selve Spisningen krævede. Straks om Morgenen serveredes The i visse Trykkerier fik kun Svendene Sukker i Lærlingene ikke. Kl. 9 spistes Frokost skaaret Smørrebrød hvoraf dog Fedtebrød med Riveost ofte udgjorde en væsentlig Del. Kl. 12 Middag . De gifte havde en Times Pavse for at kunne gaa hjem. Naar de gik og kom sagde de ikke Farvel og Goddag det hed Prosit en Hilsen som undertiden anvendes den Dag i Dag i Trykkerierne. De ugifte Svende og Lærlingene fortsatte med Arbejdet saa snart Maden var fortæret. Kl. 2 3 fik man en Spølkum Kaffe Kl. 5 serveredes Vesperkost et Par Halvstykker Mad 601928-1929 s. 61
og Kl. 7 kom Aftensmaden The og Smørrebrød. Alle Maaltider serveredes i Almindelighed i selve Trykkeriet. I nogle Trykkerier fik hver en Flaske Hvidtøl som dog skulde slaa til til hele Dagen andre Steder var der 3 4 Mand om hver Flaske Øl. Enkelte Trykkerier havde fast Middagspavse paa 1 Time men sædvanligvis sluttede man da først Arbejdet ved 8-Tiden og Overarbejde hørte ikke til Sjældenhederne men i visse Trykkerier blev der i saa Tilfælde ydet Ekstrabetaling. Ogsaa Søndag Formiddag blev der arbejdet undertiden til Kl. 2 3 om Fftermiddagen . De eneste faste Fridage var Juledag Paaske- og Pinsedag. Megen Variation var der altsaa ikke i Arbejdets Gang. Det kunde hænde at en rejsende Svend kantede sig ind af Døren med et Gott griss die Kunstl Han fik som oftest 4 Skilling af hver af Kollegerne. Undertiden kneb man sig Fritid til et Spil Gevirt d. v. s. man raslede med de firkantende Gevirter som man nu rasler med Terninger om Øl. Af Adspredelser udenfor Arbejdstiden var der heller ikke mange i den gamle By. Saa sent som i 1869 fortæller en Svend at den eneste Fornøjelse han om Aftenen og om Søndagen kunde tage Del i var at besøge Restauratør S. for enten at spille Billard eller drikke bayersk Øl Toddy o. s. v. hvis det i Grunden kan kaldes en Fornøjelse tilføjer han. Men meget havde han heller ikke at ofre til det Brug Foruden Kost og Logis var hans Løn 3 Rdr. om Ugen som altsaa skulde slaa til til Klæder m. m. Alligevel var han jævnt tilfreds ja skriver endog Og hvad der er det bedste Naar jeg ikke flittigt besøger Hr. S.s Lokale har jeg Lejlighed til at spare mig lidt Penge som jeg altid kan faa Brug for. Første Halvdel af 19. Aarhundrede betegnede i det store og hele en Kvalitetsnedgang i dansk Bogtryk. Pengeknapheden gjorde sig gældende her som paa alle andre Omraader. Og ringest var naturligvis de Produkter som udgik fra Provinsens Trykkerier. Ikke blot var Sansen for smukt Bogtryk her mindre udviklet end i Hovedstaden men Provinstrykkeriernes Materiel og hele Indretning var primitivere. Dertil kom at de forskellige Trykkerivirksomheder som allerede nævnt saa godt som udelukkende var baseret paa Avistrykning og hvad der tryktes udover Avisen indbød kun sjældent til typografisk Kunstfærdighed en Lejlighedssang nu og da og faa og enkle Accidenser hvis mest vurderede Fortrin var Prisbillighed. 611928-1929 s. 62
Det samme Fortrin synes ogsaa at have været afgørende for de faa Bøger og Tidsskrifter som tryktes i Provinsen. Typisk er Elmqvists bekendte Læsefrugter der udkom i Aarhus fra 1818 og i mange Aar havde en efter Tidens Forhold meget betydelig Udbredelse. Alt i alt maa det baade med Hensyn til Indhold og Udstyr betegnes som tarveligt. At Aarhuus Stiftsbogtrykkerie dog ogsaa kunde præstere hæderligt Bogtryk ses af Taubers Scholæ Cathedralis Arhusiensis 1817 hvis Titelblad gengives S. 54. Det er et af de ikke mange Antikva-Tryk fra denne Periode. Ellers var jo Frakturen altdominerende som det ogsaa vil fremgaa af Listen over Niels Lunds Materiel. De øvrige gengivne Titler viser forskellige typiske Provinstryk saaledes Beretningen om Kronborg Slotkirkes Indvielse som afgiver et morsomt Eksempel paa Tidens Lyst til at præsentere saa mange af Trykkeriets Skrifter som muligt. I det store og hele maa man indrømme at Sansen for smukt Bogtrykkerarbejde først i det sidste halve Aar hundrede har formaaet at gøre sig afgørende gældende indenfor danske Provinsbogtrykkerier. AF EN JYDSK BØOGTRYBEKERS EFTERLADTE PAPIRER Som Supplement til foranstaaende Skildring af Trykkeriforholdene i danske Provinsbyer for ca. 100 Aar siden meddeles en nu afdød Bogtrykkers Erindringer fra 1850 erne og 60 erne. Personog Stednavne er ændrede ligesom alle rent private Optegnelser om Familieforhold o. I. er udeladt. Da jeg var 4 Maaneder gammel flyttede min Moder til Fjordby hvor min Fader dengang arbejdede som Typograf. I 1855 begyndte min Fader selv at drive et lille Bogtrykkeri i Fjordby tilligemed Handel med Papir Kobberstik Lithografier Olietryk Smaabøger Viser etc. og da vi dengang ingen Næringsfrihed havde som nu og han ikke kunde faa Bevilling som Bogtrykker hvortil der dengang krævedes kgl. Bevilling tog han Borgerskab som Boghandler. Bogtrykkeriet bestod i Begyndelsen kun af en gammel TræHaandpresse og fire Kasser slidt Skrift som Fader havde købt i Øby samt nogle enkelte ny Titelskrifter. Dette var ogsaa foreløbig tilstrækkeligt da der i Almindelighed kun blev trykt Viser og Smaabøger som Fader selv forfattede satte og trykte og som derefter blev solgt i Partier til omløbende Bissekræmmere eller enkeltvis i vor Butik. Da der paa den Tid kun blev trykt meget faa Accidenser kunde Trykkeriet ogsaa godt paatage sig disse særlig da nye 621928-1929 s. 63
Skrifter efterhaanden blev anskaffet saa at vi til sidst fik et ret respektabelt Trykkeri efter Datidens Forhold. Man havde dengang ikke alle de nymodens Hjælpemidler til sin Raadighed som nu. Vi havde saaledes ingen Blystege systematiske Messinglinier Buestreger o. 1. men fyldte ud med firkantede Træklodser havde Zinkstreger som vi med en Saks klippede i den Længde der skulde bruges og bankede og filede indtil de blev nogenlunde nøjagtige. Skulde man sætte en buet Linie tog man et Stykke gammel Zinkstreg gennemklippede det paa langs saa det blev betydelig lavere end Skriften og bankede det derefter over en passende rund Genstand indtil det fik den ønskede Form hvor paa man satte Typerne deri. De uregelmæssige Mellemrum i Satsen fyldte man saa ud med Kvadrater eller gennemskaarne Gulerødder og Kartofler. Trykningen var ligesaa primitiv. Naar man havde sluttet Formen med Træstege og Trækiler blev den indvalset med en Haand valse og der blev taget et let Aftryk paa den med Karduspapir overklæbede Ræmmeken. Man udskar eller udklippede da Satsen af Papiret saa at alle de blanke Steder paa Trykarket blev dækket under Trykningen og ikke tilsmudset af Træstegene. Man tog dernæst Aftryk paa Dækkelen og rettede til. Derefter begyndte endelig Trykningen. Man lagde et Ark Papir paa Dækkelen slog Ræmmekenen ned over og der paa Dækkelen over Formen som en Dreng imidlertid havde valset over med Farve. Vognen med Formen blev saa kørt ind under Digelen og det fornødne Tryk blev givet ved at trække Bengelen til sig. I den Træhaandpresse som Fader begyndte med og som jeg har trykt paa i flere Aar var Digelen kun saa stor som et halvt Ark Bikubepapir medens Fundamentet ellers godt kunde tage en Form af Størrelse som et helt Ark. Naar man derfor skulde trykke et helt Ark maatte man først køre Vognen halvt ind og trykke første Halvdel af Formen og dernæst helt ind og trykke anden Halvdel. Ved Forme med Mittelsteg gik dette nok an men ved de saakaldte Patentforme hvori der ingen Mittelsteg er f. Ex. ved Skemaer var det vanskeligere idet man nemt kunde komme til at give en og samme Del af Formen Tryk to Gange selv om man kørte temmelig akkurat ind hvorved Trykket blev dubleret. I det hele taget var det temmelig vanskeligt at trykke ordentligt paa en saadan Presse og man maatte i Almindelighed overklæbe Ræmmekenen med Skiver af Korkpropper for at forhindre at Papiret kom til at berøre Formen førend det fik Trykket da det saa gerne vilde forsmøre sig eller dubleres. Naar vi trykkede ordinære Ting brugte vi at lægge 12 å 16 Ark Papir ad Gangen ind i Dækkelen for at spare Tid da man jo saa ikke behøvede at lægge Papir ind hver Gang men kun at tage et Ark ud. Man maatte da lempe Trykket derefter ligesom vii det hele taget ikke havde noget at stille et bestemt Tryk 631928-1929 s. 64
efter saaledes som ved de senere benyttede Jernhaandpresser men alt beroede paa Haandelaget. Jeg har beskrevet denne Trykkemaade temmelig udførligt fordi kun meget faa Trykkere af den nuværende Generation kender den og om en Menneskealder vil den være en saga blott . Da jeg var 6 7 Aar gammel maatte jeg begynde at hjælpe Fader med Trykningen ved at valse op det vil sige rulle Valsen med Sværten over Typerne naar han trykkede. Det var ofte et temmelig besværligt Arbejde naar det varede længe da jeg var for lille til at naa op til Formen med Valsen maatte jeg have en Kasse at staa paa men jeg skulde jo ned af Kassen hver Gang Fader trykkede dels for at han kunde komme til dels for at rulle Valsen over Farvebordet saa der kunde komme Farve paa til næste Indvalsning. Jeg begyndte at sætte da jeg var 9 10 Aar gammel og da jeg var 12 Aar gammel kunde jeg baade sætte og trykke de fleste Ting paa egen Haand. Fader rejste meget dels for at sælge sine Forlagsartikler og andre Ting han havde at handle med dels for at faa Ordrer paa Tryksager. Dengang var der nemlig saa godt som ingen Accidensbogtrykkerier i Provinsen. I de mindre Byer var der i Almindelig hed slet ingen Trykkerier og i de større kun et som trykkede vedkommende Bys Avis og da Bogtrykkeren tillige næsten altid var Redaktør og Udgiver af Avisen havde han nok at gøre dermed. Fader fik derfor ofte mange Ordrer paa Tryksager i de andre Byer han kom til og de som hastede sendte han da hjem og jeg satte og trykkede dem og sendte dem i Reglen af Sted pr. Efterkrav saa naar Fader kom tilbage var Ordren udført og Pengene i Kassen. Paa den Maade lærte jeg i en tidlig Alder Bogtrykkeriet og tillige at drive Forretning paa egen Haand. 3 5 sk I Krigsaaret 1864 stod der en større Fægtning ved Fjordby og da Fader straks efter var rejst bort og ikke kunde komme hjem før langt hen paa Sommeren maatte jeg paa egen Haand styre Forretningen da vor Presse var blevet forseglet af Tyskerne og vi saaledes ikke kunde trykke bestod den væsentlig af Handel med Skrivematerialer Brød Øl Tobak Brændevin og andre Ting som Soldaterne eftertragtede. Fader blev imidlertid saa svagelig at han ikke kunde taale at rejse mere og han besluttede da at flytte Trykkeriet til Lilleby og dér at udgive et Blad. Vi flyttede altsaa dertil og ankom St. Hans Aften 1868. Trykkeriet blev installeret i et Baghus som Fader havde lejet. Det gjorde et meget nedslaaende Indtryk paa mig da Lokalerne var daarlige og i høj Grad uanselige til et saadant Foretagende og jeg er overbevist om det var Hovedgrunden til at Forretningen i Lilleby aldrig blev anset for noget 641928-1929 s. 65
ordentligt. Selve Rummet til Trykkeriet kunde nok gaa an men Redaktions- og Ekspeditionskontoret var kun et lille to Fags Værelse hvor Fader stadig opholdt sig og endog havde sin Seng staaende saa der var alt andet end hyggeligt. Byens Befolkning var iøvrigt meget venlig og var glad over at have faaet et Trykkeri og et Blad som den gerne vilde støtte. Byens faa Honoratiores som Borgmesteren Postmesteren og Toldforvalteren kom og aflagde Visit men da der som sagt var mindre propert i det saakaldte Kontor ophørte disse Besøg af sig selv. Paa Grund af Svagelighed var Fader desuden ofte gnaven og pirrelig og jeg maatte alene sætte og trykke en trespaltet Avis fire Gange om Ugen samt besørge de forefaldende Åccidensar- - bejder. Til Hjælp havde jeg kun to Drenge som nylig var kommen i Lære. Det var langtfra nogen behagelig Stilling men jeg var vant til at bestille noget saa det generede mig ikke. Fader blev stadig svagere og 1869 overdrog han mig Bladet og Trykkeriet mod at jeg skulde overtage samtlige Passiver og svare ham ugentlig 5 Rlr. saa længe han eller Moder levede. Denne Overenskomst blev indgaaet ved en lovformelig Kontrakt der underskreves af Toldforvalteren og Boghandleren i Byen som Vitterlighedsvidner. Fader rejste derefter hjem til Fjordby hvor han døde 1870. I en Alder af kun 19 Aar var jeg saaledes bleven selvstæn dig Bogtrykker og Redaktør. Jeg arbejdede baade tidlig og silde efter bedste Evne og det begyndte ogsaa at gaa temmelig godt. Men da jeg dog ikke kunde besørge alting selv fik jeg min ældre Broder til at hjælpe mig. Jeg indsaa imidlertid at jeg ikke vilde kunne drive det til noget videre i Lilleby og besluttede mig derfor til at se mig om efter noget andet. Jeg havde et Par Gange været i Stiftsbyen for at besøge en Ven og var der truffen sammen med en Bogtrykker N. der ejede et temmelig godt nyt Trykkeri som han dog ikke benyttede da han var ansat i Statens Tjeneste. Vi blev enige om at saafremt jeg kunde afhænde Forretningen i Lilleby skulde vi drive hans Bogtrykkeri i Fællesskab saaledes at jeg udførte Arbejdet og han lagde Trykkeri til og vi skulde da dele alle Indtægter og Udgifter. Jeg formaaede min Broder til at overtage Forretningen i Lilleby paa de samme Betingelser som jeg havde den. Trykkeriet havde ikke givet noget Overskud da jeg havde brugt alt hvad jeg havde tjent til at betale Gæld med og til de ugentlige At drag til Fader og jeg var derfor aldeles uden Penge og temme lig daarlig klædt da jeg skulde rejse fra Lilleby. Jeg laante saa 10 Rdr. af Toldforvalteren i hvis Hus jeg var kommen en Del og som i det hele taget havde vist sig som en meget venlig og hjælpsom Mand baade mod min Fader og mig. Da jeg spurgte ham om jeg maatte give ham en Kvittering for de 10 Rdr. sagde han Nej lille Ven det er værre for Dem end for mig hvis 651928-1929 s. 66
jeg ikke faar Pengene igen . Jeg studsede lidt over dette Svar men indsaa hurtigt at han havde fuldstændig Ret og han fik ogsaa Pengene igen med en hjertelig Tak for Laanet da jeg et Par Uger senere kom til Lilleby. En Dag i December 1869 afrejste jeg Kl. 5 om Morgenen med Jernbanen til Stiftsbyen. Det var et uhyggeligt Vejr med Sne og Blæst og bælgmørkt da jeg kom til Byen. Jeg var kun tyndt paa klædt og uden Undertøj Sneen føg op ad mine bare Ben under Benklæderne og jeg gik derfor ind paa en Beværtning saa snart jeg fandt en saadan aaben for at faa en Kop varm Kaffe. Da det blev lyst gik jeg hen paa Stiftstidendens Kontor og forhørte om Billetter paa et Avertissement om Lejlighed som jeg i Forvejen havde ladet indrykke. Jeg fik Billetterne og valgte et Lokale paa Storegade lige overfor Avisens Trykkeri et andet Trykkeri N.s laa ogsaa i Storegade nogle faa Steder derfra og jeg ansaa det for heldigt at ogsaa jeg kom til at bo i den Gade hvor Folk var vant til at gaa naar de vilde til en Bogtrykker. Jeg begyndte straks at flytte Trykkeriet hen i det lejede Lokale og var færdig hen mod Aften. Der var to Værelser i Sidebygningen som jeg skulde betale med 5 Rdr. i maanedlig Leje. Jeg betalte en Maaneds Leje forud og da jeg havde betalt to Bybude for Flytningen havde jeg ikke meget af min laante Driftskapital tilbage. Foruden de to Værelser til Trykkeriet havde jeg lejet et Værelse i Forbygningen til at sove i og til at opholde mig ii min Fritid men da jeg meget sjældent havde Tid til at komme der og heller ikke havde Raad eller Lyst til at opvarme det opholdt jeg mig mest i Trykkeriet hvor jeg ogsaa ofte lagde mig midt paa Gulvet med Klæderne paa og sov om Natten. Jeg maatte nemlig arbejde længe hver Aften og ofte til Kl. 2 3 om Natten og da jeg skulde tidlig op om Morgenen var det meget lettere at lægge sig paa det bare Gulv. Trykkeriet bestod kun af en stor Haandpresse og fire Reoler med ret gode Skrifter og Indfatninger men de var fuldstændig i Fisk da jeg fik dem saa jeg havde megen Møje med at bringe det hele nogenlunde i Orden og det sinkede Arbejdet meget. Jeg var ganske ukendt i Byen men da det var i N.s Interesse at der kom Arbejde skaffede han en Del navnlig fra Boghandlerne . Bestillingerne bestod især i at trykke Navn paa Brev papir og Konvolutter men skønt vi dengang fik meget gode Priser derfor var det dog en temmelig daarlig Forretning da jeg ikke kunde trykke mere end et Par Ris om Dagen paa den store uhaandterlige Haandpresse idet der var megen Tilretning og jeg selv maatte valse op for hvert Ark der skulde trykkes. Der var en Del Udgifter til Lys Varme Lokale 0. s. v. og da N. skulde have det halve af Indtægterne kunde jeg selv ikke tjene mere end gennemsnitlig 3 Mk. om Dagen. Det ringe Resultat beroede dog ogsaa paa at saa megen Tid gik til at bringe Trykkeriet i Orden hvad jeg ikke fik noget for. 661928-1929 s. 67
Straks i December 1869 havde jeg et større Arbejde Trykning af en Lærebog. Den var paa 3 s Ark ordinært Tryk og skulde leveres i 1000 Eksemplarer. Jeg fik 50 Rdr. for hele Arbejdet. Skønt jeg var alene var jeg ikke bange for at paatage mig forholdsvis store Arbejder til ekspres Levering. I Begyndelsen. af 1870 trykkede jeg et Katalog paa 2 Ark i 500 Eksemplarer. Arbejdet skulde gøres paa tre Dage. Der var først blevet forhørt hos de andre Bogtrykkere men skønt de hver havde 10 å 12 Mand turde dog ingen af dem paatage sig Trykningen paa saa kort Tid. Jeg slog imidlertid til idet jeg gik ud fra at jeg nok kunde faa nogen Hjælp. Jeg fik fat paa en 11 12 Aars Dreng som en kort Tid havde været i et Trykkeri og kunde sætte lidt. Denne rigtig flinke Dreng der forøvrigt senere kom i Lære hos mig og blev Bogtrykker i Stiftsbyen var dengang saa lille at han maatte staa paa en Stol for at naa op til Sætterkassen. Vi tog rask fat paa Arbejdet og saa snart vi havde sat et Ark trykkede jeg det og Drengen valsede op Skriften blev lagt af og vi begyndte paa det næste Ark. Jeg maatte imidlertid arbejde uafbrudt i alle tre Døgn uden at faa hverken Søvn eller Hvile og da jeg den tredje Dag om Aftenen var færdig med Arbejdet var jeg saa træt at jeg ag kunde spise men gik til Sengs og sov til næste Formiddag KL 11. F F Foruden de to allerede omtalte Trykkerier var der i Stiftsbyen en Bogtrykker P. som tidligere havde lejet N.s Trykkeri. P. havde selv et ganske lille Bogtrykkeri men drev det ikke mere. De enkelte Arbejder han havde fra tidligere Tid lod han gerne trykke hos mig. Han var en rigtig flink Mand men værst mod sig selv. Han havde i mange Aar været Trykker ved Avisen men blev senere hjulpet til det omtalte lille Trykkeri. Han forstod sig imidlertid slet ikke paa Sætning og da han tilmed var en maadelig Trykker og en endnu daarligere Forretningsmand vilde det selvfølgelig slet ikke gaa for ham. Der var paa den Tid kun een Avis i Byen og P. havde derfor i 1868 faaet oprettet et Annonceblad paa Aktier som ogsaa til en Begyndelse gik ret godt da Aktionærerne var interesserede i at avertere i Bladet men da P. ikke passede sit Arbejde og hans Typografer som Følge deraf ikke bestilte meget blev hans Udgifter for store og under et Besøg i Lilleby tilbød han derfor mig Plads som Trykkeribestyrer med en ugentlig Løn af 12 Rdr. efter den Tids Forhold en meget høj Betaling da den almindelige Ugeløn for en Typograf kun var 5 å 6 Rdr. Jeg afslog dog dengang hans Tilbud af Hensyn til min Fader. Da jeg i 1869 kom til Stiftsbyen var P.s Bladforetagende gaaet i Stykker hvorfor N. gerne lejede Trykkeriet ud til mig. Efter at have arbejdet i flere Maaneder med N.s Trykkeri 671928-1929 s. 68
kunde jeg indse at jeg trods al Flid ikke kunde tjene mere end til Sulteføde og jeg opsagde derfor Kontrakten med N. og købte i Maj 1870 P.s lille Bogtrykkeri for 300 Rdr. Dette Beløb skulde betales saaledes 100 Rdr. ved Overtagelsen for 100 Rdr. skulde P. tage Tryksager og de sidste 100 Rdr. kunde betales i Rater pr 5 Rdr. om Maaneden i 20 Maaneder. Det var saaledes ret empelige Vilkaar for mig. Trykkeriet bestod af en nem lille Haandpresse hvor paa man kunde trykke et Ark Propatria samt en Sættereol med en halv Snes Antikva-Skrifter. Jeg anskaffede mig da samtidig en Reol til og nogle Fraktur-Skrifter og fik indrettet to Værelser ved Siden af mit gamle Lokale hvoraf jeg benyttede det forreste til Gaarden til Trykkeri og det bagerste til Beboelse. Som et Kuriosum skal jeg her indskyde at N.s Trykkeri senere blev solgt til en Bogtrykker i Midtby efter hvis Død det blev købt af en anden i samme By. Ved en Tuskhandel med ham kom det i 1889 altsaa efter 20 Aars Forløb tilbage til mig. Det meste solgte jeg som gammelt Tøj og en Del af de bedste Skrifter benyttede jeg da jeg dengang lod mit Skriftmateomstøbe til Pariserhøjde den Højde N.s tidligere Skrifter avde. Jeg fik altsaa i 1870 mit eget Trykkeri og skønt det kun var lille passede det dog meget bedre til de Arbejder jeg havde end det større af N.s ligesom det var en stor Lettelse for mig at staa og trykke paa den ny lille Presse i Stedet for den store Bør jeg tidligere havde haft. Jeg fik det saaledes ret behageligt oven paa den første strenge Vinter i Stiftsbyen og Forretningen gik stadig jævnt fremad. I Begyndelsen var det nok lidt smaat med Arbejdet da N. jo nu ikke bragte mere men saa udbrød den fransk-tyske Krig og efter P.s Opfordring trykkede jeg nu som Flyveblade de sidst ankomne Telegrammer fra Krigsskuepladsen og P. gik ud og solgte dem. Byen havde som nævnt kun eet Dagblad der udkom om Eftermiddagen men de fleste Krigstelegrammer indløb om Aftenen og Natten og jeg stod derfor tidligt op om Morgenen og gik hen paa Hotellet hvor Telegrammerne var opslaaede afskrev dem og satte og trykkede dem straks. P. valsede i Almindelighed op og Kl. 8 9 var Flyvebladene færdige. 681928-1929 s. 69
KRISTENTØJ I DEN GAMLE BY vis man ser paa Museets udstillede Kristentøjer d. v. s. Daabsdragter forstaar man at det engang har været Skik og Brug naar Børn skulde døbes at klæde dem i brogede Dragter og kostbart Stof besat med Guld- og Sølvkniplinger Broderi Baand og lignende. Søger man til de trykte og skrevne Kilder faar man ikke saa lidt at vide om den Betydning vore Forfædre har tillagt den rigt udstyrede farvestraalende Daabsdragt. Denne har paa en Maade været et Levn fra den katolske Tid thi dengang iførtes Barnet ved Daabshandlingen i Kirken en hvid Dragt med Hue Kristentøjet og da Kirken ved Reformationen ophører med denne Skik holder Folket alligevel fast ved Daabsdragten der nu blot bliver mere verdslig bl. a. bliver den som ovenfor nævnt broget og udsmykket med megen Fantasi. Overalt i Landet var Skikken almindelig men medens vi for de højere Stænders Vedkommende har Grund til at tro at de fulgte skiftende Tiders Mode ogsaa paa Kristentøjets Omraade finder vi hos Bondebefolkningen dette præget af Generationers Respekt for og Holden fast ved gammel Skik og Brug. I Registreringsoptegnelserne paa Clausholm efter Dronning Anna Sophies Død 1743 læser vi at der opbevares en Christentøjs Talar af Guldbrokade 5 Alen lang 7 Kvarter bred underforet med Carmoisin Taft og besat med brede hvide og Guld-Kniplinger en Løjert af samme Brokade foret med hvidt Taft og besat med fine hvide Kniplinger og to Puder med Kniplinger og Kvaster den ene af Brokade og den anden af toile de Marseille og i Dansk Bondeliv fortæller Fejlberg Naar Barnet skal døbes iføres det Kristentøjet eller puttes i en Kristenpose eller Kristenvaar en lang Pose af braaseret Tøj med mange brogede Silkebaand paa Randers Egnen eller en lang og smal Kjole af tykt rødt Silketøj hvor paa der 691928-1929 s. 70
er syet et Kors af Silkebrokade saa at hver af de to Striber naar fra Barnets ene Skulder til den modsatte Fods Taaspids. En Hue af samme Stof hører med til Vendsyssel . Endnu pynteligere synes et Kristentøj i Sønder Omme at have været. Det lignede som alle de andre en Pose Forsiden var hvid Silke med et rødt Kors over Brystet Siderne prydede med gyldne eller linnede Kniplinger eller med mangefarvede Baand . Det fremgaar ogsaa at det flere Steder var Præstekonens Privilegium at udleje Kristentøjet til Sognebørnene. Men paa Herregaardene har man sikkert altid haft eget Daabstøj saaledes hidrører flere af Den gamle By s Eksemplarer fra de højere Samfundslag og i mange Tilfælde har en velstaaende Gaardmandskone ogsaa haft et Sæt af det følgende vil ses at dette i hvert Fald ikke har været ualmindeligt omkring 1800. Deri ligger vel ogsaa Grunden til at saa mange Kristentøjer netop fra denne Tid lidt før og lidt efter er bevaret og i vore Dage kan studeres paa Museerne. Et enkelt Eksemplar i D. g. B. bærer indvendig Aarstallet 1762 det er af naalestribet rød Silke besat med Perler og Baand men iøvrigt ikke komplet og det har været umuligt at opspore dets Historie . Fig. I er et Kristentøj fra Værebro Mølle Frederiksborg Amt. Det er syet som en Pose med hættelignende Overs del Længde 152 cm. . De allerfleste af Museets Kristentøjer bærer mere eller mindre Spor af at være syet af brugte Stoffer saaledes ogsaa her hvor man har anvendt et Stykke Silketapet med Frederik den Fjerdes kronede Navnetræk. Fornemmere kunde det da ikke godt være 701928-1929 s. 71
1928-1929 s. 72
men fornemt og festligt i hele sin rolige Komposition virker ogsaa det smukke Stof med det lyse grønne Møn ster som Relief paa en drapfarvet Bund i Kanten et rødt mønstret Silkebaand og en Guldtraadsfrynse. Hætten er af grøn Silkedamask besat med Guld- og Sølvkniplinger . D Brystdugen over Aabningen foran af sort Fløjl er foruden med Metalkniplinger udstyret med Guld og Silkebroderi der minder meget om de nord sjællandske Guldnakker . Trods denne rige Udsmykning virker Daabsdragten som Helhed langt fra overlæsset den maa jo ogsaa tænkes set i Forbindelse med Egnens maleriske Folkedragt. Ifølge mundtlig Overlevering var Værebro Mølle en af de Møller der malede for Frederiksborg og i den hyppige Forbindelse med Slottet ligger maaske Forklaringen paa at en Stump af Silketapetet er kommen til Møllen. En lignende Form har det i Fig. 2 afbildede Kristentøj Længde 135 cm. . Forsiden er af tyndt gulligt Linnedstof med indvævede Guld traade og trykt Blomstermønster i rødbrune og grønne Farver. Langs hele Kanten et 711928-1929 s. 73
7 cm. bredt broget Silkebaand. Ogsaa denne Daabsdragt har en Brystdug og om Hættens Kant ses foruden et rosa Silkebaand en Strimmel sort Fløjl med Broderi i Sølv og flerfarvet Chenille. Morsomt virker Katunsforet med de smaa hvide Hjerter paa rød Bund. Kristentøjets Hjemstavn er desværre ubekendt det tilhører Aarhus Fig. 4. Fig. 5. Museums historiske Afdeling. Fig. 3 har ingen Hætte men slutter med en Løbegang foroven og var til at trække sammen under Barnets Arme. Til denne Poseform hørte en lille Trøje som her er af højrødt Sirts med Foer af hjemme vævet graat Hvergarn. Paa et andet af D. g. B s Eksemplarer er baade Trøje og Pose af rødt Silkedamask. Man brugte sikkert hvad man havde men saa meget mere beundringsværdige er de nydelige Resultater man oftest naaede. Forsiden af denne Kristenpose er foroven af rød naalestribet Silke medens den nederste Del er af brocheret Silketøj hvis dekorative Mønster Striberne med det slyngede kniplingslignende Baand i graahvidt og derimellem naturalistisk farvede Strøbuketter fremhæves smukt af den rolige graabrune Bund. Ft lignende Møn ster findes paa et Stykke Silketøj af en Brudekjole fra 1772. Denne Daabsdragt har tilhørt Ane Marie Sørensdatter født 1825 . SA MES i Bjødstrup Tved Sogn. Hun er selv døbt i den og fik den i 40erne med blandt sit Udstyr dog har den ikke været brugt efter den Tid. Den gamle By har flere kulørte Huer der formodes at være 741928-1929 s. 74
brugt til Daab men med Sikkerhed vides at Fig. 4 og 5 er Daabshuer. Fig. 4 er fra Hammelegnen af rød Silke overtrukken med puffet hvid Silkegaze Flor og pyntet med Tøjblomster. Den hører til Daabsdragten Fig. 7 b. Fig. 5 er fra Tjæreby ved Randers den er syet af rosa Silkesatin og besat med et mønstret Silkebaand. Med Posens lukkede Form men med tilsyede Ærmer og Pude i Nakken til Hvile for Barnets Hoved er Fig. 6. Det er det korteste af Museets Kristentøjer kun en Meter langt men 731928-1929 s. 75
til Gengæld har det den rigeste Udsmykning af forskelligt farvede Sløjfer Rosetter og Guldkniplinger. Kristentøjet er fra Herregaarden Benzon ved Grenaa. Fig. 7 a viser et Kristentøj af lignende Form. Det er af elfenbensfarvet Silke med spredte Strøblomster. Sløjfer og Rosetter 20 ialt er symmetrisk anbragte. Der savnes Oplysninger om Hjemsted. Tilhører Aarhus Museum. Fig. 7 b er fra Hammelegnen. Dette Kristentøj der bestaar af en Kjole med tilhørende Bærepude af smaamønstret Fløjl med Garneringer af Silkegaze er omkring 1820 af Grevinde Frijs foræret til Møllerkonen i Pøt Mølle. Tilhører Aarhus Museum. Fig. 6c er af svært elfenbensfarvet Silkedamask med Silkedamask med Silkebroderi hvis lette spinkle Tegning og smukke dæmpede Farver henfører det til Louis XVI Tiden. Sammensyningerne foroven og den meget slanke Linie fortæller at der ikke har været alt for rigeligt af det smukke Stof til Raadighed. Fjendommeligt virker de helt løse Ærmer. Dette Kristentøj er fra Aabygaarden ved Aarhus og har til hørt Maren Mikkelsdatter f. 1784 g. m. Peder Thomasen. Hun var bekendt som en ferm og dygtig Kone bl. a. ogsaa til Haandarbejde et Eksempel herpaa har D. g. B. i hendes smukke Navneklud fra 1797 og i Sygdomstilfælde søgtes hun af Egnens Folk. Det hedder sig at der fandtes 2 Kristentøjer i Aaby hvoraf dette var det fineste. Det blev udlaant til Naboerne og er blevet brugt af Familien saa sent som i Halvfjerdserne i forrige Aarhundrede . Fra Familien Schmidt der siden 1793 har ejet Skæring Munkegaard i Fgaa Sogn stammer det som Fig. 8 betegnede Kristen tøj en Kjole med tilhørende Bærepude af usædvanlig pragtfuld Silkebrokade. Dette Stof der bærer tydeligt Præg af 1700 ernes kinesiske Paavirkning er et af de skønneste D. g. B. ejer. Paa en lys blaa Damaskes Bund er indvævet et Blomstermønster i Sølv hvide rødlige og gule Farver. Fotografiet giver kun en svag Forestilling om det skiftende Spil af Lys og Skygge saavel i Bundens afvekslende blanke og matte Partier som i Mønsterkompositionens afstemte Farver. Og der har i dette Tilfælde ingen Knaphed været paa Materiale . Kjolen er 1 36 Meter vid og til Overflod er baade den 741928-1929 s. 76
Fig. 8. Kristentøj fra Skæring Munkegaard. Fot. A. Johansen. og Puden foret med smaamønstret gult Silketøj. En enkelt Søm tyder dog paa Omsyning og Snittet er da ogsaa adskillige Aar yngre det viser Empirens korte Liv . Sidste Gang dette Kristentøj har været i Brug har været i 731928-1929 s. 77
Tiden 1836 40 og da vides det at have været anvendt fire Gange. Der er ingen Tvivl om at det skønne Kristentøj hver Gang har vakt fortjent Beundring men den der sysler med Dragtmuseet i Den gamle By drager et lille Suk ved Tanken 761928-1929 s. 78
om den prægtige Rokokokjole som har maattet lade sit Liv. Blandt Samlingens interessante Stykker findes ogsaa et Sæt Daabstøj Fig. 9 fra Holsteinborg i Sorø Amt. Det bestaar af Kjole Trøje og 2 Huer og skriver sig temmelig sikkert fra 1784 eller 1785 Grev Heinr. Holsteins ældste Søn blev født den 18de Oktober 1784 . Hele Dragten er et typisk Eksempel paa Louis XVI Tidens henrivende graciøse Mode. Kjolen er syet af hvid Silkesatin med et Bundmønster af smaa runde Pletter broderet med Guldtraad. Forbredden er rigt udstyret med læggede og opheftede Guld- og Silkekniplinger Guirlander af smaa brogede Tøjblomster m. m. De to Huer hvoraf den ene har været bestemt til Drenge og den anden til Piger er af samme Stof som Kjolen overtrukne med puffede Silkekniplinger og pyntede med Tøjblomster og lyserødt mønstrede Baand. Denne Pynt er anbragt forskelligt ligesom Snittet heller ikke er ens. Drengehuen til venstre er i 6 Dele Pigehuen til højre i 2 Dele som sjællandske Kvindehuer . Trøjen er af 2 Lag Lærred med et lille stukket Mønster. Endnu skal omtales et Par af Den gamle By s Daabsdragter Fig. 10 og 11. Flygtigt virker de helt nutidsagtige og maa da ogsaa regnes blandt de første Repræsentanter for den hvide Daabsdragt der i vore Dage uden nævneværdig1928-1929 s. 79
dig Forandring og uden Forskel anvendes baade i By og paa Land. Fig. 10 har dog den ærværdige Alder af 115 Aar. Den er syet i Rudkøbing i 1815 til Ulrich Christian v. Schmidten den senere Borgmester i Aarhus. Det tynde luftige Moll med det sirlige Broderi er helt præget af Empirens enkle Smag. Den smukke brede Bort som langtfra kommer til sin Ret paa Fot. er næsten 3 m vid. Fig. 11 skriver sig ogsaa fra første Fjerdedel af 1800-Tallet. Ogsaa den er af Moll og Strøblomsterne er udført med Tidens yndede Kædesting Tamburering . Til denne Daabskjole hører en Underkjole af rosa Taft en Trøje af henrivende hvidt mønstret Silkemoiré samt to Huer udstyret ganske som Fig. 9 s. Ogsaa her er Snittet forskelligt Drengehuen er i 6 Dele Pigehuen i 3 som flere jydske Kvindehuer i Den gamle By . Dette Sæt Daabstøj er fra Herregaarden Benzon ved Grenaa og maa i sin Tid have afløst Fig. 4. Fig. 11 a. Fot. A. Johansen.1928-1929 s. 80
Hvide Daabshuer i Den gamle By . Fot. A. Johansen. Samtidig med Daabskjolen af det lette Materiale kom en tilsvarende Hue i Brug. Den var gerne af Linon Moll eller Bobinet udstyret med fransk Broderi og med pibet Tyll eller Knipling i Kanten. Den gamle By har en smuk Samling af disse Huer to af dem kan tidsfæstes til 1838 og 1843 men i Privateje her i Byen findes en Samling Daabshuer hvis Oprindelse ligger mellem 1811 og 1865. Den gamle By har ogsaa baade strikkede og hæklede Daabshuer fra samme Tidsperiode men der er intet der tyder paa at Drengen og Pigen nu skulde have hver sin Hue. Saaledes forsvandt Tid efter anden de forskellige Træk der gjorde Kristentøjet til et interessant Kulturbillede. Og dog er der maaske endnu en lille Smule tilbage. Naar Nutidens unge Mor ofte garnerer sin lille Søns Daabskjole med lyseblaat eller sin Datters med lyserødt har det formodentlig sin Rod i de gamle Skikke men forøvrigt skal denne lille Opsats ikke tages som nogen fyldestgørende og gennemstuderet Beskrivelse. Dragtmuseet har blot ønsket at fortælle Den gamle By s Venner lidt fra sin Arbejdsmark . Petra Holm. 791928-1929 s. 81
ET NURNBERGERCOMPASS oluret er den ældste Tidsmaaler. Fra Tidernes Morgen har alle Slægter ved Solurets Hjælp bestemt Dagens Gang og helt ind i det 18de Aarhundrede benyttedes dette første astronomiske Instrument. Endnu udføres Solure til private og offentlige Bygninger eller Haver men tjener væsenligst som Dekoration og Forfærdigerne af disse moderne Solure har ikke altid formaaet at klare de Vanskeligheder som Konstruktionen og Opstillingen af et Solur kan volde. 801928-1929 s. 82
Et Par Ord om Solurets Benævnelser er maaske her paa deres Plads Naar den Stift eller Traad Stilus hvis Skygge kastes paa Solurets Skive og derved angiver Tiden er parallel med Jordens Akse og altsaa peger mod Himlens Nordpol kaldes et saadant Solur Polos til Forskel fra Gnomon ved hvilken Stilus peger mod Zenith. Er Solurets Flade parallel med få. Ækvator hedder det et Ækvatorealsolur med Horizonten et Horizontalsolur med Vertikalen et Vertikal solur. Falder Vertikalplanet sammen med første Vertikal Øst Vest hedder et saadant Solur et Middagsur. Ligger derimod Vertikalplanet i Meridianens Retning Syd Nord med Front mod Øst eller Vest saa erholder man i første Tilfælde et Orientalsolur i andet Tilfælde et Occidentalsolur . Foruden disse Hovedtyper gives der en Mangfoldighed af Typer og Konstruktioner . I det l16de 17de Aarhundrede var Interessen for astronomiske Instrumenter og Solure meget stor. Solurene udførtes med stor Kunstfærdighed og Nøjagtighed og et godt Solur var at foretrække for et dyrt Timeæg som de allerførste af Niirnbergeren Peter Henlein omkring Aar 1511 opfundne Lommeure benævnedes. Solure udførtes i alt Materiale Metaller Sten Træ og Ben og i alle Former som Bægere Ringe Kugler Kors Tærninger 0. s. v. porerne pen Betydelige Samlinger af Solure findes i de europæiske særlig tyske Samlinger. Saaledes i den storartede MathematischPhysikalische Salon i Zwinger i Dresden i Deutsches Museum 811928-1929 s. 83
i Miinchen i Salzburg Cassel Hannover o. s. v. I danske Samlinger findes ikke meget. Nationalmuseet og Rosenborg har meget værdifulde Samlinger af Tidsmaalere men Solure ere sparsomt repræsenterede dog findes der en lille Samling i Rundetaarn. Fr der saaledes kun faa Solure i Hovedstadens Samlinger kan man ikke vente at finde noget betydeligt af den Art i Provinsen. Paa Kirker og Herregaarde fandtes og findes vel endnu flere Steder .p interessante dekorative Solure anbragte paa Mure eller opstillede i Haver. Et saadant Solur af Sten et saakaldt Universalur eller kombineret Solur fra det 18de Aar hundrede er i Den gamle By opstillet i Borgmestergaardens Have og i Aarhusmuseets Samlinger fra historisk Tid i Aalborggaarden det her afbildede smukke lille Rejsesolur Fig. 1 som ihvorvel det ikke er et Kunstværk dog er et smukt Arbejde der vel kan fortjene en nærmere Omtale. Det er et i Elfenben udFig . 3. Vindrose. Fot. A. Hammerschmidt. ført Rejseeller Lommesolur et saakaldt Niirnbergercompas saaledes benævnet efter den By hvor denne Type væsen ligst blev udført og bragt i Handelen. Disse Solure ud førtes hyppigst i Træ de bedre Fksemplarer i Metal og Elfenben . Solurets Maal er i sammenklappet Stand 5 7X9 0X1 3 cm. Det bestaar af en sammenklappelig Horizontalog Vertikalflade med dobbelt Traadpolos. I Horizontalfladen er udskaaret en Fordybning til et Compas Naalen er fornyet hvorved læses SOLI DEO GLORIA Gud alene Æren . Omkring Compasset er angivet Timerne fra 4 Morgen til 8 Aften. Ved Delestreger og Prikker er endvidere angivet Kvarttimerne. Ved Øvelse kan 821928-1929 s. 84
et saadant Solur rigtigt opstillet aflæses med en Fejl der ikke overstiger 5 Minutter. Nederst paa Pladen er angivet det italienske Ur der regnedes fra Solnedgang til Solnedgang. Herunder staar Navnet paa Urets Forfærdiger LEONHART MILLER og i Randen 1652. Om denne Mand vides egentlig ikke andet end at hans Værksted i Augsburg var i Drift i første Halvdel af det 17de Aarhundrede. Paa Vertikalplanet er øverst angivet Maanedslinierne for Solens Stilling samtde dertil hørende 12 Dyrekredstegn. Mellem Tyren og Vægten staar QVANTITAS DIEI Dagens Længde . Paa nederste Halvdel af Pladen er angivet Tallene for Polhøjderne 54 51 48 45 og 42 Grader. Det første Tal angiver Stettins Breddegrad det sidste Roms. Ved Tallene er udboret Huller for Indstilling af Traaden og Navne og Polhøjde for 20 tyske og italienske Byer. Paa Bagsiden af Horizontaluret findes et Maaneur Fig. 2 med 2 concentriske Kredse den ene med Tallene 1 29 svarende til en Maanealder et Maaneomløb den anden inderste Kreds med Tallene 2 Gange 1 12 svarende til Dag og Nattimerne . I Kredsenes Centrum findes en forgyldt Messingskive med Viser til at indstille paa Inddelingerne. Paa Vertikalpladens Bagside findes en Vindrose Fig. 3 med Inddeling for 16 Streger . Det Hul som gaar igennem Pladen og som ses paa Billedet har tjent til at indsætte en nu forsvunden lille Vindfane eller Vindfløj hvormed Vindens Retning bestemtes i Forhold til Vindrosen. Alle Inddelinger og Forsiringer er smukt re og bes malede med røde og grønne Lasurfarver. Lignende Solure udførte af Leonhart Miller findes i Hamburg Miinchen Salzburg og andre tyske Samlinger. I Kunstindustrimuseet i København findes et Solur ganske svarende til det her beskrevne og udført i Aaret 1622. Selv om Aarhusmuseets Solur ikke hører til de store Sjælden heder er det dog et smukt Arbejde som i enhver Samling vil afvinde de Besøgendes Interesse. Harald Mortensen. Polyedrisk Universalur Nifladet kombineret Solur med nyere Solring i Borgmestergaardens Have. Midten af 1700-Tallet . 831928-1929 s. 85
FLYTNING AF GAMLE KØBSTADBYGNINGER undt om i vore Købstæder finder man endnu gamle smukke og interessante Bygninger hist og her fra Middelalder og Renæssance oftere fra Baroktiden og ikke saa sjældent fra Empiren meget naturligt i større og større Antal jo nærmere vi kommer vor egen Tid. Aarsagen til at de ældste er færrest er jo først og fremmest den at Byerne i gamle Dage var betydelig mindre end nu og at der følgelig eksisterede færre Huse den Gang i hver enkelt By men tillige at de allerfleste Bygninger i danske Købstæder var af Bindingsværk og derfor er gaaet helt tilgrunde ved de mange ofte meget omfattende Brande som Gang paa Gang hærgede Byerne og som var en stærkt medvirkende Anledning til at bygge de nye Huse af Grundmur. Alligevel var der i de fleste større Købstæder indtil Midten af forrige Aarhundrede bevaret et stort Antal gamle Bindingsværksbygninger fra Renæssancetiden og endnu findes en Del tilbage omend som Regel i omdannet Skikkelse. Naar saa mange af dem i de sidste halvhundrede Aar er forsvundne er det hovedsagelig den stærke Udvikling som næsten alle danske Byer har været underkastet i denne Periode og det var særligt de gamle Bindingsværkshuse der maatte falde for den nye Tids Krav fordi de som Regel havde lave Ftager var for smalle og i det hele taget vanskeligere end Stenhuse lod sig omdanne til moderne Brug. Stolper blev pillede ud af Væggene for at give Plads til Butiksruder Løsholter blev sænkede til Fordel for større Vinduer i de øvre Stokværk Bjælker blev oversavede slet vedligeholdte Gavle og Kviste fjernede bl. a. fordi de ikke længere tiltalte Smagen og paa mange andre Maader svækkedes de oprindelig gode og velgennemtænkte Konstruktioner i en saadan Grad at Væggene blev bulede og skæve og Husene efterhaanden saa skrøbelige og elendige at de ikke var til at 841928-1929 s. 86
redde fra Undergang uden meget bekostelige Istandsættelsesarbejder . De grundmurede Bygninger var derimod i saa mange Henseender et Fremskridt i Boligkultur og opførte enten til større Forhold end almindeligt eller i saa sen en Tid at de i Reglen har kunnet tjene de nye Forholds Krav og derved har kunnet undgaa alt for skæbnesvangre Ombygninger. Byer i stærk Fremgang har ikke altid villet eller meget vanskelig kunnet bevare deres gamle Bygninger selv i Tilfælde hvor disse var af fremragende historisk eller kunstnerisk Værdi. Anderledes har det været i de mere stillestaaende Byer hvor Livet i mange Henseender levedes i de gamle Former. Der kan man endnu se hele Gader med gamle Huse liggende i en saa relativt uberørt Tilstand at de giver et levende Indtryk af tidligere Tiders Byer og Byliv. Det samme kan være Tilfældet i afsidesliggende Gader og Kvarterer i Byer hvor Udviklingen allerede har præget Hovedstrøgene. Over disse gamle Gader Stræder og Gyder kan der være en ejendommelig Fortidsstemning en egen naiv Ynde en Fredlysthed og malerisk Virkning der gør at man med Interesse og Glæde søger derhen hvis man da har Forudsætninger derfor og ikke blot har Øje for det forfaldne og umoderne ved dem. Men ogsaa til disse stille Byer og Gader vil før eller senere den ny Tids Uro og Virkelyst naa hen og det Spørgsmaal opstaa om det gamle med virkelig Berettigelse kan stille sig i Vejen for Udviklingen ved at man i Tide sikrer de historisk og kunstnerisk værdifuldeste Bygninger mod at forsvinde. Dette Spørgsmaal er ikke altid let at besvare fuldtud tilfredsstillende idet det jo i høj Grad bliver et Skøn om en gammel Bygning er saa værdifuld at man bør gøre store Ofre for at bevare den i uændret Stand paa det Sted hvor den maaske har ligget i flere Hundrede Aar. Hvad er værdifuld i denne Forbindelse Som Regel er det først naar en Ting begynder at blive sjæl den eller helt forsvinder at dens kulturhistoriske Værdi bliver aktuel eller for Alvor interesserer Forskerne ja meget ofte opstaar denne Værdi ikke førend de Genstande og Forhold der engang var temmelig værdiløse og dagligdags bliver af Betydning fordi de kan oplyse Ffterslægten noget om tidligere Tiders Liv og Kultur. Det samme gælder til en vis Grad ogsaa mange gamle Bygninger som desuden kan have kunsterisk arkitektonisk Værdi ligesom de kan betyde uhyre meget i en By 851928-1929 s. 87
eller dens Gadebillede rent malerisk eller topografisk. Begrebet værdifuld kan derfor være meget forskelligt til enhver Tid og endog være af en saadan Art at det ingen direkte Forbindelse har med det rent materielle. Dette sidste har til Tider gjort det vanskeligt at faa Autoriteter eller Privatpersoner til at forstaa Værdien af et gammelt Hus der var forfaldent og mishandlet i en saadan Grad at enhver Lægmand maatte betragte det som fuldkomment haabløst uden urimelige Ofre at redde det fra Undergang . Det er derfor et stort Fremskridt at vi her i Landet omend 50 Aar for sent har faaet en Lov om Bygningsfredning der i nogen Grad kan virke beskyttende paa de værdifuldeste af endnu bevarede Prøver paa tidligere Tiders Arkitektur . Samtidig maa det imidlertid fremhæves at der i de senere Aar hos Myndigheder i Befolkningen og hos Pressen er en stadig stigende Forstaaelse af at vore gamle historiske og kunstnerisk værdifulde Bygninger er en Arv fra Fortiden som vi er forpligtede til at værne om og at de er fælles nationale Skatte som den enkelte Privatperson ikke bør skalte og valte med efter eget Forgodtbefindende. Men trods Fredningsloven og vaagnende Forstaaelse viser det sig til Tider umuligt at redde særlig gamle Kødstadbygninger fra at forsvinde idet de som oftest ligger i Byens centrale Del og i de gamle Hovedgader hvor Grundprisen er saa høj at det fordrer alt for store økonomiske Ofre at lade dem blive liggende paa deres historiske Plads hvis de da ikke tilfældigvis er saa store at de kan omdannes til moderne Brug et Kompromis der imidlertid ikke altid er af det gode. Det er desuden et Spørgsmaal om det er rigtigt at bevare f. Eks. et gammelt et- eller toetages Bindingsværkshus flankeret af høje Brandgavle paa femetages Nabohuse med moderne Butikker i en stærkt trafikeret Hovedgade. Efter min Mening har den historiske Beliggenhed under saadanne Forhold en yderst tvivlsom Værdi og ligesom de høje moderne Bygninger skæmmer det lille gamle Hus og bringer det ganske ud af dets oprindelige Milieu skæmmer dette i lige saa høj Grad Omgivelserne ved at slaa et Hul i Gadens Husrække og ved sit afstikkende Ydre at virke urimeligt. Hvilken Værdi man end vil tillægge et gammelt Hus inde i en By maa man altid vurdere dets Betydning i Forhold til Omgivelserne. Hvis det ikke længere har nogen virkelig Berettigelse til at blive liggende hvis det ligger i Vejen for Trafikken eller for nødvendige Gadeudvidelser og Reguleringer maa det 861928-1929 s. 88
naturligvis falde. Det maa i hvert enkelt Tilfælde nøje overvejes om det virkelig bør forsvinde thi alt for ofte har man tidligere i misforstaaet Iver og Trang til at modernisere en eller anden lille Provinsby ødelagt Værdier ladet dem falde for Udviklingen uden at det var tvingende nødvendigt og uden at det nye der kom i Stedet kunde maale sig med det der forsvandt. Kan et gammelt Hus ikke blive liggende men maa rives ned og er det tilstrækkeligt værdifuldt i sig selv og i en passende godt bevaret Stand kan det flyttes andetsteds hen. Dette gælder særligt Bindingsværkshuse i mindre Grad grundmurede Bygninger. Medens man allerede tidligere forskellige Steder i Skandinavien har flyttet gamle Landbygninger til Friluftsmuseer hvor de kunde komme under kyndig Pleje og tilsammen give Billedet af forskellige Typer i en Fgn eller et helt Land som det bl. a. er Tilfældet paa Skansen i Stockholm paa Bygdø ved Oslo i Lillehammer i Lund og Helsingborg og herhjemme i Folkemuseets Afdeling i Lyngby og enkelte Steder rundt i Landet er man først i den seneste Tid begyndt at flytte Købstadhuse først enkelte Bygninger til et andet og fredeligere Sted i samme By i Reglen i Forbindelse med det lokale kulturhistoriske Museum som f. Eks. i Lund og Visby og i Aarhus Den gamle Borgmestergaard til at begynde med til Landsudstillingen i 1909 senere til Botanisk Have ved Vesterbro hvor den endnu staar . I Horsens er Claus Cortsens Gaard og i Aalborg to Huse fra Cortesgyde flyttede til disse Byers Udkanter som private Villaer hvilket der kan indvendes adskilligt imod idet et Købstadhus paa flere Etager der ligger sammen med andre Bygninger i en Gade taber meget ved at opføres i en Have som en fritliggende Villa indrettet til moderne Beboelse. Man opnaar kulturhistorisk set kun delvis at bevare Bygningens konstruktive Bindingsværksskelet medens alt det øvrige maa tilpasses omdannes og mulig vis helt fornyes til det nye Formaal. Aarhus gamle Borgmester gaards Flytning var det første konsekvente Forsøg paa herhjemme at flytte en Købstadbygning saaledes at der blev taget Hensyn til dens oprindelige Konstruktion og saaledes at den i det store og hele gav et saa vidt muligt rigtigt Billede af sit gamle Udseende . Dette lod sig lettere gennemføre fordi man samtidig indrettede gamle Interiører i Bygningen og derfor kunde gennemføre Vinduer og Døre uden de Hensyn som kræves til moderne Brugsrum. Men selv om Borgmestergaarden bestod af 871928-1929 s. 89
tre toetages Fløje og saaledes var af en saa betydelig Størrelse at den kunde hævde sig som Købstadhus virkede den alligevel som revet ud af sit Milieu fra en tætbebygget By hvad der yderligere fremhæves ved at den laa omgivet med Græsplæner Busketter og Blomsterbede i en idyllisk Have. Det laa saaledes ligefor at undgaa den for Friluftsmuseer med gamle Landbygninger naturlige Spredning udover et større Terræn ved at samle andre gamle Købstadhuse i nær Tilknytning til Borgmestergaarden selv om det paa sin Vis maatte gaa ud over Haveanlæget som saadant . Efterhaanden som Vandmøllens Haandværksmuseets Frands Hansens og Dragtmuseets Bygninger blev rejste ude i Haven blev man mere og mere klar over at Idealet var at stræbe henimod en tætsamlet Bebyggelse der i nogen Grad kunde virke som et Bybillede hvor de enkelte Huse gled ind i en fælles Helhed og indbyrdes skabte Omgivelser der for dem alle blev mere naturlige for dem som Købstadbygninger. Dette Princip er ogsaa fulgt i Samlingen paa Bygdø ved Oslo hvor man nu er i Gang med at rejse gamle Købstadhuse. Det siger sig selv at man ikke ved en saadan Ordning af et Købstadmuseum direkte kan kopiere en bestemt gammel Bydel men maa udarbejde Planer for en By med Torv og Gader der kan give et Indtryk af en gammel Købstad hvor man saa vidt muligt vælger Gadebredder Brolægninger og alle de mange smaa Enkeltheder som giver den rette Stemning paa Grundlag af de bevarede ældre Bydele i de forskellige Byer og prøver at skabe typiske Gadebilleder hvor de enkelte Bygninger indgaar som naturlige Elementer i det samlede Hele. Man maa i Tide udvælge passende Steder for de gamle Huse som man véd eller kan tænke sig før eller senere vil ende ude i denne konstruerede Købstad og hvor det er muligt at gennemføre Genrejsningen af en bestemt Gruppe af Bygninger som f. Eks. Aalborggaarden og Aarhus Mølles Kompleks at holde dem samlede paa deres nye Sted for at opnaa en saa sandfærdig Placering som de stedlige Forhold tillader det. Ved denne Fremgangsmaade maa der handles paa langt Sigt og den lider af den Skavank at Bygningerne til at begynde med kommer til at ligge noget spredt og tilfældigt indtil alle Hullerne er udfyldt som planlagt. I denne Overgangsperiode maa der gøres forskelligt for at det hele ikke skal virke alt for usandsynligt og heri ligger en af de store Vanskeligheder ved Udvidelsen af den samlede Byplan. 881928-1929 s. 90
Med Hensyn til de enkelte Bygninger og Valget af dem spiller mange forskellige Forhold ind. I de forholdsvis sjældne Tilfælde hvor et gammelt Hus er saa godt bevaret at der ikke kan være Tvivl om dets oprindelige Udseende er der ingen særlig Vanskelighed ved at genopføre det i saa korrekt en Skikkelse som det er ønskeligt. Men hvis en Bygning er stærkt ombygget og mishandlet gennem Tiderne er det umuligt at genopføre den uden mange Rekonstruktioner og det er derfor nødvendigt inden man beslutter sig til en Flytning at foretage en grundig teknisk og arkæologisk Undersøgelse af alle Enkeltheder for at afgøre om Genopstillingen er de økonomiske Ofre værd om Huset repræsenterer en Type som ikke allerede forefindes eller om man kan gøre sig Haab om i Fremtiden at faa en bedre Repræsentant for denne Type. Ligeledes maa det nøje overvejes om der kan findes en passende Beliggenhed for det paagældende Hus saaledes at det paa en naturlig Maade kan indpasses i Terrænet og virke i Harmoni med allerede eksisterende eller fremtidige Nabobygninger. Thi det gælder jo fremfor alt om stadig at bevare Helheden og skabe naturlige og smukke Bybilleder der ikke virker alt for konstruerede . Ved Udarbejdelsen af Byplanen maa der ligeledes tages Hensyn til en i Terrænet og de forhaandenværende Omgivelser naturlig Gadeføring med snart krumme og snart lige Husrækker som de findes i de gamle Byer med Træer og anden Vegetation bevaret paa en Maade saa det ser ud som havde det altid været saaledes og endelig en nøje Beregning af den perspektiviske Virkning bl. a. ved for Enden af en Gade at anbringe et Hus der lukker for Udsigten ud i Haven og giver Indtryk af at Byen er større end den virkelig er. I Den gamle By arbejdes der ikke efter det Princip at ethvert gammelt Hus skal flyttes derud. Der maa gøres et bestemt Valg saaledes at de forskellige Hustyper kan danne en passende Ramme om de Samlinger eller Interiører som de skal rumme og saaledes at de forskellige Konstruktionsformer bliver repræsen terede og Bindingsværkets Udvikling gennem Tider kan belyses. Med andre Ord Bygningerne betragtes som Museumsgenstande med pædagogisk Betydning for Studiet af vor gamle Bygningskunst . I hvert enkelt Tilfælde maa det derfor overvejes om et Hus der ikke længere kan blive liggende paa sit oprindelige Sted virkelig fortjener at genopføres og kan siges at have Be rettigelse i Den gamle By . Ogsaa af Hensyn til Bygningens 891928-1929 s. 91
Størrelse Form og Stilpræg maa der gøres et bestemt Udvalg og vælges en Beliggenhed der giver det opførte en bestemt Karakter Renæssancebygninger bør helst ligge sammen ligeledes Baroks og Empirebygninger uden at man derfor behøver slavisk at følge denne Regel og derved gøre Byen alt for stiv og muse umsagtig i daarlig Forstand. Netop ved at anbringe to Huse fra forskellig Tid Side om Side kan man opnaa at fremhæve deres særlige Karakter blot de ikke skæmmer hinanden. I Den gamle By er Renæssancebygningerne hovedsagelig samlede om Torvet og Hovedgaden ud fra den Tankegang at det er Byens ældste Kvarter medens de yngre Bygninger ligger paa den anden Side af Aaen med Aarhus Mølle som Centrum og Laderne tænkes anbragte i Byens Udkanter i mere landlige Omgivelser. Efter denne kortfattede Redegørelse for Tanken med Den gamle By s Udformning vil Læseren sikkert kunne forstaa at hele Anlæget stadig er i sin Vorden og at man i spredt Fægtning maa naa frem til et afsluttet Hele hvor Bygninger Torv Gader Aa Broer Haver og meget andet først kan faa den endelig afsluttede Form efterhaanden som passende Bygninger fra de forskellige Byer kan erhverves. Til Trods for det noget for stærkt bakkede Terræn der nu engang er blevet Pladsen for Den gamle By og som i mange Henseender er vanskeligt at arbejde med maa Beliggenheden siges at være fortrinlig særligt i Be tragtning af at den af praktiske Grunde er bundet til Udkanten af en stor moderne By. Den pragtfulde Park der omgiver Købstadmuseet de store Træer og Vandløbet gennem Byen er altsammen af en usædvanlig heldig Beskaffenhed til at kunne skabe et idyllisk og fredfyldt Friluftsmuseum som Ramme om en udmærket kulturhistorisk Samling næppe mange andre danske Byer vil kunne skaffe bedre. Naar saa tilmed Byens Borgere Byraadet Staten og mange andre Autoriteter foruden gode Venner rundt om i Verden har vist og forhaabentlig stadig vil vise en enestaaende Offervillighed maa man sige at Institutionen Den gamle By har haft Heldet med sig og stadig har Mulig heden for at kunne være et fælles Købstadmuseum til Glæde og Nytte for mange. Mogens Clemmensen. 901928-1929 s. 92
NYERHVERVELSER 1928 1929 e to sidste Aar har for Den gamle By været udprægede Byggeaar men alligevel har Samlingerne indadtil modtaget en Række værdifulde Forøgelser saavel ved Gaver som ved Indkøb. Den gamle Bys Venner har gentagne Gange været i Ilden og sikret Gevinsten for Museet. Her er Grund til at fremhæve en Række Stole. Først skal nævnes en morsom højbenet Pultstol Fig. 1 fra første Halvdel af 1700-Tallet. Den indkøbtes i Horsens af Den gamle Bys Venner og har faaet sin Plads ved Korrekturlæserens Pult i det gamle Bogtrykkeri . I Aalborggaardens Empirehjørne var Dagligstuens Stole ligesom lidt for beskedne i Forhold til de rigt udskaarne Døre og det øvrige Møblement i Louis XVI Stil. Ved et lykke ligt Træf fandFig . 1. tes fire udmærkede Louis XVI Stole i Hou se Fig. F 2 og ved en ligesaa lykkelig Byttehandel med en af Museets Venner kom de i Den gamle By s Besiddelse. Stolenes tætte Form og lige Linjer harmonerer smukt med hele Rummet og ved en heldig Restaurering lykkedes det Museets Konservator at fremdrage den oprindelige Maling en let Fig. 2. Perlefarve med rige Stafferinger i 9i1928-1929 s. 93
poleret Guld omkring Rygrammen og Sargen. Stolene stammer muligvis fra Rathlousdal. Aarets betydeligste EFrhvervelse 2 sjældne Mahogni Empirestole med tilhørende Kanapé Fig. 3 og 4 blev kun mulig ved en betydelig Pengegave fra Ny Carlsbergfondet som derved satte Den gamle By i Stand til at fuldføre Udstyrelsen af Soveværelset paa første Sal i Empirehjørnet. Af Gengivelsen vil man se hvor elegant og spinkelt Kanapeen er bygget. De bøjede Tremmer som understøtter Lænet fortsætter over Sargen ned paa de bageste Ben en ikke helt almindelig Konstruktion som betyde ligt forøger Skønheden i Kanapeens Linier. Den rige Indlægning Fig 3. Fot. Thomas Pedersen. og de forgyldte Broncebeslag og Læn er lige saa velberegnede i deres Virkning som de øvrige Detailler. Stole og Kanapé er en Del af et større Møblement hvoraf to Stole findes i Kunstindustrimuseet i København. Til Borgmestergaardens Empirestue har Den gamle Bys Venner skænket fre smaa Stole som stammer fra Flensborg. De er betydelig enklere i deres Udstyrelse end de ovenfor nævnte. Det brede Tværstykke i Ryggen og Sargens Forside er prydet med et forsænket ovalt Felt hvori paa sort Bund er anbragt en lille Roset i presset Messing. Et smukt og typisk Møbel fra Tiden omkring 1800 er en 921928-1929 s. 94
Egetræs Dragkiste fra Ølst. Museet har ikke hidtil ejet noget Eksemplar af denne kendte Type som afløste Standkisterne rundt om i vore Bøndergaarde. Kvartsøjler paa Hjørnerne et riflet Frisefelt foroven og en lignende Udsmykning paa Fodrammen er den sædvanlige Pynt kun er den paa Dragkisten fra Ølst noget rigere. Mærkeligt nok har den altid staaet umalet. Et Fyrretræs Skab fra samme Tid stammer fra Tranbjerg og har mulig hørt hjemme paa Vilhelmsborg . Det er i alle Maader velbevaret og har endnu sin oprindelige Maling i god Behold. Skabet er ganske enkelt de dobbelte Døre har riflede Fyldinger og en smuk Kronramme med Baandslyng i gennembrudt Arbejde afslutter Gesimsen. Bundfarven er lys blaagraa med dybblaa Skatteringer paa tværs af Dørenes Rammetræ og Gesimsen en Marmorering som er yderst virkningsfuld. Den keramiske Afdeling har forøget sin sparsomme Samling af jydske Fajancer med et blaamalet Blækstand Fig. 4 som desværre ikke er signeret men dets ret naturalistiske Dekoration som bestaar af Buketter og Blomstergrene synes med nogenlunde Sikkerhed at henføre Standet til Morsøfabriken. Til Mu seets Samling af Genstande lavet af Jydepotteler er kommen et Skabilkenhoved fra Sparkjær og en groft formet Stegegryde fra Hobroegnen. Haandværksmuseet har modtaget store Forøgelser. Her skal ikke omtales de to Haandværk Bogtrykkeriet og Hattemageriet 931928-1929 s. 95
der i Den gamle By hver har rejst Hus i det sidste Aar. De store Samlinger af gammelt Værktøj som dér vil faa deres Plads vil senere blive omtalte. Til Farvergaarden har dens Skytspatron Farver Ejnar Hansen Vejle indsamlet en lang Række af gamle Farve og Opskriftsbøger som vil være af stor Betydning ved Studiet af Farverprofessionen i Danmark Edward Bancroft Neues Englisches Fårbeburch I II Niirnberg 1817 1818. Dr. Joh. G. Dingler Magazin f. d. Druck- Fårbe- und Bleichkunst I III Leipzig 1815 1818. Ueber den Gebrauch des Persio Leipzig 1800. Kort Anvisning til Brugen af adskillige Farver Kbh. 1812. C. Cicilius Praktisk Haandbog for Farvere Kbh. 1865. Fra Ejnar Hansen. Haandskr. Opskriftsbog f. Farversv. Christian Jensen. Fra Farver Chr. Jensen Slagelse. H. Priifer Wollenz und Halbwollen-Stiickfårberei Leipzig 1878. L. Hinke Haandskr. Farvebog 1863. Fra Farver Hinke Kjerteminde. Haandskr. Farvebog. Stammer fra Halkjærs Farveri i Randers. Prøvebog med indklæbede Garnprøver. Fra Farver Wegener Vejle. Haandskr Farvebog paa Tysk for K. P. Jepsen Haderslev 1832. Fra hans Søn Farver Jepsen Haderslev. Deponeret . Haandskr. Opskriftsbog tildels skrevet af Farver og Raadmand i Haderslev M. Barkentin. Paa Bindet i Blindtryk M.B. 1821 . Fra hans Søn Farver Barkentin Haderslev Deponeret . Haandskr. Couleur Buch v. Isaac Samuel Goldschmidt Anno 1796. Haandskr. Opskriftsbog har tilhørt Farver Petersen Storehedinge 1846. Fra fhv. Landstingsm. Sophus Thomsen Hjørring. Haandskr. Farvebog for Niels Meiland Jørgensen Kolding 1849. Haandskr. Opskriftsbog ført paa Dansk og Tysk af Eduard Hoffgaard. Endvidere hans Vandrepas 1842 hans Borgerbrev 1847 og hans Bevilling som kgl. priv. Farver i Ringkøbing 1847. Prøvebog med indklæbede Garnprøver og 2 haandskr. Opskriftsbøger. Fra Farver Jørgensen Aabenraa. Haandskr. Farveopskrifter samlede af Anna Dorothea Fuglsang f. Kierulff 1770 1868. Præstekone i Slagelse. Farve-Bog udg. af Christine Varg Kbh. 1794. å Husskatten tilligemed Anv. t. Skiønfarveri ved N. L. Raupach Raners 1826. Fra Bryggeriet Ceres er modtaget en Samling af gammelt Bødkerværktøj hvilket forhaabentlig vil føre til at Den gamle By ad Aare vil kunne indrette et Bødkerværksted. Et næsten komplet Karetmagerværksted er skænket af Sønnerne af afdøde Karet- og Pumpemager A. Rasmussen Ebeltoft. Værkstedet indeholder en hel Del haandsmedet Værktøj. En stor Samling Gørtlermodeller til Karet- og Seletøjsbeslag er skænket af samtlige Gørtlere i Aarhus. Modellerne har tilhørt Gørtlermester Ivan Møller København. Dragtmuseet har i særlig Grad Damernes Interesse. Forøgelsen her er især kommen den borgerlige Samling tilgode som sædvanligt mest for Damedragternes Vekommende. Vi nævner først en Kjole af hvid Moll med en smuk indvævet Bort i Nederdelen samt tilhørende Bertha og Piquéskørt. G. fra 941928-1929 s. 96
Frkn. Wistoft . Kjolen har tilhørt Giverindernes Moder og været brugt som Konfirmationskjole i 1843 her i Aarhus. Fra ca. 1850 er en lignende Kjole og Undertøj bl. a. Museets første Mamelukker fra 1888 en morsom Kapothat og et Sommeroverstykke. G. fra Fru Catharine Jørgensen tidl. Trustrup . Fru Oberstløjtnant Bay Risskov har foræret en karakteristisk Selskabskjole fra 80 erne den er syet af violet Fløjl og lysegraat Silketøj. Paa Grund af forskellige Forespørgsler vil vi gerne oplyse at vi med Glæde modtager endnu yngre Dragter der maaske ikke synes særlig interessante i Øjeblikket men som det senere vil være af stor Betydning for Museet at eje. Mest sparsom har Tilvæksten været for Herredragternes Vedkommende nogle faa gode Typer paa Veste fra Tiden 1840 50. Den smukke Daabsdragt som er afbildet under Kristentøj Fig. 9 er ogsaa indkom men i 1928 G. fra Folketingsmand Greve Bent Holstein . Af Dækketøj maa nævnes et Par meget smukke Servietter af Linneddamask den ene fra omkring 1700 med det Holsteinske og det Reventlowske Vaaben har tilhørt Fr. d. IV s Storkansler Ulrich Adolph Holstein den anden bærer Aarstallet 1748 og har storblomstret Mønster. G. fra Godsejer Nørgaard Rye Nørskov . Paa sin Vis lige saa interessante og gode Varianter af Drejlsvævninger er 3 Servietter 1 fra 1736 med geom. 951928-1929 s. 97
Mønster og stribet Bort G. fra Fru Henny v. Haven 2 fra omkring 1772 den ene med Stjernemønster og strib. Bort den anden hjemmevævet med Rudemønster og stribet Bort G. fra Fru Wilhelms . Tønderske Kniplinger har vi faaet af Frk. v. Schmidten. Gruppen af Navneklude Læreklude er forøget med nogle særlig gode Stykker. Fru Paula Broge har skænket 3 meget smukke og velbevarede Læreklude fra 1813 14 disse repræsenterer tre forskellige Arter Navnekluden med Alfabet og Figurer Stoppekluden med de forskellige stoppede Mønstre og den hvide Læreklud med å jour Syning. To Navneklude er udført her i Aarhus i 1846 og 48 og er en Gave fra Fru Bødkerm. Balle. Af Tekstilier der henhører under Bondekulturen maa fremhæves en Kvindedragt til Festbrug fra Junget i Nordsalling fra Tiden omkr. 1840. Det er en inde Langballe f. Dalgas som har været bosat i Junget i mange Aar Fig. 5 og 6 . Fru Majgaard Ingerslevs Boulevard har ogsaa venligt betænkt os med forsk. Dragtdele fra sin Hjemegn 7 Læsødukke. Fot. A Hammerschmidt. Skrødstrup Vi Maria ger bl.a.med et MandsHalstørklæde af brunrød Silke med hvid stribet Bort. Saadanne ved vi har været brugt i flere Egne af Jylland heromkring kald tes de Mailændere hvilket fortæller om norditaliensk Oprindelse . Med Tingene fulgte gode Oplysninger. Nogle Dragtdele fra vor nærmeste Omegn Skæring var ikke mindst velkomne bl. a. var der en Særk med Ejerindens fulde Navn og Hjemsted syet med røde Korssting fra omkr. 1850 G. fra Fru Møller Marstrandsborg . Hedebosyningerne hvoraf vi takket være afd. Professorinde . Charlotte Klein har en rigtig god Typesamling er forøget med 96 Gave fra Fru Pastor1928-1929 s. 98
en Skjorte opr. bestemt til Ligskjorte med meget smuk udsyet Krave og Haandlinninger Kniplingssyning fra Tiden omkr. 1840 50 G. fra Fru Wilhelms . 2 brede Borter til Pudebetræk er ogsaa i Hvidsøm Dragværk med indsyet Aarstal 1857 G. fra Fru Marie Scheel . Vor lille Legetøjssamling trives ogsaa helt godt. Blandt Nyerhvervelserne findes en Del danske Dragoner der er udklippet i Pap og malt med Vandfarve lavet af en Far til sin Søn i 1857 de er udført med rørende Omhu og Akkuratesse. Det samme gælder et Dukkehus med Dagligstue og Soveværelse fra 1872. Komplet og sirligt ogsaa det er en Far s Arbejde. G. fra Frk. Marie Petersen Vejle. Særlig interessant er den her afbildede Læsødukke. Den er fra 1828 i helt korrekt Dragt fra inderst til yderst kun lidt af Sølvbesætningen nogle Hægter i Trøjelivet forneden mang ler . Og hun er vel nok charmerende den lille Kvinde i sin Festdragt parat til at gaa til Kirke skulde det blive Regn kan hun da heldigvis skærme sin stivere Pynt Hæklædet med et simplere Tørklæde som hun bærer over Armen. Dukkens Historie er kort denne Birkedommer paa Læsø Chr. Mathias Rottbøll Ørum og Hustru Marie f. Buchwald ønskede at Datteren der blev opdraget hos sine Morforældre i Randers skulde lære Øens Nationaldragt at kende hvorfor de lod denne Dukke lave til hende. Senere er den gaaet i Arv til Broderdatteren Fru Revisor Høilund Carlsen der har skænket den til Den gamle By . Ogsaa om et Par andre Dukker se Gavelisten gælder det at de har Garderoben i Orden Mange af Genstandene i den efterfølgende Gaveliste kunde fortjene en nærmere Omtale men Aarbogens Sidetal sætter en Grænse som ikke kan overskrides. Den gamle By sender sin Tak til alle de mange Givere og haaber de vedblivende vil følge Livet i Den gamle By med Interesse. INDKOMNE GAVER I 1928 oG 1929 Jern-Sukkertang. Kapt. Svend Aae Horsens. Fyrretræs Skrivebord og en dobbelt Messinglysestage. Bankkasserer Baron Zytphen Adeler. Firdobbelt Lyseform. Bankbud Ajstrup Skovvej 71. Fotografi af Aarhus Mølle. Overpostinspektør Jacob Andersen. Spinderok mrkt. 1852. Fru Andersen Lundbyesgade 13. Stempel fra Bødkerlauget i Aarhus. Ingeniør Askøe Bruunsgade. Ildpuster. Bogtrykker Backhausen. Fajance Kaffekande. Fru Toldinspektør Bang. Skrivetøj af graat Stentøj. Frk. D. Barlach Lollandsgade 69. ger med forgyldt Dekoration. Fru Bendstrup Høegh-Guldbergsgade 99. ea em Kirke-Ritual af 1761 i Læderbind. Lærer Hans Birkelund iby. Gratsav. Forreningsfører P. Bonde Aabyhøj. Mangletræ. Murer Emil Busch Rosenvang. 971928-1929 s. 99
Gammelt Legetøj. Revisor Høilund Carlsen. Kypekrans af Fg. Fru Farver Christensen Bredebro. Vinduesgitter. Naalemager Christensen Tangen. 3 Lægtestumper med Trænagler fra Feldballe Præstegaard. Architekt Mogens Clemmensen Kbh. Perlestukken Tobakspung m. m. Fru Dam Heimdalsvej Aabyhøj. Theske-Kurv m. m. Frk. Eckmann. Faaborgg. 17. Officerssabel fra Aarhus Borgervæbning. Kasserer Knud Dynesen Grønnegaarden 20. Klokkestreng haandskr. Kogebøger Blækstand m. m. Fru Fabricius Aabyhøj. Solur Sandsten mrkt. 1701. Ingeniør Forsberg Nørreallé 92. 10 Aarhus-Fotografier. Kunsthandler Hans Frandsen Kbh. Kobber Limpotte. Dr. Emil Frederiksen Faarup v. Randers. 4 hjemmevævede Kornsække mrkt. 1836. Tandlæge Holger Friis Hjørring. Romansk Vinduesramme af Eg fra Søften Kirke. Architekt M. B. Fritz Skolebakken 11. Porcelæns Chokoladekande. Frk. M. Geertsen Skovvej 53. Aarhusfotografier. Kontorchef Guldager Holtevej 2. Mangletræ Vævespjæld m. m. Vilh. Hansen Tordenskjoldsgade 20. Gl Bøger. Translatør Edv. Hansen Tietgensplads 14. Trehjulet Barnevogn. Gaardejer Anders Hansen Holme. Broncebeslag. Gørtler Charles Hansen Graven 18 20. Vinduesramme med blyindfattede Ruder. Lærer Harlou Flensted. Porcelæns Kaffekande. Fru Juliane Marie Hasle Huitfeldsgade 9. Gammelt Urmagerværktøj. Landpostbud Chr. Havmøller Harridslev. Farvelitografi. Ingeniør Hestbech Jægergaardsgade. Spadserestok med Fleuret m. m. Fru Hjortshøj Skovvej 26. 2 Par Kopper Kbh. Porcelæn. Fru Emma Holm Hjarnøgade 3. Gammel Butiksvægt. Grosserer Severin Jacobsen Havnegade. Vægur m. m. Vinhandler Frantz Jensen Klostergade. Faaresaks. fhv. Redaktør Bertel Jensen. 1 Sæt Aareladeinstrumenter. Barber Jeppesen Nørreallé. 1 Ekspl. af Christian III s Bibel. Amtslæge Juul. Ølkande fra 1600-Tallet. Pastor Jørgensen Feldballe. Dunk af rhinsk Stentøj. Kobbersmed Jørgensen Risskov. Lille Vægskab i Renæssance. Landsretssagfører Knud Kier og Hustru. En Samling gamle Apotekerkrukker. Apoteker O. Klem Hammel. Et Bødkerskilt fra Aarhus. Købm. Karl J. M. Kock Heibergsgade. En stor Samling Blikkenslagerværktøj. Fra Blikkensl. Kondrup Risskov. Gammel Akvarel. Fhv. Skovrider D. C. Krohn Klosteret. 2 Jerngitre lavet af afd. Kunstsmed Larsen. Hans Dødsbo. Dørlaas fra Viborghus Tugthuset . T. H. Larsen Dronning Margretes Vej 23. 6 hvide Porcelæns Urtepotteskjulere. Malerm. Lauritzen Vestergade 77. 1 Bredøkse. H. Lautrup Heibergsgade. Ko mee Bordkrans af Malm Tobaksbord m.m. Gørtler Lemming og ustru. Taskelaas med Kæde. Murermester Melgaard Brabrand. Pibejern. Guldsmed Mikkelsen Odensegade 37. Moderatørlampe. Bogbinder Mikkelsen Statsbiblioteket. Gammelt Snedkerværktøj. Murermester Jens Mosbjerg Skagen. En Samling gamle indbundne Bøger til Bogtrykkerens Hus . Kustode Harald Mortensen det kgl. Bibliotek Kbh. 2 Trykklodser til Tapetfremstilling. Snedkermester Lars Møller Kbh. Gammel Høvlebænk. Bygningsinspektør A. Møller. Lommeur i Sølvkapsel. Knud Nielsen Sjællandsgade. Klapbord 6 Bøgetræsstole. Frk. Nielsens Dødsbo Fyensgade 5. Emaille Broche. Frk. Adelheid Nielsen Louisegade. Farvetryk Dyrskue i Aarhus. Forvalter Nielsen Bissensgade. 4 Stk. gamle Skuffelaase. Vand- og Gasmester Aage Nielsen Knudrisg. 30. Malm-Strygejern fra 1700-Tallet. Gørtler Nielsen Randers. 981928-1929 s. 100
Elmetræs Kommode Brændevinsmaaler Lysearm m. m. Repr. Nygaard Vesterallé. Schwartzwalderur m. indlagt Musikværk t. 8 Melodier Slutn. af 1700-Tallet. Direktør C. P. N. Nørgaard. Gammel Bog om Købmandskundskab. Direktør Nørgaard-Petersen. Uro af Halm og kulørt Uldgarn. Lavet og skænket af Fru Karoline Olsen Nørrevang Christiansbjerg. 5 Empire Dørgreb. Broncestøber Frstad Pedersen Bruunsgade. Lommelærke af slebet Glas. Kgl. Hoffrisør Georg Petersen. Et gm Antal gamle Vinduesruder. Kgl. Bygningsinspektør Lehn-Petersen ense. Tang til Kuglestøbning. J. Petersen Ravnholt Tranbjerg. Dukkestue fra 1872. Frk. Marie Petersen Skyttehusgade Vejle. Album m. Aarhusportrætter fra ældre Tid. Fru Agnes Plum f. Skouby Assens. Grøn Silke Abskonsel med Sølv-Stilling. Fru Direktør Rasch Randers. Kristusfigur Torso af Eg fra 1600-Tallet. Snedkerm. Edv. Rasmussen. 6 gamle Høvle. Snedkermester I. A. Rasmussen Østergade. Messing Strygejern m. m. Politibetjent Rasmussen Michaelsensgade. . En Samling Apotekerkrukker fra Løveapoteket. Apoteker Dr. Reimers. Gamle Mønter og Pengesedler. Købmand W. Rohweder Guldsmedgade. Garnvinde. Afd. Frk. Schmidt Betaniahjemmet Hjarnøgade. Sengevarmer af Kobber. Frk. v. Schmidten Mejlgade 92. Skagehaand prydet med Karvesnit. N. P. Skov Hasselager. IAC. AVG. THVANI HISTORIARVM SVI TEMPORIS. MDCIX. indb. i Læderbind m. Blindtryk. Fru Kapt. Springborg. Farvekværn Kypekrans m. m. N. Stampes Farveri og Klædefabrik. Gamle Bøger i Læderbind. Postbud Stellfeldt. Skagefod med rigt Karvesnit. Fru E. Søgaard Viby. Spinderok. Fru Bech-Sørensen Falstersgade 34. Glas Flacon. Fru Flisa Sørensen Tangen 19. Pindemaskine . Fra Skomager Sørensen Bogensegade 4. Gamle Bøger i Læderbind. Møbelhandler Sørensen Dybbølgade 11. 2 Olietryk. Bryggeriarbejder Sørensen Bissensgade 8. Gammel Kobberpumpe Valkebrædt m. m. Fru Skrædermester Svanhede Viby. Fotografier. Maler Therkildsen Lollandsgade 42. Haandpresse. Afd. Bogtrykker Th. Thrue Fiskergade. Et Par Ridestøvler lavet af afd. Skomagerm. Jens Tørring og præmieret paa Aarhusudstillingen 1876 med Broncemedalje. Hans Familie. Gammel Postsæk-Laas. Fru Wilhelms Dynkarken. Haandskreven Ciffer-Bog 1802. Fra Villads Villadsen Fgaa. Barok Fenfyldningsdør. Mølleejer W. Worm Norring Mølle. Forklæde af Halvsilke. Antikvitetshandler Hemstra Faaborg. Stribet Kjoleskørt Silketørklæde m. m. Fru Majgaard Ingerslevsboulev. Herrevest Damekjole o. a. Dragtdele. Fru Cathrine Jørgensen Trustrup. Dukke med Garderobe fra ca. 1890. Fru Juliane Marie Hasle Huitfeldtsg. Krave af tønd. Knipling samt Lommetørklæder med fr. Broderi og Knipl. Fru Hagen-Schow Kbhv. Damekjole Tyllsslør med Stoppearbejde m. m. Frkn. Wistoft Studsgade. Pynteærmer m. m. Tandlæge Frk. Teilmann. Hørlokker den til Spinding færdigbehandlede Hør . Gaardejer Mikkel Gjødertsen Alrø. Haar-Halsbaand. Fru Ostenfeldt Kirkegaardsvej 7. Navneklud. Fru Holger Larsen Aarhus. Daabsdragt fra 1784 Dametaske og Damask Serviet. Folketingsmand Greve Bent Holstein. Lommetørklæde m. m. Frk. Anna Gjerulff Odensegade 14. Navneklude. Fru Bødkermester Balle Aarhus. Overstykke og Silkeparaply. Frk. Dagmar Barlach Aarhus. Tøndersk Knipleskrin Testamentarisk Gave fra Frk. Schmidt Bethaniahjemmet. 991928-1929 s. 101
Hætte til Amagerdragt. Fru Fllen Nielsen Banegaardgade. Særk fra 1860. Fru Politibetj. Sommer Aarhus. Servietter 1772 hedebosyet Skjorte m. m. Fru Wilhelms Dynkarken. Løjert af Sirts. Murer Melgaard Søvej Brabrand. Drejls-Serviet 1736 Fru Henny v. Haven Hillerød. Dukke fra 70erne. Frk. B. Jacobsen Horsensgade. Herrevest 1825 50 . Fru Apotheker Dahlmann Møller Aarhus. Herrevest 1849 . Godsejer Estrup Skaføgaard. Pendeloquer af Haar. Fru Povla Frijsh Aabyhøj. Syskrin og Systen m. m. Fru Proprietær Helms Aabyhøj. Læsepult m. Korsstingsbroderi. Kaptajn Svend Aae Horsens. Knækparasol Synips m. m. Fru Petra Kleen København. Vest 1825 50 . Hr. F. Dehlholm Fredensgade. Sjal Kapothatte m. m. Frk. Nielsens Bo Fynsgade 5 Gamle Silkebaand. Fru Købm. Larsen Bruunsgade. Fest-Kvindedragt fra Nordsalling. Fru Pastorinde Langballe Boulstrup. Herrevest 1825 50 . Fru Sofie Simested Brabrand. Dukke i Læsø-Kvindedragt fra 1828. Fru Revisor Høilund Carlsen Aarhus. Skuldertørklæde m. m. Frk. Hansen Hedemannsg. 20. Broderet Fløjlsmappe 1839 . Rektor Frk. Lang Silkeborg. Parasol af Cider ksde 1870erne . Dr. Baadh Frederiksgade. Forskellige Kvinde-Dragtdele fra Skæring. Fru Møller Marstrandsborg. Silkepung m. Mønter. Snedkerm. Rasmussen Hans Brogesgade. Damaskv. Serviet 1748 . Godsejer Nørgaard Rye Nørskov. Korsstingssyet Pudestykke. Museumsass. M. P. Mosbjerg. Knapstøvler fra 1892. Skomager S. Sørensen. Bondevest fra 1828. Tømrer N. Christiansen Fiskergade 100. Navneklud. Fru Anton Andersen Skovby. Hjemmevævet Vadmel Hoser og virkede Hosebaand. Ejnar Hansen Vejle. Kniplinger Broderi Manchetknapper m. m. Frk. Augusta v. Schmidten Mejlgade. Brudeliv og sko 1849 Læreklude m.m. Fru Paula Broge Skansen. Læreklud i Strikning 1842 . Fru Mortensen Marthahjemmet. Korsklæde af tøndersk Knipling. Frk. Musse Rasmussen Ole Rømersg. Vadmels-Bul. Fru Karen Friis Langsøgaard. Borter em Dragværk Kniplinger m. m. Fru Marie Scheel Schleppegrellsgade . Damehat 1810 20 Proprietær Faurskov Valbygaard pr. Taastrup. Lille Sjal med trykt Bort 1814 Fru Ammentorp Pedersen Laasby. Krave m. fr. Broderi og andre Smaating. Fru Fabricius Aabyhøj. Damekjole 1880erne m m. Fru Oberstløjtnant Bay Riisskov. Navneklud 1843 . Direktør Jensen Mejlgade. Brudeslør Skuldertørklæde m. m. Frk. Møller Nygade. Barnekjole. Fru Sørensen Vesterport. Haarblomst i oval Ramme. Fru Dr. Lassen. Sofapude m. Boderi. Frk. Mette Westergaard København. 1001928-1929 s. 102
DEN GAMLE BY HAANDBIBLIOTEK Aarbogen 1927 blev der ganske kort givet Meddelelse om det lille Biblioteks Eksistens og det blev lovet at der denne Gang vilde blive gjort nærmere Rede for dets Indhold. Tiden tillader det desværre ikke men vi er naaet et godt Stykke frem i Udarbejdelsen af Katalog saa det ser lysere ud end sidst. En stor og værdifuld Forøgelse faar Den gamle By stadig gennem sine Bytteforbindelser og disses Tal vokser for hvert Aar. Ved Køb har Biblioteket erhvervet adskillige gode Bøger og som Gaver er modtaget Aarhus tekniske Skole 1828 1928. Skolens Forstander . Acta Jutlandica I Aarsskr. f. Universitetsundervisn. i Jylland. Universitetssamvirket . Arno Berg Civil Arkitektvirksomhed i det 18. Aarh. Særtr. af Aarsberetn. 1925 fra Norske Fortidsminders Bevaring og Salig Christian Fahrenholts Likferd Særtr. af St. Hallvard 1928 . Forf . Sigfus Blondall og Sig. Sigtryggsson Gammel islandsk Kultur i Bil leder. Forfatterne . Deutsche Hausaltertiimer I III. Statsbiblioteket . Sigurd Erixon En slåktby och dess stamfader og Nummer tio Våxbo Særtr. af Svenska Kulturbilder . Forf. . Franske Malerier i Ny Carlsberg Glyptotek udg. af Bianco Lu nos Bogtrykkeri. Ny Carlsbergfondet . Hartvig Frisch Furopas Kulturhistorie I II. P. H. Konrad Hahm Deutsche Volkskunst. Direktør Dr. M. C. Holst . H.P. Hansen Midtjyllands ældste Handelshus S. Thruelsen Søn 1829 1927. Forfatteren . H. St. Holbeck Odense Bys Historie. Forlæggeren . Kunstgewerbemuseum der Stadt Flensburg Festskrift i Anl. af 25 Aars Jubilæet. Direktør Dr. Fuglsang . Kunstindustrimuseet i Oslo i femti Aar. Direktør Dedekam . Meddelelser fra Thorvaldsens Museum. Direktionen . I. S. Møller Fester og Højtider i gamle Dage. Forf . Robert Neiiendam D et kgl. Hoftheater og Theatermuseet ved Christiansborg. Forf . Norsk Bygdekunst fra Middelalder til Nutid Festskr. t. Muse umsdirektør Hans Aall. P. H. . Jan Petersen Vikingetidens Smykker. Stavanger Museum . Dorothea S. Platou Anders L. Smith. Forf . Albert Renger-Patsch Lii be ck. Museumsdirektør Dr. Carl Georg Heise . Carl Sahlin Ett skånsk fårgeri Forf. . Anders Sandvig De Sandvigske Samlinger 2. Udg. . Sixton Strémbom I amerikanska konstmuseer. Forf. . Peter Skautrup Et Hardsysselmål Hefte I III Forf. . he til Kunstakademiets Bibliotek. Charlottenborg 1828. Akademiets Bibl. . P. B. C. Westergaard Danske Portrætter i Kobberstik Litografi og Træsnit. Forf. . 1011928-1929 s. 103
102 BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2den og 3die Afdeling. Thorvaldsens Museum. Det danske Kunstindustrimuseum. Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. Kalundborg og Omegns Museum. Museet for Holbæk og Omegn. Odense Bys offentlige Samlinger. Svendborg Amts Museum. Vendsyssels historiske Museum. Randers Museum. Den historiske Afdeling. Herning Museum. Horsens Museum. Museet paa Koldinghus. Samlingerne paa Sønderborg Slot. Norsk Folkemuseum Bygdøy. Kunstindustrimuseet Oslo. Bergens Museum. Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen. De Sandvigske Samlinger Lillehammer. Stavanger Museum kulturhistorisk Afdeling. Drammens Museum. Nordiska Museet Stockholm. G6teborgs Museum. Historiska Avdelningen. Kulturhistoriska Museet i Lund Kulturhistoriska Føreningen for Sødra Sverige . Malm6 Museum. Sødermanland Fornminnesførening. Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala. Kunstgewerbemuseum der Stadt Flensburg. Museum fir Kunst und Kulturgeschichte Liibeck.1928-1929 s. 105
BESTYRELSE. PERSONALE BESTYRELSEN har for Tiden følgende Sammensætning Grosserer I. Hammerich Formand og Kasserer. Byraadsmedlem H. P. Christensen. Bogtrykker Marius Geertsen. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Byraadsmedlem Leonhard Hansen. Translatør Peter Holm. Byraadsmedlem J. C. Holst Knudsen. Overretssagfører Frank W ilde. Læge A. H. Winge. PERSONALE Museets Leder Translatør Peter Holm. Assistenter Fru Petra Holm 1. Maj 1921 . M. P. Mosbjerg 1. April 1927 . Konservator Carl Frederiksen 1. Maj 1928 . Kustode 104 Fru N. Christensen 1. Juli 1914 .1928-1929 s. 106
TNDHOTD Peter Holm Aarsberetning 1928 og 19299 6 Side 5 M. P. Mosbjerg Aarhus Mølles Bygningshistorie ............. 24 Aeg Ivdetsgamle Bogtrykkeri - 42 Petra Holm Kristentøj i Den gamle By ............. 69 Harald Mortensen Et Niirnbergercompas fra Aar 1652..... . 80 Mogens Clemmensen Flytning af gamle Købstadbygninger ........ 84 Nyerhvervelser 91 Indkomne Gaver 141928 0g 19290 1 97 Den gamle Bys Haandbibliotek ........... 101 Budgettet 103 Bestyrelse Personale sty 1041930-1931 s. 1
så KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1930 oG 19311930-1931 s. 2
HERNE1930-1931 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1930 oc 1931 SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1930-1931 s. 4
CLICHÉER A. HAMMERSCHMIDTS REPRODUKTIONSANSTALT TRYKT I TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1930-1931 s. 5
Efter Maleri af Herman Vedel. ore Venner vil i denne Aarbog savne Titelbladets lille Vignet thi denne Gang er det ikke nok kun at tælle de solklare Timer. Døden har gjort sin Høst mellem de Mænd der stod nærmest til at værne om Den gamle By og det er med Sorg vi andre maa tænke paa hvad vi har mistet. Først var det Den gamle By s Formand og Kasserer Grosserer Louis Hammerich der gik bort. I det sidste Par Aar var 51930-1931 s. 6
det stadig gaaet tilbage med Hammerichs Helbred og man havde vænnet sig til Tanken at han inden længe vilde trække sig tilbage fra sit ansvarsfulde Hverv. Saa kom Døden den 24. Marts 1931 og da han ikke længere stod i Spidsen for Den gamle By maatte man tænke paa alt hvad han med Anstrengelse havde ført igennem og holdt oppe og man saa at han havde efterladt sig en Institution med Styrke og Livskraft. Fra den første svage Begyndelse paa Landsudstillingen 1909 havde det paabegyndte Arbejde Hammerichs Sympati og det var hans Tro paa Tankens Livsberettigelse der fik ham til at træde til da der blev dannet en Komité til Bevarelse af den gamle Borgmestergaard . I Den gamle By s første og anden Aarbog kan enhver læse om de to Decenniers Arbejde og dettes Resultater men der fortælles ikke om Manden Louis Hammerich. Alle vi der i Bestyrelsen og inden for Personalet arbejdede sammen med ham kan fortælle derom. Vi husker hans Alvor for ikke at sige Strenghed og Stejlhed naar det gjaldt om at føre den Sag igennem vi ansaa for god vi husker ligeledes hans Klogskab og Takt men allerbedst husker vi maaske hans milde og lune Skæmt naar vi mest trængte til Oplivelse og vi hørte til dem der vidste at han var en Mand med Hjerte og at der hos ham hvem saa meget blev givet at varetage ogsaa var Kærlighed til Den gamle By . Da Hammerich fra først til sidst var med i det hele Arbejde vilde det kun være at omskrive de førnævnte Aarsberetninger hvis man nu vilde gennemgaa hans Virksomhed i Ledelsen. Der skal derfor ikke siges mere derom. Men blandt dem der havde den Lykke at arbejde sammen med ham vil Mindet leve i det skønneste Lys og vi siger ham alle Tak1930-1931 s. 7
en gamle By skulde miste endnu en af de Mænd der fra første Færd havde været med til at give Virksomheden Indhold og Livskraft nemlig Bogtrykker Marius Geertsen. Marius Geertsen følte sig altid som Haandværker og derfor havde Haandværkets Historie ogsaa hans dybe Interesse. Han var den der allerførst her i Danmark offentlig foreslog at man i Tide bevarede det Værktøj og de Redskaber der havde været i Brug1930-1931 s. 8
inden den moderne Teknik satte ind og revolutionerede hele Industrien . Han fandt det ikke tilstrækkeligt at man paa Museer beundrede de gamle Dages kunstindustrielle Mesterværker han ønskede at man ogsaa skulde se under hvilke Forhold de var blevet til og hvilke Hjælpemidler Haandværkerne havde haft. Og lad os ikke nøjes med at stirre paa Kunstindustrien lad os belyse alle de forskellige Fags Fortidskaar det kan mulig blive en Styrkelse og Opmuntring for os selv . Det siger sig selv at han fandt Ørenlyd inden for dette Museums styrende Kreds men ellers var det smaat nok med Inter essen og i Begyndelsen mødte Geertsen næsten kun Tvivl og Ligegyldighed hvorhen han saa vendte sig. Men han gav ikke op og den Dag kom da man stilfærdigt aabnede et ganskelille Haandværksmuseum i Forbindelse med den gamle Borgmester gaard. Det var Grosserer Søren Justesen der ved at yde 10 000 Kr. havde gjort det muligt at virkeliggøre Geertsens Tanke og med de første 5 6 gode Værkstedsinteriører var Sejren vunden. Thi nu saa Haandværkerne at der virkelig var Mening i Tingen og nu kom der Tilslutning fra alle Sider. Derfor var det for Geertsen en stadig Glæde paa nærmeste Hold at følge Fremgangen inden for Købstadmuseets Haandværksafdeling der forøvrigt slet ikke er en Afdeling for sig men en organisk Delaf det hele og det var med Sorg vi den 24. Juni modtog Budskabet om vor brave Medarbejders Bortgang. Endnu en Gang skulde Den gamle By i 1931 lide Tab ved et Dødsfald idet Tekstilsamlingens Opsyn Frøken Dagmar Barlach den 30. September døde paa Hospitalet efter en Operation. Ved sin aldrig svigtende Venlighed og Pligttroskab var Frøken Barlach en af dem som baade Publikum og Medarbejdere satte Pris paa og hun vil blive savnet af mange.1930-1931 s. 9
AARSBERETNING 1930 GÆSTGIVERGAARDEN Løbet af dette Aar drøftede Bestyrelsen gentagne Gange en for Den gamle By meget vigtig Sag Museets Restaurantforhold men da man ikke naaede til nogen Afgørelse skal Sagen kun refereres ganske kort. Da Aalborggaarden i sin Tid var bleven opført blev der i Grotumfløjen indrettet et Konditori der viste sig at være stærkt paakrævet og derfor hurtigt vandt almindelig Yndest. Det var imidlertid med Betænkelighed at Bestyrelsen var gaaet med til at installere et Køkken m. m. i en Fløj af et Bygningskompleks der ellers udelukkende tjente Museumsformaal og det blev betonet stærkt at det var kun at betragte som et midlertidigt Arrangement . Da Konditoriets Søgning viste sig at vokse for hvert Aar og Forholdene som Følge deraf ikke var tilfredsstillende eftersom de to smaa Stuer ikke slog til paa Regnvejrsdage gik. Bestyrelsen sammen med Architekten i Gang med at forberede Opførelsen af en særskilt Restaurationsbygning der for at harmonere med Den gamle By s øvrige Huse skulde have Karakteren af en gammeldags Gæstgivergaard. De i den Anledning foretagne Undersøgelser og Drøftelser har imidlertid endnu ikke ført til et Resultat men forhaabentlig vil man i næste Aarbog kunne fortælle at Forholdene ogsaa paa dette Omraade er naaet til at være tilfredsstillende. TOBAKSHUSET I den foregaaende Aarbog blev det anført at Den gamle By inden alt for længe burde indlemme de gamle Dages Tobaksindustri i Rækken af de her fremstillede Virksomheder og det blev endvidere meddelt at Tobaksfabrikant Thuesen havde gjort en Begyndelse ved at skænke Den gamle By en Tobakslade fra 91930-1931 s. 10
emnerne dm ea 2 Fredericia. Tobakslader var før almindelige hvor der dyrke des Tobak men nu var der kun to tilbage i Danmark begge i Fredericia og da Anvendelsen af dem var ophørt var det paa Tide at redde dem fra Tilintetgørelse og Forglemmelse. Fredericia Museum genrejste den ene og samtidig viste Fredericia Museums Architekt H. Zachariassen Den gamle By den Velvilje at paatage sig Arbejdet med Opmaaling og Tilsyn under Nedtagningen af den Tobakslade Den gamle By havde faaet. Nu Tobaksladen. Fot. A. Johansen. staar den ejendommelige Bygning genrejst her i Tobakshusets Gaard. Vort Haab om at Laden maatte danne Indledningen til en fuldstændig Repræsentation af Tobaksindustrien er gaaet i Opfyldelse . I Tværgade i Aarhus skulde en 9 Fags to Etages Bygning af fortrinligt Egebindingsværk og udpræget Aarhus-Type nedrives for at give Plads for en moderne Bygning og da Ejeren Tømrermester L. G. Laursen stillede sig meget imødekommende var der en lille Kreds af Mænd der satte Den gamle By i Stand til at erhverve Bygningen som derefter blev opmaalt nedtaget 101930-1931 s. 11
ET og transporteret ud til Den gamle By . Der rettedes saa en officiel Henvendelse til den danske Tobaksindustri hvor man mødte den Velvilje man havde haabet at møde idet Cigar og Tobaksfabrikanternes Forening af 20. Juni 1875 bevilgede 10 000 Kr. til det ønskede Formaal Husets Genrejsning og fuldstændige Indretning. Arbejdet blev derefter paabegyndt Huset staar genrejst og er med Hensyn til Indretning saa langt fremme at det ventes aabnet i Sommeren 1932 hvorfor der i Den gamle By s næste Aarbog vil findes en Skildring af Tobaksindustriens Udøvelse i Danmark i tidligere Tid. HATTEMAGERENS HUS INDVIES I den foregaaende Aarbog blev det meddelt at Carl Emils Hus fra Kordilgade i Kalundborg vilde blive genrejst i Den gamle By som Hattemagerens Hus . Det var Buntmager Valdemar Nielsen Aarhus der fra først til sidst var Drivfjedren i hele Foretagendet. Først lykkedes det ham at faa betydelige Tilsagn om Penge inden for Dansk Hatteog Buntmagerforening og dernæst sikrede han Den gamle By den bedst mulige tekniske Medhjælp idet Hattemager Harald Nielsen en af de faa nulevende der er helt oplært i Faget som det blev udøvet i gamle Dage da man virkelig lavede Hatte i Danmark forestod hele Indretningen. Det lykkedes rundt om fra at tilvejebringe det Værktøj og de Redskaber der hørte til og ved et udmærket Samarbejde mellem Museumsassistent Mosbjerg og Harald Nielsen fremstod der nu et Hattemageri der var fuldt ud rigtigt og som beskrives af Mosbjerg længere fremme i denne Aarbog. Husets Indvielse fandt Sted den 29. April Kristi Himmelfartsdag i Overværelse af Oldermanden for Københavns Hattemagerlaug Gustav Pragner Oldermanden for Københavns Buntmagerlaug Sønderbye Formanden for Hatte- og Buntmagerforeningen i Aarhus H. Muchitsch samt Repræsentanter for Aarhus Byraad Haandværkerforeningen Aarhus Museums hist. Afd. Den gamles By s Bestyrelse o. fl. I Formandens Fraværelse bød Translatør Holm Velkommen hvorefter Valdemar Nielsen gjorde Rede for det udførte Arbejde takkede Bidragyderne og overgav Huset og dets Indhold til Købstadmuseet Den gamle By . I den derefter forløbne Tid har Hattemagerens Hus kunnet 111930-1931 s. 12
glæde sig ved et godt Besøg og de Besøgende synes at paaskønne det kulturhistoriske Monument Hatte og Buntmagerne her har rejst over deres ærværdige Fag. LANGBALLES FOREDRAG I Foraaret 1930 modtog Den gamle By s Bestyrelse en Henvendelse fra de kendte Danmarksaftener s Arrangør Adjunkt cand. mag. Carl Langballe der ønskede at optage en Række Stiftsamtmandens Konflikt med Magistraten. Fot P Elfelt. Billeder som Illustrationer til et Foredrag om dansk Borgerkultur og danske Købstadforhold i gamle Dage. Carl Langballe havde fundet at Den gamle By i sine Bygninger ogdisses Interiører netop havde det Præg af Livet selv og Historiens Aand og Stemning der skulde underbygge hans Foredrag og for en Gangs Skyld ønskede han Den gamle By befolket med de svundne Tiders Borgertyper. Som Følge deraf androg Langballe om Tilladelse til at lade levende Mennesker i korrekte historiske Dragter fuldstændiggøre Kulturbillederne. Skønt man inden for Den gamle By s Bestyrelse er meget varsom over for alt hvad der kan smage af Teater nærede Bestyrelsen dog ikke Betænkeligheder 121930-1931 s. 13
Torvedag i Den gamle By . Fot P. Elfelt. Han er derude Fot. P. Elfelt. 131930-1931 s. 14
da Langballe gjorde Rede for sin Plan og Tilladelsen blev givet. Her i denne Aarbog skal det tilstaaes at vakte Foredraget Begejstring overalt i Landet da det blev afholdt saa var Glæden og Begejstringen ikke mindre under Tillavningen her. Fra Det kgl. Teaters og Aarhus Teaters Garderober var der udlaant 150 stilrette og for en Del meget kostbare Dragter og Borgere i Aarhus med Hustruer Sønner og Døtre iførte sig de forskellige Tiders Moder og gav Liv og Indhold i Den gamle By s Stuer og paa dens Gader. Det var ikke saa lidt der i de Dage blev Fest i Klubben. Fot. P. Elfelt. ofret af Tid og Anstrengelse men alle lystrede Carl Langballes Instruktion og takket være Hoffotograf Elfelt blev det Optagelser der vanskelig kunde have været mere vellykkede. Af det her meddelte Billedudvalg vil Aarbogens Læsere kunne dømme om den Stiltroskab hvormed der var bleven arbejdet og den Anerkendelse der er bleven Langballe til Del maa da ogsaa siges at være vel fortjent. STUBMØLLEN Under den fortsatte Udformning af Den gamle By melder der sig Gang paa Gang Ønsker der dog ikke straks lader sig opfylde. Med Placeringen af Vandmøllen i 1916 var man naaet et 141930-1931 s. 15
betydningsfuldt Skridt frem og Mølleaaen blev en velkommen Del af Bybilledet. Men bagved Den gamle By hæver der sig et stort Bakkedrag og hvad vilde være naturligere end at se en Vejrmølle oppe paa Bakkens Kam Ikke blot har man mange Eksempler paa at Vandmøller som Hjælpemøller i vandfattige Perioder havde en mindre Vejrmølle saaledes var det f. Eks. med Aarhus Mølle se Hoffmeyer Blade af Aarhus Bys Historie I S. 267 men paa gamle Kobberstik af danske Købstæder ser man ofte Stadens Møller selvfølgelig Stubmøller i Række paa et nogenlunde højtliggende Terræn. I Nørrejylland var der foruden en Mølleruin paa Djursland vistnok kun een oprindelig og jydsk Stubmølle tilbage nemlig Thuesbøl Mølle i Nærheden af Brørup. Da der Møllen i Thuesbøl. begyndte at gaa Fald paa dens Vinger og ydre Beklædning og Mølleren samtidig følte Alderens Tryk opgav han Mølleriet og der blev derved en Mulighed for at erhverve Møllen som det var dobbelt ønske lig for Den gamle By at faa da det hed sig at det var en oprindelig Købstadmølle se Docent Skautrups Afhandling i denne Aarbog . Som sædvanlig maatte Den gamle By paakalde interesserede Venners Bistand for at blive Fjer af Møllen og da Dampmøller Niels Troensegaard København traadte til blev det muligt at købe Møllen. 151930-1931 s. 16
Stubmøllen set fra Brostræde. Fot. B. A. Thun. Men der var langt frem endnu. Med Erfaringen fra Lyngbymuseets Mølleflytning in mente maatte man være forberedt paa betydelige Udgifter inden Møllen vilde staa genrejst og omhyggelig istandsat. Som Følge deraf henvendte Museets Leder sig 161930-1931 s. 17
til de større Damp- og Motormøller samt til Dansk Møllerforening men Henvendelsen indbragte kun nogle faa Hundrede Kroner da det netop nu var saa vanskelige Tider for Mølleridriften at man ikke mindedes noget lignende i de sidste tredive Aar. I sin Nød henvendte Den gamle By sig da til Ny Carlsbergfondet da dette allerede gentagne Gange havde vist sin Interesse for Tilvejebringelsen af Bybilledet her. Fondets Direktion kom til det Resultat at den ærværdige Mølle ved Siden af sin kulturhistoriske Værdi ogsaa vilde betyde en væsentlig Skønheds forøgelse hvorfor det gav Tilsagn om de 3700 Kr. man havde andraget om og Den gamle By s Bestyrelse takker for den velkomne Hjælp. Det vanskelige Arbejde ved Nedtagelsen af det kolossale Egetømmer og hele Istandsættelsen og Genrejsningen blev kyndigt og samvittighedsfuldt udført af den erfarne Møllebygger Tømrermester S. Møller Aarhus og nu staar Møllen paa den Plads Byraadets Forskønnelsesudvalg ikke blot stillede til Disposition men ogsaa lod indrette til Formaalet. SVAMP I BORGMESTERGAARDEN I Betragtning af den Omsigt hvormed de gamle Bygninger placeres og den Omhu hvormed de istandsættes inden deres Genrejsning her vil Læserne forstaa at det var med Bekymring man i Forsommeren 1930 med absolut Sikkerhed konstaterede Hussvamp paa Gulvenes Underside i Borgmestergaardens Bagfløjs Stueetage. Skaden var opstaaet i den første af de genrejste Bygninger og naar man erindrer hvilke smaa Midler der var at arbejde med saa der ikke var Raad til paa særlig Maade at værne Bygningen udefra kan Skadens Opstaaen ogsaa forklares. Men derfor var Situationenlige alvorlig og Architekt Clemmensen lod straks alt angrebet Træværk bortfjerne og samtidig sikrede han Bagfløjen mod fremtidig Fare ved det nedstrømmende Regnvand fra Bakken idet Gyden bag Huset fik en dyb Rendesten med godt Afløb og Bygningen selv fik Tagrende hvad man hidtil havde betænkt sig paa at anbringe. Et gammelt Ord siger at der er intet saa galt det er jo godt for noget og det passer her. Det var Dagligstuen fra 1820 der havde været udsat for Angreb og det var just det Interiør man i Den gamle By 171930-1931 s. 18
var mindst stolt af. Da Borgmestergaarden i sin Tid blev flyttet inde fra Lilletorv og indrettet som Interiørmuseum paa Landsudstillingen var det de genfundne Spor af gamle Vægdekorationer der førte til det Arrangement af en kronologisk Interiørrække der vakte saa meget Bifald. For de første to Aarhundreder efter Gaardens Opførelse gik det ogsaa saa nogenlunde men da man kom til Aar 1800 var der intet at gaa efter og naar Borg mestergaardens Bagfløj der hidtil havde indeholdt forskellige Økonomirum som Stald Vaskehus m. m. ikke blev genrejst og Stuen 1820. Fot A. Hammerschmidt. indrettet i den Skikkelse var det nærmest fordi man ikke var klar over om der nogensinde vilde blive Lejlighed til at realisere Planen om en gammel By hvorfor man bestemte at føre Interiørrækken videre saa den sluttede med Stuer fra 1800 1820 og 1848. Men derved kom man ind paa en Del Efterligning som man senere ikke talte for højt om. Paneler og Vinduer var saaledes nye og da man ikke turde røre ved Bindingsværket kom Vinduerne til at sidde unaturligt højt. Nu foreslog Architekt Clemmensen at man fjernede disse Udstillingsminder da der var noget langt bedre at sætte i Stedet. En af de Bygninger der netop var under Nedrivning i Stormgade i København for at give Plads for Nationalmuseets Nybygning 181930-1931 s. 19
indeholdt nemlig enkelte originale Empirestuer og da Undervisningsministeriet gik ind paa at skænke Den gamle By hvad der maatte ønskes blev Dagligstuen samtidig med Gulvets Fornyelse helt ud et ægte Interiør fra Tiden omkring 1820. Omstaaende Illustration viser Harmonien mellem Borgmestergaardens skønne gamle Møbler og den Stue hvori de er anbragt. Detviste sig at Bekostningen ved dette Sikringsarbejde langt oversteg hvad Den gamle By havde Raad til hvorfor man ansøgte Regering og Rigsdag om et ekstraordinært Tilskud paa 3000 Kr. Der blev bevilget 1500 Kr. hvad der selvfølgelig i nogen Grad hjalp Museet over den vanskelige Situation. VISBYS AKVARELLER Da Forholdene gjorde det vanskeligt at paatage sig den ret kostbare Udgivelse af en Aarbog bestemte Bestyrelsen sig for at udsende som et første Hefte farvetrykte Reproduktioner af 6 af Frederik Visbys Akvareller fra det gamle Aarhus. Aarhuus Stiftsbogtrykkerie havde af Den gamle By faaet Tilladelse til at reproducere Akvarellerne til Brug i et Hefte Trykkeriet vilde udsende til sine Venner og Resultatet var blevet et i enhver Henseende mønsterværdigt Arbejde. Til Gengæld for den givne Tilladelse viste Trykkeriet nu Museet den Inødekommenhed paa moderate Vilkaar at paatage sig Fremstillingen af et tilstrækkeligt stort Antal Hefter til Den gamle Bys Venner og der var almindelig Paaskønnelse blandt nævnte Forenings Medlemmer hvorfor man ad Aare vil fortsætte med denne Udgivelse. 1931 LILLE ROSENGAARD Under Overskriften Gamle Randersgaarde der forsvinder meddelte Jyllandsposten den 24. Jan. at Savværksejer Jørgensen havde købt 3 4 gamle Ejendomme deriblandt Husrækken Lille Rosengaard for at rive Husene ned og opføre et moderne Savværk paa Grunden. Lille Rosengaard bestod af 3 Huse hvoraf det nordligste laa med Gavlen ud til Vestergrave. Af Billedet vil Læserne se hvilken karakteristisk Bebyggelse det var og Husene var da ogsaa fredede i Klasse B da de var gode Typer paa de Boder 191930-1931 s. 20
der i stort Tal fandtes i de gamle Købstæder. Som Regel er det Ejerne af Købmandsgaardene der har opført disse Smaahuse og da de lejedes ud næsten altid til Haandværkere benævnes de gerne Renteboder . Her var det Købmand Søren Andersen Mammen der var Bygherren. Han blev født 1703 af en gammel Randersslægt og 25 Aar gammel i 1728 løste han Borgerskab som Købmand. Samme Aar blev han gift med Karen Mikkelsdatter Enke efter Lille Rosengaard i Randers set fra Vestergrave. Fot. AnkerNielsen Randers. Rasmus Jensen. Han slog sig ned i Vestergrave og 17. Oktbr. 17 40 køber han af Borger og Skipper Søren Iversen en Vaaning og Eiendom beliggende paa de Vestergrave nest vesten op med sin Fortou ud til Gaden til Seur Johann Kops tilhørende bor og nest Østen op til Seur Søren Mammens iboende Gaard med lige fortou ud til gaden same Eiendom strækker sig og fra Norden nemlig fra Gaden og langs udi Sønder til fiorden . Paa denne Grund indrettede Søren Andersen Mammen det følgende Aar 4 Renteboder hver med to Lejligheder der kun bestod af Stue og Køkken og i Tømmeret over en af Gadedørene lod han sine egne og sin Hustrus Initialer skære tilligemed Aarstallet for Opførelsen. 201930-1931 s. 21
Hans Hustru døde allerede 1751 men Søren Mammen ople vede endnu to Ægteskaber før Døden indhentede ham i 1776. I et Skifte 1759 efter den anden Hustru Maren Rasmusdatter Schifter kendetegnes Lille Rosengaard som Fire smaae Boder Beliggende i dend saakaldede Mammensgade og vurderes til 200 Rdlr. Ogsaa senere finder man Navnet Mammen knyttet til Lille Rosengaard der i en Brandtaksationsprotokol 1801 karakteriseres som Indrettet til 6 Leieboder 19 Fags Hus 1 Ftage af Feg og Muur med 6 Kakelovne . Fet Hus var altsaa forsvundet ved det 19. Aarhundredes Frembrud. Da Avismeddelelsen fremkom var man i Den gamle By ikke naaet til at have denne karakteristiske Hustype repræsenteret Dørhammer fra Søren Mammens Boder. Fot. A. Hammerschmidt. hvorfor der skete Henvendelse til Savværksejer Jørgensen der med Interesse erfarede Den gamle By s Ønske og straks erklærede sig villig til at skænke de tre Boder til Købstadmuseet selvfølgelig under Forudsætning af at Randers Museum ikke var interesseret i selv at søge Bygningerne bevaret. Fra Randers Museum fik Den gamle By den Meddelelse at man ikke havde noget mod Husenes Flytning og da interesserede Venner paatog sig Bekostningen ved Nedrivning og Transport blev der straks taget fat paa Arbejdet. Nuværende Assistent paa Stadsarchitektens Kontor i Aarhus Konstruktør Algot Brøchner-Nielsen opmaalte Husene bistaaet af tre Kammerater fra Randers tekniske Skole og Nedtagningen blev derefter foretaget af Den gamle By s øvede Folk ledede af Tømrerformand Schmidt. Opmaalingen og Nedtagningen blev interessante Arbejder thi mærkværdigt nok havde man ikke i de forløbne 200 Aar forandret det mindste ved Husenes Indretning. Der var stadig to Lejligheder i hvert Hus kun bestaaende af Stue og Køkken og Køkkenerne havde endnu deres aabne af Munkesten opførte Skorsten hvor Madlavningen foregik. 21930-1931 s. 22
Skomagerens Hus. Fot. A. Hammerschmidt. 221930-1931 s. 23
SKOMAGERENS HUS For dem der har fulgt Købstadmuseets Tilblivelse fra den første Begyndelse er det overflødigt at erindre om at da man havde rejst den første Købmandsgaard vilde man derefter illustrere Haandværkets Kaar og begyndte med Haandværksmuseet der rummede 5 6 Værksteder. Dette var imidlertid ikke nok mange Haandværk udkrævede mere Plads og disse Fag fik da deres egne Huse. Men ved Erhvervelsen af Lille Rosengaard blev der Skomagerværkstedet. Fot. A. Hammerschmidt. Mulighed for at gaa endnu videre thi nu kunde man ikke blot vise Værkstedsrummene men ogsaa Haandværkeres Boliger. Som Følge deraf skete der en Henvendelse til den danske Skotøjsindustri og den i Henvendelsen udkastede Plan blev modtaget med den største Interesse. Landsorganisationen af Skomagermestre og Skotøjshandlere i Danmark gav Løfte om i det mindste at færdiggøre det første Randershus udvendigt hvorefter Redaktør Heeland i Landsorganisationens Blad Skotøjshandleren aabnede en kraftig Agitation for at man nu løste hele Opgaven. Det lykkedes ganske efter Forventning og der indkom tilmed Bidrag fra Kredse uden for Organisationen som f. Eks. Foreningen for Skotøjsreparatører i Aarhus. 231930-1931 s. 24
Som Følge deraf staar Skomagerens Hus nu helt færdigt og forhaabentlig vil det tiltale enhver der besøger det ikke ved noget som helst mærkværdigt men blot i Kraft af sin sandfærdige Beskedenhed. Huset ligger i Den gamle By s Vestergade Side om Side med Tobakshuset . Naar man kommer nærmere til Huset ser man over Døren det kendte Skilt og inden for Dagligstuens blanke Ruder er der hvide Gardiner og brogede Blomster. Skomagerens Stue. Fot. A. Johansen. Man træder ind i den lille Forstue hvor Stigen til Loftet hænger paa et Par Kroge og kommerførst ind i Værkstedet der er udstyret og indrettet af erfarne Skomagermestre. Paa Forhøjningen neden for Vinduerne er Mesters og Svends Arbejdsplads paa hver Side af det lille Bord hvor vandfyldte Glaskugler paa Tranlampens Stativ fortæller om mørke Vinterdage da Kuglerne gjorde Tjeneste som Samlelinser og sendte en Lysplet netop ned paa det Sted hvor Læderet skulde bearbejdes. Man skulde næsten tro det var Laugets Oldermand man var kommen ind til thi ved Væggen staar Laugets Liigkasse saa Mester er i hvert Fald Tillidsmand inden for sit Fag. I Værkstedets mørke Baggrund finder man Læredrengens Seng hvad der 241930-1931 s. 25
er i god Overensstemmelse med gammel Skik. I Kolding Mu seum er der en Smedje hvor Sengen er over Blæsebælgen og fra mange Købmandsgaarde vides det at Lærlingene havde Soveplads under Disken Fra Værkstedet fører en meget lav Dør ud i Køkkenet hvis Gulv er stenbrolagt og hvis aabne Skorsten er et mørkt gabende Svælg. Fra Køkkenet gaar vi ind i Stuen. Naar man paa Forhaand ved at man kommer ind i Familiens eneste Stue der er baade Opholdss og Soverum da er det en behagelig Overraskelse der venter en. De gamle Møbler er ganske vist yderst beskedne men hvilken Hygge har en dygtig Husmoder ikke forstaaet at skabe i et saadant lille Hjem Der er ikke blot Blomster i Vinduerne men Lænestolen paa Forhøjningen er helt indbydende ikke mindst da Gadespejlet udenfor gør Pladsentil et herligt Observationspunkt. ANDRE FORØGELSER OG UDVIDELSER I Den gamle By viser Erfaringen at naar et Fag er blevet installeret i sit eget Hus er der ikke noget der hedderat lægge Hænderne i Skødet. Tværtimod. Eftersom vedkommende Fags Udøvere nu faar Lejlighed til at se ind ad deres egne Vinduer vækkes deres Interesse mere end nogensinde og der indkommer Tilbud om Ting der enten hidtil har manglet eller er egnedetil at supplere det allerede tilvejebragte. Paa den Maade er bl. a. Bogtrykkeriet i Den gamle By i betydelig Grad bleven forbedret. Fra Aarhuus Stiftstidende har man modtaget ensartede meget gamle Sættereoler der har skabt en større Harmoni i Sætteriet og dettes Skriftmateriale har til lige modtaget en værdifuld Forøgelse fra Redaktør Dreyer Odense der har skænket det haandstøbte Materiale der i 1771 blev fremstillet til Fyens Stiftsbogtrykkeri. Farveriet er ligeledes blevet udvidet og forbedret idet der foran de forskellige Værkstedsrum nu er bleven indrettet baade Butik og Hvidbod hvorved dette Fag er naaet til at give et saa vidt muligt fuldstændig Billede af Farverivirksomheden i gamle Dage. Det er stadig Dansk Farverforening af 1888 der har paataget sig Udgiften ved denne Forandring og det er igen Hr. Ejnar Hansen Vejle der har forestaaet Arbejdet for hvilket Den gamle By s Bestyrelse bringer sin Tak. 251930-1931 s. 26
NYE BESTYRELSESMEDIEMMER. NY FORMAND Som foran meddelt mistede Den gamle By den 24. April sin Formand Grosserer Hammerich og i et Møde den 6. Maj valgte man som hans Efterfølger Docent Dr. phil. Albert Olsen da man fandt Tiden var inde da Universitetet i Aarhus burde være repræsenteret i Bestyrelsen. Da Hammerich i sin Tid blev Formand efter Borgmester Drechsel vedblev han efter Anmod ning at fungere som Kasserer. Nu skulde dette Hverv overdrages til et af Bestyrelsens Medlemmer og da Overretssagfører Frank Wilde samtidig meddelte at han paa Grund af stærk Optagethed saa sig nødsaget til at træde ud af Bestyrelsen indvalgte mani Bestyrelsen Direktør Axel Kier Otto Mønsted A S der paatog sig Hvervet som Den gamle By s Kasserer. Bestyrelsen konstituerede sig derefter med Læge 4. H. Winge som Formand. Ved Dødsfald mistede Den gamle By derefter Bogtrykker Marius Geertsen der varindvalgti Den gamle By s Bestyrelse som Aarhus Haandværkerforenings Repræsentant og som hans Efterfølger valgte Haandværkerforeningens Bestyrelse Murermester N. Chr. Jensen. MUSEUMSASSISTENT MOSBJERGS FRATRÆDEN I Efteraaret 1926 begyndte M. P. Mosbjerg sit Arbejde i Den gamle By og fast ansat blev han 1. April 1927. Med sin kulturhistoriske Viden og sin udviklede Smag var Mosbjerg Museet til megen Nytte men hans svage Helbred hindrede ham desværre gentagende i at varetage Arbejdet. Da de lange Sygdomsperioder vedblev anmodede Mosbjerg til Slut om sin Afsked med den Motivering at Den gamle By ikke kunde være tjent med at beholde ham og med almindelig Beklagelse bevilgede Bestyrelsen ham Afsked. Stillingen som Assistent blev derefter opslaaet ledig og der indkom ikke mindre end 93 Ansøgninger . Efter grundig Overvejelse konstituerede Bestyrelsen som Mosbjergs Efterfølger cand. mag. Helge Søgaard der gennem nogen Uddannelse ved Nationalmuseet maatte antages at være vel egnet til at overtage Arbejdet i Den gamle By . UDSTILLING AF NAVNEKLUDE Undertiden frister Tekstilsamlingens Vækst til at arrangere 261930-1931 s. 27
Sær-Udstillinger af de Ting der paa Grund af den indskrænkede Plads maa magasineres til bedre Tider. Som et Forsøg afholdt Den gamle By i Sommeren 1931 i Møllesalen en Udstilling af Navneklude. Ganske vist ejede Museet forholdsvis mange Navneklude men da det var første Gang man her i Danmark indbød til en Udstilling der udelukkende omfattede Navne- og Læreklude bad man Dansk Folkemuseum og Kunstindustrimuseet samt enkelte Provinsmuseer om at være med og Den gamle By havde den Glæde at de to københavnske Museer og de deltagende Provinsmuseer alle sendte Udvalg af deres bedste Ting. Fra private Ejere af Navneklude mærkedes der ogsaa stor Interesse saa til Slut var det virkelig en repræsentativ Udstilling der kunde aabnes den 1. Juli. Museet fik da ogsaa den Paaskønnelse man havde haabet paa i Form af et smukt Besøg Udstillingen var aaben i 6 Uger og blev ialt besøgt af 1400 Mennesker og som Belønning fik Den gamle By ved Udstillingens Lukning henved 25 smukke Navneklude som Gaver fra private Udstillere. Til Brug for de Besøgende var der af Tekstilmuseets Leder Fru Petra Holm udarbejdet en Katalog og denne er her i Aarbogen benyttet som Grundlag for en Beskrivelse af Den gamle By s egne Navneklude. FORENINGEN DEN GAMLE BYS VENNER Da denne Forening blev stiftet i 1927 og straks fik henved 600 Medlemmer var det udelukkende Sympati for Arbejdet i Den gamle By der fik de Interesserede til at tegne sig. Paa det Tidspunkt var Foreningens Rammer slet ikke skabte og den eneste der kontrollerede det indkomne Kontingent og dets Anvendelse var Den gamle By s Revisor. Da Medlemmerne endvidere var enige om at de fik fuld Valuta for deres Penge ikke blot fri Adgang til Den gamle By s Samlinger men tillige alle de Hefter og Bøger Den gamle By udsendte var for saa vidt alting godt og i de forløbne Aar er det en statelig Række af gode Ting Den gamle By har kunnet takke sine Venner for. For imidlertid ogsaa at have den juridiske og forfatningsmæssige Side i Orden har Den gamle By s Bestyrelse i et Møde vedtaget følgende 271930-1931 s. 28
LOVE FOR FORENINGEN DEN GAMLE BYS VENNER 1. Foreningen Den gamle Bys Venner har til Formaal at støtte Købstadmuseet Den gamle By dels ved at knytte Medlemmernes Interesse til Museet og dels ved økonomisk Støtte. 2 Foreningens Indtægter tilvejebringes ved Medlemmernes Kontingent der er 6 Kr. aarlig eller for livsvarige Medlemmer 100 Kr. een Gang for alle. 8.3 Medlemmerne opnaar Frikort samt fri Tilsendelse af alle Den gamle By s Publikationer. 4. Foreningen ledes af en Bestyrelse bestaaende af samtlige Medlemmer af Bestyrelsen for Den gamle By og Bestyrelsen træffer alle Bestemmelser Foreningen vedrørende. 5. Foreningens Regnskab revideres af Den gamle By s Revisor og efter samme Regler som Regnskabet for Den gamle By . Regnskabsaaret er Finansaaret . INSTALLATION AF VARMEI AALBORGGAARDEN Den sidste Begivenhed i Den gamle By i 1931 var ikke den mindst vigtige. Da Aarhus Museums Samlinger fra historisk Tid i 1926 rykkede ind i Den gamle By var det først og fremmest Plads Samlingerne krævede og det viste sig snart at Aalborggaarden ikke var en Smule for stor thi Den gamle By føjede sin ikke ubetydelige Samling af Genstande fra historisk Tid til Aarhus Museums og Resultatet blev et anstændigt historisk Museum i Aalborggaarden og i Tilslutning dertil en omfattende Studiesamling i Møllegaarden. Medens Studiemuseet straks var brugbart Aaret rundt da der baade var Centralvarme og elektrisk Lys i Møllegaarden var Forholdene ikke saa heldige i Aalborggaarden eftersom man ikke havde set Udvej til at faa den opvarmet om Vinteren. Nu er den Sorg slukket. Ved Belysningsudvalgets Inødekommenhed er der bleven installeret elektrisk Varme og denne leveres 281930-1931 s. 29
Den gamle By til Industripris saa man ved at økonomisere fornuftigt opnaar at skærme Museumsgenstandene mod Fugt og samtidig gøre det muligt for de Besøgende at kunne færdes i Samlingerne Aaret rundt. FREMTIDSMUSIK Den venlige Interesse der stadig bliver Købstadmuseet til Del virker selvfølgelig opmuntrende og inden for Museet har man da ogsaa hele Tiden Blikket rettet mod yderligere Fag-Indlemmelser . For Tiden er saaledes 3 interessante Opgaver under Forberedelse Apoteket Hvidtølsbryggeriet og Brændevinsbrænderiet og uden at komme nærmere ind paa det forberedende Arbejde kan det siges at med den Støtte man allerede har faaet Tilsagn om fra visse Sider og det Materiale det til Dato er lykkedes at indsamle er der de bedste Udsigter til at man i en ikke alt for fjern Fremtid vil være i Stand til at løse disse vigtige Opgaver. p Peter Holm. 291930-1931 s. 30
HATTEMAGERHUSET I DEN GAMLE BY igesom lidt genert dukkendesig for sin selvbevidste Genbo det knejsende Aalborg-Pakhus ligger Hattemagerens Hus for Enden af Algade Hovedgaden i Den gamle By . Egentlig klæder de to Kontraster hinanden og understreger hinandens Særpræg. Aalborghusets massive Klump faar ligesom mere Tyngde over sin Rejsning og den nænsommeprovinsielle Hygge der er over det lave Hattemagerhus føles endnu mere udpræget. Som allerede meddelt i vor Aarbog 1928 29 stammer Huset fra Kalundborg hvor det 1928 var blevet solgt til Nedrivning men efter Nationalmuseets Henstilling blev nedtaget for at blive genopstillet i Den gamle By . Huset var i høj Grad medtaget af Ælde og forskellige Tidsaldres Indgreb og Ændringer havde sat deres Præg paa det et Præg som i mange Maader var interessant og værdifuldt og som ikke havde formaaet at udslette det karakteristiske og særprægede i Husets oprindelige Byggemaade. Af det møre og omdannede Tømmer lykkedes det Architekt Mogens Clemmensen at fastslaa Husets gamle Afbindingsmaade og en nænsom Rekonstruktion af de helt ødelagte eller manglende Bygningsdele gav et udmærket og værdifuldt Resultat saa det gamle Hus nu staar som en ejendommelig Repræsentant for Byggeskik i Nordvestsjælland og eet Led mere er lænkettil den Kæde af gamle danske Bygningstyper som Den gamle By søger at gøre saa fuldstændig som mulig. Ved elskværdig Bistand fra Landsarkivet for Sjælland lykkedes det at føre Husets Ejerliste tilbage til 1712 da Raadmand Hans Pedersen sælger Ejendommentil Lennert Nielsen Birch der Aaret 301930-1931 s. 31
efter afhænder den til Grovsmed Jens Andersen som allerede i det følgende Aar giver Grovsmed Niels Adriansen Skøde paa Huset. Det er sikkert Raadmand Hans Pedersens Stuehus om end i en noget forandret Skikkelse der nu er rejst i Den gamle By . Det beskrives som liggende i Corildgaden imellem Sr Jens Fugledes Vaaning paa den ene Side og Jens Sørensen Sadelmagers Hus paa den anden Side. Hvor mange Fag Huset var langt fremgaar ikke af Købekontrakten af 1712 men i Brandtaksationen . af 1736 da Niels Adriansen endnu er Ejer af Huset faar det følgende Beskrivelse EFen Længde Stue-Værelse og Smidde-Hus til Gaden af Eeg og Fuuru samt Muur Taufle-Værk 9 Fag med Port-Rum og Kielder under et Lofft høy teigelhængt og i ringe beboelig Stand . Om Husets Anvendelse som Smedje fortæller dets gamle Tagværk den Dag i Dag. Allerede før Ejerlisten forelaa maatte man gætte paa en Smed blandt Husets tidligere Beboere naar man betragtede de tilrøgede Bjælker og Spær. Det var gaaet tilbage for det tidligere Raadmandshus hvis ene Halvdel antagelig var optaget af Smedjen hvori der øvedes et Haandværk som aldrig tog lempeligt paa de Bygninger i hvilke det havde til Huse. Ikke saa underligt at Huset befandt sig i ringe beboelig Stand . Brandtaksationen omtaler endvidere en Sidelænge og en Tværlænge i Gaarden samt en Sidelænge i Baggaarden og sammen holder man Taksationen med Købekontrakten af 1712 fremgaar det klart at de samme Bygninger stod paa Grunden i Hans Pedersens Tid saa denne med Rette betegner Ejendommen som min iboende Eiendombs Gaard . Da det faste Inventar som medfølger ved Salget til Lennert Nielsen baade er af bygningshistorisk og haandværkshistorisk Interesse skal et Uddrag gengives her og forbliver under dette Kiøb dend indrettede MaltKiølle med tilhørende Treflager item dend derunder staaende Jern-Kachelovn saa og i dend øverste Stue staaende Jern-Vindofven med 4re Messing-Fødder under og 12 Messing-Knapper paa Kanterne og firekantede steenmurede Røer end og Panelit i samme Stue og det udhuchede lidet nyt Fege-Vraaskab udi Kraagen fremdehlis udi Brøgerset I Brøgerkar med 3de Jernbaand mindre ditto med Trebaand 1 Raaste-Kar af Feg og Fyr 1 3l1930-1931 s. 32
ditto Meske Kar 1 Før-Kar og een indmuret Kaaber Brøgger Kiedel udi Støbhuuset et Støbe-Kar med Jern-Giorder om udi Nye-Stuen den der staaende Vindofven med Jern Røer Dør og Tud udi Senge-Kammeret en liden Kachelovn med tilhørende Tud iligemaade Vand-Truerne ved Brønden og der tilligende Vand-Render til Brøgerset og Støbkaret udi Kielderen hvis Øl Lad og Giertrug der nu findes og alt andet nagel-fast disligeste alt hvis med Schuffer Lader og Hylder som udi dend indrettede Kramboe findes og ey videre . Ser vi paa Raadmandens Stuer har de efter Tidens Forhold været velforsynede med Kakkelovne. Vindovnen i øverste Stue synes at have været et helt Pragtstykke. Stuen har antagelig været Dagligstue og selv om det omtalte Panel næppe har gaaet Stuen rundt har det i hvert Fald klædt Væggen langs den faste Vinduesbænk og Husbondens Sæde for Enden af Bordet. Det udskaarne Vraaskab som havde sin Plads paa Bænken i Hjørnet mellem Vinduesvæggen og Mandens Plads har heller ikke manglet. Der omtales endvidere Nye-Stuen og Sengekammeret og naar dertil kommer Kramboden er det klart at Sidefløjen har været inddraget i Beboelsen hvilket ogsaa fremgaar af Brandtaksationen fra 1736. Af det øvrige faste Inventar fremgaar det at Raadmanden var Brygger og Kramboden forudsætter at han ogsaa har været Handelsmand . Alt tyder paa at Hans Pedersen har været en velstillet Mand men af Ydre har hans Stuehus været ret beskedent. Under de 3 Fag af Huset var der en stensat Kælder af raa Kamp. Den stod velbevaret da Huset blev nedtaget men Terrænforholdene i Den gamle By gjorde at den maatte udelades da Huset blev genopstillet. Sokkelen var ligeledes sat af raa Kampe sten og udmuret foroven med Brokker af Munkesten. Tømmerets Afbinding havde en ret enkel og primitiv Karakter . Mellem Stolperne der forneden var tappede i Fodremmen og foroven med gennemstukken Tap gik gennem Tagremmen op i Spærfoden var der intet lodret Fyldetømmer. Fagene var delt i en Overs og Undervæg ved et gennemløbende Sidebaand der var bladet paa Stolperne uden Fremspring. Bjælkerne havde gennemstukne Hoveder fornaglede paa Stolpernes Udsider og un der støttedes af korte Skraabaand bladet med Svalehale paa Siden af Bjælke og Stolpe. Sidebaandet er et typisk Træk ved Bøndergaarde i det nordvestlige 321930-1931 s. 33
Sjælland men har som detviser sig ogsaa været anvendt i Byerne. Anvendt paa samme Maade men i andet Stokværk fandtes det paa Aarhus Mølles Stuehus der var bygget 15817 saa Sidebaandet er af gammel Dato i dansk Bindingsværk og har antagelig været anvendt længe før de i Stolperne indtappede Løsholter kom i Brug. De højtsiddende Sidebaand gav kun Plads for ret lave Vinduer saa Lyset har været sparsomt i de smaa Stuer. For at give Plads for højere Vinduer har man derfor i en senere Tid oversavet Sidebaandene og indsat lavere siddende Løsholter. At dømme efter Vinduesposternes Profil er denne Forandring sket i de sidste Aar af 1700-Tallet. Fra samme Tid stammer Forsidens pyntelige Indfatninger om Porten og Vinduerne. Porten har kannelerede Pilastre som bærer det flade Bueslag hvis Svikler er udfyldt af et Rudemønster i Fladsnit. Vinduesindfatningen er ligeledes kanneleret med Bosser paa de øverste Hjørner medens Indfatningen forneden løber af paa en kraftig Plinth der hviler paa den fremspringende Sokkel. Indfatningen danner tillige Rammen hvori Vinduesskodderne glider op og ned. Denne Form for Skyde skodder som bevæger sig vertikalt har næppe været almindelig i Danmark og disse er saa vidt vides de sidste af Typen der er bevarede. Selve Skodderne er fornyede i en senere Tid. Ved den her omtalte Modernisering af Forsiden blev dens gennemstukne Bjælkehoveder afsavede og en profileret Trægesims opsat under Tagfremspringet. Medens Tiden omkring Aar 1800 fuldstændig præger Facaden har Bagsiden hvor den oprindelige Afbinding er bevaret et næsten landligt Præg. Trods de Besværligheder det har voldet at samle og konservere dets gamle Tømmer er Huset en værdifuld Forøgelse af Den gamle By og forhaabentlig vil det i Løbet af de nærmeste Aar blive sammenbygget med et tilkommende Hus hvilket i høj Grad vil gavne og understrege Husets hele Karakter da det al sin Tid har ligget indbygget i en samlet Husrække. æ Som det ses af ovenstaaende Ejerliste var Huset gennem et Aarhundrede beboet af Haandværkere indtil det i Begyndelsen af 1800-Tallet blev solgt til Værtshusholder Niels Hansen. Fra Zangenberg Danske Bøndergaarde S. 72. Den gamle By s Aarbog 1928 29 S. 28. 331930-1931 s. 34
den Tid og indtil 1928 var det Gæstgiveri og Spisehus hvor Smaaborgere og Landboere mødtes og hyggede sig i de lave Stuer. Skønt intet er levnet af den oprindelige Rumfordeling der naturligvis havde gennemgaaet adskillige Ændringer gennem Tiderne vil den Besøgende sikkert finde at meget af den gamle Stemning uskadt lever videre. Det var som lod densig slet ikke forstyrre trods Husets Flytning og Genopstilling saa de der arbejdede med Indretningen af det gamle Hattemageri kunde ikke undgaa at føle hvor mærkværdigt denne Stemning hjalp dem og vejledede dem i deres Arbejde. Det indsamlede Inventar og Værktøj var i sig selv bestemmende for Værkstedets Tidspræg. Det maatte blive Tiden fra ca. 1830 til op mod 1870 inden Maskinerne fortrængte det gamle Haandværk forandrede Værkstedets hele Karakter og sprængte. den gamle Rumfordeling som gennem Aarhundreder havde været den samme. Ikke alene indadtil men ogsaa udadtil brød det gamle sammen . Laugsvæsenet kæmpede i disse Aar sin sidste haabløse Kamp for Privilegierne som de kongelige Forordninger Gang paa Gang havde beskaaret. Forordningen af 21. Marts 1800 var for Laugene et Grundskud og Loven om Næringsfrihed af 29. Decbr. 1857 betød deres Udslettelse. Her skal man ikke komme nærmere ind paa Laugshistorien og hvad angaar Enkeltheder og Ceremonier vedrørende Hattemagerlauget da er disse allerede temmelig udførlig beskrevet andetsteds men gennemgaar man Hattemager-Laugsprotokoller fra første Halvdel af 1800-Tallet da giver de et ejendommeligt Billede af den Opløsningstilstand hvori Laugsvæsenet og dermed hele det gamle Haandværk befandt sig. Konkurrencen udefra bliver følelig og den Beskyttelse som Forordningen af 21. Marts 1800 gav de uden for Lauget staaende Frimestre der nu havde Lov til at holde Dreng og Haandlangere undlod ikke at gøre sin Virkning. Og mærkeligt nok kom den nye Hattemode den høje cylinderformede Hat til yderligere at tynge den hældende Vogn. Moden der opstod i Frankrig ca. 1797 blev for Hattemagerlaugene Aarsag til megen Bitterhed og et Utal af Rivninger mellem Laugene og Øvrighederne. Det viste sig nemlig snart Danske Hattes og Buntmageres Organisationshistorie Kbh. 1926. 341930-1931 s. 35
at denne Hattefacon lod sig fremstille uden Underlag af Filt. Allerede 1803 tog Englænderen John Wilcox som havde nedsat sig i Bordeaux Patent paa Silkehatte hvor Underlaget eller Galletten som den kaldes i Fagsproget bestod af flere Lag stivet sammenlimet Lærred som derefter blev overtrukket med Silkeplyds en Fremgangsmaade som den Dag i Dag anvendes ved Silkehattefabrikationen. Op imod 1820 var Metoden almindelig anvendt og fik trods Laugsmestrenes Protester snart udøvere i Danmark Silkehattemagere som de altid demonstrativt benævnes i Laugsbøgerne i Modsætning til de ærlige Filt hattemagere . Selv kaldte de sig Hattefabricateurer . Saalænge Fabricateurerne holdt sig til at lave Galletten af stivet Lærred eller for de billigste Hattes Vedkommende af Pap hvilket yderligere skaffede dem Tilnavnet Bogbindere gav Domstolene dem Ret til at udøve deres Virksomhed og Laugets gentagne Protester nyttede intet men da Silkehatten holdt sig længere og var mindre sart i Brug naar den lavedes paa Filtgallet forsøgte Silkehattemagerne selv at faa fremstillet Filtunderlag ved først i Smug men senere ganske aabenlyst at holde Svende. Nu fornyedes Laugets Protester og de fik en næsten udfordrende Tone. Selv Kongen fik en flere Foliosider lang Skrivelse hvilket synes at have hjulpet de betrængte Mestre da Kancelliet i en Skrivelse af 4. Juni 1833 fastslaar at Hattes Forfærdigelse af Kastor Filt og Uld udelukkende henhører under Hattemagerlaugets Næringsbrug og det samme maa gjælde om . det Underlag af deslige Substants som maatte bruges til Silkefloshatte saa at de der ere forsynede med særligt Privilegium for Silkehatte eller deslige Hattes Fabrikation dog derfor ikke ere berettigede til selv at forfærdige det dertil fornødne Underlag af Filt . Statens Indgriben synes dog ikke at have nyttet stort og i København synes Magistraten at vende det døve Øre til men tvinges dog gentagne Gange til at lade Politiet beslaglægge hos Silkehattemagerne de Hatte der var lavede paa Filtgallet og forsegle Fyrstederne under Valke- og Farvekedel. Der gøres nu Forsøg paa at indføre de færdige Hatte fra Frankrig og England men en Højesteretsdom af 25. Juni 1842 fastslaar at Silkehattemagere ikke maa sælge udenlandske Hatte til hvis Fremstilling Filt er benyttet. Trods Dommen faar den forhenværende Hosekræmmer H. P. Lorentzen alligevel i 1846 Can- 9 Bernh. Olsen Om den høje Hat. Ill. Td. 1897 Nr. 20. C un1930-1931 s. 36
celliets og Magistratens Tilladelse til at forhandle et Parti franske Silkehatte som indforskrevne i forrige Efteraar henligge uindklarerede paa Kjøbenhavns Toldbod Den gamle Lovgivning havde undergravet sig selv og man forstaar Oldermandens vemodige Ord til Magistraten i 1844 Hvorlidet Hattemagermestrenes Antal og deres medarbeidende Svende staar i Forhold til Folkeformerelsen vil skjønnes af en Sammenligning. Saaledes talte Lauget i 1793 12 Mestre med 54 Svende og Lærlinge i 1803 21 med 92 1813 24 med 73 1823 20 med 102 og 1833 20 med 73 medens det i 1841 kun talte 18 og nu 17 Mestre med 59 Svende og Lærlinge men 1793 saalidet som indtil de senere Aar existerede neppe Frimestre ingen Silkehattemagere ei heller indførtes nogen Slags fremmede Hatte . Det gamle familiære Forhold mellem Mestre og Svende begynder at tabe sig og samtidig forøges Vanskelighederne med Hensyn til at opnaa Anerkendelse af Mesterstykke og dermed Adgang til Optagelse i Lauget. De gamle Mestre mente at kunne gavne Lauget ved at dæmme op for Tilgangen af nye Laugsmestre hvorved de kun opnaaede yderligere at forøge Antallet af Frimestre og Fabricateurer. Mesterstykket der i de første Aartier af 1800-Tallet bestod i Fremstillingen af 3 trekantede Hatte 1 af Bæverhaar 1 af dansk og 1 af polsk Uld var i sin Udformning ganske forældet og Svendene beklagede sig derover. De trekantede Hatte var vanskelige at afsætte og Prøven fordyredes gennem Brugen af Bæverhaar. Mestrene insisterede paa at Bæverhaarshattene maatte bibeholdes men invilligede forøvrigt i at Mesterstykket kom til at bestaa af en trekantet Hat af brugelig Facon af Harehaar betrukken med Bæver eller Kastor farvet stivet og strøget og en rund Hat Underlaget af Kaninhaar betrukken Kastor eller Bæver forarbeidet som Floshat og graae ligeledes stivet og strøget . Magistraten gav Svendene Medhold hvad de dyre Bæverhaar angik og ved Plakat af 27. Januar 1845 blev Mester prøven bestemt til 1 trekantet og 1 rund Hat af Harehaar. Prøven blev derved meget forenklet men det synes tillige som om Skuemestrenes Kritik blev skærpet ved den mødte Mod stand. Da Hattemagersvend I. P. Egelund den 10. Maj 1843 faar sin Prøve kasseret fremføres følgende skarpe Indvendinger 361930-1931 s. 37
Å. den trekantede Hat 1. besidder ikke den fornødne Udarbejdning Glands Fiinhed eller Akuratesse 2. Snittet er ujævnt takket og mangler Haar Stivningen er ujævn og har bløde Steder 4. Faconeringen er skjæv det ene Hjørne s Tomme længere end det andet. B. den runde Hat for svær og klodset Flodsen er ikke tilstrækkelig udarbejdet men fælder Skyggen er tildels og tildels 2 Tommefor stor . SI sale Øvrigheden søgte af og til at mægle mellem Svendene og deres strenge Dommere men sjældent med videre Held. Gaar der end gennem Laugsprotokollerne fra disse sidste Aar et lidt bittert og træt Drag der kunde tydes som en Følelse af at det gamle havde overlevet sig selv og var ved at blive sat uden for Tiden saa er det dog som om det skrevne Ord ikke helt dækker Virkeligheden og gennemblader vi som en lille Modvægt Hattemagersvend Fritz Kiihls Vandrebog fra 1838 saa viser det sig at den danske Haandværker stadig ejede sit gode sejge Humør der hjalp ham gennem alle Strabadser gennem Sygdom Sult og Kulde som han maatte døje paa sin lange Vandring fra Sct. Petersborg gennem Tyskland og hjem. Fritz er ingen god Fortæller og opgiver da ogsaa snart at berette nærmere om sine Omgivelser og nøjes med korte Bemærkninger om de mange Byer Rejsen gaar igennem. Kun hvor han opholder sig i længere Tid og Forholdene synes at passe ham fylder hans Beretning et Par Sider saaledes som Potsdam hvor jeg fik Arbejde hos Lange en nye Begynder. Her lærte jeg at gjøre Skoe og mange andre nye Arbeider kom for. Postdam er en Levhaftig Bye 4 Mile fra Berlin hvorfra der gaar en Dampvogn hver Dag her boer Kongen og har et smukt Slot i Byen og et Sommerpalaie som hedder Sentsosie de Kongelige Prinse har ogsaa hver sit Palaie her uden for Byen formidelst den ligger nær ved Berlin kommer der flere Mennesker her derfra og foraarsager megen Levhaftighed her har jeg den 2. Julehelligdag i Flisium forskaffet mig en Kjæreste som jeg overalt i Enhver Bye havde men hende har jeg behaaldt saa længe jeg var der det var en meget aardentlig Pige derfra reiste jeg den 23de April 1841 . Ogsaa nye Arbejdsmetoder beskrives nye Recepter paa Farvning 371930-1931 s. 38
og Bejdsning optegnes omhyggeligt og ind imellem Fritz s knudrede og næsten ulæselige Blyantsskrift har Kammerater vandrende Svende som han selv nedskrevet gode Leveregler og Ønsker. Den 27. Maj 1843 afsluttes Vandrebogen i Hamborg og Fritz Kuhl er da antagelig paa Hjemturen efter at have været paa Valsen i fire og et halvt Aar. Lidt svært maa det sikkert have været for den hjemvendende Svend at tilpasse sig efter de gamle Forhold og det ensformige Liv som da begyndte men trods alt var Vandreaarene for Datidens Haandværker hans Livs store Oplevelse og som Samtaleemne var de en uudtømmelig Kilde Livet igennem. Som Arbejde betragtet var det gamle Hattemageri slidsomt og usundt men Hattemageren satte sit Fag højt og talte om Hattemagerkunst med samme Selvfølgelighed som den hvormed Bogtrykkeren omtalte sit Fag som Bogtrykkerkunst . Om Hverdagen stod han ofte ved Valkebænken nøgen til Bæltestedet men naar Fyraften eller Søndag kom og Mester gik Tur undlod han aldrig at bære sin høje Hat der afstrøget og nypudset forlenede baade ham og Faget med en vis Værdighed. Over sin Dør anbragte han som Skilt den høje Hat. Drevet i Kobber og ægte forgyldt ragede den frem i Gaden og tiltrak sig Opmærksomheden saa det lille Skilt med Hares og Kanin skind kiøbes der ogsaa var anbragt paa Huset let blev overset . Og det var dog disse Skind der leverede den væsentligste Del af det Raamateriale hvor paa Hattemageren byggede hele sin Virksomhed Haarene hvoraf Filtet lavedes hint mærkelige Stof som hverken var Spind Vævning eller Fletning men som alligevel dannede en Helhed til hvis Udformning hverken Naal eller Traad anvendtes . I en Virksomhed af Størrelse som Hattemageriet i Den gamle By hvor Mester et Par Svende og een eller to Drenge udgjorde Arbejdskraften blev der aarligt brugt 800 1000 Skind som efter at være vindtørrede blev bragt til Haarskæreriet der i de gamle Værksteder havde Rum fælles med Filteriet eller Filtseriet som de gamle berejste Hattemagere kaldte det. Her stod ved Indervæggen Bejdsebordet og modsat ved Vinduesvæggen det lange Filsebord hvis ene Halvdel som Regel optoges af Haarskæringen. 381930-1931 s. 39
For Enden af Rummet helst ved et Vindue havde Fakbordet sin Plads. Skindenes første Behandling bestod i en grundig Rensning med en Karte og en paafølgende Bankning med et Spanskrør saa alt løskradset Støv og Fnug blev fjernet derefter kom de paa Bejdsebordet hvor hver enkelt Skind blev omhyggeligt overstrøget med en Bejdse bestaaende af Pund Skedevand 8 Lod Qviksølv hvortil kommer 7 Dele reent flydende Vand eller Regnvand . Behandlingen var af den største Vigtighed for Filtningen og den senere Valkning. Haarene blødgjordes og Indfiltringen foregik lettere. Efter et Par Dages Tørring var Skindene tjenlige til Skæring og efter endnu en Omgang med Karten og Spanskrøret gik Haarskæreren i Gang med sit Arbejde. Skindet blev lagt paa Skærebrædtet og skaaret fra Halen og opefter mod Haarene. For inden var de lange Dækhaar fjernede med Studssaksen. En 6 8 Tommer bred Metalplade blev ført hen over Skindet foran Kniven og lod kun Haarroden være synlig. Den spatelformede Kniv førtes da frem og tilbage langs Pladens Rand og afskar Haarene saa tæt at Skindet virkede som var det skrabet. Først skar man Ryghaarene der var de tætteste og blødeste derefter Sidehaarene og endelig Bughaarene. De Rester der ikke kunde skæres med Kniven blev samlet i Bunke og senere afklippet med Saks. Haarskæringen var i mange Værksteder et specielt Arbejde hvis Udøver opnaaede en forbavsende Færdighed i Brugen af Kniven der hurtigt arbejdede sig hen over Skindet uden nogensinde at gennemskære det. Men Arbejdet prægede ogsaa sin Mand paa anden Maade Støvet som Rensningen og Opbankningen af Skindene foraarsagede spolerede hans Lunger og Haarskæreren . mindes som en trangbrystet Mand der harkende og hostende stod bøjet over sit ensformige Arbejde. Saa fulgte Blandingen af de tre forskellige Haarsorter og som oftest blev den foretaget af Mester selv. Til de langluvede Hatte Floshattene brugte man kun Ryghaar medens de mere almindelige Hatte maatte nøjes med Side- og Bughaar iblandet et større eller mindre Kvantum Ryghaar. Til alle billige Hatte brugte man Faareuld ofte aleneeller tilsat lidt Haar. Blandingen havde sine Finesser og Hemmeligheder som Mester helst holdt for sig selv. De forskellige Blandinger blev nu fakket hver for sig paa Fakbordet et Tremmebord hvis Tremmer var let fjedrende og hvis fine Sprækker virkede som en Sigte for Støvet. Over 391930-1931 s. 40
Bordet hang den 5 7 Fod lange Fakbue der i næsten alle Enkeltheder mindede om en Violinbue i forstørret Maalestok men kun forsynet med een grov Tarmstreng. Anvendelsen af Fakbuen er ældgammel. Baade Uldslagere og Filtmagere brugte den og som Apostlen Jacob den Yngres Attribut kendes den herhjemmefra flere middelalderlige Altertavler . Buens Fakning. Fot. A. Hammerschmidt Ophængning bestod af et Tov i hvis øverste Ende der var splejdset en Krog som blev kastet over en under Loftet anbragt rund Jernstang saaledes at Krogen kunde glide frem og tilbage over Stangen . Den nederste Ende af Tovet blev slazet om Fakbuen med et Stik saa Buens Højde i Forhold til Bordet let lod sig tilpasse. Svenden førte saa med venstre Haand Buen ind i Haarmassen og med højre Haand satte han Strengen i Bevægelse ved at anslaa den med Fakholtet en kort Træstav med en rund Knop i hver Ende. Strengens hurtige Svingninger bevirkede at Haarene blev kastet mellem hverandre med en saadan Intensitet at Bunkens Omfang mangedobledes og Massen blev luftig og let næsten mindende om Skum. Naar Bunken var tilstrækkelig gennemarbejdet Bl. a. Torstedtavlen i Den gamle By s kirkelige Afdeling. 401930-1931 s. 41
udvejedes den i mindre Portioner afpassede efter de vordende Hattes Størrelse og Sværhed. Hver enkelt Portion fik atter en Omgang med Fakbuen og Fakkeren viste da sin Færdighed ved med Buen alene at sprede Haarene i et jævnt Lag af ca. 1 s Tommes Tykkelse og forme det saakaldte Fak eller Blad hvis Kontur nærmere dannede en Halvcirkel. Filtningen tog nu sin Begyndelse. Fakket stænkedes med Vand og blev varsomttrykket tættere og tættere sammen med et Vidjesold indtil det fik saa megen Sammenhæng at det kunde flyttes over paa Filsebordet. Her blev efterhaanden 3 4 Fak anbragt oven paa hverandre dog adskilte ved limet Papir og hele Bunken blev rullet ind i et Stykke fugtigt Hessian hvori ved Rullen og Trykken de løse Filtstykker blev saa faste at de kunne taale Opsætningen. Denne bestodi at en Papirskabelon blev lagt imellem to Fak hvis tynde Kanter forsigtigt blev lagt ind over hinanden hvorved der dannedes en stor kegleformet Hue der hvis den var lavet med en høj Hat som Maal var ca. 1 s Alen høj. Filtningen blev fortsat som før omtalt i fugtigt Hessian indtil Sammenføjningen var jævnet og Toppens Vægge ganske ensartet. Fandtes der tynde Steder udbedredes de ved Paalægning af særlig tyndt Fak Lapfak og skulde Randen som senere kom til at danne Hatteskyggen forstærkes skete dette ved Paalægning af Randfak . Dermed var Filtningen til Ende og Filten som Produktet kaldtes naar det forlod Filsebordet var færdig til Valkning. Valkeriet var det største Værkstedsrum. I Midten omkring Skorstenen stod Valkekedlen og Farvekedlen. Begge var indmurede og havde som Regel fælles Indfyring. Omkring Valkekedlen der var lavet af svært Bly da Valkebejdsen som var iblandet Urin angreb andre Metaller stod Valkebænkene med deres tykke skraatstillede Elmetræsplader hvis nederste Kant sluttede tættil Kedlens Rand medens Bagkanten støttedes af en tobenet Buk. Da Vandforbruget varstort i Valkeriet fandtes ofte i et Hjørne en stensat Brønd og Gulvet som altid flød af Væde var brolagt med større og mindre Kampesten. Under Vinduerne stod Stivebordet og rundt om hvor Pladsen tillod det var der anbragt Hylder og Stativer hvor paa Hatteblokkene kunde stilles og Hattene anbringes til Tørring. Naar der arbejdedes laa Emmen tyk og tæt i hele Rummet saa de arbejdende næppe kunde skimtes. Gennemtræk maatte der 431930-1931 s. 42
være ellers blev Arbejdet uudholdeligt men alligevel stod Manden ved Valken kun i Skjorte og Benklæder og om Sommeren lagde han endogsaa Skjorten bort. At Gigten var slem ved de gamle Hattemagere siger sig selv og dog paastod de at det bedste Middel mod den var Arbejdet ved Valken naar Krop og Lemmer kom i Sved da lindede det svært i alle Ledemod. Paa Valkebænken lagdes Filten i Valkedugen et Stykke porøst Hørlærred og dyppedes derefter i den kogende Valkevædske der bestod af 8 9 Dele Vand og I Del Urin hvorefter den forsigtigt blev rullet med Valkestokken til den var krympet saa stærkt at dens Sammenhæng var sikret. Den blev da taget ud af Dugen og bearbejdet med Valkehandskerne et Par trekantede Træplader med enlet buet riflet Underflade og saa store at de kunde dække Haanden. Ved et Baand der spændte om Haandledet og en kort Løkke hvori man stak Pegefingeren holdt man Handsken fast ind mod Haandfladen. Filten dyppedes hyppigt i Kedelen og eftersom Valkningen skred frem blev Behandlingen kraftigere og kraftigere. Filten vendtes paa alle Leder sloges i Kryds som det kaldtes at ingen Ujævnheder eller Kanter skulde fremkomme og først naar den var indvalket til en Trediedel af sin oprindelige Størrelse blev den skyllet op og stillet til Tørring og fra nu af benævnedes den Stump. Efter Tørringen blev Stumpen sareret scharriert . De udstikkende grove Haar der under Valkningen ikke var indgaaet i Filten blev fjernet med Sarerekniven en flad buttet Kniv med Æg til begge Sider. Den der sarerede sad under Arbejdet paa en lav Stol og Stumpen blev lagt fast om Knæet hvis Form netop dannede et passende Underlag for dette Arbejde. Gennem et kort Eftervalk blev Stumpen atter opblødt og Anformningen begyndte men forinden blev den kranset og brækket ud. Ved Kransningen blev den næsten spidspuldede Stump lidt efter lidt trykket ned saa den dannede en Række concentriske Valke der indefra og udefter blev brækket ud saa den jævne Flade der skulde danne Bunden i den høje Hat fremkom . De mellemste Valke fik Lov at staa medens den yderste blev brækket og dannede den første Ansats til Skyggen. Derefter blev Stumpen trukket ned over den femdelte Træform hvis femte og midterste Del var kileformet saaledes at naar denne fjernedes kunde de øvrige fire Dele tages ud uden at 421930-1931 s. 43
Hattens Form tog Skade. Med Hænderne trykkedes den vaade Filt saa tæt om Formen som det lod sig gøre et Formbaand blev lagt om forneden saa Skyggen kunde strækkes flad og med Strækkebrædtet en lille kvadratisk Træplade med Æg til alle Sider blev Vandet presset ud af Filten. Stumpen der nu var bleven til Hat blev da taget af Formen og paany stillet til Tørring. Formning. Fot. A. Hammerschmidt. Ved den efterfølgende Pimpsning blev Hatten trukket over en Blok og slebet med Pimpsten til dens Overflade var ganske glat og alle Haarspidser jævnede. Saa paafulgte Stivningen en Behandling som krævede stor Omhu. Hatten fik først et Over træk med Gummi tragant paa Ydersiden at ikke Schellakken den egentlige Stivelse skulde trække igennem Filten og sætte Pletter paa Ydersiden. Der paa smurtes Stivelsen i et jævnt Lag over Puldens Inderside medens Skyggen blev stivet paa Oversiden . Selve Tillavningen af Stivelsen foregik med stor Omhu og Recepterne var mange. Her gengives et Eksempel fra Fritz Kihls Vandrebog 2 Pund Schielak 4 Lod Sandrak 4 Lod Ellini I Lod Masstich 2 Lod Calvonsien og 2 Lod Finedichen Terpentin Pot af den mittelmæssige Spiritus Wine . 451930-1931 s. 44
Naar Stivelsen var indtørret skulde Hatten svinges. Hvor man ikke havde en bestemt Kedel til dette Brug foregik denne Behandling i Farvekedlen der blev fyldt med kogende Vand hvori en Del Borax og Potaske var opløst. I Luden udskiltes Spiritusen af Schellakken og kun den Del som i krystalliseret Form var optaget i Filten blev tilbage og gav Hatten Stivhed. Efter en grundig Udskylning i koldt Vand af Hatten der samtidig blev gennembørstet var den færdig til Farvning. Farvning Fot. A. Hammerschmidt. Forinden Hatten kom i Farvekedlen blev den bejdset med Vetril for at Farven bedre kundegribe. Farvningen var en langvarig og omstændelig Proces at farve til Sort krævede saaledes 8 Timer. Hattene maatte gentagne Gange omlægges i Kedlen og i flere Tilfælde tages op og udsættes for Luftens Indvirkning. Hvor indviklet Farvestoffernes Sammensætning var ses af en gammel Recept til Sortfarvning 5 Pund Bloholz 1 Pund 8 Lod Salzburger Kupferwasser 16 Lod Englis Kupferwasser 6 Lod Grinspaan 6 Lod Galæbler 2 Lod Gummi da Trand . Farvestofferne blev først sammenkogte i ca. 4 Timer og derefter øst op af Kedlen og siet. Af denne Suppe blandedes den egentlige Farvevædske der blev tilsat flere Dele Vand og derefter 441930-1931 s. 45
forstærket ved Tilsætning af ny Suppe eftersom Farvningen skred frem og Hattene opsugede Farvestoffet. Mange Hatte forblev ufarvede saa de beholdt Filtens naturlige Farve saaledes de fine gulgraa Bæverhaarshatte Kastorhatte men baade brune og grønne Farver var meget anvendt. Naar Farvningen var endt blev Hatten skyllet i flere Hold Vand og var der en Aa i Nærheden hvor det rindende Vand kunde udnyttes da havde Hattemageren altid sit eget Skyllested. Under Farvningen led Hattens Form naturligvis en Del saa en let Efterformning var nødvendig. I den foranstaaende Beskrivelse af Arbejdet i Valkeriet danner Fremstillingen af de langluvede Hatte Floshattene paa enkelt Punkter en Undtagelse. De blev under Valkningen stadig behandlede med kort stiv Børste hvorved deres Overflade blev ganske laadden. Farvningen og Formningen foregik som ellers men de blev naturligvis hverken sarerede eller pimpsede. Da Bæverhaar maatte indføres og som Følge deraf var dyre blev Filten til Kastorhattene som oftest lavet af de bedste Ryghaar og først paa Valkebænken blev den belagt med et Lag Bæverhaar som med stor Forsigtighed indvalkedes i Filten og senere blev behandlet med Børsten. Turektet die Zuricht var det sidste af Værkstedets 3 Rum og dér sendtes Hatten ind naar de forskellige Behandlingeri Valkeriet var til Ende. Her stod den murede Tørreovn hvori Hattene blev tørrede paa Riste af Træ. Side om Side med Tørreovnen stod Presseovnen og Decaterekedlen fra hvis Fyrsteder Trækket blev ledet ind under Tørreovnen der fik sin Opvarmning paa denne Maade Presseovnen havde muret Underdel medens Overdelen bestod af to svære Jernplader der dannedeet Sadeltag mod hvis Sider Presse og Strygejernene kunde stilles. Decaterekedlen eller Klokken var en almindelig indmuret Kobberkedel med et højt klokkeformet Kobberlaag der var ophængt i en Tridse over Kedelen saa det kunde hejses op og ned. Laaget var saa stort at det sluttede tæt om Kedlens Rand og saa højt at en højpuldet Hat kunde faa Plads under det. Naar Dampningen af Hatten foregik blev Hatten stillet paa en Rist der var anbragt i Højde med Kedlens Overkant hvor paa Laaget blev sænket ned over den og indelukkede Dampen fra den kogende Kedel. Hatten blev derved saa bøjelig at den uden Vanskelighed kunde trækkes over Formen hvor paa den fik sin sidste Behandling. 451930-1931 s. 46
Ved Vinduesvæggen stod det brede Tilretningsbord med Plads til en Mand ved hver Side. Ogsaa Touren der havde Form som en stor Rok med Ten havde sin Plads i Turektet. Fagoneringen som Arbejdet i Turektet kaldtes var virkelig noget af en Kunst og paa større Værksteder udførtes det af Folk som udelukkende var beskæftiget dermed. Naar Hatten var gennemdampet og trukket paa Formen kom den paa Hulsadelen. Sadelen var en svær oval Træskive med Turektet Fot A. Hammerschmidt. let buet Overside. I dens Midte var der udsavet en Aabning hvori Formen blev sat ned og kunde opklodses eftersom Hattens Højde fordrede det. Et Formbaand blev slaaet om og Skygge og Puld blev behandlet med hede Pressejern. Under Presningen blev Hatten stadig fugtet med en vaad Svamp samt pimpset endnu en Gang inden den blev strøget tør ogstillet til Touring. I Formens Underside var der boret fire Huller der svarede til de fire Tappe paa Tourens Ten over hvilke Formen med Hatten blev sat ind. Var der Vippelad paa Touren kunde den der behandlede Hatten betjene den alene ellers maatte en Dreng dreje den ved Hjælp af et Haandsving og medens Touren roterede blev Pulden atter presset. Naar Behandlingen paa Touren 461930-1931 s. 47
var endt blev Formen taget ud og i dens Sted blev der indsat en lille flad Træskive Formillonen hvis Omkreds nøje svarede til Puldens og som forhindrede at Pulden blev trykket sammen naar Skyggen paa Randsadelen og Faconnersadelen fik den Form som de skiftende Moder fordrede. Skulde Skyggen ombøjes skete det ved Hjælp af en Tamp et kort Tov som var tykkest paa Midten. Over den blev den fugtede Skyggerand bøjet og presset i Fagon med varme Jern af forskellig Form de saakaldede Randjern. Ogsaa Lisoiren et Glitteredskab med et kort skafteformet Haandtag blev flittigt anvendt ved Skyggens Opsætning. Dermed var Hatten endelig færdig fra Hattemagerens Haand. Stafferingen Paasætning af Baand og Svederem overlod han helst til sin Kone eller en Syerske. Her skal man ikke komme nærmere ind paa Fremstillingen af Hatte hvortil der ikke blev anvendt Filt. Lærredsgaletten som Underlag for den høje Silkehat er stadig i Brug hvorimod Filtgaletten helt er er forsvunden. Den sidste var forholdsvis tynd i Pulden men Fremstillingsmaaden falder iøvrigt nøje sammen med den ovenfor beskrevne. Overtrækningen med Silkeeller Bomuldsflos fordrede den største Omhu at ikke Sammensætningen som blev lagt paa skraa over Puldens Side blev synlig. Silkehattefabrikationen førte en Del franske Ord ind i Hattemageriet hvor tyske Fagudtryk hidtil havde været dominerende. Hatten blev rettet op over en Boutant med Lisoiren bearbejdedes Skyggens Beklædning og over Bonboiren blev den flade Del af Pulden strøget. De smaa Limdraaber der under Presningen slog igennem Flossen blev fjernede med en Pique chasse o.s. v. Til disse tre Værkstedsrum der her er beskrevne slutter sig i Den gamle By et fjerde Rum Butikken. Det var saa heldigt at Inventaret fra en gammel Hattemagerbutik i Aarhus næsten uden Ændring kunde anbringes i det lavloftede Rum. En Række Hatte fra Midten af forrige Aarhundrede fylder nu de gamle Skabe og paa Disken staar den primitive Skrueblok hvor paa man tilpassede Datidens svære Filthatte efter Køber nes Hoveder. 471930-1931 s. 48
En gammel Aarhus-Skomager P. J. Kruse . Efter Maleri af J. Hansen Aarslev. ET BLIK TILBAGE PAA EN SVUNDEN TID aar jeg nu vil skrive lidt om Skomagerens Livsvilkaar og Skomageriets Udvikling siden Afslutningen af de gamle Laugsforhold vil jeg dele min Fremstilling i 3 Afsnit I. Skomageriets Udvikling siden Næringslovens Ikrafttræden II. Skomagerens Liv og Arbejdsvilkaar og III. Skomagerdrengens Læretid og de Krav der blev stillet til ham. I sine Aarbøger har Den gamle By hidtil ledsaget de Industrivirksomheder der har faaet deres eget Hus i Byen med en Fremstilling af de Forhold hvorunder vedkommende Fag udøvedes paa den Tid da de gamle Arbejdsforhold og Arbejdsmaader begyndte at vige for den moderne Teknik altsaa netop den Tid Fagets Værkstedsrum og Værktøj fortæller om i Den gamle By . I Samklang hermed har den erfarne Fagmand og Organisationsmand Skomagermester P Jensen Formand for Djurslands Skomagermesterforening glædet Bestyrelsen ved følgende klare og ædruelige Fortælling om Skomageri. 481930-1931 s. 49
L SKOMAGERIETS UDVIKLING Det Skomageri der blev os overleveret ved Laugstidens Ophør talte to Slags Skomagere dem der nærmest lavede alt deres Arbejde efter Maal til Levering og dem der dengang gik under Benævnelsen Markedsskomagere da deres Arbejde nærmest var at betragte som Masseproduktion hvorfor de ikke tog det saa nøje hverken med Hensyn til Udseende og Kvalitet eller med Hensyn til Forarbejdelse og Materialer. Det gjaldt om at faa det fremstillet saa billigt som muligt da de jo skulde undersælge de Kolleger der sad og arbejdede efter Maal. Markedsarbejdet blev meget ofte lavet af hjemmegarvet Læder. Markedsskomageren havde sit eget Garveri hvorved han joindtjente Garverlønnen og manstillede ikke saa store Fordringer til Udseendet . Kvaliteten var heller ikke saa vigtig thi Fodtøjet kom kun sjældent paa Benene hos Køberne. Skulde Støvlerne eller Skoene endelig paa engang bar man dem forsigtigt indpakkede til Festpladsen eller hvor man skulde vise sig og Transporten hjem var lige saa forsigtig. Naar man saa kom hjem blev Fodtøjet sat op paa en Hylde og der stod det til det igen skulde bruges af en eller anden i Familien. Ved Indkøbene til Ungdommen købte man gerne Fodtøjet saa stort at Brugerne ikke straks voksede fra det men at det derimod ogsaa kunde bruges af andre i Familien. Det var dengang ikke nogen bestemt Fordring at hver Person havde et Par Støvler eller Sko. Dette Markedsfodtøj var lavet af meget grove Materialer. I Reglen var Overlæderet af Fedtlæder forarbejdet af Kohuder. Bundene var ligeledes af Kohuder men garvet paa en anden Maade og manstillede heller ikke store Fordringer med Hensyn til Udvalg. Herrefodtøjet bestod næsten udelukkende af Skaftestøvler der gik Folk til midt op paa Læggen. Forskaft og Fod var som Regel skaaret af eet Stykke Læder og der paa valket i Facon over en Valkeblok. Bagskaftet blev syet til det forreste ved en Søm ned i begge Sider. Dertil kom saa enkelte Snøresko og det var hele Udvalget i Herrefodtøj. Som Regel var Damefodtøjet ogsaa forarbejdet af grove Materialer og Udvalget bestod af lavskaftede Snørestøvler og udringede Sko. Støvlerne var spandet sammenbag op og Overlæderet saavel paa Støvler som paa Sko var syet til Hælestykket ved een højst to Stikninger selvfølgelig udført i Haanden. 491930-1931 s. 50
Med dette Fabrikat drog Markedsskomagerne saa rundt fra Marked til Marked og opslog deres Telt. Der var tit flere paa Pladsen og selvfølgelig gjaldt det om at have en Ekspedient med et godt Snakketøj det var nok saa vigtigt som Varens Kvalitet og Udseende. Flere af disse Markedsskomagere drev betydelige Forretninger i de Byer hvor Markedet blev holdt hvilket var til stor Gene for de i vedkommende By bosiddende Skomagere. Disse der ikke lavede Markedsfodtøj gik saa den modsatte Vej idet de ligefrem kappedes om at fremstille deres Fodtøj saa fint som muligt saa selv om det var de samme Udskæringer var de udført paa en hel anden Maade og af mere udsøgt Materiale. Her blev der jo ogsaa brugt en Del Fedtlæder men derudover blev der lavet en Del Herrefodtøj af det saakaldte farvede Læder der ogsaa var Kohuder men behandlet paa en anden Maade. Det var ikke sværtet sort naar Skomageren fik det fra Garvningen men blev først sværtet naar Fodtøjet var syet færdig. Saa blev det blanket og man havde da de saakaldte Blanklæders Skaftestøvler hvor man i Reglen saa et Stykke rødt eller grønt Saffianskind paasat øverst uden paa Forskafterne. Damefodtøjet som jo her nærmest bestod af Snørestøvler og udringede Sko var mest fremstillet af Hestelæder der blev tillige lavet Brunelsko . Gaar man saa lidt længere frem i Tiden kommer man til de lange Ridestøvler med Klap for Knæet. For at de skulde være rigtig pæne blev der valket Folder ind i Skafterne store Bagremme og Fødderne altsaa Overlæderet blev spandettil Skaftet og under Spandingen blev lagt en ganske fin skærfet Rem som fik en fin Syning ved hver Side af Spandingen. Saa begyndte Fjederstøvlerne at komme paa Moden og vilde man havesig et Par ekstrafine Fjederstøvler blev de lavet af brunt Hestelæder hvor hele Støvlen blev skaaret ud af et Stykke Læder der blev valket i Facon ved at man blødte Læderet godt i Vand og trak det over de saakaldte Valkeblokke og man blev saa ved at gnide Læderet til det faldt ganske glat til Blokkene. Blev det ikke gjort meget samvittighedsfuldt fremkom der en hel Del Folder langs ned ad Vristen naar man kom til at gaa i Støvlerne. Naar saadan et Par Støvler af anførte Materialer af Skomageren blev svær tet og pudset havde man et Par fine Støvler. Det meste Damefodtøj blev ogsaa lavet af Hestelæderi ganske enkelte Skæringer og vilde man have rigtig fine Damestøvler eller -sko blev de undertiden lavet af Gedeskind fine Kalveskind 501930-1931 s. 51
og noget Fransklak samt en Del Brunel. Det meste Børne og mindre Fodtøj blev lavet af de Stykker der blev til Rest efter Skæringerne til Fodtøj til Voksne. Paa den her omtalte Tid levede der ogsaa enkelte Skomagere ude paa Landet men da der her kun blev brugt meget lidt Læder fodtøj kunde der komme Tider da der var megetlidt Arbejde. Under saadanne Forhold plejede Landsbyskomageren at sy nogle Par færdige hvorefter han tog dem over Nakken og vandrede til et eller andet Landsbymarked hvor han saa søgte at faa dem afsat. Paa Landet brugte man dengang at betale med forskellige Varer Flæsk Smør Æg og Uld da der ikke var mange Penge ude blandt Landboerne. Landsbyskomageren var imidlertid indstillet paa at klare sig med lidt og han stillede ikke store Fordringer til Livet. Bød der sig Lejlighed til Fest da var Skomageren gerne mellem dem der skabte Liv og Lystighed og da mærkede man at han havde ikke taget Skade paa sit Humør. Hvad Materialerne angaar da har man lige fra de ældste Tider brugt Hestehuder Kohuder og Faareskind baade til Overlæder og til Underlæder d.v.s. Bundene. Men Garvningen har været forskellig lige fra de Tider da man brugte flere Aar til Barkgarvningen til op mod vor Tid da man ved kemisk Fremgangsmaade naar det samme i lige saa mange Uger som man før brugte Aar. Og tænker man saa paa alle de mange vilde og tamme Dyrs Skind der i vore Dage finder Anvendelse vil man saa meget stærkere faa Indtryk af den Udvikling der har fundet Sted inden for Skomageriet i de sidste 60 70 Aar. II. SKOMAGERENS LIV OG ARBEJDE Skomagerstanden er en af de ældste Stænder man kender fra fordums Dage og den har haft den Opfattelse at skal en Stand bevares som Stand igennem Tiderne da maa der stadig tilføres Standen Fornyelse af det standsmæssige Sammenhold og det var vel ogsaa Grunden hvorfor Skomagerne var blandt dem der længst muligt søgte at bevare de gamle Former for Sammenhold da alt Laugsvæsen blev revet over Ende. Thi selv om Skomagerne maaske nok er dem der har været længst nede med Hensyn til daglig Fortjeneste saa har Skomageren og da især den faglærte Haandskomager til enhver Tid og ved enhver Lejlighed været parat til at forsvare sin Stand ogFagets Interesser. Det er 511930-1931 s. 52
ogsaa værd at lægge Mærketil at Skomageren bevarede sit gode Humør i de Dage da Lønforholdene var smaa og Arbejdstiden meget lang. Skulde man tjene til sit Underhold gjaldt det om at udnytte Tiden saa om Sommeren naar Dagene var lange begyndte man tidligt og blev ved til 9 om Aftenen og om Vinteren begyndte man ikke senere end Kl. 6. Trods den lille Dagløn og den lange Arbejdsdag elskede man alligevel sit Fag og det var sjældent at en Skomager forlod sit Fag for at gaa over i en anden Stilling. Derimod var det ikke saa sjældent at en Skomager selvfølgelig blandt de mindre velstillede og naar han var Familieforsørger tog imod et Bierhverv hvor det kunde byde sig. Det var gerne offentlige Hverv som Vægtere Brandmænd Ringere Bude o. 1. hvortil der ikke fordredes særlig Sagkundskab og det var jo et gammelt Ord at en Skomager kunde man bruge til alt. En Bifortjeneste var altid en Hjælptil at holde Hjemmet paa Benene og selv om det stundom blev daarligt betalt tog Skomageren det med thi han hørte til de nøjsomme Mennesker. Ja ser man tilbage paa den Tid da alt skulde syes med Haanden ingen Pløkninger tænker man sig f. Fks. at sidde og durchneje Bunden til Overlæderet paa en Skaftestøvle gennem det dengang brugte tykke Fedtlæder og en tilsvarende tyk Bund der skulde rykkes til for at faa det trukket til hinanden saa det kunde blive vandtæt ja selv bag om igennem Kappen og den yderste Flæk syede man med Haanden hvad mon man da nu vilde synes om at blive stillet over for det Arbejde Til at danne Hælen skulde der jo saa i Reglen et Par Flækker paa som man slog paa med nogle store Træpløkker som man skar af et Stykke Træ dertil komsaa et Par hjemmesmedede Jernsinker og saa havde man Hælens Højde. Man fik i de Tider en meget stor Færdighed i at sy med Haanden og da man ikke kendte nogen anden Frem gangsmaade klagede man ikke selv om det var strengt. Gaar man saa lidt frem i Tiden begynder man at mærke Industrien de gamle smedede Sinker afløses af Maskinarbejde der kommer smaa lette Messingsinker til Damefodtøjet Jernpløkker til at slaa i Hælene naar Kunderne ikke vil have Sinker maskinskaarne Træpløkker hvad vi fandt var en vældig Hjælp det hjemmelavede Mels-og-Vands Klister bliver ombyttet med Berlinerklister og i Stedet for den hjemmelavede Jernsværte hvor man lod gamle Sinker og andet gammelt Jern afsætte Rust i Vand 741930-1931 s. 53
hvoraf saa Sværten blev fremstillet fik vi nu den kemisk fremstillede Fabrikssværte der jo langt overgik den tidligere. Den første Hjælpemaskine der holdt sit Indtog paa Værkstedet var Symaskinen og med dens Tilstedekomst forandredes Skomageriet betydeligt. Til at begynde med var man lidt betænkelig paa Grund af den tynde Traad og man tvivlede om at den kunde holde. Man var jo vant til at sy med Begtraad og man vedblev da ogsaa længe at bruge den ved det sværere Arbejde. Nu meldte Industrien sig som Konkurrent til Haandskomageriet. Der blev især fra Tyskland indført en Del naadlede Skafter til Støvler og Sko og der blev saa sat Bunde i herhjemme saa det var egentlig kun halvt dansk Arbejde. Konkurrencen var begyndt igen under en anden Form og Skomagerne begyndte nu for Alvor at lægge Kunst ind i deres Arbejde. Man kappedes om at skære de fineste Skafter i mange forskellige Skæringer og Udskæringer og under disse lagde man som Pynt forskellig farvet Saffianskind. Der blev ogsaa brugt Lak og Klæde til Besætning fine Skildpaddeknapper o. s. fr. ligesom man ogsaa kappedes om at lave den fineste pløkkede Bund idet man malede Pløkkerne i Saalen og der paa pudsede dem blanke med Pudsefløjten og det tog sig rigtig pænt ud. Da saa det randsyede Fodtøj kom i Brug syede man Saalen til Randen af Overlæderet baade med sorte gule og hvide Sting og stak Stingene op med en Stopper medens Saalen i Gelenkerne blev durchnejet til Overlæderet og derefter pudset først med Hælejern og derefter med de forskellige Gelenkhjul for rigtig at pynte op. I Damefodtøjet og da særlig i de større og finere Virksomheder hvor man lavede en Del Fodtøj af de nu fremkomne finere Skind blev der ogsaa syet Fodtøj af Brunel Silke og Klæde i forskellige Farver. Man anvendte ogsaa al sin Kunst paa at lave lette og fine Bunde med høje Kilehæle og franske Hæle. Paa den Tid havde man vel naaet Toppunktet og Glansperioden inden for Haandskomageriet her i Danmark. Men paa samme Tid begyndte det færdigsyede Fabriksfodtøj for Alvor at trænge sig ind i Landet og Skotøjsfabrikker blev ogsaa satte i Gang her. Derved fik Haandskomagerietsit egentlige Grundskud hvorfor man sluttede sig sammen og drøftede hvad der var at gøre i en saadan Situation. Først enedes man om at man vilde ikke reparere den Slags sammensømmede Stads 531930-1931 s. 54
og man vilde selvfølgelig ikke heller forhandle det. Men efterhaanden syntes Folk jo at det var billigt og godt kunde bruges og da Skomagerne indsaa at vilde de nu ikke forhandle det var der nok andre der vilde saa maatte Haandskomagerne bøje sig for Overmagten og foruden at være Fagmænd ogsaa sørge for at blive Handelsmænd. De Skomagere der kunde skaffe de fornødne Midler og boede paa fordelagtige Pladser gav sig saa til at føre det færdige Fabriksfodtøj og de Skomagere der ikke kunde blive Forhandlere maatte saa nøjes med at reparere Fa briksfodtøjet og være glade til. For dem kundeder saa en Gang imellem blive Lejlighed til at lave et Par haandsyede Sko eller Støvler som Regel til Folk med vanskelige eller daarlige Fødder og i saadanne Tilfælde opfriskede de faglærte Haandskomagere de gamle Minder. SKOMAGEREN I DET DAGLIGE LIV Hvor lang en Arbejdsdag end Skomageren havde og hvor daarligt han end fik sit Arbejde betalt saa kunde han alligevel altid tage sig en Fridag. Fra Laugenes tidligste Tid havde det jo været Skik at man ikke arbejdede om Mandagen eller i hvert Fald kun en Del af den. Var det om Sommeren og der var Vand i Nærheden skulde man gerne paa Fisketur om Mandagen og om Vinteren kunde man som Regel altid finde en Grundtil at holde Blaa-Mandag. Havde man Familie skulde man gerne paa Skovtur een Gang om Sommeren og arbejdede man hos en Mester der holdt flere Folk da var der gerne nogle Festaftener i Vinterens Løb. Den første var Lysegildet der fejredes omkring 1. Oktober naar man skuldetil at arbejde ved Lys derefter kom Mortensaften og Juleaften rigtige Festaftener med Steg Rødkaal og Kartofler derefter Kaffe med Kager og Cigarer. Derefter blev der spillet Kort og en saadan Aften var Mester meget jævn i sin Optræden skønt Standsforskellen var meget stor dengang. En Mester der havde flere Folk arbejdede sjældent med paa Værkstedet han skulde passe Kunderne og tage Maal. Maaltagningen bestod i at man lagde et Papir dobbelt og klippede deraf en Strimmel paa omtrent en Alens Længde. Derefter klippede man Strimlen spids i den ene Ende og lige over i den anden. Denne Strimmel lagde man saa om Kundens Fod og Ben paa de Steder hvor man vilde have et Maal og hver Gang man tog et Maal rev man en lille Flænge i den ene Side af Strimmelen. 341930-1931 s. 55
Afstanden fra den lige afklippede Ende til Flængen angav saa Fodens og Benets Tykkelse. Paa Strimmelen skrev man Fodens Længde og Kundens Navn og Maalet blev saa hængt op paa et Søm til de andre Maal og der kunde det saa hænge til Af benyttelse ved senere Lejligheder. Mester skar som Regel selv alt Læderet til og da man fik Symaskine brugte han den selv og tillod ikke gerne andre at pille ved den. Tillige skulde han passe Butikken hvis der var en saadan. Det Fodtøj der var sat ind i Butikken bestod som Regel af nogle enkelte fint forarbejdede Sko og de var gerne udstillede i Vinduet saa Folk rigtig kunde se dem. Det øvrige Fodtøj i Butikken var af den billigere og mere letsælgelige Slags lavet paa de Tider da der ikke var tilstrækkeligt af bestilt Arbejde og man dog ikke vilde at Folkene skulde sidde ledige. Som Regel blev Arbejdet betalt efter Akkord og Priserne var smaa. For at lave et Par lange Herre støvler hvor man skulde stikke baade Tunger Kapper og Stropper fik man i Løn 6 Kr. og for at sy et Par Herre Fjederstøvler eller Sko syet opstukket omkring Saalen og durchnejet i Gelenket 3 Kr. eller lidt mere eftersom Mester forlangte Arbejdet udført og Dame- og Børnefodtøj blev betalt i Forhold dertil. Jeg har selv i 1884 været med til at nedlægge Arbejdet i København for at opnaa Lønforhøjelse men da det kun var hos enkelte Mestre at Arbejdet blev nedlagt fik vi ikke noget ud af det det hele løb ud i Sandet skønt man skulde synes det var rimelige Krav da Gennemsnits-Ugelønnen for samtlige Skomagersvende var 12 Kr. hvilket ikke var meget at holde Hus for hvis man var Familieforsørger . Det var ikke til at undres over at Skomagerne særlig da de gifte maatte tage ethvert Bierhverv i Betragtning for at skaffe det daglige Udkomme. Da der paa den Tid ikke var Værkstedsplads til de mange Svende maatte de bo omkring i Byen ofte to og to sammen. Skomagersvendene boede gerne i Kældere eller paa Lofter hvor de Folk der boede underneden vilde finde sig i at man sad og bankede paa sit Arbejde. I saadanne Rum arbejdede spiste og sov man og det gjorde ikke noget thi man kendte jo ikke til andet. Det var næsten endnu værre for Smaaskomagerne og de gifte Svende de arbejdede jo ogsaa hjemme og var henvist til samme Slags Lokaler. I de fleste Tilfælde havde de kun eet Værelse hvor hele Familien boede spiste og arbejdede og da som før nævnt Lønnen var megetlille maatte Konen hjælpetil 331930-1931 s. 56
ved Arbejdet. De gifte Svende tog gerne mod Reparationer thi der kunde de tjene en lidt større Dagløn og Konen kunde hjælpe til med at pudse og sætte Lapper paa. Man levede nøjsomt og var tilfreds i sin Stilling og skulde man paa Skovtur var det udmærket naar Madpakken bestod af et Franskbrød og et Par røgede Sild. Det var dengang hvad nu III. SKOMAGERDRENGEN Hans Læretid og de Kaar hvorunder han levede. En saadan Dreng der skulde i Lære lige efter sin Konfirmation kom ofte ude fra Landet og var helt fremmed for Bylivet og Arbejdet paa Værkstedet. Til Tider kom han under en meget streng Læremester og naar saa dertil kom 3 4 ikke mindre strenge Svende og de andre Læredrenge der jo var meget overlegne over for ham saa fik han straks at mærke hvad det vilde sige at være Drengs Dreng. Paa det bestemteste indprentede man ham Pligten til at vise Lydighed. Den skulde som det vist ogsaa hed i Militærsproget være ubetinget og nøjagtig. Selvfølgelig har ethvert Menneske godt af at lære at lyde hvis det da er vedkommendes Ønske nogensinde at komme til at byde men i hine Tider kunde det godt gaa ud over det rimeliges Grænser hvad der blev forlangt af en saadan Dreng. Naar Fyren nu skulde begynde paa det Arbejde der siden skulde blive hans Levevej da stod han jo i de fleste Tilfælde aldeles fremmed over for det. Nogetaf det første Drengen skulde lære var at lave en Traad og det kunde være svært nok for ham at faa den Svinebørste der skulde snoes i Enderne paa Traadene til at sidde fast. Dernæst maatte han selv lave sine Syle og forsøge sig med at slaa Pløkker i. Det kunde drille slemt thi hvis Pløkken gik skævt ind ved de første Slag kunde den ikke rettes op som et Søm. Derefter kom Syningen hvor Mester forlangte at Stingene skulde ligge ens paa begge Sider være lige lange og nøjagtig følge Kanten i samme Afstand. Efter disse indledende Øvelser blev Drengen præsenteret for en gammel stiv Skaftestøvle hvor Bunden var gaaet fra Overlæderet og for at bøde paa den Skade maatte der bruges en meget tyk Traad. Denne Traad skulde trækkes ud samtidig med begge Hænder og hvis Drengen ikke havde mange Kræfter kunde han ikke trække den hurtigt nok igennem og saa hang Beget i. Saa sad han og halede først i den ene Ende 561930-1931 s. 57
af Traaden og saa i den anden. Til Tider maatte han bruge begge Hænder for at trække den ene Endetil Læderet og imens groede den anden Ende fast. Ja det kunde for Alvor være svært. Men med Taalmodighed lærte han det med Tiden. Læretiden var 5 Aar og især den første Tid da han var yngste Dreng var den vanskelig . Der var næsten ingen Grænser for hvad man dengang kunde byde en Dreng. Han skulde selvfølgelig pudse alt Fodtøjet ikke blot til Mester Madammen og Børnene men ogsaa til alle de Svende der var paa Værkstedet og det lige saa ofte de vilde ud paa Gaden. Han skulde feje og holde rent paa Værkstedet hente frisk Vand ind i Baljen naar en af Svendene vilde vadske sig tænde op i Kakkelovnen om Morgenen og passe den Dagen igennem. Om Vinteren skulde han ogsaa tænde Lampen og anbringe de vandfyldte Glaskugler der samlede Lysskæretlige paa Arbejdet. Skete det saa om Aftenen at Svendene vilde havesig et Spil Kort om en Pægl Brændevin og en Flaske Øl hvad der dengang var meget almindeligt skulde Drengen først hente Varerne og saa sidde og vente til Svendene var kede af at spille længere hvorefter det var hans Gerning at slukke og lukke inden han kunde søge Sengen som han ofte maatte rede op inde i selve Værkstedet. Som før nævnt var han ogsaa Familiens Tjener han hentede Vand og Brænde til Madammen skrællede Kartofler løb Ærinder og sad ved Vuggen om Aftenen hvis Madammen skulde en Tur i Byen. Jeg har selv været ude med Barnevognen hvad jeg ikke var saa henrykt over da de rigtige Barnepiger lo naar jeg tonede frem og jeg valgte da helst de Steder hvor de ikke kom. En Skomagerdrengs Uniform var til daglig Kasket med stor blank Skygge Bluse Benklæder hvidt Forklæde og paa Fødderne Slæver d.v.s. Bundene og lidt af det forreste af Overlæderet skaaret ud af et Par gamle Støvler. Med det Fodtøj paa Benenetravede Skomagerdrengen Gade op og Gade ned naar han var i Byen med færdigt Fodtøj eller var sendt ud for at hente Mester paa en eller anden Beværtning hvor han sammen med en Kunde fik sig en Seksogtreds om en Kaffepunch eller lignende. Paa Hjemturen fra et saadant Sted maatte Drengen holde sig i tilbørlig Afstand efter Mester. Disciplinen overholdtes meget strengt i de Tider og det samme gjaldt ogsaa Standsforskellen. Man kunde ikke tænke sig Mester paa Beværtning sammen med Svendene og disse kunde ikke være sammen med Læredrengene. 571930-1931 s. 58
Skomagerdrengen fik som Regel ingen Løn i Læretiden men naar han var færdig om Søndagen eller Mandag Aften da han var fri kunde han faa lidt Arbejde af Mester og derved tjene lidt til Lommepenge. Ret meget kunde det jo ikke blive til jeg husker at det var som Regel noget af det daarligst lønnede Arbejde vi fik overladt. Der blev betalt Svendeløn men Arbejdet bestod mest i at vende Børnestøvler Dame-Morgensko Filtsko o. I. Det var Fodtøj der skulde sælges i Butikken saa der var ikke stor Fortjeneste paa det men vi var glade og taknemlige for lidt. Kost og Logi fik Drengen sammen med de ugifte Svende hos Mesteren og Middagen fik vi i Mesters Lejlighed men de øvrige Maaltider blev af Drengen serveret paa Værkstedet thi det gjaldt om ikke at spilde for megen Tid. De ugifte Svende boede hos Mesteren og deres Senge fandtes gerne i nogle tarvelige Rum paa Loftet over Værkstedet ja der var de Steder hvor Lejet var redt paa det bare Loft. Arbejdstiden var nærmest ubegrænset Om Efteraaret naar vi havde haft det før omtalte Lysegilde arbejdede vi ved Lys om Morgenen fra Kl. 6 og Tiden for Ar bejdets Ophør var meget ubestemt den rettedesig efter som der var travlt til og op mod Jul sad vi ofte til langt ud paa Natten. Efter Juledagene holdt Morgen-Syarbejdet op og efter Fastelavn syede vi ikke længere ved Lys enten Fastelavnen saa kom tidligt eller sent. Naa Dagene og Aarene gik og endelig kom den længe ventede Tid da man skulde være Svend og i den Anledning forfærdige sit Svendestykke. Denne Prøve bestod i at den unge vordende Svend fik et Par Skafter udleveret og dertil nogle Stykker Læder som han skulde skære Bunde af. Saa fik han to Dage til Arbejdets Udførelse og der blev udtaget tre af Byens Mestre til at føre Kontrol med Arbejdet og vaage over at den unge Svend selv udførte Arbejdet. Det var for den unge Mand en stor Begivenhed naar Svendeprøven skulde bedømmes. Den Aften havde Svenden Lov til at møde i stiveste Puds stiv sort Hat Frakke med lange Skøder og Støvler eller Sko med meget høje Hæle. Byens Skomagermestre havde indfundet sig og tog Plads omkring et stort Bord. Af Formanden fik hver udleveret 3 Kugler hvor paa stod Tallene 1 2 3. Det var Karakterer og naar Svendeprøven var grundigt efterset og bedømt lagde hver Mester en Kugle med det Tal han vilde give den unge Svend i Kassen. Det Tal der var flest af blev Svendens Karakter. Den 581930-1931 s. 59
blev paaført Svendebrevet som derefter blev underskrevet og forseglet. Formanden overrakte saa Brevet til Svenden og ønskede ham til Lykke paa Standens Vegne. Derefter blev der holdt andre Taler og drukket den ene Flaske Vin efter den anden Mestrene vilde jo ikke blot vise sig over for hverandre men ogsaa over for den unge Svend. Naar denne Højtidelighed var overstaaet kunde Svenden tænke paa at drage ud i Verden som gyldig Svend ud til et Liv der ofte kunde være brydsomt men som alligevel var det samme frie Liv som Fuglens i Luften. Helst skulde Svenden ud paa Vandring thi havde han ikke været ude at se sig om blev han regnet for en Hjemmefødning og han maatte da ikke glemme at nu var han den frie Mand Skomagersvend over hele Verden sk 3 3 Efter de mange og store Omskiftelser inden for vor Stand gennem Tiderne kunde man indse at skulde der endnu bevares noget af det værdifulde der endnu var tilbage inden for det gamle Haandskomageri da maatte man slutte sig sammen og der blev dannet Lokalforeninger i Købstæderne og derefter Centralforeninger for de enkelte Landsdele. Eftersom Stationsbyerne tog til i Størrelse og Skomagerne bosatte sig ude paa Landet blev der ogsaa dannet Lokalforeninger paa Landet som saa først for Djurslands Skomagermesterforenings Vedkommende indmeldte sig i Jydsk Centralforening. Dermed var det første Skridt gjort hen imod den store Sammenslutning mellem By og Land inden for den danske Skomagerstand Landsorganisationen. Som øverste Led i det hele Sammenslutningsværk staar denne Organisation nu som en smuk Frugt af Aarhundreders tilvante kam meratlige Sammenhold inden for de mange Foreninger der var de gamle Laugs Arvtagere. 591930-1931 s. 60
NAVNE OG ANDRE TÆREKLUDE I DEN GAMLE BY . Aaret 1604 udgav Johan Sibmacher i Niirnberg sin Newes Stick und Spitzen-Musterbuch hvor Titelbladets fire Verslinier straks paabyder Alvor og Respekt hos den der vil øve Kunsten Welch die Aehkunft thut belieben And file darin begehrt zu iiben Mie thu lernen alhie mit KMleifs So erlangt fie Lob Ehr vnnd Prevfs. Ak Tiderne skifter og vi med dem For unge Kvinder anses Oplæring i de specielle Haandarbejder ikke længere for saa nødvendig som tidligere og dog er det slet ikke saa længe siden at den unge Pige allerede fra Barn blev opdraget strengt til med Flid at bruge sine Hænder hvilket de endnu levende ældre Slægtled kan tale med om. I vore Museer gemmes der mangt et Minde om vore Tipoldemødres og Oldemødres mærkværdig sikre Smag og beundringsværdige Færdighed. Og søger vi længere tilbage end til de ældste Frembringelser der er opbevarede da finder vi f. Eks. i vore Folkeviser adskillige ligefrem rørende Eksempler paa den Agt og Ære der blev det kvindelige Haandarbejde til Del. Med den foran i Aarsberetningen omtalte Udstilling var det ikke blot Tanken gennem det relativt omfattende Materiale der var fremskaffet at give de Besøgende en samlet Oversigt over den Uddannelse der i gamle Dage hørte til men tillige at byde 601930-1931 s. 61
de særlig Interesserede en bekvem Lejlighed til mere indgaaende Studium og lagttagelse. Om Navnekludene kan det da siges at ligesom man i Skoler til visse Tider i den samme Bog indførte bestemte Prøver paa Elevens Færdighed saa var ogsaa Navne- og Lærekluden at betragte som en aflagt Prøve paa den gennem en længere Øvelse opnaaede Færdighed selv om dens Fremstilling maaske nok er sket saa nogenlunde i Sammenhæng. Paa det firkantede Stof har den lille Syerske dokumenteret hvad hun har lært og det er ikke uden Interesse at studere og sammenligne de skiftende Tiders Ydelser og Fordringer. Har man en større Mængde af Navneklude samlet foran sig og ønsker man at vinde nogen Forstaaelse da gælder det først om at skaffe sig et Overblik. Og da kan det f. Eks. hænde at man efter at have fundet sig til Rette imellem dem der tydeligt bærer Empirens Præg begynder at søge længere tilbage. Maaske bliver man i første Øjeblik noget overvældet eller forvirret thi man konstaterer det samme Figur- og Motivvalg men samtidig vil meget af det der før var uvæsentligt eller uforstaaeligt vinde frem i Klarhed og Betydning jo længere vi gaar tilbage og naar man saa læser hvad andre har skrevet om det samme Emne og derved erfarer at en engelsk Digter nævner Navneklude omkring Aar 1500 og at baade Shakespeare og Milton ofte taler om dem da faar man en Følelse af at her ligger meget gemt for den der i det kulturhistoriske Studium søger at vinde Klarhed over tidligere Slægters Aandsliv og Forestillinger. Rørende er det at tænke paa de Smaapiger der gennem Aarhundreder under Arbejdet med at vise deres manuelle Færdighed med Trofasthed har søgt at gengive Tegn og Billeder hvis Betydning de enten ikke vidste eller ogsaa havde Forklaringer paa der slet ikke stemmede med hvad der fra først var Meningen. Navneklude er bleven syet i de fleste europæiske Lande. I Victoria and Albert Museum i London findes foruden engelske Navneklude ogsaa italienske spanske franske hollandske tyske og skandinaviske. Af de engelske Navneklude Samplers findes en Del bevarede allerede fra 1600-Tallet den ældst daterede er fra 1633 men vi ved ikke om Skikken har været kendt saa tidligt herhjemme . Folkemuseets ældste Navneklud er antagelig fra Christian den Femtes Tid og allerede den viser det traditionelle 611930-1931 s. 62
Udseende med 2 Rækker Alfabet i Dronningesting foroven forskellige Kranse- og Kroneformer hvoraf den over Midtcartouchen med Initialer holdes af svævende basunblæsende Engle. Lidt usædvanlige er dog et Par meget store Figurer den ene er en siddende Kavaler i Tidens Dragt der rækker et Bæger ud mod en Gruppe t. h. denne bestaar af en hvilende Kvinde og en trivelig Amor som har kastet sine Attributer og her agerer Bacchusbarn . Kvinden der er barfodet og løvkranset presser en stor Drueklase med Hænderne. Udstillingen viste imidlertid at det i hvert Fald fra Begyndelsen af 1700-Tallet har været ret almindeligt at sy Navneklude. Den gamle By s ældste Navneklud er saaledes fra 1714 og takket være nogle smukke Eksemplarer blandt Nyerhvervelserne har vi nu en god Studiesamling af danske Navneklude lidt sparsom maaske fra første Halvdel af 1700erne men det er jo ogsaa let forgængelige Ting det drejer sig om. De er praktisk talt indkomne fra alle Egne af Landet men viser i Form og Indhold stærk indbyrdes Lighed. Vi kan ikke som i Tyskland henføre visse Grupper af Navneklude til bestemte Landsdele kun af og til kan vi kende en SkolesStil og der kan være udprægede Byarbejder saavel som landlige. MATERIALET STOF OG GARN For de ældste Navnekludes Vedkommende har man anvendt et aabent lærredsvævet gullighvidt Uldstof. Det har aabenbart været fremstillet netop til dette Formaal thi paa alle Navnekludene findes langs Æggen en eller to smalle indvævede Striber af en anden Farve. Stoffets Bredde ligger omkring 30 33 cm. der er kun liden Variation og Navnekludene er overvejende kvadratiske. Af og til forekommer der ogsaa Lærekludeaf et klart Linnedstof af samme gullige Tone som det førnævnte Uldstof. Men det uldne Stof er dog Hovedregelen indtil op i 1830erne da det afløses af et grenadineagtigt glansfuldt Bomuldscanevas af meget forskellig Traadfinhed. Samtidig bliver Navnekludene ogsaa noget større. De alleryngste Læreklude er syet paa Stramaj og omkring 50 cm i Kvadrat. Fra den ældste Navneklud fra 1714 til omkring 1840 har Broderiet været udført med Silke gennem hele det 18. Aarhundrede dog blandet med Metaltraad først i stærkere siden i mindre Grad. Det er en vidunderlig Silke den er glat og ret fastsnoet 621930-1931 s. 63
omtrent af samme Finhed som Stoffets Traade og dækker nyde ligt. Farverne er smukke grønne blaa røde brune og gule i flere Toner og lidt sort og de er ikke blot smukke men samstemt med Tidens sikre Følelse. Da Silken er eneherskendetil Slutningen af Fyrrerne i forrige Aarhundrede er det derfor helt enestaaende at træffe over en Navneklud fra 1763 hvor Syningen er udført baade med Uld og Silke. Ulden er fin og glansfuld og heller ikke Farven staar tilbage for Silkens. Paa en landlig Klud fra 1794 findes dog ogsaa nogle Borter og Navne syet med farvet Hør medens de øvrige Ting er syet med Silke hvad Traditionen jo har krævet. Arbejderne fra den sidste Tid er imidlertid noget mørke og lidt grumsede i Farven. Fra Slutningen af Fyrrerne findes her en Del Navneklude hvor Broderiet er udført med Uld og fra nu af indtager denne Silkens Plads. Af Sting forekommer der en hel Del forskellige. Paa næsten alle Navnekludene fra 1700-Tallet findes geometriske Borter i Klostersyning. De syes efter Traad og er tit meget smukke. Saa er der det almindelige Korssting syet som et Kryds over 2 Traade altsaa et Under- og et Oversting. Endvidere engelske Sting der kun bestaar af eet Sting over en Traad som petit point eller Gobelinsting . I disse Sting er de smukkeste Arbejder udført og Syersken har ikke som det nu er Regelen syet dem alle den samme Vej undertiden har hun skiftet Retning sammen med Farverne eller hun har syet Rækkerne hver sin Vej og der er derved skabt Liv over Broderierne og mangen Gang opnaaet en glimrende Virkning. De forskellige Alfabeter Lærekludene indholder vilde vist ogsaa have været alt for kedelige at fremstille om man ikke havde kunnet variere deres Udførelse. Perlesting 631930-1931 s. 64
syes med 4 Sting og danner en lille Firkant de kendes andetsteds fra under Navn af Liniesting eller Holbeinsting . Dronningestinget bestaar af hele 16 Sting det rækker over 4 Længde- og 4 Tværtraade og hvert af de 16 Sting udstraaler fra samme Midtpunkt der altsaa danner et lille Hul. Man kan ogsaa nøjes med 8 Sting men da er Navnet Hulsting. Disse 6 Arter er de almindeligste men paa enkelte Navneklude forekommer ogsaa Ting f. Eks. Blomsterkranse udførte i det saakaldte Kunstbroderi . I Forbindelse med de andre Sting ser denne Syning dog temmelig klodset ud. Endelig forekommer der i enkelte Tilfælde et lille Mønster som Regel i eng. Sting anbragt i en Firkant hvor Bunden dannes af vandret liggende Sting som imidlertid syes lodret se Afb. . Sluttelig findes vist altid i diagonale Mønstre en Slags Sting eller rettere Grupper af 4 5 Sting de er ret lange medet lille Tværsting paa Midten. Det er vanskeligt her at beskrive dem nærmere i tysk og engelsk Terminologi kaldes de Rokokosting. Findes dog allerede paa de ældste engelske Navneklude . MØNSTRENES BROGEDE VERDEN Det er en Rigdom af Motiver der møder en naar man ser paa de gamle Navneklude. Bestemmende for Motivvalget var i første Række Mønsterbøgerne der udkom i de forskellige Lande saaledes flere i det toneangivende Italien allerede i 1500 erne ligesaa i Tyskland bl. a. den førnævnte Sticks und Spitzenmusterbuch af Joh. Sibmacher 1604 . I England er den bedst kendte The Needle of the House fra 1632. I alle disse Mønsterbøgers indbyrdes Lighed maa man ogsaa søge det til en vis Grad ensartede Indhold i de forskellige Landes Navneklude og naar Magister Chr. Axel Jensen i Stilarternes Historie fortæller at disse Modelbøger igen bygger paa middelalderlig Tradition der atter er paavirket af Orientens Silkestoffer saa fristes 641930-1931 s. 65
man til at sammenstille en Frise som foranstaaende thi ingen kan bestride Slægtskabet mellem Fuglene paa det orientalske Silketøj fra det 11. Aarh. i Knuds Helgenskrin i Odense og den uskyldige Randers-Navnekluds Fremstilling fra 1816. Og ligesom de mod hinanden vendte Fugle hører ogsaa Hjortene hjemme i den ældgamle symbolske Billedfremstilling. Inddelingen er oftest symmetrisk og de forskellige Motiver dekorativt vel afbalancerede. Man faar det Indtryk at Mønstrene paa den lodrette Midtlinie er syet først og derefter er der fyldt ud til Siderne med større og mindre Figurer eftersom det har passet bedst. Først og fremmest indeholder Navnekludene en Mængde Navnebogstaver gerne indrammede i smukke Cartoucher eller i hvert Fald med en Krone over og Grupperne har forskellige Slægtsnavne saa det er en Slags Stamtavle. Man maa uvilkaarlig sammenligne dem med en Række danske silkesyede Tæpper fra 15- og 1600-Tallet hvor den vigtigste Udsmykning netop er Slægtsvaabnene ofte omgivet af Ornamentik og Blomsterværk m. m. Det maa i denne Sammenhæng nævnes at fra først af blev Navnekludene syet af de højere Stænders Smaapiger og lidt efter lidt har Efterlignelsestrangen ført dem videre ud i Hjemmene først i Byerne og saa paa Landet. Planteverdenens Træer og Blomster optræder ofte mere eller mindre stiliserede som Hovedgrupper Borter Kranse o. I. Blomstrende Planter i Potter eller Vaser ofte med symmetrisk anbragte Smaafugle i Toppen skifter med smaa stive fra Spidsen af en Trekant opvoksende Træer. Renæssancevasen paa Navnekluden fra 1714 finder vi uforandret paa en Klud fra 1861. Paa enkelte Undtagelser nær som Hjorten Løven og Paafuglen der tit optræder stiliserede møder vi en rig og naturalistisk fremstillet Repræsentation fra Dyreverdenen flyvende Fugle og springende Dyr. Man kanslet ikke lade være at tænke paa Folkevisen om Havbor og Signild Han skrev baade Hjort og Hind som de i Skoven runde efter syed stalt Signelil det bedste der hun kunde . Det er dog ikke alene Skovens Dyr der er fremstillet. Vi finder ogsaa Husdyr som Heste Hunde og Høns og sammen med dem Mennesker med Redskaber og Ting fra Hverdagslivet. Mangt og meget har kunnet fortælles i Sting. Menneskefyldte 651930-1931 s. 66
Smaaskibe sejler paa Bølger hvor Havfruerne lokker Stubmøller tegner sig dekorativt Retfærdigheden holder Vagt med Sværd og Vægt man ser Timeglas og meget mere. Det er Renæssancens frodige og fornøjelige Bidrag. Sidst men ikke mindst bør fremhæves at vi paa Navnekludene finder en Rigdom af bibelske Motiver og religiøse Symboler. Der er næppe en fra det 18. Aarhundrede der ikke har eeteller flere Eksempler paa den Slags. Vi kender de samme Fremstillinger fra Kirkernes Kalkmalerier hvor vi endog finder nogle af de verdslige som f. Eks. Manden og Konen med Smørkernen eller ved Brønden. De almindeligste er Syndefaldet og Korsfæstelsen og ved Siderne af Korset ses undertiden Johannes og Maria som Forbedere eller Maria og Magdalene hvad der netop bringer Tanken hen paa Kirkernes Billeder. Grupperet om Korset kan ogsaa findes Marterredskaberne Stigen Spydet Svampen paa en Stang Svøben Kristi Kjortel og Tærningerne ja endog den formørkede Sol og Hanen. Af andre Figurer maa nævnes Agnus de i Lammet med Korsfanen Jesu Monogram et sammenslynget J. H. S. og Verdenskloden. Ret almindelig er ogsaa Josvas Spejdere med Drueklasen. Kristi Fødsel og Opstandelse samt Jakobs Drøm om Himmelstigen forekommer men ikke saa hyppigt. Motivernes Mængde er saa stor at vi i hele Samlingen ikke finder to af nøjagtig samme Indhold. Empiretiden er ikke den mindst interessante naar der er Tale om danske Navneklude. Thi med denne Stilperiode kommer der en Nyskabelse i Billedstoffet. Borterne bliver spinklere oglettere end før og det myldrer frem med dekorativt anbragte Urner og brudte Søjler Havetempler og Ruiner omgivet af blomstrende Sirbuske. Initialerne indrammes af fine naturalistiske Blomsterkranse og Guirlander. Og endnu en Ting maa bemærkes ved den Tids Frembringelser Farverne er lyse og klare og det er Indtrykket af Sirlighed der fæstner sig. Under Sen-Empiren Tiden mellem 1820 og 1840 forandres Billedet af Navnekludenes Indhold lidt efter lidt. Til at begynde med indtager Tal og Bogstavrækkerne Halvdelen af Pladsen men til Slut udfylder de den helt. Paa Udstillingen fandtes en Navneklud fra 1830 der tilhørte Folkemuseet og efter Opgivelse var syet af den 8aarige Christiane Hornum. Den indeholdt to for et Barn uhyre alvorlige og tanketunge Vers 661930-1931 s. 67
Til mine Forældre Med Flid og Kjærlighed jeg Eder lønne For hver en Glæde I har skjænket mig Og med et Barnligt Hjerte her paae kjende Den blide Omhu hvormed I stedse lede mig. Til min Bedstemoder Til Dig min Tak jeg ogsaa vil frembære Til Dig som elsker mig saa inderlig Og ved at følge Dydens milde Lære Dermed jeg stedse her vil lønne Dig. De engelske Navneklude fra det 18 og 19. Aarhundrede er næsten alle udstyrede med Vers af religiøst Indhold eller alvorlige dydige Formaninger og desuden bærer de Syerskens fulde Navn og hendes Alder da hun syede Kluden. Kun sjældent træffer vi Indskrifter paa de danske Navneklude. Paa et af vore Eksemplarer fra 1796 findes i Forbindelse med Korsfæstelsen denne Jesu Blod som randt giør at vi Naade fandt . Medens Syerskens fulde Navn tit med Angivelse af i hvilken Skole Arbejdet er fremstillet ses paa de yngre Navneklude træffes Opgivelse af Alder kun i eet Tilfælde nemlig Hansine Andrea Clemmensen 11 Aar Kiøbenhavn den 22. November 1844. Men om flere af Samlingens Læreklude har vi personalhistoriske Oplysninger der bl. a. meddeler Syerskens Fødselsaar hvoraf vi kan beregne hendes Alder ved Fremstillingen af Kluden. Arbejdet er som Regel udført i en forbavsende ung Alder 9 og 10 Aar er ikke ualmindeligt og det er ofte saa rent ud mønsterværdigt at man med stille Undren tænker paa de Dage da Børn var saa fortrolige med Naalen. Man maa vel ogsaa have Lov at forestille sig at de beundringsværdige Resultater i nogen Grad kan skyldes ædel Kappestrid. Omkring Midten af Fyrrerne er Bogstavernes Eneherredømme forbi og man finder atter en Række Billedfremstillinger. Men nu er det nærmest Genrebilleder og Motiverne hentes fra tyske Modelbøger. Det er sørgeligt at sige det men det er absolut en Tilbagegang. Udførelsen er i høj Grad naturalistisk og der er slet ikke Tale om den Friskhed der kendetegnede de gamle Navneklude. Det er ikke blot Tekniken der er bleven simplificeret men der mangler helt det myldrende Liv fra før og Sansen for Farvernes Sammensætning. Dog maa det i Sandhedens Interesse siges at ikke saa faa af den Tids Navneklude 671930-1931 s. 68
alligevel virker helt nydeligt paa Grund af den Omhu hvormed de er udført. Tidens Modeblade begynder at bringe Korsstingsmønstre og Navn paa Linned syes paa andre Maader saa nu er der ikke mere den samme Interesse for Navnekluden Lærekluden . Fig. 1. Navneklud fra 1714. 31 x28 cm . Den gamle By ejer dog flere Eksemplarer fra Tiden 1860 70. Deer alle syet paa Landet og tilmed er Garnet hvormed de er syet farvet med grelle kemiske Farver saa ogsaa af denne Grund kan man sige at Navnekludens Saga er ude. Fig. 1. 1714. Viser straks den typiske 1700-Tals Navneklud Foroven er der 5 Grupper Initialer i forskellige Cartoucher og mellem to Vaser ses en smal ottekantet Ramme indeholdende 2 Sæt Navnebogstaver og Aarstallet. Som Regel er der tildelt Syerskens Forældre den fornemste og mest fremtrædende Plads i en særlig smuk Blomstereller Bladværks Ramme oftest baaret 681930-1931 s. 69
eller holdt af svævende Engle og de Afdødes Navne blev syet med sort. De smukke Blomstervaser og Blomsterne der vokser op af en lille Trekant samt de to slanke Træer findes paa en ag Fig. 2 Navneklud fra 1730. 3732 cm . Mængde af vore Navneklude og det samme gælder Vuggen og Figuren der ligner en Byport denne dog stærkt varieret . Af kristelig Symbolik ses her kun Kristusmonogrammet og Stigen. Sammen med Silken er der brugt Sølvtraad til de fleste Figurer. Arbejdet er tilsyneladende ikke blevet fuldført. Fig. 2. 1730. Virker meget fornem og rolig ved Motivernes 691930-1931 s. 70
strengt symmetriske Placering og Farvernes afdæmpede Skønhed. De tulipanlignende Planter i Potterne foroven er Granatæbler Fig. 3. Navneklud fra 1755 42x32 cm . der ogsaa sammen med otteoddede Stjerner findes i den smukke rudede Bort. Granatæblet Symbolet paa Overflod findes paa mange af den Tids Broderier og har forøvrigt gammeltestamentelig Hævd paa at blive brugt til Udsmykning. Damen i Midten og de springende Dyr forneden er særdeles vellykkede. Broderiet 701930-1931 s. 71
er overvejende udført i engelske Sting et meget stort Årbejde da Stoffet er ualmindelig fintraadet. Dette henrivende Eksemplar indkom under Udstillingen og blev erhvervet ved Hjælp af Den gamle Bys Venner . Fig. 3. 1755. Har foroven ligesom den foregaaende en smuk Fig. 4. Navneklud fra 1763. 3230 cm . Bort i Klostersyning. Den store Blomsterkrans i Midten er syet i Kunstbroderi. Retfærdigheden optræder i Rokokokjole og forneden ses over et Havehegn Adam og Eva paa hversin Side af Kundskabens Træ. Slangen snor sig op om dets Stammeog rækker Eva Æblet. Planterne Hjorten og Fuglene hvoraf den ene er en Pelikan skal formodentlig antyde Edens Have. Til venstre Korsfæstelsen til højre Spejderne med Drueklasen. Over Kristus monogrammet ses Verdenskloden. Fig. 4. 1763. Indeholder en Mængde Smaamotiver. Mellem en Mand og en Kvinde foroven findes en tretaarnet Bygning 711930-1931 s. 72
der godt kunde ligne Københavns Vaaben. Manden til venstre bærer en Dragt som minder meget om Hollændernes men disse Folkelivsbilleder regnes almindeligvis ogsaa for at være af hollandsk Oprindelse. Særlig dekorativ er den stiliserede Hjort. Paa denne Navneklud er som før bemærket Syningen udført dels med Uld og dels med Silke i friske klare Farver. Fig. 5. Navneklud fra 1785. 3229 cm . Fig. 5. 1785. Denne Navneklud har et ualmindeligt nydeligt Udseende. De indrammende Borter baade i Korssting og Klostersyning de to over hinanden lagte Kranse med Initialerne Firkanterne og den hvidfugede Bygning forneden samt de fine Farver giver et meget harmonisk Billede. Saadanne Firkanter med Grundmønstre findes paa mange af Navnekludene gennem en længere Aarrække. Den farvetrykte Reproduktion viser en interessant Nyerhvervelse . Desværre bærer den ikke noget Aarstal men det er næppe 721930-1931 s. 73
ET NE1930-1931 s. 74
1930-1931 s. 75
meget galt at regne den for at være syet engang i 1790erne. Og med et saa godt Kendskab til Bibelens Historie og et saa glimrende Talent til at fremstille den skulde man tro at Syersken mindst maa have hørt hjemme i en Præstegaard. Den indeholder en Mængde bibelske Billeder i firkantet Indramning der set fra oven har følgende Indhold Adam giver Dyrene Navne Fvas Skabelse Adam og Eva før Syndefaldet Syndefaldet og Uddrivelsen af Edens Have Bebudelsen Jesu Fødsel Flugten til Ægypten Korsfæstelsen Himmelfarten Johannes Fødsel Stormen paa Genesareths Sø og i Midten forneden Herren aabenbarer sig for Disciplene. Under hvert Billede findes en Bibelhenvisning . Forneden til venstre Agnus de i i nøjagtig Gengivelse som Fortegningen hos Sibmacher 1604 og den gode Hyrde. Fremstillingen i Hjørnet til højre maa siges at være gaadefuld. I Billedets ene Halvdel ser man et Hus med Port og 4 Vinduer paa Taget en Due ved den ene Gavl en lille Hund og ved den anden en huslig Kvinde med Riskost og Lys. Det gaadefulde er en forknyt ung Mand der staar mellem Fru Justitia med Vægten og en Mand der synes at svinge et Ris. For det kan vel ikke være en Illustration til Bibelens Ord at den der elsker sin Søn tugter ham tidligt Det der placerer dette særprægede Arbejde blandt Navnekludene er Skjoldet i Midtfeltet der holdt af to Smaabørn staaende paa Overflødighedshorn indeholder en DelInitialer med Endelsesbogstaverne B D og de tre Alfabeter foroven det ene i Dronningesting de to i Perlesting. Under Skjoldet findes ogsaa en lang Indskrift formodentlig et Salmevers hvoraf kun det sidste Ord LYKKELIG kan tydes. Bogstaverne har oprindelig været syet med rosa Silke paa en lyseblaa Bund det er nu bleget saa meget at man kun aner Forskellen mellem de to Farver. Broderiet er udført vistnok paa Langeland i petit point i oprindelig meget smukke Farver paa et aabentvævet Linnedstof. Fig. 6. En anden ejendommelig men smuk lille Navneklud blev skænket Museet af Syerskens Barnebarn. Den adskiller sig fra de almindelige Navneklude derved at Stoffet er fint hvidt Hørlærred og Figurerne er syet med blaat rødt og for enkeltes Vedkommende med en Smule hvidt Bomuldsgarn. Størst Vægt er her lagt paa Navneindramningerne hvoraf der findes ialt 22 forskellige. Her i Jylland hvor Almuekvindernes Ydelser i Broderekunsten 731930-1931 s. 76
er langt mere beskedne end f. Eks. Øboernes var det almindeligt at mærke alt det hjemmeforarbejdede Linnedudstyr med Navnebogstaver i saadanne dekorative Indramninger. EFjendommeligt virker den lille Korsfæstelsesfremstilling i MidFig . 6. Navneklud fra 1810 20. 2727 cm ten. Til venstre og forneden ses en Del smaa Mønstre der i Forbindelse med Syningen de blaa og røde Korssting gør at man kommer til at tænke paa de nordsjællandske Hængeklæder men Navnekluden skal efter Opgivelse være syet i Aarhus Amt Gyllingnæs . Antagelig omkring 1810 20. Fig. 7. De pompeianske Griffe og Tripoder med Mæanderbort baade foroven og forneden viser at vi er naaet ind i Nyklassicismen og denne Navneklud er da ogsaa et Barn af sin Tid. Selve Fladen er ikke længere overfyldt med Motiver disse 741930-1931 s. 77
Fig. 8. Navneklud fra 1828. 36x28 cm .1930-1931 s. 78
virker rolige og enkle og følger Tidens Fordring til streng Symmetri . Og morsomt nok midt i al denne Strenghed mellem antike Urner og Postamenter møder vi ogsaa her de klassiske Formers Følgesvend Naturefterlignelsen i den galopperende Hest og det perspektivisk tegnede Hus. Der er mange henrivende Arbejder blandt disse Empire-NavneFig . 9. Navneklud fra 1819. 30x23 cm . klude særlig imellem de tidligste finder vi veludførte Ting i smukke lyse Farvenuancer. Den hører til et Sæt der foruden denne bestaar af en Stoppeklud se Fig. 11 og en hvid Læreklud med å jour Grunde alle tre i den sirligste Udførelse. Fig. 8. 1828. Dette Eksemplar er syet i København af den 10aarige Augusta Siinkenberg og den naturalistiske Rosenkrans omslutter Forældrenes og 9 Søskendes Navne foruden Syerskens eget WA S . Til venstre Morforældrenes hvoraf den enes Initialer er syet med sort og anbragt paa en Mindetavle under Grædepile . Til højre Faderens Forældres hvor ligeledes det ene Navn er syet med sort. Typisk er den gradvise Fremrykning af Bogstaver 761930-1931 s. 79
og Tal. Det anvendte Linnedstof er saa løst vævet at det trækkes sammen af Stingene. Det ses at Interessen for Navne kluden er stærkt dalende. Fig. 9. Undersøgelserne viste dog at der rundt om sær lig i Provinsen og paa Landet endnu længe blev syet Navne Fig. 10. Navneklud fra 1853. 45x48 cm . klude med det gamle fornøjelige Billedindhold som her paa denne charmerende lille Navneklud fra 1819. Et Eksemplar syet i Nibe 1840 har foruden Syndefaldet og Korsfæstelsen med Marterredskaberne ogsaa en Mængde af de smaa stive Figurer fra den allerførste Tid. Det samme dog uden Korsfæstelsen er Tilfældet paa to Navneklude saa sent som 1859 og 1861. Den ene er syet paa Alrø den anden i Nærheden af Aarhus. Fig. 10. Som før omtalt var Navnekluden med Bogstavrækkerne en Tid eneherskende for paa ny i nogle Aar at give Plads for Billedfremstilling i tysk Biedermeierstil. Den gamle By ejer en Del saadanne fra Tiden 1843 1855 syet i Borgerskolerne i 771930-1931 s. 80
Aarhus under de to dygtige Haandgerningslærerinder Madam Egelund og Jomfru Hansen. Det er godt udførte Arbejder der har givet de smaa Syersker en glimrende Forøvelse til de korsstingsyede Sofapuder Stolebetræk og Smaatæpper som da var paa Mode. Fig. 11. Stoppeklud fra 1814. 2828 cm . STOPPEKLUDEN Paa en Navneklud fra 1746 finder vi første Gang i Den gamle By disse henrivende stoppede Prøver. Paa Dansk Folke museum findes dog en fra 1721. Den unge Pige har været godt udrustet naar hun lagde sidste Haand paa et saadant Arbejde hun har praktisk talt været i Stand til at stoppe et hvilket som helst vævet Mønster hun kom ud for. Det største Antal forskellige Prøver som disse Læreklude indeholder er 18. Det almindelige er 16 eller 12 og selv om de 781930-1931 s. 81
tilsyneladende ser lidt ensartede ud betyder det dog ikke at de indeholder nøjagtig de samme Prøver. Den sædvanlige Fremgangsmaade har vel været at klippe Hullet og der paa stoppe det. Paa en af vore Stoppeklude sidder endnu bagpaa de 5 Lag Carduspapir der har været riet under for at stive Tøjet af under Arbejdet dér maa der altsaa have væretførst Hullet saa Stopningen. En lille ufuldført Læreklud viser at her er Stoffet blevet siddende under Stopningen den sidst fuldendte Firkant har det endnu i Behold. Derved har Arbejdet selvfølgelig været noget lettere men den Slags Lettelser har nok ikke været almindelig tværtimod . De fleste er stoppede paa klartvævet Linnedstof og alle med Silke. Som Eksempel meddeles her en delvis Analyse af Fig. 11 Først er de parallele Bundtraade Kæden indsat og der paa fremkommer Mønstrene ved Islættens Indarbejdning idet Traade af forskelligt Antal skiftevis løftes og sænkes med Naalen. Nr. I foroven t. v. er en 4skaftet Spidskipper og for at faa et helt Mønster arbejder man i følgende Orden lste Traad 2 op 2 ned 2 op 2 ned 2 op 2den. 5 l ned 2 0p 2 ned 2 0p 2 ned op. 3die 2 ned I op 2 ned 2 op 2 ned. 4de l op 2 ned 2 op 2 ned. 2 op I ned. Ste 2 øp 2 ned 2-0p -2 Had 2 op 6te ned 2 op 2 ned 2 op 2 ned 1 op. 7de 2 ned 2 op 2 ned 2 op 2 ned I op. S8Sde som 6te 9de som Ste o.s. v. Nr. 2 er et smukt lille spidsrudet Mønster og ikke saa indviklet. Iste Traad 1 op 3 ned 1 op 3 ned 1 3 1 3. 2den 1I ned I op 5 ned 1 op I ned 1 5 1 I. 3die 2 ned I op 3 ned I op 3 ned 1 3 1 2. 4de 3 ned I op I ned I op 5 ned 1 1 1 3. De næste 4 Traade i omvendt Orden. Nr. 3 er stoppet som retstrikkede Masker. Nr. 4 er en alm. Lærredsstopning pyntet med farvede Striber. Nr. 5 11 13 og 14 er smukke men ret indviklede Mønsterbindinger de tre sidste vilde f. Eks. kræve 16 Skafter i Vævning. Nr. 6 og Nr. 15 ligner Nr. 1 og Nr. 7 er en almindelig Kipper den er temmelig let man tager blot to Traade op og 2 ned og for hver ny Islættraad rykkes en Kædetraad t. v. 1 2 3 4 Ste igen som første 0. s. v. Nr. 8 er Striber afvekslende i Kipper og Toskaft. Nr. 9 paany en Lærredsvævning. Nr. 10 og 12 igen Variationer af Nr. 2. Den sidste er et simpelt Drejlsmønster i Terner hvor hver anden Terne er Kipper og hveranden Lærredsstopning. 791930-1931 s. 82
Den gamle By ejer 12 saadanne Prøver. Et nydeligt Eksemplar med 16 Prøver er syet i København 1805 af Fru Christopher Baagøes Mormor Anna Eleonora Margrethe Lemming. Den her afbildede er fra 1814 og er sammen med den smukke Navneklud med Empiremønstrene Fig. 7 og en hvid Læreklud med å jour Grunde syet af Direktør H. C. Broges Oldemoder i København. En anden der indeholder 18 Stopninger med særlig rig Variation i Mønsterbindinger er syet i Ebeltoft i 1834 af Julie Rosalie Lassen gift Raadmandinde Liisberg. Vor yngste Klud er syet her i Aarhus i 1850. Syersken viste den senere med Stolthed til sin Datter og udtalte Ja Madam Egelund var nu dygtig og vi maatte jo da kunne stoppe en Dyne . DEN HVIDE LÆREKLUD med å jour Syning og Mønstre til Kniplingsimitation har ikke haft den samme Udbredelse som den muntre brogede. Den har ikke vundet Indpas hos den jævne Befolkning det er paa Adelens Gaarde og i velhavende Borgerhjem at man har haft Brug for den Slags Udsmykning og i Middelalderen fik de unge Piger fra saadanne Hjem ofte deres Oplæring af Nonner i Klostrene. Hos Troels Lund citeres et Brev fra 1529 som den lille Karine Lykkesdatter fik med sig hjem da hun forlod Ring Kloster ved Skanderborg hvor hun havde gaaet i Skole Jomfru Karine har ikke været her uden et Aar og kan hun godt Linnedsøm og at gøre Halsklæde-Kraver med de smaa Heden Søm i Render og ved hvor hun skal fly det baade med aabne Gange og andre Render imellem. Og kan hun vel gøre de Ed derkoppe-Kraver baade smaa og grove som hun kan velsige Eder. Og kan hunog virke tre eller fire Sinde dog kan hun ikke vel kruse eller drage paa Lærred for hun har ikke draget uden to Kraver hun har endnu ingen Understandelse dertil før hun fanger mere øvet sig der paa og bliver lidt ældre . Skrivelse fra Mette Ovesdatter til Fru Sophie Esge Bildes dateret Ring Klo ster Sct. Pedersdag ad vinculam 1529 . Paa de ældst bevarede engelske Samplers fra Midten af det 17. Aarhundrede findes ordnede i Borter paa tværs foruden kulørt Silkebroderi ogsaa hvidt Broderi Kniplingssyning af den Art som i Renæssancetiden fra Italien fandt Vej ud over Europa se Hvidsømslagenerne fra 1667 i Den gamle By s Tekstilsamling . Men Moden skifter. Ligesom det tunge og kantede Kniplingsbroderi 801930-1931 s. 83
der maa holde sig til Traadenes Retning passede til Tidens pompøse Dragt med Pibekraverne fordrede det 18. Aarhundredes elegante Moder en lettere Art Pynt der kunde falde i bløde Folder thi det var særlig til de store Ærmegarneringer Brystudringningen og lignende at de anvendtes. Ejendommeligt er det at den Slags Kniplinger kun er kendt fra Danmark og Sverige og de benævnedes Nonnekniplinger . Fig. 12. Hvid Læreklud fra sidste Halvdel af 1700-Tallet. De har dog ogsaa været syet uden for Klostrene og i Adresse avisen for 16. April 1762 findes følgende Avertissement Honette Folks Børn kan blive indformeret i adskillige Slags Syning nemlig Navneklud Dveldemosel . Dveldemosel er det franske toile de mousseline d. v. s. Kniplegrund paa Musselin og det skyldes Museumsinspektør Frøken Elna Mygdals store Kendskab til baade Haandarbejde og Skrifttydning at dette mystiske Ord er blevet opklaret. Stoffet er enten af Lærred vævet af fint Hørgarn Kammer dug eller af nævnte Musselin fint Bomuldsstof af østerlandsk Oprindelse og Broderiprøverne bestaar dels af forskellige smalle Borter dels af Blomsterornamentik alene eller anvendt i Blonde Fru Sara Rasmussen i Tidsskrift for Industri 1907. 811930-1931 s. 84
prøverne. De mange forskellige Symaader er udnyttet med den største Taalmodighed og sirligste Omhu. De smalle Borter er alle udført i Klostersyning enten helt eller i Forbindelse med å jour Grunde. I Ornamenterne Blomsterne og Bladene skifter Grundene snart i tætte Mønstre syet oven paa Lærredet snart Fig. 13. Hvid Læreklud fra 1815. 18x37 cm . er Lærredets Traade blot trukket sammen med Sytraaden eller nogle af Traadene er trukket ud og de tiloversblevne omdannede til andre luftige og lette Grunde. Andre Steder ligger Stingene paa Vrangen og virker kun som tættere Stof. Konturerne er trukket op med forskellige Sting det kan være blot som en Række fine Kastesting undertiden over en Traad ogsaa Knaphulssting findes og senere bliver Kædesting det almindeligste. Den gamle By har 10 saadanne Læreklude den ældste er fra Begyndelsen af 1800 men paa Udstillingen fandtes en fra Folkemuseet syet af Anna Elisabeth Amalie Jacobsdatter Berg født 1708 altsaa syet omkr. 1720 og i Samlingen har vi nogle henrivende Arbejder af denne Art bl. a. en Alterdug der ved 821930-1931 s. 85
Indskrift fortæller at den er paabegyndt i 1696 samt en pragtfuld Bort vistnok Kappe til Sengeomhæng fra første Halvdel af det 18. Aarhundrede. Fig. 12 er en Læreklud fra sidste Halvdel af samme Aarhundrede den tilhører Kunstindustrimuseet og illustrerer paa den smukkeste Maade førnævnte Kniplinger . Fig. 13 er syet 1815 af den l4aarige Birgitte Willeman hvis Navne- og Stoppeklud fra 1814 vi ogsaa ejer. Vor yngste Lærekluder dateret 1844. Nu var det især i Forbindelse med fransk Broderi at de smukke Grunde anvendtes thi da Kniplemaskinen blev opfundet i England i 1809 og gjorde det muligt at fremstille Bobinet fandt man hurtigt ud af at sy trække Mønstre i dette og opnaaede derved lettere og hurtigere at fremstille en Frstatning for den kostbare Knipling. Mod Midten af det 19. Aarhundrede viser Strikkeprøverne sig. Den ældste Den gamle By har er fra 1834 og indeholder 39 Prøver der er strikket af saa fin Traad at de mange smukke Mønstre virker helt kniplingsagtige. Strikket i Ebeltoft af senere Raadmandinde Liisberg. En Prøve fra 1842 er strikket af den 10aarige Ida Maria Heid- - las i Vejle. Den tredie fra 1846 er morsomt nok udført som en Navneklud med Rækker af Bogstaver og Tal. Fra Tiden omkr. 1860 har vi et Par Læreklude med fransk Broderi . De indeholder foruden Bogstaver ogsaa Hulsømme og Knaphuller. Som den sidste Slags Læreklude skal ganske kort omtales DE PAA SILKE BRODEREDE LÆREKLUDE De er ikke i mange Tal og deres Fremstilling har været begrænset til en kort Periode. Det var under Ludvig XVI at det i Frankrig blev højeste Mode at brodere Blomsterguirlander Kurve fyldte med Blomster og Buketter omvundne med Baand i sarte Farver. I Frankrig selv satte Revolutionen og Napoleonskrigene Punktum for den videre Udvikling af Broderekunsten men Moden havde allerede fundet Vej til andre Lande og endnu i nogle Aar ser vi den blive dyrket her i Danmark. De er saa let kendelige alle disse Arbejder prægede af Nyklassicismens sentimentale Sværmeri for allegorisk Fremstilling. I endnu højere Grad end paa de tidligere omtalte Navneklude finder vi her en Rigdom af Mindetavler og Symboler hvis Betydning det er let at faa Øje paa thi ingen er i Tvivl om hvad 831930-1931 s. 86
f. Fks. Hesteskoen eller Kuben med de omkringflyvende Bier har at betyde saa lidt som Overflødighedshornene Negene med Le og Rive o.s. v. De mest rørende og fromme Ønsker finder Udtryk i løvværksomkransede Indskrifter som disse Lykkens Soel bestraale dine Dage Ingen Morgen vække dig til Klage Gaae stedse glad paa Dydens Vej Fig. 14. Læreklud broderet paa Silke fra 1806. eller Alteret med Musikinstrumenter og Indskriften Fryd Dig i Livetl i Det var især paa Lommebøger Porteføljer Brevmapper og lignende ofte af det sarteste hvide Silketøj at disse Allegorier og Buketter fandt Anvendelse. Paa Udstillingen fandtes 9 alle paa en nær syet paa hvid Silke satin- eller repsvævet og Broderiet var udført som Fladsyning Kunstbroderi med blandede nuancerede Pastelfarver Floksilken er oftest anvendt hist og her er brugt Pailletter og Metaltraad og paa de seneste Arbejder finder vi Chenillen. Morsomt er det at bemærke at Navnebogstaverne paa Syerskens kære 841930-1931 s. 87
Familie ogsaa er fulgt med over paa den Art Læreklude. Den gamle By ejer kun 3 saadanne men mange af de omtalte Brevmapper samt flere indrammede Skilderier . Skønt disse sidste Prøver er saa tidsbegrænsede betyder det ikke at den Art Silkebroderi var en ny Mode i Den gamle By s Tekstilsamling findes Arbejder der er en Del ældre. Paa Nationalmuseet og andre Steder findes pragtfulde Silketæpper forfærdigede i Fruerstuerne paa de store Herregaarde. At Broderiet gennem Tiderne har været sine Udøveretil stor Glæde og at der med Lyst og Iver har været syslet med Naal og Traad derom bærer Beretninger og de bevarede Ting deres sikre Bud. At det ogsaa har været til Opmuntring og Trøst i tunge og bitre Stunder faar vi saa smukt bekræftet i Eleonora Christinas Jammersminde. Petra Holm. Litteratur M. B. Huish Samplers tapestry embroideries London 1913. Dr. Justus Brinckmann Mus. f. Kunst u. Gewerbe Hamburg Bericht f. 1910 S.5.ff. Dr. Henrik Grevenor Navneduker. Norsk Folkemus. Særudst. Nr. 12. 851930-1931 s. 88
Fig. 1. Aarhus set fra Viborgvejen. Efter Læssøe Langes tegning 1823. STUBMØLLEN å bakken øst for den lille bæk som nu løber gennem Den gamle By lå der forhen som Læssøe Langes tegning viser det en stubmølle. Hvis Læssøe Langes litografi er fra 1823 er gengivelsen dog ikke helt korrekt for da var det en hollandsk vindmølle som stod der. Den gamle stubmølle som århusmølleren havde fået bevilling til at opføre 1755 var nemlig forøvrigt lige efter en kostbar istandsættelse paa 2000 rdlr. blæst om og splintret i en forrygende orkan den 6. december 1821 og i 1822 fik ejeren af Aarhus mølle Kirstine Fogh så tilladelse til at opføre en hollandsk Veiermølle til Skraaning Grovs og Sigtemaling . Denne mølle Vesterbro mølle nedbrændte 1885 blev atter genopført og stod til 1903 da den nedbrændte igen. Omtrent på samme sted knejser nu igen en stubmølle. Den maler dog ikke korn. Dens virketid er forbi som alle stubmøllers tid er forbi. Men den hører så naturligt og selvfølgeligt hjemme i Den gamle By at man nu den står der synes at her må den have stået alle dage. Og så har dens gamle egetømmer dog været på rejse mange gange også efter at dets eventuelle 861930-1931 s. 89
tidligere tilværelse som skibstømmer var forbi. Det er denne stubmølle hvis historie vi ganske kort skal skitsere og hvis hele indretning vi lidt udførligere skal fortælle om. 3 3 sk Det var den 5. april 1792 at ejeren af Frøslev hovedgård Lunde sogn V. Horne herred birkedommer Hans Schmidt fik tilladelse til paa bemeldte Gaards Grund at indrette og bruge et Grube- og Pillegrynsværk til Grubeog Pillegryns Maling imod deraf fra den Tid Værket er sat i brugbar Stand at svare til vores Kasse i aarlig Afgift 10 Rdlr. som i rette Tid erlægges samt med Vilkaar at ved det Værk ingen Rugmel Malt eller anden Maling end alene til Gryn maa foretages under Straf af dette Privilegiums Forbrydelse og aldeles Ophævelse . Det var ikke gået af uden vanskeligheder. På gården var der tidligere en hestemølle og i denne ønskede birkedommeren nu at få indrettet et Pille Grubbe og Sigteværk . Men omegnens møllere protesterede. Der faldt ikke blide ord. Hr. Birkedommeren . . søger Profit ved at faa Forlov til at anlægge Vejrmøllen som kort at sige er at æde mig og alle omliggende Møllere som er Synd skriver Lydum-mølleren. Vi mister vor næring siger Tarm-mølleren så vi må gribetil Pose og Kjæp . Alligevelfik birkedommeren bevillingen om end det ikke blevet fuldt mølleprivilegium . Og Schmidt har da antagelig i 1792 ombygget den gamle hestemølle til en vindmølle stubmølle hvor der kunde pilles gryn. Efter hans død 1796 fik enken Karen Sophie Fogh tilladelse til at udparcellere gården 1798 og det følgende år holdtes auktion på grubbemøllen. Den blev først opråbt uden grund altså til bortflyttelse og købtes for 2450 rdlr. af Niels Tjellesen Brarup mølle Kær herred syd for Tønder . Den har øjensynlig ikke været så helt lille. Stubmøllen kom dog ikke til Brarup men blev af Niels Tjellesen overdraget eller solgt til broderen Ingvard Tjellesen i Varde der 1801 til Karen Jacob Møllers enke i Brede mølle udsteder en obligation hvori han pantsætter Varde Vindmølle den af ham nu opbyggende nye Vindmølle der forhen har staaet ved Frøstrup hvorfra jeg har tilkiøbt mig samme men nu vorder hidflyttet og her ved Varde opbygt . Vi tør altså gå ud fra at Frøstrupmøllen 1801 blev flyttet til Varde. Samme år fik Ingvard Tjellesen 1 Rentekammerets Ekspeditionsprotokol. 4 1792 og tilhørende indlæg. 2 Varde Bytings Skødes og Pantebog 1793 1831 fol 69. 871930-1931 s. 90
vard Tjellesen for øvrigt skøde på en ældre nord for Varde by liggende hollandsk vindmølle af sin fader Tjelle Nielsen der havde erhvervet denne mølle 1765. Ingvard Tjellesen synes jævnlig at have været i forlegenhed. 1805 pantsætter han de ham tilhørende to vindmøller 1826 tinglæses møller Ingvard Tjellesens obligation på møllegården tvende vindmøller m. m. og 1835 tinglæses atter en obligation imod 2. prioritet i møllegården og to møller. Kort efter må Ingvard Tjellesen have afhændet møllerne for 1843 holdes der auktion hos møller Peter Nissen Petersen på Varde møllegård over dennes faste ejendomme bl. a. møllegården og de ved denne stående tvende vindmøller og heste mølle . Møllergården og de 3 møller købtes af møller Nørup. Om møllernes tilstand ved købet oplyser et syns og taxationsdokument fra 1847 bl. a. at stubmøllen da havde været næsten ubrugelig men at den nu 1847 havde fået en ny aksel nye vinger tvende nye møllestene og i det hele var sat i god stand. Den omtales som en fiirkantet Stubmølle hvori 2 Qværne med behørigt Gangtøi og dertil hørende Inventarium og taxeredes til 3200 rdilr. Stubmøllen stod nu i Varde til 1866 da møller A. P. Termansen i Tuesbøl ved Brørup efter hvad møller Nørgaard oplyser købte den og flyttede den til Tuesbøl. Fra det føl gende år 1867 foreligger en vurdering til brug ved brandtaxationen hvori der gives følgende beskrivelse en firkantet Stubmølle forneden 9 4 og 8 Al høi 14 Al. og Hatten 4 Al. foroven 8 og 7 Al. viid af Ege-Tømmer be klædt med Brædder og tildels overklædt med asphalteret Stenpap hvormed ogsaa Hatten er dækket taxeret 1. Huseti sig selv med alle faste Fortøininger nedenanførte Værker alene undtagne....... . 1400 Rdl. 2. Fse-Axel-9 Al lang 20 fom Diam... 140 3 Dobbelt Ege Knaghjul 4 Al Diam... 170 4. Rugqvern 2 Al. Diam. Oversten 10 Tom. Understen 4 Tom. tyk med Tilbehør ... 160 5. en do. Diam. 1 Al. 16 Tom. Oversten 12 Tom Understen 8 Tom. med Lilbehør 100 6. Opstander Axel af Fyr 6 4 Al. Lang 7 Tom. i Diam. med Spil1 20 Transport... 1990 Rdl. 1 Varde Bytings Skødeog Pantebog 1793 1831 fol. 70. 2 Varde Byfogeds Auktionsdokumenter Nr. 28b. 1843. 3 Syns og Taxationsdokumenter i Varde Byfogeds Arkiv Nr. 2 1847. 4 Brandtaxationsprotokol for Malt Hrd. 1857 1888 p. 129. 881930-1931 s. 91
Transport... 1990 Rdlr. 7 LloddeneDS 10 8. Vingerne 28 Al. lange med Tilbehør ............ 05 Alt med Jemntøj.og Beslag...er 2200 Rdl. Forsvarlig mod Ildsfare og ikke før forsikret. Møllen ligger 100 Alen fra alle andre Bygninger . Siden har stubmøllen ikke været udsat for større forandringer bortset fra de fornyelser som sliddet gjorde nødvendige. Målene er i det store og hele de samme nu som dengang. 1892 overtog Andreas P. S. Nørgaard der har lært mølleriet i den nu nedlagte Hulkær vandmølle i Brørup Sogn Tuesbøl mølle efter bedstefaderen A. P. Termansen. Møller Nørgaard malede nu på stubmøllen en menneskealder til værket blev så skrøbeligt at en større istandsættelse måtte til om malingen skulde fortsættes. Da han samtidig følte at kræfterne ikke slog til til det besværlige arbejde søgte han en køber til møllen og kom derved i forbindelse med Den gamle By der netop ønskede en gammel stubmølle i anlæget. 1930 købte så Den gamle By møllen der flyttedes til Aarhus og genrejstes og restaureredes under møllebygger Møllers kyndige anvisning og ledelse. 3 3 3 Beskrivelsen af møllen falder naturligt i to afsnit 1. selve møllebygningen dens konstruktion og ydre. 2. de ved selve formalingen virksomme indretninger som aksel vinger kværn 0.s.v. Stubmøllen har sit navn af stubben det 23 tommersvære lodretstående midtertømmer der bærer hele møllen og hvorom møllen kan drejes. Stubben er firkantet forneden indtil det underste loft og støttes af en krydsfod der atter hviler på stenfundamenter . Stubben går med gaffelformede udsnit ned over krydset og til styrkelse af træet er der om stubbens fod lagt et spændebånd med de flere steder her i møllen anvendte karakteristiske kileformede jærnsamles og -spændestykker. Fra kryds fodens enkelte fodstykker går skråstivere ind mod stubben og er med tappe indstemmet i denne. Endvidere findes 4 ekstra skråstivere som fra stenfundamenter midt imellem fodstykkerne 1 For fremkaffelse af de historiske oplysninger fra kilder i landsarkivet takker jeg landsarkivar Svend Aakjær. 2 Enkelte dele af det klejnere tømmer var så medtaget at de måtte fornyes således spærene hatten vingerne de to stivere i krøjetømmeret yderklædningen meltuden trappen Jetteværket og gulvene. 3 Terminologien i det følgende er overalt hvor ikke andet bemærkes den som møller Nørgaard vedkender sig af typografiske hensyn har vi måttet afstå fra anvendelse af lydskrift. 891930-1931 s. 92
går ind mod stubben til yderligere afstivning. Oven over skrå stiverne og støttet af disse findes en tømmerforbindelse andetsteds kaldet sadelen se fig. 3 af fire sammentappede ret svære menkorte planker der dels hjælper til at bære møllen oppe og dels danner et nederste underlag ved krøjningen så vægten ikke alene hviler på stubben foroven se nedenfor . Skråstiverne harvistnok oprindelig været skibstømmer i al fald findes der endnu Fig. 2. Stubmøllens fodtømmer og skørt. på en af dem en del indskæringer karakterer der antagelig stammer fra den tid og da møllen jo oprindelig hørte hjemme ved Vestkysten er det også ret forståeligt om vraggods er blevet anvendt. Den del af møllens yderklædning der går ned over bæres og afstivningstømmeret kaldes skørtet det når her kun 2 alen og 8 tommer ned. Fra det underste gulv fortsætter stubben cylinderformet og forstærket med et par solide spændebånd se fig. 7 3 alen og 14 tommer op til den meget svære vandrette bjælke som kaldes bjørnen andetsteds stenbjælken og som bærer den videre tømmerkonstruktion. Stubben er indstemmet i bjørnen med en kort tap hvorom bjørnen der maaler 21 tommer på midten og 20 tommer ved enderne ved krøjningen kan dreje sig. På begge 901930-1931 s. 93
ender af bjørnen hviler to svære egebjælker der andetsteds kaldes hovedbjælker der er sammentappet med møllens fire lange hjørnestolper. Vægtømmeret består i øvrigt af bjælker stolper skråbånd der endnu ikke alle er med på fig. 4 og løsholter alt af eg og uden særlige betegnelser for de enkelte dele. En undtagelse danner dog den øverste bjælke på forsiden der kaldes halsbjælken antagelig fordi den bærer sølestenen og deri Fig. 3. Stubmøllens sadel. gennem akselens hals en betegnelse som ellers ikke bruges. Hatten afslutter møllen foroven og har form efter de krumme egespær bagtil rager hatten 3 kvarter ud over bagsidens klædning for lodderiets skyld der har plads her. Den udvendige beklædning består af fyrrebrædder sidefladerne og hatten med klinkbygget bræddebeklædning forsiden hvor vingerne er og bagsiden hvor stjærten er plane. Af vinduer er der et midt på forsiden som giver lys ind til det underste loft bag stubben hvor en lille kværn havde plads og tidligere var der et vindue på hver side som gavlys til det øverste loft. Hertil kom saa en luge på bagsiden hvor sækkene hejstes op og en luge stormlugen ved siden af akselen på for92 911930-1931 s. 94
MESH GRÅ Fig. 4 Stubmøllen under genrejsning 1930.1930-1931 s. 95
siden hvor man kunde komme ud til akselhovedet og vingerne . Som det vil ses af beskrivelsen fra 1867 og billedet p. 15 havde kroppen andre steder skroget tidligere pyramidalsk form aftagende med 7 2 til alen på siderne opefter nu har møllen samme vidde foroven som forneden. Tidligere kom man op til døren på møllens bagside ad en trappe vinkelret på stjærten og hængende på denne inde ved bræddeklædningen nu finder opgangen sted som på så mange andre stubmøller ad selve stjærten hvorpå der er slået klamper til trin. i 3 x Akselen består af et eneste stykke svært egetømmer. Selv med omhyggelig pasning vil akselen altid være udsat for stærktslid i det forreste leje og om end halsen her til en begyndelse gøres så tyk som muligt kommer der en dag da den tyndslidte søle ikke kan bære vingefanget og så må der en ny akseltil. En sådan aksel var ret kostbar og mangik derfori sidste halvdelaf forrige århundrede over til at anvende jærnaksler en overgang en kombineret jærn- og træaksel med hovede af jærn og resten træ men senere helt igennem af jærn. Sådanne jærnaksler findes dog vistnok ikke i vore stubmøller. Møllen her ved vi fik en ny træaksel 1847 og senere efter at møller Nørgaard havde overtaget møllen igen i 90erne. Det er den som nu findes. Møllebygger Jeppe Carlsen i Holsted huggede og drejede den til. Den er 9 alen og 18 tommer. Åkselhovedet den del af akselen som går udenfor hatten og hvori vingerne er fastgjort er firkantet med to huller andetsteds armhuller til vingerne. Derefter kommer sølen den runddrejede del fortil som går i et leje sølegangen. Ved tildrejningen af de runde partier af akselen anbragte man den med tapper i begge ender på et par bukke eller lignende underlag og træet sattes nu gang på gang i en roterende bevægelse ved at et par mænd trak et reb ud som var svøbt om akselen og møllebyggeren drejede imens træet til. Stykket fra sølen til stedet hvor knaghjulet sidder er ottekantet midterstykket andetsteds brystet som bærer knaghjulet er atter firkantet. Bagakselen er fra knaghjulet af først ottekantet og derefter rund til bagtappen. Sølen er beklædt med sål Dinger smalle stålflækker som hviler udenpå træet. Mellem sållingerne er der igen udfyldt med 931930-1931 s. 96
egetræ og hele denne slideflade holdes fast ind mod det afdrejede akseltræ ved to jærnbånd. Sållingerne og træudfyldningerne måtte med nogle års mellemrum fornyes dels på grund af regulært slid dels fordi det underliggende akseltræ blev påvirket af nedtrængende vand og smørelse så det yderste lag blev råddent eller porøst og måtte fjernes. På den måde blev sølen stadig tyndere selv om den påsatte slideflade selvfølgelig bødede godt. Sølen hviler eller løber på sølestenen. Vor mølles sølesten har oprindelig været en gravsten der har været bogstaver at se på den siger møller Nørgaard og stenen er af den slags man kaldte kattesten karakteristiske ved den ubehagelige lugt der fremkommer når man gnider eller slår på dem vel stinkesten antrakonit . Sølestenen hviler på og er fastgjort i halsbjælken. Bagtappen er en lige tap indstemmet i akseltræet der her styrkes ved et par jærnbånd. Bagtaplejet er af jærn et støbt leje hvor tappen går imod et bryst så den ikke kan skride tilbage. Lejet findes i bagtapbjælken en inderbjælke som hviler på de øverste remme. De jærnbånd der findes på akselen på akselhovedet og ved bagtappen kaldtes bind jærnbind. Til smørelse brugtes bomolie til bagtappen men en blanding af bomolie ogtalg til sølegangen såvel sommer som vinter. Lidt bag ved knaghjulet lige over kværnen er der i akselen indsat en tyk frætap den tjente til fastgørelse af et tov som man anvendte når stenen skulde tages op vendestil hug gen som man sagde. Akselens tap og tov tjente da som vinde så det var meget let ved møllens egen kraft at tage overstenen op hvilket ellers regnedes for et besværligt og risikabelt arbejde. Møllen har som møller i almindelighed fire vinger. De var nummererede 1 2 3 4 og til disse tal svarede bogstaverne A B C D på knaghjulet se fig. 5 så man altid inde paa det øverste loft kunde vide hvorledes vingerne stod. Men vinge bruges også af møller Nørgaard og sikkert mange med ham om et vingepar de to i hinandens forlængelse stående vinger så man talte om udervingen d. v. s. vingen som gik igennem det yderste hul i akselhovedet og indervingen som gik igennem det inderste hul. Vingefanget d.v.s. længden fra én vingespids til den modstående vingespids er her 28 alen. Udervingen kunde dog godt være og var også tidligere her en alen længere end indervingen idet dens midtpunkt på grund af akselens hældning 941930-1931 s. 97
lå noget højere end indervingens. Når møllen sattes blev vingerne gerne sat lige op og ned det varlettest at sejle af og på og i det hele ændre i vingefanget når vingerne stod således. Ved hugning 2 bildning når der var bryllup og når det trak op til tordenvejr satte man vingerne i kryds X det var endog en almindelig anskuelse at man ikke fik erstatning for brand ved lynnedslag hvis ikke møllen havde stået i kryds. En særlig krydsstilling sørgekryds brugtes når der var begravelse så skulde den nederste vinge til højre set forfra være nærmere ved krop pen end den nederste til venstre. Til vingerne anvendtes svensk fyr de nye er af pitch-pine . Hovedtømmeret i vingen er kropstykket den svære planke som går igennem akselhovedet og som er forstærket bagtil ved baglasken. Laskens fordybninger og forhøjninger kaldes hunner og hanner og laskningen foregår på den måde at kropstykket lægges over en buk mens dets ender tynges ned ved vægte så træet får en tilpas krumning. I denne krumbøjede tilstand lægges lasken på og holder nu fortsat kropstykket i den ønskede krumning. Begge ender af denne forbindelse forlænges yderligere med en skarv andetsteds spids et mere klejnt stykke tømmer på 3 4 alen som skarves i med fortandinger. Hele denne tømmerforbindelse styrkes yderligere ved trænagler og skruebind og gøres nu når de nødvendige huller til hækskederne er boret fast i akselhovedet ved hjælp af frækiler. For at disse kiler ikke skal løsne sig og skride ud slås der klodser andre steder forbud for. Vingen deles i sejlsiden hvorsejlet er og vejrlugerne. Sejlet hviler på hækkeriet et tremmeværk der består af hækskeder og lister. Hækskederne passes ind i de i kropstykket og spidsen borede huller der fik en bestemt hældning så vingen i det hele fik det rette smig. Hver møllebygger havde sin beregningsmåde for hækkeriets plan og denne hemmeligholdtes ligesom man nøje vågede over det apparat hvorefter hækskedernes hældning be stemtes at ingen skulde lære dem kunsten af. På tværs af de indstokkede hækskeder og altså parallelt med kropstykket forløber listerne af hvilke de to inderste slås fast bagpå og den yderste foran på hækskederne. Hækkeriet vender hertil venstre så møllen går højre eller ret om andre møller har hækkeriettil modsat side så møllen går links om. Sejlene var af tvistlærred og syet på kokosreb det holdt sig nok så godt i vandet brugte man derimod hampereb skulde 951930-1931 s. 98
man have besvær med at passe på at løsne disse hver gang det blev regnvejr så de ikke strammedes så hårdt at sejl og reb gik istykker. Sejlet paa hver vinge var ét stykke. Det holdtes ind mod kropstykket ved hjælp af stroppe der griber om tre små krogformede træstykker som kaldes kikkeser andre steder fugle og som erslået fast på kropstykket. Øverst oppeer sejlets yderste hjørne ved et tov fastgjort til en klods sejlklodsen som sidder på den følgende vinges kropstykke. Yderkanten er forsynet med to sejlliner øverst en temmelig lang line der trækkes ud over den yderste liste så sejlets øverste del strammes og fastgøres på en af de nederste hækskeder nederst en kortere line som anbringes og virker på samme måde. Sejlføringen rettede sig dels efter vindstyrken dels efter gangtøjet og dels efter hvilken slags maling man skulde præstere fra fuld sejl over halv sejl til en lille snip eller blot med vejrlugerne for. Når man skulde sejle af eller sejle på anvendte man en bådshage til at trække vingen ned med. Hvis en vinge var lidt tungere end den anden sagde man at den var aftung. Enkelte forsøgte at fernisere sejlene for at konservere dem men det var ikke godt da de så blev forstive. Af vejrluger andre steder vindbrædder stormfjæl var der tre nu kun to af hvilke den øverste var den længste. Den var også fast hvorimod de to nederste luger holdtes fast af hvirvler. Når møllen skulde gå måtte den først krøjes i vinden. Intet kunde være så skæbnesvangert for møllen som at komme i bag vind man måtte da håbe på at pressen holdt til møllen var drejet i vinden igen. Krøjeværket ved stubmøllen er forholdsvis simpelt. Møllen drejes ved stjærten en svær og lang planke der er fastgjort mellem to bjælker under det underste gulv. På enden af stjærten var her tidligere et hjul med et spil nu en vinde og den hertil hørende kæde til trækket kunde nu anbringes på en af krøjepælene der stod rundt om møllen. Når møllen var krøjet i vinden anbragtes ved kramper to stivere på siden af stjærten for at holde den i stillingen. Om drejefladerne er der talt ovenfor. Var møllen nu krøjet i vinden og sejlføringen passende kunde malingen begynde. Kraftoverføringen fandt sted gennem knaghjulet og spillet. Knaghjulet andre steder hattehjulet kamhjulet er et svært hjul her 4 alen og 8 tommer i diameter. Det består af midtertømmer 961930-1931 s. 99
og en krans af eg hvori knagene sidder. I stubmøllen her er det et dobbeltknagehjul men i den forstand at der findes to kranse fastgjort på samme midtertømmer altså ikke således at de samme knage trækker på begge sider og mens denforreste paa fig. 6 synlige krans er plan er den bageste krans knageplan svagt konisk. Fig. 5. Parti af knaghjulet set bagfra. Man ser den bageste krans med knage og derimellem nogle stykker af en gammel kipplade der dækker over dammerne endvidere ses bagsidenaf den forreste krans med skoning knagender og besætterne derigennem. Nederst støttebjælke for pressen. Begge kranse består af svære sammentappede fælgstykker. Knagene er af bøg og går helt igennem træet. På bagsiden er der slået besætter svære håndsmedede søm igennem for at hindre dem i at falde ud. Her og der har man i den bageste krans udboret ét stort hul til 2 eller flere knage og så udfyldt mellemrummene mellem de enkelte knage med stykker af blødere træ. Disse træstykker kaldes dammer og for at de ikke skulde arbejde sig ud har man slået stykker af en gammel kipplade over se fig. 5 . 971930-1931 s. 100
Fig. 6. Interiør fra det øverste loft. Midtertømmeret består af måneskiverne og armene. Måneskiz verne er fire svære stykker egetræ af form som cirkelsegmenter eller dele af månens skive l så de passer ind i og støtter kransens 981930-1931 s. 101
inderflade. Skiverne er her som det kan ses på fig. 6 sammenboltede med den bageste krans der er noget mindre end den forreste. Fire svære arme af eg yderligere støttede ved fire korte stykker træ griber ind i måneskiverne og fortsætter imellem disse og de to kranse næsten helt til periferien enderne skimtes paa fig. 5 . De danner åbningen hvorigennem den firkantede aksel går. Ved trækiler gøres knaghjulet fast på denne. På måneskiverne er de til vingernes numre korresponderende bogstaver malet på fig. 6 ses C . Kransen er skoet med et ekstra lag af pil til at bøde på pressens slid. Pil er blødere og holder bedre end eg. Omkring knaghjulets øverste halve krans ligger pressen andre steder persen en halvcirkelformet træforbindelse træfælge med jærnskinneforbindelser også af pil forøvrigt kunde pressen også være skoet med pil eller el . Pressen er fastgjort til venstre på en fast halvbjælke og kan ved pressebommen en vægt stangsforbindelse den ses kun delvis på fig. 6 til højre for knaghjulet i højde med drevet til højre bringestil at slutte fast om knaghjulet så det bremses eller gøresfri af knaghjulet så der kan males. På knaghjulet findes ialt 64 knage såvel foran som bag. Disse knage griber ind i et drev på hver side. De to drev går altså henholdsvis ret og links. I møllen er der dog endnu kun opstillet een kværn. Drevet bestaar af to i jernbånd indsluttede træskiver med stokke imellem. Stokkene er cylinderformede korte stykker bøgetræ der står vinkelret på de to skiver og så nær periferien som muligt for at knagene kan gribe ind i dem. Her er 13 stokke og kværnen foretager altså næsten 5 omdrejninger for hver gang vingerne går rundt. Man sørgedealtid for at knagetallet ikke var et multiplum af stokkeantallet så sliddet kunde blive ligeligt fordelt. Drevet er fastgjort på spillet en lodretstående jærnaksel hvis øverste tap spiltappen løber med en lås for i spilbjælken. Denne er en tværbjælke hvis ene her venstre ende kan forskydes i horisontal retning så drevet løses ud fra forbindelsen med knaghjulets knage. At istandbringe denne forbindelse mellem knage og stokke kaldes at lægge kværnen eller drevet i tøj undertiden kaldes spil og drev underet for forlagstøj . Det gjaldt om at passe på at de forskellige drev ikke lå for meget eller for lidt i tøj. Spillet er forneden gaffelformet og spilgaflen griber om og hviler på rinen hvorom straks nærmere. 991930-1931 s. 102
Under drevet er kværnen. Herved forstås de to sten overstenen andetsteds løberen og understenen andetsteds liggeren undertiden vel også mere ubestemt den stenene omgivende klædning hvis enkelte dele dog ellers har særlige betegnelser. Det dobbelte trædække foroven dækselet hviler på støvkarret andre steder ringkarret den forede bræddeklædning som omgiver stenene. Her findes et skod så man kan se ind og undersøge hvor nær stenene står hinanden. Under støvkarret er den tykke plankering slyngelsen andetsteds slyng slink der forstærket ved et solidt jærnbånd fastholder understenen. Oven over kværnen findes kuben den tragtformede beholder hvori kornet hældes. Den er indvendig inddelt så mølleren kunde se hvor meget korn der var og vide hvad han havde at tolde efter. Målene angives af brede sømhoveder 8 af disse på rad er målemærket for 8 skæpper nedenunder findes 7-skæppermålet 0. s. v. Kuben hviler på båren der har form som en åben slæde hvis meder løber i dækselet og omslutter spillet. Under kuben findes skoen andetsteds skoslaget en fremefter hældende bund der hængeri reb og som af spillet bringes i en rystende bevægelse når der males. Fra kuben løber kornet ned på skoen der kan indstilles så tilløbet til kværnen bliver passende. Stenene er rhinske sten 2 alen i diameter. Overstenen løberen som ligger der nu er meget slidt og nu kun 3 z tomme tyk. Stenene slides ved malingen og skal derfor jævnlig skærpes. Dette kaldes at hugge de unge siger nu bilde stenen og hertil anvendtes en særlig hammer bikkeren bildehammer se fig. 6 . Skulde stenen tages op og vendes til huggen anvendtes hertil det ovenfor p. 94 nævnte tov omkring akselen samt en ters en trappetrinsformet træklods med tre afsatser der blev skudt ind under stenen efterhånden som den hævedes op og tillige hindrede stenen i at knuse noget underliggende hvis den skulde glide eller smutte fra en. Stenen anbragtes så på et solidt plankeunderlag og mølleren eller møllersvenden måtte nu møjsommeligt med bikkeren hugge strålerne op så malefladen igen blev tilstrækkelig skarp. Iøvrigt kan der ikke her gøres nærmere rede for de mange og indviklede problemer som vedrører bildningen. Overstenen hviler på en lodretstående jærnaksel der kaldes langjærnet eller rettere på den på langjærnet fastgjorte rine. Rinen andetsteds sejlen er et firkloet d.v.s. firflenet stykke jærn der ligger nedfældet i overstenen så jærnets yderflade går i et 1001930-1931 s. 103
med stenens underflade der forøvrigt er svagt konisk ind mod øjet hullet i stenens midte . Hver gang stenen hugges så dens tykkelse bliver mindre må altså også udhugningerne til rinen og dens kloer rinekloerne forsænkes. På den del af rinen som erfri af stenen findes 2 fremspringende tappe på hvilke spilgaflen der griber ned om rinen i øjet kan virke. Under rinen er langjærnets hals en cylinderformet jærnkappe omkring langjærnet som passer nøje ind i den træbøsning bossen som erfastgjort i understenens øje. Bossen består af tre tykke i jærnbånd samlede stykker blødt træ der kaldes nødder ved kiler kan denne udforing nærmes f. ex. når den er blevet slidt eller fjernes til langjærnets hals som man ønskerdet. Langjærnet fortsætter gennem understen og gulv og hviler med sporet langjærnets nederste tap på færningen et messing leje der ligger i panden som vedfire skruer holdesfast i potten en firkantet jærnskål deratterer fastgjort på pandebjælken andetsteds broen . Denne korte men svære bjælke er indstokket i to lodrette fra loftet nedhængende planker der kaldes steg g ene andetsteds brohestene således at den og derigennem overstenen kan hæves og sænkes ved hjælp af et vægtstangså system der kaldes letten. y Selve formalingsprocessen og det dertil hørende ordforråd kan der ikke gøres rede for her. Fra kuben over skoen løb kornet gennem overstenens øje til malefladen mellem de to sten hvor det knustes og fik den ønskede finhed fra skrå til sigte alt efter hvor mange overgange detfik. Fra støvkarret løb melet ned i fuden en ca. 2 alen lang tragtformet kasse omkring 101 Fig 7. Langjærn og rine. Fig 8. Bossen.1930-1931 s. 104
Fig. 9. Sækkebænk øverst tuden bagved stubben. hvis munding melsækken var hængt op på kroge. I almindelighed var tudenfor synet med et skod men her standsedeeller re gulerede man tilløbet af melet fra oven ved stemplet se fig. 6 en 2 alen lang stang med håndtag foroven og en firkantet plade forneden afpasset efter tragtens form noget under midten. For at skåne sækken så den ikke skulde rivesitu af kro gene hvori den var fæstet stillede man den på sækkebænken et bræt som kunde indstilles i forskellig højde og forskydes langs to lodrette med huller forsynede stænger se fig.9 . Som allerede nævnt har der tidligere været endnu en kværn i møllen og knaghjulets konstruktion den ekstra lidt mindre krans bagpå den større viser at den er se nere indbygget. Antagelig er forandringen fra en til to kværne og dermed fra enkelt til dobbeltknaghjul foretaget da møllen kom til Varde 1799. Den mindre kværn må have været en pillekværn som senere i al fald senest 1847 er blevet erstattet med en almindelig malekværn . Spillet som endnu findes er en 5 alen og 19 tommer 1021930-1931 s. 105
Fig. 10. Stubmøllen i Den gamle By . Fot. Axel Petersen. lang bom med et I alen langt jærn forneden der med spilgaflen greb om rinen i den lille kværns sejle. Kværnen havde plads på det nederste loft underloftet og herfra gik så langjærnet ned under møllen og hvilede på en der endnu synlig anbragt 1031930-1931 s. 106
bro pandebjælke . I gulvet var der så lavet en fordybning til at hænge sækken for. Der var ingen sigte i møllen og således var forholdet i mange vestjyske mindre møller. Man malede så fint som muligt og udleverede det så til møllegæsterne som selv besørgede sigtnin gen hjemme på et hårdugssold. De ankommende kornsække hejstes fra jordomgangen pladsen omkring møllen der som oftest var hævet noget over det omgivende terræn op på øverste loft overloftet ved hjælp af hejseværket andetsteds lodderiet her en i hatten anbragt bom med et hjul hvorover der gik et tov som betjentes med håndkraft . Og mens kornet blev malet blev møllegæsterne vel mange steder trakteret med en dram eller øl og tobak. Enkelte steder kørte man med møllevogn d. v. s. møllerens befordring hentede kornet og bragte melet. Maleafgiften var en told af kornet med toldkoppen et kobbermål tog mølleren sin betaling af hver skæppe vel noget forskelligt de forskellige steder men ofte måske noget rigeligt hvis man skal fæste lid til de talrige talemåder hvoraf en går ud på at man egentlig skulde væretilfreds hvis man blot fik sækken hjem igen. Der er stille nu i møllen. Kværnen maler ikke mere. Som et minde om en svunden tid står stubmøllen. og strækker sine nøgne vinger op mod himlen. Peter Skåotrap 1041930-1931 s. 107
NYERHVERVELSER I 1930 OG 1931 vad disse angaar vil Læserne bemærke det glædelige Faktum at Den gamle By s Gaveliste aldrig har været længere og imellem de mange større og mindre Ting er der Gaver som Museet har Anledning til at sætte særlig højt. Tillige mener Museet at det ogsaa har foretaget enkelte heldige Køb og blandt de mere betydningsfulde Gaver og Køb skal følgende omtales lidt nærmere. De Forøgelser som de sidste Aar har bragt Den gamle By deler sig naturligt i de alment kulturhistoriske og de specielt faghistoriske. I den første Gruppe skal først og fremmest nævnes den store Række forskelligartede Genstande som Museet testamentarisk har modtaget af Frk. Augusta von Schmidten. Blandt disse indtager det Konsolspejl som nu bidrager til at sætte Præget paa Borgmestergaardens 1820-Stue en fremtrædende Plads. Spejlet er forfærdiget 1815 og er en udmærket Prøve paa hin Tids danske Møbelkunst . Forneden har Konsollen en lille Scene indlagt i lyst Træ som paa en Gang viser Tidens klassiske og borgerlige Tanke sæt i en Athene som 4 beskyttende holdersit Skjold over Barnet i Vuggen en HentydVuggen . Fot. A. Hammerschmidt. 1051930-1931 s. 108
ning til at den Dreng i Anledning af hvis Daab Spejlet blev udført skulde studere. Barnet var den senere Borgmester i Aarhus Kammerherre Ulrich Christian von Schmidten. Himmelsengen. Fot. A. Hammerschmidt. Ogsaa en skøn Broncelysekrone der har faaet sin Plads i Empirehjørnets Stue er en Gave fra samme. Fra samme Tid som de ovenfor anførte Genstande stammer en Vugge i fineret Mahogni. Vuggen blev købt i København paa en Auktion efter en engelsk Minister Williams Wynn og var derefter i Familiens Kjeldskovs Besiddelse til den 1930 blev skænket Den gamle By af Fru Kjeldskov Assensgade. Som Gave fra Frk. Julie Langballe København tidligere 1061930-1931 s. 109
Aarhus har Museet erhvervet en Egetræs Himmelseng fra Re naissancen. Sengen er dateret 1623 og Snitværket paa Egetræets brune Flade henfører Møblet til et østjydsk Borgerhjem. Ikke Rokokoskabet. Fot. A. Hammerschmidt. uden Grund dominerer den da Sengekammeret fra Borgmester gaardens første Tid som den gode Prøve paa hvordan en Da tidens Borger ønskede sit Indbo. Som testamentarisk Gave fra Frkn. Karen og Johanne Boel Gammelbygaard har Den gamle By modtaget en Række Genstande hvoraf den mest karakteristiske et Flisebord i Ro 1071930-1931 s. 110
koko har faaet sin Plads i det tilsvarende Interiør. Bordet har Interesse ved sin Udskæring og gamle Maling og Staffering der endnu staar med sit oprindelige Udseende. Fra Den gamle Bys Venner har Museet faaet en Række anselige Forøgelser. Blandt disse skal allerførst nævnes et meget stort Barokskab udført i Nøddetræ Asketræ og Mahogni fineret paa Eg. Skabet er poleret og virker ejendommeligt ved det smukke Spil af slyngede lyse Baand paa mørk Bund. Det er af holstensk Oprindelse og da Typen ikke før var repræsenteret i Den gamle By var denne Gave dobbelt velkommen. Samme Kilde har ligeledes muliggjort Erhvervelsen af et ypperligt Renæssance-Snedkerarbejde en Kiste udført i den Stil der beherskede Ribe og Vestjylland i den sidste Halvdel af 1500-Tallet. Kisten har enkelte gotiserende Partier og en ikke ringe Forbindelse med Arbejder af den datidige Mester Hans Snedker . I Borgmestergaardens 1597-Stue hvor den har faaet sin Plads hævder den smukt sin Stilforms Egenart. Ældre i Stil er et sentgotisk Skab som nu er anbragt i et af Aalborggaardens Museumsrum. Her er det ikke Snitværket som giver Fladen Liv men Jernet der som Beslag Hængsler og Laase giver Møblet Karakter og udtunget i gotisk Løvværk breder sig over Forsiden. Blandt Gaverne fra Den gamle Bys Venner er ogsaa et sønderjydsk Rokokoskab der er interessant ved sine Farver og sin brogede Dekoration hvis Virkning yderligere forhøjes ved den Plads som det har faaet i Aalborggaardens Forstue. Fajancesagerne er blevet forøget med en lille Thedaase med manganmalede Dekorationer. Skønt usigneret kan den med ret stor Sikkerhed henføres til Herrebøe-Fabriken og betyder derfor en velkommen Tilvækst til Museets sparsomme Samling af denne Fabriks Arbejder. Endvidere har Borgmestergaardens Køkken faaet et næsten komplet Spisestel af Wedgwood-Fajance. En Sølvske fra Renæssancen der udmærker sig ved et særligt smukt udført Skaft danner en ikke uværdig Afslutning paa Gaverne fra Den gamle Bys Venner . Blandt de faghistoriske Forøgelser er der Grund til at fremhæve en Samling Apoteksinventar fra Odense Løveapotek en Gave fra Apoteker Godsejer de Nergaard. Ikke alene fik Museet her overladt en Række gamle Digler og Krukker de sidste til Dels med deres oprindelige Indhold men i Gaven var ogsaa 1081930-1931 s. 111
i i i i i i i i Empirehjørnets Dør. Fot. A. Hammerschmidt. indbefattet et gammelt Skuffedarium af Egetræ hvor det er lykkedes Museets Konservator at fremdrage de gamle Farvelag. Fra Apoteker Strøyberg Assens har Museet modtaget en stor 1091930-1931 s. 112
Samling Genstande hvoraf især en Række gamle Træbøsser er interessante. Ogsaa Medicinalkompagniet Odense har skænket en Del Apoteksinventar. Ved disse og andre Gaver er der lagt et godt Grundlag for et fremtidigt Apothek i Den gamle By idet man samtidig som Gave fra Københavns Kommune har modtaget det interessante Materialkammer-Inventar fra det nu nedrevne Enhjørning Apotek paa Christianshavn. Fra Bryggerier i Kalundborg Svendborg Rudkøbing Sønderborg o. fl. St. har Museet faaet værdifulde Samlinger af gammelt Bryggeriinventar og Snedkermester Niekrentz har øget Museets Karetmagerværksted ved at skænke en Række Værktøj hertil. Pladshensyn har indtil videre tvunget Museettil at opmagasinere alle disse Erhvervelser. Vognsamlingen er blevet forøget med en overdaadigt udskaaret Rokoko Kane en Gave fra Direktør Axel Kier. Endelig har Empire-Hjørnet faaet en Gadedør i nyklassisk Stil stammende fra Als. Af Bøger som Museet har modtaget til Bogtrykkerens Hus maa man med megen Tak nævne Hans Skonnings Collegium Philosophorum trykt i Aarhus 1636 og af Forfatteren egenhændigt dediceret til Adelsdamen Fru Beate Biilow. Skænkettil Den gamle By af Fabrikant L. Andersens Bo. 1101930-1931 s. 113
INDKOMNE GAVER En Samling smukke Husflidsarbejder. Frk. Tørslev Rosenkrantzgade. Lille Renæssance-Hængeskab. Landsretssagfører Kier og Frue. 5 Jetonsbakker. Fru Fabricius Aabyhøj. 14 Flaskebundsruder. Fru Paul Hammerich Risskov. 2 Stagevaaben og 2 Sabler fra Prins Ferdinands Dragoner. Tøjhusmuseet. Brystbillede Miniature. Fru Otto Langballes Bo. 3 gamle Smaatryk. Frkn. Wistoft Studsgade. 1 gl. Aarhus-Fotografi. Direktør Thorvald Hansen Rungstedvej. 3 gl. Bøger om Skulptur og Arkitektur. Architekt Puck Nørre Alle. Digte af H. C. Andersen. Bagermester C. Mikkelsen Aabyhøj. 2 prentede Gravskrifter. Frk. Marie Dam Aarhus. Gammelt Snedkerværktøj. Snedkermester Madsen Norsgade. Merskumspibe. Fru Margrethe Høimark Hans Brogesgade. Et Par Messingsporer. Birketræs Klapbord. Snedker M. Hansen de Mezasvej 17. Danmarkskort fra 1806. Kustode v. d. kgl. Bibl. Harald Mortensen. Træ-Bæger. Orla Petersen Grønnegade. 2 Messing-Spyttebakker. J. P. Sørensen Biilowsgade 63. Aareladningsinstrumenter. Arbm. Dreier Amaliegade 12. Riegels Fierde Friedrichs Hist. 1799. Tømrerm. Carl Jensen. Lænestol. Møbelfabrikant O. Thorsen Frederiksgade. 1 Par Kopper engelsk Fajance. A. Rasmussen Christiansbjerg. J. Hilbner Geographie 1744. Fru Niels P. Thomsen Holste ro. Hertel Aarhus Domkirke Jydske Efterretninger 1769 1772. Architekt Zachariassen Fredericia. Stangbidsel. Opkøber Chr. Hviid Randers. Kaffekande engelsk Fajance. Direktør Nørgaard Ceres . Et Par Smedebriller. Fru Emma Blicher Møllegade. 1 Pisk. Direktør Nørgaard Ceres . 2 Fajancekrus. Frk. Johanne Hansen Norsgade 8. Brudstykke af en forgyldt Kisteplade. C. L. Becker Birkerød. Porcelæns Skelvestandt Kontorchef Guldager D. F. D. S. Kisteplade. Frk. Anna Secher København. Et Par Empire-Lysestager Plet Mahogni Konsolspejl et Mahogni Bogskab et Toiletbord en Laagvase et Mahogni Spillebord en Samling Porcelæn og Glas et Messing Skrivetøj en Empire Lysekrone et Daguerretypi 4 Kobberstik i Rammer og en Stok. Testamentarisk Gave fra Frk. Augusta v. Schmidten. Messing Haandlygte. Boghandler Brummerstedt. I. C. Simon Aquaviters og Liqueurers Destillering. Lektor Regnar Knudsen. 3 folkelige Bøger. Ingeniør Hestbech Jægergaardsgade. Loupe i Sølvindfatning. Guldsmed Alfred Nissen Clemensbro. En Samling Kistebeslag. Søren Knudsen Glud. Vævespjæld med Vindsel. Algot Brøchner-Nielsen Randers. Portlaas Svendestykke. Ingeniør Chr. P. Wissing København. Fajance Kakkelovn. Skanderborg Kakkelovnsførretning. 1111930-1931 s. 114
Kakkelovn i Sen-ÆEmpire. Sogneraadsformand Poul Fisker Selling. Luthers Huspostil. P. Bjerre Ryesgade 6. Lang Pibe. Typograf H. Pedersen Nørregade 22. Bødkerskilt. Købmand Karl Koch Havnegade 46. Spinderok. P. Christensen Valdemarsgade 23. Et Par hvide Porcelænshunde. Fru Guldmann Hjarnøgade. Sennepskande af Tin. Jordemoder Fru Petersen Tunøgade. Kaffekande Sukkerskaal og Tallerken eng. Fajance Kaptajn Friis Assensgade. Sukkerskaal eng. Fajance. Barber Rosenberg Gylling. Æbleskivepande af Jydepotteler. Møbelhandler Edv. Rasmussen Studsgade. Gammel Kurvevugge m. m. Kontorchef Ove Hjelm Tunøgade. 31 Bind Kongelige Forordninger . Kbm. Westergaard Studsgade 72. 12 Bind Kongelige Forordninger Historische Bilder Bibel m.m. Fru Kaptajn Sørensen Aagade 93. Messing Signet Sjelle Spørring og Laasby Sogne . Kredslæge F. Ingerslev Sakskøbing. Et Par Messing Lysestager m. m. Enkefru Børløs Bo Sønderallé. En Malmmorter med Pistil. Buntmager Valdemar Nielsen. Teine af Asketræ. Købmand Westergaard Studsgade 72. Renæssance-Himmelseng fra 1623. Frk. Julie Langballe København. Barok-Dørlaas. Hofbager C. Holle Vestergade. Mahogni Vugge Empire. Fru Kjeldskov Assensgade. Brændevinstragt Kobber. Fru Hansen Sejrøgade 2. Gammel Barberkniv. Erik Winther Horsensgade 9. Taskelaas. Oberst Larsen Artillerikasernen. Messinglod. Gørtler Lemming Grønnegade. Bismer. Naalemager Christensen Tangen. Tøndemaal af Fg. Grosserer Østergaard Mejlgade. Sølv-Garnholder og Lommeur med dobbelt Sølvkapsel. Hans Henrik Enggvist Charlottenlund. Et Par Hornbriller. Johannes Rasmussen Skovgaardsgade 2. Snedkerværktøj. Snedkermester Anton Petersen Helgenæsgade 6. Træskomagerskilt Fot. af Træskomagere og Træskomodel fra Ry. Anders Rasmussen Stadion Allé 44. Cubic Tabel . Konsul Barnow. Gammel Drejebænk. J. P. Alhøj Mørksgade 1. Vingekerne m. m. Gaardejer Johnsen Dallerup Mosegaard. Pontoppidans Prædikener 1759. Bankassistent W. Lauritsen Pontoppidansg. 6. Poleret Dragkiste Nøddetræ Rokoko. Kontorchef Johs. Stabell Bruunsgade. Rokoko Kane rigt udskaaret. Direktør Axel Kier. Rokokobord m. holl. Fliser 7 Hovedvandsæg af Sølv Ibenholt og forgyldt Kobber en Sølv Lysesaks Sy-Nips m. m. en Kjole 1883 Kidkande m. Kopper 2 Fajancekander Fajanceskaal Sauceskaal og Tekande. Testa mentarisk Gave fra Frkn. K. og J. Boel Gammelbygaard Gunderup. Messing Nøgleskilt i Louis XVI-Stil. Husejer Gaarde Borgporten. Spildebakke af Kobber. Overretssagfører Guldberg-Jensen. Vindepind. Frk. L. Jørgensen Hørret pr. Maarslet. Tobaksbord. Gørtler Lemming. Grønnegade Uniformsjakke med tilhørende Bælte og Hjælm fra Aarhus Brandkorps. Fhv. Brandassist. Bøstrup. Udskaaren Epitafieramme. Antikvitetshandler Lars Møller. Laagvase af Glas. Fru Fllen Hammerich. 1 Goderaadsjern Rensedør af Kobber Jernlysestage Syskrue Olielampe 2 Fajanceterriner. Blikkenslager J. P. Koch. Thorvaldsensgade 19. 2 Snapseglas fundet ved Nedrivning af Jernstøberiet v. Frederiksbro. Urtepotte af Terrakotta. Gartner Klitgaard Guldsmedgade. En Lerskaal og en Krukke af brændt Ler. Frk. Lauritzen Montanagade. 2 Pibejern. Svend Aage Winther Hammel. En Samling Knapper fra Bondedragter og en Støbejernsspyttebakke. Metaltrykker Lautrup Kongsvang. 1121930-1931 s. 115
Prentet Nytaarsvers. Fru Christine Hansen Lundbyesgade 4. Vægt med tilhørende Lodder. Fru Thyssen Skovvangsvej 207. Bord og Stol Bondearbejde. Assist. Fæster Højbjerg. Oliemaleri Dameportræt. Fru Zilstorff. Aalborg. Banketærskel. Frk. Sofie Hansen. Et Par Porcelænsvaser Et Par Kopper med Teskebakke samt Sukkerskaal og Flødekande af Mælkeglas. Fru Tommerup København. Merskumspibe med Sølvlaag Hans Broges Pibe . Grosserer A. W. Mammen København. Messing Samovar. A. Ankerstjerne Bruunsgade. Gammel Hængelaas. Bogtrykker Marius Geertsen. Pindekompas . Kaptajn Friis Assensgade. Fajanceterrin. Frk. Knudsen Aarup. Spinderok. N. P. Jensen Skov Hasselager. Forskydeligt Hattemagermaal. Hattemager Harald Nielsen Aarhus. Knigge Omgang med Mennesker 2 Prøvebøger i Uldfarver Fot. af Aarhusudstillingen 1876 og af Dansk Farverforening. Enkefru Nebeling. Skrivepult fra Stampes Farverbutik. Ildskovl og Ildrager. Frk. Elsted. Barberstol. Barber Thomsen. Ormslev. Beskrivelse over Amager 1758 Snedkermester Gabel Tunøgade. Erling Stensgaard Eftermælet . Fra Udgiveren. Model af en Tagrytter. Boghandler Willumsen Hammel. Fedtlampe Gryde af Jydepotteler et Jernlod og en Del gamle Apotekersager. Cand. pharm. Jensen Aalborg. Stentøjskrukke. Overpostbud Jensen Hjortensgade 30. Et Fyrfad en Samling Messinglodder og en Bismer. Købmand Madsen Vestergade 29. Glaseret Teglsten med Aarstal 1583 og en Gravlanse . Architekt A. Lange land-Mathiesen København. 1 Laas 2 Sextanter en Lygte og en Agestol. Antikvitetshandler Lars Møller. Maleri Dam-Johansen Nørre Allé 87. Gammel Model af Hjulbør. Enkefru Madsen Tunøgade 56. Fotografi af den gamle Slusebro. Fru Christiane Kolding København. Platte med Maleri. Mekaniker Mikkelsen Horsens. Potageske af Fajance Willow Pattern fra 1843. Frk. H. Jørgensen Helsingør. 18 Læder Brandspande en Brandhage og et Par Hængsler. Nationalmus. 2. Afd. 2 middelalderlige Formsten. Fra Frue Kloster Aarhus. En Samling Gørtlerredskaber. Broncestøber Erstad Pedersen. 5 Hatteblokke. H. von Poin Charlottenlund. En gammel Kalender. Overkirurg Holger Strandgaard. En ret betydelig Samling Bøger Historie og Kulturhistorie et Hængeskab og flere Smaating. Testamentarisk Gave fra Grosserer Jensen-Malle. En Samling Kistebeslag. Toldassistent Høg-Jensen Skansepalæet. En Samling Tegninger og Fotografier. Testamentarisk Gave fra Konventualinde Marie Blache Støvringgaard. Aarhuus Stiftstidende Nr. 26 1798. Fru A. Nielsen Holbergsgade 31. Gamle Bøger m. m. Trykkeribestyrer Hougaard-Fey. 2 Marinebilleder Vandfarve i gamle Rammer. Forhyringsagent Meistrup Skolegade. Svendebrev. Frk. Christiansen. Ornamenteret Sukkerøkse. Portner Danielsen De danske Spritfabriker Kbh. Sifferbog . Trikotagehandler Svend Andersen Guldsmedgade. 2 Trefødder. Smedemester Sørensen Terp Skejby. Laas. Antikvitetshandler Lars Møller. Møntvægt. Cand. mag. Helge Søgaard. Gammel Butiksklokke. Købmand A. Thorving Ryesgade. Propklemmer. Købmand P. Christiansen Randers. Et Par langskaftede Støvler. F. Sørensen Paulsgade. 2 Manglebrædter. Konservator Carl Frederiksen. 1131930-1931 s. 116
3 Fkspl. af Randers Amtsavis. Fru M. Sommer Kastbjerg Havndal. En Samling gamle Fotografier. Redaktør Sophus Sørensen Silkeborg. Lille udsk. Ben-Æske. Architekt Svend Thrue. Gerh. Schiønning Om de Norskes Oprindelse. Murermester Madsen Tunøgade. Et Alenmaal og et Mangletræ med Manglestok. Fru Westphall Molsgade 9. Forskellige gamle Barbersager. Frisør Jensen Skolegade. En stiv sort Hat og et Randjern. Buntmager Valdemar Nielsen. Panel fra en Prædikestolsopgang en Lydhimmel og et Bord. Aarhus Hospital En Samling gamle Nøgler. Smed Sørensen. En Samling Karetmagerværktøj. Snedkermester Niekrentz. En Samling Redskabertil Tobaksspinderi m. m. Langes Tobaksspinderi Slagelse. En Samling prentede Gravskrifter. Tømrer Nymark Skaade. Gruekedel af Kobber. Gørtler Charles Hansen Graven. Himmelseng Sen-Empire. Købmand Jensen Odensegade 35. Apoteksinventar. Medicinalkompagniet Odense. do. Apoteker Godsejer de Neergaard Odense. do. Apoteker Strøyberg Assens. En Kasse haandstøbte Typer m.m. Fyens Stiftsbogtrykkeri. Hans Skonning Collegium Philosophorum Aarhus 1636. Fra Fabrikant L. Andersens Bo. Vifte og 2 Læreklude. Frk. Edelsteen Marselisborg Allé. ae Daabslivstykke og Navneklud. Fru Redaktør Schiøttz-Christensen Aalborg. Hørlærreds Skjorte. Sognefoged M. Andersen Hørning. Navneklud fra 1836 m. m. Fru Emma Blicher. Halsbind m. m. Frkn. Wistoft Studsgade. Navneklud 1861 . Frk. A. Thomsen. Drejlsdug fra 1783 og Haar-Armbaand. Fru Brandstrup. Kjoleliv. Frk. Aase Trautner Skanderborg. Silketørklæde. Frk. Marie Jensen Hasle. Parasol fra 1870 Fru Oberstinde Bay Risskov. Damehatte fra omkr. 1890. Snedkermester Edv. Rasmussen Studsgade. 2 Kvindehuer fra Grenaaegnen. Fru Marie Hansen Hørning. Dukke-Kaffestel Sølv-Garnholder m. m. Frk. Augusta von Schmidtens Bo. Sølvspyd Haarpynt Navneklud m. m. Frk. Emma Møller. Haar-Armbaand med Guldlaas. Købmand Carl Rasmussen. Dukke fra 1873. Fru Olga Clausen Dalgas Avenue. Fileret Kanetæppe. Fru Dam Aabyhøj. Kristentøj. Fru Vagn Jacobsen Kbh. Forsk. Dame- og Børnetøj fra 1860 70 . Frk. Faber. Kristentøj. Fru A. P. Laursen Volden. 2 Amagertørklæde m. m. Søster Cathrine . Navneklud 1828 . Frk. Nyemann Kbh. Pudebetræk med Amager Hvidsøm fra 1774. Anonym Giver. Hvergarns Kjole fra 1835 Skuldertørklæder Hovedtøjer m. m. Testamentarisk Gave fra Frkn. K. og J. Boel Gammelbygaard. Indrammet Blomsterbillede syet af Fløjl og Silke 1830 40 . Testamentarisk Gave fra Frk. Anna Bigandt. Rokoko Vifte og islandsk Bæltespænde. Fru Professorinde Petra Foss Kbh. Navneklud fra 1816 Smykkeæske Sy-Nips m. m. Fru Charlotte Helms Aabyhøj. Hørlærreds Særk fra Nordsjælland. Fru Karen Seedorff Pedersen Tibirke. Silke-Skuldertørklæde. Fru Trafikassistent Rosenvold Kragh. Piké Skørt og hvide Bomuldsstrømper. Fru Bertha Michaelsen Brabrand. Pudebetræk fra 1848 . Anonym Giver. Snoreskørt ca. 1860 . Fru BiilowzNielsen. Silke-Damekjole 1860 70 . Fru Købmand Th. Elgaard. Navneklud fra 1777 og Pyntekam. Fru Justitsraadinde Weng. 1141930-1931 s. 117
Navneklud fra 1809 og Skuldertørklæde. Fru A. L. Holm Brabrand. Navneklud fra 1810 20 . Fru Bjerregaard. Navneklud ca. 1790 . Fru Kathrine Bispeskov. Højbjerg. Navneklud fra 1810 . Fru O. Ziegler Hammel. Navneklud fra 1862 . Fru Anna Lohfeld. Navneklud og Stoppeklud fra 1850 . Frk. Ellen Michelsen. Navneklud fra 1758 . Fru Skaarup Livø. Navneklud fra 1766 . Fru Levinsen. Navneklud og Stoppeklud fra 1825 . Frk. Mogensen. Navneklud fra 1842 . Frkn. Wistoft Studsgade. 2 Navneklude fra 1827 og 1852 samt Kniplingsbesætning til Randers Hoved tøj. Fru Maren Sommer Jensen Kbh. Navneklud fra 1877 . Fru Anna Sophie Birkefeldt. Navneklud fra 1809 . Fru Høybye Nørre Sundby. Navneklud fra 1813 . Fru Hans Jørgensen Aalborg. Daabskjole Lommetørklæde. Frk. Holst. Navneklud fra 1851 . Frk. Bertha Sørensen. Navneklud fra 1850 og Stoppeklud fra 1832 m.m. Fru Emma Meyer. Bee Fru Jensen Samsøgade 10. Manchetknapper Armbaand m. m. Fru Brøchner-Nielsen Randers. Navneklud Dukke og Forklæde. Fru Nebeling Fiskergade. Prøveklud. Frk. J. Johansen Ærøgade 5. Korsstingsbroderet Sofapude Slesvig-holstensk . Architekt Poul Stegmann. 2 Skuldertørklæder og et Halstørklæde. Frk. Lyngdorff Skanderborg. Kvinde-Dragtdele fra 1835 . Fru L. Neushaus Kbh. En Bryllupsvest en Bryllupskravate et Par Bryllupsseler og 3 Barnehuer. Frk. J. Jørgensen Nivaa Humlebæk. 1451930-1931 s. 118
116 BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2den og 3die Afdeling. Thorvaldsens Museum. Statens Museum for Kunst. Ny Carlsberg Glyptotek. Det danske Kunstindustrimuseum. Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. Søfartsmuseet paa Kronborg. Kalundborg og Omegns Museum. Museet for Holbæk og Omegn. Odense Bys offentlige Samlinger. Svendborg Amts Museum. Vendsyssels historiske Museum. Randers Museum. Den historiske Afdeling. Herning Museum. Horsens Museum. Museet paa Koldinghus. Samlingerne paa Sønderborg Slot. Norsk Folkemuseum Bygdøy. Kunstindustrimuseet Oslo. Bergens Museum. Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen. De Sandvigske Samlinger Lillehammer. Stavanger Museum kulturhistorisk Afdeling. Drammens Museum. Nationalmuseum Stockholm. Nordiska Museet Stockholm. Goteborgs Museum. Historiska Avdelingen. Rinska Konstsløjdmuseet Gøteborg. Kulturhistoriska Museet i Lund Kulturhistoriska Foreningen for Sødra Sverige . Malm Museum. S6dermanland Fornminnesførening. Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala. Kunstgewerbemuseum der Stadt Flensburg. Museum fir Kunst und Kulturgeschichte Liibeck.1930-1931 s. 120
Som det vil fremgaa af foranstaaende Regnskab for 1930 31 har Den gamle By som sine faste Hovedindtægter Statens og Aarhus Kommunes betydelige Tilskud Entréindtægten Kontingentet fra Den gamle Bys Venner Afgiften fra Konditoriet de aarlige Tilskud fra Aarhus Amtsraad Aarhus Haandværkerforening Landbosparekassen o. fl. Men de forskellige store Arbejder har gjort det nødvendigt ogsaa at søge Bistand hos andre formaaende Venner og foruden de Institutioner og interesserede Hjælpere der allerede er nævnt paa de foregaaende Sider erindrer Bestyrelsen med hjertelig Tak Købstædernes almindelige Brandforsikring Aarhus Journalistforening Dampmøller Hans Petersen Munke Mølle Odense Direktør Bladt Aalborg Dampmølle Dansk Møllerforening Industriraadet Architekt Puck Konsulerne Georg Alstrup Niels Barnow Hjalmar v. d. Hude Anton C. Nielsen Thomas Schytte og Sophus U. Skikkild Fru C. Wanger Firmaet I. A. Alstrup Revisions- og Forvaltningsinstitutet Murermester N. M. Bak Tømrermester Chr. N. Withen Malermester M. Mikkelsen Bogtrykker Marius Geertsen Grosserer Holger Laage-Petersen København Firmaet Brødrene Dahl v. Direktør Gimpel Murermester Arnung København Sagfører Krag-Møller Bogtrykker H. Mammen Grosserer A. W. Mammen København Redaktør Louis Schmidt Læge Carlsen Overs retssagfører Wilde Dansk Amerikanernes Fest Hr. Redsted Petersen San Francisco. 1181930-1931 s. 121
BESTYRELSE. ARCHITEKT. PERSONALE BESTYRELSEN har for Tiden følgende Sammensætning Læge A. H. Winge Formand. Byraadsmedlem H. P. Christensen. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Byraadsmedlem Leonhard Hansen. Museumsleder Peter Holm. Byraadsmedlem C. Holst-Knudsen. Direktør Axel Kier Kasserer. Murermester N. Chr. Jensen. Docent Dr. phil. Albert Olsen. ARCHITEKT Mogens Clemmensen M.a. A. A. PERSONALE Museumsleder Peter Holm. Assistenter Fru Petra Holm 1. Maj 1921 . Cand. mag. Helge Søgaard konst. 1. August 1931 . Konservator Carl Frederiksen 1. Maj 1928 . Kustode Fru N. Christensen 1. Juli 1914 . 1191930-1931 s. 122
Peter Holm M. P. Mosbjerg P. Jensen Petra Holm Peter Skautrup 120 INDHOLD Aarsberstning 1950 og 19510ere Side 5 Hattemagerhuset i Den gamle By .. ........... 30 Et Blik tilbage paa en svunden Tid....... ...... 48 Navne- og andre Læreklude i Den gamle By ... 60 Stbøelen. 59 86 Nyerhvervelser. Indkomne Gaver i 1930 og 1931. . 105 Bytteførbindelser1 116 Réspskab lør 1950251 pe 441 Bestyrelse Architekt Personale............. 1191932-1933 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1932 oG 19331932-1933 s. 2
1932-1933 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1932 oG 1933 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNEKR1932-1933 s. 4
CLICHEER A. HAMMERSCHMIDTS REPRODUKTIONSANSTALT TRYKT I TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1932-1933 s. 5
Den Secherske Gaard. Fot. Andersen Ebbesen. MUSFEFUMSTANKER ET OMRIDS AF 25 AARS UDVIKLING æseren af disse Linier maa ikke vente at de skal indeholde Købstadmuseets Annaler eller give en udtømmende Rede gørelse for dets Grundtanker. Den gamle Bys Historie kan ikke skrives paa nogle faa Sider og selv det groveste Grundrids af de skandinaviske Museumstypers Udvikling lader sig ikke skitsere med et Par Pennestrøg. I denne Opsats vil man kun finde en Smule af begge Dele samlet i et Forsøg paa lidt udførligere end det hidtil er gjort at se Institutionens Oprindelse og Vækst som et Skud paa de skandinaviske Museers store stolte Stamme og at følge hvorledes Realiteterne har udviklet sig af Ideernes Svøb. Enhver der kender den allerede foreliggende Litteratur om Den gamle By ved at den inde holder adskilligt herom. Men efter dansk Sædvane er det dog gaaet saaledes at Teorierne altid er kommet efter Positiviteterne. Særlig i Begyndelsen var Programmet slet ikke fast udformet. Overvejelser og Diskussioner der førtes for 25 Aar siden maa genkaldes i Erindringen og langt fra at ville skrive Memoirer 51932-1933 s. 6
kan Forfatteren derfor ikke skjule at han engang havdeen lille Part i Sagen og siden gennem Aarene har fulgt Købstadmuseets helt selvstændige Vækst med udpræget Interesse og Sympati. Han maablot sikre sig ved paa Forhaand at bede Læseren erindre at de skabende og ledende Kræfter fra første Færd har væretat finde i Aarhus. I Grunden er det mærkeligt at det er de skandinaviske Smaanationer og ikke en af de europæiske Stormagter der har ført Tanken om det kulturhistoriske Museum ud i Livet. Maaske hænger det sammen med at vi heroppe i Norden gennem Aarhundrederne ikke har haft et saa rigt blomstrende og selvstændigt skabende Kunstliv som sydligere Lande. Samlerlysten har ikke som i Italien Frankrig og andetsteds haft mer end nok at gøre med Fortidskunsten og den æstetiske Synsmaade med alle dens Fortrin og Fejl har derfor aldrig kunnet blive saa dominerende hos os. Men Forudsætningerne er sikkert ogsaa at søge i vor politisk -sociale Historie og i vort Aandslivs Udvikling. For blot at holde os til danske Eksempler saa var vor absolute Enevælde trods Christan 5 s Rangforordning ingenlunde udemokratisk og da den mødtes med det 18. Aarhundredes Rationalisme blev Landbruget og dermed Bondestanden et værdigt Interessefelt for Statsøkonomerne i og udenfor Regeringen. Selv den officielle Hofkunst kunde beskæftige sig med Emner af Almuens Liv. Frederik V. dekorerede Nordmandsdalen i Fredensborg Slotshave med Statuer af norske Bønder og den fine kongelige Porcelænsfabrik brugte ogsaa danske Bønder i Nationaldragter som Motiver for sine nydelige Nipsgenstande. Baade før og efter Bondefrigørelsens Aar stemte Digterne deres Lyrer til Folkets Pris. Indenfor de gamle Samfundsrammer forberedtes Jordbunden blidt og urevolutionært til det 19. Aarhundrede og med den gryende Nationalfølelse vaagnede ogsaa Begejstringen for Nordens Oldtid. Ewald skrev ikke blot Fiskerne men ogsaa Balders Død . De mistede Guldhorn fængede i den unge Oehlenschlågers Sind. Som Barn paa en Gang af Rationalismens Samfundsinteresser og Romantikens Drømme om Nordens Hedenold fødtes Museumstanken i Danmark da Nationalmuseet stiftedes 1807 til Gavn og Belæring for enhver Fædrelandets Mand som her fra Sal til Sal skulde kunne studere den successive Fremgang i Nationens Cultur og Begreber Sæder og Skikke og derved føle 61932-1933 s. 7
den mest levende Interesse Rasmus Nyerup 1806 . En mærkelig Tanke som fik en endnu mærkeligere Vækst da den unge Købmand Christian Jiirgensen Thomsen blev Museumsmand og grundlagde Nutidens arkæologiske Videnskab ved at føre Beviserne for at Menneskene virkelig har gennemgaaet en Stenalder og en Bronzealder inden de lærte at bruge Jernet. Man forstod vel knap at dette førte langt bag om Vikinger Lejrekonger og Asaguder til primitivere Stadier i Menneskehedens Udvikling men det maatte fængsle Opmærksomheden baade Fagfolkenes og Almenhedens. Museet blev til Oldnordisk Museum og det varede længe inden de nyere Tider blev helt museumsfåhige . Selv Frihedsaarene 1848 50 vakte ikke straks nogen fornyet Interesse for Bondekulturen endsige da for den gammeldags Bykultur. Trods den opflammende Nationalfølelse i Kampen mellem Dansk og Tysk levede man jo nu i Dampmaskinens Ungdomstid og maatte se ned paa det forældede Laugshaandværk hvis Magt skulde brydes og maatte falde ligesom Kongens Ene vælde og alle Standsprivilegier. Men Jordbunden var dog forberedt ogsaa inden for Oldnordisk Museums Vægge. Fra første Færd havde man her samlet paa Genstande fra Middelalderen og Renaissancetiden og selv Sager fra Tiden efter Enevældens Sejr 1660 kunde stundom glide ind. Og medens det gamle kongelige Kunstkammer opløstes kom hertil de kongelige Samlinger paa Rosenborg hvis Omordning i kronologisk Rækkefølge paabegyndtes i 1830erne. Allerede dengang saa og forstod man de Chancer det lille Slots Rumudstyr fra de forskellige Kongers Tid frembød som Rammer om de kongelige Minder. Rosenborg blev saaledes Europas ældste Interiørmuseum og det blev Thomsens Efterfølger paa Oldnordisk Museum J. J. A. Worsaae der efter Frederiksborgs Brand fuldendte Rosenborgsamlingens Ordning. Den nordiske Arkæologis Grandseigneur havde ogsaa Øjnene aabne for Kulturminderne fra de senere Tider. Ikke længe før sin Død udtalte Worsaae at et kulturhistorisk Museum maa til den rette Forstaaelse af Nutiden oplyse alle forudgaaende Tidsrum og ikke mindst dem hvor paa Nutidens hele Udvikling umiddelbart hviler . Og medens Frederiksborgmuseet tog sig af Nationalhistorien begyndte Videnskaben nu ogsaa at studere Folkets Kulturhistorie. Naar Opmærksomheden rettedes mod de tidligere saa lidet 71932-1933 s. 8
paaagtede Kulturminder fra de lavere Stænder skyldtes det ikke mindst en Paavirkning fra vore skandinaviske Broderlande. Museumsfaget har altid været skandinavisk indstillet lige fra Nyerups og Thomsens Tid og Traditionerne er paa Trods af andre Brydninger endnu kraftige. Impulser er givne og modtagne fra det ene Land til det andet men af størst Betydning i vor Sammenhæng er uden Tvivl den Indsats der er gjort af Artur Hazelius Skaberen af Nordiska Museet og Skansen i Stockholm. Efter at det første var aabnet for Publikum 1873 fulgte 1879 en kulturhistorisk Udstilling i København hvor Hazelius Bondestueinteriør efterlignedes i dansk Udgave og 1885 aabnedes Dansk Folkemuseum i trange og utilfredsstillende Lokaler men dog selv i Forhold til det svenske Forbillede en Indsats i Interiørsystemets Teknik. Bernhard Olsen Folkemuseets Grundlægger var ikke for intet Worsaaes Lærling. Medens Hazelius første Interiører kun var Baase med tre Vægge vidste den danske Efterfølger fra Rosenborg at den rigtige Belysning er Interiørets Livsnerve og at Virkningen af en gammel Stue ogsaa naar den flyttes til et Museum er betinget af dens oprindelige Vinduer. Det kom ganske naturligt at man saaledes begyndte at redde Eksempler paa Bondestandens karakteristiske og smukke Stuer Paneler Døre Vinduer og Indbo fra den truende Undergang. De kunde faas næsten blot for at hente dem Gaardmandsstanden var ved at tabe Sansen for det gamle den foretrak Nøddetræsbufetter og Fløjlslænestole med Fjedersæder og Klunker for Fædrenes Skabe og de umagelige Vægbænke og den havde ingenlunde Uret naar den ombyttede de gammeldags Bilæggere med nymodens Vindovne og Himmelsengene og de lukkede Alkover med luftigere Sengesteder. Og lige saa selvfølgeligt var det at Museumsmændene gik et Skridt videre og ikke blot samlede paa enkelte Værelser men ogsaa paa hele Bygninger for at redde gamle Hustyper fra Udslettelse. Det første Skridt i denne Retning skete da Kong Oskar 2. i Begyndelsen af 1880erne lod en Stavkirke og en Bondestue flytte til Bygdø ved Kristiania hvortil Norsk Folksmuseum begyndte at føje sine Samlinger i 1902 men det ældste egentlige Friluftsmuseum er dog Hazelius Skanse der aabnedes 1891. Aaret efter fulgte Kulturen i Lund grundlagt af J. G. Karlin og 1897 stiftedes det danske Frilandsmuseum som efter en spæd Begyndelse i Rosenborg Have 1901 fandt sit blivende Sted i Kongens Lyngby. Samtidig fik 81932-1933 s. 9
Norgesit andet store Bygningsmuseum skabt af Anders Sandvig paa Majhaugen ved Lillehammer. Denne nye skandinaviske Museumstanke som hurtigt vandt forbilledlig Betydning for hele Nordeuropa fik ikke den Vækst i dansk Jordbund som den burde havehaft. Stedet ude i Lyngby baade for nær ved og for langt fra København var næppe helt heldigt valgt Stifteren var ingen Ågitatornatur og selv i ledende Museumskredse kunde der mangle Sympati for Bernhard Olsens Tanker. Først langt senere har man indset at de danske Bøndergaarde stundom kan gemmelige saa mærkelige Fortidslevn som de nordskandinaviske. Det var vanskeligt nok at skaffe Pengemidler til at flytte nogle beskedne Bøndergaarde som efter vore Tiders Pengeforhold var rørende billige endsige da til at erhverve eller flytte blot en enkelt Prøve paa Købstædernes borgerlige Bindingsværkshuse en Opgave som efter Frilandsmuseernes Udviklingshistorie først kunde komme i anden eller tredje Række. Lysten til at vove et saadant Eksperiment manglede ikke men det blev kun til et enkelt mislykket Tilløb som aldrig naaede videre end til Tømmerets Magasinering i Nationalmuseets Baggaard . Hist og her kunde man faa bevaret og restaureret en Købstadbygning paa dens oprindeligé Plads som Zarens Hus i Nykøbing F. eller Ejler Rønnovs Gaard i Odense men ellers maatte man nøjes med at studere hvad der blev revet ned forsøge at forstaa den gamle Teknik i Mur- og Tømmerværk og at bevare Mindet om Husene i Tegning Fotografi og om muligt enkelte originale Detailler. Paa dette Felt var der nok at gøre for en ung Museumsmand der tog fat sidst i 1890 erne og som i sine Drenge aar med Begejstring havde fordybet sig i Troels Lunds Dagligt Liv og i Mejborgs Gamle danske Hjem og nu gerne vilde føre deres Arbejde videre ved at fordybe sig i Enkelthederne. Dette Studium som Nationalmuseet hidtil kun i meget ringe Grad havde dyrket bevirkede nu at det efter Evne søgte at følge med naar gamle Købstadbygninger skulde ombyggeseller nedrives og det førte da ogsaa til at dets Specialist paa dette Omraade kom til Aarhus da Gaarden paa Hjørnet af Lilletorv og Immervad skulde vige Pladsen for en Nybygning. Og her mødte han et frisk og dristigt aarhusiansk Initiativ Evnen til at gribe og udnytte de gunstige Chancer og Modettil at flytte en hel Købstadgaard endda en af de største i sin Årt her i Landet et Eksperiment der hidtil ikke havde været forsøgt paa dansk 91932-1933 s. 10
Den Secherske Gaard. Gaardspladsen. Fot. Andersen Ebbesen. Grund. Her endelig kom det foregaaende Tiaars forberedende Detailstudier til rigtig praktisk Nytte som Grundlag for et lykkeligt Samarbejde mellem alle interesserede Parter først og fremmest den aarhusianske og københavnske Museumsmand men dernæst ogsaa Arkitekten. Alle gik med Begejstring i Gang med Opgavens Løsning og den grimme graamalede Secher ske Gaard fik sin Genopstandelse paa Landsudstillingen 1909 som den gamle Borgmestergaard. Tanken om at bruge Lilletorv-Gaarden som Udstillingsgenstand opstod i Aarhus selv men hvorledes Ideen om at indrette den til Interiørmuseum egentlig blev til tør Forf. af disse Linjer trods en vis Part i Sagen ikke sige. Formodentlig har denligget i Luften. Et eneste direkte Forbillede er den af Karlin rejste Malmøgaard paa Kulturen i Lund men mere har det sikkert haft at betyde at Tanken maatte føles som en naturlig Konsekvens af de foregaaende Aartiers Udvikling i Museumsverdenen en ny Etape i Linjen Rosenborg Folkemuseum Frilandsmuseum. Det viste sig tilmed at Gaarden selv direkte indbød til en historisk Interiørordning. I tre efter hinanden følgende Værelser paa første Sal lykkedes det at afdække betydelige Rester af kalkmalede Vægdekorationer fra tre forskellige Perioder de ældste fra Opførelsestiden 1597 de næste henholdsvis 50 og 100 Aar yngre. De blev Grundlaget for den gule Renaissancestue Blaakammeret 101932-1933 s. 11
og Baroksalen de første Led i Interiørserien der ganske selvfølgeligt suppleredes med Værelserne fra de senere Perioder fra Rokoko- og Empiretid. For den københavnske Medarbejder blev Opgaven saare lærerig . Ikke blot Flytningen af den store Bindingsværksgaard som Arkitekter og Haandværkere gennemførte med stor Omhu og Dygtighed var noget nyt og uprøvet men ogsaa selve Interiørordningen frembød Problemer som de trange københavnske Museumsforhold ikke havde givet ham Lejlighed til at prøve i Praksis. Nu lærte vi alle dets Vanskeligheder at kende. I mistrøstige Øjeblikke kunde vi tale om at det eneste Interiør hvor vi følte os helt sikre var vore Bedsteforældres Stue fra 1850 erne kun her havde vi af Selvsyn Kendskab til alle de intime Smaating som skaber Stemningen. Blot vi naaede til Empirestuen var Sikkerhedsgraden mindre og trods Kendskab til Vægge og Paneler til Møbelstil og meget andet fik vi at mærke at et tilsvarende Kendskab til Stuerne fra 1600- og 1700 erne uhjælpelig er gaaet tabt og aldrig vil kunne generhverves. Tidens ogLivets Omskiftelser har virket for stærkt de store Møbler findes saa at sige aldrig i de Omgivelser hvortil de er skabt og mange Smaating især Textilier som Betræk Bænkehynder og Sengeudstyr er sjældne Rariteter eller helt forsvundne. Ethvert Interiør der ikke kan bevares nøjagtigt i den Stand hvori det stod da det blev brugt og beboet maa i mindre eller større Grad blive en Konstruktion en Ffterdigtning som ikke er videnskabelig i strængeste Forstand. Men det samme gælder jo al Historieskrivning der gaar ud over det rene Studium af Kildestederne og prøver at forstaa og forklare Personligheder eller Tider. Den knive skarpe men ensidige Kritik af Interiørsystemet som en frem ragende Museumsmand skrev en halv Snes Aar før Borgmester - gaardens Indretning kunde derfor ikke skræmme os fra vort Forehavende men kunvirke til at skærpe vore Krav. Ogvilærte da ogsaa Interiørsystemets Fortrin at kende. Vi saa hvorledes det gamle Bohave igen fik Liv og Virkning ved at blive stillet i Rum af de rette Størrelsesforhold paa Vægge med Dekorationer i Samtidens Stil og belyst gennem Vinduer med Smaaruder og vi fik endelig at mærke hvorledes det ved at give Afkald paa de strikteste videnskabelige Krav kunde lykkes at faa Publikum i Tale. Ogsaa vort Forsøg syntes at ligge i Linje med Nyerups mærkelige Ord fra 1806. Interiørerne virkede ganske 111932-1933 s. 12
Borgmestergaarden nu. Fot. A. Hammerschmidt. anderledes kraftigt paa Udstillingens Besøgende end den finest gennemførte videnskabelige Museumsordning vilde have gjort. Borgmestergaarden som den døbtes med Støtte i de skrevne Oplysninger om dens ældste Ejere blev en Udstillingssucces. Set paa Baggrund af de almindelige Provinsmuseer hvis Nybygninger just ikke klædte Indholdet var Heldet næppe uberettiget . Selv frem for Hovedstadens Museer ikke mindst det sammenstuvede Folkemuseum kunde den hævde sig med Ære. Men da Gaarden stod færdig paa Aarhusudstillingens Indvielsesdag 121932-1933 s. 13
var naturligvis ikke hele dens Indhold lige udmærket og fejlfrit. Selv var Bygningen bortset fra det solide gamle Tømmer ikke saa lidt af en Attrap det lod sig ikke nægte at dens røde Mursten og de brede Loftsplanker i Stuerne var Imitationeri malet Gips. Og Forberedelsens Tid var saa kort at det ikke blev muligt at gennemarbejde og affile alle Interiørerne adskilligt maatte stables sammen i Huj og Hast og man maatte tage til Takke med Møbler som ikke alle kunde taale skarp Kritik. Men der var dog ogsaa udmærkede Ting mellem det som laantes paa Aarhus Museum og fra gamle Aarhushjem. Og det maa ikke glemmes at det i første Omgang var umuligt at tage Sigte stort udover Udstillingssommerens Krav og paa Forhaand være sikker paa Opfyldelsen af de dristigste Forhaabninger. De blev imidlertid ikke skuffede. Eksperimentet vakte Opmærksomhed i vide Kredse vandt Anerkendelse fra Arkitekter og Museumsmænd og bevarede sin Livskraft langt ud over Udstillingen. Det gamle Egetømmer viste sig at kunne taale endnu en Flytning og Gaarden fandt endelig sit blivende Sted i Haveselskabets Have. Efter at vi nu har fulgt Borgmestergaardens Forhistorie og Tilblivelse bør vi minde om et andet Forhold som lettede og fremmede Arbejdet. Det var i vort Aarhundredes første Aarti ikke blot Museumsmændene som var indstillede paa Detailler det samme gjaldt ogsaa Tidens ledende Arkitekter. Bygningskunsten svor endnu til det akademiske Studium af Fortidens Stil arter der hvilede paa mer end hundredaarige Traditioner. Da de ledende Arkitekter frigjordesig for Stilkopieringens mest snærende Baand søgte de med Forkærlighed deres Studieobjekter mellem de hjemlige Arkitekturmindesmærker og sværmede merefor det gode gamle Haandværk end for den moderne Teknik medens samtidigt Malerkunsten med Joakim Skovgaard som Førstemand til stræbte en Fornyelse ved at fordybe sig i fremmed og hjemlig Middelalderkunst. Nutiden er paa Veje til at glemme at dette for en lille Menneskealder siden brød Breche i Publikums urimelige Ligegyldighed for Arkitektur og føltes som en Befrielse fra Realismens og Naturalismens Ffterslet og at det var en Nyromantik paa hjemlig og folkelig Grund. Siden er disse Stier forladte Arkitekturen har foretrukket den moderne Teknik for Haandværket Malerkunsten er i overvejende Grad blevet en ren artistisk Dyrkelse af Farven. Den kunstneriske Ungdom dyrker Helheden ikke Detaillerne. Naar den gamle Bys nuværende Arkitekt 131932-1933 s. 14
Borgmestergaardens Gaardsplads. Fot.Carl Andersen. ogsaa studerer Bygningsarkæologi er det en Undtagelse som bekræfter den Hovedregel at det gamle nære Interessefællesskab mellem Arkitektur og Museum er brudt. Overfor den moderne Indstilling kan der være Anledningtil at fremhæve at historisk interesserede Museumsmænd ingenlunde behøver at sværme for Stilkopier i Nybygninger og langt hellere ønsker at se Nutiden finde sine selvstændige nye Udtryksformer. Det 19. Aarhundredes Stilefterligninger bør ikke slaas i Hartkorn med det kulturhistoriske Studium i Museerne som følger andre Love end de æstetiske Følelser. Fra første Færd har det været Arkæologiens Metode at studere Genstanden i alle Detailler for ud fra de nøjagtige lagttagelser ofte af tilsyneladende ligegyldige Enkeltheder at drage Slutninger om Fortiden og denne Fremgangsmaade der har afsløret Menneskehedens Udvikling gennem Tusinder af Aar før den skriftlige Histories Begyndelse har ogsaa Gyldighed for al anden kulturhistorisk og kunsthistorisk Museumsforskning. Det Museumsexperiment der for 25 Aar siden blev gjort i den gamle Borgmestergaard for at give en populærvidenskabelig Fremstilling af Boligens Historie har da ogsaa efter Bygningens 141932-1933 s. 15
sidste Flytning i 1914 fortsat sin Vækst efter sine egne Love. Der er nedlagt et stort Arbejde i at rette og forbedre Interiørerne og deres Indhold og det Kendskab til Bindingsværkets Teknik og Enkeltheder som Gaardens Flytning paa saa mange Punkter fremmede er siden kommentil god Nytte og har tjent som Grund lag for nye Iagttagelser og Fremskridt i Forstaaelsen af de gamle Bygninger saaledes at Værket kan føres videre med stigende Sikkerhed og Kraft. Selv om Fortidsstudiet gaar sine egne Veje kan det dog aldrig forblive upaavirket af Nutiden og skal det fremlægge sine Resultater i populær og almenforstaaelig Form maa det nødven digvis have Kontakt med Nutidsliv og Nutidstanker. Nøjagtigt det samme gælder et Museum og i allerhøjeste Grad gælder det Købstadmuseet i dets senere Udvikling som fra den enlige Borgmestergaard har ført til Den gamle By . Nu er vi alle indstillede paa at tænke ikke blot i Bygninger og Arkitekturdetailler men i Byer. Socialt og økonomisk interesserede diskuterer vi Byplanlægning og Færdselsaarer Række huse og Havebyer foruden meget andet som man for en Menneskealder siden ikke skænkede ret mange Tanker og ialfald ganske manglede Slagord for. Ogsaa Museumsmændene har skiftet Tema endda allerede inden de moderne Byplantanker havde taget rigtig Form begyndte min Kollega ved Nationalmuseet Magister Hugo Mathiessen et Studium af Gadernes og Byplanernes Historie og efter at have gennemfotograferet Landets gamle Købstæder skrev han sine Bøger om Gamle Gader 1917 og Torv og Hærstræde saa at hver Mand nu kan læse vigtige Kapitler af sin Bys Historie ud af dens Grundplan og dens Gadenavne. Dette Studium er ogsaa kommet Den gamle By til Nytte men allerede paa et meget tidligt Tidspunkt var Ledelsen dog klar over at den gamle Borgmestergaard ikke burde staa alene. De første Drømme om en Museumsby blev drømt allerede i 1909 og da Bygningen genaabnedes paa sin nuværende Plads var Planen om et vordende Købstadbygningsmuseum forlængst fattet. Haven blev tilgængelig for Publikum omtrent samtidig med Gaardens Interiørmuseum og en Købstadgade begyndte at forme sig ialfald dens ene Side med Havepavillon og Mejlgadehus. Rundt om i Terrænet rejste der sig Forposter for den gamle By der lidt efter lidt grupperede sig om Torv og Brostræde Mølledam og Aa. 131932-1933 s. 16
Paa en Maade er ogsaa denne Vækst og Trivsel kommet ganske selvfølgelig. Byen kan siges at være en naturlig Konsekvens af Gaarden. Interiørrækken som den ordnedes 1909 med et Rum for hver Tidsalder som et borgerligt kulturhistorisk Rosenborg er en Abstraktion der kun kan give en vis omtrentlig Forestilling om gammelt Købstadsliv. Det maatte afføde Ønsket om ikke blot at kunne vise Rum men ogsaa hele Boliger. Selv om Fortidens Mennesker til daglig Brug længe vedblev at krybe sammen i et Værelse der baade tjente som Spisestue Daglig stue og Familiens Sovekammer regnede de ikke Boligens Areal ud i Kvadratmeter eller Kubikmeter. Smaafolks Lejevaaninger kunde være Dukkehuse paa tre eller fire Fag Bindingsværk men i de velhavende Købmandsgaarde ødsledes der med Plads til Køkken og Bryggers Gæsteværelser og Sal og den øverste FEtage stod gerne ubeboet som Pulterkammer Lagerrum eller Kornloft. En af de store Forbedringer indenfor Borgmestergaarden selv er da ogsaa Stueetagens Indretning til Krambod Bønderstue og Købmandsstue. Dette førte videre til Tanken om at vise forskellige Hjem ikke blot Købmandsgaarden men ogsaa det beskedne Haandværkerhus med dets smaa Forhold de jævne Møbler og Værkstedet Side om Side med Boligen. Den gammeldags Købstad var jo dog i overvejende Grad en Haandværkerby og efter at Haandværkersamlingen først var paabegyndt som en beskeden lille Helhed voksede den snart ud i enkelte Huse og blev til Bogtrykkeri og Farvergaard Hattemagerhus og Tobaksspinderi Skomageri Vandmølle Vejrmølle og meget mere en Vækst der hidtil har været fortsat med stigende Hast. De enkelte Bygningers Anvendelse til Haandværksfagene passer som Fod i Hose til Købstadmuseets Grundtanke den giver Den gamle By s stille Gader en livfuld og talende Afveksling som de ellers vilde have manglet og ligesom Interiørserien i sin Tid lettede Bevaringen af den gamle Borgmestergaard saaledes har Fagserien i de senere Aar praktisk og økonomisk fremmet Byens Trivsel og gjort det muligt for Købstadmuseet at erhverve og genrejse saa mange gamle Bygninger. Kombinationen er saavidt jeg ved ganske individuel. Nabolandenes Haandværkersamlinger er rene Museumsinstitutioner. Teoretisk set kunde man ogsaa have tænkt sig et Bygningsmuseum ordnet paa lignende Maade som den kronologiske Interiørserie saaledes at man kunde følge de vekslende Tiders Stil 161932-1933 s. 17
og Smag i en enkelt Husrække eller i forskellige Gader. Men saa systematisk har man heldigvis ikke kunnet være. Hvilke Bygninger der kan eller skal bevares er afhængig af lunefulde Tilfældigheders Spil. Opgaven kan komme som et Lyn fra en klar Himmel og det er hændt at Komplekser med Bestanddele fra vidt forskellige Tider som Aarhus Møllegaard og især VesteraaKarréen fra Aalborg har meldtsig i samlede Helheder hvis Virkning netop beror paa Samspillet af de særprægede Enkelthuse. Alene saadanne Eksempler er nok til at understrege at et stift museumsmæssigt Ordningssystem vilde give et ganske falsk Bil lede af en gammeldags Købstad hvor ældre og yngre Bygninger jo netop veksler i broget Blanding. Fra første Færd har det ogsaa været nødvendigt at udnytte det afvekslende Terræn at gruppere Bygninger og Gader om Aa og Dam og ligesom selve det gamle Aarhus og andre selvgroede Byer er Museumsbyen derved blevet præget af Jordsmon og Natur paa en ganske anden Maade end senere kunstigt udstukne Byer hvis snorlige Gader og retvinklede Hjørner trods andre Fordele mangler Gadebugtningernes muntert skiftende Perspektiver. Saa mange Gange end de første beskedne Planskitser til Byen er blevet diskuterede og ændrede udvidede og forbedrede har man til det sidste fastholdt at lade Væksten rette sig efter de naturgivne Betingelser. En Museumsby kan naturligvis aldrig blive Historie i den Forstand som en virkelig gammel Købstad. Dens Planlæggelse stiller i langt højere Grad end Behandlingen af den enkelte Bygning Krav til Fantasien. Men i større Format synes det ogsaa her at bekræfte sig at Fantasien ingenlunde er af det ondei et Museum naar den blot tøjles af tilstrækkelig Viden og af Respekt for det givne Gamle. Den gamle By er paa Veje til at blive et Monument over Fortidens Købstadkultur og vil blive det i endnu højere Grad efterhaanden som de gamle Byer selv skifter Karakter ved Ombygninger og sprænges af nye Færdselsaarer. Bilisme og Byggeteknik har allerede i høj Grad gjort sig gældende og vil engang i den nye Opgangsperiode paa hvis Komme vi alle haaber virke med forøget Kraft. Enkelte stillestaaende Smaakøbstæder vil maaske nok i nogen Grad kunne fastholde deres gammeldags Præg ialfald i enkelte Gader men allerede nu staar de gamle Huse jo de fleste Steder isolerede Gadebillederne brydes næsten altid af et eller andet nyt disharmonisk Element og trods Bygningsfredningsloven vil disse Brud stedse 171932-1933 s. 18
gøre sig stærkere gældende det modsatte vilde kræve en Resignation hos Ejerne der ikke med Billighed kan forlanges og en effektiv Støtte fra Bystyrelsen som sikkert kun vil blive ydet i enkelte meget heldige Tilfælde. Større Byer vil maaskei nogen Grad kunne følge det Eksempel som Aarhus har givet men selv om ogsaa Hovedstaden skulde bestemmesig til at grundlægge et Bygningsmuseum vilde dette dog som Følge af Københavns Historie forme sig helt anderledes de bugtende Gader vilde ikke blive eneherskende og Bindingsværket vilde faa en meget beskeden Stillingi Helheden. Det Forspring som Aarhus har faaet lader sig næppe indhente andetsteds. Allerede nu er Købstad museet det eneste Sted hvor man kan se gamle Bindingsværksbygninger virke sammen i en større ubrudt Helhed og uden at være nogen stor Spaamand tør man forudsige at vore Efterkommere maa ty til Aarhus Gammelkøbing hvis de vil have et Synsbillede af hvorledes en dansk By har taget sig ud i de svundne Aarhundreder. Da Skandinavisk Museumsforbund 1929 holdt Kongresmøde i Aarhus mærkede vi tydeligt at Byen virkede paa en Gang hjemligt og fremmedartet paa vore skandinaviske Kolleger hjemligt fordi den giver Udtryk for fælles kulturelle Museumsidéer fremmedartet fordi den i eet og alt er saa særpræget dansk. Denne lille Opsats har søgt at udrede hvorledes Traadene er spundne sammen. Men naar man som her er gjort fremhæver de grundlæggende Ideer og følger man hvorledes de har udformet sig her i Aarhus siger man ikke den hele Sandhed. Alt kommer til at se ud som Den gamle By saa at sige af sig selv er groet op her paa Stedet. Selvfølgelig er det langtfra gaaet saa glat Ideerne gør det ikke alene selv om de er nok saa gode de maa gribes i rette Øjeblik og til deres Gennemførelse behøves der baade Begejstring for Opgaven praktisk Sans økonomisk Dygtighed og personlig Indsats. Havde disse Betingelser ikke været til Stede i Aarhus var Resultatet ikke vundet. 181932-1933 s. 19
lige Glæde. TILBAGE DLIK. Den gamle By s første Aarbog for 1927 blev der ganske naturligt givet en Oversigt over Museets Historie fra den første Begyndelse i 1909. Det der her maa tænkes at interessere Læserne er de Resultater man er naaet til i de 25 Aar. Hvordan det gik til med at naa dem er efterhaanden blevet udførligt meddelt i Museets Aarbøger saa der er ingen Grund til at rekapitulere alle de Begivenheder med deres Anstrengelser Spænding Frygt ogslutteEndvidere har Statens Tilsynsførende Museumsinspektør Magister Christian Axel Jensen i sin venlige Indledning til denne Aarbog fra først til sidst skildret Museets Tilblivelse og Vilkaarene for dets Fremvækst saa det vil være tilstrækkeligt at meddele en Oversigt i Form af en Slags Tidstabel 1907. Man forbereder i Aarhus en stor Landsudstilling og opretter 1908. 1909. 1910 12. i den Forbindelse Sektionen Historisk Ud stilling forAarhus By . Sektionen erhverver den Secherske Gaard og indretter den som Ramme om den historiske Udstilling. Udstillingsaaret Den genrejste Gaard nu Borgmestergaarden vækker Interesse ved sine Interiører og man nedsætter Komiteen til Bevarelse af den gamle Borgmester gaard . Medens der arbejdes paa at samle de nødvendige Penge fungeHaandværksmuseets Begyndelse Lysestøberværkstedet i Haandværkerforeningens Sal. 191932-1933 s. 20
20 mi. 1914. 1916. 1917. 1921 1925 1924. 1926. 1927. 1928. 1929. 1930. rer Bygningen som Museum og der afholdes en Række skiftende Udstillinger der alle tager Sigte paa det kommende Købstadmuseum bl. a. installeres ogsaa det senere Haandværksmuseums første Ting i Borgmestergaarden. Borgmestergaarden nedtages og genrejses i Haven ved Vesterbro . Samtidig demonstreres et Haandværksinteriør Lysestøberiet i Haandværkerforeningen i en dansk Uge og Komiteen erhverver en sjælden Hustype Bulhuset . Komiteen aabner Borgmestergaarden som Interiørmuseum. Haandværksmuseet aabnes i et Kvisthus man har modtaget som Gave. En typisk gammel Vandmølle med Stuehus skænkes Komiteen og genrejses med det samme. Efter Henstilling fra Dansk Folkemuseum erhverves Hornslet Præstegaardslade fra ca. 1570 da den kommende By tænkes indrammet af saadanne Lader som Borgerne gerne havdeliggende ud til Bymarken. Bygningen henligger endnu magasineret. Det som Gave modtagne Renæssance Hjørnehus fra Mejlgade genrejses lige over for Borgmestergaarden og aabnes som Mu seum for gamle Dragter og Tekstilier. Komiteen afsluttede sin Virksomhed og overdrog samtlige Bygninger til den selvejende Institution Den gamle By hvis Love samtidig blev vedtaget. Fra Aarhus Museum modtog man Forespørgsel om Den gamle By i den nyserhvervede Aalborggaard kunde give Hus til Aarhus Museums Samlinger fra historisk Tid. Svaret lød bekræftende. Efter Mølleejer Weis og Hustrus testamentariske Disposition modtog Den gamle By som Gave hele det store Bygnings kompleks Aarhus Mølle der det følgende Aar blev genrejst i Den gamle By . Samme Aar satte Dansk Farverforening af 1888 Museet i Stand til at opføre og indrette Farvergaarden. Fra Kirkeministeriet modtog Museet som Gave den arkitekturhistorisk værdifulde Præstegaardslade fra Feldballe. Fore løbig magasineret. Efter at have faaet Tilsagn om den fornødne Støtte rejste Museet i dette Aar Bogtrykkerens Hus . Med Bistand fra Dansk Hatte og Bundtmagerforening paabegyndtes Genrejsningen af den fra Kalundborg skænkede Bygning Carl Emils Hus som Hattemagerens Hus . Som Indledning til en Repræsentation af Tobaksindustrien havde Museet det foregaaende Aar modtaget som Gave en Tobakslade indkøbt i Fredericia og den danske Tobaksindustri1932-1933 s. 21
industri vedtog derefter som selve Tobakshuset at genrejse og indrette en god 2-Etages Bindingsværksbygning der var bleven skænket Museet. 1931. En Stubmølle fra 1792 Varde Vindmølle blev fra sin daværende Plads Tuesbøl ved Brørup ført til Den gamle By og opsat paa Bakkekammen. Samme Aar modtog Museet som Gave fra en Randersborger 3 sammenhørende smaa Lejehuse Renteboder Lille Rosengaarden af hvilke den første Bygning blev rejst af Landsorganisationen af Skomagermestre og Skotøjshandlere i Danmark som Skomagerens Hus . 1932 og 1933 tilførte Museet Urmagerens Hus med Urmuseet og Guldsmedens Butik og Værksted Smedien fra Vejle Hvidtølsbryggeriet Brænderigaarden Bageriet m. m. 211932-1933 s. 22
AARSBE RETNING. 1932 oG 1935. Aarsberetningerne plejer Museet at nævne de større eller mindre Begivenheder i Tidsfølge. Dadet imidlertid er et meget vigtigt Punkt paa Museets Program at illustrere det borgerlige Næringsliv i gamle Dage og de to sidste Aar netop i den Henseende har større Resultater at opvise end noget tidligere Aar i Museets Historie vil det være naturligt at begynde med en samlet Omtale af denne Side af Museets Virksomhed. TOBAKSHUSET. I Aarbogen for 1928 og 1929 kunde Museet meddele at Tobaksfabrikant Thuesen til Den gamle By havde indkøbt den ene af de to Tobakslader der endnu fandtes i Fredericia og i den næste Aarbog for 1930 og 1931 meddelte vi at en lille Kreds af Mænd havde sat Museet i Stand til at indkøbe et 9 Fags to Ftages Bindingsværkshus fra Tværgade i Aarhus. Denne arkitekturhistorisk interessante Bygnings Materialer var i fortrin lig Stand og da Huset skønnedes velegnet til at rumme Tobaksindustrien i gamle Dage rettede Den gamle By s Bestyrelse den 9. Maj 1930 en officiel Henvendelse til Cigar og Tobaksfabrikanternes Forening af 1875 om Bistand til den erhvervede Bygnings Genrejsning og fuldstændige Indretning som Tobaksspinderi m. m. Henvendelsen blev modtaget med Velvilje. Tobaksindustrien bevilgede 10.000 Kr. til Formaalet og Arbejdet blev paabegyndt. Som det plejer at være Skik blev der nedsat en Komité til at forestaa Arbejdet og Tobaksindustrien valgte Direktør C. Poulsen København Fabrikant Thuesen Aarhus og Tobaksmester Anton C. Pedersen Slagelse til Medlemmer af Komiteen med førstnævnte Herre som Formand. Efter at Komiteen havde bestemt hvad Husets Rum skulde 221932-1933 s. 23
pi VÆR SETit Tobaksindustrien indvier sit Hus den 9. Maj 1933. Fot. Carl Andersen. indeholde blev Bygningen genrejst af Museets Architekt Mogens Clemmensen og der er almindelig Enighed om at Den gamle By herved er bleven beriget med en interessant og typisk Købstadbygning. Samtidig med Husets Genrejsning blev der sat Fart i Indsamlingen af det fornødne Inventar. Indsamlingen var slet ikke let thi alle Tobaksfabrikker var nu moderniserede saa Komiteen mødte oprigtig Beklagelse hvor den saa henvendte sig. Kun lang somtindkom enkelte Inventardele men saa vendte Bladet sig medeet. I Hobro var Driften af Blacks Tobaksfabrik ophørt. Siden den Tid havde Fabrikslokalerne med hele deres gamle Udstyr faaet Lov at henstaa urørt. Nu vilde Besidderen af Ejendommen Kordegn Rasmussen foretage indgribende Forandringer af Rummene og Lederen af Hobro Museum Arkitekt Zachariassen gjorde da Museet opmærksom paa den gamle Fabrik. Fabrikant Thuesen blev hurtig klar over at her fandtes netop alt det Inventar væsentligst af Træ som det ellers ikke var muligt at finde og takket være Ejerens forstaaende Velvilje sikredes saa godt som hele Inventaret til en meget billig Pris. 251932-1933 s. 24
Dermed var den største Vanskelighed overvunden og under Komiteens Tilsyn blev Tobakshusets Indretning fuldført. Den nærmere Beskrivelse af Husets Indretning og Tobaksindustriens Forhold i gamle Dage findes længere henne i nærværende Aarbog og her skal kuntilføjes at den 9. Maj 1933 fandt den officielle Indvielse Sted. I Dagens Anledning havde Cigar- og Tobaksfabrikanternes Forening af 1875 henlagt sin ordinære Generalforsamling til Aarhus og efter Formiddagens Forhandlinger samledes Mødedeltagerne med Den gamle By s Bestyrelse i Møllesalen hvor Fabrikant Thuesen paa Komiteens Vegne gjorde Rede for det udførte Arbejde og sluttede med at overgive Tobaksindustriens Museum i Den gamle By s Varetægt. Paa Bestyrelsens Vegne takkede Formanden Dr. Winge og lovede at man med Omhu vilde frede om de kulturhistoriske Minder hvormed Den gamle By nu blev beriget. BRYGGERIET Samtidig med Udsendelsen af denne Aarbog aabnes Hvidtølsbryggeriet i Den gamle By . Opgaven har ikke været let men da den nu er løst forsvinder Bekymringerne og Spekulationerne. Detvilde imidlertid være utaknemligt om Museet ikke gjorde Rede for Bryggeriets Tilblivelse. I 1930 bad Den gamle By Bryggeriforeningens Formand Direktør Benny Dessau raade og bistaa Museet med Hensyn til Indretning af et Par Rum der kunde vise hvorledes man i gamle Dage bryggede Øl i en dansk Købstad. Direktør Dessau lod Museets Henvendelse gaa videre til Bryggeriforeningens øvrige Bestyrelse der med varm Tilslutning hørte om Sagen og fandt at en selvstændig Bygning vilde være at foretrække hvis det da maatte være muligt at fremskaffe det fornødne gamle Inventar. Til at begynde med satte Bryggeriforeningen Museets Leder i Stand til at foretage to omfattende Undersøgelsesrejser og paa disse vistes der Den gamle By den venligste Forstaaelse og Imødekommenhed. Men Udbyttet var ikke stort. Alligevel tør det antages at Interessen er bleven vakt ved denne Henvendelse thi da Rejserne blev efterfulgt af en meget omfattende Korrespondance begyndte Den gamle By at modtage Inventar til Bryggeriet. 241932-1933 s. 25
Det vigtigste der skete i Foraaret 1931 var at Direktør Bie i Aarhus tilsagde Musseet sin personlige Bistand og samtidig talte nu afd. Ingeniør Aage Gregersen København paa sine Besøg rundt om i Landets Bryggerier Den gamle By s Sag saa varmt at bl. a. Direktør Hermann Kalundborg Aktiebryggeri straks tilsagde vort Bryggeri adskilligt godt. Dader saa yderligere rundt om fra indkom forskelligt andet Inventar følte Museet sig berettiget til at meddele Bryggeriforeningen at man var naaet til at eje Hovedparten af det Inventar der i hvert Fald maatte udkræves hvorfor man nu vilde bede Bryggeriforeningen nedsætte en Komité thi med en saadan Autoritet vilde det bl. a. være muligt at fremskaffe hvad der endnu maatte mangle. I April 1932 meddelte Bryggeriforeningen at man havde nedsat en Komité til paa Bryggeriforeningens Vegne at bistaa Dem ved Arbejdet med Fremskaffelse af Materiale til Indretnins gen af et gammelt Hvidtølsbryggeri . Komiteen havde følgende Sammensætning Direktør Benny Dessau København V. Bie Aarhus P. Th. Hermann Kalundborg og Hans Povelsen Svendborg. Kort Tid efter blev Komiteen suppleret med Professor Carl Ilacobsen København og dermed var der sikret Den gamle By den virksomste og kyndigste Bistand Museet kunde ønske sig. Indsamlingsarbejdet blev sat i System og man mærkede fra alle Sider en stigende Interesse for det kommende Bryggeri. I April 1933 meddelte Direktør Dessau at Bryggeriforeningen havde vedtaget at give indtil 30 000 Kr. til Opførelse og Indretning af Den gamle By s Hvidtølsbryggeri hvorved den sidste og fornøjeligste Del af Arbejdet indlededes. Da Museet i sin Tid nedtog og genrejste Aalborggaarden den Klingenbergske Gaard kunde det ikke pekuniært magte hele Opgaven saa medens Længerne ud mod Jomfru Ane Gade og Grotumsgade ialt 5 Huse blev genrejste maatte man indtil videre magasinere den bevarede Del af den gamle Vesteraalænge et Hus fra omkring 1550 og sætte sit Haab til Fremtiden. Overvejelserne mellem Komiteen og Den gamle By s Architekt 231932-1933 s. 26
Den gamle Bys Bryggeri set fra Gaardspladsen. Fot.A.Hammerschmidt. førte hurtigt til det Resultat at den omtalte Vesteraafløj maatte anses for praktisk bl. a. fordi Terrænforholdene gjorde det let at faa en velegnet Bryggerikælder. Da Architektens Planer Tegninger og Overslag var godkendte af Komiteen blev Byggearbejdet overdraget til Murermester N. M. Bak og Tømrermester Chr. N. Withen og de to Mestres Formænd henholdsvis F. C. Frederiksen og Peter Schmidt der i sin Tid 261932-1933 s. 27
havde opmaalt og nedtaget Bygningen i Aalborg kom nu til at forestaa dens Genopførelse. Som lige nævnt er det et meget gammelt Hus vel nok den ældste af Klingenberg-Kompleksets Bygninger hvad der ses af at der kun er een Skraastiver i hvert Fag ligesom ved Danmarks to ældste daterede Bygninger Boden i Køge fra 1527 og Eiler Rønnovs GaardiOdensefral 547. I Aalborg laa Bygningen ud til Vesteraa hvad man blev min det om da Architekt Clemmensen i dens Konstruktion opdagede at den hængende ud over Vandet havde haft en bundløs Karnap der nu er genfremstillet paa sit gamle Sted. Lørdag den 7. Oktober var der Rejsegilde paa Bryggeriet i Overværelse af Komiteens Herrer Den gamle By s Bestyrelse og Architekt Bygningens Haand værkere og enkelte Indbudte. Fra nu af blev Komiteens Arbejde mere intenst og mere anstrengende især for det lokale Medlem Direktør Bie der under hele Færdiggørelsen daglig har overvaaget Arbejdet og støttet Architekten med sine gode Raad og sin Frfaring. Komiteen har været indkaldt hver Gang naar afgørende Forhold skulde drøftes og bestemmes og naar Bryggeriet omtrent samtidig med denne Bogs Fremkomst vil blive aabnet og overgivet i Den gamle By s Varetægt vil der forhaabentlig være almindelig Enighed om at igen har et vigtigt Industrifag i Købstadmuseet rejst sit værdige Monument. I vor næste Aarbog vil der fra Komiteens Side fremkommeen Afhandling om Vilkaar og Fremgangsmaader ved Ølbrygning i Danmark illustreret ved en forklarende Gennemgangaf Bryggeriet her og samtidig vil Aarbogen indeholde en fuldstændig Fortegnelse over det store Antal Gaver der har muliggjort Virkegørelsen af Komiteens Planer. Men allerede paa dette Sted fremfører Bestyrelsen sin varmeste Tak til Bryggeriforeningen. 271932-1933 s. 28
URMAGEREN. URMUSEET. Da Købmandsgaarden den gamle Borgmestergaard i 1916 ved Grosserer Søren Justesens Velvilje blev suppleret med det lille Haandværksmuseum kom dette straks til at indeholde et Urmagerværksted hvis ene Afdeling var særlig interessant da den bestod af det Værksted hvor paa den kunstfærdige Smed Jens Christensen i Sal ved Bjerringbro i 1801 havde forfærdiget Aarhus Domkirkes Taarnur. I de følgende 16 Aar kom den store Vækst inden for Købstadmuseet men Ur-Afdelingen mærkede kun lidt dertil paa sin lune Kvist. Først i 1932 skete der noget. I det Aar holdt Dansk Uhr mager Centralforening sit Aarsmøde i Aarhus og som Følge af en Henvendelse og et Forslag fra Den gamle By blev Samlingerne grundigt taget i Øjesyn ikke mindst vore to Urmager værksteder og den dertil knyttede historisk-tekniske Afdeling. Den gamle By s Forslag gik ud paa at overlade Centralforeningen et helt eller et halvt Hus af de 3 smaa Haandværkshuse Lille Rosengaard der var bleven skænket Museet fra Randers . Bekostningen ved at indrette et saadant Hus som Urmagerens Hus vilde i hvert Fald blive overkommelig. Der kom imidlertid et helt uventet Resultat ud af Urmager nes Besøg og Den gamle By s Henvendelse. For de allerfleste af Deltagerne var Den gamle By noget ukendt og nu saa de at Tanken om et Købstadmuseum i al Beskedenhed var realiseret og det blev da et almindeligt Ønske at man ikke nøjedes med et lille Randershus men om muligt fik et anseligere Hus der ikke blot kunde rumme et fuldstændigt og typisk Værksted men tillige et Fag-Museum. Et saadant Dansk Uhrmusæum ejedes nemlig i Fællesskab af Kjøbenhavns Uhrmagerlaug Forbundet af danske Uhrgrossister og Dansk Uhrmager Centralforening men eksisterede under utilfredsstillende Lokaleforhold. Da Samlingen helt igennem var rig paa Du bletter og Centralforeningen derfor kunde tænke sig en Deling til Fordel for et specielt Urmuseum i Den gamle By viste det sig at Tanken mødte venlig Forstaaelse og Imødekommenhed inden for Københavns Uhrmagerlaug og Forbundet af danske Uhrgrossister . Bl. a. af Hensyn til de foran nævnte uheldige Lokaleforhold havde Det danske Uhrmusæums Bestyrelse imidlertid paa et tidligere Tidspunkt tilbudt Samlingen til Nationalmuseet men dette 281932-1933 s. 29
saa paa den nu opdukkende Plan som noget helt tilfredsstillende. I sin anden og tredie Afdeling Dansk Folkemuseum ejer Nationalmuseet nemlig en saa rig Samling af Ure at det her vilde fore trække at udtage enkelte gode Typer. Dertil kom saa at Uhrmagerlauget for sin Part vilde sætte Pris paa at tilbageholde visse af Laugets Mesterstykker i København saa der var paa Forhaand saa nogenlunde Klarhed over de Linier der burde følges ved en Fordeling. Da Den gamle By saa tilbød at stille Museums assistent cand. mag. Helge Søgaard til Disposition ved en første Registrering af Urmuseets Indhold blev dette Forslag straks modtaget af Oldermand Wiboe og takket være ham foregik det vigtige Samarbejdesaa let og fuldkomment at Den gamle By efter Registreringens Afslutning kunde aflægge en tilfredsstillende Beretning til Centralforeningens Museumskomité Herrerne P. Sørensen Grenaa Centralforeningens og Komiteens Formand Jens Meilvang Aarhus Komiteens Næstformand Frede Sinding Ebeltoft samt Georg Petersen og H. A. Frandsen jun. begge Aarhus. Under alt dette havde man i Den gamle By uden Ophold arbejdet frem mod Maalet en Bygning til den danske Urmager stand indeholdende i Stueetagen Værksted og Butik og paa første Sal det kommende Urmuseum. I 1916 havde Den gamle By ved Kommunens Hjælp faaet genrejst et smukt Renæssancehus fra Mejlgade en Bygning fra Frands Hansens Gaard og til Gengæld for den ydede Hjælp havde Kommunen haft Brugsret over Huset i en Aarrække. Nu ønskede Museet imidlertid meget at have det i Byen s Hovedgade fordelagtigt liggende Hustil egen Disposition og da Stadsgartner Sandberg samtidig kunde have Fordel af en ny Opsynsbolig med mere praktiske Redskabsrum Garager 0.s. fr. fik Den gamle By Bygningen Frands Hansens Hus tilbage og det er i Vinter af Dansk Uhrmager Centralforening blevet indrettet til Formaalet af den foran nævnte Museumskomité. Billedet viser det smukke Hus set ude fra Gaden og i næste Aarbog vil der blive gjort nærmere Rede for Bygningens Indre bl. a. vil Urmuseets værdifulde Indhold blive Genstand for en omhyggelig illustreret Beskrivelse. GULDSMEDEN I en Aarrække har Den gamle By haft Størsteparten af et gammelt Guldsmedeværksteds Inventar magasineret og da der 231932-1933 s. 30
i i i Urmuseet. Urmageren. Guldsmeden. Fot. A. Hammerschmidt. nu i det lige omtalte Frands Hansens Hus vilde være velegnet Plads for en Guld- og Sølvsmed henvendte Museet sig først til Guldsmed Vilh. Hingelberg Firma Frantz Hingelberg her i Aarhus. Museets Forslag vandt straks Hr. Hingelbergs Tilslutning saa han lovede at bringe Sagen frem for Fagfæller og som Følge deraf er det blevet saa heldigt for Den gamle By at vi ogsaa faar Guldsmeden med inden for de første 25 Aar af Museets Eksistens. Da Værkstedet imidlertid er det sidste der er blevet færdigt maa Aarbogens Læsere vente til 1935 med den Tekst vi netop glæderos til at bringe om Guld- og Sølvsmedens Kaar og Arbejde i den gamle danske Købstad. BRÆNDERIGAARDEN Ser vi paa de danske Købstæder paa Frederik den Sjettes Tid kan det ved første Blik synes paafaldende at der har været en omfattende Bryggerivirksomhed men endnu mere paafaldende er det at selv smaa Byer kan opvise et meget stort Antal Brændevinsbrænderier . Undersøger man saa disse Forhold noget nærmere ser man endvidere at de to Slags Virksomhed kun sjældent optræder selvstændigt det er saa godt som altid i Købmandsgaardene 301932-1933 s. 31
Hovedgaden t.h. Brænderigaarden. Fot. A Hammerschmidt. at man finder Bryggeri og Brænderi som mere eller mindre vigtige Bi-Virksomheder. Billedet af hele den gamle Købmandsvirksomhed ser jo iøvrigt helt anderledes ud end det Billede vi kender nu da Specialiseringen er gennemført og Intimiteten er borte. I de Dage her tænkes paa var Stadens Købmænd meget ofte indvandrede fra Landet. Som Borgere i Byen ejede eller 381932-1933 s. 32
forpagtede de Jorden lige omkring Byen og havde derfor Interesser tilfælles med deres vigtigste Kunder Landboerne. Og for disse spillede Købmandens Bryggeris og Brænderivirksomhed en saa stor Rolle at man deri finder Forklaringen paa det førnævnte store Åntal. For Den gamle By maatte det derfor være en Selvfølge at den mindst havde eet Bryggeri og eet Brænderi og de er begge placerede under saadanne Forhold at deres Eksistens vil findes motiveret. Det er allerede nævnet at Bryggeriet ligger bagude i den store Aalborggaard og lige over for Borgmester gaarden finder man nu en Brænderigaard der maa tænkes ejet af og drevet fra Købmandsgaarden. Vil man i faa Ord skildre Brænderiets Tilkomst her da vil Beretningen i nogen Grad ligne den vi lige har afgivet om Bryggeriet. Den llte August 1931 foretog Museets Bestyrelse en Henvendelse til Direktør Chr. H. Olesen De danske Spritfabrikker. Med den største Interesse gjorde Direktøren sig bekendt med Planen og tilsagde sin og Aktielskabets Medvirken hvis det ogsaa for Brænderiets Vedkommende maatte være muligt at finde saa meget frem af det gamle Materiel at et virkeligt Brænderi kunde fremstaa. For allerførst at faa Rede paa det typiske Brænderis Udseende m. m. blev det straks bestemt at henvende sig til vore hjemlige Museumsautoriteter samt til Lederne af de store kulturhistoriske Museer i Stockholm Gåteborg og Oslo og uden Undtagelse lovede man fra alle Sider at yde saadan Bistand som det maatte være i vedkommende Institutions Magt at yde. Samtidig begyndte Arbejdet med at opdage de forlængst kasserede Redskaber og Inventardele og baade med Penge og personligt Arbejde bistod De Danske Spritfabrikker Museet i dets Søgen. Museet foretog flere udstrakte Undersøgelsesrejser og forud for disse havde Ritzaus Bureau velvilligt udsendt et Cirkulære om Den gamle By s Brænderiplaner hvilket blev offentliggjort i samtlige danske Aviser og i fortrinlig Grad henledede Opmærksomheden paa Museets Ønsker. Havde Indsamlingsarbejdet været ret besværligt ved Brygge riet var det paa ingen Maade lettere her. De rigtig gamle Ting var for største Delen borte idet ingen havde tænkt paa at opbevare dem efterhaanden som Industrien moderniseredes og 321932-1933 s. 33
Brænderigaarden set fra Aagade. Fot. R. Simonsen. Tidspunktet herfor laa allerede langt tilbage. Endvidere var Brænderiredskaberne enten af Kobber der under Krigen fik en meget høj Værdi hvilket naturligvis bidrog til at udrydde Resterne eller de var af Træ og det er jo tomme Kars og Tønders normale Lod at falde i Staver og derefter blive brugt som Brænde. Spritfabrikkerne havde dog en god Samling af gamle Kobbermaal Alkoholometre m. m. og bl. a. et komplet Brændapparat af Kobber saaledes som dette brugtes paa Landet og i ganske smaa Brænderier og det lykkedes ved Indsamlingen at faa forskellige Redskaber fundet frem saaledes at man derved kunde faa en Helhed uden at det vilde blive nødvendigt i nævneværdig Grad at lade fremstille Efterligninger. Paa Direktør Chr. H. Olesens Vegne var det først og fremmest Kontorchef cand. pharm. S. A. Nebelong der var idirekte Samarbejde med Museet og Samarbejdet var hele Tiden lige saa praktisk anlagt som behageligt. Medens Indsamlingsarbejdet gik for sig havde Museet Opmærksomheden henvendt paa Bygninger der maatte være anvendelige til Formaalet og derfor ønskelige at erhverve. I de fleste Tilfælde er det umuligt for Den gamle By baade at faa det gamle Tilbehør i den Industrivirksomhed det i Øjeblikket 331932-1933 s. 34
drejer sig om og den Bygning eller de Rum hvori Virksomheden er bleven øvet. Dette var naturligvis fuldstændig umuligt her idet de gamle Brænderiers Tid forlængst var forbi men overmaade heldigt var det da at en af Bygningerne fra De danske Spritfabrikkers tidligere Fabrik Ved Stranden i Aalborg netop skønnedes at være velegnet til deri at installere et gammel dags Brænderi af den rette Størrelse og at denne Bygning ved Imødekommenhed fra Aalborg Havn kunde overlades Den gamle By paa de Vilkaar at Museet besørgede Nedtagningen saavel som Istandsættelse og Indhegning af Tomten. Architekt Clemmensen gik straks i Gang med at udarbejde Tegningerne til Den gamle By s Brænderi og indhente Tilbud paa Arbejdet. Under de foregaaende Forhandlinger havde De Danske Spritfabrikker tydeligt understreget at de ønskede en Brænderigaard. Da der dertil vilde høre en Fedestald og Museet netop havde en særdeles velegnet Bygning liggende magasineret gik denne med ind i Architektens Tegninger og Overslag. To Aar var gaaet med Forberedelser men Sagen var nu saa vidt at Planer og Overslag den l16de August 1933 kunde forelægges De Danske Spritfabrikker og Svaret var i alle Maader som Den gamle By havde haabet det vilde være ja det tilsagde os mere end ventet. Begyndelsen i Brevet var følgende Det er mig en Glæde at meddele Dem at vort Selskabs Bestyrelse tiltræder at den til Brænderigaard udsete Bygning flyttes fra Aalborg og opstilles i Den gamle By samt at den foreslaaede Staldbygning opføres. Saa hurtigt som muligt blev alle Formaliteter med Autoriteterne i Aalborg og Aarhus bragt i Orden og der blev med fuld Kraft taget fat paa Byggearbejdet. Allerede midt i September var Nedtagningen af Huset i Aalborg fuldt afsluttet og det store Afbindindingsarbejde foregik i Den gamle By som sædvanlig paa Møllegaardens Gaardsplads. Under alt dette fortsatte man med Indsamlingsarbejde og Undersøgelser paa de Steder hvor der tidligere havde været Brænderier. I Odense var Museets Opmærksomhed saaledes bleven henledet paa Sct. Jørgensgade hvor Fjendommen Nr. 12 var en tidligere Brænderigaard. Den gamle Købmandsforretning eksisterede stadig og Fjerinden Enkefru Agnes Rasmussen var 341932-1933 s. 35
yderst imødekommende og hjælpsom over for Museet. Architekten fik ikke blot Lejlighed til at lade det gamle Brænderi med Kølle og Skænkestue fotografere og opmaale men da Ejendommen stod foran en fuldstændig Ombygning fik Den gamle By først overladt de paa Loftet henliggende Rester af gammelt Inventar og erhvervede dernæst enkelte Døre Vinduer. Skænkestuemøbler og selve den gamle Maltkølle Det siger sig selv at der blev Glæde over den gode Hjælp man saaledes modtog fra Fru Rasmussen. Den 6te December blev der holdt Rejsegilde og da Vinteren 1933 34 i Jylland var usædvanlig mild kunde Byggearbejdet foregaa uden nogen som helst Standsning. Man havde næppe turdet tro at det virkelig vilde have været muligt at blive helt færdig til Maj men nu synes det at skulde lykkes saa naar vor egentlige Besøgstid begynder vil Museets Gæster ogsaa finde en fuldt udstyret Brænderigaard. I Lighed med hvad der hidtil har været Skik vil der blive udgivet en fyldig Afhandling om Brændevinsbrænding i Købstæderne i tidligere Tid ledsaget af en illustreret Beskrivelse af Brænderigaardens forskellige Rum men da en saadan Skildring ikke blot vil omfatte de tekniske men ogsaa de økonomiske Forhold vil den først fremkomme næste Aar i Museets Aarbog for 1934. I denne sammentrængte Fremstilling skal det til Slutning understreges at ikke alene er Bestyrelsen De Danske Spritfabrikker en varm Tak skyldig for den store Gave og den i rigt Maal ydede tekniske Bistand men ved Opførelsen af Brænderigaarden har De Danske Spritfabrikker i høj Grad fremmet Købstadmuseets Arbejde paa Tilvejebringelsen af typiske gamle Gadebilleder. REBERBANEN Allerede for en Snes Aar siden indkom de første Dele af Reberbaneinventar til Museet men med Bygningenaf en Banetrak det ud. Den nærmeste Aarsag var vel den at Museet ønskede saa fornem en Bane som vel muligt altsaa ikke blot en overdækket men tillige helt lukket Bane. Saaledes saa de fineste Baner ud i gamle Dage men de havde hørt til Sjældenhederne og nu syntes der ikke at være nogen tilbage i hvert Tilfælde ingen af de lange Baner i Søkøbstæderne. 51932-1933 s. 36
Den genrejste Reberbane. Fot. A. Hammerschmidt. Architekt Clemmensen gjorde da Museet opmærksom paa en teglhængt af Bindingsværk bygget Bane lige uden for Nyborg men ved nærmere at undersøge Forholdene viste det sig at foreløbig kunde der ikke være Tale om nogen Erhvervelse. Ejeren den gamle Blinde Peter var nemlig fuldt arbejdsdygtig og lykkelig over at kunne virke i sit Fag. I sine bedste Aar 361932-1933 s. 37
havde han været en dygtig Rebslager der kunde fremstille mange Slags Arbejder nu var det hovedsagelig Høstbindegarn der blev spundet. I 1932 kom der imidlertid Brev til Museet at den gamle Rebslager var død og dermed begyndte Bestræbelserne for at erhverve Banen og faa den genrejst i Den gamle By . Først gjaldt det for Museet om at faa de nødvendige Midler og som saa ofte før var det Tilfældet der kom Den gamle By til Hjælp. Det gamle ansete Rebslagerlaug i Aarhus havde forlængst ophørt at virke. Protokollerne og forskellige af Laugets Fjendele var bleven deponeret i Aarhus Museum medens Laugets Kapital var bleven Grundlaget for en Rebslagersvendenes Sygeforening . Men nu havde der i mange Aar heller ikke været Rebslagersvende i Aarhus og Foreningens herreløse Sparekassebog der lød paa ca. 1000 Kr. blev omhyggelig forvaret af Fru Jørgine Johnsen Datter af Laugets afdøde Oldermand J. C. Dyhr. Museet henvendte sig til Handelsministeriet og forespurgte om Sparekassebogens Paalydende ikke kunde udbetales til Den gamle By saa Museet derved kunde blive i Stand til at sætte det ærværdige Rebslagerfag et Monument i Den gamle By i Skikkelse af en god og fuldt udstyret gammel Reberbane. Ministeriet svarede at de 1000 Kr. der nu i Aarenes Løb var vokset til ca. 1500 Kr. maatte gerne anvendes efter Museets Ønske hvis de to tilbageværende Medlemmer af Rebslagerlauget de fhv. Mestre Jens Peter Theodor Lystrup og Georg Johannes Tillegreen samt Fru Johnsen vilde give deres Samtykke dertil. Dertil var de alle tre villige og Sparekassen gik ind paa at frigive Beløbet. Efter en kort Forhandling blev Reberbanen ved Nyborg afstaaet til Den gamle By . Tømrerformand Schmidt rejste derover og nedtog Bygningen hvorefter den blev genrejst i Museet. Her skal ikke siges noget om Bygningen da man længere fremme vil finde den beskrevet i Museumsassistent Søgaards Fortælling om Rebslageriet. Opgavens Løsning blev betydelig dyrere end ventet og en kærkommen Hjælp fik Museet gennem Bidrag fra Foreningen af Rebslagerier i Danmark ved Direktør Rovsing Olsen i Randers og De danske Rebslagermestres Centralforening. Hvad der yderligere gik med af Penge blev betalt af Museet. Sø1932-1933 s. 38
Den 23de Maj 1933 var Reberbanen helt færdig og blev overtaget af Den gamle By s Bestyrelse ved en lille Højtidelighed ved hvilken de tre fhv. Rebslagere Tillegreen Lystrup og Hansen var til Stede sammen med Direktør Rovsing Olsen og Grosserer Otto Lassen der havde lagt sidste Haand paa Værket ved at udstyre Banen med de fornødne Raamaterialer. Glarmesterværkstedet. Fot. A. Hammerschmidt. GLARMESTERENS VÆRKSTED I Begyndelsen var det besværligt inden for Haandværk og Industri at vække Interessen for det der er Tanken med nærværende Museum. Ikke saaledes at forstaa at man mødte Uvilje langtfra. Nej det var altid udpræget Mistvivl man maatte søge at overvinde. FEfterhaanden gik det dog bedre og nu møder Museet ikke blot fuld Forstaaelse naar det kommer men venlige Tilsagn om Samarbejde og Støtte er bleven en Selvfølge. Museet er endda naaet saa vidt med Hensyntil Tillid inden for Haandværk og Industri at Initiativet til nye Udvidelser kan komme udefra og dette har saaledes været Tilfældet med Glarmestrene i Danmark. Inden for Faget har de deres egen Historiograf Glarmester Carl Møller der ogsaa redigerer Glarmestertidende . Og det 381932-1933 s. 39
var fra ham at Museet gentagne Gange blev opfordret til at skride til Handling. Da Forholdene saa endelig tillod denne Udvidelse viste det sig at Sympatien var almindelig inden for Faget og der blev hurtigt dannet en lokal Komité bestaaende af Glarmester Fjnar Sørensen Kasserer for Glarmesterlaugets II Afd. og Glarmestrene Henry Hassing og Einar Christensen. Komiteens Arbejde blev kraftigt støttet af Carl Møller i Fagets Blad og til Museets Glæde kom ikke blot vigtigt gammelt Værktøj frem i Dagens Lys men tillige mødte Københavns Glarmesterlaug frem med Fagets dyreste Skatte de herlige Mesterstykker og den 10. Juli 1933 aabnedes Glarmesterens Værksted ved en Højtidelighed der overværedes af Glarmestrei stort Tal fra det hele Land. Festen fik yderligere Glans da Norges Glarmestre repræsenterede ved Kunstglasmester G.A. Larsen fra Oslo frembar deres kollegiale Lykønskning og som Æresgave skænkede Glarmesterværkstedet i Den gamle By en Minderude i Form af et skønt blyindfattet Glasmaleri udført af HHG.A Larsen. SMEDIEN Købstadsmedien var et af de første Værksteder Museet tænkte paa og dog kom dertil at gaa 18 Aar inden Smedien blev til Virkelighed. For omtrenttre Aar siden henledede Folkemindesamleren Søren Knudsen Vejle Museums Opmærksomhed paa den teknisk-historisk interessante gamle Smedie i Foldegadei Vejle. Lederen af Vejle Museum Hr. Kunstmaler Victor Jensen var enig med Søren Knudsen i dennes Opfattelse af den Interesse den gamle Smedie fortjente. Da Smediens eventuelle fremtidige Bevarelse imidlertid ganske laa uden for Vejle Museums Rammer oplyste Hr. Victor Jensen kollegialt Den gamle By om Smediens Eksistens. Museet her tog da ogsaa Smedien i Øjesyn bistaaet af historisk interesserede Mænd af Faget og der var almindelig Enighed om den Betydning der ikke mindst knyttedesig til det gamle i selve Smedien fremstillede Inventar. Det var ogsaa en Oplevelse at tale med den gamle Smed Mads Eriksen om hans Livs Arbejde. Men videre end til den Samtale kom man ikke thi Mester kunde endnu haandtere sit Værktøj og ønskede sikkert ikke at sætte sig stille hen. Derimod kunde han meget vel gaa med til at hans Smedie blev bevaret for Fremtiden. 391932-1933 s. 40
Smedien. Fot A. Hammerschmidt. Der gik saa et Par Aar og en Dag læste man i Vejlebladene at nu var Mads Eriksen død og Aviserne vidste ogsaa at fortælle hvorledes han en af de sidste Nætter var staaet op af sin Seng og ude i Smedien havde slaaet sit sidste Slag paa Ambolten. 401932-1933 s. 41
Fra Afdødes Datter Fru Gydesen kom der Bud til Den gamle By at hun og hendes Mand vilde skænke hele Smediens Inventar til Købstadmuseet hvorfor Smedemester M. Johansen Aarhus tog til Vejle paa Museets Vegne og udvalgte alt det der kunde være Anvendelse for. Selve Bygningen var der ikke Tale om at erhverve thi den indeholdt bl. a. Beboelseslejlighed og desuden var Gadegavlen ommuret i Grundmur saa den gamle Bindingsværksbygnings ydre Præg i det væsentlige var borte. Museet havde imidlertid i sit Magasin en sjælden god og smuk lille Bindingsværksbygning fra Sønderjylland og den var ikke blot velegnet til Smedie men dens Dimensioner var tillige saaledes at hver enkelt Væg vilde kunne præsentere netop den samme Inventaropstilling som den tilsvarende Væg i Smedien i Vejle. For yderligere at sikre en nøjagtig Anbringelse af Genstandene lod Museet optage en Række skarpe Fotografier inden et eneste Stykke blev rørt . Det var Museets Haab og Forventning at danske Købstad smedemestre vilde skænke Den gamle By den her beskrevne Smedie. Det viste sig at der inden for Faget var almindelig Sympati med Planen saa det gik let at faa dannet en Komité der kom til at bestaa af Oldermanden for Københavns Smedelaug Hr. Carl Seifert Fm. Formanden for Centralforeningen af Smedemestre i Jylland Kunstsmedemester Jul. Krøijer Aalborg Oldermanden for Aarhus Smedelaug M. Rasmussen og Smede mester M. Johansen Aarhus. Indsamlingen af det beskedne Beløb der var nødvendigt gik ogsaa let og efter at det fastsatte Beløb var indkommet modtog Museet endvidere 500 Kr. fra Svendene i dette Tilfælde Smede- og Maskinarbejdernes Fagforbund der ogsaa ønskede at indskrive deres Navn i Den gamle By s Historie. Ogsaa denne sidste Gave blev modtaget med Tak og Bestyrelsen vedtog at indsætte Beløbet paa en særskilt Sparekassebog saa det tilhørte Smedien og kunde bidrage til dennes Vedligeholdelse. Den 9. Marts 1934 hejstes Kransen paa Smedien et Par Uger efter var Bygningens Fuldførelse en Kendsgerning og Aarhus Smedelaugs Oldermand gik med Liv og Lyst i Gang med Ind retningen af en rigtig gammeldags Smedie. Selv om man nok havde tænktsig til Resultatet var det dog en stor Tilfredsstillelse at se hvorledes det gamle Interiør igen fremstod under Older mandens Arbejde. 411932-1933 s. 42
ÆNDRINGER OG UDVIDELSER Ved Hjælp af forskellige Pengegaver lykkedes det i 1932 at genrejse de sidste to Randershuse se foregaaende Aarbog hvilket gav et meget malerisk Købstadbillede da Lille Rosengaarden nu ligger ud til en nedadskraanende Gade ligesom Tilfældet var i Randers og tillige har beholdt de Svaj og Skævheder Tiden har bragt de gamle Huse. I 1933 bestemtes det at Naalemageren og Lysestøberen skulde flytte ud fra de trange Køjer eller Baase i det gamle Haandværksmuseum og ind i det øverste Randershus. Skønt Flyt ningen først blev tilendebragt i Marts Maaned 1934 hører Beretningen dog hjemme i denne Aarsberetning. Naalemagerens Værksted blev i sin Tid skænket Museet af Købmand Chr. E. Petersen og stammede fra Viborg hvor hans Fader M. H. Petersen var Naalemagermester. Det blev oprindelig installeret i Haandværksmuseet af Naalemager Christensen her i Aarhus. Da Sygdom hindrede Christensen i at foretage den her omtalte sidste Flytning bevægede man den ansete københavnske Naalemagermester J. W. Kliem til at komme herover og udføre Arbejdet. Resultatet er overmaade tilfredsstillende og Bestyrelsen er Hr. Kliem taknemlig for den levende Interesse hvormed han har taget sig af denne Sag. Hr. Kliem fik Værkstedets Indhold betydeligt suppleret dels fra sit eget dels fra Christensens Værksted og som en yderligere særdeles velkommen Forøgelse skal det anføres at han paatog sig at forsyne Værkstedet med en Række smukke og karakteristiske Prøver paa alt det man i gamle Dage fik leveret fra Naalemageren foruden Naale Fuglebure Sykurve Lysestager Urtepotteholdere Opsatser Hægter og Maller Hundehalsbaand og meget mere. Værkstedet staar nu helt mobiliseret men ingen bruger det. De Tider er forbi da hver Knappenaal fik 7 Slag i Vippen inden Hovedet sad fast og saa ud som det skulde. En Naalemagersvend kunde dengang lave 3000 Naale om Dagen hvad man ansaa for godt men ogsaa her har Maskinerne forlængst vist deres Overlegenhed. Lysestøberen i de gamle Købstæder var meget hyppigt tillige Sæbesyder og Museets gamle Mester har da ogsaa udvidet sin Forretning samtidig med Flytningen. Det ældgamle Sæbefirma i Vejle Worning Petersen traadte hjælpende til med de gamle Redskaber og Træforme og ved Direktør Aage Wornings 421932-1933 s. 43
personlige Bistand er Museet nu i Stand til at præsentere Etablissementet som vore Bedsteforældre endnu mindedesdet. Vi kan derefter gaa over til den almindelige Del af Aarsberetningen . 1937 PAUSTIANS UHR Efter Anmodning fra Filmsinstruktør Ralph Christian Holm gav Bestyrelsen Tilladelse til at den over Hans Hartvig Seedorff Pedersens Manuskript udarbejdede Film Paustians Uhr blev indspillet i Den gamle By . Det var som saa ofte inden for Filmsindspilningen et risikabelt Foretagende og pekuniært blev det ikke den gode Forretning Instruktør Holm havde haabet. For Den gamle By betød det imidlertid meget at Museet ud over Danmark blev fordelagtigt kendt gennem Seedorffs Poesi og de med historisk Sans og god Smag optagne Scener hvor Kunstnere som Bodil Ipsen Henrik Malberg og Regnar Bjelke udførte nogle af Hovedrollerne. Med Hensyn til selve Optagelsesarbejdet ønsker Bestyrelsen paa dette Sted at udtale sin Paaskønnelse af det Hensyn der saavel fra Instruktøren som fra hans talrige Medarbejdere blev udvist over for de uerstattelige historiske Omgivelser hvori de færdedes. 431932-1933 s. 44
Carl Frederiksen Fot Thomas Pedersen. en dyb Sorg føltes det af alle dem der daglig arbejdede i Den gamle By da vor Medarbejder Museets Konservator Carl Frederiksen den 26. Juli døde efter et smertefuldt Sygeleje. Som Kunstmaler og Medlem af Kredsen Frie jydske Malere hørte han til dem man regnede med og saa hen til med Respekt men det laa ikke for hans ærlige og rene Sind at gøre sig bemærket saa det var ikke saa mange der kendte ham personlig. 441932-1933 s. 45
Inden for Museet var han en saa selvfølgelig Kraft at man ikke til daglig tænkte derover naar han med Mesterskab løste den ene vanskelige Opgave efter den anden og under alt dette havde Tid til at være den gode Ven man altid trygt kunde stole paa. Saa meget tungere føltes det da vi en Dag maatte gøre os det klart at nu havde vi ham ikke mere iblandt os. De der kendte Carl Frederiksen vil samstemme med Knuth Becker i de Linier han skrev om sin Ven Maleren Carl Frederiksen. Midt i alt hvad du saa ungt og varmt har drømt koldt af Skæbnens Lunespil til Døden dømt. Hvortil denne Blomstring denne Øden lokke først med Liv og slaa med Døden. Midt i alt hvad du har haabet biet bort fra Jacobskamp ved Staffeliet. Sind med Undergrund af Tvivl i tapper Ro stærke unge Træ der ikke mer maa gro. Dine Farvers rene stemte Gløden peged ikke hen mod Visnedøden. Stille ramte staar igen vi andre ved en Vej vi selv en Dag maa vandre. Vi maa Nakken bøje ydmygt og se til Skæbnen drejer roligt frem sit Tandhjulsspil. Stille staar vi her i Dagens havgusgraa vi kan ikke sørge Skæbnens Hjul i Staa. Men i Sorgens skarpe onde Fræsen vil vi mindes Carl dit skønne Væsen denne gode tunge Ro der helt var dig den bør ogsaa følge dig vor Ven paa Vej. Knuth Becker. 31932-1933 s. 46
Kort Tid efter Konservator Frederiksens Død konstituerede Bestyrelsen hidtilværende Konservatorassistent ved Nationalmuseet Peter Bang Termansen som Konservator ved Museet her da han i alle Maader havde den Uddannelse Museet maatte kræve og efter Udløbet af Konstitutionsaaret blev Hr. Termansen fast ansat. DEN NYE RESTAURANT Det var et malerisk og hyggeligt Konditori Den gamle By i en Aarrække havde haft i Aalborggaardens Grotumfløj men det var ikke med Sindsro at Bestyrelsen i Længden kunde tillade en saa brandfarlig Varmekilde som den der blev brugt i Konditoriets lille Køkken. Da det saa endvidere paa Grund af det stigende Besøg maatte anses for betimeligt og fordelagtigt at indrette en virkelig Restaurant vedtog Bestyrelsen at opføre en saadan. Ganske naturligt var der mange der ønskede at man i Den gamle By maatte finde en hyggelig gammel Gæstgivergaard selvfølgelig ikke en Kro da vi jo her befinder os i en Købstad og rimeligvis var man ogsaa gaaet med til at indrette en saadan hvis det havde været muligt at erhverve en god og ægte gammel Gæstgivergaard. Det var det imidlertid ikke og da det var langt fra Museets Principer at møde op med en Ffterligning der vilde virke forsimplendei det hele Byanlæg foreslog Architekt Clemmensen støttet af Stadsgartner Sandberg at man i Byens Udkant oppe ved Viborgvej opførte en neutral Bygning der ikke gav sig ud for at forestille noget men som i enhver Henseende bød Den gamle By s og Havens Gæster den Tilfreds stillelse man i vore Dage kræver af en Restaurant. Man aabnede Pinsemorgen 1933 og den første Sommer synes at love godt. Der var dog mange af de gamle Stamgæster der beklagede at de havde mistet den Hygge de tidligere Omgivelser bød paa men dertil maa siges at den nye Restaurant med sine ypperlige Terrasser har sin Skønhed og det betyder overordentlig meget at den som Følge af sin Beliggenhed ud til offentlig Vej ikke mere behøver at lukkes samtidig med Haven. 461932-1933 s. 47
Bulladen for Enden af Vestergade . Fot. A. Hammerschmidt. T.v. Naalemagerens og Lysestøberens Hus. Den 25. Juli aflagde H. M. Kongen Besøg i Den gamle By og den 30. Juli blev Samlingerne gennemgaaede af Undervisningsminister Borgbjerg og Departementschef Graae. BULLADEN For en Snes Aar siden havde Museet erhvervet et Bulhus da man ønskede at ogsaa denne gamle Bygningstype maatte findes her. Det vides at Bulhuse ikke blot var almindelige paa Landet men at de ogsaa i betydeligt Tal fandtes i Købstæderne. Det var en Ladebygning fra Landet Museet dengang kom i Besiddelse af og det skete med den foran anførte Motivering at man i den kommende Bys Udkant ønskede at finde en Række Lader. Og nogen Forskel mellem Bulladerne i Byerne og paa Landet har der næppe været. Da Bulladens oprindelige Plads i Den gamle By efter nogle Aars Forløb viste sig mindre heldig blev den nedtaget og magasineret men med velvillig Bistand fra Vesterbros Mejeri blev den nu genrejst for Enden af Den gamle By s Vestergade hvor den netop paa en udmærket Maade afslutter Gaden. 471932-1933 s. 48
1935 DEN GAMLE BY SOM UNDERVISNINGS MATERIALE I de senere Aar har man paa de skandinaviske Museumsmænds Møder med Beklagelse talt om den ringe Brug Skolerne gjorde af det Undervisningsmateriale de kulturhistoriske Museer er. Der har været almindelig Enighed om at Museerne i Virkelig heden var for lidet kendte af Lærerne. For at bøde paa dette Forhold har Nordiska Museet i Stockholm og Norsk Folkemuseum paa Bygdø ansat faste Lektorer der gennem Kursus og Foredrag indvier Deltagerne i Museernes Rigdom paa Illustrationer til Kulturhistorien. I vort Nationalmuseum har man paa Grundaf de fortvivlede Pladsforhold hidtil saa nogenlunde maattet lade denne Sag ligge Naar Nybygningen enganger rejst og Indflytningen tilendebragt vil den imidlertid blive taget op omend paa anden Maade end i vore to Nabolande nemlig ved direkte Samarbejde med Skolen. Allerede nu er der gjort en lille Begyndelse idet de middelalderlige Samlinger de eneste der hidtil er blevet installerede er blevet gennemgaaet for de københavnske Gymnasiers Historielærere og andre. Dette Instruktionskursus der var paa 6 7 Timer havde vundet stor Tilslutning og vil naturligvis blive fortsat naar den øvrige Del af de egentlige nationale Samlinger er opstillet ligesom man senere hen i Etnografisk Samling vil holde et lignende Kursus for Lærerne i Geografi. Over for den københavnske Folkeskoles saa langt større Lærerpersonale lader denne Fremgangsmaade sig derimod ikke bruge. I det mindste foreløbig er det derfor her Tanken at søge uddannet en mindre Kreds af interesserede Lærere der kunde overtage de Museums omvisninger som der saavel fra Museets som fra Skolens Side er et varmt Ønske om at kunne lade indgaa i den almindelige Undervisning i Historie og Geografi. Ogsaa i Den gamle By har man foretrukket at lade Skolerne selv foretage Omvisningen og forsøgsvis har man i 1933 afholdt Kursus for to Forstadskommuners Lærerpersonale Vibys og Kongsvangs. Tilslutningen har været stor og Deltagerne lod til at være tilfredse med det Udbytte de fik. Hvert af de to Kursus bestod af 3 ugentlige Møder i Den gamle By hvert paa 2 3 Timer og Undervisningen bestod i indledende Foredrag i Møllesalen 481932-1933 s. 49
efterfulgt af Byvandring og Demonstrationer i Borgmestergaarden Interiørstil fra 1600 1850 Aalborggaarden kulturhistorisk Museumssamling og i de mange Haandværks- og Industrivirksomheders Huse. Som Følge af disse Forsøg har Byraadet efter Anbefaling fra Skoleautoriteterne bevilget Lærerforeningens Andragende om Kursus i 1934 og til disse har der indmeldt sig omkring 150 Deltagere saa man maa haabe at denne Fremgangsmaade yderligere maa vise sig at være gensidig tilfredsstillende. E x I August var Sveriges Kronprins Gustaf Adolf og Kronprinsesse Louise i Besøg hos Kongefamilien paa Marselisborg og Majestæterne benyttede Lejligheden til at vise deres Gæster Den gamle By . Paa Brandstationen i Aarhus havde man hidtil med Pietet opbevaret en betydelig Del gammelt Brandinventar Uniformsdele Sprøjter Sluffer Læder- og Sejldugs Brandspande Sprøjteslanger m. m. og da Pladsen ikke længere kunde undværes forespurgte man Museet om dette vilde have Tingene. Den gamle By tog med Tak mod denne Gave thi et Sprøjtehus hører til Fremtidsplanerne. Et saadant maa jo ikke være af et alt for lille Format og da Museet nu er godt paa Vej til at raade over det nødvendige Udstyr er Virkeliggørelsen af fornævnte Planer rykket betydeligt nærmere. 3 3 Ligesom i de foregaaende Aar har Forholdet mellem Den gamle By og Provinsens andre Museer været særdeles kollegialt og Bestyrelsen bringer sin Tak for mangen god Haandsrækning. Efter Evne søger Den gamle By at gøre Gengæld især ved saadan Bistand som det fagligt uddannede Personale har kunnet yde. Som omtalt i Aarbogens første Afsnit har Programmet for Museet i Aarenes Løb faaet fastere Form og nu er der næppe noget Museum der i Den gamle By ser en Konkurrent tvært imod. Vi ser et Bevis deri at da Museet henvendtesig til KollegaInstitutioner og bad dem hver give os en Tillidsmand eller Repræsentant af deres Midte mødte denne Henvendelse Bifald. 491932-1933 s. 50
I en vis dansk By blev en gammel Bygning nedrevet da praktiske Hensyn gjorde det ønskeligt at fjerne den. For Købstadmuseet vilde den lille Bygning have været en Vinding da den netop repræsenterede Hjemmet for en kommunal Institution der ikke maa mangle her. Bestyrelsen for Den gamle By kendte imidlertid ikke noget til Sagen og fik først tilfældig Underretning derom da det var for sent. I de Byer hvor vi nu har vore Tillidsmænd vil saadant ikke kunneske og idet Tillidsmændene er Medlemmer af deres egne Museers Bestyrelser er de tillige i Stand til at afgøre om de Opgaver der frembyder sig eventuelt bør forbeholdes det lokale Museum. Paa en af Aarbogens sidste Sider vil Læserne finde Navnene paa Museets 9 Tillidsmænd. Vi har henvendt os til Museerne i 10 Byer men eet Svar manglede da Trykningen af Aarbogen fandt Sted. mk E3 For Museet har det været en Hjælp at dets to Haandværksmestre Murermester N. M. Bak og Tømrermester N. Chr.Withen vederlagsfrit har støttet Museet naar dets Midler ikke strakte til. Muret Bro der hidtil kun havde haft een Vange og oprindelig blev til ved Baks Velvilje er nu bleven fuldstændiggjort af samme Mand og da Museet fra en anonym Velynder fik Materialerne til et længere Plankeværk udførte Withen dets Opsætning som en Gave til Den gamle By . Vi siger begge Mestrene Tak. i 3 sk En Hovedpart af Arbejdet i Den gamle By bestaar i Nedtagning og Genrejsning af gamle Bygninger og til dette Arbejde har Museet en indsigtsfuld Architekt og velvillige forstaaende Haandværksmestre. Teori er ikke tilstrækkelig ved det her nævnte Arbejde. Det er Øvelsen der skal til hos den der med Interesse giver sig i Lag med Opgaverne. For Den gamle By har det føjet sig saa heldigt at man for en Snes Bygningers Vedkommende stadig har haft samme Tømrer og Murerformand nemlig Peter Schmidt og T. C. Frederiksen. Det kan vist siges med Sandhed at for Øjeblikket er der ikke i Danmark to praktiske Bygningshaandværkere der med større Virtuositet parret med Kærlighed og 501932-1933 s. 51
Fot. A. Hammerschmidt. Murerformand Frederiksen og Tømrerformand Schmidt. dyb Forstaaelse udfører deres vigtige Gerning. Det var derfor naturligt at Bestyrelsen paa Tiaarsdagen for deres Tiltræden d. 14. Decbr. 1933 ønskede at sige dem Tak. Ved en lille Højtidelighed paa Kontoret tolkede Formanden Museets Tak og overrakte dem en lille Mindegave. 511932-1933 s. 52
I DEN GAMLE TOBAKSFABRIQUE VED EMANUEL SEJR For værdifulde Meddelelser om Forholdene i ældre Tiders Tobaksfabrikker takkes Fabrikanterne K. og C. E. Thuesen Aarhus desuden takkes Direktør C. Poulsen København som velvilligst har stillet adskilligt utrykt Materiale til Raadighed. obaksnydelsen skal allerede i Tidernes Morgen have været kendt i Kina Kineserne siges jo at have opfundet alting før andre Folkeslag men til Furopa kom den først for godt 400 Aar siden og da fra Amerika hvor Christopher Columbus med Undren saa de Indfødte ryge Tobak indrullet i Majsblade. I Løbet af de kommende Tiaar optog Europæerne Skikken og Tobakkens Historie i Europa kan altsaa føres tilbage til 1492. Fra da af kender vi ret nøje den ædle Urts Kaar gennem Aarhundrederne dens hurtige Udbredelse blandt høje og lave og de drabelige men forgæves Forsøg paa at udrydde Tobaks-Drikning . To Paver udstedte Banbuller mod Tobaksnydelse tyrkiske Sultaner lod Læberne skære af alle Rygere og Næserne af alle Snusere Christian IV forbød pure Tobak ombord paa Flaaden og lod paagrebne Syndere kølhale ja endnu omkring Aar 1700 hører man i England om Fædre der gør tobaksrygende Sønner arveløse. Men det hjalp altsammen intet. Herhjemme opgav allerede Christian IV at stritte imod og tillod at der blev sørget for Tobaktil Søfolkene som næppe skal længe uden det Tøj blive sunde. De tager det gerne an for Frokosten . Desuden opdagede de forskellige Landes Regeringer at det var en god Forretning at bortforpagte Tobakshandelen og i Stedet for at hindre Brugen af Tobak gik man derfor over til at fremme Tobaksavl og Tobaksindustri . I 1780 havde Kongen af Frankrig 29 Millioner 521932-1933 s. 53
Livres i Indtægt af Tobakken ogsaa i Danmark hvor et i 1760 oprettet Tobaksmonopol indbragte ca. 60 000 Rigsdaler i Statskassen søgte man nu at opelske Tobaksavl og faa en blomstrende Industri ud af Tilberedningen af de eftertragtede Tobaksblade. Der findes mange Behandlinger af Tobakkens Kulturhistorie vi ved Besked om Brug og Misbrug af Tobak vi kender Ceremoniellet for at tage en Pris vi har Samlinger af kunstfærdigt udarbejdede Snustobaksdaaser og af Piber Værker om Etiketter paa Tobakskarduser o.s.v. Mensøger vi at faa at vide hvordan Tobakken tilberedtes før Maskinerne havde revolutioneret ogsaa dette Haandværk kan det være vanskeligt nok at finde Litteratur og mundtlig Overlevering om den gamle primitive Tobakstil beredning turde være endnu sjældnere. At Materiellet til en gammel Tobaksfabrik nu er samlet og opbevaret i Den gamle By kan derfor betragtes som et stort Held. Det var sikkert i sidste Øjeblik. I det efterfølgende er gjort et Forsøg paa gennem en Skildring af de enkelte Processer i Tobakkens Tilberedning at give et Billede af det daglige Liv i Tobakshuset saaledes som det har formet sig i de fleste danske Købstæder fra Slutningen af det 18. Aarhundrede til ca. 1860 da Maskinerne saa smaat bes gyndte at overtage visse Dele af Arbejdet. HJEMLIG TOBAKSAVL I sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede blev der som nævnt gjort meget fra Regeringens Side for at fremme Tobaksdyrkning i Danmark og da Priserne paa udenlandske Tobaksblade var stærkt stigende lykkedes det ogsaa i nogen Grad at faa anlagt Tobaksplantager ved en Række Købstæder. Saa sent som 1809 udsendte Professor i Landøkonomi G. Begtrup en Anvisning til Tobaksplantning hvori han anbefaler Dyrkning af Tobak. Vel har den hjemmeavlede Tobak hedder det hidtil ikke været saa god som den indførte tildels en Følge af en ei tilbørlig Omhue for Bladenes Sortering Tørring og Svedning men har dog altid været brugbar til at blandes med fremmede Tobaks blade og kan i en kyndig Tobaksfabrikeurs Hænder afgive en meget god Vare saa at dens Dyrkning got betaler sig . Begtrups Anvisning omfatter en lang Række Detailler ved Tobakkens Plantning Pasning og Behandling inden Afleveringen til Tobaksfabrikken. Den største Omhu har været nødvendig for 331932-1933 s. 54
at opnaa tilfredsstillende Planter og Blade. Tobaksfrøene saaedes i Begyndelsen af Marts i Mistbænke som kunde holdes tilstrækkelig varme og der maatte vandes hver Dag. Paa Fyn brugte man at putte Frøene i en Kludepose dyppe den i Vand og lægge den i Sengehalmen for at Spiringen kunde begynde der. I Maj Maaned var Planterne tjenlige til Udplantning i den i Forvejen omhyggeligt behandlede og gødede Jord. De smaa Tobaksplanter sattes i Rader med 1 Alens Mellemrum mellem hver i Løbet af Sommeren blev der hyppet 2 3 Gange og saa snart Blomsterknopperne kom frem blev de nappet af for at skaffe mere Kraft til Bladene. Det kaldtes Kopning. Ligeledes afplukkedes de smaa Blade paa Plantens Stængel imellem Hovedbladene . Denne Afplukning hed Gisning og de smaa Blade blev ophængt til Tørring for senere at anvendes. Selve Høsten d. v. s. Afbrækningen af de store Blade foregik fra Midten af Juli Maaned begyndende med Sandgods saaledes kaldtes de tre nederste og daarligste Blade. I Slutningen af Juli eller Begyndelsen af August afplukkedes Jordgodset ogsaa kaldet Erdgods de tre næste Blade og sidst i August tog man endelig fat paa Bedstgodset de øverste Blade Afplukningen maatte ikke vare længere end til ind i September. Bladene skulde afplukkes i godt og tørt Vejr de bares i Hus og lagdes i Bunker det ene Blad ovenpaa det andet saaledes at de enkelte Blade ikke gik i Stykker. De laa nu i nogle Dage og svedte 3 gærede indtil de begyndte at gulne især i Spidsen. Efterhaanden som de enkelte Blade havde svedt tilstrækkeligt blev de taget ud af Bunkerne og sorteret undertiden kløvet i Midten med en skarp Kniv og saa ophængt i Tørrehuset eller Tobaksladen paa Snore af to Alens Længde eller paa Hasselkæppe af en Fingers Tykkelse. De ophængtes saaledes at Bladenes Ryg eller Bagside vendte mod hinanden og Forside mod Forside en halv Tomme mellem hvert Blad og et Kvarter mellem hver Snor eller Kæp. Bladene blev syet paa Snorene Tobaksgarnet med en Tobaksnaal en flad Naal paa en 8 10 Tomemer med to Øjer. Tørringen varede en 3 4 Uger. Til en Tobaksplantage paa 1 Tønde Land krævedes en Tobakslade der var 15 Alen bred 10 Alen høj og 30 Alen lang. Inde i Tørrehuset var et System 3 Svend Jespersen Tobaksdyrkning i Vestfyn. Danske Folkemaal 1932. S. 55 . 2 Som Navnene viser stammer disse Betegnelser fra Tyskland eller Holland de kan dog ogsaa bruges om Tobakssorter dyrket i Holland. 541932-1933 s. 55
Tobakshuset i Den gamle By . Fot. R. Simonsen. Til venstre ses Tørrehuset eller Tobaksladen af Lægter slaaet op saa en Mand kunde gaa paa dem og tilse og rette paa de ophængte Blade. Naar Ribberne i de enkelte Blade havde faaet samme Farve som selve Bladet var Tør ringen afsluttet og Bladene samledes i Stabler. Efter nogle Dages Forløb sorteredes Bladene efter Farve i tre Bunker. Den første og bedste Sort var de gule største og stærkeste Blade den anden de mindre med daarligere Farve og den tredie Sort endelig de korte Blade som faldt i det grønlige. De saaledes sorterede Blade samledes nu i Bundter paa 15 20 Stykker kaldet Dokker holdt sammen af et særlig stærkt Blad Kransbladet hvorefter desattes i Stabler paa indtil 6 Fods Højde for at svede. Det gentoges to Gange idet man passede paa at de Blade som før var inderst nu kom yderst o. s.v. Man maatte ogsaa sørge for at Bladene ikke blev varme skete det blev Stabelen spredt ud og Bladene luftet og afkølet inden de igen stabledes. Hver Stabel sattes paa et Underlag dækkedes med Linned eller Maatter og tyngedes ned med Vægte. Tilsidst blev Bladene presset ned i Kurve eller Kasser f. Ex. 5 Fod høje og 2 Fod brede ialt 10 Centner i hver Kurv. Man pakkede dog ogsaa Tobakken i en Pakkeblok som var en halv 31932-1933 s. 56
Alen bred og 18 20 Tommer høj. I saa Fald skulde Bladene ikke tages af Snorene idet der i Pakkeblokkens Sider var savet to Render til at lægge Snorene ned i og disse blev saa bunden udenom Pakken naar den var færdig . Pakkeblok bruges endnu af Tobaksdyrkerne ved Middelfart . Spidsen af Bladene skulde vende indad. Tobakken hensattes nu paa et tørt Sted indtil den gik til Fabrikken. Man spinder ikke gerne Bladene før de er et Aar gamle skriver Prof. Begtrup og han tilføjer Ved Enden af de første Aar vil Lugten kjendelig forbedre sig paa Bladene i det andet bliver den behageligere og bedst i det tredje Aar. Tobakken taber ved at ligge i Vægt men vinder i Godhed . Saaledes omtrent er Tobaksdyrkningen og Behandlingen af Bladene foregaaet naturligvis har Fremgangsmaaden i Enkeltheder varieret men alt i alt har Tobaksavl været en omstændelig Ting som har krævet ikke saa lidt Arbejde og især stor Omhu. Her i Danmark opgav man Tobaksavlen i de fleste Byer efter kortere eller længere Tids Forsøg dog blev der som bekendt i Fredericia virkelig Tale om et Erhverv der betalte sig og det er næppe helt tilfældigt at Prof. Begtrup afslutter sin lille Pjece med en Beregning fra en Tobaksplantør i Fredericia over Dyrkningsomkostningerne af en Tønde Land med Tobak En Mistbænk med Straamaatter koster med Bræder 2 Lod Frø og 4 Læs Hestemøg .ne 3 Rdl. Til en Tønde Lands Beplantning med Tobak behøves 3 Personer 1-4 Dage å Person 2 Mk 5er 4 At hakke første Gang 3 Personer i 3 Dage å 2 Mk...... . Fo At hyppe anden Gang 3 Personer i 2 Dage å 2 Mk. .... . 2 Til Kopning og Giisning 3 Personer i 2 Dage å 2 Mk... PE Bladenes Afbrækning og Indavling 3 Personer i 3 Dage å2 Mk. 3 Tobaksbladenes Trækning paa Snorer 1 Mk. pr. 100 Snorer.. Mk. Seslgam 4 Fund ac 2 MK6 Vo Tobaksbladenes Oppassen i Tørretiden...........-... . 2. Du DO Bladenes Nedtagen Pakning og Tilbereden .. .. ........ . Jo Udgift .. 23 Rdl. 4 Mk. Indtægten er 1000 Pd. Tobaksblade den laveste Pris i Fredstider -6 Sk pr Pund 00 62 Rdl. 3 Mk. Tobaksavlen i Danmark har dog som nævntaldrig haft større Omfang og Selvforsyning var der naturligvis ikke Tale om skønt Regeringen i Slutningen af 18. Aarhundrede søgte at hindre Indførsel af udenlandsk Tobak. De danske Tobaksblade blev 1 Svend Jespersen A. St. S. 57. 561932-1933 s. 57
Tobakshusets Facade Fot. A. Hammerschmidt. med et gammelt Udhængsskilt fra Nyborg. Tobakshuset viser det borgerlige Hus i Aarhus efter at man havde opgivet Renæssancens knægtbyggede Facader. 2. Stokværk rager ud over første men den forrige Tids pyntelige Hulkehler erstattet af en simpel Affasning og for at give større Styrke har hvert Fag faaet en Bjælke mere som dog ikke krager ud som de der er anbragt over Stolperne. Gavlene er glatte uden Stokværksfremspring . 571932-1933 s. 58
sikkert ogsaa sjældent forarbejdet for sig men væsentlig anvendt til at blande i de udenlandske Sorter saaledes som det endnu er Tilfældet. Imidlertid var ogsaa de indførte Tobakssorter som brugtes for hundrede Aar siden langt ringere end de nu benyttede en meget stor Del af dem var ikke oversøiske men kom fra Tyskland og især Holland. De danske Blade har dog nok været de ringeste. Der klages over at den indenlandske Tobak dyrkedes efter gammel Metode og med Brug af slet og udartet Frø men Tobaksdyrkerne i Fredericia og paa Fyn var ikke til at formaa til at optage en bedre Behandling af Tobakken eller Brug af bedre Frø. Det kunde derfor tiltrænges at forædle Tobakken og som det hedder i en Haandbog i Tobaksspinder-Kunsten fra 1830 At forædle Tobakkener at fabrikere gode og velsmagende Tobakker af simple Sorter Blade hvilket sker ved Tobakkens rigtige Behandling og Saucering. RØGTOBAK Var Tobaksavlen omstændelig krævede selve Fabrikationen ikke mindre Paapasselighed. Til Tobaksfabrikation hed det behøves hverken særlig indviklede Maskiner eller særlig intelligente Arbejdere men de enkelte Processer hvor enkle ogligetil de end ser ud kræver alle den største Opmærksomhed og Omhu. Intet er ligegyldigt. Røgtobakken og for hundrede Aar siden var Piberygning den almindeligste Tobaksnydelse fremstilledes baade skaaren og spunden. Fremgangsmaaden var omtrent følgende Tobaksbladene toges op af de store Baller eller Fustager Dokkerne løsnedes saa Bladene kunde fugtes i Fugtebænken med Spræng Koste af Lyngris blev Tobakken sprængtet d. v.s. stænket med Vand eller en særlig tilberedt Sauce for at smidiggøre Bladene saa de kunde taale Forarbejdningen uden at brække. Gjaldt det skaaret Tobak Kardustobak eller Krøltobak kom Bladene i Skærebænken eller Krølværket et Apparat som havde Lighed med en Hakkelsemaskine hvor Tobaksbladene pressedes fast i Bænken og skares af ved Hjælp af en Kniv der trykkedes ned 1 P. Eliassen Tobakken i Danmark. 1912. S. 56. 2 Haand-Bog i Tobaksspinder Kunsten for Adolph Emil Hansen Tobaksspindersvend . Manuskript i Den gamle By . 93 Encyclopédie méthodique. Arts et métiers mécaniques VIII 1791. S. 6. 581932-1933 s. 59
Krølværket. Fot. R. Simonsen. som en Vægtstang. Ligesom i Hakkelsemaskinen flyttedes Tobakken ved en Mekanisme frem i Bænken for hver Gang Kniven trykkedes ned saaledes at man altid opnaaede samme Snitbredde. Enkelte Steder blev Krølværket drevet ved Hestekraft saaledes i Aabenraa hvor der daglig kunde skæres 5 600 Pund Røgtobak efter engelsk Mønster mens man ved Haandkraft sjældent naaede mere end 60 70 Pund. Naar Tobakken var skaaret skulde den tørres paa Tørreovnen en stor støbt Jernplade paa murede Kanaler hvorunder man som oftest fyrede med Kul. Tørringen krævede megen Paapasselighed Tobakken maatte hverken faa for liden eller for megen Varme og den maatte derfor stadig omrøres med en Stang eller vendes med en Skovl. Det gav en kraftig Odeur som kunde sætte ogsaa solide Lunger paa en haard Prøve. Var Tobakken nu behørig tørret blev den i Karduseringss rummet pakket i Kardusposer undertiden ogsaa i Kræmmerhuse. Karduspapiret var i Forvejen forsynet med Tobakkens og Fabrikkens Navn og undertiden med Byens Vaaben eller mere 1 Carl E. Johnsen Tobaksdyrkning i Aabenraa i det 18. Aarhundrede Sønderjydske Aarbøger 1930 S. 55 . 591932-1933 s. 60
ER vt Karduseringsrummet. Fot. R. Simonsen. eller mindre skønne Billeder af symbolsk Art rygende Indianere under Palmer o. s. v. ofte direkte taget fra udenlandske især hollandske Karduser. Der findes hele Værker om Tobaksetiketternes Kulturhistorie som dog ikke kan omtales nærmere her. Kun maa det bemærkes at de enkelte Fabrikker selv besørgede Paastemplingen af Navne og Billeder. Stemplerne bestod i ældre Tid af Træ men var senere almindeligvis stukket i Metal. Farven blev med en Sten udrevet paa et Bord tilberedtes i en Farvebøtte og smurtes paa en Farvepudeeller paa et Stykke Klæde anbragt i en Kasse hvis Bund var dækket af størknet Lim. Naar Stemplet havde faaet Farve anbragtes det paa Papiret og prægedes der paa ved et Slag med en Trækølle. Der anvendtes mest sort og rød Farve. Til de finere Karduser har man ogsaa brugt indgraverede Kobberplader som efter at være sværtede førtes mellem to Trævalser sammen med det Papir som skulde stemples. Senere blev Karduserne paastemplet i Stentrykkerier. Selve Tobakkens Paafyldning skete ved Hjælp af Karduseringsapparatet hvori den afvejede Tobak gennem udskiftelige Tragte proppedes i Kardusomslagene. Papiret sloges om Tragten saa det dannede en Pose og Tobakken stødtes fast med en Træ 601932-1933 s. 61
Interiør fra Spindestuen. Fot. R. Simonsen blok som udfyldte Tragten og pressedes ned i den ved Hjælp af en ca. 3 Alen lang Vægtstang. Til de meget yndede fastpressede Karduser slog Vægtstangen dog ikke til men Tobakken blev først presset i Forme i en Skruepresse saa den dannede en fast Blok omtrent som en lille Mursten. Saadanne Tobaks-Sorter blev først pakket ind i Kardusomslaget af tykt hollandsk Papir efter at være kommen ud af Pressen. Tilsidst blev Karduserne tillakket. Ogsaa her tilberedte den enkelte Fabrik selv Materialierne. Raastofferne til Lakken var Letspat Tungspat Harpiks og Shellak og ved et Bord med en primitiv Laklampe foregik saa den sidste Proces Røgtobakken maatte gennemgaa inden den var færdig til Salg i Butikken. Tobakken solgtes dog ogsaa i Fustager smaa Tønder ja endog i Sække hvorefter Købmanden igen solgte i løs Vægt til Kunderne. I det 17. og 18. Aarhundrede var det imidlertid mest alminde ligt at spinde Tobakken og endnu langt ind i 19. Aarhundrede havde enhver Fabrik en Spindestue for Røgtobak som i denne Form ofte kaldtes hollandsk Tobak eller Rulle Tobak. Spindingen foregik ved det lange Spindebord hvor de fugtede Blade lagdes til Rette af to Drenge den ene gik bag efter 611932-1933 s. 62
Spinderen og lagde Indlæg de smaa Blade frem mens den anden stod paa den anden Side af Bordet og lagde Dæks de store hele Blade til Rette. Først dannedes Poppen bestaaende af Indlæg rullet ind i Popbladet. Spinderen maatte bruge begge Hænder og lægge betydelig Kraft i dette Arbejde. For at Poppen ikke skulde løbe op igen sattes den i en drejende Bevægelse af et Haandsving som passedes af en Dreng. Naar Poppen havde faaet Bordets Længde lagdes den til Side hvorefter en ny Pop spandtes indtil der var ca. 20 Popper som saa en efter en ved Hjælp af Haandbrædtet blev rullet over med Dæks splejset sammen og som et langt Tov rullet op paa Rokken. Det færdige Tobakstov blev tilsidst rullet af Rokken og i Haanden formettil større eller mindre Ruller der tørredes i Tørrekammeret. Enkelte Fabrikker brugte ogsaa at sende Rullerne til en Bager hvor de blev godt gennemtørret i Bagerovnen. Rulletobakken solgtes i Butikken i Alenvis med en særlig Kniv skares af saa meget som Kunden nu ønskede og Forbrugeren maatte saa selv findele Tobakken efterhaanden. Skønt de enkelte Fabriker kun førte ganske faa Sorter Røgtobak synes man ofte at have anvendt mange indtil 20 forskellige Tobakker til Sammensætningen Der var Havana Porto rico Virginia Maryland og Brasil som stadig bruges i Tobaksfabrikationen men ogsaa Sorter der nu knapt kendes af Navn Varinas Ungar Ambalema Rio Grande Columbia Ukraine og desuden i stor Udstrækning hollandske og tyske Tobakker Mecklenburger Pfålzer og Landtobak samt naturligvis den hjemmeavlede danske Tobak der brugtes rigeligttil at blande i de udenlandske Sorter. Da de Tobakker man fik til Forarbejdning i Fabrikkerne var af ringere Kvalitet end nu paa Grund af mindre omhyggelig Tilberedning finder man i de gamle Anvisninger til Tobaksfabrikation Opskrifter til særlig Behandling af mindre gode Tobaksblade Fremgangsmaader som virkelig kan siges at have været skrappe Processer. Saaledes haves fra 1830erne en Recept til Behandling af tyske Blade Man tager hvid eller rød Træaske som man altid maa have i Forraad til at lave en Lage af saaledes man kommer kogende Vand paa Træasken og lader det løbe gennem et tykt Stykke Lærred 3 til 4 Gange thi jo stærkere Lagen er desto bedre tager Tobakken derimod. Naar det er sket koges Lagen hvor paa man tager den lige fra Ilden og 621932-1933 s. 63
hælder den paa Tobaksbladene som maa staa i et rent og tæt Fad saaledes at det kan dækkes med et tæt Laag hvor paa man lægger svære Sten. Lagen maa staa en halv Tomme over Bladene . Har nu Tobakken staaet 20 Timer i en saadan Lage bliver den haardt udtrykket og der paa tørret i Solen eller Luften og derefter skaaret men Lagen kastes bort. Den skaarne Tobak bliver derefter tørret paa Tørreovnen og godt afdampet og lagt paa et luftigt Sted. Efter denne Behandling er Tobakken rensetfor sin ilde Lugt og tillige formedelst Tørringen beskyttet for al Fordærvelse føl gelig er det ene Onde afhjulpet. Alligevel kan man endnu ikke forudse og det er ogsaa tit at vente at Tobakken er forbrændt i Røgen men saa tager man til 100 afdampet og tørret Tobak 1 fint stødt Salpeter saa er ogsaa den anden Fejl afhjulpen og Tobakken giver en skøn blaa Røg af Piben . For at hjælpe paa den daarlige Tobaks Lugt brugte man i det hele taget mange Hundekunster de misliebige Blade blev kogt i Vand udblødt i en Vædske der var sammensat af Potaske og Blommer kogt i Øl eller de blev sprængtet med god skarp Eddike denne sidste Fremgangsmaade synes dog fortrinsvis at være anvendt overfor de smaa daarlige Blade der sorteredes fra for at blandes i Snusen. Det skete ogsaa at man farvede Tobakken med Okker opløst i Mandelolie eller svovlede den for at den kunde faa en fin gul Farve. Svovlingen skete paa Tørreovnen idet man lagde Tobakken paa en Rist af Træ eller Jern hvorover der var spændt Lærred ca. en halv Alen over Tørreovnens Plade her anbragtes der paa Gløder som bestrøedes med pulveriseret Svovl. Saa bliver Tobakkensaa gul som var det Maryland paastaas det i Anvisningen. De Tobakker som saucedes maatte dog ikke svovles og Saucering synes at være anvendt i langt større Udstrækning end nu. Der brugtes i den gamle Tobaksgaard ofte Saltvand til Fugtningen . 1 Køkkensalt til 4 Potter Vand eller en Sauce som kunde være mere eller mindre udspekuleret sammensat. Sauceringen skulde dels smidiggøre Bladene saa de ikke brækkede under Forarbejdningen dels fremkalde en let Gæring som bevarede Bladene mod Forraadnelse og endelig borttage den skarpe Lugt og forøge Velsmagen. Saucerne var sammensat af salte og søde Ingredienser blandt de salte som især skulde 1 Den nævnte Haand-Bog i Tobaksspinder-Kunsten i Den gamle By . Se Noten S. 58. 631932-1933 s. 64
mildne Tobakkens Skarphed kan foruden Køkkensalt nævnes Salmiak Potaske Salpeter etc. mens de søde Sager der befordrede Vellugt og Velsmag kunde være mangelunde saasom gamle søde Vine Sukker Honning Sirup Rosiner Svedsker Hindbær og desuden Kaffe The og allehaandeKrydderier som Nelliker Vanille Laurbærblade m.v. Der blev drevet meget Hemmelig hedskræmmeri med Sauceopskrifter . Enhver To baksfabriqueur havde sine Recepter som han vaagede over med Nidkærhed især gjaldt dette Opskrifter til Skraasaucerne der var de mest raffinerede. Ingredienserne opbevaredes i aflaasede Rum hvor kun Mester selv kom. Hvad Røgtobakken angaar var Forholdet vistnok det at jo enklere Sauceopskriften var desto bedre var Virkningen. For meget Salt og Saltpeter bevirkede at Tobakken knitrede naar den antændtes og enkelte Krydderier som spansk Peber eller Bertramrod kunde ligefrem gøre Tobakken sundhedsfarlig. Det samme var Tilfældet med Okker og andre Farvemidler. I det følgende skal gives et Par Exempler paa Sauceopskrifter til skaaren og spunden Tobak taget dels fra den tidligere omtalte haandskrevne Vejledning i TobaksspinderKunsten dels fra en tysk Haandbog . 1 Den ogsaa som Lægemiddel anvendte Rod af de to Astersarter Anacyclus officinarum og A.pyrethrum. 3 G. C. Bocris Aufrichtige und griindliche Unterweisung guten Rauch und Schnupftabak auf hollåndichen Art zu verfertigen. Bremen 1799. 641932-1933 s. 65
de største lysebrune Den danske Tobaksspindersvend har noteret Sauce til Pakket Paket Tobak Nr. I saaledes Man koger stærkt 4 hakkede Virgin-Stilke og 2 Sirup i 6 Potter Vineddike. Naar det er gennemtrukket og Stilkene er afpressede tager man 4 Lod fint Sukker 2 Lod hvid Kanel og 2 Lod Sassafras Træ. Der paa koger man igen og naar Saucen er kold og klaret hældes en Pot god Rosinvand hvori stødt Salpeter er opløst paa og saa er Saucen færdig. Saucen til Paket-Tobak Nr. 2 har følgende Ordlyd I en veltillukket Potte koger man ved jævn Ild 2 Potter gammel Landvin og 2 Potter Vand i Rosin Træ 1 5 Sassafras 18 Lod fint Sukker og 2 Lod Storax indtil alle Kræfterne er kogt af Træet hvorefter Saucen bliver filtreret. Inden man sprænge ter Tobakken maa man opbløde 4 Lod Salpeter i en Pot Vand og stænke Tobakken dermed derefter bliver den skaaret og tørret i Luften at den ikke skal komme saa vaad paa Tørreovnen. Den tyske Haand bog har bl. a. en Opskrift paa RulleTobaks -Sauce hvoraf man tillige ser Sammensætnin Bl gen af Tobaksblade Man tager 16 fine lysebrune lette Maryland-Blade hvor 3 Tommer af den tykkeste Stilk 8 er fjernet dernæst 30 fine gulbrune eller gode brune fj Portorico som i Forvejen er fugtet saa at Rullen let fl lader sig løse Por torico indførtes næ sten altid i spunden Tilstand 6 af og lette Brasil- eller Kam 651932-1933 s. 66
Havana-Blade og 2 Lugs. Derefter kommer man følgende Ingredienser i en stor Flaske 1 Pægl god gammel Malagavin 3 Lod af den bedste stødte Kanel 4 Lod Spiritus vini af Rhinskeller Fransk-Brændevin 4 Lod stødt Fennikel 2 Lod Salmiak 2 Lod Salpeter 2 Lod Salt s Lod Cascarillabark s Lod stødt Gummi Benzon s Lod pulveriseret Rav endelig 7 1 Qvint af den bedste stødte Ambra og halvt saa meget Moskus tilligemed 8 Lodfint raffineret Sukker og 4 Lod hakkede ægte Virginia-Stilke. Disse Dele skal nu i en Flaske staa paa en varm Ovn ca. 8 Dage eller nogle Timer i varmt Sand destileres for at de flygtige Stoffer kan trække ud og derefter hældes Væsken over i en anden Flaske mens selve Ingredienserne sammen med en Pot Vand kommes i en Kobberpotte forsynet med et tætsluttende Laag der yderligere tættes med stærkt paaklæbet Papir. Naar denne Kobberpotte har kogt ca. s Time over jævn Kulild og Væsken er bleven kold presses den gennem et tæt Tørklæde og blandes derefter med det første Afkog hvor paa Saucen hældes paa Flasker og opbevares paa et køligt Sted. Nu lægges Tobaksbladene paa Fugtebænken og sprængtes med Saucen dog ikke for meget derefter presses Bladene fast ned i et Anker hvori der har været Vin eller i en anden ren Fustage dækkes godt til og tynges ned med noget tungt. Naar Bladene der paa har staaet saaledes nogle Dage om Sommeren 4 6 men om Vinteren flere Dage spindes de i 3 Ruller og hæftes med Træpløkke. De færdige Ruller presses og sættes derefter paa et tørt Underlag hvor de maa staa mindst 4 6 Maaneder saaledes at Saucen helt kan gennemtrænge Tobakken. Først da er de færdige til Brug . Denne Tobak har formodentlig været en Lækkerbidsken og det er næppe sandsynligt at de gennemgaaende smaa danske Fabrikker har benyttet en saa omstændelig Fremstillingsmaade til de gængse Sorter. Det drejede sig først og fremmest om at fremstille billig Tobak fortrinsvis til Salg paa Landet og Begrebet Bonde-Tobak har jo fra gammel Tid ikke noget godt Lov paa sig. Af Navne paa en Række kendte Mærker Røgtobak fra Midten af forrige Aarhundrede kan nævnes Varinas Melange F. F. Portorico Biskop Nr. 1 Jomfru Tobak Petum optimum Blaamand og Rødmand. De to sidste Mærker var især yndet paa 661932-1933 s. 67
Landet de stammede oprindelig fra Hertugdømmerne deri Tobakssager som i saa mange andre Forhold havde andre Regler end Kongeriget.Omkring 1850 var man her i Landet begyndt at blande Surrogater i Tobakken hvil ket blev paatalt af Tobaksspinderlauget i København og da ogsaa forbudt . Men da Hertug dømmerne ikke var inde under Lauget og dog inden for Toldgrænsen blevResultatet kun at Fabrikanterne i Haderslev og Flensborg der ustraffet kunde bruge Surrogat vandt en stor Kundekredsi Jyl land for deres Dieser Tobak som Bønderne kaldte den efter Begyndelsen af Teksten paa Karduserne. Bønderne vilde have rød og blaa Dieser Tobak fordi den var lys og let . Det hjalp kun lidt at en Fabrik oppe i Jylland paatrykte sine Karduser CTiefer Tabak wird aud in BHadersleben fabrifiert. fabrikeret af A.Grarup i Aarhuus. Maaske er det denne Surrogat-Konkurrence der er Baggrund for en Tekst som Den Funderske Tobaksfabrik i Aarhus en Tid brugte paa sine Kardusomslag I mine Tobakker findes ingen Runkelroeblade eller anden Tilsætning hvorom enhver let kan 1 Indenrigsministeriets Cirkulære af 9. Juni 1856 og Skrivelse af 30. Decbr. samme Aar. 2 P. Eliassen Tobakken i Danmark. 1912. S. 56. 671932-1933 s. 68
overbevise sig ved at udryste Tobakken i Haanden og smage paa Bladene der alle have en ren Tobakssmag. Runkelroebladene kendes der paa at de ere usædvanlig lyse og uden Smag . En anden Aarhus-Fabrikant A. Grarup søgte at komme udenom Vanskeligheden ved ganske simpelt at kalde sin Tobak Haderslev Tobak . Ja den Dag i Dag fører en Tobaksfabrik en Røgtobak der paa Kardusomslaget siges at være ganske som den fra Flensborg . Den gamle Tobaksspindersvend har i sine Optegnelser ogsaa bevaret et Par Kalkulationer over Udgifterne ved Røgtobaksforarbejdning Den første gælder Ukraine Tobak men synes noget dunkel i sine Udregninger 100 friske Ukraine Blade koster alle Omkostninger iberegnet Rbd. 11 4 5 Disse svinder ved Tørring 12 ved Stripning 157 lat. 258 Den afgivne Stilk 3 2 Skilline 1 10 11 2 11 Dertil Strippelen 95 - 11 Rbd. 11 2 75 strippet og tillavet Ukraine til Hollandsk 2 spunden Tobak koster saaledes 14 Skilling pr. P. Den anden Kalkulation er nok saa fyldestgørende den drejer sig om Forarbejdningen af Blaamand og er fra 1842 100 Maryland 28k Rbd. 23 5 12 BO Ukkermarker 3 18 5 28 12 50 Columbia LD 11 2 12 300 Olauer FB 25- - Ialt... Rbd. 88 3 4 arbejdsløn osPapirSE 18 2 12 Rbd. 107 Altsaa koster 1 Blaamand ca. 16 Skilling. Alt i alt har de smaa Tobaksfabrikkers Produkter oftest været middelmaadige i Forhold til Nutidens Krav. Den saakaldte Flensborg-Tobak bestod udelukkende af Stilke d. v. s. den tykke ste Del af Bladenes Midtribbe som blev skaaret eller hugget fra naar der skulde fremstilles bedre Sorter. Men trods alt har unge og gamle med Flid stoppet Piberne med Blaamand og Jomfrutobak Petum optimum og Dieser Tobak og velbehageligt 681932-1933 s. 69
set de blaa Røgskyer stige mod Loftet. Lidt overdrevet maa det jo nok siges at være naar en tysk Vejledning anbefaler en særlig let Blanding saaledes Denne Tobak renser Hjernen udtørrer de skarpe og onde Vædsker styrker Hovedet og hjælper mod Tand- og Stensmerter og gamle rindende Øjne . Men det er dog først i Løbet af det sidste Aarhundrede at Anskuelserne om Tobakkens medicinske Virkninger er gaaet af Mode. I den lange Rækkeaf poetiske Lovprisninger af Tobakken som kan spores tilbage i Aarhundrederne er den ædle Urts sundhedsbefordrende Egenskaber aldrig glemt heller ikke af Anders Bording den første Digter i Norden som vides at have sunget Tobakkens Pris O ædle Vext O Urters Keyserinde Hvo kand din høje Værd som det sig bør besinde Du driver Snue bort du dæmper Tænders Verk Du kandst Hukommelsen og Siunen gjøre sterk. Den skiønne Flora selv paa dig en ævig Ære Sig har indlagt og vel sit Hoved højt maa bære Apollo siger hand blandt hendes Blomster-Kram Saa kraftesriig en Urt ej nogen Tid fornam... SNUSTOBAK Piberygning var efterhaanden blevet den almindeligste Form for Tobaksnydelse i 1786 forarbejdede Thygesen Co.s Tobaksfabrik i Aarhus 103 000 Røgtobak men kun 4200 Snus. At snuse havde ellers et Par Aarhundreder været højeste Mode især indenfor Overklassen senere kom ogsaa Mellemklassen og Almuen til hvad man tydeligt ser bl. a. af den bekendte Scene i Holbergs Barselstuen hvor Else Skolemesters Øllegaard 1 Daz Ganze des Tabacksbaues und kunstmåssige Behandlung zur Zubereitung der besten und gangbarsten Sorten von Rauch- und Schnupftaback. Amsterdam 1802 II. S. 9. 2 Anders Bording Poetiske Skrifter 1735 I. S. 320. 3 Aarhus Stiftsamts Kopibog 4. Maj 1787. Landsarkivet i Viborg. 691932-1933 s. 70
Sværdfegers og Dorthe Knapmagers diskuterer de forskellige Snustobakssorter Øllegaard Ey see Madame er hun her Maa jeg bede hende om en Priis Tobak Hun pleyer altiid at have noget som er got. Else Jeg veed min Troe ikke. Vil hun behage at prøve det Øllegaard Det er af Baltzers Tobak. Dorthe Søster mig synes det er af Franske Marias jeg kender nok Kjøbenhavns Tobak. Øllegaard Jeg min Troe ligeledes. Af hvis Tobak er dette Madame Else Det er af Lovises. Øllegaard Vil I nu kun smage noget af min Else Det er excellente Tobak mig synes det er en Ascharah. Dorthe Det kommer mig for at være et Slags Havane. Øllegaard Jeg skal ikke kundesige hvilket af Delene det er det er mig soldt for Spadille. Efterhaanden gled Snustobakken imidlertid mere og mere ud sidst i Overklassen. C. H. Pram regner i 1817 med at i de elegantere Stænder ca. 1 af 10 bruger Snus men af Almuen næppe 2 af 100. Røgtobakken var saa at sige udelukkende forbeholdt Mændene anderledes med Snusen som Pram mener brugtes af 2 pCt. af alle voxne Mænd mens hele 10 pCt. af Kvinderne snusede og deraf flere i den tiltagende end i den yngre Alder . Mange har dog allerede paa dette Tidspunkt fundet Snusen uforenelig med Kvindelighed ja G. L. Baden der selv var Snuser om en Hals skriver forarget Fruentimmer især burde om de ere ugifte vente aldrig at blive gifte og ere de det allerede skulde dette Svineri være en lovlig Aarsag til Skilsmisse . Nu omstunder kan Brugen af Snus i gammeldags Forstand vel nok siges praktisk talt at være forsvundet men langt ind i det 19. Aarhundrede forarbejdede enhver Tobaksfabrik Snus. I den omtalte Fabrik i Aarhus havde man i 1786 3 Spindeborde 2 å 3 Skærebænke og 4 Snustobaksknive . Senere blev det naturligvis mindre men endnu i 1870erne havde en enkelt Fabrik Snusmøllen i Gang hver Dag hele Vinteren og der solgtes 4 Lispund Snus alene paa den lille Ø Aggersø ved Skelskør. Hvad der nu anvendes af Snus og det erslet ikke saa lidt puttes i Munden hvor den ligger som en lønlig Amulet bag 1 IE Werlauff Historiske Antegnelser til Holbergs Lystspil 1858 S. 151 gøres Rede for hvem Baltzer Franske Maria og Lovise er. Om Ascharah har derimod intet kunnet oplyses. Havanna og Spadille Spaniol de Dames siger Werlauff ere endnu 1858 bekjendte Tobakssorter. 2 C H. Pram Om Forbrugningen af Tobak i Danmark Dansk Mr August 1817 S. 34 ff. 3 G. L. Baden Smaa Afhandlinger I 1821 S. 342. 701932-1933 s. 71
.de Affald fra RøgtoLæben . Særlig paa Bornholm og i Vestjylland er denne Form for Skraa meget yndet. Til Næse-Snus anvendtes oftest ret svær re Tobakker som Ken tucky men iøvrigt synes man at have brugt alt det der ikke kunde finde Anvendelse paa anden Maade de mørke eller helt sorte Blabakken Stilke de Ribber som var fjernet fra de større Tobaksblade o. s. v. Kun maatte de anvendte Blade være fuldkommenfri for Sand hvor for Sandgods ikke var heldigt til Snus. Hovedprocessen ved Snusmølle. Fremstilling af Snustobak var Gæringen eller Fermentationen som fremkaldtes ved Saucering og Recepterne til Saucer tillagdes her endnu større Betydning end ved Røgtobakkerne. Bladene sprængtedes først med Saucen blandedes derefter godt og lagdes i Bunke. Naar de havde ligget ca. 24 Timer fugtedes de igen med Saucen og blev derefter puttet i en Tønde helst en Vin- eller Eddiketønde med et tætsluttende Laag. Fugtningen fortsattes nu indtil alle Bladene var fuldkommen gennemtrukne med Saucen der paa lagdes de i en anden Tønde med dobbelt Bund hvoraf den øverste var gennemhullet saaledes at Saucen fra Bladene kunde sive igennem. Bladene pressedes nu ned med indtil 100 8 Vægt og Tønden stilledes godt tillukket saa ingen Luft kunde komme til i en Kælder for at Tobakken kunde gære. Det varede 8 eller flere Dage andre opgiver 3 Uger undertiden mere. Tegnet paa at Processen var afsluttet var en vinsyrlig Lugt naar LaaFot . R. Simonsen. 711932-1933 s. 72
get toges af Tønden og en jævn varm Temperatur i Bladene de maatte ikke blive for varme da de saa fordærvedes. Den Sauce som var sivet gennem den hullede Bund Pressesaucen hældtes nu over Tobakken igen og efter nogle Dages Forløb kunde Bladene saa forarbejdes til Karotter f. Ex. paa følgende Maade Man tog et passende Kvantum af de saucedryppende Blade 2 4 og lagde dem til Rette paa et rektangulært Stykke Linned de smaa Blade i Midten hvorefter Linnedstykket blev slaaet uden om Tobakken saaledes at der dannedes et rundt Legeme Poppen tykkest paa Midten og spids mod Enderne. Poppen blev derefter omvundet med en tyk Hampesnor. Det skulde gøres meget nøjagtigt og med stor Kraft. Hampesnoren hang dobbelt ned fra en Krog i Loftsbjælken en Løkke blev lagt om Poppen og Snoren trukket haardt til ofte ved Hjælp af et Brædt som traadtes ned med hele Lege mets Vægt. Det hed at trække Karotter. Den ene Løkke efter den anden blev trukket til og naar Karotten var helt omspundet med Hampesnoren blev den lagt til Tørring det maatte ske paa et Sted som hverken var for varmt eller for koldt og Karotten skulde jævnlig vendes for at Saucen kunde trænge ligeligt ind i alle Bladene. Efter ca. 14 Dages Forløb kunde Hampesnoren og Linnedstykket tages af og saa maatte Karotten til Slut ficeleres d. v. s. omvindes sirligt men fast og fuldstændigt med Seglgarn for at Luften ikke skulde trænge indtil de indre Dele dermed var Forarbejdningen afsluttet. Inden Karotten solgteseller toges i Brug maatte den dog lagres mindst 6 Maaneder og helst længere jo ældre den blev des bedre blev Snusen. I ældre Tid solgtes Karotterne oftest direkte til ppGAD TSAAN KR Forbrugerne som saa LE Si selv rev dem raperede . 4 SR dem paa et Rivejern lej Ng en Rapérive. Snus NAT I kaldtes derfor ogsaa NS Rapé. Man havde N smaa fikse Sølvriver -k eller andre Formerfor Sønderdelingsapparater. Efter Gierløff Tobakkens Krønike Oslo 1928. Efterhaanden blev det dog mere almindeligt at Raperingen 721932-1933 s. 73
foregik i Fabrikkerne det skete ved Hjælp af en Rapémølle som kunde være af forskellig Indretning en omdrejelig Valse hvis Overflade var et Rivejern Valsen gik gennem en Kasse i hvis Laag der var et eller flere Huller hvor Karotterne kunde trykkes ind paa Valsen som derefter drejedes rundt og paa denne Maade raspede Tobakken. Eller man havde et System af opadvendte tætsiddende Savblade fastspændt i horizontale Rammer o.s. v. Den raperede Tobak blev tilsidst sigtet og hvad der ikke kunde gaa Æ3 gennem Sigten blev stødt til et fint Pulver i Morteren eller i en Stampemølle. I forrige Aarhundredehar man dog herhjemme næppe brugt denne Karotte-Fremstilling i stor Udstrækning . Snus-Forarbejdningen har taget mere Vuggekniv direkteSigte paa Fremstilling af færdig Snus. Naar Tobaksbladene var saucede og havde gæret som det ovenfor er skildret blev de tørret og groft skaaret med Vuggekniven som nu ses i Snusrummet i Tobakshuset i Den gamle By . I hvert Fald er eventuelt anvendte Stilke sikkert skaaret paa denne Maade idet de ofte behandledes særskilt fordi de opsugede mere Sauce end Bladene. Detørrede og skaarne Blade hældtes derefter paa Snusmøllen som ligeledes ses i Snusrummet. Den har nogen Lighed med en almindelig Møllekværn med Trætandhjul og to Møllesten der drejes rundt med et Haandsving. Tobakken hældes i en Tragt som munder ud i Slæden hvorfra Tobaksbladene efterhaanden rystes ned paa Møllestenene idet disses firkantede Akse bevæger Slæden frem og tilbage. Naar Tobakken er sønderdelt mellem Stenene hvoraf den underste liggerfast glider den gennem et Rør ned i en roterende Silkeflor-Sigte som kun lader den fint pulveriserede Tobak passere. Med Haandkraft kunde fremstilles 30 40 Pund Snus om Dagen. Enkelte Fabriker anvendte dog Hestekrafttil Snusmøllen hvorved den daglige Produktion sattes op til 1 200 Pund. 1 Carl E. Johnsen Tobaksdyrkning i Aabenraa i det 18. Aarh. Sønderjydske Aarbøger 1930 S. 55 . 231932-1933 s. 74
Undertiden brugte man at farve Snusen rød gul grønlig eller sort ved Hjælp af Sandeltræ eller andre uskadelige Pigmenter . Desuden søgte man at forøge Vellugten f. Ex. ved Tilsætning af Rosenolie eller Tonka-Bønner den saakaldte Tonka Snus. Den færdige Snus hældtes paa Flasker pakkedes i Træ- eller Bly-Daaser eller opbevaredes i Tønder hvorfra Købmanden igen solgte i smaa Partier til Kunderne. Snusen kunde ogsaa gemmes i store Lerkrukker eller mindre Porcellænskrukker med Dekorationer . Som Exempel paa en Snus-Sauce anføres fra Tobaksspindersvendenes Optegnelser følgende til St. Omer Nr. 3 Man tager 1 Pund Stilke af god Maryland 6 Pund stødt Stensalt 1 Lod Rosen-Honning 4 Pund Saft af tørrede og derefter afkogte Blommer 2 Lod Cas. Caryophyl. Dette lader man godt koge med 5 Potter reent Brøndvand naar det begynder at koge tager man endnu 2 Pund gøde Tamarinder dertil afklarer Saucen og opløser i 2 Pot kogende Landviin 2 Lod fiint Salmiak 2 Pund Potaske s Pund Sirup hvilket naar det er tilbørlig filtreret bliver blandet med den afklarede Sauce. Man fugter nu Tobakken engang med denne Sauce og naar den er blandet og gjort vaad nok bliver Bladene fasttrykket i en Tønde og belagt med et Laag at ingen Luft kan kommeind. Har det fermenteret sig nok saa bliver Tobakken taget ud og slaaet engang gennem en Sigte. Der paa er den færdig bliver ganske løst indesluttet i et andet tørt Fad og tildækket. Det bemærkes at det er Ungarske Blade her skrives om. Skulde Bladene have alt for tykke Stængler saa maa man opløse 1 Lod stødt Sal Tartari tartarisk Salt i 1 Pot god Landvin dermed bliver Bladene sprængtede inden Sauceringen ellers trækker der for meget af Saucen i Stænglerne . I Bocris tidligere nævnte oprigtige og grundige Vejledning haves en Sauce-Opskrift ligeledes til St. Omer eller Saintomer Snustobak beregnet til 100 Pund virginske Switsentblade der skulde være strippede d. v. s. uden Ribber I en tildækket Kedel koges 15 Potter Vand heri snittes 2 af en gammel Karotte for at give Saucen mere Fylde endvidere 2 modne stødte Enebær. Dette koges en halv Time veltildækket. Der paa kommes 2 Tamarinderi 2 Lod Cassia fistula som først sammen med lidt Sauce er stødt i en Morter og sammen med 2 Lod fint snittet tør Kalmusrod puttes i Kedelen. Naar denne har kogt 741932-1933 s. 75
en halv Time tages den af Ilden og naar Saucen er kold presses den gennem et Tørklæde og hældes i et rent Anker. Imidlertid bliver 11 2 god tyk fransk Sirup kogt over jævn Kulild og denne Sirup bliver derefter hældt i Saucen sammen med i s Pot Vineddike 1 Pot fransk Brændevin 8 Lod Salmiak 3 Lod Sal alcali 2 Lod Salmiak Sylvester 2 Potaske og 4 Salt og det hele varmes saa at Saltene kan opløses. Naar Saucen er kold er den færdig og opbevares tildækket indtil den skal bruges . Det er klart at Sammensætningen af saadanne stærkt krydrede Saucer ofte kunde omfatte Ingredienser som ikke var absolut sundhedsbefordrende. I en kgl. Forordning angaaende Tobakshandel og forarbejdning bestemmes da ogsaa en ret haard Straf for at have tillavet Tobakker med en skadelig Sauce eller at have blandet uvedkommende og skadelige Ingredienser i Tobakken . Iøvrigt kunde der faas særligt Privilegium paa at oprette en Snustobakfabrik hvor man ikke behøvede selv at være Laugsmester eller drive Fabrikken ved en Tobaksspinder som havde gjort Mesterstykke hvad der var en absolut Fordring for et Tobaksspinderprivilegium. Til Gengæld gav SnustobaksPrivilegiet kun Ret til at forarbejde saadanne Snusruller og fabrikerede Tobakker som indkjøbes hos Tobaksspindermestere eller Fabrik-Entrepreneurer samt med deres Stempel ere forsynede da ingen Snuus-Tobaksskjærer eller Fabrikant maae enten bruge i sin Fabrikation eller have i sit Huus løse Blade under en Mulct af 100 Rdlr. til Angiveren Varernes og Redskabernes Confiscation samt Privilegii Fortabelse . Det særlige Snus-Fabrikant-Privilegium har dog næppe haft megen Interesse udenfor København. Foruden de allerede nævnte Snussorter St. Omer og Tonka havde man ogsaa Strassburger Rapé Dynkirk Snus hollandsk og Pariser Rapé Marino og Makuba den sidste var megetfin. Men efterhaanden som Snusen gik af Mode indskrænkede man sig i det store og hele til at fremstille et Par Sorter mørk Snus og gul Snus. SKRAATOBAK Hvornaar man har begyndt at anvende Tobakken til Skraa lader sig ikke paavise. Saa at sige enhver Form for Tobak kan 1 Forordn. om Tobakshdil. etc af 14. Juni 1786 51932-1933 s. 76
jo puttes i Munden men den spundne saucede Skraa som vi kender den i vore Dage har næppe været brugt mere end et Par Aarhundreder tilbage. I 1817 regnede Pram med at der i Danmark var 70 898 Personer som skraaede mod 212 696 Rygere og 40 323 Snusere og han anslog det aarlige Forbrug af Skraa til 460 841 Pund. Siden da er Skraaens Udbredelse blevet betydelig større rigtignok er den i det 20. Aarhundrede igen paa Tilbagetog men i sin skjulte og i Salonerne ikke særlig æstimerede Tilværelse er denne Form for Tobaksnydelse dog stadig overordentlig værdsat af sine Yndere og maaske Er den simple sorte Skraa Som vi stille tygger paa Den som har kvæget flest dog Fra Kongen til Chaufføren. Kai Hoffmann . I Den gamle Bys Tobaksfabrik brugtes ligesom i vore Dage mest Kentucky-Tobak til Fremstillingen af Skraa. Virginia-Blade kunde dog ogsaa anvendes. Tobakken ankom i Fade store Fustager paa 14 1500 Pund Stykket og efter at Dokkerne var løsnet kom Bladene i Fugtebænken hvor de fugtedes med en Sauce kaldet Spræng Sauce. Naar de var tilstrækkelig gennemtrukne og smidiggjorte kom de ind paa Dæksmagerstuen hvor de strippedes d. v. s. Ribberne fjernedes saaledes at Bladene deltes i to Halvdele Dæks der glattedes ud og sattes op i Bunker en saakaldt Dæksklat. Dernæst spandtes Bladene i Spindestuen paa samme Maade som Rulle-Tobakken dog i spinklere Tykkelse eller Førelse. Paa Spindebordet lagdes de smaa Blade Indlæg eller Bindegods undertiden kaldet Buskgods til Rette af en Dreng Anlæggeren mens en anden Dreng lagde Dæksene i Orden foran Tobaksspindersvenden der saa spandt Dæks og Bindegods sammen til en Stræng. Sprang Strængen under Behandlingen blev den spidset d. v.s. splejset. Ved enkelte svære Førelser blev Tobakken først ligesom RulleTobakken spundet i Pop i Bordets Længde og derefter lagt til Side indtil man havde en passende Samling Popper der saa blev overspundet med Dæks og splejset sammen til en lang Stræng. Deforskellige Førelser havde forskellige Betegnelser som dog. ikke synes at have ligget helt fast. I Almindelighed skelnedes mellem Engelsk Skraa Mellem Skraa Skipper Skraa Smal Skraa 1 Om Tobak 1918 S. 107. 761932-1933 s. 77
Skraastuen. Fot. R. Simonsen. Til højre ses Gruekedlen med Skraasaucen. I Baggrunden til venstre den store Skraapresse. og det allertyndeste Twist. Smal Skraa kaldtes undertiden Skotsk Skraa den var paa 5 5 mm og spandtes af Dæks med Læg uden Bindegods. Paa en 13 Timers Arbejdsdag som man dengang havde kunde der spindes ca. 50 Pd. En ekstra svær Førelse kaldtes Tyk Skraa eller Norsk Skraa man træffer ogsaa Chatol Skraa der var af Skipper-Førelse. Naar Skraaen var spundet blev den rullet af i Ruller paa 15 20 Pund røde Ruller kaldtes de fordi Tobakken endnu ikke var sort af Sauce. I Skraastuen eller Sauceriet blev Rullerne derefter saucet eftertrykkeligt de laa nogle Timeri Saucen tørredes i Tørrekammeret laa igen i Saucen o. s. v. Naar de havde faaet tilstrækkeligt stod Rullerne en Tid paa Lager og sattes endelig i Skraapressen hvor de skulde være under Pres mindst 8 Dage andre siger 4 5 6 Uger mens den Sauce som pressedes ud Pressesaucen opsamledes og anvendtes til en sidste afgørende Saucering. Tilsidst blev Rullerne kranset af 2 der lavedes Ringe af dem som igen fik en Omgang Sauce og Tørring og der paa afvejes des de i større eller mindre Ruller eller Opviklinger som gjordes blanke med Pressesaucen og efter den sidste Tørring var Skraaen pg1932-1933 s. 78
endelig færdig til Salg. I ældre Tid aftog Købmændene gerne smaa Ruller f. Ex. paa 2 5 Pund. Skraaen stod saa paa et Brædt paa Disken eller paa en Hylde i Butikken og blev skaaret af efter Kundernes Ønske. Det er klart at Sauceringen var det afgørende ved Skraafremstillingen den enkelte Skraasorts Yndest beroede jo væsentlig paa den ganske specielle Smag Saucen gav Tobakken og Fabrikanterne vaagede derfor med Omhu over Opskrifterne ja gav end ikke nogen Adgang til det Rum hvor Ingredienserne til Saucen opbevaredes. Det gjaldt dog ikke blot om at bevare Hemmeligheden men ogsaa om at Saucen sammensattes nøjagtigt ens hver Gang saaledes at Skraaen altid kunde have den samme lækre Smag. Fra den gamle Tobaksspindersvends Opskriftbog skal her anføres Recepter paa Brun Sauce og Sort Sauce til Skraatobak med kort Angivelse af Behandlingsmaaden Til Brun Sauce brug tes 12 Spande Vand mange Fabrikker anvendte opsamlet Regnvand og heri kogtes 8 Svedsker 5 Lakrids 10 t Tamarinder 8 Lod Kalmusrod 8 Lod Angelika Rod 8 Sirup Pot Øleddike i Sassafras og Skæppe Salt. Naar Saucen var kogt og afkølet kom man Pryssing en Slags stærkt Øl i efter Behag. Til sort Sauce brugtes ligeledes 12 Spande Vand og heri kogtes 8 Brunspaan 2 raspet Blaatræ 2 8 Galæbler 1 2s Smak 2 Sumach-Blade 2 Gummi arabicum 8 Svedsker 1 Lakrids 8 sorte Tamarinder 3 Lod Nelliker 2 Lod Allun og Skp. Salt. Ogsaa her blev der naar Saucen var kogt og afkølet tilsat Pryssing efter Behag og desuden lidt Pressesauce. Fremgangsmaaden var nu den at Bindegodset blev sprængtet med Brun Sauce idet 12 Potter Sauce først tilsattes z Pot Prysning s Pot Fransk Brændevin og 1 Pot Pressesauce. Til Spindingen anvendtes Sort Sauce med en lignende Tilsætning. Rulningenskete ligeledes i Sort Sauce idet man dog tilsatte lidt mere Pressesauce Rullerne laa derefter 4 Timer i Sort Sauce og naar de var behørig tørrede saaledes at de var sorte og blanke saavel udvendig som indvendig kom de i Pressen hvor de skulde staa i 8 Dage idet man hver Dag i det mindste de første 5 6 strammede Pressen noget. Omkostningerne ved Skraafremstillingen vil fremgaa af Tobaksspindersvendens efterfølgende Calculation over Wirgiin til Skraae sikkert fra 1840erne 781932-1933 s. 79
Som tidligere nævnt kunde næsten alle Tobaksformer anvendes til at skraa saaledes Snusen der i vore Dage alene anvendes som Skraa. I gamle Dage saavel som nu fabrikeredes desuden Kardusskraa en stærkt saucet røgtobakslignende Vare der lægges ind under Overlæben den er særlig yndet af Vestjyllands Befolkning. Til Grønland fremstilles endnu en speciel Tobak. Eskimoerne benytter den paa den Maade at de efter at have brugt den som Skraa tørrer den og derefter anvender den som Røgtobak for endelig til sidst at bruge Pibeudkrasningen til Snus. Saa maa Tobakken jo ogsaa siges at være fuldt udnyttet. Pibeudkrasning brugtes i gamle Dage ogsaa herhjemme af Mænd med kraftig Konstitution men til at skraa. Maaske er denne Skik ikke gaaet helt af Brug endnu. CIGARER Mens de nu i Tobaksindustrien saa dominerende Cigaretter eller Papir-Cigarer som de ogsaa kaldtes i gamle Dage overhovedet ikke kendtes i Den gamle Bys Tobaksfabrik var man saa smaat begyndt at optage Forarbejdning af Cigarer. Brugen af Cigarer kom fra Amerika til Spanien og bredte sig derfra ud over Europa. Man ved at den første Cigarfabrik i det nordlige Europa blev oprettet i Hamborg 1788 og efter nogen Modvilje hos Publikum i Begyndelsen blev Cigarerne der paa mere og mere yndede. Den første Cigar menes at være rullet i Danmark i 1816 det var i København men der gik endnu mange Aar inden Fabrikkerne i Købstæderne optog dette Haandværk og et Haandværk var der fuldtud Tale om thii Fagets første halvthundrede Aar havde Cigarmagerne overhovedet ingen Hjælpemidler til Rulningen alt var Haandarbejde om end langtfra af den Fuldkommenhed ja Kunstfærdighed som i vore Dage præsteres ved Forarbejdningen af haandrullede Cigarer. 791932-1933 s. 80
Summarisk Fortegnelse over Inventarium til en Tobaksfabrik.1932-1933 s. 81
Man har fra 1861 altsaa fra Slutningen af den Periode som her skildres en lille Pjece som fortæller om Forarbejdningen af Tobak til Cigarer saaledes som den gik for sig paa dette Tidspunkt Den nyeste Cigarfabrikant hedder den lille Bog og Forfatteren som kun er angivet med Forbogstaverne F. L. karakteriserer den som en praktisk og paa mangeaarig Erfaring grundet Anvisning til fordelagtigst at fabrikere Cigarer. Den første Proces Tobaksbladene gennemgik var ogsaa her Fugtningen der brugtes ingen Sauce men kun Vand. Fugtningen kunde dog foregaa paa forskellig Maade eftersom Bladene var af federe eller magrere Sort. Havana Cuba og Domingo dyppede man Haandfuld for Haandfuld i Vandet Varinas i Ruller fugtedes ved Omslag af et vaadt Klæde Portorico Seedleaf Vir ginia Bedstgods og Erdgods stænkedes med en Kost eller oversprøjtedes ved at tage Vand i Munden og udstraale det overalt paa Bladene o. s. v. Fugtningen var en meget vigtig Ting Tobakken maatte være saa vaad at den kunde taale Forarbejdningen men paa den anden Side ikke mere end nødvendigt da Cigaren saa blev for fast og ikke kunde trække. Naar Bladene var fugtet tilstrækkeligt saa de havde trukketsig blev de strip pet 2 Midterribben blev fjernet og de store og hele Blad-Halvdele blev sat op lagt i Bunke og dækket med et vaadt Klæde saa de kunde holde sig smidige. De smaa eller mindre fine Blade som var beregnet til Indlæg blev tørret en Smule før Rulningen begyndte. Cigarfremstillingen toges i disse første Aar ikke særlig højtideligt Formningen af Viklen gik for sig paa den Maade at Indlæget samledes og ordnedes i Haanden liggende paa langs og naar der var formet saa meget som nu skulde til til den Cigar der var under Arbejde lagdes det i det tildannede udbredte Omblad og rulledes deri og Viklen var færdig. Naar det tilskaarne Dæksblad derefter blev rullet om var hele Cigaren færdig. I Hovedtrækkene er Fremgangsmaaden ganske vist den samme den Dag i Dag men midt i forrige Aarhundrede blev Arbejdet ikke udført med samme Omhu som nu ja var indenfor Tobaksspinderfaget betragtet med nedladende Ringeagt. Formningen af Viklen blev oftest overladt til Drenge eller Piger i Skolealderen man gav sig naturligvis heller ikke af med de mange vanskelige Faconer vi er vant til Cigarerne var slanke eller dog mere sjældent noget tykkere paa Midten og faldende af 811932-1933 s. 82
til begge Ender. Allerede Den nyeste Cigarfabrikant fra 1861 er dog klar over Betydningen af en omhyggelig Formning af Viklen. Brede Indlægsblade duer ikke hedder det de maa brækkes over efter Aarerne og saa først lægges ind. Ingen af Bladets Aarer maa ligge paa tværs i Cigaren og de haardere Blade skal ligge i Midten de blødere udvendig Stængelstykker og Knopper af Tobakken maa aldrig komme i en Vikel hvorfor Indlægsbladene ogsaa først skal afpudses. Affaldet ved Cigarfabrikationen den saakaldte Grustobak bør dog ikke gaa til Spilde mener den sparsommelige Forfatter den kan meget godt anvendes ved passende Blanding Resultatet hed Gruscigarer. Der var dog ogsaa Fabrikker som lod Affaldet gaa i Røgtobakken ja ligefrem førte en Cigar-Affalds Melange . Ombladet som holdt Viklen sammen behøvede ikke at være af bedre Kvalitet end Indlæget og det var ligegyldigt hvordan Farven var det skulde kun være saa stort at det kunde holde Viklen sammen skulde være letbrændeligt og maatte ikke lugte ubehageligt. Den vigtigste Del af Processen var Cigarens Overrulning d. v. s. Dæksbladets Omlægning deraf afhang ikke blot god og jævn Brænden men ogsaa Cigarens Udseende. Paa et Brædt 12 X 18 Tommer blev Dæksbladene skaaret til med en kort Kniv som skulde have rund Æg og helst være skarp paa begge Sider. Af et enkelt stort Tobaksblad kunde tilskæres flere Dæksblade som rulledes om Viklen saa fast og nøjagtigt som muligt det var et Spørgsmaal om Haandelag og Rutine mange forskellige Ting maatte iagttages Aarerne i Bladet skulde helst gaa paa langs af Cigaren der maatte ikke være Huller eller Ujævnheder i Bladet der maatte ikke rulles for fast da Cigaren saa ikke kunde trække og Dæksbladet maatte ikke være for vaadt naar det rulledes om ellers blev Cigaren blank. Det vanskeligste var maaske Afslutningen af Cigaren Enden eller Doppen der dannedes ved en sidste Drejning af Dæksbladet som derefter fæstedes med en Smule Klister. Ogsaa paa andre Punkter af Oprulningen kunde det være nødvendigt at bruge Klister men saa lidt som muligt indprænter Den nyeste Cigarfabrikant da alle af Klister berørte Steder bliver blanke. Mens man i vore Dage bruger Gummi tragant til Cigarrulningen anvendtes i Den gamle By s Tobaksfabrik almindelig Klister tilsat saa meget Cichorie at det fik tobakslignende Farve. 821932-1933 s. 83
Naar Cigarerne var færdigrullet skulde de tørres det skete ved at lægge dem i Rammer hvor paa der var spændt et Fletværk af Staaltraad eller Vidjer. Om Sommeren kunde man tørre dem i Solen eller paa et tæt tørt Loft og om Vinteren ved Kakkelovnen dog maatte de ikke faa stærk Varme og i det hele taget ikke blive for tørre da de jo senere skulde pakkes og presses sammen og derfor maatte bevare en vis Smidighed. Sorteringen var betydelig mere summarisk end i vore Dage. Cigarerne deltes almindeligvis efter Farven i gule lysebrune brune mørkebrune og sortebrune. Den nyeste Cigarfabrikant tilstaar dog at man undertiden bruger at udskille endnu flere Nuancer helt op til 15 nu kan man vist naa 200 Farvenuancer eller flere men denne strenge Sortering finder dog kun Sted ved de allerfineste Sorter. Den gængse Fremgangsmaade har været at man glat væk sorterede i yellow gule lightbrown lysebrune og brown brune saa at de forskellige Afarter af disse Farver kom sammen . Forretningsprincippernes Årt ser man af dette Raad Har man anvendt grønne Dæksblade hvad al drig burde ske og selv ved de ordinaireste Tobakker skulde undgaaes saa skal man dog ikke skille de heraf forfærdigede Cigarer fra de øvrige thi for sig selv vilde de være uafsættelige man maa hellere lade dem løbe mellem nogle andre gode Varer. Forresten viser de gamle Cigarer som opbevares i Den gamle By at man ikke har været saa bange for mørke Farver som nuomstunder thi disse Mærker fra 1860erne er nærmest sorte. De tørrede og sorterede Cigarer skulde nu pakkes de almindeligste Kassestørrelser var til 100 Stykker 10 Kasse til 250 1 s Kasse og 500 Stykker e Kasse og endelig til 1000 Stykker en hel Kasse . Ved Pakningen lagde man Kassen med Laa get nedad og lagde det første Lag Cigarer omhyggelig glat før man pakkede flere i dette Lag kaldtes Spejlet og var altsaa det øverste Lag naar Kassen aabnedes. Der paa kom de følgende Lag i og til Slut blev Cigarerne presset godt sammen hvorefter Bunden sloges paa det skete med smaa fine Staaltraadsstifter og maatte gøres mens Cigarerne endnu var under Pres. I 1850erne var det imidlertid blevet Mode at arrangere Cigarerne i Bundter paa 25 Stykker inden de kom i Kassen. Den nyeste Cigarfabrikant beskriver derfor et Redskab til Pakning i Bundter bestaaende af en Kasse uden Endestykker og med løst Laag. Bunden var saa bred at fem Cigarer lige kunde ligge 831932-1933 s. 84
der og saa høj at fem Lag ovenpaa hinanden endda levnede Plads til at Laaget et løst Brædt kunde skydes ind ovenover. Midt paa Sidebrædterne var der to opstaaende Træstykker forbundne med en Tværstang og mellem denne og Laaget indskødes der paa en Kile saa Cigarerne pressedes sammen til et firkantet Bundt. Naar de fine Apparattil Pakning af Cigarer i Bundter. Mærker som skulde sælgestil højere Priser var bundtet paa denne Maade blev de omvundet med Bast til sædvanligere Sorter tog man Silkebaand der til lysere Cigarer oftest var hvide gule eller røde og til mørkere brune eller blaa. Kassernes Kanter beklædtes udvendig med hvidt eller kulørt Papir og omkring 1860 var man ogsaa begyndt at paaklæbe trykte Etiketter. Men det almindeligste var dog at angive Navn Kvalitet og Kvantitet ved Paamaling over udskaarne Modeller Chabloner. Disse kunde være af Kortpapir 2 tyndt Pap men helst af Messingblik hvori Navn Tal og Mærke var udskaaret. Paa Kassens Laag sattes gerne Cigarens Navn paa den ene Ende Farven yellow lightbrown el. brown og paa denanden Stykantallet der paamaledes med en Pensel dyppet i en grov billig Tusch. Af Farve benævnelser havde man ogsaa Oscuro Maduro Colorado og Claro. Dengang var de mørke Farver Oscuro og Maduro dominerende i Modsætning til Nutiden da alle Cigarer helst skal være lyse. En Kasse Cigarer fra 1860erne. Fot. R. Simonsen. Deførste Forme til Cigarer 841932-1933 s. 85
fremstilledes i Hanau i 1855 men kom først til Danmark en halv Snes Aar senere altsaa i Slutningen af den Periode som her behandles. Formene bestod af to Brædter med hver ca. 20 Rum som havde Cigarens Størrelse idet Formene pressedes mod hinanden. Naar Viklerne nu lægges ned i Formen faar de Cigarens Facon idet Formene presses til. Efter nogen Tids Forløb vendes de saaledes at de Kanter der ved Presningen har dannet sig paa begge Sider udglattes og efter fornyet Presning tømmes Formene og Viklerne forsynes med Dæksblade. I 1861 var Formene endnu ikke i Brug og omtales altsaa ikke i Den nyeste Cigarfabrikant . Derimod findes i den lille Vejledning nøjagtige Forskrifter for hvilke Indlægstobakker der skal anvendes sammen med bestemte Dækstobakker og der nævnes ikke mindre end 18 forskellige Dækssorter med tilhørende endnu flere Indlægstobakker. Man forbløffes over at det i de smaa danske Fabrikker var nødvendigt ja muligt at operere med saa mange forskellige Tobakssorter. Men Forholdet har formodentlig ligesom ved Røgtobakkerne været det at Praxis har været betydelig enklere end de indviklede Teorier og ideelle Krav Tobaksfabrikanten kunde ønske at gennemføre. I hvert Fald i Jylland var der før 1848 kun meget primitive Tilløb til Cigarfabrikation og selv efter Treaarskrigen gik det kun smaat fremad. Ludv. Hagemann i Horsens en født Tysker begyndte en Fabrik med indvandrede tyske Arbejdere men maatte ophøre igen og saa sent som 1861 besluttede S. W. Bruun der havde lært i Randers at rejse til Tyskland fordi det var den eneste Maade hvor paa han grundigt kunde sætte sig ind i Cigarfabrikationen . ARBEJDSFORHOLD Tobaksspinderne i København opnaaede først 11. Maj 1750 at faa Kongens Underskrift paa deres Laugsartikler. De havde gennem mange Aar bombarderet Kancelliet med Anmodninger om en Laugsordning men var stadig blevet afvist. Regeringen stod nemlig tvivlraadig i Tobaksspørgsmaalet dels var man klar over at en eventuel Bortforpagtning af et Tobaksmonopol kunde blive af velgørende Betydning for Statens Financer dels mente man af moralske Grunde at maatte indskrænke denne overhaandtagende Luksus i By og paa Land . Først da to Brødre 1 P. Eliassen Tobakken i Danmark. 1912. S. 57. 851932-1933 s. 86
Mesterstykke fra første Del af forrige Aarhundrede. Fot. R. Simonsen. Italiender fra Holland som man vist havde haabet kunde overtage et Monopol paa hele Tobaksfabrikationen viste sig at være ganske uegnet til andet end at tappe Staten for Penge lykkedes det endelig Tobaksspinderne at faa Laugsartiklerne igennem. I Artikel I bestemmes Det skal ingen efterdags være tilladt sig af Tobak-Spinder-Professionen enten med Røg-TobakSpinden eller Karven at ernære eller Svenne og Drenge der paa at antage og holde med mindre han vedbørlig beviiser lovligen at have lært denne Profession og derefter har gjort sit MesterStykke samt vundet sit Borgerskab og i Tobaks-Spinder-Lauget er indskreven.... I Artikel 4 fastsættes Regler for Aflæggelse af Mesterprøven som faldt i 4 Dele 1. At forfærdige trende Ruller Tobak paa 3 Pund nemlig en Rulle rund en firkantet og en ottekantet som brugelig er med Dekke-Blader hvilke skal være saa tynde og smale spundne som en maadelig Tobaks-Pibestilke uden ringeste Vreder eller Bulk derud i Dekket maa bestaae af couleurede Blade guule og brune der net i hianden maa være 1 Bering Liisberg Chr. Augustinus. 1900. S. 43 ff. 861932-1933 s. 87
arbeidet. 2. At forfærdige en Stræng tyk Tobak 3 å 4 Alen lang af en fuldkommen proportioneret Arms Tykkelse ud af løst Gods indvendig og ligesom forrige over alt med couleurede Blade dekket net og i en jevn Proportion og over alt saa jevn spunden at aldeles ingen Hulk deri findes. 3. At forfærdige 2 å 3 Pund Krøl-Tobaksaa fiin skaaren som en maadelig Syetraad og hvorudi ey nogen eeneste Stumpe af nogen for Kniven tvert kommende Blad maa findes. 4. Derefter skal Oldermanden have ved Haanden adskillige Sorter af alle Slags Tobakker som de adjungerede Mestere og maa forelegge om de det forlanger hvilke Tobakker den som giør Mester-Stykke skal sortere og giøre reede for saa vel hvad det er for Slags Tobakker hvor de fornemmelig føres fra og paa hvad Maade og for hvilken Priis de her forhandles med videre hvorledes enhver Slags Tobak til Spinden og Skiæren fornemmelig bør tracteres hvad Slags Soucer til enhver Slags Tobak bør bruges hvorledes de børtil rette laves samt hvorledes en hver Slags bør conserveres og hvad Criteria og Kiendetegn der kand observeres ved fordervede Tobakker . . . 6. Artikel lyder De Tobak-Spindere som ere i Kiøbstæderne her uden for Staden maa og for Ordentligheds Skyld med Svenne og Drenge og deslige antages i dette Laug og inscriberes paa samme Maade som ved andre deslige Lauge med Udenbyes Mestere brugeligt er dog ey her at nedsætte sig som Mester med mindre de præstere hvis Laugs-Articlerne befaler. Tobaksspinderne maatte iflg. Artikel 12 ikke antage nogen Dreng med mindre samme Dreng er i det mindste 12 Aar gammel og i 6 Uger har været i Forsøg hos Mesteren hvorefter skriftlig Accord og Contract bør oprettes imellem samme Mester og Dreng tillige med hans paarørende Venner eller Cautionister hvorefter han indskrives til at tiene som Dreng i 6 Aar derefter maa han ey uden Lovgyldig Aarsag negtes som Svend at indskrives . Artikel 14 bestemmer at ingen Tobaksspinder maa have meere end een Dreng i Lære uden Drengen har kuns et LæreAar tilbage da han en Dreng til i den Tiid maa antage paa det at Svennene desto bedre kand være forsikkret om Arbeide hos Mesterne at erholde. Om det daglige Arbejde hedder det i Artikel 16 De Svenne som for Dag- eller Uge-Løn arbejder skal være paa deres Mesters Vinkel Sommeren Kl. 6 om Morgenen til Klokken 871932-1933 s. 88
4 Mesterbrev fra 1853.1932-1933 s. 89
7 om Aftenen og derved have Middags Timenfrie ligeledes Vinteren Klokken 7 om Morgenen til Klokken 8 om Aftenen. Men de Svenne som for heel- eller halv-Aars Løn tiener bør være en heel eller halv Time i det mindste før de andre Svennes Tiid for at lave Godset til rette som skal forarbejdes og bør enhver Svend saa lenge Arbejds-Timen varer med ald Troskab Fliid og Omhyggelighed søge sin Mesters Gavn Nytte og Fordeel og uden nogen Ørkesløshed eller U-agtsomhed see det under Hænder havende Gods retskaffen og trofast forarbeidet uden nogen u-nyttig Spilde eller Afgang Saafremt han ey vil svare Mesteren ald beviislig tilføyet Skade ved Afdrag i sin Løn og desforuden mulcteres til Svenne-Cassen efter Forseelsens Beskaffenhed . Laugsartiklerne omfatter desuden Bestemmelser om Tobakssalg om Afgørelse af Stridigheder mellem Mestrene indbyrdes eller mellem Mestre og Svende Omsorg for gamle og syge Laugets Forpligtelser ved Dødsfald og Begravelser o. s. v. Men det her anførte vil være tilstrækkeligt til at karakterisere den Laugsaand som herskede indenfor Faget og som ogsaa i Provinsen har været Baggrunden for det daglige Arbejde om end ikke gennemført i alle Enkeltheder thi et Tobaksspinderlaug udenfor København oprettedes aldrig og Provinsmestrene har sikkert ikke altid søgt Optagelse i Hovedstadens Laug. Større Forandringer i Forholdene er næppe sket før de nye Tider efter Treaarskrigen saa smaat begyndte at gøre sig gældende og rigtig Fart tog Udviklingen først efter 1864. Fabrikkerne i Provinsbyerne var jo ogsaa gennemgaaende smaa og arbejdsmæssigt mindre komplicerede. Thygesen Co.s Tobaksfabrik i Aarhus beskæftigede i 1786 en Mestersvend Ejeren var ikke selv faglært og to andre Svende 2 Drenge 8 Arbejdskarle og 34 Børn. I 1847 havde Randers fire Tobaksfabrikker som tilsammen havde 24 mandlige Arbejdere formentlig Svende og Drenge Daglejere i samme Forhold som i 1786 8 Kvinder og 51 Børn. Til at oprette en Tobaksfabrik krævedes kgl. Privilegium og det forlenede dog altid Tobaksfabriqeuren med en vis Anseelse enkelte af Provinsens Tobaksfabrikanter opnaaede ogsaa en be tydelig social Position saaledes Cancelliraad Th. Funder i Aarhus der sad i Stænderforsamlingen og var kongevalgt Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling. Men ellers har det sikkert været 891932-1933 s. 90
re over de udgiotir der oe det under 24de Sui 1841alfønaabigt approderede Fegylaio Blive at erlægge ved Mette fortet smaat nok for mange af de mindre Fabrikanter. Mester var selv med i Arbejdet fra Morgen til Aften og baade hos ham og Svendene fandtes derfor ikke ringe Fagstolthed. Arbejdstempoet var ikke det samme for de dengang fastlønnede Arbejdere som for Nutidens akkordlønnede man kappedes ikke om hvem der kunde spinde mest Skraatobak men derimod om hvem der kunde lave det fineste Arbejde. Svendestykker og Mesterstykker op bevaredes meget omhyggeligt og var ogsaa virkelig fine Arbejder mærkeligt nok udført i et saa tyndt Spind som ingen vilde tænke paa at benytte i den praktiske Fremstilling. Forholdene var patriarkalske. Mestre og Svende fejrede Fastelavnsgilde sammen holdt Skovtur og Lysegilde. Juleaften fik hver Svend en Gaas eller en Flæskesteg med hjem mens de Børn som anvendtes til Medhjælp fik Julekage. Paa Fabrikker hvor Fabrikantens Beboelse var i samme Ejendom kunde der være Tradition for at Fabriksdrengene og Lærlingene trakteredes med Chocolade i Spisestuen paa Fabrikantens Fødselsdag. Ellers fejredes En Festlighed som ogsaa kendes indenfor andre Haandværk. Lysegildet var et Gilde med Gaasesteg som Mesteren plejede at holde for sine Svende naar de skulde begynde at arbejde ved Lys. 901932-1933 s. 91
den paa Vinklen Værkstedet med Vin eller Punch og Kage og man fik tidlig Fyraften. Lidt extra Frihed kunde ogsaa nok tiltrænges engang imellem thi først langt ind i det 19. Aarhundrede afkortedes den i Laugsartiklerne fastsatte 13 Timers Arbejdsdag en Smule. Den lange Arbejdstid afbrødes kun af en halv Times Frokost en Times Middag og en halv Times Vesper. Anvendelsen af Børn som Medhjælp ved Arbejdet fortsattes indtil Lovgivningen efterhaanden forbød det og endda lidt længere. Mange Forældre vilde gerne have deres Drenge paa Fabrikken og Fabrikanten sagde nødigt nej selv ikke da Fabrikstilsynet havde fastsat en Minimumsalder for Børnene. Undertiden vankede der saa Bøder men de udlignedesvel for Arbejdskraften var billig. I 1870erne fik Drengene I Kr. om Ugen senere steg det til 1 Kr. 20 Øre. Tidligere var det sikkert betydeligt mindre. Efterhaanden overtog Kvinder en Del af det Arbejde Drengene ellers passede. Tobaksspinderfaget var aldrig stort og dog var der selv indenfor et lille Land som Danmark skarpt afgrænsede Omraader. En fynsk Tobaksspindermester antog kun sjældent og nødigt en Svend som havde lært sit Fag udenfor Boghvede-Øen endnu for en Menneskealder siden var det vanskeligt for en jydsk Spinder at faa Lejlighed til at tjene sit Brød paa Fyn. Og netop fordi Faget var saa lille varede det længe inden det kom med i den almindelige Arbejderudvikling. Det gjaldt dog ikke saa meget Cigararbejderne som Tobaksspindersvendene der med Undtagelse af en ganske kort Tid lige til vore Dage har haft deres egen Organisation uafhængig af de øvrige Tobaksarbejdere og fra Laugstiden har bevaret Traditioner som er Cigararbejderne ganske fremmed. I København gik Tobaksspindersvendene f. Ex. paa Arbejde iført høj Hat en Skik som holdt sig langt op i det 19. Aarhundrede -og vel heller ikke var ganske ukendt i Provinsen Efter Laugets Ophævelse i 1862 oprettedes i direkte Fortsættelse Tobaksspindernes Syge- og Begravelseskasse hvoraf endnu Begravelseskassen er tilbage og selv efter den egentlige Laugstid samledes man stadig til Sammenkomster hvor ved særlig højtidelige Lejligheder Velkomsten fyldt til Randen med Punch paa god gammel Vis vandrede bogstavelig talt fra Mund til Mund. 911932-1933 s. 92
De gamle Laugsting var ellers til daglig deponeret i Dansk Folkemuseum med Undtagelse af Laugsmærket der alle Dage har været ophængt paa Sygekasseformandens Arbejdsplads paa Værkstedet en Overlevering fra Laugstiden hvor det altid fandtes ophængt paa Oldgesellens Plads. Naar Sygekassen skiftede Formand maatte Laugsmærket altsaa ogsaa skifte Plads og det foregik under festlige Former sikkert paa Grundlag af Laugstraditioner . Den afgaaende Formand maatte give en Omgang Øl og samtidig med en Lyk ønskning til den ny Formand overrakte han ham højtideligt Laugsmærket Tegnet paa hans Vær dighed. Den ny Formand maatte paa sin Side takke den afgaaede Formand hvilket helLaugsmærket . 2 De to skraat stillede Genstande er Krølværksknive. Det midterste ler ikke kunde gør Redskab forestiller enten en Tobaksspinderhammer som brugtes til at slaa Pløkker i Rulletobakken og Skraarullerne for at holde dem res uden en Om sammen eller en Pressespade som anvendtes til at løsne Rullerne gang ØJ og fandt med naar de efter endt Presning skulde tages ud. man Saa yderligere Anledning til nye Omgange og det gjorde man næsten altid kunde det let blive en overordentlig festlig Dag. TOBAKS JARGON Foruden de specielle Fagudtryk som er nævnt i de foregaaende Afsnit har der formodentlig existeret en Række Jargon-Udtryk som knyttede sig til det daglige Arbejde i Fabrikken men da Tobaksindustrien i mangt og meget har skiftet Karakter idet 1 Oplysningerne om Laugsmærket skyldes Forretningsf. for Skraatobaksarbejderforbundet Th. Nielsen. 91932-1933 s. 93
Maskinerne er kommet til og Røgtobaksspinding i Løbet af forrige Aarhundrede er gaaet ud og Cigar og Cigaretforarbejdning kommen i Stedet er Jargonen kun overleveret for Cigarfagets Vedkommende. Den gaar tilbage til en Tid da Cigararbejderne som forøvrigt de fleste andre Arbejdere var mere fugtige end nu da det at holde blaa Mandag var ret almindeligt ligesom det ikke var ualmindeligt at der heller ikke om Tirsdagen arbejde des alt for regelmæssigt. Formodentlig stammer en Del af Jargon -Udtrykkene fra Cigarfremstillingens Barndom fra fremmede Fugle der indvandrede fra Udlandet som det synes især fra Sverige . Thi Cigarmagerne var aldrig saa stedbundne som Spinderne. Tobakssproget skildres saaledes Hvis man bliver antaget i en mindre Virksomhed er det ikke paa en Fabrik men paa en Bix og man har haft ikke Held men Ritsen eller Flaksen at faa ikke Arbejde men et Job. Det sidste Ord har i vore Dage almindelig Borgerret i Sproget men var i sin Tid ikke synderlig brugt udenfor Tobaksindustrien. At der naar en Kollega har faaet et Job spørges om hvor han jobber følger af sig selv. De mandlige Arbejdere er Gubber og hvis en Gubbe har Tilbøjelighed til at tage et Glas over Tørsten er han en Snusgubbe . Skulde denne Tilbøjelighed føre til at han mister sit Job siges det ikke at han faar sin Afsked nej han staar i Luften og møder han bagefter en Lidelsesfælle hvem det samme er overgaaet saa har de begge to faaet Luften. Skulde det ske at Gubbens Hustru finder Forholdene for brogede og forlader Hjemmet og dette opløses saa han bliver hjemløs da er han en Rørgubbe er det omvendt den kvindelige Part det times er hun en Rørgumma. Er Gubben ude paa en Snustur sætter han Knurrepanden i Gang laver Kaffe med Punch. Naar han saa engang har Ritsen til igen at faa et Job er han jo gerne økonomisk daarlig stillet og saa gælder det om saa snart som muligt at faa de værste Huller dækket om en saadan for Slanter udgaaet Gubbe der af al Kraft jobber for at komme ovenpaa siges der at han er i Nav. Selv om han er aldrig saa flittig maa han dog alligevel leidecke det vil sige fortsætte Arbejdet udover Fyraften. Ved en saa forceret Jobben fristes han imidlertid let til at blive en Smeller der laver Smeljob Arbejde som er mangelfuldt udført. J Her gengivet efter C. Poulsen De gode gamle Dage. Tidsskrift for Tobak December 1924 . 931932-1933 s. 94
Helvedes Forgaard skal jo i Følge gammel Overlevering være brolagt med gode Forsætter i lige Maade møder Snusgubben naar han endelig har faaet et Job med de bedste Forsætter om at undgaa at falde igennem har han alligevel Grabben til at blive fristet til en ny Bygang men dog møder næste Dag paa Værkstedet har han ganske sikkert Bagrus. Er Hovedet ikke rigtig klart endnu Dagen efter Bagrusen saa knøler han sig han fortryder han sidder i Knølen. Naar han endelig kommer rigtig til Hægterne gælder det om i Ugens sidste Dage at indhente det forsømte og saa slunker Gubberne de arbejder omkap for at se hvem der kan faa de fleste Cigarer færdig den som taber Væddemaalet bliver nok en Smule drillet men derfor behøver han jo ikke at blive udtrukken vred eller gnaven. Under Gubbernes Arbejde i Fabrikken fordrives Tiden med Sang og Diskussion og behandler man tilsyneladende alvorlige Problemer men gør det underfundigt og kun paa Skrømt da er det Ryning opdager en Gubbe nu at man har haft ham til bedste og han bliver flov og rødmer saa spænner han den og er en Spænnegubbe. Under harmløse Former kan det jo være tili det vil sige morsomt at lave Ryning med en Gubbe at knoffe en Gubbe er derimod ikke tili at knoffe er nemlig det samme som at narre groft ja endog at bedrage og at optræde som Knoffegubbe pynter ikke i ens Karakterbog. Hvis der fra Ledelsens Side paa en Cigarfabrik er Grund til at paatale noget angaaende Arbejdets Udførelse saa er denne Paatale en Fisk til vedkommende Arbejder og om Arbejdslederen der paataler Manglerne siges der at han fisker. Faar en Gubbe et Job som er relativt godt betalt eller paa anden Maade eftertragtet er det et leifigt Job er det modsatte Tilfældet er det kiihmigt eller jågi Job. Ligeledes er godt Arbejdsmateriale gode Dæksbladeo. s. v. leifig Tobak mens daarligt Materiale er kiihmig eller jøgi Tobak. Hullede Dæksblade er frasige. Skulde det ske at en Cigararbejder kommer saa meget Tobak i en Cigar at den trækker daarligt er den forknaldet hvis der derimod er kommen for lidt Tobak i Cigaren og Tobakken ligger ujævnt er den lunket og Ujævnheder er en Lunk. Daar ligt rullede Cigarer er Svulker eller kiihmige Svedsker. De almindelige slanke Haandcigarer er Bananer og de Arbejdere som ruller dem er Bananjobbere. Cigarmagerne taget under et 941932-1933 s. 95
er Pipmagere medens Cigarsortererne er Bunkelæggere. Enkelte af disse Betegnelser som Bananer o. s. v. er dog af nyere Dato sikkert fra det 20. Aarhundrede. De ovennævnte Udtryk som tager Sigte paa Forhold ved rørende selve Arbejdet dets Udførelse og Ting hermed beslægtet er almindelige den Dag i Dag indenfor Cigarfaget. Anderledes med de mange Ord som knytter sig til Gubbernes Snustur og andre Uregelmæssigheder de er i hvert Fald for de yngre og yngste Arbejderes Vedkommende ikke mundrette længere. Snusgubbernes Antal er nu ganske forsvindende og paa det Punkt er der sikkert heller ingen som ønsker at vende tilbage til de gode gamle Dage . 951932-1933 s. 96
GLARMESTEREN HANS MATERIALE VÆRKTØJ OG ARBEJDE sit Skuespil Drømmespil lader August Strindberg Officeren spørge Glarmesteren har De Deres Diamant med og Glarmesteren svarer Naturligvis. En Glarmester uden Diamant hvad er det for noget og Svaret lyder Det er ingenting. Disse Repliker giver i kort Form en Sammenhæng mellem Glarmester og Diamant der adskilt gør beggetil ingenting. Men der mangler dog det allervigtigste for hvad er en Glarmester uden Glas Lad os derfor begynde med dette. Længefør der var tænkt paa Glarmestre blev Glasset opfundet og brugt til mange Ting sikkert først til Pynt senere til Nytte. Opfindelsen ligger formentlig Aartusinder tilbage i Tiden og er muligvis bleven gjort i Ægypten. Man mente at kunne tage og føle paa det ældste Stykke Glas da man fandt det Stykke der nu ligger i Museet i Berlin og har tilhørt Amenhotep III der levede 1830 f. Chr. Dets Størrelse er 40 X 10 X 5 mm. Men af Glas til det Brug der interesserer os her nemlig til luft- og regntæt at adskille et Rum fra det fri uden at tage Lyset fra Rummet altsaa ved at skabe en Rude kan man næppetale før omkring ved vor Tidsregnings Begyndelse. De første Ruder man kender er nemlig fundne i Pompeji. Herfra findes i Museet i Neapel bl. a. et Stykke paa 30 X 40 cm. og et andet der maaler 33 X 54 cm. Sammesteds findes ogsaa en lille Rude der er funden i Puzzuoli en lille By ved Neapel modsat Pompeji og endelig findes det største Stykke Glas fra Pompeji i British Museum i London 30 X 60 cm. Ruderne maaler alle ca. 2 mm paa Midten og 5 mm i Kanterne. Det kan konstateres at de er støbte i de Broncerammer hvori de fandtes og at de er støbte paa Sand de er nemlig gennemskinnelige men ikke gennemsigtige 961932-1933 s. 97
egentlig omtrent hvad vi kalder for Raaglas. De maa have været store Sjældenheder thi under Udgravningerne er der kun fundet faa Skaar af Rudeglas. Det er forøvrigt meget naturligt at Vinduesruderne ikke har vundet større Udbredelse paa disse Breddegrader. De kunde hverken konkurrere i Pris eller i Skønhed med de allerede da anvendte tynde Alabastplader og det som for os er Rudens Fortrin at den tillader Udsynet havde de ikke. Vinduesglasset vilde sikkert have haft større Succes hvis det var kommet frem under nordligere Himmelstrøg hvor det vilde have afhjulpet et større Savn end sydpaa. Første Gang man hører noget om Vinduesglas i Litteraturen er omkr. Aar 300 hos den romerske Forfatter Lactantius. Dog ved man ikke om det af ham omtalte Glas var støbt saaledes som Ruderne i Pompeji eller blæst. Der er noget der tyder paa det sidste og saa skulde det antagelig være det saakaldte Maaneglas hvis Opfindelse tilskrives Romerne. Navnet hænger sammen med Tilblivelsesmaaden og baade Navnet og Maaden at fremstille det paa holdt sig lige til Midten af det nittende Aarhundrede. Det lavedes paa den Maade at Glasblæseren efterhaanden paa sin Pibe fik det fornødne Kvantum Glas op fra det flydende Glas fra Potten i Ovnen og af dette blæste en fladtrykt Blære. Denne aabnedes forneden og efter flere Opvarmninger og ved at dreje Jærnet hurtigt rundt slyngedes Glasset saaledes som det ses paa Billeder efter gamle Kobberstik over en Sandbunke der ogsaa kunde bruges til nødvendig Understøttelse ud til den cirkelrunde Skive med Knoppen i Midten den Knop der paa de forskellige Sprog gaar under Navnene Kronglas Butzen Gallen o. s. v. Nu maa man ikke tro at de ældste Maaneglas var lige saa store som de i 1850 fremstillede de første var ganske smaa Stykker den Slags der paa Tysk hed Butzenscheiben paa populært Dansk Flaskebunde og som vi den Dag i Dag anvender delvis i Blyfeltet eller udelukkende i de saakaldte Butzenfelter . Men ved den Tid da denne Fremstillingsmaade hørte op kunde man fremstille Skiver paa mere end 150 cm i Diameter. Disse store runde i Reglen dygtig vindskæve Plader med den store Knop i Midten kunde meget vanskeligt transporteres eller forsendes. Derfor skar man dem i Reglen straks i to Stykker der hver fik sit Navn. Man skar saa tæt ind til Knoppen som 971932-1933 s. 98
muligt da denne der ganske vist var det stærkeste Stykke af Glasset alligevel var det mindst værdifulde der kun kunde bruges til Smaaruder i Kælderdøre til Loftsruder o. I. Det Stykke Glas hvor paa Knoppen sad kaldte man Skiven det andet Halvmaanen . De store nu halvcirkelformede Glas pakkedes saa i Kister. Undertiden skar man dem ogsaa firkantede og pakkede dem i Kurve men vindskæve var og blev de og de var den evige Kilde til Ufred. Thi ogsaa i den Størrelse var de vanskelige at pakke og forsende og aldrig forstummede de stakkels Glarmestres Jammerklager over at det ikke var Glasskiver men Glasskaar de havde købt for deres surt sammenskrabede Penge. Og saa var det endda kun den halve Ulykke. Den anden findes i Glassets Historie fra Begyndelsen til op imod vore Dage og bestod i at Glarmesterens Leverandører aldrig kunne levere ham saa smukt og fejlfrit almindeligt Glas som han maatte have for at kunne tilfredsstille sine Kunder det Glas fandtes nemlig ikke tidligere det kom først omkring 1920. Allerede omkr. Aar 1200 var nogle Glasmagere i Venezia kommet ind paa at puste Maaneglassets lidt flade Kugle ud i en langagtig Form saa den blev en Cylinder egentlig en Slags Flaske med kort Hals. Naar man paa denne aabnede Bunden og bortsprængte Halsen og yderligere fik den til at revne en Gang paa langs det kunde altsammen lade sig gøre ved Hjælp af glødende Glastraade eller Jærn saa kunde man i en dertil indrettet Ovn igen opvarme Cylinderen udglatte denne og derved faa en større firkantet Glasplade. Denne Fremgangsmaade besejrede for henved hundrede Aar siden fuldstændig Maaneglasset. Nu er ogsaa det haandblæste Cylinderglas en saga blott og det gamle Ord der sagde at først i fjerde Generation fik man en duelig Vinduesglaspuster gælder ikke nu da Glasset som et endeløst Bændel kommer ud af en Maskine en virkelig vidunderlig Maskine der har gjort en Masse Kunsthaandværkere arbejdsløse og nogle enkelte af dem til Arbejdsmænd. Endelig bør det erindres at det haandblæste Cylinderglas i Modsætning til maskintrukket Glas havde en ret og en vrang Side blank og ru hed det i Fagsproget. Ved Blæsningen gik alle Uregelmæssigheder udad og selve Glaspladen beholdt altid noget af sin Fødselsform Cylinderen trods Udglatningen i Strækovnen. Engelsk Glas var her det bedste det var mere plant end baade belgisk fransk eller tysk Glas Det var 981932-1933 s. 99
en meget stor Fejl af en Glarmester at sætte Rusiden udefter det være sig i et Vindue eller for et indrammet Billede. Det var Kassationsgrund for et Svendestykke og fra Kollegerne haglede Haan og Spot ned over den Svend der havde begaaet en saadan Fejl. Hans Mester satte ham øjeblikkelig til at vende Glasset men det saa ogsaa fælt ud set med Glarmesterøjne. Det flade Glas man havde langt op i Tiden man kan godt sige gennem mange Aarhundreder var ikke godt at se igennem ogsaa fordi det ikke var farveløst. I Begyndelsen var det lettere at faa kulørt Glas selv om det ikke altid blev den Farve man havde tænkt sig. Ret hurtigt havde man opdaget at man ved at tilsætte Glasmassen forskellige Metaller kunde faa forskellige Farver og efter mange og lange Eksperimenter havde man gennem dyrekøbte Erfaringer indvundet en Viden der inden for Fagets Folk gik i Arv fra det ene Slægtled til det andet og altid bevaredes som de dybeste Hemmeligheder. Det er inden for Klostrene vi finder Middelalderens Glarmestre Munkene og da de havde erfaret at Jærn blandet i Glaspulver kunde give den sorte Indbrændingsfarve til Konturer og Skygger havde de i Virkeligheden hele Mechanismen i Orden til deres Kirkers farvede Vinduer. Saa kom Tiden da Adelen til sine Borge og de velhavende Borgere til Byernes Raadhuse og deres egne Boliger ønskede gennemsigtigt eller farveprydet Glas i Muraabningerne. Det er paa den Tid vi hører om Byggehytterne de omrejsende Smaasamfund af Bygningshaandværkere. I Dansen paa Koldinghus præsenterer Drachmann os for en saadan Byggehytte Mester Strange og hans Svende. Mester Strange var Arkitekten unge Strange Maler og Billedhugger og blandt Svendene maa vi tænke os Murere Træarbejdere Malere og Glasarbejdere. For Riddernes Vedkommende varede det ikke længe inden det paa Borgene blev en fast Regel at man paa de malede Ruder ogsaa fandt de forskellige Slægters adelige Vaaben og Skjoldmærker. Da Bestillingernes Tal blev stort udviklede Laugsseglet 1663. Laugsseglet 1681. 991932-1933 s. 100
Spejlglastang. der sig Specialister. Som Malerne udskilte sig fra Munkene som selvstændige Fagarbejdere saaledes fulgte nu Glarmestrene efter og vi sporer Slægtskabet mellem de to Fag i deres Vaaben. Glarmestrene beholdt Malernes tre Skjolde i Halvdelen af deres Vaabenskjold for de malede jo bestandig men i den anden Halvdel satte de Ruden og det Værktøj hvormed de behandlede denne Sprængjærnet og Krøjselen. Krøjsel. Da det første Rudeglas fremkom har man sikkert ogsaa haft Remedierne til at behandle det med. Værktøjet til Glassets Behandling har til alle Tider ligesom Pottemagerens været af en egen primitiv Art. Glaspiben var et simpelt Jærnrør og en ligesaa simpel Faareklippesaks samt en Tang fuldendte Samlingen af Redskaber til Behandlingen af det varme Glas. Et Hjul der kunde bringes til at dreje rundt og et Par Jærnpinde der Krøjsel. kunde være varme eller kolde alt efter Øjeblikkets Behov fuldendte Udstyret til Behandlingen af det kolde Glas. Sprængjærnet og Krøjselen har sikkert derfor allerede været til Stede da Glasset blev fladt blev til Rudeglas. Den ene Jærnpind var smedet saaledes at den havde en tilspidset Klump i den ene Ende og den anden havde faaet begge Ender bukket sammen saa man kunde lægge den om Glassets Kant og 1001932-1933 s. 101
brække Smaafliser af med den. Indtil omkring Aar 1600 var disse to Stykker Værktøj Glarmesterens fornemste Redskaber. Naar en Rude skulde laves her tales kun om Arbejde ud over det almindelige Rudearbejde maatte man selvfølgelig først have en Tegning og denne udførtes sikkert dengang ligesom nu i 3 Eksemplarer hvoraf Originalen Kompositionen oftest var farvelagt og tillige viste Blysprodserne og deres Bredde. De andre to Tegninger var kun i enkelt Streg og paa dem afmærkede man hver enkelt Stykke med et Tegn eller et Tal hvorefter den ene blev skaaret itu efter alle Linierne idet man passede paa at skære ca. I mm fra begge Sider af Stregen saa der blev Plads til Blyets Kærne Kern som det hedder den Dag i Dag. Nu havde man altsaa en nøjagtig Skabelon af hvert enkelt Glasstykke i Ruden og kunde begynde at udsøge de farvede Glasstykker. Til dette vanskelige Arbejde hvorunder man henlagde Skabelonerne paa de Glasstykker der havde den ønskede Farve krævedes en Kunstners Blik og stor haandværksmæssig Erfaring. Og da indtraadte og indtræder bestandig det ærgerlige at fra den første farvede Rudes Tilblivelse og til den sidstes vil det vedblive at være baade Kunstners og Glarmesters stadige Sorg at man netop ikke har og ikke kan fremskaffe den Farve eller Farvetone der vilde være den eneste saliggørende paa det Sted. Der paa begyndte Tildannelsen af hvert enkelt Stykke Glas efter Skabelonen. Efter en gammel Beskrivelse gik det saaledes til. Man lagde Skabelonen paa det Stykke Glas man havde fundet passende. Derefter dyppede man en Pensel i hvid Farve udrørt i Gummivand og bestrøg Glasset ud over Skabelonen. Naar Farven var tør opridsede man med en Staalnaal hele Konturen fugtede Glasset og vendte det. Med det omtrent glødende Sprængjærn kunde man nu faa Glasset til at springe og derefter med en lille Buksbomeller Blyhammer slaa de overflødige Stykker bort. Saa fulgte den langsommelige nøjagtige Afgnaven med Krøjselen hvor Skabelonen hele Tiden maatte bruges som Kontrol. Dermed var en eneste af de ofte mange Tusind Glasbidder færdig til videre Behandling alt under Forudsætning af at der ikke under Operationen var røget en lidt for stor Flis eller et lidt for stort Hjørne af saa der ikke kunde være Tale Die Kunst auf Glas zu malen und Glasarbeiten zu verfertigen. Aus dem Franzosischen des verstorbenen Herrn Peter le Vieil Kap. VII pag. 53 57. Niirnberg 1779. 1011932-1933 s. 102
om at dække Skavanken med det H-formede Blys Flanger. Af to Grunde gælder det om at hvert eneste Stykke Glas i en blyindfattet Rude ganske nøjagtigt holder sin Størrelse dels fordi den færdige Rude nøje maa svare til det opgivne Maal og dels fordi Vinduets Styrke bestaar deri at hvert eneste Stykke passer kompakt ind i Helheden. Inden Glasmaleren paabegyndte sit Arbejde maatte Glasstykkerne renses med stor Omhu og først da kunde han tage fat. Han arbejdede med den sorte Jærnfarve omhyggeligt revet og iblandet findelt Glaspulver og det gjaldt om at bruge det mindst mulige af det Bindemiddel der anvendtes og at Farven dækkede uden dog at være bleven smurt for tykt paa. Ofte malede man Glasstykket helt over hvorefter man raderede og skraverede i det sorte og til Slut trak de stærke Konturer op. Imidlertid var man begyndt at opvarme den murede Ovn der med stor Omtanke var konstrueret saaledes at der blev ensartet Varme over det hele. Over ildfaste Lerplader lagde man et Lag tidligere brændt Kalk eller Gibs og der paa anbragte man med den største Omhu de malede Glasstykker. Det er egentlig overflødigt bestandig at komme med Ordene Omhu eller Forsigtighed her thi alt lige fra Begyndelsen til Enden af Arbejdet det være sig med et almindeligt Blyfelt med fire firkantede Glas og lige op til det pragtfuldeste kæmpemæssige Glasmaleri kræver den største Paapasselighed og uden denne vilde der ikke i Dag være levnet den mindste Rest af Middelalderens skønne Glarmesterarbejder. Over Glassene dryssede man der paa igen et Lag Gibs og derefter andre Glasstykker idet der kunde ligge flere Glaslag paa hver Lerplade. I Ovnens Jærndør var der et Kighul og nær mest dette var der anbragt en Vægter eller to d. v. s. en smal Glasstrimmel der med Enderne hvilede paa et Par smaa Jærneller Lerklodser. Naar Vægteren begyndte at synke paa Midten var Tiden inde da Træbaalet forneden i Ovnen hurtigt maatte skrabes ud og al Træk standses. For mangen Glarmester har det kostet Overvindelse og en søvnløs Nat at vente til Ovnen var saa afkølet at han uden Fare for sine dejlige Glasstumper kunde aabne Ovndøren for at se om Brændingen var lykkedes eller Glassene maaske havde faaet for megeteller for lidt saa det hele Arbejde maatte begynde forfra. Men var alt gaaet godt og hvert Stykke var bleven vasket 1021932-1933 s. 103
og efterset og man derefter paa Tegningen havde fundet Pladsen til det ofte et helt interessant Puslespil kom man til Samlingen af det enkelte Felt. Paa Arbejdsbordet blev deri Retvinkel fastsømmet to Ladspaaner en Slags Linealer hvis ene Side var affaset baade mod Overs og Underside. Mod disse gg anbragte man Omblyet og det N første Stykke Glas blev lagt ind d i den Not Blyflangerne dannede. Et Stykke Bly føres efter over Pk Enden at have faaet et blødt SSSlag af Blyknivens Hæftes Tin Gut Trinkaldfer habich fårmwat DBeyde ju Bier vnd auch ju Wein YAuch DVenedifeh glaffcheiben rein må die Kirchen vnd fehønen Sal uchrautenglåfer alfumal Lerder bedarfy thu hie cinfern Der fol von mir gefåirdere vern. Glarmesterværksted efter Jost Amman. klods ind om Glasstykkets Kant med Kniven og ind i Omblyet. Det næste Stykke lægges til og maa have et Par Hovedstifter eller Søm omtrent som Skomagerens Skopinde slaaet for og efterhaanden vokser Feltet saaledes at der er mange Blyender og Søm. Blykniven bruges som et fuldstændigt Universal værktøj baade Kniv Skæfte og Sider bruges kun en lille Hammer hjælper den lidt naar Blykniven skal lægges under en afskaaret Blyende der skal have et Slag ovenpaa saa det næste Bly deri Forvejen har faaet begge Flanger lagt lidt udefter med en Oprømmer kan lægges ind over det foregaaende. Om Blysprodsernes rigtige Forløb er kun at sige at enhver Glarmester øjeblikkelig ser naar de løber forkert. En Blykniv kan have mange Former men fælles for alle er en lang tilbagegaaende Æg med en lidt rund Spids. Naar en Glarmester faar Blykniv.1932-1933 s. 104
en ny Blykniv skærer han først en lille Rille om Skæftet 3 cm fra Enden af Skæftet . Fra Rillen skærer han fire lignende op mod Enden hvor paa Skæftet omvikles med et Stykke Skabelonpapir. Man trykker saa Knivens Æg ned mellem to af Bordets Brædder og hælder flydende Tin i Papiret. Man har derved i Blyknivens Skæft faaet en Hammer der just har den Haardhed og Blødhed der er Finessen ved den. En Blykniv har mange andre gode Fgenskaber. Den falder saa godt i Haanden. Man holder Knivsbladets Bagside ind mod Blyet og en Finger over naar man strækker Blykalmen og har Foden paa den Ende der naar Gulvet . Men først og fremmest er Kniven beregnet til at skære Blyet over saaledes at Kern en ikke mister sin Højde. At man med Tinklumpen baade kan slaa alle Søm i og trække dem op igen med Kniven ved at sætte Tommelfingeren mod Sømmet der bliver taget under Hovedet er intet imod at man med Tinklumpen kan tillade sig at slaa haardt paa modvillige Glasstykkers Kant uden 0 at slaa Fliser af dem. Til Slut bruges Kniven ved Afretning af Blylinierne i det samlede Felt der har faaet baade Ombly og Ladspaaner paa de to Sider der vendte udad. Derefter kom man til Lodningen. Som Regel hæftede man kun d. v. s. man loddede kun der hvor to Stykker Bly mødtes . Under hele Arbejdet havde man passet paa kun at have frisktrukket Bly og det gjaldt om ikke at berøre dettes Flader med Fingrene. Naar man forlod Arbejdet maatte man overdække det altsammen for at forhindre at Blyet ikke anløb thi derved forøgedes Vanskeligheden ved at lodde. Man kunde ogsaa fortinne d. v. s. overtrække Blyet helt med Tin saa man faktisk ikke saa Bly i et Blyfelt. Denne Fremgangsmaade blev imidlertid sjælden brugt i ældre Tider væsentligst fordi Tinnet var saa dyrt. Loddebolt. 1041932-1933 s. 105
Af Loddemidler brugte man i gamle Dage hovedsagelig Tælle. Pulveriseret Harpiks kunde udmærket bruges men var vanskeligere at rense af Glasset bagefter. Harpiks blev altid brugt sammen med det Tin der var i Skurebakken hvori Loddebolten maatte renses før den efter hver Opvarmning blevsat til Feltet efterat man paa en Stump Blysprodse havde forvisset sig om at den ikke var saa varm at den brændte Blyet. I Midten af forrige Aarhundrede blev Tællen fortrængt af Stearinolien som gamle Glarmestre altid kaldte Loddefedt . Det varede længe før jeg hørte Ordet Stearinolie . Støbeform. En Glarmesters Loddetin skulde være saaledes at det flød let og trak blankt op. Derfor kunde han kun blande i Forholdet 2 Dele Tin til I Del Bly. Og saa skulde han endda prøve Legeringen naar han havde støbt de første tynde Stænger paa det 30 35 cm lange Brædt hvori han havde skaaret eller udstukket 5 6 smalle Riller. Med begge Hænder tog han et Stykke Tin tæt op til Øret for at høre om det knagede naar han bøjede det. Hvis det knagede kunde han tillade sig at komme endnu en Smule af det billige Bly i det dyre Tin. Men ikke for meget thi da risikerede han at brænde Blyet under Lodningen. Af Sparehensyn brugte og bruger Glarmesteren til Iblanding i Tinnet bestandig gamle Blysprodser med Loddeklatter fra Felter der er bleven omforblyede. Derved opnaaedes tillige at Glarmesteren havde saa meget mindre gammelt Bly med Tinklatter iblandet sit nye rene Bly og han var mere sikker paa at han havde blødt Bly at arbejde med. Her kan det vel være passende at sige lidt om Blystøbning. Første Gang Blysprodser omtales er i 1066 af Leo af Ostia 1051932-1933 s. 106
men det menes at de er blevet anvendt noget tidligere. Deblev lavet af tykke Plader der blev skaaret i Strimler hvori der saa blev høvlet Not. Senere kom sammen med Blytrækkemaskinen Støbeformene. Naar der skulde støbes Bly var der forskelligt at iagttage. Man kridtede Støbeformene for at de skulde slippe bedre og lagde dem oplukkede til Varme paa Kanten af Støbegryden. Naar Blyet saa havde naaet en passende Smeltegrad blev der kastet et Stykke Talgi Gryden og dette blev gentaget hvis det var nødvendigt . Under Omrøringen med Støbeskeen gik der Ild i det smeltede Fedt og man kunde da afskumme alle Urenheder. Naar Blyet var saaledes smeltet at det ligesom frøs til naar man rørte hen over Overfladen med Skeen var det tjenligt til at hælde i Formene. Det i 45 cm s Længde støbte Gods blev renset for Støbegratter med Blykniven rettet ved at slaa det mod Bordpladen og var saa færdigttil at gaa igennem Blytrækkemaskinen Blyvinden. De Eksemplarer vi kender af den Slags er alle af tysk Oprindelse . De er fra hundredaarige Specialværksteder hvor de samme Smedeslægter har fremstillet storartede Blyvinder i en udmærket simpel Grundform der sælges endnu nye i den gamle Form over hele Verden men Salget kan ikke værestort thi alle de Blyvinder der findes rundt om paa Museerne vil kunne anvendes den Dag i Dag naar de har gennemgaaet et Eftersyn hos en af de Smede hvis Forfædre af samme Navn leverede dem som nye for eet eller to Aarhundreder siden. Blytrækkemaskinerne har omskiftelige Hjul og Bakker . Det støbte Bly bliver trukket mindst to Gange gennem Vinden. Blyvinde set forfra. 1061932-1933 s. 107
Først bliver det brokket d. v. s. det faar den grove Mellemform mellem Gods og færdigtrukket Kalm . Man har Bakker der giver færdigt Bly mellem 2 og 20 mm s Bredde og Hjul der giver Kern-Højde fra 2 til 8 mm. Desuden kan man trække Hæftebly d. v. s. Bly til at lodde paa Feltet og lægge Vind- eller Stormjærn i. En færdigtrukken Kalm s Længde varierer mellem 1 25 og 3 m og Bakkerne kan være til fladt Bly Rundbly eller Karnisbly og nogle andre sjældent brugte Profiler. Naar alle Felterne nu var slaaet i Bly og hæftet paa begge Sider kom Kitningen og Afpudsningen der altid maatte foregaa umiddelbart efter hinanden. Kitten lavet af Linoliefernis og pulveriseret Kridt maatte være saa tynd at den kunde bringestil at gaa ind i alle smaa Fordybninger mellem Bly og Glas ved at paasmøres med en stor Pensel og Afpudsningen derefter blev udført ved Hjælp af Savsmuld iblandet lidt Kridt. Imidlertid var Vindueshullet i Bygningen hvor Felterne eller Glasmaleriet skulde opsættes blevet forsynet med dekraftige indmurede Jærn Vinduets Skelet og heri indsattes saa Felterne der paa dette Tidspunkt havde faaet paaloddet Vindjærnene . Felterne blev fastholdt ved tyndere Jærnskinner der i ældre Tid fastholdtes med Jærnkiler senere med Bolte og i Omkredsen indsat i en Rille eller Fals i Murværket hvilken blev tilstrøget med Kalkmørtel som oftest af Glarmestrene. Til Tider maatte man paasætte Vind jærnene efter Opsætningen og da maatte man bruge snoede Hæfter men disse taalte daarligt Polering af Vinduerne. Og saa var det store Øjeblik inde da det skulde vise sig om hele det store Arbejde tog sig ud her paa det Sted Blyvinde set fra Siden. 1071932-1933 s. 108
hvordet ofte skulde sidde i Aarhundreder det var et spændende Øjeblik Omkring Aar 1600 havde man opdaget at Diamanten ganske anderledes sikkert end Sprængjærnet formaaede at hjælpe til ved Glassets Tildannelse. Demanten som Glarmestrene indtil for ikke saa mange Aar sidenbes nævnede deres nye fornemme Værktøj var en raa Diamantflis indsat i et Skæft eller Hæfte saa en af dens Kanter kunde skære og den slog hurtigt Sprængjærnet saa grundigt ud at næppeet eneste er gemt i noget Museum. Det eneste Sted hvor Mindet om det endnu lever er i Glarmestrenes Vaaben eller Segl men selv her glemte man hvad det var og Sprængjærnet fik i Tidens Løb Skyldfor at forestille en Loddebolt. Men Krøjselen kom derimod til Ære og Værdighed. Den blev sat paa Diamanthæftet og der sidder den bestandig og tror med sine indfilede Hak at den er Nøgle til en Banksg em Diamant ældre Type. En Glarmesterdiamant skal skære ikke ridse. Den skal føres let hen over Glasset og frembringer naar den kan skære og en øvet Haand fører den et Snit det vil sige at naar GlasDiamant yngre Type. Rundskærer. 1081932-1933 s. 109
Glarmesterværksted. Litografi fra Midten af forrige Aarhundrede. set tages op og Lyset falder i Snittet da blinker det som Kanten af Glasset gør det. En Glarmester hører altid om hans Diamant skærer og det er for ham en egen frydefuld Lyd naar hans Diamant gaar hen over Glasset og skærer fint. Ubevidst er han bleven saa vant til at Øret siger ham at den skærer fint og sikkert at han først opdager at han skærer efter Lyden naar han skal bruge Diamanten i et Lokale hvor f. Eks. Maskiner arbejder. En Glarmester laaner nødigt sin bedste Ven og Kollega sin Diamant han plejer at have lidt vanskeligt ved at finde dens Snit igen naar en anden har haft den i Haanden . Det hænder at den taber sit Snit man paastaar at den til Tider kan ligge og hvile sig og faa det igen. Hvis det imidlertid er og bliver borte da kan den omsættes d. v. s. en ny Skærekant paa Stenen kan sættes frem. Tidligere var mange gamle Glarmestre dygtige til det Arbejde men nu er der ingen herhjemme der giver sig af med den Slags. En Diamant der skærer durch d. v. s. hvor Snittet umiddelbart efter Diamanten af sig selv arbejder sig igennem Glasset er ikke rar. Man risikerer at Snittet løber løbsk forbi Dia manten og det koster Ruden. Glarmesteren brækkeraltid lige efter at have skaaret ligemeget om han flækker en Rude faar to mindre ud af en 1091932-1933 s. 110
større eller det blot drejer sig om en Strimmel. Hvis det af en eller anden Grund hænder at han maa lade Ruden ligge efter at have skaaret da løber Snittet dødt og saa maa han naturligvis til det igen. Men man kan ikke sætte sin Diamant i det samme Snit der nu er blevet til en Ridse. Linealen maa flyttes en lille Smule til Siden eller man maa vende Ruden thi aldrig kunde det falde en Glarmester ind at sætte sin Diamant i et mislykket Snit eller i en Ridse. Der er dog Ting en Glarmester ikke kan gøre. Læg saa Mærke til Glarmesteren der skærer. Han gør det med hele Kroppen. Først sætter han sine Fødder i en Afstand fra hinanden der svarer til Rudens Størrelse saa bøjer han sig langt frem han vipper maaske helt op paa venstre Fod og sætter saa Diamanten til Glasset dér længst fremme. Han lytter uvilkaarligt om der er saa stille at han hører Diamantens rig tige Lyd idet han begynder og saa fører han hele Kroppen hvis eneste Bevægelsespunkt saa at sige ligger i Hoften tilbage medens Haandled og Albue hele Tiden holder deres ganske nøjagtige Stilling til Glassets Plan og helt ud til Kanten. Da Maskinteknik og Metalkemi tog Fart fik Diamanten en Konkurrent. Man satte et lille skarpt hærdet Staalhjul i en Holder og for rigtigt at demonstrere at det var et Allemandsværktøj forsynede man Holderen med en Mængde af Krøjse lens Indhak i alle Dimensioner saa der i Hieroglyfer stod at lykkedes det ikke at faa Glasset til at gaa i Stykker ved Hjælp af Hjulet skulde det nok lykkes med Krøjselhakkene. Senere udviklede Instrumentet sig til et virkelig brugeligt Værktøj ogsaa for Glarmestre med seks fine Staalhjul der kan sættes frem det ene efter det andet. Men langt ud i en uoverskuelig Fremtid vil Diamanten bevare sin Stilling thi den har ogsaa nydt godt af Nutidens bedre Hjælpemidler til Indfatningen saa den hverken skal stikkes eller slæbes og til Arbejdet ved Til skæring til en Glasmosaik et Glasmaleri eller et vanskeligt Udsnit i almindeligt Glas vil den sikkert bevare sin absolut overlegne Stilling som Glarmesterens fornemste Værktøj saa fornemt at mit Svar vilde blive akkurat det samme som min gamle Kollegas i Drømmespil da han blev stillet over for Spørgsmaalet Hvad er en Glarmester uden en Diamant Intetl I vort eget lille Land var Forholdene jo altid meget mindre 1101932-1933 s. 111
end sydpaa og ikke for intet stod der allerede i Glarmesterlaugets Artikler af 29. April 1684 at enhver Svend maatte reyse paa Handvercket i Tre Aar førend hand i Lauget maa indtagis . Men længe før den Tid havde alle danske Glarmestersvende taget allermindst de Aar under de udenlandske større Forhold. Tillige var de fremmede Svende bestandig her i Landet og stadig skiftede de saa Pustet fra det fremmede mærkedes hele Tiden i Faget. Derfor er der ikke noget mærkeligt i det som Museumsinspektør Magister Christian Axel Jensen fortæller os om det af ham i Bjerreby Kirke paa Taasinge fundne Glasmaleri der forestiller Sct. Morten at adskilligt tyder paa at vi her staar over for dansk Glarmesterarbejde fra Tiden omkring 1250. Magisteren skriver herom Hvorfor skulde vi da ikke have kunnet lære Glasmaleriets Kunst Og skønt saa meget er forsvundet er der da ogsaa bevaret en lille Stump Runeglasset fra Give Kirke som med Sikkerhed viser det og som derfor i Nationalmuseet har faaet Plads foran Bjerrebyvinduet . Billedet af Sct. Morten er gengivet her og jeg beder Læserne lægge Mærke til hvor rigtig han er i konstruktiv Henseende set med Glarmesterøjne. Her er intet Kejsersnit indskaarne Vinkler eller Sod andre tossede Krumspring som en GlarNu i Nationalmuseet. mestersvend der vilde være Mester møjsommeligt og i sit An sigts Sved maatte se at komme igennem lige indtil Aar 1862. Sct. Morten har holdt i 700 Aar og gjort praktisk Tjeneste i sin Kirke til denne i 1905 nødvendigvis maatte nedrives. G. A. Husmanns Mesterstykke fra 1858 der nu findes i Den gamle By er der aldrig nogen der har tænkt paa at anvende efter en Rudes naturlige Bestemmelse Glassene taaler ikke at man puster paa dem Glarmestertidende 10. Aarg. Nr. 3. 1111932-1933 s. 112
Organiserede Haandværkere har der allerede været i Danmark under Frik af Pommern der 1422 udstedte sin Forordning angaaende Laugene. Det første Glarmesterlaug vi ved noget om var i Flensborg i 1497 hvor Glarmestrene var i Laug sammen med Malerne Snedkerne og Guldsmedene og i 1549 har der været et Glarmesterlaug i København det nævnes i en Vedtægt. Som bekendt ophævede Christian den Fjerde i 1613 alle Haandværkerlaugene men det københavnske Glarmesterlaug har atter eksisteret i 1622 thi vi kender dets Artikler af 24. Maj nævnte Aar. Derefter ved vi at Lauget har været med i 1648 ved Hyld ningen af Frederik den Tredie og i 1650 ved Valget af den vordende Christian den Femte begge Gange repræsenteret ved sin Oldermand Giert Hilwartz. I 1660 var Lauget med til efter Enevoldsmagtens Indførelse at vælge den priviligerede Kongelige frie Rigss og Residenss samt Stabelstad Kjøbenhavn s første 32 Mænds Raad. Allerede tidligere har Faget været langt fremme i Tyskland. Det ser man f. Fks. i Træskæreren Jost Ammanslille Bog med de 150 Billeder hvortil Niirnberger Skomageren Hans Sachs havde skrevet Versene og som udkom i 1568. Her er Faget fremstillet i Billeder der alle viser udmærkede Enkeltheder i Værkstedsindretning fra den Tid det ene har Glarmestrenes kendte Mærke det omvendte Firtal paa Brokkassen under Bordet et Mærke hvis Betydning ikke mere er kendt. Her fra det ene Værksted af den Slags til det andet har ogsaa de danske Glarmestersvende vandret og arbejdet. Et Bevis der paa har vi i vor Odensekollegas Mønsterbog fra 1645 med dens 21 Tegninger til blyindfattede Ruder Mønstre hvoraf de fleste kendes fra Tegninger eller Ruder i Udlandet. Det skal siges her at Faget glæder sig over at dette Fagminde er havnet i Dansk Folkemuseum. Allerede under Frederik den Anden var Glarmesterfaget i Vækst i Danmark men som med alle andre Fag kom der først rigtig Fremgang i det under Christian den Fjerde. Nu skulde alle have Vinduer med blyindfattede Ruder ja om det saa var Løgterne gav de Faget Arbejde i ikke ringe Grad. I Begyndelsen da Blyfelterne afløste Trælemmene i Husene blev de nye kostbare Vinduer meget varsomt behandlede. De blev forsigtigt anbragte uden paa den i Muren anbragte Trækarm og de kostbare Vinduer var naturligvis ikke oplukkelige. 1121932-1933 s. 113
Det kom først senere og da lavede man i Reglen ikke False i Rammerne men notede Ramstykkerne og samlede dem uden om Blyfelterne. Denne Konstruktion holdt sig forbavsende længe ogsaa efter at Fals og Kit var kommen i Brug. Der er noget i Jost Ammans Billeder som en Glarmester ikke kan undlade at lægge Mærke til. Det er den Omhyggelighed hvormed han saa snart man ser et Vindue paa hans Billeder passer paa at faa de knækkede Ruder med. Man faar her et levende Indtryk af deres Mangfoldighed. Naturligvis har dette Forhold været ganske tilsvarende hos os. Vel har der været noget at gøre med nyt Arbejde men ogsaa dengang var det saadan at Reparationsarbejde var det der tog Arbejdstiden. Jeg kan ikke undlade at citere Bernhard Olsens Eksempel i hans herlige Artikel fra 1892 om Glas og Bly i Vinduer Prisen for en Rude og en Firkant i gement Glas var 1 Skilling og steg til 4 å 5 Sk. for fransk Glas. Beløbet var overkommeligt men Mængden af de indsatte Ruder gjorde Billigheden illusorisk . I Køkkenet paa Københavns Slot slog man i 1673 i et halvt Aar 1732 spidse Ruder itu i Ernst Gynthers Gemak 303 i Prins Jørgens 236 i Kongens Gemak 287 og i Dronningens 229 men samtidig indsattes jævnlig helt nye Vinduer. Helt galt var det efter den halvaarlige Vinduesvask Glarmesteren forbedrede 87 Glas i Kongens 132 i Dronningens Vinduer . Naar man sammenholder dette med Troels Lunds forskellige Beretninger om Gilderne paa Byernes Raadhuse hvor den største Fornøjelse for Gæsterne paa et vist Tidspunkt var at slaa Ruderne ud saa forstaar man at hele Tidsaanden hjalp med til at skaffe Glarmesteren Arbejde. Et Blyfelt er ellers en stærk Rude. Allerede i 4 i Laugsartiklerne af 29. April 1684 4 var det fastsat at Mesterstykket foruden En Bibelske eller anden Historie Ridset og Brændt paa Glas skulde bestaa af it dygtig stærk Vindue og 8 5 lyder saaledes . Ingen Glarmefter i Lauget maa nogen med ubillig Urbeyds Løn befverge men hvis Urbeyd de fig paatager enten det er af deris eget Glas eller af dens fom Dinduerne lader giøre ffal de til de foraccorderede tider forfærdige oc være tiltenft her efter at hafve gode Vinder til Dindues Bly at bruge Til hvilcken Ende de ffal befigtiges 1131932-1933 s. 114
førend de maa brugis oc med Stadens Stempel paa Raadhuufet Stemplis paa det at de Vinduer de giør fand være af beftandighed Thi befindis det at de ike hafver gjort Dindue -Blyet fterck nock eller oc icke Eoddet det fom det fig bør da maa den fom Urbeydet lader giøre være berettiget til at afforte Glarmefteren den Tredie Deel af det hand til Urbeyds-Len hafver betinget med mindre de i faadan Cilfald anderledis med hverandre funde hafve accorderet . Man vil heraf forstaa at det var en ret farlig Sag ikke at levere ordentligt Arbejde og dette var sikkert ogsaa godt nok fra nyt af. Men naar et Blyfelt først faar blot een knækket eller ituslaaet Rude og denne skal flækkes ind da er Styrken for svunden fra Feltet. Man har nemlig ingen anden Maade at reparere paa for en firkantet Rudes Vedkommende end ved med Blykniven at skære Blysprodsen op i to Hjørner og der paa bøje Blysprodsens Flanger tilbage paa tre Sider. For saa at faa Flækglasset ned paa Plads er det nødvendigt at dette skæres mindre end det oprindelige og ved Igentilstrygningen af Blyet er Feltet ikke blevet stærkere. Hvis der saa er gaaet to Glas ja maaske endda tre ved Siden af hverandre og Blysprodsen er bleven bøjet eller maaske slaaet over saa forstaar man at der samtidig indsættes jævnlig helt nye Vinduer paa Københavns Slot. Glarmesteren kunde ikke vedblive at forbedre dem. Om Glarmestrene blev velhavende i de Tider Nej Glarmestrene rettede sig altid efter den første Sætning i Laugsartiklernes 5 og det har de gjort til den Dag i Dag der har aldrig været saa meget som en Halvmillionær i mit Fag. Hen imod 1800-Tallet var Glasskiverne voksede saaledes i Størrelse at de fulgte udmærket med ind i Empiretiden med dens seksrudede Vinduesfag. Træsprodserne kom ind baade i Vinduer og Døre og dermed kom Glarmesterstifterne som Glarmesteren selv huggede med Pennen af sin Hammeraf et Stykke tyndt Jerntraad samtidig holdt Kitten sit Indtog. Selv om det nu var nødvendigt med et skarpt Jern at stikke ud i Falsen paa de nye Vinduesrammer for at faa den store vind skæve Rude til at ligge saa nogetledes an før Ruden blev trykket i Kit saa gav det dog intet Arbejde i Forhold til Vinduerne med de smaa Glasstykker i Blysprodserne. Og der kom en lang Nedgangsperiode i Faget baade i Henseende til Arbejdets Kvalilitet og Antallet af Arbejdstimer. 1141932-1933 s. 115
Glarmesterhammer til Værkstedsbrug. Men Læredrengenfik et nyt Slæbearbejde i Stedetfor at trække Blyet gennem Vinden. Han blev sat til at lave Kit. Man kunde godt lave Kit ved at lægge nogle Klumper tørt Kridt i et Kar og hælde Fernis over dem og lade dem ligge til de var blevne helt gennemtrukne af Olien og var blevne saa bløde at man kunde begynde at banke og ælte. Men det varede ikke længe før man kunde købe slemmet d. v. s. vand revet Kridt. Først maatte Lærlingen Peter med en tung Sæk Kridt paa Nakken hen til Bageren og bede fra Mester om Sækken maatte faa Lov at blive lagt til Tørre oven paa Bagerovnen. Naar den saa blev hentet hjem kom den straks i Karret og medens lidt af Varmen endnu var i Kridtet blev dette overhældt med Olie. Der paa skulde der røres med en tung Jærnstang og i den Kitkniv. følgende Tid atter og atter røres. Saa tog man en Klump op og i Kitbakken æltede man mere Kridt i indtil Kitten var saa haard at den maatte paa Blokken ude i Gaarden og bankes med den store Kitkølle eller Knippel til man igen kunde begynde forfra og ælte mere Kridt i og atter det hele forfra thi jo mere Kitten blev æltet og banket jo længere og bedre blev den. Fet Gode fulgte dog med uden at være Medlem af nogen Sportsforening fik Peter sine Muskler og Lunger udviklede til han skulde være Svend og ud i Verden paa Valsen . Det var 1151932-1933 s. 116
netop det han tænkte paa og glædedesig til medens han med Haanden lidt varsomt for ikke at skære sig som i Gaar Aftes børstede Glasskaarene og de afhuggede haarde Kitstumper fra Dagens Flækruder ud af sin Seng dernede. under Værkstedsbordet . Klokken slog netop 10 oppe i Domkirkens Taarn og Vægterens Sang lød henne fra Rosengade da han krøb ind i Sengen og han sov ind i samme Øjeblik for han havde allerede været i Arbejde da den slog 5 i Morges. Glarmestersvendene hørte til de Haandværkssvende der fra tidligste Tid havde rejst langt omkring. De var ogsaa mellem dem der længst vedblev at rejse. Helt ind i vort Aarhundrede var der forbavsende mange danske Glarmestersvende deri Aarevis havde været ude navnlig i Tyskland og Østrig Belgien og Schweitz. Mange af dem havde i det fremmede været vel ansete og havde ofte nydt den Tillid at blive brugt til Montagearbejde d. v. s. Opsætning af blyindfattede Ruder og Glasmalerier i Kirker og Slotte milevidt fra Værkstedet fordi de var til at stole paa. De danske Glarmestersvende kom i Reglen hjem igen stod deres Mestersvendeaar og lavede saa Mesterstykket men ofte hændte det at de fremmede Svende befandt sig saa godt at de gjorde det samme og blev her. Det ser man af Lau gets Protokoller og af de Glarmesternavne der bestandig lever iblandt os som f. Eks. Stallknecht Lodberg m.fl. At Svendene i Glarmesterfaget under disse Forhold holdt Zunften og dens Skikke i Ære var ganske naturligt og baade Mestre og Svende passede paa at enhver fremmed Svend altid fik den Geschenk m. m. der tilkom ham. Det havde de alle faaet da de selv var ude paa deres Rejse der var det store Minde Livet igennem. Hverken Mestre eller Svende gav af deres Overflod . De allerfleste Mestre sad smaat i det det er givet og der er heller ikke noget mærkeligt i at ingen af Københavns 26 Glarmestersvende i 1843 var gifte naar det samtidig oplyses at deres Løn foruden Kost og Logi varierede fra 9 15 Mark om Ugen og af disse Penge skulde der saa endda spares sammen til at lave Mesterstykke for. Samme Aar 1843 var der i København 39 Mestre og 31 Lærlinge. Under den drabelige Strid som Glarmesterlaugets mest kendte Oldermand Andreas Johan Barcley i 1788 udkæmpede i trykte 1161932-1933 s. 117
Piecer med Lederen af Glasmagasinet H. C. Musmann for at komme Magasinets Monopolhandel til Livs omtales flere Gange Glas til Kobberstykker Dets Forbrug er for det meste til Kareet Vinduer til Glas for Kobberstykker og til Byens GadeLøgter og kan omtrent udgjøre en Sum af 900 til 1000 Rigsdaler aarlig . Man har beklaget sig over at man ei kunde erholde saa fint Tafel-Glas som man ønskede til at sætte for Kobberstykker. Dette har man i Aar søgt at forekommeved at indforskrive et lidet Parti af det fineste bøhmiske Tafelglas der har været at erholde . Magasinet har allene ved denne Indforskrivning haft det Formaal at see Publikums Ønske og i den Deel tilfredsstillet og troet at Elskere af Kobberstykker hellere vilde betale et Par Skilling mere for Glasset dertil naar det ikkun var reent klart og godt . Af det citerede fremgaar at Glarmestrene i 1788 har indsat Kobberstykker under Glas. Om Glarmestrene har leveret Rammerne hvori de er indsatte er meget tvivlsomt det er mere sandsynligt at Rammerne har været lavet af Snedkere der har poleret nogle af disse medens andre er blevet forgyldte af Malere. I 1324 begyndte den senere saa kendte Forgylder P. C. Damborg selvstændig Virksomhed i København. Mesterstykke kunde han ikke fremvise der var intet Forgylderlaug men han indsendte en Samling Rammeliste-Prøver til Kunstakademiet og fik dettes Attest for godt Arbejde. En anden kendt Forgylder O. B. Scheiltved nedsatte sig omtrent samtidig i København. Disse og andre Forgyldere Glarmestrenes Fætre var efterhaanden kommen med mellem dem der konkurrerede om Indramning . Omkring 1850 var der saa et Par Snedkere i København der begyndte at kehle Rammelister paa Maskine. Nogle Aar senere rejste en Glarmestersvend Chr. Jeppesen til Tyskland. Faa Aar efter kom han tilbage fik anskaffet en Krideremaskine og kunde hermed overtrække Listerne med Kridering en varm blød Masse hovedsagelig fremstillet af Kridt og Lim som Forgylderne alt længe havde anvendt ogsaa til deres ophøjede Reliefornamenter . Da disse lange Lister var forgyldte paa Forkanten og sortlakerede bagtil behøvede Glarmesteren ikke mere Hjælp fra Snedker eller Forgylder men kunde selv lave de tusind Hjems Skilderier fra først til sidst efter at han havde opfundet Stødeladen der er et specielt Glarmesterværktøj. Oprindelig 1171932-1933 s. 118
var Stødeladen en Planke af vellagret haardt Træ med en Bane hvor paa en Rubank Langhøvl kunde løbe liggende paa Siden og med en Klods anbragt paa Gæring. For at støde Ramstykket d. v. s. høvle det paa Gæring skaarne Listestykke Stødelad. i begge Ender maatte det vendes med Undersiden opad efter først at være stødt med Retsiden opad. Senere fik Stødeladen modsatte Klodser og Langhøvlen fik to skraatsiddende Jærn og Haandtag paa den Side der vendte opad. Men da var der kommen Rammelisteprofiler i Massevis saa mange at der nu var noget for enhver Smag og samtidig blev Glarmestrene dygtigere og dygtigere til Rammearbejdet. Nu er Stødeladen omtrent helt afløst af Listehuggemaskinen med dens to retvinklet for hinanden siddende Jærn eller Knive der med eet Hug samtidig overflødiggør Sav Gærkasse og Stødelade. Da Glarmestrene var naaet saa langt at.de kunde levere deres Kunder Rudeglas man saa nogenlunde kunde se ud ad var der dem der nu forlangte at det skulde være uigennemsigtigt. Glarmesteren der for længe siden havde gjort den Erfaring at han maatte holde sit Værkstedsbord rent hvis han ikke vilde risikere at faa Ridser i sit Glas var ikke længe om at tilfredsstille Ønsket hanridsede Glasset over det hele. En Strimmel fladt Jern fik han trillet op saa det blev til en Spiral Sneglen Glaspladen blev anbragt med Blank nedad paa et uldent Stykke paa Bordet vaadt Sand kom i Sneglen og saa kørtes der rundt. Det vanskeligste var at komme ned i de smaa Fordybninger paa Glassets Ruside. Snegl. 1181932-1933 s. 119
Man klarede dette ved at have en Haandfuld smaa Flintesten til Hjælp. En gammel Kollega har fortalt mig at han omkring 1880 havde den Tjans med Snegl paa Akkord for 20 Øre pr. Stk. at mattere flere Kister 20 X 24 . Han kunde i en ti Timers Arbejdsdag tjene 2 Kr. Den nu brugelige Mattering ved Sandblæsning kendtes først her i Landet fra Midten af Firserne. Spejlglasset som Franskmanden Lucas de Nehou fandt paa at lave i 1688 begyndte at blive indført i Danmark omkring Midten af det 19. Aarhundrede. Maaden at støbe det paa var egentlig den samme som var bleven anvendt ved Pompejiruderne. Paa et Jernbord der var overstrøet med Sand udhældtes den flydende Glasmasse en varm Valse udglattede der paa Massen saa denne fik omtrent samme Tykkelse over det hele og dermed var Produktet blevet til Raaglas. Efter Afkølingen blev Glaspladen først sleben plan paa begge Sider med groft Sand derefter med fint den blev savonieret og tilsidst poleret blank igen med Filtskiver. Moden forlangte hurtigt at en Klædekræmmer en Hattemager ja selv Urtekræmmere og Spækhøkere i deres Bod skulde have Vinduer der naaede fra Gulv til Loft og de skulde være af det nye Spejlglas. Hjemme paa Glarmesterværkstedet stod Mester og hans Svend og maatte slibe alle de vandrette Kanter paa Ruderne matte paa en tyk Jærnplade med Sand paa for man kunde alligevel ikke faa det nye dyre Glas i større Dimensioner end at der maatte stilles tre Ruder oven paa hinanden for at fylde Vindueshullet. Men det saa flot og imponerende ud med de store Spejlglasruder syntes alle Mennesker i 1850. Det var dengang nu kan man faa indsat Spejlglasruder paa mere end 30 m . men nu knagede det i Brokkassen det betyder at der bliver travlt paa Værkstedet Skriveriet maa være forbi. Carl Møller. 1191932-1933 s. 120
REBERBANEN I DEN GAMLE BY For Meddelelser og Vink takkes Rebslagermester Jensen Thisted Direktør Rovsing Olsen Randers og Rebslagermester Tillegreen Aarhus. 1 et gamle Rebslageri har opbygget hele sin Virksomhed paa Hampen som det alt overvejende Raamateriale for Faget. Planten antages at have sit Hjemland i det gamle Perserriges nordøstlige Del og blev allerede i Oldtiden dyrket i Europa. Den antike Verden havde et udviklet Rebslageri og Karl den Stores Capitularier viser at Hamp er bleven dyrket og bearbejdet til Gavn paa de kejserlige Gaarde men først ved Byøkonomiens og Arbejdsdelingens Fremtrængen i Middelalderen bliver der Tale om Laug der udelukkende beskæftigede sig med dette Haandværk og hvis Historie kan føres ned til vore Dage. Den nøje Sammenhæng mellem Rebslageriet og Landbruget der viser sig paa Karl den Stores Tid er dog værd at bemærke idet Faget synes at have udviklet sig direkte af Landbruget og i sin Begyndelse er bleven drevet paa den Maade at Rebslagerne vandrede omkring til Bønderne og udførte deres Arbejde paa Gaardene hvor de baade forfærdigede forskellige Sorter Reb og Net til Fiske og Fuglefangst. Det sidste har i en lang Tid udgjort en vigtig Del af Rebslagerens Arbejde. Dette Vandreerhverv synes i det middelalderlige Tyskland at have sat Rebslagerne i Klasse med Kedelflikkerne Spillemændene og alle de andre der søgte deres Næring paa Landevejene og først i 1378 har vi Meddelelse om et Laug i Freiburg. 1414 findes der et Laug i Køln og 1426 et i Miinchen. Karakteristisk for den første Laugstid er det at Rebslagerne foruden deres egentlige Produkter 1201932-1933 s. 121
ogsaa forfærdigede vævede strikkede og flettede Varer af Hamp og desuden handlede med Beg Olie Tran og Landbrugsredskaber . I sin første Udvikling var Rebslageriet et udpræget Indlandserhverv og ved Laugets Optræden i Kystbyerne forekommer en ejendommelig Udvikling idet Lauget deler sig i to et der beskæftigede sig med den egentlige Spinding af Hampen og et andet der udelukkende forarbejdede de forskellige Tove til Brug for Skibsfarten med det førstes Produkt som Raamateriale. Allerede 1436 havde Riga saaledes et Hampespinderlaug medens Lauget for de egentlige Rebslagere først stiftes 1665. Antagelig har denne Udvikling dog næppe haft væsentlig Betydning for det danske Rebslageri. Første Gang man her i Danmark hører noget nærmere om Rebslagernes Organisation er 1412 da der i Malm6 indrettes et Laug for Rebvindere . I deres Privilegium blev 24 fastsat som Maximumstallet for Laugsmedlemmer og disse fik Eneret paa Bast- og Rebslagerarbejde mod en Afgift til Stadens Kasse. Som et Vidnesbyrd om Rebslageriets gamle Tilknytning til Landbruget bestemte Privilegiet ligeledes at Bønderne uanset Laugets Oprettelse maatte sælge deres Produktion af Reb o.lign. i større Partier. Denne Konkurrence har sikkert bevirket at Rebslagerlaugene her i Danmark er kommet til at spille en meget beskeden Rolle ikke blot hvad Antallet af Medlemmer angaar men ogsaa i Henseende til Udbredelse og Rang. Der er heri Landet ikke Spor af at Rebslageriet har haft et særligt Vanry saaledes som Forholdet var i Tyskland men Rebslagerne har til Gengæld heller ikke været drevet af den honnette Ambition der fik Bagerne Skomagerne og Guldsmedenetil at strides om hvem der var finest. I den Rangliste som Resen lod udgaa som Overpræsident i København 1677 nævnes der 38 Laug mellem hvilke Rebslagerne rangerer som Nr. 22. Da Christian den Femtes unge Enevælde skred til en Reorganisation af vore Laug i Begyndelsen af 1680 erne fik ogsaa Rebslagerne nye reviderede Laugsartikler. De udkom 4. Novbr. 1682. Først og fremmest bestemte de at Rebslagerne fik Eneret paa deres Arbejde men ogsaa Forbrugernes Interesser blev varetaget . Rebslagerne maatte ikke bruge sødrukken Hamp som Raamateriale og der maatte ikke spindes Garn af Blaar. Nye danske Magasin. To Laugsbrødre 1211932-1933 s. 122
som blev beskikkede af Oldermanden skulde paase at der ikke blev spundet i Regnvejr eller paa Rydsk Manér med at vinde Garnet gennem Vand og Skarn . Dette var nogle af de Smaafejl som alle Haandværk havde. Garnet blev tungere ved at spindes i Regn og indsuge Fugtighed og da det solgtes efter Vægt havde Rebslageren her en Mulighed for at faa en Smule mere end der egentlig tilkom ham. Som et Middel herimod fastsatte Laugsartiklerne at den producerende Rebslager og de tilsynsførende Mestre skulde afgive en skriftlig Garanti for det Tovværk som Skipperne købte. Men denne Bestemmelse kunde selvsagt ikke standse den gamle næsten hævdvundne Trafik som kom til at leve mange Aar efter at Laugsartiklerne var blevet udstedt. Paa Landet vedblev Fremstillingen af Tøjr o. lign. fra gammel Tid som en Bibeskæftigelse. Foruden Hamp anvendtes her ogsaa Hestehaar o. lign. Raastoffer der enten blev spundet i Hampen eller Rebet blev udelukkende udført af dyrisk Materiale. I første Fald kunde det ske at Bondemanden selv indleverede Haarene til Rebslageren saa han kunde anvende dem i de Tøjr Bonden bestilte i sidste Fald blev hele Arbejdet ofte udført af Forbrugeren selv. Denne Konkurrence fra Landet maatte føleligt indvirke paa Rebslageriets Kaar men ogsaa i Byerne mødte Haandværket Medbejlere. Naar Skibene lagde op om Vinteren maatte Søfolkene gribe til saadanne Arbejder som havde mest Tilknytning til deres egentlige Erhverv og da laa Rebslageriet lige for. For Orlogsmatroserne blev det ligefrem lovfæstet ved Forordningen af 8 Januar 1802 nærmere afgrænset ved Plakater af 7. Juli 1821 og 24. Maj 1823 der bestemte at Flaadens Folk maatte arbejde med deres egne Hænder i et Haandværk dog var Guldsmedearbejde og Forfærdigelse af Tønder der brugtes til justeret Maal forment dem. Endnu levende Traditioner vil vide at kun København Odense og Aarhus havde ziinftige Laug. Randerslauget f. Eks. maatte derfor sende sine Lærlinge til en af de tre nævnte Byer saa de kunde arbejde der den sidste Del af Læretiden og paa den Maade opnaa at blive rette og ziinftige Svende i det gamle Rebslagerhaandværks Broderskab. Paa samme Maade hørte Rebslagerne i Kolding ind under Laugene i Haderslev og Aabenraa. Gennem mundtlig Overlevering kan man følge Ziinftens og 1221932-1933 s. 123
Laugets Skikke i Slutningen af Laugsperioden og den umiddelbart efterfølgende Tid der endnu opretholdt de gamle Traditioner. Læretiden var fem Aar dog kunde man i 1870 erne slippe med halvfemte Aar. I den lyse Del af Aaret arbejdede man fra 5 til 7 om Vinteren arbejdede man paa Banen saa længe det var lyst og derefter arbejdede man ved kunstigt Lys til Kl. 7 8 om Aftenen og vævede Gjorde Grimer o. I. Efter gammel Skik varede Lysearbejdet fra Mortensdag til Kyndelmisse. Havde Lærlingen udstaaet sin Læretid skulde han gøre Svendestykke som Regel en 6-Garns Line et Lispund Hyssing et Nøgle Sejlgarn og et Lispund Kabelgarn. To Skuemestre var til Stede for at overvaage at Udlærlingen selv udførte Arbejdet og blev det anerkendt var den unge Svend sluppet gennem den første Skærsild. Aftenen før havde han givet et Gilde for samtlige Byens Rebslagerlærlinge for at drikke sig ud af deres Lag og var Svendeprøven heldigt overstaaet kom hans Optagelse blandt Svendene der holdt til i Svendeherberget hos en af Byens Gæstgivere. Herhen begav Svendene sig alene ved 4-Tiden om Eftermiddagen og naar Laden aabnedes og Laugssamlingen begyndte skulde Lademestrene sidde ned men Svendene staa op. Junggesellen rakte nu den nye Svend en lang Kridtpibe stoppet med Grovtobak og heraf maatte den nyankomne ryge. Dernæst slog Oldgesellen med Skafferstokken i Bordet og fremsagde som Traditionen bød Med Gunst for det første er der nogen der haver mod denne Junggesell at klage Da haver han at klage medens Regimentet bliver ført siden bliver ingen Klage mere hørt hvo som ellers klager er ikke alene hjem falden til enkelt men til dobbelt Straf . Som Bøde for at have røget Tobak erlagde den unge Svend en Daler og Oldgesellen fortsatte Med Gunst for det andet den brave Junggesell har erlagt sin Bøde og ingen har noget at lade ham høre herfor hverken her til Lands eller udenlands . Tre Ting var strengt forbudt i Læretiden at ryge Tobak at gaa med Stok og at gaa med en Pige under Armen. Opdagede en Svend at en Lærling havde forset sig paa et af disse Punkter meldte han det til Oldgesellen som noterede Tiden og Stedet for Forseelsen. Ved Optagelsen blandt Svendene blev det saa paatalt og maatte sones med en Bøde. Var denne betalt kom Sct. Hans Bægeret frem fyldt med Øl som var tilsat Sukker Nelliker og Citron. Oldgesellen hævede 1231932-1933 s. 124
124 Rebslagermester Andreas Haugsted t.h. og hans Svend i Faaborg. Efter et Fotografi fra 1860 erne.1932-1933 s. 125
det og sagde Med alle agtede Svendes Tilladelse tager jeg dette Sct. Hans Bæger i min Haand for at drikke den brave Junggesell til . Han drak der paa tre Gange med Ordene Hjælpe mig Gud for det første for det andet for det tredie . Dernæst skulde den nye Svend drikke helst hele Bægerets Indhold i eet Drag og herunder slog de andre Svendetil Bægerets Skilte og Mønter saa de faldt af. Under Paaskud af at de var blevet bulede og maatte istandsættes krævede man Svenden for en ny Bøde. Der var ogsaa de Steder hvor man fortalte Svenden at der laa en Guldmønt til ham paa Bægerets Bund. Ogsaa de smaa Kløverblade mindre cylindriske Bægere kom i Brug ved denne Lejlighed. Den nye Svend trakterede nu paa Herberget. Den staaende Ret var Bøf med Øl og Snaps. Efter Maaltidet samledes man om en Bolle Punch som den nye Svend gav i Bøde fordi han sagde Du til Svendene før han havde drukket Dus med dem. Udlærlingens Mester gav ogsaa en Bolle og til Ære for ham sang Svendene Og dette skal være o. s. v. Mesteren takkede med følgende Strofe Skaalen den var vakker Og for den jeg takker Jeg drikker den med Fornøjelse. Held for den der bejler Vind for den der sejler Lykke og Held for vor Rebslagerstand I Verset hilstes af Svendene med et Vivatl Og dermed var Lærlingen Svend. Baade fra København Odense og Aarhus er Ceremoniellet ved Optagelsen i Lauget bevaret og der er kun mindre Afvigelser imellem dem. De er alle blevet optegnet forholdsvis sent og det er ret vanskeligt at danne sig en Forestilling om det oprindelige Forløb af Ceremonierne. Som Regel drog den unge Svend paa Vandring. Han var Rebslagersvend over den ganske Verden og den skulde han nu lægge for sine Fødder. Af hans Dragt var Hat Frakke rødt Halstørklæde Bluse sammenholdt af Spinderemmen Støvler og den velkendte snoede Stok de uundværlige Dele. Baade for aaben Lade og naar man søgte Arbejde skulde Frakkens tre øverste Knapper være knappede. Kom Svenden til en ny By og søgte Arbejde gav han Haand baade til Mester og Svende og 1251932-1933 s. 126
hilste ved at føre venstre Haand med Stokken optil Hatteskyggen idet han sagde at han skulde hilse fra Mestre og Svende i den By han sidst kom fra . For ugifte Svende var den ugentlige Løn i 1880 erne 6 Kr. om Sommeren og 4 Kr. om Vinteren foruden Kost og Logi. Degifte fik 12 og 10 Kr. Hampen kostede 20 27 Øre pr. Pund efter Kvaliteten og Reb der solgtes til Forbrugerne kostede 45 Øre pr. Pund. En Rebslager kunde spinde 50 Pund Hamp paa en otte Timers Arbejdsdag. Selv om Udlængslen brændte gik Svendenes Vandringer som Regel ikke langt og det hørte til Undtagelserne at Rebslagersvende kunde rose sig af at have været helt ovre i Riga. I Aarhuslaugets Protokol over tilrejsende Svende i Tiden 1823 60 ser man at Svendene holdt sig til Søkøbstæderne som de Byer der snarest lovede Beskæftigelse. I det nævnte Tidsrum kom dertil Aarhus kun 1 Svend fra Stettin der overhovedet var den fjernest liggende Stad hvorfra der er kommen tilrejsende og Tallet paa Svende fra de øvrige Østersøstæder er ogsaa meget ringe. Fra Sverige og Norge er der kun kommet 2. Byer som København Odense Randers og Horsens møder naturligvis med et mere anseligt Tal men ca. 31 o af Svendene er fra Aarhus. Før eller senere vendte man tilbage til Hjembyen og slog Rod der. Den ovenfor meddelte Skildring af en Optagelse blandt Svendene skildrer Tiden efter 1862 da Laugene var bleven opløst men som man ser var Forholdene næsten de samme som i Tiden umiddelbart før de gamle Skikke levede uforstyrret videre. Der er kun et Tiaar mellem Laugenes officielle Ophør og de første Fagforeninger. Naar disse sidste ikke knyttede sig til Laugene f. Eks. m. H. t. til Bevarelse af visse Traditioner er Grunden vist den at Laugene i lige saa stor Grad havde den sociale Selvhævdelse til Formaal som den økonomiske der for de nye Svendeforeninger var en Hovedsag. Il. Tæt ved Nyborg i Sogneskellet mellem Aunslev og Hjulby i Vindinge Herred laa indtil for nylig den Reberbane som nu er Nabo til Lille Rosengaardens beskedne Lejeboder fra Randers. Dens store Længde faar den til at syne endnu lavere end den er og ligesom for at markere Forskellen viser dens Genbo Hovedbygningen til Aarhus Mølle de typiske Træk af Købstadens mere velhavende Bindingsværk. Alligevel har Reberbanen 1261932-1933 s. 127
sin Interesse ved at vise en Bygning som er tilpasset til et ganske bestemt Erhverv der sammen med Tiden og Stedet har sat sit Præg paa alle Enkeltheder. Mere end noget andet Haandværksrum i Museet er Reberbanen mærket af sit Fag. Sammenlignet med alle andre Bygninger i Den gamle By har Reberbanen ikke nogen høj Alder. Først omkr. 1875 blev den bygget til Rebslager Rasmus Peter Jensen der har været dens eneste Bruger. Hans Fader var Fæster under Stamhuset Juelsberg og da han opførte Bygningen til Sønnen blev de Materialer taget i Brug som var nærmest for Haanden. Dette forklarer at Tømmeret kun er Poppel Gran og Fyr ofte med Træets naturlige Krumning og Spærene i Tagværket viser blot den nødtørftigste Tilpasning af Træets almindelige Overflade. Tavlene var murede af tilfældige Brokker og overhvidtede. Men selv om Reberbanen saaledes er præget af en primitiv Enkelhed har den dog bevaret Træk af Egnens gamle Byggeskik idet dens Stolper staar paa et regulært Fodtømmer og Gavlen viser med sine skraa udadrettede Stivere som spænder over hele Fagets Højde at Reberbanen har hjemme paa en Egn hvor Sulerne hører til den gamle Byggemaade. Men det spinkle Tømmer og det Forhold at de ualmindeligt tynde Løsholter ikke som det er det sædvanlige er tappet ind i Stolperne men kun sømmet fast viser tydeligt at Bygningen er opført paa en Tid da Bindingsværket var sunket ned fra sit gamle fornemme Stade. Det er usædvanligt at en Reberbane er opmuret og over dækket i hele sin Længde som Regel nøjedes man med at have et mindre Parti forsynet med et nødtørftigt Dække til Værn mod Regn og Slud medens det største Stykke var aabent. Det var Hensynet til Bekostningen der herspillede ind og naar Museets Reberbane baade er muret og teglhængt ligger Grunden sikkert i dens forholdsvis ringe Længde Heglekammeret i Reberbanen. Fot. Fredslund. De to Rebalske File reen og Hansen der har bistaaet ved kun ca. 41 mn fordelt Banens Udstyrelse ses ved Arbejdet. 1271932-1933 s. 128
over 31 Fag. Bredden er indvendig 2 30 m. De største Reberbaner der laa i Søkøbstæderne var paa indtil 375 400 m og saa meget havde man ikke Raad til at overbygge. Mindre Reberbaner var derimod ofte under Tag. Dette havde den Fordel H Spindehjulet. Fot. A. Hammerschmidt. Bagved hænger Drevene ligesom der ses Ruller til de færdige Reb. at alle de mindre Arbejder der faldt ind under Rebslageriet kunde udføres paa samme Arbejdssted. Indgangen til Museets Reberbane er ad en Halvdør for Enden af den ene Langside. Straks man kommer ind staar man i Banens Forende som den hedder i Fagsproget. Her har Rebslagerhjulet sin Plads. I den modsatte Ende Agterenden er indrettet et Heglekammer der er udstyret med Bræddegulv medens den øvrige Del af Banen er lerstampet. Paa Bræddegulvet staar Heglebænken med Hegler af forskellig Finhed. I Danmark var den russiske eller ungarske 1281932-1933 s. 129
Hamp det foretrukne Raamateriale og Rebslageren modtogal sin Hamp i skættet Tilstand. Ved Heglingen ordnes Taverne og fjernes Blaar og Rebslageren lægger Vægt paa at faa Hamp med lange Taver. Efter Heglingen blev Hampen tvundet sammen i passende Partier de saakaldte Diser eller Lokker og var saa færdig til Spinding. Spindehjulet eller blot Hjulet er af Træ og har en bred Fælg med ophøjede Kanter. Den Stolpe der bærer det er gravet ned i Jorden og lodret over Hjulene er Spindlerne eller Drevene som de kaldes i Fagsproget anbragt i smalle dybe Indskæringer paa et Leje af Træ Kronen af Form som et Cirkelafsnit . Spindehjulet her har Plads for 7 Spindler. Forbindelsen mellem det større Hjul og de mindre Spindler tilvejebringes ved en Tarmsnor hvis Spænding kan reguleres ved at hæve eller sænke Lejet for Spindlerne og for at kunne afpasse Udvekslingen mellem Spindler og Hjul er de første af forskellig Størrelse og kan ombyttes efter den Slags Garn der skal spin des. Akslen paa hver Spindel afsluttes i den ene Ende med en Krog. Før Rebslageren begynder at spinde forsyner han sig med en passende Mængde Hamp som han snor om Livet hvorom han i Forvejen har spændt sin Spinderem. Der paa hænger han an d. v. s. snor en Tot Hamp om Krogen paa en af Spindlerne og idet han med venstre Haand stadig trækker en ny Forsyning af Hamp frem fra sit Forraad om Livet lader han det glide gennem et Stykke Faareskind med Ulden paa hvormed han fatter om Traaden med højre Haand for at beskytte denne og bevæger sig under Spindearbejdet med jævn Fart hen imod Banens Agterende. Med smaa for det uvante Øje ganske umærkelige Bevægelser formaar den øvede Rebslager under Spindingen at give Garnet Tykkelse og Vægt efter Ønske men det var trættende og anstrengende Arbejde saa der skulde gode Kræfter til. Det meste Garn blev snoet til højre Venstresnoning anvendtes sjældnere og kun til tyndere Varer. Med passende Mellemrum som Regel 8 å 10 Favne var deropstillet Mikker Opstandere i Højde med Bæltestedet og med et vandret Brædt mellem hvis lodret opstaaende Tænder Garnet blev lagt saa det ikke slæbte paa Jorden. Under Spindingen regulerede Rebslageren ude paa Banen Spindelens Fart ved at strække Benet ud een eller flere Gange. Signalets Betydning var i Forvejen aftalt med Hjuldrejeren. Var Rebslageren naaet til Banens Agterende satte han Garnet 1291932-1933 s. 130
fast indtil han havde 2 3 eller 4 Garn alt efter den Tykkelse den kommende Dugt skulde have. Jo længere Banen var des længere blev ogsaa Garnet og des hurtigere gik Arbejdet idet der gik megen Tid tabt ved at vandre tilbage til Forenden og paa ny hænge an. Garn der skulde anvendes til Reb og Tovværk til Skibene maatte nød vendigvis spindes i saa store Længder at man senere kunde undgaa Sammensplejsninger og Reberbanerne i Kystbyerne var derfor af en mere anselig Længde end Indlandets hvor man ikke behøvede saa store Baner da Produktionen i væsentlig Grad var afpasset efter Landbruget. Ved at stille et Spindehjul op for hver Ende af Banen kunde Rebslageren spinde baade under Vandringen frem og Vandringen tilbage men denne Udvej blev kun benyttet i enkelte større Virksomheder. Garnene blev der paa snøret sammen til en Dugt. Alle Garnene blev sat paa samme Løber et Redskab med et Par Meder saa at det kunde glide hen over Jorden. Lige foran Løberen blev der anbragt en Top d. v.s. en Træklods af Form som en Keglestub eller et Æg med afskaarne Ender. Toppen havde Længdefurer i et Antal der svarede til Garnene. Den blev anbragt mellem Garnene der blev tvunget ned i Furerne og idet Rebslageren bevægede Toppen frem satte Hjuldrejeren Spindlerne i Bevægelse og Dugten dannedes da idet de enkelte Garn snoede sig sammen bag Toppen. Denne Sammensnoning maatte foretages i modsat Retning af de enkelte Garns Spinding. Til Behandling af det tyndere Garn brugte man i Stedet for Toppen den simplere Snøre pind. Naar Dugten var snøret toges den af Løberen og sattes paa Følgeren en Træklods med en Krog for at blive underkastet en Behandling der kunde give den fornødne Fasthed. Dugterne blev strøget tørre d. v. s. gnedne med en Stump Reb for at fjerne mulige Skæver og der paa blev de vundne op paa Bunkeruller. Herfra blev de atter halede ud paa Banen gennem et Vandkar og strøgne med Haarreb for at glattes. Efter endt Tørring slog man tre eller fire Dugter sammen til en Line. Fremgangsmaaden var den samme som ved Snøringen af Dugterne kun var Toppene af større Dimensioner. Linien fik saa en sidste Afpudsning ved Bastningen hvor man med et fire Gange sammenlagt Stykke Reb Baststrygeren bearbejdede Linen som dermedvarfærdig fra Rebslagerens Haand. Baststrygeren gjorde ogsaa Gavn i Mesters Hænder som Strafferedskab over for Lærlingene. 1301932-1933 s. 131
Det almindelige var tre Garn til en Dugt og tre Dugter til en Line. Brugte manflere sluttede de enkelte Dele ikke tæt sammen saa der blev et aabent Rum i Midten hvilket for de svære Rebsorters Vedkommende blev udfyldt med en Kalv eller et Hjerfe et Reb der kun havde til Opgave at fylde dettomme Rum ogikke havde nogen Indflydelse paa Tovets Styrke. Til de sværere Kabeltove og Trosser slog man flere Liner sammen ved Hjælp af de store Agterkroge i Stedet for Spindlerne og vedForfærdigelsenaf Interiør fra Reberbanen. Fot. A. Hammerchmidt. I Midten hænger Gjordvæven. Den tilhørende Gjordkniv staar Hammelreb brugte forneden og paa Væggen hænger Grimevæven. man paa samme Maade Hammelkroge. Kun Reb som var udsat for megen Fugtighed især da Reb og Tovværk til Skibsbrug blev tjæret med Bruntjære thi Tjære berøvede Rebet meget af dets Smidighed. Tjæringen foregik paa den Maade at man halede Rebet gennem et lavt Kar med Tjære. Tykkere Trosser blev kogte i Tjære. Op imod vor Tid var det blevet almindeligt at bruge Gasværkstjære men i ældre Tid kendte man mange forskellige Sammenblandinger alt efter de Formaal hvortil Tovværket var blevet fremstillet. Reb og Tovværk var de væsentlige Produkter fra Rebslageriet men i ældre Tid forarbejdede man ogsaa Gjorde naar Mørket om Vinteren standsede Arbejdet paa Banerne saa man maatte 1311932-1933 s. 132
arbejde indendørs ved Lys. Gjordvæven som da blev brugt var ganske enkel egentlig en primitiv Lærredsvæv der bestod af to Skafter dannet af rektangulære Trærammer. Skafterne var indbyrdes forbundne med Snore der løb over et Par Ruller hvori de var ophængt. Forneden havde hver en Skammel og ved at træde paa dem kunde deres indbyrdes Stilling reguleres. Hvert Skaft bar et Gitterværk af Dobbelttraade der hver i Midten dannede et Øje. Øjet kunde ogsaa dannesafet lille Stykke Horn som paa den Gjordvæv der ligeledes er ophængt i Museets Reberbane. Ganske som paa Lærredsvæven føres hveranden Kædetraad gennem et Øje i det første Skaft og mellem to Traade i det andet saa der bliver Plads til at slaa Islætten fast. Dette sker ved at bruge Gjordkniven der i Overensstemmelse med sit Navn havde Form af en Kniv som Regel af Bøgetræ med en lille Indlæg ning af Bly i Ryggen. Vilde man ofre mere paa dette Redskab fik man det lavet af Pokkenholt eller anden lignende haard Træsort . De færdige Gjorde blev afhændede til Sadelmageren. Grimevæven eller Grimerammen blev brugt til at væve Grimer paa. Næsestykket paa Grimerne kunde dog ogsaa væves paa Gjordvæven og blev saa bagefter vævet ind i Grimen. Var et Reb for kort maatte det forlænges ved Splejsning der blev foretaget med Splejseknagene. Rebslageren havde dem i forskellige Størrelser svarende til de Reb der skulde splejses. De havde Form af svære Prene og de kunde være udført af Ben Hjortetak eller haarde Træsorter. Da de var eneste Red skaber hvor paa Rebslageren kunde anvende lidt Overdaadighed kunde man finde dem udført af Elfenben Ibenholt eller lignende fint og haardt Materiale. De var næsten uopslidelige og kunde derfor gaa i Arv gennem flere Slægtled. Vilde man ikke ofre noget paa Splejseknagene brugte man en større eller mindre Dyretand uden nogen som helst Udsmykning. Rebslagerens Skilt var tre Tampe hængende fra en vandret Stang og det var gerne anbragt over Indgangentil Udsalgsstedet. Som det almindelige Laugsmærke forekommer tre af de Kroge hvormed det sværere Tovværk blev spundet. Det findes paa Laugssegl Herbergsskilte og andre Genstande som staar i Forbindelse med Laugets Liv. Af foranførte ser man at Rebslageriet var nært knyttet til Spinding og Vævning og at Haandværket kun krævede forholdsvis smaa og ensartede Haandgreb hos sin Udøver. Det var 1321932-1933 s. 133
altsammen noget der maatte opfordre til fabriksmæssig Drift. Tekstilindustriens Fremskridt kom derfor ogsaa til at berøre Rebslageriet og allerede omkr. 1800 finder man her i Landet Be gyndelsen til Maskinernes Indtrængen i Faget. Denne Udvikling blev fortsat og den har ved sin Fremtrængen formindsket Reberbanernes Tal. Selv hvor Banerne endnu bestaar har den nye Tid ændret dem med sine Fremskridt. En vigtig For bedring er Selvtrækkeren der overflødiggør Hjuldrejeren og Elektriciteten har atter fjernet dette Arbejde. Større Virksomheder har helt afskaffet de gamle Redskaber og erstattet dem med Maskiner hvor det er Garnet Dugten o.s. v. der bevæger sig under Spindingen medens de Maskindele der svarer til Toppen og de andre bevægelige Redskaber staar stille. Saa meget har Udviklingen fjernet sig fra den gamle Tid. Smlgn. C. Nyrop i Fra Arkiv og Museum 2 Bd. S. 109. 1331932-1933 s. 134
NYERHVERVELSER 1932 1933 ar for Aar øges Husenes Tal i Den gamle By og det samme gælder heldigvis ogsaa den store Kreds af interesserede og forstaaende Velyndere. Vi kan i denne Aarbog skrive de samme Ord som i den forrige at aldrig har vor Gaveliste været større end denne Gang. Dette er en Kendsgerning for hvilken Museet af Hjertet er taknemlig. Thi hvorledes skulde dette Museum der for sit Formaals Skyld maa sætte sin største Kraft ind paa Genrejsningen af de arkitekturhistorisk interessante Bygninger vel ellers magte de mange Interiørers Udstyrelse Takket være de mange gode Givere forskaanes Museet sikkert for en Del af de ubehagelige Sindbevægelser hvori Antikvitetshandlerne med deres omfattende Menneskekundskab hensætter saa mangen Museumsmand der ved at hans Museums Budget netop denne Gang forbyder et Indkøb der vilde have været en virkelig Berigelse. Alligevel kunde det aldrig falde Den gamle By ind at vigte sig hjerteklemmende Følelser er os langt fra fremmede eftersom vi Sandheden i Ære egentlig ikke er i Stand til at købe noget som helst da Museets Budget ikke har nogen Konto for Indkøb af Museumsgenstande. Men igen kommer der noget virkeligt trøsterigt Den gamle By s Venner træder til med Kontanter saa en Gang imellem har Museet den Tilfredsstillelse at komme i Besiddelse af Ting der nødigt maatte savnes her men ikke tilbydes os som Gave. Et Øjeblik vil vi dvæle ved de mere kærkomne Erhvervelser enten de saa skyldes Køb eller Gave. I Borgmestergaardens store Empirestue hænger der nu et Selvportræt af Dyrmaleren Chri stian David Gebauer der henlevede en Aarrække her i Aarhus og hviler paa den gamle Kirke Dyrmaleren Christian David Gebauer. gaard hvor Venner satte ham et 1341932-1933 s. 135
beskedent Minde udført af Billedhuggeren Freund. Gebauer der var født i Aaret 1777 havde et anset Navn og virkede i sin bedste Tid i København. Da en Række af personlige Sorger ligesom knuste alt for ham kunde han ikke længere taale at være i Hovedstaden hvor han havde mistet saa mange af sine Kære og han søgte over til Aarhus hvor en kærlig Datter var gift med Emmerich Høegh-Guldberg. Selv om Gebauer havde mistet sin bedste Kraft var han langtfra uvirksom. Svigersønnens Hovedinteresse var Arbejdet for Ophjælpningen af Prins Frederik Ferdinands Tegneskole hvis Ledelse han kom til at forestaa i tredive Aar fra 1830 60 og i Professor Gebauer fik han en virksom Støtte og Raadgiver. Giveren Hr. Valdemar Nielsen Grønnegade fortjener en varm Tak for det dygtigt gjorte Maleri der viser Gebauers aandfulde Træk og levende Blik. Den kirkelige Afdeling har bl. a. modtaget en interessant Kirkeblok fra Bevtoft i Sønderjylland. Den er af Egetræ og forsynet med svære Jernbeslag. Erhvervelsen blev muliggjort ved Bistand fra Foreningen Den gamle By s Venner og det samme gælder en Del af Møbelforøgelserne bl. a. 3 herlige Stole fra Tiden omkr. 1790. Stolene stammer fra Herregaarden Nysø paa Sjælland og i deres karakteristiske Linier og hele Konstruktion har de meget tilfælles med andre fremragende Stole fra Louis-XVI-Perioden f. Fks. i Kunst industrimuseet i København og Sct. Annen Museum i Liibeck. Stolene her er antagelig danske og Forbillederne vil nærmest være at søge i England. Museet takker ogsaa den nævnte Forening for en ejendommelig Bordtype fra de første Aartier efter 1700. Den ovale Bordplade hvis Dekoration bestaar af Blomsterranker paa blaa Bund kan slaaes op ved Hængsler og danner da Ryglæn for en Stol hvis Armlæn bærer Pladen naar denne er slaaet ned. Lignende Kombinationer af Bord og Stol kendes ogsaa andetsteds fra og i tidligere Stilarter men er vist dog ret sjældne. Den i Aarbus fødte Arkitekt V.Stigaard der døde i Roskilde 1933 har ikke blot betænkt sin Fødeby med et legat men ogsaa skænket Den gamle By en Række værdifulde Ting deriblandt et Chatol af den velkendte danske Type fra Frederik den Sjettes og Christian den Ottendes Tid med tredelt Overdel og buet Klap og en smuk Silhuet i Mahogniramme forestillende Aarhusborgeren kgl. Agent Peter Laurentin død 1819 og hans Familie. Efter den landskendte Apoteker Sibbernsen i Vester Skjerninge er der som testamentarisk Gave tilgaaet Museet 6 ens Stole udførte i Mahogni og mahognibejdset Bøgetræ. Stolene blev i 1840 fremstillede i Nyborg til Vagtmesterløjtnant og Auditør Alexis d Origny og i deres smukke Form med det billedskaarne Tværbrædt i Ryggen repræsen terer de værdigt og myndigt noget af det bedste i Fyrrernes ofte forkætrede Stil. Mahognistol fra 1840. 1351932-1933 s. 136
Fra samme Tid eller lidt tidligere skriver sig ogsaa et Konsolspejl med dejlig gammel Forgyldning en velkommen Gave fra Læge Kramer-Petersen i Aarhus. Ogsaa Museets Studiesamling har modtaget en god Forøgelse idet Hds. H. Prinsesse Viggo har skænket Museet 6 i Frankrig udførte RokokorArmstole. Ved Modtagelsen var Stolene ret medtagne deres oprindelig polerede eller bejdsede Nøddetræ var delvis dækket af en ækel Antikvitetshandlermaling og Betrækket var heller ikke godt. Foreløbig har en Snedker gengivet Stolene deres Styrke og skulde Fremtiden være os saa naadig at tildele Museet et ægte gammelt Betræk vil Stolene paany kunne give Beskueren det Indtryk af Fornemhed og Stilrenhed der i sin Tid var deres. I Sølv og Fajance har Forøgelserne kun været faa og de to Ting der først skal omtales her har Museet Den gamle Bys Venner at takke for. Vi nævner først et lille Sølvbæger paa tre smaa udstaaende Kugleben og med store barokke Blomster og Akanthusværk i drevet Arbejde. Bægeret har Mestermærker fra Randers 1709 og dets Dekoration stemmer overens med Bægere der findes afbildede i Olriks Danske Sølvarbejder etc. pag. 36. Fra Fajancefabrikken i Slesvig stammeret Skrivetøj hvis spinkle Lille Sølvbæger fra 1709. Fot.A. Hammerschmidt. manganfarvede Blomsterguirlander tyder paa en sen Oprindelse. Fru Landsretssagfører Dragsted i Vejle har skænket Museet til det kommende Apotek en Sirupsbøsse fra Store Kongensgades Fabrikker ganske svarende til det i Frohnes Danske Fajancer pag. 28 29 afbildede Eksemplar. Lidet borgerlig af Udseende er en Banketærskel der dog er udført i Aarhus 1835 og er en Gave fra Frk. Petersen Skovvejen 30. Dens Modstykke er en anden Tærskel der efter Traditionen er udført 1812 af Søren Birch til hans Hustru Adriane Birch. Birch var Skibsfører og dette fortælles tydeligt i Stykkets Udskæring. I det foregaaende er det omtalt at adskillige Fag og Næringsvirksomheder er kommet til siden sidst. Museet har i denne Forbindelse modtaget Gaver fra Apotekere Glarmestre Tobaksspindere Bryggere Sadelmagere o.fl. og i den følgende Gaveliste er hver enkelt Ting bleven anført. Det vil deraf ses at Den gamle By bæres oppe ved Bistand fra snart sagt hver eneste By og Fgn i det danske Land. Paa anden Maade vilde det heller ikke være muligt at finde og fremskaffe de mange enkelte Ting der hørte til i de gamle Haandværksog Industrivirksomheder thi disse er jo forlængst opløste og deres Indhold adsplittet. Samlingen med de gamle Dragter og Tekstilier trives ogsaa vel de forløbne 1361932-1933 s. 137
to Aar har bragt adskillige gode For øgelser. Blandt andet en Damekjole syet af storblomstret tofarvet Silkedamask hvidt Mønster paadyb blaa Bund Mens selve Stoffet er fra Tiden omkring 1750 er Kjolen desværre omsyeti Empiretiden og den oprindelig fornemme Kjole har faaet et landligt robust Præg. Den stammer fra Røddinggaard i Sønderjylland og er en Gave fra Fru Dr. Selmer Aarhus. Fru Pastorinde Heilmann har foræret os to yndige Empire kjoler hvis Snit er fra Aarene lige omkring 1800. Beggeer af hvidt Mol udstyret med spinkle stiliserede Blomsterranker og De smaa Strøblade paa Molskjole. ca. 1800. Fot. A. Hammerschmidt. den ene i let Broderi Fladsyning i Forbindelse med Pailletter og Sølvtraad paa den anden er Mønstret tambureret d. v.s. udført med en Slags Hæklenaal paa det i en Ramme udspændte Stof . Kjolerne har tilhørt Damer af Slægten Gyldenkrone paa Moesgaard og Wilhelmsborg. Et smukt og velbevaret fransk Shawl er skænket af Hr. Jacob Rasmussen Viby. Dækketøjssamlingen er ved venlig Bistand fra Dansk Folkemuseum bleven forøget med en Langserviet d. v. s. en Serviet som brugtes af flere Personer ved samme Bordet . Længden er her 221 cm det interessante og i Forhold til sin Alder velbevarede Stykke Linneddamask er af nederlandsk Oprindelse fra første Halvdel af 1600-Tallet og viser i 3 Rækker Billeder af Johannes Døbers Historie. En Dug fra Midten af 1800 har forskellige Motiver fra Kristi Liv omgivet af Nyrokoko-Ornamenter og er antagelig udført i Tyskland. Gave fra Frk. C. Sørensen Hinnerup. Et smukt Silkebroderi med Landskaber og Symboler fremstillet til Minde om en Højtidsdag i Begyndelsen af 1800 er en Gave fra Fru Wilhelms Aarhus. 1371932-1933 s. 138
Sjællandsk Sengeomhæng Træhvergarn . Fra By og Land har vi modtaget en Del Læreklude af forskellige Slags den interessanteste og ældste er fra 1769 og skænket os af Fru Landsretssagfører Dragsted Vejle. Fru Hansine Carls f. Steinbrenner har foræret et Perlebroderi hvis Motiv forestiller Thorvaldsens Natten udført i graa Nuancer paa dyb rød Bund. Det er syet ca. 1870 i Aarhus af afdøde Broderihandler Frk. Bursche. Af stor Interesse er ogsaa en Del landlige Tekstilier som Minder om den Tid da Kvinderne kappedes om at kunne fremvise det smukkeste og jævne ste Spind af Hør og Uld. Prisen bærer her en Prøve af haandspunden Hør der er saa fint og ensartet at det nærmest maa betegnes som Knipletraad. Det er spundet af Give ren Skolebestyrerinde Frk. Karen Hansen Skjoldelev Brabrand. 3 Stykker drejlsvævede Omhæng af ubleget Hør og rødt Uldgarn de to Stykker er ens mens i det tredie Mønstret er varieret noget og Garnet finere. Saadanne Omhæng dækkede Alkovesengens aabne Side ud imod Stuen og dette Mønster er typisk sjællandsk og kaldtes Træhvergarn . Gave fra Fru Johs. Halling. Et Stykke Dynebolster af hjemmespunden Hørgarn og to Stykker Olmerdugtil Langpuder ligeledes hjemmeforarbejdede paa Mørkeegnen er en Gave fra Frk. Marie Laursen. Legetøjsafdelingen harbl. a. modtaget en Samling hjemme lavede Byggeklodser skaareti Fyrretræ og oliemalede. De er fra Begyndelsen af 1800 og har tilhørt Ole Peter Juul født i København 1798. Frøken Hertha Jørgensen Helsingør har sendt os en Dukke fra Aaret 1859 klædt paa efter Tidens Mode fra 138 Dukke fra 1859. ft Fot. A. Hammerschmidt.1932-1933 s. 139
inderst til den lille runde Hat og det lange sorte Taftslag. Ft Par morsomme Dukke-Snørestøvler af sort Lak fra 1877 er udmærket Skomagerarbejde skønt de skal være syet af en Sadelmager. Gave fra Frk. Karen Holm. INDKOMNE GAVER Kontorstol 13 Kobberog Staalplader med tilhørende Sværtepudetil Etikettrykning paa Tobakskarduser en Skærebog og to Lædertasker. Fabrikant Thuesen. Skomagerstol. Frk. Thyboe Søndergade 15. Natstol. Fabrikant Igum. Juridisk Haandbog for Kjøbmænd. S. Madsen Vestergade 29. Et Par FUPee og en Kaffekande. Salatfabrikant N. Pedersen Guldsmedgade . Et Bindeev. Lærer Johansen Dronningensgade 51 Fredericia. Forskellige gamle Attester fra Frk. Poulsen Frue Kloster. Et Bødkerskilt. Enkefru Jakobsen Bruunsgade 2. Et Fotografi af P.Tillegreens Reberbane. Rebslagerm. J.Tillegreen De gamles Hjem. Et Par Fajancefigurer. Landskabsmaler Birkefeldt Munkegade 52. To Skomagerkugler. Skomagermester M. Jensen Torvegade Vejle. Et Par Damesnørestøvler. Skomagermester L. Hansen Assens. En Samling opbyggelige Bøger. Snedker N. Chr. Hansen Montanagade 49. Tre Bøger og en Lyseform. Frk. M. Sørensen Tagemose pr. Løgten. Et Snapseglas en Vindepind Fajancekrus og skaal og en Broche. Lærerinde Frk. Qvist Tappernøje. Signet Pibekande Kulkasse m. m. Antikvitetshandler Hansen Sivelykke. En Kaffekande og en Hulske. Redaktør Mundberg Aarhus Amts Folkeblad . Et Rejseapothek. Apotheker Lind Viborg. Fem Spindelure. S. Rasmussen Studsgade. Et Farveremblem. Fabrikant Stampe Aarhus. Forskellige Recepter til Tobaksfabrikation og to Tobaksruller. Fru J. A. Nielsen f. Simon Møens Folkeblad . Et Par Fajancekopper. Konsulinde Bestle. En Kobberspand en Themaskine og en Møntvægt. Købm. J. Philipsons Bo. En Mahogniramme. Antikvitetshandler Lars Møller. En Banketærskel en Alen et Rejsepas og en Garnvinde. Enkefru Asplunds Bo. Et Brudstykke af en Granat og en Sabel. V. Rasmussen Frederiksallé 81. Et Hængeskab og en Pistol. Kramer Steen Billes Torv 4. En Liniermaskine. G. Andreasen Vejle. Et Drejerskilt. A. Olesen Sølvgade 34 A Kbh. Et Farverskilt Farverværktøj samt gamle Vandrender. Farver Einar Hansen Vejle. En Bicycle Træ og Smedejern . S. Møller Christensen Jægergaardsgade 48-50. En Samling Bødkerværktøj Gave fra afdøde Bødker A. Laursen Søften. Bryggeriinventar. Sønderborg Bryggeri. do. Slotsmøllen Kolding Guldsmedeværktøj. Guldsmed Degner Thisted. Et Skomagerskilt. Opsynsmand Lynge Botanisk Have. Et Par Kørestøvler. Bankassistent Holm Aabyhøj. 2 Fot. efter malede Portrætter af kgl. Agent Meulengracht og Hustru. Frk. Meulengracht Aalborg Et farvelagt Fotografi af Aarhus. Boet efter Enkefru Emma Holm. En Skomagerkugle. Skomager A. S. Sørensen Ole Rømersgade 4. En Samling Urmagerværktøj. Fru Stiesen Dynkarken. 6 Apothekerbøsser cand. pharm. Lindgren. En Samling Salveglas og -Krukker og et Glas nitrum tabulatum. Apotheker Dannesboe Andersen Hedensted. En Samling Træsnit. Randers Amtsavis ved Overretssagfører Winge. En Spore. Direktør Nørgaard Ceres En Møntvægt m. m. Skovrider Rygård. 1391932-1933 s. 140
J. Wilkens Mekanisk Teknologi. Direktør Dr. M. C. Holst. En Sølvske. Damefrisørinde S. Adler-Pedersen Ryesgade. En Smørform. Frk. Inger Kirkebye Hellerup. Et Vægur. Gaardejer Johan Dein Oustruplund pr. Sporup. En Standkiste. Frk. Laursen Montanagade 60. En Samling Bøger og Smaatryk. Rodemester C. Bentsen Valby. Et Klopholt med Hammer. Demokraten . En dekoreret Æske en Krumpasser og et Strygejern. Blikkenslager Kondrup Vestergaardsgade. En Mahognisofa m. m. Hr. og Fru Hansen Stadion Allé. Kant Alm. Naturhistorie og Theorie etc. Bogtrykker Westphall. Et Sølvur med Kæde. Frk. Mikkelsen. Et Par Bruneller og to Par Fjederstøvler. Skomager Bager Grenaa. Et Par Ridestøvler og en Damesko. Skomagermester Julius Holm Sct. Mathiasgade 92 Viborg. En Bakke dekoreret af Prof. Blache. Direktør Blache Kbh. En Kobberkedel. Frk. Hilleborg Hansen. Guldsmedgade 42. Arithmetica Tyronica ved Chr. Cramer. Kommunelærer Kr. Isaksen Nørregaard. En Banketærskel og en Æbleskivepande. Frk. Petersen Skovvej 30. Tre Møllesten en Plat de menage og en Vindovn. Pastor R. B. Baden. Et Fot. af den gotiske Urskive i Aarhus Domkirke. Fotograf B. A. Thun. Tre Tobaksskilte tre Stempler til Tobakskarduser. Fabrikant Thuesen Nyborg. En Saftgryde. Apotheker Gottlieb Tranebjerg. Rapsolielampe. Købmand Frederiksen Brundby Samsø. En Samling Kobber og Messingsager. Metalhandler Alfred Nielsen Rosensvej 7 Glostrup. Fire Trykplader til Tobakskarduser. Direktør Langebæk Kbh. Et Manglebrædt en Garnvinde m. m. Fru Nielsen Frederiksgade 70. En Kobjælde. Hr. E. P. Pedersen Hasle. En Petroleumslampe. Assurandør Tørslev. Karetmagerværktøj. Karetmager Th. Pedersen Ry. Et Neu Ruppintryk og et Manglebrædt med Stok. Savskærer Andersen Have foreningen 114. En Hulske og et Rivejern. Fru Keller Villa Teghøj . En Træske. Fru K. Bomholt Grundfør pr. Hinnerup. En Ask og en Pibe. Enkepastorinde N. Winther Nørrebrogade 30. Et Laugsfotografi. Tømrer Aug. Steinbrenner Viby. Et Schwarzwalderur. EO Kondrup. Merskumspibe. Fru Bogtrykker Holm. En Messingspand. Skomager Tinning Steen Blichersgade. To Aarhusbilleder en Varmedunk og en Lampe. Adjunkt Alstrup. Et Syskrin Gymnastiklærer N. A. Nielsen. Evangeliskschristelig Psalmebog. Bogtrykker N. A. Hansen. Igleske. Apotheker Møller Hadsund. Dørlaas. Snedkermester Liitken-Møller Vejle. Nøddeknækker af Jern Chokoladekande Porcellainsskaal m.m. Enkefru Emma Holms Bo. To Pibesakse og et Pibejern. Frk. Andersen Aalborg. Tre Vindepinde og en Psalmebog. Valdemar Nielsen. To Olielamper Ovnplade Vaffeljern og Redskab til Stempling af Mursten. S. Søgaard Thisted. Hakkebrædt med Kniv. Fhv. Hoffrisør Georg Petersen. Et Tinkrus Banketærskel Manglebræt Lyseholder Klukflaske m. m. Politibetjent Chirholm Samsøgade 12. Klukflaske. Fru Christoffersen Mejlgade 46. Valkebræt. Konservator Peter Bang Termansen. Et Vævespjæld og et Bord m. m. Prokurist Danhøj. Et Selskabsspil Vindepind m. m. Antikvarboghandler Povl Skadhauge Kbh. Et Fyrretræsskab Barok . kgl. Vejer og Maaler Møller Esbjerg. Drejevogn til en Stubmølle. Pastor I. Andreassen Ho. 1401932-1933 s. 141
Fyrtønde. Hr. E. P. Petersen Hasle. Cigarrør. Hr. Hoffmann Kbh. 5 Trykplader af Kobber til Etiketter. Fabrikant E. Nobel Kbh. Skruelære. C. A. Schiffer Tordenskjoldsgade 64. 2 Par Kopper m. m. fhv. Postmester El. Herningvej 13. Et Vævespjæld. Skomager Poulsen Odensegade 41. Manglebrædt og Skættehaand. Proprietær Schmidt forhen Korsøgaard. Stentøjsdunk. Nitzche Banegaardsgade 10. Ildpuster. Frk. Jakobsen Vesterbrogade 6. Rok. Fru M. Dyppel Kbhn. Solur. Direktør Peter Holm. Vinkelhage. A. H. Andreasen Grønningen 1. Ølhane af Messing. H. Petersen Randers. Morter m. m. Fru Apotheker Dalmann-Møller. Apothekerkrukke. Lektor Boye Aalborg. Jydepotte. Anonym Giver. Jydepotte Spindestol og Terrin. V. Nielsen Kaløgade 1. Forskelligt Inventar fra et Brændevinsbrænderi. Fr. Brandt Næstved. Handskesømmemaskine. Tømrermester Withen. Egetræsskrin. Testamentarisk Gave fra Lærerinde Frk. Flagsted Frederiksværk. Vandrør af Træ. Købmand I. O. Brandorff Kolding. Receptbog fra et Farveri m. m. Frk. Agnes Kjær Nørre Allé 50. Bismer. Læge Qvortrup Rønde. Fløjte. Snedker Christiansen Ole Rømersgade 91. To Farveribøger. Farver Johs. Borring Andersen. Nyborg. Puncheske m. m. Frk. Edelsten Marselisborg Allé. En Vægt med Lodder. Fabrikant Gundersen Assens. Fotografiske Negativer. Drager Chr. Nielsen. Gamle Regnskabsbøger m. m. Snedkermester Villads Hansen. Knusekværn m. m. Direktør Hutzelsider. To Ovne. Kakkelovnshandler Westergaard. Ovn. Nielsen Badstuegade 3. Symaskine. Broncestøber Erstad Pedersen. Flydevægt. Fru Ingeniør Kruse Aarhus. Klaver. Brødrene Quade-Nielsen. En Bog. Vald. Nielsen Klostergade. Fugleskydningsbøsse. M. Jensen Ringkøbingvej 20. Trykklods. Glarmester Bech Randers. Kande. E. Nielsen Nygade 22. Aag. Chr. Hvid Randers. Sneppert. V. Rademacher Nyborg. Et Par Konsoller m. m. Fru Laursen Knarreborg ved kgl. Skovrider P. Lorenzen. En Alen. Fru Kjeldsen Assensgade. En Standkiste. Frk. Petersen Nørre Allé 74. En Bimpel m. m. Direktør Hans Povelsen Svendborg Bryghus. Hovjern. Gave fra H. K. Frandsen Hovedgaard. Hatteblok. Gave fra H. Nielsen Aarhus. Forskellige Glas. Fru Henny von Haven Hillerød. 6 Par Kopper Frk. Tarliong Louisegade 22 . Rok. Kasserer Baron Zytphen-Adeler. Rok. Fru Hansen Østboulevard. To Urtepotter m. m. Frk. H. Petersen Montanagade. En Buste. Fru Jørgensen Ingerslevs Boulevard 4. Snedkerværktøj. A. Petersen Langelandsgade 25. En Samling Standglas. Apotheker K. L. Ewald Hobro. En Morter cand. pharm. Therkelsen Viborg. Gærtrug. Købmand Reffskier Viborg. En Pennekniv. A. Nielsen Aarhus. En Empiredør og vindue. Ribe Turistforening. En Hørbryder. N. Pagter Helles Sofiekloster pr. Volk Mølle. Uniformer og gl. Ildslukningsmateriel. Aarhus Brandvæsen. 1411932-1933 s. 142
En Vindfløj. Skomagermester N. Frandsen Randers. Jernmorter. Nielsen og Laursen Brandt Rosenkrantzgade 23. Standkiste Frk. Jacobsen Vestergaardsgade. Apotheksinventar. Apotheker A. Holm Egtved. Brænderiinventar. E. Stabell Ebeltoft. Forskellige Landbrugsredskaber. Proprietær Jakob Helms. Fajancefad og Hjørneskab. Fru D. Jacobsen Sleth. pr. Tranbjerg. En Samling Blikkenslagerværktøj. Silberg Ringkøbing. Til Glarmesterværkstedet er Gaver og Deposita indkommen fra Glarmestrene Sørensen Buchreitz B. Jensen E. Christensen E. Dinesen E. Sørensen Hassing sen. og jun. P. M. Sørensen Carl Petersen P. Lodbergs Eftf. E. Rasmussen Hastrup Petersen J. Hansen Ahlburg H. Nielsen A. Thomsen L. Levin C. C. Nielsen Luckow Øgaard Nielsen R. Henriksen Hansen L. Nielsen Carl Møller Chr. Johansen J. A. Petersen Wilh. Larsen M. S. Jørgensen E. Jakobsen L. Frese. G. A. Husmanns FEftf. C. Skovmose samt Enkefru Schiitz. Splejseknage. Rebslager Hansen. Forskelligt Brænderiinventar. A S De danske Spritfabriker. Do. do. Kustode Madsen Næstved Museum. Et Bord m. m. Fru Kanne Skovvejen. Forskelligt Sadelmagerværktøj. Sadelmagermestrene Gøtke og Søn Meyer Brdr. Berg J. Tøndersen Frislev Holm og V. Laursen Aarhus ved V. C. Tolboe. En Gadedør. Landinspektør Meulengracht Aalborg. Hvergarnsskørt to Forklæder Bul m. m. Antikvitetshandler Hansen Sivelykke. Rejseskrin i Nyrokoko indeholdende Toilet og Skriverekvisitter. Frk. Henny Agerschou Kbh. Vifte og Legetøj. Fru Kapt. Baggesen. Dragtdele fra Vallensbæk Sjælland. Fru P. M. Holm Hinge. Kappeæske med Perlebroderi. Fru Adjunkt Alstrup. Skuldertørklæde. Fru Charlotte Helms. Do. Fru Laura Neuhaus Kbh. Hæklet Silkepung. Skovrider Rygård. Læreklud med hv. Broderi. Frk. Rentze. Syskrue. Fru Sophie Hoeck. Korsklæde af tøndersk Knipling. Fru Christensen Øster Velling. Islandsk Bælte. Fru Professorinde Petra Foss. Hvid mønsterstrikket Uldklokke. Fru Overgaard Kvindehuer fra Skjødstrup Sogn. Frk. Kirsten Poulsens Bo. 3 Navneklude fra 1835-44. Fru Minna Scheibye. Mappe med to hvide Læreklude og 1 Navneklud. Fru Asplunds Bo. Brude-Morgensko og Silkestrømper fra 1831. Fru Bankkass. A. Dam. Hensent Læreklud og 4 Stk. Amager-Hvidsøm samt en Snørenaal. Fru Ellen Nielsen. Perle-Skulderslag. Frk. Jacobsen. Daabskjole af hvidt Tyl fra 1836. Frk. Emmy Herschend Skanderborg. Prøve af drejlsvævet sjæll. Sengeomhæng. Antikvarbogh. PovlSkadhuge Kbh. 2 Navneklude Garnvinde m. m. Fru Dommerfuldmægtig Dragsted Vejle. Tørklæde med Billedtryk. Hr. Rasmussen Ebeltoft. Tambureret Skuldertørklæde. Pastor Moestrup Bering. To Læreklude fra ca. 1820 Skulderkrave m. m. Fru Overlæge Rahlff. Halssmykke Guldkors . Købm. C. Rasmussen. Fileret Bordtæppe. Frk. Kirsten Sørensen Malling. Læreklud 1869 . Fru M. Nielsen. 2 Læreklude 1845 og 1867 . Frk. Jensine Rasmussen. 2 do. 1847 og 1852 1 blaa Bomulds Paraply. Antikvitetsh. Lars Møller. Navneklud i Ramme 1872 . Fru Holmbo Rasmussen. Krave af Tyl fra 1844. Fru Urup. Vest Særk Krinolinekjole m. m. Frk. Mette Rahbek. Et Sæt Kralevipper to Kvaster til Haandtørklæder Trøjeærme med Mønster strikning alt fra Amager. Fru Lindberg Glæsborg. 1421932-1933 s. 143
BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2den og 3die Afdeling. Thorvaldsens Museum Statens Museum for Kunst. Ny Carlsberg Glyptotek. Det danske Kunstindustrimuseum. Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. Søfartsmuseet paa Kronborg. Kalundborg og Omegns Museum. Museet for Holbæk og Omegn. Odense Bys offentlige Samlinger. Svendborg Amts Museum. Vendsyssels historiske Museum. Randers Museum. Den historiske Afdeling. Herning Museum. Horsens Museum. Museet paa Koldinghus. Samlingerne paa Sønderborg Slot. Norsk Folkemuseum Bygdøy. Kunstindustrimuseet Oslo. Bergens Museum. Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen. De Sandvigske Samlinger Lillehammer. Stavanger Museum kulturhistorisk Afdeling. Drammens Museum. Nationalmuseum Stockholm. Nordiska Museet Stockholm. Géteborgs Museum. Historiska Avdelingen. Røhska Kunstsløjdmuseet G6teborg. Kulturhistoriska Museet i Lund Kulturhistoriska Føreningen før Sådra Sverige . Malm Museum. Sødermanland Fornminnesførening. Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala. Kunstgewerbemuseum der Stadt Flensburg. Museum fiir Kunst und Kulturgeschichte Liibeck. 1431932-1933 s. 145
Som det fremgaar af Regnskabet har Den gamle By som sine faste Hovedindtægter Statens og Aarhus Kommunes betydelige Tilskud Entréindtægten Kontingentet fra Den gamle Bys Venner Afgiften fra Restauranten de aarlige Tilskud fra Aarhus Amtsraad Aarhus Haandværkerforening o. fl. Af Aarsberetningen vil det endvidere ses at Bestyrelsen til Virkelig gørelse af Museets større Planer har faaet virksom Hjælp fra store Selskaber og Foreninger og foruden de Institutioner og interesserede Hjælpere der allerede er nævnt paa de foregaaende Sider erindrer Bestyrelsen med hjertelig Tak Overlæge Dr. med. Fabricius-Møller Restauratør Laursen Direktør Viltoft Direktør Aug. Clausen Julius Philipson Pantelaaner Valdemar Nielsen Revisionskontoret i Aarhus Fabrikant Harald Mammen og Hustru Aarhus Journalistforening Boghandler Møller-Christensen Firmaet Wright Thomsen Kier ved Ingeniør Otto Kier. 1451932-1933 s. 146
BESTYRELSE. TILLIDSMÆND. ARCHITEKT. PERSONALE BESTYRELSEN har for Tiden følgende Sammensætning Læge A. H. Winge Formand. Borgmester H. P. Christensen. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Folketingsmand Leonhard Hansen. Museumsdirektør Peter Holm. Murermester N. Chr. Jensen. Direktør Axel Kier. Docent Dr. phil. Albert Olsen MB. Landsretssagfører J. C. Sørensen MB. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Kredslæge J. S. Møller Kalundborg Fm. f. Dansk kulturhistorisk Museumsforening. Museumsinspektør Knud Klem MB. Kronborgmuseet Helsingør. Museumsinspektør Chr. M. Petersen Odense. Overlærer Johs. Christophersen Faaborg og Omegns historiske Museum. Guldsmed Kyster Museet paa Koldinghus. Kunstmaler Victor Jensen Vejle Museum. Overretssagf. Redaktør Poul Winge Randers Museum. Bankdirektør Chr. Jørgensen Aalborg Museum. Tandlæge Holger Friis Vendsyssels historiske Museum. ARCHITEKT Mogens Clemmensen M. a. A. A. PERSONALE Direktør Peter Holm. Assistenter Fru Petra Holm 1. Maj 1921 . Cand. mag. Helge Søgaard 1. Aug. 1931 . Konservator Peter Bang Termansen 1. Jan. 1933 . Kustode Fru N. Christensen 1. Juli 1914 . 1461932-1933 s. 148
1934 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 19341934 s. 2
1934 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1934 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1934 s. 4
CLICHÉER A. HAMMERSCHMIDTS REPRODUKTIONSANSTALT TRYKTI TH THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1934 s. 5
AARSBERETNING 1934 arets første Halvdel stod i Jubilæets Tegn og Museets Aarbog udkom i den Anledning noget senere end ellers. Som Følge deraf omtaltes den større Del af de Arbejder der skulde være fuldførte inden Jubilæumsdagen Hvidtølsbryggeriet Brænderigaarden Smedien og Uhrmagerens Hus m. m. og der er ingen Grund til at gentage de kortfattede Meddelelser i denne Beretning. I vore Aarbøger plejer Museet derimod eftersom Bygninger for de forskellige Næringsvirksomheder fuldføres og afleveres at bringe en kortere eller læn gere Redegørelse for Udøvelsen af Faget i gamle Dage og i denne Aarbog vil Læserne finde saadanne Redegørelser med Hensyn til Brændevinsbrænding og Uhrmageri. JUBILÆUMSFESTEN Officielt Referat . Hvorfor vilde Den gamle By fejre sit Jubilæum 25 Aar er jo dog kun et forholdsvis kort Spand af Tid hvor der er Tale om en Institution der beskæftiger sig med Historie. Jeg tror jeg taler paa den samlede Bestyrelses Vegne naar jeg siger at vi trængte til at faa autoritativ Bekræftelse paa det vi selv saa ofte havde forkyndt at her virkelig var noget nyt idet vi havde for søgt at lade By-Kulturen det gamle danske Borgerliv i dets forskellige Faser komme til Orde i den genrejste gamle danske Købstad. Derfor havde vi den Dristighed at indbyde de store og betydende kulturhistoriske Museer i Norden og de kom I de hjerteligste Ord anerkendte de Den gamle By s specielle Betydning saa vi inden for Bestyrelsen og Museets Personale følte os dybt taknemlige og opmuntrede til at fortsætte Arbejdet. DEN 18. MAJ I Dagens Anledning vajede mange Flag i Aarhus By og da de indbudte Gæster Kl. 10 Fm. indfandt sig i Møllesalen var denne prydet med en Rigdom af fremsendte kostbare Blomsterdekorationer. 51934 s. 6
Fra Højtideligheden i Møllesalen. Pressefot. I første Række fra venstre Borgmester H. P. Christensen Direktør Mackeprang Departementschef Graae Direktør Lexow Fru E. Hammerich Stiftamtmand Hvidt Direktør Otto Lindeberg. Blandt de indbudte saa man en rig Repræsentation fra Museumsverdenen ligesom Stat og Kommune havde ladet sig repræsentere sammen med mange Institutioner og Korporationer. Ministeriet var repræsenteret ved Departementschef Graae Nordiska Museet i Stockholm ved Intendenterne og Doktorerne Sigurd Wallin Arvid Bæckstråm og G6sta Selling G6teborg Museums hist. Afd. og Kulturhistoriska Museet i Lund ved Intendenten Dr. Sven Kjellberg det svenske Samfund før Hembygdsvård ved sin Ordførande Direktør Otto Lindeberg ligesom ogsaa Forfatterinden Frk. Elisabeth Thorman og Samleren Direktør Falk Simon havde fulgt vor Indbydelse. Fra Norge mødte Den gamle By s Ven Museumsdirektør Dr. Finar Lexow Bergen som Repræsentant for samtlige norske Museer da De Heibergske Samlinger i Sogn paa sammeTid fejrede deres 25 Aars Jubilæum og de norske Museer holdt deres Landsmøde. Fra Danmark Nationalmuseets Direktør Dr. M. Mackeprang Museumsinspektør Magister Chr. Axel Jensen Statens Tilsynsførende med Den gamle By Museumsinspektør Kai Uldall Dansk Folkemuseum Nationalmuseets 3. Afd. og Museumsinspektør Arkitekt Zangenberg 61934 s. 7
Frilandsmuseet i Lyngby Direktør Dr. Frederik Poulsen Ny Carlsberg Glyptotek Direktør Leo Swane Statens Museum for Kunst Sekretær Dr. Johan Plesner Det Danske Kunst industrimuseum Direktør Otto Andrup Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Museumsinspektør Knud Klem Handels - og Søfartsmuseet paa Kronborg Kredslæge I. S. Møller Fm. f. Dansk kulturhistorisk Museumsforening Museumsinspektør Chr. M. K. Petersen Odense By s Offentlige Samlinger Apotheker Peter Toft Tønder Museum Guldsmed Holger Kyster Museet paa Koldinghus Tandlæge Holger Friis Vendsyssels hist. Museum Overl. Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg Museumsforstander H. P. Hansen Herning Museum Overretssagfører Frank Wilde Fm. for Aarhus Museums Kunstafd. Apoteker Dr. Reimers i Best. for samme Højesteretssagfører Andreas Christensen og Konsul Bankdirektør Oluf Bech Aarhus Museums hist. Afd. Lensbaron Berner Schilden Holsten Fm. f. hist. Samf. f. Odense og Assens Amter Bibliotekar Ejler Haugsted Fm. f. Historisk Samfund for Aarhus Stift den samlede Bestyrelse for Den gamle By Nationalmuseets og Den gamle By s Architekt Mogens Clemmensen Konsul A. Abel Aalborg Oldermand Claus Olsen Fm.f. Fællesrepræsentationen f. dansk Industri og Haandværk Uhrmager P. Sørensen Fm. f. Dansk Uhrmager Centralforening og Kontorchef Nebelongfra De Danske Spritfabrikker Bestyrelsen for Haandværkerforeningen og Bibliotekar A.Thomsen Folkebiblioteket. Endvidere var Rigsdagen repræsenteret ved Folketingsmændene Henning Hasle og Axel Sneum Stiftsøvrigheden ved Stiftamtmand V. Hvidt og Aarhus By ved Borg mester H. P. Christensen og fhv. Borgmester Jacob Jensen samtflere af Kommunens Embedsmænd. Fremdeles maa nævnesetstort Tal af Den gamle By s formaaende Venner og Velyndere Museets Embedsmænd og ledende Haadværksmestre o. m.fl. Formanden for Den gamle By s Bestyrelse Læge A. H.Winge bød Velkommen idet han mindede om Begyndelsen til Købstad museet Opførelsen af den gamle Borgmestergaard paa Landsudstillingen 1909. Een Mands Navn er fremfor noget andet knyttet til Borgmestergaarden og den By der senere er vokset op omkring den. Manden er Peter Holm og hans Navn skal være det første der nævnes her i Dag . Alle Tilstedeværende rejste sig . Formanden takkede dernæst de mange Gæster for deres Nærværelse og for den Interesse der dermed fra saa mange Sider vistes det jubilerende Museum. 71934 s. 8
Borgmester H. P. Christensen bød Velkommen paa Aarhus By s Vegne og paapegede de Kulturværdier der er samlet i Den gamle By s Haandværkerbygninger. Borgmesteren rettede en Tak til Staten Industrien og de mange Fagfolk der hver paa sin Vis havde bidraget til at skabe den Institution hvis Jubilæum i Dag blev fejret og lovede at man fra Aarhus By s Side altid vilde værne om dette Kulturminde. Borgmesteren sluttede med en Tak til Peter Holm og et Leve for Den gamle By . Museumsdirektør Peter Holm Naar jeg hervil tillade mig at give en kort Fremstilling af dette Museums første 25 Aar maa jeg først minde om at Friluftsmuseerne som Magister Chr. Axel Jensen siger i vor Aarbog er et Skud paa de skandinaviske Museers store stolte Stamme. Det var i Sverige at Tanken først fik Form da Hazelius skabte Nordiska Museet och Skansen i Stockholm og det er paa hans Tanker og Principer man ikke blot i Sverige selv men ogsaa i Norge og Danmark har bygget videre. Norge fik sit første Friluftsmuseum paa Bygdø og paa samme Tid som Bernhard Olsens første beskedne Forsøg saa Lyset i en Afkrog af Kongens Have blev Grunden lagt til Anders Sandvigs store og skønne Museum paa Majhaugen ved Lillehammer. Medens der var frodig Vækst at se i Broderlandenes Friluftsmuseer var Begyndelsen meget svær for Bernhard Olsen og i Virkeligheden ligger der et Kæmpearbejde bag dette Værk han fik rejst ved Kongens Lyngby Frilandsmuseet der viser os hvorledes Landbefolkningen i Danmarks forskellige Egne opførte og indrettede deres Huse i gamle Dage. Dermed har jeg kort antydet hvad der laa forud for Den gamle By og gav Tilskyndelsen til dens Tilblivelse. Besøger man i vore Dage de gamle Byer i England Frankrig Belgien Holland og ikke mindst Tyskland da ejer de endnu i skønne gamle Bygninger saa betydelige Minder om den gamle Borgerkultur at man vel maatte ønske at vi herhjemme ejede noget lignende. Men det gør vi ikke. De historiske Forhold i Danmark har jo aldrig tilladt Fremvæksten af en virkelig typisk Borgerby selvfølgelig fraregnet Hovedstaden. Men om denne gælder det at Minderne er borte fra den Tid da den var den lille maleriske Stad. Ildebrandene har sørget for at udslette det næsten altsammen og det gamle der nu fryder Øjet og gi 81934 s. 9
ver visse Kvarterer i København et enestaaende distingveret Præg er de fornemme adelige Residenser og Handelsfyrsternes Palæer allei Barok Rokoko eller Empire. Det er i Byer som Ribe og Viborg at Gotik og Renæssance taler til en og Minderne i en saadan By kunde nok faa en til at ønske at de ikke maatte forgaa men at en naadig Haand vilde skærme dem helst paa deres oprindelige Plads. I vor Tid er Byernes Udvikling kraftigere end nogensinde og hvert Aar oplever man at de beskedne Fortidsminder i Form af de danske Byers gamle Borgerhuse maa vige Pladsen for paakrævede moderne og praktiske Bygninger. Detlaa derfor nærat ønske et bor gerligt Sidestykketil Bernhard Olsens Landbygningsmuseum og Tankenfik første Gang Form da Indretningen af den store Landsudstilling her i Aarhus 1909 gav Lejlighed til ved Genrejsning indtil videre at bevare en stor og skøn Købmandsgaard fra Christian den Fjerdes Dage. I Dag skal det siges rent ud Den gamle Købmandsgaard Borg mestergaarden blev rejst i det Haab at den maatte blive Indledningentil et Købstadmuseum men Haabet var saa svagt hos dem der fik Husetrejst af de næppeforsig selv turde tegne det Fremtidsbillede hvis Virkeliggørelse de haabede paa. Jeg kan ikke her indlade mig paa at berette hvad der derefter skete Aar efter Aar med det der her var blevet paabegyndt. Det staar altsammen at læse i den Aarbog vore højtærede Gæster i Dag har fundet paa deres Pladser. I Dag staar saa meget genrejst at man nu kan se hvad Tanken har været at skabe Billedet af den gamle danske Stad med dens større og mindre rigere og fattigere Huse og træder man ind i Husene ser man at de har Indhold deres Stuer og Rum taler højt om de Menneskers Kaar der levede i de gamle Købstæder. Museumsdirektør Peter Holm.1934 s. 10
Fristende var det at udvikle hvorledes Principerne for Stadens Anlæg efterhaanden er blevet til gennemgaaende efter at de typiske Huse er bleven rejste men det gaar ikke an. Men een Ting kan og skal siges her det er de manges Samarbejde der har skabt det vi ser omkring os i Dag. For at begynde med Forarbejderne til Borgmestergaarden paa Landsudstillingen da var det Nationalmuseets Bindingsværksspecialist Magister Chr. Axel Jensen der med glødende Interesse traadte til og hjalp dem der i Aarhus skulde udføre Værket. Det var hans kloge Raad og omfattende Viden deri første Omgang førte Sagen frelst igennem og i Dag sidder Den gamle By s første Ven her foran mig stadig besjælet af de samme varme Ønsker om at støtte os af al Evne. Paa Landsudstillingen sorterede Sektionen Historisk Udstilling under Udvalg VII hvis Formand var Forretningsfører Jacob Jensen i en lang Aarrække Aarhus Bys dygtige Borgmester og det vilde være utaknemligt hvis det ikke i Dag blev sagt at under Udstillingen viste han første Gang Borgmestergaarden sin levende Sympati ligesom han derefter i de kommende Aar var dens sikre Støtte. Udstillingen sluttede og da havde Borgmestergaarden over det hele Land vundet saa mange Venner at det lød som et almindeligt Krav Borgmestergaarden bør fremdeles bevares. Der blev nedsat en Komité der begyndte sit Arbejde med Louis Hammerich som dens første Kasserer. Med Grosserer Hammerich indlededes den lykkelige men byrdefulde Tid der fulgte efter Udstillingen. Hammerich der i dybeste og ædleste Forstand var den gode Borger havde saa varmt og rigt et Hjerte at det ogsaa kunde omfatte den Sag der her fortælles om og i Museets Historie staar hans Navn med en Straaleglans der aldrig vil svinde tværtimod. Jeg maa desværre søge at fatte mig kort. I Mag. Chr. Axel Jensen mærkede vi for første Gang Nationalmuseet og Nationalmuseet har aldrig siden glemt os men Aar for Aar ydet os den materielle og videnskabelige Hjælp der stod i dets Magt. Og paa Museets Anbefaling er vi naaet frem til selve Statsmagten . Rigsdagen er vor gode Hjælper og vi takker først vore lokale Repræsentanter der har evnet at faa de mange med derinde paa Christiansborg saa vi nu med Fortrøstning gaar til den ene Opgave efter den anden. Og inden for det Ministerium 101934 s. 11
hvorunder Museet sorterer er det gaaet paa samme Maade naar Museet har noget paa Hjerte møder det Venlighed og Forstaaelse og paa Museets Bestyrelses Vegne takker jeg Ministerens Repræsentant her i Dag Hr. Departementschef Graae. Undertiden har jeg sagt til mig selv at den Mand da vist ikke tænker paa andet end Den gamle By s Velfærd. Saadan er det jo ikke det ved jeg nok der er meget andet der bliver ligesaa samvittighedsfuldt varetaget af Departementschefen jeg behøver jo blot at tænke paa vort nye Universitet men Den gamle By s Tak skal lyde paa dette Sted. Jeg kan ikke blive ved thi for hvert Aar vokser Vennernes Tal baade de stores og de smaas. Der er ikke den Dag i Aaret da Den gamle By ikke modtager en eller anden god Gave og derved øges Muligheden for vore Planers Gennemførelse. Inden jeg standser bringer jeg Museets ærbødige Tak til Kollegerne og deres høje Institutioner i vore Broderlande og naar de kære Venner i Dag er kommet hertil for i venlige Ord at ære dette Museum da mindes jeg at gennem alle de mange Aar har de i Gerning støttet Museets Fremvækst paa enestaaende Vis. Som det er med Nationalmuseet og de svenske og norske Museer er det endvidere ogsaa med de andre danske Museer de store saavel som de smaa. Det sidste der i den Henseende skal siges er at nu da Den gamle By s Formaal ligger klart i Dagen har en Række Museer af deres Bestyrelser udvalgt Tillidsmænd der skal hjælpe Den gamle By saa historiske Minder der ikke er specielt lokale men hører hjemme i det danske Riges Købstadmuseum ikke skal gaa tabt for dette. Derefter modtog Museet Lykønskninger fra en Række Myndigheder og Institutioner. Departementschef Fr. Graae bragte Hilsen og Lykønskning fra Undervisningsministeriet og udtalte blandt andet Der er tre Ting der har været medvirkende til Den gamle By s Succes. Den gamle By ligger paa det rigtige Sted i de skønnest tænkelige Omgivelsee. Dener rejst paa det rigtige Tidspunkt inden Kulturminderne fra Fortiden helt var forsvundet. Og man har i Direktør Peter Holm haft den rette Mand til at træde i Brechen for Sagen. Det er Deres Idealisme Hr. Holm Deres saglige Indsigt Kærlighed til Opgaven og en brændende Energi der har bragt det Resultat vi i Dag staar overfor. Derfor 111934 s. 12
har Kongen ogsaa i Dag vist Dem sin Anerkendelse. Og det lykønsker jeg Dem til. Der er i Den gamle By skabt en Kulturværdi af høj Rang. Med Glæde ser man at det ikke er Attraper der her er fremstillet men rigtige Huse som Folk har boet i og som de for den Sags Skyld godt kunde bo i den Dag i Dag. Og ikke blot i det ydre er de ægte men ogsaa i deres indre Udstyrelse rummer de et Anskuelsesmateriale der giver den Interesserede et Indblik i hine fredelige Idyltiders Levevis hvor man havde Ro og Stunder til at smykke sit Hjem med udvalgte Ting skabt af ædelt individuelt præget Haandværksarbejde og hvor man og saa havde Tid til at skabe sig en Livsanskuelse. Nu til Dags faar man det hele baade aandelige og materielle Ting leveret færdigsyet. Og det er derfor godt at have et Sted hvor man som her kan dykke ned i Fortiden. Jeg ønsker at Købstadmuseet maa vokse og blomstre til Glæde for Aarhus og derigennem for hele Danmark og til Gavn for den Ungdom der søger national og folkelig Oplysning. Stærkt Bifald . I en vittig og personlig Tale overbragte dernæst Museumsdirektør Dr. Mackeprang Nationalmuseets Hilsen og Hyldest til Den gamle By . Byen er vokset frem i næsten amerikansk Tempo og staar saaledes i skarp Modsætning til den saakaldte jydske Sindighed. Mon ikke Den gamle By er et godt Sindbillede paa at denne Sindighed forlængst er noget af en Saga Modtag kære Holm National museets gode Ønsker og Tak for Samarbejdet i Bestræbelserne for at værne vore nationale Kulturminder . Og maa jeg herved med Billigelse af den Den svenske Deputation Pressefot. å 8 d Fra v. t. h. Sigurd Wallin Arvid Bæckstråm og Gåsta Selling. tilstedeværende 121934 s. 13
Borgmester have Lov til at udnævne Peter Holm til Den gamle By s Borgmester Jubel og Tilslutning . Og med en lille Ændring af Indskriften over en af Den gamle By s Døre vil jeg give den nye Borgmester det Ønske med paa Vejen Hielp dette iordiske at bruge saa at Byen flere Huse bekomme maa . Nordiska Museet och Skansen var repræsenteret ved Doktorerne Sigurd Wallin Arvid Bæckstrøm og Gsta Selling. Deputationens Ordfører Dr. Wallin overrakte som Gave et pragtfuldt Værk om Skansen og oplæste forinden den Adresse der var anbragt foran i Bogen og som var trykt i Skansens eget Officin Den gamle By i Aarhus hålfs am MorDifFa mufeet od SFanfen på tiugofemårsdagen med takfamhet før eggande refultatrik gårniug. Driften att famla materiella ting fom mwittnen om håndels fer i det førflutna ligger djupt rotad i månnifkosinnet. Ett veflefterat fammanstålande am enflilda føremål till tidsbil der Højer famlarmerksamheten til mufeal hiftorifk metenflap. Og når den hiftorifka miljsfkildringen føres få långt form till Fapandet am ett helt famhålle med def mångfliftande bor gerliga nåringar år en håjdpunkt nådd i det materiella lewandegørandet aw gångna tiders liv. Det år en fådan bragd mi hylla infør minnestaden i Yar hus fom tjugofemårig bår på feklers minnen od mifdom. Stokholm den 16 maj 1934 131934 s. 14
Direktør Einar Lexow Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen overbragte de norske Museers Hilsen og Lykønskning og udtalte at Den gamle By er et af de lykkelige Museer der virker lige stærkt paa Læg og Lærd paa Unge og Gamle fordi den i vor forrevne Tid har evnet at skabe en Virkning der udstraaler Harmoni Samhørighed mellem Mennesker kort sagt Kultur. Det er med dyb Beundring vi ser hvorledes Opgaven er løst. Billedet er maaske en Smule idealiseret. Verden var vel ikke slet saa søndagsklædt i gamle Dage Men der er i denne blide Fortegning en romantisk Længsel mod Fortiden og der ligger vel i denne Længsel ogsaa et Haab om at Fremtiden engang atter vil udvikle sig i Retning af Idealbilledet. De bedste Ønsker for Fremtiden Direktør Sven Kjellberg G6teborg nu Kulturhistoriska Museet i Lund kom i sin Lykønskningstale ind paa en Sammenligning mellem Nr. 2 Byerne i Sverige og Danmark Gteborg og Aarhus og mindede om at for disse to Byer er Kattegat ikke en Skillelinie men en Forbindelsesvej der allerede er bleven betraadt af Lærere og Studenter fra de to Byers Universiteter der ligesom Museerne har fundet hinanden. Dr. Kjellberg overbragte der paa Hilsener fra de svenske Museumsforeninger fra G6oteborgs historiske Museum og fra Kulturhistoriska Museet i det gamle nordiske Kulturcentrum i Lund. Stor Begejstring vakte det da Direktør Otto Andrup fra Frederiksborg -Museet sluttede sin Hyldesttale til Den gamle By med at overrække Museet en Gave et Maleri som Hospitals forstander senere Raadmand Jens Christensen i 1631 havde skænket til Raadstuen Salvator Mundi. i Aarhuus. 141934 s. 15
Billedet der er ret stort forestiller Salvator Mundi Verdens Frelser . Formanden for Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk Oldermand Claus Olsen bragte Museet det danske Haandværks Tak for det Mindesmærke man her har rejst for det danske Haandværk. Stiftamtmand Hvidt ønskedetil Lykke paa Amtets Vegne for det Billede af gamle Tiders Finhed Skønhed og Hygge man modtager her. Formanden for Dansk kulturhistorisk Museumsforening Kredslæge Møller Kalundborg lykønskede paa Mu seumsforeningens Vegne Bibliotekar Dr. Johan Plesner bragte en Hilsen fra Det danske Kunstindustrimuseum og Tandlæge Holger Friis fra Vendsyssels historiske Museum der som Gave i Dagens Anledning skænkede Den gamle By s Reberbane et Rebslagerskilt fra 1777. I sin afsluttende Tale paapegede Direktør Holm at det er de mange forstaaende Venner der stadig bærer Den gamle By og udtalte Haabet om at Museet maatte blive skærmet og værnet i Fremtiden. I Anledning af Jubilæet modtog Den gamle By endnu tre Gaver Fra Fru Ellen Hammerich 1000 Kr. i Erindring om hendes Mands Grosserer Louis Hammerichs mangeaarige Arbejde i Den gamle By som dens Formand og Kasserer fra De Sandvigske Samlinger i Lillehammer en fotografisk Gengivelse indb. i to smukke Bind af De Norske Glas Fabriquers Producter tegnede af Ip Olufsen Weyse Kbh. 1794 og fra Museet Den gamle Gaard i Faaborg et smukt Fajancekrus med Tinlaag. I Dagens Anledning modtog Direktør Peter Holm to store Udmærkelser H. M. Kongen tildelte ham der i Forvejen var Ridder af Dannebrog Sølvkorset og fra Den Grevelige Hielmstierne -Rosencroneske Stiftelse modtog han den af Direktionen indstiftede Prismedaille. I Løbet af Dagen indløb der en aldeles overvældende Mængde Hilsener i Form af Blomster Telegrammer og Breve dels fra Autoriteter Museer o. a. Institutioner og dels fra Enkeltpersoner i de tre skandinaviske Lande og vi anfører her kun Navnene paa de første da Museet har sendt sin hjertelige Tak til hver enkelt Ven der hilste os paa Jubilæumsdagen 151934 s. 16
Nationalmuseum Stockholm Skandinaviska Museiførbundets svenska Sektion Bergens Museum Styret for Norsk Folkemuseum Sandvigske Samlinger Lillehammer Drammens Museum Foreningen for Kunsthaandværk Kbh. Dansk Kunstflidsforening Kbh. Historisk-teknisk Samling Kbh. Landsforeningen Dansk Arbejde. Dansk Farverforening af 1888 Dansk Uhrmager Centralforening Bryggeriforeningen Carlsberg Bryggerierne Ny Carlsbergfondets Direktion Tobaksindustrien Nordsjællands Folkemuseum Køge Museum Aalborg historiske Museum Randers historiske Museum Museet paa Hjerl Hede Historisk Samfund for Hjørring Amt Samvirkende jydske Turistforeninger Ribe Turistforening Humanistisk Samfund Aarhus Bryggeriet Ceres Aarhus Aarhus Byraads Udv. f. Byens og Omegns Forskønnelse Aarhus Universitets Lærerforsamling Statsbiblioteket Aarhus Aarhus Haandværkerforening Aarhus Bogtrykkerforening Aarhus tekniske Skole. A. H. Winge Museumsbestyrelsens Formand. Som Klods Hans forestillede sig Borgmestergaardens Flytning i 1909.1934 s. 17
FORTSÆTTELSE AF AARSBERETNINGEN INDVIELSEN AF UHRMAGERENS HUS fandt Sted den 15. April under stor Deltagelse fra Fagets Side idet Dansk Uhrmager Centralforening samme Dag holdt sit Amtsformandsmøde i Aarhus. I Aarbogen for 1932 og 1933 findes en udførlig Redegørelse for Husets Indretning til Formaalet og Komiteens Arbejde for Anbringelsen af det gode Inventar i Butikken Værkstedet og Uhrmuseet paa første Sal. Ved Indvielsen blev der fra Museets Side afgivet Beretning om det fuldførte Arbejde hvorefter Centralforeningens Formand Uhrmager P. Sørensen Grenaa overdrog Bygningens Indhold til Den gamle By . Komiteen for Uhrmagerens Hus Herrerne P. Sørensen Jens Meilvang Frede Sinding Georg Petersen og Frandsen jun. har dermed løst sin Opgave men fungerer herefter som Tilsynsførende. Urmuseet kan nemlig i særlig Grad vente stadig og værdifuld Forøgelse og Centralforeningen har derfor stillet et aarligt Tilskud til Komiteens Disposition saa det er muligt ved Køb at erhverve saadanne Genstande som skønnes ønskværdige men ikke kan faaes overladt som Gaver. Som det hidtil har været Skik gives der i Museets Aarbog kulturhistorisk-tekniske Meddelelser om de Industris og Haandværksfag der i det forløbne Aar er bleven indlemmet i Den gamle By og det er et af Uhr-Komiteens Medlemmer Hr. Frede Sinding fra Ebeltoft der længere fremme i nærværende Aarbog beskriver det daglige Arbejde paa de gamle Værksteder. Den der besøger Uhrmagerens Hus kommer først ind i en lille Forstue hvor Dørpladens Indskrift Uhrboutiken viser den Vej man skal gaa. Indenfor ser vi den gamle beskedne Butik der nok har sin Disk men tillige et Arbejdsbord midt for Vinduet. Det var Arbejdsstedet for Fin-Mekanik og det var Mesters Plads. Uhrene dikker som de skal hos en Uhrmager og det er et ganske fornøjeligt Udvalg man ser rundt om paa Væggene. De 171934 s. 18
Butikken. Fot. A Hammerschmidt gamle Uhrmagere havde ogsaa gerne Handel med Briller og Læse glas og en Række Varer ser man i den lille Montre paa Disken. Der paa ser vi ind i Værkstedet bag Butikken og vi bliver klar over at her er Arbejdet af en grovere Art ja i den ene Halvdel af Værkstedet er det oven i Købet Taarnuhrene derdominerer . En væsentlig Del af Værkstedets Indhold tilhørte omkring Aar 1800 den ansete Kleinsmed og Taarnuhrmager Jens Christensen i Sal ved Bjerringbro fra hvis Værksted Aarhus Domkirke fik sit Taarnuhr i 1801 og det er da ogsaa hans Skødskind der hænger i Værkstedet. Gaar vi saa op ad Trappen kommer vi til en helt anden men maaske nok saa vigtig Afdeling hvor Interiørerne har maattet vige Pladsen for den videnskabelige Opstilling nemlig i 181934 s. 19
Værkstedet. Fot. A. Hammerschmidt. UHRMUSEET og her er det at Fagets Udøvere gennem den righoldige Samling vil høste mest Belæring. Samlingen er i visse Partier ordnet kronologisk og man lægger først Mærke til gamle Soluhre m. m. Her findes ogsaa Samlingens ældste og maaske sjældneste Stykke det Aarhus Museum tilhørende Steffen Brenner Uhr fra 1557 hvis første Ejer var den adelige Dame Fru Elline Gøye til Clausholm. Gaar man videre frem langs Montren under Vinduerne ser man i denne Lommeuhre fra forskellige Tider og i forskellig Udstyrelse. Paa og op imod Skillevæggen er anbragt flere Væguhre og man finder i zinnoberrød Kasse et Standuhr forfærdiget af ingen ringere end Aarhusmesteren Caspeller i Tiden omkring 1770. Den Dag i Dag er det et fortrinligt Værk der i 1934 blev efterset af Uhrmager Johnsen hvis Speciale netop er Istandsættelse af værdifulde gamle Uhre og over Skiven ser man et Skib gynge paa Havet foran en By der maaske skal forestille Aarhus. Uhrmuseet rummer ogsaa en Rækkekarakteristiske Musikuhre der vil kunne yde deres Bidrag til Underholdningen i 191934 s. 20
Uhrmuseet. Fot. A. Hammerschmidt. de kommende Aar eftersom det lykkes Komiteen at faa dem bragt i Orden. Paa den anden Side af Skillevæggen kommer vi til Museets Afdeling for Taarnuhre og Værktøjstyper. Til de sidste hører bl. a. det udmærkede Sæt der i 1820 af Staten blev givet til en af Bornholms dygtigste Uhrmagere. INDVIELSEN AF SMEDIEN I vor sidste Aarbog omtalte vi hvorledes Museet havde erhvervet alt Inventaret fra den i 1844 opførte Smedie i Vejle og hvorledes Komiteen Herrerne Carl Seifert Oldermand for Københavns Smedelaug Kunstsmedemester Jul. Krøijer Aalborg Formand for Centralforeningen af Smedemestre i Jylland M. Rasmussen Oldermand for Aarhus Smedelaug og Smedemester M. Johansen Aarhus havde sørget for Smediens Opførelse og Indretning. Den 28. April 1934 blev Smedien af Komiteen overgivet til Den gamle By ved en lille Højtidelighed i Møllesalen hvor 201934 s. 21
Oldermand Seifert holdt Hovedtalen . Man gikderefter over til Smedien for at tage den i Øjesyn og her blev der talt af Borgmester H. P. Christensen Kunstsmedemester Krøijer Oldermand Rasmussen og Folketingsmand Leonhard Hansen der alle udtrykte deres Tilfredshed med at Smedefaget langt om længe var naaet til at blive repræsen teret i Køb Smedien udvendig. Fot. A. Hammerschmidt. stadmuseet. De Besøgende i Den gamle By finder Smedien bagved Uhrmagerens Hus. Købstædernes Beslagsmedier fandt man gerne inde i Gaardene hvor der kunde være rolig og ugenert Plads for Arbejdet med Hestene. Over Døren hænger Stangen med den gyldne Hestesko der var Mesters Skilt og Vindfløjen fra 1840 oppe paa Smedens Tag har da ogsaa en lille Hestesko som sit Mærke. Under Vinduerne ser vi Bommen som Hestene stod bundne ved naar de blev beslazede. De har gnavet stærkt i Bommen og den kunde vist ikke holde Stand for ret mange Heste endnu. Træder vi saa indenfor da har vi takket være de erfarne Mestres Bistand Mads Eriksens gamle Smedie som den saa ud i Vejle. Med den største Omhu er hver Stykke opstillet eller ophængt som før og den Smed der tager Smedien i Øjesyn vil finde den sandfærdig og udmærket skikket til at 211934 s. 22
Smediens Indre. Fot. A. Hammerschmidt. arbejde i NB. med noget mere moderne Værktøj. Men det gamle er som sagt altsammen paa sin Plads. Ligefor ser vi Ildstedet Essen med Kuldyngen parat til venstre er Blæsebælgen og lader en Fagmand Blikket glide rundt da ser han Sinker Lokhamre Dorne Nageljern Snitværktøj og den primitive Boremaskine som den gamle Mester selv havde lavet ligesom han og hans Fader jo selv havde forfærdiget alt det øvrige Værktøj i Smedien. Ved Filebænken hænger der et Udvalg af Virkejern Hovjern og nede paa Gulvet staar de gamle Beslaakasser . Vi lægger ogsaa Mærke til en ejendommelig Kombination af Drejebænk og Slibesten og kommer vi atter hen imod Essen ser vi Ambolten med Spærhorn Forhammer og Haandhammer Smedetænger o. s. fr. Skillemuren ved Essen bringer maaske den mest personlige Hilsen fra Mads Friksen thi her hænger hans Skødskind hans Pibe Spejl og Barberkniv. Denne sidste er ogsaa hjemmelavet og Oldermand Rasmussen betroede en Dag Direktør Holm at den var da endelig ikke saa særlig mærkværdig thi da han var Soldat havde han ogsaa selv lavet sin Barberkniv. Man vred jo lidt med Ansigtet naar den tog fat men det gik da . 221934 s. 23
Det kan hænde at de Besøgendetilfældigt opdager en ganske lille Tønde der hænger under en af Loftsbjælkerne. Det var den Beholder hvori Mester havde sine Hesteskosøm. Som sagt Fagfolk finder Smedien god og Den gamle By retter en hjertelig Tak til alle dem der var med til at rejse og indrette den. BRYGGERIET INDVIES I sidste Aarbog fandtes en ret udførlig Fremstilling af Hvidtølsbryggeriets Tilblivelse i Den gamle By takket være Bryggeriforeningen og samtidig blev det lovet at denne Aarbog skulde indeholde en historisk-teknisk Afhandling om Hvidtølsbrygning i tidligere Tid. Arbejdet har imidlertid været saa omfattende at Forfatteren har bedt Aarbogens Redaktion vente til næste Aar og dette falder sammen med vort eget Ønske da Brænderivirk somheden indtager en betydelig Plads i denne Aarbog. Arbejdet med Hvidtølsbryggeriet havde i høj Grad lagt Beslag paa Komiteens Kræfter ikke mindst paa dens lokale Medlem Direktør Bie. Det var uhyre vanskeligt at fremskaffe virkelig originale Inventardele. men det lykkedes og det er højst sandsynligt at de gamle Redskaber vi nu finder i Den gamle By s Bryggeri er de sidste i Danmark af deres Art. De store Svalebakker fandt Komiteen som Gulv i et Lager hvor de var anbragt med Bunden opad. Men de var næsten ubeskadigede og er altsaa endnu en Gang komne paa deres rette Plads. Ogsaa Maltloftets Fliser er originale og deres Alder som Gulv paa et Maltloft er langt over hundrede Aar. Det er iøvrigt værd at lægge Mærke til at de fra alle Kanter af Landet sammenbragte Genstande fuldstændig passer sammen i Størrelse Intet er for stort og intet for smaat og Bryggeriet kunde for den Sags Skyld begynde den Dag i Dag . Bryggeriet blev færdigt inden Museets Jubilæumsfest og blev indviet den 2. Maj. Ved Indvielsen der som det altid er Skik i Den gamle By foregik i Møllesalen var praktisk talt alle Danmarks Bryggeridirektører til Stede. Den gamle By s Formand Dr. Winge bød velkommen hvorefter Komiteens Formand Direktør Benny Dessau holdt Hovedtalen og indledede med en Tak til alle der havde bidraget til at Maalet nu var naaet. Det vilde have været umuligt 231934 s. 24
fortsatte Direktøren og det havde da heller ikke været tilsigtet ved Indretningen af dette Bryggeri at vise hvorledes ØltilvirkDirektør Benny Dessau taler ved Indvielsen i Møllesalen. Pressefot. I Baggr. fra v. til h. Direktør Sander Carlsberg Bryggerierne Bryggeriejer Harboe og Direktør Nørgaard Ceres . ningen havde udviklet sig gennem Tiderne thi Ølbrygningen her i Landet hører vi allerede om hos Saxo Grammaticus. Inden for Haandværkslaugene stod Bryggernes Laug som et af de fornemste og det var derfor naturligt at dette Fag blev værdigt repræsenteret i Den gamle By der indeholder saa mange andre Virksomheder fra Laugenes Glanstid. Det er Bryggeriforeningen en særlig Glæde at Bryggeriet er fuldført i 25-Aaret for Den gamle By s Grundlæggelse. Jeg benytter derfor denne Lejlighed til at bringe Bestyrelsen for Den gamle By Bryggeriforeningens og min egen Lykønskning hvortil jeg knytter en særlig Tak til Direktør Holm fordi han tog Initiativet til at Brygger haandværket nu er blevet repræsenteret i Den gamle By . 241934 s. 25
Direktør Bie fører Bryggerne ind i deres eget Hus. Fot. Einar Dessau. Efter endnu et Par korte Taler begav Bryggerne sig paa Vej over til Bryggergaarden der paa Gavlen har et fornøjeligt gammelt Skilt fra Bryggeriet Carlsminde i Nyborg og der syntes blandt Fagets Folk at være Enighed om at de kunde være deres Bryggeri bekendt. Fot. Einar Dessau. Fra Bryggeriindvielsen Architekt Mogens Clemmensen og Professor Carl Iacobsen De Forenede Bryggerier. Vil man følge Fremgangsmaaden ved Øllets Tilblivelse da gaar man først ind paa Gaardspladsen hvor manlige ved Døren ind til Bryggeriet ser det opmurede Støbekar. Her blev Byggen sat i Støb d. v. s. i Blød saa den kunde opsuge det Vand der var nødvendigt for at Spiringen kunde begynde. Fra Støbekarret 25 SE ERE1934 s. 26
Maltloftet. Fot. A. Hammerschmidt. blev Kornet hejset op paa Maltloftet. Vi gaar derfor op ad Trætrappen til første Sal og kommer ind paa det fliselagte Maltloft. Her blev det fra Støbekarret ophejsede Korn lagt i Dynger der Bryghuset. Fot. A. Hammerschmidt. 261934 s. 27
Svalebakkerne. Fot. A. Hammerschmidt. blev kastet og spredt med Skovle eftersom Spiringen skred frem. Under Spiringen dannedes der i Kornet Malten Diastase et Stof der under Brygningen omdannede Maltstivelsen til Maltose. Kælderen. Fot. A. Hammerschmidt. 271934 s. 28
Skænkestuen. Fot. A. Hammerschmidt. Naar Kornet skønnedes at havespiret tilstrækkeligt blev Malten bragt ind i den store murede Kølle hvor den blev tørret for at standse Spiringen og modtage en passende Farve og Aroma. Eftersom der nu blev Anvendelse derfor blev den malet hos Mølleren og var dermed færdig til Brug i Bryghuset som vi kommerned til ad en indvendig Trappe. Herser vi Mæskekarret hvor Malten blev mæsket d. v. s. un der Omrøring med Mæskespader blandet med Vand. Stivelsen blev derved omdannet til Maltose og denne Maltopløsning Urten blev saa siet fra Skallerne Mæsken ned i Taphoven hvorfra den blev pumpet op i Bryggerkedlen for at blive kogt med Humle. Medens Kogningen gik for sig blev Mæsken skovlet ud af Si Karret og man lod den færdigkogte Urt løbe deri. Si-Karret holdt Humlen tilbage medens Urten løb ned i Taphoven. Herfra blev den hede Urt pumpet ud paa Svalebakkerne og naar Temperaturen var passende blev den ledet ned i Gærkarret i Kælderen og tilsat Gær. Fra Gærkarret kom Øllet paa Træer Ankere hvor der foregik en Fftergæring inden det gik ud til Forbrugerne. 281934 s. 29
Fra Bryghuset gaar vi igennem det lille Kontor og derfra ud i Skænkestuen der ikke var at opfatte som en Restaurant men kun som en Hvile og Forfriskningsstue for dem der kom kørende efter Varer samt for Bryggeriets egne Folk. Det store aabne Ildsted hvorfra Rummet blev opvarmet var i Virkeligheden Kølleovnen hvorfra Varmen steg op til Maltkøllen. INDVIELSEN AF BRÆNDERIGAARDEN Aarbogen for 1932 og 1933 havde i sin Aarsberetning en Skildring af Brænderigaardens Tilblivelse. Forarbejderne havde taget to Aar og selve Opførelsen det meste af eet Aar. I Aarsberetningen omtaltes det hvem der havde været med til at mu liggøre Museets Planer Genrejsningen og Indretningen af det betydelige Bygningskompleks. Længere fremme i denne Aarbog findes ikke mindre end tre Bidrag hvis Forfattere hver belyser bestemte Sider af Livet i og omkring Brænderigaarden Museumsassistent cand. mag. Helge Søgaard fortæller om Brænderidriften i Begyndelsen af forrige Aarhundrede som den fore gik i en Brænderigaard som den i Den gamle By Lektor Sven Røgind skriver om Statsmagten og nm Brændevinsbrændingen og til Slut giver Forfatteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen en Skildring af Livet i de gamle Brænderigaarde byg get paa gamle Fagmænds Frindringer. Den 3. Juli fandt Indvielsen Sted. Be styrelsens Formand Dr. Winge bød vel kommen og rettede en varm Tak til De SSeroe 291934 s. 30
Brænderigaardens Port. Fot. Den gamle By I Baggrunden t. v. Fedestalden. Danske Spritfabrikker for den rundhaandede Maade hvor paa de havde gjort det muligt at indlemme en saadan Perle i Den gamle By . Direktør Chr. H. Olesen gjorde derefter Rede for de 3 Aars Arbejde med at rejse Brænderigaarden i hvilken man foruden 301934 s. 31
Væg i Brænderiteknisk Samling. Fot. Den gamle By . Brænderiet vilde finde Brænderiteknisk Samling indlemmet. Nævnte Samling var bleven anlagt af Spritfabrikkerne for en halv Snes Aar siden og illustrerede den Udvikling der havde fundet Sted fra den Tid da Virksomheden blev drevet som vist i Brænderigaarden og op imod vor Tid med dens helt moderne Fremstillingsmaader. Direktør Olesen takkede Museets Bestyrelse Aalborgs Borgmester og Havneudvalg Aarhus Kommune Firmaet Wright Thomsen og Kier samt alle de andre der hver paa deres Vis havde ydet Bidrag til Planens Gennemførelse Købmand Fr. Brandt Næstved Fabrikanterne A. J. Eberth og A. Schmidt Grosserer J. Peetz København Fru Agnes Rasmussen Odense fhv. Brænderibestyrer H. Chr. Sørensen Partikulier Thomsen Ørsted Kobbersmedemester A. Wilson samt Bryggeridirektørerne V. Bie Aarhus og Hans Povelsen Svendborg. Direktør Olesen sluttede med en særlig Tak til Kontorchef S. A. Nebelong der igennem mange Aar havde ofret en stor Del af sin Fritid paa Arbejdet med at belyse denne Industris Historie. Museets Direktør uddybede Den gamle By s Taknemlighed 311934 s. 32
mod Giverne Haandværkerne samt Borgmester Jørgensen og Havneingeniør Mygind Aalborg for de to sidstnævnte Herrers Imødekommenhed under Arbejdet med Overflytningen af den gamle Aalborgbygning. Intet er jo imidlertid rimeligere end at den By der altid har været den mest fuldkomne Type paa den gamle danske Borgerby bliver værdigt repræsenteret i det danske Købstadmuseum . KERTEMINDE GAMLE SKOLE For Den gamle By blev Erhvervelsen af en gammel Købstadskole en af Aarets store Begivenheder. Paa en Museumsrejse bemærkede Museets Direktør at man i Kerteminde havde nedtaget en Bygning der mulig havde haft en betydelig Ælde eftersom der endnu fandtes et Par Munkestensbrokker paa den ryddede Tomt. Ved Forespørgsel paa Stedet oplystes det at det havde været Kerteminde gamle Latinskole og at Bygningen vist var nedtaget med Genrejsning for Øje. Denne Oplysning blev korrigeret af Kertemindes historisk interesserede Politimester nu Sparekassedirektør V. Woll der meddelte at Byens gamle Latinskole i 1740 havde delt Skæbne med de andre Smaabyers Latinskoler den var bleven nedlagt. Det har derefter mulig været Tanken at lade Bygningen rumme den danske Skole men Bygningen var for brøstfældig hvorfor man paa Grunden opførte en ny Bygning i Aaret 1741. Det vilde føre for vidt at referere de derefter paafølgende Forhandlinger der takket være Borgmester H. C. L. Hansens Velvilje endte med en Skrivelse af 20. Februar 1934 hvori Borgmesteren meddeler at Kerteminde Byraad havde vedtaget at skænke Skolen til Købstadmuseet Den gamle By . Museets Architekt Mogens Clemmensen indledede nu Forhandlinger med Brandinspektør Tømrermester Kr. Olsen der omhyggeligt havde nedtaget Bygningen og nu var villig til paa særlig favorable Vilkaar at foretage Tømmerets Afbinding og der paa følgende Genrejsning i Den gamle By . Medens disse Forhandlinger stod paa fejrede Museet sit Jubilæum og i Anledning af denne Begivenhed skrev Forfatteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen en varmt følt Kronik i Dagbladet Politiken . Forfatteren sluttede Kroniken med spøgende at erklære at var han Mæcen vilde han overgive Museet de fornødne Midler til Genrejsning af Kerteminde Skole. 321934 s. 33
Kerteminde Skole før Nedtagningen. Fot. A. Hammerschmidt. Under Jubilæumsfesten indløb der et Brev fra Konsul Ludvig Wohlert og Frue der meddelte at de tilskyndede af Seedorffs varme Ord om Den gamle By med Glæde vilde paatage sig Kerteminde Skoles omhyggelige Genopførelse her. Dermed var enhver Hindring ryddet af Vejen og Bestyrelsen for Den gamle By tog med Tak mod det smukke Tilbud og vedtog at Bygningen skulde genrejses under Architekt Clemmensens Ledelse. Medens Tømrermester Kr. Olsen dygtigt og samvittighedsfuldt udførte Afbindingsarbejdet i Kerteminde udviklede de Begivenheder sig der satte Kronen paa Værket. Da Spørgsmaalet om gammelt Skoleinventar blev aktuelt henvendte Museet sig først til Formanden for Danmarks Lærerforening Førstelærer Axel Jensen der straks viste sig interesseret. Men inden det kom til en nærmere Drøftelse af den bedste Form for en forsøgsvis Indsamling blev Museet gjort opmærksom paa at Pædagogisk Studiesamling før Dansk Skolemuseum var i Begreb med at afstaa sin historiske Afdeling til Nationalmuseet. Forholdet var dette at Rigsdagens Finansudvalg ikke havde fundet det betimeligt fremdeles at have Skolemuseets historiske 331934 s. 34
Kerteminde Skole genrejst i Den gamle By . Fot.A Hammerschmidt. Afdeling knyttet til Pædagogisk Studiesamling hvorfor dennes Bestyrelse i Forstaaelse med Bestyrelsen for Danmarks Lærerforening havde henstillet til Nationalmuseet at dette overtog Samlingen og indlemmede den i sin 3. Afdeling før Dansk Folkemuseum . Netop paa dette Tidspunkt var det at Den gamle By var naaet til at behøve Skoleinventar og da man i Købstadmuseet erfarede at Skolemuseets historiske Afdeling som en udpræget Specialsamling mentes at ville falde uden for Nationalmuseets almindelige Rammer og at det vilde være vanskeligt at finde Rum der egnedesig til dens Opstilling foretog Den gamle By straks en Henvendelse om Overtagelse af Skolemuseets hist. Afd. til Departementschef Barfod Chefen for det Departement under hvilket Pædagogisk Studiesamling sorterer. Departementschefen viste Sympati for den Tanke at lade Skole museets historiske Afdeling blive placeret i en Bygning der havde været Skole og i sin Tid var bleven opført som saadan og bad Den gamle By fremstille Sagen for Pædagogisk Studiesamlings 341934 s. 35
Bestyrelses Formand Skolekonsulent Kaalund-Jørgensen og Samlingens Direktør Folketingsmand Dr. Axel Dam. Da Museets Ønsker ogsaa mødte Imødekommenhed fra de to Herrer der efter at have drøftet Sagen med Samlingens Bestyrelse kunde meddele at denne gav Tilslutning til Tanken indgik Museet med et officielt Andragende der blev støttet af Danmarks Lærerforening Skolemuseets oprindelige Fjer. Den 1. Marts 1887 havde Danmarks Lærerforening under Ledelse af Formanden Lærer Emil Sauter i Gladsaxe oprettet Dansk Skolemuseum der først fik sin Plads i Gladsaxe Skole. Da de disponible Lo kaler imidlertid hurtigt blev for smaa blev Museet den 1. Juli 1887 indrettet paa Gamle Kongevej. Efter et Aars Forløb overtog Staten Museet med Sauter som Leder og gennem en lang Aarrækkevar der stadig Forbindelse med Danmarks Lærerforening . Resultatet af Henvendelsen blev Ministeriets Bestemmelse at den historiske Samling som Depositum vilde være at anbringe i den i Den gamle By genrejste gamle Kertemindeskole hvor paa en Komité bestaaende af Skolekonsulent Kaalund-Jørgensen og Dr. Axel Dam som Pædagogisk Studiesamlings Repræsentanter Kommunelærerinde Frk. Anna Kaalund-Jørgensen og Førstelærer Drengsgaard fra Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelse samt Skolehistorikeren fhv. Skoledirektør Chr. Buur og Den gamle By s Direktør gik i Gang med at udskille den historiske Afdeling fra Pædagogisk Studiesamling saaledes at denne tilbageholdt de egentlige Arkivsager som detvilde være uhensigtsmæssigt at dele medens Den gamle By fik alt det der hørte til Skoleudstyr i gamle Dage. Skolen bliver ikke den mindst interessante Bygning i Den gamle By . Den ventes indviet i Maj og næste Aarbogvil bringe en lille Afhandling om Bygningens Historie af Arkivar Seesten Odense og en Beretning om det daglige Liv i en gammel dansk Skole af Skoledirektør Chr. Buur København. . Museets Aarsberetning plejer at indeholde en Meddelelse om hvad der kan ventes i den nærmeste Fremtid. Og et Museum der som Den gamle By i den Grad har vundet Forstaaelse af sit Formaal mærker i stigende Grad Interessen derfor. Af den Grund ønsker de Haandværks- og Industrifag der endnu ikke er repræsenterede i den gamle Købstad snarest at være med og 31934 s. 36
Museet er taknemlig derfor da det netop gælder om atfrelse Tingene fra Undergang og Forglemmelse medens de endnu kan faaes. Ikke færre end tre Haandværkere aabner deres Virksomhed i Den gamle By i Foraaret 1935 nemlig Guldsmeden Bageren og Bødkeren og da Guldsmedens Værksted nu er helt færdigt skal her gives en kort Redegørelse for dets Tilblivelse medens Beskrivelsen af Bagerens og Bødkerens Huse vil komme i næste Aarbog. GULDSMEDENS VÆRKSTED Da Den gamle By kundestille et passende Lokale til Disposition vedtog Foreningen af Danske Sølvvarefabrikanter at bekoste og forestaa Indretningen af et gammelt Guldsmedeværksted og Fællesrepræsentationen for Danmarks Guldsmede ydede ogsaa sit Bidrag. Ved den første Planlæggelse af Værkstedets Indretning var Sølvvarefabrikanterne Knud Hansen København og Sophus Sørensen Horsens samt Guldsmed Henri Petersen Aarhus til Stede og under selve det daglige Arbejde har Guldsmed Vilh. Hingelberg været den lokale Tillidsmand. Museet har hele Tiden mærket Fagets Sympati og en ikke ringe personlig faglig Hjælp er bleven ydet af Hr. Fr. Ullerup Horsens. Paa den Fagmand der træder ind i Guldsmedeværkstedet vil dette gøre et tilfredsstillende Indtryk thi han finder et godt Udvalg af gammelt Værktøj og Instrumenter og dette var jo særlig nødvendigt i ældre Tid da Faget behandlede sine Frembringelser lige fra det raa usmeltede Metal til det færdige Arbejde. Ved den ene Væg er der en opmuret Trækuls-Esse kombi neret med en Smelteovn og ved de foretagne Undersøgelser har man konstateret at denne Kombination udelukkende var lavet med Sølvsmedehaandværket for Øje. Blandt det gamle Inventar lægger man Mærketil to særlig egnede Arbejdsborde Blokkene til Ambolt og Spærhorn Fladvalserne hvoraf den ene har Centralspænding og sikkert er den ældste af den Art her i Landet Slibebaljen Blæsebælgen Trækbænken og den meget primitive Drejebænk. En Haandværker ser altid med en særlig Følelse paa et veltjent gammelt Stykke Værktøj thi dets slidte Flader taler deres eget Sprog om ÅArbejdsomhed og Haandelag. Den der med 361934 s. 37
Fra Guldsmedens Værksted. Fot. A. Hammerschmidt. Opmærksomhed ser sig om vil foruden det Værktøj der udelukkende bruges af Guldsmeden finde ikke saa lidt der ligner det der bruges af Gørtlere Smede Kobbersmede Blikkenslagere Uhrmagere Naalemagere og Gravører men der er dog Ændringer ved det altsammen fremkaldt af Materialets særlige Smidighed Mængde eller Værdi. BYGNINGERNES VEDLIGEHOLDELSE For et Friluftsmuseum er Bygningernes Vedligeholdelse mindst lige saa vigtig en Sag som deres Opførelse. I Den gamle By lever Husene videre under de samme Vilkaar som før i Tiden og det gælder om at de er saa solide at de er tilstrækkelig modstandsdygtige. I den Henseende tør det siges at naar en gammel Bindingsværksbygning er genrejst her er den nok saa solid som da den første Gang blev rejst for Aarhundreder siden bl. a. staar den paa et mere solidt Fundament end man som Regel brugte i gamle Dage og for de særlig vigtige Bygningers Vedkommende er der truffet særlige Foranstaltninger til deres Beskærmelse. Er det gamle Egetømmer sluppet for Svamp1934 s. 38
og andre Angreb anses det for at være bedre end nogensinde og viser det sig ved en Bygnings Nedtagning delvis at være mindre godt erstattes det ved Husets Genrejsning med fejlfrit gammelt Egetømmer som Den gamle By stadig har Forraad af. Vedligeholdelsen er pedantisk omhyggelig men det betragtes ogsaa som en saa ufravigelig Nødvendighed at det kun er godt det samme. Der er kun den Vanskelighed forbunden dermed at det er et Arbejde der i stigende Grad koster Penge eftersom Husenes Tal forøges. Til Dato har Den gamle By kunnet bære denne voksende Byrde men nu begynderdet at knibe. Man tog det derfor som et første Varsel om lysere Tider da Smede- og Maskinarbejdernes Forbund i Aarhus skænkede 500 Kr. til Smediens frem tidige Vedligeholdelse. Kort efter Hvidtølsbryggeriets Indvielse blev der fra Bryggeriforeningen tilstillet Den gamle By 2000 Kr. til Vedligeholdelse af Bryggeriet og nu er det Bestyrelsens Haab at disse Gaver maa staa som lysende Eksemplertil Efterfølgelse. Den i forrige Aarbog omtalte højt fortjente Tømrerformand Peter Schmidt døde desværre den 4. September 1934. I Den gamle By mindes han ikke blot som en dygtig Haandværker men ogsaa som en Mand hvis Hengivenhed for Den gamle By var varm og ægte. Just som dette Ark skulde gaa i Trykken d. 7. Marts 1935 døde Museets tidligere Assistent Maleren M. P. Mosbjerg i sit Hjem paa Skagen. For Den gamle By udrettede Mosbjerg et stort Arbejde i de Aar 1927-31 han arbejdede her og meget af det der den Dag i Dag glæder de Besøgende skyldes hans sikre Smag og rige Erfaring som Kunstner. Da han tillige var et fint tænkende Menneske var det med Sorg at Museet gav Afkald paa ham. Selv holdt han ogsaa af Arbejdet her og endnu sidste Jul skrev han at Aarene i Den gamle By havde været de lykkeligste i hans Liv. 381934 s. 39
BRÆNDERIDRIFTEN I BEGYNDELSEN AF FORRIGE AARHUNDREDE kønt i det mindste Kendskabet til Brændevin kunde se tilbage paa en 300-aarig Historie her i Landet da det 19 Aarhundrede begyndte var Fremgangsmaaden i Brænderierne dog saa enkel og uudviklet at den nedenfor givne Skildring i meget passer paa det foregaaende Tidsrum. Førsti 1831 holder den nye Tid sit Indtog i Danmark idet de Apparater der var opfundet af Pistorius bliver indført hertil i dette Aar og undtager man enkelte forudgaaende Forsøg blev den første Lærebog hvor man for Alvor forsøgte at begrunde de enkelte Led i Fremstillingen og paa denne Maade anvise den mest fordelagtige Fremgangsmaade udgivet i 1821 af Christen Anthon Brøndum. Det maa derfor ikke forundre at Forholdene i Datidens Brænderier var langt uheldigere end Nutiden egentlig kan forestille sig. De Huse og Arbejdsrum man tog til Takke med var ofte af en tarvelig Beskaffenhed. Som Regel var de af Bindingsværk. Vor næstældst daterede Bindingsværksbygning Fjler Rønnovs Gaard i Odense der i 1547 blev opført til den rige og formaaende Lensmand paa Næsbyhoved blev saaledes i 1829 omdannet til Brænderigaard og en anden af vore berømte Købstadgaarde Borchs Gaard i Kolding fra 1595 maatte ogsaa opleve at se et Brænderi paa sin Grund. Endda er disse Eksempler ikke enestaaende . I Provinskøbstæderne var Brændevinsbrændingen oftest et Bierhverv for Købmænd der paa denne Maade forædlede det Korn de købte hos Bønderne men som Følge heraf maatte det nøjes med den tilfældige Plads der kunde skaffes i Købmandsgaarden og den kunde tit være lille nok. Det var ingen Undtagelse at man mæskede gærede og brændte i samme Rum. Egentlige Bygninger der var særligt indrettede til Formaalet var baade sjældne og uden de Fordringer man med Rette kunde stille. Som Regel havde dette sin Grund i manglende Penge 8 Kort Undervisning i Kunsten at brænde Brændeviin Kbh. 1821 2. Udg. 1822. 391934 s. 40
idet de fleste Brænderier var smaa og uden økonomisk Rygstød. Indberetningerne til Kommissionen af 10. Februar 1801 der var nedsat for at ordne Brænderiernes Stilling regner med over 2000 Brænderier i Danmarks Købstæder men mange af disse har kun været Husholdningsbrænderier der var gaaet over til ogsaa at producere til Salg ud af Huset. Brænderiets Forsyning med godt og rigeligt Vand der var en af dets Hovedbetingelser var man ogsaa ret ligegyldig overfor og selv hvor Vandet var haardt og jernholdigt blev det anvendt uden at blive renset. Vandet i Nakskov er saaledes efter en senere Yttring ubrugeligt for et Brænderi men omkr. 1800 fandtes der alligevel ikke mindre end 26 Brænderier i denne By. Føjer man hertil at Brænderivirksomheden dreves aldeles empirisk og bestyres af Tjenestekarle og Piger eller andre Almuesfolk der ikke har det allermindste Begreb om Aarsagerne som Amtmanden i Sorø skriver i 1801 vil det let forstaaes at Forholdene de fleste Steder ikke har været gode. Det var ikke fordi det manglede paa Projekter i denne Oplysningens Tidsalder men der var Mistro til deres upraktiske Anvisninger og Apparater. Den ovenfor omtalte Kommission der indførte Redskabsafgiften i 1804 oprettede ogsaa et Forsøgsbrænderi der skulde prøve Forbedringerne og gaa i Spidsen for de øvrige Brænderier foruden at det skulde tjene som Læreanstalt for Brændevinsbrændere. Det fik gennemprøvet forskellige Fremskridt og det er med en vis Berettigelse at Brøndum taler om Kunsten at brænde Brændeviin . Detviste sig imidlertid vanskeligt for alle Landets Brænderier at følge med og Forsøgsbrænderiet blev i mange Aar kun en enlig Svale. Som Raastof brugte Brændevinsbrænderen næsten udelukkende Korn især Hvede men ogsaa de andre tre Kornsorter. Desuden kom ogsaa Ærter i Anvendelse og fra Forsøgsbrænderiets Side forsøgte man at udbrede Brugen af Kartofler men det sidste betød kun lidt for det her skildrede Tidsrum. Korn og Ærter blev malet for Byggens Vedkommende meget fint medens de øvrige Kornsorter blot blev skraaet. Som Regel blandede Brændevinsbrænderen Kornsorterne idet Rug alene gav en klisteragtig Mæsk der let brændte paa i Kedelen og man mente tilmed at have erfaret at forskellige Blandinger gav mere Brændevin end det ublandede Korn. En mundtlig Fortælling der gør dette Forhold levende beretter at General Bonin i Maj 1849 401934 s. 41
Maltloftet med Maltkøllen Fot. Den gamle By . fra den gamle Brænderigaard i Odense . besatte Kolding og vilde udskrive Kornbeholdningerne hos Byens Købmænd i Krigsskat. En Brænderikarl der ad Omveje havde faaet dette at vide skyndte sig da at blande sin Husbonds Korn saa det kun blev anvendeligt til at lave Brændevin af og Udskrivningskommandoen maatte gaa med uforrettet Sag. Meddelt af afd. Museumsinspektør Johannes Olsen Svendborg. 411934 s. 42
Ved Siden af Kornet anvendte Brændevinsbrænderen ogsaa Malt. Malt er Korn der efter at være sat i Støb d.v. s. lagt i Vand for at udblødes er bragt til at spire og hvis Spireevne der paa er bleven tilintetgjort ved Opvarmning. Under Spiringen danner Kornet Diastase et Stof der er i Stand til at omdanne Kornets Stivelse til Druesukker der igen under Gæringen spaltes i Alkohol og Kultveilte ved Gærcellernes Livsvirksomhed . Naar Kornet var kommetop af Støbekarret blev det bragt op paa Maltloftet hvor det spredtes i et passendelLag overdet flisebeklædte Gulv og under Spiringen jævnligt kastedes med Skovle. Naar Rodspirerne havde Kølleskorstenen fra Odense . Fot. Den gamle By Naaet Kornets Længde 1 Gang stand sedes Spiringen og Grønmalten som den kaldtes var færdig. Undertiden blev Malten tørret i Luften eller i en særlig Ovn Maltkøllen og fik i sidste Tilfælde Navnet Køllemalt. Selve Ordet Kølle stammer fra det latinske culina et Køkken og dens Anvendelse til Maltgøring er ogsaa kendt fra Ølbrygningen. Ikke alle Brænderier forarbejdede dog deres Malt selv. Køllen strakte sig i Reglen gennem to Stokværk saa der i nedre Stokværk var et Ildsted hvor der kunde fyres og hvorfra Varmen ledtes gennem et større muret Rum i øvre Stokværk hvor Malten tørredes paa Riste. I 1779 blev det paabudt at saadanne Riste i København af Hensyn til Brandfaren skulde være af Jern eller Kobber. Brænderierne malede ikke selv deres Korn og Malt idet dette ved Toldloven af 1. Februar 1797 IV Afd. 304 blev overladt 421934 s. 43
Møllerne af Hensyn til Konsumptionen. Naar Brænderierne brugte Sukkerskum og Sirup som Raamateriale hvad der var Tilfældet enkelte Steder undgik de helt Maltgøringen idet en Forsukring her var unødvendig. Ved Lovene af 15. Septbr. 1850 og 7. Febr. 1851 bortfaldt Konsumption og Formalingsafgifter og i Sammenhæng hermedstaar det at det Forbud blev hævet der fra 1797 forbød nogen Bager Møller Melhandler Brygger eller Stivelsesfabrikant at drive Brænderi eller som det blev forbudt 1820 at et Brændevinsbrænderi og nogen af de andre Næringer blev drevet i samme Bygning. Datiden havde vanskeligt ved at forstaa Fremkomsten af Dias stasen. Vi ved nu at dens Dannelse paa det nøjeste erknyttet tildet levende Korns Spiring Brøndum siger imidlertid blot i Korthed at Planteliimen hvorved han nærmestforstaar Planteæggehviden lider en Forandring hvorved den siden mere end den raa Planteliim befordrer Sukkergjæringen idet han opfatter Overgangen fra Stivelse til Druesukker som en Art Gæring. Naar Brændevinsbrænderen havde faaet sit Korn og Malt malet kunde Mæskningen begynde. Den foregik i fire Afsnit først Tykmæskningen hvor det skraaede Korn blandedes med Vand paa 70 75 C. i Forholdet 10 Potter Vand til hvert Lispund Korn. Der paa tilsattes den skraaede Malt og ved den paafølgende Tyndmæskning yderligere 12 Potter kogende Vand for hvert Lispund Materiale saa at Blandingen fik en passende Sammensætning. Ved R Fot. Den gamle By . Skorstensplade i Kølleskorstenen fra Odense . 431934 s. 44
en kraftig Omrøren med Mæskerorene store aareformede Sleve sørgede man for at Malt Korn og Vand var fuldstændigt sammenblandet . Der paa tildækkedes Mæskekarret for at Stivelsen kunde for sukres. Mæsken havde imidlertid stadig en høj Varmegrad og den maatte nedsvales før Gæren kunde tilsættes. Det skete ved en stadig Omrøren indtil Mæsken var naaet ned tilen Varmegrad af ca. 209. Under alle Mæskningens Led var det nødvendigt at bruge Thermometeret flittigt men dets Anvendelse var ikke udbredttil alle Brænderier. For det meste nøjedes man med det blotte Skøn og satte Gæren paa naar man kunde stikke den blottede Arm i Mæsken indtil Albuen. I 1811 anvendte endog kun tre af Københavns Brændevinsbrændere Thermometeret i deres Virksomhed. Gæren var almindelig Ølgær. Man fik den fra Bryggerierne el ler fremstillede den selv. Den gik under Navn af Posegær fordi den forhandledes i Poser og svarede nærmest til vore Dages Pressegær uden dog tilnærmelsesvis at have dennes Drivkraft i Brøddejg. I Regelen brugtes 1 Pund Gær til 17 Lispund Skraa. Den rørtes ud i lidt Mæsk før den sattes paa Mæskekarret og desuden sattes der Øl til Mæsken omtrent 1 Tønde Øl for hver 2 Tønder Hvede eller i Stedet for Øl den tynde Del af den Bærme der blev tilbage efter Brændingen men gammeldags Brændevinsbrændere holdt dog paa at Paasæt af Øl var det bedste. Gæren blandedes i Tyndmæsken ved en Omrøring og Karret tildækkedes . uden at Luftens Adgang dog helt hindredes for der paa at staa hen i ca. 72 Timer indtil Gæringen var helt afsluttet. Ofte havde Brænderierne fire Mæskekar idet man paa denne Maade sikrede sig en uafbrudt Fremstilling. Mæskedes der nemlig eet Kar daglig havde man de tre andre paa de forskellige Trin i Gæringen og kunde brænde et Mæskekars Indhold hver Dag. Over Gæringens Natur var man meget uklar. At Varmen steg i Mæsken under Gæringen og at der samtidig udvikledes Kultveilte var man klar over men at Gærcellerne var levende Væsener og at de to ovennævnte Ting var knyttet til Gærsvampenes Livsvirksomhed havde man ikke Opfattelsen af. Brøndum giver den uklare Redegørelse at Gjæren er Planteliim som under Gjæringen har forandret sig er gjennemtrængt af Luftbobler og besidder en udmærket Evnetil at befordre Gjæringen og fore trækker at bruge den mere vage Betegnelse Gjæringsmiddel. Endnu i 1870 kaldes Gæring Phænomenalismus det vil sige 441934 s. 45
Brænderiet Fot. Den gamle By . med Mæske- og Gærkarrene og Brændkedel med Svaletønde . Noget der er grundeti Erfaringsgenstandene og disses Natur . Den store Taagetale viser at man stod lige saa usikker overfor Gæringen som Brøndum gjorde. Var Gæringen endt forestod Brændingen. Mæsken blev øst op i Brændkedelen hvor dens Indhold af Alkohol udvandtes ved en Opvarmning og paafølgende Fortætning af Spiritusdampenei et Svaleapparat. Selve Brændkedelen var af Kobber og saa flad som mulig for at Bunden der i Regelen udførtes lidt hvælvet kunde blive stor idet Ilden derved virkede over en større Flade og Brændingen gik hurtigere for sig. Kedelen var omgivet af en Murstenskappe der ved Siderne dannede en smal Røgkanal og øverst sluttede tæt til Kedelens Hals hvori Hjelmen eller Hatten som den ogsaa kaldes havde sin Plads. Hjelmen var paa det nærmeste kugleformet og havde foroven to Piber der løb igennem en Svaletønde og hvori Spiritusdampene fortættedes saa at de i Draabeform kunde opsamles ved Pibernes Munding . For at faa saa stor en Køleflade som muligt lod man Piberne gaa i Zigzag gennem Svaletønden eller lod dem danne en Spiral. Netop paa denne Tid i 1801 forsøgte man at indføre et Svaleapparat 451934 s. 46
der var opfundet af Baron von Gedda i Stockholm. Det var ret enkelt og frembød en meget stor Afsvalingsflade i Forhold til Redskabets Størrelse. Geddas Køleapparat vandt dog ikke den Udbredelse det fortjente og mange Steder her i Landet nøjedes man med at lade Piberne løbe skraat gennem Svaletønden. Regeringens Bestræbelser for at indføre et forbedret Svaleapparat gav imidlertid Stødet til Kommissionen af 10. Febr. 1801. I Almindelighed rummede Kedelen det halve af Mæskekarret saaledes at al Mæsken kunde afbrændes samme Dag saa snart Gæringenvar endt. Datiden stod nemlig værgeløs overfor en Eddikegæring hvorved MæskensSpiritus omdannedes til Eddike. Af Hensyn til Redskabsafgiften var Hatten saa lille som mulig saa at det under Brændingen kunde hænde at Mæsken skød over og løb gennem Piberne. Brændingen varede saa længe der fandtes Alkohol i Mæsken. Brændevinsbrænderen prøvede om han kunde afslutte Brændingen ved at tage lidt af Vædsken fra Piberne og stænke den paa den varme Hat. Kunde den antændes maatte der fortsættes et Stykke Tid endnu. Ved at bruge en Flydevægt fik man dog en mere sikker Afgørelse. En saadan Brændevinsprøver var ganske simpel og bestod af en Svømmer med en Stang der havde en Skala saa at Forholdet mellem Spiritus og Vand i den Brændevin der undersøgtes kunde bestemmes ved Flydevægtens højere eller lavere Stilling i Vædsken og aflæses paa dens Inddeling. Den ældste Flydevægt havde 12 Grader senere indførtes Spendrups Brændevinsprøver der var inddelt i 16 eller 18 5 Grader. Da Flydevægten synker dybere jo højere Brændevinens Temperatur er var dens Angivelser usikre og til Spendrups Brændevinsmaaler hørte derfor et Thermometer hvis Skala viste hvor meget Flydevægtens Angivelse afveg fra det virkelige Forhold. Det der blev tilbagei Brændkedelen efter Destillationen kaldtes Bærmeeller Spøl og var rigt paa Næringsstoffer saa at det kunde anvendes til Kreaturfoder. Enhver Brænderigaard havde derfor en Stald til Fedning af Kvægeller holdt Køer for at sælge Mælken. Bærmen kunde ogsaa afsættes til Landmænd og Datiden tog altid Bærmens Værdi i Betragtning naar et Brænderis Indtægter beregnedes. Med Tidens ufuldkomne Fremgangsmaade kunde det let ske at Bærmen ikke var befriet for hele sit Indhold af Alkohol naar Køerne fik den saa de kunde æde sig en Rus til. En uerfaren Brænderikarl kundelet faa sig en Forskrækkelse naar han saa Dyrene 461934 s. 47
ligge hen som døde efteret saadant Foder blot fordi han havde været uagtsom under Brændingen og afbrudt den for tidligt. Køerne vaagnede dogsnartopigen mendet har altid gjort et stærkt Indtryk og Henrik Pontoppidan har i Drengeaar givet en Skildring af al den Mystik et Par Barneøjne kunde se i et gammelt Brænderi og til Slut fortæller han at Ved Siden af Brænderiet laa de lange Stude- og Kostalde hvis Besætninger opfededes med den varme spiritusholdige Bærme derfra Spøl kaldTr tes den. Efter hver Fod Brændevinsprøver med Etui af den ældste Type som Ole Rømer indførte med en Inddeling paa 129 . Har været anring stod de berusede Dyr vendt i et Brænderi i Nørresundby. og vaklede Baasene eller delaa i Halmen med blakkede Øjne og et brunt Savl ud af Munden . Den Vædske Brændevinsbrænderen havde udvundet ved Brændingen bar Navnet Drank. Den var baade meget vandholdig og indeholdt Fusel og andre Urenheder der var giftige og havde en ubehagelig Smag og var Mæsken brændt paa under Brændingen fik Dranken ogsaa en daarlig Smagheraf. Den maatte derfor klares d.v.s. underkastes en ny Destillation. Den blev igen øst op i Brændkedelen hvor den blev brændt sammen med ulæsket Kalk hvis Mæsken første Gang var brændt paa og var det Fuselen Brændevinsbrænderen vilde fjerne satte han først Trækul til og klarede Sprittenefter et Døgns Forløb. I Stedet for Trækul kunde der ogsaa bruges Klorkalk . Var Brændevinens Urenhed kun mindre skjulte man den daarlige Smag ved en Tilsætning af Kommen eller andre stærke Sager eller man filtrerede Dranken. Naar Spritten efter den sidste Destillation var bleven af kølet blev den blandet med Vand saa den holdt 8 Spendrup og blev 471934 s. 48
der paa hældt paa Tønder og Ankere. Den var nu færdig til Salg men vilde Brændevinsbrænderen yderligere forbedresit Produkt lagrede han det paa Portvinstønder der gav det en lysgylden Farveogen Anelseaf Vinens Buket . Derimod var det ualmindeligt at Brændevinen destilleredes paa Krydderiereller Urter. Som Regel afhændedes den i større Portioner idet Bønderne kom kørende med deres tomme Ankre som Gaardskarlen fyldte for derefter at melde i Kramboden hvor meget han havde udleveret. Salg i enkelte Flasker var kun lidet brugt. Det Udbytte Datiden fik af sit Raastof var megetforFot .A. Hammerschmidt . Skelligt. Blev Mæskningen Fødeen og Gæringen udført skødesløst udnyttedes Mæsken kun daarligt og det sketetit at de ufuldkomme Svaleapparater ikke kunde fortætte Spiritusdampene der forsvandt i Luften uden at kunne opsamles. C. A. Brøndum angiver at han af I Td. Hvede 17 2 Lispund Malt og Td. Øl fik 78-80 Potter Brændevin af 8 Sp. I Td. Rug og 4 Lpd. Malt gav lige saa mange Potter 121Lpd. Rug og Byg gav med I Lpd. Bælgsæd 3Lpd. Maltog s Td. Øl 74-76 Potter medens I Td. Byg og 3 Lpd. Malt derimod kun gav 58-60 Potter Brændevin. Brøndums Brænderi var afgjort Datidens bedst drevne og i Almindelighed synes man at have regnet med at faa 50 Potter Brændevin af 1 Td. Kornvare. Udbyttet kunde imidlertid synke dybere endnu og mange Steder maatte man tage til Takke med 32 Potter Brændevin af I Td. Korn. At dette Udbytte varaltfor ringe var man klar over men med de Redskaber man raadede over kunde der næppe ventes et større. Først en senere Tid var det forbeholdt at skabe en mere hensigtsmæssig Driftsform. 481934 s. 49
Brænderidriften gav de gamle Købmandsgaarde et romantisk og tillokkende Skær. Destillérkunstens Udøvere kunde jo se tilbage paa en lang Række Forgængere hvis første Forsøg gik for sig i Værkstederne hos de. lærde arabiske Alchemister hvorfra en ubrudt Linie fort satte ned til Datidens Brænderidrift. Det fælles Grundlag man byggede paa var de praktiske Erfaringer. Teorien var til Gengældubetydelig men netop det at Datiden Hjørne af Brænderiets Kontor. Fot. Den gamle By . stod saa uforstaaende over for de enkelte Trin i Fremstillingen bevirkede at den praktisk dygtige Brændevinsbrænder komtil at staa i høj Anseelse. Mangen Brænderiejer har sikkert ogsaa fulgt Virksomheden med en levende Interesse men for at naa et godt Resultat har Brændevinsbrænderen ogsaa maattet have et Øje paa hver Finger. Næsten paa ethvert Trin af Fremstillingen var der noget at passe paa. Maltgøringen krævede stor Erfaring for at lykkestil fulde og i selve Brænderiet maatte der herske en gennemført Renlighed saa Mæske karrene hver Gang blev grundigt rensede og svovlede inden de paa ny blev taget i Brug da Gæringen ellers vilde mislykkes. Selve Brændingen krævede ogsaa et vaagent Øje og Fedestalden behøvede ligeledes Fjerens Opmærksomhed. Paa denne Maade kunde et Brænderi nok lægge Beslag paa en interesseret Mands Tanker selv om han ikke prøvede paa at fremstille Muskatnødslikør Pommerantsvand Gyldenvand eller nogen anden af de talrige Drikke Datidens Receptbøger gav Anvisning paa at fremstille . Han skulde nok alligevel komme til at staa som en dygtig 491934 s. 50
Mand i Folks Øjne og at denne Virksomhed har bidraget til at give Købmanden yderligere Anseelse ligger uden for enhver Tvivl. Helge Søgaard. LITTFRATUS Foruden C. A. Brøndums Bog kan nævnes to forudgaaende I. C. Simon Fuldstændig Underviisning om alle Slags Aqvaviters og Liqueurers Destillering etc. Kbh. 1795 og Haandbog for Brændeviinsbrændere og Destillatører oversat af Morten Hallager Kbh. 1799. Dertil kommer Pistorius s Vejledning til Brændeviinsbrænden etc. Kbh. 1843 og Den praktiske Brænde viinsbrænding etc. oversat af Simon Groth Kbh. 1858. En sammenfattende Oversigt findes i L. V. Scheel Brændevinsbrændingen i Danmark Kbh. 1877. Enkelte Oplysninger giver Nordisk Brænderitidende 1870. Fra den nyeste Tid foreligger Sven Røgind Brændevin Øl og Vin i de nordiske Landes Lovgivning Kbh. 1921 samt Gær- og Spiritusindustriens Historie i Danmark Aktieselskabet De Danske Spritfabrikker 1881 1931 to særdeles oplysende Kildeskrifter med værdifulde Henvisninger til den ældre Litteratur. 501934 s. 51
STATSMAGTEN OG BRÆNDEVINSBRÆNDINGEN AF LEKTOR SEKRETÆR SVEN RØGIND edens det slet ikke er saa let en Sag at klarlægge Brændevinsbrændingens Udvikling her i Landet blot i det sidste Hundrede Aar fordi Størstedelen af det Materiale som kundesige os noget om de gamle Brænderibesidderesdriftsøkonomiske og forretningsmæssige Dispositioner er gaaet tabt og hverken Faglitteraturen eller Memoireværker indeholder stort herom foreligger der talrige Skildringer af Episoder fra Statsmagtens Kamp imod Bøndernes ulovlige Brændevinstilvirkningi første Halvdel af det 19. Aarhundrede. Frindringen om denne Kamp som aabenbart har optaget Sindene stærkt synes at have holdt sig længe og endnu bringer Tidsskrifter og Dagblade af og til Fortællinger og Anekdoter om Skattemyndighedernes ikke altid med Held kronede Anstrengelser for at haandhævedetlidet velsete Forbud imod Hjemmebrænding paa Landet. Nu var Næringsfrihedens Synspunkter vel paa den Tid paa Fremmarch Verden over men det var dog fremdeles saa alminde ligt at de styrende ud fra en Art planøkonomiske Betragtninger greb ind i Produktionens og Handelens Gang at man ikke kan tænke sig at Samtiden skulde anse en Bestemmelse om at Bønderne ikke maatte fremstille Brændevin eller udtrykt paa en anden Maade at Brændevinsbrænding normalt skulde udøves i Byerne for at være særlig uretfærdig eller uheldig. Naar Bønderne ikke desto mindre vægrede sig haardnakket ved at bøje sig for den var det da ogsaa i højere Grad praktiske Hensyn end principielle som tilskyndede dem dertil. De ønskede vistnok kun undtagelsesvis at tilvirke Brændevin med Salg for Øje men de fandt at det var urimeligt at de skulde være tvunget til at købe Brændevin i Købstæderne naar de selv avlede de Raastoffer Korn og Kartofler som Købstadsbrænderierne benyttede og kunde opnaa visse økonomiske Fordele ved at drive Brændevinsbrænding. De kunde vel ikke henvise til gamle Rettigheder som Tilfældet var for de svenske Bønders Vedkommende eftersom Brændingsforbudeti Danmark var af meget gammel Dato men de gennemtrængtes i hvert Fald af en vaagnende Forstaaelse af de mange ved brænde vinsbrænderi paa landet forbundne økonomiske fordele hvorav fædriftens formerelse agerdyrkningens forbedring og adskillige hittil ubrukte væksters og frugters benyttelse vil bli en følge som en ved Norges og Danmarks Adskillelse nedsat Stortingskommission 511934 s. 52
udtrykker sig. Dersigtes her til de Muligheder for at udvide Husdyrholdet og derved opnaa først en større Gødningsmængde og derefter igen et bedre Høstresultat som frembød sig hvis Landmændene kunde anvende Bærme som Fodermiddel. Nutids-Forfattere har vel ironisk spurgt om det da lod sig gøre fortsat at hæve Jordernes Afkastning ved at omsætte en større Mængde Kartofler eller Korn til Brændevin derved faa en større Portion Bærmetil Raadighed derved atter ernære flere Kreaturer og ende lig derved fordi Jorderne kunde gødes bedre drive Høstudbyttet yderligere i Vejret hvorved der igen skabtes Betingelser for at Brændevinsproduktionen kunde forøges. Hvorledes det end forholder sig hermed saa kan det næppe - bestrides at Brændevinsbrændingen er en Art Støtteindustri for Landbruget ligesom eksempelvis Mejeridriften og Ølindustrien . Brænderierne aftager Jordbrugsprodukter og leverer Landmændene værdifulde Foderstoffer og i adskillige Landes Lovgivning om Spiritusproduktion og Spiritusbeskatning lever da ogsaa de gamle Forestillinger om Brænderidriftens landbrugs økonomiske Betydning. I Norge og Sverige er saaledes Størstedelen af Brændevinsbrændingen eller som det vel nu bør hedde Fabrikationen af Raaspiritus eftersom saavel Rensningsprocessen som selve Tilberedningen af Drikkebrændevin sker andetsteds knyttet til Landbruget og de Brænderier hvorom der her er Tale kaldes Landbrugsbrænderier beliggende i Norge hovedsagelig ved Mjøsen i Sverige hovedsagelig i Blekinge . Hvor fristende Brændingsretten end kunde være var det dog tilsyneladende kun en Del af den danske Bondestand som generedes nævneværdigt af Forbudet imod at fremstille Brændevin. Langt de fleste af Beretningerne om de dramatiske Optrin som udspilledes hvor Skattevæsenets Betjente kom frem skriver sig nemlig fra Jylland og fortrinsvis Midt- og Nordjylland i visse Egne af Landet som f. Eks. paa Bornholm og Læsø og i nogle Distrikter af det daværende Riberhus Amt gjaldt Forbudet forøvrigt ikke og de utilfredse Flementer har da næppe kunnet gøre gældende at Landbefolkningen som Helhed var interesseret i at faa Adgang til at tilvirke Brændevin. Det maatte ogsaa i Sandhedens Navn erkendes at danske Bønderi hvert Faldi Lan dets mere frugtbare Egne udmærket godt kunde klare sig uden at give sig af med Brændevinsbrænding. Forfatteren af det Afsnit i Falbe Hansen s og Scharling s Danmarks Statistik Kbhv. 1878 som handler om Brændevinsafgiften Falbe-Hansen i Bind IV er ikke langt fra at ville frakende denne Næringsgren Eksistensberettigelse her i Landet. Spiritusproduktionen passer sig nærmest for Lande der have vanskelige Afsætningsforhold og som producere Kartofler og slette Kornvarer for Lande som Rusland Polen og visse Dele af Tyskland thi for saadanne Lande er Brændevinsbrændingen en hensigtsmæssig Forædling af de lidet værdifulde Raastoffer udtaler han og han tilføjer For Danmark er denne 41934 s. 53
Produktion næppe længere tidssvarende dets Korn er for værdifuldt . Det er utvivlsomt for meget sagt og Forfatteren synes heller ikke at have haft Blik for at i Jærnbanernes og Damp skibenes Tid kan der i og for sig drives Spiritusproduktion hvorsomhelst navnlig naar det sker under storindustrielle Former men paa den anden Side er det vel næppe sandsynligt at Regeringen kunde have fastholdt Forbudet hvis det danske Landbrug i højere Grad havde følt Savnet af Brændingsretten. Nu indskærpede den stadig Forbudet og bestemte sig saa omsider da det ikke hjalp til at gaa mere haardhændet frem. I Kancelli plakat af 23. Februar 1843 lader Kongen Befolkningen vide at der nu skal anvendes behørig Kraft paa at udrydde de ulov lige Brænderier der saavel i moralsk Henseende som i Betragtning af det Tab som de til Skade foralle skatteydende Borgere foraarsage de kongelige Intrader og den Forurettelse som derved udøves mod Købstæderne og de lovlige Landbrænderier er saa fordærvelige . De kraftige Ord maa have gjort Indtryk paa Befolkningen siden mangfoldige frivilligt afleverede Brændingsredskaberne og derved undgik Straf. Saa tog Told- og Konsumtionsvæsenet fat og i Løbet af nogle faa Aar lykkedes det virkelig Statsmagten at undertrykke Smugbrændingen som dog skal have været meget udbredt i Jylland. I L. V. Scheel s Bog om Brændevinsbrændingen i Danmark oplyses det saaledes at man ved Overgangen til det 19. Aarhundrede regnede med at op imod Halvdelen og allermindst Tredjedelen af denne Landsdels Forbrug dækkedes ad ulovlig Vej og Brændevinsbeskatningen indbragte i hvert Fald efter den samme Kilde baade absolut og maalt med Folketallet langt mindre i Jylland end paa Øerne. De jydske Købstadbrænderier har da utvivlsomt staaeti Stampe og i de sidste Smugbrændingsaar maatte de oven i Købet i stigende Grad konkurrere med de i Kancelliplakaten nævnte Land brænderier som blev drevet paa Grundlag af kongeligt Privilegium . Forbudet var nemlig kun rettet imod Bønderne og udgjorde da ingen Hindring for at andre end Bønder kunde fremstille Brændevin paa Landet. Det skulde være alvorligen forbudet at herefter ei nogen Destiller-Pande eller Brændevins-Hatte paa Landsbyerne af Bønder eller. de som Bøndergaarde Boliger eller Huse besidde maa bruges hedder det i den gamle Forordning af 4. Juni 1689 ved hvilken Forbudet var blevet indført. Nutildags vil vel de fleste som hører om Forbud i Forbindelse med Brændevin eller andre alkoholholdige Drikke tænke paa Afholdsbevægelsens Forbudsagitation. Forbudet imod at Bønder tilvirkede Brændevin havde imidlertid intet at gøre med vore Dages Forbudslove. Det er vel ikke udelukket at den Konge som udstedte det har været betænkelig ved at lade Brændevinsbrændingen brede sig Landet over fra By til By og fra Bondegaard til Bondegaard selv om Misbrug bedømtes ikke saa lidt mildere 531934 s. 54
dengang men det har i hvert Fald været ham mere magtpaaliggende at sikre sig at Fremstillingen altid ledsagedes af Indbetaling af Skat. I Aarhundreder havde Kongerne og stundom ogsaa Byerne oppebaaret Accise ved Indførsel af alkoholholdige Drikke først Ølog Vin og fra det 16. Aarhundrede tillige Brændevin medens de indenlandske Varer af samme Art vistnok var skattefri saalænge Fremstillingen ganske overvejende udøvedesi Hjemmene og kun sigtede paa at dække Husstandens Behov. Nu havde Befolkningen vænnet sig til mere regelmæssigt at nyde Brændevin i Løbet af det 17. Aarhundrede og der havde lidt efter lidt dannet sig en Brændevinsbrænder-Profession som udøvedes i Byerne ligesom ogsaa Ølproduktionen var gaaet over paa faglige Bryggeres Hænder . Dermed aabnede der sig nye Beskatningsmuligheder . I Sverige opkrævedes der omkring Midten af det 17. Aarhundrede en indenlandsk Afgift af Brændevinsbrænding hvis Takster var højere ved salubrånning end ved husbehofsbrånning og de danske Regenter havde ligeledes forsøgt at gennemføre en almindelig Beskatning af Brændevin. Saa ufuldkomment som Tidens Administrationsmaskineri var blev Udbyttet imidlertid kun magert og de foretrak derfor at forbyde al Hjemmebrænding paa Landet uden at skelne imellem om der brændtes til Husbrug eller for at fremskaffe en Salgsvare hvorved de ogsaa handlede i Købstædernes Interesse. Det vil næppe kunne oplyses i hvilket Omfang der ved Overgangen til det 18. Aarhundrede fandt Brændevinsbrænding Sted i Byerne men antagelig har Bønderne overalt kunnet faa den eftertragtede Vare i den nærmeste Købstad og forøvrigt havde for de rejsendes Skyld adskillige Kroholdere paa Landet Tilladelse til at fremstille Brændevin. Antallet af Kroer med Brænderidrift synes i den følgende Tid at have været stigende. Brændingsretten kunde da ogsaa erhverves paa billige Vilkaar forsaavidt som Kroholderen blot skulde svare et beskedent Beløb i Afgift pr. Aar som Vederlag for den uden Hensyn til om den udnyttedes meget eller lidt . Kroerne betjente imidlertid ikke alene de rejsende. De omkringboende søgte dem ogsaa flittigt og aabenbart lidt for flittigt eftersom Frederik V anser det for at være nødvendigt at forbyde Kroholderne at skænke for andre end rejsende den kendte Forordning af 1. Februar 1757 om Misbrug med Brændevins-Drik at afskaffe og iøvrigt griber til ret skarpe og usædvanlige Forholdsregler for at forebygge Drukkenskab . Hvis der ikke havde hersket Forbud imod Hjemme brænding paa Landet var der ganske sikkert blevet udstedt et saadant og selvom de skattetekniske og næringsretlige Hensyn fremdeles stod i første Række betragtedes Brændingsforbudet nu som et betydningsfuldt Middel til at hæve Ædrueligheden . Den nye Politik satte ogsaa sit Præg paa Skattelovgivningen. I Byerne var paa den Tid Forbruget af alle Sorter Korn beskattet 541934 s. 55
ved en Formalingsafgift som svaredes naar Kornet førtes til Mølle det skulde saa ledsages af en af Skattevæsenet udstedt Seddel som viste at Afgiften var betalt . Afgiften hørte sammen med Portkonsumtionen som opkrævedes ved Indførsel til Byerne af praktisk talt alle almindelige Husholdningsvarer Brød Mel Gryn levende og slagtede Dyr Huder saltet og tørret Fisk Mælk Smør Ost Honning Voks Hø Halm Brænde Tørv m. v. og Forbrugerne af Brændevin ramtes da enten af Formalingsafgiften af Korn til Fremstilling af Brændevin eller hvis de foretrak Brændevin og dermed beslægtede Drikkevarer af fremmed Oprindelse som Regel enten fra andre danske Byer eller fra Udlandet af Konsumtionsafgiften. Nu forhøjedes iByerne Formalingsafgiftens Takster fra Korn til Brænderibrug og samtidig afløstes den foran omtalte lille Brændingsrets-Afgift som opkrævedes paa Landet af en Redskabsafgift. Havde Landbrænderierne hidtil indtaget en begunstiget Stilling kom de ved Forhøjelsen til at staa daarligere end Købstadbrænderierne forsaavidt som disses Skatteydelse rettede sig efter Produktionens Størrelse medens Landbrænderierne fremtidig skulde udrede en ret betydelig Afgift den udgjorde aarlig 100 Rigsdaler pr. Tønde af Kedlens Rumfang og Kedlerne holdt sædvanligvis mellem 1 Tønde og 2 Tønder hvad enten de brændte meget eller lidt. Under disse Omstændigheder foretrak Kroejerne at give Afkald paa Brændingsretten og i de allerfleste af de brændingsberettigede Kroersattes Brænderiet da ud af Drift. Det maa antages at Regeringen havde forudset og intet havde imod at det gik saaledes men ikke desto mindre søger den efter faa Aars Forløb at skabe en Art halvt-offentlige Brænderier Sognebrænderier paa Landet. Naar Bønderne fandt at Brændingsretten var attraaværdig og Regeringen hvor stor Umage den end gjorde sig ikke kunde undertrykke den ulovlige Fremstilling var det set fra Statsmagtens Standpunkt klogest at give efter og derved tilføre Finanserne en større Skatteindtægt. Distriktsvis skulde Brændingsretten bortforpagtes til den højestbydende som saa til Gengæld erhvervede Eneret til at brænde i det paagældende Distrikt uden at skulle betale andet end Forpagtningsafgiften . Forpagtningssystemet som sattes i Scene ved Forordning af 3. Maj 1768 slog imidlertid ikke an Bønderne var ikke særlig villige hverken til at byde eller at yde og skuffet vender Regeringen ved Forordning af 2. September 1773 tilbage til Brændingsforbudet og Redskabsbeskatningen. I Aarhundredets sidste Fjerdedel retter Statsmagten saa i højere Grad sin Opmærksomhed imod Brændevinsbrændingen i Byerne som nok kunde trænge til at organiseres saa uhindret af regulerende Lovbestemmelser denne Næring udfoldede sig overalt i Samklang med den voksende Tilstrømning til Værtshusholderfaget . Regeringen gør nogle Tilløb til at begrænse Antallet af Brændevinsbrændere men er næppe naaet synderlig langt siden 551934 s. 56
der endnu ved Overgangen til det 19. Aarhundrede bestod ca. 2500 Brænderier hvis den Opgørelse som foretoges af den i cand. mag. Helge Søgaard s foranstaaende Artikel omtalte Brænderi -Kommission af 1801 er nogenlunde rigtig Opgørelsen er aftrykt i Scheel s forannævnte Bog og betegnes her som meget løs . Af en Folkemængde paa ca. 929.000 boede knapt 200.000 i København og de øvrige Byer heraf alene ca. 100.000 i København og der fandtes saaledes i Byerne i Gennemsnit et Brænderi for hver 80 Indbyggere. Brænderi-Tætheden har været større i Provinsen hvor f. Eks. Byer som Aalborg Randers og Fredericia havde hver ca. 100 Brænderier end den var i København hvis Brændevinsbrænderlaug oprettet i 1741 talte lidt under 300 Medlemmer. Selve disse Tal siger imidlertid ikke meget og da Fortegnelsen er ganske summarisk kan Brænderiernes samlede Produktions -Kapacitet ikke beregnes saa lidt som Befolkningens Aarsforbrug kendes . I mangfoldige Tilfælde har Betegnelsen et Bræn deri sikkert blot dækket et Sæt Brændingsredskaber. De fleste Brænderier har aabenbart haft deres Plads i Købmandsgaardene hvor adskillige Varer som nu kommer færdige og ofte enddai emballeret Stand fra Fabrikkerne enten fremstilledes Brændevin Øl Mjød Eddike Gryn o. 2. eller slutbehandledes f. Eks. Trælast og saltede og tørrede Madvarer . Udenfor København har Brænderidriften vistnok kun undtagelsesvis kunnet føde sin Mand og der har da ikke været Betingelser for og maaske heller ikke Trang til at gøre Brændevinsbrændingen laugsbunden. Ikke sjældent gav Bryggerne sig af med at fremstille Brænde vin og de to Næringsgrene stod da ogsaa hinanden nær og Bageridrift maa ogsaa hyppigt have været forenet med Brænderidrift siden en Resolution af 1777 begrænser Bagernes Ret til at beskæftige sig med Brændevinsbrænding. Da overhovedet alle Købstadborgere Ordet brugt i næringsretlig Forstand havde Ret til at fremstille Brændevin hvis der ikke fandtes et Brændevinsbrænderlaug paa Pladsen og det var altsaa kun Tilfældet i København kunde i og for sig enhver Haandværker eller Købmand søge at skaffe sig en lille Ekstrafortjeneste ved at indrette et Brænderi i en Bekendtgørelse i en fynsk Avis meddeler eksempelvis 1802 en Rebslagerenke at hun fører Mandens Virksomhed videre og tillige søger Næring af Afsætning ved Brændevinsbrænderiet sammesteds . Straks efter Aarhundredskiftet ændredes Brændevinsbeskatningen atter idet Staten føjede en bevægelig Redskabsafgift til Formalingsafgiften Landdistrikternes Redskabsafgift som ved denne Lejlighed ikke ændredes udgjorde som foran nævntet fast Beløb uden Hensyntil Produktionens Størrelse . Samtlige Brændingsapparater opmaaltes og stempledes og der skulde nu svares for hver Brænding 9 Sk. pr. Tønde af Mæskekarrets Rumindhold og det dobbelte pr. Tønde af Kedlens og Brændevinshattens Rumindhold. 561934 s. 57
Afgiften blev staaende i mange Aar Satser og Beregningsmaade ændredes ganskevist adskillige Gange og den omtalesi vor Beskatningshistorieunder Navnet Karrumsafgiften. I første Fjerdedel af det nye Aarhundrede forholderStaten sig iøvrigt velvillig interesserettil Brændevinsbrændingen i Byerne hvis tekniske Standpunkt ikke var fremragende se cand. mag. Søgaard s Artikel og som derfor trænger til Raad og Vejledning der oprettedes i 1805 et kongeligt Mønsterbrænderi i København men Lovgivningens grundlæggende Principper røres ikke og bortset fra Laugsbyen København hvor kun Laugets Medlemmer kunde udøve Næringen herskede der fremdeles i Hovedsagen fri Konkurrence. Produktionens Størrelse afhang da alene af hvor stor Efterspørgslen var under de givne Prisforhold. Fra Landdistrikterne lød der stadig Klager over Brændingsforbudet og Regeringen var heller ikke utilbøjes lig til at gaa med til at der anlagdes Brænderier paa Landet hvis Købstadbrænderierne ikke led for stor Skade derved der. nedsattes i 1824 en Kommission til at overveje under hvilke Vilkaar det skulde kunne ske . Det endte dog med at Regeringen bestemte sig til at opretholde Forbudet imod Hjemmebrænding men at give Brændevinsbrændingen paa Landet noget større Spillerum for derved at fremme Afsætningen af Landbrugs produkter til Brænderibrug. Skulde denne Kursændring som fik Udtryk i kgl. Resolution af 19. August 1835 faa praktisk Betydning maatte Regeringen imidlertid tilstaa Landbrænderierne Adgang til ligesom Købstadbrænderierne at svare Afgift pr. Brænding og ikke for Brændingsretten som saadan . Ved den nævnte Resolution stilledes de første da i alt væsentligt paa lige Fod med de sidste og der indleveredes derefter et ret stort Antal Ansøgninger om Tilladelse til at drive Brændevinsbrænding paa Landet. Regeringen gav sig god Tid til at gennemgaa dem og først i 1840 bevilgedes der en Del alle i Jylland . I de følgende Aar kommer der flere og Regeringen kunde da nu med større Udsigt til at naa et godt Resultat sætte alle Kræfter ind paa at føre Udryddelseskrigen imod Smugbrændingen til Ende. Saaledes var da de ydre Vilkaar under hvilke et Brænderi fra forrige Aarhundredes Begyndelse som det der er genopstaaet i Den gamle By i Aarhus arbejdede. Hvor gerne maaske end Tidens Brændevinsbrændere vilde leve ubemærket og i Fred og Ro passe deres Gerning saa indbringende eller lidet indbringende den nu kunde være maatte de finde sig i at deres Næring til Stadighed var under Diskussion og at denne Diskussion som førtes ikke alene blandt Kongens nærmeste Raadgivere men ogsaa i Smaaskrifter og Avisindlæg om offentlige Anliggender satte sig Spor i mere eller mindre paaskønnede Reformer. De tyngedes næppe stærkt af de Forholdsregler til Ædruelighedens Fremme som Kongerne traf og de vilde sikkert aldrig have tænkt sig at der skulde rejse sig en Folkebevægelse som betegnede deres i alle Befolkningskredse yndede Vare som overflødig og 571934 s. 58
endog sundhedsskadelig. Saa havde de imidlertid andre Bekymringer . Var det saaledes ikke skammeligt at deres Bysbørn foretrak flensborgsk eller maaske københavnsk Brændevin for deres gode Produkt og at Bønderne stadig ringeagtede Love og kongelige Befalinger Optraadte Konsumtions-Betjentene desuden ikke alt for ofte haardhændet og vilkaarligt men mærkeligt skaansomt overfor Naboen og behøvede Statsmagten overhovedet saa nærgaaende at overvaage Fabrikationen Som Brændevinsbrændere udøvede de vel en beskattet Industri og de maatte tage de Ubehageligheder som fulgte dermed. Der burde dog vel være Maade med alt og Konsumtions-Væsenet var ikke nemt at have med at gøre. En Gennemlæsning af nogle af de gamle KonsumtionsForordninger giver et levende Indtryk af hvor strengt Statsmagten i Finansernes Interesse gik til Værks eller rettere sagt bebudedeatville gaa til Værks men unægteligt ogsaa af hvor glemsomme eller modvillige Producenterne var. Naar Brændevinsbrænderen skulde anmelde paa KonsumtionsKontoret at han vilde bringe Korn til Brændevinsfremstilling til Mølle mødtes han først af en Bestemmelse om at ingen Mølle-Kudsk Soldat Baadsmand eller anden ledig Person maatte skikkes med Penge til Consumtions-Contoiret for at hente Seddel . Det skulde være enhver tilholdt selv eller ved sine egne Folk den at tage paa deres Navn og Vare . Havde han da selv ulejliget sig til Kontoret og modtaget MaleværkskonsumtionsSeddel som Kvittering for indbetalt Afgift maatte han paase at han samme Dag overgav Partiet i Møllerens Hænder saasom ingen Seddel maae antages enten af Møller eller Consumtions -Betient uden allene den Dag paa hvilken den er dateret og han kunde ikke frigøre sig for Forpligtelsen hertil ved at henvise til indtrufne Omstændigheder. Lovkoncipisterne har kendt deres Folk. De skriver udtrykkeligt at ingen Undskyldning af Veir og Vind eller Mølle-Kudskens Udeblivelse her kan have Sted . Vilde han for at slippe lettere over Formaliteterne betale Afgift for større Mængder Korn ad Gangen stødte han paa en Bestemmelse som forbød Konsumtions-Skriverne at udstæde Seddel for en Brændeviins-Brænder uden paa et Skraae paa een Dag . Til andre end rette og ordentlige Møllere kunde Brændevinsbrænderen ikke henvende sig da kun edsvorne Møllere maatte foretage Formalingen og Møllerne skulde være Staten behjælpelige med at gennemføre Beskatningen. Derfor maatte de ikke tage noget Korn an til Maling uden behørig Consumtions -Seddel medfølger ey heller det ene Slags Korn for det andet antage og de kunde i intet Tilfælde undskylde sig med Uvidenhed eller Underhavendes Forseelse . Konsumtions-Væsenet slap heller ikke Kornet af Syne naar det var formalet. Det forbeholdt sig lejlighedsvis at inqvirere hos alle og enhver hvor nogen Mistanke haves og beklageligvis ser det ud som om Konsumtions-Betjentene ikke har næret synderlig stor Tillid just 581934 s. 59
til de gamle Brændevinsbrændere. I hvert Fald maa de ret ofte have indfundet sig hos dem og Brændevinsbrænderne paa deres Side have følt sig temmelig ilde berørte over Besøgene og ogsaa ladet Konsumtions-Betjentene mærke det siden Regeringen har anset det for at være nødvendigt at paalægge Brændevinsbrænderne at begegne vedkommende Betiente som efter Embeds Medfør i deres Huuse maatte inqvirere sømmelig og beskedentlig og ey allene deres Mæsknings-Kar paa Anfordring at fore vilse men endog alle andre Stæder og Lukkelser som til at giemme de til Brændeviinsbrænden forbrugende Vare findes skikkede og hvor i den Henseende grundig Mistanke kan haves uvegerlig at aabne . Har Brændevinsbrænderne til Tider forsyndet sig saa har Konsumtions-Betjentene maaske ogsaa været pedantiske og udfordrende og om Konsumtions-Væsenet som Helhed gælder det vistnok at det var lidet populært. Rent bortset herfra led det her med en gammel Konsumtionsforordnings Ord Forordning af 15. Oktober 1778 skildrede Kontrolsystem af adskillige Mangler og det bandt ogsaa Brændevinsbrænderne til at anvende ganske bestemte Materialer da Staten ellers ikke fik hvad den havde Krav paa det forudsattes i den citerede Forordning at der til Fremstilling af Brændevin kunde benyttes foruden Korn visse Affaldsprodukter fra Sukkerfabrikation saasom Sukkervand og Skum . Industriens Foregangsmænd hindredes da paa mange Maader af Konsumtions-Forordningernes detaillerede og snævre Regler og antagelig har Brændevinsbrænderne derfor hvor konservativ Standen end synes at have været draget et Lettelsens Suk da Konsumtionen med alle dertil hørende Afgifter ophævedes ved det 19. Aarhundredes Midte. I en lang Aarrække beskattedes Brændevinsbrændingen nu alene ved Karrumsafgiften som forhøjedes da Formalingsafgiften bortfaldt og da denne Beskatningsform ansporer til Driftsforbedringer fordi Skattebeløbet pr. Enhed af den færdige Vare bliver mindre jo bedre Producenten behandler sine Raastoffer og udnytter sine Redskaber kunde Smaabrænderierne ikke klare sig i Konkurrencen med de større Bedrifter som nu ogsaa gaar over til at anvende Damp som Drivkraft . Efterhaanden maa da de gamle Brænderigaarde som med deres Skænkestue Kostalde og Bærmevogne staari et saa malerisk Skær for os men hvis Indehavere arbejdede med højst ufuldkomne Hjælpemidler og under trange og i hygiejnisk Henseendelidettilfredsstillende Forhold vige for Nutidens store velindrettede og i teknisk Henseende mønster værdige Spritfabrikker. Under ændrede ydre Vilkaar i skattemæssig og erhvervsøkonomisk Henseende drives der nu industriel Virksomhed paa en langt bredere Basis idet Industrien ved Siden af en efterhaanden stærkt begrænset Produktion af Drikkespiritus i stigende Omfang fremstiller Spiritus til teknisk og medicinsk Brug m.v. samt Brødgær. 51934 s. 60
LØST OG FAST OM BRÆNDEVIN OG BRÆNDERE en Mand som bestandig ligger paa Farten snart i Øst og snart i Vest har samlet sig Erindringer om de mærkeligste Medicinmænd. Kyndige Doctores af forskellige Farver har vist ham deres Omhu Klogskab og Kunst og med vekslende Held har han underkastet sig Kure som i hans Hjemland uvægerligt vilde rammes af Kvaksalverparagraffen . Tryggest føler han sig naar Værk og Plage faar ham til at søge en Araberdoctors Hus. Diagnosenstilles behageligt ved en Vandpibe og naar den kloge hakim rækker ham en Flaske og siger En derhem altsaa tre Gange daglig da mener ihvertfald en dansk Patient at fra nu af vil det gaa fremad. Thi det lille Ord derhem der angiver Dosens Størrelse bliver udtalt med saa hjemligt et Tonefald at man godt kunde tro det var en Vestjyde som sagde Dram Fra dette gamle danske Ord Afledning af det græske kan man i Virkeligheden trække Perspektivet gennem al Brændevinsbrændings Historie. Og støtter man det med et Par andre ærværdige Betegnelser hentet fra Brændevinens Felt faar man et Begreb om hvad Drikken betød da den saa tidligt som i det trettende Aarhundrede gjorde sit Fremstød fra den nære Orient til det sydlige Europa. Drachme Derhem Drama og Dram i dette gamle Apothekermaal finder man den sproglige Bekræftelse paa at Brændevinen var et Lægemiddel som Videnskaben sagde god for. Og denne Opfattelse holdt sig selv i saadanne Perioder hvor Europas Folk gav sig hen i et tøjlesløst Fylderi der for vandlede Brug til Misbrug og fremkaldte Forbud der igen affødte Overtrædelser. Tilliden til den nye Medicin maaler man bedst ved den Hastighed der befordrede den ud over alle Lande. Allerede i det fjortende Aarhundrede var der store Brænderier igang i Modena og Venezia og omtrent ved samme Tid lærte de tyske Bjærgværksfolk 601934 s. 61
at benytte Brændevinen som Drik. I det sidste Tiaaraf det femtende Aarhundrede skal Brænding have været almindelig udbredt i Tyskland hvor man ikke blot brugte Vin til Fremstillingen heraf Navnet Brændevin men ogsaa Øl Korn Enebær Kirsebær Olden Vedbend og Rosmarin. Kan man undre sig over at ogsaa Menigmand forsøgte sig i den ædle Destillérkunst og gav sig til at trylle Her gav ham jo Forsynet endelig et Lægemiddel som lod sig fremstille uden de sædvanlige kostbare Ingredienser af Guld og Elfenben knuste ædle Stene og Østerlandets svimlende dyre Krydderier. Af selve Kornet et let tilgængeligt og hjemligt Materiale lod der sig for første Gang tilberede en Universalmedicin som selv denfattigste kunde tillade sig at drikke. Man greb den med baade Henrykkelse og Haab og stolede blindt paa dens Kræfter. Her var virkelig det aqua vitæ det Livsens Vand som funklede og lyste op midt i en uhyggelig Tid hvor store Farsoter røg igennem Landene og lagde hele Egnes Befolkning paa Skaar som Seglen nedmejer Kornet. Baade som Kur og Profylaxe tog man nu sin hjemmelavede Hybenkradser og hædrede igennem dette Navn Lægekunstens Fader den gamle Hippokrates ganske som de fornemme mindedes ham naar de fremstillede deres fine pigmenta kogte krydrede Vine og døbte den bedste iblandt dem Hypokras. Selvfølgelig bedrede man paa Snapsens Lugt og Smag men tog ogsaa dér sin Tilflugt til hvad en nøjsom Natur havde at bortgive. Perikum og Pors Malurt og Enebærvaraltid forhaanden og gav saa god en Blandingsdrik at man uden Misundelse kunde overlade det til de store at eksperimentere paa en kostbarere Linje. Hvor langt en saadan kunde føre og hvor mærkelige Spor den maatte trække derom har gulnede Recepter og gamle Lægebøger de sælsomste Ting at meddele. Kurfyrstinde Anna hvis Laboratoriearbejde Troels Lund bestandig henleder Opmærksomheden paa efterlod sig et Flaskeregiment paa 181 forskellige Slags Aquavit men selv det stærkeste Bryst vil nu om Dage reagere mod Tilsætningen der viste saa mærkelige Bestanddele som Morgendugg sprøde Tvebakker Dødningeben Rørdrums Fødder Milt af Føl Geddeøje Elsdyrklove og Kapunvand plus et botanisk Opbud hvor heller ikke Tobakken manglede og som røbede den samme Trang til Alsidighed. Men med eller uden Kapunvand og Tyvefingre Lægemidlet 611934 s. 62
var fundet og beviste sin Kraft. Det nedslog Kolden og hjalp for Værk. Pest og andre Farsoter løb forgæves Stormløb mod den Hytte hvis Ejermand havde været saa forsynlig i Tide at faa sin Dunk eller Bimpel fyldt op. Og selv som Modgift kla rede Brændevinen sig i Konkurrencen med fine og prøvede Arkana. Hvor stærkt og trodsigt Tilliden har holdt sig helt op til vore Dage viser en lille Historie om en ung Læge der frisk ankommen fra Hovedstaden vilde overbevise en jydsk Degn om det hensigtsmæssige i en Medicinforandring . De kævledes en rum Tid om hævdvundne Husraad Degnen med en saa paastaaelig Fagkundskab at Lægen tilslut følte Trang til at betone at det dog var ham der havde gennemgaaet den medicinske Skole. Hvortil Degnen der selv havde puslet lidt med Latinen skænkede dem begge en Pebberdram og tørt bemærkede Non scholæ sed aqua vitæl Brændevinens Historie eller rettere Kulturhistorie skal knap nok antydes her. Thi selv en sammentrængt Oversigt vilde fylde talrige Blade. Vi finder den klare Drik repræsenteret paa talrige Felter af Nationens Dagligliv. Fra Medicinen taler den Trøstens Ord i Digtningen funkler den og blinker og fortrænger til Slut Lovprisningen af de fremmede Vinbjerge til Fordel for Suset og Bølgegangen i den danske Bygmark. At forfølge Brændevinens Strøm gennem Menigmands Foretagsomhed vilde alene give et anseligt Værk hvor Øvrigheden stundom er den tabende men ogsaa tit vender hjem med Sejrens Tegn det forbudne og konfiskerede Brændevinstøj eller Destillértøj i Agekurven. Men et og andet kan berøres som Brænderigaarden i Den gamle By kan have kendt oplevet og følt. Thi netop Brænderigaardene satte deres Præg paa Bybilledet baadei Hovedstad og Provins helt ned til Slutningen af forrige Aarhundrede . Faa Bygninger henlevede som de en Tilværelse i Røg og Damp og heller ikke mange gav Indtryk af et mere pulserende Liv skønt Dagene gik uden større Udsving men ens og jævne fastholdt af en Plan. Om Processen selve Brændingen lukkede sig ganske vist Gaardens Bindingsværkslænger men ellers talte Gaden højt nok om hvilken Virksomhed der gemtes bag de solide Mure. Svalevandet der strømmede frit ud i Rendestenen slog sine graahvide Dampe tilvejrs og fossede videre som for hastigt at forkynde at der var Gang i det Foretagende fra hvilket det havde Udspring. Mendette sejrrige 621934 s. 63
Løb blev temmelig ofte standset af Halmdynger og Gødningsbunker som havde faaet Lov til at blive liggende paa baade Fortov og Stenbro og som hurtigt forvandlede den muntre Bæk af rygende Svalevand til et sumpet ajlefarvet Morads som intet Fodtøj det være sig Træsko eller Støvletter slap frelst igennem . Aarsagen til denne Misere som Borgerne bandede over og Magistraten forgæves prøvede at bekæmpe var Destillateur og Brændevinsbrænder Peter Mathias Spendrup blandt andet det ret ve betydelige Kreaturhold spendrup konstruerede et Alkoholometer jvfr. 48 der der var knyttet til Brænderivirksomhederne. Maleriet tilhører De Danske Spritfabrikker. Hvorledes Forholdene var i selve Danmarks Hovedstad ved Overgangen fra det attende til det nittende Aarhundrede fremgaar af Hugo Matthiessens Undersøgelser af københavnske Gader 1728 1795. I sidstnævnte Aar skriver H. M. husede København foruden 2202 Heste ikke færre end 1427 Køer som fandtes indkvarterede i Stadens 300 Brænderier og andet Steds under de uheldigste Forhold thi der gaves næppe en Finkelfabrik saa liden og ussel at den jo ikke havde Køer og selv inde i Hjærtet af Byen fristede disse elendige Skabninger Livet. Det lille Brændevinshus Gryden i Holmensgade havde naturligvis Plads til et Par og 8 Køer stod paa Stald hos Brændevinsbrænder Spendrup i Hjorten i Vingaardsstræde hvor Johannes Ewald fra sin fattige Stue sikkert mangen Gang har hørt deres sørgmodige Brølen. Fra de mørkeste mest fortrykte Kroge af den tætbepakkede By lød deres dybe Røster fra de Fængsler i Baggaarde paa . Sale eller i halvt underjordiske Kældere hvor de stakkels Dyr stundom var stuvet saa 631934 s. 64
tæt sammen at det var umuligt for dem at lægge sig ned i det snævre Rum. Saaledes var altsaa Tilstanden omkring 1800-Tallet og i mere end halvfjerdsindstyve Aar derefter skulde den blive opretholdt ihvertfald i Princippet. Under en Samtale som jeg fornylig førte med to veltjente gamle Brændevinsbrændere Fabrikanterne Eberth og Schmidt i København erfarede jeg til min Undren at der i Hansen s Brænderi paa Hjørnet af Hummergade og Skvaldergade helt til Begyndelsen af Firserne fandtes Kohold paa 16 Kreaturer hvoraf Halvdelen var anbragt paa Førstesalen . Om en ung Lyriker ved denne Tid har været in stalleret i Nabolaget kan den sørgmodige Brølen fra Hansen s Køer som i forrige Aarhundrede for Ewald have bidraget deres til at fortætte Stemningen. Iøvrigt efterlod de to Fagmænds Meddelelser ikke ringeste Tvivl om at en Brænderigaards Tilværelse trods Smaaforbedringer baade ind og udadtil formede sig saa nogenlunde ens fra 1800 til det Øjeblik hvor Majsen lavede Revolution og Brændevinsbrændingen naturligt gled ind under Storindustriens Rammer. Dagene gik efter de Linjer som Forfædrene forlængst havde optrukket og nogen nævneværdig Forskel paa Brænderitilværelsen i Provins og Hovedstad omkring Aar 1870 harheller ikke været tilstede. Her som dér tog Arbejdsdagen sin Begyndelse allerede ved 4-Tiden om Morgenen naar Røgteren kom klam pende i sine Træsko for at gøre Stalden i Orden pumpe eller bære Bærmen ind og faa Pigerne ud af Fjerene. Kl. 7 stillede Gødningsvognen og omtrent samtidig blev Mælken baareti Byen. To Gange om Ugen Onsdag og Lørdag blev der foretaget Halmkøb og paa disse Dage var der ekstra Travlhed med at faa Halmen hejst op paa tredje Sal men i Reglen stod der ogsaa et ekstra Mandskab parat og tilmed en Arbejdskraft som virkede frivilligt. Det var Drengene i Kvarteret som gladelig og gerne hjalp til og havde deres særlige Fornøjelse af at se de tunge Halmdynger svæve i Taljen mellem Himmel og Jord. For Røgteren selv var der fuldt op at gøre. Kreaturholdet var stadig stort og en Stald med ca. 35 Køer hvilket ikke var særlig ualmindeligt gav Formiddagsarbejde nok til sin Mand. I Bygbrænderiet mæskede og gærede man i sammestore flade Kar og Svalingen var bestandig den Proces som stillede de største Krav til Taalmodigheden. Om Svalemaskiner var der endnu 641934 s. 65
ikke Tale. Man hjalpsig med en Rager og med Vifter der blev trukket frem og tilbage over Karret ganske som en indisk boy trækker punkahen over sin Herres Middagsbord. Fortnede det ikke tilstrækkeligt med Vifterne og Rageren købte man Is for at fremskynde Svalingen men var Vejret Å varmt kunde Arbejdet 5 endda trække længere 3 ud. Ofte maatte man i ra Sommerdage slide en halv Snes Timer for at bringe Bygget ned paa David Monies pinx. Brændevinsbrænder en Temperatur af 17 Christen Anthon Brøndum 1777 1846. Grader. Naar MæskAf Øvrigheden beskikket til at undervise dem der søgte nIng Gæring og BrænBorgerskab som Brændevinsbrændere. . . Maleriet tilhører De Danske Spritfabrikker. ding var endt destilleredes endnu en Gang med Krydderierne hældt i og saa foretoges Blandingen til den rette Styrke. Vædsken gik derefter gennem et Sandog Grusfilter og blev tilslut strippet igennem Filtposer. Et blot jævnstort Brænderi med sin kombinerede Virksomhed af Mælke Bærme- og Brændevinshandel sit Kreaturhold Butikshandel og meget andet krævede selvfølgelig et betydeligt Folkehold. Følgende Personaleliste kan staa som Type Foruden Pigerne en Forkarl hvis Løn da Daler gik over til Krone var Kr. 60 00. Under ham stod 2 Karle der lønnedes med Kr. 45 00 en Dreng til 10 12 Kr. en Kusk til 45 Kr. og endelig Røgteren der gageredes som Kusken. Selvom dette Folkehold kan synes ret betydeligt var der stadig nok at gøre for hvert eneste Medlem af det lille Brænderisamfund. Brændingen var ikke det eneste man havde at passe. Foruden de allerede nævnte Sysler meldte sig talrige nye Pligter. Korn skulde styrtes og Kedlen renses et Arbejde paa hvilket der ofredes adskillig Omhu. Ikke blot Hatten 65 FL1934 s. 66
skulde gøres omhyggeligt ren men med en Mursten maatte man finpolere Panden særlig paa de Steder hvor noget var brændt paa. Brænderen selv var den der disponerede ledede og tilsaa at alt blev gjort paa ordentlig Maade. Det var ogsaa ham som personlig stillede paa Torvet og foretog Kornindkøbene. Butikken holdtes aaben fra 6 Morgen til 10 Aften. Her blev Mælken baaret op en Del gik til Byens Husholdninger noget blev bragt til Bagerne og hvad der maatte være tilovers blev sat op til Fløde. Ogsaa Brændevinen den egentlige Vare forhandledes herfra og det var ikke ringe Kvanta der kunde omsættes paa en Dag. Alene til Mælketoddystuerne leverede et jævnt stort Brænderi daglig over 100 Liter. Hertil kom Leverancerne til Byens Urtekræmmere og endelig Skipper-Indkøberne som afstedkom et formeligt run naar de smaa Skuder ofte i Hundredvis havde samlet sig i Kanalerne paa Grund af kontrær Vind og nu atter var ifærd med at lægge ud. Et Forraad paa 50 Liter til en seks Mands Besætning blev i Reglen anset for passende. Prisen for 68 Liter var i hine Dage Kr. 17 00 præcis. Foruden de indenbys ellertil komne Købere kunde man ogsaa regne med en vis Eksport selv til saa afsides liggende Steder som f.Eks. Thisted kunde et køben havnsk Brænderi have betydelige Leverancer. Men Jylland trøstede sig med at mange af de foretagsomme og dygtige Brændere i Hovedstaden var indvandrede Sønner af den kimbriske Stamme. Brøndummerne hvis Navn endnu er Efter Stik af Lahde. Å s En Brændevinsmand. knyttet til Kummenaquaviten var Sfal dig Brændevinen fryde netop brudt op fra Thistedegnen WMaae du den heel langfomt nyde omkring 1800 for at søge Lykken i DN be Kongens København. Forøvrigt . . Sander krævede Jyderne en særlig Kryddersmag i Snapsen. 661934 s. 67
Brænderiets Skænkestue. Fot. Den gamle By. Mens Kummen kunde gøre det paa Sjælland fandt Jyden synderlig Behag i baade Ingefær Nelliker og Allehaande. Til Brænderiet hørte Skænkestuen som en fast og skattet Institution hvor man kom for at hente sin Brændevin i Bøtter paa 4-5 Potter. I København var det Amagerne som stillede mest trofast paa Pletten naar Juletiden nærmede sig og Brænderiet viste sine Kunder en Opmærksomhed i Form af lidt Drikkelse til den store Højtid. Men ubefæstede Sjæle havde undertiden svært ved at holde den gamle Adam i Tømme. Og det skete ikke sjældent at en tørstig Amagerbonde mødte op midt i November for at føre Julebrændevinen ud til sin flade Ø. Enkelte af Brænderierne gav Kunderne en Gaas til Julefesten men i al Almindelighed holdt man sig til Akvavitten. Naturligvis kom Bønderne til Skænkestuen ogsaa i andet Ærinde end blot det at faa gratis Brændevin med hjem. Her blev der ofte slaaet en Kreaturhandel af med Brændevinsbrænderen og her tog man sig en Hivert medens Bærmevognen blev fyldt af det Overskud som Brænderiets eget Kohold ikke formaaede at konsumere. 671934 s. 68
En støt og dygtig Race var disse gamle Brændere virksomme i deres Færd og kyndige i deres Haandværk. Og derved laa der over Brænderigaardene en usynlig Atmosfære af Sammenhold Flid og Fordragelighed. Det ligger nær at spørge om disse Mennesker der levede saa tæt ved den stærke Kilde ja i Virkeligheden saa den vælde frem af deres egen Grund ikke blev paavirket i Ordets sande Betydning af dens bestandigt rindende Løb. Til Brænderstandens Ære skal det siges at den ikke blev mærket i uheldig Retning gennem sin Metier. Og en Brænde vinsbrænder kunde trygt danne Eksempel for de Folk han havde knyttet til sin Virksomhed. Om Karlene der tjente i disse Gaarde aflægger de sidste Brændere det Vidnesbyrd at man aldrig saa dem fulde. De delte i Reglen den Ration der var dem tilmaalt med faste eller tilfældige Gaardbesøgende Skraldemænd og den Slags som Fabrikant Eberth udtrykte det men selv var de ligesaa ansvarsbevidste som de var villige til Arbejdet. Nu er de borte. Og deres sidste Arbejdsgivere har lagt op. Men de forlod deres Virkeplads paa en Maade der ikke har givet Eftertiden nogen Anledning til Kritik. En solid og uplettet Haandværkerstand har efterladt de Resultater som Industrien har grebet og nu bygger videre paa. Hans Hartvig Seedorff Pedersen. Bomærke fra Mads Pedersen Spendrups Brænderi i Hjorten Vingaardsstræde København. Johannes Ewald boede en Tid i denne Ejendom som først blev nedrevet i 1932. Tegningen er udført af Axel Nygaard 1917. 681934 s. 69
DAGLIGE LIV PAA UHRMAGERVÆRKSTEDET 1860 70 aar jeg skal forsøge paa at give en Skildring af det daglige Liv paa Uhrmagerværkstedet omkring Aarene 1860 70 da maa jeg paa Forhaand bede om Undskyldning saafremt det ikke skulde lykkes til strækkeligt. Jeg maa henholde mig til de faa Udtalelser jeg har fra min Far og andre Mestre fra den Tid. Som en passende Indledning skal jeg nævne et Træk som er bleven mig fortalt af en Uhrmager Der kom en Dag en Bonde mand sammen med sin Søn ind i hans Butik og siger Godau A wil gjæren ha min Dreng i Jæhr hos ham for a wed at han æ berøjtet berygtet . Heldigvis for Manden forstod Mesteren denne tvivlsomme Ros hvorved der intet blev lagt den gode Mand til Last. Mesteren har sikkert taget Drengen i nøjere Øjesyn det var jo ikke hver Dag man blev smigret paa den Maade. Det forholdt sig gerne saaledes i disse Tider at man foretrak en Dreng med en eller anden Legemsfejl hvad Grunden egentlig var kan ikke bestemt siges men formodentlig gik man ud fra at en saadan i Følge sit Udseende ikke havde saa megen Lejlighed til Udskejelser o.1. men snarere vilde koncentrere sine Tanker om det Arbejde han blev sat til. I Lighed med Lærlinge i andre Fag maatte Lærlingen staa paa Pinde for Mester og Svende og ikke mindst for Madammen naar det gjaldt at gaa Ærinder i Byen eller hun skulde ud at lufte Barnet thi da kunde det hænde at Lærlingen maatte gaa ved Siden af og trække Barnevognen. Det var ikke saa sjældent i de Tider at Værksted og Butik var i samme Lokale. Medens en Mesters Ærgerrighed nu om Dage bestaar i at have en flot Butik med mange Varer saa laa den den Gang mere i at præsentere et Værksted med mange Svende Arbejdet blev holdt højst i Ære. Noget af det første Lærlingen blev sat til var at gaa i Skoven og finde Benved en Træsort som bliver mere og meré sjælden. Træet blev savet i passende Stykker og flækket hvorefter det blev lagt til Tørring paa Kakkelovnen for senere at blive skaaret i passende Tykkelse og skrabet til runde Pudsepindetil Rensning af Huller i Uhrene. Paa samme Maade maatte han skaffe Hylde 691934 s. 70
marv fra Havediger til Rensning af Tapper. Hans første Øvelsesarbejde bestod i at file Stifter det gjaldt om at faa en jævn Fot. A. Hammerschmidt. Dropsuhr. Skraaning. Der var rig Lejlighed til at bruge disse ved Stueuhrene særlig med Træværker. Endvidere maatte han dreje Foringer Bøsninger og skære Skruer at han lavede en stor Del af sit Værktøj var en Selvfølge der var ikke Raad til Anskaffelse af ret meget. Desuden maatte han hjælpe Førstelærlingen med Skrabning og Slibning af Staaldelene til ovennævnte Uhre som der fandtes mange af. Mærkeligt nok var den Tid me get rigere paa smukke og forskelligartede Uhre end man finderi For retninger nu om Dage. Der var pragtfulde Parisertaffeluhre i Bronce Marmor og Porcelæn med og uden Glaskuppel smukke Rammeuhre med Wienerværker samt Schwarzwalderuhre med blomstre de Træskiver Skilderis og Porcelænsuhre i mange Former og Størrelser og sidst men ikke mindst vor eneste danske Uhrindustri Bornholmeruhrene. Overgangen til Nutidens Uhre var saa smaat begyndt ved Indførelsen af amerikanske Uhre der ved deres praktiske Form havde vundet Indpas i mindre velstillede Hjem særlig Dropsuhrene med de store runde Skiver og den lille Kasse forneden hvor Pendulet havde sin Gang samt de firkantede O. G.-Uhre med Glasmalerier paa Laagen var ved at fortrænge den gode Smag. De driftige Tyskere tog Idéen op efter dem hvorefter en rivende Udvikling har fundet Sted op til vore Dage saa at tyske Uhre har fundet Vej til ethvert Hjem i den civiliserede Verden. Men vi vender atter tilbage til det gamle Værksted og prøver paa at sætte Fot. A. Hammerschmidt. OG Ubr. os ind i hvad der bestilles det maa være rigtigst at begynde med Begyndelsen hvorfor vi søger hen til vor Ven Peter dette Navn tror jeg forresten alle Læredrenge har saa det maa være 701934 s. 71
godt. Peter slider svært i det det gælder om at faa en gammel Schwarzwalder repareret. Flere af Hullerne er slidt saa Foringerne Bøsningerne maa trykkes ud og files igennem paa langs med en Kærvefil paa det Sted hvor de har været bøjet sammen hvorefter de atter klemmes sammen med en Fladtang nu er de blevet tyndere men ved Hjælp af en Strimmel Papir som rulles om dem opnaar de samme Tykkelse som før og trykkes da atter ind i Træet hvor de før sad. Ved Hjælp af en Rival rømmes Hullet atter op saa det passertil Tappen. Naar alle Hullerne passer nøjagtigt og Gangen er indstillet præsenterer han År bejdet for en af Svendene som paaser at alt er i Orden derefter afpudses alle Hjul og Metaldele og Uhret samles og smøres hvorefter det hænges op ogrettes af naar Pendulet og Lodderne er hængt paa. Prisen for et saadant Arbejde var ca. I Daler. Ved Reparation af Bornholmeruhrene hvor Hullerne var for store rømmedes disse op saaledes at der var Plads til en ny Foring derefter spændte man et Stykke Rundmessing i Filkloen og ved Hjælp af et Bor med paaspændt Drejebue sat op mod et Hul i Skruestikken og med Borespidsen imod Messinget kørte man op og ned med Buen til Hullet var tilstrækkelig dybt hvorefter Stykket blev savet af og sat paa en Drejestift som anbragtes mellem de to Pinoler paa Drejestolen og atter med samme Bueføring og med en Stikkel drejede man Foringen tilpas til det førnævnte Hul pressede den ind og nittede den fast hvorefter Hullet tilpassedes Tappen. Der skulde ofte 10 å 15 Foringer i et Uhr saa det var et slidsomt Arbejde men man lærte at rubbe sig. Det kunde ogsaa hænde at et Hjul var blevet ødelagt hvorved det var nødvendigt at lave et nyt dette foregik paa den Maade at man tog et Stykke Messingplade og hamrede ud paa en Ambolt for at gøre det mere sejgt. Ved Hjælp af en Passer ridsede man Hjulets Størrelse op savede det ud og drejede det af i Drejestolen . Pladen blev derefter spændtfast i Skæremaskinen og det bestemte Antal Tænder skaaret. Hjulet blev saa savet ud schenklet og var ef ter Afslibning færdigttil Brug. Fot. A. Hammerschmidt. Schwartzwalderuhr. Fot. A. Hammerschmidt. Schenklede Hjul under og efter Udførelsen. 711934 s. 72
En Skæremaskine fra den Tid ser saaledes ud I Forbindelse med den Tap eller Bolt hvor Pladen til Hjulet er fastspændt sidder en større Messingskive hvor paa der med Punkter er angivet forskellige Tandantal Skiven som fastholdes af en Fjeder flyttes for hver Tand der skal skæres. Paa en Slæde som bevæger sig op og ned lige for Hjulet sidder en Fræser der ved at blive sat i roterende Bevægelse skærer Tanden. Vi skal nu gaa overtil at se lidt paa Svendenes Arbejde. Det var overvejende Spindeluhre kun Mester og Første svendene fik de finere Ankergangs- Duplex- og Chronometeruhre. Den store Dygtighed som prægede mange Mestre der var oplært paa den Tid kunde de takke Spindeluhrene for. Disse Uhre havde nemlig den Skavank at de var Fot. A. Hammerschmidt. Vanskelige at regulere hvorfor de forSpødsleseg udført af Jochum Schultz drede den mest minutiøse Tilpasning i LDmo Aftrækning og Reparation. I disse Uhre sidste Leveaar. fandtes ikke Stenhuller hvorfor det var af største Vigtighed at Messinghullerne saa snart de var slidte atter maatte fores dette var endda ikke det værste hvorimod det at stille Indgribningerne mellem Hjul og Driv saaledes at det gav en jævn Føring kunde volde mange Kvaler for ikke at tale om Indstilling af Gangen og Prøvning af denne. Det var ikke for meget sagt at den Svend der var fortrolig med Spindeluhrene og kendte dem ud og ind var velset paa de fleste Værksteder. Nu maa det ikke forstaaes saaledes at Spindeluhrene i den Periode var Uhrmagernes Alfa og Omega men jeg har givet dem en særlig Omtale fordi de i dette Tidsrum Artiklen omhandler var ved at forsvinde ca. 15 Aar senere var de saa godt som helt fortrængt af Cylinderuhret. Dette gik overtil at blive Hvermandseje og var i Modsætning til Spindeluhret betydeligt bedre som Tidsmaaler samt meget mere taknemmeligt at behandle. Folk havde en vis Forkærlighed for komplicerede Uhre f. Eks. Lommeuhre med Slagværker Repetéruhre Maane-ogDatovisereller Spilleværker disse var gerne af fransk eller engelsk Oprindelse. Det er ret Fot. A. Hammerschmidt. Cylindergang sign. K. Jens e n Aarhuus 721934 s. 73
betegnende for Englændernes stadige Fastholden ved det gamle at de bibeholder den gammeldags Form paa Værkerne med Helpladei Stedet for Chatons Steg det virker noget tungt men understreger deres Soliditet. Alt Drejearbejde foregik med Bue og alle Genstande som skulde drejes maatte paaspændes Spandruller Skrueruller eller Lakruller efter deres Beskaffenhed. Lakrullerne anvendtes ved finere Arbejde hvor der var Fare for Brud f. Eks. ved Drejning af Spindler og Cylindre disse maatte lakkes helttil for at undgaa Brud. Ejendommeligt nok har gamle Svende som arbejdede paa de fineste Værksteder i København helt ind i dette Fot. A. Hammerschmidt. Moderne Ankergangsuhr. Aarhundrede haardnakket fastholdt de gamle Metoder med den gamle Drejestol med to Pinoler og Drejebuen hvor man nu anvender Haand eller Fodsvinghjul for ikke at tale om Motor og Drejebænk med Spindeldok. Paa mindre Værksteder hvor Fot. A. Hammerschmidt. Uddrejning af et Driv paa en Drejestol med Bue. man manglede Vælsemaskinen til at gøre Hjul mindre paa hjalp man sig paa følgende Maade Hjulet sattes op i Drejestolen med paaspændt Spandrulle og førtes frem og tilbage af Drejebuen ved Hjælp af en Fil som holdtes ind mod Hjulet blev dette gjort mindre men samtidig blev Spidserne paa Tænderneafstumpede hvorfor man med en Vælsefil maatte give dem den passende Runding fra hver Side Vælsning et Arbejde som udførtesi Haanden men som selv følgelig aldrig kunde udføres med den nøjagtige Ensartethed som i Maskinen. Netop denne Mangel paa Maskiner var en Spore til Udøverens Dygtighed. Ved Antagelse af en Svend erkyndigede Mesteren sig først om denne havde meget Værktøj i saa Tilfælde kunde han mangen en Gang faa Lov at gaa 731934 s. 74
hvorimod den der havde lidt ofte fandt Naade for hans Øjne. Mesteren ræsonnerede som saa at havde denne kun lidt Værktøj saa maatte han være i Besiddelse af saa meget større Færdighed og dette var i hans Øjne det vigtigste. Der forekom ikke det store Salg som nu det var Arbejdet man skulde leve af og det var dér Kapløbet skulde foregaa. I Tilslutning til ovenstaaende vil jeg gerne fortælle lidt om en Uhrmager der oplevede sin Manddomsgerning i den Periode der ovenfor er nævnt. Jeg gør det saa meget hellere som jeg selv har faaet en Del af min Uddannelse hos ham. Jens Ehmann Kattrup blev født i Strands paa Mols 1828. Faderen var Snedker og en dygtig Mand i sit Fag men Tiderne var trange saa Indkomsterne stod ikke i Forhold til Fliden. Familien var flyttet til Mols fra Skødstrup hvor Farfaderen havde været Præst i en lang Aarrække. Da Kattrup var konfirmeret kom han i Uhrmagerlære i Randers. Mesteren var enret dygtig Uhrmager men en brutal Person. Den unge lærvillige Elev holdt ud i over et Aar daglig udsat for Skænd og Slag men da Faderen fik Nys om Forholdene tog han Sønnen af Lære. Senere kom han i Lære hos en Mester i Aarhus. Her blev han ret godt behandlet men den Undervisning Mesteren kunde give var yderst ringe og til Tider aldeles misvisende. Det lykkedes dog Kattrup at erhverve saa megen Færdighed at han i sin Læretid forfærdigede et Lommeuhr med Cylindergang . Som Svend arbejdede han 1 Aar hos Pallesen Rhode Aarhus. Lønnen var en Specie om Ugen med Kost og Logi hos Mesteren . Svendene maatte rette sig efter den gamle Skik at de naar de gik en Tur i Byen skulde være hjemme til Sengetid inden Porten blev lukket. Efter endt Soldatertjeneste tog han hjem til Forældrene der var gamle og trængte til Støtte her begyndte han en Uhrmagerforretning med meget smaa Midler og med en officiel Tilladelse til at reparere Stue- og Slaguhre paa Landet Lommeuhre maatte han ikke befatte sig med for ikke at gribe ind i de Ebeltoft-Lavsmestres Privilegier. Kattrups store Energi og Interesse for Faget hjalp ham over alle Vanskeligheder. I sin Fritid uddannede han sig teoretisk ved Hjælp af Fagskrifter og praktisk ved at øve sig i nyt Arbejde . Han forfærdigede et Regulatoruhr med Stiftgang og Slagværk . Plademessing var den Gang dyrt og han maatte derfor selv støbe Messingplader og Hjul. Drivene etc. blev hærdede i Køkkenildstedets Tørvegløder og Hjultænderne blev skaaret paa en gammel hjemmelavet Skæremaskine med Trælad derefter blev Tænderne strøget ud og vælset paa fri Haand. Staalet 741934 s. 75
til Drivene blev inddelt med Passer og ligeledes strøget og vælset i Haanden. For en Fuldstændigheds Skyld skal nævnes at han selv lavede Futteralet dertil et overmaade smukt Stykke Snedkerarbejde som vidnede om at han havde arvet en Del af sin Fars Evner. Paa den første Industriudstilling i Aarhus 1876 havde Kattrup udstillet et Cylinderuhr og en Fløjte for hvil ket han blev tilkendt Broncemedaille. Hans Interesser strakte sig vidt lige fra Musikken til Astronomien. Om Vinteren naar der var Sne kunde man se ham sidde paa en Skrænt og med Kikkerten for Øjet studere Stjernehimlen mens han for at holde Varmen havde Flasken staaende ved Siden af. Som Læremester var han enestaaende han forstod at overføre sin Vis den paa sine Lærlinge saa det blev en Fornøjelse at arbejde under ham. Hans Lærlinge udførte som Svendestykke et Cylinderuhr alle Dele lige fra Hjul og Driv til Cylinder blev udført i Haanden. Den afsides Beliggenhed i Forbindelse med hans Beskedenhed bevirkede at han aldrig opnaaede den Anseelse udadtil som han fortjente i Lighed med andre større Personligheder. Saa meget mere fortjener hans Navn at nævnes her. Uhrmager J. E. Kattrup Nu staar den gamle Uhrmagerboutik med sit smukke Udhængsskilt og taler sit stille Sprog til den Besøgende om den Tid da Haandværkeren under beskedne Former udøvede sin Virksomhed med Kærlighed til det Arbejde der krævede Intelligens og Snilde. Den danske Uhrmagerstand og Den gamle By fortjener Tak fordi de greb ind før det var for sent og oprettede Uhrmuseet hvorved der skabtes en Samling der kan staa som et Minde om den Gang da Uhrmageriet blev drevet som et rigtigt Haandværk. F. Sinding. 751934 s. 76
18. AARHUNDREDES KJOLESTOFFER I DEN GAMLE BY AF PETRA JULIE HOLM landt de tekstile Forøgelser i de senere Aar er derflere af de smukke blomstermønstrede Silkestoffer der var saa karakteristiske for Rokoko og Louis XVI-Tidens elegante Damedragter. Og som det altid gaar naar en Gren af Museets Samlinger i særlig Grad beriges og vokser fristes man til Fordybelse i det specielle Emne. I det følgende vil jeg prøve at fortælle vore Læsere lidt om de Erfaringer vi deraf høstede. Paa hvilken Maade er nu disse Pragtstoffer bevaret til vor Tid Ja desværre maa vi straks bekende at vi ikke samtidig er i Stand til at bringe en Række fuldstændige Kostumer som viser 1700-Tallets vekslende Moder thi kun i meget sjældne Tilfælde er Stof og Snit nu præget af samme Stilepoke. Derimod fremgaar det tydeligt at det smukke Stof har fristet stærkt til Omsyning og anden Anvendelse naar den strenge Mode krævede Forandring. Et Par af Den gamle Bys Damekjoler har dog reddet sig nogenlunde uændrede gennem Tiden de vil senere blive omtalt under en særlig Billedtekst. Mange Silkekjoler eller Dele deraf er endt som Kristentøj se D. g. B. s Aarbog for 1928 29 . Andre igen findes nu i omsyede Kjoler med udpræget landligt Empiresnit 1800 1825 . Af saadanne findes fem og om de tre er meddelt at de har været baaret som Brudekjoler af unge Kvinder af Bondestanden. 761934 s. 77
Deraf kan man dog ikkeslutte at saadanne Luksusstoffer har været almindelige hos Bønderne langt snarere maa det antages at de er havnet her naar Damerne paa Egnens Herregaarde i Præstegaardene eller paa lignende Steder ikke længere brugte Kjolerne fordi de var gaaet af Mode . Ved en nøjere Betragtning fæstes Opmærksomheden nemlig straks af den manglende Harmoni mellem det fine Stof og det grove kluntede Snit og en nærmere Undersøgelse bringer da ogsaa Tegn for Dagen der tyder paa en mere fornem Oprindelse. Særlig iøjnefaldende er det at flere eller færre af Sømmene de uforandrede ersyet med fin Silketraad som svarer til Stoffets Kvalitet mens Omsyningen er foretaget med grov hjemmespunden Hørtraad. Hist og her kan ogsaa findes en Rest af finere Foerstof som ellers nu er erstattet af tykt hjemmevævet Lærred. Føjes dertil Tøjets og Snittets Forskel i Alder i Reglen omkring et halvt Hundrede Aar forekommer det mig at der er stor Sandsynlighed for at den Slags Pragtkjoler først er at finde hos Bondebefolkningen naar de forlængst er gaaet af Brug hos de Damer der klædte sig efter Moden. Nogle mundtlige men ret troværdige Meddelelser peger i samme Retning. Grevinde Ahlefeldt Laurvig paa Tranekær skal omkring Aar 1800 have skænket en Brokadeskjole til Egnens Kvinder at sy Huer af. Den gamle By ejer et Kristentøj som Grevinde Frijs forærede en Forpagterdatter i 1820 og til sit - Bryllup Aaret før havde samme unge Kvinde faaet en af Grevindens fine blomstrede Silkekjoler syet om efter Tidens Mode. Saaledes ser vi da at en stor Del af de Klæder som ifølge deres Kostbarhed har været forbeholdt Overklassen skiftede Ejer og nu er gaaet over i Historien som Højtidsdragter for den jævne Befolkning. Ganske sikkert er den Pietetsfølelse hvormed man her har omfattet saavel Daabsdragten som Brudedragten Aarsagentil at saa mange af Fortidens Pragtstoffer nænsomt er gemt til Nutiden Museet anser det for sin Opgave at prøve paa at bevare og værne dem videre ind i Fremtiden. I en Tid som frembringer det ene Kunstsilkeprodukt efter det andet og af mere eller mindre holdbar Kvalitet er det ikke uden Interesse at se hvilken Skønhed og Charme disse vidunderlige gamle Stoffer vævet af den ægte blanke og stærke 771934 s. 78
Silke endnu ejer. Man aner svundne Tiders Tradition og føler den nøje Tilknytning til Tiden hvori de er frembragt. Gennem Historien og bevarede Vævninger erfarer vi da ogsaa at Tekniken hviler paa Aarhundreders Grundlag og vi lærer at saalænge Kunsten at væve mønstrede Silketøjer har været kendt har disse afspejlet vekslende Stilperioders Sans for Linie Form og Farve. Som det er Tilfældet med saa mange andre Ting har ogsaa denne Kunstart sit Udspring i Kinas ældgamle Kultur. Herfra bredte Kendskabet til Silkeavl og Silkespindets Anvendelse i Broderi og Vævning sig først til den øvrige Orient og derfra ud over Europa. I Byzans skabte det græsk-romerske Kulturfolk en rig og anselig Silkekunst der naaede sin Kulmination i den tidlige Middelalder. De andre Middelhavslande fulgte snart efter og Industrien blomstrede nu i nøje Samklang med de forskellige Landes kulturelle og økonomiske Fremgang. Det er velkendt at Norditalien i Tiden før og under den pragtelskende og luksusdyrkende Renæssance var Centrum ogsaa for denne Kunstart. De forskellige Byer Lucca Venezia Genova Firenze m. fl. var skiftevis førende eftersom de selv var paa Magtens Tinder eller under dens Aag. Og Tidens Smag gik især i Retning af tunge guldindvirkede Silke- og Fløjlsbrokader. Forbruget af Pragtstoffer var enormt det gjaldt saavel Klædedragten som Boligens Udsmykning Vægbeklædning Senge omhæng Hynde-s og Stolebetræk etc. Den naturlige Følge heraf var at man næsten i alle europæiske Lande forsøgte at drive en hjemlig Silkeindustri selv i Norden hvor Silkeavl i hvert Fald af klimatiske Grunde ikke kunde støtte Tilvirkningen. Skønt Emnet for denne Fremstilling er saa begrænset bør det dog underbygges med nogen Forhistorie og her skal da siges et Par Ord om dansk Initiativ og Christian den Fjerdes Silkeværk . Begyndelsen sker da Kongen i 1619 fører en Gade igennem fra Købmagergade til Pilestræde og paa hver Side af Silkevævergade opfører 14 Boder til Boliger og Værksteder for de Fagfolk han det følgende Aar indkaldte fra Nederlandene. Rigsraadet gik med til at støtte Kongens Planer ved Forbud Puppespindet af Silkeormen bombys mori. 781934 s. 79
mod at indføre Silkevarer naar de indenlandske Fabriker var leveringsdygtige og deres Varer kunde faaes lige saa gode og lige saa billige som udenlandske. Da glat Fløjl Atlask og Taft var undtagne fra Forbudet maa man gaa ud fra at Christian den Fjerdes Silkeværk i Hovedsagen har fremstillet mønstrede og blommede Stoffer og denne Antagelse støttes af den Kendsgerning at Kongen i 1622 udtog en Del Silketøjer hvorimellem et Par usædvanligt rigt mønstrede Silketæpper som Foræring til den russiske Czar Michael Feodorovitch. Trods alle Kongens Bestræbelser indbragte Silkeværket ham alligevel kun Tab og i 1624 gik det nederlandske Manufactur som det kaldtes over til et privat Kompagni men heller ikke dette kunde holde Stillingen og i 1627 befaler Kongen at det skal paases at Silkeboderne ikke forfalder. Da har de altsaa stazet tomme Slaget var tabt. Christian den Femte begyndte det næste Forsøg i 1680 men havde heller ikke Lykke med Foretagendet skønt hans Lovbud viser stor Strenghed med Bødestraf for de Syndere som solgte eller bar Dragter af fremmed Silketøj men derimod lokkende Mildhed mod enhver der vilde interessere sig i noget Manufactur Fabrik for 500 Rdl. og som da til Gengæld fik Lov til at bære sorte Fløyels Kjorteler og anden ærbar Dragt af Silke-Grofgrøn Terzenal Ferandin Taft og andet glat Silketøj som her i Landet gjøres . Det er altsaa nu simplere Halvsilkestoffer og glatte ensfarvede Silkevarer der fremstilles. Efter 11 Aars Vekslen mellem spirende Haab og bristede Forventninger sygnede Silkemanufacturet da ogsaa hen. Det var derfor baade modigt og prisværdigt at en Privatmand Jens Simonsen i 1695 grundlagde en Silkevirksomhed som vi dereført af hans Søn levede helt til 1789. Imidlertid havde Frankrig under 1600-Tallet oparbejdet sin Silkeindustri thi en saadan fandtes naturligvis ogsaa dér. Under Ledelse af Ludvig den Fjortendes energiske Finansminister Col bert fandt en rig Udvikling Sted inden for denne som andre Grene af Kunsthaandværket. Italienske Ledere indkaldtes og arbejdede efter deres Hjemlands Metoder. Frk. Elna Mygdal Af Dækketøjets Historie. Tidsskr. f. Industri 1918. Tre Slags Halvsilkestoffer. 791934 s. 80
Det nantiske Edikts Ophævelse i 1685 blev dog Aarsag til en følelig Nedgang idet mange af de dygtige Haandværkere saa sig nødsaget til at udvandre. I Lyon f. Eks. sank Vævestolenes Antal fra 10.000 til 2500. De første Aartier af 1700 bragte dog paany Silkearbejdet i Forgrunden de franske Silkevarer optog Konkurrencen med de italienske og vandt. Under Ludvig den Femtende og Ludvig den Sekstende som nævnt den Periode vort Materiale omfatter var det Frankrig med Lyon som Hovedsæde for Silkeindustrien der i væsentlig Grad tilfredsstillede den europæiske FEfterspørgsel. Fransk Mode var førende og beherskede Smagen overalt. De livlige blomstermønstrede farvestraalende Silkestoffer gjorde Lykke og var takket være deres høje tekniske og kunstneriske Standard meget eftertragtede. Endnu omkring 1780 arbejder to Trediedele af Frankrigs 30.000 Vævestole med mønstrede Silkevarer men faa Aar efter foreskriver Moden ensfarvede Stoffer og Revolutionens kaotiske Tilstande og de efterfølgende Tarvelighedsprincipper sætter Punktum for de traditionsrige mønstrede Pragtvævninger. Vi kan dog ikke se bort fra at Sindene herhjemme under 1700-Aarene atter beskæftiger sig med Silkefabrikation thi netop hen mod Midten af Aarhundredet synes denne Industri for tredie Gang at være kommen paa Fode stadig under kongelig Protektion . I Danske Atlas beretter Biskop og Prokansler Frik Pontoppidan hvordan denne Gren af borgerlig Næring paany er blusset op og ved Kong Christian den Sjettes og Frederik den Femtes utrettelige Omhue og Foranstaltning ere komne til nogen Bestandighed. Af Hall-Protokollen fra 1763 fremgaar at København paa den Tid har haft 303 Silkevæve i Gang hvoraf 105 alene i den kongelige Silkefabrik. Varernes Art er da baade brocherte Silke stoffer Damast Morer Gros de Tour ripsv. umønst. Stof Taft Satin eller Atlask Fløyel og blommet Fløyel m. fl. Efter disse faktiske og nyttige Oplysninger kommer Prokanslerens moralske Formaninger til Orde Denne Vinding er stor og vel værd at takke Gud og vore Allernaadigste Kongers Faderlige Omhue for. Imidlertid synes den at kunne have været større i Betragtning af de kostbare Anstalter som saa længe ere 801934 s. 81
vedligeholdte til de Kiøbenhavnske Fabriqvers Understyttelse. Men at endnu ikke er opnaaet højere Maal efter nogle og tredive Aars utrettelig Fliid saadant maa vel fornemmelig tilskrives den Vanskelighed som findes i at udelukke fremmede eller contrabande Varers Indførsel allerheldst hvad Silke-Varer angaaer. At disse sidste langt overgaaer den Deel som deraf forarbeydes hos os selv saadant sees aabenbarligen paa alle vore Gader hvor Fløyel og Silke er nu saa almindelige at de anførte 303 Vævestole vist ikke forskaffe uden den mindste Deel deraf . Forfatteren har ganske sikkert Ret det har ingenlunde været let at tage Kampen op med Frankrigs Tusinder af Væve og dertil knyttede Hær af veluddannede Haandværkere. Trods idelige Forbud store Pengebøder og Undersøgelser med Konfiskation af fremmede Silketøjer forstod Kræmmerne stadig at forskaffe sig saadanne. Og var der ikke Kvaler med Kræmmerne var der Stridigheder med de mange forskellige udenlandske Haandværkere. 1763 synes at have været Rekordaar for den danske Produktion men dette betyder igen at Varelageret vokser og Afsætningen volder som det hver Gang har været Tilfældet store Vanskeligheder. 1771 er Antallet af Væve reduceret til 88 og da Struensee samme Aar inddrager Varemagasinet hvis Opgave det var at levere Fabrikanterne Raamaterialet og derefter aftage de færdige Varer blev Situationen meget kritisk for hele Faget. 1774 henvendte den kongelige Silkefabrik sig i sin Nød til Kommerce-Sekretær N.L. Reiersen i flere Aar Varemagasinets dygtige Leder og fik ham til at overtage Fabriken paa meget fordelagtige Betingelser som han selv formulerede. I 1777 var det lykkedes ham at faa Virksomheden op paa 100 Vævestole. Men alt i alt var det en Tilbagegangens Tid og med Aarhundredets Slutning har ogsaa Silkeindustrien herhjemme udspillet sin Rolle. Skønt der saaledes ikke kan være Tvivl om at en Del af 1700-Tallets Silketøjer har været af indenlandsk Tilvirkning er det selvsagt nu meget svært at identificere saadanne bl.a. ogsaa af den Grund at det for at finde Afsætning ved Siden af de yndede franske Varer var nødvendigt at efterligne disse. Og det gjorde man. Reiersen betalte f. Eks. en schweitsisk Farver som havde været i Lyon for at lære Appretering 300 Rdl. for nogle hjemførte Silketøjprøver. C. Nyrop Niels Lunde Reiersen og de danske Silkefabriker. Kbh. 1896 . 811934 s. 82
Som foran bemærket var Frankrig i det 18. Aarhundrede toneangivende saavel paa Kunstens som paa Modens Omraade. Støttet og opmuntret af det elegante Hof blomstrede fransk Kunsthaandværk og Kunstnere fra alle Lande drog did for at lære. Den kokette smilende franske Gratie der kommer saa levende og yndefuldt frem i Tidens Malerkunst finder ikke mindst sit Udtryk i de blomsterbrocherede og prægtigt farvede Silkevævninger. Det er den Art voreIllustrationer viser og deres franskprægede Karakter er umiskendelig. Ja mange af dem er saa mesterlige i Tegning og Farver at man ikke kan tvivle om deres Oprindelse men der er dog ogsaa enkelte som præges af mindre Rutine. Brochering er en virkningsfuld Væveteknik hvorved en særlig Islæt af mangefarvet Silke ofte tillige Guld- og Sølvtraad paa Retsiden danner Figurer i lavt Relief mod den ensfarvede Bund. Der er to Arter hvoraf den hyppigst forekommende har megen Lighed med Fladstingssyning mens den anden har mere Vævekarakter idet enkelte af Bundens Trendtraade krydser Mønster islættens i Kipper Se ovenst. IIl. . Bunden kan være damaskmønstret undertiden smaamønstret men oftest er den glat i Rips- eller Satinbindinger. Ser vi nærmere paa Samlingens Indhold da findes der foruden ensfarvede Satinstoffer ogsaa smukke Prøver af Damasktypen men som det fremgaar af Illustrationerne er de broche rede Vævninger i Overtal. Naar vort Billedmateriale er særlig righoldigt fra Rokokotiden skyldes det især at disse Mønstre viser større Variation end Louis XVI-Tidens men tillige er en Del fra denne sidste 821934 s. 83
Periode omsyet til Daabsdragter der er saa tæt dekoreret med Baandsløjfer og Rosetter at det vævede Mønster vanskeligt kan skelnes i fotografisk Gengivelse og nogle af dem findes allerede afbildet i Aarbogen for 1928 29. De valgte Eksempler illustrerer dog nøje det indbyrdes Slægtskab Overgangen saavel som Forskellen mellem de to Stilarter og en Sammenligning mellem det første og det sidste Stykke Stof i denne saa vidt muligt kronologisk ordnede Serie giver et ganske interessant Billede af Modens Forandringer gennem et halvt Aarhundrede. Rokokoens Hovedmotiv er først og fremmest Blomster især Roser som varieres paa forskellige Maader store og fyldte eller lette og fine samlede i Buketter eller i Ranker gratiøst svajende i bløde C- og S-Buer og tit kombineret med slyngede kniplingsagtige Baand. Dekorative Elementer med østasiatiske Tendenser gør sig ogsaa gældende hvilket skyldes at der til Europa før og under 1700-Tallet fra Kina og Japan eksporteredes Mængder af fint Porcelæn Lakarbejder og Silkestoffer som hervar meget beundrede og efterspurgte. Resultatet blev da at europæiske Kunstnere optog og efterlignede den kinesiske Manér saa vi ogsaa i de franske Silkevarers rigt vekslende Mønstre genfinder hele det kendte Sceneri lige fra de let tegnede Blomstertil smaa Landskaber med Figurer Dyr og Fugle. En Del af Eksemplerne viser den symmetriske Mønsterkomposition der med saa stor Fordel anvendes i Vævning fordi det lader sig gøre at fordoble Mønstrets Bredde med de samme Redskaber men iøvrigt er Rokokoens Forkærlighed for den usymmetriske Tegning ogsaa til Stede her. Dens Ranker og kniplingslignende Baandornamentik slynger sig ofte i hele Stoffets Bredde i stigende bølgende Linier. De rigt nuancerende Farver virker straalende og festlige Bunden er som oftest lys. Karakteristisk for den ikke mindre elegante men sirlige Louis XVI-Stil er de lodrette Striber som ogsaa indføres paa det tekstile Omraade ja uden Vanskelighed og morsomt nok gengiver Vævningen de typiske Perlerækker se Fig. 11 som findes paa Tidens øvrige Kunsthaandværk. Men endnu viser Dekorationen foruden strøede Buketter og Smaablomster stadig Ranke- og Baandslyng Detaillerne er dog simplere ordnede og mindre fantastiske ogsaa Realismen i Blomsterne gør sig stærkere gældende eftersom Klassicismens Naturbegejstring og forenklende Indflydelse 831934 s. 84
vinder frem. Helhedspræget er Ro og Ynde. Pastelagtige Farver foretrækkes og findes i fine harmoniske Sammenstillinger. Efterhaanden indtager Striberne en fremskudt Plads paa Broche ringens Bekostning Tekniken her er mindre omstændelig idet den stribede Effekt beror paa Trendens og Islættens forskellige Indarbejden. Ogsaa de svære Kvaliteter i Stoffet erstattes med lettere Arter som f. Eks. Taft. Herunder Stofprøve fra Slutningen af 1700. Hvid Bund med Skraastriber og flerfarvede brocherede Smaakviste. Gave fra Frkn. Wistoft. BILEED-TEKST Fig. 1. Rosa nu drapfarvet satinvævet Bund brocheret Mønsteri lillarøde blaa grønne brune og gyldne Toner samt hvidt. Skønt et typisk Eksempel paa den usymmetriske Rokoko tilsat lidt Kineseri i Form af den lille Ruin omgivet af dekorativt Ramme værk er Blomsterne endnu præget af den tidligere Barokstils tunge Massivitet. Ogsaa Farverne har oprindelig virket ret kraftige. Nu Sen-ÆEmpirekjole Brudekjole fra Horsensegnen. Fig. 2. Gul ripsvævet Bund brocheret Mønster i koralrøde og grønne Nuancer samt brunt blaat og hvidt. Her ses den symmetriske Rokoko i al sin Ynde og Flegance. De smukke naturalistisk prægede Rosenbuketter er samlede med Sløjfer og forbundne med et gratiøst Rankeværk. Nu Kristentøj fra Tranekjær paa Langeland. 841934 s. 85
Fig. 3. Fig. 4. Fig. 5. Fig. 6. Fig. 7. Blaa damaskmønstret Bund brocheret Mønsteri gult terrakottarødt hvidt og Guld. Ogsaa her er det østasiatiske Præg fremtrædende Baldakinernes Guld og de faa Farver i den lette Blomsterdekoration staar overordentlig fint mod den lyse blaa Bund. Brokade er og var det specielle Navn for guld- og sølvindvævet Silketøj men her i Landet brugtes ogsaa Benævnelsen rige Stoffer . Nu Empire-Daabskjole fra Skæring Munkgaard i Egaa Sogn. Gave fra Proprietær P. Schmidt. Tofarvet Damaskart blaa ripsagtig Bund hvidt Blomstermønster samt brocheret Mønster i Bundfarven. Side om Side med de brocherede Varer udgaar ogsaa fra Lyon denne Art Silkestoffer hvis Mønster som Regel staar lyst mod en dyb Bundfarve f. Eks. rød blaa eller grøn . Det karakteristiske for Damaskens Flademønstre er Kontrasten mellem blankt og mat som her yderligere understreges af Farveforskellen. De blødt skyggede Bladpartier udfyldes af Rokokoens typiske Rude- og Netmønstre. Mellem de eksotiske Blomster ses Granatæblet med de udvældende Kærner som var et yndet og meget varieret Motiv især i de italienske Pragtvævninger fra 14- og 1500-Tallet. Nu Empirekjole fra Røddinggaard i Sønderjylland. Gave fra Fru Dr. Selmer Aarhus. Moiré ripsvævet Bund i sølvgraat og rødlilla sølvgraat Mønster med Damaskeffekt. Ægte rokokosk og meget dekorativt er det slyngede KniplingsOrnament med perspektivisk Dybde. Det vatrede Udseende i Moiré fremkommer ved at appretere og presse Tøjet paa en særlig Maade. Nu to Mantiller med Snit fra 1850 60. Skænket af Proprietær P. Schmidt. Elfenbensfarvet ripsvævet Bund brocheret Mønster i blaa grønne blaarøde gulrøde og violette Toner samt crémegult. Den plastiske Virkning er stærkt fremtrædende i denne overlegne Blomstertegning hvis Rytme understreges af det modsat slyngede Baand i Bundens Farve. Mens Mønstrene som oftest gentages to Gange i Bredden bølger Rankerne her i stigende elegante Kurver fra Rand til Rand. Nu Sen-Empirekjole Brudekjole fra Randersegnen. Gave fra Den gamle Bys Venner. Gul ripsvævet Bund brocheret Mønster i blaa graalilla gulrøde grønne og rosa Nuancer samt hvidt. Ogsaa her ses slyngede Blomsterranker men en Gentagelse i Bredden gør Tegningen mere veg. løvrigt er det et smukt og svært Silkestof som Tiden har handlet varsomt med. Knap saa nænsom har den været mod selve Kjolen hvis Snit dog som det ses her er fra omkring 1770 1780 og derfor ikke helt 851934 s. 86
Fig. 8. Fig. 9. Fig. 10. Fig. 11. 86 uinteressant. Ogsaa Moden dikteredes af Frankrig og den løsthængende Ryg med de dybe Folder fra Halsudskæringen var karakteristisk om end ikke eneraadende for en lang Aarrække baade før og efter 1750. Man har knyttet Watteaus Navn til disse Kostumers Fremkomst W. døde 1721 og de findes da ogsaa paa en Mængde af de henrivende Kvindeportrætter som Watteau og hans Skole har skænket Efterverdenen. Som Illustrationen viser er Liv og Nederdel ogsaa sammenhængende i Siderne men aaben fortil og langs Kanten er en Stofstrimmel lagt i Wienerpiber. Ærmet er kort med en rynz ket Garnering der dækker Albuen. Til denne Overkjole hørte desuden en Brystsmæk som tit var meget pyntelig og et Kjoleskørt eller blot en Forbredde. Kjolen skal have været en lille Præstedatters Andendags-Brudekjole . Muligvis er den omsyet ved denne Lejlighed den indadgaaende Linie forneden kunde tyde paa at den har været til at trække op i Pocher som forklaret under Fig. 11 men paa Grund af et Karneval i nyere Tid 1 maa vi nøjes med at gisne herpaa. Gave fra Fru Johanne Thrue. Blegrød Bund brocheret Mønster i grønne blaa og røde Nuancer samt gult og hvidt. Dansk En Guirlande af Smaablomster slynger sig samlende ud og ind mellem store Klokkeblomster og Buketter af Kurvblomster. Man bemærker det lille Mønster i Bundvævningen. Nu Kristentøj . Gave fra Fru Zenia Jacobsen Kbhvn. Sort Ripsbund brocheret Blomstermønster i rødt brunrødt grønt gult lillarødt og hvidt Bundornamentet er lillabrunt. Dansk Kjoleskørt Nederdel fra Tjæreby ved Randers. Kjoleskørt af blaat Silkesatin med Broderi i tre grønne tre gule og fire rosa Nuancer. Kjoleskørt af grønt Silkesatin med Broderi i røde blaa og gule Toner samt Sølvtraad. At Østens fremragende Broderier ogsaa har været Forbilleder for disse Rokokosyninger fremgaar tydeligt men der er dog intet i Vejen for at de kan være syet paa hjemlig Grund. Omkring 1770 var saadanne Kjoleskørter moderne de var i Reg len vatterede eller forede med svært Stof men saa korte at de knap naaede til Ankelen. Dertil hørte et Liv med Manteau ophæftet i Pocher bagtil og omkring Hofterne å la Polonaise . Fig. 10 har hørt hjemme her i Aarhus og er en Gave fra Frk. Julie Langballe. Fig. 11 er skænket af Fru Lily Risch f. Ishøy.1934 s. 87
Fig. 12. Fig. 13. Fig. 14. Fig. 15. Fig. 16. Blaagrønt Taft Striber i brune og blegrøde Toner brocherede Strøblomster i rosa grønne og gyldne Schatteringer samt blaat og hvidt Baandslyng i Bundfarven. Det er interessant at bemærke den nye Impuls som kendetegner Louis XVI-Stilen de vertikale Striber hvis smaa Randblomster er meget virkningsfulde og sammenligner man Slyngningerne i Fig. 5 med dette Mønster vil man her finde ikke saa lidt mere Ro. Autentisk Datering gør dette Stykke Silketøj særlig værdifuldt det er af en Brudekjole baaret i 1772 af Sophie Caroline f. 1744 Datter af Kammerraad Tolder Goldt Ribe g. m. Købmand og Raadmand Jens Rasmussen Rahr s. St. Gave fra Fru Wilhelms Tipoldebarn af S. C. R. . Lys gul ripsvævet Bund Striber brocherede Ranker og Strøbuketter i rødlilla og grønne Nuancer. Udviklingen bærer tydeligt frem mod det sirligt enkle den svagt bølgende Ranke og den naturalistiske Rosenbuket i Forbindelse med de faa og fint afstemte Farver udstraaler netop den blide og kvinde lige Ynde som karakteriserer Tidens Stil. Ogsaa Kjolens Snit fra omkr. 1790 med det ikke særlig stramme Spidsliv stemmer overens hermed. Fine lette Kniplings-Garneringer har afsluttet Halsens Udskæring og Ærmerne. Franske Modeblade havde dog allerede i flere Aar vist Forkærligked for umønstrede Stoffer men der var dengang lang Vej fra de franske Modecentrer til en lille borgerlig dansk Kvinde. Erhvervet ved Hjælp af Den gamle Bys Venner og venlig Imødekommenhed fra Fjerinden Fru Jacobine Bie. Skiftende Striber i blegrød og elfenbensfarvet Satin Mønster af smaa Rosenbuketter indrammet med spinkle Baandguirlander hvor begge de omtalte Brocheringsmaader er anvendt. Kjoleliv fra ca. 1785 der ligesom to andre fra 1790 erne samt Fig. 10 og 17 har tilhørt aarhusianske Damer af den kendte Blach Giernske Købmandsslægt. Giverinden meddelte at de rynkede Nederdele sørgeligt nok var omsyede til Vattæpper. Gave fra Fru Oberstinde von Røssing f. Gjeding. Hvid Bund hvide Striber spredte brocherede Strøblomster i røde grønne blaa og brune Nuancer samt crémefarvet. Del af en Kjolenederdel syet efter Moden 1790 95. Kjolelivet blev omkr. 1825 af Fjerinden omdannet til Kvindehuer i Hald ved Randers . Gave fra Frk. Else Bie Randers. Lyseblaa Bund Taft hvide Striber forskellige smaa brocherede Strøblomster i gult grønt koralrødt og Sølv. Sengetæppe omdannet i Empiretiden men skal efter Meddelelse have været en Kjole som har tilhørt Dorothea Beckman. I denne 871934 s. 88
Fig. 17. 88 Forbindelse kan nævnes at D. B. var født 1759 og blev gift i Aug. 1783 med Købmand Ole Bernt Suhr Kbhvn. og at Brudgommeni sin Dagbog indfører Brudens Kjole var af hvidt figureret Silketøj med en Garnering ant. Kniplinger som har kostet 30 Rd. Sengetæppet er en Gave fra Den gamle Bys Venner . Rosa og hvid Ripsbund med Satinstriber og smaa hvide Pletter. Brudstykke af en Kjole fra 1790erne. Gave fra Frk. Julie Langballe. Det bemærkelsesværdige ved dette Stof er at der i de hvide Satinstriber findes et flammet Mønster i svagt blaat og rosa fremkommet ved at visse Partier af Trenden er farvet efter at være anbragt paa Væven. Den gamle By har flere Stykker af denne Art alle fra Slutningen af 1700-Tallet.1934 s. 89
Fig. 1. Rosa Satinbund broch. flerfarvet Mønster. 1730 40 891934 s. 90
90 Gul Ripsbund broch. flerfarvet Mønster. Omkr 17401934 s. 91
Fig. 3. Blaa Damaskbund broch. Mønster i flerfarvet Silke og Guld. 1740 50. 911934 s. 92
hvidt Mønster. Damask blaa Bund Fig. 4. 50 1740 91934 s. 93
Fig. 5. Moiré rødlilla Ripsbund sølvgraat Mønster med Damaskeffekt. 1750 60. 931934 s. 94
Fig. 6. Elfenbensfarvet Ripsbund broch. flerf. Mønster. Omkr. 1760. så1934 s. 95
Fl. 7 Gul Ripsbund broch. flerf. Mønster 1760 70 931934 s. 96
96 Fig. 8. Blegrød smaamønstret Bund broch. flerf Mønster. 1760 70. Dansk1934 s. 97
broch. flerf. Mønster. Sort Bund Fig. 9. Dansk 60 70. 17 971934 s. 98
IIIULNN esol 80 9n8 DUO Ing Fo erjq pøl I L9poIg UNeS 3UOID 9uuølIB I 1Xpolg tunes zeejg OI TI 811 BI 981934 s. 99
Striber og broch. 12. Blaagrønt Taft Fig. Mønster. 1772. flerf. 991934 s. 100
Fig. 13. Gul Ripsbund Striber og brocheret Mønster i lillarøde og grønne Toner. Omkr. 1780. 1001934 s. 101
. Mønster i rosa og hvidt. broch Hvid Satinbund Fig. 14 1780 Omkr. Strøblomster flerf ide Striber broch. hv id Bund Hv Fig 5 90 1780 1011934 s. 102
Fig. 16. Lys blaa Taft hvide Striber broch. Blomster i Silke og Sølv. 1780 90. Striber i rosa og hvidt hvide Pletter. Fig. 17. 90. 7 Omkr. 1 1021934 s. 103
1934 s. 104
1934 s. 105
NYERHVERVELSER 1934 elv om Aarets stærke Tilvækst af Bygninger ikke har haft et tilsvarende Modstykke i enkelte Sager har Tilgangen af Genstande der passer til Husene ikke været ringe og som i de foregaaende Aar har Den gamle By ogsaa paa dette Punkt nydt godt af manges Velvilje. Af de mange Ting maa følgende fremhæves. Størst i Omfang af alle Gaver er den Museet efter testamentarisk Bestemmelse modtog fra Frk. Anna Spliid. Med Undtagelse af et Sæt Sølvskeer er det udelukkende Værelseudstyr. Ældst er et lille Skuffemøbel med Indlægning fra Begyndelsen af 1700-Tallet noget senere er en udskaaret Spejlramme og et Oliemaleri af Louise af England Fr. V.s unge Dronning. Billedet sidder stadig i sin gamle forgyldte Ramme og har nu faaet sin Plads i Borgmestergaardens Rokokostue. Yngst er et sammenhørende Sæt Møbler Sofa Stole Spejl og Sekretær fra omkring 1860 70 et næsten fuldstændigt Møblement. Af andre Møbler har Museet takket være et rundeligt Tilskud fra Den gamle By s Venner erhvervet et Skab fra 1768 hvis Fyldinger alle med smaa Variationer er dekoreret med et Landskabsbillede der helt beherskes af et kraftigt Træ i Forgrunden . Skabet tilhører for saa vidt den danske Kulturkreds som det stammer fra Tønder-Egnen men har alligevel det fremmedartede ved sig der røber den frisiske Indflydelse. Noget yngre er en Himmelseng fra Galten med Klassicismens bleggrønne Farver. Museet har udstyret den med Kattunsomhæng der er fremstillet med Farveriets gamle Trykklodser. En ejendommelig Kisteforside hvis fire Fyldninger viser et Hovede i en Bladkrans omgivet af Bladværk fra Ungrenæsssancen har hørt hjemme i Østslesvig hvor dette Motiv optræder forholdsvis hyppigt. Selv om Den gamle By s Samling af Porcelæn og Fajance sikkert altid vil forblive en Mundsmag af hvad andre Museer kan byde paa forsømmer man dog ikke Lejligheden til at forskaffe sig karakteristiske Prøver naar det er muligt. Gennem Den gamle By s Venner har Museet saaledes modtaget et ovalt svejfet Porcelænsfad med kurveflettet Rand i Relief og brogede Blomsterdekorationeraf den kgl. Porcelænsfabriks Arbejde fraomkr. 1780 90. Samme Kilde har ligeledes muliggjort Erhvervelsen af en Tallerken med Gudumlunds Mærke hvis Ejerhistorie kan spores tilbage til Forpagter Brønnums Samling . Fra Sorringegnen stammer en Terrin og et Fad det sidste med Aarstallet 1786. Fra nu afdøde Tømrer Niels Andersen i Staanum har Museet modtaget en Række mindre Sølvgenstande der udfylder Jvfr. Saml. t. jydsk Hist. og Topografi 2. R. IV Bd. pag. 78. 1051934 s. 106
Museets Samlinger heraf og hvis det ikke i Forvejen vidstes fra Giveren vilde Sagernes egen Udførelse fortælle at de stammede fra Egnen Nord for Aarhus. Af lokalhistoriske Genstande har Museet som testamentarisk Gave fra Læge Elmquist Kbh. modtaget et Portræt af den i Aarhus Historie saa kendte Byfoged Jørgen Nielsen. Endelig skal nævnes at Den gamle By har erhvervet en Kasse af den Slags hvori Pjaltekræmmeren gemte sine Baand og Knapper som han gav som Betaling for de Klude og Ben han opkøbte ude paa Landet. Til Slut skal kun lige mindes om de talrige Genstande der er tilgaaet Haandværkssamlingerne. Brænderiets og Bryggeriets Indretning er allerede omtalt men her skal en Blyvinde fremhæves . Den er dateret 1758 og med sine to Kamre og ulastelige Udførelse er den et Pragtstykke i sin Art. Den er en Gave fra Glarmester P. M. Sørensen. INDKOMNE GAVER Hvor intet er anført er Adressen Aarhus Forskelligt Brænderiinventar. A S De Danske Spritfabrikker Kbh. Forskellige Dele fra Brændapparater. Fabrikant A. Wilson. Forskelligt Bryggeriinventar er modtaget fra Direktør Benny Dessau Kbh. Direktør Hans Povelsen Svendborg Direktør Holm Næstved Direktør Harboe Skelskør Direktør H. F. Carøe Stege Direktør C. Nielsen Nyborg Direktør Mundberg Hobro Direktør Færch Kolding Direktør P. Th. Hermann Kalundborg Direktør H. Christensen Rudkjøbing Prof. C. lacobsen Kbh. Direktør P. Petersen Sønderborg Direktør Joh. Chr. Hansen Odense og Direktør O. Andersen Grenaa. Et Lommeuhr i Guldkasse. Politifuldmægtig N. C. Miihlensteth. Et Brandskilt og en Fyrtønde. Gørtler Lemming Grønnegade. En Brændevinskande. Johs. Jagd Kbh. En Rok. Værkmester C. J. Schmidt Rosenvænget. Et Fajancethestel m. m. Kontorchef E. Guldager Holtevej 22. To Kobberstik. Fru Johanne Petersens Dødsbo Et Brændevinsanker. Kustode Madsen Næstved Museum. En Fajanceterrin. Frk. Marie Moesgaard. Et Hængeskab m. m. Prokurist Danhøj. Et Cigarskab. Repræsentant Sofus Larsen. En Stol et Spejl en Kaffekande m. m. Fru Emmy Schønfeld Nordlandsgade 1 Kbh. En Bænkknægt. Snedkermester Lars Møller Kbh. En Stegegaffel og forskelligt Bageriinventar. Bagermester I. F. Petersen. Et Lommeuhr sign. Peter Schive. Ingemann Jensen Trøjborgvej. Et Lommeuhr sign. Fredrick Jiirgensen. Fru Troels Jensen Museumsgade. Forskellige Pottemaal. Gørtler Charles Hansen. Et Par Fajancefigurer m. m. Kgl. Hofblomsterhandler Abel. Et Alenmaal. Fru Schulze Nøjsomhedsvej 13 Kbh. Et Skejern. J. B. Prip Esbjerg. En Lysestage. Sadelmager Hans Rasmussen Ole Rømersgade 15. Et Blækhus af Bly m. m. Pens. Lærer Møller Viborgvej 23. Et Hovjern. Smedemester Caspersen Aabyhøj. En Smedejernsklokkestreng m. m. Fru Helver Riisskov. En Rok. Alfred Nielsen Rosenvej 7 Glostrup. En Spadserestok m. m. S. B. Andersen Carl Withsvej 1 Odense. Et Hovedvandsæg m. m. Niels Andersen Staanum. Seks Træfade m. m. Gartner Kreigmark Høver. 1061934 s. 107
En Maltkværn af Granit. Direktør Hutzelsider. En Messingkaffekande m. m. Fru Petersen Lille Fje Riisskov. En Merskumspibe. Konsul Thykjær Aabyhøj. Et Armbaand m.m. Frk. Wantzin. En Butzenscheibe . Glarmester Carl Møller Kbh. Et Krudthorn. A. Andersen Poul Martin Møllersvej 16. En Væveskytte. Fru Fisker Rosenlund pr. Lerbjerg. Et Brandskilt. N. H. Jensen Garnisonssygehuset. En Fluefanger. Bagermester Lorentzen Torrild. Et Signet. Enkefru Lauchandt Tordenskjoldsgade 59. Et Par Gardinstænger. Filialbestyrer Bech Aaboulevarden 20 Tre Pibesakse m. m. Fru L. Sørensen Tordenskjoldsgade 62. En Messingkaffekande. A. Nielsen Ingerslevs Boulevard. En Flydevægt af Elfenben. Læge Møller Hadsten. En Blyvinde dat. 1758. Glarmester P. M. Sørensen. En sort Stentøjskande. Frk. Bie Ceres . Forskelligt Hattemagerværktøj. Enkefru Meissner Fredericia. En Fajancekaffekande. Fru Kay Schmidt. Et Cigarskrin. Skovrider Langermann. En Pistol. Guldsmed Vilh. Hingelberg Store Torv. En Ildklemme. Smed Sørensen Vestergade. Et Tinkrus Laugskrus m. m. Prof. C. Iacobsen Kbh. En Kobberkedel. Frk. Mathiesen Kbh. Et Bæltespænde. Billedskærer Holm Vestergade 1. Et Maleri af Dronning Louise Fr. V.s Gemalinde Rokokospejl m.m. Testamentarisk Gave fra Frk. A. Spliid. Et Rammeuhr Holst Lars Krusesgade. Et Lærebrev m. m. Uhrmager Kraul Søndergade Horsens. En Tenstol m.m. Frk. D. Troelstrup Faurskov pr. Lerbjerg. Et Sæt Gafler og Knive. Fru Charlotte Knudsen Ringstedgade 8 Kbh. En Samling Bøger. G. Bendtsen Strindbergvej 93 Kbh. En Armstol et Pibejern m. m. Søster Cathrine. En Kaffemølle. Fru Henriette Møller Viborg. En Dørhammer og forskelligt Tømmer. Grosserer Adolph Jensen Badstueg. 1. En Alkoveforside. Ch. Nielsen Fjordvang Daugaard. Et Maleri af Byfoged Jørgen Nielsen. Læge Elmquist Kbh. Et Dameportræt m.m. Jensen de Mezasvej 11. Uhrmagerværktøj m. m. Uhrmager Carl Thorsted Frederikshavn. Uhrmagerværktøj m. m. Grosserer Thorvald Nielsen Viborg. Et Lommeuhr. Snedkermester M. Minet Nordre Ringgade 117. Et Væguhr m. m. Uhrmager I. F. Rasmussen Bjerringbro. Et Standuhr. S. Thomsen Aabyhøj. Et Lommeuhr. I. C. Schmidt Thorvaldsensgade 19. En Dørlaas. H. C. Petersen Kongsvang. Et Messingskilt m. m. Branddirektør kr. Behrendt Middelfart. Et Spejl en Sekretær m. m. Snedkermester M. J. Hinge Jægergaardsgade 59. Et Par Smedejernshængsler. Fabrikant K. Thuesen A S Schmalfelds Tobaksf. Et Vævespjæld. E. Petersen Søndre Ringgade 4. En Lysestage m. m. Nygaard Aaboulevarden 19. En Skorstenshammer. Sagfører S. Winge. En Apothekspresse. Apotheker A. Ravnholt Nørre Nebel. Et Væguhr Assistent Lauge Johannesen Eugen Warmingsvej 12. Et Fyrtøj m.m. Hr. og Fru A. Hansen Trepkasgade 29. Et Lommeuhr. Enkefru Farum. Et Egetræsskab. Grosserer Em. Schou Kbh. En Revolver. Soldaterhjemmet Dannevirke . En Segl. Ingeborg Busck Brørup St. En Rok. Revisor E. Drewes Mørksgade 7. En Rok m. m. Fru Bagermester Edslev Laursen. En Kobber-Æbleskivepande. Konsulinde Barnow. En Dør. Læge A. H. Winge.1934 s. 108
En Kværn. Overlæge Poulsen Vejle. Forskelligt Træskomagerværktøj. P. Madsen. En Bog. Bagermester A. Pihl. En Bog. Jordemoder O. Korup Hadsundvej 42 Aalborg. En Doktorstol. Fru Villadsen Riisskov. Et Haderslev Tryk. Hans Tausen Grouleff Hermesvej Aabyhøj. En Almanak. Fru H. C. Jensen Marstrandsgade 3. To Svendebreve. Møbelpolstrer Truelsen Vester Allé. Forskelligt Uhrmagerværktøj. Sogneraadsformand Danielsen Kjellerup. En Tegnebog. Patentagent Andersen Banegaardsgade 14. En Bogtrykpresse. Bogtrykker Månsen Pilestræde Kbh. En Kafferister Kr. Pihlkjær Holme. Et Uhrværk til et Væguhr. Uhrmager Kaj Christensen Børkop. Et Redskab til at kløve Brænde paa. Kapt. Bloch S S Aarhus . Forskellige gamle Skolebøger Hospitalsforstander Lund Riisskov. To Sæt Lyseforme. H. C. Møllers Sæbefabrik Frederiksgade. Et Cigarstativ. Fru Møller Hedemannsgade 11. Forskellige Aarhusprospekter. Kapt. Færch. Dørbeslag m. m. Frk. Lund Badeanstalten. Et Billede. Fru Schønning Villa Merkur Randers. En Fajancetallerken. Fru Vita Hein Vestergaardsgade 6. To Tinhaner. Fru Wann Rosenkrantzgade 6. Et Skab. Niels Rasmussen Kriegersvej 15. Forskelligt Uhrmagerværktøj. Uhrmager Boy Boysen Tinglev. Et Lommeuhr. Brygmester J. Chr. Hansen Odense. Forskellige Uhre Kapt. Bencke Khh. Forskellige Tidsskrifter. Uhrmager Liineborg Præstø. do. do. Uhrmager Frandsen Vestergade. En Skruestik dat. 1767. Th. Johansen Dollerup. Et Par Hestesko m. m. Chr. Hvid Randers. Et Taffeluhr. Skovrider Ratken Find Rungsted. Sjællandsk Skødfrakke Vest høj Hat m. m. Frk. E. Hammer. Skuldertørklæde. Fru Konsul Thykjær. Dukke i islandsk Kvindedragt. Fru Sandorff. Amager-Hvidsøm fra 1781. Fru Sprøjtefører Frederiksen. Samsø-Huelin af tøndersk Knipling. Fru Overlæge EFiken Skørping. To Læreklude 1812 og 1813 . Fru Martha Dela-Jacobsen. Navneklud fra 1849. Tømrer Niels Andersen Staanum. do. 1836. Fru S. Hjortshøj Vejlby. To Navneklude 1838 og 1864 og 4Strikkeprøver 1814 20. Fru Møller Fiskergade. Silke-Forklæde og Hagesløjfe. Frk. Karen Withen. Knækparasol. Frk. Marie Ludvigsen Brabrand. 4 Par strikkede Bomuldsstrømper med Aarstallene 1846 1863 og 1864. Søster Cathrine. Barne-Bruneller 1870erne. Fru Bagermester Edslev Laursen. . Borteskørt af hjemmevævet Hvergarn. Fru Majgaard Ingerslevs Boulevard. Drejls-Dug af hjemmespunden Hørgarn Frk. Marie Moesgaard. Drejls-Serviet. Frk. Dagmar Troelstrup Lerbjerg. Tre Læreklude 1818 1849 og 1855 Brudekjole af hv. Mol med Broderi 1831 m. m. Hovedarkivar H. Hjorth-Nielsen Kbh. Navneklud fra 1828. Fru Lektor Brask Aarhus. do. 1834. Snedkerm. Jacob Jacobsen Kaas. To do. 1832 og 1880 m. m. Frk. Marie Dalgas. Dukke fra 1870erne. Tandlæge Fru Schulze Aarhus. Empire-Daabskjole. Fru Lektor Gundel Aarhus. Brudekjole af Silkegaze 1867 korsstingssyet Gulvtæppe m.m. Oberstinde Bay Riisskov. 2 Par Lagner Hør og Blaarlærred med Aarstallet 1864 . Forsørgelsesanst. Aarhus. 1081934 s. 109
BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2den og 3die Afdeling. Thorvaldsens Museum. Statens Museum for Kunst. . Ny Carlsberg Glyptotek. Det danske Kunstindustrimuseum. Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. Søfartsmuseet paa Kronborg. Kalundborg og Omegns Museum. Museet for Holbæk og Omegn. Odense Bys Offentlige Samlinger. Svendborg Amts Museum. Vendsyssels historiske Museum Hjørring. Museet for Thy og V.Hanherred Thisted. Randers Museum. Den historiske Afdeling. Herning Museum. Horsens Museum. Museet paa Koldinghus. Samlingerne paa Sønderborg Slot. Norsk Folkemuseum Bygdøy. Kunstindustrimuseet Oslo. Bergens Museum. Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen. De Sandvigske Samlinger Lillehammer. Stavanger Museum kulturhistorisk Afdeling. Drammens Museum. Nationalmuseum Stockholm. Nordiska Museet och Skansen Stockholm. Tekniska Museet Stockholm. Gåteborgs Museum. Historiska Avdelningen. Réhska Konstsløjdmuseet Gøteborg. Samfundet for Hembygdsvård Lund. Kulturhistoriska Museet i Lund Kulturhistoriska Føreningen for Sådra Sverige . Harplinge Hembygdsforening Harplinge. Malm6 Museum. Sådermanland Fornminnesforening. Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala. Føreningen Gottlands Fornvånner Visby. Orebro Låns Museum Orebro. Kunstgewerbemuseum der Stadt Flensburg. Museum fir Kunst und Kulturgeschichte Liibeck. Museum fiir Hamburgische Geschichte Hamburg. The Japanese Association of Museums Tokyo. 1091934 s. 110
DEN GAMLE BY S REGNSKAB FOR 1933 34 EKSTRAKT-UDSKRIFT INDTÆGTER Kassebeholdning pr. 1. April 1933 ........... . Kr. 23 864.33 indestaaende paa Bankbøger Entréindtæster 14 373.25 Salg af Tryksager. 1 983.15 Ordinært Tilskud fra Aarhus Kommune..... 10 000.00 Ekstraordinært Tilskud fra Aarhus Kommune... 10 000.00 Tilskat fnStaten 16 000.00 Gaver fra PrivateSe 4 726.00 Gave fra De Danske Spritfabrikker Brænderigarden 0 24 500.00. Den gamle.Byss Venner... 3 275.30 Indtægt af Restauranten...5 4 789.91 Afgift og Kontraktomkostninger ... 549.15I 4 240.76 Ilævet paa Kassekredit 212.78 OptaeneLaa... 9 717.75 Diverse Intæster4 61.50 Kr. 122 954.86 UDGIFTER Afdrag pas faa0 Kr. 14 054.26 Kenteudgilfer0 70 ER DE 4 920.08 indvundne Renter. ............. 236.73 4 683.35 Lønninger 59 UR 24 165.80 Døftsudgilter. 5 286.38 Bygningsudeifter oe4 by42 571.22 Bygningsudgifter vedrørende Brænderigaarden... 19 392.40 Køb af Museumsgenstande .................... 2 495.95 Køb af Tryksager til Videresalg................ 427.42 Forsikring Revision og lignende............... 1 722.41 Trykning og Udsendelse af Visbys Akvareller ... 1 567.00 Kassebeholdning pr. 31. Marts 1934............ 6 782.67 indestaaende paa Bankbøger Kr. 122 954.86 Aarhus den 1. April 1934. BB V. A. Kier. 1101934 s. 111
BESTYRELSE. TILLIDSMÆND. ARCHITEKT. PERSONALE. BESTYRELSEN har for Tiden følgende Sammensætning Læge A. H. Winge Formand. Borgmester H. P. Christensen. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Folketingsmand Leonhard Hansen. Museumsdirektør Peter Holm. Murermester N. Chr. Jensen. Direktør Axel Kier Museets Kasserer. Professor Dr. phil. Albert Olsen MB. Landsretssagfører J. C. Sørensen MB. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Kredslæge J. S. Møller Kalundborg Fm.f. Dansk kulturs historisk Museumsforening. Museumsinspektør Knud Klem MB. Kronborgmuseet Helsingør. Museumsinspektør Chr. M. K. Petersen Odense Bys Of fentlige Samlinger. Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. Guldsmed Holger Kyster Museet paa Koldinghus. Kunstmaler Victor Jensen Vejle Museum. ORS. Redaktør Poul Winge Randers Museum. Bankdirektør Chr. Jørgensen Aalborg Museum. Tandlæge Holger Friis Hjørring Vendsyssels historiske Museum. ARCHITEKT Mogens Clemmensen M.a. A. A. PERSONALE Direktør Peter Holm. Assistenter Fru Petra Julie Holm 1. Maj 1921 . Cand. mag. Helge Søgaard 1. Aug. 1931 . Konservator Peter Bang Termansen 1. Jan. 1933 . Kustode Fry N Christensen 1. Juli 1914 . 1111934 s. 112
A. H. Winge Peter Holm Helge Søgaard Sven Røgind INDHOLD Aarsberetning officielt Referat af Museets Jubilænmstest 0 Side Fortsættelse af Aarsberetningen................ Brænderidriften i Begyndelsen af forrige Aarhundrede 0 Statsmagten og Brændevinsbrændingen .. ...... Hans Hartvig Seedorff Pedersen Løst og fast om Brændevin og Frede Sinding Petra Julie Holm 112 Brændere Dagligt Liv paa Uhrmagerværkstedet 1860 70.... 18. Aarhundredes Kjolestoffer i Den gamle By . Nyerhvervelser 2 Indkomne Gaver 195400. Bytteførbindelser5 Regnskab 55nsLS Bestyrelse Tillidsmænd Architekt Personale. 5 37 39 51 60 69 76 105 106 109 110 1111935 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 19351935 s. 2
1935 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1935 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR nisi serenas Horas non numero SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1935 s. 4
CLICHÉER A. HAMMERSCHMIDTS REPRODUKTIONSANSTALT TRYKTI TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1935 s. 5
AARSBERETNING 1935 LOTTERIPENGENE Sverige har mani en længere Aarrække udelukkende anvendt Lotterioverskudet til kulturelle Formaal og det erikke mindst de kulturhistoriske Museer der har haft stor Fordel af denne Ordning. For første Gang er man nu i Danmark kommet ind paa noget lignende idet Rigsdagen takket være Folketingsmand Vanggaards levendeInteresse for de kulturhistoriske Museer vedtog at af Lotteriets Overskud skal aarlig 20.000 Kr. anvendes til Fordel for Provinsmuseerne saa disse derved sættes i Stand til at indkøbe saadanne værdifulde Ting af lokalhistorisk Interesse som det ellers vilde være umuligt for dem at erhverve. Den gamle By indsendte som Følge af forannævnte Vedtagelse et Andragende der maa være blevet godkendt af Statens Tilsynsførende med Provinsmuseerne Museumsinspektør Magister Chr. Axel Jensen eftersom Ministeriet tildelte Den gamle By 1800 Kr. til Indkøb af den smukke Sølvkande af Aarhusarbejde der omtales og beskrives i denne Aarbog under Afsnittet Nyerhvervelser . PYRAMIDESALEN Fra Museets allerførste Tid har Borgmestergaardens Interiører været en af de vigtigste Afdelinger i Den gamle By og i Aarenes Løb er de gamle Stuer baade bleven forbedrede og berigede. Eet Interiør Pyramidesalen henstod dog i den lidt forhastede Form det havde faaet i 1909 og da man nu maatte ønske at faa det lige saa præsentabelt som de andre var det meget kærkomment at en af Den gamle By s Velyndere Kioskdirektør fhv. Postmester Johs. Hansen gav Tilsagn om at ville afholde den ikke ubetydelige Bekostning ved denne Restaurering af den smukke gamle Stue.1935 s. 6
NOYDSI9BY 303 uspaeeB1973s3Ws10G I OQLI ÆEV IYWO USJPsOpIWeIÅJ1935 s. 7
Architekt Clemmensen og Konservator Termansen forestod det ret vanskelige Arbejde der af Tømrermester N. Chr. Withens og Malermester M. Mikkelsens Folk blev udført med den omhyggelige Nøjagtighed der altid udkræves ved Restaureringer i Interiørmuseer og Museet udtaler herved sin hjertelige Tak baade til Kioskdirektøren og dem der udførte Arbejdet. Som vedføjede Billede viser ejer Den gamle By nu et typisk Eksempel paa en velhavende Borgermands Stue i Baroktiden. Møbleringen er ikke det mindst vigtige naar et tilfredsstillende Resultat ønskes opnaaet og det var derfor yderligere en stor Glæde at Fru Ellen Hammerich i Erindring om sin afdøde Mands Grosserer Louis Hammerichs aldrig svigtende Interesse for det Museum hvis Kasserer og senere Formand han jo var i de mange Aarfra 1909 til 1931 til Pyramidesalens Udstyr skænkede 6 særlig skønne højryggede Stole der nærmere beskrives under Afsnittet Nyerhvervelser . FARVERENS DAGLIGSTUE I Den gamle By skriver Bygningerne sig fra forskellige Tider lige fra 1550 til 1800 men for de ældre Huses Vedkommende har de skiftende Beboere i Aarhundredernes Løb i større eller mindre Udstrækning lavet Forandringer efter deres Behov eller Smag i det Ydre ser man det især paa Døre og Vinduer. Omkring Midten af forrige Aarhundrede altsaa inden vor Tids moderne Teknik var begyndt at ytre sig maa Byen imidlertid tænkes at være falden i den Tornerosesøvn der har ladet os beholde Billedet af den danske Købstad i gamle Dage . Endnu saa sent som i 1880 havde Farverens Dagligstue det Præg fra 1860 man nu har forsøgt at kalde tilbage. Stuens Møblement er Mahogni men en Sammenligning med Møblementet i Stuen fra Fyrrerne i Borgmestergaarden viseralligevel mere end en Nuanceforskel. Ejendommelig for Tredserne er f. Eks. de indad buede Bordben og Sekretæren der allerede begyndte at vise sig sidst i Fyrrerne er nu blevet fast Inventar i Dagligstuen. For mange vil de her omtalte Stuer trods deres solide Hygge være noget af en Tilbagegang i god Smag fra Tiden omkring 1820 men i Den gamle By vil man dog ikke naa frem til Nøddetræsmøblerne med Plydsbetræk og Klunker.1935 s. 8
Farverens Dagligstue. Fot. Den gamle By . Efter Lærerinde A. Spliid der stammede fra et velhavende Købmandshjem i Aarhus modtog Museet som omtalt i forrige Aarbog et næsten fuldstændigt Mahogni Møblement der nu har fundet en velegnet Plads i denne Stue eftersom Farverne i gamle Dage gennemgaaende hørte til de mere velsituerede blandt Haandværkerne. KURSUS I SKOLERS MUSEUMSBESØG Ethvert kulturhistorisk Museums Indhold har Værdi som Undervisningsmateriale og for at muliggøre den mest omfattende Udnyttelse af Samlingerne i Den gamle By har Museet i det forløbne Aar uden Vederlag afholdt en Række Kursus for de kommunale Skolers Lærere og Lærerinder saa disse derefter skulde kunne gøre det klart for Eleverne hvad Museet har at fortælle dem om Forfædrenes Liv. Der har været en halv Snes Deltagere paa hvert Kursus og et saadant har omfattet ca. 8 Timer fordelt paa fire Besøg. Interessen har været saa stor at Museet er villigt til at fortsætte hvis man modtager Anmodning derom. 81935 s. 9
BØDKERVÆRKSTEDET Da det er Museets Maal i Interiørform at vise alle gamle Haandværksfags Værksteder søger Museet at indsamle gammelt Værktøj og Tilbehør fra mange Sider og samtidig hos Fagenes Udøvere at vække Interesse for deres respektive Værksteders Indlemmelse i Den gamle By . Naar det indsamlede Materiale begynder at blive til noget opfordrer Museet Fagets Folk til at danne en Komité og dermed begynder Indsamlingen at tage Fart. Fremgangsmaaden er næsten altid den samme saa den behøver ikke at beskrives i Enkeltheder i hver Aarbog. Fra først af var det især Bryggeriet Ceres der havde skænket en Del godt og karakteristisk Bødkerværktøj og endv. indkom der meget fra Bødkermester A. Thomsen Aarhus. Den Komité der sluttelig blev nedsat kom til at bestaa af Aarhusmestrene P. Heickendorff Laugets Oldermand A. Thomsen Jens Jensen og C.F. Christensen. Da Museetsaa stillede den midterste af Bygningerne i Lille Rosengaarden i Den gamle By s Vestergadetil Disposition for Bødkerfaget udsendte Komitéen Opraab om Bidrag til Husets Færdiggørelse og Værkstedets Indretning og der indkom Bidrag fra Landsorganisationen Centralforeningen Københavns Bødkerlaug Bødkerforbundeti Danmark Bødkermestrenes Lokalforeninger i Aalborg Aarhus Vestjylland Vejle Fredericia Kolding Viborg Skive Silkeborg Randers Hobro og Omegn Sydsjælland og Lolland-Falster samt fra følgende Enkeltpersoner Andersen Halvrimmen Nissen Langaa Amandus Thomsen Vic torin Thomsen Asger Rafn C. F. Christensen og Jens Jensen Aarhus Petersen Viby Laursen Odder Albrechtsen Kilian Hartmann Kristensen Bjerringbro Andersen Ulstrup Klagenberg Udbyneder Sigurd Stige Ø. Tørslev og Andersen Auning. Fra K.J. Kjeldsen Nørresundby modtog Komitéen et karakteristisk Bødkerskilt se Vignetten og fra mange andre Sider lykkedes det at faa gode Ting ind. Da selve Værkstedsrummet havde faaet Gulv og Loft begyndte Komitéen paa Værkstedets Indretning med Blokbænk Briks Vinde Skærebænke Strygehøvl 3 38 Meter lang Spærhorn Slagbaand og hvad der ellers hører til og da man ende 91935 s. 10
7 Fra Bødkerværkstedet. Fot. Den gamle By . lig var færdig var der almindelig Enighed om at Bødkerværkstedet var imellem de mest fuldkomne i Den gamle By . Indvielsen af Værkstedet foregik den 30. Maj 1935. Som Repræsentant for Den gamle By s Bestyrelse talte Borg mester H. P. Christensen og bød Bødkerne Velkommen inden for Købstadmuseets Ramme. Derefter mindede Museets Direktør om hvad Aarene havde bragt I 1916 raadede man over 6 smaa Værksteder indrettede Side om Side i et enkelt lille Hus nu var ikke mindre end 17 gamle Industri og Haandværksfag installerede for største Delen i egne Bygninger og i den nærmeste Fremtid vildeflere følge efter. Aarhus Bødkerlaugs Oldermand Heickendorff takkede Mu seet og gav en interessant og fornøjelig Fremstilling af Bødker faget som det blev udøvet i svundne Tider. Efter at der var gjort Rede for Regnskabet som sluttede med et Restbeløb paa 806 Kr. 25 Øre der blev overdraget Den gamle By som Hjælp til Værkstedets fremtidige Vedligeholdelse gik Selskabet hen i Vestergade og tog Værkstedet i Øjesyn. Komitéen høstede megen Anerkendelse derfor og Museet udtaler sin bedste Tak til alle dem der paa den ene eller den anden Maade har været med til at hædre Faget. 101935 s. 11
Gantporniat egDid VetsngpaI Ddr bug Oiteteg 1945 Vend ornat sk md sk Ud pasmk biprads øl MÅ fn fonplat Dr Da on mdkovA mad Le FmPIgh PA 13 10. 5 mektek ya olepuin PR DLaf Aa burkioprgrid ak dk rar de Døm pprdeKøonote 4 Vyokkmind erne Sam SO Den gamle Skole. Fot. Agerschou. DEN GAMLE SKOLE INDVIES I Aarbogen for 1934 blev der gjort Rede for den gamle Skole fra Kerteminde dens Erhvervelse Transport og Udstyrelse ligesom vi nævnede Giveren af Skolen Kerteminde By Giverne af den Sum Flytning og Genrejsning kostede Konsul Wohlert og Frue og endelig den Komité der forestod Arbejdet. Det vil derfor være tilstrækkeligt at omtale selve Indvielsen der fandt Sted i Møllesalen den 26. Juni 1935. Undervisningsministeriet var repræsenteret ved Departementschef Barfod og Ministeriets Skolekonsulent Kaalund-Jørgensen Kerteminde ved sin Borgmester H. C. L. Hansen Danmarks Lærerforening ved Frk. Anna Kaalund-Jørgensen og Amtsskolekonsulent Drengsgaard og af Komiteens Medlemmervar ogsaa Folketingsmand Dr. Dam og fhv. Skoledirektør Buur tilstede. Konsul Wohlert og Frue havde indfundet sig og endvidere var Aarhus Byraad og dets Parkudvalg Aarhus Skolevæsen og Bestyrelsen for Den gamle By repræsenteret. Ved denne Højtidelighed havde Museet tillige den Glæde at se en Gæst fra Bergens Museum Magister Robert Kloster der netop i de Dage gjorde Studier i Den gamle By da man i Bergen tænker paa at opretteet 111935 s. 12
KL Skolestuen. Fot. Agerschou. Museum Gamle Bergen af lignende Art og med lignende Formaal som Den gamle By . Museets Formand Dr. Winge bød Velkommen og Departementschef Barfod overbragte Undervisningsministeriets Lykønskning . Det havde været Pædagogisk Studiesamling tidl. Dansk Skolemuseum en Glæde at deponere sin historiske Afdeling i denne Bygning i Den gamle By . Borgmester Hansen takkede Den gamle By for den ideelle Plads man havde givet den gamle Skole som man var glad for at se genrejst her og Amtsskolekonsulent Drengsgaard bad ogsaa Museet modtage Danmarks Lærerforenings Tak. Til Slut gav Museets Direktør en Oversigt over denne nye Museumsafdelings Tilblivelse hvor paa man gik op og tog Skolen i Øjesyn. Den beskedne men dog ret fornemt virkende gamle Bygning præsenterer sig særlig smukt oppe paa Højden og naar man træder ind i Forstuen ser man til venstre ind i Lærerens Dagligstue og til højre ind i den egentlige Skolestue hvor det gamle Inventar paa det gule Murstensgulv straks fanger Interessen. Bordene med deres Snitværk fortæller om visse Sider af Børnenes 121935 s. 13
Virksomhed medensden røde Tavle paa Væggen ved sin Indskrift Dydige Drenge og Flittige Drenge taler om Glæde og Udmærkelse for de bedste i Klassen . Til Gengæld minder Tampen der hænger paa Katedrets ene Side om alvorlige - Øjeblikke og henne ved Kakkelovnen viser Sandbordene hvor den første Indvielse i Skrivekunsten fandt Sted. Fra Forstuen kan man ogsaa kommeindiden Haandgerningsklassen. Fot. Agerschou. lille Haandgerningsklasse der hørte Købstadskolerne til og hvor Læremoder i en senere Tid Haandgerningslærerinden udøvede sin Virksomhed . En Række smaa og spinkle Skolerokke staar opstillet ved den ene Væg og man synes at have forberedt sig paa Inspektion eftersom en Række paabegyndte og fuldførte Øvelsesarbejder er fremlagt paa Bordene. Efter at have kastet et Blik ind i Lærerens hyggelige men ret spartansk møblerede Stue og maaske ogsaa ud i Køkkenet bagved gaar man ovenpaa. Her havde Lærerfamilien i gamle Dage sit Sovekammer men nu er Rummet indrettet som Museums rum og indeholder en Del Skoleting af Interesse f. Eks. en smuk så1935 s. 14
Model af Frederik den Fjerdes Rytterskoler en Vandrelærers Kasse Prøver paa gamle Skole og Skrivebøger og meget mere. INDVIELSEN AF GULDSMEDENS VÆRKSTED I den foregaaende Aarbog blev der gjort Rede for Guldsmede værkstedets Tilblivelse ligesom hele Indretningen blev beskrevet og ledsaget af Billede. Indvielsen foregik den 18. Maj 1935 og Sølvvarefabrikantforeningen der havde bekostet Værkstedets Indretning var repræsenteret ved sin Bestyrelse. Tillige havde flere Fabrikanter og Repræsentanter for Guldsmedene i Aarhus indfundet sig. I Møllesalen bød Museets Formand Selskabet Velkommen hvorefter Sølvvarefabrikantforeningens Formand Knud Hansen beskrev det grundlæggende Arbejde og den Iver som ikke mindst Vilh. Hingelberg og Fr. Ullerup havde lagt for Dagen for at tilvejebringe et historisk korrekt Indtryk af de Forhold hvorunder Guldsmedene arbejdede i forrige Aarhundrede. Det havde været en Glæde at mærke hvorledes Faget havde støttet Arbejdet for Fremstillingen af Værkstedet der nok skulde blive endnu fyldigere og mere fuldkomment med Aarene eftersom der blev tilført det Gaver i Form af karakteristisk gammelt Værktøj og gamle gode Guldsmedearbejder. Der paa gik Selskabet over i Den gamle By s Hovedgade til det smukke Hus hvor Guldsmeden var flyttet ind. Museets Direktør overrakte Nøglen til Værkstedet til Hr. Knud Hansen som lukkede op og bød indenfor. Der var almindelig Tilfredshed blandt de Sagkyndige og Museets Bestyrelse konstaterede med Tak at et nyt værdifuldt Led var indføjet i Den gamle By s Billedrække af de svundne Dages Erhvervsliv. ET TILBUD FRA KØBENHAVN Aaret 1935 bragte Den gamle By en Oplevelse der her skal refereres. Borgmester Hedebol i København havde først paa Aaret meddelt Borgmester H. P. Christensen at den gamle maleriske Gaard Skibet Torvegade 73 Christianshavn skulde nedrives og at den muligvis helt eller delvis kunde overlades til Den gamle By hvorfor Borgmester Christensen der jo er Medlem af Museets 141935 s. 15
Gaardinteriør fra den nu nedrevne Fjendom Skibet paa Christianshavn. Efter Tegning af Alfred Larsen i Gamle kjøbenhavnske Huse og Gaarde . tå1935 s. 16
Bestyrelse henviste Museets Direktør til direkte Forhandling med Borgmester Hedebol. Borgmesteren oplyste at Københavns Bymuseum ikke saa nogen Mulighed for at bevare Bygningerne men at det vilde glæde København om en hel eller delvis Genrejsning kundefinde Sted i Den gamle By . Som Følge deraf fik Museets Architekt Anmodning om at afgive sit Skøn over Muligheden af at bevare Bygningerne. Mogens Clemmensens Svar var saare nedslaaende. Skibet s Bindingsværk var Fyrretømmer medens Den gamle By s Huse hidtil alle har været af Egetømmer og dette var nu i en saadan Opløsningstilstand at der i Stedet for en Genrejsning snarere vilde blive Tale om en Nybygning i gammel Stil hvilket vilde betyde et Brud med Købstadmuseets vigtigste Principer. Man maatte derfor med Beklagelse opgive enhver Tanke om Flytning eller Genrejsning. Museets Bestyrelse tænker imidlertid med Tak paa Magistratens forstaaende Velvilje og ser paa Tilbudet som en københavnsk Fjer i Den gamle By s Hat. BAGERIET INDVIES Under Genrejsningen af den store Brænderigaard viste det sig at der i denne vilde kunne blive Plads for Bageren hvorfor Museet henvendte sig til Den danske Bagerstands Fællesorganisation og fik dennes Tilsagn om at ville bære Udgifterne. Samtidig udpegede Fællesorganisationen Herrerne Lauritz Petersen Aalborg og Martin Nielsen Aarhus til at føre Tilsyn med Arbejdet i dets Helhed og Museet formaaede Bagermester I. F. Petersen der netop ved den Tid afstod sin gamle Forretning paa Mejlgade til venligt at ofre Tid og Interesse paa Arbejdet i Den gamle By . Bagermester I. F. Petersen havde for mange Aar siden foræret Aarhus Museum det historisk interessante Bagerskilt fra Frederik den Fjerdes Tid der er ophængt over Bagerens Dør i Den gamle By og nu skænkede han en Del udmærket gammelt Bageri-Inventar og var med til at indsamle mere rundt om fra bl. a. fik Museet adskilligt godt fra Bagermester Thuesen-Bruun i Skelskør. Dader saa blev taget fat paa Arbejdet var Begyndelsen straks lovende idet Ribe Turistforening vedtog at overlade Museet to Døre og et ejendommeligt Karnapvindue hvilketaltsammen hidrørte fra Bager Hans Hansens nu forsvundne Butik i Stenbogadei Ribe. 161935 s. 17
Bageriet i Den gamle By . Fot. Agerschou. Ved denne Gave blev det straks muligt at faa den rette Karakter frem og lidt efter lidt fik Butikken med sin Indretning og Bageriet med alt sit Tilbehør Truge Vægte Forme Stikker Plader o.s. v. netop det Udseende en erfaren gammel Bager vilde forlange at se her. Længst bagude fører en Dør ud til det Rum hvor der baade var Mælkekammer og Melkammer og her ser man den store Ovn der er bleven opmuret efter gamle Opmaalinger. For yderligere at faa Ovnen fuldstændig foretog Murerformand Frede riksen en hastig Studierejse til Skelskør hvor førnævnte Bagermester Thuesen-Bruun havde henledet Opmærksomheden paa at hans ejendommelige gamle Ovn stod foran en Ombygning og sikkert kunde tjene som Forbillede . 171935 s. 18
Fra Bagerbutikken. Fot. Agerschou. Tilsidst fik Butikken ved velvillig uden- og indenbys Bistand sit Udstyr af Rugbrød Sigtebrød Kommenskringler Kagehjerter Sukkergodt o. s. v. og den 15. Juli fandt Indvielsen Sted. Som sædvanlig begyndte Højtideligheden i Møllesalen . Den danske Bagerstands Fællesorganisation havde indbudt en Række repræsentative udenbys Gæster Formanden for Arbejdsraadet Amtmand Lassen fra Svendborg Direktør Frik Dreyer Arbejds og Fabrikstilsynet Kontorchef Einar Cohn Valutacentralen Direktør Chr. H. Olesen De Danske Spritfabrikker o. fl. og mellem de indenbys Gæster saas Bagerlaugets Oldermand P. A. Robl Hof bagermester Holle flere af Byens Embedsmænd og Museets Bestyrelse. 181935 s. 19
Et Hjørne i Bageriet. Fot. Agerschou. Borgmester H. P. Christensen bød Velkommen hvorefter Fællesorganisationens Formand Bagermester Lauritz Petersen Aalborg talte om Bagere og Bagerivirksomhed i tidligere Tid der nu skulde erindres gennem det Minde man her havde skabt. Formanden sluttede med at overgive Bageriet til Den gamle By og Forretningsfører Martin Nielsen Aarhus takkede Bestyrelsen for Museet fordi den havde optaget Idéen Direktør Chr. H. Olesen fordi De Danske Spritfabrikker saa venligt havde givet Bageren Husly og fhv. Bagermester I. F. Petersen for den kyndige og værdifulde saglige Bistand der havde gjort Bagerens Hus saa troværdigt og fuldstændigt som Tilfældet var. Da Gæsterne havde taget det hele i Øjesyn og godkendt det havde Bageren dermed aabnet sin Virksomhed mellem de andre Næringsdrivende i Den gamle By og han vandt straks i den første Sommer en ikke ringe Popularitet selv om hans Varer nærmest kommer ind under den gammeltestamentelige Betegnelse Skuebrød da intet er til Salg ikke engang Bismarcksklumperne eller Honningkagehjerterne med Indskrifter som Min Drøm saa øm o. . 191935 s. 20
VEDLIGEHOLDELSESFOND I sidste Aarbog bragte Museet en Notits om Bygningernes Vedligeholdelse og meddelte at der til Smediens og Bryggeriets Vedligeholdelse var skænket henholdsvis 500 og 2000 Kr. og disse for Den gamle By saa velkomne Gaver er i det forløbne Aar yderligere forøget med 806 Kr. 25 Øre til Vedligeholdelse af Bødkerens Hus 2000 Kr. til Vedligeholdelse af Bagerens Hus og som første Bidrag 1000 Kr. til Brænderigaardens Vedligeholdelse. Det er jo Meningen at det er Renten af disse i Sparekasse indsatte Kapitaler der skal betale Vedligeholdelsen og forhaabentlig vil det ogsaa lykkes da den aarlige Vedligeholdelse er saa omhyggelig at Hovedreparationer skulde kunne undgaaes. Det er Bestyrelsens Haab at vore Vedligeholdelsesfond i de kommende Aar yderligere maa vokse saa vi ogsaa i den Henseende maa have Samvittigheden i Orden. Da det egentlige Museumsarbejde Aar for Aar vokser i Omfang er Bestyrelsen gaaet med til en Personaleforøgelse og har ansat Frk. Erna Lorenzen som Assistent paa Prøve fra 15. September 1935. Frk. L.s Uddannelse gør hende særlig skikket til Arbejdet i Textilmuseet der netop i disse Aar er i stærk Udvikling. Under Kongefamiliens Sommerophold paa Marselisborg mærkes der stadig en varm Interesse for Museet og i Sommer havde Museet den Ære at se Kronprinsesse Ingrid og Prinsesse Caroline Mathilde som Gæster i Samlingerne. FREMTIDEN For Den gamle By ser det ud som om de nærmest kommende Aar i særlig høj Grad skal forøge Museets Betydning. En Række interessante gamle Bygninger vil blive genrejste i Museet og inden for Haandværkersamlingerne vil flere vigtige 201935 s. 21
gamle Fag slutte op i Rækken. Men om alt dette er det bedst at vente med atfortælle noget til Bygningerne og deres Interiører staar færdige. Her skal kun indføjes den korte Meddelelse at et saa interessant Fag som X ylografien allerede i 1936 vil faa sit Værksted her idet en Aarhusborger har skænket Den gamle By et udmærket typisk Værksted fra København. Træsnittets Tid er jo forbi inden for den daglige Reproduktion af Billeder til Bøger og Blade og Museets Venner vil derfor glæde sig til at denne Form for Kunsthaandværk bliver bevaret inden det gamle Værktøj og dets Frembringelser helt er tilintetgjort. 211935 s. 22
KERTEMINDES GAMEE SKOLE AF ARKIVAR SEESTEN LANDSARKIVET ODENSE Kerteminde var der i sin tid som kirkeordinansen af 1539 havde fastsat at der skulde være i hver købstad en latinskole. Det var et hus i Strandgade på to etager som foruden skolestuen rummede boliger for lærerne. Som det var sømmeligt og passende for en sådan skole lå den i kirkens nærhed på kirkegårdens nordøstre hjørne. Den har aldrig hørt til rigets større og mere betydende skoler selv om dens discipeltal til tider f. e. i slutningen af det sextende hundredår har været ret imponerende i forhold til byens størrelse. Men det var en lille skole ikke særlig vel udstyret med legater og den havde ikke dimissionsret så de af de skolesøgende der agtede at studere det var ikke mange måtte gå over i en skole i en anden og større by i almindelighed vel Nyborg eller Odense. Lærerpersonalet var lille i den største del af skolens levetid bestod det kun af skolemesteren rector og en enkelt hører. En af rectorerne Matthias Schacht 1686 1700 skabte sig forøvrigt et smukt navn som en lærd og virksom og meget musikinteresseret mand. Og Kerteminde var lille borgerne få og fattige navnlig efter at byen havde lidt stærkt i den anden CarlGustav -krig og efter at Odenses handel der en tid for en stor del var gået over Kerteminde gik ad andre veje. I enkelte mere velhavende hjem har der vist været huslærer i hvert fald blev latinskolen mest benyttet af den mindst velstillede befolknings børn. For dem og for deres forældre betød det noget at have adgang til stipendierne hvor ringe de end var og til de andre økonomiske fordele latinskolens disciple nød men når børnene havde nået tolvårsalderen blev de gerne taget ud af skolen for som ordinansen anbefalede at blive sat til ærligt verdsligt embede håndværk og komme i lære. De kunde da læse og skrive nogenlunde havde vel også lært en smule regning havde fået én del undervisning i religion og havde lært lidt for dem ganske overflødig latin. Dette viste at kirkeordinansens ordning med de mange små latinskoler var et fejlgreb. Det der var brug for i de små byer var danske skoler hvor børnene lærte læsning skrivning regning og religion. En forordning af 17. april 1739 bestemte derfor at de fleste omtrent 40 af de daværende zå1935 s. 23
latinskoler skulde nedlægges som sådanne fra 1740 og omdannes til danske kristendomsskoler medens 20 latinskoler blev bestående i de større byer. Dette var i og for sig en heldig ordning men uheldigt var det at forordningen påbød at næsten alle de midler som var henlagte til de skoler der nu ophævedes skulde overføres til dem som bevaredes. Det havde sikkert været bedre og retfærdigere om de var blevet delt så de latinskoler der overlevede reductionen havde fået en part og en anden part var blevet henlagt til den danske skole som kom i den forsvindende latinskoles sted. Kertemindes tohundredårige latinskole var en af dem der nedlagdes 1740. Og nu skulde den danske kristendomsskole indrettes. Bygningen hvori den skulde være havde man. Det var den gamle skolebygning. Det var jo da et ret anseligt hus to stokværk højt og teglhængt ganske vist med to bræddegavle. Man måtte kunne bruge det. For et par år siden havde man fået huset spækket og kalket taget var blevet efterset ved samme lejlighed og 85 tagsten istukket hvor de behøvedes. Døren for trappen op til rectors kammerdør havde fået nye hængsler og lås og to vinduer på hørerens kammer var blevet omlagt i nyt bly. Og endnu i marts 1740 var en skorsten blevet taget ned og hullet i taget lukket med 24 tagsten. Bygningen måtte sikkert kunne anvendes. Imidlertid anså man det dog for bedst at høre sagkyndige folks mening. Derfor mødte 17. august 1740 efter magistratens befaling i dens og sognepræstens overværelse tre håndværkere en tømmermand en snedker og en murermester i det hus hvor der tilforn har været holdt latinskole for at efterse samme huses tilstand. Disse erfarne folk befandt det i den stand at det ikke på anden måde kunde repareres end ved at nedtage det hele hus thi fodstykkerne var næsten overalt forrådnede og stolperne såvelsom bjælkerne udygtige og hele huset hældede så meget både foroven og forneden såvelsom den vestre gavl at man måtte befrygte dets fald. Skulde nu hele huset rives ned og rejses igen i samme skikkelse to loft højt vilde omkostningen blive meget stor men hvis man nøjedes med at bygge det ét loft højt med en kvist på 3 eller 4 fag vilde omkostningerne kunde holdes nede på en sum af 125 rigsdaler og 4 mark. Dette beløb er resultatet af en beregning som fortjener at anføres da der hverken er bevaret regnskaber eller tegninger og planer fra den danske kristendomsskoles opførelse. De tre håndværkere skønnede at der til rejsningen af det nye hus vilde behøves Fodstykke 60 alen 3 1 mark... 0200 10 rd. 14 egestolper 4 s alen høje å 3 mk. ........ . I bælle ålAD 10 231935 s. 24
20 sparre 2 ok59 6 rd. 4 mk. 0 steneæger iLD 2 53 400 Jægtesøm å 2mk. pr 100 1 4 Ze hest Kalk 3.31 29060. 8-2 00 tagsten a S mk. pr. 1005. 3 10 tylter brædder å 7 mk. pr. tylt ....... .. .. 11 4 1000 løftesøm 24 sk. på. 100006 2 53 og arbejdsløn for murermesteren 2 rd. for hvert af de 9 fag . 18 for fømmermanden .0 18 forsnedkeren. 14 og til glarmester og kleinsmed ............. .. 10 hvilket ialt bliver 125 rd. 4 mk. Derimod vilde en del mursten og noget gammelt tømmeraf ringe værdi kunne sælges. Sognepræsten og magistraten i Kerteminde fik den 3. maj 1741 stiftsøvrighedens approbation på deres forslag at det gamle hus nedtages og af ny opbyggeset loft højt med en kvist ovenpå efter overslaget. Til bestridelse af udgiften måtte anvendes en capital af 100 rd. som en tidligere borgmester i Kerteminde Johan Glyssing i sin tid havde legeret til latinskolens vedligeholdelse og som da den var knyttet til bygningen ikke som latinskolens andre legater var blevet henlagt til Nyborg latinskole. Arbejdet skulde udbydesved licitation den gamle bygning tages til hjælp til den ny omkostningerne skulde ske på det menagerligste og arbejdet gøres forsvarligt. Den fremtidige vedligeholdelse skulde kirken sørge for. Allerede 18. maj 1741 fandt licitationen sted. Det laveste bud blev desværre en del højere end overslaget nemlig 160 rd. hvorfor sognepræsten og magistraten bad stiftsøvrigheden om tilladelse til at tage de manglende 60 rd. af kirkens indkomster siden de ellers ikke vidste noget middel til at udfinde de penge. Og penge måtte skaffes og det hurtigt siden det nye hus så højt behøvedes til at få kristendomsskolen indrettet og det var at befrygte at det gamle latinskolehus hvoraf materiale skulde anvendes om det ikke med det forderligste blev nedtaget skulde aldeles nedfalde hvorved tømmeret og stenene vilde blive beskadiget hvad der vilde betyde yderligere udgifter ved det nye byggeforetagende. 31. maj 1741 approberede stiftsøvrigheden dette forslag. Og meget snart derefter er arbejdet blevet påbegyndt thi allerede 30. juni udbetaltes de 160 rigsdaler til den mand som havde afgivet det laveste licitationsbud consumptionsforvalter Lars Jacob Krag. Den gamle skole blev nedrevet hvad der forøvrigt bevirkede at en portal i kirkegårdsmuren måtte nyopmures idet dens brøstfældighed var så stor at den ved latinskolens nedtagelse 241935 s. 25
ikke kunde stå den må sikkert have støttet sig til denne. Af de gamle mursten har der været så mange som var gode og kunde anvendes til det nye mindre hus at stenene i dette sikkert alle først har siddet i latinskolen. Den danske skole er antagelig taget i brug allerede 1741. Det følgende år blev der forfærdiget en del nye bænke til den og der blev rejst et plankeværk ind til naboens borgmesterens gård i Langegade. 1743 endelig blev der opsat tvende nye kakkelovne den ene en jærnovn den anden af tagsten og mursten og samtidig blev væggene overalt i skolen som var indsvundne fra tømmeret tilspækkede. Til ovnen og væggenes reparation blev der brugt 56 tagsten 150 Flensborgsmursten 2 læs ler 1 læs grus og 12 skæpper kalk samtet stykke jærn som blev lagt foran tvært over den nye lerkakkelovn. Dermed har indretningen af skolen været bragt til ende. Den var 9 fag 17 alen lang og 9 alen bred og bar over de tre midterste fag en halv kvist som var 5 2 alen lang og 4 2 alen bred. Det er dette hus som nu er genrejst i Den gamle By . Skolen skulde vedligeholdes af kirken. Man kan derfor når man gennemgår dennes regnskaber følge hvad der år for år er sket med bygningen. I almindelighed er det ikke store summer der er anvendt og det er de samme udgifter der bliver ved at komme igen Nye ruder de kaldes næsten altid store ruder som 1745 kostede 4 sk. stykket 1753 5 sk. fra 1760 6 sk. fra 1788 8 sk. skorstensfejning i begyndelsen 12 senere kun 8 sk. om året fra 1764 kommer som stående udgift en brandskat. Der kalkes og repareres nu og da i alle værelser plankeværket ind mod naboen må engang imellem gøres i stand og ligeså trappen op til skolen. Denne trappe synes først at være blevet opført 1747 meget beskeden der brugtes kun et stykke træ til 8 sk. en rund fyrrestang til 6 sk. en halv fjæl til samme pris for 5 sk. søm og to spiger som kostede 4 sk. Arbejdslønnen til snedkeren var I mk. Allerede to år efter måtte den fornys denne gang brugtes der 3 fjæle å 10 sk. og søm for 6 sk. 1756 var trappen helt forrådnet og måtte erstattes 1758 kom der et nyt rækværk og nogle af trinene måtte forbedres 1763 fornyedes hele trappen ligeså 1773 da medgik der 19 alen egetømmer og for 12 sk. lægtesøm og den blev tilmuret hvad der sikkert var heldigt for dens holdbarhed. 1783 var det igen galt. 1791 endelig fornyes den igen der medgår 17 alen nyt egetømmertil 2 rd. 5 mk. tømrerens løn er 4mk. og vægteren får I mk. for den at bruelægge og kampestenene. Når der her er gjort så forholdsvis fyldigt rede for hvortil der på et enkelt område af skolebygningen krævedes reparationer er det fordi det kaster lidt lys over bygningen og dens kår. Hvad der skulde gøres blev gjort men man får indtryk af at det ikke blev gjort tilbunds. Navnlig tagetagen voldte bestandig udgifter 251935 s. 26
1744 måtte efter en storm anskaffes 50 tagsten der blev hængt på skolen og tilskellet igen hvortil medgik 6 skæpper kalk og for 4 sk. svinehår. 1746 måtte der atter efter en storm lægges dæksten på alle skrågavlene da de gamle var blæst af dertil brugtes 60 lybske tagsten 3 tønder kalk og grus for 8 sk. 1754 150 tagsten to år efter repareres hele taget som var meget brøstfældigt oven og neden her brugtes foruden 8 tønde kalk 70 ny tagsten og 30 spiger så det synes at sparreværket har været noget usolidt. 1760 var det igen galt med taget og samme år måtte der sættes nye lister på karnappens 2 kvistens gavle som var forrådnede. Tre år efter måtte karnappen atter haveet eftersyn og sådan bliver det ved snart med større og snart med mindre reparationer som det vil blive alt for trættende at opregne. Inventaret bænke borde og stole nævnes derimod kun ganske få gange i regnskaberne så det synes at det har været godt og solidt. Af en vis interesse er det formentlig dog at 1783 næv nes skufferne under bordene. Også døre og vinduer synes at have været af god kvalitet da der sjældent og sent ses at have været noget i vejen med dem. Kakkelovne blev som nævnt anskaffet 1743 men i de senere regnskaber nævnes kun een ovn. 1750 var den en smule brøstfældig 1757 måtte den have en ny stentud 1770 anskaffedes en jærnkakkelovn med tud og tromle som blev købt på auction efter major Pflug for 14 rd. 1790 måtte skolens kakkelovn have en ny tromle og tud 1798 måtte den omsættes og det følgende år blev den flyttet fra det ene kammer i det andet. Til slut skal blot anføres at 1747 blev der bygget et lille hus ved den danske skole dertil brugtes 1 2 tylt fyrrefjæle 1 fyrre træ til stolper et mindre til løsholter og to mindre til spær et stykke egetræ til 2 pæle at nedslå i jorden 100 loftesøm for 3 sk. større søm og for 8 sk. lægtesøm. Døren dertil havde bladhængsler . Det har sikkert været et rigtigt lille hus et hysken. 1789 udbetaltes der 6 sk. til en maler for at nummerere skolen. I denne Kerteminde danske kristendomsskole blev byens ungdom undervist i godt tresindstyve år. Den første lærer var Lars Jensen Krag som hidtil havde været hører ved latinskolen han blev ved dennes nedlæggelse kordegn og skoleholder men bestillingen var så ringe aflagt at han med glæde kvitterede den for 1743 at blive degn i Humle på Langeland . Jacob Baltzersen var derefter kordegn klokker cantor og skoleholder. Han døde 1760 80 år gammel efter at have opvartet sine anbetroede embeder i skolen og kirken uden mindste påtale i 56 år. Få måneder før sin død havde han trukket sig tilbage til fordel for sin svigersøn student Johan Henrik Møller som da i mange år med al flid og troskab havdeassisteret sin gamle svigerfader og var bekvem og duelig til at oplære ungdommen. Sognepræsten Bøgh som har efterladt sig et anseligt håndskrevet 261935 s. 27
værk om Kerteminde og Bjærge herred skriver deri om ham at denne mand har især ved sin flid og færdighed i regne og skrivekunsten samt ved godt forhold gjort sig elskelig påsit sted. Han døde 1791 og efterfulgtes af Thomas Helm der i sex år havde været skoleholder i Fuglsbølle på Langeland. I en indberetning til biskoppeni året 1800 meddeles at den egentlige beskikkede skoleholder er Helm men han er uskikket hvorfor han for nogle år siden har antaget en substitut Jacob Møller søn af formanden som er duelig men dog ikke kan lære børnene at skrive ortografisk som en student eller seminarist. Helms årlige løn var af kirkens kasse godt 13 rd. som klokker kordegn og skoleholder og af fattigkassen til brænde rd. Desuden havde han en ko på græs i byens marker dog mod betaling til kæmnerkassen . Substitutten fik kun de ugentlige skolepenge som forældre betalte og de var såre ubetydelige. 30 børn søgte skolen de lærte kristendom skrivning og regning. Helm døde 1806 73 år gammel. Jacob Møller der udi ti samfulde år havde været beskikket som skoleholder i Kerteminde blev 1804 degn i Skellerup og Ellinge og skoleholder i Skellerup. at Helm døde var det gamle skolehus ikke mere i brug som sådant. Det var jo nu en ældre bygning. I brandtaxationsforretningerne fra 1761 1771 1781 og 1791 var den stadig ansattil en værdi af 100 rd. men 1802 sættes den til 450 rd. muligvis fordi den i 1799 var blevet ret grundigt repareret det var navnlig kvisten det havde været galt med i den ovenfor nævnte indberetning af 1800 siges at de andre værelser er således at en skoleholder der på stedet kunde bo . Men hverken Helm eller Jacob Møller boede der hvad der tyder på at det har været så som så med beboeligheden . 1801 fik Kerteminde en ny ung og energisk sognepræst i Jens Paludan Miiller senere biskop i Aarhus. Han fortæller 1806 i sin embedsbog at da han kom til Kerteminde fandt han skolen i en meget slet forfatning. Bygning og inventarium var stygt og upassende læreren der var kun én Møller passede vel sine forretninger ordentligt men da han ikke havde den til hans embede passende dannelse udrettede han ikke hvad man havde ret til at ønske og vente i en borgerskole. De skolesøgende børn var 24 højst 30 skønt tallet på den skolevoxne ungdom i byen var onttrent 150. Da nu kirken som jo skulde sørge for skolens vedligeholdelse i 1802 fik sine jorder bortfæstede saa heldigt at den kunde regne med en indtægt af 400 rd. mere om året end hidtil et beløb som i det første par år i høj grad behøvedes til dens egne forestående reparationer men som siden for største delen kunde undværes begyndte Paludan Miiller at lægge planer om hvorledes denne øgede indtægt bedst kunde komme skolen til nytte. Hans tanke var at få den gamle bygning indrettet på en bedre måde og han håbede at undervisningen 271935 s. 28
vilde blive bedre og mere tidssvarende under den nye på Blaagaard seminarium uddannede lærer som blev kaldet efter at Møller var blevet degn i Skellerup og som kun skulde virke ved skolen. Imidlertid havde kammerherre Kaas der 1804 var blevet præsident i det danske cancelli foretaget en rejse rundt om i landet og havde da også været i Kerteminde. Han fandt at skolebygningen ikke alene var mørk ogslet indrettet men også i høj grad forfalden ligesom den også manglede gårdsplads og have hvorfor han anmodede byfogeden sognepræsten og byens repræsentanter om at træde sammen for at udkaste en plan til en ny skole. Der skulde tillige indrettes en arbejdsanstalt til brug for fattigvæsenet. Det forslag som fremkom fra byens side blev bifaldet ved et kongeligt rescript 1805 der bestemte at der skulde opføres en ny skolebygning og at den gamle på kirkegården som ansås uskikket til sin nuværende bestemmelse måtte istandsættes og derefter afbenyttes således at de tvende stuer på højre side af indgangen ved mellemvæggens nedbrydelse gørestil eet rum som skal vedligeholdes til en arbejdsstue for dem af byens fattige der måtte ville søge derhen for at få arbejde og at det andet store værelse på den venstre side kunde bruges til bopæl for sådanne fattige som byen eller fattigsommissionen ikke kunde skaffe andet husly. Den ny større skole hvortil der var knyttet to lærere og en lærerinde indviedes 27. maj 1806 med en tale af præsten. Før og efter talen blev af nogle unge fruentimmere afsunget to af byfogeden forfattede sange ledsagede af instrumentalmusik. Sognepræsten tilså jævnligt undervisningen i den nye skole og var gennemgåenderet tilfreds med den og med lærerne. Dette hus var af halvanden stens grundmur en etage med port og en bred gennemgående kvist den rummede to læseskoler en arbejdsskole for piger et kammertil bibliotek og bolig for to lærere med familie. Af de c. 150 160 børn som burde søge skolen gik der i 1806 c. 90. Der var på det tidspunkt ingen pugeskoler i byen men tre enker underviste nogle pigebørn i syning og nogle småbørn i bogstavering og en afskediget underofficer lærte nogle drenge at skrive. Efter at den hidtil benyttede skolebygning var blevet ryddeliggjort blev i løbet af fire måneder foretaget de reparationer og forandringer som krævedes af hensynet til dens nye anvendelse som fattigbolig og arbejdsanstalt så den kunde tages i brug som sådan fra october 1806. Det viste sig imidlertid snart at ingen viste lyst til at benytte det til arbejdsanstalt beregnede værelse på den måde og snart blev både det og værelset i kvisten indrettet til boliger for de fattige. Huset blev kaldt Hospitalet og fattigvæsenet brugte det til 1839 da der opførtes et nyt og mere tidssvarende fattighus. Hospitalet og et par andre fattigvæsenet 281935 s. 29
tilhørende ejendommeblev derved overflødige og stil ledes til auction. Ved denne som fandt sted 14. marts 1839 blev hospitalet med det tilliggende lidet gårdsrum opråbt for 200 rbd. Glarmester Peter Rasmussen blev højstbydende med et bud på 385 rbd. sedler og fik hammerslag og under 24. februar 1840 auctionsskøde. Dermed var Kerteminde gamle danske kristendoms skole gået over i privates eje. Der er ingen grundtil at følge husets skæbne i de følgende godt halvfemsindstyve år. Men den der kan se husets beskedne og værdige ynde har grund til at glædesig over at det fik lov at stå ret uforandret i Kerteminde og over at det nu er genrejst i omgivelser som passertil det og som det passer til i Den gamle By . 291935 s. 30
LATINSKE OG DANSKE KØBSTADSKOLER AF FHV. SKOLEDIREKTØR CHR. BUUR øbstadskoler fandtes vistnok i de allerfleste Købstæder i Slutningen af Middelalderen. Vidnesbyrd derom haves i Mængde fra Tyskland og iøvrigt ogsaa fra Danmark skønt vor Middelalderhistorie jo er daarligt dokumenteret. Disse middelalderlige Købstadskoler havde vel til Hovedopgave at uddanne gejstlige men ved Siden heraf meddelte Skolerne almindelige Færdigheder og Dannelse til Borgere der som Privatpersoner skulde fortsætte Byernes For retningsliv. Dette sidste var maaske næppe saa meget Tilfældet med de store Skoler i Stifternes Hovedstæder som mere var at ligne ved Universitetet og i hvert Fald gav Tidens højeste Dannelse indtil dettes Oprettelse 1479 og vistnok i mange Tilfælde længeefter. De smaa Købstæders Skoler var udelukkende Trivialskoler der underviste i de syv frie Kunsters første tre Grammatik Dialektik og Retorik der tilsammen betød saa meget som Øvelse i at udtrykke sig mundtlig og skriftlig paa Latin. De har bevislig eksisteret før Reformationen i en Række danske Købstæder som Helsingborg Næstved Kallundborg Skelskør Rønne Assens Faaborg Randers og formodentlig i mange andre. De varlige som Stiftsstædernes store Skoler knyttet til en Kirke bestyredes af gejstlige og havde Latin Datidens Verdenssprog til Hovedfag. Men i hvert Fald i Slutningen af Middelalderen lærte Smaabørn ogsaa at læse deres Modersmaal som paa Overgangen fra 14.til 15. Aarh. begyndte at anvendes i officielle Dokumenter og i Forretningsliv her i Landet som i Tyskland hvor man indrettede Skoler hvor ingen Latin lærtes men Tysk. Sandsynligvis har der i danske Byer ogsaa været Modersmaalskoler før Reformationen men Bevis derfor haves ikke ud over en Bemærkning i Christian II s Ordinans af 1539 vor første Kirkes og Skolelov Skriverskoler som man dem kalder . bid Som Christian Pedersen i sin Bog Om Børn at holde til Skole og Studium og skikke gode Skolemestre til dem 1531 ind 301935 s. 31
rømmede gjorde Reformationen ikke alene Ende paa Katolicismen men tillige paa alt Skolevæsen thi forgaar baade Græsset og Blomsteret. Det er Peblingerne Studenterne Mestere Doctorer og Prælater . Det blev da en Opgave for Kongemagten som inddrog alt Kirkens Gods at indrette Købstadskoler og det skete ved Befalingen i Ordinansen om at der i hver Købstad selv de mindste skulde være en latinsk Skole knyttet til en Kirke som Eleverne daglig skulde benytte og hvor de skulde være Kor. Det er med andre Ord Middelalderens Købstadskoler som genoprettes med reformeret Lære. Desværre føjede man ikkealtid til Befalingen om at indrette Skole Bevilling til dens Underhold og Middelalderens Krav om gode Gerningers Nødvendighed var jo afskaffet Ved Siden heraf overlodes det til de stedlige Øvrigheder at give Tilladelse til Oprettelse af danske Skoler eller Regne- og Skriveskoler. Hvor mange Steder saadanne indrettedes er ikke let at sige da de var private og deres Forhold rent lokale . Deres Bestyrere fik Borgerskab af Magistraten og derved Privilegium paa Skolehold men maatte leve af Skolepenge. I enkelte Tilfælde fik de en lille Sum til Husleje eller til Skoles penge for fattige Børn. I større Købstæder har der været danske Skoler allerede i 16. Aarh. og i 17. Aarh. kom der i adskilligt flere. I smaa Byer nøjedes man oftest med den latinske Skole hvis Begynderklasse gav Undervisning i Dansk. Dens Børn kaldtes ABC Darii ABC Børn og en ABC var det samme som en Katekismus saa Børnene lærte kristelig Børnelærdom samtidig med at de lærte at læse. Under vort Fædrelands vanskelige økonomiske Forhold i 17. og Begyndelsen af 18. Aarhundrede paatænkte Regeringen at nedlægge de mange smaa Latinskoler og erstatte dem med danske Skoler som man kunde overlade til Købstædernes Øvrigheder at underholde saaledes at deres Tiende- og Legatindtægter kunde anvendes til Forbedring af de større Skolers økonomiske Forhold. Ved Christian VI s Anordning af 17. April 1740 gennemførtes Reformen. 38 smaa Latinskoler nedlagdes og 20 blev tilbage København Roskilde Herlufsholm Frederiksborg Køge Vordingborg Slagelse Helsingør Nykøbing F. Nakskov Odense Nyborg Ribe Kolding Fredericia Horsens Aarhus Randers Viborg Aalborg . Biskop Ocksen i Aarhus bad for de smaa Latinskoler og Biskop Ramus i Odense haabede at Kerteminde i det mindste maatte beholde Anna Hardenbergs Legat stiftet 1602 . Det nægtedes. Legatet er nu delt mellem Nyborg og Odense. I 17. Aarh. faldt danske Skoler i to Slags Læseskoler hvor Børnene lærte Religion og Læsning og Regneskoler hvor de tillige lærte den fine Regnekunst. I 18. Aarh. var Regning blevet saa almindelig at praktisk talt alle danske Skoler ogsaa gav Undervisning i dette Fag. Det fremgaar af Købstædernes Indberetninger 311935 s. 32
der er Svar paa Cirkulære af 20. Decbr. 1783 at Børnenei de allerfleste Skoler lærte Religion Læsning Skrivning og Regning mer eller mindre godt naturligvis. I Kerteminde Skole lærtes foruden at læse i Bøger Kristendommen efter de anbefalede Skolebøger Pontoppidans Forklaring Regning og Skrivning. I Bogense Børnene lærer i Almindelighed at læse i danske Bøger og Pontoppidans Forklaring udenad. Nogle lærer tillige at skrive og nogle at regne de fire Species. Om Aarhus hedder det I den fattige Friskole oprettet 1749 og de fem andre danske Skoler læres at stave læse noget at skrive og regne der dog er maadeligt. I den syvende hos Skrives og Regnemester Hans Christian Cramer kan Børnene foruden Læsning lære fundamentalt at skrive og regne samt Matematik Geometri og Navigation . Det tilføjes at der kun gik faa Børn i Cramers Skole. Han var Søn af den berømte Cramer der døde 1764. Det kan saaledes med Sikkerhed siges at Børnene i Købstædernes danske Skoler lærte Religion som Magistraten i Aarhus i sin Indberetning har betragtet som en Selvfølgel Læsning Skrivning og Regning sjældent mindre eller mere. Derimod kan der ikke meddeles noget om Skoledagens Forløb. I Smaakøbstæder hvor den latinske Skole var ophævet besørgede udvalgte Børn Sangen i Kirken hvor Læreren var Degn. I Købstæder hvor Latinskolen bevaredes beholdt dennes Elever Sangen og dens Lærere Degnestillingerne til 1805 da Sangopvartningen overgik til Byens danske Skole. Men Hverdagene foreligger der intet om før henimod Slutningen af Aarhundredet da Tidens Interesse for Oplysning satte Frugt i Reformer paa dette Omraade. 2. Juli 1791 approberedes en Instruks Undervisningsplan for Aarhus danske Skoler med Tilføjende at den indtil videre ogsaa kunde være Rettesnor for danske Skoler i andre af Stiftets Købstæder. I denne Plan gaves Regler for Undervisningens Gang i en dansk Skole Skoleholderne skal give den Undervisning som hører til Kristendomskundskab efter de approberede Lærebøger samt i Skrivning og Regning. Men saa tilføjes Er nogen Skoleholder i Stand til som det herefter ønskes meget at faa saadanne subjecta at kunne give Undervisning i Geografi Historie og Matematik eller deslige da maa det ske Onsdag Eftermiddag og Lørdag eller andre Dage uden for de ordentlige Læsetimer. Hver Skoles Børn inddeles i tre Klasser. Børnene beholder samme Plads i Skolen og i Kirken Drengene skilte fra Pigerne. Hver Onsdag skulde nemlig hver Skoleholder møde med sine Børn i sin Sognekirke. Imellem de enkelte Skolers Børn skulde der i Kirken gives noget Rum saa enhver Skoles Fremgang kunde konstateres. Skoletiden skulde være om Sommeren 7 11 og 1 2 6 s altsaa 9 Timer og om Vinteren 8 12 og 1 4 eller 7 Timer Mangespecielle Regler gives Børnene skal skrive rent tydeligt 321935 s. 33
og ortografisk uden unyttige Sving. Sang hver Lørdag hvorved Børnene vænnestil at pausere paa én Gang uden at enten Skoles holderen eller Børnene udhaler sidste Tone . Urene eller uskikkelige Børn sidder paa en særlig Plads i Klassen. Skammekrog vilde vi nu kalde denne Plads. En Undervisningsplan er nu en Ting en anden er hvorledes den bliver praktiseret eller hvordan der saa ud i Skolen. Om det første faar man lidt nøjere Underretring gennem den Arbejdsplan som en af de sidste danske Skoleholdere i Aarhus Johann Heinrich Wolter 1817 indsendte til Skolekommissionen. Han havde to Klasser og vi vælger Planen for øverste Klasse. Mand. Tirsd. Torsd. Fred. For Onsd. og Lørd. gjaldt en noget afvigende Plan Kl. 8 9 Bøn. Dagsprog høres et nyt sættes for. Udenadslektie i Lærebog og Bibelhistorie høres. 9 10 Regning paa Tavle. 10 11 Gaa ud Kvarter Drenge og Piger hver forsig. Indenadslæsning med Forstandsøvelse. 11 11 2 Foresættes Lektier i Bibelhistorie og Lærebog som forklares ved Katekisation. Til Slutning synges eet eller to passende Vers. w 2-3 De om Formiddagen foresatte og forklarede Lektier i Lærebog og Bibelhistorie høres. 3 4 Skønskrivning efter Forskrift. 4 5 Gaa ud s Kvarter Drenge og Piger hver for sig. Undervisning paa Landkortet og i Geografien afveksler med Retskrivning. 5 5 s Udenadslektier i Lærebog og Bibelhistorie forklares og gives for til følgende Dags Morgen som læres hjemme. Ogsaa Dagsproget fæstes i Hu. NB. Aftenbøn læses af Læreren eller en Discipel som har Færdighed i at læse medtilbørlig Andagttil Opbyggelse. Til Slutning synges eet eller to passende Vers. Der er altsaa 7 daglige Skoletimer af hvilke ca. tre anvendes til Religion 1935 to ugl. Timer Religion af 30 Timer . Ved Dagsprog forstaas sikkert et Skriftsprog eller en moralsk Leve regel som skal indprentes. Der var lang Tradition for saadanne Vers. I Undervisningsplan for Byskolerne i Niirnberg 1485 bestemmes at Eleverne hver Dag skulde lære et Vers som de maatte fremsige for Forældre og Lærere. I danske Skoler er Peder Laale antagelig blevet brugt til disse Vers-Øvelser. Om Inventaret i Fortidens Skoler kan kortelig siges at det var uhyre spartansk. I Slutningen af det 17. Aarh. havde Odense 331935 s. 34
Skole ingen Skoleborde. Disciplene skrev paa deres Knæ. Aarhus Skoles Bibliotek indeholdt paa samme Tid kun 9 Bøger. Og det var store Skoler. Ved Skolelærer Jakob Hansens Hustrus Død Helsingør 1694 opgjordes hans Bo. Lejligheden bestod af een Stue. Der var tre Fyrreborde og fire Bænke til Børnene desuden forskelligt Ragelse bl. a. et gammelt Sengklæde som var bredt over det Halmleje der var hans Seng i Skolestuen. Ved Skolemester Hans Pedersens Død Helsingør 1680 fandtes i hans Skolestue et langt Fjælebord et lille do. en lang aaben Bænk under Vinduerne samt endnu nogle Bænke og en gammel Himmelseng . Begge de nævnte helsingørske Skolelærere har da haft deres Seng i Skolestuen. Det samme meddeles om en københavnsk Privatskole ved Aar 1800. Den bestyredes af tidligere Bogtrykker Morten Hallager bekendt som Udgiver af Skolebøger bl.a. den franske Bog som Trine i Aprilsnarrene benyttede. En af hans Elever meddeler i sine Frindringer Naar vi om Morgenen Kl.9 om Vinteren mødte i Skolen laa han Bestyreren sædvanlig i sin Seng der stod bag et Skærmbræt i selve Skole stuen. Lidt efter traadte han frem i Negligé d.v.s. Tøfler ubørstet Frakke og Nathue. Saa fik han sin Te som han med sin ejendommelig nedhængende Underkæbe slubredei sig. Førend dette var besørget kunde Undervisningen ikke begynde. Den fortsattes til Kl. 12 og senere 3 5 og først derefter naar Eleverne havde forladt Lokalet blev dette udluftet og Sengen redt . Af den lidt fjernere Fortids kulturelle Forhold er det oftest vanskeligt at faa Besked om dem som nu har netop særlig stor Interesse Dagligdagens Klædedragt jævne Folks Boliger og Bohave . Ingen har tænkt paa at bevare slige uinteressante Ting eller Beskrivelse af dem til Eftertiden. Det er heller ikke let faldet nogen ind at optegne noget videre om hvorledes Dagen er gaaet i en dansk Skole eller hvilke Inventargenstande der har været i en dansk Skolemesters Klasseværelse. Naturligvis har vel baade Materiel og Undervisning været tarvelig maalt med vor Tids Maalestok. Men det maa huskes at hver Tid har sine Krav til Skolen og ganske vist lød der i 18. Aarh. Klager over Skolernes Forhold men lignende Klager høres ogsaa i 1935 forhaabentlig dog noget mindre vel begrundede Ved de Reformer som gennemførtes efter Skoleordningen af 1814 blev Købstædernes danske Skoler med faa Undtagelser kommunale. Skolernes Trængsler hørte dog ingenlunde op dermed . Aarene som fulgte efter Skoleordningen var en trang Tid og det blev meget vanskeligt at skaffe de fornødne Penge til Skolernes Drift. Regeringen blev derfor henrykt for den fra England indførte indbyrdes Undervisning hvorefter én Lærer kunde regere over og undervise 100 Børn paa én Gang. Men den indbyrdes Undervisnings Opblomstring kortvarige Flor og Forsvinden er en anden Historie. 341935 s. 35
ØLBRYGNING I GAMLE DAGE AF DIREKTØR PROFESSOR CARL IACOBSEN er er allerede i meget gammel Tid brygget Øl her i Landet men man synes ikke hidtil at have beskæftiget sig meget med hvorledes dette rent teknisk er foregaaet. Aarsagen hertil er naturligvis i første Linje at saa snart man kommer lidt længere tilbage i Tiden er de bevarede Meddelelser særdeles sparsomme og hvad der kan findes derom i Datidens Litteratur er uklart og ofte indbyrdes modstridende . Som saa ofte i ældre teknisk Litteratur gælder det ogsaa her at man aldrig kan være sikker paa at de der gav sig af med at skrive kendte noget videre til det de skrev om medens paa den anden Side de der virkelig vidste Besked i de fleste Tilfælde ikke hørte til de skrivendes dengang saa begrænsede Kreds. Denne sparsommeLitteratur maa nu ogsaa antages at have væ ret ret betydningsløs for dem der udførte Ølbrygningen i Praksis. Oprindelig drevet som Husbrygning som et Led i de Arbejder hvorved man vel navnlig paa Slotte Herregaarde og i Klostrene sørgede for at fremskaffe hvad der var nødvendigttil Livets Opretholdelse gik Brygningen kun langsomt over til at være et Haandværk som i det mindste i Byerne kunde udgøre den udelukkende eller dog hovedsagelige Beskæftigelse for sine Udøvere. Og selv i denne noget mere industrialiserede Form som her i Landet synes at have taget sin endelige Skikkelse omtrent samtidig med at Bogtrykkerkunsten slog Rod herhjemme har det saa sandt ikke været gennem Læsning at Lærlinge og Brygger svende harskaffet sig deres iøvrigt næppe særligt omfattende faglige Kundskaber dette er foregaaet gennem mundtlig Belæring fra Læremesteren og ved at følge dennes personlige Eksempel i Operationernes praktiske Udførelse. De faa trykte Opskrifter og Beskrivelser har sandsynligvis mest haft Karakter af at være Kuriositeter 351935 s. 36
uden egentlig praktisk Værd og meget af hvad der er bevaret angaar mere Husholdningsbrygning end den egentlige erhvervsmæssige Ølfremstilling. At give en Beskrivelse af Ølbrygningens Teknik i ældre Tider her i Landet er derfor en Opgave som kun kan løses med Til nærmelse og med en betydelig Grad af Usikkerhed. Saafremt der havde været Tale om en rig teknisk Udvikling om Methoder der vekslede fra Sted til Sted og indenfor korte Tidsrum vilde Opgaven paa Grund af det til Raadighed staaende Materiales sparsomme Karakter vel endogsaa have været haabløs at beskæftige sig med. Saa vidt man kan skønne har Forholdene dog ikke været af en saadan Karakter. Det maa antages at der har foreligget en ret stivnet Teknik uden større Forandringer eller Fremskridt der ned igennem Tiderne er bragt til Udførelse i en i det store og hele praktisk talt uforandret Form. De spredte Oplysninger som foreligger kan derfor selv om de skriver sig fra langt fra hinanden adskilte Tidspunkter dog med nogen Kritik anvendes og sammenknyttes til at give et nogenlunde rigtigt Billede af den Maade hvor paa Øl er blevet brygget her i Landet i gamle Dage forinden omkring Midten af forrige Aarhundrede den Udvikling tog sin Begyndelse der skulde omdanne dette gamle Haandværk til en moderne Storindustri. i MALTGØRERI Her i Landet har Raamaterialet til Ølbrygning allerede fra de ældste Tider ganske overvejende været Byg da som nu gjorde Byggens Egenskaber den til det for Maltning særlig egnede Korn. Undervisse Forhold kunde ogsaa de andre Kornsorter finde nogen Anvendelse i den gamle danske Kogebog fra 1616 indeholdendis et hundrede fornødne ftycer fom ere om Brygning Bagning Kogen Brendevin oc 21Tiød at berede o. s. v. anføressaaledes un naar Biuget er dyrt faa tag halffparten Rug oc halffparten Biug ftøb huert for fig felff oc gtør Malt aff mal det tilfammen at det blandis pel ibland huer andet. Dette ØL bliffuer fynderlig feet oc velfmagendis men om Sommeren holder det fig icke længe thi det bliffuer Inart fur. Om Dinteven gaar det vel hen . Men Byggen var dog altid langt det vigtigste. Fremragende som Maltningsvare har denne Byg ikke været. I ældre Tid kendtes og dyrkedes kun det mere haardføre seks 361935 s. 37
7 g æjz33 1L1T1RHID Fra Bryggergaarden ved Vintertid. Fot. Den gamle By . Man ser Støbekarret og Pumpen og i Baggrunden Opgangene til Bryghus og Maltloft. radede Byg efterhaanden som det toradede Byg trængte frem har man vel set at dette med sin tyndere Skal og sit større ensartede Korn ikke alene gav større Kærneudbytte men ogsaa egnede sig bedre til Maltning helt ned til dette Aarhundrede holdt det seksradede Byg sig dog til Hvidtølsfremstilling. Det var nu ikke Nutidens højtforædlede sortsrene Byg der dengang var Tale om men det saakaldte Landbyg uensartede Blandinger af forskellige Sorter og ofte forurenet med andet Korn og med Ukrudtsfrø ja ikke engang seksradet og toradet Byg blev holdt ude fra hinanden paa Markerne. Naar hertil kom at ugunstigt Høstvejr ofte lod Byggen fremkommei en fugtig maaske muggen Tilstand der næppe blev bedre ved de slette Forhold under 371935 s. 38
Magasineringen vil man indse at hvad man nu forstaar ved Maltbyg var der ikke Tale om. En saadan Vare fremkom først her i Landet omkring 1830 da den engelske Chevalierbyg langsomt begyndte at skabe sig Indpas paa de bedst drevne Herregaardes Marker. At alt Byg nu ikke var lige godt til at gøre Malt af var man meget vel klar over i Niels Prahls Afhandling om Ølbrygning i hans Den veconomijfe Haandbog Bind II 1778 opstilles saaledes en Række Fordringer til Maltbyg. 9an maa faa vidt muligt fe til at man faar eet Slags Korn til at giøre Malt af fom er af eens Størrelje Form og Anjeelje og lige gammelt helft voret paa een og jamme Jordbund thi tager man Kiærne af forffiellig Alder jaa bliver det hverfent ftøbt fimes eller groer paa eengang og fan følgelig ey give godt Malt. Det famme er at forftaae om Korn fom er voret paa forffellige Agre. Tiendeforn er derfor ikke det bedfte at giøre Malt af . Ogsaa C.A. Brønd um siger i sin Bog Gvundjætninger for ØL bryggeriet 1828 at til Maltgiørning er Korn fra fidfte Højt altid det bequemmefte og at man jaa vidt muligt til een Maltning maa tage Sorn af lige Bejfaffenhed da Spiringen ellers vil falde ulige . At Kornets Værdi som Maltningsvare stiger jo mere en Tønde deraf vejer eller udtrykt paa mere moderne Maade jo større den hollandske Vægt er var f. Eks. Brøndum bekendt med og anbefaler at bruge en Kornvægt som den kan faaes 908 r. Thiele i Helliggeiftftræde . Han anfører at en Tønde god Byg bør veje mellem 10 Lpd. 4 Pd. og 11 Lpd. 8 Pd. hvad der med Tilnærmelse svarer til en hollandsk Vægt mellem 100 og 110 Pd. hvad der jo unægtelig efter moderne Forhold vilde være meget lidt. Dette Korn skulde nu som første Led i Maltgiørningen udblødes i Vand støbsættes og moderne Bryggere véd at Støbsætningstiden i Reglen vil ligge omkring 60 70 Timer varierende efter Kornets Beskaffenhed og Vandets Temperatur. Naar der da i Kogebogen fra 1616 anføres 2taar du vil ftøbe Biug til Malt da lad det ftaa i ftøb ved 3 Dage. Men er Biugen offuer et Uar gammelt da vil det ftaa i blød udi i 4 Wætter oc Dage er derfra et moderne Synspunkt intet at indvende derimod. Og naar Niels Prahl i den førnævnte Afhandling mener at det er bedre herudi at gøre for lidt end for meget kan ogsaa dette tiltrædes ligesom hans Paastand t ferjf Band d. v. s. blødt Vand er bedre hertil end Brøndvand Han omtaler ogsaa at Vandet skiftes ofte navnlig om Sommeren at det Døve torn og anden Urenhed afskummes 381935 s. 39
og at den Støbsætning som maaske i koldt Vejr strakte sig over 54 Timer i varmt Vejr kunde tilendebringes i 24 Timer. At Vandoptagelsen var tilstrækkelig kendtes da som nu paa at man ved at klemme Kornet mellem to Fingre kunde trykke detitu eller bøje det over Tommelfingerens Negl uden at det bristede og at der ingen tørre Dele fandtes i dets Indre. Støbningen foregik i Støbekar eller Blødekar af Sten eller Træ de kunde være nedgravede i Jorden udenfor eller bedre inde i selve Malteribygningen . Den udstøbte Byg blev ved Spande eventuelt ved et Hejseværk bragt fra Karret op til Maltgulvet. Dette som vel som oftest var beliggende højere oppe i Bygningen og altsaa egentlig var et Loft kunde være af Træ men dækkedes dog bedst med Mursten der kunde være overtrukket med en Glasur og opmuredes med Kalkmørtel tilsat Okseblod. Paa Maltgulvet som i Forvejen var overstænket med Vand for at det ikke skulde suge for meget af Byggen blev denne udbredt til en ca. 12 Tommer høj Bunke der kastedes flere Gange om Dagen med en bred Skovl eller Skuffe af Træ indtil Spi ringen kom i Gang og en Varmeudvikling blev følelig den nu pippende Byg blev spredt tyndere ud i 9obe Beede eller Stiver Niels Prahl som maaske var 6 7 Tommer høje og henlaa saaledes i en Ugestid under hyppig Kastning. Naar de tre Rodspirer ar udgroede jaa langt fom et Halmftraa er bredt blev Beedene fagt til Varme d. v. s. de blev skudt sammen til ca. 1 2 Alens Højde og ladet i Ro indtil det hele var groet sammen til en sammenhængende Kage under saa stærk Temperaturforøgelse at Bunken dampede denne Kage blev saa brækket hvorved Kærnerne blev frigjort fra deres indbyrdes Sammenhæng og samtidig Temperaturen bragttil at falde da Malten ellers kunde blive forbrændt og faa en branket Smag. Bedst var det naar Groningen kunde foregaa langsomt og ved en forholdsvis lav Temperatur idet man saa fik den sødeste og skøreste Malt under ingen Omstændigheder maatte Bladspiren bryde sig Vej ud af Kornet. Godt var det naar den færdige Grønmalt havde en frisk Lugt omtrent jom Rødderne af nyopryftet Græs . Hele denne Arbejdsmaade er ikke væsentlig forskellig fra hvad man kan finde i et moderne Malteri. Malten skulde nu tørres hvortil forskellige Methoder blev anvendt nemlig foruden den i Nutiden alene anvendte Tørring ved Varme i Maltkøller ogsaa en Lufttørring. Hvad den sidste Dig1935 s. 40
Maltloft og Kølle i Den gamle By s Hvidtølsbryggeri. Fot. Den gamle By . angik bestod den i at Grønmalten blev udbredt i et tyndt Lag paa et Loft i Trækvind fra aabne Luger og under Kastning flere Gange om Dagen men saaledes at Solen ikke kunde naa hen til Bunken. I Løbet af 4 6 Uger blev den da tilstrækkelig tør til at den kunde opbevares uden at der gik Mug eller Orm i i den en sidste Tørring kunde den gives ved at lægge den ind i en Bageovn endnu maadelig varm efter Bagningen. Fordelen ved denne Arbejdsmaade som maa forekomme Nutiden ret fremmedartet men som sikkert har haft stor Udbredelse var dels at Køllen og Køllebrændselet sparedes dels at den fremkomne Malt var nødvendig til visse Ølsorter. Christian Olufsen siger herom i Anvisning for Landalmuen til at brygge ØV 1812 Vindtørret Malt giver et fundt noget vinagtigt kraftigt og fiølende ØL Den kfræver iffe Brændjel og mislyffes ikke faa let fom Køllemalt. Øllet vil derimod lettere blive jurt og er iffe efter almindelig Mands Smag . Ikke desto mindre synes Øl af denne Luftmalt eller Hvidmalt at have haft betydelig Udbredelse det var megetlyst vel som vor nuværende Pilsner og var det oprindelige Hvidtøl et Navn derjo stadig har holdt sig for et maltrigt sødt overgæret Øl til Trods for at Farven efterhaanden er blevet udpræget mørk dog fraregnet nogle 401935 s. 41
nyere Sorter for hvilke det derfor har været nødvendigt at skabe den i og for sig noget mærkelige Betegnelse Lyst Hvidtøl . I de oprindelige Køller blev Grønmalten tørret ved at Røgen fra et Fyr banede sig Vej op igennem Maltlaget der var udbredt paa gennemhullede Flager. En saadan saakaldet Jordkølle bestod f. Eks. efter Brøndum af et rektangulært muret Rum foroven afsluttet af en muret Hvælving og med en samlet Højde paa ca. 6 7 m. Paa den ene Endevæg var i Jordhøjde anbragt en Jerndør Køllegruen og indenfor denne var opmuret et oventil lukket Ildsted Køllegrisen eller Køllebjørnen her kunde Brændslet forbrændes uden Anvendelse af Rist idet den fornødne Luft strømmede ind gennem Aabninger i Jerndøren og Røgen banede sig Vej gennem en Række Huller anbragte foroven i Ovnens Sidevægge. Et Par Meter over Kølleovnen var anbragt Jernbjælker der hvilede i Rummets Endevægge og som bar Flagerne hvor paa Grønmalten var udbredt i Lag paa 4 5 Tommers Højde Flagerne dannede Skraaninger som Taget paa et Hus omend med langt ringere Fald. Oprindelig var de af Træ Køllefjæl hvad der dog paa Grund af den enorme Brandfare blev forbudt ved Begyndelsen af forrige Aarhundrede de erstattedes da med gennemhullede Jern- eller Kobberplader eller med Staaltraadsvæv udspændt i Jernrammer. Røgen forlod til sidst Køllen gennem Kølleskorstenen anbragt ved den Gavl som laa længst fra Ildstedet og med Aabning under Hvælvingen ud mod Rummet over Flagerne. Da Malten her kom i direkte Berøring med Røgen var Brændslets Art af stor Betydning Bøgetræ var det mest anvendte men ogsaa Ask Pil Birk El og Løn kunde bruges og det samme gjaldt ogsaa Koks derimod var Eg Fyr og Gran ikke til at bruge da Malten vilde faa en modbydelig Smag deraf. Den store Anvendelse som saadan røgtørret Malt har haft her i Landet tyder paa at det meste Øl i gamle Dage har nærmetsig vor moderne Skibsølstype hvis særlige Smag netop er betinget af at Malten er tørret direkte udsat for Røg fra brændende Bøgeknuder . Saavel af Hensyn til Smag og Farve af den udvundne Køllemalt som til Brandfaren maa det have været nærliggende at stræbe efter Tørremetoder hvor Malten tørredes paa anden Maade end i Røg. Fremstilling af Luftmalt var et Skridt i denne Retning ligeledes Tørring af Grønmalt paa varme af Røgen opvarmede 411935 s. 42
Flader f. Eks. af Sten saaledes som det beskrives af J.C. Molbech i hans 9 fhandling om Ølbrygning i fin fulde Udftræfning 1795 hvor Malten tørres paa en lang svagt skraanende Kølleflade af Stenfliser 1 5 2 Tommer tykke lagt over en Fyrkanal. Langt mere rationelt vilde det dog være om Grønmalten anbragtes paa en perforeret Flade hvorigennem en opvarmet Luftstrøm banede sig Vej og udtørrede Maltlaget. Køller efter dette Princip nævner allerede Niels Prahl under Navn af Saffelovnsføller Brøndum kalder dem 9vidmaltsføller og giver følgende Beskrivelse af dem 5ra et Iuffet Fyrfted gaaer Røgen ind i en meget ftor Kakkfelovn hvor paa er anbragt et Knærør fom omtrent er 10 Tommer i Gjenneminit. Paa dette Mør anbringer man et ftort Tværrør eller en Tromle hvorfra andre Rør lede Røgen og Var men omfring i Rummet og der paa ud i Sforftenen hvormed de ogjaa ftaa i Forbindelje. Mørene bør hverfen fomme for nær til Muren for ei at jpilde arme ved ftærkt at opvarme denne ei heller for nær til Flagerne da Heden faa lettelig funde varme Maltet for ftærkt paa de Steder hvor Kørere er lige under . Fraregnet at der her kun findes en enkelt Flage medens man nu anvender to eller tre over hinanden er denne Kølle af ret moderne Karakter der kunde brændes paa den ethvert Slags Brændsel Træ Tørv Stenkul og Tilsynet kunde fjerne sig i længere Tid uden at der opstod Fare for at Malten overhededes eller antændtes. Hvordan nu end Køllen var indrettet maatte der en Mand ind paa Flagen for at vende Malten og man fortsatte Behandlingen indtil Malten var tilstrækkelig tør den skulde da være mør at bide i let at brække og skulde have en sød Smag uden dog at være for brun den maatte ikke være mere haard end at den gav en hvid Streg paa et Brædt naar man strøg den hen over dette. Man prøvede ogsaa Malten ved at se om den kunde svømme paa Vand og helst saadan at de fleste Kærner flød paa Siden ligeledes var det godt om Kornene havde en nogenlunde rund Form. Inden Malten skulde bruges blev den i Reglen ved at gaa gennem en Harpe befriet for Spirerne som man var klar over vilde gøre Øllet mørkt plumret og bittert til Efterøllet kunde Spirerne dog nok medtages uden større Skade. 421935 s. 43
H. THEORETISKE FORUDSÆTNINGER Det vil fremgaa af det foregaaende at Arbejdsmaaden i Maltgøreriet i mange Henseender ikke var uhensigtsmæssig udført med Omtanke maa den have kunnet give en Malt af nogenlunde brugbar Karakter. I Følge Sagens Natur var dette Resultat naaet ad ren empirisk Vej virkelig theoretisk Indsigt i Maltprocessen kunde man efter Naturvidenskabens hele daværende Standpunkt ikke have og det samme gjaldt i det hele taget om det meste af hvad der foregik i Bryggeriet. Og de Anskuelser man til forskellige Tider søgte at danne sig herom var i Reglen mere egnet til at vildlede end til at retlede. Hvad først Maltningen angaar véd vi nu at Formaalet med Kornets Spiring under denne i første Række er at faa dannet Diastase et Enzym som har den Virkning under passende Be tingelser der tilvejebringes under den egentlige Brygningsproces at omdanne Kornets Indhold af uopløselig Stivelse til opløseligt og forgærbart Sukker. De andre Processer som foregaar samtidig i Kornet Kimrodens og Kimens Vækst Frøhvidens Henfald til en mørnet Masse Dannelsen af smaa Mængder Sukker etc. saa vigtige de end maa være for Maltens Værdi kommer de dog i anden Række overfor den mærkelige Egenskab Kornet har faaet at dets Indhold af i og for sig uomdannet Melstof senere under Mæskningen af sig selv vil omdannes til Sukker der danner Urtens vigtigste Ekstraktbestanddel. At naa frem til en Klarlæggelse heraf lykkedes først den kemiske Videnskab for ca. hundrede Aar siden og hele denne Maade at forklare Sagen paa maatte ligge fjernt fra Fagets Udøvere paa tidligere Tidspunkter. Det viser sig da ogsaa at hvad der findes i den allerede omtalte Litteratur om Formaalet med Maltningen er ganske uklart. Niels Prahl kan om Maltgøring kun sige at Den feer for at opløje Kornet og forberede det til dets Kræfters Udtrædelje fiben . Mol bech mener at fun De i Mornet befindende Meel-Deele er egentlig det hvoraf man ved Brygningen uddrager de kraftigfte Deele. Det ved Maltgiøringen tilbageblevne meelige Korn indeholder nu intet uden fpiritueuje fiine faltagtige og olieagtige Deele tilligemed en ftor Mængde jordagtige Deele hvori de førfte ere indviklede. Juft dette jpiritneuje Væjen er Det hvilfet man herefter med det varme Vand føger at uddrage og 431935 s. 44
ved Giæringen nærmere at danne og tilberede til en fund Drik. Ja saa sent som i 1849 skriver J. P. Lindahl i sin Kortfattet Vejledning til Maltgiørning og Ølbrygning at spirer Bygget for meget forsvinder en Deel af de gode Bestanddeele det inde holder og bliver Spiringen afbrudt er Udviklingen af det saakaldte Diastas som ved Tørringen overgaar til Sukkerstof ikke fuldendt altsaa en praktisk set meget forstandig Betragtning men hvad Opfattelsen af Diastasen og dens Virkning angaar ganske fejlagtig som de foran anførte. Lige saa ringe Hjælp som til Forstaaelse af Maltningen fik Datidens Bryggere naar de gik til den faglige Litteratur for at faa Indblik i hvad der foregik under Brygningen og Gæringen. Formaalet med den egentlige Brygning som den Gang som nu udførtes under meget vekslende Former maa altid være at skabe de bedst mulige Betingelser for at Stivelsen og de andre ekstraktgivende Stoffer i Malten kan overføres af dennes Diastase i opløselig Form til den Urt der senere ved Gæring skal danne Øl. Fraset den ringe tilstedeværende Sukkermængde som er direkte opløselig er det altsaa Diastasens sukkerdannende Virkning som vil være afgørende for Urtens Styrke og Sammensætning . Men denne enzymatiske Proces er i høj Grad afhængig af visse ydre Forhold f. Eks. af at Temperaturen af Mæsken Blandingen af Maltskraa og Vand bringes op mellem 60 75 og af at Stivelsen ved en Forklistring gøres lettilgængelig for Diastasens Paavirkning. For at forklistre Stivelsen fuldstændig kræves Temperaturer op imod Kogepunktet men saa stærk Opvarmning vil paa den anden Side hurtigt kunne ødelægge Diastasen saa at den bliver uvirksom. Man har altsaa her at gøre med ret saa komplicerede tekniske Forhold som ikke har kunnet undgaa paa et primitivt Standpunkt at forvolde mange Vanskeligheder . Datidens Theori har heller ikke her kunnet være Bryggeren meget til Hjælp. Molbech kan herom ikke sige andet end at brygge ØL er at udtræffe alle Kræfter af det tilberedte og malede Malt ved Hjælp af jammes Udblødelje eller Indmæffning i varmt jydende og fogende Vand . Og Brøndum mener at der ed Mæffningen foregaar en mærfelig chemiff Berelvirkning mellem Meefftoffet og Plante limen. Den under Maltningen allerede begyndte Sukkfergjæring fortjættes nu jaaledes at det mefte af det endnu tilftedeværende Meelftof gaaer over til Meeljuffer og Plantelimen til en Tilftand hvori den kraftigere 441935 s. 45
befordrer Gjæringen hvilket jo ikke giver nogen virkelig Forklaring af hvad der foregaar og ikke egner sig til at danne Grundlaget for Udviklingen af en rationel Arbejdsmaade. Og at Termometrets Brug var ukendt skulde naturligvis ikke gøre det hele lettere. Naar vi endelig kommer til Gæringen er denne som nu almindelig bekendt en ren biologisk Proces beroende paa at de mikroskopisk smaa Gærsvampe udvikler sig i den sukkerholdige Urt spaltende Sukkeret i Alkohol og Kulsyre og samtidig forøgende deres Antal og Mængde ved Knopskydning og Vækst. Klarhed herover fik man først i sidste Halvdel af det nittende Aarhundrede Gæringens Forløb frembyder i saa mange Retninger et saa gaadefuldt Billede at det ikke er mærkeligt at selv et Forskersnille som Justus Liebig totalt misforstod den og først Arbejder af Louis Pasteur Emil Chr. Hansen og mange andre Mikrobiologer tilvejebragte den videnskabelige Opklaring af Forholdene. At den ældre danske Bryggerilitteratur navnlig paa dette Omraade maa være ganske forvirret er da ikke til at forundre sig over. Niels Prahl mener at kunne gøre Rede for Sagen ved at sige at Urten jættes ved den tilfatte Gier i faadan en indvortes Bevæ gelje at de der udi befintlige jaltagtige olieagtige og jordagtige Deele bliver mere opløfte hvorved den føde og elle Smag gaar bort og den heele Masje fager en gandfe nye og behagelig Smag famt fager en faadan Beftaffenhed at det fan holde fig og blive jundt og nærende for Menneffet . Molbech afskriver ordret denne Forklaring men søger at gøre den mere forstaaelig ved en Række Betragtninger der i Korthed kan gengives saaledes Alle Plantedele bestaar af Vand Olie Jord og Salt som ved Mæskningen gaar over i Urten. Dennes søde Smag betingesaf at de jure Galtdele er tilbørligt om viffede med olieagtige eller andre jordagtige flimige Deele faaledes at de med deres Skarphed ikke funne berøre Tungen paa en ømfintlig Maade . Ved Gæringen foregaar der nu det at de jordagtige Dele afsondres den paa Bunden eller Overfladen afsatte Gær og samtidig at det jure Salt paa Grund af Varmen og den indvortes Be vægelje virfer paa det brændbare Væjen af de olieagtige og jordagtige Deele . Er Varmen for hæftig virker Saltet for stærkt paa det brændbare af de olieagtige Dele saa at disse bliver flygtige og drives bort tilligemed den af Mellemrummene udganende Luft hvorved det ffer at den flygtige Materie iftedetfor at bekomme ved Gieringen en angenem Biinjmag gaar over til Ædife-Surhed . Altjaa maa Luft Band 451935 s. 46
Jord og Ilt fomme Giæringen til Hjælp om den ffal have god Fort gang . I det store og hele gengiver dette vel nogenlunde rigs tigt Videnskabens daværende Syn paa Fænomenerne men som Hjælp for den praktisk arbejdende Brygger maa det vel siges ikke at have været meget værd. Han har sikkert heller ikke bekymret sig meget derom men har indrettet sit Arbejde efter hvad Erfaringen har lært ham og hans Læremestre. HT. BRYGNING Medens i et moderne Bryggeri Bryghuset det Sted hvor Urtens Udvinding af Malten foregaar er monumentalt udført lyst og vel ventileret var det i gamle Dage et mørkt lavloftet og dampfyldt Rum kvælende varmt at arbejde i. Og medens Bryghuset nu for Tiden væsentligst faar sit Præg af det meget Kobber i Pander og Ledninger var det Egetræet som var Hovedmateriale i de mange Kar som ogsaa dengang Arbejdets Udførelse krævede. Af disse var. Mæskekarret i hvilket den skrazede Malt blandedes med mere eller mindre Vand det anseligste for hver Tønde Malt der anvendtes til et Bryg maatte det have et Rumfang paa mindst 3 4 Tønder og Højden var op imod 1 Alen. Sammenblandingen af Maltskraa og Vand Mæskningen skete ved Haandkraft med et aareformigt Redskab Mæskeaaren eller Malt roret ofte ledsaget af en Opsang. Under mindre Forhold anvendtes Mæskekarret ogsaa til Urtens Afkøling og senere til Gæringen i dette Tilfælde var det berettiget at bruge Benævnelsen Gildkar om det hvad der dog ogsaa ellers i nogen Grad synes at have været Skik. Til at skille den klare Urt fra Masken den uopløselige Del af Malten anvendtes Tappekarret eller Rostekarret som det kaldtes i ældre Tid. Det var mindre og lavere end Mæskekarret men var navnlig karakteriseret ved at der et Stykke over den egentlige faste Bund var anbragt en løs Sibund bestaaende af Brædder der hvilede paa en langs Karrets Inderside anbragt 3 4 Tommer høj Træring og som var forsynede med talrige Huller ret vide ved Bræddernes Underside men snævrende sig ind opadtil. For at støtte Sifladen var der tværs over Karrets 461935 s. 47
Bund lagt en eller flere smalle Bjælker af samme Højde som Træringen som Brædderne kunde hvile paa. Urtens Fraløb skete gennem et Hul i Karrets Bund der kunde lukkes med en Tap stav bedre var det at have en Hane af Træ eller senere af Metal anbragt paa Karrets Side ca. en Tomme over den faste Bund. Naar Mæsken var bragt over i dette Kar og nogen Tid havde staaet i Ro vilde Masken som jo væsentligst bestod af Kornets Skaller synke til Bunds og lejre sig paa Sibunden og danne et Filterlag gennem hvilket Urten kunde passere for tilsidst gennem Sibræddernes Huller og Afløbet i Bunden at forlade Karret som en klar Væske. For at forhøje Filtervirkningen tilsattes ofte Hakkelse til Maltskraaen men ikke desto mindre har Urtens Fraløb sikkert ofte forvoldt Vanskelighed. Brøndum anvender da ogsaa hertil et helt andet Apparatur nemlig Purtønder d.v. s. smaa Tønder uden Bunde men forsynet med talrige Huller i Siden og ved den ene Rand med en Række udskaarne Takker. Purtønderne anbragtes paa Mæskekarrets Bund med den udskaarne Rand nedefter under Mæskningen vilde Masken lægge sig op ad deres Ydersider medens Urten vilde sive ind i Tøndernes Indre hvorfra den da kunde fjernes ved Øsning. Efter Brøndum brugtes endvidere at anbringe over Tappehullet i Tappekarret som i saa Fald ikke havde nogen egentlig Sibund en trekantet forneden aaben Kasse Hjertet med Huller i Siderne og Dækslet Kassen blev overtrukket med Paklærred der fastholdtes med Riskoste Ballastjern o. 1. og som dannede det egentlige Filtermateriale . Ned igennem Tiderne har man sikkert i dehelt smaa Bedrifter som i Karakter nærmede sig Husbrygning gjort Brug af den herfra kendte Urtsining gennem Halmviske pakkede omkring Taphullet og dækket med et Lag løst Halm. Først i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede synes Brugen af Sibunde af perforerede Metalplader at være trængt igennem hvorved man efterhaanden har nærmet sig vore Dages gennemkonstruerede og rationelt arbejdende Sikar. Under Tappekarret anbragtes ofte forsænket ned i Gulvet Tappehougen til foreløbig Opsamling af den fraløbne Urt. Dennes videre Transport skete oprindeligt med en Lettebøtte en lille Træspand der var anbragt paa Enden af en Stang der var stukket tværs gennem Bøtten nær dennes øvre Rand senere anvendtes Pumper af mere eller mindre primitiv Konstruktion. Et særligt Humlekar tjente til Opbevaring af Humleafkog 471935 s. 48
Bryghuset i Den gamle By s Hvidtølsbryggeri Fot. Den gamle By . med Bryggerkedel Rostekar og Tappehoug. indtil dette kunde blandes med Urten. Alle disse forskellige Kar maatte ikke staa direkte paa Gulvet men paa Klodser af Egetræ. 481935 s. 49
Et væsentligt Inventar i Bryghuset var Bry ggerkedlen hvori varmedes Vand og kogtes Urt at foretage dette ved at indbringe glødende Sten i den paagældende Vædske synes ikke at have været anvendt i Danmark medens Methoden f. Eks. i Norge har fundet udstrakt Anvendelse. Allerede i Slutningen af det 15. Aarhundrede hører vi Tale om Bryggerkedler idet det synes at have været brugeligt at testamentere saadannetil Gejstligheden med Forpligtelse for Lettebøtte. Fot. Den gamle By . denne til at lade afholde Sjælemesser for Testator. Teknisk set skelnede man ofte mellem Kedel og Pande af hvilke den sidste var lavere og derigennem fik en større og gunstigere Ildpaavirkningsflade derimod var Vædsken lettere at omrøre i Kedlen som ogsaa tog mindre Plads op. Bryggerkedlen var indmuret over et Fyrsted den saakaldte Bryggerovn til dennes Skorsten kunde ogsaa Køllefyret tilsluttes. Fordelagtigt var det yderligere at have en mindre Kedel til Opvarmning af Vand og særlig til Afkogning af Humlen. Materialet var fortrinsvis Kobber og Fremstillingen af de store ret tunge Kedler har sikkert været en vanskelig Opgave for Datidens Haandværkere. De maatte derfor behandles med Omhu i Kristian den IV s Instruks af 8. Maj 1623 til Bryggeren i Kongens Bryghus Anders Hen drichsen indprentes det da ogsaa at han skal paase at naar oug eller Urt er fogt eller fydet udi Bryggerpanden bliver det aftømt og udløben han da med Haft lader den fylde igen og haver udt god Ut fagte og ringe JId under Bryggerpanden at gøre imedens den er hed haver fydet og fFal tømmes paa det Danden iffe fFal fprænges eller forbrændes . Omtrent samtidig 1607 er der Efterretning om at Tøjhuset maatte aflevere udslidte Panserærmer til Bryghuset der skulde bruge dem til at skure Bryggerkedlerne rene med hvad der dog vel næppe har haft mere almindelig Anvendelse. Naar der nu skulde til at brygges i et saaledes indrettet Brygværk maatte Malten først knuses paa en Mølle. Dette skete ofte udenfor Bryggeriet paa en Vind- Vand- eller Hestemølle i det mindste i København stillede Kongemagten ofte det Krav at 491935 s. 50
Malingen skulde foregaa paa Konsumptionsdirektørens Heste møller saaledes at Kongen kunde være sikker paa at faa den ham tilkommende Accise af Malten. Forinden Knusningen blev Malten stænket d.v.s. fugtet med en passende Vandmængde ca. 8 Potter Vand til en Tønde Malt hvor paa den blev kastet nogle Timer og henlaa et Døgn. Man opnaaede herigennem at Malten blev mindre stærkt knust hvorved Klumpdannelse under Mæskningen blev undgaaet og Fraløbet foregik lettere. Den skraaede Malt maatte ikke henligge for længe inden Brygningen da den i saa Fald let vilde tage Varme og gære bedst var det at bruge den allerede samme Dag eller senest den næste. Allerede tidlig var man klar herover i Oeconomia nova fra 1649 staar herom j2Maalet Malt fFal mand ide lade ftaa lenger udi Secfe end en Dag oc Mat thi der er ftor Fare hos at formode . Mæskeaare eller Mæskeror Fot. Den gamle By Detvilde føre for vidt her at give en Fremstilling af de forskellige Maader hvor paa man synes at have gennemført Bryghus arbejdet i Stedet skal væsentligst efter Molbech s nævnte Afhandling anføres et enkelt typisk Arbejdssæt som er foreslaaet paa Grund af fafte og uomftødelige Hymijfe Vrinciper jom ingen Sag forftandig ffal funne lafte . Normalstørrelsen af et Bryghus synes at have svaret til Forarbejdningen af 12 15 Tønder Malt men saavel større som navnlig mindre Bryghuse har naturligvis forekommet. Til at begynde med fyldtes Kedlen med Vand der opvarmedes til op imod Kogning til det begyndte at lege den regnedes at kunne rumme omtrent en Fjerdedel af det Vand som skulde bruges til Mæskningen og maatte derfor ialt fyldes fire Gange. Imedens var Maltskraaet styrtet i Mæskekarret sammen med noget Vand der om Vinteren eventuelt var varmet noget hvor paa Massen blev gennemarbejdet saa at den dannede en tyk Dejg. Det varme Vand Lougen eller Loven sloges der paa i Mæskekarret hvor paa Massen gennemarbejdedes med Mæskeaarene man var klar over at Temperaturen til at begynde med skulde holdes paa en moderat Højde da Malten herved brygger fig bebdit 501935 s. 51
ud og bliver ikfe forbrændt hvad den bliver med kogende Vand hvor ved Overfladen af det maltede Korn jammenkfrympes . Samtidig var Kedlen paany fyldt med Vand der denne Gang blev bragt til fuld Kogning hvor paa det østes over i Mæskekarret og blandedes i Mæsken under kraftig Omrøring. Ogsaa den tredje og fjerde Portion Vand opvarmedes efterhaandentil Kogning og tilsattes Mæsken der naturligvis herved stadig fik en stedse stigende Temperatur vel til omkring 80 . En saadan Maade at foretage Mæskningen paa er hvad man nu kalder en Infusionsmethode hvor man hæver Temperaturen gradvis f. Eks. ved at tilsætte en Række Portioner varmt Vand uden at Dele af Mæsken selv bringes til at koge. Methoden var i Datidens danske Bryggeri langt den vigtigste og finder endnu stor Anvendelse blandt andet i England den kræver for at faa Maltets Ekstraktstoffer fuldt udnyttet et stort Enzymindhold hos dette hvad det sikkert i Reglen har skortet paa ved Datidens ofte forbrændte Køllemalt. Ved Luftmalt maa man derimod formodes . at have faaet bedre Resultater. Naar Mæskningen var endt bragtes Mæsken over i Rostekarret hvor Fraløbet foregik paa den før beskrevne Maade under dette fandt der en Tildækning Sted af Karret med Træflager eftermoderne Opfattelsefor at ikke Temperaturen skuldefalde hvor ved Fraløbet vilde blive vanskeligere efter Molbech s Mening fordi de opftigende Dampe indeholder det allerfraftigite og meft fpirititeuje af de flydende Dele . Pururten løb ned i Tappehougen og pumpe des over i Humlekarret i Karret fandtes Rosten Masken med en stor Mængde mekanisk iblandet opsuget Urt. Medens Fraløbet af Pururten foregik blev Humlen ekstraheret i Kedlen sammen med noget varmt Vand eventuelt tilsat noget Urt som efterhaanden opvarmedes til Kogning. Denne Maade at anvende Humlen paa er helt anderledes end Nutidens hvor Humlen altid koges sammen med al Urten hvad man kun i ringe Grad synes at have kendt i ældre Tid hvor man næsten altid foretrak at tilsætte den for sig tilberedte Humleekstrakt til Urten. Det er vanskeligt nu at blive klar over hvorfor man har gjort dette een af Aarsagerne synes dog at have været at man mente herigennem mest fuldkomment at kunne udvinde Humelens aromatiffe flygtige Deele jammen med noget af dens angenemme Vitterhed. Det førfte giør Øllet blot ftærkt berujende og mindre varigt Det andet er HØllets rette Krydderie jom bevarer det fra at blive furt og 511935 s. 52
mat. Molbech . Bedst kunde man naa dette Maal ved at lade Humlen staa med Vandet i Kedlen under Omrøring med en Rager i højst en halv Time ved en ikke for høj Temperatur til Slut gav man det saa et Opkog i nogle Minutter ved at kaste nogle Spaaner ind i Fyret saa at Ilden blussede op Saa maa mand oc haffue god tilftun met Humlen at den fiuder ræt til maade faa den huerden er for raa oc ie heller fiuder formegit at Krafften forgaar som der skrives i den gamle Kogebog fra 1616. Naar Ekstraktionen var endt bragtes Blandingen af Humlevand og Humleblade over i Rostekarret oven paa Rosten og blandedes sammen med denne hvorefter Væsken bragtes til Fraløb og blandedes med Pururten i Tappehoug og Humlekar. Den i Tappekarret tilbageblevne Blanding af Mask og Humle Rosten indeholdt naturligvis endnu en betydelig Mængde Ekstraktstof i opløselig Form og man var da ogsaa klar over at denne burde udvindes. Man kunde gøre dette ved at hælde mere varmt Vand der paa svarende til Nutidens Eftergydningsvand lade dette blande sig med de tilstedeværende Urtmængder og tilsidst fraklare gennem Sibund og Taphul. Bedre var det dog at bringe Rosten over i noget kogende Vand i Kedlen give det et Opkog bringe det hele tilbage i Tappekarret lade Vædsken løbe fra og forene den med Pururten eller med en Del deraf. Ved denne saakaldte anden Mæskning opnaaede man at resterende Stivelse i Masken kunde forklistre under Kogningen og at den udvundne klisterholdige Urt kunde blive forsukret ved Hjælp af Pururtens Diastaseindhold. At supplere den oprindelige Infusion med denne Decoction var altsaa ud fra Nutidens theoretiske Viden meget forstandigt naar Molbech derimod mener at aa Denne Maade faar man af den Kraft fom man fan ønjfe fig ertraheret af Maltet nemlig de fpiritnenje og angenemme Deele med Infufion men de nærende og meelagtige Deele ved Decvetion er hans Opfattelse jo for at bruge et mildt Udtryk noget taaget. Man vandt ved denne anden Mæskning en tyndere Urt som efter Gæring gav Efterøl Bordøl Spiseøl eller Covent det sidste Navn afledet af at i den katolske Tid de lavere Klosterbrødre maatte nøjes med dette tynde Øl der kom bagefter var det alt for tyndt var det vel endog til Tider paabudt ikke at sælge det men at uddele det gratis til de fattige. Sattes til den tynde Efterurt omtrent et lige saa stort Rumfang Pururt vilde man efter Gæringen faa det saakaldte Halvøl og i det 521935 s. 53
hele taget kunde Forholdet mellem Pururt og Efterurt varieres betydeligt ved Fremstillingen af de forskellige Øltyper. I vore Dage afsluttes Bryghusarbejdet altid med en Kogning af Urten sammen med Humlen i indtil et Par Timer og den moderne Bryggerividenskab har forlængst fastslaaet at bl. a. de herved foregaaende Udskillelser af Æggehvidestoffer Bruddet er af største Betydning for Øllets Holdbarhed. Det er allerede meddelt at Humlen forhen anvendtes paa en anden Maade idet der fremstilledes et særligt Humledecokt som tilsattes Pururten . Det synes nu heller ikke som om en længere varende Kogning af Urten er indgaaet som et nødvendigt Led i Urtfremstillingen . Kortere Opkog af Urten omtales som anvendt men man synes at have været noget betænkelig ved hvad dette kunde medføre af Ulemper. Niels Prahl siger saaledes herom Sandt nof er det jom Elffere af denne Methode har fagt at naar Ur ten foger faa fommer Der Floftrevler oven paa den fom ftedje bliver ftørre og det holder de for at være en Urenhed ved Urten jom ved den fterfe Kogning adffiller fig jo mere og mere fra Vandet men de fager Fejl omenditiønt deres Grfaring er rigtig. De Floktrevler fom jvømmer pvenpaa Urten ved Kogningen er ikke andet end de Deele af Maltet fom man i Forvejen har giort fig Umag for at uddrage deraf ved Mæffens Digeftion og nu vil man ved Vandets Afdunftning ffaffe dem derfra igen . Men hertil kommer at de balfamijfe og ædle Deele af Maltet ganite bortdunfter ved Kogningen og Molbech mener 4t efter de nøiagtigen anftillede Erfaringer fan man ikke raade til nogen gientagen Kogniug paa hvilfen Maade den endog ffeer Øllet mifter derved fin bedite Kraft pg der bliver intet tilbage uden en Saft opfyldt med fraftløje og jordagtige Deele . Men hertil er sikkert kommet det rent praktiske Forhold at da Bryggerkedlen var saa meget mindre end den fremstillede Urtmængde var det nødvendigt at foretage Urtkogningeni flere - Portioner hvad der vilde have sinket Bryghusarbejdet alt for meget saafremt hver Portion skulde have kogt i længere Tid. Saa baade praktiske og theoretiske Grunde maatte altsaa tilskynde Bryggeren til at indskrænke Urtkogningen til det mindst mulige saafremt den overhovedet blev foretaget med de mange uheldige Følger som dette utvivlsomt har haft for Øllets Holdbarhed. Det er jo ejendommeligt nok at der derimod i Kogebogen fra 1616 staar kort og godt Dilt du at Ølet ffal bliffue varigt da ffalt du leege eller fiude det disf længere vel to eller tre Timer .. . en Opfattelse der ligger langt nærmere ved Nutidens end den 531935 s. 54
man synes at være kommet til ved Udgangen af det attende Aarhundrede. IV GÆRING Den varme maaske kogende Urt skulde afkøles hvad der skete ved Henstand i aabne Kar. Bedst var det hertil at betjene sig af et stort og fladt Kar eller Bakke Kølestokken ca. 6 Tommer højt men man maatte ofte lade sig nøje med hvad man ellers raadede over af Beholdere Mæskekar Humlekar eller særlig opstillede smaa Baljer. Vigtigt var det at Nedsvalingen skete saa hurtigt som muligt for at ikke Urten skulde blive sur dette forvoldte navnlig Vanskeligheder i varmt Vejr og Bryggersvenden har sikkert ofte maatte tage Natten til Hjælp og ved at aabne Lugerne i Vindsiden sørge for at faa Afkølingsbetingelserne saapas gunstige at Urten nogenlunde hurtigt fik den til Gærpaasætningen passende Temperatur. At maale denne med et Termometer var næppe brugeligt før ind i forrige Aarhundrede man maatte lade sig nøje med at stikke Haanden eller navnlig Albuen ned i Urten for at prøve om denne var mælkevarm selvom Niels Prahl maa indrømme at ethvert Menneffe har iffe hHerudi eens Følelje . Efter Molbech drejede det sig om en Temperatur mellem 25 og 35 C. Man var vel klar over at Urten overladt til sig selv vilde undergaa en vis Gæring men almindeligt var det dog at tilsætte Gær. Gæren havde man gemtfra et tidligere Bryg saafremt der var gaaet nogen Tid siden dette havde man maattet indtørre den og den blev i saa Fald opfrisket sat i Arbejde ved at udrøres sammen med Hvedemel i nogle Kander Urt tilsat noget Sukker. Forinden Tilsætningen af Gæren kunde Urten være overført til - et særligt Kar Gildkarret som var opstillet i Kælderen under mere primitive Forhold skete Gæringen dog i selve de Kar hvori Afkølingen var foregaaet. Man kunde tilsætte Gæren paa een Gang under stærk Omrøring det blev dog ogsaa foreslaaet at tilsætte den i tre Portioner med en halv Times Mellemrum. Mængden af tilsat Gær var vigtig idet for lidt Gær gav en utilstrækkelig Forgæring og et sødagtigt uklart Øl der var usundt og foraarsagede Vinde Kneb og Durchløb ved for stor Gærtilsætning skete Gæringen for pludselig og for hæftig hvorved den. meefte Spiritus og de meeft nærende Deele bliver fordrevne og de meft fraftige Deele præcipitere i ftor Mængde tillige med Giæren . 541935 s. 55
Naar Gæringen var skredet saa meget frem at Gæren havde sat sig ovenpaa Øllet som et fast Lag uden Skum som Krøller hvad der normalt sikkert kun har taget nogle Timer blev Øllet fadet eller tyldet d. v. s. tappet over paa mindre Tønder som henlaa paa Gær- eller Tøndehougen et lavt trugformigt Kar uden at være tilspundsede. Gæringen fortsattes paa Fadene i de næste 24 til 48 Timeralt efter Temperaturforholdene da Fadene var helt fyldt op med Øl vilde den dannede Gær som med Kulsyren førtes op til Overfladen stødtes op gennem Spundshullet drive ned ad Fadets Sider og samle sig i Hougen. Naar Stødningen var saa godt som ophørt fyldtes Fadet op med Øl eller Vand tilspundsedes eller overførtes til mindre Transportfade . Og hermed var Øllet færdigt til at nydes paa Stedet eller til at distribueres til Øltapperne eller direkte til Konsumenterne . Det vil ses at det her drejer sig om en typisk Overgæringsproces Gæringen foregaar ved høj Temperatur i Løbet af højst et Par Døgn og Gæren sætter sig kun for en ringe Dels Vedkommende til Bunds men svømmer ovenpaa revet med af den kraftige Luftudvikling. En saadan Gæring kan rigtig ledet meget vel danne Grundlaget for en regelmæssig Ølfremstilling og give et godt om end ikke et særlig holdbart Øl. Men af en Række tekniske Grunde er den ret følsom for Fejl begaaet saavel i Maltgøreriet og Bryghuset som i selve Gærkælderen og under Hensyntagen til den manglende Forstaaelse af Ølbrygningens Theori saavel som til de mangelfulde tekniske Hjælpemidler er det meget forstaaeligt at Gæringen ofte forløb uregelmæssigt og gav et Øl hvorover der med Føje kunde ankes. Sank Temperaturen saaledes for meget i Gærkælderen kunde Gæringen gaa helt istaa. Man maatte da søge at varme Urten hvad der kunde ske ved at man tog en Del af Urten fra varmede den i en Kedel og satte den til Resten man kunde ogsaa varme rensede Flintesten og komme dem i Urten eller slippe et gloende Jern ned i denne. Værre var det dog naar Temperaturen steg for stærkt hvad der navnlig kunde ske under Tordenvejr hvor Den varme og tyffe Luft foraarjager i ftørfte Ge jvindighed en heftig inderlig Bevægelje i Urten hvorved der begynder en Æbdifegiæring i denne føde Saft ja undertiden gaaer der og en Art raadnende Giær deri fom foraarfages af de i Luften befindende fugtige og raadnende Dunfter . Molbech . Ogsaa herimod skulde Nedsænkning 551935 s. 56
af et gloende Jern hjælpe hvad der dog synes at være mere end tvivlsomt det samme gælder en Tilsætning af frisk Smør fedt Flæsk eller unge Grankogler medens et Humleafkog dog maaske kan have haft nogen Virkning. Bedst var det naturligvis ogsaa efter Molbechs Opfattelse at bringe Øllet hen Æ paaetkøligtSted men dette har jo næppe i Praksis været saa let at realisere. Men hvad man nu end har fore taget sig er Øllet ikke mindst paa Grundaf Anvendelsen af daarlig Malt eller uren Gærsikkert ofte blevet uklart og surt. Og imod begge disse Onder kan man da ogsaa se at man har maattet kæmpe. Ved Uklarhed satte man slagen Æggehvide til Øllet og gav det et Opkog eller blandede Øllet med en Opløsning af Husblas i gammel fransk Viin . Mod Surhed tilsatte man blandt andet Øllet Hjortetaksalt hvidbrændte Østersskaller Lud af Aske af Bøger eller Birketræ eller ulædsket Kalk det sidste som ogsaa gjorde Øllet klart mener Molbech dog at maatte fraraade da en faadDan Drif foraarfager Sfiørbug fom ender med Vatterjot og andre farlige Sygdomme . Allerede i Kogebogen fra 1616 paabydes Stop en Baandfuld Humle eller Erter oc et nygtort JEg eller to i en Tønde ØL faa bliffuer Øllet friff oc ide furt. Spundet ffal met fer oc Sand vel tiltefis. UWaar offuer Svikhullet og Spundet leggis et reent Klæde oc der paa Salt oc Sand faa doffnes ey Ølet faa længe der tappis deraf . Et andet kendt Middel var at lægge et Bygbrød over Spundshullet i Oeconomia nova fra 1649 hvori findes en hel Række Raad mod surt og dovent Øl anføres saaledes 2taar Øllet Fafter fig da tag et heet Biug Brød af Ovnen Fløff det itu oc leg det ofver Spundet gtør det faa offte indtil det Fommer fig igen . Man var da ogsaa klar over at der kunde foretages visse Foranstaltninger herimod allerede i Bryghuset det omtales saaledes flere Steder at naar man kogte Humleekstrakten med Harpiks blev Øllet ikke surt. I 56 Kobberkande og Kobberspand fra Den gamle By s Bryggeri.1935 s. 57
Huusboldningscalender tryckt af Tyge Mielsjøn Anno 634 staar herom at læse åt Øllet bliffuer Surt det Feer af adffillige Aarfage undertiden ffeer det i brøggerfet at det bliffuer ftrar furt paa ruften oc det naar Tappen holdis tæt nogen tid lang at den icke render. Der faare ffal man altid lade den løbe ocF haffue Uandrom ehwor lidet det fan være. Det bliffuer oc furt naar der gifuis icke Humle nocF dertil eller oc naar Humlen icke vel fuidis til maade. Jtem oc naar Urten icke vel Kaagis. Jtem aar det ocfaa bliffuer formeget Gammelt. Ftem naar det Bryggis med Regnvand fom Regner af Himelen Da bliffuer Øllet furt Friffuer fevinus femnius Jtem om nogen mulier menftruata fader og tuilder eller er i Bryggerfet . At det ogsaa var nødvendigt at anvende Renlighed under hele Ølfremstillingen var man vel klar over og det anbefales ofte at udskolde Kar Fade og Tønder godt inden Brugen. I den af C. Hammer vistnok omkring 1770 80 udgivne Oeconomisk Haandbog Christiania betones Nødvendigheden heraf saaledes Om Ølet jmager av Tønden da hæng en Haandfuld Hveedeforn i en Poje ned i Tønden og lad en anden Gang Træerne vel udbage i Enebærlaug men for at forefomme alt dette da jmør Brygger-Pigens Ryg vel med Hasjeleller Rognefedt fordi hun ikke har vajfet Bærmen reent av Tønderne... . De mange Midler der saaledes angives for at forbedre uklart surt og dovent Øl og forhindre disse Skavanker ved Øllet peger med ret stor Sikkerhed hen paa at kun alt for ofte har Datidens Øl i denne Henseende ladet meget tilbage at ønske. x ØLLETS KARAKTER PRIS OG BESKAFFENHED Ligesom i Nutiden faldt Øllet i gamle Dage herhjemme ind under en af de to Hovedtyper lyst og mørkt . Det lyse Øl blev brygget af Luftmalt eller af ganske svagt aftørret Køllemalt og der tilsattes enten slet intet eller dog ganske lidt HumleEkstrakt . Det mørke eller som det i Reglen kaldtes brune Øl fremstilledes af stærkt aftørret Køllemalt eventuelt under Tilsætning af brændt Sukker og under Anvendelse af forholdsvis meget Humle-Ekstrakt som omtalt i det foregaaende maa det have haft en udpræget Røgsmag og sandsynligvis ogsaa været 571935 s. 58
ret stærkt bittert. Man synes ogsaa at have haft et gult ØL brygget af Blandinger af lys og mørk Malt men saadant Øl har næppe haft større Betydning. Foruden af Maltens Art og den anvendte Humlemængde betinges Øllets Karakter væsentligst af den anvendte Urts Ekstraktindhold og Forgæringsgradens Størrelse. Om begge disse Forhold er det vanskeligt at udtale sig med nogen større Sikkerhed. Hvad Urtstyrken angaar er det øjensynligt at man allerede fra gammel Tid af har haft Øl af forskellig Slags der væsentligst har adskilt sig fra hinanden ved Ekstraktindholdet i den anvendte Stamurt. I den kongelige Forordning af 26. Marts 1687 for Bryggerlauget i København tales saaledes om tre Slags brunt Øl Dobbelt Øl til 3 Rdl. Tønden Middel Øl til 2 Rdl. Tønden og Slet Øl til 1 Rdl. Tønden. Og igennem de næste ca. 125 Aar saalænge Lauget eksisterede det ophævedes i 1805 og videre ned gennem første Halvdel af det nittende Aarhundrede synes i det store og hele disse Sorter at have holdt sig. Ganske vist bryggedes der fra Tid til anden ogsaa stærkere n fremmede Ølsorter som Mumme og Bryhan ligesom 4 Dalers Øl og et 8 Marks Øl som til Husbehov sluttede sig til den omtalte Række men de tre Sorter I Dobbelt Øl 3 Dalers Øl Stærkt Øl etc. II Mellem Øl Middel Øl Halvøl etc. III Slet Øl 6 Marks Øl Skillings Øl Tyndt Øl etc. synes at have holdt sig ned igennem Tiderne som nogenlunde konstante Typer. Dog maa det bemærkes at til en Tid hvor f. Eks. det daarligste Øl kaldtes for 6 Marks Øl . kunde dettes Pris meget vel være fastsat til 5 Mk. Tønden ligesom 4 Dalers Øl kunde sælges for 15 Mk. og 3 Dalers Øl for 11 Mk. alt efter som Priserne for Korn og Brænde vekslede. Hvor stærk Urtstyrken har været ved disse Ølsorter kan vi ikke sige noget sikkert om. Maaling af Ekstraktindholdet med Flydevægt blev bragt til Anvendelse i Begyndelsen af forrige Aarhundrede og i Rawerts Almindeligt Varelexikon fra 1834 anføres at Vægtfylderne af Urten var ved Stærkt Øl 1 050 1 080 ved Halvøl 1 025 1 040 ved Tyndt Øl under 1 025 hvad der med Tilnærmelse svarer til Urtstyrkerne 12 5 19 0 o 581935 s. 59
6 5 10 0 o og under 6 5 o. Der er altsaa her Tale om saa vide Grænser at man ikke ret vel kan se hvad der egentlig er Tale om. Regeringen var naturligvis interesseret i at Borgerne fik et Øl af den Styrke de betalte for og for at skabe Garanti herfor fastsattes der i Forordningerne at der af en bestemt Maltmængde kun maatte fremstilles en bestemt Mængde Øl. Ved nogenlunde ensartet Malt Bryghusarbejde og Svind vilde dette jo sige at Urtstyrken blev fastlagt indenfor ret snævre Grænser. Forordningen for Københavns Bryggerlaug af 13. Juni 1755 fastsætter saaledes at der af et Pund Malt fire Tønder kun maa fremstilles 5 Tønder Stærkt Øl 4 Tønder Mellem Øl 5 Tønder Skillings Øl og angiver hvormange Fadekedler bedste Urt der skal anvendes til hver af de tre Ølsorter. Der er her for mange ubekendte til Stede til at man paa Grundlag heraf kan foretage en blot nogenlunde eksakt Beregning af Urtstyrken men det synes ret sandsynligt at Pururten den omtalte bedste Urt hvoraf Stærkøllet væsentligst er blevet brygget har haft en Styrke af 12 13 o. Det stemmer nogenlunde med en Opgivelse hos Brøndum om en Urt af Vægtfylde 1 048 bestemt ved 23 o der har et Ekstraktindhold af ca. 12 o. Efter dette skulde Stamurten til Stærkøllet have haft et Ekstraktindhold som vort stærkeste Hvidtøl nu ca. 12 13 o medens Mellemøllets maa have ligget omkring 6 8 o og Skillingsøllets under 6 o. Endnu vanskeligere er det at danne sig et Skøn over Øllets Styrke d.v.s. dets Alkoholindhold. Brøndum anfører nogle Forsøg hvoraf det skulde fremgaa at i Øl med Urtstyrker fra 9 5 12 0 o har Alkoholindholdet ligget omtrent som i vort nuværende bajerske Øl med lignende Urtstyrker og at Øllet skulde have været væsentligt stærkere end Hvidtøllet men om de er rigtige og om de angiver en Norm er umuligt at sige. Hvad endelig angaar Kvaliteten af det i gamle Dage her i Landet fremstillede Øl er det ifølge Sagens Natur ganske umuligt at vide hvordan den egentlig har været men der synes ikke at kunne være Tvivl om at den gennemgaaende har ladet meget tilbage at ønske. Ned igennem Tiderne lyder der stadig Klager over det danske Øl at det var for tyndt og at det ikke holdt sig og under alle Omstændigheder var det altid langt mindre anset end det tyske som indførtes i store Mængder og solgtes 591935 s. 60
til langt højere Priser end de hjemlige Produkter. Og kun i alt for mange Tilfælde synes det som om Bryggernes hele Organisation var saa mangelfuld at de ikke engang kunde forsyne det hjemlige Marked paa en regelmæssig og tilstrækkelig Maade. Det var Laugsvæsenets knugende Baand der i første Række traadte hindrende i Vejen for en teknisk og social Udvikling af Ølbryggeriet og først da der ved Midten af forrige Aarhundrede indtraadte friere Forhold for Bryggerierhvervet begyndte en Række Omdannelser indenfor dette som snart totalt skulde forandre dets Stilling i det danske Produktionsliv men som ogsaa radikalt ændrede de tekniske Forhold hvorunder det i en saa lang Aarrække var blevet udøvet. Ved Carlsbergs Grundlæggelse i 1847 indførtes den særlige bayerske Bryggemethode i Danmark og dermed begyndte Nutiden i dansk Bryggerihistorie hvorved denne Fremstilling finder sin naturlige Afslutning med Omtalen deraf. 601935 s. 61
NYFUNDNE LAUGSSEGL AF MUSEUMSASSISTENT HELGE SØGAARD Løbet af 1887 indsamlede Dansk Folkemuseum og Industri foreningen i København en lang Række Genstande fra de danske Laug og det lykkedes at faa Hovedparten af de Sager reddet der ikke mere blev anvendt efter deres oprindelige Bestemmelse efter at Næringsloven af 29. Decbr. 1857 var traadt i Kraft. Blandt disse Genstande fandtes ogsaa forskellige Laugssegl der sammen med andre tilsvarende blev offentliggjort 1897 i Tidsskrift for Kunstindustri af Camillus Nyrop og en lille Efterslet kom til i den følgende Aargang af Tidsskriftet. I alt var der fremdraget 317 Segl og Antallet forøgedes i 1901 til 326 idet Nyrop i dette Aar afbildede og omtalte 9 hidtil ukendte i Tidsskrift for Industri . Sammesteds opstillede han en Oversigt over de Segl som kunde tænkes at have været til og naaede til det Resultat at der forelaa Segl fra 182 af de 295 danske Haandværkerlaug idet enkelte var repræsenteret med flere og Svendelaugenes Mærkeri dette Tilfælde ikke kunde medregnes. Der var saaledes god Grund til at vente at der vilde komme flere Segl frem og senere kunde Nyrop ogsaa fortælle nærmere om Mærkerne for Guldsmedene i Ystad og for Peltsnerne og Handskemagerne i Næstved . For Aarhus Vedkommende var Forholdet det at Seglene for Skomagerne Snedkerne Bødkerne og Drejerne kendtes saaledes at de sidste havde to og for Bødkerne fandtes desuden et Stem pel for deres Svendebroderskab. Derimod manglede Mærkerne for Skrædere Smede Handskemagere Bagere Feldberedere Hattemagere Murere og Rebslagere. Siden Nyrops Opgørelse er der imidlertid fremdraget flere Segl for Laugene i Aarhus først for Murerlauget hvor det viste sig at Faget havde haft ikke mindre end to Signeter. Det ældste Mus Nr 10195 . er udført af Messing i eet Stykke men til trods for dets solide Udførelse er den øverste Del dog i sin Tid blevet brudt af og tilloddet igen. Den cirkelrunde Plade har en Gengivelse af et Vaterpas i den ældre Form og over og under en Passer og en Vinkel til Siderne Maalestok og Hammer Murerlod 1 Fra Arkiv og Museum 4B. p. 92 93 173 174. 611935 s. 62
Aarhus Murerlaugs Segl fra 1716. Aarhus Murerlaugs Segl fra 1831. Mus. Nr. 1019 E Mus. Nr. 1019 F. og Lodbrædt og endelig nederst en Murerske. Indskriften er i Versaler mellem Kantlinier og lyder Wer Got vertrut hat wolgebaut Anno 1716. Murerlaugets Arkivalier er kun bevaret fra 1750 og der kan derfor ikke siges noget om hvorvidt der i Aaret 1716 er foregaaet en Omordning af Lauget. Seglets Fremstilling og Indskrift genfindes næsten uforandret paa de tilsvarende Mærker fra København Flensborg og andre Byer og hvor den figurlige Komposition er afvigende er Omskriften den samme endog den lille Stavefejl vertrut for vertraut genfindes paa det københavnske Segl fra 1623. Signetet stammer fra Aarhus Murerlaugs Lade og skønt det mangler Stedsangivelse kan der ikke være Tvivl om dets Herkomst. Den ubehjælpsomme Udførelse har næppe tilfredsstillet Lauget senere hen da et yngre Stempel ligeledes er bevaret hvis Fremstilling med en ubetydelig Forskel er nøje svarende til det ældres mus.Nr197F 3D. Omskriften er derimod forandret og lyder her Muur og Steenhugerlaugets Segl i Aarhuus 1831. Kun selve det cirkelrunde Messingstempel er bevaret. Begge Signeter tilhører Aarhus Museum. Ogsaa Aarhus Snedkerlaug har haft to Segl idet der findes en yngre Gentagelse med Aarstallet 1840 af det Segl der er afbildet af Nyrop i Tidsskrift for Industri 1901 p. 2. Kun Aftrykket kendes. Rebslagerlauget i Aarhus blev oprettet 17482 og samme Åarstal læses i dets Segl. Signetet Mus Nr.197F 31 har et lidt ovalt Stempel af Messing med en kraftig Dølle hvori det profilerede Skaft passer ind og Seglet viser i Midten tre af de store Kroge hvormed de sværere Trosser udførtes med Omskriften Aarhus Rebslageres Laugs Seigl. Fremstillingen er i god Overensstemmelse med Mærkerne fra København Tønder og Husum der alle har tre Kroge Fagets foretrukne Symbol som det fremtrædende Led som ligeledes findes i Seglet for Odense Rebslagerlaug 2 Ifølge Bebslagetlaugete Protokol i Den gamle By s Arkiv blev Lauget stiftet ved en kgl. Forordning dat. Jægersborg 30. Septbr. 1748 efter Ansøgning af Byens 4 Rebslagere. 621935 s. 63
Aarhus Rebslagerlaugs Segl Segl for Hattemagersvendenes fra 1748. Broderskab i Aarhus fra 1737. Mus. Nr. 197 F 31. Mus. Nr. 198 35. hvor Hovedvægten dog er lagt paa et Billede af det store Spindehjul. Usædvanligt er derimod Aarhusseglets ovale Form i Stedet for den almindeligt anvendte cirkelrunde og en Træcliché som er dateret 1819 og gengiver Laugets Segl til Brug for Kundschafterne viser den gængse runde Form ligeledes med de tre Kroge og har den lidt forandrede Omskrift Aarhuus Rebslagerlaugs Segl. Lauget har tilmed haft endnu et Signet hvoraf dog kun Aftrykket ikke selve Stampen kendes idet Rebslagerbroderskabets Protokol paabegyndt 1844 er forsynet med et Segl som i Midten viser et ovalt Skjold støttet af to Vildmænd med Køller og i Skjoldet findes en Gengivelse af de tre Kroge der her er forsynet med to Brædder. Denne Fremstilling er mere naturtro end den forrige. I Virke ligheden naar Redskabet anvendes danner det ene Brædt et fast Leje for Krogene og det andet benyttes til at give dem alle tre en lige stor Omdrejningshastighed idet Krogenes Enderer stukket ind gennem Huller i Brædtet og følger det i dets Bevægelse. Seglets Omskrift lyder Rebslagerlaugets Segli Aarhuus. Et tredie Segl dateret 1855 og med Indskriften Aarhuus Rebslagerlaugs Segl er i Form og Dekoration en Gentagelse af Signetet fra 1748. Kun Aftrykket kendes. Endelig skal det endnu nævnes at Skræderlaugets Segl er kommet for Dagen og at det i 1920 blev købt af Aarhus Skrædermesterforening nu Aarhus Skræderlaug det er dateret 1650. Smedelaugets Segl og en Gengivelse af Snedkerlaugets ældre Segl med Aarstallet 1682 er aftegnet af J. Ølsgaard i hans Bog om Aarhus. Desværre vides der ikke noget nærmere om disse Signeters Historie. Medens Mesterlaugene i Aarhus er forholdsvis godt kendt foreligger der kun faa Oplysninger om de tilsvarende Svendesammenslutninger . De spredte Efterretninger tyder imidlertid paa at ogsaa Svendebroderskaberne har spillet en vigtig Rolle for det faglige Liv i Byen. Signeterne for disse Organisationer er endnu mindre kendte end Mesterlaugenes og i mange Tilfælde har de vel ikke ejet noget. For Aarhus Vedkommende har Stemplet 631935 s. 64
Segl for Sønderborg Handskemagerlaugs Bagerlauget i Tånning. Segl fra 1727. Mus. Nr. 19 35. Mus. Nr. 177 34. for Bødkernes Broderskab hidtil været det eneste kendte men fornylig har Museet som Gave modtaget Filtmagersvendenes Signet og ejendommeligt nok kendes de tilsvarende ligeledes for Svendebroderskaberne i Aalborg og Randers. Den nyerhvervede Stampe Mus. Nr. 198 35 er udført helt af Messing og har i det cirkelrunde Stempels Midte en Bygning med tre Aarer det yngre Byvaaben hvis Hus her er udstyret med Dannebrogsflag paa hver Gavl og omgivet af Bladværk. Under denne Fremstilling ses Aarstallet 1737 og en bredskygget Hat over to korslagte Fakholter Indskriften er i Versaler og lyder Samtlig Filtmager Geseles Petskaft in Aarhuus. Petskaft er den ziinftige Betegnelse for Segl eller Signet. Fremstillingen i Aarhusseglet genfindes paa Seglene fra Randers og Aalborg hvor Bymærkerne dog ikke er gengivet og den fortyskede Tekst har ligeledes et Sidestykke paa dem. Hatten i Seglet antyder at Filtmagere og Hattemagere var et og det samme Haandværket udførte alle Slags Hatte og havde hele Produktionen under sig lige fra Forarbejdningen af de raa Haar til den sidste Afpudsning af de færdige Hatte. Det her omtalte Signet skal have tilhørt en af Mesterlaugets sidste Oldermænd Lars Højmark et yderligere Vidnesbyrd til de mange om den almindelige Forbindelse mellem Mester- og Svendeorganisationerne med det sidste som det underordnede Led. I det foregaaende er blot de mest nødvendige Oplysninger givet men der er Grund til endnu at tilføje et Par Ord. Atet Haandværkerlaug som Murernes eller Snedkernes har ejet to Signeter eller endog tre som Tilfældet var hos Rebslagerne er ikke saa usædvanlig en Ting idet Forholdet ligeledes kendes fra andre Steder. Af Laugssegl fra Aarhus mangler nu kun Handskemagernes Bagernes og Feldberedernes da det i 1719 stiftede Slagterlaug synes at have været af privat Natur saaledes som det kan træffes i andre Byer skønt det blev oprettet med Magistratens 1 Hiibertz Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus II pag. 269 III pag. 93. 641935 s. 65
Bistand saa det er mindre sandsynligt at det har ejet et Signet og af Svendesammenslutningerne er flere antageligt først i senere Tid udskilt fra de egentlige Mesterlaug og har næppe haft Anledning til at skaffe sig et særligt Segl. Hertil kommer ligeledes at Aarhus ikke som f. Eks. Odense og Aalborg har hørt til de Købstæder hvor Laugsvæsenet blomstrede. Foruden Aarhusseglene har Den gamle By erhvervet to andre Signeter fra Haandværkersammenslutninger. Det første Mus. Nr. 17 34 har tilhørt Handskemagerlauget i Sønderborg og viser en Handske med Aarstallet 1727 og den tyske Omskrift Hanschuhmacher Amt Sigel Sonderburg. Handskentræffesi alle andre kendte Laugssegl enten alene eller sammen med andre Genstande der har Berøring med Haandværket og kun Signetets tyske Indskrift er paafaldende. Det andet Seglstempel stammer fra en By i Rigets tidligere Yderkant Tånning hvis Bagerlaug det har tilhørt Mus.Nr.19 39. Det har en symmetrisk Fremstilling af to Løver med en kronet Kringle mellem sig og udenom Indskriften Siegel des Båcker-Amts Tønning. Den kronede Kringle der holdes af Løver træffes ogsaa i Fredericia Bager laugs Segl med Aarstallet 1668 men Signetet fra Tonning er adskilligt yngre og har ikke nær den kulturhistoriske Interesse der kendetegner de fleste Segl fra Bagerlaugene i Danmark. 651935 s. 66
NYERHVERVELSER 1935 useets Aarbøger udgives først og fremmest for Den gamle Bys Venner . Det er denne Forening der betaler Bøgerne og tillige er med til i væsentlig Grad at berige Samlingerne med virkelig gode Ting. Som Følge deraf er det altid med oprigtig Glæde at man ved Aarbogens Fremstilling giver sig i Lag med Kapitlerne Nyerhvervelser og Gaver . Ikke blot er det den pekuniære Støtte Museet er taknemlig for men den Kendsgerning at Gaverne strømmer ind som Tilfældet er virker i høj Grad opmuntrendei det daglige Arbejde. Den gamle Bys Venner vil erindre at Museet i 1926 efter Ægteparret W eis Bestemmelse fik overladt Aarhus Mølles Bygninger der efter Genrejsningen ikke blot danner et af de smukkeste Partieri Den gamle By men til lige er kommet Museettil største Nytte Møllesalen er vor Festsal og Resten af Hovedbygningen rummer Konto rerne medensde øvrige BygninHenrik Hansen pinx. B r bruges som Mølleejer Ernst August Weis 1848 1912 Arbejdsrum og og Hustru Vilhelmine Augusta Weis 1851 1926 . Magasiner. 661935 s. 67
Da Bygningerne blev genrejste skænkede Frøken Elisabeth Weis til Festsalen 50 smukt udskaarne Rokokostole dygtigt udførte af Byens Billedskærere efter Møllens gamle Stole og paa ny har Frøkenen vist sin venlige Interesse idet hun efter Museets Ønske har skænket det et stort oliemalet Dobbeltportræt forestillende hendes Forældre. For denne smukke Gave siger Bestyrelsen Frøkenen hjertelig Tak. I Den gamle By s Samlinger er de kirkelige Genstande af mindst Omfang og blandt de Erhvervelser der falder ind herunder er der kun een Genstand af nævneværdig Betydning en Egetræsfigur af den hellige Martin. Skønt Helgenen har mistet sin højre Haand og Kridtgrunden bortset fra ubetydelige Rester er fuldstændigt afskallet viser Billedet dog tydeligt at Figuren iøvrigt er saa velbevaret at den ikke blot fortjener at indlemmes i Samlingen men ogsaa at udstilles. Den skal stamme fra en af de Kirker der har hørt under Gl. Estrup. Tilvæksten af de forskellige Grupper er meget varierende Aar for Aar. I 1934 var Forøgelsen af Møbler særlig betydelig og denne Gruppe har ligeledes i Aar modtaget mange Enkeltgenstande af stor Værdi . Herimellem skal først nævnes to Borde begge købti Antikvitetshandelen men erhvervet gennem Den gamle Bys Venner hvis Navn man ofte maa nævne i denne Opregning . Uden denne Forening vilde Museet være gaaet glip af meget. Det ældste af Bordene er af Renæssancetype udført af Egetræ med kraftige profilskaarne Ben og opgives at stamme fra Glamsbjerg Baag H. Fyen det andet er yngre fra de første Aartier af 1700-Tallet og ganske tarveligt . Det var dog velkomment i Museet da Borde fra denne Tid hidtil blot har været repræsenteret ved ganske enkelte Stykker. Den gamle Bys Venner har ligeledes muliggjort Erhvervelsen af et Vægskab i landlig Renæssance fra Fot. Den gamle Bye. Midtjylland Lysgaard Fr og Sct. Martin Egetræsstatuette. 671935 s. 68
6 ens Stole af Bøgetræ med Rørfletning. Fra første Del af 1700-Tallet. Fot. Den gamle By . Snedkermester Lars Møller har suppleret Museets Prøver paa Ribes Snedkerarbejder fra Renæssancetiden med 3 store Fyldinger udskaareti Stilens karakteristiske Bladværk. Den anseligste Tilvækst 68 er dog 6 ens Stole i Bøgetræ fra den første Del af 1700-Tallet med Spanskrørsfletning i den let buede Ryg og elegant skaarne Bladværksmotiver . Stolene vil faa Plads i Borgmestergaardens Pyramidesal og er sammen med et Oliemaleri af Frederik den Fjerde en Gave fra Fru Ellen Hammerich i Anledning af Mu seets Jubilæum. De er de smukkeste Museet ejer fra denne Stilperiode. Hovedvægten i Aarets Tilvækst ligger imidlertid inden for Sølvet baade i Bordsølv og i Laugssager og Museets Samlinger har paa dette Punkt faaet en meget tiltrængt Forøgelse. Saa underligt det end lyder har Den gamle By hidtil ikkeejet blot en eneste Prøve paa de Sølvkander der i Chr. V.s og Fr. IV.s Tid hørte til blandt de velstaaende Borgeres Bordtøj og naar Museet nu er kommet i Besiddelse af en maa det som omtalt i Aarsberetningen takke Folketingsmand Vanggaard der har gennemført at en Delaf Klasselotteriets Over skud anvendes til Fordel for Provinsens Museer. Sølvkanden har saa meget mere Interesse for Den gamle By som den er Aarhusarbejde efter StempFot . Den gamle By . En enkelt af de 6 Stole1935 s. 69
let at dømme udført af den Anders Schefmand af hvem andre Arbejder ogsaa kendes. Af Billedet ses det hvorstateligt Kanden virker med sin kraftige Dekoration af Bladværk. Et yngre Ar Sølvkande fra Aarhus. Fot Den Den gamle By . bejde men ligeledes fra Aarhus er Snedkersvendenes Velkomst der nu er deponeret i Museet og udstillet mellem de andre Laugssager. Efter Flaadens Tab 1807 skænkede Snedkerlauget i 1809 sin Velkomst til Kongen som sit Bidrag til den nye Flaades Opbygning og anskaffede i Stedet for et simpelt Bæger af drejet Træ og blandt de sparsomme Rester af Laugets Arkiv der er bevaret nu deponeret i Museet gemmes endnu den Skrivelse hvori Frederik den Sjette takker for Laugets Gave. Den gamle Velkomst har været anselig med en Vægt af 108 Lod og med 18 Skilte men kun eet undgik at blive omsmeltet sikkert fordi Giveren i 1768 forsynligt havde givet det Paaskriften Det skalhænge til Laugets Ende. I Aarene 1826 52 sammensparede Lauget imidlertid saa meget at det kunde lade Guldsmeden G. Kronmann udføre en ny Velkomst. Interessant er det at den baade har det gamle Bymærke Huset med de tre Aarer og det nyere med Bynavnet i rektangulær Ramme. Med Vel komsten fulgte et Snapsebæger og et større konisk Bæger begge 691935 s. 70
med graveret Bladværk og Ejerindskrift. Af Sølvvelkomster fra Aarhus har Museet hidtil kun ejet et Sct. Hansbæger og en Velkomst fra Rebslagerlauget saa de nye Genstande betyder en væsentlig Forøgelse. Til disse større Sager slutter sig forskelligt Bordsølv fra Aarhus som Guldsmed Vilh. Hingelberg har skænket deriblandt en Sukker strøske hvis Stempel et sammenskrevet H C genfindes paa de to ovenfor omtalte mindre Bægre fra Snedkerlauget. En anden Strøske er yngre og stemplet LYSTER den velkendte Guldsmed der boede i Aagade. Nogle Spiseskeer i det almindelige dobFrugtskaal i Slesvig Fajance. Fot. Den gamle By . beltriflede Mønster har det yngre Bymærke Bynavnet i Versaler. Guldsmed Hingelberg har ligeledes skænket en Kageske i Nyrokoko med Stemplet Petersen i oval Ramme vist en Odense-Guldsmed. Hertil slutter sig en Række Gaver fra Den gamle Bys Venner først en Sukkerbøsse med Mesterstemplet Petersen og Horsens Bymærke og et Par Skospænder stemplet Giodsted og med Aalborg Bymærke. Fra Den gamle Bys Venner har Museet ligeledes modtaget en Spiseske dateret 1699 og af Tidens almindelige Type den har Stemplet IMi et ovalt Felt. En Forlovelsesring i Guld og med Indskriften Dorothe Schultz 20. Sep. 1797 hører til Guldsmed Hingelbergs Gave. Gruppen Porcelæn Fajance og Lertøj har kun modtaget faa Forøgelser. Fra Den kgl. Porcelænsfabrik stammer et Par Kopper med rig Forgyldning. Overkoppen der har Klokkeform har et polychromt udført Prospekt af Aarhus set fra Riisskov med Bybilledet indrammet af Træer et velkendt Motiv hvortil Museet har flere Sidestykker. Underkoppen er betegnet C.M. der efter Oplysning af Giveren Frk. S. Mørk Kbhvn. skal betyde Caroline Møller. Kopperne skal være fra omkr. 1865. Fajancerne har kun modtaget een anselig Forøgelse en gennembrudt Frugtskaal med Mangandekoration fra Fabrikken i Slesvig. Herer det igen Den gamle Bys Venner der har været Giveren. Lejlighedsvis har Museet desuden erhvervet Prøver paa Egnens Lertøj. Kobbertøj til Køkken- og Bordbrug hører til de Sager Museets Venner hvert Aar betænker det rigeligt med. Ældst er en Fadekrans fra Renæssancen hvis gennembrudte Kant har en velkendt Bort af Griffe parvis ordnede om de Huller hvori 701935 s. 71
Kransens Ben har været befæstet men talmæssigt stammer de fleste Sager fra forrige Aarh. og heriblandt findes atter en Del fra Kobbermøllen ved Flensborg let kendelige ved deres Stempel . Fabrikken har betydet meget for de jydske Køkkeners Forsyning med de skinnende Sager og ad Aare vil Museet ved en samlet Udstilling af Fabrikkens mangeartede Genstande kunne vise hvor omfattende dens Produktion har væ ret. Fra Fru H.W. Secher Kbhvn. har Museet haft den Glæde at modtage en Del smukt Kobber tøj der i sin Tid hørte hjemme i Borgmester gaardens Køkken hvor til det nu atter er vendt tilbage. I den efterfølgende Gaveliste vil man se hvor talrigt Ure og Urmagerværktøj optræder. Den varme Interesse hos den danske Urmagerstand derførte til Dannelsen af et UrFadekrans af Malm. Fot. A. Hammerschmidt. museum i Den gamle By er ikke blevet svækket efter dets Aabning men de enkelte Urmagere har baade skænket gode Prøver paa Ure og Værktøj og Organisationen har i fuld Forstaaelse af at Tilgangen til et Museum ikke maa standse rundhaandet bevilget en Sum til Samlingens Forøgelse. Herved har Museet kunnet tillade sig at erhverve et af Urban Jürgensens sjældne Lommeure i Guldkasse med Cylindergang og Repetition og har ligeledes modtaget flere Arbejderfra Provinsurmagere. Etstort Stand ur fra Slutningen af 1700-Tallet og signeret med Navnet paa Mesteren C. F. Broede i Randers har Museet blandt andre Gaver modtaget fra Læge Prior. Til Apoteket samler Museet stadig ind og har i det forløbne Aar faaet skænket flere værdifulde Stykker. Mange af dem er dog ikke saa gamle at de med Rette vil kunne faa Plads i det Officin hvis fornemste Pryd bliver det oprindelige Inventar fra Christianshavns Apotek men de danner en væsentlig Støtte til en historisk Samling hvor Udviklingen gennem Tiderne kan 1agttages. Ret anselig er ogsaa Tekstilmuseets Vækst i det forløbne Aar og det er ganske vist at man med Længsel imødeser rummeligere Udstillingslokaler til denne Samling. En særlig interessant Forøgelse er det her afbildede Silketøj der alene paa Grund af sin Alder maa henregnes til Sjælden Fl1935 s. 72
5 hederne. Naar det saa tillige finder frem til Museet uden Brist og med sine oprindelige Farver forunderlig friske og velbevarede er vi næsten i Stand til at glemme at vi først saa dette ærværdige Stof som en maskinsyet 5-Bredders Sommernederdel fra Anno 1905 Baade Vævningens Art og den karakteristiske Blomstertegning tyder paa at det er et Stof fra 1600-Tallets første Halvdel hvor netop Strømønstre af denne Årt er det fremherskende Ornament og optræder i mange Varianter især yndettil Kvinde og Børnedragter . I Tidens Portrætkunst findes mange Eksempler herpaa kendt af de fleste Læsere er sikkert det indtagende Billede af Ammen med Barnet malet af Frans Hals. Som det ses af Gengivelsen bestaar Mønstret af en fra en 721935 s. 73
Konkylieform opvoksende usymmetrisk Blomst. Tegningen staar smukt og klart mod den tætte blanke Atlaskbund som har en skær gulgrøn Farve Volutens S-formede Striber veksler i hvidt og brunt Bladene er olivengrønne og hvide to smaa Knopper rødviolette og selve Blomsten brunrød i to Schatteringer og lyssbeige i Toppen. Den grønne Silke i Trenden er meget fin og let snoet mens Islætten er grovere og utvunden i Bundvævningen er den kun synlig paa Vrangen og ses her som Tværstriber i de respektive Farver med regelmæssig Binding i Ornamentet træder Indslaget frem paa Retsiden med fritliggende Traade hvis to forskellige Farver vekselvis dækker over eller indarbejdes med Mønster trenden. Rapporthøjden er 8 cm. Bredden 5 2 cm. kun eet Sted forneden paa den nuværende Forbredde findes hele Vævebredden bevaret og Rækkerne indeholder her otte Motiver. Stoffet er indkøbt og det har desværre ikke hidtil været muligt at udfinde dets Proveniens. En Variant af Strømønsterarten viser nogle Stumper grønt Ulddamask fra samme Tid vistnok af spansk Oprindelse. De er skænkede af Architekt Egil Fischer. Fra sidste Halvdel af 1700-Tallet stammer nogle Dragtdele bl. a. et lyseblaat Kjoleliv af svært blomstermønstret Helsilkedamask der ligesom et Par Sko af brocheret Silke er en Gave fra Fru og Frk. Bie Randers. Fra Søstrene Fru Lemming og Frk. Fausing har vi faaet en Del forskellige Beklædningsgenstande hvoraf skal nævnes en karmoisinrød Silkemoiré-Kjole moderniseret i Empiretiden og et Par smukke og velbevarede Ungpige-Kjoler fra 1815 20 den ene syet af stribet Kattun den anden af let smaaternet Silketøj. En Sirtskjole fra 1850 erne er fra Pastorinde Schmidt-Phiseldeck og Frøknerne Wistoft her i Byen kan vi takke for en Kjole af changeret Silke fra 1880 erne og en Selskabskjole af vandblaat Silketøj fra 1906 samt nogle gamle Smykker noget Synips o. m.a. Gruppen med Linneddamask er bleven forøget med en smuk blomstermønstret Dug med tilhørende 10 Servietter vist nok sachsisk Arbejde. Dækketøjet bærer Aarstallet 1762 og er Arvegods fra en gammel Aarhusslægt. Det er skænket til Den gamle By af Frøken Sigrid Mørk Datter af Aarhuus Stiftstidende s Redaktør Konsul J. M. Mørk tillige med flere andre Ting derimellem et Par indrammede Silkebroderier fra omkring 1830. Det ene gengiver et lille Landskabi fine bronce og grønblaa Toner det andet en blaa Vase med en Buket af forskellige Blomster og de er meget smukt og dygtigt syet af Jomfru Georgine Søegaard f. 1815 Datter af Købmand og Raadmand Søren Søegaard i Aarhus. Et andet indrammet Silkebroderi indeholder Smaamotiver med allegorisk Betydning Blomster Overflødighedshorn Venskabsaltre m. m. Det er dateret 1811 og ledsagedes af en fin og frisk 731935 s. 74
Navneklud fra 1749. Fot. Den gamle By . Stoppeklud med 24 forskellige Mønstre. Begge skal være syet af Elisabeth Bentzen f. 1800. Overleveringen beretter at den flinke lille Syerske fik Prisbelønning for Arbejderne. Foræret sammen med et Par smukke benforsirede Garntene af Frk. Marie Laage-Hansen København. Som Gaver er ogsaa modtaget en Del gode og interessante Navneklude af hvilke den ældste og tillige den smukkeste er fra 1749. Den har ogsaa Relation til Aarhus og er foræret os af Frøken Julie Langballe. Fra Fru Fabrikant Wied tidligere Skaade har vi modtaget en Samling Slægts-Navneklude ialt 7. Den ældste er fra 1752 og ligesom en fra 1780 syet af Præstedøtre i Helgenæs Præstegaard henholdsvis af Witta Sommerfeldt og af Søsterdatteren Mette Pouline Boserup. Ligesom disse Arbejder er alle de øvrige ledsaget af gode personalhistoriske Oplysninger. Fra Dr. O. Sechers Bo ved Fuldmægtig H. W.Secher Kbhvn. har Den gamle By modtaget et Miniatureportræt malet paa Voks og forestillende Margrethe Benedicte Frausing f. 1812 i Borgmestergaarden . Det er malet i 1830 rimeligvis af hendes Morbroder Portrætmaler Ole Magnus Rasch Nørre Sundby. Medens Størsteparten af de tekstile Nyerhvervelser maa regnes som tilhørende Købstadkulturen har vi dog ogsaa erhvervet Ting af udpræget landlig Oprindelse især fra Aarhus og Randers Amter. Det gælder saaledes flere af de karakteristiske Hovedtøjer og smukke Skuldertørklæder som Kvinderne brugte endnu 741935 s. 75
længe efter at Kjolens Stof og Snit bar Modens Fællesspræg. En næsten komplet Kvindedragt fra det sydøstlige Himmerland bestaaende af ternet Hvergarnskjole Kattunsforklæde Tørklæder og Hovedtøj er delvis skænket af Fru Larsen Hadsund. SamsøForklæde Tørklæder og Huer modtaget fra Frk. Anna Henrichsen. Endelig er der indkøbt en midtjydsk østjydsk Mandsdragt og nogle Veste. Baade Frakkens og Benklædernes Stof adskiller sig lidt fra det sædvanlige. Knæbenklæderne der oftest er af sortbrunt Fløjl er her af Olmerdug med smalle Striber i sort og olivengrønt Vesten er af smaablomstret Halvsilke Kramtøj Frakken der som Regel er af kipret stampet Vadmel er her af toskaftet Vadmel og den har de traditionelle 16 hvælvede Knapper i hver Side paasyet i en Bue ned om Lommeklappen. INDKOMNE GAVER Hvor intet er anført er Adressen Aarhus To Lommeure Urmager Chr. H. Pedersen Aalborg. Lommeur i Guldkasse Urmager L. Albrechtsen Søndergade. Taprullerstol Urmager A. Jensen Viborg. Skæremaskine m. m. Grosserer I. F. Larsen Viborg. Messingstrygejern Lysestage m. m. fhv. Postmester I. C. Møller og Frue Otto Rudsgade 25. Signet for Bagerlauget i Tønning m. m. Bagermester Holle Vestergade. En Høvlebænk m. m. fhv. Lærer A. Chr. Jensen Tordenskjoldsgade 77. Løbflettet Kurv m. m. Lærerinde Frk. A. Christensen Skovvejen 50. Malmmorter dat. 1685 Apotekerne de Neergaard Reimers Stub og Toft. En Trækkevogn m. m. Firmaet Th. Damborg Nykjøbing M. To Odringsruller Malermester I. P. Ørvad Horslunde. To Murerlodder Gørtler Lemming Grønnegade. Et Vaffeljern m. m. H. Holm Bylderup Bov. Lommeur Urmager Anton Jensen Horsens. Lommeur med Cylindergang Urmager S. C. Kraul Horsens. Et Standur forsk. Bøger m. m. Læge S. Prior Græsted. Skæremaskine m. m. Urmager Sinding Ebeltoft. Skive til et Standur Urmager C. Vester Grenaa. Forsk. Tømrerværktøj Gartner L. C. Larsen Nørre Allé 41. Et Par Lorgnetter dat. 1749 Urmager M. Nielsen Malling. Forskelligt Kobbertøj og Værktøj Kleinsmed H. E. Mikkelsen Sjællandsgade 15. Et Mangletræ Gaardejer Pihlkjær Stautrup. En Slagbænk Frik Hedegaard Lystrup. Spiseskeer Sukkerstrøske m. m. Guldsmed Vilh. Hingelberg St. Torv. Hævert af Messingblik Kasserer E. Koss Belysningsvæsenet. Glaskaraffel Skrædermester Johansen Thorvaldsensgade 21. Lommeur med Spindelgang Urmager Schmidt Vejen. Alkoholometer Antikvarboghandler L. P. Skadhauge Kbh. Et Par Stavtræer Rasmus Lauridsen Hjortshøj. Et Manglebræt m. m. A. K. Knudsen Skjering. Ft Lommeur m. m. Sofie Breum Odense. Inventar til Guldsmedeværkstedet Sølvvarefabrikant Knud Hansen Kbh. En Messingthepotte m. m. testamentarisk Gave fra Frk. E. Bethe Randers. En Cifferbog Urmager Reppien Skanderborg. Hattemagersaks N. K. Bernbom Aalborg. Lommeur Signeter Bageriinventar m. m. Frk. Petersen Mejlgade 43. Voksstabelholder Prof. Dr. med. le Maire Kbh. 751935 s. 76
Tegning af Aarhus Mølle af Th. Bindesbøll Svend Hammershøj Kbh. Et Par Træsko I. S. Beck. Lommeur med Spindelgang Urmager M. Henriksen Vivild. Urstativ af Fajance Fru H. Mathiesen Skernvej 8. Fyrtønde Slagter Andersen Poul Martin Møllers Vej 6. agpe m. m. Enkepastorinde D. Schmidt-Phiseldeck Kongens yngby. Snapseglas m. m. V. Bendixen Otto Rudsgade 13. To Eddikemaal Købmand J. Chr. Hansen Neder Fløjstrup. Urstativ med Ur Dommerfuldmægtig Harbou. Thepotte og Kande af ostindisk Porcellain Murerformand Sørensen og Frue Teglværksgade Sukkerskaal af engelsk Fajance Frk. Rasmussen Graven 12. Aarhus Hattemagersvendes Laugssignet Frk. Gerda Petersen Guldsmedegade. Lommeur Frk. J. Sommer Teglværksgade 10. Træske Fru A. M. Søgaard Faaborggade 15. Hattemagersaks Fru C. Christensen Rønne. Bismer S. Nielsen St. Blichersgade 20. Passer af Egetræ Bødker Binder Horsens Bryghus. Fuselolielampe Montør Holger Thomasen. Spinderok Frk. A. M. Madsen Langelandsgade 16. Kobberkedel og Fyrfad Farvehandler Brockelmann Jægergaardsgade 54. Pressejern Sognefoged P. Overgaard Aabyhøj. Syskrin Marmorrelief m. m. Frk. Herskind Mindegaarden Vaagekone Merskumspibe m. m. Provst Wistoft Røgen. Etui med Vægtlodder Repræsentant R. Jensen De foren. Margarinefabrikker . Støbejernsmorter Fru P. Thode Niels Juelsgade 4. Vægskab Chr. Pedersen Sjællandsgade 102. Syskrue Madsen Eugen Warmingsvej 19. Hovjern Repræsentant Nygaard Vesterbrogade 8. Nøgleskilt Malermester Henry Hansen Paulsplads 7. Modeller til Guldsmedearbejder Fru Farum Mejlgade 89. Briller i Messingstel Urmager P. Andersen Silkeborg. Statuette af Fr. VI. Fru Rudholt Lundbyesgade 9. Apoteksinventar Apoteker Faber Løveapoteket Haderslev. Urtepotteskjulere N. M. Vistisen. Stadsmusikant Per Albrechts Merskumspibe. Fra Jørgen Houmann Charlottenlund . En Spinderok og et Par Karter Frk. Kjærgaard Jensen Jyllandsallé 19. To Sadelmagerknive Sadelmagermester Halling Vestergade. Et Spil Kabalekort Fru Biilow Rødegaard pr. Dronningmølle. Et Par Briller i Hornstel Urmager I. F. Rasmussen Bjerringbro. To Lommeure Urmager Otto Andersen Ruds-Vedby. Et Maleri Frk. K. Møller Kildebrønde pr. Taastrup. Bygningstegning af S S OCTA Kontorchef Guldager D. F. D. S. Vaterpas Bødker Th. Christensen Brogade Næstved. Bødkerredskaber Bødkermester Hans Jensen Lystrup. do. Bødkermester A. Thomsen Frederiksgade. Huggekniv Kobbersmedemester H. Chr. Hansen Grønnegade 6. Glaspusterværktøj Firmaet E. Storr Kbh. Tre Renæssancefyldinger Snedkermester Lars Møller. Standur testamentarisk Gave fra Bagermester H. Christensen. Et Sæt Lafmaal Horsens Sølvvarefabrik. En Drejestol med Tilbehør N. P. Jensen Solderup Skole pr. Jejsing St. Et Par Kopper m. m. Frk. S. Mørk Nørrevold 3 Kbh. Kingos Psalmebog Frk. Julie Langballe Sundvej 10 Hellerup. Apoteksinventar Apoteker Lind Ribe Løveapotek. Borgervæbningssabel m. m. Fru Grumstrup Hermodsvej 8 Aabyhøj. En Barnevogn m. m. Oberstinde Bay Risskov. En Samling Kobbertøj Fru H. W. Secher N. Frihavnsgade 83 Kbh. 761935 s. 77
Vindepind og Russepind Fru Skolebestyrer Olsen Nordvestvej 6 Hasseris. Vaffeljern og Apoteksinventar Skive Løveapotek. Forsk. Bøger Malermester M. V. Brabrand Otto Rudsgade 3. En Symaskine Frk. Gronemann Møensgade 18. Et Billede Regnskabsfører Bay Petersen Skovgaardsgade 2 A. En Bajonet H. Andersen Holbergsgade 17. En Bog og et Billede Trafikassistent Freund-Nielsen Jyllandsallé 3. Forsk. Forgylderværktøj Glarmester Peters Kbh. To Empirestole Enkefru Sørensen Sjællandsgade 102. Forsk. Urmagerværktøj Urmager A. Augustinus Nørregade 15 Odense. En Murerhammer m. m. S. Nielsen Falstersgade 3. To ældre Fotografier Journalist Kai Rosenstand Ribe Stiftstidende . Et Billede i Ramme Repræsentant E. C. Petersen Frederiksbjerg Torv 7. Indrammet Uldgarnsbroderi fra 1862 Fru Dagmar Aagaard Jensen Kbh. Stoffes Kjoleskørt fra Salling Fru Pastorinde Moestrup Bering. Hørlærreds-Lagen dat. 1866 og en Lysedug Frk. Marie Laursen. Montanagade 4. Saffians-Lommebog med Prospekter Overlæge Rahlff. Pengekat Bankfuldmægtig E. Baadsgaard. Parasol Skuldertørklæder m. m. Fru Schiønning Graven 12. Pudevaar med Bort af røde og blaa Korssting Museumsassistent cand. mag. Helge Søgaard. Haandklæde med Dragværk Fru Klara Madsen Galten. Tørklæder Haarhalsbaand m. m. Fru Bodil Knudsen Risskov. Kattunsvest fra 1825 brugt i Vestre Kippinge Falster. Bort med Perlebroderi Frk. Olga Nielsen Grundfør. pEsd Sofapude hvide Broderier Dragtdele m. m. Oberstinde Bay isskov. Hæklet Morgenkappe fra 1840erne Fru Larsen Assensgade 18. Hvidt Tørklæde og Hovedtøj med tønd. Kniplinger. Hvide Broderier. Frk. Matthiasen Kbh. Dukke fra 1870 erne Frk. Herdis Tønnesen Lystrup. Navneklud fra 1842 Antikvitetshandler Lars Møller. do. fra 1854 og Flors Tørklæde Fru Marie Christensen Stautrup. do. fra 1859 og 1866 Trykkeribestyrer Christensen Thrues Bogtrykkeri. do. fra 1873 Lokomotivfører Ove Nielsen Herning. do. fra 1883 Fru Laursen Vestergade 81. 771935 s. 78
78 BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2den og 3die Afdeling. Thorvaldsens Museum. Statens Museum for Kunst. Ny Carlsberg Glyptotek. Det danske Kunstindustrimuseum. Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. Søfartsmuseet paa Kronborg. Kalundborg og Omegns Museum. Museet for Holbæk og Omegn. Odense Bys offentlige Samlinger. Svendborg Amts Museum. Vendsyssels historiske Museum Hjørring. Museet for Thy og V. Hanherred Thisted. Randers Museum. Den historiske Afdeling. Herning Museum. Horsens Museum. Museet for Koldinghus Len. Samlingerne paa Sønderborg Slot. Norsk Folkemuseum Bygdøy. Kunstindustrimuseet i Oslo. Bergens Museum. Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen. De Sandvigske Samlinger Lillehammer. Stavanger Museum kulturhistorisk Afdeling. Drammens Museum. Nationalmuseum Stockholm. Nordiska Museet och Skansen Stockholm. Tekniska Museet Stockholm. Gøteborgs Museum Historiska Avdelningen. Réhsska Konstslåjdmuseet Gåteborg. Samfundet for Hembygdsvård Lund. Kulturhistoriska Museet i Lund Kulturhistoriska Foreningen før S6dra Sverige . Harplinge Hembygdsførening Harplinge. Malm Museum. Sødermanland Fornminnesførening. Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala. Føreningen Gotlands Fornvånner Visby. Orebro Låns Museum Orebro. Lunds Universitets Historiska Museum. Kunstgewerbemuseum der Stadt Flensburg. Museum fir Kunst und Kulturgeschichte Liibeck. Museum fir Hamburgische Geschichte Hamburg. Gesellschaft fir Schleswig-Holsteinische Geschichte Kiel. Victoria Albert Museum London. The Japanese Association of Museums Tokyo.1935 s. 80
EE SE BESTYRELSE. TILLIDSMÆND. ARCHITEKT. PERSONALE. BESTYRELSEN har for Tiden følgende Sammensætning Læge A. H. Winge Formand. Borgmester H. P. Christensen. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Folketingsmand Leonhard Hansen. Museumsdirektør Peter Holm. Murermester N. Chr. Jensen. Professor Dr. phil. Albert Olsen MB. Landsretssagfører J. C. Sørensen MB. Direktør Axel Kier Museets Kasserer. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Kredslæge J. S. Møller Kalundborg Fm. f. Dansk kultur historisk Museumsforening. Museumsinspektør Knud Klem MB. Kronborgmuseet Helsingør. Museumsinspektør Chr. M. K. Petersen Odense Bys of fentlige Samlinger. Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. Guldsmed Holger Kyster Museet for Koldinghus Len. Kunstmaler Victor Jensen Vejle Museum. Overretssagfører Redaktør Poul Winge Randers Museum. Bankdirektør Chr. Jørgensen Aalborg Museum. Tandlæge Holger Friis Vendsyssels historiske Museum Hjørring. ARCHITEKT Mogens Clemmensen M.a. A.A. PERSONALE Direktør Peter Holm. Assistenter Fru Petra Julie Holm 1. Maj 1921 . Cand. mag. Helge Søgaard 1. Aug. 1931 . Frk. Erna Lorenzen 15. Septbr. 1935 . Konservator Peter Bang Termansen 1. Jan. 1933 . Fru N. Christensen 1. Juli 1914 . Kustode 80 -1935 s. 81
Peter Holm Seesten Chr. Buur Carl Iacobsen Helge Søgaard INDFÆOTLD Aatsberething 1939. 21es re TeLE Side 5 Kertemindes gamle Skole... 2.7210 Ge 22 Latinske og danske Købstadskoler................ 30 Ølbrysning i Gamle Dage...200 3 Nyfundne-Eaugssegl . 20 ss 0 i OR G6l Nyerhvervelser 50NrRR 66 Indkomne Gaver75LE 75 Bytteforbindelser. 5. 2 06GE 78 Reenskab5 5SLRR 79 Bestyrelse Tillidsmænd Architekt Personale....... 801935 s. 82
1936-1937 s. 1
pe nKØBSTADMUSEET 10505 SDN GAMIØ BY n AARBOG 1936 oG 1937 spå51936-1937 s. 2
1936-1937 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1936 oG 1937 REDIGERETAB MUSEETS DIREKTØR SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1936-1937 s. 4
CLICHÉER A.HAMMERSCHMIDTS REPRODUKTIONSANSTALT TRYKTI TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1936-1937 s. 5
AARSBERETNING 1936 oG 1937 URMUSEET Aarbogen 1934 blev det meddelt at Urmagercentralforeningen gennem et Udvalg vedblivende vilde staa i Forbindelse med Museet efter at Samlingen af Ure var blevet overdraget til Den gamle By . Udvalget der stadig dannes af de samme Medlemmer af hvilke Urmager P. Sørensen Grenaa dog er udtraadt har i det forløbne Aar gjort et meget betydeligt Arbejde. Først og fremmest er en Del af Urene restaurerede saa nu næsten alle de betydeligere Værker er rensede og lempe ligt istandgjorte dernæst er Samlingen forøget meget. Af Standure har Museet bl. a. erhvervet et fra Viborgegnen ca. 1770 80 hvor Kassen er dekoreret med gammeltestamentlige Citater i Fladsnit og to lidt yngre Ure fra Sønderjylland Als S. Herred og Ballum . Af Lomme ure er der købt flere i Guldkasser deriblandt et Repeterur fra Urban Jürgensens Værksted. Indkøbene er blevet forøget med adskillige Gaver som er skænket af interesserede Urmagere. Flere BundgaardsUr fra omkr. 17501936-1937 s. 6
nye Montrer er anskaffede. Det her gengivne Lygteur hvortil der findes nærstaaende Slægtninge i Dansk Folkemuseum og Kunstindustrimuseet har Museet modtaget mellem andre Gaver fra Urmagerne. Det er udført af Jens Villadsen Bundgaard og viser Dato Ugedag og Maaned. Foreløbig er det den eneste Repræsentation for denne jyske Urmager der var stærkt paavirket af Englands Urmagerkunst men det giver et godt Indtryk af den store Færdighed han var i Besiddelse af. Museet lægger fortrinsvis sit Arbejde i at fremskaffe Minder om Provinsens Urmagere baade fra Købstæderne og fra Landet da der her er et Omraade hvor man er lidet bevandret idet Minderne er forholdsvis upaaagtede og forsvinder alt for hurtigt. Midlerne til sit Arbejde har Udvalget faaet fra Centralforeningen Grossisterne og Urmagernes Forsikring og i det forløbne Aar har Museets Virksomhed vundet saa stor Interesse hos Urmagersvendene at de gennem deres Forbund har ydet et meget velkomment Bidrag. For alle Tilskud takker Den gamle By en Tak der ogsaa skal rettes til Urmagerne J. Meilvang Frandsen jun. og Georg Petersen Aarhus samt Frede Sinding Ebeltoft uden hvis utrættelige og interesserede Bistand Urmuseet ikke vilde være naaet saa langt. DET NYE TEXTILMUSFUM De gamle Textilier hverken Dragterne eller de andre vævede og syede Ting havde det intetsteds godt i Museerne i disses første Tid og det er ikke helt ved Siden af at sige at Aarsagen var den at det dengang var Mænd der ogsaa tog sig af den Slags Ting. Og disse Mænd havde kun Blik for de fine og kostbare Stoffer hvorfor de anbragte de sjældneste og fornemste i rigtig godt Dagslys saa de Museumsbesøgende Rg kunde faa Blik for dem. Hverken de forskellige fine Stoffer eller disses sarte Farver kunde imidlertid taale Sollysets Indvirkning Dag efter Dag Aar efter Aar og det var først da der kom Kvindehænder og kvindelig Forstaaelse til at der oprandt gode Dage for alle de Museumsting der kan sammenfattes under det teknisk rigtige men for menneskelig Følelse saa upersonligt lydende Ord Textilier . Om Dragterne Broderierne Kniplingerne og de forskellige Slags Syninger gælder det jo dog at der for de 61936-1937 s. 7
Søndergade t. h. det nye Textilmuseum. ældre Tings Vedkommende er noget højst personligt for ikke at sige individuelt forbundet med dem. Inden for den danske Museumsverden var det Folkemuseets kundskabsrige og dygtige Medarbejder Frk. Flna Mygdal der for Alvor førte de gamle Stoffer frem til den Ære og Værdighed 71936-1937 s. 8
de fortjente Bondedragterne lige saa vel som Bydragterne og det er i hendes Aand man nu søger at arbejde inden for de danske Museer. For Den gamle By s Vedkommende har Udviklingen af Textilsamlingen været overraskende stor og fra en enkelt Stue i Borgmestergaarden vandrede Samlingen over i sit eget Husi 1924. Men allerede længe har dette Hus været alt for trangt og meget der var værdifuldt maatte gemmes hen i Kister og Skabe saa ingen fik det at se. Det føltes derfor som en Begivenhed da Aalborg Havn skænkede Den gamle By den tilbagestaaende Sidelænge af Brødrene Bendtsens Gaard ved Vesteraa i Aalborg. Da Huset var saa stort det maaler ikke mindre end 21 Fag i Længden var man klar over at det vilde blive en bekostelig Sag at nedtage transportere og genrejse det og da Museet var uden Midler til at løse Opgaven henvendte man sig I første Række til Textilfabrikanterne der ogsaa paa en rent ud storslaaet Maade viste deres Interesse for Sagen. Ogsaa fra anden Side fik Den gamle By den fornødne Støtte og i Kassererens Regnskabsberetning vil der til sin Tid blive gjort Rede for samtlige Bidrag. Takket være indhøstede Erfaringer i Stockholm Gøteborg og Oslo i Forbindelse med det Forbillede Architekt Clemmensen har skabt i det nye Nationalmuseum er Den gamle By nu udstyret med et i teknisk Henseende fuldt ud moderne indrettet Museum der sikkert vil vinde Venner blandt de Besøgende. Det er Tanken at aabne denne nye Museumsafdeling i Forsommeren og i næste Aarbog vil Museets Indretning og Indhold blive nærmere beskrevet. Under Genrejsningsarbejdet havde vi en interessant Oplevelse I sin Tid i 1918 har Architekt Clemmensen i Fagbladet Architekten 20de Aargang. Side 438 ff. skrevet et interessant Stykke om Husenes udvendige Bemaling i Renæssancetiden. Man kender især denne Udstyrelse fra Herregaardene men har ogsaa kunnet paavise den paa Købstadhuse bl. a. i Holbæk. Her viste der sig et nyt Eksempel og det var forskelligt fra de hidtil kendte. I Aalborg stod Huset rødkalket men inden Nedtagningen blev den røde Farve børstet af med Koste og der fremkom en meget broget Facade idet Murstenene havde været malet gule og røde med hvide Fuger. Medens en lignende 81936-1937 s. 9
Bemaling i Holbæk viser vekslende røde og gule Skifter var Stenene her forskelligt farvedeisamme Skiftegang saa Væggen fremtræder med broget Mønstermuring bl. a. ser man paa første Sal mellem to Vinduer Bogstaverne ME der sikkert hentyder til en af Gaardens Ejere. TOLDBODEN I DEN GAMLE BY Museets Bestyrelse har hele Tiden Opmærksomheden henvendt paa Fuldstændiggørelsen af Museets Program at skabe et troværdigt Billede af en gammel dansk Købstad og som Følge deraf griber man enhver Lejlighed der tilbyder sig til foruden at faa alle det gamle Næringslivs Fag repræsenteret tillige at indføre saadanne Institutioner som fandtes i de gamle Byer og bidrog til at sætte deres Præg paa samme. En vigtig Side af Næ ringslivet var Toldog Konsumtionsvæsenet. Nede ved Mindebro i Aarhus laa endnu for et Par Aar siden en stor bindingsværksbygget Søbod der i en Aarrække havde fungeret som Toldbod indtil Toldvæsenet i 1809 indrettede sig i sit eget Hus. Den omtales i 1761 som Vejerbod og Vejermester Brendstrups Ejendom. 1781 tilhørte den Kammerraad og Tolder Lentz og vurderedes ligesom i 1761 til 800 Rdl. Moderniseringen af Trafikforholdene i Aarhus kræMurtavl paa Textilmuseet. Toldboden før Nedtagningen Facaden mod Aagade. ver nu Aaens delvise Over 91936-1937 s. 10
bygning og da man fik Underretning om at nævnte Søbod skulde fjernes opstod Ønsket om ikke blot at bevare den i konstruktiv Henseende interessante gamle Bygning i Den gamle By men tillige igen at lade den blive Toldbod og da Ønsket blev offentligt fremsat fik det en velvillig Modtagelse idet Aarhus Kommune skænkede Huset til Museet og under Forbehold af Ministeriets Sanktion gik Aarhus Havn ind paa at betale de med Nedtagelse Transport og Genrejsning forbundne Udgifter. Toldboden før Nedtagningen Da Ministeriets SamFesten seere tykke forelaa gik Museets Architekt Mogens Clemmensen straks i Gang med Arbejdet. Opmaalingen af Bygningen lod Clemmensen Architekt Hans Henrik Engqvist foretage og da Parkudvalget havde imødekommet Museets Bestyrelse med Hensyn til Husets Placering begyndte Husets Nedtagning og nu staar Vejeren og Vrageren Raadmand Peder Brendstrups Søbod genrejst i den Skikkelse Bygningen maa antages at have haft da den omkring 1700 var bleven bygget i Tilslutning til en ældre Bindingsværksbygning der paa Brendstrups Tid ejedes af en Fru Westergaard men ved Aarhundredets Slutning var i Poul Klitgaards Eje og da taxeredes til 390 Rdl. I Mands Minde gik den under Navn af Sandmandens Hus . Hvad angaar selve den gamle Toldbodbygning da var denne fra Aaskrænten bygget saa langt ud over Vandet at det var muligt for Skibe at fortøje umiddelbart ved Husets Væg. I Slutningen af forrige Aarhundrede var Pælerækken imidlertid saa skrøbelig at Bygningens Sikkerhed var truet hvorfor man opførte en ydre Støttemur af kløvet Granit. Ved Toldbodens og 101936-1937 s. 11
Støttemurens Nedtagning kom Resterne af den gamle Pælerækketil Syne og dermed var man i Stand til yderligere at fuldstændiggøre Billedet af den gamle karakteristiske Søbod. Toldinspektør Bang var den Autoritet inden for Toldetaten der først bistod Museet ved Planlæggelsen af Toldbodens Indretning og da Bang tog sin Afsked i 1937 var Overtoldinspektøren for Jylland Hr. Jørgen Andersen saa imødekommendeat fortsætte Tilsynet med Toldbodens Indretning . Den gamle By traadte straks i Forbindelse med Toldmuseet i København hvor man mødte baade Velvilje og Interesse bl. a. deponerede Toldmuseet i Den gamle By s kommende Toldbod en Del af det fornødne Kontorinventar og alle de forskellige Maaleredskaber der i ældre Tid benyttedes ved Toldernes Arbejde i Marken. Samtidig foranledigede Overtoldinspektøren at de forskellige danske Toldsteder indsendte saadanne gamle Inventardele som ikke længere var i Brug men endnu henstod rundt omkring ved Toldkamrene. Paa den Maade blev det muligt paa tilfredsstillende Maade at møblere saavel Kontor som Pakrum i den gamle Toldbod og i Forbindelse med samme blev der i Byg ningen indrettet et Museumsrum for Maal og Vægt i Hovedsagen baseret paa den fra Justérvæsenet modtagne Samling af gamle Maale og Vejeredskaber. Den genrejste Toldbod set fra Aagade i Den gamle By . HAVNEMUSEET I den genrejste Søbod er det Stueetagen der er indrettet som Toldbod medens første Sal vil blive Aarhus Bys Havne museum. 111936-1937 s. 12
Danmark er saa lykkelig at eje et Specialmuseum for Handel og Søfart nemlig Kronborgmuseet og selvfølgelig tænker man ikke her paa at vanskeliggøre nævnte Museums Arbejde . Men i Aarhus Museums lokalhistoriske Afdeling og i Den gamle Den genrejste Toldbods Facade ud mod Vandet. By findes der en betydelig Samling af Søfartsbilleder m. m. af lokal Interesse og det er alt dette der nu i Den gamle By er blevet samlet paa eet Sted bl. a. ved Bistand fra Herrerne Havneingeniør Gebauer og Overbibliotekar Sejr. Aarhus Havn er i Søfartsmuseet repræsenteret paa lignende Maade som de andre Havne. EP1936-1937 s. 13
SEJLMAGERLOFTET Rundt om i Havnebyerne fandt man i gamle Dage i Havnens umiddelbare Nærhed Sejl- Flag- og Compasmageren og Søbodens Genrejsning har da ogsaa sat Museet i Stand til at faa Sejlmageren med blandt Den gamle By s Næringsdrivende. Dette Fag krævede store Rum af Hensyn til Sytøjet s Størrelse og meget ofte brugte Sejlmagerne Loftsrum som Værksteder. Paa samme Maade lod det sig udføre her og da Museet henvendte sig til Danmarks Sejlmagere mødte det forstaaende Velvilje hvor det henvendte sig lige fra Orlogsværftets Sejl magerværksted til Sejlmagerne i de større og mindre Havnebyer. Det oprindelige Grundlag for Indsamlingen af gammelt Materiale var en Inventar-Gave fra det aarhusianske Firma H. B. Hansen Co. der efter Sejlmager R. C. Holm havde overtaget hans ansete Forretning paa Mindegade og rundt om fra ikke mindst fra Sejlmager Hamre i Aalborg og Firmaet Weilbach i Køben havn blev Gaver indsendte saa Museet nu er i Stand til at vise hvorledes et stort og velforsynet Sejlmagerværksted saa ud i gamle Dage. Naar man kommer op ad Trappen ser man hele Værkstedet hvis Gulv netop har den gulbrune Farve og Glans som Gulvbrædder fik hvor Sejl med fedtede Sømme og Kantning af tjæret Tovværk gled frem og tilbage paa Gulvet. Hver Fag havde sine Særegenheder baade med Hensyn til Arbejdsdragt og de Forhold under hvilke der arbejdedes. For Sejlmagerne var Uniformen blaa Bluse og hvide Sejldugsbukser og hver Mand paa Værkstedet havde sin egen Bænk med Kasser ved hver Ende til Værktøjet. Oppe under Loftsbjælkerne er Sejl ophængt til Tørring og rundt om ligger Tovværk der viser Sejlmagerens Dygtighed i Splidsning af Tovværk. Ved den ene Ende af Værkstedet er der et Aflukke og naar man gaar derind staar man maaske i Værkstedets fornemste Rum. Her blev Flagdugen tilskaaret medens selve Syningen af Flagene ofte var Kvindearbejde og blev udført ude i Byen her var Mesters Kontor hvor Sejltegningerne fremstod og her var endelig i gamle Dage Kompasmageriet. Det var før Spritkompassernes Tid og man kan her følge hele Fremstillingen af et saadant Skibskompas som man maatte hjælpe sig med dengang. Kompasskiven var af Marieglas over hvilket der var 131936-1937 s. 14
klæbet en litografisk fremstillet Kompasrose og paa Undersiden var Magnetnaalen fastgjort. Som Regel bestod denne Naal af to parallele flade Staalskinner men i Fiskerbaadenes smaa Kompasser kunde det ogsaa være to magnetiserede Stykker Staalstrikkepind der blev anvendt. Magnetiseringen blev udført ved Strygning med en kraftig Hesteskomagnet just som den der findes her i Værkstedet og derefter blev der midt i Rosen anbragt en Messingknap med en kegleformet Fordybning paa Undersiden. I Fordybningens Bund eller snarere Top var der ofte indfældet et Stykke Agat der hvilede paa en i Kompaskoppens Bund anbragt finsleben Staalspids og dermed var der gjort det mest mulige for at formindske Gnidningsmodstanden. Ingen var mere klar over det end den gamle Kompasmager at Arbejdet maatte udføres samvittighedsfuldt. I de Aar han som ung Svend fo r paa de lange Rejser havde det mangen Gang været hans Tur at være Rorgænger og han vidste derfor hvad det betød at kunne stole paa Kompasset. I vore Dage hører Kompasfabrikationen til Instrumentmagernes Præcisionsarbejde men det falder dem aldrig ind at trække paa Skuldrene af de gamle Arbejder. Et andet af Sejlmagerens Instrumentarbejder var Fremstillingen af Logglas den Tidsmaaler der inden Patentloggens Opfindelse blev anvendt naar man loggede d.v.s. maalte Skibets Fart og dermed Rejsens Længde . Selve Loggen var i de Dage en tynd Træplade Flynderen af Form en Kvadrant med en Radius paa ca. 16 cm. der udkastedes agter og paa Grund af sin Konstruktion stillede sig lodret i Vandet og nærmest blev paa Stedet medens Skibet sejlede frem. Ved et fint og letløbende Linesystem var Loggen i Forbindelse med Skibet hvor en Mand paa et givet Signal havde vendt det time glaslignende Logglas og medens han iagttog Sandet der løb igennem i 14 eller 28 Sekunder talte den Mand gennem hvis Logning i tidligere Tid. s Efter en Ill. i Opfindelsernes Bog. Haand Loglinen sam 141936-1937 s. 15
tidig passerede det Antal Knob egentlig Knude men som Regel smaa med en Afstand af 7 Favne fastsiddende indsplidsede Tøjlapper der gled igennem hans Haand og i det Øjeblik Sandet var helt løbet ud markeret ved Raabet Stop meldte Manden ved Loglinen hvor mange Knobs Fart Skibet sejlede med. Det hele var ret indviklet men her er der ikke Anledning til at give omstændelig Forklaring. Sejlmagerne var i det hele ret alsidige. Det er allerede nævnt at de tog sig af det Skibstovværk som Rebslageren leverede ikke blot det der skulde bruges til Liget d. v. s. Kantningen paa Sejlet men lige saa vel det Tovværk der ellers var Brug for ombord Trosser Vant o.s. v. Inden for Haandværkernes Verden var Sejlmagerne noget for sig thi selv om Vandringerne sydpaa havde givet de andre Fags Svende et anderledes frit Udsyn end det man i de Tider fandt hos Landbefolkningen saa var der dog over Sejlmageren noget kosmopolitisk. Som de andre Haandværkssvende havde han i sine unge Dage været paa Vandring men det var over Sø og salten Hav og naar et Sejlmagerværksteds Svende en Efteraarsaften var indbudte til Lysegilde hos Mester saaledes som Meddeleren af disse Linier selv har oplevet det i sit Barndomshjem og mødte frem ikke i den kendte daglige Mundering men i Diplomatfrakker der gjorde dem helt generte saa var det ved Romtoddyen og Cigarerne at Tungen kom paa Gled og for den lyttende Dreng var det Eventyr fra alle Lande. Ogsaa Sejlmagerens Hverdage havde deres Interesse thi endnu for godt et halvt Aarhundrede siden var det Sejlskibene der dominerede i Havnen. Ofte var de meget smukke ikke blot i Form men ogsaa i Farver thi de var langtfra alle sorte mange var hvide eller lysegrønne og da alt det opstaaende paa Dækket ogsaa var malet med forskellige Farver var Synet helt oplivende. Dertil kom saa Kaptajnerne der havde Ærinde hos Sejlmageren . De kom fra alle Verdens Kanter og foruden de nordiske Sprog var det især Engelsk man hørte. Her er imidlertid ikke Stedet for den Slags Skildringer. Det var blot Hensigten at antyde lidt om Sejlmagerlivet i gamle Dage. HADERSLEVHUSENE I Sommeren 1936 erfarede Museet at et mindre Bygningskompleks i Haderslev skulde nedrives. Det drejede sig om Bygninger 151936-1937 s. 16
i hvilke der uden Afbrydelse havde været drevet Snedkervirksomhed siden 1770. De Bygninger der var Tale om bestod af en Bulhus-Sidebygning en Mellembygning og et Baghus. De to sidste Bygninger var Bindingsværkshuse og alle tre Bygninger havde to Etager. Ved at undersøge Forholdene paa Stedet viste det sig at Bygningerne havde saa megen arkitekturhistorisk Interesse at de kunde fortjene at bevares og da Den gamle By netop trængte til Huse hvor bl. a. det opmagasinerede Snedkerværksted kunde indrettes laa det nærat sikre sig netop disse Bygninger og der blev indledet Forhandlinger med Ejeren Snedkermester Jørgensen Slotsgade Haderslev. Det er som Regel altid Tilvejebringelsen af Penge det først drejer sig om saa det var en Glæde for Den gamle By at to Brødre i Odense Snedkermester Magnus Pedersen Fm. for Centralforeningen af Snedkermestre i Provinsen og Fabrikant Direktør Thorvald Pedersen der oprindelig var uddannet i Snedkerfaget besluttede at bistaa Museet og fra Thorvald Pedersen modtog Den gamle By straks 10.000 Kr. Ogsaa fra Aarhus vistes der Interesse for det eventuelle Snedkerhus og Oldermanden for Aarhus Snedkerlaug Snedkermester A. Hofmann tog til Haderslev for at se paa Husets Indretning og indhente Oplysninger om Husets Historie. Efter at Architekt Mogens Clemmensen havde ladet Architekt Hans Henrik Engqvist opmaale Husene gik han i Gang med Arbejdstegningerne og samtidig blev Bygningerne nedtagne og transporterede til Aarhus hvor Opførelsen blev paabegyndt under Tilsyn af en Komité af Fagets Mænd. Formanden var Snedkermester Magnus Pedersen fra Odense og de to andre Medlemmer Snedkermestrene N. N. Overgaard og Jens Nielsen begge fra Aarhus. Da Sygdom desværre hindrede Magnus Pedersen i at være med længere indtraadte Snedkermester Hofmann i Komitéen og blev valgt til Formand. Samtidig overvejede man den fulde Udnyttelse af Husene. Det var jo en Selvfølge at der først og fremmest blev tænkt paa Snedkerfaget da det var en gammel Fjendom med Snedkertraditioner men tre Huse var alt for rummelige til dette ene Fag og tillige maatte andre Fag træde til om hele Bygge foretagendet skulde blive gennemført. Som Følge deraf rettede Museet en Henvendelse til Maler faget og der blev dannet en lokal Komité med Aarhus Maler 161936-1937 s. 17
laugs Oldermand som Formand. Museet havde den Glædeat modtage Bistand dels pekuniær Støtte og dels en Række Genstande henhørende under karakteristisk Malerværksteds-Inventar og i Mellembygningen blev Malerne installerede med Værksted i Stueetagen og en Museumsafdeling paa første Sal. Endvidere forespurgte man Tømrerfaget om dette ikke kunde tænke sig at disponere over Bulhus-Sidefløjen der jo var som skabt til at huse Tømrerne og dette gik Faget da ogsaa ind paa. Fra Centralforeningen af Tømrermestre uden for Køben havn modtog Museet et Tilskud paa 2500 Kr. og forhaabentlig vil det lykkes inden længe at faa Tømrerfaget installeret selv om det bliver under beskedne Former. Det siger i Virkeligheden saa lidt thi om det danske Tømrerhaandværk gælder i Den gamle By de samme Ord som man i St. Pauls Kirken i London læser paa Bygmesteren Christopher Wrens Gravsten Si monumentum requiris circumspice søger Du Mindesmærket saa se Dig om . DEN GAMLE BY s TEATERMUSEUM Maaske er det blevet sagt indtil Trivialitet at et af Den gamle By s Formaal er at fortælle om Borgerkultur i ældre Tid. Men naar det forholder sig saaledes maa man ikke glemme Provinsens Teater. Dettes tidligste Historie er snart fortalt. Efter Middelalderens Mysterier og Moraliteter i Kirkerne kom Skolekomedierne og om disse ved vi f. Eks. for Aarhus Bys Vedkommende at den navnkundige Skolemand Morten Børup som Latinskolens Rektor lagde megen Vægt paa dramatiske Øvelser og Forlystelser og bl. a. i 1501 da vor store Frues Gilde holdt Aarsfest ledede Disciplenes Fremførelse af flere Skuespil. Hvad disse angaar da er der næppe Tvivl om at de bedre Frembringelser af Arten som Ribe Bispen Peder Jensen Hegelunds Susanna eller Viborg Præsten Hieronymus Justesen Ranchs Karrig Niding er blevet opført rundt om i Danmarks Byer saa vel som paa Slottene og Herregaardene ved kongelige og adelige Fester men senere gaar Kvaliteten nedad og hen imod Slutningen af det syttende Aarhundrede er Skole komediernes Eksistensberettigelse kun ringe. 171936-1937 s. 18
Samtidig i 1675 kommer som en straalende Foraarsbebuder Grevens og Friherrens Komedie vel sagtens forfattet af Mogens Skeel og i 1722 opføres i København Holbergs Den politiske Kandestøber . I 1735 turnerede det kgl. Preussiske og Chur-Brandenburgiske Hof Comædianter Selskab med Marionetkomedie i Danmark men ved kgl. Forordning af 21. Marts 1738 blev det forbudt Comediant Spillere Linie Dantzere og Taskenspillere fremtidig at indfinde sig og vise deres Kunster i Dånmark og Norge. Først i 1750erne rejste et tysk Selskab under Direktør Cunnigers Ledelse her i Landet og besøgte bl. andet Odense hvor han fornærmede Publikum ved en flabet Udtalelse der medførte at han maatte opløse Selskabet. At der har været tyske Teaterbander paa Gæstevisit her er absolut givet vi ved blot ikke hvilke antagelig har Byernes Borgmestre givet dem Tilladelser til at vise deres Kunst thi i Kancelliets Akter findes ingen Oplysning om at saadanne Bevillinger er givet. I 1772 og 1773 indskærpes det Amtmænd og Borgmestre at Forordningen af 1738 strengt overholdes hvilket er et sikkert Bevis for at Teaterbanderne har haft frit Spil her i Landet. Først 1791 findes igen Oplysninger om Comedianter idet den tyske Direktør Friebachs Selskab tager Ophold i Odense hvor det holder ud til Marts 1793 dog med Afbrydelser under hvilke det rimeligvis har turneret. 2. Novbr. 1795 begynder det tyske Selskab under Frantz Heusers Ledelse sine Forestillinger i Odense men under Publikums Tryk maa Heuser opløse sin Trup og engagere danske Skuespillere hvor paa han 18. November 1796 aabner sine Forestillinger under Navnet Det odenseiske danske National-Theater . I 1799 er der to tyske Selskaber der rejser her i Jylland. De har givet Forestillinger i Ribe Ringkøbing Aalborg Randers og Aarhus det ene af dem kaldes det tyske Odinseer Skuespilselskab det er enten Fribach eller Fr. Heuser der her er Tale om. 1801 rejser G. Steiner og Retzensteins Selskab i Jylland. I 1809 begynder Tyskerne Gørbing Franck og Gottlob Steiner hver med sit Selskab at berejse Provinsbyerne og hermed indledes Provinsens Teaterhistorie for den professionelle Kunsts Vedkommede. Sideløbende med disse professionelle Selskabers Virke er den Aktivitet dramatisk interesserede Dilettanter udfoldede inden for 181936-1937 s. 19
Datidens Klubbers fire Vægge. Hidtil havde Punschebollen og Drikkevisen siddet til Højbords nu begyndte Forsøgene paa at fordunkle det kgl. Teaters Kunstnere. Det var København der lagde for. 3. Maj 1777 stiftedes det dramatiske Selskab efterfulgt 1789 af det dramatisk-litterære Selskab ogsaa kaldet det Borupske Selskab. Samme Aarstiftesi Teaterdirektør Th. Cortes og Hustru Fru Emma Cortes. Odense et dramatisk Selskab af Holbergs Gudsøn Redaktør og Bogtrykker Christian Henrik Iversen der gav sine Forestillinger i en Gaard lige for vor Frue Kirke H. St. Holbeck Odense Bys Historie S. 688 . I Aarhus eksisterede fra 1798 99 hele to dramatiske Selskaber som den 5. Januar 1800 forenedes i Det forenede dramatiske Selskab . Og nu myldrede de dramatiske Selskaber frem i Aalborg og 191936-1937 s. 20
Randers 1803i Viborg og Skanderborg 1804 de bidrog paa deres Vis til at vække Interesse for den professionelle Kunst selv om de paa samme Tid konkurrerede med den. Omkring Aarene 1823 25 var deres Rolle udspillet og Scenens Kunstpræstationer overgik helt til de ambulante Selskaber der under brydsomme Forhold Rejser paa aabne Vogne og Slæb for at rejse Teatret i Byerne de kom til stræbte at yde deres bedste i Kærlighed til og Begejstring for Thalias Sag selv om de ofte halvsultede naar Besøget varsløjt. De fleste Steder spilledes i Aarene indtil 1840 paa Kornlofterne hos de store Købmænd eller i Vognportene sjældnere paa Raadstuesalen og i Ridehusene i de Byer som havde Garnison. Teater fandtes i Byer som Odense fra 1795 Aarhus fra 1816 Fredericia 1838 Randers 1805 Horsens 1845 o. s. v. Og Skaberen af den danske Skueplads Ludvig Holbergs udødelige Komedier naaede først i 1804 ud til de danske Provinser . Det var det forenede dramatiske Selskab i Aarhus som ved den 23. December 1804 at opføre Barselstuen og 28. April 1805 Den Stundesløse fik Æren af at introducere ham herude. Fra omkring Midten af forrige Aarhundrede var der Teaterselskaber som Aalborgs Aarhus og Odenses der havde taget Navn efter de Byer hvor de havde deres Hovedsæson og som i den øvrige Del af Vinterhalvaaret byttede Gaarde saa Provinsens Teaterdirektør Albert Helsengreen. Teaterdirektør August Rasmussen. 201936-1937 s. 21
Teaterpublikum fik Lejlighed til at se adskillig god Komedie og navnlig ikke kunde klage over Mangel paa Afveksling. Det er om disse Forhold at Den gamle By har søgt at fastholde Erindringen gennem sit Teatermuseum d. v. s. en omfattende Samling af Portrætter af sceniske Kunstnere der kom til at betyde noget og hvis Minde endnu lever ud over Landet. Det var Forfatteren Chr. Hingsberg der oprindelig begyndte Indsamlingsarbejdet paa samme Tid som han der selv var gammel Albert Helsengreens Paaklædningsværelse og Direktionskontor oppe under Taget i det gamle Aarhus Teater tildels møbleret af A. H. selv med de opr. Effekter. Skuespiller i Arkiver og paa Biblioteker fandt Provinsens Teaterhistorie frem. Og han blev modtaget med Glæde da han kom med sit Materiale til Den gamle By og foreslog Samarbejde. For straks at faa Gang og System i Arbejdet blev det bestemt i Sommeren 1936 at afholde en Sær-Udstilling i Møllesalen Provinsens Teater. Hr. Hingsberg ledede den omfattende indledende Korrespondance og man konstaterede med Glæde den venlige Interesse der overalt blev vist af de ældre og de helt gamle blandt Fagets 211936-1937 s. 22
Folk mellem Hovedstadens og Provinsens Skuespillere for mange af de sidste havde de københavnske Scener jo været det store Maal. Da Udstillingen aabnedes omfattede den ikke mindre end 850 Portrætter og som en lille Afveksling i det store Billedmateriale havde man i et Hjørne af Salen lavet en tro Kopi af Aarhus gamle Teaters Direktørværelse og Kontor i Albert Helsengreens Direktionstid. Samlingen er nu vokset til at omfatte 3363 Numre og forøges stadig. Endnu er der ikke Tale om en særlig Teaterafdeling i Den gamle By . Efter Udstillingens Lukning maatte det hele Materiale pakkes sammen og lægges ind i Arkivet men Samlingen har vakt en saa levende Interesse at dens fortsatte Eksistens som Kultursamling er blevet et Krav der ikke kan afvises men derimod vil blive opfyldt den Dag Museet er i Stand dertil. S. M. HOLSTS GAARD For Den gamle By har 1937 været et Aar med rige Begivenheder og mellem de vigtigste staar Erhvervelsen af S. M. Holsts Gaard Frederiksgade 81. Denne gamle Købmandsgaard der har været en af de anseligste i Aarhus og som har en særlig interessant Historie ejedes sidst af Kornkompagniet der i 1937 solgte hele det store Kompleks til et Aktieselskab der agter at opføre en Nybygning paa Grunden. Den gamle Gaard der baade arkitekturhistorisk og kulturhistorisk er af betydelig Værdi vilde være en Vinding for Museet og da dette blev Køberen bekendt fik Den gamle By Tilsagn om de gamle Materialer i de Dele af Ejendommen Museet maatte ønske at erhverve d. v. s. alle Bindingsværksbygningerne. I de sidste halvfjerdsindstyve Aar har Gaarden været bedst kendt under Navnet S. M. Holsts Gaard . Det var i 1863 at Sigfred Marinus Holst fik Borgerbrev og dermed i den gamle Gaard begyndte en Købmandsvirksomhed der baade blev stor og anset og som til sin Tid vil blive nærmere beskrevet. Den l4de Septbr. 1937 fejrede S. M. Holsts Børn deres Faders Hundredaarsdag og da de alle paa en nær var født i den gamle Købmandsgaard og var bekendt med Købstadmuseets Ønske om at søge Gaarden bevaret ligesom de ogsaa var 221936-1937 s. 23
6T I SPUSPHSYNS snnysey Je 39 pren HH W S 231936-1937 s. 24
bekendte med den sidste Købers venlige Tilsagn bestemte de i Dagens Anledning at skænke Den gamle By saa mange Penge at i hvert Tilfælde Hovedparten af det store Kompleks vil kunne genrejses i Den gamle By hvor man forlængst har udset en fordelagtig Plads til Gaarden. Til denne store Gave er yderligere fra Korn- og Foderstofkompagniet indkommet 10.000 Kr. da Kompagniet paa denne Maade ønskede at hædre Mindet om sin Stifter. Borgmestergaarden var i sin Tid Begyndelsen til Købstad museet og saa længe den var det eneste Kompleks indeholdt Gaardinteriør fra S. M. Holsts Tid. Fot. Andersen Ebbesen. den ikke blot gamle Interiører men ogsaa rene Museumsrum hvorimod den manglede en Del af de Økonomirum som den oprindelig indeholdt og som forøvrigt findes beskrevne i denne Aarbog i Pastor Borchs Erindringer . Ved Genrejsningen af S. M. Holsts Gaard tilføres der Købstadmuseet en betydelig kulturhistorisk Værdi idet man da fremstiller en ren Købmandsgaard der foruden Butik og Køb mandens Privatbolig med Køkken Bryggers og Vaskerum vil indeholde Lagerrum Kornlofter Smørkælder Staldrum o. s. v. saa Museets Bestyrelse har al Grund til at takke de virksomme 241936-1937 s. 25
Venner der ved denne Lejlighed har vist fuld Forstaaelse af Museets Betydning. Om Tidspunktet for disse Bygningers Nedtagelse og Genrejsning lader der sig intet sige i Øjeblikket men synderlig langt ud i Fremtiden ligger Opgavens Løsning dog næppe. KUNSTINDUSTRIMUSEETS HAANDARBEJDSKREDS Foruden Teaterudstilling havde Den gamle By fra 9de til 21de Septbr. 1936 en smukt ordnet og meget interessant Udstilling af gamle originale Haandarbejder fremmede saavel som danske fra Kunstindustrimuseets Haandarbejdskreds. Udstillingen der var arrangeret af Fru Inger Diemer havde et stort Besøg og flere Damer meldte sig som Abonnenter paa Kunstindustrimuseets Haandarbejdskasser hvis Indhold af gamle Ting er teknisk gennemarbejdet og omsat til nye Haandarbejder efter Nutidens Krav af Haandarbejdets Fremme hvilken Institution ogsaa leverer det gediegne og velegnede Materiale. PERSONALETS LØN OG PENSIONSFORHOLD For en selvejende Museumsinstitution med forholdsvis smaa Indtægter bliver Spørgsmaalet om Drift og Vedligeholdelse van skeligere eftersom Museet vokser da Museets Indtægter ikke vokser i samme Forhold i hvert Fald ikke af sig selv. Hidtil er det dog saa omtrent lykkedes at bestride de store aarlige Udgifter til Bygningernes og Samlingernes Vedligeholdelse og i 1937 saa Bestyrelsen sig i Stand til at gøre et Skridt fremad med Hensyn til det yngre Personales Løn. Museumsinspektør Søgaard Konservator Termansen og Museumsassistent Frk. Lorenzen har i Fællesskab med Museet tegnet Pensions Forsikring og fra 1. Juli 1937 arbejder de to Herrer under de samme Lønforhold som Kollegerne ved Nationalmuseet d.v. s. de lønnes i Henhold til Lov om Lønninger for Statens Tjenestemænd Nr. 98-1931 og senere kommende Ændringer . FORANDRINGER INDEN FOR BESTYRELSEN Da Professor Albert Olsen forlod Aarhus Universitet for at tiltræde et Professorat ved Københavns Universitet ønskede han at udtræde af Museets Bestyrelse og som hans Efterfølger valgte 251936-1937 s. 26
man Universitetsbestyrelsens Formand Landsretssagfører C. HolstKnudsen der som tidligere mangeaarigt Bestyrelsesmedlem havde vist sin store Interesse for Museet og nu med Glæde gik ind paa igen at være med til at styre Den gamle By . Fra Undervisningsministeriet havde man fremsat det rimelige Ønske at Staten der paa saa mange Maader støtter Købstad museet ogsaa var repræsenteret i Bestyrelsen. Man vedtog at imødekomme Ministeriets Ønske og som Statens Repræsentant har Ministeriet valgt Kontorchef i Undervisningsministeriet Cai Hegermann-Lindencrone. 261936-1937 s. 27
TOLD OG KONSUMTIONSVÆSENET I DEN GAMLE KØBSTAD VED FHV. TOLDINSPEKTØR HERM. ANDERSEN Købstadmuseet Den gamle By staar nu genopført Aarhus gamle Toldbodbygning den første egentlige Toldbod i Aarhus og tillige den ældste af bevarede Toldboder i Dan mark. Og inden længe vil der vel ved Indgangen til Den gamle By findes en Accisebod ganske som der før i Tiden ved Indgangen til hver Købstad fandtes Acciseboder. I disse Bygninger Toldbod og Accisebod havde henholdsvis Told- og Konsumtionsvæsenet tilhuse to Væsener som hver for sig havde sin bergfor og satte sit Præg paa Købstæderne. Hvorfor og hvorledes skal her forsøges skildret. Først nogle Ord om saavel Told- som Konsumtionsvæsenet i Almindelighed. Det maa her anføres at ved Toldvæsen forstaas dels hele den samlede Virksomhed der angaar Erlæggelsen af Told dels Indbegrebet af de mange forskellige Embedsmænd som Staten har indsat i dette Øjemed og tilsvarende gælder for Konsumtionsvæsenet. Toldvæsenet. For at finde Oprindelsen til Told nødsages man til at gaa meget langt tilbage i Tiden endog før Christi Fødsel finder man i de antikke Bysamfund og i Romerriget et organiseret Toldvæsen ja selv i den hellige Skrift antydes Toldopkrævning som en gammel Institution. Men det er dog først langt 271936-1937 s. 28
senere at Beskatningssystemet under Form af Told har ordnet sig saaledes som man nu kender det. Grunden til at ikke alene Tolden men undertiden ogsaa de Personer der paasaa dens Erlæggelse fra de tidligste Tider har været mindre vel anset blandt det store Publikum kan vel for en Del søges i det hæmmende Baand Tolden lagde paa Omsætningsforholdene paa Enkeltmand og paa det heles frie Bevægelse i det daglige Liv. Det er imidlertid nu over hele Europa og Størstedelen af de andre civiliserede Verdensdele erkendt at Tolden bør udgøre en meget væsentlig Indtægtskilde for Statskassen. Vel beregnes ydes og opkræves den paa mange forskellige Maader og efter forskellige Principer men Resultatet bliver overalt det samme nemlig at Afgiften Tolden ydes af Forbrugerne og tilflyder vedkommende Statssamfund og derfor har ingen Skat en saadan Hævd paa sig som netop Tolden. Her i Danmark skal allerede Harald Blaatand have opkrævet en Afgift der kunde betragtes som Told og fremefter i Tiden kan man saa gennemforskellige Paabud og Love følge hvorledes Tolden udvikler sig uden at der dog endnu fremkom egentlige selvstændige Toldlove. I 1396 paabød Dronning Margrethe at der kun maatte findes Havne ved Købstæderne som de aff ærild havde været og at Told kun og ene maatte opkræves ved disse Søkøbstæder men det var ikke nær alle de nuværende Søkøbstæder der da var Tale om thi først i Slutningen af det 17. Aarhundrede blev der oprettet Toldsteder i Rønne og i Skive i 1762 fulgte Rødby og Læsøe i 1768 Hobro o. s. v. Det var i 1762 bleven paabudt at paa de Steder hvor Fortoldning ikke kunde finde Sted skulde Skipperne melde sig enten til Præsten Herredsfogden Birkefogden eller en vederhæftig Bonde. I Christian IIs verdslige Lov fastsattes Dødsstraf for hver den som ulovlig affordrede Told uagtet Tolden paa det Tidspunkt endnu ikke var nogen fuldstændig Beskatning men kun hvilede paa ganske enkelte Varearter. Men endelig udgav i 1625 Christian IV en egentlig Toldrulle ved hvilken der lagdes Told paa flere Varer og hvorefter der tillige skulde opkræves en Roerstold hvilket vil sige Skibsafgift og Lastepenge . Under Frederik III udkom i 1651 en Lov ved. hvilken Toldvæsenet ordnedes efter et vist System og endelig kom der i 1678 en Toldrulle der blev grundlæggende for Ordningen af det danske Toldvæsen. Denne Toldrulle indførte ensartet Vægt 281936-1937 s. 31
og Maal ved Fortoldninger overalt i Danmark Tolderne skulde samtidig med Tolden ogsaa opkræve Konsumtion af alt hvad der indkom ad Søvejen og tillige Skibstold eller Havne og Lastepenge der skulde beregnes efter Skibenes Drægtighed. Yderligere indeholdt denne Toldrulle Bestemmelser om den Accise som en Del Søkøbstæder Tid efter anden havde faaet Bevilling paa at oppebære til Lønning af Magistraten til Afholdelse af Udgifter til Byens Fornødenheder og til Vedligeholdelse af Havne og Broer denne Accise skulde oppebæres samtidig med Tolden men af den som af Magistraten var forordnet dertil og ingen Tolder maatte udstede Toldseddel til nogen Skipper før denne havde betalt Købstad Accisen. Denne Accise som før havde været forskellig i de forskellige Byer alt efter disses særlige Privilegier blev nu fastsat gennem en ensartet Acciserulle der skulde gælde overalt i Riget. Fremefter i Tiden kom der under de forskellige Konger nye Toldlove og Toldbestemmelser saaledes under Christian VI en Toldrulle af 1730 i hvilken der findes en meget udførlig og omfangsrig Taxa hvorefter Tolden beregnes altsaa en Toldtarif. I denne Toldrulle findes ogsaa en Specifikation paa de Stæder her i Danmark hvor Lossen og Ladden maae skee og Tolden skal opbæres af hvis som føres fra og til fremmede Stæder saa og imellem Rigerne og Provincierne . Denne Specifikation omfatter selvfølgelig kun Søkøbstæderne og den lyder for Jyllands Vedkommende saaledes Fridericia Aalborg Aarhuus Ribe List Randers Horsens Ringkiøbing Warde og der under Hierting Colding Wejle Ebbeltoft Grenaae Mariager fortoldes ved Hadsund Sæby fortoldes ved Fladstrand Skaven Thisted Skive Hiøring Nykiøbing i Mors fortoldes i Aalborg . Endelig kom saa Told forordningen af 1. Februar 1797 en udmærket Forordning der ændrede mangt og meget og som iøvrigt endnu er gældendei sine Hovedtræk. Nu om Dage forstaar man her i Danmark ved Told kun og ene Indførselstold Udførselstold har vi ikke mere men i det 16. Aarhundrede var Begrebet Told ensbetydende med Udførselstold medens Indførselstold benævnedes Sise . Tolden svaredes da ved Udførsel af Heste og navnlig Øksne medens Sisen hvilede paa Vin og fremmed Øl Øksneudførselen maatte kun foregaa over visse faa Grænsebyer hvor Afgiften opkrævedes af en af Kongen ansat Tolder medens Sisen fra Kong Hans 311936-1937 s. 32
Tid svaredes i alle Søkøbstæder og opkrævedes af en Sisemester . Tolderen udtoges som Regel blandt Byens mest ansete Borgere hyppigt var saaledes Tolder- og Borgmesterstillingen forenede medens Sisemesteren tillige gerne var Byfoged. Forbindelsen af de to Stillinger blev dog fra Aar 1680 forbudt af Hensyn til de undertiden meget modstridende Interesser en saadan Mand paa een Gang kunde have som Kongens men ogsaa som Borgernes Mand. Ofte beklædtes dog Embederne som Tolder og Sisemester af samme Person i de Byer hvor der var en virkelig Tolder ligesom Bestallingen paa den anden Side ofte lød paa Tolder og Sisemester selv i Byer hvorfra ingen Øksneudførsel maatte finde Sted. Imidlertid ændredes disse Forhold af Christian IV som ved en Toldordinans af 1632 paabød at der i hver By stadig Søkøbstad skulde være en Tolder og en Toldskriver ingen Sisemester dette varede dog kun til 1651 fra hvilket Aar der ved hvert Toldsted ansattes en Tolder som under sig havde een eller flere Toldbetjente eller Visitører hvilke senere i de større Byer blev kaldt Kontrolører. Tolderen ledede saavel Regnskabsvæsenet som Opsynsforretningerne hvilke sidste varetoges af Toldbetjenten der tillige førte Opsyn med Undervisitørerne. Det hele stod under en Generaltoldforvalter der udnævntes af Kongen hvorimod Tolderne og Toldbetjentene beskikkedes af Generaltoldforvalteren medens Undervisitørerne antoges af Tolderne. Generaltoldforvalter-Stillingen forsvandt imidlertid efter kort Tids Forløb og Udnævs nelsesretten til Stillingerne som Toldere og Toldbetjente gik derefter over til den enevældige Konge i det store og hele bestod iøvrigt denne Ordning for de enkelte Toldsteders Ved kommende til henimod Slutningen af det 18. Aarhundrede idet der fra 1792 efterhaanden som Embedsledighed opstod indførtes den Ordning at Opsynss og Regnskabsforretninger adskiltes saaledes at Opsynsforretningerne underlagdes en Inspektør under hvem saavel Over- som Underbetjentene sorterede medens Regnskabsforretningersie henlagdes under en Kasserer ganske som Forholdet nu er ved de større Toldsteder. Men vi vender tilbage til Slutningen af det 15. Aarhundrede hvor det jo altsaa var en Sisemester der oppebar Indførselstolden. Paa den Tid fandtes der i hver Købstad en Scultus en Em bedsmand der valgtes af Kongen og fungerede i 3 Aar men kunde genvælges. Denne Embedsmand var Byens øverste Myndighed 321936-1937 s. 33
og han og Borgmesteren skulde have et vist Opsyn med Sisemesteren og paase at Zysen blev rettelig erlagt og over for disse to Embedsmænd skulde Sisemesteren en Gang maanedlig aflægge Regnskab over den Sise han havde oppebaaret. Men een Gang hvert halve Aar maatte samme Sisemester foretage den lange og besværlige Rejse til København med sit Regnskab tilligemed Sedlerne Bilagene for over for Københavns Sisemester at aflægge Rede og Rigtighed. I sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede samledes alle jydske Toldregnskaber hos Borgmester og Tolder Morten Pauch i Kolding og han rejste saa til København med dem saadan samlet Indsendelse blev paabudt for at ikke hver enkelt af de jydske Toldere skulde behøve at spilde Tid og Penge paa at rejse ind med sit Regnskab. I 1681 blev der ansat en fast Opsamler af alle saadanne Toldregnskaber det var den tidligere Administrator af Abrahamstrup Len Hans von Meulengracht der for dette Hverv fik en Aarsløn af 500 Rdilr. Som alt fortalt var det som Regel en af paagældende Købstads ansete Mænd der blev antaget som Tolder paa Stedet men det skete dog ogsaa ofte at Kongen overdrog en Tolderstilling til en eller anden af sine Yndlinge som en Gunstbevisning. Kong Hans udnævnte saaledes Hans Bartholomæussen en af Datidens kendte Mænd til det meget indbringende Embede som Tolder i Aalborg der da var et af de vigtigste og største Toldsteder i hele Riget han var ogsaa i stor Yndest hos Christian II som ogsaa hos Mor Sigbrit hvem Kongen havde overdraget Styrelsen af det hele Toldvæsen et Hverv hun røgtede med stor Energi. Saa godt stod Hans Bartholomæussen anskrevet hos Kongen at denne i 1519 gjorde ham til Slotsherre og Lensmand paa Aalborghus men desuagtet vedblev han at være Tolder i hvilken Stilling han var meget nidkær og tillige meget streng og haardhændet og dette blev hans Ulykke thi i Sommeren 1522 blev han dræbt af de vrede sg og forbitrede Borgere i Aalborg. Det var et mærSy keligt Skæbnens Spil at medens Christian IE som foran anført havde fastsat Dødsstraf for hver den der ulovlig affordrede Told betjente Folket sig paa egen Haand af samme strenge Straf mod den der af Kongen var beskikket netop til at opkræve Told. ham I sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede blev r. vi. Monogram. 331936-1937 s. 34
Embeder som Tolder ligefrem solgte af Kongen og det ligger jo lige for at naar en Mand maatte betale i dyre Domme for at faa et mere eller mindre godt aflagt Embede saa laa deri en stiltiende Anvisning paa at han selv maatte sørge for at faa sine udlagte Penge tilbage og meretil og det paa en Maade som var ret selvfølgelig. Kongen skulde nemlig bruge Penge og han maatte da tage dem som han kunde faa dem. Anno 1700 skulde saaledes Tolder-ÆEmbedet i Korsør betales med 500 Rdlr. Men at Kongen under saadanne Omstændigheder tit og ofte maatte blive bittert skuffet i sine Forventninger om Toldindkomsternes Størrelse er givet og saa skete det at de lyse Hoveder ved Hove om ikke Majestæten selv fandt paa at bortforpagte Toldindkomsterne helt eller delvis og for en vis Aarrække ad Gangen derved kunde der jo regnes med den fastsatte Forpagtningsafgift som en sikker aarlig Indtægt for Kongen og det maatte da blive Toldforpagterens egen Sag hvorledes han kunde faa sine Penge ind igen ved at se Tolderne dygtigt efter om de nu ogsaa tilfulde varetog hans Interesser for naturligvis skulde den af Kongen givne Toldlov overholdes og varetages af de af Kongen ansatte Toldere. Det var i Slutningen af det 17. og i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede at saadan Bortforpagtning af Tolden fandt Sted men omkring Aar 1720 ophørte denne Toldforpagtning der iøvrigt snart var for hele Landet snart kun for en enkelt Landsdel eventuelt et enkelt Toldsted. Det vil af det foran anførte klart fremgaa at det ingensinde var Personer der havde toldfaglig Uddannelse som fik TolderEmbeder Besættelsen af disse Embeder skete paa fuldkommen regelløs Maade det kunde være blandt den paagældende Køb stads Borgere at Tolderen blev udtaget men det kunde ogsaa være Hoftjenere afskedigede Officerer eller lignende der fik saadanne Embeder som Gunstbevisning eller som Retrætepost. At denne Besættelsesmaade ikke var tilfredsstillende var man paa højeste Sted fuldkommen klar over og allerede omkring Aar 1670 var det paatænkt at der i Rentekammeret hvor Told administrationen laa skulde ansættes en Del unge Mennesker til Uddannelse hos Renteskriverne for sidenhen at kunne gaa ud som Toldere saa man kunde være sikker paa at faa kyndige og duelige Personer til disse Stillinger. hy huad plage od martley mand ved en deels uforfarne Mennifcher somb næppe med 341936-1937 s. 35
at færifue deris Egit Hafn eller hafuer forftand paa hans Ho Ma. Jnteresfe tilbørlig at tage udi Ugt hafuer haft er icke at beffrifue . Men det blev ved Tanken og man vedblev at rekrutere Toldembedsmændene paa samme Maade som hidtil og først hen mod Midten af det 19. Aarhundrede slog man lidt efter lidt fast at de overordnede Embeder skulde besættes med Mænd som enten i Overbestyrelsen eller gennem praktisk Deltagelse i Toldforretningerne i underordnet Stilling havde godtgjort deres Duelighed. Men endnu saa sent som i 1868 blev dog en forhenværende Købmand i en Købstad ansat som Told stedschef i samme By uden anden Adkomst end den at han var ordførende Stiller for Folketingsmanden for den Valgkreds i hvilken nævnte Købstad laa men Folketingsmanden var ganske vist ogsaa Finansminister. Saa meget om Toldvæsenet i Almindelighed i de gamle Søkøbstæder og i gamle Dage. Byerne der laa inde i Landet havde den Gang intet Toldvæsen det var først omkring Midten af det 19. Aarhundrede at der oprettedes Toldsteder i disse. Vi gaar derefter over til Konsumtionsvæsenet. Konsumtionen Zisen Accisen var en Afgift der maatte svares af visse Varer som fra Landet tilførtes Byerne og denne Afgift blev opkrævet ved Byernes Porte. Konsumtionen indførtes ved en Forordning af 22. November 1671 om Consumptionen offver ald Danmarck og den motiveredes med at Kongen har af sær Omhu for Undersaatterne hvorledes Matrikelskatten kunde vorde forlindret og et mindre besværligt og taaleligt Middel fundet hvorved Militsens Underhold og Magasinernes Oprettelse kunde til Landets Forsvar continueres og i muligste god Stand bringes oprettet Konsumtionen i Købstæderne . Paalæget af denne Konsumtionsafgift kunde altsaa nærmest anses for en Krigsskat og den havde sin Berettigelse eller i al Fald sin Forklaring deri at den saakaldte skaanske Krig ved det Tidspunkt stod for Døren og for at føre Krig var dengang de kendte tre Ting Penge Penge og atter Penge lige saa nødven dige som nu om Dage. Konsumtionen hvilede paa en stor Mængde indenlandske Produkter samt døde og levende Dyr og den opkrævedes som anført ved Indgangene til Byerne ved Portene hvor der var opført Vagtboliger for Konsumtionsbetjentene Acciseboder nær ved disse var der anbragt Slagbommetil at spærre for Vejene 351936-1937 s. 36
ad hvilke de konsumtionspligtige Varer ene maatte føres desuden var der uden om hver Købstad afstukket en Konsumtionslinie inden for hvilken ingen ustraffet maatte træffes med konsumtionspligtige Varer naar det var paa andre end de autoriserede Veje der førte til Byen. Denne Konsumtionslinie bestemtes af paagældende Bys Øvrighed men efter Konference med Byens Konsumtionschef den skulde være i passende Afstand fra Byen og skulde saa vidt muligt begrænses ved Veje Indhegninger og deslige naturlige Skel. Foruden Betjentene der var posterede ved Acciseboderne var der andre Betjente der til forskellige Tider Nat som Dag patrouillerede uden om Byen men inden for Konsumtionslinien og de skulde navnlig passe paa Stier der førte til eller om Byen og paa Baglaager til Huse og Haver der vendte ud til aaben Mark. Der var strenge Forbud mod at benytte andre Adgange til Byen end de Veje ved hvilke der fandtes Acciseboder men at der ikke desmindre dog indsmugledes en Mængde Varer til Byerne er givet Bor gere hvis Haver stødte op til øde Brandspande af Læder. Fra Løgstør Toldkammer. Marker blev ved hemmelig og forbuden Trafikering i Aarenes Løb ofte til ret velstillede ja endog velhavende Folk. Foruden Opkrævningen af Konsumtionen havde Konsumtionsvæsenet ikke saa faa andre Hverv at varetage som her skal anføres. Det var paa de Tider almindeligt at man i Købstadhusholdninger selv bagte og bryggede og Rug og andet Korn til Brød Gryn og Ølbrygning eventuelt til Kreaturfoder maatte derfor bringes til Byens Mølle og der skulde da hos Konsumtionsvæsenet ikke ved Acciseboderne men ved Hoved - Kontoret der var inde i Byen løses Afgiftskvittering for Formalingsafgift denne Afgift var forskellig eftersom det var af Korn til Formaling af Malt til Øl og Eddike eller af Korn til Mel etc. en Konsumtionsbetjent skulde paa selve Møllen føre Kontrol med disse Varer paase at der var løst Afgiftskvittering og kontrollere de angivne Kvanta. Konsumtion af de inden for Byen men paa dens 361936-1937 s. 37
Grund boende var en Personel-Konsumtion som skulde erlægges af alle der boede paa en Købstads Jorder men uden for den egentlige By. Denne Konsumtion fastsattes af vedkommende Købstads Konsumtionschef sammen med Byfogden hvorefter disse udarbejdede Forslag der skulde approberes af GeneralToldkamret det var ingen ringe og ingen behagelig Opgave og at faa de fastsatte Beløb indkasserede hørte just heller ikke til Livets Behageligheder for Konsumtionsvæsenet. Milepenge skulde svares for hver Køretur med lejet Vogn fra Byen og ud paa Landet eller til anden By Vognmænd og andre som lade deres Vogne og Heste leje for Penge være sig til Kongerejser eller andre Rejser skulle erlægge for hvert Par Heste eller hver Vogn med 2 Heste af hver Mil 4 Sk . Milepenge erlagdes og Kvittering udstedtes ved den Accisebod hvor Udkørselen fandt Sted og Kusken skulde stedse have Kvitteringen hossig til Legitimation. Milepengekvittering kunde dog kun løses fra Købstad til nærmeste anden Købstad hvor den da afleveredes ved Acciseboden og hvor en ny Mileseddel maatte løses om Rejsen skulde gaa videre. Det var selvfølgelig en meget generende Afgift for Byerne som for Landboerne idet ogsaa disse naar de lader sig fragte fra Landet til Købstæder melde sig ved Indkørselen i Portkontoret og betale der Afgiften . Disse Milepenge der var indførte af Frederik IV ved Forordning af 31. Decbr. 1700 ophævedes ved Plakat af 15. August 1829 til Lettelse for den indre Landfærsel men Administrationen meddelte dog at Milepenges Ophævelse har ikke hævet Consumtionsvæsenets Tilsyn med ulovlige Befordringer og det tilkjendegives at Portbetjentene vedblive fremdeles at paase at Kørekarlene ere forsynede med anordnet Passerseddel til den Befordring de fremføre . . . det var altsaa kun Afgiften der var ophævet Mileseddel skulde stadig udstedes og denne Ordning forsvandt først ved Konsumtionens Ophævelse. Vielsespenge skulde alle og enhver naar de i Egteskab indtræde erlægge til den som Consumtionsafgiften i Kjøbstæderne oppebærer og ingen Præst maatte foretage nogen Vielse før Brudgommen kunde præstere Bevis for at have betalt disse Vielsespenge. Det var hovedsagelig Købstædernes Beboere der maatte betale denne Afgift de fleste Landboere var fritagne derfor. Priserne var forskellige i 1779 var den højeste Afgift 50 Rdlr. som betaltes af samtlige Vore Civil-Betiente fra de 31936-1937 s. 38
høyeste Charges indtil Capitainer inclusive og alle andre som med nogen Rang ere benaadede iøvrigt var Afgifterne 20 10 4 2 og I Rdlr. med nøje Angivelse af hvem der faldt under disse forskellige Afsnit den laveste Sats 1 Rdlr. betaltes saaledes af Fiskere som boe i Kiøbstæderne og ikke ere Borgere Daglønnere Arbejdsoch Tieneste-Folk som søge og erholde Bevilling paa at lade sig vie i Huuset . Vielsespenge bortfaldt i 1797. Folkeskat betaltes af enhver Husbond eller Husfader i Købstæderne for det Personale eller Tyende han havde i sit Brød og Afgiften var forskellig efter Tyendets Stilling for en Secretaire Informator Skriverkarl og deslige aarlig 1 Rdlr. for en Kjøbmands- Kræmmer- Apotheker- Brygger- Kielder-Svend eller -Dreng 64 Sk. for en Ladefoged eller Avlskarl ligeledes 64 Sk. for alle andre Tieneste-Folk og Haand verks-Folks Svenne samt Drenge som faae Løn 48 Sk. og for en Qvindes Person uden Forskiæl naar hun tiener 32 Sk. alt aarlig. Denne Folkeskat betales i to Terminer i Midten af Juni og December Maaneder til Byens Konsumtionsinspektør eller Konsumge tionsforvalter efter en af paagældende Husmed Chr. VIIIs Monogran. bond udfærdiget Fortegnelse hvis Rigtighed skulde kontrolleres af i dette Øjemed udskikkede Konsumtionsbetjente. Folkeskatten bortfaldt ved Forordningen af 1. Februar 1797. Hos Landboere var der tidligere bleven opkrævet tilsvarende Folkeskat men det blev i 1760 ændret derhen at denne Consumtions-Families og Folkeskat paa Landet udi Danmark fra 1. Januar 1761 afløstes af en Art Hartkornsskat. Græsgangspenge i Købstæderne Eftersom adskillige Qvæg saaesom Stude Kiør og Kalve Faar Lam Bukke og Gedder og andre deslige til Stæderne indføres for at bruges til Husholdningens Fornødenheder og paa Græs Sommeren over at holdes da skulde de som saadant Qvæg eye det uden Forskiæl hos den som Consumtions-Oppebørselen er anbetroet eller overdraget ved Philippi Jacobi Dags Tider angive og haver han det stykkevis at antegne. Derefter skulde Eyermændene inden 14 Dage før St. Mortens Dag hvad enten Qvæget har 381936-1937 s. 39
gaaet paa Byernes eget Overdrev eller andres Marker naar det dog dagligen drives ud og ind eller kommer hjem om Aftenen aarlig erlægges Græsgangs-Penge saaledes som følger Af en Hæst Hoppe Oxe og Kvie over Aar gammel 24 Sk. et Sviin 4 Sk. et Faar Geed Lam Buk Beedde eller Vædder 4 Sk. Da Kiøbstædernes Qvæg daglig især om Sommeren igiennem Portene ind- og uddrives og derved kunne gives Anledning til at indsnige noget uden Consumtions Erlæggelse saa skal for at forebygge al Undersleb enhver som saadant Qvæg Sommeren over paa Græs holder enten det imod Vinteren skal slagtes eller og gaae over til et andet Aar lade det paa ConsumtionsContoiret antegne og brænde paa Hornene eller tegne i Øret hvilket uden Betaling forrettes. Af de Sviin som drives paa Skoven til Olden skal. Consumtionen betales naar de slagtes men med Græspengenes Betaling forholdes som foran er meldt . Gengivet efter Consumtions-Forordningen af 1. Januar 1779 . Tillægs-Penge. Gengivet efter samme Forordning . Da endeel Kalve Sviin Lam Høns og Giæs aarligen tillægges i Stæderne hvoraf ingen Consumtion i Porterne kan haves saa skal alt saadant tillagt Qvæg hvert Aar ved St. Hans Dags Tider for Consumtions-Forvalteren angives saavidt da tillagt er og det under Straf af Confiscation og af det som ikke til andre Stæder udføres til at sælge betales Consumtionen inden MikkelsDag under ovenbemeldte Straf. Iøvrigt bliver herefter ligesom hidtil af det i Byen tillagte Qvæg naar det slagtes den samme Consumtion at erlægge som af det der fra andre Steder i Byen indføres . Endelig betaltes ogsaa Afgift af Brændevinsbrændings Redskaber til Konsumtionskontorerne ligesom ogsaa Vore Consumtions-Forvaltere og Inspecteurer maae naar og saa ofte grundige Formodninger findes inqvirere paa Landet om ulovlig Brændeviins-Brænden og Kroehold . Det vil af alt det anførte fremgaa at Konsumtionsvæsenet havde nok at varetage og hvad der en Tid lang yderligere forvoldte stor Ulempe var at Beløbene af Konsumtionen og de øvrige herhen hørende Afgifter skulde reduceres til Repræsentativer efter stadig vekslende Kvartalskurs det hørte nemlig til Sjældenhederne at der af Yderne betaltes med rede Sølv. Repræsentativerne var Pengesedler Bancosedler der ikke var deres Paalydende værd. 391936-1937 s. 40
Talrige var de Love og Bestemmelser der i Tidens Løb emanerede angaaende Konsumtionen m. v. den sidste Lov af denne Årt er dateret 22. November 1837 og den bestod altsaa indtil Konsumtionen i Købstæderne ved en foreløbig Lov af 15. September 1850 stadfæstet ved Lov af 7. Februar 1851 fuldstændig ophævedes i den sidste Forordning af 1837 findes foruden Portkonsumtionen kun Formalingsafgiften alt det øvrige var Tid efter anden forsvundet. Konsumtionsvæsenet var indtil 1797 en selvstændig Institution der havde sit eget Personale. Oprindelig var det en Accisemester der i hver By varetog Opkrævningen men senere blev det Konsumtions-Inspektører eller -Forvaltere bistaaede af kongelige Betjente ogsaa kaldet Kontrolører samt af Underbetjente hvilke sidste antoges af Konsumtionschefen i den paagældende By. Men i adskillige Aar f var Konsumtionen bortforpagtet ofte til Magistraterne i de forskellige Byer men hyppigt var det ogsaa en eller anden Borger i den paagældende By der fik Konsumtionen i Forpagtning saaledes fik f. Eks. Anders Haugsted i Odense overdraget denne Maalekandeaf Kobber fra 18333 . Bys Konsumtion for Aarene 1773 1774 og HAND og for en aarlig Forpagtningsafgift af 13 500 Rdlr. Men det var dog i Almindelighed særlig for de mindre Byers Vedkommende at Konsumtionen bortforpagtedes hvad der indgik ud over Forpagtningsafgiften var selvfølgelig Forpagterens Profit. Fra 1. Januar 1779 ophørte al Bortforpagtning og der kan næppe være Tvivl om at Staten var bedst tjent med selv at varetage Opkrævningen for fraset Forpagternes Fortjeneste og den maaske noget dyrere Administration saa havde Staten dog større Myndighed og kunde optræde kraftigere over for Lovovertrædere end Byens Magistrat endsige den private Forpagter. Fra 1779 blev der altsaa overalt ansat kongelige Embedsmænd til at foretage denne Oppebørsel. Men det gik her som ved Toldvæsenet ingen af Konsumtionsvæsenets Embedsmænd var faguddannede det var tilfældige Personer af samme Kategori som ved Toldvæsenet. Og for Underbetjentenes Vedkommende var ganske det samme Tilfældet. Endnu saa sent som omkring Aar 1840 altsaa et lille halvt Hundred Aarefter at Told og Konsumtionsvæsenet var slaaet sammen bestod 401936-1937 s. 41
Personalet ved en mindre Søkøbstad af 1 Told og Konsumtionsinspektør der var forhenværende Ritmester 1 Kasserer der havde været Kopist i Generaltoldkamret 1 Kontrolør der havde været Skifteskriver og 8 Underbetjente hvoraf 1 var forhenværende Gaardmand 2 fallerede Købmænd 1 tidligere Haandværker 1 forhenværende Student 1 forhenværende Soldat i den franske Fremmedlegion og 2 forhenværende Underofficerer altsaa et meget blandet Selskab. De Krav der stilledes til Personalet og i Særdeleshed til Underbetjentene var næsten unaturligt strenge en saa godt som uafbrudt Tjeneste Dag som Nat enten i Portene eller ved Patrouillering og deslige ofte ene og med Ophold i smaa og smudsige Rum udsat for brutale Personers Overfald naar deres Forsøg paa at unddrage sig Erlæggelsen af de paabudte Afgifter blev forhindret eller naar det Pengebeløb der altid havdes i Behold for indførte Varer og som opbevaredes i en Bordskuffe det eneste Gemmested der fandtes ligefrem forsøgtes bortstjaalet . Kun en Gang om Dagen blev der set til dem af den saakaldte tilhaandegaaende Betjent der vandrede om fra Port til Port og blandt andet afhentede Konsumtionsafgifterne fra foregaaende Dag hvilke han bragte til Kassereren sammen med Regnskabsbogen Portbogen hvoraf der ved hver Port var to Eksemplarer. Og hvorledes var saa en saadan Underbetjents borgerlige Stilling og hans Forhold til Befolkningen I og for sig var hele Konsumtionsvæsenet megetilde set ja ligefrem forhadt af alle og dette var forstaaeligt forsaavidt som Kontrollen medførte en Smaalighed i dens Udførelse det saakaldte Posekiggeri samt var en saa væsentlig Hindring for den frie Virksomhed og Samfærdsel at det kun kundeirritere og forbitre dette var nu ganske vist Lovens Skyld og ikke de Personers der var satte til at varetage dens Overholdelse men da man ikke kunde faa Ram paa selve Loven maatte det gaa ud over dens Tjenere saa at disses Stilling og Anseelse i det borgerlige Liv maatte blive og i Virkeligheden ogsaa var overmaade ringe hertil bidrog selvfølgelig ogsaa i meget væsentlig Grad at de økonomiske Forhold hvorunder de virkede og levede var saa særdeles tarvelige at de næppe kunde sættes i Klasse med end mindre overgik en almindelig Arbejdsmands Dagløn endnu i Slutningen af det 18. Aarhundrede var en Underbetjents Ugeløn 7 Mark. Og selv disse Underbetjentes Overordnede saa ned 411936-1937 s. 42
paa dem som paa en lavere Kaste og behandlede dem derefter. Iøvrigt havde disse Konsumtionsvæsenets Overordnede det heller ikke for godt thi naar de efter bedste Evne søgte at gøre hvad deres Pligt var efter Lovene levede ogsaa de i en stadig og uhyggelig Ufred med den Befolkning der omgav dem og de vartit og ofte udsat for de utroligste Trakasserier. Saa ledes meddeltes 25. Februar 1815 følgende Toldinspecteuren Hr. Justitsraad Bull i Aarhuus har ladet bekiendtgjøre følgende Det er ofte hændet mig her paa Stedet at Pøbel slog ind mine Vinduer uden at Gjerningsmændene blev opdagede. Den 16. f. Md. om Aftenen Kl. 7 blev samme Gjerning paany udøvet. En halv Time derefter knustes nok en Rude. Kl. 10 ødelagdes atter 3 Fag i et Værelse hvor jeg opholdt mig og hvor etsygt Barn laae. 4 Personer i Forening skal have udøvet sidstmeldte Gjerning. Den mellemste blev udøvet af een. Denne var nær bleven paagreben. Umueligt er det dog ikke at saadanne Mennesker kunne gribes i Flugten. Natten mellem den 28. og 29. Januar blev atter et Vindue indslagen. Da jeg ikke har privat Trætte med Nogen og i Sandhed ikke forskylder disse Fornærmelser anmoder jeg tillidsfuldt og forbindtligst enhver æret Medborger at være mig behjælpelig i at opdage disse Mennesker hvis Udaad misbilliges af alle Retsindige. Man knuse mine Vinduer man brænde mit Huus man mishandle min Person. Intet kan Ingen skal formaae mig til at overtræde min Troskabspligt mod Kongen . Denne højtravende Slutning viser jo ret tydeligt at Inspektøren var klar over Grunden til Forulempelserne . I 1822 meddeles Byfogeden i Ribe har i Anledning af to vidtløftige Forhør der nyeligen ere blevne holdte angaaende et paaklaget Overfald og Angreb paa Told og Consumtionsbetjentene der i Byen under deres Embedspligters Udøvelse hvoraf man maae-befrygte at saadant højst lovstridigt Forhold muligen kunde gribe videre om sig ladet Alle og Enhver advare ikke at lægge de patrollerende Told- og Consumtionsbetjente Hindringeri Vejen i deres lovlige Embedsforretningers Udøvelse . At selv en Bys juridiske Øvrighed kunde finde sig beføjet til uden Anledning at optræde mod Konsumtionsvæsenet viser en Indberetning som i 1838 blev afgivet af Konsumtionsforvalteren i Hobro Greve Rantzau i hvilken Indberetning han klagede over at Byfoged Jantzen sammesteds i Anledning af at Bonden Jens Berthelsen under Inkvisitionen af et Læs Kornvarer ved 421936-1937 s. 43
Indførselen til Byen har nægtet at løfte Sækkene i Vognen ved denne Lejlighed i Fleres Overværelse har ytret at Vedkommende ikke var forpligtet til at yde bemeldte af Consumtionsvæsenet forlangte Hjælp ved Undersøgelsen men at det ene paalaa Consumtionsopsynet at foretage det Fornødne hvilken Formening er tiltraadt af Amtmanden for Randers Amt Kammerherre Lorentz . Det gav dog Administrationen Anledning til at meddele saavel Amtmanden som Byfogden at det maa anses som en Følge af Sagens Natur at Førerne af Varerne ved Indførsel til Kjøbstæderne maa være Consumtionsvæsenet behjælpelige med at løfte Varerne tilside m. v. da det for Consumtionsbetjentene hvoraf i Almindelighed kun Een er tilstede saavel til at beregne modtage og bogføre Afgifterne som til at undersøge at intet urigtigt anmeldes vil være umuligt uden Assistance af Vedkommendeat foretage Undersøgelserne . Det vil af det her anførte fremgaa at Konsumtionspersonalets Lod ikke har været misundelsesværdig i første Halvdel af det 19. Aarhundrede og man kan sikkert gaa ud fra at Forholdene snarest har været værre i det 18. Aarhundrede. Som foran fortalt havde Told og Konsumtionsvæsenet indtil 1797 hver haft sit specielle Personale men ved Toldforordningen af 1. Februar 1797 blev de to Væsener slaaede sammen og dannede altsaa en Enhed hvad der blandt andet bevirkede at Told- og Konsumtionsbetjentene som de derefter betegnedes efter Behov maatte forrette Tjeneste ved saavel Told som Konsumtionsgerning ved Søtoldstederne i Købstæderne inde i Landet var der vedblivende kun Konsumtionsvirksomheden at varetage ingen Toldforretninger men derfor hed det alligevel fra 1797 Told- og Konsumtionsvæsenet indtil 1851 da Konsumtionsvæsenet fuldstændig forsvandt. Efter dette Overblik over Toldvæsenet og Konsumtionsvæsenet som ogsaa disse Institutioners Personale i fordums Tid vender vi tilbage til det gamle Aarhus og Toldboden og Accise boderne i Byen og ser paa Forholdene som de var omkring Anno 1797. Da Konsumtionsafgiften jo skulde erlægges ved Indgangentil Byerne ved Portene var det fra første Færd nødvendigt at der ved disse Porte fandtes Bygninger hvorfra Opkrævningen kunde foregaa altsaa Acciseboder disse var omkring i Byerne enten Statens Ejendom eller lejede af Staten. Men anderledes 431936-1937 s. 44
stillede Forholdet sig for Toldvæsenets Vedkommende paa de Tider fandtes der ikke nogen bestemt eller bestandig Toldbod en saadan var snart paa et snart paa et andet Sted i Byen nemlig der hvor Tolderen tog Bopæl dette kunde lade sig gøre for indtil 1797 blev al Vejning og Maaling af toldpligtige Varer besørget af den af Magistraten ansatte kommunale Vejer. Da derfor Hans Lentz der var Tolder i Aarhus fra 1763 til 1787 i 1774 købte en Gaard der da var ca. 100 Aar gammel og i Brandtaxationen 1761 kaldes Vejerbod og da ejedes af VejerToldkontoret i Den gamle By . Over Sofaen Portræt af Søbodens Ejer Vejermester Peder Brendstrup. mester Brendstrup saa flyttede han ind der og saa blev denne Bygning Toldbod ogsaa efter at Lentz i 1787 fratraadte som Tolder og blev afløst af en Mand ved Navn Lund og denne Toldbod er det som nu staar genopført i Den gamle By . Lentz der var bleven Kammerraad tilbød i 1797 at sælge denne Bygning til Staten idet han anførte at den alt i mange Aar havde været Toldbod Staten vilde dog ikke købe men lejede derimod en Del af Bygningen til Brug for Told- og Konsumtionsvæsenet foreløbig for 6 Aar og det maa være fortsat thi den vedblev saa vidt vides at være Toldbod et Stykke Tid endnu. 441936-1937 s. 45
Fornævnte Lund virkede som Tolder indtil 1797 da Told og Konsumtionsvæsenet forenedes saa udnævntes han til Told og Konsumtionskasserer medens en Stockmann blev Told- og Konsumtionsinspektør denne Stockmann maa have været formuende thi han købte samme Aar 1797 sammen med Raadmand Peter Ingerslev Rugaard Gods for 160 000 Rdlr. hvilket var særdeles mange Penge paa den Tid. Iøvrigt bestod Personalet i 1797 af 1 Told- og Konsumtionsoverbetjent og 16 Told- og Konsumtionsunderbetjente det var ikke noget stort Personale men Aarhus var heller ikke nogen stor By den havde paa det Tidspunkt kun omkring 4000 Indbyggere. I Toldboden har der ikke været Plads til Pakhus endsige Vejerbod hvilken sidste dog var nødvendigt nu da Toldvæsenet selv skulde foretage Vejning m. v. der blev derfor af Staten bygget et Toldpakhus i hvilket der da ogsaa indrettedes Vejerbod i selve Toldboden har der saa kun været Kontorer for Kasserer og Inspektør samt sandsynligvis et Rum hvor Personalet iøvrigt kunde opholde sig. Møblementet har sikkert været spartansk og kun det nødvendigste men at der i Kassererens Kontor har været en jernbeslaaet Træ-Pengekasse kan betragtes som givet paa den Tid kendtes jo ikke de brand- og dirkefri Jernpengeskabe. Byen havde 7 Porte og ved hver af disse fandtes en Accisebod det var smaa og lave Huse som over Indgangsdøren havde et Brædt med det kongelige Navnetræk. I hver af disse Acciseboder boede en Underbetjent foruden at der naturligvis var et Rum til Konsumtionskontor. Udenfor hver Accisebod var anbragt en Pæl med en Tranlygte og en anden Pæl til Ophængning af Vægtskaale. Den Underbetjent der med Familie havde Bopæl i Acciseboden skulde sørge for al Renholdelse udvendig som indvendig han skulde pudse og vedligeholde Tranlampen o.s. v. Indtil 1815 blev der af Staten leveret Senge og Sengeklæder til disse Underbetjente i 1798 blev det forbudt Portbetjentene at modtage Tørv og Brænde naar Partier deraf indførtes hvilket tidligere havde været Skik og Brug. Det var Bygningerne og Personalet ved Aarhus Toldog Konsumtionssted omkring Aar 1797 og saa til Slut lidt om dette Personales hele Tjenestevirksomhed ved samme Tidspunkt. Told- og Konsumtionsinspektør Stockmann havde den øverste og almindelige Bestyrelse af hele Virksomheden og han skuldei saa høj Grad som det var ham muligt tage Del i det umiddelbare 451936-1937 s. 46
Opsyn han skulde ugentlig fordele saavel Overbetjenten som Underbetjentene til de forskellige Tjenesteposter dog kunde han lade de Underbetjente som sattes til Tjeneste ved Portene forblive der saa længe han ansaa det for tjenligt det var derhos hans Pligt at paase at samtlige Betjente til rette Tid var tilstede paa de dem anviste Tjenesteposter og iøvrigt opfyldte deres Pligt. Da han stod til Ansvar for alt Gods der var oplagt i Toldbodens Pakhus skulde han i den anordnede Toldbodtid være tilstede ved Pakhuset dog kunde han i Stedet for beordre en dertil saa paalidelig Underbetjent at han ved denne kunde være sikker denne skulde paase at Godsmodtagere ikke blev opholdte ved Godsets Udlevering og han skulde tillige modtage til Oplæggelse i Toldpakhuset alt det Gods som lossedes og ikke straks blev klareret. Naar der indtraf Strandinger i Tolddistriktet skulde Inspektøren ufortøvet begive sig til Strandingsstedet for der at varetage de Forretninger som Toldforordningen paabød. Ved den ugentlige Fordeling fik hver af de 7 Porte sin Underbetjent en Underbetjent blev Inspektørens tilhaandegaaende Betjent en blev sat til Tjeneste ved Møllen for at holde Kontrol med det Korn der formaledes indføre det i Møllebogen naar det bragtes til Mølle for atter at fraskrive det naar det efter Formalingen fraførtes. Det resterende Antal Under betjente anvendtes ved den egentlige Toldtjeneste ved Havnen med videre men de blev ogsaa anvendte til anden Tjeneste efter Behov. Told- og Konsumtionskasserer Lund var Toldstedets Regnskabsfører han havde at oppebære og straks at beregne til Indtægt for igen til sin Tid at aflevere til vedkommende Kasser alle de Indkomster Told som Konsumtionsintrader som han havde at holde Regnskab over og over alt hvad der vedrørte Oppebørsel og Regnskabsvæsen skulde han føre nøj agtigt og ordentligt Regnskab. Ved hver Maaneds Udgang skulde han til Magistraten aflevere de økonomiske Afgifter den kommunale Accise som han havde oppebaaret mod Kvittering som han vedlagde sit Regnskab. Dette Told og Konsumtionsregnskab skulde han sammen med samtlige. Maanedens Toldog Konsumtionsintrader afsende til Hovedkassen med den først afgaaende Pakkepost efter hver Maaneds Slutning. øvrigt havde han stedse at udfærdige naar det krævedes Klareringsangivelser 461936-1937 s. 47
Losseruller Told- og Passersedler o. s. v. At han ogsaa havde at udbetale alle de Udgifter som efter staaende eller løbende Ordrer skulde udredes siger sig selv han var jo Toldstedets Regnskabsfører. Alt dette kunde han selvsagt ikke besørge alene og han maatte derfor selv antage Medhjælp der dog skulde bestaa af duelige paalidelige og sædelige Personer han lønnede selv disse Medhjælpere af et vist Beløb der aarlig blev ham anvist til Kontorhold. Ved en Skrivelse af 28. December 1799 fra Generaltoldkamret blev det Toldog Konsumtionskasserer Lund meddelt at H. M. Kongen havde approberet en Havnetakst for Aarhus Havn hvorefter visse Afgifter af Fartøjer Kreaturer og Varer indtil videre skulde oppebæres som Følge heraf hedder det i Skrivelsen har De da uden Betaling at oppebære de ved Havnetaksten bestemte Afgifter hvilke maanedlig til Havnekommissionen afleveres og hvorom i Deres Toldregnskab saaledes som hidtil i Henseende til Havneafgiften gøres behørig Forklaring . Overbetjenten der jo ligesom Inspektøren og Kassereren var kongelig ansat maatte som Følge heraf tit og ofte og paa mange Omraader være Inspektørens Stedfortræder iøvrigt var det en af hans vigtigste Pligter at forsegle eller laase Skibes Luger naar der ikke arbejdedes paa Skibet og atter at fratage Sejl eller aabne Laase naar Skibet skulde losse eller lade dernæst var det hans Pligt at varetage al Fortoldning veje maale rude gradere o. s. v. thi al Vejning og Maaling der hidtil var besørget af den kommunale Vejer skulde jo nu besørges af Toldvæsenet selv. Han havde saaledes nok. at varetage men da han ikke kunde være flere Steder paa en Gang hjemlede Forordningen ham Ret til at faa Underbetjente til Hjælp dog saaledes at han selv saa meget som muligt skulde være nærværende paa de vigtigste Steder og ved de vigtigste Opsynsforretninger. Og endelig var der Underbetjentene der paa de Poster som var dem anviste af Inspektøren saavel i Forening med Overbetjenten som paa egen Haand skulde varetage alt hvad Toldforordningen fore skrev som ogsaa hvad der iøvrigt blev dem paalagt af deres Overordnede. Det var derhos deres Pligt naar de ikke var tjenstgørende ved Acciseboderne eller andre faste Poster at patrouillere i som uden for Byen saavel om Dagen som om Natten naar Inspektøren paabød det naar den agende Post ankom til en af Portene skulde en Underbetjent ledsage denne Postvogn til 471936-1937 s. 48
Postkontoret og der kontrolere at Toldplomber og Toldsegl ikke var brudt paa toldlukkede Forsendelser ligesom han ogsaa maatte undersøge Vognen at intet Smuglergods var skjult der. Naar Rejsende havde deres Vogne saaledes bepakkede at Fftersyn ved Porten vanskeligt kunde finde Sted skulde ogsaa en Underbetjent tilkaldes for at ledsage Vognen til dens Holdeplads og dér ved Vognens Aflæsning foretage Eftersyn og eventuelt opkræve Konsumtionsafgifter. Uniformer eller blot Uniformshue kendtes den Gang ikke Personalet var alle i civilt Tøj som for de daarligt aflagte Underbetjentes Vedkommende kunde være tarveligt nok. Men paa det at Forbrydelser mod Opsynsbetjentene desto bedre kan forekommes paabød Christian VII i 1781 at der til Brug for Toldopsynet skulde indføres et Toldtegn et Messingskilt hvori staaer Rigets Kongevaaben med Overskrift Kongeligt Toldtegn Skiltet var forsynet med 6 Huller for at kunne fastsyes paa Frakkebrystet fra 1797 fik ogsaa Konsumtionspersonalet saadanne Toldtegn med Undtagelse af Kassererne der først i 1816 blev forsynede dermed. Og nu Tjenestetiden ja for Portenes Accisebodernes Vedkommende var der ikke noget at tvivle om det var Tjeneste Hellig og Søgn og Dag som Nat i Porten skulde der altid være en Underbetjent tilstede. Iøvrigt var Tjenestetiden hver Søgnedag fra Kl. 7 Morgen i Maanederne Januar Februar November og December dog Kl. 8 Morgen til Kl. 12 Middag og fra Kl. 14 til Kl. 19 2 7 Eftm. det var den normale Tid men den var ikke absolut thi naar det forlangtes skulde Opsynsforretningerne ved Lossen og Laden fortsættes uafbrudt paa alle Søgnedage fra Solens Opgang og til dens Nedgang og saa blev der jo en lang Arbejdsdag ud af det. Skibsfarten paa Aarhus var iøvrigt ikke overvældende paa de Tider i Aaret 1769 ankom der saaledes kun 187 Skibe af tilsammen 2167 Commercelæsters Drægtighed og hjemmehørende i Aarhus var 29 Skibe paa tilsammen 420 C. L. Drægtighed. Der udførtes i samme Aar pr. Skib fra Aarhus til det øvrige Danmark samt til Norge og Hertugdømmerne af indenlandske Produkter 688 Tdr. Brændevin 2987 Tdr. Byg 602 Tdr. Ærter 377 Tdr. Flæsk 2520 Tdr. Hvede 37538 Tdr. Malt og 1605 Tdr. Rug foruden en Del Ost saltet Kød røget og saltet Flæsk og endelig hjemmegjorte Tøjer til en Værdi af 26 380 Rdlr. Det var ikke nogen 481936-1937 s. 49
stor Skibsfart og meget anderledes har det ikke været i Slutningen af Aarhundredet Aarhus var jo endnu ikke nogen stor By. Naar Underbetjentene var satte til Tjeneste ved Toldboden maatte de altsaa varetage Havnetjenesten paase Skibenes Udlosning og opnotere i Losserullen hvad der oplossedes samt paase at det lossede Gods førtes til Toldpakhuset ligeledes paase Indladning i Skibe og at det der indladedes var overensstemmende med hvad der var angivet. Det kunde ogsaa hænde at de maatte holde Nattevagt ved Skibe naar disses Luger af en eller anden Grund ikke kunde toldlukkes. Endvidere maatte de være Overbetjenten behjælpelig ved Vejerbodsforretningerne hvad der dér fortoldedes var vel hovedsageligt det Gods der var oplagt fra de i Havnen lossende Skibe men i Toldpakhuset kunde der ogsaa være oplagt Varer der var kommet landværts dels med den agende Post dels med Fragtvogn. Det meste af det Gods der blev fortoldet var vel bestemt for Aarhus By men da der ikke maatte finde Fortoldninger Sted paa de blotte Konsumtionssteder Byerne inde i Landet og uden Havne maatte de Handlende i saadanne Byer naar de fik Varer fra udenrigs Sted forinden de kunde faa disse Varer hjem lade dem fortolde ved nærmeste Toldsted hvorfra de saa med behørig Passérseddel blev sendt til Bestemmelsesstedet. Endelig maatte disse Underbetjente ogsaa patrouillere dels i Byens Gader dels uden om Byen. De havde saaledes ogsaa nok at varetage men ikke desmindre var denne Tjeneste sikkert langt mere ønskværdig for dem end den ube hagelige og meget bundne Tjeneste ved Portene Acciseboderne hvor der ikke var Ro hverken Nat eller Dag. Ganske vist kunde Underbetjenten her ud paa Aftenen naar Færdselen var forbi og Bommene lukkede holde sig inde i Kontorrummet og ogsaa sove der men kom der da Kørende eller Ridende der skulde ind i Byen og som derfor henledede Opmærksomheden paa sig ved Raaben ved Posthorn eller ved Piskeknald maatte Underbetjenten ud og aabne Bommen og der paa inkvirere Vognen eventuelt opkræve Konsumtionsafgift m. v. Og naar saa Dagen gryede begyndte den egentlige Tjeneste for Alvor med sine uafbrudte Krav til Underbetjentens Aktivitet og Udholdenhed . Fra det Øjeblik Bommenvar lukket op maatte Underbetjenten holde Øje med enhver der udefra kom gennem Porten at den 491936-1937 s. 50
Paagældende ikke havde konsumtionspligtige Varer med sig han skulde paase at Vogne saavel inds som udgaaende som skulde svare Milepenge var i Besiddelse af behørig Mileseddel eller om en saadan skulde udfærdiges og alt dette varede Dagen igennem. Hver Morgen kom den tilhaandegaaende Betjent for at afhente de den foregaaende Dag oppebaarne Konsumtionsintrader til Kassereren sammen med en af Portbetjenten udfærdiget Fkstrakt af Portbogen eller selve Portbogen af hvilken der ved hvert Konsumtionskontor var to Eksemplarer der benyttedes skiftevis hveranden Dag. Saa kom Vognene med Varer fra Landet Kusken maatte mundtlig angive hvad der var paa Vognen og Underbetjenten maatte kontrollere Angivelsens Rigtighed optælle veje o. s. v. og der paa nøje undersøge Vognen at der ikke fandtes andet eller mere end angivet fandtes der uangivne Varer blev de konfiskerede. Ved dette Arbejde maatte Underbetjenten anvende sin Søger enhver Portbetjents uundværlige Hjælperedskab. En saadan Søger var en meterlang tynd Jernstang der i den ene Ende var tilspidset og som over denne Spids havde et lille Hulrum.. Var alt befundeti Orden blev Konsumtionsafgiften beregnet og betalt det hele indført i Portbogen hvorefter der som Kvittering for det betalte Beløb blev udstedt en Konsumtionsseddel der blev overgivet Bonden eller hvem det nu var der førte Vognen og han skulde have denne Konsumtionsseddel hos sig for over for de i Gaderne eller paa Torvet patrouillerende Underbetjente at kunne bevise at han rettelig havde betalt Konsumtion før de Varer han havde paa sin Vogn. Navnlig paa Markeds- og Torvedage kunde der være overmaade travlt ved de mest trafikerede Porte kunde der holde lange Rækker af Vogne ud af Landevejene ventende paa at blive ekspederede og da kun een Vogn kunde behandles ad Gangen kunde Ventetiden ofte blive lang og saa vankede der knubbede Ord og Grovheder til Portbetjenten og det var ikke altid at der kunde sættes en ekstra Underbetjent til Assistance til den værste Travlhed var overstaaet hvorefter Portbetjenten igen var ene. Fik han ikke Hjælp af en anden Underbetjent kunde det godt ske at han naar han var bosiddende i den paagældende Accisebod lod sin Hustru træde hjælpende til det var selvfølgelig ikke lovligt men der blev set gennem Fingrene dermed for Tjenesten i Porten skulde jo besørges saa hurtigt som muligt at Ventetiden for de holdende 501936-1937 s. 51
Vogne kunde blive den mindst mulige. Det kan iøvrigt i denne Forbindelse her anføres at Aarhus engang havde en kvindelig Tolder hvad der vistnok er ret enestaaende. Da den Aarhus-Tolder Jørgen Pedersen i Aaret 1711 afgik ved Døden blev Toldens Oppebørsel overdraget til hans Enke Madam Anna Laasbye det har imidlertid kun været for et kortere Tidsrum thi i Begyndelsen af 1712 blev Jacob Liime udnævnt til Tolder i Aarhus. Men tilbage til Acciseboden. Naar samtlige ventende belæssede Vogne var ekspederede blev der for Portbetjenten et lille Pusterum hvor han kun havde de forbipasserende at holde Øje med men hen paa Fftermiddagen naar Torvehandelen var forbi og Vognene atter skulde forlade Byen kunde det godt hænde at han paa ny kom til at beskæftige sig med en og anden af disse thi hver den der ikke havde faaet afsat alle sine Varer kunde faa den erlagte Konsumtionsafgift tilbagebetalt for det der atter førtes ud af Byen naar han havde sin Konsumtionsseddel i Behold og Afgiften af det der tilbageførtes androg mindst 48 Skilling. Endelig maatte Portbetjenten Sommeren igennem af Hensyn til Græsgangspengene paase at Kvæget der dreves ud og ind passede i Antal og var tilbørligt mærket. Saaledes gik det Dag efter Dag og det maa erkendes at Portbetjentens Lod saa sandelig ikke var misundelsesværdig saa lidt som Underbetjentenes i al Almindelighed at dyrke Hjemmeliv var der ikke megen Tid til endnu saa sent som i 1845 ansøgte samtlige Underbetjente ved et Toldsted ydmygt Told- og Konsumtionsinspektøren om at faa den hidtil hafte Tilladelse til at tilbringe 2 Nætter om Maaneden i Hjemmet forandret til 1 Nat ugentlig. Dette var lidt om Told og Konsumtionsvæsenet i Almindelighed og om disse Væsener s Virken i den gamle By i Slutningen af det 18de Aarhundrede. Kilder Sponneck Om Toldvæsen. Consumtionen og dens Ophævelse. Tidsskrift for Toldvæsen. Maanedsskrift for Toldvæsen. Gamle Love Anordninger og Aktstykker. Scultus-Institutionen har sikkert kun eksisteret en kortere Tid under Chr. II . 511936-1937 s. 52
SOGNEPRÆST CHRISTEN FRAUSING BORCHS EFRINDRINGER FRA BORGMESTERGAARDEN OG DET GAMLE AARHUS VED JOHANNES BORCH Med Taknemlighed mod Direktør Johannes Borch i Køben havn har Museet modtaget efterfølgende Frindringer som Hr. Borch har uddraget af Faderens Pastor Borchs efterladte Papirer. Museet takker ogsaa Fotograf Frederik Borch Aarhus fordi han paa en udmærket Maade har bistaaet sin Fætter Direktør B. ved Valget af Portrætter. Hvad angaar Tekstens enkelte forklarende Fodnoter da bærer jeg Ansvaret for disse. Peter Holm. I ERINDRINGER FRA BORGMESTERGAARDEN orgmestergaarden en af Aarhus Bys smukkeste og anseligste gamle Købmandsgaarde blev Aar 1597 bygget af Raadmand Niels Christensen og hans Hustru Zitzil Persdotter. Den laa med sin 16 Fag lange Hovedfacade mod Lilletorv medens den ene af de to Sidefløje vendte ud mod Immervad. Her fik den Lovat ligge i godt 300 Aar idet den blev nedrevet i 1908. Aaret efter blev den genopbygget paa Landsudstillingen i Aarhus hvor den havde Succes og gennem Entré-Indtægten formaaede at betale Genopbygningsomkostningerne. Der paa blev Borgmestergaarden som Begyndelsen til Købstadmuseet Den gamle By flyttet ud i den tidligere Haveselskabs Have hvor den blev det Midtpunkt hvorom hele Byen efterhaanden er vokset op. De sidste 120 Aar Gaarden laa paa Lilletorv ejedes den gennem fire Generationer af samme Slægt og det er om dette Afsnit af Gaardens Historie der i det følgende skal berettes. Min Fader afdøde Sognepræst Christen Frausing Borch kom som 4 Aars Dreng i Huset hos sin Bedstemoder i Borg 51936-1937 s. 53
mestergaarden og takket være hans efterladte Optegnelser faar vi en hel Del at vide om Livet i den gamle Gaard og i den lille By Aarhus som dengang hverken havde en rigtig Havn eller Jernbane og kun rummede 7000 Indbyggere. Fader vidste da han i sine sidste Leveaar skrev sine Erindringer at Borgmestergaardens Tilværelse frem i Tiden varsikret men han vidste ogsaa at det var som død Gaard og derfor morede det ham netop at medtage mange smaa ja ubetydelige Intimiteter for at gøre den gamle Gaard levende for sig selv og sine Børn. Direktør Holm har ud fra samme Synspunkt bedt mig ogsaa medtage Smaatingene og det gør jeg saa men beder samtidig Læserne adressere deres derhen hørende Kritik til ham. For at begynde med Begyndelsen maa vi helt op til Ans Kro ved Bjerringbro. Denne Kro ejedes i Midten af det attende Aarhundrede af Poul Pedersen Frausing som tillige var Gaardejer og drev Købmandsforretning . Hans Stambog om Fødsler og Dødsfald inden for FaFe er 5 Fot. efter Maleri af Rasch. Familien blev senere ført videre af Sønnen og Sønnesønnen i Borgmestergaarden og er derefter gennem Fader havnet hos mig. Den første Notits meddeler 1750 den 29. Decbr. Klokken 4 om Morgenen blev min Søn Poul Frausing fød i Ans Kroe. Poul P. Frausing . Denne Søn blev senere Fjer af Borgmestergaarden. I Ans Kro fødtes der ikke flere Sønner men 2 Døtre henholdsvis i 1759 og 1760. Kromanden har sikkert været en dygtig Mand i alle Tilfælde en velhavende Mand siden det var ham muligt at købe Aarhus største Købmandsgaard til Sønnen. Billeder viser at Købmand Poul Frausing har været en høj og køn Mand. Han har tillige været en meget dygtig Mand hvis Forretning blomstrede. Han havde Skibe i Søen og i det første Nr. af Aarhuus Stiftstidende for 3. Jan. 1794 findes aftrykt 531936-1937 s. 54
en Jammerklage fra en af hans Skippere som paa Grund af Revolutionen i Frankrig var bleven tilbageholdt i 4 Maaneder og tvungen til at udlosse en allerede indtaget Ladning. Karakteristisk for Situationen er Slutningen i hans Brev Om det øvrige nyt som her er tør jeg ikke skrive da det let kunde koste mit Hoved . Poul Frausing giftede sig med Cathrine Marie Bagge født 6. Juli 1760 i Tved Præstegaard som Datter af Provst Oluf Worm Rektor i Horsens. Christen Bagge og Hustru Bol er Male af SM detgenen født Worm direkte stammende fra den berømte Oldgransker Professor Ole Worm. Frausing blev derved Medlem af en lærd og begavet Familie. Hans Hustrus Morbroder var den lærde Rektor i Aarhus Jens Worm og hendes Broder den meget kendte Rektor i Horsens Oluf Worm der altsaa egentlig var født Bagge men senere tog Moderens Navn efter han var bleven opdraget hos Morbroderen i Aarhus. Fader skriver at Oluf Worm af sin Efterfølger i Rektorembedet N. V. Dorph kaldes Horsens Skoles Sokrates . Dorphpriser ikke alene Rektor Worm for hans Lærdom men ogsaa for hans Embedstroskab og Mandskraft usminkede Retsindighed og sande Gudsfrygt samt hans hele begejstrende Elskværdighed. Rektor W. var Professor Stougaard Katedralskolens Rektor. Fot. efter Maleri. meget afholdt af Søsteren og Fader skriver Jeg har endnu Rektor Jens Worms Sukkerbøsse med hans og hans Hustrus Navnetræk I. W. og A. M. Anna Møller . 541936-1937 s. 55
Svogeren i Borgmestergaarden og senere hørte Fader ogsaa den yngre Generation omtale ham med stor Ærbødighed. Naar han kom i Besøg blev der sørget for passende Selskab som Professor Stougaard Overlærer senere Rektor H. H. Blache m.fl. Fader skriver ogsaa Rektor Worms Fødselsdag den 22. Oktober blev Bryllupsdag for 3 Generationer i Slægten. Først for Poul Frausings Søn Christen derefter for dennes Datter Johanne Frederikke g. m. Proprietær Borch og endelig for mig selv . Det var i 1788 at Poul Frausing købte Borgmestergaarden. Fader beretter at over Døren til Brænderiet var i en Træplade indskaaret følgende Indskrift Anno 1788 er denne Gaard repareret og istandsat af Poul Pedersen Frausing og Chathrine Maria Bagge . Meget kan der ikke fortælles om Poul Frausings Virke. Fader har dog meddelt følgende Den Vej der gik omkring Aarhus fra Mindeport til Studsgades Port fik han i Forening med en Doktor Hjort beplantet paa en længere Strækning og samtidig forsynet med en ophøjet Gangsti langs Kørevejen. Denne Allé var i min Barndom en yndet Spadserevej for Byens Folk men nu er den i hele sin Længde bleven Gade . Paa Klostergade byggede Frausing en stor 2 Etagers Gaard som kaldtes Ny Paradis til Forskel fra Gamle Paradis paa Studsgade. I Ny Paradis boede Oberst Høegh-Guldberg en Søn af Statsministeren og endnu bebor Oberstens yngste Søn Overretssagfører Julius Høegh-Guldberg en Villa der ligger paa Havens Grund ud mod Nørreallé . Poul Frausing var jo en velhavende Mand og som en lille Mindelse herom fortaltes det mig at et lille Pengeskrin jeg som Barn havde til at gemme Smaating i havde tilhørt hans Hustru der havde Frihed til at faa det fyldt med Sølvpenge saa ofte hun vilde. En Efterklang af Oldefars Jydsk hørte jeg naar mine Her skal dog oplyses at Borgmestergaarden var en 3 Etagers Ejendom da Poul Frausing overtog den i 1788 men den maa være kommen i Forfald under Laasbyerne de nærmest foregaaende Ejere . Poul Frausing tog straks fat paa omfattende Byggearbejder hele øverste Etage blev nedtaget Længen ud til Vandgyden Smøgen derfra Torvet førte ned til Aaen blev nedrevet og Poul Frausing opførte den nu eksisterende Bagfløj hvis Tømmerkonstruktion tydeligt viser Aldersforskellen mellem dette Hus og de to andre Huse Torvelængen og Immervadfløjen. Frausing afvalmede ogsaa Torvehuset og den nuværende Pragtgavl er konstrueret i 1908 paa Grundlag af de Spor det lykkedes at finde paa det omflyttede Tømmer. Pastor Borch maa nærmest have tænkt paa Strækningen Nørreallé-Nørregade. Ældre Aarhusianere vil erindre Høegh-Guldbergs røde Villa hvor Indgangen flankeredes af to alvorlige Sfinkser. Efter Overretssagførerens Død i 1907 blev Ejendommen solgt Villaen nedrevet og hen over Husets og Havens Grund finder man nu Gaden med det vildledende Navn Borggade . 551936-1937 s. 56
Tanter sagde Snow Dig Cathrin . Dette skal dog ikke tydes som Maalestok for hans daglige Tale men har kun været en Levning af hans Modersmaal som han har fastholdt for dets Kvikheds Skyld. Jeg maa tit tænke paa ham naar jeg heri Hads Herred hører de samme Ord der er langt bedre end vend Dig om . Poul Frausings Søn Christen Bagge Frausing fødtes den 29. Juli 1782 og han forblev eneste Arving til Herlighederne Em f5 Langballes Gaard som den saa ud da Poul Frausing ejede den. I Baggrunden Vesterport med Acciseboden. Efter Billede tilhørende Grosserer H. A. Langballe. da hans Broder Jens Worm Frausing født 16. Februar 1784 allerede døde samme Aar den 15. Septbr. Poul Frausing beboede Borgmestergaarden indtil 1806 da han flyttede ud til Vesterport og lige til sin Død drev Forretning i den Gaard der senere tilhørte Købmandsslægten Langballe. Han lod Aarhusmaleren S. M. Jørgensen der var Elev af Eckersberg male nogle Familiebilleder som i Faders Barndom hang i Borgmestergaardens Dagligstue. Fader fik senere disse Billeder som han derefter forærede sin Broder Arkitekten 561936-1937 s. 57
Det Frausingske Familiebillede malet af S. M. Jørgensen. Martin Borch. Det ene af Billederne er et Interieur Daglig stuen med Poul Frausing og Hustru som Hovedfigurer og med Sønnedatteren Cathrine ved Klaveret. Merskumspiben Frausing ryger paa er endnu i min Besiddelse han betalte den i sin Tid med 40 Rdl. en artig Sum i de Tider. Et andet Billede viser 571936-1937 s. 58
Rektor Oluf Worm og et tredie Sønnen Christen Bagge Frausing som ung. Poul Frausing døde den 22. Septbr. 1826 og hans Hustru 1828. Ligesom sin Fader giftede Chr. Frausing sig ind i en kultiveret og begavet Familie idet han den 22. Oktbr. 1806 ægtede Ulrikke Sophie Rasch født den 25. August 1782. Fader tillagde det alle Dage stor Betydning for Slægten at de to Frausinger Fader og Søn giftede sig med begavede Piger ud Provst Frederik Rasch. Provstinde Johanne Frederikke Rasch f. Lassen. gaaet fra højt kultiverede Familier. I en Omtale af sin egen Moder har han skrevet Alle hendes Billedes Træk samler sig i hendes Aands Livlighed og Bevægelighed. Denne Aandslivlighed var sikkert en Arv fra hendes Farmors gamle Slægt i hvilken vi endog kan følge den flere Aarhundreder tilbage. Ogsaa fra hendes Moders Slægt blev denne Arv beriget. Der gives i de forskellige Slægter saadanne Strømninger af ejendommelige Gaver og Kræfter. De kendes ikke i hvert nyt Slægtled men er som de Floder der undertiden skjuler deres Løb i Jordens Skød for atter længere fremme at komme for Lyset . Ulrikke Sophie Rasch var Datter af Provst Frederik Rasch i Harridslev ved Randers og hans Hustru Johanne Frede rikke Lassen Datter af Sognepræst Lassen i Asferg. Provst Rasch var født 1741 i Urlev Præstegaard og blev i 1770 Ama 581936-1937 s. 59
nuensis hos Biskop Bildsøe i Aarhus en Stilling han beholdt i 24 Aar agtet og elsket af Stiftets Gejstlige . Fra 1777 var han tillige residerende Kapellan ved Frue Kirke i Aarhus. I 1802 blev han Præst for Harridslev og Albæk Menigheder. Under Navnet Broderkysset udgav han et Skrift hvori han søgte at modarbejde de revolutionære Strømninger der forplantede sig fra Frankrig. Bøndernes Drikfældighed søgte han at modarbejde ved et versificeret Skrift i fem Sange under Titlen Peder Knudsen Rus eller en Bondes Levnedsbeskrivelse i morende Fortællinger . Ulrikke Sophie Frausing Christen Bagge Frausing. f. Rasch. Han glædede sig over Bondens Frigørelse og var ivrig for at faa Skoleundervisningen paa Landet forbedret. Foruden Datteren Ulrikke Sophie havde Provst Rasch 3 Sønner af hvilke den ene Portrætmaleren senere vil blive omtalt. Ved deres Giftermaal tiltraadte Christen Frausing og Ulrikke Sophie Rasch Besiddelsen af Borgmestergaarden. Den frausingske Familie-Journal viser at der i Tidsrummet fra 1807 til 1825 fødtes 10 Børn i Ægteskabet. Af disse ti døde to Drenge som ganske smaa. Drengen Frederik som var født i 1816 faldt i 1822 ned fra Svalegangen og slog sig ihjel og Fader skriver at fra da af blev Svalegangen forsynet med et ordentlig Rækværk i Stedet for den enlige Lægte der før fandtes. En meget kær og meget lovende Søn den i 1810 fødte Poul Frausing druk nede i 1827 under Skøjteløbning paa Limfjorden ved Aalborg 591936-1937 s. 60
hvor han var i Handelslære hos Købmand Marcus Galthen Sorgen føltes dobbelt tung fordi Drengen havde lidt særlig meget af Hjemvé og havde bedt om at blive overflyttet til Aarhus hvad der var bleven ham nægtet. Den ældste af de fire Døtre Cathrine Marie var en. meget smuk Pige og en Tid forelsket i den kendte og meget afholdte Ritmester Brock. Som gammel fortalte en af hendes Søstre følgende En Dag stod Trine i Vinduet for at hænge Gardiner op da Ritmesteren kom forbi paa Torvet og Trine blev derover saa altereret at jeg raabte Salig Trine fald ikke ned salig Trine Søsteren havde i mange Åar omtalt sin afdøde Søster som salig saa det faldt af sig selv at hun citerede sit Udraab saaledes. Forøvrigt hedder det sig at Trine ikke maatte faa sin Ritmester hun blev i alle Tilfælde gift i 1832 med Købmand Niels Malling i Dynkarken der var ældre og Enkemand . Hunfølte sig ikke lykkelig og døde allerede det følgende Aar den 26. Septbr. af Brystsyge. ER Tilbage af Børneflokken i Borgmestergaarden var 3 Døtre og 2 Sønner som alle naaede en høj Alder saa flere af os i den yngre Generation lærte dem at kende. De tre Pigebørn var ikke blot de ældste de var ogsaa langt de betydeligste. Utvivlsomt har Borgmestergaarden aldrig før eller senere huset en saa munter Pigeflok som de frausingske Døtre. De saa alle godt ud kunde synge og kendte mange Sange og Rim og Gaarden genlød fra Kælder til Kvist af Sang og Kvidren og munter Passiar. De var meget godt begavede og i Besiddelse af en utrolig Vitalitet. Alle tre var de meget talende noget der gik i Arv til mange af deres Efterkommere saa man langtfra har kunnet henregne dem til de stille i Landet . Den ældste af Døtrene Johanne Frederikke født 25. Aug. 1810 blev i 1833 forlovet med Forvalter Frederik Borch Frederik Borch var Forpagter af Gaarden Bredholt i Sal Sogn indtil han i 1841 købte Hovedgaarden Skerngaard i Middelsom Herred for 10 200 Rbdl. Sølv. 601936-1937 s. 61
Fader skriver at hans Forældre havde set hinanden paa Havre ballegaard men selve Forlovelseshistorien fortalte Bedstemoder mig i følgende prosaiske Vendinger Vi Pigebørn opholdt os paa Torvedagene i Strygestuen bag Butikken for at være parate til Landboerne med Kaffe etc. Nogle Lørdage i Træk kom Forvalter Borch ind til os for at passiare. Vi talte om hvad han egentlig vilde men saa en Dag friede han til mig. Jeg forlangte otte Dages Betænkningstid og sagde saa ja hvad jeg saamænd aldrig har fortrudt . Brylluppet stod i Borgmestergaarden den 22. Oktbr. 1833. Da Søster Trine var død en Maaned forud blev Brylluppet holdt i dybeste Stilhed og selv Gaardens Folk anede intet. Kødsuppe i Stedet for den traditionelle Lørdagsret Risengrød var det eneste som markerede Festen. Den8. Febr. 1836 fødtes paa Bredholt Christen Frausing Borch som Nr. 2 i en Drenge flok paa 9. Han min Fader blev ikke længe paa Landet allerede som 3 Aars Dreng tilbragte han i Sommeren 1839 nogle Maaneder i Borgmestergaarden. Men da Bedstefader laa syg og Soveværelset var et Gennemgangsværelse blev han atter sendt hjem til Bredholt. Saa døde Christen Frausing den 10. Marts 1840. Paa Bredholt var Søn Nr. 3 født og Gaarden under Genopførelse efter en Brand saa den lille Christen kunde let undværes. Han drog saa med sin Moster Grethe for anden Gang til Borgmestergaarden hvor han blev til han i 1854 forlod Aarhus som Student. Da Direktør Holm engang agter at udgive Borgmestergaardens Historie ved hvilken Lejlighed den selvfølgelig vil blive Genstand for en udførlig arkitekturhistorisk Behandling skal Faders omfattende Beskrivelse her indskrænkes meget og væsentlig kun omfatte hvad der nu ikke mere ses men i sin Tid var et nødvendigt Led i det praktiske Erhvervsliv. Foruden den monumentale trefløjede Gaard vi nu kender Johanne Frederikke Frausing. 611936-1937 s. 62
fandtes der dengang en hel Del sekundære Bygninger. Begge Sidefløjene var forlængede med mindre anselige Bygninger. I den Sidefløj der ogsaa kaldes Bagfløjen fandtes nærmest Hoved fløjen Torvelængen Bryggers og Brændevinsbrænderi. Næst derved et Rum til Jernvarer og derefter i en lavere Fløj Kostalden . Thi Brænderiet medførte at der holdtes 3-4 Køer der om Sommeren græssede paa Bymarken hvoraf Gaarden ejede 20 Tdr. Land. I den lavere Sidefløj op til Immervadfløjen var der bl. a. Lilletorv omkr. 1840. Detail af et Prospekt af F. W. Otte. Billedet viser Borgmestergaarden og dennes Omgivelser paa den Tid Drengen Christen Frausing Borch opholdt sig hos Familien i Aarhus. Paa Billedet ser man midt for den Ejendom der nu ejes af Firmaet Byberg og gennem Borgporten ser man paa Storetorv Raadhuset lige foran Domkirken. Kulkælder. Forgaarden lukkedes af en smal 2 Ftages Tværbyg ning i hvis øverste Etage der var Kamre til Gaardens egne Karle og til fremmede Kuske. I denne Tværbygning var der en Port der førte ud til Baggaarden hvor Hestestalden fandtes og hvor der paa Gaardspladsen var en stor Mødding. Køerne der om Morgenen blev sluppet ud paa Gaden naar Byhyrdens Horn lød samt den store Mødding illustrerer levende Forskellen paa før og nu det før der ikke engang ligger hundrede Aar tilbage i Tiden. 621936-1937 s. 63
Indgangen til Huset og Forretningen var paa Hjørnet af Lilletorv og Immervad gennem to solide Egetræsdøre som flan kerede den vældige Egepille der bar Husets Hjørne. Over Dørene var anbragt et Bundt Hør der viste at her boede en Købmand. Indgangsdørene førte ind til Køllestuen et vældigt flise belagt Rum med 6 Fag Vinduer ud til Torvet. I alle seks Vinduer var anbragt korslagte Leblade. Køllestuen var Bygningens Centrum. Butikken med sin Disk og sine Hylder var en mindre Enklave i dette Rum og havde et Par Vinduer ud mod Immervad. Om Aftenen og om Søndagen forpuppede Butikken sig derved at nogle brede rødmalede Klapper sænkedes ned og sluttede tæt sammen om Diskens Rand. Forretningens Kontor laa ligeledes som en Enklave i Køllestuen med to Fag ud imod Torvet. I Køllestuen ud mod Bagvæggen var Køllen i hvilken der fyredes op med svære Brændeknuder naar der skulde maltes Korn paa Loftet. Naar der blev tændt op i Køllen aabnedes Jerndørene fra denne til Gaarden saa Fattigfolk kunde komme ind at varme sig ved den kraftige Ild . Ved Siden af Køllens Skorsten førte en Fløjdør fra Køllestuen ind til Dagligstuen bag hvilken laa Soveværelset og Køkkenet. Det var som Fader skriver Lejligheden var sorgløst slængt om til alle Sider thi i den modsatte Side af Køllestuen førte en Dør ind til Salen paa 4 Fag ud til Immervad bag hvilken der atter fandtes et stort Gæsteværelse paa 3 Fag med en Himmelseng. Salen havde hvidkalkede Vægge og var sparsomt møbleret. Der fandtes en stor Sofa der ligesom Stolene var betrukket med gult Damask foran Sofaen et Bord af Rosentræ ellers ingen Møbler kun Pillespejle med forgyldte Rammer og mange Slyngninger mellem Vinduerne. Den tredie Del af Lejligheden var paa Loftet hvortil man kom op ad en smal Trappe fra den lille Entré der fra Gaarden førte ind til Køllestuen. Naar man kom op paa første Sal maatte man over to Bjælker og naaede saa to Døre hvoraf den ene førte ind til Blaaværelset der sikkert stod ganske som det Senere blev denne Egepille Husets Hjørnestolpe fjernet og Hjørnet skraat afskaaret saa der kun blev een Indgangsdør Butiksdøren. Ved Gaardens Nedtagning i 1908 viste det sig at enkelte Stykker af øverste Rem var gennemsavede Dele af et sværere Stykke Tømmer ogved Sammenlægning saa man blandt andet af de tre Taphuller til Knægte at det var Rester af den oprindelige Hjørnestolpe. Af en mægtig Stolpe fra Taarupgaards nedrevne Lade var det der efter let at fremstille den manglende Bygningsdel i de oprindelige Dimensioner. 631936-1937 s. 64
havde set ud fra Gaardens Opførelse. Gennem Blaaværelset naaede man et Værelse for Butiksfolkene og et nyindrettet hyggeligt Gæsteværelse. Gennem den anden Dør kom man ind i en meget stor Hjørnestue Døtrenes Soveværelse med fire Fag saavel ud mod Torvet som mod Immervad. I dette Værelse fandtes to Lysthuse to store Senge med Forhæng. I det ene Lysthus laa Tante Emilie i det andet Tante Grethe og i det sidste fik jeg Plads ved hen des Side. Disse to Lysthuse var Gæstekamre som optog Døtrenes Veninder naar de besøgte Aarhus og saa maatte der redes til mig paa Sofaen. Dette Værelse har lyttet til mange fortrolige Samtaler baade i Sorg og i Glæde naar Hjertebaand var knyttede og atter ops løste eller naar Oplevelserne paa Klubballerne havde fremkaldt disse flygtige men dog i Øjeblikket for et Pigehjerte betagende Stemninger . Af Faders Fortælling om Bolig-Indretningen maa forJohanne Frederikke Borch f. Frausing g og hendes Søn Christen Frausing Borch. anstaaende være nok til at vise at det næsten vil være umuligt for en rig Mand med rigelig Husplads at indrette sig mere upraktisk og mere spartansk end Frausingerne havde gjort det i Borgmestergaarden. Da Fader kom der i 1840 var Bedstefaderen altsaa død men Bedstemoderen videreførte saavel Købmandsforretningen som Brænderiet. Fader gennemgaar Husstanden og skriver Familiens Centrum var naturligvis min Mormoder der nu 4 Ved Gaardens Nedtagning i 1908 blev der Lejlighed til en grundig Undersøgelse af Stuernes mange Tapet- og Farvelag og nu fremtræder den Stue som Borch kalder Blaaværelset med sine oprindelige røde og gule Renæssancedekorationer medens Hjørnestuen som B. derefter omtaler viser sin opr. blaa Dekoration fra ca. 1650. Da Gaarden blev opført i 1597 havde disse to Stuer samme Renæssancedekoration. 641936-1937 s. 65
sad som en sortklædt Enke stille som et Centrum helst maa være. Hun skal i sin Ungdom have været meget livlig hvad ogsaa hendes Fader Provst Rasch havde været. Hun er ikke den eneste livlige unge Pige hvem Livets Sorger og Skuffelser har gjort stille fem Børn havde hun mistet og nu sidst var hendes Mand død. Jeg har Indtryk af hende somsiddende hele Dagen ved Vinduet altid sysselsat med Haandarbejde især Linnedsyning. Døtrene Grethe og Emilie passede Huset og havde hver sin Uge . I en anden Forbindelse skriver Fader Min Mormoder veg ikke fra at gaa i Kirke hver Søndag og altid tog hun mig med og derfor har jeg mange Gange ydet hende min Tak Den ældste af de to hjemmeværende Døtre var Margrethe Benedicte Grethe født 1812. Hun blev min Opdragerske og havde gode Betingelser for at kunne gøre Fyldest i dette Hverv hun kælede ikke for mig og pjankede aldrig men hendes Kærlighed og Trofasthed kunde jeg ikke tage fejl af. Hun var altid smag fuldt klædt men aldrig overlæsset Margrethe Benedicte Frausing. med Pynt og hendes Properhed og Ordenssans gjorde hendes Person meget tiltalende og kom ogsaa mig tilgode baade direkte og indirekte. Hun var dengang forlovet med Herredsfuldmægtig Nikolaj Jørgensen en livlig jovial Mand af et kraftigt Ydre med et mildt og godmodigt Sind. Han var oplagt til al god Skæmt og Lystighed og derfor meget søgt ved Dilettantforestillinger og anden Aftenunderholdning i Byen. Men skønt han i mange Aar havde været forlovet med sin Grethe og meget vel kunde forsørge hende kunde han ikke blive færdig til at gifte sig. Den sorgløse Tilværelse med hyggeligt Tilhold i den gamle Gaard tiltalte ham for meget. Efter 10 Aars Forlovelse afbrød Tante Forbindelsen skønt dette ikke skete uden stor Smerte saa vel for ham som for hende. Jørgensen fik senere en lignende Plads i Horsens hvor han 651936-1937 s. 66
giftede sig. Ved et senere Møde med Tante Grete hos Søster Emilie paa dennes Fødselsdag fra hans Side ikke tilfældigt bad han Tante Grethe der nu ogsaa var gift om en Samtale i Enrum hvor han under mange Taarer bevidnede hende som han aldrig kunde glemme sin Kærlighed. Jørgensen døde i en yngre Alder. Han maa formentlig være bleven begravet i Aarhus thi jeg erindrer en Udtalelse af Tante Grethe hvorefter hun hvert Aar paa hans Dødsdag gik op og fældede en Taare paa hans Grav . Kort efter Faders Ankomst til Borgmestergaarden oplevede han den nye Handelsbetjent H. W. Sechers Ankomst fra Flensborg. Gamle Madam Frausing viste selv Secher rundt i alle Lokaliteterne og selvfølgelig var Fader med paa Rundturen. Fader skriver at Secher var et net roligt og dannet Menneske. Hans Forældre havde ejet Kjærbygaard ved Aarhus men havde mistet deres Formue i den store Pengekrise 1813 de døde begge da han var Barn. 1844 den 24. Septbr. blev Secher og Tante Grethe gift og forpagtede samtidig Forretningen i Kompagni med Sechers Fætter Friis og senere købte Secher Gaarden. Tante Grethes Forlovelse havde allerede pint mig da det nu blev Alvor og hun giftede sig voldte det mig Hjertesorg. Da de viedes i Hjemmet af Brudgommens Fætter Niels Anker Secher sad jeg paa en Skammel bag en af Stolerækkerne og tørrede mine Øjne . Ved Siden af det sørgelige erindrer Fader dog ogsaa en lille Pudsighed fra Brylluppet. Madam Frausing havde givet Pigen Ordre til at lægge Varmebækkener i Gæsternes Senge. Fra en af disse lød der et Brøl da Bækkenet blev stukket ind Godsforvalter Friis fra Rosenholm laa der allerede. Gennem fyrretyve Aar blev den Secherske Familie boende i Borgmestergaarden stadig i den venskabeligste Forbindelse med Søsteren Rikke og Svogeren Borch samt deres mange Sønner. Tante Grethe indtog alle Dage en central Stilling i den store Slægt. Hun viste ogsaa stor Venlighed mod den yngre Generation. Jeg erindrer hende som en slank og rank Personlighed med et fribaarent Præg og et i god Forstand aristokratisk Ydre. Søsteren Emilie født den 21. Maj 1818 var den gladeste ja kaadeste af hele Flokken. Hun var en Tid forlovet med Købmand Schmidt en Søn af Schmidt i Rendestenen saaledes 661936-1937 s. 67
kaldet fordi hans Købmandsgaards store Grund paa Hjørnet af Guldsmedgade og Tangen løb ud i en Spids omflydt til begge Sider af en dyb Rendesten til Tider fyldt med Vand og Dynd. Schmidt døde som ganske ung og Tante Emilie blev senere gift med en Søkaptajn Basse. Basse ejede en Tid et af de store Nivaa-Teglværker og sidst Klonemose Teglværk ved København . Han var ret udannet og Ægteskabet var ikke lykkeligt men Tante Emilie kunde til det sidste ironisere over sin Skæbne og Manden omtalte hun kun som Partiet . De to yngste af Flokken var Sønnerne Oluf og Frederik som begge var hjemme da Fader holdt sit Indtog. Frederik født 1825 blev Landmand. Han var af et noget uligevægtigt Gemyt og havde senere i Livet kun lidet med Familien at gøre. Hans Børn udvandrede til Amerika og selv var han ogsaa nogle Aar derovre. Oluf Worm Frausing fødtes den 22. Juni 1822. Han lærte først Handelen i Flensborg men gik derefter over til Landbruget da hans Helbred truedes af Tuberkulose hvilket dog ikke var værre end at han blev 86 Aar. Da Fader ingen Karakteristik har givet af ham vil jeg i et Par Linier forsøge en saadan. Det er utroligt at der i en Søskendeflok kan fødes saa store Modsætninger som Tilfældet var med Onkel Ole og hans Søstre. Lige saa initiativrige energiske og aandslivlige disse var lige saa flegmatisk var han. Han havde arvet 11.000 Rdl. og ved Sparsommelighed bragte han denne Sum op paa 15.000 Rdl. Men 30.000 Kr. var i de Dage nok til at føde sin Mand og derfor agtede han ej heller at løbe nogen Risiko. Kun i 16 Aar var han Forpagter af Todbjerg Præstegaard hele den øvrige Del af sit lange Liv levede han som Partikulier. Det med at tjene Føden i sit Ansigts Sved var ham ganske fremmed og med olympisk Ro og Overlegenhed betragtede han sine fortravlede Omgivelser. Den Portræt af Onkel Ole. 671936-1937 s. 68
høje statelige Mand blev efterhaanden Slægtens Symbol paa Soliditet Uforanderlighed og Hygge og han var altid velkommen hos Søster Rikke s Drenge naar han uanmeldt kom kørende i sin Enspænder. Han var godhjertet og hjalp mange Gange de fortravlede naar de trængte dertil. Onkel Ole blev Slægtens Sagnfigur og utallige Anekdoter eksisterer om ham. Han forblev ugift og døde 1908 i Holms Mølle. Foruden Familiens Medlemmer talte Husstanden ikke saa faa Personer saaledes ogsaa to Tjenestepiger. Den ene af disse den glade og trivelige Hanne fra Landet foredrog saa ofte Sangen Tånk någon gång på den hvars hjerta gommer Din Englabild så troget inom sig 0. s. v. saa Melodien indtil i Dag hænger ved mit Øre. Desuden var der to Butiksfolk samt en Gaardskarl Pe-er en stor Karl med et bredt og mildt Ansigt. Ham var jeg stolt af at sidde hos naar han kuskede for os i sin Snorefrakke og høje Hat med sort Hanekam paa den ene Side. Endvidere var der en Brænderikarl en Røgter og en Tærsker. Foruden Heste og Køer blev der holdt Ænder og det morede mig meget at se dem drikke sig fulde i Spildevandet fra Brænderiet . Det gjorde mig ondt for Kalkunerne naar de blev stoppede med Dejg-Trimlinger hvilket voldte dem uafladelige Kvælningsanfald . Gaardens Faarekyllinger kunde jeg ikke forlige mig med. De sad i Brænderiet og deres skingrende Musik kunde kun virke afskrækkende paa en lille Dreng. Frøernes Aftenmusik paa Landet er vel heller ikke skøn men udtrykker dog Velbefindende og høres gerne paa Afstand og den minder da ogsaa om den dalende Sols Farvel til Enge og Moser medens Faarekyllingens skingrende Larm kun lyder fra et gammelt Hus dunkle Kroge. Man maa være født i en Købstad for at kunne forlige disse Toner med en fredelig Aftenstemning. Jeg har aldrig uden for Borgmestergaarden hørt en Faarekylling . Hele det store Bygningskompleks tjente i min Tid Familien Frausing enten som Bolig eller som Erhvervslokaler. Kun en Kælder med Lem ud til Immervad var udlejet som Beværtning. Saadan en Snask kaldtes en Taske og Beværteren Taskemanden . Denne hed Peter Møller og var en Dattersøn af Kromanden i Ans altsaa en Fætter til Christen Frausing. Denne 681936-1937 s. 69
Gren af Familien var ganske uden Dannelse hvilket allerede fremgik deraf at Døtrene kaldte mig ved et Øgenavn som ikke kan nedskrives. Efter Hustruens Død blev Møller forfalden fordi han ikke fik ordentlig Mad. Tante Grethe reddede ham ved at give ham Middagsmad fra sit Køkken. Han rejste sig og velsignede hende meget for hendes Godhed mod ham . Aarhus By var der dengang ikke andre Familiemedlemmer end et ungt Menneske Hans Rasch min Mormoders Brodersøn Søn af Købmand Peter August Rasch i Aalborg. Han lærte Handelen hos Købmand Marcus Bech i Borgporten sammen med sin Fætter Broder Kaarsberg Søn af Købmand Kaarsberg i Aalborg og Broder til Etatsraadinde Kjellerup. Disse to unge Mennesker kom meget ofte hos Tanten i Borgmestergaarden ogsaa en Juleaften tilbragte de der. Tante Lovise Rasch fra Aalborg anmeldte i denne Periode sit Besøg hvilket var en stor Begivenhed. Rejsen foregik med egen Vogn fra Aalborg til Aarhus. Den store holstenske Vogn med de tre graatlakerede Sæder og pletterede Haandgreb paa Siderne blev forspændt og vi kørte Gæsterne imøde jeg selvfølgelig ved Peers Side. Hans Rasch var velbegavet og meget livlig han og Nikolaj Jørgensen kunde sætte Liv i Byens Selskaber. En Gang var han dog for dristig. En Kreds af Beboere ved Kystvejen havde besluttet i Fællesskab at lave Fyrværkeri ude paa Bugten. Rasch publicerede denne Begivenhed ved at lade Trommen gaa men nu opgav Beboerne Fyrværkeriet. Rasch søgte at klare Situationen ved at købe Fyrværkerisager hos Fyrværker Rappe men denne hævnede sig ved kun at overlade Rasch et Par Raketter. Folk strømmede til Kysten men maatte nøjes med Raketterne. Nu var der i en god Mening til Rasch men han sejlede overtil Marselisborg og listede om Natten ind i Byen. Mulkten blev paa 100 Rdl. som Marcus Bech betalte. Hans Rasch blev gift med en Datter af Doktor Siemesen i Mariager. Han etablerede sig i Isenkram i Aalborg men det gik ikke og han fik saa senere en god Stilling hos Brygger Meulengracht i Aarhus i hvilken han forblev til sin Død. En Broder til Madam Frausing var Portrætmaleren Ole Magnus Rasch som var bosiddende i Altona men ofte kom til Aarhus med Tilhold i Borgmestergaarden. Han havde lært sin Kunst i Frankrig og den bestod i at han prikkede Billeder i Voks som var strøget paa Glasplader efterfulgt af diskret 691936-1937 s. 70
udført Farvepaalægning. Billederne præsenterer sig som smaa fine Kunstværker langt finere end de fleste Miniaturer malet paa almindelig Maade. Det blev i sin Tid hævdet at Rasch var den eneste der praktiserede denne Kunstart i Danmark men i det Spørgsmaal er vist ingen Kunsthistoriker bleven spurgt. Med rette siger Fader at Raschs Billeder betød et stor Frem skridt fra Silhuetten selv om de fleste af dem var Profilbilleder. Fader skriver at adskillige Præstegaarde og Herregaarde har huset hans Billeder som kostede 5 Rdl. Stykket. I fotografisk Gengivelse findes flere af hans Billeder i dette Skrift ligesom der i Borgmestergaarden hænger et enkelt af hans Originalbilleder forestillende Margrethe Benedicte Frausing den senere Fru Secher med Balfrisure. Fader erindrer Portrætmaleren som en noget trivelig Mand af Middelhøjde med et fyldigt og mildt Ansigt. Hans Søster maatte holde ham i Ørene med Hensyn til hans Paaklædning hvilken han i Lighed med saa mange andre Kunstnere negligerede . Han havde tre Børn. Sønnen Frederik giftede sig med en Garverenke i Frederikshavn. Han havde en poetisk Aare og skrev smukke Sange ogsaa til de norske Studenter naar disse over Frederikshavn gæstede Danmark. Hans to Døtre Rebekka og Frederikke blev gift henholdsvis med Præsten Anker Secher og Proprietær Fabricius som en Tid ejede Vinderup i Holstebroegnen. Pigebørnene fra Borgmestergaarden blev konfirmerede af deres Grandonkel Pastor Søren Christensen Bagge i Sneptrup som ogsaa Fader naaede at besøge paa en Sommerrejse i 1841. Havreballegaard ligger i samme Pastorat som Sneptrup og saaledes kom det at Pigebørnene fra Borgmestergaarden blev Veninder med Proprietær Møllers Døtre Doris og Agathe. Deres Mødre havde allerede været Veninder fra Barndomstiden i Randers hvor Fru Møllers Fader var Købmand Fischer. Proprietær Møller var Sønderjyde og talte Plattysk med den gamle Husjomfru Eriksen. Omgangen med denne Familie blev selvfølgelig intensivere efter at Møller som ældre købte Louisenhøj ved Aarhus hvor Fadertit lyttede til den gamles Jagthistorier. Det var som tidligere nævnt paa Havreballegaard at Johanne Frederikke Frausing og Forvalter Frederik Borch først saa hinanden . Borch var en Plejesøn af gamle Glud paa Julianelyst og kom ofte derfra til Havreballegaard. 701936-1937 s. 71
Af de to Søstre Møller var Doris den mest fremtrædende og den livligste men markeret i Skikkelse Træk og Væsen. Agathe var net og behersket men ingen af dem smukke. De deltog gerne i Klubballerne sammen med Aarhus-Veninderne og jeg har med Spænding set Doris blive aareladt Dagen før et saadant Bal. Hun var blodrig og behøvede vel en Tapning for at kunne taale Dansen. Doris blev gift med Valdemar Møller en Søn af Generalen og de ejede efter hinanden flere Gaarde i Jylland bl. a. Frederik Borch. Johanne Frederikke Borch f Frausing. Sødringholm. Agathe forblev ugift og paa deres gamle Dage levede de to Søstre sammen i København . Fader har hørt sin Moder fortælle hvorledes hun allerede Dagen før et saadant Bal maatte lade Frisøren opsætte Haaret fordi det ikke var muligt at overkomme alle Damerne paa selve Baldagen. Følgen var at Natten før Ballet maatte tilbringes sovende i en Stol. Morsomt at vi takket være Rasch med to Billeder kan dokumentere hvorledes den Aarhus Frisør har arbejdet. I selve Byen var det ikke nogen stor Kreds af Familier der var knyttet til Borgmestergaarden. Dette skyldtes dels at Familiefaderen nu var død dels at det gamle Handelshus havde en stor Kundekreds paa Landet blandt Proprietærer og Præster 711936-1937 s. 72
som jævnlig med deres Familier kom til Byen og nød gæstfri Modtagelse under det gamle Tag. Her skal nævnes nogle Navne. Oberstløjtnant Zuckow med Frue og Datter var gamle Folk som kom i min første Tid til Aftenselskaber hvor han placeredes ved IHombre Bordet medens Fruen imponerede mig ved at dyrke Snustobaki stor Maalestok. Jeg havde ikke før set Damer gøre denne Brug af deres Næse. Agent Røginds havdetidligere boet i Immervad i Nabo gaarden men boede nu i Klostergade med stor Have ud til Nørreallé . Børnene Peter Julius og Mine vare Duskammerater med mine Tanter og med Moder. Drengene blev begge Præster og Julius havde jeg en Tid som Lærer i Latinskolen. En yngre Søn Valdemar blev min Skole kammerat. Rektor Blaches Sang til Julius Røginds Bryllup kan læses i hans Digtsamling Arosia . Fremdeles Købmand Langballe død 1885 ved Vesterport i den tidligere Poul Frausingske Petrine Larsen Gaard hvis Hustru født Palle ra sen fra Aalborg var en meget elskværdig Kone. Grosserer Otto Langballe død 1910 var deres Søn. Købmand N. H. Larsen paa Aagade var gennem sin Hustru Petrine Raupach meget nær knyttet til Borgmestergaarden. Hun var Datter af Købmand Raupach i Randers hvis Hustru havde været Veninde med min Bedstemoder medens Faderen Provst Rasch var Præst i Kristrup. Petrine Raupach havde staaet Fadder til mig da hun som ung Pige var Husjomfru i mit Hjem paa Bredholt. Hendes Søster Sofie Raupach kom jævnlig i Besøg i Borgmestergaarden hun var livlig og meget forstandig. Som lille Dreng erindrer jeg at have set hende danse Cachucha i let Kostume med Kastagnetter i Salen ud mod Immervad. Som Student besøgte jeg hende jævnligt i København i Petersens Jomfrukloster hvor hun var Dame. Hendes ungdommelige 121936-1937 s. 73
Livlighed var nu gennem Aarene og alvorlige Erfaringer vokset op til at blive Aandslivlighed baaret af levende Kristentro. Fru Larsen levede mange Aar som Enke hos Datteren gift med Købmand J. C. Christensen i Odder. Hun døde 1904 88 Aar gammel til det sidste elskelig og from. Med Købmand Leths Familie paa Mejlgade var der ogsaa Forbindelse. Hans Hustru var født Bjørn og hendes Søster var gift med Købmand Chr. Faurschou ved Mejlgades Port. Købmand Leths Søster var gift med Provst Møller i Breum og Moder til Den gamle Feltpræst . Købmand Langes Hustru Andrea født Ahnfeldt var en god Veninde af Pigebørnene i Borgmestergaarden. Hendes Moder havde først været gift med en Faurschou stor 2 Etages Gaard paa Klostergade . I dette første Ægteskab var der mange Børn af hvilke især Mette gift med Kjeldsen paa Lerkenfeldt og Johanne gift med Købmand Agerup paa Aagade var Moders og Tante Grethes Veninder. Hos Agerups kom jeg i den Anledning til Børnebal. Disse Søstre udmærkede sig ved Hjertensgodhed. Fru Agerup var tillige meget smuk ogsaa som gammel hvidhaaret Kone. Ogsaa Købmand Skibbys Hustru Esther født Moss var Veninde med Tanterne saa hos Skibbys har jeg ogsaa danset. Med Klubvært Marzettas Døtre Jane og Mathilde havde især Tante Emilie venskabelig Omgang. Jane blev gift med Gæstgiver Fulling. Gæstgiveriet var et dengang yndet Hotel hvis Bygninger spændte over hele den østre Side af Clemenstorv. Mathilde døde ung. Jane var meget livlig og talende en god og kærlig Sjæl. Hun var ret en Husmoder som paa gammeldags Vis forstod at gøre det hyggeligt og hjemligt for alle Hotellets Gæster. Af enlige Personer gik ikke saa faa ud og ind i det gæstfri Hjem saaledes den gamle Jomfru Laurentin Datter af Købmand L. der havde ejet den senere Lazarusske Gaard som spændte over hele den Side af Torvet hvor der nu er rejst en mægtig Bankbygning som mere trykker end pryder den lille Plads. Fremdeles gamle Jomfru Martha Bøggild der ligesom Søsteren Marie holdt Pogeskole hver paa sit Sted i Byen. De var Døtre af en Købmand Raadmand Bøggild som havde ejet den senere Bech-Lottrupske Gaard paa Vestergade. Martha blev min Lærerinde. 731936-1937 s. 74
Jomfru Kirstine Møller var Bedstemoders Ungdomsbekendt fra et Besøg paa Vallø. Jomfru Møller havde i mange Aar været i Huset hos den Schimmelmannske Familie men levede sine sidste Aar i Aarhus. Gamle Jomfru Vejlby som havde været Husjomfru hos min Oldefader Poul Frausing ejede et lille Hus med Have paa Fiskergade. Jeg hentede hende hver Søndag til Middag hos Mormor hvor hun blev hele Dagen. At jeg var saa tro til at hente hende hidrørte fra at hun hver Gang trakterede mig med en af de da gængse store flade fedtede Toskillingskringler som hun smurte Smør paa. Af disse gamle Damer var Jomfru Laurentin uden Tvivl den elskeligste jeg har aldrig hørt hende tale ondt om noget Menneske. Jomfru Bøggild havde et udpræget Bøggild-Ansigt hun var skarp. Jomfru Møller kunde holde lange Foredrag der ofte ligesom Jomfruens i Intrigerne omhandlede hendes Fortid som Kammerjomfru blandt de Store hvad de unge ikke undlod at udnytte til indbyrdes Glæde. Saa kom der ogsaa en Jomfru Langballe som havde været Jomfru hos gamle Malling ved Mindeport og dér været Veninde med Mors ældste Søster som var gift med Niels Malling. Hun var et godt kærligt og trofast Menneske ligesom hendes Broder Poul Vissing Møllersvend i Ry Mølle hos hvem jeg gjorde et Par Besøg og som vandt mit Hjerte ved sin Venlighed mod mig. Den ene Gang stod jeg i Borgmestergaarden da han kørte ud og raabte til mig om jeg vilde med til Ry Mølle. Jeg sprang op i Vognen og kørte med. Første Nat laa jeg med Hans og Jens i Madam Hollesens Seng. Næste Nat vaagnede jeg i et Gæstekammer ved at en Stuepige laa hos mig og underholdt Kokkepigen der sad paa Sengekanten de havde ikke turdet lade mig ligge ene. Jeg bad mig fri for Pigen og blev den tredie Nat anbragt i en Himmelseng sammen med Sønnen Kristian hvilket passede mig. Af ældre Mænd kom der ikke mange derimod flere unge. Jævnlig kom dog Ritmester Baron Rosenkrantz Brodertil Stiftamtmanden i Viborg . Han havde tidligere beboet de to store Værelser ud til Inmervad og holdt meget af Pigebørnene som han altid senere tiltalte med Du . Morkaldte han Rikke og han har besøgt mine Forældre paa Skjern. Han var ugift og Jvfr. om ham Palle Rosenkrantz Junkerdrømme S. 110 ff. 741936-1937 s. 75
en jævn og rar Mand. Det er ham Sophus Bauditz har skil dret i Krøniker fra Garnisonsbyen . Rosenkrantz elskede Heste og han tilbragte mange Timer i 3die Regiments Stalde. Major Brandt af Artilleriet og hans Hustru Giovannini Brandt holdt meget af Familien i Borgmestergaarden hvilket de viste bl. a. ved senere at tage min Broder Frederik i Huset som Plejesøn gennem en Aarrække. Fru Brandt født Fibiger hvis Fader var Broder til Ilia og Mathilde Fibiger var et varmhjertet Menneske med en god Forstand og en stærk Vilje og hun plantede tit sine Hænder i Siden naar hun forfægtede en Sag. Hun havde en mærkelig pibende Stemme men kunde dog med den magte en Ed naar hun blev ivrig. I en Periode hvor Major Brandt garnisonerede i Fredericia havde Frederik den Syvende faaet IHombre Partier i deres Hus og der vankede i min Studentertid adskillige morsomme Smaahistorier fra disse Aftener. Kundekredsen fra Landet var meget stor og Gaarden var om Lørdagen fuld af Vogne. I et lille Værelse ved Butikken var der hele Torvedagen igennem Kaffeudskænkning for de faste Kunder mellem Bønderne. Der gjordes ogsaa enkelte Gange Genbesøg hos en Gaardmandsfamilie i nærmeste Omegn som Hasle Brabrand o. fl. St. Hollesen fra Ry Mølle hvis Aalevogn havde Stade paa Lille torv ud for Borgmestergaarden saa jeg af og til. Konen var Bonde og af hendes Mund hørte jeg til min Forundring at man kan bruge den som første Persons personlige Stedord. Hun forærede f. Eks. Tante Emilie et Forklæde med de Ord Den har købt det hos Emil Secher . Hollesen førte mange Pengesedler med sig og frygtede derfor Overfald hvorfor han altid rejste i Selskab med en af sine tre Sønner Kristian Hans eller Jens. Borgmestergaarden havde i mange Aar haft Munk paa Christinedal i Skovby Sogn som Kunde. Da jeg kom dertil ejedes Gaarden af en Mohr men Munks Søn afgaaet Major Munk kom ofte paa Gennemrejse paa Besøg hos Mormor. Ogsaa hans Søn Officer i Randers og dennes Døtre lærte jeg at kende. En af disse blev gift med Grev Scheel paa Gammel Estrup en anden med Godsejer Peter Gottlieb Koch Ulstrup. En Sønnedatter af Majoren blev gift med min Slægtning Christen Wøldike. Gennem Munks kom Borgmestergaarden i Forbindelse med 451936-1937 s. 76
Koch erne. Det drejede sig om tre Brødre alle indvandrede Meklenborgere dygtige Folk som arbejdede sig op til betydelig Velstand. Anton fik en Gaard paa Sjælland Fritz blev Ejer af Østergaard i Ning Herred og han blev Kunde i Gaarden. Den tredie Peter købte Herregaarden Ulstrup i Vinge Sogn. Peter Koch kom ofte til Aarhus i sit firspændige Køretøj. Han og Fader kom en Del sammen bl. a. til hinandens Jagter paa Ulstrup og paa Skjern. En af mine Brødre den senere Direktør for Hedeselskabet blev opkaldt efter ham og døbtes Peter Gottlieb Koch Borch. En Søn af Fritz Koch Østergaard er Borgmesteren i Odense Ftatsraad Georg Koch død 1914 . Peter Koch havde ingen Børn. I de sidste Skoleaar kom jeg jævnlig med Onkel Sechers i Købmand Bursches Hus et gæstfrit meget hyggeligt Hjem. Bursche var af Gartnerslægten i Randers og havde en smukt holdt Have ud til Skolebakken især rigt forsynet med dejlige Hyazinther. Han var en anset Borger Medlem af Byraad og alle Komiteer ogsaa en skattet Selskabsmand. Fru Bursche som var Onkel Sechers ældste Søster var ret en yndig kvindelig og mild Husmoder. Efter sine Forældres tidlige Død var hun bleven optaget i Rektor Prof. Stougaards Hus i Aarhus. Han var nemlig gift med hendes Faster. Hun var en sød Moder for sine 6 Døtre og 1 Søn. En af Døtrene Marie kaldet Miehøne blev siden i mange Aar Institutbestyrerinde i Aarhus . Her skal ogsaa nævnes at det var min Fader der igen skaffede Borgmestergaarden det gamle Vers der hilser den Indtrædende Velkommen kjære Gæst Som her vort Hus besøger. Er Du GUDS kjære Ven Vor Glæde Du forøger. Vi handle vil med Hver Det bedste som vi kand Men allerhelst med den Som er en ærlig Mand. Næppe nogen har som Fader elsket Borgmestergaarden og det var derfor kønt at der paa hans Baare i Marts 1912 fandtes en Forfatteren da han som ung Student havde forladt Aarhus og Borgmestergaarden. smuk Hilsen fra denne. 761936-1937 s. 77
H. W. Secher. Margrethe Benedicte Secher f. Frausing. Madam Frausing døde den 22. Marts 1856 og blev den 29. Marts begravet ved sin Mands Side paa Aarhus gamle Kirkegaard. Svigersønnen Købmand H. W. Secher og hans Hustru blev boende i Gaarden indtil 1883 da de flyttede til København for at være deres Sønner nærmere. H. W. Secher som var født 18. August 1816 døde den 27. April 1890. Hans Hustru døde den 2. Marts 1893. Derefter ejedes Borgmestergaarden indtil 1908 af Sønnerne Ingeniør Anker Secher født den 15. November 1845 død Anker Secher. Oskar Secher. T71936-1937 s. 78
den 3. Januar 1926 og Læge Oscar Secher født den 26. Juni 1848 død i Januar 1935. Det Frausingske-Secherske Dynastis fire Generationer havde ejet Gaarden i nøjagtig 120 Aar og Fjerne var altsaa Poul Pedersen Frausing og Hustru født Bagge Christen Bagge Frausing og Hustru født Rasch Hans Weinholt Secher og Hustru født Frausing og Brødrene Anker og Oskar Secher. Borgmestergaarden i H. W. Sechers sidste Aar. 781936-1937 s. 79
NYERHVERVELSER iden den sidste Aarsberetning blev udgivet har Den gamle By modtaget en anselig Tilvækst til sine Samlinger . Private har ved deres Gaver i høj Grad Bidraget til at forøge Rækkerne af de Genstande der allerede fandtes men skulde man ene være henvist til at søge de nødvendige Fornyelser herigennem vilde vigtige Sider af Kulturhistorien kun blive sparsomt repræsenteret som det viser sig overalt fordi der er Sager ingen tænker paa at skænke et Museum skønt de netop hører til dér. Paa dette Punkt raades der dog Bod af Foreningen Den gamle By s Venner og i den sidste Tid har Vennerne suppleret Genstandene saa Tilvæksten er blevet mere ligeligt fordelt over de enkelte Dele af Samlingerne end det ellers vilde være sket. Nedenfor skal de vigtigere Frhvervelser omtales. Af kirkelige Sager har Den gamle By blot modtaget nogle enkelte Genstande der alle er deponeredeaf Stilling Kirke deriblandt væsentlige Dele af en tidlig protestantisk Altertavle hvis Midtfeldt oprindelig har haft Skriftsprog paa sort Bund med gyldne Bogstaver men senere er dækket af et Nadverbillede der er en daarlig Kopi efter Leonardo da Vinci. Af Rammeværket udenom er to karakteristiske Pilastre og en Vinge bevaret med tidlige Renæssanceskæringer . Af Møbler har Museet erhvervet flere hvor med Samlingerne udfyldes paa forskellig Vis. Vigtigst er to Barokstole med polstret Sæde og Ryg og foran mellem de drejede Ben et symmetrisk udskaaret Forbindelsesbrædt med Stilens Bladværk. De skal i sin Tid have staaet i Aarhus Domkirke hvor de antageligt har hørt til i en af de private Kirkestole. De er en Gave fra Undervisningsministeriet som gennem sit Lotterifond har skænket dem til Museet. Paa samme Maade har Ministeriet foræret et Empire-Sybord fra Herregaarden Benzon . En Empire Armstol er ligeledes fra Samfundets højere Lag den stammer fra Højris paa Barokstol. Mors og er en Gave fra Snedkermester 791936-1937 s. 80
Lars Møller. Den gamle Bys Venner har skænket i en Dragkiste fra Bøvling-Egnen fra det 18. Aarh.s i senere Del dekoreret med Landskabsprospekter og enkelte Figurer paa blaa Bund med Rokoko-Ornamenter som Tidens landlige Smag yndede det og har ligeledes muliggjort Erhvervelsen af en Standkiste fra Aarhus-Egnen med Ejerindesignaturen M. I. D. 1812 i Smede jern. Fra Sønderjylland Rise Herred er en Standkiste fra 1830 og fra Brødrene Mikkelsen i Sabro har Museet modtaget et Skab paa hvis Dør der er malet en naiv Fremstilling af Fortuna fra det 18. Aarh.s første Del. Til den Samling af Portrætter og topografiske Bille der som Museet stadig søger at Forgyldt Empire Armstol. udbygge saa det engang kan give en virkelig Oversigt over hvordan Aarhus og dens Borgere har set ud gennem de skiftende Tider har Overbibliotekar Grundtvig skænket et Portræt af Poul Vendelbo Løvenørn malet af A. P. Briinnich. Billedet stammer fra de sidste Aar af Stiftamtmandens begivenhedsrige Liv 1739 eller 1740 og giver en god Forestilling om den Fremtræden hans livlige og tiltalende Personlighed har haft Ved et heldigt Træf har Museet paa en Auktion erhvervet et Maleri af Peder Brendstrup Vejer Maaler og Vrager i Peder Brendstrup og Hustru. 801936-1937 s. 81
Justitsraad Meulengracht og Hustru. Aarhus der som tidligere omtalt i Aarbogen var en af de første Ejere af den Toldbod der nu er genrejst i Den gamle By . Ved samme Lejlighed købte Museet et Billede af hans Hustru Karen B. f. Stæhr 1734 68 Datter af Købmand Rasmus Stæhr og Johanne f. Bergenhammer. De to Portrætter er ikke malet af den samme mener lige store og har de samme Rammer. Bankdirektør Oluf Bech har givet to legemsstore Portræt ter fra 1769 af Marcus Bechs Fader og dennes tidlig afdøde Broder og Gasværksbestyrer Meulengracht har foræret Malerier af Justitsraad Harboe Meulengracht og hans Hustru. Fra Benzon stammer en Kisteplade af Tin over Magdalena Margaretha Mylius død 1778 . En malet Glasrude med Aarstallet 1620 og Jens Styggesøn Høeghs Navn og Vaaben Malet Renæssance Rude. Det var Justitsraad Meulengracht der i 1809 lod opføre den fornemme Gaard paa Lilletorv Nr. 2 hvor Frederik VI Christian VIII Frederik VII og Christian IX boede under deres Ophold i Aarhus. 811936-1937 s. 82
stammer fra Høgholm og maa nævnes fordi disse Ruder som Slægt og Venner indsatte til Minde om sig selv baade er sjældne og næsten aldrig saa velbevarede som den Museet har erhvervet. Endelig har Den gamle Bys Venner givet et Aarhusprospekt fra 1852 tegnet af Architekten V. Dahlerup og et Maleri fra samme Tid af Aarhus fra Vest med Signaturen J. B. Museets Samling af Bordsølv har modtaget store Forøgelser. Ældst er et Bæger af Renæssancens rørformede Type atter en Gave fra Den gamle Bys Venner . Det er dekoreret med graverede Arabesker og et Skriftbaand med en utydelig Indskrift og heller ikke det skjoldformede Mesterstempel kan læses. Om dets Alder er der dog ingen Tvivl idet det kan henføres til de første Aartier af 17. Aarh. og i hvert Fald i de sidste hundrede Aar har det hørt hjemme i Kjær Herred. Det er købt i Ulsted men Indskriften Laden 1835 fortæller at det tidligere har været i en anden Landsby paa Egnen. Fra Aarhus-Kanten stammer to Sølvbægre begge købt i Grundfør V. Lisbjerg Herred og skænket af Guldsmed Vilh. Hingelberg. Det største er dateret 1747 og stemplet CV d. v. s. Guldsmeden Chr. Wissing i Aarhus. Han tog ganske vist først Borgerskab i 1749 men Stemplet maa utvivlsomt henføres til ham og Bægerets Aarstal maa knytte sig til en Begivenhed der ligger forud for dets Udførelse. Det andet Bæger er udført saa fjernt som i Bergen af Jan Janssen Greve d. Yngre. Endnu et Bergensarbejde der har været brugt i Jylland er kommet i Museets Besiddelse en Stokkeknap af Guldsmeden Andreas Lude Borgerskab 1776 . Den har maaske været brugt i Aalborg eller et Sted i Vendsyssel. Et Snapsebæger fra Røved Galten H. er foræret af Den gamle Bys Venner og er udført af Randersmesteren Chr. Høvring . Fra Ribes Aabenraas og Flensborgs Mestre har Museet erhvervet Skeer hvis Tilvirkningssted er sikret ved Bymærker og Horsens repræsenteres med en Ske fra Mogens Thommesen Løvenhertz s Værksted. Skeen har hørt hjemme i Hylke Vor H. . De københavnske Mestres Frembringelser er bl. a. blevet forøget med et Sæt Syltetøjsskeer og en Dessertkniv den sidste en Gave fra Kulturhistoriska Museet i Lund. Medens alle de foran nævnte Sager med Sikker hed kan stedfæstes gælder dette ikke en Række andre der blot er forsynet med en ukendt Mestersignatur eller ganske mangler ethvert vejledende Mærke. Mest interessant er en Puncheske hvis Laf er formet Puncheske. som en fantastisk Fisk. En 821936-1937 s. 83
næsten helt tilsvarende er udført paa M. M. Foghts Værksted i Kbh. 1815 men hermed er Tilvirkningsstedet dog ikke fastslaaet da den samme Stampe kan have været i en jysk Mesters Eje og det indprikkede Aarstal 1855 synes at være tilsat senere. Den skal have hørt hjemme paa Hovedgaarden Isgaard paa Mols opd upOg er en Gave fra Sølvvarefabrikant Sophus Sørensen i Horsens. En anden Puncheske med Aarstallet 1871 er en Gave fra nu afdøde Fru Emma Danjelsen Kbh. Meget ejendommeligt er et Hovedvandsæg med graveret storbladet Akanthus. Formen er lige saa afvigende fra det almindelige som Dekorationen idet Hovedvandsægget mod Sædvane erfirsidet med karnisagtigt svungne Smalsider en meget gammel Type. Det er kommet fra Vivild Søn Hovedvandsæg. derhald H. . I Forbindelse med Sølvtøjet kan det nævnes at Den gamle By har modtaget en Drueske af Messing i den almindelige Renæssanceform. Den skal være fundet i Voldgraven om Rosenholm. Af Porcelæn er den betydeligste Erhvervelse et næsten fuldstændigt Service af det gamle purpurmalede københavnske Porcelæn stammende fra Isgaard og en Gave fra Købmand Peter Adamsen. Stellets vigtigste Dele gaar tilbage til det 18. Aarh. men det er i Tidens Løb blevet suppleret enkelte Stykker bærer Aarstallet 1851 og kun ganske lidt er moderne. Servicet vil faa sin Plads i Borgmestergaardens Fadebur hvor de mange forskellige Mønstre vil forsvindetil Fordel for dette karakteristiske danske Stel. Aarets Erhvervelser i Fajance er bl. a. repræsenteret ved en blaamalet Tallerken med Fr. IVs Monogram fra Vivild og en Tallerken fra Gudumlunds Fabrik af flødefarvet Fajance med en Bladranke paa sort Bund. Den er mærket med Bien Fabrikkens Stempel og de tre brune Pletter under Bunden og hører til den Del af Frembringelserne der af Chr. Brønnum kaldes graveret Tøj som var det dyreste. Fra den lille Fajance fabrik paa Øland er der. kommet et Krus og en Tal lerken. Den sidste er igen en Gave fra Den gamle Bys Venner . Den bærer Aarstallet 1828 og har været benyttet i Brovst Ø. Hanherred . Som Gave fra Fru Rosenkilde Brabrand har Museet 1 modtaget en Karaffel med Tallerken med Fr. IVs Monogram. pr 831936-1937 s. 84
tre tilhørende Glas alt med Indskrifter og Dekoration i Rokoko. De versificerede Tekster er dels de samme som findes paa lignende Glas i Folkemuseet dels tilsvarende som er bygget over en lignende Tankegang. De sidste skal citeres I kierlighed vi leve vil og giøre ret mens vi er til. Gid det gaar dem alle vel der andre under som sig selv. Glassene stammer fra Gaarden Anderstrup i Hellum Herred men er udført i Norge paa Nøstetangens eller Aas Glasværker en haandskrevne Katalog fra 1774 de kaldes Chrystal Desert as . Af Kobbertøj har Museet modtaget flere Themaskiner den ældste i Barok og en Kobberkedel med Brede Kobber værks Stempel paa Hanken. Af Sager vedrørende Foreningslivet i Aarhus skal en Billet fra Polyhymnias ældste Tid nævnes i Kobberstik sammen med en Sølvpokal der er udført saa sent som 1906 og har tilhørt Aarhus Kegleklub . Fra den Bygning i Slotsgade i Haderslev der nu er over flyttet til Den gamle By er der kommet en Rækkeinteressante Ovnplader. Samlingen af Jydepotter har modtaget værdifulde Forøgelser der alle er skænket af Den gamle Bys Venner . En Gryde fra Gimming Støvring H. hører til de nu sparsomt forekommende Arbejder fra Vorup og til det samme Tilvirkningssted maa antageligt en Øltragt henføres med Aarstallet 1706 en af de yderst faa kendte daterede Genstande af Jydepotteler. En Smørkerne i Tøndeform har været brugt i Trige V. Lisbjerg H. . Af andre landlige Sager har Museet modtaget en Samling løbflettede Kurve baade smaa Sykurve og større Beholdere for Gryn og Korn. De haandværkshistoriske Samlinger vokser med en Fart der er større end de øvrige Afdelingers. Herfra maa man dog undtage Lavssagerne der er saa sjældne at hverken Den gamle By eller andre Samlinger kan regne med at stort flere Sager fra denne Kant vil komme frem. Som en Fortsættelse af den Gave Museet modtog i 1935 fra Snedkersvendenes Sygekasse har det nu faaet det gamle Broderskabs Signet to Lader og en Skafferstok. Til Brændevinsbrænderlavet i København har en Pokal Tilknytning idet den er skænket til dets Oldermand i 1855 Gave fra A S De Danske Spritfabrikker og fra Assens stammer en Kridtpibe der i 1891 blev givet til en nybagt Hattemagersvend for hvem den indgik som et Led i de Ceremonier hvormed hans nye Værdighed blev fejret. Mellem de mange enkelte Fag som Den gamle By efter haanden er naaet til at omfatte maa nogle særlig fremhæves og blandt dem Urmagernes. Dette Fag har givet et udmærket For 841936-1937 s. 85
billede paa hvordan en tilsyneladende ubetydelig Spire kan vokse naar blot Fagets egne Udøvere interesserer sig for deres Erhvervs Historie. Her vilde en Opregning af hele Tilgangen til Urmuseet fylde for meget men det maa nævnes at de signerede danske Ure baade Lommeure og Stueure er blevet talrigere. Xylografien er blevet repræsenteret i Museet ved et komplet Værksted en Gave fra Fabrikant Hammerschmidt Snedkerværk tøjet er blevet forøget i Aarets Løb og vil næppe kunne rummes i det store Værksted der aabnes til Foraaret. Ogsaa til Genstandene vedrørende Bogbinderi Sejlmageri og Søfart er der kommet vigtige Forøgelser. Til Apoteket har Den gamle By modtaget meget værdifuldt men en nærmere Omtale af de mange interessante Sager som den gamle Tids Farmaci benyttede bør opsættes til de kan beskrives i Sammenhæng. DRAGT OG TEXTILMUSEETS VÆKST Den gamle Bys Venner har muliggjort Købet af en pragtfuld Silkekjole fra omkr. 1770. Bunden er stribet graaviolet med brocherede flerfarvede Strøbuketter samt hvidt Kniplingsslyng. Den sjældne Kjole er usædvanlig velbevaret og komplet. Efter Tidens Mode bestaar den af et Skørt og en Overkjole begge Dele med Garneringer af Stoffet kantet med morsomme Silke agramaner hvoraf ogsaa Brystsmækken er syet. Ærmerne har foruden dobbelte Engageanter af Silketøjet ogsaa et Par af fint hvidt Kammerdug med en skønt tegnet og syet Randbort i å jour Arbejde. Der er stor Glæde over den smukke Nyerhvervelse der uden Tvivl vil virke festlig og pompøs i det nye Dragtmuseum. Mere dagligdags men fuld af Ynde er en ca. 20 Aar yngre Kattunskjole hvis haandtrykte Mønster har smaa Spidsruder i murstensrødt paa hvid Hørlærredsbund. Kjolens Snit er ganske enkelt med Taillen paa det naturlige Sted og Nederdelen rynket under et lille Skød. Den er skænket Museet af cand. pharm. Frøken Karen Brøndum Tønder og har tilhørt hendes Slægt i Randers Amt. Efterfølgende Billede viser Fjerdedelen af et Sen-Empire Sjal hvis prægtige Blomstermønster er tambureret paa Tyl. Muligvis er det et engelsk Arbejde det minder i hvert Fald stærkt om Sjalerne fra Nottingham Distriktet og ved sin dekorative Tegning saavel som den glimrende tekniske Udførelse røber det den øvede Haand. Den samme Slags Arbejde har dog ogsaa været udført her i Landet vi finder det bl. a. paa de hvide Læreklude fra Slutningen af 1700 til 1830 40 og Museet har flere af de kugleformede Traadholdere til at bære paa Armen som gennem flere Slægtled har beholdt Navnet Tamburerekugle . Sjalet menes 851936-1937 s. 86
at have tilhørt Henriette Marie Voigt f. 1784 g. m. Slotsgartner C. A. Wolff ved Frederiksberg Slot. Det er købt og skænket til Museet af Fru Kreditforeningsdirektør N. M. Bak. 100 o dansk er i hvert Fald et andet smukt Haandarbejde Silkekjole fra omkr. 1770. en Mols-Fichukrave af den store smukke Form der brugtes i 1840erne og som næsten helt dækkede Kjolelivet. Kravens fine Randborter i fransk Broderi med å jour Grunde er syet af Hofjægermesterinde Eline Hvass Randrup f. 1817 . Gave fra Sønnedatteren Fru Ragna Foss Viborg. 861936-1937 s. 87
Nyerhvervet er ogsaa Fransk-Sjalet hvoraf et Hjørne er gengivet her. Som Overtøj slog Sjalsmoden stærkt an i Empire tiden og skal være opstaaet under den franske Ekspedition til Ægypten i 1798 og 99. Officererne sendte da tyrkiske og indiske Sjaler som Gaver til deres Damer hjemme. Allerede i Begyndelsen af 1800 vævede man Sjaler i Frankrig England de berømte Paisly-shawls og Tyskland og man efterlignede de ægte Kashmir-Sjalers Mønstre der tillempedes efter europæisk 6 Ø ri æ me - Sy Sen-Empire Sjal Tyl med tambureret Mønster. Smag. Det var Plantemotiver som oprindelig i Hjemlandet havde religiøs symbolsk Betydning. Den mest karakteristiske Figur er Palmen som varieres i det uendelige. Det symmetriske Mønster her er sammensat af utallige smaa fantastiske og ynde fulde Detailler som er nærmere i Slægt med Forbillederne end almindeligt. Sjalet er vævet af fin blød Uld som sædvanlig kipret Midtpartiet mat mellemblaat Randborterne mønstret i rødbrunt gyldent turkisblaat sølvgraat og lysdrap. Har tilhørt Marie Rasmussen f. 1837 paa Pedersminde ved Odder. Hun fik det af Faderen til sin l16aars Fødselsdag. Antagelig er det købt i Aarhus. 871936-1937 s. 88
Et andet Fransk Sjal sort med gult og rødt som Hovedfarver i Borten er skænket af fhv. Hof-Frisørinde Frk. Marie Schou. Frk. S. var kun 17 Aar da hun i 1876 købte Sjalet i Svendborg for 50 Rd. Fra Frk. Mimi Bernhoft Hørsholm har Museet modtaget en Samling Kjoler Skørter Hatte og Fodtøj. Den ældste Kjole er en Del af et Brudeudstyr fra 1868 den er syet af smaamønstret syrenfarvet Taft. De to andre viser Modesnit fra ca. 1880. Den afbildede Kjole er sammensat af grønt Silkefløjl og Silketøj og giver med sin Besætning af plisserede Garneringer Slæb og Fransk-Sjal. Draperinger Sløjfer m. m. et typisk Billede af Tidens Mode den er syet i et parisisk Modeatelier. Den anden er af blankt sandfarvet Bomuld med Besætning af brogetmønstret do. Den er uden Slæb og virker mere som Hjemmekjole. Disse Ting har tilhørt Fru Rita Bernhoft f. Heegaard 1847 g. m. Bureau chef B. Kristiania fra 1869 norsk-svensk Generalkonsul i Barcelona senere Le Havre. Denne Gang har D. g. B. ogsaa modtaget en Herredragt idet Godsejer Pontoppidan Constantinsborg har skænket en komplet Generalkonsul-Uniform som har tilhørt hans Fader den gode danske Mand Generalkonsul Hendrik Pontoppidan i Hamborg f. 1814 d. 1901. Uniformen er som Reglementet paabød af mørkeblaat Klæde med Krave Ærmeopslag og Rabatter 881936-1937 s. 89
paa Livkjolen af sort Fløjl besat med Guldtrækkerarbejde højrød Kant langs Benklædernes Ydersømme endvidere Paradekaarde med forgyldt Fæste og trekantet Hat. Gruppen med Læreklude vokser stadig og vor Interesse for dem er lige stor. Den ældste af Navnekludene er dat. 1765 den indeholder interessante Detailler og er forsynet med person lige Oplysninger den er syet af Signe Marie Munk f. 1753 Damekjole ca. 1880. Datter af Sognepræsten til Kornum-Løgsted-Løgstør og skænket af Syerskens Tipoldebarn Boghandler Aage E. Holst. En god lille Navneklud er dat. 1790 og skænket af Fru Clara Melchior Henriksholm Vedbæk. Stoppekludene er især fint repræsenteret denne Gang vi maa fremhæve 3 meget smukke Eksemplarer dat. 1751 56 de blev sammen med 2 henrivende hvide Læreklude fra 1790erne skænket D. g. B. af Frk. Anette Offenberg Kbh. før Aarhus. 891936-1937 s. 90
De øvrige Læreklude vil findes nedenfor i vor omfangsrige Gaveliste for Toaaret. Gang paa Gang modtager vi i Tekstilsamlingen Ting der minder os om hvor svært det er at skille mellem By og Land i denne Afdeling. Vi har fornylig haft den Glæde at modtage en Mængde Dragtdele fra Gaardejer P. Jensen Vorre. Af Tingene er enkelte brugt af Hr. J.s Moder de øvrige af Mormoderen f. i Skæring 1808 eller Farmoderen f. i Segalt 1824. Gaven Sønderjydsk Sengeomhæng. bestod af 4 Festkjoler syet efter Moden 1865 70 et sort Silkesjal og 3 Mantiller som ikke er Bonde-Tekstilier det er derimod de mange forsk. Tørklæder af Silke Halvsilke og Bomuld samt andre Smaadele. Til denne sidste Gruppe regnes ogsaa nogle sammenhørende Dragtdele Forklæde 3 Tørklæder et Tyls-Hovedtøj og 2 Pigehuer m. m. brugt i Egaa ved Aarhus. Tingene har tilhørt Ane Marie Nielsdatter f. i Egaa 1800 d. 1833. Gave fra hendes Datterdatter Frk. Petrea Petersen nu Hellerup. Fra Galten H. Randers A. er erhvervet en Kjole Forklæde og 4 Tørklæder. 901936-1937 s. 91
Til Slut skal fremhæves en værdifuld Forøgelse der bestaar af et komplet Sengeomhæng i 3 Dele to Langstykker og en Kappe fra Aabenraa Amt. Det er vævet af bleget Hørgarn og blaagrønt Uldgarn begge Dele hjemmespundne. Mønstret forestiller Kristi Indtog i Jerusalem. Saadanne Omhæng der kaldtes Rylagen har været meget almindelige i Sønderjylland. Paa Alkovesengen der var indbygget i Stuens ene Væg anbragtes et Langstykke til Siderne og det kappelignende Stykke langs Kanten forneden. Var det en Himmelseng hørte der ogsaa et Langstykke til Fodenden. Omhængene hørte til Slægtsgaarden og gik i Arv med denne. D. g. B. ejer flere af disse dekorative tofarvede Vævninger men kun det nyerhvervede har sin helt oprindelige Form. Sengeomhænget er skænket af Direktør Michael Jensen Aarhus. ANDRE GAVER 1936-06 1957 Hvor intet er anført er Adressen Aarhus . 4 Melsække. Johs. Vestergaard Kirkegaardsvej 19. Et Par Barnetræsko. Fru Jørgensen Gyldenløvesgade 9 Kbh. Apotekspresse. Kjellerup Apotek. Stampekniv m. m. Løveapoteket Aarhus. Alenmaal m. m. Chauffør M. Pedersen Frederiksgade 15 C. 3 xylografiske Stokke. Xylograf F. Hendriksen Stormgade 12B Kbh. Miniaturemaleri Poul Vendelbo Løvenørn . Overbibliotekar V. Grundtvig. Et Sæt Pølsehorn m. m. Søren Nielsen Falstersgade. Et Sæt Lodder. Repræsentant F. Ullerup Horsens. Xylografisk Værktøj. Clichéfabrikant Hammerschmidt. Lommeur. A. Møller Graven 16. Forskelligt Apoteksinventar. Nørre Sundby Apotek. Do. do. Skive Løveapotek. Spinderok. S. B. Andersen Dronning Olgasvej 8 Odense. Kobberkasserolle. Enkefru A. Wohlert Kystvejen 43. 4 Attraps Skraaruller . Maskinarbejder Laursen Faaborggade 8. Et Sæt Jetons. Fru Dommer Grundtvig Kbh. Et Par Skøjter af Bøgetræ. Fru K. Olesen Christiansgade 32. Schwarzwalderur Skibskiste m. m. Fhv. Skolebestyrerinde N. Schubert Bethaniahjemmet Skovvangsvej. Urmagerstempel. Frk. Bertha Møller Skelskør. En Stol. Fru Buhl Thunøgade 4. Lommeur. Urmager E. Erlandsen Victoriagade 6 Kbh. Taffelur. Gave efter Fru Redaktør Mundberg. 3 Par Briller m. m. Urmager A. M. Berg Fisketorvet 3 Odense. Lommeure m. m. Urmager P. S. Wærum Urbansgade 10 Aalborg. Skæremaskine. Urmager Karl Jørgensen Torvestræde 5 Næstved. Thepotte m. m. J. Jessen Søndergade 76. Møntvægt. Cand. pharm. Therkelsen Skibby. To Urtepotteskjulere. Frkn. Nielsen. En Skammel m. m. Fru Fallesen. Rejsesolur dat. 1605 . Drager C. E. Nielsen. Penalhus m. m. Fru Larsen Grønnegade 23. Hængelaas. S. Lauritzen Samsøgade 52. Tøndehane. Tømrer Jens Christensen Munkegade 71. Forskelligt Smedeværktøj. Smedemester J. E. Qvist Revet 3. Tavle Cifferbog m. m. Frk. J. Rasmussen Teglværksgade 10. Snusdaase m. m. Fru Nørregaard Frederiksallé 44. 911936-1937 s. 92
Signet m. m. Fru Karen Pedersen P. M. Møllersvej 89. Lommeur m. m. Urmager Boy Boysen Tinglev. Saks af Træ. Fru Henriette Hyltoft Randers. Guldsmedeskilt m. m. Guldsmed Gade Ryesgade 4 6. Et Par Porcelænskopper. Frk. Anna Marcussen Silkeborgvej 124. Glittekolbe. Oldermand Johs. Petersen Kbh. Dyer Mangletøj m. m. Isenkræmmer Th. Torntoft Frederiksallé 116. Odringsrulle. Apoteker Dannesboe Andersen Hedensted. Murerlod. Gørtler Lemming Grønnegade. 2 Eddikemaal. Chr. Pedersen Randers. Brandskilt. Lokomotivfører Chr. Pedersen Poulsgade 56. Forskelligt Skomagerværktøj. Fhv. Skomagerm. Uhrbrand Jensen Horsens. Maleri af St. Torv. Oberstinde Fock. Riffeltræ og Riffelben. Sadelmager Otto Jørgensen Rønde. Themaskine. Hofblikkenslager Torben Meyer Kbh. Ovnplade. A S Rahrs tekniske Forretning. Brosche og Bæltespænde. Frk. Hjortshøj-Jensen Banegaardsgade 33. Sølvdessertkniv. Kulturhistoriska Museet Lund. Fjervinder m. m. Fhv. Bankdirektør Sten Bille Fog Stadionallé 31 A. Voltakors m. m. Telegrafkontrolør Fryd. Korntønde. A S Svendborg Bryghus. Et Par Hunde af Fajance. Oversergent S. L. Christensen Borggade 11. Lommeur Laagpokal af Sølv m. m. Frk. Lassen-Jensen. Theske. H. Guldmann Bissensgade 1. 2 Spyd fra Slavekrigen en Uniformskaarde. Lærerinde Frk. A. Christiansen Skovvejen. Skab med Profilhøvle. Snedkermester Elias Sørensens Arvinger Faaborg. Ovnplader. Snedkermester Jørgensen Haderslev. fe m. m. Niels Laursen Venge Mark. Barselpotte Theskeer m. m. Lærerinde Frk. M. Jørgensen Barthsgade 2. Vægur. Forretningsfører Chr. Jørgensen F. D. B. Skilderiur. Tømrer L. Møller Montanagade 44. Lommeur. Urmager Hans Bleshøy Sønderborg. Banketærskel Mangletøj m. m. Fru Karoline Christiansen Aabyhøj. Tinskaal Apoteksinventar . Apoteker Godsejer P. de Neergaard Aunsbjerg. Peberkværn. Skomager Peter Johansen Klostergade 9. Magnet til Magnetisering af Kompasnaale . Sejl- Flag- og Kompasmager N. C. Borg Horsens. Sejlmagerværktøj. Brdr. Mortensens Efterfølger Horsens. Skomager-Klisterhorn. Frk. A. S. Thybo Søndergade. Værk til Lommeur. Urmager Sinding Ebeltoft. Guldsmedeværktøj. Fabrikant Sophus Sørensen og Repræsentant Fr. Ullerup Horsens. Maleri Barken Julianehaab . Frk. Edelsten Marselisborgallé. Apoteksinventar. Direktør Qvist A S Gustav Lotze Odense. Do. Apoteker Carl Stub Skanderborg. Segl. Tømrermester Chr. N. Withen. Alkoholometre. Løjtnant A. Wilian Strandboulevarden 66 Kbh. Lommeur m. m. Direktør G. Elmquist Aarhus Dampvaskeri. Skilderiur m. m. Urmager Frandsen Vestergade. Kaffekande Themaskine m. m. Fru Soelberg Havnegade. Ældre Malerværktøj. Malermester Ch. Rasmussen Svendborg. Spunsbor m. m. A S De Danske Spritfabrikker. Standkiste m. m. Frk. C. Jensen Spanien. Drejestol. Urmager P. Erlandsen Vinderup. Urmagerværktøj. Grosserer I. F. Larsen Viborg. Lommeur. Urmager Chr. Jensen Thorsø. Schwarzwalderur. Urmager Munk Jensen Skanderborg. Topografiske Billeder. Carl Sørensen Herambsgade 15. 921936-1937 s. 93
Forskellige Mønter. Bogholder Aage Jensen Willemoesgade 22. Fotografi. Bødker Ingvar Madsen. Bogbinderværktøj. P. E. Haarsløv Hobro. Fotografi. Forretningsfører O. W. Borch Vesterbros Torv 6. Apoteksinventar. Apoteker Helms Horsens. Garverisager. A S Ballins Sønner Kbh. Ældre Bøger. Buntmager Vald. Nielsen Søndergade. Gallionsfigur. Vognmand I. Jørgensen Frederiksallé 112. Skattekvitteringer 1760 og 1768 . Statsbiblioteket. Garverisager. M. Simonsen Ribe. Topografisk Billede. Fhv. Lærerinde Frk. Agnes Kiær. Snusdaase. Lektor Tage Nørregaard Ribe. 1 Lærebrev. Frk. Bang. Knagerække. Brdr. Hofmann Vestergade. Idtøj m. m. Frk. Flagstad. Bryllupsvers. C. M. B. Simonsen Wærumsgade 5. En Samling Bøger. Kontorchef Brahe Christensen Kbh. Karetmagerværktøj. Malermester P. O. Frederiksen Hammel. Landkort. Skræder Jensen Nordre Vej Hasle. Tobaksæske. Kedelpasser H. Thygesen Valdemarsgade 59. 2 Alenstokke. Købmand Oscar Nielsen Randers. Urmagertidsskrifter. Urmagerne Frk. Bertha Møller Skelskør B. S. Hansen Nakskov og A. Jønsson Søborg. Kingos Psalmebog. Fru Christensen Ørumsgade. Tegning af Nicolauskilde. Fru M. Petersen Holbergsgade 25. Fotografi af Tobaksspindere. C. S. Madsen Pontoppidansgade 12. Et Sæt Drivfile. Urmager Johnsen Frederiksgade. Tobakspiber. S. Houmann Nørreallé 43. Kridtpibe. I. P. Jensen Østergade. Lærekontrakt. Fru Naalemager Christensen. 2 Køkkentønder. Direktør Bie Ceres . Bøger om Urmageri. Urmager S. C. Kraul Søndergade 42 Horsens. Sceneog Skuespillerbilleder. Fru Astrid Walther Kochsvej 17 Kbh. Prolog fra Aarhus Teater m. m. Fhv. Faktor J. Jakobsen Thunøgade 26. Bødkerværktøj. Bødkermester H. P. Nielsen tidl. Lystrup. Blikkenslagerværktøj. P. Silberg. Klejnsmedeskilt. Tømrer Josiassen. Næringsbevis 1855 . Urmager Johs. Sørensen Sorø. Forskellige Arkivalia. Postbud A. Madsen Eckersbergsgade 32. Maleri af et Bageri . Fru Bagermester Laursen Fortevej 26 Risskov. Skrift Clicheer m. m. Thieles Bogtrykkeri Kbh. Haandlygte. J. Vann Rosenkrantzgade 6 Kbh. Fotografier. B. A. Thun. Laas m. m. Hugo Kongsmar Silkeborgvej 32. Æggekoger. Fhv. Oversygeplejerske Frk. Henriette Nielsen. Prægevalser. Tandtekniker Hostrup Parkallé. Bogtrykker-Billede. Faktor Willumsen Bogense. Tallotteri-Seddel. Bibliotekar Stensgaard. Tegning af det gamle Marselisborg. Fru Eichler Falstersgade 15 A. Spatel. Maler E. Friksen Skovvejen 19 B. Et indrammet Vers. Kunsthandler Viggo Berg Skagen. 2 Dørfyldinger. Stadsarchitekten. Fotografi. G. Christensen Aagade 95. Ur. Installatør Arndt la Coursgade 4. En Samling ældre Maal og Vægte. Justérvæsenet Kbh. Malet Skab. Gaardejer P. Jensen Vorre. En Flaske. Fru Amtsraadssekretær Lyngbye. 3 Barokstole. Frk. Spleth Marselisborgallé 34. Sofa. Fru Trafikassistent Pedersen Pontoppidansgade 20. Søren Matthiesens Regnekunst Kbh. 1790 . R. Aabye Marselis Boulevard 71. Haandværkshistoriske Billeder. Enkefru Dambmann. 931936-1937 s. 94
so E. Jordahl Bruunsgade 56. Dagbog fra Treaarskrigen. Xylograf E. Hansen Odensegade 34. Prægestempel. Dr. M. C. Holst. Ældre Bøger. Fhv. Lærer A. Chr. Jensen Tordenskjoldsgade 77. Katechismus 1802 . Bagermester Otto Holle Vestergade. 2 Malerier. Fhv. Bankdirektør Oluf Bech Charlottenlund. Sølvtheske m. m. Maskintrykker Thomsen Risskov. Ildtang og Ildskovl. Overportør M. Sørensen Aabyhøj. Drejebænk. Fabrikant Knud Hansen Kbh. To Empirestole. Enkefru Sørensen Sjællandsgade 102. Snedkerværktøj. Arch. J. Therchilsen Kbh. Teaterhistoriske Sager er skænket af Alb. Helsengreen Kbh. V. Reckendorff Kbh. Vilh. Petersen Kbh. L. Cortes Kbh. Lektor Verner Kolding Ch. Willumsen Nykøbing S. Adolf Wantzin Aarhus Ingeniør Cortes Aarhus Fru Dagmar Wildenbriick Kbh. Fru Olga Hofmann Kbh. Fru Maria Fiirst Aarhus Kaj Rau Kbh. Aage Birck Aabyhøi C. Berg Aarhus Fru Helvig Jacobsen Kbh. Fru J. P. Rasmussen Aarhus Fru H. Hyltoft Randers Fru Anna Høffner Kbh. Fru Rolf Knutzen Kbh. Fru Clara Schønfeldt Kbh. Fru Carla Christiansen Kbh. Fru Gunder Knudsen Kbh. Fru Alma Lagoni Kbh. Fru Valborg Rasmussen Kbh. Fru Julie Henriksen Kbh. Fru Ellen Jacobsen Kbh. Fru Annie Foght Jensen Kbh. Holger Strøm Kbh. Carl Lund Kbh. Bang Sørensen Kbh. Axel Hingsberg Middelfart Fru Emil Poulsen Aabyhøj O. Chr. Hingsberg Aarhus M. Skræp Risskov Frkn. Østergaard Fru Westergaard Aarhus Hr. Dyrberg Aarhus Fru Johanne Kreutz Kbh. Ludvig Castella Randers Fru Gudrun Stephensen Bruun Kbh. Emilius Wilhelmi Kbh. Fru Alma Jensen Kbh. Frkn. Styver Aarhus Fru Rasmussen Aarhus Fru V. Fabian Aalborg og Fru Eiberg Sorø. Et Sæt Syltetøjsskeer. Politifuldmægtig N. C. Miihlensteth. Finerhammer. Snedker Storkfelt Munkegade 69. Snedkerværktøj. Snedker A. Andersen Rosenvangsallé 92. Navbor. Pens. Lærer A. Chr. Jensen Tordenskjoldsgade 77. Signet. Urmager Kraul Horsens. Lommeur. Urmager Damsgaard Middelfart. To Alenmaal. Købmand Nielsen Randers. Bogbinderværktøj. Bogbinder P. E. Haarsløv Hobro. Karaffel med Glas. Fru Rosenkilde Vestergade 25 Brabrand. Porcelænsfad m. m. Fru Helver Risskov. Apoteksinventar. Fru A. S. Hoffmann Balling. Kaffekande. Fru Mikkelsen Studsgade 48. Sadelmagerværktøj. Sadelmager H. O. Poulsen Birkerød. Kridtpibe m. m. Hattemager Harald Nielsen. Brænderisager. Hr. G. Weber-Andersen De danske Spritfabrikker. Snedkerværktøj. Arch. J. Therchilsen Frederiksbergallé 48 Kbh. Si. Antikvitetshandler Olsen Borgporten. Kakkelovnsskærm. Fru. Edv. Nielsen Molsgade 2. Skeer m. m. Frk. C. Jensen Spanien 9. Stanglorgnet. Direktør Oscar Wandschneider. Hovedvandsæg m. m. Fru. Klottrup Vestergade 63 A. Destillationsapparat. Apoteker Th. Sv. Thomsen Kbh. Sennopskande m. m. Købmand Larsen Gl. Munkegade 6. Themaskine. Testamentarisk Gave fra Fru Emma Danjelsen. Manglebræt. Boet efter Snedkermester Hansen sk vade 80. Spiseskeer og Theskeer. Guldsmed Erlandsen Frederikshavn. Forskelligt Køkkeninventar. Brødrene Mikkelsen Sabroe. Signet. Skoleinspektør R. C. Mortensen København. Toldhistoriske Sager. Dansk Toldmuseum Toldkamrene i Aalborg Esbjerg - Fredericia Hobro Horsens Nykøbing M. Ribe Ringkøbing Skanderborg -Silkeborg Varde Vejle Løgstør Stubbekøbing og Køge. 941936-1937 s. 95
Støvglas. N. K. Olsen Hasseris Aalborg. Saucekande med Ske. Fru J. Worm Rosenvænget. Themaskine. Frk. Stripp Kbh. Kaffemølle. Overretssagfører Glæsel. Signet Spiseske m. m. Fru E. Maarup Ordrupvej 9. Navbor. Karetmager Sidelmann Kristensen Hjerm. Themaskine m. m. Fru Lottrup Kbh. Strygejern Morter m. m. Snedkermester F. M. Henchel og Hustru. Lysestage Spærhorn m. m. Typograf Jørgensen. Bidet. Frk. Sejersen Holsatia . Pillekam. N. J. Kaae. Fad Vindepind m. m. Fru Maren Esbensen. Trykplader m. m. Fru Naalemager Christensen. Trædaase. Tømrerformand Sørensen. Pibehovede. Skrædermester I. C. Christensen. Tinske. Dommerfuldmægtig Unmack Larsen. Rok. Fru Wissing Rosenkrantzgade 16. Flødekande og Sukkerskaal. Fru Dagmar Christensen Fiskergade 74. Hjørnehylde. Antikvitetshandler Sivelykke. Aftapningsapparat m. m. Mehls Fabrik. Fajancefad. Malermester Mikkelsen Museumsgade. Hængelaase af Jern. Smed Barlach Niels Ebbesensvej 26. Rejseskrivetøj m. m. Frk. Holke Viborgvej 23. Pengekiste. Bispekontoret. Jordfund fra Aarhus. Snedkermester Th. Rasmussen Skovvejen. Familieportrætter. Gasværksbestyrer Meulengracht Kbh Apoteksinventar. Apoteker Bjørner Valby Apotek. Borsving. Apoteker Dannesboe-Andersen Hedensted. Skibsmodel. Lods C. Høy Hans Brogesgade. Maleri af Aarhus. Læge Hilmar J. Fridericia. Taskelaas. Arch. Stegmann Aalborg. Vægt. Snedkermester Hofmann Vestergade. Protokol. N. Vejgaard Nielsen Viby. Diplom. Overbibliotekar Sejr. To Stole m. m. Fabrikant Stampe. Apoteksinventar. Apoteker Lind Ribe. Modeller af Echappementer. Den danske Urmagerskole. Snedkerværktøj. Snedkermester Carl Pedersen Murergade 1 Kbh. Udhængsskilt m. m. Murersvendenes Fagforening. Gadedør fra Hesbjerg. Snedkermester Lars Møller Kbh. Bog. Overlærer Jens Larsen Aalborg. Ovnplade. Jernhandler Borg. Rørtænger m. m. Smed Niels Petersen Odensegade. Ministerialbøger. Randers Amtsavis. Etagére. Gørtler Christensen Teglværksgade 10. Naalemagerskilt fra Tangen 19. Naalemager Christensen. Petroleumslampe. Fru Fritz Vesterallé. Bogbinderværktøj. Bogbinder Stellhoffs Bo Svendborg. Forskellige Bøger. Fru Rasmussen Jægergaardsgade 61. Ældre Skolebøger. Antikvarboghandler Povl Skadhauge Kbh. Fotografisk Materiel. B. A. Thun. Lommeur. Læge Preben Selmer Aaboulevarden. Krucifix. Professorinde P. Foss Kbh. Teaterhistoriske Billeder. Fru V. Fabian Direktør Vilh. Petersen Fru H. Hyltoft. Strygejern. Drejermester Christensen. Gravmonument af Zink. Hofblikkenslager Torben Meyer Kbh. Træskomagerværktøj. Skærbæk-Nielsen Horsens. Aareladningsapparater m. m. Smedemester Lorentzen Brammersgade. Litteratur om Jules Jiirgensen. Urmager Georg Petersen St. Torv. 951936-1937 s. 96
Hegle. Murer Jensen Montanagade 47. Bygningsfragmenter. Arch. Fritz jun. Snusdaase. Lokomotivfører Villadsen Nr. Sundby. Hegletænder. Sparekassedirektør H. C. Jørgensen Faaborg. Kamin Garniture. Oberstløjtnant O. C. Rosted-Løvgren. Vandingstrug. M. Seest. Æske. Fru Gørtz. Toldskilt. Aarhus Toldkammer. Naalemagerarbejder. Naalemager Kliem Kbh. Svendebrev. Villy Sommer Kbh. Tapetprøver. E. Petersen Gothersgade 12 Kbh. Ældre Maskinvæve. Thomsen og Mogensen Guidsmedgade 10. Sejlmagerværktøj. Postbud Steffens Frederiksallé 141. Forskellige Billeder. Enkefru Bestles Bo. Sukkerskaal og Flødekande. Fru Johanne Nielsen Hjelmensgade 5. Fot. af Aarhus Mølle. Landinspektør Bresson. Et Cigarskrin. Cigarhandler Lassen. Prangerskrin. Direktør K. Just Viborg. Spinderimaskiner. A. Dyhr-Nielsen Grenaa. Rulle fra Vilhelmsborg . N. C. Nielsen Maarslet. Apoteksinventar. Apoteker A. Miiller Hornslet. Ankertil Brændevin. C. Gravesen Nykøbing F. Kobberkedel. Frk. E. Schou Kbh. Fr. IIs Bibel. Snedkermester Georg Hoffman St. Torv. Forskellige Urmagersager. C. Nielsen-Jenné Fredensborg. Spilledaase m. m. Boet efter Vognmester S. P. Sørensen Aarhus. Farmaceutisk Litteratur. Apoteker Nielsen Løveapoteket Randers. Urmagerværktøj. Urmager E. Sørensen Vejle. Toldhistorisk Litteratur. Toldinspektør Herm. Andersen Kbh. 1 gammel Skrivepult indeholdende Sejl- og Kompasmagerværktøj m. m. Sejlmager Hamre Aalborg. Barne-Køreslag og Drengekittel. Fru Rebekka Bøcker. Empire-Herrevest. Fru Simested. Empire-Daabsdragt m. m. Frk. Lucia Grønlund Grejsdalen. Rokkebrev . K. Laan Andersen Odense. Forsk. Dragtdele Broderier m. m. Fru Oberstløjtnant Bay Risskov Frkn. Wistoft Studsgade. Gobelinsyet Betræk til 2 Stolerygge fra 1840 erne. Frk. Marie Christensen Conditoriet Bispetorvet. Sølvpil og Haarurkæde med Guldlaas. Kustode Fru Nielsine Christensen. Bæreklæde. Fru Larsen Grønnegade. 2 Damehatte m. m. Skolebestyrerinde Nicoline Schubert Ebeltoft. Sjællandsk Kvindehue. Skuespillerinde Fru Dagmar Wildenbriick Kbh. 3 Huer til Spædbørn m. m. Fru B. Gede Kbh. 4 Stk. Haarsmykker. Fru Dommer Krarup Holtevej. Dukke m. m. Fru J. Wessel Helgolandsgade. I Dukke ca. 1865 . Fru J. Møller Fiskergade. 1 Dukke. cand. mag. Frk. Anna Maria Olsen Horsens. Vatteret Kaabe m. m. Enkefru K. Christiansen Aabyhøj. Synips. Frk. Lassen-Jensen Kbh. Paraply. Fru Regitze Jørgensen Kbh. Paraply. Skotøjshandler H. Andersen Nygade Silkeborg. 2 Hvidsømsborter fra 1700-Tallet. Fru A. Høg Birkerød. Sjal. Fru Dir. Nielsen Frederiksbjerg Trælasthandel. Drejlsdug og Servietter. Fru Marie Dencker Lystrup. Drejlsdug fra 1865 m. m. Frk. C. Jensen Spanien. Tørklæder. Fru Søren Nielsen Maarslet. Tørklæder og Drejlsservietter. Fru Møller Marstrandsborg. Molskjole. Fru Quedens Ribe. Haararmbaand med Guldlaas. Baronesse Zytphen-Adeler. 961936-1937 s. 97
EETNR GO ETT ONSOG Silketørklæde. Fru Knudsen Risskov. Korsstingssyet Vadsæk. Fru Edvard Nielsen Molsgade 2. Syskrue m. m. Fru Louise Helver Risskov. Kammerdugs-Lommetørklæde. Fru Emma Spreckelsen Viborg. Ildpuster og 3 Pyntekamme. Antikvitetshandler Sivelykke. Pyntekraver. Fru Leonard Abel. Landlig Krinolinekjole. Brdr. Mikkelsen Sabro. Herre-Urkæde Haararbejde . Fr. Krag Steensen Kbh. Sirts-Løjert. Frk. Bendixen Vestergaardsgade 22. Brude-Lommetørklæde 1840. Fru Johanne Resting Kbh. Trykt Tørklæde. Fru Regnskabschef Christiansen Risskov. Sjællandsk Guldnakke m. m. Fru Margrethe Albeck Ørumsgade 30. Dukke-Kommodeé og Damesko. Lærerinde Fru Glavind. I Sæt Knyttestokke. Fru Jørgensen Horsensgade 11. Pynte-Manchetter. Bureauchef Fru C. Wanger. Dug fra 1865. Frk. Ida Mikkelsen Thunøgade 30. Dukke fra 1845. Fru Kirsten Søgaard. ze Herreslips Skuldertørklæde m. m. Fhv. Inspektør Thomsen Freericia . Skulderslag. Fru J. Worm Rosenvænget. Kjoleliv af sort Silke fra 1862 m. m. Lærer Birkelund Viby. Kjoleliv syet af Perlestof. Fru Dir. Kaj Wohlert. Damekjole fra 1901 lysegraat Silke. Fru Emma Wilcken f. Lassen. Damekjole fra 1905 Halvsilke m. m. Fru A. Sørensen Blegdammen 2. Damekjole fra 1900 sort Fløjl. Fru Dagmar Runge. Forskellige Dragtdele 1900 1910. Fru Fabricius Christiansgade 25. Damekjole fra 1895 Silkeatlask. Frk. A. M. Jensen Viborg. Damekjole fra 1890 erne damasceret Silke. Fru Gerda Stagsted Kbh. Damekjole fra 1923 Silkesatin Navneklud dat. 1811. Fru H. Soelberg. Damekjole hvid broderet. Frk. Mogense Geertsen. Damekjole m. m. Fru Laurent Lund. 1 Navneklud dat. 1847. Enkefru Espersen Møllestien 50. I Navneklud dat. 1852. Redaktør Mundberg. 2 Navneklude dat. 1833 og 1850. Frk. Hjortshøj Jensen Banegaardsgade. 3 forskellige Læreklude. Boet efter Lærerinde Frk. Stegger. 1 Navneklud dat. 1857. S. Poul Pedersen Hadsten. 2 Navneklude dat. 1800 og 1855. Antikvitetshandler Lars Møller. 3 Navneklude dat. 1778 1842 og 1860. Fru Fallesen Nr. Allé 30. 1 Navneklud dat. 1790 m. m. Fru Ellen Lottrup Kbh. 2 Læreklude fra 1887 og 1896. Frk. Signe Fabricius Christiansgade 26. 3 Navneklude dat. 1806 1835 og 1836 m. m. Badeassistent Gaarmann. ae1936-1937 s. 98
DEN GAMLE BY S REGNSKABER 1935 36 INDTÆGTER Kassebeholdming pr. I. April 1935...26DR 4.573 80 indestaaende paa Bankbøger Entreindfegter. 1Ur 14.853 90 Salg af Tryksager 0.1AE 1.912 95 Tilskud Aarhus Kommune.on 16.000 00 SEDOrneEA 16.000 00 5 EKSEAORGIDÆTE0 1.800 00 Gaver Til Textilmuseets Bygning. 0rt 23.000 00 Vedligeholdelse af Bygninger ................ 3.806.25 S aDen gamle Bye5 2.590 41 29.359 66 Indgaaet Kontingent Den gamle Bys Venner ........ 357120 Udgifter ved Incassation 90.0 131 20 3.440 00 Indtægt af Konditorieb.6 5.499 96 ATog Skaller... 691 63 4.808 33 Skatlegodtsørelse6ES 40 40 Midlergdigt Lang 055 4.000 00 Kr. 96.789 04 UDGIFTER Afdrag paa Last400 9.489 45 Indsat paa KasseKredit... 4.943 86 Rentenderter.on 3.986 97 canOvundneRenter 394 46 3.592 51 BønHinger 26.929 80 Driftsudgifter Varme ogLystEAR 1.247 82 Rejser-ogRepræsentation ... 4ks 1.058 80 Kontorartikler0 40 14 Telefon felegram ogPorto... 578 45 NISSERSS 2.723 75 5.648 96 Byeningstudsiter 1Ge 4.577 04 Bygningsudgifter vedrørende Textilmuseet ............. 2000 40 9.586.25 Køb af Mustumsgenstande 906JSSL 5.045 92 Køb af Tryksager HL Videresålg 0. 0 006pE RS 1.515 95 Forsikemg RevVIsIOn. Mm.Vis 173777 Trykning og Udsendelse af Aarbøgen 00ås AL 2.162.18 Kassebeholdning pr. 31. Marts 1936 ... ..-5 6000000 54 21 Indestaaende paa Bank og Sparekassebøger med bundet Formaal pr. 31. Marts 1936 å Til Vedligeholdelse og Opførelse af Bygninger ..... 21 505 14 21.559 55 Kr. 96.789 04 981936-1937 s. 99
1936 537. INDTÆGTER Kassebeholdning pr. 1. April 1936 .......... 20000000 54.21 Indestaaende paa Bank- og Sparekassebøger med bundet Formaal pro 12 April 1959050 21.505 14 Fpirtindispr1 SD Tilskud Aarhus Kommune ordinært5 20.000 00 ekstraordinært... 200 00 Staten ordinær 16.000 00 E dede 600 00 Gaver og Tilskud Til Vedligeholdelse af Bygninger ........rn 1.021 50 Opførelse af Spinderet59 10.000 00 Textilmuseet .......Ar 20.000 00 Monker 1 Fextilmuseet 1 800 00 2 Den samle Byt0ER 668 80 Obligationer Kr. 4.000 00 5 o Jydsk Hypothekf. 6. Kurs 88 .. 3.530 00 7.000 00 4 2 o Ny j. Kjøbstad -Creditf. 9. Kurs 87 6 125 00 2155935 15 115 65 2.290 05 20.200 00 16.600 00 76.643 33 3.095 70 5.095 T1 302.50 7.000.00 6.000.00 19153 174.091 02 Til Opførelse af Toldboden. 0 SE 25.497 59 Snpnedkerhuset..10 9.000 44 fodøae Kontingent Den gamle Bys Venner ........ 3.224.65 4 Udelfter ved 1NCAS5AOD 001 128 95 Indtægt af Restauranfen Sy. 1 6Et 5.899 98 -Alaillter og SKaMer.7. 806 87 SELE Optaget Laan til Foietbygningen ss 4 ARADR Mulsriidigt LaAn 0EO Hævet paa Kasse Kredit Konto 9.en 54.350 70 SSTAdSat1ER 54.159 37 Kr. UDGIFLER Afdrag pa31800 Kenteudsikter.3RS 4.044 47 S ogndvundne Renter .5 mnGG 814 73 Bønmnger SNSSESE Driftsudgifter Valme 08LYSBRS 1.372 52 Rejser og RoptesenkdkBE 1.157 45 Konlorariklee 5GL 147 40 Telefon Telegram og PortoSR 614 62 MUSE SNENMEE 4.860 93 SKERLL 410 67 Forsikang og Revision mV.5 0EN Bygrungsudgifter. 5 0ER Bygningsudgifter vedrørende Textilmuseet ............ 34.092 06 Toiletbygning50 9.430 91 se Toldboden ... 25.497 59 Sr Snedkerhuset .......... . 9.000 44 Køb af Museumsgenstande. 9.0 RESS Køb af Tryksager til Videresalg0.2. Trykning og Udsendelse af Aarbogen.04. rn Pr 5LM3tR 19570 60 07 Indestaaende paa Banks og Sparekassebøger med bundet Formaal pr31 Marts 19375. AE 20.007.67 Obligationer skænket til et bestemt Formaal Kr. 4.000 00 5 o Jydsk Hypothekforening 6. ....... 3.530 00 7.000 00 4 2 o Ny jydske Kjøbstad-Creditf. 9... 6.125 00 6.578 20 3.229 74 28.543 25 8.563 59 1.826 15 9.002 56 78.021 00 4.038 27 2.958 11 1.607 41 29.722 74 Kr. 174.091 02 Aarhus den 1. April 1937 PYB.V. A. Kier. 991936-1937 s. 100
100 BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2den og 3die Afdeling Thorvaldsens Museum Statens Museum for Kunst Ny Carlsberg Glyptotek i Det danske Kunstindustrimuseum Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Handels og Søfartsmuseet paa Kronborg Kalundborg og Omegns Museum Museet for Holbæk og Omegn Odense Bys offentlige Samlinger Svendborg Amts Museum Vendsyssels historiske Museum Hjørring Museet for Thy og Vester Hanherred Thisted Randers Museum Den historiske Afdeling Herning Museum Horsens Museum Museet for Koldinghus Len Haderslev Amts Museum Samlingerne paa Sønderborg Slot Norsk Folkemuseum Bygdøy Kunstindustrimuseet i Oslo Bergens Museum Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen De Sandvigske Samlinger Lillehammer Stavanger Museum kulturhistorisk Afdeling Drammen Museum Nationalmuseum Stockholm Nordiska Museet och Skansen Stockholm Stockholms Stadsmuseum Tekniska Museet Stockholm Géteborgs Museum Historiska Avdelningen Réhsska Konstsløjdmuseet G6teborg Samfundet før Hembygdsvård Lund Kulturhistoriska Museet i Lund Kulturhistorisk Føreningen før Sødra Sverige Lunds Universitets Historiska Museum Malm6 Museum Varbergs Museum Harplinge Hembygdsførening Harplinge Sødermanlands Fornminnesforening Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala Føreningen Gotlands Fornvånner Visby Orebro Låns Museum Orebro Finska Fornminnesføreningen Nationalmuseum Helsingfors Åbo Museum Åbo Kunstgewerbemuseum der Stadt Flensburg Museum fiir Kunst und Kulturgeschichte Liibeck Museum fiir Hamburgische Geschichte Hamburg Gesellschaft fiir Schleswig Holsteinische Geschichte Kiel The Museums Association London Victoria Albert Museum London The Royal Scottish Museum Edinburgh National Museum of Wales Cardiff The Japanese Association of Museums Tokyo1936-1937 s. 101
BESTYRELSE. TILLIDSMÆN D. ARCHIIEKT. PERSONALE. BESTYRELSEN har for Tiden følgende Sammensætning Læge A. H. Winge Formand. Borgmester H. P. Christensen. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Folketingsmand Leonhard Hansen. Kontorchef i Undervisningsministeriet C. Hegermann-Lindencrone. Museumsdirektør Peter Holm. Universitetsbestyrelsens Formand Landsretssagfører C. Holst-Knudsen. Murermester N. Chr. Jensen. Direktør Axel Kier. Kasserer. Landsretssagfører J. C. Sørensen MB. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Tandlæge Holger Friis Vendsyssels historiske Museum Hjørring. Kunstmaler Victor Jensen Vejle Museum. Bankdirektør Chr. Jørgensen Aalborg Museum. Museumsdirektør Knud Klem Kronborgmuseet. Guldsmed Holger Kyster Museet for Koldinghus Len. Fhv. Kredslæge J. S. Møller København Formand for Dansk kulturhistorisk Museumsforening. Museumsinspektør Chr. M. K. Petersen Odense Bys offentlige Samlinger. Overretssagfører Redaktør Poul Winge Randers Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. ARCHITEKT Mogens Clemmensen M.a. A. A. PERSONALE Direktør Peter Holm. Inspektør Cand. mag. Helge Søgaard 1. Aug. 1931 . Konservator Peter Bang Termansen 1. Jan. 1933 . Assistenter Fru Petra Julie Holm 1. Maj 1921 . Frk. Erna Lorenzen 15. Septbr. 1935 . Kustode Fru N. Christensen 1. Juli 1914 . 1011936-1937 s. 102
Peter Holm Herm. Andersen Told og Konsumtionsvæsenet i den gamle Købstad Christen Frausing Borch Erindringer fra Borgmestergaarden og det 102 IMDHØLD Karsberetning 1936 og 1957500 Side samle AarhusKE Nyerhvervelser. .ED Andre Gaver 1936 og 1937 30000 Regnskab ......Be Bytteforbindelser9 5Re Bestyrelse. Tillidsmænd. Architekt. Personale. ... 27 52 79 91 98 100 1011938 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 19381938 s. 2
1938 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1938 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR Horas non numero nist serenas SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1938 s. 4
CLICHÉER A. HAMMERSCHMIDTS REPRODUKTIONSANSTALT OG F HENDRIKSENS REPRODUKTIONS ATELIER TRYKTI TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1938 s. 5
AARSBERETNING 1938 VAD angaar Den gamle By s økonomiske Forhold har det forløbne Aar bragt Museet en højst velkommen Forbedring der ogsaa var haardt tiltrængt da de aarlige Indtægter Statens og Kommunens Tilskud samt Entréindtægten ikke længere tillod at fortsætte med et stærkt voksende Friluftsmuseums nødvendige aarlige Vedligeholdelse. Paa samme Tid var Bestyrelsen ogsaa klar over at med Hensyn til Lønforhold vilde det være heldigt at kunne sidestille Museets fagligt uddannede Stab med Kollegerne ved Nationalmuseet. Bestyrelsens første Tanke var da at man muligvis kunde forøge Entréindtægten ved at indhegne selve Museumsomraadet. Forholdet var jo dette at Adgangen til Gader og Pladser i Den gamle By var fri da det først skulde løses Billet naar man vilde indenfor og med Museets Vækst syntes Antallet af Passanter at stige uforholdsmæssigt . Som Følge deraf ansøgte man Byraadet om Tilladelse til i den kommunale Park Botanisk Have at indhegne det egentlige Museumsomraade hvorved dette ogsaa vilde blive skærmet i Tilfælde af Afholdelse af Dyrskuer eller Udstillinger i Parkens umiddelbare Nærhed. Byraadet delte imidlertid ikke Museumsbestyrelsens Syn paa Forholdene men mente at trængte Museet til Penge til den aarlige Drift og Vedligeholdelse vilde det være naturligt at forhøje det aarlige Tilskud hvorfor Byraadet vedtog at forhøje det fra 20.000 til 35.000 Kr. Byraadet der bestandig har været Museet en god og virksom Støtte hjalp dermed Museet ud over den værste Nød og Bestyrelsen udtaler sin varme Tak. Da Rigsdagen derefter vedtog at forhøje Statens Tilskud fra 20.000 til 25.000 Kr. var der dermed ydet det haardt arbejdende Museum en saadan Hjælp 51938 s. 6
at man med Fortrøstning kunde imødese en fortsat rolig Udvikling af det i sin Tid lagte Program for Museet. Sideløbende med de øvrige Dispositioner har Bestyrelsen foretaget en endelig Ordning af Personalets Lønforhold. I 1937 havde man vedtaget Lønningerne for Inspektør og Konservator i Henhold til Bestemmelserne i Statens Tjenestemandslov og i 1938 vedtog Bestyrelsen at udnævne Textilmuseets Leder gennem 18 Aar Museumsassistent Fru Petra Julie Holm til Museumsinspektør af 2. Gr. og Museets faste Mand gennem 10 Aar Søren Simonsen til Museumsbetjent. Man vedtog ogsaa at lønne Museets Direktør efter Tjenestemandsloven og der blev bevilget Museumsassistent Frk. Lorenzen en Lønforhøjelse. Som ovenfor nævnt havde Museet mærket at forholdsvis alt for faa Besøgende kom indenfor i Den gamle By s Samlinger men i stigende Tal nøjedes med at spadsere gennem Gaderne og se det hele udefra. Til en vis Grad kunde dette skyldes den mindre praktiske Ordning af Billetsalget eftersom dette foregik inde i Borgmestergaarden saa de Besøgende først skulde midt ind i Den gamle By og derved kom til det Resultat at den ret fornøjelige Byvandring egentlig var nok. Efter Borgmester Christensens Forslag vedtog Bestyrelsen da at anbringe Billetkiosker inden for de to Hovedindgange til Botanisk Have og Resultatet har været tilfredsstillende idet der ikke alene har været Stigning i Billetsalget men man har ogsaa kunnet spore Tilfredshed hos de Besøgende da disse nu straks kan bestemme hvor meget de vil se af Museet. Første Afdeling Borgmestergaarden og Museet med de gamle Dragter og andre Textilier er stadig den mest populære og derefter følger anden Afdeling det historiske Museum. Tredie Afdeling Industri og Haandværk med henved en Snes Værksteder m. m. har i overvejende Grad mandligt Besøg hvad der er ganske naturligt. Inden for Bestyrelsen er der ogsaa i 1938 sket en Forandring idet Statens Repræsentant Kontorchef Hegermann-Lindencrone efter sin Udnævnelse til det kongelige Teaters Chef af Ministeriet blev fritaget for sit Hverv og efterfulgt af Kontorchef A. Michelsen ligeledes fra Undervisningsministeriet. 61938 s. 7
Malernes Hus i Den gamle By . NYE MUSEUMSAFDELINGER I 1938 Den 24de Juni indviedes Toldboden der i den foregaaende Aarbog havde været Genstand for en fyldig Beskrivelse. Den officielle Indvielse foregik som sædvanlig i Møllesalen hvor Borgmester Christensen som Havneudvalgets Formand holdt Hovedtalen og overgav Nøglen til det af Havnen genrejste Hus til Museumsbestyrelsens Formand Dr. Winge der 71938 s. 8
Fra Toldbodens Indvielse. Fra højre til venstre Dr. Winge Museets Fm. Direktør Axel Kier Museets Kasserer Borgmester H. P. Christensen Viceborgmester Stecher Christensen Konsul Blicher Højesteretssagf. Andr. Christensen Fm. f. Aarhus Museums hist. Afd. Professor Dr. phil. Albert Olsen Overtoldinspektør Jørgen Andersen Landsretssagf. I. C. Sørensen. Museumsdirektør Peter Holm.1938 s. 9
takkede for den smukke og interessante Bygning ligesom han ogsaa bragte Bestyrelsens Tak til dem der havde bistaaet ved Indretningen af Toldkontoret og Vejerboden Overtoldinspektør Jørgen Andersen paa hvis Foranledning en Række af Landets Toldsteder havde indsendt karakteristisk Inventar fra gamle Dage Toldinspektør Buch Jensen og Toldmuseet i København Havnemuseet bl. a. Havneingeniør Gebauer og Sejlmagerloftet bl. a. Orlogsværftet Firmaet Weilbach i København Sejlmagerne Hamre Aalborg H. B. Hansen Co. Aarhus og Holm Rasmussen Svendborg . De Indbudte var derefter Aarhus Havneudvalgs Gæster ved en Frokost i Den gamle By s Restaurant. En Maaned efter den 24de Juli fulgte Indvielsen af Malernes Hus hvorved der føjedes et nyt Fag til den Snes der allerede har fundet ind i Den gamle By . I 1934 foreslog Oldermand Claus Olsen Københavns Malerlaug at man her i Købstadmuseet indrettede et Malerværksted m. m. Forslaget vandt Bifald og det blev bestemt at Bestyrelsen for Aarhus Malerlaug skulde tage sig af Sagen. Det blev Oldermand Maålermester Søren Lauritzen der især bistaaet af Malermester M. Mikkelsen paatog sig at tilvejebringe saavel de fornødne Penge som det karakteristiske Værktøj og Inventar og. Museumsbestyrelsen har al Grund til at takke for det udmærkede Resultat. Det viste sig at der var almindelig Stemning for Sagen blandt Fagets Folk i hele Landet og der indkom saa meget værdifuldt Materiale at det ikke blot blev muligt at indrette et herligt gammelt Værksted i Stueetagen i Mellembygningen af Haderslevhusene som Fabrikant Thorvald Pedersen i Odense skænkede os i 1937 men tillige en faglig Museumsafdeling paa første Sal. Malermester P. A. Liiders.1938 s. 10
Et Blad af Liiders Skitsebog Studie fra Vatikanet. 101938 s. 11
Her finder man paa Væggene og i Montrerne Mestertegninger Lærebreve gamle Haandbøger Modeller og forskellige Smaating. Ikke mindst vigtig er den Skitsebog som Malermester Liuders fyldte paa sin Italienrejse i 1860 og som paa en særlig snild Maade er udstillet her. Malermester P. A. Liiders fortjener at mindes med Ære mellem mange dygtige Fagfæller paa hans Tid. Han var ikke blot en teknisk dygtig Malermester men han var tillige kunstnerisk begavet og det kom ham til god Hjælp at han i sin Ungdom gennemgik Kunstakademiet. Indvielsen fandt Sted samtidig med Malermestrenes Centralforenings Aarsmøde i Aarhus og efter Oldermand Lauritzens Beretning om Arbejdet udtalte Centralforeningens Formand Fr. Therkildsen Silkeborg sin Tak til dem der havde sørget for at Malerfaget paa en saa ærefuld Maade havde faaetsit varige Minde i Den gamle By . DET KOMMENDE APOTEK I DEN GAMLE BY For et Friluftsmuseum der har sat sig som Opgave i sine Bygninger og disses Interiører at vise Rammerne om gammel dansk Borgerkultur og borgerligt Næringsliv i gamle Dage er det en Selvfølge at man ogsaa finder Apotekeren eller i hvert Fald hans Apotek mellem de øvrige Minder i Den gamle By . Med Apoteker Toft i Tønder som Formand blev der da ogsaa for nogle Aar siden dannet en Komité der skulde muliggøre Opgavens Løsning. En Del er naaet i de forløbne Aar og nu ejer Museet i alt væsentligt det Inventar der bør findes i et gammelt dansk Apotek men saa længe Komitéen ikke raader over de fornødne Penge til Apoteksbygningens Indretning vil det ikke være paa sin Plads at fremkomme med nogen Beskrivelse her. Bygningen der skal rumme Apoteket Poul Pops Hus fra Aalborg er imidlertid rejst af Komitéen og helt fuldført udvendig og der er da al Anledning til at fortælle om selve Huset da dettes Genrejsning er en af de større Begivenheder i Den gamle By s Historie. 111938 s. 12
VV NZ Poul Pops Hus. Fot. Den gamle By . POUL POPS HUS I AALBORG Om Poul Pop der er født i Vesttyskland celler Holland ved vi at han i 1562 blev Medlem af det berømmelige Guds Legems Laug i Aalborg. Aaret efter tog han Borgerskab som Købmand og senere blev han Raadmand. Fra 1576 til 1579 var han Aalborg Bys Borgmester og han døde i 1597. 16 Aar før sin Død opførte han det Hus der her er Tale om. Det blev ualmindelig smukt ikke mindst paa Grund af sin skønne Dør. Hvorledes selve Døren saa ud er der ikke mere nogen der ved men Dørindfatningen er bevaret og den var vel ogsaa den vigtigste Del. Over de udskaarne Sidestolper med udskaarne Blomsterornamenter 121938 s. 13
der udgaar fra et Par Narrehoveder ser man Dørhammeren der har følgende Indskrift DEN HELLIGE TRE FOLDIGHED TIL ERE DETTE HVS BØGGID MONNE VERRE GVD VNDE OS HER VDI VERDEN AT BØGE SA AT VI EFTER DE NE DOD KVNDE HEMERIGES GLEDE FAE Paa den ene Side af denne Indskrift ser man en Vildmand der bærer et Skjold hvori er udskaaret Gud Fader med Kristus og Helligaandsduen medens Vildmanden paa den anden Side holder et Skjold med Poul Pops Bomærke og Aarstallet 1571. Huset er det næstældste sikkert daterede Bindingsværkshus i Danmark og da det i 1909 maatte vige fra sin Plads af Hensyn til det store Boulevardgennembrud lod Nationalmuseet Arkitekten Mogens Clemmensen foretage en Opmaaling med Genrejsning for Øje hvorefter Bygningens Tømmerværk forsigtigt blev nedtaget. Aalborg historiske Museum bistod Nationalmuseet og det blev bestemt indtil videre at magasinere Huset i Aalborg Museums Kælder. Mod Forventning gik der nu en lang Række Aar uden at det var muligt at finde Penge til den paatænkte Genrejsning og Interessen for Huset blev først vakt da Købstadmuseet Den gamle By tilbød at genrejse det. I de stedlige Blade fremkom der adskillige Indlæg og Forslag . Nogle ønskede ganske naturligt at bevare Huset i Aalborg som et Minde om Stadens Blomstringstid i det 16de Aarhundrede medens andre mente at Huset vilde blive bedst bevaret i Den gamle By hvor det tilmed vilde blive anbragt i samtidige Omgivelser. Til Slut kom Afgørelsen som en Følge af Nationalmuseets Udtalelse Forudsat der i Aalborg kan skaffes saavel de nødvendige Midler til Bygningens Genrejsning som en dertil passende Grund finder Museet ikke at Aalborg Museums Bestyrelse bør give Afkald paa det. Er dette derimod ikke Tilfældet ser man ikke rettere end at det ubetinget vil være bedre om det 131938 s. 14
afgives til Den gamle By fremfor vedblivende at henligge under de nuværende Forhold. Da Aalborg Museum efter endnu et Par Aars Venten til sin Beklagelse ikke saa sig i Stand til at rejse Huset blev dettes Tømmerværk m. m. overdraget til Den gamle By som derefter med Apotekerstandens Hjælp tog fat paa Arbejdet. Een Ting har Den gamle By ikke faaet med den før omtalte Dørindfatning. Med sit Aarstal og Bomærke er Dørindfatningen et Stykke Aalborghistorie der ikke bør komme bort fra Byen. Den gamle By s Konservator har derfor med minutiøs Nøjagtighed af en gammel Egetræs Mølleaksel udskaaret en Kopi og da selve Døren forlængst var gaaet til har efter Arkitektens Bestemmelse en i Nationalmuseet opbevaret Dør fra Herregaarden Voergaard fra 1580 dannet Forbilledet for Døren her. Det var den unge Mogens Clemmensen der sammen med den unge Museumsassistent Christian Axel Jensen vaagede over Poul Pops ærværdige Bygning i 1909. Det er Den gamle By s mangeaarige Arkitekt kgl. Bygningsinspektør Mogens Clemmensen der sammen med Statens Tilsynsførende med Den gamle By Museumsinspektør Magister Christian Axel Jensen nu oplever den Glæde at se et godt og tilfredsstillende Resultat af deres samvittighedsfulde Arbejde for en Menneskealder siden. MUSEETS ADMINISTRATIONSBYGNING Siden det store Bygningskompleks Aarhus Mølle i 1927 28 blev flyttet ud i Den gamle By se Mosbjergs Aarhus Mølles Bygningshistorie i Museets Aarbog for 1928 og 1929 har Hovedbygningen været Museets Administrationsbygning . Møllesalen den gamle Storstue har været Festsal og en Del af Den gamle By s Historie har faaet sin officielle Offentliggørelse inden for dens fire Vægge. Her holdt Skandinavisk Museumsforbund Kongres i Septbr. 1929 her har Museet haft sine Særudstillinger og mange Indvielser ligesom ogsaa Humanistisk Samfund bruger Salen til sine Møder. I det forløbne Aar har Museet set sig i Stand til i Aarhus Mølles Hovedbygning at foretage adskillige Arbejder som 141938 s. 15
ssnyyeg 21981p 39p So udBUlUBÅgpaAoe JE UPIAI 1 T f940440Y USNjSI0 pe U9 bSa OW josnyyeg Bo u9BuruBÅgpoAopp USPPT 9SsSNYSpeL solløw snyrev I 151938 s. 16
Møde i Humanistisk Samfund. Fot. Fredslund Andersen. længe har staaet paa Ønskesedlen nemlig Indretning af brandsikre Rum og visse Forbedringer m. H. t. Kontorlokalerne. Medens man før til de kostbareste Tings og Dokumenters Opbevaring var henvist til den begrænsede Plads i to Pengeskabe har man nu ikke blot faaet et sikkert og godt Katalogrum hvor Kartoteket Billedsamlingen og de fotografiske Negativer opbevares men tillige tildels ved gratis Bistand fra Firmaet Christiani Nielsen et fortrinligt brandsikkert Arkivrum med Jernskodder for Vinduerne og Panserdør saa vi nu kan være helt sikrede mod Faren ved Ildløs. Hvad angaar Kontorlokalerne da har Rummene fra først af haft en Skønhed og Hygge der skyldtes de gode arkitektoniske Forhold i det fornemme gamle Hus og intet deraf er gaaet tabt ved de stedfundne Forandringer. Ved Malermester M. Mikkelsens Arbejde der er en Gave til Museet er der derefter naaet et Resultat der vækker almindelig Beundring. Det vil føre for vidt at gaa nærmere ind paa de forskellige praktiske Forbedringer der er bleven foretaget for at skaffe 161938 s. 17
he Mm AS ÆTTE Personalet fordelagtigere og behageligere Arbejdsvilkaar og naar det nævnes her er det for at udtrykke Taknemlighed og Tilfredshed. DET NYE TEXTILMUSEUM Aarets Hovedbegivenhed er Fuldførelsen af Museet for de gamle Textilier. Museet aabnes omtrent samtidig med Udsendelsen af denne Aarbog. I et Museum der som Den gamle By har Købstadkulturen som sit Speciale er det i Textilsamlingen naturligt at man dér lægger størst Vægt paa de gamle borgerlige Dragter og øvrige Textilier. Her er man forøvrigt ude i et vanskeligt Terræn hvor det netop kniber med Grænsebestemmelsen hvad vore Kolleger inden for de kulturhistoriske Museer villigt vil indrømme. Der maa tages tilbørligt Hensyn til de danske Købstæders Tilblivelse og historiske Udvikling. Vi ved at Byerne især fremstod hvor vigtige Færdselsveje mødtes og hvor Klosteranlæg eller kongelige Slotte som store Arbejdsgivere og Forbrugere gav Handelsfolk og Haandværkere Anledning til at slaa sig ned. Dermed begynder Bysamfundets eget Liv og ser vi paa en saadan Bys fortsatte Vækst bemærker vi at Befolkningen i en ikke ringe Grad rekrutteredes ude fra Landet. Just deri ligger Aarsagen til et betydeligt Fællesskab i Sæder og Skikke i Byen og paa Landet. Af enhver dansk Stads Historie kan vi af Købmændenes Navne se at de stammer ude fra Landet gennemgaaende fra Omegnens Landsbyer og naar Staden paa Torveog Markedsdage havde sit store Landbobesøg mærkede man et inderligt Fællesskab baade i Tankegangen og Dialekten. Lad os ikke komme længere ud i disse Overvejelser men holde os til Dragtskikke og den Del af Hjemmets Udstyr hvor Kvindernes Hjemmeflid var medvirkende . Til Købstaden kom der ogsaa andre Fremmede end de markedsbesøgende Landboere. Ikke blot fandt Adelen fra Omegnens Herregaarde ind til Byen men hvert Øjeblik var der Besøg af høje Rigsembedsmænd og for mange Stæders Vedkommende var Kongens og hans Hofs hyppigt aarlige Besøg af temmelig lang Varighed. 171938 s. 18
Ved saadanne Lejligheder brugte Borgerskabet ikke mindst da Kvinderne deres Øjne og mangen udenvælts Mode blev efterlignet med større eller mindre Held. Vi erfarer ogsaa at de Borgere der som Handelsmænd rejste langt ud paa Indkøbsrejser forstod at hjemføre gode Ideer og saadanne Stoffer som ikke tilvirkedes her. Mange af de fornemste Dragter i vor Samling giver Anledning til Formodninger i den her anførte Retning og ser vi saa til den anden Side konstaterer vi at dér har Købstaden været Læremester og toneangivende for Bondestanden. Og man bør vel erindre at for Landboerne har ogsaa Livet paa Herregaarden været Genstand for lagttagelse og Efterligning . Fruers og Frøkeners brugte Stadskjoler gik som Arv eller Brudegaver ud i Bondehjemmene hvor de blev tilpassede og omsyede hvad der ogsaa er Eksempler paa i Textilsamlingen i Den gamle By . Der kunde gives adskillige helt interessante Eksempler paa disse Forhold men Pladsen tillader det ikke og det var da ogsaa kun Meningen at pege paa de Undersøgelser der har været nødvendige for at naa til et nogenlunde sandfærdigt Billede af den kulturelle Udvikling paa Textiliernes Omraade. I Aarbogen for 1936 og 1937 blev det store Hus beskrevet og afbildet udefra og vi henviser til denne Beskrivelse. Arbejdet med Husets Genrejsning og Indretning til et tidssvarende Museum netop for Textilier har været meget kostbart. Det har derfor været nødvendigt i stort Omfang at kalde paa Museets Venner og i Regnskabsaflæggelsen længere fremme i denne Aarbog vil man finde Navnene paa de gode Givere til hvem Museets Bestyrelse retter sin varmeste Tak. Om selve Arbejdet med denne Museumsafdeling meddeler dens Leder Fru Petra Julie Holm Mange af vore lokale Venner vil erindre den Tid da Museets gamle Dragter m. m. fandtes sammenstuvede i en af Borgmestergaardens større Stuer og den Forbedring det var da det i 1924 lykkedes at rejse et Hus og indrette det som selvstændigt Dragtmuseum. Samlingen voksede imidlertid og skønt Pladsen udnyttedes til det yderste var det nu klart at Forholdene var for smaa. Mange af Tingene var vanskelige at udstille især kneb det med at faa en samlet Helhed frem gennem de smaa og adskilte 181938 s. 19
Montrer. Dette var utilfredsstillende men der var ingen anden Udvej end at se Tiden an og gemme Nyerhvervelserne i Magasinet. Men gennem Ventetiden blev der Lejlighed til at drage Fordel af Museumsteknikens nyeste Fremskridt thi paa de store skandinaviske Museer havde de samme Forhold gjort sig gældende og der arbejdedes ivrigt paa at løse Problemerne med Hensyn til de gamle Textiliers Behandling herunder saa vel Konservering som hensigtsmæssig Udstilling. Nordiska Museet i Stockholm Råhsska Konstslojdmuseet og Historiska Museet i Goteborg saa vel som Norsk Folkemuseum er her gaaet i Spidsen for at skabe gode og trygge Kaar for deres rige uerstattelige Samlinger af Fortidens Klædedragter og andre Textilier og naturligvis er det nye danske Nationalmuseum ogsaa paa dette Omraade tidssvarende indrettet . Alt dette vakte et levende Ønske om at faa et i teknisk Henseende moderne Textilmuseum i Den gamle By og man forsøgte for Alvor at faa Opgaven løst først og fremmest ved at faa et passende stort Hus og dernæst ved at omplante nogle af de nye Ideer og Forbedringer. Da disse især gaar ud paa at beskytte og bevare Tingene har man lagt stor Vægt paa at faa det nye Inventar saa tæt at Møl og Støv ikke kan trænge ind. Paa første Sal er indrettet fire store Dragtmontrer som hver kan rumme 10 12 Dragter. Disse Montrer har kun Glas paa den ene Side og oplyses af elektrisk Lys der som ved moderne Butiksbelysning er anbragt over Glasrudens øverste Kant. Ved at bruge en Blanding af Dagslyslamper og almindelige Lamper bliver det muligt at vise Dragternes virkelige Farver. Sollysets ja selv Dagslysets skadelige Virkning paa sarte Stoffer og ikke mindst paa deres Farver har i Aarevis voldt stor Bekymring og ved den kunstige Belysning der kun anvendes i selve Besøgstiden mener man at have sikret sig mod de vigtigste Ulemper. Ved denne Form for Belysning er der tillige opnaaet en anden og vigtig Fordel man undgaar nu de generende Spejlinger af Vinduesruderne i Montrernes Ruder hvad der før i Tiden var en slem Plage. Ogsaa de nye lodrette Udtræksrammer er en stor praktisk Forbedring idet man herved paa en forholdsvis lille Plads 191938 s. 20
kan udstille et relativt stort Materiale. Disse Rammer indeholder nu Syninger Vævninger ukomplette Dragtdele o. I. Tingene er grupperet saaledes at de Besøgende let og bekvemt kan studere det der særlig interesserer dem. I det Aars Tid hvor det gamle Dragtmuseum gradvis er blevet tømt og det nye endnu ikke tilgængeligt har vi paa mange Forespørgsler kunnet mærke at Afdelingen har været savnet. Det kan derfor være paa sin Plads ogsaa at nævne lidt om de vigtige Konserveringsarbejder der har staaet paa i det forløbne Aar og som maatte gaa forud for Tingenes Anbringelse i de nye Omgivelser. Da der nu er ofret saa meget paa Montrer og smukke Omgivelser har det ogsaa været Museet magtpaaliggende at de gamle Dragter og Haandarbejder fremtraadte saa friske og tiltalende som muligt. De skrøbelige Ting kræver en nænsom og omhyggelig Behandling enten det saa gælder Vask eller andre knap saa enkle Metoder og for mange Stykker har en Restaurering med Naal og Traad ogsaa været nødvendig. Fra en Studierejse i Sverige hjembragtes Modellen af en ganske glimrende Dragtbuste der nu er anvendt til alle Kjolerne og Dragterne i Stedet for de gamle vanskelige Manufakturbuster der aldrig kunde tilpasses paa de vigtigste Steder . Figuren bestaar af tre horisontale forskydelige Træplader der markerer Bryst Taille og Hofter og som overspændes med Hessian. Der paa modelleres den til hver enkelt Dragt passende Form i Vat som tilsidst overtrækkes med tyndt hvidt Tøj Ostelærred og forbindes med den tilhørende Jernfod. Opsætningen af Dragterne og Textilrammernes Indhold har været sen men de der har fulgt Arbejdet er enige om at Tingene nu kommer ganske anderledes til deres Ret og aldrig har taget sig bedre ud. Til Slut et lille Overblik over Museumsgenstandenes Placering Fra Torvet kommer man ind i den store hyggelige Forstue og det er ikke helt tilfældigt at Øjet straks fanges af et stort Klædeskab flankeret af to morsomme figurdekorerede Standkister. Den til venstre er dateret 1812 og har paa Forsiden et Par bondeklædte Ryttere der med høj Hat og Pibe uanfægtet sidder paa de dansende Heste medens Standkisten til højre baade paa Laag og Forside har en Herre og en Dame klædt i borgerlige Dragter fra Tiden 1780 90. 201938 s. 21
Standkisten er den ældste Form for et Møbel til Opbevaring af Klæder og Tøj og den har været uhyre almindelig baade i By og paa Land. Det skyldes sikkert disse gode Gemmesteder at mange gamle Textilier tit er forbavsende velbevarede . Fra Forstuen fører en Gang ind til et større Rum der optages af to Væve med tilhørende Redskaber. Lige for Døren ses vor gamle Thorsagervæv med en Tøjprøve i det yndede Gaaseøjemønster d. v. s. en lille Spidsrude . Den store Væv til højre er mere kompliceret det er en udpræget Købstadshaandværksvæv fra det nu nedlagte Damaskvæveri i Maribo. I en meget lang Aarrække har Væven været anvendt til Vævning af Dækketøj der medfulgte en Del gamle Damask- og Drejlsprøver hvoraf nu et af de smukkeste Mønstre er opsat og paabegyndt. Den store Ramme er Trendebordet og man ser ogsaa Tenholderen og Spoleredskabet . I en Montre findes alle de Redskaber hvormed Hørren og Ulden blev behandlet i Hjemmene anskueligt opstillede og med forklarende Tekst. Tommerup Hørfabrik har elskværdigt overladt Museet en Række Prøver der viser Hørmaterialet paa de forskellige Stadier af Forarbejdningen. Endvidere kan man ogsaa sammenligne Spinderokkens forskellige Typer baade den landlige og Købstadens. I en anden Montre ses gode hjemmevævede Ting af forskellig Art især Sengetøj d. v. s. Dynevadmel Olmerdug Bolster i Ruller m. m. Vi er nu naaet frem til det sidste Rum i Stueetagen Dragtafdelingen der indeholder Klædedragter og Dragttilbehør baaret af Bondestanden. Det maa straks siges at Samlingen er meget tilfældig da Tingene er indkomne fra forskellige Dele af Landet især fra Jylland og i nogen Grad savnes der System i Opstillingen . En Læsø-Kvindedragt er den nordligste en Rømø-Kvindedragt den sydligste og mellem disse krydser vi ned gennem Jylland vestpaa til Thy og Salling østpaa til Randers og Aarhus Amter Bjerre Herred i Vejle Amt og sluttelig til Fanø og Rømø. Studiet af de gamle Folkedragter vanskeliggøres i høj Grad af den Kendsgerning at det med Undtagelse af Fanø og enkelte andre Steder er henved hundrede Aar siden at disse 211938 s. 22
Kvindedragt fra Salling. Mandss og Kvindedragt fra Randers Amt. Dragtskikke forsvandt. Efter Museets faa Ting at dømme har man paa Aarhusegnen været særlig ivrig m. H. t. at gribe det nye paa de gamle Traditioners Bekostning. Som sædvanlig i Museerne er det overvejende Kvindedragter men vi kan dog fremvise en enkelt Mandsdragt fra Randersegnen og en fra Aarhusegnen. Randers-Manden er paaklædt til Byturen og bærer den karakteristiske Kofte med de 36 Sølvknapper Knæbenklæder af Fløjl hvide valkede Hoser Sko med Sølvspænder og høj Hat. Aarhus-Manden er i Hjemmedragt Skjorteærmer Olmerdugs Knæbenklæder rød Tophue og spidssnudede Træsko. Med de tilsvarende Kvindedragter er det omvendt her er det en Stadsdragt fra Aarhusegnen fra Tiden omkr. 1830 40 medens Kvindedragten fra Tvede nord for Randers er en Dagligdragt af mere gammeldags Type. Den bestaar af Bul et ærmeløst nedringet Liv og lægget Skørt af hjemmevævet Hvergarn samt røde strikkede Ærmer eller rettere en rød strikket Trøje endvidere et smukt Hørlærreds Forklæde af Tavletøj. Denne Kvindedragt har i sin Grundform været baaret i næsten 221938 s. 23
Fanø Læsøog Rømø-Kvindedragt. alle Egne af Landet men Enkelthederne kan dog være meget forskellige idet Bullens Snit eller et særlig karakteristisk Vævemønster og ikke mindst Huen eller Hovedtøjet har paatrykt Dragten dens individuelle Egnspræg. Det er da ogsaa Hovedtøjet der karakteriserer Samlingens andre jydske Kvindedragter thi dette et smukt Skuldertørklæde og et Silkeforklæde vedblev man at bruge længe efter at f. Eks. Kjolen blev syet efter den gældende Mode og naar det skulde være rigtig fint af Købestof. Fra Slutningen af det attende og Begyndelsen af det nittende Aarhundrede har vi et Par hele Kjoler og flere umage Trøjer og Skørter den gamle Benævnelse for Liv og Nederdel af det saakaldte Stoffes fransk étoffe som aabenbart har været meget yndet. Det er et tyndt blankt Uldstof ofte stribet i Louis XVI Mønster med Blondeslyng og Strøblomster paa de fleste er Bunden rødviolet en Farve der har været lidet holdbar men nogle har en smuk blaa Bundfarve. Samtidig har man ogsaa brugt Kalmanka Kjolelivet paa Sallingdragten er syet heraf. Hovedtøjet eller den jydske Kappe som den mange Steder kaldtes vil blive omtalt nærmere i en af de kommende Aarbøger. 231938 s. 24
Det er et damaskvævet blomstermønstret som Regel ensfarvet Uldstof der ogsaa er haardt og glittet . Yngre Kjoler er syet af changeret Halvsilke eller Sirts. Baade Thy- Salling- og Aarhusegnskjolen har store Skinkeærmer hvad der hører 1830-Aarenes Mode til. Den pompøse sølvbehængte Festdragt fra Læsø har Fløjlstrøje med Ærmer af lignende Snit det baandbesatte Skørt af mønstret Halvsilke . og Silkeforklædet er nu sortfarvet men har sikkert engang straalet i Kulører. I Virkeligheden har Museet to Læsødragter thi Dukken ved Siden af er fuldstændig korrekt paaklædt og blev lavet i 1828 til en lille Datter af Birkedommer paa Læsø Chr. Mathias Rottbøl Ørum. Hovedet er nyere men Hovedklædet har de to opretstaaende Flipper som omtales af Lars Hess Bing i en Beskrivelse af Øen fra 1802. Begge Dragter svarer iøvrigt helt til hans Beskrivelse af Fruentimmernes Dragt paa Højtidsdage . Dukkens Skørt er af blaat Damask og Forklædet af gult brocheret Silketøj. Dertil kan som et stort Plus tilføjes Undertøj fra Tiden bl. a. et grønt Bays Underskørt. Fanødragten er den yngste af vore Folkedragter det er en Brudedragt fra 1896 kun Kjolelivet af Alpaka er lidt yngre. Det oprindelige var af smaaprikket Silketøj ligesom Forklædet hvilket kan følges langt tilbage som en Regel. Dragten har tilhørt en Skipperdatter fra Fanø Fru Dam der brugte den til sin Død i 1935 skønt hun siden Aar 1900 havde været bosat i Aaby ved Aarhus. Paa Rømø bar Kvinderne et lignende Hoved- og Skulderklæde som Fannikerne men Kjolen var meget ejendommelig en Slags Trøje med Brystsmæk og Ærmer af blaastribet Hvergarn derover Bul og Skørt Pie af højrødt Vadmel i Bullens Udskæring tolv tætsiddende store buklede Sølvknapper samt tre smaa Sølvknapper der var til at knappe og endelig et blaat Forklæde med fine gule Silkestriber og Sølv-Hægtespænde i Linningen. Dette var Dagligdragten til Stadsdragten bar man broget Hue og Kniplingslin. Denne Præsentation saa kortfattet den end er giver dog en lille Forestilling om hvor vidt forskellige og ofte overordentlig smukke disse Egnsdragter var. Og jo mere den personlige Tilvirkning gør sig gældende i Vævning Syning og Strikning jo interessantere er Dragten. Der er ingen Tvivl om at Modens Svingninger ogsaa har præget Folkedragterne og 241938 s. 25
man kan gøre den lagttagelse at visse Træk har været særlig yndede og derfor holdt sig meget længe f. Eks. er næsten alle Stoffes Kjoleliv udstyret med et lille Skød eller en Rynkestrimmel bagtil det er en Modedetaille fra 1780ernes stive Spidsliv og skønt den snart forsvandt fra Modedragterne kan man endnu træffe Skød paa den landlige Empireform. Den praktiske Dragt bestaaende af Bul og Skørt der i Sommervarmen kunde bruges over Linnedet hvis Ærmer gik til Albuen eller længere og i køligt Vejr suppleres med en strikket Trøje har ogsaa engang været den borgerlige Kvindes Hjemmedragt. Vi kan nævne et Par Smaaeksempler paa Bullens forskellige Snit gennem Tiderne. Den ældste er en Snørebul med et kort Skød fra Aalborg Amt . Skødet er flasket jfr. spaltet d. v. s. at den nederste Kant har en Del Indsnit saa Bullen har kunnet falde bekvemt over de fyldige Skørter. Flasketrøjer hører til fornemme Modedragter i det syttende Aarhundrede. En anden Bul fra Hjortshøj har indsatte Kiler i Skødet medens den fra Tvede er lige afskaaren i Taillen og fra andre Egne er der korte Empirebuller. For Mandsdragterne gør de samme Forhold sig gældende. Der er blandt de ældste Ting nogle lange Veste der har været i Brug omkring 1800 og hvis udsvajede og forneden opslidsede Sømmeviser temmelig nært Slægtskab med de borgerlige Rokokoveste oppe paa første Sal. De yngre kortere Veste er stærkt paavirkede af Empiremodens Herreveste hvis mest karakteristiske Træk er den stive opstaaende Krave. De hvide Hoser og Knæbenklæder tilhører ogsaa det attende Aarhundredes Modedragt. I en mindre Montre ses nogle landlige Krinolinekjoler fra 1860erne Festkjoler som har tilhørt velstaaende Bønderkoner paa Aarhusegnen. Her findes ogsaa et Par af de yngre overmønstrede franske Sjaler som nu kun blev brugt paa Landet og af jævne Kvinder i Byerne. Endelig rummer en lignende Montre en Samling Daabsdragter og tre Kvindedragter fra Empiretiden 1800 1825 men alle omsyede af ældre Pragtstoffer. Det er nogle af 1700-Tallets fornemme Modedragter der flere Aartier senere er genopstaaet som landlige Brudekjoler og Kristentøj. Tænkeligt er det vel ogsaa at Kræmmernes usolgte Lager af Modevarer senere kom til at 231938 s. 26
Udtræksrammer. præge Almuekvindernes Stadsdragter men det har dog ikke været Tilfældet med disse Ting de bærer alle tydelige Tegn paa at være omsyede Dragter af fornem Oprindelse . Vi skal nævne et enkelt Eksempel af de mundtlige Overleveringer som knytter sig til flere af Dragterne men maa iøvrigt henvise til Aarbogen fra 1934 Side 76 og 77 hvor Emnet er nærmere behandlet Det hedder sig om et af Kristentøjerne at Grevinde Frijs i 1820 forærede det til en Forpagterdatter som havde tjent paa Frijsenborg og at samme unge Kvinde til sit Bryllup Aaret før havde faaet en fin blomstret Silkekjole syet om efter Tidens Mode. Dette giver tillige Forklaring paa nogle grove Øgninger og andre Misforhold. Paa første Sal finder vi Museets borgerlige Dragter og Textilier. De føromtalte fire store Dragtmontrer der er placeret to og to veksler med tre mindre Afdelinger hvor Dagslyset er bibeholdt. I den første af disse Afdelinger findes ligesom i Bondesamlingen en Gruppe Udtræksrammer med Vævninger og Broderier. De nye Dragtmontrer rummer en samlet Opstilling af Dragter fra ca. 1750 til 1800. Modedragter gennem halvandet Hundrede Aar passerer her Revy og det er muligt at danne sig en 261938 s. 27
Fra Montren med de ældste Dragter. Forestilling om hver Tidsepokes mest karakteristiske Træk og samtidig studere Modens bestandige Vekslen og bestandige Kredsløb. Selve Montrerne der er ca. 5 m lange og 2 m dybe giver Mulighed for langt friere Opstilling af Dragterne end de gamle og som det vil ses af Illustrationerne har man ogsaa hist og her anbragt et mindre Møbel eller et Billede der paa samme Tid bryder Ensformigheden letter Grupperingen og antyder Miliøet. Uden for Montrerne er der anbragt Portrætter og Modebilleder som supplerer de udstillede Dragter ved at vise Haaropsætning Smykkers Anbringelse o. . Den unge Aarhusdame Karen Brendstrup f. Stæhr hvis Portræt ses i Montren med de ældste Dragter bærer en Kjole syet af samme svære farvestraalende Silketøj som disse. Hun døde 1768 kun 34 Aar gammel. Billederne af et Ægtepar 271938 s. 28
i forreste Rum se Gavelisten forestiller Kancelliraad Treeld og Frue og hendes Dragt har samme Garnering SEE første Montre. Med Hensyn til Dragtstudier rummer disse to Portrætter et andet værdifuldt Moment idet man foran Fru Treeld ser et udspændt Sytøj med samme Ornament som det der pryder Mandens Vest Altsaa har de danske Damer syet den Slags og det kom ikke altsammen hvad man ellers kender Eksempler paa færdigbroderet og med paategnet Snitmønster fra Paris. Men forøvrigt var Paris jo toneangivende paa Modens Omaade og den franske Pragtlyst gjorde sig ogsaa gældende i Danmark og bredte sig fra Hoffet og de fornemme til det velhavende Borgerskab. Det er denne Pragtlyst fra Rokoko- og Louis XVI-Tiden man her faar et lille Glimt af gennem de skønne blomstermønstrede Silkestoffer med tilhørende overdaadige Broderier. Linierne præges af bløde Rundinger og elegante Drapperinger. Spidslivet som forudsætter et uhyggeligt stramt Snøreliv er ikke særlig fremtrædende blandt disse Dragter det findes mere udpræget i nogle Kjoleliv. Og til at bære Kjolerne ud brugte Damerne Skørter med Vire- og Fiskebensstel eller Hestehaarsvævninger . Kjolen i Forgrunden er en typisk Hjemmedragt med den lange løst hængende Trøje Caraco af Kattun Tøj med trykt Mønster . Den dybe Halsudskæring er dækket af et foldet hvidt Tørklæde. I den anden Halvdel ses de yngste Dragter som hvis man vil tage den lange Omvej i Betragtning Modellerne blev jo ikke fløjet direkte hertil fra Paris i de Dage nok har været brugt omkring 1790. En anden Hjemmedragt har en lille Rynkestrimmel bagtil det tidligere omtalte Skød. Man ser ogsaa Sko syet af samme Slags Stoffer som Kjolerne og med pyntelige Sølvspænder samt Vifter og andet Dragttilbehør. Herredragterne fra samme Tid fremstilledes ogsaa af kostbart Tøj i straalende Kulører. De to maskuline Repræsentanter her er dog særdeles beherskede selv om den ene har gul Silkevest til karmoisinrød Klædesfrakke medens den anden Frak er af højrødt Uldrips. Begge har tilhørt Aarhuskøbmænd. I Textilrammerne findes flere broderede Veste af samme Type samt en Kammerdugsskjorte hvis Kalvekrøs og Rynkestrimler 281938 s. 29
21938 s. 30
ved Hænderne er udstyret med smukke Kniplingsimitationer . Endvidere hørte der til denne Dragt Knæbenklæder hvide Silkestrømper og Sko med Sølvspænder. Den lange sølvbeslagne Stok kunde være forsynet med en Lugtesvamp i Knappen Vender vi os mod Montren med Empiredragterne ses det at Moden har foretaget et af sine store Spring. Linien er ganske forandret Bæltestedet er rykket op under Armene hvorfra Dragten falder i lette Folder. Stofferne er tynde hvide Vasketøjer af Bomuld og nogle lige saa lette Kvaliteter i Silke. Enkelt og simpelt i Sammenligning med de straalende Dragter bagved. Politiske og økonomiske Forhold er den dybere Aarsag. I Frankrig udløstes Revolutionens kaotiske Tilstand i Begejstringen for de klassiske Idealer Impulserne kommer nu ogsaa fra England og Sværmeriet for Antiken giver sig tilkende i Dragter som disse. De to hvide Slæbkjoler i Forgrunden er et Par smukke Eksempler de er udstyrede med spinkle syede og tamburerede Blomsterranker. Kjolerne har tilhørt Damer af Slægten Gyldenkrone paa Moesgaard og Vilhelmsborg. Naturligt nok kom Sjalet til at spille en stor Rolle for Empiredragten dels kunde man hermed understrege det gevandtagtige og dels kunde de lette Dragter nok trænge til et lunende Supplement. Det pragtfulde røde Sjal paa Stolen er et ægte indisk Kashmirsjal og har livet smukt op paa en bleg Dragt. Sandalskoene med krydsede Baand op om Smalbenet er et andet af Empirens Træk der skulde Ynde og Gratie til for at bære denne i al sin Enkelthed saa fordringsfulde Dragt. Hvad mon en Syerske i vore Dage vilde sige hvis hun i Haanden skulde sy en Kjole som den til højre med 8 900 smaa trekantede Spidser og 30 40 Meter Agramaner Det lod sig gøre omkring 1815. Paa Kjolen med den grønne Trøje fra ca. 1820 kan man finde de første moderate Tegn til Skinkeærmerne der i 1830erne voksede til hele Balloner. Herredragten er fra 1820 25 og bestaar nu af en mørkeblaa Livkjole med blanke gule Knapper. De lange Benklæder som ogsaa er blaa har afløst 1700-Tallets Knæbenklæder men Dragten har dog bevaret lidt af den feminine Pyntelighed 301938 s. 31
Fra Montren med Krinolinedragterne. 1840 1860. i den gulstribede Silkevest Kalvekrøset og Halsbindet med de broderede Snipper. Den lille Drengedragt maa ogsaa dateres til ca. 1820 den er syet af finstribet graat Silketaft og har tilhørt den senere Aarhus-Borgmester Chr. Ulrich v. Schmidten født 1815. I Tyverne begynder Taillen at rykke nedad og Nederdelen bliver mere klokkeformet. Brudedragten fra 1831 i Hjørnet danner Overgangen til den tredie Montre desværre mangler Museet den helt typiske Kjole fra 1830erne men forhaabentlig kommer den snart. I denne Montre vises Udviklingen fra ca. 1840 til Slutningen af 60erne. Vi konstaterer paany Spidslivet og den brusende Nederdel Sjalet ses i Begyndelsen men fortrænges nu i Byerne af Mantillen og vatterede Kaaber. Den smukke Molskjole lidt tilbage har den typiske Kniplingsberthe det er en aarhusiansk Konfirmationskjole fra 1847 og som en af de første hvide Konfirmationskjoler skal den have vakt en Del Opmærksomhed i Byen. Den har tilhørt Fru Emilie Wistoft f. Michelsen. En trykt Silkekjole med indsat lys Forbredde har ogsaa Berthe og Sjal af Till med et pragtfuldt tambureret Mønster. Paa den storternede Silkekjole ses Polkaærmet med de hvide Underærmer der er et af Krinolinedragtens Særpræg. Krinolinekjolernes Omfang kulminerer omkr. 1860. Knækparasollen 311938 s. 32
FraZMontren med Tournuredragterne. 1870 1880. og Kysehatten er karakteristiske ligesom Mamelukkerne til Pigekjolen . Denne ses ikke paa Billedet her ej heller de tre sidste Kjoler i Montren af hvilke den hvide syet af Tarlatan er en Brudekjole fra 1867. De skraaede Bredder er nu en Kendsgerning og Dragter syet i større Modemagasiner har Sømme syet paa Kædestingsmaskine. Et Par Aar efter er Symaskinen forbedret saa meget at den kan sy Stikninger som nu. Klunketid vil man høre naar de Besøgende ser paa Dragterne i den sidste Montre og det er sandt disse fantasifulde Opheftninger og Falbelader paa Tournurekjolerne er Klunketidens Portiere- og Gardinophængning om igen og den Dag Muset bliver tilbudt en typisk Stol af ikke alt for store Dimensioner vil den ogsaa faa sin Plads her. Men elegante var de og Holdning krævede disse Dragter fra Halvfjerdserne og Firserne. Kjolen med de lyse Sløjfer i Baggrunden er syet i et parisisk Modeatelier og har tilhørt Generalkonsulinde Bernhoft . Bemærk ogsaa den korsstingsyede Vadsæk og Parasollen der nu har stift Skaft. Herredragten Uniformen har tilhørt Generalkonsul Hendrik Pontoppidan i Hamburg. Livkjolen er syet af fint blaat Klæde med rødt Silkefoer Fløjlsrabatter og Guldbroderi 321938 s. 33
iøvrigt ganske efter Reglementet oprindelig hørte der dog lange hvide Benklæder til Uniformen. I den anden Halvdel af Montren som ikke ses paa Billedet her vil man glæde sig over den svære elfenbensfarvede Silkekjole atter en Brudekjole og af fornemt Modesnit fra 1889 baaret af Fru Louise Herforth. Den indkom medens vi arbejdede med Opstillingen og den fandt straks sin Plads. Havde vi Dragter fra Christian den Femtes Tid vilde man ikke kunne undgaa at sammenligne deres Snit med dennes. I de to yngste Dragter her er Spidslivet atter en Kendsgerning en meget alvorlig naar man tænker paa Snørlivet indenfor. Dermed slutter Dragtparaden for denne Gang thi en Mode maa en lille Smule paa Afstand for at virke interessant men det evigt foranderlige Væsen har jo ogsaa i Aarene siden 1900 vist ejendommelige Eksempler paa sin Herskernatur. Den gamle By s Samling af Legetøj har nu ogsaa faaet bedre Forhold og som den naturlige Plads for Dukkerne finder vi dem her i Dragtmuseets sidste Afdeling. Medens vi før kun havde Plads til nogle faa er Antallet nu steget til 25. Om dem alle gælder det at deres Garderobe er meget komplet. Adskillige har baade Daglig- og Søndagskjole foruden OverDragoner af Pap fra 1857. tøj eller Nattøj ja en af Dukkerne flotter sig ogsaa med Parasol og Træsko. Den ældste af Dukkerne er fra omkring 1805 den har tilhørt Ane Carine Giern født 1800 her i Aarhus. Derefter er der et Spring til 1840erne men fra dette Tidspunkt er ogsaa alle Modens Afskygninger repræsenteret. Vi skal ikke komme nærmere ind herpaa da det blot vil blive en Gentagelse af 331938 s. 34
Damedragterne thi lige til ind i Firserne var Dukkerne klædt som Damer kun skal det bemærkes at ligesom Kjolernes Snit er korrekt er Undertøjets det ogsaa her har vi bl. a. alle Chemise- og Skørtetyperne som har været brugt i dette Tidsrum og det kan knap nok siges om de virkelige Dragter. Det er vel et Spørgsmaal om vore Dages Smaapiger vil synes om disse Dukker der kan vist let blive Enighed om at Babydukken er nok saa naturligt et Udtryk for et Dukkebarn og maaske vil disse Dukkedamer vække mest Glæde hos den Generation for hvem de er Barndomsminder. Nu er der ogsaa bleven Plads til det øvrige Legetøj i Form af Dukkehuse Dukkestel Dukkesenge og andre Møbler og Ting som en lille Drengs Byggeklodser fra Empiretiden og en andens Soldater der er nøje Kopier af Dragonerne fra 1848 Spil og andre Smaating til stilfærdig Indendørsleg men Kæphesten paa hvilken han drog over Stok og Sten til alle Verdens Lande den savnes i Den gamle By Papirdukker fra 1866. 341938 s. 35
SOGNEPRÆST CHRISTEN FRAUSING BORCHS ERINDRINGER FRA BORGMESTERGAARDEN OG DET GAMLE AARHUS VED JOHANNES BORCH Takket være Direktør Johannes Borch i København kunde Aarbogen ifjor bringe første Del af de Frindringer som Hr. Borch havde uddraget af Faderens efterladte Optegnelser. Her følger Resten der jo ikke i samme Grad vedkommer Borgmestergaarden men som alligevel er kærkommen i denne Aarbog. Ligesom ifjor har jeg paa eget Ansvar vedføjet enkelte forklarende Fodnoter. Peter Holm. 1 ERINDRINGER FRA DET GAMLE AARHUS KØNTder findes udførlige Beskrivelser af Aarhus baade det gamle og det nye Aarhus kan jeg dog ikke tilbageholde nogle Notitser om det gamle Aarhus saaledes som det viste sig for mig og hviskede om den endnu ældre By som tildels var forsvunden. Da jeg begyndte min Skolegang i 1840 havde Byen kun 7000 Indbyggere. Dens Grundplan havde nogen Lighed med en Blæksprutte der strakte lange Fangarme ud i forskellige Retninger Frederiksgade mod Syd Vestergade mod Vest Studsgade og Mejlgade mod Nord og Skolegade med dens Fortsættelse Mindegade mod Sydøst. Kroppen var Fiskergade og Aagade og Torvene med de nærmeste nord for disse liggende mindre Gader. I 1840 var Fiskergade Byens Grænse mod Syd med smaa Haver ud til Aaen og lidt større Haver paa den anden Side klavrende op ad Bakken. Uden om disse sidstnævnte Haver langs de grønne Marker gik en Sti der endnu findes som en 351938 s. 36
l 1 fe Tegn. af J. Ølsgaard. 361938 s. 37
Frederiksbro Immervad og Aagade. Stikvej fra Søndergade til Fredenstorv . Kun Frederiksgade opkaldt efter Frederik den Sjette strakte sig længere mod Syd og endte med en høj Murport med smaa Dørgennemgange Naaleøjne ved Siderne. Porte var der for Enden af Gaderne der førte ind i Byen og uden for disse var der et lille Hus hvor Tolderne boede og krævede Told af alle som fra Landet kom ind med toldpligtige Varer. Jeg har ved Vintertid set lange Rækker af Vogne holde uden for Portene og vente til deres Tur kom. Det eneste Lyspunkt i denne pinlige Ventetid var Haabet om at kunne smugle noget ind forsvarligt gemt i Fodersækken eller andetsteds. Tolderen havde desværre et langt Jernspyd som han kunde jage ind i Halmen Sækkene og andet og hvad han fandt som ikke var anmeldt blev konfiskeret . Udenfor Borgporten har der været lavt og sidt Jordsmon Posthussmøgen Navnet hidrører fra den Tid Posthuset og dets Staldbygning laa ud til Fredenstorv . Dette saavel som Fredensgade eksisterede ikke i Forfatterens Barndom. De skriversig fra 60derne og fik Navn efter Freden 1864. PH. 3 Forfatterens Bemærkning om de mange der maatte vente uden for Portene kan suppleres med den Oplysning at medens Tolderne var fuldt optagne ved Mindeport og Frederiksport blev Slagtekvæg stilfærdigt drevet ind i de fornævnte Haver der laa ud til Markerne og endnu for et halvt Aarhundrede siden laa her i Fiskergade en hel Række Slagtergaarde hvad der tillader visse Slutninger. Fra Studsgades Port skal meddeles en lille Anekdote En ganske ung Pige fra Todbjerg skulde køre en lille Enspænder ind til Købmand Frausing og et Par lækre Skinker var snildt indpakkede i det Tæppe Pigen sad paa. Hunvarlidt beklemt ved at skulle optræde som Smugler og da Tolderen havde set hvad Vognen ellers indeholdt saa han paa Pigebarnet og spurgte om der ellers var mere. Nu var det hende umuligt at klare Situationen længere. Saa har jeg kun to Skinker smaa og det er dem jeg sidder paa . Hun blev helt betuttet da Tolderen brast i Latter Kør kun ind lille Jomfru P.H 371938 s. 38
ned mod Aaen Immervad . Over Aaen fører en Bro som i min Barndom kaldtes for Basballe Bro nu Frederiksbro . Banken ad hvilken Frederiksgade kryber op hed Basballe Bakke . Det er senere blevet mig meddelt at en Mand ved Navn Basballe havde ejet Grundene paa begge Sider af Aaen . I min Barndom kendte jeg en gammel Jomfru Basballe. Den første Købmandsgaard paa højre Side af Broen syd for Aaen kaldtes endnu dengang af de gamle Hummelførgaarden fordi de fynske Humleførere i ældre Tid tog ind i en Gaard rimeligvis en Avlsgaard som var beliggende der. Inden for Borgporten løber en Gyde mod Syd hen i en anden som i Retning Vest-Øst fører fra Immervad hen til Clemenstorv . Den første hed Maren Smeds Gyde og den anden Barbergyde nu Clemensstræde der ingenting fortæller. Ved den østre Ende af Storetorv stod tværs foran Domkirken en stor hvidkalket Bygning. Det var Raadhuset med dets Fængselskældere og en smal Gaard bagtil omgivet af en Fængselsmur. Dette Raadhus blev i 1857 afløst af det nuværende der blev opført 1857 af C. G. F. Thielemann paa en Del af den gamle Stiftsprovstegaards Grund. Der kan ikke være Tvivl om at Havet har bortskyllet meget af den oprindelige Bygrund. Derom vidner Navnet Mejlgade Middelgade som tyder paa at denne Gade engang har ligget midt i Byen medens den nu med sine tilhørende Haver er Havet nærmest. I min Barndom saa jeg ogsaa hvordan den smalle Spadseregang paa Skolebakken hvert Øjeblik ved Paalandsvind blev ufarbar saa vi maatte springe fra Kant til Kant fordi Jorden var skyllet bort. Sct. Olufs Kirkegaard der nu er bleven til et lille Anlæg men hvor der endnu dengang laa Ligstene over adskillige Grave var en Del af en tidligere større Kirkegaard som Havet tildels havde bortskyllet. Havet beskyllede denne Kirkegaard der var dengang ikke noget der hed Kystvejen Ligkisterne stak ud af Bakkeskraaningen og Drenge morede sig med at trække Tænder ud paa Dødningehovederne. Antagelig er Byen gaaet lige saa langt Øst for Mejlgade som der er fra denne til Borgporten . Før den Tid Brobjerg . Forfatteren tænker her paa den rige Borgmester Christen Jensen Basballe. 3 Selv om Havet i gamle Dage har taget en Del Jord ud for de nuværende Gader Havnegade og Kystvejen har det dog ikke drejet sig om saa store Arealer at Mejlgade har ligget midt i Byen . Mejlgade før Medelgade er snarere Gaden mellem de to Linier dertil forskellig Tid dannede Byens Nordgrænse nemlig Graven og Smedegyde se Jens Clausen Østjydsk Hjemstavn 1938 S. 149 . P.H 381938 s. 39
Aamundingen med Mindehovedet. Maleri i Den gamle By . Havnen var dengang kun Aaen. Der gik vel fra Sydsiden af denne en lille Mole ud med et Havnehoved Mindehovedet og det hele var Pæleværk men kun i Aaen laa Skuderne trygt. Det siger sig selv at alle større Skibe maatte ankre op ude paa Rheden. I min Skoletid blev den første mindre Aarhus Havn anlagt nemlig 1855. Hvad der i høj Grad tiltalte den lille Dreng fra Landet var om Morgenen at blive vækket ved Byhyrdens Tudeni sit Horn medens han gik omkring i Gaderne og samlede Byens Køer. Alle de der havde Køer lukkede dem da ud paa Gaden hvor de straks sluttede sig til Flokken og blev ført ud paa Bymarkens Fællesgræsning. Om Aftenen gik Hyrden sanme Omgang med dem og hver Ko kendte sin Port. Vægternes Sang gennem Gaderne om Aftenen og om Natten saa vel som Taarnvægterens gennem et Horn givne Meddelelser oppe fra Vægterstolene paa Domkirkens Taarn om Tiden og Vindretningen var ogsaa noget ganske nyt ligesom Trommeslagerens Oplæsning paa Gaden af Politiforskrifter Auktioner og andre vigtige Meddelelser. 391938 s. 40
Mere end alt dette maatte Fastelavnsmandag elektrisere Drengen ved det mærkelige Optog af Søfolk som festligt klædte fine hvide Skjorteærmer røde Skærf om Livet og blanke sorte Hatte bar en Mængde store Flag foran og bagefter Sluppen en stor kørende Baad fuld af Søfolk med en gammel Matros udpyntet som Admiral med trekantet Hat paa Baadens Agtersæde. Et Hold Matroser dansede Reel tværs over Rendestenen foran det Hus hvorfra de ventede sig gode Gaver som de selv afhentede i store grønmalede Bøsser. Hele Tiden hørte man Søfolkenes Hurraraab og disses Antal beroede paa Gavernes Størrelse. Det var en Indsamling til Skipperenker men de fungerende maatte dog ogsaa have et Sold om Aftenen efter den kolde Vinterdags langsomme Sejlads omkring i Byen. Den almindeligt yndede Spadserevej for Byens Folk var bag om Byen ad den langs Alleerne løbende ophøjede Gangsti . Om Søndagen gik og kørte man i Skoven især da til Riis Skov hvor der ved Skovfogedhuset Knudsens var mange Borde langs Kanten af den store Plæne. Man udkrammede sine egne Spisevarer og fik Vand paa Maskine hos Knudsens. Eller man togtil Salonen det hvide Hus i Skovens nordøstlige Hjørne hvor der baade paa den aabne Veranda og i Værelserne ovenpaa var hyggelige Bordpladser med Bænke om og hvor man samtidig med Theen kunde nyde Udsigten over det fredelige Hav. Der var ogsaa en Dansesal i hvilken Byens mere velstillede Familier nu og da enten i større Samling eller indbudne af en enkelt Familie fik sig en Svingom . Marselisborg Skov som da ejedes af en Privatmand tilbød ikke saadanne Adspredelser. Paa Frederikshøj var der dog ogsaa dengang Beværtning med mange Lysthuse i den ud til Vejen liggende Have. Endnu maa jeg med Hensyn til selve Byen bemærke at dengang var der Kirkegaard baade omkring Domkirken og Frue Om denne Gangsti se nærmere Den gamle By s Aarbog 1936 og 1937 S. 55 Lin. 15 f. o. I vore Dage har Restauranten gennemgaaet en grundig Istandsættelse og samtidig af Turisthensyn faaet det lidt misvisende Navn Frederik den Sjettes Kro . Kro har der aldrig været saa langt fra Hovedlandevejen og Navnet Salonen antyder netop en noget finere Restaurant end Skov fogedhusets. Det var ved Salonen at Olaf Rye en Aften i Juli 1849 instruerede Byens højere Embedsmænd og nogle af de mere fremtrædende Borgere inden han den næste Aften gik om Bord ved Helgenæs og fulgte efter Troppetransporterne til Fredericia. Min gamle Gymnastiklærer fortalte hvorledes tyske Officerer havde moret sig med at ride gennem Huset og vist er det at i det møre hvidskurede Gulv inden for Døren var der svagt buede Fordybninger der kunde skyldes Hesteskoenes Slag. PIK Som var en Kro. 401938 s. 41
En Sommersøndag hos Knudsens i Risskov. Akvarel af Fr. Visby. Kirke. Et lavt Stakit langs de tre Gader som omgiver Domkirken begrænsede Kirkegaarden hvor der i min Tid ikke begravedes mere. Et Plankeværk omsluttede et Rum i en Krog som dannedes af Domkirkens Kor og den sydlige Korsfløj. Ind over dette Plankeværk havde Graveren brugt at kaste de nu og da opgravede Dødningeben og paa Plankeværket stod malet Her hviler vore Ben tillige hvor er nu de fattige og hvor de rige 1818 indviedes den nye Kirkegaard uden for Frederiks Port da en Jomfru Ane Schmidt blev nedsat i den Familiebegravelse der ligger nærmest op til Ligvognshuset mod Vest. Straks efter Faders Ankomst til Aarhus begyndte hans Skolegang . Den 4 Aars Dreng blev puttet ind i en Pogeskole hvor han efter Tidens Skik tilbragte seks Timer daglig. De seks Timer tilbragtes i en lavloftet beklumret Stue der af økonomiske Grunde aldrig blev udluftet. Lærerinden var den før omtalte Jomfru Martha Bøggild. Hun var tro i sit Arbejde ivrig og flittig og passende skarp til at kunne holde Disciplin. Vi blev omhyggeligt underviste i Skrivning Regning og Læsning samt Bibelhistorie. En ufrivillig Opmuntring ydede Jomfru Bøggild ved jævnlig at tage Hoffmannsdraaber og skære de dertil hørende Grimacer. Hun oplivede 411938 s. 42
Undervisningen ved at lade os lære Smaasange af en Dyderig Sangbog . Jeg erindrer et enkelt Vers Glad og munter vil jeg være Mens jeg skal paa Jorden bo. De der elske Dyden ere Altid glade altid fro. Visdom Stræbsomhed og Dyd Er belønnede med Fryd. De to følgende Vers begyndte Lad den dovne Daare græde og Gudsfrygt Dyd og Nøjsomhed Det er min Lyksalighed . Den for en lille Dreng lange unaturlige Stillesidden i Forbindelse med den daarlige Luft bevirkede at jeg inficeredes med Tuberkulose som senere fik en meget stor Part i hele mit Barndoms - og Ungdomsliv og aldrig helt har forladt mig. Efter Sommerferien 1843 begyndte et nyt Skoleliv for mig idet jeg indtraadte i cand. theol. Lars Kolds Drengeskole. Kold var Købmandssøn fra Aarhus Broder til Rektor Blaches Hustru og til Købmand Stigaards Hustru altsaa Morbroder til den højt yndede Skuespiller Hans Lauritz Stigaard og Marinemaleren Professor Chr. Blache. Candidat Kold var en trofast omend noget tør Lærer og af et roligt Temperament saa jeg mindes aldrig at have set ham opfarende eller slaa nogen Dreng. Vi holdt af ham og lærte godt hos ham. Skolen forberedte til Byens højere Skoler Realskolen ved Mindeport og Latinskolen. I Kolds Skole fik jeg en god Ven og Kammerat i Ludvig Lazarus Søn af Købmand Nathan Lazarus paa Lilletorv . Vi omgikkes meget og hans Forældre viste mig megen Venlighed. Nedstammede fra Tordenskjolds Kammertjener Christian Kold. 9 Den videnskabelige Realskole i Aarhus aabnedes i 1842 og betød i Virkeligheden noget nyt og tiltalende da den var bestemt til sideløbende med Latinskolen at give en solid praktisk videregaaende Undervisning til den Ungdom der ikke skulde den studerende Vej . Ved Mindeport blev der opført en efter Tidens Forhold udmærket Skolebygning med tilhørende Rektorbolig se Billedet paa S. 43 . Skolen var vel udstyret havde naturhistorisk og fysisk Samling samt et godt Bibliotek men den trivedes alligevel ikke mere end en halv Snes Aar. Bygningerne var derefter Byens Sygehus med tilhørende Lægebolig indtil Kommunehospitalets Opførelse i 1892. Endnu staar den gamle Skole nemlig som en Del af Firmaet Sabroes Fabrik for Kølemaskiner. PJ Den gamle Købmandsgaards Plads indtages nu af Handelsbanken. 421938 s. 43
De døde begge endnu i hans Barndom og han selv en stille forstandig og god Dreng i det samme Aar hvori han blev Student 1855 . Jeg fik i det Lazaruske Hus Indtryk af alvorlig orthodox Jødedom Spisereglerne og Ceremonierne overholdtes . Af andre Kammerater nævner Fader Harald Skovgaard senere Præst i Slangerup Frantz Rosenstand senere Cabinetssekretær hos Christian den Niende og Frederik den Ottende endvidere Lars Christian MeulenDen videnskabelige Realskole. Det første Hus t. v. var Rektorboligen. gracht senere Etatsraad og Ejer af Bryggeriet Ceres og Sophus Nellemann senere Højesteretssagfører. I Efteraaret 1846 traadte Fader ind i Aarhus Latinskoles tredie Klasse. Den 10 Aars Dreng havde allerede lært noget Tysk og Engelsk og Begyndelsesgrundene i Latin. Han erklærer selv at han var vel forberedt. Han var tidlig paa det men da man dengang ikke maatte blive Student inden det fyldte attende Aar blev han i to Klasser holdt kunstigt tilbage. Lærerne var gennemgaaende venlige og humane saa Fader uden al Bitterhed kunde tænke tilbage paa sin Skoletid. De gamle Sprog indtog Hæderspladsen blandt Undervisningsfagene . Dette kom mig godttilpas da jeg havdelet ved at 431938 s. 44
Lazarus Gaard paa Lilletorv. Længst til venstre Borgmestergaardens Hjørne i Midten Svaneapoteket og Lazarus Gaard til højre Ellermanns Hjørne og lidt af Gerdes Gaard som den fornemme Bygning hed paa den Tid. Billedet maa være taget efter 60erne da det ogsaa viser Svaneapoteket men det giver et godt Billede af den store Lazarusske Købmandsgaard selv om denne ikke havde saa mange eller saa store Butiksvinduer i Forfatterens Skoletid. I første Afsnit af Pastor Borchs Erindringer Den gamle Bys Aarbog for 1936 og 1937 beskriver Forfatteren øverst paa Side 63 Borgmestergaardens Hjørnestolpe og de to solide Egetræsdøre der vendte ud til Torvet og til Immervad se Billedet paa Side 62. Paa sidste Side af nævnte Afsnit Side 78 er der igen et Billede af Borgmestergaardens Udseende i H. W. Sechers sidste Aar . Her er Hjørnet skraat afskaaret som det var kendt indtil Gaardens Nedtagning i 1908. Paa Side 49 i nærværende Aarbog fortæller Forfatteren at Tante Grethe sad ved Hjørnevinduet saa denne Forandring af Bygningen har antagelig fundet Sted inden Forfatteren rejste fra Byen. PH lære dem og tillige fik Interesse for Slægtsskabet mellem de gamle og de nyere Sprog. Vor gamle Rektor Blaches Undervisningsmaade adskilte sig væsentlig fra de yngre Filologers. Disse sidste de filologiske Candidater Thomsen og Petersen den sidste senere Rektor i Odense var smækfulde af Madvigs latinske og græske Grammatik som dog egentlig mere maatte være beregnet for Lærere og filologiske Studerende. Disse dygtige og ivrige Filologer indprentede os alle Grammatikens Finesser og Petitesser saa vi blev sinkede i den cursoriske Læsning af selve Forfatterne. Rektor gik derimod snarere den modsatte Vej idet han hellere vilde lade Sprogene selv gennem Øret og ved Gentagelser lære os Reglerne og Undtagelserne selvfølgelig under Forudsætning af et sikkert Kendskab til Formlæren. 441938 s. 45
Rektor Hans Henrik Blache var en god Mand med en livlig Aand og megen Sans for det komiske og han var human i sit Forhold til Lærere og Disciple . Han var digterisk begavet saa det var en ren Glæde at høre ham oversætte Virgil og Horats. Hans smagfulde Gengivelse af disse Digte aabnede ret mit Øre for Modersmaalets Velklang. Han har udgivet en Samling Lejlighedsdigte Arosia som jeg ejer . Vi overspringer Faders Karakteristik af Lærerstaben og nøjes med at nævne nogle enkelte Navne Overlærer Fleischer Adjunkt Arentzen Julius Røgind Geografilærer Knudsen og Adjunkt Oppermann. Sidstnævnte var den eneste af Lærerne som slog Drengene men han gjorde det saa til Gengæld med knyttet Næve paa Kæben hvilket medførte at en Dreng blev taget ud af Skolen efter at et Par Kindtænder var bleven slaaet løse. De morsomme Eksempler paa Drengenes gale Streger lader vi ligeledes ligge da beslægtede Begivenheder findes i en Mængde Biografier. Det stod i Aarhus Skole ikke slemt til med Tyranniseringen af de yngre og yngste Drenge. Om et morsomt Forsøg paa at udøve Diktatur skal dog berettes. Gennem alle Klasser havde Oversidderne som de legemlig stærkeste tilkæmpet sig visse Rettigheder. De i Klasserne nyindtraadte Drenge maatte saaledes hønse Kaffebrød til hver af Oversidderne. Kaffebrødets Størrelse voksede eftersom man kom højere op i Klasserne og i øverste Klasse forlangtes et Kaffebrød til 1 Mark. Dette Kaffebrød var saa stort at det ekstra maatte bestilles ved Bageren og det afgav Føde til Oversidderen i alle tre Frikvarterer. I fjerde Klasse forefandt Fader nogle særlig ondartede Oversiddere som virkelig tyrranniserede de nyindtraadte. Disse maatte Rektor Blache. 451938 s. 46
saaledes i det store Frikvarter følge Oversidderne hjem bærende disses Bøger Om Fftermiddagen blev de tilsagte til at møde i Skolehavens Lysthus for at skrive Oversiddernes Stile og det blev dem ofte forbudt at deltage i Legene. Da den værste af disse Oversiddere som var Duks begyndte at føle sig truet af Fader søgte han at nedbringe Faders Karakterer ved at prikke ham med Knappenaale naar han var oppe. Mensaa rejste Laurits som han hed til København og Tyranniet ophørte. I Faders Skoletid blev det første Afsnit af Aarhus Havn bygget og det er interessant og lærerigt at se hvorledes et med Nutidsøjne set beskedent teknisk Arbejde for hundrede Aar siden formaaedeat interessere og imponere Drengene. Vi fulgte med Interesse Havnepladsens Opfyldning og Opførelsen af Stenmolerne. Vi saa de mange Baade bringe den store Mængde Kampesten og vi saa Pælene blive nedrammede. Efterhaanden som Arbejdet skred frem hoppede vi fra Pæl til Pæl indtil vi tilsidst kunde spadsere ud paa den færdige Stendæmning . For os der som Interesserede fulgte denne første Begyndelse til Havnens Anlæggelse er det nu som et Vidunder at se alt hvad der siden er udrettet og som synes at skulle ende med at Havnen vil spænde over hele Strækningen mellem Riis- og Marselisborg Skove. En Skole maa paaskønne at den kanstille Eleverne et saadant Storværk for Øje et Værk der fremmes ved Ihærdighed taalmodigt Arbejde Sten paa Sten og Pæl ved Pæl her er noget for Drengeat se og huske. Men var det en Berigelse af vort Skoleliv daglig at have det fremskridende Havnearbejde for Øje maa det dog i højere Grad siges om vor nære Berøring med de militære Bevægelser i Treaarskrigen . Vi modtog gennem alt hvad vi hørte og saa en Salvelse af den danske Folkeaand som i hine Aar kom kraftigt til Orde. Der vaktes i os Drenge en levende Fædrelandskærlighed der ikke som Tilfældet var senere blev spottet og udgrint lastet og forvrænget af store Kredse i Folket. Den blev tværtimod næret og fredet ikke som senere ved særlige Foranstaltninger men ved selve de oplevede Begivenheders Magt og det i hele Folket pulserende Liv. Dette Liv gav sig Udslag i de samme Sorger og Glæder samme Sang og Tale og samme Syslen til Hjælp og Lindring i Hytte og Borg saa alle følte sig omslyngede af et 461938 s. 47
stærkt og fast sammenholdende Kærlighedsbaand. Det var Grødeaar og vi tog fra dem en Velsignelse for hele Livet. Det var i høj Grad gribende da vi fra Borgmestergaardens Vinduer saa vort Dragonregiment det tredie langsomt ride forbi op ad Frederiksgade mod Syd ud i Krigen. Hvor mange af dem skulde der blive derude Der vinkedes og viftedes og mange Øjne var vaade. Vort Stemningsliv holdtes hele Tiden skiftende thi Aarhus var i denne Krig Nordgrænsen for Fjendens Fremtrængen i Jylland. Først saa vi Oprørerne i vore egne danske Uniformer. De bar den onde Samvittigheds Mærke saa mørke og skamfulde ud og turde ikke lade sig indkvartere men rekvirerede Halm ud paa Fortovene og laa saa der. De var kun hos os nogle Dage . Derefter saa vi skiftevis gennem hele Krigen Preusserne og vore egne og altid studerede vi Løbesedlerne med de nyeste Efterretninger fra Krigsskuepladsen. I 1849 saa vi de store Skibe som førte General Rye og hans Brigade fra Helgenæs til Fredericia saa Preussernes Spænding da de fra Havnen i deres Kikkerter iagttog de samme Skibe og deres Glæde da de erfarede at Slesvig-Holstenerne havde faaet det de trængte til. Kanonaden fra Fredericia hørte vi tydeligt i Aarhus. Vi hørte og saa Kampen paa Aarhus Mark den 3lte Maj 1849 da vort tredie Dragonregiment sammen med et fynsk do. bankede de preussiske Husarer der ogsaa fik Granathilsener fra Krigsdamperen Hertha der laa ude paa Aarhusbugten. Naar vi havde vore egne Soldater i Byen sang vi med dem de nye og herlige Sange alt som de kom friske fra Essen ovre i København. Skolens Lærere var lige saa optagne af Krigen som vi og drøftede med os de nyeste Begivenheder og vi forsømte naturligvis ikke at melde hvad vi havde erfaret. En Dag i 1848 stod vi Disciple og sang firstemmigt Paaskeklokken kimed mildt . Et lille Supplement til ovenstazende er et Citat fra Jul i Aarhus 1925 Storetorv omkring Midten af forrige Aarhundrede Bedstefader Drejermester Holm kom gaaende og iagttog de danskuniformerede Fyre men han standsede ikke sin Gang det nedlod han sig ikke til. Med eet maatte han alligevel standse thi det var jo hans gamle Svend fra Værkstedet der nikkede til ham ude fra Torvet og nu kom hen imod ham. Hvad Pokker gør Du her i den Mondur Jens Jou Mester kom det helt forlegent vi bløu jo forlokket . Og han forklarede saa Prinsen af Nørs bekendte Kup i Rendsborg hvor Soldaterne fik at vide at deres kære Konge ikke længere var fri men i Pøbelens Magt hvorfor man nu indtil videre havde overtaget Regeringen i Landsherrens Navn . PIL 471938 s. 48
Timen skulde begynde Lærerne stod stille og lod os synge den til Ende. Vi var alle lige grebne af den herlige Sang Slaget ved Slesvig var os jo i friskt Minde. Som sagt vi blev danske Drenge og de af os som lever endnu er det sikkert allesammen . Vi nærmer os Afslutningen. Det gode Kammeratskab Fader lærte at kende i Aarhus Skole har inspireret ham til følgende Udtalelse Af stor Betydning for et Menneskes harmoniske Udvikling er det Kammeratskab som Skolelivet fører med sig. Jeg kender godt alt hvad der siges om daarlige Kammeraters fordærvelige Indflydelse men der maa jo hele Livet igennem voves om der skal vindes. At lukke sig ude fra Mennesker turde være det farligste afalt. De der har studeret privat fra deres tiende til deres femogtyvende Aar og aldrig har deltaget hverken i Kammeratskab eller Studenterliv vil bære Mærke deraf hele deres Liv ikke til Pryd for dem selv eller til Gavn for deres Gerning. Kammeratskabet yder et Bidrag til Opdragelsen ved at lære os vore Grænser indordne os i Samfundet vænne os til at høre andres Meninger og Domme om Personer og Forhold og høre vor egen Dom kritiseret daglig lade os se at vi ikke er de eneste som kan lære visse Kvanta af Skolekundskaber men at andre med største Lethed kan præstere det samme. Det frier os for den Indbildning at vi er Vidundere af Lærdom naar vi sætter Studenterhuen paa Hovedet og last not least det aabner en bekvem Adgang til at slutte Venskaber stundom for hele Livet. I mit sidste Skoleaar spillede jeg med i to Skolekomedier. I Intrigerne var jeg Frøkenen og i Genboerne var jeg Madam Schmidt. Instruktøren var Ritmester Frederiksen. Ved en af Forestillingerne fremsagde jeg en Prolog paa Vers forfattet af Professor Blache i hvilken jeg agerede Selskabets Direktør. Mit Navn som Skuespillerinde fulgte mig til København hvor jeg i Rusaaret fortsatte paa Hofteatret ved Førsteopførelsen af Vengels Pladerne som Jomfru Hansen i Hostrups Feriegæsterne som Fru Randbøl og Familietvist hvor jeg var Sofie Vosborg. Mit fjortenaarige Skoleophold i Aarhus sluttede med Studentereksamen den 7de Juli 1854. Det hører til mine kære Minder at Borgmestergaarden til det sidste viste mig sit venligste Ansigt. Den kære trofaste Tante Grethe Secher sad daglig ved 481938 s. 49
Gaardens Hjørnevindue og passede mig op naar jeg havde været til Eksamen for at traktere mig med Jordbær. Da jeg blev Student overrakte Onkel Secher mig Nøglen til det Skrivebord der Livet igennem har været mit Arbejdsbord. To Billeder af Forfatteren det første fra den Tid han som Student kom til København jfr. forrige Aarbog det andet fra den Tid han i Randlev Præstegaard nedskrev sine Erindringer. Tredive Aar efter mindedes Fader Dagen i en Sang og her følger de to første Vers f854 7. JULI JEs4 Skønne lyse Sommerdag da vi hejsed Haabets Flag for vor Ungdoms Glæde. Mellem Rosenhegn i Vaar slynged sig fra Skolegaard Stien vi til sildigst Aar drømte om at træde. Rundne er nu treti Aar end i gylden Solglans staar Dagen med sit Smykke. I mit gamle Præstebo Mindets Rosenranker sno sig blandt dem som yndigst gro op omkring min Lykke. Johannes Borch. 491938 s. 50
1938 s. 51
OM NOGLE DØRE I DEN GAMLE BY AF CHR. AXEL JENSEN EN ældste Dør i Den gamle By ertillige en af de smukkeste og rigeste hvad Snedkerarbejdet angaar. Dørfløjen er prydet med to Par rundbuede Arkader og dens brede Indfatning Gerichten er et lille arkitektonisk Kunstværk en hel Portal med anselige Pilastre som er formede i Overensstemmelse med de klassisk-antike Søjleregler og har fint udskaarne Kapitæler af korintisk Orden. Indfatningens øverste vandrette Parti følger ogsaa nøje den klassiske Bygningskunsts Regler den har Arkitravliste Friseparti og derover Krongesims med karnisformede Tænder som en romersk Tempelgesims og øverst krones den af en Tempelgavl en Tympanon . Stillet over for et saadant Arbejde forstaar man at det i gamle Dage krævedes af Snedkerne at de skulde kende Hovedreglerne i den klassiske Arkitektur og at de paa deres Lavshuse skulde have Træmodeller af alle de fem Søjleordener. Men trods Mesterens arkitektoniske Kundskab er det hele alligevel et rigtig Snedkerarbejde . Dørfløjen er udmærket solidt samlet Profileringerne er afpassede efter Træmaterialets Krav og Egetræets fine Spejl Marvstraalerne kommer smukt frem i Fyldingsfladerne. Placeringen af det sparsomme Snitværk er gjort med raffineret Kunst. Forneden paa Postamenterne de kraftige Løvemasker der ikke er ens men hver har sit individuelle Udtryk foroven i Topgavlen den fine rige Kartouche hvori man ser en over Skyer svævende Gudfaderskikkelse med flagrende Klædebon hvis Flugt bryder den ellers saa strenge Symmetri. Baade teknisk og kunstnerisk er denne Dør et Kvalitetsarbejde af høj Rang. Den stammer fra Aarhus Domkirke hvor den oprindelig har tjent som Opgangsdør til Prædikestolen fra 1588 og uden Tvivl 511938 s. 52
52 4 Prædikestolsdør fra Aarhus Domkirke. Renæssancestil 1588. H. 185 cm Br. 87 5 cm.1938 s. 53
Dør Kirkedør Hjemsted ukendt. Renæssance ca. 1600. H. 233 cm Br. 137 cm. 531938 s. 54
er den et Værk af Prædikestolens Mester Mikkel van Groningen Renæssancetidens ypperste østjydske Snedker og Billedskærer . Han maa have været en Slægtning af Aarhus-Stenhuggeren Gert van Groningen der var en ikke mindre fremragende Kunstner og som leverede de første store Sandstensportaler til Frederik 2 s Kronborg. Prædikestolsdøren er ganske i Kronborgstil og trods sin kirkelige Bestemmelse kunde den lige saa godt have staaet paa Slottet ved Øresund paa en Sal i en Herregaard eller i et velhavende Købmandshjem. Den er i eet og alt et typisk Eksempel paa en Stuedør fra Renæssancetiden saaledes som den kunde leveres af en dygtig Kunsthaandværker til en Velhavers Bolig. Paa andre mindre Dørfløje genfinder vi beslægtede Former i beskednere Udformning. Det har ganske vist kun været de rigeste Bestillere der har givet Dørene Portalindfatning i jævnere Hjem har man nøjedes med Karme uden Gerichter. Men selv mindre Dørfløje har lignende Inddelinger som Prædikestolsdøren . Paa Billedet S. 53 vistnok en Kirkedør er Rammerne dekorerede med Renæssancetidens Kasetteværk og foroven i de to øverste Felter har der tydeligt nok siddet smaa nu forsvundne Rundbuer. En meget typisk Stuedør fra Christian 4 s Tid er den kønne Dørfløj S. 55 fra Aarhus Skolegade sikkert snedkret i et Aarhusværksted 1642. Her er den øverste Fylding paa begge Sider smykket med en udskaaret Arkade medens den nederste Fylding nøjes med profilerede Lister langs Kanterne. Ogsaa Smedejærnslaasen er typisk for Renæssancetiden Laasetøjet ligger synligt paa Dørens ene Side der kræves ikke andet Indsnit i Trærammen end et lille Nøglehul men Døren har ganske vist kun kunnet aflaases fra den ene Side. Heller ikke Hængslerne har skjult sig de breder sig jævnligt stærkt saa at man kan faa Lejlighed til at beundre det fine Smedehaandværk. Selv da de bueformede Arkade-Dekorationer efter 1650 gik af Mode holdt Renæssancetidens Dørkonstruktioner sig stadigt i Brug et Par Menneskealdre. Endnu fra Tiden ved Aar 1700 finder vi Dørfløje som er lavede paa samme praktisk-solide Maade med to nogenlunde lige store Fyldinger adskilte af en Tværramme der støtter og holder sammen paa de ydre Ramstykker . Men til Dekoration nøjedes man nu med Listerne langs Fyldingskanterne og man blev mere og mere tilbøjelig til at gøre 541938 s. 55
Stuedør fra Aarhus Skolegade. Renæssance 1642. H. 170 cm Br. 65 cm. 551938 s. 56
56 Stuedør fra Sønderjylland Vraagaard ved Bylderup-Bov. Renæssance ca. 1625. 1H189 5 em Br. 77 5 cm.1938 s. 57
Stuedør med Bukkehornshængsler. Tidlig Barokstil ca. 1675. H. 193 cm Br. 84 cm. Døren er i senere Tid forlænget 17 5 cm . 31938 s. 58
de to Felter ganske ensartede S. 57 . Denne Ligedeling faar Døren til at virke mere sluttet og hel og samtidig begyndte man at gøre Dørformatet større hvilket alt faldt i god Traad med denne Tids Barokstil. Men i det lange Løb tilfredsstillede Todelingen ikke Barokstilens Smag for det storladne. Det gik med Dørene som med selve Bygningerne med Allongeparykkerne og med de højryggede Stole alt skulde være stort og pompøst. Resultatet naaedes for Dørenes Vedkommende ved at give dem en eneste Storfylding de blev Præstebordsdøre . Det store Felt oplivedes gerne af et fremtrædende Midtparti med profilerede Kanter der formedes i vinkelbrudte eller buede Linier som det ses paa en Dør S. 60 fra Claus Cortsens Gaard i Horsens 1718 . Det er god Teknik at gøre Fyldingens Midtparti som skal staa for Stød og Tryk sværere end dens Kanter der er beregnedetil at stikke ind i Rammeværkets Noter. Men ellers maa Præstebordstypen s Konstruktion siges at være saare dristig. Der maatte gøres store Indsnit i Rammeværket for at anbringe de indstukne Laase som nu kom i Mode og som betegner en stor Forbedring af Laasemekanismen . Selve Laasetøjet skjuler sig mellem to store Jærnplader og foruden Nøgle og Smæk er der ogsaa rigtige Haandtag . Det andet Dørbeslag Hængslerne faar endnu Lov at brede sig og svinger gerne i Bukkehornsform S. 57 men Renæssancetidens fine Ciselering af Jærnet opgives helt og Snitværk bruger man heller ikke mere. Da Materialet nu altid er Fyrretræ ikke Egetræ foretrækker man at pryde Dørene med malede Ornamenter eller Marmorering som røber at ogsaa Barokstilen stammer fra det marmorrige Italien. Haand i Haand med Præstebordstypen fulgte Udformningen af Gerichten eller Chambranlen . Man vilde nu ikke nøjes med simple Karme men dækkede Revnerne mellem Karm og Væg med en Indfatning af brede Brædder som høvledes i store rige tunge Profiler der i høj Grad fremhæver Dørens pompøse Storladenhed. Præstebordsdøre kan træffes paa et Slot som Frederik 4 s og Anna Sofies Clausholm men lidt borgerligt hæftede der dog altid ved dem. Det fornemme repræsentative Hofliv krævede saa brede Døraabninger at Enfyldingsdøren ikke kundeslaa til. To Dørfløje blev nødvendige naar en Krinolinedame og hendes Kavaller med Anstand skulde kunne bevæge sig gennem Døren. 581938 s. 59
LEE MYTTTLETLL Stuedør fra Aarhus Domkirke. Tidlig Barokstil ca. 1700. H. 179 8 cm Br. 86 5 cm. 591938 s. 60
60 Stuedør fra Claus Cortsens Gaard i Horsens. Barok Præstebordsdør 1718. H. 181 cm Br. 88 7 cm.1938 s. 61
Stuedør fra Alling. Pr. 1750. stebordstype ca. æ H. 188 cm Br. 91 5 cm. 611938 s. 62
De ældste Eksempler paa danske Fløjdøre stammer allerede fra Enevældens tidligste Aar 1660 70 Audienssalen paa Frederiksborg ved Aar 1700 blev de uundværlige i Slottenes Sale og et Stykke ind i Aarhundredet viser de sig ogsaa i Den gamle By s Kredse Eksempler herpaa er Døre fra Claus Cortsens Gaard S. 63 som maaske næppe stammer fra Bygningens Opførelsestid 1718 skønt de virker ret gammeldags fordi begge Fløje har Kasselaase og fordi der mangler Slagliste. Man naaede i jydske Købstæder sjældent saa vidt at man over Gerichterne mellem Dør og Loft anbragte et Maleri paa Lærred som Dørstykke denne Skik trængte næppe stort ud over Slotte Herregaarde og København. Men Fløjdørene brugtes nu gerne i de store Rum og da Enfyldingssystemet ikke passede til dem kom manatter ind paa at tværdele Dørfløjene i mindre Felter gerne tre over hverandre. Saaledes naar man ved 1750 til den Dørtype der kan kaldes Rokoko ens. Enkeltdørene som trækkersig tilbage til Kamre og til Smaaborgerhjem drages med ind i Stilændringen ogsaa den bliver paa Rokokotiden atter tværdelt S. 65 enten i tre Felter eller hyppigere i to et større foroven og et mindre forneden. Paa alle Rokokodøre baade dobbelte og enkelte blev Metaldelene mindre og mindre fremtrædende. De svungne Bukkehornshængsler skrumpedeind til Stabler der iøvrigt kan være meget omhyggeligt smedede og i Stedet for de store firkantede Kasselaase kom efterhaanden smalle Nøgleskilte af Messing udtungede i skæve Rokokoformer. I Slutningen af 1700 erne skiftede Stilformerne paa ny Rokokoen afløstes af de nyklassiske Stilarter. Dørprofilerne ændredes Fyldingsstykkernes Kanter mistede deres Knæk og Hjørnesnit og Fladerne blev gerne riflede en enkelt Gang dekoreredes de endogsaa med udskaarne Ornamenter Louis XVI s Stilens Guirlander og Blomster i Fyldehorn ses paa Dørene fra den Klingenbergske Gaard i Aalborg S. 66 67 . Indfatningen blev spinklere oglettere. Stort set er det dog kun Variationer over Rokokotidens Grundformer. Dørene er blot eet Eksempel blandt de mange paa Rokokotidens store Betydning for Boligkulturens Udvikling. Denne Periode der stræbte at forene det pompøse og det bekvemme naaede i Interiørkunsten at løse Væggens og Loftets Problemer paa en saadan Maade at Resultaterne kunde holde Stand gennem hele det forrige Aarhundrede. Trods 621938 s. 63
Stuedør fra Claus Cortsens Gaard i Horsens. Tofløjet Baroktype ca. 1750. H. 194 cm Br. 127 cm. 631938 s. 64
64 Stuedør fra Klingenbergs Gaard i Aalborg. Rokokotype. H. 184 cm Br. 79 5 cm.1938 s. 65
Stuedør fra Kølbygaard i Thy. Enfløjet Rokokodør 1766. H. 193 cm Br. 99 5 cm. 651938 s. 66
66 Dør fra Klingenbergs Gaard i Aalborg. Louis XVI Stil omkr. 1790. H. 199 cm Br. 86 5 cm.1938 s. 67
Dør fra Klingenbergs Gaard i Aalborg. Tofløjet Louis-X VI Stil omkr. 1790. H. 216 cm Br. 135 5 cm. 671938 s. 68
alle Omskiftelser er det først vor egen Tids Funkisstil der helt bryder med Rokokoens Traditioner. Efter at have gennemgaaet Eksempler paa Stuedøre fra et Par Aarhundreder kan vi til Slut se lidt paa Den gamle Bys mange morsomme Gadedøre. En Gadedør skal opfylde helt andre Krav end en Stuedør. Den maa være sværere og solidere for at kunne holde ubudne Gæster ude og hvad der passer i en Stue vil se fersk og fattigt ud i fri Luft. Gadedøren skal staa for Vind og Vejr og haardt Slid. I gamle Dage spillede Jærnbeslagene den allerstørste Rolle for Yderdørenes Soliditet store svungne Jærnhængsler bredte sig over Træflagerne. Paa Renæssancetiden har talrige Gadedøre sikkert været af den Art som endnu en sjælden Gang kan træffes i gammeldags Bøndergaarde de saakaldte Halvdøre der har to Fløje over hinanden. Den nedre Fløj skydes først til og naar den er lukket holder den løsgaaende Smaakreaturer ude og forhindrer alligevel ikke Husets Beboere at tage Standpladsi Døraabningen og nyde Udsigten til det frie. Naar den øvre Fløj blev lukket til kunde man laase hele Døren hvis man da ikke i Stedet for Laas nøjedes med Klinke og Klinkefald. Disse hyggelige Halvdøre forsvandt tidligt fra vore Købstæders Hovedgader og nøjedes med en beskeden Tilværelse i Stræderne . Den gamle By ejer derfor kun et enkelt ufuldstændigt Eksemplar der er udstyret med smukke og rige Smedejærnshængsler i Renæssanceformer S. 69 . Om hele Landet gælder det at Yderdøre fra Christian 4 s Tid hører til de største Rariteter kun i Kirkerne findes der adskillige Døre af saa stor eller endnu større Ælde i Købstadbygninger er der næpppe levnet mere end et Par Yderdøre hvis Alder naar stort over de 200 Aar. Paa Barok- og Rokokotiden foretrak man at flytte Jærnbeslagene om paa Gadedørenes Bagsider og at sikre Dørens Soliditet ikke blot ved Revler paa Bagsiden men ogsaa ved en ekstra Træbeklædning paa Forsiden. Uden paa de glatte Dørplanker kunde man lægge profilhøvlede Brædder i Sparremønster en i al sin Enkelhed ganske virkningsfuld Dekoration saadanne Sparredøre og Sparreporte var almindelige i København efter den store Ildebrand 1728. Mere tillokkende var det imidlertid at bruge det fornemme 681938 s. 69
Halvdør fra Als. Renæssancestil. H. 82 5 cm Br. 96 cm øverste Halvdør . 691938 s. 70
Fløjdørsmotiv og tillempe det efter Yderdørenes særlige Krav. Et ypperligt Eksempel paa hvorledes man gjorde dette er Rokokodøren fra det gamle Teater i Kannikegade der nu sidder i Aarhus Mølles Stuebygning Den gamle By s Kontor S. 71 . Det er betegnende for Datidens sunde kunstneriske Sans at man ikke uden videre gentager Stuedørsmotiverne i fri Luft. Formerne er kraftigere mere markerede. Delingen i tre Felter som vilde virke smaatskaaren i en Facade erstattes af en Tværdeling der dog danner en Helhed thi det nederste Parti med dets udbuende Kommodesving virker som Fodstykke for de øvre Fyldinger og disse synesatter at bære de kraftige volutsvungne gavllignende Profiler paa de øverste Ramstykker der skydersig frem i Skyggen under Karmen. Gavlvolutternes Tyngde og Kraft fremhæves yderligere af de lette legende Rokokoslyng øverst i Fyldingsstykkerne der enkeltvis set er usymmetriske men dog parvis svarer til hinanden som symmetriske Spejlbilleder. Her som overalt er det kun i Detaillen at Rokokoen koketterer med usymmetriske Motiver. I Hovedlinierne overholdes den strenge Symmetri der endogsaa gør sig gældende i Anbringelsen af to Laaseskilte. Kun det ene har praktisk Brugsværdi det andet er blot til Pynt. Morsomt formet er Haandgrebene som en Haand der fatter om en Stang. Denne Dør der formodentlig er gjort omkring 1760 er sikkert en af de ældste Yderdøre i Den gamle By . Andre beslægtede Gadedøre viser enten Krydsninger mellem Rokoko og Louis XVI Stil eller ublandede nyklassiske Former fra Tiden ved 1800. Paa dem ser man at det gik med Gadedørene som med Stuedørene. Tofløjstypen virker tilbage paa den enfløjede Dør der faar samme Hovedinddeling med Postament forneden. Og betegnende for den faste Sammenhæng i det 18. Aarhundredes Stiludvikling er det at dette dekorative Skema fastholdes ogsaa paa de nyklassiske Døre selvom Kommodemaven forsvinder bevarer de nedre Partier Karakteren af Fodstykke. En baade praktisk og artistisk Forbedring af den tofløjede Gadedørstype var det at man nu fandt paa at gøre den ene Fløj bredere end den anden saa at man kunde nøjes med een Laas og ved Hjælp af en falsk Slagliste dog bevare den dekorative Symmetril . Der kunde være meget mere at sige om Dørene i Den gamle By . Der kunde tales om Indskrifter og Vinduer over Gadedørene 701938 s. 71
Dør fra Kannikegade Aarhus. Rokoko ca. 1760. H. 197 cm Br. 126 cm. 71938 s. 72
7 ri rer Årre Ann meritsen me er P rare HUSK ri Ar Butt rt 3 3 meter meAnm Amr murernnrOYre Dør fra Ebeltoft. Rokoko og Louis-XVI Stil mødes H. 183 cm Br. 92 cm.1938 s. 73
Dør fra Klingenbergs Gaard i Aalborg. Louis-XVI Stil ca. 1790. H. 212 cm Br. 1325 cm. 731938 s. 74
om Trapper og Rækværker om Dørhamre og Klokketræk . Et nøjere Studium af Dørene fra de forskellige Landsdele vilde afsløre lokale Ejendommeligheder og stedligt Særpræg. I Virkeligheden er Variationer uendelige. I denne korte skitsemæssige Oversigt er det kun tilstræbt at fremhæve nogle enkelte Hovedtræk. Men forhaabentlig nok til at vise et Eksempel paa hvorledes man ved at studere en enkelt Gruppe Genstande i Den gamle By kan lære meget om Fortidens Liv og Kunsthaandværk hvis Opfindsomhed ikke var vilkaarlig og tilfældig men arbejdede i tidsbestemte Stilformer og faste Traditioner. 741938 s. 75
Xylografens Arbejdsbord i Den gamle By . I Aarbogen for 1935 kunde Museet meddele at en Aarhusborger Clichéfabrikant A. Hammerschmidt havde skænket Den gamle By nu afdøde Xylograf H. Basses Værksted der aabnes her i dette Foraar takket være god Vejledning fra Hr. Knud Hendriksen der tillige har skrevet efterfølgende. XYLOGRAFIEN TRÆK AF TRÆSKÆRERKUNSTENS HISTORIE I DANMARK ÆPPE mange forestiller sig hvilke Værdier af kunstnerisk og haandværksmæssig Kunnen og menneskelig Taalmod der er gaaet til Grunde ved Træskærer - og Kobberstikkunstens Uddøen de to skønne Haandværk der ved Bogtrykker- og Kobbertrykpressens Hjælp i Aarhundreder har oplyst og glædet Mennesker dels som Illustrationer i Bøger og dels som selvstændige Billedblade . Bogtrykkerkunsten har udviklet sig af Træsnitkunsten 51938 s. 76
Xylografien ved Trykning med udskaarne Træplader og har været i Brug i Kina i Aarhundreder før Europæerne anvendte dem. I Middelalderen fandt man paa at udskære Helgenbilleder i Trætavler med smaa Vers under og trykke dem med Farve paa Pergament eller Papir. Træskærerkunsten fik dog først Betydning da de store tyske Kunstnere Albrecht Direr 1471 1528 og Lucas Cranach 1472 1533 anvendte baade Træskærer- og Kobberstikkunsten til at gengive de af dem tegnede Billeder. Hvad Bogillustration angaar var Danmark i den ældste Tid i høj Grad afhængig af Udlandet. Vor første Bogtrykker Gotfred af Ghemen havde Træstokke med fra Nederlandene og den ældste danske Bibeloversættelse Christian den Tredies Bibel blev illustreret med tyske Træsnit. Tycho Brahefik til sine astronomiske Værker skaaret Træsnit der for Instrumenternes Vedkommende er meget præcist gjort men ingen ved hvem der har udført Arbejdet. Tycho Brahe havde selv Bogtrykkeri paa Uranienborg paa Hven ja endog en Papirmølle der dog aldrig fik større Betydning. Europæisk Ry erhvervede den i Flensborg fødte Melchior Loricks ca. 1527 94 hvis mange Tegninger fra Tyrkiet senere udkom i Træsnit men som ellers dyrkede Kobberstikket og 1580 fik Bestalling som kgl. Contrafejer hos Kong Frederik den Anden. I den formentlig tyskfødte Bogtrykker Lorentz Benedicht fik København i den sidste Halvdel af det 16de Aarhundrede en dygtig Træskærer som har signeret sine Træstokke med sine Forbogstaver og en diminutiv Træskærerkniv de Træsnit hvor paa han yderligere har afbildet en lille Rørpen har man sikkert Lov til at betragte som tegnet af ham selv. I de følgende Aarhundreder er Træsnittet i Danmark ligesom i andre Lande gaaet i Forfald. Vi kender ganske vist fra det 17de Aarhundrede ret omfangsrige Træsnitværker som Ole Worms runologiske Bøger og Resens Atlas der ikke naaede at blive trykt i Forfatterens Levetid men hvortil han havde faaet skaaret Stokke med topografiske og andre Sujetter. Af en anden Art er de kuriøse grove Træsnit til Holbergs Peder Paars 1720 men Ånonymitetens Slør hviler ogsaa over disse Udslag af en populær Kunst. Det eneste danske Træskærernavn der er os overleveret fra Tiden Xylografi kommer af det græske Ord Xylon der betyder Træ. 761938 s. 77
før det moderne Træsnits Gennembrud er Niels Lund en Bogtrykker der 1794 nedsatte sig i Aarhus og forsynede sine Smaabøger med Illustrationer som han selv havde skaaret i Træ og signeret. Træsnittet blev i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede Jeg er HELren din Bud Mu kalt driffue Hoer. feke Gaffne frems Det 7 mede Æuder for Du pkalt føke ele mig. Dets ef . Øu pkalf iøke Bred mu økolt ike fage re falftoidni 8p2d Derrens din Gude imod din nafla naffn forfengelige Det o. Det 3. Du kalt icke Bet Du kalk komme gære din Reflie igu at Hellig gigre Buff. din Buile bag. Det 10. Det 4. Du gkalt icke bes Mu pkalt Bedre in gore din næffis Fader or din tkIV Duftru Suendy dk der af du maat lås Pige Dpe Ellen SX ge leffue paa jorde. eller. noget fom EJ Det s. fannem filør. fn Du gkalf iske fJiels E fa. TR N SeSSRI ege Frederik II som de ti Buds Haandhæver. Træsnit af Lorentz Benedicht 1567. Ved Siden af Signaturen L. B. er anbragt en Kniv hvilket sikkert hentyder til at Lorentz Benedicht selv har skaaret Billedet. I Træskærerkunstens første Aarhundrede brugtes udelukkende Kniv. Grav stikken kom i Brug langt senere. som Bogillustration fortrængt af Kobberstikket men kom atter til Magt og Ære. I England Frankrig og Tyskland var Træsnittet forlængst genfødt og her i København fremstod ca. 1830 et Par Træskærere af hvilke den dygtigste og mærkeligste var Andreas Christian Flinch 1813 72 . Han havde selv lært sig Træskærerkunsten medens han var i Guldsmedelære og 1837 771938 s. 78
38 foretog han en Udenlandsrejse med Understøttelse af det Reiersenske Fond og her lærte han den gode gamle Teknik at gengive Kunstnerens Streg tro kraftig og levende. Paa Kunstakademiet havde han tegnet sammen med J. Th. Lundbye P. C. Johan Th. Lundbye En Følhoppe. Tegnet paa Træstokken af Kunstneren. Træsnit af A. C. Flinch 1841. Skovgaard og L. Frølich og da Flinch 1840 oprettede et stort Xylografisk Institut i Pilestræde blev disse tre unge Kunstnere hans udmærkede og opofrende Medarbejdere i Bestræbelserne for at hjælpe Træsnittet frem. For at skaffe sig Arbejde udgav Flinch Xylografiske Blade i hvis første Hefte fandtes Portrætter af Kongerne Chr. IV og Hans samt En Følhoppe alle tegnede af Lundbye. Gengivelserne skulde ifølge 781938 s. 79
Indbydelsen være at ansee som Facsimiler af Kunstnerens Haandtegninger og intet Blad der ei af vedkommende Kunstner erkjendes som et saadant vil udkomme. Men Xylografiske Blade slog desværre ikke an og andet Hefte kom aldrig. Ogsaa Udgaven af Uglspils Historie med Tegninger af de tre unge Kunstnere viste sig aldeles uigennemførlig. Flinch var imidlerSct . Helene Grav Tisvilde. Tegning af Joh. Th. Lundbye. Træsnit af Flinch. Flinchs Almanak 1843. tid utrættelig. I 1842 og 1843 udkom de to første Aargange af Flinchs Almanak og dertil har Lundbyeatter tegnet sine skønne Tegninger paa Træstokken bl. a. Hellig Anders Kors Lamaen og Helenes Grav og disse er fint og livfuldt skaarne af Flinch. Det gik dog efterhaanden op for Lundbye at Flinchs Bestræbelser ikke var slet saa ædle som straks antaget. For ham 491938 s. 80
gjaldt det om at gøre Almanakkerne til et indbringende Foretagende og han fyldte dem med tarvelige Billeder. Lundbye harmedes. Mine Billeder staar ved Siden af det arrigste Rak skriver han til sin Ven Frølich. Skønt Lundbye leverede sine Tegninger for en ussel Betaling fandt Flinch dem for dyre. Det irriterede Lundbye men 38 5 Johan Th. Lundbye Vedby Kors. Tegnet paa Træ af Kunstneren. Træsnit af H. C. Henneberg. hvad der voldte ham en virkelig Hjertesorg var den Omstændighed at hans Haab om en Genfødelse af Træsnittet som Illustrationskunst skuffedes. Flinch leverede efterhaanden som Almanakkens Oplag voksede jammerlige Hastværks- og Rutinearbejder. Mange af Lundbyes smukke Tegninger lod han sine unge uøvede Lærlinge skære. En enkelt af disse H. Chr. Henneberg vandt dog ved den Omhu han anvendte paa Arbejdet Lundbyes Anerkendelse og Bevaagenhed. Naar der efter Bruddet med Flinch dog fremkom Træsnit i 801938 s. 81
Almanakkerne efter Lundbyes Tegninger beroede det paa at Flinch havde et helt Lager af dem liggende . Blandt Flinchs Elever var Henneberg og A. Th. Kittendorff Ungitaliensk Moder med sit Barn. Rørpenstegning af Vilh. Marstrand. Træsnit fra Fr. Hendriksens Værksted. de dygtigste. Sidstnævnte slog sig 1849 sammen med . P. Aagaard . Kittendorff og Aagaard der udgav en Række smukt illustrerede Disse Oplysninger om Xylograf Flinch skyldes afd. Museumsdirektør. Dr. phil. Karl Madsens Undersøgelser til hans skønne Bog om Maleren Johan Thomas Lundbye udgivet af Kunstforeningen i København 1895. - 811938 s. 82
Bøger og derved bidrog til at hæve Træsnittets Anseelse . Men allerede 1868 døde Kittendorff. Udmærkede Xylografer var ogsaa I. F. Rosenstand 1820 1887 og H. P. Hansen 1829 1899 Rosenstand leverede bl. a. Træsnit til de af Foreningen Fremtiden udgivne Billeder af Fr. Hendriksens Værksted i Sværtegade 3. Tegning af P. S. Krøyer 1884. Billedet illustrerer Tidens primitive Forhold. Xylograferne sidder tæt sammen og arbejder ved Petroleumslampens sparsomme Belysning der forstærkes ved de opstillede Skomagerkugler . Træstokken er anbragt paa en Sandpude for lettere at kunne drejes i forskellige Retninger. Staaende ses Fr. Hendriksen. Danske Kunstnere og H. P. Hansen til Kunstforeningen og mangfoldige illustrerede Bøger og Blade. Det xylografiske Haandværks sidste fremragende Repræsentant herhjemme var Fr. Hendriksen 1847 1938 . Sin Læretid udstod han hos Lose og Delbanco der med Hæder konkurrerede med Flinchs Almanakker ved Udgivelsen af Folkekalender for Danmark . De følgende Linier om Fr. Hendriksen er skrevet af Georg Nygaard. 821938 s. 83
Fr. Hendriksen gik paa Kunstakademiet og rejste for sin Uddannelses Skyld 1868 til London og Paris. Navnlig Londonopholdet fik Betydning for ham. Her lærte han den udmærkede Xylograf Bewicks 1753 1828 Arbejder at kende og det blev Nvba 7 Fm FDINN 2 KA Va 3 Yu NON - ANN ANN NSSENYE NSNXNYI NON ON NDGT VIND i NIN NINVE N EN NH NVUN SUNKNE 3 ONION EN R NY 7 4 Pietro Krohn Titelbillede til Peters Jul . Træsnit af Fr. Hendriksen. 1870. en Ledetraad for ham under Bestræbelserne for at hævde Træsnittets Standard. 1870 aabnede han sit xylografiske Atelier i København. Han fik Lyst til at starte sit eget Blad og 1877 udkom det første Nummer af Ude og Hjemme det Ugeblad der har faaet en berømmelig Plads blandt danske Tidsskrifter fordi det blev Hjemstedet for Tidens bedste danske Skribenter og Kunstnere. Det var Kunstnere fra de forskelligste Lejre 831938 s. 84
baade Fortidens og Samtidens som her fik deres Værker gengivet paa forsvarlig Maade. Blader man en Aargang igennem møder man Navne som P. C. Skovgaard Constantin Hansen Lundbye Frølich Carl Bloch Otto Bache Pietro Kohn Otto Haslund Aug. Jerndorff Joakim og Niels Skovgaard Erik Werenskiold o. a. Det var Fr. Hendriksens Ærgerrighed i sine Træsnit at genHenry M. Stanley. Træsnit efter Fotografi udført i Fr. Hendriksens Værksted. Ude og Hjemme 1877. Billedet er ad fotografisk Vej overført paa Træstokken. I Begyndelsen af 1870erne fandt man paa at gøre Klodsen lysfølsom. give Kunstnerens individuelle Streg og han gik ikke af Vejen for Gengivelsen af selv tonede Forbilleder. Ude og Hjemme maatte dog opgives 1884 omtrent samtidig med at den nye fotokemiske Reproduktionsteknik begyndte at trænge igennem. Fr. Hendriksen saa klart at den gamle Træskærerkunsts Dage var talte og som den Fremskridtsmand han altid havde været og var rejste han resolut til Wien for hos det førende Firma dér Angerer G6schl at sætte sig ind i den nye Teknik. Som et Minde fra hin Overgangstid kan det meddeles at forinden Afrejsen var Fr. Hendriksen inviteret af sit Personale 841938 s. 85
til en Skovtur. Til denne var der trykt en lille illustreret Avis. Blandt de mange Bidrag var en Vise af den dygtige og begavede Xylograf Oscar Andersen der gav sin dulgte Angst for det nye der langsomt men sikkert skulde fortrænge hans gamle Fag Udtryk i følgende muntre Vers Men naar nu Mester holder paa Syren og derfor i Sommer ta er til Wien saa lad os bare sla e paa Lyren og ønske det hele maa blive til Grin. Derfor Hurra for Xylografien jo vi kan li en jo vi kan li en. Buxbom og Stikler Vox og Papir Sværte og Aftryk sikken en Svir. hatte D Xylografer ved Arbejdet. Tegning af Axel Thiess fra Skovtursbladet 1883. I de primitive Værksteder ofte smaa Kvistværelser hvor Lyset var bedst sad Xylografen taalmodig og snittede undertiden til langt ud paa Natten. Var det et stort Billede som en enkelt Mand maaske vilde være Uger om at skære maatte Stokken da Tiden ofte var knap skæres i flere Stykker naar Billedet var tegnet eller fotograferet der paa for at flere Xylografer kunde arbejde samtidig . Klodsen blev da limet sammen igen og Sammenføjningerne eftergraveret af en kyndig Xylograf. 851938 s. 86
Min Fader F. Hendriksen skriver i sin Erindringsbog Mennesker og Oplevelser 1910 For en gammel Træskjærer er det ret underligt at høre den Lovsang der nu jævnligt lyder over Træsnittet eller de Veklager over at det næsten helt forsvinder som af og til falder for. Det er i Reglen Folk der ikke kjender noget til Træsnittets Fortrin eller Mangler ej heller er i Stand til at bedømme Bekkassin Træsnit af Johs. Larsen som tydeligt viser Teknikken med det hvide Snit mod den sorte Bund. de ny Methoders Fordele der taler højest. I sin Tid klagedes der nemlig lige saa stærkt over Træsnittet og de Resultater der ad denne Vej opnaaedes. Naturligvis hændte det at en forstandig Kunstner var fornøjet med et Træsnit efter hans Tegning men det hænder maaske nok saa hyppigt nu da han faar sine Tegninger eller Malerier gjengivne i fotografiske Ætsninger der man sige hvad man vil dog altid er en sikrere Maade end nogen somhelst anden til at bevare en Originals Karakter i Gjengivelsen. Det er sørgeligt og beklageligt at 861938 s. 87
Træsnittet dør ud og det var godt om dets totale Forlis som kunstnerisk Gjengivelsesform lod sig hindre men det ser unægtelig lidet ud til at være muligt. Maaske kan de højst interessante Arbejder i Træsnit som enkelte Kunstnere i Nutiden selv skjærer efter egne Tegninger blive et Grundlag for Gjenopblomstringen af Træsnittet men det vil da blive paa et nyt Grundlag og som en helt selvstændig grafisk Kunst. Mig har det paa mine gamle Dage moret at vejlede nogle Kunstnere der for selv at skjære i Træ søgte Oplysning om Træsnitstekniken hos mig. For nogles Vedkommende er det ikke kommet videre end til Begyndelsen men én Maleren Johannes Larsen har i de sidste Aar skaaret flere fortræffelige Billeder i Træ. Han havde straks udmærket Greb paa at bruge Gravstikken og skarpt Blik for hvad der egnede sig for Træsnitsbehandling. Det var navnlig den engelske Træskærer Bewicks Teknik i Anvendelsen af det hvide Snit mod sort Bund der vakte hans Interesse. Andre Kunstnere Aage Roose Aksel Jørgensen Ricard Böcher og B. Dahlerup har forsøgt sig som Træskærere og ofte udført smukke og statelige Blade men det er dog Johs. Larsen der er naaet videst fordi han har størst Forstaaelse af hvor vigtigt det er at Træsnitskunstens haandværksmæssige Kunnen og Kunstnerens Evner som Tegner danner en Enhed. Knud Hendriksen. 871938 s. 88
NYERHVERVELSER KØNT Beretningen om Museet denne Gang kun omfatter et enkelt Aar har dette korte Tidsrum bragt saa mange Forøgelser at en udførlig Beskrivelse af dem alle vilde tage for megen Plads. Her er det kun muligt at nævne det mere fremtrædende og selv om meget forbigaas vil det ikke sige at det er uden Betydning for Samlingerne. Ligesom i de tidligere Aar kan Museet takke Den gamle Bys Venner for mange Sager det ellers ikke vilde have været i Stand til at erhverve og jævnsides hermed mærkes det at Museets Arbejde omfattes med en voksende Interesse af de mange Private der har hjulpet til med at supplere de forskellige Felter inden for Museets Omraader. I den nedenstaaende Rækkefølge er Sagerne ikke nævnte efter deres Betydning men for Oversigtens Skyld er de ordnede efter saglige Hensyn. Fra den Tid da Hestekøretøjer udgjorde det eneste Færdselsmiddel staar der endnu rundt om i Købmandsgaardene de store Vandingstrug udhuggedeaf een stor Granitblok menallerede nu hvor deres Brug Aar for Aar aftager er de begyndt at blive sjældne. Fra Fabrikant Seest har Museet modtaget et saadant Trug der har en særlig Interesse fordi det har hørt hjemme i Wistofts Gaard ved Studsgades Port og er dateret 1810. Tilhørsforholdet understreges yderligere af Initialerne HR d. v. s. Hans Fr. Raae som 12 Aar i Forvejen havde ladet den statelige Ejendom opføre. Af Bygningsfragmenter har Museet bl. a. modtaget en Portslutsten fra 1845 fra Fjendommen Centrum paa Guldsmedgade og da den tidl. Farvergaard ved Sydøstsiden af Frederiksbro blev nedrevet i Efteraaret 1938 fandtes der her mellem Tømmeret flere Fyldholter fra en ældre Bygning. De er udformede i Senrenæssancens Smag med vingede Englehoveder og har saa store Dimensioner at de oprindelig maa have siddet i en endog meget anselig Bygning. Farvergaarden var opført 1874 efter en Brand og om den nedbrændte Gaard vides det at den i det 17de Aarhundrede var en rigt udstyret Ejendom saa de nævnte Fyldholter skriver sig muligvis derfra. Museet modtog ogsaa Fragmenter af et rigt dekoreret Loft hvis gamle Brædder havde fundet Anvendelse i Farvergaardens Kælder og da der nu udgraves Grund til den moderne Forretningsejendom der opføres i 1939 vil der for 881938 s. 89
Museet blive Lejlighed til at undersøge Grunden og maaske kan der fremkomme interessante Oplysninger . Vigtigst mellem alle Aarets Erhvervelser er en Fajanceovn en Gave fra Ny Carlsbergfondet . Ovnen er et usædvanligt stort og velbevaret Eksemplar af en af de under Klassicismen mest anvendte Typer. I Formen svarer den til Tidens Mode med et øvre Parti dannet som en kanneleret Søjle midtpaa med et blomsterprydet Felt og øverst afsluttet af en festondraperet Vase. Underdelen med Indfyringslaage har en vandret Inddeling og Forbindelsen mellem de to Dele formidles gennem en Bladstav Slesvigsk Fajanceovn. et Led med Jøbende Hund og en Tandsnitbort. Alle Detaillerne tegner sig med en smukt bevaret Forgyldning mod den hvide Tinglasur. En nordjydsk Herregaard opgives som Ovnens Hjemsted og med ikke ringe Sandsynlighed kan det antages at den er udført i Fabrikken i Slesvig. I Sammenligning med dette Pragtstykke falder de andre Ovne igennem som Museet har modtaget siden sidste Aarsberetning udkom men i deres Beskedenhed repræsenterer de alminBilæggerovn fra Grønfeld. deligt udbredte Former og 89 I 94 t Pi pg 5 t Få Få 5 5 by1938 s. 90
giver et nok saa godt Billede af de gængse Forhold i Datiden . Ældst er to Sidestykker fra Bilæggerovne Gave fra Grosserer Svend Graae Brabrand og Den gamle Bys Venner har skænket en fuldstændig Bilægger fra Grønfeld med Agnus de i i en Rokoko-Ramme paa Sidefelterne samt en Sen-Empire Ovn fra M. A. Heegaards Støberi i København med mindre antikiserende Fremstillinger. Indenfor Møblernes mangeartede Gruppe har Museet modtaget flere værdifulde Gaver. Fru Sagfører Møller Hansen Kbh. har ved sin Død testamentarisk skænket et lille Chatol til Samlingerne . Det repræsenterer en meget tidlig Type med Valdnøddetræsfinering i enkle geometriske Mønstre og skal have tilhørt Frederikke Sophie Liiders en Ascendent af Giverinden hvis Fader var Livlæge hos Arveprins Frederik og som skal have faaet det til at gemme sine Dukker i. Ft stort Barokskab med Overdel er en Gave fra Undervisningsministeriets Lotterifond . De nedenfor nævnte Møbler er alle af landlig Herkomst. Af dem fortjener særlig en Standkiste fra Klattrup Gjerlev Herred at nævnes da den danner en Overgang mellem Slagkisten og Dragkisten med en Skuffe f. n. i Møblets Bredde. Den er dateret 1884 og en tilsvarende Type kendes fra Køge-Egnen hvor den ganske vist er næsten 50 Aar ældre. Den er en Gave fra fhv. Gaardejer Christensen. Et stort tofløjet Klædeskab fra Den gamle Bys Venner stammer fra Sønderjylland. Museets Konservator har under flere Overmalinger fremdraget det ældste Farvelag med marmorerede Fyldinger og Lister og Aarstallet 1759. Af landlig Oprindelse er ligeledes et Bord fra Egnen mellem Egens og Rønde og et Hængeskab med Renæssancemotiv paa Laaget fra Tirstrup Sdr. Djurs Herred Gave fra Frk. Lindgren. Den gamle Bys Venner har skænket et stort Spejl fra omkr. 1760 fra Fad af det ældste blaamalede københavnske Porcelæn. en større Gaard i Himmerland. Af Sager til Køkken- og Bordbrug har Museet faaet en rig Tilvækst. Særlig maa fremhæves to Laagfade tre ovale Fade og Jvfr. Fortid og Nutid IX 105 106. Kisten fra Køge-Egnen findes i Folkemuseet. 901938 s. 91
fire Tallerkener hvoraf de to har gennembrudt Kant af det ældste blaamalede københavnske Porcelæn en Gave fra Fru Godsejer Dahl Moesgaard hvor Stellet hører hjemme . Endnu interessantere er et jordfundet Fad fra Aarhus en Gave fra Snedkermester Th. nm Rasmussen. Fadet kom for Dagen nsønderbrudt i mange Stykker ved et Gadearbejde paa Mejlgade og har i Midten en fantastisk Fugleskikkelse med Aarstallet 1608 og uden om denne Fremstilling en bred Bort med Lerfad fra 1608. Spidsovaler og Trekanter alt udført med Pibeler der tegner sig hvidt mod den brune Bund. Den gamle Bys Venner har skænket en Tallerken af engelsk Tin fra Aarhus udført af Kandestøberen Poul Nielsen Borgerskab 1751 . Til Samlingen af Drikkekar har Undervisningsministeriets Lotterifond skænket et Sølvbæger paa tre Kugleben og Siderne helt dækkedeaf store drevne Dekorationer i Akanthusbarok udført af Aarhusguldsmeden Johan Plumb og dateret 1685. Bægeret er usædvanligt vægtigt ca. 350 g. Dets Ejerhistorie kan endnu ikke angives med Sikkerhed men det har som en Indprikning under Mundingen antyder ogsaa talt en Bondefamilie i Stovnbjerg Hatting HerAarhus Sølvbæger fra 1685. 911938 s. 92
red mellem sine Besiddere. Et Fajancekrus med Tinlaag og manganduppet Bund hvori der er udsparet et ovalt Felt med en springende Hest er atter en Gave fra Den gamle Bys Venner . Det synes at være en Kellinghusen-Imitation af de Krus fra HannOverisch-Miinden som importeredes i stor Mængde hertil med danske Indskrifter. Fra den samme Guldsmed som har udført det ovennævnte Bæger har Museet erhvervet et Par Spiseskeer af Sølv med Aarstallet 1688 og Den gamle Bys Venner har muliggjort Købet af en Puncheske udført af Aarhusguldsmeden Carl Chr. Hansen f. i Store Heddinge Borgerskab i Aarhus 17. Febr. 1812 . Skeen er interessant ved at bære to Bymærker baade Bynavn og Byvaaben. En anden Puncheske Gave fra Fru Sandorff er udført af Guldsmed Westi i Holbæk og har gjort Rejsen til Aarhus om ad Island hvor Giveren har købt den. Guldsmed Vilh. Hingelberg har forøget Beviserne for sin stadige Velvilje over for Museet ved at skænke forskellige mindre Sølvting. Bl. a. kan fremhæves en Theske af Aarhusmesteren Georg Chr. Wolf Borgerskab 14. Septbr. 1850 der ogsaa har forfærdiget Rebslagersvendenes Sølvfanespids. En anden Theske med Palmetmotiv paa Skaftet er udført i Ribe en Grødske og nogle Spiseskeer er Aalborg-Arbejde. Endelig skal det omtales at Museet ogsaa har erhvervet Prøver paa de Hornskeer som i ældre Tid var i Brug hos Landbefolkningen til hvem de solgtes af omrejsende RR Handelsfolk. eee Enlille lav Skaal af ubestemmelig Brug hører til de sjældent forekommende Fajancer fra Gudumlund og er sammen med en Barselpotte fra Over Fussing Sønderlyng Herred med Aarstallet 1841 en Gave fra Den gamle Bys Venner . Samlingen af jordfundne Malmhaner fra Renæssancen er forøget med to Stykker hvoraf det ene er fundet ved Jordarbejder paa Lilletorv i Aarhus Gave fra Snedkermester Th. Rasmussen det andet der har Tappens Haandgreb formet som en Hane er fundet ved Grundgravning i Borgergade i Horsens Gave fra Chr. f Friis . Af forskellige SmaagenGirafklaver . standetil personligt Brug har 921938 s. 93
Museet modtaget et Hovedvandsæg i Fiskeform i landlig Stil Den gamle Bys Venner et Tobaksskrin i Form af en EmpireKommode og flere Signeter og Briller. Af Musikinstrumenter har Samlingen kun modtaget eet men til Gengæld er denne Gave af en ganske særlig Karakter. Det er et af de sjældent forekommende Girafklaverer hvis Navn skriver sig fra Kassens Form. Instrumentet er udført i København af Richter og Bechmann hvis Firmamærke læses paa en lille Plade over Klaviaturet. Efter Udsagn af Giveren Grosserer Bojsen Brabrand skal det oprindeligt have tilhørt Dronning Caroline Amalie og siden have staaet paa en Herregaard paa Djursland. Det har nu faaet sin Plads i Empirestuen hvor dets Mahogni og forgyldte Balustre smukt gør sig gældende mellem de jævnaldrende Møbler. I det foranstaaende har det ofte været nødvendigt at nævne Den gamle Bys Venner et Vidnesbyrd om hvor meget denne Institution betyder og skulde Giverne af den følgende Gruppe Gaver opregnes vilde man lige saa tit støde paa Urmagernes Navn. Allerede i den foregaaende Aarbog blev det omtalt med hvilken Iver dette. Fag havde arbejdet paa at fuldstændiggøre de Minder om Erhvervets Fortid som Urmuseet rummer og ogsaa i det forløbne Aar har de skænket en Række Gaver der har ført denne Afdeling af Samlingerne videre mod Maalet. Betydeligst er sikkert et Rejseur som gemmesi et skindbetrukket Etui og hvis Messingkasse er fuldstændigt dækket af graverede Rokokoornamenter . Uret har Repetition og Vækker. Det er tvivlsomt om det er udført af en dansk Urmager selv om det er brugt her i Landet. Fra den endnu Mand og Mand imellem omtalte Urmager Peder Jensen Møller paa Mols Per Blander stammeret Standur med Slagværk men kun med Timeviser et andet er fra Ballum i Vestslesvig og et sidste med Kassen i Klassicismens Stil fra Himmerland. Af mindre Ure har Urmagernes Organisation skænRejseur . Højde 15 5 cm. 931938 s. 94
ket et Lommeur i Guldkasse med Repetition og Duplexgang fra Firmaet Urban Jürgensens Sønner . Fra Urban Jirgensens eget Værksted stammer et Skibskronometer med en speciel fri Gang efter hans egen Tegning. Ældre end dette Kronometer er et andet Gave fra Urmager A. T. E. Jønsson Søborg og udført af Johan VilMaler -Mesterstykke fra 1830. helm Armand omkr. 1795. Stykket er sikkert kun et Forsøg og Konstruktionen adskiller sig fra de hidtil kendte ved at Balancen er ophængt frit i en Traad idet dens Aksel styres af 2 Sæt Ruller. Det giver et interessant Vidnesbyrd om den Iver efter Kancelliraadinde Treeld. Se Aarsberetningen S. 28 Lin. 2 . at bryde nye Veje der herskede inden for Urmageriet paa denne Tid. Til Haandværkersamlingerne har Museet modtaget meget vigtige Forøgelser. Først og fremmest er der her Grund til at nævne den Indsamling af Genstande til Malerens Værksted og Museum som takket være Oldermand Malermester S. Lauritzen og Malermester M. Mikkelsen er blevet usædvanlig omfattende . Mellem Inventaret i Værkstedet kan særlig fremhæves 8 Træbøssertil Tørfarver der under en nyere Maling har bevaret deres oprindelige Farver og i Samlingen 9 Jvfr. Uha Jiirgensen Regler for Tidens Afmaaling ved Ure I. Udg 1804 211-232. 941938 s. 95
over Værkstedet gemmes bl. a. to Manuskripter fra 1761 og 1833 med forskellige Recepter og Anvisninger . Andetsteds er Malermester Liiders værdifulde Skitsebog omtalt men her fortjener det at fremhæves at Den gamle By er blevet beriget med flere Mester- og Svendestykker fra Malerfaget. Det ældste er udført i København 1830 yngre er andrefra Aarhus og Aalborg. Tilsammen giver de tillige med Arbejdstegninger og Skitser et værdifuldt Kendskab til Arbejdsmaaden inden for Faget og et Indblik i hvor langt Evnerne rakte i Datiden. Kancelliraad Treeld. For de øvrige Haandværksfag har Tilvæksten været mindre Toldkasserer i Aarhus J. Clementsen og Hustru. og der har kun været Tale omat supplere de enkelte Samlinger. Særligt maa nævnes forskelligt Bageri-Inventar fra Konditor S. 931938 s. 96
Brydegaard i Svendborg samt nogle interessante Guldsmedestamper som har været anvendt til Fremstilling af Skyttetegn for Skydeselskabet i Skanderborg Guldsmed Reppien . Et Tømrersvendestykke fra 1880 er en Gave fra Tømrer Nielsen og Museet har gennem Københavns Bogbinderlav modtaget en Række sjældent Værktøj. Ogsaa Snedkerværkstedet har faaet flere Forøgelser. Som Gave fra Undervisningsministeriets Lotterifond har Den gamle By modtaget to Malerier forestillende Kancelliraad Treeld d. 1809 og hans Hustru d. 1830 samt tre Børneportrætter fra Constantinsborg forestillende forskellige Medlemmer af Familien Fædder malede 1781 af W. Ellermann. Fra det 18. Aarhundredes første Del er et stort Gruppebillede efter Opgivelse af Præstefamilien Schmedes. Desuden har Museet faaet et Portræt af Emmerik Høegh-Guldberg 1807 1884 malet 1860 af A. Fritz og to Miniaturer af Toldkasserer J. Clementsen d. 1844 og Hustru f. Schjødt d. 1853 . Ligesom dette Afsnit begyndte med at nævne Den gamle Bys Venner maa det ogsaa slutte hermed idet alle de sidste Erhvervelser er en Gave fra denne Forening. GAVER 1938 Hvor intet Bynavn er anført er Adressen Aarhus . Lommeur. Frk. A. Rathcke Willumsen Trige. Ske til Lysestøbning. Vognmand L. S. Kjær Paulsgade 20. Vaagekone . Fru Clara Melchior Vedbæk. Slutsten fra et Hus i Guldsmedgade Fritz Hansen. Tegning til Mesterstykke. Glarmester Frese Kbh. Rok. Frk. Teilmann Heisesvej 11. Hævert. Direktør Bie. Gradestokke Frk. Ebba Clemmensen Randers. Et Sæt Vægtlodder. R. Rasmussen Østboulevard 21. Sejlmagerværktøj. Orlogsværftet Kbh. Et Par Spiseskeer. Fru Overlærer Sørensen Samsøgades Skole. Standkiste m. m. Fhv. Gaardejer Christensen Sølystgade. Lommeur m. m. Frk. Inger Bang. Et Par Fajancefigurer. Fru Fabrikant Mammen Trøjborg. To Standkar m. m. Apoteker Møller Børkop. To Hornskeer. Martin Christensen Montanagade 10. Spindesten. Direktør Holm. Forskelligt Urmagerværktøj E. Sørensen Vejle. Forskelligt Sejlmagerværktøj. Ejnar Weilbach Co. Kbh. To Lysestager. O. Bøving Ringe. Tre Odringsruller m. m. Fru A. M. Petersen Dejret. Vandingstrug af Granit dat. 1810. M. Seest. Chatol Lyseplade m. m. Test. Gave fra Fru Sagfører Møller Hansen Kbh. Havneinventar. Aarhus Havn. Forskellige Skeer Sølv . Guldsmed Vilh. Hingelberg. Puncheske m. m. Th. P. Thomsen Himmelev pr. Roskilde. Kølle til Aareladning m. m. Niels Jacobsen Falstersgade 57. Alenmaal. Fru Nielsen Hedemannsgade 11. Tommestok. Glarmester Tonsgaard Kbh. Ølhane. Chr. Friis Paulsgade 43. Strygejern. Fru Larsen Langelandsgade. 961938 s. 97
Hornske Flydevægt m. m. J. Norup Hjelmensgade 1. Chocoladekande. Fru Schmidt Harald Jensens Plads 3. Foreningsbanner. Kedelog Maskinpassernes Fagforening. Et Par Briller. Typograf Aksel Christensen. Theske. Fru D. HR Slet pr. Tranbjerg. Olielampe. Frk. Hansen Norsgade 8. Sejlmagerværktøj. Postbud Steffens Fr. Allé 141. Lygte. Forstanderinde Frk. C. Petersen. Puncheske m. m. Fru Sandorff Tordenskjoldsgade 23. Kageforme. Bagermester Jørgensen Barthsgade. Guldsmedeværktøj. Akts. Carl M. Cohr Fredericia. Tobaksskrin. Rentier Koch. Lommeur. E. Johansen Søborg. Lommeur. Fhv. Handelshøjskoleforstander Henningsen. Svendestykke. Niels Nielsen Rosengaarden. Destillationsapparat. Prokurist Lassen Sdr. Ringgade 28. Spiseske m. m. Fru Rørvad Sørensen Brabrand. Bageriinventar. Konditor S. Brydegaard Svendborg. Kallehande m. m. Fru Postmester Madsen Skanderborgvej. To Urtepotteskjulere. Fru Caroline Meyer Skovdalsvej 18. Hængeskab. Frk. Lindgren Fr. Allé 51. Xylografiske Stokke. Xylograf Knud Hendriksen Kbh. Guldsmedestamper m. m. Guldsmed Reppien Skanderborg. Kronometergang. Urmager A. T. E. Jønsson Søborg Hovedgade Søborg. Skæppemaal. Frk. M. Hansen Tjæreby pr. Randers. En Brille. Urmager Kraul Horsens. Blækstand. Montør M. Laursen. Aareladejern m. m. Købmand P. Christensen Hvilsted pr. Løgstør. Skohorn. Fru Skonning. Kompas. Cand. jur. Helver Kbh. Apoteksinventar. Frk. Marie Loppnau Rudkøbing. To Ovnplader. Grosserer Svend Graae Brabrand. Bæltekrog. Fru J. Jensen Assensgade. Smørpynter. Grosserer C. Aagaard Nørre Allé 37. Sprøjte. Frk. Agnes Kjær Aarhus. Forskellige Jordfund. Snedkermester Th. Rasmussen. Glarmesterværktøj. Glarmesterlavet Aarhus. Et Sæt Møbelsbeslag. Fru Hansen Tordenskjoldsgade 63. Forskellige Papirer. C. Bielefeldt Skovvangsvej 216. Forskellige Papirer. Maler Johnsen Frederiksgade 15 D. Forskellige Bøger. Stabssergent Haagensens Dødsbo. Skilderi. Hr. Stilling. To Rammer. I Slottrup. Lommeur m. m. Frk. Mogensen Vesterbrogade 3. Cifferbog. Fru M. Pedersen Højskolehotellet Frederikshavn. En Andagtsbog. Maskinarbejder C. P. Christensen Ny Munkegade 16. Litografi. Branddirektør Langballe. Skomagerværktøj. Skomager Sørensens Bo. Karetmagerværktøj. Karetmager Thomas Werner Vejle. Sorringpotte m. m. R. Haslyng Brabrand. Rok. Frk. Heilgaard. Arbejdstegninger. Fhv. Lærer A. Chr. Jensen Tordenskjoldsgade 77. Hovedbog. Sagfører J. Wistoft Kalundborg. Værktøj m. m. C. A. Halvorsen Skovvejen 18. Glasmosaik. Glarmester Schnohr Vordingborg. Tobaksdaase m. m. Fru P. Knudsen Skovvangsvej. En Regnebog. Pastorinde Hansen Tilst. Bryggeri-Inventar. Maskinmester S. Andersen Ringsted. Toldplakat. A. M. Dupont Kbh. Snedkerværktøj. Fabrikant Th. Petersen Odense. Snedkerværktøj. Snedkermester Hofmann. Snedkerværktøj. Frkn. Brodersen. 971938 s. 98
En Hestesko. Skovfoged Axel Jensen Moesgaard. Syklemme. Sadelmager Poulsen Studsgade. Malertegninger. Arkitekt Zachariassen Fredericia. Cigaretui. Inspektør Henriksen Esbjerg. Urmagerværktøj. Urmager Vester Grenaa. Forskellige Pengesedler. Bagermester Søren Hansens Bo. Karaffel m. m. Fru Sørensen Teglværksgade 4. Kogebog. Fru D. A. Paludan. Gravplade. Aarhus Kommune ved Stadsgartner Sandberg. To Empirestole. Fru Sørensen Vejlby. Garverisager. Flachs Garveri. Butiksvægt. Fru K. Holm-Madsen Samsø. En Katte-Lem . Redaktør Thyge Lassen. En Presse. Thorshavn Apotek. Drejerværktøj. Drejer Maretti Hammel. Mikroskop. Apoteker Hedin Brovst. Syklemme. Sadelmager M. Poulsen Studsgade 22. Girafklaver. Grosserer Bojsen Brabrand. Kande. Fru Jørgensen Pontoppidansgade. Redskabertil Fremstilling af Sksobak. I. P. Schmidt jun. Fredericia. Kobbertøj. Læge Andreasen Trøjborg. Bælteur Urmager Karl Jørgensen Næstved. Til Malerværkstedet og -museet er indkommet Gaver fra Københavns Malerlaug Malermestrene Rathmann Fischer Tølløse Lindhard Aarhus Aug. Christensen Skanderborg A. Halvorsen Aarhus Eltved Haderslev A. Schwaner Middelfart Chr. Rasmussen Vemb Marcus Petersen Randers Jespersen Randers Sørensen Brabrand Chr. Johansen Aarhus A S. Rasmussen Silkeborg H. C. Hansen Rødby Gregers Petersen Silkeborg Aarhus tekniske Skole Aarhus Haandværkerforening Malermestrene Emil Jensen Fredericia S. Lauritzen Aarhus Oscar Larsen Grenaa Elias Westergaard Løgstrup Poul Fredholm Taasinge A. Bengtsen Horsens M. Ferslev hed H. Skov Ullits H. Nielsen Verninge A. Aalkjær Aalestrup M. Mikkelsen Aarhus og Fru M. Væggerskilde-Andersen Middelfart. 2 Hvergarnskjoler fra 1880erne. Fru Kaptajn Worsaa Petersen. Vifter og Smykker. Testamenteret af Fru Petra Møller Hansen Kbh. Empire-Damekjoler m. m. Fru Regitze Jørgensen København. Nathue med Piquesyning Quilting . Fru Kirsten Søgaard. Knevelstokke. Fru Poulsen Risskov. Daabshue. Frk. Mimi Arboe København. Løjert Barnelinned -kjole m. m. Fru Postmester Madsen Skanderborg. Herreseler og Læreklude. Fru Anna Malling København. Sjællandsk Kvindehue. Fru cand. polit. Hansen Strandparken. Sjællandsk Kvindehue og gl. Hvidsøm. Frk. Dorthea Petersen Grønningen. Damekjole fra 1880erne. Bibliotekar Schmidt-Phiseldeck. Dukke. Frk. Emilie Lahn Andersen. Stramaibort. Frk. Erichsen Heibergsgade 5. Broderet Lommetørklæde. Frk. Møller Heibergsgade 5. Mailænder-Tørklæde m. m. Fhv. Gaardejer Christensen Sølystgade. Syskrin. Fru Rørvad Sørensen Brabrand. Smaating. Frk. Nanna Sørensen Brabrand. Smaating. Fru Lings St. Blichersgade. Silke-Sengetæppe med piquestukne Rokokoornamenter. Fru Apoteker Krarup. Bæltespænde m. m. Fru Fabricius Christiansgade. Vatteret Silkekaabe fra 1850erne. Frk. Christensen Volden. Dukke fra 1878-80. Fru Overlæge Dr. O. Lassen. Dukke fra 1872. Fru Agnes Espersen. Fodskammel med Stramaisyning. Fru Louise Helver Risskov. Dragtdele fra Tiden efter 1900 Kjoler Hatte Overtøj o Smaating Fru Billedskærer Christensen Fru Postmester Madsen S anderborg Fru Arkitekt Fritz Fru E. Rose Frk. Bodil Nielsen 981938 s. 99
TEXTILMUSEETS OPFØRELSE OG INDRETNING I Den gamle By s Regnskab for 1935 36 og 1936 37 vil man finde Beløb der er indgaaet som Gavertil det nye Textilmuseums Opførelse og Indretning. Nu da Bygningen er færdig vil det være paa sin Plads at meddele at der til dette Formaal ialt er indkommet Kroner 73.156 97. Det er især Textilindustriens Folk der ved store Bidrag har gjort det muligt at rejse dette Hus. Endvidere har Pengeinstitutioner og flere betydende Virksomheder i Aarhus paa storstilet Maade ydet Støtte hertil. Nedenfor har vi den Glæde at kunne nævne Giverne. Om en enkelt større Giver Hr. Juul Johansen Regnfrakkefabrikken Norden skal det anføres at han omtrent alene repræsenterer Konfektionsindustrien og Skræderfagene der dog egentlig er de Fag vi havde ventet først og fremmest vilde have meldt sig ved Løsningen af denne Kulturopgave . Vi nævner Bidragene i den Orden hvori de er indgaaede Firmaet C. Olesen Direktør J. Løve København. Grosserer Holger Laage-Petersen København. Textilfabrikantforeningen København. Fabrikant Chr. Madsen København. Konsul Fabrikant Aage Mengel Odense. Konsul Direktør H. Winfeld-Hansen Vejle. Direktør C. V. Nielsen Helsingør. Konsul Ludv. Wohlert Aarhus. Konsul Direktør Gorm Bremmer Aalborg. Direktør G. Elmquist Aarhus. Magasin du Nord Aarhus. AJS De forenede jydske Farverier Trikotagefabrikker Aarhus. Ferdinand Salling Aarhus. A S Købmands- og Haandværkerbanken Aarhus. Arbejder Spare- og Laanekassen Aarhus. Spare- og Laanekassen Storetorv Aarhus. Andelsbanken Aarhus. Landbosparekassen Aarhus. Jydsk Handels- og Landbrugsbank Aarhus. Aarhus og Omegns Bank Aarhus. Danmarks Nationalbank Aarhus. Fabrikant Juul Johansen Odense. Direktør Ove Hansen Aarhus. 991938 s. 100
100 Fru Direktør Ove Hansen Aarhus. Fabrikant J. Chr. Møller Aarhus. Fru Elin Busch Aarhus. Fru Bankdirektør C. Andersen Aarhus. Fru Direktør Madsen Aarhus Kulkompagni Aarhus. Fru Købmand Harder Aarhus. Fru Konsulinde Wohlert Aarhus. Fru Købmand Peter Friis Aarhus. Fabrikant Kai Wohlert Aarhus. Mølleejer Johs. Laursen Rindsholm. Fru Højesteretssagfører Andreas Christensen Aarhus. Fabrikant Knud Abildgaard København. Fabrikant Hugo Hasselbalch København. Textilfabrikken Silkeborg Silkeborg. A S Thomas Ths. Sabroe Co. Aarhus. Det danske Trælastkompagni Aarhus. Aarhus Kul-Kompagni Aarhus. Direktør Ejnar Nørgaard København. Fabrikant Svend Westergaard Hellerup. Godsejer Direktør Ejnar Faber Ry Nørskov. Fru Direktør Houmann Vejle. Telefonabonnentforeningen Aarhus. Anonymus Aarhus. Aarhus Savværk Aarhus. A S Tømrermestrenes Høvleværk Aarhus. Fabrikant Albert Sørensen København. Købmand Johs. Gjerulff Aarhus. Direktør G. Hansen Dollerup Mølle.1938 s. 101
BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2den og 3die Afdeling Thorvaldsens Museum Statens Museum for Kunst Ny Carlsberg Glyptotek Det danske Kunstindustrimuseum Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Handels og Søfartsmuseet paa Kronborg Kalundborg og Omegns Museum Museet for Holbæk og Omegn Roskilde Museum Odense Bys offentlige Samlinger Svendborg Amts Museum Vendsyssels historiske Museum Hjørring Museet for Thy og Vester Hanherred Thisted. Randers Museum Den historiske Afdeling Herning Museum Horsens Museum Museet for Koldinghus Len Haderslev Amts Museum Samlingerne paa Sønderborg Slot Norsk Folkemuseum Bygdøy Kunstindustrimuseet i Oslo Bergens Museum Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen Museet Gamle Bergen De Sandvigske Samlinger Lillehammer Stavanger Museum kulturhistorisk Afdeling Drammens Museum Nationalmuseum Stockholm Nordiska Museet och Skansen Stockholm Sancte Orjens Gille Stockholm Stockholms Stadsmuseum Tekniska Museet Stockholm Samfundet før Hembygdsvård Stockholm. Géteborgs Museum Historiska Avdelningen R6hsska Konstsløåjdmuseet Gåteborg G6teborgs Stadsbibliotek 1011938 s. 102
102 Kulturhistoriska Museet i Lund Kulturhistoriska Føreningen fér Sdra Sverige Lunds Universitets Historiska Museum Malm6 Museum Dalslands Fornminnesoch Hembygdsførbund Vånersborg Halmstads Museum Varbergs Museum Harplinge Hembygsførening Harplinge Sødermanlands Fornminnesførening Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala Féreningen Gotlands Fornvånner Visby Orebro Låns Museum Orebro Finska Fornminnesféreningen Helsingfors Åbo Museum Åbo Kunstgewerbemuseum der Stadt Flensburg Museum fir Kunst und Kulturgeschichte Liibeck Museum fiir Hamburgische Geschichte Hamburg Gesellschaft fiir Schleswig-Holsteinische Geschichte Kiel The Museums Association London Victoria Albert Museum London The Royal Scottish Museum Edinburgh National Museum of Wales Cardiff Municipal Museum 6 Art Gallery Belfast The Manx Museum Douglas Isle of Man The Society for the Preservation of New England Antiquities Boston U. S. A. The Japanese Association of Museums Tokyo1938 s. 103
BESTYRELSE. TILLIDSMÆND. ARCHITEKT. PERSONALE. BESTYRELSEN har for Tiden følgende Sammensætning Læge A. H. Winge Formand. Borgmester H. P. Christensen. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Folketingsmand Leonhard Hansen. Museumsdirektør Peter Holm. Universitetsbestyrelsens Formand Landsretssagfører C. Holste-Knudsen. Murermester N. Chr. Jensen. Direktør Axel Kier Kasserer. Kontorchef i Undervisningsministeriet 4. Michelsen. Landsretssagfører J. C. Sørensen MB. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Tandlæge Holger Friis Vendsyssels historiske Museum Hjørring. Kunstmaler Victor Jensen Vejle Museum. Bankdirektør Chr. Jørgensen Aalborg Museum. Museumsdirektør Knud Klem Kronborgmuseet. Guldsmed Holger Kyster Museet for Koldinghus Len. Fhv. Kredslæge J. S. Møller København Formand for Dansk kultur historisk Museumsforening. Museumsinspektør Chr. M. K. Petersen Odense Bys offentlige Samlinger. Overretssagfører Redaktør Poul Winge Randers Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. ARCHITEKT Kgl. Bygningsinspektør Architekt Mogens Clemmensen. PERSONALE Direktør Peter Holm. Inspektører Cand. mag. Helge Søgaard 1. Aug. 1931 . Fru Petra Julie Holm 1. Maj 1921 . Konservator Peter Bang Termansen 1. Jan. 1933 . Assistent Frk. Erna Lorenzen 15. Septbr. 1935 . Kustode Fru N. Christensen 1. Juli 1914 . Museumsbetjent Søren Simonsen 28. Oktbr. 1928 . 1031938 s. 106
INDHOLD Peter Holm Aatsberetolng 198580 Side 5 Christen Frausing Borch Erindringer fra Borgmestergaarden og det samle Aarhus IL9re 35 Chr. Axel Jensen Om nogle Døre i Den gamle By ........... Sl Knud Hendriksen Xylografien. Træk af Træskærerkunstens Historie i Danmark060 . 75 8. Nyerhvervelser 5 88 Gaven 1958.5 se 96 Bytteforbindelser 101 Bestyrelse. Tillidsmænd. Architekt. Personale... 103 Regnskab .... FØVIS RD 104 i FR NS Fr pe 4 rå 6 pe meg rf Yo 9 ft 5 ra N ri ig. z ii3 i æ å1939-1940 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1939 oc 19401939-1940 s. 2
1939-1940 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1939 oG 1940 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR Horas non numero nist serenas SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1939-1940 s. 4
KLICHÉER HAMMERSCHMIDTS KLICHÉFABRIKER TRYKTI TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1939-1940 s. 5
AARSBERETNING For 1939 oG 1940 RA de foregaaende Aarbøger vil Den gamle Bys Venner vide at Museet stadig har kunnet give Meddelelser om uafbrudt Vækst baade med Hensyn til Antallet af Bygninger og indkomne Genstande og i den Henseende har de to sidste Aar heldigvis ikke medført nogen Forandring . Den sandfærdige Fortælling om Næringslivets Forhold i de gamle Købstæder er maaske den allervigtigste Del af Museets Program. Bygningernes Ydre og Stueinteriørerne er Flertallet af de Besøgende til megen Glæde men Museets Betydning vises ogsaa gennem Belysningen af Næringslivet i tidligere Tid. Man har derfor fastslaaet at Museet i denne Henseende saa vidt muligt maa holde sig til een bestemt Periode nemlig den historiske Afslutning der indtræder midt i forrige Aarhundrede. Med Enevældens Ophør skete der indgribende Forandringer. Det gamle Lavsvæsen med dets paa mange Maader snærende Begrænsning hørte op samtidig skete der en teknisk Udvikling man ikke før havde drømt om og Ændringerne inden for Samfundslivet skete med voksende Fart. Der er altsaa god Mening i at standse ved den angivne Periode thi da havde man endnu et tydeligt Billede af de Forhold man havde holdt fast ved gennem Aarhundreder. For hvert Fag der har nedsat sig i Den gamle By har Opgaven derfor været til at overkomme. Vore ældre Hjælpere inden for Fagene vidste meget fra deres Læremestre og ved energisk Søgen og megen Forespørgen i Fagblade og Aviser lykkedes det at finde saa godt som alt det Inventar og Værktøj der nødvendigvis hørte til. Igennem snart en Menneskealder har Museet arbejdet med den omtalte vigtige Del af sit Program og et af de glædelige 51939-1940 s. 6
Resultater er et stigende Tal af forstaaende Venner der bringer Gaver til yderligere Fuldstændiggørelse. Mange af de Ting der indkommer hører dog ikke netop til Tiden omkring 1850 en Del er ældre og flere endnu er yngre. Men dette er godt thi derved er det blevet muligt i stigende Grad at lade Fabriks- og Værkstedsinteriørerne være ledsaget af Studierum der viser Redskabstypernes Udvikling og Forbedring til helt op imod vore Dage og for Fagfolkene er det ikke de mindst interessante Rum. I denne Forbindelse skal her peges paa at Museet allerede nu rummer en Række Specialsamlinger hvis videnskabelige Værdi er i bestandig Stigen. Dette gælder forøvrigt ogsaa Textilmuseet og de egentlige historiske Samlinger hvor de sidste Forøgelser er installerede i det tidligere Textil- eller Dragtmuseum og omfatter en Afdeling for Jordfund her i Aarhus og en Afdeling for Bygningsfragmenter. 25 30 AAR Museet regner sin Oprindelse fra 18. Maj 1909 da der i Aarhus aabnedes en Landsudstilling hvor Borgmestergaarden var Rammen om en Række Stil-Interiører samt en historisk Udstilling for Aarhus By. Til fortsat Bevarelse af Borgmestergaarden dannedes der hen imod Udstillingens Slutning en Komité og medens de første Aar gik med Arbejdet paa at samle Penge og vedligeholde den fornødne Interesse afholdtes der i den paa Udstillingsterrænet tilbagestaaende enlige Gaard en Række Særudstillinger bl. a. en med Værkstedsinteriører. Den 23. Juli 1914 aabnedes Borgmestergaarden som Købstadmuseets første Bygning i den gamle Park hvor Byraadet var gaaet med til at overlade Plads. I 1934 holdt Museet 25 Aars Jubilæum med den Begrundelse der er anført ovenfor og i Museets 30te Aar holdt man atter Fest da det nu var 25 Aar siden at Museumsvirksomheden for Alvor var kommen i Gang. Festen fik Form af etlille internt Museumsmøde mellem nordiske Museumsfolk der alle havde Tilknytning til Friluftsmuseer og skønt det var midt i Sommerferien 15. og 16. August lykkedes det dog som Gæster at se Nordiska Museets Styresman Professor Andreas Lindblom Stockholms Stadsmuseums Leder Dr. Gésta Selling Intendenten for Kulturen i Lund fil. lic. Sven 61939-1940 s. 7
Kjellberg Norsk Folkemuseums Formand Professor Worm Miiller Nationalmuseets Frederiksborgmuseets og Kronborgmuseets Direktører Herrerne Nørlund Andrup og Klem Københavns Bymuseums og Lyngbymuseets Ledere Museumsinspektørerne Chr. Axel Jensen og Kai Uldall samt Museumsmændene Holger Friis fra Hjørring H. P. Hansen fra Herning og Den gamle By s Arkitekt kgl. Bygningsinspektør Mogens Clemmensen. En Del af Herrerne var ledsagede af deres Fruer og ved Siden af adskillige vægtige Foredrag blev der ogsaa i de to Dage Tid til lidt mere selskabeligt Samvær. Fra Venner rundt om indløb venlige Hilsener. Inden for Museet havde man spurgt sig selv med klædelig Beskedenhed om det nu ogsaa kunde gaa an igen at jubilere men beroligede den sarte Samvittighed med at Propaganda maatte være tilladt og Resultatet blev at baade Gæster og Værter ikke blot høstede Udbytte af Foredragene og Diskussionerne men ogsaa fandt at det for alle havde været stimulerende for deres fælles Arbejde at faa talt ud om Tingene. Paa det Tidspunkt denne Aarbog udkommer vil forhaabentlig en ny Række Bygninger og Virksomheder staa færdige men da den strenge Vinter og andre Forhold i høj Grad har sinket Arbejdet venter Museet til næste Aarbog med en udførligere Omtale. I Forsommeren aabnes fire Værksteder nemlig Tømrerens Snedkerens Billedskærerens og Drejerens. Det er ogsaa Museets Haab at Apoteket som Fagets Folk i en Aarrække harsyslet med maa blive færdigt i Aar. De to største Byggearbejder Museet har været i Gang med i de to sidste Aar S. M. Holsts Gaard og Væveriet vil forventelig ogsaa staa fuldført i denne Sommer. Som tidligere nævnt tillægger Museet det stor Betydning at kunne lade sine Besøgende se en rigtig gammel Købmandsgaard fra Ende til anden. En saadan var jo en Verden for sig med Butik Kontor og Købmandens Privatlejlighed foruden Magasiner Stalde Vognport og Kornlofter og det er nu blevet muligt at løse hele den samlede Opgave. I denne Aarbog bringer vi den gamle Købmandsgaards interessante Bygningshistorie og i den følgende Aarbog vil S. M. Holsts Gaard blive beskrevet som den nu staar i Den gamle By . I April 1941 modtog Museet fra Aarhus Kommune en smuk F1939-1940 s. 8
lille grundmuret Empirebygning der oprindelig rummede Ligvognen paa den gamle Kirkegaard men senere blev Sprøjtehus og som saadant vil det i Den gamle By indeholde gamle Aarhussprøjter m. m. Seniorchefen for Firmaet N. M. Bak Søn der igennem Aarene har vist Museet mange Tjenester fejrede den 23de April sit 40 Aars Borgerjubilæum og glædede Den gamle By ved at tilbyde Bygningens Genrejsning paa den forlængst udsete Plads. I 1937 var Huset blevet opmaalt af Architekten Roy Draiby hvis Fader Stadsarchitekten i Aarhus der paa som sit Bidrag overtog Tilsynet med Nedtagning og Genrejsning. Museet bringer de gode Givere sin hjertelige Tak. Den gamle By har stadig god Grundtil at glæde sig over sine mange Venner og Aarbogen fortæller derom i Afsnittet Nyerhvervelser og Gaver . Her i Aarsberetningen som særligt vedkommende denne skal det nævnes at Hammerschmidts Klichéfabriker ogsaa er mellem Vennerne. I forrige Aarbog var de anvendte Klichéer i Magister Chr. Axel Jensens Beskrivelse Døre i den gamle By en Gave fra Firmaet og det samme er i Aar Tilfældet med de mange Klichéer af Museets Stole. En anden velkommen Giver er Revisionskontoret i Aarhus der stadig uden Vederlag udfører den omfattende Revision af Museets Regnskaber.1939-1940 s. 9
FRA MUSEETS KIRKELIGE AFDELING ED Depositum af Altertavlen fra Tulstrup Kirke i Gjern Herred blev Kirkeafdelingen i Den gamle By i Sommeren 1940 forøget med et typisk Snedkerarbejde fra Tiden omkring 1600. Tavlen laa paa Kirkeloftet hvor den i adskillige Aar har været gemt hen til Fordel for en Afstøbning af Thorvaldsens Kristus som i hvidmalet Zink staar paa den gamle Tavles Plads. Altertavlens Storfeltbillede der skriver sig fra samme Tid som Tavlen forblev i Kirken hvor det allerede i flere Aar har været ophængt paa Skibets Sydvæg. Tavleni sig selv gør ikke Fordring paastørre Opmærksomhed det er et ganske almindeligt Snedkerarbejde typisk for Tiden men værdifuldt som Sammenligningsmateriale inden for den Gruppe dettilhører . Fodstykket Predellaen harto kraftige fremskudte Postamenter der understøtter de to lange glatskaftede Søjler som flankerer Storfeltet. SøjTULSTRUPTAVLEN . Fot. Den gamle By. 91939-1940 s. 10
lerne er uden Entasis med Ringbasis og Ringkapitæler desuden afsatte Søjlebælter som foroven afsluttes med en Ring. Søjlerne bærer en kraftig Frise med Metope- og Triglyfinddeling afsluttet med en smal Gesims hvor paa Tavlens Topstykke er opbygget. Dette Topstykke er dannetaf et fladt Panel inddelt i tre lige store Felter flankeret af to smaa Søjler af samme Form som de underste dog uden Søjlebælter. Over Panelet hviler en trekantet Tulstruptavlen Vingemaske. Gavl Topgavlen. Fremspringet over Fot Den gamle Bye. Søjlerne bærer en Gesims der er forkryppet ind til Topgavlen følgende dennes skraa Sider. Af arkitektoniske Hensyn er der over de smaa Søjler anbragt en kraftig drejet Knop en lignende Knop afslutter Topgavlen. Formodentlig for at gøre Tavlens Afslutning livligere i Linierne og som et Bindeled mellem de drejede Knopper er der paa Gavlen anbragt to S-formede Bøjler som for Enderne afsluttes i Spiraler. Sidevingerne er flade med udsvejfede Konturer og afsluttes forneden i Løvekløer foroven i frontale Løvemasker udskaaret i en paalimet Tykkelse forøvrigt Tavlens eneste Snitværk. Maskerne er naivt udførte og man fristes til at tro at Billedsniderens zoologiske Viden paa dette Punkt udelukkende stammer fra Kirkernes romanske Granitskulpturer hvad Teknikken ogsaa i høj Grad tyder paa. Topgavlens S-formede Bøjler korresponderer paa en naturlig Maade med Sidevingernes Konturer og bidrager i høj Grad til at danne en harmonisk Helhed i Tavlens Silhouet. Af Tavlens oprindelige Staffering skimtes kun enkelte Rester under den nuværende formodentlig fra 1860erne stammende Tulstruptavlen Topfelt. Fot. Den gamle By . 101939-1940 s. 11
Overmaling men tilstrækkeligt til med nogenlunde Sikkerhed at kunne bestemme Renæssancestafferingen som har været holdt i de traditionelle enkle klare til Dels ublandede Farver rød gul grøn hvid og sort. Foruden Storfeltbilledet der som nævnt opbevares i Tulstrup Kirke er kun et af Topfelternes Malerier til Dels bevaret et Englehoved med rødbrunt Haar og gul Vingekrans friskt sat op uden Famlen med Detaillerne livligt i Farven og plastisk i Formen. De to andre Topfelter bærer tydelige Spor af lignende Hoveder. Knapt saa umidbart forfriskende virker Korsfæstelsesgruppen i Storfeltet. Maleren har ikke magtet den menneskelige Figur og hans overdrevne Gaaen i Detailler dækker ikke over Proportionernes Mangler. Kompositionen halter og er uden Balance og Liniekredsløbet som skal give Dybde og Ro Mangler helt. Tulstruptavlen Storfeltbilled. Fot. Den gamle By. I alt for høj Grad fanges Øjet og holdes fast af Landskabets Diagonallinie. Man maa udelukkende glæde sig over de fint afstemte Farver der selv om de er traditionsbundne er tyngdemæssigt godt fordelte og luftige og lette med den Dybde som er karakteristiske for Lasurfarver paa graa Undermaling. Tulstruptavlen er blevet til paa en Tid da nye aandelige og verdslige Ideer udefra havde vendt op og ned paa mange Ting her hjemme og Lutheranernes Sejr over Katolikerne ved Reformationens Indførelse i Danmark sætter paa en Maade Skel i Kirkeinventarets Historie. Det nye blev til en vis Grad tilpasset Tidens og Aandens Krav men den gotiske Stil var endnu nogle Aar den angivende navnlig i de mere isolerede Egne af Landet. Sengotiken kulminerer omkring 1530 og brister som en moden 111939-1940 s. 12
Frugt. De pragtfulde udskaarne med Guld og Farver rigt prydede Fløjtavler sprænger kunstnerisk set deres Rammer og nye Ideer er tiltrængte. Det er dog et Spørgsmaal om det spartansk udstyrede Inventar som derefter tolereres udelukkende skyldes Luthers Lære. Enhver Overspænding i Kunsten afføder systematisk en Reaktion afspejlende Tidens aandelige og sociale Forhold parret med Trangen til noget nyt. Tiden efter 1530 er derfor stærkt præget af en Søgen efter nye Impulser men det synes vanskeligt at komme i Gang. Gotiken er stærkt indgroet og vanskelig at ryste af sig og først omkring 1580 vinder den italienske Renæssance for Alvor frem i Danmark og giver Gotiken Dødsstødet. Den nye Stilretning kom hertil gennem Tyskland og Nederlandene ikke just rendyrket men dog med Bud fra det gamle Hellas. At vore hjemlige Haandværkere yderligere sætter deres Præg paa Stilen ved at omgaaes den græske Antik paa en egen fri usnobbet Maade uden Hensyntagen til dorisk og ionisk Søjleorden kan man ikke fortænke dem i. Og pudsigt nok er Resultatet ofte forbløffende i første Instans fordi Datiden havde en velsignet Mangel paa akademiske gode Raad og det enkelte Individ havde Lejlighed til at udvikle sig selvstændigt. Der skabes med andre Ord en dansk Renæssance ud fra det italienske Plagiat af den arkaiske Kunst. De slette Samfærdselsforhold gjorde ydermere sit til at der inden for Landets Grænser skabtes Enklaver for de udøvende Værksteder hvor Mestrene satte deres personlige Præg paa Frembringelserne. Naturligt vandt den nye Stilretning først Hævd i Byerne og omkring enkelte Herregaarde og efter at den her var praktiseret og godkendt tog de mindre Landværksteder den op. Derfor støder man Gang paa Gang paa daterede Arbejder i Landsbykirkerne visende et Stadium i Stilens Udvikling som forlængst var passeret andre Steder. Tulstruptavlen tilhører en Altertavlegruppe som i Tiden mellem 1590 1600 er udgaaet fra Værksteder i Egnen Vest for Aarhus og repræsenteret i flere Kirker bl. a. i Venge Dover og Adslev i Hjelmslev Herred Skovby og Sjelle i Framlev Herred Ousted i Voer Herred og Linaa i Gjern Herred. Værkstedernes Beliggenhed kan ikke fastslaaes da der ikke 121939-1940 s. 13
for disse Kirker er bevaret Regnskaber fra det 16. og 17. Aarhundrede . For Tulstrup Kirke gaar Regnskaberne tilbage til 1604 desværre faa Aar efter at Tavlen er udført saa vi heller ikke her kan faa Oplysninger om Værkstedets Beliggenhed og Mesterens Navn. Inden for den her nævnte Gruppe kommer Tavlerne fra Tulstrup Venge og Dover hinanden nærmest idet de har den samme arkitektoniske Opbygning med ens Fordeling af Felter og Søjler og den samme karakteristiske Frise med Metope - og Triglyfinddeling. Mentrods mange Lighedspunkter er der dog smaa Afvigelser der gør det klart at selv om de tre Tavler kan være udførte paa samme Værksted saa er det tre forskellige Mennesker der har udført det forøvrigt sparsommeSnitværk . Heller ikke den Tanke at Billedsnideren kan have udviklet sig med Aarene kan komme i Betragtning her da den Tid der eventuelt kan være mellem Tavlernes Udføz relse maa være minimal. DOVERTAVLEN. Fot. Den gamle By . Vengetavlen er den VENGETAVLEN. Fot. Den gamle By . 3 131939-1940 s. 14
fineste hvad Snitværket angaar her er f. Eks. Vingernes Løvehoveder svejfet og udskaaret i Profil i selve Vingen i Modsætning til Tulstrup- og Dovertavlernes paalimede frontale Masker. De smalle Felter bag de store Søjler er ogsaa paa Vengetavlen rigere udstyret med kannelerede Lisener som foroven er forbundet med Bueslag. Dovertavlens Sidevinger er ligesom de to drejede Knopper paa Topstykket af nyere Dato. Efter Oplysninger paa Stedet skal hvad der var af gammelt være blevet brændt noget der desværre alt for ofte sker i vore Kirker paa Grund af manglende Forstaaelse fra de Menneskers Side som bliver Fortidens Minder betroet. Det er dog ikke alt det kasserede fra Dovertavlen der er vandret i Kakkelovnen to frontale Løvemasker i Lighed med dem der findes paa Tulstruptavlens Vinger er bevaret og opsat paa Bagsiden af de nye Vinger. Et lidet Levn men tilstrækkeligt til at fortælle os hvordan de oprindelige Vinger harset ud. Det bevarede Aarstal 1655 paa Vengetavlens Postamenter hidrører fra en senere Staffering uden at give os Kendskab til Malerens Navn. Det hørte desværre til Sjældenhederne at Haandværkerne signerede deres Arbejder men man kan undertiden være heldig at støde paa en Haandværkers Navni Kirkeregnskabsbøgerne . Saaledes afslører Tulstrup Kirkes Regnskab for Aaret 1616 følgende Fortinget med en maaller i Linaa for en Himmell at giøre offuer prædikestoellenn aff hans eget Tømmer og for den at malle. Desligest for Prædikestoellenn at fløte og for en ding at giørre fraa Trappen til Prædikestoellen og neder till den øfferste Stoell og er samme derfor giffuet paa hans egen Omkost hvorfor hanom ergiffuet Penge 14 Daler. Et Aar længere fremme faar man at vide at Prædikestolen er blevet flyttet og Himlen sat op og ved denne Lejlighed aabenbarer Linaa-Malerens Navnsig Betalt Jesper maaller i Linaa for hand i 4 Dage forfløttet prædikestoelen og sat Himlen der offuer som Hand tilforn haffer formaalt o. s. v. Den her omtalte Lydhimmel er langt fra noget Fusk det er et solidt Stykke Snedkerarbejde og fortæller at det ikke er første Gang Jesper Maler har arbejdet i Træ. Dette lille Træk viser imidlertid Haandværkernes sikkert nødvendige Alsidighed 141939-1940 s. 15
i gammel Tid alle har ikke haft lige let ved at bevægesig uden for deres egentlige Virkefelt og det er vel nok Grunden til at vi undertiden møder nogle usædvanlig plumpe og ubehjælpsomme Årbejder. Hvorvidt det er Jesper Maler der allerede 15 20 Aar tidligere end Lydhimlen er sat op har snedkret Altertavlen lader sig ikke afgøre men en Kendsgerning er det i alle Tilfælde at Tulstruptavlen udfylder en Plads i Rækken blandt Den gamle By s Samling af Altertavler idet den viser den vingede Tavles Fremkomst her i Landet en ny revolutionerende Form set paa Baggrund af de katolske Fløjtavler en Form der selv under de stadig skiftende Stilretninger er den dominerende i de efterfølgende to Hundrede Aar og dengang som nu Vidnesbyrd om at vi trods stærk Paavirkning sydfra har forstaaet at hævde vort eget nationale Særpræg ogsaa paa Kirkeinventarets Omraade . Peter Bang Termansen. 151939-1940 s. 16
S. M. Holsts Gaard ca. 1900. SM. HØLSTS GAARD FREDERIKSGADE 81 AARHUS MATR. NR. 352 GL. MATR. NR. 573 . EN ældre borgerlige Bebyggelse i Aarhus er endnu ikke tilstrækkeligt kendt trods det Arbejde der fra forskellige Sider er udført for at klarlægge baade de enkelte Bygningers og de forskellige Perioders Særtræk og kun om de mere fremtrædende Gaarde finder man Oplysninger . Der burde engang opstilles en sammenfattende Fortegnelse over alle Bygninger af historisk eller kunstnerisk Værdi baade de endnu staaende og de forsvundne som man har nogenlunde Kendskab til og Billeder af. Foreløbig maa man indskrænkesig til de enkelte Gaarde. Det Kompleks hvis Historie skal ridses op i de følgende Linier hører til blandt disse Fortidens fremtrædende Bygninger. Frederiksgade eller Brobjerg som Benævnelsen paa den lød i gamle Dage er en forholdsvis ny Bebyggelse. Sit Navn har den af den store Bakkeskraaning hvorover Vejen fører fra Immervad sydpaa for senere at dele sig i en vestlig Gren der gennem Hjelmslev Herred gaar til Skanderborg medens en anden 161939-1940 s. 17
løber tæt østen om Solbjerg Sø. Fra Bykernen i Aarhus krøb Bebyggelsen efterhaanden mod Syd langs begge Sider af den livligt befærdede Vej som kom fra et frugtbart og rigt Opland med en købedygtig Befolkning. For en meget væsentlig Del gik Forbindelsen mellem Aarhus og Oplandet Syd for Byen herigennem og i Tidens Løb blev Købmandsgaardene flyttede længere og længere ud ad Brobjerg hvor de havde en god Lejlighed til at vække Bøndernes Opmærksomhed naar de kom til Byen for at handle saa de Købmænd hvis Gaarde laa midt i Byen maatte se deres Omsætning gaa tilbage. Allerede før Svenskekrigene i 1600 ernes Midte var der opstaaet en lille Forstad hvor Livet synes at være gaaet nogenlunde uafhængigt af den gamle Bebyggelse Nord for Aaen men de ødelæggende Kampe blev skæbnesvangre for Husene her og endnu i Grundtaksten af 1682 er der paafaldende mange øde Byggesteder og øde Boder der viser hvor dybtgaaende Spor Krigen havdesat. Paa den Tid der her er Tale om Perioden omkr. 1700 bestod Kvarteret Syd for Aaen kun af Fiskergade Mindegade og Brobjerg idet Omraaderne omkring Søndergade og Østergade var ubebyggede og bag Gadernes Huse snoede sig Møllevejen fra Mindeport ned over Fattiggaardsbakken Hieronymusbakken hvorefter den som Navnet antyder førte hen til Aarhus Mølle hinsides Aaen. Bygherren for den store Gaard der rejste sig paa det østre Hjørne af Brobjerg og Møllevejen var Hans Buchtrup. Familien hørte hjemme i Ebeltoft hvor dens Navn optræder hyppigt i Kirkebøgerne og Broderen Peder Buchtrup blev Degn i Esby paa Helgenæs 1718 hvor han døde 1755 men Slægten synes i øvrigt at stamme fra den noget nordligere beliggende Landsby Bugtrup i Kolind Sogn. Den 18. August 1683 blev Hans Jensen Buchtrup født i Ebeltoft og allerede i en ret ung Alder maa han være kommet til Aarhus hvor han gjorde sig bemærket ved sine store Byggearbejder paa Brobjerg. 1713 giftede han sig med Maren Jensdatter med hvem han levede i et barnløst Ægteskab . Kæmner blev han 1726 og fra 1735 til sin Død var han Værge for Frue Kirke hvor han mindes ved et Epitafium. Hans Forretningsdygtighed gavnede Kirken meget. Den første Byggevirksomhed paa Brobjerg var Opførelsen af 4 Boder og en Gaard der laa paa det samme Sted som det nuværende Nr. 79 og i 1718 blev solgt til Chr. Nielsen Haarbye. 171939-1940 s. 18
Ogsaa paa Grundstykket hvor nu Frederiksgade 77 ligger opførte han et Hus der ligeledes senere blev afhændet. I Oktober 1723 begyndte han der paa at bygge Nr. 81 hvoraf meget væsentlige Dele endnu stod da Gaarden 1939 40 flyttedes ud i Den gamle By . Det kom imidlertid til at vise sig at det ikke gik saa let med denne Bygning som med de forrige. I Begyndelsen mødte han ingen Hindringer og han naaede baade at faa gravet Grund til Kælderen hvis kampestenssatte Vægge stod under en Del af Fløjen ud mod Frederiksgade og faa Tømmeret afbundet før Magistraten skred ind under Paaskud af at Bygningen vilde komme til at ligge uden for Byen hvad Forordningen af 28. Jan. 1682 forbød i sin 10 hvori det hed at Ingen Huse maae være eller bygges uden for Kiøbstædernes Begreb ligesom Magistraten mistænkte ham for at ville flytte Byporten længere ud. Paa denne Tid laa Brobjerg Port lidt inden for Nr. 79 i Frederiksgade indtil 1716 da Rasmus Rasmussen Thaarup paa egen Bekostning flyttede Porten 5 Alen mod Syd efter at have udvidet sit Hus med 5 Fag. Magistratens Forbud førte Buchtrup ind i en langvarig Proces der fyldte talrige Blade i Justitsprotokollen. Der er ikke Grund til at komme ind paa de vidtløftige Enkeltheder men det er afgørende at fastslaa at det lykkedes Hans Buchtrup at vise at hans Gaard stod paa gammel Købstadgrund. Det mest tvingende Bevis var Fundet af Kampesten og Teglsten paa Byggepladsen og senere en RækkeSten der blev tydede som Fundamenterne til et Hus. Ydermere vidnede en gammel 99-aarig Kone at der havde staaet en Købstadbygning langs ud med Adelvejen indtil 2 Favne nær Vejen som gik mod Øst ned mod Mindet. Bygningen var blevet ødelagt af Svenskerne og Polakkerne der havde taget Tømmeret og de øvrige Materialer og ført det til Wallensteins Skanse for at bruge det til dens Udbedring og i Overensstemmelse hermed berettede den gamle Daniel Sørensen Kaae fra Edslev der havde oplevet Svenskekrigene som en 10 11 Aars Dreng at han under Kampene havde opholdt sig hos sine Forældre i Edslev indtil en fjendtlig Rytter skød deres Gaard i Brand hvorefter de flyttede ind til Morbroderen Ove Edslev som var Kræmmer paa Brobjerg. Paa den Tid fortalte han var der en Bygning paa den østre Side af Brobjergs Gade fra Byen af langs ud med Gaden til den Vej som ligger mellem Raadmandsjorden og Hans Buchtrups Have som gaar fra Porten ved 181939-1940 s. 19
Grundplan af S. M. Holsts Gaard Stuen 1939 opmaalt af Arkitekt H. H. Engqvist Syd opad . Rumfordelingen er fra forrige Aarhundrede . I Fløjen mod Sønder Allé viser de punkterede Linier den oprindelige Side mod Gaarden. FREDERIKSGADE 191939-1940 s. 20
Brobjerg og ned østerpaa til Mindet. Og boede næst ved samme Vej den Tid en Mand Mickel Bruun og indenfor igen der næst to Enkekoner ved Navn Zidsel Duus og Anne Helkonds og Rasmus Simmensen som var Kræmmer ved hans Morbroder og endnu en næstinden og nordenfor som hed Jens Pedersen Prophet og saa var der en øde Plads indenfor igen paa sammeSide. Selv om det gamle Vidnes Angivelser maaske ikke er helt paalidelige og hans Hukommelse i Enkeltheder kan have narret ham falder hans Beretning dog godt sammen med de øvrige Vidnesbyrd og maa i det væsentlige være rigtig. Der foreligger imidlertid ikke noget om at der stod noget Hus paa Grunden da Raadmand Niels Lauridsen fik den tilskødet 1678 1 og der fandtes ikke Rester af Bebyggelsen før 1660 da Gaarden blev nedtaget. Af den Bygning hvis Opførelse begyndte 1723 fandtes der lige til dens sidste Tid anselige Dele tilbage langs Frederiksgade og Sønder Allé. Kun den første Fløj var dog bevaret i sin gamle Længde. Ligesom alle andre Bindingsværksbygninger i Aarhus og i de fleste andre Købstæder hvilede Længen paa en muret Sokkel der var sorttjæret som det var almindelig Skik i ældre Tid. Mod Syd var den væsentlig opført af Kvadersten medens Resten bestaar af uregelmæssige Kampesten med en sparsom Anvendelse af Tegl. Kælderen var gravet under de 11 sydligste Fag. Nedgangen til den laa inde i Gaarden hvor et Bræt over dens Døraabning utydeligt havde indridset Aarstallet 1854 et af de mange Vidnesbyrd om de Forandringer og Reparationer der var foregaaet i Tidens Løb. Kælderens Loftbjælker støttedes af Stolper og Gulvet var i senere Tid blevet brolagt med kvadratiske Fliser af brændt Ler. Væggen var sat af Kampesten. De15 sydligste Fag er den ældste Del af Fløjen men ud mod Frederiksgade var Stuestokværket meget forandret. I de 6 Fag nærmest Sønder Allé var alt Fyldetømmer udtaget og erstattet med 4 Butiksvinduer og 2 Døre der næsten fyldte Mellemrummet mellem Stolperne og i de øvrige Fag indtil Porten var Dokkerne fjernede Løsholterne sænkede saa de blot sad ca. 35 cm over Fodtømmeret og store Vinduer indsatte men fra Begyndelsen har hvert Fag haft to Dokker under Løsholtet og en over en Ordning hvor paa Gavlfagene havde bevaret urørte Eksempler. Porten har oprindelig siddet i det 12. og 13. Fag regnet sydfra mener senere vel lidt efter 1800 blevet inddraget til Beboelse. 1 Grundens Historie før 1723 er behandlet i Hoffmeyers Excerpter Statsbibliotekets Manuskriptsamling . 201939-1940 s. 21
Panelstue i Fløjen mod Frederiksgade. Den gamle By fot. Dec. 1939. Ændringen røber sig den Dag i Dag ved den paafaldende smalle Stolpe mellem de to Fag ligesom Kvaderstenssoklen her afløses af de store utildannede Marksten. Derimod staar andet Stokværk næsten uforandret. Fyldetømmeret sidder som det i sin Tid er blevet anbragt med 3 Poster idet Hjørnefaget og 15. Fag fra Syd kun har to Dokker og til Gengæld et kraftigt Skraabaand fra Rem til Overgangsfod som det almindeligt træffes paa Yderfagene i Tidens Bindingsværk. Den gamle Numerering med romerske Tal indhuggede med et Stemmejern viser at Tømmeret staar urørt men for at forbedre Lysforholdene er de oprindelige Træluger borttagne og erstattede af Vinduer. Til Gaden krager Stokværket ud og hviler paa de fremspringende Bjælkehoveder der er profilerede med en Rundstav og en Hulstav adskilte af smalle Platter. Overgangsfoden er dekoreret med en Karnis som mangler paa de sydligste Fag og Rummet mellem Bjælkehovederne udfyldes af profilerede Mellemstykker svarende til den foregaaende Periodes udskaarne Fyldholter. I de sydligste Fag er Bjælkeloftet usædvanligt svært idet der foruden de almindelige Bjælker over Stolperne findes en Bjælke i Midten af hvert Fag. De krager dog ikke ud og er ikke synlige til Gaden. I andet Stokværk er Bjælkerne stukket igennem 211939-1940 s. 22
Stolperne og udvendigt fastgjort med to Nagler og i de 11 sydligste Fag findes der ligeledes dobbelte Bjælker idet andet Sæt er stukket gennem den øverste Post. Indvendig har de Bjælker der gaar gennem Stolperne smaa Knægte som er indtappede i Stolpe og Bjælke medens de mangler paa de andre og heller ikke findes i Stuestokværket. Et dobbelt Sæt Bjælker er ikke usædvanligt paa Aarhusbygninger fra det 18. Aarhundrede. Det lille Hus fra Tværgade 3 nu i Den gamle By har et tilsvarende Bjælkelag mellem sine to Stokværk uden Udkragning af Bjælkerne i Midtfaget. Paa den Bindingsværksfløj af Schmalfelds Tobaksfabrik der ligger ud til Grønnegade stikker derimod alle Bjælkeender frem og bærer en lignende Profil som paa Frederiksgadelængen. Den ældste Prøve paa et dobbelt Sæt Bjælker i Aarhus findes paa Renaissancegaarden Mejlgade 19 hvor de er kæmmede oven paa Remmen . Det synes imidlertid at være sjældent at øverste Stokværk har et dobbelt Bjælkelag og at Posterne i Overfaget indgaar som bærende Led i direkte Forbindelse med Bjælken som det er Tilfældet i Frederiksgadelængen. Aarsagen til den solide Konstruktion maa søges i at baade andet Stokværk og Loftrummet var beregnet til Magasinplads for tunge Varer og at man vilde sikre sig mod en mulig Overbelastning. Til Gaarden har Fyldetømmeret været mere enkelt kun bestaaende af en Løsholt med en Post i hver Halvdel af Fagene. De 3 nederste Fag mod Nord er dog omsatte i yngre Tid saa de fik samme Udseende som Gadens dog med spinklere Dimensioner . I det hele taget er Gaardsiden tarveligere udført end Facaden og Partiet mellem Bjælkerne er blot udmuret. Der findes heller ikke noget Stokværksfremspring men der har været en Svalegang baade paa Søndergadelængen og paa Fløjen langs Frederiksgade hvor den endnu i dette Aarhundrede stod i sin fulde Længde med to Trapper der førte op til andet Stokværk. Hvert Par Tagspær har et højtsiddende Hanebaand saa der dannes en let tilgængelig Gulvflade under Taget. De to Portfag og de 6 følgende nordlige Fag er yngre som det fremgaar af en tydelig Afbrydelse i de vandrette Led af Tømmeret og inde i Bygningen staar de to yderste oprindelige Gavlfag bevarede i andet Stokværk. Tilbygningens Tømmerer ganske spinkelt. Medens en Stolpebredde paa op til 26 cm. er almindelig i den ældste Del af Længen nøjes de tilbyggede Fag 21939-1940 s. 23
med en Bredde af 17 18 cm af de tilsvarende Led. Bjælkerne er ligeledes spinklere og med mere simple Profiler paa Enderne og der findes ikke indvendige Knægte. Fundamentet bestaar for den største Del af Teglsten. Om den sandsynlige Opførelsestid for denne Del skal der senere tales. Hele Bygningen staar nu med sorttjæret Tømmer og gule Tavl men ældre Billeder viser at ogsaa Tømmeret har været overkalket. Under Tjæren er der fundet et rødt Farvelag som er bevaret uden senere Overmaling paa et af de gamle nordlige Gavlfag i andet Stokværk og den samme Farve er ligeledes fundet paa Murtavlene saa Gaarden har paa Buchtrups Tid sikkert staaet rød over det hele. Fløjen ud mod Sønder Allé paa 6 Fag maa antages at være samtidig med Frederiksgadelængen. De to Bygninger støder ikke op til hinanden i en ret Vinkel og man kan gætte at denne Uregelmæssighed viser tilbage til den oprindelige Beliggenhed af Møllevejen idet Bygningen laa skævt for den nuværende Sønder Allé. Af de tre gamle Træer der har staaet langs Facaden var det kun det ene bevaret ved Nedtagningen. I det store og hele er Konstruktionen af de to Længer ens og de fire vestlige Fag har ogsaa et dobbelt Sæt Bjælker. Hvorledes disse ældste Dele af Gaarden har været indrettet fra Begyndelsen er der nu blot Antydninger af. Stuestokværkets Bjælker er alle profilerede paa Kanterne hvad der tyder paa at Rummene har været bestemt til Beboelse eller ialt Fald hyppig Benyttelse og i det vestlige Rum af Sønderalléfløjen sidder en gammel Dør med to Fyldinger og barokke Bukkehornshængsler i smukt Smedearbejde . Et glat Panel i det samme Værelse synes at være jævnaldrende med Døren. I ældre Tid har man i denne Fløj flyttet Gaardsidens Væg ud i Svalegangens Bredde hvorved man opnaaede mere Plads men svækkede Bjælkerne der har bøjet sig kendeligt som Følge af den. forøgede Spændvidde. I Længen mod Frederiksgade var der ud til Gaarden bevaret Rester af en Panelstue paa Grundplanen betegnet Værksted som oprindelig har haft hele Husets Bredde. Ogsaa den sydligste Del af denne Fløj har haft en simpel Beklædning af Træ. Til Gaarden var de to Fløje udmurede med ubrændte Sten ca. 23 X 10 X 6 5 cm. store hvoraf en enkelt var mærket med Versålerne NSS vel Navnet paa en Arbejder. Til Gaden var Tavlene murede af store røde Sten ca. 29 x 13 13 9 x 7 cm. 231939-1940 s. 24
Stue i Sønder Allé-Fløjen. Den gamle By fot. Dec. 1939. Mange af Stenene havde indstemplede Mærker hvorafflere genfandtes paa Tagstenenes Nakker. Af disse Stempler kendes il efter velvillig Meddelelse fra Odense Bys offentlige Samlinger ogsaa fra Albani Torv 5 Odense. Andre kan henføres til Liibeck deriblandt et Mærke med et tresidet vandret delt Skjold og to andre med en Nøgle med Bogstaverne PS eller S P dette sidste Stempel kendes fra Aarhus desuden fra den gamle Farvergaard ved Frederiksbro Matr. Nr. 172 fra Flachs Garveri i Fiskergade og fra den gamle Borgerskole i Vestergade Matr. Nr. 434 . Af lybsk Oprindelse er ligeledes et Stempel med H i en hjerteformet Ramme som ogsaa kendes fra Borgerskolen i Vestergade og fra et Tagstensfragment fundet ved Aarhus Aas Overbygning i Marts 1938. Enkelte Tagsten var stemplet P HK med de to sidste Bogstaver sammenskrevne andre var mærkede C.M. og stammer sikkert fra en Reparation i 1800 erne.2 Om Teglstensmærker jvfr. Anders Roland Aldre taktegel Sveriges tegelindustris populåra yrkesbåcker No. 6 Helsingborg 1912 og Chr. Petresch-Christensen Lidt om gamle Teglstensmærker Jyske Samlinger 5 IV 1 230 ff. hvor andre Findesteder er omtalte. 241939-1940 s. 25
Af Bindingsværk havde Gaarden ved Nedtagningen endnu Rester af en Baglænge tilbage ligesom de to andre Fløje paa 2 Stokværk og med sorttjæret Tømmer og gule Tavl. Dens Facade var ganske glat men ogsaa her fandtes det dobbelte Sæt Bjælker. Fagordningen var en Løsholt med en Post i hver Halvdel af Faget. Den stammede næppe fra Hans Buchtrups Tid. Gaarden var brolagt med haandstore Sten glatte og polerede af mange Aars Færdsel. Da Brolægningen blev optaget fandtes en større kløvet Granitsten hvor paa der i Prikhugning læstes PHS de to første Bogstaver sammenskrevne . Desuden optoges to Kværnsten begge Liggere den ene stammende fra en forhistorisk Skubbekværn den anden fra en Drejekværn som den brugtes i det 17. 18. Aarhundrede. Begge er antageligt lagt ned i Brolægningen ved Gaardens Opførelse i 1723.9 Efter Hans Buchtrups Død 1753 gik Gaarden over til hans Slægtning Jens Sørensen Buchtrup f. 1710 . Fra hans Tid er der bevaret en Brandtaksation hvoraf det fremgaar at Længen mod Sønder Allé oprindeligt har haft 13 Fag medens Baghuset skal have talt 29 Fag. Ved denne og den 10 Aar senere foretagne Vurdering blev Gaarden sat til 2000 Rdlr. den største Værdi paa hele Brobjerg og en Sum hvortil kun to andre Huse blev ansat i 1771 da de enkelte Dele vurderedes paa følgende Maade i Frederiksgadefløjen 15 Fag . 700 Rdlr. Sønder Allé-Fløjen 13 Fag .. 460 14 Fe Bashous07 420 14-Fas Sidehus9. 420 Det fremgaar af disse Tal at de sidst opregnede Dele har været af mindre Værdi og det Sidehus der nævnes kendes ikke mere. 1791 ejes Gaarden af Jens Buchtrups Enke og vurderestil samme Sum. Den beskrives paa følgende Maade A. 1 Forhus til Gaden 15 Fag 2 Etager med 2 Fag VOVE0 700 Rdlr. B. 1 Sidehus 13 Fag 2 Etager Sønder Allé-Fløjen 460 C. I Halvtag for Enden af samme teglhængt 2 Fag Z.Faser0 10 DD. Sidehus 1 Fag 2EOF 400 E. 1 Halvtag teglhængt 5 Fag I Dage... 18 F. 1 Bashus 14 Page 2 Bager0. 420 3 Indskriftstenen har Mus. Nr. 226 40 de to Kværnsten 125 40 og 134 40.1939-1940 s. 26
Tilsammen 2000 Rdlr. Skønt Opregningen er summarisk vil det let ses at der er foretaget forskellige mindre Udvidelser som nu alle er forsvundne uden at have efterladt nogle Spor. 1809 gaar Bygningen ud af Familien Buchtrups Besiddelse idet den af Hans Buchtrup overdrages til Rasmus Schandorff ved følgende Skøde 5 Underskrevne Hans Buchtrup Borger og Handelsmand i Aarhuus tilstaaer at have solgt og herved fuldkommen skiøder Hr. Rasmus Schandorph heri Byen min eiende og forhen beboende Gaard ved Brobjerg Port beliggende bestaaende af 59 Fag 2-Ftage Huus 2 Fag Vognport 5 Fag Halvtag alt Muurog Bindingsværk med derunder værende Kielder Brønd Gaardsrum tilliggende Hauge med Frugttræer store og smaae saa og mine Eiendomme af Aggerland som ligger tæt østen for Gaarden og Haugen bestaaende af 13 å 14 Tønder Sædeland Desuden alt efter Kiøbecontractens Formelding af 7. Januarii dette Aar dens yderligere Forklaring hvorfor Kiøberen har til Fyldest betalt mig den derfor accorderede Kiøbesumma 10.000 Rdlr skriver tie Tusinde Rigsdaler Dansk Courant. Altsaa skal ovenmeldte Gaard og øvrige efter Kiøbecontracten være og blive velbemeldte Hr. Rasmus Schandorphs og hans Arvingers rette og fuldkomne Eiendom med samme Rettighed og Herlighed jeg det kiøbt eiet og beboet haver. Dette alt til Stadfæstelse haver jeg dette mit Skiøde som ved Byetinget kan læses og protocolleres uden mig at indvarsle egenhændig underskrevet og forseiglet i 2de Vitterlighedsvidners Overværelse. Aarhus d. 17. Juni 1809 Hans Buchtrup. Ogsaa under de følgende Ejere vedblev Gaarden at være en Købmandsgaard. 1849 gik den over til Henrik Schandorff der atter afhændede den til Købmand Michael Nielsen 1851 for 26.000 Rdlr. efter hvem H. Schandorff og S. M. Holst 1837 1905 8 i Fællesskab overtog Ejendommentil en Pris af 20.000 Rdlr. Den sidste blev 1873 Eneejer efter at have udkøbt H. Schandorff for 9500 Rdlr. Han beboede Gaarden fra 1863 til 1899 fra 1866 som den eneste der drev Virksomhed her. Sidst ejedes Gaarden af Korn- og Foderstofkompagniet. I denne sidste Periode af Gaardens Historie skete der saa 4 Brandtaksationsprotokoller fra Aarhus 1761 91 Landsarkivet i Viborg . 5 Skøde- og Panteprotokol for Aarhus VII 1806 1815 Landsarkivet i Viborg . 8 Sigfred Marinus Holst blev født s 1837 i Snæbum ved Hobro som Søn af Tømrer Hans Christoffer H. Han blev sat i Købmandslære i Viborg og kom senere til Aarhus hvor han 15 s 1863 tog Borgerskab som Købmand. Hans Virksomhed knyttede sig først til Smørhandelen hvor han gennemførte en Klassificering senere til Handel med Korn hvad deratter førte til Oprettelse af Korn- og Foderstofkompagniet. Jvfr. nærmere Peter Holm S. M. Holst Aarhuus Stiftstidende 9 9 1937 . 261939-1940 s. 27
mange Forandringer som aldrig før. Mellem 1809 og 1840 er sikkert den nordlige Tilbygning langs Frederiksgade opført. 1840 maatte over Halvdelen af Fløjen mod Sønder Allé falde og i Stedet for opførtes den 1940 nedrevne grundmurede Bygning paa 2 Ftager til Brænderi som igen 1879 indrettedes til Beboelse. Antageligt 1851 eller 1861 byggedes der videre mod Øst og 1883 erstattedes Nordfløjen af en stor grundmuret Pakhusbygning i 3 Stokværk. Til disse Forandringer hvorigennem Gaardens Udseende blev grundigt ændret kom mindre Ombygninger . Vistnok i 1880 erne blev de nuværende Butiksvinduer mod Frederiksgade indsatte og 1902 ombyggedes den nordøstlige Del i Grundmur. Vinteren 1939 40 blev de to ældste Fløje samt Portfagene i Frederiksgade flyttet ud i Den gamle By . Allerede omkr. 1880 var Landhandelen ophørt og dermed var i Virkeligheden de grundlæggende Betingelser for Ejendommens Bevaring i den gamle Skikkelse borte. Hertil kom den store Bebyggelse der ikke skaanede Haven som strakte sig østpaa lige til Pistolstræde Asylvej og hvortil der var Udsigt fra Sommerstuen i andet Stokværk midt i Bagbygningen og af hvis store Beplantning til Slut kun et Lindetræ stod tilbage paa det Sted hvor Asylvej løber ud i Sønder Allé i Omgivelser som slet ikke kaldte Tilstanden for en 50 Aar siden tilbage dengang Gaarden tjente det Formaal den fra sin første Tid havde været bestemt til. Helge Søgaard. 41939-1940 s. 28
BORGMESTERGAARDENS FADEBUR Ind imellem de større Opgaver som Museet søger at løse gaar Bestræbelserne ogsaa ud paa at forbedre det allerede tilvejebragte og her skal det meddeles som en lille og glædelig Nyhed at Borgmestergaarden endelig har faaet sit Fadebur indrettet i det op til Køkkenet stødende Rum i Bagfløjen. Enten man ser ind i Fadeburet fra Dagligstuen 1790 eller fra Svalegangen og Køkkenet virker det baade tiltalende og hyggeligt thi nu ser enhver at man befinder sig i et rigt Købmandshjem hvor der ogsaa kunde dækkes smukt op for Gæsterne. Fra Hylder og Borde skinner og blinker Porcelæn og Glas i de fine Kvaliteter Hjemmet raadede over og vedføjede Illustration giver en Forestilling derom. 281939-1940 s. 29
STOLE I DEN GAMEE Bye ER hvor det endda kun er Hensigten at beskæftige sig med Stole er det ikke Meningen at forsøge paa en historisk Redegørelse thi da maatte man ikke blot begynde med de ældste kendte Former der har Aartusinders Alder men man maatte ogsaa komme ind paa deres mere specielle Brug Stole synes saaledes til Forskel fra Bænke oprindelig at have tjent til Sæde for dem der skulde hædres Kongen eller Dommeren Husfaderen og Husmoderen. Det Udvalg af Stole der præsenteres her skriver sig fra Den gamle By s egen Tid d. v. s. de ældste er fra Tiden omkring 1600. Materialet er Træ og Stolene er med Hensyn til deres Udstyrelse gennemgaaende lige langt fra det nødtørftigste fattige og det overdaadigt rige med andre Ord jævnt borgerlige. Men netop som de her præsenterer sig rammer de saadanne ældre Smagsretninger som der kan være Tale om at bruge i vore Dage saa Billederne kan forhaabentlig være til nogen Nytte for enhver der interesserer sig for Stole i virkelig god Stil enten denne saa er Renæssance eller Rokoko Barok eller Empire. Ved Valget af Stoletyper vilde det have været baade berettiget og forsvarligt om Museet udelukkende havde holdt sig til danske specielt i Provinsen fremstillede Stole. Hovedformaalet har imidlertid været at følge de Linier hvorefter der iøvrigt arbejdes i Købstadmuseet nemlig at give et sandfærdigt Billede af Borgerkulturen og det maa derfor ikke glemmes at ligesom man i velhavende Borgerhjem mødte importerede Textilier og Service saaledes kunde man ogsaa træffe adskillige udenlandske Møbler. Imellem Den gamle By s Stole er der da ogsaa nu og da en fremmed Fugl men den har haft sit Hjem i et dansk Borgerhus ofte som en særlig kær Genstand og derfor hører den med i Selskabet her. Det ligger uden for Aarbøgernes Indhold at bringe sammenhængende 291939-1940 s. 30
belærende Vejledninger men da Billedudvalget forhaabentlig ogsaa kan være til Nytte for Stolemagere og dem der uddanner sig i Faget er dertil Illustrationerne føjet korte Tekster. Ved Henvendelse paa Museets Kontor gives der Lejlighed for enhver til paa visse Dage i Ugen at studere og opmaale vore Møbler og vort øvrige Inventar. Anm. Ligesom man fra Landbruget kender Malkestolen og fra Forretningerne Kontorstolen saaledes havde man i Værkstederne en rig Variation af Stole bestemt til ganske specielle Arbejdsformaal men de omtales ikke her da de i udstrakt Grad var Husflidsarbejder og ofte varierede inden for det samme Fags Værksteder. Ved Besøg i Den gamle By hos Urmageren Bogtrykkeren Skomageren o s. v. kan enhver gøre sig bekendt dermed. Peter Holm. 301939-1940 s. 31
1. Stol i Renæssance. Typen skriver sig fra Tiden omkr. 1600. Ejendommelig er Fodrammen helt nede ved Gulvet. 311939-1940 s. 32
2. Saakaldt Kurul -Stol. Typen er meget gammel og i sin Tid var den Slags Stole i Rom bestemt for høje Embedsmænd. Selve Grundformen holder sig imidlertid gennem flere følgende Stilperioder og ses her i beskeden Renæssance fra Tiden omkr. 1600 1625. 321939-1940 s. 33
3. Stol i tidlig Barok. Fra Tiden 1625 1650. Snoningerne haandskaarne. 331939-1940 s. 34
4 Barokstol af sjælden Type sammenlign Fig. 20 i Em. Hannovers Et Omrids af Stolens Historie Tidsskr. f. Kunstindustri 1886 . Museets Fksemplar har i de sidste hundrede Aar været i Danmark men er mulig hollandsk da Materialet er en Art Kamfertræ fra Java. 341939-1940 s. 35
5. Højrygget Stol i ren Barok. Fra Tiden omkring 1700. 351939-1940 s. 36
36 6. Stol i provinsiel Louis XIV-Stil. Ca. 1700 1725.1939-1940 s. 37
7. Barok Armstol. Ca. 1725 1750. Det oprindelige Gyldenlæder er bevaret. 371939-1940 s. 38
fru pr 3 prpe 83. Højrygget Stol i smuk Sen-Barok. Fra Tiden 1725 1750. Sammenlign Stol i G6teborgs Museum i Rum från 1730-Tallet . 381939-1940 s. 39
9. Barokstol. Landligt Snedkerarbejde i Louis XIV-Stil. 391939-1940 s. 40
40 10. Armstol i tidlig Rokoko d. v. s. omkr. 1740 50. Symmetriske Ornamenter.1939-1940 s. 41
11. Armstol i tidlig Rokoko. Det oprindelige Gyldenlæder bevaret. Stammer fra Fyn. 411939-1940 s. 42
42 12. Armstol i landlig Rokoko.1939-1940 s. 43
13. Landlig Rokoko Armstol. Endnu symmetrisk men udprægede Rokokosving i Ben og Ryg. 431939-1940 s. 44
44 14. Stol i tidlig Rokoko. Endnu symmetriske Ornamenter paa Ben og Ryg.1939-1940 s. 45
15. Landlig Stol med tidlig Rokoko-Ornamentik. Symmetriske Ornamenter. Fra Tiden omkr. 1750. 451939-1940 s. 46
46 16. Stol i sen Rokoko. Provinsiel Udførelse.1939-1940 s. 47
17. Hjørnestol i Rokoko. Chippendale. 471939-1940 s. 48
18. Armstol fra Rokokotidens Ophør d. v. s. Overgangen til Louis XVI-Stil. Fransk Type. 481939-1940 s. 49
19. Louis XVI Armstol. Perlebort langs Rygkanten Sargen med Festons. 491939-1940 s. 50
50 20. Stol af engelsk Type. Fuld Mahogni. Stammer fra Nysø.1939-1940 s. 51
21. Stol i engelsk Type. Dansk Provinsarbejde 1790 1800. 5t1939-1940 s. 52
52 22. Stol i engelsk Type. Dansk Provinsarbejde 1790 1800. Bemærk Krydset ved Benene.1939-1940 s. 53
23. Provinsiel Klassicisme. Udført i Aarhus. 531939-1940 s. 54
54 24 Provinsiel Klassicisme.1939-1940 s. 55
25. Landlig Klassicisme. 1800 1810. 551939-1940 s. 56
56 26. Lænestol. Mahogni rødt Læderbetræk engelsk Type.1939-1940 s. 57
27. Empirestol. Udført af Jens Brøtterup København. sf1939-1940 s. 58
58 28. Empirestol. Mahogni med indlagt Messing. Stammer fra Rendsborg 1814 .1939-1940 s. 59
29. Empire. Mahogni paa Ryg og Sarg pressede Messingrosetter. Stammer fra Flensborg. 591939-1940 s. 60
60 30. Birketræs Stol. Provinsiel Empire.1939-1940 s. 61
31. Armstol Empire. Mahogni med forgyldt Bronce nordtysk Arbejde. Cfr. Det danske Kunstindustrimuseums Virksomhed 1916 S. 10 f. . 611939-1940 s. 62
62 32. Empirestol. Typisk dansk Empire.1939-1940 s. 63
33. Mahognistol tegnet af den ældre Bindesbøll. 631939-1940 s. 64
64 34. Stol i Chr. VIII-Stil. Mahogni. Stammer fra Moesgaard.1939-1940 s. 65
35. Armstol landlig Chr. VIII-Stil. 651939-1940 s. 66
66 36. Chr. VIII-Stil. Mahogni stammer fra Nyborg.1939-1940 s. 67
37. Nyrokoko. Mahognibejdset Bøg. Fra Aarhus Bispegaard. 671939-1940 s. 68
68 38. Mahognibejdset Bøg. Ryggen fineret med Mahogni.1939-1940 s. 69
39. Stol mahognibejdset Bøg. Efter Traditionen tegnet af Constantin Hansen. 691939-1940 s. 70
70 40. Klavertabouret Mahogni.1939-1940 s. 71
41 og 42. Armstol sen Chr. VIII-Stil og Barnestol. 711939-1940 s. 72
12 43 Mahogni Napoleon den Tredies Stil.1939-1940 s. 73
Bogbinderværkstedet. Fot. Den gamle By . BOGBINDERVÆRKSTEDET de senere Aar har Bogbinderfaget ønsket at være repræsenteret i Den gamle By i eget Hus og til dette er der allerede indsamlet betydelige Midler. Da der ved det nye Textilmuseums Aabning blev ledige Rum i det tidligere Dragtmuseum blev det bestemt at Bogbinderen indtil videre skulde flytte derind eftersom de indsamlede Inventargenstande ikke burde henligge magasinerede. Det var Laugets Oldermand i Aarhus Carstens der med god Tilslutning af Kolleger i en Aarrække havde arbejdet for Sagen og da der nu kunde blive Tale om at faa Værkstedet opstillet kom der Støtte fra mange Sider først og fremmest fra Københavns Bogbinderlaug der ikke blot gav pekuniær Støtte men tillige sendte en hel Del gode gamle Ting som Københavnslauget havde samlet med Tanken paa et kommende Bogbinderværksted. Som Billedet viser er det allerede paa dette Stadium lykkedes at skabe et interessant Værksted. Indvielsen fandt Sted den 19. Juni 1939 i Møllesalen i Den gamle By . Blandt Gæsterne saa man Oldermand Johs. Petersen 131939-1940 s. 74
og flere af Laugets Bestyrelse fra København Centralforeningens Formand Knud R. Nielsen Formanden for Bogbinderforbundets Aarhus Afdeling O. Schmidt Aarhuslaugets Medlemmer Aarhus Haandværkerforenings Repræsentant Bogtrykker Westphall Museets Bestyrelse o. fl. og en stor Del af Herrerne var ledsaget af deres Fruer. Paa Museets Vegne bød Direktør Kier Gæsterne velkommen og Fru Bogbindermester Boesen Vejle fremsagde en stemningsfuld Prolog hun havde skrevet i Dagens Anledning. Centralforeningens Formand holdt der paa Festtalen og takkede de mange der havde været med til at løse Opgaven hvor paa han under almindeligt Bifald bad Den gamle By s Bestyrelse modtage Bogbinderiet. Der paa talte Oldermand Johs. Petersen og i sin baade alvorlige og muntre Tale mindede han om at afdøde Xylograf Hendriksen det gode Boghaandværks Talsmand og Forkæmper i sin Tid havde været Bogbinderfaget en god Raadgiver og Hjælper ved Indsamlingen af de gamle Minder. Museumsinspektør Søgaard gjorde nærmere Rede for Værkstedet som dette nu præsenterede sig i Den gamle By og Oldermand Carstens sluttede Højtideligheden med en varm Tak til alle Vennerne ikke mindst til sin gode Medarbejder her Byskou og til Museet. Oldermanden fik der paa overrakt Nøglen til Bogbinderens Gadedør og Forsamlingen vandrede over i Algade for at tage Værkstedet i Øjesyn. Der var stor Glæde over det tilvejebragte Resultat og Glæden kom ikke mindst til Orde ved den paafølgende fornøjelige Frokost i Museets smukke Restaurant. EO 741939-1940 s. 75
FUND I AARHUS AA IL Tider maa man undres over hvad den danske Jord gemmer af Minder om svundne Tider. Et af de sidste moderne Fremstød i Aarhus Overbygningen af den gamle Aa Stadens Moder og Navngiver bragte saaledes adskillige Fund for Dagen. Overbygningen af Aaen fra Immervad til Mindebro begyndte i Efteraaret 1938 og Museet havde Lejlighed til at følge Arbejdet saa længe det stod paa. Den gamle By mødte en udstrakt Velvilje hos alle lige fra Stadsingeniøren til Arbejderne og for al Inødekommenhed vil Museet gerne udtrykke sin varme Tak paa dette Sted. De Forventninger hvormed Museet fulgte Gravningerne blev imidlertid delvis skuffede. Overalt naaede man ned til den gamle Sandbund men det viste sig at Kulturlaget rummede forholdsvis faa Genstande af Interesse idet de fleste stammede fra de sidste Menneskealdre. Grunden maa vist søges i at denne Del af Aaen i ældre Tid var Byens Havn og at man har foretaget store Opmudringsarbejder der har fjernet Sporene af den ældre Bebyggelse og kun nogle Tagsten og enkelte Lerkarfragmenter kunde føres tilbage til Middelalderens Slutning. Af Metalgenstande fandtes der saa godt som intet da Aaens syreholdige Vand havde opløst dem. Den almindelige Enesteskilling af Kobber fra 1771 som ogsaa i den følgende Tid udmøntedes med det samme Aarstal og hvortil man bl. a. fik Metal fra Bøndernes konfiskerede Brændevinstøj var f. Eks. ætset til en papirtynd Blanket hvor kun enkelte Dele af Præget lod sig skimte. Af Sager fra Stenalderen optoges en vandrullet Flækkeblok en trekantet Hugspids som Brøndsted Stenalderen Fig. 98 c samt en tyndnakket og tyknakket Flintøkse lutter almindelige Sager som blot yderligere underbyggede den allerede fastslaaede Kendsgerning at der i hine fjerne Tider havde været Folk paa den Plads hvor Aarhus By senere rejste sig. 731939-1940 s. 76
Afulige større Interesse var Fundet af en Baad hvorom der maa fortælles lidt nøjere. Den nordre Del af Aaløbet paa Strækningen Immervad-Clemensbro var blevet tømt for Vand i Efteraaret 1938 og ved Udgravningen til Betonstøbningen fandt man 1 35 m under dagligt Vande i Aaen betydelige Rester af et Skib omtrent ud for Ejendommene Mtr. Nr. 764 og 765 i Aagade. Kølen laa i en noget skraa Retning og fortsatte ind i den ved Udgravningen fremkomne Skrænt og paa Grund af det hurtige Arbejde var det nødvendigt at save den fri. Det saaledes fremdragne Stykke maalte 9 40 m. Midtpaa havde det et T-formet Tværsnit og baade det og alle andre Dele af Skibet var af Eg. Ved Siden af Kølen laa uden Plan og Orden aabenbart som Følge af de gamle Opmudringer flere Bundstokke samt de tilhørende Klædningsplanker alle i saa stort et Antal at det vil være muligt at sammenstille dem og give et Indtryk af hvordan Skibet har set ud. Nogle Spor af en Mast eller dens Anbringelse opdagedes ikke og det maa antages at Baaden har været drevet frem ved Aarer. Sammen med Skibsresterne fandtes et toslaaet Reb. Det manglende Stykke af Kølen udgravedes 10. 15. August 1939 og fandtes 3 59 m under Gadens Overflade. Det var 1 54 m langt. Museet har endnu ikke haft Lejlighed til at bearbejde Fundet ligesom det desværre i Øjeblikket har lange Udsigter for Muligheden af dets Konservering men det kan dog siges at Baaden er ca. 11 m lang udført af Fg klinkbygget og med de enkelte Planker vekslende i Bredde og Længde. Bordene har været sammenholdt af Jernnagler. Desværre fandtes der ikke nogle Genstande der kunde yde Vejledning ved Tidsbestemmelsen . Det ligger nærmest at sammenligne Fundet med den Baad som kom for Dagen i Oslo 1903 Sigurd Grieg Middelalderske Byfund Oslo 1933 S. 354 ff. . Bortset fra at Aarhusbaaden er længere er der en meget væsentlig Lighed mellem de to Fund og det er muligt at den her omtalte Baad ogsaa maa sættes til Middelalderens senere Del. Ligeledes har Bundstokkene stor Lighed med de tilsvarende Skibsrester der er fundet paa Grønnehave ved Helsingør og nu gemmes i Handels - og Søfartsmuseet paa Kronborg. I en Artikel som Aarhuus Stiftstidende bragte den 28. Marts 1939 blev det foreslaaet 761939-1940 s. 77
at Skibet skulde stamme fra Vikingetiden men herom kan der af flere Grunde næppe være Tale. Foruden Baadfundet fremkom flere andre Sager under Arbejdet. Blandt dem skal fremhæves flere Fragmenter af Gravsten hvoraf et Par er nært beslægtede med Stenen i Aarhus Domkirke over Gregers Nielsen d. 1643 og hans Hustruer Dorthe Hellisdatter og Anna Jensdatter d. 1672 . DesBase fra Vinduespost Krukke med Blyglasur og delvis af Sandsten. Begitning fra Aarhus Aa. Fot. Den gamle By . Fot. Den gamle By . uden fandtes i Fylden i Aagade et Fragment af en Vinduespost af Sandsten med Kasette-Ornamentik fra 1600 ernes Begyndelse og paa Strækningen Clemensbro-Mindebro fremdroges paa Aaens Nordside et Bundskaar af et større Fad hvis Dekoration viser hen til gammel Tid. Adskilligt yngre er et Hjørne af en Bakkebordsplade med blaamalet Dekoration fra en Fabrik i Hertugdømmerne og et Bundskaar af et Fad fra Makkum. Et Minde om den Tid da Aa og Havn var eet er en Oktant af Ibenholt. Alle disse mindre Fund er nu samlede i en Montre i Rummet med Jordfund fra Aarhus. HS. Fr1939-1940 s. 78
NYERHVERVELSER OG GAVER E to Aar der omfattes af nærværende Aarsberetning adskiller sig ikke fra de foregaaende hvad Mængden af Gaver angaar. Tværtimod er disse saa mange at der ikke engang kan være Tale om at omtale alle de vigtige Ting Museet har modtaget. Pladsen tillader kun at et Udvalg drages frem og selv om meget ikke kan nævnes betyder det ikke at det har været mindre kærkomment. De forestaaende Saneringsarbejder i København har skaffet Den gamle By et interessant Brænderiskilt fra Adelgade 78 Tabatiére af Sølv udført af Guldsmed Chr. Wissing i Aarhus. Gave fra Undervisningsministeriet. hvor Husejer P. Dehlsen Dr. Tværg. 50 paa Forslag af Direktør Chr. H. Olesen gik ind paa at skænke Museets Brænderigaard et typisk Skilt som De Danske Spritfabrikker derefter besørgede restaureret og opsat i Brænderiets Port i Den gamle By. Som Illustrationen viser giver det broget malede Sandstensrelief der antageligt skriver sig fra Tiden mellem 1748 og 1758 da Brændevinsbrænderen var Poul Esbiørnsen en ikke blot gemytlig men ogsaa oplysende Fremstilling af Hovedparten af 781939-1940 s. 79
Brænderigaardens Skilt.1939-1940 s. 80
1939-1940 s. 81
Inventaret i et datidigt Brænderi Brændkedlen med Kobberhatten Svaletønden Brændevinsankrene de forskellige Maal Flasker og Glas m. m. Af andre Bygningsfragmenter kan fremhæves nogle Fyldholter med Englehoveder stammende fra den gamle Farvergaard ved Frederiksbro i Aarhus Matr. Nr. 172 . Her var de taget Armstage udført af Guldsmed Ulrik Stallknecht i Horsens. i Anvendelse som Kældertømmer og det vides ikke hvor den Renæssancebygning har ligget i hvilken de oprindelig har siddet . Fra Fabrikant Seest har Museet modtaget et stort blyindfattet Vindue med 42 Smaaruder stammende fra Wistofts Gaard og antageligt fra 1798 Aaret for Gaardens Opførelse. Saavelfra den ovennævnte Farvergaard som fra Holsts Gaard og Borgerskolen i Vestergade har Den gamle By erhvervet Prøver paa stemplede Mursten og Tagsten fra det 18. Aarhundrede. De fleste Mærker genfindes baade i andre danske Byer og i Stockholm og er af lybsk Herkomst. 811939-1940 s. 82
Inden for Gruppen Belysningsredskaber er en romansk Lampe en betydelig Erhvervelse. Den er en Gave fra Fru Johansen Frederiksgade og fundet paa Vejlby Mark Hasle Herred. I Form er den firesidet og udført af en Granitblok hvis Overflade har 5 skaalformede Fordybninger. Lignende Lamper kendes fra andre jyske Kirker og Museets Eksemplar har sikkert ogsaa hørt Skrivepult af fineret Birk. hjemme i en Kirke. Fra Sølvvarefabrikant Sophus Sørensen i Horsens har Museet modtaget et Par Armstager udført af Ulrik Stallknecht i Horsens. Stagerne har tilhørt den i Datiden bekendte Læge Dr. med. C. Boye og da Den gamle By hidtil kun har ejet en enkelt Sølvarmstage fra den samme Periode er det særlig taknemmelig for denne Gave som fortæller meget om Tidens Sølvsmedekunst. Fra Høver i Framlev Herred stammeret Par Lysestager af Træ. Efter Giveren Fru Edel Rasmussens Oplysning skal de have været brugt i denne Landsby i Ligstuer hvor Metalstager ikke maatte anvendes. 821939-1940 s. 83
Fra Købmand J. Uth og Fru Rudholt f. Uth har Museet modtaget et Birketræschatol med rund Klap sammen med 4 Stole fra den gamle Bispegaard i Aarhus og forskelligt andet Bohave. En smuk Empire-Skrivepult af Birk med indlagt Arbejde er en testamentarisk Gave fra Kommunelærerinde Frk. Larsen. Fajancerne hører ikke til de Ting private Velyndere skænker Museet men Den gamle Bys Venner er paa dette Omraade traadt til Hjælp. Som Gave fra dem har Museet erhvervet en Terrin af Rendsborg-Fajance af flødefarvet Vare en Tallerken med Chr. 6.s Monogram fra St. Kongensgade-Fabrikken og et Terrinlaag fra samme Sted. Foreningen har ligeledes muliggjort at et Fad fra et af Pottemagerierne i Gjern Herred kunde indlemmes i Samlingerne og Frk. Wormsborg har skænket et Fad fra den samme Fgn med Aarstallet 1816. Midtjysk fra Ørum i Sønderlyng Herred er et Grødfad drejet af eet Stykke Bøg og fra en Præstegaard paa Djursland stammer en Sennepskande med tilhørende Ske udført i Sølv og med Beholder af blaat Glas. Den er dateret 1814 og ved Siden af andre Gaver skænket af Grosserer Emil Schou Kbh. Den gamle Bys Venner har fuge ae Beholder ra Randers der efter Sigende er port og Opbevaring af LagGave fra Urmagerne. kagebunde. En Flødekande af Sølv med det indgraverede Aarstal 1748 er efter sit Stempel udført af Horsens-Guldsmeden Knud Rasmussen Brandt. For denne Erhvervelse maa ligeledes Den gamle Bys Venner nævnes med Tak. Et Empireglas med indslebet Ornamentik er en Gave fra Fru Amtsskolekonsulent Drengsgaard. Et Manglebrædt med landlige Renæssanceornamenter stammer fra Gjern Herred og fra Frk. Alstrup har Museet modtaget aBd der har hørt hjemme i Skader Sogn Sønderhald erred. Urmuseets Tilvækst har været meget betydelig. Ikke alene har den Komité der dannes af Fagets Folk og hvis Formand er Urmagermester Meilvang overgivet betydelige Gaver til Samlingen men Grosserer Thorvald Nielsen der er Medlem af Komitéen har privat forøget Urenes Antal med mange fortrinlige Stykker. Mellem dem maa fremhæves et Lommeur med Cylindergang fra Urban Jiirgensen og et andet af Frederik Jurgensen det 831939-1940 s. 84
sidste i Guldkasse. Franske Spindelure fra det 18. Aarhundrede i Guldkasser med Rosenstene er skænket gennem Komitéen som ligeledes har overgivet Museet et Standur af Jens Villadsen Bundgaard og et Konsolur af I. P. C. Kirschbaum i Kolding dat. 1809 . Den gamle By vil gerne her bringe Faget en varm Tak fordi det saa energisk tager sig af sin egen Samling. Den Maade hvor paa Urmagerne varetager deres Interesser varsler godt for Fremtiden. Urmager Frk. Marie Øxenhauge i Faaborg har skænket en Række Genstande fra hendes Fader Urmagermester Ø. deriblandt hans Svendestykke fra 1857. Til Apoteket har Museet faaet skænket forskelligt værdifuldt Inventar bl. a. fra Apoteker Dannesboe Andersen Hellerup. Herefter burde der som i de foregaaende Aar følge Meddelelsen om Tilvæksten til Haandværkssamlingerne men den maa indskrænkes mere end den fortjener. Det maa dog nævnes at Den gamle By fra kgl. Hof Sadelmager K. Halkier i København har modtaget 3 Mesterstykker i hans Fag. Andre Mesterstykker fra den samme By tilhører den store Samling til Oplysning om Bogbinderiets Forhold i ældre Tid som dette Fag ved en energisk Indsats har tilvejebragt hvorigennem der er me gode Vilkaar for Udvidelser i Fremtiden paa dette Omraade . Altertavlen fra Tulstrup er omtalt andetsteds i denne Aarbog. Fra samme Kirke er der ogsaa deponeret en Stolestadedør med en Foldeværksfylding indsat i et yngre Rammeværk. Fra Hylke Kirke i Voer Herred stammer en Pengeblok og en Række Stolestadegavle fra omkr. 1650 . Fra Gylling Kirke i Hads Herred er kommet et Hjørneskab i landlig Senrenæssance en Gave fra Undervisningsministeriet. Tekstilmuseet kan ogsaa glæde sig over værdifulde Forøgelser under de forløbne to Aar. Dækketøjsgruppen har saaledes modtaget adskillige gode Eksempler paa det fine gamle haandvævede Linneddamask. Det ældste Stykke er en Serviet Detail fra omkring 1650 med Billedfremstilling af Orfeus der spiller for Dyrene. Servietten er sikkert vævet i Holland hvor Haarlem under 1600-Tallet var Centrum for Fremstilling af Damaskvarer. Motiverne bestod især af bibelske Scener og Fremstillinger hentet fra den klassiske Mytologi. Servietten er en Gave fra Dr. Helge Søgaard. Noget yngre er en Dug med tilhørende Servietter skænket af Fru Elisabeth Olsen Hasseris. Mønstret forestiller her de fire Verdensdele Europa America Africa og Asia og karakteriseres ved Figurgrupper af Mennesker Dyr og Planter samt ovennævnte Indskrifter. Endvidere fortæller Bortens Indhold af Soldater hvoraf nogle er tyrkiske Vaaben og Lejrtelte at Dækketøjet kan henføres til en Gruppe med krigsinspirerede Motiver som til Sejrherrernes Pris dukker op henimod 1700. Formodentlig er det her Prins Eugens forskellige Kampe mod Tyrkerne i 841939-1940 s. 85
Slutningen af 17de og Begyndelsen af 18de Aarhundrede der har givet Anledning til den krigerske Bort. Dette Dækketøj er antagelig vævet i Sachsen ligesom en Serviet med kraftigt tegnet Blomsterranke og knækket Baandværk fra samme Giver. Damaskserviet ca. 1700. Vi har desuden fra anden Side modtaget et Par 1800-Tals Servietter med gode Mønstre. Blandt nogle Smaating der ogsaa er skænket af Fru Elisabeth Olsen og som nærmest maa betegnes som Synips maa nævnes et simpelt lille Halssmykke fra den fattige Empiretid. Det er vævet af smaa kulørte Glasperler og værd at bemærkeer 851939-1940 s. 86
at sammen med Smykket fulgte den lille Baandvæv af Metal hvor paa det er vævet. Væven er nøjagtig af samme Form og Art som de kendte landlige Vævespjæld af Træ hvor paa man vævede uldne Baand til forskelligt Brug. I 1939 har vi haft den Glæde at modtage et ægte haandvævet Kashmirsjal. Det har en meget smuk rød Bundfarve Langsiderne afsluttes med smalle brogede Borter og Kortsiderne med en bredere sammensat af den for disse Sjalsmønstre karakteristiske Palmefigur. Disse bløde lækre Sjaler blev vævet af Kashmirgedens fine Dunhaar og var meget sene at fremstille idet hver enkelt Farve i Mønstret brocheredes ind med sin særlige Spole. I Aarbogen for 1936 37 Side 87 omtalte vi de franske Sjaler Halssmykke af brogede Glasperler. og deres almindelige Forekomst og det var netop Sjaler som det nyerhvervede man efterlignede i de europæiske Væverier og det er derfor et saare velkomment Supplement til vor lille Samling af Sjaler. Det er skænket til Dragtsamlingen af Fru Skovrider Bang som oplyser at Sjalet stammer fra den kendte Købmandsslægt Sass der drev Handel paa Østen med egne Skibe. Apoteker Dannesboe Andersen Hellerup har sendt Den gamle By et smukt Brudeslør af hvidt Bobinet med indstoppet Blomstermønster det har tilhørt Charlotte Ketty Wilster f. 1806 som i 1829 blev viet til sin Fætter Digteren Chr. Fr. Emil Wilster . Sløret er som man bar det paa den Tid godt 1 Meter langt og noget bredere. En Daabsdragt fra Bjerre Herred syet i Slutningen af 1700-Tallet af ældre storblomstret gult Silkedamask skyldes samme Giver. Vi har ogsaa modtaget flere andre Eksempler paa det 18de Aarhundredes Pragtstoffer saaledes fra Fru Kathrine Bang Ribe 861939-1940 s. 87
Brudeslør fra 1829. 871939-1940 s. 88
en Overkjole syet af et meget smukt Stykke Rokoko-Silketøj hvis elegante Mønster bestaar af Nellikerankeri fine blaa røde gulgrønne og violette Nuancer paa elfenbensfarvet Bund. Som det desværre ofte er Tilfældet med de gamle Dragter er det en ukomplet Kjole idet der til en saadan Overkjole hørte baade Skørt og Brystsmæk som her mangler. Et andet prægtigt Stof fra ca. 1770 er nu bevaret i en landlig Landlig Brudedragt 1790erne. Senempirekjole der sammen med flere andre Ting er skænket af Direktør Chr. Olsen Gauerslundgaard ved Vejle. Den gamle By s Venner kan vi takke for et Kristentøj syet af et gammelt Broderi som bestaar af en meget smuk Bort af Blomster Fugle og Hjorte i symmetrisk Baroktegning syet med broget Silke paa blegrød Silkemoire. Blandt nogle Dragtdele som er skænket af Fru Direktør Axel Christensen maa vi fremhæve en Kjole fra Slutningen af 1700-Tallet. Den er syet af let hjemmeværet Hvergarn hvor Trenden er af halvbleget Hør Islætten højrød Uld begge Dele fintspundne. 881939-1940 s. 89
Kjolens enkle Snit er efter Moden ca. 1790 den erforsiret med Strøblomster og Bort syet med Hørgarn i fine Farver og tegnet med den Ynde og Lethed som kendetegner Tiden. Der hørte stort hvidt Forklæde og Skuldertørklæde til og det er antagelig en Brudedragt. Den har tilhørt Fruens Oldemor Kirsten Christensdatter f. paa Gaarden Tveden i Dronninglund Herred hendes nærmere Data kendes ikke for Øjeblikket men Aarstallet 1788 findes sammen med hendes Navni en lille Syæske. En rød strikket Kvindetrøje Nattrøje mønstret med SpidsFaldhat . ruder og Stjerner er ogsaa et godt Museumsstykke. Den stammer enten fra samme Gaard eller fra Albækgaarden paa samme Egn. Endelig maa ogsaa nævnes en Faldhat som mani tidligere Tid gav Smaabørn paa Hovedet for at skærme dem mod Slag til de var sikre paa Benene. Faldhatten er antagelig fra sidste Fjerdedel af 1700-Tallet. Den er syet af rødt Silkerips besat med Sølvknipling Silkebaand smaa kulørte Fjer og Tøjblomster. Dette er til Dato Museets eneste Faldhat trods det at de sikkert har været ret almindelige. Paa Dansk Folkemuseum findes et morsomt malet Portræt af en lille Dreng født 1738 han bærer en Faldhat af ganske lignende Art. 891939-1940 s. 90
INDKOMNE GAVER 1939 OG 1940 Hvor intet andet er nævnt er Giverens Bopæl Aarhus . Sukkertang Flødeske m. m. af Sølv. Guldsmed V. Hingelberg St. Torv. Banketærskel Kande m. m. Andreas Ahlgren Eldrup pr. Horsens. Forskellige Jordfund fra Aarhus. Snedkermester Th. Rasmussen. Blyindfattet Vindue. Fabrikant Seest. Themaskine. Malermester V. Brockelmann. Lommeur. Konstruktør Poulsen Blegdammen. Spærhorn m. m. Aa. U. Nygaard Aaboulevarden. Messinglodder. Cl. Rasmussen Kongsvang. Jydepotte. Fru Margrete Petersen Lundbyesgade. Læderbælte med Spænde. Bagermester I. P. Jacobsen og Frue Fredensgade. Maleri af Toldboden i Aagade. Konsul Harald Jørgensen Horsens. Panelfragment m. m. Fru Stampe Fiskergade. Fyrstaal m. m. Billedskærer Holm Vestergade. Trappemodel m. m. C. E. Nielsen Holbergsgade 8. Nøddeknækker. Malermester Mikkelsen Museumsgade. Skaalvægt. Fru Kathrine Holm-Madsen Onsbjerg. Chatol Stole m. m. Købmand . Uth og Fru Rudholt f. Uth. Puster. Bogtrykker Otto Christiansen Kbh Strygejern. Fru Caspersen Vestergade. Mæskeror m. m. Bryggeriet Ceres . Lommeur i Guldkasse. Urmager P. H. Mortensen Løgstør. Inventar til Bogbinderværkstedet. Kbh.s Bogbinderlav. Bogbinderskilt. Bogbinder Andreas Henriksen. Jordfundne Kridtpiber. Ekspeditionssekretær Chr. Petresch-Christensen Kbh. Lysestager m. m. Fru Edel Rasmussen Høver. Værkstedslampe m. m. Bogbinder Emil Byskou. Morter af Malm m. m. Frk. B. Wibe-Simonsen Hellerup. Lommeur. Urmager M. Jensen Bredegade Aalborg. Armstol. R. Juel. Standur. Ingeniør Eibye. Et Par Armstager af Sølv. Fabrikant Sophus Sørensen Horsens. Gravplade. Aarhus Kommune ved Stadsgartner Sandberg. To Lommeure. Guldsmed Rasmussen Ankerhus. Fajancekrus. Frk. Grete Andersen Aaby. Lommeur. Sagfører Wistoft Kalundborg. Model af en Cylindergang. Den danske Urmagerskole Kbh. Svendeprøve i Tobaksspinderfaget. Fabrikant Martin Høy Kolding. En Samling Ure m. m. Urmager Frk. M. Øxenhauge Faaborg. En Samling Kobber- og Messingtøj. Fru Wehrmann Tisvilde. Brevvægt. P. Schmitz Ribe. Lerfad dat. 1816 Frk. Marie Wormsborg. Forskelligt Fajance. Frk. Dagmar Christensen Fiskergade. Kobbertøj. Fru Grouleff Mejlgade. To Rugbrødsstempler Bagermester Chr. Kortsen. Apotekervægt. Godsejer cand. theol. Estrup Skaføgaard. Lommeur. Urmager Thorsted Frederikshavn. Lommeur. Urmager Sørensen Hørning pr. Volk Mølle. Schwarzwalderur Axel Nielsen Ingerslevs Boul. Vægtlod Fabrikant Åkerlund. Træsnit af Albrecht Diirer. Test. Gave fra Bryggeridirektør Oscar Møller. Skibsmodel. Repræsentant Iversen Sct. Pauls Plads. Skrivepult af Birk. Test. Gave fra Kommunelærerinde Frk. Johanne Larsen. Tre Kobbermaal. Murer Rasmus Hansen. sære Farveri-Inventar. Wegners Farveri i Vejle gennem Farver Ejnar ansen. Et Sæt Kopsætningsredskaber. Frk. Kirsten Danielsen. Bismer. Teknologisk Institut. 901939-1940 s. 91
Forskellige Glasmalerier. Modtaget fra Aarhus Museum. Prøver paa Glas. Glarmester G. Spindler Hjørring. Smedejernsankre. Entreprenør Hansen Lundingsgade. Cyklelygte. Emil Petersen Silkeborgvej. Gamle Søkort. Kapt. Nielsen Havnegade. En Tejne m. m. Frkn. Wistoft Studsgade. Fotografier. Korrespondent H. Jørgensen. Fonograf. C. Bergstøl Tordenskjoldsgade. Kartemaskiner. Brdr. Volkerts Fabrikker A S Kolding. Armstol. Christensen Sonnesgade. Toldlitteratur. Toldassistent A. J. Madsen. To Ruder. Snedker Chr. Jensen. Manglebræt. Olsen Max Miillersgade. Doktorstol. Jyske Asyl. Drejebænk. Randers Dørgrebfabrik. To Platter af Biscuit. E. Madsen Vejlegade. Skudsmaalsbog. Henry Nielsen Klintegaarden. Bord. Kunsthandler Balslev Svendborg. To Arbejdsbøger. Urmager Chr. Larsen. 5 Rdlr.-Seddel. Fuldmægtig Frk. I. C. Christensen Kolding. Priskurant. Urmager Boy Boysen Tinglev. Aareladejern. Hoffrisør Frk. Cl. Mikkelsen. Litografi. Wessel Wettelsen. Apoteksinventar Apoteker Foersom Kbh. Forskellige Dokumenter. H. Dannemand Petersen. Almanak 1806. E. Wassard. Urnøgle. Th. Nielsen Sølystgade. Virkejern. Smedemester Bardino. 5 ældre Stik. Statsbiblioteket. Randers Amtsavis. Enkefru Hjortshøj Marstrandsgade. Ældre Negativer. Fotograf Andreasen. Svendebrev. Fru Johanne Møller Lillegade Grenaa. Aareladningssneppert. Ukendt Giver. En Bog. Frk. Karen Friksen Fiskergade. To Fotografier. H. G. Adolph Kbh. Aarhus Bys Vide og Vedtægt . Frk. Louise Bertelsen. Teaterhistoriske Genstande. Frk. Erna Jensen Herluf Trollesgade. Schous Forordninger 1828. V. Valentin-Hjorth. Urmagerlitteratur. Urmager Munk-Petersen Skagen. Snapseflaske. M. Værum. Klare Litteratur. Fru Marie Bendtzen Borum pr. Mundelstrup. Alenmaal. Smedemester Sørensen. Farmaceutisk Litteratur. Cand. pharm. Therkelsen Skibby. Haandskreven Matematik. Murer M. Andersen. Barnestol. Fru N. Klotrup. Forskellig folkloristisk Litteratur. Lektor Henningsen Hamborg. Toldlitteratur. Toldrorsbetjentforeningen af 1904 Et Billede. Frk. Laursen Stadion Allé. Vægtavle. Snedkermester Bøtker Hjelmensgade. Forskellige Møbler. Hr. og Fru Eisig Brabrand. Brandsprøjte. Skolebestyrer Erik Munch Ryomgaard Realskole. Karetmagertegninger. Karetmager Jacobsen. Kehlhøvle. Snedkermester F. M. Henchel. Tegninger. Frk. Krogh-Jensen. Farmaceutisk Litteratur. Cand. pharm. Dreyer. Apoteksinventar. Apoteker Esfelt Skive Apotek. Til Bogbinderens Hus er Gaver desuden indkommet fra A S Adolph Holst Aalborg Bogbindermestrene Harald Petersen Vejle Ove Bøgh V. Carstens Axel Petersen Frits Petersen Knud Vejlø alle Aarhus og Poul Hartmann Nykøbing F. 911939-1940 s. 92
En Samling Billeder. Forlagsboghandler Tryde Kbh. Forklæde og Hoser. Fru Nissen Sdr. Ringgade. Fransk Sjal overmønstret. Frk. Marie Moesgaard Hjelmensgade. Læsepult og Naalehus. Fru Carola Brøchner Hjelmensgade. Trøje med røde Bindeærmer. Fru Iversen Dronningborg. Kvindehue og 2 Tørklæder m. m. Hr. Mølballe Kvottrup. Sofapude med Perleboderi. Gaardejer Niels Christensen Bak Røgen. Damaskserviet og Synips. Fru Maskinbestyrer Krag Heibergsgade. 2 Huer og tambureret Skuldertørklæde. Kunstmaler Knækkenborg Ølsgaard. Hæklenaal og Orkisredskab. Frk. Fabricius Christiansgade. Overkjole af brocheret Rokoko-Silketøj. Fru Kathrine Bang Ribe. Dukke fra 1888. Cand. pharm. Frk. Inger Jørgensen Munkeapoteket. Fløjlsmønstret Silkevest. Overretssagfører Glæsel. Kapothat. Fru Jensine Christensen Hammel. Miniature-Portræt og Familiesilhouet. Test. Gave fra Fru Hedevig Quiding København. Fynske Pigehuer Tørklæder m. m. Frk. Marie Øxenhauge Faaborg. Pigekjole og forsk. Smaating. Frk. Johanne Stiitzer Kbh. 2 Navneklude dat. 1806. Frk. Benedicte Wibe Simonsen Gentofte. 1 Navneklud syet i Aarhus 1856. Maskinmester Jørgensen Guldbergsgade. 1 do. dat. 1849. Fru Lærer Poulsen Iver Huitfeldtsgade. I do. dat. 1844 og 1874. Fru Larsen Langelandsgade. 2 Par Empire-Damestrømper. Grevinde Mimi Moltke f. Holstein Kbh. Sprællemand udskaaren i Ben. Drager Nielsen Thorvaldsensgade. Selskabskjole fra 1908. Har tilhørt Prinsesse Marie. Gave fra Redaktør Fru Paula Biehe Kbh. Redskaber Butiksprøver Arbejdstøj m. m. fra Wegeners Farveri i Vejle ved Farver Ejnar Hansen Vejle. Daabskjole Hovedtøj m. m. Fru Mikael Nielsen Tranbjerg. Forsk. Tørklæder m. m. Fru Bodil Marie Holm Ølsted. Brudekjole og Sko fra 1894. Fhv. Skolebestyrer Fru Nicoline Schubert. Brudekjole og Sko fra 1880. Fru Frida Bichel Holte. Hæklet Bordtæppe og Dukketøj. Frk. Petersen Mejlgade 43. Kvindehue og Skuldertørklæde fra Gjern H. Lan skabsmaler Ludvig Steensen Randers. Hjemmevævet Haandklæde og Prøve af Dynetøj. Købmand Niels Larsen Gl. Munkegade. Pyntekappe. Frk. Anna Worm Paulsgade. Indrammet Silkebroderi og Garnholder af Sølvfiligran m. m. Fru Dr. G. Gliemann. 10 Ark Udklipningsfigurer. Tegneren Aage Jørgensen Kbh. Sofapude. Fru Udskrivningschef Grønbech Svendborg. Navne- og Stoppeklud dat. 1808 og 09 Stambog Guldring m. m. Grosserer Emil Schou Kbh. Korsstingsyet Bærerem. Hr. C. F. Lassen. 2 Overstykker. Fru Direktør Skjold Skansen. Olmerdugs-Dynevaar. Fru Konstruktør Holm Mørksgade. Fløjlskaabe og Muffe 1888. Fru Juliane Marie Hasle Thisted. Navneklud dat. 1804. Frk. Schiødt Laurbjerg. Sort Chantilly Knipling Detail af Sjal . Fru Stationsforst. Holm Nr. Sundby. Tørklæde Forklæde m. m. Fru Marie Kreigmark Høver. Sko og Støvler efter 1900. Hr. A. Windeløv Frk. J. Rasmussen Fru Gertz og Frk. Cathrine Jensen. Akvarel af Chr. D. Gebauer. Hr. Tegner Spardahl. Smørbøtte. Gaardejer Ole Rasmussen Malling. Smørbøtte. Handelsgartner Sørensen Aabyhøj. Dørlaase. Stukkatør I. M. Christensen. Smørbøtte m. m. Karetmager L. Secher Pannerup. Merskumspibe. Godsejer A. Pontoppidan Constantinsborg. Strygejern. Johs. Amnitzbøl Fyensgade 8 Fredericia. 921939-1940 s. 93
O.G.-Ur. Skræder Einar Jacobsen Odensegade 15. Træsko-Reol. Frk. Ruth Skaarup Tved Skole. Makartbuket. Toldvagtmester H. A. Nielsen. Vindepind. Fru Direktør Christensen. Skifertavle. Fru Overlærer Sørensen. Akvarel af Christianssted 1806. Direktør Poul Em. Holm Kbh. Spinderok Fru Nicoline Schubert. Spinderok. Fru Blikkenslager Grouleff. 2 Smørbøtter m. m. Gaardejer Ole Knudsen Hadsten. Model af en Lodsbaad fra Aarhus. Værkmester I. P. M. Svane. Ildskovl og Ildtang. Dr. M. C. Holst. Thesi Aarhusarbejde. Fru Overassistent Christensen. Forskelligt Bordsølv. Test. Gave fra Frk. C. Jensen. Strygejern. Frk. Sparre. Metaltermometer. S. B. Fog. Malerbøtte. Thor Bøgelund og G. Nielsen Kbh. Kobbertragt m. m. Købmand N. Larsen. Sadelmagermesterstykker m. m. Kgl. Hof Sadelmager Kai Halkier Kbh. Sølvtøj m. m. Grosserer Emil Schou Kbh. Krumkniv. Møbelfabrikant Jul. V. Jensen. Skruetrækker. Antikvitetshandler Ernstsen. Vaffeljern Wolle Krogh. Middelalderlig Lampe. Fru Johansen. Et Par Kopper. Brandmand Olsen. Blækhus af Bly 1724 . Musiker K. Poulsen Vind. Apoteksinventar. Apoteker Dannesboe Andersen Hellerup. Aareladejern. Frk. Petersen. Et Par Kopper m. m. Maskiningeniør G. N. Knub. Forskellige Sager fra Frue Kirke ved Konservator N. J. Termansen Kbh. Dekorationsstykke. Fru Læge Gliemann. Skakspil. Fru Stampe. Et Par Briller. Musiker Olaf Rikly. Slebet Glas m. m. Fru Amtsskolekonsulent Drengsgaard Grundfør. Vitrin og forskellige Smaasager. Test. Gave fra Rentier Axel Koch. Forskelligt Sølvtøj. Museumsdirektør Peter Holm. Guldure m. m. Urgrosserer Thorvald Nielsen Viborg. Apoteksinventar. Apoteker Aage Møller Silkeborg Ørne Apotek. Thepotte og Konsolur. Postbud Jacobsen Vesterbrogade 10. Skibsbilleder. Fru Nørgaard. Måleri. Test. Gave fra Forfatterinden Fru Marie Bregendahl. Ildpuster. Frk. Johnsen. Baandvæv. Frk. Alstrup. Alenstokke. Fabrikant Kai Wohlert. Tobakspung og Ur. Snedker Hansen. Forskelligt Sølvtøj. Guldsmed Vilh. Hingelberg. Soldaterpibe. Ingeniør Otto Ruager Odense. Lommeur m. m. Sophus Holm. Guldlommeur. Urmagernes Forbund. Forskellige Ure. Urmagernes Komité. Billede. Kunstmaler Wilhelm Seidel Kbh. Udskaaret dekorativt Stykke. Skibsmægler Axel Jensen. Pharmacopoea Svecica. C. Christensen. Fot. af den gamle Bispegaard. Fru Overretssagfører Giersing Kbh. Tejne m. m. S. B. Hansen Viby. Flisebord. Fru Gartner Rasmussen Aabyhøj. Smedeværktøj. Hr. Barlach. Billeder. Fru Overlærer Stegmann. Urmagerlitteratur. Urmagermester M. Sørensen Svendborg. Lægeinstrumenter. Dr. Gliemann. Forskellige Bøger Test. Gave fra Fru Fabrikant Igum Højbjerg. 931939-1940 s. 94
Psalmebog. Antikvarboghandler Povl Skadhauge Kbh. Ølhane. Pakmester N. Winther. Curantdaler-Seddel. A. Andersen Hylke. Beslag. Flachs Garveri. Psalmebog Marcus Petersen. Kornvægt. Direktør Bie. Mjødpresse. Randers Museum. Fotografi af Borgerskolen i Vestergade. Lærerinde Frk. Agnes Kjær. Kakkelovn. Rahrs tekn. Forretning. Destillationskedel. Apoteker Wiirtzen Vanløse Apotek. 2 Geværer. Hr. Welde. Dampmaskine og Inventar til Væveriet. Hist.-tekn. Samling Kbh. Skolebøger. Viceinspektør Thomsen Kongsvang. Apoteksinventar. Apoteker Dr. Reimers. Rullegardiner. H. Petersen. Messingstager m. m. H. H. Christjansen Frijsenborg Fabrikker. Forsk. Bøger. Fru Wærum Brabrand. Fotografi. Redaktør Axel Falvig Brabrand. Billeder. Farvehandler Brockelmann. Skibsnagler. Fabrikant I. P. Jacobsen. Landbrugsredskaber Gaardejer Rasmus Due Skovby. Bygningsfragmenter. Sogneraadsformand Hagelquist Aarslev. Bødkersvendebrev. Bogholder Berglunds Bo. Flintøkse. Murerarbejdsmændenes cooperative Forretning. Stort forgyldt Salonspejl ved Byraadsmedlem Fru Læge Aggebo. Opmaaling af Bryggergaarden. Arkitekt Arne Knub. Pult. Vinhandler Frantz Jensen. Symaskine. Ejnar Hansen Voel pr. Sminge. Mindevers. Købm. Larsen. Stol. Fr. Meyer. Urmagerlitteratur. Ekspeditionssekretær Chr. Petresch-Christensen Kbh. Vider og Vedtægter IV V. Forf. Aug. F. Schmidt Brabrand. Dekorationsstykke. Axel Christensen. Slagstempel. Kaj Olsen. Fotografi. S. G. Jensen. Gamle Aviser. Apoteker Rahbek Brønderslev. Kikkert. Lokomotivfyrbøder Georg Carlsen. Flaske- og Glasreol fra Brønnums Rest. Rest. Andr. Brønnum Kbh. Drejestol. Købmand Harder. Glasopsats. Arkitekt Andersen. Topografiske Billeder. Postkontrollør Fryd. Model af en Plov. Lærer Kjersgaard Viby. Ramme. Fru Helver Risskov. Stenleje til Mølleaksel. Montør A. H. Andersen Silkeborg. Malerier m. m. Frk. Trauls Eriksens Bo. Inventar fra Hjultorvets Apotek Viborg. Snedkermester Magnus Nielsen Nørremøllevej 74. Brænderiskilt af Sandsten. Husejer P. Dehlsen Dronningens Tværgade 50. Tønde og Okshoft. Vinhandler Boyes Efterfølger. Festskrift. A S Randers Rebslaaeri Tvindemaskine fra Horsens Tugthus. Historisk-Teknisk Samling Kbh. Haandspindemaskine. Historisk-Teknisk Samling Kbh. 3 Væveskytter. A S Grenaa Dampvæveri. Cupon Stof. A S Chr. Juncher Randers. 41939-1940 s. 95
BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2den og 3die Afdeling Thorvaldsens Museum Statens Museum for Kunst Ny Carlsberg Glyptotek Det danske Kunstindustrimuseum Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg Kalundborg og Omegns Museum Museet for Holbæk og Omegn Roskilde Museum Odense Bys offentlige Samlinger Historisk Samfund for Fyns Stift Svendborg Amts Museum Vendsyssels historiske Museum Hjørring Historisk Samfund for Hjørring Amt Museet for Thy og Vester Hanherred Thisted Randers Museum Den historiske Afdeling Herning Museum Horsens Museum Museet for Koldinghus Len Haderslev Amts Museum Samlingerne paa Sønderborg Slot Norsk Folkemuseum Bygdøy Bergens Museum Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen Museet Gamle Bergen De Sandvigske Samlinger Lillehammer Stavanger Museum kulturhistorisk. Afdeling Drammens Museum Nationalmuseum Stockholm Nordiska Museet och Skansen Stockholm Sancte Orjens Gille Stockholm Stockholms Stadsmuseum Tekniska Museet Stockholm Samfundet før Hembygsvård Stockholm Gåteborgs Museum Historiska Avdelningen Réhsska Konstsløjdmuseet G6teborg Gåteborgs Stadsbibliotek 951939-1940 s. 96
96 Kulturhistoriska Museet i Lund Kulturhistoriska Føreningen før Sédra Sverige Malm6 Museum Dalslands Fornminnes- och Hembygdsførbund Vånersborg Halmstads Museum Varbergs Museum Harplinge Hembygdsførening Harplinge Sédermanlands Fornminnesf6rening Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala Føreningen Gotlands Fornvånner Visby Orebro Låns Museum Orebro Finska Fornminnesféreningen Helsingfors Åbo Museum Åbo Kunstgewerbemuseum der Stadt Flensburg Museum fiir Kunst und Kulturgeschichte Liibeck Museum fiir Hamburgische Geschichte Hamburg Gesellschaft fiir Schleswig-Holsteinische Geschichte Kiel The Museums Association London Victoria Albert Museum London The Royal Scottish Museum Edinburgh National Museum of Wales Cardiff Municipal Museum Art Gallery Belfast The Manx Museum Douglas Isle of Man The Society for the Preservation af New England Antiquities Boston U S. A. The Japanese Association of Museums Tokyo1939-1940 s. 97
BESTYRELSE. TILLIDSMÆND. PERSONALE. FORANDRINGER INDEN FOR BESTYRELSEN. Som Bestyrelsens Formand har Læge A. H. Winge fra 1931 været Museet en trofast og virksom Støtte gennem vanskelige Aar og i sin Funktionstid har han med Glæde set Museets lykkelige Væksttrods de anførte Vanskeligheder . Da Dr. Winge i dette Foraar ønskede at trække sig tilbage indvalgtes som nyt Bestyrelsesmedlem Bankdirektør Niels Jensen og som sin Formand valgte Bestyrelsen derefter sit mangeaarige Medlem Landsretssagfører C. HolstKnudsen Universitetsbestyrelsens Formand. BESTYRELSEN har nu følgende Sammensætning Landsretssagfører C. Holst-Knudsen Formand. Borgmester H. P. Christensen. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Folketingsmand Leonhard Hansen. Museumsdirektør Peter Holm. Murermester N. Chr. Jensen. Bankdirektør Niels Jensen. Direktør Axel Kier Kasserer. Kontorchef i Undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Landsretssagfører J. C. Sørensen. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Tandlæge Holger Friis Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Bankdirektør Chr. Jørgensen Aalborg. Museumsdirektør Knud Klem Kronborgmuseet. Guldsmed Holger Kyster Museet for Koldinghus Len. Fhv. Kredslæge J. S. Møller København Fm. f. Dansk kulturhistorisk Museumsforening. Fhv. Museumsinspektør Chr. M. K. Petersen Odense. Overretssagfører Redaktør Poul Winge Randers Museum. Sparekasseinspektør V. Woll Kerteminde. PERSONALE Direktør Peter Holm. Inspektører Dr. phil. Helge Søgaard 1. Aug. 1931 . Fru Petra Julie Holm 1. Maj 1921 . Konservator Peter Bang Termansen 1. Jan. 1933 . Assistent Frk. Erna Lorenzen 15. Septbr. 1935 . Kustode Fru N. Christensen 1. Juli 1914 . Museumsbetjent Søren Simonsen 28. Oktbr. 1928 . 971939-1940 s. 102
Peter Holm Peter Bang Termansen Helge Søgaard Peter Holm Axel Kier 102 INDHOLD Aarsberetning for 1939 og 1940 ........... Side 5 Fra Museets kirkelige Afdeling............. SM. Holsts Gaard 0240el Borgmestergaardens Fadebur Stole i Den samle BYS...eee Bogbinderværkstedet. . 60SA Fond Aarhus ma0 Nyerhvervelser.og Gaver... Jndkomne Gaver 1959 og 1940 0. 00 Bytteforbindelser 40Se Bestyrelse Tillidsmænd Personale .......... Den gamle By s Regnskaber 1939 40 og 1940-4100 9 16 28 på 73 75 78 90 95 97 981941 s. 1
Pm KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 19411941 s. 2
1941 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1941 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1941 s. 4
KLICHÉER HAMMERSCHMIDTS KLICHÉFABRIKER TRYKT I TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1941 s. 5
AARSBERETNING 1941 orholdene baade de politiske og de klimatiske har nedsat Farten i Den gamle By s ydre Liv men til Gengæld har det været muligt at arbejde mere uforstyrret og intensivt i Kontorer Studierum og Magasiner . Vigtige Dele af Samlingerne er bragt i betryggende Forvaring men de større Byggeforetagender som Apoteket S. M. Holsts Gaard og Klædefabriken har ikke mindst den strenge Vinter forsinket saa meget at de først vil blive aabnet i Løbet af Sommeren og vi maa derfor vente til næste Aarbog med at bringe illustrerede og udførlige Beretninger om dem. Derimod aabnedes de i Aarbog 1940 nævnte fire Værksteder Drejerens Snedkerens Billedskærerens og Tømrerens. DREJERENS HUS Hele Installationen blev fuldført i Løbet af Sommeren og Indvielsen fandt Sted den J3die September 1941. Drejeren er Lejer i den store Holstske Gaard og residerer i Sidefløjen lige ved Skoletrappen . Et helt fornøjeligt gammelt Skilt viser hvor det er og fra Gaden kommer man ind i Butikken hvis Inventar skriver sig fra en Drejerbutik i Rosengade i Randers. Det er især Kunstdrejerens Arbejder der præger Skabene i Butikken foruden sande Pragtstykker af Piber er der en Mængde andre Arbejder i Horn Elfenben og Skildpadde m. m. og enkelte af Elfenbensarbejderne som de herlige Skakspil er oven i Købet Lavsmestres Mesterstykker. Lige inden for Butikken findes Kunstdrejerværkstedet med den gamle Drejerbænk og det øvrige Tilbehør. Fet mærkeligt Instrument fanger straks Opmærksomheden nemlig Pibeslangemaskinen hvor de sorte Hestehaar kunstfærdigt flettedes til saadanne Pibeslanger som vore Bedste- og Oldefædre vilde 51941 s. 6
Brostræde set fra Skoletrappen lige ved Drejerens Dør. have dem. Maskinen her har fungeret hos tre Drejermestre her og i Ebeltoft og det var i sin Tid et højt anset Apparat. Ved Butikkens Bagvæg ser man en Række Typer paa Spinderokke og Garnvinder og oppe paa første Sal kommer man til Trædrejerværkstedet der baade har det ældgamle Vippelad og det senere Svinglad mellem sit rige Udstyr og hvor baade Stoleog Bordben Taljer Kegler Keglekugler og Pumpestempler blev 61941 s. 7
lavet foruden alle mulige Varianteraf finere og tarveligere Spinderokke . Det var en tidligere Aarhusborger Kunstdrejermester J. E. Langermann nu Formand for Centralforeningen af Drejermestre i Danmark der ydede Hovedparten af de Penge som hele Indretningen kostede og Hr. Langermann glædede da ogsaa Den gamle By ved sin Nærværelse. Mellem Gæsterne var ogsaa den nu afdøde Oldermand for Aarhus Drejerlav Drejermester N. P. Nielsen foruden Kunstdrejermestrene Peter Andersen Baes og flere saa vel som Dr. techn. M. C. Holst og Medlemmer af Museets Bestyrelse. Efter en Redegørelse af Museets Direktør og flere Taler begav Selskabet sig hen til Drejerens Hus der syntes at vække almindelig Tilfredshed. SNEDKERENS HUS TRE VÆRKSTEDER INDVIES Torsdag den 14. August 1941 indviedes Snedkerens Billedskærerens og Tømrerens Værksteder i Den gamle By . De tre Fags Repræsentanter der havde været Museets kraftige Medarbejdere samledes med Bestyrelsen i Møllesalen hvor Museets Formand Landsretssagfører C. Holst-Knudsen bød Gæsterne velkommen og især rettede en Tak til Grosserer Thorvald Pedersen Odense hvorefter Museumsdirektør Holm gjorde Rede for de udrettede Arbejder 11. Juli 1936 stod der i Modersmaalet en lille Artikel hvori det meddeltes at de gamle Bagbygninger til Slotsgade 11 skulde nedrives. Disse Bygninger havde i flere Henseender mere end almindelig Interesse. Bygningshistorisk fordi det var nogle af de faa tilbagestaaende Rester af Bulhuse som disse saa ud i vore Købstæder og haandværkshistorisk fordi den samme Slægt af Snedkermestre havde haft Værksted siden 1770. Alt talte saaledes for at Bygningen blev bevaret som et enestaaende Minde om Livsvilkaarene i Fortidens Købstad. Mellem Den gamle By s Haandværkersamlinger savnedes paa dette Tidspunkt et Interiør der kunde belyse Snedkerens Virksomhed. Museet henvendte sig derfor til Formanden for Centralforeningen af Snedkermestre i Jylland og Fyen Snedkermester Magnus Pedersen Odense. Han var straks interesseret i at gennemføre Sagen og som første Skridt bevægede han sin 71941 s. 8
Snedkerens Skab med Profilhøvlene. En Gave fra Snedkermester Elias Sørensens Arvinger Faaborg. Broder Grosserer Thorvald Pedersen til at skænke 10 000 Kr. til Bygningernes Genrejsning i Den gamle By . Nu da alt i det væsentlige staar færdigt og skal aabnes for Museets Gæster er det en uafviselig Pligt at mindes Snedkermester Magnus 81941 s. 9
Pedersen hvem Døden alt for tidlig bortrev og at takke Grosserer Thorvald Pedersen. Hvis ikke de to Mænd havde grebet ind var Bygningerne næppe blevet genrejste. Bagbygningerne til Slotsgade 11 bestod af tre sanmenbyggede Huse og det var derfor naturligt at ogsaa andre Haandværksfag end Snedkerens rykkede ind her og Begyndelsen blev gjort da Maleren slog sig ned i en Del af Mellembygningen. Malerfaget ydede 5000 Kr. og den 24. Juli 1938 aabnede dette Fag sit Værksted med tilhørende Museumsrum. Indretningen af Snedkerværkstedet blev forestaaet af Snedkermestrene Hofmann Overgaard og Jens Nielsen og Resultatet er blevet et interessant og paalideligt gammelt Værksted der er suppleret med en Stue ovenpaa med Prøver paa Møbler og særlig sjældent Værktøj. For et Par Hundrede Aar siden var det almindeligt at en Læredreng i Snedkerfaget kunde lære baade paa Høvlen og paa Mejslen han kunde blive Snedker eller Billedskærer. Senere er de to Fag gaaet hver sin Vej men et Billedskærerværksted skulde nødig mangle i Snedkerens Hus og Museethilste det med Glæde da Billedskærer Torp forespurgte om der ogsaa var Mulighed for at indrette et Billedskærerværksted og nu er dette Nabo til Snedkerværkstedet. Den gamle By bringer Hr. Torp og Billedskærerlavet en varm Tak for deres store Arbejde ved Værkstedets Indretning. Endnu var der Plads tilbage til et Haandværksfag og nu greb Tømrermester Chr. N. Withen ind. I Bulhus-Sidefløjen har han i to Stokværk indrettet et fuldstændigt gammeldags Tømrerværksted forneden med Pløjeværk foroven med Høvlebænke for mindre Arbejde. Til Rejsning af denne Del af Bygningerne har Museet faaet økonomisk Støtte fra Centralforeningen af Tømrermestre i Danmark. I Dag aabnes det hele Bygningskompleks og de Besøgende der herefter gæster Den gamle By vil finde at her er de for Alvor kommet ind hvor Haandværkere har hørt hjemme. Fra Indgangen gaar man ind i Midtgangen hvor man i sin Tid fra venstre Side hørte Tømrerens Stemmejern medens man til højre saa ind i Malerens Værksted hvor Drenge og Svende var beskæftiget med at rive Farver male og lakere og da alt staar parat hvor det hører til kunde Virksomheden for den Sags Skyld begynde naar det skulde være.1941 s. 10
Gennem Dobbeltdøren for Enden af Gangen kommer man ind i Snedkerens store Værksted. De to Høvlebænke og det store Skab med den enestaaende Samling af Profilhøvle vidner om at det er en dygtig Snedker der har boet her og gaar vi ovenpaa træder vi ind i den førnævnte Museumsafdeling. Vi besøger ogsaa Billedskæreren hvor Dekupørsave og Billedskærerjern viser hvormed man her arbejdede i Træ og paa Væggene er anbragt adskilligt godt gammelt Billedskærerarbejde som Forbilleder. Museet har nu aabnet Bygningen men det betyder ikke at dette Arbejde hermed er tilendebragt. For at give det fuldstændige Billede skal der endnu samles meget men Museet er naaet saa vidt at Snedkeren og de andre Fag kan vise hvilke Kaar de virkede under og for dette Resultat bringer Den gamle By sin hjertelige Taktil alle de mange der har hjulpet til. Oldermanden for Aarhus Snedkerlav Snedkermester A. Hoffmann bragte paa Snedkernes Vegne en Tak til Grosserer Thorvald Pedersen for hans store Andel i at Faget havde faaet saa smukt et Minde i Den gamle By og de indbudte Gæster tog derefter samtlige Værksteder i Øjesyn og udtalte deres Tilfredshed med de opnaaede Resultater. SPRØJTEHUSET Som omtalt i Aarbog 1939 og 1940 Side 7 skænkede Aarhus Kommune Museet det kønne gamle Sprøjtehus fra Frederiksallé da Raadhusets Omgivelser skulde reguleres og Den gamle By takkede de gode Venner der havde paataget sig Nedtagning og Genrejsning af Huset af hvilket vi her bringer et Billede. Det blev præsenteret samme Dag som Drejerens Hus blev indviet og mellem Museets Gæster var ogsaa Repræsentanter fra Aarhus Brandvæsen der virksomt havde medvirket ved Tilvejebringelse og Istandsættelse af det interessante Inventar. BYHISTORISK UDSTILLING I Anledning af 500 Aars Dagen for Christopher af Bayerns Udstedelse af en Stadsret for Aarhus Købstad ønskede man her i Aarhus en byhistorisk Udstilling som saa blev bekostet af Byen og afholdt i Museets Festsal Møllesalen. Væggene var dækkede af malede og kobberstukne Portrætter 101941 s. 11
Sprøjtehuset med en af Byens gamle Sprøjter. og Aarhusprospekter og i syv Montrer var der udstillet Sager der fortalte om Byens Historie. I den første saa man saaledes forskellige interessante Jordfund de ældste fra Vikingetiden f. Eks. det graverede og forgyldte Drikkehornsbeslag der blev fundet da man udgravede Grunden til Aarhus Teater og som Nationalmuseet udlaante til Udstillingen. En anden Montre indeholdt Dokumenter vedrørende Stadens Historie deriblandt selve Byretten. Fremdeles saa man i Montrer Sager af Sølv og Tin udført 111941 s. 12
af Guldsmede og Kandestøbere i Aarhus Haandværkerlavenes Velkomster og Protokoller og et Udvalg af Bøger og Aviser fra Aarhus. Hen under Loftsbjælkerne hang Borgervæbningens gamle Faner og fuldstændiggjorde Billedet. Udstillingen holdtes aaben en Maaned og var velbesøgt. Bolværket ved Aagade fik i 1941 en god og haardt tiltrængt Fornyelse takket være god Bistand fra Aarhus Havn Aarhus Tømmerhandel og Aarhus Savværk. FORANDRINGER INDEN FOR BESTYRELSEN Ogsaa det forløbne Aar har ført nye Mænd ind i Bestyrelsen. Ved Borgmester H. P. Christensens Udtrædelse af Byraadet indvalgte dette hans Suppleant fhv. Overpostbud S. C. Almsten som Byraadets ene Repræsentant i Museets Bestyrelse og Aarhus Haandværkerforening nyvalgte som sin Repræsentant Urmager M. C. Bech i Stedet for Murermester N. Chr. Jensen. I Borgmesteren har Museet i en længere Aarrække haft en venligt forstaaende og virksom Støtte og Den gamle By s Bestyrelse mindes med Tak hans kraftige Bistand i mange vanskelige Situationer ligesom den heller ikke glemmer Murermester Jensens venlige Medarbejderskab. MOGENS CLEMMENSEN Bl. a. paa Grund af Sygdom har Museets Arkitekt kgl. Bygningsinspektør Mogens Clemmensen trukket sig tilbage fra Arbejdet her efter næsten en Snes Aars Virksomhed. Det skyldes Clemmensens store Dygtighed i Forbindelse med hans omfattende Kendskab til ældre Tiders Bygningskunst at Den gamle By s Huse i Dag fremtræder saa troværdige og samtidig ukunstlet stemningsfulde og saa længe Den gamle By eksisterer vil de hidtil opførte Bygninger og deres gode Placering fortælle om Clemmensens betydelige Bidrag til Skabelsen af Byen omkring den af Arkitekt Kiihnel genrejste Borgmestergaard. Museets mangeaarige Kustode Fru N. Christensen har fra 1. Maj trukketsig tilbage paa Grund af Alder og Svagelighed. Siden Borgmestergaardens Indvielse den 23. Juli 1914 har Fru Christensen beklædt den ansvarsfulde Stilling som Den gamle 121941 s. 13
By s Kustode og hun har i alle disse Aar været Museet en trofast Hjælper. I de første Aar da Museet kun omfattede et Faatal af Bygninger var hun ene om hele Arbejdet med Billetsalg Opsyn Renholdelse o. s. v. Senere blev Virksomheden meget omfattende og der blev mange om Arbejdet men Fru Christensen var lige virksom saavidt Helbredet vilde tillade det og det er med oprigtig Beklagelse Museet giver Afkald paa hende. Som hendes Efterfølger har Bestyrelsen valgt Museumsbetjent Søren Simonsen der siden 1928 har været knyttet til Museet. I vore udførlige Gavelister meddeler vi hvad Den gamle By i Aarets Løb har modtaget som Museumsgenstande til fremtidig Opbevaring. Men Museet har ogsaa andre Givere først og fremmest Revisionskontoret i Aarhus hvis Revision af vort omfattende Regnskab er en aarlig Gave til Museet og Hofbagermester Holle der hvert Aar forsyner vor Bagerbutik med de mest appetitlige Varer. 131941 s. 14
GLASMALERIER FRA RENAISSANCEN I DEN GAMLE BY larmesterfaget hører til de Erhverv som i Tidernes Løb har ændret sig mest. Glasmaleriets tidligere saa udbredte Kunst er nu næsten opgivet og naar den undertiden udøves bliver Opgaven betroet en Kunstner og blot den haandværksmæssige Udførelse er overladt til Glarmesteren. Anderledes i ældre Tid. Lige til Lavstidens Slutning blev der krævet Glasmaleri og Glasmosaik af den Svend som vilde være Mester og i Lavsartiklerne af 29 April 1684 forlangte man som Mesterstykke en bibelsk eller anden Historie ridset og brændt paa Glas og et dygtig stærk Vindue . Allerede paa den Tid var imidlertid Glasmaleriets gyldne Dage forbi Blomstringen herhjemme falder i Løbet af ca. 100 150 Aar efter omkr. 1550 Forholdsvis faa af denne Periodes malede Ruder er bevarede til vore Dage. Som en Indledning til de efterfølgende Gengivelser af de Glasmalerier der gemmes i Den gamle By skal nedenstaaende Linier tjene. Glasmaleriets Opfindelse maa søges i Mellemeuropa enten Nordfrankrig eller Sydtyskland og allerede under 800 erne synes det at være fuldt udviklet. Højdepunktet naaes under Gotikken hvor Sainte Chapelle i Paris indviet 1248 viser Tidens uløselige Sammenhæng mellem Arkitekturen og de malede Ruder . Af langt mere beskedent Format er vore hjemlige Glasmalerier som de f. Eks. kendes fra Holmstrup Kirke paa Sjælland nu i Nationalmuseet . Først i Løbet af Renaissancen bliver Brugen af Glasvinduer almindelig for alle Stænder i Danmark. Medvirkende hertil var dels Glassets stærkt synkende Pris dels en Forbedring i Fremstillingen . Medens Middelalderen støbte Sprosserne hvormed de enkelte Glasstykker blev samlede blev Blyvinden nu almindelig 141941 s. 15
brugt Blysprosserne havde et H-formet Tværsnit og Blyvinden gav Mulighed for en langt større Variation i Enkelthederne end det kunde opnaaes ved Støbning. Den var et kostbart Instrument i 1592 vurderedes den i Helsingør til 4 Daler og omkr. 1820 kostede den 90 Rbdlr. Til Sammenligning kan det anføres at 2 Glarmesterdiamanter ved samme Tid kostede 10 Rbdlr.2 . I Artiklerne af 1684 foreskrives det at Blyvinderne skulde synes og stemples paa Raadstuen for at Forbrugerne kunde være sikre paa godt Arbejde. Ogsaa den stigende Velstand i Løbet af 1500 erne har Betydning i denne Forbindelse. De voksende Krav om Skønhed og Bekvemmelighed i de daglige Omgivelser fik man efterhaanden Raadtil at tilfredsstille ikke blot ved en rigere og mere forfinet Møbelkunst end tidligere kendt men ogsaa ved at skaffe Lys til Stuen Og fra Slutningen af 1400 erne begyndte Glarmestrene at dukke frem. I Aarhus Borgerskabsbog hedder det under Aaret 1478 at en Glarmester skal give Byen 6 Glarvinduer vist som Betaling for Borgerskab og selv i en saa lille By som Sakskøbing nævnes 1486 en Glarmester . Glas er et skrøbeligt Materiale let at slaa itu og naar et Vindue først var sat op kunde Glarmesteren være sikker paa ogsaa i Fremtiden at faa rigeligt at bestille med Reparationer. Og det blyindfattede Vindue er endda skrøbeligere end det hvor Glasset samles af svære Træsprosser fordi Blyet er bøjeligt og eftergivende . Et blyindfattet Vindue maatte derfor støttes af tværgaaende Vindjern. Allerede i 1509 omtales Jern til Glarvinduer og i Flensborg Smedes Skraa fra 1514 anføres det at saadanne Vindjern hørte ind under Kleinsmedens Arbejdsomraade . For manges Vedkommende har de imidlertid sikkert været uopnaaelige og man har i Stedet for brugt tynde Rundstokke af Træ der blev passet ind i Huller paa Vinduesrammen. Baade fra Aarhus og Horsens ejer Den gamle By Vinduer med dette primitive Udstyr. Mellem Renaissancens profane Glåsmalerier og Middelalderens kirkelige Glaskunst er der en meget væsentlig Forskel. Den sidste skulde virke opbyggelig skildre Frelseren eller hans hellige Mænd og de store gotiske Kirkevinduer indbød i sig selv til en storladen og monumental Fremstilling. Renaissancens Glasmalerier er derimod smaa de skulde virke i mindre Rum og ses paa nært Hold. Emnevalget skiftede fra det kirkelige til det 151941 s. 16
verdslige fra det ophøjede til det intime. Foruden adelige Vaaben og borgerlige Bomærker finder man Genrescener af forskellig Art fra Dagliglivet og til Slut ved Modens sidste Blomstring dekorative Dyre- og Plantefigurer. Samtidig forskydes det tekniske Grundlag Det middelalderlige Glasmaleri var sammensat af forskelligt farvet Glas under Renaissancen gaar man over til i Reglen at bruge klart Glas hvor paa Dekorationen blev malet i brogede Farver. Oprindelsen til det borgerlige Glasmaleri maa vist søges i Sydtyskland og Schweiz. I dette Land kom Skikken frem i 1400 erne og naaedesit Højdepunkt i 1500 erne og 1600 erne for derefter at forsvinde i det følgende Aarhundrede. I Hans Sachs Vers til Jost Ammans Billeder fra 1568 af de forskellige Erhverv optræder ogsaa Glasmaleren og som hans Motivvalg nævner Digteren Portrætbilleder og Adelsvaaben der begge ligeledes kendes fra det danske Materiale. Fra Sydtyskland bredte Skikken sig nordpaa og naaede paa sin videre Vej til Danmark og Norge. Det er selvsagt vanskeligt at sætte noget Aarstal for Skikkens Fremkomst i Danmark men i hvert Fald i 1560 erne er den almindelig kendt. Et Glasmaleri i Fyens Stiftsmuseum er dateret 1563 og stammer fra Odense By og i Skarhults Kirke i Skaane sad lige til 1871 en malet Rude med et dansk Vaaben og Aarstallet 15687 . I Haderslev Hospitalskirke der er bygget 1569 findes et samtidigt dateret Glasmaleri med Hans den Ældres Vaaben Intet Glasmaleri i Den gamle By er bevaret i sin oprindelige Ramme de er kun kommet til Museet i løse Stykker og det er derfor umuligt at udtale sig om hvordan de oprindeligt har været anbragte. Men de bevarede fuldstændige Glasmalerier viser at man har søgt at ordne Kompositionen med en større Midtrude som var omgivet af mindre Felter I de malede Ruder fra Skomagernes Lavshus i Odense nu i Fyens Stiftsmuseum hvoraf en enkelt er dateret 1583 er Midtfeltet anbragt i en Ramme saa Helhedsindtrykket ikke bliver meget forskelligt fra de samtidige Epitafiers og Glasmalerierne maa paa en Maade opfattes som en Slags verdslige Fpitafier der skal minde om Giveren hvis Navn Bomærke Vaaben og Portræt hyppigt er gengivet. Meget lig. Glasmalerierne fra Skomagerne i Odense er to malede Ruder i Skanør Kirke begge daterede 1573 og med et Skibsbillede i Midten og Donatornavne forneden paa Rammen . Paa andre Glasmalerier har det ovale Midtfelt været omgivet af 161941 s. 17
en ornamental Plantebort udført paa mindre Stykker Glas og som det er naturligt har der været en rig Variation i Ordningen. Fig. I er Museets eneste Eksemplar af de i Datiden saa almindelige Ruder med Vaaben. Som det fremgaar af Billedet har Ruden en Gengivelse af det Høeg-Bannerske Vaaben og den Jens Høeg hvis Navn læses i Skriftfeltet forneden er efter velvillig Oplysning af Direktør Otto Andrup Jens Styggesøn Høeg d. 1648 Ruden stammer fra Bjørnholm nu Høegholm der paa denne Tid ejedes af Fætteren Just Jacobsen Høeg d. 1649 . Det gælder om denne Rude som om alle de efterfølgende at Navnene er Donatornavne ikke Ejernavne og Ruderne er skænkede som et Minde om Giverne og den Begivenhed der gav Anledning til Opsættelsen af dem. Ruder med Vaabenmærker har været meget hyppige. Det er allerede omtalt at Rigsvaabnet er gengivet i et Glasmaleri i Skarhults Kirke i Skaane og fra en senere Tid kan det anføres at ogsaa Aarhus Domkirke har haft en lignende Prydelse. Her sad det i det tredie Korvindue mod Øst og havde foruden Chr. 4.s Monogram hans fulde Titel paa Latin . Der meddeles ikke nærmere Oplysning om dets Udseende men det kan nævnes at Stavanger Raadhus havde et større Glasmaleri hvor Rigsvaabnets enkelte Mærker var ordnet i ovale Felter anbragte i en Oval omkring Mærket med de tre Løver. Dette Vindue stammede antageligt fra 1660 erne . Af andre Ruder med Adelsvaaben kan nævnes en i Herning Museum med Grev Chr. Rantzaus Vaaben d. 1663 Den stammer fra Herning gamle Kirke der blev nedbrudt 1887. I Nationalmuseet findes bl. a. en Rude med Niels Vinds Vaaben og Aarstallet 165012 og i Sct. Catharina Kirke i Ribe har der siddet et stort Vindue der næsten indeholdt Prøver paa alle de Motiver som blev benyttede paa Glasmalerier. Foruden Rigsvaabnet fandtes forskellige adeliges endvidere borgerlige Bomærker og Helgenbilleder 3 . Ligeledes var ogsaa Ribes Byvaaben anbragt her det eneste som er bevaret og nu gemmes i Den antikvariske Samling i Byen. Det var imidlertid ikke alene i Ribe at Byvaabnet fik Pladsi Vinduerne. Det samme kendes fra Odense. Ruden herfra er dateret 161014 . I Præstø Kirke har der i et af Vinduerne været et 171941 s. 18
Glasmaleri der efter Traditionen forestillede den første lutherske Præst i Byen Hr. Anders tidligere Munk i Antoniterklostret. Maaske har man ogsaa her snarere at gøre med et Byvaaben 5 . Hjemstedet for Fig. 2 er ukendt. Ruden er utvivlsomt af borgerlig Herkomst. I Stedet for den symbolske Figur i Midtfeltet var der ofte anbragt et Bomærkeskjold i de borgerlige Glasmalerier . De er bevarede i stort Antal fra Odense og en næsten 100-aarig Beskrivelse af Kolding beretter at der i Begyndelsen af forrige Aarhundrede sad en malet Rude i et Hus i Byen med et Bomærke og Navnet Mavgens Ericksøn Han var Raadmand og er særlig bekendt fordi han i 1632 genopførte sit Hus i Helligkorsgade 20 der var blevet ødelagt under Kejserkrigen og hvis Dørhammer har en rimet Indskrift med en Hentydning til Krigsbegivenhederne I samme Købstad var alle Ruder i Raadhuset blevet knust under de kejserlige Troppers Ophold 1627 29 og 1637 sluttede 39 Borgere sig sammen for at skaffe nye. Hver gav I Rdlr. og for denne Sum blev der indsat 48 nye Vinduer i Salen med indbrændte Vaabenmærker . Heller ikke for Ruderne Fig 3 7 kendes det gamle Hjemsted . Skibet i Fig. 4 fører en ejendommelig Fane med to røde vandrette Striber paa gul Bund. Som Navnet viser er der dog ingen Grund til at tro at Ruden er af fremmed Herkomst og man har vel her at gøre med den oldenborgske Kongeslægts Stamvaaben de to røde Bjælker i gult Felt. Stednavnet Tafftebilrg paa Ruden Fig. 6 hentyder antageligt til Taftebjerg i Onsbjerg Sogn paa Samsø og Aggerap paa Fig. 7 maa paa samme Maade henføres til Agerup i Besser Sogn paa samme Ø. Fig. 8 og 9 skal efter mundtlig Meddelelse havde siddet i en Bondegaard i Viby Ning Herred Derimod er Hjemstedet for Fig. 10 ukendt. Forneden paa Billedet læses Stednavnet Klagning maaske er det Klakring i Bjerge Herred ved Vejle. Dets Motiv har talrige Sidestykker og maatte naturligt tilbyde sig hvor et Ægtepar stod som Givere af Ruden. Heller ikke Fig. 11s Historie kendes. Billedet viser Apostlen Mathias der ret sjælden afbildes fordi Paulus fuldstændigt har fortrængt ham fra Apostelkredsen. Han kendes paa sit Symbol Øksen hvormed han blev halshugget og den viser at Glasmaleren har været tysk eller tysk paavirket idet den italienske Kunst betegnede Helgenen ved den Lanse hvormed han blev gennemboret 181941 s. 19
Den første Halvdel af 1600 erne har været de malede Ruders Glansperiode. Skikken aftog dog ikke lige med det samme og f. Eks. fra Odense findes Glasmalerier der er daterede 1683 1686 og 169318 men Motivvalget ændredes. Fig. 12 15 viser typiske Prøver paa Barokkens Ruder. De mærkelige Fuglefigurer kan ikke henføres til nogen bestemt zoologisk Art men viser en Sammenblanding af de mest uensartede Enkeltheder. De her gengivne Ruder har bevaret Renaissancens Farvepragt men paa andre fra samme Tid fremtræder Dekorationen i sort og hvidt. Ikke meget efter vendte Smagen sig bort fra de malede Ruder og i Løbet af 1700 erne forsvandt de fra de toneangivende Borgeres Hjem. Mere trofast blev de bevarede i Bondestanden og særlig i de mere afsides Egne blev de siddende til op mod vore Dage. Fra Bornholm Drejø Læsø og Samsø er f. Eks. adskillige bevarede Fra de malede Ruders Folklore skal sluttelig anføres et enkelt Træk. I sin Bog om Mirakler fra 1631 fortæller Ribebispen Jens Dinesen Jersin at der det foregaaende Aar skete en mærkelig Begivenhed i Ribe. Hver Morgen Kl. 8 kom en dunkel og gaadefuld Indskrift til Syne paa en Rudepaa Byfoged Ditlev Hansens Hus og forsvandt senere paa Dagen. Det vakte stor Opsigt i Byen og gav Bispen Lejlighed til en vidtløftig Drøftelse af om det var Guds eller Djævelens Værk. Jersin bringer i sin Bog en Gengivelse af Ruden men i Nutidens Øjne er dens Indskrift et let forstaaeligt Tysk. Og den mærkelige Fremkomst og Forsvinden af Indskriften paa den tilsyneladende klare Rude lader sig ligeledes forklare. Det har antageligt været en ældre malet Rude hvis Indskrift er blevet fuldstændig afslidt saa den tilsyneladende var ganske klar Glasset forandrer sig imidlertid en Smule naar det bliver udsat for Lysets Paavirkning saa der er kommet en umærkelig Forskel mellem de oprindelig umalede Dele af Ruden og de fra først af bemalede men senere afslidte og klare Dele en Forskel der under bestemte Lysforhold lod den gamle Indskrift træde frem paa en for ukyndige ganske mirakuløs Maade. NOTER For Udlaan af Clichéer bringer Museet Redaktør Robert Peters en ærbødig Tak. 1 Om Renaissancens Glasmalerier i Almindelighed cfr. Einar Lexow Norske Glasmalerier fra Laugstiden Oslo 1938. Om Blyvinden cfr. Jørgen Olrik Borgerlige Hjem i Helsingør Kbh. 1903 5 6. 191941 s. 20
2 En bornholmsk Haandværkers Erindringer Rønne 1934 25 26. 3 Hiibertz Aktstykker vedkommende Aarhus I Kbh. 1845 238. 4 Eline Gøyes Jordebog ed. A. Thiset Kbh. 1892 101. 5 Dronning Christines Hofholdningsregnskaber ed. Will. Christensen Kbh. 1904 321. 6 C. Nyrop Gilde- og Lavsskraaer II Kbh. 1895 1904 345. 7 H. H. v. Schwerin Fredrik Il s vapenfænster från Skarhults kyrka Kulturen 1935 62 74. 8 Th. O. Achelis Haderslev i gamle Dage I Haderslev 1926 142. 9 Otto Rydbeck Den medeltida borgen i Skan6r Lund 1935 50. 10 Chr. V. Hertel Aarhuus Domkirke Aalborg 1810 2 I 90. 11 Harald Hals Kongevinduet fra Stavanger Raadhus Stavanger Mus.s Arshefte 1937 38 65 ff. 12 Antiqvariske Annaler II 351. 13 Kinch Ribe Bys Historie II. Odder 1884 557. 14 Antiqvariske Annaler II 335. 15 H. F. Rørdam Antoniterklostret i Præstø Kirkehist. Saml. 4 II 205 06. 16 J. J. Fyhn Efterretninger om Kjøbstaden Kolding Kbh. 1848 272 73. 17 P. Eliassen Kolding Kolding 1910 250. 18 Antiqvariske Annaler II 335. 19 R. Mejborg Gamle danske Hjem Kbh. 1888 66. 201941 s. 21
Fig. 1. Højde ca. 13 9 cm Bredde ca. 10 5 cm. 211941 s. 22
22 Fig. 2. Højde ca. 15 cm Bredde ca. 11 cm.1941 s. 23
UN4 he05 Fig. 3. Højde 15 5 cm Bredde ca. 11 5 cm. 231941 s. 24
Fig. 4. Højde ca. 15 5 cm Bredde ca. 12 cm. 241941 s. 25
Fig. 5. Højde ca. 15 5 cm Bredde ca. 11 5 cm. 251941 s. 26
26 Fig. 6. Højde ca. 16 cm Bredde ca. 11 5 cm.1941 s. 27
Fig. 7. Højde ca. 11 5 cm Bredde ca. 11 5 cm. 271941 s. 28
28 Fig. 8. Højde ca. 17 cm Bredde ca. 13 cm.1941 s. 29
Fig. 9. Højde ca. 14 5 cm Bredde ca. 11 cm. 291941 s. 30
30 Fig. 10. Højde ca. 13 5 cm Bredde ca. 10 5 cm. Den øverste Del af Ruden mangler.1941 s. 31
Fig. 11. Højde ca. 15 cm Bredde ca. 11 cm. 311941 s. 32
3 Fig. 12. Højde ca. 12 5 cm Bredde ca. 8 3 cm.1941 s. 33
Fig. 13. Højde ca. 12 5 cm Bredde ca. 9 3 cm. 31941 s. 34
34 Fig. 14. Højde ca. 12 7 cm Bredde ca. 9 3 cm.1941 s. 35
Fig. 15. Højde ca. 12 5 cm. Bredde ca. 8 5 cm. 351941 s. 36
NYERHVERVELSER OG GAVER EN GAMLE BY skal løse en dobbelt Opgave. Den skal være et Bygningsmuseum hvor Huse fra vore Købstæders ældre Tid genrejses for tilsammen at give et Billede af en dansk Købstad som den har været men Museet har en lige saa uafviselig Pligt til at samle og bevare de enkelte Genstande der kan fortælle om alle Sider af Borgernes Liv og Færden. Ganske naturligt maa den første Opgave staa i Forgrunden men ogsaa den sidste kræver Museets Interesse og Omhu. Med det begrænsede Budget der raades over er det vanskeligt at erhverve alle de Ting som det kunde være ønskeligt at bevare og vi bringer derfor Foreningen Den gamle Bys Venner en varm Tak for de Midler der er bleven stillet til Raadighed for Indkøb ligesom ogsaa de enkelte Givere her skal mindes med en Tak for den Interesse de stadig viser over for Museets Samlinger. Som i de foregaaende Aar fordeler Erhvervelserne sig jævnt. Det blev i sidste Aarbog meddelt at Museet havde erhvervet Prøver paa stemplede Mursten og Tagsten. Denne efterhaanden omfattende Samling er i det forløbne Aar yderligere vokset. Først med en Teglsten mærket med et ovalt Stempel med en kronet Dobbeltørn. Den sad i Kirkemuren ud mod Frederiksallé men skal oprindelig stamme fra den gamle Kirkegaardsmur ved Domkirken. Ved Aarets Slutning blev en Række Boder i Smedegyde mellem Mejlgade og Kystvejen nedrevet og her fandtes paa Tagstenene to forskellige Mærker PM og Gravenstein i Versaler . Medens Dobbeltørnen viser hen til et nordtysk Fabrikationssted stammer det sidste Stempel fra et af de mange Teglværker ved Flensborg Fjord og PM viser antageligt ligeledes hen til et dansk Teglværk. Det vides at selv mindre Teglværker midt i forrige Aarhundrede brugte at stemple deres Varer men Stemplerne foreligger i saa stort Antal at ingen endnu har vovet at identificere dem. Inden for Gruppen Opvarmning har Museet haft en enkelt Erhvervelse en Kortside af en Jernovn med en Fremstilling af Fortuna paa Vingekuglen. Dette Motiv der dukker op paa vore Mønter under Frederik II og som i Museet bl. a. er repræsenteret paa et Skab fra Sabro dat. 1735 har Den gamle By ikke før kunnet registrere paa sine Ovnplader. Den er en Gave fra Grosserer A. Bygballe. 361941 s. 37
En Fyrkasse af Jern med to Rum har Museet modtaget fra et Snedkerværksted i Aarhus hvor den i flere Generationer har haft sin faste Plads og en firesidet Lygte med blyindfattede Ruder i et Træstel stammer fra Lime i Sønderhald Herred. Af Møbler har Museet modtaget flere. Et stort Skab af Egetræ fra noget efter 1700ernes Midte er en testamentarisk Gave fra Grosserer Emil Schou i København fra hvem ligeledes et Egetræschatol fra omkr. 1800 stammer. Begge Møbler har Snitværk i landlig-provinsielle Former og er typiske Genstande af den Slags der fandtes i Mængde i vore Købstæder. Senere i Tid end disse er en Kommodeaf Elmetræ i en empireagtig Form. Den har tilhørt Frk. Johanne Bøggild bedre kendt som Johanne under hvilket Navn hun har skrevet en Række Digte i østjydsk Sprogart. Kommoden er et landligt Arbejde udført af i Snedkeren i Todbjerg kaldet Mads i Bakken . Et smukt forarbejdet paukeformet Sybord af Mahogni se Ill. er en Gave fra Fru Sebbelov f. Bjarne Nielsen og har en særlig Interesse fordi det har tilhørt Nicoline Øllgaard gift med Byfoged Jørgen Nielsen i Aarhus. Et Egetræsbord fra Bovballe Mølle i Holmans Herred er en Gave fra Den gamle Bys Venner der ligeledes har sat Museet i Stand til at erhverve to Stole fra Rodskov i Øster Lisbjerg Herred. En Kontorstol er skænket af Grosserer Otto Lassen i Aarhus. Mellem Erhvervelserne inden for Genstandene til Brug ved Maaltider m. m. maa først og fremmest nævnes en stor Punchebolle af musselmalet københavnsk Porcelæn. Den har tilhørt Brændevinsbrænder Børge Lund i Helsingør og er en Gave fra Fru Maskinbestyrer Krag. En Sølvøreskaal se Ill. fra omkring 1700 med Blade og Blomster i drevet Arbejde er kommet fra Svingelbjerg i Rinds Herred Gave fra Undervisningsministeriets Lotterifond . Den gamle Bys Venner har skænket et Grødfad udført af en Pottemager paa Als dat. 1846 . 37 Sybord. Fra Byfoged Jørgen Nielsens Hjem.1941 s. 38
Guldsmed Vilh. Hingelberg har forøget sin Gave af Sølvtøj fra tidligere Aar med en Puncheske og en Thesi foruden andre Sager der har udvidet Museets sparsomme Samlinger paa dette Omraade. En Rokoko Themaskine af Kobber hører til Grosserer Emil Schous Gave. Fra Den gamle Bys Venner har Museet modtaget en værdifuld Forøgelse af sin Samling af Drikkekar et Krus af musselmalet københavnsk Porcelæn fra Holm Mølle i Lysgaard Herred. Kruset har Sølvlaag hvis Gæk er formet som en fritstaaende stejlende Hest en virkningsfuld Miniatureskulptur for hvilken Randers Guldsmeden Peter Norman har været Mester hvad Laagets Stempel udviser . Fra Aarhus stammer et Bæger paa 3 Kugler eller Knapper efter Datidens Sprogbrug med matteret Bund og runde Felter med Bladornamentik . Et Snapsebæger af n Sølv er efter sit Stempel 3 udført af Guldsmeden nm Carl Hansen i Aarhus og dateret 1822. Det stammer fra Støvring. Den gamle By bestræber sig stadig for at samle en saa fyldig Repræsentation for Aarhusguldsmedenes Mærker Øreskaal. som muligt. Som et BiFra Svingelbjerg Vesterbølle Sogn Rinds Herred. drag hertil har Museet i det forløbne Aar modtaget et Par Spiseskeer med Pali Pedersen Schandorphs Stempel som Gave fra Den gamle Bys Venner samt en Spiseske med Johan Sønnichsen Buxlunds Mærke. En Puncheske med Laf af Kokos nød i Sølvindfatning er en Gave fra Skomagermester A. S. Sørensen. Museets Samling af Strøskeer er blevet forøget af Guldsmed Vilh. Hingelberg. Til Samlingen af Køkkentøj er bl. a. indgaaet en Kobberkedel hvis Stempel formentlig henfører den til Haraldskær Kobberværk ved Vejle. Den stammer fra Mors. En skaalformet Si af Pottemagerarbejde fra Hammel er en Gave fra Fru WirtzRasmussen . Engang ad Aare vil Museet forhaabentlig blive i Stand til at vise det danske Urmageris Historie i alle Enkeltheder. Foreløbig maa det nøjes med at samle og i denne Virksomhed understøttes det kraftigt af den danske Urmagerstand i Provinsen der dels ved sit Udvalg til Urmuseets Vækst dels ved Enkeltpersoner 381941 s. 39
atter i Aar har forøget Tidsmaalernes Antal. Det falder naturligt at begynde med de danske Ure. Et Lommeur med Duplexgang udført af Daniel Ekegren i København er en Gave fra Urmagermester Kaj Ginnerup i Tranebjerg et andet i Guldkasse fra I. H. Schaeffer i København er skænket af Urmagermester Carl Thorsted i Frederikshavn. Fra Urmagermester H. Sørensen i Ribe har Museet modtaget et Værk til et Lommeur signeret Jochum Schultz Ribe. Denne Mesterer allerede repræsenterer i Museet ved et Lommeur men Gaven har en særlig Lommeur i dobbelte Guldkasser sign. James Debaufre London 1195. Interesse fordi dette Værk synes udført i Haanden medens det første Eksemplar vist er indført og blot signeret af Urmageren en Fremgangsmaade hvortil der kendes talrige Sidestykker. Det betydeligste af Urene se Ill. er imidlertid et RepeterLommeur fra 17 00ernes første Aartier en Gave fra Udvalget for Urmuseet. Det er udført af James Debaufre i London og har to svære Guldkasser den inderste med en bred gennembrudt Bort den yderste med drevet og gennembrudt Arbejde der viser en Figurscene omgivet af en rig Régence-Ramme. Dette sjældne Ur stammer fra Fyn. Grosserer Oscar Wandschneider har skænket et dobbeltkapslet Guldur med Karusselgang der hidtil ikke har været repræsenteret i Samlingerne. Museets Værksteder er ligeledes blevet forøget med flere Redskaber. Billedskærer Torp har udfoldet stor Energi for at skaffe en fyldig Repræsentation af Billedskærerværktøj desuden har Museet erhvervet forskelligt Bogbinderværktøj der hartilhørt 391941 s. 40
Bogbindermester Seiler i Aarhus og en Overskærersaks er en Gave fra nu afdøde Godsejer cand. theol. J. Estrup Skaføgaard. En Krumkniv fra Midtsjælland hører hjemme i Sadelmageriet. Fra Horsens stammer et Naalehus til Sejlmagernaale . Candidat Aage Lind Skrodhøj har skænket Museet et værdifuldt Snedkerværktøj en Grundhøvl dateret 1772. Oversiden er dekoreret med Skæringer i symmetrisk Rokoko. Den stammer fra Sydfyn og den er det smukkeste Snedkerredskab Museet endnu har faaet. Mellem Urmageriets Redskaber har Skæremaskinerne en særlig Nicoline Nielsen f. Øllgaard. Byfoged Jørgen Nielsen. Interesse fordi man gennem deres Konstruktion kan studere den tekniske Udvikling og da de som oftest er signerede har de desuden en vis personalhistorisk Værdi. Museets Samling heraf er blevet forøget med et Stykke der er signeret Forfærdiget af Uhrmager Steensberg 1824. Det er en Gave fra Billedskærer Møller Viborg gennem Grosserer Thorvald Nielsen. Samlingerne til Apoteket er vokset paa forskellig Maade. Standkar er modtaget fra Apoteker Peter Toft Tønder et Destillationsapparat fra Givskud Apotek er skænket af Direktør H. A. Silfverberg Holte og en Skaalvægt fra Faaborg Løveapotek er en Gave fra Apoteker C. M. Hansen. Fra Generalkonsul Grosserer Bjarne Nielsen har Museet modtaget forskellige Sager der har tilhørt Byfoged Jørgen Nielsen i Aarhus. Herimellem er ogsaa to Portrætter af Byfogeden 401941 s. 41
og hans Hustru se Ill. der heldigt udfylder Museets Samling vedrørende Aarhus Bys Personalhistorie. Dragt- og Tekstilmuseets Tilgang i det forløbne Aar rummer ikke større Sensationer men vi kan dog notere enkelte gode Nyerhvervelser inden for flere af Grupperne. Saaledes er Dækketøjssamlingen der ifjor fik saa værdifulde Forøgelser ogsaa i Aar forøget med et interessant Stykke nemlig en dateret Damaskes Serviet med et smukt Mønster af Fugle og stiliserede Strøblomster enkelt Rankebort og i Hjørnerne indvævet Monogram desværre ulæseligt samt Aarstallet 1703. Servietten er velbevaret af fin Kvalitet og rimeligvis nederlandsk Arbejde . Den har tilhørt Aarhus -Byfogeden Jørgen Nielsens Slægt og er skænket Den gamle By sammen med flere allerede nævnte Slægtsting af Generalkonsul Bjarne Nielsen København. Et Par Kristentøjer indkøbtes ved Hjælp af Den gamle Bys Venner de er begge syede af ældre brugte Silkestoffer hvoraf det ene har et meget smukt og karakteristisk Blomstermønster fra Rokokotiden se Ill medens det andet er mønstret i Louis XVI. Blandt nogle smukke Empire Læreklude bør fremhæves en Mappe med tre hvoraf de to er syede paa hvidt Mol de indeholder især smalle KniplingsimitaKristentøj af Rokoko-Silkeundertøj. Elfenbensfarvet Bund flerfarvet Blomstermønster. tioner og Blomster med fine Sammentræksgrunde og tamboureret Kontur i hvidt samt enkelte Motiver udført i kulørt Silke. Den tredie se Ill. er syet med pastelfarvet Silke paa hvidt Silkesatin og indeholder Symboler og blomsterkransede Indskrifter af den 411941 s. 42
42 Silke-Læreklude. Begyndelsen af 1800-Tallet.1941 s. 43
sentimentale Årt som er saa nøje forbunden med Empiretidens hele Levevis. De er alle tre syede i Begyndelsen af 1800 af Giverens Oldemor Lene Estrup f. 1791 Datter af Provst Peter E. Randers og skænket sammen med et Par nydelige Vifter og andre Smaating fra samme Tid og Sted af Overlæge Zahlmann. Fra Billedskærer Vald. Foersom Hegndal Risskov har vi modtaget endnu en Variant af sidstnævnte Årt se Ill. meget smukt og sirligt syet og med friske velbevarede Farver men om dens Oprindelse vides kun at den er købt paa Auktion efter en af de gamle Damer paa Støvringgaard Kloster omkr. 1850. Skrabnæsespil af Ben. Af Nyt fra Legetøjsgruppen kan vi nævne et Skrabnæsespil hvis forskellige smaa Redskaber er udskaaret af Ben. Den Slags Spil har været Tidkort for utallige Børn et Par Slægtled tilbage og for at det kunde være nær ved Haanden havde det ofte sin Plads i Husmoderens Syæske sammen med et lille Dominospil. Spillet har tilhørt Aarhus-Familien Stabell og er skænket af Frk. Bertha Stabells Arvinger. Fru Horsbøl har foræret Dragtmuseet en Fannikedragt fra omkr. 1870. Kjolelivet og Forklædet er syet af ternet rødviolet Silketøj Kjoleskørtet som sædvanligt af mørkegrønt Bay. Det er en Dragt til festlig Brug og den er syet og brugt af Giverens Mor Mette Kirstine Poulsen f. 1848 i Nordby. Datteren arvede Dragten i 1890-erne men gik nogle Aar efter over til at klæde 431941 s. 44
sig fastlandsk . Hoved- og Halskluden er elskværdigst overladt os af Familien Dam i Aaby som skænkede os en komplet Fanødragt til Halvsorg i 1935. Et indkøbt Miniature-Portræt malet paa Voks og forestillende den kendte Aarhus-Købmand Marcus Bechs Hustru er meget karakteristisk for Sen-Empiren. INDKOMNE GAVER 1941 Hvor intet andet er nævnt er Giverens Bopæl Aarhus . Tylskappe med smuk tøndersk Knipling fra Aalborg Amt. Organist Frk. Ane Thybring Vegger. Skospænder Damekjole fra 1905 m. m. Ingeniør Staarup Sdr. Ringgade. Fløjls-Mantille. Frk. Ingeborg Buhl Kbh. Guldlommeur Strikkeprøve dat. 1836 indrammet Silkebroderi m. m. Testamenteret af Frk. Bertha Stabell Aarhus. Hvidt Broderi. Frk. Christiansen Søndergade Vejle. Sule og -Lommetørklæde fra 1860 m. m. Fru Betty Warthoe Strandparken . Blonde Pelerine. Fru Revisor Baden. Dukke fra 1870-erne Barnekjole m. m. Fru Maren Poulsen Sjællandsgade. Slipsnaal og Syskrue. Hr. Carstens Vesterbrogade. Halsbind tøndersk Knipling m. m. Frk. Gerda Sørensen Ole Rømersgade 4. Haar-Urkæde. Fru Frida Ottosen Vejlby. Violet Hvergarnskjole ca. 1880. Fru Karen Johansen Laasby. Dukkehovede ca. 1860. Fru Karen Margrethe Koefoed Lyngby. Strikkepindeholder Urkæde og Sjalsnaal m. m. Guldsmed Vilh. Hingelberg. Dukke fra 1870 erne haandskreven Kogebog m. m. Frkn. Wistoft Studsgade. Detail af drejlsvævet Sengeomhæng 3 hjemmevævede Madklæder m. m. Fru Mariane Jensen Holme. 3 Ark Iryllebilleder Fru Gertie Wandel Kbh. Sjællandsk Kvindehue og Hætte. Overportør A. V. Pedersen Vestergaardsgade 6. Plissémaskine. Fru Repræsentant Legind Aalborggade 6. 2 Vægtlodder Forvalter Jørgensen Vester Allé 24. Flødekande Repræsentant Erlykke Risskov. Brændstempel Direktør Bie. Et Par Skøjter Fabrikant Jacob Brems Kolding. Kedel m. m. Repræsentant P. B. Holst Hellerupvej 2. Punchebolle Fru Maskinbestyrer Krag. Forskellige Sager Frk. Trauls Erichsens Bo. Tallerken Snedkermester Rydewald Rosensgade 34. Billedskærerværktøj m. m. Billedskærer Torp Rosensgade 34. Dekupørsav Billedskærerlavet. Arbejdsstol Billedskærer Holm Vestergade. Dekupørsav m. m. Billedskærer Holm Pedersen Vejlby. Jordfundne Kværnstene Snedkermester J. L. Jensen Gyldenløvesgade 5. Slagstempel Kaj Olesen Vesterbrogade 3. Grødske Fru Rasmussen Carl Blochsgade 27. Guldlommeur Urmagermester Carl Thorsted Frederikshavn. Apoteksinventar Apoteker Peter Toft Tønder. Alenmaal Chr. Friis Poulsgade 43. Lommeur Prof. Dr. jur. Rasting. Flødeske Fru Rasmussen Ingerslevs Plads. Skibsbillede H. P. Christensen Skovby Jyll. Forsk. Sager fra Byfoged Jørgen Nielsen Grosserer Bjarne Nielsen Kbh. Oprømmer Glarmester Carl Møller Kbh. 441941 s. 45
Vase Formand Svenningsen Aarhus. Baandkniv m. m. test. Gave fra Godsejer cand theol. J. Estrup. Grundhøvl m. m. cand. Aage Lind Skrodhøj. Sybord Fru Sebbelov Kbh. Guitar Frk. L. Grønlund Vejle. Gjordkniv stud. med. Jøker Aarhus. Syskrin Grosserer Robert Ipsen Kbh. Lommeur Grosserer I. F. Larsen Viborg. Guldlommeur Grosserer Oscar Wandschneider. Bogbinderværktøj ved Bogbindermester Carstens. Butiksvægt Dr. M. C. Holst. Sølvlommeur Urmagermester Kaj Ginnerup Tranebjerg Samsø. Brandspand m. m. Toldforvalter O. Chr. Johansen Nykøbing M. Odringsrulle J. M. Nielsen Horsens. Kontorstol Grosserer Otto Lassen. Puncheske Skomagermester A. S. Sørensen Ole Rømersgade 4. Signalkanoner Pantelaaner Vald. Nielsen. Møntvægt Læge Leo Andresen. Si af Lertøi Fru Wiirtz Rasmussen Peder Skramsgade 31. Naalehus m. m. Maskinmester A. J. Iversen Vordingborg. Fajancekrus m. m. Frk. Sørensen Ny Munkegade 4. Kop Arkivar Johs. Kadsted. Hjørnehylde m. m. Kobbersmed Peter Kallesøe. Et Par Briller Antikvitetshandler Busse. Merskumspiber Købmand Severin Jacobsen Kbh. Værk til Lommeur Urmagermester H. Sørensen Ribe. Barselpotte Malermester Gustav Rasmussen Viby Jyll. Borsving Værkstedsleder J. Johansen Risskov. Pibe m. m. Drejermester J. E. Langermann Kbh. Spadserestok S. B. Andersen Aalykkehaven 23 Odense. Lade Aarhus Smedelav. Ovnplade A. Bygballe Klostertorv. Dyrlægeredskab Fru Jensen Vesterbrogade 29. Brænderiredskaber P. A. Malmsteen Schmidt Kbh. Stenfliser Antikvitetshandler Sivelykke. Nivellerinstrument Tømrer Lindhard. Chatol Skab m. m. test. Gave fra Grosserer Emil Schou Kbh. Pibe Overassistent Christensen. Skibsbillede Urmagermester Frandsen Vestergade. Destillationsapparat G. M. Jæger Aarhus. Skraadaase Karetmager Rasmussen. Skaalvægt Apoteker C. M. Hansen. Smørbøtte P. Laursen Arden. Smørbøtte Gaardejer Krarup Farre. Smørbøtte Gaardejer S. Horup Kankbølle. 2 Stole Maler Nonbo. Guldlommeur Urmagernes Komité Kobberplade til Stik Antikvitetshandler Becker Kbh. Glarmesterdiamant Maskinmester Anton Meilby Møllevangen 30. Kommode m. m. Frk. Marie Kirkegård. Bogbinderværktøj Farvehandler Brockelmann. Pibejern m. m. Hr. og Fru Haslyng Brabrand. Guldsmedeværktøj Grosserer Cornelius Petersen Gentofte. Fyrkasse Snedkermester Isager. Maleri Grosserer N. C. Kjølhede Grenaa. Tobaksdaase Hr. Wann Hjortensgade 14. Barnevogn Enkefru Laursen Torrild. Skæremaskine Billedskærer Møller Viborg. Malersager Bogbindermester Ove Bøgh. Borsving Sindssygehospitalet. 451941 s. 46
Hestesko Chr. Friis Poulsgade 43. Apoteksinventar Randers Løveapotek. Papirer Pakhusformand Halvorsen. 2 Skolebøger Lærerinde Frk. Christensen Skovvejen 50. Lommeur Bogholder H. Rasmussen. Signaturseddel Paula v. Benzon Mariager. 2 Par Briller Urmagermester Chr. Jensen Hjørring. Brillestel Urmagermester H. Erlandsen Kbh. Ovnplader Godsejer Torben Vinkel Vinderslevholm. Papirer vedr. Slægten Blixen-Finecke Antikvarboghandler Nordentoft. Billedskærerværktøj Billedskærer Larsen Grønnegaarden 4. Borgerbrev J. H. M. Lausen. Maleri m. m. Fru Bogholder N. Hansen Kbh. Forordning A S De danske Spritfabrikker. Hestesko Tømrermester Jafner. Falshøvl Firma Bordum Nielsen Brabrand. Fotografi Fuldmægtig Jespersen Viborg. Malersager Malermester Holger Ring Valby. Vandrebog Farver Thuesen. Pengeseddel Musiker Vind Mundelstrup. Krudthorn Viceinspektør G. Skonning Ærøgade. Farverbøger Assurandør E. Jacobsen Kbh. Bogbindersager Frk. Clemmensen Risskov. Gamle Bøger Gaardejer M. Harkjær Snedsted. 2 ældre Skolebøger A. L. Andersen. Svendebrev Søren Rasmussen Hvid. Medaille Installatør Nielsen. Vandrebog Lokomotivfører N. G. Petersen. Arkivskabe fra Aalborg Bispearkiv Landsarkivet i Viborg. Destillationsapparat Direktør H. A. Silfverberg Holte. 2 Lommeure Carl Jørgensen Torvegade Næstved. Urmagersager Fabrikant Philipsen Viborg. Empire-Jernovn Fabrikant Seest. Rok Frk. Colding. Skonnings Taxtebog Chefredaktør H. Hansen. Farmaceutisk Litt. Overretssagfører Holtet Skanderborg. Farmaceutisk Litt. Direktør E. Quist Odense. Teaterhistoriske Billeder Fru E. Larsen. En Bog Fr. Jacobsen Vejlby. 461941 s. 47
BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2den og 3die Afdeling Thorvaldsens Museum Statens Museum for Kunst Ny Carlsberg Glyptotek Det danske Kunstindustrimuseum Københavns Stadsarkiv Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg Kalundborg og Omegns Museum Museet for Holbæk og Omegn Roskilde Museum Odense Bys offentlige Samlinger Historisk Samfund for Fyns Stift Svendborg Amts Museum Vendsyssels historiske Museum Hjørring Historisk Samfund for Hjørring Amt Museet for Thy og Vester Hanherred Thisted Randers Museum Den historiske Afdeling Herning Museum Horsens Museum Museet for Koldinghus Len Haderslev Amts Museum Samlingerne paa Sønderborg Slot Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo Norsk Folkemuseum Bygdøy Bergens Museum Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen Museet Gamle Bergen De Sandvigske Samlinger Lillehammer Stavanger Museum Kulturhistorisk Afdeling Drammens Museum Nationalmuseum Stockholm Nordiska Museet och Skansen Stockholm Sancte Orjens Gille Stockholm Stockholms Stadsmuseum Tekniska Museet Stockholm Samfundet fér Hembygdsvård Stockholm Géteborgs Museum Historiska Avdelningen 471941 s. 48
48 Råhsska Konstsléjdmuseet Géteborg Géteborgs Stadsbibliotek Kulturen Lund Malm6 Museum Malm6 Fornminnesf6rening Stadsarkivet Malm6 Dalslands Fornminnes- och Hembygdsførbund Vånersborg Halmstads Museum Varbergs Museum Harplinge Hembygdsførening Harplinge Sødermanlands Fornminnesførening Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala Føreningen Gotlands Fornvånner Visby Orebro Låns Museum Orebro Stifts- och Landsbiblioteket Linképing Finska Fornminnesføreningen Helsingfors Åbo Museum Åbo Kunstgewerbemuseum der Stadt Flensburg Museum fir Kunst und Kulturgeschichte Liibeck Museum fur Hamburgische Geschichte Hamburg Gesellschaft fir Schleswig-Holsteinische Geschichte Kiel The Museums Association London Victoria Albert Museum London The Royal Scottish Museum Edinburgh National Museum of Wales Cardiff Municipal Museum 6 Art Gallery Belfast The Manx Museum Douglas Isle of Man The Society for the Preservation of New England Antiquities Boston U. S. A. The Japanese Association of Museums Tokyo1941 s. 49
BESTYRELSE. TILLIDSMÆND. PERSONALE. BESTYRELSE Landsretssagfører C. Holst-Knudsen Formand. Overpostbud S. C. Almsten M. B. Urmagermester M. C. Bech. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Folketingsmand Leonhard Hansen. Museumsdirektør Peter Holm. Bankdirektør Niels Jensen. Direktør Axel Kier Kasserer. Kontorchef i Undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Landsretssagfører I. C. Sørensen M. B. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Tandlæge Holger Friis Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Bankdirektør Chr. lørgensen Aalborg. Museumsdirektør Knud Klem Kronborgmuseet. Guldsmed Holger Kyster Museet for Koldinghus Len. Kredslæge J. S. Møller Kbh. Fm. f. Dansk Kulturhistorisk Museumsforening . Overretssagfører Redaktør Poul Winge Randers Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. Landinspektør S. Jungersen Fm. f. Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo. PERSONALE Direktør Peter Holm. Inspektører Dr. phil. Helge Søgaard 1. Aug. 1931 . Fru Petra Julie Holm 1. Maj 1921 . Konservator Peter Bang Termansen 1. Jan. 1933 . Assistent Frk. Erna Lorenzen 15. Septbr. 1935 . Ekstraordinær Assistent Gunnar Bøggild Andersen 1. Juni 1942 . Kustode Søren Simonsen 28. Oktbr. 1928 . 491941 s. 52
Peter Holm Helge Søgaard Peter Holm Axel Kier 52 INDHOLD Aarsberetming. 1980615 Side 5 Glasmalerier fra Renaissancen i Den gamle By .. Nyerhvervelser og Gaver ................0go Indkomne Gaver 1946 020226ss Bytfeforbindelser 550 Bestyrelse Tillidsmænd Personale .............. .. Den gamle By s Regnskab 1941 42........... . 14 36 44 47 49 501942 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 19421942 s. 2
1942 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1942 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1942 s. 4
KLICHÉER HAMMERSCHMIDTS KLICHÉ-FABRIKER TRYKTI TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1942 s. 5
AARSBERETNING 1942 rods de ekstraordinære Forhold i de senere Aar lykkes det stadig Museet at fortsætte sit Arbejde. Nye Bygninger rejser sig Gaver vedbliver at indkomme om end i mindre Tal end under normale Forhold og det betydelige Arbejde med Katalogisering og Fotografering saavel som Genstandenes Istandsættelse og Konservering har kunnet fortsættes uden Afbrydelse. Tallet paa Besøgende er ikke som før og den nødtvungne Bortfjernelse af betydelige Dele af Samlingerne maa ogsaa beklages . Luftværnsautoriteterne bestemte at Den gamle By skulde have Fabriksluftværn hvad der medførte meget store Udgifter men samtidig virkede betryggende. Som Husvagter medvirker foruden 6 af Museets Personale med Kustode Simonsen som Luftværnsleder 14 frivillige Medlemmer af D. s. U. Alle Husvagterne har deltaget i en Række Øvelser og ved den afsluttende Prøve erklærede Dommerne sig tilfredse med de trufne Anordninger og Husvagternes gode Arbejde under de vanskelige Forhold som de af Dommerne stillede Opgaver frembød. Museets Bestyrelse takker de frivillige Medarbejdere for deres Pligtopfyldelse under hver Luftalarm. AALBORG AMTSTIDENDES GAVE SADELMAGERENS HUS Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg Museum henledte i Februar Museets Opmærksomhed paa at en meget gammel og ret interessant Bindingsværksbygning tilhørende Aalborg Amtstidende skulde nedrives og muligvis var egnet for Den gamle By . Museumsinspektør Dr. Søgaard og Arkitekt Skov tog saa til Aalborg og saa paa Bygningen der laa lige bag ved Amtstidendes 51942 s. 6
Hovedbygning ved Østeraa og vendte den ene Gavl ud mod en Smøge. Huset havde sidst rummet Bladets Maskinsætteri der lige var flyttet til en ny Bygning. Skønt Den gamle By i Forvejen havde andre Bindingsværkshuse fra Aalborg vilde dette være meget velkomment ikke blot fordi det repræsenterede en Konstruktion Museet ikke hidtil havde haft Prøver paa men ogsaa fordi Huset i det ydre var særdeles velbevaret og af passende Dimensioner til at danne Rammen om et Haandværksfag . Skitse af Sadelmagerens kommende Hus. Huset var tre Stokværk højt men det øverste var meget lavt og havdesikkert ligesom de to andre ikke oprindelig været beregnet til Beboelse. Paa begge Sider havde Huset Højstolper i alle Stokværk og Bjælkerne med Undtagelse af de øverste var blot stukket halvt gennem Stolperne og fornaglet udvendigt hvilket gav Bygningen en Særstilling og førte til at antage at den skrev sig fra Tiden en Del før 1600. Museet forhandlede der paa med Redaktør Tyge Lassen der paa Aalborg Amtstidendes Vegne tilbød Huset som en Gave til Den gamle By der med Tak tog imod Bygningen hvis Nedtagning og Tømmer-Nummerering Bladet ogsaa tilbød at betale. Sadelmagerfaget der allerede havde en beskeden Begyndelse til et Værksted i Købstadmuseet havde længe ønsket sit eget Hus her hvorfor man nu indledede Forhandlinger med Faget 61942 s. 7
der lod sig repræsentere ved Oldermand Tapetserermester Holger Johannesen Fm. f. Københavns Haandværkerforening og Fabrikant Jul. V. Jensen Aarhus. Museets Arkitekter foreslog at opføre Huset som Aalborggaardens fjerde Fløj da det derved ikke blot vilde blive placeret op til andre Bygninger fra Aalborg men tillige i Alder vilde svare til nogle af disse. Bygningens Genrejsning blev anslaaettil at ville koste 25 000 Kr. og da det samtidig blev muligt at faa nogen Støtte gennem Arbejdsministeriet mod delvis Beskæftigelse af Arbejdsledige gik Sadelmagerfaget ind paa at betale indtil 15 000 Kr. og Bestyrelsen vedtog derefter at paabegynde Arbejdet. Den vigtige Afbinding af Tømmeret blev foretaget inde paa Aarhus Mølles Gaardsplads der er særdeles egnet til den Slags Arbejder og i Aarets sidste Maaneder begyndte de omfattende Funderingsarbejder hvorefter selve Opførelsen af Huset kunde begynde. INDVIELSEN AF DEN GAMLE BY S APOTEK fandt Sted Grundlovsdag 1942 i Overværelse af Aarhus Bys Borgmester Stecher Christensen Danmarks Apotekerforenings Formand Apoteker Clausen en Række Apotekere og Farmacevter fra alle Egne af Landet Apotekskomiteen og Den gamle By s Bestyrelse. Bestyrelsens Formand Landsretssagfører C. Holst-Knudsen bød Gæsterne Velkommen og udtalte sin Glæde over at Købstadmuseet nu kunde indføje saa vigtigt et Led i sine Samlinger og takkede den danske Apotekerstand for den smukke Gave. Museumsdirektør Peter Holm beskrev der paa Apotekets Tilblivelse dets Bygning og Inventarets Tilvejebringelse hvorefter Apotekskomiteens Formand Apoteker Peter Toft nærmere skildrede Samarbejdet inden for Komiteen Overvindelsen af de mange Vanskeligheder den Indsats Kassereren Apoteker Stub havde gjort og sluttede med at sige Vi er klare over at Apoteket i Dag har visse Mangler men hvor mange Huse harstaaet fuldt færdige den Dag de af Fagets Folk blev overgivet til Den gamle By Jeg udtaler Ønsket om at det gamle Apotek maa indgaa som et værdigt Led i det Købstadmuseum der er kendt langt ud over Landets Grænser. Efter at have takket Komiteens Forretningsudvalg for godt 71942 s. 8
Den gamle By s Apotek. Samarbejde rettede Taleren en Tak til Museets Embedsmænd Arkitekten Haandværkerne og Den gamle Bys Bestyrelse. Apoteker Stub aflagde Regnskabet. Den hele Opgaves Løsning havde i Kontanter kostet op mod 40 000 Kr. foruden Museets Bidrag i Form af det mangeaarige Restaureringsarbejde Suppleringen af Sten og Tømmer m. m. Paa Apoteker Dr. Reimers Initiativ havde Danmarks Apotekerforening ydet 12 000 Kr. som Foretagendets økonomiske Grundvold og dertil var der i Aarenes Løb kommet en Række Pengegaver fra Fagets Mænd Apotekere som Farmacevter en Del Medicinalfirmaer og 3000 Kr. fra De danske Spritfabrikker til Dækning af Arkitektens Honorar. Ialt havde der været 322 Bidragydere. 81942 s. 9
Selskabet tog der paa Apotekets forskellige Lokaliteter grundigt i Øjesyn. Man hørte rundt om livlige Diskussioner og det maa være tilladeligt i dette Referat at sige at der lod til at være almindelig Tilfredshed. BE Oppe i det store Materialkammer oplæste Apoteker Stub en Henvendelse fra Apoteker Dannesboe Andersen der gjorde opmærksom paa Standens Pligt til ikke blot at holde Haanden over de Kulturværdier der her er samlede men ogsaa gennem aarlige Bidrag muliggøre yderligere Fuldstændighed ved Indkøb af saadanne Genstande som det maatte blive muligt at erhverve. Forslaget mødte Tilslutning og Apoteker Stub paatog sig at modtage og forvalte denne nye Opgave. Efter Indvielsen er der hos Stub sket Tegning affaste aarlige Kontingenter hvorved det bliver muligt at Apoteket i Lighed med andre Afdelinger i Den gamle By stadig kan vokse i Betydning . Som Apotekets Venner har Museet til Dato haft den Glæde at modtage Indmeldelse fra nedennævnte Apotekere Aabling Thomsen E. Køge. Aagaard Gunnar Marselisborg Apotek Aarhus. Ahnfeldt Mollerup Chr. Trøjborg Apotek Aarhus. Andersen A. N. S. Ebeltoft. Andersen Frk. E. M. Vinderup. Andersen Frk. K. Uldum. Augsburg I. Roskilde. Backmann I. I. A. A. Hammel. Bay F. H. Præstø. Bang A. A Sindal. Bang E. C. Brande Benzon C. V. Mariager. Berg Sofus Odder. Bjørn-Jensen A. Løgstør. Blicher Nielsen Axel Ørsted. Bloch N. Hovedgaard. Budtz H. Taarbæk. Busch Frk. Gerda Hurup. Bæhr Otto Aars. Bøggild G. Bjerringbro. Bøttern Johs. Haverslev pr. Arden. Christens H. Næstved. Christensen C. Øster Vraa. Christensen P. O. Svane Apoteket Randers. Christiansen Fru Anna Frederikshavn . Claussen P. Griffenfeldts Apotek København. Dannesboe Andersen Øregaard Apotek Hellerup. Dantzer-Sørensen J. C. Brørup. Dantzer-Sørensen Sønderborg. Egestad Aksel Hallund pr. Brønderslev Errboe J. F. Jernbane Apoteket Aarhus. Esborg J. Thyholm Apotek Hvidjerg . Esfeldt E. G. Skive Ewald K. L. Hobro. Finck-Petersen Steno Apotek København . Frederiksen E. K. Vraa. Fries Jørgen Vordingborg. Gam A. Svane Apoteket Frederikshavn . Gamél Madsen Vejen. 6 F. Reberbane Apoteket Aalorg . Germer C. W. Svane Apoteket Hjørring. Getting-Hansen Nyborg. Gorm Knudsen Carl Hadsund. Gry S. A. Sønderbros Apotek Randers. Hald A. Brovst. Hallas Møller H. Løve Apoteket Fredericia. Hauberg E. W. Aalestrup.1942 s. 10
Hauboe S. Brædstrup. Hansen Arnold Børkop. Hansen C. F. M. Krone Apoteket Randers. Hansen Hugo Hjelm Grenaa. Hansen I. K. Løve Apoteket Hjørring . Hegge Georg Skive. Herskind A. Munke Apoteket Aarhus. Hertz J. M. Vils. Hofman Chr. Dronninglund. Holbech Madsen K. Stoholm. Hostrup-Stær J. Aabyhøj. Høgdal A. E. Fuglebjerg. Høygaard-Nielsen Chr. Nibe. Frk. Anna Hals. Jensen Aage Jernbane Apoteket Randers. Jensen J. Fakse. Jerslev Aage Fjerritslev. Jihne V. P. Farsø. Jørch T. A. Skelskør. Jørgensen A. E. Nørre Snede. ser M. C. Sæby. ørgensen T. Svane Apoteket Horsens. Kierulff V. Thisted. Kirchheiner Alexis Struer. Knudsen C. I. Næstved Kragh-Petersen O. Jels. Kiihle E. v. D. Aa. Nørre Saltum. Lanning C. Østerbro Apotek Aalorg . Lassen . Svendborg. Lauesen Th. L. Sønderbros Apotek Kolding. Laursen Johan P. Det gamle Apotek Holstebro. Levinsen Carsten Hundborg pr. Spørring. Liebst A. Svane Apoteket Kolding. Lind J. T. Løve Apoteket Vejle. Lindemann J. Kjellerup. Lund H. A. R. Hedensted. Ludvig S. G. Svane Apoteket Vejle. Madsen Aabenraa. Madsen F. W. Viborg. Madsen G. Egtved. Marcher S. Løve Apoteket Horsens. Marschall A. Hornsyld. sa Aa. Ørne Apoteket Silkeorg . me N. C. L. mag. scient. Hornslet . Møller S. J. Østbirk. Møller Tage Slagelse. Mørch Frk. Astrid Thisted. Nielsen Adsker Viby J. Nielsen B. Slagelse. 10 Nielsen C. O. Aalborg. Nielsen H. R. Vamdrup. Nielsen N. P. Løve Apoteket Kolding . Nielsen P. M. C. Løve Apoteket Randers. Næsted Nielsen Aarhus. Oldin C. A. Svane Apoteket SilkeOrg . Olufsen R. Nykøbing Mors. Otterstrøm K. Dr. Korsør. Pedersen C. Karise. Pedersen O. C. Terndrup. Pedersen Th. Stege. Petersen H. P. J. Axeltorv Apotek Fredericia. Petersen P. Hvide Hest Horsens. Philipson L. Roslev. Poulsen Apotekbestyrer Aabenraa. Prægel F. C. S. St. Clemens Apotek Aarhus. Quortrup H. S. Koldby pr. Hørdum. Rahbek Ove Brønderslev. Rasmussen G. Løve Apoteket Aalborg . Rasmussen H. Vejgaard pr. albers. Rasmussen Søren St. Pauls Apotek Aarhus. Rasmussen S. R. Galten. Reimers. M. N. Dr. pharm Løve Apoteket Aarhus. Riisberg C. N. Give. Rosen A. Hadsten. Rudfeldt P. Himmelbjerg Apoteket Silkeborg. Riibner-Petersen T. S. Nørresundby. Sandberg P. F. Haslev. Schaugaard H. C. St. Lucas Apotek Aarhus. Schmeltz I. H. G. Frøstrup. Schmidt B. E. Svane Apoteket Aarhus. Schmidt E. W. Hammershøj. Schmidt Knud Wøldike Gudumholm . Schouenborg Frk. A. Vestervig. Schousen N. Chr. Løve Apoteket Viborg. Skade Apotekbestyrer Helms Apotek Horsens. Sonne A. Nykøbing Mors. Spange V. Glumsø. Stahl A. H. Sorø. Strøyberg S. C. Svane Apoteket Aalborg. Stub Carl Skanderborg. Sørensen C. I. Lundby. Sørensen Ingvard Svane Apoteket Viborg. Hospitalsapoteket1942 s. 11
Therkelsen Th. Cand. pharm. Ulrik A. V. Løkken. Skibby. Wengel J. Ringsted. Thomsen A. E. Haderup pr. Skive. Vermehren E. Store Heddinge. Thykjær Gram. Wiberg S. Skørping. Tielker Joh. H. T. Aarhus. Viinsted E. Aalborg. Toft Peter Tønder. Villaume C. C. Skagen. Tretow-Loof Bramminge. S raaningen foran Toldboden bortgravet og klargjort til Opførelse af Købmandsgaarden. INDVIELSEN AF-S. M. HOLSTS GAARD I Museets Aarbog for 1936 og 1937 nævnes det Side 22 24 at Købmanden S. M. Holsts Børn den 14. Septbr. 1937 fejrede deres Faders Hundredaarsdag og da de alle med een Undtagelse var født i den gamle Købmandsgaard og var bekendt med Købstadmuseets Ønske om at søge Gaarden bevaret ligesom de ogsaa var bekendt med Kornkompagniets og den sidste Ejers Handelsbankens venlige Tilsagn bestemte de i Dagens Anledning at skænke Museet saa mange Penge at i hvert Fald Hovedparten af det store Kompleks kunde genrejses i Den gamle By hvor man forlængst havde udset en fordelagtig Plads til Gaarden se Ill. ovenfor . Til denne store Gave føjede Kornkompagniet 10 000 Kr. i Erindring om sin Stifter Aarhus Kulkompagni der før havde bistaaet Museet gav ogsaa 10 000 Kr. Handelsbanken stillede en Del ældre Materialer Tømmer Mursten og Tagsten fra Gaarden til Disposition og Staten muliggjorde Arbejdets Afslutning ved ekstraordinært at skænke 20 000 Kr. 111942 s. 12
S. M. Holsts Gaard genrejst i Den gamle By . Museets Aarbog 1939 og 1940 indeholder Museumsinspektør Dr. Søgaards Skildring af S. M. Holsts Gaards Historie og i Oktober 1939 blev Nedtagningen paabegyndt. Arkitekt Clemmensen var paa den Tid syg og det blev hans Konduktør Arkitekt Arne Nystrøm som med megen Dygtighed og Smag ledede det store Arbejde der blev en udmærket Tilvækst i Den gamle By . Den Ste Juli 1940 holdtes der Rejsegilde og den l4de September 1942 fandt Indvielsen Sted i Overværelse af Familien Holst Borgmester Stecher Christensen og Museets Bestyrelse. SAMLINGEN AF AARHUSIANSKE JORDFUND OG BYGNINGSFRAGMENTER Ved Støtte fra A S Hans Schourup Aarhus Værktøjsmagasin og Aarhus Maskinfabrik er det blevet muligt at indrette en saadan Samling der findes beskrevet i nærværende Aarbogaf Museumsinspektør Dr. Søgaard der har udført hele Ordningen og Opstillingen. 121942 s. 13
MUSEETS ARKITEKTER Som meddelt i Aarbogen for 1941 havde Museets mangeaarige Arkitekt kgl. Bygningsinspektør Mogens Clemmensen trukket sig tilbage bl. a. paa Grund af Sygdom og han efterfølges i Den gamle By af Arkitekterne Hans Henrik Engqvist København og Aksel Skov Aarhus. Efter Overenskomst modtager de fast Honorar for det daglige Tilsyn alm. Arkitekthonorar for Nyopførelser samt nærmere specificerede Tillæg for Rejser og andre Ekstraudgifter. Foruden de i Gavelisterne omtalte Museumsgenstande har Museet ogsaa haft den Glæde at modtage Støtte paa andre Maader . Saaledes er Revisionen af Museets omfattende Regnskab en aarlig tilbagevendende Gave til Museet fra A S Revisionskontoret i Aarhus og Clichéfabrikant Hammerschmidt har ligesom ved tidligere Lejligheder skænket Clicheerne til Aarbogens Firfarvetryk denne Gang en Gengivelse af et malet Skab fra Bagerens Vindue i Den gamle By . FB1942 s. 14
Løjt Kirkeby og i de sidste to Aar har Frøken Grønlunds Hjemmebageri forsynet Bagerbutikken med dens fristende Indhold af Honningkager. Den gamle By søger sin Eksistensberettigelse paa flere Maader der ikke alle er lige iøjnefaldende. Blandt andet søger Museet at belære Ungdommen og meget udrettes derved men ikke tilstrækkeligt. Der er saaledes gratis Adgang for alle Danmarks tekniske Skolers Elever og hvert Aar melder Lærerne sig med deres Klasser og der foretages mange Opmaalinger og Skitsearbejder mellem Aar og Dag. Det er imidlertid Skoleungdommen det kniber med. I Løbet af Sommeren kommer Landsbyskolerne og der vises dem Imødekommenhed m. H. t. Entreen der er 25 Øre for hvert Barn ligesom der er Adgang til i Restauranten at spise den medbragte Mad. Det samme gælder Gymnasieklasser og Højskoler og de benytter sig deraf. Men Museet finder at Skolernes Børneklasser faar for lidt ud af deres Besøg da der ikke er gjort noget Arbejde for at forberede Eleverne paa Besøget i Samlingerne. Museet har smaa men ret fyldige Vejledninger og det viser sig at har en Lærer eller Lærerinde forud gennemgaaet en saadan med sin Klasse er Børnenes Interesse levende og Resultatet er nu og da blevet helt gode Stile bagefter. I den Forbindelse maa Museet fremhæve at det nu i flere Aar har haft megen Glæde af Besøg fra Herning Gymnasium og at Klasser fra Borgerskolerne i Aarhus ligeledes efter Forberedelse paa Skolen har besøgt Museet med godt Resultat. Til at begynde med mødte Den gamle By visse Vanskeligheder der nærmest virkede stimulerende da de store Forbilleder som Skansen i Stockholm og Frilandsmuseet i Lyngby havde haft det paa samme Maade. Dér havde det drejet sig om noget helt nyt og uprøvet medens det nye her var et Forsøg paa Specialisering nemlig af Købstad- eller Borgerkulturen. Den omtalte Modstand er heldigvis et tilbagelagt Stadium og i Odense har man nu paa en tiltalende Maade bestemt at genrejse 141942 s. 15
enkelte gamle Huse saa der i Tilknytning til Møntergaarden opføres en lille Odense-Gade. For Den gamle By er det en yderligere Opmuntring at man i Friluftsmuseernes oprindelige Hjemlande ogsaa stræber hen mod en Udsondring af By-Kulturen som den vises ved genrejste Købstadhuse. Malm6 Museum har i flere Aar tænkt paa helt at genrejsetre fire magasinerede gamle Købstadgaarde og iøvrigt at skabe et Stadskvarter Det gamla Malm6 . For at vække Borgerskabets Interesse indbød Malm Museums Direktør Dr. Ernst Fischer i Maj 1942 Den gamle By s Direktør til i Lysbilleder at vise hvad her er naaet. I Bergen omgaaes man med lignende Planer og har for Aartilbage nedsat en Komité der vil søge at genrejse Gamle Bergen . Bergens Bystyre har overladt Gamle Bergen et passende Areal nemlig Lystgaarden Elsero og dens Park. Det nye Museums Arkitekt Kristian Bjerknes aflagde i Sommeren 1942 et grundigt Studiebesøg her og saa snart Forholdene tillader det vil man tage fat i Bergen. 151942 s. 16
DEN GAMLE BYS APOTEK me Fremtidsmaal er at vise hvorledes den gamle danske Købstad saa ud med sine mange forskellige Huse der fortalte hvad Slags Borgere der levede her g i 1930 drøftede Bestyrelsen for første Gang Tanken om et Apotek da man mente Byen snart trængte dertil. 1931 henledte Konservator Peter Linde ved Nationalmuseet Den gamle By s Opmærksomhed paa at Enhjørningsapoteket paa Christianshavn stod foran en total Ombygning og at dets Materialkammers Inventar mulig var Fot. Mundus Petersen. af Interesse. Ved Henvendelse til Apotekets Indehaver Louis Foersom blev den allervæsentligste Del af nævnte Inventar overladt Den gamle By som Gave og dermed aabnede der sig Udsigt til at Drømmen om et Apotek vilde blive til Virkelighed. Skufferne der ankom i Hundreder var mørkegraa oliemalede og forsynede med Blik-Navneskilte der straks blev taget af hvor paa Museets Konservator fjernede den graa Maling for at afsløre Skuffernes tidligere Udseende. Detviste sig da at de før havde været ahorngule med et hvidt 161942 s. 17
bølgende Skriftbaand altsaa nærmest i Stilen Louis Seize eller tidlig Empire. Dette kunde meget godt passe thi i 1786 var det gamle Apotek blevet købt af den kendte Vajsenhusapoteker Frantz Henrich Miiller Skaberen af den kongelige Porcelænsfabrik og det hedder i Dam og Schæffers De danske Apotekers Historie at Miller straks foretog betydelige Ombygninger og Forbedringer. Den gamle By s Konservators videre Undersøgelser viste imidlertid at en endnu ældre Maling og Dekoration laa skjult under det Miillerske Farvelag og det blev besluttet at gaa ind til Skuffernes oprindelige Udseende da dette lod til at være forholdsvis vel bevaret. Man naaede da ind til en broget ja næsten farvestraalende Rokokodekoration og gennem flere Aars Arbejde er det lykkedes at fremkalde og forsigtigt restaurere de interessante Skuffers Udseende paa Holbergs Tid. Som de derefter præsenterede sig var det klart at de maatte stamme fra det tidligere Officin og igen burde komme til Ære og Værdighed hvis der da blev Tale om at indrette et Officin. Den gamle By s Venner ved at det altid er Fagenes egne erfarne Mænd der er Museets Raadgivere og Vejledere ved Indretningen af de forskellige Haandværks og Professioners Huse og da man nu alvorligt vilde søge at gennemføre Tilvejebringelsen af et Apotek blev der i 1934 med Apoteker Peter Toft Tønder som Formand dannet en Apotekskomité af følgende Herrer Apoteker Dannesboe Andersen Hedensted nu Øregaard Apotek Hellerup cand. pharm. Viggo Eilert København cand. pharm. Thomas Møller Aarhus nu Apoteker i Nysted P. J. de Neergaard Løveapoteket Odense død 1940 cand. pharm. J. Robert Paulsen Fmd. for Dansk Farmacevtforening død 1937 Dr. pharm. M. N. Reimers Løveapoteket Aarhus Fmd. for Danmarks Apotekerforening Hospitalsapoteker Professor Dr. phil. S. A. Schou Rigshospitalet København Apoteker Carl Stub Skanderborg Komiteens Kasserer cand. pharm. Th. J. Therkelsen Skibby og Apoteker Th. Sv. Thomsen Gammel Kongevejs Apotek København. Formanden dannede sammen med Kassereren og Apoteker Dr. Reimers et Forretningsudvalg og nu paafulgte der en Aarrække med Møder og en omfattende Korrespondance som der ikke er Anledning til at komme ind paa. 171942 s. 18
I første Række gjaldt det om at finde en til Apotek velegnet Bygning da der ikke paa det Tidspunkt fandtes et gammelt Apotek der som Enhjørningsapoteket i 1931 skulde ombygges. Den gamle By tilbød først en smuk og solid Renæssancebygning der hidtil havde rummet Museets Samling af gamle Tekstilier men nu stod tom da et stort Tekstilmuseum lige var blevet opført og taget i Brug. Komiteen fandt Huset godt men ikke stort nok og nogen Tid efter var Den gamle By i Stand til at fremkomme medet bedre Tilbud nemlig Poul Pops Hus. I 1909 havde man i Aalborg fjernet et af denne Bys skønne Bindingsværkshuse Storkøbmanden Poul Pops Husfra 1571 og det skyldtes Museumsinspektør ved Nationalmuseet Magister Chr. A. Jensen og Arkitekten Mogens Clemmensen at den sjældne Bygnings Tømmer blev omhyggelig opmaalt nedtaget og magasineret i Haab om en fremtidig lykkelig Genrejsning. Der skulde imidlertid gaa mange Aar inden der viste sig Udsigt til at kunne virkeliggøre en Genrejsning men saa lysnede det. Nationalmuseet var stadig interesseret i Bindingsværkets Bevarelse gennem en betryggende Opførelse af Huset og som Følge af dettes Tilskyndelse gik Aalborg By og Aalborg Museum der havde opbevaret Tømmeret ind paa at overlade Bygningen til Købstadmuseet som dermed kunde tilbyde Apotekskomiteen et fornemt og værdigt Hus. Komiteen fandt Huset velegnet og tåkket være den danske Farmaci blev Huset kyndigt genrejst af Arkitekt kgl. Bygningsinspektør Mogens Clemmensen der saaledes sammen med Magister Jensen oplevede at se Forhaabningerne med Hensyn til Bygningens Bevarelse virkeliggjort. Medens Museets Bygninger ellers viser Tidens og Smagens Forandringer i Aarhundredernes Løb har Arkitekten her ladet Huset udvendigt præsentere sig som det saa ud da det første Gang stod rejst i 1571 . Dette er noget mod Museets Princip mender er ingen Tvivl om at mange af Den gamle By s Gæster vil finde at det er Museets smukkeste Hus. Apotekets Indretning var næst efter Tilvejebringelsen af de nødvendige Penge Komiteens store Opgave. Ikke blot skulde der være en troværdig Rumfordeling men tillige skulde Inventaret være saa fuldstændigt og korrekt som muligt. 181942 s. 19
I Dams og Schæffers De danske Apotekers Historie ejer Faget ikke blot en interessant men tillige god og kyndig Beskrivelse af danske Apoteksforhold gennem Tiderne. Kuriøse har Forholdene især været i de første Aarhundreder da Uddannelsen var ret broget og mangelfuld og Apotekerne kunde regnes med til de finere Urtekræmmere. Vi ser at i de Tider var Hoffet en god men samtidig meget fordringsfuld Kunde. I 1573 og 1574 ser vi Apotekere levere Kardemomme og Kurve med Figen til Hoffets Husholdning saa vel som andre Slags Gewiirz og Speceri Laurbær Alun Vitriol og Angelikarødder . I 1570 betales der Willum Apoteker for 2 Pund Brisselholt 1 Pund hvid Sæbe og 1 Pund Alun til at farve Kongens Heste med og senere læser man at der leveres allehaande Sukkerkonfekt foruden Ingefær Korender Peber Svedsker Lissabonolie Lavendelvand Medicin til Hoffet og Kongens Heste Voks og Blækpulver til Kancellierne Farve Linolie og Harpiks til Orlogsflaaden. Efterhaanden stiger Fordringerne til Apotekets medicinske Leverancer saaledes var i 1636 Lægerne Thomas Fincke Ole Worm og Joachim Skeel forsamlede i den ansete Apoteker Johannes Woldenbergs Hus for at undersøge Virkningerne af Narhvaltand som Modgift mod Arsenik og Sublimat. Forsøgene anstilledes paa Duer og Katte. I det anførte Værk finder man ogsaa Beskrivelser af Apoteksinventar saaledes registreres der i 1644 et Apotekslaboratorium hvor der fandtes mange adskillige Instrumenter Destillérpande Tabulerebrædt med Dæksel Konfektbakke Tabulerepander og et Balneum Mariæ. I selve Apoteket stod en Jernvindovn en Krumkniv et Sisorium en Presse med to Jernskruer endvidere Sten- og Glasflasker samt Krukker 10 Par store og smaa Vægte en Jernbom til Vægt med Skaale 22 Blyvægte Lodder og et stort Skab med 24 Skuffer. I Nykøbing Falsters Latinskoles Regnskabsbog hedder det den 20. August 1629 at man under Pesten hos Valentin Apoteker har købt 8 Lod af det berømte Universalmiddel Teriak medens en tidligere Rektor i 1625 hos Apoteker Hans Stein i København har ladet hente Aquavitæ pestilentialis til Hjælp for syge Peblinge. Der kunde nævnes adskilligt mere af den Art og følger man Inventarfortegnelserne ser man en betydelig Fremgang i Aarenes 191942 s. 20
be Side It Apotekets Officin. Løb. I 1773 ser man f. Eks. at Københavns Skifteret optager Fortegnelse over Indbo og Inventar i Kong Salomons Apotek hvor der i Laboratoriet nævnes 1 stor Jernpresse 1 Marmorplade 1 stor Tinkedel 1 mindre do. adskillige Kasseroller 4 Tinskaale 1 Skippundsbismer I 2 Lispunds do. 2 Jerngryder 1 mindre do. 1 do. Morter 2 Kobberplader etc. Gennem udsendte Opfordringer søgte Komiteen at finde saadanne hengemte Inventardele og det var ikke saa lidt der indkom i Aarenes Løb ligesom Forretningsudvalget foretog flere Opdagelses- og Undersøgelsesrejser. En særlig god Hjælp fik man fra et af Komiteens Medlemmer Apoteker Dannesboe Andersen da han stillede sin omfattende 201942 s. 21
faghistoriske Viden til Disposition. Det var D. A. der i sin Tid som Provisor ved Gammeltorvs Apotek havde været virksom ved Indsamling til Medicinsk-historisk Museum og nu virkede han paa samme Maade og i Samarbejde med nævnte Museum til Bedste for Den gamle By ligesom han gav gode Raad og Anvisninger. Mange af de ældste Apoteker havde i sin Tid med deres besynderlige og mangeartede Indhold fra Planteog Dyreriget for ikke at tale om Mumier været rene Raritetskabinetter men det var ikke det man tilsigtede her. Denfarmacevtiske Videnskab var stadig gaaet frem og det var Maalet at faa et sandfærdigt Billede af et meget gammelt Apotek saaledes som det gennem stadige Forbedringer var kommet til at se ud i Begyndelsen af forrige Aarhundrede. Efterhaanden som Årbejdet med Indsamlingog Opstilling gik frem beMee fra Ribe dateret 1685. gyndte Apoteket at tage Form og paa samme Tid som man ængsteligt vogtede sig for upaalidelige kuriøse Opstillinger viste det sig at det ægte gamle baade maleriske og mystiske Præg af sig selv kom frem det var jo ægte gamle Inventarkolleger der fandt hinanden i de rette Omgivelser og til Slut var der almindelig Enighed om at man havde opnaaet et bedre og smukkere Resultat end man egentlig havde turdet haabe paa. Officinet er et Apoteks fornemste Rum og her er det da ogsaa som det hører sig til. Lyset falder lidt dæmpet ind i det store Rum gennem de gamle blyindfattede Ruders grønlige Glas og det første Indtryk 211942 s. 22
er for de fleste dette at Enhjørningsapotekets og de mange andre Apotekers gamle Inventar synes at hygge sig netop her. Hyggen var imidlertid ikke Komiteens første Maal det var Apotekets sandfærdige Udstyrelse. Og Museet støtter sig paa de mange Fagmænds Opfattelse naar det her i sin Aarsberetning konstaterer at Komiteens Opgave vanskeligt kunde være bleven løst paa en smukkere eller mere forsvarlig Maade. Staar man ved Skrankens Egetræsbalustrer marmorerede som det i 1700-Tallets anden Halvdel hørte sig til ser man det hele Skuffekorpus med dets oprindelige Rokokoudseende . Kun ved Vinduesvæggen er der otte Skuffer med en anden Farve det er den før omtalte Empire-Overmaling man her har bevaret for at vise hvorledes Inventaret dengang he AE i saa ud. Giftskabet fra Skanderborg. Midt paa Gulvet staar Arbejdsbordet hvis udskaarne Hjørnestolper skriver sig fra Løveapoteket i Aarhus medens dets Skuffer stammer fra Løveapoteket i Odense. Her havde det samme været Tilfældet som paa Christianshavn den ene Overmaling var fulgt efter den anden og medens den nederste Række Skuffer viser den oprindelige og ganske smagfulde Dekoration har man for Hovedpartens Vedkommende bevaret en senere Overmaling da de udmærket harmonerer med Christianshavnsskuffernes. Det vil føre for vidt ved Omtalen af Officinet at komme ind paa de mange interessante Enkeltheder og deres Forhistorie der er indført i Museets Protokoller men een Genstand skal nævnes her det gamle Giftskab fra Skanderborg Apotek. Da den svenske Museumsmand Artur Hazelius for mere end et halvt Aarhundrede siden var ved at virkeliggøre det store Maal han havdesat sig at skabe et nordisk kulturhistorisk Museum 221942 s. 23
Laboratoriet. samlede han med en beundringsværdig Energi rundt om i de nordiske Riger de Tusinder af Genstande der vilde høre til og blandt Apoteksudstyr fik han af Skanderborg Apoteks daværende Ejer overladt det nævnte Giftskab. Da Apoteket her skulde indrettes beklagede man fra mange 231942 s. 24
Apotekets Kælder. Sider at det gamle Skab ikke mere fandtes her i Landet. Nordiska Museet i Stockholm har imidlertid bestandig med kollegial Sympati set paa Den gamle By da det her finder Hazelius Tanker med Hensyn til Borgerkultur gengivne særlig udprægede og da det ikke lod sig gøre at skille sig af med sin Ejendom tilbød det paa ubestemt Tid at deponere Giftskabet i Apoteket i Den gamle By som til Gengæld og ligeledes paa ubestemt Tid i Nordiska Museet deponerede en for Sverige særlig værdifuld og interessant Ting nemlig en Aarhus Museum tilhørende Kande fra Raeren udført af Jan Emens med Erik den Fjortendes Brystbillede . Giftskabet er et ganske beskedent lille Fyrretræsmøbel 50 x 49 cm oliemalet og med et Billede af Linné indrammet bag Glas i Skabets Laage. I Skanderborg har mani sin Tid fastgjort et Kranium foran Billedet og en Indskrift fortæller derom Linné er skjult hans blide Træk ej skues Se nu paa Dødens Kontrafej og derved ikke blues. Endvidere har Skabet de manende Ord Mange Døden fandt ved Gift det bør Du stadig mindes Vær forsigtig Du med Gift som udi Skabet findes. Fra Officinet passerer man det lille Stødekammer og kommer udi Laboratoriet der som Centrum har en stor Skorsten fra 241942 s. 25
Skanderborg Apotek . I Forbindelse med den er anbragt et Destillationsapparat fra Hallund Apotek . Desuden findes der en Chokolademølle fra Aabenraa Apotek Hylder med Retorter Vægte og alle de øvrige Smaating som var nødvendige for Arbejdet . Arbejdsbordet fra Ribe Apotek har oprindelig været Gemmested for Flasker og Glas og har paa Forsiden Signaturer der viser hvor de forskellige Størrelser findes. En Stentrappe fører ned i Apotekets Kælder. Her findes flere Tinkturpresser en Barkmølle samt Flasker af forskellige Størrelser til Opbevaring af Lægemidler. I Midten staar et Arbejdsbord med en Urteskærer og i det bageste Hjørne ligger et Par Vintønder. En vigtig Afdeling er endnu tilbage Apotekets Materialkammer og farmacevtiske Studiesamling. Denne Afdeling optager hele første Sal og er endnu i sin Vorden. Men ved Indvielsen fandt de Besøgende den allerede interessant og da den stadig modtager Gaver fra interesserede Fagfolk er der ingen Tvivl om at den vil blive et værdifuldt Sidestykketil de øvrige Afdelinger. Peter Holm. 251942 s. 26
EFT SØNDERJYSK SKAB 1936 erhvervede Den gamle By et ret ejendommeligt Skab dateret 1792 gennem en Antikvitetshandler som opgav at have købt det i Løjt-Kirkeby Rise H. Aabenraa Amt men derudover er nærmere Oplysninger ikketilgaaet Museet og ud fra denne sparsomme Meddelelse er det umuligt paa nuværende Tidspunkt at udtale sig nærmere om Skabets Herkomst da en Undersøgelse paa Stedet i første Rækkevil være afgørende for en yderligere Definition. At det virkelig er et sønderjysk Skab er der næppe Tvivl om da det er beslægtet med en Type som ikke er ualmindelig paa Sønderjyllands Østkyst med tydelig Forbindelse over Kiel til Lybæk. Dog er Skabet noget for sig selv. Et typisk individuelt Arbejde hvor Snedkeren har omsat sit Kendskabtil forskellige Stilarter paa en for Overgangstiden karakteristisk Maade. Vi mærker Brydningen mellem det gamle og det nye og det er netop dette Forhold som gør Skabets Arkitektur interessant. Som Thomas Chippendale fantaserede over snart alle tidligere forekommende Stilretninger paa kinesisk Basis med saa tiltalende Resultater har ogsaa Løjt-Snedkeren ganske vist paa en mere beskeden Maade bevidst eller ubevidst parret forskellige Stilretninger og derved faaet sit Særpræg. Løjtlandets paa den Tid velhavende Skibsførere kom viden om havde Skibe paa Kinakysten hvorfra de hjembragte forarbejdede Ting saavel i Porcelæn som i Træ og en stedlig Snedker har haft let ved at stifte Bekendtskab med Østens Ideer. Der er da ogsaa noget i Skabets Underdel som kunde tyde paa at Snedkeren her har været paavirket af de for Datiden karakteristiske kinesiske Smaamøbler med de kraftige Ben og de i rette Linier udsvejfede og tildels gennembrudte Sarge. Er det mere end en Tilfældighed at Løjtskabet er kinesisk præget begrænses 261942 s. 27
1942 s. 28
1942 s. 29
det imidlertid til den udsvejfede Sarg. At Skabets Opbygning den relativt lave tunge Underdel i Forhold til den noget overvægtige Overdel netop er en Fjendommelighed for kinesisk Bohave har næppe nogen Forbindelse med det danske Skab idet Skabet i sin Helhed er fransk præget Datidens Mode frit fortolket af en dansk Haandværker. De tilspidsede Ben er forsynede med kraftige Kannelurer og paa det øverste glatskaftede Stykke er paasat tre tynde runde over hinanden liggende Plader et Levn fra Renæssancens Skillingsmønstre derunder er anbragt en mindre drejet glat Roset. Overdelens to Forsidehjørner er brudt med de for Louis XVI-Tiden stærkt yndede baandomvundne Knipper af tynde Stænger de romerske Fasces som i dette og lignende Tilfælde maa betragtes som Erstatning for Antikens Søjleorden. Det omvundne Pindeknippe staar uden Basis og forsvinder foroven under en retvinklet Paalimning som paa en genial Maade gør det ud for Kapitæl. Sidernes retliniede Gesims understreger passende at det er Skabets Forside man skal glæde sig over. Her lægger Gesimsen sig nænsomt men bestemt over Partier af Skabsfladens udsvejfede Topstykke ligesom for at holde lidt igen paa Rokokoens humørfyldte Luner. Den lille skraatstillede med Tværbaand drejede Kugle pointerer Midten og skiller paa en formildende Maade de to stangende Gesimspartier. Der har under Skabets Bygning været tænkt paa en Staffering idet saavel Fyr som Eg er anvendt under en Form som nødvendiggjorde en senere Dækning af Træets Struktur. Og Maleren har da ogsaa gjort sig hæderlige Anstrengelser for at følge Snedkeren i hans Bestræbelser for at naa et godt Resultat. Den zinnoberrøde Bund der er den fremherskende er tilpas fordelt og yderligere fremhævet ved Guldbelægningen. Den mærkelige Trang til i Træ og Farve at efterligne Marmoret som allerede i tidligere Tider har gjort sig gældende i dansk Haandværk har ogsaa her givet sig Udslag dog er Imitationen i dette Tilfælde begrænset til Gesimsen Benene samt Dørenes Dækliste og saa diskret og stilistisk gjort at man egentlig ikke tænker paa Stenmateriale men mere paa en heldig Farvevirkning. Dørfyldingernes sorte Bund sat op mod den røde Zinnober leder uvilkaarligt Tanken hen paa pompejansk Farvesammensætning 291942 s. 30
og efter at man i Aaret 1748 havde paavist Stedet hvor Pompeji laa skjult under Aske og gennem Udgravninger af Ruinbyen havde stiftet Bekendtskab med Romernes Kunst og Haandværk kom da ogsaa disse vidunderlige Levninger af fordums Kultur til at præge Datidens Kunstnere og Haandværkere og ikke mindst blev det til en Fornyelse inden for Malerfaget. Derfor er det dog ikke givet at Løjtmaleren har kendt noget nærmere til pompejansk Vægmaleri muligvis er han langsomt og ubevidst blevet paavirket udefra uden nærmere Tanke for hvorfra Paavirkningen stammede. De farvemæssigt set smukke Vasedekorationer i Dørenes Fyldinger som langt ude har deres Rod i Antiken er maaske naar alt kommer til alt Skabets svageste Parti. Øjet fanges ganske vist straks af Farvernes fint afstemte Nuancer men gaar man Tegningen nøjere igennem erkender man snart at Vasernes Placering paa de stativlignende Søjler er uheldig idet Billedet derved klippes over ved Fyldingens Underkant og det for Datiden ellers almindelige Hensyn til Dekorationens Afslutning er ikke taget i Betragtning. Men bortset fra denne Synd og Vasernes daarlige Perspektiv har Maleren forstaaet at sætte Blomsterbuketterne med en forbausende sikker Haand et Felt den Tids Malere fuldtud mestrede. Hvilken tidligere Ejer af Skabet det guirlandeophængte Monogram med Initialerne AM H henviser til kan i Øjeblikket ikke siges men maaske kan Aarstallet 1792 ved en nærmere Undersøgelse af de stedlige Kirkebøger hjælpe til at finde det Navn som her er udtrykt ved tre beskedne Bogstaver. Peter Bang Termansen. 301942 s. 31
JORDFUNDSSAMLINGEN Aarenes Løb er der fra forskellige Sider til Den gamle By indgaaet adskillige Jordfund fra Aarhus og Omegn. Uden at Museet har anstrengt sig for det er denne Gruppe Sager efterhaanden vokset og skønt det desværre ikke har været muligt at sætte et større Arbejde ind paa dette Omraade fordi andre og mere paatrængende Opgaver lagde Beslag paa Kræfterne er der nu samlet saa meget at det har været naturligt at ordne disse Genstande for sig. I de to store Rum hvori disse Ting nu er udstillede sammen med forskellige Bygningsfragmenter vil Museets Gæst derfor kun finde en Begyndelsetil en Specialsamling der i Aarenes Løb forhaabentlig vil vokse sig stor og smuk. Baade Aarhus og Omegnen vil sikkert i Fremtiden give meget til at udfylde de Rammer der her er lagt. Disse Linier er en Introduktion til Samlingen i dens nuværende Form. Jordfundne Sager har deres egen Skæbne. Jern ruster op Bronce og Malm kan forvitre Træ raadner kun Sten og brændt Ler bevares uforandret gennem Tiderne. Levningerne fra Stenalderen er derfor umaadeligt talrige i Sammenligning med hvad der er bevaret fra senere Perioder Næsten enhver Plet af Danmarks Jord har gemt eller gemmer paa Redskaber af Sten. Det gælder ogsaa det Areal hvor paa Aarhus By nu ligger. Tyndnakkede Økser Flækkeblokke og Hugspidser af Flint er paa forskellige Steder kommet for Dagens Lys og nu fremlagt i en Montre for at minde om at der har været en Tid da Aarhus ikke var til skønt Mennesker færdedes paa dens Plads. Det er blot almindelige Sager af den Slags som kan findes overalt i Danmark. Afadskillig større Interesse er de Ting der fortæller om Bysamfundet og dets Borgeres Liv om Handel og Civilisation. Aarhus Historie rækker helt tilbage til Vikingetiden. 948 nævnes Aarhus i Anledning af at dens Bisp Reginbrand deltog i et Kirkemøde i Ingolheim men hverken Ansgars Levnedsbeskrivelse 311942 s. 32
Samlingens første Afdeling. af Rimbert eller Ottars bekendte Rejseskildring omtaler Staden. Efter disse Kilder at dømme maa Bysamfundet være opstaaet engang i det 10. Aarhundrede. Til samme Tid gaar ogsaa de ældste Runestene i Byen tilbage. Aarhus ligger ved en gammel Handelsvej og i Ottars ovennævnte Skildring fortælles om en Rute fra Skiringssal til Hedeby. Den maa have gaaet forbi det Sted hvor Aarhus nu ligger og Adam af Bremen meddeler at man fra Aarhus sejlede til Fyn Sjælland eller til Norge. Som et Vidnesbyrd om denne Forbindelse med vort nordlige Naboland gemmer Samlingen et Kar af Klæbersten. Det fandtes ved Udgravning til en Nybygning paa Hjørnet af Mejlgade og Tværgade 341942 s. 33
Klæberstenskarret. under det Gavlhus der indtil for kort Tid siden rummede Den gamle By s Tekstilsamling . Det er formet som en Kuglekalot uden Fod med en Vidde foroven paa ca. 19 cm og en Højde paa ca. 10 5 cm og er uskadt med Undtagelse af et lille Brud ved Mundingen der antageligt stammer fra Optagelsen. Typen er den almindelige for Vikingetiden og ældste Middelalder og er meget sjælden i vort Land. Saaledes nævner Sophus Miiller i sin Polemik med Johs. Steenstrup om Hedebys Beliggenhed at et saadant Kar var fundet i Hedeby men i øvrigt ikke i Danmark . Et Par af disse Kar er dog fundet i jyske Grave og Museet i Grenaa gemmer et smukt Eksemplar fundet i Byens Nærhed.I Norge er de derimod meget almindelige. Der er talt 8 Depotfund af dem og fra 36 Grave i Skiringssal kendes ikke mindre end 9 Klæberstenskar. Endog forskellige Brud fra denne Periode er genopdagede hvoraf det fremgaar at Karrene fik den første Tildannelse medens de endnu udgjorde en Del af den faste Klippe . Fra Romerike kendes 60 Kar fra Vikingetiden. Ogsaa Genstande af hjemlig Tilvirkning fra disse første Aarhundreder 1. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900 256. 2. Sigurd Grieg Norske kleberstensbrudd fra vikingetiden Universitetets oldsaksamlings Årbok 1930 Oslo 1932 88 106. 3. Bjørn Hougen Romerike i forhistorisk tid Norske Bygder III Bergen 1932 64 77. 331942 s. 34
Vævevægte. I Ophængningshullerne ses Slidspor. af Aarhus Bys Historie findes i Samlingen. Som et Vidnesbyrd om Stadens ældste Haandværk eller rettere Husflid kan fremhæves tre Vævevægte af brændt Ler den ene dog kun delvis bevaret . Den bedst formede har et næsten spidsovalt Tværsnit Diam. ca. 10 9 cm og bærer paa den ene Side som Mærke fem Fordybninger der er anbragt i Kreds om Midthullet . Disse Vævevægte har hørt til en opretstaaende Væv som oppe i Norge har været i Brug lige til vore Dage. Denne Type paa Væv har dog allerede i den tidligere Middelalder faaet en Medbejler i den moderne Væv som det fremgaar af Udgravningerne i Sigtuna . Lignende Vævevægte kendes fra Trelleborg og Hedeby. I Beskrivelsen af Fundene fra det sidste Sted er der fremsat den Tanke at mærkede og umærkede Vævevægte er brugt sammen ved Fremstilling af flerfarvede Stoffer idet Rendegarnets forskellige Farver skulde svare til Vævevægtenes forskellige Mærker hvorved Vævningen lettedes5. 2 LE Acdebjl i Upplands fornminnesfårenings tidskrift XLV 285 ff. cfr. samme og Agnes Geijer i Folkliv III 1939 232 ff. 5. H. Jankuhn Haithabu Neumiinster 1937 92. 341942 s. 35
I Norge kendes Vævevægte af brændt Ler fra Vikingetiden dels fra Gravfund dels formentlig fra Hustomter I Sverige er de bl. a. repræsenterede i GOteborgs Museum. Litterært kendes Vævevægtene fra Njals Saga hvori det fortælles at Valkyrierne samme Dag som Slaget ved Clontarf 1014 udkæmpedes mellem Irerne og Nordboerne slog en rædselsfuld Væv mellem hvis Udstyr der ogsaa var Vævevægte af Mandshoveder . I Jomsvikingernes Saga skildres en lignende Væv hvor intet ringere end Harald Blaatands Hovede maatte gøre Tjeneste som Vævevægt . De udstillede Vævevægte er gå af en meget tarvelig Kvalitet. Daarligt brændte med Grus og Sand indblandet i Lermassen adskiller de sig ikke fra de samtidige Lerkar af hvilke der er udstillet to hele Eksemplarer det ene fundet paa Bispetorvet det andet fundet under Frands Hansens Hus ved dettes Flytning til Den gamle By . Der kan ikke her gives en detailleret Opregning af de enkelte Sager men Læseren maa henvises til et Besøg. Den yngre MidKO delalders Keramik fra Aarhus er repræsenteret ved en Kande fra Tiden ca. 1300. Det meste af Mundingskanten er restaureret helt bevaret er derimod den kraftige Hank med rundt Tværsnit. Hvor Bund og Sider mødes findes en Række kraftige Fingeraftryk og paa den glatte Side tegner skælbelagte Felter sig i Begitning. Kanden er blyglaseret med Enkeltheder trukket op i grøn Farve. Den er et anseligt Stykke med en Højde af 31 cm. Den blev fundet ved Udgravningen af Grunden til Højskolehotellet i Klostergade 1923. Typen kendes fra flere Steder i Norden. 6. Sigurd Grieg Gravpladserne i Lille Guldkronen og paa Berg Oldtiden X 56 57 Gåteborgs Museums Årstryck 1941 57 58. Begge Steder diskuteres Vævevægtenes Anvendelse. Om Vævevægte fra Skaane jvfr. B.-M. Vifot i Meddelanden från Lunds universitets historiska museum 1936 S. 115 og S. 127 28. 7. Cfr. Sofus Larsen i Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1917 81. 351942 s. 36
Saaledes ejer Stavanger Museum en lignende Kande kun ubetydeligt mindre fra Utstein Kloster hvor den blev fundet ved Restaureringen 19088. I Meddelelsen om denne Kande blev England foreslaaet som Hjemsted men denne Formodning er næppe rigtig. Typen er almindelig i Danmark. Den kendes fra Fund i Roskilde og Skanør og maa vel antages at være hjemligt Arbejde . Andre Kander fra Omegnen er udstillede i Gavlrummet. Inden det yngre Lertøj fra Renæssancen og senere Tid nævnes maa det her anføres at der fra Aarhus er bevaret en Mængde Skaar af Jydepotter Adskillige af dem er ved deres Enkeltheder kendetegnet som sene Arbejder fra Varde-Egnen andre viser Ejendommeligheder der ikke kan henføres til nogle af de Lokaltyper der kendes fra forrige og næstforrige Aarhundrede idet nogle Træk dog kan minde om de Kar der i sin Tid tilvirkedes ved Vorup. En Tidsbestemmelse af disse Skaar vil derfor være særdeles usikker saa længe vejledende Momenter ikke kommertil. Det maa imidlertid i denne Forbindelse nævnes at der ved Nedlægning af LedFajstrupkarret . Skaar fra Badstuegade. 8. Thor Kielland Ølkande og Relikvarium Stavanger Museum 1921 24. 9. Otto Rydbeck Den medeltida borgen i Skanr Lund 1935 149 ff. 36 em.1942 s. 37
ninger til Fjernvarme i Badstuegade i Sommeren 1941 blev fundet et Randskaar af en Jydepotte der lidt under Kanten var mærket med en 8-straalet Roset gentaget 3 Gange . Det fandtes sammen med andre Genstande der kan henføres til første Halvdel af 1500 erne. Den nærmeste Parallel til dette Skaar er et andet fra Randers nu i Randers Museum og to lave Skaale fra Skallerup Onsild Herred der efter Fundkombinationen er senmiddelalderlige nu i Nationalmuseet .1 Paa de sidste Kar er Rosetten firstraalet og gentages to Gange. Endvidere kan nævnes et trebenet fø Kar hvis Ben har rundt Tværsnit og forneden er skraat afskaarne indadtil medens Karvæggen snævrer noget ind under Mundingen. Det har ligesom de førnævnte EksemLerfad fra 1608. plarer sine Stempler anbragt lige under Mundingen. Der er her 3 Rosetter med 6 Straaler. Karret er fundet paa Fajstrup Mark Lading Sogn Sabro Herred og gemmes nu i sidste Rum i Jordfundssamlingen. Det er uafgjort hvad disse Stempler betyder. Det er næppe sandsynligt at de er anbragt som Dekoration og om det skulde være en Art Signatur faar staa hen. I Badstuegade blev der foruden det første Skaar ogsaa fundet et andet hvis Udseende kan minde om Aftrykket af en 6-fingret Haand i formindsket Maalestok. Den første Pottemager nævnes i Aarhus Borgerskabsbog 1613. Dette tilfældige Aarstal siger intet om det haandværksmæssige Pottemageris Alder i Byen men Borgerskabsbogen viser at vi fra dette Aar har en ubrudt Række Pottemagere i 10. Axel Steensberg Primitive black pottery in Jutland Folkliv III 143 ff. Pl. 24. 371942 s. 38
Aarhuslige til vore Dage. Det er ikke givet at det Lertøj der findes i Aarhus er udført paa Stedet tværtimod ved man at der er blevet drevet en livlig Handel med det. Det helt eller delvis blyglaserede Lertøj med eller uden Begitning har været umaadeligt almindeligt overalt i Danmark. Fra Aarhus Domkirke stammer en Gravflise med Aarstallet 1583. Dette Aarstal siger intet om Tiden for Flisens Tilvirkning da det kan have angivet den gravlagtes Fødselsaar. Det ældste sikkert daterede Stykke er et Fad med Aaret 1608 som allerede tidligere har været gengivet i Aarbogen. Det er fundet ved Gadearbejde paa Mejlgade tæt ved det gamle Raadhus sønderbrudt i mange Stykker men dog ikke mere ødelagt end at en Rekonstruktion med Held har kunnet foretages. Af yngre daterede Stykker kan nævnes Størsteparten af et Fad med Aarstallet 1753 fundet paa Bispetorvet og et Bundskaar med Anno 1718 fremkommet ved Udgravning af Grund til Ejendommen Centrum Frederiksgade i Foraaret 1939. Mellem de talrige andre Skaar kan enkelte Stykker henføres til den betydelige Produktion der har fundet Sted i Gjern Herred i de sidste Aarhundreder. Mængden af Skaar af Jydepotter og almindeligt Lertøj er omtrent lige stor og de to Slags Lervarer skuldeefter dette at dømme have været brugt i lige stort Omfang. Muligvis vil dette dog ikke holde Stik naar Materialet udvides ligesom Forholdet kan have været forskelligt til de forskellige Tider. Af andre Sager er der fundet forholdsvis lidt i Aarhus. Her kan forbigaas Kamme og Vævekamme Nøgler Knive og andre Smaating fra Dagliglivet der ogsaa kendes fra andre Byer derimod maa et Par Gravplader af Støbejern fremhæves. De er meget sjældne inden for Danmarks Grænser og stammer fra Norge. Sct. Olufs Kirkegaard nu forlængst omdannettil et lille Anlæg gemmer stadig Repræsentanter for disse Gravminder og deres forholdsvis store Hyppighed i Aarhus er vel en Følge af Byens livlige Forbindelse med Monarkiets nordlige Halvdel gennem den betydelige Korneksport der fandt Sted i 1700 erne. Den ene Gravplade stammer fra Sct. Olufs Kirkegaard og er lagt over Jens Rasmussen Paw død i Aarhus 17. Maj 1704. Indskriften danner en smal Ramme om en figurrig Fremstilling af Christi Opstandelse. Den anden Gravplade har kun en Indskrift i Versaler og angiver 11. Den gamle By s Aarbog 1938 91. Gave fra Snedkermester Th. Rasmussen der ogsaa har forestaaet Undersøgelsen i Badstuegade. 381942 s. 39
ebeeeee selv at være anskaffet 1787. Den er lagt over Jacob Laursen Gieding Peter Andreas Kaarsberg og deres Hustru Maren Jensdatter Wissing. I Tidens Løb er der ved Grundudgravning fremkommet flere Brønde men enten var deres Alder eller deres Bevaringstilstand en saadan at en Flytning til Museet vilde være urimelig. Efter at Plan af Brøndrammen fra Frederiksgade. S. M. Holsts Gaard var flyttet ud i Den gamle By begyndte man at grave ud til Grunden for Jysk Handels- og Landbrugsbank og under dette Arbejde fandtes 3 m under Gadens Niveau en stensat Brønd bygget af Marksten . 2 50 m længere nede laa selve Brøndrammen udført af 4 kraftige Bjælker der krydsede hverandre ved Enderne og inden for dem en Afstivning af lodrette Brædder. Brønden er næppe særlig gammel men saa velbevaret1942 s. 40
og typisk at den er værd at bevare og hele Trækonstruktionen er nu atter samlet og udstillet. 12 Af Bygningsfragmenter skal her blot gøres opmærksom paa nogle enkelte. Af Port- og Dørhamre fra Aarhus er den ældste dateret 1588 men ikke bevaret fuldstændigt idet den er fundet i et yngre Hus hvor den var anbragt som Fyldetømmer med den udskaarne Side vendt indad. Den samme Skæbne har et FyldVæg med Bygningsfragmenter. holt været underkastet. Det fandtes ved Nedbrydningen af det gamle Jernstøberi ved Frederiksbro 1931 hvor det sad i en yngre Bindingsværksbygning til Gaden men oprindeligt har siddet i en knægtbygget Gaard. Fyldholtet har paa sin frie Flade i fladt Relief to Slanger hvis sammenflettede Haler og Kroppe udfylder Midten medens de to Hoveder ses ved Siderne med Gabene vendt mod hinanden. En noget lignende Dekoration kendes fra den saakaldte Molboernes Gaard i Aagade. Andre Fyldholter er blevet fundet som Kældertømmer i den ældre Bygning der laa hvor nu Ejendommen Centrum er bygget. De er af den almindelige Type med et vinget Englehovede. Af andre Enkeltheder kan en Vindueskarm fra Marcus Bechs Gaard fremhæves fra 1593 . Her er selve Vinduerne ikke bevarede men fra den forlængst 12. Om Opførelse af lignende Brønde se A. Uhrskov Handel Haandværk og Fiskeri Kbh. 1939 82. Snedkermester Th. Rasmussen har foretaget Udgravningen af Brønden. 401942 s. 41
forsvundne Bygning Mejlgade 30 findes et Fag blyindfattede Vinduer der sad i andet Stokværk ud til Gaden. Vindjernene er dannet af ganske tynde Trælister hvis Ender er stukket ind i Vinduets Sider. Yngre end dette er et stort Vindue fra Raaes Gaard i Studsgade med 42 smaa rektangulære Ruder i Blyindfatning antageligt stammende fra Gaardens Opførelse 1798. Mellem Skiltene bør et Relief af Kalksten fremhæves. Det skal have siddet i den gamle Bagergaard Vestergade 66 der blev nedrevet for en halv Snes Aar siden. Det er dateret 1805. Helge Søgaard. 411942 s. 42
S. M. HOLSTS GAARD OG DENS BETYDNING I KØBSTADMUSEET useets mange Bygninger skriver sig fra de foregaaende Aarhundreder og ved deres Placering giver de tilsammen Billedet af en gammel dansk By. De er imidlertid ikke samlede for at danne et stilhistorisk Bygningsmuseum thi da maatte hvert Hus være ført tilbage til sit oprindelige Udseende medens man nu ser en Del med de Tilføjelser og Omlavninger de efterfølgende Tiders Krav havde medført i Retning af Modernisering og Forbedringer og det er især Døre og Vinduer der fortæller derom. Af flere Grunde syntes det imidlertid vanskeligt at føre Bybilledet helt op til vore Dage og det blev efterhaanden klart at meget talte for at standse ved en nogenlunde bestemt Tid og man valgte Tiden omkring Midten af forrige Aarhundrede. Paa den Tid sætter Forholdenes Udvikling i Danmark virkelig et historisk Skel Enevældens Tid er forbi og ved Grundlovens Givelse bliver Danmark et konstitutionelt styret Land. I dette forsvinder den gamle Lavstid med dens traditionelle snærende Baand og da Tekniken samtidig sætter ind med Anvendelsen af Dampkraft baade i Værkstederne der nu bliver Fabriker og ved Transportvæsenet til Lands og til Vands sættes der en saadan Mærkepæl mellem før og nu at der kan være Tale om en historisk Afslutning paa de gamle Dage . Saaledes blev Byen her en virkelig gammel By. Den kan vokse endnu i mange Aar i Henhold til sit Program men det maa blive Fremtidens Sag om der engang skal blive Tale om en hyere gammel By. Inden for Handelens Omraade var Forholdene de samme som for Haandværket. De gamle Købmandsgaarde i hvilke man nærmest drev Handel medalt afløstes af Specialforretninger hvor Fabriksvarer afløste de haandlavede Ting og Købmandsgaardene saa man forsvinde. 421942 s. 43
Porten ud til Gaden. I Baglængen ser man Vognporten og t. h. Stalddøren. Derfor er Borgmestergaarden og S. M. Holsts Gaard typiske Billeder fra den svundne Tid og af disse fortæller Borgmestergaarden gennem sine stilhistoriske Interiører om Aarhundreder medens S. M Holsts Gaard giver et Øjebliksbillede før Periodens Ophør. For tredive Aar siden forsøgte jeg i en Bog om Aarhus Handelsforening at give en Skildring af Forholdene midt i forrige Aarhundrede og det var netop S. M. Holsts Gaard der for mig afgav det nødvendige Studiemateriale. Dengang drømte jeg ikke om at Museumstanken kunde udvikle sig saaledes at ogsaa denne Gaard kunde blive indlemmet i den kommende By men da dette nu er sket og der derved er kommet en instruktiv Række Illustrationer til min Skildring vil jeg gentage noget af denne og bruge S. M. Holsts Gaard midt i forrige Aarhundrede som et formaalstjenligt Billede af Købmandsgaarden . Denne bestod i de Dage gerne af Bindingsværkslænger med Port ud til Gaden. I Forhusets Stue-Etage var der foruden Butik og Kontor ogsaa Bolig for Familien medens første Sal kunde have en Del Kamre og især blev benyttet som Kornloft og i saa Tilfælde ikke havde Vinduer men Luger ud til Gaden. Det 431942 s. 44
var nødvendigt at have Plads til det Korn der indkom i Løbet af Vinteren thi Korn kunde man ikke afskibe før til Foraaret. Butikken eller Boden kendtes udefra paa denudhængte Visk Hør ofte suppleret med en Tørfisk . Vinduerne havde gerne smaa Ruder og inden for disse saa man som Regel en Pyramidehylde med tarvelige Kopper en Skaal med Kandis og enkelte Varer der uden større Risiko kunde udsættes for Solen. I S. M. Holsts Gaard er der større Vinduer i Støbejernsrammer og selv om vi vil finde dem beskedne betød de dog midt i forrige Aarhundrede noget fornemt og moderne og de udstillede Varer var ogsaa noget mere tiltalende end f Eks. i Borgmestergaardens Krambod. Indenfor var der ganske tarveligt. Hylderne nærmest Vinduerne har en ret stor Udstilling af Porcelæn og Glasvarer d. v. s. et Udvalg af beskedne Fajancetallerkener Skaale og Terriner forskelligt Nips og Glas i alle Størrelser. En Del blev maaske nok solgt i Tidens Løb men det var ogsaa Skik at man i Tilfælde af forestaaende større Gilder ganske simpelt hos sin Købmand laante det Service man havde Brug for. Paa den anden Side af Døren mellem Hylderne er der en rig Udstilling af Vin og anden Spirituosa og det morer de Besøgende at studere de gamle Etiketter paa Flaskerne med Fin Muscatvin Gammel Rom Krusemynte Aqvavit Jordbærlikør Solbærrom Ratafia Taffel-Mjød Swensk Banco Fiin Gl. Viin Arraks-Essens Rom Punch etc. Butikken set ude fra Gaden. 441942 s. 45
sm LDLbiå p BLEEred LIFTE FrBET Butiksinteriør. Inden for den høje Disk er Bagdisken hvis Hylder fortæller noget mere om de Varer der solgtes og det er ikke mindst Tobakskarduserne der her fortjener Opmærksomhed. Den Butiksindgang som i hvert Fald Bønderne hyppigst benyttede var selvfølgelig Døren ude fra Gaardspladsen thi de kørte jo i Gaarde hos Købmanden hvis Karle tog imod og spændte fra hvorefter man gik ind i Bønderstuen med Madkurven og Overtøjet. Bønderne kom i hjemmegjorte Vadmelsklæder og kunde ved Vintertid være svært indpakkede. Folkedragter var der ikke mere Tale om dog kunde man endnu se en enkelt gammel Bondemand med høj Hat lang blaa Frakke sølvknappet Vest Knæbukser og hvide Uldstrømper. Yderst havde Mandfolkene store Kapper med mange Slag og Kvinderne kunde se ud som en Bylt af Tørklæder og Sjaler. Emballagen blev sindigt fjernet Lag efter Lag og nu saa man runde Ansigter og djærve Skikkelser. Leende og snakkende udvekslede man Hilsener og kraftige Haandslag og fra alles Læber var det godt uforfalsket Jysk der hørtes. Købmandsgaardens Gæster fik allerførst deres Morgendram 451942 s. 46
for Mændenes Vedkommende Brændevin med et Udtræk af Malurt Kvinderne fik Mjød eller sjældnere Kirsebærvin. Derefter skulde der skrives Sedler d. v. s. Rekvisitioner. Det var et vigtigt og alvorligt Arbejde og medens Købmandens Folk gik i Gang med Ekspeditionen af Sedlerne hvilket vilde tage mange Timer tog Kunderne Plads i Bønderstuen. Skræpperne med den rigelige Madforsyning kom frem Madammen Købmandens Kone og hendes Piger sørgede for Kaffen og snart gik Passiaren livligt. Det var ikke saa lidt Gæstfrihed Købmandsgaarden bød paa men det hørte sig til og som Ækvivalent bragte Bønderkonerne af og til Fløde i Flasker og til Jul store Kager. Efter Maaltidet drog Bønderne ud i Byen der var jo altid noget der skulde besørges Bønderstuen. med det samme man var i Købstaden . Ikke mindst vigtige var de Besøg Konerne aflagde hos Farveren med de i Aarets Løb strikkede og hjemmevævede Ting. Fra I til 4 var der i Butikken et Pusterum der hovedsagelig ofredes Sedlerne og efterhaanden som Kunderne kom tilbage fra deres Udflugter blev der gjort op meget ofte paa den enkle Maade at det hele noteredes paa Disken med Kridt taltes sammen og blev betalt hvorefter Disken blev visket af til næste Regning. Derefter skulde Gæsterne til at tænke paa Hjemturen og de kunde ofte være svært utaalmodige og højttalende. Rejsedrammene blev skænket op Vogn efter Vogn rullede ud af Porten og langt om længe var Arbejdsdagen forbi Den havde været drøj og Middagsspisning havde der ikke været Tid til. Men til Gengæld vidste baade Købmanden og hans Folk at nu stod et bugnende Aftensbord parat oftest med varm Mad og her gjorde alle god Besked. 461942 s. 47
Naar Butikken om Aftenen blev lukket gik man i Seng. Der var intet at gaa i Byen efter og man var ogsaa træt baade paa Sjæl og Krop. Handelsbetjentenes Kamre var yderst tarvelige og Varme kendtes ikke. Vivil nu fortsætte vor Vandring gennem den store Gaard og opsøger Manden for det hele Købmanden. I Skyggen bag et stort Skab ved Bønderstuens Endevæg er Døren ind til Kontoret. Det var Husherrens Lønkammer og der er meget trangt derinde. Men det var dog dér de vigtigste Forretninger blev afsluttede og Historien melder at mangenvigtig Handel blev afgjort gennem det aabne Vindueud til Gaarden . Inde fra Kontoret var det saalet at holde Øje med dem der kørte i Gaarde og mangen Gang saa man Købmanden lænesigud Kontoret. af Vinduet og anraabe en eller anden lige ankommen dend. det gjaldt jo om at sikre sig hans Korn til rimelige Priser. Købmanden var i udpræget Grad Hovedpersonen Midtpunktet i den lille Stat. Hans Vilje var den eneste gældende og Regeringens Tøjler hvilede i en fast Haand. Men som Husbond sørgede han for at hans Folk fik en reel Behandling og Forholdet var endnu ret patriarkalsk. De fleste af Byens Købmænd stammede fra Landet. De ejede næsten alle Jord og de havde en udmærket Forstaaelse af Bonden og hans Livsvilkaar. Bønderne nærede stor Tillid til deres Købmand han var til Bunds inde i alle deres Familieforhold og i mangt og meget var han deres Faktotum der foruden de almindelige Forretninger afgjorde om Mutter skulde til Byen for at søge Doktoren om Hesten kunde sælges til den Pris hvad der burde foretages overfor den uvillige Nabo o.s. v. 0. s. v. oftest med Indledningsformlen Hwa tøkkes Di Kjømand Det 471942 s. 48
kunde ogsaa hænde at Købmanden i Fortrolighed blev spurgt om hvad han mente om den Frier der havde meldt sig til Datteren og var der større Gilde ude paa Landet var baade Købmanden Madammen og ældste Handelsbetjent indbudne dertil. Sparekasser kendtes ikke paa Landet dengang og Købmanden havde ofte Bøndernes Penge i Forvaring. Madammen Købmandens Hustru var ogsaa en vigtig Faktor i Huset. Paa enhver Husmoder hvilede i de Tider meget Arbejde som ikke kendes nu Brygning Slagtning Bagning Vævning Syning og meget mere. I Købmandsgaarden var Husvæsenet af større Omfang end hos Haandværkeren og Embedsmanden . Der var det store Personale og Kunderne. Ikke alene paa selve Torvedagen var det Skik at vise dem Gæstfrihed men de Folk der kom langvejs fra som f. Eks. inde fra Silkeborgegnen eller ovre fra Mols brugte Dage til Købstadrejsen og var liggende Gæster hos Købmanden. Derfor maatte der altid være et eller flere Kamre med opredte Senge. Medhjælperne. Der var først Krambodsvenden der just i de Aar var ved at antage Navnet Handelsbetjent dernæst Kramboddrengen og endelig Gaardskarle og Piger. Der var nok at gøre for dem alle Handelsbetjenten maatte ogsaa tage fat med de andre ude naar der skulde kastes Korn o.1. Drengen kunde bruges til alt og Gaardskarlene havde foruden det daglige Pakhusarbejde Gaardens Avl at passe. Naar Lærlingen havde staaet sine fem Aar i Lære søgte han gerne Plads et andet Sted men ellers skiftede hverken Handelsbetjent Karle eller Piger ret hyppigt og i hvert Fald ikke uden for de regulære Skiftetider Maj og November. Arbejdstiden i Købmandsgaarden var temmelig lang. Daglejere der ikke boede i Huset kom om Morgenen Klokken fem og gik Klokken syv om Aftenen men Butikken holdtes aaben fra seks eller syv Morgen til ti halvelleve Aften. Om Søndagen var Butikken aaben til Klokken ni Formiddag og blev saa først aabnet igen Klokken fire men Formiddagen var dog ødelagt for Lærlingene thi ikke alene skulde der ryddes op men tillige handledes der i en udstrakt Grad bag ind . Efter Middag kunde der fremdeles være noget at gøre men fra halvto til fire kunde Lærlingen regne at have fri hveranden Søndag. Vi vil nu se ind i Købmandens Privatlejlighed. Den skriver sig netop fra Tiden omkring 1850 og er typisk for Tiden. For Besøgende 481942 s. 49
der erindrer Goldschmidts Fra min Onkels Hus vil Lokaliteterne maaske nu og da faa en til at tænke paa nævnte gode Kulturbillede. Dette har ikke sin Aarsag i nogen bevidst FEfterligning men maa blot skyldes en rigtig men beskeden gammel Købmandsgaards Gæsteoptræden i vore Dage. I Borgmestergaardens kronologisk ordnede og ganske fornemme Interiører følger man Smagens og Stilens Skiften gennem Dagligstuen. Aarhundreder. Her er det knapt nok typiske Stuer fra Tidenlige efter Christian den Ottende. Familien har indrettet sig saa hyggeligt som det var den muligt dels med nye Møbler dels med gode ældre Ting der endnu var udmærket praktiske og brugbare som f. Eks. Chatollerne i Dagligstuen og Spisestuen. Derimod er Thorvaldsen-Medaillonerne paa Væggen over Sofaen en Hilsen fra Familiens egen Tid thi just dengang var den kort forinden afdøde Billedhugger en Kunstner hvis Navn nød almindelig Ære. I Spisestuen staar Thebordet dækket og selv om Husmoderens daglige Omgangsvenner var andre af Stadens velsituerede Damer saa man dog ogsaa herinde paa Markedsdage gode fortrolige 491942 s. 50
Køkkenet. Veninder ude fra Landet. Bag Sovekammeret ser vi et lille Værelse der blev brugt som Barnekammer og vi kommer ud i Køkkenet der er godt udstyret og hvis vældige aabne Skorsten tydeligt nok tilhører en tidligere Tid. Der er endnu mere at se i Hovedbygningen. Vi gaar tilbage til Butikken aabner Døren mellem Vin- og Porcelænshylderne og er dermed inde i Salen . Det er Gaardens største Rum men nogen Festsalvil man ikke kalde den selv om det var her man samledes ved større Selskaber. Det er en Panelstue fra Gaardens første Tid og det store malede Skab Armstolene og enkelte malede Billeder saa vel som Kakkelovnen og Spejlet skriver sig fra gamle Dage . Salen . sr1942 s. 51
KE Trods Møblerne gør Salen et noget koldt og øde Indtryk og meget ofte havde man for Nemheds Skyld fra Butikken sat enkelte Kasser og Fustager herind hvad der ikke virkede hyggeligt. Men skulde der være Gilde blev de uvedkommende Ting ryddet ud der kom tilstrækkelig mange Borde og Stole og det berettes at ved Vintertid fyrede man forinden i Ovneni tre eller fire Døgn saa den raa Kulde og Uhyggen var borte naar Gæsterne kom. Der er heller ingen Tvivl om at den gode Punch og de mange tændte Lys da har virket oplivende. Bag Salen er et af de førnævnte Gæstekamre der altid skulde staa parate. Vi ser en med tunge Dyner fyldt solid og stor Himmelseng af et landligt Snit men ogsaa en noget finere Seng der hører Empiretiden til. Det er en Udtræksseng saa den kunde ogsaa have Plads til to. Var det Kvinder der overnattede blev Gæstekamret udstyret med Vandfad og Kande men Mændene nøjedes som Regel med at gaa ud i Bryggerseteller hvis det var om Sommeren at gaa ud paa Gaardspladsen og foretage Morgentoilettet i det fri. Vil man yderligere se sig om i den Holstske Gaard forlader man Butikken gennem Bagdøren. Lige uden for denne er Kælderhalsen ned til Smørkælderen der stilfærdigt fortæller at her er vi ogsaa ved Overgangentil en ny Tid. Bøndersmørret havde ikke tidligere haft nogen Interesse for Købmanden dels fordi Bønderne næsten udelukkende solgte det paa Torvet direkte til Forbrugerne dels fordi det kvalitetsmæssigt var en meget vekslende Vare. Det gjaldt derfor som en Trossætning at Smørret skulde man tabe paa. Efterhaanden var der imidlertid sket Forbedringer og dermed kunde det betale sig at sælge Smør. Købmændene begyndte at sortere Smørret og stille strenge ForSmørkælderen . si1942 s. 52
dringer til Bønderkonerne. Det var Smørret fra Mejerierne i Holsten der var særlig anset og holstenske Mejersker blev efterspurgte paa Herregaardene hvorfra Fremgangsmaaderne blev kendt i Bøndergaardene. Smørbøtterne her i Kælderen staar som Minder om den Tid da Bønderkonerne havde det med Angst og Bæven som skulde de til Eksamen naar de kom hertil Købmanden der prøvede og vragede efter Evne. Der gik ikke mange Aar RT Gaardspladsen. saa kom Centrifugen og med den Fællesmejerierne og Englandseksporten men alt dette vedkom ikke Købmandsgaarden omkring 1850. Ude fra Gaardspladsen ser vi Svalegangen langs de to Fløje og ad Svaletrapperne kommer vi op til Kornlofterne. Naar man kommer indenfor kan man godt forestille sig de Tider da Kornet opbevaredes heri store Dynger der jævnlig maatte kastes for ikke at tage Skade eller forvolde Ulykke ved Selvantændelse. I Baglængen ser man lige ved Plankeværket ind til Væveriet Vognporten hvor der kun var Plads til Købmandens private Køretøjer og bag den lukkede Vogn skimter man en af definere Kaner. Nu staar den ene og forladt men var der dengang falden god Sne kom Kanen i Brug som Regel til Glæde for Meds1942 s. 53
lemmer af Familien. Der blev spændt for Hesten udstyret med Bjælder og et fint fileret Kanetæppe blev fastgjort over Hestens Ryg saa de i Kanen siddende var skærmede mod Sneen som Hesten sparkede til Vejrs og saa gik Turen ud ad Landevejen. Ved Siden af Vognporten er Stalden og Karlekammeret og den næste Dør fører ind til Magasinet hvor der bl. a. fandtes Baandjern Rundjern og meget mere. Ad en Trappe kommer man Kornloft. op til Rulleloftet og ser til venstre en lukket Dør som de Besøgende absolut bør aabne thi her var Havestuen eller Sommerstuen . I mange af de gamle Købmandsgaarde var der i Bagfløjen ud mod Haven en saadan Stue. Morsomt nok var Sommerstuen her i Gaarden oppe paa første Sal saa Familien maatte ned ad en udvendig Trappe for at komme i Haven. Da Gaarden blev flyttet ud i Den gamle By blev den lagt ind i en Bakke der kun delvis blev bortgravet saa ud mod Haven har Bagbygningen her kun een Etage og man gaar nu fra Sommerstuen lige ud i Haven der kunerlille og i sin første Begyndelse. Sommerstuen er helt igennem en Rekonstruktion thi ved senere 531942 s. 54
Omlavninger var ethvert Spor af det oprindelige forsvundet men den er indrettet paa sit gamle Sted. Rummet er ganske enkelt og beskedent men med sit gammeldags Tapet og de kønne Empiremøbler virker Stuen alligevel som en Overraskelse efter Magasinrummene og man kan udmærket forestille sig hyggelige Sommersammenkomster ved Thebordet. Peter Holm. Sommerstuen. 541942 s. 55
Direktør Fang i Roskilde har venligt skildret en Virksomhed der ikke mere eksisterer og derfor foreslaaet at illustrere Fremstillingen med Billeder fra Den gamle By s Lysestøberi. MIN FARS LYSESTØBERI Det er viftnok finere og lykkeligere ftillet at være født i Vor og ikke i Tælle men man ftiller fig jo ilfe felv i denne Verden . . G. Anderjen ET var en af de gamle Købmandsgaarde med Landbrug Hvidtølsbryggeri Skindforretning og Lysestøberi ved Siden af Købmandsforretningen. Min Fars Lysestøberi som var grundlagt af min Bedstefar antagelig i 1860erne og blev nedlagt i Begyndelsen af 1890erne repræsenterede et haandværksmæssigt Overgangsled mellem den helt primitive Hjemmestøbning af Tællelys og den industrielle Fremstilling af Stearinlys. Jeg har i min Barndom aldrig hørt Ordet Talg men kun Tælle. Ved Lysestøbning skelnes der mellem Formlys og Spiddelys. De første støbes i Forme de andre laves ved Neddypning. Lysevægerne blev hængt over en tynd Stang Lysespiddet deraf Navnet Spiddelys eller Spedelys. Et Spid Væger ad Gangen dyppedes i den varme Tælle som svømmede paa et Lag Vand i en Beholder . Naar Tællen paa Vægerne var blevet tilpas tør dyppede man dem een Gang til og saadan fremdeles til den ønskede Tykkelse af Lyset var naaet. I den sidste Rest af Tælle blev nogle Væger undertiden kun af Skættefaldsgarn lagt ned en eller to Gange. Det blev ikke Lys men Praase foragteligt kaldet Skillingspraase de kunde ikke sidde i en Stage men maatte holdes i Haanden eller smeltes fast til en Væg. Jeg er kun af Tælle kun Spiddelys men jeg trøster mig ved at det altid er lidt Mere end at være Praas den dyppes kun to Gange jeg er dyppet otte Gange for at faa min anstændige Tykkelse siger Tællelyset i H. C. Andersens Historie Lysene . 1. Skættefaldsgarn Affald ved Hørrens Skætning se Ingvor Ingvorsen Gammelt sjællandsk Bondeliv 1918. S. 62. 2. Første Gang trykt i Bogform i Nye Æventyr og Historier 1871. Fra Lysene er ogsaa Artiklens Motto taget. 351942 s. 56
Den gamle By s Lysestøberskilt. I Stedet for Lysespid kunde der anvendes Lysebrikker runde Træplader med en Kreds af smaa Kroge inden for Undersidens Rand hvor paa Vægerne blev anbragt til Neddypning . Kredsen af Lys hængende ned fra Lysebrikken er afbildet i nogle af de kendte Lysestøberskilte bl. a. det i Den gamle By andre er dog saa fine at de viser Støbning af Vokslys hvor Vægerne hang paa en rund Metalring. Naar der støbtes Lys i de gamle Bonde- og Borgerhjem var det altid Spiddelys. Kun hvis Beholdningen slap for tidligt op foretog man en lille Hjælpe-Støbning i Blikforme . Dyppemetoden har ogsaa været anvendt haandværksmæssigt men var omkring 1880 saa godt som forladt herhjemme medens den endnu holdt sig i Udlandet hvor man brugte komplicerede mekaniske Indretninger der gjorde det muligt at dyppeet stort Antal Væger. Lysestøberiet i min Fars Gaard i Roskilde bestod af to Lokaler paa henholdsvis ca. 120 og 180 Kvadratalen Gulvflade. Det første var Smelteriet med et Kulrum i en Udbygning det andet 3. Lysestøbning skildres mange Steder i Folkeminde-Litteraturen her henvises kun til Fr. L. Grundtvig Livet i Klokkergaarden 1908 S. 178 ff og Ingvorsens Bondeliv S. 58. I Johannes Fibigers Mit Liv og Levned 1898 S. 30 ff omtales hvorledes der blev støbt Spiddelys i Kolding-Rektorens Hjem i 1820erne der fortsættes Det var tarvelige Tider. Familien sad om sit ene hjemmestøbte Talglys kun naar der kom fremmede tændtes de fine Christiansfelder Lys ogsaa af Talg men formede begge Slags dog i Messingstager. 4. Opfindelsernes Bog 1. Udg. 1880 VI S 271. J. C. Leuchs Die Lichter-Fabrikation Niirnberg 1844 S. 96 ff. Apparater til Lysestøbning ved Neddypning foruden andre LysestøbningsSager findes bl. a. paa Landbrugsmuseet ved Lyngby og i Den gamle By . 561942 s. 57
Støberiet med tilhørende StørkneHuse to smaa Halvtagsskure bygget ud i en lille Gaard som et Plankeværk adskilte fra den store Have. I Skurene der var aabnetil de to Sider ud mod Gaarden var der anbragt tre Lag Træskinner hvor paa Støbebordene kunde skydes ind. Støberiet laa et Par Trin lavere end Smelteriet det var ikke tilfældigt men af praktiske Grunde. Omtrent midt i Smelteriet var der indmuret en lille vandretliggende Dampkedel med Aftræk til en fritstaaende Skorsten. Bag ved Dampkedlen stod de to Smeltekar I SkilBlikforme til Hjælpestøbning. levæggen mellem Smelteri og Støberi var de to Støbekar anbragt det meste af Karrene stod i Smelteriet mens henved en Trediedel af dem ragede nå ind i Støberiet. Da Gulvet her forretning laa lavere mavede Karrene sig frit frem og Hanerne ved deres Bund kom i tilpas Højde over Gulvet saa Støbekanden lige kunde skydes ind under dem. Mellem to højtsiddende pr Vinduer i Muren ud mod HaIl Støber ven stod Arbejdsbordet . I ubgskibe Dets Indretning var samtidig Størkneskure primitiv og praktisk et RamaDampkce meværk bygget over en Kasse 2pares og foroven forsynet med en d Støbekar Galge . I Arbejdsbordets cAmgdbr Riller blev Støbebordene eller Vægebord 3 Plan af Lysestøberiet i Roskilde. Formbordene skudt ind under 371942 s. 58
Arbejdet der kunde paa een Gang hænge 5 Borde som de kort og godt blev kaldt af Arbejderne. Naar man var færdig med et Bord blev det skubbet frem i Rillerne og det næste sat ind kunde der ikke hænge flere blev et Bord taget bort fra den modsatte Side. Det hed rigtignok Bord men lignede mere en lille lav Bænk med lidt skraatstillede Endestykker forbundet med to vandrette Plader. I den øverste hang der 4 Rækker Lyseforme ialt 48 fastArbejdsbordet i Den gamle By s Lysestøberi. holdt af nederste Plade. Omkring Hullerne i den øverste Plade var der smaa Udskæringer hvori Formenes Kraver nøje passede ned saa de øverste Rande laa i Plan med Træet. Bordene var praktiske Arbejdsredskaber ikke for store at haandtere selv med fyldte Forme og ikke for tunge at løfte for en kraftig Mand og de kundelet stilles oven paa hverandre eller hænges op. Til hvert Bord hørte et aflangt Rammestykke af Jern fastholdt til øverste Plade ved smaa Jerntappe det var delt i to aflange Rum eller Riller hvori den smeltede Tælle blev hældt og samtidig styrede det Vægerne foroven. Paa Langsiderne og Mellemstykket var der nemlig smaa Fremspring med Øjer naar Rammestykket laa paa Plads rakte Fremspringene ud over Formenes 581942 s. 59
ÅAabninger og Øjerne sad lige over Hullerne i Formenes Spidser gennem Øjer og Huller blev Vægerne trukket. Formene var støbt af Tin og let koniske saa Lysene lettere kunde trækkes ud. Hullerne i Spidserne var tilpas smaa saa de lige blev udfyldte af Vægen. I vort Lysestøberi blev der støbttre Sorter Lys Seksere Ottere og Tiere d. v. s. Lys hvoraf der henholdsvis gik 6 8 og 10 paa Pundet de afveg fra hverandre baade i Tykkelse og Længde. I smaa Lysestøberier lavede man undertiden selv Formene. Man beStave til Formstøbning. nyttede en let smeltelig Metalblanding 2 Dele Tin og 1 Del Bly hvori der hastigt blev neddyppet en glat drejet Jernstav af Lysets Form. Det paahængende tynde Metallag størknede snart og kunde saa skydes af Staven. I Den gamle By s Lysestøberi findes der 3 Stave med Haandtag de har antagelig været anvendt til FormStøbning . Kr NG AL Omtrent midt paa Gulvet i vort Støberi stod der et lille solidt Bord og en Stol begge af Mahogni. I Bordpladen var der et Par Tommer fra Kanten indfældet en smal Messingplade med en Rille i denne var der til venstre opplantet en rund Jernpind og til højre en Kniv med Æggen vendt ud mod Personen paa Stolen. Jernpinden kunde med en Møttrik under Bordet flyttes til forskellige Afstande fra Kniven . Nøglerne med Garn til Vægerne laa i en Kurv til højre for Bordet. Konen der tilskar førte Traadene foran Kniven ompa vende Kring Jernpinden og tilbage til Kniven igen. ved Tilskæring af Vægerne. Deafskaarne Væger blev drejet lidt mellem 5. W. Hacker Handbuch der Kerzenfabrikation Meissen 1920 S. 29. 91942 s. 60
de flade Hænder for at Traadene ikke skulde skille ad herved fremkom ogsaa en lille Slynge. Vægen blev tilskaaret længere end Lyset og op af dets Spids stak Slyngen hvorved det blev tændt og af dets Ende daskede den Vægestump hvorved det blev draget op af Formen. Naar der var skaaret et passende Antal Væger blev de ordnet og drejet let sammen til et Bundt og en Vægepind forsigtigt stukket gennem Slyngerne Pindene løb derfor jævnt spidse til mod den ene Ende. Naar Formene skulde forsynes med Væger blev Vægepindene anbragt paa Arbejdsbordets Galge og et Bord hængt ind. Til Trædningen brugtes en Vægenaal en smidig Staaltraad paa et Træhaandtag i Naalens Ende var der en ganske lille spadeformet Udhamring med en Rille heri fastholdtes Vægens Slynge. En øvet Haand var kun et Øjeblik om at træde en Form gennem Rammeværkets Øje røg Naal og Væge ned i Formen og ud gennem dens Spids et Par Fingre om Slyngen forneden og Naalen blev halet hjem. Vægerne Arbejderne sagde Vajerne var af Bomuldsgarn der som nævnt blev snoet sammen ikke for fast men heller ikke saa løst at en Traad kunde skille sig ud thi et saadant Lys vilde brænde daarligt. Vægens Tykkelse skulde svare til Lysets Tykkelse . I et godt Tællelys skal Vægen være afpasset saadan at den efterhaanden kan opsuge den smeltede Tælle saa der ikke løber noget ned ad Lysets Sider. Til Støbningen blev der benyttet baade Okse- og Faaretælle ikke i noget bestemt Forhold men der var vist altid mest Oksetælle som ogsaa er bedst Lys af Faaretælle alene vil løbe. Tællen fremkom gennem Skindforretningen hvortil Slagtere og Handlende leverede Huder Skind og raa Tælle. Undertiden kom der ogsaa smeltet Tælle enten som mindre Formeeller i Tønder. Den raa Tælle blev i store Vidjekurve udt. Vedekaare bragt fra Skindforretningen ind i Lysestøberiet der laa Dør om Dør. De gullige Fedtmasser Oplag af omdannet Sol-Ild havde kort Tid før været Dele af et levende Væsen nu var det stivnede døde Masser der lugtede raat og ramt men efter kunstige Processer skulde de atter forvandles til Ild. Den første Behandling foregik i Smeltekarrene bag Dampkedlen . Der blev hældt ca. 72 Alen Vand i Karret og tilsat et godt Maal Salpetersyre saadan noget som en Pot. Naar Karret var fyldt med raa Tælle den var ikke skaaret i Stykker blev 601942 s. 61
der gennem et Rør sat Damp paa direkte ned i Vandet og Tællen smeltede. Det syreblandede Vand rensede Tællen for Urenheder Blod Kødstumper og Snavs. Syren forhindrede ogsaa daarlig Lugt under Smeltningen og gjorde denne fuldkommen ved at fortære Hinderne saa der ingen Tælle-Grever blev. Et Smeltekar fuldt kunde give Tælle til 3 400 Pund Lys. Processen i Smeltekarret var i Grunden noget af et Mysterium. Den Nedbrydning Dyrets Død havde paabegyndt blev her fuldbyrdet den faste Tælle opløstes og blev flydende. Men samtidig skete Underet det døde Stof var paa Vej til Opstandelse og nyt Liv det skulde igen for en Tid leve lyse og varme. Efter at Tællen var smeltet skulde den om Sommeren staa fra den ene Dag til den anden for at klare. Vandet blev lukket fra og løb ud i Rendestenen i Strædet. Naar Tællen meldte sig blev den tappet i Kander og baaret over i et af Støbekarrene. De var udforede med Metal min Hjemmelsmand husker ikke hvilket men jeg tror det var Kobber . Ogsaa i Støbekarret var der omkring en halv Alen Vand og atter blev Tællen kogt ved Damp for at blive godt renset. Man lukkede Vandet fra gennem en Hane inde i Smelteriet og Tællen var færdig til Støbning. Den skulde blot staa til den var tilpas tykflydende saa den ikke var for længe om at størkne men heller ikke for tyk til at løbe ned i Formene. Var Tællen for varm blev det ogsaa vanskeligt at faa Lysene ud af Formene. Smeltekedel i Den gamle By s Lysestøberi. 6. Ved Smeltning af Tælle over direkte Ild og uden Syre-Tilsætning bliver der altid Køddele og Hinder tilbage disse benævnes Tællegrever eller blot Grever. Ordet er en Fordrejning af det tyske Grieben og har selvsagt givet Anledning til adskillige folkelige Vittigheder bl. a. Hvad er bedre end Greverne Svar Tællen. Se iøvrigt Feilbergs Jydske Ordbog og Ordbog over det danske Sprog Artk. Talg og Lys med Sammensætninger. 611942 s. 62
I Lysestøberiet arbejdede to Mand Hans Jensen lille og sirlig i Slutningen af 40 erne og min Hjemmelsmand Peter Hansen stor og kraftig i Begyndelsen af 30 erne. Hans Jensen betragtede sig som Lysestøber ikke som Arbejdsmand og ledede ogsaa som den ældre og mere erfarne men ellers delte de Arbejdet mellem sig saa den kraftige Peter Hansen tog det tungeste. Dengang benævntes en Arbejder kun ved sit Fornavn og da der i Gaarden var baade en anden Hans og en anden Peter blev Mændene i Lysestøberiet i vor Omtale til lille Hans og krøllede Peter. Smelteritilbehør. Støbningen fandt Sted ud paa Eftermiddagen. De færdige Borde stod parat. Det første af dem blev hængt ind i Arbejdsbordet og gennem Støbekandens Tude randt to bløde Strømme af brun-gullig Tælle ned i Rillerne paa Bordets Rammeværk og sank ned i Formene. Vægerne som var kommetlidt i Ulave rettedes ud saa de atter sad stramt midt i Formene. Det fyldte Bord blev skubbet længere ind og et nyt hængt op naar et Bord naaede frem til Arbejdsbordets modsatte Ende tog man det ned og skød det ind paa Skinnerne i Størknehuset. Om Morgenen blev Bordene igen anbragt i Arbejdsbordet og Rammestykket løftet op. Tællen i Rillerne laa som to langstrakte Kager hvoraf de fire Rækker af Vægeender stak op. Ved Hjælp af en lille kortskaftet Træskuffe fjernede man Tællekagerne 621942 s. 63
og kastede dem ned i Arbejdsbordets Kasse hvorfra de gik op i Støbekarret igen. Med en Niptang der bed fast i Vægeenderne blev Lysene løsnet fra Formene og taget op to og to. Sommermorgener kunde de godt være lidt trange at faa ud. I Støberietstod en Del store Kasser med Laag hvori man opbevarede de færdige Lys. Noget af Salget foregik en detail fra Skindforretningens Kontor Hovedparten blev dog forsendt i større Partier. Lysestøberiets Arbejdsstab var som sagt to Mand og en Kone kom nogle Timer om Formiddagen og skar Væger til. Arbejdsdagen var paa 13 Timer fra 6 Morgen til 7 Aften med Time Frokost 1 Time Middag og Time Vesperkost et lille Eftermiddagsmaaltid udt. Fæsbekost . Desuden blev der arbejdet om Søndagen fra Kl. 6 12. Arbejdslønnen var i Slutningen af 80 erne 14 Kr. pr. Uge min Far betalte en pæn Løn andre Steder skulde der paa Lønningsdagen gives 4 Øre tilbage paa en Tikroneseddel har en af vore gamle Arbejdere sagt mig. Lysestøberiet raadede over ca. 140 Støbeborde og der blev gennemsnitlig støbt 200 Pund Lys om Dagen det kan vel blive ca. 65.000 Pund aarligt. Hen mod 90 erne var Stearinlysene trængt stærkt frem. Vistnok i 1892 slog min Far brat om en skønne Dag blev der i Støberiet opstillet to Maskiner til Stearinlys-Fabrikation. Hans Jensen vilde ikke se til den Side hvor det moderne Kram stod og puslede en Tid videre med sine kære Tællelys men et Aarstid senere blev Tællelysestøberiet nedlagt og alt dets Inventar solgt. I det gamle Lysestøberi havde jeg som Dreng mange morsomme og hyggelige Timer I den Del af Smelteriet som laa mellem Støbekarrene og Dampkedlen var der helt rart. Her kom ogsaa godt Lys fra et Vindue og fra den aabne Dør til Gaarden. Men omme bag Dampkedlen hvor Smeltekarrene stod var der rigtig væmmeligt syntes Drengen. Her var der kælderagtigt og meget lidt Lys. De store Smeltekar var vaade kolde og snavsede uden paa og de lugtede altid ramt af den raa Tælle. Dampens Smelden og Knalden i Karrene under Smeltningen den lidt beske Stank fra det syreblandede Vand der dampede og i det hele alt det mystiske der foregik derinde i Halvmørket bag Dampkedlen brød Drengen sig ikke videre om. Saa var det 631942 s. 64
noget helt andet med Støbekarrene. De var altid tørre rene og lune. Og det var tiltalende det der kom i dem den gulbrune smeltede Tælle eller store Klumper af gullig fast Tælle som blev gravet op af Tønderne. Allerrarest var der dog i Støberiet særlig en Vintereftermiddag naar Petroleumslamperne under de brede Blikskærme var tændt og Støbningen gik for sig. Sindigt trippede Hans Jensen frem og tilbage mellem Støbekar og Arbejdsbord med smaa afmaalte Skridt og lette Klamp af Kapskoene mod Trægulvet. Peter Hansen der var en svær Mand traadte tungt i det og brugte derfor Kludesko. Hans lange svuppende Skridt Hans Jensens Træskotrippen og lidt Passiar nu og da var de eneste Lyde. Ud af den matgule Messinghane vandt Tællen sig olielindt i en tynd Strime den var gennemskinnelig og lysende ravgul blødt og stille sank den sammen og bredte sig ud i Kanden. Det gav ikke hørlig Lyd men frembragte gennem Synet en dulmende Rytme i Sindet Alt herinde var mærkeligt dæmpet fordi alle Redskaber var fedtet ind og gennemtrængt af Tælle. Uden en Lyd gled Bordene fløjlsblødt og gelinde i Arbejdsbordets blanke Riller. Ellers var her som blæst. Gulvet altid hvidskuret og strøet med rent Sand. Rummets Lunhed det milde stille aandende Lys fra Petroleumslamperne Arbejdets støtte næsten mekaniske Tempo den bløde og nærende Lugt af den smeltede Tælle gjorde det hyggeligt og rart at være i Støberiet et Par Eftermiddagstimer. Man tog det ikke saa nøje i de gamle Lysestøberier men Produktet blev ogsaa derefter. Vi der er forvænt med de faste og hvide Stearinlys kan umuligt være begejstrede for Tællelysene. Alene deres snuskede Udseende altid fedtede af en kedelig halvsnavset Farve mere eller mindre beskadigede ofte knækkede fordi de var for bløde og for tynde og med Vægestumper slaskende ud af begge Ender. Og saa Besværet og Griseriet med dem. Naar et Stearinlys brænder krummer Vægen sig ned i Flammen og fortæres lidt efter lidt helt. Anderledes med Tællelyset her bliver den antændte Del af Vægen Tanden udt. Tanen staaende tilbage og Lyset maa snydes med en spytfugtet Pege- og Tommelfinger eller pudses pænt med en Lysesaks. Sker det ikke lyser det elendigt og før eller senere vil en Stump af Tanden falde ned i Lyset og ligge og brænde der er kommet en Tyv i Lyset som faar det til at løbe Udtrykket fordi den 641942 s. 65
stjæler Tællen. Ikke alene løb Tællelysene de røg og oste ogsaa i hvert Fald altid naar de blev slukket. Man var paapassende i gamle Dage selv den usleste Lysestump blev ikke kastet bort men anbragt i en Profit eller Fattigmand . Denne havde forskellige Former undertiden var det en lille Blikplade eller Blikkop anbragt paa et Træskaft der passede ned i Lysestagen eller Lysekællingen. Stumpen eller Snotten sattes fast mellem 3 4 halvt nedhamrede Smaasøm Nelliker eller iloddede smaa Staaltraade og kunde saa brænde helt ned. Faldt Vægentil sidst om benyttede den sparsommelige Vestjyde Blikkoppen som Lampe der lagdes et Stykke ny Væge ud i dens Næb og den allersidste Tælledraabe blev brugt. En Lysekælling eller Standstage er et højt Træstativ hvori Tællelyset anbragtes naar Kvinderne ved Aftensædet i Bondestuen skulde have lidt Lys til deres Arbejde. Hvis et Lys løber danner der sig ned langs dets Sider smaa Ophøjninger af stivnet Tælle der ofte bliver staaende tilbage som Spaaner naar Lyset brænder videre. Det kunde i en overtroisk Tid være mindre hyggeligt for hvis Spaanen bøjede sig udad var det en Høvlespaan der varslede Død for den mod hvem den hældte. Ikke nær saa slemt var det naar Spaanen bøjedesig indad saa var det en Brudehank og varslede snarligt Bryllup. Paa den anden Side var Tællelys et probat Middel mod onde Aander og Forbyttelse. Stod der blot et tændt Lys ved Vuggen skulde Troldfolkene nok lade være med at forbytte det udøbte Barn med en Skifting en af deres egne Unger. Og Anne Signekælling er ganske klar over at det eneste hvormed man fordriver onde Gejster er Røgen af Tællelys hvorimod de løber efter Vokslys. Skildringen er bygget dels paa Meddelelser fra fhv. Lysestøber Peter Hansen Himmelev ved Roskilde død Efteraaret 1941 82 Aar gammel dels paa egne Barndomserindringer endelig har jeg ogsaa benyttet nogen Litteratur hvortil henvises i Noterne. Min Fars Lysestøberi var kun en beskeden Haandværks -Virksomhed men af et endnu mindre Omfang var dog det 7. H. F. Feilberg Dansk Bondeliv 3. Opl. 1910 I S. 51 og Ingvorsen Bondeliv S. 60. 8. J. M. Thiele Danmarks Folkesagn 1860 III S. 165. 9. J. M. Thiele III S. 87. 10. Holberg Barselstuen III 2. 651942 s. 66
lille Lysestøberi i Svendborg hvis Inventar som det eneste i sin Art heldigvis er blevet bevaret i Den gamle By i Aarhus. Det maa dog erindres at Svendborg-Lysestøberen samtidig var Sæbesyder derfor er ogsaa begge Virksomheder installeret i de samme Lokaler paa Museet. Rammen er nok snæver men den slutter harmonisk om Inventaret og tilsammen giver de et godt Billede af en Smaahaandværkers Virkefelt. Udtryk i Artiklen der er citeret første Gang er mine egne uden at jeg dog tør sige det kan de ogsaa have været anvendt af Arbejderne. Modsat er ikke citerede Udtryk de almindeligt brugte. Den i Parentes anførte Udtale er Arbejdernes noget forvanskede sjællandske Bondemaal. Arthur Fang. Lysestøbning i Hjemmet i gamle Dage. 661942 s. 67
INDSAMLING AF OLMERDUG OG BOLSTRE M. M. Maj 1942 udsendte Nationalmuseet og Dansk kulturhistorisk Museumsforening et Opraab til Pressen som man for Den gamle By s Vedkommende bad Fru Holm om attiltræde . Opraabet havde følgende Ordlyd Der foregaarii Øjeblikket Landet over omfattende Opkøb af gamle originale Almuevævninger. Paa Grund af Fabrikationsstandsninger inden for Tekstilbranchen anvendes ikke alene Bolstre og Olmerdug men ogsaa Lagenlærred og Dækketøj til Møbelbetræk Gardiner m. m. Nationalmuseet og Provinsmuseerne har med Uro iagttaget dette. De Indkøb Museerne havde haabet at kunne fordele over en længere Aarrække maa paa Grund af den særlige Situation ske endnu i Sommer. Af Sengeudstyret mangler man baade Dynevaar Pudevaar og ubrugte Tøjruller. Af Dækketøj savner man særlig almindelige Drejlsvævninger i forskellige Finhedsgrader samt Bygkornsdrejl Engelskdrejl o. I. Dynevævningerne indtager en central Stilling i vor Almuekunst. Her har Kvinderne gjort deres personlige Indsats. Thi hvad enten Tøjet er vævet i Hjemmet eller hos Landsbyvæveren har Bondekonen saa at sige altid bestemt sine Mønstre og Farvesammensætninger selv. Mønstrene dannes altid af Afstribninger og Inddelingerne er klare og strenge. Til Gengæld er Farverne straalende overdaadige. Det er denne forbavsende Sikkerhed i Farvesans og Stilsans som baade Nutiden og Eftertiden kan drage Lære af. Naar Vævekunsten atter kan udfolde sig er det af meget stor Betydning at disse forbilledlige Mønstre er offentlig tilgængelige i et fyldigt Udvalg i vore Museer. Vi retter en Appel til Landboerne om selv at være med til at værne denne værdifulde Kulturarv og vi anmoder indtrængende om at saavel Dynestoffer som Dækketøj der skønnes at være smukke og velbevarede ud over det almindelige maa blive tilbudt Nationalmuseet og Provinsmuseerne før man udbyder dem i fri Handel. I Erkendelse af hvorvigtigt det var at sikre nogle af de gamle Vævninger og hvor stærkt Sagen hastede stillede Museet straks et Beløb til Raadighed for Indkøb. Desuden skænkede Tekstilfabrikantforeningen 671942 s. 68
1000 Kr. til samme Formaal men skønt det samlede Beløb varrelativt stort paa Museets Budget forslog det ikke meget paa Dynemarkedet . Forholdet var jo dette at hele Landets Møbelindustri var i stor Nød for Stoffer til Betræk og lignende og man saa Redningen i de gamle haandvævede Bolster- og Olmerdugsvaar. 2 Stykker Olmerdug og et smalstribet Bolster. Paa ganske kort Tid opstod den ene Indkøbscentral efter den anden Opkøberne berejste Landet til de fjerneste Kroge store Bladannoncer skreg efter Olmerdug og Følgen var at uanede Mængder af de gamle Vævninger tidligere Slægtleds Stolthed kom i Handelen og det er jo et velkendt Fænomen at den store Efterspørgsel skaber høje Priser. Det vilde derfor ikke have været muligt for Museet at skaffe 681942 s. 69
sig et blot nogenlunde fyldigt Udvalg uden den venlige Hjælp der blev ydet os af Købmændene Der skete nemlig det glædelige at vi hos de Forretningsfolk som vi henvendte os til fandt stor Forstaaelse af Sagens kulturelle Betydning. Museet havde saaledes den Glæde at modtage som Gave 19 Stykker Olmerdug og Bolstre hvoraf de 8 var hele Dynevaar fra Grosserer L. F. Foght København. Ogsaa Magasin du Nord her i Byen skænkede nogle mindre Stykker og desuden fik vi det smukke Tilsagn at vi til Forretningens Indkøbspris naar som helst maatte udvælge Ting som Museet ønskede at erhverve. Firmaet I. C. Sørensen Vejle der var Storopkøber stillede sig lige saa velvilligt. Det var naturligvis en meget stor Fordel for Tekstilmuseet at faa Lov til at vælge mellem flere Hundrede Dynevaar og vi benyttede os af de venlige Tilbud saa langt vore Midler rakte. Endelig modtog man ogsaa en Del Henvendelser fra private Ejere saa alt i alt maa det siges at Opraabets indtrængende Anmodning har baaret god Frugt. Naar den nødvendige Rensning Fotografering og Katalogisering er tilendebragt vil der hvis ellers Forholdene tillader det blive arrangeret en Udstilling af Museets nye Erhvervelser ligesom der antagelig i næste Aarbog vil fremkommeen lille Redegørelse for det indsamlede Materiale. Men forøvrigt betragter vi ikke Indsamlingenforafsluttet idet vi meget haaber at der baade nu og senere maa blive Lejlighed til at supplere Samlingen med gode og karakteristiske Stykker. Vi haaber ligeledes det maa lykkes Museet at erhverve nogle gode Stykker af de gamle haandvævede Lagener og Haandklæder saavel som gode Prøver af Dækketøj. Hvert Stykke der bliver sparet for at gaa til Grunde vil for os og vore Efterkommere være et talende Vidnesbyrd om den betydningsfulde Bondevævning vort Land harejet. 691942 s. 70
NYERHVERVELSER OG GAVER ORØGELSEN af Samlingerne har været paafaldende ringe i 1942. Kun i mindre Grad har Museet fundet Anledning til Indkøb og heller ikke Mængden af Gaver staar paa Højde med tidligere Aar. Den gamle By har i det væsentlige lagt Hovedvægten paa at udfylde de Huller der fandtes i Samlingerne og med denne Indskrænkning er der modtaget flere værdifulde Sager. Museet bringer Foreningen Den gamle By s Venner en Tak for den Hjælp den gennem sit Tilskud har ydet til Samlingerne. Inden for Gruppen Bygningsdele er den betydeligste Tilvækst en desværre fragmenteret Billedkvader Gave fra Vognmand S. Romansk Kvader. Thomsen Aarhus. Som det ses paa Billedet er den største Del af en svævende Engel og en Mandsfigur formentlig Christus bevaret. Stenen fandtes som Trappesten i Ejendommen Fiskergade 61 liggende ud til Gaarden. Fra Den gamle By s Venner har Museet modtaget forskellige Fajancefliser dels blaamalede dels manganmalede men med ensartede Motiver væsentlig Blomsterstængler med flyvende Insekter. De skal have hørt hjemme pe Ribe-Egnen. Som deres Fabrikationssted opgives Kellingusen . Af Jernovne har Museet kun modtaget en enkelt med Ornamentik i Nyrokoko . Den er en Gave fra A S Rahrs tekniske Forretning. Om andre Fund af Billedkvadre i Aarhus se Aarhus Stifts Aarbøger XXIV 1931 218. 701942 s. 71
Mellem Møblerne er den betydeligste Nyerhvervelse en Himmelseng fra den tidlige Empire udført i Mahogni og stammende fra Herregaarden Rødslet ved Aalborg. Den er en Gave fra Ny Carlsberg Fondet. Sengen der er et usædvanligt smukt Eksemplar med Ornamentik i forgyldt Bronce betyder en værdifuld Tilvækst til Museets sparsomme Bestand af Senge fra denne Periode og den vil blive udstillet naar Museet kommer i Besiddelse af passende Omhæng. Yngre noget efter 1800 ernes Midte er to samhørende mahognifinerede Senge fra Aarhus der sammen med en anden Gave fra Den gamle By s Venner en Mahogniservante i Empirestil er anbragt i Sovekammeret i Holsts Gaard. Et Toiletstel af ældre engelsk Arbejde er en Gave fra Bankbogholder P. F. Budtz. En Thepotte af gammelt blaamalet københavnsk Porcellæn er skænket af Frkn. Wistoft. En Kop fra samme Fabrik er dekoreret med et Prospekt af Aarhus set fra Syd. Den er en Gave fra Fru Inspektør Sørensen Risskov. Fra Postkontrolør Hald Kbh. har Museet modtaget som Gaveen Thepotte og en Kaffekande begge af Sølv. Sagerne har ikke alene personalhistorisk Interesse idet de hartilhørt Sognepræst ved Frue Kirke og Aaby Menighed KeleieVO Johan Peter Hald og Hustru Cathrine Elisabeth f. Smidt men er ogsaa en værdifuld Tilvækst til Museets Samling af Sølvarbejder. Kaffekanden er efter sin Indskrift en Bryllupsgave 1805 Thepotten er ifølge sit Stempel noget ældre fra 1789 og begge er udført i Kbh. Guldsmed Vilh. Hingelberg Store Torv har atter i Aar forøget Museets Samling af ældre Sølvtøj og da Forholdene har tvunget Museet til at fjerne alle disse Sager fra Udstillingsrummene bør det her fremhæves at de engang forhaabentlig kan udstilles i Forbindelse med Guldsmedens Værksted. To Tinskeer med cirkelrunde Laf og udenlandske Kandestøberstempler er Gave fra Den gamle By s Venner og 10 Theskeer af Tombak med Empiregraveringer er skænket af Jens Chr. Jensen Aarhus. De stammer fra Kerris Mølle i Agri Sogn paa Mols. Museet har hidtil ikke haft Skeer af dette Metal der 1 de fattige Aar efter Norges Tab delvis erstattede det dyre Sølv. 711942 s. 72
Lommeur af C. F. Mohr København. Fra Fillerup Mølle i Odder Sogn Hads Herred stammer et Strygejern af den ældre Type med den forreste Del afrundet Gave fra Ingeniør Johs. Mørup . Fru Helver Risskov har skænket et Pibejern udført i Svendborg ca. 1850 med Foden udformet som en Svane. Et Hovedvandsæg fra 1700 erne i knækket Arbejde er en Gave fra Frk. Ina Seligmann Kbh. Urmuseet er i det forløbne Aar vokset støt og jævnt og Den gamle By maa atter udtrykke sin store Taknemmelighed over for Danmarks Urmagerstand der paa forskellig Maade har støttet Samlingen. Fra Urmagermester Brøbech Aarhus har Museet modtaget flere Sager deriblandt et Lommeur i Sølvkasse sign. Rasmus Ingvar Fog 1855 Viborg. Gennem Firmaet Carl Berg Søn Vejle har Fru Godsejerinde Sass skænket et Spindelur med et broget maPudsholt fra Sakskøbing . let Landskabsprospekt paa Urets Skive. Urmagernes Komité Hovjern fra Bjerge Bjerge Herred . 72 har skænket en Bornholmer udført af Rønnemesteren Jens Larsen Jespersen med Signaturen ILJ indstemplet paa Værkets bageste Plade medens Skiven er sign. Harald Høeg Randers . Komitéen har ligeledes forøget Samlingen med et Lommeur i Guldkasse sign. C. F. Mohr Kiøbenhavn No. 7. Han tog Borgerskab 14.7. 1835.1942 s. 73
Fra Hjørring stammer et Lommeur der ganske vist er udført saa sent som 1885 men har en særlig Interesse fordi det er Haandarbejde af en Lærling efter 4 Aars Læretid. Det er en Cylindergang hvor Drivene er udført af Drivstaal Hjulene af Plademessing Cylinderen af et Stykke Rundstaal og Balancen af en 5-Pfennig. Uret er en Gave fra Forfærdigeren nuværende Urmagermester P. Chr. Pedersen Kobberlampe fra Ørting Hads Herred . Hjørring. Af Den gamle By s Venner er Museets Samling af Billeder af Skibe med Hjemsted i Aarhus blevet forøget med et Oliemaleri af Skonnerten Victoria malet 1860. Museets Samling af Haandværksredskaber har modtaget betydelige Forøgelser. Fra en Bager i Ørting Hads Herred stammer en Kobberlampe formentlig til Planteolie der har været brugt til at oplyse Ovnen før Brødene blev sat ind. Den er en Gave fra Den gamle By s Venner. En Murerske som blev fundet ved Restaureringen af Tved Kirke paa Mols er en Gave fra Arkitekt Skov. Skomagermester Bruun og Antikvitetshandler Becker København har skænket Spidsknogler af den ældre Type som Skomagerne anvendte dem og Skomagermester Valentiner Sakskøbing har skænket et Pudsholt med Victoria af Aarhus. 731942 s. 74
det indskaarne Aarstal 1801. Det har altid været i Familiens Besiddelse og er blevet anskaffet af Giverens Tipoldefader der ligesom de mellemliggende Slægtled har været Skomager. Fra forskellige Egne af Jylland har Museet desuden modtaget flere Hovjern. Fra Hvidbjerg Hindborg Herred stammer et Hovjern af den ældre Type der findes afbildet paa forskellige ældre Segl fra danske Smedelav. Det er en Gave fra Vognmand Johs. Davidsen Højslev. Smedemestrene Sørensen Sevel Henry Dalby Barrit og J. Kraul Hjortlund har skænket Hovjern af den yngre Type og Smedemester Laursen Odder har skænket en Samling af sit Fags Værktøj. En Svingplov af Træ fra Gjerning Houlbjerg Herred har et Skær af Jern fremstillet paa Axelsens Jernstøberi i Randers oprettet 1845 . Købmand Johs. Toft Nibe har foræret et Smørtrug af Bøg og Th. Larsen Aarhus har forøget Museets Samling af Svendestykker med en indstukken Dørlaas. Efter Indvielsen af Apoteket har dette modtaget forskellige Gaver hvoraf skal fremhæves en Retort fra Aalborg Svaneapotek Gave fra Apoteker Strøyberg. Apoteker Toft Tønder har foræret en Defekttavle under hvis moderne Maling det er lykkedes Museets Konservator at fremdrage den gamle Farve. Apoteker Chr. N. Schousen Viborg har forsynet Officinet med gamle Lodder og Apoteker P. M. C. Nielsen Randers har skænket forskelligt Inventar. Apoteker Sonne Nykøbing M. har øget Laboratoriets Bestand af Redskaber og gennem Amtslæge Juul har Museet modtaget forskellige Træbøsser. Blandt Tekstilmuseets Nyerhvervelser i 1942 er det ældste og interessanteste Stykke en Damaskdug se Afbildningen S. 75 med Billedfremstilling af Pyramus og Thisbes Historie og Aarstallet 1622 indvævet i Borten. Dramaets to Personer ses i de kendte naturalistiske Omgivelser og er iført Tidens Dragter med Pibekraver og øvrige spanske Modepræg. Baadei Stil og Vævning afviger den en Del fra vore andre Damaskvævninger med Figurkompositioner fra 1600-Aarene den stive Tegning f. Eks.i Træerne med de synlige Rødder og de kantstillede Blade er karakteristisk for sidste Halvdel af 1500 erne men netop saadanne Detailler holder sig længe i Vævemønstrene. Bortens Mønster den symmetriske Vase med Blomster og flaksende Ørne kan henføres til Tidens kendte Mønsterbøger. I Hjørnet ses et blankt Skjold og derunder Aarstallet. Dugen er antagelig vævet i Courtrai i Flandern hvor der blev anlagt en Fabrik for Linneddamask i 149 og herfra spredtes store Mængder af denne Art Duge og Servietter hvis Motiver især gengav Scener fra det gamle Testamente eller som her fra den klassiske Sagnverden. Senere under 1600-Aarene blev Haarlem i Holland Midtpunktet for Damaskfremstilling. 741942 s. 75
I den udmærkede Afhandling Af Dækketøjets Historie har Frk. Elna Mygdal afbildet og beskrevet en Dug som findes paa Nationalmuseet. Dens Billedfremstilling viser Verdens Skabelse og dens hele Stil minder paafaldende om denne ligesom flere Detailler paa begge er ganske ens f. Eks. Springvandet Livets FB1942 s. 76
Brønd og Livets Træ endvidere en meget karakteristisk Liljeblomst og andre Smaating. Motivet er os særdeles velbekendt da D. g. B. ejer flere af de tofarvede sønderjydske Sengeomhæng Rilagen med Sagnet om Pyramus og Thisbe. Mønstret paa et andet af vore Omhæng forestiller Kristi Indtog i Jerusalem begge disse Motiver er ligesom flere andre taget fra nederlandske Damaskduge det er derfor meget interessant at Museet nu ogsaa har et af disse Forbilleder. Dugen som er indkøbt er desværre meget slidt og det er paa høje Tid den bliver skaanet for Vask og Brug. Den gamle By s Tekstilafdeling vil meget gerne inden det bliver for sent have sin Dækketøjssamling suppleret med gode Typer dels af disse figurmønstrede Damasker dels af andre gamle Damaskog Drejlskvaliteter. Vi benytter Lejligheden til at paakalde vore Læseres Den gamle By s Venners Interesse og beder Dem at hjælpe os til at faa dette Ønske opfyldt. Dragtafdelingen er bleven forøget med en Silkekjole syet af svært elfenbensfarvet kinesisk Silkesatin med malet Blomsterdekoration i smukke Farver. Oprindelig kan den sikkert dateres til 1760 70 netop en Tid hvor malet kinesisk Silke og europæiske Efterligninger deraf var meget yndede og efterspurgte Varer baade til Kostumer Gardiner og Vægfelter Tapet . Da vi i Forvejen kun ejer et defekt Kjoleliv med malet Dekoration betyder Nyerhvervelsen et smukt Supplement til de mange blomstervævede Silkestoffer fra samme Tid. En Kostumefest maaske flere har desværre mishandlet det oprindelige Snit. Kjolen er en testamentarisk Gave fra Frk. Elisabeth Hald Kbh. Som en af de mere sjældne Ting bør ogsaa fremhæves en Brudgomsskjorte fra Skærup i Vejle Amt. Af en jysk Skjorte at være er den nemlig usædvanlig smukt udstyret med Pyntesømme i Fladsyning Stikninger og Malletunger. Den hartilhørt Thomas Thomsen f. i Skærup 1835 og Traditionen vil vide at den er syet til Brylluppet i 1859 af hans Kæreste som var en se dygtig Sypige. Det er en Gave fra Fru Emma Panduro Vejle. Hvor intet andet er nævnt er Giverens Bopæl Aarhus . Prikkebreve til tønderske Kniplinger. Fru Amtmandinde Karberg Ringkøbing. Skørt syet af Brudekjole fra 1810. Skovejer Højgaard Lading. Damesko ca. 1880. Bankbogholder Budtz Risskov. Særk haandv. Blaarlærred . Fru Johanne Hansen Fredensgade 39. Haarsmykker. Fru M. Henrichsen Kystvejen 55. s Silkehue med 2 Sæt Lin. Fru Gaardejer P. Sejersen Odder. 2 Fanø-Tørklæder Hoved- og Halsklud . Fru Skrædermester Dam Aaby. Hat og hvide Tørklæder til Fanødragt. Fru Horsbøl Høegh Guldbergsgade. Fløjlstrøje. 1878. Fru Honnens de Lichtenberg Risskov. Vadsæk. Fru Marie Dych Madsen Brabrand. Klokkestreng korsstingsyet Taske m. m. Sygeplejerske Frk. Margrethe Fenger Diakonissestiftelsen Kbh. 761942 s. 77
Tværstribet Bondevest. Forstkandidat Sørensen Viborg. Brudekjole fra 1851 m. m. Fru Elisabeth Olsen Hasseris. Fransk Sjal. Toldass. Fru Paula Jørgensen Holte. 4 jyske Kapper Hjørring Museum. Strikkeprøve dat. 1820. Fru Søren Hansen Banegaardsplads 6. Hvid Læreklud dat. 1828. Frk. Lise Davidsen Mejlgade 50. Navneklud dat. 1837. Frk. Jensen Pontoppidansgade 18. Navneklud dat. 1853. Fru É. M. Nielsen Hjortensgade 24. Jernovn. A S Rahrs tekniske Forretning. Signet. Gørtlermester Lemming. Hovedvandsæg og Strikkepindeholder af Sølv. Frk. Ina Seligmann Kbh. Urstativ. Anton Carstens. Hovjern. Vognmand Johannes Davidsen Højslev. Hovjern. Smedemester S. C. Sørensen Sevel. Murerske. Arkitekt Skov. Hovjern. Beslagsmed H. Dalby Barrit. Spidsknogle. Skomagermester Bruun Mejlgade. Hovjern. Smedemester Johan Kaul Hjortlund. Pudsholt. Skomagermester Ch. Valentin Sakskøbing. Kagefad m. m. Bødker Thorsø. Apoteksinventar. Apoteker Stub Skanderborg. Urkæde. Guldsmed Jarly Viborg. Lommeur. Urmagermester P. Chr. Pedersen Hjørring. Themaskine. Fru Dr. M. C. Holst. Skeer m. m. Guldsmed Vilh. Hingelberg. Toiletstel. Bankbogholder P. F. Budtz Risskov. Syskrue. Produkthandler Andersen. Syskrue m. m. Th. Larsen Grønningen 5. Hovjern m. m. Smedemester Laursen Odder. Kaffekande m. m. Frk. Amalie Knub Kbh. Retort Apoteker Strøyberg Aalborg. Smørtrug. Købmand Johs. Toft Nibe. Billedkvader. Vognmand Simon Thomsen Falstersgade. 2 Bolscheglas. M. Petersen Randers. Mønt Knud Børge Hansen Jægergaardsgade 79. Rugbrødsstempel. A. M. Larsen Lyngsiesvej 6 Aabyhøj. Væghylde. Installatør Fallesen. Pibe. Bankfuldmægtig Rasmussen. Hævert. Købmand Chr. Bager Randers. Et Par Kopper. Fru Inspektør Sørensen Risskov. Forskelligt Inventar. Grosserer Otto Lassens Dødsbo. Strygejern. Ingeniør Johs. Mørup. Brandskilt Sadelmagermester A. M. Frislev. Sparebøsse m. m. Frk. Ida Halvorsen. Tallerkener. Frk. A. S. Thyboe. Kopper. Konsulinde Blicher. Spidsknogle. Antikvitetshandler Becker Kbh. Apoteksinventar Cand. pharm. J. Fog Kjellerup. Lommeur. S. Nielsen. Opsats. Fru Bohr-Larsen Nørrebrogade. Regnemønt. P. Damsgaard Jensen Montanagade 57. Lommeure m. m. Urmagermester Brøbech. Morter. A. Rasmussen. Signet m. m. Jens Chr. Jensen Teglværksgade 5. Møntvægt. Grosserer Cornelius Petersen Gentofte. Detekttavle. Apoteker Peter Toft Tønder. Apoteksinventar Apoteker Alfred Sonne Nykøbing M. Trædesymaskine. Fru Rishøj Skanderborgvej 12. Bugthøvl Billedskærer L. Larsen Adelgade Kbh. Fad m. m. M. H. Hveisel Ny Munkegade 34. 771942 s. 78
Apoteksinventar. Amtslæge Juul. Forskelligt Service. Fru Realskolebestyrer Olsen Hasseris Aalborg. Pibejern m. m. Fru Helver Risskov. Apoteksinventar. Apoteker P. M. C. Nielsen Randers. Apoteksinventar Apoteker Chr. N. Schousen Viborg. Kopsætningsredskaber m. m. Overofficiant Niemann. Lommeur. Godsejerinde Sass Lerbæk. Vægtlod. L. Petersen Risskov. Mindevers. Frkn. Brodersen. Akvarel Glarmester Viktor Petersen. Lommeure. Frk. Anna Hougaard Ulfborg. Forskelligt Inventar. Glarmester beren Værktøj m. m. Drejermester Baes Søndergade. Toldlitteratur. Toldforvalter O. C. Johansen Nykøbing M. Postil. Fru K. Loft Skovveien 19 A. Tegninger. Bygningsinspektøren Borsving. M. Mikkelsen Viby. Symaskine. Fru Pastor Poulsen Jægerspris. Lommeurværk. Urmagermester L. Albrechtsen Søndergade 29. Urværk. Carl Berg Søn Vejle. Gyldenlæder. Sadelmager Anton Sølvsten. Spindelur Urmagermester K. Ginnerup Samsø. Damelommeur. Fhv. Slagtehusinspektør Dyrlæge Knudsen. Danske Lov.me Horsensgade 9. Dog. Fru M. Madsen Aarestrupvej 18. Rullerstol Urmagermester J. J. Schottland Ulsted. Farmaceutisk Litteratur. Frk. Gronemann. Rationeringskort. Kr. F. Møller St. Torv. Butiksvægt. Inventarfirmaet Rix. Retstok. Karetmager J. P. Hansen Munkegade 11. Forskellige Sager. Bogholder Berglunds Bo. Pharmacopoea Norvegica 1854. Cand. pharm. Knud Kjellerup-Hansen Aalborg. Flintøkse. Gartner Overskov Hansen Vagtelvej 9. Opsats. Frk. Faber Dr. Margrethesvej 4. Platter. Fru Købmand Carl Rasmussen Søndergade 2. Pumperør. Preben Engberg Skovby Mølle. Thesæt. Kollektør A. M. C. Lips Tordenskjoldsgade 36. Protokol Restauratør E. A. Flittner Søndergade 32. Forskellige Sager. Apoteker Dannesboe Andersen Hellerup. Lommeur. Blikkenslager Sørensen Samsøgade. Farmaceutisk Litteratur. Fru Apoteker li M. Wulff Ærøgade 3. Pibelaag m. m. Guldsmed M. Mahl Mikkelsen Vestergade 3. Sadelmagerværktøj. Sadelmager Jacob Tarp Vestergade Varde. Forskellige Sager. Test. Gave fra1 besknleforstander Henningsen. Bladsølv. Konservator P. K. Andersen p. t. Tønder. Urmagerværktøj. Urmagermester Carl Rasmussen Hadsten. 781942 s. 79
DEN GAMLE BYS VENNER er som bekendt Navnet paa den Forening der i 1927 blev dannet for at støtte Museet ved at bekoste Udgivelsen af denne Aarbog og hjælpe med til at skaffe gode Nyerhvervelser. Aarbogen gør Rede for Museets Arbejde i det forløbne Aar saa interesserede Venner kan dømme derom og Fortegnelsen over Bytteforbindelser viser at ogsaa Museumskolleger i og uden for Danmark modtager Museets Beretning. Som rig Gengæld modtager Den gamle Bys Haandbibliotek de andre Museers ofte store og værdifulde Publikationer hvilket er en stor Hjælp i Museets daglige Arbejde. Vennernes Bidrag sætter endvidere lejlighedsvis Den gamle By i Stand til ved Køb at erhverve smukke eller interessante Ting som man ellers med Beklagelse vilde se sig afskaaret fra at skaffe Museet. For Tiden er Medlemmernes Tal 530 og det er en Tilfredsstillelse at i de mange Aar der er forløbne har Vennerne trofast fortsat med at danne en skærmende Vold om Institutionen. Men det siger sig selv at Medlemmernes Tal gerne maatte være større og Museet beder Aarbogens Udgivere agitere for nævnte Tals Forøgelse. Man kan vanskeligt foretage sig noget mere økonomisk end at indtegne sig som Medlem. Kontingentet andrager mindst 6 Kr. højere Kontingentindbetalinger er velkomne og for de Penge faar Medlemmerne ikke blot Aarbogen men tillige Aarskort der giver Adgang til alle Samlingerne i Museet. Indmeldelser modtages paa Museets Kontor Telefon Nr. 3793. Medlemmerne Aagaard Asger Prokurist. Suæebo Anker Læge. Aagaard Carl Grosserer. Agger P. Ingeniør. Abel fra Aalborg. strup Georg Konsul Direktør. Abel kgl. Hof-Blomsterhandler. Alstrup Fru Konsulinde. Aggersc ou Ejnar Kruse KommuneAlstrup J. A. Adjunkt. lærer. Andersen Frøknerne. 791942 s. 80
Andersen Anton Kommunelærer. Andersen C. F. Gas- og Vandmester . Andersen Gunnar Bøggild Priskontrolør . Andersen H. C. Fuldmægtig. Andersen S. Konstruktør. Andersen W. Ingeniør. Andreasen Fuldmægtig København S. Andreasen H. Politibetjent. Andresen Leo Læge. Appel Fru og Frøken. Asschenfeldt-Hansen Boghandler. Baggesen Knud Civilingeniør. Bagner Købmand. Bak Børge Direktør Civilingeniør. Bak N. M. Kreditforeningsdirektør. Bak N. M. Fru Direktør. Barnow Niels Konsul. Barrit Victor Isenkræmmer. Bartrumsen V. From Mægler Forfatter Mariager. Baruél Prosper Ingeniør. Baunsgaard P. Grosserer. Baunsgaard Fru Grosserer. Bay K. O. Oberstløjtnant Risskov. Bay Frøken Elsebeth og Jens Risskov. Bengtson C. O. Maskinkonstruktør. Biblioteket Silkeborg. Bie S. Frk. Civilingeniør Bie V. Direktør. Bie Fru Direktør V. Bisgaard Otto Overretssagfører Silkeborg. Bitsch-Larsen Johs. Direktør. Blicher K. Direktør Konsul. Bogason S. Kredslæge. Boldreel J. C. E. Forretningsfører Risskov. Boldreel Chr. Lotterikollektør. Borberg Axel Juul Bankkasserer. Borch Christen Arkitekt København . Boysen A. Malermester. Brahe-Christensen Direktør København. Brammer Max Læge. Breum Jacob Handelsrejsende. Broge H. C. Direktør Hellerup. Broge Fru Direktør H. C. Brummerstedt E. Boghandler. Buchtrup Fru Betty. Buhl Paul Overretssagfører Randers . Burchersen O. B. Bogholder. Burmeister Larsen Forvalter. Bursche Fru E. Byberg Axel Købmand. 80 Byskou Emil Bogbindermester. Bøggild-Andersen C. O. Professor Dr. phil. Bøgh Ove Bogbindermester. Bøving Otto Bogholder Faaborg. Carlsen Carl Købmand. Carsted Alfred Købmand. Carstens V. Bogbindermester. Carstens L. Organist. Caspersen Fru Fabrikant. Ceres Bryggeri A S. Christensen O. Th. Trykkeribestyrer . Christensen Chr. Læge Galten. Christensen Andreas Højesteretssagfører . Christensen Andr. Fru Højesteretssagfører . Christensen E. Chr. Skrædermester . Christensen Frk. Ellen Overassistent . Christensen H. P. fhv. Borgmester. Christensen J. Rentier. Christensen Jens Købmand. Christensen Johs. Bogholder. Christensen S. Gørtler. Christensen S. Købmand. Christensen Th. Bankbestyrer Ebeltoft Christiansen Aage cand. pharm. Christiansen Fru Agnes. Christiansen Frk. K. Christoffersen E. Radioforhandler. Christophersen Johs. Overlærer Faaborg. Clausen J. Direktør. Clausen Aug. Direktør. Clausen Fru Direktør Aug. Clausen P. Konsul. Clausen Fru Konsulinde Dahl Thorsten Professor. Dannesboe-Andersen Apoteker Hellerup. Deleuran Sophus Installatør Det jydske Musikkonservatorium. Due-Petersen Direktør. Dybkjær I. C. Læge Aabybro. Dyresberg Assistent. Ebbesen S. Installatør. Eering Hj. N. Kontorchef Risskov. Ehrenreich Peter Isenkræmmer. Elmquist F. Direktør. Elmquist Fru Direktør Emborg H. Postmester. Erhardi H. M. Grosserer. Friksen E. Skrædermester. Friksen Lars Civilingeniør.1942 s. 81
Faber Frk. Fabricius-Møller J. Overkirurg Dr. med. Feldvoss Wilh. Vognmand. Filtenborg A S I. C. Fisker M. Kunstmaler Risskov. Fleischer Otto Tandlæge Dr. dent. Fog David Dr. phil. Charlottenlund. Folkebiblioteket. Forældreskolen. Franck Anker. Frandsen H. A. Urmager. Frederiksberg Kommunebibliotek København V. Fridericia Hilm. J. Læge. Friis P. Købmand. Friis Fru Købmand P. Fryd C. A. A. Telegrafkontrolør. Gerdes N. Chr. Læge. Gertz H. Købmand. Gidsel Madsen . Fuldmægtig. Gjerulff Johs. Købmand. Gjerulff Fru Købmand Johs. Gloggengiesser Fru K. Glud P. Landsretssagfører. Glud Fru Landsretssagfører. Granslev A. P. . Frk. Graugaard N. Apoteker Dalum. Gravenhorst C. Direktør Civilingeniør . Grundtvig V. Overbibliotekar. Grønbech Poul Grosserer København K. Guldberg-Møller Kontorchef. Gundel Sven Lektor. Gustafsson John Antikvarboghandler . Halling Johs. Sadelmagermester. Hammerich Fru Ellen Risskov. Hammerich Ole. Hammerich Sven Prokurist Hansen Frøknerne. Hansen Fru Apoteker. Hansen C. J. Konstruktør. Hansen A. Kontorchef. Hansen Ch. Gørtlermester. Hansen Ejnar Farver Vejle. Hansen Fru Fritz Købmand. Hansen H. B. Sejlmagermester. Hansen H. . cand. polit. Hansen Henrik Tegner Maler. Hansen J. G. Snedkermester. Hansen Mads Bogtrykker. Hansen Ove Direktør. Hansen Thorvald Direktør. Hansen Victor Boghandler. Hansen Vilh. Overlærer. Harbou Niels Dommerfuldmægtig. Harder M. D. Købmand. Hasle Fru Juliane Marie Thisted. Haugaard Henry Elektriker. Haugaard Oscar Murermester. Haxen O. Civilingeniør. Helver Fru Louise Risskov. Henrichsen Frk. Johanne. Henriksen H. P. Grosserer. Henriksen Frøken Karen Kontorassistent Henriksen Frøknerne Meta og Margr. Henriksen P. Blomsterhandler. Herskind A. Apoteker. Hildebrandt Direktør. Hingelberg Vilh. Guldsmed. Hjelm Ove Kreditforeningsdirektør. Hjernøe J. Bogholder. Hoeck E. Politimester. Hoffmann C. Købmand. Holm Chr. Tømrermester. Holmark Sagfører Holmgaard Tage Snedkermester. Holten E. Civilingeniør. Holst Aage E. Boghandler Holst Fru Aase Klampenborg. Holst Frøken Gerda Vanløse. Holst Hans Helge Civilingeniør. Holst J. E. Overlæge Roskilde. Holst Frøken Julie Charlottenlund. Holst M. C. Direktør Dr. techn. Holst Fru Direktør M. C. Holst Olaf Chr. Læge. Holst S. M. Proprietær Vrejlev Kloster . Holst Frøken Selma Bibliotekar Silkeborg. Holst Vald. Kommunelærer. Holst-Knudsen C. Landsretssagfører. Hougaard Frøken Johanne. Hougaard-Fey Konsulent. Hulgaard Otto Tandlæge. Hvid-Hansen F. Tandlæge. Høiriis J. Lærer. Højsgaard H. C. Stiftskasserer. Høyrup Johs. Direktør. Jacobsen Aage Th. B. Overlæge Dr. med. Jacobsen Fru Overlæge Aage Th. B. Jacobsen Carl Direktør Risskov. Jacobsen J. Billedskærer. Jacobsen Jacob Handelsrejsende. Jacobsen Svend Ingeniør Charlottenlund . Jarde Fuldmægtig cand.jur. Jensen A. Direktør. Jensen A. F. Landsretssagfører. Jensen Adolph Vinhandler. Jensen Frøken Anna. Jensen Axel Mægler. Jensen Erik Civilingeniør Direktør. 811942 s. 82
Jensen Frik Henning Direktør. Jensen J. Installatør. Jensen Frk. Karen Læge. Jensen Mogens. Jensen N. Chr. Murermester. Jensen Fru Fabrikant N. Chr. Jensen Niels Bankdirektør. Jensen Frk. Pouline M. Jensen Viggo Direktør. Jeppesen H. P. Skrædermester. Jepsen N. Direktør. Jessen Tage Redaktør Padborg. Johansen M. Smedemester. Johansen C. Ingeniør Brønshøj. Johansen Frk. J. Johansen Marinus Farvehandler. Jordahn F. Bankdirektør. Juncker Th. Direktør. Juncker Fru Direktør Th. Juncker Høeg A. Fabrikant. Jungløv H. Regnskabsfører. Juul L. Amtslæge. Jøker Frk. Jørgine Tandlæge. Jølver K. L. Overretssagfører. Jønsson A. Repræsentant. Jørgensen Aage Tegner København N. Jørgensen Chr. Forretningsfører. Jørgensen Knud. Jørgensen M. Enkefru. Jørgensen Povl Lektor. Jørgensen Sjørup Købmand. Jørgensen V. A. V. Købmand. Jørgensen Fru Købmand V. A. V. Jørgensen Fru Viggo Købmand. Kaalund-Jørgensen Læge. Kaufmann Axel Købmand. Kier Knud Landsretssagfører. Kier Fru Landsretssagfører. Kier Vilh. Direktør. Kierkegaard Chr. Grosserer Aabylund . Kjær Bernh. Direktør. Kjær Fru Direktør Bernh. Kiær Hans Direktør. Kjærholm P. H. Tandlæge. Kjærtinge Holger Tandlæge. Kliem I. W. Fabrikant København. Kloster W. Købmand. Kløttrup A. Bankdirektør Vejle. Knub Maskiningeniør. Knub Arne og Helge. Knudsen mg Knudsen Regnar Lektor. Koch Peter Købmand. Koch Fru Ellen. Kolding Chr. Faktor Dejret pr. Knebel. Krag C. H. Maskinbestyrer. 82 Krag-Møller Sagfører Risskov. Kramer-Petersen H. M. Læge. Kramhøft Otto Direktør Risskov. Krebs Carl Overlæge. Kring Ellen og Bent Tandlæger. Kristensen Povl Kommunelærer. Kristensen S. Hvid Randers. Kruuse Hans H. Fuldmægtig. Kvindeseminariet. Kyster Jul. Grosserer. Københavns Kommunebiblioteker. Langballe H. A. Grosserer. Langballe Fru Grosserer H. A. Lange E. Overlæge. Lange Erik København Antikvitetshandler . Langkilde-Larsen C. N. Revisor. Lanng Chr. Købmand. Langvardt Jes Fabrikant. Larsen Axel Assurandør Risskov. Larsen Jens P. Grosserer. Larsen L. C. Pastor. Larsen Otto Lektor. Lassen Georg Bogholder. Lassen Otto Overlæge Dr. Lassen Fru Overlæge Otto Lassen Tyge Redaktør Aalborg. Laub R. Bankdirektør. Laub Fru Bankdirektør. Lauritzen Kjærgaard Overlærer. Lauritzen S. Malermester. Leerberg J. C. Bogholder. Lehrmann Th. Kreditforeningsdirektør . Lemming Alfred Gørtlermester. Lemming C. Gørtlermester. Lottrup H. G. Direktør Kongsvang. Lund Hakon Professor Dr. phil. Lund N. C. Lund Fru og Frk. Lyngfeldt Bagermester. Liitzen Knud Kontorchef. Løber Georg Landsretssagfører. Løhde Svend Landsretssagfører. Madsen Fru Forretningsfører. Madsen A. . Toldassistent. Madsen H. H. Slagtermester. Madsen Troels cand. pharm. Mathiesen P. Smedemester. Meulengracht Civilingeniør Charlottenlund . Meilvang Jens Urmagermester. Mikkelsen Aage Overlærer. Mikkelsen Ejnar Murermester. Mikkelsen M. Malermester. Mogensen A. Arkitekt. Mogensen S. Seminarielærer. Mortensen Harald Kustode København K.1942 s. 83
Mourier Kaptajn. Mousten Fru Overlærer. Muchitsch H. Buntmager. Mule Læge Nakskov. Munch-Andersen M. Læge. Munksgaard E. Læge. Myrhøj Frk. C. Miller Malta Amtsfuldmægtig. Møller Fru Postmester I. C Male Fru Le 2 Møller Kr. Bygningsinspektør. Møller Skibshandler. Møller Aage. Møller Bartholdy Pastor Espergærde . Møller Kaj Honoré. Møller Mathias. Møller Thomas Apoteker Nysted. Møller Christensen Bogtrykker. Møller Christensen Fru. Møller-Rasmussen C. Købmand. Nathansen Grosserer. Nedergaard Pedersen Hovedbogholder . Niclasen Arkitekt. Nielsen Enkefru. Nielsen Anius Slagtermester. Nielsen Anton C. Konsul. Nielsen Asger Civilingeniør. Nielsen Chr. P. Revisionschef Hellerup. Nielsen Chr. S Direktør København Ø. Nielsen Fru Edvard Risskov. Nielsen Emil Boghandler. Nielsen G. A. K. Konsul. Nielsen N. Lærer Trustrup. Nielsen Robert Kontorassistent. Nielsen S. Translatør. Nielsen Svend Kunstmaler. Nielsen T. Chr. Købmand. Niepoort A. C. Civilingeniør. Nordentoft Philip Læge Højbjerg. Nygård P. Viceinspektør. Nymark Erik Direktør. Nymark S. Direktør. Nørager A. M. Landsretssagfører. Odense Centralbibliotek. Offenberg E. Tandtekniker. Oldam Frantz Bogholder. Olsen Axel ove Olsen Chr. Stentrykker. Olsen Ejnar Stentrykker. Olsen Gunnar Afdelingschef. Olsen Holger Bogtrykker. Olsen L. Glarmester. Olsen Søren Snedkermester Bjerringbro. Otto Kai Læge. Overgaard S. Hotelejer. Ovesen Anton Godsejer Slagtermester . Petersen Faktor. Petersen Malermester Risskov. Petersen Axel Forretningsfører. Petersen Axel Kioskejer. Petersen Fru A. Glarmester. Petersen Chr. E. Købmand. Petersen Frk. Cornelia Forstanderinde . Petersen G. Erstad Broncestøber. Petersen Georg Boxforvalter. Pedersen H. C. Overlærer. Petersen Henri Guldsmed. Pedersen Johs. Tandlæge. Pedersen N. Direktør. Petersen N. L. pens. Lokomotivfører. Petersen Otto Bankassistent. Petersen P. Daniel Grosserer. Petersen P. M. Hedelund Landinspektør . Petersen Th. Guldsmed. Pedersen Thomas Fotograf. Poulsen Johan Direktør. Poulsen Frk. K. Poulsen Robert Sadelmagermester. Prior S. Læge Græsted. Rasmussen Aage Frisør. Rasmussen A. M. Bankkasserer. Rasmussen Carl Købmand. Rasmussen E. C. Regnskabsfører. Rasmussen Hans Lektor. Rasmussen Jensen J. Ingeniør. Reimers N. M. Apoteker Dr. pharm. Reimers Fru Apoteker. Retbøll Frode Barber- og Frisørmst. Riber J. Overlærer. Ring G. Læge. Riis Fru Inger. Risberg Frk. Ellen Lærerinde Hørning. Rohde F. S. Købmand. Rohde P. S. Inspektør. Rolder Fru og Frk. Roskilde Bibliotek. Roth Uhrmager. Rothausen J. Kontorchef. Rubin Victor Direktør Kbhvn. K. Ruge C. Direktør. Rytter Niels stud. mag. Rørholm J. P. Landinspektør. Salling S. Fabrikant. Schack-Eyber P. Bankdirektør. Schack-Eyber Fru Bankdirektør. Scheiby O. Kasserer. Schmidt E. Frisør Højbjerg. 831942 s. 84
Schmidt Kay Købmand. Schmidt Louis Chef-Redaktør. Schmidt Fru Chef-Redaktør Louis. Schmidt Viggo Tandlæge. Schrøn Harald W. Købmand. Schulze E. M. Tandlæge Fru. Schultz H. H. Bankdirektør. Secher E. Overretssagfører. Seest N. M. Prokurist. Seesten cand. jur. Arkivar Odense. Sejr Emanuel Overbibliotekar. Sejrholt Hans Skoledirektør. Simonsen Henry Direktør. Sjælland Johs. Bankrevisor. Skaarup A. Købmand. Skat-Hoffmeyer Biskop Dr. theol. Skikkild S. U. Konsul. Skorup J. J. Skrædermester. Skou Sigfred Prokurist. Staarup H. A. Civilingeniør. Statsbiblioteket. Steenstrup N. V. Civilingeniør. Steffensen J. P. Grosserer. Steffensen V. Lektor Herlufsholm. Stigaard Frøknerne. Stub Carl Apoteker Skanderborg. Sunesen Kommunelærer. Svendborg By og Amts Bibliotek. Svendsen Aage Vilh. Landsretssagf. Søgaard-Larsen E. V. Civilingeniør. Sølvhøj J. Forretningsfører. Sølvsten A. Fabrikant. Søndergaard Ad. Købmand. Sørensen P. Fru Incassator. Sørensen K. Arkitekt Hadsten. Sørensen I. C. Landsretssagfører. Sørensen M. Smedemester. Thomsen E. Maskintrykker Højbjerg . Thomsen C. J. T. Overretssagfører. Thomsen Hugo Øjenlæge Dr. med. Thomsen Fru Øjenlæge Hugo. Thorsen O. Fabrikant. Thuesen Kaj Direktør. Toubro Prokurist København. Tønnersen Albert Dekoratør. Ulrich Else og Rigmor Frkn. Unmack Larsen S. Civildommer. Vejle Saalelæderfabrik A S. Vigild Carl Kommunelærer. Vinkel Torben Godsejer Vinderslevholm pr. Kjellerup. Vinther Aage Grosserer. Wallmann M. . Direktør. Wanger Fru C. Wassard Købmand. Wegener C. R. Direktør Civilingeniør . Wegener. Fru Direktør. Weis Ernst Direktør. Werner Sven Professor Dr. phil. Westring A. Fabrikant. Westphall E. Bogtrykker. Winge A. H. Læge. Wistoft H. Provst Røgen pr. Sporup. Wistoft Frkn. A. og E. Withen Anna Fru. Withen Frkn. Karen og Rigmor. Withen Palle Fjendomsmægler. Withen Walther Tømrermester. Wohlert Kaj Direktør. Wohlert Ludvig Konsul. Worsøe Wilh. Købmand. Wiirtzen Fru Direktør. Wiirtz Rasmussen Fabrikant. Zachariassen Z. K. Arkitekt Hobro. Zahlmann S. Overlæge. Zytphen-Adeler Baron. Ølsgaard Flias Billedhugger. Ølsgaard Knækkenborg Kunstmaler. Østergaard P. . Konsul Direktør. Livsvarige Medlemmer Adamsen P. Købmand. Berner Schilden Holsten Lensbaron Langesø. Christensen Carl Grosserer. De Danske Spritfabriker A S København K. Hammerschmidt Enkefru. Hammerschmidt C. Fabrikant. Holle Otto Bagermester. Holle Hakon Ingeniør. 84 Hvidt V. Stiftamtmand. Jensen Michael Direktør. Kier Axel Direktør. Muchitsch Fru C. Reinhard E. Direktør København. Thrue Fru Johanne. Viltoft F. L. Fru Direktør. Woll V. Sparekassedirektør Kerteminde.1942 s. 85
BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2den og 3die Afdeling Thorvaldsens Museum Statens Museum for Kunst Ny Carlsberg Glyptotek Det danske Kunstindustrimuseum Københavns Stadsarkiv Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Handels og Søfartsmuseet paa Kronborg Kalundborg og Omegns Museum Museet for Holbæk og Omegn Roskilde Museum Odense Bys offentlige Samlinger Historisk Samfund for Fyns Stift Svendborg Amts Museum Vendsyssels historiske Museum Hjørring Historisk Samfund for Hjørring Amt Museet for Thy og Vester Hanherred Thisted Randers Museum Den historiske Afdeling Herning Museum Horsens Museum Museet for Koldinghus Len Haderslev Amts Museum Samlingerne paa Sønderborg Slot Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo Norsk Folkemuseum Bygdøy Bergens Museum Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen Museet Gamle Bergen De Sandvigske Samlinger Lillehammer Stavanger Museum Kulturhistorisk Afdeling Drammens Museum Nationalmuseum Stockholm Nordiska Museet och Skansen Stockholm Sancte Orjens Gille Stockholm Stockholms Stadsmuseum Tekniska Museet Stockholm Samfundet før Hembygdsvård Stockholm G6éteborgs Museum Historiska Avdelningen 851942 s. 86
86 R6éhsska Konstsléjdmuseet G6teborg Géteborgs Stadsbibliotek Kulturen Lund Malmé6 Museum Malm6 Fornminnesførening Stadsarkivet Malm6 Dalslands Fornminnes- och Hembygdsførbund Vånersborg Halmstads Museum Varbergs Museum Harplinge Hembygdsførening Harplinge Sødermanlands Fornminnesførening Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala Féreningen Gotlands Fornvånner Visby Orebro Låns Museum Orebro Stifts- och Landsbiblioteket Linképing Finska Fornminnesføreningen Helsingfors Åbo Museum Åbo Kunstgewerbemuseum der Stadt Flensburg Museum fiir Kunst und Kulturgeschichte Liibeck Museum fiir Hamburgische Geschichte Hamburg Gesellschaft fir Schleswig-Holsteinische Geschichte Kiel The Museums Association London Victoria 6 Albert Museum London The Royal Scottish Museum Edinburgh National Museum of Wales Cardiff Municipal Museum Art Gallery Belfast The Manx Museum Douglas Isle of Man The Society for the Preservation of New England Antiquities Boston U. S. A The Japanese Association of Museums Tokyo1942 s. 87
MUSEETS REGNSKAB for det foregaaende Regnskabsaar meddeles gerne i den følgende Aarbog. Ifjor udkom imidlertid Aarbogen saa sent at det afsluttede og reviderede Regnskab for Finansaaret 1941 42 kunde offentliggøres og som Følge deraf udelades det her. I sine Hovedtræk vil Aarsregnskabet 1942 43 ligne sine Forgængere baade paa godt og ondt. Dog er der det alvorlige at bemærke at de tre Aars Krigsforhold med deres Fordyrelse af snart sagt alt den stærkt formindskede Entreindtægt og endelig de omfattende Udgifter til Luftværnsforanstaltninger tilsammen har medført en ekstraordinær Gæld paa 32.000 Kr. Museet der under normale Forhold bestandig har formindsket sin Gæld stod hjælpeløs over for den nye Situation. Aarhus Kommune der sammen med Staten i betydelig Udstrækning støtter Den gamle By ved sine ordinære Tilskud traadte imidlertid til. Byraadet bevilgede ekstraordinært Museet 30.000 Kr. og Ministeriet har stillet en Forhøjelse af det ordinære Statstilskud i Udsigt. For denne store Hjælp er Museets Bestyrelse Staten og Aarhus By taknemlig. Efter Aarbogens Trykning har flere Apotekere meldt sig til den Kreds der støtter Den gamle By s Apoteks fremtidige Udvikling. Det har ikke været muligt at anføre deres Navne i denne Aarbog men de vil blive bragt i den følgende. 871942 s. 88
BESTYRELSE. TILLIDSMÆND. PERSONALE. BESTYRELSE Landsretssagfører C. Holst-Knudsen Formand. Overpostbud S. C. Almsten M. B. Urmagermester M. C. Bech. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Folketingsmand Leonhard Hansen. Museumsdirektør Peter Holm. Bankdirektør Niels Jensen. Direktør Axel Kier Kasserer. Kontorchef i Undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Landsretssagfører I. C. Sørensen M. B. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Tandlæge Holger Friis Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Bankdirektør Chr. lørgensen Aalborg. Museumsdirektør Knud Klem Kronborgmuseet. Guldsmed Holger Kyster Museet for Koldinghus Len. Kredslæge J. S. Møller Kbh. Fm. f. Dansk Kulturhistorisk Museumsforening . Overretssagfører Redaktør Poul Winge Randers Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. Landinspektør S. Jungersen Fm. f. Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo. PERSONALE 88 Direktør Peter Holm. Inspektører Dr. phil. Helge Søgaard 1. Aug. 1931 . Fru Petra Julie Holm 1. Maj 1921 . Konservator Peter Bang Termansen 1. Jan. 1933 . Assistent Frk. Erna Lorenzen 15. Septbr. 1935 . Kustode Søren Simonsen 28. Oktbr. 1928 .1942 s. 89
INDHØLD Peter Holm Aansberetning re Side 5 Den gamle Bys Apctek LL6 16 Peter Bang Termansen Et sønderjysk Skab..............2.2220 00 26 Helge Søgaard Jordfundssamlingen . ...LF 3 Peter Holm S. M. Holsts Gaard og dens Betydning i Købstad museet... 0 Atfhur Fang Min Fars Lysestøbes 40 35 Indsamling af Olmerdug og Bolstre m. m...... 67 Nyerhvervelser og Gaver... 70 Den gamle Bys Vennere962 79 Bytteforbindelser9 85 Museets Regnskab 21 87 Bestyrelse Tillidsmænd Personale.............. .. 88 891942 s. 90
1943 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 19431943 s. 2
1943 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1945 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1943 s. 4
KLICHEER HAMMERSCHMIDTS KLICHEFABRIKER TRYKT I TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1943 s. 5
AARSBERETNING 1943 ndnu et Aar under Krigsforhold der dog har tilladt Købstadmuseets fortsatte Vækst saa vel som Museumsarbejdet i Interiører og Samlinger. Der har ikke været Tale om Indvielser som i det foregaaende Aar men der er blevet arbejdet hen imod Fuldførelsen af Væveriet og Sadelmagerens Hus der muligvis begge vil naa frem til Indvielse i 1944. FORHØJELSE AF STATENS TILSKUD Gennem hele Museets Tilværelse har det været nødvendigt at iagttage en gennemført Økonomi. Forholdet er dette at Museets Vækst stadig har været overraskende stor og som Følge deraf har Museets Bestyrelse uden Afbrydelse maattet drage Omsorg for stigende Indtægt. I den Henseende har det imidlertid føjet sig saaledes at først Kommunen og derefter Staten med bestandig Paaskønnelse har forøget Museets Indtægter naar Forholdene gjorde det nødvendigt . I 1942 naaede Aarhus Kommunes ordinære Tilskud op til 35 000 Kr. medens Statens Tilskud var 25 000 Kr. og da dette ikke slog til gik Staten ind paa ordinært at yde 35 000 Kr. hvilket var meget kærkomment da den sædvanlige aarlige Entréindtægt paa Grund af Forholdene i disse Aar var gaaet betydeligt ned. MINDRE ARBEJDER I Borgmestergaarden var Forstuen et mørkt lille Rum der efterhaanden viste sig ganske utilstrækkeligt som Garderobe og Billetkontor. Ved at fjerne en Skillevæg og derved forene de to første Rum fik man en lys og velegnet Forstue hvor tillige en Montre ved Væggen viser Museets Nyerhvervelser .1943 s. 6
Tekstilmuseet har elektrisk Varme hvad der er meget heldigt med Hensyn til Konserveringen af de mere kostbare Tekstiler. Det kan til Nød gaa an at holde en beskeden Varme i Tekstilmuseets store Rum men da almindelig Stuevarme i samme Museums to Arbejdsrum vilde blive for kostbar er der i Administrationsbygningen Aarhus Mølles Hovedbygning ved Siden af Magasinet indrettet et særligt Kontor og Arbejdsrum for Tekstilmuseet. Torvebrønden. Karret trængte haardt til Fornyelse og da Fabrikant Einar H. Aggerbeck i Horsens skænkede Museet et meget stort Egetræs Ølfad blev der af dette tildannet et smukt og stærkt Brøndkar hvor det tidligere Kars brede Kobberbaand kom til god Nytte. URMUSEET Den gamle By retter en varm Taktil den Komité der blev nedsat ved Samlingens Aabning 1934 og hvis nuværende Formand Urmagermester Jens Meilvang har gjort et meget stort Arbejde. Museet maa i Taknemmelighed mindes Grosserernes Repræsentant i Komiteen Hr. Thorvald Nielsen der lige til sin Død i 1944 var et virksomt Medlem og ikke blot paa sine Rejser agiterede ivrigt for Samlingens Forøgelse men ogsaa selv skænkede talrige værdifulde Ure. Hans Plads vil blive vanskelig at udfylde. Samlingen af Tidsmaalere er i det forløbne Aar ogsaa blevet forøget med Gaver fra Personer uden for Urmagernes egen Kreds. Arkitekt Erik V. Lind Skive har skænket et Solur dateret 1705 og dannet af en terningformet Sandstensblok. Det er for ca. 70 Aar siden fundet paa Thyholm. Som testamentarisk Gave fra Frk. M. Arboe Kbh. har Samlingen modtaget et stort Standur hvis Værk paa Bagpladen er signeret I. P. Arboe No. 2257. Det er saaledes udført af den berømte Jørgen Peter Arboe i Rønne 1749 1820 hvis Signatur ogsaa læses paa Skiven. Efter det høje Nummer at dømme hører Uret til hans seneste Arbejder og denne Tidsfæstelse bestyrkes af Kassens Empireform. Som Gave fra Menighedsraadet ved Haderslev Domkirke har Samlingen med virksom Bistand fra Urmagermester Peter Henningsen erhvervet et stort Taarnur af Smedejern i ældre Konstruktion . Uret der nu er blevet renset og istandsat af Museet 61943 s. 7
er med Undtagelse af Gangværket velbevaret. Det har oprindelig haft Spindelgang og der er bevaret saa megetaf den at den med Sikkerhed vil kunne genfremstilles. Urmuseets Komité har formidlet Købet af et Lommeur i Guldkasse af formentlig fransk Arbejde. Det har en særlig Interesse ved at havetilhørt Jens Zetlitz Kielland 1816 81 af den berømte Stavangerslægt og har over den lille Urskive et gennembrudt Felt hvor en Jæger med en Hund forfølgende en Hjort bevæger sig under Urets Gang. Fra Urmagermester P. N. Sams i Hjørring er Samlingen blevet forøget med et mærkeligt Lommeur der ikke blot har Skiver for Dato og Ugedag men ogsaa to Urskiver hver med sit selvstændige Værk. Urmagermester Johan Jensen i Odense har skænket et Empirelommeur. APOTEKET Da Apoteket i Den gamle By blev indviet 5. Juni 1942 var denne Begivenhed kun et Skridt mod det Maal Museet havde sat sig paa dette Omraade. Kun Rammen var fastlagt mange Hylder var betænkeligt tomme og endnu manglede meget før det kunde siges at Huset i sine Genstande repræsenterede et dansk Apoteks Historie. Den Kreds af Apotekere som harsluttet sig sammen for at sikre Samlingens fortsatte Trivsel og hvis Navne blev anført i forrige Aarbog vil derfor ikke savne Opgaver i de kommende Aar. I 1943 er flere Genstande indkommet. Her skal nævnes et Lærebrev for . Fr. Thomsen udstedt i Dresden 1738 fordi det er et Minde fra den Tid i Farmaciens Historie da den praktiske Uddannelse havde den største Betydning for Tilgangen af nye Kræfter. Det er udstyret som et af de samtidige Lærebreve for Haandværkssvende med haandtegnede Initialer Randbilleder m. m. og skænket af Apoteker Victor Petersen i København. Fra Frk. Inger Hjort har Samlingen modtaget en Regnskabsbog for Skanderborg Apotek ført af Apoteker David Seidelin. Den indeholder Regnskab for Haven 1823 38 og 1852 idet enkelte Aar dog mangler. Den gamle By tillader sig paa dette Sted indtrængende at opfordre alle Apotekere til at have Opmærksomheden henvendt paa ældre Sager der kan udfylde en tom Plads i det gamle Apotek . Fra Apoteker Rahbek har Museet allerede faaet flere Genstande 71943 s. 8
8 Apoteker Lærebrev for J. Fr. Thomsen. af hvilke et Par Standkrukker fra 18. Aarhundredes Slutning af hjemlig Fajance bør fremhæves. Af Laboratorie-Inventar er der fra Apoteker Riibner-Petersen indkommetet yngre Deplacementsapparat og fra Apoteker Johs. Bøttern er Samlingen blevet forøget med en værdifuld Pillekam af Messing som Giveren i sin Tid har fundet paa Østbirk Apotek. Fra Hjørring Løveapotek har Apoteker I. K. Hansen skænket en stor cylindrisk Morter af Sandsten der tidligere blev brugt til Knusning af Kirsebærstene. I Aarets Løb er Samlingen af obsolete Lægemidler blevet ordnet og udstillet i Cylinderglas. Denne Samling har faaet en meget ae Pillekam fra Østbirk Apotek. SR i1943 s. 9
betydelig Forøgelse gennem en Gave fra Medicinsk-historisk Samling i København. Den rummer i Øjeblikket adskillige Prøver paa Terra sigillata saavel den røde som den hvide Varietet der i fordums Tid blev tillagt saa stor Virkning ikke blot som Modgift men ogsaa som et ufejlbarligt Middel mod saa forskellige Sygdomme som FEpilepsi Pest og Blodspytning. Ogsaa af Terra Lemnia der var det samme Middel med et andet Navn ejer Samlingen Prøver. Ligeledes er Mumia vera repræsenteret . Det meddeles at Prøven stammer fra Mumien af Skriveren Vieni Amon men denne Opgivelse har Museets Personale dog af let forstaaelige Grunde ikke kunnet verificere. Ægte Mumie var Genstand for en vidt dreven Forfalskning og Samlingen rummer ogsaa Prøver herpaa. Mellem Gaven fra Medicinskhistorisk Museum findes ogsaa en Prøve paa Nihilum griseum en Varietet af Nihilum album. Dette Navn betyder Stenmorter fra Hjørring Løveapotek. - Terra sigillata. Terra sigillata. Gl. Torvs Apotek Kbh. Køge Apotek. ordret oversat Det hvide Intet og det er det ogsaa i Nutidens Apoteker velkendte Zinkilte. Det gik i ældre Tid under mange Navne. Den mest fornemme Betegnelse er Lana philosophica 5 Uld frembragt af Filosofer fordi den fremstilledes af Alkemisterne som en let Røg i en ydre Lighed med Uldfnug. Andre sammenlignede den med Sne og kaldte den Nix alba 5 hvid Sne . Det sidste Navn blev oversat som Weisses nichts der 91943 s. 10
pad atigatlgkk den atter blev ført tilbage til Latin i Betegnelsen Nihilum album. Et andet Navn for det samme var Tutia Alexandrina. Det vil af disse Antydninger forstaas at vore Lægemidlers gamle Navne rummer meget af Værdi for Kulturhistorien. Til et nøjere Studium heraf savner Museet endnu en fuldstændig Række af Farmakopéer men i Aarets Løb er den ældste danske Farmakopé fra 1772 indkøbt og senere har Museet fra Fru Stationsforstander Østerbye Aabybro modtaget et ufuldstændigt Eksemplar af den og et velbevaret Eksemplar af Udgaven fra 1805 begge stammende fra Nibe Apotek. Den gamle By bringer her Apotekerne Dannesboe Andersen Hellerup og Carl Stub Skanderborg en varm Tak for deres Medvirken ved Arbejdet paa Samlingens Forøgelse. AALBORG AMTSTIDENDES GAVE SADELMAGERENS HUS Som vi meddelte i Aarbogen for 1942 havde Aalborg Amtstidende skænket Museet en interessant gammel Bindingsværksbygning der her kommer til at danne Rammen om endnu et Haandværksfag nemlig Sadelmagerfaget der da ogsaa har baaret en betydelig Del af Udgiften ved Husets Genrejsning. I Løbet af dette Aar ventes Huset helt færdigt saa det derefter kan indvies og i vor næste Aarbog vil det blive omhyggelig skildret som Sadelmagerens Hus . Her i denne Aarbog har Museets to Arkitekter gjort Rede for deres samvittighedsfulde Arbejde. FREMTIDSPLANER Garvergaarden. Som tidligere meddelt har Garverfaget i høj Grad glædet Museet ved at stille betydelige Midler til Raadighed saa en virkelig Garvergaard kan blive indlemmet i Købstadmuseet . Under de nuværende Forhold tillader de gældende Bestemmelser ikke at nedrive Huse eller anvende nye Materialer til saadannes Reparation men i samme Øjeblik som normale Forhold indtræder vil der med Kraft blive taget fat paa en tilfredsstillende Løsning af Opgaven. En særlig Aarhussamling. Derimod er det Tanken i 1944 at genrejse en Del af en smuk aarhusiansk Renæssancebygning 101943 s. 11
som Museet har haft liggende magasineret siden 1910 og i denne at installere den specielle Aarhussamling som ikke hidtil har kunnet udstilles sømmeligt. Bygningen harrigt billedskaaret Tømmer og til Supplering af manglende Gavltømmer har Museet opmagasineret velegnet gammelt Bygningstømmer. Bygningen vil faa Lokaler for Museets topografiske Billedsamling de personalhistoriske Billeder Lavssamlingen og Teaterhistorien. Denne sidste Del bliver ikke specielt aarhusiansk da Aarhus først har haft fast Teater fra Aar 1900 men Samlingen kommer til at rumme Minderne om Provinsens Teater da Odense Aalborg Randers og Aarhus Teaterselskaber hver Vinter tournerede efter først at have haft Hovedsæson i sin egen By. DIREKTØR HOLM 70 AAR En Begivenhed for Peter Holm selv var den store Opmærksomhed han var Genstand for da han den 14. Maj 1943 naaede ovennævnte Alder. Aarhus Byraad vedtog at lade Kunstneren Herman Vedel male Holms Portræt til senere Anbringelse i Museet og fra en stor Kreds af Venner modtog han en Pengegave paa 6000 Kr. til en Rejse efter eget Valg . Tillige fejrede Museets Bestyrelse Direktør Holm ved en Højtidelighed i Møllesalen og han var i det hele Genstand for megen Venlighed fra nær og fjern. 111943 s. 12
LIDT OM DYNEVAARENE om nævnt i sidste Aarbog har Den gamle By efter Evne søgt at redde nogle af de gamle Dynevævninger ikke nær nok synes man naar man tænker paa de Bjerge af smukt haandvævet Bolster og Olmerdug der nu paa Grund af en langvarig Krigstid er blevet dømt til at gaa til Grunde. Saa mærkeligt kan det gaa at de Ting der i en svunden Tid blev frembragt som Husflid først blev slaaet ud af Fabriksvarerne og der paa udset til at udfylde Savnet af samme. Museernes Indsamling har vist at af Bøndernes Nyttevævninger har Sengeudstyret indtaget en stor og vigtig Plads og helt op mod vor Tid blev Dynetøjernes rige Traditioner holdt i Ære. Som altid naar særlige Opgaver trænger sig paa for Museet har Foreningen Den gamle Bys Venner ogsaa bidraget økonomisk til denne Indsamling og Museet finder det derfor paa sin Plads her at fortælle lidt om disse Nyerhvervelser og lidt om Brugen af Sengetøj gennem Tiderne. Sengeudstyret paa den danske middelalderlige Ridderborg hører vi lidt om i vore Folkeviser. Hun ledte i Lofte hun ledte i Vraa hun fandt Hr. Oluf paa Bolster blaa. Hun tog op det Skarlagen rød da laa Hr. Oluf og var død . hedder det i Visen om Hr. Oluf og Elverkongens Datter og i en anden der sover Fru Ingeborg under Skarlagen rød. 3 Interesserede Læseres Opmærksomhed henledes paa 2 Publikationer om samme Emne skrevet af Margrethe Hald. De Bolstre blaa . Nyt Nordisk Forlag. Om Soveskik og Sengetøj . Fortid og Nutid B. XV. H. 1. Danske Folkeviser Elverskud Vers 25 og 26. Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen. 3 Samme. Hr. Verner i Fangetaarn Vers 11. 121943 s. 13
1943 s. 14
1943 s. 15
Bolstrene er altid blaa og baade Ridderne Fruerne og Jomfruerne dækker sig under Søvnen med det fine smukt farvede Klæde. Derimod er Gangerpiltens Kjortel graa og grov og maaske har han brugt at hylle sig i den om Natten paa sit simple Leje. Ved Aar 1500 fortæller Troels Lund var en Seng i et jævnt borgerligt Hus udstyret paa den gamle Vis med løst Straa eller Halm i Bunden. Over Halmen var der hos velstillede bredt et hjemmelavet uldent Tæppe. Dette var midlertid en Overdaadighed ligesom en særskilt Hovedpude en Pose med Hø Hakkelse Lyng eller lignende. Nødvendigvis hørte til en Seng med Halm kun et Overdække der om Sommeren helst maatte være uldent og om Vinteren bestaa af sammensyede laadne Skind. Disse Skindfelder kunde være af højst forskellige Dyr lige fra Ulv og Bjørn til Zobel og Maar. Med Datidens manglende Krav til Hygiejne var Sengen absolut ikke upaaklagelig thi naar Halmen varfrisk saa stak den og hvis den ikke skiftedes hyppigt nok blev den muggen og nedtrykt ja der kendes ogsaa mange Eksempler paa at noget levende kunde røre sig i den. Derige bredte derfor et Læderlagen over Halmen. Et saadant var meget kostbart siger Troels Lund da der gik 33 garvede Faareskind til et af de jævneste. De kunde være indrettet til at knappe paa eller under Sengekanten. Det er let at forstaa hvilket uhyre Fremskridt det betød da Brugen af Dyner og Lærredslagener begyndte at trænge frem. Med en Bolsterdyne Underdyne og en Hoveddyne synes de første Krav at være blevet dækket men da man hyggede sig saa herligt i de bløde Dyner voksede Kravene hurtigt. Paa Øm Kloster lod Christian den Tredie i 1554 optage Inventarfortegnelse og Fadeburet rummede da til Klosterets Gæsteri 5 Hovedpuder 10 Herresengsklæder 18 Middelsengsklæder 1 Lærredslagen 10 store Dyner 10 Hoveddyner 2 smaa Dyner 14 Par Lagener 10 Hare Hønder 32 Vadmelsdyner onde og gode slidte og hele 6 Vadmelshoveddyner 33 Par Lagener onde og gode 76 Sengklæder onde og gode.5 Ingen af Dynerne benævnes specielt Overdyner og de mange 4 Vistnok citeret galt af Kerff. Troels Lund meddeler at der 1554 fandtes 1 Læderlagen paa Øm Kloster. 5 D. F. Kerff Øm Klosters sidste Dage. Aarhus Stifts Aarb. 1918. S. 99. 131943 s. 16
Sengklæder er antagelig uldne Sengeklæder til at dække sig med eller svøbe sig i der synes at være en vis Balance mellem disses Antal og Dynernes. De 47 Par Lagener er heller ikke noget ringe Tal men Lagener er ogsaa slaaet godt an. Man nød aabenbart den Friskhed der var over nyvaskede Lagener thi 9 Aar senere kræver Maribo Klosterreglement at hver adelig Jomfru skal medbringe 10 Par Lagener til sin Seng og 1586 befales der at Drengene paa Sorø Akademi hver Uge skal have rene Lagener paa deres Senge. Dynernes Antal vokser og hen imod Aar 1600 blev Overdynerne Dundyner som de først kaldes meget yndede og helst skulde der nu en ekstra Underdyne Sengedyne og tvende Hoveddyner foruden en Hovedpudetil en velredt Seng. I Skiftefortegnelser fra Slutningen af 1500-Aarene forekommer Sengklæder dog endnu ofte. I salig Rasmus Langes Købmands Gods fra 1596 nævnes blandt Sengklæder paa Loftskammeret et broget et rødt foret et jydts et blaat et hvidt Skotte-Sengklæde o. m. fl. Det er muligt at Købmanden er brændt inde med disse Ting thi de var absolut paa den Tid ved at gaa af Mode. Hos Mikkel Byfogeds var de derimod anderledes med Tiden. Hans afgangne Hustru efterlader 1597 et i alle Maader vel forsynet Hus og af Federklæder 11 Sengedyner 6 Dundyner 2 Sardugs Dunpuder med grønt Dræt for Enderne 11 Hovedpuder og 8 Hoveddyner.8 Christian den Fjerde tog sig ikke alene af Regeringen i sit udstrakte Rige men ogsaa af utallige andre Ting. Hans Breve til Rentemestrene indeholder ofte Ordrer angaaende Sengetøj. 1630 giver Kongen Ordre til Frederik Urne at han skal forhøre i Helsingør om der er engelske Sengetæpperat faa. De er tykke og bløde. Den 29. Juli 1633 befaler Kongen at de skal have Fjer forhaanden til 30 Bolsterdyner og lige saa mange Dundyner og Hovedpuder dog ikke alle lige gode. Og den 27. Oktober samme Aar hedder det Til Kokkepigen og andre skal der sendes Hør til at spinde i Kongens Fraværelse. Blaar skal ogsaa spindes af dem der plejer at gøre det 3. December 1636 Fjer som er konfiskeret paa et Skib i Sundet skal leveres til Fadeburspigen 8 Troels Lund III Udg. II Bd. S. 251. 7 Jørgen Olrik Borgerlige Hjem i Helsingør S. 73. 8 Samme. S. 75. 141943 s. 17
Maren Pedersdotter. Desuden skal hertil sendes 2 Stk. godt Olmerdug og 2 Stk. Lærred til 3 Skilling Alenen Dynevaar var blandt de Ting der vævedes til de kongelige Slotte i det af Christian den Fjerde oprettede Tugt- og Børnehus. Ved Graabrødretorv i København blev der omkring 1622 opført et 75 Alen langt Hus i to Stokværk hvor Olmerdugsvæverne arbejdede forneden og Silkevæverne foroven. Den indenlandske Væveindustri med dens forskellige Forgreninger havde som bekendt den virksomme Konges varme Interesse. Maaske er de ovennævnte bløde og lækre engelske Sengetæpper særlig beregnet til Sommerbrug. Man maa tro det naar Kongen ogsaa foretrækker at udstyre sin Feltseng paa Frederiksborg med Dyner. Den indeholdt ikke mindre end fire Underdyner tre grønne og en blaa to grønne Hoveddyner en blaa Dunpude og en brandgul Overdyne. Sengen var paa den Tid et meget pompøst Møbel og med sit rige Udstyr og Indhold stod den sin Mand i en god Sum Penge. Selve Sengen som Regel en Himmelseng kunde være smukt udskaaret endvidere var den forsynet med Spærlagen Omhæng Kappe og Sengetæppe af kostbart Stof. Hertil kom saa endelig de mange Dyner som nu var en Selvfølge ikke blot hos Adelen men ogsaa hos velstillede Borgere. Da Storkøbmanden i Aalborg Jens Bang mistede sin Hustru i 1639 og Boet blev registreret nævnes fordelt i de forskellige Stuer Kamre og Kister ikke færre end 48 Dyner 27 Hoveddyner 48 Puder samt 35 Par Lagener af Hørlærred og 25 Par af Blaarlærred. Udi Jens Bangs egen Seng fandtes 3 Bolster Dyner 2 Olmerdugs Dundyner 1 Olmerdugs Hoveddyne og 4 Puder med Vaar paa. Og omkring Himmelsengen et brandgult Taftesomhæng med tvende Silkekapper. 10 Og endelig Uddrag af et aarhusiansk Stervbo fra 1678 Sengeudstyret hos en af Borgmestergaarden s Ejere den rige Borgmester Jacob Michelsen Udi Sengekammeret en gul Stolpeseng deri en Underdyne af blaastribet Bolster I Dito 1 Dito I Hovitdyne I Dito 1 Olmerdugs Ofrdyne 1 Olmerdugspude I Dito I Dito med Voer paa. Dynerne vurderes hvertil 3 Daler 9 Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve. Udg. af C. F. Bricka og I. A. Fredericia. v D. H. Wulff Jens Bang. 151943 s. 18
og 2 Mark mens I ny blaastribet Bolster Underdyne og I Olmerdugs Ofrdyne i en udskaaret Kiste i Storstuen vurderes til henholdsvis 6 Daler og 5 Daler og 2 Mark. I en anden Kiste findes en leder dynes Voer kantet med blaa Baand og 3 Stykker Sparlagen blaat i brandgult med Sengeklæder og Kappe med frentzer. I Kisten findes ogsaa 1 Par Hovedpuder med rød tafftis pudsetter Pudesæt hvilket i andre Skifter kan være betegnet som gult damask for Enden . Lærreds Pudebetrækket var paa den Tid forsynet med udtunget Broderi eller Knipling foroven men det kunde ogsaa paa gammeldags Manér være lukket med et krydssnøret Baand og alle tre Arrangementer tillod den fintfarvede Tøjbort at brillere. Tidens Smag for stærke Farver gør sig gældende paa alle Omraader saaledes er de iøjnefaldende Farvekontraster i Omhænget blaat i brandgult ganske tidstypiske . Sengene paa det store Gæstekammer maa hver nøjes med to Underdyner og en huid Bolster Ofrdyne i den ene Seng findes tillige 2 lederpuder med Varpaa. Endelig er det heller ikke uden Interesse at se hvilke Bekvemmeligheder Gaardens Karl nyder. Hans Seng indeholder 2 gammel bøt Underdyner 1 bøt Ofrdyne I gammel Hofvetdyne 1 Par blaagarns Lagener I gammel Hofvetpude. Antallet af Dyner og Puder hos det velstillede Borgerskab forandrer sig næppe synderligt i det følgende Aarhundrede og Bondebefolkningen følger med saa godt det er muligt. En virkelig Grænse er vanskelig at trække thi Herregaardene og Embedsboliger var de store Forbilleder. Her fulgte man Moden ude fra den store Verden men Rok og Væv kunde Kvinderne haandtere saavel i Hytte som i Borg og det var en af Husmoderens vigtigste Pligter at fremskaffe og tilvirke de nødvendige Klædertil Familien hvad enten hun sad i gode eller ringe Kaar og derfor er det først og fremmest et Spørgsmaal af økonomisk Art. Nogle er fattige paa Mammon og derfor ogsaa paa Sengetøj hos andre staar det bedre til. I nogle Bondeskifter fra Aartierne omkring 1750 forekommersaa forskellige Senge som et indemuret Sengested udi Væggen et fast Sengested samt i flere Tilfælde den eftertragtede Stolpeseng med Himmel. Det er klart at sidstnævnte Seng har indeholdt flere og bedre Dyner end salig Karen Madsdatters sammenslagne Fur Seng med en Fjel for . 1736 . Hun efterlod dog en Olmerdugs Overdyne med blaa Striber udi 161943 s. 19
en gammel graa Vadmelsdyne uden Fyld og tre gamle Bulster Hovedpuder . Husbonds og Madmors Seng havde altid mindst 2 Underdyner 3 å 4 Puder og en Overdyne de andre Senge havde undertiden en Underdyne mindre. Destribede Bolstre og Olmerdugsdyner er allerede da i Flertal selv om der heller ikke er saa faa Vadmelsdyner. Omkring 1800 udkommer der forskellige Vejledninger for Husmødre og unge Fruentimmer . Det kan dog være ganske interessant at se hvad der anses for nødvendigt. Til en Seng for to Personer hører 10 Alen Olmerdug til en Overdyne 16 Alen Bolstre til tre lange Hovedpuder og en Lændepude 4 Alen til hver 414 Alen do. til to Trækkepuder 24 do. til en lang rund Fodpude 28 Alen do. til to Underdyner tilsammen 51 Alen Bolster og 10 Alen Olmerdug. Til Fyld i Overdynen regnes med 18 Pund Fjer eller 8 Pund Dun til hver Underdyne 32 Pund Fjer til hver Langpude 5 Pund Fjer til hver Trækkepude 2 Pund Fjer eller tilsvarende Dun. Umiddelbart paa Sengebunden anbefales det at lægge en Krølhaarsmadras Halmdyne Sivmaatte eller løst Halm. Alt i alt et værdifuldt Udstyr og Raadgiveren knytter da ogsaa hertil en Mængde Anvisninger og Formaninger om god Behandling af Sengeklæderne og deres stadige Eftersyn og Vedligeholdelse. Det fremgaar af samme Vejledning at til det daglige Husarbejde regnes ogsaa Hørrens Behandling lige fra Heglingen til den som velspundet kogt og opvundet Garn er rede til at bringes til Væveren. Derefter følger en lige saa omstændelig Gennemgang af Uldens Behandling fra A til Z og det skønt Forfatteren af ovennævnte Vejledning udtrykkelig gør opmærksom paa at da man har noget for Husmødre i Bondestanden har jeg under Udarbejdelsen især rettet mit Øjemærke paa de Husmødre man i Almindelighed henfører til Middelstanden. Der er ogsaa Anvisning paa hvorledes Husmoderen skal beregne sit Garn saa hun bestemt ved hvor meget Lærred hun kan faa tilbage fra Væveren men om Bolster og Olmerdug nævnes intet specielt. Forholdet var da ogsaa at disse Ting har Bybefolkningen kunnet skaffe sig ved Køb dels paa Markederne hvor Bønderne I Betegnelsen Trækpude bruges endnu om den kvadratiske Hovedpude hos en Aarhbus-Familie. 2 D. Didrichsen H deren i Middelstanden. Kbh. 1801. 171943 s. 20
solgte deres Overskud dels hos Købstædernes Kræmmere hvor baade Bolster og Olmerdug af inden- og udenlandsk Fabrikat var en almindelig Handelsvare. I en Prisfortegnelse fra 1731 over alle de Varer Kræmmerne handlede med nævnes Ulmerdug blandt de uldne Varer og stribet Dynevaar blandt Linnedvarerne. 3 Ogsaa Erik Pontoppidan nævner i en Oversigt over vævede uldne Varer forfærdigede i København 1763 89 Stykker Olmerdug. 4 Den industrielle Side af Sagen skal hermed blot antydes selv om det kunde have været fristende at trække Linierne op fra Christian den Fjerdes Olmerdugsvinkel til den seneste Olmerdugsfabrikation der først afsluttedes omkring 1920 15 og hvoraf et Par Dynevaar ogsaa forvildede sig ind paa Museet mellem de gamle Bondevævninger. Man kan vist roligt sige at Olmerdugsindsamlingen foregik paa en mærkelig hovedkulds Maade som heldigvis ikke er almindelig naar det drejer sig om Museumsgenstande. Saa man en Dag en Vævning der paa Grund af dens Skønhed eller af andre Grunde kunde ønskes erhvervet maatte der omgaaende gribes til men hvad var der saa ikke fremme næste Dag af uopslidelige Ting Denne Glose er bleven noget misbrugt de gamle Dynevaarsvævninger kan sandelig slides. Og netop paa dette Punkt har Indsamlingen skuffet lidt der kom ingen rigtig gamle sensationelle Ting frem. Grunden er den ganske simple at naar Dynerne ikke længer var godeeller fine blev de degraderedetil Børnenes eller Tjenestefolkenes Senge nogle af dem blev tømt for Fjer og brugtes som Bredsler d. v. s. Dække over Halmen. Hvis Omstrejfere eller Bissekræmmere bad om Nattely i en Gaard havde man ogsaa de fleste Steder til dette Brug gamle Dyner som Familien ikke brugte mere og dermed gik de ældste Vævninger efterhaanden ud af Sagaen. Halmen som Sengeunderlag var endnu meget almindelig paa Landet i Slutningen af forrige Aarhundrede. En Beskrivelse fra Sabro Herred omkring 1850 giver et godt 8 Silke. Ulden- og Lærredskræmmerlavet 1651 1861 Kbh. 1887. 3 Danske Atlas. B. II S. 437. 15 Paa en Forespørgsel til Mogensen og Dessaus Væverier Odense oplyses det at Slotsgadens Dampvæveri begyndte Fremstillingen af Olmerdug først i 1870-erne og sluttede i 1922. Et Par Prøver viser dels en Vævning helt af Bomuld brun med blaa og hvide Tværstriber dels en med Kæde af Bomuld og Skud af Uld graa med brede røde og smalle grønne Striber begge i S-skaftet Satin. 181943 s. 21
Billede af en Bondegaards Senge og Sengeudstyr paa den Tid.16 Det hedder Sengens Bundvar enten Fjæl eller raa utildannede Stænger der laa omtrent 9 Tommer over Gulvet og oven paa dem var der lagt Rughalm i en Alens Højde. For Hovedenden var lagt mere Halm og naar dertil kom et Par tykke Hovedpuder oven paa Underdynen eller -dynerne blev den saa høj at man næsten sad op og sov. I Overstuen var der i Almindelighed to Himmelsenge forsynet med Omhæng af Sirts og opredte med tunge Dyner og Puder hvortil Husmoderen selv havde spundet Garnet. Overdynerne var af Olmerdug og Underdynerne af Bolster i røde og blaa stribede Mønstre. Der var undertiden fem seks Underdyner særlig naar Familien stod sig godt og det var en stor Herlighed naar den fremmede som fik Natteleje kunde drukne i Dyner. Faarenes Uld og Markens Hør havde fra gammel Tid Husmoderens særlige Interesse. Af disse to Materialer hvert for sig eller blandet fremstillede man alle tekstile Fornødenheder. Hver Stund som var tilovers fra Husets øvrige Arbejde blev nyttet til Spinding Vævning og lignende Syssel. Naar Rokkehjulene snurrede om Kap og den ældre og øvede her paa Egnen ærtede den mindre øvede med et Pas nu paa der ikke bliver for mange Kokloer saa har man med det samme den fornøjelige Tone der herskede under Arbejdet. Af Spindet tilvirkedes især Hør- og Blaarlærred Vadmel og Hvergarn og det var forhen almindeligt at de Produkter som Gaardene ikke anvendte til eget Brug eller Folkeløn solgtes paa Markederne f. Fks. paa Olsmarkedet i Aarhus. I en Beskrivelse fra 1827 om Aarhusegnens Husflid fremhæves Storring Stjær og Galten især for Hør- og Blaarlærreder. Ogsaa af Vadmel lavedes der en Del men Vævningen udførtes af Vævere og Vævepiger. Storring havde paa den Tid 20 hvoraf en enkelt vævede Drejl. I Ning Herred var Lærredet af langt bedre Kvalitet end for Eksempel Molboernes. I Alen allerfineste Lærred kostede 40 Skilling som Regel betaltes den dog kun med 24 28 Skilling pr. Alen og der blev betalt 16 Skilling for grovt Blaarlærred. Det vævedes i en Bredde af 5 til 6 Kvarter. Man regnede med at eet Lispund 18 Evald Tang Christensen i Dansk Kulturhist. 1895. 17 Hanelaar om de ujævne Steder paa Hør- og Blaargarnet. 91943 s. 22
renskættet Hør gav 5 Pund heglet Hør og 9 Pund Blaar. Paa Mols og Helgenæs var der kun faa Huse eller Gaarde hvor der ikke fandtes en Væv og flere Steder i Randers Amt var bekendt for deres gode Dynevaar og Hvergarn. 8 Som et Eksempel paa den Velstand Husfliden bragte til Huse nævner N. C. Rom at der paa en Gaard i Astrup Aarhus Stift aarlig tilvirkedes 200 Alen Hør- og Blaarlærred og 200 Alen Vadmel Hvergarn Dynevaar Dækkener Forklæder Sækketøj 0. s. v. hvilket i 30 Aar gav 12 000 Alen Tøj. Birte Marie hed den flittige vindskibelige Kone som sammen med to Piger havde spundet alt Garnet skønt en stor Børneflok og Gaarden med dens Bedrift 15 Køer og 45 Faar og Lam krævede den største Part af de tre Kvinders Tid. I slige Hjem repræsenterede de fyldte Klædekister store Værdier . Ruller af Dynevaar Vadmel og Lærred blev taget frem og med Stolthed forevist hver Gang der kom kvindelige Besøgende. Farvekunsten var ogsaa et af de Felter som Fortidens Husmødre beherskede. I 1529 skriver Anna Rudsdatter saaledes til sin Datter Sofie Krummedige Kjære Datter Sender jeg Dig noget Garn og beder jeg Dig at Du vil lade farve hende brandgul for her vokser ingen Urter heromkring vil jeg gjerne være Din Farvekvinde en anden Tid. 19 De to mest brugte Kulører rødt og blaat fremstillede man ved Hjælp af købte Farvestoffer Indigo til de blaa Nuancer fra det mørkeste mørkeblaa til den stærkt fortyndede lyseblaa Cochenille og Krap til de forskellige røde Den blaa Indigo var manisær fortrolig med. I Byerne tillavede man den vel oftest med Vand og Tilsætning af Kemikalier efter trykte eller omhyggeligt opbevarede Opskrifter som gik i Arv fra Mor til Datter men paa Landet brugte man almindeligvis at opløse den pulveriserede Indigo i gæret Urin og til den Anvendelse havde man en Jydepotte Lødgryden staaende i Nærheden af Ildstedet. Til Farvning i andre Kulører spillede hjemlige Planter dog ogsaa en stor Rolle. 18 N C. Rom Den danske Husflid. S. 285 ff. 9 C. Nyrop Danske Farvere. Indigo udvindes af forskellige Arter Indigofera som vokser i Troperne. Krapplanten Rubia tincforia hører ogsaa hjemme i Troperne. Cochenille Coceus cacti er en Skjoldlus der lever paa en Kaktusplante i Mellemamerika 201943 s. 23
Pontoppidan fortæller netop om de duelige Bønder paa Mols der ikke alene fabrikerer deres Klæder Uldent og Linnet men ogsaa ved at farve dem i Vækster og Urter. Til Lyseguult bruger de Pors Blomster af Skarntyder Vier Engelskiær og SkreppeBlade . Til Mørkeguult tages der grønne Boghvede-Blade eller Birke-Løv. Lavendelblaat vide de at farve i Ege-Saugspaaner. Lysebrunt i Steen-Mos og Ellebark Mørkebrunt i FladskalleMos paa gamle Bøge. Staalgraat i Ege- eller Æbletræers Bark og Uldgarn i Rør-Toppe. Grønt uldet farve de i Rør-Toppe med lidet Spanskgrøn og Allun. 1 Ønskede nogen derimod at overlade denne Procestil en Fagmand lod det sig ogsaa gøre der var f. Eks. paa den Tid 3 priviligerede Farvere i Aarhus. Endnu saa sent som i 1902 gik to unge Piger i Vejlby og syslede med Garnet til deres Udstyr. Først spandt de Ulden og derefter skulde de ogsaa selv farve den hvilket stod paa i flere Dage. Ganske vist skulde de ikke først i Mark eller Skov efter Planter nej nu nøjedes man med at købe rødt Farvepulver hos Farvehandleren inde i Aarhus men Garnet skulde dog forbehandles med en Bejdse hvori det skulde ligge i 24 Timer. Da det var farvet gik Turen til den dygtige Væverske Karoline Sørensen paa Elsted Mark og de to Søstre fik hver en prægtig rød Dynetil en Dobbeltseng. Under Spindingen var der mange Smaating at iagttage. Traaden skulde snart være let snart haardt snoet alt efter dens Brug. En gammel erfaren Husmoder har sagt Paa Kædens Styrke beror Tøjets Styrke paa Islættens Løshed dets Blødhed. Især skulde Islætten være meget let snoet til Klæde og Vadmel som skulde stampes. I Olmerdug er Uld slaaet paa Hør- eller Bomuldskæde og en Undersøgelse af Traadene har vist at i de allerfleste Tilfælde er begge Traade haardtsnoede. Dette i Forbindelse med den stærke Sammenpresning giver den nydeligste Diagonalvirkning . De faa Ting hvor Islætten er let snoet ser ud til ogsaa at være let stampede. Og næsten uden Undtagelse er Trenden efter god gammel Skik venstrespunden og Islætten højrespunden. Hvad enten Tøjet nu blev vævet ude eller i Hjemmene var Vævning af Dynetøj baade sen og anstrengende thi det skulde være stærkt og fjertæt og det var derfor nødvendigt at slaa det 2 Danske Atlas B. IV S. 262. 211943 s. 24
godt sammen. En gammel Væver der i sin Ungdom vævede meget Olmerdug siger at en Væver med gode Kræfter kunde nøjes med fem Slag mens andre kunde være nødt til at bruge Slagbommen ti Gange mellem hver Islættraad. I Vævetekniken kræves to Traadsystemer til Frembringelse af et Tøjstykke Trend og Islæt i Fagsproget nu oftest Kæde eller Rending og Skud . Trenden anbringes paa langs i Væven hver Traad enkeltvis i de ophængte Søller hvoraf bestemte Antal hæves eller sænkes ved Hjælp af Sølskaft og Fodskamler. Islætten er Tværtraaden der ved almindelig Nyttevævning skytles ind. Traadenes Skæringspunkt kaldes Binding eller Bindingspunkt og man inddeler disse i tre Grundbindinger Toskaft eller Lærred Kipper eller Diagonalvævning Satin eller Atlask. Toskaft er den enkleste og ældste af alle Vævninger her gaar Islætten skiftevis over og under en Kædetraad. Frøken Hald omtaler nogle lette sønderjydske Sommerdyner i Toskaft men derudover findes den ikke anvendt i Dynetøj. Kipperbindinger kan være meget forskellige. Der kræves mindst tre Skaft men Tøj til Kostumer væves ofte i otte Skaft. De karakteristiske Skraalinier fremkommer ved at Islætten hver Gang rykker en Traad til Siden. Baade Vadmel og de fleste af Bolstrene er vævet i denne Teknik og sædvanligvis paa fire Skaft. I Vadmel forekommer saaledes en 4-skaftet Dobbeltkipper hvor Islætten skiftevis gaar over to og under to af Kædetraadene den er ligesom Toskaft ens paa begge Sider. Flere Stykker er væveti firskaftet Enkeltkipper og ct enkelt Stykke vistnok i Treskaft det er temmelig vanskeligt at analysere paa Grund af Stampningen . De fleste af de hjemmevævede Bolstre er i Spidskipper. Det er en firskaftet Enkeltkipper som sølles i Spids hvorved de kendte Siksaklinier fremkommer. Ældre Lærebøger i Vævning fremhæver at det smukkeste Bolster og Olmerdug væves i den femskaftede Satin nogle af vore Bolstre er da ogsaa vævet i denne Teknik og med Hensyn til Olmerdugsvaarene viser Analysen at kun en ringe Brøkdel heraf er udført med færre eller flere Skaftantal og andre Bindinger. Satin eller Atlask som den benævnes i Flæng væves enten med Trend- eller Islæt-Effekt dens særlige Præg er den blanke glatte Flade. I Drejl og Damask f. Eks. fremkommer det fine Vekselspil netop ved at Mønstret er vævet med Skudsatin og 221943 s. 25
Bunden med Kædesatin eller omvendt. I femskaftet Olmerdug springer Skudtraaden over fire Kædetraade for hver Binding og da Princippet i den fornemme Satinvævning er at sprede Bindepunkterne mest muligt vil det sige at Islætten i en fast og god Vævning næsten helt dækker Trenden og Ulden danner da en tæt glansfuld Overflade. Islæt-Effekten understreges yderligere af de farvede Tværstriber . I de langstribede Bolstre er det omvendt. Her skal Kæden som er af Hør staa meget tæt mens den næsten usynlige Islæt som Regel er af temmelig grovt Blaargarn. Hovedparten af de erhvervede Vævninger bestaar af Olmerdug men skal man følge den kronologiske Linie maa man begynde med Vadmel og Bolster derefter kommer Olmerdug. Men nu Skinddynerne Frøken Hald nævner at de sandsynligvis er ældre end alle vævede Dynestoffer. Det er de muligvis. Vi har af det foregaaendeset at Læderlagener og Skindfelder har været brugt og i Borgermestergaardsskiftet fra 1678 og mange andre baade Borger- og Bondeskifter forekommer Læderdyner og Læderpuder. Den gamle By ejer to Skinddyner den ene er meget stor 170X170 cm og sammensyet af 28 kvadratiske Faareskind af en blød og behagelig Kvalitet. Den stammer fra en gammel Købmandsgaard i Ribe. Den anden har hørt hjemme i Ny Mølle paa Mols den bærer Aarstallet 1782 paasyet. I sin Beskrivelse af Randers 1768 lovpriser Erik Pontoppidan disse Skindvaar. Han begynder med de bekendte Randers Handsker hvis særdeles fine og behagelige Lugt altid giver dem et Fortrin for alle andre her i Landet fabrikerede . Angaaende Aarsagen hertil gisnes paa Fjordvandet Barken eller den særlige Maadeat tilberede Skindene paa. Vist er det Skindene tilberedte er meget begierelige og føres ej alene ud til andre Steder i Rigerne men og til fremmede Lande da fornemme Folk bruge Skindene til Overdyner for Lugtens og Blødhedens Skyld. 2 Vadmel er kendt som et grovt Uldstof. Det har ogsaa helt op mod vor Tid været brugt af Bønderne til Klæder thi valket og indigofarvet var det et praktisk og slidstærkt Tøj. Navnet er gammelnordisk og sammensat af Vad Klæde og Mal Maal . Paa Island som i de andre nordiske Lande var Vadmål i Middelalderen et almindeligt Betalings- og Vurderingsmiddel 2 Danske Atlas B. IV S. 393. 231943 s. 26
og det farvede havde større Værdi end det ufarvede. 6 Alen Vadmel gangbart nyt og ubrugt sattes til Værdi af een Øre men 5 Alen Vadmel med rødbrune Striber havde samme Værdi. 3 I Svend Grathes Købstadret for Byen Slesvig fra ca. 1150 hedder det hvor Talen er om at straffe en Tyv men han maa ikke have stjaalet mindre end af en Ørtugs eller 3 Alen Vadmels Værdi 4 Mellem de indsamlede Vadmelsvaar findes baade langstribede Fig. 1. Dynevadmel fra Randers Amt. Hvide og blaa Striber. Underdyner og tværstribede Overdyner saa vel som Langpuder og Hovedpuder. For Underdynernes Vedkommende har man ikke udelukkende holdt sig til de traditionelle blaa Striber idet der ogsaa er en Stuv Rulle hvid- og rødstribet beregnet til Underdyne. Endvidere forekommer der baade langstribede og tværstribede i hvidt og selvgraat d. v. s. Ulden af sorte Faar. Den bløde brune Farve sammen med hvidt er som sædvanlig et smukt og tiltalende Syn. Alle Vadmelstøjerne er haardt stampede og dette var nød- 3 C. Nyrop Danske Farvere. Een Øre i den skandinaviske Middelalder Vægtog Værdi betegnelse for 1 s Mark 3 Ørtuge . Rasmus Nyerup Skildring af Danmark og Norge. 241943 s. 27
vendigt da de skulde holde paa Fjerene men det hartillige givet Dynerne en meget ubehagelig Tyngde vi har f. Eks. en Prøve af Dynevadmel der er 0 5 cm tykt. Samlingens yngste Stykke Vadmel er vævet i 1890-erne af en Væverske i Rostved Thorsager S. . Det har blaa og hvide Langstriber men er betydeligt tyndere og lettere end de øvrige og den sædvanlige uldne Islæt er her erstattet med totraadet Bomuldsgarn. Fig. 2. Vadmel. Langstribede Underdyner og tværstribede Overdyner. Tilv. en Stuv hvid- og rødstribet. Bolster eller Bulster som det ofte skrives i ældre Skifter betyder egentlig svulmende udstoppet Pude og i denne Betydning maa Folkevisens blaa Bolstre vel nærmest ses selv om Ordet Bolster langt tilbage i Tiden dækker Begrebet Underdyne. Bolster Dynetøj er som nævnt vævet helt af Hør eller Blaar og altid med stribet Kæde til Dynerne mens Hovedpuderne undertiden er afstribet med Islætten. De traditionelle blaastribede Bolstre gaar langt tilbage i Tiden . I føromtalte Helsingør-Skifter nævnes 1618 En Underdyne med smaa blaa Striger en do. med brede blaa Striger det er Variationer som ogsaa forekommeri de Bolstervævninger der 251943 s. 28
nu har været udbudt. Men ingen Regel uden Undtagelse der har ogsaa været Bolstre i andre Farver. Da en anden af Borgmestergaardens Ejere Borgmester Peder Laasbye gjorde Opbud i 1736 blev der ved Auktionen solgt foruden flere blaastribede en bruun og brandguul stribet Bolster under Dyne og en bruun og hviidstribet Dito 5 og i et Bondeskifte fra 1738 figurerer ogsaa en guuel og blaastribet Underdyne . 5 Fig. 3. Bolster. Striber i mørkeblaat lyseblaat og bleget Hør. Brudeudstyr fra 1862. Højballegaard Maarslet. En af vore Bolsterdyner har Striberi gult blaat og halvbleget Hørgarn. Den stammer fra Mjesing ved Skanderborg. En anden Underdyne erhvervet paa Samsø er stribet i graat blaat og hvidt men alle de øvrige har blaa Striber i de groveste Arter sammensat med ublegede i de finere med halvblegede. Olmerdug eller Ulmerdug som det ofte kaldesi Skifterne var oprindelig Tøj fra Byen Ulm i Tyskland thi baade i Middelalderen og senere var det almindeligt at betegne indført Tøj med Tilvirkningsstedets Navn. I Sverige nævnes Olmer sårduk og olmerduch i Gustav I s Rentekammerbøger i 1540-Aarene. Sårduk i Auktionsdokument i Den gamle By s Arkiv. 2 Anthon Jensen Slægten Hvas fra Tebbestrup. Fra Randers Amt 1930 S. 81. 261943 s. 29
betegnes da som et grovt og stærkt Tøj vævet af Uld og Hør som ofte anvendes til Foer i Klæder 7 Det har naturligvis samtidig været at finde i Danmark og Sardug er blandt de Ting det ifølge en Politivedtægt af 1549 tillades Klædebodlavet og Kræmmere at handle med. Her anføres det dog som en Blanding af Lærred og Bomuld. Dets Egenskab som stærkt Tøj har gjort det velegnet til Dynevaar. I et Helsingør-Skifte fra 1595 nævnes to Sardugs Puder og i 1618 sammen med flere Drejlsdyner en Sardugs Dundyne. I 1617 nævnes en Olmerdugs Dundyne men faa Aar efter er Olmerdugsdynerne de almindeligste og det er som det ogsaa her er Tilfældet med Vaarene altid Overdyner . Mens Trenden i Olmerdug enten er af Hør eller Bomuld og Islætten af Uld altsaa et Hvergarnsstof kan Sardug fra nyere Tid defineres saaledes Trend af Hør Islæt af Bomuld som Regel hvid utvunden og anvendt til Bunden mens Mønsterstriberne er af farvet Uld. Frøken Hald betegner disse Vævninger som specielt sønderjydske . Af denne Art har Den gamle By foruden et Par Stykker som vides at være fra Als en Langpude fra Tunø og en kvadratisk Hovedpude som skal være fra Randers Amt men derfor jo godt oprindelig kan være kommet fra Sønderjylland. De talmæssigt overlegne Olmerdugsvævninger bærer ogsaa Prisen for de smukkeste Farver og den rigeste Variation af Mønsterstriber . Maaden at mønstre Tøj alene ved at skifte Farver er teoretisk ganske enkel og i Skifteprotokoller fra 1500-Aarene nævnes meget ofte blaarandede Duge og Dynevaar. Det vil i denne Forbindelse være nærliggende at omtale et Billede paa Bernt Notkes Altertavle fra 1479 i Aarhus Domkirke. Man ser Gregor den Stores Messe og den smalle hvide Alterdug er netop udstyret medblaa Striber paa den nedhængende Kortside en bredere og to smalle som gentages lidt højere oppe. Dynemønstrenes Stribetraditioner gaar i hvert Fald tilbage til 1400-Aarene og er sandsynligvis endnu ældre. Paaet lille Billede malet af Martin Schongauer 1430 1491 i Deutsches Museum i Berlin der forestiller Hyrdernes Tilbedelse ligger Jesusbarnet 27 Svenn T. Kjellberg Ull och Ylle. 2 Silke Ulden og Lærredskræmmerlavet. Kbh. 1887. S. 2. 271943 s. 30
paa et skarlagenrødt Tæppe der med bestemte Mellemrum har en Gruppe mørke Striber som er sammensat af to brede og fire smalle vekslende med Bundstriber. Selv om det her drejer sig om et Tæppe der er bredt over en Bunke Straa i Fig. 4. Olmerdugs-Overdyne. Hvid Striber i mørkeblaat 2 røde grønt og Bundfarven. Vævet paa Langaaegnen af Marie Kirstine Sørensdatter f. omkr. 1815. Kostalden er der næppe Tvivl om Forbindelsen med vore Dynemønstre . Saa meget mere som Dynemoden netop er kommen fra vort sydlige Naboland Det indsamlede Materiale kan inddeles efter visse Typer af Mønsterstriber og der er meget som tyder paa at en bestemt bredstribet Art repræsenterer de ældste Vaar i Samlingen og at 281943 s. 31
de er ca. hundrede Aar gamle. Ft fælles Træk ved disse Vævninger er at Striberne er samlet i et Midtparti som Regel symmetrisk idet Mønsterskalaen gaar op til Midten og at de mest dominerende Striber er ret brede 5 6 cm. Som Eksempel Fig.4. Fig. 5. Olmerdugs-Overdyne. Hvid Striber i karmoisinrødt og mørkeblaat. Vejleegnen. Til samme Type men antagelig lidt yngre hører Fig. 6 foroven til højre i denne sidste er Striberne holdt helt i mørkeblaat og den fine Skyggevirkning der fremkommer ved Stribernes aftagende Bredde er meget smuk. Den skal være vævet paa Samsø. En anden Stribeart bestaar af tre fire eller fem ensartede 291943 s. 32
Grupper fra 15 til 30 cm brede og adskilt med en Bundstribe . Se Fig. 5. Fladens Dekoration er velberegnet og der er ligesom paa førstnævnte Type et bredt Stykke i Bundfarven for hver Ende. Der er meget smukke Varianter af denne Slags især blandt de hvide med blaa og rød Afstribning. Nu optræder der ogsaa nogle Pyntestriber mellem de glatte dels som Skraastriber dels som Fig. 6. Olmerdug. Foroven tilv. hvid Bund Striber i rødt og brunt tilh. blaa Striber paa hvid Bund. Forneden i Midten ensfarvet rød Dyne det øvrige mønstret i rødt og hvidt. Sildeben se Fig. 9. De fremkommer ved at hver andet Indslag f. Eks. er i Bundfarven og hvert andet i rødt samtidig trædes Væven i modsat Retning ønskes Sildebenstekstur skiftes der om til oprindelig Trædning. Vi har sikre Oplysninger til flere af Dynerne og kan datere disse til omkring 1860. Endelig er der Dynetøj hvor Striberne sjældent ret brede er regelmæssigt fordelt over hele Fladen. Der er ogsaa smukke og meget forskellige Afstribninger blandt disse Vævninger men 301943 s. 33
de er ikke mere saa fantasifulde. Se Fig. 6 for oven t. v. og 2 5 og 6 paa Bordet. Denne Art maa regnes for den yngste Type. De fleste fra den sidste Tid op mod 1900 er paa mørk Bund graa eller brun ofte meleret og Afstribningen er holdt i rødt. Naturligvis kan der foruden disse tre Stribearter forekomme særprægede Kompositioner der er vanskelige at rubricere og som kan skyldes en særlig iderig Væver eller Bondekonen selv. Naar de to i Forening skulde bestemme Mønstre foregik det paa den Maade at de forskellige Farver Garn som var til Raadighed og som Ejeren selv medbragte vikledes omkring et Stykke Pap til man fandt den Stribevirkning man fandt mest Behag i. De gamle Skifters brandgule Dyner har vi ikke set under Olmerdugskampagnen nærmeste Slægtning var et Dynevaar med citrongul Bund og stribet Midtparti i hvidt rødt og mørkeblaat. Det var en ganske dristig Dyne Af Museets lidt over hundrede forskellige Olmerdugsvævninger er en meget stor Part hvide med blaa og røde Striber. Men ogsaa af de rød-hvide er der mange og nydelige Eksempler. Frøken Hald mener at den rød- og hvidstribede Dynemode er opstaaet i Sønderjylland efter 1864 . Fra Randers Amt nævnes dog allerede i 1738 i et Skifte efter salig Anna Erichsdatter en hviid og røedstribet Olmerdugs Overdyne Og mellem Ellen Madsdatters faa opregnede Efterladenskaber fra 1789 ligeledes i Randers Amt er der ogsaa en rød- og hvidstribet Olmerdugsdyne.39 Men det er ganske givet at de symbolske Farver netop blev foretrukne og ogsaa fik en særlig Betydning i Sønderjylland efter Krigen og ingen Steder er der vævet smukkere og rigere Stribevariationer i de to Kontrastfarver end der. Ogsaa i andre Kulører har man ofte holdt sig til to Farver mørkeblaat og hvidt f. Eks. eller rødt og blaat. Bleggrønne Striber i hvidt findes ogsaa især i ældre Ting. En smuk myrtegrøn træffer man ofte som fine Linier imellem rødt blaat og hvidt. Den hvide Farve er dog aldrig ren hvid men gullighvid. Brunt ser man ogsaa der er et Par smukke Vaar med røde og brune Striber i hvid Bund fra Aarhus Amt. Endelig kommer vi heller ikke uden om Striberne i rødviolet og blaaviolet fra Anilinfarvernes Barndom. Mærkeligt at denne Se Note 26. P Christensen Ellen Madsdatter. Fra Randers Amt 1910. S. 77. 311943 s. 34
skrigende Farve kunde faa den Magt over Sindene som den fik og som vi nu kan spore paa de fleste Tekstiler fra omkring 1870. Heldigvis var Farven meget uægte og har nu formummetsig i forskellige beskedne graa Nuancer som langt bedre klæder de røde Striber den som Regel er sammensat med. Fig. 7. Vejlby-Olmerdug ca. 1850. Blaa med røde Striber. Det vilde være interessant om der engang ud af de forskellige Museers Materiale kunde udledes visse lokale Særpræg enten i Mønstre eller Farver men foreløbig tegner det ikke særlig straalende i saa Henseende. Har de samme Striber og de samme Farver præget Dynerne over hele Landet Da maa man jo næsten tro at det skyldes Indflydelse fra ensrettede Læresteder men der har dog overalt i Landet siddet selvlærte Væversker eller Vævere. Med Hensyn til Farver da var man først og fremmest bundet af 321943 s. 35
Traditionen dog ogsaa i nogen Grad af de forholdsvis faa Farvestoffer hvis Holdbarhed man erfaringsmæssigt vidste man kunde stole paa. Men der er mange Eksempler paa at man forstod Kunsten at nuancere de forskellige Farveemner saa blaat f. Eks. ikke altid behøvede at betyde mørkeblaat eller rødt højrødt. Og med Hensyn til karakteristiske Afstribninger da synes man at Muligheder for særprægede Arbejder har været til Stede hist og her Fig. 8. Fanø-Olmerdug. Mellemblaa Bund mørkeblaa og røde Striber. i Landet. Alligevel har Museet ensartet Olmerdug vævet paa saa langt fra hinanden liggende Steder som Als og Thy. Et relativt stort Materiale er nu indsamlet og derefter melder Problemerne sig Mon der er noget om at man paa Fyen har foretrukket blide pastelagtige Farver og forholdsvis smalle Striber Vi kender dog ogsaa Eksempler paa kraftige Mønsterstriber og stærke Farver. Er de hvide Dyner med de smukke djærve Afstribninger i blaat og rødt specielt jydske De passer saa glimrendetil Jydens lidt tunge Natur og ikke mindre til hans Sans for godt Kram. Cochenillens Glød er dæmpet af Indigoens mørkeblaa og begge 331943 s. 36
var gamle prøvede Farvestoffer kendte og skattede for deres store Holdbarhed. Her fra Egnen har Tekstilsamlingen flere meget fine Eksempler med gode Hjemstedsoplysninger. Fra Egnen nord for Aarhus har vi en Del Olmerdug med blaa Bund. Det ældste Stykke et Dynevaar er lavendelblaat med røde Striber og hørte til et Brudeudstyr i 1850. Ligeledes maa vi fremhæve nogle særprægede Stykker fra Hads Herred bl. a. en Dynestump af et Brudeudstyr fra 1872 vævet af Brudens Søster med ganske smal Afstribning. Mønsterstriberne er 7 mm brede og Bundstriberne 1 cm. Fig. 9. Olmerdug med Pyntestriber i olivenbrunt og hvidt. Aarhusegnen. Var Fanødynerne omkring 1850 som det smukke mørke Vaar Museet har erhvervet i 1943 Det har et Midterparti af brede Dobbeltstriber i rødt og mørkeblaat paa mellemblaa Bund. Farven harmonerer godt med de mørke Farver der kendes fra Fanødragter ligesom man i ældre Tid skal have haft stribede Stolehynder i samme Vævning og Farver. Helt konservativ var man dog ikke paa Fanø. Et gammelt Ægtepar begge født paa Øen fortæller at i Nordby havde de mest hvide Dyner med blaa og røde Striber og brede hvide Endestykker men den 77-aarige gamle Herre erindrer at hans Bedstemor der var født 1818 havde et Par blaa Dyner af samme Type som Museets Baade Bedstemoderen og Moderen spandt og 831 Sejlmagermester H. B. Hansen og Hustru. 341943 s. 37
vævede. Som Kuriosum kan nævnes at Fanø-Kaptajnerne hjembragte Hørren fra Rejserne paa Rusland lige saa vel som Dun og Fjer af ekstrafin Kvalitet . Det vilde ogsaa være interessant at faa opklaret om man i Vendsyssel virkelig vævede de sorte Dyner med røde og grønne Striber som N. C. Rom omtaler med den Tilføjelse at den sorte Farve varlettest at farve og behøvede mindst Rengøring Man har ondt ved at tro paa den skumle Farve naar man husker de smukt farvede Veste og Hvergarnskjoler fra samme Tid der findes i Hjørring Museum. Det er lykkedes Den gamle By at erhverve mange smukke og værdifulde Dynevævninger de sidste og standhaftigste Minder om vor Bondekulturs een Gang saa blomstrende kvindelige Husflid. Disse Vævninger viser fuldt og klart at Danmark har haft en traditionspræget Hjemmevævning hvor man ikke var bange for at bruge kraftige mættede Farver og vel at mærke forstod at anvende dem med udpræget Sans for harmonisk Virkning . Hensigten med Museernes Indsamling er da baade at værne denne Kulturarv og at give Haandvævningens Udøvere friske Impulser til Mønstre og Farver. Maatte dette Studiemateriale blive en inspirerende Kilde og udnyttet paa rette Vis. Petra Julie Holm. 351943 s. 38
Sadelmagerens hus set fra toldbodens bolværk. Huset mangler endnu nogle lag hvidtekalk og et tykt lag tjære paa soklen. BAGHUS FRA ØSTERAA 15 I AALBORG NU I SDEN GAMLE BY ed ombygning og nybygning af Aalborg Amtstidendes kompleks Østeraa 13 og 15 maatte flere af de gamle bindingsværkslænger nedrives. En af disse et seks fag langt og tre stokværk højt hus blev skænket til Den gamle By . Dette hus er konstruktivt set meget interessant idet langsidernes bindingsværksstolper gaar ubrudt fra 1 stokværks fodrem til den øverste rem der ligger et godt stykke over bjælkerne over 3 stokværk d. v. s. at deres længde svarer til de tre stokværks samlede højde. Bindingsværksstolper der omfatter 361943 s. 39
IM. 1 50 o et HE i i i i å M40O 1 2 3 E 5 é 5 5 9 rl Nordgavt. Østside og nordgavl. Læg mærke til pakhusets mange lugeagtige døre. Den mørke tone angiver det tømmer som var bevaret ved nedtagningen. Maalestok 1 150. flere etager uden at være afbrudt af remme ved bjælkelagene kaldes højstolper. Højstolper kendes i ældre bindingsværkshuse især i gadehusenes gaardsider og i side- og baghuse men kun svarende til to stokværks højde. Højstolper svarende til tre stokværk er enestaaende i alle tilfælde her i landet. De tre stokværks bjælker er tappede i stolperne idet bjælketapperne dog kun stikker igennem stolperne saa de er synlige paa ydersiden i øverste bjælkelag hvor de er beskyttede mod regnvandet aftagudhænget . I de to andre bjælkelag er bjælketapperne gemt inden i stolperne. Mellem bjælker og stolper er der anbragt korte indvendige knægte for at give konstruktionen stivhed i tværretningen . Som længdestyr virker de lange enkelte skraastivere i langsidernes underste tavl. De to gavle er ejendommeligt nok forskellige sydgavlen er helstøbt og ret simpel medens nordgavlen er mere pyntelig med krydslagt fyldtømmer i det trekantede felt over hanebaandet. Denne konstruktion kendes fra andre Aalborg -huse bl. a. trestokværkshuset i den Klingenberske gaard fra c. 1580 nu i Den gamle By . Lignende gavludformninger findes 371943 s. 40
Styrterummet over øverste bjælkelag. Lerkliningen er lige fjernet klinestavene støjlerne sidder endnu paa Plads. Fotograferet af Aalborg Amtstidende under nedtagningen. paa Eiler Rønnows gaard i Odense fra 1547 og paa en Ribegaard fra c. 1625. De to andre gavle af denne type i Den gamle By paa Borgmestergaarden og paa Povl Pops hus apoteket er rekonstruktioner uden noget bygningsarkæologisk grundlag. I øvrigt træffer man ofte denne form i en noget enklere udgavei borgerlige københavnske huse fra 1700-tallet i disse er det uden tvivl en ren konstruktiv foreteelse . Østeraa-husets nordgavl er mærkelig fordi den mangler og aldrig har haft to stolper i I og 2 stokværk og en stolpe i 3 stokværk desuden viser bindingsværket at der har været dørhuller i 1 og 2 stokværk umiddelbart op til den vestlige hjørnestolpe. Disse ting tyder paa at der maa have staaet et noget lavere hus op ad gavlen og at der maa have været direkte adgang mellem de to huse tilsyneladende ad en svalegang paa det lavere hus se i øvrigt herom senere . Denøstlige langside viser tydeligt at huset er bygget som pakhus de mange døre tre i 1 en i 2 og to i 3 stokværk maa delvis opfattes som pakhusluger. Dette maa ogsaa være forklaringen paa at der slet ingen vinduer har været i alle tilfælde i husets langsider. Støjlehuller i alle langsidernes tavl viser at disse har været lerklinede de øverste tavl var endnu lerklinede ved nedtagningen . Derimod havde gavlene ingen støjlehuller saa de maa vel have været udmuret fra først af her kan altsaa godt have været vinduer selvom det næppe er sandsynligt da begge gavle saa at sige har staaet i naboskel. Et lille træk kan i denne forbindelse nævnes. Den sydlige døraabning i 3 stokværks langside har næppe været projekteret fra først af da der var taphuller og afboringer efter et løsholt i højde med de øvrige løsholter. Imidlertid var der ogsaa taphuller og afboringer for et dørholt noget højere oppe og sekundære taphuller det ene med slidse over for et løsholt der har siddet noget lavere end de øvrige oprindelige løsholter saa udviklingen synes 381943 s. 41
3lo CORTES GYDE J 5 2 Matrikelkort visende trestokværkshusets beliggenhed i Aalborg. Angivet med krydsskravering enkeltskraveringen angiver grundens forhus og sidehus . Maalestok 1 1500. at have været følgende huset er projekteret med løsholt i dette fag som i de øvrige under afbindingen har man besluttet at lave en dør i stedet for. Engang senere har man lukket dørhullet og sat et mindre løsholt i faget. I det indre har der været to rum i 1 stokværk taphuller i bjælke de tre døre kunde tyde paa at der fra den midterste dør har ført en indvendig trappe op til 2 stokværk. Forbindelsen mellem 2 og 3 stokværk synes i alle tilfælde en overgang at have foregaaet ad en udvendig trappe idet forsk. spor maling og forvitring paa bindingsværk tyder paa en trappevange mellem døren i 2 stokværk og den nordre dør i 3 stokværk. Nogen konsekvent trappekonstruktion kan det næppe have været da der ikke er spor efter reposbjælker nogen steder kun paa de to nordligste stolper er der taphuller fra skraastivere der har gaaet skraat udad og opad forvitringsspor paa dørstolpen i 3 stokværk synes at vise at reposens gulv har ligget en bjælketykkelse over det løsholt der danner dørtrin som om stikbjælkerne simpelt hen har ligget oven paa løsholtet. Reposbjælkerne foran 2 stokværks dør kan i lighed hermed have ligget mellem de to løsholter. Det løsholt der danner dørtrin er her meget slidt i modsætning til løsholtet i 3 stokværk der slet ikke er slidt. De andre stokværk har tilsyneladende ikke haft skillerum. Paa bjælker knægte og stolper i 2 stokværk fandtes rester af en primitiv marmorering med rødt og sort. Tagværket der er godt bevaret er ligesom alt øvrigt tømmer med undtagelse af bjælkerne af eg. Huset laa i Aalborg som baghus i købmandsgaarden Østeraa nr. 15. Gadehuset indeholder vistnok betydelige resteraf et renæssance -gavlhus der efter gamle billeder at dømmehar været noget smallere end grunden idet der var en meget kort fløj med tagrygningen parallelt med gaden hen mod nr. 13. En svær middelalderlig mur mod nr. 13 kunde tyde paa at forhuset ogsaa indeholder rester af et middelalderligt stenhus. Sidelængen der desværre slet ikke blev undersøgt var et to stokværk højt bindingsværkshus delvis med højstolper. Dette sidehus var ved nedrivningen 391943 s. 42
Trestokværkshuset som det stod i Aalborg indeholdende Amtstidendes sættemaskiner. Set fra vest. Fot. Aalborg Amtstidende. bygget helt op til det trestokværks baghus saa det dækkede alle dettes døre da sidehuset saa vidt vides var noget sammenflikket er det højst rimeligt at dette forhold var af ret ny dato. Vanskeligere at forklare er derimod det faktum at bindingsværketi trestokværkshusets nordgavl som tidligere omtalt viste at der havde ligget et lavere hus op mod denne gavl og at der havde været forbindelse mellem husene nordgavlen laa nemlig i skel adskilt fra nabogrundens bygningeraf en smal regnvandsslippe. Dette kan kun forklares paa den maade at trestokværkshuset maa have staaet et andet sted før det blev opsat paa denne plads en ikke ukendt Skæbne for et bindingsek Der var dog tilsyneladende ikke nogen dobbeltnummerering af tømmeret hvad der ellers er almindeligt naar bindingsværkshuse flyttes saa det eneste der i øvrigt kunde tale for at huset var flyttet skulde være de to gavles forskellige udformning . Det skal dog nævnes at alle taphullerne fra langsidernes løsholter i de to nordre hjørnestolper var slidsede hvad der viser at løsholterne enten er anbragt efter at saavel gavlen som det øvrige hus varrejst eller optaget medens huset har staaet. 401943 s. 43
Gavlen med det krydslagte fyldtømmer set indefra under nedtagningen. Fot. Aalborg Amtstidende. Husets nøgterne konstruktive udformning har mange lighedspunkter med andre Aalborghuse. Dets alder maa sættes til 1550 70 paa dette tidspunkt afløses den enkelte skraastiver af de dobbelte selvom dette selvfølgelig sker senere for baghusenes vedkommende end for gadehusene der for enhver pris skulde være moderne. Højstolperne og det høje stykke mellem øverste bjælke og øverste rem styrterummet tyder dog ogsaa paa ret stor ælde. GENOPSTILLINGEN I DEN GAMLE BY Arbejdsforholdene var ikke de bedst mulige huset skulde nedrives umiddelbart efter overdragelsen til Den gamle By saa der blev kun tid til en meget nødtørftig opmaaling desværre blev huset heller ikke rigtigt undersøgt og der var ingen sagkyndige til stede under nedrivningen. Vort materiale var derfor alt for spinkelt til at kunne danne grundlaget for en genopsætningi lighed med Frilandsmuseets seneste arbejder hvad der var os en stor skuffelse da det er vor overbevisning at Frilandsmuseets arbejdsmetode kulturhistorisk er den eneste fuldt forsvarlige. Som bygningstype og især som konstruktionstype er det genopsatte hus meget værdifuldt og i denne retning indestaar vi for rigtigheden . Vi har ikke paa noget punkt maattet digte og der er ikke gjort noget brud paa husets struktur. Vi har maattet udveksle de mest medtagne tømmerstykker og supplere de manglende dele her var ingen tvivlsspørgsmaal. En detalje som remmenes fremspring for stolperne var det ikke muligt at konstatere da fodremmen helt manglede og den øverste rems ender var bortraadnede . I nordgavlen har vi maattet indsætte stolper og løsholter 411943 s. 44
Sadelmagerens hus set fra syd. Gavlen mangler endnu sin hvidtekalk. hvor der ved nedtagningen i underste stokværk var grundmur med munkesten og almindelige sten og i de andre stokværk spinkelt fyrretømmer vi har ved at anvende mindre dimensioner søgt at anskueliggøre at dette er nyt. En genfremstilling af forholdene som de var i Aalborg har vi ment vilde virke for urimeligt med den nuværende placering. Ogsaa vindskeder skalke paa spær døre og vinduer er ny ligesom den indvendige trappe. Det samme gælder selvfølgelig sokkel og fundamenter der jo er helt afhængig af terrænet. Da det ikke har været muligt at bibeholde huset som pakhus hvad der jo havde været ønskeligt set fra et kulturhistorisk synspunkt har vi maattet anbringe vinduer i gavlene hvorved pakhuskarakteren i nogen grad er gaaet tabt heldigvis har dette onde kunnet begrænsestil gavlene. Ligeledes af hensyn til anvendelsen har vi maattet nøjes med at genfremstille lerkliningen i langsidernes øverste stokværk. Vi har valgt at hvidkalke huset over tømmer og tavl dels fordi denne behandling var rimelig for et pakhus og dels fordi der ikke fandtes sikre tegn paa nogen anden behandling. I de seneste aar har tømmeret været tjæret hvor det ikke var dækket af andre huse og skure. Flere 421943 s. 45
steder fandtes rød farve paa stolper og løsholter saa det er sandsynligt at tømmeret en overgang har staaet rødmalet. Husets anbringelse som baghus og pakhus til en købmands gaard har det kun været muligt at genfremstille meget tilnærmelsesvis . Det er blevet anbragt 1 forbindelse med den Klingenbergske gaard altsaa sammen med andre Aalborghuse og tilmed en købmandsgaard men herudover uden nogen som helst tilknytning . Husets beliggenhed med en langside ud i vandet er udelukkende dikteret af de lokale pladsforhold denne beliggenhed for et pakhus er dog ikke helt usandsynlig. Ved genrejsningen af sadelmagerens hus er bidragene til dels indkommet paa en for museet usædvanlig maade idet kontorchef Axel Skalts arbejdsministeriet under et besøg i Aarhus henvendte sig til Den gamle By for at spørge om der vilde være. mulighed for med tilskud fra arbejdsministeriets beskæftigelsescentral at benytte langvarigt arbejdsløse ved rejsning af en bygning 1 museet. Da museet netop havde modtaget sadelmagerens hus som gave fra Aalborg Amtstidende og da der samtidig var forhandling igang mellem sadelmager- og tapetsererlauget i Danmark og Den gamle By om at rejse et sadelmagerens hus havde forespørgselen naturligvis interesse og resultatet blev som nævnt i museets aarsskrift for 1942 at lauget bevilgede 15000 kr. til arbejdet medens resten af pengene beregnedes at indgaa fra arbejdsministeriet . Vi var naturligvis spændt paa hvorledes det vilde gaa naar vi skulde anvende haandværkere der ikke før havde været beskæftiget med den slags arbejde men takket være museets sædvanlige haandværksmestre og deres formænd er resultatet blevet tilfredsstillende selvom det havde været væsentligt lettere at benytte folk der var kendt med arbejdet i Den gamle By . Fra vinterens begyndelse til omkring 1. Marts maatte arbejdet desværre ligge stille da der ikke fandtes tømrersvende der inden for et aar havde været arbejdsledige 100 dage eller mere men ved velvilje fra ministeriets side blev fordringerne lempet saa vi kunde benytte folk med over 50 dages arbejdsledighed. Vi har derfor nu haab om at kunne fuldføre arbejdet uden yderligere standsning. Hans Henrik Engqvist. Aksel Skov. 7 DO me FOW Tømmernumre. 4 fag 3 stokværk. 5 fag 2 stokværk udvendig . 6 fag 2 stokværk højre side. 6 fag 2 stokværk venstre side indvendig . 431943 s. 46
NYERHVERVELSER OG GAVER kønt Tiderne mindst af alt skulde synes at være egnede for et Museums Virksomhed har Den gamle By alligevel i det forløbne Aar forøget sine Samlinger paa forskellig Maade. Nye Omraader er ganske vist ikke blevet inddraget og blot de Saggrupper der i Forvejen var repræsenteret har modtaget Tilvækst men til Gengæld har denne Forøgelse bidraget til at de enkelte Dele af Kulturen belyses mere mangesidigt end før i Samlingerne. Fra to Sider har Museet modtaget Hjælptil sit Arbejde fra Den gamle By s Venner og fra Undervisningsministeriet som af Klasselotteriets Overskud har stillet Beløb til Raadighed der gav Mulighed for Erhvervelser Museet ellers maatte have givet Afkald paa. Men desuden maa Den gamle By paa dette Sted rette en varm Tak til de mange der ved Gavereller ved at henlede Opmærksomheden paa Ting der hørte hjemme i Samlingerne har understøttet Virksomheden. Uden denne Velvilje vil Museet ikke kunne naa de Maal det har sat sig. Billedkvader fra Svaneapotekets Gaard. Mellem Erhvervelserne i 1943 maa først nævnes en romansk Kragsten af Granit en Gave fra Apoteker Schmidt Svaneapoteket. Stenen laa inde i Apotekets Gaard Matr. Nr. 59 ved Siden af 441943 s. 47
en Kældernedgang men har tidligere været brugt som Tærskelsten i en Døraabning mod Gaarden i Længentil Vestergade. Den ene Langside er profileret og med en Tovsnoning i forsænket Felt og paa den ene Kortside findes et Relief med en Løve som omstaaende Billede viser det. Samlingen af stemplede Tagsten og Mursten er blevet forøget med flere nye Eksemplarer hvoraf nogle stammer fra Huset Østeraa 13 15 i Aalborg der nu er under Opførelse i Den gamle By . Vingetagstenene herfra bærer Signatur paa Nakken og adskiller sig fra andre ved at have ophøjede ikke fordybede BogSnedkerskilt . staver. Fra en Fjendom i Mindegade 15 Aarhus som blev nedbrudt i Marts 1943 hidrører andre Sten. Museets Samling af Skilte er blevet forøget med to hvoraf det ene er en Gave fra Den gamle By s Venner Det er købt i Antikvitetshandelen men om den oprindelige Ejer vides intet udover hvad der fremgaar af selve Skiltet der viser at han har været Snedkermester omkr. 1800 og haft Initialerne FG. Kunstindustrimuseet i København har deponeret et Glarmesterskilt om hvilket der heller ikke foreligger nogle Oplysninger. Inden for en rund udhugget Jernramme sidder 8 blyindfattede Knopruder og i Midten en oval Rude med en indsleben Fremstilling af Haabet. Skiltet er lidt ældre end det foregaaende. Af andre Bygningsdele stammer en smuk Barokdør med to profilerede Fyldinger fra Løveapoteket en Gave fra Apoteker Dr. pharm. M. N. Reimers. 451943 s. 48
Pyramidesalen med Glaslysekronen . 461943 s. 49
En af Museets betydeligste Gaver i Løbet af Aaret er en smuk Lysekrone af Glas test. Gave fra Frk. Adelborg Risskov . Den opgives at have hørt hjemme paa Feldingholm i N. Felding Sogn Ulfborg Herred . Forneden har Kronen seks Lysearme krummede i S-Form og i Midten samleti en forgyldt Glasskaal der ligeledes bærer en Række opstaaende Stænger besat med forskellige Prismer. Skønt Kronen kun er en yderst beskeden Repræsentant for denne i 1700 erne stærkt yndede Type har den for Museet en speciel Værdi fordi dens Størrelse passer fortrinligt til en borgerlig Stue. Den er nu ophængt i Pyramidesalen i Borgmestergaarden. Blandt Møblerne maa fremhæves en Gave fra Undervisningsministeriet en Standkiste. Den er ikke engang Hundrede Aar gammel men har alligevel en særlig Interesse idet den forneden har en Skuffe i hele Møblets Bredde saa den fremtræder som en Blanding af en Dragkiste og en Standkiste. Typen var allerede i Forvejen repræsenteret i Den gamle By med en tilsvarende Kiste fra Klattrup i Gjerlev H. dateret 18841 men det nyerhvervede Eksemplar er ældre. Den stammer fra Stjær i Framlev Herred og bærer to Lag Maling dateret henholdsvis 1849 og 1858. Kistens Fødder er de oprindelige. Typen gaar i Jylland i det mindste tilbage til det 18. Aarhundredes senere Del fra hvilken Tid en tilsvarende udstyret Kiste i Museet for Thy og V. Hanherred i ThiStandkiste fra Stjær. I Se Aarbogen 1938 S. 90. 471943 s. 50
unik ADDA sted stammer. Den gamle By s Venner har muliggjort Erhvervelsen af en Kisteforside fra Aabenraa-Egnen dateret 1843 og værdifuld ved sin rigt malede Dekoration. Fra Undervisningsministeriet har Museet ogsaa modtaget et blaa- og rødmalet Skab med dekorativt Planteværk paa Laagerne. Det stammer fra noget før 1800 og har ikke blot en Skuffe i Foden men mod Sædvaneto Skab fra Vorre. Skuffer lige under den barokt svungne Gesims. Paa dette Sted bør det ogsaa nævnes at Museet ved Tilskud fra Arbejdsministeriet har faaet istandsat to tidligere indkomne Skabe det ene fra Vorre i Skjødstrup S. Ø. Lisbjerg H. det andet fra Sabro. Det første er dateret 1760 det andet bærer Aarstallet 1735 og har en noget ubehjælpsomt tegnet Fortunafigur paa Laagens store Fylding. Begge Skabe er nu udstillet i Samlingerne. Fra Søften i V. Lisbjerg H. stammer et Langbord af den ældre i Østjylland hyppigt forekommende Type med en næsten 2 m lang Plade. Det er en Gave fra Undervisningsministeriet. 481943 s. 51
Fra Den gamle By s Venner har Museet modtaget et saakaldt Fiskefad af hjemligt Lertøj brugt i Aarslev i Hasle H. Fadet har talrige Sidestykker blandt andre østjyske Fade med sin begittede Overflade hvis Dekoration indskrænker sig til landlige Baroktulipaner og Skraastreger i grønt og brunt men det maa for Museet være en særlig Opgave at samle alle Minder om det i Fortiden saa berømte østjyske Pottemagerhaandværk og Fadet viser i sine Enkeltheder mange Afvigelser fra de Former Samlingen hidtil har rummmet. Af en tilsvarende Teknik er fem ens Smaafade fra Sønderborg med Indskriften I. W. 1865 ogsaa deres Erhvervelse er muliggjort af Den gamle By s Venner. Fru ThorFiskefad fra Aarslev. vald Køhl Odder har skænket et stort Fad af engelsk Arbejde med trykt Dekoration i brunt fra forrige Aarhundrede. Et Fad med Søholms Signatur har hørt hjemme i Nørre Tranders i Fleskum H. og er givet af Fru Martinussen sammen med andre Sager. Det er i de tidligere Aarbøger blevet omtalt at Guldsmed Hingelberg har øget Museets Samlinger af ældre Sølvtøj. Ogsaa i dette Aar har Den gamle By modtaget Gaver fra ham skønt det ædle Metal har været saa efterspurgt. En Thesi fra Guldsmeden i dobbeltriflet Mønster er udført af den københavnske Mester Niels Ebbesen og netop hundrede Aar gammel. Fra Rode Mølle i Skørring S. Framlev H. stammer en Hørhegle med Indskriften M. Schiøtte 1843 skænket af L. Madsen Pedersen og Antikvitetshandler Sivelykke har foræret en Hørrive fra llefe med Aarstallet 1780 En Spinderok af 491943 s. 52
re sortmalet Træ med Dateringen 1831 stammer fra Harendrup i Vends H. paa Fyn og er en Gave fra Fru Wanger. En Sparebøsse af drevet Messingblik med Indskriften J. C. A. 1790 under Bunden stammer fra Rødding H. i Salling og er en Gave fra Den gamle By s Venner et Par Lorgnetter i Kobberfatning med et tilhørende bogformet Etui af Træ med Karvesnitsdekoration og Indskriften NCJS 1820 har hørt hjemme i Nordby paa Samsø og er skænket af Urmagermester Ginnerup. En Limpotte af Bly fra Mesing Hjelmslev H. med IndSparebøsse fra Salling. Limpotte fra Mesing. skriften MJS 1793 er mellem de Sager Købmand Knudsen har givet. To Kreaturklokker af Jern den ene fra Mesing den anden fra Løjt Sønderskov Rise H. har forøget Museets Samling af disse snart sjældne Genstande. Fra Antikvitetshandler Sivelykke har Museet modtaget et Sæt Sko af Træ som Hestene fik spændt paa naar de blev sat paa Græs paa blød Engbund for at de ikke skulde synke ned. De stammer fra Tarskov Mølle i Harlev S. Framlev H. . Samlingen af Billeder af Skibe der har hørt hjemme i Aarhus er af Aarhus Haandværkerforening øget med et Oliemaleri af Det jydsk-engelske Dampskibsselskabs største Skib S S Rovena og Guldsmed Hingelberg har skænket en Pengebøsse af Messing 501943 s. 53
med Indskriften Aarhuus Raadstues De fattiges Bøsse. Anno 1682. Adslev Kirke har deponeret et Daabsfad af Tin og en Altertavle fra det 16. Aarhundrede. En nærmere Omtale af den sidste maa dog udskydes til en kommende Aarbog. S S Rovena . Fra Textilafdelingens Dækketøjssamling vil vi gerne fremhæve en figurmønstret Damaskesserviet med symbolsk Fremstilling af de fem Sanser. Den er antagelig vævet i Sachsen i Begyndelsen af 1700-Aarene. Skænket af Apoteker Dannesboe Andersen Hellerup. En smuk Drejls Serviet fra omkr. 1850 er en udmærket Prøve paa virkeligt Kvalitetsarbejde inden for gammel dansk Haandvævning . Det er altid en Glæde at modtage et saadant Stykke. Den stammer fra Hallebygaard paa Sjælland og er en Gave fra Fru Maskiningeniør Knub Gentoftevej. Sidst men ikke mindst maa nævnes et drejlsvævet Sengeomhæng et usædvanligt smukt Stykke vævet i hvid og blaa Hør. Mønstret bestaar af en Række stiliserede Træer sammensat med Striber og Tern. Træet symboliserer Livets Træ og er som saadant et ældgammelt Tekstilmotiv. Dækketøjsmønstre fra Midten af 1700-Aarene har sikkert været Forbillede for Omhængsmønstrene af denne Type. Se ogsaa Beskrivelsen af den nederlandske Dug i Aarbogen for 1942. 511943 s. 54
Sengeomhæng fra Aarhusegnen. Iræomhænget stammer fra Tilst og da gamle Mønstervævninger fra Aarhusegnen er sjældne at træffe paa er det dejligt at faa konstateret at man her ikke har staaet tilbage for de bedste Fgne i Landet. Mønstret findes i forskellige Variationer i Sønderjylland og paa Sjælland hvor det dog især væves i Hør og Uld og derfor specielt benævnes Træhvergarn . Giverinden er Fru Kirstine Laursen Grøfthøjgaard Viby som har arvet det efter sin Mor der igen fik det fra Barndomshjemmet i Tilst. Samlingen af Fgns-Hovedtøjer er ligesom foregaaende Aar bleven forøget med en Hads-Herreds Kvindehue. Den bestaar som sædvanlig af en lille Silkehue med pibede Silkebaand dertil Tylslin og Vinger eller Ørestaar med Kniplingskant. Huen stammer fra Kysing og er en Gave fra Odder Museum i Anledning af Museumsdirektør Holms 70 Aars Fødselsdag. Hvor intet andet er nævnt er Giverens Bopæl Aarhus . Damaskesserviet med Strøblomster ca. 1840. Fru Godsejer Tranberg Lønborghus Snoghøj. Underliv og Børnestrømper m. m. Godsejerinde Fru Estrid Bech lisgaard. rr dat. 1848 og Daabsdragt. Gave fra Frk. Magda Sørensen Vesterled iby. Brudekjole fra 1908. Har tilhørt og er skænket af Fru Busk København. 46 Lokker heglet Hør fra Borum Mark. Frk. Tea Marie Nielsen Amalieg. 19. 321943 s. 55
Minister Uniform. Redaktør Tyge Lassen Aalborg. Høj Hat. Fotograf Carl Andersen. Høj Hat. Donkkaset A. Rasmussen Havnegade2. Korsstings Pudestykke. Antikvarboghandler Bøckmann. Daabshue fra 1847. Fru Alma Jensen Nordre Ringgade. Børnetøj. Fru Erika Fogh Sørensen. 3 Stk. Olmerdug m. m. Frk. Ellen Rand Ryesgade. Brudgomsseler Dukke m. m. Gave fra Fru Maskiningeniør Knub. Hvid Silkeparasol med rosa Frynser og Elfenbens Haandtag. Fru Adeline Hansen Strandvejen. Stoppeklud dat. 1790. Fhv. Sygeplejerske Frk. Hansen. Trykt Bordtæppe og forsk. yngre Dragtdele m. m. Fru Corfitsen Tunøgade7. Knækparasol. Fru Inspektør Sørensen Risskov. Selskabstaske. Fru Valborg Stampe Pontoppidansgade. To Kvindehuer fra Vejle Amt. Billedhugger Elias Ølsgaard. Fanø Hovedklud. Fru Johanne Horsbøl Høegh-Guldbergs Gade 99. 1 Sæt Redskaber til Haararbejde. Fru Evald Lund Grønnegade 50. Haarsmykke. Fru Edith Petersen Strandparken 2. Skrabnæsespil af Elfenben. Cigarhandler Chr. Holm Strandvejen 8. Skilderi. Figurgrupper i Gouache. Apoteker Dr. M. N. Reimers. Kvindehue fra Hads-Herred. Maltgreb af Eg. Bryggeriet Carlsminde Nyborg. Apoteker-Lærebrev. Apoteker Victor Petersen Kbh. Tobaksskærer. Læge Oscar Bang Alkestrup pr. Tureby. Forskelligt Bordtøj. Fru Martinussen. Kviksølvsbarometer. Togfører V. Gudiksen. Hørhegle. L. Madsen Pedersen Rode Mølle pr. Galten. Dørlaas og Haandlygte. Overbanemester Parelius Aalborg. Kiste. Inventarfirmaet Rix. Ovaltegner Bryllupsvers m. m. Glarmester Viggo Jensen Assens. To Par Kopper. Pens. Lokomotivmester C. V. A. Rasmussen. Kviksølvsbarometer. Frk. Bille Fog. Armstol. Snedkermester Lars Møller Kbh. Lommeur. Vognmand L. S. Kjær. Solur m. m. Arkitekt Erik V. Lind Skive. Syskrue. Overpostbud Almsten. Pillekam. Apoteker Johs. Bøttern Haverslev Apotek pr. Arden. Lommeur. Direktør Dr. techn. M. C. Holst. 331943 s. 56
Apoteksinventar obsolete Lægemidler Apoteker Rahbek Middelfart. To Lysesakse. P. B. Rand og Frk. E. Rand. Tobaksdaase. Bankfuldmægtig A. Rasmussen. Mælkekande. Maskiningeniør Knub. Et Par Kopper. Frk. A. M. Jensen Viborg. Aal til Korrektur . Fru Esther Bech Rørvig. Et Par Forlovelsesringe Kreditforeningsdirektør Ove Hjelm. Kopipresse. Hr. Jørgensen. Garveriværktøj. A S Carl Flachs Læderfabrik. Apoteksinventar. Apoteker Riibner-Petersen Nørresundby. Lysekrone. Test. Gave fra Frk. Adelborg. Sager der har tilh. Byfoged Jørgen Nielsen. Prokurist I. C. Bogstad Charlottenlund. Skræderværktøj. Fru Kaffehandler Hansen. Medaille fra Udstillingen i Aarhus 1876 Pens. Maskinarbejder Kruse. Lommeur. Maskinarbejder Th. Therkelsen Aabyhøj. Forskelligt Inventar. Fru Corfitzen. Fjerpen m. m. Bankbogholder Budtz Risskov. Kurvevugge. Fru Antikvitetshandler Hvid Randers. Standur. Test. Gave fra Frk. Mimi Arboe Kbh. Rebslagerværktøj. Rebslager Jensen. Prøvebøger. Fabrikant Stampe. Apoteksinventar. Fru Annemarie Andersen Kbh. Tallerken. Konservator Termansen. Lommeur. Urmagermester Johan Jensen Odense. Urkæde m. m. Slagtermester Emil Henriksen Skanderborg. Lyseplade m. m. Produkthandler Andersen. Hørrive. Antikvitetshandler Sivelykke. Brilleetui. Urmagermester K. Ginnerup Samsø. Koklokke Dyrlæge Sjelle Hansen Aabenraa. Arkivalier m. m. Aarhus Sangforening. Kopsætningsredskaber. Fhv. Distriktsjordemoder Marie Pedersen Ravnholt. Skrivetøj. Test. Gave fra Fru Jensine Eriksen. Saltold. Gaardejer Anders Andersen Bjødstrup. Køllehovede m. m. Tømrermester W. Withen. Stenmorter. Apoteker I. K. Hansen Hjørring. Spinderok. Fru Wanger. Lommeur. Urmagermester P. N. Sams Hjørring. Pibejern. Elektriker P. Hald. Træskomagerværktøj. Købmand S. Tarkov Bjerringbro. Symaskine. Telegrafkontrolør Fryd. Regnskabsbog fra et Apotek . Frk. Inger Hjort Kbh. Forskelligt Inventar. Købmand Chr. Knudsen Jeksen pr. Stilling. Listehøvle. Snedker A. Petersen. Smørkerne. Skovfoged S. P Nielsens Børn. Strækkemaskine. Urmagermester Aage Stougaard Hammel. Ældre Dokumenter. C. A. Nielsen. Haandværkshistorisk Billede. Urmagermester S C. Kraul Horsens. Gamle Flasker. Vinhandler Adolph Jensen. To Litografier. Frk. Harder. Aarhuus Stiftstid. 5 8 1859. Læge Ring. Spindelkloben. Urmager Skaade Aalborg. Træsnit. Frk. Faber. Skilt. Gartner Andreasen. Notesbøger ført af Fisker Jens Nielsen Norsminde. Fru Hilding Olsen. Opbyggelig Litteratur. Børge Knudsen. Arkivalier Fru Alma Jensen. Bolle. Test. Gave fra Murermester Stounberg-Jensen og Hustru. Topografiske Billeder. I. P. Jacobsen. Farmaceutisk Litteratur. Apoteker Prægel. 541943 s. 57
Gamle Dørhaandtag. Farver Finar Hansen Vejle. Haandværkshist. Fotografi. Bødkermester P. M. Christensen. Glasvaser m. m. Typograf Thomsen Højbjerg. Schwarzwalderur. Afdelingschef B. Berthelsen. Farmaceutisk Litteratur. Bibliotekar Svend Jensen Skanderborg. Fleuret. S. A. Rasmussen. Montre fra Landsudstillingen 1909. Gravør A. Hammerschmidt Krudthorn m. m. Portner Bistrup. Glasskaal. Fru Levinsen. To Lommeure. Grosserer Th. Hansen Viby J. Gl. Noder. Johs. Jensen. Ligstene. Aarhus Kommune. Forskellige Møbler. Antikvitetshandler Fru Rønne Glostrup. Receptkonvolutter. Statsbiblioteket. To Lommeure. Carl Hansen. Farmacopeerne 1772 og 1805. Fru Stationsforstander Østerbye Aabybro. Svendebrev. Thor Thorsen Randers. Aviser. Væver Jens Rasmussen. Bordur m. m. Gaardejer Jens Haugaard Vejlby. Knoprude. Chr. Olsen Rise Møllegaarde pr. Harpelunde. Kafferister. Lærer Ecg. Vækkeur Hr. Jensen. Gamle Dokumenter. H. Krarup Jensen Viborg. Medicinflaske. Apoteker Stub Skanderborg. 551943 s. 58
APFOTERET I Aarbogen for 1942 blev der bragt en Liste over de Apotekere der fortsat støtter Den gamle By s Apotek. Museet har siden haft den Glæde at modtage yderligere Støtte og bringer nedenfor en ny Liste. Abildgaard J. L. von Løve Apoteket Nykøbing F. Andersen O. Ringkøbing. Arden H. S. Trekroner Apotek Kbh. Assens N. Chr. Svane Apoteket Nykøbing F. Baadslund Holger Kgl. Hof Apotek København. Bang Frk. Ellen Holsted. Bech-Larsen K. K. Rob. Ballerup. Benzon Niels Svane Apoteket Kbh. Berg Herluf Svane Apoteket Roskilde. Blach E. Østergades Apotek Herning. Brofeldt A. Glostrup. Billow C. von Hjorte Apoteket Haderslev. Christensen Hjalmar Sydhavns Apoteket Kbh. Christensen Fru Karen Gislev. Damgaard E. Neptun Apoteket Esbjerg. Danmarks Apotekerforening Kbh. 300 Kr. Elming C. A. Løve Apoteket Herning. Egede Carl A. Frederiksberg Apotek København. Eilschou C. Nykøbing Sj. Engelstoft Im. Humble. Eriksen Frk. L. Nordby Fanø. Esbak Regnar Nørrebros Apotek København. Foersom Louis Christianshavns Apotek Kbh. Friederichsen J. D. Ærøskøbing. Frydendahl C. L. Sundby Apotek København. Gade F. O. N. Archiv Apoteket København. 56 Gjaldbæk J. K. Amagerbro Apotek København. Gottlieb R. Hesselager. Graugaard N. Dalum pr. Fruens Bøge. Gregersen P. Ferritslev Apotek pr. Ullerslev. Hahn-Thomsen C. Riserup. Hansen Chr. M. Faaborg. Hansen H. R. Ulrikkenborg Apotek Kgs. Lyngby. Hansen Svend A. Sdr. Boulevard Apotek Kbh. Harpøth Johs. Aaboulevardens Apotek Kbh. Hartmann A. C. Nørrevold Apotek Nyborg. Hauberg P. M. Otterup. Hjorth L. Istedgades Apotek Kbh. Hoffmann Hellerup Apotek. Holtmann C. L. Løve Apoteket Kbh. Jensen Frk. Gerda Kibæk. Jensen Knud F. B. Odense Løve Apotek. Juul K. Kgl. Militær- og Vajsenshus Apotek Kbh. Krag Eggers Jernbane Allé Apotek øbenhavn. Krenchel J. C. G. Vesterborg. Krogh L. Lemvig. Krog M. S. Stengades Apotek Helsingør. Lind E. Ribe. Lind N. C. Sct. Pauls Apotek Kbh. Lorentzen Frk. M. Søndersø pr. Odense. Ludwigs L. J. E. St. Knuds Apotek Odense. Madsen Viggo Sct. Stefans Apotek København. Madsen Frk. Maria Hornbæk.1943 s. 59
Mikkelsen J. B. Raadhus Apoteket Kbh. 100 Kr. Mjellesen K. Sct. Johannes Apotek København. Miiller A. E. Østerbro Apotek Kbh. Miinster F. Videbæk. Møller G. Rødby. Møller T. H. . Nysted. Nielsen C. Vildbjerg. Nielsen Mads Sønderbro Apotek Kolding. Nielsen Martin Løve Apoteket Esbjerg. Nielsen Frk. Ragnhild Bøvlingbjerg Apotek Faare. Nielsen T. I. C. Ørnen Odense. Petersen Frk. Anna Marstal. Petersen C. Herholdt Søborg Apotek Kbh. Petersen N. Johs. Stubbekøbing. Petersen K. H. C. Ørsteds Apotek København. Petersen S. Kjerulf Ringe. Poulsen Oluf A. H. Riise s Hoveddepot Kbh. Rasch A. Aarup. Rink Gustav Svane Apoteket Helsingør. Ruge A. Maribo. Scheel Paul Hørsholm Apotek. Schultz H. C. Kerteminde. Schæffer Aage Kultorvets Apotek København. Sodemann L. Lyngby Svane Apotek Kgs. Lyngby. Strøyberg . Assens. Svarrer i J Bjørnen Valby København. 50 Kr. Svendsen A. M. Saxkøbing. Thaysen H. Blaagaards Apotek København. 50 Kr. Thomsen Th. C. N. Gl. Kongevejs Apotek København. Thure Jørgensen K. Haarby. Tornøe C. W. Valby Apotek Kbh. Tromholt S. Ølgod. Tønnesen A. Taastrup. Tønnesen K. Ordrupsvejs Apotek Charlottenlund. Vogensen J. C. V. Nicolaj Apoteket Svendborg. Wiirtzen C. Vanløse Apotek Kbh. 571943 s. 60
58 BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2den og 3die Afdeling Thorvaldsens Museum Statens Museum for Kunst Ny Carlsberg Glyptotek Det danske Kunstindustrimuseum Københavns Stadsarkiv Universitetsbiblioteket København Den danske Ordbog København Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg Kalundborg og Omegns Museum Museet for Holbæk og Omegn Roskilde Museum Odense Bys offentlige Samlinger Historisk Samfund for Fyns Stift Svendborg Amts Museum Vendsyssels historiske Museum Hjørring Historisk Samfund for Hjørring Amt Museet for Thy og Vester Hanherred Thisted Randers Museum Den historiske Afdeling Herning Museum Horsens Museum Museet for Koldinghus Len Haderslev Amts Museum Samlingerne paa Sønderborg Slot Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo Norsk Folkemuseum Bygdøy Bergens Museum Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen Museet Gamle Bergen De Sandvigske Samlinger Lillehammer Stavanger Museum Kulturhistorisk Afdeling Drammens Museum Nationalmuseum Stockholm. Nordiska Museet och Skansen Stockholm Sancte Orjens Gille Stockholm Stockholms Stadsmuseum1943 s. 61
Tekniska Museet Stockholm Samfundet før Hembygdsvård Stockholm Goteborgs Museum Historiska Avdelningen Réhsska Konstsløjdmuseet Gøteborg Géteborgs Stadsbibliotek Kulturen Lund Malm6 Museum Malm6é Fornminnesførening Stadsarkivet Malm6 Dalslands Fornminnes- och Hembygdsførbund Vånersborg Halmstads Museum Varbergs Museum Harplinge Hembygdsførening Harplinge Sødermanlands Fornminnesførening Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala Føreningen Gotlands Fornvånner Visby Orebro Låns Museum Orebro Stiftsoch Landsbiblioteket Linkøéping Norrbottens Museum Luleå. Finska Fornminnesføreningen Helsingfors Åbo Museum Åbo Museum fur Kunst und Kulturgeschichte Liibeck Museum fir Hamburgische Geschichte Hamburg Gesellschaft fir Schleswig-Holsteinische Geschichte Kiel The Museums Association London Victoria Albert Museum London The Royal Scottish Museum Edinburgh National Museum of Wales Cardiff Municipal Museum Art Gallery Belfast The Manx Museum Douglas Isle of Man The Society for the Preservation of Ncw England Antiquities Boston U. S. A. The Japanese Association of Museums Tokyo 591943 s. 66
BESTYRELSE. TILLIDSMÆND. PERSONALE. BESTYRELSE Landsretssagfører C. Holst-Knudsen Formand. Borgmester E. Stecher Christensen. Snedkermester O. A. V. Christiansen. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Folketingsmand Leonhard Hansen. Museumsdirektør Peter Holm. Bankdirektør Niels Jensen. et Direktør Axel Kier Kasserer. Kontorchef i Undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Landsretssagfører J. C. Sørensen M. B. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Tandlæge Holger Friis Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Fm. f. Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Museet for Koldinghus Len. Museumsdirektør Knud Klem Kronborgmuseet. Kredslæge J. S. Møller Kbh. Fm. f. Dansk Kulturhistorisk Museumsforening . Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg historiske Museum. Overretssagfører Redaktør Poul Winge Randers Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. ARKITEKTER Hans Henrik Engqvist M. A. A. Kongens Lyngby. Aksel Skov M. A. A. Aarhus. PERSONALE 64 Direktør Peter Holm. i Inspektører Dr. phil. Helge Søgaard 1. Aug. 1931 . Fru Petra Julie Holm 1. Maj 1921 . Konservator Peter Bang Termansen 1. Jan. 1933 . Assistent Frk. Erna Lorenzen 15. September 1935 . Kustode Søren Simonsen 28. Oktbr. 1928 .1943 s. 67
INDHOLD Aarsberetning 1945 2.vaRE Side 5 Petra Julie Holm Lidt om Dynevaarene.............220er0e0ree 12 H. H. Engqvist og Aksel Skov Baghus fra Østeraa 15 i Aalborg Su i Dengamle By 9 36 Nyerhvervelser og Gaver ..........-222 2260 eeere treere treere 44 Apoteket 2 56 Bytteforbindelser. 6.EL 358 Den gamle By s Regnskaber............-22222ereereer eter 60 Bestyrelse. Tillidsmænd. Arkitekter. Personale ........... 22 000 0 61943 s. 68
1944 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 19441944 s. 2
Storfelt paa Altertavle fra Adslev Kirke jvfr. Teksten Side 29 34.1944 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1944 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR Horas non numero nist serenas SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1944 s. 4
KLICHEER HAMMERSCHMIDTS KLICHEFABRIKER . TRYKTI TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1944 s. 5
AARSBERETNING 1944 f flere Grunde fik Den gamle Bys Venner først Museets Aarbog 1943 med en betydelig Forsinkelse og for at bøde der paa udkommer Aarbog 1944 saa meget tidligere. Museet har heldigvis i det forløbne Aar uforstyrret kunnet fortsætte sit Arbejde og den vigtigste Begivenhed var denne Gang INDVIELSEN AF ULDSPINDERIET OG DAMPVÆVERIET En af Museets Hovedopgaver er at vise hvor og hvorledes det daglige Næringsliv udøvedes i den gamle Købstad. For Handelens Vedkommende faar man en Forestilling derom ved at gaa ind i Købmandsgaarde som Borgmestergaarden og S. M. Holsts Gaard. Smaahusenes mange Værksteder oplyser om Haandværkernes Arbejdsrum og Værktøj og nært forbundet dermed kommer de større Virksomheder som Ølbryggeri Bændevinsbrænderi og Tobaksspinderi. Gaar man f. Eks. gennem sidstnævnte Virksomheds Bygning ser man foruden Butik Indpakningsrum og Kontor ogsaa Snuskværnen Skraatobaksspinderiet Cigarrulleriet og Fremstillingen af Pibetobak og er dermed gaaet nærmere til Begrebet Fabrik. Det er imidlertid først i Den gamle By s Uldspinderi og Dampværveri at Billedet af en Fabrik i ældre Tid helt faar Form og Indvielsen af denne Virksomhed den 8. September 1944 blev en af de store Dage i Museets Historie. Det var Næringsloven af 1857 med dens Ophævelse af Lavstvangen og Toldloven af 1863 med dens Beskyttelse over for udenlandske Varer der dannede det økonomiske Grundlag for Opbygningen af den danske Textilindustri og det sidste Tidsrum i Den gamle By s historiske Fremstilling af Næringslivet i ældre Tid belyses her gennem en Beskrivelse cf nævnte Uldspinderi og Dampvæveri.1944 s. 6
i i i i En Række af Nutidens danske Textilfabriker har deres Oprindelse i Overgangsperioden fra Haandværk til Industri men adskillige af dem er udbygget af smaa Haandværksvirksomheder som de for hundrede Aar siden fandtes i næsten hver eneste By og her i Museet har Opgaven været at vise hvordan en saadan vLDSPINDER RV Den gamle By s Uldspinderi og Dampvæveri. beskeden lille Textilfabrik i en Købstad saa ud paa den Tid. Af Hensyn til Fagets Folk og Museets Venner i det hele taget har det her i Aarbogen været Meningen at give en kortfattet historisk Redegørelse for Væveriets og Spinderiets Tilblivelse . Læserne vil maaske finde Redegørelsen vidtløftig men for os er den et meget stærkt Sammendrag. I 1944 var det tyve Aarsiden at Textilfabrikantforeningens Direktør Hr. Brahe Christensen første Gang undersøgte Mulighederne for Tankens Virkeliggørelse og talte derom med Museets 61944 s. 7
Leder. Med god Støtte fra Farverforeningen af 1888 var det i 1927 lykkedes den faghistorisk interesserede Farver Ejnar Hansen i Vejle sammen med sin Fader i Den gamle By at skabe et gammelt Farveri der ved sit fuldkomne og korrekte gamle Udstyr vandt almindelig Paaskønnelse. Der var meget der talte for at gaa videre saa et Spinderi og Væveri kunde forbindes med Farveriet og Samarbejdet med Hr. Brahe Christensen begyndte . I 1924 havde Hr. Br. Chr. skriftligt spurgt efter gamle Vævemaskiner paa Bornholm og paa Rømø men uden Resultat og i 1926 og 1927 havde han besøgt Peter Holm i Den gamle By og videre drøftet Planerne. I 1928 havde Br. Chr. gentagne Gange Forbindelse med tidligere Fabrikant I. A. Lund der tilsagde sin Støtte navnlig angaaende Fremskaffelsen af Karte- og Spinderimaskiner. Medens den langsomme og besværlige Indsamling af gammelt Inventar foregik kom der en Pause i Arbejdet paa selve Textilfabriken. Museet var paa den Tid optaget af et andet Ar-. bejde der ogsaa havde Textilfagets Interesse nemlig Opførelsen og Indretningen af Den gamle By s Textilmuseum hvortil Textilfabrikantforeningen havde ydet 10 000 Kr. og en Kreds af interesserede Fabrikanter ca. 30 000 Kr. Væveriets Arbejdsudvalg Direktør Brahe Christensen Konsul Gorm Bremmer Aalborg og Fabrikant F. C. C. Lund Fredericia besluttede at lade Pengeindsamlingen hvile indtil det store Museum var gjort færdigt hvilket vilde være Tilfældet i 1939. Allerede i 1936 var man dog saa vidt fremme at der blev sat Fart i Arbejdet paa Spinderiet og Væveriet. I Virkeligheden var det tyve Aar for sent man havde taget Opgaven op eftersom de fleste gamle Textilvirksomheder rundt omkring i Provinsen var blevet nedlagt kort efter den første Verdenskrig. Det kom imidlertid til at gaa som saa mange Gange før i Den gamle By Til at begynde med havde det set haabløst ud men ved at søge og spørgetil alle Sider kom de ønskede Ting lidt efter lidt for Dagen. At fortælle om Udvalgets mange forgæves Rejser og Breve vil ikke interessere Læserne saa Skildringen af Væveriets Tilblivelse fortsættes. I Efteraaret 1937 stillede Aarhus By et Bygningskompleks til Raadighed for Museet som derved fik Udsigt til at faa et velegnet Hus til Formaalet. Det var den paa Vestergade liggende 71944 s. 8
Borgerskole der var endt som Husvildeafdeling og nu skulde vige Pladsen for Nybygninger. Bygningen mod Vestergade havde oprindelig været Gadehuset ved en Købmandsgaard fra 1700-Tallet men da Huset blev nedtaget i 1938 viste det sig imidlertid at der til dets Opførelse var brugt Tømmerfra en Bygning fra Renæssancen idet der var anvendt Overgangsfod med Hulstavsnit som det f. Eks. kendes fra Borgmestergaarden og et Stykke Tømmer med Indskrift var i Huset blevet anbragt som Løsholt. Indskriften var paa Latin Qvo minime credis tempore finis erit d. v. s. Jo mindre man tror det des snarere vil Enden komme. Bygningen Bendix Davidsens Gaard var i sin Tid 1818 blevet indkøbt til Skole paa Grund af sine rummelige Forhold og det var de samme rummelige Forhold der her gjorde Huset anvendeligt. I Marts Maaned 1939 blev de ønskede gamle Kartemaskiner skænkede af Fabrikant Volkert i Kolding og sendt til Den gamle By hvor der indtil videre blev bygget et tæt og godt Skur til dem og ved Likvidationen af Randbøldals Fabriker lykkedes det Direktør Br. Chr. at sikre Museet enkelte gamle Maskiner og andre Effekter. I September spurgte Museet Arbejdsudvalget Hvordan nu med Chancerne for den gamle Textilfabrik Skal vi ikke se Tiden an Udvalget svarede at Arbejdet ikke skulde stilles i Bero under disse abnorme fortvivlede Forhold vilde man netop have godt af at arbejde med en idealistisk og fredelig Sag . Der blev saa forhandlet med Museets Arkitekt Mogens Clemmensen om Planerne for Bygningen og dennes Rumfordeling . Vinteren blev særlig streng saa man kunde ikke begynde paa Udgravningen af Grunden medens Tømrerne derimod begyndte paa Afbindingen af Tømmeret. Fabrikant F. C. C. Lunds Fader førnævnte Fabrikant I. A. Lund havde i sin Tid paa Teknologisk Institut i København deponeret en gammel Dampmaskine der havde været i Brug hos hans Bedstefader og Fader i deres lille Spinderi og Klædefabrik i Sønderjylland lige fra 1840 erne til Virksomheden blev nedlagt . Under Institutets omskiftende Tilværelse i de første Aar var Maskinen der oprindelig var tiltænkt Historisk-teknisk Samling desværre gaaet til men ved Velvilje fra nævnte Samling fik Den gamle By s Væveri nu overladt en anden karakteristisk 81944 s. 9
gammel Dampmaskine der i sin Tid havde staaet paa Bryggeriet Carlsberg og var anskaffet af gamle Brygger I. C. Jacobsen til at trække en Brøndpumpe. Dampmaskinen der var lavet i København hos Lund ved Vestervold skrev sig fra 1849 og var paa 7 H.K. Det var i de første Aar gaaet langsomt med at finde de fornødne Pengemidler men Fabrikant F. C. C. Lund fik Farten sat op og inden længe var der skaffet saa meget til Veje at Bygningen vilde kunne rejses og færdiggøres udvendig. Arbejdet blev dog noget dyrere end oprindelig anslaaet. Arkitekt Clemmensen var paa den Tid desværre syg men hans Konduktør Arkitekt Arne Nystrøm udførte samvittighedsfuldt og dygtigt det hele Arbejde. Den 21. Maj 1940 blev der holdt Rejsegilde. Da Arbejdsudvalget ikke kunde komme til Stede blev Textilindustrien den Dag repræsenteret ved Direktør Ove Hansen. I den følgende Tid gik det godt fremad med Husets Fuld. førelse og Opstillingen af de gamle Spinderimaskiner og Væve. I 1941 mente Holm at Bygningen mulig kunde indvies i Maj. Denne Tanke blev imidlertid bestemt afvist da man nu ønskede at Inventaret ikke blot skulde opstilles i den Stand hvori det var modtaget men først efterses og repareres fuldstændigt saa det hele blev et komplet og sandfærdigt Billede af et Væveri fra Midten af forrige Aarhundrede. Dette glædede Museets Bestyrelse da Opgaven for Museet jo er at give troværdige Fremstillinger af Arbejdslivet paa den Tid og nu maatte alt sættes i Stand til at kunne fungere. Selvfølgelig betød det en alvorlig Forøgelse af Arbejdet og de meget vanskelige Forhold i de Aar gjorde deres til at der gik temmelig lang Tid. Paa den anden Side gav det stor Tilfredsstillelse . Fra Usserød militære Klædefabrik var der i sin Tid bl. a. leveret en hundredaarig Vævestol til Sundholm og efter lange og vanskelige Forhandlinger lykkedes det ved Velvilje fra Borgmester Munk at faa den overladt da Firmaet Modeweg Søn Brede som Erstatning tilbød Sundholm en anden gammel Klædevæv der teknisk set var bedre end Fjederstolen fra Usserød. Det gik stadig fremad med Tilvejebringelsen af det nødvendige gamle Inventar. Fra Mogensen og Dessau Odense fik Museet overladt en gammel Selfactor der oprindelig havde hørt 91944 s. 10
hjemme paa Spinderiet i Ølgod og det lykkedes Hr. Br. Chr. at faa Tilsagn om en Væv hos den 85-aarige Væver L. Chr. Larsen i Stige ved Odense Mogensen og Dessaus Væverier skænkede saavel denne Væv som det nødvendige Kæde- og Skudmateriale og den gamle Væver kom selv herover og opstillede Væven. Pengeindsamlingen til Den gamle By s Uldspinderi og Dampværveri viste sig i stigende Grad tilfredsstillende og det kunde ventes at naar alle Udgifter var dækket vilde der endda være en Kapital der i Lighed med hvad der var sket i andre Afdelinger af Museet kunde indsættes i Bank som Vedligeholdelsesfond . POSSEMENTMAGERIET Som et Indskud der ganskevist ikke har direkte Tilknytning til Uldspinderi eller Dampvæveri kom Museet paa samme Tid i Besiddelse af et gammelt Possementmageri og da Museet fik det som Gave fra Possementmageren og Textilindustrien og det indtil videre er blevet placeret i Væveriets Tagetage skal det omtales med det samme. Det var den gamle Possementmager Christensen i Niels Juels Gade i København der nu holdt op med sin Virksomhed og tilbød Den gamle By hvad han havde tilbage af gammelt Maskinel og efter en Besigtelse udtog Hr. Br. Chr. en Del. Indehaveren af Aarhus Possementfabrik Hr. Gloggengieser der i sin Tid havde arbejdet hos Christensen paatog sig venligt at opstille og supplere de modtagne Ting og Resultatet blev et smukt Værksted som et saadant var udstyret i den rigtige Klunketid. Da man naaede saa vidt at Tidspunktet for Indvielsen af Spinderiet og Væveriet kunde fastsættes blev der arbejdet med feberagtig Hast thi intet maatte mangle. Hvad der endnu fattedes lykkedes det at finde frem og Arbejdsstyrken forøgedes. Foruden Museets egne Folk kom der en hel Stab af faglige Hjælpere fra nær og fjern. Saaledes havde man i det sidste Aar en udmærket Støtte i Sporvognsstyrer Julius Hansen der oprindelig havde været Væver og nu medstørste Interesse var med til at sætte en Del af de gamle Væve i god Arbejdsstand. Fra den militære Klædefabrik fik man som Gave en mølimprægneret blaa Kæde til den allerede nævnte gamle Fjederstol 101944 s. 11
foruden en Kasse hvide Islætspoler m. m. og Væveriassistent Krogh opstillede Væven efter Aftale med Fabriksleder A. P. Petersen Usserød. Fra Mogensen og Dessau i Odense kom Spindemester Jeppesen med sin Søn og bragte Selfactoren fra Ølgod i køredygtig Stand og fra Viborg kom gentagne Gange Spindemester Sørensen og ordnede bl. a. den gamle Haandspindemaskine Morgenstjernen fra Ladegaarden i København. Der var endnu flere gode Hjælpere og det bør nævnes at Ingeniør Nielsen fra Frichs forestod Dampmaskinens og Dampkedlens Installation og Drift bistaaet af Montør Schmidt ligeledes fra Frichs. Uldnævnet bevilgede 25 kg dansk Uld til Brug ved Igangsættelsen af Virksomheden og Uldcentralen Firmaet Bloch Behrens lod det nævnte Kvantum blive en Gave til Den gamle By . INDVIELSEN DEN 8. SEPTEMBER 1944 I stort Tal havde Textilfabrikanterne givet Møde og tillige var Museets Bestyrelse til Stede i Møllesalen da Museets Formand Landsretssagfører C. Holst-Knudsen bød Velkommen og udtalte Museets varme Tak. Museumsdirektør Holm paapegede Betydningen af Museets store Erhvervelse og i en længere Tale fortalte Direktør Brahe Christensen om det fuldførte Arbejde. Den paa de foregaaende Sider meddelte Beskrivelse er for Størstedelen bygget paa denne Tale. Direktøren endte den med Ordene Jeg skal da slutte med paa Textilfabrikantforeningens og de øvrige Bidragyderes Vegne at overdrage vort nyopbyggede gamle Uldspinderi og Dampvæveri som en Gavetil Den gamle By tillige med det Beløb der yderligere er til Disposition til Vedligeholdelsen af Fabriken og jeg udtaler Haabet om at man fra Industriens Side vil godkende ikke alene Fabrikens Indretning sagligt og fagligt set men ogsaa at man med os der har staaet for dens Opbygning vil glæde sig over det Minde om vor Textilindustris første Dage som hermed er tilvejebragt . Museets Gæster begav sig der paa hen til Væveriet hvor Røgen fra Skorstenen og Maskinernes Larm fortalte at Fabriken var i Gang. Desværre tillader de gamle Redskaber ikke fortsat Drift men det blev en Oplevelse ikke mindst for de mange Fagfolk at kunne forestille sig hvorledes Arbejdet var foregaaet for hundrede Aar siden. 111944 s. 12
Rundgangen som Selskabet nu foretog var den samme som Museets Besøgende for Fremtiden har Lejlighed til at deltage i saa følgende Referat er formet som en kortfattet Beskrivelse af Bygningens Indhold Det første Rum man træder ind i er Butikken med Salgsvarerne paa Hylderne. Bagved Væveriets Kontor hvor man foruden Forretningsbøgerne m. m. ogsaa ser en interessant Model af en Possementmagervæv Væveriets Butik og Kontor. Fra Butikken passerer man Gangen med Uldlageret hvor den indkomne Raauld sorteres i de tre Kasser med Paaskrifterne Prima dansk Uld Meleret Uld og Skuduld og kommer ind i det første Fabrikslokale Karteriet. Bag Trappen Kedelrummet med Dampmaskinen fra 1849. Den har 7 Hestes Kraft I Karteriet staar Vulfen længst tilbage. I denne plukkes og blandes Ulden og blæses efter Behandlingen over i Krogen. De to store Maskiner midt paa Gulvet er Grovkarteren og Finkarteren. De ligner hinanden og arbejder med et System af større og mindre Valser om en stor Midtcylinder. En bestemt afvejet Portion lægges paa Indgiverbordet føres mellem Valserne hvoraf de større kaldes Arbejdere og de mindre Vendere 121944 s. 13
og til Slut rulles Ulden over Pelsbommen som et Tæppe der kaldes Pelsen . Denne anbringes paa Finkarteren gaar atter gennem det samme Valsesystem og fanges der paa af en stor Valse Flordeleren som deler Ulden i Strimler. Disse føres Væveriets Dampmaskine fra 1849 7 H. K. . mellem mindre Valser der foruden at gaa rundt bevæger sig frem og tilbage i modsat Retning. Derved rulles Uldstrimlerne til løse tykke Traade Tejer der tilsidst vikles rulles om en lille Valse. Nu er Ulden klar til at blive spundet hvilket sker i Spinderiet paa første Sal. Her findes to Typer af Spindemaskiner den gamle HaandD1944 s. 14
spindemaskine Morgenstjernen og den yngre Selfactor der trækkes af Dampmaskinen men iøvrigt arbejder paa samme Maade som Haandspindemaskinen. Ved Siden af Morgenstjernen staar Tvindemaskinen. Her paa Vulf fra Svaneke. kan man tvinde flere Traade sammen eventuelt i to eller flere Farver og bag Tvindemaskinen ses Garnhaspen der er af Træ og stammer fra Peter Andersens Fabrik i Svaneke. Gennem Døren kommer man saa ind i Væveriet. Til venstre staar Spolerokken til højre Bobinen som ogsaa anvendes til Spoling af Skudgarn. Gaar man ind mellem Vævene staar til højre en halvmekanisk 141944 s. 15
Kartemaskiner fra ca. 1845 fremstillet i Neumiinster fra Brdr. Volkerts Fabriker Kolding. Spindesalen. I Forgrunden en Spole og Tvindemaskine og en Haandhaspe. I Baggrunden en Haandspindemaskine 50 Spindler fra den gamle Ladegaard i København. 151944 s. 16
Trævæv en saakaldt Skaftemaskine til Vævning af mønstrede Tøjer. Den er mærket C. M. Madsens Patent Fabrik for mekaniske Haandvæve . Den trædes med Foden men Skytterne og Redskaberne drives mekanisk. Forbedrede Typer af denne Væv Selfactor fra Ølgod Uldspinderi ca. 1840 . Forgarnsvalserne bevæger sig medens Spindlerne er faste. er de to rødmalede Albinusvæve til venstre mærket Mekanisk Væv ved J. Larsen Heden Nr. 122 Odense . Den første af disse Væve arbejder med et Faldkassesystem saa den væver med to Skytter hver med sin Farve den er beregnet til at væve ternede Mønstre paa. Den anden Albinusvæv er en Skaftemaskine. Paa denne kan der ved Hjælp af et Kortsystem 161944 s. 17
ligesom paa den gamle Trævæv væves Tøj med forskellige Mønstre. Bag denne Væv staar Maalebordet hvorfra man maalte det vævede Stof. Maalene aflæses paa Messingskiven til højre og samtidig eftersaa man Tøjet for Fejl og lignende. Ved Siden af Maalebordet ses den store Maskinvæv fra Usserød militære Klædefabrik. Den hår især været anvendt til grovt firskaftet Vadmel i dobbelt Bredde. Vævesalen. I Forgrunden halvmekaniske Vævestole og til højre en Skaftestol et glat Bomuldsvæv fra ca. 1840 og en bred Vadmelsstol med Fjederslag ogsaa fra ca. 1840 fra den militære Klæde fabrik i Usserød. Endelig er der en lille engelsk Maskinvæv til toskaftet Bomuldstøj . Fra Væveriet gaar man op ad Trappen til Loftet. Til venstre er Kædeskæreriet og her skæres Kæden til Vævene. Længst tilbage staar Skærerammen hvorfra Traadene til Kæden føres gennem et Jernøje omkring den store Trævinde. Foran staar Bommemaskinen hvor paa Kæden drejes til Vævene. Bag Bommemaskinen en lille Prøvehaspe der brugtes til Beregning af Garnnumre. Paa den anden Side af Trappen har man indtil videre anbragt 171944 s. 18
POSSEMENTMAGERVÆRKSTEDET der paa en simpel Maade anskueliggør hvorledes man endnu for faa Aar tilbage arbejdede i dette gamle og interessante Fag. Den gamle Haandvæv til Fryndser og Agramaner anvendes endnu til Snoragramaner. Spolerokken anvendes til Opspoling af Garn fra Fed til Opspoling af Smaaspoler til Skytten til Vævebrug. Endvidere er opstillet en Anskærerramme til Optrækning af Kæder til Væven samt flere Løbere hvorfra Garnet trækkes af til forskelligt Brug. Ydermere findes en Flettemaskine samt Bord med Opsats til Kvaste- og Kuglefrynser som fremstilles af kvindelige Possementmagere . Endelig ses en Miniature af en Spindebane. En saadan skal normalt være 20 m lang men er her indskrænket betydeligt af Pladshensyn. I gamle Dage havde man en Drejedreng til at dreje Hjulet hvorefter Possementmagersvenden med en med Spoler besat Spinderamme fastgjort til en Rem eller Snor om Livet gik Bane op og Bane ned for at overspinde det optrukne Underlagsgarn med Uld eller andet finere Materiale hvorefter disse Parter blev sammendrejede tre eller fire sammen til en Møbelsnor. De fleste af disse Frembringelser laves nu helt eller delvis paa Maskine og vel i Løbet af faa Aar helt paa mekanisk Vis hvorfor mange af de her samlede Genstande vil faa endnu større Værdi for Eftertidens Interesserede. AARHUSSAMLINGENS BYGNING BADSTUEGADEFLØJEN AF POVL SKRIVERS GAARD Som omtalt i Aarbog 1943 havde det længe været Tanken at installere den rige og omfattende Samling af Aarhusiana i en særlig Bygning. En mindre Halvdel havde i mange Aar været udstillet i Historisk Samling i Aalborggaarden og Resten var magasineret. Nu lysner det imidlertid. Siden 1910 har Museet til at begynde med under meget uheldige Forhold opbevaret Tømmeret fra en ved Borgporten liggende god og smuk Renæssancegaards Badstuegadefløj. Gaarden var i sin sidste Tid kendt som Marcus Bechs Gaard. Det var endda kun en Del 10 Fag af det lange Hus Museet havde været i Stand til at erhverve men 181944 s. 19
UI det var fremragende Tømrerarbejde. Især viste Knægte og Løsholter smukt Billedskærerarbejde og Tømmerets Dimensioner var mellem de anseligste i Den gamle By . Skønt der navnlig med Hensyn til Bygningens Bagside vilde være en Del at supplere paatog Museets to Arkitekter sig Aarhussamlingens Bygning under Opførelse. dog det interessante Genrejsningsarbejde og det er en værdifuld og karakteristisk Forøgelse der saaledes er blevet Den gamle By til Del. Genrejsningshistorien er den sædvanlige. Bestyrelsen vedtog at opføre Huset hvis de dertil nødvendige Penge kunde skaffes og Indsamlingen begyndte. Det gik lidt langsomt denne Gang hvad man egentlig ikke havde ventet men saa traadte Byraadet til og bevilgede ekstraordinært 191944 s. 20
30 000 Kr. den omtrentlige Halvdel af det anslazede Beløb og Byggeriet begyndte. Forholdene var imidlertid stadig vanskelige da mange Begivenheder i Aarhus medførte Mangel paa Materialer og Arbejdskraft . Den 25. August holdtes der Rejsegilde og i Dag præsenterer Huset sig saa godt som færdigt udvendigt og indvendigt. Da Aarhussamlingen nu i sin Helhed placeres i en Aarhusbygning er Indretningen af Rummenei det store Hus en meget vigtig Sag og det meste af et Aar vil gaa med inden den Dag oprinder da Indvielsen vil kunne finde Sted. Vi nøjes derfor denne Gang med i Aarbogen at vise et Billede af Husets Ydre. Af Illustrationen vil Læserne se at Arkitekterne har megen Ære af den solide og smagfulde Maade hvor paa de har løst deres Opgave. Huset ligger i Vestergade med Apoteket som Nabo og Tobaksspinderiet som Genbo. URMUSEET Forholdene har gjort det nødvendigt at fjerne adskillige Ure fra Urmagerens Hus og Museets Gæster har derfor ikke haft Lejlighed til at følge med i denne Samlings Vækst. Urmagernes Komité og dens energiske Formand Urmagermester Meilvang har imidlertid erhvervet flere værdifulde Sager af hvilke særlig følgende skal fremhæves. Auktionen over Generaldirektør Ole Olsens Samlinger var imødeset med Interesse af Museet. Selv om Samlingen væsentligt var tilvejebragt ud fra et kunstindustrielt Sysnpunkt var der ogsaa Sager imellem som Den gamle By maatte lægge Vægt paa at erhverve til den faghistoriske Samling. Denne Bestræbelse lykkedes ogsaa takket være et Beløb som Urmagernes Komité stillede til Raadighed og Museet fik paa Auktionen tilslaaet et Bordur af den københavnske Mester Halvor Iversen Klein. Uret hører til en Type der allerede kendes fra Renaissancen med en Kasse med kvadratisk Grundflade hvor Skiven er anbragt paa Oversiden Paa Siderne er der ikke ofret meget Udstyr hver har et lille rundt Vindue hvorigennem et Udsnit af Værket ses og graverede Smaasøjler paa Hjørnerne. Oversiden er adskilligt rigere udstyret. Talkransen er af Sølv hvis 201944 s. 21
romerske Timetal er fremhævet ved Indlægning med en rød Masse Midtpartiet og Spandrillerne er ligeledes af Sølv men i gennembrudt Arbejde og udformet i Tidens Baandakanthus. Uret slaar paa en Klokke anbragt under Bunden og Værkets Underplade og store Kloben er graveret og gennembrudt Arbejde Bordur af Halvor Iversen Klein. med stærk Forgyldning. Halvor Iversen Klein tog Borgerskab i København 1715. Det lille Bordur har sin særlige Interesse fordi det i alle sine Enkeltheder afspejler Smagen fra det 18. Aarhundredes Begyndelse . Noget yngre er et Lommeur i Guldkasse udført af Pierre Charlo. Han var født i Haag 1710 og kom til København 1727 hvor han blev Mester 1740 og døde 1773. Inden for det Tidsrum som disse Aarstal angiver udførte han mange Ure han hørte til de mangeflittige Udlændinge som i 1700 erne indvanøl1944 s. 22
drede til Danmark og højnede Landets Haandværk. Endnu yngre er et Lommeur i Sølvkasse med Cylindergang udført af Ludvig Steinmetz Borgerskab i København 1823 . Det har en særlig Værdi ved at være forsynet saavel med 12- som med 24-Timers Inddeling og ved at have to Timevisere. Af udenlandsk Herkomst er et Lommeur med Spindelgang og Ugedags - og Datoviser sign. Nicolet Monnier. Alle tre Lommeure Urnøgler af Sølv fra Empiren. er en Gave fra Urmagernes Komité og Museet kan paa dette Sted ikke undlade at takke den danske Urmagerstand fordi den saa ivrigt følger Samlingen og dens Trivsel. Endelig maa det nævnes at Apoteker Dannesboe Andersen har skænket Museet en Samling Urkæder Urnøgler og Ursigneter af Sølv. Disse Smaating overses i Reglen af Museerne men har adskillig Værdi da de hørte med til Urets Udstyr og tit blev formet meget smukt. SIMONIS LYSTHUS Museet fik i Sommeren 1944 en smuk lille Erhvervelse fra Aalborg Simonis gamle Lysthus der efterhaanden havde mistet sine oprindelige hyggelige Omgivelser og nu skulde fjernes af Hensyn til forestaaende Byggeforetagender. Vinfirmaet M. Simonis Indehavere Brødrene Povl Niels Erik og Ole Christensen ønskede om muligt den kønne lille Bygnings fortsatte Bevarelse . 221944 s. 23
I Aalborg var der imidlertid ikke noget særligt velegnet Sted da Lysthuset kun skulde ses men ikke bruges og den adm. Inspektør ved Aalborg Museum cand. mag. Peter Riismøller henledede Opmærksomheden paa Den gamle By der efter kort Forhandling modtog det som Gave. De tre Herrer overlod os Simonis Lysthus i Aalborg lige før Nedtagningen. ikke blot Huset men Vinfirmaet M. Simoni har ogsaa bekostet Lysthusets Nedtagning Transport og Genrejsning her hvilket altsammen er sket under Tilsyn af den ene af Museets Arkitekter Hr. Aksel Skov. Museumsinspektør Peter Riismøller foretog den første Undersøgelse af den lille Bindingsværksbygning der maaler 2 20 Xx 2 75 Meter i Firkant udvendig og skriver sig fra Tiden mellem 21944 s. 24
1750 og 1800 og ikke i den forløbne Tid var undergaaet andre Forandringer end Opmaling adskillige Gange og enkelte mindre Istandsættelser af de nederste Murtavl og Dele af det oprindelige Fodtømmer. I Aalborg havde Lysthuset præsenteret sig med hvide MurSimonis Lysthus genrejst i Den gamle By . tavl og mørkerødt tjæret Tømmer og det blev bestemt at genrejse Huset netop som det nu saa ud. For at være helt nøjagtig blev Murtavlene omhyggeligt udtagne hele og forsigtigt emballerede inden Forsendelsen saa de paa ny kunde indsættes paa deres oprindelige Pladser hvilket yderligere gav Huset dets tiltalende Karakter af Ægthed. Medens den udvendige Færdiggørelse foregik efter Arkitektens Forslag at lade det fremtræde som det havde staaet i 241944 s. 25
Aalborg foretog man en Forandring i dets Indre hvor Væggene var beklædt med et malet Bræddepanel ligesom Bræddeloftet var hvidmalet. Her gjorde Museets Konservator nemlig den interessante lagttagelse at baade Loft og Paneler oprindelig havde haft andre Farver og disse I er nu med megen Omhu blevet afdækket . Baade Loft og Vægge var malet med en lysegrøn Farve og delt i Felter af Borter med rød-hvid Marmorering . Døren er en ganske simpel Revledør og Konservator opdagede at den under de nyere Fernislag havde bevaret en ældre Dekoration. Ved en Afrensning viste det sig at den var meget medtaget men det kan dog stadig ses at den forestiller en Dame i Empiretidens enkle Dragt med en stor bredskygget Hat paa Hovedet og en Rive i sin højre Haand medens den venstre holder en Kurv. Lysthuset vil i sin færdige Skikkelse give Museets Gæster et godt Indtryk af den Interesse for Havevæsenet der trivedes herhjemme omkr. 1800 under Paavirkning af den Naturfølelse den samtidige Modelitteratur havde bragt. Lysthusets Dør. APØTEKET I den foregaaende Aarbog blev det nævnt at Museet mellem andre obsolete Lægemidler havde modtaget et Stykke Mumie. Allerede 1942 skænkede Randers Løveapotek en Prøveaf Stoffet til Den gamle By s Apotek det i 1943 indkomne har hørt hjemme paa Viborg Svaneapotek og i 1944 fandtes en Beholder med Mumie i Assens Apotek hvis Ejer nu afdøde Apoteker Strøyberg velvilligt har overladt Museet en Prøve. Den Tid er forlængst forbi da Lægevidenskaben nærede nogen Tiltro til Mumie som Lægemiddel. Farmakopéen af 1772 251944 s. 26
nævner ikke Stoffet og allerede før dette Aar var man gaaet uden om det. I det 17. Aarhundrede var man imidlertid anderledes indstillet. Dispensatorium Hafniense anfører Mumie som Bestanddel af forskellige Lægemidler og i Lilbecks Rathsapoteke nævnes Mumia og Pulvis mumiæ første Gang 1606 da det kostede 1 Mark og 16 Sk. for et Pund. Det har vist oprindelig ikke været selve det balsamerede Lig som blev anvendt men den harpikseller asfaltagtige Udsvedning der fandtes paa Mumierne og da dette ikke kunde tilfredsstille den stigende Efterspørgsel maatte man forgribe sig paa selve Liget. Heller ikke heraf stod imidlertid det fornødne Materiale til Raadighed og man kom tidligt ind paa at fremstille falske Mumier med Udstyr i ægyptiserende Stil en saadan Forfalskning kendes fra det ovennævnte Rathsapoteke i Liibeck hvorfra den er kommet til Byens Sct. Annenmuseum. Af de Prøver der gemmes i Den gamle By synes den som stammer fra Randers Løveapotek at bestaa af Asfalt medens Viborg Svaneapotek har ejet et Stykke af selve Mumien. Det Stof Museet har modtaget fra Assens Apotek er efter Udseendet at dømme Asfalt med en brunlig Farve i pulverformet Tilstand er det ikke uligt Kaffegrums at se til. I et lille Skrift i Anledning af det københavnske Løveapoteks Jubilæum 1920 oplyses det at der i 1880 erne paa de fynske Landapoteker blev solgt Mumie som Middel til at forøge Køerne Mælkeydelse. Det bestod af en Blanding af Tørvesmuld og Remanens fra Myrrhatinktur . Mellem de forskellige Erhvervelser til Apoteket maa det desuden nævnes at Apoteker Dannesboe Andersen har skænket forskellige Prøver paa Lodder og fra Maler Th. Kr. Hansen Hoven pr. Tarm har Museet modtaget Farmakopéen af 1805 foruden anden faglig Litteratur. Blandt de mindre Arbejder i Aarets Løb skal nævnes Forbedringen af Museets egne Værkstedsforhold. Det oprindelige Værksted i Administrationsbygningen Aarhus Mølle er blevet afløst af 3 velindrettede moderne udstyrede Rum i Møllegaardens Baghus. Her kan Reparationer og Rensning af Museumsgenstande og Inventar foretages hurtigere og bedre end i det gamle Værksted der for Fremtiden vil gøre 261944 s. 27
Tjeneste som Modtagelses- og foreløbigt Opbevaringsrum. Med det tiltagende Arbejde i det bestandigt stærkt voksende Museum var det blevet en bydende Nødvendighed at have alt indrettet saa praktisk som vel muligt. I de første Aar maatte det oprindelige Værksted ogsaa yde Plads til Konservator der ikke her havde de lyse støvfri og velforsynede Lokaliteter det senere har været muligt at indrette i selve Hovedfløjen og med den nu omtalte Værkstedsudvidelse synes meget at være naaet. Unge Kunstnere i Den gamle By . 271944 s. 28
Da den danske Tobaksindustri i 1933 skænkede Museet et Tobaksspinderi med komplet Udstyr var hermed en vigtig Del af Tobakkens danske Kulturhistorie belyst. Der manglede imidlertid en Afdeling der kunde fortælle om Tobakkens Brug som Spinderiet illustrerede dens Tilvirkning. Ved Indretningen af Tobaksspinderiet blev et større Rum tilovers og paa Museets Ansøgning har Tobaksindustrien nu skænket 2500 Kr. til Indretning af et Museumsrum hvor alle de Sager der har Tilknytning til Tobakkens Historie vil kunne udstilles. Samlingen vil forhaabentlig kunne aabnes til Sommer og Den gamle By bringer her den danske Tobaksindustri sin Tak for den Velvilje hvormed den imødekom Museets Henvendelse . 281944 s. 29
EN ALTERTAVLE FRA HJELMSLEV HERRED or en Del Aar siden fik Adslev Kirke i Hjelmslev Hrd. en ny Altertavle og den gamle Tavle som allerede paa dette Tidspunkt var et sørgeligt Levn fra Renæssancens farveelskende Tidsalder blev ophængt paa.Skibets Sydvæg hvor den med sine manglende Detailler og nyere hæslige Farver gav et ganske forkert Billede af det oprindelige. Der havde paa et vist Tidspunkt været Stemning for Tavlens Istandsættelse men Midlerne dertil har formodentlig ikke været til Stede og i Sommeren 1943 fik Nationalmuseet gennem Kirkeministeriet tilsendt en Anmodning fra Adslev Kirkes Menighedsraad om Tilladelse til at fjerne Tavlen fra Kirken. Nationalmuseet foreslog derefter at Tavlen blev overgivet til Den gamle By til Opstilling i Museets kirkelige Afdeling hvilket Den gamle By gerne saa. Hen paa Efteraaret samme Aar var det formelle vedrørende Sagen i Orden saavel fra Nationalmuseets Side som fra Kirkeministeriets og Stiftsøvrighedens. Nedtagelsen og Forsendelsen af Tavlen blev foretaget af Den gamle By og ved nærmere Eftersyn i Kirken viste det sig at ikke saa faa af Tavlens manglende Dele var i Behold paa Vaabenhusets Loft. Desværre tillader Forholdene ikke Adslevtavlens Istandsættelse paa nuværende Tidspunkt men derfor kan det maaske alligevel være paa sin Plads her at fremkomme med en kort Omtale af Tavlen ikke mindst for at give et Eksempel paa at det der i Øjebliket tilsyneladende er uden Interesse paa Grund af Tingenes mere eller mindre defekte Forfatning alligevel kan rumme Værdier der kan belyse Datidens Haandværkeres Kunnen. Foruden dette kan Genstandene efter en Istandsættelse ved deres Form og Farve være i Besiddelse af Skønhedsværdier der uden at det behøver at komme ind under det i vor Tid efterhaanden meget flydende Begreb Kunst til enhver Tid har sin Berettigelse og som Regel ligger langt over det Lavmaal vi i Dag fylder vore Kirker med. I 1940 blev Den gamle By s kirkelige Afdeling beriget ved 291944 s. 30
et Depositum af den gamle kasserede Altertavle fra Tulstrup Kirke Gjern Hrd. og i Museets Aarbog for 1939 40 er denne Tavle omtalt. Da den nyerhvervede Adslevtavle stammer fra samme Periode Tiden lige omkring 1600 ogtilhører samme Værkstedsgruppe som Tulstruptavlen vil en Beskrivelse kun blive en Gentagelse af det der allerede er nævnt om disse Tavler hvorimod en Sammenligning maaske kan have Interesse. Adslevtavlens nuværende Udseende. Fælles for begge er den fundamentale Opbygning Fodstykket med de fremskudte kraftige Postamenter som danner Basis for Søjlerne der flankerer Storfeltet. Men allerede ved Søjlerne mærker vi Forskellen. Tulstruptavlens har afsatte Søjlebælter og Ringkapitæler i Modsætningtil Adslevtavlens Søjler der er glatskaftede med et kejtet Forsøg paa Entasis medens de korintiske Kapitæler er fint proportionerede. Frisepartiet under Krongesimsen er paa Tulstruptavlen inddelt i Metope- og Triglyffelter. Paa Adslevtavlen er tilsvarende Parti 301944 s. 31
lavere bygget og fremtræder som et langt udelt Felt der har været udfyldt med et Skriftsted. Tulstruptavlens Opbygning er kraftig. Det panelagtige Parti med sine tre lige store Felter afsluttes til Siderne af en lille Søjle anbragt i Linie over de store Søjler og den trekantede Topgavl med sine S-formede paalagte Bøjler er prydet med tre drejede Knopper. Tulstruptavlen. Adslevtavlens Topparti dannes af et enkelt Felt flankeret af to smaa Søjler med Ringbasis og Ringkapitæler bærende et lille Friseparti med frembyggede Postamenter. Foroven afsluttes Tavlen af et med S-Kontur udsvejfet Topstykke og en drejet Knop. Tilsvarende drejede Knopper har været anbragt over de to smaa Søjler kun den ene Knop er bevaret. Topfeltet har paa hver Side en Halvvinge med udsvejfet Kontur i Lighed med Topstykket og udfyldt med et i lavt Relief udskaaret Akanthusblad. Arkitektonisk set er Renæssancens Altertavler mere eller mindre slavisk paavirkede af den græske og romerske Antik. De er afpassede efter de stedlige Forhold og ofte Udtryk for Haandværkernes 31944 s. 32
ringe Kendskab til gode Forbilleder. Men derfor er de ikke mindre interessante og det kan til Tider være morsomt at føre Haandværkernes Frembringelse tilbage til det der oprindelig har ligget til Grund for deres Arbejder. De ejendommelige Sidevinger med udsvejfede Løvekroppe er Eksempel herpaa. De findes ikke alene inden for den her omtalte Altertavlegruppe men atter og atter støder man i Renæssancetiden og de senere Stilretninger der har deres Oprindelse i Antikken paa denne Form. De ældste Forbilleder finder vi paa ægyptiske Vægmalerier hvor man ser Gengivelser af de pragtfulde Tronstole Farao lod udføre som Gaver til sine fyrstelige Venner. Ligeledes kender man Løveprofilen fra de romerske Kandelabre og Stenbordenes Fodstykker. Senere er de samme Motiver anvendte i den italienske og franske Renæssance hvorefter de finder Vej til den danske Landsbyhaandværker som igen udformer Emnet efter sin Opfattelse hvorved Resultatet ofte ligefrem bliver humoristisk. Paa Tulstruptavlens Vinger er Løvehovederne frontale udført i en paalimet Klods. Her maa man ikke helt se bort fra at de kan være senere Tilføjelser da det almindeligste er at se Hovederne i Profil i selve Vingens Tykkelse saaledes som Tilfældet er paa Adslevtavlen. Meget ofte er Løvekroppens Flade dekoreret med udskaarne Akanthusblade som vi finder det paa Adslevtavlen menlige saa ofte er Kroppens Dekoration udført som Reliefmaling paa den glatte Flade Tulstrup Venge m.fl. . Sluttelig skal Adslevtavlens Storfelt omtales. Den svære Egetræsplade er indrammet af en profileret med Tandsnit besat Ramme. Tandsnittene er borte men deres Bredde ses tydeligt idet Mellemrummene har været sortmalede. Da Tavlen kom til Den gamle By var Pladen strøget over med sort Farve og dækket med et paa Lærred malet Nadverbillede udført omkr. 1850 af en lidet kunstbegavet Maler. Forbilledet har været Leonardo da Vincis kendte Fresko i Santa Maria delle Grazia i Milano hvilket forøvrigt har været et meget yndet Motiv for Malere gennem Tiderne. Efter at Storfeltets sorte Overmaling var fjernet hvilket forøvrigt ikke voldte Besvær da sort Farve er let opløselig fremkom Tavlens oprindelige Billede som forestiller Korsfæstelsen paa Golgata. Selv om man i Dag ikke begriber at noget Menneske kunde foretrække Nadverbilledet for det oprindelige Maleri maa 321944 s. 33
man dog sende de Mennesker en venlig Tanke der foranledigede Forandringen fordi de undlod at lade Nadverbilledet udføre paa selve Storfeltet hvad der i høj Grad vilde have gjort en Afdækning problematisk. Den sorte Farve har naturligvis ogsaa gjort sit til at de gamle Farver i Dag staar ublegede og friske som var de lige sat op. Adslevtavlens Udseende i Kirken. Korsfæstelsesbilledet taaler ikke Sammenligning med den store Kunst men vi maa dog erkende at Maleren har behersket sin Teknik og enten det nu er udført efter et Stik eller Maleren her har arbejdet frit saa er Farverne hans Værk. Selv om man kan indvende forskelligt mod Sct. Johannes fyldige røde Kappe og hans mørke Lød i Modsætning til Jomfru Marias lyse skære Hudfarve og luftige Kjole fremhæver det Forskellen mellem det feminine og maskuline paa en Maade som for øvrigt er karakteristisk for Renæssancetiden. Billedets Dybde er forstaaende givet ved Farvernes aftagende Styrke og i det hele taget er Kompositionen saa stærk og saa fint 331944 s. 34
afbalanceret at den udelukker enhver strengere Kritik. Trangen til at gengive Naturens landskabelige Skønheder kommer her som mangfoldige andre Steder frem paa en tiltalende Maade og Malerens stilistiske Evne er forbløffende. De lacerende Farver giver en Dybde som vi ikke finder i Nutidens Maleri og Datidens Teknik som ikke tillod store Sidespring bidrager selvfølgelig ogsaasit til at give Billedet Ro uden dog at gøre det stereotypisk. En nærmere Undersøgelse af Adslevtavlens Staffering er endnu Storfeltet under Afrensning. ikke foretaget i Øjeblikket staar den med en hæslig lys Egetræsmaling og hvidlakerede Søjler. Det lille Topfelt som efter Traditionen skal have et Opstandelses- eller Himmelfartsbillede staar nu ligesom Postamentsfyldningerne med en hvid Marmorering . Paa Fodfeltet som bærer en forgyldt Indskrift paa blaa Bund skimtes en ældre Indskrift hvis Alder dog først ved nærmere Eftersyn kan bestemmes. For at Storfeltets rige Farvevirkning skal komme til sin Ret og ikke virke fremmed for sine Omgivelser som nu maa man haabe at Tavlens oprindelige Staffering maa kunne afdækkes i saa fuldt et Omfang at Rekonstruktion kan undgaas. Viser dette sig gørligt vil Den gamle By kunne fremvise et interessant Stykke Haandværk fra Tiden omkring 1600. Peter Bang Termansen. 341944 s. 35
TEGLSTENSMÆRKER I DEN GAMLE BY Aarbogen 1939 40 S. 24 blev der ved Beskrivelsen af S. M Holsts Gaard bl. a. meddelt at der ved dens Nedtagning blev fundet Mursten og Tagsten med indstemplede Mærker. Det er ikke den eneste Gang Den gamle By har haft Lejlighed til at foretage Iagttagelser af denne Slags og i de efterfølgende Linier skal der gøres Rede for hvad Museet ejer af disse Sager. Teglstensarkitekturen synes at være blevet indført til Danmark ca. 1160 af Bygmestre fra Pavia eller Milano og med dens Komme fik Danmarks keramiske Kultur nye Opgaver. Naturlige Stenarter til Bygningsbrug forekommer kun sparsomt herhjemme og Brændingen af Teglsten blev derfor et almindeligt Led i Forberedelsen til ethvert større Bygningsforetagende. Talrige Fund af middelalderlige Teglovne vidner om at brændte Sten blev fremstillet til eget Brug men gennem hele Middelalderen blev Tegl dog et forholdsvis sjældent anvendt Materiale. Bortset fra den kirkelige Arkitektur og enkelte Profanbygninger har man holdt sig til vore hjemlige Byggeformer til Bulhuse og lerklinet Bindingsværk og Regeringens aarhundredlange forgæves Kamp mod Straatagene viser bedst hvor sjældent et Tegltag har været i Sammenligning med vore Dage. Man kundelet give en anselig Liste over de Paabud fra Regeringen der foreskrev Tækning med Tegl paa Købstædernes Huse og det var først Forordningen af 1832 om Brandordningen for Købstæderne i Forbindelse med de opadgaaende Tider der afskaffede Straatagene i Byerne. Denne Langsomhed i at optage Brugen af Tegltag skyldtes saaledes ikke Regeringen men Borgerne selv der trægt og uvilligt efterkom de Paabud som kom fraoven og allerede i Slutningen af Middelalderen var det magtpaaliggende for Statsmagten at fremme Brugen af Tegl baade i Mur og paa Tag. I Christian II s verdslige Lov blev det fastsat at Magistraten i de Købstæder hvor der fandtes en Teglovn skulde overtage Bestyrelsen af den. Stenene skulde udføres efter de Forme Staten autoriserede og Bystyret skulde sørge for at holde en billig Pris paa dem 1000 Stk. for en Gylden. Denne Bestemmelse fik som bekendt 351944 s. 36
ikke Gyldighed længere end Christian II s Regering varede men af utallige Vidnesbyrd kan det sluttes at Aarhundredet bragte et stort Opsving i Brugen af Tegl der ikke alene hentedes fra den hjemlige Produktion men ogsaa fra Udlandet. 1575 fik Tolderen i Helsingør Ordre til at købe Mursten i Nederlandene til Bygning af Kronborg og den samme Befaling blev gentaget det følgende Aar for blot at nævne et enkelt Eksempel Allerede paa den Tid synes Teglværkerne ved Flensborg at levere til Kongeriget i stor Udstrækning. 1581 nævnes det at en Borger i Flensborg leverede 153.000 Mursten til Kronborg og en Niels Eskildsen i Flensborg betalte 1594 i Aalborg 6 Sk. i Bropenge for 3000 Mursten. Endnu 1804 indførtes fra Hertugdømmerne til Aalborg 486.700 Mursten og 153.100 Stkr. Tagsten foruden 10.000 Stkr. Tagsten fra Udlandet. Medens Købstæderne saaledes lidt efter lidt optog Teglstenen i det jævne Byggeri varede det længere inden dette Byggemateriale vandt Indpas ude paa Landet. Af alle Danmarks Egne var det Vestjylland som først begyndte at bruge brændte Sten. I Vilslev Sogn nord for Kongeaaen blev Teglbrændingen og dermed Overgangen fra Bindingsværk til Grundmur formentlig indført af Simon Knudsen Aarup som levede indtil Slutningen af 1764.7 Om det nærliggende Roager Sogn i Hvidding Herred hedder det 1775 at de fleste Huse endog Fæhusene var grundmurede og at man daglig brændte de bedste Mursten. Teglbrændingen paa Hederne i Ribe Amt beskrives 1808 paa følgende Maade 3 4 Bønder indretter i Fællesskab en Teglovn hvori der aarlig brændes 2 3 Gange med 6 10.000 Sten i hver Brænding. Der bruges Tørv til at fyre med og det tilføjes at den lette Adgang til brændte Sten har fremskyndet Gaardenes Ombygning i Grundmur. Denne Meddelelse passer godt med hvad der fortælles om Vorbasse og Heinsvig Sogne hvor der ved hver Landsby var smaa Teglovne i hvilke der kunde brændes 5 6000 Sten. Ler og Brændsel fandtes i rigeligt Maal og alle Nybygninger paa Egnen var i Grundmur. I Ulfborg Herred begyndte Grundmuren at trænge frem ca. 1800 og omkring 1860 fandtes der i Staby Sogn 5 Teglværker der aarlig producerede omkring en halv Million Sten. Fra Mors hedder det 1811 at Gaardene var blevet bedre i de sidste Decennier og at adskillige grundmurede Stuelænger og enkelte Udhuse i Grundmur var opført. Paa Grevskabet Frijsenborg i Østjylland synes Overgangen fra 361944 s. 37
lerklinet Bindingsværk til Grundmur derimod først at være foregaaet efter at en kgl. Bevilling af 18. Dec. 1851 havde givet Ret til Bortsalg af Fæstegodset mod at Salgssummen blev Fideikommiskapital .13 De ovenstaaende Linier skal ikke være nogen Beskrivelse af Teglstenens Sejrsgang over Danmark i nyere Tid men kun nogle enkelte Antydninger af hvorledes den brændte Sten fandt sig til Rette i Dagligdagens Kulturliv. Der har været mange Teglværker større og mindre som alle kunde have Brug for en Signatur hvormed de kunde fremhæve deres Varer for Naboens. De Stempler man finder paa denne Slags keramiske Frembringelser har flere Gange været iagttaget og omtalt i Litteraturen uden at de forskellige Forfattere dog har gjort Forsøg paa at raade Runerne. Heller ikke disse Linier vil kunne klare de mange Gaader der knytter sig til Teglstensmærkerne og for at løse denne Opgave maatte der ofres adskillig mere Tid og flere Studier end Meddeleren af disse Blade kan raade over. I Almindelighed kan det siges at Stemplerne oftere findes paa Tagsten end paa Mursten. Paa Tagsten sidder de paa Nakkens Top paa Mursten paa den ene Bredside og de er næsten uden Undtagelse fordybede. Samlingen i Den gamle By rummer kun en enkelt Tagsten med ophøjet Signatur. Den stammer fra Baghuset Østeraa 13 15 Aalborg nu genrejst i Den gamle By og bærer paa Nakken de sammenskrevne Initialer HL. De samme Bogstaver er iøvrigt fundet paa en Tagsten fra Skepparegatan 39 Stockholm. I det følgende skal der gives en Oversigt over de Signaturer Museet ejer. 1. Kronet Dobbeltørn i ovalt Felt med et tværdelt Skjold paa Brystet. Det afbildede Stempel findes paa en Teglsten af rødt 371944 s. 38
Ler der sad i Muren om den gamle Kirkegaard nu Raadhusparken ud mod Frederiksallé hvor den blev fundet ved Nedrivningen Maj 1941. Kirkegaarden blev indrettet 1818 men Stenen er maaske ældre og Traditionen beretter at de store røde Sten der sad i Muren oprindelig skal have siddet i Kirkegaardsmuren ved Domkirken. Det samme Stempel er fundet i København hvor det skal være truffet i Huse der er opført efter Branden 1728 se H. N. Rosenkjær Fra det underjordiske København Kbh. 1906 69 ff. og i Nationalmuseet gemmes et Eksemplar som er fundet ved Udgravning af Grunden Hjørnet af Løngangsstræde Gaasegade og Farvergade Mus. Nr. D. 5983 . Stemplet kendes ogsaa fra Fehmern se R. Haupt Bau- und Kunstdenmåler in der Provinz Schleswig-Holstein V Heide 1924 55 . Den i Aarhus fundne Sten maaler ca. 28 5 X 7 x 13 4 cm. 2. Trekantet Skjold med afrundede Hjørner tværdelt. Den gengivne Signatur er fundet paa en Vingetagsten fra S. M. Holsts Gaard Frederiksgade i Aarhus Matr. Nr. 352 nu i Den gamle By . Det samme Mærkei en lidt ændret Form er fundet paa en Mursten der sad i samme Gaard i Længen ud mod Frederiksgade i andet Stokværk i den Del der blev opført 1724. Den blev udtaget i Januar 1940 fra det Sted hvor den havde siddet siden Gaardens Opførelse og man faar herigennem et Vink om hvornaar Stemplet har været brugt idet Tagstenene kan være lagt paa ved en senere Reparation og derfor ikke egner sig til Tidsfæstelse. Stemplet kendes ogsaa fra det 1916 nedrevne Hus St. Strandstræde 11 København Nationalmuseet Nr. D. 9049 og nævnes ogsaa af H. N. Rosenkjær som forekommende i Hovedstaden. Mærket kendes ogsaa fra Skagen. Det gengiver det lybske Skjold og skal stamme fra Liibecker Bauhof se Petresch -Christensen Lidt om gamle Teglstensmærker Festskrift til Carl Klitgaard 230 ff. . Den i Aarhus fundne Sten maaler ca. 29X 156 Fon 381944 s. 39
3. Nøgle hvis Haandgreb omslutter Versalerne SP. Stemplet kendes i Aarhus fra den gamle Farvergaard ved Frederiksbro Matr. Nr. 172 der blev nedrevet 1938 hvor det fandtes baade paa Mursten og Vingetagsten. Desuden kom Mursten med dette Mærke for Dagen ved Nedrivning af en Udbygning til Flachs Garveri i Fiskergade og en Tagsten med Stemplet kendes fra den gamle Borgerskole i Vestergade Matr. Nr. 434 nu i Den gamle By . Ifølge Aarhuus Stiftstidende 5. Maj 1939 er Mursten med dette Mærke fundet i Halling i en tidligere Fæstegaard under Rathlousdal men dette Sted er sikkert ikke det hvor Stenene oprindelig har været brugt. H. N. Rosenkjær angiver Stemplet som fundet i København og i Nationalmuseet gemmes en Sten med dette Mærke fra Walkendorffsgade 38 Mus. Nr. D. 5468 . Petresch-Christensen meddeler at Mærket kendes fra Skagen og det er efter velvillig Meddelelse fra Museumsinspektør Svend Larsen ogsaa truffet i Odense. Desuden kendes det fra Aalborg se P. C. Knudsen Gamle Aalborghuse Aalborg 1924 41 og fra Kerteminde se V. Woll Gamle Indskrifter fra Kerteminde Hist. Aarbog for Odense og Assens Amter 1920 461 . Efter Roland er Stemplet truffet i Stockholm og Haupt anfører dets Forekomst paa Fehmern. 4. Nøgle hvis Haandgreb omslutter Versalerne PS. Stemplet er fundet paa en Tagsten ved Nedtagningen af S. M. Holsts Gaard. Efter Petresch-Christensen kendes det ogsaa fra Skagen. 391944 s. 40
5. H omsluttet af en hjerteformet Ramme. Ogsaa dette Mærke er meget almindeligt. I Aarhus er det fundet paa Mursten i Holsts Gaard paa Vingetagsten fra den Marts 1943 nedbrudte Ejendom Mindegade 15 paa Vingetagsten fra de 1941 nedbrudte Boder i Smedegyde mellem Mejlgade og Kystvejen og paa en Tagstensnakke der blev fundet i Aarhus Aa ved dennes Overdækning Marts 1939. Stemplet optræder i forskellige Variationer med en Tværstreg ved Hjertets Spids i hvilken Form det kendes fra Flachs Læderfabrik Fiskergade 49 efter Meddelelse i Aarhuus Stiftstidende 23. April 1939. Maaske er det nedenfor gengivne Stempel paa en Tagsten fra Mindegade 15 blot en Ændring af Mærket. Stemplet kendes efter H. N. Rosenkjær ogsaa fra København det er truffet i Odense Aalborg og Skagen i Stockholm og paa Fehmern og i Lilbeck. Mærket synes at maatte adskilles fra et noget lignende der er fundet i Birgittinerklostret i Maribo. 5 6. INBi en skjoldformet foroven takket Ramme. Det gengivne Stempel sidder paa Nakken af en Vingetagsten fra den Klingenbergske Gaard i Aalborg. Det kendes ifølge PetreschChristensen ogsaa fra Skagen. 401944 s. 41
7. Stjerne dannet af tre krydsende Streger. Det gengivne Stempel sidder paa en Vingetagsten fra Ringsted. Det er overordentlig udbredt. Fra Aarhus kendes det fra den gamle Borgerskole i Vestergade og fra Mindegade 15 og der foreligger Meddelelse om det fra Skagen Odense Kerteminde og Stockholm ligesom det findes paa Fehmern. 8. Stjerne dannet af tre krydsende Streger omgivet af en hjerteformet Ramme. Det afbildede Stempel stammer fra Ejendommien Mindegade 15 i Aarhus. Ft tilsvarende Mærke kendes fra den Klingenbergske Gaard i Aalborg og foreligger desuden fra Skagen Kerteminde og Liibeck. Ovenfor er opregnet de Mærker i Museets Samling der dannes af simple Figurer med eller uden Bogstaver og som delvis paapeget af Chr. Petresch-Christensen kan de fleste bestemmes som tilvirkede i Liilbeck hvad der passer godt med deres Forekomst i Østersøomraadet. For en nøjere Tidsbestemmelse mangler endnu de fleste Holdepunkter. Forekomsten i de københavnske Ildebrandshuse og i Holsts Gaard i Aarhus viser at Mærkerne har været brugt ca. 1720 30 men Anvendelsen strækker sig sikkert over en længere Periode. I de københavnske Vognmænds Takst af 6. Januar 1810 anføres det at 400 store lybske Sten udgør et Læs og svarer til 600 danske eller holstenske Sten og ud fra denne Bemærkning tør man maaske slutte at man endnu paa denne Tid har indført Tegl fra Liibeck til Hovedstaden. 411944 s. 42
9. Gravenstein i Versaler . Det afbildede Stempel paa Nakken af en Vingetagsten stammer fra Boderne i Smedegyde i Aarhus . Tilsvarende Mærker er ogsaa fundet i Odense. Det hidrører formentlig fra et af Teglværkerne ved Flensborg Fjord. 10. PM. Fundet ved Nedrivningen af Boderne i Smedegyde. Stemplet kendes formentlig ikke fra andre Steder. 11. 11. Fremkommet ved Nedtagningen af S. M. Holsts Gaard i Aarhus. Det samme Stempel kendes ogsaa fra Albani Torv 5 Odense. 12. PHK.Fra S. M. Holsts Gaard i Aarhus. 421944 s. 43
13. HHK.Fra den gamle Borgerskole i Vestergade i Aarhus. 14. TD. Fra den gamle Borgerskole i Aarhus. 15. C.M. Vingetagsten med dette Stempel er fundet to Steder i Aarhus i Holsts Gaard paa Frederiksgade og i Mindegade 15. Mærket er sikkert forholdsvis ungt. 16. PBC. Denne Signatur kendes fra Mindegade 15 i Aarhus og den Klingenbergske Gaard i Aalborg. 17. IPK. En Tagsten fra den Klingenbergske Gaard i Aalborg bærer denne Signatur. 431944 s. 44
18. HL. Dette Stempel er allerede omtalt. Det stammer fra Baghuset Østeraa 13 15 i Aalborg nu genrejst i Den gamle By . Som omtalt er Bogstaverne ophøjede og i Modsætning til de andre Stempler paa Vingetagsten sidder det ikke paa Stenens øverste Side men paa Bagsiden. Stemplet Nr. I kan med stor Sandsynlighed henføres til Libeck idet en Meddelelse fra 1752 beretter at Libeck Bys Teglgaard førte en Ørn som Mærke. Stempiet Nr. 3 med Nøglen kan henføres til Sct. Petri Teglværk i Libeck der nævnes første Gang 1505 men er ældre.15 Om Alderen og Herkomsten af de Teglstempler der udelukkende bestaar af Bogstaver foreligger der ikke nogle Oplysninger . De er dog formentlig forholdsvis unge. I Hjemstavnsmuseet i Schnaittach ved Niirnberg findes forskellige Bæverhaletegl med Bogstavsignaturer fra forrige Aarhundrede Adskillige af Stemplerne i Den gamle By maa formodes at være af hjemlig Herkomst . Som allerede omtalt har der været talrige smaa Teglværker i Jylland og det vilde ikke være usandsynligt at enkelte af dem har benyttet en Signatur. For et enkelt Teglbrugs Vedkommende kan det paavises. Gaardejer Søren Myrup i Terp Klim Sogn Vester Han Herred drev foruden sit Landbrug omkring 1850 etlille Teglværk og en Kalkovn. Fra hans Teglværk stammer hosstaaende Stempel der har været brugt til at mærke Produktionen med. Det er udført af Jern med et langt Skaft som foroven er ombøjet i et Haandgreb i den prismatiske Klods findes Gaardejerens Initialer. Stempelfladen maaler ca. 2 8 X 6 cm. 6. så De Teglstempler der findes i Den gamle By udgør kun en ringe Del af den Mængde der har været brugt og det vil være en1944 s. 45
af Fremtidens Opgaver at samle dem og bestemme deres Herkomst og Alder. Museet modtager gerne Oplysninger om disse Stempler eller om Teglsten med Signaturer. Af særlig Værdi vil det være at faa nøjagtige Tidsbestemmelser for Stenenes Indsætning i Muren eller Tagværket da det ellers vil være umuligt engang at naa til Klarhed over Alderen af de forskellige Mærker. mu ip s 10. 14 12 15. 4. 15. 16. 17. Helge Søgaard. NOTER Mogens Clemmensen Slægtskabet mellem lombardisk og dansk Teglstensarkitektur Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1922 306. I. L. A. Kolderup-Rosenvinge Samling af gamle danske Love IV Kbh. 1824 132. Kanc. Brevbøger 13. December 1575 1. Februar 1576. Kanc. Brevbøger 28. Februar 1581. D. H. Wulff Kommunale Bestillingsmænd i Aalborg i ældre Tid Jy. Saml 1 IX 129 Begtrup Agerdyrkningens Tilstand i Nørrejylland II Kbh. 1810 366 371 72. . I. B. Høyer Sognepræst Knud Langs Optegnelser om Vilslev og Hunderup Sogne. Jy. Saml. 3 IV 64. P. Rhode Haderslev Amts Beskrivelse Kbh. 1775 506. Begtrup Agerdyrkningens Tilstand i Nørrejylland I Kbh. 1808 124 25. N. P. Frost Vaarbasse og Heinsvig Sogne Ringkøbing 1819 30. P. Storgaard Pedersen Ulfborg Herred Ringkøbing 1900 67 68. Schade Beskrivelse over Øen Mors Aalborg 1811 356 57. P. R. Poulsen Da Fæsterne paa Grevskabet Frijsenborg blev Selvejere. Østjydsk Hjemstavn 1937 89. Anders Roland Aldre taktegel Sveriges Tegelindustriførenings populåre yrkesbåcker N o 6 Helsingborg 1912 . É C. M. Smidt i Aarbøger for nord. Oldk. og Hist. 1935 255. Fritz Hirsch Geschichte der St. Petri-Ziegelei in Liibeck. Zeitschrift des Vereins fur Liibeckische Geschichte und Altertumskunde IX 26. J. M. Ritz Das Heimatmuseum in Schnaittach bei Niirnberg. Bayrischer Heimatschutz 1930 65 ff. 451944 s. 46
EN GULDSMEDS STØBEFORM FRA DEN ÆLDRE MIDDELALDER Mellem Museets Sager har i lang Tid henligget en lille Genstand der er afbildet paa denne Side. Den er i sin Tid indkommet til Aarhus Museum uden at der dog foreligger nærmere Meddelelser om Tingen og man er derfor ganske henvist til de Oplysninger Stykket i sig selv kan give. Det er en lille flad Sandsten nærmest oval i Omkreds brunsort paa Oversiden og med en lysere Forvitringsskorpe paa Undersiden der ikke er Støbeform Støbeform af Sandsten fra Sigtuna. i Den gamle By . Efter Fornvånnen 1928 S. 101. Længde 10 cm. saa smukt tilglattet men viser en naturlig Brudflade. Som det fremgaar af Billedet har Stenen to næsten ensartede Støbeforme hvertil Fremstilling af en rund Medaillon der paa den ene større Form har et ligearmet Kors omgivet af en Bort af ophøjede Punkter og med radiære Forbindelseslinier mellem den brede Bort og Midtpartiet. Den mindre viser en tilsvarende Dekoration kun er Korset her erstattet af en Stjerne med 8 Straaler. Begge 461944 s. 47
Medailloner er indrettet til at støbes med Øsken. Formen maaler 9 cm i Længden med en største Bredde af 4 4 cm. Straks ved første Øjekast forekommer den lille Ting noget fremmedartet. At det er en Støbeform er uden for al Tvivl og at den har været benyttet til Fremstilling af runde Hængesmykker er lige saa øjensynligt men Tidspunktet for dens Brug synes ganske usikkert. Man kunde gætte paa at det har været et Redskab fra en landlig Haandværker hvorved den primitive Dekoration vilde finde en Forklaring men man stilles saa overfor den Vanskelighed at der ikke findes nogle færdige Smykker i Lighed med dem Støbeformen er beregnet paa. For at tidsfæste det lille Redskab maa man aabenbart gaa langt tilbage i Tiden uden at der dog er Holdepunkter for hvor langt man skal fjerne sig fra vore Dage. Heldigvis er Genstanden dog ikke uden Sidestykker. Erik Floderus har i Fornvånnen 1928 89 ff. omtalt Fundet af en Bronce- og Sølvsmeds Værktøj i Sigtuna blandt hvilket der ogsaa fandtes Støbeforme af Sandsten og Klæbersten svarende til Museets her afbildede og paa Gotland har man gjort et Fund der ligeledes maa sidestilles med Støbeformen i Den gamle By . Ved Timans i Roma var man i Juni 1940 i Færd med at grave en Rende for et Telefonkabel og under dette Arbejde fremkom i ca. 40 cm s Dybde et lille Stykke Sandsten med fire tydelige Sider. Den største Længde var 8 3 cm og Bredden 4 5 cm. Af de to største Sider havde den ene en Indskrift med Runer der efter Otto v. Friesen der har publiceret Fundet i Gotlåndskt Arkiv 1941 7 ff. maa læses som Mandsnavnene Ormika og Ulfair efterfulgt af Grækere Jerusalem Island Særkland. Denne Indskrift skal efter Udgiverens Mening betyde at Bærerne af de to Navne har været paa Rejse Købmandsfærd eller Pilgrimsvandring til de Folkeslag og Lande der opregnes. Runernes Form viser hen til Tiden 1050 1150 snarest Tiden før 1100. Gennem disse Runer er en lille Støbeform dateret som findes paa den Runerne modstaaende Flade. Men denne Støbeform har Lighedspunkter med Den gamle By s som det fremgaar ved en Sammenligning. Paa Eksemplaret fra Gotland mangler dog Øskenen der har været føjet til ved Lodning. Støbeformen i Aarhus maa saaledes formentlig dateres til det 11. Aarhundrede . Om Stedet hvor den har været i Anvendelse kan der kun gættes men da Aarhus Historie baade gennem Jordfund og skriftlige. Kilder kan følges tilbage til det 10. Aarhundrede er der intet i Vejen for at den kan have været brugt i den By hvor den nu findes. FS 471944 s. 48
EN FORMODET BISLAGPLANKE I et i 1941 udgivet Skrift Festskrift til Hugo Matthiessen findes en interessant Artikel om bevarede danske Bislagsten skrevet af mag. art. Chr. Axel Jensen. Undertegnede er ikke kompetent til at imødegaa den videnskabelige Behandling af Emnet kun paa et mindre væsentligt Punkt vil jeg fremkomme med en lille Bemærkning. Magisteren skriver Den Formodning ligger nær at der ogsaa har eksisteret Bislagplanker af Træ omend der i dette forgængelige Materiale ikke kendes andre Prøver end et Par Trappevangestøtter fra o. 1780 90 som nu staar ved Borgmestergaarden i Aarhus gamle By men stammer fra Claus Cortsens Gaard paa Horsens brede Søndergade hvor der var usædvanlig gode Betingelser for slige Fortovsspærringer . I Den gamle By s historiske Afdeling findes der imidlertid en udskaaren Egeplanke fra Tiden omkr. 1600-Tallets Midte som efter meget at dømme skulde være en Bislagplanke uden at der dog kan siges noget fuldstændigt bekræftende herpaa. Alle Oplysninger om Plankens Anvendelse og Herkomst mangler og kun den rektangulære Form og Bagsidens Not som synes skabttil Sædets Tilslutning i Forbindelse med Træets forvitrede Struktur der afslører at det har haft sin Plads i det frie og gennem Aarhundreder været udsat for Vind og Vejr leder Tanken hen paa de gamle Bislagplanker. Planken som maaler 114 cm i Højden 41 cm i Bredden og har en Tykkelse som varierer fra 7 til 11 cm viser os et Billede af Adam efter Syndefaldet genert dækkende sin Nøgenhed med et Figenblad og støttende sig. til Kundskabens Træ hvor den symboliserede Djævel i Form af Slangen hænger slapt med Hovedet nedad som om ogsaa den kendte til Anger. Adam tager sig undseligt til Hagen ligesom han trods det smilende Træk ved Munden anstrenger sig for at fremvise sit syndige Jeg for Gud og Hvermand. Over Figurens Hovede er som et Kapitæl anbragt et Par bruskbarokke Volutter der til Dels skjuler Træets Bladkrone. En smal Neglebort afslutter de to lodrette Sider af Billedet. Selv om den figurlige Fremstilling er naiv og den ellers velpropøortionerede Krop har alt for korte Arme er der over hele Kompositionen en vis Fasthed som til Dels er dikteret af Plankens Form og den for Dekørationen paa Forhaand givne Plads. Dersom det virkelig er en Bislagplanke her er Tale om kan mansikkert gaa ud fra at den manglende Pendant har vist en Fremstilling af Eva i en lignende Udførelse. PBT 481944 s. 49
ET PAR BRODEREDE STOLERYGGE FRA DET 17. AARHUNDREDE I Den gamle By s Aarbog 1939 og 1940 findes afbildet en Række Stoletyper fra Museet. Det fremgaar heraf at de ældste af disse Stole Fig 4 og 2 der er fra Renæssancetiden var helt af Træ og uden Polstring. Ønskede man dem mere bekvemme end de var Snedkerens Haand forsynede man dem med løse Hynder eller Puder som det var Tilfældet med de mere almindelige Bænke. Herhjemme træffer man hen imod Midten af 1600 den polstrede Stol hvor baade Ryg og Sæde er udstoppet og forsynet med et fast Overtræk. Dette kunde være af almindeligt brunt Læder eller Gyldenlæder eller det kunde være Tøj af forskellige Slags ofte mønstret i Vævning eller Broderi. I Løbet af Frederik den Andens og Christian den Fjerdes Regeringstid voksede der i alle Kredse fra Hoffet til den velsituerede Borger en stærk Trang frem til at omgive sig med Luksus og Komfort og her indtog tekstile Genstande en fornem Plads baade i Klædedragten og blandt Hjemmets Indbo. Af de sidste Ting kan nævnes foruden Duge Lagner og Haandklæder i hvidt Broderi prægtigt farvede Vægtæpper Sengetæpper Sengeomhæng Bordtæpper og ikke mindst Bænkedyner og Hynder. Mange af disse Ting skyldtes kvindelig Husflid thi fra de ældste Tider har Husfruen og hendes Døtre og Terner med Iver og Lyst syslet med Haandarbejde som Vævning Syning og mange andre Slags. Der kunde derfor være al Grund til at tro at Haandarbejdsinteressen ogsaa vilde præge de nye Møbler Stolene men i hvert Fald fra den første Periode er Eksemplerne sparsomme derimod blev Gyldenlæder og rigt mønstret Fløjl meget yndede til Møbelbetræk eftersom man foretrak den enkelte og let flyttelige Stol paa Bænkenes Bekostning. I Inventarier fra Herregaarde og rige Borgerhjem nævnes ofte Gyldenlæder kostbart figureret Fløjl Brokade og Damaskes Betræk undertiden nævnes sammen med saadanne sarte Betræk tilhørende Overtræk af Lærred. Hen imod 1700 kommer korsstingssyede Stolebetræk paa Mode. De højryggede Stole er en taknemlig Baggrund for flot tegnede Blomstermønstre med indsatte Figurmotiver. Flere af disse Stole med originale Betræk er bevarede ogsaa her i Landet. Billederne paa disse Sider viser et Par ældre broderede Stolerygge som findes i Tekstilafdelingen i Den gamle By . De er fra Tiden omkring 1650 og sandsynligvis nogle af de tidligste Eksempler paa syede Stolebetræk. De er ensartede i Materiale og Udførelse. Begge Betræk er af blaat toskaftet stampet Vadmel eller groft Klæde med Uldgarnsbroderi udført i Schattérsyning shattéret Fladsyning hvor Stingene griber ind i hinanden og Knudesyning. Denne er dog kun anvendt til Blomsternes Støvknapper. Mønsterkompositionen med Figurmotiv i Midten og Randbort af naturalistiske Blomster er et af Barokkens karakteristiske Træk. Paa første Billede møder vi det i Skikkelse af en ung Pige i Tidens Dragt med et Spejl i venstre Haand og omgivet af en Bladkrans. Strøblomsterne langs Randen forestiller Tulipaner Liljer Kejserkrone o. fl. den runde Frugt med 391944 s. 50
Pletterne er et Granatæble Symbolet paa Frugtbarhed og et af Tidens allermest yndede Motiver. Bundens smukke mellemblaa Farve har afgivet en ypperlig Baggrund for Syningens bløde fine Plantefarver. Foruden det let tvundne totraadede Uldgarn er der brugt Silke til tre af de store Blomster og Hør til den fjerde. Den hvide Hørtraad er ogsaa med velberegnet Virkning anvendt til Pynten paa den unge Dames Hat samt til Kraven og Manchetterne. Kjolen har oprindelig haft en yndig gul Farve med smalle rødlige Bræmmer. De stramme Underærmer er lyseblaa med rødlige Stænk Haaret brunt og gyldent Halsbaand og Broche af Metaltraad. Spejlfladen er lyseblaa Rammen ligesom Bladkransen i drapbrunt cremefarvet og rødligt. Denne sidste Farve er nu stærkt falmet. I Blomsterne gaar alle de nævnte Farver igen tillige med et Par grønne Nuancer i Stængler og Blade. Saavel de smukt afstemte Farver i Broderiet som dets Stilpræg og hele forfinede Karakter bestemmer det som et modebetonet Højerestandsarbejde og Betrækket kan udmærket have siddet paa en Stol af samme Slags som den tidlige Barokstol Fig. 3 i førnævnte Aarbog Ryggens Bredde og Højde passer nøje til Broderiets Dimensioner. Museet har i 1917 modtaget Betrækket fra et kendt aarhusiansk Møbelfirma som havde haft det liggende i flere Aar. Det andet Betræk er fra Ryggen af en Armstol der ogsaa stammer fra Baroktiden og indkom til Museet i en miserabel Tilstand men dog med 501944 s. 51
baade dette noget medtagne oprindelige og Laserne af flere yngre Betræk i Behold. Dekorationen er som Billedet viser ikke saa fuldkommen som paa det foregaaende Stykke. Tegningens fornøjelige Detailler er dog grupperet efter samme Skema men Typen repræsenterer en mere folkelig Art og minder en Del om de kulørte Almuesyningers naive muntre Genre. Hovedmotivet Enhjørningen kendt fra middelalderlig Kunst som Symbol paa Jomfruelighed er et Sagndyr der som Tekstilmotiv er temmelig gammelt. For Eksempel kendes den fra bibelske og mytologiske Figurfremstillinger paa nederlandske Damaskduge fra Slutningen af 1500-erne. Senere har den kække lille Figur i udstrakt Grad levet i Folkekunsten. I Sønderjylland vævedes saa sent som omkr. 1800 Sengeomhæng med Billedscener taget fra ovennævnte Damaskmønstre men ogsaa i Amagernes Hvidsøm og andre Broderier er Enhjørningen et hyppigt Motiv. Papegøjen som Fuglen nok skal forestille er ligeledes et yndet Motiv f. Eks. paa de omtalte Hynder som herfor i Beskrivelser fra Renæssancetiden kaldes Papegøje-Hynder . Underligt vilde det ogsaa være om nogle af Hyndemønstrene ikke fulgte med over paa Stolebetrækkene. Som nyt har Broderiet straalet iøjnefaldende en klar rød og stærk gul er Hovedfarverne men Kunstnerinden har aabenbart i højere Grad været i Besiddelse af en primitiv Farveglæde end en udviklet Farvesans. Saaledes 3å1944 s. 52
minder Tulipanernes Farveovergange mest af alt om en Kalvs hvidplettede Skind. Naturligvis vil hvidt og højrødt altid virke som store Kontraster og det gavner heller ikke at der til den ene af disse Blomster er anvendt hvidt Bomuldsgarn mens al den øvrige Dekoration er syet med Uldgarn. Skønt tekstile Ting er let forgængelige er der dog bevaret adskillige interessante Stykker ogsaa i vort lille Land og det er den almindelige Opfattelse inden for historisk Studium at kvindelig Husflid er et vigtigt Led til Forstaaelsen af vor Kultur. PE ET NYTAARSVERS I Ab AUfg0 MadamØ7panAab z Så6 Adelhans berlerfirlus Aage frakke ord tier eblr inge Trig Øg.Z på dre ag re Mellem Den gamle By s mange Minder om Aarhus Latinskoles Rektor den kendte og afholdte Professor Blache findes ogsaa en Almanak for Aar 1837 gennemtrukket med hvide Blade paa hvilke Rektor har noteret adskilligt af Interesse. Ovenfor ses en Reproduktion fra Januar-Siden. I Halvfemserne var jeg i Juleferierne Gæst i en Embedsmands Hjem i en lille jydsk Købstad hvortil man naaede med gammeldags Postdiligence. Nytaarsdagens Lykønskningsvisiter forløb just som Blache et halvt Hundrede Aar tidligere havde beskrevet dem. Det var højst en halv Snes Honoratiores Købstadens Borgmester Toldforvalteren Postmesteren Distriktslægen Apotekeren Bankdirektøren og et Par større Købmænd der i Løbet af Formiddagen aflagde Visiter i hverandres Hjem hvor de hilste paa Fruerne Mændene var jo paa Turné kom med de samme Fraser og nød de samme Forfriskninger. PH. TÆRTEPANDEN Adskillige af de gamle Tiders Husholdningsredskaber er i deres Form vandret lige ind i Nutidens Køkken blot omsat i mere moderne Materialer. Men flere Ting som tidligere var uundværlige i et velordnet og jævnt velstaaende Hjem er nu fuldstændig forsvundne. Til disse hører Tærtepanden. 521944 s. 53
Den gamle By har to Tærtepander af Kobber med indvendig Fortinning en mindre og en større. Panden i sig selv er ret flad med to skraat opretstaaende Øren den staar paa tre Ben saa der kunde lægges Gløder under. Laaget er det alt dominerende. Diameteren af den store Tærtepandes Laag maaler 45 cm den lodrette Kant 20 og Laaget er forsænket 5 8 cm. Paa Midten er anbragt en Hank gennem hvilken Skorstenen er gennemstukken . Skorstenen har intet Spjæld men et saadant kendes paa en Tærtepande i Hjørring Museum. Paa det forsænkede Laag har man lagt Gløder saa Pandens Indhold kunde faa Overvarme. Tærtepanden nævnes Gang paa Gang i de gamle Opskrifter og man ser ofte Vendingen hvorefter den sættes i Tærte-Panden eller Ovnen . Tærtepande af Kobber Laagets Diam. 45 cm. Dette betyder at Tærtepanden i det smaa kunde gøre det ud for Ovnen. Det kan man ogsaa sige at Gasbageformen kan i Dag hvor det drejer sig om Formkager men mangeartede og spændende har de Lækkerier været der blev lavet i den gamle Tærtepande. Først cg fremmest har det naturligvis været Tærter man har bagt i den siden den har faaet sit Navn deraf. Æble-Kage udi Melon-Form store Sukkerpleskener og Formkager har man ligeledes bagt i den. Men det der for Nutidsmennesker maaske lyder mest interessant er de talrige Pasteter Poupeton af Kjød Poupeton med Rand af Gjedder Smaa Posteyer af raadt Kalve-Kiød Farcerede Krebs Farcerede Reger med Asparges Farcerede Gjedder med Østers og mange andre komplicerede Retter der skylder Tærtepanden Tak for eventuel Tilblivelse. Det er Retter som for en stor Del er forsvundet fra Bordet i Dag. Vi bevæger os mod en mere enkel Kostplan der i Forbindelse med Udviklingen har overflødiggjort et gammelt veltjent Husgeraad som den med Gløder omgivne Tærtepande. F.L. 531944 s. 54
ET SEILMAGERSKILT Øverst oppe i den gamle Toldbod har vi Sejlloftet saaledes som Sejlmagerne ofte havde det da deres Arbejde krævede betydelig Gulvplads. I København flagede Sejl- Flag- og Kompasmagerlavets Medlemmer med rent Splitflag paa vandretliggende Stang og i en Række Søbyer i Provinsen havde Sejl- Flag- og Kompasmagerne samme Skik. Flaget her der paa Grund af Alder og Skrøbelighed kun hænges ud paa særlige festlige Dage naar det tilmed er stille Vejr har imidlertid i Midten et hvidt Felt med Sejl- Flag- og Kompasmagerens Navn hvilket vist ikke har været i Brug andetsteds. Min Faders Forgænger Sejlmager Bæhr havde vist samme Slags Flag og jeg mener at erindre at min Fader havde sagt at det var paabudt at Sejlmagerens Flag skulde have et saadant Midterfelt som det bl. a. kendtes fra de gamle Ostindiefarere men det har ikke været muligt at finde kongelige Reskripter eller Bestemmelser vedrørende Sejlmagernes Tilladelse til at flage med Splitflag paa liggende Stang. Lavsoldermand Johannes Weilbach i København meddeler imidlertid at Lavet altid har hævdet den gamle Skik at føre rent Splitflag paa vandret Stang til Vejledning for Skibene. Med andre Ord er Flaget et Skilt. P.H. 541944 s. 55
NYERHVERVELSER OG GAVER or Den gamle By som for saa mange andre Museer har Generaldirektør Ole Olsens Auktion været Hovedbegivenheden men som sædvanligt har Museet fra mange forskellige Sider modtaget Gaver der har suppleret Samlingen og naar den efterfølgende Beretning fremhæver nogle af Giverne og blandt dem særlig Den gamle Bys Venner er det medden stiltiende Forudsætning at de unævntes Bidrag til Samlingerne ikke har været mindre velkommen. Selv om Gaverne ikke udtrykkelig nævnes er de værdsat af Museet. Inden for den Gruppe Genstande der omfatter Ildstedets og Opvarmningens Historie er den vigtigste Nyerhvervelse en Bilæggerovn af norsk Arbejde. Den er en Gave fra Den gamle Bys Venner og har staaet i en Gaard ved Elsegaarde paa Mols. Traditionen vil vide at den er kommet hertil fra Kalø Slot hvor den i saa Fald ikke kan have staaet længe da Slottet blev nedrevet 1672 og Ovnen er dateret 1667. Den er afbildet i Jørgen Olrik Gamle Jærnovne Kbh. 1912 Fig. 24 og har paa Langsiderne Ulrik Frederik Gyldenløves Vaaben paa Kortsiden krigerske Symboler og derunder den norske Løve i en Barokkartouche . Museet har hidtil kun ejet en Langside af denne Ovntype. Ved Udgravning til Beskyttelsesrum i Aarhus er Arbejdet paa Museets Vegne blevet fulgt af Hr. Snedkermester Th. Rasmussen hvis Omhu det skyldes at adskillige Smaagenstande fra Dagligdagens Liv er kommet for Lyset. Mellem disse er ogsaa en værdifuld Serie Kakler af hvilke en Hjørnekakel fra Bispetorvet blev optaget med den ene Side uskadt andre fra Borgporten var saa velbevarede at Museets Konservator med Held kunde rekonstruere dem. Den ene af disse Kakler bærer et Billede af Karl den Femte den anden af hans Modstander Kurfyrst Johan Frederik af Sachsen. Andre Kakler kom for Dagen i Graven 21. Fra Fru Valborg Faber har Museet som testamentarisk Gave modtaget forskellige Genstande deriblandt et Par Væglampetter af drevet Messing fra 1600 ernes Slutning. En Fuselolielampe af Kobber er skænket af Hr. Tømrer Niels Poulsen. Ældst af alle Belysningsredskaberne er en Lampe af Fraadsten formet som et 551944 s. 56
Timeglas i Lighed med dem der kendes fra norske Byfund. Den er som Kaklerne et Jordfund fra Aarhus. Museets Samling af Møbler er bl. a. vokset med 3 ens Stole af Bøg i en provinsiel Louis XVI-Stil. De er en Gave fra Den gamle Bys Venner og skal stamme fra Alrø hvor de oprindeligt skal have hørt hjemme i Præstegaarden. Af udpræget landlig Karakter er en Hjørnestol fra Marie Magdalene Sgn. Sønderhald Hrd. og fra samme Egn men fra Hvilsager Sgn. stammer en Slagbænk af Fyr i en af Empiren paavirket Form medriflede Fyldinger. Ogsaa disse to Møbler er skænket af Den gamle Bys Venner . Af mindre Indbogenstande der er indgaaet i Løbet af Aaret stammer 3 Kakelfade fra Fru Fabers Gave. En Kaffekande fra Empiretiden fra Den kgl. Porcellænsfabrik med musselmalet Mønster er skænket af Den gamle Bys Venner . En Theskekurv af Sølv i presset Arbejde i Nyrococoens Stilform er mellem de Sager som hører til Fru Fabers testamentariske Gave og fra Hr. Overlæge Johs. Kjølbye i Kolding har Museet modtaget en Flaske af grønt Glas med en næsten kugleformet Beholder. Hovedstykket mellem Aarets Erhvervelser er den Laagkande af Sølv som blev købt paa Generaldirektør Ole Olsens Auktion i København i Februar. Det vil fra Dagspressen være bekendt hvor høje Priserne var paa denne Auktion der havde draget hele Landets Opmærksomhed til sig og med det meget indskrænkede Budget som var lagt for Museet var det paa Forhaand givet at det vilde være umuligt at faa nogle Sager fra den berømte Privatsamling. Heldigvis gik det dog bedre end ventet. Det er allerede i Begyndelsen af Aarbogen omtalt at de danske Urmageres altid redebonne Hjælp sikrede Den gamle By et Bordur fra en københavnsk Mester fra 1700 ernes første Del og da Museet ogsaa var interesseret i at erhverve i hvert Fald en af de Sølvkander fra Aarhus der var fremme paa Auktionsbordet fik det Hjælp fra Aarhus By Ny Carlsbergfondet og Undervisningsministeriet. Den gamle By udfører kun sin Pligt naar det her benytter Lejligheden til at takke de tre Autoriteter og Institutioner for den Støtte i rette Tid som den modtog . Kandens Udseende fremgaar af det hosstaaende Billede. Den hører til en Type som en Guldsmed i vore Købstæder i 1700 erne maatte være fortrolig med at udføre af undersætsig cylindrisk Form indvendig afpælet og udvendig med en forholdsvis sparsomt anvendt Dekoration af Baandakanthus der tegner sig skarpt paa matteret Bund. Kanden hviler paa tre Fuglekløer gribende om Kugler og hvor Hankens øvre Del hefter sig til Laag og 561944 s. 57
Beholder er der anbragt en lille Maske. I Midten af Laaget sidder en Speciedaler fra 1632. Paa Laaget er indprikket Initialerne paa det første Ejerpar og Aarstallet 1753 medens nogle graverede Initialer hentyder til senere Besiddere. Kanden er efter sit Stempel udført af Johan Zønnichsen Buxlund i Aarhus der tog Drikkekande udtørt af Johan Zønnichsen Buxlund. Borgerskab 1744. Hvor anselig den er vil man faa et Indtryk af ved at høre at den vejer næsten halvandet Kilogram. Disse Laagkander var allerede ved at gaa af Brug i København da den Kande som Museet nu har erhvervet blev udført. I Pontoppidans Menoza der udkom 1743 og hvor Forfatteren forsvarer de gode gamle Dage hedder det Ville vi tale om de Gamles Drikke-Kar da vare de vel kostbare men derhos varende og stærke nemlig Sølv-Kander og Sølv-Beggere. Nu anvendes i hvert Huus aarlig en Deelaf Sølvets Værdi paa Glas og Porcellin hvis Skaare duetil intet. Det er i Aar en liden Capital 371944 s. 58
som ad Aare er reent forsvunden. Men endda tvivler jeg paa at de Gamle havde saa meget Sølv i Kander Beggere og Skaaler som det nu vendes paa Thee-Potter Caffee-Kander og deres Underskaaler Thee-Flasker Sukker-Skaaler Sukker-Bøsser TheeMachiner Spøl-Kommer Lyse-Stager Sølvskaftede Knive Plats de menage og deslige som i det mindste hvert tivende Aar skal omgiøres efter Moden. Et Krus af Westerwald-Arbejde er skænket af Den gamle Bys Venner . Det har en særlig Interesse for Museet fordi det har hørt hjemme i den Klingenbergske Gaard hvor det i sin Tid har staaet i Det blaa Hjørne et Navn der vil være kendt af alle ældre Aalborgensere. Forskelligt Empiresølvtøj hører til Fru Fabers testamentariske Gave. Jordarbejderne i Sommeren 1944 har givet Anledning til at en Mængde Skaar af almindeligt Køkkentøj blev fremdraget. Baade det glaserede Lertøj og Jydepotterne er repræsenteret i Materialet og Antallet af de stemplede Randskaar som blev omtalt i Museets Aarbog 1942 36 37 er blevet yderligere forøget . Om Jydepottens ældre Historie kan nu henvises til H. P. Hansen Jydepotter og Løb hvor disse ældre Typer omtales og afbildes. En lille Flakon af slebet Glas med Initialerne GES og Datoen 24. May 1754 er en Gave fra Mekaniker i Hæren Sv. Aage Hansen og et Hovedvandsæg af Sølv i Rococoform er skænket af Frk. Christine Knudsen. Efter hendes Meddelelse er det en Fæstensgave fra hendes Oldefar. Det har den københavnske Mester Johan Kongsbachs Stempel. Ved Forordningen om Maal og Vægt i 1698 fik Magistraten i Aarhus Rettil at fremstille justere og forhandle alle Slags Maal og Vægtenheder. Denne Ret ophørte ved en Forordning 1828 og der er kun bevaret faa Genstande fra denne Tid. Aarhus Magistrats Stempel var det yngre Byvaaben med 3 Aarer og jævnsides dette et R. Museet har i det forløbne Aar modtaget et cylindrisk Halvpottemaal af Kobber med disse Aarhusstempler fra Dir. Vilh. Kier og Den gamle Bys Venner har skænket et Pæglemaal af samme Slags. Særlig nøjagtige har de næppe været. Assistent ved Ole Rømer-Observatoriet Axel V. Nielsen beretter i sin Biografi af Ole Rømer at Alenmaal i Aarhus før Justeringen blev sammenlignet med et Maal af Træ som Haandværkeren der arbejdede for Justerkammeret selv havde forfærdiget og Rummaalenes Efterprøvning har sikkert været lige saa primitiv. Tilvæksten af Værktøj fra de forskellige Haandværksfag har været meget stor. Her skal blot mindes om Possementmagerværktøjet 581944 s. 59
der allerede er omtalt i denne Aarbog og danner et fuldstændigt Værksted. Museets Samling af Negativer af historisk og topografisk Interesse er blevet forøget med en meget værdifuld Samling med Motiver fra Aarhus og Omegn skænket af Fuldmægtig H. C. Andersen. Museet haaber at denne Gave vil faa mange Efterfølgere . Ogsaa Redaktør Frk. C. Andersen har skænket Negativer. TEXTILMUSEET I 1944 Dækketøjssamlingen er bleven forøget med et Par gode Nyerhvervelser . Det ældste Stykke er en Damaskserviet med et interessant spidsbladet Blomstermønster der antagelig er af flamsk Oprindelse . Midt paa Servietten er der syet to Sæt Navnebogstaver et Anker og Aarstallet 1657 i hvidt Broderi kontureret Fladsyning . Servietten er indkøbt og er desværre uden Oplysninger om Proveniens. Derimod har en smuk haandvævet Dug med Jordbær-Strømønster hele Slægtstavlen i Orden. Hist og her i Landet især knyttet til Herregaarde sad der særlig dygtige Vævere som gav sig af med den mere fordringsfulde Teknik i Drejl og Damaskdrejl. I Begyndelsen af forrige Aarhundrede boede der en saadan dygtig Væver i Hørning sydøst for Randers. Det hedder sig at han vævede for Herskaberne paa Clausholm og Gammel Estrup men den Mygind Møller lod ogsaa sin Datters Dækketøjsudstyr hvortil hun selv havde spundet Garnet væve hos ham og en af Dugene er nu skænket til Den gamle By . Dugen bærer i hvert Hjørne et Monogram der refererer til fire Ejere. Den er gaaet i Arv fra Mortil Datter i lige Linie. Møllerens Datter var Maren Andersdatter f. 1801. Hun blev gift med Gaadejer Søren Balle i Hørning. Hendes Datter Marie var gift med Lærer Ring i Hørning og Datterdatteren var Fru Sofie Elmquist gift med Redaktøren af Aarhuus Stiftstidende. Den sidste Ejer Giveren var Fru Marie Bogstad f. Elmquist Mosebakken 4 København. Direktør Brahe Christensen Textilfabrikantforeningen har sendt to gamle Duge vævet af Nældegarn. Den ene har midtpaa en stor Blomsterkurv med Fugle og en smuk barokpræget Bort med Træer og Balusterrækker. Den anden har en lignende Kurv men en bred Bort af storblomstret Mønster sammensat med Baandguirlander. Dugene kan efter Mønstre og Udseende generaliseres som 591944 s. 60
Linneddamask kun virker de meget bløde ved Berøring men det kan slidte Hørduge ogsaa gøre. Imidlertid knyttede der sig den Overlevering til Dugene at de var vævet af Nældegarn og for at faa dette bekræftet lod Direktøren det nye Textilforskningsinstitut foretage en mikroskopisk Undersøgelse af Materialet hvorved det blev fastslaaet at dette var Nældetaver. Professor H. I. Hannover meddeler i sit Værk Tekstilindustri B. I S. 127 bl. a. følgende Den store Brændenældes Taver har i ældre Tid været brugt til Garn hvoraf der vævedes det saakaldte Netteldug . Men allerede ved Slutningen af det 18. Aarhundrede blev der af Bomuld eller Hør fremstillet Tøj af samme Navn . Det drejede sig da især om et klart ostindisk Bomuldstøj som omkring 1800 var almindeligt herhjemme saaledes forekommer der i et Auktionskatalog fra 1817 Gardiner baade af prikket rudret og stribet Netteldug det brugtes ogsaa til lette Damekjoler. Det er derfor meget interessant at Den gamle By s Textilafdeling ejer et Par gamle Damaskes Duge fremstillet af Nælder. Det er dog meget muligt at Museet ejer andre gamle Textiler af Nældemateriale men da det af Udseende saa nøje ligner Hør eller behandlet paa en særlig Maade Bomuld lader det sig kun afgøre gennem mikroskopiske Undersøgelser. Det er ogsaa interessant at erfare at Videnskaben stadig arbejder paa at udnytte Brændenældens Taver der mindst staar paa Højde med Hørrens i Styrke og Godhed. Maaske vil man en Dag naa til at overvinde de Vanskeligheder der nu gør disse Forsøg saa kostbare og omstændelige at det selv i raastoffattige Tider næppe kan lønne sig. Om Dugenes Herkomst meddeler en tidligere Ejer Hr. Carl J. Ottesen Gentofte at de har tilhørt hans Mormor og stammer fra Nyboder vistnok ført hjem eller kaprede i Begyndelsen af forrige Aarhundrede. Man mente ogsaa at de var engelske. Mormoderen var Datter af Skipper Chr. Blichfeldt. En Herrevest vistnok Brudgomsvest fra Slutningen af 1700-Tallet syet af hvidt Silkesatin med smukt Silkebroderi i Farver er ligesom et Par yngre Veste Gave fra Fru Carin Bache Skaade. Frøken Erne Wistoft hvis Navn sjældent savnes i Museets Gaveliste har bl. a. skænket sin Mormors Brudesjal fra 1825 30. Det er kvadratisk 140 X 140 cm. med højrød Bund vævet af Silke og den fine bløde Kashmiruld mens Bort og Hjørnemotiv i det sædvanlige Palmetmotiv er i blaat hvidt og gult Bomuld. Giveren mener at Sjalet rimeligvis er hjemført fra Østen da baade Brudgommen hans Far og Brødre sejlede i Koffardifart . 601944 s. 61
Ved Køb erhvervede Museet et Kristentøj der vistnok stammer fra Salling. Som alle landlige Daabsdragter af denne Type er det syet af ældre Silketøj. Her drejer det sig om en Art Damask sandsynligvis et Stykke Silketapet fra ca. 1700. Det symmetriske Mønster forestiller en Barokvase med Blomster flankeret af to heraldiske Løver. Det er vævet i en smuk gylden Farve paa karmoisinrød Bund. Daabsdragten er sammensyet af Tofarvet Silketøj. Omkr. 1700. flere Stumper og mærkeligt nok var man næsten aldrig omhyggelig med dette Arbejde men sammenføjede Stykkerne rent vilkaarligt uden Hensyn til Mønstret. Ved at sprætte en Søm op lykkedes det dog her at frigøre en hel Rapport. Mellem Aarets Høst af Navneklude bør fremhæves et smukt Eksemplar fra 1759 udført paa klartvævet Linnedstof med broget Silkesyning. Hovedparten af Figurerne er syet med de fine engelske Sting petit point . Navnekludene er ligesom Kristentøjet indkøbt af Den gamle Bys Venner . Til Museets Udstilling af Navneklude i 1931 laante Kunstindustrimuseet os en 611944 s. 62
Navneklud fra 1760 hvis Motiver og disses Placering paa ganske enkelte nær er de samme saa de to Arbejder skyldes tydeligt nok samme Vejlederinde. Fra Legetøjsafdelingen kan nævnes et Par gode Dukker. Den ældste er af Dametypen og meget stor. Den maaler 76 cm. og fire Generationer har leget med den. Hovedet er af Papmaché med sortmalet opsat Frisure Kroppen af hvidt Skind. Desværre er noget af Tøjet fornyet til fjerde Generation men tre af DukNavneklud dat. 1759. kens fire Skørter er originale bl. a. et Krinolineskørt med indsyede Virer. Dukken har først tilhørt Karensine Hjelm f. 1822 Datter af Tøjhusforvalter H. København. Gave fra et Oldebarn Trafikassistent W. M. Rosenvinge. Fru Carin Bache Skaade har ogsaa skænket en Dukkedreng der bærer Navnet Peter Amager og er fra Slutningen af 1860 erne. Han er klædt i en morsom Amagerdragt bestaaende af blaa Vadmelstøj broget Silkevest og korte vide Benklæder af sort Glans-Shirting. Giveren har faaet Dukken af sin Faders Fætter hvis kæreste Legetøj den var. Hvor intet andet er anført er Adressen Aarhus . Dukke-Dragkiste fra 1840 50 skænket af Arvingerne efter Frk. Marie Moesgaard Hjelmensgade. Olmerdugsprøve. Fru Margrethe Krag Skansepalæet. 621944 s. 63
Olmerdugs Dynevaar. Viceskoleinspektør Skonning Carl Bertelsensgade 1. Pudebetræk fra omkr. 1820 m. m. Fru Marie Holm Hovgaarden Brabrand. Navneklud 1895. Fru Else Schneider de Mezas Vej 11. Navneklud 1846. Frk. Lise Davidsen Mejlgade. Fichu af Tyl. Fru Overlærer Stegmann Bethaniahjemmet. Kappe-Hængler i Point lace. Fru Caroline Friis Marselisboulevard. Brudekjole og Sko fra 1905. Civiling. J. K. Laursen Skanderborgvej 11.Et Par Drengeskjorter fra 1870 m. m. Fru Gerda Heilskov Brabrand. En Del Butiksprøver af Possement. Possementmager Gloggengieser. Ring af Haar med Guldplade. Frk. Severine Severinsen. Ft Par Selskabssko 1890 95. Sygeplejerske Frk. Anna Gjerhøj St. Billesg. 13. Dukke med Dukkeseng Frk. Edith Jensen Fuglsangsallé. Dukkehovede 1870 75. Fru Nina Wraae Heisesvej 7. Stambog Empireskospænder og forsk. Sy- og Toiletgenstande. Trafikassistent W. M. Rosenvinge Grenaa. Børne-Undertøj m. m. Fru Elisabeth Olsen Hasseris Aalborg. Sølv-Naalehus Halssmykke Brudedragt 1884 m. m. Fru Direktør Jaster Skovdal. Garnholder af Stennød m. m. Fru Bagermester Jørgensen Østergade 5. Puslespil 1840 50. Redaktør Frk. Carla Andersen Kystvej 45. Merskumspibe m. m. Bødker Jensen. Jagtgevær. Enkefru Frengler. Trædesymaskine. Fru Duus. Æske til Malergrejer. S. B. Andersen. Snedkerværktøj. Snedkermester Holmgaard. Haandkværn. Gaardejer Christensen Frausing. Briller. Urmagermester I. C. Jensen Haderslev. Mesterstykke. Maler S. H. Bendstrup. Slibesten m. m. Rasmus Holm. Fonograf. R. Skaade Kjærby. Briller. Urmager Brødsted Christensen. Syskrue. Fru Helver. Signet J. Christensen. Morter m. m. Fru Postmester Møller. Rok. Fru Marie Holm. Butiksinventar. Konsul Drescher. Blomstervase m. m. S. P. Sørensen. Kopsætningsredskaber. Apoteker C. C. v. Biilow Haderslev Hjorte Apotek. Skrubhøvl m. m. Snedker E. Christensen. Bødkerværktøj. Fru Anna Steen. Lommeur. Direktør Rindal. 2 Krumknægte. Assistent Palle Bræstrup Kbh. Lommeur. Frk. Bartholdy. Brandskilt. Snedkermester Hansen. Bryllupsvers. Museumsdirektør Holm. Urstativ. Helge Søgaard. Mindevers. Fru Mortensen. Pølsehorn. Frk. Bertelsen. Morter Kunstdrejer J. P. Jepsen Odder. Morter. Fabrikant Thuesen. Merskumspiber Bøger m. m. Proprietær Staggemeier. 631944 s. 64
Opsats. Antikvitetshandler Kleisby Horsens. Legierungs-Buch . Museumsinspektør Stephensen Hellerup. Lysesaks m. m. Lokomotivfører A. F. C. Marx. Skejern m. m. Gartner Ølsgaard Skæring Hovjern. Hr. Bach Thygesen. Kobbertrykplader. Frkn. Caroline Tarliong og A. Nicolaisen. Tømrerværktøj. Arkivar Kadsted. Dragkistebeslag. Frk. Sørensen. Klupsnit. Fabrikant Jonas Nielsen. Karetmagerværktøj. Karetmagermester L. K. Møller Røde Kro. Puncheske. Enkefru K. Guldager. Oktant. Bagermester Jepsen. Jordfunden Sølvnaal. Guldsmed Mahl Mikkelsen. Briller med Etui. Fru Thybo. Breve og Aviser fra Treaarskrigen. Gartner Tage Møller. Arosia . Fru Marie Bogstad Kbh. 2 Lommeure. Urmager E. G. Jensen. Ftagére. Hr. Ørnstrøm. Litteratur. Fru Miiller. Værktøj. P. Fjellerad. Teaterhistoriske Sager. Vilh. Bauers Bo Kbh. Dørbeslag. Gørtler Hansen. Haandlygte. Inspektør J. Thomsen. Petroleumsbrændere. Hofblikkenslager Torben Meyer Kbh. Dragkiste og Standkiste. Fru S. Sørensen Løvhøj Skovby. Cifferbog. Skomagermester N. C. Jensen. Stok m. m. Overbetjent Chirholm. Fragment af Ringbrynje. Carl Fr. Nielsen. Almanak 1818 m. m. A. Hovendahl. Klovsav. Vohlert Nielsen. Fæstebrev m. m. E. Gudme Rasmussen. Portræt. cand. mag. Karen E. Jensen Holsted pr. Næstved. Apotekervægte. Forretningsbestyrer cand. pharm. N. O. Jalling. Ske m. m. Frk. Petersen. Kakkelovnstilbehør. J. N. Norup. Priskurant. Sadelmagermester Nygaard Randers. Guldsmedeværktøj. Guldsmedemester Mathiasen Nykøbing F. Litteratur. Frk. Ragnhild Kjeldskov. Bærmetønde. A S De danske Spritfabrikker. Lærebrev m. m. Kasserer Olaf Scheiby. GI. Dør. Glarmester Bernhard Petersen. Husalter. Frk. Petersen. Barberetui. Enkefru Knudsen. Mastefisk. Fisker Niels Jensen. Farmaceutisk Litteratur. Apoteker Niels Graugaard Fruens Bøge. Negativer. Fru E. Verdynka. Toldforordningen 1799. Toldkontrollør Jørgensen Kgs. Lyngby. Duplexgang. Urmager L. Jensen. Litteratur. O. Bork Aalborg. Gl. Aviser. C. Hjort Sørensen. Drejebænk 1783. Kunstdrejer C. L. Clausen Valby. 641944 s. 65
Topografiske Billeder. Stentrykker Pedersen. Fotografi. Test. Gave fra R. Sjelle. Fotografi. Malermester Taube. Træsko. Møller Petersen. Bismer. Typograf C. A. Christensen. Topografiske Billeder. Fru Gjelstrup. Vægt m. m. Vinhandler Frantz Jensen. Taffelformet Klaver. Malermester Sørensen. Topografisk Billede. Kunsthandler Mikkelsen. 651944 s. 66
66 BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2den og 3die Afdeling Thorvaldsens Museum Statens Museum for Kunst Ny Carlsberg Glypotek Det danske Kunstindustrimuseum Københavns Stadsarkiv Universitetsbiblioteket København Den danske Ordbog København Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg Kalundborg og Omegns Museum Museet for Holbæk og Omegn Roskilde Museum Odense Bys offentlige Samlinger Historisk Samfund for Fyns Stift Svendborg Amts Museum Vendsyssels historiske Museum Hjørring Historisk Samfund for Hjørring Amt Musset for Thy og Vester Hanherred Thisted Randers Museum Den historiske Afdeling Herning Museum Horsens Museum Vejle Museum Museet for Koldinghus Len Haderslev Amts Museum Samlingerne paa Sønderborg Slot Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo Norsk Folkemuseum Bygdøy Bergens Museum Vestlandske Kunstindusttimuseum Bergen Museet Gamle Bergen De Sandvigske Samlinger Lillehammer Stavanger Museum Kulturhistorisk Afdeling Drammens Museum Nationalmuseum Stockholm Nordiska Museet och Skansen Stockholm Sancte Orjens Gille Stockholm Stockholms Stadsmuseum1944 s. 67
Tekniska Museet Stockholm Samfundet før Hembygdsvård Stockholm Géteborgs Museum Historiska Avdelningen Réhsska Konstsløjdmuseet G6teborg Géteborgs Stadsbibliotek Kulturen Lund Malmé6 Museum Malm6 Fornminnesførening Stadsarkivet Malm Dalslands Fornminnes- och Hembygdsførbund Vånersborg Halmstads Museum Varbergs Museum Harplinge Hembygdsførening Harplinge Søédermanlands Fornminnesførening Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala Føreningen Gotlands Fornvånner Visby Orebro Låns Museum Orebro Stifts- och Landsbiblioteket Linképing Norrbottens Museum Luleå Finska Fornminnesføreningen Helsingfors Åbo Museum Åbo Museum fir Kunst und Kulturgeschichte Liibeck Museum fir Hamburgische Geschichte Hamburg Gesellschaft fiir Schleswig-Holsteinische Geschichte Kiel The Museums Association London Victoria 6 Albert Museum London The Royal Scottish Museum Edinburgh National Museum of Wales Cardiff Municipal Museum Art Gallery Belfast The Manx Museum Douglas Isle of Man The Society for the Preservation of New England Antiquities Boston U.S. A. The Japanese Association of Museums Tokyo 671944 s. 68
BESTYRELSE. TILLIDSMÆND. ARKITEKTER. PERSONALE. BESTYRELSE Landsretssagfører C. Holst-Knudsen Formand. Borgmester E. Stecher Christensen. Snedkermester O. A. V. Christiansen. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Folketingsmand Leonhard Hansen. Museumsdirektør Peter Holm. Bankdirektør Niels Jensen. Direktør Axel Kier Kasserer. Kontorchef i Undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Landsretssagfører J. C. Sørensen M. B. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Tandlæge Holger Friis Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Fm. f. Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Museet for Koldinghus Len. Museumstdirektør Knud Klem Kronborgmuseet. Kredslæge J. S. Møller Kbh. Fm. f. Dansk Kulturhistorisk Museumsforening . Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg historiske Museum. Overretssagfører Redaktør Poul Winge Randers Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. ARKITEKTER PER 68 Hans Henrik Engqvist M. A. A. Kongens Lyngby. Aksel Skov M. A. A. Aarhus SONALE Direktør Peter Holm. Inspektører Dr. phil. Helge Søgaard 1. Aug. 1931 . Fru Petra Julie Holm 1. Maj 1921 . Konservator Peter Bang Termansen 1. Jan. 1933 . Assistent Frk. Erna Lorenzen 15. September 1935 . Kustode Søren Simonsen 28. Oktbr. 1928 .1944 s. 69
ÅRHUS KOMMUNES SKOLEBIBLIØTEKER INDHOLD Aarsberetning 1944 ..............SSSTAR Peter Bang Termansen En Altertavle fra Hjelmslev Herred ...... 659 Helge Søgaard Teglstensmærker i Den gamle By ............... 35 Smaastykker H. S. En Guldsmeds Støbeform fra den ældre Middelalder ....... 46 P. B. T. En formodet Bislagsplanke... ......... 22020000r0000000 48 P. J. H. Et Par broderede Stolerygge fra det 17. Aarhundrede ... 49 PH ELNYharsvers FE L. Tærtepanden ... feFL PH FtSejlmagerskilt5 Nyerhvervelser-og Gaver. 6 SL . 55 Byfteforbindelser SS 66 Bestyrelse. Tillidsmænd. Arkitekter. Personale......Pret FÆLLESSAMLINGEN Købstadmuseet Den gamle by redigeret af museets direktør Årbog 19441944 s. 70
1945 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 19451945 s. 2
1945 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1945 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1945 s. 4
KLICHÉER HAMMERSCHMIDTS KLICHÉFABRIKER TRYKTI TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1945 s. 5
AARSBERETNING 1945 et forløbne Aars store Begivenheder har baade i det ydre og i det indre præget Museet og dets Arbejde. Det begyndte under urovækkende Auspicier med mørke Udsigter for hele Landet og Besættelsens Tryk føltes stadig haardere. Museets Luftværnspersonale maatte træde i Funktion under 34 Flyvervarslinger og afholdt desuden 17. Marts den i Loven foreskrevne Øvelse. Lykkeligvis blev Samlingerne under hele Krigen skaanet for direkte Overlast og Den gamle By kan begynde Fredsaarenes Arbejde med saavel Husene som deres Genstande i god Behold. MUSEUMSDIREKTØR HOLMS AFGANG Den gamle By s Grundlægger og Leder fra Begyndelsen Museumsdirektør Peter Holm trak sig fra 1. Maj tilbage fra den daglige Gerning. Bestyrelsen bevilgede i et særligt Møde Direktørens Afskedsansøgning og valgte ham til sit livsvarige Æresmedlem idet den samtidig vedtog at yde ham en aarlig Hæderspension paa 10000 Kr. Peter Holm er saaledes fremdeles knyttet til den Virksomhed han har ofret alle sine Tanker og hele sit Arbejde og Museet har stadig den Glæde at kunne blive støttet af hans gode Raad og langvarige Erfaring ved hans Virksomhed i Bestyrelsen. Saaledes vil de Traditioner der er grundlagt af Den gamle By s Skaber ogsaa i Fremtiden præge Arbejdet i Museet og udvikles efter de Retningslinier der er blevet fastlagt i Samlingernes første Aar. FORANDRINGER I BESTYRELSEN Ved Borgmester E. Stecher Christensens uventede Død mistede Bestyrelsen et Medlem der var stærkt optaget af Museets Fremgang. Borgmesteren havde efterfulgt Overpostbud S. C. Almsten som den ene af Aarhus Bys Repræsentanter i Bestyrelsen og i den korte Tid Borgmesteren fik Lov at virke fik han ofte Lejlighed til at lægge sin Forstaaelse af Museets Arbejde og Formaal for Dagen og til at hjælpe paa de Vanskeligheder Besættelsestiden bragte. Den gamle By vil bevare hans Navn i taknemmelig Erindring.1945 s. 6
Fra Modstandsbevægelsens Ophold i Den gamle By . Borgmester Stecher Christensen er i Bestyrelsen blevet efterfulgt af Borgmester S. Unmack Larsen. Som Følge af Nyvalg til Haandværkerforeningens Bestyrelse er Snedkermester O. A. V. Christiansen udtraadt af Den gamle By s Bestyrelse og Haandværkerforeningen har som sin Repræsentant indvalgt Direktør N. Geertsen. Museet bringer Snedkermester Christiansen en Tak for den Interesse hvormed han omfattede Museets Fremgang i den Tid han virkede i Bestyrelsen. Arbejdernes Fællesorganisation har i Stedet for Folketingsmand Leonhard Hansen valgt Tømrer Thorvald Jensen som sin Repræsentant. Ogsaa til Folketingsmanden retter Museet en Tak for hans Virksomhed til Gavn for Samlingerne. MUSEET I BEFRIELSENS DAGE I de store Dage der fulgte efter Kapitulationen 5. Maj fik Den gamle By ogsaa Lejlighed til at yde sin beskedne Hjælp. Modstandsbevægelsen henvendte sig Natten før Kapitulationen til Museet med Anmodning om at skaffe Husrum til en Del af dens Styrker. Overflødig Plads er ellers ikke noget et stærkt 61945 s. 7
Fra Modstandsbevægelsens Ophold i Den gamle By Sovesal i S. M. Holsts Gaard. voksende Museum er i Besiddelse af men det lykkedesatstille de fornødne Lokaler til Raadighed og da Styrkerne samledes paa den regnfulde Morgen Kl. 8 var alt i Orden. Det kan her omtales at Kolonnen bl. a. fik overladt de Rum i S. M. Holsts Gaard der fordum havde været brugt til Indkvartering af danske Soldater og at Bespisningen af det store Mandskab blev ordnet af Museets Restaurant med Hjælp fra D.K.B. Der herskede i disse Dage et helt andet Liv i Museet end det sædvanlige. Inde i den afspærrede Park færdedes Modstandsbevægelsens Folk mellem Biler og Motorcykler og skønt de Bekvemmeligheder Den gamle By kunde yde var mere end spartanske og Morgenvasken maatte foregaa ved Torvebrønden blev alle Vanskeligheder afviklet med godt Humør. Billederne gengiver nogle Episoder af det nye Liv der en kort Tid herskede inden for Murene og mellem Bygningerne og da Styrken forlod Museets Omraade 8. Maj var alt efterladt i fuldstændig Orden. Den følgende Dag aabnede Museet atter for sine sædvanlige Gæster og Modstandsbevægelsen og dens Folkvil blive erindret længe i Museets Historie for deres hensynsfulde Optræden.1945 s. 8
Aarhus samlingens Bygning. AARHUSSAMLINGENS BYGNING I Aarbogen 1944 blev det meddelt at Museets Samling af Billeder og Genstande vedrørende Aarhus Bys Historie vilde faa sin egen Bygning i et Renæssancehus fra Badstuegade. I det forløbne Aar er Bygningen gjort færdig og Indflytningen og Ordningen er i fuld Gang medens disse Linier skrives. Huset er bygget 1593 og et af de ældste kendte Huse i Aarhus men er ved Genopførelsen ikke ført tilbage til den Skikkelse det havde ved sin Opførelse. De gamle Gaarde fra Renæssancen fik i Tidernes Løb et ændret Udseende i Overensstemmelse med Stilformernes Skiften og de vekslende Ejeres Smag. Paa denne Bygning har Arkitekterne forsøgt at vise hvorledes en Husejer i Empiretiden vilde modernisere en ældre Bygning og Murens stilfærdigt graa Farvetone passer til de yngre Vinduer. Da Rummene 81945 s. 9
skulde bruges til Udstilling af mange forskellige Genstande var man ogsaa i det Indre tvunget til en lempelig Forandring saa Huset kom til at danne en passende Ramme om sit Indhold. Forskellige modstridende Interesser har her krydset hverandre men Resultatet er blevet godt og Bygningen svarer nu fuldtud til sit Formaal. Fra Gaden gaar den Besøgende ind gennem Porten og efter at have passeret en lille Forstue kommer man ind i et stort Rum med Billeder der viser Byens og Omegnens Topografi. I den følgende Gavlstue er den ældre Tids Personalhistorie samlet herunder ogsaa Minder om Ole Rømer ligesom to enestaaende Gravplader er udstillet her og to legemsstore Malerier fra 1769 forestillende Faderen til Marcus Galthen Bech der var en af Gaardens mest bekendte Fjere og dennes Broder. Ad en Trappe naar man op til første Sal hvor den øvrige Personalhistorie er samlet jævnsides Minder om Borgervæbningen og det i Aarhus garnisonerede Militær. I den følgende store Sal er der udstillet Minder om det gamle Haandværk dels Portrætter dels forskellige Sager der har Tilknytning til Lavene og endelig vil man i det sidste Værelse se Bygningsfragmenter og Jordfund fra Byen og dens Omegn. Ad en kort Svalegang og en Trappe naar man ned paa Gaardspladsen der dannes af Aarhussamlingens Bygning og de tidligere opførte Huse fra Slotsgade i Haderslev og det er her lykkedes Arkitekterne at skabe en Helhed skønt Bygningerne stammer fra forskellige Købstæder. Aarhussamlingen vil blive aabnet i Foraaret 1946. SADELMAGERENS HUS I Løbet af 1945 er Sadelmagerens Hus blevet gjort færdigt af Haandværkerne og Indflytningen er begyndt. I det nederste Stokværk vil der blive et Værksted for færdige Møbler og et andet for Fremstilling af Seletøj Sadler m. m. medens andet Stokværk skal rummeet Seletøjskammer og et Værelse med faghistoriske Minder af forskellig Art. Ved Indretningen har Den gamle By modtaget en udstrakt Hjælp fra alle Sider inden for Faget. Fabrikant Jul. V. Jensen og Tapetserermester Holger Johannessen Kbh. har stillet deres rige faglige Viden til Raadighed og personligt deltaget i Arbejdet med Opstillingen og Herrerne V. C. Tolboe og I. P. Jensen har ydet en meget værdifuld Bistand. Alle har ved deres Virksomhed 91945 s. 10
gjort Interiørerne paalidelige og korrekte og Museet bringer dem en Tak for den Hjælp det har faaet fra dem. Da Sadelmagerens Hus var blevet fuldført viste det sig at der var fremkommet et Underskud. Den gamle By havde der paa den Glæde at modtage 1000 Kr. fra Sadelmager- og Tapetsererforbundet i Danmark saa Underskuddet ikke blot blev dækket men der ogsaa blev etlille Beløb tilovers til de Udgifter der fulgte med Indretningen. Ogsaa enkelte Afdelinger inden for Forbundet har skænket mindre Bidrag. For denne Hjælp og for den Interesse der ligger bag den udtaler Museet sin Tak. Sadelmagerens Hus vil være færdigt i Foraaret 1946. GARVERIET I Aarbogen 1943 blev det omtalt at Garverforeningen i Danmark havde stillet betydelige Beløb til Raadighed for Museettil Opførelse af en Garvergaard der skulde vise Fortidens Teknik og hele Fagets Milieu. Desværre viste det sig i lang Tid umuligt at skaffe en passende Bygning. De vanskelige Boligforhold bevirkede at de ældre Huse der kunde være Tale om stadig blev benyttet skønt de i deres nuværende Stand kun i ringe Grad var egnet til Beboelse eller Værksteder og selv om baade Garverforeningen og Museet gerne vilde i Gang med Opgaven maatte man foreløbig resignere. Tiden hengik imidlertid ikke forgæves fra gamle Garverier rundt om i Landet modtog Museet sjældent Værktøj og Arkitekterne fik Lejlighed til at undersøge flere gamle Garverier. Først i Slutningen af 1945 viste der sig en Mulighed for at virkeliggøre Planen. Museet modtog fra Fabrikant Vejrum i Randers en Meddelelse om at et gammelt Bindingsværkshus han ejede i Provstegade 6 Matr. Nr. 725 skulde nedrives og at det muligvis egnede sig til Genopførelse i Den gamle By . Efter at Arkitekt Skov og Direktøren havde haft Lejlighed til at underkaste det en foreløbig Undersøgelse tog Oldermand Vald. R. Olsen Kbh. og Direktør Wilh. Flach Aarhus til Randers hvor de sammen med Læderhandler J. Boje som Repræsentanter for Garverforeningen købte Bygningen og overdrog den til Museet 15. Nov. Den følgende Dag begyndte Opmaalingen af Huset under Ledelse af Arkitekt Engqvist. Den Bygning der i Fremtiden skal rumme Den gamle By s Garveri indtager i flere Retninger en Særstilling mellem Museets 101945 s. 11
Provstegade 6 Randers. andre Huse. Den bestaar af et Gadehus som nu er paa 6 Fag men oprindelig har været længere det har en Dybde paa 4 Fag og til dets Bagside slutter sig en Sidebygning paa 7 Fag med 4 Fag i Bredden. Medens disse Linier skrives er Undersøgelsen ikke saa vidt fremskredet at der kan gives udførlige Oplysninger men det fremgaar af den foreløbige Undersøgelse at Huset har Højstolper til Gaden og øverst findes der Fyldholter med de for Randers karakteristiske Tandsnitornamenter. Sidebygningen har Højstolper paa den ene Langside og Svalegang til den anden. Arkitekturen i Randers har hidtil kun været repræsenteret i Den gamle By ved 1Lille Rosengaarden jvfr. Aarbogen 1930 31 S. 19 21 der i hele sin smaaborgerlige Fremtoning ikke giver noget Indtryk af hvor anseligt der blev 111945 s. 12
bygget i Staden ved Gudenaa. Garveriets Bygning vil vise den højere Bindingsværksarkitektur saa man ogsaa i Museet kan faa et Indtryk af den østjyske Fjordbys Særstilling paa dette Omraade paa hvilket det ikke stod tilbage for Aarhus og Aalborg der i Forvejen er rigt repræsenteret ved nogle af disse Købstæders mest bekendte Huse. De anselige Dimensioner i Bygningen gør den velegnet til at rumme et Garveri der kræver megen Plads ligesom Erhvervets sociale Stilling fordrer en anselig Gaard. Ved Opførelsen af Garveriet udfyldes en Mangel i Den gamle By s Samlinger. I Modsætning til Forholdene paa Landet herskede der i Købstaden en stærk Arbejdsdeling der fremtvang en Mængde forskellige Erhverv af hvilke intet maa mangle hvis man vil give et omfattende Billede af Livet i Fortidens Købstad. Skønt mange Skomagere og Sadelmagere selv garvede det Læder de brugte i deres Fag indtog Garverne allerede i det 17. og 18. Aarhundrede en saa fremtrædende Stilling mellem Købstadens Haandværkere at deres Virksomhed ikke maa savnes. GARTNERIET Garveriet vil supplere de Haandværk der allerede har deres Samlinger i Den gamle By og danner en velafrundet Gruppe sammen med Skomageri og Sadelmageri. Men jævnsides Erhverv af denne Art hvis Produktion er afhængig af nærstaaende Fags findes selvstændige Næringsveje der har udviklet sig i Tidens Løb og fundet deres egen Form. Mellem dem er Gartneriet. Heller ikke denne Profession bør savnes i det Helhedsbillede Den gamle By søger at skabe og Gartnerne og Museet er mødtes i det fælles Ønske om at tilvejebringe en Samling der kan give et fyldestgørende Billede af Faget i ældre Tid. En Komité er traadt sammen bestaaende af Handelsgartner A. Kristiansen Viby Formand Handelsgartner M. Jensen Skaade Kasserer Forstander N. Klougart Beder Stadsgartner L. Sandberg Aarhus og Museumsdirektør Peter Holm. Paa det konstituerende Møde 31. Maj vedtog man at genskabe et gammelt Gartneri med Drivhus Mistbænke m. m. med de Planter der for ca. 100 Aar siden stod i Yndest og til dette Anlæg knytte et mindre Hus der skal rumme ældre Havebrugslitteratur Gartneriredskaber Planer af gamle Haver Billeder af Foregangsmænd og andre fremstaaende Personligheder inden for Faget og andet med Tilknytning 121945 s. 13
Sølvkande dateret 1750. Gave fra Ny Carlsbergs fondet. til Gartneriets Historie. Komiteens Virksomhed har fundet stor Tilslutning fra hele Erhvervet og i Løbet af 1945 er Arbejdet ikke blot blevet tilrettelagt men man er naaet langt hen mod Virkeliggørelsen af det Maal man har sat sig. Indsamlingen der skal bringe de fornødne Midler tilveje skrider godt fremad og der er al mulig Udsigt til at 1946 vil bringe Planen mod dens Maal. GAVE FRA NY CARLSBERGFONDET I Aarbogen 1944 kunde Museet meddele at Ny Carlsbergfondet havde givet et stort Bidrag til Købet af en Sølvkande paa Auktionen over Generaldirektør Ole Olsens Samling. Ogsaa 131945 s. 14
i Aar maa Museet her fremføre sin Tak til Fondet og dets Direktion for et meget betydeligt Tilskud til Erhvervelsen af en tilsvarende Kande. Hvis Den gamle By ikke havde faaet Hjælp havde det været umuligt at indlemme dette Vidnesbyrd om gammel jysk Sølvsmedekunst i Samlingerne. Om Kandens Dekoration og Form giver Billedet en Forestilling . Fødderne er formet som Løver med en Kugle i Forpoterne og en lignende Figur danner Laagknop. Paa Sider og Laag findes drevet og graveret Ornamentik i Régence og foran læses mellem Bladgrene PAKV MSD samt Aarstallet 1750. Kanden er udført af Guldsmed Børge Mikkelsen i Aalborg hvis Stempel den bærer. I ældre Tid har disse Kander været meget almindelige men da Kaffe og The begyndte at trænge Øllet ud gik adskillige i Smeltediglen for at genopstaa som Kaffekander Thedaaser og andet til Brug ved Serveringen af de nye Drikke. Nødaarene efter 1807 udryddede andre af dem og E. Tang Kristensen har bevaret en Tradition om at der fra Trelde By i Vejlby Sogn Elbo Hrd. blev skænket et helt Læs Kander og Bægre af Sølv til Staten hvoraf de bekendte Mønter fra 1808 med Indskriften Frivilligt Offer til Fædrenelandet blev præget. Selv om Mængden af Sølvkander der forsvandt paa denne Tid nok er blevet overdrevet er der dog ikke Tvivl om at mange er gaaet til Grunde og senere har Antikvitetshandelen bragt andre ud af Landet. Museet hilser derfor sine nye Erhvervelse med Glæde. APOTEKET Apoteker Peter Toft Tønder der var Formand for den Komité der opførte og indrettede Apoteket i Den gamle By er afgaaet ved Døden. Museet mindes ham i Taknemmelighed og Arbødighed for den Iver hvormed han gik ind til sit Hverv. Ogsaa efter Samlingens Aabning fulgte Apoteker Toft med usvækket Interesse Apotekets Udvikling og bevarede en levende Forbindelse med Museet. For at give et fyldestgørende Billede af Farmaciens Standpunkt og Vilkaar i ældre Tid er det nødvendigt at samle saa meget Materiale som muligt og Den gamle By haaber at den Tilvækst der har fundet Sted siden Samlingens Aabning 1942 stadig maa fortsættes. Mange Grupper af Genstande er endnu kun sparsomt repræsenteret og særligt savnes Standkrukker af 141945 s. 15
Standbøsser fra Stykkisholm og Herning Apoteker. Fajance og Porcellæn. Ved en Byttehandel med Universitetets medicinsk-historiske Museum har Den gamle By erhvervet to Fajancekrukker fra Christiansfeld Apotek udført paa en indenlandsk Fabrik. Krukkerne er gengivet i Dannesboe Andersen Gammelt dansk Apoteksinventar S. 261 og svarer temmelig nøje til nogle andre Krukker Museet modtog fra Apoteker Rahbek 1943. Hr. cand. pharm. Anton N. Christensen Odense har skænket en værdifuld Samling Inventar af hvilket tre Maaleglas af klart Glas særligt skal fremhæves. De har været brugt paa Stykkisholm Apotek i Island og har Inddeling i Unzer og Drachmer. Ogsaa nogle Træbøsser fra Herning Apotek hører til cand. pharm. Christensens Gave. Som omtalt i forrige Aarbog har Museet anlagt en beskeden Samling af obsolete Lægemidler. I 1945 er den blevet forøget med Prøver fra Skanderborg Apotek Gave fra Apoteker Carl Stub. Fra Apoteker Lind Christiansfeld har Museet modtaget forskellige Arkivalier. Den gamle By opfordrer alle Apotekere til at indsende hvad de maatte træffe af Sager der kan illustrere Arbejdet i Fortidens Apoteker. Ved Bistand fra hele Standen vil det Maal kunne naaes man satte sig ved Aabningen af Samlingen. URMUSEET Under hele Krigen har store Dele af Samlingerne været evakueret og en Genpart af Museets Seddelkatalog har været anbragt 151945 s. 16
Lommeur fra Larpent Jürgensens Fabrik. Standur fra Rude Saksild Sogn. i en Bankboks. I Løbet af Sommeren blev de fjernede Genstande atter bragt tilbage til Bygningerne og Den gamle By bringer her en Tak til alle der gav Genstandene Husly i de vanskelige Aar. I det væsentlige er alle Sagerne atter anbragt paa deres Plads men i Urmuseet mangler endnu enkelte. Arbejdet i denne Afdeling har dog ikkeliggetstille. I Aarets Løb er flere værdifulde Ure erhvervet dels som Gave dels ved Køb og Urmagernes Komité har købt de Genstande der kom frem i Handelen og egnede sig til at indgaa i Samlingerne. Heller ikke denne Aarsberetning maa udkomme uden at der bringes en varm Tak til hele Faget for den Interesse hvormed det støtter Museets Arbejde. Blandt de indkomne Sager skal et Standur fremhæves. Saavel Værk som Kasse er udført paa Bornholm og hører til den meget 161945 s. 17
almindelige Type der træffes overalt i hele Landet og forlængst har været at se i Urmuseet. Det nye Ur indtager imidlertid en Særstilling idet Kassen er dekoreret med en landlig Maling med Fremstilling af brogede Blomster paa rød Bund. Mellem Blomsterne findes Ejerindskriften MOS AID Rude 1848 og Initialerne maa henføres til Gaardejer Morten Olsen og Hustru Ane Jensdatter der efter Folketællingen 1850 boede i Rude By Saksild Sogn Hads Herred. Uret viser et Eksempel paa hvorledes de bornholmske Ure blev dekoreret efter Traditionen paa den Egn hvor de blev brugt og skønt Kassen er udført i en Købstad har den nu som det fremgaar af Billedet et Udseende der ikke adskiller sig fra de andre malede Møblers paa den samme Egn. Lommeure der er udført af danske Provinsmestre hører til Sjældenhederne og det maa derfor være Museet magtpaaliggende at samle saa fyldigt et Udvalg af dem som muligt for paa Grundlag af dette Materiale og den skriftlige Overlevering at fastslaa i hvor stort et Omfang der blev fremstillet Ure i Købstæderne og paa hvilket Standpunkt denne Tilvirkning stod. Tilsyneladende er denne Haandværksgren kun blevet drevet ubetydeligt og mange af de Lommeure som bærer Provinsmestrenes Signatur er i Virkeligheden importerede Varer paa hvilke Sælgeren har graveret sit Navn. Tilsvarende Forhold kendes ogsaa i Norge som det oplyses i Norsk Folkemuseums Aarsberetning 1920 21 S. 20. Det har derfor været en særlig Glæde før Museet at have modtaget et Ur der er udført af H. P. Falck i Ribe. Han var født i den gamle Stiftsby hvor han tog Borgerskab 11. Dec. 1794. Sølvkassen er af Tidens sædvanlige Type men ogsaa udført uden for Hovedstaden idet Bystemplet og Mærket PI viser at den er tilvirket af Guldsmeden Peder Jørgensen i Odense. Fra Urmagermester Peter Henningsen Haderslev har Urmuseet modtaget et Lommeur med Haderslevmesteren H. P. Goths Signatur stammende fra forrige Aarhundrede. Et Lommeur i Guldkasse fra Danmarks eneste Urfabrik Larpent Jiirgensen er en Gave fra Urmagernes Komité der ogsaa har skænket Standuret fra Rude og Lommeuret fra Ribe. Et andet Værk fra Larpent Jiirgensens Fabrik er skænket af Urmagermester Sørensen Faarevejle der ligeledes har foræret et engelsk Spindelur. Hr. Axel Rasmussen Aarhus har givet en hel Samling Ure dels med Spindelgang dels med Cylindergang 11945 s. 18
Chatol fra Kollerup Hadbjerg Sogn. og fra Urmagermester Friis Christensen Nakskov har Samlingen modtaget en Urnøgle af Sølv ligesom Apoteker Dannesboe Andersen har forøget sin Gave af disse Smaating med andre værdifulde Eksemplarer. MINDRE MEDDELELSER Museets Bestand er Aar for Aar blevet forøget med forskellige værdifulde Sager som er blevet skænket af Undervisningsministeriet og hvortil Pengene erstillet til Raadighed af Klasselotteriets Overskud. Aarbogen 1944 udkom saa tidligt at den ikke kunde bringe nogen Beretning om dette Aars Gave og Den gamle By benytter derfor nu Lejligheden til her at bringe sin Tak for et stort Langbord fra Øster Tørslev to Spiseskeer af Sølv udført af Guldsmed i Aarhus Johan Zønnichsen Buxlund og et Chatol af bonet Eg. Det sidste Møbel har tilhørt Landvæsenskommissær Kammerraad Hans Tørsleff paa Kollerup i Hadbjerg Sogn og er blevet nedarvet gennem Slægten til vore Dage. 181945 s. 19
Fra Cigar- og Tobaksfabrikanternes Forening af 20. Juni 1875 har Museet som omtalt i sidste Aarbog som Gave modtaget to Montrer til Udstilling af forskellige Ting vedrørende Tobakkens Fremstilling og Historie. Da Tobaksspinderens Hus blev indrettet blev et lille Rum tilovers og der er nu her anbragt forskellige Genstande der tilsammen udfylder det Billede de enkelte Interiører i Tobaksspinderiet giver. Medens man i Spinderiet i Enkeltheder kan følge Tilvirkningen af Tobakken i de forskellige Former i hvilke den blev nydt saa man faar et Billede af Tobaksspinderens alsidige Virksomhed vil man i det nye Museumsrum finde alle de Genstande der knytter sig til Tobakkens Brug ikke blot Piber og Tobaksdaaser men ogsaa Trykplader til Fremstilling af Etiketter Redskaber til Skæring af den allerede spundne Tobak Pibekradsere Fyrtøj o. s. v. For den Hjælp Museet har modtaget til Indretningen bringer den her sin Tak. 23. Juni tog Museet Afsked med sine Husvagter. Under Besættelsen var Museets Luftværn organiseret som Fabriksluftværn og dets Personale bestod foruden af Den gamle By s egne Folk af frivillige Hjælpere fra Danmarks socialdemokratiske Ungdom samt af enkelte der var udtaget hertil af Politiet. Museet udtaler sin varme Tak for den Beredvillighed hvormed D.S.U. stillede sig til Raadighed. Selv om der lykkeligvis ikke blev Lejlighed for Luftværnet til at træde i Funktion har der været mange langvarige og trættende Nattevagter men alle Ubehageligheder er blevet baaret med godt Humør. Ligeledes maa Museet udtale sin Tak til Aarhus Brandvæsen der ved hver Flyvervarsling stillede et Detachement C.B. er under Ledelse af en Brandmand til Museets Raadighed foruden det fornødne Materiel. Museet har i 1945 haft et usædvanligt stort Antal Besøgende og ligesom i de foregaaende Aar har mange Skoler gæstet Samlingerne . Bl. a. skal nævnes Testrup Højskole 22 1 Randers Latinskoles Realklasse og Egaa Efterskole 20 6 Ask Højskole 19 7 Rønde Højskole 20 8 og Auning Skole 13 9 . Da Skolerne i Aarhus under Besættelsens sidste Tid blev beslaglagt m1945 s. 20
maatte en Nødskoleplan etableres og det var Museet en Glæde at kunne hjælpe Skolevæsenet. Møllesalen blev stillet til Raadighed og en Undervisning blev tilrettelagt i hvilken Forevisning af Samlingerne indgik. Efter Henvendelse fra Lektor Clausen har Museet ligeledes gennemgaaet Borgmestergaarden for II Gymnasieklasse fra Kathedralskolen. 18 10 afholdt Museet et Foredrag for Dansk Vandrelavs Aarhus Afdeling om Stilarternes Historie. Hele denne Undervisningsvirksomhed er blevet udført vederlagsfrit af Museet og kun naar det drejede sig om Besøg af turistmæssig Karakter er der betalt reduceret Adgangspris. For de i Aarhus garnisonerede danske Soldater har Museet ordnet gratis Omvisning. De allierede Krigsfanger i Aarhus og Omegn har haft Adgang paa tilsvarende Vilkaar og særlige Forevisninger er bl. a. arrangeret for Aarhus Turistforening 22 7 D.S.U. 27 7 Danmarks Biavlerforening 18 10 og Aarhus Husmoderforening 22 5 . Til Naturhistorisk Museums Særudstilling Vort daglige Brød har Den gamle By udlaant forskellige Sager vedrørende Kornets og Brødets Historie. FORANDRINGER I PERSONALET Ved Museumsdirektør Holms Afgang 1. Maj blev hans Stilling besat med hidtilværende Inspektør Helge Søgaard. Bestyrelsen opslog dennes Stilling ledig og ansatte i sit Møde 15. Aug. mag.art. Hans Lassen der tidligere havde været beskæftiget paa Kunstindustrimuseet og Dansk Folkemuseum. Magister Lassen tiltraadte 24. Aug. Endvidere vedtog Bestyrelsen at nedlægge Stillingen som Museumsassistent og at oprette en ny som Museumssekretær hvori den ansatte hidtilværende Assistent Frk. Erna Lorenzen. 201945 s. 21
FRA DEN KIRKELIGE AFDELING MIDDELALDERLIGE KRUCIFIKSER aar man betragter de forskellige Epoker i Kirkens Historie og lægger Mærke til Billedkunstens Fortolkning af den hellige Skrift gennem Tiderne fra den oldkristne Tid til vore Dage maa man indrømme at det skrevne Ord har været fortolket paa højst forskellig Maade. I ældre Tid som i den nyere har de rent ydre sociale Forhold haft stor Indflydelse paa det religiøse Liv ligesom det paa samme Tid har præget den kirkelige Kunst. Vi kender den maaske tunge men majestætiske Ro der præger den romanske Kirke hvor der med faa og enkle Midler er skabt et Interiør der vidner om en rørende Ærbødighed for alt hvad der var helligt. Og vi kender Korstogstidens flammende Begejstring der bl. a. kommer til Udtryk i den himmelstræbende gotiske Kunst Renæssancens og Barokkens mere frie men verdslige og til Tider jonglerende Forkyndelse Pietismens strenge revsende og paa samme Tid selvforherligende Lære og endelig vor egen Tids urolige Søgen efter Dogmatikkens faste Holdepunkter. Men trods skiftende sociale Tilstande divergerende religiøse Opfattelser Tidernes skiftende Stilperioder og strenge gejstlige Forordninger er den billedlige Fremstilling af den korsfæstede Kristus blevet et Symbol for den kristne Kirke. Og ganske naturligt blev dette Symbol det centrale i Kirkens Udsmykning. At Udsmykningen af Kirkerummet tit er blevet overdraget en stedlig Mester som ikke har været i Besiddelse af kunstneriske Evner findes der talrige Beviser for og hvor det drejer sig om figurlige Fremstillinger er disse ofte grove og barnligt naive. Man mærker den læge Mesters famlende Forsøg paa at finde Balancen paa Kunstens Vej dog findes der talrige 211945 s. 22
Eksempler paa at der har staaet en gudbenaadet Kunstner bag Arbejdet. I Den gamle By s kirkelige Afdeling er Krucifikset ikke stærkt repræsenteret og de faa Eksemplarer Samlingen raader over er til Dels defekte. Der kan heller ikke her tales om Kunstværker i egentlig Forstand men de er dog af den Grund ikke mindre værdifulde set saavel fra et kirkeligt og et musealt som fra et haandværksmæssigt Synspunkt. Uden at komme nærmere ind paa Krucifiksets Historie i Almindelighed skal der her gives en kort Beskrivelse af de faa Eksemplarer Museet er i Besiddelse af. De to ældste er fra Tiden omkr. 1250 1300 idet det romanske Krucifiks desværre ikke er repræsenteret i Den gamle By . Det ene stammer fra Vejlby Kirke Hasle Hrd. mens Proveniensen for det andet er ukendt. I Alder ligger de hinanden saa nær at det kan være vanskeligt at sige hvilket af dem der er ældst. De repræsenterer begge den unggotiske Stils Indpas i den danske middelalderlige Billedkunst altsaa en Frigørelse fra den strenge frontale men monumentale romanske figurlige Fremstilling som naar det gælder Billedet af den Korsfæstede blev fremstillet staaende foran Korset ganske vist nagelbundet med ikke mindre end fire Nagler men frontal uden mindste Antydning af Bevægelse eller givende Udtryk for Pinsler da det var den sejrende Kristus man fremstillede . Figuren havde vinkelret stillede Arme Kongekrone paa Hovedet og i enkelte Tilfælde Sko paa Fødderne. Unggotikken er i Opposition til disse for den romanske Skulptur uskrevne men hævdvundne Regler. Figuren faar en svajende Længdelinie Hovedet begynder at hælde svagt mod Skulderen Armene faar en skraa Stilling til Kroppen og bøjes let i Albueledet. Benene krydses og den fjerde Nagle forsvinder efterhaanden. I Begyndelsen er Bevægelserne kejtede famlende og prøvende senere finder de frem til smukke Linievirkninger og Ansigtsudtrykket skifter saa den romanske sejrende Kongernes Konge i Unggotikken bliver til den bedrøvede lidende og martrede Kristus. Vejlby-Krucifikset er det største og bedst bevarede af de to her omtalte. Figurens Lægde maaler 161 5 cm. Den frontale Overkrop er fladt udformet med skematiske Angivelser af Ribben og Muskulatur Spydstikket mangler. Kravebenet er stærkt fremhævet 221945 s. 23
Vejlbykrucifikset. Skulderpartiet bredt og de svagt skraastillede Arme meget tynde og bøjede ved Albuerne. Hovedet erstift og tørt behandlet Ansigtstrækkene markeret med ubehjælpsomme Snit og Angivelsen af Skægvæksten er overfladisk. Haaret falder ved begge Sider af Hovedet i vage Folder som naar ud paa Skuldrene hvor de afsluttes med smaa Spiraler. Issen er senere afsavet for at give Plads for en nyere flettet Tornekrone. Det højre Ben er nænsomt lagt over det venstre og fastholdes til Korset af een Nagle. Lændeklædet som naar Knæene falder i lette elegante Folder ind mod Kroppen og er knyttet i højre Side. 231945 s. 24
Unggotisk Krucifiks Nebsagerkrucifikset. fra ukendt Sted. Af det oprindelige Kors er kun det nederste af Stammen bevaret langs dets Sider er med Mellemrum afsat skaalformede Tunger i Korstræets Tykkelse som en Mindelse om de romanske ædelstensprydede Metalkors og i Korstræets Midte ligger en svagt buet konveks Staf med udvendigt skraa Sider. Firpassene hvoraf kun findes Rester af to er kvadratiske med lige flad Bund og kantet med en vinkelret glat Profil. Kun tre af de oprindelige Evangelistsymboler er i fragmentarisk Tilstand bevaret Johannes Ørn er senere i det 18de Aarh. blevettilføjet. Som Krucifikset nu fremtræder stærkt medtaget og uden Farver i det mørke konserverede Egetræ virker det trist og uhyggeligt. Det kan kun have Interesse som Studieobjekt hvor det belyser et Afsnit af Historien. Men uden Tvivl har det engang 241945 s. 25
Detaille af Krucifiks fra Detaille af Ignabergakrucifikset ukendt Sted jvfr. Billedet fra F. Beckett Danmarks paa foregaaende Side . Kunst. II S. 114 . haft en stærk Virkning i Kirkerummet da det med sine Farver har prydet Korbuen vendt mod Menigheden. Det andet Krucifiks som vi her vil kalde det ukendte er endnu mere mishandlet end Vejlby-Krucifikset. Det mangler begge Arme det yderste af begge Fødder og Korset. Men trods Manglerne ser man straks at det i kunstnerisk Udførelse overgaar Vejlby-Krucifikset. Vel har Mesteren være meget uheldig under sin Eksperimentering med Figurens Bevægelser. Han har ikke evnet at lægge det venstre Ben over det højre en saa enkel Bevægelse har i hans Arbejde været noget nyt og uprøvet og Resultatet svarer slet ikke til hans øvrige Kunnen. Benet er blevet et dødt Lem der ved et brutalt Bræk i Knæleddet er kommet ud af sin naturlige Stilling sikkert til stor Skuffelse for Mesteren selv. Men i Figurens øvrige Partier er der Tilløb til meget smukt. Den svagt buede Længdelinie stivner langsomt i højre Fod og markerer Afslutningen. Hovedets Stilling staar i et harmonisk Forhold til Kroppens Bevægelse svagt bøjet og proportionelt rigtigt med følsomt formede Træk. Den lange smalle Næseryg understreger den fysiologiske Balance. Der er et resigneret Drag om den skægkransede Mund og Haarets bløde Fald der dækker Ørerne glider som en svag Byrde ud paa de høje Skuldre hvor det stopper op i smaa faste Krøllesnirkler. Øjnene er ikke markerede 251945 s. 26
vi ved ikke om de har været aabne eller lukkede da Farverne mangler. Af Kongekronen ses tydelige Rester idet den flade horisontale Ring med tre indskaarne Taphuller for Kronbladene er i Behold. Kroppen er fast modelleret med svagt hvælvet Brystkasse og tydelige Aftegninger af Ribben. Der er gjort Rede for Muskulaturen i sammentrængte stiliserede Former Spydstikket er senere indskaaret. Ogsaa paa denne Figur er Kravebenet stærkt fremhævet og møder som en lav Ringvold de stærkt markerede skraa Halsmuskler. Under det knælange meget nænsomt draperede Lændeklæde fornemmer man Laarenes Tilstedeværelse. Da som nævnt det yderste af begge Fødderne mangler kan det ikke med Bestemthed fastslaas om der her har været anvendt een eller to Nagler. Der er dog noget som tyder paa at det sidste er det sandsynligste idet een Nagle ifølge Føddernes Stilling ikke har kunnet fæstne disse til Korsstammen. I Den gamle By s Aarbog for 1927 har afdøde Museumsassistent M. P. Mosbjerg skrevet en fortrinlig Artikel om en unggotisk Madonna i Museets Eje. Under Sammenligningen mellem denne Figur og den skaanske Ignaberga-Mesters Arbejder slutter M. P. Mosbjerg sin Artikel med en Formodning om at den her nævnte ukendte Kristusfigur paa en eller anden Maade har Forbindelse med den højtbegavede skaanske Mesters Værker. Mosbjergs Formodning er berettiget men hvori Forholdet har sin Oprindelse kan ikke udredes. Det kan skyldes et nært Samarbejde et fjernere indbyrdes Kendskab til hinandens Arbejder og endelig stammefra en fælles Paavirkning fra et fransk Værksted en fransk Kirke eller fra et uden for Nordfrankrig arbejdende fransk Værksted. Vi ved intet om disse to Mestre der kan belyse deres Livs Historie ved ikke om de var indvandrede Munke eller læge danske Mænd der gennem Berøring med det rige kulturelle Klosterliv var oplært i den ædle Træskærerkunst. Ignaberga-Mesterens Arbejder er kendte og behandlede i Hans Wålins Afhandling Fransk stil i Skånes medeltida tråskulptur . Paa Dansk er han fyldig omtalt i Dr. Francis Becketts store Værk Danmarks Kunst II Del. I dette Værk omtaler Dr. Beckett paa Side 114 Ignaberga-Mesterens Krucifiks fra Ignaberga Kirke som det sartest gennemførte følelsesfuldeste Stykke middelalderlige Billedskærerkunst i Skaane . Og videre Det skønneslet at Billedets Stil maa være fransk. Men bevises 261945 s. 27
kan det ikke fordi der ikke kendes samtidige franske Trækrucifikser . Men at der i Norden har været Kendskab til Nordfrankrigs højt udviklede Kunst beviser Dr. Beckett naar man læser videre. Beviset giver derimod et andet Arbejde af Mesteren fra samme Kirke en skægget Apostelfigur smal med skraa Skuldre et klogt og fast Ansigt med fine Træk. Han træderen lille Kriger der vel betyder Hedenskaben under Fode. Tilsvarende Behandling af Klædebonnenes Foldekast finder man paa Figurerne fra Vestfacaden af Domkirken i Amiens. Efterhaanden som den gotiske Stil bliver almindelig kendt ud over Frankrigs Grænser opstaar der i Nabolandene betydelige Værksteder af hvilket de nordtyske og især de lybske faar stor Betydning for dansk Billedskærerkunst i Middelalderens sidste Del. Den danske Konge og Adel foruden flere borgerlige afgiver store Bestillinger i Liilbeck og lybske Kunstnere bliver kaldt til at arbejde her i Landet. Navne som Claus Bergs og Bernt Notkes er velkendte men flere samtidige dygtige Mestre hvis Navne nu ikke mere kendes har løst Opgaver for de danske Kirker. En af disse navnløse Mestre kalder Francis Beckett i Danmarks Kunst II for Bergensfarer-Mesteren efter et af hans betydeligste Arbejder en tofløjet Altertavle som i 1499 blev bekostet af en lybsk Bergensfarer og opsat i Mariekirken i Libeck . Den fandtes ved den sidste Verdenskrigs Udbrud i Liibeck Museum. Francis Beckett antyder i samme Værk at man forsøgsvis harvillet identificere denne Mester som Hinrich Wilsing. Det er for øvrigt Bergensfarer-Mesteren som Lindblom senere Struck og Heise kalder Imperialissima-Mesteren efter Indskriften Imperialissima Virgo Maria paa et andet af hans Værker Altertavlen i Hald Kirke Nord for Randers. Af denne Mester kendes over en halv Snes Arbejder fordelt i Slesvigs Ribes og Aarhus s Stifter. Et Arbejde som Tavlen fra Jerne Kirke ved Esbjerg nu i Løgumkloster Kirke der synes nær beslægtet med en af hans Altertavler nemlig Tavlen i Hald Kirke regner Francis Beckett dog for at være udført af FrørupMesteren . Blandt Den gamle By s sentmiddelalderlige Krucifikser er Kristusfiguren fra Nebsager Kirke i Bjerge Hrd. tydeligt nok et lybsk Arbejde og uden at man tør paastaa at den skulde være skaaret af Bergensfarer-Mesteren selv er den dog et Snitværk med denne Kunstners særegne Traditioner for den skulpturelle 271945 s. 28
Behandling. Figuren maaler 161 cm i Længden. Armene saavel som Korset mangler men derudover maa det siges at Figuren er velbevaret. Kroppens vertikale Linie er ret med en ubetydelig Sænkning i højre Hofte. Brystkassen er kraftigt formet med afsat Spydstik og Ribbenene som kendes svagt under den stramme Hud danner mod Brystkassen en stærkt markeret Afgrænsning lig den der fremkommer ved en dyb Indaanding og som her paa Kristusfiguren er med til at fremhæve de maskuline Former. Dette i Forbindelse med Benenes svagt hjulede Tendenser skarpe panseragtige Rygge og lidt tvungne krydsede Fødder er karakteristiske Træk for Bergensfarer-Mesterens Arbejder. Det korte Lændeklædeer stofligt behandlet og falder i rolige graciøse Folder tæt til Kroppen uden at bryde dennes harmoniske Linier. Det fyldige Hoved hælder med en let foroverbøjet Stilling mod højre Skulder som helt dækkes af det nedfaldende velfriserede Haar. Venstre Skulder er derimod frigjort her ligger Haaret som Baggrund for den skraa Halsmuskel og forsvinder ud bag Skulderbladet. Næsen har den gotiske kraftige lige Ryg og Munden er rolig med svage nedtrækkende Vige. Skægget er kort og tvedelt og breder sig op mod de skjulte Ører. De nedsænkede Øjenlaag skjuler Blikket og de brede høje Kindben giver Ansigtet et slavisk Præg. Den flettede Tornekrans mangler Tornene men fastholdes af de traditionelle Omviklinger fortil og ved Siderne. Noget sikkert Bevis for Figurens Staffering har man ikke. Ganske vist spores lidt grønt paa Tornekronen ligesaa lidt rødt og blaat i Lændeklædets Folder men om det drejer sig om Rester fra den oprindelige Bemaling kan ikke med Bestemthedfastslaas. En anden af Museets Krucifiksfigurer fra samme Tid altsaa fra Tiden omkr. 1500 og som opgives at stamme fra Bogense mangler ogsaa Arme og Kors. Det er et udpræget hjemligt Arbejde efter lybsk Forbillede. Figuren der maaler 57 cm i Længden har meget tilfælles med den ovennævnte Kristusfigur men er af en meget ringe Udførelse. Man mærker at Billedskæreren har gjort sig hæderlige Anstrengelser for at nærmesig det gode Forbillede mest muligt uden at det dog i nogen Grad er lykkedes ham. Figurens alt for store Hoved giver Kroppens ellers velproportionerede Form et dværgagtigt Udseende og Lændeklædet som er meget smalt er skødesløst bundet i en Halvknude mod højre Lyske. 281945 s. 29
Lybsk Krucifiksfigur. Bogensekrucifikset. Langt finere behandlet er en anden af Museets Krucifiksfigurer et meget defekt Arbejde hvor Arme Ben og Kors helt er borte. Vi staar atter her over for et nordtysk Værkstedsarbejde og er det lybsk har det mere Forbindelse med Bernt Notke end med Bergensfarer-Mesteren. Figurens bløde rundt formede Krop tilkendegiver en fint udtalt Drejning i Hoften og Hovedet er stærkt bøjet. Her er Lændeklædet ogsaa ganske kort og flagrer med en Snip i højre Side. Ansigtsvinklen spidser stærkt nedefter og understreges yderligere af det korte udelte Skæg. Desværre er der intet der giver Oplysning om hvor dette Krucifiks har haft sin oprindelige Plads men ukontrollerede Meddelelser peger paa at det har tilhørt Frue Kirke i Aarhus. Endnu ejer Den gamle By to middelalderlige Krucifiksfigurer begge armløse med ukendt Proveniens. Det er typiske 291945 s. 30
hjemlige Arbejder som i Udførelse ikke staar i rimeligt Forhold til de her nævnte nordtyske Kristusfigurer. Som en Malurt i Bægeret bliver Glæden over de her omtalte Billedskærerarbejder forstyrret ved Sorgen over den voldelige Medfart de har været udsat for. Og selv den Dag i Dag kan man ikke kraftigt nok paatale den store Forsømmelighed og Misforstaaelse som ukyndige Folk udviser over for vort kirkelige Inventar. Peter Bang Termansen. 301945 s. 31
FORTUNA Fortuna sævo læta negotio et ludum insolentem ludere pertinax transmutat incertos honores nunc mihi nunc alii benigna. Horats Carmina III 29. Foraaret 1937 modtog Museet som Gave fra Gaardejerne Mikkelsen i Sabro et malet Fyrretræsskab. Det er temmelig medtaget og hele Underdelen mangler. Typen er ikke sjælden med den store Laage de talrige Springlister og et Felt foroven med Fladskæring hvori læses ANNO PNS MGLD 1735 der angiver Skabets Alder og første Ejerpar medens en yngre Indskrift fra 1881 melder om en senere Overmaling. Af større Interesse er Skabets ældste malede Dekoration der er blevet afdækket af Museets Konservator og som paa Dørens Fylding viser en temmelig ubehjælpsomt fremstillet Fortunafigur staaende paa Vingekuglen og i Hænderne holdende en Vimpel der danner en Bue over Figurens Hovede og hvor paa der læses Fotune. Hermed maa man vel snarest forstaa en Gengivelse af det franske fortune ikke af Latinens fortuna. Motivet har en lang Historie bag sig og i de efterfølgende Linier skal der fortælles lidt om de Traade der fører fra Antikens berømte Lykkegudinde til Fremstillingen paa Skabet i en østjysk Bondegaard langt fjernet fra den første Oprindelse baade i Tid og Sted. Intet Menneske har vel kunnet undgaa at anstille Reflektioner over Livets Gang hvorledes nogle tilsmiles af Heldet medens andre trods Arbejde og Anstrengelser kun opnaar en kummerlig Tilværelse. Alt efter den Belysning hvori man ser Livet bliver Lykken noget der i Forvejen er udmaalt for hvert Menneske eller den opfattes som den blinde Tilfældighed som vilkaarligt uddeler Glæde og Sorg uden at Mennesker eller Guder har blot den mindste Indflydelse herpaa. Forenet med en forasiatisk Tro paa Stjernernes Indflydelse og bearbejdet af Hellenernes rationelle Tænkning blev Menneskenes Forestilling om Skæbnen 311945 s. 32
Skab fra Sabro Sabro Hrd. dateret 1735. yderligere spaltet i en Række indbyrdes afvigende Anskuelser som ved den stadige Fordybelse i Problemerne blev videre udformet uden at man dog kan sige at man dengang eller senere er naaet til en Afklaring eller Opfattelse der tages for god af alle. Hesiods Fremstilling af Skæbnegudinden som en af Nymferne Okeanos Døtre blev hurtigt afløst af eller sidestillet med den ældgamle Anskuelse at Menneskets Lykke var forudbestemt og for de fleste kun karrigt udmaalt kun hos nogle faa har Troen paa en usvigelig Lykke skabt den store handlekraftige Personlighed og da Menneskets Sind i sig kan rummetilsyneladende uforligelige Modsætninger kunde selv de mest afvigende Opfattelser trives Side om Side i samme Sjæl. Den senere Oldtid fulgte den samme Tankegang man var slaaet ind paa i det gamle Hellas. I de Linier der er sat som Motto for denne Artikel siger Horats at Skæbnen glæder sig ved sit strenge Hverv og ubøjelig i at lege den stolte Leg bytter den om paa den tilfældige Hæder 31945 s. 33
snart velvillig mod mig snart mod en anden . Ude ved Italiens Kyst syd for Ostia ligger Antium i Volscernes Land. Cicero har givet Byen et smukt Skudsmaal for Ynde og Ro men mere berømt var Stedet for sit Fortunatempel hvis Gudinde søgtes langvejsfra. I en anden Ode anraaber Horats Fortuna i Antium om at beskytte Augustus mod Rigets Fjender. Ved denne Lejlighed optræder hun saaledes som beskyttende Guddom og hendes Virkeomraade havde i det hele mange Sider idet hun ogsaa gav sig af med Spaadomme. Horats taler om Fortuna som en Gudinde men lige saa ofte finder man i Samtidens Litteratur fortuna brugt som Betegnelse for den tilfældige Skæbne enten den nu viser sig som Medgang eller Modgang modsat fatum den forudbestemte Tilskikkelse. Fortuna blev i den klassiske Oldtid hyppigt fremstillet staaende paa en Kugle med et Ror eller Overflødighedshorn efter græsk Forestilling var Gudinden vinget og Horats kan derfor et andet Sted tale om hendes susende Vingeslag. I den romerske Festkalender var den 11. Juni helliget Gudinden og Ovid gengiver en længere Myte om hende. I de brede Lag har hun mere været Lykkens end Ulykkens Gudinde. Lykkegudindens Betydning i det antikke Kulturmilieu er et omfangsrigt og interessant Kapitel der viser baade Lighed og Forskel mellem Livsopfattelsen dengang og nu. Sammen medalt andet kulturelt Arvegods blev hun overtaget af den kristne Middelalderkultur og gik ind som en naturlig Bestanddel af denne Tids litterære Vendinger. Meget karakteristisk er en Samling Breve fra Aaret 1200 rettet til den udvalgte Erkebisp Rainald af Capua. Det var paa den Tid da den mægtige Pave Innocens III var Formynder for den unge Frederik II af Hohenstaufen og stod paa sin Magts Højdepunkt. I det Drivhus for politiske Intriger som Italien dengang var var det svært for en ung Prælatat indtage den rette Holdning og Brevene tilskynder Erkebispen til aabenlyst at slutte sig til det pavelige Parti. For det her omtalte Emne har særlig et Afsnit af Brevene Værdi. Brevskriveren begynder med en from Betragtning om at den almægtige fornedrer en og ophøjer en anden styrer baade det himmelske og det jordiske og uddeler sine Gavertil hver efter sin Vilje uden Personsanseelse alt i god Overensstemmelse med den middelalderlige Anskuelse om at enhver Ændring af Lykken maa føres tilbage til det guddommelige Forsyn. Men derefter gaar Forfatteren 331945 s. 34
over i en anden Tankegang der passer ham nok saa godt og hvor - han breder sig stærkt. Engang traadte jeg op til Kamp mod Fortuna paa Slagmarken og da begge Parter stod redetil Strid blev jeg angst over det alt for store Antal af hendes Krigere og ilte med at sende Tilbud om Fred til hende. Hun modtog dem paa sin ophøjede Trone hvor hun med lukkede Øjne uophørligt drejede sit Hjul og hun svarede kækt paa mine Tilbud og gav mig i stolte Ord Valget mellem at anerkende hendes Betydning og stige op paa det Hjul hun drejede for at jeg kunde faa et nøjere Kendskab til hendes ubestandige Venskab eller uden Ophør at mærke hvilke Gaver hendes Slag bragte . Den ubekendte Forfatter fortsætter omstændeligt i samme Tone med at beskrive sin Skæbne for Erkebisp Rainald for at drage ham over paa sit Parti og selv om man roligt kan skrive en god Del af hans Fraser paa det rhetoriskes Regning viser den udførlige Skrivelse dog tydeligt at den gamle Skæbnegudinde ikke vår gaaet i Glemmebogen men stadig har levet videre sikkert med Rodi den litterære Overlevering. Kristen Forsynstro og Reminiscenser fra Oldtiden trives nu fredeligt Side om Side. Forholdene var anderledes end i den første kristne Tid da Polykarp Aar 155 vægrede sig ved at sværge ved Kejserens Lykke og derfor led Martyrdøden.3 Ogsaa herhjemme optræder Skæbnegudinden i vor kirkelige Kunst. I Slaglille Kirke i Alsted Herred i Midtsjælland findes blandt Korbuens Kalkmalerier der kun kan være lidt senere end det ovennævnte Brev en Medaillon med en Gengivelse af Lykkehjulet . Man ser her en Kvindefigur med Hue paa Hovedet sætte et Hjul i Gang og for at man ikke skal tage fejl af Billedets Indhold fortæller en nu delvis ødelagt Indskrift at det er Lykkens Hjul. I dette Lykkehjul fandt Nordboerne et billedligt Udtryk for Livets Gang der var efter deres Sind. I Senmiddelalderen bliver det alene afbildet paa Kirkevæggene medens Gudinden selv forsvinder. I Tingsted Kirke paa Falster kunde enhver faa et anskueligt Billede af hvorledes Livet var. Man ser et stort Hjul af Form og Udseende som et almindeligt Vognhjul. En Mand træder til og hæves op til Lykken ved dets Bevægelse en anden befinder sig paa Hjulets Top og har naaet sit Livs Højdepunkt medens en tredie ved Hjulets Bevægelse hvirvles ned mod Døden. At det er det sidste der menes fremgaaraf en ganske tilsvarende Fremstilling i en Kirke i Uppland hvor 341945 s. 35
Knokkelmanden staar parat til at begrave den afsjælede med sin Spade. Et nu forsvundet Kalkmaleri i Roskilde Domkirke viser et sønderbrudt Lykkehjul hvis Rytter ligger forslaaet ved dets Fod. Andre Fremstillinger af Lykkehjulet kendes fra Birkerød Kirke i Nordsjælland og Linnerup Kirke i Vrads Herred i Jylland . Den danske Klerk Jacobus Nicolai der hørte til den engelsk-franske Adelsdame Mary af Chatillons Kreds omtaler i et Æredigt fra 1363 ogsaa Lykkehjulet som han fremdrager til Vidnesbyrd om det jordiskes Intethed. Bag alle disse Fremstillinger ligger en Tankegang der er vidt fjernet fra Oldtidens. Her er ikke længere Tale om at gribe den heldige Chance som Fortuna rækker sine Yndlinge Hjulets Bevægelse og dermed Menneskenes Skæbne er forudbestemt og ufravigelig en Opstigen en Kulmination og derefter et uafvendeligt Fald mod Døden. Den middelalderlige Opfattelse havde saaledes paa et afgørende Punkt ændret den gamle Forestilling om Lykken og det kan tilføjes at den heroppe fik en væsentlig Støtte i den nordiske Forestilling om at Skæbnen var forudbestemt som stadig har levet i Almuens Sind og St. St. Blicher jævnligt har givet Udtryk for i sine jyske Noveller med det resignerede Det skulde nu saa være . Ved Renaissancens Indtræden ændres imidlertid den billedlige Fremstilling af Fortuna. Da Christian III i 1546 satte et Spir paa Blaataarn paa Københavns Slot fik det et forgyldt Fortunabillede . Det synes at have vakt en ikke ringe Opsigt ogsaa i Udlandet men blæste ned 1563 hvad Samtiden tog som et ondt Varsel. Under Frederik II blev der herhjemme slaaet en Ungarsk Gylden hvis Forside viser et kronet F i en Ramme samt Aarstallet 1563 og paa Bagsiden ser man Oldtidens gamle Fortunaskikkelse fremstillet som en Kvinde staaende paa en Kugle.5 Fra den samme Hersker er bevaret en oval Medaille paa den ene Side med Kongens Brystbillede Navn og Titel paa den anden med Fortuna paa en Kugle og Kongens Valgsprog Mein Hofnung zu Got allein. Holger Jacobæus afbilder i Museum regium en noget tilsvarende Medaille fra 1564 hvor Kongens andet Valgsprog er gengivet paa Italiensk men ogsaa her findes Fortunaskikkelsen. Denne Medaille synes at have vakt Opsigt i den lærde Verden og afbildes i Bibliotheca librorum novorum Utrecht 1697 en Art international Bibliografi paa en kobberstukket Planche der ledsager en længere Omtale af Skuemønten. i1945 s. 36
Paa samme Tid begynder Fortuna ogsaa at dukke op som Navn paa et af Orlogsflaadens Skibe Et Fartøj med denne Benævnelse optræder mellem Vagtskibene i Øresund 1562 og nævnes jævnligt i de følgende Aar og Unge Fortuna omtales 1565. Problemet var i denne Tid at forene Oldtidens Forestillinger om Fortuna med den kristne Tro. Modsætningen var dog for stor til at det kunde lykkes. En Gravsten fra Lunds Domkirke over Kanniken Tychicus Petreius Vhæianus d. 1592 og hans Hustru har først et Distichon i hvilket Spes og Fortuna Haabet og Lykken bliver budt Farvel i Vendinger der næsten ordret gaar tilbage til Oldtiden men man harfølt at dette ikke vartilstrækkeligt og har føjet nogle Prosalinier til for at fremhæve Christus som Frelseren. Den afdødes Navn Tyge har næsten den samme Klang som den græske Betegnelse paa Fortuna og ikke usandsynligt har dette Ordspil tiltalt Tiden. Humanismen veg som bekendt ikke tilbage for en ganske overfladisk Ordleg. Det middelalderlige Lykkehjuls Forsvinden og Fremkomsten af Lykkegudinden i den gamle Gengivelse hænger aabenbart sammen med den voksende Interesse for den klassiske Dannelse saaledes som den bl. a. fik Udtryk i Oprettelsen af de talrige Latinskoler under Christian III og den almindelige Iver for Studiet af de klassiske Forfattere. Det blev dog ikke let at lade disse Studier gaa op i en højere Enhed sammen med den nye Opfattelse af Kristendommen som man havde vundet ved Reformationen . De to Verdener kunde ikke mødes og efterhaanden som den lutherske Orthodoxi vandt Magten maatte Fortidens Guder forsvinde. I et Skolereglement fra 1631 eller 1632 hedder det om de gamle Forfattere at hvad der strider mod Fromheden skal fjernes og at de hedenske Guders Navne skal udslettes. En endelig Formulering fik denne Bestemmelse i den store Reces af 1643 1 1 5 hvor det foreskrives at Ungdommen skal sky de hedenske Afguders Navne som findes i mange Bøger der ellers endnu ere i Brug i Særdeleshed i Poesi og andet sligt hvorudi de hedenske Afguders Navne ofte indføres i den Sted Gud allene og hans hellige Navn burde at bruges . Men dette Standpunkt blev som bekendt ikke overholdt og saa at sige kun indtaget for Teoriens Skyld. Forfatteren og Bogtrykkeren Hans Hansen Skonning i Aarhus udsendte f. Ex. i 1636 en Bog med Titlen Collegium Philosophorum. Hedenske Philosophia eller Vijsdom hvori han efter Emnets Natur ikke kunde undgaa at omtale 361945 s. 37
de klassiske Gudeskikkelser. Ganske vist er hans Bog ikke beregnet til Skolebrug men den har dog et didaktisk Tilsnit efter den i Samtiden yndede Form hvor Citater fra Biblen og de græsk-romerske Klassikere maa tjene til Beviser for det Tema Forfatteren fremsætter. Og hvad særlig Fortuna angaar var det saa meget mindre muligt at undgaa Omtale som denne klassiske Forestilling som omtalt nød Yndest paa allerhøjeste Sted. Det er allerede strejfet at Frederik II benyttede Gudindeskikkelsen paa sine Mønter og Medailler og denne Skik aftog ikke under Sønnen. I Christian IVs lykkelige Aar indtil hans Indgriben i Trediveaarskrigen en Periode da alt syntes at trives og vokse under hans Styre anlagde den unge Konge det ene Byanlæg efter det andet. Mellem disse var ogsaa Gliickstadt grundlagt 1616 paa Elbens højre Bred længere ude mod Havet end Hamburg som hvis Konkurrent den var tænkt. Kongen havde store Planer med Byen saaledes som det blev genspejlet i dens Navn og at man ikke havde tænkt paa den middelalderlige Opfattelse af Lykken hvor Stigen og Fald var uløseligt sammenknyttet som paa Lykkehjulet fremgaar af de Fremstillinger paa Mønterne der udgik fra den nye By ved Elben. Allerede 1623 finder man Mønter med Fortunaskikkelsen og Gudindebilledet blev fra denne Tid almindeligt paa Pengestykker herfra ogsaa da den Tid kom paa hvilken Christian IV maatté se sit Rige ødelagt og plyndret og enhver Tale om Lykke maatte lyde som et vemodigt Minde om en svunden Tid. Endnu under Frederik III og Christian V sloges der Mønt i Gliickstadt med Fortunas Billede.1 Fremstillingen paa Mønterne fra Glickstadt er et Vidnesbyrd om Levekraften af Oldtidens Tankegang. Andre Steder prøver man paa at lade Lutherdommens Gud og Fortuna forenes. Det viser sig bl. a. i Indskriften paa Raadmand Christen Thomsens Gaard i Holbæk opført 1660 paa Hjørnet af Algade og Havnegade og nu flyttet til Holbæk Museum. Paa en Bjælke i Gavlen læses Vad Gud och Lycken wil mig tilfoye Dermedsaa lader ieg mig gerne noye. Under Frederik IV kan man finde Fortunaskikkelsen paa en Medaille hvis ene Side bærer Prinsesse Sophie Hedevigs Billede medens den anden har Fortuna paa Kuglen der bæres af en Haand som udstrækkes fra en Sky. Hele Fremstillingen forklares 371945 s. 38
Fajancefad med koboltblaa Dekoration nederlandsk Arbejde. SA ved Omskriften Mein Gliick in Gottes Hand. Medaillen udkom 1704 11 Renæssancens Fortunaskikkelse og den Opfattelse der ligger bag den har dog næppe ganske fortrængt den gamle Forestilling om den ufravendelige Skæbne der venter alle og som fandt sit billedlige Udtryk i Lykkehjulet. Allerede i Indskriften fra Holbæk kan man være i Tvivl om der ved Lykke menes det gunstige Held der bærer fremad og opad eller den ublide Skæbne man i Tillid til Gud skal forsone sig med og i en af Kingos Salmer er der tilsyneladende Reminiscenser af Tanker om Lykkehjulet. I hans bekendte Rind nu op i Jesu Navn findes et Vers hvis første Linier lyder O min Gud du hjælp mig da naar mit Levneds Maal har Ende Og mit Hjul ej mer vil rende Men mit Aag skal spændes fra Billedtalen er dog her saa dunkel at det maaske kan være vanskeligt at fastslaa hvilken Tanke der egentlig har staaet for Digteren. 381945 s. 39
Parti af en Ovnplade med Fremstilling af Fortuna. Da Fortuna først var bragt ind mellem defaste Forestillinger Tiden syslede med og Kunsten tog til Motiv kunde den ikke bringes ud af Verden. Fra Samlingerne i Den gamle By gengives her to Genstande med Fremstillinger af Fortuna først et Fad af nederlandsk Fajance hvis Kantdekoration med sit østasiatiske Forbillede passer daarligt til Gudindeskikkelsen baade i Form og Indhold og den øverste Halvdelaf en Kortside fra en Jernovn hvor Lykken med flagrende Vimpel i Hænderne farer af Sted paa den vingede Kugle. Hvor yndet Motivet har været herhjemme i det 18. Aarhundrede ses af at Fortuna indgik i den Ornamentkreds hvormed Fajancefabrikken i St. Kongensgade smykkede sine Arbejder i Pfaus Periode. Ligesom Lykkeforestillingen blev forenet med Reformationens Kristendom i det 16. og 17. Aarhundrede knyttedes den i det 18. til Loyaliteten mod Enevælden. I Skanderborg Borgervæbnings Fane fra 1747 læses Gud og Kongen at frygte og ære Giver os Lykke hvor vi monne være. For at undgaa enhver Fejltagelse i Forstaaelsen af dette Valgsprog har Fanen forneden en Fremstilling af Fortuna med Sejrsvimpel og Kugle.13 391945 s. 40
Som det gik i Danmark gik det ogsaa i Norge. Et Manglebræt i Bergens Museum fra 1640 erne bærer en Fortunaskikkelse i udskaaret Arbejde og tre Kandestøbere i Bergen i 18. Aarhundrede benyttede Fortuna med Vimpel og Kugle som Stempel paa deres Arbejder. 4 Endnu for 100 Aar siden var Fortunamotivet levende. Et opbyggeligt Kisteblad med Overskriften Et Reise-Compas igjennem Livet udgivet af K. N. Knudsen 1844 har blandt sine mange Billeder ogsaa Fortuna paa Vingekuglen og med flagrende Baand se Slutvignetten . Til nærmere Forklaring findes underneden Verset Lykken sig som Kuglen vender Den er ei at stole paa Kald paa Gud han Hjelp nok sender som Du ellers ei kan faa. Fortunamotivet har her tabt sit gamle Indhold om den heldige Lykke saaledes som Renaissancen forestillede sig det og er i Stedet for blevet til den svigefulde Skæbne i Modsætning til den trofaste Gud. Helt uden for Traditionen staar en Fortunafremstilling af Wiedewelt. Den griber direkte tilbage til Antiken. Fortuna optræder her som den berygtede Støvlet-Cathrine men har i Stedet for Overflødighedshorn Poser med Penge Ordener Adelskroner og Bøddeløkse. Motivet er udnyttet satirisk og Støvlet-Cathrines bratte Ophøjelse og lige saa hurtige Fald har for Kunstneren staaet som et Vidnesbyrd om Fortunas Magt. 5 De ovenfor fremdragne Eksempler viser at Lykkegudinden herhjemme har haft en vis Betydning som Motiv og at der bag ved Brugen af dette ligger en ældgammel Tankegang. Til denne Forestillingskreds hører Fremstillingen paa Skabet fra Sabro men det er vanskeligt i Enkeltheder at bestemme den Tanke der ligger til Grund for Valget netop af dette Motiv. Maleren og Brugeren af Skabet har næppe haft noget større Kendskab til den klassiske Gudinde og Fremstillingen kan være optaget fra en Ovn eller et Fad som de i denne Artikel gengivne uden at der har knyttet sig nogle af de Forestillinger til den der har ligget bag Fortunafigurens Optræden herhjemme siden Frederik II. Men Motivet har vel ikke udelukkende været dekorativt mellem Forudsætningerne for Benyttelsen af det har ogsaa været Troen paa den gode Lykke Heldet der brød frem under Renaissancen men hvorom 401945 s. 41
Kiste fra Dommerby Fjends Hrd. dateret 1774. Tanken ændredes efterhaanden som den tilegnedes af stedse større Kredse indtil dens Modsætning til den kristne Forsynstro ikke kunde skjules som det fremgaar af det yngste af de ovenfor gengivne Citater. Troen og Tilliden til Heldet naaede dog ikke paa noget Tidspunkt at blive eneraadende. Man havde ligeledes fra Oldtiden overtaget den velkendte Forestilling at ingen kunde prises lykkelig før sin Død. Den er nu i den almindelige Bevidsthed knyttet til Solons og Krøsus s Personligheder og til Danmark synes Tanken i sin senere Skikkelse at være naaet over Tyskland. Den første der udformede den paa Dansk lader til at have været Archidiaconus i Haderslev Petrus Dreier død 1667 der udtrykker sig saaledes Vel fød gir Roes og Ære Vel levet endnu mere Vel gift gir Fryd og Fred Vel død gir Salighed. Ogsaa Peder Syv er inde paa den samme Tanke. Sit klassiske danske Udtryk fik den i den Formulering som Ambrosius Stub har gjort almenkendt. Ogsaa dette Vers er indgaaet som Dekorationsled paa landlige Møbler. Den gamle By ejer forskellige Genstande alle stammende fra Viborg-Egnen fra sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede 411945 s. 42
hvis eneste Dekoration er Bibelcitater eller opbyggelige Vers udført i Fladsnit og med let genkendelige karakteristisk formede Bogstaver. Mellem disse Sager er ogsaa en Kiste fra Dommerby Fjends Hrd. der paa Læddikens Laag er dateret 1774. Dens Udseende fremgaar af hosstaaende Billede. Paa Laagets Gavle og Forside læses Wel fød er vel en Trøst Mens bedre-velopdragen Wel gift er Livets Lyst Wel død er heele Sagen. Valget af Verslinierne viser hvor yndet og udbredt netop Ambrosius Stubs Formulering af Tanken har været.16 De her fremdragne Træk er Eksempler paa hvorledes der bag de enkelte Dekorationsmotiver ligger Forestillinger der er vidt udbredte og gaar langt tilbage i Tiden. Deres Fremtrængen følger Kulturens almindelige Vej samtidig med at Indholdet ændres og delvis omformes for at passe til den Indstilling der findes hos de nye Kredse. Nogen fast Sammenhæng mellem Tanken og en deraf afhængig Dekoration findes ikke og kun ved at fjerne de yngre Lag vil man kunne se den oprindelige Kerne. Tankegangen bag to ens Motiver kan være vidt forskellig. Helge Søgaard. Fortunafigur fra Kisteblad trykt i København 1844. 421945 s. 43
fe 11 19 15. 14. 13 16. NOTER Ovid Fasti VI 569 ff. Om Fortuna se iøvrigt Ausfiirliches Lexikon der Griechischen und Råmischen Mythologie 1 II. 1503 ff. K. Hampe Zur Auffassung der Fortuna im Mittelalter Archiv fir Kulturgeschichte XVII 1927 S. 20 ff. Eusebs Kirkehistorie v Knud Bang IV Bog Kbh. 1945 S. 185. Poul Nørlund og Egmont Lind Danmarks romanske Kalkmalerier Kbh. 1944. S. 267. Se ogsaa Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1887 97 ff. Ellen Jørgensen Om nogle middelalderlige Forfattere Hist. Tidsskr. 8 III 243. H. H. Schou Danske og norske Mønter Kbh. 1926 S. 76 Tavle 9. C. M. Smidt i Fra Arkiv og Museum 1 III 55 56. Georg Galster Danske og norske Medailler og Jetons Kbh. 1936 14. Holger Jacobæus Museum regium 1696 S. 73 Pl. XIX. Kancelliets Brevbøger 20 5 1562 18 7 1562 5 12 1563 14 3 1564 22 8 1564 21 9 1564 12 6 1565. Bror Olsson i Medd. f. Lunds Universitets hist. Mus. 1945. 78 84 Det samme Distichon der kendes fra Lund skal efter E. Pontoppidan Marmora Danica I Kbh. 1739 ogsaa findes i Roskilde Domkirke. R. Nyerup Skildring af Danmark og Norge 3 I Kbh. 1804 S. 98. . J. Wilcke Møntvæsenet under Chr. 4. og Fr. 3. Kbh. 1924 S. 207 ff. og H. H. Schou anf. V. passim. Georg Galster anf. V. S. 207. Springvandsfiguren i Koldinghus Slotsgaard har muligvis forestillet Fortuna cfr. J. J. Fyhn Ffterretninger om Kolding Kbh. 1848 Noter S. I1. En saadan Tallerken var bl. a. fremme paa en Auktion i Kbh. 1938 cfr. Winkel Magnussens Auktionskatalog Nr. 227 S. 28 47. Chr. Holtet Blade af Skanderborg Bys Historie Skanderborg 1933 S. 157 858. Johan Bøgh i Vestlandske Kunstindustrimuseums Aarbog 1905 S. 11 ff. Sophus Jiirgensen Karikaturer fra Struenseetiden Samleren 1927 810 ff Cfr. C. F. Bricka i Hist. Tidsskr. 4 VI L. 61 P. Rhode Haderslev Amts Beskrivelse Kbh. 1775 S. 223 og Otto Andrup i Danske Studier 1909 S. 216. Paa en Gravsten over Forvalter og Forpagter Niels Sørensen 1697 1763 i Kallerup Kirke i Thy læses det samme Vers dog er tredie Linie ændret til Velstand er Livets Lyst. Cfr. Danmarks Kirker Thisted AmtI Kbh. 1940 417. 431945 s. 44
TEGLSTENSMÆRKER FRA SVENDBORG Den lille Artikel i Aarbogen 1944 om Teglstensmærker i Den gamle By sluttede med en Opfordring til at indsende ukendte Mærker til Museet og Svendborg Amts Museum har ved Inspektør Ove Marcussen velvilligst stillet nedenstaaende Stempler til Raadighed for Offentliggørelse i Aarbogen. De stammer alle fra Bygninger i Byen. Mærkerne supplerer dem der er gengivet i forrige Aarbog. 1. Aaben femtakket Krone uden Ramme . Dette Stempel kendes ifølge Petresch-Christensen ogsaa fra Skagen. Hans Tegning viser dog fem Takker af lige stor Højde. Formodentlig foreligger der enten to indbyrdes lidt afvigende Stempler eller det drejer sig om det samme Mærke blot unøjagtigt gengivet i Tegningen. Det her afbildede Stempel sidder paa en Teglsten hvis Maal er 28X 1415 Xx8 cm. 441945 s. 45
2. Mus. Nr. 8339. Tresidet Skjold med to vandrette Linier. Det er usikkert om disse Linier skal angive en Tværbjælke eller om Skjoldet er tredelt. 3. Mus. Nr. 8237. W i trapezformet Felt. Til dette Mærke findes formentlig ikke noget Sidestykke. 4. Mus. Nr. 14109. AE. Ogsaa dette Stempel kendes kun fra Svendborg. 451945 s. 46
5. Mus. Nr. 14108. PH. Et noget tilsvarende Stempel kendes fra en Vingetagsten af rødt Tegl fra Kerteminde nu i Den gamle By . Bogstavlinierne er dog ikke afsluttet med vandrette Smaastreger som paa den her gengivne Signatur. 6. Mus. Nr. 12874 CA sammenskrevet under en Krone. Som en Gætning kan det fremsættes at Tagstenen stammer fra et Teglværk der har været ejet af en Fyrste af den sønderborgske Linie idet den talte flere Personer med Navnet Christian August. Initialerne passer ogsaa paa Medlemmer af det gottorpske Hus men denne Fortolkning er mere usandsynlig. Stemplerne er næppe særegne for Svendborg. Ved en grundig Eftersøgning Landet over vil de samme Mærker sikkert komme frem andre Steder ligesom flere af Mærkerne fra Aarhus er fundet i Svendborg. Først naar et mere udvidet Materiale foreligger vil der være Grundlag for at bestemme Stemplernes Hjemsted. Det synes som om enkelte Mærker har en stor Udbredelse medens andre er indskrænket til bestemte Egne. I det første Tilfælde lader det til at dreje sig om Importvarer der 461945 s. 47
blev indført overalt i Danmark og andre Østersølande i det andet Tilfælde er det maaske lokale Teglværkers Stempler. Det er ejendommeligt at den aabne femtakkede Krone kun kendes fra Teglsten ikke fra Tagsten skønt de sidste hyppigst bærer Signatur. H. S. NOTER 1. Om middelalderlige Teglstensmærker i Vordingborg se C. M. Smidt Vordingborg Aarb. f. nord. Oldk. og Historie 1941 119 120. 2. Jan. 1946 modtog Den gamle By en Teglsten fra Flachs Læderfabrik Fiskergade 51 Aarhus med dette Stempel. SEKS MALEDE APOTEKS IRÆBØSSER MUMIA VER staar der paa en rødmalet Træbøsse i Den gamle By s Apotek og det er muligt der virkelig har været ÆGTE MUMIEi Bøssen selvom det meste af det forhandlede Mumie i Virkeligheden kun var Asfalt som havde været anvendt under Balsameringen. Den Tanke at benytte menneskelige Legemsdele som Handelsvare endsige som Medicinalvare synes i Dag ganske utænkelig . Det viser sig dog at Mumien har været benyttet i specielle Tilfælde længe efter at den varslettet af Farmacopéen. Saaledes vides det at Konservatoren paa et større udenlandsk Museum endnu for 30 Aar siden havde en Mumiearm liggende af hvilken han rev et Pulver til Fremstilling af en fortrinlig laserende Patinafarve . Om den medicinske Anvendelse af Mumie kan henvises til en kort Omtale i Den gamle By s Aarbog for 1944. Her skal kun fortælles lidt om Apotekernes malede Træbøsser og specielt om den ovenfor nævnte røde Bøsse og fem andre af samme Form som alle stammer fra Det kgl. Hofapotek i København og nu ad Omveje har fundet et blivende Sted i Den gamle By s Apotek. At den malede Træbøsse hørte med til Datidens Apoteksinventar ligesom den hvide mere hygiejniske men samtidig mindre pyntelige Porcelænskrukke hører Nutidens til er velkendt 471945 s. 48
Hofapotekets Træbøsser med de tre Farvelag. og at den ofte forekom i stort Antal ser man ved Gennemsyn af de gamle Apoteksinventarlister. For Eksempel nævnes fra Vordingborg Apotek i 1737 at der foruden Diske Skuffer Glasflasker og Porcelæn fandtes ikke mindre end 560 malede Træbøsser tilsammen 1990 Genstande til Opbevaring af Medicamenter . Naar man i den Forbindelse nævner at Medicinaltaksten fra 1645 omfatter over 2000 Medicamenter og i 1672 forhøjes til 3000 Satser forstaar man at der var Brug for gode og mange Opbevaringsgenstande. Ganske vist indeholder den i 1672 approberede Vejleder for danske Apotekere THOMAS BARTHOLINS DISPENSATORIUM HAFNIENSE der som den første danske Farmacopé allerede udkom i Aaret 1658 kun 800 Lægemidler som Apotekerne havde Pligt til at ligge inde med. Delivligt malede og smukt drejede Træbøsser har virket oplivende og hyggeligt i Officinet og Forarbejdningen af de mange Bøsser har givet Arbejde til saavel Drejer som Maler og mange af de gamle Haandværkere har lagt gode Evner for Dagen. Det anvendte Træ har som oftest været Lind Poppel Birk Bøg Acacie eller forskellige Sorter Frugttræ. Maaske er disse Træsorter valgt af Drejeren som behagelige Materialer at arbejde i maaske bestemt af Apotekeren af Hensyn til Træets tætte Struktur og ringe Vedduft. De her omtalte seks Træbøsser fra Hofapoteket var da Den gamle By modtog dem alle grønmalede med en sortkantet 481945 s. 49
re PO GT hvid ovalformet Kartouche med sort Signatur. Ved nærmere Undersøgelse fremkom under den grønne Farve en meget mørkegrøn ja næsten sort Farve med hvid horisontaltstillet rektangulær Kartouche med afskaarne Hjørner og en tynd sort Afstregning . Ogsaa her var Bogstaverne sorte. Under denne Maling laa den oprindelige zinnoberrøde Farve hvor den sorte Signatur med røde Initialer er anbragt i en hvid kronet med Purpurkaabe behængt Kartouche. Den røde Zinnober er lagt op af et Par Gange og under sidste Farvelag findes en lodretstaaende hvid Oval uden Signatur . Det drejer sig sikkert om et første Udkast som af Apotekeren er kasseret tænkes kan det ogsaa at Drejeren har haft en Serie Bøsser færdig paa Lager parat til Signaturering men ikke fornemme nok for et kgl. Hofapotek. Træbøsserne maa efter Formen og den oprindelige Farve at dømme være udført i Begyndelsen af 1700-Tallet i alle Tilfælde ikke senere end 1747 hvad nedenstaaende Oplysninger godtgør. I Aaret 1741 købte den daværende Fjer af Det kgl. Hofapotek Gottfried Becker Vordingborg Apotek som af Apoteker Andreas Christian Egholm var udbudt til Salg for at tilfredsstille paatrængende Kreditorer. Becker lod Apoteket bestyre ved en Provisor til han i 1744 overdrog det til sin Søn Hans Henrick Becker der dog kun havde det i tre Aar. I Tiden mellem 1741 1747 er de her nævnte seks Træbøsser uden Tvivl har det drejet sig om et større Antal blevet overflyttet til Vordingborg Apotek. Hvor længe de er forblevet der vides ikke men da der i 1816 blev oprettet et Apotek i Præstø som Filial af Vordingborg Apotek er det rimeligt at antage at de ved den Lejlighed er blevet udrangeret og anbragt i Præstø. Den sortgrønne Maling med den firkantede Kartouche kan udmærket stamme fra Aarene omkring 1816 og det ligger nær at tænke at de ved Overflytningen er blevet fikset op. Den sidste Opmaling den lysegrønne med liggende oval Kartouche er antagelig fra Tiden mellem 1850 70 ja kan forsaavidt godt være fra Aarene omkring Aarhundredeskiftet eftersom den ikke indeholder noget i sig selv tidsbestemmende. Ved Anbringelsen af disse seks Træbøsser i Den gamle By s Apotek er der taget Hensyn til de forskellige Epoker i 491945 s. 50
Bøssernes Historie idet een Bøsse er uberørt en anden afdækket til den sortgrønne Farve og endelig staar fire Bøsser med de oprindelige meget smukke Farver og ikke helt almindelige Signatur -Kartoucher. PBE ET PAR KLUDETÆPPER I DEN GAMLE BY At faa noget nyttigt ud af Kludeposens brogede Indhold af smaa Tøjrester har fra gammel Tid tiltalt Kvindens økonomiske Sans for de smaa Ting. Vi har vist alle stiftet Bekendtskab med en eller anden Art af Kludetæpper hvad enten den var syet vævet eller fremstillet i en anden Teknik. De stod imidlertid ikke særlig højt i Kurs og det er derfor sjældent at finde bevarede Kludetæpper fra ældre Tid. I Den gamle By gemmes et Par morsomme og mere end hundredaarige Tæpper af Kludemosaik. Det her afbildede Gulvtæppe er et interessant Arbejde fra Empiretiden og dets Størrelse ensartede Materiale og velovervejede Farvemosaik tyder paa en rummelig velforsynet Kludepose og ikke mindre paa et taalmodigt og metodisk Sind hos dem der har lavet Tæppet. Dette Kæmpe-Puslearbejde er udført paa Herregaarden Rodstenseje ved Odder efter Sigende af to Søstre Døtre af Kammerherre Major Johan Gustav von Voss der døde i 1796 som Oberst og Kommandant i Friederichsort ved Kiel. Den ene af Søstrene Jomfru Adamine blev gift den 16. Januar 1824 med Præsten i Odder C. F. T. Gottschalck hvis første Hustru var død i August 1823. Begge Ægtefæller var ude over Ungdommens Vaar han var 52 Aar og hun 46. Det tør dog vist formodes at Tæppet som nu blev udset til at hygge og pynte i Præstegaarden har været under Arbejde før Brylluppet kom paa Tale thi det bestaar af mere end 32 000 smaa Trekanter Forøvrigt fik Præstefruen ikke længe Glæde af Tæppet eller sin nye Værdighed hun døde allerede 1. December 1825. 501945 s. 51
Midtparti af Gulvtæppe fra Empiretiden. Materialet bestaar af umønstrede Klædes- og Vadmelsstumper af disse er en stor Part af ufarvet Vadmel sammensat enten med røde eller blaa Trekanter. Af andre Farver findes foruden mindre Partier i jordbrunt og graalilla carrygul rødlig gul en lys kanelbrun og havanabrun. De røde Farver er dels krap- dels cochenillefarvede de tre blaa Nuancer er alle indigofarvede og til de gule er anvendt Gultræ. Farverne er paa Vrangen ganske friske og skønt de røde straaler i højrødt murstensrødt og karmoisin kan man ikke sige at de virker disharmoniske eller forliges mindre godt med de øvrige. Det er jo Charmen ved de bløde Plantefarver at de aldrig misklæder hverandre. Det kvadratiske Midtfelt har en karmoisinrød Stjerne med hvide Kanter i Centrum derefter en anden ogsaa 8-oddet Stjerne med lange Spidseri carrygult. Kvadratets øvrige Flade er udfyldt med mellemblaa og karmoisinrøde Figurer i Hjørnerne og mellem disse brune firdelte Pyramider . Som Ramme om Feltet er en Række hvide Kvadrater stillet paa Spids og sammensat med gule Trekanter indad og højrøde udad. 511945 s. 52
rs i 1 rå ON D59 Po022 2 Er OFTE ÆT h oe x ru 6 vo fi j Så 1 Detaille af Sengetæppe syet i Ribe 1830 40. Den øvrige Del af Tæppet er syet af smaa ensartede Trekanter der paa Retsiden kun maaler 5 X 5 x 7 5 cm. De er samlet saa otte danner et Kvadrat paa 11 x 11 cm og ordnet efter Møllevingeprincipet. Ved Sammensyningen med Bagsting er der anbragt en Skraastrimmel som en smal hvid Kant mellem Trekanterne. Farverne er ikke helt tilfældigt blandede men anbragt efter et vist System saa der dannes retvinklede Figurer Kors Ruder m.m. Endvidere har Tæppet haft en Randbort hvoraf den yderste Del desværre er bortklippet. Inderst er der en rød Kant ca. 5 cm bred der paa en Bort dobbelt saa bred af hvide Kvadrater 8-delte med røde Kanter med Hjørner og enkelte Vinkelmønstre i jordbrunt. Mon ikke den nu fjernede yderste Rand har haft den Farve De Rester der er tilbage af den er i hvert Fald meget medtagne. Det er en Skam at Borten er ufuldstændig thi det fremgaar klart at den har virket som en smuk samlende og meget heldig Afslutning paa det noget urolige Mosaiktæppe hvis nuværende Størrelse er 300 x 240 cm. Det følgende Billede viser en Detaille af et Sengetæppe 521945 s. 53
fra ca. 1830 40 af lignende Type som Gulvtæppet. Det er fremstillet af mønstrede Kattuns- og Sirtsprøver hvoraf mange glittede klippet i Trekanter og samlet med fire i et Kvadrat. Det der ogsaa her bidragertil at give Fladen en vis Ro trods de mange Mønstre er at man bestandig har sat to og to ensmønstrede Trekanter sammen. Tæppet er syet i Ribe af Giverens Farmor Bodil Kathrine Warming f. Høeg 1791 1878 . Gave fra Fru Jenny von Holstein Rathlou f. Høeg-Warming . P.J HA EN TOPSENG FRA 1780 90 Blandt de senere Aars Indkøb som Den gamle Bys Venner har muliggjort for Museet er den herover afbildede Omhængsseng . 331945 s. 54
Topsengens spinkle Jernstel. Omhængssenge var allerede i Brug i Middelalderen men paa Billeder fra Tiden ses det at Omhængene ikke dengang var fæstede paa selve Sengen men derimod til en Rammeaf Spær ophængt i Loftet over Sengen. Paa disse Spær gled Omhænget Spærlagenet paa Ringe og dannede et helt Telt om Sengen. I Renæssancetiden med dens vidtdrevne Fordringer til rigt og skønt Udstyr bliver Omhængssengene til rene Pragtstykker hvad enten det drejede sig om Standsenge eller Rejsesenge. Endnu paa Christian den Femtes Tid var Feltsengen en af de Ting der hørte til en Standspersons nødvendige Rejsebagage. Den gamle By s beskedne Topseng kan vist siges at være en traditionel Udløber af disse Feltsenge. Dens lette Jernstel kan skilles eller samles paa fem Minuter og Omhænget er tilpasset saa nøje at det ogsaa er meget let at anbringe. Kort sagt det maa være Typen paa den praktiske Feltseng men hvorvidt den har gjort Tjeneste som saadan vides ikke. Den stammer fra Herregaarden Gammel Estrup ligesom en Søsterseng Museet erhvervede i 1926 og maaske er de to Senge i sin Tid lavet til et Par smaa Komtessers Jomfrubur hvortil de synes som skabte. 541945 s. 55
Selve Sengen bestaar af et spinkelt Smedejernsstel med seks firkantede affasede Ben med Messingsko og -knopper. Bundens Side- og Endestykker er af flade Skinner Ribberne foroven af Rundjern. Den har formentlig haft Sejldugsbund fastspændt med Læderremme ligesom det er Tilfældet med førnævnte Søsterseng . L. 175 Br. 85 H. 185 cm. Interessant er det at hele det originale Omhæng med tilhørende Sengetæppe er bevaret selv om det ikke kan kaldes velbevaret maa det siges at være store Ting at det er intakt. Det er syet af kattuntrykt Hørlærred en glittet toskaftet Kræmmervare med spinkle Blomsterranker i brunt rødt og blegblaat paa hvid Bund foret medlet grønt Silketaft og kantet langs Sømme og Rande med hvide Hørgarnsfrynser. Omhænget er syet i to Dele der hver bestaar af tre faconskaarne Stykker foroven syet til en sejldugsovertrukket Papskive der hviler paa en Jernring. Alt dette skjules af en wienerlægget Kappe kronet af en morsom Fjerbusk ikke som Renæssancens af farvede Strudsfjer men her af Pap Stof og Frynser. PL. ÆBLESKIVEPANDEN Man maa nærmest sige at det hører til Sjældenhederne at finde en dateret Æbleskivepande. Af de adskillige Eksemplarer der findes i Nationalmuseets III Afd. er kun tre Kobberpander daterede. Og af Den gamle By s er kun een dateret med en københavnsk Kobbersmeds Stempel fra 1788 hvilket blot er en omtrentlig Datering idet Panden hermed kun kansiges at være fremstillet efter dette Aar. Panderne af Pottetøj fortaber sig til en vis Grad i det uvisse men er næppe ældre. For at faa en nogenlunde Forestilling om hvornaar Æbleskivepanden dukker op i de danske Husholdninger har det derfor været nødvendigt at ty til de skriftlige Beretninger om selve Æbleskiven som man rent umiddelbart maatte antage var en logisk Følge af Æbleskivepandens Tilstedeværelse. Men dette er ingenlunde Tilfældet. 551945 s. 56
Æbleskivepande fra København 1700-Tallets Slutn. . Det vi i Dag forstaar ved en Æbleskive kan fra Formens Side nok lede Tanken hen paa Æbler men til Gengæld ikke paa Skiver og det viser sig da ogsaa at dens Stamfader havde betydelig større Krav paa Navnet. Hos Moth ca. 1700 defineres Æbleskive som et tynd stykke af et æble skaaren runden om af æblet siden dippedt i mel og eg og bagt i smør i en pande . Hvis ikke der fandtes en Del Opskrifter paa lignende Æbleskiver kunde man maaske fristes til at tro det var i en Æbleskivepande de blev bagt men det er det efter al Sandsynlighed næppe. Ordet Pande og Potte har man brugt i Flæng. I et Par af Den gamle By s haandskrevne Kogebøger fra omkr. 1800 samt hos E. Jacobsen i Nye Kogebog Odense 1831 findes der saaledes lignende Opskrifter ganske vist mere detaillerede dels paa Ebel Skiver dels paa Flydende Æbleskiver. De slutter i det væsentlige med Ordene Æblet sætter man paa en Gaffel og dypper i Deien og koges i flydende Smør . Dette vil sige at de kogtes som man koger Klejner. I En høy-fornemme Madames Kaagebog 1710 findes en lignende Opskrift under Ordet Nonne-Dey hun tilføjer tilsidst bag demsaa i Smør eller Fit . Det synes som om man ikke paa det tidlige Tidspunkt rent sprogligt har taget det saa nøje med den Forskel der ligger i at bage og koge. Senere hedder det paa Stevns at Fedtnonner blev kogt i Fedt i Modsætning til Æbleskiver der blev bagt. Den samme Udredning findes adskillige Steder fra Øerne. Hos Anna Pedersen Fra Bondestue og Stegers hedder det fra Strøby Til jul bagte mor pissalliker det var før vi begyndte 561945 s. 57
at faa æbleskiver. ... Juleaften fik vi børn en pissallike med smør paa inden vi gik i seng. Da de andre kvinder fik æbleskivepande fik mor ogsaa én. Saa fik vi æbleskiver til jul. Æbleskiven synes i øvrigt nøje at være knyttet til Juleaften . Ogsaa til andre Fester forekommer den saaledes nævnes i Danske Vider og Vedtægter III 227 at til Husmandslavets Fastelavnsgilde i Egeskov fik man bl. a. Æbleskiver Sunds Hrd . Dermed er man naaet frem til Omtalen af Æbleskivepanden paa Landet men da disse Meddelelser næppe er stort ældre end fra 1850erne maa manatter søge til Bybefolkningen og de større Hjem paa Landet der især har gjort Brug af Kogebøgerne. I en haandskreven Kogebog fra 1773 findes saaledes en meget delikat Opskrift paa Æbleskiver som bages i en ÆbleSkive -Pande. Det fremgaar som en Selvfølge at der skal Æbler i Dejgen men er det paa den Tid man ikke haver Æbler saa tager man Rosiner og støder deri . Senere fremkommer flere lignende Opskrifter der omtaler Æbleskivens Tilblivelse i Æbleskivepanden eller Hulpanden f. Eks. Md. Mangor 1840 og for adskillige af dem gælder det at der puttes en Skive eller et Stykke Æble i hvert Hul sammen med Dejgen. Men sideløbende med disse Opskrifter kommer nogle nye hvor Æbleskiven nok bages i Pande men uden Æblestykker i. En af Borgmestergaardens unge Jomfruer Johanne Frederikke Frausing der er født 1810 og bliver gift 1833 sender saaledes en Opskrift til en Veninde paa Smaa Æbleskiver hvorfra Æblestykkerne helt er forsvundne. Efter velvillig Meddelelse fra Den danske Ordbog har man indtil nu ikke Ordet Æbleskivepande før 1793 fra Videnskabernes Selskabs Ordbog. Som tidligere nævnt træffes Æbleskivepanden i en haandskreven Opskrift fra 1773 og det er muligt at der findes endnu ældre Opskrifter men alt tyder dog paa at Æbleskivepanden først for Alvor har vundet frem paa et Tidspunkt omkr. 1750 eller derefter. E. L. 571945 s. 58
NYERHVERVELSER OG GAVER aret 1945 har forøget og suppleret Den gamle Bys Samlinger saa godt som nogensinde. I det foregaaende er der allerede gjort Rede for nogle af de værdifuldeste Nyerhvervelser. I det følgende skal omtales et større Udvalg. Det gælder som altid at selv om en Ting ikke er beskrevet og omtalt med mange Ord er den lige værdifuld paa sin Plads i Samlingerne. Den gamle By takker for Raad og Bistand som vi har modtaget fra mange Sider. Museet takker ogsaa for de mange Gaver der er indkommet i Aarets Løb. Man behøver blot at kaste et Blik paa nedenstaaende Udvalg af Ting der er typiske inden for hversit Felt for at se hvad Den gamle By skylder sine mange Givere og Venner ikke mindst Den gamle By s Venner. Den gamle By s Venner har skænket fire ens Fajancefliser med manganviolet Dekoration. Fliserne der er en god Forøgelse til vor Keramiksamling er formodentlig af nordslesvigsk Herkomst . En norsk Ovnplade er skænket af Direktør N. A. Pedersen. Det er en Langside af en Bilæggerovn. Feltet er ved et vandret Skriftbaand delt i to ulige store Dele. Paa Skriftbaandet staar Eidtz Werck Anno 1698. Foroven er fremstillet Christian d. 5. i Tidens Dragt strunk ridende mellem to Palmetræer. Forneden ses Eidtz Werck d.v.s det navnkundige Eidsvold. Pladen hører til en af de første Ovne Værket fremstillede. Møblerne fra 1880 erne og 90 erne er ikke velsete af Samlere. Og i Dag tvivler man paa om de nogensinde vil blive det. I manges Øjne synes Tingene uskønne og pretentiøse ofte daarligt proportionerede. De gaar rask deres Forfald i Møde paa Pulterkamrene til Glæde for Møl og Rust og Orm. Men de repræsenterer en Kulturperiode som Museerne naar Tidens Fylde kommer maa vise frem jævnsides med ældre Perioder. Den gamle By har derfor med Glæde modtaget et lille Vitrineskab af poleret Valnød som Gave fra Fru Professor Frantz Dahl Kbh. Det er i en tillempet Renæssancestil. Selve 581945 s. 59
Skabet der er prydet med Hjørnesøjler har to Laager med udskaarne Fyldinger og Glasruder. Det afsluttes oventil med et lille Skab der har Glasrudertil tre Sider. Ret et Møbel der har været en Pryd for Kabinettet. Fru Dahl har ogsaa skænket en Messinghængelampe til Petroleum og Vokslys. Ligesom Skabet er den meget karakteristisk for sin Tid. Fra en lidt ældre Periode forrige Aarhundredes Midte er et Spillebord og fem Stole. Spillebordet er dels af fuld Mahogni dels fineret. Stolene er af Bøgetræ med en Smule Finér til Pynt. Formen er ganske let og nydelig ejer endnu noget af Empirens Ynde. Forbenene er drejede og har en Form der kan minde om Ringeeller Kugler syv ialt stablet ovenpaa hinanden aftagendei Størrelse nedefter. De har en særlig Interesse ved at der indvendig paa Sargen er klæbet én trykt Seddel hvor paa der læses Chr. Hansens Meubel-Magasin i Odense. Saaledes faar Stolene ogsaa haandværkshistorisk Betydning. Ingeniør Baggesen der har skænket dem oplyser at de har tilhørt hans Moder. I øvrigt kan vi glæde os over at have faaet et Par Stoletyper fra jævne borgerlige Hjem fra forrige Aarhundredes Slutning enkle Ting der kulturhistorisk har stor Interesse. Saaledes har vi faaet to Gyngestole. Den ene er af den velkendte Type som Museet dog ikke havde repræsenteret af Bøgetræ med Rørfletning i Sædet og i det midterste Felt af den tredelte Ryg. Den ér en Gave fra Overpostbud Freund Nielsen og Hustru. Stolen har tilhørt Fru Nielsens Moder der var gift med en Typograf i Aarhus. Den anden er en Barnegyngestol af sortlakeret Træ af den Pindestoletype der for Tiden er højeste Mode blandt unge Arkitekter. Som alt hvad der er i Miniatureformat har den en egen Charme. Den er en Gave fra Maskinmester ved D.S.B. Chr. R. Witte. Han har faaet den foræret som 5 6 aarig. Fra et helt andet Milieu er en rødmalet Fyrretræskistebænk. Konstruktionen er uhyre enkel. Kisten er samlet af Planker. Forsiden har nok tre Fyldingsfelter indrammet af profilerede Lister men det er dog ikke nogen rigtig Fyldingskonstruktion idet Fyldingerne ikke er notet ind i Ramtræerne. Kisten der stammer fra Hobroegnen desværre uden nærmere Oplysninger er en Gave fra Den gamle By s Venner. Med en Porcelænsvase og to Par Kopper skænket af Boet efter Frk. Agnete Stampe vender vi tilbage til 19. Aarh. Vasen der er ægformet paa høj Fod er af hvidt Porcelæn. Den er sparsomt dekoreret med et Par Blomsterbuketter og nogle faa Guldkanter . Den bærer Den kongelige Porcelainsfabriks Mærke fra Aarene 1830 35 42 tre Bølgelinier med en Prik altsaa fra G. F. 591945 s. 60
Hetsch Periode. Men den sparsomme Dekoration maa være sat paa ca. 1860 65 da man havde taget Hetsch Modeller op igen. Formodentlig har Vasen staaet paa Lageret en Aarrække inden den blev dekoreret. Det samme gælder Kopperne der har Cylinderform og høje volutsvungne Ører med Løvemasker. Ogsaa de er kun sparsomt dekorerede med smaa spredte Strøblomster Tingene stammer fra Aarhus hvor de har tilhørt Fabrikant Brændevinsbrænder Lottrup. Ligeledes fra forrige Aarhundredes Midte er en Messingkaffekande med tilhørende Fyrfad. Typen er den velkendte med pæreformet Korpus og Laagknop og Hankaf sortlakeret Bøgetræ . Den faar sin særlige Interesse ved at have hørt hjemme i Aarhus idet den stammer fra Otto Mønsteds Forældres Hjem. Den er skænket af Hr. Albin Hansen der ogsaa har foræret en Buffet udført af hans Fader af Træet fra Indigokasser fra Stampes Fabrik. En Snusdaase af Bark er skænket af Karen Gaulum Fredericia . Den indeholdt ved Modtagelsen en Smule Snus og har tilhørt Brandmajor Prip i Fredericia. En god Erhvervelse til Legetøjssamlingen er en Laterna magica til Taagebilleder eller dissolving views . Typen skal være opfundet i England. Den bestaar af to Laterner hvis Linser begge er forsynet med Blændere. Man har under hele Forestillingen en Plade i hvert Apparat saa naar man paa samme Tid blænder af for det ene Billede og op for det andet er det hvide Lærred et Øjeblik graat i graat men efterhaanden dukker det nye Billede frem af Taagen. Apparatet gemmesi sin oprindelige Kasse. Der hører en Samling Diapositiver til. Mange af dem er meget udspekulerede og ganske morsomme. De fleste er almindelige Glasplader med paamalede Scenerier og Figurer enkelte endda med Tekst men en Del er anbragt i Trærammerog indrettet saaledes at en Glasplade med Figurer Jernbanetog Skibe o. 1. kan skubbes hen foran den egentlige Billedflade eller man kan ved et Snoretræk faa en Vejrmølles Vinger til at gaa rundt 0.s.v. Smaakunster der alle giver Indtryk af Bevægelse og Liv. Apparatet der er en Gave fra Boghandler Stig Madsen Aalborg er ca. 1860 65 købt i Hamborg paa en Forretningsrejse af hans Bedstefader der var Manufakturhandler i Horsens. Der er sikkert blevet Glæde i Hjemmet i Horsens da Apparatet første Gang blev forevist. Aarets Nyerhvervelser har dog først og fremmest betydet en Forøgelse af Haandværkssamlingerne et af de Felter der er Museet kærest og som det anser for en af sine stærkeste Sider. Glarmesterens Værksted er blevet forøget med fire Træmodeller 601945 s. 61
til Rammeornamenter. Det er symmetriske senklassicistiske Rankeornamenter Chr. VIII-Stil . Efter Modellen tog man en Form i Gips og heri støbtes det endelige Ornament i en Masse af Lim og Gips der var saa bøjelig at Ornamentet let kunde lægges paa en Rammeprofil. Modellerne er en Gave fra Glarmester Abrahamsen Østerbrogade Kbh. Dernæst kan nævnes en Del Sølvgenstande der væsentlig er erhvervet af Hensyntil Stemplerne. Vi har paa den Maade faaet repræsenteret flere Mestre i vor Samling. En enkelt er københavnsk de øvrige fra Provinsen. En Spiseske er stemplet A Z d.v.s. August Zahlquist der var Mester i København 1831 47. En Spiseske fra Vejle er stemplet H P I d.v.s. H. P. S. Ingerslev Mester 1835 91 en Spiseske fra Varde Th. d.v.s. Lorentz Thun omkring forrige Aarhundredes Midte en Teskefra Ringkøbing A. H. d.v.s. A. Husted fra ca. 1834 en Teske fra Haderslev I. A. M. d.v.s. Adolph Miiller Mester 1789 1850 og endelig er en Garnkrog fra Tønder stemplet P. H. d.v.s. Poul Hansen Mester 1785 1830 . Disse Sølvting er en Forøgelse som vi haaber vil kommeos til Gode naar vi en Gang kan indrette et Museumsrum for Guldsmedene hvor vi vil vise Prøver paa Guld- og Sølvsmedenes Arbejde. Hattemageren har faaet en Conformateur d.v.s. et Apparat til at maale Kundens Hoved med. Conformateuren har nærmest Form som en flad engelsk Straahat og er bygget op af smaa Pinde af Pokkenholt. Pindene kan forskydes efter Hovedets Form og Størrelse. Vor Conformateur stammer fra Assens og er en Gave fra Fyens Stiftsmuseum. Malerværkstedet har af Malermester Rasmus Nielsen Holstebro faaet foræret et Afstrygningsbræt med et tykt Lag Maling i alle Regnbuens Farver og en Hjulbuk d.v.s. en Opstander med en tværgaaende fastsiddende Akse til at anbringe Hjulet paa mens det blev malet. A S Kjærs Mølle Aalborg har skænket to Kortslaaningsmaskiner til Jacquardvævning. Den ene er af en enkelt Type hvor Kortet lægges mellem to ens gennemhullede Jernplader. Den anden er en Smule mere kompliceret. Den er forsynet med et Hulapparat. Maskinen virker ved at der drejes paa et Haandsving der samtidig sætter Hulapparatet i Gang og trækker Kortet igennem Maskinen. Endelig har Fru Marie Nielsen Tilst Hasle H. skænket et omtrent komplet Træskomagerværksted. Det har tilhørt hendes Fader der var Træskomand i Tilst. Værktøjet omfatter alt fra den store Skovsav en Mængde Navere Tællehest Skrabeknive Slibetrug med Slibesten af forskellige Størrelser o.s.v. De 611945 s. 62
Sandhus fra Gudumlunds Fabrik. faa Ting der mangler lader sig let supplere fra Museets Samlinger . Det landlige Værksted vil paa værdifuld Maade supplere Købstadens Haandværk. Til Belysning af Haandværkersvendens Liv og Færden har Museet faaet et Rejsepas og en Geldbørse foræret af Fabrikant Martin Høy Kbh. Rejsepasset har dansk og fransk Tekst og er 1893 udstedt til Giveren som Tobaksspindersvend. Geldbørsen er en lille Pengepung der blev baaret i et Bændel om Halsen inde paa det bare Skind for at være sikret mod Lommetyve og andet Skarnsfolk. Naar Museet kan se Mulighed for det benytter det gerne Lejligheden til at forøge sin Samling af Keramik. Det er derfor velkomment at Den gamle By s Venner har skænket et smukt lille Sandhus der maa henføres til Gudumlund. Det er cylindrisk prydet med Manganstriber om Bugen. Gruppen af Genstande fra Byens offentlige Liv har faaet en værdifuld Forøgelse idet Stiftamtmand Hvidt har skænket en Messingpengebøsse. Bøssen der er af konisk Form og har Bærebøjle og Krampe og Overfald til en Hængelaas er dekoreret med spinkle Rokokoornamenter og bærer Indskriften Til Aarhus. Byeting 1795. Den er fundet i den gamle Borgmesterbolig i Mejlgade. Fra Hr. Knud Bruun-Petersen Randers har Den gamle By modtaget en brunmalet Blikdaase med St. Ingefær i nydelig Skriveskrift. Den hartilhørt Giverens Bedstefader der var Købmand 621945 s. 63
Aarhus Bytings Bøsse fra 1795. i Randers. Daasen har faaet sin Plads i Købmandsbutikken i Holst s Gaard. Aareladning der er en ældgammel Kur f. Eks. selkeidt af Oldtidens Grækere har været benyttet fre op til vore Dage. Fra forrige Aarhundredes Midte er saaledes et Sæt Aareladningsapparater vi har faaet foræret af Fru Marie Holm Grundfør V. Lisbjerg H. . Apparaterne findes i en lille med Karvesnit dekoreret rødmalet Trææske der er skaaret i eet Stykke. Foruden en mangebladet Sneppert til at slaa Hul paa Huden og tre Horn indeholder Æsken en mindre Trææske ligeledes udskaaret i eet Stykke dekoreret med Karvesnit og rødmalet. Den indeholder to enkeltbladede Snepperter. De skal have tilhørt Jens Peter Christoffersen Grundfør hvis Forbogstaver er indskaaret i Laaget. Den mindste Æske bærer Aarstallet 1855 den største 1865. Har Jens Peter Christoffersen udvidet Virksomheden Fra Randers stammer et andet Sæt Kopsætningsapparater i en 631945 s. 64
lille Æske eller Taske. Æsken der udvendig er sort er indvendig foret med rødt Fløjl og delt i Rum. Der er Pladstil otte Glas hvoraf kun fire er bevaret mens de manglende ererstattet af ni Horn. Der hører endvidere en mangebladet Sneppert og to enkeltbladede til de to sidste i smaa Æsker desuden Fyrsvamp m. m. Det er en Gave fra Hr. Axel Nielsen Mørke. Tingene har været anvendt af hans Fader der boede i Bendstrup Ø. Lisbjerg H. og som døde 1945 men de skal oprindelig have tilhørt hans Oldemoder der skal have været Jordemoder i Randers. Ogsaa Husdyr blev kureret med Aareladning. Saa i denne Forbindelse kan nævnes et Aareladejern til Heste som Den gamle By har faaet foræret af Tapetserermester Poul Pii Johannesen Kbh. Samlingen af topografiske Billeder er blevet forøget med et Maleri forestillende Udsigten fra Aarhus Mølle udført af Fru B. Weiss 1882. Det er malet som Afskedsgave til Giverens Moster der tjente i Møllen og det viser Udsigten fra hendes Værelse . Den landlige Idyl Udsigten over Engen med Bakkernei det fjerne giver ved Sammenligning med Forholdene i Dag et godt Indtryk af Aarhus Bys stærke Vækst. Billedet der er skænket af Prokurist N. Th. Bruun har faaet sin Plads i Marcus Bechs Gaard i den nyindrettede Sal med topografiske Billeder fra Aarhus. TEXTILMUSEETI 1945 Atter i Aar er Dækketøjssamlingen forøget med et Par gode haandvævede Drejlsduge med interessante gamle Aarstal. Den ældste Dug bærer et i Kædesting syet Spejlmonogram I.B. og Aarstallet 1709 Nr. 6. samt et yngre Monogram S.D.F. der betegner Giverens Farmor Sophie Dorthea Friis som var født 1804 og Datter af Christen Friis til Skaarupgaard ved Skive. 1826 blev hun gift med Degnen i Højslev Lauritz Wistoft. Gave fra Frøken Erne Wistoft. En anden lille Dug bærer Aarstallet 1737. Den er vævet af meget fintspundet Hørgarn og er vistnok af norsk Oprindelse. Dugen er skænket af Fru Emanuela Køhl Odder. Fru Ida Harreschou København har efter at have besøgt Den gamle By i Sommer sendt flere bemærkelsesværdige Ting til Dragtsamlingen bl. a. den her afbildede Natkappe fra Slutningen af 1700-Tallet. Den er syet af hvidt Mol og har en tæt rynket Pibestrimmel der falder ned omkring og næsten 641945 s. 65
Natkappe ca. 1790. skjuler Ansigtet. Museet er meget taknemlig for den sjældne Gave. Endvidere var der et kniplingskantet Lommetørklæde med smukt fransk Broderi samt en Miniature-Løjert en Model som skal være sendt fra en Forretningsforbindelse i Rusland. Disse tre Ting har nemlig tilhørt den russiskfødte Prinsesse Varvara Barbara Vjasemskij som i 1790 blev gift med den danske Gesandt senere Statsminister Niels Rosenkrantz. Samme Giverinde har sendt Museet sin Mormors Andendags-Brudekjole. Det er en hvid Molskjole med store Skinkeærmer og løs Modest med udtunget Kant ligesom paa Nederdelens Garneringer. Kjolen er netop en Type Museet længe har savnet. Den blev baaret af Fru Adelaide Holmblad født Cabott ved en selskabelig Sammenkomst Dagen efter Brylluppet der fandt Sted den 12. April 1828. Man kan tænke sigtil at den unge Frue paa denne Aarstid over sin lette Kjole har baaret et af de skønne farvede Sjaler som da var paa Mode. Vivil derfor kalde det et heldigt Sammentræf at Frk. Marie Astrup Skovvejen 37 et Par Dage efter skænkede Samlingen et meget smukt karmoisinrødt Sjal vævet af Silke med brede Endeborter og smalle Sideborter af broget Bomuld samme Type som beskrevet i Aarbog 1939 40 og tidsmæssigt velegnet til Udstilling sammen med førnævnte Kjole. Fra samme Giver modtog Museet en Del morsomme farvetrykte Modeblade og Broderitegninger fra Midten af forrige 651945 s. 66
Aarhundrede endvidere et Kommodetæppe hæklet i 1888 af den tolvaarige Anna Datter af Bødkermester Pallesen Horsens. Tæppet er et Eksempel paa de dengang herskende strenge Vilkaarfor borgerlige Smaapiger der opdrogestil huslig Syssel. Det er hæklet af meget fint Garn og bestaar af 84 Kvadrater eller Stjerner samt en bred Blondekant og den moderlige Parole lød paa een færdig Stjerne om Dagen i fin og sirlig Udførelse. Da der er mange Rækker faste Kædemasker forstaar man saa godt at Tæppet den Dag i Dag hører til Datterens bitre Barndomsminder . Foruden disse Gaver har Museet med Tak modtaget følgende Ting. Hvor intet andet er nævnt er Giverens Bopæl Aarhus . Løjert og andet Spædbørnstøj m. m. fra omkr. 1850. Frk. Agnes Faber Otto Rudsgade 4. Indrammet Haararbejde fra 1852. Fru Overlærer Stegmanns Bo. Toplue m. m. Fru Karen Gaulum Fredericia. Farvebog 1794 og Neu-Ruppin Ark. Antikvarbogh. Povl Skadhauge Kbh. Dukkestel og andre Smaating. Civilingeniør Paul Marschall. Syskrin Rokkebrev 4 Tasker Haarsmykker m. m. Testamenteret af Fru Pastor H. L. Hansen Aaby. Parasol og Krave. Fru Caroline Kadsted. Silke-Hovedsjal. Fru Ida Christensen Saltholmsgade. Broderet Krave og Underærmer. Frk. Nygaard Marselis Boulevard 71. Broderede Brudgomsseler. Fru Overlærer Sørensen. Pigekjole af Hvergarn. Fru Karen Emborg Skanderborg. Statsraadssekretær-Uniform. Professorinde Dahl Charlottenlund. Mønsterstrikkede Fingervanter fra 1874. Fru Laursen Lollandsgade 44. Korset fra 1890 1900. Fru Mette Nielsen Hjortensgade 24. Kjoleliv og Perle-Pelerine. Fru Jacobsen Solbjerg. Indbydelseskort fra 1880 erne. Fru Dommer Melbye Horsens. Skjorteknap af Rav og Sølv. Fru Jessen Grønningen 6. Uldsæk. Grosserer Jørgen Boje Randers. Fragment af brændt Ler. Antikvitetshandler H. Sivelykke Volden 10. Syskrin m. m. Fru Drejermester Baes. Kakelfragmenter fra Nytorv Kbh. Apoteker Dannesboe Andersen Hellerup. Dørskilt fra Ebeltoft Avis. Frisør Schmidt Højbjerg. Skydelære. Korkskærer P. Jacobsen Regensburgs Plads 5. Indrammet Mindeblad. Cigarhandler Svend Aage Christensen Munkegade 40. Ornament og Kistebillede. Museumsdirektør Peter Holm. Forskellige Jordfund. Snedkermester Th. Rasmussen Skovvejen 37. Klup. Gørtlermester H. P. Iversen Hjørring. Rivejern. Lokomotivfører O. H. Christensen Marstrandsgade 8. Fluefanger Varmesten og Pibejern m. m. Kreditforeningsdirektør Ove Hjelm Thunøgade 31. Nothøvl Isenkræmmer H. Lillelund Jensen Nørregade 55. Bidsel m. m. Antikvitetshandler Søren Hvid Kristensen Rosengade 3 Randers. Skrivetøj Dørskilte Pengekiste m. m. Nætved Toldkammer. 661945 s. 67
Et Par Lysestager. Fru Christensen Aarhus Papirforretning. Vinkarafler Urstativ Lampe. Fru Emanuela Køhl Odder. Banketærskel. Fru C. J. M. Koch Heibergsgade 9. Dunk. Fru Hougaard Ingerslevs Boulevard. Fire Kobberbuddingforme. Kobbersmed J. Jørgensen Studsgade. Salonbord. Fru Olga Christensen Den gamle By . Pengepung. Chr. Petersen Kalundborg. Kaffekande med Fløde- og Sukkerstel. Frk. Marie Astrup Skovvejen 37. Laagfad Glasskrivetøj Lysestage. Fru Christensen Marselisborg Allé 36. Kagespore m. m. Antikvitetshandler Arne Kleisby Fugholm 26 Horsens. Jagtgevær Krudthorn Træskæringer. Overassistent ved D.S.B. E. Bek Blomstervænget 79 Lyngby. Goderaadsjern Ildtøj Haandsymaskine m. m. Fru Jaster Graven 10. Bødkerpasser. Skomager Hansen Grønnegade. Bajonet Segl Lansespids. Læge Ulrik Balslev Aidt pr. Thorsø. Skrivemaskine. Manufakturhandler P. Houlberg jun. Søndergade 30. Olietrykt Portræt af Frederik VII. D.S.B. s Hittegodskontor. Fajancekrus Ostekop m. m. Fru Irma Eslev-Rasmussen Tousvej 110 Aabyhøj. Smørekande. Konservator Peter Bang Termansen Den gamle By . Hængeskab. Snedkermester P. Chr. Bordum Balagervej 26 Viby. Garverredskaber. Garver Oscar Jensen Hobro. Standbøsser til Farver m. m. Malermester Peter Holm Bagergade 11 Svendborg. Stige. Malermester E. Jespersen Slyngborggade 19 Randers. Gartnersprøjte. H. Rasmussen Gartneriet Annasminde Mellemhaverne pr. Haagerup. Kakkelovn. Peter Sørensen Ribe. Mønter. Kontrol v. Gl. Estrup Anders Andersen Taarup pr. Auning. Mønter. Student Niels Henning Sejr Østbanetorvet 6. Krigsdagbog fra 1849 Sølvkors 1874. Sadelmager Jens P. Jensen. Skudsmaalsbog. H. Guldbrandsen Willemoesgade 26. Topografiske Billeder. Forfatteren Kredsbibliotekar Chr. Heilskov Skovbakken 22 Brabrand. En Rulle Silketraad. Possementmager Valdemar Andersen Store Kongesgade 59 Kbh. Gamle Bøger. Pens. Postbud Jensen. Borgerbrev. Typograf R. Hveisel Ny Munkegade 34. Gartnerlitteratur. Stadsgartner L. Sandberg. Priskourant for Bogbinderarbejde 1908. Emil Byskous Bogbinderi Østerg. 25. Gartnerlitteratur. Gartner Charles Jensen Frihedsminde Gartneri Skellebjerg. Salmebog. Fru Sophie Sørensen Stautrup Hvilehjem. Vindfløj fra Svaneapoteket. Blikkenslagermester Hinge. Vindepind m. m. A. T. J. Hinge Skanderborgvej 8. Teaterhistoriske Sager. Fru Betty Helsengreen. Merskumspipe m. m. Læge A. H. Winge. Xylografiske Stokke. Fabrikant Charles Hansen Pilestræde 19 Kbh. Topografiske Billeder og Negativer. Bogbindermester Ib Højklint. Rok. Frk. Bodil Nielsen. Thunøgade 1 D. Ældre Litteratur. Arkitekt Knub. Pharmaceutisk Litteratur m. m. Direktør Elmquist. Et Par Skagler. Smedemester Iversen Herningvej 5. Havebrugslitteratur. Gartner M. Jensen Bækkelund Skaade. Negativer. Lærer Kjeld Hansen. 671945 s. 68
Farverlitteratur. Fabrikant Stampe og Frue Pontoppidansgade. Bøger m. m. Fru Andersen Pontoppidansgade 12. Vinge fra Altertavle. Arkitekt Sv. Fritz. Gamle Skolebøger. Maskiningeniør v. D.S.B. Knub Gentoftevej. Gamle Lodder A. Birk Ringkøbingvej 22. Svendestykke. Jørgen Rytter. Ske Fru A. Sandhøj Skovgaardsgade 16. Nødpenge 1940 45. Helge Søgaard Den gamle By . Til Sadelmagerværkstedet og -museet er indkommet Gaver fra N. H. Gøtke Søn Østergade 33. Sadelmagermester Aage Jensen Mejlgade 28. Sadelmagermester Peter Sørensens Sønner Hammel. Sadelmagermester Johs. Halling Vestergade 19. Sadelmagermester Valdemar Thomsen Olfert Fischersgade 10 Kbh. Tapets. Dekorat. M. C. Hjort Nørrebrogade 215 B Kbh. Sadelm. Tapets. Carlsen Debois Ny Østergade 7 Kbh. Oldermand Dekoratør Tapetserermester Holger Kristiansen Bredgade 36 Kbh. Tapetserermester Frode Poulsen Gl. Kongevej 76 Kbh. Tapetserermester Axel Velden Strandvejen 187 Hellerup. Familien Schmidt Slagelse. Fabrikant Jul. V. Jensen Aarhus Polstermøbelfabrik. Sadelmagermester Holger Nygaard Scandia Randers. Sadelmagermester O. Schwartz Scandia Randers . Tapetserer V. C. Tolboe Sejrøgade. Gustav Berger Kbh.1945 s. 69
BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2. 3. og 7. Afdeling Rigsarkivet Thorvaldsens Museum Statens Museum for Kunst Ny Carlsberg Glypotek Det danske Kunstindustrimuseum Dansk Postog Telegrafmuseum Københavns Stadsarkiv Universitetsbiblioteket København Den danske Ordbog København Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg Kalundborg og Omegns Museum Museet for Holbæk og Omegn Roskilde Museum Odense Bys offentlige Samlinger Historisk Samfund for Fyns Stift Svendborg Amts Museum Vendsyssels historiske Museum Hjørring Historisk Samfund for Hjørring Amt Museet for Thy og Vester Hanherred Thisted Randers Museum Den historiske Afdeling Herning Museum Horsens Museum Vejle Museum Museet for Koldinghus Len Haderslev Amts Museum Samlingerne paa Sønderborg Slot Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo Norsk Folkemuseum Bygdøy Bergens Museum Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen Museet Gamle Bergen De Sandvigske Samlinger Lillehammer Stavanger Museum Kulturhistorisk Afdeling Drammens Museum Nationalmuseum Stockholm Nordiska Museet och Skansen Stockholm 691945 s. 70
70 Sancte Orjens Gille Stockholm Stockholms Stadsmuseum Tekniska Museet Stockholm Samfundet før Hembygdsvård Stockholm Géteborgs Museum Historiska Avdelningen Réhsska Konstslåjdmuseet G6teborg G6teborgs Stadsbibliotek Kulturen Lund Malmé6 Museum Malm6 Fornminnesførening Stadsarkivet Malm6 Dalslands Fornminnes- och Hembygdsférbund Vånersborg Halmstads Museum Varbergs Museum Harplinge Hembygdsførening Harplinge S6dermanlands Fornminnesf6rening Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala Føreningen Gotlands Fornvånner Visby Orebro Låns Museum Orebro Stifts- och Landsbiblioteket Link6ping Norrbottens Museum Luleå Finska Fornminnesføreningen Helsingfors Åbo Museum Åbo The Museums Association London Victoria Albert Museum London The Royal Scottish Museum Edinburgh National Museum of Wales Cardiff Municipal Museum 6. Art Gallery Belfast The Manx Museum Douglas Isle of Man Museum fiir Kunst und Kulturgeschichte Liibeck Museum fur Hamburgische Geschichte Hamburg Gesellschaft fiir Schleswig-Holsteinische Geschichte Kiel The Society for the Preservation of New England Antiquities Boston U.S. A. The Japanese Association of Museums Tokyo1945 s. 71
BESTYRELSE. TILLIDSMÆND. ARKITEKTER. PERSONALE. BESTYRELSE Æresmedlem Museumsdirektør Peter Holm. Landsretssagfører C. Holst-Knudsen Formand. Direktør N. Geertsen. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Bankdirektør Niels Jensen. Tømrer Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier Kasserer. Borgmester S. Unmack Larsen. Kontorchef i Undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Landsretssagfører I. C. Sørensen MB. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Tandlæge Holger Friis Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Fm. f. Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Museet for Koldinghus Len. Museumsdirektør Knud Klem Handels- og Søfartsmuseet Kronborg. Kredslæge J. S. Møller Kbh. Fm. f. Dansk kulturhistorisk Museumsforening. Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg historiske Museum. Overretssagfører Redaktør Poul Winge Randers Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. ARKITEKTER Hans Henrik Engqvist M. A. A. Kongens Lyngby. Aksel Skov M. A. A. Aarhus. PERSONALE Direktør Dr. phil. Helge Søgaard 1. Aug. 1931 . Inspektører Fru Petra Julie Holm 1. Maj 1921 . mag. art. Hans Lassen 24. Aug. 1945 . Konservator Peter Bang Termansen 1. Jan. 1933 . Museumssekretær Frk. Erna Lorenzen 15. Septbr. 1935 . Kustode Søren Simonsen 28. Oktbr. 1928 . 711946 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 19461946 s. 2
1946 s. 3
KØBSTADMUSEET DENGAMLE BY AARBOG 1946 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR Horasnon numero nist serenas SÆRLIG THEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1946 s. 4
KLICHÉER HAMMERSCHMIDTS KLICHEFABRIKER TRYKT I TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1946 s. 5
AARSBERETNING 1946 det første Fredsaar er Arbejdet i Museet bragt et langt Stykke frem. I Aarets Løb er to vigtige Bygninger blevet aabnet Aarhussamlingen og Sadelmagerens Hus og Forarbejderne til Virksomheden i de kommende Aar har gjort store Fremskridt . Kun ved en stadig Vækst og en Forbedring af de Samlinger der allerede findes tør Den gamle By haabe paa at løse de Opgaver der er foreskrevet i dets Statutter og derved give Fremtiden et Indtryk af Fortidens Kulturliv. I 1946 har Den gamle By haft sit hidtil største Besøg og særlig i Ferietiden har Gæsternes Antal været overvældende. I den efterfølgende Beretning vil der blive fortalt om den Tilslutning Arbejdet har faaet fra vidt forskellige Kredse og Den gamle By bringer en Tak til alle for den udstrakte Hjælp den har faaet og uden hvilken det ikke vilde have været muligt at naa saa vidt. Særlig maa Museet tilladesig at fremhæve at Undervisningsminister M. Hartling og Finansudvalget har vist deres Interesse for Samlingerne ved at aflægge et Besøg den 3. September i Forbindelse med deres Rejse i Jylland. AARHUSSAMLINGEN Den gamle By s første og vigtigste Opgave er at være et Samlingssted for de danske Købstæders Kulturminder og at vise deres Næringsliv og Betydning for Udviklingen. Men ved Siden heraf paahviler det ogsaa Samlingen at give et fyldigt Udtryk for den Bys Historie hvor den har sit Hjemsted. Paa de fleste Punkter har Aarhus Bys Vilkaar ikke formet sig stort anderledes end mange andre Købstæders men i de sidste hundrede Aar har Byen gennemløbet en hastig Udvikling der har ført den frem til Andenpladsen blandt Danmarks Byer og særlig i de sidste Decennier har et forudseende Bystyre støttet af et offervilligt 51946 s. 6
Interiør fra Aarhussamlingen . De tre Bækkener under Loftet er et Barbers skilt i dets gamle Form. Borgerskab gjort en Indsats for at Stadens kulturelle Stilling skulde svare til dens økonomiske og befolkningsmæssige. Aarhus i 1946 er derfor vidt forskellig fra Empirens stille By for da slet ikke at tale om Barokkens og Renæssancens Købstad og Museet vil i den nye Samling søge at vise Fortidens Aarhus. Som omtalt i forrige Aarbog er alle Minder fra Byens ældre Historie nu samlet i den gamle Bygning fra 1593 der efter en af de sidste Ejere bærer Navnet Marcus Bechs Gaard. Samlingen blev aabnet den 25. Maj da Bestyrelsen og en indbudt Kreds tog den nye Bygning i Øjesyn før den blev almindeligt tilgængelig for Museets Gæster. Man samledes i Møllesalen hvor Museets Formand Landsretssagfører C. Holst-Knudsen bød Velkommen og redegjorde for Opbygningen og det Arbejde Dr. Peter Holm havde i Tilblivelsen af Samlingen hvis Aabning Krigen havde udskudt. Formanden sluttede med en Tak til Aarhus Byraad og de mange 61946 s. 7
Interiør fra Aarhussamlingen med Portrætter og Genstande fra 18. Aarh. private der ved deres Bidrag havde muliggjort Husets Genrejsning og Udstyr og efter at Museets Direktør havde skildret Forarbejderne der havde staaet paa siden Lukningen af den Særudstilling der var blevet arrangeret af Museet ved Byjubilæet 1941 gik man hen til den nye Samling som blev aabnet af Borgmester S. Unmack Larsen hvorefter den blev forevist af Museets Personale. Idet der henvises til de ledsagende Billeder skal Museet her fremhæve at Aarhussamlingen ikke blot har Betydning ved at samle alle de Sager der fortæller om Byens Historie men at Aabningen af den nye Bygning desuden har afhjulpet den stadigt voksende Pladsmangel i Aalborggaarden og givet Lejlighed til en gennemgribende Omordning af dens Samlinger. Hvor Bygningsfragmenter og Jordfund fra Aarhus tidligere var udstillet er der nu fremsat Fajancer og Glas fortrinsvis fra det 18. Aarhundrede 71946 s. 8
og Salen der rummede de andre Minder fra Byen er efter en Istandsættelse og lempelig Ændring indrettet til at vise den landlige Kultur i Jylland. Museet har hidtil kun haft ganske faa Rum til at udstille sine Landbosager i men har nu faaet Mulighed for at give et mere fyldestgørende om end langtfra tilstrækkeligt Indtryk af Levevilkaarene i Jylland uden for Købstæderne og at vise Købstædernes og Landets gensidige Paavirkning jævnsides med den Forskel der har været mellem Byens og Landets Kultur. Et Rum er forbeholdt Møbler og andre Brugsgenstande fra Sønderjylland som en Begyndelse til en Samling der skal vise den rige Kultur syd for Kongeaaen hvor Købstædernes Stilformer og Moder formaaede at øve en stor Indflydelse paa Smagen ude paa Landet. Aalborggaarden aabnedes allerede den 7. April efter Omordningen. Aarhussamlingen har haft et meget stort Besøg efter sin Aabning og Museet benytter Lejligheden til at gøre opmærksom paa at den har saa rummelige Lokaler at en Skoleklasse vil kunne være i hver af dens Stuer ligesom Sagerne er opstillet med særligt Henblik paa deres Benyttelse i Undervisningens Tjeneste. SADELMAGERENS HUS I forrige Aarbog blev der gjort Rede for Arbejdet i Sadelmagerens Hus. Allerede i 1945 begyndte Indflytningen af de forskellige Sager og i Løbet af 1946 blev Indretningen fuldendt. De Besøgende træder direkte fra Gaarden ind i Seletøjsværkstedet hvor der langs Vinduerne er anbragt et fast Bord. Paa Væggen hænger Værktøjskasser og Vindueskarmene erligeledes taget i Brug til Anbringelsen af Redskaber. Bagest i Rummet hænger Sadelbommene og en lille Disk et lavt kvadratisk Arbejdsbord af samme Form som Skomagerens har ogsaa sin Plads her. Et Bord til Udskæring af Læder fylder Resten af Værkstedet. I Stuen bagved har Møbelpolstreren faaet sit Arbejdsrum . Dettilhører Klunkemøblernes Periode og mellem det faatallige Værktøj finder man derfor Fjedervinden med hvilken Sadelmageren dengang selv fremstillede sine Møbelfjedre. I andet Stokværk kommer man først til et Seletøjskammer med Prøver paa haandsyet Seletøj Sadler m. m. og dernæst til et Værelse med Minder om Fagets ældre Historie saaledes som den hargivet sig Udtryk i Værktøj og i Dokumenter og Genstande fra Livet i Lavene. 81946 s. 9
Interiør fra Sadelmagerens Værksted. Sadelmagerens Hus blev aabnet Søndag den 21. Juli i Tilslutning til Fagets Aarsmøde Gæsterne samledes i Møllesalen hvor Dr. Peter Holm bød Velkommen og bragte en Tak til Aalborg Amtstidende der havde skænket Huset og til Sadelmagerfaget som havde bekostet dets Genrejsning med Støtte fra Arbejdsministeriet . Derefter fik Formanden for Fagets Mesterorganisation Sadelmagermester H. Enevoldsen Ordet og takkede alle der ved deres Arbejde havde bidraget til Samlingens Oprettelse. Museets Direktør gav derefter Meddelelser om Husets Konstruktion og om Fagets ældste Historie og Selskabet begav sig over til det nye Museum hvor Dr. Holm rakte Hr. Enevoldsen Nøglen til Værkstederne. Gæsterne fyldte hele Bygningen og kom ogsaa op paa tredie Stokværk der endnu staar tomt men hvor det er Hensigten at indrette et Svendekammer naar det fornødne Inventar er fremskaffet. Den gamle By er med Aabningen af Sadelmagerens Hus ikke blot blevet udvidet med en Bygning der danner et værdifuldt Led i Museets Samling af Hustyper men Værkstederne har forøget Samlingerne til Belysning af Haandværkets Kultur og har længe været savnet. Det nye Fagmuseum er endnu i sin Begyndelse 91946 s. 10
Garvergaarden under Opførelse. og Museet haaber at det i de kommende Aar vil vokse saa dette Haandværk bliver belyst i alle Enkeltheder. GARVERGAARDEN Den gamle Bygning fra Provstegade 6 i Randers som Garverforeningen i Danmark købte til Genopførelse blev i Løbet af Vinteren 1945 46 nedtaget og ført til Aarhus hvor man straks gik i Gang med Forberedelserne til Genopbygningen. Huset er placeret med Sidelængens Gavl ud mod den Aa der strømmer igennem Den gamle By tæt ved Sadelmagerens Hus da Garverens Virksomhed kræver en let Adgang til Vandet Den 11. Juni begyndte Udgravningen af Grunden og den 11. Oktober blev der holdt Rejsegilde. Museets Formand takkede Garverne for det Initiativ de havde lagt for Dagen og Museets Direktør mindede om at det var den første Bygning der blev genrejst i Den gamle By efter Besættelsen . Oldermand Vald. R. Olsen takkede paa Garvernes Vegne Haandværkerne og fortalte om sit Fags Fortid og Arkitekt H. H. Engqvist fremhævede Haandværkernes Dygtighed. Paa deres. Vegne talte Tømrermester W. Withen. 101946 s. 11
Garvergaardens Bygning er arkitekturhistorisk af stor Værdi. Den er antagelig opført omkr. 1650 og Forhuset har paa alle fire Sider haft Højstolper der spændte over to Stokværk. Denne gamle Konstruktion synes at modsige det sene Byggeaar men Senrenæssancens Indflydelse viser sig i Fyldholternes Tandsnit som genfindes paa Huse i Randers fra Slutningen af Christian den Fjerdes Regering og ligeledes optræder paa en Sidefløj til Aarhus Mølle der netop kan henføres til dette Tidsrum. Cand. pharm. Knud Kjellerup Hansen der indgaaende har beskæftiget sig med Randers Bys Topografi har velvilligst oplyst at Huset i 1804 var sat i Brandtaksation til 840 Rdlr. og har givet en Liste over Beboerne i de sidste hundrede Aar. Det fremgaar af den at Huset i denne Periode har været beboet af jævne Borgere deriblandt af to Guldsmede. HAANDVÆRKSMUSEET De Interiører der skildrer de forskellige Haandværk er i Aarenes Løb vokset stærkt og de fleste udvidet med Samlinger som omfatter de Sider af Haandværket af hvilke Værkstederne ikke giver et fyldestgørende Billede. Samtidig er Magasinerne vokset med mange Ting fra de forskellige Fag. For at give et alsidigt Udtryk for det danske Haandværkvil det imidlertid være nødvendigt at gaa ud over Interiørerne og ved Siden af dem danne et egentligt Haandværksmuseum for hele Standen med en udførlig Fremstilling af dens Plads i Kulturudviklingen. Vort Landbrugs Arbejde og Kultur i videste Forstand dyrkesaf talrige Museer medens Haandværket ikke har nogen Centralsamling der kan vise dets Udøveres Kaar og Virke gennem Tiderne. Da Den gamle By henvendte sig til Haandværkets Fællesrepræsentation fik Museet en god Modtagelse og der er indledt et lykkeligt Samarbejde som vil kunne give Haandværket den Plads i vore Museers Kreds det har Krav paa. Kunstsmedemester Jul. Krøijer Aalborg og Farver Fjnar Hansen Vejle har vejledet Museet i dets første Overvejelser sammen med Urmagermester Bech og Direktør N. Geertsen og Fællesrepræsentationen har udpeget et Udvalg bestaaende af Formanden og Næstformanden Murermestrene Rasmus Sørensen og Melchior Kjeldsen samt Oldermand Georg Jensen. Som Udvalgets Sekretær fungerer Kontorchef cand. jur. Frik Hansen. Det bliver Opgaven at skabe et Museum der kan vise Haandværkets selvstændige Stilling og at de enkelte Fag i deres Virksomhed 11946 s. 12
er afhængige af hverandre og har udviklet sig under en indbyrdes Paavirkning. Samtidig skal Museet vise den Kultur der i gamle Dage prægede Haandværkets Kreds. Haandværksmuseet vil saaledes supplere og udfylde det Billede Værkstedsinteriørerne giver og fremhæve den Indsats Haandværkerstanden har ydet i Danmarks Kulturudvikling. Haandværksmuseetvil i første Række blive beregnet paa Undervisning og Studium saa Fagenes Ungdom ved Siden af den tekniske Uddannelse ogsaa vil have Mulighed for at lære Erhvervenes Historie at kende. I de senere Aar har Museet kun kunnet byde Haandværkerne utilfredsstillende Lejlighed til Studier men det nye Haandværksmuseum vil give gode Betingelser og Museets andre Gæster vil ligeledes faa større Udbytte af et Besøg og lære Haandværket bedre at kende. GARTNERIET Den Komité der som omtalt i sidste Aarbog er traadt sammen for at oprette Det gamle Gartneri har udført et meget stort Arbejde. I Aarets Løb er der foretagetflere Rejser for at finde de mest egnede Bygninger og Arbejdet er nu naaet saa langt at Gartnernes Museum formentlig vil kunne fuldføres i 1947. Det gamle Gartneri vil blive dannet af to Drivhuse med en tilhørende Gartnerbolig der skal indrettes til at rumme de Minder som er bevaret om Gartnernes faglige Liv og Virksomhed. Ved stor Imødekommenhed fra Samfundet og Hjemmet for Vanføre har Museet faaet overladt et lille Drivhus af en gammel Type der staar paa Institutionens Ejendom Geelsgaard og Komiteen er langt fremme i sine Forhandlinger om Erhvervelsen af de to andre Ejendomme hvis Opførelse den har planlagt. Samtidigt er Arbejdet med Udformningen af Gartneriets Have blevet fremmet og den nye Samling vil danne en Helhed hvor de forskellige Huse indgaar som Led i Havens Anlæg. Komiteen har ligeledes sikret det økonomiske Grundlag for Planens Gennemførelse og har mødt stor Velvilje ikke blot inden for Faget men ogsaa hos Myndighederne og forskellige Institutioner. CYKLENS OG SYMASKINENS MUSEUM For at Den gamle By kan naa sit Maal og vise alle Sider af Livet i Fortidens Købstad maa dens Samlinger spænde over mange forskellige Omraader og da Cykleindustrien henvendte 121946 s. 13
sig til Museet med en Forespørgsel om Muligheden af at skabe en Samling der belyste Cyklernes og Symaskinernes historiske Udvikling modtog Museet med Glæde dette Tilbud om Samarbejde . Der blev nedsat en Komité bestaaende af Fabrikant P. T. Nielsen København Direktør Laur. Hansen Horsens og Cyklehandlerne W. Boldreel N. Rask Nielsen og H. Mikkelsen Aarhus til at udføre det forberedende Arbejde. Komiteen holdt sit første Møde den 13. Februar. Cyklens Historie gaar tilbage til 1817 da v. Drais opfandt Draisinen der imidlertid kun blev et Legetøj om end den gemte Spiren til en meget betydningsfuld Udvikling. Cyklens Historie i Danmark begynder 1865 da Redaktør Anton Steenberg i København hjemførte en Velocipede fra Paris. Den var udført af Træ og Jern og havde Pedalerne fast anbragt paa Forhjulet. De første Eksemplarer af det nye Køretøj skal havde været udstillet i København 1868 og Opfindelsen vakte en ikke ringe Interesse. Blade og Tidsskrifter omtalte og afbildede den nogle dristige købte de nye Køretøjer men flere lejede dem. De vandt under Navnet Væltepetere megen Popularitet. Efter nogen Tids Forløb døde Interessen dog bort men i 1870 erne kom de første Bicycler til Landet lidt efter 1880 blev de brugt i Hovedstaden og der blev dannet Foreninger til Fremme af Sporten. 1886 kom de første Cykler af den nu brugelige Type frem. Det stod straks klart for Museet at hvis denne Udvikling der her er skildret efter E. M. Kjerrumgaard-Jørgensens Artikel i Historiske Meddelelser om København 3 II skulde belyses i Enkeltheder kunde den kommende Samling ikke ordnes som et Værkstedsinteriør men man maatte lægge Vægten paa at fremskaffe de forskellige Typer der har været brugt herhjemme. I 1946 har Museet modtaget mange Cykler og Indsamlingen fortsættes stadigt. Ligeledes besluttede Komiteen i Samarbejde med Museet at tilvejebringe en lignende Samling til at illustrere Symaskinens Historie og ogsaa paa dette Omraade har en Indsamling givet gode Resultater. Der er næppe Tvivl om at disse Genstande vil vække stor Interesse hos Museets Gæster men desværre tillader de nuværende Byggeforhold ikke at genrejse en passende Bygning. For at bringe de betydeligste af Nyerhvervelserne frem overvejes det imidlertid at danne en foreløbig Udstilling i et passende Rum og forhaabentlig vil denne midlertidige Løsning kunne virkeliggøres i det kommende Aar. 131946 s. 14
POSTGAARDEN Fortidens Købstad bestod ikke blot af Borgernes Huse og deres Virksomheder. Ogsaa de offentlige Myndigheder og Autoriteter satte deres Præg paa Bylivet og maa nødig savnes i det Helhedsbillede Museet søger at skabe. Den gamle Købstadskole harallerede faaet sin Repræsentation det samme gælder om Toldvæsenet og Apoteket i Den gamle By viser ikke blot den ældre Tids Farmaci men ogsaa et af de privilegerede Erhverv der stod paa Grænsen mellem det private og det offentlige. Der mangler imidlertid meget inden Museet kan vise alle Sider af denne Del af Købstadens Liv og da Museet modtog en privat Henvendelse fra en Kreds inden for Postetaten med Opfordringtil at rejse en gammel Postgaard greb Bestyrelsen med Glæde Lejligheden til at foretage denne Udbygning af Samlingerne. Der blev nedsat en Komité bestaaende af Postkontrolør Bjerregaard Postmester H. Emborg Dr. Peter Holm Telegrafbestyrer K. M. Schmidt Overpostinspektør Vigerslev og Postbudformand Ørum. Desuden har Lederen af Dansk Post- og Telegrafmuseum Museumsinspektør H. Hjorth-Nielsen tiltraadt Komiteen hvis første Møde blev afholdt den 23. Januar. I en Række Møder er Planerne nøjere udformet og det er Hensigten at genrejse en gammel Postgaard idet enkelte Bygninger af denne Art endnu er bevaret i Provinsbyerne selv om de forlængst er taget i Brug til andre Formaal. Ved originale Genstande skal man vise et Postkontors Udseende og de Vilkaar som Etaten og dens Personale arbejdede under. En foreløbig Indsamling har allerede bragt saa mange Ting frem at denne Side af Planen har al Udsigt til at kunne løses tilfredsstillende og Den gamle By vil gerne benytte Lejligheden til at bringe Post- og Telegrafmuseet en Tak for den Hjælp der er modtaget til Sagens Virkeliggørelse. Det er ikke blot Hensigten at indrette et Postkontor men Komiteen haaber ogsaa at kunne vise Indretningen og Udstyret af et af vore første Telegrafkontorer. Den første Telegraflinie blev anlagt herhjemme 1852 54 over Strækningen Helsingør København Fredericia Hamburg. Den blev Begyndelsen til det senere rigt udviklede Telegraf- og Telefonvæsen hvis Udvikling i den sidste Menneskealder har været saa stor at Oprindelsen forekommersaare beskeden og primitiv. Komiteen har ogsaa arbejdet paa at skabe det økonomiske Grundlag for Planen og er ligeledes paa dette Omraade naaet et 141946 s. 15
godt Stykke frem. Der er al mulig Udsigt til at 1947 vil bringe Virkeliggørelsen nærmere efter de Retningslinier der er lagt og Komiteen har mødt Forstaaelse og Tilslutning baade hos Etatens Ledelse og hos private der ved Gaveraf forskellig Art har fremmet dens Arbejde. BARTSKÆRERENS MUSEUM. Postgaarden vil formentlig blive saa stor at den ikke alene vil kunnegive rigelig Pladstil Postlokalerne men ogsaa tagesi Brug til andre Samlinger. Frisørmestrene har længe næret Ønske om at faa deres Fag repræsenteret blandt de andre og det er foreløbig Hensigten at Postgaarden skal give Plads for en Samling for Bartsskærere og Barberere. Faget har nedsat et Udvalg bestaaende af Formanden for Danmarks Frisørmesterforening H. Stougaard og Mestrene Vald. Olsen Jacobsen Vestergaard og Leth til at tilrettelægge Indsamlingen og skabe det økonomiske Grundlag. Frisørfaget indtager en ganske særlig Stilling blandt de gamle Haandværk. Næppe noget andet Erhverv har skiftet Karakteri samme Omfang og det vil nu blive Opgaven at fastholde Mindet om de gamle Kirurger og om den Udvikling der er sketfra deres Tid indtil Oprettelsen af de første Barberstuer. Foreløbig er der iværksat en Indsamling af Genstande der har givet gode Resultater men endnu kræver nogen Forøgelse før en alsidig Repræsentation er til Stede. Med megen Energi har Udvalget stræbt efter at tilvejebringe de fornødne Midler og de er naaet et langt Stykke frem. Selv om Postgaarden og dermed Bartskærerens Museum ikke vil kunne bygges i 1947 haaber Museet dog at kunne vise sine Besøgendelidt af det Arbejdet har bragt frem og det er Hensigten at gøre en mindre Samling tilgængelig der kan vise Fagets Historie. SKRÆDERNES MUSEUM Ogsaa Skræderfaget har syslet med Planer om et Museum Den gamle By . Der er nedsat en Komité bestaaende af Skrædermester Emil Andersen Hr. Michael Jensen og Skrædermester N. Johan Nielsen. Komiteen holdt sit første Møde den 21. Januar og har i det forløbne Aar udført et forberedende Arbejde med Indsamling af forskellige Ting til det fremtidige Museum der formentlig ligeledes vil kunne finde velegnede Rum i Postgaarden. 151946 s. 16
APOTEKET Da Apoteket i Den gamle By blev aabnet den 5. Juni 1942 var dets Inventar blevet samlet fra mange forskellige Steder. Ikke blot havde de forskellige Apoteker i Danmark bidraget til det fyldige og alsidige Udstyr men ogsaa Nordiska Museet i Stockholm havde ved at deponere det gamle Giftskab fra Skanderborg Apotek understøttet Arbejdet. Den Samling der var blevet skabt i 1942 var imidlertid kun en Begyndelse hvor paa der er blevet bygget videre og i de forløbne Aar har Museet fra forskellige Sider modtaget mange Genstande der supplerer og uddyber Samlingens Indhold. Paa Nordiska Museet gemmes en stor Samling farmacihistoriske Sager fra Danmark tilvejebragt af Dr. Artur Hazelius som et Led i det Museum der efter hans Plan skulde omfatte alle Nordens Folkeslag og deres Kultur. Pladsmangel og andre Aarsager bevirkede imidlertid at Genstandene fra de danske Apoteker ikke kunde stilles op og ved Forhandlinger i Stockholm har Nationalmuseets Direktør Dr. Poul Nørlund og Dr. Peter Holm udvirket at disse Genstande overføres til Danmark og deponeres i Universitetets Medicinsk-historiske Museum og Den gamle By . I Efteraaret 1946 har Prof. Dr. phil. Svend Aage Schou foretaget en Gennemgang af Materialet i Stockholm. Apoteker Dannesboe Andersen har ligeledes virksomthjulpet Museet og i næste Aarbog vil der kunne berettes om denne meget betydelige Forøgelse Den gamle By bringer her en Taktil alle ved hvis Hjælp og Forstaaelse denne Sag er ordnet. MINDRE MEDDELELSER Ligesom de foregaaende Aar har Museet haft en Del Undervisning knyttet til Forevisningen af Samlingerne. Kathedralskolen har under Ledelse af Lektor Jens Clausen besøgt Borgmestergaarden der er blevet gennemgaaet i Tilslutning til den almindelige Undervisning i Historie og Museet har ligeledes haft Besøg af enkelte Klasser fra Borgerskolerne. Den gamle By har medvirket ved den Instruktion af Turistførere som er blevet ordnet af Aarhus Turistforening og flere Kursus ved Jysk Teknologisk Institut er blevet afsluttet med et Besøg i Samlingerne ligesom forskellige Klasser fra Tekniske Skoler har faaet forevist udvalgte Dele af Museet. Blandt de mange Højskoler der har gæstet Den gamle By skal her nævnes Testrup Højskole 24 1 og 2 8 Hadsten Højskole 161946 s. 17
27 3 Vejlby Landbrugsskole 2 5 Ask Højskole 17 7 Rønde Højskole 17 7 Odder Højskole 17 7 og Ry Højskole 28 11 . Marinens og Hærens Mandskab har i flere Afdelinger besøgt Museet. I Studieøjemed har Museet bl. a. været besøgt af Arkitekt Fr. Konow Lund Bergen Arkitekt Fl. Vischer Basel Docentfil dr N. G. Sandblad Lund Stadsarkitekt Welin Ystad og Redaktør Ebbe Johnsson Link6ping . Paa Initiativ af Aarhus Byraad har en Strygekvartet under Ledelse af Violoncellist E. Fabricius givet 8 Koncerter paa Torvet i Den gamle By . De blev afholdt i Tiden 18 6 12 7 og samlede en stor Tilhørerskare. Udgifterne er blevet afholdt af Aarhus Byraad og Museet bringer her sin Tak for den Interesse der har fundet Udtryk i denne Hjælp. PERSONALET Museumsinspektør Fru Petra Julie Holm fejrede 1. Maj 25 Aars-Jubilæet for Ansættelsen i Museets Tjeneste. Fru Holm har som sit særlige Virkefelt gennem Aarene haft Textilsamlingen og det skyldes hendes Kyndighed og Indsigt at denne Samling nu er langt den største uden for København. Den er vokset jævnt og var ved sin Begyndelse indrettet i nogle Stuer i Borgmestergaarden hvorfra den flyttede over i Renæssancebygningen fra Hjørnet af Mejlgade og den daværende Tværgade. Det varede ikke mange Aar før Pladsen her ogsaa blev forlille og i 1938 aabnedes det nye Textilmuseum i Bendtzens Gaard fra Vesteraa 25 i Aalborg. Allerede nu er denne Bygning ikke tilstrækkelig til at give passende Udstillingsrum til det meget der er modtageti de sidste Aar. Samtidig med at varetage det krævende Arbejde med at passe den daglige Konservering og Katalogisering har Fru Holm faaet Tid til at gennemføre flere Særudstillinger af de Sager der i de almindelige Udstillingsrum kun repræsenteres ved enkelte Eksemplarer. Fru Holm har ved sin Ledelse af Textilsamlingen formaaet at gøre vide Kredse interesserede i Arbejdet og Den gamle By bringer hende megen Tak for hendes Virksomhed idet den udtaler Ønsket om at de kommende Aar maa give Lejlighed til at udbygge og befæste Textilsamlingens Virkefelt. 171946 s. 18
Sadelmagerforretning ca. 1900. Sadelmagermester J. Nygaards Butik i Odder. LIDT OM SADELMAGEREN OG HANS ARBEJDE I FORRIGE AARHUNDREDE NOTHING IS LIKE LEATHER ver disse Linier ses et beskedent Hus med en Sadelmagerbutik . Fotografiet er taget mellem 1897 og 1912 da Smaahusene maatte vige for en stor Nybygning. Fra dette Sadelmagerværksted stammeren lille uanselig i sort Kalveskind indbundet Bog der mellem andre Sadelmagerminder er kommet til Den gamle By . Det ordrige Titelblad fortæller at det er Vollstindiges Handbuch des Riemers und Sattlers . . . nach dem FranzOsischen des Lebruns und vielen andern Hilfssmitteln bearbeitet von Jac. C. Ciliax 3. Udgave Weimar 1840 omarbejdet af et Par Sadelmagermestre i Weimar. Siden 1849 har Bogen imidlertid været i tre danske Sadelmageres Eje deto sidste Fader og Søn. Gennemser vi de Vandrebøger og andre Haandværkerminder der findes i Den gamle By ser vi hvad der er en velkendt Sag at danske Svende fortrinsvis vandrede i Tyskland og Lande hvor der taltes Tysk som f. Eks. 181946 s. 19
Belgien og Svejts. I tidligere Tid har dansk Haandværk hvad vi end i Dag maatte mene herom været meget tyskpræget. Det er kun faa Grene indenfor Haandværket der som Snedkerne i 18. Aarhundredes Slutning kan vise en engelsk Paavirkning. Vi maa saaledes antage at vor lille Haandbog i Virkeligheden ogsaa dækker dansk Sadelmagerhaandværk i Begyndelsen af forrige Aarhundrede. Antagelsen bestyrkes da ogsaa af at de Stykker Værktøj og færdige Genstande der er indsamlet til Sadelmagerværkstedet i Den gamle By er af samme Type som dem der findes paa vor Haandbogs litograferede Tavler. Man faar Perspektiv i Betragtningen af Sadelmagerens Arbejde i forrige Aarhundrede ved at sammenligne denne Haandbog med en yngre Karl Schliiter Wilhelm Rausch Vollståndiges Handbuch fiir Sattler Riemer und Tåschner 1897. Ogsaa den er kommet i Weimar paa Bernh. Voigts Forlag og i samme Serie Neuer Schauplatz der Kiinste und Handwerke som 1840-Haandbogen. I mange Tilfælde synes disse Haandbøger at have bevaret forældede Traditioner. Undertiden kan det ses at den yngste Haandbog har haft den ældste til Forlæg. Og det hænder at anden mindre traditionsbunden Litteratur der er blevet til under andre Forudsætninger omtaler Ting der er gangbare i Sadelmagerhaandbøgerne som for længst umoderne. Sammenligner man 1840 med 1897 faar man umiddelbart Indtrykket af en ret stor Forandring. De to Haandbøgers Plancher viser en stigende Mekanisering. 1840-Haandbogen kenderi Virkeligheden kun een Maskine Maskinkniven og det er endda ikke nogen rigtig Maskine. I 1897 er Haandværktøjets Typer stort set uændrede men der er kommet virkelige Maskiner til. Nævnes kan foruden Symaskinen et Stanseapparat en forbedret Læderhøvl og en Slibemaskine til samme Brug som Læderhøvlen. De er ganske nye og anbefales særligt til store Etablissementer. Haandbogen ræsonnerer at stigende Produktion og højere Lønninger har gjort Maskiner nødvendige. Det store Værksted maa have skiftet Karakter i Tiden før 1900. Men Forandringerne har næppe været betydelige i de smaa Værksteder. Her har det sikkert kun været Symaskinen der har bragt Bud om en ny Tid. Haandbogen af 1840 har en tydelig Adskillelse af Remmesniderens og Sadelmagerens Arbejde en Adskillelse der næsten er forsvundet i 1897-Haandbogen. Delingen i Remmesnidere og Sadelmagere er meget gammel. Remmesnideren udførte Seletøjsarbejde 191946 s. 20
og hvad dermed er beslægtet mens Sadelmageren lavede Sadler. Som Mesterstykke skulde endnu i forrige Aarhundrede udføres en Sadelbom Bom af Tysk Baum Træ . Den gamle By ejer saaledes tre Mesterstykker fra København udført i Begyndelsen af forrige Aarhundrede. Og Museet har ogsaa den Miniaturesadelbom der var Stueskilt for Sadelmagersvendene i Horsens. Remmesniderne der har lavet og repareret Seletøj har nok været de fleste. Fremstillingen af Sadler der altid har været krævende har nok særlig været dyrket i Garnisonsbyer med Dragoner. Ifølge Haandbogen fra 1840 bør et Sadelmagerværksted indrettes i luftige og tørre Rum. Det skal navnlig af Hensyn til Vognarbejdet placeres i Stueetagen. Foruden egentlige Værkstedsrum skal der være Rum til helt og halvt færdigt Arbejde. Og der skal ogsaa helst være en Vognport. Al Teori er som bekendt graa. Men Haandbogen synes i en ikke ringe Udstrækning at bygge paa praktiske Erfaringer saa mange Forskrifter og Anvisninger har nok Rod i Virkeligheden. Det er givet at de fleste Sadelmagerværksteder har været i Stueetagen og det er vel ogsaa kommet af sig selv at der var Lagerrum og Vognplads. Det store Arbejdsbord var Værkstedets Centrum. Her arbejdede Mester selv eller i en stor Virksomhed Mestersvenden. Her fordeltes Arbejdet. Og her blev Læderet skaaret til paa den store Skæreplanke af Lindetræ. Svendenes Arbejdsplads var ved et langt Arbejdsbord i Nærheden af Vinduerne hvor Lyset var bedst. Værktøjet var anbragt i Læderstropper over Bordet eller i Værktøjsbrædder paa Væggen. Læredrengene kunde have deres egen Plads ved etlille Bord en Disk af Type som Skomagerens Arbejdsbord. Her sad de f. Eks. og syede Skagler 3 4 om Dagen. Haandbogen indskærper Renlighed i Værkstedet . Det anbefales at stille en Kurv ved hver Arbejdsplads til Opsamling af Læderstumper o. 1. Men hvad sligt angaar fandtes der vel den Gang som nu alle Afskygninger fra pinlig Orden til stort Sjuskeri. Vor Haandbog siger at mange gamle Haandværkere maaler med Haanden. Det Stykke man kan spænde over med Tommelog Pegefinger er 8 Tommer. Mindre Antal Tommer maales med Tommelfingeren alene. Den Slags fraraades og Paastanden om at geometrisk Nøjagtighed ikke er saa vigtig tilbagevises. Det fastslaas at Passer hører til i et ordentlig Værksted. 201946 s. 21
Sadelmagerværkstedet i Den gamle By . I Forgrunden Lindetræsskæreplanken. Under Vinduerne Svendenes Arbejdsbord. Meget af det ældste Værktøj i Den gamle By s Sadelmagerværksted er fra Simon Blanchard i Paris og mærket med en løbende Hund og Navnet BLANCHARD. Det er fortræffeligt Værktøj af fint Staal med Messingbøsninger og sortlakerede Træskafter hvad man ser i de faa Tilfælde hvor Skafterne er bevarede . Lidt yngre Værktøj er derimod ofte af tysk Fabrikat. Men der findes dog ogsaa Værktøj af baade engelsk og indenlandsk Oprindelse f. Eks. en Halvmaanekniv mærket FREUNDLICH AARHVVS. Disse Forhold kan sammenlignes med 1897-Haandbogen. Her læser man og bag Ordene mærker man maaske en vis Underlegenhedsfølelse hos det sejrrige Tyskland overfor det besejrede Frankrig at det er lykkedes et tysk Firma omtrent at fortrænge Blanchard fra Tyskland. Den franske Kvalitet er næsten naaet. Hvor det endnu ikke er sket arbejdes der energisk paa det. Fælles for Remmesnider og Sadelmager er Knivene til at skære Læderet til med. Haandkniven er en ret stor eenægget Kniv af almindelig Form. Halvmaanekniven har Navn efter sin halvmaaneagtige Facon. Æggen er halvcirkelformet Haandtaget er anbragt midt paa Ryggen. Undertiden gaar der to Haandtag Få1946 s. 22
i Kvart- og Halvmaanekniv brugt af henholdsvis Regimentssadelmager Gøtke Aarhus ca. 1850 og af Sadelmager Jens Tønnersen Aarhus. Halvmaanekniven stemplet FREUNDLICH AARHVVS ud fra Midten. Ifølge Udsagn fra gamle Sadelmagere letter de to Haandtag Arbejdet idet man kan skifte Haand og Retning uden at flytte Kniven. Det var vanskeligt at holde Retningen snorlige med Haandkniv eller Halvmaanei et stort Stykke Læder. Men som en nyopfunden Hjælp nævner 1840-Haandbogen at Hr. Green har konstrueret Maskinkniven. Maskinkniven der Maskinkniv. Har tilhørt Sadelmagermester Hans Poulsen der arbejdede i Næstved fra 1838 1882. Stemplet Marstrand Kitbenhavn. 221946 s. 23
Kantejern eller strækker. Haandtaget er pyntet med knyttede Læderstrimler. Stammer fra København. afbildes i Haandbogen er af samme Type som i Dag. Kniven der er formet som en Kvartmaanekniv sidder i et Jern hvortil der vinkelret er ført en Valse og en Skala. Efter Skalaen indstilles til den ønskede Bredde. Til at slaa Hul i Remme og Stropper bruges Huggepiber. I Den gamle By s Værksted findes Træblokken af Bøgetræ og 5 5 cm tyk som brugtes til Underlag ved Hugning Trækøllen man slog med og Prøver paa Huggepiber og Slidsejern . Hullerne skal slaas fra Bagsiden saa Spændetornen let glider igennem. De skarpe Kanter tages af lettere Remme med Kantejernet der kan have mange Former. Ved sværere Arbejde som f. Eks. Skagler pudses med et skarpt Stykke Glas. Naar Kanterne er pudsede bliver Remme Tømmer Skagler el. I. pyntet med fordybede Streger langs Kanterne riflet. Hertil bruges Riffeltræet eller -jernet. Til lakeret Læder bruges i Stedet Rouletten et Tandhjul paa Skaft. Den anvendes ogsaa som Stingsætter idet hver Prik angiver et Sting. Riffeltræets Form varierer. Almindeligst rigest repræsenteret i Den gamle By s Samling og afbildet baade i 1840- og 1897-Haandbogen er et Stykke Træ 15 20 cm. langt af svajet Form tykkest paa Midten og ved Roulette eller Stingsætter. Ud for Tandhjulet sidder en cirkelrund Plade der kan indstilles. I den hule Messingkugle gemmes Tandhjul af forskellig Størrelse . Stemplet BLANCHARD A PARIS. Antagelig fra 1875 80. Har tilhørt Sadelmagermester E. Petersen Hammel. 231946 s. 24
Ross. Klemmens Kæber samles ved at trykke med Foden paa Vægtstangen. Stammer fra Aarhus. Enderne. Enderne er forsynet med Riller. Rillerne kan være af Jern og kun Midterstykket det egentlige Haandtag af Træ. Men der findes ogsaa andre Former. F. Eks. har Den gamle By et Par Riffeltræer af rektangulær Form ret flade og udført af smukt sort Træ. Ifølge Giverens Udsagn skal de være franske og stamme fra Aarhundredets Midte. Ifølge 1840-Haandbogen hører Ross en Remmesnideren til mens Syklemmen har hjemme hos Sadelmageren. Ross en er en Skammel hvor der foran paa Sædet sidder et Par Trækæber der holder fast paa Syarbejdet naar de presses sammen. Paa den Ross der afbildes i 1840-Haandbogen skrues Kæberne sammen. Men paa den yngre i 1897-Haandbogen presses de sammen ved at spændes fast v. H. a. en bevægelig Vægtstang der sidder paa Skamlens Kryds og forbindes med Kæberne ved en Læderrem. Værkstedet i Den gamle By ejer en Ross af denne og en anden af en lidt yngre Type. Paa den sidste sidder der paa Kortsiden af en firbenet Skammel en Syklemme hvis Kæber presses sammen af en stærk Spiralfjeder. Vor Haandbog fra 1840 deler Seletøj i Seletøj med Bringestykker og Seletøj med Kumte. Her i Landet bruges Kumteselen 241946 s. 25
Naalehus af Læder pyntet med Ringe af knyttede Læderstrimler ved Enderne og med en Ring af kyttet Sejlgarn paa Midten. Stammer fra København. i vore Dage kun til smaa Heste mens Bringeselen almindeligvis anvendes til store Heste. Trækket ligger i den brede Sele der er spændt foran Hestens Bringe. Trækkraften udnyttes ikke fuldt ud men Bringeselen har den Fordel at det samme Seletøj kan bruges til forskellige Heste. Kumten er en Læderkrans der lægges om Hestens Hals. Den stoppes med Halm. Til Arbejdet med Stopningen bruges en lang Fyldestok af Træ eller Jern. Kumten udnytter Trækkraften fuldt ud idet Hesten trækker med Skuldren men den skal afpasses til hver enkelt Hest. Den yngre Haandbog omtaler da ogsaa Kumter der ved en særlig Indretning kan afpasses efter Hestens Bygning. Den gamle By ejer to Sæt Seletøj til Tospand begge med Kumter. Det ene er lavet til den store Udstilling i København i 1888. Det andet er yngre og stammer fra Aarhus. Der gaar en Hud til et Sæt Seletøj til et Tospand. Tilskæringen maa ske med den største Omhu. Kernelæderet skal f. Eks. anvendes til de Dele der er mest udsat for Belastning først og fremmest Skaglerne. En vigtig Del af Seletøjsarbejdet er Bomberingen. Ved Bomberingen skæres de yderste Kanter af Remmene og Remmene klæbes sammen. Ved svære Dele f. Eks. Skagler lægges een eller flere ganske tynde Læderstrimler mellem de to Lag. Derved faar den færdige Skagle en Profil med Vulster. Til at forme denne Profil præcist anvendes Stænger med forsænkede Profiler. Bomberingen omtales i Haandbogen fra 1897 men skal være opgivet her i Landet i Slutningen af 80 erne. Groft Seletøj fik Jernsværte lavet af rustne Søm og gammelt Øl. Det smurtes paa med en Hestehaarspensel. Til fint Seletøj brugtes lakeret Læder der pyntedes med Nysølvbeslag. Til -Gallaseletøj brugtes Beslag af forgyldt Bronce. Syarbejde er en af Sadelmagerens vigtigste Færdigheder. Tyndt Læder sys med Synaal og Syring tykt Læder med Syle 251946 s. 26
Læderhøvl af Valnøddetræ. Jernet. kan indstilles v. H. af de to Skruer. An tagelig fra 1875 80. Har tilhørt Sadelmagermester E. Petersen Hammel. af forskellig Finhed og Naal med stump Spids. Der sys med Traad af Hampegarn eller to tre Gange tvunden Silke. Til grovere Arbejder gnides Traaden med Beg for at modstaa Fugtighed . Ifølge begge Haandbøger blandedes sort Beg med Talg. Til lyse Arbejder bliver Traaden gnedet med gult Voks. Jo længere man gaar tilbage i Tiden des mere har Arbejdet med Læderstrimler betydet. 1840-Haandbogen giver Anvisning paa mange Slags Knuder lavet af Læderremme bl. a. Koppelknude Krydsknude eller Gaasefod o.s.v. Men endnu i Tiden før 1900 har Knob og Fletninger været noget en dygtig Sadelmagersvend kunde klare præcist og udadeligt. I Sadelmagerværkstedet i Den gamle By har en Del Værktøj tilhørt en Svend der har gjort meget ud af sine Redskaber. Han har lavet nydelige Naalehuse af Læder. Og han har pyntet Naalehuse Sylehefter o. I. med Ringe knyttet af Læderstrimler. I den saa ofte omtalte Haandbog fra 1897 findes Anvisninger paa saadanne Knob med helt op til ni Stik. Til og med otte Stik gives omhyggelig Vejledning men med ni hører det op Det er umuligt at beskrive Knob med ni Stik fordi Slagene ligger dækket under Arbejdet og maa trækkes frem med Sylen . Ogsaa flettede Arbejder har været dyrket. Oftest blev Fletning brugt til Piskesnærter. Men der er ogsaa Eksempler paa flettet Ridetøj. Den gamle By ejer et let elegant Ridetøj der har tilhørt Grevinde Danner og som er udført af en aarhusiansk Sadelmagermester. Som et Stykke Værktøj Sadelmageren har fælles med Remmecsnideren nævner 1840-Haandbogen Læderhøvlen. Den bruges til at gøre Læderet tyndere eventuelt glatte gammelt Læder Læderhøvlen bestaar af et 30 35 cm langt Stykke Træ ofte af svajet sjældnere af rektangulær Form. I første Fald er den tykkest paa Midten slankere ved Enderne. I Midten er der en smal firkantet 261946 s. 27
Syklemme af Bøgetræ. Har tilhørt Regimentssadelmager Gøtke Aarhus ca. 1850. Slids hvor det rektangulære Jern sidder. Naar Høvlen bruges sættes den i en Skruestik og Læderet trækkes igennem. Til større Stykker anbefaler vor Haandbog en Høvl af buet Form. Ifølge vor Haandbog er Syklemmen karakteristisk for Sadelmageren . Syklemmen har to Kæber der presses sammen om Sytøjet ved at Arbejderen anbringer Klemmen mellem Benene naar han sætter sig til sit Arbejde. Syklemmens Fordel i Forhold til Ross en er at der kan anbringes større Læderstykker i den. Den Syklemme der afbildes i 1840-Haandbogen har to ens Kæber der begge er leddet til et Skaft med et Hængsel. I Haandbogen af 1897 gengives den mere udviklede Form der stadig bruges. Her fortsætter den ene Kæbei Skaftet mens den anden Kæbe er tilleddet med et Hængsel. Forskellen fra den ældre Type ligger nok saa meget i at der er to Fremspring eet paa den faste Arm over Hængslet og et paa den tilledede Arm over Hovedet. Fremspringene øger det Pres den syende lægger paa Klemmen. Typener rigt repræsenteret i Den gamle By . Men der findes mange Variationer. Haandbogen fra 1897 afbilder en Syklemme hvor begge Kæber fortsætter i Skaftet og er skruet sammen ved Enden. Klemmen kan altsaa gabe over et stort Stykke Læder. Den gamle By s Værksted har en Syklemme fra omkring Aarhundredskiftet mærket P. PETERSENs PATENT ROSKILDE. Den har særlig kraftige Kæber og Fremspring hvad der skulde lette Arbejdet. En Sadelbom laves af Træ. Tidligere lavede Sadelmageren selv Bommen. Paa et Træsnit hos Jost Amman fra 16. Aarh. ses Sadelmageren ved sin Huggeblok i Færd med at tilhugge en Bom. Udviklingen i 19. Aarh. illustreres til en vis Grad af de to her omtalte Haandbøger. I 1840 hedder det at fin Tilhugning Beskæring Sammenføjning og Udførelse anses med Rette for Sadelmagerens fortræffeligste og kunstrigeste Arbejde skønt 2T1946 s. 28
Sadelbom af Bøgetræ til Bomsadel. Sadelbom til ungarsk Sadel dansk Del af Mesterstykke udført af G. militær Rytterisadel udført af BøgeWeisler København i Beg. af for træ med Jernbeslag og monteret rige Aarhundrede. med Læder. han ikke altid selv forstaar at forfærdige Bommen men maa overlade Udførelsen til andre Træarbejdere. Der gives dog omhyggelig Anvisning paa at udføre Bommen. I 1897 siges det derimod at endnu for 25 30 Aar siden var det almindeligt brugt at Sadelmageren selv udførte Bommen af Træ. Og dengang forlangtes den som Mesterstykke af en Sadelmager. Men i vor Nutid hvor den tilsvarende billige Fremstilling af Varen spiller en stor Rolle hvor Arbejdsfordelingen mere og mere vinder Indpas er ogsaa Udførelsen af Sadelbomme Specialarbejde for enkelte Sadelmagere og Tæarbejdere. Haandbogen af 1840 nævner flere Sadler f. Eks. den tyske Sadel der er af ældre Type og hvis fornemste Opgave er at give et mageligt sikkert Sæde den franske Sadel af omtrent samme Type og sikkert Forbillede for den tyske o. fl. a. De to Hovedtyper er dog dengang som nu den engelske og den ungarske Sadel d.v. s. Sportssadlen og Militærsadlen. Hertil kommer Damesadlen. Haandbogen fra 1897 omtaler foruden den ungarske og den engelske Sadel kun Damesadlen. I den fra Svensk til Dansk oversatte Haandbog for Hestevenner fra 1888 siges det at Bomsadler der ganske vist giver et rart Sæde for magelige og ængstelige Ryttere nu af Moden og praktiske Hensyn 281946 s. 29
Sadelbom til Damesadel. De to fremspringende Horn ses forneden. Sadelbom til engelsk Herresadel Kun Fjedersadelbom. Paa hver Side en een Stigremslaas der sidder paa Stigremslaas hvori Remmenetil Stighøjre Side. bøjlerne fastgøres. er forvist til Museerne. Forfatteren koncentrerer sig om den engelske Sadel. Væddeløbssadlen og Kavalerisadlen omtales ganske kort. Men naturligvis er der et Afsnit om Damesadlen. Vanskeligheden ved at lave en Sadel er bl. a. at Sadlen skal passe individuelt baade til Hest og Rytter. Vor 1840-Haandbog nævner en Maalemaskine hvorom det dog hedder at den ikke bruges mere. I Modsætningtil Indledningen i samme Haandbog hvor det fastslaas at Lurenkig er utilladeligt siges det her at dygtige og i deres Kunst øvede Sadelmagere bruger Øjemaalet. Forøvrigt bruger den dygtige Sadelmager af i Dag stadig Øjemaal. Sadelbommen skal være af tørt Bøgetræ 1840-Haandbogen anbefaler Rødbøg. De enkelte Dele tildannes med Haandøksen og gives derefter endelig Form med Kniv og Rasp. Til sidst samles Bommen med Lim. Før Arbejdet kan gaa videre maa Bommen beklædes med Lærred der limes paa med svag varm Snedkerlim . Lærredsstykkerne maa ikke lægges over hinanden men kun støde sammen. Ved Beklædningen styrkes Træet og det bliver lettere at slaa Søm og Stifter i Bommen. Det hele glattes med Slikspaanen der kan være af Ben som nogle af dem der findes i Den gamle By . 291946 s. 30
Derefter begynder Polstringen. Sædets Form retter sig efter Brugen. Til lange Ture skal det f. Eks. være rummeligere endtil Promenaderidt. Hvis Sadlen skal være haard bruges sammenpresset Hestehaar til Polstring ellers anvendes oftest Uld til engelske Sadler bruges blød Uld eller Dyrehaar. Til den engelske Sadel hører fire Klapper to større inderst og to mindre yderst. Mellem dem gøres Stigremmen fast i Stigremslaasen der sidder paa Sadelbommen. Paa de fleste engelske Sadler findes Knæpuder foran paa Klapperne.I den lige omtale Haandbog for Hestevenner anføres at den kendte Skribent Whyte-Melville advarer mod Knæpuder. Men 1897-Haandbogen siger at der findes Knæpuder paa saa godt som alle Sadler. Og de findes da ogsaa paa moderne Sadler. Damesadlen er et Kapitel for sig. Vore Dages Ryttersker ser med Overbærenhed paa de forunderlige Sadler fra forrige Aarhundrede . Og med Hovedrysten følger de Beskrivelsen af den tilhørende Ridedragt med lang folderig Nederdel der skjuler Ridebenklæderne hvis højre Ben knappes paa Indersiden. Damesadlens Form er bestemt af at Damer sad sidelæns til Hest. Vor Haandbog af 1840 viser forskellige Typer af Damesadler bl. a. Forpagtersadlen med Sædet udført som en lille Stol med Ryg- og Sidelæn. Navnet kommeraf den Sadel Forpagterkonerne i Normandiet benyttede naar de red til Byen. Men for øvrigt dominerer den engelske Damesadel Fremstillingen i den ældste af vore to Sadelmagerbøger. Der afbildes foruden den almindelige engelske Damesaddel ogsaa en Overgangstype med bevægeligt Ryglæn. Damesadlen er fortil forsynet med to eller tre Horn. Højre Horn er udført sammen med Sædet midterste Horn for sig selv ligesom det ogsaa er polstret for sig selv. Tredie Horn eraf Jern forsynet med Gevind og skruet paa. Det dækkes af paaklistret Filt før det polstres. Ryttersken hviler højre Ben mellem de to øverste Horn og støtter venstre Ben mod nederste Horn. Venstre Fod stikkes i Stigbøjlen der paa de ældre Sadeltyper er formet som en Tøffel. 1840-Haandbogen beskriver og afbilder kun Tøffelstigbøjlen og nævner ikke andre Former. Haandbogen fra 1897 kender Tøffelstigbøjlen. Der er ofte anbragt en lille Lædertøffel ved Bøjlen . Men den almindelige Stigbøjle baade omtales og afbildes . Haandbog for Hestevenner der synes godt underrettet om det nyeste og som i det hele taget ikke er saa traditionsbundet 301946 s. 31
som Fagbøgerne omtaler Tøflen som forældet. Og det anføres at Mrs. Power O Donoghue i et flere Gange citeret Skrift om Ridning anbefaler almindelig Stigbøjle. Mens forrige Aarhundredes engelske Herresadel ikke har ændret sig i Hovedtrækkene og derfor stadigvæk har kunnet bruges saa de fleste Sadler formodentlig er blevetslidt op synes Ændringen i Dameridetøjet at have bevaret en hel Del Damesadler. Det er sikkert Grunden til at Den gamle By ikke ejer en gammel Herresadel men flere Damesadler. Museet har baade den ældre Type med Tøffel og den yngre med almindelig Stigbøjle repræsenteret . Selv om den engelske Sadel har spillet den største Rolle for civil Ridning og selv om civil Ridning har haft større Betydning i forrige Aarhundrede for ikke at tale om endnu ældre Tider end i vore Dage hvor Ridning kun dyrkes som Sport har Arbejdet med Militærsadlerne sikkert betydet Brødet for mange Sadelmagere. Militærsadlen var her i Landet som andre Steder den ungarske Sadel. Den ungarske Sadel gaar højt op foran og bagtil. Bommener af Træ. De opsvungne Dele kan udføres over et Jernskelet. Sadlen giver et fast Sæde for Rytteren. Dentillader at Oppakningen anbringes uden at forulempe hverken Rytter eller Hest. Sadlen er enkelt og bekvemt bygget vejer ikke saa meget og er dog solid. Den kommer ikkesaalet til at ligge skævt paa Hesteryggen. Og den kan repareres uden særlig Fagkundskab. Militært Sadelmagerarbejde har ikke mindst haft Betydning for en By som Aarhus hvor der var garnisoneret Dragoner til 1842 Prins Frederik Ferdinands Dragoner fra 1842 til 1932 3. Dragonregiment . Militæret havde egne Regimentssadelmagere fra Slutningen af Aarhundredet 3 een til hver Eskadron. Regimentssadelmagerne der havde militær Rang og var pligtig til at følge med i Øvelser og i Felten drev almindelig Sadelmagerhaandtering ved Siden af. Sadelmagerværkstedet i Den gamle By bevarer enkelte Minder herom. Her findes f. Eks en Hjelmblok der skal have været med i 64. Det er egentlig et Hattemagerredskab en cylindrisk Træblok delt paa langs i to Halvdele der kan skrues mere eller mindre fra hinanden. Den har været brugt til Dragonernes Læderhjelme. Desuden har Museet en aarhusiansk Regimentssadelmagers Værktøjskasse af simpelt Fyrretræ. Den skal have været med i Treaarskrigen og i 64 foruden paa mange Øvelser. Vognarbejdet har haft stor Betydning i hele Perioden. Det H1946 s. 32
behandles lidt forskelligt i de to Haandbøger. I 1840 omtales. nogle faa Metoder meget grundigt. I 1897 nævnes flere Fremgangsmaader men mere summarisk. Udviklingen har desuden ført med sig at der er flere Vogntyper i 1897 end i 1840. De beskrevne Arbejdsmetoder er dog i Hovedtrækkene de samme. Der er i 1897 kommet nye Materialer til f. Eks. Linoleum til at lægge paa Gulvet i Vognen. Desuden omtales de amerikanske Vogne som forbilledlige. Forøvrigt naaede den elegante Vogn et højt Stade i forrige Aarhundrede. Der opdyrkedes mange Typer med hver sit specielle Formaal. I Haandbog for Hestevenner omtales f. Eks. Landaueren som den bedste Promenadevogn for Damer. Den bør være elegant og korrekt i enhver Henseende. Fading og Hjul males i en mørk Tone f. Eks. Olivengrøn med sorte Rande og det inderste betrækkes med Maroquin svarende hertil. Vaaben eller Navneciffer males i ensfarvet Camée-Stil . At Arbejdet med Vogne blev drevet op i en høj Luksusklasse viser det i Haandbog for Hestevenner anførte Eksempel I England betaltes op til 10 Guineer 190 Kr. og vel at mærke 190 Kr. i 1880 erne for at faa malet Vaaben paa en Vogn. Hvad er der saa ikke blevet ofret f. Eks. paa Polstringen Sadelmagerens Arbejde med Vogne deles i 1840-Haandbogen i to Grupper eftersom Vognen er lukket f. Eks. Berlinervognen eller aaben f. Eks. Kabrioletten men nogen egentlig Forskel i Fremgangsmaaden er der dog ikke. Arbejdet falder i to Omgange. Først faar Sadelmageren Vognen fra Karetmageren. Han beklæder saa alle Dele med Lærred ligesom en Sadelbom beklædes med Lærred. Lærredet kommes i en Opløsning af Snedkerlim arbejdes godt igennem med Hænderne og klæbes derefter paa Træet. Til Slut glattes efter med Slikspaanen. Vor 1840-Haandbog omtaler ogsaa en anden og lettere Fremgangsmaade hvor Lærredet bredes ud og smøres over med Lim men det fraraades iøvrigt at anvende denne Metode fordi Lærredet tørrer for hurtigt. Derefter sendes Vognen til Kleinsmeden og forsynes med Beslag. Naar Vognen kommer tilbage begynder Polstringen. Fremgangsmaaden er praktisk talt den samme som i Dag. Polstres med Fjedre beslaas Sædets Ramme med Gjorde der skal anbringes 2 Tommer fra hinanden. Fjedrene bør være 8 Tommer høje. Timeglasformede Spiralfjedre anbefales. Fjedrene sys med stærk Traad paa Bundens Gjorde og paa Oversidens Lærred. Over Lærredet lægges et Lag Hestehaar eller Uld for at 321946 s. 33
formindske Virkningen af det elastiske Tryk. Disse Puder er meget bløde og yderst behagelige for den Rejsende. Rygpolstringen kan ogsaa hvis der er Plads udføres med Fjedre. Selve Polstringen udføres som røragtige Piber der kan løbe ud i Ruder eller Spidser. Derved fremkommer de elegante Heftninger der er karakteristiske for det Polsterarbejde der dyrkedes saa virtuost i Slutningen af forrige Aarhundrede. I 1840 beskrives Gulvbelægningen i en Vogn saaledes Gulvet polstres let med Hestehaar og herover lægges Oksehud der sømmes fast Over Læderet kan lægges et Stykke Gulvtæppe. I 1897 omtales Linoleum og Vokslærred. Det anbefales ogsaa her at lægge et fløjlsvævet Tæppe over. Loftet inde i Vognen kan betrækkes glat. Men Betrækket kan ogsaa ordnes vifteformet om en Midterroset. Hertil gaar der dog meget Stof. Udvendig kan en lukket Vogns Overdel beklædes med sort Okselæder. Foruden de tre her nævnte vigtige Grupper af Arbejde Seletøj Sadler og Vogne havde Sadelmageren mange andre Læderarbejder . En morsom Kufferttype fra Tiden omkring Aarhundredskiftet findes i Sadelmagerværkstedet i Den gamle By . Det er en Harmonikakuffert . Mellem den faste Bund og det faste Laag er Kuffertens Sider udført af svært Læder der er foldet i Plissé. Kufferten som derved kan gøres mere eller mindre rummelig faar paa den Maade Lighed med en Harmonika. Sadelmageren udførte ogsaa en Del Bandagist-Arbejde Brokbind Træben o. . I Sadelmagerværkstedet i Den gamle By gemmes en Regnskabsbog fra en københavnsk Sadelmager. I den ene Halvdel er indført Tapetsererarbejde men saa har Sadelmageren vendt Bogen og begyndt fra den anden Ende. I den Halvdel er indført Bandagist-Arbejde. Som Prøve kan anføres Februar 1900 19. I Tremmebeen Laarstykke Sele og Fod 21. I Skinne Falkenberg 26. I Knæbandage 27. 1 do Carl Jensen 28. I Spændetrøje med Remmer lange Arme. I 1897-Haandbogen omtales flere Gange Læderremme til Maskiner. Man ser hvorledes Industrialismen kunde bringe et gammelt Haandværk nye Virkefelter. Til Slut et Par Billeder af Sadelmagernes Liv gennem godt og vel 100 Aar. Under den lange Tjenestetid for Soldater før den almindelige Værnepligt blev indført var det ikke ualmindeligt at Soldaterne arbejdede for Garnisonsbyens Haandværkere hvad 331946 s. 34
der gav Besvær med Laugene. Det kan ikke undre at Dragonerne gav sig af med Sadelmageri baade under og efter Tjenestetiden. 1773 afsluttedes en Sag angaaende en tidligere Rytter Niels Jensen Frisch. Han havde under sin 31 Aar lange Tjenestetid lært Sadelmagerhaandtering og efter udstaaet Tjeneste slaaet sig ned som Sadelmager i Braabye sikkert V. Broby syd for Sorø . Men engang han havde faaet en Vogn til Reparation fra Geheimeraadinde Barner i Sorø kom en Sorø-Sadelmagermester og fratog ham Læder og Værktøj. Niels Jensen idømtes en Bøde paa 4M 2 Mi Omkostninger. Han klagede imidlertid og Sagenafsluttedes med et kongeligt Brev til Amtmanden. Her bliver det fastslaaet at Niels Jensen som gammel Soldat har Ret til at ernære sig som Haandværker ved sine Hænders Arbejde. Han fritages for Bøden og faar sit Værktøj igen. Paa en Knage i et Hjørne af Sadelmagerværkstedet i Den gamle By hænger et Par Tasker en Vadsæk syet af Tæppetøj og en cylinderformet Lædertaske. Taskerne blev brugt til at bære Værktøj i naar Sadelmageren skulde arbejde ude. Udearbejdet har sikkert spillet en ikke ringe Rolle. Det maa være tilladt at anføre et lille Træk fra Sadelmagerlivet i forrige Aarhundredes sidste Fjerdedel. Det er ganske vist fra Skaane men det vil næppe være vanskeligt at finde Paralleller til det her hjemme. Johannes Palmgren der 1896 grundlagde sit nu saa kendte Sadelmagerfirma i Stockholm var fra sit 11. til sit 14. Aar skjutspojke for en Bygmester der var gift med hans Moster. Hans højeste Ønske var dengang at blive Kusk. Men en skønne Dag hentede han en Sadelmager der skulde ordne Seletøj Vogn og Møbler. Mosteren fandt Sadelmagerens Arbejde saa tiltalende at hun bestemte Drengen for det. Og derved blev det. Man faar af den lille Beretning et Indtryk af Sadelmagernes Liv paa Farten omkring til Egnens Gaarde og Landsbyer. Hans Lassen. LITTERATUR Jac. C. Ciliax Vollståndiges Handbuch des Riemers und Sattlers i Neuer Schauplatz der Kiinste und Handwerke Weimar 1840. Karl Schliiter Wilhelm Rausch Vollståndiges Handbuch fiir Sattler Riemer und Tåschner Weimar 1897 samme Serie som ovenfor . C. G. Wrangel Haandbog for Hestevenner I II København 1888. Intet år somlåder Stockholm 1944 Jubilæumsbog i Anledning af Hofsadelmager Johannes Palmgrens 75 Aars Dag . 341946 s. 35
MAARSLET KIREES ALTERTAVLE FRA DEN KIRKELIGE AFDELING. IV. landt 1600-Tallets mange dygtige Billedskærere har Mesteren Peder Jensen Kolding i høj Grad sat sit Præg paa Inventaret i flere af Hads Herreds Kirker. Mag art. Chr. Axel Jensen har i sin fortrinlige men desværre forlængst udsolgte Bog Danmarks Snedkere og Billedsnidere gjort Rede for denne Mesters rige Produktion og for de sparsomme personlige Efterretninger der kendes om denne ypperlige Kunsthaandværker . Det fremgaar af denne Omtale at Peder Jensen Kolding paa et vist Tidspunkt har været stationeret i Horsens hvor hans Værksted har været førende for store Dele af Jylland. Hans Arbejder skal kendes paa Detaillerne idet han vel nok er den danske Billedskærer der inden for sin Tid hvad den rent arkitektoniske Opbygning angaar viser sig mest forskelligartet . É Han kendes f. Eks. i Gosmer-Tavlen der er udført i Aaret 1637 som en fin Fortolker af Højrenæssancens Ideer hvor den snedkrede Tavles rette Linier er dominerende og Ornamentet er om ikke underordnet alligevel til en vis Grad holdt i Ave. I hans senere Arbejder her kan anføres Tavlen i Saxild Kirke fra Aarene omkr. 1660 er han fuldkommen indfanget af Barokkens urolige Linievirkninger. De bærende Led i Arkitekturen er forsvundet og en enkelt kraftig vandretgaaende Linie understreger kun yderligere Tavlens uharmoniske Bygning der bliver til et stort flagrende Ornament ganske vist med smukke Detailler men uden Helhed. Udviklingen kommer gradvis og fortæller at Mesteren har været lydhør for de nye Ideer og samtidig har forstaaet at anvende dem i en rig Variation. 351946 s. 36
Maarslettavlen. Det er givet at Peder Jensen Kolding som andre store Mestre med talrige Bestillinger har haft Hjælpere men den Ensrettethed der hvad Detaillerne angaar i al Almindelighed kendetegner hans rige Produktion viser at han har forstaaet at samle 361946 s. 37
Auningtavlen. en dygtig Stab af Medarbejdere om sig. Han har sikkert ogsaa haft Evne til at lære fra sig og har uden Tvivl været en anset Læremester. Det er derfor ogsaa ret naturligt at hans Værksted maatte danne Skole. Ofte kan det være vanskeligt naar der er Tale om en dygtig Elev at skelne denne fra Mesteren. Og til Tider dømmes der maaskeforkert idet man ikke altid har et Kirkeregnskabat støtte sig til men udelukkende maa bygge sine Antagelser paa Arbejdets Karakter Om den smukke Altertavle i Auning Kirke Sønderhald Herred kan man fristestil at sige at dersom den Antagelse er rigtig at den skal være udført af en Peder Jensen KoldingElev at Eleven her har overgaaet sin Mester. Det er dog ikke nær alle Peder Jensens Elever der gør ham Ære. Det samme gælder de mange Mestre der mere indirekte har haft Føling med Peder Jensens Arbejder. De har nok tilegnet 371946 s. 38
sig hans Idéer men ikke evnet at føre dem ud i Livet med den kunstneriske Forstaaelse og haandværksmæssige Dygtighed som ligger til Grund for Peder Jensens smukke Resultater. Som et typisk Eksempel paa et saadant simpelt Plagiat kan nævnes Altertavlen fra Maarslet Kirke i Ning Herred. Tavlen har nu sin Plads i Den gamle By s kirkelige Afdeling. Maarslet Kirkes Menighed har sikkert med en vis Tilfredshed billiget at Kirkens daværende Ejer Lensbaron C. Giildencrone til Vilhelmsborg i 1898 skænkede Tavlen til Aarhus Museum og i Stedet velsignede Kirken med et Alterbillede af A. Dorph. Og bortset fra at Maarslet-Tavlen var et Stykke Historie der hørte Kirken og Stedet til kan man næppe fortænke Baronen i hans egenmægtige Disposition da Tavlens Fremstillinger af bibelske Scener maasiges at ligge uden for det man i Almindelighed betegner som opbyggende for en Menighed. Paa en eller anden Maade har Maarslet-Tavlens Mester haft Kendskab til Auning-Tavlen eller kendt en Tavle af denne Type og brugt den som Forbillede tilmed har han og med ganske godt Held forsøgt at forbedre den bærende Konstruktion ved at lade Gesimsen understøtte af fire Søjler hvad der virker naturligt og harmonisk imod Auning-Tavlens to Søjler yderst under Gesimsen. Men hermed er ogsaa alle Fortrin omtalt. MaarsletTavlen kommer ikke paa noget Punkt hvad den kunstneriske Udførelse angaar i Klasse med det gode Forbillede. Den er helt igennem et typisk landligt plumpt Arbejde hvor Mesteren afslører sig som en middelmaadig Dilettant saa snart han forsøger sig med figurlige Fremstillinger. Visse Ting i den arkitektoniske Opbygning viser ogsaa kunstneriske Mangler Postamentet er f. Eks. for højt i Forhold til Tavlens øvrige Partier men da Tavlen mangler sine Sidevinger kan en retfærdig Kritik af hele Opbygningen være vanskelig. Bortset fra det høje Postament findes nogle af dens bedste Detailler paa Postamentets fremskudte Partier med paalimede udskaarne Vaabenskjolde og malede Initialer og Aarstal. Den deroverliggende Kronliste har ved sin for øvrigt smukke gennembrudte Ornamentfrise mistet noget af sin Styrke og virker for let og fjedrende til den tunge Overbygning. Tavlens centrale Fremstilling viser Nadveren. Man ser Christus med sine tolv Apostle til Bords i et højloftet Rum med dragne Tæpper fra hvis Loft en trearmet Lysekrone udfylder Tomrummet under den knækkede Gesims. Apostlen Johannes 381946 s. 39
ligger vandret henslængt som et stivfrossent Legeme over Christus s Skød og foran Bordet er som et teatralsk Arrangement i højryggede Stole anbragt to Apostelfigurer hvoraf den ene kendes som Judas Iskariot med Pengepungen. Christus og de øvrige Apostle er med Undtagelse af Johannes arrangeret staaende til Bords hvad der for øvrigt er medvirkende til at udfylde det højloftede Rum. Gesimsen hvis løftede Midtparti danner Nadverbilledets Loft bæres oppe af fire snoede med Vinranker omviklede Søjler der har korintiske Kapitæler. Paa hver Sideaf Nadverbilledet mellem de snoede Søjler og foran svagt formede Nicher er anbragt en Evangelistfigur uden Symbol. Figuren til venstre staar og læser af en Bog medens den til højre anbragte Figur tilsyneladende lige har endt sin Forkyndelse og med lukket Bog er ved at forlade Sceneriet. Tavlens Overbygning dannes blandt andet af en centralt stillet Korsfæstelsesgruppe hvor den korsfæstede Christus ved sin ualmindelig plumpe Fremstilling fuldkommen ødelægger denne i sig selv barbariske men gennem Aarhundreder af den kristne Kirke anerkendte og det maa man sige ofte med megen æstetisk Følelse fremstillede Komposition. Korsfæstelsesgruppen flankeres af et Par glatskaftede Søjler der med sine joniske Kapitæler bærer den afsluttende Gesims der øverst tager Form som en Skaal hvori er anbragt en stor Kugle. Topstykkets Halvvinger er paa Grund af den snævre Plads begrænset til et Par høje smalle udfligede Ornamenter der øverst oppe over Gesimsen arbejder sig ud som Trolden af en Æske. Paa begge Sider af Korsfæstelsesgruppen direkte over de paa hver Side af Nadverbilledet staaende Evangelister er paa en bænklignende tilbagetrukket Gesims anbragt to Evangelister med deres opslaaede Bøger paa Skødet. Her som ved de to staaende Figurer mangler de traditionelle Symboler. Som Baggrund for disse to siddende undersætsige Figurer er opstillet portallignende gennembrudte og uroligt konturerede Gavle som oventil ender i groteske Masker. Maarslet-Tavlens nuværende Staffering stammer fra 1831 men er uden Tvivl fulgt efter den oprindelige. Paa dens Bagside staar malet med gullig Farve 1682 og derunder med sort Farve 1831 blev denne Tavle opmalet. Stafferingen er i nøje Tilknytning til Tiden omkring 1700 hvor Trangen til at efterligne Marmoret var stor og Tavlens Marmorering er forsaavidt pænt udført ligesom de faa stærke Farver der er anvendt er passende fordelt. Hvor 391946 s. 40
der nu er anvendt gul Farve paa Lister og lignende maa man antage der oprindeligt har været anvendt Guld. Bibelcitatet paa Fodstykket Joh. 6 35 36 er en ganske god Prøve paa Datidens Maleres Kunnen og staar med sin Skriveskrift sirligt og præcist. Desværre mangler Regnskaberne fra Maarslet Kirke for 1600-Tallet og det eneste Sted hvor der muligvis kan findes noget som oplyser om Tavlens Mesters Navn og som kan give Oplysning om Arbejdets Omkostninger og den senere Opmaling er ved en systematisk Gennemgang af Vilhelmsborgs Godsregnskaber . Der er dog næppe Tvivl om Givernes Navne idet den ifølge de paa Tavlen anbragte Vaabenskjolde og de i denne Forbindelse paamalede Initialer og Aarstallet 1682 maa være skænket af Baron Vilhelm Giildencronetil Vilhelmsborg og dennes Hustru Regitze Sophie Vind.Vaabenskjoldet paa Fodstykkets venstre Postament er Vilhelm Giildencrones Anevaaben hvorover staar malet W.B.v.G. hvilket siger Vilhelm Baron von Giildencrone . Under Vaabnet staar Anno. Paa det højre Postamentfinder vi Hustruens Anevaaben og deroverInitialerne R.S.v.V. der betyder Regitze Sophie von Vind og under Vaabenskjoldet staar 1682. Vilhelmsborg hed oprindelig Skumstrup og købtes af Gabriel Marselis hvis Søn Vilhelm den 18. September 1673 fik Skumstrup ophøjet til Baroni under Navnet Vilhelmsborg og selv blev adlet som Giildencrone. Han døde 1683 og hans Enke blev senere gift med Baron Jens Juel. Det ligner i Almindelighed ikke den danske Adel at signere en Donation af saa tarvelig en Art som Tilfældet er med Maarslet -Tavlen og Aarsagerne kendes ikke. Dog er der næppe Tvivl om at det i Forbindelse med en almindelig Forfængelighed har været Baronen magtpaaliggende at kendtegne sine Ejendele over for Gud og Mennesker. Muligvis har Baronens kunstneriske Begreber været i Uorden og endelig kan den tarvelige Tavles Fremkomst skyldes et ret og slet økonomisk Spørgsmaal. For øvrigt er Tavlen ikke ringere end saa mange andre her er der kun peget paa de kunstneriske Mangler i Relation til de Arbejder der har været saavel direkte som indirekte Forbilleder. Og betragtet som et Stykke Kulturhistorie har et kvalitetsmæssigt set ringere udført Arbejde ikke mindre Interesse end det i alle Maader formfuldendte da det er medvirkende til at belyse flere Sider af Datidens Kunst og Haandværk. Peter Bang Termansen. 401946 s. 41
Navneklud dat. 1760. ABEN PAA NAVNEKLUDEN a Den gamle By i 1931 havde arrangeret en Særudstilling af Navneklude fandtes der paa et Par af dem en mærkelig Figur en Abe som sidder paa en Stol og tilsyneladende spinder paa Haandten. Hørren er anbragt paa Toppen af en Stang med Krydsfod der staar paa Jorden. De to Navneklude er dateret henholdsvis 1760 og 1757.1 Den nævnte Figur kan ikke rubriceres under den sædvanlige Symbolik slet ikke under den bibelske næppe heller mellem Sindbilleder af de verdslige Dyder og Laster. Snarere hører den hjemme mellem de muntre Motiver fra Hverdagslivet de smaa buttede Mænd og Koner Høns og Hunde Skibe og Vindmøller Frugtkurve og Blomstervaser etc. der bredte sig paa Navnekludenes Flader og livede op blandt det mere højtidelige Figurvalg fra den hellige Skrift. Denne friske Figurislæt som stammer fra 1600-Aarene er ikke vanskelig at identificere som værende af hollandsk Oprindelse. Abener ikke et af de populære Motiver som gentagesatter og atter men helt isoleret er den heller ikke idet den spindende Abe paa den sammestive kantede Renæssancestol ogsaa er kendt fra 411946 s. 42
Abemotivet. Detaille af den afb. Navneklud. de hollandske tyske og norske Navneklude og saaledes er et Eksempel paa Navnekludemønstrenes Udbredelse og Vandring fra Land til Land. I et Katalog fra en Udstilling i 1921 paa Norsk Folkemuseum i Oslo Kristiania omtales Figuren paa 3 Navneklude dateret henholdsvis 1758 1769 og 1803 som en mørk Skikkelse siddende paa en Tronstol formodentlig en troværdig Gengivelse af Mørkets Fyrste eller Djævelen paa sin Stol . Endvidere findes den samme Figur paa en Hamborg-Navneklud ogsaa fra Midten af 1700-Tallet i en illustreret tysk Beskrivelse af Navneklude.3 Forfatteren heraf omtaler en interessant Mønsterbog fra 1783 som er haandtegnet af Engel Dorothea Clausen i det nordfrisiske Bredstedt der dengang var dansk. Hun kalder Tegningerne Mein Name Buch og harflittigt fyldt Bladene med de Mønstre der faldt hende i Hænde i Bøger paa Broderier eller vævede Ting. Fra de første Blade nævnes Navnekranse holdt af svævende Englebørn og alle de kendte symbolske Figurer af religiøs Art som fra de ældste Tider har præget Textilkunsten med ejendommelig Ynde Her findes Adam og Eva under Paradistræet omgivne af Fugle og Dyr den korsfæstede Kristus med alle Marterredskaberne eller med Maria og Johannes ved Korsets Fod Spejderne med Drueklasen saavel som Lammet med Korsfanen Rigsæblet og Kristusmonogrammet. Det gennemborede Hjerte og Timeglasset savnes heller ikke.1946 s. 43
Engelsk Satire over Pibekravemoden. Efter Salzman England in Tudor Times. Den ottende Side er fyldt med en Mængde smaa verdslige Motiver et Mylder fra det daglige Liv Gavlhuse Mand og Kone Kone med Aag en Vindmølle Sejlskibe Kurve med Frugter Vaser med Blomster og et os allerede fra gamle hollandske Navneklude kendt Motiv en sort grotesk Skikkelse der sidder paa en Stol og spinder. Dér har vi Fyren At det skulde være en Djævleskikkelse forekommer mig usandsynligt thi man vilde paa den Tid næppe have undladt at afbilde Djævelen med de sædvanlige Attributter bl. a. et Par tydelige Horn hvad ingen af de mig bekendte Afbildninger har ringeste Antydningaf. Der er vist ingen Tvivl om at Aben spinder selv om Haandstillingen mangler det kendte Kast med Tenen ud til venstre og selv om man savner en rimelig Forklaring paa at der spottes med en saa anset og dydig kvindelig Beskæftigelse. Mon det oprindelige Forbillede ikke kan søges i vedføjede Illustration Det er en Gengivelse efter en engelsk Satire fra Begyndelsen af 1600-Tallet i hvilken derrailleres over det upraktiske og til Slut baade af Mænd og Kvinder vildt overdrevne Modefænomen Pibekraverne. Man ser Aber klædt som Kvinder 431946 s. 44
i Færd med at vaske og ordne Pibekraver og Aben som sidder paa Stolen i Forgrunden er ved at pibe en Krave. Der er saa udprægede Lighedspunkter mellem denne og vor spindende Abe at man uden nogen særlig løbsk Fantasi kan forestille sig Forbindelsen imellem dem og hvordan en eller anden Navnekludeentusiast som for et Par Hundrede Aar siden samlede paa Mønstre har fundet at Figuren burde indlemmes i hendes Samling. Men da Pibekraven nu var gaaet af Mode og dermed Brodden af Satiren blev Resultatet den spindende Abe. Der er forøvrigt ikke saa lidt Interesse for dette Motiv en dansk Navnekludedyrker mener saaledes at det skal være David der spiller paa Harpe. Men nu er Bolden givet op maaske et Tilfælde en Dag giver en helt ny og bedre Opklaring af det lille Problem. Petra Julie Holm. NOTER Tilhører Kunstindustrimuseet i København. 2. Henrik Grevenor Særutstilling XII. Navneduker. 3. Dr. J. Brinckmann i Museum f. Kunst u. Gewerbe in Hamburg. Bericht får das Jahr 1910. 4 Salzman England in Tudor Times. sik 441946 s. 45
GRAVSKRIFTEN OVER LAURIDS EBBESEN I. M. Thieles Danmarks Folkesagn I anden Udgave fra 1843 der med uvæsentlige Ændringer er et Optryk af første Udgave fra 1823 læser man Side 229 følgende Fortælling Der var en fornem Mand af adelig Herkomst som efter sin Død fik et skiønt Gravsted i Aarhuus Domkirke og dertil en lang Lovtale paa sin Liigsteen. Men da det siden befandtes at han ilive havde været Kongen en utro Mand skete det at da Kongen engang kom der til Kirken og saae dette Eftermæle drog han i Harmesit Sværd og huggede Næsen af Billedet befalende tillige at den hele Indskrift paa Stand skulde udslides. Og seer man endnu i Muren den glatte Steen og kiendes tillige Kongens Sværdslag paa det nærstaaende Marmorbillede . Det Gravmæle der hentydes til er rejst over Lensmanden Laurids Ebbesen og hans tre Hustruer og findes stadig i det lille Kapel der ligger for Vestenden af det nordre Sideskib. Fire Figurer næsten i Legemsstørrelse knæler ved Siderneaf en sort poleret Tavle af Kalksten med enkelte hvide Aarer og uden Indskrift indfattet i en rigt udformet rammelignende Arkitektur i Bruskbarokkens sene Stil inderst med en Bort med de portrætteredes Anevaaben. Laurids Ebbesen hørte til den gamle men lidet fremtrædende Slægt Udsen hvis første Medlem nævnes 1308 og som uddøde med Laurids Ebbesen selv i 1646. Datidens mægtige Adel saa ned paa ham og det hed sig at han med Urette førte Slægtens Vaaben og var af jydsk Bondeslægt. Denne Paastand er dog ganske urigtig. Trods Slægtens Ubetydelighed naaede han at blive Lensmand baade paa København Saltø og Skanderborg og de to sidste Len var han Indehaver af ved sin Død. Hans sidste Hustru Sophie Staverskov overlevede ham længe. 451946 s. 46
Det tomme Indskriftfelt paa Laurids Ebbesens Gravmæle i Aarhus Domkirke Ved første Øjekast kan Sagnet virke ret troværdigt da Indskrifttavlen staar ganske glat uden Spor af nogle Bogstaver men det synes dog at have overdrevet noget thi Lensmandens Billede har ikke mistet sin Næse. Dette Træk kan imidlertid tænkes at være en af de Overdrivelser hvormed Sagnet har gengivet den Straf med hvilken en dansk Konge ramte en utro Lensmand efter Døden. For ikke at forudgribe nogen Dom er det dog bedst at stille det lille Problem op i hele dets Skarphed. Er Sagnet rigtigt har det bevaret et værdifuldt Minde om en dansk Konges Retfærdighedssans som ellers ikke er overleveret er det vildledende har det baaderettet en grov Beskyldning mod en hæderlig Mand uden Grund og samtidig ladet en dansk Konge begaa et Overgreb mod en tro Tjener. I. M. Thiele anfører i anden Udgave af sin Bog K. Schyttes lille Beskrivelse af Domkirken fra 1835. Slaar man op paa Side 37 i det tynde Hefte læser man følgende om Laurids Ebbesen Han var forlehnet med Bidstrup og Saltøe samt Lehnsmand over Skanderborg Slot hvor han døde 1646. Paa den store Marmorsteen 461946 s. 47
af hans Epitafium ved hvilket han med sine 3de Fruer sees knæsat af bornholmsk Sandsteen er ingen Inscription. Sagnet fortæller at Kong Frederik d. 4de skal da han var i Aarhuus have befalet Inscriptionen udslettet men Aarsagen til denne Befaling er ubekjendt . Her optræder Traditionen i en nogen anden Skikkelse. Den nye Version kan udpege den danske Konge paa hvis Befaling Indskriften blev tilintetgjort men har til Gengæld intet om Motivet til denne Handling Kongen er rykket i Forgrunden som Sagnets Hovedperson medens Lensmanden er blevet Bifigur. Utvivlsomt har de to Beretninger dog en indbyrdes Tilknytning der sikkert er at søge i det tomme Felt uden Indskrift. Den næste der har behandlet Sagen er Domkirkens Historiker Chr. Vest Hertel som i sin Beskrivelse af Kirken II 2 der udkom 1810 skriver følgende Side 243 Paa Marmor-Stenen er slet ingen Inskription skjønt den var dermed tilforn opfyldt. Sagnet beretter at da Kong Frederich den IV. var i Aarhuus og samme Gang besaae Kirkens Ornamenter skal han med Misfornøielse have anseet Ebbesens Epitafium og strax befalet Indskriften afhugget og udslettet. At Sagnet dog ikke er saa ganske ugrundet formoder jeg deraf fordi Hans Epitafies Indskrift findes i det ældste Aarhusiske Manuskript hvorfra det af D. Pontoppidan er Ord efter andet indrykket i marmor. Tom. II. p. 104 105 hvor det endnu kan læses deraf er det beviisligt at benævnte Inskription dog maa have staaet paa dets store nu bare sorte Marmorsteen men Aarsagen til en saa ublid Befaling efter Mandens Død er ikke kommet til Efterslægtens Kundskab vist er det at den ingen Indskrift ejer eller i Mands Minde har ejet men er den blevet afhugget efter Kongens Befaling saa maa man antage at den haver været heel beføjet siden Befalingen er bleven udført . Utvivlsomt har man her Kilden til Schyttes Overlevering som den gengives i hans lille Skrift og formodentlig staar Thieles Version i Forbindelse med den Overlevering som Hertel fortæller . Baade hos Hertel og Schytte er den Konge navngivet der skal have ladet Indskriften udslette og Uvidenheden om Motivettil Handlingen findes begge Steder. Alle Kilder er enige om at Gravmælet har indeholdt en Indskrift og selv om Schytte gaar let hen over denne Del af Historien motiverer Hertel den udførligt og anfører som Bevis at Indskriften baade kan læses i Pontoppidans Marmora Danica hvis anden Del med Indskrifterne fra 471946 s. 48
Aarhus udkom 1741 og det til Grund for dette liggende ældste Aarhusiske Manuskript . Man rykker aabenbart Gaadens Løsning nærmere jo længere man fjerner sig fra Nutiden. Man skulde tro at Pontoppidan er en god Kilde. Han var ikke alene levende interesseret i Danmarks kirkelige og verdslige Historie men har selv haft den allerbedste Lejlighed til at holde sig underrettet om og undersøge Gravmælet ligesom hans Karakter og smukke akademiske Løbebane maa være en Garanti for at han er gaaet omhyggeligt til Værks for kun at gengive Sandheden og at han har haft Evnetil det. Det bør nu straks fremhæves at Hertel intet siger om at Pontoppidan fortæller det Sagn der her drøftes men kun at han meddeler Gravmælets Indskrift to Ting der ganske vist staar i indbyrdes Forbindelse men hvoraf den sidste nok kan tænkes uafhængig af den første. Frik Pontoppidan er født i Aarhus 1698 hans Fader Ludvig Pontoppidan var Stiftsprovst og Sognepræst ved Domkirken fra 1693 til 1706 og Sønnen maahave haft en meget let Adgangtil at færdes i Domkirken og dermed ogsaa til at betragte Laurids Ebbesens Gravmæle muligvis endda før Frederik IV lod dets Indskrift ødelægge og i hvert Fald maatte han senere have haft gode Forbindelser der let kunde oplyse ham om hvorledes Indskriften havde lydt. I Marmora Danica giver han ikke nogen Beskrivelse af selve Mindesmærket. Han har blot en Overskrift In Monumento lapideo d paa et Mindesmærke af Sten og giver derefter følgende Tekst Her under hviler ærlig og Velbr. Mand SI. LAURIDS EBBESØN til Bistrup Kongl. Majests. Befalingsmand paa Schanderborg-Slot som var ærlig og Velbr. Mand Ebbe Lauridsøn til Tulstrup og ærlig og Velbr. Frue Kirstine Kruse til Øes deres Søn og var fød paa sin Fædernegaard i Tulstrup 1559 og blev efter den almægtigste GUds Villie ved den timelige Død bortkaldet Aar 1646 den 25 Martii paa Saltøe Slot hvilket hand af Kongl. Maj. var naadigst med forleenet saa hans Udlændigheds Tid haver været 87 Aar 2 Uger og 5 Dage . Derefter fortsættes med to andre Indskrifter over Laurids Ebbesens to første Hustruer Ellen Gøye og Elisabeth Arenfeld. Skal man dømme efter disse Oplysninger har Indskriften endnu været til da en Trediedel af det 18. Aarhundrede var forløbet og i saa Fald kan det ikke være Frederik IV der har givet Ordretil dens Udslettelse da Pontoppidan ikke meddeler at Indskriften paa den Tid da han samlede Materiale til sit Værk var forsvundet. Det siges ikke med 481946 s. 49
rene Ord men man tør vel gaa ud fra at ogsaa Indskriften over de to Hustruer har staaet paa Mindesmærket. Spørgsmaalet er nu hvorfra Pontoppidan har sin Tekst. Han var ikke selv i Aarhus paa den Tid da han samlede Materiale til sin Bog og han har sikkert faaet sine Oplysninger fra en lokal Korrespondent som han meddeler det i Begyndelsen af sin Skildring af Indskrifterne i Aarhus Domkirke hvor han omtaler et tilsendt Manuskript med Titlen Ecclesia Cathedralis Arhusina Divi Clementis in suis Monumentis Antiqvitatibus Inscriptionibus aliis delineata. Af dette Haandskrift gengiver Pontoppidan flere Citater der genfindes ordret i et Foliomanuskript paa Det kongelige Bibliotek Ny kgl. Samling 414. med den ovennævnte Titel. Her maa man formodentlig søge Pontoppidans Kilde. Det endnu bevarede Haandskrift der fremtræder som en smuk regelmæssig Afskrift har maaske været Pontoppidan i Hænde men kan ogsaa være en Kopi af det Manuskript fra hvilket han har hentet sin Viden og det stemmer godt med begge Muligheder at Pontoppidan oplyser at hans Forlæg for den største Del var skrevet paa Dansk. Det bevarede Manuskript udtaler imidlertid udtrykkeligt at Laurids Ebbesens Epitafium ikke havde nogen Indskrift. Hertel oplyser fremdeles at Peder Pedersen Schive der var Underdegn ved Domkirken 1696 1736 3 fordanskede Rhumans latinske Manuskript om Domkirkens Indskrivter hvilket han ydermere fortsatte . Hermed hentyder han til Magister Hans Wolfgangsen Rhumans Arbejde. Hans Rhuman var Sognepræst ved Domkirken fra 1653 til sin Død 1676 men Hertel oplyser andetsteds at hans Skrift om Domkirken bærer Aarstallet 1696 hvad der passer daarligt med Rhumans Dødsaar. Om dette Haandskrift der i Virkeligheden har Dateringen 1666 har D. H. Wulff meddelt Oplysninger i Kirkehistoriske Samlinger 3 II 458. Heller ikke denne Kilde har nogen Oplysning om at en mulig Indskrift paa Laurids Ebbesens Gravmæle skulde være udslettet . Peder Pedersen Schive har sikkert været Forfatteren af Pontoppidans Forlæg. For det Problem der her omtales er det ikke nødvendigt at komme ind paa en nærmere Udredning af Kildeforholdet. Det fremgaar ved en simpel Sammenligning at Pontoppidan har øst sine Kundskaber fra den Kilde der enten har været Forlægget for det ovennævnte Manuskript i Det kongelige Bibliotek eller er selve dette. Desuden har han ogsaa hentet Oplysninger fra anden 491946 s. 50
Plade af drevet og graveret Messing fra Laurids Ebbesens Kiste. Side men ikke om Laurids Ebbesen og hans Gravmæle. Pontoppidan har skødesløst sat Teksten paa Kistepladen som hans Kilde gengiver op paa Gravmælet der aldrig har haft nogen Indskrift hvad Grunden saa end kan have været. Det er saa heldigt at Kistepladen endnu er bevaret og nu findes i Den gamle By og dens Tekst lader ikke nogen Tvivltilbage om at den ligger til Grund for Marmora Danica medet indskudt Mellemled hvis Tekst foreligger i Manuskriptet i København . Kistepladen er udført af Messingblik med et ovalt Skriftfelt omgivet af basunblæsende Engle Timeglas m. m. i drevet Arbejde som vedføjede Fotografi viser det. Dens Højde er ca. 35 4 cm Bredden ca. 41 8 cm. Foroven findes et Skriftbaand med Memento mori og i Feltet læses i delvis sammenskrevne Versaler Her vnder hviler den erlig oc welbivrd. Mand salig Lavridz Ebbesen til Refstrvp Kong. Maies. Befalnings Mand paa Shanderborg Slot som var erlig oc welb. Mand Ebbe Lavridsen til Thvistrvp oc erl. welb. Frv Kirsten Krvse til Øls deris Søn oc var fød paa hans federne Gaard Tvlstrvp Aar 1559 oc blef efter den almegtige Gvds Villie ved den timelig Død bortkaldet Aar 1646 den 15 Marty paa Saløe Slot hvilket hand af Hans kong. Maie. naadigst 501946 s. 51
var med forlent saa hans Vdlendigheds Tid i dete Lif hafver veret 87 Aar 2 Vger 5 Dage. Sielen er hos Gvd som den gaf Legomet hviler til Gvds Børns herlige Obenbarelse. Pontoppidan har allerede af sin Samtid hørt saa mange velbegrundede Klager over sin mangelfulde Behandling af Kilderne at det ikke skal gentages her og det gør ikke Sagen bedre at han eller rettere sagt hans Kilde ikke har været omhyggelig i Gengivelsen af Gravpladens Indskrift. At den er bevaret modbeviser paa det eftertrykkeligste Sagnet da Indskriften paa Kisten naturligvis ogsaa vilde være blevet fjernet hvis det havde været Hensigten at udslette Mindet om Laurids Ebbesen. Selv om Pontoppidan ved at sætte Kistepladens Tekst op paa Gravmælet har gjort Marmora Danicatil en upaalidelig Kilde har det dog næppe været ham der har været Ophavsmand til Sagnet da hans Værk ikke har hørt til dem som almindelige dødelige havde i Hændetil daglig men han hargivet det en god Støtte. Derimod kunde man nok have krævet en noget større Kritik hos Hertel der har haft Lejlighed til at sammenligne bedre Kilder med Pontoppidans Arbejde. Ligstene har altid beskæftiget den folkelige Fantasi stærkt. Stenen over Biskop Eiler Madsen Bølle i Aarhus Domkirke har i sit Indskriftbaand en Dragefigur der udfylder en tom Plads og senere er denne blevet Grundlaget for Sagnet om at Bispen skulde have dræbt en Drage. Paa Kalmars gamle Kirkegaard findes en Ligsten over Christofer Some med hans og hans Hustrus Billede i Relief. En senere opstaaet Revne i Stenen der løber hen over Figurens Hals skal efter Sagnet betyde at han blev halshugget fordi han under Kalmarkrigen overgav Slottet til Danskerne . Formodentlig har den tomme Indskrifttavle paa Laurids Ebbesens Gravmæle ogsaa krævet sin Forklaring enten den nu først er opstaaet hos en af Ciceronerne i Kirken eller det er en navnløs uden Tilknytning til den gamle Bygning der har opfundet Historien og Pontoppidan er uden eget Vidende kommet til at støtte Sagnet. Men saafremt de ældre Kilder først og fremmest Kistepladen ikke var blevet bevaret havde det været umuligt at paavise Sagnets Upaalidelighed og det maa være Nutiden en Tilfredsstillelse at have renset den gamle Lensmand for en ubegrundet Beskyldning for Svig saa han kan hvile med Ærei sin Grav. Det kan ikke fastslaas hvornaar Sagnet er opstaaet men det maa selvfølgeligt være yngre end Frederik den Fjerdes Tid og da 511946 s. 52
hverken Pontoppidan eller hans Forlæg anfører det er det rimeligst at mene at det er fremkommet i sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede hvorefter Hertel har bragt det frem. Til Overflod kan det anføres at Laurids Ebbesens Enke Sophie Staverskov fik Kvittering for Regnskabsførelsen over Skanderborg Len d. 15. Juli 1650 og over Saltø Len d. 24. Juli samme Aar. Den lange Tid mellem Forleningens Ophør og den endelige Opgørelse er ganske sædvanlig for Datiden og da Laurids Ebbesen fratraadte sin Stilling som Lensmand over København med omliggende Herreder 1608 fik han først Kvittering 1611.7 Helge Søgaard. Kistevaaben fra Aarhus Domkirke formentlig med Staverskov ernes Vaaben. NOTER 1. Danmarks Adelsaarbog 1945 Stamtavler 114. H. Berner Schilden Holsten Sophie Staverskovs Silketæppe og lidt om andre vaabenprydede Textilier Fra Arkiv og Museum 2 I 337 ff. 2. Marmora Danica II Kbh. 1741 111. 3. Chr. V. Hertel Beskrivelse over Aarhus Domkirke etc. 2 IV 532. 4. Chr. V. Hertel anf. Arb. 1 II 63. 5. Marmora Danica II Kbh. 1741 86. Ogsaa her er det ældre Manuskript Kilden. 6. H. F. Feilberg Hvorledes opstaar Sagn i vore Dage Dania II 124. 7. Kr. Erslev Danmark-Norges Len og Lensmænd 1596 1660 Kbh. 1885. 16741 57. 521946 s. 53
Karl Verners Fonograf. EN RELIKVIE FRA SPROGFORSKEREN KARL VERNER rofessor Karl Verner hvis Hundredaarsdag Aarhus mindedes i 1946 ved Opsætningen af en Tavle paa den Ejendom i Vestergade hvor han blev født levede i en Periode i hvilken den sammenlignende Sprogvidenskab fæstnede sin Metode samtidig med at Materialet for dens Undersøgelser blev udvidet og forøget i et Omfang man tidligere ikke havde turdet haabe. Karl Verner selv hørte til mellem Periodens førende Skikkelser og som bekendt har han ved sin Afhandling Fine ausnahme der ersten lautverschiebung bidraget til Forstaaelsen af det lovmæssige og regelbundne i Sprogenes Udvikling. Den sidste Halvdel af det forrige Aarhundrede var imidlertid ogsaa Naturvidenskabens store Tid og de vældige Fremskridt paa dette Omraade skærpede Modsætningen mellem Aandsvidenskaberne og Naturvidenskaberne. Meget ofte føltes denne Spænding som en Forskel mellem det subjektive og det objektive hvor det sidste blev opfattet som det virkelige. Saaledes synes Karl Verner i det mindste at have forstaaet det efter en Udtalelse i et Brev til sin Broder Ludvig 16. Juni 1886 i hvilket han siger Sprogvidenskaben har ikke hidtil kunnet blive exact nok fordi man ved dens grundelementer lydene alt for meget er henvist til det subjective ethvert individs trommehinde. Den ene hører og opfatter en sproglyd således den anden anderledes men hvorledes den objectiv er ved ingen. Min plan går ud på at lave sproglydene om således at man kan tage og føle på dem . 531946 s. 54
Den Tankegang der ligger bag disse Bemærkninger er dem gamle naturvidenskabelige at man for at kunne forstaa et Fænomen maa kunne veje og maale det og i et andet Brev fra samme Aar udtrykker Karl Verner sig paa den Maade at han vil undersøge hvad Sproglydene er ved at lade Naturen selv nedskrive deres Svingningskurver. Som en Hjælp til at naa dette Maal havde hans egen Tid opfundet Fonografen der var en af de Nyheder hvormed Edison overraskede sin Samtid. Karl Verner havde første Gang mødt den i Halle hvor han arbejdede som Bibliotekar i Tiden 1876 1883 Herhjemme saa han en nogetforbedret Konstruktion 1884 og selv anskaffede han sig en i 1886. Det er den der er gengivet ved disse Linier. Som det fremgaar af Billedet hører den til Incunablerne blandt Fonograferne. Membranen hvis Tragt nu mangler er anbragt paa en lodret Arm saa dens Stift kan røre ved en Staniolrulle der anbringes paa Cylinderen hvis Overflade er forsynet med en Skruegang og Cylinderens vandrette Akse forskydes under sin Omdrejning ved en anden Skruegang der sidder paa. den af de to Arme der bærer Cylinderen og er længst borte fra Haandsvinget. Hele Apparatet er monteret paa en Træplade og er ganske lille idet Foden maaler 24 x 18 cm. Paa denne simple Maskine har Karl Verner udført sine Forsøg. Den er ikke hans egen Opfindelse idet den i alle Enkeltheder svarer til den Form Edison havde givet den men det Maaleapparat hvormed han undersøgte de Mærker Lydene satte i Staniolen er derimod en selvstændig Indsats fra hansSide. Fonografens Proveniens fremgaar af en samtidig Seddel der er anbragt mellem dens Fodstykke af Træ og den Jernplade som bærer de opstaaende Dele. Paa den læses Hr. Docent Karl Werner . Adr. Ekviperingshandler Jørgensen Frederiksberggade 27 K Kjøbenhavn. Afsenderen har skrevet Efternavnet med W formodentlig fordi alle andre af Familien brugte denne Form. Fonografen er udført af Mekaniker R. Nielsen Jægergaardsvej 8 i Aarhus og ved Karl Verners Død i 1896 fik han den tilbage som Gave fra Boet Han var da Værkmester ved D. S. B. i København. Museet har modtaget den som Gave i 1944 fra Værkmester Nielsens Svigersøn Vognmester R. Skaade Kjærby og det bringer i disse Linier Giveren sin Tak for den Pietet hvormed han har omfattet den store Sprogforskers Minde. Helge Søgaard. LITTERATUR Karl Verner Afhandlinger og Breve Kbh. 1903. 541946 s. 55
NYERHVERVELSER OG GAVER gsaa i 1946 har Den gamle By kunnet glæde sig over en stor Tilvækst. Museet er ikke blevet svigtet af sine gamle Venner og det har vundet nye Listen over Gaver og Nyerhvervelser viser det. Det gælder i Aar som før at ikke alt kan nævnes. Det er kun de mest typiske Stykker der bliver trukket frem til Beskuelse. Men hver eneste Genstand stor eller lille fylder sin Plads i Museets Samlinger. Den gamle By s Venner har efter Sædvane skænket Museet en god Ting idet de har foræret en norsk Vindovn en Støbejernsovn paa Træfod. Ovnen er firsidet med to Etager og en høj pyramideformet Top. Den nederste Etage har Indfyringslaage paa Kortsiden mens anden Etage er gennembrudt. Fladerne har lodret Rifling som Baggrund for dekorative Relieffer. Paa nederste Etages Langside findes en Fremstilling af Venus i sin Vogn trukket af Svaner. Paa Kortsiden modsat Laagen staar Bærrums Werk 1776. Arne Nygaard-Nilssen mener i sin store udførlige Bog Norsk Jernskulptur Oslo 1944 at Modellen til Reliefferne er udført af Billedhuggeren Henrik Bech d. 1776 . Ovnen er kommet til Den gamle By fra en Gaard i Tovstrup Dallerup S. Gern H. . Den er velbevaret og et godt Eksempel paa de norske Jernovne i Danmark hvor de som bekendt har været at finde i stort Tal fra Dobbeltmonarkiets Tid. 3 Tilgangen til Apoteket har været jævnt flydende men har ikke bragt Sensationer. Der er kommet et Par gode Træmortere. Den ene er af Pokkenholt med tilhørende Pistil. Af Form er den slank konisk smallest forneden. Den er forsynet med et nyere cirkelrundt Trælaag. Den anden Morterer af mørk eksotisk Træ. Den er bredere og kraftigere end den første. Ogsaa den har 551946 s. 56
bevaret sin Pistil. Den første Morter er en Gave fra Apoteker H. Paulsens Bo Gentoftevej Apoteker Paulsen har tidligere været Apoteker i Ølgod derefter i Aarhus den anden Morter er skænket af Apoteker J. K. Hansen Løve Apoteket Hjørring. Apoteker Strøyberg Assens Apotek har foruden et Skuffecorpus skænket en stor Samling Flasker og Glas til Opbevaring af Lægemidler hvoraf en Del endnu havde bevaret deres gamle Indhold. Fra Roskilde Apotek skænket af Apoteker Otto Petersen stammer et Vandbad med tilhørende Dekoktbøsser. Det bestaar af en Cylinder med dobbelte Vægge omgivet af en rørformet Messingkrans der ved etlille Rør staar i Forbindelse med Cylinderen. Vandbadet staar i et Jernstativ paa tre Ben. Dekoktbøsserne er af Tin. Apoteker Stub Skanderborg har skænket et lille Laboratoriebord fra Skanderborg Apotek. Til Slut maa nævnes nogle Lægemidler for øvrigt ret nye dvs. fra Begyndelsen af dette Aarhundrede fra Apoteket i Løgumkloster. Det er nogle tyske Universalmidler hvis Karakter man forstaar naar man hører at et Plaster i Stangform er fremstillet af en Tobaksfabrikant i Hamborg og at det ifølge Teksten paa Indpakningspapiret næst efter Gud har bragt mange Mennesker Sundheden. Tingene er en Gave fra cand. pharm. Viggo Rasmussen Viborg der ogsaa har skænket et Par Flyveetiketter ligeledes fra Løgumkloster Apotek. I Slutningen af forrige Aarhundrede indsamlede Nordiska Museets Skaber Hazelius en stor Mængde Apotekergenstande i Danmark. Gennem flere Aarer der blevet ført Forhandlinger om at faa Tingene tilbage. I Løbet af 1946 naaede man til en Afgørelse . Tingene skulde deponeres i Apoteket i Den gamle By og i Medicinsk-historisk Museum i København. Den gamle By havde ventet den store Samling allerede i Slutningen af 1946. Men den er imidlertid først kommet i Januar 1947. Apotekerne maa have Taalmodighed med en Redegørelse for Nyerhvervelsen. Samlingen skal først gennemgaas og katalogiseres. Men allerede paa nuværende Tidspunkt kan siges at Tingene fra Stockholm er en betydningsfuld Forøgelse for Den gamle By s Apotek. . 3 Gaver fra Undervisningsministeriet har sat Den gamle By i Stand til at skaffe Samlingerne Suppleringer som det trange Budget ellers ikke vilde have tilladt. Paa den Maade har Museet kunnet erhverve en RenæssanceMalmlysestage . Lysestagen har bred klokkeformet Fod og balusterformet 561946 s. 57
Standur signeret J. Caspar Oth Copenhagen Mester omkr. 1720 . Dansk Folkemuseum fot. Lysestage fra 1597. Skaft med en Krave anbragt mellem Fod og Skaft. Paa Foden staar LGD og WAS over to udviskede Vaabenskjolde . Mellem Skjoldene forneden staar 97 hvad der efter Stagens Form ikke kan være andet end 1597. Stagen er et fortræffeligt Eksemplar og da den har Aarstal fælles med Borgmestergaarden opført 1597 har den naturligvis faaet sin Plads her i 1597-Opholdsstuen. Takket være Undervisningsministeriet har Museet ogsaa kunnet faa 6 ens Sølvspiseskeer af den fra forrige Aarhundredes Midte kendte Form hvor Bladet har ægformet Kontur og Skaftet der bliver bredere opefter foroven er prydet med en Muslingeskal eller Palmet. Skeerne er stemplet CFH dvs. Guldsmedemester Christian Frederik Høegh der etablerede sig i Aarhus 1819 571946 s. 58
f. ca. 1794 d. 1853 . Ikke alene er Skeerne fremstillet i Aarhus men de har ogsaa væretejet af en Aarhusfamilie idet de har tilhørt Smedemester Møller Aarhus Mesterstykke 26. April 1855 . Fra samme Tid og Milieu som Spiseskeerne er en lille Sofa der ligeledes er en Gave fra Undervisningsministeriet. Det er en typisk mahognifineret Chr. VIII-Sofa med svungne Gavle. Ryggen har foroven en opstaaende Udskæring af Nyrokoko-Karakter . Som Helhed er Sofaen et beskedent Møbel. Da den i sin Tid er erhvervet fra et gammelt Haandværkerhjem i Aarhus har man vist Lov til at gætte at den altid har hørt hjemme hos Haandværksmestre eller dermed ligestillede. 3 Til Urmuseet er der som sædvanligt kommet en Række Gaver der forøger Samlingerne paa værdifuld Maade. Et engelsk Lommeur med Spindelgang Ths. Whitt London Urnøgler og Urkædesigneter m. m. er skænket af Frk. Hegge København. Endnu et Lommeur af samme Fabrikat er foræret af Urmagermester Johs. Nielsen Kværndrup. Andre Lommeure er skænket af Lærer Grønborgs Bo Rodskov og Urmagermester Nis Haugaard Korsør. Urmagermester F. Pirchert Nr. Nebel hargivet et Butiksur. Hovedvægten maa dog lægges paa de store Nyerhvervelser der sætter Aaret 1946 i en Klasse for sig. Det er tre udmærkede Standure hvoraf de to yngste allerede har været omtalt i Urmagernes Fagblade. Det ældste er fra København. Det er i en grønmalet Trækasse. Den grønne Maling er den oprindelige Farve. Fyldingernes Lister har de for Barokken typiske Knæk og oventil har Urkassen en karakteristisk profileret og knækket Gesims. Den ejendommelige Fod med de svejfede Ben synes oprindelig men maa sikkert engang være blevet forkortet en Smule. Skiven der er af Tin har romerske Timetal og arabiske Minuttal. Den er paa Forsiden signeret af Urmageren J. Caspar Oth Copenhagen . . Caspar Oth menes at være blevet Mester i 1720. Før Københavns Brand 1728 boede han paa Ulfeldts Plads. Paa Bagsiden er Skiven signeret med Kandestøberen Jørgen Plenges. Stempel. Jørgen Plenge blev optaget i Københavner Lauget 1702. Han blev senere Oldermand i Lauget. De to yngre Ure skal kun omtales kort. Det ene er et Standur i umalet bonet Elmetræskasse. Kassen er fortræffeligt Arbejde i bedste Louis XVI-Stil med kannelerede Søjler Guirlander o. 1. 581946 s. 59
Den cirkelrunde Tinskive har Arabertal for Minutter Timer og Datoer. Værket er et Ottedagesværk med to Optræk. Klokken har to Slag og Repetition. Skiven er signeret H. Smith Mariboe. H. Smith er kendt for at have udført Taarnuret i Vordingborg Kirke og signeret det med sit Navn og Aarstallet 1792. Med dette Ur er en Egn af Landet som ikke tidligere var repræsenteret i Den gamle By kommet med i Samlingen. Det sidste Ur ligeledes et Standur er signeret Peder Møller Tved. Kassen er af bonet Eg en nyere grøn Maling er blevet fjernet af Museet . Skiven har Talkrans af Tin med romerske Timetal og arabiske Minuttal. Den lille Talkrans til Sekunder har ligeledes Arabertal. Uret har Ottedagesværk med Slag. Til den Postgaard som med Tiden skal rejses i Den gamle By er der i Aarets Løb indkommet meget Materiale. Ældst er en Postmester-Uniformskjole af karmoisinrødt Klæde med Guld og Sølvbroderi og forgyldte Knapper med Rigsvaaben og Posthorn . Kjolen er skænket af Direktør Frederik Lausen Clasonsborg pr. Kibæk. Den har tilhørt Giverens Oldefader Peter Christopher Lausen f. 1767 d. 1843 og hans Bedstefader Niels Martin Lausen f. 1800 d. 1861 der begge var Postmestre i Odense. Desuden har Direktør Lausen skænket forskellige Papirer og Smaagenstande der belyser Postmestrenes Forhold i hans Forfædres Tid. Fra forskellige Postkontorer Landet over er der indsamlet en. hel Del af det Inventar der skal til for at genskabe Atmosfæren fra et gammelt Postkontor. Her kan nævnes en høj egetræsmalet Skrivepult fra Brønderslev Postkontor og endnu en Pult fra Rudkøbing fra Herning en jernbeslaaet Kiste en Postlade med Indkastningssprække med Klap i Laaget en Lakpotte fra Ørsted og fra Tarm et Par Rullegardiner og en morsom Lakstage af Glas. formet som en Kogle i en Montering af forsølvet Metal. Fra Postkontoret i Kallehave stammer endnu et Rullegardin med paamalet Rigsvaaben Fra Tunø er der kommet en Brevvægt. En Postkvittering dateret Horsens Pakke-Post-Contoir 18. Jan. 1840 sammen med andre lignende Ting Breve osv er skænket af fhv. Postmester J. P. Jensen. Endelig er der Poststemplerne hvoraf et en Gave fra Overpostinspektør Vigerslev Aarhus er fra Stemplernes første Tid. Der er Poststempler fra Brædstrup Ringkøbing Læsø og Odder. 591946 s. 60
Posthorn fra Roskilde. De sidste maa nævnes fordi et Stempel angiver hvilket Tog Posten afgik med f. Eks. 8-Toget. De fleste af Stemplerne ligger endnu i de tilhørende Æsker hvor der er Plads til løse Tal Skruetrækkere o. . Til Slut maa nævnes et rigtigt Posthorn der stammer fra Roskilde. Det har Formen der kendes fra Billedet paa Postkasserne med stærkt udsvajet Lydtragt og Røret svunget halvanden Gang i en Cirkel. Det er en Gave fra Postmester Nørgaard-Jensen Tranebjerg Postkontor. Det er alle disse Smaating der gør et Interiør sandfærdigt og rigtigt. Hver enkelt Ting fortæller sit og Enkelthederne samler sig til et Hele. 3 Til Cykelmuseet er der indkommet Cykler og Dele hertil fra -Cykelhandler Emanuel Jensen Ørsted. Cykelhandler Enevoldsen Mejlgade. Cykelhandler W. Boldreel Marstrandsgade 7 Cykelreparatør O. A. Hald Skovvejen 7 Cykelhandler Aksel Andersen Ørsted pr. Slagelse. Cykelhandler Lajen Lystrup. Cykelhandler Uhrenfeldt Studsgade 45. Cykelhandler Anker Larsen Lendemark pr. Stege. Cykelhandler V. Rask Nielsen Nørregade. Cykelhandler M. Busk Auning. Cykelhandler Aage Sørensen Horsens. Cykelhandler Jacob Mortensen Astrup pr. Aarhus. Cykelhandler N. C. Petersen Danhøj Klosterport 2. Cykelhandler Lars Rosenmeier Vestergade 27 Nørre Sundby F. Beengaard Knudsens Eftf. Søndergade 13 Odense. Cykelhandler Johs. Jensen Kalundborg. Cykelhandler R. Rasmussen Graasten. A S Weiling Søndergaard Frederiksgade. Centralforeningen for Danmarks Cykleindustriforeninger . Østsjællands Cykleindustriforening. -601946 s. 61
Symaskiner er indkommet fra Immanuel Jensen Ribe. Cykelhandler Martin Gundestrup Hvilsom pr. Hobro. Cykelhandler M. Mikkelsen Vestergade 6. Skrædermester Nissen Bruunsgade 64 Cykelhandler Chr. Tinnesen Katrød. 3 Til det kommende Gartneri og Gartnermuseum er indkommet Gaverfra Handelsgartner Peter Sørensen Gjellerup Aabyhøj. Gartner Poulsen Lisbjerg. Maskinmester Oberbech-Clausen Gaunø pr. Næstved. Havebrugskonsulent Aage Gylling Frederiks Allé 75 c. Jyllands Frøhandel Sønder Allé Bernstorffs Slotsgartneri v. Slotsgartner F. A. Hansen. 3 Aaret 1946 har været et godt Aar for Haandværket i Den. gamle By . Der er blevet samlet ivrigt ind til baade de gamle og de kommende Samlinger. Fagene har været meget interesserede . Tingene er kommet ind fra hele Landet. Den Støtte Den gamle By saaledes har faaet fra Haandværket og den nære Forbindelse der knyttes mellem Byen og Haandværkerne er til stor Gavn for Museet. Tages Fagene i alfabetisk Orden maa Barberer og Frisører nævnes først. Faget arbejder energisk paa at faa indrettet en Barberstue i Den gamle By og da Barberstuer ikke gaar særlig langt tilbage i Tiden tillige et Museum til Belysning af Barberernes og Badskærernes Virke der som bekendt er meget gammelt . Allerede for nogle Aar siden samledes der en hel Del. Til Supplering heraf er der i 1946 indkommet flere vigtige Ting. Blandt disse kan først nævnes noget Inventar. Frisørmester Leth Vestergade har foruden Litteratur og en Frisørregning fra omkring 1900 skænket en Barberstol en Ventestol et Konsolspejl og et Barberskilt. Inventaret har hørt hjemme i Giverens Forretning der oprindelig havde til Huse i den nu nedrevne Ejendom Vestergade 12. Forretningen gaar et godt Stykke tilbage i Tiden i hvert Fald før 1881. Barberstolen hvis Arm- og Ryglæn bæres af drejede Sprosser minder mest af alt om en almindelig Skrivebordsstol der er blevet forsynet med Nakkestøtte. Den forniklede Nakkestøtte er forøvrigt mærket F. H. R. MARTENS HAMBURG. Til den gamle Barberstue hørte ogsaa som til ethvert velordnet Hus i forrige Aarhundrede Spyttebakker. Frisørmester Brunstoft Randers har skænket to af disse uundværlige Spyttebakker af Messing. Ft lille Stykke Værktøj til Fodbehandling er foræret af Hr. Peter Simonsen Aalborg. Det skal 611946 s. 62
stamme fra 1832 og have tilhørt Giverens Bedstefader Simon L. Simonsen der var Barbermester i Aalborg. Det er et lille 10 cm langt Redskab med et buet i Spidsen skraat afskaaret Jern. Desuden er der indkommet en Klippemaskine fra Frisørmester Otto Thomsen. Marstrandsgade endelig forskellig Litteratur Arkivalier Emblemer Fotografier af tidligere Barberer og Frisører i Aarhus som Gaver fra Aarhus Barber- og Frisørlaug. Til Bogtrykkeren er kommet en Knæpresse fremstillet af I. H. Hiittemeier København 1843 hvad man kan læse paa den. Den er af den almindelige Type fra Midten af forrige Aarhundrede . Digelen holdes oppe af to Fjedre mens Fundamentet til Formen glider paa to Skinner. Stellet er af Støbejern og minder med sine kannelerede Søjler og Chr. VIII-Ornamenter meget om en af Samtidens Kakkelovnsskærme. Den er fra en Tid hvor man udnyttede Støbejernet ornamentalt mange Smaating i det daglige Liv udført af Støbejern minder herom saasom Urstativer Blækhuse o. I. Pressen er en Gave fra A S Centraltrykkeriet Rosensgade 24 hvor den har været brugt som Korrekturpresse. Fra Bogtrykker C. Burmester Aalborg er kommet fem Vinkelhager. Det er udmærkede Stykker Værktøj. Skyderen spændes med en Fjeder. Materialet er Nysølv og Jern. Til Brænderiet har Massøse Karen Louise Reimer Sønderborg skænket en Samling Flydevægte Redskaber hvormed man prøvede Brændevinens Alkoholindhold. De fleste er i Paphylstre en enkelt i Messinghylster. De har særlig Interesse idet der er gode Oplysninger om dem. De har tilhørt Giverens Oldefader Grosserer Laurits Daniel Holst Klostergade Aarhus. Han skal have været den første der havde Grossererborgerskab i Aarhus. Fra et Brænderi i Ebeltoft stammer et Mæskeror af Kobber Det har Form som en Ske med et omtrent cirkelrundt ret fladt Blad med opstaaende Kant hvori et Hul fører ind til det hule rørformede Skaft. Et andet Mæskeror er fra samme Sted men har en anden Form. Det er af Asketræ tildannet som en Aare. Bladet har en Gennembrydning der udfyldes af et Tremmeværkaf Jern. Sammen med forskelligt andet Brænderiinventar er disse Ting skænket af Grosserer Chr. A. Alstrup Studsgade. Alle Tingene har hørt hjemme i samme Brænderigaard i Ebeltoft. Guldsmedeværkstedeter et af de Steder hvor Aarets Tilvækst har været rigest. Guldsmed Johs. Svinth Otto Rudsgade har skænket en betydelig Samling Stamper. De har tilhørt Guldsmed K. F. Svinth der etablerede sig i Aarhus 1893. K. F. Svinth der 621946 s. 63
havde lært i Lemvig maa være gaaet i Gang med en ret stor Produktion af Bestik om man kan dømme efter de mange Stamper . Der er Formetil alle Slags Skeer baade til Blad og Skaft. Stamperne er udført i Støbejernsblokke. Bladet eller Skaftet er i fordybet Form. Overfladen er hærdettil Staal og ciseleret efter. Stamperne passer sammen to og to. Den ene giver Oversiden den anden Undersiden. De er forsynet med Tapper og Taphuller der passertil hinanden. Naar der arbejdes med dem anbringes Stamperne med Sølvet imellem i et Faldværk. De fleste af Mønstrene til Skeernes Skafter viser den klassiske Dobbeltrifling men en Del har dog ogsaa været moderne med Nyrokokoornamentik som man brugte omkring Aarhundredskiftet. Direktør Osv. Møller Cohr s Sølvvarefabriker Fredericia har skænket en Samling lignende Stamper hvoraf nogle er til Bestik andre til Smykker o.I. formet som Blade Agern o.s.v. Tingene stammer fra Guldsmed Holger Christophersens Værksted i Odense. Værkstedet har været drevet baade af Holger Christophersens Fader og Bedstefader. En enkelt er mærket med en Delfin og CHRISTOPHERSENS PATENT. Der er skænket en Del Karetmagerværktøj af Fabrikant H. G. Lottrup Vejle. I Samlingen findes et Par Navbor et Par Nothøvle den eneetlille elegant Stykke Værktøj kaldet Schwerinerhøvl sandsynligvis fordi Høvle af denne Type fremstilledes i Schwerin. Den anden Nothøvl er en saakaldt Kradser det er et betydelig grovere Stykke en Træstok hvori der er Hul til Jernet. Desuden findes der en Tapfræser Haandtag til Svingbor m. m. Karetmagermester Carl Fischer Eckersberggade 30 har skænket en Høvl. Den er for største Delen af Mahogni men Forpartiet der løber op i en vældig Snabel er dog af Bøg. Giveren der har lært i et stort Værksted i Aalborg har udført den i det sidste Aar af sin Læretid. Det var i 1904. Til Skomagerværkstedet har Skomagermester Hartmann Christensen Aaboulevarden givet noget Værktøj der har været brugt af en Skomager i Ørslev ved Vordingborg i Slutningen af forrige Aarhundrede. Der er en Tang til at sætte Dupper paa Snørebaand . For ældre Skomagere er Redskabet næppe ukendt og det samme gælder en Stingsætter med et fladt Jern med 24 Tænder. Mere usædvanlig er en anden Stingsætter med syv Tænder. Jernet er buet saa det afsætter en halvcirkelformet Søm. Det har været anvendt til at afsætte Sømmen paa den runde Tunge foran paa Ridestøvler. 631946 s. 64
Fra Apoteker B. E. Schmidt Svaneapoteket har Den gamle By modtaget et Par Brøndfigurer af Støbejern. Figurerne forestiller Kvinderi lette antikiserende Draperier. Den ene Figur er paa Fodstykket mærket VAL D OSNE en nordfransk By kendt for sine Jernstøberier. Ved Modtagelsen var Figurerne brunsorte som gammelt Jern der i mange Aar har staaet ude i Vejr og Vind. Ved nærmere Eftersyn viste det sig imidlertid at de oprindelig havde været forgyldte. Med Figurerne medfulgte de tilhørende Granitfundamenter. Brøndene er kendt af de fleste Aarhusianere. De har staaet i de to Nicher paa Østmuren i Svaneapotekets. Gaard som Apoteker Meyer i sin Tid gav en kunstnerisk Udsmykning . Man kan skimte dem paa Fotografiet af Apotekets. Gaard i Aarhusbogen fra 1905 S. 378. Et udmærket Bygningsfragment fra 18. Aarhundrede maa nævnes. Det er en Porthammer af Egetræ. Den er godt 2 m lang men har sandsynligvis været længere idet den lange Indskrift GOTT MIT VNS WER MACH WIEDER VNS SEIN til højre for Beskueren er flankeret af EHD og Aarstallet 1743 ordnet i to Linier. Paa den modsatte Ende har man sikkert paa det nu afhuggede Stykke kunnet læse Bygherrens Navnebogstaver der har korresponderet med Hustruens. Porthammeren der er en Gave fra Cigarhandler M. Petersen Volden 25 er fundet som Gulvtømmer i Giverens Ejendom. Dens oprindelige Hjemsted maa forblive ubekendt. Skiltene var et særligt Kapitel i Byen i gamle Dage.I Skiltet samledes de væsentligste Træk i Byens Handel og Haandværk til klare letfattelige Symboler. De er i Fortid som Nutid uløseligt forbundet med Købstadens Liv. Det har derfor været Den gamle By en stor Glæde fra Fru Marie Helms Tønder at modtage et Skilt der har hængt udenfor Værtshuset Zum goldnen Traube i Tønder hvor der ogsaa blev drevet Vinhandel. Skiltet der er skaaret i Egetræ forestiller et Bundt Druer hvor Klaserne hænger i fire Afdelinger over hinanden hver Etage prydet med sin Bladkrans. Foroven holdes Stilkene sammen af et Baand. Skiltet bærer tydeligt Spor af at have hængt ude i lange Tider. Druernes blaa og Bladenes grønne Farve har ingen Glans mere men omtrent samme brunsorts Farve. Ved Undersøgelsen paa Museet viste det sig imidlertid at Druebundtet oprindelig havde været særdeles prægtigt idet Bladene viste sig at have været forgyldte under den senere grønne Farve. At dømme efter den udmærkede 641946 s. 65
Skæring synes Drueklasen at stamme fra Begyndelsen af 18. Aarhundrede. Fra en helt anden Periode nemlig Begyndelsen af dette Aarhundrede er en Skiltearm Museet har faaet skænket af Fyrbøder Sørensen Aarhus tekniske Skole Dalgas Avenue. Armen er udført af sortmalet og forgyldt Smedejern. Den har nærmest trekantet Kontur. Den er udført af flade Jernbaand der danner et Ranke- og Bladværk som prydes af store ornamentale Blomster . Midt inde i Ornamenterne danner en Cirkel Ramme om et sammenslynget CL. En Tegning af Maleren Ølsgaard i Aarhusbogen fra 1905 gengiver Skiltet forsynet med det afgørende den store Nøgle Symbolet for Kleinsmeden. CL er Navnetrækket for den i Aarhus i sin Tid saa velkendte Smedemester I. M. Chr. Larsen. Af de i Aarets Løb indkomne Møbler maa følgende omtales. For det første et Par blaamalede Stole fra Trustrup Hundslund S. Hads H. . De drejede Ben minder om Stoleben fra 17. Aarh. mens det vaseformede Rygbrædt er i Louis XVI-Stil. Her er der malet et ophængt Feston nogle lette Blomsterdekorationer og Aarstallet 1815. Stolene viser tydeligt hvorledes den landlige Empire kunde bevare Træk fra tidligere Perioder. De er skænket Museet af Fru Sygehusinspektør Holger Petersen Amtssygehuset . Museet har endvidere erhvervet en mahognimalet Standkiste af Fyrretræ med buet Laag. Kisten der ligesom Stolene har faaet Plads i Bondesamlingen i Aalborggaarden har Interesse ved at have Skuffe forneden. Som Type staar den mellem Standkisten og Dragkisten. I to blomsterprydede Skjolde paa Forsiden staar ATNDog 1843. Kisten der er en Gave fra Fru Andersen Viborgvej stammer fra Skallerup paa Mors. Den gamle By s Samling af hjemlig Keramik er ogsaa blevet forøget med nogle gode Stykker i det forløbne Aar. Her maa omtales en lille Dunk af rødbrændt Ler med grøn Glasur paa den øverste Del. Den smalle Halsaabning har en ringformet Krave. Ørerne er dekoreret med Knibninger gjort med Fingrene i det vaade Ler. Dunken er et Jordfund. Man stødte paa den under Tørvegravningen i Nærheden af Lindenborg Aa. Den er fundet i Blendstrup Sogn altsaa i Hellum Herred hvor der tidligere er blevet drevet Pottemageri. Det er ikke umuligt at Dunken er blevet tilvirket paa Stedet. Den er fundet af Drænør Svend Holm Ajdt. 651946 s. 66
per vor Lerfad af jysk Arbejde. Desuden maa nævnes to Fade af den cirkelrunde lave Type med fortykket Kant langs Randen. Det ene Fad erlyst idet det er begittet og blyglaseret. Den sparsomme enkle Dekoration veksler mellem brunt og grønt i Midten en brun Spiral og udenom 3X2 grønne Pletter paa Overgangen mellem Bund og Sider en brun Linie paa Siden en grøn Bølgelinie og ved Randen en brun Stribe. Fadet der er købt i Antikvitetshandel stammer fra Brønderslev. Det andet Fad er brunt idet det kun er blyglaseret og dekoreret med lyse bølgede og rette Linier. I Bunden staar Aarstallet 1859. Sælgeren har erhvervet Fadet i Randers. Et sikkert Hjemsted findes saaledes ikke men om dets Herkomst fra Hellum Herred kan man næppe tvivle. En Krudtmaaler der er skænket af Sparekassedirektør H. C. Jørgensen Faaborg er et Minde om Isenkrambutikken fra Slutningen af forrige Aarhundrede Paa en Jernstang med et Elmetræsskaft er der ude i Spidsen en lille Fordybning med en Antændingsskaal ved Siden af. Beholderen lukkes af en i Spidsen udfladet Bøje der staar i Forbindelse med en Skala. Naar det antændte Krudt eksploderer kan dets Styrke aflæses paa Skalaen. Endnu i 1870 80 erne brugtes Krudtmaaleren i den Faaborg-Isenkramforretning der ejedes af Giverens Fader. Man fik dengang Jagtkrudtet fra Rubeland i smaa Fustager paa 10 Pd. Naar en 661946 s. 67
ny Sending ankom blev Krudtets Styrke maalt med denne Maaler. Museets Samling af Laugsgenstande er blevet forøget med et smukt Sølvskilt til en Laugspokal for et Drejerlaug hvilket har ikke kunnet oplyses. Skiltet er formet som en oval forgyldt Kartouche i bred drevet Indramning bestaaende af Blomster og C-formede Ornamenter. Øverst er Chr. VII s kronede Navnetræk anbragt i en lille forgyldt Oval. Det store Felt indeholder foruden Drejersymboler som Krumpasser Drejerjern o.v.s. Indskriften Jacob Klauen Ao 1770 d. 20. Junij. Stemplerne er meget slidte. Man kan skelne Guardeinen Conrad Ludolfs Stempel 1669 1729 og Københavns Bymærke med ettil dels udvisket Aarstal 1727. Forholdet er formodentlig det at en Sølvplade fra 1727 er blevet brugt i 1770. Skiltet er en Gave fra Apoteker Dannesboe Andersen Hellerup. TEXTILMUSEET I 1946 Til Dækketøjsafdelingen er indkøbt et Par smaa damtavlede Duge der bærer syede Aarstal henholdsvis 1773 og 1776. De stammer fra Herregaarden Benzon paa Djursland. Blandt andre indkøbte Ting kan nævnes en Brudekjole af blegblaat Kashmir med Blondebesætning og en AndendagsBrudekjole i en bleg Cyclamenfarve og med karakteristiske Pliséer og Tunikaopheftninger. Til begge Kjolerne der er fra 1885 hører Sko. Tingene har tilhørt Cathrine Marie Rønne gift i Maj 1885 med Dampmøller Chr. Jensen Horsens. Fra fhv. Lærerinde Frøken Anna Sørensen Ribe har vi haft den Glæde at modtage som Gave et Par smukke kvadratiske Kashmir-Sjaler fra omkr. 1840. Det ene af Uld og Silke har en dejlig højrød Bundfarve hvori er indvævet spredte brogede Smaamotiver og smalle Randborter i den kendte orientalske Genre. Det andet Sjal er overmønstret med haandtrykt Blomsterornamentik i livlige Farver paa hvid ulden Bund. Mønstrets Hovedelement er ogsaa her Sjals-Palmetten. Sjalerne har i sin Tid tilhørt en Slægtning af Giverinden og er ualmindelig velbevarede. Der medfulgte ogsaa et morsomt vatteret piquéstukket Kjoleskørt Nederdel fra sidste Halvdel af 1700-Tallet og et Par lidt yngre Kjoleliv. Legetøjsafdelingen har som Gave fra Fru Dagmar Conradsen Charlottenlund modtaget et Par smaa Dukkemøblementer det ene er fra 1850 erne og har tilhørt Moderen det andet er fra ca. 671946 s. 68
1890 og har tilhørt Giveren selv. Til samme Afdeling er indkøbt en morsom stor primitiv Dukke der imidlertid for Øjeblikket er for defekt til nærmere Omtale. Hvor intet andet er nævnt er Adressen Aarhus Harmonikakuffert. Creditforeningen Aaboulevarden. Messingtepotte Kaffekande og Lysestager. Hr J Jensen Harald Jensens Pl. 3. Skab Udhængsskilt. Apoteker Dr. pharm. Reimers Løveapoteket. Garveriredskaber og -inventar Brandsvendeskilt m. m. Direktørerne Flach Flach s Garveri Fiskergade 51. Tyske Marinedistinktioner. Bent Andersen D.g.B. Skræderpren. Skrædersvend Aage Nielsen Vesterbrogade 7. Skibsmodel. Karie Krese Hougaardsvej Brabrand. To Natlamper. Kammerjunkerinde C. Castenskiold-Benzon Kalø Skovriddersted Rønde. Veneziansk Spejl. Fru Grosserer A. Cohrt Skanderborgvej 5. Gruppefotografi. Fru Robert Hjorth Studsgade 29. Skæreplanke Hylde. Sadelmagermester Aage Jensen Mejlgade 28. Maleri af Frue Kirkes Mur. Sagf. S. Holmark Christiansgade 23. Armstol. Godsejer Fru B. Dahl Moesgaard. Alenstok forsk. Litteratur. Fru Olida Rafn Skovvejen 1. Jernkakelovn. Aarhus Havn. Departementchef Graaes Medaille. Komitéen for Departementchef Graaes Medaille. Legetøj m.m. Boghandler Stig Madsen Aalborg. Ovnplade. D.S.B.s Hittegodskontor. Barberkniv. Sadelmager J. P. Jensen Aarhus. Familiepapirer Signet Parykblok m. m. Arkitekt Sven Fritz Bragesvej 37 Aabyhøj. Møntvægt Cigarrør. Ingeniør Christian Fallesen Vestergade. Høhæk Butiksklokke m. m. Produkthandler V. Andersen Grønnegade 6. Topografiske Billeder. Aarhus Byraad. Numeratør. Hr. Nielsen Aarhus. Ny Testamente 1825. Fru Forvalter K. Ziegler Stadion Allé 34. Saamaskine. Fru Nørregaard Godthaab pr. Lystrup. Tobakskasse m. m. Vognmester v. D.S.B. S. Ørnstrøm Tordenskjoldsgade 67. Guldsmederegning 1757. Antikvitetshandler Sivelykke. Sølvplade. Fru Musikdirigent Beyer Randers Arbejdsbord. Fru Guldsmed Jacobsen Graasten. Ringmaal Bunsens Lampe. Guldsmed Rasmussen Solitudevej Kbh. Skagehaand Hegle Smørrulle. Hr. Anton Rasmussen. Gl. Mønt. Hans Jørgen Hansen og Knud Brønsby Viborgvej 21. Miletabel. Distributionschef Yde Aarhuus Stiftstidende. Kandistang Bødkersignet. Skibstømrer Stiitzer Østerbro 54 Aalborg. Rejsepas Lærebrev m m. Gross. Vilh. Mørch Bianco Lunos Allé 3 København V. Nødpenge fra 1940 45 m. m. Pens. Lokomotivfører N. L. Petersen Horsensgade 11. Nødpenge fra 1940 45. Varehuset Atlas Lille Torv 2. Gl. Fotografier. Typograf Hveisel Ny Munkegade 34. Sølvskaal m. tilhørende Skeer Elfenbensæske. Ftatsraadinde Wengs Bo. Hjørneskab. Remisearbejder J. K. Lauritzen Sct. Paulsplads 11. 681946 s. 69
Kageform to Tallerkner. Købmand Ove Edslev Nørregade 2. To Kurve Fyrstaal. Bogholder Hjernøe Gentoftevej 14. Salertz Naturhistorie 1866. Fru Overbetjent Helene Sørensen Ndr. Ringgade 120. Papirer og Broncemedaille fra Familien Tønnersen m. m. Enkefru Tønnersen Sct. Paulsgade 17. Syskrue Fru Hvid Kristensen Jernbanegade 2 Randers. Luftbøsse. Kleinsmed Lorentzen Brammersgade 5. Fod til romansk Døbefont Sandstenstrug m. m. A S Brdr. Kier Mindegade 4. Fotografi efter Portræt af Severine Grarup. Hr. Otto L. Sørensen Frederiksgade 4. Kandar. Assurandør Th. Bendixen Bogensegade 4. Lille Krukke. Fru Amalie Worm Marselis Boulevard 109. Si af Lertøj. Fru Møller Aarhus. Tre Taburetter to Skamler Lærebrev m. m. Direktør Jul. V. Jensen Grønnegade. Broche Lærebrev. Cigarhandler Jørgen Larsen Lille Torv 2. Regning paa Møblement 1862. Frk. M. Eckeberg. Bindebrev. Frk. Emilie Petersen Brogesgade 18. Tysk Pistol Papirer fra Besættelsen. Kustode S. Simonsen D g.B. Lok af Thorvaldsens Haar. Hr. Meyer Agertoften 7 Gentofte. Glarmesterfil. Hr. S. B. Andersen Aarhus. Rejsekuffert. Sadelmagermester Berg Frederiksgade. To Par Kopper Syskrue Ildtøj m. m Fru Sophy Helsø Hovedgaden 25 Kgs. Lyngby. Blækhus af Støbejern. Sadelmagermester Søren Nielsen Frederiks Allé 60. Afskedspas Antikvitetshandler Johs. Christiansen Mejlgade 28. Dyrlægebog fra 1802. Hr. J. Groulef Kroghsgade 10. Breve og Bøger. Frk. Emily Maarup Støvringgaard. Værktøjskasse Værktøjsbræt Dameridetøj. N. H. Gøtke og Søn Østergade. Regnepenge. Maler Carl Laursen Christiansgade 27. Bordplade. Sadelmager H. Winther Ebeltoft. Et Par Kopper m. m. Fru Gudrun Buhl. Museumsgade 6. Tre Syklemmer Fjederblok. Sadelmagermester Johs. Halling Vestergade 19. Tre Snepperter glaseret Lerkrukke. Arkivar Johs. Kadsted Ny Munkegade 16. Lærebrev og Vandrebog. Fabrikant Madsen. Grønnegade. Papirer fra Besættelsesaarene m. m. Museumssekretær Erna Lorenzen D.g.B. Skilt. A S Kjærs Mølle Aalborg. Regnskabsbog. Hr. Martin Hansen V. Ringgade 80. Een Skilling. Arnold Christensen Stockholmsgade 21. Skøde og Købekontrakt. Direktør Dr. h. c. Peter Holm. Uniformskasket m. m. Postmester A. Gertz Holte. Tre Olietryk. Tømrer Egon Christensen Stautrup. Tysk Soldaterhue Haandgranat Frihedskæmperarmbind m. m. Landinspektør Visty Larsen Niels Juelsgade 53. Skilt. Bech s Klædefabrik Hjørring. Opbyggelig Litteratur. N. A. Kisby Andersen Melby. Negativer til gamle Billeder. Tandtekniker B. Offenberg Rosenkrantzgade 22. Litteratur fra Besættelsestiden. Dr. Søgaard D.g.B. To opbyggelige Bøger. Fru Edslev-Rasmussen Tousvej Aabyhøj. Stereoskop. Pens. Stationsmester Eisig Brabrand. Gl. Lodder. Motorsagkyndig Holger Brems Nørremøllevej 92 B Viborg. Perlebroderet Tobakspung. Fhv. Bagermester Aksel Christensen. 691946 s. 70
Sadelmagertaske og -redskab. Slagtermester Johan Krus Odense. Farvercentrifuge. Farver J. T. Jacobsen Aabenraa. Drejersignet Apoteker Dannesboe Andersen Hellerup. Litografi. Købmand N. Nielsen Vilger Ankerstjernesvej 7 Randers. Dokumentæske. Assurandør Harald Mortens n St. Jørgensvej 7 Svendborg. Knubskib. Ved Gaardcjer Chr. Lyngsø Rødding. Træredskab. Lærer Fredborg Christiansgade 15. To Nøgler. Læge Leo Andresen Tordenskjoldsgade 32. Lille Fad. Frk. Esther Petersen Saltholmsgade. Kistebeslag. Bryggeriarbejder Knud Knudsen Tunøgade. Nødpenge illegale Blade fra Besættelsestiden. Frk. D. Petersen Fredensgade 39. To engelsk-danske Militærordbøger fra Besættelsen m. m. Cand. mag. Niels Age Nielsen Eugen Warmingsvej 39 Syskrue. Skomagermester Axel Frausing Hadsundvej 106 Randers. Margueritejern. Garvermester Hackenberger Slagelse. Hefte med Noder Kbh. 1840. Hr. Mogens Gjellerup Solsortevcj 6. Haandskreven Bog med Bageropskrifter. Fru Camilla Schiitten Hovitzvej 57 Kbh. F. En Samling Drejerværktøj. Museumsforstander H. P. Hansen Herning. Personalhistoriske Billeder. Antikvarboghandler F. Bøckmann Vestergade 3. Lægebog. Hr. Lips. Flyveblad Forholdsregler mod Kolera. H. L. Nielsen Vejlby. Sange fra Hustømrernes 75-Aars Stiftelsesfest. Temaskine. Forretningsfører Borch Sdr. Ringgade 31. Fjedervægt. Snedkermester P. Bordum Balagervej 26 Viby. Penalhus. Fru Musiker Jensen Hinnerup. Kobberstukket Kort. Borgmester S. Unmack Larsen Strandparken 15. Morter. Skindhandler Johs. Funch-Rosenberg Nørrebrogade 1 Horsens. En Kasse Cerutter fra 1944 Cigarhandler Fru N. C. F. Nielsen Østergade 28. Gl. Recept. Bankfuldmægtig E. Baadsgaard Skernvej 12. En Samling Snedkerværktøj m. m. Fru Elna Kjær Bredal pr. Vejle. Skæggemand Skærebræt m. m. Hr. Anders Hartvigsen Svejbæk. Redskaber til Lysestøbning. Antikvitetshandler Søren Hvid Kristens on Rosengade Randers. Farvelitografi. Hr. S. Christensen Thomas Nielsensgade 6. Jordfunden Foldekniv. Fru Christine Nielsen Amtoftvej 3 Vejlby. Vogn Brødmaskine m. m. Proprietær H. Andersen Ring Kloster. Instruktion for Brandmajorer. Købmand Byberg Lille Torv. To Stole Kortæske. Fru Arkitekt M. B. Fritz Bragesvej 37 Aabyhøj. Ananas Sprængblyant Briller. Stud. theol. Peter Hvid Viborgvej 73 Aabyhøj. Fajancefad Glasskaal. Frk. Kirstine Laursen Fisker Montanagade 18. Broderet Silke-Daabshue. Fru Lektor Mathias Møller Strandparken. Mantille af vinrødt Silkefløjl. Proprietær Th. Helms Strandparken. Forsk. Sølvbesætning til Amager-Kvindedragt sjællandsk Sengeomhæng m. m. Frøken Hegge København. Sølv-Strikkepindeholder. Frk. Ulla Krenchel København. Samsø Kvindehuer Lin Tørklæder Sjal m. m. Gaardejer H. R. Mahler Risskov. Knækparasol. Fabrikant H. G. Lottrup Vejle. Et Par hjemmevævede Sengetæpper fra Skæring. Fru Elna Fisker Hedeskovgaard Lystrup. Broderet Barnekjole. Fru Oda Bovig København. Broderet Lommebog 1845. Frk. Dagmar Laursen Højbjerg. 701946 s. 71
Diplomatfrakke af Brudgomsklædning . Skrædermester Holger Kristjansen Næstved. Haandvævede Sengetæpper Lagner Bæreklæder m. m. Testamenteret af Gaardejer P. Jensen Vorre. Navneklud dat. 1848. Fru Marie Christensen Tilst. Paraply En-tout-cas m. m. Fru Malermester M. Mikkelsen Museumsgade. Guld-Armbaand og Vifte. Frkn. Hartvig Rasmussen Grønnegade. Forskellige Ting til Damedragter. Journalist Cai Rosenstand Ribe. Empiresmykker m. m. Fru Ida Harreschou København. Høj Silkehat. Bankfuldmægtig E. Baadsgaard Skernvej 12. 711946 s. 72
DEN GAMLE BY S REGNSKAB INDTÆGTER Kassebeholdning pr. 1. April 1945... 222 sessvern0e 386 62 Indestaaende paa Kassekredit pr. 1. April 1945... 2.047 16 Indestaaende paa Bank- og Sparekassebøger med bundne Formåal pr. L-April 198556 57.219 56 59 653 34 Fntrémdtæster 52Ar 32 517 00 Salg af Fryksapen ct 59 2DRNEDE 7.764 29 Indgaaet Kontingent Den gamle By s Venner... 3.846 00 Udgifter ved Inkassationen0 146 75 3.699 25 Indtægt af Restauranten0 6.894 35 m Afgifter-og Skatter 50 955 85 5 938 50 Diverse Indtægter.1 220 60 Offentlige Tilskud Stai. 35.000 00 Aarhus Kommune. 35.000 00 Aarhus -ÆmtSL 100 00 70.100 00 Gaver og Tilskud med bundne Formaal m.v.0 37.117 81 Renter af Bank- og Sparekassebøger med bundne Formaal... 971 82 4 se 5 Kr. 217.982 61 121946 s. 73
FOR AARET 1945 46 UDGIFTER Afdrag paaLaaneeger REP 2.857 82 661 27 Lønninger 67.806 83 Tilskud fra Staten og Aarhus Kommune 5.990 82 61.816 01 Driftsudgifter Varme Og EyS0ER 4.413 54 Rejser og Repræsentationre re 838 59 Kontorartikler Sr 437 74 Telefon og Porto51 390 69 Museet1 3.703 41 Skatter 316 70 Føloarbejde SEE 630 13 Revision 50EN 200 00 Forsiking 50ES 3.414 37 14.345 17 Aarhus Kommunes Tilskud til Dækning af KrigsforsikTiIngSPræmMIe .i 2.225 63 Refunderede Skatter .. .. -0 500 00 2.725 63 11.619 54 Reparation og Vedligeholdelse af Bygningerne... 22.443 96 Køb af Museumsgenstande 592 90 Køb af Tryksager til Videresalg 059207 2.963 84 Bygningsudgifter m. v. afholdt af Gaver og Tilskud med bundne Formaal so 5204ES 49.554 45 Udgifter afholdt af Den gamle By vedrørende Marus BEOnSTIUS 7.253 63 56.808 08 Kassebeholdning pr. 31. Marts 1946eres 000000 614 28 Indestaaende paa Kassekreditkonto pr. 31. Marts 1986. 17.403 81 reserveret til diverse Reparationer . 15.000 00 240381 Indestaaende paa Bankog Sparekassebøger med bundne Formaal pr. 31. Marts 1946 40.168 50 reserveret til diverse Reparationer . 15.000 00 55.168 50 Tilgodehavende vedrørende Garveriet... 32 60 B 8 219 19 Kr. 217.98261 For Købstadmuseet Den gamle By AKTIER Kasserer. Foranstaaende Regnskab er overensstemmende med de for Købstadmuseet Den gamle By ørte Kassebøger som vi har sammenholdt med de foreliggende Bilag. Kassebøgerne er eftertalt. Under Revisionen blev der den 16. April 1946 foretaget et Kasse og Beholdningseftersyn der ikke gav Anledning til Bemærkninger. Aarhus den 28. August 1946. Revisionskontoret i Aarhus. Aktieselskab. H. Poulsen P.S. Rasmussen. Statsaut. Revisor. 431946 s. 74
BESTYRELSE. TILLIDSMÆND. ARKITEKTER. PERSONALE. BESTYRELSE Æresmedlem Museumsdirektør Peter Holm. Landsretssagfører C. Holst-Knudsen Formand. Direktør N. Geertsen Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Bankdirektør Niels Jensen. Tømrer Formand Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier Kasserer. Borgmester S. Unmack Larsen. Kontorchef i Undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Landsretssagfører I C. Sørensen MB. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Tandlæge Holger Friis Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Fm. f. Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Museet for Koldinghus Len. Museumsdirektør Knud Klem Handels og Søfartsmuseet Kronborg. Kredslæge J. S. Møller Kbh. Fm. f. Dansk kulturhistorisk Museumsforening. Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg historiske Museum. Overretssagfører Redaktør Poul Winge Randers Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. ARKITEKTER Hans Henrik Engqvist M. A. A. Kongens Lyngby. Aksel Skov M A. A. Aarhus. PERSONALE 74 Direktør Dr. phil. Helge Søgaard 1. Aug. 1931 . Inspektører Fru Petra Julie Holm 1. Maj 1921 . mag. art. Hans Lassen 24. Aug. 1945 . Konservator Peter Bang Termansen 1. Jan. 1933 . Museumssekretær Frk. Erna Lorenzen 15. Septbr. 1935 Kustode Søren Simonsen 28. Oktbr. 1928 .1946 s. 75
INDHOLD Aarsberetning.65 Side 5 Hans Lassen Lidt om Sadelmageren og hans Arbejde 1 fornge Aarhundrede. 0 18 Peter Bang Termansen Maarslet Kirkes Altertavle .............. 35 Petra Julie Holm Aben paa Navnekluden ... 41 Helge Søgaard Gravskriften over Laurids Ebbesen................ 45 Helge Søgaard En Relikvie fra Sprogforskeren Karl Verner..... .. 53 Nyerhvervelser ogGaver 355 Repuskabyl rr 72 Bestyrelse. Tillidsmænd. Arkitekter. Personale........... ....... 74 751946 s. 76
1947 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 19471947 s. 2
1947 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY AARBOG 1947 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1947 s. 4
KLICHÉER HAMMERSCHMIDTS KLICHÉFABRIKKER TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1947 s. 5
AARSBERETNING 1947 et forløbne Aar har været en stor Arbejdstid. Besøget i Samlingerne naaede den samme Størrelse som Aaret i Forvejen og har givet Personalet megen Beskæftigelse med Omvisninger for Selskaber og Foreninger. Baade i 1946 og 1947 har Gæsternes Antal været dobbelt saa stort som i det sidste Aar før Krigen. Et tilsvarende Besøg er blevet iagttaget i Landets andre større Museer og har vel ikke blot sin Aarsag i en voksendehistorisk Interesse men ogsaa i de forbedrede Rejsemuligheder og en Pengerigelighed der er større end før Besættelsen. Det er vanskeligt at sige om Besøget vil holde sig paa den samme Højde i de kommende Aar da det for en stor Del synes at være afhængig af Forhold som Museerne ikke har nogen Indflydelse paa og en Indskrænkning i Rejselivet som det allerede er sket i Trafikken for Personautomobiler vil sikkert hurtigt sætte sig Spor i Gæsternes Antal ligesom de kommende Aars økonomiske Udvikling ogsaa vil faa Betydning for Besøget i Den gamle By og andre Museer der særlig søges af et Turistpublikum. Ved Siden af disse Gæster har Museet ogsaa en trofast Skare af Aarhusborgere der ikke blot jævnligt gæster dets Huse men ogsaa ved Gaver viser at dets Fremgang ligger det paa Sinde. Museets Opgave er desuden dobbelt. I Bygningernes Interiører og Montrer skal det udstille de Sager der falder ind under de Omraader Den gamle By efter sine Statutter har Pligt at beskæftige sig med for herigennem at naa Maalet at give et Helhedsbillede af den danske Købstad og dens Kultur og samtidigt skal det med sine Huse og Gaardspladser Gader og Torve Broer og Bygninger give et Indtryk af Fortidens Købstad. Talrige Aarhusborgere lægger deres Spadsereture gennem Den gamle By og uden at det er nødvendigt for dem at aflægge Besøg i Husene giver allerede Museets Ydre et Vidnesbyrd om den ældre Tid som ved den nærliggende Sammenligning med Nutidens Aarhus bliver endnu mere slaaende. Museet har ikke Tal paa disse Besøgende hvis Skare maaske er lige saa stor som deres der mere indgaaende optages af Samlingernes Indhold. Det maa ogsaa i Fremtiden blive Museets Opgave at sørge for begge disse Sider af Virksomheden og i denne Aarsberetning maa Museet bringe en varm Tak til de mange der paa forskellig Maade har hjulpet og uden hvem det ikke har kunnet udrette sit Arbejde. un1947 s. 6
Først i denne Beretning skal Museet mindes sin Tillidsmand i Randers Overretssagfører Redaktør Poul Winge. Hans Interesse for det kulturhistoriske Arbejde førte ham til Formandsposten i Randers Museum og ved flere Lejligheder viste han at han ogsaa var optaget af Den gamle By s Trivsel. Museet vil bevare hans Minde i taknemmelig Frindring. Mellem de særlige Opgaver Museet har paataget sig i 1947 melder Fuldførelsen af Garvergaarden sig som den vigtigste. I de forrige Aarbøger er det fortalt at Garverforeningen i Danmark købte Bygningen Provstegade 6 i Randers til Genopførelse i Museet. I Løbet af 1946 og 1947 blev dette Arbejde ført til Ende og 12. Oktober blev fastsat til Dagen for Aabningen. For at samle saa stor en Skare som muligt afholdt Erhvervet samme Dag sine Aarsmøder i Museet og Kl. 14 30 samledes Selskabet paa Gaardspladsen til Garveriet. I Formandens Fravær bød Dr. Peter Holm Velkommen og gav Ordettil Oldermand Vald. R. Olsen der skildrede Arbejdet og dets Vanskeligheder . Museets Direktør fik derefter Ordet for at bringe en Tak for den store Gave og Arkitekt Skov talte paa Arkitekternes Vegne hvorefter Selskabet sagkyndigt gennemgik den nye Samling i alle dens Enkeltheder. Huset er rejst med Bidrag fra Foreningen af danske Læderfabrikanter Foreningen af danske Lædergrossister Foreningen af danske Hudegrossister Foreningen af Hude- og Skindeksportører og Garverforeningen i Danmark. Museet bringer alle Organisationerne en Tak for den Opgave de har paataget sig og som er blevet adskilligt større end den først var anslaaet til fordi Efterkrigstidens Prisstigninger kuldkastede det oprindelige Budget men uden at lade sig skræmme heraf gennemførte Garverne Planen i dens fulde Omfang og Museet vil ogsaa paa dette Sted bringe en varm Tak for den store Gave det har modtaget. Manvil i Garvergaarden kunne følge Hudernes Behandling fra deres Modtagelse til de som færdigt Læder henlægges i Lageret til Udsalg. Efter at være udvandet ved Skyllebroen gaar Huderne ind i Kalkhuset i hvis store stensatte Gruber de behandles med Kalk for at løsne Haarene der fjernes paa Skavebommen. For at neutralisere Kalken lægges Huderne der paa i Pyren der er fyldt med Hønsemøg. I Museets Garveri er Pyren anbragt ude i Gaarden som det var almindeligt. Efter en Strygning paa Bom og fornyet Opskylning gaar Huderne ind i Farvehuset hvor de to Rækker store Kar nedgravede i Gulvet indeholder en Opløsning af Garvestof udtrukket af Egebark fra en svagere til en stærkere. Først lægges Huderne i den svageste og derefter i stadig stærkere Opløsninger indtil de er færdige til at gaa i Strøkarrene ude i Gaarden hvor de lægges lagvis med Bark imellem og hvor de bliver liggende til Garvningen er færdig. Baade Kalkhus og Garvehus findes i Tilbygningen I Forhuset er der et Rum 61947 s. 7
Garveriet. Forhus og Sidehus. med Udvaskebord dannet af en Stenplade paa murede Piller og her er ligeledes en Barkmølle fra Gøths Garverii Skelskør midlertidigt opstillet. Paa den anden Side af Indgangsdøren ligger den beskedne Læderhandel med tilhørende Lager. Ad en smal Trappe naar den Besøgende op paa første Sal hvor der paa den ene Side er indrettet en varm Tørrestue og paa den anden en Tougestue i hvilken det færdigtgarvede Læder efterbehandles indsmøres med en Blanding af Talg og Tran bearbejdes med Krispelbrædt farves o. s. v. I Sidebygningens første Sal findes Rullestue til Færdiggørelse af Saalelæderet og ud mod Aaen en Tørrestue med Jalousier stammende fra det gamle allerede omtalte Garverii Skelskør. De kunde opsættes uden nogen Ændring. Paa Loftet findes et lille Værksted for allunerede Skind og Barklager med 3 Barkbrager. Allerede ved denne summariske Gennemgang vil det ses at Garvning er en Produktionsform der kræver megen Plads medens Værktøjet indskrænkersig til faa Typer. Ved stor Imødekommenhed fra alle Sider af Erhvervet har Museet modtaget en meget righoldig Samling af de forskellige Redskaber der i Enkeltheder kan belyse Fremgangsmaaderne skønt Skifter Auktionsfortegnelser o. l. fra det 18. og 19. Aarhundrede viser at Garverierne ikke har behøvet meget Værktøj og Museet skylder Giverne en varm Tak fordi de beredvilligt 71947 s. 8
iets Gaardsplads set fra Toldboden. Garver Garveriet Kalkhuset i1947 s. 9
Rullestue i Garveriet. i g1947 s. 10
Interiør fra Barberstuen. ligt ligt har gjort det muligt at aabne en Samling af saa omfattende Karakter . Her maa Museetligeledes bringe en Taktil Direktørerne Wilh. og Carl Flach der sammen med andre fra Faget har bistaaet Museet med Indretningen. Næppe noget andet Erhverv har i saa høj Grad skiftet Karakter som Frisørens. Alene Navneforandringen fra Bartskær til den nuværende Betegnelse vidner tilstrækkeligt om at Faget har ændret sig og det er i denne Forbindelse tilladeligt at minde om at Parykmagerne forlængst har ophørt at danne et selvstændigt Fag og nu er gaaet op i Frisørerne uden at det dog har sat sig større Spor. Det var for Museet baade en nødvendig og tillokkende Opgave at samle de Minder der endnu var bevaret fra den Tid da de gamle Kirurger var med til at sætte Præget paa Professionen og i dette Arbejde er Den gamle By blevet hjulpet af Danmarks Frisørmesterforening og dens Medlemmer . Først og fremmest er der i det forløbne Aar blevet tilvejebragt en meget stor Samling Sager fra de gamle Barberer ikke blot Knive og andet til Ragning men ogsaa Tænger og Nøgler til Tandudtrækning Redskaber til Aareladning og Kopsætning Skilte Inventar 101947 s. 11
til Barberstuer m. m. som i Forening viser den Form Faget havde før den afgørende Ændring indtraadte. Særlig maa Museet fremhæve en værdifuld Samling den har modtaget fra Københavns Lav og det maa mellem de mange ivrige Medarbejdere her omtale Oldermand H. Stougaard København og Frisørmester Leth Aarhus til hvis Kyndighed Museet har støttet sig under Arbejdet og til hvem det her bringer en Tak. Under de nuværende Byggeforhold har det ikke været muligt at finde en egnet Bygning men Samlingen er allerede nu saa værdifuld at Museet gerne vil gøre i det mindste en Del af den tilgængelig og paa første Sal i Farverens Hus er der derfor indrettet en beskeden Barberstue hvor lidt af alt det der ejes er udstillet. Heller ikke Samlingen af Cykler har kunnet faa sin endelige Plads i Den gamle By . Ved kraftig Understøttelse fra Frhvervet er denne Del af Samlingerne vokset betydeligt saa den nu giver en udmærket Oversigt over de første famlende Forsøg i forrige Aarhundrede paa at skabe et billigt og bekvemt Befordringsmiddel og i det væsentlige er alle de Typer repræsenteret gennem hvilke man har prøvet sig frem til den nu brugte Konstruktion der blev indført til Landet 1886. Et ledigt Rum i Bogbinderens Hus viser nu et beskedent Udvalg af Typer og ogsaa her maa Museet sætte sin Lid til at Fremtiden vil give disse Samlinger den rigtige Plads. De to Rum blev færdige 8. Juni. Lysere er Udsigterne for det gamle Gartneri. I forrige Aarbog blev det meddelt at Samfundet og Hjemmet for Vanføre havde overladt Komiteen et Drivhus af gammel Type og til dette er der i det forløbne Aarføjet et andet af lige saa gammel Form en Gave fra Statens Bygningsdirektorat. Det har staaet paa Bernstorff Slot. Efter en grundig Gennemdrøftelse har Komiteen fastslaaet Gartneriets Udseende Drivhusenes Beliggenhed m. m. og Dagen efter Aabningen af Garveriet 13. Oktober gik man i Gang med Opførelsen. Efter Planen skal selve Gartneriet være færdig i Sommeren 1948 og til dette skal der paa føjes en Gartnerbolig som skal danne Ramme om Redskaberne og de andre Sager der er skænket fra Gartnerier Landet over til Den gamle By . Museet har længe været i Besiddelse af et ældre Karetmagerværksted som i Aarenes Løb er vokset ved forskellige Gaver. Samlingen var efterhaanden blevet saa omfattende at den fortjente at blive udstillet men desværre er der ikke Mulighed herfor. Karetmagermestrenes Landsforening afholdt 1947 sit Aarsmøde i Aarhus der blev særligt festligt fordi Sammenslutningen havde 40 Aars Jubilæum og Museet aabnede 3. August en Særudstilling for Mødets Deltagere for at vise hvad det ejede. Udstillingen gav Anledning til at flere Karetmagermestre skænkede værdifuldt Værktøj. Det var med Beklagelse at Karetmagerværkstedet atter blev pakket sammen men Museet haaber at der vil være Mulighed for at Samlingeni en ikke al for fjern 111947 s. 12
Fremtid vil faa en fast Plads i Den gamle By til hvilket der er saa meget mere Grund som Faget i nyere Tid har været underkastet saa store Ændringer i sin Produktion at det gamle Karetmageri og dets Kaar forekommer Nutidens Generation ganske fremmed. Da Snedkerhuset fra Slotsgade 11 i Haderslev blev genopført lykkedes det ikke at faa det helt færdigt idet den lille Bulhus-Fløj manglede Loftet mellem sine to Stokværk. Paa Museets Ansøgning har Centralforeningen af Snedkermestre i Jylland og Fyen bekostet Lægning af Loftet og Museet vil ogsaa paa dette Sted give Udtryk for sin Tak for denne Gave og den Interesse den vidner om. Der mangler nu kun et Par Skillerum forneden for at Sidefløjen kan staa i Den gamle By som den stod i Haderslev og der er Haab om at ogsaa dette kan blive udført saa Bygningen helt kan faa sin gamle Skikkelse igen. Som Gave fra Grosserer S. Foght København har Museet modtaget 2000 Kr. til Vedligeholdelse og Udvidelse af Sadelmagerens Hus. Museet bringer sin Tak for denne velkomne Støtte der forpligtertil et ufortrødent Arbejde med at udvikle og videreføre Samlingernetil Sadelmagernes Historie. I denne Aarsberetning skal kun de Arbejder anføres der har afsat synlige Resultater men ogsaa paa andre Omraader har Museet søgt at løse sine Opgaver og selv om Arbejdet ikke er naaet til nogen blot foreløbig Afslutning betyder det ikke at det har ligget stille. Haandværksmuseet har været Genstand for talrige Overvejelser. Komiteen til Opførelse af Postgaarden har ligeledes holdt adskillige Møder og der er til denne Samling indkommet talrige Genstande mellem hvilke blot en Diligence og en Pakkevogn af ældre Type skal anføres. De er begge de eneste der findes. De er deponeret af Dansk Post- og Telegrafmuseeum som paa denne Maade har vist sin vaagne Interesse for Sagens Virkeliggørelse. Paa dette Sted skal ogsaa en Gave af særlig Karakter nævnes. Københavns Rotaryklub foretog i Efteraaret en Udflugt til Aarhus og skænkede ved denne Lejlighed Søsterklubben en udskaaret Gadedør i Louis XVIStil stammende fra Sudergade i Helsingør. Aarhus Rotaryklub overdrog ved en lille Højtidelighed i Museets Møllesal Døren til Den gamle By med sin Formand Landsretssagfører J. C. Sørensen som Ordfører. Museet bringer sin Tak for den værdifulde Gave der er dobbelt velkommen i Samlingen fordi denne Type kun har været sparsomt repræsenteret og samtidigt fordelagtigt vidner om Dygtigheden hos Tidens Bygningssnedkere Billedet giver et Indtryk af Døren hvis Ornamentik vil komme bedre til sin Ret naar den lempeligt er blevet renset af Konservator. Døren er et typisk Eksempel paa Helsingørs Gadedøre fra denne Tid. Som Gave fra Undervisningsministeriet har Museet modtaget en Stentøjskande fra Raeren med Aarstallet 1576 og Signatur af Jan Emens et Barokbord med Vendeplade et Miniaturechatol fra Empiren 121947 s. 13
og en Barokfyldning fra Rosenholm. Museet bringer sin Tak for alle disse Ting der hver udfylder en Mangel i Samlingerne. Som en særlig Afdeling af UNESCOer der blevet dannet et International Council of Museums ICOM . For at organisere den danske Medvirken i dette Samarbejde er Danske Museers Fællesraad blevet oprettet som desuden skal tage sig af andre Opgaver af fælles Interesse . Den gamle By er ved sin Direktør indtraadt i Komiteen for Museernes internationale Samarbejde. Mellem de mange Gæster der i Aarets Løb ikke blot har besøgt de enkelte Bygninger men ogsaa henvendt sig til Kontoret for at drive indgaaende Studier har ogsaa været en Række Videnskabsmænd og Fagfolk. Det har været Museet en særlig Glæde at hjælpe her. Konservator ved Aalborg Museum S. Grantzau havde i Tiden 20. 30. Jan. Lejlighed til at følge det daglige Arbejde sammen med Personalet 6. Febr. og 23. April besøgte Museumsinspektør B. Munthe af Morgenstierne Handels og Søfartsmuseet Kronborg Museet 17. 18. Febr. Arkitekt Bjerknes Gamle Bergen Bergen 30. April kom Intendent fil dr Stig Roth Gøteborg Museeum Gåteborg 6. Maj Dr. phil. Robert Kloster Gamle Bergen Bergen 12. Maj fil dr Ernst Fischer Malm Museum Malm6 19. Maj Dr. M. V. Moreira Lissabon 1. Juli W. A. Seaby City Museum Birmingham 2. Juli og 22. 23. Juli Konservator mag. art. Ada Buch Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen 4. Juli fil. mag. Riitta Pylkkånen Nationalmuseum Helsingfors 29. 30. Juli Museumsinspektør Gudmund Boesen Rosenborg København 4. 5. Aug. Adjunkt N. A Christiansen Roskilde Museum 19. Aug. mag.art. S. Molaug Norsk Folkemuseum Oslo 8. Septbr. mag.art. R. Hauglid Riksantikvariatet Oslo 22. Septbr. mag. art. N. G. Heine Dansk Landbrugsmuseum Lyngby og 3. Oktbr. Konservator Frk. R. Bugge Schmidt Kristiansands Museum . Ligesom de foregaaende Aar har Museet haft talrige Besøg af Højskoler og Tekniske Skoler fra hele Landet og mange Foreninger af forskellig Art har ligeledes gæstet Den gamle By . Ved disse Besøg har Museet ordnet Omvisninger eller Foredrag. En Kvartet under Ledelse af E. Fabild har spillet paa Torvet i Sommertiden. Aarhus By har baaret Omkostningerne herved og Museet bringer sin Tak for den Hjælp den har modtaget herigennem. Koncerterne samlede en stor Tilhørerskare baade af Turister og af Byens egne Borgere og den gamle Musik passede fortrinligt til det Milieu der omgav Tilhørerne. X Den gamle By har i 1947 ogsaa arbejdet et Par Gange uden for sit egentlige Virkefelt. Da Husmoderforeningen afholdt sin Udstilling i Aarhus-Hallen 28. Februar 2. Marts udlaantes forskellige Sagertil 131947 s. 14
den historiske Afdeling og Museet har ligeledes medvirket ved Rigsarkivets Udstilling af historiske Diplomer og Dokumenter i Raadhushallen i Dagene 11. 25. Novbr. ved Udlaan af Montrer og enkelte Genstande ligesom det har hjulpet ved Ordningen af den historiske Ramme der omgav de gamle Aktstykker Til Ur-Udstillingen i Kunstindustrimuseet i København udlaante Museet en Samling Bord- og Vægure og til Aarhus Vandforsynings Jubilæumsudstilling i Raadhuset i Decbr. bidrog Museet med forskelligt Materiale til Belysning af den ældre Tids Brønde m. m. Institut for Hjemstavnsforskning og Hjemstavnskultur har indtil videre faaet overladt et mindre Rum i Museet Paa dette Punkt er Mulighederne dog meget begrænsede da Pladsmanglen efterhaanden er blevet følelig. De nye Huse der opføres er allerede paa Forhaand fyldt og i de gamle Samlinger er enhver Plads optaget. Denne Vanskelighed vil altid foreligge saa længe et Museum vokser. 3 Mag. art. Hans Lassen opsagde sit Arbejde ved Museet til Fratrædelse 15. Juni. Efter at Stillingen var opslaaet ledig valgte Bestyrelsen mellem Ansøgerne Hr. David Yde-Andersen der i en Aarrække havde været beskæftiget ved Dansk Folkemuseum. Hr. Yde-Andersen tiltraadte som Museumsinspektør 15. Septbr. Gadedør fra Sudergade Helsingør. 141947 s. 15
APOTEKSDISCIPLES UDDANNELSE I TIDEN 1877-1883 Til Hr. Apoteker C. F. M. Hansen Randers der har skrevet nedenstaaende Erindringer og til Hr. Apoteker C. Stub Skanderborg som har stillet Billedet af Material kammeret til Raadighed bringer Museet en Tak. orholdet for Apoteksdisciple for ca. 70 Aar siden var paa mange Maader anderledes end nu for Tiden særlig gælder det vel for den teoretiske Uddannelse og jeg skal forsøge at give en Skildring af at være Apoteksdiscipel den Gang skønt det for mit Vedkommende maaske var anderledes end for mange andre. At jeg kom som Discipel paa Skanderborg Apotek skyldtes særlige Tilfælde. Den tidligere Discipel havde for en eller anden Forseelse faaet en Lussing af Apotekeren og havde i den Anledning forladt Apoteket men kom dog en kort Tid tilbage igen. Den Medhjælper der var paa Apoteket den Gang sagde saa til Apotekeren at han skulde se at faa en Flev fra det kongelige Opfostringshus som Discipel ud fra den Tanke at der faar de en Opdragelse saa de ikke tør gøre Indvending mod en lille korporlig Afstraffelse. Apoteker Carl C. Nyholm fulgte Raadet henvendte sig paa Opfostringshuset og skønt Eleverne der efter deres Konfirmation ellers kom ud som Lærlinge ved Handel og Haandværk blev det som en Undtagelse bestemt at jeg skulde være Apoteksdiscipel og efter min Fremstilling for Apotekeren som jeg syntes godt om et Forhold som fortsattes langt ud i Fremtiden selv om der i Discipeltiden enkelte Gange faldt en lille Lussing af som vel ogsaa var vel fortjent kom jeg til Skanderborg . Jeg skulde altsaa være Apoteksdiscipel og Betingelserne var 5 Aars Læretid fri Kost og Logi og Klæder. Af Lommepenge faldt der af og til en lille Skilling af særlig naar der havde været Krammarked eller jeg havde haft Fødselsdag naa der var jo heller ikke mange Festligheder at bruge dem til Tobaksrygning var forbudt det fik jeg forbudt saaledes Ja Carl det Fornavn gik jeg under i min Discipeltid jeg vil ikke haabe jeg kommer til at se dig med en Cigar i Munden for saa skal den snart komme ud . Inden jeg kom til Skanderborg som Discipel begyndte jeg paa Opfostringshuset at læse 151947 s. 16
til den lille Præliminæreksamen som jeg ogsaa fik paa Universitetet til denne Eksamen var det tilstrækkeligt at indstille sig naar man senere skulde op til pharmaceutisk Candidateksamen men den behøvedes ikke for at blive Apoteksdiscipel eller naar man efter Discipeltiden skulde op til Medhjælpereksamen eller som den ogsaa kaldtes Physikateksamen fordi den afholdtes i det Physikat hvor Apoteket laa. Den Gang var Landet jo delt i Physikater. Inden Candidateksamen skulde man ogsaa have en Prøve i Latin som skulde tages ved en Latinskole. Min Modtagelse paa Apoteket var meget god ganske vist fik jeg den første Morgen da jeg som jeg var vanttil stod op Kl. 6 jeg havde sovet i et overliggende Værelse ved Siden af Apotekeren der dengang var ugift jeg fik altsaa at vide at jeg havde gjort mere Spektakel end de forskellige Indkvarteringer af tyske Soldater havde gjort der under Krigen 1864 havde ligget samme Sted og jeg fik derved lært at være mere rolig. Dagen begyndte saa med at jeg blev indøvet i lettere Arbejde under Vejledning af den tidligere Discipel der endnu ikke havde været oppe til Medhjælpereksamen. Arbejdet bestod i Afvejning af forskellige Apotekervarer der solgtes i Haandkøb. Afvejningerne kom i Kræmmerhuse vi kaldte dem Tutter og lavede dem før vi vejede af. Paafyldninger i Flasker havde vi kun i enkelte Tilfælde og naar Folk kom med en Flaske der skulde noget i skyllede vi den først saa Folk fik i de fleste Tilfælde deres egen Flaske igen der kunde dog ske Undtagelser med fedtede Flasker eller meget snavsede Flasker som ikke kunde skylles rene i kortere Tid eller hvis de Flasker som Folk bragt med var alt for store. Mit Arbejde udvidedes efterhaanden til f. Eks. Blanding af Salver Fremstilling af strøgne Plastre den Gang havde man ikke de fabriksmæssigt fremstillede Plastre de almindeligt fremstillede Plastre blev strøget paa Skind og vi havde Metalrammer til de fleste Størrelser saa der kunde blive en plasterfri Kant udenom Delatinske Navne paa Lægemidler var jo ogsaa noget der først skulde læres saa kom Blanding af Dyrlægepulvere der foregik i en større Messingmorter. Det varede jo noget inden jeg fik lært hvad Navnene paa Glas Krukker og Skuffer betød men jeg kom jo snart til at ekspedere Folk der kom for at købe de mest almindelige Ting. Indretningen af Apoteket var i det Hele noget indviklet for at komme ind i Vagtlokalet der tillige tjente til Sovekammer for Medhjælper og Discipel skulde man igennem Skranken og for at komme paa Materialkamrene der varto i Stuen og paa ste Sal skulde man igennem Kontoret. Det var ikke store Rum i det paa lste Sal var der Klapkasser til Urter og flere andre Ting og andre Urtebeholdere og det meget omtalte Giftskab hvoraf en Tegning findes i De danske Apotekers Historie dette Giftskab fik min fulde Interesse. Det var 161947 s. 17
Fra Materialkammeret i Skanderborg Apotek lavet af Apotekets første Indehaver Assessor Seidelin Det varet firkantet Skab ca. 50 cm højt og ligesaa bredt med en Laage og over og under Laagen en malet Indskrift øverst sted Mange Døden fandt ved Gift det bør du stadig mindes og nederst Vær forsigtig du med Gift som udi Skabet findes . Ordet Gift stod med store Bogstaver midt i Linierne saa de stod lige over hinanden. Midt paa Skabet fandtes paasat et rigtigt Dødningehoved som holdtes ind mod Skabet af et bredt Metalbaand med paamalet Indskrift Linné er skjult hans blide Træk ej skues se nu paa Dødens Kontrafej og derved ikke blues . Denne Indskrift saa jeg i nogen Tid uforstaaende paa til jeg en Dag tog fat paa Hovedet og fik det løftet op og saa at der bag Hovedet var et farvet Billede af Linné og saa blev der jo Meningi det paamalede. Giftskabet bestod naar man aabnede Laaget af Skuffer med Indhold der ingen Brug var for f. Eks. Cobaltum Arsenicum alb. i hele Stykker forskellige Kvægsølvpræparater og en Skuffe med Acid hydrocyanic. hvori der dog kun fandtes tomme smaa Flasker. Det var i Apoteker Nyholms Tid hos hvem jeg jo var Discipel hans Eftermand solgte desværre Skabet saavidt jeg ved til et Museum i Sverige. Efter at min Formand som Discipel var bleven Medhjælper var jeg ene Discipel og foruden mig bestod Personalet den Gang kun af en Medhjælper og en Karl der dog mest havde Arbejde i Haven. Desværre skiftede Apoteket Medhjælper tit og det var jo ikke saa godt for mig da det var Medhjælperen der skulde tage sig af min baade praktiske og teoretiske Undervisning. De tog 171947 s. 18
Giftskabet fra Skanderborg. sig ogsaa deraf og jeg kom igennem de forskellige Fag efterhaanden og særlig maa jeg være nu afdøde Apoteker Frideriksen der dengang i kortere Tid var Medhjælper paa Apoteket taknemmelig fordi han som den store Botaniker han var gjorde mig meget interesseret i Botanik en Interesse der har holdt sig gennem Aarene. Efterhaanden kom jeg ogsaa med i Arbejdet i Recepturen Fremstilling af Piller Stikpiller og alle de andre Midler der anvendtes. Arcana kendtes jo ikke meget den Gang enkelte udenlandske Præparater førtes men den store indenlandske Fabrikation af disse havde endnu ikke fundet Sted. I Laboratoriet kom jeg ogsaa efterhaanden i Arbejde med Fremstilling af Plastre selv Empl. oxydi. plumbici der jo brugtes som Grundlag ved flere andre Plastre desuden fremstilledes Salver forskellige større Pulverblandinger der jo tillige skulde sigtes og Ol amygdalae pressedes af søde Mandler og Pressekagen anvendtes til Farina amygdalae. Ogsaa bitre Mandler pressedes der Olier af og Pressekagen brugtestil Fremstilling af Aqua amygdalae am conc. Laboratoriet var et meget passende Rum men meget primitivt forsynet med Apparater ja der fandtes ganske vist en Destillerkedel som der fyredes under og et stort Komfur og Ildsteder til at sætte forskellige løse Kedler paa. Dampanlæg fandtes ikke en Presse ejede Apoteket derimod ret primitiv dertil hørte løse Plader som kunde sættes imellem to Metalplader og imellem Pladerne sænkedes det der skulde presses indesluttet i grove Lærredsposer. Desuden fandtes en Ting der ikke blev brugt i min Tid en stor indmuret Kedel der tidligere havde været brugt til Fremstilling af Chokolade op til Laboratoriet laa et Vaskerum med en Pumpe hvorfra al Vandforsyning hentedes. Fra Vaskerummet var der Indgang til Stødekammeret hvori 181947 s. 19
der stod et indrammet Brædt til at skære Urter paa en Langkniv og en Krumkniv. I Almindelighed blev Urterne forskrevet i skaaren Tilstand men det faldt dog i min Lod at skære Urter og i Sigte befri dem fra Pulver i adskillige Tilfælde ligesom jeg ofte maatte i Gang med den store Morter og støde forskellige Ting naar vi havde Brug for dem men det hørte jo i Almindelighed til Karlens Arbejde ligesom Flaskeskylning. Han havde imidlertid tillige Havens Arbejde at passe og det tog meget af hans Tid. Der var ikke noget Vandværk i Byen og Vandet der brugtes i Apoteket til Flaskeskylning og lignende blev i en Spand hældt i en stor Tragt i Porten og gennem en Ledning ført ind til en Beholder der var over Vasken i Apoteket. Vagtværelset havde som omtalt sin Indgang i Skranken og det var baade Vagt- og Soverum med 2 Senge til Medhjælper og Discipel og dér serveredes ogsaa vor Morgen- og Aftensmad. Middagen blev indtaget i Spisestuen sammen med Apotekeren og Fruen. I Væggen fandtes en Klokke ophængt den vækkede os om Natten naar Folk trak i et Haandtag ude paa Gadedøren. Naar Medhjælperen havde fri og ikke var kommet hjem naar Apoteket blev lukket Kl. 10 maatte jeg jo ind med Recepten til Apotekeren og han maatte op og ekspedere. Da jeg var blevet mere betroet kunde jeg selv ekspedere Recepten og gik saa ind med den færdige Medicin og Signaturen som Apotekeren saa satte Navn paa men der var i det Hele kun sjældent Opringning . Da der i Slutningen af min Discipeltid blev ansat 2 Medhjælpere paa Apoteket forandredes jo disse Forhold. Arbejdstiden var fra Kl. 7 Morgen til Kl. 10 Aften og hver Søndag. Jeg havde i Almindelighed fri det meste af hver anden Søndag. Naar jeg ikke havde fri hele Søndagen var det fordi vi havde en Medicinkasse der gik til Ry Station og fra Stationen sendtes ind til Apoteket og afleveredestil os af Kusken der kørte Hotelvognen fra Jernbanestationen. De Recepter der var deri skulde ekspederes og da Hotelvognen ikke kørte til hvert Tog maatte jeg op til Stationen med Medicinkassen for at den kunde komme med Toget til Ry Station. I Haven dyrkedes Melisse Pebermynte og Krusemynte og naar de var vokset store nok blev de indhøstet . Karlen og jeg skar med Knive Planterne af og de blev saa i Kurve baaret op paa Loftet og i sirlige Rækkerlagt til Tørring og naar de var tørre indsamlet og i Sække sendt til Drogisterne. Dette Høstarbejde kunde i Reglen foretages 2 Gange i Sommerens Løb. Apotekets Have gik ned til Lillesø og Apoteket havde en Baad liggende til Roture paa Søerne og det var mig en stor Glæde at have Lov til at benytte den og jeg foretog mange Ekspeditioner rundt paa Søerne og samlede Planter langs Bredderne til mit Herbarium. Undertiden var jeg ogsaa Rokarl for Apotekeren og hans Tilrejsende. En Tur kunde let være bleven særlig ondartet. Vi var med Apotekeren og hans besøgende roet over til Æbleø og formodentlig havde 191947 s. 20
Baaden faaet en Revne ved den haarde Berøring med Kysten for paa Hjemturen begyndte Vandet at trænge ind gennem den forreste Del af Baaden saa jeg maatte lægge Kræfterne i for at naa Apotekshaven inden vi fik Baaden fyldt med Vand. Jeg havde i Tidens Løb gjort Bekendtskab med jævnaldrende unge saa min Fritid blev godt udnyttet . I Apoteket blev mit Arbejde efterhaanden udvidet saa jeg nu kunde passe Laboratoriearbejdet og deltage i Arbejdet i Recepturen . Med den teoretiske Læsning var jeg nærmest henvist til Selvstudium særlig da vi saa tit skiftede Medhjælpere men af enkelte fik jeg dog Hjælp hertil. Til Medhjælpereksamen krævedes jo heller ikke saa mange Kundskaber som nu den afholdtes i den By hvor Physikus boede for mit Vedkommende blev det jo Horsens Skanderborg hørte under HorsensVejle Physikat. I Januar 1882 var jeg oppe til Eksamen i Horsens den afholdtes paa Helms Apotek og Eksaminationen blev foretaget af Justitsraad Apoteker Jacob Helms og for den teoretiske Dels Vedkommende i Overværelse af Physikus Blach. Eksamen var delt i en praktisk og teoretisk Del den praktiske Prøve afholdtes i Apotekets Vagtlokale og bestod for mit Vedkommende i Fremstilling af et Sæt Piller Stikpiller et Infus og Serum lactis alumin. Om Fftermiddagen afholdtes den teoretiske Prøve med Oversættelse af nogle Stykker i Pharmacopeen 1868 Afhøring om Fremstilling af forskellige kemiske og pharmaceutiske Præparater Prøve i Kendskab til fremlagte pharmaceutiske Droger deres Afstamning og Behandling til pharmaceutisk Brug nogle lette kemiske Spørgsmaal Prøve i nogen botanisk Viden i Forbindelse med Kendskab til fremlagte pressede Planter og det faldt mig let da jeg selv i min Fritid havde samlet et ret stort Herbarium. Eksaminationen afsluttedes med Afhøring af Maksimaldosis med samtidig Gennemgang af forskellige skrevne Recepter hvor der var Fejlskrivninger paa forskellig Vis. Jeg klarede mig i det Hele godt og bestod med 2 Første Karakterer og mærkelig nok kunde Justitsraad Helms erindre min Viden da jeg som Kandidat i 1884 blev Medhjælper paa Helms Apotek hvorjeg var i 3 Aar til jeg blev indkaldt til Militærtjeneste. Min Læremester Apoteker Nyholm i Skanderborg var godt tilfreds med mit gode Resultat da jeg efter Eksaminationen i Horsens kom hjem og fremlagde Eksamensbeviset med de to Første Karakterer . Jeg var nu Medhjælper paa Skanderborg Apotek til jeg i 1883 ved Hjæld af Laan fra Apoteker Nyholm kom ind og begyndte Læsning til Kandidateksamen. Den foregik jo ikke som nu ved en pharmaceutisk Læreanstalt da en saadan ikke fandtes den Gang men vi gik til Øvelse og Forelæsning forskellige Steder til kemiske Øvelser som Fremstilling af kemiske Præparater efter Pharmacopeen og efter en Lærebog i kemiske Præparaters Fremstilling udgivet af Apotheker Steenbuch der den Gang var Assistent paa kemisk Laboratorium i Ny 201947 s. 21
Vestergade hvor jeg altsaa fik min Undervisning heri og tillige i organisk og uorganisk Analyse andre pharmaceutiske Studerende fik samme Undervisning i den daværende polytekniske Læreanstalt i Studiestræde. Den botaniske Undervisning foregik i botanisk Have og Undervisningen i Pharmacognosi ved Universitetet. Manuduktion i Kemi og Botanik var det nødvendigt at tage for at følge med. I Juli Maaned 1884 var de fleste færdige til at gaa op til Kandidateksamen der afholdtes de samme Steder paa hvilke vi var gaaet til Forelæsning. Efter bestaaet Kandidateksamen var jeg saaledes fra Maj 1877 til Juli 1884 fra Apoteksdiscipel naaet at blive pharmaceutisk Kandidat min videre Udvikling vedkommer ikke denne lille Afhandling kun kan tilføjes at jeg blev Apoteker i Vils 1909 og fik i 1921 Forflyttelse til Krone Apoteket i Randers hvorfra jeg paa Grund af Alder søgte Afsked i 1945. C. Hansen. NOTER Tilføjet af Aarbogens Redaktion . Giftskabets Historie er fortalt i Aarbogen 1942. Det findes nu i Museets Apotek. Acid. hydrocyanic. er Betegnelsen for Blaasyre Cobaltum for Ars senik og Arsenicum alb. for hvid Arsenik. Alm. Sølverglødplaster. Mandelolie. Mandelklid. Koncentreret Bittermandelvand. Alunholdig Mælkevalle. en on 211947 s. 22
EN DUKKE I FYENSK BONDEPIGEDRAGT om kort omtalt i sidste Aarbog har Den gamle By ved Køb erhvervet en stor Dukke. Dens rige Tøjudstyr der kommer ind under Kategorien Folkedragter var i en meget miserabel Tilstand men det er nu lykkedes at faa en hel Dragt bragt i Orden saa Dukken kan udstilles og Museet finder at den er en lille Omtale værd. Dukken bærer sin Fødselsattest paa Brystet født 17de Februar 1820 staar der skrevet med en snørklet gammel Skrift men skulde man være i Tvivl om Rigtigheden heraf behøver man blot at kaste et Blik paa Dukkens Garderobe bl. a. paa dens 4 Kjoler thi de viser netop Empiresnittet fra Aarene omkring 1820. Dukken er 62 cm høj. Det udstoppede Hovede er overtrukket med Vaskeskind Ansigtet et rundt naivt Maaneansigt med blaa Øjne og røde Kinder er oliemalet. Kroppen er syet af hjemmevævet Hørlærred Arme og Hænder skaaret i Fyrretræ. Hvem har nu ejet denne Dukke Hvem var den lille Pige der 17. Februar Anno 1820 blev lyksaliggjort med dette Væsen som kan omklædes i fire forskellige komplette Dragter Vi ved det ikke i Øjeblikket men forhaabentlig vil et Tilfælde en Dag bringe os Dukkens nærmere Historie. Hjemstedsoplysninger gaar desværre alt for ofte tabt naar en Museumsting maa erhverves ved Køb og det lykkedes ikke i dette Tilfælde at faa nogen Hjælp hos Sælgeren men derfor er Haabet ikke opgivet saa meget mindre som vi ikke staar helt paa bar Bund. Dukkens Tøj er fremstillet med megen Omhu og Akkuratesse og netop derved erfarer vi morsomt nok noget om Dukkens Hjemsted. Det er ikke bare en Dukke men det er en Dukke fra en ganske bestemt dansk Egn. Landets gamle Folkedragter havde som Helhed mange Fællestræk ikke mindst da det for Kvindedragtens Vedkommende efter 1800 blev mere almindeligt at sy Kjolerne efter Tidens Mode men hver Fgn undertiden hvert Amt eller de mere isolerede Øer havde dog særprægede Detailler i Dragten som de bevarede til det sidste. Stærkest fandtes disse Afvigelser i Huerne eller Hovedtøjet der jo ogsaa var den Del af Folkedragten som Kvinderne bevarede længst. Her skal blot nævnes enkelte karakteristiske Eksempler fra 221947 s. 23
forskellige Dele af Landet de smukke Guld- og Sølvnakker fra Nordsjælland Haderslev Amts Guldspangslue af sort Silkefløjl og Guldgalon med Storrer og Lin af Kniplinger eller det fine kostbare n Hovedtøj Skæghat fra Randers Amt der bestod af Silkehue med Broderi derover en broderet Tyllshue Korsklæde og pibet Nakkeskæg af brede tønderske Kniplinger. Nævnes maa ogsaa den vestjydske Hagehat eller Vingekappe af Mol eller Tyll og Kniplinger der i Ringkøbing Amt suppleredes med den mærkelige rundpullede høje Mandshat. Nu Dukken Dens fire Huer med tilhørende Lin røber tydeligt at den oprindelig maa have hørt hjemme paa Fyen nærmere betegnet den sydvestlige Del. Den gamle By s Textilsamling ejer flere Pigehuer eller Luer som de kaldtes af nøjagtig samme Type fra Horne ved Faaborg ydermere træffer vi mange Lighedspunkter for hele Dragtens Vedkommendei et Par Kjoler Luer Lin m. m. som har tilhørt en ung Møllerdatter paa Assensegnen. Og endelig har vi Paralleler i nogle 231947 s. 24
Optegnelser om Klædedragten 1785 1815 fra Vendsherred og Baagherred . Alle Luerne en grøn en blaa en hvid og en sort er syet af blødt Silketøj ganske som de rigtige Huer var. Det er Polleluer skaaret i to Dele et lige Forstykke og Nakke eller Puld af Form som en halv Oval rynket forneden. Den blaa og den sorte har Broderi paa Pulden iøvrigt er de alle besat med fine rosa Silkebaand dels paa Forstykkerne dels som Sløjfer og Hagebaand Pigernes Sløyfer var mest af de Røde Franske Silke Baand og Konernes af Lysseblaae Silke Baand . Eskel Sørensen . Af de fire Lin eller egentlig Korsklæder da det er den yngre Type som blev fæstet uden paa Huen er de to af Gaze med tambureret Mønster et er af Mol med fransk Broderi og Rester af knyttet Blonde det fjerde er af Tyll med trukket Mønster og kantet med tønderske Kniplinger en smal paa de tre Sider og en lidt bredere fortil. Maaske er Linene oprindelig syet af brugte Ting eller ogsaa har de smaa skiftende EFjeres Renlighedstrang slidt for meget paa dem de er 241947 s. 25
Dukkens bedste Særk. i hvert Fald nu meget ødelagte og Museet har derfor kopieret det sidstnævnte. Det samme var nødvendigt for Forklædets Vedkommende . Foruden Huerne og de allerede nævnte fire Kjoler er der ogsaa fire Forklæder heraf et klart hvidt til Kirkegang et sort Silke to af Bomuld det ene grønt-hvidt det andet blaat-rødt ternet. Endvidere er Dukken forsynet med to trekantede Silke-Halstørklæder en rød Vadmelsklokke med kulørt Bort to Særke den ene fin med Blonder om Hals og Ærmer og mærket med et P i røde Korssting den anden af grovere Lærred et Par haandstrikkede blaaog hvidspættede Strømper ligesom Særken navnet med P et indstrikket Hulnavn et Par Sko og et Par spidssnudede Træsko med Kramper. De fire Dragter har forskellige Kulører og skal sikkert selv om de ikke er helt gennemførte dække den gamle Dragtskik paa Landet hvor man skiftede til de tre store Højtider med grønt til Paaske rødt til Pinse og blaat til Jul. Et Par af Kjolerne har Liv af smaamønstret trykt Tøj begge med Kjoleskørter af hjemmevævet Hvergarn det ene blaat afternet med lyst det andet har rødt Indslag paa blaa Trend. Den tredie Kjole er syet af grønt Kræmmertøj glat Liv og smaamønstret Kjoleskørt med Kantninger og Bræmme af karmoisinrøde Silkebaand. Bedst bevaret er en hel Kjole ogsaa syet af Kræmmertøj den er kirsebærrød med beigefarvet Blomstermønster og blaa Silkekantninger om Hals Ærmer og Skød samt to Rækker Baand forneden Det er tillige den eneste af Pigens Kjoler hvor Trøje og Skørt er helt af samme Stof. Den kan derfor med Rette betegnes som Festkjolen 251947 s. 26
Dukkens to Bomuldsforklæder. thi en saadan hel Kjole af Kræmmertøj blev altid anset for at være finere end en af hjemmevævet og den røde Farve var i særlig Grad de unge Pigers Farve. Alle fire Kjoler har samme Snit ingen af dem er den gammeldags Type som bestod af en strikket Nattrøje hvortil man bar Bul Snøreliv og Skørt men alle fire har Ærmetrøjer som de kaldtes naar hele Livet var af samme Tøj. Snittet i den Slags fulgte altid Moden og Kjolerne her er som nævnt skaaret efter Empiremoden. Livets Taille nærmer sig paany dog ikke helt det virkelige Bæltested efter at den i et Par Aartier har svævet oppe paa Brystet Skinkeærmerne er modererede uden den voldsomme Vidde som ti Aar senere er moderne. I Ryggen hvor Liv og Skørt Nederdelen er syet sammen findes et lille kort lægget Skød. Dette Skød var en Modedetaille fra Slutningen af 1780 erne der vandt en uhyre Popularitet saa Kvinderne paa Landet havde meget ondt ved at skilles fra det. Selve Skørtet er glat foran og lægget bagtil med behersket Vidde som det hørte sig til. End ikke Løslommen syet af pynteligt Silketøj oftest fine mønstrede Silkebaandsrester mangler den bandtes om Livet under Forklædet. En lille Detaille ved Empire-Forklædets Snit bør ogsaa her bemærkes . Som det fremgaar af Gengivelsen er det glat fortil og Rynkerne trukket helt bagud derved var det lettere at faa Forklædet til at sidde oppe under Armene. Alt i alt giver Dukken et interessant og korrekt Tidsbillede af en ung fyensk Bondepiges Paaklædning til Hverdag og Fest i 1820. NOTE Petra Julie Holm. Om Klædedragten. Ffterladt Haandskrift af Eskel Sørensen. Ved Museumsinspektør Fru Ellen Andersen. Fynsk Hjemstavn Nov. 1939. 261947 s. 27
ET KAKELFUND I AARHUS aar der er Tale om værdifulde Jordfund fra danske Købstæder er Aarhus ikke blandt de Byer der kan fremvise de største Resultater. Aarsagerne hertil kan være forskellige og maa til en vis Grad skyldes den Omstændighed at der ikke har været særlig rig Lejlighed til at foretage vidtgaaende Undersøgelser af Jordbunden i Aarhus Bys ældste Kvarterer. De sparsomme Fund der mellem Aar og Dag er naaet frem til Offentlighedens Kendskab ved Gravninger i Aarhus har dog ikke været uden Betydning for Udforskningen af Byens Historie og blandt de sidste der paa denne Maade er fremkommet maa et Fund af Kakelstumper siges at have en vis Interesse da det her antagelig drejer sig om Rester af en stedlig Pottemagers Produktion efter gode tyske Forbilleder. Fundet blev gjort da man i 1944 gravede ud til Beskyttelsesbunkers forskellige Steder i Byens gamle Kvarterer. Den største Part af Fundet fremkom paa den lille Plads der vistnok rent uofficielt benævnes Badstuetorvet. Her skulde bygges to Bunkers og ved Udgravningen til disse fandtes en ikke ringe Mængde meget defekte Kakelstykker og da de to Bunkers i 1947 blev fjernet fremkom yderligere en Del hvoraf et enkelt Stykke kunde sammenfattes med et af de Stykker der blev fundet i 1944. At Fundet blev bevaret for Offentligheden skyldes i første Række Snedkermester Thorvald Rasmussens aldrig svigtende Interesse for Byens Historie. Den Opmærksomhed Th. Rasmussen viser selv den mindste Gravning i den gamle Bydel har da heller ikke i uvæsentlig Grad været medvirkende til at forøge Byens historiske Samling med jordfundne Genstande. Her skal kun omtales Kakelfundet fra Badstuetorvet da det langt overgaar hvad der fremkom af Kakler andre Steder i Byen ved de omtalte Bunkersudgravninger. Badstuetorvet er som Torv betragtet af nyere Dato idet der paa dette Sted saa sent som i 1915 var en sammenhængende Bebyggelse med Husfacader mod Volden Lilletorv og Badstuegade. Mod Badstuegade laa Marcus Bechs Gaard der nu delvis er genrejst i Den gamle By og det er tildels paa denne Gaards Grund Mtr. Nr. 673 Kaklerne blev fundet. Efter Nedrivningen af de gamle Fjendomme blev der paa en Del af Tomten opført et Bygningskompleks Borgporten med Facader mod Lilletorv Volden og Badstuegade og den resterende Del af 2T1947 s. 28
Aftryk af Form fra Liibeck med Kurfyrst Tilsvarende Kakel fundet i Aarhus. Friedrichs Billede. Grundenfik Lov at ligge hen som et forøvrigt mindre pynteligt Aandehul i det gamle tæt bebyggede Kvarter. Inden Opførelsen af Borgporten blev Grunden meget nøje undersøgt og en interessant Afhandling herom forfattet af Bibliotekar E. Haugsted fremkom i Aarhus Stifts Aarbøger X. 1917 S. 82 94. Om de Undersøgelser der blev foretaget under Gravningerne paa Badstuetorvet i 1944 har Snedkermester Th. Rasmussen venligst overgivet Den gamle By en meget detailleret Redegørelse ledsaget af en udførlig Opmaaling af det undersøgte Omraade og af denne Redegørelse fremgaar det at de her nævnte Kakelstykker blev fundet i en Dybde af ca. 100 cm under nuværende Gadeniveau i en regulær Affaldskule hvis Bund bestod af en Brolægning som efter Hr. Rasmussens Antagelse er Rester af en gammel Gaardsplads der er lagt paa en Opfyldning af den gamle Fæstningsgrav og senere sunket i den løse Fyld. Affaldskulens Indhold har selvfølgelig oprindeligt bestaaet af alt muligt Affald hvoraf de mere forgængelige Stoffer efterhaanden er omdannet til Muld og kun de mere faste Genstande som Bygningsaffald Kakelstykker Potteskaar og Benrester med mere var bevaret. Af de fundne Kakelstykker lykkedes det desværre ikke at samle een eneste hel Kakel men der kunde dog i flere Tilfælde samles saa meget at flere Stykkers oprindelige Form med nogenlunde Sikkerhed kunde fastslaas og rekonstrueres i Gibs. Fundet viser mange Variationer paa Ornamenteringens Omraade og hvad Kaklernes ydre Afgrænsning angaar er saavel den kvadratiske som den rektangulære Form repræsenteret ligesom der fandtes Brudstykker af Gesimspartier Hjørnekakler og Topstyksornamenter. At Dele fra saa mange forskellige Ovne som der her er Tale om 281947 s. 29
Aftryk af Form fra Liibeck med KurTilsvarende Kakel fundet i Aarhus. fyrstinde Sibyllas Billede. fandtes paa eet Sted kunde tyde paa at det drejede sig om en Affaldsdynge hidrørende fra en af Byens større Brande men den Omstændighed at Kakelstykkerne ikke bar ringeste Spor af Mørtel eller af Sod maa tages som et Bevisfor at de enkelte Kakler aldrig har været anvendt i en Kakelovn og tilbage staar saa den Mulighed at man her staar over for en Pottemagers Vraggods. Denne Antagelse synes ogsaa at bestyrkes ved at Kaklernes Glasur udviser en meget stor Uensartethed og i talrige Tilfælde en meget koparret og opblæret grynet og i Farven stærkt nuanceret Overflade der maa skyldes en Fejlbrænding og næppe kan stamme fra en almindelig Ildebrand. Da der tilmed sammen med Kakelstykkerne fandtes utallige Rester af andet Brændtlersarbejde der i et og alt minder om det man i Dag kan se i en Pottemagers Vraggodsdynge synes saaledes flere Beviser at pege i den her antagne Retning. Om Pottemagerens Værksted i saa Fald har ligget i umiddelbar Nærhed af Findestedet kan ikke paa nuværende Tidspunkt bestemmes Vraggodset kan meget vel være hentet andet Sted i Byen og benyttet som Fyld i den gamle Gaardsplads Sænkning. Det nævnes saaledes at der i 1625 var bosiddende to Pottemagere bag Klosteret. Med Hensyn til de her omtalte Kaklers Alder er det næppe meget galt at henføre dem til Tiden mellem 1550 og 1600. Ganskevist bærer et af Kakelstykkerne Aarstallet 1537 men man maa gaa ud fra at dette Stykke saavel som de fleste af de andre paa samme Tid og Sted fundne Stykker er Aftryk efter tyske Kakler og derfor ret naturligt er fremkommet her i Landet paa et senere Tidspunkt. At det skulde dreje sig om Aftryk efter tyske Kakler kan kun være rimeligt saafremt der virkelig er Tale om at staa over for en Pottemagers Vraggods idet der1947 s. 30
Brudstykke af Kakelform fra Aarhus med tilhørende Afstøbning. i Datiden var livlig Handel med indførte Kakler og da navnlig fra de tyske Østersøhavne specielt fra Liibeck. At der har været fremstillet Lerkakler i Aarhus omkring 1600 Tallet viser et Fund af et lille Fragment af en Kakelmatrice som fremkom under Undersøgelsen af St. Olufs Kirkegaard i Efteraaret 1947. Staar vi som her antaget over for en stedlig Pottemagers Arbejder er det interessant i den Forbindelse at sammenligne nogle af de paa Badstuetorvet fundne Kakelstykker med tilsvarende tyske Kakler eller rettere Kakelmatricer der omkring 1900 fandtes i Liibeck og om hvilke Arkitekt Max Metzger har skrevet en lille Afhandling med Titlen Lilbecker Ofenkacheln der Renaissance-Zeit Liibeck 1900 . I denne Afhandling er der bl. a. gengivet Billeder efter Afstøbninger fra to Kakelmatricer som i Form og Udsmykning har meget stor Lighed med Dele af Kakler fundet paa Badstuetorvet i Aarhus. Det drejer sig om grønglaserede kvadratiske Kakler med Portrætter af Kurfyrste Johann Friedrich af Sachsen 1503 54 og hans Gemalinde Sibylla af Cleve. Dele af tilsvarende Kakler fundet i Aarhus udviser ganske smaa Variationer i Udsmykningen saaledes er Hjørneornamenterne forskellige ligesom Sibyllas Navn mangler paa Aarhuskaklerne. Det kan skyldes en Tilfældighed men viser at Aarhuskaklerne ikke er formet efter de i Liibeck opbevarede Matricer. Den billedlige Udsmykning af de aarhusianske Kakler leder forøvrigt i de fleste Tilfælde Tanken hen paa tysk Arbejde ligesom Motivvalget naar det drejer sig om portrætlige Fremstillinger peger direkte mod tyske Emner. Det ses af det omtalte Kurfyrstepar og det ses af flere Gengivelser af Martin Luther ligesom man maa skønne at flere af de fyrstelige Personer saavel mandlige som kvindelige hvoraf der findes ikke saa faa Detailler maa have været tilknyttet Datidens tyske Hoffer. Af andre Motiver fra Aarhuskaklerne kan nævnes et Par varierede 301947 s. 31
Fremstillinger af legende nøgne Drengebørn i en fast og harmonisk Komposition og i en Modellering der røber et godt Kendskab til anatomiske Begreber. Endvidere en Landsknægt og en Fløjtespiller sidstnævnte er desværre et saa lille Fragment at en Rekonstruktion er udelukket . Paa en anden Kakel ser man gengivet en nøgen skægget Mand med en Le som dog næppe har noget at gøre med Døden fra Liibeck og endelig maa omtales en rektangulær Kakel der viser et Billede der kan tydes som en Ridders Afsked med sin Hustru eller rumme et bibelsk Motiv f. Eks. fra Lignelsen om den fortabte Søn. En retfærdig Bedømmelse af den kunstneriske Værdi af de her omtalte Kakelfragmenter vanskeliggøres ved at det drejer sig om Detailler som mere eller mindre bærer Præg af at være mislykket under Brændingen. Men der er dog bevaret tilstrækkeligt i en saadan Tilstand at man ved første Betragtning maa erkende at Pottemageren der har udført den første Matrice maa have haft et nøje Kendskab til Samtidens store Kunstnere og i den Forbindelse ledes Tanken uvægerligt hen paa Mesteren Lukas Cranach naar man betragter Portrætterne af Martin Luther og det sachsiske Kurfyrstepar. Peter Bang Termansen. Aarhus gennem Tiderne I 259. Kakel fra i Fundet paa sø mBadstuetorv. 311947 s. 32
ET FØDSELSBREV FOR EN KØBENHAVNSK LÆREDRENG ellem de Midler hvormed Haandværkerne i ældre Tid søgte at hævde sig var siden Middelalderen Kravet om ægte Fødsel et af de vigtigste. I den ældste Tid lykkedes det ogsaa at faa dette Forlangende opfyldt idet Myndighederne godkendte det. Da Raadmændene i Slesvig By 1415 gav Stadens Skrædere Lavsartikler indskærpedes det med det samme at den der vilde være Medlem af Lavet skulde være echt unde recht gebaren unde unberuchtet bede he unde sine hues fruwe . Reglen gentages ligeledes ved Ordningen af Forholdene for andre Fag i Slesvig By og da Borgmester og Raad i Ribe i 1421 udstedte en Vedtægt for Byens Smede genfinder man den samme Bestemmelse. Det er i det hele taget en almindelig Regel i det 15. og 16. Aarhundrede og man synes at have gjort alt for at faa den gennemført. Hvis Haandværkeren var født og opvokset i den By hvor han senere fik sin Virksomhed maatte han være saa velkendt at det ikke var nødvendigt at kræve Vidnesbyrd om hans ægte Fødsel men allerede tidligt er man kommet ind paa at kræve et skriftligt Bevis for det da det maatte anses for nødvendigt hvis en udenbys Mand søgte ind i et Lav. I Malmø Bageres Lavsartikler fra 1430 bestemmes det derfor at den der vil optages som Mester skal fremvise et skriftligt Bevis for at han er ægtefødt hvis han ikke er født i Malmø. Dette Forlangende blev ogsaastillet til Svende og Læredrenge For de sidstes Vedkommende nævnes det f. Eks. i Odense Skræderes og Overskæreres Vedtægter fra 1492 Haandværkets Stilling i Senmiddelalderen var saa stærk at det kunde forlange dette og da Kong Hans 1507 ophævedealle Skomagerlav i Riget blev han nødt til straks efter at indføre dem igen og i disse nye Vedtægter genfinder man ægte Fødsel som Betingelse for at blive Medlem af Lavene. Ogsaa efter Reformationen blev Kravet godkendt af Myndighederne. Københavns Skomageres Skraa fra 1550 hævder at baade Mesteren og hans Hustru skal være ærligt fødte og i denne Bestemmelse ligger vel ikke blot at de skal være ægtefødte men ogsaa at deres Forældre skal have haft en Levevej som gav en vis social 321947 s. 33
Fødselsbrev fra København fra 1734. Anseelse. For andre Fag i København findes tilsvarende Krav og da Magistraten i Odense i 1551 gav Byens 6 Bødkere en Lavsordning hedder det i Begyndelsen af de nye Vedtægter at baade Mestrene og deres Hustruer skal være ægtefødte. En saadan Indskrænkning i Retten til at udøve et Fag maatte være til Fordel for Haandværkerne der herigennem blev hævet økonomisk og socialt men for Samfundet som Helhed har Reglen været uheldig fordi den afskar mange fra at komme ind i Lavene og henviste dem til en usikker Levevej. Lidt efter lidt ændrer Øvrighedens Stilling sig paa dette Punkt som paa alle andre Omraader hvor Haandværket søgte at knytte indskrænkende Betingelser til Optagelsen i sin Kreds af Udøvere. Desuden bliver Staten i Løbet af det 16. Aarhundrede interesseret i en aktiv Politik for Produktionens Fremgang og ønsker af denne Grund saa faa Indskrænkninger som muligt. 1613 ophævesalle Lav men denne Bestemmelse virkede ikke efter sin Hensigt og knap en halv Snes Aar efter blev det igen tilladt Haandværket at organisere sig men nu vilde Myndighederne ikke gaa med til at kræve ægte Fødsel som Betingelse for at indtræde i et Lav. Det blev yderligere fastslaaet i Recessen af 1643 i hvilken det hedder at det blot er nødvendigt at tage Borgerskab for at udøve et Haandværk og hvad Læredrenge angaar var man ivrig for ogsaa at faa Hittebørn i Lære skønt deres Byrd maa have været ganske usikker. Denne Holdning bliver nu gennemført og i Forordningen om Lavene fra 1681 siges det udtrykkeligt at Fødselsbreve ikke er nødvendige for Tilladelsen til at udøve et Haandværk. Mod alt dette kunde Haandværket kun sætte en passiv Modstand og Regeringens gode Hensigter er næppe blevet virkeliggjort alle 331947 s. 34
Steder selv om Lavsartiklerne optog Bestemmelser herom. I de Vedtægter som Magistraten i Aarhus gav Bagerne 1621 siges det i 12 i Overensstemmelse med Regeringens Tankegang at Mestrene var forpligtede til at tage forældreløse Børn og Hittebørn i Lære. Ogsaa Næstved Smedelavs Artikler fra 1638 indeholder en lignende Bestemmelse .s Samme Regel findes i Holbæk Skomagerlavs Vedtægt fra 1623 men da den blev ændret i 1680 siges det betegnende at slegfredfødte Sønner af Bysvende eller i nogen Maade berygtede ikke maa tages i Lære. Langt ned i Tiden vedblev Mestrene at kræve at deres Læredrenge skulde være ægtefødte. Et værdifuldt Bevis for at Forholdene var anderledes end de officielle Forordninger gav det Udseende af foreligger i et Fødselsbrev udstedt af Københavns Magistrat 1734 og nu tilhørende Den gamle Bys s Arkiv. Det er skrevet paa Pergament ca. 61 x 32 5 cm stort forsynet med Stadens Segl og af følgende Ordlyd. Stempel 1. Rdir. 1734. Præsident Biirgermeistere und Rath der Køniglichen Residence Stadt Copenhagen bekennen hiemit 6ffentlich gegen Månniglich das am heiite untengesetzen dafo vor uns auf hiesigen Rath Hause in gemeiner Rathsversamlung Pers6hnlich erscheinen sind die Ehrbare und verståndige Månner Lorentz Badstuver Kupffer Schmied und Hans Thomson Brauer beyde Biirger und Einwohner allhier und haben mit auffgehobenen Fingern und geleisteten Corporlichen Eyde zu Gott dem allmåchtigen und sein heiliges wort einheilig bezeiiget erhårtet und ausgesaget wie ihren wohlbewust sey dass gegenwårtiger Baltzer Andersson der die wohllåbliche Kupffer Schmieds Profession Lehrnen will von Ehrlichen Christlichen Eltern aus einem rechten echten und unbeflechten Ehebett gezeiiget werden wie den der Vater gewesen hochagtbare und sehliger Mann Anders Baltzerson vorhero Accise Schreiber bey Oster Accise Contoir die nochlebende Mutter ist die Ehr und Tugendsahme Fraue Lisabeth Christens Tochter. Es haltten sie auch wie Zeiigen nicht anders bewust beyde erwehnte Eltern und ihr Sohn Baltzer Andersson jederzeit zu richtig ehrlich und wohl verhalten also dass an gedachten Baltzer Anderssons ehrliche gebuhrt herkunft und verhalten kein Tadel oder Mangel zu befinden von unss dann auch nicht anders bewust und besagter Baltzer Andersson nun mehro zur beforderung seines ehrlichen und låblichen vorhabens umb ein nothwendiges Schrifttliches bezeugniss bey unss gehorsamst angehalten und Gebethen. Alss haben wir der wahrheit zu steiier ihm solches hirmit willig ertheilen wollen. Gelanget dennoch an alle und jede von was Dignitet hoheit Amptsberuffes oder Standes sie seyn so diesen beweiss Sehen Lesen oder Lesen hören 341947 s. 35
unsere dienstfreiindlich und Gebiihrliches ersuchen Oftterwehnte Baltzer Andersson nicht allein in allen obangefiihrten Glauben bey zu messen sondern ihm auch alle Gunstt beforderung und Geneigten willen zu erweisen so dass dem selben diese unsere jntercession und Attest seines ehrlichen Gebuhrt und Verhaltens wegen zu Gute kommen welches wir hinwiederum willig gegen Månniglich nach Standes Gebiihr verschulden. Zu Uhrkundt haben wir dieses mit unsere Gewhnlichen Stadts Einsigel und Secretarii Unterschrift bekråftigen Lassen. Copenhagen d. 28den Junij A 1734. A Rat I Brevet bevidner Magistraten at Kobbersmed Lorentz Badstuver og Brygger Hans Thomson har aflagt Ed paa at Baltzer Andersson som vil gaa i Kobbersmedelære er født i et rigtigt Ægteskab og opfordrer alle til at yde ham Hjælp og Bistand. Aktstykket fører ind i Tidens ejendommelige Forhold. Ikke blot maa man undre sig over at Magistraten ved sin Skrivelse direkte modarbejder de Love den var sat til at overholde men det er ogsaa forunderligt at en almindelig Udskrift af Kirkebogen ikke skulde være tilstrækkelig ligesom Valget af det tyske Sprog er paafaldende. Muligvis kan det finde sin Forklaring i at Baltzer Andersson ikke skulde i Lærei København men i Udlandet muligvis vilde han have dette Fødselsbrev for at bruge det senere hen i Livet enten naar han som Svend vandrede i Udlandet eller han vilde nedsætte sig som Mester. Hvad der nu end er Aarsagen til Fremkomsten af Aktstykket er det et karakteristisk Minde om at Haandværket endnu paa Christian den 6.s Tid levede i Traditioner der direkte gik tilbage til Middelalderen . Det fortæller om den honette Ambition i den jævne københavnske Middelstand og om Bystyrets Villighed til at efterkomme den. H.S NOTER C. Nyrop Gilde- og Lavsskraaer II Kbh. 1895 1904 26 45. Sstds. 71. Sstds. 228. Kbh.s Diplomatarium II 295. 5 Aktstykker til Oplysning af Danmarks indre Forhold I Odense 1841 55 56. Recessen 1643 2 III 8 og 2 III 9. i Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus v. J. R. Hiibertz II Kbh. 1845 41. 8 Otto Smith Næstved-smede gennem 250 aar 64 Særtryk . Otto Smith Bidrag til Holbæk Skomagerlaugs Historie 1920 14 15 17 Særtryk . 1 Anthoni Raff f. i Kolding 1692 Borgmester i Kbh. 1748 død 1758. Om ham se nærmere Oluf Nielsen Kbh.s Historie VI Kbh. 1892 440. 351947 s. 36
ET MANGLEBRÆT FRA ØLAND 1946 erhvervede Museet et Manglebræt af Bøgetræ stammende fra Østerby paa Øland Øster Han Herred. Som det vil ses af Billedet adskiller det sig i mange Enkeltheder ikke fra talrige andre. Som paa de fleste er Haandtaget formet som en Hest selve Brættet er let tilspidset mod den Ende hvor Haandtaget sidder og bærer paa de tre største Sider en Profil. Overfladen er delt i fire Felter med Fladrelief hvorom der senere skal tales. Paa Oversiden findes en afslidt brun Maling. Manglebrættet hører til de Redskaber der kom i Brug oppe i Norden i Løbet af Renaissancen og det opnaaede hurtigt en stor Yndest og blev almindeligt anvendt vel næppe uden Forbindelse med at Brugen af linnede Stoffer blev hyppigere. Noget bestemt Aarstal for Manglebrættets Fremkomst kan dog ikke anføres. Det ældste Manglebræt i Nationalmuseet skal være fra 1590 og stamme fra Bornholm men allerede paa denne Tid har de været meget almindelige. De nævnes ofte i Inventarier fra Borgerhjem til meget forskellige Vurderingssummer der viser at deres Udstyr og Dekoration har været af vekslende Kvalitet. I Helsingør omtales 1590 en Manglefjæltil 2 Skilling to Aar senere vurderes et andet til ikke mindre end en halv Daler 1612 omtales et tredie til en halv Mark og 1620 et fjerde til 4 Skilling Manglebrættets Anvendelse i Husholdningen var saa almindelig at der for Samtiden ikke var Grund til at omtale det og naar Mangletøjet nævnes er det fordi det bruges paa anden Maade end sædvanlig i Reglen som et Vaaben i hvilken EFgenskab-det sikkert har gjort Fyldest mange Gange. Saaledes berettes det at der i Aaret 1561 ankom et Gesandtskab fra Pommerns Hertugertil Sverige for at overvære Erik XIVs Kroning. Fra et Besøg i Stockholm afrejste det til Uppsala efter at have givet Drikkepenge til Pigerne paa det Sted hvor det havde boet. Pigerne fik dog liden Glæde af det da Værtinden slog dem med et Mangletræ indtil de gav de 5 Daler fra sig som de havde faaet Ogsaa fra Danmark er der Oplysninger om denne Brug af Manglebrættet. Guldsmed Peder Frelletsen af Slagelse fik 1637 et Oprejsningsbrev til atter at rejse en Sag i hvilken han 361947 s. 37
var blevet idømt Voldsbøder idet han bl. a. havde slaaet sin Modpart med et Mangletræ. En Tradition der er optegnet af E. Tang Kristensen vil vide at da Bornholmerne i 1658 gjorde Opstand mod Svenskerne skal en gammel Kone i Aaker Sogn have slaaet 8 Svenskere ihjel med sin Manglestok. Paalideligheden af dette Sagn er dog næppe meget stor og det samme gælder om en Beretning om en Gaardmandskone i Alstrup i Galten Herred i Jylland der skal have fordrevet en Tater med sit Manglebræt da han kom ind i Gaarden og vilde fortrædige en Skræder der sad og syede i Huset men disse Beretninger viser dog i hvilken. Retning Fantasien gik naar det drejede sig om dette huslige Redskab og Holberg der behændigt har faaet alle Dagliglivets Episoder med i sine Komedier lader i Jean de France Jeronimus true med at ville bruge Manglestokken. Paa HedeboEgnen ved Roskilde var det i ældre Tid Skik at den der i Juletiden glemte at ønske en glædelig Fest naar han kom paa et fremmed Sted til Straf skulde have over Ryggen af Manglestokken. Et Mangletøj kunde i det hele taget bruges til mange Formaal ud over det egentlige . Paa Læsø blev Manglebrættet benyttet som Regnskabsbræt paa hvilket man ved Pølsegilderi Slagtetiden noterede op med Kridt hvor Manglebræt fra Øland. meget enhver Deltager skyldte. Det Manglebræt fra Øland som Museet har erhvervet er ikke dateret men Dekorationen hjælper til at give en omtrentlig Tidsfæstelse . De to nederste Felter er fyldt med en Rektangel med konkavt afskaarne Hjørner den nederste glat den anden med en seksbladet Cirkelstjerne. Fyldinger i denne Udformning er som bekendt meget almindelige paa Døre fra det 18. Aarhundrede og Forekomsten paa Manglebrættet viser at det maa sættes til Tiden omkring 1800. Ornamentfeltet med de to sammenslyngede Hjerter passer godt 371947 s. 38
ind i denne Datering idet det dog er saa almindeligt at det er ubrugeligt til en nøjere Tidsfæstelse. Cirkelstjernen den i en Cirkel indskrevne og med Passeren dannede seksoddede Stjerne egner sig heller ikke til Datering da den har været i Brug saalænge Karvesnittet har været kendt. Herhjemme findes den paa de tidligt-middelalderlige Alterstolper fra Stauning Kirke i Bølling Herred paa hvilke den er næsten den eneste Dekoration men Motivet er meget ældre. Museet i Trier gemmer et Metalspænde hvis Karvesnitornamentik grupperer sig om en stor midtstillet Cirkelstjerne ganske som den ses paa det her omtalte Manglebræt . Endnu drøftes det om denne Ornamentik paa Metalarbejder er af vestromersk eller af fremmed Herkomst men det synes at være uden for al Tvivl at den maa dateres til det 4. Aarhundrede I senere dansk Folkekunst er Cirkelstjernen blandt de mest foretrukne Motiver. Sjældent er det derimod at finde et Pentagram som det ses i Feltet nærmest Haandtaget og det er derfor dette som giver Manglebrættet dets særlige Værdi i en Samling. Man er her inde paa et Omraade hvor Mulighederne for en Forstaaelse er meget ringe men hvor det sikkert ogsaa har været Hensigten at holde alt dunkelt for udenforstaaende. Pentagrammet den femoddede Stjerne er som bekendt af antik Herkomst. Det kaldes ogsaa Pentalfa fordi det kan opfattes som sammensat af 5 Alfa er det første Bogstav i det græske Alfabet og Pythagoras skal have brugt det som Symbol for aandeligt og legemligt Velbefindende. Det er dunkle Ord og Tegnets Betydning bliver ikke klarere ved at man efter Kristendommens Sejr mente at de 5 Spidser hentydede til Frelserens fem Saar. Med denne Opfattelse af det var det et Tegn der afværgede Ulykke men tegnede man det med Spidsen nedad bragte det Ulykke. Alle disse Forklaringer giver en utryg Fornemmelse af at Pentagrammet kan betyde alt muligt efter den vilkaarlige Tankegang Tegneren lægger ind i det og det kan ikke hævdes at Brugen af Pentagrammet og andre Tegn af samme Slags er et tydeligt Udtryksmiddel . Det er givet at Tegnet tidligt er indgaaet i det brogede Inventarium til hvilket der knyttede sig magiske Forestillinger af en eller anden Art men lige saa ofte synes det at kunne opfattes som blot og bart rumfyldende Ornament i hvilket man ikke er berettiget til at lægge nogen dybere eller skjult Betydning. Mellem de Kontrolmærker af Bly der er fundet ved Udgravningen af Skanør Slot findes der blandt de mange med forskelligt Præg ogsaa et der er stemplet med et Pentagram og paa en Mønt der henføres til en Roskildebisp i første Halvdel af det 14. Aarhundrede findes paa den ene Side en Uldsaks mellem en Stjerne og en Halvmaane paa den anden et Pentagram omgivet af fem Halvmaaner eller Punkter. Her er der næppe Grund til at søge en dybere Betydning 381947 s. 39
af Tegnet men naar man paa en persisk Sølvskaal fra det 13. Aarhundrede fundet i Dune paa Gotland og antageligt nedlagt ved Valdemar Atterdags Erobring af Øen 1361 finder den kristne Sator-Formel indridset med Runer sammen med et Pentagram er Tegnets magiske Betydning sikkert ganske utvivlsom. I 1356 bruger en Anders Bosøn et Segl hvis Vaaben viser et Marekors som SkaveSlægtens og her behøver man ikke at tage sin Tilflugt til en Forklaring der indfører Tidens Overtro som et nødvendigt Led men naar der paa den søndre Korsskæringspille i Vestervigs Klosterkirke findes tegnet et Pentagram og naar en Gulvflise fra Maribo Kloster og en Bundsten fra Vandafløbets Hovedledning fra samme Klosters Badstue bærer det samme Tegn er man ganske uvidende om hvilken Betydning man skal tilskrive det om det er et tilfældigt Ornament eller man maa tillægge det en magisk Karakter. Selve den hjemlige Betegnelse Marekors viser at det sidste ikke er udelukket. I vore nordiske Nabolande synes man nu at opfatte Tegnet som magisk beskyttende mod ondt og det kendes med denne Brug fra 1597. Det er vel ogsaa i denne Egenskab at det er indskaaret i en norsk Dørstolpe med Aarstallet 1673 sammen med en Labyrinth Tilsvarende Eksempler kunde let fremdrages for Sveriges og Islands Vedkommende men jo længere man kommer ned mod vore Dage desto mere ser det ud som om man maa opfatte Pentagrammet rent dekorativt og naar den lille Fajancefabrik paa Antvorskov der virkede i Tiden 1811 15 brugte Pentagrammet som Signatur behøver man ikke at gøre Brug af en dybsindig Forklaring. For det her omtalte Manglebræts Vedkommende er det ogsaa det sikreste at gaa ud fra at Pentagrammet blot skal opfattes som en ren Dekoration paa samme Maade som Udsmykningen af de andre Felter. Ikke alene dets sene Tilvirkningstid men ogsaa Redskabets alsidigt profane Anvendelse paa hvilken der i det foregaaende er anført Prøver synes at forbyde at der lægges indviklede Hypotheser til Grund. Den simpleste Forklaring er her sikkert den rigtigste. Med Goethes Faust i Tankerne vil en moderne Læser maaske være tilbøjelig til at se det mystiske i Pentagrammet men den ukendte Mand der har skaaret Manglebrættet fra Øland tør man ikke uden særlige Bevæggrunde tillægge udspekulerede og indviklede Krogveje af Tanken. Det her omtalte Manglebræt har som de fleste et hesteformet Haandtag. Ogsaa her har man forsøgt at finde religiøse Forestillinger som Grundlag for den særlige Udformning. Gutorm Gjessing har i et stort Arbejde Hesten i førhistorisk Kunst og Kultus søgt nærmere at paavise at Hesten staar i en nøje Forbindelse med en ældgammel Frugtbarhedskultus og at man har Reminiscenser af denne i Manglebrætternes Udstyr med Hestehaandtag. Hans Ord lyder Mangletreet hørte til den vanligste form for festegave i bygdenei gamle dager. Det ligger da nær å tro at hesten her har sin betydning 391947 s. 40
Haandtag paa Manglebræt fra Øland. som et magisk middel til å trygge fruktbarheten i det kommende ekteskap særlig sia vi har sett at hestekulten virkelig hadde denne missjon. Jeg er klar over at en kan innvende at hesten ikke fins på de eldste mangletrær fra 1600-årene og utover i 1700-årene. Den kommer først fram et godt stykke inn i dette hundreår Det henger sammen med at mangletreet både som redskap og som festegave er et lån fra høyerestands-kulturen i byene. Som Harry Fett har vist er de eldste mangletre-typer rundt i bygdene også i dekoren blitt sterkt påvirket av renessancens høyerestands -ornamentik. Og i det kulturmiljø var hesten som fruktbarhetssymbol i hvert fall for-en vesentlig del glemt. Men rundt i bygdene levde folketrua sterkere og etter hvert formet håndtaket seg til en hest fruktbarhetshesten 2 Det vil sikkert være fejlagtigt at tro at Hesten ikke som saa meget andet er blevet inddraget i den forhistoriske Kultus ligesom Kunst og Kultus har indgaaet en inderlig Forbindelse. Men principielt at tage sin Tilflugt til mytisk-religiøse Forestillinger fordi andre ikke staar til Raadighed vil føre til betænkelige Konsekvenser og det vil heller ikke være fyldestgørende paa dette Omraade. Thi ganske vist har et Manglebræt med Hestehaandtag ofte været en af de Gaver som en Karl skænkede sin Kæreste men ikke sjældent er det udført til en Søster eller en anden kvindelig Slægtning og her har et Frugtbarhedssymbol mindst af alt været paa sin Plads. Hestehaandtaget lader sig da ogsaa nok forklare uden at man behøver at ulejlige den fra Fortiden overleverede Folketro. Naar det saa ofte træffes er Aarsagen vel den enkle at Hesten spillede saa stor Rolle i Bondens Liv og Arbejde at den naturligt frembød sig som Motiv. Folkekunsten er kun i ringe Grad dikteret af religiøse Forestillinger. Langt mere ligger Lysten til at fabulere bag den og dens Motiver sammen med en 401947 s. 41
ubevidst Trang til at lege og at søge en Afspænding fra Hverdagen i den. En saadan Forklaring er ganske prosaisk og kan ikke have den umiddelbare Tillokkelse som kultiske Forestillinger med Perspektiv langt tilbage i Tiderne er baaret af. Men der vil alligevel altid være Problemer nok at løse paa dette Grundlag fordi det menneskelige bag Kunstens Former ikke lader sig beskrive i Formler men kræver en Fordybelse i selve Sjælens uendeligt skiftende Væsen. Helge Søgaard. NOTER Nationalmuseets anden Afdeling Kbh. 1908 38. Jørgen Olrik Borgerlige Hjem i Helsingør Kbh. 1903 69. Arvid Julius Uppsala sett med frimling gon Upplands FornminnesfOrenings Tidskrift XLIII 133. Kanc. Brevbøger 12 1637. E. Tang Kristensen Danske Sagn IV Aarhus 1896 Nr. 472 S. 124 25. S E. Tang Kristensen Det jyske almueliv I Nr. 624 S. 241. 7 Jean de France II Akt 6. Sc. Komedien blev skrevet og opført 1722. S Danske Studier 1912 127. 9 H. Griiner Nielsen Læsøfolk i gamle Dage Kbh. 1924 248. 9 Chr. Axel Jensen Alterstolper fra jydske Landsbykirker. Aarb. f. nord. Old. og Hist. 1911 215. J E. Forssander Provinzialrémisches und Germanisches. Medd. f. Lunds universitets historiske museum 1937 47 jvfr. 43 ff. 2 H R. Fabricius Dansk Kirkekunst Kbh. 1941 116. R. Mejborg Symbolske Figurer i Nord. Mus. Samf. før Nord. Mus. 1887 6. 3 Otto Rydbeck Den medeltida borgen i Skan6r Lund 1935 S. 126 Fig. 77. P Hauberg Danmarks Myntvæsen og Mynter i Tidsrummet 1241 1377 Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1884 358. Menes nu at være slaaet i Sakskøbing under Christopher II Mønt og Medaillesamlingens Vejledning 1941 22 . 35 Et Facsimile findes gengivet hos Bengt Thordeman Invasionen paa Gotland 1361 Kbh. 1946 160 61. Henry Petersen Danske adelige Sigiller Kbh. 1897 Nr. 481. 7 Danmarks Kirker Thisted Amt 634. 8 C. M. Smidt Birgittinerklostret i Maribo. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1935 248 og 253. L. Weiser-Aall Magiske tegn paa norske trekar By og Bygd V 138 39. Om Pentagrammet som magisk Tegn i Halland se Harald Nilsson i Kulturen 1938 243. 2 Findes nu i Bergens Museum. 2 Viking 1943 131. 411947 s. 42
ET JORDFUND FRA ORMSLEV aa Billedet der er gengivet ved disse Linier ser man en Naal af usædvanlig Form. Dens Materiale er Sølv Spidsen er forsynet med en lille Knop og det slanke Hovede er dekoreret med en spinkel Randbort og med to halvkugleformede Fremspring og fem Dobbeltcirkler paa hver Side. Naalen som er 15 cm lang er fundet i Jorden i Landsbyen Ormslev i Ning Herred Vest for Aarhus. Museet har modtaget den lille Ting som Gave fra Guldsmed Mahl Mikkelsen i Aarhus der har købt den som gammelt Sølv til Omsmeltning og det skyldes hans Aarvaagenhed at den ikke er gaaet i Smeltediglen . Dens Form og Anvendelse var ukendt for ham og han henvendte sig derfor til Den gamle By hvor man imidlertid ikke kunde give ham nogen Hjælp. Der fandtes mellem de mange Genstande i Samlingerne intet der blot kunde give en Antydning af Vejledning og Naalen blev derfor sendt til Nationalmuseet med en Anmodning om at klarlægge dens Hjemsted og Brug. Med sædvanlig Elskværdighed udeblev Svaret heller ikke. I et Brev der ledsagede Naalen ved Tilbagesendelsen blev det meddelt at den stammede fra det nordlige Argentina eller de tilstødende Egne af Bolivia hvor Kvinderne bruger disse Naale til Tørklæder eller Sjaler. Denne Oplysning gav Forklaringen paa at Den gamle By ikke havde noget Sammenligningsmateriale der kunde tjene til en Løsning af Problemet menrejste til Gengæld et nyt Spørgsmaal da det var gaadefuldt hvorledes en Ting fra Sydamerikas Midte kunde ende i Jorden i en afsides liggende jysk Landsby. Tilstedeværelsen af det ostindiske Porcellain fra det 18. Aarhundrede forklares ved de udstrakte kommercielle Forbindelser Danmark havde med Østasien i den blomstrende Handelsperiode og fra vor Forhistorie er det velkendt at ni Skiferøkser af norsk Herkomst er fundet i Nordjylland. Det forklares utvivlsomt med Rette som Vidnesbyrd om den livlige Handel der blev drevet mellem Vendsyssel og Vestnorge i Stenalderen enten de nu tilfældigt er blevet efterladt af norske Handelsfolk eller hjembragt som Erindringer af Danskere da de ikke paa noget Punkt kan maale sig med de danske Flintøkser i Brugbarhed 421947 s. 43
Sølvnaal fundet i Ormslev. og de derfor næppe kan have tjent noget praktisk Formaal. Men mellem den fjerne Egn i Sydamerika og Ormslev har der ikke været nogen virkelig Forbindelse og man tør ikke under nogen Omstændighed gaa ud fra at Fundet af Naalen fortæller om en Tilknytning af varig eller intensiv Karakter mellem de to vidt adskilte Omraader. Det er naturligt at der i et saa gennemforsket Land som Danmark vil fremkomme Fund der ikke lader sig henføre under nogen af de almindeligt kendte Kategorier og man kan være fristet til ved Siden af de øvrige Fundgrupperat opstille en ny som man i Mangel af noget bedre kunde kalde Turist-Fund uden at der dog i denne Betegnelse skal ligge andet og mere end at disse Fund antyder en vag og løs Forbindelse mellem Findestedet og Hjemlandet for den fundne Ting der er at opfatte som en Souvenir eller et Kuriosum. Saaledes kan Naalen fra Ormslev faa sin Forklaring og da Smaating af denne Art er lette at tabe er der intet forunderligt i at den er. fundet i Jorden og man tør sikkert gaa ud fra at der ikke er forløbet lang Tid mellem dens Tab og dens Fremdragen. Det er heller ikke vanskeligt at finde Sidestykker til dette Fund der er omtalt i Litteraturen. Antikke Mønter som er ældre end den romerske Kejsertid er kun fremkommet i Danmark i spredte Fund og Numismatikerne er tilbøjelige til at antage at det her drejer sig om Erindringer hjembragt af Turister og tilfældigt tabt i nyere Tid. Meningerne er dog her delte en Forskerertilbøjelig til at mene at de er tabte Kuriosa fra Nutiden en anden tør ikke afvise Muligheden af at disse Mønter er naaet op til Danmark i Oldtiden. Det er imidlertid ikke blot i Fundene af saadanne Mønter at man kan søge nogen Støtte for den ovenfor givne Forklaring et langt vægtigere Argument foreligger i den Kendsgerning at der i en Have tæt ved København er fundet en Stenøkse om hvis Hjemsted i Vestindien der ikke hersker nogen Tvivl. Her har man et Sidestykketil Fundet fra Ormslev. Detfølger af Karakteren af disse Fund at de maa være megetsjældne og den Vej Kuriositeterne har fulgt her i Landet er usporlig. Nationalmuseets etnografiske Samling modtog saaledes i 1942 en batakkisk Troldmandsstav der var blevet fundet ved Ombygning af et Pakhus i Toldbodgade i København uden at det var muligt at fastslaa hvorledes den var endt her. Et Vidnesbyrd om Rejser af en ganske særlig Karakter er den nu 431947 s. 44
desværre forsvundne Juulskovstøtte i Kullerup Sogn ved Nyborg. Efter Beskrivelser og Tegninger at dømme synes den at have været et af de fra Gotland kendte Stenkors der af en Lensmand paa Øen der samtidig var Fjer af Juulskov var ført hertil under Renaissancen. Den har været et smukt Minde om den antikvariske Interesse hos den Tids Adelsmænd og Fftertidens Lærde omfattede den med en levende Iver. Det er kun et meget begrænset og afsides liggende Omraade Fundet fra Ormslev beretter om men i sin Beskedenhed fortæller det alligevel en Del og nuancerer Opfattelsen af Jordfundene og deres Betydning for Forstaaelsen af Kulturens Historie. Selv det uventede der bryder alle Regler og tilvante Forestillinger kommer frem i Fundene i Danmarks Jord. FLS. NOTER Peter V. Glob Norske Skiferøkser i danske Fund. Aarbøger f. nord. Oldk. og Hist. 1939 296 301. Niels Breitenstein Fund af Oldtidsmønter i dansk Jord. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1946 47 49 Chr. Blinkenberg i Aarbøger f. nord. Oldk. og Hist. 1915 165 168. Hans Kjær i Turistforeningen for Danmarks Aarbog 1928 109 110. Nationalmuseets etnografiske Samling 1942 Geogr. Tidsskr. 1943 94. Samlinger til Fyens Historie og Topographi V 258 ff. og R. Nyerup Hist. stat. Skildring af Danmark og Norge IV Kbh. 1806 XVII. on1947 s. 45
NYERHVERVELSER OG GAVER 1947 et forløbne Aar har bragt Den gamle By saa mange Gaver og Erhvervelser som aldrig tidligere og som saa ofte i disse Aarsberetninger bringer Museet sin Tak til alle der har vist deres Interesse for Samlingerne ved at forøge dem med Genstande Museet ellers ikke havde kunnet erhverve. Den begrænsede Plads tillader ikke en udførlig Omtale men Museet haaber at det senere kan skildre Sagerne i en videre Sammenhængi disse Aarbøger . Museet skal paa dette Sted bringe Aarhus By og dens Borgmester sin Tak for forskellige Minder vedrørende Bystyret. Særlig skal Museet fremhæve to Armstole fra den gamle Byraadssal i Raadhuset ved Domkirken og den yngre Borgmesterstol samt to Signeter med Byens nyere Vaaben ligesom Museet gennem Brandvæsenet har modtaget flere ældre Brandskilte saa Samlingen af disse nu paa det nærmeste maa regnes for fuldstændig. Det er en ikke uvæsentlig Opgave for Museetat skildre Byens Udvikling og Liv gennem de udstillede Sager og den her omtalte Gave er nu sammen med de andre Minder om Byens Historie tilgængelig i Aarhussamlingens Bygning. Ligeledes maa Museet bringe en Tak for to Malerier af Landsudstillingen 1909 hvis Mindealtid vil omfattes med en særlig Omhu fordi Borgmestergaarden indgik som et Led i den og Spiren til den nuværende Museumsinstitution maa søges her. Museet samler ogsaa paa Minder om Byens nyere Historie og har ved cand. theol. Peter Hvid modtaget adskillige Ting der fortæller om Besættelsestidens Kampe. Disse Sager vil dog foreløbig ikke kunne udstilles men Museet haaber engang naar Forholdene indbydertil det at kunne aabne en særskilt Samling som viser Byens og dens Borgeres Vilkaar i Tiden 1940 45 Ældst af de Møbler Museet har erhvervet er en gotiserende Fodkiste af Eg en Gave fra Den gamle Bys Venner . Den hører til den velkendte Type hvis Laag er dekoreret med to Firpas der paa Museets nye Eksemplar adskilles af en lille Bladværksroset. Kisten der er usædvanlig velbevaret stammer fra Brandsbøl paa Als. Frk. Esther Petersen har skænket et Skrin af Egetræ fra Aars med smukt skaaret Kassetteværk en meget velkommen Gave da denne for Jylland i 451947 s. 46
Armstol fra Spørring v. Lisbjerg Hrd. Renaissancen saa karakteristiske Dekoration gerne skulde være fyldigt repræsenteret i Samlingerne. Fra en yngre Tid stammer et Hængeskab fra Voel i Gjern Hrd. med Aarstallet 1769 skænket af Skovejer Jens Højgaard og en landlig Armstol fra Spørring i V. Lisbjerg Hrd. i en barokagtig Udformning en Gave fra Karetmager Johs. Holm Brabrand. Ligeledes af landlig Herkomst er et Chatolskab fra Harlev i Framlev Hrd. der baade kan bruges som Sekretær og som Klædeskab Det stammer fra forrige Aarhundredes Midte og er et tidligt Eksempel paa de senere saa almindelige Kombinationsmøbler. Det er en Gave fra Vognmand Erik Henckel i Ommestrup. En Standkiste fra Viby med Aarstallet 1843 er foræret af Fru Direktør Kansing. Et meget smukt rundt Søjlebord af Mahogni fra forrige Aarhundredes Midte med Plade af poleret og aaret Marmor har Museet faaet skænket af Møbelhandler Johs. Nielsen. Det har nu fundet sin Plads i Borgmestergaardens Stue fra 1848 mellem hvis andre Møbler 461947 s. 47
det værdigt hævder sig. Som testamentarisk Gave fra Fru Køhl Odder har Museet bl. a. modtaget et Sybord fra samme Tid af en Type som hidtil ikke har været repræsenteret i Samlingerne. Aarhus Haandværkerforening har overladt Museet et helt Møblement fra 1905. Dets Alder forbyder at det udstilles men det fortjener at gemmes som en Prøve paa Tidens gode Haandværksarbejde. Fra sanme Giver har Museet ligeledes modtaget et smukt udført Skrin der har sin særlige Værdi fordi det paa Indersiden af Bunden er signeret Lavet af Snedkersvend Martin A. Nielsen efter egen Tegning Vinteren 1888 89 til eget Brug og Fornøjelse . Det er et talende Vidnesbyrd om Haandværkernes Glæde ved godt og dygtigt Arbejde. I det forløbne Aar har Museet søgt at supplere sin Samling af hjemlige Pottemagerarbejder og er blevet understøttet i sine Bestræbelser af Den gamle Bys Venner ved flere Gaver deriblandt en Barselpotte med Indskriften Haselager Mark men udført paa Sorring -Egnen. Fn lille Terrin med Dekorationer i brunt og blaat stammer fra Lysabild paa Als. En Husholdningsmorter af Sten har hørt hjemme paa Dem den Bratskov i Ø. Han Hrd. Pens. Lokomotivfører Sibbernsen har gjort Museet den store Glæde at forøge dets Samlinger af gammelt Glas med et Bæger hvis indslebne Dekoration viser to Arkadefelter med firgurlige Fremstillinger . Glasset er udført i Potsdam ca. 1700 og repræsenterer en Type der hidtil ikke har været fremme i Samlingerne. En Jille malmstøbt Krukke fra Middelalderen der skal være fundet i en Grusgrav nær ved Horsens er en Gave fra Den gamle Bys Venner . Minderne om Skibsfarten paa Aarhus er blevet forøget af Hr. K. Holst Strib med to Oliemalerier gengivende Skonnerterne Kirstine og Bertha begge fra forrige Aarhundredes Midte og hjemmehørende i Aarhus. De har sejlet for Købmand Hans Broge om hvem Museet har modtaget andre Minder som Gave fra Grosserer H. C. Broge deriblandt Hans Broges personlige Papirer og forskellige Adresser til ham fra hans Jubilæer. Af Musikinstrumenter har Samlingerne bl. a. fra Den gamle Bys Venner modtaget en Guitar som ved en indvendig paaklæbet Seddel er signeret Johannes Peter Linck Violin-Macher in Copenhagen o 17775 Ogsaa i dette Aar har Urmuseet faaet mange værdifulde Gaver særlig fra den Komite af Fagets Mænd der følger Samlingen og varetager dens Interesser med Urmagermester J. Meilvang som den aarvaagne Formand. Mellem Komiteens Gaver skal særlig fremhæves et Lommeur fra I. Brandt i København i en Louis XVI-Guldkasse med Borter af flerfarvet Guld og et Emailmaleri paa Bagsiden. Om 471947 s. 48
Lommeur med emailleret Guldkasse. Værket sign. Jm Brandt. Kassen er dansk eller importeret kan endnu ikke afgøres. Værket har Spindelgang. Danmark har kun haft een virkelig stor Fabrik for Lommeure til hvilken Bevillingen blev givet 1775. Dens Arbejder er signeret Larpent Jiirgensen og i Tidens Løb har den naaet at udføre talrige Ure af vidt forskellige Konstruktioner. Museet har efterhaanden erhvervet sig Prøver paa de forskellige Frembringelser. Mellem Komiteens Gaver i Aar er ogsaa et Lommeur fra denne Fabrik i Guldkasse af hjemligt Arbejde. Værket er interessant fordi det hører til blandt de tidligste Ure med Cylindergang der er udført herhjemme. Ganghjulet er af Messing i Modsætning til de yngre Konstruktioner og Værket er som sædvanligt for Tiden udstyret med Fjederhus og Snække. Den samme Konstruktion udmærker et Værk fra samme Fabrik med en rig Gravering paa den ene Plade. Fra en tidlig Del af 1700-Tallet er to københavnske Lommeure det ene udført af Pierre Charlo i forgyldt Messingkasse det andet med Heinrich Kleins Navn og med en smukt udført Talkrans af massivt Guld begge har Tidens klassiske Spindelgang. Et Bordur med vandret Skive fra samme Tid er signeret Willamson London. Ogsaa gennem privates Gaver er Samlingen af Ure blevet forøget. Grosserer Holger Larsen i Viborg har skænket et engelsk Lommeur med dreven Kapsel og fra Fru Tandlæge Rose har Museet modtaget et Guldlommeur af fremmed Tilvirkning. For ca. 100 Aar siden holdt den hjemlige Tilvirkning af Lommeure der aldrig havde været stor næsten ganske op overvældet af Konkurrencen fra Udlandet. Museet 481947 s. 49
har derfor stadig haft Opmærksomheden henvendt paa den senere Tids Ure og har i 1947 haft den Glæde at modtage et Lommeur udført som Svendestykke 1886. Det er en Cylindergang som det paa den Tid var sædvanligt. Uret er en testamentarisk Gave fra Direktør J. I. Jørgensen København der selv har udført det. Fra Bryggeriet Stjernen har Samlingen faaet et af Bertram Larsens tidligste Taarnure . Det er i komplet Stand og Museet haaber at det engang vil være i Stand til at opsætte det saa det kan vise Museets Gæster Tidens Gang. Proprietær H. Andersen Ring Kloster har skænket Museet en værdifuld Karet ca. 100 Aar gammel foruden flere mindre Sager. Ogsaa Haandværksmuseet har i det forløbne Aar modtaget mange Gaver. I Aarsberetningen og i nedenstaaende Gaveliste vil man finde de Personligheder og Institutioner nævnt som har hjulpet Museet. Denne Side af Samlingernes Virksomhed har nydt meget stor Støtte der forpligter til yderligere Arbejde. En Omtale af de enkelte Sager kan ikke gives her og de bør skildres i en anden Sammenhæng saa deres Betydning for Fremtidens Forstaaelse af vort gamle Haandværk kommer klart frem. I disse Linier skal Museet derimod udtrykke sin Tak til de mange Givere der har hjulpet det ved at fremme dets Virksomhed. Blandt Textilmuseets Forøgelser i Aar har vi modtaget særligt godt og karakteristisk Legetøj. Fru Overkirurg Dr. med. Prip-Buus Horsens har foræret Samlingen nogle morsomme Tableauer eller Kulisser fra sidste Halvdel af 18. Aarh. De er fremstillet i Augsburg og bestaar af kolorerede Kobberstik udskaarne og opklæbede paa Pap. Fremhæves bør ogsaa en smuk lille Himmelseng med Omhæng og Silkedyner og en interessant nydelig og velholdt Dukkestue med Møbler og øvrigt Indbo samt en hel Familie bestaaende af 5 velklædte Dukker. Det hele skriver sig fra Tiden omkring 1855 og Dukkestuen er sandsynligvis lavet af Arkitekt Klein Fiolstræde 28 Kbh. til hans to Smaapiger Emilie og Camilla der var født i 1840-erne. Giverens Mor Fru Overingeniør cand. polyt. A. W. Andersen Aarhus arvede Legetøjet som nu er skænket af Fru Stadsingeniør Mørup Rimmensallé 17 Frederikshavn. Hvor intet andet er nævnt er Adressen Aarhus . Fajancekrus. Direktør Bie Ceres . Postskilt. Fhv. Postmester F. Meyer Kalundborg. Malmklokke m. m. Snedkermester Carl Mikkelsen Vestergade 35. Barberæske. Bygningssnedker S. Nielsen Saltholmsgade 24. Sølvur. Urmagermester Ginnerup Tranebjerg Samsø. Myremalm. Gartner Nielsen Moselund pr. Ry St. Snapseglas. Skrædermester Bentzen Hjelmensgade 10. 491947 s. 50
Mikrometerskrue m.m. Arkitekt Sven Fritz Bragesvej 37 Aabyhøj. Værktøj m.m. Direktør K. Fischer Jørgensen Faaborg. Frørenser. A S Jyllands Frøhandel. Cykelpumpe. Cykelhandler Emil Petersen Dybvad. Medaille. Fru Revisor Holst Stefanshjemmet. Farvemorter. Trauels Erichsens Efterfølger Vestergade 37. Pengekat m.m. Sadelmagermester Th. A. Kastrup Kriegersvej 5. Gartneriinventar m.m. Inspektoratet f. d. kgl. Lysthaver Kbh. Apoteksinventar. Med.hist. Museum Kbh. Theskeer. Murer Jørgensen de Mezasvej 13. Drøftetrug. Handelsgartner M. Jensen Bækkelund pr. Højbjerg. Lommeur m.m. Fru Seeberg Nørregade 43. Briller m. m. Skomager Jørgensen Lading pr. Mundelstrup. Servante. Møbelhandler Edv. Rasmussen Volden 16. Rørnøgle. Garveriarbejder R. Hornbech Kirkegaardsvej 15. Sølvur. Guldsmed Jens H. Jensen Kjellerup. Barberredskaber. Københavns Barber Frisørlaug. Barberredskaber. Frisørmester S. Houmann Nørre Allé 43. Cykeldele. Cykelhandler Carl Jørgensen Stege. Cykler. A S Vilh. Nellemann Randers. Cykel. Philip Hansen Charlottenlund. Urnøgle. Urmager Winther-Christensen Fredericia. 6-Skilling. Frk. Inge Allermann. Stadfæstelsesbrev. Købmand Byberg. Terrin. Fru Karoline Nielsen Vand Knebel. Sølvurkæde. Bundgaard-Nielsen Østerbrogade 57 Kbh. Kedelkrog. N. J. Christensen Teglhusvej 4 Hammel. Sæbeskaale m.m. Fhv. Frisørmester A. Johansen la Coursgade 1. Lithografier. Fru Anne Marie Pedersen Rosenkrantzgade 11. Dokumentmappe. Borgmesteren i Aarhus. Haartromle. Barbermester Mathiesen Vendersgade Fredericia. Skakbrikker m. m. Fru V. EF. Køhl Odder. Alenstok. Fru Ingrid Kaae Testrup Højskole. Skilderier m.m. Oscar Christensen Søndergade 8 Brønderslev. Mindevers. Snedker Anders Andersen Dr. Margrethesvej 80. Skabeloner. Bogbinder Hans Jørgensen Silkeborg. Garveriinventar og værktøj. A S Carl Flachs Læderfabrik. Garverværktøj. Garvermester H. C. Jensen Viborg. do. Garvermester Hackenberger Slagelse. do. Garvermester Vald. Jensen Rødby. do. Garvermester Oesterbye Nyborg. do. Garvermester H. Buhl Assens. do. Garvermester O. Jensen Hobro. do Garvermester Oldermand Vald. R. Olsen Valby. Garveriregnskaber. Fru Laura Lundsted Kbh. Butiksinventar m. m. Læderhandler Jørgensen Volden 27. Vægtlodder. Fr. Dan Christensen Sct. Jakobsgade 14 Kbh. Cykelhjul. Cykelhandler Svendsen Smallegade Herning. Bødkerværktøj. Opsyn v. Den gamle By Fru Worm. Cykellygte. m.m. Cykelhandler E. Christensen. S. Møllersgade Randers. 501947 s. 51
Alenstok. Postmester Nørgaard Jørgensen Tranebjerg Samsø. Bismervægt. Møbelfabrikant Bruun Christensen Fredensgade 52. Barber og Parykmagersager. Aarhus Barber- og Frisørlaug. Haartromle. Barbermester Chr. Simonsen Reberbanegade 7 Aalborg. Værktøj m.m. H. Helles Rosenholm Hornslet. Butiksskilte. Overretssagfører Falbe Hansen Kbh. Kgl. Tilladelse. Malermester S. Lauritsen Randers. Pengesedler. Dansk Kulturhistorisk Museumsforening. Rationeringsmærker. Kurt Hansen Viborgvej 25. Rationeringsmærker. Palle Andersen Viborgvej 23. Cykelværktøj m.m. Mekaniker Westerberg Rødby. Tengsel. Karetmager A. Thraasti Sørensen Hørning. Boreskralde. Smed Christian Laursen Begtrup pr. Knebel. Lysestage m.m. Postmester Schellerup Espergærde. Barbersager. Fru K. Withen Thorsø. Barberkumme. N. A. Jensen Aarhusgaarden. Diverse Postsager og Inventar. Postvæsnets Komité. Diverse Ure. Urmagernes Komité. Cykel. Cykelhandler Thor Krøier Helsingør. Kakelovn m.m. Fru Anna Tage Møller Fjellerup pr. Tranehuse. . Strygejern m.m. Chr. Christensen Chr. Wintersvej 5 A Aabyhøj. Billedskærerværktøj. Billedskærer Torp Rosensgade 34. Rok m.m. Frk. Burmeister Absalonsgade 45. Kalendere. Boghandler Sahlertz Bruunsgade. Fajanceovne. Mellgaard Ryesgade 10. Juridisk Litteratur. Revsbech Volden. Urmagerværktøj. Spetzler Fredericia. Apotekerflaske. Cand. pharm. Meinhard Munkeapoteket. Vægte m.m. Gartner Bøgh Jensen Elmely pr. Horsens. Bog. Ib Albrecht Teglværksgade 7. Diverse Papirer. Dr. M. C. Holst. Skabeloner. Malermester Mads Madsen Engsvinget 47 Kbh. NV. Vugge. Fru J. Jensen Pindstrup. Skudsmaalsbøger. Aa. P. Petersen Stadion Allé 31A. Tøndemaal. Snedkermester Hoffmann sen. Cykeldele. Cykelhandler Carl Sørensen Hammerum. Symaskine. Hansen Nielsen Nørre Allé 55. Karetmagerværktøj. Fabrikant Nilsson Bramminge. Dagbog m.m. Direktør F. Lausen Clasonsborg pr. Kibæk. Arkivalier. Antikvitetshandler Ernstsen Vesterport. Skruestik. Sørensen Mathiasen Munkegade. Gobelinvæv. Fru Grethe Krog Hansen Guldsmedgade. Tegninger. Karetmager Chr. Rathsche Lisbjerg. Arkivalier. Rejsebud Jens Jensen Søndergade 9 Hinnerup. Pottemagerværktøj. Fabrikant S. Nielsen Aarhus Lervarefabrik. Bøger. Fru Anna Ratcke Willumsen Triege. Papirer. S. Dupont Høegh Guldbergsgade 35. Symaskine. Fru Jepsen Paludan Miillersvej. Thepotte m.m. Isenkræmmer Bech Andersen Vesterbro Torv. Bøger. Apoteker Christensen Jernbaneapoteket. 511947 s. 52
Sadler m. m. Sadelmagersvendenes Fagforening Viborg. Cykelklokke. Cykelhandler Rasmus Jensen Grejsdalen. Gartnerlitteratur. Anlægsgartner A. C. Njord Holte. Skrin. Aarhus Haandværkerforening. Taarnur. Bryggeriet Stjernen. Beslag. Godset Benzon. Skraatobaksdaaser. Direktør Lintrup Vejle. Ligstensfragmenter. Overmontør A. B. Amdisen Belysningsvæsnet. Symaskine. Chr. Larsen Ørum. Toldlitteratur m.m. Kunstmaler Wilh. Leidel Kbh. Tegninger. Møllebygger P. N. K. Korsholm Varde. Billeder. Glarmester Hassing. Gartnerværktøj. Frk. A. Petersen Hollandsminde St. Magleby. Nøgler. Vann la Coursgade 12. Kumme. Barbermester Lind Ø. Stationsvej Odense. Regnskabsbøger. Karetmager Hansen Munkegade 11. Sav. Karetmager Hansen Aabyhøj. Kværndele. Mølleejer Aage Jacobsen Brøns Mølle. Rationeringsmærker. Telegrafkontrolør Chr. Fryd Kbh. Sennepskværn. Fru Duus Kaløgade 11. Kakelovn. Godset Nørlund. Rammer. Fru Meyer Fugen Warmingsvej 5. Ligstensfragment. Fabrikant Stokkebye Odense Daabskjole. Pensionist A. Marx Vestergaardsgade 28. Dukke. Missionær Frk. Astrid Poulsen. Dukke. Frk. Maria Petersen Yrsavej 14 Kbh. F. Lommetørklæder. Fru Gerda Rosenkvist Jacobsen Langelandsgade 128. Korset. Frk. Asta Winther Knudsen Vejle. Synips. Fru Postmester Møller. Strikke-Ridicule. Fru Sibbernsen. Marselisborg Allé 24. Kjole m.m. Kreditforeningsdirektør Ove Hjelm. Langsjal. Frk. Lucie Grønlund Vejle. Teaterkulisser m. m. Fru Overkirurg Prip-Buus Horsens. Sofapude. Fru F. Wilhelmsen Skive. Silkeforklæde. Fru Jensine Rasmussen Langelandsgade 216. Overstykke. Fru Fransiska Griiner Kbh. Forklæde m.m. Direktør J. Kiibl Aabyhøj. Himmelseng m.m. Fru Emmy Mørup Frederikshavn. Pudebetræk. Fru Brusen Risskov. Oliemaleri af Aarhus. Læge H. Liitzh6ft Christensen Koldby pr. Hørdum. Myremalm. Hedeselskabet. Bog. H. G. Lottrup Nørretorv 2 Vejle. Billeder. Arkivar Hjorth-Nielsen Kbh. 521947 s. 53
BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet . 3. og 7. Afdeling Nationalmuseet. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling Rigsarkivet Thorvaldsens Museum Statens Museum for Kunst Ny Carlsberg Glyptotek Det danske Kunstindustrimuseum Tøjhusmuseet Dansk Post- og Telegrafmuseum Københavns Stadsarkiv Universitelsbiblioteket København Den danske Ordbog København Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg Gilleleje og Omegns Museum Kalundborg og Omegns Museum Museet for Holbæk og Omegn Roskilde Museum Odense Bys offentlige Samlinger Historisk Samfund for Fyns Stift Svendborg Amts Museum Vendsyssels historiske Museum Hjørring Historisk Samfund for Hjørring Amt Museet for Thy og Vester Hanherred Thisted Randers Museum Den historiske Afdeling Herning Museum 5 Horsens Museum Vejle Museum Museet for Koldinghus Len Haderslev Amis Museum Samlingerne paa Sønderborg Slot Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo Norsk Folkemuseum Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring Bergens Museum Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen Museet Gamle Bergen Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum Trondhjem De Sandvigske Samlinger Lillehammer 531947 s. 54
54 Stavanger Museum Kulturhistorisk Afdeling Drammens Museum Kristiansands Folkemuseum Nationalmuseum Stockholm Nordiska Museet och Skansen Stockholm Sancte Orjens Gille Stockholm Stockholms Stadsmuseum Tekniska Museet Stockholm Samfundet for Hembygdsvård Stockholm Sigtuna Fornhem Gåteborgs Museum Historiska Avdelningen Råhsska Konstslåjdmuseet Goteborg Gåteborgs Stadsbibliotek Kulturen Lund Lunds Universitets historiska Museum Malm6 Museum Malm6 Fornminnesførening Stadsarkivet Malm Dalslands Fornminnesoch Hembygdsførbund Vånersborg Halmstads Museum Varbergs Museum Harplinge Hembygdsførening Harplinge S6dermanlands Fornminnesforening. Centralbiblioteket Eskilstuna Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala Féreningen Gotlands Fornvånner Visby Orebro Låns Museum Orebro Stiftsoch Landsbiblioteket Linkoping Norrbottens Museum Luled Finska Fornminnesføreningen Helsingfors Åbo Museum Åbo The Museums Association London Victoria Albert Museum London The Royal Scottish Museum Edinburgh National Museum of Wales Cardiff Municipal Museum Art Gallery Belfast The Manx Museum Douglas Isle of Man The Society for the Preservalion of New England Antiquities Boston U.S. A.1947 s. 55
BESTYRELSE TILLIDSMÆND ARKITEKTER PERSONALE BESTYRELSE Æresmedlem Museumsdirektør Peter Holm. Landsretssagfører C. Holst-Knudsen Formand. Direktør N. Geertsen. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Bankdirektør Niels Jensen. Tømrer Formand Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier Kasserer. Borgmester S. Unmack Larsen. Kontorchef i Undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Landsretssagfører J. C. Sørensen MB. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Tandlæge Holger Friis Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Fm. f. Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Museet for Koldinghus Len. Museumsdirektør Knud Klem Handels og Søfartsmuseet Kronborg. Kredslæge J. S. Møller Kbh. Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg historiske Museum Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. ARKITEKTER Hans Henrik Engqvist M. A. A. Kongens Lyngby. Aksel Skov M. A. A. Aarhus. PERSONALE 55 Direktør Dr. phil. Helge Søgaard 1. Aug. 1931 . Inspektører Fru Petra Julie Holm 1. Maj 1921 . D. Yde-Andersen 15. Septbr 1947 . Konservator Peter Bang Termansen 1. Jan. 1933 . Museumssekretær Frk. Erna Lorenzen 15. Septbr. 1935 . Kustode Søren Simonsen 28. Oktbr. 1928 .1947 s. 58
1947 s. 59
1947 s. 60
INDHOLD Side Aasberetning 60GREN 5 C. Hansen Apoteksdisciples Uddannelse i Tiden 1877 1883 ....... . 15 Petra Julie Holm En Dukke i fyensk Bondepigedragt .............. .. 22 Peter Bang Termansen Ft Kakelfund i Aarhus ..................... 27 H. S. Et Fødselsbrev for en københavnsk Læredreng............... .. 32 Helge Søgaard Et Manglebræt fa Øland0 36 HS Et Jordfund fa Ormslev057 42 Nyerhvervelser og Gaver2 45 Bytteforbindelset5ED 53 Bestyrelse Tillidsmænd Arkitekter Personale ..................... 55 Regnskab19465470 56 601948 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 19481948 s. 2
1948 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 1948 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1948 s. 4
KLICHÉER HAMMERSCHMIDTS KLICHÉFABRIKKER TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1948 s. 5
DR. A. HI. WINGE IN MEMORIAM1948 s. 6
fter 10 års arbejde som formand trak læge A. H. Wingesig i 1940 tilbage fra bestyrelsen for Den gamle By hvor han forud havde haft sæde i 3 år. Dr. Winge var på den tid 75 år og ønskede museets øverste ledelse i andre hænder. Han levede endnu i 8 år og hans interesse for købstadmuseet var stadig stor så det var medsorg man den 25. februar 1948 erfarede budskabet om hans død. Winges liv havde væretet rigt liv. Han var en dygtig og stærkt optaget læge men havde alligevel fundet tid til at pleje mange interesser der for en stor del bundede i hans kærlighed til fødebyen Århus men i ikke ringe grad kom ikke blot hans bysbørn men hele fædrelandet til gode. Som læge var dr. Winge et mønster på en kollega og han var medlemaf Overvoldgiftsretten et af de højeste tillidshverv inden for standen som stærkt interesseret borger var han en nyttig forkæmper for Århus og omegns forskønnelse såvel som for udviklingen af turistforholdene i byen og det var hans personlige uegennyttighed der førte ham videre i turistsagen så han var mellem de første stiftere af det til slut så store landsforbund Samvirkende jydske Turistforeninger . Om alt dette blev der sagt mange gode ord ved hans død hvor man mindedes hans lyse venlige arbejdssind og rene livsvandel. Det var også hans historiske interesse og varme følelser for Jylland der førte ham ind i ledelsen af Den gamle By . Ikke mindst i de første årtier af museets eksistens var det af betydning at lokalt interesserede mændsad i bestyrelsen thi det var følelsen for Århus der gav museets forkæmpere godstøtte i de år da en sådan var særlig nødvendig. Det havde man mærket under århusianeren Louis Hammerich og nu så man at de samme synspunkter den samme redelighed i tankegang og ligelige hensyntagen til alle sider fortsat var af lykkelig betydning for museets vækst. I det daglige liv inden for murene mærkede vi alle hvad Winges utrættelige hjælpsomhed betød og det var med glæde vi så hyppigt så ham mellem os. Det var også med stolthed vi så hen til hans høje fornemme skikkelse på de store dage da han ved indvielsen af nye bygninger eller ved modtagelsen af museumsmænd fra hele Norden taktfuldt og taknemligt tolkede vor glæde over den bestandige gode. forståelse hvorundervi levede og virkede. Peter Holm.1948 s. 7
ÅRSBERETNING 1948 rbejdet i et museum giversig ikke altid udslag i resultater der er synlige for de gæster som besøger samlingerne for i en ledig stund at finde adspredelse og andre indtryk end dem hverdagen bringer. Virksomheden på kontoret indskrænkersig ikke blottil det der i snævreste forstand berører samlingerne deres katalogisering og tilsyn men museet besøges hvert år af mange mennesker der søger oplysning eller hjælp om de mest forskellige ting. Den gamle By betragter det som en meget væsentlig opgave at kunne yde sin bistand hvis henvendelsen er af en sådan art at det er naturligt at man søger museets støtte til den. Eksempelvis kan det anføres at de seneste års stærke interesse for kattuntryk har medført at talrige gæster har anmodet museet om at måtte studere dets samling af gamle trykklodser og adskillige har ønsket at låne dem. Det sidste har ikke kunnet imødekommes da konsekvenserne ville være ganske uoverskuelige men enhver har fået adgang til at kopiere de mønstre de ønsker og det har været museet en glæde at se at fortidens smag hævder sig smukti den fredelige kappestrid med de motiver der skyldes nutidens kunstnere. Når det drejer sig om kopiering af disse eller lignendeting har museet sat som en betingelse at det på kopien skal anføres at originalen befinder sig i Den gamle By . Idet museet således søger at hjælpe må det dog også gøre opmærksompå at det ikke kan drive propaganda for en genoplivelse af fortidens stil og teknik og det ligger ganske uden for samlingernes opgave at vække en ukritisk beundring for fortiden. Initiativet til en kopiering af genstandene må ligge uden for museet der heller ikke kan have noget ansvar for hvorledes dets materiale udnyttes. Også en anden side af museets virksomhed bør omtales på dette sted. Selv om samlingerne fortrinsvis hører til en periode 71948 s. 8
der ligger ret nær ved vore egne dage vil de besøgende ofte mangle forudsætninger for at få det fulde udbytte af dem men det er altid museet en glæde når det kan få lejlighed til at gennemgå et udsnit af samlingerne for en forening eller en sluttet kreds. I 1948 har der været talrige besøg af denne art ligesom i de foregående år og museet har desuden vederlagsfrit afholdt nogle foredrag med forevisning af en serie nyanskaffede farvefotografiske lysbilleder. Ligeledes har manydet sin medvirkning ved det kursus for turistførere der blev bragt i stand af Århus Turistforening i begyndelsen af maj måned. Interessen for samlingerne har været så stor at museet har kunnet gennemføre en studiekreds over boligens møbler og udstyr fra renæssancen til vore dage. Det var lidt af et eksperiment men tilslutningen var langt større end det på forhånd kunne ventes. Desværre er forholdene ikke ideelle for studiekredsarbejdet . Af hensyn til deltagernes tid måtte møderne henlægges til søndag formiddag eller en hverdags aftentime og da samlingerne mangler belysning har fordelingen af timerne været besværlig at ordne men deltagerne har taget alle vanskeligheder med godt humør. Forhåbentlig vil fremtiden bringe bedre vilkår for denne del af museets virksomhed. Studiekredsarbejdet er gennemført vederlagsfrit. Af anden undervisning skal nævnes at en gymnasieklasse fra kathedralskolen har gennemgået Borgmestergården som et led i undervisningen i historie og museet har for de historiestuderende ved universitetet afholdt en forelæsningsrække over bindingsværkets historie. 10. juni fik Den gamle By besøg af prof. Anders Bugge fra Oslo ledsaget af 10 studenter der fik udvalgte dele af samlingerne gennemgået. Intendent ved Nordiske Museet fil. dr. G6sta Berg holdt 15. marts et foredrag i Møllesalen om Arthur Hazelius og Skansen . Foredraget blev muliggjort ved en bevilling fra foreningen Nordens afdeling i Århus og museet bringer foreningen og dens formand prof. dr. phil. Ernst Frandsen en tak for den værdifulde hjælp det herigennem har modtaget. I årbogen for 1947 blev det meddelt at komiteen til opførelsen af Det gamle Gartneri havde erhvervet to drivhuse det ene fra Geelsgård det andet fra Bernstorff slot til genopførelse i museet. I løbet af 1948 er begge bygninger blevet opført og 81948 s. 9
Te NE Ge Pr ill Gartneriet med de to drivhuse. stadsgartner L. Sandberg har med kommunensvelvillige tilladelse på det omliggende areal anlagt et gammelt gartneri med de planter som fortrinsvis blev dyrket for ca. 100 125 årsiden. Et gartneri skabes imidlertid ikke i løbet af en enkelt sommer. Hækkene kræver tid til at vokse op bedene medde flerårige planter skal ligeledes helst stå nogen tid for at nå den rette vækst og den vinstok der nu er blevet plantet i det ene drivhus forlanger mange års tålmodig røgt for at nå den rette størrelse. Men allerede i 1949 vil gartneriet præsentere sig smukkere og give alle besøgende et bedre indtryk. En særlig vanskelighed havde komiteen ved at finde et hus der var egnet til hovedbygning. Mellem de muligheder som kunne bringes på tale var der intet der var selvskrevet til at blive genopført. De høje byggeomkostninger ved opførelsen af drivhusene havde desudenlagt beslag på flere af komiteens midler end det var beregnet. Det viste sig imidlertid at en gammel gartnerbolig på Stenalt kunne erhverves og komiteen har nu købt den takket være et rundhåndet bidrag fra eninstitution der bestemt ønsker at være anonym. Den lille bygning stammer fra ca. 1820 og er opført i bindingsværk . Den vil blive en velkommen forøgelse af museets 91948 s. 10
Gartnerhus Stenalt huse da den skønt beliggende på landet både i sit tømmer og i den indre indretning hører til herregårdens milieu med en vis påvirkning af bykulturen og den vil således kunne supplere de andre huse i museet. Skønt flytningen og genrejsningen af huset vil kræve store ofre af komiteen er den ikke veget tilbage fra at påtage sig denne opgave og Den gamle By skal her udtrykkesin tak for den interesse med hvilken komiteens medlemmer har påtaget sig dette afsluttende arbejde. Enhver der blot har et ringe kendskab til de sønderjydske købstæder vil vide at vurdere det præg af grundmuret borgerlig kultur som udmærker dem. De har et andet udseende end rigets andre byer og de har haft mulighed for at bevare og vedligeholde de to sidste århundreders bygninger i et langt større omfang end det kendes fra andre steder. Årsagerne hertil er flere. Det er nærliggende at vise hen til at de sønderjyske byer under fremmedherredømmet 1864 1920 i nogen 101948 s. 11
grad stagnerede så deres byggevirksomhed gik i stå men det er ikke tilstrækkeligt til at forklare at der findes så mange gamle huse at det giver byerne karakter. Det 18. århundrede var imidlertid en lykkelig periode for Sønderjylland da et uforstyrret arbejde skabte en jævn velstand og man satte senere en ære i at bevare det gamle. På denne tid udviklede man fremdeles en bygningskultur der i sine bestanddele gik meget langt tilbage i tiden og derved indtog en særstilling. Det småborgerlige gavlhus med eller uden karnap blev det almindeligt foretrukne og selv om portaler og vinduesindfatninger blev lånt fra den stil der herskede i 1700 erne bevarede man stadig rester af de foregående tiders mode. Fra renæssancen overtog man den skik at dekorere facaden med ankre af smedejern og i kampen mellem grundmur og bindingsværk stillede man sig upartisk idet facaden oftest blev bygget i grundmur medens siderne udførtes i bindingsværk eller man forbedrede et gammelt bindingsværkshus ved at pryde det med en ny grundmuret forside. De sønderjyske bygmestre havde evnen til at samle alle disse vidt forskellige enkeltheder til en tiltalende helhed. Hyggelige er det ord der ligger nærmest for når man skal betegne disse småhuse somadskiller sig fra andre i Nørrejyllands eller øernes byer. Det vil blive et stort problem at bevare de sønderjyske byers særpræg. Ikke blot det voksende befolkningstal men også trafikvanskeligheder og de stigende fordringer til boligens udstyr vil i fremtiden volde myndighederne bryderier og mange moderniseringer vil efterhånden blive nødvendige fordi de små huse er opført på en tid da kravene til de ydre bekvemmeligheder var af mindre omfang end nu. I Aabenraa er man allerede nu blevet stillet over for disse vanskeligheder. Byens hovedstrøg Storegade har fået sin udformning på en tid da man ikke kunne forudse det omfang den moderne trafik ville tage og Aabenraa byråd har set sig tvunget til at købe det gamle hus på hjørnet af St. Pottergade og Storegade til nedrivning. Huset må nødvendigvis fjernes da også hygiejniske grunde kræver det men for at bevare det for fremtiden har byrådet tilbudt det som gave til Den gamle By . Det var fredet i klasse A men Det særlige Bygningssyn har givet tilladelse til husets flytning. I mange år har Den gamle By søgt en bygning der var et karakteristisk udtryk for de sønderjyske byers værdifulde arkitektur og da AabenTil1948 s. 12
Storegade 2 Aabenraa ældre fotografi . raa tilbød at skænke huset tog museet med tak mod denne gave fra Sønderjylland. I byrådets møde3. september fik museet overdraget den lille bygning og Den gamle By vil gerne med taknemmelighed fremhæve den interesse og velvilje man har mødt hos byens myndigheder og hos borgmester G. Buchreitz. Museet ejer ikke selv midler til at påtage sig den ret bekostelige genopførelse og som så ofte før må det henvendesig til alle der er interesserede i at antallet af vore fortidsminder ikke formindskes. Det er en fast overbevisning hos museet at det vil kunne lykkes at bevare huset så det i fremtiden mellem de andre bygninger i Den gamle By vil kunne fortælle om Sønderjyllands særpræg og egenart ligesom husene fra Aalborg erindrer om limfjordsbyens enestående arkitektur. Den gamle By har allerede haft den glæde at modtage flere bidrag til genopførelsen og forhåbentlig vil 1949 forøge mulighederne for at give Sønderjyllands arkitektur en værdig plads i samlingerne. Som billedet viser er bygningen en smuk repræsentant for Sønderjyllands borgerlige bygningskunst. Facadens smedejernsankre danner tilsammen indskriften J P W 1738 men huset er muligvis ældre og en foreløbig undersøgelse har vist at væsentlige dele af den gamle indretning er bevaret. I årenes 121948 s. 13
løb har museet erhvervet forskellige sager fra Sønderjylland og det er hensigten at samle dem i dette hus hvor de vil kunnegive et virkningsfuldt indtryk af kulturen syd for Kongeåen . Enkelte af disse sager har allerede været omtalt i årbogen og når det drejer sig om møbler og andet indbo vil Sønderjylland ligeledes let kunne hævde sig. Huset og dets inventar vil give et fremtrædende indtryk af landsdelens særpræg. sk I de foregående årbøger har håndværksmuseet været omtalt og arbejdet på dets udformning er blevet fortsat i 1948. Særlig har opmærksomheden været rettet mod at finde en bygning der var egnet til formålet men man har også undersøgt muligheden for at rejse et nyt hus der kan opfylde de krav nutiden stiller til sagernes betryggende opbevaring og udstilling. Endnu medens disse linier skrives er drøftelsen ikke afsluttet og denne samlings formål vil kræve en anden ordning end den der findes i interiørerne som den skal supplere. Formentlig vil en endelig afgørelse kunne træffes i 1949. En henvendelse fra kurvemagerfagets oldermand Herm. Jørgensen København og fabrikant Klingenberg Århus har givet stødet til at museet har begyndt en indsamling af genstande til belysning af dette erhverv. Foreløbig er der indkommet adskillige stykker værktøj og enkelte kurvemøbler men der er endnu et stort arbejde tilbage før dette håndværk er blevet fyldestgørende belyst. I denne årsberetning vil museet med tak fremhæve den interesse faget har lagt for dagen og det fortsatte samarbejde mellem kurvemagerne og Den gamle By vil sikkert give et rigt udbytte så også dette erhverv får en god repræsentation i samlingerne. Fra gravørmester Hammerschmidt har museet ligeledes fået en henvendelse om Den gamle By var interesseret i en samling der kunne bevare minderne om gravørens arbejde i fortiden og gennem hr. Hammerschmidt og andre af fagets udøvere har museet i årets løb modtaget forskelligt værktøj og andre ting. Også her står imidlertid meget arbejde tilbage før et tilfredsstillende resultat er nået men den støtte som indsamlingen har fået fra hele faget viser at opgaven vil kunne løses. Kun må man her som så mange andre steder beklage at indsamlingen ikke er foretaget for lang tid siden da meget værdifuldt materiale upåagtet er forsvundet. Museet nærer imidlertid 131948 s. 14
de bedste forhåbninger om at det endnu vil være muligt at give et fyldigt indtryk af erhvervet og dets vilkår. Samlingerne til postgården er i det forløbne år vokset jævnt. Det blev i forrige årsberetning anført at Dansk Post- og Telegrafmuseum havde deponeret en diligence og en pakkevogni Den gamle By . Den 18. november var det 150 år siden den første diligence blevsat i gang i Danmark og komiteen til postgårdens opførelse tog dettejubilæum somanledning til at skabe interesse omsit arbejde. Ved velvilje fra Århus by blev der i rådhushallen åbnet en udstilling fra Dansk Post- og Telegrafmuseum suppleret med private meget kostbare frimærkesamlinger . I anledning af jubilæet for diligencen var derfremstillet en særlig konvolut der blev solgt til fordel for indsamlingen og generaldirektoratet havde velvilligt ladet fremstille et særligt stempel . Posten der var - ze forsynet hermed blev gave fra undervisningsbefordret med diligenministeriet . cen der for denne ene dag kørte ad en fastlagt rute mellem byens postkontorer. Hele etaten havdestillet sig til rådighed for at nå et godt resultat. Der blev musiceret i rådhushallen af postbudenes orkester og i et tilstødende rum blev der vist film om postvæsenets arbejde ligesom der for denne ene dag var etableret et postkontor i rådhushallen og da jubilæumsdagen var forløbet havde den givet et smukt beløb til opførelsen af postgården. Museet bringer generaldirektoratet Århus by og alle de medvirkende en tak for det store arbejde der var forberedt og tilrettelagt af postmester Emborg og postkontrolør Bjerregaard. Renæssancefylding 141948 s. 15
I nogle år har en lille stue i Aalborggården stået lukket. Den rummede oprindelig en samling billeder og andre genstande med tilknytning til Ole Rømer. Ved åbningen af samlingentil Århus bys historie var den blevet overflyttet hertil og det ledige rum der har bevaret sit gamle udstyr med faste vægskabe er nu indrettet med empiremøbler og blev åbnet for de besøgende 1. pinsedag. Hvert år har Den gamle By i sin beretning kunnet melde om en gave til samlingerne fra undervisningsministeriet . Heller ikke 1948 danner nogen undtagelse fra denne regel. Denne gang har museet modtaget en fylding fra senrenæssancen med rigt snitværk visende Jesu dåb i et rundbuet arkadefelt og desuden et fiskefad i begittet arbejde hvis ornamentik dannes af stiliserede fisk ordnet radiært Standur sign. Wm. Green Apenrade. omkring midtkoppen. Fadeter sikkert et arbejde fra Østjylland. Museet bringer ministeriet sin tak for denne tilvækst til samlingen. Urmuseet hører til den del af samlingerne hvis tilvækst er størst. Med megen iver har faget arbejdet på at udvikle samlingen og takket være de stadige gaver til museet har det gennem årene modtaget en stor forøgelse. Hidtil har de sønderjyske urmagere kun været repræsenteret ved mindre betydelige arbejder men i 1948 har museet modtaget et standur sign. Wum. Green Apenrade. Foruden at angive sekund minut og time viser det også dato og månefaser og dets signatur henfører 131948 s. 16
det til en af de dygtigste mestre i en vidt bekendt urmagerslægt . Erhvervelsen af uret har udfyldt en følelig mangel i samlingen og museet bringer komiteen for urmuseet og dens energiske formand urmagermester Jens Meilvang en tak for denne betydelige gave. Efterhånden som urmuseets samling vokser vil den kunne give et omfattende billede af de danske urmageres virksomhed over hele landet. Allerede nu rummer denne afdeling en fyldig repræsentation for de jyske urmagere foruden adskillige prøver på de bornholmske mestres arbejder men endnu er urene fra Østifterne ikke tilstrækkeligt repræsenteret . De kommende år vil formentlig råde bod på denne mangel. Også Ny Carlsbergfondet har i 1948 bidraget til samlingernes forøgelse ved at give et stort tilskud til køb af en sølvkande. Kanden er udførligt omtalt andetsteds i denne årbog. For apotekets vedkommende kan der ligeledes meldes om forøgelser. Foruden forskellige mindre gaver har samlingen fra Apoteker A. Egestad i Aalborg modtaget en stor serie standkrukker af københavnsk porcelain stammende fra Hallund apotek og fra Christiansfeld apotek har museet erhvervet en omfattende samling laboratorieinventar for en stor del stammende fra apotekets ældste tid. Museets prøver på obsolete lægemidler er forøget af apoteker J. Strøyberg i Assens. Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflagde besøg i museet 22. september sammen med hertugen og hertuginden af Gloucester og ledsaget af deres følge. Det kongelige selskab blev ledsaget gennem samlingerne af dr. Peter Holm og museets direktør. 19. oktober besøgte Hendes Majestæt atter museet sammen med prinsesse Margrethe. Dr. Peter Holm foreviste samlingerne. I årets løb har museet haft besøg af en række fagfolk og videnskabmænd. 20. marts kom arkitekt H. Zachariassen fra Fredericia Museum 8. 9. juni var arkivar ved rigsarkivet P. B. Grandjean i museet for at indsamle materiale til et værk om danske lavssegl og 22. juli blev samlingerne forevist for prof. J. H. Brouwerfra Groningen. Denfølgende dag aflagde formanden for Dansk kulturhistorisk Museumsforening Albert Thomsen Holbæk Museum besøg og 26. 27. juli blev museet gæstet af mr. Edward P. Alexander vicepræsident for Colonial 161948 s. 17
Williamsburg Virginia U.S.A. 29. juli studerede dr. phil. frk. Verena Trudel Castagnola Schweiz særlige dele af samlingen og 20. august kom landsantikvarie fil. dr. Bengt Cnattingius Link6ping for at gøre sig bekendt med museets opbygning med henblik på opførelsen af et frilandsmuseum. Samme dag aflagde konservator Albert Ugland Arendal besøg. 26. august blev museet gæstet af landsantikvarie fil. lic. Hans Beskow og 23. september af hr. Allan Nilson Nordiska Museet . 27. september besøgte museets mangeårige ven museumsinspektør mag. art. Chr. Axel Jensen samlingerne og 30. september modtog man prof. riksantikvarie Martin Olsson Stockholm. 9. oktober var museumsdirektør dr. phil. Sigurd Grieg De Sandvigske Samlinger Lillehammer på besøg og 9. december direktøren for teatermuseet i København Robert Neiiendam. Ligesom hidtil har museet haft talrige besøg af højskoler og tekniske skoler og der har været lejlighed til flere gange at forevise samlingerne for garnisonen. æ Også i 1948 har Århus by ladet afholde en række koncerter på torvet. De har samlet en meget stor skare tilhørere men på grund af de uheldige vejrforhold måtte to af dem aflyses . Museet bringer Århus by en tak for denne støtte. æ Den gamle By retter ligeledes en tak til Revisionskontoret i Aarhus der gennem en lang årrække har revideret museets regnskab uden vederlag. Fru Mary Søiberg der har haft museets restaurant i leje siden den blev oprettet afgik efter længere tids svagelighed ved døden 11. november. I museet vil hun mindesforsit flittige arbejde og sin venlighed. Det lille konditori der først var indrettet i et par værelser i Aalborggården voksede under hendes ledelse efterhånden op til en stor restaurant hvis sal og terrasser 1 sommertiden var fyldt med gæster og trods de vanskeligheder krigstiden bragte sørgede fru Søiberg for at restauranten altid var velforsynet når sommerens mange gæster besøgte samlingerne. sk Museumsinspektør D. Yde-Andersen opsagde sin stilling 18. november. Ved en særlig bevilling fra arbejdsministeriet har 171948 s. 18
museet været i stand til at beskæftige en kontorist fra 1. september ud over det faste personale. Ved denne hjælp har det været muligt at gennemføre arbejder der ellers måtte udsættes og museet bringer arbejdsministeriet en tak for den velvilje det har mødt hos det. 181948 s. 19
LIDT OM SKATTEFUND ra gammel tid har den menneskelige fantasi beskæftiget sig med de sager der blev fremdraget af jorden. Når det drejede sig om ting som ikke kunne antages at være mistet tilfældigt men formentligt var nedlagt med hensigt fik tankerne en stor plads at tumle sig på. Genstandene selv indeholdt ikke nogle oplysninger der kunne motivere hvorfor de var nedlagt og det blev forskningens opgave at forme svaret. Hver mand gav imidlertid sin forklaring og det er ikke lykkedes at nå til enighed. Museumsforstander H. P. Hansen har atter rejst spørgsmålet og søger at vise at talrige af de fund der stammer fra forhistorisk tid ikke er ofre til guderne som man almindeligt mener det men at årsagerne til deres henlæggelse må søges i forhold der hører til det daglige liv og i slutningen af sin afhandling siger han rent ud at offerfund er en uvidenskabelig betegnelse som kun viser en manglende forståelse. H. P. Hansen søger ud fra det materiale denhistoriske tid yder at vise de forskellige fund ikke er offerfund enten det drejer sig om egentlige skatte eller om genstande fra dagliglivet uden påviselig værdi . I nedenstående linier skal det undersøges om man på dette særlige område er berettiget til at anvende erfaringerne fra historisk tid på materialet fra den forudliggende periode. De mange fund der er fremdraget af jorden lader sig uden vanskelighed inddele i forskellige grupper og om denne inddeling synes der ikke at være uenighed. Af væsentlig betydning for den forhistoriske arkæologi er gravfundene ikke blot fordi de oplyser om gravskikkene gennem tiderne men også fordi de giver kendskab til den materielle kultur gennemgravgodset . Deres betydning er mindre for den historiske arkæologi. Gravfund oplyser at mennesker boede eller færdedes i nærheden af graven men denne side af fortidens liv forklares dog mere indgående af de egentlige bebyggelsesfund der danner 191948 s. 20
en stor og mangesidet gruppe spændende fra den ældre stenalders små og ubetydelige flintpletter til de metertykke og udstrakte kulturlag som er ophobet i vore gamle købstæder. Næsten alle sider af det daglige liv belyses gennem denne fundgruppe. Skaldyngerne fra stenalderen hustomter fra jernalderen voldsteder fra middelalderen og affaldslagene i vore byer alle giver de en fylde af oplysninger. Gruppen er yderligere leddelt ved udskillelsen af mindre afsnit f. eks. fund af hustomter fund i brønde værkstedsfund o. s. v. Sagerne fra bebyggelsesfund er som følge af deres oprindelse meget uensartede omfattende alle de ting der brugtes i livet til hverdag og fest profane og kultiske sager mellem hverandre. Man kunnesige at gravfund og bebyggelsesfund belyser død og liv i fortiden. Ved siden af disse to grupper findes flere mindre som på grund af særlige forhold kan udskilles fra dem. Jagtfund belyser fortidens jagt. Eksempelvis kan nævnes at man i Norge har fundet velbevarede pile liggende som var delige afskudt af jægeren bevaret gennem tiderne af isens beskyttende dække og først i vore dage atter fremkommet som følge af den stærke afsmeltning bræerne har været underkastet i vore dage ved de sidste års varmere klima En rummelig gruppe dannesaf strøfund enkelte genstande der tilfældigt kan være mistet. Den er af uensartet indhold spændende over alle livets sager småt og stort værdifuldt og ligegyldigt men sammenknyttet af det fælles at alt er henlagt uden at det kan skønnes at der har været noget formål knyttet hertil. Det er fælles for alle de her nævnte fundgrupper at de i deres sammensætning er meget forskellige efter den periode fra hvilken de stammer men de kan alle forklares ud fra det samme synspunkt både når de stammer fra forhistorisk tid og når de tilhører en senere periode. Til disse grupper slutter sig skattefundene sammensat af værdigenstande. Tingenes værdi og nedlæggelsesmåden gør det sandsynligt at de er samlet og gemt med et ganske bestemt formål for øje. Det er ikke gravgods heller ikke vidnesbyrd om menneskets bosidden og liv på stedet ligesom værdien eller fundforholdene forbyder at de tilfældigt kan være tabt eller efterladt. Tre muligheder foreligger. Det kan være hengemte skatte nedlagte af ejeren for senere at hæves det kan være tyvekoster skjult af den uretmæssige indehaver eller det kan være ofre til de guder der før kristendommens indførelse beherskede 201948 s. 21
menneskenes sind. Den sidste forklaring forudsætter at fundet kan henlægges til forhistorisk tid da ofre af denne art ikke kendes af den kristne tro medens en forklaring af skattefundene som hengemte værdier eller tyvekoster ikke kræver henførelse til nogen bestemt periode. I det følgende bruges ordet skattefund om bortgemte værdisager uanset årsagen til nedlæggelsen. Tre videnskaber kan oplyse om motiverne til nedlæggelsen af skattefundene arkæologien historien og folkemindeforskningen . Den første gør rede for fundenes sammensætning tiden for deres nedlægning og de ydre forhold i forbindelse hermed. Historien kan i første række fremdrage de kilder der fortæller om henlægning af skatte og om hele den ydre situation på den tid da skatten blev gemt. Folkemindeforskningen behandler traditionen om nedlægning og fund af skatte særlig som den har fundet udtryk i den mundtlige overlevering og vurderer værdien af disse meddelelser. Kun ved at benytte oplysninger fra alle tre steder er det muligt at nå til et sikkert resultat. Det materiale der står til rådighed vurderes meget forskelligt . I øjeblikket synes arkæologerne at nære en større tillid til den mundtlige overlevering end historikernevil finde muligt. Dr. Therkel Mathiassen beretter således at der ved tørveskæring i en mose ved Hårbølle på Vestmøen i 1941 blev fundet 16 flintdolke af fint arbejde liggende i fem hobe. Hanfortolker fundet som et tilsvarende antal ofre. På gården i hvis mose dolkene blev fundet herskede en tradition om at der et sted på dens jord var nedgravet en skat og i mange år blev det ved ejerskifter indført i skødet at hvis skatten blev hævet skulle den forrige ejer have halvdelen af dens værdi . Dr. Mathiassen er ikke utilbøjelig til at tro at denne tradition kan føres tilbage til tiden for skattens nedlæggelse og anfører til støtte herfor at der næppe er sket noget folkeskifte i den forløbne tid. Og at denne tanke om en levende tradition fra stenalderens sidste afsnit til vore dage et tidsrum af flere tusinde år ikke er et tilfældigt indfald af den lærde forsker får man et indtryk af ved at se at den atter bringes frem ved en gennemgang af Møens og Falsters oldtidsminder . Historikerne vil sikkert kræve langt stærkere beviser for blot at omtale traditionen. Tilmed er der i det foreliggende tilfælde den vanskelighed at skattefundet af dr. Mathiassen er tolket som et 21 md1948 s. 22
offerfund og er denne opfattelse rigtig må man formentlig gå ud fra at det har været hensigten at dolkene ikke skulle hæves igen men overgives til guderne og under denne forudsætning må traditionen siges at frembyde en overlevering der udtaler det modsatte af hvad der var tanken da dolkene blev nedlagt. Ved Dybåens munding i Vesterhavet mellem Bøvling Fjord og Ferring Sø taler alt for at der har ligget en havn i bronzealderen . En tydelig færdselsåre peger hen mod dette punkt på kysten ligesom vigtige fund fremhæver stedet. I Dybådalen er et rigt votivfund fra yngre bronzealder fremdraget og i åen nær ved mundingen er der fundet et sværd fra ældre bronzealder. Der foreligger på egnen et sagn om at der engang har været en havn ved Dybå og det fremgår af den skildring dr. Mathiassen har givet af stedet at han ikke er utilbøjelig til at modtage den støtte sagnet yder arkæologiens fremhæven af stedets betydning i bronzealderen . Historikerne vil være mindre tilbøjelige til at søge en forbindelse mellem forhistoriske fund og traditioner fra en nyere tid og vil snarere stole trygt på arkæologiens vidnesbyrd alene. Hvor upålidelig den mundtlige tradition er har Oluf Nielsen påvist med gode eksempler og Kr. Erslev erklærer rent ud at sagnets værdi som vidnesbyrd om virkeligheden er overordentlig ringe . Skattefundene fra den historiske tid er lettere tilgængelige. Det arkæologiske materiale støttes her mere overbevisende af resultaterne fra historien og folkemindeforskningen og mulighederne for at nå til en afgørelse der er begrundet i alle tre videnskaber er større end for forhistorien. De historiske kilder indeholder undertiden oplysninger der beretter at man under kritiske forhold har gemt sine værdisager . En særlig betydning har været tillagt en beretning fra den polske officer Jan Passek. Han deltog i de polske troppers tog til Danmark 1658 og mellem de forskellige episoder han omtaler i sine erindringer er træfningen i Ebeltoft Vig 1659 hvor den svenske flåde med held angreb en allieret eskadre. Medens kampen stod på sænkede borgerne i Ebeltoft deres værdisager i vandet. Kfter Jan Passeks udsagn var dette det sikreste gemmested for alt af værdi idet man havde tætsluttende indretninger i hvilke man efter behag kunne gemme og atter optage alt muligt . Denne fortælling er kommet til at spille en stor rolle ved drøftelserne af skattefundene 221948 s. 23
idet den blev draget ind i diskussionen af dr. Henry Petersen da han i 1890 forsøgte at finde en løsning på de problemer skattefundene frembød i sin afhandling Hypothesen om religiøse Offer- og Votivfund fra Danmarks forhistoriske Tid . Han søger her at gå samme vej som denne artikel og gennem den historiske tid oplyse den forhistoriske ud fra den betragtning at Fundene selv der i Bestanddele ikke i Charakter som nedlagte Værdigjenstande Skatte o.s. v. vexle med Tiderne danne en Traad ligefra Oldtid til Nutid der berettiger til at drage en saadan Parallel navnlig da det gjælder samme Folk indenfor samme Landegrændser . Hans autoritet har fået andre til at følge efter ham i citatets brug. Så sent som 1945 har dr. Monica Rydbeck til forklaring af to fund af tinkander og malmgryder i en udtømt mølledam og en indsø i Skåne henvist til Henry Petersen og hanscitat . Det er dog sikkert med urette at man har tillagt Jan Passeks beretning så stor værdi. Den er ganske vist samtidig og skyldes et øjenvidne men dette øjenvidne har ikke væretfortrolig med danske forhold som det fremgår af mangfoldige træk i hans skildring. En arkæologvil først og fremmest fæste sig ved de tætsluttende indretninger der blev brugt til at gemme værdisagerne i da de ikke kendes fra andre kilder og man forgæves vil lede vore museer og samlinger igennem for at finde noget tilsvarende ligesom de skattefund der er fremdraget fra denne tid ganske vist viser en yderst broget variation i sagernes anbringelse og i den beholder de har været skjult i men hidtil kender man vist intet der svarer til beretningen fra Ebeltoft. Det er desuden meget sjældent at det historisk kan påvises at man har brugt havet-som gemmested i reglen har det været mindre indsøer åer eller jorden. Saxo fortæller dog at da Knud Lavard sendte bud efter en skat Skjalm Hvide havde gemt for ham og hans mænd under transporten af den i Store Bælt blev angrebet af sørøvere slog de et reb om pengesækken og sænkede den i vandet og da de frygtede for at de ikke kunne undslippe sænkede de skatten på havets bund hellere end de ville overgive den til fjenden . Men denne situation er ganske forskellig fra stillingen i Ebeltoft 1659. Knud Lavards folk havde på det åbne hav ikke andre gemmesteder og der er ikke tale om at de senere ville hæve skatten igen. I egnen omkring Ebeltoft findes derimod nok af naturlige skjulesteder og det virker ejendommeligt 231948 s. 24
at man ikke har båret sig ad som det berettes fra samme tid fra en anden egn af Jylland i Kristen Sørensen Testrups Rinds Herreds Krønike i hvilken det berettes at befolkningen under svenskekrigene dels gemte deressager på skjulte steder i porthuset på Lerkenfeld syd for Farsø dels gravede det ned i jorden hvor noget af det blev fundet af fjenden. Endnu i 1700 var sindene så opskræmt af de gamle erfaringer at da krigen med Sverige udbrød dette år gravede nogle deres sager ned i Jorden . At jorden er det skjulested man først tænker på og at man har taget sin tilflugt til den endog i de allerseneste år giver følgende Ritzau-meddelelse fra 6. december 1945 underretning om. En Gartner der skulde grave en Have i Finsens Allé i Odense fandt i Gaar i Jorden en Gryde med 5000 Kr. i Smaamønt og Kronestykker. Villaens Beboer kom til og forlangte Pengene udleveret men Gartneren hævdede at der var Tale om Hittegods. Havens Ejer en forretningsdrivende Dame indrømmede at det var hende der havde skjult Pengene i Jorden men Gartneren læssede den tunge Gryde paa sin Trækvogn ogkørte til Politiet der nu maa afgøre hvad der skal gøres med Pengene Det juridiske problem kan der ikke her tagesstilling til og i denne sammenhæng er det af større værdi at fastslå at den menneskelige handlemåde på dette område ikke synes at have ændret sig i historisk tid men at man bar sig ad på samme vis når de samme betingelser var til stede det være sig 1657 60 eller 1940 45. Talrige fund fra nyere tid bekræfter det samme. Da Jan Passeks beskrivelse ikke kan gøre fordring på fuld tillid fra historisk side er det så heldigt at der er overleveret en senmiddelalderlig samtidig kilde der beretter om nedlæggelsen af skatte under urolige forhold. Det er et brev til Eske Bille fra fogeden på hans gård Ellinge i Skåne skrevet 31. juli 1525. Situationen var følgende. Endnu i begyndelsen af dette år sad adelsmanden Søren Norby som uafhængig hersker på Gotland og Christian den Andens trofaste tjener. Han viste i handling på hvilken side hans sympatier var ved i det tidlige forår at angribe Skåne hvor det gik ud over adelens 241948 s. 25
Malmgryde fundet på Øster Hede Mark Hals sogn Kjær herred. gårde deriblandt også Ellinge der blev angrebet af de bondeskarer Søren Norby havde rejst. Om begivenhederne ved denne lejlighed underretter brevet i enkeltheder. Fogeden fortæller bl. a. at han havde ført kedler og gryder op i den østre sø men Søren Norbys folk tog dem op igen og førte dem til Lund. Det lykkedes dog senere fogeden at få det hele tilbage med undtagelse af to gryder. Brevet der hidtil ikke har været trykt er anført som bilag til denne artikel og giver en malende skildring af den baggrund på hvilken skattefundene i almindelighed må ses uroligheder fejder og velbegrundet frygt for plyndring. Brevet bekræfter desuden hvad dr. Henry Petersen i sin allerede nævnte afhandling har fremhævet at skatte fra historisk tid ikke blot består af ædelt metal møntet eller i form af brugsgenstande og smykker men også i dagliglivets jævne sager forudsat at deres materiale i sig selv repæsenterer en værdi. Og det gør netop ting af malm. Henry Petersen anfører ikke nogle priser så det må nævnes at få år efter den her omtalte opstand omtales en malmgryde i Halmstad til en værdi af mere end 20 mark og i præsten Peder Pedersens testamente fra 1521 nævnes kander af tin gryder mullu løfuekar tinfade og tinstobe på en sådan måde at deres værdi ikke kan have været ganske ubetydelig . Allerede 1292 omtales en gryde som arvegods i et testamente blandt gaverne til en nonne i Frue Kloster i Roskilde. 251948 s. 26
I samlingerne i Den gamle By findes blandt de malmstøbte kar en stor gryde fundet på Øster Hede Mark i Hals sogn Kjær herred og en mindre der har bevaret den snoede jernhank er kommet frem ved gravning i en have i udkanten af Ribe. Nedlægningen af disse to gryder må antagelig være sket i en urolig tid som 3 det dog er vanskeligt at fastsætte nøjere da disse typer har været i brug gennem en længere periode . Deponering afværdier i jorden eller i indsøer af rent verdslige motiver er således godt afhjemlet fra historisktid men det vil være vanskeligt at finde vidnesbyrd om at kostbarheder er gemt bort som ofre til Gud. Årsagen hertil er den nærliggende at kristendommen i sin lære udelukkede ofre af denne art og når Jens Bircherod i sin dagbog kan berette at der 1571 i Roskilde domkirke blev fundet en guldkrone vel fra en mariafigur og seks forgyldte sølvkalke og disk som havde været skjult i et hul i en mur må der her ikke tænkes på en offergave men man må snarest gå ud fra at henlægningen er foretaget af repræsentanter for den gamle lære for at undgå at sagerne skulle falde i reformatorernes hænder. Folkemindeforskningens bidrag til forståelsen af de motiver der ligger bag henlægningen af skatte kan ikke være så pålidelig som historiens men den er oplysende når det drejer sig om at forstå den herskende opfattelse blandt folk. Yderst fantastiske forestillinger er overleveret jævnsides mere ædruelige beretninger der falder nogenlunde sammen med de resultater historien når til. I denne forbindelse er det kun nødvendigt at fremdrage de sidste. Fra Als berettes det i forbindelse med polakkernes plyndring under svenskekrigene i det Malmgryde fundet ved Ribe. 261948 s. 27
17. århundredes midte at hver mand der kunne betale nogle og halvfjerds daler kunne slippe for plyndring. 1 Stevning var der kun smeden og mølleren der var så velhavende. Smeden opfordrede derfor folk til at bringe deres kostbarhedertil ham. Huset kunde imidlertid ikke rumme alt det kobber og messing der blev samlet og det blev derfor gemt i en dam ved Birkemose . Om forholdene i Vendsyssel meddeles det fra Jerup at beboerne under svenskekrigene samlede deres penge sammen og gemte dem i åen men at de ikke fik dem op og det menes at de stadig ligger der . Fra et andetsted i Jylland berettes det at der fandtes lige så mange huller i jorden som der var gårde og husei sognet og at folk gemte deres bohave og kostbarheder der i krigens tid . Fra Immervad i Sønderjylland er der overleveret en tradition om at en rig mand af frygt for en kommende krig ville grave en tønde specier ned specier gemtes i ældre tid ofte i små fustager . Under slavekrigen 1848 skal man i Vejlager ved Spentrup have gemt kostbarhederne i jorden eller i bunden af alkovesengene og tilsvarende træk berettes fra andre steder i Randers amt . Af en noget anden karakter er en tradition fra Maribo efter hvilken der i birgittinernes gamle kirke skal være opstillet et billede af en munk pegende mod en pille hvori en skat skal være gemt da munkene var nødt til at forlade landet . Set med den historiske kritiks øjne lider alle disse beretninger af åbenlyse mangler og det vil ikke være muligt på grundlag af dem alene at danne sig nogen sandsynlig forestilling om de motiver der i historisk tid end sige da i forhistorisk tid fik folk til at gemme deres værdier bort men hele denne sagngruppe stemmer dog i det store og hele med de historiske vidnesbyrd. Heri er der intet overraskende. Langt vanskeligere stiller det sig hvis man forlanger at folkemindeforskningen skal påvise at man i Danmark før kristendommens indførelse har ydet guderne ofre i form af skatte. Kirken har grundigt udryddet næsten ethvert spor af hedenskab og det der er blevet tilbage synes mange gange så ændret af tiden at en tilbageførelse til den oprindelige form næsten er håbløs. Det er en enestående overlevering at en vis Fleming Olsen i 1641 på landemodet i Roskilde blev overbevist om hedenskab fordi han havde sagt at det ikke var til nogen nytte at frygte Gud og gå i kirke men at det var nyttigt at tilbede solen og månen og at vore forfædre havde haft nok 21948 s. 28
af brød og sul når de gjorde det . De guddomme man plejer at kalde de højere er sikkert blevet udryddet så grundigt allerede i den tidlige middelalder at man ikkekan vente at finde nogen pålidelig overlevering om dem bedre stiller forholdet sig for de underordnede natur- og familiemagter om hvilke der nu synes at herske nogenlunde enighed om at de under en let forklædning fortsatte deres liv i kristen tid. I denne forbindelse må kildedyrkelsen særlig fremhæves. Skjulende hedenskabet under et nødtørftigt kristeligt klædebon fortsatte de gamle magter deres liv næsten til nutiden. Også ad arkæologisk vej kan kildedyrkelsen føres tilbage til forhistorisk tid. Det er her blot nødvendigt at erindre om brønden i Budsene på Møen og om den tilsvarende i Kirkesøby på Fyen. Begge har været brugt i den yngre bronzealder. I den sidste fandtes et sværd en spydspids og en mejsel af bronze i den første to hængekar et bæltesmykke og tre spiralarmringe af bronze foruden forskellige dyreben . Disse fund kan vanskeligt fortolkes på anden måde end at de er ofre til kilderne eller deres ukendte guddomme da det vil forekomme alt for tvungent om man ville forklare det som profane værdier. Holder man imidlertid fast ved at det her drejer sig om offerfund må man samtidig antage at der i tidernes løb er sket en forskydning i ofrenes karakter da man i historisk tid ikke kender til kildeofre af egentlige værdier som de her omtalte. Ritualet for kildebesøg veksler fra kilde til kilde. Snart viser de kun deres kraft på enkelte dage af året snart hele tiden. Nogle steder må der kun anvendes ubrugte lerkar der efter benyttelsen skal ituslås eller efterlades andre steder er denne enkelthed ligegyldig og således skifter det for hver kilde men det er fælles at hvad der er efterladt i form af ofre eller votivgaver ikke er store værdier og er bestemt af skik og brug. Når man andre steder hører om ofre til de underjordiske magter er det heller ikke meget det drejer sig om. Således berettes det om langdyssen nordvest for den vestre kirkegård i Thisted at en mægtig kæmpe er begravet i den og hvert barn i byen som 1. påskedag kom i nærheden skulle sikre sig kæmpens gunst ved at stikke et ulige antal knappenåle ned i dyssen Heller ikke her havde ofret nogen værdi og det vides ikke om det tidligere har bestået af mere kostbare gaver da skikken muligvis blev iagttaget af voksne. 281948 s. 29
Også H. P. Hansen har været opmærksom på at kildebesøg ikke har været ledsaget af ofre af værdifulde ting. Den nyere kildedyrkelse er således ikke egnet til at belyse offerskikkene i forhistorisk tid fordi der antageligt er sket så mange ændringer at det oprindelige grundlag er forsvundet eller skjult. Langt tydeligere har folkemindeforskningen kunnet vise en forbindelse på gravgavernes område. Lige fra stenalderen kendes den forestilling at den døde under en eller anden form som man måske næppe har gjort sig selv klar har fortsatsit liv på anden måde kan man næppeforstå at graven rummer de daglige sager lige fra madvarer til personlige smykker. Skønt kirkens lære tager afstand fra denne opfattelse af livet hinsides døden er gravgaverne hist og her blevet bevaret endnu i kristen tid. Fra Læsø fortælles det at den døde skulle have lidt mad med i kisten og gamle fiskere gerne en pægl kommensbrændevin og på kirkegården i Byrum er der fundet penge hovedvandsæg og andet sølv . På Sandby kirkegård på Sjælland fandt man ved gravningen af en ny grav en ældre kiste hvori der både var nedlagt tobak pibe og brændevin . I Vrove syd for Skive havde en afdød fået briller og tobakspung med sig . Det er velkendt at gravgaverne også arkæologisk er dokumenteret. Mellem de mange fund kan her nævnes et fra en grav på den gamle indtil 1813 benyttede domkirkegård i Århus. Her fandtes 1926 i en grav en læderpung med 41 småmønter tilsammen udgørende et beløb på 64 sk. Graven lå nord for kirken og mønterne var præget i tiden 1618 1787. En lignende stor spændvidde kendes fra andre samtidige fund. Summen bestod udelukkende af en- og toskillinger. Skønt uensartede i sammensætning gennem tiderne har gravfundene alligevel et fælles præg bestemt af de efterlevendes omsorg for de døde medens man ved kildedyrkelsen ikke synes at kunne samle bronzealderens værdifulde ofre og den nyere tids småting under et fælles synspunkt. Hvad der nu kendes af førkristelig tro synes ikke stå i forbindelse med de store skatte fra forhistorisk tid og folkemindeforskningen kan ikke vise de guder til hvem de skal være ofret. Om skattefundene fra den historiske tid foreligger en omfattende litteratur af hvilke kun ganske enkelte værker skal nævnes. Roar Skovmand har i De danske Skattefund fra Vikingetiden og den ældste Middelalder indtil omkring 1150 291948 s. 30
To rømere aftin mosefund fra Lerager Mark Givskud sogn Nørvang herred. givet en grundig oversigt for denne periode og en tilsvarende om fundene fra det 17. århundrede foreligger i Jørgen Olrik Drikkehorn og Sølvtøj . For fundene fra den sidste tid er enhver tanke om gudeofre udelukket. For vikingetidens vedkommende kan religiøse årsager som motiver til henlæggelsen ikke udelukkes men dr. Skovmand går ikke nærmere ind på sagen idet han blot udtaler at det er meget vanskeligt for ikke at sige umuligt blandt Skattefundene at udskille sådanne hvis Nedlægning skyldes religiøse Motiver . Fælles for begge forfattere er trangen til at lægge vægt på krige og uroligheder som årsag til skattes nedlægning. Overbevisende har Jørgen Olrik godtgjort at skattefundene optræder hyppigst i de egne der har været medtaget af fjendtlige indfald og hvad der er kommet frem af fund efter bogens udsendelse underbygger yderligere de betragtninger Jørgen Olrik har byggetsit resultat på. Jævnligt er disse fund gjort i moser. Til supplering af den fortegnelse Jørgen Olrik har givet skal det nævnes at Den gamle By gemmer to små rømere af tin fundet i en tørvemose på Lerager Mark Givskud sogn Nørvang herred. De svarer helt til de to sølvrømere der 1904 blev fundet i Roum sogn i Rinds herred og må vel ligesom de antages at være gemt under kejserkrigen 1627 29. 301948 s. 31
På samme måde har dr. Roar Skovmand for den periode han behandler fundet et indbyrdes forhold mellem skattefund og krige jo uroligere tiden er desto flere skatte er blevet henlagt. Den svenske forsker Sture Bolin har energisk fremhævet at skattefund ikke er vidnesbyrd om gode tider men fortæller om krig og anden ødelæggelse . Tanken har været fremme herhjemme før Sture Bolin bragte den i forgrunden idet P. Hauberg gør opmærksom på at møntfundene er hyppige i de urolige år efter Erik Menveds død medens den foregående fredelige periode ikke kan opvise så mange . Og selv om Sture Bolin har ret i sin hovedtanke vil det blive for snævert udelukkende at holde sig hertil. På de egne hvor mange skatte er gravet ned er man berettiget til at hævde at der i perioden før nedlæggelsestiden har været gode økonomiske forhold der har muliggjort den opsparing skattene er udtryk for. En sammenligning af skattefundene i Jylland og på Gotland vil både vise de forskellige tidspunkter på hvilke de to steder har været udsat for krig og ved en undersøgelse af fundenes sammensætning den forskel der har været i rigdommen på den velhavende ø i Østersøen og denfattige halvø ved Vesterhavet . På et specielt område er det muligt at finde en forbindelse mellem forhistorien og historien idet det i begge perioder har været skik at give den døde en mønt med til betaling af Charon færgemanden i de dødes rige. For den historiske tid findes talrige eksempler der viser hvor højt op i samfundet skikken nåede. Talende er det at da der i 1689 blevindrettet begravelser for kongehuset i Roskilde domkirke fandt mani bisp Lage Urnes grav en fransk regnemønt fra det 14. århundrede . Man har med grund formodet at den er givet den døde bisp med i graven til rejsen efter døden skønt hans høje kirkelige stilling skulle have forhindret at en gammelhedensk skik kom i anvendelse ved hans jordefærd . Charonsmøntens anvendelse i forhistorisk tid er påvisti alle tre nordiske lande. I denne gennemgang har enkelte eksempler måttet erstatte mange men selv af den sammentrængte fremstilling vil det formentlig fremgå at man kun meget betinget kan slutte fra forholdene i historisk tid til tilstanden i forhistorisk tid. En række fundgrupper lader sig ganske vist indordne under et fælles synspunkt. Det gældervigtige områder som bebyggelsesfund 311948 s. 32
og gravfund hvor historien og folkemindeforskningen foruden arkæologien yder direkte hjælp. Men fra den historiske tid kendes blot nedlægning af værdier af rent verdslige årsager og dens materiale slår ikke til når det drejer sig om de skattefund der er særegne for den forudgående tid. De store mosefund fra jernalderen harintet sidestykke i historisk tid det samme gælder om mindre fund i moserne mosepotter 0.I. H. P. Hansen har overbevisende godtgjort at man i nyere tid ofte har henstillet og bortgemt ting i moserneaf vidt forskellige men ganske verdslige årsager. Det sammeharsikkert også været tilfældet i forhistorisk tid men muligvis har denne periode også kendt til ofre i moserne af religiøse grunde. Det historiske materiale kan imidlertid ikke give oplysninger herom . Erfaringerne fra nyere tid kan derfor ikke afgøre om skatte udelukkende bestående af ædelt metal er ofre til guderne eller almindelige værdidepoter fordi den første fundgruppe mangler i denne periode. Dr. Henry Petersen nåede til det resultat at nedlægninger i forhistorisk tid i de allerfleste tilfælde var sket af ganske verdslige årsager og denne slutning er følgerigtig fordi han ikke kunne påvise nogen religiøs skik der medførte ofre til guderne. Det kan imidlertid ikke udelukkes at de kan have fundet sted i stort omfang det kan blot ikke påvises gennem det historiske materiale da traditionen forsvandt ved kristendommens indførelse. Museumsforstander H.P. Hansens tanke at erfaringerne fra historisk tid kan overføres på den ældre periode kan derfor kun godkendes med forbehold. Særlig på skattefundene lader den sig ikke anvende mekanisk. Det bliver den forhistoriske arkæologi der alene må svare på spørgsmålet om der kendes til votivofre af forskellig art. Helge Søgaard. 321948 s. 33
NOTER Sprog og Kultur XV 44 65. Bjørn Hougen Pilene fra Storhø Viking I 1937 197 204. 3 Therkel Mathiassen Et Udvalg af Aarets Mosefund. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1942 11 13. Dansk Hjemstavn Nr. 9 27. 5 Therkel Mathiassen Studier over Vestjyllands Oldtidsbebyggelse Kbh. 1948 111 112. 8 0. Nielsen Bemærkninger om Nutidens danske Folkesagn. Dania II 35 48. Kr. Erslev Historisk Teknik Kbh. 1926 68. 3 Jan Passeks beretning er første gang omtalt og citeret på dansk af Fr. Schiern i Hist. Tidskr. 1 III 293 8312 1842 senere genoptrykti hans Historiske Studier I 145 164 på grundlag af en tysk oversættelse fra 1838. Senere er Jan Passeks beretning blevet udgivet på dansk af Stanislaw Rosznecki 1896. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1890 209 252. 1 Med. från Lunds Universitets hist. mus. 1945 87 88. 1 Sakses Danesaga v. J.. Olrik III Kbh. 1908 107. - Jy. Saml. 1 II 7 og 10. 3 Aarh. Stiftstid. 6. dec. 1945 s. 10. 4 Script. min. II 358. 15 I F. Rørdam Kbh.s Kirker og Klostre i Middelalderen Kbh. 1859 463 T. 169 172. I et norsk testamente fra slutningen af 15. årh. nævnes en kobberkande til 5 mark og en anden til 8 mark Sigurd Grieg i De Sandvigske Samlingers Årbok 1931 46 175 . 15 Kr. Erslev Testamenter fra Danmarks Middelalder Kbh. 1901 38. 7 Jens Bircherods Dagbøger v. Chr. Molbech Kbh. 1846 139. Henrik Ussing Det gamle Als Kbh. 1926 254. E Tang Kristensen Danske Sagn III Silkeborg 1895 446 nr. 2282. 2 E Tang Kristensen Danske Sagn IV Århus 1896 72 73 nr. 296. E Tang Kristensen Danske Sagn V Silkeborg 1897 107 nr. 427. 2 E Drøhse Fra Slavekrigen 1848 Hist. Aarbog for Randers Amt 1908 112 115 16. 21 M. Thiele Danmarks Folkesagn I Kbh. 1843 217. 2 Resens Atlas Roskilde Kbh. 1929 50 2 C. A. Nordman Offerbrunnen från Budsene. Aarbøger for nord. Oldk. og Hist. 1920 63 og 76. 2 Hist. Aarb. for Thisted Amt 1910 38. H Griiner Nielsen Læsøfolk i gamle Dage. Kbh. 1924 196. 2 Hans Ellekilde Fra Dansk Folkemindesamling Kbh. 1938 126. 2 Dansk Folketro samlet af Jens Kamp. Kbh. 1943 155. Kilden er en Notits i Dagspressen. 3 Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1942 1 275. 1 Sture Bolin Fynden av romerska myntidet fria Germanien Lund. 1926. 32 P Hauberg Danmarks Myntvæsen og Mynter i Tidsrummet 1241 1377. Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1884 267 72. 3 Georg Galster Den kgl. Mønt- og Medaillesamling 1934 35 34 35. Lage Urne døde 1529. 3 H Shetelig Arkeologi Historie Kunst Kultur Bergen 1947 1 6. 331948 s. 34
Rigsarkivet INDLÆG I ESKE BILLES PRIVATARKIV Ba 2 Venlig och ydhmyg tyænisste kiærlig tilsereued meth wor herre vedhe maa i Essghe atth som i skrewe mygtil atth iek skwlle ffare paa Awelle gaardhen och annerss stedh som hbeehov gørss er han aldheliss wel ffærd och ymperne groo alssammen och walnødthræn groo alsammen er wel meth machten och homle gaardhen och disligs och gaardhen er och aldheliss wel meth machtt wden 2 sænghe som bøner sloee søndher wedhe maa i atih edherss klædher och kisten icke wel fforwardhe i Malmøø wdhen en kiste stodh i Kastbergh bleff føra myg taghen och hawer iek faaitth henne ighen och hwiss dil som i war wedhe maa i Essghe atth eck war dag weth dag paa Schroroltth hoss ffru Beritth och atth spordhe omiek skwle wnffløtthe som i hadhe beffallitth myg dy ffor tøwedhe hwn myg och sadhe atth dett skwlle blywe gott in til saa længe atth Søffren Nørberg kom i lannitth och iek hadhe eke wdhen en natth ffristh atth wnfføre til Malmøø och bønnerne blewe myg strax wlydheghe och wille eke aghe ffor myg wdhen dhe bøndher dher i byen wordhe wedhe maa i atth iek fførdhe kødh och fflesk fisk och sil til Skroborpp och til Hollerødh och bliff meste dhellin bortt tagit aff bøndher dher omkrin och witt iek hwilke dhe eræ och ffru Anne batt myg hilkit iek eke kwnne ffaa til Malmøø atth iek skwlle ladhe fføre til skowen wedhe maa i Esghe atth iek fførdhe kælle och grydher op i dhen øsster søø sænghte dett dher och wor dhett besaytt ffor Søffrinss ffolk och war paa wande och fførdes til Lwn och er nw til stædhe ighen alssammen wden 2 grydher dher blewe bortthe wedhe maa i atth jek sendhe 4 dannemen til Søffrin atth tinge ffor gardhen atth han skwlle staa wrørdh och lowedhe han paa sin danneswenss dømme atth han skwlle warte wrørdh i ffiortthen dage om edherss bwdh komme och tinghedhe ffor gaardhen tredhe dag dernest komme dher ffire eller 5 hwndre bøndher och sloe op alle dørre och wdhtoghe madt och øøl hwes del som til stedhe war och stodh iek en natth och en dag nere i dhett ny mag hadhe dhe ffaaitt myg hadhe dhe slawitt myg ihel wedhe maa i atth korn och hawre som paa gaardhen war samme tidh gaardhen bliff berendh bliff sold och wid iek hw dhett køfftte widhe maa i atth dher er 18 p d mallt til stædhe en nw ighen staar i store haragher som bønnerne fforwardhe myg wedhe maa i atth øxne och kør och ffaar och swin och øogh er alsammentil stædhe wdhen 3 par oxne bortt kommen dhe 2 par hawer iek sportt hwor dhe erre och etth par øxne blewe slawen i fflygenne och dhen hesst i sendhe myg bliff bortt tagen och myn ffruiss ffollir gaa meth øghene hermeth edher Gud beffallendes. Skrewitt paa Ellinge ste Pæders afftthen anno dom MDXXV. Essghe Bylle. 341948 s. 35
NOGLE TEXTILE MINDER FRA BORGERVÆBNINGEN I ÅRHUS landt de sager fra historisk tid som i 1926 27 blev overflyttet fra Århus museum og indordnet i Den gamle By s samlinger findes nogle textile genstande der har haft tilknytning til Århus borgervæbning nemlig 5 faner en uniformskjole og en chakot. Og da der mangler præcise oplysningertil tingene skal her gøres et forsøg på at tidsfæste og placere dem i overensstemmelse med skriftlige kilder vedrørende Århus borgervæbning. Det er så heldigt at der netop i Den gamle By s arkiv findes nogle dokumenter af betydning for sagen. Uden på nogen måde at komme nærmere ind på Århus borgervæbning der er behandlet så mange andre steder senest i Aarhus gennem Tiderne skal her blot antydes det nødvendigste til forståelse af sammenhængen. Det er sikkert almindeligt bekendt at i gamle dage var det enhver købstadborgers pligt at deltage i borgervæbningen en institution der var indstiftet på kongeligt bud for at værne byen mod enhverslags ulykker enten det så var underkrigsforhold eller skyldtes ildebrand tyve og andre skarnsfolk med andre ord det var en borgerpligt at være med til at opretholde ro og orden i byen. Uniformer eller dele deraf omtales ikke i de ældste reglementer men derimod at borgerne havdepligt til selv at skaffe sig våben og at disse stod i forhold til de forskellige borgeres økonomiske evner. Befalingsmændene udvalgtes blandt byens borgmestre rådmænd og andre storborgere. I en mønstringsindberetning som lensmanden over Århus indsendte i 1588 nævnes 70 velhavende borgere med en borgmester og ni rådmænd i spidsen somerpligtige at have harnisk lange spyd og slagsværd andre 221 borgere hovedsagelig håndværkere skal være udstyret med bøsser lange rør . De mindre bemidlede kan nøjes med spyd hellebarder og pistoler 351948 s. 36
eller bindøxer og degen. Ialt kunne byenstille en styrke på 383 mand . Og mere end 200 år senere må en mand der ønsker at nedsætte sig i en købstad for at drive borgerlig næring først godtgøre at han har forskaffet sig det nødvendige våbentøj af sammeart som de øvrige borgeres . Våbentøjet var fra begyndelsen det vigtigste af borgerkompagniernes udrustning men hen i 1700-årene begynder uniformen også at spille en rolle i lighed med hvad der i nogen tid havde været tilfældet ved den virkelige hær foreløbig dog kun for befalingsmændene. Det fremgår i hvert fald af de nye regler der udstedtes 1784 for Århus borgervæbning at der er tradition bag de to kompagniers officersuniformer såvel som for fanerne. Beskrivelsen er meget fyldig og skal senere nøje gengives. Først kan det dog være nødvendigt at påpege at det gang på gang så længe borgervæbningen eksisterede var nødvendigt at rekonstruere den thi sandt at sige var det ikke nogen populær institution mandskabet var lumsk ked af den tvungne vagttjeneste og det kneb for officererne at skabe disciplin. Hvorfor skulle man dog have mere respekt for bøssemageren eller guldsmeden når de var i uniform end når man ellers traf dem på gaden og slog en sludder af med dem Hver gang der kommer nye artikler indeholder de paragraffer der formaner borgerne til at vise lydighed og respekt overfor befalingsmændene . Meget afhang naturligvis af om disse officerer og lederen havde evner viste initiativ og energi i tjenesten. I en længere periode i sidste halvdel af 1700-tallet synes disse egenskaber ikke at have været til stede men krigsrygter og en vågnende ansvarsfølelse var medvirkende til at det førende borgerskab i Århus i 1784 fandt at der burde gøres noget alvorligt og magistraten indsendte 13 artikler som 26. november samme år fik kongelig approbation. Dette håndskrift undertegnet af Christian VII findes i Den gamle By s arkiv og allerede de to første artikler fastlægger alle ydre rammer vedrørende uniformer og faner. Paragrafferne gengives derfor her med den fuldstændige tekst og da det vil bidrage til stærkere at fornemme tidskoloriten tillige med den oprindelige retskrivning. 1. Ligesom Borgerskabet i Aarhuus forhen har været indkalt i 2de Compagnier saaleedes er det nu igien da det i meer end 20 Aar ikke har været i Stand reguleret og indkalt ved hvert Compagnie nemlig 361948 s. 37
det Østre og Vestre er sat 1 Capitain 1 Premier- og 1 Seconde Lieutenant 1 Fendrick samt ved begge Compagnierne en Adjutant som alle af Magistraten hidtil har været og fremdeles herefter beskikkes derforuden ved hveert Compagnie 9 Under-Officeerer og en Tambour som Capitainerne udsee og selv beskikke Compagniernes Fahner hvoraf den ved det Østre Compagnie har været blaae med Hans Kongelige Mayestts Høye Navn i Ciffre forsynet og den ved det Vestre ligesaa med Kongens Høye Navn paa været guul forblive fremdeles saaleedes og ligesaa forbliver Borger Compagnie Officeerernes Uniform som forhen nemlig høyrød Kjole ved begge Compagnierne uden enten Rabatter Opslage Kraver eller Underfoer af anden Couleur end Kjolen men Vesten af blaae Silke ved det Østre og af guul ved det Vestre begge efter Fahnerne item alle Officeererne guldtressede Hatter. Under-Officeererne og Borgerne betiene dem af hvad Couleur Klæde de har men i og under Tieneste maae de ej være af Couleur med Officeerernes Under-Officeererne destingveres aleene ved en Cocarde paa Hatten der bliver af samme Couleur Baand som Officeerens Uniform ved begge Compagnier har den ældste Borgemester hans Station som Stads-Major og hans Uniform med Officeererne ved det Østre Compagnie hvorved det fremdeles forbliver. 2. Naar Compagnierne ere samlede enten for at giøre honeur eller Mønstring møde Officeererne i deres Uniform forsynede med Kaarde Ringkrave og Espontons saaleedes som Skik og Brug forhen været haver hvilken Uniform og Requisita de selv forskaffe sig uden nogen Udgift for Byen men Trommer og Fahner bekostes af Byens KæmnerCasse som forhen Borgerskabet indfinder sig ved alle forfaldende Vagter og Excercitie med Gevæhr og Kaarde. Næst efter officerslisten nævnes fanerne og man bemærker at østre kompagnis fane skal være blå og vestre kompagnis gul ligesom de før har været og begge forsynet med kongens navn. Så længe Århus borgervæbnings to korps hareksisteret har gult og blåt rimeligvis været deres fanemærke. Vi ved at det i hvert fald var således i 1733 da mandskabet paraderede på allerfestligste måde for majestæterne Christian d. VI og dronning Sophie Magdalene under deres besøg i Århus 18. september dette år . Den blå og den gule fane har måske også vajet over den sørgmuntre borgerskare der i 1868 havde sin sidste eksercits på Galgebakken. Det er netop disse to faner som først skal omtales her og det er et helt under at så skrøbelige ting den dag i dag eksisterer og endda kan betegnes som temmelig velbevarede. Fanerne er ganske enkle fuldstændigt ens i materiale og form kun farverne er forskellige og den gule er nu bleget så meget at 371948 s. 38
den fremtræder som hvid. Fanedugen eraf let silketaft en fin kvalitet måske kinesisk vævet i 65 cm s bredde. Hver fane består af to bredder hvis sammensyning går vinkelret på stangen. Dugen er på de tre sider kantet med en smal metaltrådsknipling der på den blå fane er af guldtråd eller rettere forgyldt sølvtråd spunden over gul silkesjæl og på den gule fane af sølvtråd medbeige silkesjæl. Denne forskel er værd at lægge mærke til da den er et eksempel på hvor gennemført den beskedne uniformering har været thi om ovennævnte kongemodtagelse bemærker Hertel nemlig at første borgerkompagni med den blå fane havde guldtressede hatte og andet borgerkompagni under den gule fane bar sølvtressede hatte og gule kokarder og her fremgår det nu at fanerne også var garneret henholdsBorgervæbningsfane 18. århundrede. vis med guld og sølv. FaBredde 90 cm højde 128 cm. nestængerne er af fyrretræ let tilspidset foroven. Den gule har sin fanespids af messing med Frederik d. VI s navnetræk i behold mens dener forsvunden på den blå. Det er vanskeligt ud fra det foreliggende helt nøjagtigt at bestemme fanernes alder både silketøjet og kniplingerne er ret almindelige varer men jeg tror uden dog for øjeblikket at være i stand til at kunne bevise det at disse to er de ældste af korpsfanerne fra Århus borgervæbning. Måske har de ligesom korpsene trængt til fornyelse i 1784 muligvis er de dog endnu ældre selve formen kunne tyde derpå. Fanespidsen bærer ganske vist Frederik d. VI s navnetræk. Om dette havde afgørende betydning måtte de daterestil efter 1808 det år Frederik d. VI fik kongenavn en fanespids var imidlertid let at bytte. Ser man nærmere til er den lille koniske 381948 s. 39
muffe hvori fanespidsen er anbragt bladforgyldt mens selve spidsen med navnetrækket er af temmelig grovt forarbejdet messing og uden forgyldning. I Århus museums protokol for 1885 findes en lakonisk meddelelse om at der er modtaget En hvid Silkefane fra 1787 En Dannebrogsfane med Indskrift Gud Konge og Fædreland 1848. En blaa Silkefane En hvid do. En Regimentstamburstav fra chefen for ordens- og politikorpset Itn. Nørretranders. Dette korps afløste borgervæbningscompagnierne og ltn. Nørretranders var dets første chef. De to sidste den blå og den hvide silkefane er allerede omtalt og vi vil nu se lidt nærmere på silkefanen fra 1787. Den er både den interessanteste og den fornemste af de gamle borgervæbningsfaner . Her er ingen tvivl om dens alder den fortæller selv lidt omsin historie gennem en indskrift sirligt broderet med sølvtråd i det ene hjørne Kron-Printsen Helliget og Aarhuus skiænket af Lucia E. Høegh Guldberg 1787. Alligevel kandet ikke nægtes at faneni tidens løb har været ude for mistydninger på flere måder. Den dobbelte fanedug er af svært cremefarvet nålestribet silkemoiré kantet med en guldfrynse. I det øverste hjørne ved stangen et lille dannebrogsflag af højrødt silkesatin med sølvbroderet kors i de yderste hjørner et kronet spejlmonogram et F omgivet af bladgrene i midten rigsvåbnet med Danmarks 9 røde hjerter og 3 kronede blå løver i guldfelt Norges løve i guld på rød silkebund og Sveriges eller Unionens tre kroner på blå silkebund. På fanens anden side Jyllands særlige mærke tidligere de Gothers våben den blå løve over9 hjerter i tværdelt guldfelt. I alle kronerne erindsat rødt silkefløjl under våbenskjoldene elefantordenen til siderne trofæer af våben faner med kronet C P pauker og trompeter. Broderiet er udført på et værksted for guldtrækkerarbejde og i de forskellige tekniker inden for dette fag f. eks. nedlagt syning både med og udenrelief endvidere sprængning og fladsyning iblandet cantiller pailletter m. m. Til fanestangen erfæstet to store possementkvaste med fangsnore i guld og karmoisinrød silke. 391948 s. 40
40 Fane dateret 1787. Cremefarvet silke rigsvåbnet i guld- sølv- og silkebroderi . 71 X75 cm. Revers af samme fane Jyllands våben løven over 9 hjerter. Broderet indskrift Kron-Printsen Helliget og Aarhuus skiænket af Lucia E. Høegh Guldberg.1948 s. 41
Den lyse rigt smykkede og kostbare fane med våbenskjoldenes fintfarvede silkepartier og skinnende guld- og sølvbroderi har engang strålet og blinket i spidsen for en skare ungeryttere når de ved festlige lejligheder red de kongelige i møde thi fanen tilhørte det ridende korps fra 1787. Ved siden af de to borgerkorps dukker der nu og da små frivillige korps op hvis særlige opgave hovedsagelig synes at have været af repræsentativ art f. eks. at paradere ved kongelige besøg 0.1. Disse korps bestod derfor også af fikse unge borgere inden for de velhavende krese. På stiftamtmand Høegh-Guldbergs varme tilskyndelse og i anledning af kronprinsregentens første besøg i Århus i juni 1787 blev således det ridende korps oprettet. Hertel fortæller at det smukke korps bestod af 24 mand trompeteren iberegnet og at de var iført en Mondur af søegrønt Klæde Cavallerie-Pallask o.s. v. . Endvidere hedder det om fanen Siden det ridende Corps blev i Aarhuus allerførst oprettet i Stiftamtmand Geheimeraad Guldbergs Tid og på hans Opmuntring saa gav hans Frue Corpset en kostbar Estandart eller Fane hvor paa det store danske Vaaben erziirlig broderet paa hvid Illystring med Guld Sølv og Silke paa den ene Side og paa den anden Side sees ligesaa rigt som ziirlig det jydske Vaaben med sine 9 Hjerter og den holsteenske og norske Løve broderet i Guld og Sølv . Det må siges til geheimerådindens ros at det var en smuk gestus af hende at skænke byens ridende korps den prægtige fane og det blev sikkert også påskønnet af det samlede borgerskab man fornemmer en vis beundring i Hertels blomstrende beskrivelse skønt den først fremkommer et par og tyve år efter begivenheden. Imidlertid omtales i Aarhus gennem Tiderne at korpsets smukke hvide silkefane som på den ene side havde det danske på den anden side det norske våben indvirket med guld- og sølvtråd var en gave fra geheimeraadinden baronesse de Giildencrone til Vilhelmsborg. Hvis vi må tænke os at endnu en fane megetlig fanen fra 1787 har eksisteret da er den nusporløst forsvunden men selv om meddelelsen stammer fra korpsets sidste chef tvivler jeg dog om at det ridende korps har haft mere end den ene fane thi når fanen i dag 162 år efter sin fremstilling stadig må betegnes som værende fuldstændig intakt om end 411948 s. 42
Fane af marineblåt silke Frederik d. VI s kronede navnetræk i guld- og sølvbroderi. 82 x 82 cm. Revers af samme fane med Århus byvåben i silke- sølv- og guldbroderi . 421948 s. 43
silken er falmet og guld- og sølvtråden anløbet hvor smuk og fyldestgørende må den så ikke have været under hele det ridende korps s glorværdige men i forhold til fanens levetid umådelig korte spandaf år. Formelt ophævedes korpset først i 1831 men i virkeligheden ophørte det allerede i 1823 og da havde dets sidste chef ritmester Deigaard i 5 år fungeret under stiftamtmand baron Giilldencrone Høegh-Guldberg var fratrådt i 1802 derfor var der ganske sikkert kun tale omen forveksling af giverens navn på trods af indskriften. Tilbage er der nu kun at klare begrebet den norske løve og det norske våben som både Hertel og Deigaard omtaler. Omdet i beskrivelsen af fanen omtalte våben de gothers over ni hjerter gående løve siger vor første heraldiske forsker at det i nyere tid blev overført på Jylland som denne landsdels våben . Fregatten Jyllands agterspejl er f. eks. dekoreret hermed ligesom det fandtes på jyske militærafdelingers faner og segl. I Første jyske Infanteriregiments segl er der endog et eksempel på at den sædvanlige løve er ombyttet med den i hellebarden stående norske løve. Derfor forstår man at der har hersket almindelig usikkerhed overfor dette våbenmærke bl. a. altså hos de to meddelere at Hertel taler om den holstenske og norske løvei eet gør jo ikke usikkerheden mindre. Kun synes man at de kunne have set bedre efter fanen var jo dog inden for rækkevidde. Den gamle By overtog imidlertid som nævnt i indledningen 5 borgervæbningsfaner men den femte en blå silkefane med broderi af Århus byvåben og Frederik d. VI s monogram findes ikke i protokollen. Den kvadratiske dobbelte fanedug er af marineblåt silketaft og ligesom fanenfra 1787 rigt smykket med broderi. På forsiden Frederik d. VI s navnetræk i stort format udført med guldtråd som sprængning over karton kontureret med guldpailletter fæstet med cantiller. Den tilsvarende store krone underlagt med gyldent fløjl er delvis i højt relief enkelte detailler udsyet medsølvtråd største parten med guld. Den er desuden besat med perler og imiterede ædelsten af forskellig form og overtrukket med kulørt tinfolie og om det kronede navnetræk en egekrans i fladsyning hvor bladene er i sølv nødderne i guldtråd. På bagsiden Århus byvåben som et skjold 431948 s. 44
Fanen fra Frederik d. VIDs tid. Forside. Bagside af foregående . med hjelm og krone og de to vildmænd til siderne. Huset med de tre årer er syet med silke mod guldgrund tværfeltet forneden med de to fisk ligesom vildmændenei lys nuanceret silke hjelmen af sølv og kronen guld med perler og ædelsten af kulørt glas. Udsmykningen på denne fane er ligesom på den foregående udført af fagfolk. Metalsyningen er dog ikke nærså fint og omhyggeligt udarbejdet derimod er silkebroderiet fremragende. Da engelskmændene i begyndelsen af århundredet gjorde vore farvande usikre blev communiquéerne fra det kongelige 411948 s. 45
Kancelli til borgerværnene mere indtrængende det hedderf. eks. nu altid de militære borgerkorps. I reglerne fra 1802 siger S 3 om fanen Samtlige Afdelinger og Corpser skulle staa under een almindelig Borgerfahne hvori er Byens Navn og Vaaben dog kan ethvert enkelt Corps tillige have sin særskilte Fahne naar Corpset selv ville betale den . Den blå fane bærer omend ikke byens navn så dog dens karakteristiske våben men trods ivrig søgen er det ikke lykkedes at finde noget om dens oprindelse ej heller om hvornår den er indkommen til museet. Det synes klart at det ridende korps smukke fane har været forbillede men om magistraten har flottet sig så vældigt at man har bestilt denne kostbare fane eller om den også er skænket af en interesseret privatperson bliver vanskeligt at få opklaret nu. Som andet sted nævnt havde borgervæbningen sin sidste eksercits i 1868 og i 1870 beordrer justitsministeriet borgervæbningsfanen kun een afleveret til nærmeste tøjhus . Byrådet var imidlertid interesseret i at fanen forblevi Århus og vedtog på et møde 12 1870 at andrage ministeriet herom og allerede den 1s forelå tilladelsen hvorefter fanen blev opbevaret på rådhuset. Mon det ikke er den blå fane med byens våben og Frederik d. VI s navnetræk der her er tale om Ved overdragelsen til Den gamle By var den meget medtaget rimeligvis har den ikke haft det særlig godt på rådhuset og er så en dag taget ned og sendt hen på museet. Den yngste borgervæbningsfane er et lige afskåret dannebrogsflag stutflag som i protokollen er daterettil 1848. Selve fanen bærer ikke noget årstal så tilføjelsen skyldes formentlig mundtlig overlevering men kan derfor godt være korrekt. Typen kan i hvert fald ikke optræde i borgervæbningen ret mange år før da dannebrogsfanen først indførtes som den danske hærs fællesmærke i 1842. Der er mange eksempler på at borgervæbningen i det ydre holdt sig så nær op ad hæren som tilladeligt om uniformerne hedderdet gang på gang at de ikke maa være saadan som ved noget Corps i Armeenerbefalet . Fanen er altså fra Frederik d. VII s første regeringsår og dens motto Gud Konge Fædreland harmonerer også med den alvorlige stemning der har rådet hos befolkningen i krigsåret 1848. Den røde fanedug er silketaft korset et påsyet satinvævet 451948 s. 46
bånd med randborteraf en vævet sølvlidse og hjørnerosetter af guldpailletter. På forsiden Frederik d. VII s kronede navnetræk også udført med den samme sølvlidse kronen af en guldlidse sølvbroderi og perler. Bagsidens indskrift Gud Konge Fædreland er ligeledes applikation med guldlidse. Den røde silkedug er nu meget skør og medtaget den har ikke haft den styrke til at modstå tidens tand som 1700-årenes sejge silketøj. Petra Julie Holm. NOTER Aarhus gennem Tiderne III s. 61. Trykt Reglement for Borgervæbningen i de danske Kiøbstæder Kbh. 1802. D. g. B. s arkiv. Omtalt af Helge Søgaard i Festskrift til Carl Klitgaard Særtryk af Jyske Samlinger 5. rk 4 b. s. 282 ff. Hertel Beskrivelse over Aarhuus Domkirke II s. 351 ff. 2 B5H11566. S L. Deigaard Digte og Erindringer Randers 1847. Venligst meddelt mig af overbibliotekar Em. Sejr. 7 Arkivar P. B. Grandjean Det danske Rigsvåben s. 109. Kbh. 1926. S Aarhus gennem Tiderne III 80. å Museet bringer Nyt Nordisk Forlag Kbh. en tak for udlån afto klichéer. 461948 s. 47
TIL VÆVESPJÆLDETS HISTORIE etegnelsen vævespjæld er der grund til at tro at de fleste børn af i dag ved hvad er idet dette lille væveredskab atter er blevet bragt i handelen. At væve bånd på spjæld var næstenellers glemt skønt det engang har været et arbejde som enhver kvinde i alle tilfælde på landet kunne udføre. Det bærer det væld af vævespjæld der findes rundt på museerne såvel i Danmark som i det øvrige Skandinavien tydeligt vidnesbyrd om. Hvornår dette redskab kom i brug her i Norden er imidlertid ikke let at sige. Så vidt det vides er der ingen arkæologiske fund hverken af vævespjæld eller stoffer og bånd hvor det har været anvendt. Uomtvistelige beviser er der imidlertid på at brikvævningen har været kendt og anvendt i den yngre stenalder bronze- og jernalderen og i alle tilfælde for de to sidste perioders vedkommende som kantborter påstoffer . Når vævespjældet kunne have dækket det samme behov nemlig at. danne kant og i denne bære og fordele trenden hvilket en båndvæv med spjæld fra Tromsø amt viser er der på grundlag af materialet fra forhistorisk tid hvorfra der er stoffer med brikkede borter muligvis grund til at antage at vævespjældet ikke har været kendt på den tid. I Osebergskibet hvor vi er rykket helt op til vikingetiden og hvor en kvinde med sit kostbare udstyr er blevet gravlagt ville man tro at chancen for vævespjældets forekomst var større men heller ikke her forekommer det. Der findes derimod en komplet opsat brikvæv en væverammetil sprang og rester af to båndvæve . Disse båndvæve er som type betragtet direkte forfædre for den rundt om i Norden helt op i det 19. årh. forekommende kæltringvæv. Sammenligner man væveredskaberne fra en hel række primitive folkeslag fra forskellige egne af jorden må manvist erkende at kæltringvæven og dermed også båndvævene fra OseKæltringvæv. 471948 s. 48
Den gamle By . bergskibet viser en enklere teknik end vævespjældets. Et umiddelbart bevis herpå har man i følgende På Dansk Folkemuseum findes en kæltringvæv fra Javngyde Gjern herred hvor det vides at man hævede og sænkede kæden med hånden hvorimod man i Ods herred på Sjælland bevægede kæden på kæltringvæven ved hjælp af et vævespjæld der var skudt ind foran søllerne og førtes op og ned med hånden ved et enkelt tag . Det er rimeligt at sjællænderne som heri Danmark ligger i spidsen hvad fine hvidsømsarbejder angår også har taget vævespjældet i brug i forbindelse med kæltringvæven for derved at lette arbejdet. At de Ods herreds kvinder har været ene om denne idé skal man dog ikke tro de har efter al sandsynlighed lært den andre steder fra. Således findes i Schwarzenbergers modelbog fra 1534 en afbildning af en båndvæverske der arbejder ved en kæltringvæv hvor rendingen går gennem et vævespjæld med et håndgreb forneden. På Norsk Folkemuseum findes en båndvæv fra Opdal Sør-Trøndelag dateret 1803 hvor både søller og vævespjæld er i brug og hvor sidstnævnte endog er forbundet med en trampe så man med foden kunne hæve og sænke rendingen i lighed med de almindelige store væve . Talrige eksempler på forskellige sammenstillinger og detailler i fremstillingen af bånd kunne nævnes men 481948 s. 49
Vævespjæld med bom. Den gamle By . i denne lille redegørelse er det nødvendigt atter at vende sig til kærnepunktet vævespjældet. I det højmiddelalderlige Manesse-håndskrift i universitetsbiblioteket i Heidelberg er der en afbildning af et vævespjæld der står på en opstander med fod og det færdige bånd er rullet op på en lodret bom der i virkeligheden muligvis har været vandret. Her er teknikken altså allerede fuldt ud udviklet i Tyskland på dette tidspunkt endda med bom og opstander . Hvornår vævespjældet er vundet frem i Nordeni sin enkleste form lader sig på grund af manglende materiale i Skandinavien ikke med sikkerhed afgøre men det er efter al sandsynlighed efter Osebergskibets tid. Og når teknikken var stærkt udviklet i Tyskland i det 14. århundrede er det sikkert ikke for voveligt at antage at den allerede før den tid har fundet vej til Danmark og muligvis det øvrige Skandinavien. Tidspunktet må således ligge et sted her imellem og antageligt når man tager forholdene i betragtning omkring 11 1200-tallet. Hverken vævespjæld eller stoffer der påviseligt er fremstillet ved hjælp af vævespjæld findes så vidt vides fra så tidligt et tidspunkt. Hertil kan man ganske vist sige at vævespjældet i mange tilfælde er et lille uanseligt redskab som tilmed er let forgængeligt på grund af de mange gennembrydninger. 491948 s. 50
Når man desuden tænker på hvor uendelig lidt der i virkeligheden findes af indbo her i Danmark endog fra den senere middelalder er det ikke at undres over at en så ubetydelig ting som vævespjældet er gået til i tidens løb. I nøje sammenhæng med vævespjældet står væven med vandret liggende kæde og om dennes alder i Norden findes der kun få oplysninger. Efter det fund fra Sigtuna der er omtalt af Agnes Geijer og Jan Erik Anderbjørk i Folkliv 1939 har denne form været kendt heroppe i tiden før 1200 og der er derforintet i vejen for at også vævespjældet kan have været benyttet på denne tid. I de kulturhistoriske museerføler man det vist gerne som noget af en festdag når der kommer genstande ind fra 15 1600-tallet. Noget i den retning føltes det også i Den gamle By da en af Den gamle By s Venner fhv. lokomotivfører N. L. Petersen fra fru Karoline Jensen Århus overbragte Billede af vævespjæld. 3 Fra Manesse-håndskriftet. et vævespjæld der foruden ornamentik Efter Fataburen 1915 s. 225 og initialerne MP D havde dateringen 1699. Ved en sådan nyerhvervelse melder der sig straks pågående tanker som f. eks. hvor langt vævespjældene i grunden går tilbage og hvor gammelt det ældste i landet er. Hvor gamle vævespjældene kan være er der i det foregående gjort forsøg på at antyde. Men hvor gamle vævespjæld der findes i Danmark er det faktisk vanskeligere at få rede på og det har ikke været muligt at sætte en udtømmende undersøgelse i gang. Det er i alle tilfælde en kendsgerning at Dansk Folkemuseum har to vævespjæld fra 1600-tallet. Det ene fra Hattstedt Husum amt er dateret 1696 det andet fra Stagstrup Hassing herred Thisted amt er dateret 22. jan. 1687. Alt for nøje vægt på hjemstedsbetegnelsen når det drejer sig om genstande der går så langt tilbage i tiden skal man vist ikke lægge men det er naturligvis rigtigt at angive det sidst kendte hjemsted . Den gamle By s vævespjæld har tilhørt giverens mor 501948 s. 51
Vævespjæld dateret 22. januar 1687. Vævespjæld dateret 1684. Dansk Folkemuseum. Varde Museum. Maren Jonassen f. 10 1845 i Agri på Mols hvor hendesfar Søren Sørensen havde en gård efter sit giftermål boede hun i Egsmark ligeledes på Mols. Om Maren Jonassen har medbragt spjældet fra sit hjem eller det hidrører fra Egsmark kan ikke oplyses men man kan måske nok antage at det har hørt hjemme på Mols i de sidste hundrede år. Endnu et vævespjæld er det lykkedes at opspore der kan komme i betragtning når talen er om anselig alder. Det befinder sig på Varde Museum og er dateret 1684 og er således det ældste af dem alle. I museet på Sønderborg Slot er det ældste daterede fra 1710 i Herning Museum fra 1728 på Koldinghus fra 1730 i Fyns Stiftsmuseum fra 1740 i Haderslev amts Museum fra 1751 og i Aalborg historiske Museum når vi helt op til 1782. Det er meget sandsynligt at der rundt om på de mindre lokalhistoriske museer og måske også i private hjem gemmer sig vævespjæld af større ælde det har blot på nuværende tidspunkt ikke været muligt at opspore dem. En ting der imidlertid er aflige så stor interesse som vævespjældenes forekomst deres dateringer og hjemsteder er deres ornamentik og eventuelle bemaling. Alle de fire spjæld fra 1600-tallet er umalede d. v. s. der er spor af blå maling i overol1948 s. 52
Vævespjæld dateret 1699. Den gamle By . kanten og mellem tremmerne af 1699-spjældet. På dem alle undtagen det fra 1696 er der i overdelens midterakse et gennembrudt hjerte til ophængningen. Spidsen på hjertet vender opad på dem fra 1684 og 1687 men på spjældet fra 1699 nedad. Såfremt man udarbejdede en oversigt over ornamentikkenpå vævespjæld her i Danmark er der vist ikke megen tvivl om at hjertet i det hele taget ville gå ind som en smuk nummeret hvad hyppighed angår og naturligvis navnlig fremoveri 1700-tallet hvor vævespjældene havde deres store blomstring. På det 1699 daterede vævespjæld er der ikke blot det gennembrudte hjerte men derover tillige indskåret et som omslutter to menneskehoveder der ses i profil og hvis munde er ganske nær en ampellignende midtfigur. Yderligere er der indskåret et stort hjerte t. v. der indeslutter tre pile eller nagler og symmetrisk fordelt findes fire små hjerter med et indsnittet kors. På spjældets modsatte side er ligeledes hjertet med menneskehovederne og amplen men ellers findes der på 521948 s. 53
overdelen udelukkende indskåret barok planteornamentik med bl. a. to store tulipanagtige blomster alt symmetrisk ordnet. Korset optræder kun sjældent i vævespjældenes ornamentik men det bør dog nævnes at 1684-spjældet som midtpunkt i den skraverede bort over og under årstallet har et lille kors indskåret. Et lignende kors findes på underste skraverede bort på den modsatte side hverken indskrift eller udskæring er dog her nogensinde blevet færdig. Ud over overkantens udsvejfning data og initialer er der ingen dekoration på 1687- og 1696-spjældene. Derved samler interessen sig ganske naturligt omkring spjældet fra 1699. Foruden de tidligere nævnte udskæringer er der på forsiden en af de ofte forekommende hvirvelrosetter på overdelen og en bort med karvesnit i underkanten hvilket sidste der i denne forbindelse ikke er nogen grundtil at komme nærmere ind på. Tilbage står de ejendommelige hjerter og kors. Måske kan det lyde mærkeligt at tale om ejendommelige hjerter når hjerterne som tidligere nævnt antagelig er den hyppigste ornamentfigur i vævespjældene men helt ned til hjerteroden som i dette tilfælde er det ikkeså tit man kan komme. Alt som tiden skred frem er der næppe nogen tvivl om at hjerterne symboliserede kærligheden idet både vævespjældene manglebrætterne og de andre nyttige og samtidig dekorative træsager var kærestegaver foræringer som karlen snittede til sin pige. Imidlertid fortæller 1699-spjældet ikke så lidt om den gamle symbolik der i tidens løb gik i glemme og fra at symbolisere den himmelske kærlighed fik en mere verdslig mensikkert mere forståelig betydning. Så sent som i 1794 grundlagdes Jesu hellige hjertes broderskab af tre forhenværende jesuitter men andagten til Jesu hellige hjerte synes at have sin oprindelse i Marguerite Alacoque s vision 1675 da Jesus viste sig for hende og bød hende grundlægge tilbedelsen af hans hjerte. At hjertet i betydningen Jesu kærlighed har været kendt tidligere viser et lille kalkmaleri øverst på hvælvingskappen i Århus Domkirkes midtskib hvor der findes et hjerte der er gennemstukket med tre nagler der ligner pile som bekendt fik hjertet som er gennemstukket af en pil senere en mere profan betydning. På smedesvendenes lade i Helsingør dateret 1769 findes et hjerte med tre nagler hvilket er nagelsmedenestegn det samme gentagersig i Københavns nagelsmedelavs segl . Nyrop kalder dem uden videre lavssøm 531948 s. 54
en betydning som de sikkert også havde på det tidspunkt men det er kun atter historien om at forståelsen af symbolikken er gået tabt idet de i alle de nævnte tilfælde måbetyde Jesu nagler. Tilbage står hjerterne med indskåret kors hvor interessen uvilkårligt må samle sig om korsene. Som ornamentfigur er korset sikkert det mest fremtrædende i den kristne kirkes symbolik . Betydningen må dog nok siges at være noget ændret i tidens løb. Hvad mennesker i dag der ikke har nogen nærmere tilknytning til kirken lægger i det vil vist være såre udflydende men i middelalderen f. eks. betød det intet mindre end Jesus selv . Kendskabet til symbolikken viser således de talrige kors på kirkernes tympana. De mange indvielseskors man ser rundt på kirkernes vægge fortæller også om det urenes indvielse til Jesus. Den helt nøje betydning af hvad skæreren i 1699 har tænkt ved hjerterne med kors i kan man naturligvis ikke vide men at det både har været den himmelske kærlighed og Jesus selv muligvis korsdøden eller blot den kristne tro er jo muligt. I alle tilfælde har hansikkert været en mand der både har haft kendskab til symbolerne og har villet udtrykke sig ved hjælp af dem. At prøve på at komme med udredninger over symbolik er ellers enfarlig sag hvor manlet kan løbe løbsk men når man har med så mange motiver at gøre på samme stykke som tilfældet er med 1699-spjældet kan den religiøse betydning af symbolerne næppe betvivles. Således har det lille væveredskab været med til at fortælle lidt om oprindelsen for et par af de landlige træsagers ornamentik op gennem tiden og har derved fået en betydning som dets ophavsmand næppe havde tænkt sig. Erna Lorenzen. NOTER Bundsø. En yngre Stenalders Boplads paa Als. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1939 s. 25 og s. 30. H. C. Broholm og Margr. Hald Danske Bronzealders Dragter s. 318 ff. Hans Dedekam Et tekstilfund i myr fra romersk jernalder. Stavanger Museum 1921 24 s. 4 ff. Emilie v. Walterstorff En våvstol och en varpa. Fataburen 1928 s. 143ff. A. W. Brøgger Hj. Falk H. Schetelig Osebergfundet II s. 173 fr. S Dansk Folkemuseums Virksomhed 1930 932 s. 66 og 68. Norsk Folkemuseum 1928 729 s. 12 13. Laur. Pedersen Haandværksskiki helsingørske Lav s. 21. Helsingør 1917. 9 C. Nyrop Danske Haandværkerlavs Segl s. 47 fig. 266. Tidsskrift for Kunstindustri 1897. 3 M. Mackeprang Jydske Granitportaler s. 143 ff. Kbh. 1948. 541948 s. 55
EN SØLVKANDE FRA FREDERIK IV S TID vis man skulle udpege det mest yndede drikkekar omkring 1700 ville opgaven ikke blive svær. Blandt de mange typer den foregående tid havde kendt var en nået frem til almindelig popularitet. Det var den svære rørformede kande stående på tre lave ben og med låg og en kraftig hank. Udført i sølv repræsenterede den efter tidens forhold en ganske anselig værdi men da man ikke kendte til sparekasser og derfor anbragte sin rørlige kapital i forarbejdet sølv og guld begunstigede denne skik brugen af sølvkander. Høj og lav satte en ære i at anskaffe dem og først ændringerne i leveformerne satte en grænse for deres brug. Den gamle By har i 1948 forøget sin samling med en sølvkande af denne type. Erhvervelsen har kun været muliggjort ved et rundhåndet tilskud fra Ny Carlsbergfondet til hvilket museet bringer en tak for denvelvilje dets henvendelse har mødt. Den nyerhvervede kande er i sine enkeltheder et udmærket eksempel på typen. Den svære cylindriske beholder hviler på tre ben formede som ørnekløer der griber om en kugle og øverst afsluttede i plastisk udformet bladværk. Hankenerforoven hvor låget er tilleddet prydet medetlille reliefhovede helt renaissanceagtigt i sin udformning og forneden udstyret med graveret bladværk. Låget bærer en gæk i formaf en løbende kronet løve i dets midte er indfattet en forgyldt sølvmedaille og en bred rankebort af akanthusblade slyngersig udenom. Indvendigt er kanden afpælet som det var almindelig skik. Under bunden findes to stempler begge med bogstaverne MG af hvilket det fremgår at kanden er udført af guldsmeden Mikkel Gregersen i Århus hvor han tog borgerskab 1714. Han døde 1729 . Allerede herved er kanden stedfæstet til Århus eller omegnen og det bekræftes yderligere af en indskrift. På den glatte side findes to ens spejlmonogrammer begge kronede og derimellem 991948 s. 56
Sølvkande udført af Mikkel Gregersen i Århus. . et våbenskjold. Spejlmonogrammerne kan opløses i initialerne LSF og våbnet tilhører greverne af Frijs-Frijsenborg. Det var en lidet talstærk slægt stiftet af den bekendte Mogens Frijs der tilhørte en gammel adelsfamilie fra Vadskærgård i Tørring sogn Skodborg herred. I modsætning til de fleste andre af hans standsfæller klarede han sig godt efter enevældens indførelse . Han samlede sig meget jordegods og i hvert fald i det ydre sluttede han sig til den nye statsordning ved at modtage udnævnelse til greve og at lade sine godser omdanne til et grevskab hvis hovedsæde Jernit blev omdøbt til Frijsenborg. Slægtens godsrigdom stod imidlertid ikke i forhold til antallet af dens mandlige medlemmer idet mandslinien allerede uddøde med Mogens Frijs sønnesøn Christian Frijs der efterlod sig tre døtre. Mellem disse var Lisbeth Elisabeth Sophie Frijs der blev født 1714 og døde 1799. 1751 blev hun gift med geheimekonferensråd Jean Henri Desmerciéres 1687 1778 . Det er hendes initialer sølvkanden bærer. Medaillen på kandens låg er udført af Peter Berg 1717 i anledning af 200 års-dagen for reformationen. Den bærer på den ene side Frederiks IV s billede den anden der ses fra lågets 561948 s. 57
Sølvkandens spejlmonogrammer og våben. inderside viser det indvendige af en barokkirke på hvisalter en opslået bibel bærer ordene saCra sCrlptVra VerbVM Del Den hellige skrift er Guds ord . Omskriften fortæller om den begivenhed til hvis minde medaillen er udført og desuden læses som en hentydning til bogen på altret Gentibus arctois jam duo secla patet Allerede i to århundreder har den været tilgængelig for de nordiske folkeslag . Indskriften på den opslåede bog er et såkaldt chronogram idet de bogstaveri ordene der på latin også har talværdi tilsammengiver årstallet 1717 året for medaillens udførelse. Denne udtryksmåde var meget almindelig og af dens mange navne vekslende efter de særlige former kan man aflæse dens yndest. Det kaldes også isopsefon eteostichon eteologicon og chronostichon. Det var på denne tid lidt af en modesag at udtrykke et eller andet årstal gennem passende formede sætninger. Man holdt sig ikke ensidigt til latin men brugte også dansk. Jørgen Sorterup har i sine Heltesange over Konning Frideric den Fierdes lykkelige Seyervindinger fra 1716 i det lille vers StraaLsVnD og Rygen oVerglk tIL Danner KonnIng FrIDerIC udtrykt året 1715 tidspunktet for de to landsdeles erobring fra svenskerne. I samme værk får hanligeledes årstallet frem på latin. Man har følelsen af at denne form for sprogkunst og poesi udelukkende har haft til opgave at vise forfatterens lærdom men brugen af chronogrammer går i øvrigt meget langt tilbage. De kendes allerede fra middelalderen og gennem den historiske samler Peder Olsen er der overleveret flere. 571948 s. 58
Året for dronning Margrethes død meddeles f. eks. i følgende hexameter CrIspInI CIs Cras Margareta neCIs bIbIt Vrnas . To dage efter Crispinus dag drak Margrethe dødens bæger. Bogstavværdierne givertallet 1412 hele verset desuden datoen idet Margrethe døde natten til 28. oktober og Crispinus dag er 25. oktober. Man mærker hvorledes den ukendte forfatter må gøre vold på latinen for at få det eftertragtede årstal frem. I løbet af det 18. århundrede mistede sølvkanderne deres yndest. Levemåden forfinedes i den forstand at de højere klasser vendte sig fra øl og vin til kaffe og the og omkring århundredets midte vil det være vanskeligt at finde en sølvkande der ligesom den her omtalte havde tilknytning til landets højeste adel. Derimod brugtes de stadig hos middelstanden. En anden sølvkande i museet ligesom den sidste erhvervet ved bistand fra Ny Carlsbergfondet er dateret 1750 og bærer initialerne PAKV MSD . Postmester Klitgaard har ud fra sin udstrakte viden på personalhistoriens område kunnet henføre bogstaverne til ægteparret Peder Andersen Kjærulf og Maren Sørensdatter Mørk der boede i Jetsmark sogn i Vendsyssel. Erik Pontoppidan har meget betegnende skildret med hvilke øjne man på denne tid så på sølvkanderne. I den satiriske roman Menoza der udkom i København 1743 skriver han Ville vi tale om de Gamles Drikke-Kar da vare de vel kostbare men derhos varende og stærke nemlig Sølv-Kander og Sølv-Beggere. Nu anvendes i hvert Huus aarlig en Deel af Sølvets Værdi paa Glas og Porcellin hvis Skaare due til intet. Det er i Aar en liden Capital som ad Aare er reent forsvunden . Men endda tvivler jeg paa at de Gamle havde saa meget Sølv i Kander Beggere og Skaaler som det der nu vendes paa Thee-Potter Caffee-Kander og deres Underskaaler Thee-Flasker Sukker-Skaaler Sukker-Bøsser Thee-Machiner Spøl Kommer Lyse-Stager Sølvskaftede Knive Plats de menage og deslige som i det mindste hvert tivende Aar skal omgiøres efter Moden . Erik Pontoppidan var imidlertid så dialektisk at han også kunne se sagen fra en anden side. I sin Fejekost fra 1736 siger han Og nu Sølvkanderne af den gamle Skole som endnu bruges i visse drikkelag naar man skal gøre sig dygtigt til Gode at drikke til Pæls kalde vore Landsmænd det med Mellemrum afmærkede med smaa Sølvkugler for at der paa Stand 581948 s. 59
kan blive rettet et Klagemaal som har baade Næb og Kløer mod dem der vakler i sin Pligt og med disse som Vidner bliver grebet paa fersk Gerning Lad den Christne hvis Hjærte er af lidt renere Ler sky den Slags Gæstebud værre end Hund og Snog . Den holdning han i disse linier giver udtryk for hviler på hans anskuelse om at de store gæstebud var af hedensk oprindelse og hans pietistiske indstilling måtte derfor føre ham til at fordømme dem og sølvkanderne der blev brugt ved dem. Hvad nu end Pontoppidan mente fik det ingen indflydelse på sølvkandernes anvendelse. Det var andre ganske verdslige årsager som bragte dem til at forsvinde og når de atter har vundet yndest er det ikke som brugsgenstande men som smukke og typiske repræsentanter for et afsnit i dansk guldsmedekunst der uanset skiftende moder altid vil hævde sig smukt. Den her omtalte kande fortæller ikke blot om guldsmedens dygtighed men også om en adelsdame og om tidens kultur. Den har både kunsthistorisk og kulturhistorisk værdi. Helge Søgaard. NOTER Chr. A. Bøje Danske Guld- og Sølvsmedemærker Kbh. 1946 194. Georg Galster Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533 ca. 1788 Kbh. 1936 183 fr. S.R.D. I 193. Om chronogrammer se også H. Hansen i Jyske samlinger 3 I 398 402 hvor andet materiale er fremlagt. Den gamle By s Aarbog 1945 13 14. E. Pontoppidan Menoza III Kbh. 1743 550 551. E. Pontoppidan Fejekost til at udfeje den gamle Surdejg eller de i de danske Lande tiloversblevne og her for Dagen bragte Levninger af saavel Hedenskab som Papisme v. J. Olrik Kbh. 1923 21.1948 s. 60
EN KØKKENVASK AF STEN FRA KALLEHAVE utidens husmoder arbejder i et køkken der i sammenligning med fortidens er fyrsteligt indrettet. I ældre tid var hjælpemidlerne i husholdningen primitive og ufuldstændige . I de moderne køkkenerer vaskenaf rustfrit stål eller fajance medens mantidligere ofte slet ikke havde nogen vask. Fra et husmandssted i Hurup i Thy berettes det således at der i køkkenet under vinduet var anbragt et bord til de forskellige arbejder men at der ikke fandtes nogen vask og at man brugte et trækar i stedet for. Ildstedet var indrettet i en åben skorsten . Endnu omkring 1875 80 kunne man enkelte steder finde meget primitive forhold som det her nævnte men på denne tid var det dog almindeligt at en vask hørte til det almindelige udstyr i et køkken. Somoftest har den været af træ men i 1948 fik Den gamle By tilbudt en af sten. Køkkenvaske af sten er meget sjældent bevaret til vore dage og det skyldes kun en række heldige omstændigheder at det eksemplar museet har modtaget er blevet reddet. Den gamle By har fået den somgave fra frk. Julie Rasmussen i Kallehave til hvem det i disse linier bringer sin tak. Oprindeligt har vasken hørt hjemme i hendes bedsteforældres køkken. Deres hus skulle imidlertid rives ned 1882 83 men giverens moder greb ind og reddede vasken der nu fik et nyt liv som blomsterkumme indtil den overgik i museets varetægt. Somdet fremgår af billedet afviger vasken i størrelse ikke meget fra nutidens. Indvendig har den en dybde af 12 13 cm dens længde er 70 5 cm og bredden 45 5 cm. Den er således noget lavere end nutidens. Materialet er en vistnok fra udlandet indført sandsten og på den ene langside findes et afløbshul hvis tud nu mangler. Det er vanskeligt at fastslå hvor gammel brugen af stenvaske har været i Danmark da skikken aldrig synes at have 601948 s. 61
Stenvask fra Kallehave. været almindelig og man tør ikke regne med at kilderne altid omtaler denne enkelthed når de beskriver et køkken.I hovedstaden synes de dog ikke at have været ganske usædvanlige . Den gamle gård på Christianshavn hjørnet af Torvegade og Strandgade som blev bygget i slutningen af Christian den Fjerdes regering og uden hjemmeler blevet kaldt Christianshavns rådhus beskrives meget grundigt i en synsforretning i 1794 og her anføres det at køkkenet var udstyret med en stenvask. Hvor gammel den har været på dette tidspunkt er ikke let at sige thi i en tilsvarende beskrivelse af gården fra 1728 er køkkenet så kortfattet omtalt at man ikke tør bygge på at vasken ikke omtales . Også andre steder nævnes vaske af denne art fra det 18. århundredes København. Ved en undersøgelse man begyndte i 1928 og som omfattede de ældre borgerlige ejendomme i København fandt man således enkelte vaske af denne type . Helt for sig selv står den stenvask der er bevaret på den gamle borg Glimminge i Skåne hvis køkken med en udadhældende stenplade med en udløbsrende gennem muren viser stenvaskens forekomst allerede i slutningen af middelalderen. Det ville imidlertid være meget dristigt at trække en udviklingslinie op fra Glimminge til Kallehave. Vasken på det sidste sted står temmeligt isoleret fordi den tilhører et landligt milieu medens de gamle efterretninger tyder på at stenvasken fra begyndelsen har hørt hjemme hos adelen eller det mere velstående 611948 s. 62
borgerskab i hovedstaden og dens anvendelse på landet har måske ikke været betinget af indflydelse herfra. Muligvis vil der i fremtiden kunne fremdrages nye oplysninger der kan kaste lys over denne side af køkkenets indretning gennem tiderne. 3 NOTER Marius Jensen Fra min Barndomi Hurup. Hist. Aarb. f. Thisted Amt 1945 254 55. Gerhard L. Grove Har Christianshavn haft sit eget Raadhus Fra Arkiv og Museum 1 II 7 11. Knud Millech Ti Aars Gennemgang og Opmaaling af ældre københavnske Borgerhuse. Hist. Medd. om Staden København 3 III 490. C. Molbech Spøttrup Gaard i Salling. Hist. Tidsskr. 1 I 223. Otto Rydbeck Glimminge Stockh. 1932 15.1948 s. 63
ET NYFUNDET TEGLSTENSMÆRKE årbogen for 1944 er der givet en oversigt over de teglstensmærker der dengang fandtes i museet. Deres antal er senere forøget og mellem de sidst indkomne er det stempel som er gengivet nedenfor. Det sidder på nakkenaf en vingetagsten stammende fra Gødvad kirke i Hids herred nord for Silkeborg . Stemplet viser et billede af en fisk af ubestemmelig art men man ser dog tydeligt det tendannede legeme med dets enkeltheder hovedet med det kraftigt markerede øje og halefinnen. Stemplet har en særlig interesse fordi det er meget sjældent at det udelukkende dannes af figurer og i almindelighed er det sammensat af bogstaver. Tagstenen er en gave fra arkitekt Aksel Skov hvem museet skylder tak fordi han har haft opmærksomhedenrettet mod denne side af teglstenenes historie. Kirkens regnskaber er desværre ikke bevarede så det er umuligt at henføre stemplet til et bestemt teglværk før flere oplysninger fremkommer. HS. 631948 s. 64
NYERHVERVELSER OG GAVER 1948 ilgangen af gaver og andre erhvervelsertil samlingerne synes at følge bestemte love. Under krigen og i den umiddelbart efterfølgende tid var den relativ beskeden men til gengæld har årene efter krigen været kendetegnet af en stor tilstrømning. I dette afsnit af årbogen vil museet takke alle der i handling har vist at udvidelsen af dets samlingerligger dem på sinde. Nedenfor skal enkelte af sagerne omtales i korthed idet en nærmere beskrivelse af dem bør opsættes til de i en videre sammenhæng kan få en redegørelse i de kommende årbøger. Fra foreningen Den gamle By s venner har museet modtaget en sengotisk kiste stammende fra Nørre Nissum. Forsiden bærer i flad skæring en række gotiske spidsbuer som det kendes fra en række kister af tilsvarende type. Museets eksemplar afviger imidlertid en smule fra de hidtil fundne og får alene derved en særlig interesse og da Den gamle By hidtil ikke har ejet en prøve på denne kisteform er det med særlig glæde museet har modtaget den. Af andre gemmemøbler skal på dette sted fremhæves en dragkiste gave fra fru Elna Andersen Hasle. Den er mærket Ane Marie Nielsdatter 1852 og stammer fra Viby. Dragkisten har værdi som prøve på de møbler der ude på landet afløste de malede møbler som man indtil for ca. 100 år siden satte højest. I en tidligere årbog er det fortalt at frk. Elisabeth Weis skænkede 50 stole til Møllesalen i Århus Mølles hovedbygning da den var blevet genrejst i den Den gamle By . Stolene var kopier af nogle rococostole der fordum havde stået samme sted og af hvilke kun to var bevaret i slægtens eje. Da frk. Weis var afgået ved døden modtog museet somgave fra boet de to originale stole der har fået plads i den sal hvor de oprindeligt har hørt hjemme. Dansk Folkemuseum ejer nogle stole af nøjagtigt samme udførelse og form men de skal efter 641948 s. 65
sigende stamme fra Horsens. Det er dog ikke utænkeligt at også de oprindeligt kan have hørt hjemme i Århus. Som testamentarisk gave fra fru Thorvald Køhl Odder har museet modtaget forskellige småting til boligens udstyr deriblandt et smukt sybord af mahogni fra tiden ca. 1840 50. Det har fået sin plads i dagligstuen i S. M. Holsts gård. Fortidens bilæggerovne blev som regel stillet op på ganske tarvelige fødder. Et spinkelt og simpeltstel af smedejern eller en ramme af træ var man den gang tilfreds med og selv om den sidste kunne pyntes med udskæringer i tidens smag repræsenterede den dog ikke nogen egentlig værdi. Kun sjældent finder man et par fødder af messing som det ses i Borgmestergårdens Blåkammer. Takket være en gave fra Den gamle By s venner er det i det forløbne år lykkedes at erhverve endnu et par til museet to svære balusterformede søjler der også er en smuk prøve på det 18. århundredes gørtlerarbejde. De skal i sin tid have hørt hjemme på hovedgården Hersumgård i Rinds herred og hører således til herregårdenes milieu. Et andet gørtlerarbejde er et messingstrygejern fra 1834 stammende fra Voer Ladegård. Det er en gave fra malermester Ths. Horsdam der ligeledes har skænket enlysestage. Det hører til en af museets vigtigste opgaver at bevare minderne om de gamle håndværkere i Århus og det var derfor med stor glæde at det modtog Århus snedkerlavs signet fra 1682. Det er sikkert udført i anledning af at de danske snedkerlav i dette år fik nye artikler og det røber ved sit udseende at faget i Århus dengang ikke var velstillet. Det er blot udført i jern og graveringen lader en del tilbage at ønske. Gennem mange år har det været brugt til forsegling af lærebreve og andre officielle dokumenter mener forlængst blevet afløst af et nyt og bedre. Det er blevet gemt med omhu og snedkerne i Århus har haft mere veneration for deres gamle signet i modsætning til glarmestrene i København som ved lavets overgang til en fri forening i 1862 solgte deres signeter for 3 rdlr. 2 mk. I årenes løb har museet søgt at danne en samling af håndværkeres privatsigneter der ofte kan have adskillig kulturhistorisk værdi og fra postmester Klbo Lillerød er denne samling i år blevet forøget med et tresidet signet fra en ukendt brændevinsbrænder stammende fra det 18. århundrede. Endnu på Frederik d. VI s tid havde magistraten i Århus 651948 s. 66
ret til at justere måleredskaber men under denne konge blev dette hverv udelukkende henlagt til København. Det måtte være magtpåliggende for Den gamle By at samle en række mål som var signeret med byvåbnet og R som tilsammen viste at det pågældende redskab var justeret i Århus. I 1947 modtog museet fra snedkermester Hofmann en korntønde med årstallet 1773 og Århus magistrats signatur som havde været brugt af bagerfamilien Lenbroch og Den gamle By s venner har i år skænket et lille tinmål med tilsvarende signaturer. Også en bismer fra det 18. århundrede justeret i Århus har museet modtaget som gave. Gennem Den gamle By s venner er samlingen af sølvtøj blevet forøget med flere skeer deriblandt arbejder der repræsenterer G. N. Thorbriigger i 1756 i Kolding Chr. Knudsen f ca. 1718 i Randers og Jens Isachsen Friis 1755 i Ringkøbing . Som sædvanligt har håndværkssamlingen modtaget betydelige forøgelser. Enkelte er allerede omtalt i årsberetningen og her kan det fremhæves at det ved hjælp af Den gamle By s venner er lykkedes at erhverve et fuldstændigt sæt blystøberog blytækkerværktøj. Omtrent samtidigt modtog museet fra anden side fragmenter af blytage daterede 1751 og 1773. Til det hjemlige pottemageris historie er flere sager indkøbt de fleste stammende fra pottemageregnen i Gjern herred. Mellem disse ting skal fremhæves en barselpotte med indskriften Toustrup 1866 og borter af S-dannede led der bekræfter formodningen om at denne dekoration hører til blandt motiverne fra Gjern herred. To fiskefade af lertøj har en anden ornamentik men må vist alligevel henføres til samme tilvirkningssted . Tandtekniker Offenberg har forøget museets samling af sejlmagerværktøj og guldsmed Svinth har skænket en meget omfangsrig samling af guldsmedeværktøj af stor værdi. Fra repræsentant Carl Frandsen Fredericia har museet modtaget en møntvægt hvis type hidtil ikke har været repræsentereti samlingen. Den har tilhørt en guldsmed i Christiansfeld. På grænsen mellem det huslige inventar og værktøjet står en løber til en kværn medårstallet 1735 stammende fra Hov ved Mariager en gave fra Den gamle By s venner. Mellem de sager der blev skænket da bageriet blev indrettet i Den gamle By var også en mandelmorter af granit 661948 s. 67
fra Ebeltoft. Den har nu fået en fælle i en anden skænket af bagermester C. W. Christensen Ribe. Den nye morter afviger adskilligt fra den gamle i form og er derfor særdeles velkommen ligesom museet gerne modtager andre eksemplarer både af dette redskab og af andre så det engang bliver muligt at overskue de forskellige former mantidligere brugte. Hvorintet andet er nævnt er adressen Århus . Barnehue syskrin garnvinde. Test. gave fra klasselotterikollektrice fru Lovise Banke Christiansgade 20. 4 kapothatte. Frk. Mimi Bernhoft Skovvænget 8 Hørsholm. Empire-silhouet. Professorinde Werner Århus universitet. Hvid dug. Frk. Helga Lund hvilehjemmet Egebjerghus pr. Stenstrup. Kjole hovedtøj strømper m.m. Fru M. Jørgensen Brohuset Rosenholm. Brude-lommetørklæde. Fru rektor Dietrich Petersen Svendborg. Skjorte korsklæde. Frk. Julie Rønne Halmtorvet 24 Kbh. V. Dukke. Frk. Ingeborg Schiødt hvilehjemmet Kremia Vanløse. Navneklud. Toldass. fru Paula Jørgensen Vejle Søvej 65 Holte. Tørklæde paraply m.m. Frk. Pedersen Ryde Skovvangsvej 215. Silkebånd. Frk. Offenberg Rosenkrantzgade 22. Pudebetræk vaffeljern. Frk. E. Christoffersen Nørrebrogade 20. Damekjole. Frk. Anna Dorthea Petersen Grønningen 3. Dug vifte m.m. Fru S. Helsø Hovedgaden 25 Kgs. Lyngby. 2 dukker. Fru M. Jensen Gundorflund 27 Aalborg. Kapothat kurv. Maskiningeniør Knub Gentoftevej 5. Schweizerklud. Fru Bøje Kristrupvej Randers. Stanglorgnet. Lektor Sv. O. Bering Gundel Strandparken. Dolk. Kobbersmed J. Jørgensen Studsgade 11. Borsving. Restauratør A. Thomsen Billard-Caféen . Posttasker inventar m.m. Brønderslev postkontor. Båndhage rundkniv. Antikvitetsh. S. Hvid Kristensen Randers. Stempel laklampe. Århus toldkontor. Budskilt m. m. Overass. frk. K. M. Frederiksen. Postplatte m. m. Overass. frk. G. Michelsen. Skilderi themaskine. Direktør G. Elmquist Banegårdsplads 10. Lysestage skrivetøj sybord skåle m.m. Test. gave fra fru Kohl Odder. Posthorn. Postmester L. G. H. von Linstow Jellinge. Seddelmappe. Havndal postkontor. Mursten forsk. fotografier. A S Carl Flachs Læderfabrik Fiskergade. Neuruppiner. Fhv. Bagermester C. W. Christensen Gravsgade 165 Ribe. 11 postkort i glas og ramme. Fru Seest Nørreport 20. Brevlade. Test. gave fra postmester A. C. Fabricius Nr. Sundby. Centreringsapparat. Direktør Geertsen. Receptur. Apoteker N. S. Andersen Ebeltoft apotek. Julemærkeplakater 1904 47 m. m. Postmester Emborg Århus postkontor. Æske til datostempel. Postmester Baastrup Kolding. Kopsætningssneppert. Grosserer Rud. Larsen Jernbanegade 17 Viby. 671948 s. 68
Karabin. Peter Hvid Vibevej 73 Aabyhøj. Strygejern. P. Andersen Gotfr. Hansensvej 33. Svendebrev navneklud næringsbevis m.m. Restaur. Rasmussen Badstueg.3. Oblatpresser m.m. Ekspeditionssekretær Aug. Hansen. Jydepottetøj. N. C. Nielsen Lundbyesgade 10. Lerpotte. R. Haslyng Årslev teglgård pr. Brabrand. Karetmagerværktøj. Karetmager Sørensen Saksild. do. Karetmager Johannes Jensen Torrild. Kurvemagerværktøj. A. R. Klingenberg Søn. do. S. A. Andersen Tordenskjoldsgade 110. do. Kurvemager L. Haslund. do. Kurvemager P. Jensen Vesterbrogade 3. do. Kurvemager A. Svensson St. Billesgade 11. do. Kurvemager Emil Lorentsen. Barbermaskine m.m. Barbermester Leth Vestergade. Vævespjæld. Fru Karoline Jensen Fr. allé 119. Messing- og Kobberkedler. Lokomotivf. V. Olsen Carit Etlarsv. 21 Aabyhøj. Skrivemappe diplomer m.m. Fa. Hans Broge Mindegade. Brevkort af birkebark. Købmand Nis Nielsen Bjørnholmsallé 11 Viby. Bog tallerken. Ole og Niels Baden Teglværksgade. Cykellygte. Tegner Martinus Hougaard Demokraten . Træsko. Enkefru Iversen Sølystgade 18. Vægtlodder. K. Hjelm Sorgenfri pr. Kgs. Lyngby. Standflaske. Apoteker Bielefeldt Gudumholm. Salttrug m.m. Gdr. P. O. Schmidt Tarskov mølle pr. Harlev. Snedkerværktøj m.m. Fru Elna Kjær Bredal pr. Vejle. Pibe. Slagtermester H. H. Madsen Fr. allé 129. Borstilling. Smedemester Morten S. Mortensen Saksild pr. Odder. Standflasker m.m. Hovedgård apotek. Oliemaleri. Fru Larsen Marselisborgallé 23. Træsko. Bandagist L. Frederiksen Helgolandsgade 22 Sønderborg. Varmtvandstragt. Fru K. J. Buch Tranevænget 6 Hellerup. Beshøvl. Skomagermester Østergaard. Bog med lakaftryk m.m. Gravør H. Th. Neergaard København. Gravørarbejder. Fa. A. Strobel København. 3 ponchoner. E. Dragsted København. Barberskilt. Frisørmester Ejner Hansen Flegborg 4 Vejle. Gravørværktøj m.m. Gravørmester F. Britze Kronprinsensgade 12 Kbh. Postarmbind. Telegrafbestyrer Schmidt. Posttaske. J. P. P. Graungaard Sig. Poststempel. Overpostinspektør Vigerslev. Skilderier. Vinderup postkontor. Servante spytbakke m.m. Køge postkontor. Sejlgarnsrulle stol m.m. Tølløse postkontor. Skrivepult bord. Skern postkontor. Kuffert stempel. Postmester H. Beck Andersen Præstø. Kiste. Horsens postkontor. Skrivebord. Højer apotek. 681948 s. 69
Skrivebøger. Fru Himmelstrup Nyborggade 6. Klichéer. Lensgreve S. V. Raben-Levetzau. Karetmagerværktøj tegninger. V. Hegndahl Askvej 6 Risskov. do. Arkitekt Rasmus Nielsen Ny Munkegade 8. Træskomagerværktøj. Rentier Christensen M. Vahlsvej 27. Brandspand. Murer Rodhe Jørgensen Lading. Barberkniv. Barber Romme Kraghave Tingsted. En samling sten. Fru Skovlund Hørning. Kopsætningssæt m.m. Frisørmester N. Walthuusen Rudkøbing. Gravørværktøj m.m. Gravørmester A. Hammerschmidt jun. Cykellygte. Cykelhandler Isager Rødkjærsbro. Cykeldele symaskine. Cykelhandler Smidt Madsen Søndergade Kjellerup. do. Smedemester Mikkelsen Svejstrup pr. Ry. Symaskine. Fru Øbom Kongensgade 7 Ribe. Møblement. Test. gave fra fru postmester A. J. H. Møller. Parfumeflakon. Frisørmester Runtoft Christiansgade 8 Randers. Reklamekort. Frisørmester S. Eilertsen Paradisgade. Syskrue. Fru Ingeborg Abel Valbyvej 9. Vægte. E. Hattmann Slotsgade Aabenraa. Timeseddeltaske m.m. Postmester Larsen Tranekjær. Standkrukker. Apoteker Egestad Vejgaard apotek Aalborg. Sølvsmedværktøj. Guldsmed Svinth Otto Rudsgade 34. Symaskine. Familien Johannesen Voldbæk Brabrand. Manglebræt. Billedskærer Eigil Jørgensen Mejlgade 53. Briller. Isenkræmmer E. Øbom Fr. allé 92. Lægemidler. Apoteker J. Strøiberg Assens apotek. Cykellygter. Cykelhandler Thomsen Nørreport 19. Porcelænsskilt. Vejle posthus. 9 malerier. Fru Elisabeth Olsen Nordvestvej 6 Hasseris Aalborg. Tang. Træskohandler Carl Philipsen Vesterbrogade 30. Symaskine. P. C. Bisgaard Bruunsgade 47. Cykellygte. Cykelhandler Gerhard Sørensen Viskinge pr. Svebølle Sj. Borsving waterpas m. m. Postkontrolør A. C. T. Olesen Harespringet 24 København. Briller. Snedker Werner Sørensen Jægergårdsgade 148. Neuruppiner. Antikvarbogh. Povl Skadhauge Nørrevoldgade 102. Presse. Give apotek. Maskinetil strømpestopning. Cykelhandl. O. Chr. Olesen Ndr. Ringg. 125. Stempler m.m. Mammens æskefabrik. Prisliste. Glarmester Henry Hassing Søndergade. Vægtlod m.m. Smedemester M. Sørensen Gl. Munkegade 8. Bog. Handelsgartner J. P. Larsen Hjulby Fyn. Frise. Overpostbud Carl Rasmussen. Gravørværktøj. Gravørmester E. Winkler Stenkløvervej 7 A Kbh. Søborg. Hefter. Overass. P. Klenø Dronningensvej 22 Nyborg. Cykel. Cykelhandler Svend Erik Gottliebsen Århus rutebilstation. Stol. Fru kunstforlægger N. Clemmensen Mejlgade 55. Stol bord ozonlampe m.m. Bogbindermester Ove Bøgh Fiskergade 3. 691948 s. 70
Kopipresse. Århus by. Penneskaft. Postmester Cassias Ærøeskøbing. Rejsepas m.m. Niels Laan Andersen Colbjørnsensvej 22 Odense. Koncertprogram m.m. Dir. Fr. Lausen Clasonsborg. Silhouet i ramme m.m. Konsul Elmgren Arden. Mønter m. m. Chr. M. Lumnerseftf. v. Jacob B. Jensen Marselisboulev. 27. Æske. Grenaa postkontor. 701948 s. 71
BYTTEFORBI NDELSER Nationalmuseet 2. 3. og 7. Afdeling Nationalmuseet. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling Rigsarkivet Thorvaldsens Museum Statens Museum for Kunst Ny Carlsberg Glyptotek Det danske Kunstindustrimuseum Tøjhusmuseet Dansk Post- og Telegrafmuseum Københavns Stadsarkiv Universitetsbiblioteket København Den danske Ordbog København Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Gilleleje og Omegns Museum Kalundborg og Omegns Museum Museet for Holbæk og Omegn Roskilde Museum Odense Bys offentlige Samlinger Historisk Samfund for Fyns Stift Svendborg Amts Museum Vendsyssels historiske Museum Hjørring Historisk Samfund for Hjørring Amt Museet for Thy og Vester Hanherred Thisted Randers Museum Den historiske Afdeling Herning Museum Horsens Museum Vejle Museum Museet for Koldinghus Len Haderslev Amts Museum Samlingerne på Sønderborg Slot Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo Norsk Folkemuseum Oslo Kunstindustrimuseet Oslo Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring Oslo Bergens Museum Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen Museet Gamle Bergen 711948 s. 72
Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum Trondhjem De Sandvigske Samlinger Lillehammer Stavanger Museum Kulturhistorisk Afdeling Drammens Museum Kristiansands Folkemuseum Nationalmuseum Stockholm Nordiska Museet och Skansen Stockholm Sancte Orjens Gille Stockholm Stockholms Stadsmuseum Tekniska Museet Stockholm Samfundet før Hembygdsvård Stockholm Sigtuna Fornhem Gøteborgs Museum Historiska Avdelningen Rohsska Konstsløjdmuseet Gåteborg Gåteborgs Stadsbibliotek Kulturen Lund Lunds Universitets historiska Museum Malm6 Museum Malmé Fornminnesførening Stadsarkivet Malm6 Dalslands Fornminnesoch Hembygdsførbund Vånersborg Halmstads Museum Varbergs Museum Harplinge Hembygdsførening Harplinge Sødermanlands Fornminnesførening Centralbiblioteket Eskilstuna Linképing Museum Link6ping Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala Føreningen Gotlands Fornvånner Visby Ørebro Låns Museum Orebro Stiftsoch Landsbiblioteket Linkoping Norrbottens Museum Lulea Finska Fornminnesføreningen Helsingfors Abo Museum Abo The Museums Association London Victoria Albert Museum London The Royal Scottish Museum Edinburgh National Museum of Wales Cardiff Municipal Museum Art Gallery Belfast The Manx Museum Douglas Isle of Man Colonial Williamsburg Williamsburg Virginia U.S. A.1948 s. 73
BESTYRELSE TILLIDSMÆND ARKITEKTER PERSONALE31 DEC. 1948 BESTYRELSE Æresmedlem Museumsdirektør Peter Holm. Landsretssagfører C. Holst-Knudsen Formand. Direktør N. Geertsen. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig. Bankdirektør Niels Jensen. Tømrer Formand Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier Kasserer. Borgmester S. Unmack Larsen. Departementschef i Undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Landsretssagfører J. C. Sørensen MB. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Tandlæge Holger Friis Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Fm. f. Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Museet for Koldinghus Len. Museumsdirektør Knud Klem Handels- og Søfartsmuseet Kronborg. Kredslæge J. S. Møller København. Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg historiske Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. ARKITEKTER Hans Henrik Engqvist M. A. A. Kongens Lyngby. Aksel Skov M. A. A. Århus. PERSONALE Direktør Dr. phil. Helge Søgaard 1. august 1931 . Inspektør Fru Petra Julie Holm 1. maj 1921 . Konservator Peter Bang Termansen 1. januar 1933 . Museumssekretær Frk. Erna Lorenzen 15. september 1935 . Kustode Søren Simonsen 28. oktober 1928 . 731948 s. 76
INDHOLD Side Peter Holm Dr. A. Winge in memoriam ......... .6000000r0r0r00 0 5 Arsberebøng 5 5 Helge Søgaard Lidt om skattefund ..........20000r0r0rrrertrer tere 19 Petra Julie Holm Nogle textile minder fra borgervæbningen i Århus 35 Erna Lorenzen Til vævespjældets historie ..........226.00000e0ere 47 Helge Søgaard En sølvkande fra Frederik IV stid... 55 H. S. En køkkenvask afsten fra Kallehave............222200000re 60 H. S. Et nyfundet teglstensmærke ...........60000e0rrerrrrerre eee 63 Nyerhvervelser og gaver 1948 ............2.220ee0eretet treer eee 64 Bytteforbindelsen 0EA 71 Bestyrelse tillidsmænd arkitekter personale 31. dec. 1948... 73 Bévnskab 1947489 741949 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 19491949 s. 2
1949 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 1949 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1949 s. 4
KLICHÉER HAMMERSCHMIDTS KLICHÉFABRIKKER TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1949 s. 5
1949 s. 6
1949 s. 7
PETER HOLM 14. MAJ 1873 1. FEBRUAR 1950 omsøn af staden ved åens munding var Peter Holm fra sine tidligste år inderligt fortrolig med det gamle Århus. Mindet åen og havnen var hans drengeverden og i domkirken listede han sig ind efter gudstjenesten for at beundre dens mærkværdigheder. Han blev staden og sine forældre en trøofast søn. Han hang ved erindringen omsit barndomshjem medsejl- flag- og kompasmagerværkstedet og glemte hverken dets beskedne hyggelige nøjsomhed eller dets solide håndværkersind der vurderede det ærlige arbejde over guld og glimmer. Men så nær kysten og havnen blev luften aldrig stillestående den drog ham ikke blot indad mod åbyen og dens små huse men også udad mod havet og den store verden . De fremmede sprog han som dreng hørtei sin fars forretning gav sidenhen genlyd i hans øren. Da han som ung mand havde brudt sin egen bane og var blevet seminarist nøjedes han ikke med sin virksomhed somlærer ved Århus skolevæsen allerede fire år efter sin ansættelse nåede han 25 år gammel at tage translatørexameni engelsk. Han blev en ivrig dyrker af dette sprog beundrede Englands litteratur og kultur mennesker og bygninger. Hans rejser til England hørte til hans livs store oplevelser men også på andre ture til Liibeck og til skandinaviske byer knyttede han forbindelser vandt sig venner og kom hjem med udbytte. Der kan ikke være tvivl om at hans vågne sans for det fremmede gav hans hjemstavnsfølelse friskhedog fylde. Tilbage til Århus vendte han altid og trods den lærergerning som han passede i 22 år trods flittigt translatørarbejde som skulde synes mere end nok til at fylde dagens andre timer kunde han ikke lade være med at dyrke sin fødebys historie. Det lykkedes fordi hans arbejdstid der begyndte i de årle 71949 s. 8
morgentimer varlige så ubegrænset som hans udholdenhed og flid og fordi han midt i overvældende travlhed altid kunde bevare sin oplagthed og sit muntre humør. Gerne agiterede han for stadens turistsag men allerede i begyndelsen af vort århundrede koncentrerede hans varmeste interesser sig om byens arkitektoniske monumenter kirkerne og ganske særligt domkirken. Fra et første tilfældigt møde under dens hvælvinger mindes den der nedskriver disse linier hans flammende begejstring for dens ærværdige mure og dens rige skat af inventar og gravminder hvis dengang endnu på mange punkter uløste gåder og problemer fængslede os begge og diskuteredes ivrigt. Nogle år senere i 1911 nåede Peter Holm at udgive en instruktiv vejledning for domkirkens besøgende der er trykt i mange udgaver sidst 1949 men hurtigt kaldte andre opgaver. Det var næsten en selvfølge at han måtte blive medlem af bestyrelsen for Århus museum og også her tog han fat med ungdommelig iver omordnede dets stærkt forsømte samlinger fra middelalderen og senere tider og nåedeet efter de beskedne forhold smukt resultat. Endnu midt under dette arbejde fattede han en endnu større plan den som skulde blive bestemmende for hele hans senere liv. Da den Secherske gård på hjørnet af Lilletorv og Immervad måtte vige pladsen for en ny forrctningsbygning blev han bannerfører for tanken om dens bevaring og vejen dertil fandt han da han fik dens skæbne knyttet sammen med planerne om en historisk afdeling på landsudstillingen 1909. Vi ved alle at forsøget lykkedes overal forventning og førte til succes. Men den endelige sejr var langt fra sikret idéen var for fantastisk stor for hans kolleger i Århus museumsbestyrelse som varvant til at køre med små heste den kom også ud for indflydelsesrig og energisk modstand fra anden kant fordi Nationalmuseets ledende mænd stod splittede i spørgsmålet om interiørsystemet s berettigelse og fordi hele foretagendet desuden føltes som et led i provinsmuseernesfrigørelse fra centralmuseets enevældige supremati. At dette gamle system havde tilhængere i Århus og at de nye tanker støttedes af københavnske museumsfolk gjorde ikke sagen mindre indviklet . I disse kampens år satte Holm som vignet på den nye institutions brevpapir en gengivelse af rådmand Niels Christensens bygningsrim fra 1597 Herre udi fred os bevare og fra uvenners falske snare hjælp dette jordiske at bruge så at 81949 s. 9
vi det himmelske bekomme må. Det krævede en sumaf tålmodighed og diplomatisk snilde at overvinde alle vanskeligheder og mere end nogensinde før eller senere var der i denne periode brug for hans evner til at overbevise folk vinde dem for sagen og lukke op for pengepungen brug for hans væsens charme hans blanding af selvsikkerhed og beskedenhed af smilende munterhed og et let stænk af bitterhed som man måtte være meget forhærdet for at modstå. Og det bør ikke nu da forholdene er blevet så meget bedre glemmes at hele den store indsats blev gjort som ulønnet brødløst fritidsarbejde medens pengenetil livets ophold måtte tjenes på anden måde. Da den gamle borgmestergård havde fundet sin blivende plads i haveselskabets have og 1914 blev indviet i ny og forbedret udgave følte Holm det selvsagt som en stor sejr. Han skrev afhandlinger og holdt foredrag om gården med dens indhold var utrættelig til at gentage sine vejledende omvisninger for dens talrige besøgende og glædede sig over de mange gaver som strømmede ind. Andre vilde måske have nøjedes med dette store resultat og lagt sig til hvile på laurbærrene. Men Peter Holmslogsig ikke til ro hermed hans drømmegik videre. Borgmestergårdens serie af kulturhistoriske interiører var vel for ham somfor alle andre et nyt og interessant herhjemme uprøvet museumsexperiment og det glædede ham i høj grad at dette forsøg på at overføre Rosenborgs kongelige interiørsystem på beskedne borgerlige købstadsforhold viste sin existensberettigelse ved at tiltrække publikumi en ganske anden grad end de almindelige gammeldags provinsmuseer. Men hvor nær denne idé end var i kontakt med datidens tendenser og hvor naturligt og selvfølgeligt den end var vokset frem af de fund somvar blevet gjort i den gamle bygning var det alligevel ikke helt hvad han havde ønsket. Det var ikke rigtig blevet den uforfalskede gamle købmandsgård som han erindrede den fra sine unge dage og den gav heller ikke plads for håndværkerne hverken sejlmageren eller alle de andre. For at nå dette måtte gården blive til Den gamle By . Selve dens flytning fra sted til sted der jo også var et hidtil uprøvet experiment havde ført bevis for at en bindingsværksbygning lod sig omplante vel ikke uden visse tab men dog med bevaring af meget væsentlige værdier. Og både i selve Århus og rundt omi landets købstæder stod der talrige andre store og små huse som snart skulde vige pladsen for noget nyt og som måske kunde 91949 s. 10
finde et fristed i dens nabolag. Meget hurtigt så Holm denne chance og i høj grad målbevidst greb han til så snart opgaverne meldte sig. Han nøjedes ikke med at bygge på den faste støtte han nu havde vundet i sin egen by han fik efterhånden hele landet inddraget i arbejdet og med sikkert blik for de økonomiske realiteter fandt han det middel der satte ham i stand til at virkeliggøre drømmen om Den gamle By den geniale sammenfatning af bygnings- og håndværkermuseum. De første skridt var måske forsigtige og lidt vaklende men efterhånden tog tankerne fast form. Hvergang han fik et gammelt hus på hånden fandt han også et håndværkeller en industri somvarvillig til at flytte ind bruge det som et hjemsted for fagets historie og betale en god part af hvad bygningen kostede. På denne måde blev derslået to fluer med et smæk og hvad det i yderste øjeblik lykkedes Holm at redde af det gamle uddøende håndværks kulturminder er mindst lige så værdifuldt som selve bygningerne. Og på denne måde gik Holmfra triumf til triumf som ikke her skal opregnes. Han kunde ikke blot sikre sig ypperlige århusianske bygninger men også hjemføre meget værdifulde gårde og huse fra andre købstæder og til slut kunde han sætte kronen på værket ved at forme den Holstske købmandsgårdhelt efter sin egen ungdoms program. Hvor derfør intet havde været og uden direkte forbillede andetsteds fremvoksede der under hans hænder en købstad omfattende 48 bygningerog befolket af 29 forskellige næringsfag. Det tog kun en lille menneskealder der jo normalt regnes til 33 år. I dette livsværk har Peter Holm haft hjælpere og medarbejdere ikke blot økonomisk men også praktisk og fagligt arkitekter og museumsmænd der i nogen grad har haft indflydelse på planernes gennemførelse. Dette har han altid selv fremhævet måske næsten for kraftigt. Hvor meget han end måtte agitere for sin sag yndede han ingenlunde at tale omsig selv det er betegnende at man i disse årbøger og andetsteds kun vil finde spinkle oplysninger om når translatøren fik ansættelse og gage som museumsinspektør og når han avancerede til direktør hvilket skete 1933 og at han kun meget kursorisk omtaler sit forfatterskab som dog fylder en ikke ringe part af købstadmuseets årbøger. Forståeligt nok fik han ikke tid til at skrive strengt videnskabelige afhandlinger og at han til en begyndelse savnede viden og erfaring i museumsfaget formindsker ikke på nogen måde hans storhed. Han var og blev dog den drivende 101949 s. 11
kraft sjælen i hele arbejdet og i fuldeste mål fortjente han den medbør der fulgte efter storm- og trængselstiden de hevilgende myndigheders økonomiske anerkendelse af Den gamle By stillingen som museumsdirektør Århus universitets æresdoktorgrad og andre udmærkelser. Og alle undte ham at han efter at have sluppet tøjlerne kunde fortsætte sin virksomhed i bedste forståelse med sin efterfølger og at hans hustru der jo selv er gået ind i museumsarbejdet til slut kunde hjælpe ham med at nedskrive de erindringer om Den gamle By s tilblivelse og udvikling som forhåbentlig snart vil kunne udgives. At Århus by har lønnet og æret sin højt fortjente søn turde være en selvfølge. Det er også med god grund at staten har ydet sin støtte. Ved at skabe Den gamle By har Peter Holm ikke blot reddet et stort og betydningsfuldt stykke af sin fødebys historie og i tilgift skaffet den en turistattraktion som den trængte til han har også gjort en indsats for Danmark. Hvor dybt værket end er rodfæstet i århusiansk lokalpatriotisme rækker dets betydning langt ud over stadens grænser. Den gamle By rummer nu Danmarks eneste offentligt tilgængelige håndværkshistoriske samling og har allerede derved udfyldt en stor mangel i vor hjemlige museumsverden og som bygningsmuseum er den et nyt skud på det skandinaviske museumsvæsens store gamle stamme. De nordiske nationer der i begyndelsen af forrige århundrede grundlagde de første kulturhistoriske museer og dermed skabte den arkæologiske videnskab i ordets moderne forstand har senere formet de ældste interiørmuseer og de første bygningsmuseer der som ægtefødte børn af vor demokratiske kultur i ganske overvejende grad komtil at tage sig af bondestandens kulturhistorie. Både Skansen i Stockholm Kulturen i Lund Bygdø i Oslo Maihaugeni Lillehammer Folison ved Helsingfors og Frilandsmuseet i Lyngby har samlet og reddet typiske bondegårde . Først i Århus skabtes og gennemførtes et museum for borgerlige købstadsbygninger En kæde af berømmelige navne markerer de her kort nævnte udviklingsstadier. Mange af dem blev båret af praktiske mænd uden faglig teoretisk skoling. Det gælderdet største af demalle selve den nordiske arkæologis grundlægger købmanden Christian Jiirgensen Thomsen simpelthen fordi der før ham ikke existerede museer men kun kunstkamre og raritetskabinetter. Og det gælder ganske særligt alle frilandsmuseernes stiftere 111949 s. 12
Artur Hazelius Hans Aall Anders Sandvig og Bernhard Olsen. Disse mændstod for Peter Holm som hans store forbillede han følte sig i dyb taknemlighedsgæld til dem og ikke mindst knyttet til Anders Sandvig i Lillehammer der nu også er gået bort. Til deres navne føjersig naturligt og selvfølgeligt hans eget. Andre bygged til mig jeg bygger til andre har en Århusborger 1642 sat som indskrift på sit hus kloge ord der siger os at vi mennesker kuneret led i slægternes lange kæde. De passer også på Peter Holm. Han frelste fortidsbygninger til gavn og glæde for eftertiden og skabte et monument over vor gamle købstadskultur der trods alle fredningsbestræbelser kun lader sig bevare i brudstykker. Men købstadmuseet i Århus vil også blive et monument over dets skaber. De der har kendt Peter Holm genfinder i Den gamle By s charmerende ynde glimt af hans eget væsen. Og enhver hvis veje har krydset hans vil sikkert forstå at en gammel kaldsfælle slutter disse linier med at mindes manden som han var hans tillid til sin sags rigtighed og hans trofasthed i venskab. Chr. Axel Jensen. 121949 s. 13
ÅRSBERETNING 1949 det forløbne år er der sket en ændring i bestyrelsens sammensætning idet overbibliotekar Vilh. Grundtvig har trukket sig tilbage. Overbibliotekaren har siddet i museets bestyrelse siden oprettelsen og deltaget i arbejdet lige fra den første begyndelse. Sammen med museumsdirektør dr. h. c. Peter Holm var overbibliotekaren medlem af den sektion af landsudstillingen 1909 der gennemførte genrejsningen af Borgmestergården på udstillingen og var en tid sektionens ordfører indtil dette hverv blev overtaget af direktør Holm fordi overbibliotekaren skulle lede sektionen for biblioteksvæsenet. Efter udstillingens slutning indtrådte overbibliotekaren i komiteen til Borgmestergårdens bevarelse og da museet blev oprettet med sine nu gældende love af 1924 indtrådte han som medlem af bestyrelsen. Overbibliotekar Vilh. Grundtvig har med stor interesse fulgt arbejdet gennemde 40 år han har deltageti det og museet beklager at hans høje alder forhindrer hans medvirken i museets ledelse. Den gamle By bringer overbibliotekaren en hjertelig tak for hans arbejde til museets store fremgang i den forløbne tid. Museumskonsulent apoteker C. J. M. Dannesboe Andersen er indtrådt i museets kreds af tillidsmænd. Gennem mange år har museet været taknemmelig for den vejledning apotekeren har ydet det og Den gamle By bringer apotekeren en tak fordi han fortsat vil stille sin viden og virksomhed til museets rådighed. x Interessen for fortiden er i vore dage stigende hos alle. Enhver vil gerne vide noget om den svundne tid og vor gamle bondekultur kan glæde sig ved en stor yndest. Men også inden for borgernes kreds har man længe interesseret sig for den fortid man selv er med til at føre videre og man ønsker at vide noget om hvorledes det erhverv fordum var ordnet som man 131949 s. 14
selv driver om byens udseende og om alle de ting der daglig omgiver os. Da museerne blev oprettet i forrige århundrede var det særlig sagerne fra de højere stænder man var interesseret i og de ting der havde prydet adelens hjemeller kongernes slotte blev indsamlet med iver. Deres tilknytning til personligheder som havde et navni landets historie bidrog til at gøre dem værd at efterstræbe. Også i vore dage ser man medstørre ærbødighed på et sæt pistoler der har tilhørt Tordenskjold end på andre som er blevet benyttet af en navnløs matros. I reglen havde disse sager foruden deres personalhistoriske betydning en ikke ringe værdi som kunstindustri og det var derfor naturligt at arbejdet i de ældre museer fulgte historiske og kunsthistoriske retningslinier. Først da den danske bonde nåede frem til politisk modenhed og økonomisk selvstændighed blev den ældre romantiske opfattelse af landmanden afløst af en mere realitetsbetonet der førte til en planmæssig indsamling af de ting der fortalte om hans hjem og hans bedrift og endelig har man i vore dage fået øjet op for at også byernes befolkning ejer en kulturhistorie. Under denne udvikling er de gamle synspunkter delvis skudt til side og hovedvægten ligger nu på fremstillingen af den brede befolknings levevilkår i fortiden. Kunstindustriens historie varetages af særlige museer og det samme gælder for personalhistorien. Selv om det daglige livs historie og arbejdsformer mere og mere er trådt i forgrunden i museernes arbejde betyder det dog ikke at man har tabt de ældre mål af syne. Ligesom vor historie i de sidste årtier fortrinsvis har beskæftiget sig med landets indre udvikling og de økonomiske problemer den frembyder har museerne fulgt den samme tendens men deres arbejdsområde medfører at kunsthistoriske synspunkter aldrig vil kunne opgives selv om de kan ændres og utvivlsomt vil udviklingen i de sidste årtier bringe meget værdifuldt frem og tillade at se stoffet med friske øjne. Den gamle By har til opgave at skildre borgernes liv og arbejde og den lokalhistoriske samling for Østjyllands kultur sikrer at museet ikke taber den nære forbindelse mellem by og land af syne. I det forløbne år er der arbejdet videre med de planer man var i gang med. Det blev i forrige årbog omtalt at komiteen til indretning af det gamle gartneri havde erhvervet en gartnerbolig fra Stenalt. Den er nu blevet omhyggeligt opmålt og nedtaget og materialerne er ført til museet med en 141949 s. 15
genopførelse for øje. De voldsomme prisstigninger har i nogen grad sinket komiteens arbejde men der er håb om at bygningen vil kunne rejses i løbet af 1950 og det gamle gartneri vil hermed være fuldstændigt. Også det gamle gavlhus fra Storegade 2 i Aabenraa er blevet opmålt nedtaget og ført til museet. Det ligger nu rede til genopførelse . I forrige årbog blev det omtalt at museet havde gennemført en studiekreds over hjemmets udstyr og stilarter. Den fik en meget stor tilslutning og en ny foredragsrække over det samme emne blev åbnet 28. april. Tilgangen var så stor at deltagerne måtte deles i to hold. Indtegningen var ordnet gennem Arbejdernes Oplysningsforbund og efter en henvendelse fra Dansk Kvindesamfund begyndte en ny studiekreds i efteråret. Den store tilslutning har vist at denne side af museets arbejde imødekommer et almindeligt ønske og antallet af deltagere har været langt større end det kunne ventes. De ydre vilkår er som berørt i forrige årbog ikke heldige for studiekredsarbejdet da samlingerne mangler belysning og det har været nødvendigt at lægge møderne på ret uheldige tidspunkter men museet håber at fremtiden vil byde bedre vilkår for deltagerne. Der er ligeledes afholdt en række foredrag for Egå efterskolei forbindelse med dens besøg i samlingerne. Alt er udført uden vederlag. Efter indbydelse har museets direktør holdt to foredrag i De Sandvigske Samlinger Lillehammer hvis ledelse havde indbudt håndværkere og studenter til en foredragsrække over håndværkets historie. Et referat af de to foredrag er givet i Norges Håndværk 1949 s. 115 117. På Århus Universitet har museets direktør i forårssemestret afholdt en forelæsningsrække med gennemgang af middelalderlige monumenter og skriftlige kilder til deres belysning. 3 Blandt gaverne til fremme af museets arbejde skal først med taknemmelighed fremhæves at Ny Carlsbergfondet har skænket 10.000 kr. til genopførelse af huset fra Storegade 2 i Aabenraa og at Kjøbenhavns Handelsbank har givet 3000 kr. til samme formål. Jydsk Hypothekforening har givet 1000 kr. Ved disse bidrag har museet modtaget en meget værdifuld støtte som er til stor hjælp. Ligeledes må museet nævne at Bryggeriforeningen har skænket 2000 kr. til vedligeholdelsen af det 151949 s. 16
Skuffemøbel signeret Rønnings chinesiske Arbeide Kjøbenhavn. gamle bryggeri og som hidtil har Revisionskontoret i Århus uden vederlag revideret museets regnskaber. 3 Museet bringer også en tak til de mange der ved andre gaver har vist interesse for dets arbejde. Denne tak rettes ikke mindst til foreningen Den gamle By s Venner. Nedenfor skal enkelte ting fremhæves idet en fuldstændig liste over giverne findes i årbogens sidste del. Mellem de sager som samlingerne er blevet forøget med i det forløbne år skal først en gave fra undervisningsministeriet fremhæves et skuffemøbel i lakarbejde der under bunden er signeret Rønnings chinesiske Arbeide Kjøbenhavn. Det hosføjede billede viser skabets udseende og det har forbindelse med en endnulidet kendt gruppe møbler der har været ret almindelige i det 18. århundrede og som repræsenteres af et toiletmøbel der nu er udstillet i Magstræde-interiøret i Dansk Folkemuseumog er signeret med det samme navn. De nærmere enkeltheder ved fremstillingen af disse møbler er lidet kendt og museets nyerhvervede stykke er i mange henseender gådefuldt så det må blive den kommende tids opgave at bringe klarhed over denne side af vore møblers historie. Museet har hidtil savnet en repræsentant for de mange epitafier der fra reformationen til ca. 1800 blev ophængt i vore kirker og personalhistorisk har en høj værdi medens deres kunsthistoriske betydning kan være meget svingende. Omordningsarbejder 161949 s. 17
i Frue kirke i Århus nødvendiggjorde at et epitafium af Christen Nielsen Friis og hans hustru Karen Clemmensdatter måtte nedtages og museet har med glæde modtaget det som depositum. Magister Christen Friis var søn af en rådmand i Århus blev rektor i Horsens og derefter sognepræst i Rårup og provst i Bjerge herred . 1642 blev han sognepræst ved Frue kirke og døde 1664. Epitafiet gør ikke indtryk af at være udført i en fattig periode i vor historie. Det mere end legemsstore maleri fra 1668 af det gejstlige ægtepar omgives af en rigt udformet sandstensramme og begge dele tilsammen giver et udtryk for tidens borgerlige barok. Også samlingen af ure har modtaget væsentlige forøgelser og gennem urmagermester Meilvang der er formand for den komité der repræsenterer fagets organisationer har museet erhvervet flere ting. Af væsentlig interesse er et standur af hvis signatur Bundgaard ved Fryssenborg det fremgår at det er udført af den berømte jyske urmager hvis fulde navn var Jens Villadsen Bundgaard som har virket mangfoldige steder. Han var født 1713 i Skjoldborg i Thy og synes efter signaturerne at dømme at have arbejdet endnu henimod århundredets slutning. Da han må regnes blandt tidens dygtigste urmagere har museet bestræbt sig for at få et typisk udsnit af hans omfatStandur af Jens Villadsen Bundgaard tende produktion der også er repræsenteret i Det danske Kunstindustrimuseum og Dansk Folkemuseum. Det lige erhvervede ur er det tredie i Den gamle By med hans navn. Det har fra første færd stået i umalet elmetræ med en enkelt guldstaffering og er senere blevet mahognimalet med forgyldning på de dekorative led og da museet modtog det var det sortmalet med 171949 s. 18
Fiskefad dateret 1801. Udført af en østjydsk pottemager . bronzering. Denne yngste skæmmende farve er nu fjernet og den ældre mahognimaling atter fremdraget. Mellem lommeurene må først fremhæves et københavnsk signeret Gott. H. Klein og i to guldkasser af hvilke den yderste i drevet og graveret arbejde bærer en fremstilling af rigsvåbnet og forskellige mytologiske figurer i en rokokoramme . En cylindergang er signeret H. L. Montandon og stammer fra begyndelsen af forrige århundrede. Fra Helsingør er kommet et lommeur med ankergang signeret med bynavnet og mesterbetegnelsen L. Pedersen. Det er mærket No. 1 og må derfor opfattes som et mesterstykke. Sølvkassen er udført af den københavnske mester L. Steinmetz. Fra Nyborg stammer en duplexgang mærket med bynavnet og mestersignaturen R. J. Maale. Det er skænket af urmagermester A. Dalgaard i Esbjerg. Desuden har museet fra urmagernes komité modtaget to lommeure i guldkasser med emailmaleri. Det ældste er signeret Poy London det yngre Ch.s Le Roy å Paris. Begge hører til det 18. århundredes dygtigste urmagere og deres produktion dannede forbilledet for vore egne urmagere. Den særprægede jyske keramik er i de senere år blevet draget frem i lyset og museet har i det forløbne år forøget sin samling på dette område med flere karakteristiske stykker. Direktør Axel Kier har skænket en usædvanlig stor gryde af den type 181949 s. 19
jydepotter der blev tilvirket i Vorup ved Randers. Af det glaserede rødbrændte og dekorerede lertøj som blev fremstillet i Gjern herred og andre steder i Østjylland har museet fra Den gamle By s Venner modtaget et fiskefad med årstallet 1801 så nøje svarende til et andet der tidligere fandtes i samlingen og var dateret 1805 at de to fade må være udført af samme pottemager. Fra samme egn stammer en smørkrukke med årstallet 1851 ligeledes en gave fra Den gamle By s Venner. Læge Ulrik Balslev har skænket en samling skår fra helligkilden i Linå sogn matr. nr. 2 b . Samlingen af genstande til belysning af Århus bys historie er blevet forøget med et maleri af det nedbrændte Mejlborg en gave fra Den gamle By s Venner og tømrermester W. Withen har foræret en empiredør fra Vestergade 59. Træskomager P. Nørgaard har skænket sit gamle skilt fra Frederiksallé 44 der vil være kendt af alle i byen og fra installatør Schawo Nielsen har museet fået et eksemplar af den Bekjendtgørelse der blev udstedt af borgmester Hertz 25. juni 1849 da de tyske tropper en kort periode holdt Århus besat og om hvilkenenlille samtidig pjece fortæller. Fra hr. A. Kamronn har museetfået et ejendommeligt minde om den gamle bispegård der forsvandt 1882. Nogle af dens materialer blev brugt til opførelsen af ejendommen Elmegade 3 deriblandt et par smukke bukkehornsbeslag til en dør der blev fjernet ved en mindre ombygning og nu er skænket til samlingen. Fra A S Otto Mønsted har Den gamle By modtaget grosserer Otto Mønsteds skrivebordsstol og tre andre stole fra hans gamle privatkontor i Århus. Gårdejer fru Helene Andersen har foræret en udhulet egestamme brugt som brønd på Nyvangsgård i Stjær. Holkebrønde af denne slags har ikke været usædvanlige i Jylland og kendes lige fra forhistorisk tid til vore dage. Ved sin størrelse og velbevarede tilstand er brønden et udmærket eksempel på denne type som kun er lidet repræsenteret på vore museer. Samlingen af glas forøges kun i ringe omfang men er iår blevet udvidet med enflaskeaf klart glas med indslebne tulipanagtige blomster. Den er en gave fra fru Erlov Risskov der meddeler at den stammer fra Rugård. Fra Den gamle By s Venner har museet fået et kakelfad med et profilhovede der efter omskriften skal gengive M. Tullius Cicero. Det er udført i Niirnberg og hører til den tidligste renæssancetype. Hjemligt gørtlerarbejde er et strygejern af messing med årstallet 1820 191949 s. 20
en gave fra frk. L. Grønlund Risskov. De indprikkede bogstaver M R D fortæller om dets første ejer Mariane Rasmusdatter der fik det til sit bryllup det ovennævnte år. Andre genstande der fortæller om ældre dages husholdning er skænketaf M. og B. Thomsen Resenbro. Da museet forrige år erhvervede laboratorieinventaret fra Christiansfeld apotek blev rammerne for den farmaceutiske samling sprængt og også i år har museet fra danske apoteker modtaget flere sager til hvilke det vil blive vanskeligt at finde plads med det samme. Mellem disse ting må fremhæves en tinkturpresse fra Aabenraa Svaneapotek en gave fra apoteker Niels Madsen. En anden presse er sammen med en morter foræret af fru Anna Andersen Ringkøbing Løveapotek. Apoteker H. I. Toft har skænket et blyindfattet vindue fra Tønder apotek. Som det vil ses af gavelisten er også sagerne til belysning af postvæsenets historie vokset i antal. På dette sted skal kun fremhæves et smukt beslag af messing til en posttaske med Christian VIIs kronede monogram en gave fra dommerfuldmægtig Fischer. De håndværkshistoriske samlinger har ligeledes modtaget store forøgelser. En stor blæsebælg fra en smedie har værdi ved sine nøjagtige bestemmelser for tid og brugssted idet indskriften på dens jernbeslag viser at den har tilhørt smeden Kristen Hansen i Elsborg i Lysgård herred der har signeret den KHS EB 1799. Traditionen beretter at smeden havde sin brændevinsflaske stående inde i bælgen for at skjule den for konen og fortæller mange andre snurrige historier om ham. Indsamlingen til kurvemageriets historie har modtaget værdifulde bidrag fra fabrikant A. Klingenberg Århus og firmaet R. Wengler i København ligesom gravørmestrene A. Hammerschmidt Århus og P. Dansgaard København har øget museets samling af gammelt gravørværktøj. Sadelmager Tolboe har også efter åbningen af sadelmagerens hus fortsat sin indsamling og fra sadelmager C. Vølcker Randerup pr. Ballum har museet fået andre sager til sadelmageriets historie deriblandt et gammelt skilt fra Haderslev. Gennem skrædermester N. Joh. Nielsen i Århus har museet modtaget begyndelsen til en samling til belysning af skrædernes historie. Også samlingen af cykler har modtaget gode forøgelser. Det er kun tilsyneladende at Den gamle By har god plads. 201949 s. 21
Det kan nu mærkes at der er gået mange år siden magasinerne blev indrettet og det er vanskeligt at finde en velegnet plads til de mange nyerhvervelser der bør udstilles. Fremtiden vil forhåbentlig afhjælpe pladsmanglen før den bliver ødelæggende. 3 Statsminister Fagerholm aflagde museet et besøg 2. juli og 6. septbr. beså den britiske undervisningsminister mr. Tomlinson samlingerne. 3 Blandt de videnskabsmænd der i årets løb har besøgt Den gamle By skal følgende nævnes. Konservator mag. art. Thale Gjessing studerede i museet 2. 4. febr. 18. febr. kom prof. E. Kirkpatrick Minneapolis U. S. A. og 28. febr. besøgte cand. pharm. G. E. Lundbye Medicinsk-historisk Museum det gamle apotek. 5. april blev samlingerne forevist for mag. art. Poul Andersen Udvalg for Folkemaal og 16. juli blev museet gæstet af ark. Kr. Bjerknes der leder frilandsmuseet Gamle Bergen 5. aug. studerede mr. Maxwell fra Edinburgh museet og 11. aug. kom mr. John Brailsford fra British Museum. 13. aug. fik museet besøg af mag. art. Svein Molaug Norsk Folkemuseum og 21. 28. aug. gæstedes samlingerne af dr. Win. Roukens fra det nederlandske frilandsmuseum i Arnhem. 6. septbr. varfil. lic. frk. Alfa Olsson Goteborg Museum i Den gamle By . 23. septbr. kom ark. Halvor Vreim Riksantikvariatet Oslo og 12. oktbr. besøgte hr. Sverri Dahl fra Thorshavn samlingerne for at gøre studier med henblik på ordningen af museet for Færøerne. I de foregående år har Århus by ladet afholde en række koncerter i sommertiden på torvet i Den gamle By . De fik talrige tilhørere og i 1949 har stadsgartneren ladet en særlig plads indrette til koncerterne der nubliver afholdt på det areal der begrænses af Lille Rosengården reberbanen og sidefløjen af Århus Mølle. Der er herved givet tilhørerne langt bedre forhold og den nye ordning er også til fordel for museet. Den gamle By bringer Århus by en tak for denstøtte den modtager gennem de meget populære koncerter. 31949 s. 22
Efter at lejemålet for restauranten var blevet opslået som ledigt indkom forskellige ansøgninger og restauranten blev udlejet til restauratør Traberg Jensen. 3 I sit møde 9. aug. besatte bestyrelsen den ledige stilling som museumsinspektør med cand. jur. Chr. Tvede Waagepetersen der blev konstitueret og tiltrådte sin stilling 22. septbr. Efter at kontorist frk. T. Rasmussen havde opsagtsin stilling fordi hun skulle flytte fra byen blev frk. Karen Juul ansat i hendes sted. Arbejdsministeriet har ved en forlængelse af sin bevilling gjort det muligt fortsat at beskæftige en kontorist ud over det faste personale. Med det omfang museets virksomhed efterhånden har fået er denne hjælp næsten uundværlig og museet bringer arbejdsministeriet en tak for den forståelse det har mødt. N NØ1949 s. 23
ET ÅRHUSIANSK STENHUGGERARBEJDE FRA 1595 landt århusminderne i købstadmuseet opbevares en ejendommelig konsol af kalksten der stammer fra Marcus Bechs gård på hjørnet af Borgporten og Badstuegade hvor den blev fundet i eller under forhuset dengang de gamle bygninger blev nedbrudt i 1915. Om dens tilblivelsestid kan der ikke være tvivl dens stilformer tilhører renaissancen og de to cifre som ses øverst på konsollens sider må være slutningen af årstallet 1595. Stenarbejdet er altså kun to år yngre end den af Poul Piersen Skriver 1593 opførte bindingsværkslænge ud mod Badstuegade der nu omend i forkortet stand er genrejst i Den gamle By . Der er al mulig grund til at tro at stenen på en eller anden måde har smykket ejendommens forhus mod Borgporten inden dettes fuldstændige ombygning i 1794. På facaden har den dog næppe haft plads langt snarere kan den have siddet inde i en af stuerne somdel af en kamin. På renaissancetidens kaminer eller skorstene som de dengang kaldtes er der regelmæssigt indskudt sådanne udkragende konsoller mellem de lodrette sidevanger og de vandrette stenstykker der bærer den murede skorstenshætte over det åbne ildsted. Og netop i årene lige før dens tilblivelse var stenprydede kaminerblevet højmoderne her i landet medens man tidligere havde nøjedes med simplere murede kaminvanger . Det nye fornemmere og kostbarere kaminudstyr gjorde sig først for alvor gældende da kong Frederik II tog fat på opførelsenaf Kronborg og da nederlandske stenhuggere som blev forjagede fra deres hjemland af de blodige kampe mod spanierne spredtes over hele Nordeuropa og bragte den højt udviklede nederlandske renaissancestil til Danmark. De fleste af sundtoldslottets kaminer fra disse åringer er vel gået til grunde de blev ødelagt allerede ved den store slotsbrand 1629 men der findes 231949 s. 24
Kaminkonsol fra 1595. endnu pragtstykker rundt omkring på landets herregårde således især på Lystrup ved Præstø en af vore ældste herregårdsbygninger i nederlandsk renaissancestil. Den smukkeste af disse Lystrup-kaminer bærer årstallet 1580 et par andre er fra 1582 og 15852. Samtidigt eller et par år før blev en jydsk herregård som Jakob Seefelds Visborggård udstyret med fine omend lidt hjemmelavede terracotta-kaminer i lignende former3 og for kun at nævne et enkelt yngre exempel har Nørlund i Himmerland endnu bevaret smukke sandstenskaminer fra 1590 og 15914. I denne sammenhæng bør det også erindres at Den gamle By ejer et sæt kaminvangerfra Ballegård ved Mariager hvis vanger er formede som fine joniske halvsøjler og hvis konsoller er dekorerede med kasetteværksornamenter. Den forhenværende herregård siges at have været en bindingsværksbygning fra 1584 og kaminen er ialfald ikke meget yngre end dette år. Et sagn fortæller at den rige odensekøbmand Oluf Bager lod gøre ild på sin kamin med kanelbark da han i året 1580 fik 241949 s. 25
kongebesøg. Det er måske kun et vandresagn thi det samme fortælles om Anton Fugger i Augsburg da han fyrretyve år tidligere modtog kejser Karl den femte5. Men der er den sandhed deri at man yndede vellugtende kaminbrænde og desuden at kaminerne ialfald her hos os i nogen grad var et overklassefænomen . Ganske vist kender vi jo lignende åbne skorstene også i vore bøndergårde ikke mindst i de østjydske men de havde normalt to opgaver og brugtes gerne både til madlavning og opvarmning af stuer og de kombineredes som bekendt hurtigt med bilæggere hvori gløderne kunde rages ind og som kunde holde på varmen. Har man blot en enkelt gang i sit liv prøvet en frostdag at sidde i en stor herregårdssal ved kaminbål hvis strålevarme sved i ansigtet medens ryggen forblev iskold forstår man at vort klima egner sig bedre for de brændselsbesparende kakkelovne og jernovne hvad enten de nu fik form af bilæggere eller vindovne og at kun datidens rigmænd kunde tillade sig den brændselsslugende kaminluxus. Meget tyder da også på at ialfald de stensmykkede kaminer havde vanskeligt ved at vinde indpas i almindelige borgerhjem. Selv i København er der næppe fundet en eneste kaminsten fra tiden før år 1600 men til gengæld fremgraves der i hovedstadens jord talrige bruskbarokke kaminskulpturer fra Christian IV.s senere tid først i de blomstrende handelsår før svenskekrigene har hovedstadens storborgere optaget den nye mode. Det er derfor et ganske interessant spørgsmål om konsolstenen fra 1595 med sikkerhed kan bestemmes somrest af en århusiansk kamin6. Men det må indrømmes at der kan rejses indvendinger mod forklaringen. Konsollen er ikke hugget i den bløde sandsten der sædvanlig brugtes til kaminindfatninger men i en hård kalksten der dårligt tåler ildens påvirkning. Dens dimensioner 34 cm s højde indtil 28 cm s bredde og kun ca. 9 cm s tykkelse er en smule for spinkle til en kamin og yderligere virker også talcifrenes placering ret mærkeligt. På kaminerne plejede ejernavne årstal og andre indskrifter at stå på den store frise over ildstedsåbningen . Mod disse betænkeligheder kan det dog anføres at Ballegård-kaminen har lignende spinkle dimensioner og at det to gange gentagne 95 får sin rimelige forklaring når man tænker sig at der på begge den anden konsols sider har stået de to første cifre af årstallet. Fremdeles er det klart at konsollen har hvilet på en vange og at den ikke kan have båret nogen 251949 s. 26
tungere byrde. Den mangler bagstykke til fastgørelse i murværk og egner sig derfor ikke som støtte for en karnap. Og det er højst usandsynligt at den skulde have været bestemt for en kirke den kan hverken tænkes anbragt på en prædikestol en altertavle eller et epitafium. Her er dobbeltsidigt tilhugne konsoller endnu sjældnere end i den ydre arkitektur de hører hjemme ved kaminerne. Efter at spørgsmålet om konsollens oprindelige anvendelse således er afgjort kan den også give oplysninger om andre problemer . Dobbeltvolutten der bestemmer stenens svungne forkant er et ældgammelt prydmotiv i slægt med det klassisk-græske søjlekapitæl af jonisk orden spiralslyngene for det bølgende voluthånds ender er variationer af det joniske søjlehoveds snegle . Det skabtes i Athens storhedstid findes på Erechteion et af de berømte Akropolis-templer og blev senere meget hyppigt brugt i romersk arkitektur og århundreder senere blev det genoptaget i Italiens renaissancestil hvorfra det i 1500 erne spredtes over hele Nordeuropa. Selv i det lille århusianske stenstykke mærker man volutmotivets fjedrende spændstighed der ligesomløfter den byrde konsollen skal bære. Men nogen tro kopi efter et antikt forbillede er arbejdet ingenlunde. Detaillerne virker alt andet end klassiske. Volutbåndet er blevet delt med indristede tværstreger der vexler med prikker begge de to volutsnegle både den store og den lille har i deres inderste slyngning fået påsat en lille fin roset og bladværket som pryder både forsiden og sidefladerne har kun fjern lighed med det græsk-romerske akantusløv. Det ornament der ses underårstallet synes snarere at være en efterligning af samtidens italienske vævede fløjlsmønstre og denne lighed fremhæves yderligere derved at ornamentbunden er ruhugget så at den virker nupret som fløjl. Planteslyngerne bindes sammen i et øje omkring et bogstavmonogram tilsyneladende kun et S indskrevet i et H men dog også indeholdende et I der er markeret i IHets vandrette streg. Det er altså den gængse middelalderlige forkortelse af frelserens navn som renaissancetiden overtog og omskrev ved latinske bogstaver og som her er varieret på en lidt usædvanlig måde. På den ikke afbildede side er monogrammet udeladt og erstattet af en roset. Nogle af de nævnte detailler er datidens fællesgods talrige bindingsværksknægte har form som volutkonsoller og typiske prøver herpå kan ses på selve Badstuegadelængen fra Marcus 261949 s. 27
Bechs gård som denstår i Den gamle By . De iøjnefaldende tværstreger og prikker der også forekommer på bindingsværksknægtene var gennem hele 1500-tallet almindelige overalt i Nordeuropa7. Det vilde her dog føre for vidt at efterspore de forskellige motivdetaillers forhistorie og vigtigere er det at fremhæve at alle stenkonsollens enkeltheder på det nøjeste stemmer overens med en særpræget gruppe af nørrejydske stenhuggerarbejder en række gravsten i selve Århus og i jydske landsbykirker . Disse stenrelieffer med billeder af herremændi tunge rustninger og dameri stive spanske kræmmerhuskjoler viser ganske den sammesirlige stenhuggerteknik som konsollen arkaderne over figurernes hoveder bæres jævnligt af lignende konsoller og man genfinder samme udformning af bladværket og samme zigzagagtige behugning af bundene. Overensstemmelserne går så vidt at også gravstenene jævnligt afløser det almindelige jhesusmonogram med konsollens endnu mere forkortede variation og at de netop henimod året 1600 begynder at vise exempler på de ejendommelige smårosetter i volutsneglene efter at værkstedet allerede tidligere havde gjort flittig brug af rosetmotivet. Forfatteren af disse linjer har gentagne gange og allerede for mange år siden8 udtalt den formodning at disse nørrejydske gravsten måtte være gjorte i et århusiansk stenhuggerværksted. Skønt dets arbejder er spredt over hele Nørrejylland og skønt . ganske enkelte endogså har fundet vej til Fyn og Sjælland ligger lokaliseringen snublende nær. Der kan i Viborg Randers og Horsens ses nogle ganske få sten af lignende art men Århus er den eneste danske købstad hvor disse gravrelieffer er rigt og smukt repræsenterede. I domkirken findes således den store gravsten over den fordums biskop Knud Gyldenstjerne til Ågård et par sten over de i nordiske syvårskrig faldne adelsmænd Jens Juel lensmand på Århusgård og Jørgen Barnekow en lille indskriftsten over kantor Thomas Riber t 1576 det nydelige Relief over de to adelsbørn Erik Bjørn og Birgitte Urne begge 1576 en 1580 huggensten over Christen Munk og hans to fruer en mindetavle over brødrene Pomarius Abildgård fra 1584 og en sten over fru Mette Urne 1587 Værkstedet er også repræsenteret i Vor Frue kirke omend kun ved en enkelt borgersten over rådmand Oluf Tunbo 1566 og ydermere mærkes det på byens senere borgerlige gravsten der efter år 1600 er bevarede i noget større tal at værkstedstraditionerne 271949 s. 28
holdt sig langt ind i Christian IV.s tid for tilslut at stivne i det rene håndværk. Allerede i løbet af den egentlige blomstringstid fra 1570 til 1600 har værkstedet efterhånden ændretstil og karakter. De tidligste arbejder er de friskeste senere dominerer den beundringsværdigt fine teknik i nogen grad på bekostning af figurernes livfuldhed og tilslut bliver arbejdet med detaillerne næsten alt for minutiøst kalkstensmaterialet ciceleres som var det bronze og bogstaverne der til en begyndelse var ret ubehjælpsomme udformes efterhånden med stigende dygtighed og elegance. Alle de mange værker ialt henved 80 der kan tilskrives Århusskolen har dog let genkendelige fællestræk der gør det muligt at udpege dem hvor i landet man end træffer dem og nemt at skelne dem fra efterligninger i andre landsdele. Thi trods værkstedets provinsielle isolerethed har det haft en mærkelig spredningskraft og elever og efterlignere er dukket op også på øerne og i Skåne. Medens Nørrejyllands stenhuggerkunst i renaissancetidens første menneskealder ganske står i skygge for den østdanske produktion synes strømmen at vende sig henimod århundredets slutning. Den århusianske værkstedsmaner må skyldes en dygtig kunsthåndværker og måske har flere mænd fulgt efter hinan- - den men værkerne bærer aldrig signatur og de skriftlige kilder om datidens århusborgere flyder yderst sparsomt. Det er mit håb i en kommende udførlig publikation at kunne føre de afgørende beviser for hvad jeg gentagne gange i kortere behandlinger af emnet har fremsat som en postulat at århusskolens grundlægger og første skabende ånd er den Gert van Groningen der nævnes som borger i Århus da han 1574 gik i kong Frederik IL.s tjeneste og derefter et par år virkede som ledende stenhugger på Kronborg hvor han udførte slottets ældste skulpturer særligt den store portal om indkørselen til slotsgården. Hverken før eller senere hører vi noget om denne kunstner men af navnet kan vi slutte at hans slægt stammer fra den nederlandske provins Groningen og at han måske kan være ætling af en til Husum indvandret snedkerfamilie. Og arbejdernes stilpræg synes tydeligt at fortælle at han efter at have forladt Helsingør og de kongelige opgaver er vendt tilbage til Århus for at genoptage sin virksomhed som den nørrejydske adels gravstenskunstner. Når han døde er ukendt og om den 281949 s. 29
Jens Jørgensen stenhugger der if. Århus desværre endnu uudgivne gamle borgerbog tog borgerskab 1580 muligvis har været hans elev og efterfølger er det umuligt at afgøre med sikkerhed det vides end ikke om hanvirkelig har været af faget eller om stenhugger blot er et efternavn. Andet kunde tyde på at mester Gert har været i virksomhed indtil o. 1590 da værkstedet på flere afgørende punkter skiftede signaler bl. a. ved at optage den tyske skik at lade figurerne folde hænderne til bøn medens både krigerne og deres fruer hidtil efter hjemlig dansk sædvane havde været afbildede i verdslige stillinger. Om navneproblemet kan konsollen fra 1595 intet oplyse men for værkstedets stedfæstelse har det ikke ringe betydning at et af dets få arbejder der er bevarede udenfor kirkerne er fundet i Århus by og som et værk af den lokale stenhuggerskole bliver den lille stenkonsol i dobbelt forstand en århusiansk seværdighed . Chr. Axel Jensen. Konsol paa Gravstenen over Gregers Ulfstand i Fausing hugget 15841949 s. 30
aa NOTER De sengotiske stenkaminer fra tiden o. 1500 på Jens Holgersen Ulfstands Glimmingehus synes at være ganske enestående. Af stenkaminer i tidlig renaissancestil kan foruden en rest på Vallø kun nævnes de to kaminer på den fynske herregård Nakkebølle der tidligst kan være gjorte 1574. Dog må også erindres om terracottakaminen i Køge rådhus et arbejde af den tyske teglbrænder Statius van Diiren fra årene mellem 1550 70. Køge museum 1896 1946 s. 40 52 . Smil. V. Lorenzen og Charles Christensen Vallø. Ældre nord. Arkitektur X 1939 s. 12 13. F. Beckett Herreborge 1904 s. 50 fl. 44. Charles Christensen og C. A. Jensen Lystrup. Ældre nord. Architektur IX 1936 s. 5 6 tavle 11 og 12. Architekten XIX 1917 s. 319. Danske Slotte og Herregaarde III Kbh. 1943 s. 667. Hanch Frederik 2. og Oluf Bager Odense 1837 s. 5. Sml. Vedel Simonsen Bidrag til Odense Bys Historie III s. 104 og Troels Lund Dagligt Liv II 3. udg. s. 222. Den murede kamin som ved den gamle borgmestergårds genrejsning 1909 opførtes i den gule renaissancestue havde ikke noget forbillede i den gamle gård og blev kun indrettet for at demonstrere en kamintype i interiør-serien. Tværstregerne findes også på Nakkebølle-kaminernes konsoller. I et foredrag i Dansk hist. Fællesforening 1932. sml. Fortid og Nutid 1X -s..296 . Weilbachs Kunstnerleksikon I 1947 s. 397. Danish art through the ages 1948 s. 20. 301949 s. 31
FRA APOTEKET I DEN GAMLE BY slutningen af forrige århundrede indsamlede Nordiska Museet i Stockholm en del gammelt apoteksinventar her i landet af hvilket et stort udvalg i året 1947 atter kom til Danmark og blev fordelt mellem Medicinsk-historisk Museum i København og Den gamle By i Århus. Af de mange forskellige genstande som apoteket i Den gamle By på denne måde blev beriget med var også nogle få malede træbøsser der forøvrigt i deres prunkløse ydre lignede andre bøsser i Den gamle By s apotek men som ved nærmere undersøgelse viste sig at være af en visinteresse. Det er en kendsgerning at træbøssens beskaffenhed har gjort den velegnettil senere overmalinger og at disse har fundet sted i stor udstrækning. Træbøssen har på denne måde kunnet skifte udseende og tilpasses forandringer i officinet enten disse ændringer skyldtes et modelune eller de ret og slet var dikteret af apotekerens trang til fornyelse af de daglige omgivelser. Det er også en kendsgerning at træbøssen var rigt repræsenteret i datidens apotek. Den var foruden at være velegnet til opbevaring af tørre medicamenter i modsætning til beholdere af metal fajance porcelæn og glas relativ billig at fremstille hvad der meget vel kan have spillet en rolle når man ved at dertil et velassorteret apotek i det attende århundrede kunne høre op mod seks hundrede træbøsser. Træbøsserne har da også i høj grad været med til at præge officinet de har fyldt de lange reoler og har med deres ofte farvestrålende stafferinger givet rummet liv og humør. Det er ikke alene bøssernes oprindelige stafferinger der har nutidens interesse senere overmalinger er i sig selv et lille stykke af det pågældende apoteks historie ganske vist fortalt på sin måde og uden at give konkrete oplysninger om enkeltheder det er her ligesom med den oprindelige staffering i overvejende grad ornamentikken hvor denne er til stede som man må støtte sig til hvis man vil prøve at tidsfæste dem. 311949 s. 32
Thistedbøssen. Som nævnt var der blandt de fra Sverige modtagne træbøsser nogle stykker af særlig interesse og efter at fire af disse nu er undersøgt og der er gjort rede for de forskellige overmalinger og den oprindelige staffering skal der i det nedenstående gives en kort oversigt over det foreliggende resultat. Alle fire træbøsser er fra Nørrejylland idet den ene stammer fra Thisted Svaneapotek og de tre fra Aalborg Svaneapotek . De fremdragne oprindelige stafferinger er for så vidt ikke noget nyt herhjemme eftersomde alle er afbildet i Dannesboe Andersens værk Gammelt dansk Apoteksinventar men da apoteker Dannesboe Andersen ikke ledsager sine afbildninger med oplysninger om bøssernes alder er der måske her en passende anledning til at gøre et forsøg i den retning i forbindelse med en kort omtale af de senere stafferinger. THISTEDBØSSEN Denne træbøsse afviger i sin drejede let koniske form fra den alment kendte retsidede bøsse. Dens ringprofiler er dog de sædvanlige fra antikken hentede former som går igen gennem århundreder . Det kan dog nævnes at de her er afpasset med en egen fin forståelse af søjlens opbygning ligesom det er værd at nævne det ikke helt almindelige svagt hvælvede låg som giver bøssens ydre linier en spændstig afslutning. . Dens oprindelige staffering viser en symmetrisk rococosignatur-kartouche 321949 s. 33
flankeret af to vildmænd holdt i neutrale grå toner . Signaturen Cocul indi Kokkels Korn står med sine sorte bogstaver og de karakteristiske røde initialer skarpt og let læseligt på den hvidgule bund.I øvrigt er bøssen rødmaleti den for rococotiden så almindelige smukke varme rødgule farve. Kartouchens neutrale farver er i nøje samklang med den røde bund og dens plastiske udformning er understreget af kraftige slagskygger der mellem kartouchen og vildmændene går over i dyb sort. Træbøssens ydre konturersiger ikke noget afgørende om alderen de skrå sider kunne lige så godt fremkommei renaissancens tid som under rococotiden og lige så med ringprofilerne. Den dekorative udsmykning giver derimod et fingerpeg selv om den ikkesiger alt da motivet er blevet anvendt over et længere tidsafsnit fra omkr. 1760 til henimod 1775 ja for mereafsides liggende egne af landet til helt op mod 1790. Skal man prøve at komme bøssens alder nærmere må man støtte sig til dokumentariske oplysninger om Thisted Apoteks historie og her finder man en del af interessei E. Dam og A.Schæffers De danske Apotekers Historie. Her bliver man gjort bekendt med at Frederik Vilhelm Ducke der havde været discipel på Svaneapoteket i Aalborg fra 1757 64 og senere svend samme sted til 1769 i sidstnævnte år fik bevilling til at drive Thisted Apotek. Der heftede sig imidlertid til denne bevilling den bestemmelse at Ducke skulle nedlægge det gamle husapotek og oprette et nyt og mere forsvarligti stedet. Denne bestemmelse havde følgende baggrund Da landfysicus i Viborg ChristianElovius Man gor den 16. februar 1769 afholdt visitats på det af Ziegler dengang drevne husapotek forfærdedes han over den måde hvorpå Ziegler drev sit lille apotek og over alle de klager der var rettet mod hans private forhold navnlig klagerne over hans drikfældighed. Mangor skriver I Apoteket saa det slemt ud Træbøsserne var ormstukne og nogle itu Glassene var uden Propper sønderbrudte eller mugne Salvedaaserne irrede og de andre Kar ej bedre men det værste var at i dem alle var næsten intet . Disse for et apotek så uheldige forhold bevirkede at Ziegler blev fradømtretten til at drive apoteket og allerede den 29. september samme år forelå Duckes bevilling. Det er næppe troligt at der har været inventar af værdi at overflytte fra det nedlagte til det nyoprettede apotek har der 331949 s. 34
g6CULL Alma INBICI orlocgal Senere signaturer på thistedbøssen. været noget har det sikkert drejet sig om mere eller mindre defekte genstande. Det må derfor synes sandsynligt at Ducke har anskaffet de bøsser hvoraf Den gamle By nu er kommet i besiddelse af ovennævnte eksemplar og det er rimeligt at antage at anskaffelsen er sket ret snart efter Duckes bevilling som apoteker. Om den omtalte bøsse så er fremstillet i Thisted eller Ducke har ladet den udføre i Aalborg hvor han var godt hjemme skal være usagt. Men i forbindelse med dette enteneller skal lige nævnes at en af de tre bøsser fra Svaneapoteket i Aalborg som senere skal omtales har nøjagtig samme fodprofiler som Thistedbøssen og det samme gentager sig med bøsser fra Hjørring Apotek. Aalborgbøssen er fra tiden omkring 1740 og hjørringbøsserne fra tiden op mod 1800. Hjørringbøsserne må være anskaffet af daværende apoteker Johan Ludvig Hartmann der ligesom Ducke havde fået sin uddannelse på Svaneapoteket i Aalborg. Hartmann var discipel fra 1764 71 og har altså afløst Ducke. De to apotekere kan muligvis have fået en aalborgbøsse som model da de stod for at skulle anskaffe apoteksinventar. Ducke beholdt apoteket til sin død i 1794 og hans efterfølger blev hans gamle discipel og senere provisor Hans Erik Nie mann som det første år efter Duckes død havde apoteket i forpagtning. I 1795 købte han apoteket af Duckes enke og hans bevilling forelå 5. februar 1796 men allerede et par måneder efter solgte han apoteket til den svenskfødte Johan Gustav Kolberg. Da Niemann havde apoteket så kort tid er det næppe ham men snarere Kolberg der lod den smukke rococostaffering overmale med en lidet opmuntrende grøn farve hvorpå var anbragt en prunkløs hvid etikette med signaturen Coculis i sorte bogstaver. Få år senere bliver bøssen igen overmalet med samme grønne farve og hvide etikette men her er signaturen udvidet 341949 s. 35
Den ældste træbøsse fra Aalborg. til Coculi indici. Sidste overmaling finder sted omkring årene 1840 50 og kommer dermed op mod vor-egen fantasiløse og farvefattige tidsalder. Denne staffering viser os en helt ny signatur Poma Colocynth Kolokvintpærer i hvid skriveskrift på en grumset nøddebrun bund. AALBORGBØSSERNE De tre bøsser fra Svaneapoteket i Aalborg er ligesom bøssen fra Thisted Apotek rødmalede men i forskellige nuancer. Den ældste af de tre bøsser er uden dekorativ udsmykning og dens signatur Succi citr Gult rav står med sine hvide versaler direkte på den røde bund dannende en linie rundt om bøssens corpus umiddelbart under låget. Den røde farve er kun sparsomt bevaret på fodprofilerne og på låget men dog i så tilstrækkeligt omfang at dens tilstedeværelse med sikkerhed kan konstateres. Den røde farve er ret fyrig og virker måske en kende giftig og man vil være tilbøjelig til at synes at der er for megetaf den. Hverken bøssens form farve eller signatur siger noget afgørende om alderen og vil man forsøge at indkredse denne må man igen ty til De danske Apotekers Historie hvor man under omtalen af Aalborg Svaneapoteks historie bl. a. ser at apoteket i 1665 skiftede ejer idet daværende apoteker 351949 s. 36
og borgmester Daniel Calo wi dette år solgte apoteket til holsteneren Johannes Frederik Friedenreich. Videre læser man om hvorledes den store ildebrand hærgede Aalborg by den 11. august 1663 og tildels lagde Calows apotek øde. Går man nu ud fra at samtlige apotekets træbøsser er blevet et bytte for flammerne må den her nævnte bøsse være udført efter 1663. Meget taler dog for at den først er blevet til efter at Friedenreich i 1671 flyttede apoteket til Jens Bangs Stenhus. I 1690 døde Friedenreich og hans enke Magdalene Calow en datter af den foregående apoteker førte ved hjælp af en provisor apoteket videre til sin død 1701. Den omtalte træbøsse fik en senere overmaling højst sandsynligt efter at sønnen Christian Frederik Friedenreich i 1705 havde overtaget apoteket. Denne gang viser stafferingen en betydelig rigere udformning. Bøssens bundfarve er stadig rød om end noget varmere i tonen end den foregående og signaturen der nu er forandret til Gland Querc Tost Ristede agern står med sine sorte bogstaver og røde initialer pænt fordelt på den rødkantede lodret stillede hvide oval. Om denne staffering der hører hjemme i begyndelsen af 1700-tallet skyldes Chr. Frd. Friedenreich der allerede døde i 1726 eller den skal tilskrives hans efterfølger Christian Leonhard Ribner må stå hen. Den anden af Svaneapotekets træbøsser peger med sin ældste dekoration på Johs. Friedenreichs periode nærmere betegnet på tiden omkr. 1675 90. Ornamentikken er præget af akantusbaroktidens tilsyneladende lette men i høj grad sikre leg med penslen. De stiliserede akantusblade der er holdt i okkergule farver med en sort afstregning i skyggepartierne er livfulde og det lille kartouchevedhæng med det rødmaledetal 165 ant. et inventarienummer virker aldeles ikke påklistret. men føjer sig naturligt ind i ornamentikken. Signaturen Gumi Opopanac Panaxgummi er skrevet med sort og de sædvanlige røde initialer står på en gullighvid bund. Bøssens fodprofiler svarer for øvrigt til fodprofilerne på den sidst omtalte bøsse hvorimod de begge har forskelligt formedelåg. Spor af en senere overmaling kunne med sikkerhed påvises som nøje svarende til den ældste staffering på den tredie af Svaneapotekets bøsser der nedenfor skal omtales. Over disse sparsomme rester af staffering lå bøssens sidste overmaling 361949 s. 37
Den yngre træbøsse fra Aalborg og dens senere signatur. som stammede fra tiden omkr. 1800. Her var bundfarven brun og signaturen Minium Mønje var sat op med sorte bogstaver og røde initialer på en lodret stående rødkantet hvid oval. Endelig er der tilbage at omtale den sidste af Svaneapotekets bøsser den der som tidligere nævnt havde fodprofiler fælles med Thistedbøssen og med bøsserne fra Hjørring Apotek. Denne bøsse har på den røde bundfarve en regencekartouche hvis fligede skarptkantede konturer omkranser en lodret stillet hvid oval med signaturen Pulv C iPeruv Subt fint pulveriseret kinabark i sorte bogstaver men her for en gangs skyld uden de traditionelle røde initialer. Kartouchen afsluttes forneden af en lille vandret liggende hvid oval formodentlig beregnet til inventarienummeri lighed med den før omtalte bøsses kartouchevedhæng men her uden nogen betegnelse. For oven står ligeledes et ubenyttet hvidmalet felt dannet af et firblad hvor det nederste blad er rullet op flankeret af to hvide svaner med røde næb. Denne bøsse må være anskaffet enten i apoteker Riibners sidste leveår han døde 1742 eller i den korte periode hvori hans efterfølger apoteker Fred. Chr. Helms var ejer af apoteket 1743 45. Også denne bøsse har senere været overmalet idet den har haft en staffering svarende til staffering nummer to på den 371949 s. 38
først omtalte bøsse fra Svaneapoteket og med signaturen Pulv C. Peruvian Af ovenstående forsøg på at tidsfæste de fire malede træbøsser vil det fremgå at deres ældste stafferingerligger nogenlunde jævnt fordelt over et tidsrum af et hundrede år fra ca. 1670 til ca. 1770. Disse stafferinger afspejler om end i det små en periode af historien hvor den bedre stillede borger der elskede farver og pragt havde så vel sans for som råd til at lade håndværkeren kæle for detaillerne. Peter Bang Termansen. LITTERATURHENVISNINGER E. Dam og A. Schæffer De danske Apotekers Historie. Dannesboe Andersen Gammelt dansk Apoteksinventar. P. C. Knudsen Familien Strøyberg Aalborg 1920 s. 96 anfører at I. Friedenreich indrettede apoteket i Jens Bangs stenhus 1670 og at sønnen døde 1727. Den yngste træbøsse fra Aalborg. 381949 s. 39
SPREDTE TRÆK OM DOBBELTKNAPPEN a Den gamle By i slutningen af 1920erne modtog Århus Museums genstande fra historisk tid var der også en lille samling dobbeltknapper om hvilke der desværre kun er meget sparsomme oplysninger. På et møde for museumsfolk i provinsen der blev afholdt i sommeren 1949 var der anledning til at spørge de forsamlede autoriteter om deres kendskab til dobbeltknappen. Ved den lejlighed meddelte museumsinspektør Peter Riismøller at der i Aalborg historiske Museum fandtes et par hvide hjorteskindsbukser og et par blå vadmelsbukser der begge var sammenholdt f. o. med en dobbeltknap. Dette ville sige at der foruden i bukseklappen foran også i de to stykker der under klappen går over hinanden skulle være knaphuller så dobbeltknappen skulle holde tre lag sammen. Det hele lød meget sandsynligt selv om det må indrømmes at Den gamle By ikke selv var i besiddelse af bukser med denne knaphulsordning . Ved et nærmere eftersyn viser det sig imidlertid desværre at Aalborgbuksernes knapsystemer sekundært. For det første har bukserne eet museumsnummer knapperne nogle andre og tingene er således ikke sammenhørende. For det andet går dobbeltknapperne kun gennem de to yderste lag og der er intet knaphul inderst. Sandsynligvis har der oprindelig været en almindelig knap fastgjort med en skindstrimmel inderst. Eftersom denne knapi sin tid har manglet ved ankomsten til museet har man i nød og betryk taget en forhåndenværende dobbeltknap som ikke krævede syning og anbragt den i stedet så bukserne var så komplette og tilforladelige til udstillingsbrug som muligt . Efter denne lille manøvre er der sandsynligvis gået flere decennier. Den rette sammenhæng komførst da Peter Riismøller bogstavelig talt gik bukserne efter i sømmene efter at vi havde diskuteret dem på mødet. 391949 s. 40
Dobbeltknap fra bronzealderen Dobbeltknapper af bronze yngre ældre type. Nationalmuseet. type. Nationalmuseet. Dette bragte således ikke noget lys over dobbeltknappens eventuelle mere alsidige anvendelse og der var derfor ikke andet at gøre end at gå noget mere systematisk til værks. Så vidt det vides optræder dobbeltknappen først her i Norden i den ældre bronzealder. Først fremstilles den i det hjemlige materiale såsom træl horn og rav senere af den indførte bronze undertiden med guldbelægning sjældnere helt af guld3. Formerne følger den almindelige udvikling i denne rige periode af Danmarks oldtid. Til at begynde med er det blot to knapper forbundet med en stilk eller stang. Undersiden er gerne ganske flad oversiden flad eller let hvælvet oftest med stjernemønster eller spiraler på den sidstnævnte sidet. Senere i bronzealderens tredie periode bliver knapperne mere spinkle men også på oversiden mere hvælvede og tilspidsede på midten5. Denne moderetning fører ud i det barokke. Dobbeltknapper med høj spids bliver meget yndedes. Spidsen på overpladen bliver 4 5 gange højere end stangen der forbinder de to knaphoveder. Både den mere moderate form og den stærkt outrerede med den høje spids holder sig ind i den yngre bronzealder hvor dobbeltknappen udvikler en helt ny form smykkepladen eller bæltesmykket . Disse kan have gennembrudt underknap stang og teltformet stor hul overknap med spids men ellers også være som en stor dobbeltknap med spids endende i en plade. Den sidste udvikling af dobbeltknappen som dragttilbehør i oldtiden er skivenålen8 en nål med et fremadvendt knaphoved. Men nu brugen af dobbeltknappen i oldtiden Den rent ornamentale udvikling viser tydeligt at dobbeltknappen fra et praktisk og nødvendigt dragttilbehør efterhånden mere bliver en dragtpynt for som skivenål atter i væsentlig grad kun at opfylde 401949 s. 41
sin egentlige mission blot at sammenholde to lag i dette tilfælde stof. Om Muldbjerg-mandsdragten vides det fra undersøgelserne at koften har været fastbundet med et nu fuldstændigt opløst ca. 4 cm bredt læderbælte som på ryggen var fæstet med en dobbeltknap af horn . Iflg. Nationalmuseets protokol skal den unge mand i Borum Æshøj have båret et lændeklæde der var fastholdt ved et læderbælte hvori der sad en dobbeltknap af træ. Sammenholder man disse to mandsdragter fra den ældre bronzealder kan der ikke herske tvivl om at dobbeltknappen her har gjort samme nytte som bæltekrogen og senere i jernalderen remspændet med torn der er en romersk opfindelse . Anderledes stiller det sig unægtelig med brugen af dobbeltknappeni kvindedragten. I en kvindegrav fra den ældre bronzealder 3 er der f. eks. et rigt fund af bronzesmykker hvoraf der til selve dragten har hørt 3 4 bøjlenåle 2 dobbeltknapper med stjernemønster og 2 med høj spids samt 12 tutuli med høj spids trukne på en læderrem og en dåse. Undersøger man i det hele denne periode optræder dobbeltknappen flere gange i kvindegravene både i eet og to eksemplarer sjældnere i to gange to stykker. Desværreer alle disse fund af dobbeltknapper i kvindegrave ikke særligt oplysende. Det drejer sig for en del enten om tidlige fund der for størstedelen er optaget af usagkyndige eller gravene er forstyrret på tidligere tidspunkter. De tre dragter vi indtil dato bygger vor viden om bronzealderens kvindedragt på er fundene fra Borum Æshøj Egtved og Skrydstrup 5. Til ingen af disse dragter hørte dobbeltknapper og man skulle således synes at det er temmelig usikkert at angive brugen. Usikkert må det blive. Men i betragtning af at mindre tutuli forekommeri gravene så vel som dobbeltknapper må de formentlig have haft en lignende anvendelse. Her må man holde sig til Boyes gengivelse af kvindegraven fra Ølby 6. Omkring den store bælteplade findes tre tutuli med hvælvet overflade samt een tutulus med opstående spids. Neden for den store bælteplade fandtes en del bronzerør med rester af uldtråde . Formentlig stammer disse bronzerør fra et snoreskørti lighed med Egtvedpigens. Lignende rør fandtes også i Borum Æshøj og foruden den store bælteplade 2 forskellige tutuli. Indtil andet foreligger kan man formodentlig nok uden at være alt for dristig antage at dobbeltknapperne har siddet ved bæltet 411949 s. 42
Dobbeltknap af sølv fra Malm6. 1666. Malmé Museum. på samme måde somde omtalte tutuli ligesom det er ret naturligt at tænke sig en vis parallel til dobbeltknappens anvendelse eller anbringelse i mandsdragten. Mod slutningen af bronzealderen forsvinder dobbeltknappen helt og går i kvindedragten dels over til den store smykkeplade stor og hvælvet som en bordklokke 7 dels til nålen med knapformet hoved samt stangnålen og stangknappen. Dermed kommer det store spring. Fra jernalderen kendes dobbeltknappen ikke 8. Som knap kendes den heller ikke i vikingetiden men som beslag på seletøj . Det kunne måske synes noget spidsfindigt og søgt at kalde de 5 forgyldte bronzeknapper fra Gokstadskibet for dobbeltknapper. De må dog ikke desto mindre siges at repræsentere den samme idé. Overfladen er ornamenteret og på undersiden går en stang der slutter sig til en mindre plade. Udseendet ligner de har siddet i remme som de ældste knapper sad i bæltet kun er de nu nærmest at betragte som prydgenstande ligesom de sene dobbeltknapper i væsentlig grad blev det. Op gennem tiden ses lignende beslag i brug på seletøj og fastgørelsesmetoden må antageligt have været nogenlunde den samme. Skønt knapper har været anvendt i middelalderen og i særlig høj grad fra omkr. 1300-årene 0 er der endnu intet som tyder på at dobbeltknappen har været i brug. De knapper der både på mands- og kvindedragten var i anvendelse tjente nok et praktisk formål men deres anbringelse tæt og på stribe viser dog at de nok så meget hørte til et modepåfund. I øvrigt havde man store og pragtfulde spænder i dragten så der var faktisk hverken på den ene eller anden måde direkte brug for dobbeltknappen. Først i slutningen af 1600-tallet viser dobbeltknappen sig igen. Som følge af en ulykkelig hændelse i fortiden foreligger der daterede dobbeltknapper fra dette tidsrum. Ved en grundgravning i kvarteret Druvan ved Engelbrecktsgatan i Malm6 omkr. 1880 blev der her gjort et stort. sølvfund 2. I en halvt 421949 s. 43
Skjorte af kammerdug 18. årh. Århus. Den gamle By . formuldet trækiste fandt man ikke blot nær 4000 sølvmønter menogså en rig mængde af bægre knapper og spænder. Et par dobbeltknapper er på undersiden mærket A.C. S. A. A. D. og et sølvspænde som bærer de samme initialer har tillige årstallet 1666. Det kan fastslås at sølvfundet har tilhørt den rige brygger Anders Christensen og hans hustru Anne Aagesdotter. Kisten er antageligt blevet nedgravet i 1670erne ved belejringen af Malm 1676 1677. Begge ægtefæller døde i disse år og det lykkedes ikke siden det barnløse ægtepars slægt at finde mere end en mindre del af skatten i dag en årsag til at den ikke forlængst er omsmeltet eller spredt for alle vinde. I dette fund dukker som sagt dobbeltknappen op igen. Dens idé hvis man kan sige det sådan er nøjagtig den samme som i bronzealderen. En forholdsvis flad underknap ved en stang forbundet til en hvælvet overknap. Den indgraverede dekoration på oversiden er ikke mere en stjerne eller spiraler men enstiliseret blomst som nøje svarer til blomsten i den senere almindelige sølvknap på den landlige dragt. I fundet findes tillige en anden type dobbeltknap med begge hoveder hvælvede men fremadvendte og forbundne med en stang der er retvinklet bøjet. Endelig er der et spænde af den senere i simplere metal ret almindelige slags bestående af to løvehoveder sammenhæftet med en kæde. Bagsiden af løvehovederne har ganske vist ikke en plade men blot en stang så fastsyning i alle tilfælde har kunnet undgås. Denne fastgørelsesmetode med stangen minder mere om stangknappen og stangnålen i den yngre bronzealder 3 end om dobbeltknappen. Fremefter 431949 s. 44
Dobbeltknap af sølv fra Skåne. Géteborg Museum. finder man princippet i moderne patentknapper på kitler f. eks. hvor knapperne ikke syes i men på bagsiden holdes fast af en dobbelt messingtråd der på midten af den ene halvdel har et knæk hvor knappens øje glider ind. Om den rige bryggers og hans hustrus anvendelse så vel af den lille dobbeltknap af sædvanlig form som af den med fremadvendte hoveder kan der vel ikke herske så megen tvivl. Man har på den tid brugt både synlige kraver og håndlinninger eller manchetter både i kvinde- og mandsdragten og det er naturligt at tænke sig at knapperne har fundet anvendelse her selv om der ikke er uomstødelige beviser for det idet bevarede dragter fra dette tidsrum er mere end sjældne. Fra et senere tidspunkt findes i Den gamle By en fin hvid skjorte af kammerdug som antageligt har tilhørt Arhuskøbmanden Mogens Blach der blev født 1704. Denne skjorte har 2 knaphuller ved halslinningen og har således sandsynligvis været sammenholdt i halsen med en sølv-dobbeltknap selv om en sådan ikke er indkommet sammen med skjorten. Landligt undertøj skjorter og særke som kunne vise dobbeltknappens anvendelse i Danmark er der kun bevaret lidt af. Og findes f. eks. skjorten med de to knaphuller ved halsen mangler knappen og er knappentil stede mangler skjorten. Før man fandt på de håndsyede knapper har man formodentlig til hverdagsdragten ikke brugt andet end bændler i halsen. Til festdragten stiller det sig anderledes. På Dansk Folkemuseum har man således særke og skjorter med 2 knaphuller som stammer fra Hedeboegnen og Nordsjælland ligesom man har en særk fra Endelave med to knaphuller 4 der altså viser at dobbeltknappen har været brugt på landet også på denne kant. Kommer man hinsides Øresund opdager man imidlertid hurtigt at dobbeltknappen på særke og skjorter i Sverige har været meget yndet. Svenskerne har et fortrin frem for danskerne de har et meget stort antal bevarede folkedragter og dragtsmykker . Især dragterne i Skåne synes både ejendommelige og rige med præg af gammel tradition. Derfor er det af værdi at 441949 s. 45
Dobbeltknapper af sølv. Den gamle By . bemærke at der på et stort antal af de skånske dragter findes sølv-dobbeltknap i halsen både på særken og skjorten ligesom der findes et stort antal løse knapper af samme art fra denne landsdel. De findes også fra andre svenske landskaber og fra Norge samt i et enkelt tilfælde fra Færøerne. I en særlig form og anvendelse er dobbeltknapper stadig i brug på den færøske mandsdragt. I det sidstnævnte tilfælde er der enten to knapper forbundne med en kæde eller med stang. Disse knapper anbringes f. o. på mandstrøjen og adskiller sig således noget fra den almindelige brug 5. Trods alt har Sydsverige i denne forbindelse særlig interesse dels som gammelt dansk land dels ved dets nærhedtil de rigeste danske folkedragter. Som omtalt har man dog også beviser for at dobbeltknappen har været brugt i Jylland selv om undertøjet praktisk talt aldrig var udsyeteller var særligt fint det var som regel kun mærket med et korsstingsnavn neden for brystslidsen. Hvorvidt de sølv-dobbeltknapper der findes i Den gamle By hidrører fra borgerskabet i byerne og bronze-dobbeltknapperne udelukkende er fra landet er ikke let at afgøre. Dog må det nævnes at den ældste og største af disse sølvknapper har den gamle form med hvælvet overknap på hvis overside er indgraveret en barokblomst i lighed med bryggerens knapper i Malmø. Underknappen er mod sædvane større end overknappen den er ligeledes hvælvet og bærer de indprikkede initialer NBSA som i alle tilfælde beretter at den har været brugt af en mand. Endvidere 451949 s. 46
Dobbeltknapper af bronze. Den gamle By . videre er den stemplet C som iflg. Bøjes bog om sølvmærker muligvis vil sige sølvsmeden Bernt eller Gert Clausen Viborg der omtales 1656 78. Tidspunktet passer således med Malmøknapperne . En anden dobbeltknap ligner den lige omtalte stærkt i alle enkeltheder den har ingen stempler men bærer ejerinitialerne MRS således også en mandsknap. De øvrige sølv-dobbeltknapper er af den udbredte senere type med filigranrosetter samt røde og grønne sten der i nogen måde viser forbindelsen med 1800-tallets spænder og hovedvandsæg . En af disse knapper bærer stemplet LD som iflg. Bøje skal være Levin Dyrkopp Kbh f. ca. 1790 d. 1843. Hvad bronze-dobbeltknapperne angår er man ved gennemgangen mest tilbøjelig til at mene at de i overvejende grad har været brugt på landet eller hos det jævne borgerskab. De er store tunge og massive og kun i en solid skjorte har de kunnet sidde uden at tynge for stærkt ned. Hovedparten har indgraverede barokagtige blomster på oversiden i lighed med sølvknapperne . På den flade underknap af en af disse findes årstallet 1693 og initialerne SAS fremdeles en mandsknap. I Århus Museums gamle protokol står der om en anden af disse knapper Skal være brugt for ikke lang Tid siden til Sammenhæftning af et Klædningsstykke eller Ridetøj . Den er indkommet som gave fra en mand i Gudum sogn Fleskum hrd. Aalborg amt i tiden 1861 464. Til sammenhæftning af et klædningsstykke eller ridetøj 461949 s. 47
Klædningsstykket er formentlig skjorten selv om man kunne synes at bronzeknappen bedre passede i skind eller vadmel. Og dér ved man i alle tilfælde for de andre knappers vedkommende at de ikke har været syet men fastholdt med en skindstrimmel gennem knapøjerne fra bagsiden. Men nu ridetøjet Der er intet som forhindrer brugen af bronzeknappeni skjortehalsen fordi en lignende kan være brugt til at sammenholde nogle læderremme ved hesten. Der er tværtimod noget der kunne tyde på at den sidste anvendelse kan have fundet sted. Undersiden på flere af de omtalte bronzeknapper er nemlig svært slidt og forhakket i kanten men det vægtigste indicium er dog at den ret kraftige stang som forbinder de to knapper i nogle tilfælde tydeligt er trukket skæv af slid og brug. At de røde og grønne glassten i sølvknapper fuldstændigt kan være slidt matte i en skjorte undrer man sig ikke så meget over når man tager materialet i betragtning. Men når en kraftig bronzestang bliver trukket skæv af slid så må man have lov til at være forbavset over at det kan ske i en skjorte. Efter slidsporeneat dømme er der grund til at tro at nogle af bronzeknapperne har været brugt til stimmenhæftning af en læderrem. Dobbeltknapper af messing i en mindre størrelse end de gamle bronzeknapper er i øvrigt stadigt i handelen og bruges bl. a. af militæret til fastholdelse af remme og bæltesnipper en anvendelse der ligger nær op ad dobbeltknappens første funktion i bronzealderen . Betragter man kraveog manchetknapper samt de lige omtalte messingknapper vil det ses at dobbeltknappen fremdeles er levedygtig. Materialet kan både være betydeligt simplere i kraveknappen og meget kostbarere i manchetknappen end i fortiden men selv underknappens vippemekanisme ændrer ikke ved den kendsgerning at adskillige af de allermest enkle brugsformer af i dag i deres udseende tydeligt ligner oldtidens former. Den omstændighed at dobbeltknappen praktisk talt forsvinder hen mod bronzealderens slutning for at vise sig så godt som i samme skikkelse igen i 1600-tallet understreger netop formens hensigtsmæssighed der også har betinget dens livskraft fremover. Dens udvikling i oldtiden gik fra en ren nytteknap til en dekorationsknap. I nutiden er udviklingen gået fra en praktisk dekorationsknap til en hensigtsmæssig og næsten uundværlig nytteknap. De to udviklingsformer er bestemte af de tidsrum som de hver især har udfoldetsig i. Erna Lorenzen. 471949 s. 48
2 LITTERATURFORTEGNELSE V. Boye Fund af Egekister fra Bronzealderen pl. XV pag. 79. Dobbeltknap af træ Guldhøj Anst hrd. Ribe amt. Soph. Miiller Bronzealderens Begyndelse i Danmark Årb. f. nord. Oldkyndighed 1909 pag. 72. H. C. Broholm Danmarks Bronzealder I grav 995 Guldhøj . Tid ca. 1300 1000. V. Boye i Jy. Saml. 1 I pag. 212. Broholm og Hald Danske Bronzealders Dragter pag. 218 Nord. Fortidsminder. Dobbeltknap af horn mandsgrav Muldbjerg Hind hrd. Ringkøbing amt. Broholm Danmarks Bronzealder I grav 790 mandsgrav Borum Æshøj Framlev hrd. Århus amt dobbeltknap af horn. Grav 948 Muldbjerg se ovenfor. Tid ca. 1300 1000. 3 Broholm Danmarks Bronzealder II pag. 108 III pag. 276 ff. SammeII pl. 19 1 5. 10 11 12 13 14 15 16 Me 18 19 Tid ca. 1300 1000. Samme pl. 29 8 10 pag. 156 57. Tid ca. 1000 800. Johs. Brøndsted Danmarks Oldtid II pag. 100 fig. 89 h. Tid ca. 1000 800. Samme pag. 183 84 fig. 170. Broholm Danmarks Bronzealder I pag. 131 grav 1246 IV pag. 50 og 58. Soph. Miiller Bronzealderens Kunst pag. 25 fig. 85 Tid ca. 800 600. Brøndsted Danmarks Oldtid II pag. 215 fig. 202 c. Tid. ca. 600 500. Broholm og Hald Danmarks Bronzealders Dragter pag. 218. Samme pag. 266. Broholm Danmarks Bronzealder II på. 19 8 8a. Brøndsted Danmarks Oldtid III pag. 151 fig. 136. Tid ca. 0 200. Broholm Danmarks Bronzealder I pag. 142 43 grav 1417 Bårse hrd. Præstø amt. Miiller Ordning nr. 99. En art store bronzeknapper med øskenstang på bagsiden. Boye Fund af Egekister pag. 58. Th. Thomsen Egtvedfundet Nationalmuseets Bog Kbh. 1925 pag. 9 ff. Broholm og Hald Skrydstrupfundet Kbh. 1939. Boye Fund af Egekister på. XXVI Ramsø hrd. Kbh.s amt. Miiller Ordning nr. 82. Brøndsted Danmarks Oldtid II pag. 216 fig. 203 Broholm Danmarks Bronzealder IV pag. 82. Efter velvillig meddelelse fra dr. Poul Nørlund er der ingen dobbeltknapper i de upublicerede fund fra jernalderen op til nyere tid. N. Nicolaysen Langskibet fra Gokstad ved Sandefjord Kria. 1882 pag. 49 og afb. X fig. 16 19. 481949 s. 49
20 Poul Nørlund Klædedragt i Oldtid og Middelalder Nordisk Kultur XV B pag. 64. 21 Samme pag. 56 fig. 54 og pag. 65 fig. 64. 22 Einar Bager Med penna ochritstift Malm6 1947 pag. 20 ff. Vedr. omtalen af fundet henvises een gang for alle til denne afhandling samt velvillige meddelelser fra amanuens fil. lic. frk. Karin Landergren Malm Museum. 23 Brøndsted Danmarks Oldtid II pag. 215 fig. 202. Tid ca. 600 500. 2 Velvillig meddelelse ved museumsinspektør fru Ellen Andersen Dansk Folkemuseum. 2 Velvillig meddelelse fra museumsinspektør Sverri Dahl Thorshavn. 491949 s. 50
NOTITSER TIL BLYETS KULTURHISTORIE nden for rækken af de fra gammel tid kendte metaller indtager blyet en beskeden og underordnet plads. Guld og sølv har ved deres sjældenhed og udseende hævdet sig som værdimålere og smykkemetaller jernets forskellige legeringer har i tidernes løb mere og mere dannet grundlaget for redskabskulturen i dens forskellige former og kobber og tin besidder hver for sig eller som bronze en række nyttige og hensigtsmæssige egenskaber der endnu i vor tid gør dem uundværlige. Anderledes med blyet. Dette metal synes kun i sin store vægtfylde at eje noget særegent som gør det fordelagtigt at udvinde det og denne egenskab hos metallet er tilmed af mindre praktisk værdi fordi man let finder en erstatning. Derimod er blyets bøjelighed og blødhed af betydning ved visse tekniske anvendelser . Uanset alle sine mangler har metallet haft en ikke ringe betydning i kulturhistorien selv om man ser bort fra dets anvendelse i bogtrykkerkunsten og til skydevåben. Oftest har det ganske vist været benyttet som en erstatning for andre metaller men netop i denne anvendelse har det haft en særlig plads at fylde. Da bly forholdsvis let lader sig udvinde af sine malme af hvilke blyglans er den vigtigste har det været kendt allerede i bronzealderen da det optrådte som en erstatning for det sjældnere og dyrere tin. En legering af kobber og bly kendes fra Frankrigs bronzealder og synes udelukkende at være fremkommet på grund af mangel på tin . Fra Danmarks bronzealder kendes blyet på indførte italienske sværd på hvis håndgreb det er påvist og hvor det menes at have været benyttettil at udfylde pladsen mellem grebets hornplade og dets indre tunge . I en høj ved Bjerregrav i Rinds herred er der sammen med andresager fra den yngre bronzealder fundet en blyperle3. Også fra Sverige kendes blyets forekomst i denne periode og fra et fund hvis henførelse til bronzealderen eller jernalderen er uvis foreligger 501949 s. 51
tre stykker bronze med et indhold af bly på 7 22 1 82 og 4 32 . Ved omtalen af dette fund er det med rette fremhævet at den forskellige tilsætning af bly viser at det er sket med hensigtt. Om man har søgt frem til en ny legering eller indblandingen er foregået fordi tin ikke kunne skaffes i fornødent omfang lader sig derimod næppe afgøre. Den ældst kendte genstand af bly skal være en lille figur der er fundet i Troja5. Den forestiller en kvindelig skikkelse med stærk fremhæven af kønnet hvoraf det synes at fremgå at man har at gøre med en gengivelse af en kærlighedsgudinde. I så fald har man gjort sig meget overdrevne forestillinger om den skønhed som de senere beretninger udstyrer hende med. Blytavler brugtes i oldtiden til at skrive på. I Jobs bog omtales sådanne pladert og ved det berømte orakel i Dodone spurgte man Zeus til råds ved at skrive spørgsmål på plader af bly for blot at nævne enkelte eksempler. Denne anvendelse kendes også fra Danmarks middelalder som det senere skal omtales. De klassiske forfattere havde nogen vanskelighed ved at skelne mellem bly og tin måske fordi begge metaller i deres ydre egenskaber ved en flygtig betragtning frembød adskillige ligheder. Plinius skelner mellem plumbum nigrum og plumbum candidum bly og tin og han har iagttaget at bly i malmene ofte ledsagesaf sølv. I oldtiden brugtes bly til rør af forskellig anvendelse og efter at være tilvirket til blyhvidt til sminke hvortil det imidlertid på grundaf sin giftighed er mindre egnet. Ligeledes kender Plinius mønnien. I alchemien blev blyet sat i forbindelse med planeten Saturn. Endnu har blyet en vigtig stilling i farmacien og indgår sammen med sine forbindelser i en række lægemidlers. Herhjemme fik blyet i den ældre middelalder en særlig anvendelse som skrivemateriale idet man i fremtrædende mænds grave nedlagde blyplader på hvilke den afdødes navn og gerninger blev noteret. Af disse plader er den mest berømte sikkert den der blev givet Valdemar den Store med i kisten og som udmærker sig ved at have fået en ny og mere prangende indskrift da man senere men endnu ret kort efter kongens død havde lejlighed til at ordne hans hvilested. Andre kendes fra ærkebisp Absalons grav i Sorø og fra bisp Peder Vagnsens grav i Århus domkirke. Fra Ribe domkirke kendes tilsvarende men mindre lagt over bisperne Odinkar Nothold og Asker og teksten 511949 s. 52
fra en tilsvarende plade der kom for dagen 1567 i Roskilde domkirke da man skulle skaffe plads til Jacob Friis s grav er blevet bevaret ved at blive indhugget på denne adelsmands ligsten . Desuden er det litterært overleveret at da bisp Gunner af Viborg døde 1251 og blev begravet i sin domkirke fik han en gravskrift med sig i en blykapsel 0. Den kendes ikke og Viborg domkirke er i tidens løb blevet underkastet så mange reparationer og ændringer at der nu næppe er meget håb om at finde den. Bisp Gunner er den sidste om hvem det er angivet at han fik en indskrift med i graven men dermed ophørte dog ikke metallets anvendelse som skrivemateriale. Ved gravninger tæt ved sct. Knuds kirke i Odense fandt man i 1883 en nogenlunde rektangulær blyplade med en otteliniet indskrift i runer åbenbart nedlagti graven for at befri en levende fra en sygdom eller andet ondt ved sine magiske ord Tavlen er dateret til 13. eller 14. århundrede. En lignende men mindre plade af bly ligeledes med en runeindskrift er fundet ved udgravningen af Æbelholt kloster 193712. Dens indskrift er uforståelig. Fra nyere tid kendes trylleformler der skulle skrives på bly og med hvilke man kunnevise igen og stille ildebrand. De er overleveret i et håndskrift fra Kvers ved Gråsten13. Ved reparationen af vindfløjen på sct. Knuds kirke i Odense 1926 fandt man nogle blytavler med vers af bisperne Thomas Kingo fra 1694 Jacob Ramus fra 1785 og Chr. Engelstoft fra 186514 Tre lignende tavler af kobber kendes fra Århus domkirke hvor de blev fundet ved spirets ombygning 1931. Allerede i middelalderen er bly brugt herhjemme som materiale til kontrolmærker. Ved udgravningen af Skan6r slot fandtes en mængde firkantede blystykker hvis præg lignede borgerkrigsmønternes. De har været brugt som kvittering for skatter og afgifter og deres anvendelse har været begunstiget af at det store flertal af datidens mennesker ikke kunne læse og skrive. Mærkerne er ikke nogen middelalderlig opfindelse men går tilbage til den klassiske oldtid. De i SkanOr fundne bærer en mængde forskellige figurer foruden enkelte bogstaver træffer man kors hjul kroner halvmåner stjerner bomærker 0. s. V. og på bagsiden findes forskellige streger til yderligere kontrol. De varierede stempler har været nødvendige for at det kunne afgøres hvilke af de forskellige afgifter de var kvittering for. I SkanOr har man også fundet en af de matricer af bronze der har været benyttet ved fremstillingen. Blymærkerne 521949 s. 53
menesat tilhøre tiden ca. 1225 ca. 1400. De kendes ogsaa fra Falsterbo og Dragør det sidste sted dog kun fra en litterær kilde15. En noget lignende anvendelse kendes fra Ribe. Her vedtog kapitlet 1495 at i fremtiden den kannik der 1. septbr. ikke havde 10 mk.i plumbum ikke skulle have andel i kornet. Her har man brugt blymærker til bevis for at kannikerne passede deres gudstjeneste i domkirken så det med dem kunnevises at indehaveren havde ret til en andel i kapitlets fælles indtægter16. I Frankrig hvor blymærker af denne slags var meget almindelige var deres navn méreau på middelalderens latin er betegnelsen merellus. Gennem et fund på Frederiksborg slot kendes lignende tegn af bly fra Christian den Fjerdes tid og fra den senere middelalder er der bevaret et Roskilde borgeres tegn af støbt bronze17. Kun som et kuriosum kan det anføres at der til børnehjælpsdagen i Århus 1918 blev præget en medaille af bly stammende fra domkirkens tag. Ligeledes har bly været det foretrukne materiale til fremstilling af pilgrimstegn. De har også været udført herhjemme som det fremgår af et fund fra kirkegården i Præstø af en støbeform af skifer til fremstilling af de særlige mærker som var vidnesbyrd om at pilgrimmene havde besøgt antonitternes kloster i Præstøl8. Pilgrimstegnene kan sammenlignes med de stokkemærker og andre små emblemer der i vore dage sælges til turister. Ligesom disse var de et bevis for at indehaveren havde besøgt det sted hvis mærke de bar men mellem vore dage og middelalderen er den væsentlige forskel at det kirkelige dengang som på alle andre områder i livet også gennemtrængte disse vidnesbyrd om ejerens vandrelyst. Indskrifter og figurer er alle bestemt af helgendyrkelsen. Ovenfor er omtalt en blykapsel der blev nedlagt i bisp Gunners grav og i forbindelse hermed bør det anføres at relikvier der blev nedlagt i kirkernes altre blev gemt i lignende små blykapsler af hvilke adskillige er bevaret. Fremdeles er bly blevet brugt til fremstilling af signeter. Et af de ældste af denne art der er fundet i Danmark har tilhørt Balduin den Fjerde af Flandern og stammer fra det 11. århundrede . Det blev opdaget i fylden fra en kartoffelkule i Læborg på den gamle hærvej . Også fra den senere middelalder er skikken kendt. Ved grundgravning i Randers er der fremkommetet blysignet med indskriften S Knut Jonessun og i 531949 s. 54
Signet af bly fra ca. 1400 med omskrift Sigillu m Joh annlis de i gratia epislcopi Scalot ensis Segl for Johannes af Guds nåde biskop af Skalholt. Fremstillingen viser en bispefigur indrammet af gotisk arkitektur og derunder bispens våben. Den gamle By gemmes et andet som efter sin indskrift har tilhørt bisp Johannes af Skalholt i Island ca. 1400. For nylig har museet modtaget et mindre signet af bly hvis utydelige indskrift synes at måtte læses Nels Clahsen. Det er på oversiden dateret 1557 og fundet i Foldby ved Hinnerup i Sabro herred. Når bly så ofte er blevet brugt til signeter er årsagen formodentlig den at man let kunne skære indskrifter og figurlige fremstillinger i det men det har sikkert været erstattet af ædlere metaller når man havde råd til det. Som det fremgår af et register over inventaret på Hjelmsøgård 1564 efter Axel Rosenkrantz s død havde denne adelsmand været ejer af ikke mindre end tre signeter et af guld et af sølv og et tredie og sikkert det ringeste af bly2. Som seglmateriale er blyet blevet berømt fordi det blev brugt til de pavelige buller. De talrige fund af middelalderlige klædeplomber fortæller om Nordens Blækhus af bly med årstallet 1742. Fra Borum Framlev hrd. handelsforbindelser og den imponerende indførsel af udenlandske klædevarer og den dag i dag benyttes bly af myndigheder og private til plombering. I toldboden i Den gamle By gemmes redskaber til dette brug. Blyets tyngde har allerede i middelalderen gjort det egnet til fremstilling af blækhuse. Nationalmuseet ejer et blækhus af bly fra denne periodes senere afsnit. De fire sider har forskellige billeder hus skib mand og helgen med drage 2. På pladsen for 541949 s. 55
Ny Lådése der var købstad 1473 1624 har man fundet et blækhus af bly23. I nyere tid har en firesidet type med overfladen lukket og kun gennembrudt med en åbning af passende størrelse været den almindelige. Det ældste eksemplar i Den gamle By bærer indskriften PPS KB Ao 1742 og stammer fra Borum i Framlev herred yngre er et andet der i tremolerstik bærer et ciffer på hver side så årstallet 1783 fremkommer det stammer fra Gåsageri Sir sogn Hjerm herred. Et skrivetøj monteret i en trækasse med skydelåg har ligeledes et blækhus af bly. Det er dateret 1799. Yngst er et fjerde blækhus hvis ene side bærer indskriften MHS 1810 DHD. Snedkerne har brugt limpotter af bly. Den almindelige type er firesidet med bundfladen noget mindre end mundingen hvor to modstående sider bærer en halvrund udvidelse i hvilken der er leje for en lille bøjlehank af jern. Et eksemplar af denne form med initialer og årstallet 1779 fra Falling i Hads herred er nu i Odder Museum. Den gamle By s ældst daterede limpotte af denne type stammer fra Mesing i Hjelmslev herred og har på de to sider indskriften MJS 179324 en anden limpotte har initialerne CNIV og årstallet 1795. Den yngste har på den ene side i fladt relief en fremstilling af forskelligt værktøj 2 vinkelmål og passer høvl hammer tommestok og sav på den modstående læses ICSW 1845. Efter sigende skal bly være særlig egnet til limpotter fordi det holder på varmen. I løbet af renaissancen opstod en stadig stigende luksus i ligkisternes beslag. Det bedste håndværksarbejde blev ofret på dem og de skønnest udførte er af en betydelig værdi. Overdådigheden blev drevet så vidt at man også anvendte forgyldt sølv hertil som et par smukke prøver i Den gamle By viser det og regeringen søgte forgæves at indskrænke denne side af livets forsøg på at udslette forkrænkelighedens spor. I tidens løb fik den hjælp af de vanskelige økonomiske forhold som det 17. århundrede bragte og man nåedetil en foreløbig afgørelse ved forordningen af 17. febr. 1719 der tillod gørtlerne i København at forfærdige sort- og hvidmalede ligkistebeslag af bly for folk i rangen for stadens 32 mænd og andre vederhæftige handelsfolk . Taksten for disse beslag måtte ikke overstige 6 rdl. for folk i rangen og 4 rdl. for andre ligesom det blev forbudt at udføre billedlige fremstillinger. I øvrigt fik manret til også at benytte jernbeslag. Fra Århus ejer museet prøver på sådanne beslag fundet på den gamle kirkegård omkring domkirken. De 551949 s. 56
Bærreneymer Fragmenter af ligkistebeslag af bly. Fra den gamle kirkegård ved Århus domkirke. svarer ikke ganske til forordningens forskrift idet de har været forsølvede eller fortinnede men det har været fristende at give dem denne smukke overflade fordi bly med den døde blågrå farve virker livløst. Man har heller ikke afholdt sig fra figurlige dekorationer som billedet viser det men er ikke sluppet godt fra det englen er ganske uformelig og kun i en christusfigur sporer man en kunstnerisk tradition. Ornamenterne viser i modsætning hertil at håndværkeren har arbejdet efter gode modeller. Moden har i tidens løb ikke været gunstig for denne form for kisternes dekoration og blyet er senere blevet afløst af relieffer af malet gips under empiren udført som kopier efter Thorvaldsens relieffer og nu er også dette gået af brug. Endelig kan der mindes om at man i Trankebar i Ostindien har benyttet bly til udmøntning af skillemønt de såkaldte kas. De kendes fra Christian den Fjerdes til Christian den Femtes tid25. Allerede 1292 nævnes bly i Haderslev byret mellem de få metaller der var toldpligtige 2 og i det følgende århundrede 56 sprosustianuæie stæe1949 s. 57
omtales bly jævnligt som handelsvare. 1368 førtes bly fra Flensborg til Liibeck og et andet parti fra hansestaden til Stockholm og en enkelt gang omtales 1 rolle plumbi hvormed det synes antydet at bly som handelsvare er blevet fordelt i form af sammenrullede plader. Det var derfor nødvendigt at have en ovn til formningen af metallet og en sådan omtales samme år 7. En særlig anvendelse fandt bly til tekning af tage hvortil det har været kendt meget længe. Undertiden er det meget dramatiske begivenheder der giver anledning til at omtale det. Da ditmarskerne under kampen med grev Gert i 1319 havde trukket sig tilbage til WOhrden kirke i hvilken den holstenske greve belejrede dem lod han sætte ild på bygningen for at tvinge en afgørelse frem. Ditmarskerne holdt dog stand men da det smeltede bly fra taget begyndte at dryppe ned på dem gjorde de et udfald der medførte et fuldstændigt nederlag for holstenerne 8. Det velstående marskfolk havde råd til at tekke med bly der blev foretrukket for det simplere tegl. Kantor i Ribe Anders Brok skænkede i sit testamente 1462 bl. a. 4 skippund bly til domkirkens byggefond 9. I Lyngby kirke i Sdr. Djurs herred er der i våbenhuset fra den seneste katholske tid en kamin til blystøbning og det er overleveret at der i det første af de sydøstlige kapeller i Århus domkirke har været en skorsten til samme brug 0 ligesom sct. Nicolai kapel i Ribe domkirke bar navnet blykamret efter samme anvendelse. Man hører ligeledes om indkøb af bly til Århus domkirkes fornødenhed således 1659 da Anders Thommesen leverede metallet til en pris af 18 dl. pr. skippund medens Jens Christensen blytækker fik 3 mk. pr. skippund for at oplægge det på tårnet31 Ildsteder til blystøbning synes ikke at have været ganske ualmindelige i våbenhusene bl. a. kan man i Thiset kirke i Ning herred se et ildsted der formodentlig har været brugt hertil. Kirkernes blytage har været efterstræbt fra mange sider. Det var fristende for kirkeejerne at tage blyet ned når det trængte til reparation og lægge det billigere tegl op i stedet for. Et enkelt sted hører man om at folkene på en herregård stjal af blyet for at støbe kugler. 1691 tillod et reskript at blytage blev nedtaget når de var forfaldne og der ikke fandtes midler til fornyelse men denne ordning har vist givet adskillige misbrug 2. Bly brugtes også på verdslige bygninger. 1583 er der f. eks. tale om en reparation på Riberhus der skulle have skotrender 571949 s. 58
Tavle fra blytag med mestersignaturen HST FAI 1751. Hjemsted ukendt. sat op33 og i et inventarium fra Koldinghus 1739 nævnes en støbebænktil at støbe blypladeri åbenbart til brug for vedligeholdelsen af slottet. Da blytagene på grund af deres værdi har været efterstræbte er det vanskeligt at bestemme deres holdbarhed. Menneskene har været deres fjender mere end vejrliget. En varighed på 150 200 år synes dog ikke at være ualmindelig. Den gamle By ejer to fragmenter af blytage begge med indskrifter. På det ældste læses HST FAI 1751 på det yngre 1773. Desværre vides der intet om pladernes oprindelige hjemsted. Mellem vore bygningsfag er blytækkernes sikkert det mindste i antallet af udøvere. I en tid da tegltag var en luksus har et blytag været næsten uopnåeligt og de få blytækkere der fandtes har ført en omflakkende tilværelse rejsende fra sted til sted hvor der var brug for deres arbejde og de har sikkert ofte måttet supplere deres indtægter ved tilfældigt arbejde uden for deres egentlige erhverv. Eksempelvis fik Mads Blytækker i 1562 en gård i Såderup i Vindinge herred mod at yde den sædvanlige landgilde og lade sig bruge som blytækker på kongens slotte og gårde 5 1581 fik Niels Blymester i Odder eneret på blytækkerarbejdet på kirkerne i Skanderborg len og Århus stift36. Undertiden måtte de hentes fra udlandet. 1574 fik tolderen i Helsingør befaling til at indforskrive to blygyttere 37. Mulighederne for at danne et lav af fagets udøvere har derfor været 581949 s. 59
små og kun eet sted i riget lykkedes det at oprette en organisation idet Københavns blytækkerlav fik kongelige artikler 19. juni 1739. Dette årstal betegner imidlertid ikke tiden for lavets oprettelse og det kan føres meget længere tilbage. Peder Pedersen Nygaard der blev oldermand 1741 har i lavets protokol fra 1739 ladet indføre en udskrift af en ældre protokol hvis ældste notits er fra 1. jan. 1682 da samtlige tre mestre og fem svende anskaffede en ny lade. Dette tidspunkt er opsigtsvækkende fordi regeringen få dage i forvejen ved forordningen af 23. dec. 1681 havde ophævet alle lav og kun tilladt enkelte at fortsætte under artikler der skulle gives af regeringen. Blytækkerne nævnes ikke mellem de fag der fik lov til at lade deres lav fortsætte og lige til artiklerne af 1739 blev givet har de officielt været uden organisation skønt myndighederne vidste at deres lav fungerede i bedste velgående. Undertiden greb regeringen ind og indsatte mestre uden om lavet. Gustav Adolf Riidiger fik ved missiv af 27. nov. 1715 tilladelse til at nedsætte sig men lavet optog ham først som medlem 26. marts 1719. Ved et andet missiv af 7. maj 1725 fik Philip Jonas ret til at indtræde i lavet uden at have været mestersvend og blev optaget få dage efter. Det er tilmed muligt at fastslå at lavet aldrig har været mere livskraftigt end før 1739. For tiden fra 1721 til lavets ophør kan der opstilles en tabel over tilgangen af mestre som viser fagets kraft i begyndelsen og den hurtigt indtrædende svækkelse88. g 3 s sjæjsjejejsjåjejsjejsjeje 5 SULg N m bl in K j r æ 2 N her v p-4 N Ll mm Le rr - æx æx æ x 0 æ ES IE EESTI E8 8 8 HJ8154181 68 814 141 9 14101741911 18 For tiden 1682 1720 nævner Peder Nygaards afskrift 13 mestre så også denne periode har været en fremgangstid for faget selv om dets blomstring har ligget i Frederik den Fjerdes sidste regeringsår. Lavets historie kan føres længere tilbage end til 1682. Anskaffelsen af en ny lade i dette år forudsætter tilstedeværelsen af en ældre som man dog ikke kender nærmere til og Peder Nygaard har været en håndværker der havde en for sin tid ualmindelig historisk interesse. Da han i 1765 nedlagde hvervet som oldermand noterede han at der blandt de sager han overdrog til sin efterfølger fandtes en Ældgammel Tin 591949 s. 60
Velkomst eller Kande med Messing Hane som en gammel Antikvitet for Amtet . Efter denne beskrivelse må det have været en skænkekande af den type man ikke så sjældent træffer blandt lavenes sager. Videre berettes det at den var prydet med en kronet skiferhammeri en laurbærkrans holdt af en løve og en grif. Indskriften var Wen Ein Junger Geselle wuste We Einen Olten einen Gude Drunck Luste Er wurde idt in siner Jugendt Sparen Das Er edtwes zu vor zeren auf seinen Altten Jaren. 9 Hvis en ung svend vidste hvordan en gammel svend havde lyst til en god drik ville han spare i sin ungdom så han havde noget at drikke på sine gamle år . Oven på bugen stod at læse Drincke Mi udt mit einer Freyen Modt Sette mi ungeschanferet og under bugenfortsattes wedder Nedder Edder Du must mi betalen Wedder. Anno Domine 1610 25 Septer. 9 Drik mig frimodigt ud sæt mig uskadt ned igen eller du måatter betale mig. I herrens år 1610 25. septbr. 39. Hvis man tør stole på afskriftens rigtighed som helhed uanset de småfejl kan lavet således føres tilbage til begyndelsen af det 17. århundrede og det har også overlevet Christian den Fjerdes angreb på lavene 1613 da de alle blev ophævede. Skænkekanden nævnes ikke senere mellem lavssagerne. 1725 indrettede man en svendebog i hvilken såvel udlærlinge som tilrejsende svende blev indført efter at de havde betalt 2 mk. Den blev ført lige til 1859. Det ser ud til at der har hersket et smukt sammenhold mellem mestre og svende begge holdt møder i fællesskab og nogle særskilte forsamlinger som svendene havde ophørte 1772 efter magistratens bestemmelse uden at det vakte nogen modstand 0 Efter lavsartiklerne 1739 fik blytækkerne den samme eneret på deres erhverv som det var tilstået andre fag dog kunne tækning med kobber også udføres af kobbersmedene. Tækning med spån og skifer hørte under blytækkerne. Til gengæld måtte de ikke befatte sig med blikarbejde der hørte ind under lygtemagerne 601949 s. 61
eller blikkenslagerne. Det fik oldermanden Anders Nielsen at mærke da han havde dristet sig til at tække nogle render med blik idet lygtemagerlavet stævnede ham for retten og fik ham dømt til en mulkt. Sagen blev gennemført i alle instanser og ved højesteretsdom af 26. juni 1748 blev den stadfæstet . Læretiden var i artiklerne fastsat til 5 år men varede i virkeligheden blot 3 4 og noget svendestykke var ikke fastsat ud over at den læredreng der blev udlært hos en enke skulle udføre et arbejde efter oldermandens nærmere anvisning og det skulle bedømmes af to mestre. Det kan fremhæves som noget ganske usædvanligt at faget ikke havde noget mesterstykke. Når en svend havde tjent i fire år to år i Danmark og to år i udlandet kunne han lade sig indskrive til mesterår og hvis han i dette havde vist at han kunne sit arbejde og der jøvrigt ikke var noget at udsætte på ham blev han indskrevet som mester mod en afgift på 30 rdl. der ved reskriptet af 27. aug. 1762 blev nedsat til 20 rdl. Ved samme forordning blev der fastsat en svendeprøve beståendei forsvarlig lodning af et vandrør og man holdt fast herved til lavets ophør idet den dog i tidens løb blev udvidet noget som det fremgår af en meddelelse fra 1830 efter hvilken prøven bestod i både at forfærdige og lodde et blyrørt4 . Lavsartiklerne taler fremdeles om tidepengene der skal samles i laden til hjælp for dem der under udførelsen af deres arbejde faldt ned og kom til skade og denne forudseenhed var berettiget. 1740 udbetaltes af mestrenes bøsse 8 rdl. til begravelse af svenden Johannes Sørensen der faldt ned og slog sig ihjel i Slagelse det samme beløb blev givet 1743 da svenden Johan Indorph faldt ned under arbejde på Koldinghus og slog sig ihjel. Denne gang var der også en lægeregning på 3 rdl. 2 mk 1758 gav mestre og svende tilsammen 10 rdl. til bartskærerløn for blytækkersvenden Peter Koch der arbejdede i Liibeck hvor han var kommet til skade43. Når man ved denne lejlighed gik uden for den hjemlige kreds var årsagen fagets zinftige traditioner. Man stod i en livlig forbindelse med Liibeck og Hamburg hvorfra der jævnligt kom svende og man passede nøje på at kun fagets egne folk fik arbejde. 1778 fik man mistanke om at svenden Daniel Arnold Michelsen ikke tilhørte faget skønt han arbejdede hos mester Jacob Petersen i Hillerød og svendene ville kun anerkende ham hvis han fremviste 611949 s. 62
en kundschaft fra Hamburg der viste at han havde været hos en ziinftig mester. Da oldermanden i Hamburg imidlertid meddelte at han intet havde haft med lavet der at gøre blev han afvist og tidepengene han havde betalt blev leveret tilbagett . Lærebrevet var hos blytækkerne det store pas der åbnede mulighed for arbejde over hele Nordeuropa og man ofrede adskilligt på dets udstyr. I 1757 kostede det 6 rdl. i alt pergament 3 mk. stempel1 rdl. bånd og dåse til lavsseglet 3 mk. afgift til laden 3 rdl. og skriverpenge 1 rdl45. Frimestrene så man på med stor foragt og da mester Kjeld Thommesen i København i 1757 havde brugt en frimester til sit arbejde måtte han indrømme at det var mod håndværkets skik og brug og lade ham gå. Tre år senere måtte mester Jochum Pryssing betale 4 rdl. i bøde fordi han havde benyttet sig af hans arbejde 6 Allerede 1741 nævnes mestrenes velkomst af sølv med 41 skilte et tydeligt vidnesbyrd om lavets tilværelse før de officielle artiklers udstedelse idet den er dateret 1705 06. Mansynes ikke at have haft nogen særlig veneration for skiltene af hvilke man i 1746 solgte 39 men allerede 1751 var antallet af dem oppe på 10 1765 havde man 19 og 1773 24 sølvskiltet T. Blytækkersvendene ejede 1854 en velkomst af tin 22 tinbægre et fixerbæger aftin et ølkrus af tin en lysestage et tobaksfad med pibekradser en klokke af tin 40 skilte af sølv og et af kobber 48. Velkomsten blev brugt efter håndværkets skik. En løs seddel der er indlagt i protokollen over svende der har fået geskænk bærer formularen for ungsvendens modtagelse i svendenes lav. Efter skriften at dømme er den ca. 100 125 år gammel. Den fortæller ordret om udlærlingens modtagelse idet den gengiver de formelagtige vendinger der blev brugt. Medens velkomsten gik rundt blandt svendene sagde oldgesellen Her er en ungsvend som vi efter håndværks skik og brug ville give geskænk. Er der nogen der har noget mod hamat sige så tal nu og tie siden . Velkomsten blev nu igen fyldt og oldgesellen holdt den mod ungsvenden med følgende ord Altså med gunst vil jeg bringe dig den højlovlige velkomst idet jeg forhåber at du vil opføre dig som det en ærbar bly- og skiferdækkersvend egner og anstår. Vil du gøre det Svaret herpå var naturligvis et ja og ceremonien blev afsluttet med at oldgesellen sagde Giv mig derpå din hånd Lavets historie i det 19. århundrede var kun en svag afglans 621949 s. 63
af de gamle traditioner fra den foregående tid. Mestrenes antal gik stadig tilbage og svendene var ganskefå.I 1850 var det på grund af to uventede dødsfald kommet så vidt at lavet kun bestod af den gamle Andreas Weinreich der var blevet mester 1797 og forlængst havde trukket sig tilbage fra arbejdet. Lige efter denne krise trådte dog nogle nye mestre til og reddede på denne måde lavet indtil nationalliberalismens næringslov af 1857 satte det sidste punktum. Ved lavssamlingen 16. april 1862 blev det meddelt at man havde solgt mestrenes velkomst af sølv med dens skilte og svendenes skilte og at man havde købt en bolig i en håndværkerstiftelse. Resten af lavets formue og dets arkiv besluttede man at aflevere til magistraten 50 Således endte lavets saga. Blytækkeren var også skifertækker. Allerede 1533 nævnes de to bestillinger sammen i bestallingen for Dyrick Dyricksen5 og desuden optog blytækkerne også andet blyarbejde særlig fremstillingen og indsætningen af vandrør og deres arbejde er nu gået over til blikkenslagerne og vand- og gasmestrene. Foruden de mestre der boede i København havde lavet også nogle udenbys medlemmer og det er et bevis på den anseelse det nød at både en mester fra Lund og en mester fra Slesvig by lod sig optage i det. Nedenstående tabel giver en oversigt over disse udenbys mestre. Hillerød Helsingør Odense Kolding re røn Lund I alt 1725 50 1 1 1 1 1 1 6 1751 75 it 1 1 4 1776 1800 1 1 2 1801 1825 1 1 1725 1825 4 1 1 ii 12 Der har været mange flere mestre uden for hovedstaden der ikke søgte optagelse men arbejdede uafhængigt. Der foreligger allerede en kort omtale af blystøberkunstens teknik således som den blev øvet da Albæk kirke i Støvring herred i 1937 fik et nyt tag5 men den er så lakonisk at en mere udførlig meddelelse her kan være på sin plads. En af de sidste gamle blystøbere i Vestjylland var Andreas Hansen der 631949 s. 64
døde 1947. Han havde lært kunsten af sin svigerfader Niels Hansen der atter havde lært den af sin fader Hans Nielsen. Andreas Hansens værktøj findes nu i Den gamle By og omfatter følgende sager En gryde af støbejern med afrundet bund og skrå sider så vidden er størst ved mundingen ca. 28 cm høj og ca. 43 cm i diameter ved mundingen. En almindelig murerske med tresidet blad brugt til afskumning af urenhederne i det smeltede bly i gryden. En støberamme af fyr rektangulær. Endestykkerne er fæstet med gennemstukne tappe og udvendige kiler og den er desuden samlet med tre lange jernbolte. Fyldt med sand danner rammen den egentlige støbeform der må anbringes ganske lodret. For at opnå dette brugte Andreas Hansen et almindeligt vaterpas der ligeledes fulgte med værktøjet. Enlille rive dannet af en firesidet fyrrestok i hvilken der er indslået 9 firetommersøm som tænder. Med dette redskab blev sandet fordelt i formen. En strygestok af træ afpasset efter formens bredde til glatning af sandet i formen. Et strygejern dannet af en rektangulær plade af to stykker sammennittet jern og med et håndtag i pladens længde. Med dette redskab blev der gnedet tælle over sandets overflade før støbningen. Denne enkelthed i tilvirkningen kan følges langt tilbage i tiden. Da der 1649 50 blev foretaget arbejder på Århus domkirkes blytag anføres blandt udgifterne hertil også 11 sk. til ister53. En støbeske af jern med håndtag af træ. Det runde laf har en diameter af 27 5 cm skaftet og håndtaget er tilsammen på en længde af 107 cm. En støbeskovl af jernblik af samme bredde som formen åben i den ene side. Med denne skovl blev det smeltede metal hældt ud i formen. En rundstok af fyr i hver ende afsluttet i et håndtag. På denne stok blev de færdige plader rullet op. To patricer til fremstilling af en signatur begge af almindelige fyrrebrædder med påsømmede bogstaver og tal af bly. På den ene læses A. Hansen Strellev på den anden 1937. Patricerne brugtes til at udføre en matrice i støbeformen så en af tagets blyplader kunne forsynes med mesterens signatur og årstallet 641949 s. 65
1920. Af hans værktøj ses strygejernet stående på ovnen og under halvtaget støbeskovl og støberamme. Konservator N. J. Termansen fot. for tilvirkningen. En signeret plade fulgte sammen med værktøjet. Et fladt stykke træ med brysttap i hver ende muligvis til udglatning af formen. En hammeraf træ hvis hovede til den ene side er kileformet afsluttet og tre rektangulære stykker træ på hvilke den ene kortside og langside er tilspidset. Alle disse redskaber har været brugt ved falsningen og oplægningen af blyet. Desuden medfulgte nogle moderne blytækkersøm og tre små stykker kobberblik der blev lagt på blypladerne for at hindre at sømmene ved påsætningen gik gennem metallet. Om blystøbningen har Andreas Hansen efterladt sig nogle optegnelser der med uvæsentlige ændringer er gengivet nedenfor . Forca. 75 år siden foregik blysmeltningen på følgende måde. Man murede en grue af brændte sten og ler f. eks. ind i en åben skorsten på et sted helst nær kirken eller også var der en sådan grue eller skorsten i våbenhuset. En sådan støbeskorsten fandtes i våbenhuset i Brøndum og blev først fjernet 1907 da våbenhusets 651949 s. 66
Blytækker Andreas Hansen i arbejde ved Bølling kirke Bølling hrd. 1932. En blytavle er lige støbt. Museumsforstander H. P. Hansen fot. blytag blev omstøbt. Gruen var muret 1 alen i diameter og ca. 115 alen høj omtrent midt på siden var der en åbning sa stor at den kunne dækkes eller lukkes med en halv mursten på kant. Man slog de gamle tavler sammeneller huggede dem i stykker og fyldte gruen dermed op til trækhullet derefter fyrede man med træ og tørv oven på blyet indtil det smeltede og derved tog mindre plads. Derpå kom man noget bly i gruen og fyrede igen til det havde god støbevarme. Derefter blev ild og aske samlet op af gruen med en jernske. Der skulle helst være så megen plads i skorstenen ved siden af gruen at ilden kunne lægges der. Formen hvori blyet støbtes bestod af en træramme 3 alen lang 15 eller 16 tommer vid indvendig mål. Denne ramme blev fyldt med sand der blev stampet og skulle have en bestemt fugtighed og strøget med en strygestok. Dernæst blev det glattet med varmt jern. Sandet stænkes med vand for derefter at rives med en kam så fugtigheden bliver jævn. Sandet stødes derefter med en stok så det er fast og jævnt tilsidst glattes det efter med et varmt strygejern der smøres med tælle. Sandet skæres af i formen efter den længde man ønsker almindelig 661949 s. 67
Blytækker Andreas Hansen i arbejde ved Bølling kirke 1932. Den færdigstøbte blytavle falses til oplægning. Museumsforstander H. P. Hansen fot. er en længde på 214 214 alen. Denne behandling af sandet foretages for hver tavle der støbes. Man skæpper derefter blyet op i en støbepande der passer til enden af støbeformen og er stillet på skrå så når man tager om håndtaget og løfter panden løber blyet ud over sandet. Her i denne støbepande skal blyet renskummesfor de sidste rester af blyaske og afkøles til den for støbningen passende varmegrad. På denne måde kunne der støbes 2 3 tavler før blyet i gruen blev for koldt. Derefter begyndtes forfra at kommebly i gruen og atter fyre. Det sigersig selv at det var et langsomt arbejde. I de sidste 75 år er der sket nogle ændringer. Gruen er blevet afløst af en støbejernsgryde hvorom der mures en lille mur oftest lidt uden for kirkedøren og støbningen foregår så i våbenhuset. Denne ændring har gjort at der kan støbes mange flere tavler på en dag end før. Ellers er håndværktøjet det samme omtrent endnu som det var for 100 år siden såvel ved støbning som oplægning. Blytagene på vore landsbykirker kan ofte være gamle men det er ikke så let at bestemme da de ældste sjældent har støbt årstal. Det hænder dog enkelte gange. På Brøndum kirke har 671949 s. 68
Jeg set 1696 omstøbt 1907 støbt på en tavle og fra 1700 og opefter træffer man ikke så sjældent årstal. Ved Øse kirke blev skorstenen til blystøbningen nedtaget 1907 så vidt jeg husker da taget på våbenhuset blev omstøbt. I Ål kirke var der for ca. 50 år siden en sådan skorsten. Her standser Andreas Hansens optegnelser men museumsforstander H. P. Hansen i Herning har 1932 filmet hans arbejde da der skulle lægges nyt bly på Bølling kirke og af denne film fremgår det at blytavlerne efter støbningen blev falset med træhammeren og de kileformede træstykker. Tavlerne blev sat op på et underlag af brædder liggende med små mellemrum og fastsømmet foroven. Indbyrdes blev de samlet langs siderne ved at bukkes over hverandre så der dannedes en tæt flade der var uigennemtrængelig for vand. Også ved denne del af arbejdet blev træhammeren brugt. Med få og simple redskaber har blytækkeren udført sit arbejde . Hovedsagen var håndelaget og traditionen som blev nedarvet fra mestertil lærling eller fra fadertil søn. Både museumsforstander H. P. Hansen og læge J. Andreassen Ølgod har henledt Den gamle By s opmærksomhed på Andreas Hansens efterladte værktøj og museet bringer dem begge en tak. Det skyldesi første række deres interesse at det simple værktøj der bringer bud om en ældgammel arbejdsform nu er blevet bevaret for den kommendetid. Helge Søgaard. NOTER 1 Reallexikon der Vorgeschichte art. Legierung. 2 Sophus Miiller Bronzealderens Begyndelse Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1909 47. 3 Arthur Feddersen Nogle Viborgske Oldsager og Udgravninger Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870 245. 4 Andreas Oldeberg i GOteborgs och Bohuslåns Fornminnesførenings Tidskrift 1935 83 84. 5 Carl Schuchhardt Schliemanns Ausgrabungen Leipzig 1890 80. 8 Jobs Bog 19 23 24 Bly nævnes også i 4. Mosebog 31 22 sammen med guld sølv kobber jern og tin. 7 Fr. Poulsen Den delfiske Gud og hans Helligdom Kbh. 1924 39. 8 Hermann Peters Aus pharmazeutischer Vorzeit Berlin 1889 90 95. 9 J. Kornerup i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1891 74 76. Om tilsvarende blytavler vedrørende ærkebisperne Leuderik og Unni i Bremen se Annaler f. nord. Oldk. og Hist. 1858 321 330. 681949 s. 69
10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 23 24 25 26 27 28 29 30 31 832 33 34 35 36 37 38 39 40 Script. min. II 278. Erik Moltke Mediaeval rune-amulets in Denmark Acta Ethnologica 1938 118 122. Ibidem 120 123. M. Lorenzen Signeformularer og Trylleraad Jy. Saml. 1 IV 147. Danske Studier 1928 168 ff. Otto Rydbeck Den medeltida borgen i Skanør Lund 1935 117 133. Johs Bøe Det femte nordiske arkeologmøte 97 106 Bergens Musemus årbok 1928 Hist.-antikv. række 1 . J. Kinch Ribe Bys Hist. I Ribe 1869 404 05. V. Bergsøe Danske Forenings-Tegn Kbh. 1888 I XI. Fortid og Nutid II 178 79. Jvfr. C. G. Schultz Æbelholt Kloster Kbh. 1945 33. Hugo Matthiessen Hærvejen Kbh. 1930 108 109. Marius Kristensen i Fra Ribe Amt 1908 178 180. Nationalmuseets anden Afdeling Kbh. 1908 14. Om et signet af bly fra det 15. årh. fundet i Maribo birgittinerkloster se C. M. Smidt i Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1935 250. Diplomatarium til Familien Rosenkrantz s Hist. II 283 Kbh. 1882 . Antikv. Annaler IV 257. Sixten Strombom Det forna Nya L6d6se GOteborg 1923 202. Afbildet i museets årbog 1943 50. Georg Galster Blykas fra Trankebar Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1933 75 80. P. G. Thorsen De med Jydske Lov beslægtede Stadsretter Kbh. 1855 234. Georg Lechner Die Hansischen Pfundzollisten des Jahres 1368 Liibeck 1935 103 109 116 199. A. D. Jørgensen Undersøgelser vedrørende Danebroge Hist. TidsSkr 6 1 178. J. Kinch Ribe Bys Hist. I Ribe 1869 352. Chr. V. Hertel Aarhuus Dom- og Cathedralkirke Haderslev 1809 1770 Hiibertz Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus II Kbh. 1845 191. L. Koch i Kirkehist. Saml. 5 I 20 21. Kanc. Brevb. 24. 8. 1583. J. J. Fyhn Kjøbstaden Kolding Kbh. 1848 49. Kanc. Brevb. 10. 8. 1562. Ibidem 18. 1. 1581. Ibidem 13. 7. 1574. Tabellen er opstillet efter angivelserne i blytækkerlavets protokol i folio der med lavets øvrige arkiv findes i Kbh.s stadsarkiv der med stor velvilje har udlånt det. Kbh.s diplomatarium VIII 368 636 giver meddelelser om regeringens indgriben. Blytækkerlavets prot. fol. 65 v. Blytækkerlavets prot. over svende der har fået geskænk 4to. 691949 s. 70
41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 70 Collegial-Tidende 1830 245. Om striden mellem blytækkere og lygtemagere se Harald Steenberg Kbh.s Blikkenslager-Laugs Hist. Kbh. 1914 -16 upag . Blytækkerlavets prot. fol. 4 r 11 r. Ibidem 54 v. Ibidem 87 88. Ibidem 52 v. Ibidem 53 v 59 v. Ibidem 8 v 29 v 39 v 65 r 75 v. Blytækkerlavets prot. over svende der har fået geskænk 4to 3. Blytækkerlavets prot. fol. 135 r. Ibidem 148. Kanc. Brevb. 14. 2. 1553. J. P. Hjersing Albæk Kirke Fra Randers Amt 1942 102 03. Hiibertz Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus II Kbh. 1845 191.1949 s. 71
GAVELISTE 1949 Hvor intet bynavn er nævnt er adressen Århus Trykt bordtæppe. Direktør Niels B. Lassen Dalgas Avenue 57. 2 uniformer. Kopier af postillon og kørende postkonduktør-uniformer fremstillet i anledning af diligencens 150-års jubilæum 1948. Skrædermester Jensen Skorup Søndergade 44. Hat og kasket til ovenstående. Dansk Postmuseum. Broderet langsjal. Journalist K. Rosenstand Ribe. Herre-lommetørklæde 2 servietter messingstrygejern sandhus 2 platter . Frk. Lucie Grønlund Vejlbygade 8 Risskov. Fransk sjal skørt af hvidt moll m. m. samt arkivalier en samling bådebyggerværktøj olietryk vinkellineal saltkar spillekort flasker kakler m. m. Museumsinspektør Chr. Waagepetersen Den gamle By x. Sølvhårnål. Købmand Niels Larsen Munkegade 6. Båndmål og garnvindsler. Fru Inger Neurath Tøndergade 10. Mindeblomst af hår. A. K. Hvidtfeldt Olsen Heibergsgade 8. Cape med broderi Fru overretssagfører Edv. Glæsel Aalborggade 1. Brudekjole båret 1847 af lensgrevinde Thyra Frijs Frijsenborg. Overhofmesterinde lensgrevinde Inger Wedell Wedellsborg. Kyse og 4 pyntekapper. Fru Nielsen Vestergade 3. Sølv-strikketøjsholder og hårarbejder. Frk. Eckeberg Dalgas Avenue 5. Kammerdugs-pudebetræk med flamsk barokknipling. Fru Goosmann Bruunsgade 48. Krave og underærmer med fr. broderi. Frk. Bussenius Ryvej 14 Holte. Gl. regning på klæde slips m. m. Fru Anna Sofie Lindetoft Terp Østergård Lystrup Brudeslør m. m. Fru Damgård Paulsgade 7. Cigaretui m. broderi glarmester-fagskilt. Glarmester Einar Christensen Vestergade 48. Bagerdragt. Bagermester Otto Hansen Viborgvej 25. Karetmagerværktøj. Chr. Fokdal Osted pr. Roskilde. Modeller til træskostøvler. A S Carl Flachs Læderfabrik. Rullegardin blækhus. Postmester Stæhr-Larsen Ruds Vedby. 3 numre af Dansk Telegraftidende 1 svensk telegrafteknik 1 stempel. Overassistent P Klenø Dronningensvej 22 Nyborg. Sølv-lommeur vægur. Indk. ved urmagermester Jens Mejlvang. Urnøgle. Urmagermester Jens Mejlvang. Træfigur. Fru direktør Gerda Hoppe Skovvejen 55. 711949 s. 72
Træskomagerskilt. P. Nørregård Frederiks Allé 44. Pibehytte. S. B. Andersen Viby J. 2 cykellygter. Cykelhandler P. Beck St. Voldgade 1 Randers. Indskriftstykke. Palle Andersen Viborgvej 23. Stol. Fru Mortensen Tordenskjoldsgade 38. Tang til støbning af kugler morter bismer rok og trug. Hr. Magnus Thomsen og frue Resenbro. Cykellygte 1 stk. krank. Sadelmager P. Djørup Dragestrædet Stege. Stempel. Postmester Klottrup Vejen. 14 punds lod 1854 pennebakke stempel 2 armbind 2 posttasker 2 blækhuse v postmester H. Emborg Århus Postkontor. Tegninger skitsebøger m. m. Malermester M. Henningsen Langelinie 10 Vejle i 3 gl. frankerede breve. E. Søderlund Sct. Paulsgade 7. 2 rammer. Glarmester Olsen Ryesgade 25. i Klippemaskine 2 platter sæbebeholder. Aalborg og Nørresundbys Barber - og frisørlaug. 2 kg natur-indigo. Hr. Albert Petersen Nordborg. Boghylde. Jernbaneapoteket Fredericia. Skilt til væveriet. A S De forenede Klædefabriker. Teglsten og opmåling fra Krajbjerg. Konstruktør N.I. Israelsen Viborgvej 103 Hasle Århus. Stor stempelrulle seglmærkestempel en samling gravørværktøj. Fabrikant Hammerschmidt Guldsmedgade 38. Sølvske Horsens Museum. Gravsten over C. D. Gebauer og Peder Funder lås fra Sdr. Kirkegård v Århus kirkegårdsvæsen. 2 bøger. Stenhuggermester S. K. Christensen. 3 tinmål Kollegialtidende almanak. Frk. Ellen Schrøder Algade Korsør. 1 fot. 2 fajancekander. Fru musikdirigent Knudsen Ingerslevpl. 2. Cykel. Centralforeningen for Danmarks Cykelindustriforening. Handskemagerskilt 2 fliser. Kunsthandler Sivelykke Volden. Paraplystativ m. m. Bogense Postkontor. 21 merskumspiber. Forfatteren Hans Hartvig Seedorff Petersen Tisvilde Hegn. Bog. Roger Madsen Thorvaldsensgade 30. Skilderi 5 messing-teskeer. Fru Rasmussen Silkeborgvej 201 Åbyhøj. Opslagstavle. Inventarforvalter Olesen overpostmesterens kontor Kbh. Opskriftsbog. Apoteker Alfr. Sonne Svane Apoteket Nykøbing M. Støbte broncebeslag. Gårdejer Christen Friis Mogensen Konradsminde Bjødstrup pr. Tranbjerg. Kageskål fad 3 tallerkener glasflaske. Fru Erlov Themsvej 10 Risskov . Sølvhægte. Guldsmed Mahl-Mikkelsen Vestergade 3. Udklip. Badeassistent Hans Olesen Biilowsgade 60. En samling huggepibertil ligtøj. Frk. Anna Gjerulff. 2 gl. droger 3 stænger apostelplaster. Apoteker Jens Strøyberg Assens. Trædesymaskine. Hr. Erik Olesen Bruunsgade 50. 721949 s. 73
5 kristelige bøger. John Fjelrad Sejrøgade 2. Krukke. Hr. P. J. Petersen Jyllands Allé 21. Portlås. Mejeriet Vesterbro. Lommeur af sølv. Urmagermester A. Dalgård Jyllandsgade Esbjerg. 10 punds lod lysestabelholder munkesten. Smedemestrene M. Sørensen og P Mathiesen Gl. Munkegade 8. Garnkrog 2 knager broderet rejserem 1 par seler 3 skudsmålsbøger 1 vandrebog. Apoteker Dannesboe Andersen Phistersvej 31 Hellerup . Glittesten 2 signeter 1 oblatpresser. Opkøber Hvid Jernbanegade 2 Randers. Postillonhat. Postkontoret Kbh. Skilderi 2 indrammede fot. Garver Carl Andersen Heibergsgade 14. 1 skilling. Murerformand Frederiksen Den gamle By . En samling skår. Læge Ulrik Balslev Aidt pr. Thorsø. Herrecykel. Cykelhandler Rasmussen Hylke. Gartner-examensbevis. Anonym giver. Borgerskab div. tryksager o. lign. Installatør Schawo Nielsen Vestergade 17. En samling gamle aviser og arkivalier. Landsarkivet Viborg. Bibel. Fru Mathilde Nielsen Christianshede. 2 skudsmålsbøger 1 testamente. Maskintrykker Thomsen Højbjerg. Regnebog almanak avis. Lokomotivfører Nielsen Wærumsgade 4. 2 lommeure. P. S. Elleskov Vagtelvej 3. Symaskine. Hr. Niels Chr. Jensen Dytmærsken 1 Randers. Gelatinekapsler oblatkapsler 2 oblatlukkere. Apoteker E. R. Bielefeldt Gudumholm apotek Gudumholm. Fyrfadet til en vågekone. Frk. C. Bach-Hougård Den gamle By . Udhængsskilt. Fru Stiehler Marstrandsgade 27. Lille andagtsbog. Fru K. Hansen Ø Thoreby Lolland. Ske medlaf af perlemor. Fru A. M. Christensen Den gamle By . 2 indrammede billeder af Århus. Fru Svend Hofmann Ellermarksvej. 6 indrammede og 2 uindrammede billeder. Postmester W. Olsen Sorø. Festprogram med kort. Hr. Krarup Jensen Liseborgvej 21 Viborg. Fot. af omvandrende sadelmager. Hr. H. P. Jensen Helgenæsgade 9. Div. værktøj. Snedkermester Skriver Ravnkilde pr. Arden. Pudsholt. Skomager A. Sloth Lave Iver Huitfeldtsgade. Forhandlingsprotokol. Bødkernes fagforening. Maleri. Th. Kastrup Kriegersvej 5. Trædesymaskine. Cykelhandler Erik Larsen Hasle Bornholm. Gamle rammer Fru O. Haun Banegårdsgade 25. Tenakel daguerreotypi medaille. Bogtrykker Jørgen Jensen Badstuegade 17. Vinkelhage af messing. Typograf Bing Sørensen. Cykel med radius-eger. Cykelmekaniker Kr. Nissen Hjerting pr. Rødding . 1 skilling. Togfører H. Egelund Christensen Danmarksgade 34 Struer. Stokkestativ. Fru K. Dich Odensegade 30. Vindepind. Kvartermester Alfr. Thomsen Islandsgade 13. Lysestage. Hr. N. Bruntoft Randers. 731949 s. 74
Gravdekoration Graver Sigvardt Pedersen Voldby. Karetmagerskilt. Karetmager Andersen Brædstrup. 3 stk. butzenglas. Hr. Storkfelt Ny Munkegade 69. En samling skræderværktøj. v hr. skrædermester N. Joh. Nielsen Nørre Allé 96. Fot. af Århus domkirke. Urmager Frits Rasmussen Filtenborgs stiftelse nr. 4. En samling sadelmagerværktøj. Hr. V. Tolboe. Borsving. Gasmester Carl Olsen Nr. Allé 39. Paraply kårde. Hr. Møller Strandparken 42. Opskriftsbog. Grosserer S. Bejlegård Steen Billes Torv 20. Tagsten. Ark. Klemann. Gl. lejekontrakt. Snedkermester Thorvald Rasmussen Skovvejen. Karetmagerværktøj væv med tilbehør dejgtrug m. m. Karetmager Jens Stephansen Dalbyoverst. Cykel. Cykelhandler A. M. Skiødt Vestergade 6 Randers. 2 måleredskaber til bådebygning. Skibsbygger Sophus Andersen lystbådehavnen . 7 løse beslag. Maler G. Rasmussen Holmevej 34 Holme. Ramme. Hr. Sigfred Jørgensen H. Guldbergsgade 31 A. 5 brændtlers relieffer. Århus teater. Feltflaske eller lommelærke. Fru A. Sibbernsen Den gamle By . Medaille. Fru Doris Eriksen Frederiksbjerg Torv 10. 741949 s. 75
BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2. 3. og 7. Afdeling Nationalmuseet. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling Rigsarkivet Thorvaldsens Museum Statens Museum for Kunst Ny Carlsberg Glyptotek Det danske Kunstindustrimuseum Tøjhusmuseet Dansk Post- og Telegrafmuseum Københavns Stadsarkiv Universitetsbiblioteket København Den danske Ordbog Udvalg for Folkemaal København Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Gilleleje og Omegns Museum Kalundborg og Omegns Museum Museet for Holbæk og Omegn Roskilde Museum Odense Bys offentlige Samlinger Historisk Samfund for Fyns Stift Svendborg Amts Museum Vendsyssels historiske Museum Hjørring Historisk Samfund for Hjørring Amt Museet for Thy og Vester Hanherred Thisted Randers Museum Den historiske Afdeling Herning Museum Horsens Museum Vejle Museum Museet på Koldinghus Haderslev Amts Museum Samlingerne på Sønderborg Slot Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo Norsk Folkemuseum Oslo Kunstindustrimuseet Oslo Oslo Bymuseum Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring Oslo Hærmuseet Akershus Bergens Museum 751949 s. 76
Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen Museet Gamle Bergen Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum Trondhjem De Sandvigske Samlinger Lillehammer Stavanger Museum Kulturhistorisk Afdeling Drammens Museum Kristiansands Folkemuseum Arendal Museum Nationalmuseum Stockholm Nordiska Museet och Skansen Stockholm -Sancte Grjens Gille Stockholm Stockholms Stadsmuseum Tekniska Museet Stockholm Samfundet før Hembygdsvård Stockholm Sigtuna Fornhem G6teborgs Museum Historiska Avdelningen Réhsska Konstsléjdmuseet G6teborg Géteborgs Stadsbibliotek Kulturen Lund Lunds Universitets historiska Museum Folklivsarkivet Lund Malmø Museum Malmé6 Fornminnesf6rening Stadsarkivet Malmé Dalslands Fornminnes- och Hembygdsforbund Vånersborg Halmstads Museum Varbergs Museum Harplinge Hembygdsforening Harplinge Sø6dermanlands Fornminnesforening Centralbiblioteket Eskilstuna Link6ping Museum Link6ping Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala Føéreningen Gotlands Fornvånner Visby Orebro Låns Museum OØrebro Stifts- och Landsbiblioteket Link6ping Norrbottens Museum Luleå Finska Fornminnesf6reningen Helsingfors Åbo Museum Åbo The Museums Association London Victoria Albert Museum London The Royal Scottish Museum Edinburgh National Museum. of Wales Cardiff Municipal Museum Art Gallery Belfast The Manx Museum Douglas Isle of Man Museum fiir hamburgische Geschichte Hamburg Colonial Williamsburg Williamsburg Virginia U.S. A. The Farmer s Museum Cooperstown New York U. S. A.1949 s. 77
BESTYRELSE TILLIDSMÆND ARKITEKTER PERSONALE BESTYRELSE Landsretssagfører C. Holst-Knudsen formand. Direktør N. Geertsen. Bankdirektør Niels Jensen. Tømrer Formand Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier kasserer. Borgmester S. Unmack Larsen. Departementschef i undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Landsretssagfører J. C. Sørensen MB. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Apoteker C. J. M. Dannesboe Andersen København. Tandlæge Holger Friis Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Fm. f. Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Museet på Koldinghus. Museumsdirektør Knud Klem Handels- og Søfartsmuseet Kronborg. Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg historiske Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. ARKITEKTER Hans Henrik Engqvist M. A. A. Kongens Lyngby. Aksel Skov M. A. A. Aarhus. PERSONALE Direktør Dr. phil. Helge Søgaard 1. august 1931 . Inspektør Fru Petra Julie Holm 1. maj 1921 . cand. jur. Chr. Tvede Waagepetersen 22. sept. 1949 kst. Konservator Peter Bang Termansen 1. januar 1933 . Museumssekretær Frk. Erna Lorenzen 15. september 1935 . Kustode Søren Simonsen 28. oktober 1928 . T71950 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 19501950 s. 2
1950 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 1950 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1950 s. 4
KLICHÉER HAMMERSCHMIDTS KLICHÉFABRIKKER TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1950 s. 5
OVERBIBLIOTEKAR VILHELM GRUNDTVIG 22. april 1950 døde overbibliotekar Vilhelm Grundtvig. Som medlem af museets bestyrelse lige fra den første begyndelse til 1949 vil han blive mindet som en af institutionens støtter i de første år da vanskelighederne var størst og den nye samling trængte mest til hjælp. Vilhelm Grundtvig var født i København 26. juli 1866 søn af kontorchef Johan Grundtvig. Efter sin embedseksamen blev han 1892 bibliotekar ved Landbohøjskolens bibliotek og hele sit liv tilbragte han mellem bøger fra 1903 i Statsbiblioteket i Arhus hvis leder han blev 1905. Akademiske traditioner og gammel slægtskultur dannede forudsætningerne for hans liv og livssyn og selv om han i samtale kunne fremhæve at han ikke var grundtvigianer følte han alligevel navnets forpligtelse og beskæftigede sig gerne med slægtens historie og vågede med pietet over de genstande i hjemmet der var minder om N.F. S. Grundtvigs person. Som ugift kunne han ofre sig for sine passioner af hvilke bibliografien blev den førende.1950 s. 6
Vilhelm Grundtvig var medlem af den sektion af Landsudstillingen 1909 der genrejste Borgmestergården og efter udstillingens lukning medvirkede han til gårdens bevaring og blev medlem af museets bestyrelse hvis møder han nødigt svigtede. I overensstemmelse med sin natur var han kun i ringe grad optaget af de mange praktiske spørgsmål der udgør en væsentlig del af et museums daglige liv og udformningen af de principielle retningslinier havde i større omfang hans interesse. Man lyttede med opmærksomhed når han fremsatte sine synspunkter der altid var underbygget af en fornem saglighed. Han glædede sig over den betydning museet nåede i årenes løb og først da alderen tvang ham til det trak han sig tilbage. I Den gamle By vil han blive mindet i fremtiden som dens grundlæggers beskedne og trofaste støtte. Enhver form for selvovervurdering lå ham fjern og han ville sikkert selv protestere når det her fremhæves at hans smukke livssyn og klare tanke har formet en ikke uvæsentlig side af museets virksomhed. Helge Søgaard.1950 s. 7
ÅRSBERETNING 1950 det forløbne år har museet modtaget en række erhvervelser I der heldigt udfylder de mangler samlingerne har haft og de mangeprivate givere der har bragt deres hjælp er museet megen tak skyldig. Jævnsides med katalogiseringen af de nyindkomne ting er det lykkedes at gennemføre en revision af fortegnelsen over de tidligere modtagne sager og man har særlig bestræbt sig for at fremskynde seddelkataloget. Hele dette arbejde har kun været muligt fordi museet ud over sit faste personale har kunnet beskæftige forskellig medhjælp og Den gamle By bringer arbejds- og socialministeriet sin tak fordi det ved sin bevilling har stillet denne arbejdskraft til rådighed. Uden denne hjælp ville man ikke have været i stand til at opnå de fremskridt 1950 har bragt. Hele dette indre arbejde mærkes kun lidet af de besøgende og resultaterne ligger foreløbig skjult i protokol og kartotek men det danner det uundværlige grundlag for udstillingen i bygningerne og giver mulighed for et mere indgående arbejde med genstandenes historie. I de forrige årbøger har opførelsen af Det gamle Gartneri jævnligt været omtalt. Uanset de økonomiske vanskeligheder som årets prisstigninger har bragt har komitéen til dets indretning begyndt opførelsen af den gamle gartnerbolig fra Stenalt hovedgård og 1. septbr. blev der afholdt rejsegilde på bygningen . På komiteens vegne talte dens formand gartner A. Kristiansen og museets kasserer direktør Axel Kier bragte en tak fra Den gamle By . Arkitekt H. H. Engqvist og museets direktør redegjorde for husets betydning i museets samling af bygninger og tømrermester W. Withen talte for håndværkerne. De dårlige vejrforhold lagde mange hindringer i vejen under opførelsen men det er lykkedes at få huset færdigt i det ydre til årets udgang og forhåbentlig vil det være muligt at få det fuldendt i det kommende år så det kan blive tilgængeligt for samlingens gæster og vise fagets historie.1950 s. 8
Gartnerboligen fra Stenalt under opførelse. Til genrejsningen af det gamle gavlhus fra Storegade i Aabenraa har museet modtaget flere bidrag fra Sønderjylland. Firmaerne A S Sønderjydsk Frøforsyning Aabenraa Kul-Kompagni A S Cimbria Tømmerhandel A S Automobilforhandler Chr. P. Barsøe A S Aabenraa Automobilselskab alle Aabenraa Sønderjydsk Tæppefabrik Højer A S Det Nordiske Kamgarnsspinderi Sønderborg Sparekassen for Haderslev Byes Omegn Haderslev og ingeniør M. Clausen Danfoss Nordborg har ved deres gaver vist at genrejsningen af huset er dem magtpåliggende og den interesse de har vist for sagen er en stor opmuntring for museet i dets arbejde. Spinderiet og væveriet der blev åbnet 8. septbr. 1944 viser overgangen mellem håndværk og industri men skildrer ikke hele arbejdsgangen i klædets fremstilling idet vadmel og klæde kun gøres færdigt til stampning og efterbehandling. For at kunne vise alle enkeltheder i produktionen lige til den færdige vare gik ud til forbrugerne er det nødvendigt at knytte en stampemølle til væveriet. Bestyrelsen for Textilfabrikantforeningen og dens direktør L. Brahe Christensen har i forening med Den gamle By undersøgt mulighederne for genrejsningen af en stampemølle. 81950 s. 9
Terrin af fajance fra fabrikken i St. Kongensgade København. Det nødvendige inventar findes allerede i museet men under de øjeblikkelige forhold da gamle bygninger stadig må anvendes til beboelse skønt de er ganske uegnede har det været vanskeligt at finde et hus. Sæby byråd har velvilligt lovet at skænke den gamle gård Algade 12 fra 1624 til museet men da den endnu en tid vil være beboet har man undersøgt andre muligheder og endnu ved årets udgang var der ikke truffet nogen afgørelse. Textilfabrikantforeningen har bekostet indlæggelse af elektrisk kraft i væveriet så de gamle maskiner med passende mellemrum kan holdes i gang og derved sikres mod rust og anden ødelæggelse . Museet bringer sin tak for denne værdifulde gave. Af de gaver til samlingerne som Den gamle By har modtaget skal her nogle enkelte fremhæves idet museet retter en tak til de mange som har hjulpet Den gamle By og forstået at ikke blot pengeværdien men også tingens tilknytning til fortidens liv og kultur er afgørende for dens optagelse og anbringelsei museet. Fra undervisningsministeriet har Den gamle By modtaget er stort femrummet skab fra slutningen af Christian IVs regering stammende fra egnen lige nord for Århus. I modsætning til de fleste andre møbler af denne type er det udført af fyrretræ og har bevaret væsentlige dele af sin gamle maling. I en senere årbog vil der blive gjort udførlig rede for skabets historie . Undervisningsministeriet har desuden forøget museets alt for lille samling af hjemlige fajancer med en blåmalet terrin fra fabrikken i St. Kongensgade stammende fra dens ældste og 91950 s. 10
bedste periode da den blev ledet af Johan Ernst Pfau. Om terrinens enkeltheder fortæller vedføjede billede. Noget fuldstændigt sidestykke til den synes ikke at findes i danske samlinger men Kulturen i Lund ejer en terrin der kun adskiller sig fra Den gamle By s i småting. Da S. M. Holsts gård blev åbnet var dens møblering ikke på alle punkter tilfredsstillende men i 1950 har provst H. Wistoft ved en stor gave rådet bod på manglerne ved en række møbler og brugsgenstande fra familiens købmandsgård på den gamle Studsgade. Det har været muligt helt at ommøblere spisestuen og dagligstuen har fået flere værdifulde forøgelser men næsten lige så værdifuldt er en række sager til køkkenet som næsten altid er. forsvundet fordi deres ringe værdi og uanselige ydre ikke frister til at gemme dem men her var blevet bevaret. Den meget omfattende gave har i høj grad øget værdien af gårdens interiører. Et andet minde om de gamle købmænd er en diskestang fra Kvissel i Vendsyssel skænket af købmand Sigtenborg. Den er nu ophængt i Borgmestergårdens krambod hvor den har været savnet da den vistnok har været almindelig i ældre tid men tidligt er forsvundet efterhånden som forretningerne blev moderniserede for at klare sig i konkurrencen. Museets kirkelige afdeling vokser kun langsomt og er i årets løb blot blevet forøget med en egetræsfigur deponeret af Skanderup kirke og muligt hidrørende fra et epitafium. Som gave fra rev. Hugh C. A. S. Muller M. A. England har museet modtaget en sølvpokal der 1853 blev skænket til giverens farfader justitsråd og toldinspektør J. M. Miiller i Århus. Den er nu udstillet i samlingen for Århus bys historie sammen med de andre ting fra tiden. Også Den gamle Bys Venner har ved deres tilskud øget museets samling af genstande af ædelt metal. Mellem disse bør først nævnes et par venskabsringe af guld med filigranarbejde i empirens typiske smag efter deres stempel er de tilvirket af guldsmed Chr. Sahl i Holstebro. Fra Aalborg stammer efter deres mærke 6 ens theskeer fremstillet af Jens Kjeldsen Sommerfeldt og fra viborgmesteren Bertel Johansen Kierulf foreligger en spiseske mærket med ejerinitialer i en bladkrans . Adskilligt må her ganske forbigås eller kun omtales i korthed fordi det rettest må behandles sammen med andre beslægtede sager i særskilte artikler men det må dog nævnes at apoteker Dannesboe Andersen har skænket en dobbeltknap og 101950 s. 11
Urteskærer fra Skanderborg apotek. knapforme og at lærerinde Ida Michelsen har forøget museets bestand af møbler fra det 18. århundrede med en dragkiste af eg. En ovnplade af norsk arbejde er en gave fra arkitekt Frederiksen og glarmester Einar Christensen har skænket et par ruder fra domkirken. De er efter deres indskrift indsat 1851 52 og indeholder navnene på de håndværkere der har udført arbejdet. Samlingen af musikinstrumenter er blevet forøget med et empireklaver af Marschall s fabrikat skænket af fru Porse Ormslev børnehjem . Samlingen i det gamle apotek omfattes af museets gæster med en mere end almindelig interesse og museet er den danske apotekerstand taknemmelig for den hjælp det modtager til vedligeholdelsen og forøgelsen. Det forløbne år har bragt en række genstande til samlingen af hvilke en gave fra apoteker O. V. E. Grabau er den største. Den omfatter fortrinsvis redskaber fra laboratorium og materialkammer deriblandt urteskærere og mortere og supplerer udmærket de tidligere modtagne sager. Fra fru museumsinspektør Stephensen har museet fået en lille standbøsse af drejet træ hvis malede dekoration med en svane viser at den har hørt hjemme på et svaneapotek men hvis nærmere herkomst ikke kan bestemmes da den er erhvervet af giveren gennem antikvitetshandelen. Apoteker Aage Møller Silkeborg har skænket en morter af serpentin og apoteker Niels Madsen Aabenraa en morter af jern. En vægt med tilhørende glasskab er en gave fra apoteker Axel Schytte Thyholm apotek. 111950 s. 12
Lygteur udført af Christen Foersom Ribe. Ved dødsfald har urmuseets komité mistet to af sine mest indsigtsfulde medlemmer urmagermestrene F. Sinding Ebeltoft og S. P. J. Johnsen Århus. Begge vil blive mindet for den iver hvormed de gik op i deres hverv. Som gave fra den sidstes søn har urmuseet modtaget hans svendestykke udført i Strands på - Mols 1883 og al den gamle mesters værktøj. Fru apoteker Hertz Hjørring har skænket sin morfader Laurits Halds svendestykke udført i Århus 1850 et Iemmeur med cylindergang. Konsul P. J. Østergaard har foræret et lommeur udført af Kjeld Jensen der tog borgerskab i Arhus 1826. Mellem gaverne fra urmuseets komité må fremhæves et lommeur af engelsk herkomst men signeret med navnet på en mester i Middelfart N. Halgreen og dermed et minde om den udstrakte import af engelske ure der fandt sted for 125 150 år siden. Ft lille rejseur i firkantet messingkasse med graveret bladværk må efter sin dekoration stamme fra tiden ca. 1700 og er sign. Claus Bartels. Det er kommet fra Sønderjylland. Af særlig interesse er et lille lygteur i kasse af sortmalet træ. Det er signeret Cr. Foersom Ribe. Denne lidet kendte urmager tog borgerskab 1761 og nåede en ansetstilling i sin by idet han 1780 blev overformynder. 1794 nedlagde han sin forretning. Han var farfader til skuespilleren Christen Martin Foersom og uret 121950 s. 13
der er det første fra hans hånd i urmuseet har sin særlige værdi fordi samlingen fra gammel tid har ejet en skæremaskine til tandhjul med hanssignatur og årstallet 1759 så det sjældnetilfælde er indtruffet at et ur og det værktøj hvormed det er fremstillet findes samme sted. Uret må nærmest henføres til samtidens engelske type der er noget forenklet efter den jævnere danske smag. Også et lommeur fra Larpent Jiirgensens fabrik hører til urmagernes gave. En urnøgle af sølv med en evighedskalender er skænket af Hans Jensen Co.s Eftf. En særlig opmærksomhed har museet ofret på de håndværkshistoriske samlinger men dette område er så omfattende at der er langt igen før der er nået en tilfredsstillende oversigt. Det er lykkedes at erhverve flere stykker dateret værktøj og hr. S. S. Sørensen har skænket et træskomagerskilt fra Jægergårdsgade . Næsten alle de fag der er repræsenteret i Den gamle By har modtaget store forøgelser. Sadelmager V. C. Tolboe har utrætteligt øget samlingen til sit fags historie og bortset fra de allerældste typer kan museet nu vise alle de forskellige konstruktioner af cykler hvorigennem udviklingen er foregået takket være de mange gaver der er indkommet. Også samlingen til gravørens historie er vokset og det samme gælder om guldsmedens værktøj og kleinsmedens sager. Den pladsmangel der allerede længe har været følelig er i 1950 blevet forøget men forhåbentlig vil fremtiden give bedre vilkår for udstilling af de mange ting der er indgået i de senere år. 3 10. aug. aflagde hendes majestæt dronning Ingrid et besøg i museet ledsaget af hendes kgl. højhed prinsesse Margrethe og 23. aug. gæstede hendes kgl. højhed prinsesse Caroline Mathilde samlingerne. 3 Af de videnskabsmænd der i 1950 har besøgt museet skal følgende nævnes. Museumsinspektør mag. art. Ada Bruhn Tøjhusmuseet Kbh. kom 11. jan. og fil dr Oscar Nikula Åbo Museeum Finland 2. marts. 3. maj studerede ms. Chita de la Calle Mexico museets interiøropstilling og overlærer Arne Meyling fra Tikøb kommunes historiske samling fik museet 131950 s. 14
forevist 8. juli. I forbindelse med Dansk kulturhistorisk Museumsforenings møde i Viborg fik Den gamle By i september besøg af museumsinspektør Steffen Linvald Københavns Bymuseum museumsinspektør Berg Langelands Museum og museumsinspektør Sigvard Skov Koldinghus. 19. 20. september opholdt museumsdirektør Reidar Kjellberg Norsk Folkemuseum sig i museet og 29. nov. var konservator Valen-Sendstad De Sandvigske Samlinger på besøg. I samarbejde med Arbejdernes Oplysningsforbund har museet afholdt en række foredrag og fremvisninger over bindingsværksarkitekturen i løbet af april og maj og de fik så stor tilslutning at deltagerne måtte ordnes i to hold. Efter en henvendelse fra lærerne i Århus begyndte museet i efteråret en studiekreds over møblernes historie der afsluttedes i dec. Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet fik 14. marts forevist Borgmestergården . I forbindelse med denne undervisning bør det nævnes at urmagerne har skænket en serie farvefotografiske lysbilleder af de gamle ure der står til disposition for fagets organisationer og andre interesserede og allerede er blevet flittigt benyttet . Museet har deltaget i Håndværkets Udstilling i København og i udstillingen Dansk Kogekunst i Arhushallen. 15. septbr. blev der tidligt om morgenen afholdt en brandøvelse hvor brandvæsenet særlig lagde vægt på at fastslå hvor hurtigt man kunne møde og udlægge sit materiel. Øvelsen fik et tilfredsstillende forløb. Ligesom forrige År har Århus kommune ladet afholde koncerter i Den gamle By og museet bringer sin tak for denne støtte. Årsberetningen kan heller ikke slutte uden at omtale friluftsspillene . På initiativ af skuespillere fra Arhus Teater blev der på den scene der er bygget bag Lille Rosengården i juni og juli måned opført Henrik og Pernille af Ludvig Holberg i Edvin Tiemroths iscenesættelse. Der var af skuespillerne bragt store ofre og gjort et betydeligt arbejde for at nå et godt resultat og deres bestræbelser blev belønnet og påskønnet fra alle sider. Skønt vejret ikke var det bedste blev sæsonen gennemført medstor energi og den gamle komedie og de gamle huse klædte hinanden. Friluftsspillene bragte beviset for at Holbergs arbejder er velegnede til at opføres udendørs men det er sikkert en betingelse at fremførelsen holdes på den samme højde som de dygtige kunstnere nåede i deres velledede arbejde. 141950 s. 15
GLIMT AF DOLKENS HISTORIE D er et stødvåben oftest med kort stiv klinge et hjælpevåben bestemt til nærkamp. I sin simpleste form består den af et een- eller tveægget knivsblad med et greb gerne af træ. Fra stenalderen op til nyeste tid kan dens historie følges overalt i verden. Den simple praktiske genstand der kunne bruges både som våben og som redskab fandt udbredelse såvel hos krigere som hos civile personer. Dens udseende var afhængigt af brugen og af ejerens velstand og skønhedssans men tillige af de fremherskende moderetninger. I oprindelse hører dolk og sværd sammen. Sværdet er vokset ud af dolken og er egentlig kun en forlænget dolk. Tidligt i bronzealderen skiller de sig imidlertid ud fra hinanden og de to våben udvikles hver for sig i begyndelsen parallelt således at dolken i form og udstyr bliver en miniatur-udgave af sværdet . Middelalderens dolke har i deres udvikling sammenhæng med samtidens brugsknive. Dolke formet som miniatursværd er dog ikke ukendt i denne tid og mellemformer mellem sværd og dolk forekommer undertiden. Om disse mellemformer bør kaldes langdolke eller kortsværd beror ofte på et skøn . Europæiske dolke har som regel lige een- eller tveægget klinge. Orientalske dolke derimod er ofte krumme men ligeledes med een- eller tveægget klinge. Nogle er blot formindskede udgaver af krumsværd og sabler andre har sammenhæng med almindelige brugsknive. En rigdom af typer og variationer af samme former træffes navnlig i Indien og Persien . Hos oldtidens romere hørte den tveæggede spidse dolk med til legionærsoldatens udstyr den brugtes ved gladiatorernes fægtekampe og den var den civile mands almindelige forsvarsvåben . Allerede i den tidlige jernalder erstattedes dolken i Mellem - og Nordeuropa af det eenæggede jernsværd og af eenæggede knive. Folkevandringstidens herhjemme den germanske jernalders forskellige sax-former blev af betydning for de 151950 s. 16
senere dolkes former. I vikingetiden bar man eenæggede stridsknive lange eller korte i en skede ved bæltet. Deres former var ikke meget forskellige fra den tidligere periodes . De første knive og dolke som træffes i den egentlige middelalder har omtrent samme form som folkevandringstidens forskellige saxe. I middelalderen udvikler disse saxe sig i to retninger brugskniven redskabet og knivdolken på samme tid redskab og våben. Af knivdolken udvikler den almindelige dolk sig og de to lever i middelalderen side om side den første hovedsagelig som bondens og jægerens ledsager den anden som borgerens og navnlig krigerens tilbehør. Medens knivdolken kun forekommeri ret få former der mere eller mindre ændrede føres videre i forskellige jagtknive opstår der en mængde dolktyper hvoraf nogle er påvirkede af orientalske former andre af de herskende sværdtyper. Hertil kommer lokale særformer der ikke sjældent påvirkes af de fremherskende dragtmoder og af de krav derstilles til deres brug. Knivdolken har rimeligvis været i brug gennem hele middelalderen som den civile befolknings nødværgevåben. Den egentlige dolk kommerførst i løbet af 1200-tallet både hos civilbefolkningen og især hos krigerstanden. I 1100-tallets og de fleste af 1200-tallets gengivelser af krigere savnes dolken. Om man har båret den under de folderige kjortler som i 1200-tallet brugtes udenpå ringbrynjerne kan ikke afgøres af billederne. På 1300-tallets billeder derimod ser man ofte dolke som et tilbehør til krigsudrustningen. Som riddervåben spillede den en vis rolle i 1300- og 1400-tallet de århundreder i hvilke ringbrynjen forstærkedes med jernplader og efterhånden blev til den tætsluttende jerndragt som var karakteristisk for 1400-tallet. Detstive spidse våben kunne bores ind gennem sprækker i rustningernes sammenføjninger i armhuler halsåbninger og underliv hvor rustningerne gav en mindre god beskyttelse. Med dette våben gav man den overvundne modstander nådestødet. Misericordia blev derfor navnet på visse af denne periodes dolkformer . Dolke forekommer i simple tarvelige udgaver som jævne våben og som pragtvåben med fæster og skeder af kostbart materiale prydet med ornamenter og billedscener udført af dygtige guldsmede efter kendte kunstneres tegninger. Flere pragtdolke er bevaret fortrinsvis fra fyrstelige rustkamre. I jordfundene fra middelalderen finder man hovedsagelig de tarvelige og de jævnere stykker. I betragtning af at så at sige hver 161950 s. 17
mand i middelalderen har haft sin dolk er det bevarede materiale sparsomt. I de fleste våbensamlinger udgør dolkene talmæssigt en betydelig mindre del af samlingerne end f. eks. sværd og kårder. Såvel herhjemme som i udlandet forekommer dog en del jordfundne dolke fremdraget på steder hvor der i middelalderen har været gadereller veje eller fundet ved og i vandløb og søer. Den samling af dolke som Den gamle By i Aarhus ejer ialt 13 stykker er alle jordfund fra byen og omegnen. Bortset fra ganske enkelte typer som mangler viser den de dolkformer som brugtes herhjemme i tiden mellem ca. 1300 og slutningen af 1500-tallet. Både knivdolken og den egentlige dolk er repræsenteret tillige med renaissancens overgangsform til fægtekunstens parerdolk. HUS- OG BONDEVÆRGER 1377. Dansk hus- eller bondeværge antagelig fra 1400-tallet. F. i Brabrand sø. Fig. 1. Det lange spidse knivblad er eenægget med en tyk lige ryg. Foroven har klingen en gennemboring og et hul antagelig til den parereller støtteplade der er gået halvt igennem den. Anglen er smedet i eet med klingen er af samme bredde og har lidt tykkere hoved. I anglen findes ialt 6 nittehuller. To af nitterne er endnu bevaret tillige med rester af de grebskaller af træ som grebet har været beklædt med. I det nederste hul har en parertorn antagelig været fastgjort. Nu mangler den. Skeden findes ikke mere. Oprindelig har der rimeligvis været en læderskede til kniven. Mål totall. 39 cm kl. 27 5 cm br. 1 9 cm vægt 0 15 kg . Hus- eller bondeværget er en knivdolk på een gang redskab og våben. Slægtskabet med de almindelige brugsknive fremgår ved en sammenligning med middelalderens knive. At den tillige har været et våben tyder størrelse og fæsteform på. Karakteristisk for knivdolken er den lange eenæggedeklinge af trekantet tværsnit med tyk lige klingeryg og spids od. Anglen er forarbejdet i eet med klingen og har samme bredde og tykkelse som klingeroden. Anglens øverste ende er som regel formet som et bredt fuglehoved omtrent som her eller som en fiskehale. Med nitter er grebskallerne der gerne er af træ fastgjort hertil. Oftest hører der til denne form en parerstang der kan være vandret eller med den forreste ende svagt buet. Undertiden finder man i stedet for parerstang en lille parertorn på ægsiden fastgjort 171950 s. 18
Fig. 1. Fig. 2. Fig. 3. Fig. 1. Huss eller bondeværge antagelig fra 1400-tallet. Den gamle By Århus. Fig. 2. Kusk betaler told. Fra Mendelsches Briiderbuch Niirnberg 1426. Fig. 3. Dolk eller kniv rimeligvis fra 1300-tallet. Den gamle By Århus. mellem små jernplader. Denne form kendes fra Mellemeuropa bl. a. fra Schweiz . Knivdolken forekommer næsten overalt i Europa især i Mellem- Vest- og Nordeuropa. Karakteristiske eksemplarer er fundet i Tyskland Schweiz England og i de nordiske lande. Knivdolke af beslægtet type findes i Nationalmuseet i København . Klingen er imidlertid bredere og odden er tveægget med en krum rygslibning. Omtrent som denne form er det husværge som findes i en tysk tegning fra 1426 af en rejsende der betaler told fig. 2 . Den enkle primitive form er uden nationale ejendommeligheder . Foruden den i fig. I gengivne type finder man undertiden en knivdolk med ringformet hoved men den synes mindre hyppig end den ovenfor omtalte . 181950 s. 19
De enkelte jordfundne eksemplarer giver i sig selv ingen kronologiske holdepunkter. Tidsfæstes må de ud fra de i samtidens billedkunst forekommende knive. I 1400-tallet og i den første halvdel af 1500-tallet ser man undertiden bønder omvandrende folk handelsfolk jægere folk som på deres færden kunne være udsat for overfald udstyret med sådanne knivdolke stukket i en læderskede der sidder ved højre side i bæltet undertiden på eller ved en pung eller lille taske. Navnet bondeeller husværge har den fået fordi den var den civile spec. den jævne mands sikkerhedsforanstaltning. At den dog også kunne bruges som krigsvåben fremgår af flere samtidige billedgengivelser . DOLKENE Hvornår den egentlige dolk viser sig er vanskeligt at afgøre. De jordfundne dolke er som regel uden kronologiske holdepunkter . Men ifl. billedkunsten synes dolke ikke at have været i brug før hen mod slutningen af 1200-tallet. Nogle af de jordfundne eksemplarer er imidlertid så primitive og simple i deres form og udførelse at de muligvis kan være tidligere. Vanskeligt at tidsfæste er et jordfundet knivsblad medrester af trægreb fra Århus. Om det er en kniv eller en dolk lader sig næppe afgøre. 2739. Rest af dolk eller kniv antagelig fra 1300-tallet. Fundet i Ormslev mose Ning herred fig. 3 . Klingen er eenægget med lige smal ryg foroven ved anglen er den bred mod odden spidser den stærkt til. Både æg og ryg er meget rusttæret. På den tynde firsidede angel sidder endnu resterne af et trægreb med ovalt tværsnit. Mål totall. 30 6 cm kl. 19 5 cm br. 3 5 cm vægt 0 09 kg. De nærmeste paralleler til denne dolk eller kniv er nogle dolke fundet i Themsen i London nu i Londons bymuseum. De tidligste daterbare dolke synes at være eenæggede med tyk klingeryg og spids od. Endnu i 1300-tallet er den eenæggede klinge den hyppigste i 1400-tallet derimod træffer man ofte tveæggede dolke. De tidligste dolke er i slægt med brugsknivene . Ligesom disse har de muligvis deres oprindelse i folkevandrings - og vikingetidens brugs- og stridsknive. Antagelig har der været en ubrudt tradition fra disse tider om at bære kniv som nødværge såvel hos menigmand som hos krigerstanden. For krigeren var dolken desuden et hjælpevåben når lanse og sværd var tabt eller til at give den overvundne modstander nådestødet 191950 s. 20
med. Endog som kastevåben har dolken undertiden været brugt i situationer hvor krigeren måtte værge sig førend han kunne få tid at trække sit sværd. Således beretter krønnikeskriveren Froissart i sin skildring af den fransk-engelske hundredårskrig at englænderne brugte at slynge deres dolke mod franskmændene. I Orienten og hos primitive folk anvendes dolke og knive iøvrigt ofte som kastevåben . De italienske og tyske fægteskoler underviste allerede i 1300-tallet og 1400-tallet i fægtning med dolk. Og i fægtebøger fra 1400-tallet finder man illustrationer med dolke brugt i brydekamp 0 . Fig. 19. Omkring 1500-tallet bliver dolken tillige et paradevåben et værdighedstegn for fyrster adelige og officerer . Flere pragtdolke er bevaret. Portrætmalerier og andre billeder fra denne tid med gengivelser af fyrster og andre fornemme personer viser tidens glæde ved kostbare og smukke dolke som et tilbehør til stridsdragten. Tidens kunstnere bl. a. Diirer Holbein d. Yngre Aldegrever og flere andre udførte forlæg til udsmykning af våben deriblandt også dolke og dolkskeder. Medens dolken i krigsbilleder næsten altid ses ved krigerens højre side ved venstre hang sværdet på ryggen eller foran på midten blev den til hofdragten ofte båret ved venstre side som en erstatning for sværdet eller kården. Tydeligt kommer det frem i flere af Holbein d. Yngres portrætter af den engelske konge Henry VIII fra den tid da kunstneren opholdt sig ved det engelske hof 1 . Dolkens glansperiode som krigsvåben synes at indledes i 1300-tallet. I dette og det følgende århundrede bliver den foruden at være menigmands våben tillige et nødvendigt tilbehør til stridsdragten. På gravmonumenter der viser riddere i fuldt krigsudstyr og i kampbilleder savnes den derfor kun sjædent. DE HYPPIGSTE DØOLKTYPER Middelalderens almindeligst forekommende dolkformerer iøvrigt de såkaldte basilards rondeleller skivedolke nyredolke schweizerdolke landsknægtdolke de italienske cinquedea er eller oksetunger der ofte er hele små sværd de af orientalske typer påvirkede øredolke samt de stive stiletter. Af disse former træffer man i Danmark og i det øvrige norden fortrinsvis nyredolken samt landsknægtdolken og dens efterkommere og slægtninge. Basilarden fig. 4 5 og rondeldolken møder man især i Mellem - Vest- og Sydeuropa. Begge former er hyppige i middealderens1950 s. 21
4. Fig. 6. Fig. 4. Basilard i korsfæstelsesscene af Giovanni da Milano ca. 1360. Hist. Society New York. Fig. 5. Basilard på tysk træstatuette 1300-tallet. Opr. fra Sct. Laurentius-kirken Wien nu i New York. Fig. 6. Fransk rondeldolk . Maleri fra ca. 1420. billedkunst. De træffes ret tidligt og kan følges op i 1500-tallets begyndelse. Basilarden er almindelig på tyske og italienske gravmonumenter over krigere fra 1300-tallet. Ofte ses den lænkettil rustningens brystplade ved hjælp af en lang kæde der sidder ved siden af den kæde som bærer sværdet 3 . Ved at lænke våbnene til rustningen søgte man at hindre at ridderen mistede dem i kamptumlen 4 . Dens forekomst i billedkunsten 3 viser at den fortrinsvis har været et militært sidevåben men også civilpersoner har dog båret den 6 . Basilarden er rimeligvis den grundform hvoraf både den karakteristiske schweizerdolk og den italienske oksetunge eller cinquedea er udviklet. Rondel- eller skivedolken har som knap en bred flad skive. Fig. 6 . Parerstang findes ikke men er erstattet af en tilsvarende bred skive der slutter nøje til skedens mundblik. Rondeldolken træffes især i Tyskland England Frankrig og Norditalien 8 . De tidligste eksempler på denne dolkform i billedkunsten synes at tilhøre den anden halvdel af 1300-tallet19 . Almindelig bliver den først omkring 1400. I 1400-tallet er den en af de hyppigst forekommende dolke bl. a. på engelske gravfå1950 s. 22
Fig. 7. Sværdfegerværksted beg. af 1500-tallet. På bordet ses bl. a. nogle rondeldolke. Fra Mendelsches Briiderbuch Niirnberg. monumenter 9 I de italienske og tyske fægtebøger fra 1400-tallet ser man ofte brydekamp med brug af rondeldolke. I italienske billeder fra denne tid er dolken ofte meget lang og bruges undertiden som fodfolkets sidevåben. De tyske landsknægte fra begyndelsen af 1500-tallet er af og til udstyret med rondeldolk men den er ikke disse soldaters almindelige dolk. Fig. 7 viser en sværdfeger fra denne tid ifærd med at forarbejde rondeldolke . 221950 s. 23
Betegnelsen misericordia for den dolk hvormed ridderen gav sin overvundne modstander nådestødet synes især at gælde rondeldolken. Skønt den er almindelig både i England og i Mellemeuropa træffes den kun sjældent i de nordiske lande. NYREDOLKEN de nordiske landes karakteristiske dolk. Størstedelen af de i Danmark og i det øvrige norden fundne dolke tilhører denne kategori 4 . I Norge synes man ligefrem at foretrække en bestemt udformning af den. Navn har den efter de to nyreformede figurer som altid findes ved grebets rod undertiden i form af store knolde udskåret i grebets materiale og i eet med dette undertiden små af bronze eller jern fastgjort til den lille parerstang eller støtteplade eller forarbejdet i eet med denne. Nyrefigurerne er det fælles kendemærke for denne kategori af dolke hvis detaljer iøvrigt ofte afviger indbyrdes efter tid og sted. Museet ejer fem nyredolke hvoraf de fire repræsenterer forskellige former for denne udbredte og yndede dolktype. 436 49. Nyredolk fra 1300-tallet. Ukendt findested. Fig. 8 . Grebet er af ben rimeligvis en dyreknogle afglattet og tilskåret således at formen er konisk med den tykke ende opad. Kanterne foroven viser at der her oprindelig har været et beslag antagelig af metal i lighed med andre nyredolkes. Forneden er de to store nyreformede figurer skåret i eet med grebet. Nu mangler en parerstang men undersiden af grebet synes at vise at der oprindelig har været en lille svagt buet parerstang eller blot en støttebue af metal under nyrerne. De fleste nyredolke af denne form navnlig de engelske synes at have sådanne metalbuer under nyrerne. Klingen er eenægget med tyk lige ryg og spids od. Mål totall. 27 1 cm kl. 15 5 cm br. 2 cm vægt 0 16 kg. 788. Nyredolk. fra slutningen af 1300-tallet. F. i en mose i Fruering sogn Hjelmslev herred fig 9 . Det trinde greb med den svagt koniske form er af træ. Foroven har det ligesom den foregående dolk haft et metalbeslag forneden fandtes oprindelig to små nyreformede figurer hvoraf den ene nu mangler. Figurerne har været anbragt hver for sig på små metaltappe. Imellem greb og klinge ses en lille buet jernpladetil støtte for grebet. Klingen er eenægget med kraftig lige ryg og spids od. Mål totall. 30 cm kl. 19 3 cm br. 1 7 cm vægt 0 08 kg. 231950 s. 24
Fig. 8. Fig. 9. Fig. 10. Fig. 11. Fig. 12. Fig. 8. Nyredolk med greb af dyreknogle 1300-tallet. Fig. 9. Nyredolk fra slutningen af 1300-tallet. Fig. 10. Nyredolk med knap og nyrer af bronze ca. 1400 1450. Fig. 11. Nyredolk med knap og nyrer af jern ca. 1450. Fig. 12. Nyredolk rimeligvis engelsk fra tiden omkring 1500 eller kort efter. Alle fra Den gamle By Århus. 2420. Nyredolk fra begyndelsen af 1400-tallet. F. i Gudenå ved Randers bro fig. 10 . Fæstet har foroven en rund skiveformet knap med en hylse af bronze. På knappen ses radialt stillede graverede streger på hylsen er der ligeledes graverede stregornamenter . Af grebets beklædning er intet bevaret. Forneden findes en bronzeparerstang hvorpå de nyreformede figurer sidder forarbejdet i eet med denne. Den lille bronzehylse der er prydet med stregornamenter omslutter et lille stykke af trægrebet der imidlertid er nyt. Klingen er eenægget med en kraftig lige ryg og en spids od. 241950 s. 25
Mål totall. 29 3 cm kl. 19 6 cm br. 2 1 cm vægt 0 22 kg. 126. Nyredolk fra 1400-tallets anden halvdel. F. ukendt fig. 11 . Grebet mangler. Tilbage er kun det øverste beslag formet som en let hvælvet jernplade med muslingelignende ornamenter. Forneden er en lille buet parerplade af jern hvorpå den ene af nyrefigurerne endnu er helt bevaret. Også her ses ornamenter der minder om muslingeskaller. Klingen er eenægget med kraftig lige ryg og spids od. Mål totall. 33 1 cm kl. 22 5 cm br. 1 7 cm vægt 0 10 kg. 1376. Nyredolk muligvis engelsk fra ca. 1500 eller kort derefter . F. i Brabrand sø ved Arhus fig. 12 . Det velbevarede greb er af træ. Foroven har det en æbleformet knap derefter en indsnævret hals og et næsten balusterformet greb der forneden bærer de to nyrefigurer. Grebet hviler på en buet messingbro. Knappen har en lille messingkalot udskåret med akanthusformede tunger. En lignende kalot findes på hver af de to nyrer. I selve grebet er små dekorative messingsøm indslået og på knappen findes fire vertikale snoede messingtråde indlagt i træet. Den høje nitteknop er af messing. Klingen er tveægget med et lille klingebryst hvori ses tre svage hulslibninger af hvilke den midterste fortsætter gennem hele klingens længde. Mål totall. 34 8 cm kl. 24 cm br. 2 cm vægt 0 11 kg. Af disse dolke er nr. 436 49 rimeligvis den ældste. Det grove bengreb med de store nyrer tilhører den i de nordiske lande almindeligst forekommende gruppe af nyredolke. Den er ikke specielt nordisk eller dansk men kendes både fra Mellemeuropa og fra England. Fra Danmark kendes et meget nærstående men bedre bevaret eksemplar i Nat.mus. i København fig. 13 ligeledes med groft bengreb og eenægget klinge her tilmed med svage rester af et smedestempel 5 . Et løst greb hvis klinge nu mangler findes ligeledes i Nat.mus. Fra Bergen kendes et greb til en tilsvarende dolk her mangler nu den ene nyre 9 . Endnu een findes i Bergen 7 men også i London og flere steder i Schweiz er lignende dolke fundet 8 . Denne simple form har rimeligvis været i brug i lang tid. Blandt de bevarede eksempler er ingen daterede men i billedgengivelser træffer man ofte en lignende form. Navnlig synes den at have været et civilt våben måske især båret af bønderne. I et kalkmaleri fra ca. 1400 i Elmelunde kirke bærer en bonde der høster netop en sådan dolk 9 . Samme form synes også at forekomme1950 s. 26
Fig. 13. Fig. 14. Fig. 15. Fig. 13. Nyredolk med greb af dyreknogle 1300-tallet. Nationalmus. Københ. Fig. 14. Nyredolk med skede af sølv. Slutningen af 1300-tallet. Nationalmus. Københ. Fig. 15. Burgundisk nyredolk ca. 1450. Tøjhusmuseet Københ. i Tingsted kirke hvor manden der sidder på toppen af livets hjul har den anbragt foran i sit bælte. I Libeckerbiblen udført af en hollandsk kunstner fra ca. 1489 ser man i et af billederne bonden og døden hvor bonden har den samme simple dolkform stukket ned i sit bælte foran fig. 16 . Nr. 788 er en finere udgave af den samme grundform. Grebet er slankere og nyrerne er mindre 2 . Materialet er ligeledes finere. Den nærmeste danske parallel findes i en dolk i Nat.-mus. i København. Kun grebet er bevaret tillige med et lille stykke af klingen. Hertil kommer en meget smuk sølvskede med slægtsvåben fig. 14 33 . Denne form har paralleler i engelsk billedkunst fra slutningen af 1300-tallet og fra 1400-tallet. Muligvis er det en dolk af lignende form som gøgleren jonglerer med i et kalkmaleri i Vigersted kirke fra ca. 145039 . 261950 s. 27
Fig. 16. Bonde fra Liibeckerbiblens Fig. 17. Tysk træsnit Theuerdanck dødedanserscener ca. 1489. fra 1517. Dolkene med den flade metalknap på den lille hylse træffes flere gange i nordiske fund bl. a. fra Danmark Nat.mus. . Dolke med greb helt af metal men iøvrigt af samme form forekommer både i Danmark og i Norge hvor de er meget yndede 35 . Desuden kendes de fra tyske engelske og flamske billeder fra 1400-tallet36 . Formen med den flade skive på den lille hylse synes at være en påvirkning fra visse former af rondeldolkene især de nordtyske og de flamske37 . De små metalnyrer tyder på at dolke af denne type er yngre end de ovenfor omtalte. Paralleler til ornamentiken findes bl. a. på en dolk i Nat.-mus. D 1841 og på flere dolke i Metropolitan museum i New York38 . Sammen med århusdolken nr. 2420 synes nr. 126 at høre. Typen er omtrent den samme. Den sidste nr. 1376 derimod står isoleret. Fæstets form og navnlig de små messingkalotter på knap og nyrer viser at dolken er ret sen antagelig fra slutningen af 1400-tallet eller måske snarest fra begyndelsen af 1500-tallet. Fig. 17. Denne antagelse støttes af klingens form med det lille klingebryst og med hulslibningen gennem klingemidten. Beslægtede dolkformer findes i England bl. a. en dolk i privateje fundet i Yorkshire og en dolk nu i Wien oprindelig fra England 39 . 271950 s. 28
Ét ae Fig. 18. Valdemar Atterdag Sct. Peders kirke Næstved ca. 1375. Disse engelske dolke har ligesom fig. 12 en særlig knap men knappernes form afviger fra denne ved deres udskæringer. På engelske og på flamske messinggravplader fra 1400-tallet finder man tilsvarende dolke med de samme rosetformede beslag på knap og nyrer bl. a. på sir T. Brookes i Cobham kirke fra 1529 W. Gascoignes i Cardington kirke fra 1540 og H. Sacheverells i Morley 155840 Nyredolke forekommer overalt i Mellem-Vest- og Nordeuropa. Bortset fra nyrefigurerne varierer formen men nogen skarp lokal begrænsning er vanskelig at give. Hovedudbredelsesområdet er imidlertid Vestog Nordeuropa. I norden synes nyredolken at være den eneste virkelige dolkform i 1300- og 1400-tallet. Ligesom de foregående dolke må også nyredolken tidsog i nogen grad stedfæstes efter dens forekomst i billedkunsten. 281950 s. 29
Fig. 19. Fra Talhoffers fægtebog udgave fra 1459. Nyredolk i brug ved fægtekamp. De tidligste kendte eksempler på denne dolktype er fra England og Norge. I England træffes den i en tegning fra ca. 1280 i Norge er den tidligste forekomst antagelig i Kristinapsalteret fra slutningen af 1200-tallet. I Danmark synes det tidligste nogenlunde daterbare eksempel at være dolken på hertug Kristoffers gravmæle i Roskilde domkirke tidligst fra 1360-ernet1 . Kun greb og nyrer er bevaret resten af dolken er en nyere restaurering . Fæstet på denne dolk er omtrent som fæstet på en dolk i Nat.mus. og som fæstet på dolken fra Otto d. Yngre af Orlamiindes gravsten i Kloster Himmelkron fra ca. 134042 . Ligesom hertug Kristoffers er også denne dolk fastgjort i en kæde ved rustningens brystplade. Fra omkring 1375 er den nyredolk som Valdemar Atterdag bærer i kalkmaleriet i Sct. Peders kirke i Næstved. Fig 18 . Denne dolk har omtrent samme form som 291950 s. 30
nr. 436 49 den grove type med de storer nyrer eller 788 med det slankere greb. Det kegleformede greb svarer desuden til flere af de dolke som er fundet i Themsen og i Schelde. På disse dolke er den øverste flade dækket af en metalplade. Man kan formode at Valdemars dolk har haft en sådan plade og at der har været tale om en dolk af finere kvalitet end de almindelige med bengrebet. Valdemars dolk svarer iøvrigt til den der forekommeri et håndskrift fra Bøhmen nu i Wien fra omkr. 1300 135043 . Det er desuden den samme form somer gengivet i et initial i den svenske OstgOtalag fra 1300-tallet 4 . Også Konrad von Seinsheim bærer på sin gravsten i Schweinfurt fra ca. 1369 en lignende dolk45 . Fra slutningen af 1300-tallet er denne form ret hyppig på de engelske bronzegravplader. Fra Nederlandene træffer man den i hertugen af Berrys bønnebog af Paul von Limpurg fra ca. 1413 1418 bl. a. i billedet af hertugens gæstebud hvor den bæres i næsten vandret stilling i bæltets højre side 9 . Mere forfinet er den dolk der forekommeri et håndskrift i Minchen cod. german. 48 fra ca. 146147 . Den bæres her ikke af en kriger men af en civilklædt adelsmand. I 1400-tallet forekommer den grove nyredolk desuden som fægtevåben bl. a. Talhoffers fægtebøger fra 145948 fig. 19 . Nogen snæver geografisk begræsning af denne jævne dolktype synes ikke mulig. Den simple enkle form har antagelig været i brug næsten overalt hvor nyredolkene forekommer. Billederne viser den båret af såvel militære som civile personer. Flere af de i Danmark jordfundne dolke har i skeden et lille bestik som regel kun bestående af en kniv en del af det bestik som man ofte finder i skeden til jagtvåben hvor det næsten altid består af en kniv og en pren eller en gaffel49 . Bestik forekommer også i skederne til flere af de følgende våben bl. a. landsknægtdolkene. Dolken med den flade metalknap på den lille hylse forekommer i hele norden men kendes også fra Nederlandene og England 59 De små degenererede nyrer tyder på at disse dolke er senere end de foregående. Nyrerne er desuden ofte forsynet med stregornamenter eller er udskåret som dyrehoveder. Knapformen synes som før nævnt at være et lån fra rondeldolkene af den tyske og den flamske type . Parerstangen med de skarpt nedadbøjede ender peger mod Vesteuropa bl. a. mod flamske og burgundiske dolke uden at der dog er tale om en direkte kopiering af disse egnes dolke. I Nordfrankrig og i Flandern er dolke af denne form hyppige. En datering er vanskelig bl. a. 301950 s. 31
fordi gengivelserne i billedkunsten ofte er så skematiske eller så lidet nøjagtige at man ikke er i standtil at foretage en pålidelig sammenligning . Undertiden forekommer denne form med et slankt konisk greb. Den koniske form træffer man især i tyske gengivelser fra slutningen af 1400-tallet og i begyndelsen af 1500-tallet. På Albrecht Dirers Paumgartner-alter fra ca. 1500 bærer Lucas Paumgartner en sådan dolk52 . Den samme form forekommer også på kunstnerens kobberstik af St. Eustachius fra ca. 1500 150353 . Der er næppe tvivl om at den dolk som Lucretia gennemborer sig med på Albrecht Dirers maleri i Miinchens pinakothek fra ca. 1518 er af samme type . Men disse billeders dolke har et mere forfinet præg end de foregående og minder i fæstets form også om visse af landsknægtdolkene som i deres fæster undertiden ligeledes synes påvirkede af rondeldolken . Den almindeligste nyredolk ved siden af den grove form er den som i den våbenhistoriske litteratur oftest går under benævnelsen burgunderdolken . I det foreliggende materiale er den ikke repræsenteret . Formen er i hovedsagen den samme men den er slankere og mere forfinet. Våbnet synes især at være et adelsvåben. Eksempler på denne type kendes fra danske fund men hyppigst er den i flamske og franske fund. Et karakteriFig . 20. Sen skotsk nyredolk dateret 1616. Maskinfabrikant E. A. Christensens saml. København. 311950 s. 32
stisk eksemplar erhvervedes for nogle år siden til Tøjhusmuseet fra Tyskeren Max Dregers samling fig. 15 . Medens de ældre nyredolke som regel ingen særlig knap har finder man mod 1400-tallets slutning og i begyndelsen af 1500-tallet dolke hvor grebets øverste del er udskåret som en æbleeller pomeransformet knap. Nr. 1376 havde en sådan æbleformet knap kronet af en messingkalot. Flere dolke af denne type er fundet i England . En engelsk dolk med greb af vedbendrod æbleformet knap og små messingkalotter på nyrerne findes bl. a. i George Harding Collection i Chicago. Sammesteds finder man en lignende dolk med flamsk indskrift. Parerstangens ender er her trukket frem som klingefangere. Desuden forekommer typen på engelske og iøvrigt også på flamske bronzegravplader fra 1400-tallet58 . De små akanthustungede kalotter kendes desuden fra andre dolkformer fra begyndelsen af 1500-tallet. Det samme gælder de små snoede messingtråde. Sømornamenterne finder man bl. a. på en nyredolk i Metropolitan museum i New York formodentlig et burgundisk arbejde fra ca. 1500. På en dolk fundet i Rhinen nu i privatsamling finder man samme ornamentik 59 . Efterkommere af middelalderens nyredolke skotternes såkaldte High-land dirks har meget ofte lignende sømornamenter indslået i krydsene på deres fletværksudskæringer69 . Selvom man ikke finder nøjagtige paralleler til nr. 1376 peger så mange af detaljerne i form og ornamentik hen mod England at denne dolk må formodes at være vesteuropæisk rimeligvis engelsk arbejde fra slutningen af 1400-tallet eller de første år af 1500-tallet 61 . Hvorlangt op i tiden den egentlige nyredolk holdt sig i Skotland viser en nyredolk i privatsamling Coll. E. A. Christensen København dateret på klingen 1616 fig. 20 . Hvor populær denne dolkform har været gennem flere hundrede år viser de talrige fund og den hyppige forekomst i billedkunsten. LANDSKNÆGTDOLKENE Mod 1400-tallets slutning forsvandt det sværtpånserede rytteri fra de europæiske hære. Hovedvægten førtes fra rytteriet over på fodfolket. I slutningen af 1400-tallet erstattedes de beredne ridderhære med adelsmændene som hovedkærnen af det jævne fodfolk udstyret med pike og hellebard seneretillige med luntemusket . Et nyt militært begreb kom til landsknægtorganisationen . Egentlig udgik denne fra Schweiz men som almindelig 321950 s. 33
europæisk institution indførtes den af kejser Maximilian I af Østrig. I den nærmest følgende tid kom landsknægtene til at sætte deres præg på hærene og på tidens våben- og dragtudstyr. Hovedforskellen på de meniges og på officerernes våben lå i det mere eller mindre kostbare materiale og den kunstneriske udsmykning . Den nye tids karakteristiske dolk blev landsknægtdolken jævn og tarvelig for den menige landsknægt kostbar og pragtfuld båret som rangstegn for officerer fig. 21 . Karakteristisk for landsknægtdolken er dens greb der som regel er konisk beviklet med metaltråd og foroven kronet af en stor hvælvet plade. Undertiden er denne plade prydet med reliefudsmykning eller har tykke metalvulster langs randen. Parerstangen har især på de ældre dolke ofte form af et tre- eller firefliget blad med brede nedadbøjede flige. På de lidt yngre dolke findes en lille vandret eller buet parerstang med knopformede ender og med en parerring på dolkens tertsside. Ofte dannes denne parerring af to parerstænger der er bøjet nedad og fremefter således at de mødes på tertssidens midte hvor de forenes med en lille ring. De to således forenede parerstænger minder i form ofte om den midterste flig af det tredelte parerblad fra de ældre dolke. Undertiden er parerstangen formet som en slags klingefanger med lange nedadbøjede og fremadvendte frie ender. Denne form finder man især på de senere dolke. Den mest karakteristiske del af landsknægtdolken er dog skeden. Rund af tværsnit enten helt af metal eller med lange og svære metalbeslag imellem hvilke et mellemstykke beklædt med fløjl er indskudt er den inddelt i afsnit ved flere i tætte grupper sammenstillede vulster. Forneden kan den have form af en stor tung blomsterknop eller være fint profileret. Foroven findes næsten altid en lommetil et bestik bestående af kniv og pren ganske som ved schweizerdolkene. I hver side sidder ofte foroven et par små øskner til befæstelse af en læderstrop for fastgørelse 1 et gehæng andre har en vandret eller lodret firkantet øsken på skedens kvartside ligeledes bestemt til ophængningen . Materialet i disse dolke er som regel jern men sølvdolke forekommer også. Når dolken er stukket i skeden har denne klodsede og svære form med den tunge afslutning lighed med de stridskøller der i 1500-tallet brugtes som officersværdighedstegn . Landsknægtdolkenes tunge massive udseende skyldes i nogen 331950 s. 34
Fig. 21. Fis 22. Fig. 23. Fig. 24. Fig. 21. Landsknægtdolk af sølv ca. 1520 50 Tøjhusmuseet København. Fig. 22. Landsknægtdolk af sachsisk type ca. 1550 80. Den gamle By Århus. Fig. 23. Landsknægtdolk af sachsisk type ca. 1550 80. Den gamle By Århus. Fig. 24. Rest rimeligvis af en landsknægtdolk første halvdel af 1500-tallet. Den gamle By Århus. grad påvirkning fra soldaternes ejendommelige dragt med de fyldige ærmer og bukseben hvis tykke stofvulster ofte havde udskæringer underforet med stoffer af andre farver. Dolktypen tilhører landsknægtorganisationens blomstringstid den første halvdel af 1500-tallet. Pragtdolkene officerernes rangstegn træffes endnu i den anden halvdel af århundredet selvom andre dolkformer da er ved at fortrænge dem. Ligesom ved schweizerdolkene gav skederne kobberstikkere og guldsmede god tumleplads for ornamentik og billedscener. Både Albrecht Diirer og Heinrich Aldegrever har givet udkast til udsmykning af landsknægtdolke. Også andre kunstnere har efterladt 341950 s. 35
ornamentstik som spredtes blandt tidens guldsmede der brugte dem som forbilleder til udsmykning af våben. Et karakteristisk eksempel på en sådan landsknægtdolk af officerstype er den sølvdolk som Tøjhusmuseet for nogle år siden erhvervede på auktionen over Max Dregers våbensamling fig. 21 . Fæste og skede er helt af sølv. Grebet er konisk med sølvtrådsbevikling. Foroven krones det af en plade med en figur i lavt relief. På skeden findes mytologiske og allegoriske figurer og ornamenter i en stil der minder om Aldegrevers. Efter sin form og udsmykning synes denne dolk at måtte dateres til tiden omkring 1520 1550 måske nærmere det sidste årstal. Parerstangen og den lille parerring tyder på at dolken ikke tilhører den ældste landsknægtform. Skeden med den store tunge æbleformede afslutning minder om samtidens scepterlignende stridskøller selvom den er mindre. Den lidt ældre form hvis knap kan minde om visse af de sene rondeldolkes og hvis parerstang er formet som et tre- eller firfliget blad er repræsenteret i en anden dolk ligeledes i Tøjhusmuseet og ligesom den foregående købt på Dregers auktion 4 . Jernskeden har tre grupper af vulster og mellem disse ses graverede ornamenter og løvemasker ganske som på en dolk fra Gims6 kloster i Telemarken nu i de Sandvigske Samlinger Lillehammer . To lignende dolke findes også i Nat. mus. København. En tidlig dolk er i Metropol. mus. New York. Ligheden med middelalderens former er i disse dolke endnu tydelig. Yngre end den ovenfor omtalte sølvdolk er den dolk som har tilhørt Christian IV som prins og som findes i Nat. mus. 6 Materialet er sølv. Den rigt ornamenterede skede med de mange vulster og den ejendommelige parerstang er endnu landsknægtstypens men parerstangens ender har fået klingefangerens fremadvendte form og foregriber på en måde de tidlige venstrehåndsdolkes parersystem. Det tyder på at dolken må være yngre end de egentlige landsknægtdolke. Den store æbleformede knap og det balusterformede greb er ligeledes lånt fra den yngre dolktype. Da dolken har tilhørt prins Christian førend han blev konge må dens tilblivelsestid ligge mellem ca. 1570 1588 hans fødselsår og året for hans tronbestigelse. I nær slægt med denne dolk er to dolke i de Sandvigske Samlinger i Lillehammer som dr. Sigurd Grieg har publiceret i en afhandling i Viking 195067 . Skederne på disse to dolke er ligeledes landsknægttypens men fæstet er nærmere ved Christian 351950 s. 36
IV s dolk. Begge disse dolke har en kort nedadbøjet parerstang endende til hver side i en knop og på midten en lille parerring. Knappen er æbleformet. Disse dolke har som dr. Grieg påviser meget nære slægtninge i den dolk som Frederik II bærer på Hans Kniepers portræt på Frederiksborg88 . Portrættet er malet i 1581 og er tillige med Christian IV s dolk en god støtte for dateringen af de Sandvigske dolke og to følgende dolke fig. 22 og fig. 23 i Arhus 128. Dolk af sachsisk type fra ca. 1550 1580. F. ukendt. Fig. 22. Fæstet består af en næsten kugleformet jernknap med en vulst omkring midten samt en lille nitteknop greb af træ foroven og forneden oprindelig med akanthustakkede jernringe hvoraf nu kun den ene er delvis bevaret. Ringene har været forbundet med fire smalle vertikale jernskinner hvoraf der endnu ses aftryk i trægrebet. Den korte parerstang er vandret og ender til begge sider i knopper med små spidser. På tertssiden findes en lille parerring med en vertikal vulst på midten. Klingen er eenægget med en lige kraftig ryg. Odden er nu afbrækket men synes at have været spids. Mål totall. 31 cm kl. 19 4 cm br. 1 9 cm vægt 0 14 kg. 2096. Dolk af sachsisk type ca. 1550 80. F. i en mose nær ved Viborg. Fig. 23. Fæstet består af en næsten kugleformet jernknap med svage rester af en vulst omkring midten foroven har den en lille nitteknop. Grebet mangler men har rimeligvis været af træ og haft form som ovenfor hvad den brede jernring over parerstangen kunne tyde på. Denne er kort og svagt nedadbøjet med knopformede ender. På tertssidens midte ses rester af en parerring antagelig af form som ovenfor. Klingen er eenægget og meget rusttæret. Foroven har den et lille klingebryst. Mål totall. 33 7 cm kl. 24 cm br. 1 8 cm vægt 0 13 kg. Disse to dolke hvis skeder desværre ikke er bevaret står så nær ved de to Sandvigske og ved den på Kniepers maleri gengivne at der næppe kan være tvivl om at de må være omtrent samtidige. En sammenligning lader formode at skederne har været som disses. En nær slægtning til dem er iøvrigt en sachsisk dolk i det fyrstelige rustkammer i Dresden . Formen er omtrent som de ovenfor omtalte materialet er sølv. Dolken bærer den sachsiske guldsmed Wolf Pallers stempel. Denne guldsmed døde i 1583 og dolken må således være udført før dette år. Flere dolke af denne type kendes også fra Berlins Zeughaus. Beslægtede er desuden to dolke i Metropol. mus. i New York . 361950 s. 37
Define ætsede og graverede skeder har her store beslag af metal og et mellemstykke af rødt fløjl. I tidens portrætkunst af fyrster og adelsmænd finder man ofte denne dolkform gengivet ophængt i et særligt gehæng ved højre side medens en kårde med et tilsvarende men større fæste ses i gehængets venstre side. I slutningen af 1500-tallet kommer venstrehåndsdolken i brug og man finder ofte kårder med tilhørende dolk således at de to dele udgør et sammenhængende sæt. Det er tilfældet på Kniepers portræt af Frederik II og det findes på mange andre portrætmalerier . Kong Frederik er på billedet iført sin rustning og herved karakteriseret som kriger 2 . Det er imidlertid ikke blot til krigsdragten men også til civildragten man bærer dolk. I denne pragtglade tid er smukke sidevåben ofte et tilbehør til civildragten 3 . Til landsknægtdolkenes gruppe kan måske den følgende fragmentariske dolk henføres 451 47. Dolk muligvis dansk rimeligvis fra den første halvdel af 1500-tallet. F. på Vesterbros torv Århus. Fig. 24. For sig selv står den lille dolk hvis fragmentariske tilstand er for utilstrækkelig til at skønne om dens oprindelige udseende. Bevaret er den tveæggede klinge med grat og den slanke angel der foroven er krogformet bøjet. På anglen sidder en ring antagelig den der oprindelig har omsluttet grebet forneden. Selve grebet er ikke bevaret. Foroven er en næsten paddehatformet jernkalot med to sammenstødende muslingeskaller som ornament. Dette beslag minder i sin form om den hvælvede plade som kroner de tyske landsknægtdolke fra den første halvdel af 1500-tallet selvom det er mindre. Muligvis er der tale om en lille landsknægtdolk hvis greb oprindelig har været konisk måske beviklet med metaltråd og forneden afsluttet af den lille ring. Om den sammenflettede jernring der endnu sidder på anglen er oprindelig tilhørende er vanskeligt at afgøre. Sandsynligvis er den i nyere tid anbragt der til ophængning af dolken. Hverken parerstang eller rester af eventuel parerring er bevaret men klingens overside tyder på at der i hvert fald har været en parerstang. Mål totall. 23 5 cm kl. 15 6 cm br. 2 4 cm vægt 0 08 kg. Muslingefigurer af form som figurerne på kalotten kendes bl. a. fra ørerne af de såkaldte øredolke fra den første halvdel 371950 s. 38
af 1500-tallet. Også klingen der iøvrigt synes at have været lidt længere passer til denne tid. Disse dolke danner afslutningen på den egentlige landsknægttype og tillige overgangsformen til den nyere tids dolktyper. Dolken er blevet et hjælpevåben ved fægtning med kårde og den bruges til at afværge modstanderens kårde med og til at slå hans klinge til siden for derved at gøre vejen fri til angreb. Mod 1500-tallets slutning bliver dolken tillige konstrueret således at den ikke alene kan bruges til at slå modstanderens kårdeklinge til siden med men tillige kan bruges til at opfange og fastholde hans kårdespids. Venstrehåndsdolkens betydning tiltager. Fæstets detaljer konstrueres efter formålet. Parerstangen får ofte lange nedadbøjede ender eller kombineres med en vandret parerstang eller med flere buede og vandrette bøjler. Dolke med flergrenede klinger hvis enkelte grene er samlet langs med selve klingen men ved et tryk på en skjult fjeder kan bringes til at springe ud som klingefangere kommer frem i tiden omkring 1600. Fægtekunsten var i løbet af 1500-tallet sat i system. Flere italienske fægtemestre udgav lærebøger med billeder af kampe stillinger og våben. Stor betydning fik Giacomo di Grassi fra Milano hvis værk om fægtekunsten udkom i 1570. Dette overalt i Europa kendte og værdsatte arbejde anbefalede varmt brugen af venstrehåndsdolken bl. a. fordi man ved kombination af dolk og kårde samtidig kunne forsvare sig og anfalde modstanderen . I 1606 udgav Salvator Fabri fra Bologna der var hoffægtemester hos Christian IV et værk De lo schermo overo scienza d arme. Bogen udkom i København og var tilegnet kongen. Fabri havde lært hos italieneren Achille Marozzo hos Grassi og flere andre og havde desuden studeret fægtekunst i Spanien Frankrig og Tyskland. I sin bog behandler han bl. a. brugen af dolken fortrinsvis til forsvar men også til angreb. Netop dolken med den lange parerstang hvis ender er nedadbøjede anbefales fordi man med den kunne fastklemme modstanderens kårdespids når et angreb var afværget . VENSTREHANDSDOLKENE Et led i denne udvikling er de tre følgende dolke. De to første står hinanden meget nær i form og detailbehandling. 127. Dolk muligvis dansk fra slutningen af 1500-tallet. F. 381950 s. 39
Fig. 25. Fig. 26. Fig. 27. Fig. 25 27. Venstrehåndsdolke slutningen af 1500-tallet. Den gamle By Århus. ukendt. Fig. 25. Fæstet er helt af jern. Den æbleformede kannelerede hule knap har foroven en lille nitteknop. Jerngrebeter balusterformet med vertikale riller foroven og forneden omgivet af tovsnoede jernringe. Parerstangen har to stærkt nedadbøjede grene med runde knopper. På tertssidens midte findes en lille parerring som indvendig har to små volutoprullede bøjler. Selve ringen er prydet med tre vulster og med stregornamenter. Klingen er tveægget med grat og med et kort klingebryst hvori en svag hulslibning med et stempel. Mål totall. 35 cm kl. 24 5 cm br. 1 5 cm vægt 0 14 kg. 354. Dolk muligvis dansk fra slutningen af 1500-tallet. F. i Brabrand sø ved Århus. Fig. 26. Fæstet er helt af jern og omtrent som det foregående. Parerringen kan kun skimtes af de 391950 s. 40
svage rester som tillige synes at vise at også denne dolk har haft to små volutoprullede bøjler inden i selve ringen. Klingen er tveægget omtrent som den foregående i det lille klingebryst ses resterne af et messingtaucheret stempel som dog ikke kan tydes eller henføres til noget værksted Y Mål totall. 28 cm kl. 17 4 cm br. 1 5 cm vægt 0 17 kg. Den tredje dolk adskiller sig fra de to ovenfor omtalte ved parerstangens ender som er længere og desuden fremadvendte. 129. Dolk muligvis dansk fra slutningen af 1500-tallet. F. ukendt. Fig. 27. Dolken er mindre velbevaret end de foregående . Fæstet er helt af jern. Den store hule knap med de tætstillede riller mangler nu den øverste halvdel men den oprindelige dobbeltkoniske form kan dog konstateres. Det balusterformede jerngreb har tætstillede vertikale riller ganske som knappen . Foroven omsluttes det af en tovsnoet ring den nederste ring savnes nu. Parerstangens grene er lange og fremadbøjede med knopformede ender. Klingen er tveægget med linseformet tværsnit . Klingebrystet har punktornamenter langs kanterne. Mål totall. o. 32 cm kl. 21 6 cm br. 1 5 cm vægt 0 13 kg. Dolke af form som de tre ovenfor omtalte er ikke ualmindelige mod slutningen af 1500-tallet. Fra Danmark kendes flere bl. a. i Nat. mus. men knappen er på disse nærmest cylinderformede. Også de Sandvigske Samlinger i Lillehammer ejer nogle dolke af denne form hvoraf een har knap ligesom dolkene i Nat. mus. 5 . Parerstangen på de to norske dolke er imidlertid forskellig fra de danske dolkes idet de på tertssidens midte har to nedadbøjede grene der holdes sammen med en lille ring ganske som på flere af de yngre landsknægtdolke. Hverken til Århusdolkene eller til de to norske dolke er skederne bevaret. Disse har antagelig været af jern og har haft omtrent samme form som de sene landsknægtdolkes. Herved gives der en forbindelse bagud i tid medens de lange nedadbøjede parerstænger der minder om klingefangere peger fremad i tid. På nr. 129 vender parerstangens grene desuden fremefter en drejning der rimeligvis er gjort af hensyn til bærerens bekvemmelighed. Som regel blev denne dolktype båret ved højre side i et gehæng således at parerstangens ender let kunne komme til at trykke på rygmusklerne og virke generende. Hvis enderne blev bøjet fremefter var denne ulempe dermed afhjulpet. Man ser ofte på venstrehåndsdolke fra denne tid sådanne fremadbøjede parerstænger. 401950 s. 41
Beslægtede dolke findes bl. a. i Wallace Collection i London i Metropolitan museum i NewYork i de sachsiske fyrsters rustkammer i Dresden og flere andre steder . Over disse former går udviklingen videre til de mere komplicerede venstrehåndsdolke i 1600-tallet. Ved siden af dolkene med den ovenfor beskrevne parerstang kom i dette århundrede forskellige særformer frem. Ejendommelig er den spanske venstrehåndsdolk med den lange ofte rigt udskårne parerstang og med håndbeskyttelse i form af en stor trekantet plade hvis brede ende er fastgjort ved klingebrystet. Ofte er denne plade prydet med gennembrudt rigt udskåret arbejde næsten som et kniplingsmønster i jern 7 . Adskillige fæster til disse pragtdolke er skåret af kendte jernskærere i Brescia. Dolkens historie kan følges helt op til den allernyeste tid. Som bajonet anvendtes dolkklingen i slutningen af 1600-tallet og i begyndelsen af 1700-tallet spunsbajonetten . Uden praktisk betydning var den dolk som før midten af forrige århundrede kom på mode som militært sidevåben når sabel ikke blev båret såvel herhjemme som i udlandet. Som en slags paradevåben bragte tyskerne under den sidste verdenskrig de gamle schweizerdolke og visse andre middelalderformer på mode i deres egne rækker et udslag af forloren romantik. Ingen dolk fik dog så lang og næsten ubrudt levetid som middelalderens nyredolk der i det skotske højland er blevet brugt helt op til nutiden som et tilbehør til højlændernes nationaldragt 9 . Sin glansperiode havde dolken i den senere middelalder som krigsvåben og under renaissancen som fægtevåben. Ada Bruhn. NOTER OG HENVISNINGER 1 Se J. Brøndsted Danmarks Oldtid Bd. I p. 293 ff også p. 185 fig. 127 c albuebensdolk fra jættestuetid . Bd. II p. 17 fig. 6 p. 49 flg. 44 p. 50 fig. 45 p. 97 fig. 86c. 2 Den såkaldte gotiske langdolk er et langt slankt våben oftest med eenægget stiv og spids klinge og med et fæste der i form undertiden minder om rondeldolkens. Den træffes fortrinsvis i Italien og i Spanien hvor den bl. a. er et tilbehør til civildragten. Se Bashford Dean European Daggers Metropolitan Museum of Art New York 1919 p. 67 fig. 32 James G. Mann Notes on armour worn in Spain Archaeologia 1933 p. 291 fig. 3. Froissart omtaler i sin krønnike I 218 tvekampen 1369 mellem de to spanske konger Henrik af 411950 s. 42
Trastamara og Peter den Grusomme hvor den første drog sin lange kastilianske kniv som han bar ved bæltet . Rimeligvis har der været tale om en langdolk hvis knap antagelig har haft lighed med den såkaldte øredolk . Den militære dolk fra 1300-tallet er ofte en slags miniatureudgave af samtidens sværd. 3 G. Stone A Glossary of Arms and Armour Portland Maine 1934 omtaler en mængde dolktyper såvel europæiske som etnografiske. Navnlig er Indien rig på ejendommelige dolktyper. C. A. Nordman Vapnen i Nordens forntid Vapen Nordisk Kultur Bd. XII b p. 32 ff eenæggede stridsknive fra folkevandringstid og p. 54 ff eenæggede stridsknive fra vikingetid . 5 f. eks. den såkaldte øredolk der i sin knapform har lighed med visse yataganformer fra Kaukasusegnene og den mellemste Orient. Se Bashford Dean o. c. p. 65 ff. 9 Navnet bruges især om visse basilard-former og rondeldolke. 7 Rudolf Wegeli Inventar der Waffensamlung des Bernischen historischen Museums in Bern II Schwerter und Dolche Bern 1929 pl. 39 nr. 1004 1007 1008 o. fl. a. Sml. også fund fra Themsen i London. London Museum Medieval Catalogue 1940 p. 53 pl. XII 2 4. 58 Kbhvn. Nat. mus. D. 1032 og D 1403. Den sidste af knivdolkene herfra er tveægget på selve den let krummede od. 9 London Mus. Cat. pl. XIV. Guy Laking A Record of European Armour and Arms London 1920 Bd. III p. 14 fig. 756 758 p. 15 fig. 759. 10 Francesco Novati Flos duellatorum II Fior di Battaglio Bergamo 1902 p. 129 ff hvor en simpel form af rondeldolke er brugt til fægtning. G. Hergsell Talhoffers Livre d Escrime Prag 1887 1903 Bd. II 1459 pl. 135 37 brugt som misericordia pl. 43 ff. Bd. III 1467 pl. 170 ff. 31 Sigurd Grieg Fra landsknægtdolk til brudgomskniv Viking 1950 p. 19 fig. 6 og 7. Paul Ganz Hans Holbein der Jiingere. Des Meisters Gemålde Leipzig 1902 p. 103 116 125 o.fl. a.st. 12 Laking o.c. IJ p. 8 ff fig. 743 ff Bashford Dean o. c. p. 23 ff pl. I IV. London Mus. Cat. p. 48 ff pl. X. Basilarden omtales her som væsentligt et civilt våben. Basilards forekommer imidlertid hyppigst på gravmonumenter over krigere iført rustning og med fuld bevæbning. Efter dens forekomst her synes den især at være et militært sidevåben. 13 På et af reliefferne fra ca. 1318 fra Kaufhaus i Mainz nu i byens antikvarium ses en basilard lænket til krigsdragtens brystplade. James G. Mann Notes on the evolution of plate armour in Germany Archeologia 1935 pl. XIV 2. I Freiburger katedralens relieffer forestillende vagten ved Kristi grav fra ca. 1340 50 ser man flere af krigerne med en sådan lænket basilard. Bengt Thordeman Armour from the Battle of Wisby Uppsala 1939 I p. 309 fig. 314 315. På Walther von Bopfingens monument fra ca. 1359 i Bopfingen kirke i Wiirtemberg på monumentet over en ridder i Bambergerkatedralen fra ca. 1370 på Konrad von Limpurgs monument fra ca. 1376 i Burg Komburg Wiirtemberg og på flere andre gravmonumenter i tyske kirker fra den anden halvdel af 1300-tallet ser man den til brystpladen lænkede basilard. Thordeman o. c. p. 315 fig. 327 324 fig. 341 og 343. 421950 s. 43
14 Lænkede sidevåben ses bl. a. på et vægmaleri af kampen mellem Ghibelliner og Guelfer i Castel Sabbionara Avio ved Adige fra ca. 1350. James G. Mann Archeologia 1935 p. 72 fig. 1. 15 Engelske bronzegravplader bl. a. en civilperson fra ca. 1380 i King s Somborne John Barstaples fra ca. 1411 i Trinity and Barstaples Almshouses i Bristol og John Queck s i Birchington fra ca. 1449. London Mus. Cat. p. 44 fig. 92 og 4 5. 16 Båret af civilpersoner se Laking o. c. III p. 9 fig. 744 745. 17 Laking o. c. III p. 16 ff fig. 761 ff Bashford Dean o. c. p. 37 ff. pl. VIII XI. London Mus. Cat. p. 42 f. på. VIII. Wegeli o. c. pl. 42. nr. 1101 18 Laking o. c. III p. 17 fig. 765 p. 19 fig. 767 770 p. følgende sider. Wegeli o. c. på. 42 nr. 1089 1101. London Mus. Cat. p. 45 ff på. VIII. 19 Et af de tidligste eksempler er fra et engelsk gravmonument fra ca. 1350 i Clehonger kirke Worchesters. London Mus. Cat. p. 39 fig. 8 5. 20 Muriel Clayton Cat. of rubbings of brasses and incised slabs Victoria and Albert Museum London 1929. 21 Novati Flos duellatorum pl. 129 ff. 22 G. Hergsell o. c. II på. 135 37 III pl. 170 ff. 23 Bashford Dean o. c. p. 67. En rimeligvis italiensk langdolk af denne type findes i Tøjhusmuseet T.M.K. 12 42 fra ca. 1400. 24 Sigurd Grieg Vapen Nordisk Kultur Bd. XII b p. 110 ff. Samme Middelalderske byfund fra Bergen og Oslo Oslo 1933 p. 298 ff fig. 273 277. Laking o. c. III p. 30 ff. Bashford Dean o. c. p. 49 ff på. XII XXI. London Mus. Cat. p. 47 pl. IX. En dolk omtrent som pl. IX 1 findes i Kbhvn. Nat. Mus. her fig. 14 publiceret af Paul Post Fine gotische Dolchscheide im Nationalmuseum von Kopenhagen Zeitschrift fir historische Waffen- und Kostiimkunde XII p. 269 fig. 2. Bemærkelsesværdig er her skeden med den gotiske udsmykning og med et to gange gentaget våbenskjold. Post daterer skeden til ca. 1350 ud fra sammenligning med engelske bronzegravplader hvor dolke med lignende skedeformer især den ejendommelige knopformede afslutning forekommer. Af selve dolken er kun fæstet med de to nyrer bevaret tillige med et lille stykke af klingen. 25 Kbhvn. Nat. mus. D 1032. I klingen ses to stempler hvoraf det ene er stjerneformet det andet ulæseligt. At henføre det læselige til noget bestemt værksted synes ikke muligt. 26 Sigurd Grieg Byfund p. 299 fig. 274 fundet ved Tyskebryggen i Bergen. 27 Samme Byfund p. 299 fig. 275 men fæstet er her tovsnoet udskåret. 28 London Mus. Cat. pl. IX 1. Formen er dog mere forfinet. Metalhætten og nitteknoppen er bevaret. Under nyrerne sidder en lille buet metalbro. Denne dolk er omtrent som den i note 24 omtalte fra Nat. mus. København . Lignende dolk i Bern se Wegeli o. c. nr. 1081 pl. XLI og nr. 1114 på. XLVI. 29 Kalkmaleri i Elmelunde kirke Præstø amt Danmarks kirker Præstø amt p. 981 fig. 6. 30 Broby-Johansen. Den danske billedbibel Kbhvn. 1947 p. 190. 31 Heinrich Hohn. Deutsche Holzschnitte Leipzig 1925 pl. 27. 32 London Mus. Cat. på. IX 1 har omtrent samme form men synes dog at 431950 s. 44
være en mellemting mellem den foregående og denne. Se note 39 og 43. Lignende men rimeligvis yngre dolke af samme form findes i Metropolitan Museum New York Bashford Dean o. c. pl. XII nr. 34 og i Porte de Hal i Bruxelles G. Macoir La salle des armures du musée de la Porte de Hal Bruxelles 1902 pl. IX 2. 33 Se note 24. Lignende form ses på en engelsk bronzegravplade i King s Somborne kirke Hantsh. London Mus. Cat. p. 44 fig. 9 1 fra ca. 1380. 34 Broby-Johansen o. c. p 194. 59 Sigurd Grieg Vapen p. 111 fig. 59 samme Byfund p299 tofe 276 39 Fra London kendes en sådan dolk nu i Guildhall mus. Laking o. c. III p. 41 fig. 812. En lignende fandtes tidligere i en engelsk privatsamling Laking o. c. III p. 41 fig. 811. Sml. også Theuerdanck fra 1517 hvor knappen har samme form som dolken fra Aarhus Laking o. c. III p. 17 fig. 764. 37 Sammenlign rondeldolk i Metropol. Mus. Bashford Dean o. c. pl. IX or 32 38 Se Bashford Dean o. c. p. 52 ff. 39 Laking o. c. III p. 42 43 fig. 814 og 818. 40 Cat. of rubbings pl 30 33 og 35. 41 Ifølge nyeste undersøgelser synes monumentets datering ikke sikker. A. Bruhn Hertug Christoffers gravmæle i Roskilde Domkirke Roskildestudier 1944 p. 33 fig. på p. 35. Gamle datering . 42 Otto den Yngre af Orlamiindes gravsten i Kloster Himmelkron fra ca. 1340. Zeitschrift X p. 212 Thordeman Wisby I p. 314 fig. 324 325. 43 Bashford Dean o. c. p. 51. 44 Sigurd Grieg Vapen p. 71 fig. 7. 49 Zeitschrift fir historische Waffen- und Kostiimkunde IX p. 19. Thordeman Wisby I p. 320 fig. 334. 46 Friedrich Winkler Altniederlåndische Malerei Berlin 1924 p. 27 fig. 4. 47 Paul Post Deutscher Kulturatlas Das Kostiim und die ritterliche Kriegstracht im deutschen Mittelalter von 1000 1500 Berlin 1928 1939 p. 106 g 2. G Hergsell 0 c II. pl 48-59 og pl. 27k På pl. 71 brugt som misericordia. 49 Kbhvn. Nat. mus. D 5885 og D 5909. 350 Allerede tidligt træffes i Nederlandene en dolk som synes at have en beslægtet knapform bl. a. på en bronzegravplade i mus. i Bruxelles fra ca. 1332. Cat. of rubbings pl. 67. 31 Nærmere er dog dolken på G. de Gothems plade i kirken St. Denys Gothem Cat. of rubbings pl. 68 fra ca. 1358. Se note 52. 52 Waetzoldt pl. 84. 53 Samme pl. 209. 34 H. Knackfuss Diirer Kiinstler monographien 5 Bielefeld-Leipzig 1921 p. 103 fig. 105. 33 Laking o. c. III p. 33 fig. 796 p. 35 fig. 798 p. 37 fig. 805. 39 Tøjhusmuseet C. 13 42. Katalog der Waffensammlung Max Dregers Berlin-Leipzig 1926 p. 107 nr. 6 pl. 2. 57 Laking o. c. III p. 42 43 fig. 815 818. 441950 s. 45
58 Cat. of rubbings pl. 21 R. Staunton død 1458 pl. 35 H. Sacheverell død 1558 på. 36 A. Newton død 1569 . James G. Mann Archæologia 1929 på INXXXHTI 3 ca 1529. 59 Bashford Dean o. c. på. XII nr. 50. Laking o. c. III p. 37 fig. 804. 60 Bashford Dean o. c. pl. XXI. 61 J. Drummond Ancient Scottish Weapons Edinburgh 1881 på. XVII XIX. En skotsk nyredolk med sølvrosetter på nyrerne findes i privatsamling i Kbhvn. Den er dateret 1616. Vaaben hist. Aarbøger 1935 Coll. E. A. Christensen nr. 43 pl. VIII her fig. 20 samme dolkform se Theuerdanck fra 1517 af Hans Schauffelin. Laking o. c. III p. 45 fig. 820. 62 Tøjhusmuseet C 27 28 42. Kat. Samml. Dreger pl. 10 nr. 17 og 18. Sigurd Grieg Viking 1950 pl. IV 1. Lignende dolke af jern i Kbhvn. Nat. mus. 63 Versteigerungskat. Waffensamml. Dreger pl. 10. Sigurd Grieg Viking 1950 pl. IV 2. Sml. med samtidige stridskøller Laking o. c. III p. 93 fig. 884. 64 Versteigerungskat. Waffensamml. Dreger pl. 10. 65 Sigurd Grieg Viking 1950 p. 21 fig. 8 på. III 4 dolken hører ikke i til skeden. 66 Sigurd Grieg Viking 1950 pl. III. 5. 22 f. 87 Sigurd Grieg Viking 1950 p. 26 ff på. IV 3 4. 68 Kat. over Udvalg af Frederiksborgmuseets Erhvervelser 1913 1925 Kbhv. 1925-pl. VI nar. 10 69 Sigurd Grieg Viking 1950 p. 26 ff på. IV 3 4. 70 En lignende sachsisk dolk findes i privatsamling i Kbhvn. Våbenhist. Aarbøger 1935 Coll. E. A. Christensen nr. 37 pl. VII. At disse dolke er i brug omkring midten af 1500-tallet viser regnskabsbøger og modetegninger bl. a. fra de sachsiske hofskræddere nu i Thiiringsche Staatsarchiv i Weimar og i Schlossmuseum ssts. På en modetegning dateret 1541 bæres der til dragten en dolk som de her omtalte. Helene Dihle Kostiimbilder und Rechnungsbiicher Zeitschrift XII p. 127 og p. 132 fig. 4. Et sæt bestående af en kårde og en dolk af type som her behandlet findes ved Moritz af Sachsens gravmæle i Freibergerdomen. Det har tilhørt hertugen som døde i 1553. E. Haenel Waffen und Kleidung des Kurfiirsten Moritz Zeitschr. X p. 176 fig. 7. I de sachsiske fyrsters rustkammerinventar fra 1567 omtales en dolk fra et kårdesæt som har tilhørt den danske konge . Rimeligvis er der tale om Christian III August s svoger i så fald må dolken være før 1559. Den kan også have tilhørt Frederik II men må da være før 1567 da den nævnes i inventaret. E. Haenel Kostbare Waffen aus dem Dresdner Riistkammer p. 135 pl. 67 e antager den for dansk på grund af det ret grove sølvsmedearbejde . 71 Bashford Dean o. c. på. XLI. En dolk af lignende form findes i Dresdnerrustkammer E. Haenel o. c. på. 58 c. På skeden er den dateret 1599. 72 Landsknægtdolke som Tøjhusmuseets i note 62 omtalte er gengivet på Wolfgang von Dalbergs gravmæle fra ca. 1522 i den katolske kirke i Oppenheim og på Konrad von Grumbachs gravmæle fra ca. 1526 i Rimpar. James G. Mann Notes on the armour of the Maximilian period 451950 s. 46
Archaeologia 1929 pl. LXXV 1 2. De bæres her af officerer i rustning. 73 Se Sigurd Grieg Viking 1950 pl. 16 ff og Helene Dihle Zeitschrift XII p. 127 ff hvor lignende dolke bæres til civildragten som et dragttilbehør . Se bl. a. p. 133 fig. 7. Tegningen er dateret 1550. 74 Nils Hellsten Fåktning Nordisk Sportlexikon Stockholm 1940 bd. III sp 512 ft 79 Sigurd Grieg Viking 1950 pl. II 2 pl. III 2 3. 76 Wallace Collection Catalogue II London 1945 pl. 85 nr. 1103 og 1339. Her med springklinger . 7 Sammesteds II pl. 62 nr. 504 508 512 604 o. fl. a. 8 J. Drummond o. c. pl. XVII XIX. Bashford Dean o. c. pl. XXI. F 461950 s. 47
Hjørne af trykt dug fra kolonien Trankebar. Foruden borten med soldaterne har dugen også en gengivelse af kastellet Dansborg og bærer desuden Frederik V s navnetræk. NOGLE TEXTILE MINDER FRA BORGER VÆBNINGEN I ÅRHUS II en tidligere artikel vedrørende de gamle borgervæbningsfaner som nu er i Den gamle By var det ikke lykkedes helt nøje at tidsfæste de to ældste en blå og en gul standard. Militærhistorikeren oberstløjtnant F. C. Skaar Hærmuseet Akershus har efter artiklens fremkomst været så venlig at sende mig en meddelelse om at Danske Livregiment under Frederik V anlagde to paillegule faner af samme ejendommelige facon som de to borgervæbningsfaner. De to faner tilhørte senere fra 1788 det norske 2. Akershusiske Regiment og den ene af dem den bedst bevarede er nu på Armémuseet i Stockholm den anden på Hærmuseet Akershus. Efter denne interessante oplysning tør man måske slutte at Arhus borgervæbning også har anskaffet de nævnte faner under Frederik V nærmere betegnet omkring 1750 eller kort efter. Vi erindrer om at korpset ikke havde været i virksomhed end ikke holdt eksercits mellem 1762 og 1784. En fornyet gennemgang af det gamle arkivmateriale har ikke givet noget positivt resultat om anskaffelsesåret men jeg vil anse det for meget sandsynligt at de gamle faners silketøj og kantknipling er fra midten af 1700-årene. I det følgende skal der fortælles lidt om officersuniformerne fra Arhus borgervæbning. Det må dog straks bemærkes at der 471950 s. 48
er grummelidt at bygge på idet der kun er bevaret en enkelt uniformskjole og en chacot som endda næppe er sammenhørende . Tager man de skriftlige kilder til hjælp kan det måske alligevel lykkes at finde frem til de forskellige uniformstyper som væbningen bar det sidste hundrede år den eksisterede. Som tidligere nævnt indeholder de ældste reglementer for Århus borgervæbning intet om uniformer eller dele deraf. De 18 artikler eller paragraffer der blev vedtaget i 1710 og indført i en i 1676 autoriseret protokol danner ingen undtagelse men drejer sig udelukkende om disciplinen. En tilføjelse på 6 artikler fra 1748 har samme indhold. Først da der i 1784 fandt en tiltrængt nyordning sted og i den anledning en række forslag indsendtes der fik kongelig approbation den 26. november indeholder artikel I en fuldstændig beskrivelse af uniformen som skal bæres af officererne. Det hedder således Naar Compagnierne ere samlede enten for at giøre honeur eller Mønstring møde Officeererne i deres Uniform forsynede med Kaarde Ringkrave og Espontons saaleedes som Skik og Brug forhen været haver hvilken Uniform og Requisita de selv forskaffe sig uden Udgift for Byen Underofficeererne destingveres alene ved en Cocarde paa Hatten der bliver af samme Couleur Baand som Officeerens Uniform . De må iøvrigt betjene sig af hvad Couleur Klæde de har dog ikke rød som officerernes. Paragraffen indeholder tillige en vejledende traditionspræget bemærkning om samme uniform idet det hedder ligesaa forbliver Borger Compagnie Officeerernes Uniform som forhen nemlig højrød Kjole ved begge Compagnierne uden Rabatter Opslag Kraver eller Underfoer af anden Couleur men Vesten af blaae Silke ved det Østre og af guul ved det Vestre begge efter Fahnerne Item alle Officeererne guldtressede Hatter. Det fremgår også med rene ord at borgervæbningen ikke har været reguleret og indkaldt i mere end 20 Aar .I virkeligheden er borgervæbningen lige så stille sygnet hen og man har intet mærket til den siden 1762. Men den lille bemærkning om at uniformen skal være som før højrød kjole uden farvede opslag 0. S. V. siger os at en højrød kjole har været brugt før 1762. Der er intet bevaret hverken af denne eller 1784-uniformen og det kan derfor synes temmelig dristigt her at prøve på at forklare hvorledes de har set ud. Det skal også kun gøres med det største forbehold. 481950 s. 49
Imidlertid er sagen den at borgervæbnings-uniformen fra det 18. årh. ikke har afveget synderligt fra anden borgerlig klædedragt på den tid. Det eneste som kan have givet uniformen et ensartet præg er om en bestemt farve har været gennemført. En rød kjole var dog heller ikke noget usædvanligt syn i civildragten tværtimod. Når det fremhæves så stærkt i 1784-reglementet at rabatter krave opslag og underfor ikke må være af anden farve skyldes det at borgervæbnings-uniformer ikke måtte kunne forveksles med militære uniformer. På disse der også i det 18 årh. især hvad snit angik fulgte moden var netop den forskellig farvede besætning kendetegnet på hvilket regiment bæreren af uniformen tilhørte. Den militære kjole kunne have en anden farve men var ofte rød med lyseblå mørkeblå eller grønne opslag m. m. Hertel fortæller om byens friskytterkorps som paraderede ved Christian VI s og Sophie Magdalenes besøg i Århus i 1733 at de var iført Mondur af brunt Stof efter engelsk snit med sorte Pantalons hvid Cocarde paa trekantede sølvgalonerede Hatte hvide Bandeletter og Stivletter bandoler og små støvler broderet med grøn Silke . Man forstår godt hvis al denne stads har bibragt officererne ved østre og vestre borgerkorps ønsker om lignende uniformspragt disse officerer hørte jo lige så vel som frikorpsenes unge mandskab til byens bedre omend mere satte borgerskab. Men borgervæbningen var heller ikke særlig aktiv på den tid der her er tale om så uniformen hørte måske med til de stimulerende midler borgmester Peder Laasbye som stadsmajor forsøgte sig med i 1748 jvf. omtalte tilføjelser i den gamle protokol. Holder vi os nu til den borgervæbningsuniform der hentydes forbilledlig til i 1784-reglementet og som på grund af korpsenes uvirksomhed i en lang årrække forud må være en dragt fra før 1762 så kan der vist næppe være tvivl om at dens snit har været af sammeart som soldaternes på den museet tilhørende interessante Trankebardug hvoraf en detaille er afbilledet i begyndelsen af denne artikel. Det ses her at munderingens snit ikke afviger fra den civile dragtmode på Holbergs tid. Vi ved at kjolen som borgervæbningsofficererne bar var højrød ret og slet. Hvorvidt vestene til denne dragt fra midten af århundredet også har været blå og gule efter fanerne er vel sandsynligt men det forekommer lidt uklart. Da benklæder slet ikke nævnes må det formodes at officererne kunne bruge almindelige knæbenklæder 491950 s. 50
5 5 Musketér og officér af Aarhuusiske Infanteri Regiment fra 1785. Rød kjole gule underklæder. Efter tegning fra Tøjhusmuseet . som alle mænd bar på den tid. Særlig strenge fordringer har man ikke stillet da borgerne jo selv skulle bekoste uniformen. Med hensyn til 1784-uniformen er den som nævnt velbeskrevet . Hattene og den højrøde kjole er ens for begge kompagnier alene vestens farve kan fortælle om man har befalingsmænd fra østre eller vestre afdeling for sig. Deraf kan manslutte at vestene på den tid var temmelig synlige og ganske rigtig kjolen til den civile dragt såvel som til de militære uniformer fra 1780-erne har netop smalle bagud afrundede forstykker som lader en stor del af vest og benklæder synlig. Gengivelsen her af en 501950 s. 51
musketér og en officér fra Aarhuusiske Infanterie Regiment fra 1785 viser militæruniformen og borgervæbnings-uniformen har ganske givet lignet den militære så nøje som det vartilladt. Byens ridende korps som oprettedes 1787 bestod som tidligere anført af 24 mand deres første mondur var af søgrønt klæde men forandredes 10 år senere til karmosinrød med store blanke knapper paillegule strågule underklæder herved skal sikkert forstås vest og benklæder samt rund snorebesat hat . Denne dragt ligger i hvert fald ganske nær op ad den afbildede regiments-uniform hvis trekantede hat i 1789 ombyttedes med en rund. I en skrivelse dat. 6. marts 1801 fra stiftamtmand Høegh Guldberg til magistraten i Århus hører vi for første gang at det også er tilladt underofficererne ved borgerkorpset at bære en særskilt uniform den skal approberes af overøvrigheden men Bekostningen der paa saavel som paa Sablen udredes af dem selv . Der udveksles i den kommende tid mange skrivelser mellem stiftsøvrighed og magistrat om de forskellige resolutioner og det er morsomt at bemærke hvilken usikkerhed det nye værdighedstegn epauletterne bevirker . Er det forbudt Borger Corpsene at bære Epauletter 5 Nej det er tilladt lyder det beroligende svar. Problemet klarlægges endeligt i en længere omstændelig skrivelse hvoraf skal nævnes at af over- og underofficererne bærer de første to og de sidste een flettet epaulet. Desuden tilkendegav een to eller tre kvaster på epauletterne befalingsmændenes forskellige rang. I 1802 omordnedes imidlertid samtlige købstæders borgervæbninger ved en alm. lov af 4. juni. I Århus nydeltes korpset så 1. afd. bestod af personer der havde taget borgerskab og 2. afd. af byens øvrige borgere. Her skal ordret gengives hvad det nye reglement indeholder vedrørende uniformen Samtlige Officerer som høre til Borgervæbningen skulle i Tienesten bære en af Overøvrigheden approberet Uniform der dog ikke maa være saadan som ved noget Corps i Armeen er befalet ligesom og det borgerlige Feldtegn af Guld med indvirket grøn silke denne Uniform skal det ogsaa til andre Tider være dem tilladt at bære som Hædersdragt. Endelig anmodes magistraten i 1804 om at drage omsorg for at 2. afd. forsyner sig med Mondur af korte blaa Trøjer med grøn eller rød Krave lange hvide Lærreds Buxer og rund Hat 511950 s. 52
Tegning fra 1834 sign. O. M. Bøgh. Mørkeblå kjole højrøde opslag gule kanter. med hvid Fieder . Denne beskrivelse svarer nøje til Lahdes kendte billede af en landeværnssoldat fra 1807. Men iøvrigt ser det ud til at 1. afd. i 1813 fremdeles bærer rød kjole nu med grøn krave og opslag og gule knapper. Af afdelingens to kompagnier har det østre stadig blå og det vestre gule underklæder 9 . Uniformen er dog ofte udsat for småændringer hvad enten de er fremkaldt af den vekslende dragtmode eller af andre årsager. Især sker der noget hver gang borgervæbningen skal vækkes op af sin dvaletilstand og en ny og særlig energifyldt stadshauptmand overtager chefsposten efter en gammel og ofte svagelig leder. Det sker således i 1834 da tidligere fændrik og stabskaptajn i hæren Thomas v. Severin bliver stadsmajor og straks med militærisk grundighed og gåpåmod tog fat på opgaven. 521950 s. 53
Chacot. Sort voksdug gul hvid fjertop. Med hensyn til uniformen lader han kunstmaler Ole Mathias Bøgh der boede i Århus udføre nogle farvelagte tegninger vistnok fem ialt som indsendtes til overøvrigheden. Fire af disse tegninger som er signerede beror i Den gamle By s arkiv sammen med skrivelsen hvori den ene nr. 3 godkendtes. Den beskrives således en mørkeblaa Klædes Kjole med højrød Opslag gule Knapper Kanter og Spejle. En Sjacot som den Jægerkorpset har af Pap med sort Voksdug over smaae grønne og gule uldne Kordoner og en liden hvid ulden Bonbon pompon med rød Top. Vide hvide Lærreds- eller mørkeblaae Klædes Benklæder samt Støvler. Alt overensstemmende med den indfattede Tegning og Farvelade . Det bemærkes endvidere at officererne vedbliver at bære hvide fjer med rød top så den lille uldne pompon er for underofficerer og spillemænd. Det kan i den forbindelse nævnes at spillemændenes uniformer og instrumenter bekostes af byen. Forskellen på de fire tegninger ligger udelukkende i kjolernes farvelade . Nr. I og 2 samme figur set fra siden og bagfra er karmoisinrød med blå og grønne opslag gule spejle og tilsvarende kordoner. Nr. 5 er kraprød med grøn og gul besætning. Kancelliet foretrak altså den blå kjole nu. 531950 s. 54
Alt hvad der er tilbage af disse borgervæbnings-uniformer er en chacot og en livkjole. Chacot en der temmelig sikkert er fra 1834 har tilhørt bagermester Johan Frederik Petersen som levede fra 1798 1867 og boede Mejlgade 43. Den har gulgrønne kordoner og efter de gule og hvide topfjer at dømme har bagermesteren hørt til officererne fra vestre afdeling. Desværre er chacot en og våbenudstyret bestående af gevær med bajonet rem og patrontaske det eneste som er tilbage. Vi har af ovennævnte skrivelse set at Jægerkorpsets chacot var forbillede for denne men modellen var dog som det kan ses på side 55 noget elegantere i linierne end vor borgervæbningschacot . Jægerkorpset oprettedes i 1801 sammen med det borgerlige artillerikorps og livkjolen som er bevaret har tilhørt en officer fra det første korps men den er dog næppe ældre end fra 1830-erne Uniformskjolen er syet af fint klæde oprindelig mørkegrønt men nu mørkeblåt. Den har sortbrun fløjlskrave og -opslag hvidgule kanter og spejl samt gule knapper og epauletter af guldgalon med forgyldt metal. Kjolen er iøvrigt fuldstændig velbevaret på nær farven og når denne nu er forandret skyldes det at stoffets grundfarve indigoen har været standhaftig mens den gule overfarve er forsvundet. Det vides ikke hvem uniformskjolen har tilhørt. Den er formentlig indkommet til Århus Museum i 1894 sammen med nogle yngre genstande fra brandkorpset. Dette afløste som bekendt det gamle borgerværn. Protokollens tilførsel lyder i al sin knaphed således Uniform fra Aarhus borgerlige Jægerkorps. Epauletterne skænket af Værtshusholder Røgind. Uniformen var desværre kun en livkjole men til alt held ved vi udmærket god besked om hvordan hele munderingen har set ud i hvert fald i 1830-erne. Og til slut skal vi her side 55 præsentere ikke alene Jægerkorpsets men tillige Artilleriog Infanterikorpsets officers-uniformer. De slanke mænd i flotte uniformer og med vajende fjer er måske noget idealiserede. Følger man Århus borgervæbnings historie gennem de gamle protokoller og skrivelser til og fra myndighederne erfarer man lidt om at det ikke var idyl altsammen . Man ser hvordan medlemmerne gang på gang kaldes til orden fordi de på alle mulige måder prøver på at knibe uden om mødepligten. Der falder bøder for opsætsighed og ulydighed eller idømmes erstatninger på grund af mandskabets sløseri med 541950 s. 55
Officerer fra Aarhus Borgervæbning . Jægerkorpset artillerikorpset og infanterikorpset. 331950 s. 56
de våben som var udleverede af byen. Kort sagt billedet er præget af ikke så lidt småborgerlighed som man vanskeligt kan forbinde med den værdige elegance der præger disse tre officerer fra Århus borgervæbning for 100 år siden. Man kan dog trygt regne med at var der virkelig fare på færde skulle den gode borgerånd nok gøre sig gældende den gang som nu. Vel var korpsets betydning stærkt ændret mod slutningen men traditionerne holdtes stadig i hævd og reglementerne stod ved magt. Da Hans Broge den senere højt ansete århuskøbmand i 1847 søgte borgerskab måtte han fremlægge attest for at han havde meldt sig til borgervæbningen for at gøre borgerlig militær tjeneste forevist den befalede armatur samt lovet at anskaffe uniform inden 2 måneder. Lad da denne farvereproduktion der går tilbage til tre litografier som nu beror i Den gamle By og som stammer fra Chr. Bruuns værk om Danske Uniformer der udkom i 1839 afslutte dette lille kapitel om Århus Borgervæbning. Petra Julie Holm. NOTER 1 Protokol autoriseret d. 23. maj 1676 af Erik Rosenkrantz stiftamtmand i Arhus 1675 1681. D.g. B. s arkiv. 2 Dokument underskrevet af Chr. VII. D. g. B. s arkiv. 3 Hertel Beskrivelse over Aarhus Domkirke II s. 361. 4 Indenfor hæren menes epauletterne at have været i brug en kort tid mellem 1773 og 1782 genindført 1801 og på ny afskaffet 1812 denne gang vistnok af økonomiske årsager. Oberstløjtnant F. C. Skaar Hærmuseets årbog 1947 48 s. 36. 3 Skrivelser til Borger Capitainltn. Michel Herskind og Capitain Jacob Due. Dat. 21. jan. og 5. marts 1802. Aarhus byarkiv. 8 Kierulff Militær Calender VI 1813. 561950 s. 57
GAVER 1950 Textilmuseets vækst i det forløbne år har ikke været særlig rig. Det mærkes på alle måder at textiler hører til de let forgængelige sager men det lille indkøbsfond som Den gamle By s venner står bagved har dog skaffet samlingen flere ønskværdige ting bl. a. må nævnes en billedvævet tedug eller serviet med allegoriske motiver den er formentlig vævet i Sachsen i første halvdel af 1700-årene. En anden interessant vævning er modtaget som gave gennem museumsinspektør Waagepetersen. Det drejer sig om et stykke dobbeltvævet gulvtæppetøj i rødt og sort. Teknikken er just den samme som i de nu almindelige fladvævede såkaldte vendetæpper men mønstret der består af bladrosetter og vindrueranker i rudet indramning er langt rigere og går sikkert tilbage til 1830-erne. Gulvtæpper af lignende art ses på flere malerier fra senempiren f. eks. det kendte Nathansonske familiebillede af Eckersberg. Af landlige vævninger må fremhæves to sengetæpper forhenværende omhæng af huldrejl i hvidt og blåt. De er af fynsk oprindelse og skænket af fru Emilie Tolstrup f. Hvenegaard Frederiksberg allé 100 Kbh. Blandt broderierne er der også grund til at fremhæve en bred gobelinsyet blomsterbort fra baroktiden både dens tegning og farver er ualmindelig nydelige. Den gamle By s venner har også muliggjort dette indkøb. Som gave er endvidere modtaget en del tekstile genstande fra omkring århundredskiftet eller lidt før bestående af gardinprøver strikkede sengetæpper og broderede småtæpper til stuers pryd. Tingene stammer dels fra den gamle Wistoftske købmandsgård i Århus dels fra gamle slægter i København og Helsingør. Selv om de fleste af tingene er for medtagne til at kunne bruges er de alligevel til stor hjælp i studiesamlingen idet de kan skaffe os viden om hvorledes disse ting som ellers blot er kasserede har set ud. Ved hjælp af en fileret gardinprøve 31950 s. 58
fra 1870 80 har vi således ladet kopiere nogle smukke gardinborter til dagligstuen i den Holstske købmandsgård. Det store arbejde er med dygtighed udført og af interesse skænket Den gamle By af frøken Lucie Grønlund. Af bemærkelsesværdigt nyt fra legetøjssamlingen skal først nævnes en påklædningsdukke fra 1825 30. Dens morsommetøj den har ikke mindre end 30 forsk. kjoler viser ikke alene de originale faconer men også mange interessante papirprøver fra tiden. Dukken er sammen med nogle lidt nyere dukkemøbler i papsløjd skænket af Else Rogersen et tipoldebarn af den første ejer som vistnok var Monsigne Hennings f. 1812 datter af konsul Chr. H. Randers. Afdelingen er også forøget med et par gode dukkedrenge hvoraf vi kun har et par stykker i forvejen. Den ældste som har træhovede er fra omkr. 1850 og har tilh. drengen Carl Emil Stæhr f. 1845 søn af grosserer H. L. S. Kbh. Gave fra fru Else Budtz Rørvig. Den anden har tilh. en lille pige i Aalborg Johanne Werner omkr. 1870. Begge dukkerne er iført deres oprindelige gamle tøj kittelbluse og halvlange benklæder. Dukke-snabelskøjter er ikke helt almindelige forekomster og dog har vi fået to par i 1950. Det ene par har først tilh. giverens mor Adele f. 1842 datter af oberstl. Rosencrone v. Benzon Kbh. senere giveren selv fru Olga Schmidt Harald Jensens Plads 3. Det andet par skøjter som er helt oprindelige har tilhørt og er skænket af frøken Johanna Werner Kbh. Sjældent må vist et legetøjs-dejtrug siges at være. Vort eksemplar har indskåret navnetræk B N D og årstallet 1774 under bunden . Skønt giveren kun har kendt det som sømkasse kan der næppe være tvivl om at det er et dejnetrug lavet som legetøj til en lille pige og formentlig en tro kopi af hjemmets rigtige dejtrug. Der er ofret megen omhu på truget som er fint udhulet af en bøgeklods og pyntet med karvesnit på overkanten af de to stykker endetræ men det morsomste er at det ene af disse tillige er forsynet med et indskåret kors foroven. Dermed er vi inde på overtroens område. Korset skulle beskytte mod alt ondt. I gamle dage foregik brødbagning netop med mange traditionelle ceremonier. Når dejen var lagt blev der med fingeren trykket et kors i den ligesom i surdejgen der gemtes fra den ene bagning til den anden og når brødene varslået op til hævning forsynedes de også med kors. Man slog kors for ovnsmundingen og for døren når den var lukkettil altsammen til værn mod troldfolket 581950 s. 59
og i håb om en vellykket bagning. På vejleegnen blev der endnu under 1 ste verdenskrig trykket kors i surdejen som man havde gjort i mange generationer forud. Det lille dejtrug kom fra Terp Østergård ved Lystrup ligepå grænsen mellem Århus og Randers amter og er en gave fra fru Anna Sofie Lindetoft. Hvor intet bynavn er nævnt er adressen Århus Strikkede sengetæpper gardiner broderimønstre m. m. Provst Wistoft Grenåvej 121 Perlebroderet lampebakke. Fhv. fuldm. Svend Malling Tordenskjoldsgade 29. Buketholder garnvinde m. m. Kontorchef Borchersen Ingerslev Boulevard 10. Strikket sengetæppe filerede gardinborter m. m. Museumsinspektør Waagepetersen og overlæge Thune Jacobsen Risskov. To schweizerklude. Fru Gunder Knudsen København. Plys-bordtæpper. Frk. Karen Kaas Helsingør fru bøssemager Gertz Viborg og afd. lærerinde frk. Ida Michelsen Thunøgade 30. Plys-bordtæppe navnklud stoppeklude gardiner broderede småtæpper m.m. Frk. Johanna Werner København. Kakkelovnsskærm m. kannevasbroderi. Fru arkitekt Frederiksen Kystvejen 41. To olmerdugslængder til overdyne. Gårdejer Hans Jacobsen og frk. Ellen Jacobsen Høver. Stoppeklud perleborter børnetøj gardiner m. m. Fru Helga Waagepetersen Blidahpark Hellerup. Broderede pyntetæpper m. m. Har tilhørt fru fabrikant I. C. Tvede Kbh. Guld-kalvekrøsnål m. etui. Tandlæge Per Kjærholm Dr. Margrethesvej 6. Vindepind m.m. Frk. Lucie Grønlund Årestrupvej 5. Redskaber til syning af guldnakker. Fru rentier Hans Jensen Gundsømagle. Perlestrikket tobakspose buffetdug m. m. Fru Elisabeth Riis Skolegade 21. Perlebroderet taske m.m. Fru H. C. Andersen Rungstedvej 11. Damesko og herreveste gl. billedbøger. Fru oberstl. Bay Risskov. Forskelligt hvidt broderi schweizerklud m. m. Fru Thal Jantzen Malmøgade København. Parasol. Snedker J. Jørgensen Mønsgade 4. Tre slægts-navneklude. Fru købmand Knud Aagaard Klostergade 2. Dug bordtæppe m.m. Fru arkitekt Fritz Aabyhøj. 2 skomagermål blækhus m. v. Hr. Sigfred Jørgensen Høegh Guldbergsgade 3FA Diverse postsager. Århus postkontor. 1 regnebog. Hr. læge Ulrik Balslev Aidt pr. Thorsø. 1 klokkestreng i possementarbejde. Hr. antikvitetshandler Poul Tage Hansen Mikkelbryggersgade København. Diverse snedkerværktøj. Hr. snedker Chr. Jensen Fredericiagade 88 Kbh. 2 hængelamper og I ampel. Hr. lærer Th. Hedegaard Jepsen Ravnstrup skole pr. Hjallerup. 2 overkopper. Fru Marie Frederiksen Thunøgade 4. - Fotografi af redaktør J. M Mørck. Århus. rådhusforvaltning. Dynamo til cykellygte fra 1912. Hr. Koppel Dronning Margrethesvej 21. 591950 s. 60
1 Maleri m. v. Hr. frisørmester Houmann Nørre allé. lommeur 1 maleri af værtshuset Paradis . Fru apoteker Hertz Hjørring. 1 fotografi. Hr. Etzerodt Kollegium III universitetet. Diverse klejnsmedeværktøj. Hr. R. Barlach Randersvej 26. 3 vinkelhager diverse klicheer. A S Grafisk Comp. Sundholmsvej 67 Kbh. 1 cykel. Hr. grosserer N. C. Petersen Danhøj Klosterport 2. I jordfunden sort potte. Hr. professor P. V. Glob universitetet. I lærebrev. Fru Kirstine Balle Hans Brogesgade 45. Gamle aviser Landsarkivet Viborg. I regnskabsbog 1 priskurant. Hr. glarmester Spindler Hjørring. Litteratur om cykler. Fa. Chr. Pedersen Algade 20 Nykøbing M. I prisliste. Hr. direktør L. Brahe Christensen Textilfabrikantforeningen Kbh. 1 lommeur. Hr. konsul Østergaard Kystvej 63. 1 bog. Fru Elisa Sørensen Heibergsgade 17. 1 postbox. Dansk Post- og Telegrafmuseum. Kbh. 20 reparationssedler fra lommeure. Hr. Søren Hvid Kristensen Randers. 1 svendebrev 1 bronzemedaille m. v. Hr. møbelpakker Svend Frier Silkeborgvej 100. I trebenet flødepotte 1 spore. Hr. dyrlæge Sjelle-Hansen Kbh. I portræt fotografialbum m. v. Fru Anne Mette Valskov Otto Benzonsvej. I knibtang. Hr. læge N. Chr. Gerdes Parkallé 11. Maskiner til et gravørværksted. Hr. gravørmester V. Danielsen Holbergsgade 20 Kbh. 1 brevvægt. Hjortshøj postexpedition. I stol I par plaidremme 1 bibel Frøken Gam Silkeborgvej 209. I stol. Hr. ovnbygger Jacob Knudsen. 1 kniv til guldtrækkerarbejde. Hr. antikvitetshandler Helge Brøns Hansen Hillerød. 1 anretterbord. Fru Fanny Boye Frederik VI s allé Kbh. Diverse beslag barkpresse. A S Carl Flachs Læderfabrik Fiskergade 51. 2 cykler. Hr. smedemester Carl Mikkelsen Svejstrup Ry. I flødekande 1 frugtskål I brødbakke. Frøken Bach Hougaard. Den gamle By . 1 telefonapparat 1 blækhus Ved .hr. postmester H. Emborg. Diverse snedkerværktøj. Fru Betty Marxen Knudrisgade 37 ved kontorchef Richter. 1 cykelhåndbog Statsbiblioteket Diverse snedkerværktøj. Hr. kunstmaler Bernt Nielsen Kbh. og søskende. Diverse guldsmedeværktøj 1 vandrebog. Hr. Frederik Christensen Nyvej Overlund Viborg. I terrin. Frøken Julie Bachmann Tordenskjoldsgade 33. 1 elfenbenstommestok 1 sneppert. Hr. automobilforhandler C. P. Møller Søndergade 31 Vejen. bronzemedaille. Hr. overbibliotekar Grundtvigs bo. 1 katekismus 1 fotografi. Hr. pensionist Lund Mejlgade 69. I jordbærkurv 1 grensav m. v. Fhv. slotsgartner hr. Johs. Hasselriis Jægerspris . I maleri. Hr. maler Hans Carl Johan Poulsen Absalonsgade 24. 601950 s. 61
1 konfirmationsattest 1 bog. Hr. murermester N. Chr. Jensen Chr. Kiersplads 6. 1 lænestol 1 bord 1 skærmbræt m. v. lærerinde frøken Emilie Jensen Fredensgade 44. par briller Fru Ady Christensen Frederiksgade 78. chakot er. H. Vilhelmsen Dynkarken 10. vindepind. Frøken Ida Mortensens bo. krinoline Hr. blikkenslagermester Grouleff Mejlgade. stempel. Hr. fabrikant Hammerschmidt Guldsmedgade. rammesamlere diverse rammer. Hr. glarmester Henry Hassing Søndergade 49. øsekar af kobber. Hr. smedemester M. Sørensen Munkegade 8. 1 borsving. Hr. snedkermester R. C. Laursen Rosensgade 34. håndkværn 2 vaffeljern. Fru fhv. gårdejer Hans Jensen Gundsømagle pr. Roskilde. værkjern. Hr. smedemester Anton Pedersen Trelde. æske skræddermål. Hr. skræddermester Arnold Rasmussen Brande. nivelleringsapparat. Fru J. Jensen Holmevej 103. epitafiefigur. Deponeret af Skanderup kirke. Aarhuus Stiftstidende fra 1866. Fru S. Carlsen Henrik Ibsensvej 8 Kbh. skursten 1 svejfsav. Hr. antikvitetshandler Sivelykke Volden. strygejern. Hr. P. Andreassen Frederiks allé 44. cykel. Hr. fabrikant O. Henriksen Eckersbergsgade 9. kakkelovn. Hr. M. Hansen Linaa. pibebrædt med piber. Frøken Hannig Skovvejen 19. æggekoger 1 bog. Hr. Carl Johan Christensen Ringkøbingvej 17. vinkelhage af træ. Hr. bogtrykker E. Hestbek Badstuegade 11. par briller. Hr. installatør Johannes Hansen Ingerslevsplads 4. dekupørsav 1 skraveringskniv. Fa. Borella Hansen Co. Hillerød. høvle 1 gratsav. Hr. snedker Chr. Jensen Møllevangsallé 60. spil kort. Hr. overingeniør E. W. Andersen Marselisvej 5. spillebræt. Hr. antikvitetshandler Erik Lange Hyskenstræde Kbh. Diverse snedkerredskaber. Hr. N. M. Rasmussen Skovvangsvej 223. tekasse. Hr. antikvarboghandler Poul Skadhauge Nørrevold 102 Kbh. 1 farvemølle. Fru Marie Jeppesen Galten station. Dele til en bagerovn. Hr. bagermester Johs. Hansen Barritskovby pr. Barrit. I lerdunk. Hr. Anker Nielsen Lundbyesgade 16. 1 waterburyur 2 terracottaopsatser m.v. Frk. Ida Michelsens bo Thunøgade 30. 1 par silkeborgtræsko 1 syskrue. Hr. Søren Schougaard Sørensen Jægergårdsgade 110. 2 platter 1 skrivepult m. v. Hr. drejer N. J. Christensen De gamles hjem. I rigsvåben til jernbanepostvogn. Ved hr. postmester Emborg. 1 skrivetøj 1 papirkniv. Hr. postmester L. P. Hansen Frederiksberg postkontor . Diverse sadelmagerværktøj papirer bøger m. v. Hr. købmand J. Jørgensen Rønde. 1 stilebog fra 1794 1 kalender. Hr. antikvarboghandler Thuesen Fiolstræde 23 Kbh. DD mm I UI ja aA heå Må EA få je få feed jen fe je fe je Off 611950 s. 62
avismappe. Fru M. Michelsen Overgaden o v Kbh. høvlebænk. Hr. politibetjent Harry Møller Marselisborg allé 25. fjerskilderier. Fru E. Lagaard Marselisboulevard 92. lommeur. Hr. tømmerhandler Frandsen Galten. vægt 1 sæt lodder. Hr. Dybbro Trøjborgvej 78. dagbog m. v. Hr. gartner Tauborg Brabrand. fotografi. Hr. magister Chr. Axel Jensen Søndermarksvej 14 Kbh. forladeriffel 1 dobbeltløbet haglbøsse med tilbehør. Hr. pastor em. N. S. Sønder Hjortshøj st. kagesprøjte. Frøken Petersen Mejlgade 43. svendestykke 1 svendebrev 1 borgerskab diverse modeller m. v. Hr. drejermester Knud Møller Andersen Fiskergade 83. cykel med lygte. Hr. gårdejer Sejer Sejersen Elmosegård Malling st. forhandlingsog 1 regnskabsbog. Hr. R. Thomasen. radrenser. Hr. gartner Dejgaard Ølgod. spinderok. Sygeplejerske frøken C. B. Christensen Randers. brevomslag. Hr. overassistent T. M Sørensen Ribe. udhængsskilt. Hans Winthers læderhandel Allehelgensgade 2 Roskilde. kødmaskine. Hr. maler Thestrup Vestergade. håndskrift. Hr. toldkontrolør O. S. Rasmussen Hobro. flydevægt 1 støbeform m. v. Hr. Johs. Jagel Portlandsvej 29 Kbh. . pibe. Hr. Otto Nielsen Sejrøgade 1. bryggerskammel. Fru C. Petersen Warmingsvej 11. par stavtræer diverse sadelmagerværktøj. Hr. sadelmager Aage Jensen Mejlgade 28. I strygejernsfod 1 pibejern. Hr. smedemester S. M. Mikkelsen True. Diverse billeder. Hr. købmand C. F. Lassens bo Thunøgade 32. 1 cykel. Hr. Frank Rosenberg Lyngbyvej 21 Kbh. sadelmagersyklemme. Hr. konservator Eskild Hansen Badstuestræde Kbh. I protokol. Hr. snedkermester Th. Rasmussen Skovvejen. 1 jacobsstige 1 bogbinderregning 1 fotolitografi m. v. Hr. bogbindermester Ove Bøgh Fiskergade 3. I cykel der har tilhørt Chr. X og et fotografi. A S Vilh. Nellemann. 7 øltønder. Bryggeriet Carlsbergs depot. Diverse optegnelser om garverier m. v. Hr. direktør Wilh. Flach Fiskergade. Børnenes Juleroser 1886. Fru konsulinde Østergaard Kystvej 63. 4 par kopper 1 kaffekande 1 kandisskål m. v. Frøken Sofie Kvistgaard Bakkelundsvej 29 Risskov. 1 Brillernes Historie. Hr. afdelingslæge Henning Vorbeck Sindssygehospitalet Risskov. svendebrev fra 1803. Fru Andersen Fiskergade 3. Få Af AR j dd jen jk jk je je je jk je fed je je 621950 s. 63
BYTTEFORBINDELSER Nationalmuseet 2. 3. og 7. Afdeling Nationalmuseet. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling Rigsarkivet Thorvaldsens Museum Statens Museum for Kunst Ny Carlsberg Glyptotek. Det dansk Kunstindustrimuseum Tøjhusmuseet Dansk Post- og Telegrafmuseum Københavns Stadsarkiv Universitetsbiblioteket København Den danske Ordbog. Udvalg for Folkemaal København Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Handels og Søfartsmuseet på Kronborg Gilleleje og Omegns Museum Kalundborg og Omegns Museum Museet for Holbæk og Omegn Roskilde Museum Odense Bys Museer Historisk Samfund for Fyns Stift Svendborg Amts Museum Vendsyssels historiske Museum Hjørring Historisk Samfund for Hjørring Amt Museet for Thy og Vester Hanherred Thisted Randers Museum Den historiske Afdeling Erhvervsarkivet Århus. Herning Museum Horsens Museum Vejle Museum Museet på Koldinghus Haderslev Amts Museum Tønder Museum. Samlingerne på Sønderborg Slot Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo Norsk Folkemuseum Oslo Kunstindustrimuseet Oslo Oslo Bymuseum Oslo. Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring Oslo Hærmuseet Akershus Bergens Museum Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen Museet Gamle Bergen Det Kgl. Norske Videnskabers Selskabs Museum Trondhjem Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum Trondhjem De Sandvigske Samlinger Lillehammer 631950 s. 64
Haugesunds Museum Stavanger Museum Kulturhistorisk Afdeling Drammens Museum Kristianssands Folkemuseum Arendal Museum Nationalmuseum Stockholm Nordiska Museet och Skansen Stockholm Sancte Orjens Gille Stockholm Stockholms Stadsmuseum Tekniska Museet Stockholm Samfundet før Hembygdsvård Stockholm Sigtuna Fornhem G6éteborgs Museum Historiska Afdelningen Råhsska Konstsløjdmuseet Géteborg Géteborgs Stadsbibliotek Sjøfartsmuseet G6teborg. Kulturen Lund Lunds Universitets historiska Museum Folklivsarkivet Lund. Malm6 Museum Malmé Fornminnesførening Stadsarkivet Malm6 Dalslands Fornminnesoch Hembygdsførbund Vånersborg Halmstads Museum Varbergs Museum Harplinge Hembygdsførening Harplinge Søédermanlands Fornminnesførening Centralbiblioteket Eskilstuna Linképing Museum Linképing Kungl. Universitets Bibliotek Uppsala Féreningen Gotlands Fornvånner Visby Orebro Låns Museum Orebro Stifts- och Landsbiblioteket Linképing Norrbottens Museum Luleå Finska Fornminnesføreningen Helsingfors Åbo Museum Åbo The Museums Association London Victoria Albert Museum London The Royal Scottish Museum Edinburgh National Museum of Wales Cardiff Municipal Museum Art Gallery Belfast The Manx Museum Douglas Isle of Man Rijksmuseum voor Volkskunde te Arnhem Nederlandene. Museum fiir hamburgische Geschichte Hamburg Colonial Williamsburg Williamsburg Virginia U.S. A. The Farmers Museum Cooperstown New York U.S. A.1950 s. 65
BESTYRELSE TILLIDSMÆND ARKITEKTER PERSONALE BESTYRELSE Landsretssagfører C. Holst-Knudsen formand Direktør N. Geertsen. Bankdirektør Niels Jensen. Tømrer formand Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier kasserer. Borgmester S. Unmack Larsen. Departementschef i undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Rådmand J. C. Sørensen. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Apoteker C. J. M. Dannesboe Andersen København. Tandlæge Holger Friis Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Fm. f. Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Museet på Koldinghus. Museumsdirektør Knud Klem Handels- og Søfartsmuseet Kronborg. Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg historiske Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. ARKITEKTER Hans Henrik Engqvist M.A.A. Kongens Lyngby. Aksel Skov M.A.A. Aarhus. PERSONALE Direktør Dr. phil. Helge Søgaard 1. august 1931 . Inspektør Fru Petra Julie Holm 1. maj 1921 . cand. jur. Chr. Tvede Waagepetersen 22. sept. 1949 kst. Konservator Peter Bang Termansen 1. januar 1933 . Museumssekretær Erna Lorenzen 15. september 1935 . Kustode Søren Simonsen 28. oktober 1928 . 651950 s. 66
KASSEREGNSKAB FOR TIDEN FRA INDTÆGTER Beholdning pr. 4 1949 pæne de FS FEE 212 19 Indestående på bankog sparekassebøger med bundne formål. ss 56.145 00 57.357 19 Banksæld 5 655 51 56.701 68 Entreindtæster 5 2 0 36.875 95 Sale af tryksager m.v 10.913 84 Indgået kontingent fra Den gamleBy s Venner .. 4.070 00 udgifter ved incassationen ....... 145 65 pe 3.924 35 Lejeindtæst af restauranten 5 5 8.050 00 afgifter og skatter 1. 1.303 40 Reparation og vedligeholdelse ........ 6.426 35 112975 es 25 Diverse indtægter SS SS 295 00 Offentlige tilskud Slåen ap 50.000 00 Arhus kommune SE 55.000 00 Andre kommuner 1.150 00 Arhus amt 500 00 106.650 00 Gaver og tilskud ined bundne formål... 6 14.080 00 Renter Kassekredit 500 61 08 Bankog sparekassebøger med bundne formål .. 999 10 1.060 18 SE Se Se er Kr. 230.821 25 661950 s. 67
1. APRIL 1949 31. MARTS 1950 UDGIFTER Æfdras på lan 5.00 3.048 00 Kenter af åbn 139 83 Lønomger 0 108.959 80 Tilskud fra Århus kommune ...... 5.600 00 Tilskud fra arbejdsministeriet ........ 5.763 43 11.363 43 97.596 37 Driftsudgifter Name ogdys 0. 4.138 10 Rejser øg repræsentation- 601 95 Kontorartikler... 66 1.323 62 TLeleton og porto tt 404 64 Kontingenter le 261 83 Foloarbejde . GR 800 30 RESORT 200 00 Forsiksng 0 5.849 41 NE 2.500 00 3.349 41 Kengøringesmateraler sb 463 96 Trastzog Kørsel SS 429 32 Trykning af abogen- 2 3.966 69 Diverse 5 1.310 53 17.250 35 Reparation og vedligeholdelse af bygninger .................. 33.798 49 Udgifter vedrørende Aabenraahuset afholdt af Den gamle By 7.350 89 Køb-af museumsgenstande i. 3.620 15 Elskud SN 2.000 00 1.620 15 Køb-af tryksager m.v. til videresalg 5. 3.325 2 Bygningsudgifter m. v. afholdt af gaver og tilskud med bundne 318111 1 t NE RE 12-775 27 Beholdning pr. 3 3 1950 pan EG 1.500 89 Indestående på Bankog sparekassebøger med bundne formål... 56.583 96 58.084 85 Kassekredit kønto tr 4.168 47 53.916 38 Kr For købstadmuseet Den gamle By A. KIER kasserer. 23082125 Foranstående regnskab er overensstemmende med det for købstadmuseet Den gamle By førte bogholderi som vi har revideret. Under revisionen blev der den 9. maj 1950 foretaget et kasse- og beholdningseftersyn der ikke gav anledning til bemærkninger. Århus den 5. juni 1950. Revisionskontoret i Aarhus aktieselskab. H. Poulsen Svend Eriksen. statsaut. revisor. 671950 s. 68
FN DNHNOLD Helge Søgaard Overbibliotekar Vilhelm Grundtvig ................0 6 Arsberetning 1950 ......... SEN 7 Ada Bruhn Glimt af dølkens bistone . ER 15 Petra Julie Holm Nogle textile minder fra borgervæbningen i Århus II 47 Gaver-1950 SE 37 Bytteforbindelser 2 1 63 Bestyrelse tillidsmænd arkitekter personale 31. dec. 1950 ..... .. 65 Reenskab 1949 50 22 VSSE 7 SL Er 66 681951 s. 1
1951 s. 2
1951 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 1951 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR SÆRLIG TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1951 s. 4
KLICHÉER IS HAMMERSCHMIDTS KLICHÉFABRIKER TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1951 s. 5
ÅRSBERETNING 1951. estyrelsen er i det forløbne år blevet forøget idet professor B dr. phil. Troels Fink er blevet indvalgt på den plads der blev ledig ved overbibliotekar Vilh. Grundtvigs fratræden. En institution som Den gamle By er afhængig af hjælp fra mange sider hvis den skal løse de opgaver som bliver pålagt den. Alle de kulturhistoriske museer er for øjeblikket inde i en rig udvikling der sætter nye mål for arbejdet i samlingerne samtidig med at de gamle opgaver man virkede for uddybes og kræver forøget arbejde for at kunne løses. Hvis Den gamle By skulle udføre sin gerning med de midler der ordinært blev stillet til rådighed ville man ikke nå langt men som denne beretning viser har museet også i 1951 fået støtte fra mange som har fulgt dens virksomhed med interesse. Den almindelige værdi som bevaringen af minderne fra fortiden ejer bliver forøget i sammegrad som man får øjet op for at en alsidig forståelse af livet i ældre tid har betydning for vore egne dage og ganske moderne forhold kan være bestemt af tilstande eller begivenheder der har deres oprindelse langt tilbage i kulturens historie. Arbejdet på at redegøre herfor byder sjældent på opsigtsvækkende enkeltheder og kræver ofte en langvarig opmærksomhed og selv om resultatet jævnligt kan forekomme uanseligt af ydre har det stor betydning for det samlede helhedsbillede af fortiden. Mellem de gaver museet har modtaget i årets løb må som den første nævnes Peter Holms Mindefond. Direktør Peter Holm efterlod sig ved sin død et næsten fuldendt manuskript om museets udvikling indtil 1945. Sammen med museumsinspektør Chr. Axel Jensen har hans hustru fuldendt bogen og besørget dens udgivelse. Trykningen er bekostet ved tilskud fra Århus byråd Aarhus Oliefabriks Fond for almennyttige Formaal Den grevelige Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Ny Carlsbergfondet og undervisningsministeriet så hele indtægten ved bogens 51951 s. 6
salg kan tilfalde Peter Holms Mindefond hvis renter skal benyttes til indkøb af genstande museet ellers ikke ville have mulighed for at erhverve. Fondet vil kunne vokse ved gaver og fru Holm kunne samtidig med overdragelsen af bogens oplag til bestyrelsen forøge det med 1000 kr. der var skænket af De forenede jydske Farverier og Trikotagefabriker A S og 500 kr. fra . C. Filtenborg A S. Samtidig har Thomas Th. Sabroe Co. A S ydet 1000 kr. til bogens færdiggørelse. Museet er meget taknemmelig for denne store gave. En redegørelse for Den gamle By s oprindelse og udvikling har været savnet og forøgelsen af museets midler til indkøb vil betyde meget i fremtiden idet en så ung samling som museet udgør endnu har talrige mangler der skal udfyldes. Det er museets håb at mindefondet i de kommende år vil vokse så det bliver muligt at udbygge samlingerne på de områder hvor det er nødvendigt. Ved en overenskomst af 20. jan. 1926 mellem Den gamle By og Aarhus Museum blev den sidste samlings genstande fra historisk tid deponeret i Aalborggården. I årenes løb bragte det større og større ulemper at holde sagerne adskilt fra de øvrige dele af museet. Den historiske samling blev af naturlige grunde efterhånden stærkt forøget med genstande fra Den gamle By der ikke kunne anbringes i interiørerne men havde deres rette plads i en historisk og saglig ordnet opstilling og udviklingen medførte således at der ikke blev nogen forskel mellem det historiske museum og de andre afdelinger. I de 25 år der er forløbet er sagerne fra Aarhus Museum blevet et led af Den gamle By Aarhus Museum kunne ofre hele sin opmærksomhed på de forhistoriske perioder og denne arbejdsdeling har fundet udtryk i at Forhistorisk Museum nu er blevet Aarhus Museums arvtager. Ved en beslutning af bestyrelsen for Aarhus Museum 1. nov. blev de sager der hidtil var deponeret i Den gamle By overdraget til samlingen som ejendom. Museet bringer sin tak for denne store gave der samtidig giver det forpligtelse til at bevare og udvikle denne side af virksomheden. For at give gæsterne et fyldigt indtryk af fortidens kultur og levesæt vil den historiske samling fortsat vise de sider af livet i gamle dage der ikke er repræsenteret i Borgmestergården eller de andre bygninger med interiører og museet håber at fremtiden vil bringe denne del af samlingerne en stigende forøgelse. Afvekslingen mellem interiører og almindeligt ordnede samlinger er med til at holde den træthed borte som ellers plejer at gribe den der besøger et 61951 s. 7
iI I i 1 i ii museum og der vil være mulighed for at belyse særlig vigtige områder som ellers ikke ville få en berettiget plads. I en lille montre i Borgmestergårdens forstue vil de besøgende finde de vigtigere nyerhvervelser udstillet året igennem og museet benytter lejligheden til at bringe pressen sin tak fordi den jævnligt med sine billeder og omtale af disse sager fortæller sine læsere om Den gamle By s virksomhed. Det har derfor ikke været nødvendigt at åbne en særudstilling af de årlige gaver og indkøb . Derimod har mani tiden mellem jul og nytår 1951 taget Borgmestergårdens stue fra 1848 i brug til en lille særudstilling der viste et juletræ for 100 år siden. På denne tid var juletræet endnu en nyhed og perioden ligger ikke længere tilbage end at det var muligt at give et troværdigt billede af en borgerlig stue med julens udsmykning. Udstillingen gav lejlighed til en indsamling af ældre juletræspynt til hvilken museet fik hjælp fra mange. Mellem de sager man modtog skal her nævnes den ældste genstand til juletræets dekoration en jakobsstige udklippet i hvidt papir . Den er udført af premierlieutenant i vejkorpset Tønne Bloch 1793 1837 og en gave fra bogbindermester Ove Bøgh. Ligesom forrige år har arbejdet på seddelkataloget lagt beslag på meget af samlingens personale og det har kun været muligt at nå frem fordi arbejds- og socialministeriet ved en bevilling har stillet kontorpersonale til rådighed. Museet bringer ministeriet sin tak for den meget værdifulde hjælp det herigennem har ydet. Med stor elskværdighed har Revisionskontoret i Aarhus A S også i år vederlagsfrit revideret museets regnskab. Året har ikke bragt erhvervelser af nye huse. Boligmanglen tvinger vedblivendetil at benytte bygninger der forlængst har udtjent og under andre forhold ville være afløst af nye og museet har efterhånden fået så mange typer at det nu må lægge vægt på kun at genopføre de bygninger der af afgørende grunde skal bevares og endnu ikke er repræsenteret i samlingen ligesom destigende udgifter til vedligeholdelse tvinger til at vise tilbageholdenhed . 30. oktbr. undersøgtes en gammel sidebygning til Østergade 6 Hjørring som var blevet tilbudt museet. Af mange grunde var den ikke egnet til genopførelse men den var ikke uden interesse idet den i enkeltheder udviste flere landlige træk skønt den var beliggende i en købstad. Den manglede ganske fodtømmer og dens stolper stod på stene. A S De Danske Spritfabrikker har skænket 1000 kr. til genopførelse af huset Storegade 2 Aabenraa.1951 s. 8
Ved imødekommenhed fra myndighederne er Vestergade i museet blevet brolagt. Rådmanden for magistratens anden afdeling har med stor velvilje stillet de fornødne brosten til rådighed og stadsgartneren har ladet arbejdet udføre. Den almindelige sti er blevet ændret til en virkelig gade og denne del af museet har hermed fået en længe tiltrængt forbedring. Mellem årets mange erhvervelser er det svært at fremhæve enkelte og udelade andre. Hvad der nedenfor fremdrages er kun eksempler på de mange gaver der er modtaget og museet retter en varm tak til de mange der har hjulpet det. Mellem gaverne må først nævnes et lågbæger af sølv til hvis erhvervelse undervisningsministeriet har bidraget. Det er af den almindelige koniske form med spinkle graverede empireborter og får sin værdi gennem indskriften som er anbragt i to runde felter Fra det Kongelige Landhuusholdnings Selskab og Til Gaardmand Jens Johansen Bamberg 1806 For Jords Forbedring ved Wands Afledning og Engs Wanding . Deviser at bægeret er en af de belønninger Landhusholdningsselskabet uddelte blandt de dygtigste og mest foretagsomme landmænd og bægeret hører til blandt de ældste der er bevaret af denne slags. Det er udført af den københavnske guldsmed L. Ch. Linde der var oldermand for guldsmedelavet fra 1804 til sin død 1809. Andetsølvtøj er skænket ved Den gamle By s Venner deriblandt en spiseske udført af guldsmed Rasmus Møller i Odense. Skeen viser i alle enkeltheder rokokoens formgivning og ornamentik skønt den er dateret så sent som 1792 et forhold der er så almindeligt for provinsens arbejder at det næsten kan kaldes en regel. Mere sjældne er to sølvgafler fra Horsens med guldsmeden Mouritz Jensen Angels mærke og byens stempel. De er udført i det sædvanlige dobbeltriflede mønster og nævnes her fordi gafler af sølv fra denne periode er lige så sparsomt forekommende som skeer er almindelige. Museets portrætsamling har modtaget flere værdifulde forøgelser . Som gave fra boet efter frk. Sigrid Mørk har samlingen fået et oliemaleri af købmand i Arhus Peder Herskind d. 1826 udført af Søren Møller Jørgensen 1791 1873 . Billedet var ledsaget af tre silhouetter det ene et gruppebillede af familien Giern de to andre forestillende købmand Peder Herskind og hustru Anne Schmidt d. 1816 og dette ægtepars datter og to børnebørn. De to sidste silhouetter er anbragt på en baggrund tegnetaf tegnelærer Engelbrecht fra hvis hånd en akvarel af Rée s have hidrører som museet ligeledes har erhvervet. Lærerinde frk. Lise 81951 s. 9
Silhouet forestillende købmand Peter Herskind og hustru. Blache har skænket to små billeder af købmand i Århus Rasmus Malling 1767 1826 og hans anden hustru Cecilie Marie Kaarsberg 1776 1841 der ikke blot heldigt forøger den alt for ringe samling af portrætter af empiretidens førende borgere i Århus men også bringer et lille bidrag til kunsthistorien idet de er udført af den særlig i Østjylland virkende maler Ole Magnus Rasch hvis produktion er lidet kendt. Som den sidste men ikke mindst værdifulde gave skal nævnes et portræt af arkitekt S. F. Kiihnel malet og skænket af hans søn Victor Kiuhnel. Som Den gamle By s første arkitekt vil S. F. Kiihnel altid blive mindet i samlingens historie. Også det gamle apotek har fået flere forøgelser. Ved apoteksbestyrer Kr. Schydt har museet modtaget prøver på standflasker og -krukker fra Søndergades Apotek Helms Apotek i Horsens apoteker S. Kjerulf Petersen har skænket materialkammerinventar fra Ringe Apotek og apoteker N. C. Møller Århus har forøget samlingen af obsolete lægemidler. En langkniv er foræret af apoteker H. O. Strandgaard Aalestrup og apoteker Bæhr i Holstebro har givet en tabletmaskine. Til den farmaceutiske afdeling af udstillingen i Hedensted i efteråret 1951 har museet bidraget med udlån af enkelte genstande 91951 s. 10
10 Lygteur udført af Peter Green Aabenraa. og der er fremstillet en serie farvefotografiske lysbilleder fra apoteket der står til disposition for fagets foreninger. Som sædvanligt har urmuseet fået en række anselige gaver af hvilke her kun en del kan nævnes. Den kostbareste erhvervelse er et stort lygteur udført af Peter Green i Aabenraa. Billedet gør en nærmere beskrivelse overflødig men det er nødvendigt at tilføje at medens standure fra familien Green er almindelige i Nordslesvig hører lygteurene til de store sjældenheder og uret ville ikke have kunnet erhverves hvis ikke Ny Carlsbergfondet ved en rundhåndet bevilling var kommet urmagernes komité til hjælp og havde sikret samlingen det enestående stykke. Efter de for kort tid siden af pastor H. Hejselbjerg Paulsen fremdragne oplysninger nævnes Peter Green første gang i Aabenraa 1745 hvor han fik en lang arbejdstid til sin død 1795 89 år gammel. Et empiretaffelur i kasse af forgyldt bronze er en anden enestående gave fordi det har stået i gouvernementsboligen i Trankebar og er et af de få minder som nu er tilbage fra det danske kolonivælde i Ostindien.1951 s. 11
Af hjemlig oprindelse er et standur af den østjyske urmager Caspeller der i den sidste del af sit liv virkede i Århus hvor han døde 1796. Urets nøddetræsfinerede kasse har en særlig værdi da det må antages at den også er udført i Århus hvorfra stedfæstede møbler fra denne tid kun er kendt i ringe omfang. Et tårnur fra Rise kirke på Ærø er skænket gennem urmagermester D. C. Jørgensen Marstal. Urmagernes komité har ligeledes foræret et engelsk lommeur fra tiden omkring 1750 hvis guldkasse er prydet med et emailmaleri og små diamanter. Kreditforeningsdirektør Ove Hjelm har skænket et dansk lommeur af Larpent Jirgensens fabrikat i guldkasse med en bort af hvid og blå email. Urmager Skaade Aalborg har foræret et værk til et lommeur med 8-dages gang udført af den københavnske urmager J. G. Bliimcken og urmagermester C. Broe Rasmussen et lommeur med signaturen Chr. Filtenborg Horsens. Et lommeur af den berømte engelske urmager Edward John Dent d. 1853 er en gave fra urmagermester Knud Petersen Århus. Et nyt sæt farvefotografiske lysbilleder fra urmuseet er bekostet af urmagernes komité. Urmuseets raske vækst skyldes særlig den store interesse fagets komité med urmagermester J. Meilvang som formand viser og denne hjælp fra faget kan ikke vurderes højt nok. 1951 har museet kun modtaget få genstandetil belysning af den landlige kultur. En slagbænk fra Taarup Auning sogn Sønderhald herred er skænket af overlærer frk. Petersen Aabyhøj og lærerinde frk. Holmskov har givet en række sager der har været brugt i Holmskovgaard i Malling sogn Ning herred. Blandt disse må særlig et fiskefad af østjysk lertøj fremhæves. Museumsinspektør Waagepetersen har givet en båndvæv fra Nordsjælland. Grænsen mellem håndværkssamlingerne og de andre dele af museet er flydende da håndværket har øvet så stor indflydelse på den borgerlige kultur at det kan være vanskeligt at afgøre om en ting har sin største betydning ved at fortælle om håndværkerens dygtighed eller den rettest må betragtes som et led i tidens almindelige kultur. En stor gave fra A S Herman A. Kåhler i Næstved indtager en sådan dobbeltstilling. Den omfatter en lang række genstande fra virksomhedens første tid for over 100 år siden til Svend Hammershøis arbejder så det herigennem er muligt at følge et pottemageris udvikling fra en ganske primitiv produktion der kun har været beregnet på at imødekomme omegnens 111951 s. 12
behov til den forfinede keramik ved hvilken fabrikken har vundet sit ry. Erhvervelserne til håndværkssamlingerne har været mangeartede . Museet har bestræbt sig for at supplere samlingen af dateret værktøj og billedhuggeren Gerhard Henning har skænket en væv der stammer fra den gamle fabrik i Køng og har været benyttet af hans hustru kunstvæversken Gerda Henning. Mellem de mange stykker værktøj der enkeltvis eller samlet er indgået kan sluttelig nævnes en gruppe redskaber fra træskomager Peter Nørregård i Århus skænket af arvingerne. Museets forevisninger og studiekredse har i det forløbne år lagt beslag på megen tid. Her skal kun anføres at man i samarbejde med Arbejdernes Oplysningsforbund har gennemført en studiekreds over bebyggelsen i det gamle Århus og at man om efteråret efter opfordring fra lærerne har afholdt en række foredrag og forevisninger til belysning af håndværkets historie. De havdeså stor tilslutning at deltagerne måtte deles i to hold. Denne side af museets arbejde hemmesaf forskellige vanskeligheder. Da der ikke er lys og varmei interiørerne kan de ikke benyttes om vinteren og der savnes supplerende samlinger til en alsidig belysning af håndværkets kultur. Rundtom i landet er der afholdt fem foredrag med lysbilleder om det danske urmageris historie. I årets løb har museet haft besøg af flere videnskabsmænd i studieøjemed. 15. 17. marts gæstede prof. Sixten Strombom Géteborg samlingerne med en gruppe studenter 19. marts havde museet besøg af dr. phil. Otto Norn og mag. art. Tage Christiansen Nationalmuseet 21. maj beså direktørerne Robert Kloster Bergen og Thv. Krohn-Hansen Trondhjem samlingerne 8. juli besøgte intendent Albert Sandklef Varberg museet og 24. juli kom museumsinspektør L. Rostrup Bøyesen København . 3. 4. aug. opholdt fru Astrid Johannessen Bergen og intendent H. Hilminen Helsingfors sig i museet og 8. 9. aug. var hr. Hans Emil Lidén Bergen på studier i samlingerne. 6. septbr. kom mr. G. B. Thompson Belfast 24. septbr. konservator Per Gjærder Bergen og 25. oktbr. beså konservator Linde Nationalmuseet samlingerne til kridtpibens historie. En brandøvelse der blev afholdt om morgenen 20. maj fik et tilfredsstillende forløb. På den lille friluftsscene har Århus kommune ligesom de forrige år afholdt en række stærkt besøgte koncerter og en kreds 121951 s. 13
af kunstnere fra teatret opførte i sommertiden Den pantsatte Bondedreng . Holbergs gamle komedie fik en meget smuk udførelse og hvis det kan lykkes at virkeliggøre tanken om en fast friluftsscene med Holbergs komedier og andre klassiske skuespil som repertoire kan initiativet hilses med glæde. Desværre synes det danske klima ikke at begunstigefriluftsspil men det vil vække beklagelse hos mange hvis dette kulturelle fremstød ikke kan finde faste former at virke under i fremtiden. 131951 s. 14
F. Assens annonce i Aarhuus Stiftstidende 3. 9. 1862. OM INDRETNINGEN AF KØBMANDSHJEM I PROVINSEN CA. 1860 70. a man for en menneskealder siden indrettede Den gamle D Borgmestergård syntes man at et museum havde gjort sin pligt mod eftertiden når man afsluttede rækken af værelser med en stue fra omkring 1850. Det der fulgte efter den tid var grimt og fabrikslavet og kunne umuligt få nogen interesse. Efterhånden som man kom perioden på afstand så man dog at både 1870 erne og 1880 erne havde deres særpræg og at det var heldigst at få dem repræsenterede inden hjemmene fra den tid helt forsvandt. I Borgmestergårdens stuer har man for at få de forskellige tidsaldres særpræg klart frem valgt den fremgangsmåde at lade dem stå som var de nyligt møbleret med nye ting og så forladt af beboerne. Sådan er det ikke i det virkelige liv det ved vi meget godt. I reglen er det det tidspunkt da folk har giftet sig og sat bo der afspejler sig i deres hjem men f. eks. en flytning til et større hus kan sætte sit spor eller mange arvede ting som hos gamle frøkener der lever i deres forældres hjem. Det var man også ganske klar over da man i 1942 indrettede S. M. Holsts gård som et hjem der var forladt omkring 1870. Nu var man dengang tvunget af omstændighederne til at indrette huset som om købmanden var gift og havde boet der siden midten af 1840 erne noget der ikke stemmer med forholdene S. M. Holst flyttede ind i huset 1863 og blev gift 1870. Det gav også det resultat at stuerne kom til at ligne det sidste af Borgmestergaardens rum for meget. Det var derfor museet en stor glæde at provst Henrik Wistoft ved sin søsters død og opløsningen af hans fader købmand Anton Wistofts gamle hjem i Studsgade 27 gav 141951 s. 15
Den gamle By lejlighed til at udtage så rigeligt med møbler at man kunne foretage en omordning af denne gård. Anton Wistoft var født 1831 i Højslev ved Skive han blev gift 1860 og flyttede 1868 ind i Studsgade 27 så man ser at det stemmer pænt. Samtidig med opløsningen af hjemmet benyttede museet lejligheden til en grundig gennemgang og fotografering. Disse undersøgelser af gamle hjem er blevet fortsat siden hvor der har været lejlighed til det. De er lige så nødvendige for at give et billede af hvordan man levede og indrettede sig i et købstadhjem som de undersøgelser man gennem mange år har drevet af bondehjem er for billedet af landbohjem. Et særligt interessant hjem foretog jeg en undersøgelse af i Helsingør i samarbejde med Nationalmuseet da frøken Alfrida Tvede døde i februar 1951. Hendes fader brændevinsbrænder senere landstingsmand I. L. Tvede giftedesig i 1859 og allerede 1864 flyttede han ind i det store hus i Stjernegade 25 hvor hans datter boede alene ved sin død. Det var meget få ændringer man havde foretageti tidens løb der i hjemmet og der var udmærkede oplysninger om de forskellige ting. Det er nu engang ikke nok at vide om et skab at det er fra 1750 hvis vi skal placere det i et interiør fra den tid så må vi også vide om det hørte til i opholdsstuen eller i et afsides skabsværelse. Desuden er der også fotografier af gamle hjem der er forsvundet for længe siden som ligeledes er en god hjælp for ikke at tale om tegninger og akvareller fra perioden før fotografiets tid. Endelig er der annoncerne i de gamle aviser. Når folk på deres gamle dage fortæller om fortiden er de vældig flinke til at huske de mærkelige gammeldags ting de har set men hvornår det nye de i dag betragter som en selvfølgelighed dukker op er det meget sværere at blive klar over. Det er her aviserne yder en god bistand de remser op side om side med de ting der er i almindelig brug også alle nyhederne. Når vi i dag træder ind i S. M. Holsts butik på vej til stuerne ser vi henne ved gårddøren en kaffemølle der ville være utænkelig ovre i agent Voigts butik fra 1807 i Borgmestergården men i Aarhuus Stiftstidende 3.9.1862 har F. Assens en annonce om Daglig friskbrændt Kaffe . Der finder vi et billede af hele fremgangsmåden lige fra brændingen i tromlen til kaffen vejes ud i et kræmmerhus på disken. Vor mølle er dog af en lidt anden form selv om princippet i den er det samme den stammer fra en gammel landkøbmandshandel på Hobro-egnen. Det er også morsomt at se i Berlingske Tidende 1869 nr. 283 hvor et Udsalg af Fajance 151951 s. 16
Adelgade 35 København meddeler at de er nu atter forsynede med alle Fabrikken Aluminia s Fabrikata hvoraf fremhæves de blaamalede Mønstre som skuffende ligne det kjøbenhavnske Porcelain nøjagtigt det sammestel står på hylderne. Der ligger også alle de hvide lampekupler og minder om at i Anton Wistofts annonce fra Aarhuus Stiftstidende 1869 nr. 312 reklamerer han ikke blot med tran talglys Holmblads og franske stearinlys men også med stenolie eller som man nu siger petroleum . Sammesteds i 1868 nr. 318 fortæller S. Larsen Frederiksgade 541 at alle Slags Olielamper forandres til Stenolie . Derimod savner vi stadig nogle bundter nye jernkotøjr til kunderne fra landet det er en af de hyppigst forekommende artikler i bekendtgørelserne mellem 1860 og 70 og mon der ikke burde hænge en række Galvaniserede Jern-Vandspande under loftet dem fører N. Baadsgaard efter annonceni Stiftstidende 1868 nr. 159 Brødrene Skovby Sct. Clemenstorv nr. 1 er 1870 nået så vidt at de fører hermetisk henkogte sager amerikanske østers ditto hummer og slikasparges i dåser men denne butik er ikke så elegant så opregningen af varelageret skulle nok snarere ende med de gængse sukkersorter og nogle bundter blår hør og hamp som vi kan se at A. Wistoft havde det 1869. Selv om man stadig spandt på landet var det ikke altid at man fandt det kunne betale sig at dyrke hørren selv. Det var stuerne vi skulle se på og fra butikken kommer vi ind i dagligstuen med gardiner der er rullet halvt ned for at skåne betrækket. Rullegardiner er en gammel opfindelse vi kan finde dem fra 1783 i kavallerfløjen på Gripsholm i Sverrig og på Fredensborg kan man se den samme indretning. Disse er dog ikke malede men i Berlingske Tidende for 8.4.1847 averterer A. Kruses fabrik Gothersgade nr. 334 med malede Rullegardiner og museets kan man tænke sig købt hos C. Amstrup der i Aarhuus Stiftstidende 1875 nr. 295 tilbyder rullegardiner med Graa Landskaber fra I Kr. 50 Øre de brogede er dyrere. De fine filerede gardiner som frøken Lucie Grønlund har været så elskelig at kopiere efter en gammel prøve må man kun opfatte som sommergardiner . Da man i det attende århundrede begyndte at pryde sine vinduer med gardiner var man meget bange for at de skulle tage for meget lys store vinduer med meget glas var en luksus i sig selv og man brugte kun gardiner af tynde lette stoffer når det ikke drejede sig om at skærme for solen og de tynde gardiner vedbliver man at bruge i empiretiden. Omkring 1850 er man 161951 s. 17
Dagligstuen i S. M. Holsts gård med Anton Wistofts sofa og stole til højre skimter man den overpolstrede lænestol. blevet vant til de godt belyste stuer og man begynder til vinterbrug at hænge mørke uldne gardiner op først forsigtigt prøvende med uforede gardiner så de ikke helt tætte sådan som det kan ses på et billede fra arveprinsesse Carolines stue af A. Juuel fra ca. 1860 men i 1865 har enkebaronesse Reedtz-Thott fået hængt nogle rigtig tykke forede gardiner med hvide undergardinerop i sin elegante salon. Nu er denne stue ganskevist ikke nær så fin men man må dog regne med at om vinteren har husmoderen haft nogle uldne gardiner til sin pæne dagligstue selv om hun på grund af stuens højde ikke har kunnet give dem den draperede kappe som man brugte i empiretiden og hele århundredet ud når man ville have en elegant gardinophængning. På væggen ud mod butikken står nu Anton Wistofts sofa men den og de 2 tilhørende stole er næppe fra hans giftermål 1860 jeg vil snarere tro at den er anskaffet ved indflytningen i Studsgade 1868 og ialtfald kender jeg et helt tilsvarende sæt der er købttil et bryllup 1875. Det ovale lidt ældre bord står midt for sofaen med en kreds af stole om sådan som man plejede at stille det i 1830 erne og 40 erne. Da var man kommetså langt fra det 18de århundredes ideal af en ordentlig stue at man kunne 171951 s. 18
tænkesig at have borde og stole stående midt ude på gulvet når de ikke var i brug. Tidligere skulle stolene pænt stå i række op ad væggen og de større borde var til at klappe sammen så de også kunne stilles væk langs væggen når de ikke gjorde tjeneste. Omkring 1860 70 var man kommet helt over i den modsattelejr og egentlig skulle dagligstuebordet stå midt på gulvet med en krans af stole om sig men det forbyder den knebne plads her i stuen. I hjemmet i Helsingør stod bordene også lige for de 2 sofaer i dagligstuen og der var der rigelig plads til at stille dem ud på gulvet. Foran bordet står den bekvemme flugtstol uden arme som vi f. eks. kan finde et billede af i Illustreret Tidende 1863 s. 412 med klunkekant på ryggen og mellem forbenene. Klunker har der derimod aldrig været på den over et jernstel polstrede lænestol ved vinduet selvom de fleste ville kalde den for et rigtigt klunkemøbel. Den hører til den tidlige type overpolstrede møbler med jernstel som man finder nævnt allerede i Berlingske Tidendes Tillæg 8.4.1847 i en annonce J. Gjessings Meubel- og Speilhandel Adelgade Nr. 296 Iste Sal. Oplagafalle Sorter velforarbeidede Meubler hvoriblandt forefindes en Del af de nu brugelige Jern-Divaner og Selskabsstole helt udpolstrede med Fjedre og Krølhaar . Divan er her ikke et møbel til sovebrug menen polstret sofa og samtidens benævnelse på de store empireskabssofaer var som regel En Divan med Sideopsatser eller Piedestaler . En sådan overpolstret sofa der svarer til vor lænestol finder vi på det kendte litografi En kjøbenhavnsk Familie hvoraf et eksemplar netop hænger inde i barnekammeret. L. Schmidt har udført originalen til det i 1860 og den ret jævne families sofa har heller ikke klunkekant forneden men viser de samme kedelige drejede ben. Det må dog bemærkes at i de elegante hjem fra samme tid som vi ser f. eks. på Ølsteds akvarel af Christian VIII s stue på Sorgenfri 1848 og Illustreret Tidendes træsnit i årgang 1859 s. 4 af kongens telt ved Flensborg har de fleste af stolene en forsvarlig klunkekant forneden. De fire små mahognipolerede bøgetræsstole kommer fra den gamle bispegård og kan godt være anskaffet omkring 1863 da S. M. Holst flyttede ind i gården her medens det polerede bøgetræschatol fra Roskilde må tænkes at høre til familiens arvestykker det er sikkert lavet før 1840. Den type på runde trukne piedestalovne som nu er opstillet i stuen finder vi nævnt i en annonce fra J. Meulengrachts Jernstøberi Grønnegade Nr. 747 Arhus blandt hans Udvalg af Kakkelovne saasom Piedestalovne Cylinderovne Cirkulærovne Kølleovne 181951 s. 19
Comfurovne dobbelte Kulovne ogsaa indrettede for smaa Kul Bilæggerovne osv. Annoncen finder vi i Aarhuus Stiftstidende 1850 nr. 195 og man kan se en ovn af sammeslags på et billede af kaptajn Sveistrups dagligstue på Hotel Prinsen i Roskilde fra 1858. Den urolige billedophængning over sofaen er inspireret af et fotografi af Vilh. Riberholt Århus af en desværre ubekendt families dagligstue omkring 1870 75 men det billede der hænger i midten her var i det Wistoftske hjem anbragt på skrå i et hjørne. Der er en ting i stuen der må have været en nyanskaffelse af en temmelig kostbar art lige kort før familien kan tænkes at have forladt den og det er det røde plys på møblerne. I det 18de århundrede kunne det meget vel tænkes f. eks. finder vi i apoteker Gottfried Schmidts rige hjem i Horsens 1773 at kanapeen og de otte stole i den fine stue er betrukken med Røed Plyds men 75 år senere synes det som plyssets saga som møbelbetræk er endt. Ved en gennemgang af Horsens toldkammers stemplingsprotokoller fra 1840 erne viser det sig at de få stykker uldplys der er indført i reglen er sorte eller røde og for halvpartens vedkommende indførte af buntmagere så de er sikkert brugte til kåbestoffer derimod finder man mange stykker ulddamask og ripsvævede stoffer som både hvad farver og kvalitet angår synes at være møbelstoffer. Også senere fortsætter det i den mængde annoncer med møbelbetræk som findes i Berlingske Tidende og AarhuusStiftstidende fra 1860 erne nævnes der som regel kun ulddamask. F. eks. i Stiftstidende 1870 nr. 59. Her har Herman Berendson fra Hamborg en af sine store og udførlige annoncer - hvor han detailleret opregneralt hvad hjertet kan begæreaf tekstiler til stuens udstyr uden at nævne plys men vel andet møbelstof . Første gang jeg har fundet det i Aarhuus Stiftstidende er 1871 nr. 302 hvor Chr. Sørensen Store Torv har Meubel-Damask og Plyds dog har Berlingske Tidende allerede i Tillæget 1858 nr. 248 en bekendtgørelse hvorefter V. Thomsen blandtsit lager af Gardin og Meubel Tøjer nævner Meubel Velour . Selv lidt senere er det åbenbart en luksus for i Illustreret Tidende 1878 s. 284 hvor C. B. Hansens Etablissement København giver et overslag på hvad de anser for nødvendigttil en lejlighed på 3 å 4 værelser holdt i en smagfuld men dog beskeden stil regner de med betræk af uldent moderne Stof til dagligstuen og bemærker at montering med prima fløjl vil koste 70 kr. mere. 191951 s. 20
Spisestuen i Stjernegade 25 Helsingør hos familien Tvede fotograferet februar 1951. Den fik indlagt gas få år efter indflytningen og loftsbelysningen er en af de omdannede gaskroner. Der er ikke hængt uldne vintergardiner op som familien plejede at gøre. Bemærk arbejdspladsen under det fjerneste vindue. Nationalmuseet fot. Chatollet i dagligstuen med sine hylder til sølvtøj i opsatsen står endnu som et minde om den tid da man ikke sondrede mellem spise- og dagligstue og sjældent traf en regulær buffet i danske borgerhjem. Dengang klarede man sig som vi ved fra herredsfoged Ole Lunds erindringer fra barndommen med et hjørneskab eller lignendetil sølvtøjet og et anretterbordtil at stille fra sig på. En af de få ting som brændevinsbrænderI. L. Tvede Helsingør fandt det nødvendigt at anskaffe til sit bryllup 1859 var en mahognifineret buffet ellers var hans hus fuldt udstyret fra forældrenes tid og han klarede sig med deres simple fyrretræsklapbord af samme type som det 18de århundredes spiseborde til han efter indflytningen i det store hus 1864 fik et rundt spisebord med udtræk . Anton Wistofts buffet der står i spisestuen har i modsætning til Tvedes fået en lille opsats en svag begyndelse til de pragtbygninger der udviklede sig i de følgende årtier. Den skriversig næppe fra hans bryllup 1860 men er snarere anskaffet i 1868 sammen med stolene da familien flyttede til Studsgade 27. Det er ikke 201951 s. 21
i I i F i I i i i så meget den svage antydning af renæssance vi finder i den som gør den tidlige datering usandsynlig men mere det faktum at fyrretræet oprindelig har været malet som nøddetræ med sorte indlægninger. Når nemlig den meget mondæne Snedker og Hofstolemager C. B. Hansen i Illustreret Tidende 1859 s. 60 som noget nyt anbefaler sit udvalg af valdnøddetræsmøbler så kan vi vist gå ud fra at en beskeden fyrretræsbuffet i Århus 1860 der skulle ligne ædelt træ har måttet holde sig til det mere velkendte mahogni. Det er forøvrigt tilfældet med spisebordet fra den sammestue som jeg derfor kunne tænke mig stammede fra brylluppet og at de nu begge er egemalede forstyrrer ikke billedet af. stuen. Berlingske Tidende 1869 nr. 192 nævner netop i en auktionsbekendtgørelse en egemalet Buffet . Der er tæppe på bordet og har sikkert altid været det selv i Anders Hansens flotte mahognispisestue anskaffet formodentlig 1862 64 til hans landsted Aldersro ved Århus har bordet vel mahogniben og -sarg men pladen er bejdset fyr og den har altid været dækket af et tæppe. De dampbøjede wienerrørstole bærer plakater fra Jacob Josef Kohn Wien 1 Burgring 3 og man genfinder dem i en annonce fra J. E. Knock Store Strandstræde 6 i Berlingske Tidende 1869 nr. 156 hvor Ægte Wiener Rørstole koster 3 rigsdaler stykket. Idealet af en spisestue er selvfølgelig at den kun bruges ved måltiderne men så langt er man endnu ikke nået i et hjem som dette man kan ikke bryde med den siden renæssancen gængse opdeling af et borgerhus i rum man soveri eet hvor man spiser og opholder sig og resten af stuerne til pynt. Man må derfor ikke undre sig over at husmoderens sybord og stol står herindei stedet for i dagligstuen. I øvrigt var man endnu i slutningen af det 18de århundrede ved hoffet ikke nået til at benytte en bestemt spisesal men stillede borde og stole op i et rum der passedei størrelse og beliggenhed til den specielle lejlighed. Det sidste taffel Struensee deltog i på Christiansborg før den skæbnesvangre maskerade foregik således i dronningens garderobe en jævnt stor sal med god plads til et taffel på 10 12 personer og det behørige tjenerskab. Husmoderens kurvestol ved vinduet stammer fra grosserer Otto Lassens hjem i Klostergade Århus og formodentlig i 1860 erne var der anskaffet en ganske tilsvarende til I. L. Tvedes hjem men man kan også finde fuldstændig den sammestol i Lund i Sverige hvor den er udført på den tyskfødte kurvemager Stenebergs værksted så det er sikkert en model der går tilbage til en på1951 s. 22
international fortegning. Formen på ryggen af husfaderens gyngestol med et rørflettet felt mellem to åbne partier hver for sig afsluttet med en bue foroven kan vi f. eks. finde på et billede af en spisestuestol fra Knocks Meubel Bazar i Illustreret Tidende 1871 s. 58. Med sine udprægede lodrette linier og høje ryg kan den hverken være affødt af senempirens stoleformer og heller ikke som de små almindelige rørstole med den næsten cirkulære åbne ryg have forbindelse med nyrokokoens stoleformer så man må vist trods dens ganske glatte linier betragte den som en slægtning af de stole med barok grundform men udpyntede med gotiske detailler der var prikken over i-et i den elegante stue omkring 1850. Den lille sorte barnegyngestol havde giveren maskinmester Chr. R. Witte fået 1887 i Frederikshavn og da vi træffer ganske den sammetypei stor udgave omkring 1850 i nationalbankdirektør C. V. Haagens hjem i København og flere andre steder fra samme tid kan det være den ikke er købt fra ny. Det er dog en stoletype som beboerne af den svenske snedkerbygd Lindome havdefattet forkærlighed for og udførte i stor stil til eksport vi kan finde enstol der er fuldstændig magetil vor i profiler og alle enkeltheder med undtagelse af et par ekstra bagben lavet i Lindomepået billede i Fataburen 1942 s. 95. Da snedkerne i Lindomevar konservative i deres smag er det også muligt at vor er udført der kort før giveren fik den i 1887. På det sammenklappelige anretterbord ved døren nærmest køkkenet med de ovale sortlakerede jernbakker har temaskinen haft sin plads når den var i brug det var reglen i det gamle hjem i Helsingør. Den kakkelovn med kogerum der står her i stuen bærer på bagsiden J. Meulengrachts signatur og hvis vi skal finde den i hans annonce fra 1850 tror jeg det må være en af dem han kalder komfurovne. Hængelampen over bordet kan måske være fra S. Larsen Frederiksgade 541 der i 1868 også anbefaler sit udvalg i denne artikel. Inde i soveværelset er der ikke sket store ændringer men jeg tror nok at datidens husmødre ville have fundet at det så lidt skaldet ud uden et draperet gardinarrangement som en himmel over hovedgærdet på et par så fornemme mahognisenge sådan som manf. eks. fandt det i soveværelset på klasselotterikollektør Anders Hansens landsted Aldersro. Det er her som med arbejdspladsen i spisestuen man kan ikkerigtigt frigøre sig fra fortiden og har i generationer været vant til at der hørte en himmel med gardiner til husets fornemmeste soveplads ægtesengen. Denne reminiscens af middelalderens brugsbetonede sengeomhæng var 221951 s. 23
i 3 ved at vige på denne tid men har i nogle hjem fulgt med lige ind til dette århundredes begyndelse. Inde i barnekammeret er der kommet helt andre møbler. Hvornår Anton Wistofts malede fyrretræsseng er lavet ved jeg ikke bestemt men ovre i gæstekammeret står nu brændevinsbrænder Tvedes senge de er af ganske samme type og de er udført til hans bryllup 1859 af hans broder. Han var udlært som tømmersvend og i sine unge dage havde han været med til at bygge synagogen i Krystalgade i København. Klædeskabet kommer også fra Studsgade 27 og ligner med sine glatte kvadratiske fyldinger et jeg har set og som bar Københavns snedkerlaugs garantiseddel fra 1837. Det er meget karakteristisk for tiden at selv om ægtesengen er af kostbart materiale som følge af den respekt der endnu klæber ved husets vigtigste stykke indbo hovedstykket af det udstyr bruden skulle medbringe så var det slet ikke nødvendigt at det klædeskab hvori hun hængtesit tøj varlige så fint. I C. B. Hansens ovennævnte overslag over møblerne til en beskeden 3 å 4 værelsers lejlighed regner han med et soveværelse hvor sengene er af ædelt træ men klædeskabet kun af malet fyr. Under hylden på det simple malede vaskebord med det hvide omhæng er der med blyant skrevet Theilgaard. Det er sikkert købt i Jens Theilgaards Meubel-Magasin Mejlgade 36 Århus man kan finde en af hans annoncer i Aarhuus Stiftstidende 1876 nr. 6. Den der har skrevet navnet på er formodentlig maleren der har malet det for Theilgaard. Hvis man finder at sådant et almindeligt vaskebord med omhæng ikke er noget så bør man huske på at det er den sidste efterkommerfra en tid da husets velstand ikke kunne bedømmes ud fra møblernes kostbarhed bordene var lige simple på Københavns slot og i bondens stue men manviste sin rigdom med de stoffer de var dækkede med. Mangeaf baroktidens overdådige toiletsæt i sølv og forgyldt arbejde som vi i dag finder på museerne har oprindelig været opstillet på et simpelt fyrretræsbord men vel at mærke dækket med omhæng og dug af udsøgte tekstiler. Spejlet over det er et Louis seize stykke netop så ramponeret som tidligere perioders pragtstykker plejer at være når man senere træffer dem forviste til barnekamre eller andre udenværker. Der kunne godt være en barneseng her i kammeret familien var stor og pladsen indskrænket f. eks. en sort jernseng med lodrette pinde langs alle sider. Der er en annonce i Illustreret Tidende 1859 s. 194 fra Th. Marstrands fabrik Amerika på Vesterbro i København hvor man kan se z1951 s. 24
både seng barneseng og vugge af de gængse typer. Sengen er afbildet i slutvignetten. Af I. L. Tvedes regnskaber kan man se at han 1868 anskaffede sig et par jernsenge formodentlig til sig selv og sin kone så de har kunnet sætte træsengene fra deres bryllup ind i gæsteværelset hvor de stod da museet fik dem. Ude i køkkenet står også en af de nye opfindelser oppe på hylden over bordet en kødhakkemaskine med 2 rækker skarpe knive i maven den har været en god hjælp når man har skullet bruge pølsehornene der hænger i et sejlgarn på vindueskrogen. Man kunne købe disse kødmaskiner hos Hans Schourup i isenkramhandlen ved Frederiksbro i 1871 og at museet har fundet den rigtige model kan man se i Illustreret Tidende 1871 s. 106 i en annonce med træsnit. De trebenede gafler der er kommet med blandt middagsopvasken på bordet viser derimod tilbage. Det er gaflens sene tilkomst blandt spisegrejerne der bevirkede at manselv i huse hvor de havde dusinvis af sølvskeer endnu langt ind i det nittende århundrede ikke brugte sølvgafler. Man havde stålknive og -gafler med sammeslags skaft i dette tilfælde af sort horn men oftest af hvidt ben. Gaflerne er stadig bordknivenes følgesvende i isenkræmmernes annoncer i Aarhuus Stiftstidende for disse år f. eks. ved auktion over et varelager i Skanderborg i 1868 nr. 280 og det var ikke mere end 30 år efter at en engelsk bog Hints on Etiquette der bevæger sig i kanten af de højeste kredse bemærker at i de store huse bruger man sølvgafler til fisk og grøntsager så det er vist tilgiveligt at købmanden i Århus endnu holdt sig til stålgaflerne. Når man nu slutter sin vandring gennem stuerne ved husets midtpunkt arnen kommer der et ønske frem om at finde et af de komfurer både med og uden stegeovne som J. Meulengrachts Jernstøberier Grønnegade nr. 747 averterede med allerede i Aarhuus Stiftstidende 1850 nr. 195. Har det været en driftig købmand og en dygtig husmoder der boede i gården så har de bestemt ikke i 1870 fundetsig i en så upraktisk og brændselsslugende indretning som et åbent ildsted var. Maner ialtfald begyndt at bruge komfurer i 1830 erne det kan f. eks. ses af en notits i Hinnerups håndbog for guldsmede fra 1835. I 1860 erne har de været i almindelig brug de nævnes ligestillede med kakkelovne i jernstøbernes annoncer og når der er komfur i Niels Rasmussens hus på Skannerup mark efter auktionsannoncen i Stiftstidende 1870 nr. 95 så tror jeg ikke at købmandens kone har fundet sig i at få sod i sine gryder ved at koge på åben skorsten. Vi har på vor 241951 s. 25
vej gennem hele huset set hvordan man er ved at frigøre sig fra de boligvaner der har været rettesnoren for benyttelsen af et købstadhus gennem århundreder så det er som et symbol at grundskuddet mod selve køkkenskorstenen beboelseshusets midtpunkt siden oldtiden allerede er affyret Aarhuus Stiftstidende 1868 nr. 211 har en bekendtgørelse fra gasværket der hedder Gastil at koge ved . Chr. Waagepetersen. 251951 s. 26
KORSET PÅ SCT. OLUFS KIRKEGÅRD OG ANDRE MINDEKORS lle der på deres daglige færden i byen passerer Sct. Olufs A kirkegård har lagt mærke til det grå granitkors der hæver sig over de flade gravstene fra hvilke det adskiller sig ved sit lidet aldersstegne udseende. Ikke desto mindre repræsenterer det en gammel og tilsyneladende ærværdig tradition som der er god grund til at gøre opmærksom på fordi den ikke på alle punkter er klar. På korsets fodstykke læser man følgende indskrift SANCT. NICOLAUS ARHUSIENSIS DEFUNCT. AN MCLXXX INTER SANCT. RELAT. AN MCCLX NAT. CIRCA AN MCXXX MCXL. 5 den hellige Niels af Århus død år 1180 optaget blandt helgenerne år 1260 født omkring år 1130 40 . OPREIST AAR 1847 AF AARHUS BY ISTEDETFOR DET ÆLDRE MINDESMÆRKE . Monumentet er således rejst for byens gamle værnehelgen den hellige Niels og beretter i yderste kortfattethed om hansliv og senere ry. Som Odense havde Knud Konge Viborg den hellige Kjeld og Vestervig den hellige Thøger havde Århus Niels som sin særlige helgen. Enkelte legender beretter om hans liv. Han var søn af Knud Magnussen der blev dræbt i Roskilde 1157 og en fornem ukendt kvinde fra Sønderjylland der efter traditionen døde ved hans fødsel. Selv om han blev opdraget ved hoffet øvede han sig i askese og kærlighedsgerninger og endnu i sin ungdom trak hansig tilbage fra verden sammen med sin kapellan Hugo med hvem han levede til sin død. Niels Knudsen synes at have haft ejendomme på Århusegnen Viby og Skejby eller Skiby nævnes enkelte gange som hans opholdssteder og han skal have bygget en kirke det sidste sted. Adskillige af de jærtegn som skulle bevidne hans adkomst til værdigheden som helgen foregår i Århus eller nærmeste omegn . 261951 s. 27
Sct. Olufs kirkegård med den hellige Niels kors. Efter fotografi hos stadsgartneren i Århus. Hans fødselsår er ukendt men det vides at han døde 1180. På sit dødsleje bad han sine venner om at måtte blive begravet i et lille kapel af træ i nærheden af stranden som biskop Peter Vagnsen senere erstattede med domkirken og her fandt han sit hvilested. Kort efter hans død har de kirkelige kredse i Århus søgt at få ham anerkendt som helgen men det er meget usikkert om det er lykkedes. Som vidnesbyrd om disse bestræbelser foreligger et pavebrev af 25. juli 1245 i hvilket Innocens IV befaler bisperne i Slesvig og Viborg og abbeden i Øm at foretage de fornødne undersøgelser for at det kunne fastslås om Niels var værdig til helgennavnet. Til dette brev slutter sig et andet af 13. dec. 1255 udstedt af Alexander IV til bispen i Viborg abbeden i Øm og sortebrødrenes prior i Århus idet bispen af Slesvig var død i tiden mellem de to breve . Det fremgår af det sidste brev at de tre gejstlige herrer skulle foretage den fornødne undersøgelse der måtte gå forud før Niels blev helgenkåret men det er usikkert om denne undersøgelse har fundet sted og hvilket udfald den i så fald har fået og når det nu stående kors på Sct. Olufs kirkegård beretter at Niels blev optaget i helgenskaren 1260 bygger denne meddelelse formentlig på Chr. Hertel deri sin beskrivelse af Århus domkirke uden at opgive sin hjemmel anfører at pr1951 s. 28
Niels blev optaget blandt helgenerne 12603. Sandsynligvis har Hertel taget dette årstal fra Huitfeldts krønike som imidlertid ved en fejl sætter kanoniseringen 100 år tidligere og heller ikke henviser til nogen kilde. Tidens annaler beskæftiger sig ikke meget med den hellige Niels. Rydårbogen nævner dog året for hans død med tilføjelse af at det skete i Århus men måske betyder det blot at årbogens forfatter vidste at Niels var knyttet til Århus. Fra Rydårbogen er notitsen vandret over i en årbog for tiden 1095 1194 og til Ribeårbogen og fra denneatter til et udtog fra en årbog omfattende tiden 1101 1313 Årsagen til at man nede i Rydkloster har mindedes Niels må sikkert søges i at klostret var grundlagt af hans halvbroder bisp Valdemar hvis liv dog langtfra var præget af den verdensflugt der karakteriserer Niels. Heller ikke renaissancens historikere har kunnet samle yderligere overlevering men selv om Niels næppe har opnået kirkens officielle anerkendelse som helgen har det ikke haft nogen indflydelse på hans yndest i Århus og omegn. Beretninger gennem hele det 13. århundrede viser at både folket og den lokale gejstlighed sluttede sig om ham som deres stærke hjælper. Mellem de fortællinger der er overleveret findes også følgende beretning om et jærtegn. Thyge der boede i Skejby eller Skiby hørte tre nætter i træk en stemme der sagde Gør et kors af godt træ på bakken hvor den hellige Niels legeme hvilte da det blev bragt til Arhus . Det gamle kors var nemlig styrtet sammen . Men da et smukt stykke træ var gjort i stand kunne fem oksespand ikke trække det. Efter bøn og lodkastning faldt loddet på en gammel misdannet eg. Og skønt man troede at den ville styrte i dalen og knuses blev den dog uskadt og af den er det kors som ses samme sted den dag i dag. Beretningen er et led i nogle legender der synes skrevet omkring 1350 og allerede før den tid har korset således værettil. Det ville være fristende at bringe det kors der her er omtalt i forbindelse med det endnu stående på Sct. Olufs kirkegård. Århuser så fattig på traditioner fra middelalderen at de som er tilbage bør værnes. De middelalderlige kilder viser imidlertid at korset snarest er blevet rejst uden for byen og stedfæstelsen er så usikker at det nu er umuligt at genfinde pladsen for korset. Sct. Olufs kirke og kirkegård må være forskellig herfra selv om den lå i sit eget sogn der efter reformationen blev forenet med domsognet og kun ved at tilsidesætte de ældste kilder vil det 281951 s. 29
være muligt at bringe en forbindelse til veje. Meget taler desuden på forhånd mod traditionen. Det er vanskeligt at tænkesig at et så udpræget vidnesbyrd om katolsk følelse og tankegang som korset kunne bevares i nærheden af en stiftskirke så at sige lige for en nidkær superintendents øjne. Der har da også stedse været to indbyrdes modstridende traditioner i Århus af hvilke den ene kun førte korset på Sct. Olufs kirkegård tilbage til reformationstiden medens den anden knyttede mindesmærket til den hellige Niels. I det følgende skal der gøres et forsøg på at udrede de to overleveringer. Med stor sandsynlighed kan traditionen om den hellige Niels tilknytning til Sct. Olufs kirkegård føres tilbage til Arild Huitfeldt der i sin krønike fortæller at helgenen først blev begravet i en kirke ved stranden og siden flyttet til domkirken . Denne beretning strider dog mod de ældste kilder og har sikkert sit udgangspunkt i at kongesønnen blev begravet i den nuværende domkirkes forgænger. Senere forfattere har ikke været opmærksomme på denne enkelthed men har i tillid til rigskanslerens troværdighed søgt efter en anden kirke i Århus beliggende ved havet og der var ingen anden at vælge end Sct. Olufs kirke. Fremkomsten af den uægte tradition er derfor let forståelig. Den yngre tids lærde der kendte den middelalderlige beretning om korset på den hellige Niels grav og samtidig var overbeviste om at han først var begravet på kirkegården omkring Sct. Olufs kirke måtte føle sig tilskyndedetil at finde et kors der kunne udpeges som den folkekårne helgens og det var ikke svært at finde et på en kirkegård. At sætte kors på kirkegårde har i hvert fald været brugt siden reformationstiden og biskoppen for Sjælland Hans Albertsen måtte på landemoderne 1560 og 1561 forbyde at sætte kors stene og andet urydde på kirkegården . Fritstående kors synes sjældnere at have været benyttet i middelalderen som gravminder hvis man tør dømme efter de bevarede rester thi medens korsmærkede gravstene må regnes for almindelige synes frit formede kors kun at have været brugt i forbindelse med gravstenen med hvilken de dannede en enhed som det forlængst er påvist om de to stenkors på Vinderslev kirkegård i Lysgård herred . Mere fuldstændigt bevaret om end korsene er medtagne er et romansk gravminde på kirkegården i Fly Fjends herred . Et tredie stenkors er nu udstillet i Nationalmuseets samling af romanske gravminder. 291951 s. 30
Det kors der stod på Sct. Olufs kirkegård kan imidlertid næppe henføres til den hellige Niels. Den ældste beretning man har om det findes i provst Hans Rhumanns manuskript om Århus der er afsluttet 1666. Udfrasin stilling ved domkirken havde Rhumann de bedste muligheder for at skaffe sig gode oplysninger og han meddeler på det næstsidste blad i en ejendommelig blanding af dansk og latin Hellig Olafs kirke eller kirkegård som den rettere kaldes i almindelig tale rummer i sin jord kun tætpakkede begravelser mest af småfolk. Sct. Olufs kirke er senere styrtet sammen af ælde og omsider ganske ødelagt midt på kirkegården lod vist Abildgaard erne rejse et krucifiks af træ deres ben er begravet ved kirken medens deres epitafium findes i domkirken . Ved korset var der dengang en prædikestol fra hvilken der under åben himmel blev holdt ligtaler indtil man begyndte at bygge et kapel som blot rummer prædikestol og bænke men ikke har alter og døbefont. De to Abildgaard er som Rhumann omtaler nævner han et andet sted i sin beretning som Thorkild Abildgaard domkirkens første evangeliske sognepræst død i sit 66. år 5. aug. 1567 efter mere end 34 års gerning som præst og Peter Abildgaard død 1556. De har muligt tilhørt en anden familie end den velkendte adelsslægt af samme navn Selv om Hans Rhumann ikke udtrykker sig med fuld sikkerhed og hans vidnesbyrd derfor ikke er afgørende er det dog et vægtigt indlæg for den opfattelse at korset på Sct. Olufs kirkegård kun går tilbage til det 16. århundrede . Den mulighed at det kan have været den hellige Niels kors nævnes ikke engang af Rhumann skønt han havde den bedste lejlighed til det. Det vides vist ikke med sikkerhed hvor længe det kors Rhumann omtaler har stået men i hvert fald 1755 var det borte idet det i dette år blev erstattet med et større mindesmærke en obelisk der foroven havde en nische med et fritstående kors. En længere indskrift meddelte at den varrejst af Christen Nielsen Hørbyes arvinger . Nogen større varighed fik dette mindesmærke dog ikke skønt det ser ud til at det var adskillig solidere end dets forgænger da man allerede i 1797 afløste det med et nyt på samme tid som kirkegården fik et nyt hegn. Det var et anseligt monument 3 2 alen højt og 5 kvarter i bredde på alle sider . Efter 50 års forløb blev det erstattet af det nuværende kors. Selv om det således er mest sandsynligt at monumentet på Sct. Olufs kirkegård ikke oprindeligt er rejst til minde for den 301951 s. 31
hellige Niels har det nu fået mange generationers hævd og da det er det eneste sted i Århus hvor byens gamle værnehelgen erindres efter at Nicolauskilden er forsvundet bør det nu beholde sin plads. Det lille anlæg som er den sidste rest af kirkegården ville være fattigere hvis det forsvandt. Efter en tradition der har fundet udtryk i den seneste beskrivelse af Århus i den fjerde udgave af J. P. Traps topografi over Danmark skal der ved det nyere kors have ligget en ældre sten med årstallene 1755 og 1797. Ingen nulevende mindes dog at have set den og den er sikkert forsvundet for lang tid siden. Derimod rummer det smukke sted stadig en række statelige gravstene der vedligeholder erindringen om at man befinder sig på en gammel kirkegård og for få år siden har en udgravning godtgjort at der under grønsværet er rester af Sct. Olufs kirkes fundamenter. x Det kors som blev rejst for den hellige Niels således som den gamle legende fortæller det får en større interesse når det ses i sammenhæng med andre kors om hvilke der foreligger meddelelser og nedenfor skal enkelte af disse kors i Danmark omtales. Skikken at rejse fritstående kors kendes ikke blot fra vort eget land men fra alle de omkringliggende. Det må vel betragtes som en forudsætning at der først efter kristendommens indførelse har kunnet være tale om at rejse kors idet selve korset var en demonstration af den nye tro der næppeville blive tålt i et rent hedensk milieu. Ganske vist har en forsker foreslået at allerede gravene i Østjylland fra den romerske jernalder muligt har haft et kors eller andet kendemærke 3 men det første må vist betragtes som udelukket. Første gang man hører tale om fritstående markkors er formodentlig hos Sakse i hans store værks 14. bog hvor det berettes at en venderflåde i 1176 løb ind i Grønsund og at dens mandskab huggede et kors omkuld som indbyggerne havde rejst på stranden. Sakse tilføjer at venderne regnede med at vinde ære ved denne dåd men at de blev hårdt straffet for deres helligbrøde . Sandsynligvis har dette kors været af træ ligesom det ældste kors i Århus. I det følgende århundrede omtales et kors på Læsø i et aktstykke fra 1219. Det drejede sig om fordelingen af Viborg domkapitels og Vilskøl klosters ejendomme på øen og korset omtales som orienteringspunkt 5. I samme 311951 s. 32
Astrup-korset. Nationalmuseet fot. århundrede omtales et andet kors på Djursland i Øm klosters krønike . Fra samme tid som de ovenfor nævnte men forlængst forsvundne kors stammer det endnu stående kors af granit ved Astrup i Salling Nørre hrd. . Det måler ca. 105 cm i højden og bærer som eneste dekoration en tovsnoning på de tre øverste arme der tredobles på korsets nederste stamme. Tiden har ikke handlet skånsomt mod det gamle mindesmærke idet det i lang tid lå i grøften før det atter blev rejst og traditionen fortæller at det endnu bevarede kors har haft en fælle om hvilken man nu intet ved Tilsvarende stenkors er endnu bevaret et andet sted i Jylland idet der ved hovedgården Bækmark i Flynder sogn Skodborg hrd. endnu findes to kors som nutiden medpietet værner om efter den mere usikre tilværelse de tidligere har haft. 321951 s. 33
Til mindesmærket er der knyttet det sagn at det er sat over en ladefoged fra Bækmark der havde hængt sig 5. Fra Sjælland kendes det såkaldte Snubbekors som stod ved den gamle landevej mellem København og Roskilde på Vridsløse mark. Det nævnes 1488 men går efter en tilsyneladende troværdig tradition tilbage til det 13. århundrede. Gennem årene blev det vedligeholdt indtil det 1815 ganske forfaldt og ingen brød sig længere om det gamle minde om hvilket sagnet fortalte at det skulle være rejst af herremanden Eskild Snubbe i anledning af hans hustrus lykkelige forløsning på dette sted. Først i dette århundrede er korset blevet fornyet ved historisk interesseredes initiativ . Ligeledes kan det mest berømte kors anføres her Hellig Anders kors på Hvilehøj ved Slagelse Sct. Peders landsogn . Det er ukendt hvornår dette kors blev opstillet og det nævnes ikke i den middelalderlige beretning om Hellig Anders . Fra Jylland har man derimod nogle senmiddelalderlige vidnesbyrd om opstilling af kors. I et tingsvidne om et markskel fra Hovlbjerg herred 1485 nævnes et kors ved Kvolbæk mark i Skød sogn vistnok sat som mærke . I 1503 berettes om et kors i Gudum sogn Skodborg hrd. ligeledes i anledning af fastsættelsen af et markskel og et kors mellem Billund og Ankelbo Slavs hrd. omtales 151023. 1594 nævnes et kors der muligt har stået ved vejen fra Andi til Øster Alling Sønderhald hrd. 24. 1743 fortælles der om en korshøj sønden for Vridsted by Fjends hrd. om hvilken det hedder at den har fået navnet af et kors af træ der var rejst på den. Der skal desuden have været en pengeblok hvori de forbirejsende kunne lægge en skærv 5. Fritstående markkors har således ikke været ualmindelige og det er sikkert kun de færreste om hvilke mindet er bevaret til vore dage. De fleste af disse kors synes at have været af træ og var udsat for ødelæggelse. Muligvis gemmer det ret almindelige navn Korshøj en sidste erindring om slige kors men navnet kan også hentyde til at højen har ligget på et sted hvor fire skel mødtes i et kors eller til andre topografiske forhold. Museumsinspektør Hans Kjær har gjort opmærksom på at flere høje i Thy bærer navnet Korshøj og at der i dette navn måske er gemt mindet om et kors der har været rejst på højen og Marius Kristensen gætter på at man har kristnet de hedenske høje ved at rejse et kors på dem . Oftere træffes kors rejst ved kysten. Om Korsehoved ved Lindelse Nor på Langeland berettes det at der har stået et kors ved 331951 s. 34
hvilket man holdt bøn før udrejsen og i Rørvig sogn Ods hrd. ligger Korshage ud mod Kattegat ved Indsejlingen til Isefjord. Ud fra Sakses beretning om korset ved Grønsund tør man måske regne med at disse og lignende stednavne kan gå tilbage til den ældre middelalder. Ligeledes har man rejst kors ved hellige kilder. Om Marekilde i Glenstrup by berettes det at der skal have stået et krucifiks af træ ved det hvor de syge kunne fremsige deres bønner men muligt foreligger der her en falsk overlevering 9. Mere pålidelig er. traditionen om Randrup ved Vestervig Revs hrd. hvor der endnu i forrige århundredes begyndelse fandtes et kors ved Sct. Thøgers kilde og i forbindelse hermed kan det anføres at Frik Pontoppidan omtaler et Sct. Thøgers kors i Vestervig . Ved Hjørring nævnes 1543 et Sct. Olufs kors der vist har stået på en høj og et Sct. Knuds hellig kors kapel omtales 1505 . For Sjællands vedkommende kan det anføres at biskop Hans Povlsen Resen ved en visitats i 1617 befalede at der ikke måtte sættes noget kors ved Helene kilde og at de der allerede fandtes skulle fjernes Der er her sikkert tale om mindre votivkors. Om en Hellig Kors kilde i Undløse Merløse hrd. beretter sagnet at Christian IV forgæves søgte at omhugge nogle votivkors ved den . Ved en kilde i Mørkøv sogn Tudse hrd. har der stået et kors af træ. Kilden kaldtes Jomfruens Kilde. Sagnet vil vide at en myrdet adelig jomfru er blevet begravet her og at korset er blevet rejst til erindring om begivenheden. I Erritsø Elbo hrd. fandtes en korskilde hvis navn vidner om at der her har været en kilde med et kors ved 3. Beretningen om korset ved kilden i Mørkøv fører over til en anden gruppe kors som efter en vist som oftest ganske usikker tradition skal være rejst til minde om en eller anden ulykkelig begivenhed i reglen et mord. Mest berømt af disse kors er det endnu stående Skalkekors i Kettinge sogn Musse hrd. . Begivenheden der gav anledning til korsets rejsning berettes noget forskelligt. Ifølge en overlevering er det en kongelig foged der blev dræbt efter en anden er det en godsforvalter3 . Præstekorsbanken i Vinderød Strø hrd. er en lille høj nord for Arresødal skovridergårds have. Den første lutherske sognepræst i Vinderød skal her være blevet slået ihjel af sine sognebørn og senere blev et flere gange fornyet kors rejst på højen . Om et kors på Sludstrup mark syd for Slagelse berettes det at to kræmmere engang kom op at slås her og at den ene faldt død ned på det 341951 s. 35
sted hvor korset blev sat . Efter en anden tradition skal korset være sat i anledning af at to brødre dræbte hinanden. Den ene faldt ved Sludstrup hvor korset blev opstillet den anden døde ved Skørpinge hvor der ligeledes blev rejst et kors 7. Om et kors ved Svendborg fortælles det at det blev sat hvor en myrdet jomfru var begravet39. Om et kors ved gården Gammeltoft hedder det at det blev rejst til minde om at en mand her var skudt af sin skytte på sin svigermoders foranledning fordi han ville gifte sig anden gang. Her er overleveringen sikkert falsk. Det er vanskeligt at påvise hvad der egentlig ligger bag alle beretninger af denne art. Mange traditioner synes opbygget over et fælles skema skønt de i enkeltheder kan afvige meget fra hverandre og den historiske sandhed er nu så overgroet af den vildtvoksende folkelige overlevering at virkeligheden ikke mere lader sig udskille fra fantasien. Det er vanskeligt at fastslå på hvilket tidspunkt man er begyndt at rejse kors på de steder hvor en voldsom begivenhed har fundet sted. Det berettes at der på Sliens bred blev rejst et trækors hvor den myrdede Erik Plovpennings legeme blev bragt i land. J. A. Cypræus der fortæller herom angiver desværre intet om korsets alder men siger udtrykkeligt at korset blev rejst til minde om udåden enten det nu er en gengivelse af den almindelige mening eller hans egen opfattelse. Det kan desuden nævnes at der ved de såkaldte stenkast har været stukket kors ned. 1624 berettes det fra Rø sogn på Bornholm at en af folk opkastet stenhob var prydet med mange kors hvori der var stukket hår af mennesker og dyr . Tre stenbunker i Lumbsås Højby sogn Ods hrd. blev kaldt korsene. Sagnet beretter at stenhobene var dannet ved at forbipasserende kastede større eller mindre stene hen mod korsene. På Kirkeås ikke langt herfra har der stået to kors ligeledes med mindre stene omkringt . Det er næppe muligt at trække en fast grænse mellem den gruppe der dannes af de fritstående markkors og de votivkors der blev opstillet ved hellige kilder og andre steder hvortil der knyttede sig en folkelig tro. I begge tilfælde er korsene sikkert blevet rejst ud fra en tankegang der ikke på forhånd har gjort sig klart om det var som et minde eller som et tegn på taknemmelighed at korsene blev sat op og det er vel i det hele taget umuligt at finde rede i de inderste følelser der bevægedefortidens mennesker idet nutidens forudsætninger er andre. 351951 s. 36
Det endnu stående kors ved Skovsbo på Fyen skal være rejst af fru Anne Rønnow 1541 1609 som tak fordi hun blev helbredt af en sygdom. Da korset i forrige århundrede faldt ned kom der spøgeri indtil det atter blev rejst. Også inde i købstæderne og i de bylignende bebyggelser har det været brugt at rejse kors. På Skånemarkedet var de forskellige pladser afmærkede og man brugte i almindelighed stenkors hertilt så korset synes på dette sted kun at have haft en ren praktisk funktion. Da korset her kendetegner en besiddelse har denne skik muligt en fjern forbindelse med en fremgangsmåde der beskrives i Gulatingsloven efter hvilken den jordejer der ville forbyde en fæster i restance at udnytte afgrøden på jorden satte et kors ned i den under en bestemt ceremoni. Et mere indholdsrigt symbol var korset på torvet i Slangerup. Det er afbildet på Resens byplan og må vel opfattes som et tegn på tingfreden eller torvefreden 4t. Et stort kors i Køges havn kan enten have været et sømærke eller som i Slangerup et tegn på byfreden Et lignende kors af træ fandtes på skibbroen i Holbæk hvor det endnu stod 159846 I Holbæks gamle stadsret der blev fornyet 1549 omtales fredkorset der muligt har angivet hvor byens grund begyndte og hvor den særlige byret gjaldt. Som lektor Jens Clausen har gjort opmærksom på havde også Mindet i Århus et lignende kors der nævnes 162247. Der foreligger desværre kun få oplysninger om hvornår man inde i byerne begyndte at bruge disse kors og de har måske først vundet en større udbredelse i den yngre middelalder. Hvis man vil prøve på at vinde en nærmere forståelse af den hellige Niels kors mangler der således ikke sidestykker men allerede den kortfattede gennemgang har vist at de udgør et meget sammensat materiale der har en yderst forskellig værdi. Alle de kors der kendes fra nyere tid og til hvilke der knytter sig en mundtlig overlevering er uden betydning når det gælder om at forstå korset til minde om den hellige Niels og dets umiddelbare forgænger som legenden omtaler og de kilder der fortæller om samtidige kors er så lakoniske at de ikke hjælper meget. Det synes dog at være rimeligt at gå ud fra at man ofte harrejst et kors for på denne måde at mindes en eller anden begivenhed der er foregået på stedet og til Snubbekorset foreligger et ejendommeligt sidestykke på Djursland hvis man da i det hele taget kan tillade sig at bygge på den mundtlige overlevering. Om den 361951 s. 37
såkaldte Annasten i Sdr. Djurs hrd. hedder det at den errejst fordi en frue ved navn Anna skal have gjort barsel på dette sted 8. I årsberetningen fra De Sandvigske Samlinger 1947 49 omtales blandt nyerhvervelserne en stolpe af træ med årstallet 1612. Stolpen bærer mærke af en tværarm og er resten af et oprindeligt trækors. Det stammer fra Lesja og traditionen beretter at det er rejst til minde om at nogen blev dræbt af skotterne da de på deres berømte tog gennem Norge søgte over til Sverige. Det hele er dog løst og usikkert og man har her et eksempel på at mindesmærket ligesom i Danmark har været varigere end det det skulle erindre om. Det bekræfter de indtryk traditionen om de danske kors giver at man har at gøre med nogle folkelige monumenter der er blevet rejst uden at der i alle tilfælde har været knyttet tanker af snæver kristelig karakter til dem. På de gamle fra Norge koloniserede nordhavsbygder er stednavne i hvilke ordet kors indgår ikke ualmindelige og det menes at der på disse steder enten har været kors hvor man kunne holde andagt eller at navnet hentyder til lokale kendemærker som korsvej el. lign. og tilsvarende betragtninger vil også kunne gøres gældende for Danmarks vedkommende så det er næppe urimeligt at formode at den hellige Niels kors har haft til opgave at føre de forbipasserende ind på betragtninger over helgenens fromme liv. Det berettes om Audr en djupudga at hun var en kristen og at hun lod rejse kors på nogle høje hvor hun holdt bøn Om man tør betragte dette som et islandsk sidestykke til danske forhold er meget tvivlsomt da det her drejer sig om et ganske særligt tilfælde. Det omtales ligeledes at man i Island tilegnede sig land bl. a. ved at rejse et kors og man har hertil et ejendommeligt sidestykke idet portugiserne lige til 1482 fremhævede deres besiddelser i Afrika ved rejsning af trækors . Desuden kan det nævnes at Grælendingabåttr beretter at Thorvald Erik den Rødes søn blev dræbt i Vinland under kampe med skrællingerne og at han blev begravet derovre. Før sin død befalede han at der skulle rejses et kors ved hans hovede og et ved fødderne og at stedet skulle kaldes Korsnæs. Desværre hører denne beretning langtfra til de pålidelige og man må derfor indskrænkesig til at fremhæve at man her har forfatterens forklaring på hvorledes stednavne kan opstå men at det næppe vil kunne overføres til danske forhold. 371951 s. 38
Den tyske forskning drager videre slutninger end man i Danmark vil være tilbøjelig til. Forfatteren Herbert Meyer opfatter markedskorset som nedstammende fra forfædregravenes kultpæl. Det er dristigt at opstille så store perspektiver og man bør nøjes med at fastslå at mindekorset er kendt i Liibeck hvor et nu forsvundet blev rejst til erindring om en mand der omkom med sit skib og 180 mand og endnu er der bevaret en pilgrimsvejviser i korsform der blev rejst 1436 for at vise vejen til det kendte valfartssted Wilsnack53. Også om de kors der kendes fra Gotland foreligger en række indbyrdes vidt forskellige traditioner og når man her ligesom i Danmark har vanskeligt ved at skille sagn og virkelighed fra hinanden er årsagen muligvis den at de traditioner der har været knyttet til korsene i tidens løb har skiftet. Et forsøg på at trænge dybere ind i dette omfattende emne vil imidlertid falde langt uden for denne lille artikels opgave. Helge Søgaard. NOTER 1 Selve korset måler 189 5 cm i højde dets to arme er tilsammen 98 cm lange. Fodstykket er 63 cm højt. Om kilderne til Niels historie se Vitae sanctorum Danorum ed. M. Cl. Gertz Kbh. 1908 12 393 ff. 3 Chr. V. Hertel Beskrivelse over Aarhuus Dom- og Cathedralkirke 2 II XXI. Folioudgaven 158 Bispekrøniken 99 100. Annales Danici ed. Ellen Jørgensen Kbh. 1920 89 150 195 200. Folioudgaven 158. L. Koch Gudstjenesten i den danske kirke efter reformationen. Kirkehist. Saml.5 I 45. i 8 Sophus Miiller Nogle billeder af bygmestre ved romanske kirker. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1888 95. 9 Rhumanns manuskript findes nu i landsarkivet i Viborg. 10 Danmarks Adelsaarbog 1929 stamtavler s. 4. 11 Hofmans Fundationer II. Kbh. 1756 34. 12 Hertel Beskrivelse over Aarhuus Dom- og Cathedralkirke 2 II XXXV XXXVII. 13 Carl Neergaard i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1928 26. 14 Sakses Danesaga ved J. Olrik IV Kbh. 1909 183. 15 Diplomatarium Vibergense Kbh. 1879 3. 16 Script. min. II 263 64. 17 I . B. Løffler i Kirkehist. Saml.3 I I ff. H. C. Strandgaard i Jy. Saml. 1 V 278 Kai Uldall Granitkorset ved Astrup. Skivebogen XX 1928 146 ff. 18 Evald Tang Kristensens Æresbog Kbh. 1923 77 79. ww 381951 s. 39
19 83 5 0 0 OD 9 N DO N N NON SS DD S85 155 5 02 34 36 37 38 39 40 A. Thiset Snubbe-Slægtens Mindesmærker. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1895 139 ff. og samme Det genreiste Snubbe-Kors. Fra Arkiv og Museum 1 11 386 Vitae sanctorum Danorum 413 18. Jy Saml. 1 VU 309. O. Nielsen Skodborg og Vandfuld Herreder Kbh. 1894 105. Gl. jy. Tingsvidn. 127. J. Estrup i Fra Randers Amt I 1907 27 28. Jeppe Aakjær Fjends Herred. Skivebogen 1918 123. Turistforeningens Aarbog 1932 163. Fortid og Nutid I 118. Aage Sørensen Helligkilder. Fra Randers Amt 1933 83. Marmora Danica II 265. C. Klitgaard Hjørring Bys Hist. Hjørring 1925 8 20 29. Kirkehist. Saml. 4 III 628 29. Trap IV. udg. L. Both Danmark I Kbh. 1871 130. Henrik Ussing i Danske Studier 1905 162. Trap IV udg. Aug. F. Schmidt Danmarks Kæmpesten Kbh. 1932 185 87 E. Tang Kristensen Danske Sagn IV Århus 1896 428. Danske Atlas II 299. Om et tilsvarende kors i Sønder Bork Nr. Horne hrd. se Jy. Saml. 1 VII 32. Svend Grundtvig Danske Folkesagn 1839 83 II Kbh. 1947 37. I. S. Møller Fester og Højtider I Holbæk 1929 314. I. M. Thiele Danmarks Folkesagn I Kbh. 1843 162. E. Tang Kristensen Danske Sagn IV Århus 1896 450 51. Danske Studier 1929 48. J. A. Cypræus Annales episcoporum Slesvicensium Koln 1634 258. Danmarks Folkeminder gennem 25 Aar Kbh. 1933 92 94. M. Mackeprang i Smaastudier tilegnet Chr. Axel Jensen Kbh. 1943 22 23 og E. Tang Christensen Danske sagn IV Århus 1896 238. C. Correus i Museum 1891 I 171. Poul Johs. Jørgensen i Aarb. f. nord. Oldk. og Historie 1935 287. Vilh. Lorenzen Vore Byer I Kbh. 1947 161 og Arne Sundbo Frederikssunds og Slangerups Hist. I 77. Hugo Matthiessen i Fra det gamle Kjøge Kbh. 1928 34. Albert Thomsen Holbæk Købstads Hist. 245. Danske Mag.2 I 87. Aarhus gen. Tid. II 187 188. I. M. Thiele Danmarks Folkesagn I Kbh. 1843 150. Jakob Jakobsen i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1901 124 og Chr. Matras s.stds. 1932 186. Danske Studier 1907 152. B. Grøndal i Ann. f. nord. Oldk. og Hist. 1863 96. Sofus Larsen i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1919 274 75. Eugen Wohlhaupter i Nordelbingen 16 149 57. K. Rob. V. Wikman Gårdskors och båénkors. Nord. Mus. och Skansens årsbok 1947 105 116. 391951 s. 40
MUMIE SOM LÆGEMIDDEL Fi at det gamle apotek var blevet indrettet i Poul Pops hus 1942 har museet søgt at tilvejebringe en lille samling af obsolete lægemidler for at man ikke blot kunne vise udseendet af de forskellige standkar og krukker i hvilke de mange sager blev opbevaret men også de gamle nu forældede former på medicin så gæsterne herigennem kunne få et indtryk af den ældre farmacis grundlag. For nylig modtog samlingen som gave fra apoteker N. C. Møller i Århus en prøve på Sammenblandet Kvægpulver der efter en på æsken påklæbet papirseddel bestod af følgende bestanddele Kroppulver ... 5 Dyvelsdræk 10 NUMIe 5 Virak ve00 3 Elvaltavs 10 Sort kommen ...... . 5 Fennikelfrø .......... 5 Foenum Græcum .... 5 æloeer 5 Pulveret stammer fra Hornslet Apotek hvor det har været solgt i apoteker A. H. W. Jacobsens tid 1895 1900 . Det mest iøjnefaldende af bestanddelene er mumie. Endnu så nær op mod nutiden har man på et dansk apotek fundet det nødvendigt at føre et lægemiddel i hvilket menneskets legeme indgik eller mentes at indgå og den omstændighed at det ikke drejer sig om en forglemt beholder der førte en ubemærket tilværelse i en afsides krog men om et efter alle kunstens regler sammensat pulver viser at det her drejer sig om et middel der er blevet forlangt af apotekets kunder. Af udseende er kvægpulveret ikke uligt tørt kaffegrumsaf et lidet appetitligt ydre og det er vist særligt tilsætningen af dyvelsdræk som har givet det dets fæle lugt. Der findes vel i vore dage næppe nogen der nærertiltro til pulverets helbredende virkninger på dyr og man vil snarere beklage 401951 s. 41
6 i at de umælende har været ude for en så uforstående behandling men dette standpunkt var dog et stort fremskridt i sammenligning med ældre tider da mumie var en eftersøgt bestanddel også af medicin til mennesker og indskrænkningen i brugen til kun at blive anvendt på dyr er det sidste trin i en lang udvikling. Ikke blot i Østjylland kendes mumie som lægemiddel men for ca. 70 år siden blev det solgt på fynske landapoteker som et middeltil at sætte køernes mælkeydelse op. Det var på denne tid ikke den ægte vare der blev udleveret men en blanding af tørvesmuld og remanens af tinctura myrrhæ . Foruden kvægpulveret ejer Den gamle By en lille flaske signeret Mumia aegyptica vera ægte ægyptisk mumie med et sortbrunt pulver. Også denne prøve stammer fra Hornslet Apotek og er en gave fra apoteker N. C. Møller. Fra Assens Apotek stammer en anden prøve der er skænket af apoteker Jens Strøyberg. Denblev fundet i 1944 da man ryddede op under apotekets tag i anledning af luftværnsforanstaltningerne. Det fremgår af apotekets regnskaber at der endnu 1866 blev købt 4 pund mumie for øvrigt til en billig pris da den kun kostede 20 sk. pundet. Som gave fra apoteker P. M. C. Nielsen har museet modtaget en flaske fra Randers Løveapotek med påskriften Mumia ægyptica og med nogle større og mindre stykker af sortbrun farve og asfaltagtig konsistens. Desuden har apoteker Rahbek skænket et lille stykke mumia vera der efter sigende skal stamme fra mumien af Vieni Amon en skriver hos rytteribefalingsmanden Huja. Det er kommet fra Viborg Svaneapotek. Man har her at gøre med en overlevering fra en forlængst forsvundet farmaci thi allerede i farmakopé en fra 1772 var mumie udgået af lægemidlernes række og det nævnes sidste gang i apotekertaksten fra 1672. I de mellemliggende hundrede år skete det store fremskridt i videnskaben der førte til at man ved siden af mange andre ting også opgav mumie og når stoffet alligevel i lange tider havde sin plads i apotekernes officiner må årsagen udelukkende søges i at der under tidens videnskab fandtes en folkelig overlevering der fastholdt ældre tiders midler til helbredelse . Udviklingen var herhjemme ikke anderledes end i udlandet hvor Rathsapotheke i Liibeck i 1606 var velforsynet med mumie der kostede 1 mk. 16 sk. for et pund men i 1804 var sunket ned til at blive opregnet under curiosa 2. Som lægemiddel har mumie således været underkastet den sammeskiften i vurderingen som talrige andre sager der i tidligere tid nød et stort ry 411951 s. 42
men efterhånden tabte mere og mere af deres glans og eksempelvis delte skæbne med terra sigillata segljord sammen med hvilket mumie ofte blev anvendt . Forskningen har endnu ikke ganske klarlagt hvilke motiver der harligget bag indførelsen af mumie i lægekunsten. I Orienten var asfalt fra gammeltid et eftersøgt lægemiddel som efter et persisk sagn kunne læge alle slags sår og da efterspørgslen efter dette værdifulde asfalt var så stor at den ikke kunne tilfredsstilles af den naturlige produktion tog man sin tilflugt til den asfalt der var brugt til mumiernes balsamering og forgreb sig sluttelig på selve det balsamerede lig der således oprindelig skal have været brugt som erstatning for asfalt. En anden forklaring på brugen af mumie søger sin støtte i den kendsgerning at det menneskelige legemeeller dele af det havde ord for at besidde kraftigt helbredende egenskaber. For ikke at tale om de talrige anvendelser af blodet var axungia hominis menneskefedt berømt for sin lægende virkningog indgik bl.a. i en salve der helbredte alle sår af jerninstrumenter raspede eller pulveriserede hjerneskaller ansås for virksomme mod epilepsi marv af lårbenet mod podagra raspede menneskenegle blev regnet for et virksomt brækmiddel kort sagt der var ikke en del af legemet som ikke måtte afgive sin tribut til apotekets skuffer og det ville være i god overensstemmelse med denne tankegang at også mumie blev taget i brug. Man mente at midlet var virksomt mod epilepsi og velegnet som modgift og brugt udvortes skulle det kunne læge alle sår ligesom det regnedes for et blodstillende middel og helbredende mod apopleksi. Hermed var dets gode egenskaber dog ikke udtømt. Skørbug hypokondri blæresten og vattersot hørte også til blandt de sygdomme der blev fordrevet af det5. Hvilken opfattelse der nu end har givet udslaget nød mumie talrige århundreder igennem den største tiltro men da prisen var høj søgte man en erstatning til hvilken det dog var nødvendigt at anvende virkelige lig da det ved visitationen af apotekerne blev undersøgt om det var ægte varer og fra udlandet er der beretninger om at apotekerne måtte indlade sig på risikable ekspeditioner til retterstederne for at skaffe sig de fornødnelig der efter bedste evne blev balsamerede og udstyrede som virkelige mumier. Af de fire prøver på mumie som museet ejer er de to fra Hornslet Apotek og Randers Løveapotek øjensynligt asfalt derimod har apoteker Jens Strøyberg gennem en omhyggelig efterforskning kunnet fastslå at det på Assens Apotek fundne præparat 21951 s. 43
Standglas til mumie fra Skanderborg Apotek. meget vel kan skrive sig fra en forlængst hensovet ægypter og sandsynligheden taler vel også for at det fra Viborg Svaneapotek stammende stykke har udgjort en del af en mumie. Foruden i farmacien fandt mumie også anvendelse i malerhåndværket som farvestof. I en gammel håndbog for malere hedder det prosaisk Mumiam finder man ingensteds uden i Apotecket det er Menniskens Kiød konsteligen tørret og bereed. Giffver ocsaa en Haarfarfve oc Klædefarfve. Det er gaffnlig til mange slags Ting. Temperer det med tynt Gummi Arabico Vand. I sin bog om Gammelt dansk Apoteksinventar bringer apoteker Dannesboe Andersen billeder af en træbøsse fra Assens Apotek med påskriften Mumia Alexandrina og af en kinesisk bojan formodentlig en almindelig ingefærkrukke med signaturen Mumia. I apoteket i Den gamle By findes en træbøsse fra Hofapoteket i København med påskriften Mumia vera. Den hører til det sæt træbøsser der er beskrevet i årbogen 1945. Desuden ejer samlingen et standglas med påskriften Mumia. Det stammer fra Skanderborg Apotek hvortil det blev anskaffet af apoteker David Seidelin der ejede det 1809 52. Han skal selv have malet signaturen. Helge Søgaard. 431951 s. 44
Ur UN ID 44 NOTER . Løveapoteket i København 1620 1920 5. . Zeitschrift des Vereins fiir Liibeckische Geschichte IX 388 90. . Poul Hauberg Mumier som Lægemiddel. Farm. Tid. 1929 736 41. . Sagnet er anført i Pharm. Tid. 1864 sp. 175. . A. Schleisner Menneskets Pharmacologie og Therapie i sl Dage. Pharm. Tid. 1864 sp. 405 15. . Jens Strøyberg Brevveksling angaaende en pulveriseret ægypter . Archiv for Pharmaci og Chemi 1949 1106 17. . Valentin Bolten Illuminer-Bog Kbh. 1648 49.1951 s. 45
ET FEMRUMMET SKAB FRA CA. 1625 50 e sidste årtiers stigende interesse for antikviteter må efterD hånden have ryddet kraftigt op i folks pulterkamre og der står vel næppe meget af synderlig værdi upåagtet tilbage. Når der alligevel mellem år og dag dukker noget særligt interessant op er det som regel mindre genstande som man tidligere havde overset. Fund af større genstande er mere sjældne. Men det skete alligevel i nærheden af Århus for få år siden idet der kom et renæssanceskab frem i dagens lys vel at mærke et skab der ikke tidligere var blevet registreret af antikvitetshandlere eller andre interesserede. En handelsmand kom en dag i 1949 ind på en gård små 10 km nord for Århus hvor han i en udbygning så et skab der fangede hans interesse. Han bød på det og efter forskellige bud blev skabet hans hvorefter han kørte det til Århus for at afhænde det til en derboende antikvitetshandler der slutteligt solgte det til Den gamle By . Det drejede sig om et skab fra tiden omkring 1625 50 et såkaldt femrummet skab afløseren af det hidtidige almindelige indmurede vægskab og det stod på Møgelgård i Lystrup Elsted sogn Vester Lisbjerg herred. Gårdens nuværende ejer hr. I. P. Munk købte Møgelgård for nogle år siden af dødsboet efter gårdejer Thomas Carlsen og skabet fulgte med i handelen som skik ofte er. Efter oplysninger på stedet er det godtgjort at skabet har stået på samme sted siden 1860 70 og meget tyder på at det alle dage har hørt hjemme i Lystrup. Handelsmanden fandt det som nævnt i en af udbygningerne for øvrigt det oprindelige stuehus fra tiden omkr. 1750. Det blev sidst brugt som skrammelskab og havde naturligt nok lidt en del under det lange ophold det pågældende sted. Men trods mangler og brøstfældig stand er det et værdifuldt møbel for museet der ikke i forvejen er overbebyrdet med renæssancemøbler ikke mindst fordi det er stedfæstet og fra egnen. 451951 s. 46
I Den gamle By s første årbog 1927 har museumsinspektør mag. art. Chr. Axel Jensen skrevet en artikel om et andet i museets eje værende femrummet skab og i den forbindelse fortalt om datidens håndværkeres forhold til de nye tiders teknik og stil. Her skal derfor kun i al korthed fortælles lidt om det sidst erhvervede skab Lystrupskabet. Det tilhører en gruppe der i mangfoldige variationer er kendt fra store dele af europa. Også inden for vort eget lands grænser kendes varianter men det skal der ikke kommes nærmere ind på her. Kun skal nævnes at et grønmalet femrummet skab i 1713 blev vurderet til 4 rdlr. 4 sk. Det tilhørte en fæstebonde Jens Pedersen under Sebber Kloster . Skabet i Den gamle By er forarbejdet af fyrretræ som det ovennævnte dette fortrinlige utappede harpiksmættede fyrretræ der fra den tid næsten er uforgængeligt og hvori man meget sjældent støder på orm. At der ved dets modtagelse i Den gamle By manglede et og andet skyldes da heller ikke direkte slid men er en åbenbar følge af dårlige opbevaringsforhold og til dels også af voldelig overlast. Således manglede hele sokkelpartiet som da heller ikke er forsøgt rekonstrueret. Gesimsen er engang for mange år tilbage blevet erstattet med en prunkløs hulkehlliste og nogle enkelte pilasterkapitæler var afbrækkede. De oprindelige låse var borte ligeså et par af de indstukne hængsler hvorimod der fandtes to af de originale nøgleskilte. Ft stort held var det at museet modtog skabet som det havde stået på gården uberørt af istandsættelseslystne mennesker med sit snavs hakkelse og stumperaf seletøj og hvad der ellers kunne hænge ved efter de mange års ophold det pågældende sted. Hosstående fotografi overflødiggør en mere detailleret beskrivelse . Man ser f. eks. den karakteristiske tredeling adskilt ved de vandretgående profilerede lister. I det øverste og det nederste parti er hvert sted to fra hinanden adskilte med en hylde forsynede rum og hver sin lodrethængende dør i modsætning til midterpartiet der har et i hele skabets bredde gående rum med en meget smal hylde der fortil er pyntet med en lille profilliste hvori findes 15 indsnit beregnet for ophængning af skeer. Dette rum har faldklap som i nedslået retvinklet stilling holdes på plads af en leddelt fladjernsarm. Alle hylderne er indgratede og må derfor betragtes som værende oprindelige. Der er ikke gjort stort ud af frontens udsmykning og siderne er glatte kun afbrudte af de fra forsiden anførte vandretgående lister. Men ikke 461951 s. 47
i Femrummet skab fra Lystrup urestaureret. Thranum fot. desto mindre virker de i svagt relief anvendte skælmønstre tovsnoninger og hvirvelrosetter på en egen tilforladelig ja man kanfristes til at sige primitiv beskeden måde. Skabets staffering har været enkel og der er ved en nærmere undersøgelse konstateret ikke færre end 7 forskellige overmalinger og alle lige spartanske i deres farvevalg hvad der afgjort leder tanken hen på landligt arbejde. Den irgrønne farve det står med nu må efter alt at dømme være den oprindelige men det kan meget vel have stået umalet de første år. 471951 s. 48
Af senere stafferinger har grønt været anvendt et par gange i varierende nuancer brunt og rødt ligeledes men for alle stafferingernes vedkommende gælder det at der kun i meget ringe grad har været forsøgt særlig udsmykning af snitværket. De glatte fyldingers udsmykning kan der desværre ikke fortælles meget om da de alle med undtagelse af de to øverste må tages med et vist forbehold. Her skimter man et og aner noget andet. Således ses tydeligt en rød farve der uden tvivl hidrører fra den første staffering og som kan tydes som et bomærke med et par initialer i fyldingen til venstre og et Christi monogram med initialer under feltet til højre. Årstal findes ikke men hele skabets karakter og stil henfører det til ca. 1625 50. Peter Bang Termansen. 72 481951 s. 49
FRA DRAGTMUSEET FS imellem dukker der et klædningsstykke op som har sin rod langt tilbage i fortiden og som derfor skænkes en særlig opmærksomhed dette gælder en særk af fynsk oprindelse som er indkommet i 1951. Den har tilhørt Marie Nielsdatter f. ca. 1780 på Spillemosegård i Svendborg amt og er skænket af en søsters tipoldebarn fru Sigrid Skov Vester Skerninge . Særken er af håndvævet tøj med en tværsøm i livet og den øverste del opled eller oplod er af groft hørlærred den underste nederdel af endnu grovere blårlærred. Snittet er lige så enkelt som hensigtsmæssigt idet overdelen består af et lige stykke tøj foldet på skuldrene og med en klippet vandret sprække og lodret slidse til at stikke hovedet igennem de tilsyede ærmer har spjæld og er temmelig korte. Der er ingen syet udsmykning af nogen art. Underdelen består af to lærredsbredder og den større vidde forneden er fremkommet på den simple måde at trekantede kiler er skåret af i den ene side og syet omvendt til i den anden. Intet måtte gå til spilde Det er også sparsommeligt at bruge et grovere og tarveligere væv til nederdelen . Blandt museets 8 særke af landlig herkomst er endnu én af samme slags som den fynske den stammer fra Sjørring ved Thisted alle de øvrige er helskårne og rimeligvis noget yngre. To af dem har været gemte beregnet til ligsærke men blev ikke anvendt efter bestemmelsen de er noget længere af finere lærred og har pyntesømme på ærmerne. Ydermere har den ene ligesom også Sjørring-særken en opstående kant eller flæse uden rynker i halsudringningen det er en detail som direkte efterligner højerestands -særken fra midten af 1700-tallet. Oprindelig har de todelte særke ikke været sammensyet i livet - som det er tilfældet med disse to men de blev båret som en kort lille løsthængende særk og et skørt det sidste formentlig rynket let til en linning eller måske blot med en snor Denne tvedelte 491951 s. 50
Særk af hør- og blårlærred fra Spillemosegård. type går meget langt tilbage i tiden og alle dragtforskere er fuldtud enige om dens slægtskab med broncealderens kvindedragt . Thale Gjessing kommer også ind på dette i sit værk om Gudbrandsdalens Folkedragter hun afbilder flere eksempler ikke alene fra de nordiske men også fra andre landes folkedragter. Selve ordet særk der i vore dage har en lidt vulgær klang kommer af det nordiske serkr som i oldtiden betegnede det klædningsstykke der blev båret nærmest kroppen og som brugt af begge køn snart kaldtes særk snart skjorte oldn. skyrta beslægtet med vort skørt . Senere blev benævnelserne mere præcise og skjorten som var lidt kortere og havde lange ærmer hørte til mandens klædedragt medens den længere med korte ærmer forsynede særk var en del af kvindens. Det var oprindelig ikke en særk af lærred som vi i dag tænker på i forbindelse med navnet de rige havde denafsilke eller andre fornemme stoffer og hvis de fattige ejede en var den af grov uld. Silkesærken nævnes ofte i Danmarks folkeviser Jomfruen under linden stod i silkesærk så rød er blot et enkelt til gengæld meget poetisk eksempel fra jomfruen i fugleham. Den store behagelighed som lærredssærken betød kom selvfølgelig først de bedrestillede til gode thi endnu ved middelalderens 50 rr1951 s. 51
slutning omkring 1500 var lærred en kostbar og sjælden vare og det varede naturligvis noget før den hvide særk blev almindelig hos almuen her i Danmark det skete næppe før henimod 1600. Troels Lund siger at man vil kunneslutte sig til forholdene her i norden når man hører at i Frankrig fandtes i det 15. årh. kun een dame der ejede mere end 2 lærreds-chemiser og det var selve dronningen. Henimod midten af det følgende århundrede skete der imidlertid et stort prisfald på linnedvarer og som følge heraf voksede forbruget stærkt det drejede sig både om sengelinned duge håndklæder og ikke mindst lærredssærke naturligvis også skjorter. Med den knappe plads der er bevilget her går det dog kun an lige at strejfe skjorterne. Fra fyrstelige personer bredte linnedbehovet sig til den jævnere befolkning. Prinsesse Anna af Danmark fik ikke mindre end 16 særke til sit udstyr i 1548 men borgerstanden følger godt med. I Helsingør efterlod Frants Birks hustru Eline sig 1578 bl. a. 4 Særke formentlig helskårne 3 Oplodder 4 Nerdele 1 . Der forekommer også to skjorter i boet her ligesom i et par andre skifter over kvindeklæder fra samme by. Man kan dog ikke derfra slutte at de nævnte skjorter virkelig er en bestemt slags gammeldags kvindeligt undertøj men hvis det ikke er et par af mandens som har forstukket sig må der siden der også nævnes 4 særke have været en forskel som vi ikke nu kender og det er en sag som vil kræve meget grundige undersøgelser om det i det hele taget kan lykkes at få rede derpå. I 1612 er man nået så langt at det forbydes jævne borgerfolk i Lybæk at give deres døtre mere end 20 særke til deres udstyr derfor er det måske ikke så mærkeligt at den kendte Aalborgkøbmand Jens Bangs hustru Maren Jørgensdatter som døde 1639 efterlod sig 12 Særker Nederdel og 15 Opleder og desuden en lille smaa Særk med Guldkniplingskrave . Den salig Kvindes Igangs Linklæder røber at hun af en eller anden grund har foretrukket opleder og nederdele siden der slet ingen hele særke nævnes skønt der i de langt ældre Helsingør-skifter er tale om både det ene og det andet. Hvad kan det skyldes Man kender intet til Maren Jørgensdatters herkomst derimod vides det at fire fremstående Dannekvinder blev tilkaldt til vurderingen af hendes personlige klæder man kan derfor sikkert gå ud fra at tidens rigtige benævnelser er anvendt. Det skal i denne forbindelse lige bemærkes at en kjolenederdel i gamle dage kaldtes skørt. 511951 s. 52
Måske har den lille småsærk med guldkniplingskraven været en endnu mindre type og beregnet til at tage over den almindelige halvsærk eller opled ved festlige lejligheder. Den kan have lignet de små ærmeløse underliv fra Gudbrandsdalen der er afbildet i førnævnte værk. De ser ud som en smække fortil og bagtil men har fint udsyede kråver som naturligvis var en synlig del af påklædningen det samme har jo været tilfældet med guldkniplingskraven . Mig bekendt har vi ikke bevarede eksempler på den slags fra overklassen her i landet det nærmeste vi nu kan komme dem herhjemme er nok de sjællandske særke f. eks. fra Hedeboegnen med deres brede tilsyede kraver udstyret med smukke hvidsømsbroderier. Hvor skal man ellers søge oprindelsen til denne særkekrave hvis ikke dens forbillede er den prægtige opstående krave den såkaldte Medicikrave som tilhører moden fra begyndelsen af 1600-årene Om dette emne blev nøjere gransket ville det måske være muligt at finde en sammenhæng mellem de to ting. Det er i hvert fald en kendt sag at man i folkedragterne lige til de yngste af dem har kunnet påvise fastholdte enkeltheder fra tidligere tiders mode ofte af betydelig alder. Den gamle grove særk har i tanken ført os tilbage til en modedetail fra renæssancetiden eller endnu tidligere. Lad da disse linier hvor ufuldstændige de end er være en lille minderune over særken som den nuværende generation af unge vel knap nok kender af navn men som ikke desto mindre har anertilbage i vor oldtid. Petra Julie Holm. 1 Citeret efter Jørgen Olrik Borgerlige Hjem i Helsingør. 2 Citeret efter D. H. Wulff Jens Bang Købmand i Aalborg 1605 1644. 521951 s. 53
ET GAMMELT ARTILLERIINSTRUMENT Den gamle By s samlinger findes som nr. 207 en gammel Ju skytsopsats eller kvadrant for artilleri 8 cm høj bestående af en på en elegant fodplade anbragt lueforgyldt gennembrudt metalplade der på begge sider er dekoreret med smukt graverede renaissanceornamenter. Instrumentet er formentlig udført i Augsburg ved 1600-tallets begyndelse og bestemt til benyttelse for et mindre stykke skyts ved udskydning af raketter eller kugler. Desværre er det lille instrument noget defekt men da det ved sin alder herhjemmeer sjældent fortjener det at omtales. I instrumentets centrum ses foroven et lille hul hvori en nu manglende 6 cin lang stang forsynet med et lodeller et pendul har været ophængt. Når instrumentet anbragtes på kanonens kammerstykke parallelt med kanonløbet og dette hævedes eller sænkedes eleveredes angav loddets spids på den inddelte gradbue hældningsvinklen. Gradbuen er delt i 12 lige store dele fra til 12 samt bærer en inddeling på 2 gange til 6. Står loddets spids på 0 ligger kanonløbet vandret ændres dette i højden så loddet peger på f. eks. 12 svarer dette til en skudvidde på 1200 skridt. Ved indstilling på skudmålet anbragtes instrumentet derefter lodret tværs over kanonens kammerstykke. I dets midte ses en spalte hvori en tynd metalskinne med sigtehuller et af disse ses under hullet hvori loddet hængte kunne skydes op og ned så et hul stod ud for en på instrumentets bagside nu manglende afstandsskala. Ved at sigte gennem hullet over det på kanonens munding værende sigtekorn mod målet hvis afstand var bestemt ved geodætisk opmåling var kanonen klar til affyring. Det gamle instrument er formentlig i sin slags et af de ældste her i landet. Forfatteren af denne artikel ejer et lignende instrument købt i Tyskland det er nogle år yngre men ligeledes med renalssanceornamenter og i god stand. Tøjhusmuseet i København ejer en sigtekvadrant tidligere i Astronomisk-Historisk 331951 s. 54
Skytsopsats fra 1600-tallets beg. Samling Rundetårn signeret Carl van Mandern en efterkommer af Christian den Fjerdes hofmaler af samme navn og vistnok stammende fra 1700-tallets begyndelse. Dette instrument er uden forsiringer og sådanne forekommer sjældnere og sjældnere op mod den nyere tid. Uden nogen udsmykning er ligeledes det konstabelbestik med sigteinstrumenter som kongen fra 1768 tilstod de elever der bestod prøven ved artilleriets kadetskole. Instrumentet svarer ikke mere til nutidens større fordringer til ildvåbnene med den voksende skudvidde er nøjagtigheden i sigtemidlernes indstilling nu så vidtgående at der her er opnået en præcision som fortiden ikke har drømt om. De gamle militære sigteinstrumenter har nu som så mange andre ting væsentlig interesse som finmekanik og kultur- og kunsthistoriske arbejder. Om den her beskrevne kvadrants historie inden den nåedetil museet kan desværre intet oplyses. Harald Mortensen. så1951 s. 55
MÅL OG VÆGT I ÅRHUS 1698 1828 llerede dr. phil. Oluf Nielsengjorde i 1889 opmærksom på at Christian den Femtes reform af landets mål og vægt havde indført at ikke blot magistraten i hovedstaden men også de tilsvarende myndigheder i Århus og Aalborg fik en lovfæstet ret til at lade fremstille og justere de nye mål . For Arhus vedkommendeer der kun offentliggjort lidt om de sager denne bestemmelse har afsat. Da cand. mag. Axel V. Nielsen udarbejdede sin skildring af Ole Rømer drøftede museet disse interessante ting fra den store astronoms arbejde med ham og et eksempel på den stedlige justering blev gengivet i bogen . Endnu senere har museumsinspektør Peter Riismøller behandlet de måleredskaber der har tilknytning til justeringen i Aalborg3. Magistratens privilegium tog sin begyndelse med forordningen af 10. jan. 1698 og ved forordningen af 10. septbr. 1828 fik justerkammeret i hovedstaden eneret på at sælge justerede mål. Nogle meddelelser om sporene efter den virksomhed der har været øvet i Århus i de 130 år da magistraten havde dette hverv betroet kan her være på sin plads. Der er tale om minder af en udpræget lokalhistorisk karakter skønt de også giver bidrag til landets almindelige historie. Som andre steder i Europa fik enevælden i Danmark den opgave at udjævne de lokale forskelligheder og gennemføre en enhedsstat . Under Christian den Femte blev dette arbejde taget op med stor energi og som det mest bekendte resultat kan udstedelsen af Danske Lov 1683 nævnes. Samme år som loven udkom gennemførte regeringen også ensartethed på det område der her er tale om. I stedet for de fra middelalderen overleverede vidt forskellige målenheder indførtes det samme vel gennemtænkte system for hele landet under en kraftig medvirken af den i Århus fødte Ole Rømer og det kan vel betragtes som den sidste rest af den gamle provinsielle selvstændighed at stiftsstæderne Århus og Aalborg ved magistraterne fik overdraget retten til at 551951 s. 56
lade forfærdige og efter justering sælge de nødvendige måleredskaber til omegnen hvis denne udmærkelse af de to nørrejydske byer ikke kun har haft sin årsag i at de og deres distrikt lå så langt fra København at de ikke på tilfredsstillende måde kunne forsynes herfra. I tidens løb fik også magistraterne i Odense og Ribe det sammeprivilegium. Over for København var provinsbyerne dog ikke jævnstillede idet justerkammeret i hovedstaden havde eneret på fremstilling af lodder over 8 pd. og andre særlige mål. Fra 1683 til 1698 da den afsluttende forordning udkom søgte man med stort held at gennemføre de nye mål og udrydde de gamle. Det sidste lykkedes for Århus vedkommende så godt at der i byen formentlig ikke er bevaret nogen prøve på måleredskaber der er ældre end forordningen. Overgangen til de nye mål gav forskellige praktiske vanskeligheder. I et brev af 10. dec. 1685 fra biskop Erik Grave i Århus til hans collega Henrik Bornemann i Aalborg klages der over at korntienden ikke som hidtil skulle ydes med topmål men med strøget mål og selv om der som erstatning blev givet et fjerdingkar for hver tønde hårdt korn og halvandet fjerdingkar for hver tønde havre kunne det ikke opveje dett. Den for sin dagbog bekendte provst i Rinds Herred Lauritz Axelsen meddeler for 7. dec. 1688 at den dag vare tvende Personer her i mit Huus som slog alle gamle Skiepper Bismere Alener etc. isønder og tog Fed af Bønderne at de herefter hverken skulle bruge gammel Maal eller Vægt 5. Ved denne hårdhændede fremgangsmåde lykkedes det at sikre sig at de nye mål blev enerådende. For at betrygge forsyningen med den rette slags mål og vægt fik magistraten overgivet nogle normalmål som ikke måtte bruges til justeringen men skulle være forbilleder for de mål der skulle bruges i det praktiske liv. Ingen af disse originaler er formentlig bevaret fra Århus hvor man derfor er henvist til at undersøge de sager der er udgået fra magistratens justeringskammer . Mellem rummålene skal først et lille bæger af tin nævnes. Det er efter forordningens forskrift cylindrisk med en udragende fodkant og svær mundingsrand. Som det ses af billedet er det på kanten stemplet med Christian den Femtes kronede monogram som det almindelige justeringsmærke og derunder Århus yngre byvåben visende et hus med årer årstallet 1754 samt R justeringsmærket for Århus noget mestermærke findes ikke. Bægeret 561951 s. 57
I I i Tinmål fra Århus dat. 1754. har en højde af 5 9 cm og en diameter af 4 4 cm. Det har sikkert været beregnet til at angive målet på en kvart pægl og viser ved efterprøvning en god overensstemmelse hermed. Efter forordningen skulle pottemålet være 7 tomme højt og 314 tommei diameter. Et eksemplar af kobber i museets eje har den foreskrevne diameter men er kun 7 4 tomme højt. Det er stemplet med det almindelige justeringsmærke R og byvåbnet. Ved eftermåling fandtes en tålelig god overensstemmelse. Et pæglemål ligeledes af kobber og med de samme stempler viste sig ved efterprøvning at rumme nogenlunde hvad det skulle. Hvis man tør dømme efter disse eksempler har man efter evne overholdt de foreskrevne normer. Der var fra regeringens side gjort et stort arbejde for at tilvejebringe et hensigtsmæssigt målesystem og normalmålene var blevet udført med en nøjagtighed der må vække beundring når man tager tidens mangelfulde hjælpemidler i betragtning. Man kan dog næppe regne med at man i Århus lige så omhyggeligt har kunnet overholde de givne regler og altid følge det gode forbillede. Skæppemålet var bestemt som et rummål med en dybde af 1 s kvarter i bunden 21 s kvarter og ved mundingen 2 kvarter. Det i museet opbevarede skæppemål er på siden stemplet med det yngre byvåben det almindelige justermærke R samt årstallet 1767. Bunden er på undersiden stemplet med det almindelige justermærke og R og det første er indbrændt på overkanten. Dets 571951 s. 58
dybde er 714 tommei stedet for 7 tommer bundens diameter er 1415 tomme 1 stedet for 12 tomme medens diameteren er 12 tomme foroven i stedet for 12 tommer. Alle mål er indvendige mål. Selv om man for bødkerarbejder må regne med visse formændringer i tidens løb er afvigelserne her så betydelige at skæppemålet næppe heller har været ganske korrekt som nyt. Byvåben indbrændt på et tøndemål. Korntønden skulle være 4 kvarter høj 31 4 kvarter bred foroven og 3 kvarter i bunden idet afvigelser indtil I tommevartilladte . Det ene af museets eksemplarer er stemplet med det yngre byvåben det almindelige justeringsmærke R samt årstallet 1773 på overkanten er de to justeringsmærker indbrændt. Mundingens diameter er lidt over 1915 tomme bunden lidt over 18 tommer og højden er 241 tomme. Hvis man tager hensyn til de ændringer i målet tiden kan have bragt synes der her at være den fornødne overensstemmelse tilstede. En anden korntønde med årstallet 1791 har en højde af 22 tommer og en diameter foroven og forneden af 194 og 18 tommer. Tilsyneladende er afvigelsen i højde her større end tilladelig men da bunden er fornyet er det vanskeligt at afgøre om forskellen skyldes en senere ændring eller altid har været til stede. Bismeren er en vægttype der går tilbage til den klassiske oldtid . Dens danske navn er et slavisk låneord . Dens brug herhjemme kendes fra middelalderen da den nævnes 1284 i Flensborgs stadsret . For den her omtalte periode foreligger den i to typer begge dannede som uligearmede vægtstænger. Den ene mere primitive er udført i drejet arbejde i hjemlige træsorter med et kraftigt hovede der kan være profileret i forskellige former og for at få en tilstrækkelig stor vægt er udfyldt med bly. På skaftet eller stangen er vægtangivelserne markeret med indslåede metalstifter eller indskårne furer og yderst er der anbragt en krog til det der skal vejes. Ophængningen dannes af et håndgreb af træ og en simpel rebløkke. Det har været et meget almindeligt 581951 s. 59
redskab i tidens hjem. Af museets daterede bærer den ene årstallet 1762 og den anden 1770. Den sidste stammer fra Over Aastrup i Nordslesvig. Navnebogstaverne MPD og HAD som ledsager årstallene røber at begge har været ejet af kvinder. De har været ganske billige ting ved et skifte i Thy 1797 blev en træbismer vurderet til 2 sk.8 Efter form og udstyr var denne type velegnet som kølle og traditionen vil vide at en kone i Rostrup vest for Jelling under svenskekrigene skal have slået en fjendtlig soldat ihjel med en bismer . Medens ophængningspunktet på denne type er forskydelig efter den tungere eller lettere byrde der skal vejes har den anden mere udviklede type der er udført af jern to faste omdrejningspunkter i forskellig afstand fra krogen og et forskydeligt hængelod. I almanakken for 1685 findes en lille artikel om bismere der skulle fortælle folk om den nye type. Det fremgår af den at træbismere har været langt de almindeligste men at de var ubrugelige fordi Biszmervegt hid indtil ingen Tjd er kommen over eens med Skaale Vegt ja det var snart umueligtat finde to Biszmere som kom over eens med hinanden. Det var dog en umulig opgave at sætte sig at forhindre den private tilvirkning af bismere som var uundværlige i daglig brug og det lykkedes ikke at få den gamle type fortrængt af de justerede bismere. Bismeren er det første forsøg på at drage nytte af den uligearmede vægtstang. En videre udvikling af det samme princip foreligger i decimalvægten der er ganske ung i kulturhistorien idet den først blev opfundet af Qvintenz i Strasbourg 1821. Den første decimalvægt i Danmark stod i det kongelige korntørringsmagasin på skibsbygmester Larsens plads i København og kleinsmedemester O. Klærk i St. Kongensgade fremstillede nogle år senere den første i Danmark . Af bismere ejer museet 6 med justeringsmærker fra Århus. Den ældste er mærket 1788 af de øvrige er en fra 1797 to fra 1802 en fra 1807 og en fra 1809. De er udført af jern og foruden med årstal også stemplet med R med undtagelse af en har de alle bevaret deres lod med messingkappe over en blykerne. Loddet er stemplet med Århus byvåben det almindelige justeringsmærke og R. Af type er de ensartede formede som slanke tilspidsede stænger med firesidet tværsnit og et mindre udfladet parti der bærer en krog til det der skal vejes samt to tresidede bøjler så der både kan vejes tungere og lettere sager. Størrelsen er meget forskellig. Den ældste er den længste og måler i alt 591951 s. 60
Detail af jernbismer fra Århus visende det stedlige justeringsmærke. 80 5 cm den yngste er den korteste med en længde af 58 5 cm. Ingen af dem svarer til forordningens forskrift. Ved en efterprøvning med justerede lodder viste det sig at den ældste bismer angav vægten for lille det samme gjaldt for bismeren fra 1797 og de andre hvis lodder er bevarede viser ligeledes en ret stor unøjagtighed der må have vanskeliggjort deres brug. I indledningentil forordningen af 10. septbr. 1828 der samlede justeringen af måleredskaber i København anføres det at denne ordning bliver indført for at betrygge redskabernes nøjagtighed og Collegial-Tidende udtaler ligeud at der er fremkommet en ulighed i måleredskaberne fordi de blev justeret på forskellige steder . Hvis man imidlertid vil bruge de her omtalte rummål og bismere som bevis for at der har været uefterrettelighed i Arhus ville enhver statistiker protestere på sin videnskabs vegne. Deanførte eksempler er så få at de ikke vil kunne aflægge vidnesbyrd om hele den øvrige mængde der er tilvirket og selv om man tager hensyn til skæppemålets og korntøndernes uundgåelige ændringer hvad der måske ikke er helt tilladeligt kan man ikke lade disse tre eksemplarer udtale noget om detalrige ukendte stykker. Mere tungtvejende er bismernes unøjagtighed som må 601951 s. 61
have været meget generende men der er nogen grund til at gå ud fra at brugerne har været klar over deres mangler og at de i det hele taget har været kendt med at der ikke kunne forlanges nøjagtig vægt af disse vejeredskaber. Når regeringen udvidede justeringsretten til magistraten i Odense 1790 og til magistraten i Ribe 1792 tør det måske tages som et tegn på at erfaringerne fra Århus og Aalborg ikke har været så dårlige som de bevarede sager synes at antyde. 1 Det fremgår af bemærkningerne i Collegial-Tidende at man i provinsen protesterede mod at justerkammeret i hovedstaden skulle have eneret idet man mente at det ville medføre at håndværkerne uden for København fik mindre arbejde medens toldvæsenet varmt støttede forslaget. I forordningen blev det bestemt at magistraterne i Århus Aalborg og Ribe for deres embedstid havde ret til at overtage det udsalg af de i København justerede redskaber der skulle træde i stedet for de hidtil fremstillede. Odense blev holdt ude fra denne ordning da magistraten her ikke havde haft nogen fortjeneste og i denne lempelige måde at afvikle fortiden på genkender man de gamle kollegiers velkendte forsigtighed i alle ændringer af det bestående. Efter samtidens udsagn kan man dog ikke i Århus frikendes for skødesløshed i justeringen. Ifølge en indberetning fra 1821 var det originale normalmål fra 1684 for favn alen og fod endnu bevaret. Det svarede fuldstændigt til det tilsvarende for Aalborg som stadig findes. Nogen særlig omsorg havde man dog ikkevist denne vigtige genstand i Århus. Den stod på enden i et vindue i stedet for at hænge op og var så bedækket med gravrust at det ikke var muligt at se den graverede indskrift eller de dybe og kraftige furer hvormed kvarterer og tommer var afsatte. Jernstangen havde krummet sig så den var blevet unøjagtig men meddelelsen lader det henstå som uafgjort om denne mangel var fremkommet i Århus eller allerede var til stede da målet blev udført. Ved fremstillingen af det var man gået så skødesløst frem at den skarpsindighed og omhu der var blevet anvendt ved fremstillingen af de oprindelige normer åbenbart ikke er blevet denne til del. Desuden fandtes på rådhuset et alenmål af jern der ganske vist passede med den tilsvarende enhed på favnemålet men var lige så mangelfuldt udført. Det kan dog ikke undskylde at man i Århus har taget noget ligegyldigt på fremstillingen af alenmål idet den der tilvirkede dem ikke havde andet mønstermål hjemme at arbejde efter end et han selv havde lavet af træ . 611951 s. 62
Detail af alenmål dateret 1786. Tegning af P. B. Termansen. Det lader sig desværre ikke med sikkerhed fastslå hvorledes de i Århus fremstillede alenmål har set ud da disse redskaber ikke var forsynet med betegnelse for hjemstedet. Den gamle By ejer to alenstokke der begge er udført af asketræ og mere robuste i udseendet end de københavnske. Det ældste har indbrændt det almindelige justeringsmærke og årstallet 1786 på et udfladet led mellem håndtaget og selve målestokken det yngste er udført på samme måde men bærer årstallet 1799. Brændstemplet er anbragt på tværs af stokken i stedet for som almindeligt på langs. Der er en ikke ringe sandsynlighed for at de to alenstokke stammer fra justeringen i Århus og ud fra det ovenfor meddeltevil det sikkert indrømmes at det ikke strider mod denne stedfæstelse at de viser en unøjagtighed som ikke udelukkende kan tilskrives den medfart en senere tid har givet den. Helge Søgaard. NOTER Oluf Nielsen Kbh.s Historie V 512. Axel V. Nielsen Ole Rømer Aarhus 1944 148. Peter Riismøller Justering i Aalborg. Danske Museer I 65 72. Kirkehist. Saml. 4 II 163 164. Farstrup og Axelsens dagbøger Aalborg 1813 104 105. Georg Sarauw Slaviske Laaneord i Dansk. Danske Studier 1930 57. Thorsens udg. 1855 70. H. Zangenberg Byggeskikken i de gamle Bønderbygninger i Thy. Hist. Aarb. f. Thisted Amt 1925 93. 9 E. Tang Kristensen Danske sagn IV Århus 1896 s. 103 nr. 412. 10 Magazin for Kunstnere og Haandværkere I 1827 6 ff. og III 1828 65 ff. 11 Collegial-Tidende 1828 697 705. 12 J.Pihl Indberetning om de paa Raadhuusene i Aarhuus og Aalborg i 1821 forefundne Etalons. Ny kgl. Saml. 283 d 4to. oo 1 SN 5 OND DD 621951 s. 63
DEN GAMLE BY S ÅRBØGER 1927 1951 INDHOLDSFORTEGNELSE Nedenstående fortegnelse giver enliste over alle selvstændige artikler deriblandt også årsberetningerne. Udeladt er regnskaber gavelister lister over personalet o. I. Artiklernes plads er angivet med årbogens årstal efterfulgt af sidetallet. Andersen Herm Toldog Konsumtionsvæsenet i den gamle Købstad... 1936 37 s. 27 51 Borch Christen Frausing Erindringer fra Borgmestergaarden og det gamle Aarhus I . 1936 37 s. 52 78 Erindringer fra Borgmestergaarden og det gamle AarhusII6 1938 s. 35 50 Bruhn Ada Glimt af dolkens historie .......... 1950 s. 15 46 Buur Chr. Latinske og danske Købstadskoler .... 1935 s. 30 34 Clemmensen Mogens Flytning af gamle Købstadbygmager 1928 29 s. 84 90 Engqvist H. H. og Aksel Skov Baghus fra Østeraa 15 i Aalborg nu i Den gamle By ...... 1943 s. 36 43 Fang Arthur Min Fars Lysestøberi ............. 1942 s. 55 66 Hansen C. Apoteksdisciples Uddannelse i Tiden 1817-188550 1947 s. 15 21 Hansen Pjnar Farversaarden ... 1927 s. 29 56 Hendriksen Knud Xylografien. Træk af Træskærerkunstens Historie i Danmark .......... 1938 s. 75 87 Holm Peter Den gamle By s Historie ........ 1927 s.5-24 Empirehjørnet s. 24 1927 s. 25 28 Aarsberetning 1928-29... 1928 29 s. 5 23 Louis Hammerich nekrolog .............. 1930 31 s. 5 6 Marius Geertsen nekrolog .....SE 1930 31 s. 7 8 Aarsberetning 1950 5126 1930 31 s. 9 29 MWlbasebik 1932 33 s. 19 21 Aarsberetning 1932 33 1932 33 s. 22 51 Carl Frederiksen nekrolog ............. .. 1932 33 s. 44 45 Fortsættelse af Aarsberetningen 1934 ..... 1934 s. 17 37 - Aarsbereming 19350 0 1935 s5 N - Aarsberetning 1936 og 1937...0. 1936 37 s. 5 26 MAarsberetumg 19980 1938 s. .5 34 631951 s. 64
Aarsberetning for 1939 og 1940 ....... Stole ræDen gamle Byg2 Bogbinderværkstedet vAarsberetning 1940 5 Aarsberetning 1940005er Den gamle Bys Apotek9 S. M. Holsts Gaard og dens Betydning i Købstadnmiseet5 vAarsberetning 1943000 AmberemingAL PENVaSVErS7 FtSejbuagerskit Dr AH Wgesin memoriam Holm Petra Julie Kristentøj i Den gamle By Navneog andre Læreklude i Den gamle Byg 18. Aarhundredes Kjolestoffer i Den gamle Byt Indsamling af Olmerdug og Bolstre ..... .. Lidt om Dynevaatene QL Et Par broderede Stolerygge fra det 17. Aarhundrede 0 Et Par Kludetæpper i Den gamle By . En-Tøpsens fra 1780-90. 0705 Aben paa Navnekluden En Dukkei fyensk Bondepigedragt ..... Nogle textile minder fra borgervæbningen i ÅrhusFo Nogle textile minder fra borgervæbningen i Arbus-ME Fra Dragtmuseet om en særk fra Fyn . Hougaard Fey C. H. og Emanuel Sejr I det gamle Bostrykken Jacobsen Carl Ølbrygning i gamle Dage ... Jensen Chr. Axel Et nørrejydsk Renæssanceskab Og deKarte -Dldseumstankor Om nogle Døre i Den gamle By ..... .. Peter Holm. 14. maj 1873 1. febr. 1950 .. Et århusiansk stenhuggerarbejde fra 1595 .. Jensen P. Et Blik tilbage paa en svunden Tid Jomskønneste Lassen Hans Lidt om Sadelmageren og hans Arbejde i forrige Aarhundrede ............. Lorenzen Erna Tærtepanden 6 Æbleskivepanden - Til vævespjældets historie Spredte træk om dobbeltknappen ....... .. 64 1939 40 s. 1939 40 s. 1939 40 s. 1941 8. 1942 1942 s 1942 sS 1943 S. 1944 S 1944 s. 1944 s. 1948 S. 1928 29 s. 1930 31 s. 1934 1942 s. 1943 1944 1945 1945 1946 Si 1947 s 1948 s 1950 5 1951 . 1928 29 s. 1935 s. 1927 s 1932 33 s. 1938 s 1949 . 1949 s 1930 31 s. 1946 s. 1944 s. 1945 si 1948 s. 1949 s 5 8 29 72 7874 5 13 3-0 16 25 42 5 3 11 5 28 Sy 5å9-0 6979 60 85 76 102 67 69 1255 49 52 0-3 3- 5 41 44 22 76 35546 47 36 49- 52 42 68 5-60 5r 6 518 5174 7 12 23-30 48 59 18 34 52 53 59-97i SI391951 s. 65
Mortensen Harald Et Niirnbergercompas fra 182 Ft gammelt artilleriinstrument ......... .. Mosbjerg M. P. Fra den kirkelige Afdeling . .. Aarhus Mølles Bygningshistorie ........... Hattemagerhuset i Den gamle By ...... Møller Garl - Glarmesteren Røgind Sven Statsmagten og BrændevinsbrændiDRKED . Seedorff Pedersen Hans Hartvig Løst og fast om Brændevin og Brændere0 Seesten Chr. Kerteminde gamle Skole .......... Sejr Emanuel se Hougaard Fey C. H. Iden gamle Tobaksfabrique .............. Sinding F. Dagligt Liv paa Uhrmagerværkstedet 1860705 Skautrup Peter Stubmøllen 9 Skov Aksel se Engqvist H. H. Søgaard Helge Reberbanen i Den gamle By .. Brænderidriften i Begyndelsen af forrige Aschundrede 5 Nylundne Laugsseel 9 M. Holst Gaard0. Fund i Aarhus Aa ... Glasmalerier fra Renaissancen i Den gamle Bye50 Jordtundssamlngen ... Teglstensmærker i Den gamle By .... .. En Guldsmeds Støbeform fra den ældre Middelalder 5.0 Aamnberemme 196 Fortuna5 Teglstensmærker fra Svendborg ......... . Aarsberetning 1946... Gravskriften over Laurids Ebbesen ...... .. En Relikvie fra Sprogforskeren Karl Verner Aasberetmng 19475. Et Fødselsbrev for en københavnsk Læredreng Et Manglebræt fra Øland . Et Jordfund fra Ormslev... Arsberetning 1948...0 dt om skattefund En sølvkande fra Frederik IVs tid ..... .. En køkkenvask af sten ......0 Et nyfundet teglstensmærke .............. .. Arberetning 1999... 1928 29. 1951 1927 1928 29 1930 31 1932-55 1934 1934 15. 1952 35 1954 1950 51 1952 535 1934 1935 195940 1935940 1941 1942 156 1984. 1945 1945 1945 1946 1946 1946 1947 1947 1947 1947 1948 1948 1948 1948 1948 1949 s vv v vov ou DØ oOo OD OD OOS RDDGYoGRYDuGsRGSRYUu ÉY m 80 83 53 34 64 68 24 41 30 47 96 119 5150 60 68 229 32 95 69 75 86 104 120135 39-50 61 65 16 277 4 535 31 41 5-5 46 47 5 20 315 44 47 5 17 45 52 53 54 5 J4 32-50 36 41 42 44 7 18 1954 50 39 60 62 63 15 22 651951 s. 66
Notitser til blyets kulturhistorie .......... Overbibliotekar Vilhelm Grundtvig nekrolog Arsberetning1950 Årsberetning 1951 ... .AS Korset på Sct. Olufs kirkegård og andre mindekøorstDE Mumie som lægemiddel... Mål og vægt i Århus 1698 1828 ....... .. Termansen Peter Bang Fra Museets kirkelige Afdene 2 Et sønderjysk Skab...1. En Altertavle fra Hjelmslev Herred ... En formodet Bislagplanke .........0. Fra den kirkelige Afdeling... Seks malede Apoteks-Træbøsser ........... Maarslet Kirkes Altertavle ...0 Et -Kakelfund f-Sarhus0 Fra apoteket i Den gamle By .......... Et femrummet skab fra ca. 1625 50 .... .. Waagepetersen Chr. Om indretningen af købmandshjem i provinsen ca. 1860 70 ...... Winge A. H. Aarsberetning 1934 ....... .0 66 1949 1950 1950 1951 59951 1951 Lt 1939 40 1942 1944 1944 1945 1945 1946 1947 1949 1951 1951 1954 na vovvuv øv 5 aA 95 DO 5 GO 5 so er7ss 26 40 5 HE 26 29 48 21fe Fy 27 31 45- 1 70 14 15 39 44 62 15 30 354 30 49 40 31 38 48 23 161951 s. 67
1 1 GAVER 1951 Hvor intet bynavn er nævnt er adressen Århus Bordtæppe med taffeltryk. Farveriejer Ejnar Hansen Vejle. Trykt tørklæde Chr. d. IX til hest . Frøken Ellen Nielsen civildommerkontoret . Dukke i oprindelig påklædning 1865 68. Gentofte-Lotterne. Dukke i Vierlånderdragt påklædningsdukker parasoller m. m. Fru Helga Waagepetersen Blidahpark 38 Hellerup. Dukke fra 1870-erne. Aarhus Husmoderforening. Pelerine broderede lommetørklæder m. m. Frøken Johanne Werners dødsbo. Navneklud dat. 1840 broderede lommetørklæder. Fru købmand Knud Aagaard Klostergade 2. Hørlærreds-barnekjole fra 1888. Fru konsulinde Karen Wright Helsingør. Brudevifte fra 1876 m. m. Kreditforeningsdirektør Ove Hjelm Vinkelvej 4 Risskov. Børne-billedbøger broderede gardiner m. m. Fru oberstinde Bay Risskov. Læreklude og strikkeprøver til lærerindeuddannelse. Mantiller knækparasol m. m. Fru dr. Fridericia Ny Banegårdsgade 45. To livkjoler svendestykker . Fa. I. C. Christensen Guldsmedgade. Damesko og -støvler 1910 20. Redaktør Salten og stentrykkermester Chr. Olsen. Navneklud dat. 1850 florstørklæde m. m. Fru lærer Eeg Nørrebrogade 12. Særk oplod . Fru Sigrid Skov Vester Skerninge. Postmester-uniform til gallabrug. Fru postmester Loldrup Brønderslev. Indrammet hårarbejde. Købmand H. C. Lauritzen Odensegade 22. Broderet vadmelssjal. Fru Sunesen Bethaniahjemmet. Klubbanner cykleklubben Kvik . Cigarhandler Petersen Nørregade 33. Perle-pelerine livbånd til spædbørn. Fru civilingeniør Asger Nielsen Svalevej 23. Gardinkappe fra klunketiden. Bogbindermester Ove Bøgh Fiskergade 3. Broderet brudeslør 1854 dåbshue 1855 m. m. Frøken Anna Marie Skovby Fredensgade 44. Klokkestreng spadserestok m. m. Fru Ellen Hauerslev Korsør. Havevifte morgenkappe. Frøken O. Farsøe Haslevej 8. Dame-overstykke. Fru Wilhelmsen Skive. Brunelsstøvler pyntekappe og kappekurv. Fru Rasmussen Hinnerup. Dukkei sjællandsk bondepigedragt. Fru Ingeborg Børjeson Enskede Sverige. Capes gardinkapper gipsfigur m. m. Frøken Søster Thomsen Aldersro. To kjoleliv 1860 70-erne. Pastor Petri Løvenborg. To vifter. Fru Vilh. From Bartrumsen Mariager. Perlebroderet pudestykke. Fru Gislinge Vestre Ringgade 68. Kjoleliv. Maskinsnedker Christensen Frederiksallé 140. Pyntekappe med kurv. Fru Torvin Kystvejen 27. Damefodtøj barnestøvler m. m. Frøken Sara Solohubs dødsbo København. 671951 s. 68
2 fotografialbum m.v. Frk. C. Nyeland Otto Rudsgade 3 Århus. Et par sølvørenringe en fjortenkantet terning. Hr. antikvitetshandler Helge Hansen Helsingørsgade 47 Hillerød. Gartnerdagbog. Hr. klostergartner Wedege Gisselfeld. Genstande til Postmuseet. Hr. postmester Emborg Århus. Kopsætningsapparat. Fru Anna Knudsen Sct. Paulsgade 12 Århus. Kurvemagertang. Hr. kurvemagermester A. Andersen Bryndamsvej 8 Silkeborg . Model af en kurvestol bastkurv. Hr. fabrikant Klingenberg Jysk Kurvemøbelfabrik Mejlgade 49 51 Århus. Guldsmedevalse. Hr. guldsmed Grønning Nørregade 7 Århus. Fotografier af gartnerier m. v. Hr. handelsgartner Arthur Olsen Harrested pr. Sludstrup. Jernpengeskrin. Hr. produkthandler V. Andersen Grønnegade Århus. Fane fra Århus Slagterlaug. Gave ved d hr. slagtermestre H. H. Mikkelsen og søn Frederiksallé 129 Århus. Sukkertang m. v. Hr. smedemester M. Sørensen Murergade 8 Århus. Malet dragkiste natstol m. v. Arvingerne efter hr. smedemester Peter Sørensen Århus. Diverse bygningsfragmenter m. v. Hr. arkitekt S. Fritz Bragesvej Aabyhøj. Tømmerværktøj spånhøvl chokoladekande m. v. Hr. kurvefabrikant Sophus Elmose Aakrog Strandvej 7 Aakrogen. Købekort rationeringsmærker. Hr. borgmester Svend Unmack Larsen Århus. Foldekniv. Hr. brandmand H. Drachmann Samsøgade 8 Århus. Diverse haveplaner håndskrift om havedyrkning m. v. Hr. handelsgartner Herluf Lund Havslunde. Forskelligt værktøj og inventar til skrædderværkstedet. Hr. skræddermester Dusinus Jensen Søndre Ringgade hr. dameskrædder Allan Jørgensen Søndergade 16 hr. skræddermester Frandsen Petersen Borggade 9 hr. skræddermester Anton Petersen Volden 25 hr. manufakturhandler Houlberg Søndergade 30 hr. J. C. Christensen hr. skræddermester Søren Aage Hansen Vester Allé hr. skræddermester Millgaard Ryesgade 10 hr. skræddersvend Chr. Bendix Sølyst Allé hr. skræddermester Ejnar Christensen Vestergade 8 alle Århus og hr. snedker Harry Knudsen Hunderupvej 32 Odense. Kassebog medlemsbog. Skrædderlauget i Århus. Bøger om gartneri. Hr. gartner M. Th. Nielsen Moselund Ry St. Skrædderværktøj barbergrejer m. v. Hr. fhv. stationsforstander P. Jensen Pedersen Grindsted. Tabletmaskine. Hr. apoteker O. Båhr Svaneapoteket Holstebro. Håndskreven botanik. Hr. konsulent Dixen Århus. Lotteri. Frk. Leonora Trojel Hovedgaden 30 Birkerød. Dobbeltknap af tin. Hr. urmagermester Kai Ginnerup Tranebjerg Samsø. Buntmagerredskaber muffeforme hatteforme m. v. Hr. buntmager Poul Jentzsch Østergade 16 Århus. Svejfsav. Hr. snedker Viggo Johansen Samsøgade 80 Århus. Fyrfad. Fru Gudrun Jelsbak Møller Nørregade 38 Århus. Porcelænsskrivetøj. Fru regnskabschef Christiansen Rislundvej 1 Århus. Vokssvøbelsesbarn alenstok. Hr. arkitekt Aksel Skov Gertrud Rasksvej 7 Århus. 681951 s. 69
Mesterstykke for en smed køkkeninventar juletræspynt m. v. Dødsboet efter frk. Alfrida Tvede Stjernegade 25 Helsingør. Dagbog. Hr. gårdejer Albert Fisker Asferg pr. Faarup St. Signet. Hr. handskemagermester G. Hjernøe Rosenkrantzgade 31 Århus. Blysignet. Hr. Bent Laursen Pumpestationen Kalkværksvej Århus. Postflag. Hr. P. Chr. Dahl Gl. Bjerregaard pr. Ringkøbing. Alenstok. Fru Ellen Hammerich Skolevangsallé 74 Århus. Akvarel skræddersaks regnskabsbog. Hr. antikvitetshandler Sivelykke Volden 10 Århus. Penalhus oblatstempel m. v. Hr. Viggo Lund Mejlgade 69 Århus. 5 skrivebøger. Fru Agnes Himmelstrup Nyborggade 6 Århus. Skrivemaskine fra ca. 1880. Fa. Schrivings Kontorforsyning Klostertorv 3 Århus. Pistol uldsaks m. v. Hr. snedkermester Axel J. Sørensen Mejlgade 53 Århus. Sølvlommeur. Hr. Oldam Århus. Urnøgle. Hr. urmagermester Meilvang Guldsmedegade 10 Århus. Lille taske sejlmagerhandske. Hr. sadelmagermester R. M. Iversen Studsgade 15 Århus. Moskusske. Hr. apoteker Aksel Egestad Vejgaard Apotek Aalborg. Diverse cykellygter kæder m. v. Gaver ved hr. cykelhandler Boldreel Marstrandsgade Århus. Skrivemaskine banner. Hr. cigårhandler Petersen Nørregade 33 Århus. Vridemaskine. Hr. Georg Sandkilde Levring pr. Kjellerup. Viserværk sign. Søren Marcussen 1799. Hr. læge J. C. Høeg Jerslev. Jernkakkelovn. Aabenraa kommune. Sølvlommeur. Gave ved hr. urmager J. P. Nielsen Jessensgade 4 Horsens. Arkivæske med skydelåg aviser. Landsarkivet Viborg. Vægskab. Hr. snedkermester Martin Høltermand Carl Blochsgade 13 Århus. Læderrulle 1885. Depositum fra A S Carl Flachs Garveri Fiskergade 51 Århus. Model af Århus Domkirke. Hr. tømmermester A. P. Skorstensgaard Fredensgade 28 Århus. 3 protokoller fra Mariager toldsted. Hr. toldkontrollør Nørgaard Frederikshavn . 5 smedejernsgravkors brandhage. Depositum fra Vejlby kirke. Standglas 2 blikbøsser m. v. Hr. apoteker S. Kjerulff Petersen Ringe Apotek. Maleri gårdparti fra dynkarken. Frk. Faurschou Mindet Århus. Sykurv der har tilhørt prinsesse Augusta. Fru Harly Hans Brogesgade 47 Århus. Diverse lange piber. Hr. Hirtzfeld Hansen Dronningensgade 54 København. Blyvinde fra 1700 forskellige glarmesterredskaber. Hr. glarmester Hermann Schou Andersen Laksegade 14 København. 4 glarmesterdiamanter skærehjul. Gave fra københavnske glarmestre ved hr. glarmester Hermann Schou Andersen Laksegade 14 København. Målestok. Hr. glarmester Valdemar Stallknecht St. Strandstræde 10 København . Sindings Festmarch. Dansk Urmager- og Optikercentralforening. Diverse urværker. Hr. urmager Otto Sinding Ebeltoft. Opklæbede tobaksetiketter m. v. Hr. ingeniør Glud Chr. Wærumsgade 17 Århus. Hegle skippundsbismer m. v. Hr. smedemester S. M. Mikkelsen True. 691951 s. 70
Blækhus af bly selebeslag m. v. Hr. Rabeck Clausen Århus. Maleri dansk landskab. Hr. fabrikant Chr. Hammerschmidt Strandvej 86 Århus. Guldlommeur 2 sølvlommeure m. v. Hr. kreditforeningsdirektør Ove Hjelm Vinkelvej 4 Århus. Balanceafvejer m. v. Hr. urmagermester Chr. Broe Rasmussen Graven 16 Horsens. Rejsesolur. Hr. Knud Thorving Arhus. 2 prøver på absolete lægemidler. Hr. apoteker Møller Munkeapoteket Århus. Kobbergruekedel m. v. Overlærer frk. Petersen Aabyhøj. Barnegyngestol violin legetøj m. v. Fru Ellen Hauerslev Korsør. Forskelligt kobber- og messingtøj m. v. Lærerinde frk. Holmskov Malling. Tejne. Fru M. Jørgensen Lyngsiesvej 8 Aabyhøj. Jernsav. Hr. cykelhandler Snoer Udby Sjælland. Garnvinde. Hr. Aage Meulengracht Kong Hansgade 5 Aalborg. Pokal af horn. Århus Glarmesterforening. Symaskine. Hr. cykelhandler Pedersen Prinsessegade 28 Fredericia. Dynamo. Hr. cykelhandler Richard Laier Lystrup pr. Århus. Sølvlommeur. Hr. urmagermester Knud Petersen Vestergade 15 Århus. Dagligstuemøblement med tilbehør ca. 1890 lænestol. Fru bogholder Bech Ejstrupvej 11 København. Maleri Århus å. Gave fra dødsboet efter fru Dagny Jensen Bjarkesvej 21 Helsingør. Prøver på middelalderligt tømmer. Hr. tømmermester K. Albertsen Jyllandsgade Skive. Symaskine. Hr. gartner Yjord Øster Paradisvej 16 Holte. Skilderiur. Hr. købmand C. P. Vilholt Aaboulevarden 31 Århus. 11 oktavbrædder m. v. Hr. bogbindermester Ove Bøgh Fiskergade Århus. Erindringstavle. Fru Inger Neurath Tøndergade 10 Århus. Trådvinde. Hr. fabrikant Henry Larsen Nyelandsvej 13 København. Sybord. Fru professorinde Brøndsted Nationalmuseet København. 2 skudsmålsbøger m. v. Hr. Niels Randrup Nielsen De gamles Hjem Århus. Fiskeribetjentskilt. Hr. gørtler Lemming Grønnegade Århus. Rundmaskine til blikkenslagerarbejde m. v. Hr. Carlo Petersen Hertzvej 10 Aabyhøj. Hovjern. Fru Karen Jørgensen Thunøgade 28 Århus. 2 stregmål til tømmer høvl. Hr. tømmermester A. P. Pedersen Rønde. Blæsebælg. Hr. garvermester V. Chr. Jensen Viborg. Damecykel. Fru Poulsen Fredericiagade 63 København. Mikroskop. Hr. forretningsfører Dreyer Medicinalco Frederiksgade 42 Arhus. Diverse jordfund fra Århus m. v. Hr. snedkermester Th. Rasmussen Skovvej 37 Århus. Et par kopper skrivemappe. Frk. Lucie Grønlund Aarestrupsvej 5 Århus. Pibejern. Frk. Astrid Rybo Jagtvej 208 København. 2 brandskilte mærke til malkespand. Hr. apoteker Dannesboe Andersen Phistersvej Hellerup. Skilderi. Hr. garagemester Mehlsen Willemoesgade 11 Århus. Dameur med tilhørende sølvkæde. Hr. gartner Bjerregaard Botanisk Have Arhus. Vandfad. Fru ostehandler Thomasen Mejlgade 82 B Århus. 701951 s. 71
ÆDAMEERSSRE EOS RÉE BESTYRELSE TILLIDSMÆND 7 ARKITEKTER PERSONALE BESTYRELSE Landsretssagfører C. Holst-Knudsen formand. Professor dr. phil. Troels Fink. Direktør N. Geertsen. Bankdirektør Niels Jensen. Tømrer formand Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier kasserer. Borgmester S. Unmack Larsen. Departementschef i undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Rådmand J. C. Sørensen. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Apoteker C. J. M. Dannesboe Andersen København. Tandlæge Holger Friis Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Fm. f. Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Museet på Koldinghus. Museumsdirektør Knud Klem Handels og Søfartsmuseet Kronborg. Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg historiske Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. ARKITEKTER Hans Henrik Engqvist M.A.A. Kongens Lyngby. Aksel Skov M.A.A. Aarhus. PERSONALE Direktør Dr. phil. Helge Søgaard 1. august 1931 . Inspektør Fru Petra Julie Holm 1. maj 1921 . cand. jur. Chr. Tvede Waagepetersen 22. sept. 1949 . Konservator Peter Bang Termansen 1. januar 1933 . Museumssekretær Erna Lorenzen 15. september 1935 . Kontorassistent Karen Juul 1. januar 1949 . Kustode Søren Simonsen 28. oktober 1928 . 711951 s. 74
1951 s. 75
INDHOLD side Ææsberelnine 195150ssSE 5 Chr. Waagepetersen Om indretningen af købmandshjem i provinsen ca. 1860-7000 14 Helge Søgaard Korset på Sct. Olufs kirkegård og andre mindekors .... 26 Mumie. som lægemiddel2. 40 Peter Bang Termansen Et femrummet skab fra ca. 1625 50 ....... .. 45 Petra Julie Holm Fra draghnuseet .LL 49 Harald Mortensen Et gammelt artilleriinstrument ................... 53 Helge Søgaard Mål og vægt i Arhus 1698 1828 ................. 5 Den gamle By s Årbøger 1927 1951 ............15 63 Gerlos5 67 Bestyrelse tillidsmænd arkitekter personale 31. dec. 1951 ...... 71 Regnskab1950-51. 72 731951 s. 76
1952 s. 1
KØBSTADMUSEET .DEN GAMLE BY ÅRBOG 19521952 s. 2
1952 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 1952 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1952 s. 4
KLICHÉER IS HAMMERSCHMIDTS KLICHÉFABRIKER TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI ÅRHUS1952 s. 5
ÅRSBERETNING 1952 Musee har i 1952 lidt et stort tab ved bankdirektør Niels Jensens død 30. september. Bankdirektøren indtrådte i bestyrelsen den 24. maj 1941 og skøntikke blot hans livsgerning men også talrige hverv i tilknytning hertil og til opgaver i byens kulturliv lagde beslag på hans tanker og arbejdskraft stillede han også sin viden og sine evnertil rådighed for Den gamle By . Hvor han formåede at bringe museet hjælp kunne man altid trygt henvende sig til ham og med sit praktiske syn på sagerne kunne han se en udvej når et arbejde var gået i stå. Det var ikke blot de store opgaver der havde hans interesse men lige så veloplagt beskæftigede han sig med de mange småting der blev forelagt bestyrelsen og skønt arbejdet i museet lå så langt som vel muligt fra en bankdirektørs gerning var Den gamle By blandt de institutioner der havde hans interesse. Bankdirektør Niels Jensen forstod at en kulturel institution som Den gamle By behøvede hjælp fra mange sider hvis den skulle opfylde de stigende krav der blev stillet til den og han glemte aldrig museet men gav det ukrævet sin hjælp. Herved har han fået sin særlige plads mellem de mange der har støttet Den gamle By der ikke alene opfylder en pligt ved at mindes hans gerning men også taknemmeligt vil erindre hans rolige greb om tingene og velovervejede bidrag til løsningen af de mangesager der har foreligget i den periode i hvilken han sad i dens bestyrelse. På dette sted må også en mand mindes som har haft en fremragende betydning for udviklingen af Den gamle By skønt han aldrig beklædte nogen post i dens ledelse. Det er museumsinspektør Chr. Axel Jensen som både ved nært venskab med museets skaberogi sin egenskab af Nationalmuseets tilsynsførende i de første vanskelige år udrettede så meget for den unge institution. Hans indflydelse på samlingernes opbygning og deres udformning i enkeltheder kan vanskeligt overvurderes. 31952 s. 6
Bankdirektør Niels Jensen. Talrige nekrologer har fremhævet hans betydning for hele det danske museumsvæsen og der er ikke grund til her at komme ind på denne side af hans virksomhed. Så længe han levede fulgte han med i museets begivenheder og gav gerne sit bidrag til dens årbog og med stigende bekymring måtte hans venner og arbejdsfæller i de sidste årse hvorledes sygdommen tvang ham til at opgive den ene del efter den anden af den gerning i hvilken han gik op med hele sin sjæl. Så længe Den gamle By står vil han blive mindet som den uundværlige medarbejder for museets stifter og alle der arbejder i samlingerne vil huske ham som en lærer og fortrolig til hvem man altid kunne henvende sig og som gennem sin uudtømmelige viden ogerfaring let kunne løse problemerne. Hans betydning for Den gamle By vil aldrig glemmes.1952 s. 7
Museumsinspektør Chr. Axel Jensen. Direktøren for Nationalmuseet prof. dr. phil. Johs. Brøndsted er indtrådt i museets bestyrelse. x 1952 har været et stort arbejdsår. Samlingerne er blevet forøget på talrige områder og katalogiseringsarbejdet er blevet fortsat. Den sidste meget vigtige opgave har kun kunnet gennemføres i uformindsket omfang fordi arbejds- og socialministeriet også i år har stillet kontorpersonale til disposition og museet bringer ikke blot tak for denne velvilje men også fordi det på tilsvarende grundlag har kunnet beskæftige en snedker året igennem. Gamle montrer er blevet moderniseret og nye opstillet og andet inventar er blevet fremstillet hvis anskaffelse ellers måtte udskydes til en ubestemmelig fremtid men1952 s. 8
desværre har disse arbejder ikke kunnet stå mål med museets vækst på andre områder og der er stadig meget at gøre. Den nærmest liggende opgave er indsamlingen af de genstande der har betydning for forståelsen af fortidens liv og kultur. Forholdet mellem museets størrelse og personale tillader ikke at hele arbejdstiden anvendes herpå fordi det daglige arbejde med samlingernes vedligeholdelse og tilsyn kræver megen tid og i fremtiden vil behøve endnu mere og den pladsmangel der i mange år har kunnet forudses er nu aktuel. Et museum som tager sine opgaver alvorligt vil altid komme ud for denne situation. Det er ikke tilstrækkeligt at tilvejebringe udstillingsrum hvor de besøgende kan vandre gennem interiører eller fordybesig i et enkelt område som har fanget deres interesse. Det er nødvendigt at tilvejebringe et omfattende materiale der kan tjene som udgangspunkt for senere studier til at underbygge og videreføre de opnåede resultater og som kan gøres tilgængeligt for almenheden i særudstillinger. Gennem årene har museet tilvejebragt en stor samling billeder fra det gamle Århus ikke blot malerier og tegninger men også fotografier og andre gengivelser. På grund af pladsmanglen har meget af dette materiale ikke været udstillet men altid været tilgængeligt for studier. Da magistratens 4. afdeling tog initiativet til en udstilling i rådhussalen Det gamle Århus. By og borgeri billeder var det derfor museet en glæde at kunne deltage sammen med Århus kommunes biblioteker og Statsbiblioteket. Udstillingen åbnede 5. januar og fik et overvældende stort besøg. Efter opfordring forevistes udstillingen om aftenen 16. januar for en kreds af byens borgere. Udstillingen gav anledning til en omordning af museets fotografisamling så den nu er lettere tilgængelig for den der søger oplysning om byens ældre udseende . Det var ventet at der ville komme mange ukendte billeder frem men forhåbningerne blev skuffet. Bortset fra enkelte portrætter var der blandt fotografierne ikke meget der kendeligt forøgede museets viden og der er stadig mangler i museets samling af bybilleder før ca. 1860. Det er endnu muligt at samle hidtil ukendte prospekter og portrætter fra det gamle Århus af kunstnere som S. M. Jørgensen og Ole Magnus Rasch og forhåbentlig vil fremtiden forøge museets lokalhistoriske billedsamling der også vil få en vis kunsthistorisk betydning ved at vise det standpunkt der var det almindelige i empirens og endnu ældre tiders Århus alt er jo relativt. For at fremhæve det 81952 s. 9
nuværende bysamfunds forudsætninger er det nødvendigt at gå tilbage i tiden men den store vækst falder især efter 1850 og omkring 1800 var der kun ca. 4000 indbyggere. Fra en så lille by er der ikke levnet meget og med desto større omhu må det bevarede gemmes. De stigende priser på byggeri har været en alvorlig hindring for alle udvidelser af museet. Det er derfor med taknemmelighed over for giverne at museet er gået i gang med genrejsningen af huset Storegade 2 fra Aabenraa som blev skænket 1948. Bygningen er så stor at den kan rummeet posthus for hvilket den også ved sin indretning er velegnet og det udvalg fra post- og telegrafvæsenet der har fået overdraget at rejse etaten et minde har derfor påtaget sig at være med til at genrejse bygningen. Der vil i huset blive indrettet et gammelt postkontor telegrafkontor og en samling til belysning af julemærkets historie samtidig med at husets sønderjydske herkomst vil blive erindret i et par stuer og et køkken der bliver indrettet med møbler og inventar fra landsdelen. Genem en årrække er der indsamlet sager til belysning af postvæsenets arbejdsformer i forrige århundrede og museet har indledet et samarbejde med Dansk Post- og Telegrafmuseum i København der agtes fortsat i fremtiden så denne side af samfærdslens historie ikke lades upåagtet. Selv om filatelistisk virksomhed ligger ganske uden for museets opgaver vil det som følge af den udbredte interesse for denne sag være naturligt at museet eventuelt gennem særudstillinger imødekommer filatelien i det omfang det almindelige arbejde tillader det da frimærkets historie er en del af postvæsenets historie. Byggearbejdet ledes på udvalgets vegne af postmester H. Emborg og overpostinspektør O. C. J. Vigerslev og genrejsningen begyndte 20. september. Da Textilfabrikantforeningen i 1944 skænkede uldspinderiet og dampvæveriet der nu står som minde over industriens første fremskridt havde Den gamle By fået en værdifuld udvidelse men giverne forstod at hvis tilvirkningen skulle vises på alle trin var opgaven ikkeløst. Først når en gammel stampemølle for klædets efterbehandling blev føjet til ville man i forening med museets farveri have genrejst alle de virksomheder som i ældre tid var nødvendige til klædets fremstilling . Det var imidlertid vanskeligt at finde en bygning der var så velbevaret at der var grund til at gemme den for eftertiden i museets samling. Udviklingen havde været så kraftig at det gamle ganske syntes1952 s. 10
Svanninge stampemølle. ryddet af vejen men farver E. Hansen i Vejles viden omsit fags historie var så stor at han kunne udpege en stampemølle der endnu stod og hvor væsentlige dele af det gamle udstyr var tilbage. Møllen var beliggende i Svanninge sogn på Sydfyn. Foruden som stampemølle havde vandmøllen også været brugt til kornmaling og savmølle uden at dette dog havde medført gennemgribende ændringer og den lod sig let føre tilbage til sin gamle indretning. Museet bringer Textilfabrikantforenini 101952 s. 11
Vippebord af mahogni. gen og dens direktør L. Brahe Christensen sin tak for den interesse hvormed sagen blev fremmet. Efter en nøje undersøgelse er møllen købt og blev i løbet af sommeren nedtaget og materialerne bragt til museet hvor genopførelsen står tilbage. Når den er sket vil Den gamle By være i stand til at vise et erhvervs forhistorie hvor alle enkeltheder illustrerer fortidens teknik og dermed fremhæver de store ændringer der har fundet sted på dette område. Som et bidrag til kundskaben om de gamle stampemøller har konservator P. B. Termansen for museet undersøgt resterne af Odderskjær stampemølle ved Borris Bølling herred hvorfra der er erhvervet to stampetrug af granit daterede 1850 og 1854 det eneste der var tilbage af den tidligere virksomhed på stedet. Vandmøllen lå ved et tilløb til Skjern Å og det yngste af stampekarrene bar foruden årstallet initialerne JJS betegnende den tidligere ejer Jens Jensen. Museets almindelige arbejde har ligeledes fået hjælp fra mange sider og ikke blot for genrejsningen af huset fra Aabenraa og for stampemøllen 311952 s. 12
skylder Den gamle By en tak men også for de mange gaver til samlingerne der er indkommeti årets løb. Undervisningsministeriet har skænket et mahognibord fra det 18. århundredes slutning og en bilæggerovn med årstallet 1605. Bordeter et vippebord med rund plade og står på en trebenet fod det er erhvervet fra en gård i Auderød i Nordsjælland men må efter sin type have hørt hjemme i et ret højt borgerligt milieu i hovedstaden. Det har nu fået sin plads i Borgmestergårdens stue fra ca. 1790. Bilæggeren stammer fra Røllum i Ensted sogn ved Aabenraa og er som årstallet viser det af tysk herkomst . De to langsider viser Jakobs drøm og scenen hvor Josef sænkes i brønden af sine brødre gavlsiden viser en nytestamentlig fremstilling medde tre kvinder og englen ved Kristi åbne grav. Ovnen er nu opstillet i Borgmestergårdens sengekammerfra ca. 1600 og der er indbygget en radiator i den så den stadig kan tjene sit oprindelige formål. En ovnplade med samme fremstilling som på bilæggerens langsider men med årstallet 1657 er skænket af kakkelovnshandler J. Westergaard den viser hvor længe man gentog et motiv når det først havde vundet yndest skønt figurernes dragter og hele udførelsen dårligt harmonerede med den sene datering. En anden ovnplade af norsk arbejde fra det 18. århundrede stammende fra Mols er en gave fra prof. dr. med. Viggo A. Jensen. Ud over bordet har museet kun fået få købstadprægede møbler. Det må dog nævnes at det som gave fra konsul Ludvig Wohlert har modtaget en armstol af en type fra forrige århundredes midte som har været meget almindelig men hidtil ikke var repræsenteret i Den gamle By . Den stammer fra generaldirektør Tegners hjem og en stol af tilsvarende type er kommet fra Århus hvor den har stået i oberst E. M. Dalgas stue. Da datteren af Hedeselskabets stifter frk. Mette Marie Dalgas i høj alder døde 1952 henvendte museetsig til arvingerne med en anmodning om at få overladt nogle minder om E. M. Dalgas og med stor imødekommenhed har overretssagfører Knud Dalgas Langballe skænket stolen og andre medlemmer af familien nogle mindre ejendele fra hjemmet så derstadig vil være synlige erindringer i Århus om den personlighed der efter 1864 ved sin selvtillid og udholdenhed gennemførte opdyrkningen af Jylland. En kurvestol fra et Århushjem fra forrige århundrede er en gave fra bagermester Elgaard. 121952 s. 13
Af landligt prægede møbler og andre sager har museet modtaget en dragkiste af malet fyr stammende fra Solbjerggård Millinge sogn Salling herred hvor den har tilhørt Mette Marie Larsdatter. Den er dateret 1832 og er en gave fra den første ejers barnebarn lærerinde frk. Mette Marie Hansen i Svanninge. Den vil få sin plads i stampemøllen . En armstol med halvrundt sæde udført i et stykke træ og med tre indtappede ben er foræret af købmand Emil Jensen. Den stammer fra Møgelby i Søby sogn Gjern herred . På gården havde den sin plads i folkestuen for enden af langbordet og den hører til en gammel og udbredt type der allerede var kendt i det 18. århundrede men det vides med sikkerhed at museets nyerhvervede eksemplar er udført 1878. Et valkebræt fra Tranbjerg kro er skænket af hr. H. Thorn og lektor Pedersen har forøget museets samling af redskaber til belysning af den landlige textilfremstilling med en hørbryde fra Tunø Ning herred med årstallet 1762 og et bomærke indskåret. En tempel spændetræ med årstallet 1848 er købti antikvitetshandelen og skal stamme fra Låland. Som gave fra Den gamle Bys Venner har museet modtaget et sidestykke til det lågbæger fra Landhusholdningsselskabet som blev skænket 1951. Det nyerhvervede stykke er et lille tøndeformet bæger af guldsmeden B. M. Bonnesen og bærer indskriften For Flid i Agerbruget Fra Agerdyrkningsselskabet i det Nordlige Fyn samt Til Christian Pedersen i Daugstrup. Særlig som guldsmedearbejde har bægeret værdi. En pibekradser af sølv fra en gård i Ove Hindsted herred er formodentlig udført af guldsmed Johan Chr. Bernbaum i Hobro og som testamentarisk gave fra lektor Poul Jørgensen har museet bl. a. modtaget flere teskeer og et hovedvandsæg af sølv der har været hjemmehørende i hans fædrene gård Dyrgård i Mejlby sogn Ø. Lisbjerg herred . Det er kun et tilfælde at de sølvting der er indgået i 1952 alle har tilknytning til landet og de fleste sager stammer fra købstaden eller dens kulturkreds. Frk. Leth har foræret en moderatørlampe der oprindelig har været brugt i København. Den er blevet bevaret med stor omhu og er uskadt i alle sine dele selv den tilhørende løse fod hvorpå den har stået og kuplen og lampeglasset er som nye så den er et sjældent minde om den tid der ligger før petroleumslampens herredømme. 131952 s. 14
Konstruktør S. Dyresberg har skænket et billede af jagten Agnes af Århus der nu er indlemmet i samlingen af skibsbilleder i Toldboden i Den gamle By og fra Nygade 33 stammer en stenmorter der henstod i gården ved husets nedbrydning og viser en form der ikke før har været kendt i museet. Det gamle apotek har fra Thisted Svaneapotek modtaget to rotundificatorer og til denne samling er der desuden erhvervet en cylindrisk tinbøsse svarende til de to bøsser der er afbildet i Dannesboe Andersen Gammelt dansk Apoteksinventar s. 159 og efter sin signatur til ungventum nervinum en salve der nævnes i farmacopeen 1772. Den stammer muligt fra et apotek i Sønderjylland. Nogle karakteristiske udstillingsstykker fra Det gamle Apotek i Helsingør er skænket af fru Lisbeth Baagøe. Mellem forøgelserne til urmuseet i 1952 kan nævnes et lommeur af den engelske mester H. L. J. Droz fra ca. 1800 med kæde dannet af yngre mønter skænket af forretningsfører Lindved og et såkaldt knaphulsur fra 1891 en gave fra urmagermester Aug. Rasmussen Odense. Fra frk. Anna Haugaard Ulfborg og urmagermestrene A. Dam Randers og A. Jepsen Ringsted har samlingen fået gamle skilte fra faget. Fra adskillige af amtets kirker har museet modtaget deposita. Det er udelukkende sager der af en eller anden grund var fjernet fra kirkernes udsmykning og blev opbevaret under dårlige vilkår og i mange tilfælde vil en betydelig restaurering være nødvendig før de kan indgå i samlingen. Til supplering af Skejby kirkes inventar har museet i kirken deponeret en lydhimmel fra begyndelsen af 17. århundrede og har til gengæld bl. a. modtaget to yngre alterbilleder. Det ene fremstiller korsfæstelsen og er malet 1844 af Søren Laue Hiernøe der tog borgerskab som malermester i Århus 1831 det andet er udført af malermester P. A. Liiders 1883. Fra Røgind kirke har museet modtaget 3 gotiske figurer der desværre er meget medtagne fra Skovby kirke stammer en jernbeslået kiste og en degnestol fra tiden ca. 1650 er kommet fra Falling kirke. Konservator P. B. Termansen har ført forhandlingerne med kirkerne og det er museets håb at det gennem fortsatte undersøgelser vil kunne bevare de sager der er udskudt af kirkernes inventar og ved at modtage dem som deposita forhindre at de går en usikker skæbne i møde. Arkitekt S. Fritz har skænket en række mindre arkitekturfragmenter 141952 s. 15
blandt hvilke prøver på renaissancens gulvfliser og gravfliser har en særlig interesse. Af sager til belysning af håndværkets historie og kultur har museet modtaget meget. Først må nævnes to foreningsfaner fra Dansk Typografforbund i Århus. To målekar af kobber er en gave fra fru Margrethe Pedersen og supplerer museets samling af måleredskaber fra Århus jvfr. årbogen 1951 s. 55-62 idet de er justeret af magistraten og Den gamle Bys Venner har skænket en messingstampe til et hovedvandsæg der efter sin form må stammefra ca. 1750. En skruestik fra ca. 1850 er en gave fra frk. Alfrida Tvedes dødsbo i Helsingør og en samling malerværktøj er skænket af hr. S. B. Andersen. Som et minde om den gamle og betydningsfulde pottemagervirksomhedi Sorring i Gjern herred har museet erhvervet en samling af fagets karakteristiske værktøj og prøver på den nuværende produktion. Pladsen tillader ikke at omtale alle gaver men de er nævnt i årbogens gaveliste og museet bringer alle dem der har fremmet dets virksomhed en varm tak. x Den gamle By har deltaget i en turistudstilling i Bruxelles med et fyldigt materiale. For støtte ved udgifterne herved er museet Århus Turistforening en tak skyldig. Statsradiofonien udsendte 24. marts en optagelse fra museets håndværkersamlinger i hvilken sagkyndige fortalte om smedens og skomagerens gerning og liv. Udsendelsen var tilrettelagt af forfatteren H. H. Seedorff Pedersen. Ligesom i de foregående år har museet søgt at udbrede kendskabet til samlingerne. Der er afholdt 6 lysbilledforedrag og 14. marts begyndte en studiekreds for lærere. 17. maj dannedes i samarbejde med Arbejdernes Oplysningsforbund to studiekredse med den borgerlige arkitektur i Århus som emne. Museets bygninger blev gennemgået og de endnu stående ældre huse i byen forevist på byvandringer. En mindre byvandring blev arrangeret for DUI 28. september. En kreds af studenter fra prof. dr. phil. Sigurd Erixon fik 15. juni gennemgået udvalgte dele af samlingerne. Alt er som sædvanligt udført vederlagsfrit. 10. september havde museet besøg af bestyrelsen for muset på Koldinghus og repræsentanter for Kolding byråd og 30. september blev der efter indbydelse fra Randers Museum aflagt et besøg i denne samling 151952 s. 16
for at drøfte forskellige jordfund. Til Nationalmuseets udstilling om tobakkens historie har museet bidraget med udlån Blandt dem der i årets løb har gæstet museet for deres studier skal nævnes dr. E. Engelstad Norske Museers Landsforbund 16. januar og 23. januar hr. Warthoe Hansen Randers Museum 6. februar Prof. Georg Weber Danmarks tekniske Museum 11. marts museumsinspektør Erik Lassen Det danske Kunstindustrimuseum 25. april overinspektør K. Uldall Frilandsmuseet 3. juni lektor Marius Hansen Lolland-Falsters Stiftsmuseum 8. juni museumsinspektør N. Jessen Rosenborg 16. juni førstekonservator H. Stigum konservator M. Hoffmann og hr. H. Landsverk Norsk Folkemuseum 23. juni museikonsulent H. Kontturi Helsingfors 23. juni frk. I. Wikland Nordiska Museet 25. juni J. W. Y. Higgs M. A. Museum of Rural Life University of Reading 8. juli og mag. art. Sigurd Schoubye Tønder Museum 18. juli . Holberg-scenen i Den gamle By åbnede 15. juni sin sæson med opførelsen af Jeppe paa Bjerget. Forestillingen stod på det samme høje trin som i de foregående år og da vejret var nogenlunde gunstigt lykkedes det at gennemføre den planlagte spilletid uden alt for mange aflysninger. De år friluftsspillene hidtil har været opført har vist deres store værdi og forhåbentlig vil skuespillernes anstrengelser blive belønnet med at det bliver en fast begivenhed at der hver sommer bringes et stykke af nationaldigteren frem. Scenen og dens omgivelser danner en virkningsfuld ramme om skuespillernes kunst. 161952 s. 17
DEN ÆLDSTE SAMLING TIL DANSK KULTURHISTORIE I ÅRHUS Af HELGE SØGAARD Ble af forrige århundrede var de afgørende år for udviklingen af de danske samlinger med kulturhistorisk indhold. 1807 blev Kommissionen til Oldsagers Opbevaring stiftet og dermed grunden til det nuværende Nationalmuseum lagt men denne støtte fra staten må ses på baggrund af tidens almindelige interesse for emnet. Samlertrangen synes at være uadskilleligt knyttet til menneskets natur og når de gamle tiders lærde skabtesig et bibliotek af bøger og håndskrifter der var nødvendige for deres studium føjedes stundom flere eller færre genstande hertil ofte en møntsamling og jævnlig andre sager som ved deres alder sjældenhed eller mærkelige udseende kunne nære fantasien. For nutidens øjne var denne indsamling planløs. Kunstgenstande sager af historisk interesse og lusus naturæ for at bruge et indtryk fra samtiden fandtes side om side. Det var det gamle kunstkammerprincip der også blev lagt til grund for de private samlinger men lige efter 1800 vågner trangen til at vinde en større indsigt i de historiske minder båret af den voksende nationale følelse og selv om det endnu varede længe inden man nåede til en virkelig forståelse af sagerne fra historisk og forhistorisk tid blev arbejdet nu sat i system af Museet for nordiske Oldsager. På samme tid som statens museum for landets historiske minder voksede frem fandtes der uden for København adskillige små samlinger af karakter som ovenfor beskrevet tilvejebragt af embedsmændeller godsejere . Mest bekendt er de samlinger L. S. Vedel Simonsen på Fyn oprettede . Med en fantasifuld entusiasme ofrede han hele sit liv igennem både tid og penge på at samle og så snart han havde skrabet tingene sammen blev de afleveret til museet i hovedstaden. Kun en ny samling 171952 s. 18
kunne få ham til at glemme sorgen over de tabte skatte. Hans arbejde var præget af en kritikløs forvirring. Ved siden af sager fra historisk og forhistorisk tid i broget virvar finder man i listen over hans afleveringer også vættelys og forstenede søpindsvin men alligevel peger hans virksomhed frem mod det nye. Mellem de mange ting han i tiden 1807-14 overlod til det nystiftede museum i København var også en stenøkse der efter hans beretning var fundet i en mose for over 50 år siden siddende i en menneskelig pandeskal i hvilken den var inddrevet indtil midten. Med rette anfører han dette fund som et af beviserne på tilstedeværelsen af en periode da der kun kendtes våben og redskaber af træ og sten. Den almindelige interesse for fortiden som Vedel Simonsens arbejde er det stærkeste udtryk for bevirkede at også stiftsbiblioteket i Odense fik en lille samling knyttet til sig væsentlig ved Johan Biilows initiativ og rundt om på Fyen skabte godsejerne sig små private samlinger. I København samlede Abraham Kall og i Århus major Høegh-Guldberg og biskop Andreas Birch. Begges samlinger er beskrevet af Vedel Simonsen som beså dem under et ophold i byen 1814.5 Om den første er der her ikke grund til at tale nærmere da den udelukkende omfattede forhistorien den anden indeholdt enkelte ting fra historisk tid og må derfor beskrives lidt nøjere. Andreas Birch 1758-1829 var kommet til Århus 1805 fra Maribo hvor han havde siddet som den første biskop over Låland-Falsters stift. På gravstenen på den nye kirkegård som han indviede 1818 fik han det eftermæle at han var Høitagtet for sine Kundskaber og Lærdom men især elskelig for sit uegennyttige redelige og kiærlige Hierte . Han var en dygtig teolog efter tidens smag men han havde talrige andre interesser som det fremgår af kataloget over hans bogsamling der blev udgivet ved dens auktion 1830. Det varlet for ham og Vedel Simonsen at finde hinanden i samlerens fælles passion og den sidste leverede en indgående beskrivelse af bispens antikvitetskabinet i hvilken han efter en opregning af mønter og forskellige rariteter giver en liste på 93 numre af nordiske Oldsager . Desværre anføres de enkelte stykkers proveniens ikke men grundlaget var købt efter sognepræst Møller i Kornerup ved Lejre og stammer åbenbart fra den tid da bispen sad som domprovst i Roskilde før han kom til Maribo. Det ser dog ud til at enkelte sager stammer fra bispetiden på Låland. Efter 181952 s. 19
nutidens målestok udgør 93 stykker ikke nogen stor samling og kun en mand med Vedel Simonsens begejstring kan svinge sig op til den ros der blev ydet den. Men den gamle bisp fortjener at blive mindet for sin virksomhed fordi hans samling er den første i Århus der indeholdt sager fra historisk tid af hvilke enkelte endnu kan genfindes i Den gamle By . Meget oplysende er fortegnelsen ganske vist ikke mendet er dog tydeligt at samlingen væsentlig har omfattet genstande fra sten- og bronzealderen som var langte mere iøjnefaldende og ansporende for fantasien end ting fra historisk tid. Mellem Thorskiler og Kobbersværd opregnes som nr. 21 Et Drikkehorn af et Oxehorn af 12 T. Længde med nogen Udskjæring i den yderste Ende og i Midten et udskjaaret Bælte i hvis øverste Rand med gammel Munkeskrift læses do ave maria gracia plena. Det samme drikkehorn omtales som nr. 14 i auktionskataloget fra 1830 der foruden bøger også omfattede en liste på 156 numre over de oldsager og kunstgenstande der blev solgt ved samme lejlighed. Drikkehornet er senere kommet til det 1861 oprettede museum i Århus fra hvilket det sammen med andre sager fra historisk tid er overgået til Den gamle By . Det er udført af hornet af en tamokse og utvivlsomt af islandsk oprindelse. Noget absolut sidestykke til det vil det være vanskeligt at udpege bedst kan det sammenlignes med det drikkehorn fra Ålholm som Jørgen Olrik har gengivet i sin bog Drikkehorn og Sølvtøj s. 10 men eksemplaret fra Århus er tarveligere udført. Hele det øverste parti er glat og derefter følger et bælte med majuskler indeholdende englehilsenen der skal læses Ave Maria gracia plena do - minus tecum. Under skriftbåndet findes en bred bort med rankeværk af romansk karakter og derunder en smal tovsnoning. Den nederste del af hornet er opløsti stejle spiralriflinger ligeledes med rankeværk men dekorationen på dette sted synes ikke fuldført. Yderst afsluttes hornet i en aflang knop der ligeledes ser ud til at mangle den sidste tildannelse. Skønt drikkehornets ornamentik virker ganske romansk er det næppe betænkeligt at antage at det kun går tilbage til Islands sidste katolske tid den første halvdel af 16. århundrede. Drikkehorn som det her omtalte har været almindelige i middelalderen og er også kendt fra Århus hvor kapitlets fællesbord 1345 ejede tre gode horn og fire mindre der var itu. Som nr. 16i sin liste nævner Vedel Simonsen en signetring af kobber 191952 s. 20
Drikkehorn fra biskop Birchs samling. med et bomærke der gengives i træsnit. Takket være bomærket kan ringen identificeres med en i Den gamle By hvortil den er kommet gennem Aarhus Museum. Ringen er ikke af kobber men af en messing- eller bronzelegering. Seglfeltet viser inden for en oval perlerække et skjoldformet felt med et bomærke A og derover initialerne PI som Vedel Simonsen ikke har kunnet læse men blot opfattet som et par streger. Den gamle By ejer en temmelig stor samling signetringe af denne art der vist har været almindelige hos bondestanden og købstædernes små håndværkere men ingen kan tilskrives nogen høj alder. Ringen fra biskop Birchs samling kan efter sit udseende stamme fra tiden omkring 1700. Som ejendommeligt for den kan det anføres at ring og seglplade er udført hver for sig og derefter loddet sammen. Ringen nævnes ikke i auktionskataloget fra 1830. Som nr. 17 i listen omtales Et ottekantet Kobbersigil af 1 s T. Længde og s T. Bredde i hvis Rand læses Sigillum reverendi presbyteri johannis. Også dette stykkeer bevaret i Den gamle By . Signetet er rektangulært med afskårne hjørner omskriften er anbragt mellem to perlerækker hvor der i majuskler læses S igillum LAVRENCII IOHAN N IS PRESBITERI delvis i ligaturer . Midtfeltet omgives af en smal og en lidt kraftigere linie og viser et hjulkors med en pileformet figur der tilsammen bringer en senere tids kompasrose i erindring. Det er ikke nævnt i Henry Petersens værk om de danske gejstlige sigiller men hele udstyret henviser det til slutningen 201952 s. 21
Signet af bronce fra slutningen af 14. århundrede. Fra biskop Birchs samling. Indskriften er gengivet side 20. af det 14. århundrede eller lidt før. På oversiden er signetet forsynet med et retvinklet anbragt profileret og gennembrudt håndtag . Det nævnes ikke i kataloget fra 1830 medmindre det sammen med signetringen skjuler sig under nr. 127 En Æske af Træ med adskillige Oldsager . Skønt det ikke er særlig omhyggeligt udført er det ikke uden interesse fordi den kantede form kun sjældent træffes. Det nærmeste sidestykke er biskop Peder af Børglums lidt yngre segl men det her omtalte har efter sin indskrift tilhørt en almindelig præst idet omskriften må gengives præsten Laurids Jensens segl. Drikkehornet signetringen og signetet er de eneste stykker der med sikkerhed kan udpeges som hidrørende fra historisk tid i Vedel Simonsens liste alle andre genstande er enten fra forhistorisk tid eller så ubestemt beskrevne at der ikke kan udtales noget sikkert om dem. I auktionskataloget fra 1830 findes der flere sager som antagelig er kommet til i mellemtiden. 7 røgelseskar af malm har bispen formodentlig erhvervet på sine visitatsrejser og muligvis kan enkelte af dem genfindes mellem de eksemplarer i Den gamle By der er uden betegnelse for herkomsten men da der intet foreligger om deres udseende er det ganske usikkert. Det er imidlertid givet at bispen må have ejet flere ting af kulturhistorisk værdi end de i listerne nævnte da det vides at det store barokgobelin der nu hænger i møllesalen i Den gamle By har tilhørt ham. Selv om listerne ikke bringer et fuldstændigt billede af biskop Birchs samling er de dog tilstrækkelig fyldige til at give et indtryk af hans vidtspændende interesser. Endnu ved sin død ejede han en stor samling mineraler deriblandt 256 plader slebet marmor hvis tilstedeværelse let lader sig forklare da hans fader var mineralog og hans interesser kan have været delt af sønnen. En møntsamling hørte til tidens mode 211952 s. 22
og der er derfor intet forunderligt i at bispen fulgte den snarere må man finde det mærkeligt at den var så lille. Oldsager havde dengang alle lærdes interesse. Besynderlige i form og gådefulde af herkomst hørte de til det der ivrigt blev diskuteret og det var naturligt at bispen efter evne skaffede sig et udvalg af dem. Hans samling af disse ting blev vurderet meget forskelligt. Vedel Simonsen var som omtalt overstrømmende og ukritisk mere kølig er Chr. Molbech der kalder den en ganske lille net Samling og ofrer flere ord på bispens malerier. Hvis man i korthed skulle karakterisere biskop Birchs samling kan den kaldes et kunstkammer en miniature præget af en opfattelse der allerede på den tid var forældet ved sin alsidige sammensætning mindende om den gamle tid. Man kunne sammenligne den med den samling den gamle århusborger Rasmus Pedersen Thestrup 1588-1656 tilvejebragte af bøger dokumenter og antikviteter drevet af sin ubetvingelige lyst til viden og som er det ældste vidnesbyrd fra Århus om interesse for fortidens ting. På auktionen over biskoppens bøger og antikviteter 5.-10. maj 1830 blev det islandske drikkehorn købt af Stiftsbiblioteket for 3 mk. 4 sk. og det erhvervede også den omtalte æske af træ med forskellige oldsager for 5 mk. 4 sk. Det købte ligeledes et af røgelseskarrene og tingene er formodentlig gået over til museet da det blev oprettet. Stiftsbiblioteket blev på denne tid ledet af daværende overlærer senere rektor H. H. Blache og det er næppefor dristigt at gå ud fra at han ved disse indkøb ville knytte en historisk samling til bøgerne og således fortsætte biskop Birchs arbejde. Et forbillede havde han som allerede nævnt i Odense. Nogen egentlig samling kom dog ikke ud af arbejdet men også H. H. Blache fortjener at mindes fordi hans levende humanistiske interesse ikke lod ham gå ligegyldig forbi fortidsminderne. Sagerne måtte erhverves i kappestrid med andre og af bispens røgelseskar købte apoteker Lassen i Ebeltoft ikke mindre end 4 Både målt i penge og i interesseret iver var det fattige Stiftsbiblioteks indgriben af betydning NOTER Antiqvariske Annaler II Kbh. 1815 342. Vedel Simonsen Udsigt over Natjonalhistoriens ældste og mærkeligste Perioder 1 II Kbh. 1813 75-76. 221952 s. 23
3 Svend Larsen Et Provinsmuseums Historie Odense 1935 9-15. G. L. Wad Fra Fyens Fortid II Kbh. 1916 279 298. 4 Fr. Thaarup Kiøbenhavns Mærkværdigheder Kbh. 1821 133. 5 Vedel Simonsen Efterretning om tvende private Samlinger af nordiske Oldsager . Antiqvariske Annaler II Kbh. 1815 309-27. Arhusbogen S.R.D. VI 437. 7 Om denne signettype se P. B. Grandjean Dansk Sigillografi Kbh. 1944 22-24. 8 Henry Petersen Danske gejstlige Sigiller Kbh. 1886 nr. 618. 9 Chr. Molbech Ungdomsvandringer i mit Fødeland II Kbh. 1815 220. 10 I R Hiibertz Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus II Kbh. 1845 327. 11 Auktionsprotokol 1826-33 og Auktionskataloger 1830 Århus. Landsarkivet Viborg. 231952 s. 24
ÅRHUS MØLLE I 1698 Af POUL RASMUSSEN I 1927 altså for 25 år siden blev Århus mølle revet ned og de mest interessante af dens bygninger blev genrejst i Den gamle By hvor møllens stuefløj den dag i dag benyttes som administrationsbygning. I anledning af møllens overflytning til Den gamle By gav daværende museumsinspektør M. P. Mosbjerg i Den gamle By s årbog 1928-29 s. 24-40 en indgående redegørelse for dens bygningshistorie. I sin afhandling beklager Mosbjerg at han fra tiden 1652-1761 ikke kender nogen detailleret beskrivelse af møllens bygninger. Savnet af bygningsbeskrivelser fra dette tidsrum afhjælpes imidlertid af en synsforretning der er indført i Galten og Hovlbjerg herreders samt Vester Lisbjerg birks tingbog under den 20. april 1698. J. Hoffmeyer har kendt men ikke benyttet den originale synsforretning som antagelig har ligget i møllens arkiv hvor den dog ikke længere findes. Ejeren af Århus mølle kammerråd Jens Jensen Wissing som giftede sig anden gang i 1696 med Hans Thøgersen Lassens enke Ingeborg Foss til Hvidstedgård døde formodentlig i 1698. Enken og arvingerne forpagtede møllen til proviantforvalter og stiftskriver Christen Wegerslev som var gift med en søster til Wissings første kone. Det er utvivlsomt i anledning af Wegerslevs overtagelse af møllens drift at fire synsmænd den 13. april 1698 afholdt det syn på møllens bygninger som otte dage senere blev indført i tingbogen.2 Det som giver synsforretningen 1698 særlig interesse er dens oplysninger om møllens nye stuehus der viser at denne bygning var under opførelse i 1698. Det er altså fuldstændig rigtigt når M. P. Mosbjerg ud fra husets byggemåde antager at det er opført af Jens Wissing i de sidste Aar af 1600-Tallet anførte sted s. 36 . Anledningen til bygningens 241952 s. 25
opførelse har formodentlig været Jens Wissings bryllup med Ingeborg Foss der var en dame af stand og ikke kunne nøjes med møllens gamle stuehus som bolig. Ifølge synsforretningen var skorstenen på det nye hus som bygningen bestandig kaldes ej slet igiennem murret. Schielrummit bag schorsteenen sambt sckielrommene paa loffted vmurret og ingen sckiellerom jmellum loffted og cammered. Fiele gulfued offuen paa det vnderste gulff gandsche paa det nye huus vlagt vndtagen paa 2 bindinger i dend stoere stue. En snees ruder vdj dee nye winduer j dj vnderste wærelser paa det nye huus i støcker og vdslagen. Dørren till stuen forferdiget og v-opsat sampt ingen laaseller luckelse eller hengseler dertill. Loffted paa det nye huus er nyeligen lagt dog will driffuis d.v.s. tættes . Paa dend westre siide af det nye huus findis paa 4re binding huus 5 raad tagsteen vschellet d.v.s. ikke understrøget . Og paa dend øster siide vdj 2 bindinger og 20 steen høit vdj huer binding som ogsaa er v-schilledt . Trappen till gaarden dend enne siide v-forferdiget. Saavelsom ingen dør till deed huus som heste møllen har verrit vdj. Ellers fattis paa adschillige stæder i det nye huus nogen dønnicken d.v.s. fugning og pudsning saavelsom schorstenen at kalcke. Threj wegge udj dend sønder stue paa det nye huus vmuret saavellsom trappen till gaaeden og mølledammen jligemaade vmuret. Saa og fattis en windeltrap udj ded nye huus op till kammeren . Dend wester siide af halfftaggit ofuer ammestuen aaben og v-forferdiget sampt samme wester siide will dønnickis og kalckis. Kielder grunden till det nye huus will dønnickis og speckis inden og vden saa og will pickis langt deed nye huus baade inden og vden gaarden. Til kielderen vnder deed nye huus fattis een dør med laas og hengseler till og udj sammekielder fandtis plancker. Stacket werckit vden winduerne er forrodnet og duer gandske jndtet og halfdeelen deraf borte . Af møllens øvrige bygninger er møllehuset syd for åen laden der lå i forlængelse af stuehuset hestestalden og vognporten der udgjorde møllegårdens bagbygning samt den nordre sidelænge der forbandt laden med hestestalden og som rummede møllens kostald overflyttet til Den gamle By . Det søndre møllehus brændte i 1781 og den bygning der nu står i Den gamle By er den som r jstes på brandtomten i 1782. Vedrørende laden oplyser synsforretningen at vdj koren laaden deed westerste huus saa vell som loen og porten sambt deed huus som heste 251952 s. 26
møllen hafuer verrit vdj findis ingen lofft. Saavellsom i loen findis ingen gulff uden baare jord. Ellers fattis en halff snees tagsteen paa samme huus vschillet og weggene vdj loen sampt vdj porten will dønnickes . Sidefløjen var senere hen på 12 fag Mosbjerg anførte sted s. 39 medens den ifølge synsforretningen bestod af en kostald på 7 og en fåresti på 3 fag. Da det ikke ser ud til at de 2 fag er yngre end de andre må det formodes at hele det hus der nu står i Den gamle By er yngre end 1698. Bagbygningen bestod i 1698 af en hestestald på 7 fag en vognport på 4 fag og et svine- og hønsehus på 4 fag. De 6 fag hvormed denne længe blev udvidet Mosbjerg anførte sted s. 39 var altså endnu ikke bygget. Synsforretningens oplysninger om de bygninger der ikke er overflyttet til Den gamle By bliver ikke refereret. Bemærkes skal det dog at synetviser at af de fire kværne matriklen 1688 omtaler Mosbjerg anførte sted s. 33 stod de tre nemlig rugkværnen den mellemste kværn og den østre kværn der var en maltkværn i det store møllehus nord for åen. Den fjerde kværn stod i den lille mølle syd for åen hvortil hestemøllen åbenbart var ved at blive flyttet i 1698. NOTER 1 Se J. Hoffmeyer Blade af Aarhus Bys Historie bd. I s. 248. Se Lengnicks genealogier 2. samling bd. 1 slægten Foss Traps Danmark 4. udg. bd. 5 s. 202 og Galten m. fl. herreders justitsprotokol 6. april 1698. 3 Anvendelsen af store bogstaver er normaliseret ligesom enkelte kommaer ertilføjet for tydeligheds skyld. 261952 s. 27
STREJFLYS OVER ET PAR GAMLE HÅNDVÆRK Af ERNA LORENZEN ER er et vidt begreb hvad man bedst bliver klar over ved at dykke ned i det franske kæmpeværk fra slutningen af 1700-tallet Encyclopédie métodique. Her bliver der redegjort for de forskellige grene af datidige håndværk og possement optager en god del. For nutidens menneskerstår possementarbejdet som snore agramaner frynser klunker og kvaster og det omfattede håndværket også dengang . Men foruden den slags arbejder hører mønstrede besætningsbånd brede remme forskellig fletteteknik knytning overspundne knapper snorebesætning o. lign. samt udhugningsarbejde d.v.s. blomster blade o.s.v. til kjolepynt m. m. samt fjerforarbejdning f. eks. krusning af fjer og samling af dem til kjolebesætning fontage hatte muffer etc. Franskmændene omtaler desuden i den historiske oversigt over brugen af possement gang på gang broderier der vides at have været brugt på dragter. Selv om man ikke engang går så vidt som at medtage rene broderier udført af hjemmets kvinder vil man alligevel hurtigt blive klar over at der med possementarbejde er tale om et meget gammelt håndværk. På assyriske relieffer og statuer ser man såledesen stor forkærlighed for frynser på den draperede mandsdragt. Eftersom kulturcentrene rykkede vest på fulgte possementarbejdet med. Hos både grækerne og romerne holdt man af denne pryd så vel på dragterne som i hjemmene. Selv i Norden på forhistorisk tid udsmykkedes dragten på en måde der faktisk må henregnes under possement. Hvor vidt det så har været mænd eller kvinder der specielt har fremstillet tøjet både til sig selv og z71952 s. 28
andre vil vel nok forblive et uløst spørgsmål. Blandt de forhistoriske nordiske dragter kan blot nævnes det velkendte eksempel med Egtvedpigens snoreskørt og bælte med kvast samt Skrydstrupkvindens håropsætning hvor uldsnore har spillet en ikkeringe rolle og endelig er der frynser og broderier på den tids tøjer. Aldrig siden har man helt sluppet dragt- og hjemsudsmykningen med possementarbejde selv om det er gået op og ned efter modens svingninger. Når man ved hvor mangearter af arbejde der henførtes under possement forstår man godt at de forskellige grene har udskilt sig i afgrænsede håndværk. Det måtte simpelthen komme af redskaberne. Et værksted kunne for det første ikke have alle de nødvendige redskaber og for det andet var man klar over at det bedst kunne betale sig at specialisere sig rent arbejdsmæssigt. Alligevel kunne de forskellige områder let glide over i hverandre så der er opstået gnidninger og tvivlstilfælde. Under middelalderen og renæssancen fremkom de skønne kirkelige textiler hvis grundfundament var de kostbare indførte stoffer i fløjl og brokade og hvor prikken over yet var broderierne. Og broderierne var ikke et af hjemmets fredelige arbejder de udførtes af specialister der dels alene arbejdede for klostre og kirker dels for hof og adel det var perlestikkerne. På grund af arbejdernes kostbarhed og deres særlige brug findes der endnu i dag en del kirkelige textiler med disse broderier som får nutidens mennesker til at forstummei beundring over den tålmodighed akkuratesse og dygtighed de afslører. Guld sølv silke og perler har her fundet rig anvendelse og det er intet under at renæssancens pragtelskende mennesker har optaget brugen af den slags broderier på deres dragter. Først og fremmest var det prælaterne siden hoffet og adelen der klædtesig i silke og fløjl med guld- og sølvbaldyring iblandet perler og ædelsten. Og selv om der gang på gang kom forbud mod at klæde sig i en sådan luksus bredte overdådigheden sig også til de borgerlige lag lidt efter lidt. Hermed er vi i perlestikkernes store tid. Perlestikkeriet udviklede sig til et fag med mange mestre der har haft svende til at udføre det manuelle arbejde. Og mestrene harså at sige alle været særdeles velståendefolk så det særegne arbejde har været skattet og efterspurgt hvad der også kan skønnes ved blot en flygtig gennemgang af de danske kongers dragter på Rosenborg. 281952 s. 29
Perlestikkernes frembringelser var håndarbejde uden stort andre hjælpemidler end rammerne hvorpå de påtegnede stoffer udspændtes. Det var tegningen som antagelig mesteren selv udførte og så materialerne samt arbejdslønnen der skulle betales for. I tidens løb ændrede perlestikkernes frembringelser sig. Perler og ædelsten forsvandt og pailletter og forgyldte sølvkopper trådte i deres sted. Dermed opstod også navnet kunstbroderer. I den forbindelse kan det nævnes at guldbaldyringens eller guldsyningens kunst i forrige århundrede vandrede ud på landet hvor især de sjællandske bondekoner yndede de baldyrede guld- og sølvnakker på deres huer i folkedragtens allersidste stadium. Hervar det særlige koner der havde gjort sig denne kunst til speciale og også her var det skattet arbejde som man så at sige ofrede hele små formuer på.S Endnu den dag i dag sidder hos A S C.L. Seifert i København 10 damer på guldbroderiværkstedet og syr uniformsmærker af forskellig art uden andre hjælpemidler end dem perlestikkerne havde for ca. 350 år siden og megetfør. Imidlertid udviklede sig et helt andet håndværk der til en vis grad var beslægtet med perlestikkernes det var possementmageriet. På et ret tidligt tidspunkt træder possementmagerne rent håndværksmæssigt frem i det historiske kildemateriale. Således fritages den 23. september 1582 på begæring kong Frederik IIs possementmager Claus for at være rodemester og gøre tov. Et halvt hundrede år senere 28. april 1637 får Christian IVs elskelig Iffuer Kier der var possementmager i København forlænget sit privilegium der har varet 4 år med yderligere 6 år. Det går ud på at maa och ingen anden giøre och forferdige vndtze guld sølff klinchkantt getogen dratt flitter cantilier pioletter och andet dislige som till pasementeller perlesticherie kunde fornøden giøres erbydendis samme arbeide att giøre saa gott och fintt som vdi Holland och Hamborg giøres och dett for dend sammeprys och kiøb selge och affhende som dett paa de steder kiøbes kand . Her bliver man let klar over hvor nær possement og perlestikkeri ligger op til hinanden. Yderligere forstår man at det Iver Kier åbenbart især har specialiseret sig i er en slags guldtrækkerarbejde selv om det også af andre dokumenter fremgår at han antagelig også har haft interesser i andet slags arbejde. Men han har af de indforskrevne råvarer fået privilegium på fremstillingen af de materialeemner som possementmagerne og perlestikkerne 291952 s. 30
videre udarbejdede til galloner frynser samt guld- og sølvbroderi m. m. Hos ham skal de andre købe de ting som ellers forskaffes fra Holland og Hamborg og de skal være lige så gode oglige så billige. Fra 24. juni 1638 foreligger der en begæring fra den fra Tyskland indvandrede Posament undt Knopfmacher Poull Forster til samplig lauget om Mester at være . Begæringen er rettet til possementmagerlauget eftersom der heller ikke på den tid var noget knapmagerlaug knapmagerne havde ikke udskilt sig endnu. Poul Førsters mesterstykke fra 1640 berører da også en anelse knapmagernes område idet det er en dobbelt frynse med guld og rød silke på den ene side og sølv på den anden. Yderligere er der et bånd eller en rem i flere farver samt guld det sidste er helt og holdent possementmagerarbejde. Her vil det sikkert være passende at redegøre for hvad der var possementmagernes område og hvad der udskiltes til at omfatte knapmagernes . I possementmagerlaugets artikler af 28. april 1683 står der i 4 Når nogen Possementmager skal i Lauget antages da skal hand først giøre sit Mester-Stykke som skal være en passerlig Prøve af hoel Arbeyde med Florete i Atlask . Hvad Florete i Atlask er må man til de gamle mesterstykker for at finde ud af. Der findes på Nationalmuseet foruden Poul Førsters mesterstykke fra 1640 bl. a. 10 mesterstykker der strækker sig over årene 1696-1752. Det er remmeeller bånd i en bredde af en halv snes centimeter. Bunden er gennemgående atlask medens mønstret er islået med florettesilke guld og sølv. Foruden kantborter er der en på langs løbende tekst der gennemgående lyder VIVAT REX DANIÆ samt årstallet og mesterens forbogstaver kun på det yngste stykke er teksten tværgående. Indskriften står ophøjet i relief og virker som det såkaldte uopskårne mekka der bruges så meget til møbelstof i dag. Så beskedent det end virker er arbejdet dog stort selv om possementmageren til dette brug har haft en vævestol der ikke har adskilt sig så meget fra de håndvævestole som possementmagerne stadig gør brug af. De anvendes endnu hvor det drejer sig om særlige bestillinger enten i så vanskelige mønstre at de ikke kan fremstilles på maskine eller også i så små mængder at det ikke kan betale sig at sætte op på en maskine. I denne forbindelse er det af betydning at nævne 301952 s. 31
hvad en vis possementmagermester Kield Pedersen der senere nærmere skal omtales efterlader sig af redskaber Effterschreffne aff Salig Kield Pedersens goeds findis hoes Suend Katt som følger 1 Toug med 4 Threener 4 Smaa Jern Bagstøehel med en Tough 4 Span Bobiner En Træmølle 14 win bobiner Ett Lang Kambslagh 2 Koff Ruller Ett Jern Krydtz 8 Trit Ruller 20 Bobiner 1 Spoell Rock 3 Jern boltee Kield Pedersen er sandsynligvis død i 1650 erne og Svend Pedersen Katt nævnes i tiden mellem 1648-72 så det er i alle tilfælde hvad en possementmager vel sagtens har haft brug for omkring ved dennetid. Mesterstykkerne viser kun en enkelt side af hvad der kunne fremstilles på possementmagervæven. I possementmagernes seg findes en drejemølle . Denne hører til et andet af deres virkeområder idet de på den lavede snore som varlige så vigtige som at lave borter galloner m. m. på væven. Træmøllen hos Kield Pedersen har antagelig været til fremstillingen af snore. For at få en lille forestilling om possementmagernes arbejde skal gengives en priskurant dat. 1. september 1641. Den er interessant på flere områder. For det første får man her igennem en god forestilling om de mange arter inden for arbejdet dernæst disses datidige tekniske navne og endelig svendens mesterens og kræmmerens pris. Selv om længdemålet ikke er nævnt må man vist regne med at det er 40 alen hvilket svarer til de nuværende mål i dag hvor et stykke er 25 meter. Gesellen Lohn Die Lohn Vur Die Lohn Vur Meisters Kramers 1. Bret figur Bant 9 121 2 14 2. Schmall figur bant 8 12 13 2 3. Slechte bant 2 shødtz Kant 150 Dret 7 10 12 4. Slecht bant 150 Dreden 6 9 101 2 5. Nopp mit Ruthen 72 10 11 2 6. Noppen mit Spiegels Und Drefern 72 10 1112 7. Atlas Arbeit 2 Keten 5 12 7 8 2 8. Keten mit 2 Atlas Und pomet 5 412 72 812 9 Atlas Arbeit 2 Kruss Kord 2 pomet 5 12 72 8 2 311952 s. 32
. Ein Kruss Korden 2 Atlas 2 halb Keten . Eine Keten mit 2 Setin . Zwei Kruss Korden 1 Setin . Punten Arbeit Und Routen Arbeit . Verlohren Keten mit pomet Und ohne pomet . Slechte Keten mit pomet Und ohne pomet . Uberlegt Arbeit mit I gempen . Mulen Arbeit mit setin 6-7 taflen . Muhlen Arbeit mit Setin 4-5 taflen . Muhlen Arbeit mit Setin Und 2 taflen . Mulen Arbeit mit 4-5 taflen . Muhlen Arbeit mit Zwei taflen . Schrubschnuren mit 6 Kammen . Scwraubschnuren mit 4 Kammen . Schache gallunen . Engelsche gallunen . Spigel galun mit 5 Schoss Unter die Spigel . Spigel gallun . Slechte gallunen . Ein mahl durchsichtig Arbeit . Zwei mahl durchsichtig Arbeit . Ranchesnuren Auf 17 trit Von Golt Und Seiden . Ketingsschnurren Von goldt Und Seiden . Golde oder Sielbr gallunen . Golt Und Seiden gallunen . Ein fing breit golde Schnuren . Zwei Fing bret golde schnuren . 8 Dossin Verlohren Ketings mit durchsichtig Slaphe Kanten . 8 Dossin Verlohren Ketnings mit folle Slape Kanten . 8 Dossin uberlegt Arbeit mit Slape Kant Gesellen Lohn 5 5 5 Uu oo mu o mo æ ØONPVEFR ÆAODKUN 10 7 12 Søll och guldfrønser 1 handbred Allen lange frønser Korte frønser Neht frønser Silche frønser Die Lohn Vur Meisters KDE 1 Tl2 PELS 815 er spell Die Lohn Vur Kramers 81 2 8 8 1 2 LE Disse Obenstehende lohn haben wir Untergeschribenne Angenomen Undt Vur git ehr kant. Und soll keiner Vonn alle wan diese winter Vurbj Vur den Krammer geringer lohn Arbeidten Wie obenstehet bey straffe Jedes stuck geringer 321952 s. 33
lohn gemacht wirdt Zum Erste mahl Ein Reixthaller. Zum andren mahl Zwei Rthaller. Zum dreten bei Niderlegung seines Ampts Dafern Meisters Oder die Kråmmer die Arbeit Umb den gesetzte lohn nicht wolle Annehmen soll es den ur mit ein Andren freistehen Wmb den preiss Zu Accordiren wie sie best Onnen. Coppenhagen den 1 Septemb Anno 1641. Iuer Kier Jurgen Fischer Hans Jahn Class Tribsses Abraham Calluwart Conradt Van Meulengracht Johan Niebur Chresten Thomessen Jens Andersen KPS Kield Pedersen Poull Førster Peter Hansen Der findes andre lignende priskuranter fra samme tid men den her gengivne er den mest omfattende. Man kan af den se at possementmagernes arbejder har været mønstrede ret kraftige bånd eller remme galloner og snore samt frynser. Her må det imidlertid erindres at knapmagerne endnu ikke i 1641 var blevet et selvstændigt laug og krepinmagerne aldrig blev det. x Tvende slags i Knappe findis De af Haar og Silcke spindis Inden til er de af Træ Gid jeg inden til maa være Som udvortes til Guds Ære Uden Synde-Verck og Væ. E.E. Naur. I knapmagerlaugets artikler af 7. november 1685 fremgår det at mesterstykket skal være et Dosin Spigat Knappe som ere forhøyet og en Karpenskive med der til hørende Polske Sleiffer item nogle Ridderskiørt-Sleiffer saa og noget Strikverk som Knapmager-Handverk vedkommer som Wal-Knude og Banderol-Koest med Fletning . Det har været en udbredt mening at en knapmager lavede støbte og drejede knapper men det er som det ses af laugsartiklerne ikke tilfældet. Både på Nationalmuseet og j Den gamle By så vel som på en række andre museer har man støbeforme til knapper. De er praktisk talt alle ude fra landet og ikke fra byerne. Dog er der f. eks. fundet rester fra et værksted der har lavet benknapper i København. De er fremkommeti fylden i Kongens have. Det har imidlertid været små håndværkere hvis arbejde næsten har grænset op til husflid. De har under alle omstændigheder ikke været tilsluttet knapmagerlauget. I knapmagernes laugsseg findes en regulær kvastefrynse samt noget Strikverk som Knapmager-Handverk vedkommer . I dette tilfælde 331952 s. 34
vil det sige flade snoreornamenter i lighed med dem der sad på husarernes og dragonernes uniformer før i tiden. Der nævnes bl. a. også spigatknapper. Dem laver possementmagerne også i dag og navnet er stadig det samme de er fremstillet og flettet af een snor. Muligvis kommer navnet af det latinske spica d.v.s. en forbinding over et led hvor den ene bindtur delvis dækker den underliggende så bandagen får lighed med et aks. 7 Foruden de omtalte knapper overtog knapmagerne efterhånden så at sige alt som skulle overspindes eller overtrækkes men ikke de overspundne snore. Antagelig er en karpenskive netop en af træ drejet trisse eller facon som det hedder i faget i dag en sådan ses f.n. på knapmagernes seg overspundet med silke og med en slags sløjfefrynser. Det er ganske vist kun en hypotese men den støttes på den omstændighed at possementmagernes svendestykke endnu så sent som 1849 var en rem hvis teknik svarer til den i laugsartiklerne af 1683 foreskrevne for mesterstykket og et knapmagersvendestykke fra 1848 har også stadig bevaret de gamle traditioner. På s. 35 t.v. ses således den københavnske possementmager Hans Lauritz Nielsens svendestykke fra 1849 han nedsatte sig forøvrigt i 1870 erne i Århus som mester. I 1848 blev knapmageren Lars Peter Madsen udlært i København. Hans svendestykke er en uhyre kunstfærdig klokkestreng i hvid og rød silke hvor hovedformålet har været at vise alt hvad en knapmager formåede. Traditionerne for dette arbejde går ret langt tilbage. På 1500-tallets pragtsenge i England havde man f. eks. borter med pålagte blomster hvis blade var lavet af fine spiraler som bladene i kvastens vedhæng i 1848. Samme teknik findes i textilerne på lignende senge fra Skandinavien i 1600-tallet. 19 Lars Peter Madsen blev indført som mester i protokollen 14. januar 1853 9 men han betaler både første og sidste gang kvartalspenge 25. juli samme år for derefter at ombytte sit borgerskab med et restauratørborgerskab . Hans svendestykke ejes af Struer museum medens svendebrevet endnu beror hos familien. Imidlertid har Den gamle By som gave fra possementfabrikant A. Sommer København modtaget en klokkestreng der er Madsens ganskelig farverne er blot gule og røde og den er ganske enestående godt bevaret. Den er lavet i 1850-60 erne men af hvem vides ikke. 341952 s. 35
Possementmagersvendestykke udført af Hans Lauritz Nielsen 1849. Den gamle By . Antagelig knapmagersvendestykke fra København i 1850-60erne. Den gamle By . Med hensyn til kamelhårsknapper synes det ikke at have været almindeligt at de hørte ind under knapmagernes virksomhed næppe i hvert fald i København. Der gives nemlig 1. april 1718 knapmager 351952 s. 36
Carsten Miinster privilegium på at drive knapmagerhåndværk i København saa meget hand med egne hænders arbeide kunne afsted komme . 7. februar 1721 udvides dette til også at gælde hårknappers forfærdigelse og til dette arbejde må han holde alle de drenge han vil ligesom han må udhængeetskilt for at tilkendegive håndteringen. Efter dette kunne det synes at hårknapperne ikke hører med til knapmagerprofessionen herhjemme i almindelighed. De fine med guld sølv og silke overspundne træknapper har været hoffets og standspersonernes knapper. Man ser det tydeligt på kongedragterne på Rosenborg som næsten alle har den slags nok så meget til pynt som til praktisk brug. Hårknapperne har derimod været brugt af borgerskabet hvad man ser af bevarede mandsdragter fra 1700-tallet. Da to unge mænd i 1772 flygter fra Dronningborgs gods har de på deres rejseklæder også kamelhårsknapper. Den ene er udlært gartner den anden har lært tømmerhåndværket i København så de er begge noget præget af bymoden. Tin- og hornknapper har uden tvivl været for bønder og det jævne folk. Ved omtalen af de forskellige grene som blev selvstændige erhverv og tangerede possementmageriet eller var udskilt deraf er blot at nævne krepinmagerne. De nåede aldrig at danne et laug og sandsynligvis har der heller aldrig været mange af dem. De omtales nu og da i forbindelse med andet. Jean Loris Advenir får 12. januar 1689 bevilling til at drive krepinnmageri i København. Året forinden nævnes i en forordning af 3. marts 1688 kræmmere krepinmagere possementmagere og knapmagere og andre deslige personer. Det forbydes dem under straf at forfalske de ædle metaller. Hvor skillelinien mellem possementmagernes knapmagernes og krepinmagernes arbejdsområde var er vanskeligt at afgøre. I Meyers ordbog står der blot om Crepiner En art frynser med langt nedhængende traade . Hvorom alting er man bliver klar over at knapmagernes og krepinmagernes arbejde for størstedelen opindeligt har været håndarbejde hvortil der ikke har været brug for ret mange redskaber hvilket bl. a. ses i knapmagernes segl der viser de færdige ting og ikke som hos possementmagerne drejemøllen som de fremstillede nogle af deres produkter med. 8 361952 s. 37
LAUGENE OG DETS FOLK Fra 5. december 1630 foreligger en overenskomst hvor 13 possementmagermestre med eygen Hant lover hverandre hjælp og at fordre rettighed artikler og privilegier. Det var begyndelsen til possementmagerlauget . Fra februar 1633 foreligger deres artikler der får officiel anerkendelse som laugsskrå 8. februar 1634308 Den ældste protokol for possementmagerlauget er påbegyndt 1634 men med tilføjelser der går helt tilbage til 1627. Ved at gennemgå årstallene for indskrivningen af drenge kan man kommefrem til hvor mange mestre der omtrent har været i tidsrummet fra 1628 til 1648 for fleres vedkommende har de levet og virket udover dette tidsrum der blot er tilfældigt valgt fordi 1648 afslutter Chr. IV.s kongetid. Følgende navne har det været muligt at finde frem til 1640 Abraham Calluwart 1640 Johan Niebuhrell. Niebur 1640 Chresten Thommesen Jiirgen Fischer Nibbe 1633 1640 Kield Pedersen Chrestoffer Matissen 1640 Mickell Wellumsen 1640 Claus Tribsitz Niels Pouelsen 1640 Conradt van Meulengracht Peder Lauridtzen 1640 Dirich Eigenhoff Peder Lauridtzen Dirich Eigenhoff den Unge Kjøbenhaffn Frantz Spiegel Peter Wickholtz Gottfried Kleinschmedt 1640 Petter ell. Peter Hansen Hans Janns Lippe Hans Nielsen 1640 Poull Førster 1640 Hans Nielsen Holst 1640 Samuel Hegerfeldt 1640 Tuer Kier Suend Pedersen Katt 1640 Jens Andersen 1640 Tønnis van Harfsten Af dette ser man at der i det nævnte tidsrum har virket ca. 27 possementmagermestre i København Alene i 1640 var der samtidig 15. Når man tænkersig at Københavns indbyggerantal dengang svarer til byer hvis størrelse ligger på omkring Næstveds Silkeborgseller Svendborgs i dag nemlig ca. 25.000 forstår man både at efterspørgslen på possementarbejder på et vist tidspunkt har været stor men at det 371952 s. 38
på den anden side ikke kunne være noget fedt erhverv efterhånden når man tager knapmagerne med i betragtning deres antal er også stigende hvilket senere skal omtales. Det rent kulturhistoriske tidsbillede får man imidlertid først ved at gennemgå possementmagerlaugets dokumenter og regninger fra årene omkring midten af 1600-tallet og her er det som altid når det drejer sig om de gamle laug interessant at konstatere hvor stærkt laugets ære ligger brødrene på sinde. Det er så stærkt at det i allerhøjeste grad bruges som et våben til at lukke for tilgangen af medlemmer. Her skal nævnes striden med Christen Michelsen og Kield Pedersen. Densidstnævnte har således 14. juli 16403 beklagetsig til øvrigheden over at blive nægtet optagelse i lauget hvorefter den daværende oldermand Dirich Eigenhoff på forespørgsel svarer borgmester og råd Att Voris Articuler os forholder Ingen Laugedt Att Bevilge med mindre han haffde forsøgt sig på fremmede steder Och sig en Erlig uberøchtet Quindes Person til Ecte taget Udj disse Tuende Poster befindes han brøstfeldig . Dagen efter den 15. juli 1640 afgør retten på Københavns rådstue imidlertid sagen e At Kield Pedersen som sit Borgerskab Wundet Haffuer och Hanes Hustrue aff ingen andre end Hannem Selff er besouffuet som Hannd vides till æchte taget scholle Hannd Udj Possementmaggerlauget Indtagis . Over for denne afgørelse har lauget bøjet sig og Kield Pedersen figurerer sidenhen i både protokol og regnskaber og som medunderskriver på dokumenter. Han klarer sig med et ubehjælpsomt K.P.S. så hans skolekundskaber har ikke været særlig store thi vel hænder det ofte at underskrifter er slette men de fleste i håndværkerstanden på den tid kan dog skrive deres eget navn. En sag af lignende art som Kield Pedersens var striden om Christen Michelsens optagelse i lauget. Den var blot mere langvarig og bitter hvilket Christen Michelsens suplication af 14. april 1647 til min Allernaadigste Herre och Koning giver forstilling om. Lange ordskifter og skriverier er gået forud før han griber til den sidste udvej at appellere til den gamle kong Christian der sikkert har haft forudsætninger for at forstå den arme mand. Så tidligt som 1642 begærede han borgerskab efter at være udlært hos Conradt Meulengracht som man allerede støder på 1627 i protokollen. Men optagelsen i lauget vil man ikke gå med til skønt det Alenneste skyldes 381952 s. 39
at jeg haffde giftt mig och taget mig en Quinde Som till forenn war besoffuit och icke haffde weridt saa lenge Suen som deris Artichle om formelder Efter bønskriftet til kongen begynder der at ske noget i sagen tæt beskrevne folioark bevæger sig mellem laug og rådstue possementmagerne er forargede sindene er i oprør og før omtalte Kield Pedersen er skinhelligt medunderskriver på alt. Endelig den 7. juli 1647 afgør vii Borgemestere och Raadmend sagen i en skrivelse på 14 foliosider forsynet med byenssegl at possementmagerlauget skal optage Christen Michelsen og han skal have lov til at bruge sit håndværk. Over for dette har lauget vel til en vis grad måttet bøje sig men det er dog et spørgsmål hvor meget de 30 foliosider der er levnet eftertiden om sagen har gavnet Christen . Hans Navn kommer aldrig til at figurere i protokollen. Om det skyldes en fortsat forfølgelse eller han er død kort efter sagens afgørelse vides ikke. At være tilsluttet et laug eller en forening inden for faget har dengang som nu været en fordel thi ellers havde kampen for at blive optaget og uviljen til at indtage brøstfældige medlemmer af standen næppe været så hård. Selv om man forstår at der har været folk som har lavet possement uden at væretilsluttet lauget så har disse dog ikke haft en sikker tilværelse da de var imod loven og lauget selv har næppe været blødsødent over for dem. Af denne grund frembød lauget en sikkerhed. Desuden var der den gensidige støtte i pengesager hjælpen under sygdom og begravelse prisaftaler og endelig også det selskabelige samvær. Man har sikkert haft det ganske gemytligt til kvartalsmøderne når tidepengene skulle erlægges. Det var gerne i oldermandens hus man mødtes på den tid og når nye mestre skulle optages eller der skulle være valg af oldermænd er der ingen grund til at tro at det er gået af uden at tungen er blevet læsket. Store gilder har man også holdt. Af en oversigt fra 1651 over indtægter og udgifter ved et fastelavnsgilde fremgår det at Chresten Thommesen gav 5 dl. og Poul Førster og Peter Lippe hver 4 dl. og 2 m. men de gav også mest. 9 svende var med til denne fest de gav 6 mark hver. I alt kom udgifterne på 56 dl. 2 mark 1 skilling men festen varede også i 3 dageEt andet regnskab fra fastelavnsgildet 1640 siger også lidt om den muntre side ved laugsbrødrenes tilværelse.96 391952 s. 40
r. Udgifterne var Thill Spelemand till woxluiss och bluss till 3 Koppe smør till 2 Kalle fiering till 2 gieder till 3 Metister till peberrod till en gaas till en haare till speck at specke med till Kremkager Noch till Kremkager till 3 tr. tiigstøll udlagt 7 rix D. till wognleiie till Drouer penge Noch dem giffuet dricke penge Noch En tr. danstøll Drouerpenge Koecke Konnen till glas Fa DI 9 1 1 j ell Rd melse lslæDtlælællasl set ell IB 12 Suma 38 D. 14Sk. Iver Kier er med til dette gilde samt to der hedder Samuel. Den ene er antagelig Samuel Hegerfeldt den anden er ikke opført i protokollen . Det er ganske morsomt at tænke sig at kremkager der vel nogenlunde svarer til nutidens flødekager ikke lavedes af kogekonen når man nu havde hende men må være købt færdige hos sukkerbageren . Måske har disse fester hørt til undtagelserne siden de omtalte bilag er bevaret gennem de mere end 300 år der er forløbet siden. Kvartalsmøder og oldermandsskifte harligget i et andet plan. Når vi nutidsmennesker blot prøver at huske tilbage på pengerigelighedens tid under og i de første år efter besættelsen kan man meget vel tænke sig at der også på få år kan være sket en mærkbar forandring i datiden. Følgerne af handelspolitikken og Chr. IV s ulykkelige krige har grebet dybt ned i folket. Af en promemoria af 11. december 1650 fremgår det at samtlige oldermænd vartilsagt til møde på rådhuset 7 effter som dis wer di fattige dagligen dage er mer och mer tiltaget och Borgerschaffet der offer meget besuerged Almise at giffue til di fatige som dennem for deris Døre i hobe tall offte løber . Der er på dette tidspunkt over 2600 fattige hvilket 401952 s. 41
7 svarer til noget over 10 o af befolkningen. Det henstilles til oldermændene at overveje hvor mangefattige de kan tage til sig og forsyne med nødvendigt underhold eller mad en gang om dagen eller penge dertil. Hertil tager possementmagerlauget 15. februar 1650 til genmæle da de selv har mange fattige possementmagere og meget lidt at gøre. Dog lover de der har noget at bestille aff et got hierte at med delle di fattige noget aff det Gud Almægtigste dennem med Velsignet haffer Saa de fattige deris hielp ey foruden were schall . Rigdommen har næppe været synderlig hos nogen af lauget og løftet om hjælpen til de fattige er da også meget svævende nærmest dikteret af viljen til at være lovlydig borger og bevare øvrighedens gunst. Thi 3 uger efter 8. marts 1650 afgår der en suplication til Stormegtigste Høybaarne Første Allernaadigste Herre och Koning . Den er vidtløftig som alle den slags skrivelser men går i korthed ud på at de fattige mænd og possementmagere hvoraf der på dette tidspunkt nu er 18 dårligt har til det daglige brød til hustruer og børn fordi der indføres så mange udenlandske possementvarer i riget og Norden. Samtidig henvises der til Chr. IV s bekendtgørelse af 7. september 1647 der forbyder indførelsen heraf. En lignende skrivelse modtager borgmester og råd 5. juni 1650. Her kører man frem med endnu sværere skyts idet man påberåber sig at kvinder går rundt ved dørene og falbyder possementvarer der er indførte udefra og mulig aldrig kommer kronen eller staden til profit. Staden skal altså også for sin egen skyld gribe ind hvad den også i sit svar af 6. juni 1650 siger at den vil. Kårene bedres imidlertid tilsyneladende ikke. Den 7. februar 1659 skriver lauget som svar på majestætens opfordring om at give noget brændsel til soldaterne at possementmagerne selv intet har tjent i denne besværlige tid men dog bevilger lauget tilsammen 10 rd.f Den udenlandske konkurrence vedbliver også hvad ansøgningen til kongen i april 1661 åbenbarer og yderligere skinner det igennem at selve kongen og hoffet benytter sig af indførte possementvarer. Af alt det foreliggende fremgår det at possementmagerprofessionen på den tid 1650-60 erne ikke er særlig god. Dertil kommer nu også knapmagernes stigende antal og sammenslutning i laug. Thi skønt de to fag havde hver deres område var begge dele besætning og udsmykning 411952 s. 42
og det var moden som til en vis grad dikterede om det var det ene eller det andet der i øjeblikket skulle foretrækkes. Den ældste protokol for knapmagerne er begyndt 1674.9 Det er en pergamentindbunden protokol med guldsnit og segl. Selv om det er et sidespring må der kommeet par sigillografiske bemærkninger om dette segl. Det er uden tvivl det ældste aftryk der findes af knapmagernes store signet. Man vil således på s. 43 t.v. se P. B. Grandjeans aftryk i DANSKE HAANDVÆRKERLAVS SEGL og der bemærke årstallet 1674 med en knap før og efter årstallet. Dette findes ikke på seglet t. h. som er gengivelsen fra protokollen. Da det ellers i alle enkeltheder er det samme må man antage at knapmagerne lidt senere end protokollens tilblivelse er kommet på den idé at forsyne signetet med årstallet for laugets oprettelse og for god ordens skyld anbringe knapperne. Protokollen indledes uhyre pompøst med følgende sirligt prentede vers Gott Lieben Unssern Gnådigsten Konig Ehren Soll Stettes Sein unsser hertzlich begehren Auch Recht Thun gegen Jedem Stande Ist unsser Ruhm im gantzen Lande Wer Anders thut Sagen wir zu gleich Wirdt nicht Ererben Das Himmel Reich Drumb bitten wir von Gott dem Herrn Er wolles in unsserm Ambt Bescheren Glick Heyl und Seegen Fried und Ruh Darnach Die Ewig Seligkeit Darzu In Triumphierende Herligkeit Bey allen Ausserwehleten in Ewigkeit. I de mange slyng under verset læses Joachim Koppe og Niels Povel Søn Friis. Bogenssider er inddelt i 2 spalter Wie Sie Ankommen Wie Sie Abgangen oder Todes verblichen. I tilgangssiden er de første 10 mestres navne ligeledes prentede hvorefter man går over til almindelig indskrivning måske ved Niels Poulsen Friis død da det formentlig er ham som har haft en særlig åre hvad kalligrafi angår. For de 10 mestre er der ingen dato for indtrædelsen og det kniber også for afgangen da mani 9 år ikke så længe efter påbegyndelsen af protokollen ikke har holdt kvartal. Hvis man går ud fra at alle 10 mestre fandtes da protokollen blev påbegyndt og der samtidig i 1674 var ca. 421952 s. 43
Knapmagerlaugets segl fra 1674. T. h. er årstallet endnu ikke indgraveret. 16 possementmagermestre vil det sige at der har været ca. 26 mestre der alene har beskæftiget sig med at lave besætning til dragter og andre textiler såsom borter og frynser på vogne ridetøj og lignende. Selvfølgelig har Københavns borgere ikke alene været aftagere til alle disse menneskers produkter. Man må antage at kræmmerne der dækkede det øvrige lands behov for en stor del købte deres varer i København . Dog må det hverken glemmes at Jylland sikkert har fået en del af sine besætningsartikler sydfra eller at der her og der har siddet en possementmager og en knapmager rundt om i provinsbyerne. Der har således været et possementmagerlaug i Køge 1667. I 1640 sad possementmager Peter Johansen i Helsingør Johan Hegerfeldt arbejdede i Nykøbing FI. 1650 og endelig har Jørgen Jørgensen Albert Knapmager arbejdet i Viborg omkring 1654-56. Der har antagelig nok været flere som det på nuværende tidspunkt ikke er lykkedes at efterspore . Det ville være fristende her at fortsætte med gennemgangen af både possementmagernes og knapmagernes protokoller og dokumenter ned gennem tiden men pladsen forbyder det på nuværende tidspunkt. Det er nødvendigt at lukke øjnene for et tidsrum af mere end 150 år og først åbne dem igen omkring næringsfrihedens indførelse 1857. Ikke mindst omkring 1850 da C. C. Meer var oldermand for possementmagerne lå lauget i stadige stridigheder med kvinder der antagelig har falbudt possementvarer ved dørene og med knapmagerne man gik hinanden i næringen. Sådan modtog lauget efter forlig med 431952 s. 44
knapmagermester Schmidt 13. april 1849 100 Rbd. efter dom. Samme dag er der dog i udgift til knapmagermester Leonhardt ført 50 Rbd. Det går som man ser op og ned men det er tydeligt vanskeligt at vedblive at overholde grænserne for de to fags arbejdsområde. Af det efterfølgende vil man se hvordan knapmagerlauget stille dør hen og smelter sammen med possementmagerlauget. Den sidste mester der indføres i knapmagerprotokollen er Hermann Thode det er næsten symbolsk det sker 23. juli 1857 han nedsætter sig i Randers sammeår.I den forløbne tid fra 1674 er deri alt indført 110 mestre. I det samme tidsrum har der været ca. det dobbelte antal possementmagermestre. 14. juli 1862 holder knapmagerne deres sidste kvartalsmøde der er nu kun 4 tilbage J. J. Schmidt oldermand. E. Leonhardt. J. F. E. Sommer. C. Reymann. Schmidt har dog allerede opgivet professionen 1852 men har sikkert af hengivenhed for faget fortsat som oldermand. Selve opløsningen af foreningen som den nu kaldes sker i 1868. Formuen 154 rd. 2 m.6 sk. skænkes til Alderstrøst medens foreningens ejendele nu kommer i privateje 5ta For at vise den fuldstændige sammensmeltning med possementmagerne bør det nævnes at knapmager E. Sommer senere meldte sig ind i possementmagerlauget. Han er første gang medunderskriver ved kvartalsmødet den 24. juli 1880. Hans far Johann Friederich Wilhelm Sommer blev knapmagermester og grundlagde 1826 possementfirmaet F. Ed. Sommer Søn København. E. Sommers søn P. M. J. Sommer blev possementmager og optoges i lauget 3. juli 18998 Hans søn Asger Sommer er den nuværende indehaver af firmaet i hvilket han blev optaget 1924. Som en kuriositet kan det tilføjes at fabrikant A. Sommers søn Jørgen Sommer i august 1952 udlærtes som possementmagersvend hos Th. Ellebye. Mangt og meget andet kunne fremdrages om disse to gamle håndværk som udgik af et kunsthåndværk blev kunstigt adskilte og naturligt gled sammenigen. Stoffet er både stort og alligevel stærkt begrænset så det vil måske kun blive strejfglimt. Men forhåbentlig vil det lykkes at opspore en del mere til glæde for dem der interesserer sig for gamle håndværksmæssigt fremstillede textiler og deres udøvere det vil også have en kulturhistorisk betydning. 441952 s. 45
LITTERATURFORTEGNELSE Vignetten ved artiklens begyndelse viser et mesterstykke udført af possementmager Zacharias Kruse. Tilhører Nationalmuseets III afd. 1 Nord. Fortidsminder. II 4 hft. p. 188 ff. Th. Thomsen Egekistefundet fra Egtved. 2 Nord. Fortidsminder. III 2 5 p. 42 ff. Broholm Hald Skrydstrupfundet. 3 Do. p. 53 ff. og 73 ff. samt Nord. Fortidsminder. V. M. Hald Olddanske Textiler. p. 68 ff. Tidsskr. Code 1889. F. J. Meier Nogle faa Efterretninger om danske Perlestikkere. p. 38-39. 5 Do. 6 Sigrid Flamand Christensen Kongedragterne fra 17. og 18. Aarh. Kbh. 1940. 7 Tidsskr. f. Kunstindustri 1889. F. J. Meier Nogle faa Efterretninger om danske Perlestikkere. p. 52. 8 J. S. Møller Folkedragter i Nordvestsjælland. Kbh. 1926. p. 133. Kbh.s Diplomatarium. IV. p. 664. 10 III. p. 176-77. 11 Kbh.s Stadsarkiv. Possementmagerlaugets dokumenter 1630-68. 1 Findes på Nationalmuseet. 13 K S A. Udat. dokumenter. PML. 34 P B. Grandjean DANSKE HAANDVÆRKERLAVS SEGL. Kbh. 1950. Tavle 12 1 K 0g 35 1. 15 K S. A. Regnskabsbilag 1633-69. - 16 Hist. Meddelelser om Kbh. 1952. IV R. III B. Hefte 5-6. Peter Linde Fund fra en Knapmagers Værksted. 17 Den lille Salmonsen. 18 A HISTORY OF ENGLISH FURNITUREII 29 B. 19 Sigurd Wallin NORD. MUSEETS MOBLER FRÅN SVENSKA HERREMANNS HEM. III. Pl. XIII. 20 Knapmagerlaugets protokol af 1674. p. 10. Pr. eje. 2 1730 intet p. nr. Pr. eje. 2 Kbh.s Diplomatarium. VIII. p. 509. 23 Sjgrid Flamand Christensen Kongedragternefra 17. og 18. Aarh. Kbh. 1940. 2 Jydske Efterretninger 1772. p. 341. 2 Kbh.s Diplomatarium. VII. p. 251. ro . VII p. 212. 27 P B. Grandjean DANSKE HAANDVÆRKERLAVS SEGL. Kbh. Tavle 10 H. 2 Do. Tavle 121 K og 35 I. 2 K. S A. Dokumenter 1630-68. 30 K S. A. Artikler 1633. 30a Kbh.s Diplomatarium III p. 119 ff. 31 Landsarkivet for Sjælland Kbh. 3 Hist. Tidsskr. 5 R. 3 B. p. 525. M. Rubin Kjøbenhavns Befolkningsstatistik 1630-1730. 6 R. 2B. p. 251. A. Fredericia Kjøbenhavns Befolkningsforhold i det 17. Aarh. 3 K.S. A. Dokumenter 1630-68. så Samtlige sagens nævnte dokumenter. 35 Regnskabsbilag 1633-69. 36 Dokumenter 1630-68. 38 39 40 1 5 42 vvv vov 43 Privateje.1952 s. 46
41 Landsarkivet for Sjælland Kbh. Possementmagerprotokol af 1634. 4 Aarbog for Kbh.s Amt 1921 p. 26. Otto Schmidt Køge Bys Haandværkslaug. 48 K.S. A. Dokumenter. 1630-68. 8 48 4 Hovedprotokol for possementmagerlauget 1750. p. 116. L.F.S. 50 Knapmagerprotokol af 1730. Pr. eje. 51 Sia Knapmagerprotokol af 1750 p. 237. Pr. eje. 3 Hovedprotokol for possementmagerlauget 1750. p. 170. L.F.S. 53 Hovedprotokol for possementmagerlauget 1750. p. 199. L.F.S. 461952 s. 47
EN SØABE FRA SVANEAPOTEKET I HELSINGØR Af CHR. WAAGEPETERSEN Ken Marryat der var født 1792 beskriver i sin roman Den fattige Jack doktor Tadpoles apotek i Greenwich som det så ud på napoleonskrigenes tid og selv om det er en roman så plejer hans fantasi ikke at løbe løbsk når det drejer sig om tingeller steder. Han fortæller hvordan rækkerne af standbøsser og glas brødes ikke alene af naturhistoriske præparateri sprit og udstoppede eller skeletterede dyr men også af fragmenter af klassiske marmorfigurer. Forfatteren siger ganske vist at det var en særpræget butik men fortidens apoteker var som regel byens højeste autoritet på det naturvidenskabelige område og så faldt det jo rimeligt at udstille lidt prøver på sin lærdom foruden at det var rart med lidt reklame for ægtheden af de medikamenter fra dyreriget som falholdtes hos ham. Vi ser da også på billeder af gamle apoteker hvordan de er prydede med mærkelige udstoppede dyr på et kobberstik fra det 17. årh. af Ferd. Landerer der viser fremstillingen af skorpionolie hænger f. eks. en tørret eller udstoppet øgle under loftet. Fra de hjemlige apoteker ved vi at den fallerede apoteker i Sæby Niels Jensen Krag i 1708 mellem sine apotekersager også havde en skildpadde og to snogepander. At man ikke altid lodsig nøje med de kuriositeter naturen kunne tilbyde får man et stærkt indtryk af ved at læse hvad Conrad Gessner i 1589 skriver i sin Schlangenbuch Die Apotecker unn andere landstreicher gestalten die lieb der Roche in mancherlei gestalt nach irem gfallen mit abschneiden kriimmen zersperren in Schlangen Basilischken und Trachengestalt . Til belysning af hans bemærkning fandtes muligvis findes der i det naturhistoriske museum i Niirnberg en basilisk der var fremstillet af en ung tørret rokke forsynet med fødderne af en vagtel og røde glasøjne Der nævnes andetsteds en sirene som bestod af et tørret menneskefoster der var føjet til bagkroppen af en fisk. 471952 s. 48
Søaben i sin nuværende skikkelse efter at størstedelen af hårene er gået tabt. Nuer selv almindelige udstoppede dyr fra ældre tid en sjældenhed teknikken var ikke god så de er oftest gået til grunde. Når det drejede sig om fugle udtog man kun indvoldene saltede kroppen indvendig og fyldte den med hø eller blår syede til og tørrede sluttelig hele dyret . Det er derfor indlysende at den art præparater var meget udsatte for skadedyr og slet ikke kunne tåle fugt. Pattedyr og visse fisk blev flået så blev huden syet sammen over en kærne af hø og blår først Réamur beskriver 1748 hvordan man burde forme en model eventuelt udskære den i træ og så trække huden over den således at præparatet fik en skikkelse der lignede det levende dyr og ikke en velstoppet pølse. Det har derfor været museet en stor glæde at modtage fra fru Lisbeth Baagøe Helsingør en del kuriositeter der i hendes fader apoteker Gustav Rinks og farfader apoteker Johannes Rinks tid prydede Svaneapoteket eller Det gamle Apotek i Helsingør. Den største skat blandt disse var Søaben der i den sidste menneskealder har stået i vinduet til venstre for døren når man kom ind. Det er en 481952 s. 49
opretstående firlemmet skabning der aldrig har levet hverken i havet eller på landjorden den er på størrelse med en lille abe har en skællet ryg og hårbeklædt hovede og bug den har fem fingre med kløer på hvert af lemmerne og støtter sig til en tyk skælbeklædt hale. Det er vist efter det foregående overflødigt at bemærke at den er sammensat af et fiskehovede et stykke fiskehud med store skæl noget korthåret skind muligvis klippet katteskind og nogle kløer rimeligvis fra en hønsefugl d.v.s. de største er nok skåret ud af et stykke horn. Teknikken hvormed den er opbygget over en model af træuld og papmaché tyder nu ikke på en højere alder end midten af det 19. årh. da Hagenbeck skal have udført den slags vidundere men selve dyret er en ægte ætling af de basilisker og drager som hang i det 16. og 17. århundredes apotekerboder. Udførte med den rigtige gamle teknik er derimod en kuffertfisk og en pindsvinefisk fra sydhavets koraløer de er simpelthen flået fyldt med høvlspåner syet til og tørret de hang under loftet. Også en flodhestetand og skallen af et bæltedyr omdannet til en lille kurv hører til de ting man medbragte som håndgribelige beviser på sin oplevelser på rejser til de varme lande. Fra polarzonen kommer et kranium af en hvalros og et af en ung isbjørn medens en model af en grønlandsk kajak bringer os til at huske på at allerede i middelalderen hængte man en af disse kajakker op i Trondhjems domkirke som en votivgave. Blandt de ting der stadig opbevares i familien er forøvrigt et lille oliemalet portræt fra det 19. århundredes begyndelse forestillende en af de tidligere apotekeres debitorer som den gamle apoteker havde hængt op i sit materialkammer til erindring om de penge han ikke fik tilbage. KILDER Dr. phil. Poul Bondesen Naturhistorisk museum Århus har været så elskværdig at undersøge de modtagne naturhistoriske genstande og mundtlig meddele sine iagttagelser. Iøvrigt henvises til Hermann Peters Aus pharmazeutischer Vorzeit in Bild und Wort. Neue Folge. Berlin 1889 s. 154 han gengiver Landerers billede s. 49. Samlinger til jydsk Historie og Topografi 5 rk. III s. 131 hvor fortegnelsen over Niels Krags apotekersager er gengivet. Lieberkind Djurens Wårld. Malm 1932 supplement II. Yngve LOwegreen Biologisk Teknik. Oplysninger om den ældre teknik findes i indledningsafsnittene til de enkelte dyregrupper. Carl Hagenbeck Dyr og Mennesker 1911 7-18. 491952 s. 50
SUDER OG SKOMAGER Af HELGE SØGAARD I der sidste store værk om Århus bys historie kom lektor Jens Clausen under omtalen af det middelalderlige håndværk ind på skomagerens arbejde og gjorde opmærksom på at det omfattede hele fodtøjets fremstilling fra garvningen af de rå huder til den sidste syning af skoen ligesom han fremhævede at der ved middelalderens slutning begyndte at indtræde en arbejdsdeling idet garvningen som et særligt fag blev udført af sudere. Sudere og skomagere skulle efter denne opfattelse omkring 1500 øve hver sit erhverv men forskellen mellem dem var dog ikke større end at der i borgerskabsbogen under 1485 kunne omtales at sudersvenden Pæther Fickssen gjorde støvler Den anskuelse at ordene skomager og suder ikke er enstydige har Jens Clausen ikke været den første til at indførei litteraturen. Dr. Oluf Nielsen fremsatte allerede i forrige århundrede den tanke at sudersvend vistnok var betegnelsen for en tysk skomagersvend idet han ud fra den iagttagelse at sudersvenden ifølge Københavns skomageres skrå fra 1509 ikke nød nogen lettelse når han giftede sig med en mesters enke og indtrådte i lavet mener at han var forskellig fra skomagersvenden hvem den sammeskrå tildelte forskellige fordele når han ægtede en mesters datter. Han synes ud fra dette at regne med en national forskel ikke som Jens Clausen med en faglig differentiering. C. Nyrop opstillede en tredie forklaring idet han mente at skomagerne en tid kaldtes for sudere og gjorde således forskellen mellem de to betegnelser til noget der blot var betinget af de forskellige tidspunkter de blev brugt på. Enhver af de tre forklaringer udelukker de to andre og den foreliggende uenighed kan kun løses ved et forsøg på at trænge lidt nærmere 501952 s. 51
ind i fagets historie. Omkring 1500 havde erhvervet allerede en lang historie bag sig og både skomageriet i snævrere forstand og garvningen havde gennemløbet en lang udvikling. Det sidste erhverv kendte til tre forskellige fremgangsmåder hvorigennem huder kunne tilvirkes til læder ved logarvningen eller barkgavningen brugte man barkens garvesyre til forarbejdningen af læderet ved hvidgarvningen eller alungarvningen benyttedes som hovedmiddel alun og salt og ved semsgarvningen eller fedtgarvningen var det et eller andet fedtstof i reglen tran hvormed huderne blev bearbejdet. Som eksempel kan nævnes at medlemmerne af det københavnske lav for remmesnidere pungemagere og taskemagere i deres skrå fra 1514 fik eneret på at fremstille handsker af barket læder semslæder og alunlæder og det ligger uden foral tvivl at skomagerne selv har fremstillet deres barkgarvede læder der var det mest solide. I Flensborg nævnes skomagernes indkøb af bark 1437 5 og det var så sædvanligt at hver skomager garvede sit læder at Slagelse skomagers skrå fra 1471 kunne sætte en straf for den der gjorde det for en anden og efter Odense skomageres skrå fra 1508 havde skomagerne og remmesniderne alene ret til at garve. Ud fra disse oplysninger må det betragtes som ganske sikkert at garvning hørte til skomagerens sædvanlige arbejde selv om der til enhver tid har været den forskel mellem de enkelte skomagere som deres stærkere eller svagere økonomiskestilling bragte og den fattige mester der ikke havde råd til at købe huder i større mængde og garve dem har købt hos sin mere velstillede fagfælle. For den heldigere stillede skomager var det fristende at kaste sig over garvning eller i det mindste gøre den til en væsentlig del af sin virksomhed. Således fik to skomagere i København i 1599 en mølle ved Hvidøre i fæste for at indrette den til barkmølle. Den ene af dem fik senere det skudsmål at han var den første der fremstillede puntlæder og han opnåede i 1604 ret til at holde tre svende mere end lavsskråen tillod. . Der tænkes her sikkert på lavsskråen fra 1550 efter hvilken enhver mester der havde tre svende skulle afstå den ene hvis en anden mester behøvede ham en bestemmelse som var overtaget fra skråen fra 1509. Dette initiativ ser ud til at have været ret enestående og standsedei hvert fald ikke skomagernes garvning idet lavet i 1634 købte en vindmølle ved Værebro af kongen for at flytte den til København og bruge den til barkmølle. Det lykkedes dog ikke lavet at komme i gang med virksomheden da den samme mølle året 511952 s. 52
efter blev overdraget til to garvere. Det betød ikke at skomagerne holdt op med at garve thi i de privilegier garverne fik sammeår blev skomagernes ret til at tilberede deres eget læder udtrykkeligt opretholdt . Hvad provinsbyerne angår kan det nævnes at endnu i 1798 købte skomagerne i Køge de rå huder for at garve dem og at lavene i Odense og Kerteminde endnu så sent som i forrige århundrede havde barkmøller i gang. Ud fra alle disse vidnesbyrd vil det være vanskeligt for ikke at sige umuligt at sætte et skel mellem skomageri og garvning for den ældre tids vedkommende. Begge virksomheder har udgjortto sider af det samme fag men 1635 kan der i København spores tegn på at garvning er ved at udskille sig som et særligt erhverv idet der i dette år blev givet privilegier for garverne som blev efterfulgt af lavsartikler i 1637 men lavets tilværelse gik hen under en stadig kamp med skomagerne indtil det blev ophævet 1682. Udslettelsen var imidlertid kun formel og 1731 erhvervede faget atter officielle lavsartikler. 7 Ved de almindelige lavsartikler for skomagerne i 1682 havde de igen fået en lovfæstetret til at købe bark og rå huder til at garve og til at sælge læderettil fagfæller . Selv i hovedstaden varede det således længe inden garverne fik deres selvstændige plads mellem de andre håndværkere og efter disse oplysninger fra hele landet vil det være meget svært at opretholde lektor Clausens tanke om en så vidt fremskreden deling af faget i Århus allerede i slutningen af det 15. århundrede at udøverne af garvningen skulle bære et særligt navn. Oluf Nielsens forslag at de to navne betegnede de to nationaliteter skomagerne var delt i og at suderne var navnet på de tyske skomagere må derfor tages op til prøvelse. Han er standset ved den forskel der tilsyneladende gøres mellem en sudersvend og en skomagersvend i den københavnske skrå fra 1509. De samme bestemmelser genfindes i Aalborg skomageres skrå fra samme år. Begge skråer er det ydre kendetegn på det tilbagetog regeringen måtte slå ind på efter at den i 1507 havde forsøgt at ophæve alle skomagerlav. Dette indgreb i næringsforholdene var ganske mislykkedes men ved en række skråer i de følgende år lykkedes det i hvert fald delvis at få kontrol med skomagerlavene idet de sikkert er udstedt under regeringens medvirken og blandt de nye skråer finder man de omtalte fra København og Aalborg. 521952 s. 53
Alle disse artikler har talrige ordrette ligheder og man har tydeligt bestræbt sig for at få en ensartet lovgivning for skomagerne. Skråen der blev givet skomagerne i Odense 1508 hører til samme type og den har derfor samme bestemmelse om en mesters enke som kendes fra København og Aalborg men her tales der ikke om en sudersvend kun om en suenndt eller mandt og da alle skråer søger at give ensartede bestemmelser må man derfor være berettiget til at gå ud fra at ordet sudersvend betegner en svend inden for faget i almindelighed og ikke en svend af nogen særlig gruppe med national eller faglig afgrænsning. Foruden i Kong Hans skomagerskråer træffes betegnelsen sudersvend også i Slagelse skomagersvendes artikler fra ca. 1450 i hvilke den umuligt kan betyde en skomagersvend af tysk herkomst men blot en svend der har lært faget I Sæbys byret fra 1525 og i Holstebros fra 1552 er ordet suder ene om at betegne skomageren og det kan her ikke betegne en tysk skomager da begge byretter hviler på Viborgs latinske byret fra 1440 der med navnet sutor mener skomageren uden nogen national indskrænkning. Man ville i det hele taget møde så mange vanskeligheder hvis man skulle forudsætte den betydning Oluf Nielsen lægger i ordet at man nødvendigt må gå ind på Camillus Nyrops opfattelse at man har at gøre med to enstydige betegnelser for den samme håndværker. En fuldstændig bekræftelse på identiteten af ordene suder og skomager vil kunne gives ved at pege på en håndværker som kaldes med begge navne og det er så heldigt at han omtales på denne tid. Mellem leverandørerne til enkedronning Christines hof nævnes 1520 en Hemming skomager der i det følgende år både kaldes skomager og suder 2 Efter sagens natur vil det altid være tilfældigt hvad der er overleveret men et lignende eksempel kan fremdrages om forholdet mellem ordene sutor og skomager. 1498 nævnes blandt de nye medlemmer af sect. Lucii gilde i Roskilde Niels Fynbo sutor. Han får den samme erhvervsbetegnelse 1501 1503 og 1504 men 1506 kaldes han skomager 1509 og 1510 får han atter betegnelsen sutor og 1518 og 1522 kaldes han igen skomager. Som resultat af undersøgelsen kan det fastslås at der i tiden omkring 1500 har været to betegnelser for den håndværker der drev skomageri og at dette fag langt ned i tiden har omfattet garvningen af det læder der blev brugt til fremstillingen af fodtøj. Hermed kunne 531952 s. 54
der sluttes men da ordenes betydning og værdi skifter gennem tiden er det nødvendigt at følge udviklingen lidt længere frem. Der er ikke tvivl om at ordet suder hurtigt tabte sin neutrale betydning som en almindelig faglig betegnelse og fik en nedsættende eller ringeagtende klang. Allerede 1570 blev det forbudt smedesvendene i Odense at kalde hinanden pungesuder eller andet unavn og selv om det ikke er godt at vide hvad der har været ment hermed er det utvivlsomt at det ikke er rosende og det er overflødigt at anføre senere udsagn der viser at ordet næsten er blevet et skældsord. Det er forståeligt at navnet er gået af brug og blevet erstattet af det også i vore dage benyttede skomager men det er usikkert hvorfor ordet har fået sin nedsættende betydning når det oprindeligt kun har betegnet et stort og udbredt håndværk til hvilket der ikke knyttede sig noget vanærende og det virker ejendommeligt at se at andre håndværkere som smedene i Odense er med til at give ordet det nye indhold. Det har vel heller ikke været inden for håndværkets egen verden at denne ændring har sin oprindelse men den må snarere søges i de ledende kredse i byerne der så ned på håndværkerne fordi de ikke kunne blive medlemmer af byensstyre og da skomagerne på denne tid har været de talrigste og muligvis de mest fremtrædende inden for håndværket er deres navn blevet draget frem. I den latinsketekst til Viborgs stadsret fra 1440 nævnes de alene som eksempel på håndværkere. Skomagerfaget var til en vis grad blevet håndværkets syndebuk omkring 1500. Det var dette erhverv regeringen først prøvedesine kræfter på da den forsøgte at indskrænke lavenes herredømme som det skete i 1507 da alle skomagerlav blev ophævede uden at det førte til noget resultat og skomagerne er de håndværkere der kan opregne de fleste lav i Danmark. På en måde stod de som de ledende inden for håndværket ikke blot når man tager hensyn til antallet af lav men også hvis man måler efter mængden af udøvere og skomagerlavet indtog en ærefuld plads når de forskellige lav opregnedes i officielle aktstykker hvor det stod mellem de første. Herved bliver brugen af ordet suder som skældsord endnu mere uforklarlig men det må dog tilføjes at når det gjaldt om at erhverve denne verdens gods og guld var skomagerne langt tilbage. Deres talmæssigt fremtrædende stilling svarede ikke til de økonomiske muligheder i deres fag. Holberg satiriserer over dem i sine epistler og i Uden Hoved og Hale kalder han dem ganske 541952 s. 55
vist godt ærligt Folk men i samme åndedrag siger han om dem at de gierne lyver . Det er overflødigt at tilføje at denne karakteristik ikke passer mere på skomagere end på andre. Skomagerens gerning har været kendt meget langt tilbage i tiden. Fageter adskilligt ældre end årstallet for den ældste skrå angiver. Hvis man skal tro den sjællandske Krønike optræder det allerede 1134 ved drabet på kong Niels i Slesvig by da kongen hånligt afviste tanken om at frygte det men om den ringeagt det her er genstand for har været almindelig må stå hen. Skomagerne havde dengang ikke blot Knud Lavards drab at hævne men også mishandlingen af deres egne fagfæller i Roskilde da Harald Kesja året før lemlæstede stadens tyske indbyggere mellem hvilke der også var en skomager som efter Saxos beretning ved enlist slap fri. Denne skomager har sikkert ikke været den eneste der var af tysk herkomst. Langt senere nævnes i et diplom fra Dortmund 1298 en Ditmar fra Danmark der forpagtede to skomagerboder og muligt har man her at gøre med en tysk skomager der efter et ophold i Danmark er vendt hjem til sit fædreland. Man begår næppe nogen stor fejl ved at gå ud fra at det danske håndværk fra det 12. århundrede har fået en stor tilgang fra Tyskland om end et egentlig bevis ikke kan føres. Det er svært at afgøre hvornår et virkeligt skomagerfag har dannet sig i den betydning at der er opstået en gruppei befolkningen der som sit væsentlige erhverv havde fremstilling og reparation af fodtøj. Det danske klima gør det nødvendigt at man i hvert fald en del af året er udstyret med en fodbeklædning og af de forskellige former kan læderfodtøjet føres længst tilbage. Men selv om det således må have en årtusindgammel hævd forudsætter det ikke tilstedeværelsen af en skomagerstand fordi det ældste fodtøj har været så simpelt at alle kunne fremstille hvad de behøvede. Om skomagere er der først tale når en særlig erhvervsgruppe har dannet sig hvad der atter forudsætter en så stor kunstfærdighed at ikke enhver kunne udføre sine sko. I tiden før kristendommens indførelse er skomagere ikke ret tænkelige thi ganske vist fortæller Saxo om den guldsmed der var Starkads samtidige at hans sko var perlestukne men fundene har ikke givet noget holdepunkt herfor. I Thorsbjerg mose fandtes dybt nede en sandal skåret ud af eet stykke læder til hvilket en sål har været befæstet men her ser det ud 551952 s. 56
7 pr att HAHA HE. 4 SENXSSYNNI KE SES ES S SNUP XX SAN Or bb SSNT Sko fra Århus havn udfoldet så læderets tilskæring ses. Målestokken er på 20 cm. ul at fremmede traditioner har gjort sig gældende Yngre er et fragment af en lædersko fundet i en kvindegrav fra slutningen af det 10. århundrede i Hvilehøj i Randers landsogn og i en mandsgrav fra samme tid i Nørre Longelse på Langeland er der fremdraget nogle læderstumper som kan være rester af fodtøj. Ligeledes har fund fra moser fra Fræer Daugbjerg og Rønbjerg givet prøver på fodtøj. På alle tre steder er det den samme type der er kommet for dagen den såkaldte hudsko dannet af eet stykke læder der efter en nødtørftig 561952 s. 57
Sko fra Århus havn set fra indersiden og fra oven. 33 tilskæring er blevet foldet så den nogenlunde kunne dække foden så simpel en form at enhver kunne udføre den og af en type der udelukker tanken om at en skomagers bistand var nødvendig. På et højere trin står de sko der indgår i det store fund fra Oseberg. Foruden to par sko blev der her også fremdraget nogle fragmenter. Skoene har en særlig sål som er syet til overlæderet der enten er udført i eet stykke eller samlet af flere. I modsætning til de lige nævnte sko kan der her tales om en begyndende skomagerkunst der peger hen mod den efterfølgende middelalders udviklede former. I denne sammenhæng må også nævnes et par sko formodentlig til en mand efter størrelsen at dømme der er fremkommet ved opmudring i Århus havn. Da de hidtil kun er publiceret i en lille tegning gengives den bedst bevarede her efter fotografi sammen med en tegning der viser læderets tilskæring af hvilken det ses at skoen står de mosefundne danske hudsko nær idet den er udført af eet stykke læder og at den i sit snit har stor lighed med den idet den ved tæerne er samlet i en bueformet halvrund søm og ved hælen udstyret med et par sammensyninger der 571952 s. 58
danner en figur som et omvendt T. Efter deres udførelse kan disse sko indordnes mellem skoene fra de danske fund af moselig og det er ikke usandsynligt at de efter deres alder hører hjemme i denne række men de er ikke fundet sammen med andre sager der kan vejlede til deres datering og fodtøj af en så simpel form kan være fremstillet efter at de faglige skomageri havde indført et mere hensigtsmæssigt snit. Når de er blevet henført til den rummelige periode der kaldes den ældre middelalder er det med alt forbehold. Nogen pryd for deres bærer har de ikke været selv om man har søgt at pynte på dem med en række skrå småsnit ved den øverste kant. Deres tidsfæstelse kan støttes ved at Århus først synes at være opstået i løbet af vikingetiden og at der er enkelte ligheder med en sko der blev fundet i Oslo 1918.3 Den er ligesom skoene fra Århus udført i eet stykke læder men har endnu mere primitive sammensyninger ved tå og hæl. Man har foreslået at den stammer fra det 12. århundrede. I Sigtuna i Sverige er der fundet sko med en særlig påsyet sål der kan daterestil første halvdel af det 11. århundrede og skal man følge Snorre har denne periode bragt noget nyt idet han anfører at man på Olav Kyrres tid begyndte at bruge høje sko udsyede med silke og undertiden med besætning af guld. Hvis man vil fastholde den sene tidsfæstelse af skoene fra Århus og Oslo må man derfor som allerede berørt regne med at man på denne tid dels har kendt en ældre og tarveligere skoform dels en mere udviklet der har været forgængeren for det senere kendte fodtøj. Skomageriet udviklede sig efter Valdemarernes tid til at blive et talstærkt fag men i det 14. århundrede er der vidnesbyrd om at det endnu var delt nationalt idet man i et brev fra 1374 finder omtalt quendam fundum ... ex opposito tabernarum sutorum Dacorum en grund over for de danske skomageres boder beliggende på Nørregade i København. De danske skoboder forudsætter som deres modsætning boder fra en anden nation og Oluf Nielsen søger dem i den københavnske gade Sudervrå hvor han mener at de tyske skomagere har boet. Det er denne nationale deling af faget der har givet ham anledning til at tro at ordene suder og skomager dækkede over forskellige grupper. Herom foreligger imidlertid intet kun var ordet suder i ældre tid det hyppigst brugte og først efter 1500 synker det i værdi samtidig med at ordet skomager bliver enerådende som fagbetegnelse. Foruden i det ovennævnte københavnske gadenavn kendes navnet 581952 s. 59
også fra Helsingør hvor Sudergade den dag i dag minder om skomageriets fortid.4 Suder kendes som personbetegnelse fra 1355 og er i tiden indtil ca. 1500 overleveret for ca. 250 skomager kendes allerede fra 1319 men er kun nævnt ca. 110 gange. Latinens sutor bruges fra 1309 og har været heftet til ca. 90 personnavne. Selv om dennestatistik kun kan give et mangelfuldt billede synes den dog at vise at suder i middelalderen har været langt almindeligere i brug end skomager. Først fra den nyere tids begyndelse indtræder nedgangen. Skoene fra Århus havn kan ikke gælde som prøve på den faglærte håndværkers kunst. Selve ordet sutor går tilbage til antik tid og betyder den håndværker dér syede fodtøj men det er den kunstfærdige sammenfoldning som karakteriserer skoen fra Århus ikke syningen der spiller en underordnet rolle. Den skomagerkunst der skulle føre udviklingen videre byggede på syningen af læderet og kan udlede sin herkomst fra samme tid og sted som dets udøveres latinske navn. I brugen af den kniv med hvilken læderet blev skåret foreligger en påfaldende overensstemmelse. Den kaldes i smedenes lavsartikler fra 1682 for en bielmesser og var formet som en halvmåneformet klinge med et undertiden tvedelt håndtag. Navnet er muligvis forholdsvis ungt da Haderslev smedes lavsartikler fra 1636 kalder den ein Schusters breidt schneide messer .4 Den samme knivform ses på en sortfigureret brændtlersvase fra Orvieto der bærer en gengivelse af arbejdet på et skomagerværksted.4 Også inden for skomagerens beskedne gerning er kultursammenhængen tydelig. NOTER Aarhus gennem Tiderne I 226-27. Hiibertz Aktstykker vedkommende Staden Aarhus I Kbh. 1845 239. O. Nielsen Kbh.s Hist. I Kbh. 1877 245. C. Nyrop Skomagere. Dania VIII 195. Gilde- og Lavsskraaer II 350. Gilde- og Lavsskraaer II 94. Gilde- og Lavsskraaer II 174. Gilde- og Lavsskraaer II 307. Kbh.s Dipl. II 501. 10 Kbh.s Dipl. II 519. 11 Kbh.s Dipl. II 298. 12 Kbh.s Dipl. III 132. 13 Kbh.s Dipl. III 155. 14 Kbh.s Dipl. III 145. æ I SN oe 591952 s. 60
13 16 1 18 19 20 2 22 23 24 3 2 26 27 28 29 30 3 32 33 3 35 z 36 37 388 39 40 4 42 43 44 me Otto Smith Køge Bys Håndværkslaug. Aarb. for Kbh.s Amt 1921 38. H. C. Roede i Tidsskr. for Ind. 1907 130 og 159. m. Laurits Pedersen Københavns Garverlavs Bog Kbh. 1935 71-73 og 81-128. Gilde- og LavsskraaerII 311. Gilde- og Lavsskraaer II 393. Gilde- og LavsskraaerII 301. Gilde- og LavsskraaerII 130. Jy. Saml. 1 X 177 og 182. Kolderup-Rosenvinge Samling af gamle danske Love V Kbh. 1827 270-71. Dronning Christines Hofholdningsregnskaber v. W. Christensen Kbh. 1904 404 411 421 424. Gilde- og Lavsskraaer I 374-416. Gilde- og Lavsskraaer II 151. Vetus Chronica Sialandie. Script. Min. II 34. Saxonis Gesta Danorum ed. J. Olrik og H. Ræder I Kbh. 1931 363. Ud fra ordene Cui captivus suendi se non sacrandi professorem respondit kalder Jørgen Olrik ham i sin oversættelse for skomager ikke skræder og hans antagelse har sandsynligheden for sig. Se Sakses Danesaga v. J. Olrik III Kbh. 1908 147-48. Dipl. Dan. 2 IV 281. Saxonis Gesta Danorum I 159 instratæ gemmis crepidæ. C. Engelhardt Thorsbjerg Mosefund Kbh. 1863 19. Johs. Brøndsted i Acta Archælogica VII 102 og 176. Margrethe Hald Olddanske Tekstiler Kbh. 1950 333 ff. Sigurd Grieg Osebergfundet II Oslo 1928 207 ff. Bernhard Olsen Fodtøj. Salmonsens Konversationsleksion VIII Kbh. 1919 327-28. Sigurd Grieg Middelalderske byfund Oslo 1933 215. E. Jåfvert Skomod och skotillverkning Stockholm 1938 13. P. A. Munch Norges Konge-Sagaer Christiania 1881 428. H. Rørdam Kbh.s Kirker og Klostre Kbh. 1859-63 T. 19. Kbh.s Hist. I 138. Resens Atlas v. Johs. Knudsen Helsingør Kbh. 1928 27 og Tavle 31-32. Gunnar Knudsen Gamle Haandværkernavne Fortid og Nutid XVI 136-139. Th. O. Achelis Haderslev Smedelaug 1533-1933 11. Verdenshistorien i Skildringer I Kbh. 1908 157 og By og Bygd V 61. 601952 s. 61
FRA DE GAMLE SPAGTERES TID Af HELGE SØGAARD Meiem de sager der fortæller om de gamle håndværkere og nu genmes i Den gamle By er det spænde som er gengivet ved disse linier. Det hører til genstandene der fra Århus museum er overgået til købstadmuseet . Bæltespændet er udført af messing og viser i sit rektangulære felt de vigtigste arbejder i faget. Den centrale fremstilling skildrer slagtningen af en okse som mester selv slår for panden medens man i baggrunden ser svenden rengøre et svin der er hængt op på væggen. Fra loftet hænger en vandret anbragt stang bærende en ubestemmelig ting muligvis tarme som skal renses for at bruges til pølser. Begge figurer bærer læggede forklæder som når fra bæltetedet til lidt ned over deres knæ. Spænder af denne art er ikke ualmindelige. De er i reglen forsynet med faglige emblemer som antyder det pågældende håndværks arbejde dets værktøj eller produktion. Den gamle By ejer tilsvarende stykker fra andre fag og det kan her nævnes at et bæltespænde fra en murer visende ske hammer lodbræt og vinkel gemmes på Museet på Koldinghus. Disse spænder synes ikke at have været særlige udmærkelsestegn men er vist snarere at opfatte som udtryk for ejernes fagstolthed. I museets protokol er det anført at det her omtalte spænde har tilhørt oldermanden for slagterlavet i Ebeltoft men denne bestemmelse kan henføres til sagnenes verden da Ebeltoft aldrig har haft noget håndværkerlav som det kendes fra de større byer. Derimod kunne malermester H. Chr. Secher i Århus i november 1941 oplyse at spændet havde tilhørt hans fader i Ebeltoft og at det hørte til et laklæders bælte der var besat med snogepander 9 porcellainssnegle . Et hvæssestål var i en kæde befæstet til bæltet. Spænder af denne slags med faglige emblemer eller fremstillinger er 611952 s. 62
blevet kaldt Skjødskinds-Spænder men denne betegnelse er formentlig for snæver da de også har været brugt og enkelte steder endnu bruges som almindelige bæltespænder på arbejdsdragten. Slagterne indtog sammen med bagerne en særlig stilling i den folkelige bevidsthed fordi den daglige ernæring var afhængig af disse to erhverv. Under den konkurrence der herskede inden for faget har enkelte slagtere grebet til et ejendommeligt middel for at få varerne afsat. I 1790 hører man fra København om at nogle oppustede kødet fra lam kalve og grise og myndighederne betegnede det ikke blot som Bæltespænde fra Ebeltoft. bedrageri men også som sundhedsfarligt og forbød det under en arbitrær straf. Til angiveren udlovedes en belønning på 2 rdlr.t Uskikken var ikke blot kendt i hovedstaden men dens tilstedeværelse omtales også i Helsingør hvor stadsfysikus de Meza klagede over den da det kunne medføre sygdom fordi luften fra den pustende ikke altid kunne ventes at være ren. Bestemmelsen for København blev derfor udvidet til at omfatte Helsingør. Det vides ikke hvor langt ned i tiden man har brugt dette middeltil at give kødet et bedre udseende men det synes at have været kendt over hele landet. I Randers Amtsavis for 3. juli 1828 finder man under rubrikken Indsendt følgende bemærkning En Uskik har i nogle Aar indsnegen sig hos visse Slagtere næmlig at de ved Hjælp af en Pennepose oppuste Kjødet som de sælge i den Hensigt at Kjøberen skal antage det for fedt. Uden at tale om at denne Behandlingsmaade aabenbart er Snyderie kan den vistnok tillige ansees baade for væmmelig og farlig. Væmmeligt vil vist Enhver holde det for at spise Kjød som 621952 s. 63
er opfyldt af et andet Menneskes Aande der maaske ovenikjøbet kan være stinkende om ikke af andet saa af Tobak og Brændeviin. Farligt fordi det er tænkeligt at Slagtere saavelsom andre Folk kan belades med smitsomme og væmmelige Sygdomme. Desuden skal oppustet Kjød efter Tillavningen ikke faae det Udseende eller den Smag som det uden Opblæsning vilde have. Man skal kunne bemærke dette Snyderie ved at prikke Kjødet med Pølsepinde og derefter bestryge det ved hvilken Prøve Vinden slipper ud og skal efterlade sig et ækelt Slim . Det er let forståeligt at kunderne reagerede kraftigt mod denne metode og mindet om den har holdt sig længe idet det har fundet sin tilflugt i skældsordenes talrige skare. Man får et levende indtryk af en redaktørs følelser når han kalder en kollega et opblæst stykke kalvekød som det ikke er vor sag at klemme luften ud af . Denne sprogblomst blev benyttet så sent som 1903 9 og bag den lidet smagfulde bemærkning ligger sikkert erindringen om den gamle skik som her er omtalt. Man kunne spørge om brugen af ordet opblæst i nedsættende betydning om et menneskes handlemåde eller tankegang står i forbindelse med det her skildrede forhold men på latin bruges inflatus i ganske samme betydning af forfattere som Cicero Livius og Qvinctilian for blot at nævne de mest fremragende og den danske litteraturs fædre har efter al sandsynlighed hentet vendingen herfra. Allerede Chr. Pedersen bruger opblæst i betydningen overmodig hovmodig og senere er ordet ganske almindeligt. Der er derfor næppe grundtil at sætte de to ting i forbindelse med hinanden og kun i det ydre synes de at mødes i citatet fra 1903. NOTER Afbildet i Georg Bruun og Niels Jacobsen Koldings gamle Lav Kolding 1940 15 særtryk af Byraadsbogen 1939-40 . L. J. Bøttiger Æbeltoft og Omegn Aarhus 1893 133. 3 V. Bergsøe Danske Forenings-Tegn Kbh. 1888 XI. 4 Schous Forordninger 12.5.1790. 5 Collegial-Tidende 1798 734-35. H F. Feilberg Skældsordenes lyrik Danske Studier 1905 9. 7 Talrige citater findes f. eks. i Forcellini Lexicon totius latinitatis 1839 631952 s. 64
ET BRYLDUPSVERS FRA 1678 Af HELGE SØGAARD gamle skik at dekorere kistelågets indvendige side med billeder i træsnit ledsaget af enstørre eller mindre tekst har bevaret adskillige af disse sjældne frembringelser af bogtrykkerkunsten. Som kistebreve fandt imidlertid ikke blot trykkeriernes produktion anvendelse men undertiden brugte man hvad man kunne få når blot det havde et dekorativt udseende og det bryllupsvers der er aftrykt nedenfor er blevet overleveret som kistebrev på grund af sit ydre udstyr. Det er kalligraferet på et ark papir ca. 39 5 X 30 3 cm tiden har ikke været skånsom mod det og foruden enkelte rifter i kanten har det adskillige huller der vanskeliggør læsningen men heldigvis kun enkelte steder gør ordlyden tvivlsom. Det er en gave fra museumsdirektør Peter Holm og det har siddet i låget af en kiste der har tilhørt hans moders moder Marie Jensen i Todbjerg Mølle Todbjerg sogn Ø. Lisbjerg herred . Det er formodentlig de tegnede bladranker og bogstavernes mange snirkler der har givet bladet denne plads men da det blev udført har det ikke været tænkt som kistebrev. Det har været et bryllupsdigt et epithalamium som tiden selv kaldte det. Troels Lund har så nøje gjort rede for hvorledes denne form for poesi er opstået og har udviklet sig og Holberg har i Det lykkelige Skibbrud i Rosiflengius-typen vist hvorledes skikken kunne udarte at det her er unødvendigt at komme nærmere ind på denne side af sagen derimod må der fortælles lidt om det ægtepar det errettet til. Begge hørte til Århus bys fineste akademiske kredse. Hans Brochman som hans navn staves i bryllupsdigtet hørte til den familie hvis mest fremtrædende medlem var Sjællands berømte bisp Jesper Brochmand der var en farbroder 641952 s. 65
rå Bryllupsvers fra Kollerup dat. 23. juli 1678 til hans fader Hans Enevoldsen Brochmand. Han endte sin løbebane som biskop i Århus hvor han døde 1664 efter kun at have beklædt embedet i få år. I sin ungdom var han under en studierejse i England blevet gift med adelsdamen Anna Laurence de la Ford. Hun ejede Skårupgård i Todbjerg sogn som gik ud af familiens eje 1677 da den af hendes søn Hans Brochmand blev skødet til rådmand i Århus Jens Lassen og Dines Pedersen Winds til Søholt. Når deri bryllupsdigtet tales om brudgommens enlige stilling er det en hentydning til at af hans to brødre døde den ene udenlands og den anden ugift og at søsteren Margrete var død 1676 Bruden var en datter af Hans Enevoldsen Brochmands efterfølger på 651952 s. 66
bispestolen Erik Mogensen Grave der døde 1691 og ligesom sin forgænger blev mindet ved et epitafium i domkirken. Hun havde tidligere været gift med kancellisekretær Niels Drostrup der døde 1675 og som ejede Kollerup i Hadbjerg sogn Galten herred som blev testamenteret hende og datteren Karen hvis mand magister Ejler Jacobsen Ejlertz i 1689 købte Hans Brochmands halvpart. Hun selv døde på Kollerup 1682.3 Det er let at se at lykønskningen hentyder til ægteparrets forudgåendeliv sikkert sat op med større modsætning mellem lys og skygge som tidens modepoesi krævede det end den prosaiske virkelighed gjorde det nødvendigt. I ordene Clare-Mit-Sommer gemmer initialerne CMS antagelig navnet på digtets forfatter men det er ikke lykkedes at finde ham ud fra denne antydning. Gifve Gud Dend Mørcke och Sørgelige Ve-stands Winter som hid Indtil Har Molmet For Dette Gud- och Dyd-Elskende Par Dend Welædle meget hæderlig och Høylærde Seigneur Hans Brochman Brudgommen Sampt Hans Meget Dyde-Rige Brud Dend Wel-ædle meget hæder-rig och Gudfryctige Matrone Anne Ericks Datter Grave Motte nu Her effter Opvogne og opvølme For dennem Til ald glædelig Velstands Clare-Mit-Sommer. Saa Lønnes Dyd igjen Omskjønt det Lidet Lenter Dog Dagner dend igjen Och noget Got Indrenter Och kommer Lønnen ej udj Saa tyck en Flock Saa Blifver Dyden dog Sig Selfv belønning Nock Ey U-taalmodig maa Mand Der for Sig Anstille Om Straxsen mand ej Naar Sit Hjertes ønsk og Ville Thi Sproget liuder jo Det aldrig saa tilgick At Stilhed och Gott Taal bedrøfved ende fick. Detseer vj klarlig Her Hvor Sørge-Soelen daler Och trøstens Soell igjen med Glandsen sin fremstraler For Dette Hæderlig och Dyd-berømte Par Som nocksom huerfor sig Sin Modgangs Byrde Bar. Dend Eene Søskind och Forældre maatte miste Dend Anden Encke-stand bedrøfved motte friste Men See som Dyden veed at bære Korsetlætt Saa Blifuer dyden ey Utaalig eller Træt. 661952 s. 67
Dend Gud som tog Hand gafv Her siunis hand ej Glemte Dend Dyd Bestandighed om Sorgen Jer end klemte Hr. Brudgom med Jer Brud saa hafuer I dog Gjort Et Skiffte Gud skje Lofv Som billig acktes stort. Til Løcke der for nu I Tuende fromme Hjerter Gud fore-Spare Jer fra alle Modgangs Smerter Gud Signe Jer i Huus i Schouf- och Ager-Land Gud gifve Jer Hvad I Selfv ønske Vil och Kand Kollerup Dend 23. July A 1678. NOTER 1 Dagligt Liv i Norden XII Kbh. 1929-30 27 ff. Personalhist. Tidsskr. II 1881 310. 3 Om familien Drostrup se Aage Brask Den skalkagtige Schade og andre Skæbner Ringkøbing 1952. t D.v.s. trækker ud lader vente på sig. 671952 s. 68
GAMFEE URE PRA RIBE Af HELGE SØGAARD Hver Time er forgyldt og Viiseren tillige Du Jord-Klimp hør engang hvad Guldet her vil sige Den gyldne Time gik men kommer aldrig mer. Blev denne Sandhed nu engang til Hierte tagen Saa merkte vi tilgavns hvad Klokken den var slagen. Ambrosius Stub Tekst til et Stue-ur. Fr man skal udpege en dansk købstad i hvilken urets historie genspejler udviklingen i hele landet vil Ribe blive den foretrukne Kun fra denne stiftsstad der er beskeden i sit nuværende omfang men betydningsfuld ved sine gamle traditioner findes der så meget materiale at det tillader et indblik i de værdier urmageriet har givet vor kulturudvikling . Ganske vist er urmagerkunstens historie ikke blevet dyrket meget herhjemme og der er endnurigeligt at gøre før det er muligt at danne sig en oversigt over det danske urmageri men enkelte hovedtræk står dog fast selv om de trænger til yderligere at underbygges ved fortsatte undersøgelser. I oldtiden har der næppe været trang til en nøjagtig inddeling af døgnet hvis forløb let kunne iagttages gennem solens stilling på himlen om dagen og stjernernes gang om natten og først kirken krævede en fast ordning af tiden fordi de kanoniske tider med deres gudstjeneste skulle overholdes. Soluret blev en nødvendighed og det er sikkert blevet suppleret med sanduret i en eller anden form. Ikke blot gudstjenesternes gang men hele det regelmæssige liv i klostrene begunstigede en fast inddeling af dagen og indførelsen af en tidsdeling. I Øm kloster i Midtjylland sammenkaldte man brødrene til spisning ved klokkeringning på bestemte tider og klokken der var blevet bragttil Danmark af Ansgar er også blevet brugt til andet end at kalde folk til kirke. Allerede i denne anvendelse fik den betydning for det borgerlige 681952 s. 69
liv da kirkeklokkernes regelmæssige ringen ikke alene gav kirkens folk men også borgerne i middelalderens lille købstad en bekvem inddeling af tiden. Ribe er den første by i landet fra hvilken denne klokkeringning direkte omtales som indført for at angive timerne. Bispekrøniken fortæller om biskop Elias fra Flandern der tiltrådte sit høje embede 1142 at han på grund af en opstand i sit fædreland var flygtet til Danmark hvor han begyndte sin løbebane som klokker og i dette beskedne embede indførte den nyttige reform. Ingen ringere end Ludvig Holberg har heraf taget anledning til at tro at Elias indførte hjuluret i Danmark men denne opfattelse kan ikke værerigtig da Elias i så fald ikke blot ville være den der bragte uret til Ribe men også måtte betragtes som hjulurets opfinder. Om tiden for dets fremkomst i Europa foreligger de mest afvigende anskuelser. De fantastiske teorier kan dog forbigås og uret synes at være fremkommet i tiden omkring 1300 hvis man tør dømme efter de mere ædruelige oplysninger . 1292 skal kathedralen i Canterbury have fået sit ur til en pris af 30 L og det ældst bevarede tårnur skal findes i kirken i Peterborough og være fra 1320. I London skal et andet have været i brug fra 1348 til 1872 og i Bologna skal der være blevet opsat et tårnur 13565 Selv om alle disse oplysninger ved en nærmere undersøgelse vil vise sig kun at vedrøre ure der ikke har været de første er det dog utvivlsomt at de repræsenterer et meget gammelt trin i udviklingen der må være begyndt med tårnuret fra hvilket alle andre former kan udledes. Lommeuret er en sen opfindelse men ikke desto mindre mente man i sin tid ud fra et fund i Fifeshire i Skotland ca. 1770 hvor et lommeur kom for dagen at denne type kunne føres tilbage til ca. 1300 idet uret skulle have tilhørt Robert Bruce konge af Skotland 1306-29. Usandsynligheden af denne datering var så åbenlys at den hurtigt blev opgivet. De ældste tårnure har været meget simple med et lidet sammensat hjulværk og en primitiv spindelgang og ikke mere indviklede end at en kleinsmed eller låsesmed kunne fremstille dem. Deres pålidelighed som tidsmålere har derfor heller ikke været meget bevendt og det var nødvendigt at have et andet ur at stille dem efter så soluret gik ikke af brug men gjorde stadig nytte. Endnu i 1630 erne sad der således på rådhuset i Vejle et solur efter hvilket hjuluret blev stillet og det er vel et stort spørgsmål om hjulurene i deres ufuldkommenhed kunne 691952 s. 70
have vundet frem hvis de ikke på et enkelt område havde været overlegne . De kunne angive tiden med klokkeslag og i dette fortrin frem for solurene lå deres overlegenhed. For en middelalderlig betragtning var det utilstrækkeligt at en tidsmåler synligt angav klokkeslettet man krævede at få det indprentet på en mere eftertrykkelig måde og hjulurenes yndest og udbredelse har haft sin årsag i at de havde et slagværk der gav mulighed for at spare en mands arbejde. Ikke blot fra Ribe foreligger der meddelelse om at man allerede før urenes indførelse angav tiden ved klokkeslag. I skråen for Sct. Knuds gilde i Malmø tales der om at medlemmerne skulle komme med deres penge daa it slaaer effter middag .7 Ved en overfladisk betragtning kunne man ud fra denne kilde tro at man i Malmø havde haft et tårnur men skråen er fra ca. 1350 og alene denne datering forbyder at tænke på den nye opfindelse. Når det har vist sig vanskeligt at fastslå tidspunktet for hjulurets fremkomst må årsagen delvis søges i de ubestemte og lidet udtømmende oplysninger der vækker tvivl om tidsmålernes nærmere beskaffenhed. I middelalderen var det klokkeslagene der var det vigtigste også når der blev talt om de dengang nye hjulure og sprogligt har denne kendsgerning ikke blot i dansk men også i mange andre tungemål gjort ordene klokke og ur til synonymer. Eksempelvis kan det nævnes at de jyske tateres kampåni går tilbage til zigeunersprogets gambani bag hvilket atter latinens campana skimtes. Det første hjulur ikke blot i Danmark men i hele Norden blev opstillet i Ribe domkirke 1401. Det er lokalhistorikeren David Grønlund som ved en tilføjelse til Terpagers bog om Ribe har bevaret denne efterretning uden at anføre nogen kilde for den men der er næppe grund til at tvivle på pålideligheden da uret nævnes i et testamente fra 1429 Kanniken Otto Boesen skænkede i dette år en rente af 1 mk. lybsk af et hus i Ribe sammen med den kapital for hvilken renten var købt 16 mk. til den der havde tilsynet med domkirkens ur. Det er nu umuligt at bestemme urets udførelse nærmere men det har næppe været meget kompliceret og det gjorde god tjeneste idet det lige til 1657 sad i domkirken hvorefter det blev skænket til Sct. Catharina kirke. Der går herefter en lang tid i hvilken der ikke høres noget nærmere om ure eller urmagere i Ribe. Det må dog anses for givet at der ikke har manglet ure i byen under renaissancen. I skriverstuen på Riberhus 701952 s. 71
fandtes et slagur således må vel betegnelsen klokke med sejerværk oversættes der var anskaffet af Albert Skeel lensmand 1601 -39. Urmagere har heller ikke manglet idet mesteren Hans Jiirgensen der var født i Horsens tog borgerskab i byen 1622 Senmiddelalderen og renaissancen betegnede en videre udvikling af urmageriet. Ved siden af de faststående tårnure begynder nu de flyttelige bordure at komme frem og i begyndelsen af det 16. århundrede blev lommeuret opfundet af Peter Henlein der siden 1509 boede i Niirnberg som låsesmed. Det var urfjederens indførelse som muliggjorde dette betydelige fremskridt men lommeure var sjældne og for alle arter af ure gjaldt det at deres pålidelighed stadig var yderst ringe. Et lommeur med årstallet 1597 blev i lang tid henført til Tycho Brahe men urigtigheden af denne navnefæstelse er forlængst fastslået og fra hele Danmark kendes kun få urmagere. For Ribes vedkommende er det en fattig periode inden for urmageriet byen selv var i en rivende nedgang og man skal ned til det 18. århundrede før der atter er vidnesbyrd om urmagerens virksomhed. Ude i Europa foregik i denne periode en stor udvikling i urmageriet. Det er her ikke stedet til at gennemgå de mange forbedringer som tiden bragte og kun et par af de ændringer der nærmede lommeuret til den nu brugelige form skal anføres. Omkring 1610 fik lommeuret urglas og den concentriske anbringelse af minut- og timeviser er efter al sandsynlighed blevet indført af den engelske urmager Daniel Quare 1691.1 Det 18. århundrede blev urmagerkunstens klassiske periode ikke blot i den betydning at brugen af ure blev almindelig men også fordi tiden bragte en række tekniske forbedringer der ganske vist ikke blev udbredte og urmageren var stadig en håndværker der selv fremstillede sine ure lige fra det rå metal. Det var med god grund at Zacharias Chr. Boochius 24. september 1739 tog borgerskab i Ribe både som urmager og rothgieter da de to fag på denne tid kun var sider af samme virksomhed. 7 Det gjaldt for urmagerne på denne tid om at få messing der var tilstrækkeligt hårdt at slide på under værkernes gang og på Bornholm købte de gammelt kobber og messing af hvilket de selv støbte deres metal. Færdigheden i metallernes behandling varret udbredt men forudsatte dog ikke en tilsvarende trivsel af urmageriet. Gørtlerarbejdets blomstring i Holstebro i det 18. århundrede synes således ikke at have fremkaldt et større urmageri på egnen 711952 s. 72
Lygteur udført af Christen Foersom. Urmageren Christen Foersom der ligesom Z. Chr. Boochius var født i Ribe tog borgerskab 26. nov. 1761. Han nåede op til en anset stilling i sin fødeby hvor han 1780 blev overformynder og da han på grund af alderdom og svaghed opgay sit borgerskab 1794 var han en formuende mand. Fra hans hånd er der bevaret en delemaskine der er dateret 1759. De ældste urmagere måtte udforme deres hjul og driv på fri hånd og bestemme tændernes anbringelse med passer og lineal. Den ældste delemaskine til udfræsning af hjultænder blev konstrueret af Richard Townley 1667 og hele det følgende århundrede arbejdede urmagerne energisk på at forbedre dette uundværlige værktøj. I England opfandt Henry Hindley i York i 1740 en delemaskine. Christen Foersoms bevarede eksemplar er et vidnesbyrd om at man også fulgte med i Ribe. Det er forsynet med en fræser der sidder på en forskydelig slæde medens arbejdsstykket drejes efterhånden som tænderne udskæres og en stor deleskive underneden bærer en inddeling i concentriske kredse og tjener til bestemmelse af tændernes antal og indbyrdes afstand. Endnu i forrige århundrede brugte urmagerne i Rønne 721952 s. 73
Delemaskine. Har tilhørt Christen Foersom. ved siden af delemaskinen den gamle fremgangsmåde med inddeling af hjulene ved hjælp af passeren. Fra Christen Foersoms hånd ejer museet desuden etlille lygteur i kasse af sortmalet frugttræ. Værket har spindelgang med uro og er udstyret med slagværk og repræsenterer således ikke de nyeste fremskridt . Jens Hansen fra Ballum tog 18. nov. 1762 borgerskab som urmager i Ribe. I Den antikvariske Samling i byen er han repræsenteret ved to standure og i Den gamle By findes et tredie fra hans hånd med hans signatur og årstallet 1778. Det er kun forsynet med et værk der kan gå et døgn og skønt det er udstyret med datoviser kan det ikke regnes til de fremragende arbejder. Heller ikke kassen af fyrretræ med en rødbrun maling og sort staffering giver høje forestillinger om snedkerens dygtighed. Rimeligvis har man her at gøre med et standur for hvis udførelse kravet om en billig pris har været det afgørende. Samme år som Jens Hansen tog Jochum Schultz borgerskab 2. dec. men han harsikkert arbejdet før den tid. Foruden som urmager er han 731952 s. 74
Standur. Udført af Jens Hansen. Lommeuri sølvkasse. Udført af Jochum Schultz. også mindet i Ribe ved sit tilhørsforhold til den kreds der togsig af Ambrosius Stub i hanssidste trange leveår da den fynske digter opholdt sig i byen. Fra hans værksted findes i Den gamle By et lommeuri sølvkasse med hans signatur Først på denne tid begyndte lommeure at blive mere almindelige. De var begunstiget af moden idet en herre skulle bære to lommeure hvis han ville følge den herskende skik. Grev Enevold Brandt den sindssyge Christian den Syvendes opvartende kavaler og Struensees ven fulgte efter en troværdig overlevering denne mode der også kendes fra mindre velstående samfundslag. På samme tid vakte det således misundelse at islænderen Vigfus Magnusson der var toldbtjent i København gik rundt med to ure i lommen hvad hans kolleger tog ham ilde op og moden synes at have holdt 741952 s. 75
Dane. Værk til lommeur med cylindergang. Udført af Tochum Schultz. . sig længe idet en beretning om påklædningen for herrer ca. 1820-30 gør opmærksom på at ældre mænd gik med to kæder hængende ned fra urlommen. Endog ud på landet synes moden at være nået da det i en beretning fra Vorbasse hedder at tjenestekarlene anså en eller to ure med sølvkæder for en nødvendig prydelse. Ud fra disse meddelelser forstår man bedre at St. St. Blicher i sin novelle Fjorten Dage i Jylland udstyrer forvalter Hiarum med tvende massive Uhrkjæder . Efter E. C. Werlauffs meddelelse synes skikken i København ca. 1800 at have været ret usædvanlig. 7 Det her omtalte ur er forsynet med spindelgang men et andet værk til et lommeur der ligeledes bærer Jochum Schultz signatur har en særlig interesse fordi det er udstyret med cylindergang som i det følgende århundrede blev det foretrukne på almindelige lommeure. Oprindeligt var ganghjulet af messing som det er bevaret på det her nævnte værk og det var først den danske urmager Urban Jiirgensen der indførte ganghjulet af stål der var mindre udsat for slid og dermed gav en mere sikker gang. Cylindergangen var allerede opfundet af englænderen Tompion i 16952 men endnu i det 18. århundrede blev de fleste lommeure udført med spindelgang hvis udførelse man var mere fortrolig med. Jochum Schultz døde efter domsognets kirkebog 751952 s. 76
Lommeur i sølvkasse. Udført af Hans Peter Falk. i slutningen af året 1778 og cylinderuret fra hans hånd er et af de ældste der kendes fra Danmark. Hans Peter Falk der var født i Ribe tog borgerskab 11. dec. 1794. Fra hans hånd er der bevaret et lommeur hvis værk er signeret med hans navn bynavnet samt No. 4. Det er som det ene af de foregående ure forsynet med spindelgang og om urets senere skæbne fortæller en indskrift på den yderste kapsels bagside der er mærket MMPS Ht 1869. Sølvkassen er ikke jydsk arbejde men efter sine stempler udført af guldsmeden Peder Jørgensen der tog borgerskab i Odense 1779. En følgende urmager Jens Schultz der var en søn af Jochum Schultz og tog borgerskab 1801 er ikke repræsenteret i Den gamle By . Et taffelur med klassisk reliefornamentik fra 1815 fra hans hånd findes i en privatsamling og museet i Nykøbing M. gemmeret simpelt vægur kun forsynet med timeviser som bærer hans signatur og årstallet 1817 foruden ejernavnet Søren Christensen Hygum. I antikvitetshandelen i Århus fandtes i 1952 et tilsvarende simpelt ur der var mærket J S Ribe 1795 og bar ejerinitialerne TJS MJD. Der foreligger også her et af Jens Schultz arbejder men det er udført før han tog borgerskab. Et andet ur var mærket P.P.D. K.J. Datter J. Schultz 761952 s. 77
Ribe 1798 og i privateje i Ribe findes et standur med ejerinitialerne HCH og BMH og signaturen J. Schultz Ribe 1799. Jens Schultz afslutter rækken af urmagere i Ribe fra fagets klassiske tid hvis denne betegnelse tør bruges om et lille fag i en lille by. Hvis man skal dømme efter de her omtalte ure har håndværket efter evne søgt at følge med i udviklingen og alle urmagere har sikkert følt sig som kunstnere ingen af dem var medlemmer af det 1693 genoprettede smedelav i byen skønt forskellen mellem urmagere og kleinsmede endnu i det 18. århundrede var vanskelig at bestemme. Så sent som 1771 vedtog man i smedelavet i Viborg at kleinsmedene skulle have eneret på fremstillingen af urværker og selv om der i denne ordning må være sigtet til tårnure ikke til stueure end sige lommeure så var det 18. århundrede netop den periode i hvilken urmagerne dukkede op rundt omkring i Danmark ikke blot i købstæderne men også ude på landet. Som i Ribe fik de fleste af dem ikke mere end lokal betydning kun i Rønne opstod en tilvirkning efter større linier. I det foregående er der uden nærmere begrundelse gået ud fra at de ure der bærer en Ribe-urmagers navn også er udført af ham. Hvor ikke særlige forhold gør sig gældende synes man at kunne følge denne regel men det må anføres at Ludvig Holberg i sin 126. epistel hævder at ingen urmager gørsig skrupler over at sætte navnet London på et ur der er udført i København. Han tager ikke tungt på sagen og anser det for pedanteri hvis man ville gøre ophævelser over det men det er vel et spørgsmål i hvor stort et omfang det har fundet sted. Der er vidnesbyrd om det modsatte idet urmageren Peder Nøttestad der fik privilegium som urmager i det daværende Christiania 1734 og døde 1763 signerede ure han havde indført fra England med sit eget navn og i Den gamle By findes et lommeur der både er signeret Thomas Sparge London og Charlo. Det sidste navn lader sig naturligt forklare ved at det er den bekendte københavnske urmager Pierre Charlo der har importeret uret omkring 18. århundredes midte. Der er derfor ikke grund til at tro at Holbergs bemærkning dækker noget almindeligt forhold og den kan kun have gyldighed med en vis begrænsning . En undersøgelse af ægtheden af signaturer på ure kan kun foretages ud fra uret selv i hvilken det afgørende bliver om urets konstruktion og ornamentik svarer til den færdighed urmageren har været i besiddelse af. Efter sagens natur vil det altid være vanskeligt FT1952 s. 78
at nå til en sikker afgørelse. Det er vanskeligt at skille tidens almindelige særpræg ud fra den enkelte mesters ejendommeligheder der næsten ikke lader sig fastslå fordi det overleverede materiale er så sparsomt . For de her omtalte ure kan et svar kun gives med disse forbehold men der synes dog ikke at være grund til at tro at de skulle bære falske signaturer i den betydning at de er udført af andre end dem hvis navne de bærer. NOTER i Exordium monasterii Caræ Insulæ. Script. Min. II Kbh. 1922 216-17. 2 Chronicon ecclesiæ Ripensis. S.R.D. VII 187. 3 Ludvig Holbergs Epistler udg. af Chr. Bruun II 63-64 IV 348. 4 F. J. Britten Old clocks and watches and their makers London 1899 20. 5 F M. Feldhaus Die Technik der Vorzeit 1914 1234-35. 8 Johann Beckmann Beytrige zur Geschichte der Erfindungen I Leipzig 1786 305-06 II 465 ff. 7 C. Nyrop Gildeog Lavsskraaer I 91. Om uret i Vejle se Vejle Bys Historie Vejle 1927 58-59. 8 Danske Studier 1923 112. 9 Kinch Ribe Bys Hist. I 262. 10 Ibidem 296. Erslev Testamenter Kbh. 1901 200. 11 Kinch Ribe Bys Hist. II 526. 12 Ibidem 471. Ribe borgerskabsprotokol 1585-1809. 13 F M. Feldhaus Die Technik der Vorzeit 1914 1228. 14 Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868 161-62. 15 F J. Britten Old clocks and watches and their makers 1899 118. 16 Deutsche Uhrmacher-Zeitung 1901 135. 17 De forskellige data for urmagerne i Ribe er hvor intet andet er angivet taget fra Ribes borgerskabsprotokol 1585-1809 Landsarkivet Viborg. 18 Johan Hansen En bornholmsk Haandværkers Erindringer Rønne 1934 121-22. 1 Frølund Holstebro Alborg 1871 81. 20 Fra Ribe Amt 1928 91. 21 F. M. Feldhaus Die Technik der Vorzeit 1914 1130-32. 2 The Museums Journal 50. bd. 207. Dansk Tidsskr. f. Urmagere 1903 52. 2 Aug. F. Schmidt i Fra Ribe Amt 1931 811. 24 Engelstoftiana v. F. Schiern Hist. Tidskr. 5 II 354. 2 Arni Magnussons Optegnelser Kbh. 1918 112. 26 J Davidsen Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn 1910 34. 27 PN. Frost Vaarbasse og Heinsvig Sogne Ringk. 1819 32. Hist. Tidsskr. 4 IV 291. 2 Gustav Pedersen Urmageriet i vor tid Christiania 1894 277. 2 Kai Uldall Gammelt tin Kbh. 1950 fig. 76. 30 Otto Smith i Fra Viborg Amt 1933 77. 31 Ludvig Holbergs Epistler II Kbh. 1868 154. 32 Norsk Folkemuseums Aarsberetning 1920-21 20. 781952 s. 79
GAVELISTE 1952 Hvor intet bynavn er nævnt er adressen Århus Dukkevogn navneklud 1830. Fru Yrsa Fabech Haraldsgade 31. Dåbshue alm. søndagshue. Fru Ane Christensen Anholt. Korsstingssyet gulvtæppe dukke og forskellige dragtdele. Frk Agnes Wantzins dødsbo København. Børnestrømper og -gamacher. Fru Aakjær Petersen Thorvaldsensgade. Fransk sjal m. m. Fru Ellen Hauerslev Korsør. Strikkede sengetæpper. Fru dr. Ibsen. Empire-løjert børne-undertøj fra 1880 erne selskabstøj til damer og herrer korsstingsbroderier m. m. Fru Lisbeth Baagøe Helsingør. Perlesyet klokkestreng fra Aarhus Mølle. Hr. T. Week Larsen Viby. Gamle filerede gardiner. Fru Timmermann. Marselisborgallé 12. Pynteforklæde. Fru A. C. Mortensen Voldby. Hvidsøms-håndklæder og håndsyede skjorter. Fru Elisabeth Mikkelsen Sjørring st. Thy. Herre-badedragt 1894 m. m. Fru Kathrine Frederiksen Wærumsgade 17. Selskabskjoler sko m. m. 1920 30-erne. Fru Holm Skansepalæet 4. Parasol gamle silkebånd m. m. Fru tømrermester R. Møller Thorvaldsensgade 1. Dommer-uniform m. hat og kårde. Fru Ellen Andersen Aldersrovej 32. Forklædebort hæklet chemisette m. m. Frk. EF. Rønne Halmtorvet 24 København. Trykt silketørklæde. Lærerinde frk. Edith Henningsen Marselis Boulevard 123. Knækparasol. Fru overkirurg Kraft Danasvej 2 København. Dukke-chatol. Antikvitetshandler Søren Hvid Randers. To faner 1880 og 1894 fra Dansk Typograf Forbund Århus afdeling. Empirenatkjole. Grevinde Mimi Moltke Classensgade 60 København. Puftæppe 1869 . Fru overingeniør Krag Heibergsgade 32. Fanø-dukke 1893 i korrekt kvindedragt fra øen. Fru maskinmester Crone. Empirekjole barnekjole fra 1860-erne nyere børnetøj m. m. Fru Dagny Screeton Frederiksgade 6 København. Dame-overstykke 1910 m. m. Fru landsretssagfører Lyngby Risskov. Borddug i halvlinned m. billedvævet mønster. Fru Margrethe Mathiesen Københ. Parasol halvhandsker m. m. Arkitekt Aksel Skov Gertrud Rasksvej 7. Perle-mantille. Fru Gudrun Thuesen Marselisborgallé 30 b. Fileret kappe m. m. Frk. Nora Andresen Ry. Dukke fra 1908. Fru Gudrun Møller Viborgvej 21. 6 slægts-dåbshuer fra Århus. Testamenteret af fru Amalie Wied f. Winge Skåde. To brude-lommetørklæder. Fru Kirsten Niepoort Marselisvej 12. Et par jydske kvindehuer bryllups-pudevår m. kniplinger mønsterstrikkede vanter m. m. Fabrikant Chr. F. Petri og frue Vanløse. Kagespade. Hr. Erik Dybbro Kaserneboulevard 23. Lommeur bog. Hr. urmager Karl Jørgensen Torvestræde Næstved. Underlagssten. Hr. gårdejer Harry Lundsgaard Odderkær vandmølle. 791952 s. 80
Planer af Aldersro kistebrev tekstiler. Frk. Søster Thomsen Trøjborgvej 58. Kliché af en cykle. Hr. cyklehandler K. Jensen Rosensgade 36. 2 snegle til nålemagerarbejde. Hr. fabrikant Henry Larsen Nyelandsvej 13 København. Trykt ligprædiken. Hr. pastor Knud Th. Tofte Hestemøllestræde Helsingør. Forsølvet plade med en fremstilling af Store torv. Hr. lektor B. Hage Kastanievej Aalborg. Butiksklokke m. v. Hr. Knud Hagenov Jacobsen Frederiksgade 76. Skomagerstol. Fru Dengsøe Danmarksgade 28 Randers. Lærebrev og andre papirer. Hr. fuldmægtig Boysen Aabyhøj. Presseovn 4 pressejern m. m. Fru Seeberg Nørre allé. 6 skilderier. A S Carl Flachs garverier Fiskergade 51. Damesaddel ridedragt. Fru Estrid Beck Isgaard. Fotograf Ketelsens prøvealbum 2 albums med prospektkort fra Århus diverse billeder urkæde. Hr. kreditforeningsdirektør Ove Hjelm. Håndsmedet nøgle. Hr. vognmand Alfr. Jensen Myggenæsvej 10. Lommeur. Hr. forretningsfører Lindved Skovgaardsgade 2 A. Urmagerskilt. Frk. Hougaard Ulfborg. Farvelitografi. Fru Kjærgaard Skolegade 16. Maleri af slæbestedet ved Mindegade. Hr. violinist Torkild Hørlyck Jægergårdsgade 142. Tuschtegning fra den gamle kirkegård. Hr. arkitekt Thyge Klemann Kildegården 12. 2 malerier portræt og parti fra Moesgård strand. Hr. Henrik Petersen Brammersgade 56. Billedark en æske penne m. v. Hr. antikvarboghandler Poul Skadhauge Nørre Voldgade 102 København. Et par kopper med motiv fra Aalborg. Frk. Helene Nielsen Aagade 17 Aalborg. 2 kobbermål. Fru Margrethe Pedersen Ringkøbingvej 17. Skilt fra Vestergade mæskeror. Hr. entreprenør Jensen. Interiørbillede uldne blondegardiner. Hr. maskinmester Jørgensens dødsbo P. P. Ørumsgade 12. Hørbryder dat. 1762 m. v. Hr. lektor Pedersen Baunes plads 16. 2 fotografier fra den secherske gård skøder m. v. på samme. Hr. fuldmægtig H. W. Secher Nordre Frihavnsgade 83 København. Et par læster m. v. Hr. Krarup Jensen Lisebjergvej Viborg. Et par træsko. Anonym gave. Illustreret Tidende 1880-81. Frk. Petra Jensen Bethaniahjemmet. Prislister bog. Hr. gårdejer Peter Stephansen Købmandsgården Dalbyover. Bogbinderskilt fotografi. Hr. smedemester Sørensen Gammel Munkegade 8. Petroleumslampe træskomagerværktøj tøjklemmer m.m. Fru Marie Christensen Benzonsvej 21 København. Fotografier. Frk. Offenberg Rosenkrantzgade 22. Skibstilbehør. Viggo Jensens maskinfabrik Jægergårdsgade 152. Skibsbillede. Hr. konstruktør S. Dyresberg Sdr. Ringgade 24. Fotografi m. v. Hr. barbermester L. Jeppesens dødsbo Trøjborgvej 8 B. Dørklokke. Hr. installatør Arndt Nørre allé 94. Lille vase. Fru Hamann Sabro. Forhammer kornsegl langsav. Hr. vognmand Chr. A. Sørensen Taulov. Fyrtøj. Hr. snedkermester K. Bruun-Christensen Rosenkrantzgade 3. 2 åreladejern. Hr. redaktør Th. Wellejus Mathiasgade 7 Viborg. Jernkrog fra Molboernes gård . Fa. Bruun Sørensen Kannikegade 18. Tobaksdåse. Hr. grønthandler A. Mikkelsen Nørregade 55. Borsving bajonet kobberstik m.v. Hr. pens. rangerformand N. M. Jensen Sonnesgade 19. Guldsmedeværktøj. Hr. grosserer Frederik Christensen Overlund Viborg. 801952 s. 81
3 århusbilleder. Fa. Million Vestergade 1. Bugthøvl. Hr. snedker Peter Jensen Jyllands allé 4. Medaille. Hr. lagerforvalter W. Hass Nielsen Gebauersgade 6. Messingventil. Hr. direktør Chr. A. Alstrup J. Bechgaardsvej 7. Et sæt messinglodder 1856. Hr. produkthandler Andersen Grønnegade. Interiørbillede. Hr. museumsinspektør Kai Uldall Sorgenfri. Fotografi. Hr. S. Chr. Sørensen Ringkøbingvej 5. Optikerskilt. Hr. urmagermester A. Jepsen Ringsted. Daggert. Hr. cyklehandler O. Hansen Studsgade 64. Opuikerskilt m. v. Urmager og optiker E. Stillings Eftf. A. Damm Torvegade 3 Randers. Mælkeglasassiet violinbuekasse jetonæske m. v. Arvingerne efter frk. Mette Marie Dalgas Museumsgade Århus ved fru læge Vilhelm Møller Odder. Fajancekakkelovn fra Ceres 2 romanske vinduesoverliggere murerredskaber m. v. Hr. murermester Holger Petersens enke Nørre allé 70. Glasmaleri fotografi. Hr. E. Holle Chr. Winthersvej 6 Aabyhøj. Hollandsk vægt. Fru grosserer Holm Jensløvs tværvej 4 Charlottenlund. 2 fotografier. Frk. G. Neumann Brandes allé 10 København. Blækhus knapper. Hr. N. J. Pedersen Skovvangsvej 139. Fotografi. Hr. Chr. Hansen Rosenvangs allé 38. Radering. Hr. C. Lorenzen Sjællandsgade 119. Sneppert. Lærerinde frk. Mette Marie Hansen Svanninge skole pr. Millinge. 2 river skuffejern og hyppejern fra Jægerspris. Fru Ellen Oswald Rosenvængets sideallé København. Grundstensdokument m. v. Hr. cigarhandler P. Petersen Nørregade 17. Fotografier tryksag. Frk. A. Worm Sct. Paulsgade 14. Illegale blade. Frk. K. Juul D.g.B. . ugletang brændstempel m.v. Fru Ellen Hauerslev Korsør. Stiftstidende. Ved hr. cyklehandler W. Boldreel Marstrandsgade 7. Redskab til symaskine. Hr. C. J. Nielsen Nordre Grave 13 Randers. Kviksølvbarometer. Hr. købmand Knud Bruun Petersen Kirkegade 16 Randers. Bordur. Fru Marie Christensen Lundbyesgade 5. Kop. Hr. slagtermester Jens Nielsen Mejlgade 80. Barberkniv. Hr. rentier Peter Rasmussen Hvilehjemmet Tørning. 2 forme. Dansk Typografforbund. Litografi. Fru Schierup K. Iversensvej 5 Højbjerg. Sølvtetager med stråskaft. Fru dommer Lund Frederiksgade 15 Slagelse. Buk naverbor fra Ebeltoft. Hr. karetmager P. Møller Stensvad st. Panorama af Sct. Pauli Altona. Hr. revisor N. C. Nielsen Klostergade 56. Lænestol. Fru Camilla Holst Langelandsgade 211. 1 post- og 1 telegrafskilt postsager. Ved hr. postmester Emborg. Tarokkort. Hr. direktør F. Elmquist Tammerisvej 30 Risskov. Skab med malerredskaber fra Randers. Hr. S. B. Andersen Bernstorffsvej 1 Viby. Prøver på possementmagerarbejder knapmagesvendestykke . Hr. possementfabrikant A. Sommer Gothersgade 27 København. Reklameskilt m. v. Fa. H. Winstrøms possementfabrik Fælledvej 17 København. Portrætmalerier af tobaksfabrikant J. E. Schmalfeld og hustru. Hr. rejseleder S.-E. Nienstædt Korsørgade 28 København. 2 cigarer fra 1896. Hr. tobaksfabrikant Thuesen Vestergade 29. Vægt. Hr. købmand Svend Malberg Langelinie 90 Vejle ved hr. repræsentant Poul Meltzer. Rivesten med løber. Hr. malermester Th. Høgby Væverensgade 28 Aalborg. 5 malerier af skovmøllerne syd for Århus. Dødsboet efter frk. Camma Storm København gennem overretssagfører F. Wilde. 2 åreladningsapparater m. v. Hr. snedkermester V. P. Arentoft Åboulevarden 88. Skibsmodel salmebog. Hr. Bastrup Marselisboulevard 93. 811952 s. 82
Fotografiapparat. Hr. fotograf Alfred Nielsens dødsbo Ringkøbing ved fotohandler Svend Sørensen Stadionallé 36. Ovnplade. Hr. kakkelovnshandler Jens Westergaard Vesterport 8. Barberkniv strygerem barbermaskine seglblad af flint m. v. Hr. telegrafbestyrer Fryd Aalborggade 25. Gardinkappe m. possementmagerarbejde. Hr. A. Hornbæk Svendsen Nørre allé 22. Herrecykle. Hr. cyklehandler Damgaard Fiskergyde. Barnestøvle. Fru stationsforstander Hansen Brørupst. Melkrukker tinspyttebakker m. v. Fru konsulinde Karen Wright Stengade Helsingør. Gamle aviser. Hr. lærer Knud Røn Harboøre. Falsben tilbehør til liniermaskine. Fru Thrue Graven 10. Fladtang. Hr. bogbindermester Ove Bøgh Fiskergade. Et par kopper fra 1846. Fru Hertha Hvalsøe Marselisborg allé 11. Kødmaskine. Hr. formand R. Lund Nordre Ringgade 11. Sadelmagerredskaber. Hr. sadelmager Rasmussen Stenkildevej Viby. Bøger. Hr. toldassistent A. J. Madsen Hans Brogesgade 5. Fuglebur. Hr. Laursen Aakirkebyvej 12. Vandrebog og papirer for possementmager H.L. Nielsen diverse possementarbejde 5 lysestager m. v. Frk. Valborg Nielsen Faaborggade 1. Smedejernstrin fra en holstensk vogn m.m. Hr. apoteker Dannesboe Andersen Glostrup. Køkkentøj m. v. Hr. sadelmager Carl Gøtke Kystvej 47. Illustreret katalog prislister m. v. Fa. A. Bygballe Klostergade 14. 821952 s. 83
BESTYRELSE TILLIDSMÆND ARKITEKTER PERSONALE BESTYRELSE Landsretssagfører C. Holst-Knudsen formand. Direktør for Nationalmuseet prof. dr. phil. Johs. Brøndsted. Professor dr. phil. Troels Fink. Direktør N. Geertsen. Tømrer formand Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier kasserer. Borgmester S. Unmack Larsen. Departementschef i undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Rådmand . C. Sørensen MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Apoteker C. . M. Dannesboe Andersen København. Tandlæge Holger Friis Fm.f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Fm. f. Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Museet på Koldinghus. Museumsdirektør Knud Klem Handels- og Søfartsmuseet Kronborg. Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg historiske Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. ARKITEKTER Hans Henrik Engqvist M.A.A. Kongens Lyngby. Aksel Skov M.A.A. Århus. PERSONALE Direktør Dr. phil. Helge Søgaard 1. august 1931 . Inspektør Fru Petra Julie Holm 1. maj 1921 . cand.jur. Chr. Tvede Waagepetersen 22. september 1949 . Konservator Peter Bang Termansen 1. januar 1933 . Museumssekretær Erna Lorenzen 15. september 1935 Kontorassistent Karen Juul 1. januar 1949 . Kustode Søren Simonsen 28. oktober 1928 . 831952 s. 86
1952 s. 87
INDHOTØD side Arsberetning 1952...LS 5 Helge Søgaard Den ældste samling til dansk kulturhtorle 3hebns 17 Poul Rasmussen Århus mølle i 1698 ..... .... 24 Erna Lorenzen Strejflys over et par gamle håndværk 27 Chr. Waagepetersen En Søabe fra Svaneapoteket i DD 47 Helge Søgaard Suder ogBDLE 50 Helge Søgaard Fra de gamle slagteres tid ....... .. 61 Helge Søgaard Et bryllupsvers fra 1678 ........ .. 64 Helge Søgaard Gamle ure fra Ribe... 68 oe DRDDDD 79 Bestyrelse tillidsmænd arkitekter personale pr. 31. deOS 83 Regrakab195452... 84 871952 s. 88
1953 s. 1
Fr m v 2 aA r v a as Mx DEN GAMLE BY ÅRBOG 19531953 s. 2
1953 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 1953 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1953 s. 4
KLICHÉER IS HAMMERSCHMIDTS KLICHÉEÉFABRIKER ÆRVK TH. THRUES BOGTRYKKERI ÅRHUS1953 s. 5
ÅRSBERETNING 1953 Hu man i korthed skal karakterisere det år for hvilket der her skal aflægges beretning må det betegnes som et udstillingsår. Den sidste årbog gjorde opmærksom på at museet nu har så mange genstande at de ikke alle kan blive udstillede men at dette materiale både er nødvendigt for de mere indgående studier og kan danne grundstammeni særudstillinger hvorigennem et enkelt af de områder museets arbejde omfatter kan gøres tilgængeligt for besøgende. Nogle udstillinger af denne art er blevet virkeliggjort hurtigere end det var forudset. Ved julen og årsskiftet 1952 53 havde museet i Borgmestergårdens stue fra 1790 ordnet et middagsbord fra denne tid der var tænkt som en hilsen til museets gæster i juleugen og det vakte interesse hos alle de besøgende. Samtidig med denne udstilling forberedtes i forening med Århus kommunes biblioteker og Statsbiblioteket en fortsættelse af den udstilling af billeder fra det gamle Århus som havde fået så stort besøg i jan. 1952. Den nye udstilling omfattede udelukkende billeder malerier fotografier m. m. i privat eje og takket være en stor imødekommenhed fra alle kredse i byen lykkedes det at fremdrage en række billeder tilhørende alle slags virksomheder og foreninger der belyste de sider af byens nyere historie der ikke var fyldestgørende repræsenteret i den første udstilling og de besøgendes interesse var lige så levende som i 1952. Udstillingen fandt sted i rådhussalen i tiden 17. jan. til og med 1. febr. Ved disse to udstillinger er der blevet tilvejebragt en værdifuld oversigt over det materiale der foreligger til forståelse af byens skiftende udseende foruden et indblik i hvor mange portrætter der findes af de personligheder der har været med til at sætte præget på Århus ved deres erhvervsvirksomhed eller deltagelse i det offentlige liv. Selv om man1953 s. 6
Århus postkontor hjørnet af Mejlgade og Olufsgyde 1822 42 . efter sagens natur kun kunne nå til en oversigt som må suppleres for at blive nogenlunde omfattende blev resultatet af de to udstillinger alligevel så værdifuldt at Århus kommunes biblioteker har kunnet udgive en foreløbig liste over de billeder man er fundet frem til. I tiden fra 10. juni til 7. juli havde Den gamle By i forening med Forhistorisk Museum Universitetets klassisk-arkæologiske Studiesamling og Naturhistorisk Museum åbnet en udstilling under navnet Øl gennem 3000 år som ved støtte fra Bryggeriforeningen kunne holdes gratis åben. I Den gamle By kunne gæsterne i Møllesalen følge drikkekarrenes udvikling m. m. fra Ægyptens oldtid til ca. 1850 og i hvidtølsbryggeriet viste et par ældre bryggeriarbejdere omkring og fortalte de besøgende om arbejdet som det formede sig da de begyndte deres virksomhed på et bryggeri. Både emnet og tiden for åbningen gav denne udstilling held. I anledning af Århus Urmagerlavs jubilæum afholdtes 7. 15.. november en udstilling af ure i rådhusets receptionslokaler hvor museet viste sine mest værdifulde stykker. Både solure standure og lommeure var repræsenterede og udstillingen fik et ganske overvældende besøg. Endelig var der i dagene 13. 15. nov. udstillet julemærker fra forskellige lande og tider i museets posthus i anledning af julemærkets 50-årsdag. Den var kommet i stand ved velvillig bistand fra snedker Villy Nielsen og arkitekt Arne Knub og havde et udmærket besøg i de tre dage den var åben. Alle disse udstillinger har krævet meget af arbejdstiden idet der har været store forarbejder og det er i nogen grad gået ud over1953 s. 7
Postkontoret i Rosensgade 1856 466 . Akvarel af Fr. Visby. andre lige så nødvendige opgaver der helt har måttet skydes til side. Mere og mere føles manglen på personale og hvis museet skal udføre sine arbejder tilfredsstillende vil det være uundgåeligt at antallet af medarbejdere forøges. Det er ikke blot museets opgave at udstille i sine egne samlinger eller i særlige udstillinger men konservering og katalogisering der danner forudsætningen for den videre bearbejÅrhus postkontor Fredenstorv 1870 1905 .1953 s. 8
delse kræver stadig mere tid og antallet af henvendelser til museet om oplysninger af forskellig slags er stigende og kan undertiden forlange ret vidtløftige undersøgelser. Selv om museet ikke går uden for det område der er afstukket for det stilles der større og større krav til det og skønt museet med glæde har iagttaget denne udvikling som vidner om dets stigende betydning vil den ikke kunne fortsættes uden at det får bedre muligheder for at imødekomme de ønsker man med rette stiller til det. I forrige årbog blev det omtalt at genrejsningen af huset fra Storegade 2 i Aabenraa var begyndt. Opførelsen blev noget forsinket - af det regnfulde vejrlig ligesom den bløde grund krævede en særlig fundering men 31. marts nåede man at holde rejsegilde på huset og derefter skred arbejdet jævnt frem så bygningen kunne åbnes 5. septbr. Som tidligere omtalt i disse årbøger er genrejsningen sket ved en samvirken mellem museet og den komité fra post- og telegrafetaten der var dannet for at rejse en postgård i Den gamle By . Desuden har museet haft et omfattende og værdifuldt samarbejde med Dansk Post- og Telegrafmuseum som har deltaget i udstyrelsen af posthuset og telegrafstationen ved gaver eller deponering af forskellige sager der ellers ikke kunne fremskaffes. Museet bringer såvel denne institution som alle der har medvirket ved udstyrelsen af posthuset sin varme tak. I forbindelse med åbningen af posthuset havde postvæsenet og postmuseet åbnet en stor udstilling i rådhussalen der velvilligt var stillet til rådighed af byen. Man kunne her følge postens og telegrafens udvikling gennem tiderne op til vore dages fuldt moderne ekspeditionskontor. Efter at denne udstilling var blevet åbnet kørte deltagerne i rutebiler til Den gamle By og samledes foran Aabenraa -huset. Her talte postmester H. Emborg som formand for den komité der var nedsat for at rejse postgården generaldirektør K. J. Jensen postmester J. Nikolaisen Aalborg postmester Holbølls søn Carl Heger Holbøll borgmester Gjelstrup Aabenraa samt museets formand landsretssagfører C. Holst-Knudsen. Der blev fra alle sider udtalt en tak til de mange bidragydere som ved deres gaver havde medvirket til husets genrejsning og til komitéen hvis arbejde havde været afgørende for opgavens løsning.1953 s. 9
Gavlen på det genopførte hus fra Aabenraa. M. Jæger fot. Når man fra hoveddøren i gavlen træder ind i bygningen står man i dielen hvor museets malede skabe og standkister fra Sønderjylland er anbragt og fra dette rum er der atter adgang til en mindre stue med sønderjyske møbler og et køkken med åben skorsten hvor der foruden møbler fra landsdelen også er udstillet stedlige fajancer messingtøj fra kobbermøllen ved Flensborg og forskelligt andet køkkentøj . Det særlige milieu i denne del af huset understreges både gennem rumfordelingen og inventaret. Fra dielen er der i baggrunden adgang til postmesterens dagligstue med generaldirektør Danneskiold-Samsøes skrivebord og møbler fra et postmesterhjem og herfra er der atter adgang til postkontoret der er udstyret med inventar fra Christian den Niendes tid. Gennem en lille forstue kommer man ind i telegrafekspeditionen med Peter Fabers gamle skrivebord og herfra er der adgang til en stue med minder om postmester E. Holbøll og forskellige sager der fortæller om julemærket og dets historie. Da den officielle åbning var endt med afslutningen af talernes række blev det gamle postkontor tilgængeligt for publikum idet den1953 s. 10
Dagstempel for postkontoret i Den gamle By . bevarede diligence fra Vejle-Brande ruten rullede op med mandskab og passagerer der ligesom posthusets personale var iført de gamle dragter. I løbet af 5. og 6. septbr. havde museets gæster lejlighed til at besøge postkontoret købe frimærker og få deres post ekspederet. Postvæsenet havde ladet fremstille et særligt dagstempel der første gang blev taget i brug ved denne lejlighed. Postkontoret var ligeledes åbent for ekspedition 13. 15. nov. i forbindelse med julemærkeudstillingen og det er hensigten at holde det i drift i turisttiden for museets besøgende. De to gange det har været åbent har det haft et overvældende besøg så det vil forhåbentlig være muligt at lade dette led af museet indgå i samlingens liv. Som depositum fra Aarhus Museum har Den gamle By modtaget dens møntsamling med undtagelse af de klassiske mønter. Ordningen og udstillingen af denne samling vil tage nogen tid men formentlig vil en del af den blive tilgængelig i løbet af 1954. Som erstatning for at mønterne ikke har kunnet udstilles er der afholdt to demonstrationer af mønt- og medailletyper ved Aarhus Mønt- og Medailleforenings møder. Til Det danske Kunstindustrimuseums udstilling af dansk sølv har museet bidraget med udlån ligesom den lokalhistoriske udstilling i Horsens efter anmodning af dens ledelse modtog enkelte sager til lån. x Fra forskellig side har museet i 1953 modtaget mange gaver og andre forøgelser af samlingerne og til alle bringer Den gamle By en tak selv om kun et udvalg af tingene kan nævnes her. Uanset den snævre plads i museet der vanskeliggør en tilfredsstillende ordning må det stadig søge at forbedre samlingerne og der savnes stadig mange af de mere betydningsfulde og derfor også mere kostbare 101953 s. 11
sager. I denne årsberetning må museet fremhæve at undervisningsministeriet ved et tilskud har bidraget til erhvervelsen af seks ens malede empirestole med rørfletning stammende fra Vendsyssel der nu har fået deres plads i S. M. Holsts gård og at Ny Carlsbergfondet A S Thomas Ths. Sabroe Co. A S Det danske Trælastkompagni og A S Korn- og Foderstof Kompagniet har ydet bidrag til køb af nogle sølvarbejder fra Århus fra 18. århundrede. De vil blive nærmere omtalt i den følgende årbog. Som testamentarisk gave fra fru H. M. Munk har museet bl. a. modtaget en stor sølvskål udført af H. P. Holst mester i Helsingør fra 1734 et lille sølvbæger i Randers-arbejde fra samme tid samtto fiskeskeer fra empiren alle ting der værdifuldt supplerer museets alt for lille samling af tidligere tiders guldsmedearbejder. Mellem fru Munks gaver var også et standur af den berømte urmager Peder Møller fra Mols og foruden dette ur har urmuseet modtaget andre forøgelser der er skænket af komiteen til denne specialsamlings udvidelse. Et lille vægur med signaturen J. Johannsen Casmusdam stammer fra Sønderjylland og et lommeur i guldkasse med en fremstilling af en huslig scene i emaillearbejde er udført af Isac Berger mester i København fra 1753 . Kassen er muligt udenlandsk arbejde. Et andet københavnsk lommeur i sølvkasse er fremstillet af Jacob Nicolai Witte borgerskab 1699 og et repeterur af K. Jensen stammer fra Århus se Seksten Århusrids s. 321 22 . Et tilsvarende repeterur af udenlandsk herkomst er skænket af urmagermester Albrechtsen. Komitéen har desuden erhverver et lommeur med duplexgang i kasse af forgyldt sølv udført af R. P. A. Bredrup mester i København 1824. Samlingen af ure er et bevis på at et fag ved en udholdende stræben gennem årene kan tilvejebringe så meget at det ikke alene har værdi for fagets egen snævre kreds men også kan fange det almindelige publikums opmærksomhed. Til museets keramiske samling har Den gamle By s Venner skænket et par ostindiske kopper og antikvitetshandler Bent Wohlert har foræret museet en smuk flødepotte af det tidlige københavnske porcellain . En gryde af typisk arbejde fra pottemagerne i Sorring-egnen men brugt i Hinnerup Sabro hrd. er en gave fra Den gamle By s Venner og som testamentarisk gave fra fru N. R. A. Bonnesen Aalborg 111953 s. 12
har museet fået en velbevaret koldskålsterrin af nederlandsk fajance stammende fra Kerteminde. Fra samme giver hidrører et stort senbarokt egetræschatol som efter oplysningerne ligeledes skal have hørt hjemme i den lille fynske by. I fru H. M. Munks testamentariske gave indgår også forskellige møbler bl. a. et hængeskab og fra frk. Dagmar Herskind har museet efter hendes testamentariske disposition modtaget et sybord og et pillespejl foruden et taffelur af den type der var almindelig for ca. 100 år siden. Fru Sjelle har skænket et empirechatol stammende fra Århus. Af sager til belysning af den stedlige kultur i Østjylland må først nævnes en hattekurv i løbarbejde der gennem længere tid har været brugt i Skivholme præstegård Framlev hrd. og er en gave fra arkitekt Otto Langballe Køge der også har skænket andre gaver af lokalhistorisk værdi. Gårdejer Karl Rasmussen har foræret to hegler den ene med årstallet 1787 begge stammende fra Ølstedgård Ølsted sgn. V. Lisbjerg hrd. og gårdejer Anders Sørensen har givet en omfattende samling genstande fra Høver Storring sgn. Framlev hrd. . Foruden en himmelseng og en bordfod omfatter gaven forskellige slags redskaber til belysning af arbejdslivet i fortidens gård deriblandt to smørkerner en garnhaspe med tenstol en lejle kedelskeder m. m. Fra en fjernere jysk egn stammer en primitiv brødmaskine en gave fra fru Helga Sørensen. Den har hørt hjemme på Tvis Mosegård Hammerum hrd. og repræsenterer en gammel type af hvilke flere eksemplarer gemmes i Ringkøbing Museum. Købmand A. Østergaard Nielsen har skænket et malet hængeskab dateret 1799. Det har hørt hjemme i Hampen Nr. Snede sgn. Vrads hrd. men har tidligere været andre steder i Midtjylland og det er veli det hele taget et spørgsmål om de proveniensbetegnelser der knyttes til genstande der er mere end 150 200 år gamle altid træffer det rette hvis man ikke gennem særlige undersøgelser kan fastslå at den pågældende ting har været brugt på stedet. Jyderne har altid haft stor lyst til at vandre og alene dette kan i tidens løb have medført endda store omflytninger af sagerne. Skønt den lokalhistoriske samling har så stor pladsmangel at det er vanskeligt at udstille flere sager i den er det ved forskellige omflytninger lykkedes at udstille nogle af årets gaver. Lettest var det 121953 s. 13
at anbringe et politiskilt der er skænket af borgmester S. Unmack Larsen adskilligt sværere blev det at ophænge 5 malerier af skovmøllerne syd for byen. De er en testamentarisk gave fra frk. Camilla Storm København og viser de af alle byens indbyggere kendte udflugtssteder som de så ud ved forrige århundredes midte eller lidt før da hele denne egn henlå i idyllisk ro. Mellem disse billeder er også et maleri af den gamle Varna mølle set fra mølledammen og et andet maleri af samme bygning malet af P. A. Liiders er skænket af fru Ida Vestesen Hellerup. Ingeniør Biilow har foræret et prospekt af Århus set fra nord fra tiden omkring 1850. Alle disse malerier er her ikke omtalt for deres kunstneriske værdi der hurtigt kan bestemmes men fordi de giver et indtryk af Århus og omegn som man ellers ikke kunne skaffe og som man nødigt vil undvære. Som omtalt i sidste årbog er det særlig billeder af byen og omegnen før 1850 der savnes da fotografierne efter denne tid i nogen grad holder lokalhistorikeren skadesløs. Af billeder fra denne periode har museet modtaget mange. Apoteker dr. pharm. M. N. Reimers har skænket en serie indrammede fotografier af K. Ketelsen og fra anden side har museet også modtaget ældre billeder. Den gamle By søger ved fotografering af de endnu stående dele af den ældre bebyggelse at supplere sine samlinger på dette område og ved sin negativsamling har det i årets løb kunnet imødekomme og tilfredsstille de fleste henvendelser om billedmateriale. Som allerede omtalt har museet gennem gaver og deponeringer fra Dansk Post- og Telegrafmuseum modtaget flere ting til indretningen af postgården. Mellem de øvrige gaver til denne samling må nævnes et standur fra 1848 fra Randers postkontor. Det er udført af Jens Nielsen Haumøller og formentlig hans mesterstykke. Han var født 1826 og arbejdede på Djursland. Et posthorn med årstallet 1870 er en gave fra Postbudeforeningens III. kreds og fabrikant Engel Haderslev har skænket to ældre poststempler fra denne by. Postmester Holbølls datter fru Vibeke Ljungdahl København har givet sin faders luth. Konsul Chr. Alstrup har til udstillingen af julemærker velvilligt skænket det nødvendige glas så museet nu har materiale til mindre udstillinger af frimærker dokumenter m. v. under dække. 131953 s. 14
En lille malet trækasse der oprindeligt har været brugt til at gemmelys i er en gave fra konservator P. B. Termansen og Den gamle By s Venner har skænket forskellige ting fra det i Øresund sunkne skib Snarensvend deriblandt en bøtte i bødkerarbejde og en lyseplade af messing. Kunsthandler Dam har foræret et harmonium fra Holløse Ø. Flakkebjerg hrd. . Også til håndværkssamlingerne har tilgangen været betydelig. Fru Else Wehrmann Jørgensen Hillerød har foræret en spinderok af mahogni et svendestykke fra Helsingør udført af den senere tandlæge i Århus Andreas Kjærtinge f. 6. septbr. 1835 . Et yngre svendestykke i tømrerfaget er udført af afdøde arkitekt Thestrup Brande og er sammen med den tilhørende sølvmedaille en gave fra fru Thestrup . De forskellige fag har desuden øget deres samlinger i museet. Møntsamlingen har i 1953 ikke modtaget store forøgelser idet det først er muligt at udfylde dens huller når den er blevet fremlagt og dens øvrige materiale overskueligt ordnet. Foreløbig søger man at opbygge en så vidt muligt fuldstændig samling af medailler vedrørende begivenheder og institutioner i og med tilknytning til Århus og til denne samling har museet modtaget gaver fra borgmester S. Unmack Larsen. x Museet bringer Økonomi- og Arbejdsministeriet sin tak fordi det også i 1953 ved atstille arbejdskraft til rådighed har muliggjort løsningen af forskellige opgaver. Der er i årets løb afholdt ni foredrag med lysbilleder fra museet. Blandt museets gæster i 1953 skal her nævnes intendent Arne Appelgren Vasa Finland 2. febr. inspektør Schepelern Frederiksborg 21. marts hr. Peter Wipert Fehmern Museum og intendent Stig Fogelmarck Stockholm 28. april mr. Charleston Victoria and Albert Museum London 10. juni riksantikvar Arne NygårdNilssen Oslo 18. juni konservator Opstad Sarpsborg 19. juni fil. lic. L.-G. Kindstrém Hålsingborgs Museum 25. aug. dr. R. van Luttervelt Rijksmuseum Amsterdam 4. septbr. og mr. A. K. Mills The Henry Ford Museum and Greenfields Village Dearborn Michigan U.S.A. 14. oktbr. .. Friluftsscenen i Den gamle By bragte en opførelse af Den 141953 s. 15
Vægelsindede . De dygtige skuespillere gav tilskuerne en værdifuld oplevelse og forestillingen blev ikke blot besøgt fra byen men i sommerens løb fandt mange turister fra hele Skandinavien ud til museet om aftenen. Sæsonen var vellykket og har bidraget til at fastslå friluftsscenens værdi. Den er den eneste faste institution af denne art i Jylland og dens rolige ledelse og dygtige skuespillerstab har allerede nu sikret den en smuk position. 151953 s. 16
SOLURET DEN SOLLYSE DAGS TIDSMÅLER Af AXEL V. NIELSEN Sie er i vor tid en prydgenstand syslen med solure en hobby. En stigende interesse for disse tidsmålere kunne ellers knytte den brudte forbindelse mellem nutidsmennesket og de foreteelser der umiddelbart ses forløbe på himmelhvælvingen. Et enkelt bygget solur gengiver i sin skygges gang solens daglige bevægelse fra opgangen i øst til nedgangen i vest dertil året igennem den daglige solbanes skruen sig fra den lavt liggende vinterbane op til den høje sommerbane og tilbage til vinterbanen. Det må naturligvis forudsættes at soluret er korrekt konstrueret og opstillet hvad ingenlunde altid gælder i nutiden det hedder i en amerikansk bog om solure at blandt mange nye solure i USA kan de solure der tilfredsstiller rimelige krav for tidsmåling næsten tælles på fingrene på een hånd Det var anderledes i sin tid da soluret var samfundets tidsgiver ældre solure er som oftest meget nøjagtige og de mange bevarede solure i de forskelligste typer fra det 15. til det 19. århundredeligesom en omfattende litteratur om emnet vidner om deres betydning ide dage. Det var i realiteten behovet for eksakte tidsmålere der lå bag mekaniske ure var længe upålidelige og dyre i anskaffelse. Det kan se ud som gik der en overgang mode i soluret fine navne fra astronomernes verden havde udviklet dets teori og bidraget til dennes omformning til praktisk brug men fabrikanternes udformning af ideerne kunne udarte sig til rene snurrepiberier. Sådan rummer studier over solurets historie småtræk fra hverdagens liv i svundne tidsperioder hvad er klokken var dengang som nu et af dagens 161953 s. 17
mange og hyppigste spørgsmål ligeledes krævede i hine tider som senere eksakt forskning gang på gang et klokkeslet eller en måling af et tidsrum. Først i nutiden har de mekaniske ure og den lette adgang til det korrekte klokkeslet slået soluret ud som tidsgiver Nærværende undersøgelse er foranlediget ved en henvendelse fra Den gamle By . Opgaven har været fængslende og da solure ikke tidligere synes behandlet her i landet fra mere astronomiske synspunkter blev efter aftale enkelte ure uden for museets samling inddraget i undersøgelsen. En impuls fra anden side foreligger i en afhandling om ældre solure især i Tyskland og England af direktøren for observatoriet i Bamberg dr. Ernst Zinner en af vor tids bedste kendere af astronomiens historie. Zinner påpeger bl. a. betydningen af at efterspore middelalder-solure i Skandinavien og to danske solure fra denne tidsperiode står som et tidligt forsøg på tidsmåling i Danmark. TO DANSKE MIDDELALDER-SOLURE To solure det ene på Vestervig Klosterkirke i Thy kirken med Liden Kirsten og prins Buris grav det andet på Flade Kirke på Mors stammer fra middelalderen og svarer i deres enkle form til solure fra samme tidsperiode i England Frankrig og Tyskland. I middelalderen inddeltes døgnet i såkaldte temporal-timer med dag og nat hver for sig delt i 12 lige lange timer. En time blev ved jævndøgnlige lang dag og nat men i sommerhalvåret var dagtimerne længere end nattimerne i vinterhalvåret nattimerne længere end dagtimerne . I virkeligheden ændredes varigheden af en dagtime og en nattime fra døgn til døgn og var i samme døgn af forskellig varighed på forskellige breddegrader. Følgende tabel giver med nogle få tal indblik i disse forhold Dagens længde Den temporale dagtimes længde Breddegrad Midsommer Midvinter Midsommer Midvinter o KR 14 28m gt45m me 49m Tunis Cypern 556 Århus København 5 SE 8 471953 s. 18
t timer m minutter udtrykt i timer og minutter svarende til eet døgn 24 lige lange timer. Solens bane henover himlen hæves som følge af lysets brydning i atmosfæren og dagen bliver længere der er i tabellen taget hensyn dertil. De givne tal gælder for vor tid omkr. år 1000 var vinterdagen ubetydeligt kortere og sommerdagen ubetydeligt længere men forskellen løber kun op til omkr. 1 minut. En temporal-time var for middelhavsegnene omkr. 20 minutter længere ved højsommer end ved midvinter for Danmark løb forskellen op til omkr. 50 minutter og en time i den lange sommerdag var mere end dobbelt så lang som i vinterdagen. Tidsangivelser i gamle klosterannaler er udtrykt i temporaltimer og kirkens og klostrets mange bede- og gudstjenestetimer de såkaldte horae canonicae fik deres faste pladser i denne inddeling af døgnet i de 2X 12 timer. Dagens time-deling efter middelalderlig sædvane kan stilles op i følgende skema. so horpr solopgang hora tera 1. udgangen af 3. time hora sete0 udgangen af 6. time middag Shore none udgangen af 9. time SEShOr Vesper en time før solnedgang 20 2bormcomplet solnedgang1953 s. 19
De 12 timer I XII var som engang sagt ordenstal det hed første time anden time 0.s.v. og ikke kl. 1 2... De kanoniske tider hora prima tertia.. . var derimod klokkeslet. Denne deling af dagen der på mange måder direkte var overtaget fra oldtiden kom i århundredernes løb ud for ændringer således forsvandt sexta og nona rykkede frem til middagstimen jfr. engelsk noon middag . Også natten havde sin deling de fire nattevagter med de første hanegal som et varsel om hvor langt fremskreden natten var. Klostres og kirkers faste timeplan døgnet rundt krævede midler til bestemmelse af klokkeslettet og mange småtræk fortæller om de primitive metoder man måtte gribe til. Den munk der skulle vække sine brødre til bøn kl. 2 nat kunne i sin ensomme nattevagt være henvist til at tage tiden iagt ved at synge salmer og hans hverv var lettere at udøve var også ligesom sat i system om han ved hånden havde en vejledning der var udarbejdet i det 6. århundrede af Gregor af Tours. Gregor pålægger munken at bie på opgangen af bestemte stjernebilleder forskellige billeder alt efter årstiden som følge af stjernehimlens skiftende stilling året igennem først når det opgivne stjernebillede ses lavt i øst er tiden inde til at begynde at synge og munken finder i vejledningen hvor mange salmer der skal til for at udfylde den sidste korte ventetid. Senere kom enkle ure i brug. Det hedder i en beskrivelse fra omkr. år 1250 af tilværelsen i et kloster i Dijon i Øst-Frankrig at sakristanen med klokkeringning skal kalde munkene til bøn han har til at passe det rette tidspunkt et ur og han må regulere dets gang ved at følge stjernernes løb. Det kan have været et primitivt mekanisk ur et sandur eller et vandur eller et chandelle horaire et time-lys hvor den bortbrændte længde blev et mål for den forløbne tid ligesom ind under jul vore børns lys med inddelinger. Ifølge en forordning fra Rom helt fra det 7. århundrede skal de kanoniske tider varsles ved klokkeringning det blev samfundets faste tidssignaler så vidt ud over landet som kirkers og klostres klokker kunne høres og disse tider mere end de enkelte timer delte døgnet. Når i en lybsk krønike Niels Ebbesens drab på Grev Gert beskrives og begivenheden skal tidsfæstes fortæller forfatteren at det skete kort efter at greven havde læst sine tider tidebønner . Og med den viden in mente at menigmand for blot et til to århundreder siden 191953 s. 20
i mangel af ure forstod af stjernernes stilling at bestemmenattetimen tør en lignende færdighed tillægges middelalderens mennesker . Det behøver ikke at være udtryk for en mere astronomisk tidsbestemmelse når det i folkevisen om Fæstemanden i Graven hedder Du se Dig op til Himmelen til Stjernerne de smaa saa faar Du at vide hvor Natten hun gaar alligevel de vilkår hvorunder den tids mennesker levede har stillet dem i stadig kontakt med stjernehimlen og dens hændelser. x I et samfund med så famlende en tidsregning var solure i brug. Disse ure synes i deres konstruktion i højere grad at være præget af temporal-timer og kirkens horae canonicae end være på højde med astronomiens daværende stade. Zinner har for en snes år siden sammenfattet hvad der foreligger om den danske astronom Petrus de Dacia hans virke 1 sidste halvdel af det 13. århundrede turde give et godt billede af en førende middelalder-astronom. Fra først i samme århundrede foreligger englænderen Sacroboscos udbredte lærebog Tractatus de Sphæra mund i der længe spillede en stor rolle ud over Europa fra 1500-tallet skal nævnes Oluf Luths Nogra Stycker aff thenn Frije Konst Astronomia der er en svensk sammenfatning af flere lærebøger også Sacroboscos lærebog. Men disse forfattere giver ingen metode og heller ikke praktiske vink til bestemmelse af klokkeslettet ad astronomisk vej måskei erkendelse af at den tids samfund kunne undvære mere præcise klokkeslet. Middelalder-soluret må kaldes primitivt. Soluret i Vestervig fig. 1 der er typisk består af en halvcirkel inddelt i 12 lige store felter åbenbart svarende til dagens 12 timer skyggestaven der nu mangler var en stang liggende vandret ud fra halvcirklens centrum. Zinner har beskrevet mange solure af denne type ældst af alle er den ærværdige solskive fra Bewcastle Cross i Cumberland England fra omkr. år 675. Flere solure i England fra omkr. år 1000 Saxon 201953 s. 21
Fig 1. Middelalder-ur på Vestervig Klosterkirke. Efter Ældre Nordisk Architektur. Dials som de kaldes har i inskriptioner nordiske navne fra de dages invasion over Nordsøen. Skiven på Bewcastle-soluret er ligesom i Vestervig 12-delt og har desuden et mærke på den tredie sjette og niende delingslinie åbenbart til markering af kanoniske tider. Dette går igen på adskillige solure på nogle er kun delingslinier svarende til enkelte klokkeslet trukket på andre solure er tiderne markeret ved forbogstaverne F5 NosV. Solure af denne type har en meget begrænset anvendelighed. Skyggen falder hvor soluret sidder solret lodret nedefter ved sand middag middag kan soluret vise men det er også alt bortset fra dagens begyndelse og slutning i vinterhalvåret og det kan enhver iagttage uden solur. I virkeligheden vandrer skyggen hen over skiven med skiftende hastighed som igen er forskellig på forskellige tider af året og skyggens øjeblikkelige stilling mellem de jævnt fordelte timestreger kan end ikke tilnærmet give klokkeslettet heller ikke efter temporal-timer. Mogens Clemmensen skriver om soluret i Vestervig i Ældre Nordisk Architektur 1 Særlig mærkelig er en Kvader med et indhugget Solur bestaaende af en halvcirkelformet Figur delt ved Radier i tolv Dele og forsynet med et Kors for Middagstimen samt Bogstaverne T S og N betegnende de kanoniske Dagtider Tertia Sexta og Nona Vespera har sikkert ogsaa været angivet med et V øverst tilhøjre hvor en Flis er stødt af Kvaderens Rand. De latinske Versaler viser at Soluret er fra romansk Tid og rimeligvis samtidigt med Kirken i hvis Sydmur muligvis Korsfløjens søndre Gavl det i sin Tid har været indsat som det fremgaar af Stenens Kvaderform. Det er sikkert det ældste kendte Solur i Norden og muligvis i hele Nordeuropa idet det næppe er yngre end ca. 1200.181953 s. 22
Fig. 2. Middelalder-ur på Flade Kirke på Mors. Nationalmuseet fot. Det ser mærkeligt ud at den lodrette radius med korset skulle angive skyggens stilling ved middag det ville mere naturligt tilfalde den radius der er mærket S hora sexta og i forhold til hvilken radierne 7 og N ligger symmetrisk. En forklaring synes mulig den må gives med det forbehold at man derved risikerer at have lagt en større astronomisk viden og kunnenbag dette solurs konstruktion end oprindelig tilsigtet Den kirkemur soluret sidder på ligger ikke solret men danner med øst-vest-linien en vinkel på ca. 15 grader så at kirken omtrent ligger i retningen ESE-WNW. Den omtalte korsfløjs sydgavl af hvilken fundamenter endnu findes synes meget nær at have ligget i samme retning. En skyggegiver vinkelret ud fra muren har derfor peget mod et punkt af synskredsen 15 grader til højre for sydpunktet og skyggen ved sand middag med solen stående lodret over sydpunktet er faldet skråt mod venstre og ikke lodret nedefter mod korset. En enkel beregning viser at skyggen i hele sommerhalvåret i det halve år med i vort klima langt de fleste sollyse dage ved sand middag omtrentlig har ligget langs inddelingslinien mærket med S som timestreg for dagens midte. Den særlige placering af Sexta og Tertia og Nona med kan altså være et forsøg på at tage hensyn til kirkemurens og dermed solurets afvigelse fra en solret beliggenhed. Solskiven på Flade Kirke fig. 2 sidder på en mur med en drejning mod sydvest som i Vestervig. Dette solur er også udstyret med et kors under den lodrette midterlinie men fordelingen af inddelingslinierne 221953 s. 23
Fig. 3. Timebrædttil et ækvatorial-ur. Efter Bigourdan. af hvilke to er kortere end de andre ser gådefuld ud. Er det den kyndige der i Vestervig fandt ud af hvor på skiven skyggen faldt ved sand middag der i Flade har forsøgt at finde frem til en inddeling der skulle gøre soluret bedre egnet til sit formål Eller står vi over for et symbol og ikke et solur Ifølge Zinner savnes skarpe grænser mellem symbol vindrose og solur DET MODERNE SOLUR Middelalderens inddeling af dag og nat i temporal-timer måtte som årene svandt blive for primitiv. Udviklingen gik mod mere differentierede former for menneskelig tilværelse og den krævede klokkeslet der bedre var mål for forløbne tidsrum. Temporal-timerne blev opgivet og delingen af hele døgnet i 24 lige lange timer fandt omkr. år 1400 ind i hverdagens liv astronomerne havde fra de ældste tider i deres beregninger anvendt klokkeslet af denne art. Og en form for et solur der på en enkel måde giver klokkeslet udtrykt i de lige lange timer blev konstrueret og slog igennem dette solur det moderne solur som det kaldes er af sammetype som det gængse solur i nutiden. Det afgørende princip i dette solur er at skyggestaven stilles skråt parallelt med verdensaksen og for straks at give den regel hvorefter 231953 s. 24
Fig. 4. Solur i Borgmestergårdens have øverst et nutidigt ækvatorial-ur. Den gamle By fot. staven skal stilles Den skal hælde mod synskredsens nordpunkt og hældningen vinklen mellem stav og det vandrette underlag skal være af samme størrelse som breddegraden for det sted på jorden hvor soluret stilles op. Staven vil da være rettet mod den såkaldte himmelpol et punkt på stjernehimlen der ligger Polarstjernen så nær som lidt under een grad En skyggestav opstillet efter denne regel vil være parallel med den akse hvorom jorden drejer sig verdensaksen som den kaldes. Deri ligger det afgørende for solurets konstruktion og opstilling. Tidens gang under den sollyse dag giver sig umiddelbart til kende gennem solens bevægelse fra opgangen i øst over den største højde i syd ved middagstid og til nedgangen i vest. Det ville være upraktisk at skulle tage klokkeslettet direkte af solens skiftende stilling ingen kan se mod solen og timemærker mangler på 241953 s. 25
Fig. 5. Horisontal-ur. Efter Bigourdan. himmelkuglen. En skygge kastet i det stærke sollys egner sig bedre Skyggen falder i soluret over en målestok med inddelinger for hver time evt. hver halve time så at dens øjeblikkelige stilling mellem to timemærker evt. netop på et mærke kan aflæses og det må betyde en forenkling om soluret bygges så at skyggen så at sige afspejler solens bevægelse. Denne bevægelse er med stor tilnærmelse en følge af jordens drejning om en egen akse om det er en årstid med højere eller lavere liggende solbane er bevægelsen bestandig en følge af drejningen om denne akse. Det bliver under de forhold ikke alene rimeligt men også afgørende at skyggestaven stilles parallelt med jordens omdrejningsakse så må skyggen på en enkel måde gengive solens bevægelse . Såvidt skyggegiveren. Dernæst den flade som skyggen dagen igennem vil glide henover og på hvilken timemærkerne er afsat. Enhver flade vandret lodret eller skråt-liggende plan eller krum kan anvendes og mangehånde solure kan konstrueres. De tre hovedtyper er følgende 1. Ækvatorial-soluret. Skyggen falder på en som oftest rund plade fig. 3 der er anbragt vinkelret på skyggegiveren ligesom et vognhjul på sin akse og derfor vil ligge parallelt med jordens ækvatorplan eller kun de yderste partier af pladen anvendes så at skyggen falder på en ring fig. 4 soluret foroven . Timestregerne på den runde plade vil være radier trukket med lige store mellemrum og med plads til 24 om de tegnes helt rundt radien mod pladens laveste punkt i stik nord vil være timestregen 12 middag. Ringen vil på tilsvarende måde være inddelt i 24 lige store afsnit med 12-stregen mod nord. Denne inddeling er let at begrunde. Solens daglige bevægelse er en følge af jordens omdrejning og der går 24 timer til en drejning een gang rundt. Nu svarer skyggestaven til jordaksen pladen eller ringen med timetallene til jordens ækvator og en drejning af jord og af skygge vil følges ad så at skyggen flytter sig 1 4 af en hel omdrejning i samme tidsrum som jorden fuldfører 1 24 af sin omdrejning. 251953 s. 26
Fig. 6. Vertikal-ur på Stephansdomen i Wien. Efter Zinner. 2. Horisontal-soluret. Skyggen opfanges af en vandret plan på hvilken timestregerne er trukket fig. 5 . Timestregen 12 vil være rettet mod nord vinkelret på den ligger mod øst og vest henholdsvis timestregerne 18 og 6. Alle timestreger er symmetrisk liggende omkring 12-stregen den indbyrdes beliggenhed afhænger af breddegraden for det sted for hvilket soluret er bestemt. 3. Vertikal-soluret. Skyggen falder på en lodret plan som oftest en væg fig. 6 . Den kan ligge solret eller kan afvige fra denne beliggenhed de to tilfælde må behandles hver for sig. a. Væggen solret. Timestregen 12 ligger lodret nedefter timestregerne 6 og 18 vandret ud til begge sider stregen 6 mod vest stregen 18 mod øst. Timestregerne ligger symmetrisk omkring 12-stregen den indbyrdes beliggenhed afhænger af breddegraden for det sted hvortil soluret er beregnet. Soluret kan i vinterhalvåret give klokkeslettet fra solopgang til solnedgang ved jævndøgn når solen er på himlen i 12 timer og står op og går ned i henholdsvis stik øst og stik vest vil skyggen ved solopgang ligge vandret langs timestregen 6 og vil ved solnedgang igen ligge vandret nu langs timestregen 18 ved højsommervil solen fra solopgang og indtil omkr. kl. 7 ikke kunne skinne på soluret da den står på nordhimlen og vil allerede ved 17-tiden forlade soluret idet den igen kommerfor langt med nord. b. Væggen ikke solret omend kun med mindre afvigelse . Skyggestaven vil i sin engang lovbundnestilling stå skævt mod væggen 12-stregen vil stadig falde lodret nedefter men timestregerne ligger ikke symmetrisk om den. Går væggens afvigelse fra den solrette stilling mod sydøst vil soluret fortrinsvis registrere formiddagens timer med en afvigelse mod sydvest fortrinsvis eftermiddagens timer. Et solur på en ikke-solret liggende væg stiller større krav til konstruktionen det betyder en forenkling når skiven med timestregerne ved vertikal-solure ikke holdes i plan med muren men er drejet så at den ligger solret jfr. vertikal-soluret 261953 s. 27
på Århus Domkirke over indgangen fra Bispetorvet kirkens længdeakse har en afvigelse mod ESE-WNW . Vertikal-soluret på Århus Universitets hovedbygning konstrueret af Ruben Andersen ligger drejet fra syd mod sydvest og er kendeligt usymmetrisk i sin opbygning. Jo større afvigelsen fra en solret beliggenhed er des stærkere bliver fortegningen i timestregernes fordeling. Særlige forhold indtræder hvor et solur afviger 90 grader og vender enten mod øst eller vest solure af denne art skal senere omtales. Det vil ofte være praktisk ved horisontalog vertikal-solure for at komme lettere over den solide anbringelse af skyggestaven at erstatte denne med en plade med en skråt afskåret kant denne kant overtager skyggestavens funktion og skal holde en retning i overensstemmelse med den givne regel. Det kan tilføjes at skyggestaven eller den skyggegivende kant ved solret liggende vertikal-solure danner vinklen 90 grader minus stedets bredde med væggen det er naturligt at regne vinklen ud fra væggen og ikke som ved de andre solure ud fra en vandret plan. x Det er skyggens øjeblikkelige retning der i solure af de her beskrevne typer bestemmer klokkeslettet timestreger og skygge ligger alle ud fra samme punkt solskivens centrum som det kaldes og skyggen drejer sig i sin stille gang omkring dette punkt. Men disse solure er ingenlunde de eneste typer der formår at virke som fuldendte tidsgivere. Det moderne solur hæver sig højt over middelalder-soluret det hævder sig overfor oldtidens solur ved sin enkle konstruktion. Oldtidens solur havde sit særlige princip Det var som oftest et skyggepunkt og ikke en skygge og dens retning deri sin beliggenhedi forhold til timestregerne gav klokkeslettet det var skyggen af spidsen af skyggestaven og det måtte blive spidsens beliggenhed i forhold til timestregerne og ikke hele stavens stilling eller hældning der blev afgørende for solurets konstruktion. En lodret stående skyggestav en gnomon som dens navn er eller en vandret skyggestav hvor denne bedre faldt ind i solurets opbygning blev anvendt som de mest praktiske former. En omtale af oldtidens solure ville falde uden for rammerne af den her stillede opgave omend deres problemer vil blive tangerede under den kommende beskrivelse af et Niirnberg-ur i samlingen i Den gamle By det har to bi-ure et horisontal-ur og et vertikal-ur 271953 s. 28
med henholdsvis en gnomon og en vandret liggende stav som skyggegiver. sg Et solurs tidsangivelse kræver sin særlige omtale. Et solur viser Sand Soltid gældende for den længdegrad på hvilken det erstillet op. Klokkeslet efter sand soltid falder i Århus aldrig sammen med tiden på vore ure Mellemeuropæisk Tid der er vort lands lovfæstede tid. I solens bevægelse hen over daghimlen indgår omend kun som en mindre andel jordens bevægelse i banen omkring solen. Denne bevægelse har et ujævnt træk oversig dertil kommer en ujævnhed der går tilbage til solens skruen sig op og ned over himmelkuglen imellem den høje sommerbane og den lave vinterbane. Resultatet bliver at soluret ikke går jævnt det kan på et halvt års tid vinde en halv time for næste halvår at tabe det vundne. Solurets tidsangivelse vil endvidere være et lokalt klokkeslet. Når et solur i Århus viser 12t0m ved Sand Middag som det tekniske udtryk er står solen i syd set fra Århus og fra alle steder på nordsydlinien den såkaldte meridian gennem Århus. Solen bevæger sig over vor himmel fra øst mod vest den har derfor stået tidligere i syd for København 91 2 minut tidligere og vil stå senere i syd for Ringkøbing 8 minutter senere . Solure i København vil derfor være 91 2 minut foran solure i Århus hvor solurene vil være 8 minutter foran solure i Ringkøbing disse minutter er forskel i længdegrad mellem København og Århus og mellem Århus og Ringkøbing. Alt dette var indlysende allerede for middelalderens astronomer men var for samfundet og dets trivsel helt frem til den nyere tid ligegyldigt. Der var ingen umiddelbar kontakt fra by til by og samfærdselsmidlerne var langsomme en forskel i klokkeslet ville ikke mærkes i praksis. Det måtte også mærkes meget lidt rimeligvis slet ikke at urene på tolv måneder vandt en halv time og igen tabte det vundne naturen har mere følelige rytmer som årstidernes vekslen og en naturens omskiftelighed måtte sætte sit præg på alt samfundsliv. Og de mekaniske ure under det danske klima som oftest de eneste virkende tidsgivere var af en meget bred fejlmargin og fulgtes ingenlunde ad. 281953 s. 29
Men urmagernes snilde voksede urenes gang forbedredes og de vante klokkeslet efter den ujævne sande soltid blev uanvendelige. Det førte i København til en konflikt af helt officielt præg mellem urmagerlauget universitetets astronomer og byens og regeringens mænd. Det formodes at være på foranledning af Struensee at der fra Universitets-Observatoriet på Rundetårn vistnok fra d. 1. januar 1772 hver onsdag og lørdag blev givet et tidssignal idet et flag blev sænket præcist kl. 12 middag. Allerede d. 17. februar samme år indgav urmagerlaugets oldermand en klage han skriver at det ville være fast umuligt at stille stadens ure efter det signal da det var givet efter sand soltid. Skrivelsen nåede observatoriets direktør prof. Chr. Horrebow til udtalelse men den hele sag i hvilken den astronomiske sagkundskab rigtignok ikke repræsenterede den sunde sans skal ikke trævles op her den kan læses andetsteds Men en detalje i Horrebows lange allerunderdanigste erklæring har interesse for det her behandlede tema idet den giver et indblik i hvordan menigmand ud over landet fik sit ur stillet. Mange bruger dertil solens opgang og nedgang fortæller Horrebow idet de fra Universitetets lille Almanak kender klokkeslettene hver onsdag for sol op og sol ned . Det ser så ligetil ud men almanakkens klokkeslet var efter sand soltid med dens ujævnhed så at uret kunne blivestillet et kvarter for langt frem på en anden tid af året et kvarter tilbage og almanakkens klokkeslet gjaldt for København og måtte anvendt f. eks. så langt fra København som i det fjerne Vendsyssel betyde endnu en ujævnhed på indtil 10 minutter om sommeren faldt solnedgang indtil 10 minutter senere om vinteren 10 minutter tidligere det må siges at denne fremstilling er en kende forenklet . Sådan var endnu sent i det 18. århundrede vilkårene for et svar på spørgsmålet om hvad klokkener og for at få sit urstillet. Under de forhold kunne soluret hævdesig det korrekte solur anvendt på rette måde kunne hver dag medsol give klokkeslettet indenfor ganske få minutter. Det må som afrunding til disse linier om solurets tidsregning og vort klokkeslet tilføjes at astronomerne har indført en jævnt forløbende såkaldt Middelsoltid der forekommer i dens teoretiske begrundelse et fingeret himmellegeme Middelsolen der er tillagt alle 291953 s. 30
de gode egenskaber som den ideelle tidsmåler bør have. Et kort uddrag fra Universitetets lille Almanak for år 1819 fortæller i jævne og enfoldige ord derom. Det må endvidere nævnes at den lokale andel i klokkeslettet er gjort mindre følelig ved indførelsen af såkaldte zonetider disse forhold skal ikke uddybes her. Solure kan konstrueres så at de giver klokkeslettet efter vor lovfæstede tidsregning den mellemeuropæiske zonetid idet alle timestregerne erstattes med ottetal-lignende kurver hver enkelt kurve kan siges at være sammensat af 365 eller 366 småstykker i virkeligheden korte stykker af timestreger en for hver dag i året. En fort Forklaring over de i Almanakken anførte Klofkfejlet. Man troer i Almindelighed at Solen bevæger fig eensformigt og behøver Aaret igjennem ftedje jamme Tid fra hver Dags Middag til den næftfølgende Dags Middag. Jutet mindre end dette Derfor fan ei heller et rigtigt gaaende Ubhr jom jeg den ene Middag jtiller paa 12 Slet naar Solen er i Middagen vije 12 alle øvrige Dage i Aaret. vo jom ikfe veed dette maa troe hans Uhr gaaer urigtigt. Har En f. Gr. en rigtig Soljfive og ftiller fit Ubhr den 18te Novbr. naar Skyggen falder paa Middagsftregen ligeledes paa 12 og gager den 18te Febr. i følgende Aar til Skiven oppebier Middagsftunden og finder at hans Ubr til famme Tid vijer Halv Eet faa troer han Ubret har gaaet urigtigt og Dog gik det godt thi Forjfjellen hidrører fra Solens ulige Bevægelje. Den jom derfor vil at hans Ubr ffal gage med Solen maa ftille det fnart frem fnart tilbage efter famme. Man har derfor lært at indjee at man ei fan fordre af et Ubhr at det ligejom Solen i Dag ffal gane fangjommere i Morgen hurtigere og er tilfreds naar det har en faadan jævn og eensformig Gang og det vijer famme Klvkkejlet paa een og famme Dag i to forftjellige Aar. Tiden jom et faadant Uhr vijer falder man Middeltid eller Middeljoltid. J de flefte ftore Stæder har man allerede længe ftillet Taarnubrene og andre offentlige Uhre efter den Middeltid f. Cx. i London Paris Genf Verlin Hamborg o. fl. St. Her i Kjøbenhavn ffeede det 1784 da Ubrmagerne indkom med Anjøgning om at Signalet paa runde Taarn iffe længere fom Bidtil ffeet var maatte gives med Flaget naar et Solubr vifte 12 men nøjagtigt naar et efter Midbdeltid ftillet UHr viifte Middagen. De anførte fom Grund at Folf klagede over at Uhrene ei 301953 s. 31
vilde ftemme med Flagfignalerne og derfor uden Grund tilffrev Uhrene fyeilen. Da denne Anføgning var grundet paa Villighed blev den be vilget og fra den Tid af gives der hver Onfdag og Løverdag i MiddDeltidens Middag et Signal med Flag og jamtlige Byens Uhre ftilles derefter 6. F. Degen ordentl. Prof. i Math. ved Kby. Univ. Fra Universitetets lille Almanak. År 1819. x Følgende praktiske vink turde ved lejlighed være til nytte for en historiker ligesom de kan tjene den interesserede der vil bygge et solur og gerne vil anvende det på rette måde. Ækvatorial-soluret med dets jævnt fordelte timemærker udtrykt i vinkelmål en timestreg hver 15 grader kræver ingen omtale udover hvad allerede er sagt. Fig. 7 viser timebrædtet for et horisontal-solur gældende for breddegraden 20 I5 14 HH 10 9 Fig. 7. Timebrædt for et horisontal-ur gældende for Århus bredde. Et klokkeslet kan aflæses af skyggerandens beliggenhed mellem timestregerne til 7 4. 311953 s. 32
56 grader omtrentlig bredde for Århus . Skyggestaven evt. en plade med den skråt afskårne kant skal tænkes fæstnet over 12-stregen staven evt. kanten skal udgå fra cirklen midt i billedet solurets centrum i en hældning på 56 grader mod nord. Timestregernes indbyrdes beliggenhed kan fastslås både ved beregning og ved konstruktion. Fig. 7 er tegnet på grundlag af følgende tabel der for hver enkelt timestreg giver den vinkel den vil danne med 12-stregen jfr. den på fig. 7 markerede vinkel for timestregen 13 . Tabellen gælder for bredden 56 grader tallet med fortegn der er anført ved hver vinkel er forandringen i vinklen svarende til at soluret blev beregnet for een grad nordligere bredde samme ændringer i vinklerne vil taget med modsat fortegn gælde for en grad sydligere bredde. I praksis vil et solur konstrueret for 56 grader kunne bruges over hele Danmark. Det skal tilføjes at timestregerne 7 og 19 8 og 20 9 og 21 0. s. v. ligger på samme rette linie gennem centrum. Samme tabel giver for et solret liggende vertikal-solur de tilsvarende vinkler regnet ud fra den lodrette timestreg 12 dette solur kan kun række over timerne 6 18. Breddegrad 56 Timestreg Horisontal-ur Vertikal-ur 42 020 50 020 20 11 2 12 a 6.2 4.2 .1 11 13 12.5 se 8.5 2 10 2 13 a 190 2 13.0 .3 10 14 25.6 3 17.9 .4 91 2 14 2 32500 3 25.2 .5 9 15 397 RG 292 .6 8 a 15 2 47.2 3 36.1 . 7 8 16 4 .3 44.1 .7 Tja 16 2 63.4 0 53.5 .7 7 Dr 721 64.4 .6 6 2 17 2 81.0 91 76.8 .3 6 18 90.0 .0 90.0 .0 321953 s. 33
Breddegrad 45 Timestreg Horisontal vertikal -ur 12 020 41 13 10.7 10 14 222 9 15 35 5 8 16 50.8 F 17 692 6 18 90.0 I samlinger her i landet forekommer adskillige solure der er konstrueret for sydligere bredder end vore hvorfor endnu en tabel er beregnet gældende for bredden 45 grader ved denne bredde bliver vinklerne ens for begge typer solure. Til brug ved et solurs tidsangivelse gives følgende korte tabel der for d. 1. og d. 15. i hver måned angiver det antal minutter som den sande soltid for Århus er bagefter mellemeuropæisk tid med andre ord Tabellen giver det antal minutter der i Århus skal lægges til aflæsningen på et solur for at få det rigtige klokkeslet. Denne tabel kan omregnes så at den bliver gyldig for solure andre steder i landet under anvendelse af følgende enkle regel. Hver gang et solur flyttes 15 2 km vest for meridianen gennem Århus vil tabellens tal være at forøge med eet minut tilsvarende betyder 15 2 km mod øst en formindskelse på et minut. Den her givne tabel kan i praksis anvendes for alle solure indenfor en stribe ned over Danmark 15 2 km bred og med meridianen gennem Århus som midterlinie først når et solurs distance fra denne meridian overskrider 7 4 km må tabellen ændres. Det skal nævnes at medens solurene i Århus altid går for sagte vil solure på Sjælland skiftevis være foran og bagefter når tabellens tal alle bliver formindsket med mindst 3 minutter fremkommer negative værdier som udtryk for at soluret går for stærkt . Det skal også nævnes at tabellen er et kompromis den er korrekt så længe man holder sig til hele minutter men en ny tabel måtte tages i brug hvert år skulle der også regnes med sekunder.1953 s. 34
Mellemeuropæisk zonetid minus Sand soltid for Århus 1. januar 23 minutter 1. juli 23 minutter 15. 28 15. 23 1. februar 33 1. august 25 15. 33 15. 24 1. marts 32 m 1. september 19 15. 28 m 15. 14 1. april 23 1. oktober 9 15. 19 15. 5 1. maj 16 1. november 3 4802 1850 55 4 1. juni 17 1. december 8 15. 19 15. 14 Året 1447 turde være mærkeåret i solurets historie. I det år formodes det moderne solurs principper for første gang doceret det skete i Wien og et solur på sydmuren af Stephansdomen i samme by turde være det ældste bevarede solur med skyggestav rettet mod himmelpolen . Solurenes overlegenhed overfor mekaniske ure helt op mod den nyeste tid er allerede omtalt en hjemlig erkendelse deraf forekommer i en kontrakt fra august 1640 ifølge hvilken Christian IV til Kronborg har bestilt et sejerværk og tre store solure. Den stærkestilling solurene engang indtog fremgåri lige grad af den foreliggende omfattende litteratur som af de mange bevarede solure. Litteraturen er dels matematiske undersøgelser specialistens udformning af teorien dels populære anvisninger det sammestof går naturligt igen fra bog til bog. Et engelsk antikvariat kunne i sommeren 1953 udbyde 40 forskellige bøger derom fra årene 1566 1793 hvilket kan tages som et udtryk for det store marked der har været for den slags bøger. 341953 s. 35
Litteratur om solure har også foreligget på dansk om end lidt skjult i mere omfattende behandlinger af matematiske eller astronomiske emner. I 1672 udgav matematikeren Georg Mohr sin Euclides Danicus der udkom i Amsterdam i hollandsk og dansk udgave og som først i vor tid er opdaget som en matematisk bedrift et århundrede forud for sin tid. Mohr giver deri metoder til at konstruere både en væctret Soole-vijser og en lodret Soole-vijser som Afwiger fra Sønden til Westen. Ligeledes findes i En kort og tilstrækkelig Underretning om Jordog Himmel-Kuglernes Brug København 1750 der er et til dansk oversat uddrag af en af Peder Horrebow på latin udgivet lærebog i astronomi anvisninger til at gøre horisontalog vertikal-ure. En omfattende vejledning forelå først med D. C. Festers praktiske Anvisning trykt i København i 1765. Også Ole Rømer syslede med solure der er i hans opskrivningsbog en tilnærmet metode til tegning af timebrædtet for et horisontalsolur gældende for Københavns bredde. Hvorvidt disse funderinger er blevet omsati et solur kendes ikke de bør måske som så meget i hans opskrivningsbog betragtes som matematiske adspredelser . Her i landet turde samlingen af solure i det astronomisk-historiske Museum på Rundetårn være den største. Betydelige samlinger findes mange steder i udlandet bl. a. i Salzburg Miinchen og Liége. Som oftest går det moderne solurs princip igen fra det ene solur til det andet i udformningen kan være lagt megen snilde og opfindsomhed ligesom solure kan være udformet som smukke kunstværker. SAMLINGEN AF SOLURE I DEN GAMLE BY Adskillige af solurene i Den gamle By er konstrueret for en breddegrad der svarer til dansk territorium på to solure er bredden 56 grader angivet begge ure er dateret det ene fra 1698 har til forklaring på tallet 56 ordene Elivat. Poli polhøjde det andet fra 1764 er forsynet med navnet Hans Borch . I Zinners tidligere omtalte afhandling fra 1928 nævnes en Carl van Mandern i København der omkr. 1700 fremstillede solure. Det turde alt i alt være sandsynligt at også her i landet har været en industri og et marked for solure. De af samlingens solure der kan formodes at være af dansk fabrikat 351953 s. 36
Fig. 8. Horisontal-ur fra 17-hundredetallet. Den gamle By fot. er alle horisontal-solure årstal på seks af dem ligger mellem 1698 og 1770. De er enkelt bygget men skyggestaven mangler nu på flere. Selv hvor timestregerne er indridset i en stenblok og det ses at være faldet lidt vanskeligt at gøre dette med særlig præcision tør ud fra de foretagne opmålinger alligevel sluttes at der har været gjort ærlige forsøg på at bygge korrekte solure. I fig. 8 ses et af de bedst bevarede solure. Det er en kalksten 14.5 cm i kvadrat og skyggegiveren er en jernstang der med bly er fastsmeltet i stenen. Der er over dette solur der skal være fundet ved opmudring ved Hovedgaarden Viskum Sønderlyng Herred den grove hånds arbejde men også noget solidt kan hænde en landsbysmed var mester for det. Soluret skal tænkes ligge vandret med den inddelte flade opefter og med 12-stregen mod nord. Et andet solur af samme type nu uden skyggegiver ses i fig. 9 timestregen er kun trukket fra kl. 6 til kl. 18. Fig. 10 viser et Universal-solur eller Bloksolur med ialt seks forskellige solure dimension 20X24X30 cm det bærer årstallet 1704 og skal stamme fra Hørsholm Slot. Billedet viser blokken som den korrekt opstillet og orienteret ville ses fra nordvest tre af solurene hvis timestreger bærer spor af at have været forgyldte ses på billedet . Alle skyggegivere mangler 2 361953 s. 37
Fig. 9. Horisontal-ur nu uden skyggegiver fra 1770. Den gamle By fot. Følgende solur-typer forekommer a. Et Ækvatorial-ur på den skråt afskårne flade. Denne flade er parallel med jordens ækvatorplan ligesom timekredsen i de i nutiden gængse solure jfr. fig. 4 skyggestaven har stået vinkelret op fra fladen med retning mod himmelpolen. Timeinddelingen jfr. fig. 3 spænder over timerne kl. 3 21. Dette solur har kun virket i sommerhalvåret idet solen må stå over himlens ækvator for at kunne skinne på fladen med timestregerne. b. Et Horisontal-ur på den vandrette øverst liggende flade. Uret er i funktion så snart solen er på himlen. Timestreger kl. 3 21. c. Et Vertikal-ur på den lodrette flade solret liggende mod syd Middags-uret . Uret beskinnes af solen når den står på sydhimlen i sommerhalvåret derfor ikke i dagens tidlige og sene timer. Timestreger kl. 6 18. d. Et Vertikal-ur på den lodrette flade der vender mod nord Nat-uret . Dette ur kommer i funktion i sommerhalvåret når solen i dagens første og sidste timer står nord for henholdsvis synskredsens øst- og vestpunkt. Timestreger kl. 3 6 18 21. e og f. To solure det såkaldte Oriental-ur Morgen-uret på blokkens østside og et Occidental-ur Aften-uret på vestsiden. Timestreger henholdsvis kl. 1 9 og 15 23. En udmåling af de tre af solurene hvis konstruktion er afhængig af breddegraden for det sted til hvilket soluret var bestemt fører til en bredde på omkring 54 55 grader så lidet skarpe som alle 371953 s. 38
Fig. 10. Horisontal-ur fra 1704 muligvis fra Hørsholm Slot billedet viser det korrekt opstillede ur set fra nordvest. Den gamle By fot. timestreger er mejslet ind i stenen kunne en nøjagtig bestemmelse ikke foretages. Skyggegiverne haralle seks været rettet mod himmelpolen på samme måde som det ses på bloksoluret i Borgmestergaardens have. Dette solur fig. 4 består af ialt otte enkelte ure et mod hvert af de fire hoved-verdenshjørner og solure mod sydvest nordvest nordøst og sydøst hver flade med solur er af størrelsen 13X25 cm. De fleste af urenes timestreger er delvis udraderede under vejrligets årlange slid bedst bevaret er middagsuret mod syd og en opmåling tyder på at dette solur skulle være beregnet til en bredde på omkring 55 grader. Soluret stammer fra Bredstrup Elbo Herred bredde 55.6 grad verdenshjørnerne er angivet på nederlandsk. x Der er i samlingen et horisontal-ur fra 1693 der yder mere end andre det er et verdensur i en første primitiv form. Det er en rund kobberplade 19 cm i diameter med en åbenbart fornyet lidt brutalt påloddet skyggegiver fig. 11 . Timestregernes indbyrdes beliggenhed er ved udmåling fundet nøje at svare til en bredde på omkr. 45 grader. Klokkeslettene står langs den runde plades 381953 s. 39
Fig. 11. Horisontal-ur fra 1693 verdensur med senere påloddet skyggegiver. Den gamle By fot. periferi dertil kommer elleve koncentriske cirkler hver med sin tidsskala Horae Nostris Accommodatae timer tilpassede vore som der står og ud for alle skalaer bynavne bl. a. Bantam i Ostindien Jerusalem flere europæiske hovedstæder og endelig det gamle bispesæde Skalholt i Island. Solurets funktion synes givet. Klokkeslettet efter sand soltid for det sted hvor det varstillet op kunne aflæses på normalvis og tillige samtidige klokkeslet for de elleve byer. Forudsætningen har dog været at soluret blev anvendt ikke alene et sted med den bredde til hvilken dets timestreger var konstrueret men også på en bestemt længde den længdegrad efter hvis klokkeslet de elleve skalaer var indstillet. Forskel i samtidige klokkeslet henover jorden svarer til forskel i længde og der måtte være en længde til hvilken horisontal -solurets klokkeslet hørte. Længdebestemmelser var endnu for halvtredje århundrede siden vaklende især over større distancer ud over andre verdensdele det gør sig gældende i den indbyrdes beliggenhed af de forskellige skalaer og måtte resultere i kendelige fejl i tidsangivelserne for nogle af byerne. Alligevel tør uden stærkere forbehold siges at soluret er konstrueret for en længde omtrent midtvejs mellem Rom og Paris regnet efter den tids landkort. Basel ligger på denne længde byens bredde 391953 s. 40
er 47.6 grad eller kun ubetydeligt større end bredden fundet ved udmåling af timestregernes beliggenhed. Det turde dermed være fastslået at soluret har været bestemt til anvendelse et sted i den gamle europæiske kulturegn i hvilken Basel ligger. x Rejsesolurene der i det 16. 17. århundrede var i brug overalt er rigt repræsenterede og en udviklingslinie er kendelig fra en ældre enkel type over det overfyldte solur til soluret i forfald. Fabrikanten er angivet på flere af solurene og har kunnet identificeres. Rejsesolurene er konstrueret efter deres særlige formål de kan klappes sammen til let håndterlige æsker eller der hører et etui til det sammenfoldede ur. Skyggegiverener i hvert fald på de mere udbyggede typer til at indstille i en hældning svarende til breddegraden for det øjeblikkelige opholdssted og bredden står angivet for forskellige byer. Endelig er til hastig indstilling af soluret med 12-stregen mod nord indbygget et kompas. Kompasset fik dermed en anvendelse som måtte virke ansporende på undersøgelser over misvisningen med dens forskellige størrelse fra sted til sted og dens forandring fra år til år. Betegnelsen kompas for rejsesolure blev gængs og solur-fabrikanterne kaldte sig ofte kompasmagere. Det kan nævnes at kompasnålen ofte i modsætning til senere sædvane var udstyret med pilen mod syd ligeledes at forkortelsen SEPT på vindrosen til angivelse af nordretningen er det latinske ord septentrionalis nordlig med en astronomisk oprindelse det afledes af talordet syv jfr. de syv klare stjerner i Karlsvognen der fra Middelhavsegnene altid ses mod nord. Samlingens ældste rejsesolur fig. 12 er dateret 1605 det er af elfenben og er sammenfoldet af størrelse 6X5X11 2 cm. Det virker som horisontal-ur og dets timestreger svarer nøje til en bredde på omkr. 38 grader. Skyggegiveren er en snor der holdes strakt mellem urets to fløje i den normalestilling jfr. billedet og dens hældning er målt til omkr. 37 grader. Hældningen kan ikke ændres og dette ur vil være anvendeligt alene på bredden 37 38 grader eller omtrent linien Sicilien-Pelepones. Oplysninger om urets oprindelse mangler det er fundet her i landet mellem gammelt flyttegods. 401953 s. 41
Fig. 12. Rejse-ur fra 1605. Den gamle By fot Derses på lågets indre side nogle cirkler muligvis kun et ornament men med lighed med illustrationer til det 15. 16. århundredes beskrivelser af bevægelsesforholdene i vort solsystem. Samlingens fornemste rejseur et såkaldt Niirnbergkompas er i en tidligere årbog beskrevet af Harald Mortensen Et billede viser soluret med to skyggegivere hvad også kendes fra andre ure men den øverste snor er næppe hjemlet. Her skal tilføjes enkeltheder vedrørende urets mange funktioner. a. Klokkeslettet kan bestemmes med et horisontal-ur. Skyggegiverens hældning kan ændres fra 42 til 54 grader idet snoren kan fæstnes i den lodret stående fløj på fem forskellige steder svarende til en ændring på 3 grader ad gangen det øverste af skalaen med angivelserne 51 og 54 ses på fig. 132. Til hver ny stilling af skyggegiveren svarer en ny beliggenhed af timestregerne fig. 13b viser liggende i koncentriske ringe forskellige timestreger for de fem breddeværdier i intervallet 42 til 54. b. Samme horisontal-ur kan bruges som måneur idet skyggen over timestregerne dannes i månens lys. Klokkeslettet må i så fald omregnes da det gængse klokkeslet er bestemt ved solen og månen stadig skifter stilling i forhold til denne. Måne og sol står nær hinanden ved nymåne og denne stilling vil gentages når månen har fuldført et omløb på himmelkuglen hvortil går 29 1 2 døgn. Der er et kalendarisk begreb der hedder månens alder det er det tidsrum der er forløbet siden sidste nymåne. Denne 411953 s. 42
Fig. 13a. Rejse-ur fra 1652 øverste halvdel af den lodrette fløj. Den gamle By fot. Fig. 13b. Rejse-ur fra 1652 den vandrette fløj. Den gamle By fot. Fig. 138. Fig. 13b. såkaldte alder vil være et mål for hvor langt månen har fjernet sig fra sin stilling ved sidste nymåne eller et udtryk for det samme et mål for hvor meget skyggen i månens lys ligger senere mellem solurets timestreger end den skygge skyggen i solens lys der bestemmer vort klokkeslet. Der mangler kun en slags omregning af månensalder til timer og dertil tjener et lille hjælpeapparat på bagsiden af solurets timebrædt i virkeligheden en enkel regnestok. c. Soluret foroven på den lodrette fløj fig. 132 tjener til at bestemme dels solensstilling i den årlige bane op og ned over himmelkuglen dels dagens skiftende længde. Skyggegiveren er en vandret stift der sidder i åbningen lodret over tallet 12. Skyggen af spidsen af denne stift vil ved jævndøgn stryge langs den rette linie i sommerhalvåret med højere liggende solbane langs kurverne under dennelinie i vinterhalvåret med lavere solbane langs kurverne over linien. Fra gammel tid er solens årlige bane op og ned over himmelkuglen delt i tolv afsnit de såkaldte himmeltegn fig. 14 . Tegnene er anbragt i fig. 13a i tilknytning til de linier ad hvilke skyggespidsen 421953 s. 43
De ra Himme tegn Æt Vader. HE Kraben F2 Vegten LÆ Steens æ Tyren ÆLløven BÆScorp. MG Vandm gx Tvilling PP Jomfr. 9 Skyer DE Fifkene Fig. 14. De tolv himmeltegn efter en ældre dansk almanak. flytter sig de tegn der hører til halvåret fra midvinter til midsommer findes til venstre til højre tegnene der hører til det andet halvår. Skyggespidsens beliggenhed vil umiddelbart udpege det himmeltegn i hvilket solen befinder sig og dertil dagens længde jfr. tallene fra 8 til 16 øverst 8 dagslængde 8 timer på den kurve som skyggen følger ved midvinter nederst 16 16 timer på den kurve som skyggespidsen følger ved midsommer. Ændringen i dagens længde året igennem mellem 8 og 16 timer svarer til Niirnbergs bredde til denne bredde er de mere specielt fungerende ure som det her omtalte og det følgende konstrueret. d. Det net af timestreger der ses påfig. 13b tjener til at bestemme klokkeslet efter babylonske timer og italienske timer idet en lodret stående skyggegiver anbringes i åbningen tæt midt for linienettet. De babylonske timer tælles fra solopgang de italienske timer fra solnedgang det er timer af normal længde alle 24 af et døgn men den årlige svingning i tidspunktet for såvel solopgang som solnedgang betyder en komplicering. Forudsættes for dagens største og mindste varighed henholdsvis 16 timer og 8 timer jfr. c vil middagens klokkeslet i et år variere indenfor så vide grænser som følgende tabel angiver Babylonske timer Italienske timer Sommersolhverv 8 16 Jævndøgn 6 18 Vintersolhverv 4 20 I fig. 13b kan de babylonske timer følges fra 1-tallet øverst til venstre videre over timestregerne 2 3.... italienske timer må være større da de tælles fra solnedgangen aftenen til 14. Klokkeslet efter 431953 s. 44
Fig. 15. Rejse-ur fra omkr. 1775 udstyret med både horisontal- og vertikal-ur. Den gamle Byfot. før forneden til venstre findes timestregen 10 opefter 11. . sidst tallet 23 foroven til højre. Der vil være tekniske vanskeligheder ved at tage tiden efter babylonske timer først på dagen og efter italienske timer sidst på dagen. Tidsbestemmelsen gennemføres lige så enkelt som ved andre solure. Skyggegiveren skal have en længde så at skyggens spids ved midsommer ved høj solstand løber langs bræmmen med timestregernes mange krydsninger ved midvinter med lav solstand nær tallene i nettets yderkanter. Skyggespidsens beliggenhed mellem timestregerne ved middag vil ses umiddelbart at føre til så forskellige klokkeslet som disse timer må foranledige. Så mangesidige var disse Niirnberg-kompasser beinerne Compasse som de også er kaldt. Det kan se ud som svarer nøjagtigheden ikke helt til denne kunstfærdighed. Det her beskrevne Compas bærer navnet Leonhard Miller og årstallet 1652 han fabrikerede ifølge Michel et stort antal solure men stod næppe på højde med. sine forgængere. To andre rejseure er begge mærket David Beringer der fevode i 441953 s. 45
nm tg TDI NnrI LED Fig. 16. Rejse-ur horisontal-ur. Fig. 17. Rejse-ur fra omkr. 1775 ækvatorial-ur. Efter de la Hire. Efter Zinner. Kåln i sidste halvdel af det 18. århundrede hvor han drev fabrikation af solure i stor stil. Hans solure er bygget af træplader med påklistret papir med påtrykte timestreger. Det ene fig. 15 har foruden det normalt forekommende horisontal-ur et vertikal-ur på den lodrette fløj samme snor virker som skyggestav for begge ure. Hele udførelsen er resulteret i det jævne solur. Fra samme tidsperiode eller muligvis lidt senere og muligvis fabrikeret i det nedre Rhin-område foreligger et af de såkaldte flydende solure. Soluret med dets flade med timestregerne og dets skyggegiver er bygget på en kompasnål og derfor nødvendigvis i så ringe dimension at dets betydning somtidsgiver har været minimal. Endnu tre ure til rejsebrug vil være at omtale. Fig. 16 viser et horisontal-ur med kompas til orientering så at 12-stregen rettes mod nord. Soluret er konstrueret for bredden 30 grader det kan indstilles efter den bredde på hvilken det skal anvendes så at den skyggegivende rand peger mod himmelpolen og en lille gradbue letter denne indstilling. Da soluret er bygget som et fast hele vil timestregernes beliggenhed i forhold til skyggegiveren altid være den samme og de vil gælde uanset den bredde soluret er indstillet på. Dette solurs oprindelse kendes ikke kun årstallet 1731 er angivet. Et andet solur hvis type er antydet i fig. 17 kan også orienteres efter kompas og indstilles efter breddegraden det er det normale ækvatorial-ur her bygget en miniature. Skyggegiveren kan drejes 180 451953 s. 46
Fig. 18. En universalring i anvendelse. Efter Stengels. grader den holder da igen samme retning vender nu nedefter og må bruges i den stilling i vinterhalvåret når sollyset falder nedenfra mod timekredsen. Soluret bærer navnet Lo renz Gråssl han levede henimod år 1770 i Augsburg. Endelig forekommer i samlingen en såkaldt universalring i virkeligheden et ækvatorial-ur. Fig. 18 illustrerer ringen i funktion. Den store ring består af to ringe der kan glide i hinanden så at der kan foretages en indstilling efter breddegraden jfr. gradinddelingen og de opgivne bredder for forskellige byer. Ringen holdes som vist på figuren og stilles i meridianen en tredje ring den der ses slået ud kommer da til at ligge parallelt med jordens ækvatorplan og stangen henover den store ring vil være rettet mod himmelpolen. I en sliske i stangen glider et lille sigte kun en åbning i en plade der kan føres opad eller nedad svarende til solens øjeblikkelige stilling i sin årlige bane indstilling heraf kan foretages ud fra kendskab til det himmeltegn hvori solen i øjeblikket står jfr. skalaen eller efter datoen en skala dertil findes ofte på stangens anden side . Stangen med sigtet drejes efter solen en lysplet dannes på timeskalaen og viser klokkeslettet. Der findes fint udførte universalringe op mod en halv meter i diameter der kan give det korrekte klokkeslet på minuttet. Universalringen 461953 s. 47
i Den gamle By er 7 6 cm i diameter den er signeret Johann Willebrand Augsburg. Willebrand døde i 1726. Michel omtaler hvordan fabrikationen af solure i det 18. århundrede var i tilbagegang. Nogle slægter havde fra generation til generation dyrket denne kunst de var ofte af fransk oprindelse og havde slået sig ned i Tyskland efter ophævelsen af det Nanteske Edikti 1685. Willebrand skal efter Michels opfattelse være en af de sidste i Augsburg der holdt den gamle standard Græss derimod et tydeligt udtryk for tilbagegangen. Samlingens eneste solur med Gråssls signatur er ellers et smuktlille stykke arbejde. Willebrands og Gråssls arbejdsvilkår var heller ikke som deres forgængeres. De mekaniske ure var begyndt deres sejrsgang og urmagerne stillede sig afvisende overfor de håndværkere der tidligere ville have været deres kolleger men som nu kun holdt et hensygnende fag i live. Der findes i samlingen en solring af messing og med en diameter på 4 cm. Den består af to ringe der kan forskydes i hinanden og som før brugen af solringen må indstilles svarende til den daglige solbanes øjeblikkelige beliggenhed der er på den ene ring en skala efter hvilken denne indstilling efter årstid foretages. Solringen holdes lodret og drejes mod solen så at en lille åbning i den ene ring afbildes i sollyset ved en lille lysplet mellem timestreger på den andenring. Sådanne solringe var endnu i forrige århundrede almindelige her i landet. Solringen kan ikke indstilles efter breddegraden men må konstrueres til en fast bredde dens anvendelighed kommer dermed ikke på højde med universalringens. Det er solens vinkelhøjde over synskredsen der i realiteten måles. Der forekommer den tvetydighed at solen indtager samme højde to gange om dagen idet den før middag er stigende på himlen efter middag faldende det måtte i praksis være let at vælge mellem de to klokkeslet bortset fra tiden omkring middag men da blev solringens tidsangivelse i sig selv usikker fordi solens højde på himlen i middagstimen forandres meget langsomt. ET VERTIKAL-SOLUR FRA DET 17. ÅRHUNDREDE Et solur der i sin tid sad på Nicolai Kirke i København skal beskrives som eksempel på et vertikal-solur med mange funktioner. 471953 s. 48
Fig. 19. Model af et vertikal-ur fra Nicolai Kirke i København. Københavns Bymuseum fot. Soluret eksisterer ikke mere en malet model fig. 19 findes i Københavns Bymuseum. Modellen er signeret C. P. Getreuer 5 Der foreligger intet om hvor nær modellen ligger op ad det oprindelige solur hverken med hensyn til målestok eller gengivelse af enkeltheder . Under billedet af soluret læses St. Nicolai Kirkes Sool-Skive Som tillige med Kirken af Høy- og Welædle Magistraten er sat udi tilbørlig Stand i Aarene 1738 39 40 41 og 42. Longomontanus war en Mester for den Skive Som Solen skalsit Tall wed Soole-Straaler give. Den ærlig Rømer og fornyed dette Werk 481953 s. 49
Saa Soolen widnet selv at den warret og stærk. Et saa berømet Werk som Tiden havde ælded Og som til Undergang ved Aar og Tider helded Ved Stadens Magistrat oplived blev paany Til Alderdomens Ziir og Lyst for denne By. Af M. Seehuns Longomontanus den første astronom på Rundetårn var en af Tycho Brahes elever han vendte efter Tychos død i det fremmede tilbage i 1602 blev rektor i Viborg og i 1605 professor ved Københavns Universitet. Han døde i 1647 og soluret turde være konstrueret i første halvdel af det 17. århundrede. Årstallet 1670 på solskiven kan stå i forbindelse med Rømers indsats han kom til København i 1662 og rejste til Paris i 1672. Timebrædtet er som et net af linier og kurver.Skævheden over billedet viser at soluret ikke har siddet solret den svarer til en omtrentlig retning ENE-WSW og opmålingen af et af linie-systemerne førte til en værdi for afvigelse fra den solrette beliggenhed på omkr. 13 grader. Skyggestaven har ligget ud fra ansigtet øverst i billedet fra et punkt lidt over næsespidsen staven har siddet i den normale retning og derfor skævt ud fra væggen. Dette solur har fem forskellige muligheder for anvendelse den første bygger på skyggens retning de øvrige på beliggenheden af skyggens spids. a. Klokkeslettet efter sand soltid fremgår af det typiske vertikalur med timestreger og halv-timestreger udgående fra ansigtet den tidligste for kl. 5.30 den seneste for kl. 17. b. Klokkeslettet efter de såkaldte planettimer fremgår af skyggespidsens beliggenhed mellem den anden række timestreger med udspring lavere i billedet og mærket 1 11. Dagens inddeling i planettimer har sin oprindelse i astrologien dagen blev ud fra en matematisk regel delt i 12 timer der i modsætning til middelalderens temporal -timer ikke var lige lange og de forskellige planeter blandt dem efter de tiders begreber også sol og måne men ikke jorden regerede efter tur over hver sin time. c. Skyggespidsens beliggenhed mellem de lodret stående stærkt optrukne linier hver markeret som et verdenshjørne ved linien 491953 s. 50
længst til højre må læses SWtW angiver verdenshjørnet for solens øjeblikkelige stilling. d. Skyggespidsens beliggenhed mellem en kurveskare alle hule set nedefra og stærkt krumme og mærket fra 20 til 50 den nederste kurve kunne mærkes 55 angiver solens øjeblikkelige vinkelhøjde i grader over synskredsen. e. Skyggespidsen flytter sig i dagens løb fra venstre mod højre og den bane som den følger angiver det himmeltegn som solen står i jfr. Niirnberg-kompasset dets funktion c. Der findes på Queens College i Cambridge i England et solur der blev konstrueret i 1733 og som indtil detaljer svarer så nærtil soluret fra Nicolai Kirke at der må formodes at foreligge et og samme forbillede. x Solurene i Danmark har endnu ikke fundet deres historiker. Der mangler en oversigt over solure på museer ligesom solure på bygninger kun er omtalt mere tilfældigt. Der kunne forekomme specielle typer og det turde have interesse at efterspore håndværkere som gjorde sig denne fabrikation til speciale. NOTER i R. Newton Mayall and Margaret L. Mayall Sundials. How to know use and make them. Boston 1938. Kritik af nutidige solure forekommer også i Hans Løschner Uber Sonnenuhren. Beitråge zur ihrer Geschichte und Konstruktion nebst Aufstellung einer Fehlertheorie . Graz 1906. En speciel anvendelse af soluret af ny dato er omtalt i Gunnar Pleijel Sol- og skyggestudier med soluret Arkitekten U 57.16. København 1949 . Et solur med timeinddelingerne anbragt ligesom på en dukkestues vægge tjener til at fastslå klokkeslet og varighed for direkte sol for alle årstider i værelser i en endnu kun på arkitektens tegning eksisterende ejendom. E. Zinner Tidsmaaling ved Hjælp af Sol- og Stjerneure. Nordisk Astronomisk Tidsskrift 1928 side 123. København 1928. Se også E. Zinner Die åltesten Råderuhren und modernen Sonnenuhren. 28. Bericht der Naturforschenden Gesellschaft Bamberg. Bamberg 1939. . 5 Nationalmuseet har i en skrivelse af 28. april 1952 udtalt at yderligere solure fra middelalderen ikke kendes her i landet men henviser til at flere amters kirker endnu ikke er undersøgt med henblik på udgivelse af Danmarks Kirker så at der kan foreligge flere. Dr. E. J. Dyksterhuis Oisterwijk Holland har i et brev af 2. maj 1953 meddelt at middelalder-solure ikke kendes i Holland de forekommer åbenbart heller ikke i Sverige jfr. Sten Lundwalls afhandling i Fataburen . Nordiska Museets och Skansens Årsbok 1953. Stockholm 1953 . 501953 s. 51
S Notater i middelalderlige annaler om solformørkelsers forløb især hvor klokkeslet for formørkelsen er opgivet har betydning som kontrol på vort kendskab til månens bevægelse og jordens rotation så langt tilbage. Notitser om solformørkelser fra årene 1241 og 1263 fra Essenbæk Kloster ved Randers Fjord er fremdraget til dette brug jfr. F. K. Ginzel Beitrige zur Kenntnis der historischen Sonnenfinsternisse und zur Frage ihrer Verwendbarkeit. Akademie der Wissenschaften Berlin. Abhandlungen math.-phys. Klasse. 1938. Nr. 4. Berlin 1918 . Jeg benytter lejligheden til at gøre historikere opmærksom på at astronomerne har interesse i yderligere materiale af denne art 7 Jfr. J. Fr. Schroeter Haandbog i Kronologi. 2.88. Oslo 1926. 8 Jfr. Hanen er bondens sejerværk i Peder Syvs første ordsprogssamling fra 1682. 9 Jfr. E. Zinner Untersuchungen zur Geschichte der Sternkunde. 26. Bericht der Naturforschenden Gesellschaft Bamberg. Bamberg 1932. 10 Jfr. A. Gasser L heure a Saint-Bénigne et les Cadrans solaires dijonnais. Revue de Bourgogne. 1916 17. 1 Jfr. Martin Pin Nilsson Folklig Tideråkning. Nordisk Kultur. Tideråkningen side 100. København 1934. i E. Zinner Petrus de Dacia en middelalderlig dansk Astronom. Nordisk Astronomisk Tidsskrift. 1932 side 136. København 1932. 3 Jfr. Lynn Thorndike The Sphere of Sacrøbosco and its Commentators. Chicago 1949. 4 Udgivet af Henrik Sandblad. Skrifter utgivna av K. Humanistiska Vetenskaps -Samfundet i Uppsala. 29.4 Uppsala 1935. 35 Soluret er nu udstyret med en skrå skyggestav åbenbart stillet i retning mod himmelpolen. Nationalmuseet har i ovennævnte skrivelse udtalt at det er lidet sandsynligt at denne skyggestav er den originale. 16 Jfr. fodnote 4. 17 Ældre Nordisk Architektur. 7.13. 1928. Formodningen om at soluret i Vestervig kan være det ældste i hele Nordeuropa kan ikke opretholdes jfr. soluret i Bewcastle. 1 Jfr. min artikel Middelalder-Solskiven paa Vestervig Klosterkirke. Nordisk Astronomisk Tidsskrift 1954 februar-hæftet. København 1954. 9 Vinklen der angiver orienteringen for Vestervig Kirke er udmålt på grundrids i Ældre Nordisk Architektur jfr. fodnote 17 og i Danmarks Kirker . 12. København 1942. I forbindelse dermed skal nævnes orienteringen af domkirken i Lund den omtales ofte som det helt klassiske eksempel på en orienteret kirke . Den svenske astronom C. V. L. Charlier fandt i sin tid at denne kirke ligger med sin længdeakse rettet mod det punkt af synskredsen hvor solen midt i det 12. århundrede gik ned på St. Laurentius helgendag efter den julianske kalender og kirken var år 1143 indviet til denne helgen jfr. C. V. L. Charlier Ueber die Orientierung altchristlichen Kirchen. Vierteljahrsschrift der Astronomischen Gesellschaft. 37.229. Leipzig 1902. For få år siden kunne Hans Erlandsson vise at Charliers måling af kirkens retning udført med kompas var faldet forkert ud åbenbart har naglerne i kirkemuren indvirket på kompasnålen. En måling udført med teodolit og under astronomisk bestemmelse af verdenshjørnerne gav en ny værdi for kirkens retning der afviger 5 grader fra den tidligere antagne eller 7 grader om retningen skal gælde for den ældste kirke hvis rester først er udgravet i 1941. Charliers fortolkning af kirkens orientering må dermed opgives jfr. Hans Erlandsson The Orientation of the Cathedral of Lund. Meddelande från Lunds Astronomiska Observatorium. II. Nr. 123. Lund 1948 . Herhjemme har 7orvald Køhl i sin tid undersøgt orienteringen af et større antal kirker men uden at kunne drage almene slutninger jfr. Torvald Køhl Danske Kirkebygningers astronomiske Retning. Architekten. 19.300. København 1917 . 511953 s. 52
2 Jfr. fodnote 4. 2 Himmelpolen er i den historiske tid rykket nærmere mod Polarstjernen distancen mellem pol og stjerne var i det 4. århundrede ef. Kr. 10 grader i det 13. århundrede 5 grader. Himmelpolen er altså i nutiden langt bedre markeret end i sin tid da bl. a. navigatøren havde brug for at kunne udpege dens beliggenhed. En dame hvis barndom faldt på landet på Roskilde-egnen omkr. år 1880 fortalte mig engang hvordan hun til sin store overraskelse så sin far under markarbejde i klart vejr stikke en pind lodret i jorden for af skyggens retning at skønne over om det var på tide at gå hjem til middag. Jfr. hos Evald Tang Kristensen Når husene lå solret havde vi en skure i vinduet hvorefter vi kunne se når det var middag. Morgen og aften kom af sig selv. Det jyske Almueliv. 3.96. København 1891. Villads Christensen Tidssignalet i København. Historiske Meddelelser om København . 2.457. København 1909 10. Bering Liisberg Urmagere og Ure i Danmark side 164. København 1908. 2 Det vil for solure i dimension og udførelse som de her foreliggende gennem opmåling af timestregernes indbyrdes beliggenhed kun være muligt at bestemme den tilsvarende breddegrad med en fejlmargin på flere grader fremgangsmåden stiller sig for solure på bredder større end 45 grader gunstigere for vertikalsolure end for horisontal-solure. 2 Jfr. fodnote 4. Den omtalte person turde være Carl von Mandern Frederik IV s instrumentmager. Københavns Bymuseum har en forvitret stenblok med årstallet 1668 sidste ciffer er dog nærmest gætteværk og med spor af syv solure. Blokken har tjent som forbillede for en rekonstruktion jfr. Jens Olsen Lidt om Solure. Nordisk Astronomisk Tidsskrift. 1932 side 97. København 1932. Dette bloksolur er bortset fra de syv og ikke seks solure ikke i detaljer identisk med det her beskrevne således anvendes vandret liggende skyggestave med alene skyggen af stavens spids som bestemmelse for klokkeslettet ved morgenog aftenuret. 2 Jfr. H. Michel Introduction å Pétude d une collection d instruments anciens de mathématiques. Anvers 1939 se samme forfatter Les montres solaires du Musée de la Vie Walonne å Liége. Bulletin de la Société Belge d Astronomie. 68.253. Bruxelles 1952. 30 Jfr. E. Zinner Leben und Wirken des Johannes Miiller von Kønigsberg genannt Regiomontanus. Tafel 27. Miinchen 1938. 31 Harald Mortensen Et Niirnbergercompas fra Aar 1652. Den gamle Bys Aarbog 1928 29. Aarhus 1930. Side 80. Michel giver for Millers hjemsted Niirnberg Mortensen Augsburg jfr. fodnoter 29 og 31. H. Michel Un Cadran solaire de Poche du XVIIle Siecle. Bulletin de la Société Belge d Astronomie. 67.48 Bruxelles 1945. Jfr. Enhver rask hyrdedreng havde endnu sidst i forrige århundrede sin solring i vestelommen . Fra Holbæk Amt. 28.185. København 1934. Københavns Bymuseum har venligst stillet modellen til rådighed for en måling og har tilladt at reproducere fotografiet af den. 36 Christian Peter Getreuer 1710 80 maler. 37 Morten Seehuus 1697 1744 lejlighedspoet. 3 Hos de gamle grækere findes betegnelsen Arachne træffende afledt af det græske ord for spindelvæv. 3 Jfr. G. C. Shephard Queens College Dial. The Dial 1948 May. London 1948. Astronomen P. S. Laurie Royal Greenwich Observatory England har venligst fremskaffet oplysninger om soluret i Cambridge. 521953 s. 53
KØBMANDSGÅRDEN DYNKARKEN 39 41 ÅRHUS INDLEDNING F orfatteren af nedenstående erindringer Rasmus Malling blev født i Århus 3. nov. 1835 søn af købmand Niels Malling og Jacobine Schmidt. Moderen døde allerede 3. jan. 1841. 1. juni 1873 blev han distriktsforstander ved Københavns fattigvæsen i 6. distrikt og fra 1893 i 3. distrikt. 10. aug. 1877 var han blevet gift med Emilie Constance Guldberg og han døde 4. juli 1922. Den store interesse for familien som Rasmus Malling ejede gav sig udslag i et flittigt arbejde med slægtens historie der samlede sig om fremstillingen af en stamtavle over dens medlemmer og en række erindringer om dens gård i Dynkarken. Distriktsforstanderen bestemte at optegnelserne efter hans død skulle skænkes til Den gamle By . Medens stamtavlen efter sit indhold kun kan påregne interesse hos en snæver kreds har optegnelserne om livet i købmandsgården en højere værdi. De skildrer et købmandsmilieu der nu er forsvundet og giver et førstehånds indblik i livet i den lille by som Århus dengang var. Den friskhed hvormed barndommens oplevelser bliver bevaret har tilladt Rasmus Malling at give et indgående billede af det hjem han voksede op i. Man hører ikke alene om købmandsgårdens ydre indretning dens butik arbejdsrum og lagerlokaler men får en lang række enkeltheder om hjemmets ordning og udstyr som det tog sig ud for en opvakt og videbegærlig dreng der var stolt og glad over sine forældre og deres arbejde. Det må dog ikke glemmes at dette synspunkt giver erindringerne en vis begrænsning. Rasmus Mallings fader var første gang gift med Cathrine Marie Bagge Frausing datter af Christen Bagge Frausing Borgmestergårdens besidder fra 1806 til 1840. Traditionen hos familien Frausing der iøvrigt ikke er pålidelig i alle enkeltheder vil vide at dette ægteskab var 531953 s. 54
ulykkeligt og livet i den gamle købmandsgård har måske ikke været fuldt så idyllisk som Rasmus Mallings erindringer giver indtryk af fordi de ser alt ud fra drengens bevidsthed der uvilkårligt har dvælet ved det bedste. Først i en fremrykket alder gik distriktsforstanderen i gang med at fæste sine barndomsindtryk på papiret. Manuskriptet indeholder 72 paginerede sider i et lille kvartformat af hvilke de første 50 rummer erindringer. Renskrivningen synes at være begyndt 19. nov. 1899 og de første 25 sider skrevet indtil foråret 1900. Efter en standsning har distriktsforstanderen atter taget fat i juli 1915 og afsluttet sine optegnelser samme år. De er her gengivet bogstavret med enkelte skrivefejl rettet uden bemærkninger herom ligesom den ret regelløse tegnsætning er lempet efter nutidens brug. Et afsnit om handelsbetjenten Peter Laurentin Kold er flyttet hen til det sted i skildringen hvor Rasmus Malling ved en note har ønsket det indsat. Efter de egentlige erindringer er der tilføjet en liste over købmandsgårdens sølvtøj på auktionen efter Niels Mallings død 1862 idet Rasmus Malling har indsat den originale liste fra boet og fortsat den med sine egne optegnelser over familiens pretiosa ialt 5 sider . De er her trykt som et tillæg derimod er nogle korte bemærkninger om gårdens senere historie indtil den 1898 gik ud af familiens eje udeladt da de kun gentager indledningen til erindringerne. Bagest i manuskriptet er indklæbet et fotografi af gården set fra gaden 1909 et fotografi af familiens holstenske vogn fra 1860 erne der er ledsaget af en kort beskrivelse og 2 fotografier af gårdspladsen fra 1909. Disse billeder suppleres af to meget skitsemæssigt udførte planer af gårdens indretning indklæbet på side 53 og 55 i manuskriptet . Til dette er desuden heftet 8 sider med opklæbede fotografier visende gården set fra gaden en silhouet af købmand Rasmus Malling og hans første hustru Margrethe Kaarsberg samt gårdspladsen efter en akvarel af Chr. Blache. Familien Malling stammer fra smakkeskipper Niels Mortensen Malling der blev født 1717 i Malling i Ning hrd. og tog borgerskab i Århus 1740. På grundlag af Rasmus Mallings samlinger skal nedenfor gives en kort oversigt over slægtens ældre led. Niels Malling der døde 1787 blev gift med Anna Marie Rasmusdatter Hasle der døde 1818. Hun var hans anden hustru idet hans 541953 s. 55
første Mette Marie Thomasdatter var død 19. septbr. 1756. Af skiftet dette år fremgår det at familien uden at være velstående kunne svare enhver sit idet boet efter fradrag af gæld blev opgjort til 417 rdlr. 1 mk. 14. sk. Listen over familiens sølvtøj viser kun en beskeden mængde sammenlignet med den tilsvarende fortegnelse fra 1862. Den bestod af 6 sølvskeer med en vægt af 18 lod takserede til 9 rdlr. et krus med sølvlåg på 9 lod til 4 rdlr. 3 mk. et hovedvandsæg af sølv til I rdl. en guldkæde på 8 lod til 64 rdlr. og en treleddet ring til 3 rdlr. Med Anna Marie Rasmusdatter havde Niels Malling 4 børn af hvilke de to yngste døde tidligt og den tredie Mikkel blev købmand i Ålborg. Det fjerde barn var Rasmus Malling der blev født 19. septbr. 1767. 1794 fik han borgerskab som købmand men hans start har sikkert været ret beskeden da det af en skifteforening fra 1786 fremgår at han ligesom de andre børn kun skulle have 300 rdlr. ved faderens død. Samme år som han tog borgerskab blev han gift med Margrethe Pedersdatter Kaarsberg enke efter købmand og kirkeværge ved domkirken Jens Andersen Schmidt. Efter hendes død 1806 blev han gift med hendes broderdatter Cecilie Marie Kaarsberg der døde 1841. Hun var datter af købmand Andreas Kaarsberg der var mellem direktørerne for det en kort tid eksisterende Aarhuus Westindiske Handels Selskab Rasmus Malling døde 1826. Antagelig har han haft en del handel på Norge. I nogle løse optegnelser som distriktsforstanderen har føjet til erindringerne berettes det at da prins Christian Frederik efter at have frasagt sig den norske krone 4. nov. 1814 kom til Århus blev Rasmus Malling med andre borgere forestillet for ham og prinsen skal ved denne lejlighed have ytret De har været heldigere i Norge end jeg min gode Rasmus Malling. Et sidestykke til disse erindringer foreligger i Johs. Larsens bog Jeg kan huske Kbh. 1950 der giver en skildring af faderens købmandsgård i Kerteminde. Den indeholder dog langtfra den samme fylde af enkeltheder. NOTER i Christen Frausing Borchs Erindringer. Den gamle By s Aarbog 1936 37 60. Ifølge sine aktiebreve fungerede Aarhuus Westindiske Handels Selskab 1783 86. Om det se J. Hoffmeyer Blade af Aarhus Bys Historie II Kbh. 1911 154 55. 3 Om Christian Frederiks hjemrejse fra Norge se Hist. Tidsskr. 5 III 446 52. 551953 s. 56
1908. Porthammer fra gården Dynkarken 39. Efter Aarhus med Billeder af J. Ølsgaard 1905 249 RASMUS MALLINGS ERINDRINGER Den 9. Mai 1794 blev efter kgl. allernaadigst Bevilling dateret 18. Februar næstafvigte Ungkarl Hr. Rasmus Malling Kiøbmand her i Aarhus og Enke velædle Madame Margrethe Kaarsberg sal. Jens Schmidts copulerede i hendes Gaard her i Domsognet. Deres Forlovere have her egenhændig underskrevet P. Klitgaard Christen Miller. Ved dette min Bedstefaders første Giftermaal kom den gamle Kjøbmandsgaard Matr. No. 54 af Aarhus Bygrund med Bygninger under Gade No. 39 og 41 i Dynkarken med et Grundareal af 4373 Kvadratalen g. M. i Familiens Eje. Den beholdt den i 104 Aar indtil den ved Auction Fredagen d. 20. Mai 1898 solgtes til Grosserer Dreyer og vare Ejerne i denne lange Tid Rasmus Malling min Fader Niels Malling hans Enke Mathilde Malling f. Linnemann og hendes Børn og endelig John Gaarn Malling Søn af min Farbroder Kjøbmand Andreas Malling. Den oprindelige gamle Gaard bestod kun af et 8 Fags Forhus med Sidelænge 2 etaget hvortil min Bedstefader føjede et højere 2 etaget Forhus med Port og 8 Fag Hus kort efter sit første Giftermaal. Der staar over Porten hugget i Bjælken AO RNM. X MPK 1795 Rasmus Nielsen Malling Margrethe Pedersdatter Kaarsberg . Det laveste Forhus var opført af Bindingsværk ligesom alle Sideog Baglængderne i Gaarden med Undtagelse af Kostaldens underste Deel der var Grundmur. Forhuset havde Egetræs Bindingsværk i mine Drengeaar endnu saa solidt at man kun med Besvær kunde slaa et Sømeller bore i det dog var Formuren til Gaden Grundmur sat uvist paa hvilken Tid. Der findes i et af min Bedstefaders Breve 561953 s. 57
Købmandsgården set fra Dynkarken. Fotografi efter en tegning eller en akvarel vedlagt distriktsforstander Rasmus Mallings erindringer. På beskuerens venstre hånd huset fra 1795 derefter den ældre bygning med det i erindringerne omtalte karnapvindue og på højre hånd enkesædet. i Aaret 1824 i Juli til hans Steddatter gift med Major Grosserer Hansen Nyhavn No. 10 Kiøbenhavn en Bemærkning om at han byggede og at de om Natten maatte holde dem i Alkoven og at der var Nattevagt i Stuerne men denne Bemærkning kan lige saa godt gjælde Gavlen da Naboejendommen blev bygget. Det høiere Forhus var helt Egetræs Bindingsværk med Stenene lagt i forskjellig Stilling rimeligviis som Ziir og megetsolidt. Det havde vistnok oprindelig havt Svalegang til Gaarden i det østre Hjørne sad der i mine Drengeaar endnu et Stykke med Trappe fra Porten og med Indgang til et stort Loft over Porten. Det blev senere omdannet til Børnekammer da mine Stedsøskende voxede til og blev sat i Forbindelse med Soveværelserne paa liste Sal og udmærkede sig navnlig ved sin Størrelse en stor Bilægerovn med Tromle der kunde varme Nat og Dag og Barnepigen Mette et meget stramt Fruentimmer der regjerede her enevældigt. Det vedblev at beholde sin Udgang til Trappen og Svalen som Reserveudgang. I den gamle Gaard med sit lave Forhus og som den var i Jens Andersen Schmidts Tid har der ikke været megen indvendig Plads. 571953 s. 58
Rester af dørlukker nu anbragt på døren ud til gården i længen Dynkarken 41. Muligt samme der omtales i erindringerne som siddende i gadedøren. Fot. oktober 1951. Gaardspladsen synes at have været rummelig Bagbygningerne der begrændsede den vare meget gamle paa den ene staar Aarstallet 1779. Paa det høje Forhus Plads har der sandsynligviis tidligere været smaa Huse ligesom Naboejendommene som ere blevne kjøbte for at give Plads for dette jeg har ikke kunnet faae det at vide bestemt. Jens Andersen Schmidt den tidligere Ejer var en meget velfornemme Mand og Kirkeværge for Domkirken. Han ligger derfor begravet der medens hans Enke Margrethe Kaarsberg blev begravet paa St. Olufs Kirkegaard. Jeg kan erindre at hans yngste Søn Jens Jensen Schmidt Kjøbmand Lysestøber etc. som vi uartige Drenge kaldte Tællepikkeren han kaldtes ogsaa zweimal Jens und dreimal sex ifølge en gammel Anekdote om ham og som paa sine gamle Dage var en rar og brav gammel Mand har fortalt mig at der en Dag kom Bud til ham fra Domkirkeinspektionen om han vilde lade den Gravhvælving istandsætte hvor hans Faders Kiste stod da den truede med at styrte sammen den maatte ellers kastes til. Da han ikke havde Raad til at istandsætte den maatte han gaa ind paa det sidste Forslag men han ønskede først at se sin Fader da han som født efter hans Død aldrig havde set ham. Dette skete Kisten blev lukket op og der var kun et Skelet at se Hovedindgangen var igjennem Gadedøren en solid Egetræs Dør ret smukt udstyret og med en udskaaret vaselignende Dekoration i 581953 s. 59
det øverste Felt ind i en lille Forstue lukket indvendig med Dør med Klinke den havde Fjeder med et stort Lod for at holdes lukket . Naar man gik igjennem den Dør lod man den altid falde i efter sig det Smæk den da gav kunde høres langt omkring og var om Aftenen naar den ved 81 2 Tiden faldt i efter min Fader der gik paa Klubben Tegn for os Børn til almindelig Frihed og Hallo til Kl. 10 2 omtrent. Dog maatte man helst holde sig nogle Minutter i Ro indtil Luften var helt ren det kunde nemlig hænde at han kom tilbage efter at have set op ad Huset udenfor og paatale at en Luge eller et Vindue ikke var lukket eller lignende igjen et Smæk med Døren og saa var man sikker. Fra Forstuen kom man ind i Husets største Stue Kjøllestuen . Den havde ikke mindre end 7 Døre og 2 Trappeopgange til Gaden Gaarden Værelserne nede og ovenpaa og havde sit Navn efter den store Skorsten med Ildsted der havde sin Plads midt paa Væggen til højre i den søndre Ende af Stuen. Paa dette Ildsted var der stærk Ild af store Favnestykker Bøgebrænde fra tidlig Morgen til Aften Kl. 8 9 i den Tid om Vinteren der gjordes Malt. Den førte Varme til Maltapparatet den saakaldte Gris der havde sin Plads ovenover lste Sal paa Loftet og var en lang Murstensbygning i Lighed med et Hus hvis Tag var store løse hullede Jernplader hvor paa det fugtige Byg blev lagt til Maltning. Der var overmaade hyggeligt i denne Stue især en Vintermorgen naar den stærke Ild oplyste og varmede Omgivelserne. Den var tillige Boutikstue og Opholdsstue for Bønderne der handlede med Huset og kjørte i Gaarde for Arbeidsfolkene. De brugte en kold Dag at tage Gløder fra Skorstenen og rulle dem op og ned i deres Træsko for at varme Fødderne. Om Aftenen blev de tiloversblevne Gløder fejede sammen under Asken i en Krog af Ildstedet for at bruges til at tænde op med den næste Morgen. De maatte ikke forstyrres og det var kun i Smug vi som Børn listede os til at stege Kartofler i dem. Naar Ildstedet ikke blev brugt lukkedes det med to store Jerndøre der paa hver Halvdel havde en stor rund Roset med en Knup i Midten og lignede et Par Bryster. Foran paa Gulvet stod der altid et Par meget store langagtige Stegegryder af Jern der rimeligvis havde været brugt i Huset tidligere da man i Kjøkkenet 591953 s. 60
Bordet fra køllestuen nu i Borgmestergården i Den gamle By . havde aaben Skorsten men nu brugtes til at samle Asken i da den som Bøgeaske var værdifuld til Vadskelud. Lige tilhøire naar man kom ind fra Forstuen stod der under de to Fag Vinduer et stort Egetræes Bord med Kuglefødder og rundgaaende Fodskammel omgivet af 3 Bænke langs Langsiden under Vinduerne og for begge Ender. De to for Enderne var tillige Kasser som kunde lukkes op den ene blev under første Krig 48 50 sendt til Kjøbenhavn fyldt med Husets bedste Ting den nærmest Kontordøren havde Tremmeryg. Til Bordet hørte en stor Kobberlyseplade til et Lys der tændtes naar Mørket faldt paa. Om dette Bord forsamlede Bøndernesig og her spiste Daglejerne og Gaardens Karle deres tørre Mad. Ved Siden af Bænken med Ryg paa den søndre Væg var en Glasdør til det lille Kontor den var indenfor forsynet med et grønt Gardin. Derefter komK jølleskorstenen Gangen til det store Kontor den lukkede Trappe til Værelserne paa 1ste Sal over det lave Hus og til Støbeloftet den lille Gang til Spisestuen Døren til Bagstuen forsynet med et Knopglas Døren til Gaarden imellem hvilke to Døre der stod en stor blaamalet Kiste Lysekisten hvori opbevaredes de Lys som brugtes i Løbet af Vinteren 601953 s. 61
Bænken med tremmeryg fra køllestuen nu i Borgmestergården i Den gamle By . og som kjøbtes i Kristiansfeldt. Ovenover var et Bord fæstet til Væggen naar det ikke brugtes. Det kunde med sine to Ben slaaes ned over Kisten og herfra foregik Mælkeudsalget Morgen Middag og Aften ligesom der ogsaa i et lille smalt Vindue med Knopruder paa et Tværtræ hang de daglig brugte Bismere. Derefter kom Trappen til Værelserne paa Iste Sal i det store Hus Dagligstuedøren og endelig Boutikken Resten af Stuen til Gadedøren. Boutikken havde i tidligere Tider ligget i Hjørnet fra Gaarddøren til Dagligstuedøren hvor ovennævnte Trappe nu er. I mine Drengeaar og senere indtil John Malling kjøbte Gaarden af mine Halvsøskende og forandrede hele Kjølstuens Indretning laa den fra Dagligstuedøren og til Gadedøren indbefattende de to Fag Vinduer til Gaden. Flytningen der formodentlig er sket da min Fader blev gift var jo egentlig ikke heldig da man altsaa fra den ikke mere kunde se ud i Gaarden og føre Tilsyn med hvad der foregik. Den bestod af en Disk med Bræddeskillerum for Enden og til Loftet der aflukkede Boutikken paa den sydlige Side og et Skillerum med Dør mellem den anden Ende af Disken og Dagligstuedøren af denne Form og lukkedes med en stor Klap der om Dagen x Her findes en utydelig tegning af butikkens indretning. Den har formodentlig lignet den butik der er skildret i Rasmus Nielsen Aarhus i Fyrrerne 1901 s. 20. 611953 s. 62
Indbygget vægskab med knopruder fra Mallings gård nu i Borgmestergården . Muligt det samme der omtales i erindringerne som gemmested for bismerne. heftedes op i Loftet og hvilede i en Fjederfanger til høire Reoler med Krydderiskuffer til venstre paa en Hylde i Høide med Disken Tønder staaende paa Enden med Haner til Brændevin Edike og Mjød og under Hanerne en lang Trærende til Spildet. Naar Bønderne skulde have en rigtig exstra Snaps fik de af Renden den kaldtes en Polak rimeligvis endnu en Erindring om Polakkernes grusomme Fremfærd mod Befolkningen i forrige Tider. Under Disken var der Bøtter med grøn Sæbe der leveredes Kunderne paa grovt graat Papir med en Træspade der altid stod i Bøtten. Imellem Vinduerne var et fast Bord med Klapper og Hylde under ved hvilket Peter Kold altid nød sine Maaltider og over dette en Vinde med Hyssingstrik . Regjerende egenmægtig i denne Boutik og nærmeste Omgivelser var vor gamle Handelsbetjent Peter Laurentin Kold saa egenmægtig at han blev fornærmet naar min Fader behagede at se ind i den jeg tror nok at han undertiden gjorde det lidt paa Dril. 621953 s. 63
Peter Laurentin Kold var en gammel Handelsbetjent som kom i Tjeneste hos min Fader 8 Dage efter min Fødsel altsaa formodentlig 11. Nov. 1835 han var født den 9. April 1814 i Aarhus som Søn af Kjøbmand Hans Jacob Kold f. 1769 død 4. Jan. 1835 og hans 3die Hustru han var gift 4 gange Jacobine Kirstine Laurentin f. i Aarhus d. 16. Juni 1784 død 16. April 1814 Datter af Kjøbmand Agent Peter Laurentin paa det lille Torv boende i den senere Lazarus Gaard død 1819 og Dorthe Marie Assendrup død 1832. Peter Kold blev i Kjøbmandsgaarden i nogen Tid efter min Faders Død i 1862 men fik sig saa selv en Forretning saavidt jeg husker i Hjørnestedet af Aagade og Skolegade Persejernet kaldet men den gik ikke videre han var ude af sine gamle Folder. Han led senere en Del af Stensmerter tog til Kiøbenhavn for at blive opereret paa Kommunehospitalet men døde forinden hos min Søster Marie gift med Professor Chr. Blache Østerbrogade 37 der havde taget imod ham som Gjæst d. 26. September 1877. Hans Lig blev sendt til Aarhus hvilket Brødrene Stigaard sørgede for og begravet paa den ny Kirkegaard paa Knudriisbakke. I den gamle Kjøbmandsgaard havde han sit Værelse over min Faders Kontor ad en mørk Trappe ved Siden af Indgangen til Kontoret der tillige førte til Pigekamret Jomfruburet Fadeburet Røgkamret og til Trappen til Støbeloftet. Det var et ret stort Værelse med to og et halvt Fag Vinduer lavt og ikke videre hyggeligt med en stor firkantet gammeldags Brændekakkelovn hvori der aldrig var Ild. Det var møbleret med en stor Træseng et smukt Nøddetræsbord og 2 Lænestole med Fjedre som han havde vundet i et Industrilotteri og ikke passedetil det øvrige tarvelige Møblement et Skab nogle Stole Vadskebord etc. Disse Lænestole med broget Betræk solgte han siden til min Fader der anbragte dem i Salen hvor de heller ikke passede sammen med det gamle solide Mahognimøblement . Kold var en stor Original men et udmærket solidt og trofast Menneske der hang over Huset som han ganske hørte til og hvis Velfærd i Tykt og Tyndt han tog Deel i. Vinter som Sommer stod han op som den første paa Pletten og overvaagede saa Huset hele Dagen indtil han gik i Seng Kl. 10 om Aftenen. Boutikken og Pakhusene Brænderi og Kostald Karle og Piger Høns og Ænder og Gjæs og Børnene ikke at forglemme alt havde han et vaagent 631953 s. 64
Øje med og tog sig af endog udover Kl. 10 naar han f. Ex. beordrede Paraplyer og Overtøi afsted til Theatret dersom Børnene vare der og det blev Regnvejr eller Vognen skulde afsted og hente dem fra Bal. Hanspiste altid i Boutikken ikke engang paa Høitidsdage eller -aftener vilde han spise ved Familiebordet kun en sjelden Gang f. Ex. min Faders Begravelsesdag spiste han til Middag sammen med os andre. Høitidsaftenerne Jule- Nytaars- og Mortensaften bestod hans eneste Fornøjelse i at spille Dam tværs over Disken med Husets gamle Snedker Skov. Kold var høj og stærk bygget altid med Trætøfler og et stort hvidt Forklæde meget proper og sirlig om Søndagen meget fiint paaklædt. Han kunde tage et ordentligt Tag med Bønderne dersom de fik en Taar over Tørsten og gjorde Spektakler i Kjøllestuen eller Gaarden. Han var en Ven af Theatret og saaes der Søndag Aften altid paa en bestemt Plads i Polyhymnias gamle Theater allerbagest og mod Væggen midt for den midterste Gang. Præcis Kl. 10 lukkede Kold Boutikken og Gadedøren efter først at have staaet et Øjeblik i den og hørt Domkirkens Klokke ringe og saa var Fæstningen afspærret fra den øvrige Verden der gaves ingen Gadedørsnøgle. Kjøllestuen havde Plankegulv og Bjælkeloft men var saa lav at min Fader der var Captein i Borgerskabet og en Tid i Fyrrerne Stadshauptmand ikke kunde staa opreist under Bjælkerne han var en høi Mand med sin Chakot med den høie Fjer paa. Fjeren var fæstet foran i Chakoten og havde røde Fjer inderst og hvide yderst der faldt ned fra Fjerstokkens øverste Ende som et Springvand syntes vi Børn altid. Naar han skulde til Tjeneste i fuld Uniform tog han først Chakoten paa i det Øjeblik han gik ud igjennem Gadedøren saaledes at han havde den paa naar han kom ud paa Gaden. Fra denne Stue førte en lille Gang mellem Trappen til Lofterne og Kamrene ovenover og Skorstenen til det store Kontor en to Fags dyb Stue der oprindelig havde været Dagligstue i Bagvæggen havde der i ældre Tid ogsaa i min Bedstefaders været Glasdøre der førte ind til en Alkove der var Sovekammer for Fatter og Mutter. Dette Arrangement forsvandt da det ny Stuehus blev bygget Dørene 641953 s. 65
muredes til og paa den anden Side blev Rummet nu til Kammer for Husjomfruen med Udgang til Barnekammeret eller Ammestuen som den hed der gik ned i Sidehuset med Vinduer til Nabogaarden og Dør til Bagstuen og som med sin østre Væg stødte op til Bryggerset . I Ammestuen regjerede Dorret Dorthea min Søsters gamle Amme egenmægtig min den lusede Karen som min Fader kaldte hende har formodentlig ogsaa regjeret der men det har jeg ingen Erindring om. Hun kaldtes saaledes fordi hun engang da jeg var ganske lille præsenterede mig for Bedstemoder og Tanter i min bedste Stads og disse opdagede at der krøb en Lus i den deilige Drengs Øjenbryn. Hun kom i mange Aar og fik lidt Hjælp af min Fader. Hvor hun blev af senere ved jeg ikke. Dorthea derimod blev gift med Søren der tidligere havde været Brænderikarl og Kudsk for Fader men senere tjente hos Kjøbmand Hans Broge paa Mindegade de kjøbte dem et lille Hus i Spanien hun fik en Datter saa gammel hun var og havde det godt til sin Død. Jeg kan huske at hun udbad sig i Brudegave et stort Slagbord der stod i Ammestuen og hvorved hun mangen en Gang havde trakteret Børnene med sin Yndlingsret opstuvede Kartofler og det fik hun. Kontoret var i min Bedstefaders Tid gulmalet med en lille Guirlande øverst den søndre Væg træpanelet i Felter saaledes som det sees paa et lille Maleri af ham siddende i sin Kontorstol foran sin Pult rygende af sin Merskumspibe. Maleriet tilhører nu min Halvbroder Overretssagfører Gustav Malling. Der sees ogsaa en Kanapé med Puder paa dette og hans Hund Perle i mine Drengeaar stod Kanapéen der endnu. Kontoret hed senere da det store Hus var bygget ifølge Breve til Majorinden Den lille Dagligstue men det kunde mulig ogsaa være en Betegnelse for den i min Tid kaldte Bagstue. Værelset var gjerne gult- eller graamalet og møbleret med min Faders Pult ved Væggen ind til det lille Kontor ved Vinduet ovenover hang et lille Maleri af Vilhelm Melbye som Fader engang vandt paa en Udstilling og som jeg nu ejer for Enden af Kanapéen Perlebordet med et Pibebrædt fuldt af Merskumspiber ovenover i Krogen et stort engelsk Uhr i Mahogni Kasse paa Væggen modsat Vinduerne et Brevskab indeholdende Handelscorrespondancé og en god gammeldags Kakkelovn 651953 s. 66
af den norske Slags som dog senere maatte vige for en mere moderne da det blev mere Brug at brænde Kul. I Brevskabet var forneden et større Rum hvori stod en gul lakeret Brødbakke med pletterede Hanke gjerne fyldt med 1 2 Skillings Tvebakker de vare bestemte til at traktere Bønderne med tilligemed en Snaps Rom naar de fik deres Afregning paa Kontoret for leveret Korn Smør etc. Husets gamle Grævlingehund Uranus ligesom ogsaa efter dens Død Keiser en lav gul spidsnæset Herre med opstaaende krummet Hale vidste ogsaa altid hvor Bakken stod og forstod fortræffeligt at liste Skabsdøren op og forsyne sig. Paa Væggen over Perlebordet hang der et Pibebræt med Merskumspiber hvoraf der sjeldent blev røget. Min Fader røg ikke meget gjerne kun en Cigar naar han gik paa Klubben om Aftenen vi Drenge røg ikke de yngre maaske noklidt senere i Tiden i Smug jeg lærte ikke at ryge før jeg kom til Kiøbenhavn som Student. I Værelserne var det absolut forbudt at ryge medens min Fader var Enkemand efter min Moder blev der røget af Merskummerne naar der var Herreselskab. Høitidsaftener Jule- Nytaars- og Mortensaften har jeg undertiden set min Fader røge af en af disse Piber han gik da ikke i Klubben og vi Børn maatte spille for ham hvad vi forresten ikke altid gjorde med Lyst hvad der var en stor Skam da det aabenbart glædede ham der var musikalsk og i sine unge Dage havde spillet Guitar en dejlig spansk Guitar som jeg endnu ejede i 1883 da den blev mig franarret til en af den missionsgale Præst Moes Sønner der fingeredes brystsyg jeg har senere forhørt om den hos Slægten Moe men de kjendte den ikke eller vilde ikke. Min Faders Noder har jeg endnu. Over Kanapéen hang engelske Billeder af Husets Skibe i min Bedstefaders Tid Galeasen Den gode Hensigt af Aarhus set baade fra Siden og bagfra som Skik var paa den Slags Billeder i min Faders Tid hans Skonnert Isabel som han var megetstolt af. Hensigten og Jagterne hvoraf der var flere i smukke Mahogni Rammer der var en der bar Margrethe Kaarsbergs Navn bleve senere forviste til min Faders private Retirade paa Trappen til 1ste Sal der indeholdt tilsidst et helt Billedgalleri. Perlebordet er et lille firkantet Bord med runde forgyldte Hjørner og Kant hvidt lakeret med buede Been og Rococo Dekorationer 661953 s. 67
Pladen til det i erindringerne omtalte perlebord nu hos malermester N. Chr. Blache Vedbæk. ogsaa forgyldt paa Benene. Pladen er lavet af temmelig store Glasperler blaa gule røde sorte hvide i Rococobaand og midt paa en stor grøn Papegøje paa en Gren med Blade efter Sagnet kjøbte min Bedstefader det paa en Auction i Aarhus til sin første Kone Margrethe Kaarsberg efter hvem vides ikke. Det skal være lavet af en Glarmester i Aarhus og havde oprindelig to smaa Plader af Træ med et Øie i til at trække ud hver i sin Ende der løb i Slidske under Bordpladen formodentlig var Bestemmelsen med dem der paa at sætte Lys eller lignende da det rimeligvis har været brugt til Spillebord i Tiden ere de gjorte faste for at styrke Bordpladen der begyndte at kaste sig lidt. Jeg kjøbte det paa mine Forældres Auction efter min Faders Død da hans Enkesolgte hele Indboet og ejer det endnu. Perlerne ere nedlagte i en sort haard Masse Stoffet kjendes ikke en af mine afdøde Venner Hancke der var fra Vendsyssel har fortalt mig at han der paa en Gaard har set et Par Skabslaager der vare lavede paa en lignende Maade 671953 s. 68
Mellem Kontoret og Kjøllestuen paa den anden SideK jølleskorstenen laa det lille Kontor med Dør ind til det store og en Glasdør med grønt Gardin for ud til Kjøllestuen der var i dette kun Pladstil en høi Pult med høi Stol til Handelsbetjenten naar der blev holdt en foruden Kold. Vinduet var Karnapvindue for at man kunde se til begge Sider hvem der kjørte ud og ind af Mindeporten og hvem der kjørte ind ad Gaardens Porte. I dette Vindue har vi som Børn skjult os mangen en Gang naar der legedes Skjul eller Fjæl Kuk som det dengang kaldtes bag ved Rullegardinet. Der var en god Plads naar Faderen nærmedesig lukkede man ganske sagte Vinduet op og steg ned paa Gaden og listede sig ind i Gaarden igjen ad andre Veie. Udtil Forgaarden i Sidebygningen langs Ammestuen med Dør fra denne og fra Kjøllestuen et Trin ned laa Bagstuen eller Folkestuen Kjøkkenet med Spisekammer fra Kjøkkenet kom man videre ud i Bryggerset og Brænderiet det gamle Brænderi før det blev ombygget til Dampbrænderi hele Sidebygningen endte med Pakhuset for Hør Hamp og Klipfisk saa kom Porten der førte fra Forgaarden til Skibbyes Gaard Bagstuen 2 Fag havde i tidligere Tid i Jens Andersen Schmidts Tid vistnok været et Dagligværelse og smallere end i min Tid. Saavidt man senere har kunnet se er Ydermuren for at gjøre Værelset større flyttet ud til Forkanten af den ovenover værende Svale der formodentlig tidligere har hængt frit og Ydermuren i Kjøkkenet ligeledes. Den laa et Trin lavere end Kjøllestuen i Døren til den var en rund Rude af Knopglas. Den eneste Erindring jeg har om min Moder har jeg fra dette Trin jeg erindrer dog kun en rød Kjole og hendes Gulduhr der hang ved Bæltet formodentlig i Høide med mit Hovedogtiltrak sig min Opmærksomhed. Hendes Træk erindrer jeg ikke men var ogsaa kun 3 4 Aar gammel. Kjolen har jeg senere set den var lyserød med Silkestriber og var til længe efter hendes Død. I Bagstuen stod til venstre mellem Døren og Vinduerne et smukt Bord med 4 drejede Ben forbundne med et X og 2 Skuffer under Pladen sortgrønlig malet med Rester af Forgyldning. Det brugtes væsentlig til at børste Fodtøi ved Børsterne laa i Skufferne. Dette var aabenbart Underdelen til et gammelt kinesisk Glasskab hvis Overdel stod ovenpaa et malet Fyrretræsskab lavt der stod i 681953 s. 69
den lille Gang udenfor Jomfrukammeret paa 1ste Sal modsat Kolds Kammer det havde smaa Glasruder i Blyindfatning i 2 Døre var indvendig malet med en ejendommelig rød Lakfarve og havde 2 Hylder den øverste med Udskjæring til Skeer. Dets Vægge var af svært Lærred paa Rammer havde udvendig været malet med mørkegrøn Lakfarve med forgyldte kinesiske Figurer nu skjulte af Perlefarve som man havde været saa vandalisk at overmale det med da Søstrene trængtetil et Hatteskab og de ikke syntes det var godt nok. Efter gamle Onkel Jens Jensen Schmidts Forklaring til mig havde det tilhørt Oldemoderen Niels Mortensen Mallings Enke Ane der boede i sit Sted ved Aaen skraas for Slæbestedet ved den gamle Toldbod hun havde deri Genever etc. som hun solgte ligesom hun ogsaa handlede med hollandsk Lærred. Jeg fik efter min Faders Død Skabet men ikke Underdelen hvorfor jeg lod lave en ny til det som jeg har endnu som Bord. Skabet fulgte mig til Kiøbenhavn og blev af Ælde ødelagt. Tilvenstre for Døren til Gaarden var et Vindue som oprindelig havde hørt til den gamle Boutik i den ældste Gaards Tid paa tværs af Kjøllestuen ved Siden og over det gik Trappen til Soveværelserne indrettet da Boutikken blev flyttet ud til Gaden. Paa 1ste Sal havde der tidligere kun været Kornlofter. Denne Trappe var meget steil tværs over den nederste Del gik der en svær Bjælke som man maatte bøje sig under. Sagnet fortæller at da min Moder gik frugtsommelig med mig løb hun ved at gaa rask ned ad Trappen Panden imod den som Følge heraf fødtes jeg med en rød Plet i Panden usynlig indtil jeg blev heftig af Vrede da viste den sig og man tog sig iagt naar den var der. Den var der virkelig men svandt under Opvæxten kun Heftigheden blev. Paa Væggen tilhøjre nedenfor Trappen var en lang Knagerække og saa kom Døren til Dagligstuen i det store Hus en Fløjdør og en Trappe op fra Kjøllestuen. Der var en dejlig Træk om Vinteren gjennem den senere blev den skjærmet indenfor af et stort grønt Multumstæppe paa Stang. Dagligstuen var paa 3 Fag oliemalet med gullig Farve tilhøjre for Indgangsdøren en Birketræs Chiffoniere paa hvilken stod en stor grøn Lervase hjembragt engang fra Spanien eller Frankrig med et af Skibene. Drenge der presse Druer i Hautrelief er Dekorationen jeg ejer den endnu 1915 oven paa den laa altid en stor Moskrands 691953 s. 70
ved Siden af den efter 5 Theen en Kop kold The til min Fader til Natten vi artige Børn stjal os af og til til at drikke af den. Tilvenstre for Døren stod et taffelformet Klaver Marschall anskaffet nyt og udmærket vist 1845 46 imellem dette og Vinduet en Stol Yndlingspladsen. Over Klaveret var en lille Mahognihylde og der paa Bedstemoder Cecilies Taffeluhr sort med Marmorsøjler. Ved Auctionen efter min Faders Død kjøbte Slagter Barlach paa Fiskergade det paa Pillerne mellem Vinduerne Mahognispeile og i det midterste Vindue Dagligstuebordet der ved Theog Aftensmadstider blev flyttet hen foran Sofaen Mahogni med Hestehaarsbetræk der stod paa Væggen modsat Klaveret. Over den hang et Lithografi i Mahogniramme Kinder von Wålfe iiberfallen og 2 smaa Portrætter Tusch med rød Voxbagklædning malede af Rasch der var i Slægt med Frausings af min Faders første Kone Kathrine Bache Frausing og min Moder Jacobine Schmidt i Krogen mellem Fløjdøren til Salen og Kabinettets en rund Kakkelovn paa den stod en lille Træfigur forgyldt forestillende Diana havde Halvmaane paa Hovedet. Den skal ved Flytning af et stort Uhr med Spilleværk være faldet af og havnet der Uhret tilhørte Bedsteforældrene Ras Malling og Cecilie Kaarsberg men blev ved Auctionen efter hendes Død solgt til Rosenholm hvor det endnu skal være 1915 .2 Dette Uhr omtales i et af min Bedstefaders Breve til hans Steddatter Majorinde E. Hansen Toldbodgade 15 Kiøbenhavn han var meget glad for det det kunde spille Salmemelodier etc. det var et meget højt forgyldt Uhr saavidt jeg ved og med Orgelpiber. Paa Væggen mellem Kakkelovnen og Døren til Kabinettet hang i forgyldt Ramme Tuschportraitter af Ras Malling og Cecilie Kaarsberg ogsaa malet af Rasch han var Broder til Kjøbmand Christen Frausings Kone min Faders første Kones Forældre Hjørnet af Lilletorv og Immervad den smukke gamle Bindingsværksgaard der nu er flyttet tildels som den var og er Udstillingsgjenstand Borgmestergaarden kaldet. Ved Siden af Portraittet hang et langt hvidlakeret Barometer. Mellem Sofaen og Kakkelovnen Fløjdør til Salen hvidlakeret som alle Dørene Salen var paa 3 Fag til Gaden og 2 til Gaarden og gik helt igjennem Huset den var lyseblaamalet Faders Yndlingsfarve hvidt 701953 s. 71
Cecilia Maria Kaarsberg f. 1776 d. 1841 købmand Rasmus Mallings anden hustru og købmand Rasmus Malling f. 1767 d. 1826. Maleri på glas af Ole Magnus Rach fra 1825. Gave til Den gamle By fra lærerinde frk. Lise Blache. Loft. I min tidligste Barndom var der en Dekoration omkring Rosetten i Loftet en Krands af kjørende Guder og Gudinder saavidt jeg husker i Tiden blev Loftet hvidtet over det hele i Midten hang en empire Oljelampe med 4 Arme og Lamper med Kupler i forgyldte Kjæder senere erstattet af en trearmet Gaskrone da Byen fik Gas. Den gamle Lampe solgte eller byttede Fatter Malling bort for en Messingarmstage grim og klodset som Søster Blache ejer 1915 . Midt paa Langvæggen stod Kakkelovnen rund smuk med blanke Messingringe og smaa Rosetter paa Ventilerne. Den var helt igjennem muret i Snegl. Tilvenstre for Døren stod en høj Mahogni-Piedestal med rund Dør og Søjler paa Siden ovenpaa den en smuk aflang Porcellainsvase delvis forgyldt med franske Blomster paa Træfod sort og under Glas. I den var Glas og fint Porcellain. Mellem den og Vinduet til Gaden en polstret Lænestol med broget Betræk og en Mage til paa den modsatte Væg som slet ikke passede til Omgivelserne . Betræk og Gardiner i Salen var oprindelig gult Silkedamask 711953 s. 72
Chatol af egetræ fra Mallings købmandsgård nu hos malermester N. Chr. Blache Vedbæk. der passede fortræffeligt til de svære Mahognimøbler. Disse Lænestole vandt Peter Kold engang i Varelotteriet og Fader kjøbte dem af ham det gule Damask blev senere farvet rødt. Mellem Vinduerne til Gaden stod Mahognikonsoller med lange Speile paa Væggen ud til Porten paa hver Side af Kakkelovnen et Mahogni Spillebord og paa hvert af dem en slank Porcellains Vase under Glas med sort Træfod blaa med Forgyldning med franske Blomster paa Væggen ud til Gaarden mellem Vinduerne en lang Mahogni Sofa med et stort Maghogni Speil over ovalt kjøbt senere ved Auctionen af Justitsraad Hertz den lange Hertz i Sparekassen. Foran Sofaen stod et stort rundt Mahognibord et udmærket Stykke Arbeide som de andre Møbler fra Snedker Fløjstrup paa Studsgade der var gift med en Datter af Schmidt i Rendestenen Hjørnet 721953 s. 73
af Tangen og Guldsmedgade en Kusine til min Fader og Søster til Petrea der i vor Barndom lærte os at kline Æskeretc. Over Bordet laa et mørkeblaat Tæppe med gule trykte Dekorationer som dengang var meget i Brug mellem Vinduet og Fløjdøren en høj Piedestal Mage til den anden i disse Piedestaler var fint Glas og Porcellain navnlig det hvide Thestel med forgyldte Kanter paa den stod et højt Taffeluhr af Alabast hvidt og foran det et Par Støvler af Porcellain til Cigarer som jeg ejer endnu 1915 og et nydeligt Sølvskrivetøi med Blæk- og Sandhus med den bekjendte Napoleonsfigur med den trekantede Hat og Kaarde paa Rummettil Oblater det er senere ved Uforstand bleven ødelagt men Napoleon paa det lille runde Rum har jeg endnu. Over Spillebordene hang der i min Barndom Lithografier i smukke forgyldte Rammer Napoleon ved Arcole og Frederik den Store i Elysium og over Piedestalen med Uhret Poniatowski der sætter over Floden. De blev senere solgte og ombyttede med ligegyldige Billeder. Der var mange Stole med Krølhaarssæder over Piedestalen med den store franske Vase hang Napoleon efter Elba. Salen havde et udmærket smukt hvidt Gulv uden Naader og blev tidligere kun brugt ved festlige Lejligheder og ved Dødsfald stod til daglig ellers med nedrullede Gardiner efterhaanden som vi Børn voxede til blev den holdt aaben om Sommeren. Trine Frausing min Moder og Fader stod alle Lig der min Fader endskjønt han havde ønsket at staa i Brænderiet hvis han døde om Sommeren hvad der netop skete fordi der var koldt i Brænderiet da der ikke blev arbeidet. Hans Kiste stod paa Bordets Plads. Resten af det store Hus i Stueetagen indtog saa Porten i hvis nordre Side der var et Aflukke til Salt og den overmaade kolde Mælkestue til hvilken der var et Stentrappetrin den var fliselagt og mørk. Fra Dagligstuen førte en Fløjdør ind til Sovekamret formodentlig brugt dertil i gammel Rasmusses Tid som han saa ofte kaldtes i Slægten i min Tid ophøjedes det til Kabinet og var i tidligere Tid aflukket fordi min Fader havde sin store Pengekasse der i de Tider han var Overformynder. Sagnet fortæller at min Moder da hun fødte sit sidste Barn der døde som ganske lille blev flyttet ned oppe fra Sovekamret paa iste Sal til dette for at ligge paa Stads og tage mod Visitter som Skik og Brug var men kom i en for kold Seng 731953 s. 74
hvad der var Aarsag til hendes Død. Det var lysegraat malet og havde 2 Fag til Gaden og i det højre Fag en Klokke til at ringe paa Pigerne med. Møblementet var et stort Birketræs Chatol med Opsatser 3 Skabe Sofa Stole Pengekassen skruet i Gulvet og paa Pillen Perlebordet med Pappegøjen paa der var flyttet op fra Kontoret over dette et langt slebet Spejl i hulkelet hvid lakeret Ramme med Forgyldning begge Dele har jeg endnu 1915 . Perlebordet kjøbte jeg paa Auctionen da det gamle Hjem blev opløst dyrt og Spejlet havde jeg nær ikke faaet fordi det ligesom Bordet blev budt op for mig jeg maatte ikke faa disse to Ting. Da kjøbte Kjøbmand Jørgensen paa Mindegade Spejlet og rakte det over Auctionsbordet til mig med de Ord Det var til Dem jeg kjøbte det . Kabinettet stod altid senere aabent om Sommeren. 1. Sal. Den var oprindelig Lofter rimeligvis med Luger som i de andre Kjøbmandsgaarde og med Svale til Gaarden i min Tid kun en Rest tilbage over Porten med Trappe op ved Siden af Mælkestuen af Svalen der rimeligvis havde gaaet Gaarden rundt var der i min Tid kun tilbage omtalte Rest et Stykke udenfor Pigekamret paa den gamle Gaards Sidebygning og paa Mellembygningen mellem Forgaard og Baggaarden. Trappen til 1. Sal der var Soveværelser var meget stejl vi tog den gjerne i korte Spring. Da min Fader var død var det meget vanskeligt at faa ham baaret ned det skete i Haandklæder om hans Lemmer han var meget svær. Paa Trappen var 2 Fag Vinduer midt paa den var Repos en delt med et Skillerum og Dør indenfor et smalt Rum med det halve Vindue min Faders Retirade. Der var hans store Natstol og en lille til de smaa Børn der senere kom til paa Bagvæggen hang kulørte Lithografier af Skibe der formodentlig havde hørt Huset til Den gode Hensigt af Aarhus set baade forfra og agterfra paa samme Billede De tvende Søstre og flere paa Væggen ud til Trappen en Række franske Billeder i kulørt Tryk i sorte Paprammer forestillende Badeliv i Ostende meget morsomt karrikerede og en Radering af Marstrand Acciseboden i en Guld- og Træramme denne ejer jeg endnu. Udenfor Retiradedøren i Væggen var et lille Lukke med et Thermometer hvor Fader kunde kontrollere Varmen paa Maltkøllen i det gamle Hus der stødte lige til. 741953 s. 75
Værelserne paa 1. Sal havde 11 2 Fags Vinduer undtagen Børneværelset . Det første ovenfor Trappen var kun et Gjennemgangsværelse med Skabe der hang en Klokke i Vinduet til at ringe Storm paa hvad der til Tider ogsaa blev gjort tilgavns. Til venstre førte en palisandermalet Fløjdør alle Dørene her oppe vare palisandermalede Exemplet havde Fader sikkert fra Majorens Dagligstue i Toldbodgade 15 ind til min Faders Soveværelse et meget smukt Værelse med varm graaligblaa Farve et Værelse der naar den Højtidelighed indtraf at Familien i Toldbodgade var i Besøg i Aarhus Onkel Peter med Ida Majorinden aldrig Majoren han tog sig ikke for at reise hjemmefra Marie Schmidt Lise Hansen og Gammeltoft paa Kiøbmagergade og Kone undertiden brugtes til Spiseværelse til Middag. I Værelset der da blev helt ryddet ud stod den store Seng fra Væggen midt ud paa Gulvet tilhøjre for den et lille Birketræs Klapbord som siden Niels Malling og nu hans Enke ejer i Hjørnet et stort Mahogni Hjørneskab med Husets Sølvog Guldtøj paa Væggen ud mod Gaden et dejligt Mahognichatol mellem Fløjdøren ind til Fruens Værelse og Kakkelovnen en smuk gammel Etagekakkelovn hvor paa stod Genoveva paa Hjorten i Gibs den saakaldte røde Lænestol der formodentlig havde tilhørt hans Moder. Den havde Læderremme og kunne slaaes ud i Længde og endelig slaaes helt sammen saa den kundelet føres. Jeg har kun en Gang set Mage til den paa en Vogn der kjørte ad Dragør til jeg spurgte Kusken om hvad det var for en mærkelig Stol han kaldte den en Jordemoderstol jeg ejer den endnu. Den brugtes meget hjemme naar nogen var syg og var jo ogsaa i mange Tider Familiens eneste Lænestol . Min Svoger Meyer lod gjøre Mage til den og forærede sin Compagnon Henchel der holdt saa meget af min gamle Stol den til hans Bryllup med Josefine Qvist men den blev bessergemacht med stive Arme istedet for Læderremme og ganske misforstaaet. Fruens Værelse havde omtrent samme Størrelse det havde da Pigebørnene var smaa været brugt til Skole hvor Mamsel Varberg residerede og indeholdt kun hendes Seng en stor Dragkiste og enkelte almindelige Møbler. Derfra førte en smal Dør med et umaadeligt højt Dørtrin som Alle faldt over det var nemlig en Hovedbjelke i Huset ind til Pigebørnenes Værelse til Gaarden der ogsaa havde Dør til Gjennemgangsværelset der var kun deres Senge og et 751953 s. 76
meget stort smukt 3-fløjet Klædeskab og vistnok en Kommode eller to. Derfra var en lille Dør ind til det store Børneværelse der oprindelig var et Loft med Udgang til Svalen det indeholdt kun Senge og andre nødvendige Møbler og udmærkede sig kun ved en stor smuk gammel Bilæggerovn med Tromle som var bleven tilbage i Jernpakhuset fra den Tid Huset handlede ogsaa med Kakkelovne og nu fik en særlig god Plads her da den med sin store Askebeholdning kunde holde Varmen. Her regerede den lidet sympathetiske Mette Børnenes Barnepige. Over hele det store Hus var der saa Lofter hvor Rotterne regerede lystigt engang gjorde de en særlig frygtelig Spektakel og om Morgenen fandt vi i Rottesaxen kun et Ben Rotten havde selv gnavet det over for at slippe fri. Rotter var der mange af i den gamle Gaard blev det efter Tørke Regnveir kunde vi se dem i lange Raderstille deres Tørst i Rendestenen. For Enden af det gamle Hus Sidefløj i dens Fortsættelse laa det gamle Brænderi og Bryggeri. Naar man kom derind var der tilhøjre det store Støbekar højt næsten lige til Loftet med Haner til Aftapning af Vandet over det var en Aabning i Loftet til Støbeloftet ovenover hvorigjennem Kornet hejsedes op i Kurve sivflettede der kaldtes en Løv sjeldent blev det tilladt som Børn at færdes den Vej op paa Loftet det var selvfølgelig forbudt men der var meget morsomt oppe mellem Karlene naar de bar til og fra Maltgrisen paa det lange Loft. Der var oplyst det skete om Aftenen med Lys i høje Stager af Træ med en Lysholder paa Spidsen og der var derimellem to mærkelige Stager af Jern og Kobber som man sagde havde været Kirkestager nu 1915 vilde de formodentlig have været Museumsgjenstande. De var skaalformede foroven og forneden og med 2 Hanke. Bag Støbekarret stod en meget høj Post der havde Tud til dette med en mærkelig Pumpestang der paa Grund af den snevre Plads kunde føres ikke udefter men som en Perpendikkel og havde en stor Jernkugle i Enden. Tilvenstre for Indgangen stod en stor Grubekjedel til Vask der blev ogsaa kogt Sortepølser i Masse i den i Slagtetiden. Derefter kom Brænderiet. Jeg glemte at i den nævnte Grubekjedel troede man at en lille Marmorligkiste med 3 Hjerter i skulde være indmuret. Den skulde min Fader have faaet tilsendt engang med 761953 s. 77
Henpegen paa at han skulde blive 3 Gange gift. Da den efter hans Død eftersøgtes fandtes den ikke. Det gamle Brænderi var som den Slags plejede at være brolagt havde Svaletønde af Træ ved den højre Side et stort Bryggerkar hvori kun bryggedes tyndt ØL til Husets Brug til højre stod den store Grubekjedel med den store Kobberhat hvis Tud førte ind i Svaletønden. Den var tættet forneden med en Klidmasse som efterhaanden ved Varmen blev fast og som vi Børn nød naar Brændingen var forbi og Hatten taget af med stor Appetit. Desuden var der et stort Mæskekar med Gang udenom. Det var med stor Interesse man stod der og saa paa Mæskningen skyde op som smaa Vulcaner. Det kunde ske at Mæskningen skjød over Kanten og vilde løbe over der blev da lagt Brændestykker langs Kanten for at forhindre dette men dette var ikke tilladt og der maatte passes godt paa Toldvæsenet at det ikke saa det og blev snydt. Udenfor var Bærmekulen en temmelig stor Beholder med Lemme. Den varme Bærme løb derfra i en underjordisk Ledning til en Beholder ovre i Kostalden og blev derfra postet ind i Stalden til Køerne. I Bærmekulen blev ofte Husets Kobbertøi hvoraf der var meget sænket for at faa det blankt det syntes ikke at skade Køerne. I Brænderiet var der Masser af Faarekyllinger der om Aftenen opførte hele Concerter. For Enden af Brænderiet laa Pakhuset for Jern Hør og Hamp dette tillige med Brænderiet lod min Fader nedrive og byggede det ny Brænderi med Dampkjedel høj Skorsten og det Hele som den Tid fordrede. Det var altid nydelig holdt. Efter Brænderiet kom Porten der førte ind til Skibbys Gaard der til de to Sider havde Pakhuse til den 3die et aabent Skur til Brædder og Lægter i Gaarden var en stor Vandbakke til Ænderne der holdt til der. Hvor for Gaarden havde dette Navn har jeg aldrig faaet oplyst mulig efter en tidligere Ejer af Nabogaarden hvorfra den var skilt ved et høit Tremmeværk og Port. Efter den ovennævnte Port kom et aabent Skurtil al Slags og Trappen til Svalen uden for Kornlofterne ad den kom man ad flere Trapper op til den saakaldte høje Altan med Flagstangen ovenpaa Mønningen af Pakhuset igjennem en Lem. Der var god Udsigt rundt omkring engang i Krigen 48 fik vi dog en Kugle af Tyskerne da vi stod deroppe 771953 s. 78
den slog sig flad mod Taget men vi kom snart ned. Under den i Hager laa en stor og god Kikkert. Købmandsgårdens gårdsplads. Akvarel af Chr. Blache gengivet efter et fotografi der var vedlagt erindringerne. Den østre Side af Gaarden var Pakhus for de store Oxehoveder til Brændevin saa store at man kunde krybe ind i dem her klaredes ogsaa Brændevinen hvad Peter Kold besørgede og til alle de Specerier 781953 s. 79
Vandingstrug af granit med årstallet 1844 nu anbragt op mod længen Dynkarken 39 sikkert det samme der ses på Chr. Blaches akvarel. Fot. oktober 1951. Rom etc. der solgtes i Boutikken og adskilt fra dette store Rum Jernpakhuset med Kakkelovne Slibesten og andre Sager. Saa kom Mellemporten til Baggaarden med 2 Indgange til Kostalden den var til 24 Køer Kjældekøer altid udmærket holdt. Den havde Udgang bagud til den store Mødding der stødte op til Skipper Jørgensen og Enkemadam Schmidts Haver. Kostalden havde en Række Tridser i Loftet en for hver Baas det blev forsøgt at heise Køernes Haler i Veiret under Malkningen for at skaane Pigerne men Forsøget blev snart forladt. Her opholdt sig ogsaa om Vinteren over den midterste Ko den gamle Abekat Jack om Sommeren havde den sit Hus og lange Stang ved Trappen til Lofterne i Sidehuset nærmest Lokummet og rev sig af og til løs og foraarsagede meget Postyr i Omegnen. Den forsynede sig selv af Koen og passede nøje paa naar den møjede sig. Den holdt da Haanden under strøg Møget op paa Koens Ryg og pillede de Kjerner fra der faldtes deri. Jeg har endnu Arret af et godt Bid i min venstre Haand arrig var Dyret men blev naturligvis ogsaa drillet. Fader der engang havde faaet ham af en Sømand blev tilsidst kjed af hans Løjer og forærede ham til Adjunkt Lassen ved Latinskolen der boede paa Mejlgade der havde Dyret det mindre godt. Da han kort Tid efter døde blev han udstoppet og er endnu i Skolens Museum. 791953 s. 80
Familien Mallings holstenske vogn fotograferet i gården Klokkerholm på Mols i 1860 erne. Personerne på vognen er Proprietær Christen Møller Schmidt kusk Rasmus Malling Lise Schmidt Cathrine Malling Marie Malling og Chr. Blache. Vognen havde hvid kurvefletning og grønne agestole med en løve malet på hver ende. Fotografi vedlagt Rasmus Mallings erindringer . Den nordre Side af Gaarden fra Gadeporten havde Trappen til Svalen et aabent Rum hvori Kasserne til Møgvognene hang heisede op under Taget et Karlekammer Trappetil Pulterkamret hvor der var en Mængde forskjellige Sager og til et Kammer med Bøndersenge hvor en og anden kunde overligge Vognport efter et smalt Rum til Brænde i Vognport I stod Wienervognen og blandt andet 2 Gravsten over Ane Malling f. Hasle min Faders Bedstemoder og vistnok over Bedstefaders første Kone. De vendte Vrangen ud jeg fik aldrig læst Indskriften paa den sidste og den første mange Aar efter da den blev reduceret til Trappesten i Gaarden kun delvis. I Vognport II stod en halvlukket Chaise som min Fader altid kaldte min Kones Vogn hvormed han mente min Moder den berømte grønne Skovvogn Kurvevognen Frøken Lichtenberg døbte den Skraldageren paa Grund af at Kurvefletningen raslede stod altid i det gamle Exercerhus udenfor Porten i Spanien der hørte Huset til og brugtes til Opbevaringssted for alt muligt Baade også 801953 s. 81
den der brugtes Fastelavnsmandag Mursten Halm gamle Vinduer etc. Efter Vognport II kom et Kulrum Trappe til Lofterne og til Bingen et lukket Rum fuld af Sengeklæder der bleve luftede i en varm Sommerdag til Raseri og frygtelig Spektakel med Abekatten der havde sin Plads ved denne Trappe Hestestalden og en mindre Stald til Køer foran Hestestalden et Locum i mange Aar Gaardens eneste mærkelig anbragt lige mod Syd. Naar man havde besøgt det maatte man først lufte sig i Haven inden man kom mellem Andre senere fik Gaarden dog et andet i Skibbys Gaard. Igjennem Mellemporten der om Natten var lukket med store Træfløje kom man til Baggaarden lige overfor den paa Plankeværket ud til Reberbanen der gik nedenfor en Altan med Trappe og 2 Bænke vor gode Legeplads mangen Gang i tidlig Tid kunde man se til Søen senere blev Udsigten spærret af Bygninger. Jeg stod paa den en smuk Sommerdag og hørte Domkirkens Ligklokker ringe over min Fader kort før Begravelsen Tankerne gik om den gamle Gaard og dens fremtidige Skjæbne. Den blev i Tiden meget forandret i det Indre det ydre staar tildels endnu 1915. Til venstre i Gaarden var Porten der førte ud ad en Vei langs Mindegades Haver bag om Spindeboden og udmundede omtrentlige for den gamle Toldbods Gavl Retten til denne Vei som havde været brugt i umindelige Tider blev siden betvivlet og Byen tog den Porten blev da flyttet til Altanens Plads og denne forsvandt. Langs Plankeværket var et stort Halvtag til Brædder Mursten o.s.v. og lige ved Altanen et Svinehus paa den søndre Side af Altanen et Stillads til store Planker og Lægter. Den søndre Side begrændsedes af et lavt Bindingsværkshus med 2 Stalde og Indgang til Haven en smal Havestue med Glasdør til Haven blev nærmest brugt som Gjennemgang til denne og var der af og til Mælkestue der var Hylder til Mælkefade. Op til Jernpakhuset var et lille Hus af Træ med 2 smaa Vinduer det brugtes til Sand og var en god Legeplads senere ogsaa til Høns og Kalkuner. Haven var kun lille men velholdt i det sydlige Hjørne et stort Lindelysthus hvor der af og til blev drukket 5-The med rundt Bord og Bænke og en Luge i Bagvæggen af Plankeværket ud til Grønland. 811953 s. 82
Paa Staldvæggen et enkelt Lysthus med Bænk med Ryg og et ikke saa lille Drivhus hvor de store Nerier der i Blomstringstiden vare meget pragtfulde forplejedes og smukke Nelliker. I Plankeværket i Øst var Dør til Grønland. Gaarden ejede endnu en Have der strakte sig langs med det gamle Exercerhus fra Spanien til Grønland den kaldtes den grønne Have og var kun Oplagsplads for store Grund- og Flisesten. Jeg havde en lille Have der som jeg anvendte en Del Kjærlighed paa og en Tid ogsaa et Duehus men det blev forbudt og Duerne dræbte da min Fader mente at de skadede mine Studier. Udenfor paa Grønland stod en Række store Møllesten som Huset i sin Tid havde handlet med de blev først solgte da Byen gjorde sin Ret gjældendetil Pladsen de stod paa. Den grønne Have havde Laage baade til Spanien og Grønland. Jeg havde plantet Planter i den fra Marselisborg Skov. Til Gaarden hørte endvidere 10 Tdr. Land mellem Amtmandens Have lige udenfor Mindegades Port og Jægergaarden nu indtaget af Banegaardsterrainet og 10 Tdr. Land ovenfor Jægergaarden op til Marselisborg Mark. Desuden hørte til Gaarden Vagten en smuk enetages Eiendom med 2 Lejligheder Gaard og Pakhus beliggende i Spanien lige overfor Toften den havde Navn efter et Vagthus som havde ligget der da Spanierne i sin Tid vare her Lejlighederne bleve lejede ud og Enkeboligen ved Siden af Kiøbmandsgaarden som min Bedstefader byggede til sin Enke toetaget med Port og Gaard den tidligere Eiendom formodentlig tilhørende Skibby lige op til Mindegades Port der endnu var der i min Barndom og først blev nedrevet efter første Krig. Det var en Tremmeport mellem Murpiller og 2 Indgange for Gaaende med Accisebod ved den vestre Side hvor Betient Vadum med Kretinerknuden i Nakken residerede. Jeg har engang smuglet en lille Ost fra Hasle Præstegaard ind forbi ham men han som kjendte mig godt har nok lukket et Øje til. Bedstemoder beboede Gaarden helt da hun blev Enke og Wienervognen stod da i hendes Port hun brugte den særlig til sine Besøg i Hjortshøi Præstegaard hos Broderen Pastor Kaarsberg. Disse Besøg foregik med megen Højtidelighed var det koldt havde hun Varmebækken i Vognen da hun var en Del gigtsvag og kom kun lidt i Luften. Tante Lise Schmidt paa Klokkerholm der dengang var 821953 s. 83
Jomfru i Præstegaarden har fortalt mig at Bedstemoder altid gav hende en Specie ved Afreisen Den skal du have min Pige fordi du altid er saa rar at varme min Kaabe. Hun boede i Stucetagen. Trappeopgangen havde Mahognigelænder . 1. Sal hvortil man kom ad en mærkelig mørk Vindeltrappe der kun fik Lys fra Glasdøren foroven var kun Stadslejlighed deroppe i Hjørnestuen der havde Vindue ud til Spanien stod en Jernkakkelovn Underdelen firkantet Overdelen en Vestalinde med Skaal i Hænderne og Kakkelovnsrøret i Ryggen. Mage til denne Statue staar morsomt nok i en Port i Farimagsgade No. 15 1915. Hun havde et smukt gammeldags Hjem og en gammel Pige Ane Holm der senere blev gift med en Værthusholder i Revet Petrea Berger. senere gift med Apoteker Reddelien var hendes Jomfru. Dr. Weis var daglig i Visit og spiste til Middag hos hende naar der var gule Ærter og Flæsk. Jeg var kun 6 Aar gammel da hun døde i 1841 og husker hende kun i sin Kiste som en smuk gammel Kone med en Rose i Haanden hendes Broder den aandssvage Peter Kaarsberg havde taget mig med ind at se hende. Hendes Begravelsesdag husker jeg bedre hvordan vi 4 Børn sad i et Vindue paa 1. Sal og saa paa det lange Ligfølge og hvordan jeg bagefter da Følget var vandret af listede mig ind i Lejligheden der da var hel tom og nød Tilværelsen mellem den Mængde Kager og navnlig brændte Mandler der flød overalt. Den store Auction der var efter hende og blev da det vat godt Veir afholdt i Gaarden overværede jeg fra Børnekammervinduet . Efter hendes Død bleve Lejlighederne lejede ud og der boede efterhaanden i min Tid Major Amsinck Fru Lichtenberg fra Bistrup Lodsoldermanden Commandør Kjærulf og Amtsforvalter Justitsraad Frost. Til Gaarden hørte endvidere Jagten De tvende Søstre Fører Jens Knudsen Hansen Sej han var fra Fanø Sluppen Patrontasken der havde sit Navn af sin Facon og mærkelige Agterende og Skonnerten Isabel Skipper Søren Mads Sørensen paa Fiskergade . Den blev bygget vistnok i 1846 eller saa af Skibsbygger Thomsen paa hans Bedding lige bag det gamle Lodshus Lysthuset og løb af i selve det gamle Aaløb. Afløbningsgildet hjemme var meget lystigt og Dhr. Skippere og Tømrere fik en Del under Vesten den 831953 s. 84
Aften. Hvor min Fader havde Navnet Isabel fra har han aldrig villet ud med. Kaldte vi den i daglig Tale Isabella eller Ysabel fik vi en Tilrettevisning. Han havde kun Sorger af den og den forliste til sidst helt hvor erindrer jeg ikke. x Familiebegravelsen findes paa den gamle Kirkegaard ved Frederiksport ved Muren ud til Skanderborgveien tæt ved det oprindelige gamle Lighus. x Den gamle Kjøbmandsgaard ligger endnu paa sin gamle Plads men dens Indre er meget forandret. Der er levet mange glade og sorgfulde Dage i den og dens oprindelige Beboere ere døde eller spredte over Lande. Mindet om den er vemodigt men det lever endnu. Kjøbenhavn d. 4. Septbr. 1915. R. Malling Distriktsforstander. Spiseske af sølv med rococogravure på bagsiden. På skaftets bagside er indprikket RM MK 1799. Udført til købmand Rasmus Malling og hans hustru Margrethe Kaarsberg af guldsmeden Fr. Janus Creutzberg hvis stempel den bærer. Et dusin af disse skeer ejes nu af lærerinde Lise Blache en descendent af købmand Rasmus Malling. KØBMANDSGÅRDENS SØLVTØJ OG PRETIOSA 6 Lysestager5 825 Oloød Prøvesolv0. 138 Lod Faro ande9. - 25Y 4 - SEKS GE 50 2 - 2 ditovale - 23 2 - ES 47 - Sokker 19 - SR 19 - PRafekande0 40 - BE 40 - 1-Sølvkruus 91 69 ofdinar Sølv... 69 - 841953 s. 85
Flødeporte ss0 1249Lod ordinave Sølv... Tbepotte1. 33 Krus med Sølvladgph 16 Spiseskes1 220 91 2d 24 s HO 22 ao 231 2 BR 22 CE SR 15 Porsgeskee25 15 HO 131 4 do2 10 4 jordbærskee .0 81 2 KE 53 4 Fiskeskee 5LE 73 2 fo 81 2 Ur 71 2 Kageskeet00 Ps orE 71 8 Ragoutskee .... .0 47 8 Dessertskeeri 123 4 do 121 2 SEheskeee 6 4 doLS 61 s ODRE 6 8 OOS 6 s do. 33 4 Ehedaase66. 61 4 Sennepskandei 91 4 dito tastHE Sennepsskest4 13 8 Sukkerang 5 3 s dte 31 s HO 34 8 Flødeskee5 27 8 Srrøskee 5SL 1 6 GO 21 2 BE 23 4 TheeUS 13 4 HO 21 40 1 Peberbøsse 2 3 s do 41 4 DO 2 Prøvesølv OFA DØD Prøvesølv ordinair Sølv... Prøvesdlv5 prdinate Sølv...i. Prøvesølv orænalr Sølv... Prøvesølv2.9 ordinair Sølv.......... Prøvesølv Pr dVesølN0 ordinalr Sølv... ... 12 2 Lod 33 - 16 - 22 - 91 2 - 241 s - 2348 22 - 22 - 15 - 15 - 13 4 - 10391 - 81 2 - 53 4 - 72 - ste 7je 72 - TH A s - 19 4 - 12t 2 - 61 14 - 6 s - 6 s - 6 s - 39 1 - 6 1 - 91 4 - 8 - 19 8 - 3i s - 31 s - 31 s - 2 8 - 3i 8 - 21 2 - 23 4 - 19 4 - På 1 37 8 - 4 1 -1953 s. 86
LSakkar0. sm Lod Prøvesølv 0.5. 3 s Lod do5 35 8 - Er SE 3 s - 1 Penscheskee6 4 ordnaif Sølv 0.000 41 2 - L.Kanelskeæe ... 6 -Prøvesølv 3 4 - 2 Glasaldkar med Sølvkane0 Si 2 Saltskese3 DL s 4 - 1 Punscheskee taxeret til0DR Bo 3-Stykker Sølvtør016 6 2 - 1 Skevett1 161 4 - 3 Par Koive og Gafler. BYS hørdinamr Sølv. 181 2 - BO SE 183 1 - TEE 183 1 -I 18 4 - SOE 181 4 - FEOHØ- 48 - Fr 18 - SO 18 4 - BK 183 4 SYOMD 1894 - ØR 1883 14 30 181 2 - SR 181 2 - SPORON. 189 4 - sr 1894 SE 4 8 - SE Ar En Meskumspibertaxeree ib6 10 - 9567 Lod Den gamie Gaards Sølvtøi paa Auctionsbordet ved Auctionen efter min Faders Død. Dette Sølvtøi opbevaredes altid i det store Hjørneskab i hans Soveværelse paa 1. Sal der opbevaredes tillige et kinesisk Skrin foret med rødt hvori Husets Guldsager og Mønter og Medailler blev gemt . Der var i min Ungdom blandt andet et Gulduhr medet stort G paa Bagsiden det havde formodentlig tilhørt Familien Gersdorff som jeg fik i Konfirmationsgave et pragtfuldt Halssmykke medstor Sløife af fint Guld besat med hvide uægte Stene med rød Bund og smaa Roser af Emaille og Ørenringe med Berlokker som svarede til Smykket. Der var desuden en Kjæde af massive Guldperler paa Snor 2 Diamantbrystnaale en stor og en lille en stor Bævrenaal med Sølvstift til Haaret besat med smaa Roser i Emailleporcelain og smaa kulørte Stene en Vifte med Guldbeslag og Maleri forestillende Frederik den Fjerde og Anna Sofie Reventlow dandsende skrev sig formodentlig fra en Auction paa Clausholm efter hende min Moders Gulduhr en Landhusholdningsmedaille og flere mindre Medailler og Guldting. Landhusholdningsmedaillen fik jeg engang i 5te Klasse for udvist Flid. Efter min Faders Død fik jeg og Broder Christian Diamantnaalene Søster Thrine 861953 s. 87
det store Smykke og Bævrenaalen. Guldperlerne blev delt imellem Søstrene de bleve senere til 2 Armbaand Viften skuldeblive liggende til Søster Mathilde der endnu var Barn dengang 1862 . Det smukke Skrins Skjæbne kjender jeg ikke. Endvidere var der en lang Halskjede med blanke og matte Led som vistnok Søster Marie fik. Desuden ejede Huset et meget stort engelsk Fajance Spisestel hvidt med brune krusede Kanter og mærket med Faders og hans første KonesInitialer et stort Thestel hvidt med Forgyldning de store Kopper med Portrait af Frederik den 6te Glasog Krystalskaale i rig Mængde og et Utal af Sengeklæder Dækketøi og Lagener Haandklæder etc. Denne Beskrivelse endt 23. Septbr. 1915. R. Malling 3. Districts-Distriktsforstander. NOTER 1 Rasmus Malling søn af Niels Mortensen Malling 1717 1787 og Anna Marie Rasmusdatter Hasle 1736 1818 f. i Århus 19. 9. 1767 d. sstds. 18. 7. 1826 borgerskab som købmand 25. 8. 1794. Begravet på den gamle kirkegård nu rådhusparken på hans ligsten stod foruden de sædvanlige biografiske data Stands Taare ved den Frommes Hvilested Smil glade Haab igjennem Sorgen For Dyden lyser hist en salig Morgen En herlig Soel som aldrig skal gaa ned. 2 Margrethe Pedersdatter Kaarsberg enke efter købmand kirkeværge ved domkirken Jens Andersen Schmidt d. 56 år gammel 1806 begravet på Sct. Olufs kirkegård. 3 Poul Klitgaard d. 1809 velvilligt meddelt af overbibliotekar Sejr . 4 Christen Miiller vinhandler og kirkeværge. Ifølge gravstenen på Sct. Olufs kirkegård d. 58 år gammel 1805 se Chr. Heilskov i Jy. Saml. 3 VI 383 484 . Indledningscitatet er fra domkirkens kirkebog. 5 Niels Malling f. 3. 8. 1809 d. 21. 7. 1862 borgerskab som købmand 1830. Søn af Rasmus Malling og hans anden Hustru Cecilia Maria Kaarsberg f. 10. 12. 1776 d. 17. 4. 1841 . 6 Mathilde Kierstine Linnemann Niels Mallings tredie hustru f. 11. 3. 1819 d. 25. 5. 1874. Hun blev gift med Niels Malling 1847. 7 John Gaarn Malling f. 1845 d. 1897 ugift. 5 Andreas Malling f. 25. 8. 1815 d. 22. 7. 1876. 24. 10. 1839 g. m. Karoline Gaarn f. 18. 9. 1817 d. 2. 7. 1863 . 871953 s. 88
9 Elisabeth Schmidt f. 14. 5. 1783 d. 25. 10. 1866 datter af købmand Jens Andersen Schmidt og Margrethe Pedersdatter Kaarsberg. 19 Det har næppe været en bilæggerovn men en vindovn af den slags der beskrives længere fremme. M En tilsvarende lukkemekanisme sidder nu på en yderdør ud til gården på forhuset og er muligt den samme som den her beskrevne. En noget lignende mekanisme er afbildet og omtalt i Knud Millech Ti Aars Gennemgang og Opmaaling af ældre københavnske Borgerhuse. Hist. Medd. om Kbh. 3 III 490 92. 2 Polak var i ældre tid den almindelige betegnelse for en blandingsdrik af forskellige spirituosa. Se f. eks. P. Eliassen Kolding Kolding 1910 424. 3 Om Peter Kolds slægt se E. Juel Hansen Slægten Laurentin i Danmark. Personalhist . Tidsskr. 11 I 233 35. 4 Marie Kirstine Malling f. 13. 5. 1838 d. 1. 8. 1919 g. m. maleren Chr. Vigilius Blache f. 1. 2. 1838 d. 15. 3. 1920 . 15 Maleren Knud Frederik Vilhelm Hannibal Melbye f. 1824 d. 1881. 1 Om møbler som perlebordet og deres teknik se V. Thorlacius-Ussing Reventlowmuseet Pederstrup. Kunstmuseets Aarsskrift 1943 24 26. Det her omtalte bord har sandsynligvis også været fra Braunschweig. 17 Gårdens udlænger er nu meget forandrede. 8 Rasmus Mallings moder var Jacobine Schmidt f. 1. 1. 1814 d. 3. 1. 1841 gift 22. 7. 1834 datter af købmand Christen Larsen Schmidt og Maren Vissing Schmidt. 19 Anna Marie Rasmusdatter Hasle døbt 12. 2. 1736 d. 16. 5. 1818 191. 1757 med Niels Mortensen Malling. 20 Marschall s fabrik blev anlagt 1783. t Sandsynligvis Frederik Barlach der tog borgerskab som slagtermester 28. 2. 1842 velvilligt meddelt af Landsarkivet Viborg . Portrætmaleren Ole Magnus Rasch f. 1806 d. 1842 søn af provst Fr. Rasch i Harridslev ved Randers og broder til Ulrikke Sophie Rasch der var gift med Christen Bagge Frausing hvis datter Cathrine Bagge Frausing 1807 33 var Niels Mallings første hustru. Om hende se Den gamle By s Aarbog 1936 37 60. Lensbaron Holger Rosenkrantz har velvilligt oplyst at uret nu findes i Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Det er ifølge sin signatur udført af den kbh.ske urmager Peter Michael Abel borgerskab 1747 . Se Frederiksborgmuseets katalog 1943 nr. 4265 s. 212 13. 2 Auktionsholder justitsråd C. P. Hertz f. 1796 d. 1875. Sandsynligvis P. Fløjstrup der tog borgerskab som snedkermester 5. 5. 1828. Hans bierhverv som retsvidne omtales i Rasm. Nielsen Fra det gamle Aarhus Aarhus 1902 41. 26 2 har næppe været litografier men akvareller som det almindeligt blev rugt. Niels Chr. Nyborg Lassen f. 1812 d. 1857 1839 adjunkt ved den videnskabelige Realskole 1853 56 ved kathedralskolen velvilligt meddelt af overbibliotekar Sejr . 2 Muligvis Sophie Dorothea de Lichtenberg f. 18. 8. 1814. 3 Her tænkes på den båd der brugtes til Sluppen der endnu hver fastelavn kører gennem gaderne i Århus. Om Sluppen se Aarhus gennem Tiderne III 321 23. 30 Her findes et ulæseligt ord. 31 Der er tale om toldbodbygningen syd for svingbroen der var i brug til 1868 og nu er nedrevet. 881953 s. 89
32 Mindegades port omtales allerede i Aarhuus-Tids-Fordriv Over Nickels Avanture ved Holme By den 19. Sept. 1721 Naar jeg ved Mindeporten er Jeg Tolden ikke sviger Om end jeg vilde findes der Skam faae de Pose-Kiger Som raaber baade vild og blind Consumption og Cise Vil jeg i Byen komme ind Maa jeg mit Vognskriin viise. Knud Reddelien f. 14. 9. 1806 d. 19. 6. 1861 overtog 1833 Aarhus Løveapotek efter sin fader. Han blev 1853 g. m. Petrea Dorthea Jacobine von Berger f. 12. 2. 1813. Se E. Dam Aarhus Løveapotek 1596 1896 Aarhus 1896 s. 70 71. 34 Districtschirurg Ernst Peter Weis f. 1776 d. 1845. 35 Anton Chr. Kierulf f. 1791 d. 1863 var fra 1841 indrulleringschef og overlods i Nørrejylland. Etatsråd Iver Frost f. 1796 d. 1878 var amtsforvalter i Århus 1850 66 velvilligt meddelt af overbibliotekar Sejr . Herman Amsinck f. 1795 d. 1875 blev 24. 5. 1848 major. 38 Chr. Lauritz Malling f. 5. 11. 1839 d. 1927. Købmand i Århus senere jernbaneassistent i Aalborg. 8 Cathrine Marie Margrethe Malling f. 15. 4. 1837 d 17 9 1893 38 Ernestine Mathilde Malling f. 24. 1. 1859 d. 8. 10. 1944. u o 891953 s. 90
AF MATHILDE MALLINGS ERINDRINGER Distriktsforstander Rasmus Mallings erindringer suppleres af nogle optegnelser af hans halvsøster Mathilde Malling f. 24. jan. 1859 d. 8. oktbr. 1944 en datter af Niels Malling og hans tredie hustru Mathilde Kierstine Linnemann f. 11. marts 1819 d. 25. maj 1874 . Hun var det sjette barn i dette ægteskab. Hendes optegnelser ejes nu af hendes nevø speditør C. G. Malling Hellerup. Den største del af dem er nedskrevet 1914 men marts - 1920 er der gjort nogle få tilføjelser. I modsætning til Rasmus Mallings erindringer giver de ikke en sammenhængende skildring men en række anekdoter om de forskellige sider af livet i købmandsgården de fleste af en så personlig karakter at de kun har værdi for slægten . Nedenfor er der givet nogle uddrag som udfylder det billede Rasmus Malling har beskrevet. Frk. Mathilde Malling beskæftiger sig en del med gårdens skæbne efter faderens død 1862. Hun beretter at de mange kornlofter og magasiner kort efter krigen 1864 blev lejet ud til kaserne. Om sommeren boede der 100 mand om vinteren 35. For hver mand fik man 2 rdlr. om måneden men til gengæld skulle der lægges sengetøj lagner håndklæder m. m.til. Det var begyndelsen til afviklingen af den store bedrift. Brænderiet blev nedlagt og købmandsforretningen lejet ud. I flere år boede familien i enkesædet Dynkarken 43 men til sidst flyttede den ind i længen fra 1795 der var bygget en del om idet dagligstuen var delt i to rum. Mathilde Mallings manuskript er aftrykt efter de samme regler som Rasmus Mallings. Det skyldes speditør C. G. Mallings velvilje at nedenstående uddrag kan bringes. Optegnelserne er skreveti et almindeligt hefte i kvartformat. Frk. Mathilde Malling gengiver dels sine egne indtryk dels hvad hun har fået berettet af sine ældre søskende. x Da Fader Niels Malling var 20 Aar stod han Æresvagt foran Hotel Royal sammen med en Ven den unge Meulengracht. De stod i hele 6 Timer og ventede paa Frederik d. 6tes Ankomst. Da Kongen 901953 s. 91
Fadekrans af malm fra renaissancen tidligere i Mallings købmandsgård nu hos malermester N. Chr. Blache Vedbæk. langt om længe kom beklagede han den lange Ventetid og udtalte Ønsket om at vise de to høje unge Mænd der havde staaet Vagt en Opmærksomhed. Borgmesteren sagde at det blev ikke let at glæde dem da de begge var meget velstillede. Kong Frederik d. 6te spurgte da Fader om han havde et Ønske som han kunde opfylde hvortil Fader sagde Ja Deres Majestæt jeg vil gerne have Myndighedsbevilling. Kongen udbrød Hvad er saadan en Kæmpe ikke myndig indgiv Deres Ansøgning saa gaar den Sag i Orden. Meulengracht ønskede at Kongen vilde lægge et godt Ord ind for ham hos Faderen saa denne gav ham Lov til at rejse til Udlandet. Det gjorde Kongen og Meulengrachts Ønske blev opfyldt. Kongen slap jo billigt fra de Begunstigelser. x I den gamle Gaard var der altid et Par Køreheste foruden Faders Ridehest. Christian havde en stor Lyst til at faa sig en Ridetur. Men tage Ridehesten turde han ikke saa trods Sørens Protest tog Christian en af Kørehestene og red ud. Fader opdagede at Hesten var borte Søren kom i Forhør og han maatte fortælle hvem der var Synderen. Fader gik da rundt og laasede 911953 s. 92
alle tre Porte tog Nøglerne til sig og afventede Synderens Hjemkomst. Christian kom hjem og hørte hvordan det stod til. Han fandt da paa at den eneste Maade at faa Hesten i Stald paa var at trække den gennem Køllestuen. Butiksdøren blev lukket op og Hesten kom paa Plads men Christian tog i en Hastighed Flugten og gik paa Komedie Ventetiden blev Fader lang han gik jo med Nøglerne i Lommen sikker paa at Synderen ikke kunde slippe ind. Men da han kom ned i Stalden for at tale med Søren blev han meget forundret ved at se Kørehesten paa Plads. Søren maatte atter give Forklaring men Synderen var jo borte. Faders Vrede har dog vel nok været svalet lidt den næste Dag. x Moder Mathilde Kierstine f. Linnemann Niels Mallings tredie hustru var uhyre rask i Tankegang og hurtig til at handle. Ft Minde fra 1864 har gravet sig ind i min Hukommelse saa jeg aldrig glemmer det. Vi havde 100 Soldater i Indkvartering men pludselig lød Trommen . Og da Moder hørte at der stod danske Soldater paa Torvet hvortil de ikke havde Kvarter aabnede hun Døren til Bønderstuen Folkestuen og raabte til Kokkepigen om at sætte Vand over til Kaffe. Thi sagde Mor jeg kommer tilbage med flere Soldater . Regnen sivede ned Moder fik Stortrøjen paa og med mig i Skørterne travede hun op til St. Klemens Torv. Under nogle drivvaade Paraplyer sad nogle Mænd ved et Bord og skrev op eftersom Folk kom og tilbød Kvarter. Moder tilbød at tage 100 Mand til paa den Betingelse at hun selv maatte gaa ned mellem Soldaterne og vælge. Aldrig glemmer jeg det Syn Moder gik mellem Soldaterne og valgte og de Stakler stod vaade og trætte og flere af Soldaterne sagde Frue tag mig tag mig Hjem vandrede vi. Det var et større Optog og det fyldte godti den gamle Gaard. For os Børn var jo Indkvarteringen en stor Begivenhed ja en Fest naar det var danske Soldater. x 921953 s. 93
I den gamle Gaard vrimlede det af Dyr Hunde Katte Kaniner Faar Høns Ænder Kalkuner hvide Mus ja selv en Abekat men den maa være afgaaet ved Døden inden min Tid. Men Sagnet fortæller at naar den slap løs var den hele Gadens Skræk og de lukkede baade Vinduer og Døre for den. Abekatten fandt da ofte Udvej thi en Gang gik den gennem Skorstenen og dumpede ned paa Ildstedet da Madam Schmidt i Dynkarken No. 35 stod og lavede Middagsmad Man havde den Gang aabne Skorstene. En anden Gang gik Abekatten gennem et Tagvindue i No. 43 da boede der en Fru Lichtenberg. Abekatten rev alle Papirerne af hendes Syltekrukker og spiste hvad den formaaede hvorefter den efter Sigende lavede en Klat i hver Krukke x En Dag kom der en Karl og søgte Plads hos Fader. Han undersøgte Skudsmaalsbogen og Fader udbrød da Du er 30 Aar og har allerede haft to Pladser Den ene var Du i i 7 Aar og i den anden har Du kun været i 6 Aar. Og saa er der tre Aar jeg ikke kan se hvor Du har været. Hvor var Du da Karlen svarede Da va 2 i Krig . Fader fæstede Karlen han har vel ment at han var brugelig trods hans mange Pladser. Karlen hed Jens Peter Olsen Bov. Sidste Navn erhvervede han sig da han var den første der skød en Kanon af i Slaget ved Bov. Jens Peter Olsen Bov var hos Fader i flere Aar. Hans Hjemstavn var Mols og da der en Gang skulde aflægges et Besøg paa Klokkerholm skulde Jens Bov med. Vognen Skraldageren en stor holstensk Vogn med tre Stole stod forspændt ude i Gaarden i straalende Solskin og den lange Køretur paa 6 Mil skulde nu gaa forsig. Kusken sad paa Forsædet og Ernst kravlede op hos ham. Paa det næste Sæde tror Ernst at Marie og Christian havde Plads og paa bageste Sæde sad Thrine. Jens Bov stod stille og saa til. Ernst vilde nødig vige Pladsen hos Kusken og Thrine udbrød da Jens Bov kom da op hos mig Men Jens svarede Næ Tak skal 2 kjør gal isat saa ka 2 go Jens kom da op hos Kusken og Ernst. Sidde ved Siden af Kaptajnens Datter det fandt han sig ikke god noktil. 951953 s. 94
Tiderne skifter jeg gad se den Karl der ville finde nogen som helst Plads for fin eller for godtil sig. x Grevinden fra Starup kaldtes en Bondekone hun handlede i den gamle Gaard og Vognen kørte altid ind hos os. Hvad hun hed ved jeg ikke men i Hjemmet gik hun altid under Navnet Grevinden. Om hun har faaet Navnet af Drengene grundet paa den Stads Moder gjorde af hende ved jeg ikke men min Moders Kærlighed til hende har en Forhistorie. Sagen var at da Fader var død sagde Moder en Dag til Grevinden og hendes Mand Mikkel at hun kunde godt have to Køertil paa Stald da der var Bærme nok men hun havde ikke selv Raadtil at købe flere. Dagen efter kom Mikkel trækkende med to Køer og sagde at dem maatte Moder beholde om Vinteren. Bevis ønskede de ikke. Moder blev rørt og gjorde Mikkel opmærksom paa at dersom hun nu døde mistede han jo Køerne. Ja svarede Mikkel men saa bliver det jo Deres Børn der faar dem. Os vil det Tab nu ikke gøre fattige . Moder glemte aldrig det Træk. Mikkel kom ikke saa ofte men Grevinden var en sikker Gæst. Hun elskede Suppe og hvad i Verden der end var bestemt til Middagsmad saa kom Suppegryden paa naar Grevinden kom. Hun elskede ogsaa Gaasefedt men kun Flommen . Saa det vidste vi paa Forhaand at naar en Gaas kom tilhuse i det gamle Hjem kørte Grevinden altid til Starup med Flommen. En Middag Grevinden spiste Suppe hos os var der en Herre ved Bordet som sad og rakkede ned paa Købmandsstanden. Moder sagde intet men Grevinden spurgte ham om han ikke selv var Købmandssøn . Det kunde. han nu ikke fragaa og Grevinden udbrød da Det er min Sæl en skidt Fovl der skidderi sin egen Rede Den Salve var dog os Børn for meget. Vi brast i Latter end ikke Moders advarende Blik nyttede stort. x Efter Faders Død blev der forandret en Del i den gamle Gaard. Opgangen til Soveværelserne og Børneværelserne havde hidtil været i Køllestuen. Trappen og Klosettet blev nu fjernet og der blev deraf 941953 s. 95
lavet et lille Værelse over Butiksdøren til Gaarden. Værelset blev af Drengene benyttet til at ryge Tobak i. Som Følge deraf gik det altid under Benævnelsen Rygesalen trods det at Salen var meget lille. Men Tobaksrøg var der efter en større Maalestok NOTER 1 Christian Lauritz Malling f. 5. nov. 1839 d. 1927 søn af Niels Malling og hans anden hustru Jacobine Schmidt. Gårdens kusk Søren Harpung. 3 Ernst Malling f. 13. jan. 1854 d. 30. marts 1922 søn af Niels Malling og hans tredie hustru Mathilde Linnemann. 4 Marie Malling f. 13. maj 1838 d. 1. aug. 1919 datter af Niels Malling og hans anden hustru gift med prof. Chr. Blache. 5 Cathrine Malling f. 15. april 1837 d. 17. septbr. 1893 i København datter af Niels Malling og hans anden hustru. 6 Starup er en lille landsby i Malling sogn Ning hrd.1953 s. 96
GAVDIISTE 1953 Hvor intet bynavn er anført er adressen Århus 2 kvindehuer fra Haderslev amt den ene fuldt komplet og med sin gamle opsætning mønsterstrikkede vanter m. m. m. Fabrikant mag. scient. cand. pharm. Chr. F. Petri Vanløse. Lille hjemmevævet dug. Lærerinde frk. Edith Henningsen Marselisboulevard 123. Mantille ca. 1850. Stentrykker Chr. Olsen Graven 23. Hvidsømsbort. Fru Landsretssagfører Lyngbye Risskov. Guldbroche -sjalsnål og hårsmykker. Testamentarisk gave fra fru Hanne Mette Munk Langelandsgade 219. Mønstervævede damestrømper ca. 1830-40. Sekretær cand. jur. Torben Holck Colding Knabrostræde 11-13 København. Stanglorgnet parasol og natkappe 1872 . Frk. Harriet Nielsen Rosensgade Vejen. Kjolenederdel m. m. Frk. Nora Andresen Ry. Hårarmbånd og schweizerklude. Fru Kirsten Nørregaard V. Ringgade 68. Silkeforklæde selskabskjole m. m. Fru Inger Marie Jensen Abyhøj. Broderet herrevest 1840-60. Fru Ingeborg Rosenstand Ribe. Brudeforklæde ca. 1830 kniplings-korsklæder dukkehoveder og simple børnesmykker . Frk. Laura Alstrup Østbanegade 1. Kolorerede modeblade 1867-1910. Sønderborg museum v inspektør Raben. Brudekjole 1900. Dommerfuldmægtig Steen Fischer Viborgvej 16. To negligékapper. Fru Grete Skov. Håndvævede servietter. Frk. Anna Hermansen Maribo. Brevmappe silhouet m. m. Fru Frida Bischoff Borggade 9. Hvide skuldertørklæder kristentøj kvindetrøje af kalamank groft tofarvet ulddamask m. m. Toldpakhusmester N. C. Borup Nielsen Dr. Margrethesvej 15. Broderet lommetørklæde. Frk Helene Nielsen Ågade 17 Aalborg. Navneklud 1862. Fru Caroline Nielsen Thunøgade 17. Antimakassar til sofaryg. Frk. M. Schultz Dalgas Avenue 5. Komplet kvinde-hovedtøj opsat i gammel tid fra Randers amt. Frk. Anna Margrethe Hoppe Store Møllevej 32 København. Julemærkeplakat kulkasse postsager. Hr. postmester Emborg. Lommeur. Fru K. M. Olesen Sct. Paulsgade 16. 1 avis. Hr. telegrafkontrolør C. A. A. Fryd Aalborggade 25. Bøger. Biblioteksassistent fru Rossel. Såmaskine. Hr. gartner E. Hansen Humlehøj Sønderborg. Forladegevær. Hr. togfører Erik Hvolbye Grumstolvej 2 Højbjerg. Tryksager fra Landsudstillingen 1909 Hr. boksforvalter Georg Petersen Aarhuus Privatbank. Flødepotte af brogetmalet københavnsk porcelæn. Hr. antikvitetshandler Wohlert Jørgensen. Optegnelser. Hr. stadsgartner Sandberg. 961953 s. 97
Fotografier diverse planer og optegnelser Hr. overgartner Aage Soelberg Rugbakkevej 16. Spinderok udført som svendestykke. Fru Else Wehrmann Jørgensen Nordre Banevej 23 Hillerød. Cigarklipper. Sparekassen for Nyborg By og Omegn Nyborg. 2 bøger. Hr. pakmester Karl Eriksen og hustru. 3 fotografiapparater diverse tilbehør fotografier m. v. Fru Kirstine Møller Hjortensgade 58. 6 bordknive med elfenbensskafter. Fru overingeniør Conrad Krag Skansepalæet 4. Garnvinde m. m. Hr. kunstdrejermester Johs. Blinkenberg Chr. Wærumsgade 23. Cykellygte. Hr. cykelhandler Lauridsen Saltholmsgade 30. Stentøjskrukke meltønde m. v. Fru konsulinde Karen Wright Stengade Helsingør. Jernbeslag. Hr. apoteker Dannesboe Andersen København. Sølvhylster. Hr. grosserer J. P. Steffensen Molsgade 2. Maleri af Varna mølle. Fru Ida Vestesen Høyrupsallé 25 Hellerup. Messingplatte. Hr. William Hansen Jægergårdsgade 104. Possementprøver. Hr. fabrikant Johs. Ellebye Dronningenstværgade 30 Kbhvn. Possementprøver. Frk. Valborg Nielsen Fåborggade 1. Notesbog af skildpadde. Fru Gern Moesgaard. Stolpeskab standur mahognispejl sølvskål udført i Helsingør 1736 2 sølvkagespader sølvbæger m. m. Testamentarisk gave fra fru Hanne Mette Munk Langelandsgade 219. Standur postlade. Postkontoret Randers. Gouache daguerreotypi. Fru Maren Jensen Valdemarsgade. 3 toddyskeer. Hr. Carlo Christensen Ringkøbingvej 16. Hegle fra 1787 m. v. Hr. gårdejer Karl Rasmussen Ølstedgaard. KE fra Rømers fabrik. Nørresundby kommunebibliotek Nørresundby . En samling danske mønter. Hr. S. K. T. Skov Skovvangsvej 219. 3 mønstertegninger til possementmagersvendestykke 1 mønsteropsætning. Fru Carla Willumsen Virumsgade 23 Kgs. Lyngby. En stor samling af K. Ketelsens peer Hr. apoteker dr. pharm. M. N. Reimers Løveapoteket. Arhusbillede. Hr. kunsthandler A. Mikkelsen Bruunsbro 9. Soldaterbarberkniv fra 1848 2 bøger. Hr. Jens Frantz Jensen Hasselager station. Tommestok. Hr. Chr. Nissen Hjerting pr. Rødding. Drilbor. Hr. cykelhandler Hansen Studsgade 64. 4 fotografier. Cigarforretningen Million Vestergade 1. Thomas Funders signet. Frk. Gyrithe Miiller Nørrebrogade 63 København Grøn krystalskål på sølvfod løbbunden hattekurv. Hr. arkitekt m. a. a. Otto Langballe Tøxensvej 19 Køge. Elmetræschatol hollandsk fajanceterrin m. m. Testamentarisk gave fra fru Nathalie Rosaline Andrea Bonnesen Maren Hemmingsvej 11 Aalborg. Tømrersvendestykke m. svendebrev og sølvmedaille. Fru arkitekt Thestrup Brande. 2 stolestader. Depositum fra Alrø kirke. Træskål. 6 stamper m. v. Hr. guldsmed Petersen Mejlgade. Jordfundet øksehovede. Hr. professor Glob. Pibe briller m. v. Hr. fhv. stationsforstander Peder Jensen Pedersen Grindsted. 2 stolestader 2 jernlysekroner 2 blyplader m. v. Depositum af Dallerup kirke. 1 brev knappenåle. Erhvervsarkivet. Maleri af landevejen fra Spanien til Marselisborg. Frk. Ingeborg Tegner Rosenhuset Troense. Skibstømrerhøvle. Hr. Carl Overby Fuglebakkevej 76. Nøglekrog. Hr. snedkermester Itzke Nørreport 12 Aabenraa. sr1953 s. 98
Profiljern boremaskine. Hr. finmekaniker Hattmann Slotsgade 24 Aabenraa. Udhængsskilt for en optiker. Hr. urmager guldsmed I. S. Rasmussen Vestergade 79 Odense. Et par briller fra 1749 lommeur af Kjeld Jensen brillefoderal med briller fra 1716 2 plader til kobberstik urskivekliché et par briller i fiskeformet foderal vægur af J. Johannsen Casmusdam guldlommeur af Isac Berger lygteur af Gottfried Heinrich Klein guldlommeur af Pierré Charlo. Urmagernes komité. Presse og kværn til frugtvin kniv til spunser. Fa. Jens Dynesens eftf. Skolegade 21. Skipper el papirer notater. Hr. fhv. statslods Gruelund Yrsavej 11 Randers. Cigarmagerblok. Hr. cigarmagermester Jensen Schmalfelds tobaksfabrik. Spadserestok. Hr. Sigf. Gustav Pedersen Sdr. Ringgade 50. Vinflaske. Hr. Hartvig Jensen Fyensgade 30. Taffelur mahognispejl sybord fotografier m. v. Testamentarisk gave fra spillelærerinde frk. Dagmar Klara Maria Herskind Nørrebrogade 14. Bordkort m. m. Hr. direktør Einar Secher Frederiksgade 12 København. Lysekiste. Hr. konservator Peter Bang Termansen Pengeseddel. Hr. Børge Jørgensen Hallssti 37. Manglebræt Hr. dommerfuldmægtig Steen Fischer Viborgvej 16. Krydderivægt proptrækker. Hr. sognefoged Chr. Bøgh Hjordkær st. Jordfund porcelænslodder. Hr snedkermester Th. Rasmussen Mahognikonsol. Museumssekretær frk. Erna Lorenzen. Kuffert servietpresse m. v. Gave fra dødsboet efter fru oberstinde Agnes Bay Risskov. Prøver på possementmagerarbejde. Hr. fabrikant Asger Sommer Gothersgade 27 København. Fotografi. Fru Prip Pedersen Den gamle By Diverse inventar til posthuset. Postvæsenets materialdepot ved hr. postm. Emborg. Wienerstol dukkestel. Fru læge Anders Ibsen Sønder allé 5. Skrivebord. Hr. postmester Bjerregaard Struer. Sparebøsse m. v. Hr. kontorchef J. Baadsgaard Aarhuus Privatbank. Chatol med tredelt opsats. Fru Sjelle Gl. Munkegade 15. Dele af et malersvendestykke m. v. Hr. malersvend S. H. Bendstrup Høegh Guldbergsgade 99 A. Maleri af Århus. Hr ingeniør Jens v. Biilow Bredsten hvilehjem Vejle. Fotografi. Hr. godsforvalter G. Høilund-Carlsen Gunneruplund Skovvangsvej 184. Diverse blanketter m. v. Hr. telegrafbestyrer Schmidt. Et bind cirkulærer m. v. Hr. jernbanepostmester O. E. Rasmussen Fredericia. Hængelampe. Nørre-Aaby postkontor ved hr. postmester Emborg. Topundslod. Mariager postkontor ved hr. postmester Emborg. Klovsav høvl. Hr. tømrermester A. P. Pedersen Rønde. Farvelagt litografi Skandinavisk Antiquariat Sølvgade 38 København Sandhus af malm. Hr. brevsamler Nielsen Lisbjerg ved hr. postmester Emborg. 2 signeter. Fru G. Erlykke Antik-Boden Åboulevarden 27. Postmester Holbølls luth. Fru Vibeke Ljungdahl Amager Strandvej 426 Kbhvn. Skræddermål. Hr. skræddermester Frandsen-Petersen Bogskab barnestol m. v. Frk Kaja Thomsen Ole Rømersgade 100. Dukke. Frk. Sophie Kvistgaard. 2 poststempler. Hr. fabrikant Engel Haderslev. Lommeur fra Nimtofte. Hr. gartner Bjerregaard Botanisk have. Skomagerværktøj. Hr. bibliotekar Frandsen Nordvestpassagen 26. 3 fajancefigurer. Arvingerne efter frk. K. Christiansen. Hvilehjemmet Stoutrup. Stativ til en skomagerkugle nøgle. Hr. maskinm D. Damm Callesen Forstallé 68 Aabenraa. 981953 s. 99
Urmagerlampe. Hr. arbejdsmand Axel Elmose Sejrøgade 11. Papirkurv. Hr. antikvitetshandler Aage Becker Naboløs København. Svendebrev vandrebog. Hr. Hans Jensen Læsøgade 6 Horsens. Portræt af postmester Federspiel. Fru Kornelius Hansen Banegårdsplads 8. Tapetserertegninger. Hr. tapetserer Ejner Duus Kronprinsessegade 8 København. Forladegevær. Hr. Poul Rasmussen Meier Mundelstrup. Mahognikommode m. v. Hr. rådhusforvalter August Hansen. Diverse optegnelser m. v. Hr. cykelhandler Smidt-Madsen Kjellerup. Ligvogn. Århus skipperlaug ved hr. havnefoged Sandemose. Himmelseng bordfod kærne m. v. Hr. gårdejer Anders Sørensen Høver. Bøger. Hr. cand. pharm. Viggo Rasmussen Åboulevarden 98. Stueorgel. Hr. kunsthandler Aksel Dam. Prøvebøger m. m. Direktør Brahe-Christensen Tekstilfabrikantforeningen Kbhvn. Brødmaskine. Fru Helga Sørensen Havnegade 42. 2 indrammede kobberstik. Tekstilfabrikantforeningen København. Pibehovede med beslag. Hr. postmester C. Klitgaard Hjørring. Postkvitteringsbog m. m. Fru Agnete Friis Kjær Bakkeallé 6 Åbyhøj. Hængeskab. Hr. købmand A. Østergaard Nielsen Thorvaldsensgade 13. Hudetang. A S Carl Flachs Garverier Fiskergade 51. 2 urværker. Hr. urmagermester A. Hoffman Borgergade 17 Aalborg. Tandhjul til væddeløbscykel. Hr. repræsentant Ove Løyche Egholmsvej 3 Randers. 4 lodder. Hr. købmand Vald. Bertelsen Hospitalsgade 6 Horsens. Lille spindelur. Hr. urmager Erland Erlandsen Victoriagade København. Fotografier. Hr. bødkermester Poul Christensen Sjællandsgade 61. Stålblokke til visitkort m. m. Hr. læge Sardemann. Udhængsskilt. Hr. glarmester Chr. Larsen Amaliegade. 991953 s. 103
BESTYRELSE TILLIDSMÆND ARKITEKTER PERSONALE pr. 31. december 1953. BESTYRELSE Landsretssagfører C. Holst-Knudsen formand. Direktør for Nationalmuseet prof. dr. phil. Johs. Brøndsted. Professor dr. phil. Troels Fink. Direktør N. Geertsen. Tømrer formand Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier kasserer. Borgmester S. Unmack Larsen. Departementschef i undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Rådmand . C. Sørensen. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Apoteker C. J. M. Dannesboe Andersen København. Tandlæge Holger Fris Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Fm. f. Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Museet på Koldinghus. Museumsdirektør Knud Klem Handels- og Søfartsmuseet Kronborg. Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg historiske Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. ARKITEKTER Hans Henrik Engqvist M.A.A. Kongens Lyngby. Aksel Skov M.A.A. Århus. PERSONALE Direktør Dr. phil. Helge Søgaard 1. august 1931 . Inspektør Fru Petra Julie Holm 1. maj 1921 . cand. jur. Chr. Tvede Waagepetersen 22. september 1949 . Konservator Peter Bang Termansen 1. januar 1933 . Museumssekretær Erna Lorenzen 15. september 1935 . Kontorassistent Karen Juul 1. januar 1949 . Kustode Søren Simonsen 28. oktober 1928 . 1031954 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 19541954 s. 2
1954 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 1954 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1954 s. 4
KLICHÉER IS HAMMERSCHMIDTS KLICHEÉFABRIKER TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI ÅRHUS1954 s. 5
ÅRSBERETNING 1954 I det forløbne år er der sket en ændring i bestyrelsens sammensætning idet borgmester S. Unmack Larsen har trukketsig tilbage og er blevet efterfulgt af forretningsfører P. Friis Olsen. Museet bringer borgmesteren en varm tak for hans virksomhed i bestyrelsen og det skal fremhæves at borgmesterens forståelse af tidens kulturproblemer også er kommet Den gamle By til godei rigt mål gennem den levende interesse hvormed han harvirket for gode kår for samlingerne og skøntder altid lægges beslag på en borgmesters tid og tanker har museet stedse mærket den personlige stilling til løsningen af de mange problemer som museets vækst stillede bestyrelsen overfor. 3 Forholdet mellem et museums ydre og indre virksomhed mellem det resultat som publikum harlejlighed til umiddelbart at se og det arbejde af vidt forskellig art der foregår på kontor og magasin er afgørende for samlingens betydning og værdi. Begge dele kræver opmærksomhed hvis målene skal nås. Den gamle By har i 1954 haft den glæde at kunne udvide sine udstillingssamlinger og ligeledes på andre områder forøge sin udadrettede virksomhed men det har herved ikke kunnet undgås at den indre opbygninger blevet forsinket og også i 1954 har det været kendeligt at personalet har været for lille. Hvert år bliver der taget opgaver op som hidtil ikke har påhvilet museet og de tvinger til at skyde andre arbejder til side som er lige så vigtige menikkeså iøjnefaldende. Museet har derfor mange ønsker for sin fremtid fordi den hurtige udvikling delvis er sket på bekostning af den indre opbygning. Ved julen og årsskiftet 1953-54 havde museet som tidligere i Borgmestergårdens stue fra 1848 udstillet et juletræ omtrent fra 51954 s. 6
denne periode men den vigtigste begivenhed i januar blev deltagelsen i udstillingen Børnsleg og læsning gennem tiderne der åbnede i rådhussalen 9. jan. Som ved de foregående udstillinger kom der til denne et overmåde stort besøg og museet havde den glæde at adskillige stykkeraf det legetøj som var blevet udlånt til udstillingen efter dens slutning blev skænket til Den gamle By hvor de var velkomne. Mellem disse gaver kan fremhæves et dukkeskabilkenhovede med årstallet 1819 stammende fra Søby sgn. Gjern hrd. skænketaf fru Asta Nielsen. For det i 1953 åbnede posthus har året været fyldt med begivenheder . Takket være en udstrakt velvilje fra generaldirektoratet og Århus postkontorer selve det lille postkontor blevet holdt åbent for ekspedition af publikum 2. febr. 31. marts 8. 9. maj 16. septbr. og 18. nov. da udsendelsen af nye frimærker m. v. gjorde det aktuelt og i forbindelse med åbningen 31. marts havde hr. Ole BannerVoigt ordnet en lille særudstilling af danske frimærker. Fra 1. juli til 25. aug. var posthuset åbent for almindelig ekspedition og turisterne benyttedesig af lejlighedentil at sende en hilsen fra det gamle postkontor med dets særstempel. I denne periode var der fra Århus postkontor udstillet forskellige arkivalier til belysning af postvæsenets historie og arbejdsformer for 100-150 årsiden. Museets ovnsamling der i en længere årrække har været lukket blev åbnet i nyordnet stand 6. juni og Århus Museums møntsamling der som omtalt i forrige årbog foreløbigt er blevet deponeret i Den gamle By har fået plads i Aalborggården hvor den blev åbnet 16. maj. Ved velvilje fra økonomi- og arbejdsministeriet har museet kunnet beskæftige en snedker der har udført 4 store montrer til mønterne og der er nu udstillet forskellige serier fra Frederik IIIs tronbestigelse 1648 til kronemøntens indførelse 1875 samt prøver på dansk medaillekunst. Forhåbentligt vil det senere blive muligt at forøge antallet af montrer så flere mønter og andre sager medtilknytning til pengevæsenets historie kan udstilles. Årets hovedbegivenhed blev åbningen af det gamle gartneri der fandt sted 15. maj. Efter ni års ufortrødent arbejde kunne komiteen på denne dag overgive ikke alene de to drivhuse fra Bernstorff slot og Geelsgård til museet men også den gamle gartnerbolig fra Stenalt Rougsø hrd. . Ved højtideligheden talte komiteens formand 61954 s. 7
Gartnerhuset fra Stenalt. gartner Antonius Kristiansen og dens kasserer M. Jensen. Som repræsentant for gartnerstanden tog blomsterhandler L. Abel ordet og museets formand landsretssagfører C. Holst-Knudsen udtalte Den gamle By s tak og glæde over nu at kunne føje det 50. hus til samlingen af gamle bygninger. Det er hensigten at gartnerboligen fra Stenalt skal danne rammen om en samlingtil belysning af havebrugets og dets redskabers historie men indtil videre rummer bygningen også forskellige møbler der er samtidige med den og for en del fra sammeegn af Jylland. Ved det efterfølgende kaffebord i museets restaurant havde flere ordet og museet modtog her en sølvpokal som Århus Amtskreds af Almindelig dansk Gartnerforening havde modtaget som ærespræmie på landsudstillingen 1909. Ved årets slutning modtog museet desuden fra Almindelig dansk Gartnerforening flere sager der var meget velkomne.1954 s. 8
For den medvirken Århus by har ydet ved indretningen af det gamle gartneri ved planlægningen og driften udtaler museetsin tak. Som gave fra Arbejdernes Fællesbageri A S Viborg har museet modtaget huset Lille sct. Hansgade 17 en bindingsværksbygning fra begyndelsen af forrige århundrede med en smuk velbevaret gadedør og præget af den enkle stil der beherskede dennetids byggekultur i Jyllands gamle hovedstad. Bygningen er fredet i klasse B. Som omtalt i årbogen for 1946 har fabrikanter og forhandlere af cykler og symaskiner arbejdet på at danne en samling der kunne give et indtryk af erhvervets historie og udvikling fra dets begyndelse i forrige århundrede. Der er i de forløbne år indkommet et meget betydeligt materiale og komiteen for denne samling har stillet det fornødne beløb til rådighed så huset fra Lille sct. Hansgade kan genopføres som ramme om disse sager. Genopbygningen vil blive fremmetafal kraft. Som sædvanligt er samlingen blevet forøget på forskellige måder og nyerhvervelserne i 1954 har været af høj kvalitet. Mellem dem må først og fremmest nævnes to oliemalerier udført af D. Monies 1850 og 1861 og forestillende Thomas Funder 1804-60 og hans anden hustru H. J. Funder f. Bidsted 1801-68 . Thomas Funder var en fremtrædende personlighed i datidens Århus ejer af den tobaksfabrik der bar familiens navn og om hans karriere i det offentlige liv er det tilstrækkeligt at anføre at han foruden at være rådmand i byen 1834 blev stænderdeputeret senere var kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling og 1849-53 landstingsmand . Han repræsenterer den hjemlige fremskridtstype fra Frederik VIs tidsalder og museets samling af portrætter fra fortidens Århus har ved billederne af ham og hans hustru fået en meget velkommen tilvækst. Erhvervelsen er blevet muliggjort ved et rundeligt tilskud fra undervisningsministeriet og J. E. Schmalfelds tobaksfabrik for hvilket museet bringersin tak. I årbogen for 1953 blev det omtalt at Ny Carlsbergfondet sammen med tre virksomheder i Århus havde muliggjort erhvervelsen af nogle sølvarbejder fra byen. Denne store gave er i 1954 blevet forøget af Ny Carlsbergfondet ved nye meget store tilskud til indkøb 81954 s. 9
af andet sølv og ved disse forøgelser er museets samling blevet meget forbedret. En lille kaffekande på tre støbte ben har museet modtaget fra Ny Carlsbergfondet A S Thomas Ths. Sabroe og Co. Det danske Trælastkompagni og Korn- og Foderstofkompagniet. Den er udført af guldsmeden Isach Buchhoff der tog borgerskab i Århus 1762 og de sammegivere har ligeledes muliggjort indkøbet af et par meget fint udformede lysestager af Mikkel Povelsen Kræmer der tog borgerskab 1704. Stagerne er værdifulde typer på den kultiverede senbaroks udformning af disse genstande. Den samme mester har udført en lysesaks af sølv som er skænket af Den gamle By s Venner og muligt oprindeligt har været samhørende medstagerne. Fra en ældre tid stammer en rørformet drikkekande med udragende profileret fod med tre diminutive liggende løver. Den glatte flade er dekoreret med graveret hænge-ornamentik i bruskbarok og forneden med to springende hunde der forfølger to hjorte. På låget bærer kanden to sæt initialer og årstallet 1676 men den kanefter sin form og dekoration være lidt ældre. Ifølge sit stempel er den udført af Niels Christensen der tog borgerskab i Århus 1637. Et værdifuldt eksempel på senbarokkens elegante former er en oval skål af sølv stående på fire volutagtige ben. Den er udført af guldsmeden Johan Zønnichsen Buxlund der fik borgerskab 1744 og døde 1793. Under bunden er årstallet 1755 indprikket samt to navne der viser at den har tilhørt ægteparret Jens Worm 1716-90 rektor ved katedralskolen og Anna Miiller 1701-74 der blev gift 1754 og skålen er således ikke blot et værdifuldt stykke guldsmedearbejde men samtidig et minde om et kulturhjem i Århus i det 18. århundrede. Sammen med de to ovennævnte stykker skænkede Ny Carlsbergfondet også en sygekalk udført af Ole Ravn der tog borgerskab 1770 og døde 1809. Kalken bæreri en rococo-kartouche et spejlmonogram og årstallet 1781. Som den sidste men ikke mindst værdifulde gave fra Ny Carlsbergfondet skal her fremhæves en tallerken fra Fournier s fabrik. Ganske vist nåede denne virksomhed i sin produktion næppe ud over forsøgets stadium men de få bevarede stykker viser en sådan friskhed og ynde at de stadig vil vække beundring. Museets nye stykkeer en tallerken der oprindeligt 91954 s. 10
stammer fra samlingen på Bregentved. Den har kurveflettet kant i relief og er dekoreret med brogede blomsterkviste. Museet skylder Ny Carlsbergfondet en stor tak for den rundhåndede bistand til erhvervelsen af disse sager som har været en yderst værdifuld forøgelse af kvaliteten af samlingerne. Af møbler har tilvæksten i 1954 været relativ lille. Mellem erhvervelserne må fremhæveset spejl fra Aabenraa med Lorenz Nielsens signatur og i den for byen meget karakteristiske klassicisme. Det er skænket af Den gamle By s Venner. Prosektor dr. med. E. V. Krogh har givet en armstol af udenlandsk oprindelse og fra Kasted Hasle hrd. stammeren natstol skænketaf frk. O. Thomsens dødsbo. En mahognistol fra ca. 1800 er givet af broncestøber T. Erstad-Pedersen. Urmuseet har modtaget flere værdifulde forøgelser af hvilke de fleste skyldes den af faget nedsatte komite. Mellem dens gaver må fremhæves et lygteur fra det 18. århundredes sidste del fra Fredericia med signaturen Hans Bønn og et empire-taffelur fra Randers signeret S. R. Rigtrup. Et lille vægur bærer signaturen for den københavnske mester Jean Pierre le Maire d. 1805 men den betydeligste gave er et taffelur af bornholmsk tilvirkning signeret N. Espersen. Den vigtigste produktion for urmagerne i Rønne var de bekendte standure men desuden blev der også fremstillet taffelure. Dennetype har hidtil ikke været repræsenteret i samlingen og det nyindkomne ur har desuden en særlig interesse fordi det har tilhørt naturforskeren P. W. Lund kendt for sine arbejder om den brasilianske fauna. Mellem lommeurene bør fremhæves et københavnsk med signaturen for Esben Brodersen Schrøder mester 1828 d. 1864. Et andet lommeur af engelsk tilvirkning bærer forhandlermærket N. Lundbye Randers. Urmager E. Erlandsen København har skænket et lille damelommeur . Mellem erhvervelserne til apoteket skal her nævnes en stor morter af støbejern med tilhørende pistil skænket af Brødremenigheden i Christiansfeld. Cand. pharm. A. D. Vestergaard Randers har forøget museets samlingafterrasigillata og apoteker Otto Pedersen har givet prøver på standbøsser af porcellain fra Roskilde Svaneapotek . 101954 s. 11
Frk. Esther Petersen har skænket forskellige sager til bordets dækning knive gafler bakker etc. og kontorassistent O. Rohde har givet en spiseske af sølv udført af A. Dyrebye i Ribe. En anden spiseske fra Johan Zønnichsen Buxlund i Århus er en gave fra Den gamle By s Venner. Til belysning af de huslige sysler på landet i ældre tid er der indkommet en såkaldt kæltringvæv fra Lyngå Sabro hrd. skænket af gårdejer N. I. Pedersen og et almindeligt vævespjæld med årstallet 1815 fra Vesterbølle Rinds hrd. er en gave fra fru Inger Thygesen. Apoteker Dannesboe Andersen har øget museets samling af strygejernsfødder med et eksemplar af tegl muligvis fynsk arbejde. En uro fra Hasle er sammen med et par gamle skøjter en gave fra hr. Carl Foged. Mellem de lokalhistoriske genstande må fremhæves en kobberpladetil et stik visende et prospekt af Århus set fra syd og hvilende på det bekendte billede i Pontoppidans danske Atlas. Det er gengivet i Aarhus 1905 s. 49 og er en gave fra lektor V. Petersson Hillerød. Ved bytte med Silkeborg Museum har Den gamle By modtaget en desværre lidt fragmenteret gravsten med portrætrelief og navnet Rasmus Thomason Sabroe. Den er fra det 18. århundrede og skal være fundet i en brønd på Store Torv. Bukkehornshængsler og andre bygningsbeslag fra Vestergade 21 er skænket af tømrermester C. F. Christensen. Museets byundersøgelser i 1954 har givet et stort udbytte. De har været ledet af konservator P. B. Termansen og såvel gravningerne for de nye bygninger i Kannikegade som i Clemensstræde og andre steder har givet talrige fund men museet kan dog ikke undlade at fremhæve at den fart hvormed arbejderne foregår ikke er gunstig for dets undersøgelser selv om der fra alle sider blivervist stor imødekommenhed . En nærmere omtale af fundene og deres betydning for forståelsen af byens historie må opsættes kun skal det nævnes at der ved udgravningen for det nye biografteater i Clemensstræde blev fundet en nobel slået for Edward III i årene 1362-69 og at de forskellige sager fordeler sig jævnt over hele den periode i hvilken Århus har været til. Af særlig interesse er det at adskillige stykker går tilbage til vikingetiden og således underbygger de historiske kilders udsagn om byens alder. 111954 s. 12
Også håndværkersamlingen har fået en stor tilvækst. Kunstsmedemester Jul. Krøijer Aalborg har skænket en værdifuld samling smedeværktøj et fuldstændigt sæt tækkemandsværktøj fra Hyllested Sdr. Djurs hrd. er en gave fra hr. Villy Christensen og fru N. Rasmussen har givet forskellige sager til skræderens arbejde. Hr. Carlo Andersen har forøget museets samling af bødkerværktøj og forskelligt rebslagerværktøj fra Ribe er indkøbt. Museets samling af lavsarkivalier har modtaget Århus Skomagerlavs protokol fra 1834 fra lavet. Da Københavns Snedkerlavs papirer blev undersøgt i anledning af 400 års jubilæet i 1954 blev der mellem dem fundet en protokol fra Århus Snedkerlav påbegyndt 1683 men med optegnelser fra 1650 der må være overført fra en ældre nu forsvundet protokol. Lavet i København skænkede protokollen til snedkerlavet i Århus der atter har givet den til Den gamle By . Helt uden for de sædvanlige erhvervelser står en slank lille kanon af malm en gave fra gørtler J. P. Lund. Museet har i denne kortfattede beretning ikke kunnet nævne alle givere. Det har kun været opgaven at give et indtryk af samlingernes vækst men til alle der i årets løb har støttet arbejdet bringer Den gamle By en tak. 29. aug. blev der af Statsradiofonien foretaget optagelser i museet til den grønlandske radio og 20. nov. til kortbølgeudsendelserne. I årets løb er der afholdt 16 foredrag deraf 8 i Århus 1 i København og resteni forskellige jyske byer. I studieøjemed er samlingen blevet besøgt af adskillige af hvilke følgende skal nævnes mrs. Virginia Paulow The Farmer s Museum N.Y. U.S.A. 20. april konservator fru Thale Riisøen Vestlandske Kunstindustrimuseum Bergen 21. maj mr. Boaz Long Museum of New Mexico Santa Fe N.M. U.S.A. 25. maj direktør Bernt Lorentzen Det hanseatiske Museum Bergen 2. juni fru Agnete Fibiger Lemvig Museum 16. juni bibliotekar Valerius Laaland-Falsters Stiftsmuseum Maribo 8. juli Prof. Ronald Gordon Cant St. Andrews Skotland 16. aug. arkivar Bjørn Helmfrid Norrkoping 27. sept. museumsinspektør Berg Langelands 121954 s. 13
Museum 2. nov. og konservator frk. K. Lander Hadelands Museum 13. nov. . Friluftsscenen i Den gamle By åbnede 19. juni med Jacob von Tyboe . Stykket fik som sædvanlig en udmærket udførelse men den regnfulde sommer hæmmede besøget og hvis skuespillernes arbejde ikke skal hindres er det nødvendigt at råde bod på de ulemper det ustadige danske klima bringer. Det har været på tale at genopføre det gamle teater i Helsingør der i en ikke fjern fremtid skal nedrives og hvis museet kan magte denne store opgave vil det både blive en værdifuld bygning rigere og kunne stille en scenetil rådighed for Holberg-spillene og andre opførelser. jå1954 s. 14
BLOMSTER ØL BLOMSTERPOTTER Af ERNA LORENZEN Ho meget blomster og blomsterbeholdere har betydet i hjemmene ned gennem tiden ved vi faktisk ikke meget om. Stort set har man nogle romantiske forestillinger om urtegård og humlehave om liljer og stærkt duftende blomster men hvor meget man virkelig inden døre har benyttet blomster som pryd ligger noget hen i det uvisse. Det måtte naturligt blive i middelalderens gotiske kirkekunst at blomsterne begynder at finde en beskeden plads ved menneskenes side. Det antagelig ældst bevarede maleri på lærred herhjemmefinder vi i Maribo domkirke det er et Mariabillede fra slutningen af 1400-tallet. Til venstre står en gullig keramikskål der er tilplantet med nelliker. Sandsynligvis er billedet af nordtysk oprindelse men når man erindrer sig de nære tilknytningsforhold kan man vist udmærket gå ud fra at blomsterskålen også har fundet sin plads på denne tid i den danske fruerstue. Sansen for naturen viser sig således i flere folkeviser f. eks. derspringer udroser ogliljer og skoven hun stander så bold så roserne og liljerne er vel også kommet inden døre. Som et supplement må man nævne den nederlandske maler Hans Memlings Mariabillede ca. 1433-94 hvor der i højre side på gulvet står en dekoreret fajancekande med det yndede Mariasymbol hvideliljer. I Karl den Dristiges bønnebog fra ca. 1470 er et fint miniature maleri af Maria af Burgund der sidder ved et glasvindue som åbner sig ind mod et gotisk kirkerum hvor Jomfru Maria sidder med Kristusbarnet. Medens Maria af Burgund sidder læsende t. v. foran vinduet står dert. h. et klart glas med høje iris. 141954 s. 15
Det er ret tydeligt at de første blomsterbeholdere der kan spores i kunsten er skåle og glas der akkurat lige så godt kunne bruges til andet end lige netop blomster. Først med renæssancen kan man sige at der kommer system i tingene og den klassiske oldtids skønne vaseformer viser sig nu med de afskårne blomster. På Albrecht Diirers uforlignelige kobberstik af Erasmus af Rotterdam 1526 findes en kande med hank og fod hvori står liljekonvaller og andre forårsblomster. Hans Holbein d. y. maler i 1532 Jergen Gisze . Her ser man den velstående renæssancekøbmand sidde på sit kontor omgivet af gode brugsgenstande. På det orientalske bordtæppe står der t. v. et fint klart blomsterglas med 2 ører og buget corpus der glider over i stilk og fod. I glasset står afskårne nelliker. Det er ingenlundealtid at man er i stand til at identificere blomsternes art. Lige så interessant er det dog også at få flere eksempler på blomsternes anbringelse i rummene og brugen af dem i det hele taget. Et meget livligt genrebillede fra 1562 af Ludger tom Ring d.y. viser et køkkens brogede mangfoldighed af både levende og døde dyr af frugter af færdig mad og mad under tilberedelse. På et skænklignende møbelstår foruden andre prydgenstande 2 elegante vaser på fod med blomsterbuketter. Jost Ammans håndværkerbilleder fra 1568 kommer os også til gode Både i hans interiør af snedkerværkstedet guldsmedeværkstedet og hos hårskæreren ses en vase i vinduet med blomster. Fra Olaus Magnus 1555 har vi de 2 læger foran hvem der på gulvet står 2 urtepotter med lægeurter denne anbringelse er vel nok nærmest symbolsk. Fra omtrent samme tid er Vittore Carpascios Ursulas drøm . I hvert af de 2 vinduer er en blomsterbeholder på fod begge med mørk dekoration på lysere bund så de er sandsynligvis glaserede. Den ene beholder har snæver hals men alligevel ser det ud til at det er et mindre træ med let løv der er plantet deri. Den anden beholder er mere hensigtsmæssig med vid munding heri er også en plante med let antydede blomster og løv. Hvorvidt man virkelig har plantet i sådanne skåle omkr. 1500 kan ikke siges. Det kan være et påfund af kunstneren af hensyn til den rent dekorative virkning men hele anbringelsen tyder dog på at blomster i vinduerne ikke er aldeles fremmed for tiden. At Vittore Carpascio i Ursulas drøm maler blomsterbeholdere i de 2 vinduer nævnes blot for en ordens 151954 s. 16
skyld. Det var den sydeuropæiske kulturkreds fra hvilken Nordeuropa modtog sin renæssance. Menglas og fajance har ingenlunde alene rummet husets blomster I helsingørske skrifter fra 15917 støder man på krudpotter af tin eller også benævnt urtepotter. I begge tilfælde drejer det sig sandsynligvis om urtepotteskjulere. Der er ingen tvivl om at der hermed også er kommet en vis orden på de beholdere der skulle bruges til planter med rødder. Og urtepotteskjulere har på denne tid især haft deres berettigelse idet man sandsynligvis ofte har sat potterne ud i haven om sommerenfor om efteråret at grave dem op og anbringe dem i stuen. En potte der har været nedgravet må nødvendigvis skjules for at få en plads i solen hvor en sådan med de smalle karme og de blyindfattede ruder har kunnetskaffes. I boet efter den rige kræmmer Tonnies Bellinghaven i Liibeck der døde 1585 er der adskillige Krut Potter af tin og her får man ovenikøbet så nogenlunde at vide hvor de har stået bl. a. 4 ved husets gårddør 2 ved det store vindue i dielen 2 oppe i salen og 5 im have underm Schur . Med baroktiden er det øjensynligt at prydplanter i potter både inden- og udendørs er en kendsgerning ikke blot i Frankrig og Italien men også i Norden. Heller ikke er det kun i velstående hjem men også hos den jævne borger man finder dem. I helsingørske skifter fra 1686 1689 og 1700 støder man nu ligesom også gang på gang senere fremefter på urtepotter af stentøj. Men man opgiver ingenlunde de afskårne blomster og dermed beholdere til dem. Allerede på en række af de tidligere nævnte billeder har vaser krukker eller kander nået en raffineret udformning. Også fra et svensk barneportræt fra 1649 har man en prøve på vasens linier. Barnet står ved et bord med en hvid vase på fod og store S-svungneører der er pinseliljer og en tulipan i vasen. Fra baroktiden har man i øvrigt en række fremragende blomsterbilleder . Her skal blot eksempelvis nævnes Johan Johnsens 1653 - 1708 hvor smukt formede klare glasbeholdere enten er dekorativt opstillede på piedestaler eller borde. Blomsterne der naturligt er hovedmotivet enten alene eller i forbindelse med dyr og frugt er de velkendte overdådige buketter hvor kunstneren ved de forskellige årstider har taget skitser og slutteligt samlet sit fond i 161954 s. 17
disse fantasibuketter hvor forårets spædeste vækster blander sig i skøn forening med højsommerens og efterårets strålende blomster luende æbler og duggede druer. Hos Cornelius de Heem 1631-95 ser man det samme. I et næsten kugleformet klart glas med hals er en pragtbuket med bl. a. roser nelliker tulipaner og pæoner. Fra svenske herregårdsinventarier får man et fortræffeligt indtryk af baroktidens smag. Foruden at der gang på gang nævnes Blåmpåttor i fenstren således hos Ebba Brahe så får man også begreb om hvordan blomsterpotterne er der er således 2 Hållenska långa blompottor . På Mariendal er der 1691 2 store blompottor af helt hvidt Delftfajance. Af inventariet på Tullgarn 1707 nævnes Steen Blompottor med forgyldning og sådanne med brunt . I inventariet fra 1694 1697 og 1716-17 omtales iickta postelijns Blompottor . Dette med porcelæn skal man sandsynligvis ikke tage for højtideligt således står der 1684 Huitt och blåå delfter portselein. Imidlertid kunne man i de rige hjem i den pragtelskende baroktid ikke lade sig nøje med naturens blomster alene. Den kolde årstid med få blomstrende planter indbød foruden pragtlysten til at finde andre udveje. Hos Ebba Brahes søn Magnus Gabriel De la Gardie er der bl. a. héga blompottor vita och førgylla med drivet arbete ovenpå med en håg blombuske av silver med fårgade blommor indkøbte hos en guldsmed i Hamburg 1652. Der var 6 andre større og mindre blomsterbeholderei drevet arbejde. Hanssøster på Tyres6 havde lignende Ofwerdragne med Pårlemor och besatte medåtskillige slagz stenar sårdeles ofwan omkring på handtagen och på framsidan samt Fotterne . Det var som det af de høje blomsterbuske af sølv fremgår ikke alene vaser og skåle der blev mere og mere prangende. Tiden elskede de kunstige blomster der lavedes af sølv elfenben horn glas vox halm eller stof. Iflg. Ebba Brahes testamente 1665 fik Christina Catharina De la Gardie 2 store sølv-blompottor med malede sølvblomster. Fyrstinde Eufrasyne havde 1661 sådanne blomster af elfenben. Hos hende findes også frugter som vindruer og et Sitron Tråå af voks. 171954 s. 18
Hos Ebba Brahe er der 1 krantz och een qwast aff allehanda slags blommor och glasfrucht med Silkes bladh ligeledes 2 qwastar aff Roser uthaf lerefft . På Jakobsdal nævnes 1653 ved booptegnelsen efter Jakob De la Gardie både Silfwer blompottor med atlask blommor uthi og stoore blompottor med hornblommor uthi . Foruden de kostbare beholdere havde man også kurve med eller uden hank udførte af silke træ halm pap og glasperler. Eksemplerne ertalrige men en yderligere uddybning skulle være unødvendig for at danne sig et billede af tidens udskejelser med hensyn til overlæssethed. Naturen har ofte indendørs måttet vige for det kunstige hvilket sidenhen flere gange gentager sig. Man husker således den gamle baronesse hos H. C. Andersen der havde to træer med udstoppede colibrier og i øvrigt erindrer man eventyrdigterens fine ironi over menneskenes forgabelse i det kunstige nattergalen var bare en lille grå fugl men den kunstige der blev sendtfra kejseren af Japantil kejseren af Kina var af sølv og guld besat med diamanter rubiner og safirer. Det er digterens egen tid han her giver i en nøddeskal den tid der bl. a. lod makartbuketten blomstre på konsolspejl piedestal og skab med kunstige og tørrede blomster medfjer og sløjfer. Helt slippe 1600-tallets barok kan vi ikke endnu. Thi nok vandt det prangende stærkt frem indendørs men man glemte ikke de virkelige blomster udendørs. Med hele tidens kunstige og stærkt arkitektonisk anlagte havekunst blev der brug for en rig anvendelse af store krukker og potter som man ikke helt kan forbigå når talen er om blomster og blomsterbeholdere. Allerede et tysk træsnit fra 1530 viser en stor krukke m. hanke hvori er en plante understøttet med pinde. Den står på en trappe. Et stik fra 1616 viser en plante anbragt i en stor potte på en balustrade og i de noget senere tidligere omtalte svenske inventarielister er de store krukker og urners tal meget stort. I Sverige kommer den omstændighed til at man havde de store jernbrug og naturligvis har dette man kan sige forhåndenværende materiale været anvendt til fremstillingen af blomsterbeholderne. Hos Jakob De la Gardie stod der således 18 store jernkrukker med relieffer og S-svungne ører. I dem var plantet forskelligt 1 figentræ hollandske nelliker rosmarin granattræ provinsroser m. m. 181954 s. 19
Urtepotteskjuler af østasiatisk porcelæn. Formentlig til brug udendørs om sommeren. Andre planterstod i træbaljer og i væksthuset var en masse planteri lerkrukker antageligt almindelige urtepotter. På Tyres6 var der 1694 64 blompottoraf jårn. Efter Agnetha Wrede var der 59 Porselijn eller Steen krukker nogle med vredne ører eller håndtag uden fod og Niels Bielke i Stettin havde ikke mindre end 94 blå og hvide krukker heraf 12 med Bielkevåbnet. De kostbareste af den slags krukker har vel været opstillet ved trapper eller i nær forbindelse med huset men andre har nok fundet plads i de kunstigt anlagte haver. I dommer assessor og apoteker Gotfried Schmidts skifte fra Horsens der påbegyndtes 1773 er der også et væld af blomsterbeholdere . Således nævnesbl. a. Een Stoer Aate Kanted Blaae og Hvid Sten Urte Potte med Een Hanck Staaer paa Træe Foed og Een Blaae og Hviid Steen Urte Potte. Toe smaae Hviide Ditto med Fade til . På det øverste loft står en snes urtepotter dels med fad dels uden nogle udtrykkeligt benævnt som hvide stenurtepotter andre som Pottemager Urte Potter med smale Halse å 2 Sk. Nie Stykker 191954 s. 20
deeles Beskadigede Pottemager Urte Potter . Disse sidste kan man sandsynligvis gå ud fra er af hjemlig tilvirkning og måske endda lavet på de kendte steder omkring Sorring. Hvorvidt de har været almindelige uglaserede potter eller har haft glasur kan man kun gisne på men de smale Halse på de to tyder på vase- eller krukkeform og er da sikkert med glasur og det er de øvrige vel nok også siden de er prisangivet til så meget som 2 sk.stk. Et andet momenterdettilhørende fad underskålen som nu i flere tilfælde følger med urtepotteskjuleren der har haft hul i bunden. På glaserede pottemagerurtepotter kan manse at man tit har plantet direkte i skønt vi idag ved at det ikke er heldigt for væksterne i fajancepotterne er der for det meste ikke plantet direkte men bundhullet er der næsten altid hvorfor underskålen har været nødvendig. Hos apotekeren er der tillige i det grønne kammer Aate Stykker Blomster Horn til at henge i Vinduerne af Hollandsk Steen Tøy å 4 Skilling . Disse blomsterhorn kommer naturligt frem med den øgede fajancefabrikation både i Holland andre steder og herhjemme hvor bl. a. fabrikken på Østerbro har fremstillet dem. Endelig har også glas været brugt som urtepotter velsagtens urtepotteskjulere hvilket ses i De Norske Glas Fabriquerskatalog fra 1774 også hertil hørte underskål. Hen mod 1800-tallet da de forskellige blomsterbeholdere har fundet deres endelige form hvor kun deskiftende stilretninger siden giver mere uvæsentlige detailændringer begynder vi langt mere konkret at blive klar over hvilke blomster man har holdt af at omgive sig med i sine stuer. Meget tyder på at ældre tiders stueplanter først og fremmest har været blomstrende hjemlige haveplanter foruden indførte løg der har kunnet lægges både ude og inde. De norske glasfabrikker har fremstillet både hvide røde og blå svibelglas i 1774 og Chr. d. VILs forordninger anfører 51 2 sk. i indførselstold og 5 sk.i transittold for 100 blomsterløg eller Zwibler . I en almanak fra 1799 står der Om forskjellige Blomsters Overvintren i en Stue . Det drejer sig mest om aurikler nelliker rosmarin og levkøjer. Dog skal det i dette tilfælde være en stue der ikke må bebos rum som mansikkert har haft flere af dengang end i dag. 201954 s. 21
I Dansk Haugebog fra 1782 og i Hauge-Kunsten fra 1795 står der detaillerede beskrivelser af fremgangsmåden for drivning af hyacinter som man ønskerskal florere metoder der ganske vist ikke svarer til nutidens praksis. Om aurikler siges at mange har dem i potter hele året og laver stilladsertil at have dem stående på. Også tulipaner og liljekonvaller har man drevet frem på denne måde samt flere andre dertil egnede planterbl. a. Iris Persica og Bouquet-narcisser . Så længe alle disse planter har været under drivning har de nu næppe været i de beboede rum men når de først var langt fremme har man glædet sig over dem i stuerne vinterdage. Oehlenschliger nævner urtepotter med geranium ambra og krusemynte og hertil svarer E. C. Werlauffs efterladte erindringer. Han var født 1782 og skriver netop at urtepotter i vinduerne var lige så almindelige i hans ungdom som nu ca. 1866 men det forekommer mig at der i Henseendetil Blomsternes Valg fandt en Forskjel Sted I min Ungdom saaes nemlig meest Gyldenlakker Levkøier og Aurikler hvilke saavidt jeg veed nu sjeldnere forekomme ligeledes Krusemynte og Ambra der dengang fandtes hyppigen især hos simplere Familier. Hos Lemmerne i Vartou saa man i Vinduerne næsten overalt Potteblomster som kaldtes Balsaminer hvilke næsten ikke saaes andetsteds og derfor i Almindelighed kaldtes Vartousblomster. Mærkeligt nok nævner han ikke rosen men det er ganske givet at den har spillet en stor rolle. Inden for malerkunsten har Jens Juel bl. a. foreviget den i sit smukke portræt af Anna Joachima Danneskjold Laurvigen. I vinduet står en blomstrende lyserød rose i en kobber-urtepotteskjuler2 Også i poesi og prosa finder vi rosen Den hele Have syntes ham et Eden Det lille Gartnerhus han skued hist Med Ranker dækkettil fra først til sidst. Et Tempel fast ham forekom for Freden Men tusind Blomster duftede for neden Et vinve aabent stod i Husets Kvist En Rose der i Urtepotten brammer Dér havde Almaselv sit lille Kammer. Fr. Paludan-Miiller Adam Homo . 211954 s. 22
Anna Joachima Danneskjold Laurvig ca. 1790 . Udsnit af Jens Juels maleri. Statens Museum for Kunst. Meget smukt fortæller Wilhelm Bergsøe i Den gamle Fabrik om rosentræet der står i vinduet i guldpolererstuen. Olsen plukker roserne og da han kommer hjemi sit eget tarvelige kammer har han en blomstrende krokus juleroser og en hel busk af hvide vellugtende vinterviol i vindueskarmen ligesom vi også hører om vedbenden. Af blomsterne binder han en buket som ingen Gartner skulle skammesig ved paa den Aarstid . Hos Olsens morer der også en mængde blomstrende tulipaner krokus og hyacinter ligesom vedbendrankerne hænger ned. Det viser sig at være ranker der er trukket gennem de dobbelte vinduer fra en gammel vedbend der som espalier dækkede husets yderside. Noget lignende har den gamle baronesse gjort hos H. C. Andersen her er det to vinstokke der er ledet ind gennem et vindue i gangen. I dagligstuen hos baronessen vokser der ligeledes grønt op ad væggene fra urtepotter der står langs med dem. De grønne planter er tydeligt ved at vinde indpas i 221954 s. 23
Urtepotteskjuler med underskål. Kellinghusenarbejde. stuerne selv om de blomstrendeeri høj yndest. Såledesspiller ingen blomst dastørre rolle i H. C. Andersens digtning end rosen. Ustandselig kommer den igen i hans eventyr han omgiver den med poesiens glans og romantikkens sværmeri som ingen anden. F. J. Chr. Jensens Dansk Havebog fra midten af 19. årh. nævnerflere blomstrende og også nu velkendte stueplanter som cyclamen hibiscus begonia og hoya carnosa ligesom han ikke glemmer roserne hvilke vi nu har erkendt som bedre egnet ude end inde. I ældre hjem har der sikkert ofte været tale om familieplanter. Hos familien Dalgas har således en løgplante af slægten ornithogalum fuglemælk været almindelig så længe man kan huske tilbage og Den gamle By fik ved frøken M. Dalgas død et eksemplar som det har formeret op. Det er en beskeden plante der mest ligner purløg men blomsten er en overraskelse. Der kommer 3-4 om året men kun een ad gangen folder sig ud så manrigtig får tid til at beundre hver enkelt af de hvide sarte blomster. Som naturligter giver litteraturen mere og mere om blomsterne i stuerne efterhånden som vi nærmer os vor egen tid men ved en gennemgang af en række interiørbilleder fra 19.årh.s første del ser 231954 s. 24
Fuglemælk . Museets eksemplar af Dalgas familieplante. man dog her langt flere vinduer helt uden potteplanter eller med kun een end man gør i dag. At en kunstner som M. Rørbye har haft flere planter i sine vinduer forundrer ikke ligesom større arrangementer med blomsterborde naturligt har fundet plads hos de store blomsterelskere og hos dem der har haft betingelserne for det i form af haver og væksthuse. I byerne har det om vinteren været vanskeligere at holde liv i stueplanterne når et rum i længere tid har stået uopvarmet. Det vil føre for vidt at komme ind på den rige anvendelse der igennem århundrederne har været gjort af blomsterne på andre områder end som pryd i stuerne. Blomster til glæde blomster til sorg og blomster til højtidsdage. Og i vor egen tid har glæden for blomsterne nået et højdepunkt som man har svært ved at tro kan overskygges. Hvad siger man ikke i dag med blomster Og ser man således for blot at nævne et eksempel borddækninger fra renæssansen finder man aldrig en blomst på det dækkede bord det kunne ikke tænkestil en fest nu Til gengæld er der ting der er uforanderlige givet af naturen 241954 s. 25
selv og som næppe nogensinde vil ændres det er den lille beskedne violbuket. Albrecht Diirer malede sin verdenskendte violbuket omkr. 1500. Endnu 450 år efter køber vi de vellugtende små forårsbebudere bundtede ligesom Diirers. I en verden hvor udviklingens jag træder både kultur og tradition under fode kan den tidløse violbuket virke som en sjælens lise. NOTER OG KILDER Nordisk Tidskrift før Bok- och Biblioteksvåsen årg. XXXVII1 1951. Torben Holck Colding BUCHMALEREI UND KABINETTMINIATUR s b 1 HR Troels-Lund Dagligt Liv i Norden II 5 bog s. 154 fig. 249. 3 129 100229. L4 107 185 DL 1079038. 1V-14 165 1 Karl Madsen Billedkunsten s. 82 fig. 165. Jørgen Olrik Borgerlige Hjem i Helsingør for 300 Aar siden Kbh. 1903 s 05 8 Nordelbingen bind 21 s. 54. Johannes Warncke Der Libecker Kråmer Tonnies Bellinghaven. Troels-Lund Dagl. L. IV 12 bog s. 48 fig. 43. 1 Skifteprotokoller fra Helsingør Landsarkivet Kbh. Skifte 23 2 1686 17 5 1686 7 8 1689 18 6 1700. i Troels-Lund Dag . L. I 4 bog s. 70 fig. 115. 2 Bertil Rapp Djur och Stilleben i Karolinskt Måleri Stokh. 1951. 3 Karl Madsen Billedkunsten fig. 277. 4 William Karlson Ståt och Vardag Lund 1945 s. 44 ff. 5 William Karlson. 1 H C. Andersen De to Baronesser. 7 H.C. Andersen Nattergalen. 8 Troels Lund Dagl. L. II 8 bog s. 93 fig. 100. 1 Troels-Lund Dagl. L. IV 12 bog s. 150 fig. 120. 20 William Karlson Ståt och Vardag Lund 1945. Om trådgården s. 628 ff. 21 Skifteprotokol efter dommer assessor apoteker Gotfried Schmidt i Horsens. Manuskript i Den gamle By . s. 363 462 477 497 532 333. Hannover Pottery and Porcelain I fig. 515. 2 F Høegh Guldberg og J. Smith Almanak for Aaret 1799. 3 Oehlenschlåger Poetiske Skrifter VII 222. 2 E C. Werlauffs efterladte optegnelser geng. Hist. Tidskrift Bind 4 4. rk. s. 355 noten. Maleri af Jens Juel Kunstmuseet Kbh. Tove Clemmensen Danske interiørtegninger fra rococo til klunketid. Kbh. 1951. Else Kai Sass En grøn Portefeuille Kulturminder 1945-47 . Norsk kultur i samtidige billeder fra oldtid til nutid. Oslo 1931. 2 Jørgen B. Hartmann København Billedhefte . 2 Troels-Lund Dagl. L. III 11 bog s. 153 fig. 136. 30 Kar Madsen Billedkunsten fig. 256. Norsk Kultur Oslo 1931. 31 Troels-Lund Dagl. L. IV 12 bog s. 173 fig. 140. 4 5 6 7 22 26 27 so 251954 s. 26
NOGLE GRAVMINDER AF SMEDEJERN Af PETER BANG TERMANSEN N år man blader i tegneren Aage Jørgensens og museumskonsulent Poul Halkjær Kristensens smukke bog Danske gravminder af smedejern får man et klart billede af disse nu næsten forsvundne særprægede ja man kan godt sige primitive gravminder primitive i deres fordringsløse udformning men for øvrigt ofte forbavsende godt komponerede. Og når man gennem bogens billed- og læsestof bliver gjort bekendt med hvorfå der er tilbage af de ejendommelige gravprydelser må man give Halkjær Kristensenret i at det er beklageligt at der ikke i tide er gjort mere for at bevare dem for vore museer. Endnu kan manfå steder finde de smedede gravminder på vore kirkegårde men dog sjældent på deres oprindelige pladser som regel er de fjernet fra gravstedet og anbragt i en afsidesliggende krog af kirkegården sat til side af en graver med pietetsfølelse for det gamle eller blot for at vente på at blive solgt som gammelt jern den samme skæbne som de noget yngre støbte jerngravkors også er udsat for. Om få år er også disse forsvundne fra vore kirkegårde og selv om de ikke indebærer større skønhed hvad deres form angår og ikke på nogen måde kommer op på siden af de smedede gravminder i ren håndværksmæssig udførelse så må også de være repræsenterede på museerne hvis billede af datidens kirkegårdskultur skal vises korrekt. Den gamle By ejer en lille samling smedede gravminder ti i alt med fire forskellige typer repræsenteret. Det drejer sig om fem fra Vejlby kirke Hasle herred Århus amt og fem fra Gjellerup kirke Hammerum herred Ringkøbing amt indkommet i henholdsvis 1951 og 1954. Da Gjellerup-gravminderne blev fundet gjorde Den gamle By 261954 s. 27
Gravminde højde 92 cm og rids af to topstykker fra Gjellerup kirke. Herning Museum opmærksom på deres tilstedeværelse men da de ikke der kunnetagesig af dem kom de til Århus. De to af gravminderne lå på søndre kirkegårdsdige en jordvold bevokset med rosa rogusa og brændenælder og ved at rode i volden fremkom yderligere tre eksemplarer stærkt indfiltrede i buskenes rødder. Alle fem gravminder var ens og alle manglede de deres topstykker men ved fortsat gravning på stedet fandtes et af dem. Der var kun bevaret een indskriftplade og denne havde efter det lange ophold i jorden mistet sin inskription. Bortset fra den ydre kontur på topstykkets vase svarer disse fem gravminder ganske nøje til afbildning nr. 87 s.115 i Danske gravminder af smedejern nemlig eksemplaret fra Østbirk Vor herred Skanderborg amt og som Halkjær Kristensen nævner som hørende til den østjyske eller Glud-typen. Vi finder her de samme båndspiraler det samme skematisk fremstillede timeglas spyddryppene og den ovale indskriftplade der ligesom er sat i spænd mellem to vognfjederlignende båndjern der giver den en velafbalanceret ophængning . Selv det vaseformede topstykke har som på Østbirk-eksemplaret symbolerne på tro håb og kærlighed. På Gjellerup-topstykket 27.1954 s. 28
mangler ganske vist hjertet og toprosetten men nittehullerne viser tydeligt hvor disse har været anbragt. Der har været en lille variation på topvaserne idet der på et af gravminderne er bevaret en lille rest af en vasefod der i sin form afviger lidt fra vasefoden på det løse topstykke. For øvrigt er det ret interessant at finde den østjyske type så langt mod vest. Om den nu er bragt hertil østfra eller plagieret på stedet får stå hen. Selv om spiralmønstret må siges at være det centrale i opbygningen af langt de fleste smedede gravminder så er kompositionerne varierede i det uendelige og blandt de fem gravminder fra Vejlby kirke træffer vi atter på tre nye typer som ikke er omtalt i ovennævnte bog. De har alle fem deres indskriftplader i behold og der er yderligere to i overskud fra nu forsvundne gravminder. Men af disse syv plader er der kun to hvis indskrifter kan tydes. Den ene indskrift er intakt og her står med sort skriveskrift på hvid bund Herunder hviler Støvet af Nels Pedersen Just Født 1797 Død 1859 og på bagsiden står Fred med dit Støv. Det øvrige af gravmindet har været sortmalet med undtagelse af hjertet korset og topstjernen der alle bærerrester af ægte bladguld. På en af de løse indskriftplader står ligeledes skrevet med sort på hvid bund Herunder hviler Støvet af Gaardmand Pe der P. Hjortshøj død udi... 1853 i sit Alders 76 Aar og derunder et af Salomons ordsprog De unges Kraft er deres Prydelse og graa Haar de gamles Ære. Slm. Ordspr. 20 29. På bagsiderne af de to overskudsplader er der malet afskårne roser i naturalistiske farver på hvid bund. Vejlby-gravminderne er udført med stor dygtighed og deres tilstand var i modsætning til gravminderne fra Gjellerup ikke værst. 281954 s. 29
. Højde 98 cm. Højde 151 cm. Højde 100 cm. Gravminderne fra Vejlby kirke Hasle herred. De blev fundet på kirkeloftet og selv om de nu lå upåagtet og godt skjult under forskellige affaldsprodukterfra tag og murværk så må man alligevel være det menneske taknemmelig der i sin tid lagde demop på loftet og derved reddede dem fra tilintetgørelsen. 291954 s. 30
EN LÆREDRENGS ERINDRINGER FRA HADERSLEV 1895 1899 Ssde Jens Hendrik Berg hvis læretid blev tilbragt i bagbygningen i Slotsgade 11 i Haderslev har stillet nedenstående optegnelser til rådighed for museet. Huset er nu genrejst i Den gamle By og dets historie er kort ridset op i årbogen 1941 s. 7-8 ligesom arkitekt Mogens Clemmenseni sin bog om Bulhuse 1937 s. 98 har givet bygningen dens arkitekturhistoriske placering inden for denne hustype. Snedkermester Bergs erindringer giver nogle strejflys over detliv den gamle bygning dannede rammen om. Ved læsningen af dem må det erindres at alle forhold er set ud fra læredrengens underordnede standpunkt og at en skildring fra samme tid fra en anden af husfællerne ville give et andetbillede og navnlig må det fremhæves at de meget beskedne kår for læredrengene kunne træffes over alt i Danmark. Det har været en læreplads hvor mesteren tog sin opgave over for drengene alvorligt så de lærte noget og de små skærmydsler erindringerne beretter om er ikke værre end at de efter den lange tids forløb står med det skær som ungdomslivet altid har for den ældre mand. Respekten for mesteren forenet med et skarpt blik for hans små skrøbeligheder kommer tydeligt frem og erindringerne bekræfter den gamle sandhed at der selv under jævne ydre vilkår kan læres og opleves meget når blot man har øjnene åbnefor de lyse sider. Erindringerne er skrevet med blyant på 19 blade i kvartformat. De er her gengivne med uvæsentlige ændringer idet retskrivningen er normaliseret og et tillæg til skildringen indsat på det sted hvor det efter sit indhold hører til. Et par steder er uvedkommende enkeltheder udeladt. På denne måde er det forhåbentlig lykkedes 301954 s. 31
at bevare forfatterens egen sprogtone og stil. Lærebrevet har i museets samlinger nr. 738 A 53 erindringerne er katalogiseret som nr. 738 B 53. ERINDRINGER FRA MIN LÆRETID HOS SNEDKERMESTER P. JØRGENSEN I SLOTSGADE I AARENE 1895 99 Af Jens H. Berg. de af Læretiden var fra 3die Paaskedag 1895 og saa i 4 Aartil Læretidens Ophør Paaskelørdag 1899 Kl. 4 om Eftermiddagen . Jeg skulde have Kost og Logi hos Mesteren men selv holde mig med Garderobe. Der var 3-4 Svende og 2 eller 3 Lærlinge alle fik vi Kost og Logi hos Mesteren. Der blev kaldt paa os om Morgenen af Mesterens Datter Kl. 5 15 og det skulde nu gaa stærkt en Stige blev stukket ned efter at 2 Døre blev lukket op fra lste Sal og ned i Gaarden saa blev der stiller nogle Bænke op til Vandfade med Haandklæder og Sæbe at Svendene kunde vaske sig saa kom Mesterens Datter med en mægtig stor Bakke med Morgenmad og Kaffe altsaa paa Værkstedet som blev indtaget ved Høvlebænkene det skulle jo gaa hurtigt for naar det fløjtede paa Gasværket Kl. 6 skulde alle Mand staa parat med Værktøjet i Gang. Mesteren var der næsten altid samtidigt. Kl. 8 var der 2 Times Frokost med belagt Smørrebrød og Kaffe. Naar Domkirken ringede 12 blev der ogsaa ringet med en lille Klokke paa Værkstedet som var i Forbindelse med Køkkenet i Forhuset og saa stormede vi alle Mand op i Forhuseti Spisestuen paa lste Sal. Mesteren sad for den ene Bordende saa Svendene efter Alder Madammen og Datteren ved den anden Bordende og saa eventuelt en ung Svend og Lærlingene paa den anden Side. Maden var vist nok god nok nu just ikkealtid vore Livretter men én Ting var vi sikre paa at vi altid skulde være færdige samtidig med Mesteren saa det var altid om at skyndesig der blev ikke talt meget. Der blev holdt 1 2 Times Middagspause men altsaa ikke i Spisestuen 311954 s. 32
Slotsgade 11 Haderslev. Forhuset. Tegning fra 1883 tilhørende snedkermester Jørgensen Haderslev. om Sommeren kunde vi gaa lidt i Byen men om Vinteren blev vi paa Værkstedet for der var god Varme da der var nok at fyre med. Kl. 4 fik vi ligeledes Kaffe med Brød med Margarine. Kl. 7 kom saa Aftensmaden ved Arbejdets Ophør. Det var kun om Morgenen vi fik Maden bragt det var altid den yngste Lærlings Bestilling at hente Maden men om Vinteren var der ofte Is og Sne paa Stigen saa det var til Tider ret farligt jeg er f. Eks. dumpet ned 3 Gange med hele Molevitten ja saa vankede der vel nok Øretæver af Mesteren for Haanden sad ret løst paa ham for Servicet gik selvfølgelig itu. Der var en Ting vi ikke kundelide og det var Sildesalat som vi fik daglig det gemte vi i en Cigarkasse saa naar den var fuld blev den tømt. Denne Sildesalat kommer jegtilbage til lidt senere. I den første Tid var jeg Tilskuer eller Haandlanger men saa begyndte jeg paa at høvle 12 Stk. Vikkelbrædder det er dem Manufakturhandlerne vikler Stof paa de skulde jo være glatte og særlig Kanterne skulde rundes men dertil fik jeg en speciel Høvl 321954 s. 33
udleveret og det gav et godt Resultat og jeg blev rost derfor. Det næste Arbejde jeg fik for var 2 Spyttebakker som brugtes meget paa den Tid jeg fik Materialet udleveret og Mesteren opgav mig Maalene og da det var besørget kom Mesteren for at vise mig hvorledes jeg skulde lave Sinker det var det hansatte stor Pris paa for man kan altid se paa et Snedkerarbejde om Svenden laver smukke Sinker og det er ogsaa rigtigt. Naa sagde Mesteren nu skal jeg vise dig Jens hvordan de laves . Ja det kan jeg ogsaa nok naar Devil vise mig det . Ja sagde han der svarede du din Mester rigtigt og jeg tror ogsaa at jeg vil faa en duelig Snedker ud af dig. Vi lavede ellers mange forskellige Ting mange Ligkister i alle Størrelser men der var en tysk Svend som udelukkende lavede Kister. Der blev lavet alt muligt Sekretærer Piedestaler Buffeter baade i Nøddetræ og Mahogni mange forskellige Kommoder med lige og buede Skuffer Sider Plader og Bunden var af Elmetræ som blev skaaret op af Elmetræskævler med Kløvsav det var haardt Arbejde hvor jeg altid skulde hive i den bageste Ende og haardt var det naar en Svend havde Akkord. Buffeter Spiseborde samt Stole Spiseborde med Rigler og ogsaa med hollandsk Udtræk blev ogsaa lavet. Pladerne var ofte af fin Kalmarfyr og blev beidset baade i Nød og Mahogni og poleret. Ja det var fint Træ dengang og Mesteren havde faaet Lov til naar der kom en Skude med Kalmarfyr i Havnen at udtage sit Træ saa efter som Lasten gik i Land da maatte 2 Lærlinge staa og sortere de fineste Brædder fra men de skulde helst maale 12 Tommeri den brede Ende. Naar der var nogle særlig fede Brædder skulde de extra læggestil Side de blev brugt til Køkkenvaske og Nedløbsrender som brugtes dengang. Alt Tomme Træ skar vi op med Klovsav til Bagklædning Hylder Skuffebunde og Ligkistebunde det var drøjt Arbejde. Ved Fortangen i en Høvlebænk var der en Lem i Gulvet og ligeledes i Loftet hvor de lange Længder blev flyttet op efter som Saven skar sig ned i Brættet efter en saadan Dag kunde vi godt sove om Natten. Vi lavede Vinduer og Døre og det var jo vi Lærlinge der skulde høvle alt Træet og saa var det jo om Aftenen hvem der havde den største Portion Spaaner og hvem der havde de største Knyster i Haanden af Høvlen.1954 s. 34
Alle Ligkisterne var sorte de blev smurt ind i en sort Limfarve og saa bestrøet med sort gloende hedt Sand og saa vendte omkring og det der ikke hængte ved dryssede af men først blev Kistens Underdel smurt godt ind i flydende Beg for at være tæt. Vi leverede alle Kister ned til Hospitalet med gamle Damer og det var Skik og Brug at vi Lærlinge skulde lægge den døde i Kiste. Saa var der særlig en Gang at en gammel meget svær Dame var død og skulde i Kisten. Vi maatte saa i nogle svære Lagner bære hende ned fra lste Sal og vi to yngste Gutter skulde holde hende i Benene men det var meget uhyggeligt for da hun var død af Vattersot var Benene saa tykke som paa en Elefant og da vi endelig kom ned med hende og vi gav Slip paa hendes Ben saa sad vore Hænder dybt trykket ind i Benet da var vi ellers daarlig til Pas. Denne Kiste blev saa kørt ud i Kapellet ved Gammel Haderslevs Kirke men nogle Dage efter kom der Bud til Mesteren at Bunden paa Kisten var gaaet itu og at Ligvandet løb ud og forpestede hele Lokalet og det var vel nok fælt. Mesteren kaldte paa mig og sagde at jeg skulde tage en Træklods og deri bore et Hul paa 1 Tomme dernæst lave en god lang Træprop som passede godt i Hullet og tage en Spand med Savsmuld Borsving Træproppen og en Hammer og saa gaa ud til Gammel Haderslev Kirkes Kapel. Der staar en Kiste som er utæt du skal bore et Hul i Kistebunden hvor du synes det er bedst og saa lade Vandet løbe indtil det holder op og saa sætte Proppen i. Jeg var jo rystet af det jeg skulde til fordi det var den gamle Kone som vi havde tumlet med og jeg skulle gøre det alene. Jeg kom derud og stod en Tid og spekulerede paa at naar jeg nu borede igennem saa vilde denne væmmelige mørke Vædske jo sprøjte ud over Hænder og Borsvinget og Tøjet men der var ikke andet at gøre end at lystre trods Angsten. Jeg strøede først godt med Savsmuld rundt paa det der var løbet ud og begyndte at bore og det gik som jeg havde beregnet at hele Suppedasen fik jeg over Hænder og Tøj og det varede syntes jeg en Evighed inden det holdt op og saa denne Stank at staa i. Proppen fik jeg saa sat i og da jeg havde faaet Besked om at jeg kunde kaste Spanden med Indhold ud i Haderslev Dam gjorde jeg det og fik det meste vasket af Hænder og Tøj. Kirkegaarden gaar lige ned til Dammen men glad var jeg ogsaa ved mig selv at jeg alligevel 341954 s. 35
var saa modig for Mesteren turde simpelthen ikke selv have gjort det. Denne Tildragelse glemte jeg ikke i lange Tider. Mesteren var af den gamle Skole og tilmed sidst i de 60 Aars Alder. Han kunde til Tider være meget striks og Haanden sad løs paa ham. Jeg erindrer at da Tyskerne byggede den lille smalsporede Jernbane nede ved noget der hed Jomfrustien havde Mesteren hørt af Svendene at Toget havde kørt forbi det kunde vi se fra Vinduet der vendte mod Nord og dette vilde Mesteren jo gerne se og han sagde til mig Jens naar æ Tog no kommer saa sæj mæ et. Ja det skal jeg nok svarede jeg. Saa traf det sig saa uheldigt at jeg havde gjort nogle fæle Fejl ved nogle Rammer jeg lavede og det opdagede Mesteren og stod nu og forklarede og skældte mig ud og ked af det var jeg selvfølgelig. Midt under alt dette kom det omtalte Tog kørende og jeg mente at det muligvis kunde mildne Mesteren lidt og jeg udbrød saa Dæ kommer æ Tog men var Mesteren ikke gal før saa blev han det nu jeg skal love for at han bandede og tævede mig og vi var ikke gode Venner i lang Tid derefter. Jeg troede ellers at Situationen var reddet men det gik nu helt anderledes. Mesteren kunde hvis der ikke var særlig travlt paa Værkstedet komme i Tanker om at holde Mørkning naar Lamperne skulde tændes for at spare paa Petroleum i 4 eller en hel Time. Mesteren brugte meget Skraatobak og det skulle jeg altid hente til ham og det skulle være fra Assens Tobaksfabrik det maatte ikke være tysk da han var meget dansksindet men dette Skraa var meget sovset og Munden paa ham var altid meget sovset og det bevirkede at den forreste Ende af Rubanken var belagt med en meget tyk Skorpe af det Sovs for naar han skulde se efter om Jernet sad rigtigt saa truttede han Munden og saa blev der afsat endnu mere det syntes vi var morsomt og mandigt vi begyndte saa at faa Lyst til at smage Mesterens Skraa og vi nappede nogle Stykker naar Rullen var halvt brugt men det gik kun til en Tid saa lavede Mesteren Vrøvl om at vi vel ikke gik og stjal af hans Skraa men det var selvfølgelig ikke os. Men hvad nu saa kom vi i Tanker om at Mesteren ofte tabte Rullen i Spaanerne og saa var der jo vild Jagt om Aftenen naar der blev ryddet op. Som Regel fandt vi Rullen 351954 s. 36
Bagbygningernetil Slotsgade 11. Læredrengens kammerlå i bulhuset til venstre for trappen. mensaa skete det ogsaa at vi absolut ikke kunne finde den og det var jo forstaaeligt. Der var altid morsomt paa Værkstedet om Lørdagen. Da kom der en tysk Barber og hvor kunde de drille hinanden og hvor kunde de skændes det var altid om tysk og dansk og sommetider blev Mester saa ophidset at Barbereren truede med at gaa selv om han kun var halvfærdig som Regel sagde han naar han gik Wersein Vaterland nicht ehret ist ein Scheisskerl . Jeg boede i alle de 4 Aari det lille Rum ned i Gaarden i Bulhuset som kan ses i Snedkerhuset i Den gamle By der var et lille Vindue med 4 Ruder lige inden for Vinduet et lille Bord samt en Hjørnehylde med en rund Staf ind til Fodlisten dernæst en høj Sengeside fra Væg til Væg en temmelig bred Seng da der var Pladstil to. Der var Bundbrædder og godt med Halm i som blev rystet godt hver Dag og der var godt med Sengetøj og en god bred Dyne om Vinteren havde vi to Dyner saa der var et helt Arbejde med at komme i Seng om Vinteren men til Tider var det nu koldt og Væggene glinsede af Is og somme Tider var det drøjt at komme op 361954 s. 37
naar hele Hjørnet og Døren laa fuld af Sne og galt var det ogsaa naar Datteren kom med Morgenmaden og vi havde sovetfor længe. Det morede os meget naar vi fik rent Halm i Sengene det skete 2 Gange om Aaret og saa havde Musene travlt saa længe de kunde finde Korn i Aksene vi kunde høre hvor ivrige de var. Neden under Værkstedet sov Svendene og en Lærling eller to i et stort Rum men dervarlidt lunere for det var Bindingsværk. Det var nu ikke altid der var saa mange Svende. Der var en dansk i de 4 Aar han var fast men naar Mester skulde have en til saa maatte han kun tage en tysk saa eventuelt en dansk og saa igen en tysk. Ja saadan var det i Tysketiden. Jeg glemte forresten at imellem Bordpladen og Sengesiden stod min Trækuffert til mine private Ejendele som Undertøj Strømper Sko og Støvler og flere Ting bl. a. min Harmonika som jegfik foræret af min danske Lærerfrue til min Fødselsdag i Aaret 1889 og den er selv om lidt medtaget i Behold endnu der er ogsaa en Nikkelfløjte og der var ogsaa en Okarino men den er gaaet tabt. Særlig om Vinteren naar det var koldt opholdt vi os den meste Tid paa Værkstedet for der var det altid varmt eller kunde blive det og vi inviterede ret ofte Kammerater til Sammenkomst. Vi spillede og sang og spillede Kort og somme Tider havde vi det helt festligt syntes vi og naar vi rigtig skulde feste og vi vidste at Mesterens ikke var hjemme saa blev der holdt Gilde. Vi havde bl. a. flere gode Kammerater. En var hos en Slagter han kom saa med en stor Cigarkasse fuld af rigtige bajerske Pølser en kom med Rundstykker en med Sennep o.s.v. Saa var der Gilde Pølserne blev kogt i Vandpotten til Limpotten. Jeg husker særlig en Gang det sidste Aar jeg var i Lære at der var en ung dansk Karetmagersvend med til saadan et Gilde og det var den senere saa verdensberømte Bryder Jes Petersen fra Odder. Jeg saa ham mange Aar senere da han kastede Bech Olsen. Det var meget smaat med Lommepenge og da jeg var fra en By der hedder Vonsbæk 10 km ude ved Haderslev Fjord og vi var en stor Børneflok kunde jeg ikke vente noget hjemmefra men da Mesteren gerne saa at vi lavede lidt om Aftenen som jo ogsaa var til hans Fordel saa lavedevi det vi var blevet dygtige til. Vi eller jeg lavede smaa Barneligkister til 1 Mark senerelidt større Kistertil 371954 s. 38
2 Mark og vi skulde ogsaa arbejde Søndag Formiddag. Det saa Mester helst og det gav da ogsaa en lille Lommeskilling selv om den var surt tjent. Vi lavede ogsaa andre Ting saa som Natborde og Trappestiger. Min Uhrkæde jeg bærer er fra min Læretid men jeg maatte ogsaa lave 2 flotte Ligkister til 5 Mark Stykket for at faa denne meget eftertragtede Kæde og lykkelig var jeg. Som sagt var vi altid paa Værkstedet Søndag Formiddag og det gik ogsaa godt nok da vi havde trukket Stigen op for der var hver Søndag Gendarm eller Politi inde i Gaarden for at se efter. Naar Klokken var 12 spiste vi Middagsmad og saa først maatte vi over paa Værkstedet og Lager og rydde op i Brædder og Affald fra hele Ugen og naar Klokkensaa var 4 kom Datteren med Kaffe til os og saa kunde vi være fri og om Sommeren tage i Skoven. Hver 3die Uge eller hver 14. Dag maatte jeg komme hjem til Far Mor og Søskende men om Vinteren Lørdag Aften efter at have gaaet Byærinder for Madammen og hentet Vasketøj og andet for Svendene blev Klokken ofte mange inden jeg kunde begive mig paa den 10 km lange Vej og ofte blev den 12 inden jeg naaede hjem. Saa var der Glæde. Min lille Broder som blev søvnig og ikke kunde vente til jeg kom vaagnedealtid ret tidligt og saa sagde han altid Å ka lovt at Jens æ kommen. Det var den Kalmarfyr-Lugt som hængte ved mit Tøj. Vi skulde nu altid være i Seng Kl. 10 naar Mester kom ned og lukkede Porten og saa kom han slentrende paa hans Trætøfler paa de toppede Brosten. Saa var det vel nok med at komme i Seng men ofte laa vi med Tøjet paa lige med Hovedet ovenfor naar vi skulde til Gilde og vi havde faaet lavet en Nøgle. Saa listede vi ud af Porten . Vi havde forsynet os med Rygetøj Piber lavet af Hyld og Spidsen af Kaprifoliegrene og Cigaretter som kunde købes hos en Slikmutter i en Kælder ved Domkirken til to Cigaretter for 1 Pfennig men pulse det kunde de. Alt Værktøj var selvfølgelig hjemmelavet. Det var Høvlene Savarme Borsving og de fleste Kehlhøvle. Der var begyndt at komme Værktøj i Handelen sydfra men det var jo en Æressag at lave en fin brugelig Høvl og helst skulde den laves af Tjørn men det lykkedes næsten aldrig for Værktøjet og særlig Stemmejernet sprang i det haarde Træ. Det var særlig spændende naar vi skulde finere buede 381954 s. 39
eller kehlede Kommoder Skuffer og Forstykker. Det havde vi Skabeloner til og naar Træet saa var høvlet i Kontrafacon som Skabelonen eller som vi kaldte den Tuladen passede til saa blev Træet slebet med meget groft Sandpapir indtil det var slebet alle Steder. Saa blev Tuladen varmeti det aabne Ildsted med fine Spaaner men der skulde jo passes paa at der ikke gik Ild i Tuladen og saa var det spændendeat faa den tykke savskaarne Cuba-Finer til at liggerigtig og at den ikke forskubbede sig. Det var et Vovespil for denne Finer skulde bruges til hele Fronten og hvis en Del blev mislykket var Resten kassabel. Som sagt var det spændende at tage det ud af Spænd. Med Hensyn til Paaklædning da havde jeg nogle gode hjemmevævede Bukser. Stoffet fik vi fra en Moster som vævede Stoftil Fiskere og Søfolk derhjemme i Sognet ligeledes Trøjen var af sammeStof tyk og varm om Sommeren for varm. Uldtøj og Underbukser kendte vi ikke noget til. Vi havde først en hvid Lærreds Skjorte meget lang og dernæst en stribet Overskjorte og saa en Vest lange hjemmestrikkede gode uldne Strømpertil over Knæene og neden under Knæet Læderspændertil at holde Strømperne oppe. Paa Værkstedet havde jeg og alle et stort blaat Forklæde og altid opsmøgede Ærmer. Første Gang jeg fik Uldtøj paa var da jeg kom til Hannover. At Mester en Gang blev rasende skal jeg berette lidt om. Han var meget lækkersulten og som Følge deraf havde han mange Duer for han kunde lide Duesteg jeg skulde passe hans Duer og huske at lukke for dem om Natten. Saa en Morgen jeg kom for at sætte Stigen ned i Gaarden det var saadan lige i Lysningen opdagede jeg til min store Skræk at det var Duer der sad paa Taget. Naa Tak du har nok glemt at lukke for Duerne tænkte jeg. Det var Maaren der havde været paa Spil og de enkelte Duer der sad paa Taget var sluppet ud men inde paa Lageret og paa Spaanloftet laa der 23 døde Duer. Da vankede der vel nok til mig jeg var selvfølgelig dybt bedrøvet over de stakkels Dyr men mine Klø fik jeg alligevel og samtidig fik Mester Duesteg. Det var endnu ikke det værste og værre blev det som følger. Den forbistrede Maar skulde altsaa fanges og Mester laante af en god Ven en Maarfælde og den fik vi saa stillet op. Deri blev der lagt mange 891954 s. 40
forskellige Ting bl. a. Æg men Maaren vilde ikke gaa i Fælden. Saa kom min Lærekammerat Erik med den gode Ide om Maaren ikke kunde lide Sildesalat som vi havde en hel Cigarkasse fuld af det kunde vi som før omtalt ikke lide . Som tænkt saa gjort. Vi puttede en god Portion af denne Vare i Fælden. Vi var vældig spændt paa et Resultat og ganske rigtig var Fælden næste Morgen klappet i. Jeg blev jo henrykt og for op til Mester for at meddele ham at Maaren var gaaet i Kassen. Er do tombe Jens gaa straks ned til min Ven og sig han skal kommestraks og hjælpe mig og faa Maaren slaaet ihjel . Han kom ogsaa omgaaende men hvordan nu jo en god Sæk var selvfølgelig det eneste rigtige. En god Sæk blev hentet vi maatte godt paa Afstand se til men ikke hjælpe. Kassen blev løftet op og Sækken anbragt saadan at Dyret ikke kunde undslippe og den blev saa løftet op paa Enden og Dyret for jo omkring i Sækken og var rasende. Hvad nu Da de havde staaet nogen Tid saa var der noget der mjavede i Sækken. Mester og Vennen kiggede paa hinanden og aabnede meget forsigtigt lidt paa Sækken og de opdagede at det var Mesterens store røde Hankat. Saa blev Sækken vendt og Katten kom ud men den saa forfærdelig ud den var jo smurt ind i den blaa Sildesalat som var puttet i Kassen men hvor Vennen grinte og Mesteren var rasende og har vi ikke nogensinde faaet saa mange Klø saa fik vi det den Dag. Det rygtedes jo i hele Nabolaget at det var Katten og Sildésalaten. Mester havde saa mange Stærekasser 12 i alt. Naar Ungerne skulde til at flyve blev der slaaet noget for Flyvehullet saadan at de gamle kunde blive ved med at fodre dem langt over Flyvetiden. Saa aabnede han paa Laaget og maalte Ungerne. De blev stegt og det var lækkert sagde han. Da det nærmede sig Tiden skulde jeg saa lave et Svendestykke og det blev en Nøddetræs Buffet med Underdel og Overdel paa Søjler men med Plade af Schwarzwalder Marmor. Det var noget ganske nyt. Det var et vældigt Slid. Alt var Haandarbejde Døre med Fyldinger og Lister nogle Lister fik jeg en Høvl til men til Overdelen blev alle Lister haandlavet. Det gik ogsaa altsammen meget godt men jeg maatte bruge meget af min Fritid til at blive færdig for Mester var meget kritisk med Polerarbejdet. Jeg blev ogsaa færdig i god Tid og da vi saa nærmede os Paaskelørdag 1899 og Klokken 401954 s. 41
var 4 kaldte Datteren paa mig om at komme op i Lejligheden for Mesteren vilde tale med mig. Jeg var lidt nervøs da jeg gik op ad Trappen da jeg bankede paa blev der sagt Kom ind og der sad Mester og Madammen ved et dækket Bord med 3 Kopper og 2 Cigarer ved 2 Kuverter. Mester og Madammen ønskede mig til Lykke som Svend og bød mig sidde ned og Kaffen blev skænket men der blev ikke sagt meget men da Kaffen var drukket tog Mesteren saa den ene Cigar og skar Spidsen af og gav mig den og tændte en Tændstik og sagde Fra nu af maa du ryge paa alle offentlige Steder og ogsaa for mig. Hvordan den smagte husker jeg ikke. Svendebrevet var ganske simpelt. Det er skrevet på et stykke papir 22 3 X 17 5 cm der er forsynet med mesterens slagstempel og har følgende ordlyd At Snedker Lærling Jens Heinrig Berg har staaet i Lære hos mig fra Paaske 1895 til Paaske 1899 og har samme i den Tid uddannet sig til en duelig Snedker saa jeg kan Anbefale ham paa det bedste hvor han i Fremtiden maa søge Arbejde. Haderslev d 20 April 1899 P. Jørgensen Snedkermester. Jeg var altsaa blevet Svend og mente selvfølgelig at jeg var en Pokkers Karl. Jeg var saa hjemme hos Far og Mor men Rejselysten havde jeg efter at have hørt dem der var draget sydpaa og hvad de saa og tjente. En Kammerat og jeg besluttede saa at drage af Sted men ikke til Hamborg men til Hannover som vi saa gjorde men vi fik vel Øjnene op. Hjemmefra Haderslev med Gaslygter og alt dette gammeldags her nede med elektrisk Lys og den første Vogn uden Heste. Det er nu for meget at komme ind paa alt dette nye men Arbejde fik vi dog og det var endda førend min 19 aarige Fødselsdag . Senere tog jeg længere sydpaa langs Rhinen til Schweiz Italien over Miinchen og Niirnberg til Mainz hvor jeg fik Arbejde paa den store franske Møbelfabrik Bembe . Da jeg var der en Tid blev jeg sammen med 60 Mand sendt op til Krupps Slot Villa Hiigel hvor vi i 7 Uger opstillede nyt Inventar i hele Slottet samt nye Møbler overalt vi skulde være hurtig færdig fordi han skulde komme hjem fra Capri som han ejede og hvor han boede den meste Tid. Han kom nu hjem 14 Dage før beregnet. Han gik rundt og talte medos og vi fik alle en rigtig god Drikkeskilling.1954 s. 42
Jeg er havnet i Aarhus fordi jeg da jeg kom hjem sydfra og fandt Forholdene for smaa og Rejselysten i Behold godt kunde tænke mig som Sønderjyde ogsaa at se det gamle Land men det skulde være en rigtig Fodtur og jeg gik saa fra Haderslev og nordpaa. Da jeg kom gaaende over Malling og Beder til Frederikshøj stod jeg længe og nød den dejlige Udsigt derfra. Jeg havde nu set mange smukke Steder men dette kan godt maale sig hvad det angaar og den dejlige Bugt. Da besluttede jeg at saafremt jeg kunde faa Arbejde her saa var her det rette Sted og det har jeg aldrig fortrudt. Aarhus i Juli 1953. J. H. Berg. NOTER Hertug Hans Hospital er en stiftelse der blev grundlagt 1569. Amtsbanegården ved Jomfrustien blev bygget 1898-99. Jess Pedersen f. 8. nov. 1878 opr. karetmager opnåede omkr. århundredskiftet sine store sejre. Der er tale om industriherren Fried. Alfred Krupp 1854-1902. nn om1954 s. 43
Rangle ca. 1740. Privateje. LEGETØJSUDSTHLINGEN I JANUAR 1954 Af PETRA JULIE HOLM Le synes at have ligget en trang i luften til at sammenligne barnets legemuligheder i ældre tid med nutidens. På museer i Sverige Norge Holland og sikkert flere andre steder har der indenfor dette år været afholdt udstillingeraf legetøj dels naturligvis fra museernes egne samlinger dels suppleret med lånte ting fra privateje . Det afgørende skub til vor udstilling kom ude fra idet fru Caja Rude Holte henvendte sig til rådmand Bernhardt Jensen og bad denne interessere sig for oprettelsen af et legetøjsmuseum. Ved et besøg i Den gamle By fandt rådmanden imidlertid at afdelingen for gammelt legetøj her var så righoldig at der ikke kunne være tale om at starte et helt nyt museum for sådanne genstande. Senere fremkom detforslag at den af rådmanden nedsatte komité som årligt 431954 s. 44
lader afholde en lokal udstilling med kulturelle formåli rådhushallen i år skulde prøve at vække interesse for en legetøjsudstilling. Man bestemte at denneførst og fremmest skulde omfatte legetøj fra gammel tid men også en afdeling for moderne pædagogisk legetøj af dansk oprindelse og endelig en biblioteksafdeling med gamle og nyere børnebøger. Udstillingen skulle hedde Børns leg og læsning gennem tiderne . I Den gamle By greb vi tanken med stor interesse da en særudstilling af museets legetøj med tilslutning af lånte ting fra private ofte havde været drøftet. Ja det havde faktisk været på tale hver gang samlingen blev forøget med en smuk og karakteristisk dukke eller et andet stykke morsomt gammelt legetøj. Det ville også være ganske rart at få en lille forestilling om hvor meget legetøj fra ældre tid der endnu gemtes rundt om i hjemmene. Det blev da vedtaget at man gennem pressen skulle rette en opfordring til læserne om at låne udstillingen gammelt legetøj af alle arter og mens vi gerne ville gå så mange hundrede år tilbage som vel muligt blev tiden omkring lste verdenskrig sat som grænse til denside. I begyndelsen så det rigtignok megetsort ud for indsamlingen og vi begyndte at tro at vi måtte nøjes med at flytte Den gamle By s legetøjsafdeling til rådhushallen. Det skete ganske vist også i stor udstrækning men henimod tidsfristens udløb og takket være pressens interesse for sagen kom der endelig gang i indsamlingen. Vi måtte dog med beklagelse konstatere omend det ikke forundrede os særligt at meget få ting var virkelig gamle. Det allermeste var fra de sidste årtier i det 19. årh. og lidt ind i det 20. men vi ved jo også at i en familie hvor der har væretflere børn og ikke mindst hvis næste generation er kommet ind i billedet er legetøjet blevet ødelagt og tilsidst bortkastet ellerbrændt. Meget få har tænkt på kulturhistorie i den forbindelse. På landet har det ofte været rørende sparsomt med legetøj. Mange kom og fortalte om pindeneller stenen der blev trukketi en snor og så illuderede strålende som ko for drengene eller om moderens knapæske som betød timers tidsfordriv. Vi ser det også ofte i vore dages overflod af legetøj at det mest ukomplicerede og primitive legetøj taler stærkere til barnets fantasi end det mere fuldkomne. En gammel mand 441954 s. 45
Fransk bybud presset og malet blik. 1890. overgav en lille sprukken trætønde i museets varetægt og fortalte at den var hans kæreste legetøj som lille dreng. Da vi havde grund til at formode at drenge-legetøjet trods alle . anstrengelser ville blive sparsomt repræsenteret henvendte komiteen sig til Dansk Legetøjsfabrik i Valby der elskværdigt lovede at stille et udvalg af fabrikkens gamle modellertil rådighed. Samlingen bestod af alle muligearter af detlidt primitivt skårne og malede trælegetøj der fremstilledes i Vestre Fængsel i begyndelsen af dette århundrede. Der var alle slags køretøjer morsomme gammeldags typer af varebiler og lastbiler omnibusser og rutebiler landbrugs-køretøjer og redskaber. Der var militære effekter kanoner og fæstninger soldater til hest og til fods en lillebæltsfærge med lokomotiv og vogne naturligvis også en brandbil med stige og alt tilbehør. Alle disse ting var et velkomment supplement til legetøj af sammeart som tilsendtes os fra private ejere især skal nævnes noget af det første fabrikslavede mekaniske legetøj af presset og farvetrykt blik som i sin tid må have gjort fantastisk lykke hos børn af begge køn. Nævnes må også et par fine skindovertrukne heste med køretøjer som efter udstillingen blev skænket til Den gamle By s legetøjssamling . Også tinsoldater i originale niirnberger-spånæsker og et 451954 s. 46
morsomt cirkusensemble af tin blev os foræret og vi kunne derfor med større sindsro tilbagesende den flotte samling tinsoldater af mange forskellige nationaliteter og samme oprindelse som blev stærkt beundret på udstillingen. Det ældste stykke legetøj der indkom var en sølvrangle et fornemtstykke kunstindustri fra henimod midten af 1700-tallet. Tung og vægtig ja en ren kølle i en lille barnehånd Ranglenses afbildet side 43 og viser regencestilens smukke bladornamentik. Den flade benknop foroven har været godat bidei for små irriterede gummer mens bjælderne oprindelig 6 i tal og fløjten jo nok støjmæssigt har kunnet tilfredsstille barnets behov for musik . Omkring det linseformede midtparti ses 3 sæt initialer. De 2 ældste er graverede og dækker åbenbart et ægtepars navne C I M og M A D. De har desværre ikke kunnet identificeres. Kun tør man nok formode at den smukke rangle har været en gave fra en gudfader eller gudmoder ved et barns dåb. Dettredie og noget yngre sæt navnebogstaver C M F som er indprikket er den nuværende ejers tipoldefar apoteker Christoffer Martin Faith Randers der levede fra 1777 til 1852. Det vides ikke hvornår ranglen er kommet i hans eje og mærkeligt nok er der intet mesterstempel på den. Der savnedes heller ikke interessante og morsomme gammeldags spil skyggespillet f. eks. som krævede lampelys og en hvid væg for rigtigt at komme til sin ret og som for 100 år siden var den helt store underholdning indtil de afløstes af en laterna magica s farvestrålende eventyrbilleder. Puslespil som appelleredetil iagttagelsesevnerne skrabnæsespil lotteri firkort og mange flere. Sammen med byggeklodser dukketeatre og panoramaer dannede de en gruppe fælleslegetøj for drenge og piger og overgangen til pigernes dukke-eldorado. Den største gruppe inden for legetøjet var ubestrideligt pigernes. Der var de herligste dukkehuse fyldt med møbler og husgeråd fra kældertil loft ofte til de mindste enkeltheder tro kopier af de voksnes stuer og ting fra samme tid men fraregnet Den gamle By s store empire-køkken var ingen af dem 100 år gamle. Vi havde måske ventet os lidt mere her og mindes med vemod de pragtfulde hollandske dukkehuse fra barok- og rokokotiden med op til 12 komplet 461954 s. 47
Dukke-skabilkenhoved fra 1819. møblerede rum og fyldt med herskab gæster og tyende som viså i museerne i Delft og Utrecht. Blandt dukkerne gjorde en lille flok klædt i gamle danske folkedragter sig stærkt gældende de fleste tilhørte Den gamle By men et par fine amagerdukker var udlånt fra Nationalmuseet. En privat samling tilsvarende udenlandske dukker fra 12 forskellige lande gjorde også stor lykke. Dukke-skabilkenhovedet er allerede nævnt tidligere i årbogen. Havde man blot kendt dets oprindelige historie nærmere nu ved vi kun at det er lavet til Ane Enevoldsdatter hvis initialer er indskårne på blokken sammen med stednavnet Søby og årstallet 1819 og at det vistnok er snittet af lille Anes bedstefar. Et skabilkenhoved anvendtes af de fingernemmekvinder som havde særlige anlæg for at vaske stryge og forme de smukke kniplingshuer og kapper som brugtes før i tiden. Har bedstefaderen fået bestilling på sådant et hovede og så samtidig lavetet til barnebarnet Som legedukke betragtet har det tunge træhovede absolut været i særklasse men det bærer tydelige mærkeraf at have været meget i brug og den sidste ejer fortalte at hun klædte det i tøj som en rigtig dukke. Fra Svendborg museum lånte vi en charmerende lille empiredukke . Dens højt opsatte frisure og sirtskjolens snit med de store 471954 s. 48
skinkeærmer daterer den til tiden omkring 1830. Det var den ældste af dukkerne der kom udefra og da vi også savner typen i Den gamle By s dukkeafdeling var vi meget glade overat få den med i dukkeparaden her. Derimod var småpigernes legedukker fra 1840-erne og opefterrigt repræsenteret. Der var de fine damedukker som man næsten tror har været mere til stads end til at lege med senere var de klædt på som og lignede børn på forskellige alderstrin kun så man ikke den moderne babydukke. Det er ufatteligt at udviklingen har været så længe om at nå frem til denne naturlige dukkeform. Desværre siger årbogens sideantal stop nu men i den kommende vil vi se lidt nærmere på de forskellige dukketyper som vi nu har haft en kærkommenlejlighed til at sysle en del med. Til slut vil jeg nævne tre ting som vi især savnede på udstillingen marionetfigurer tøndebåndet og den rigtige gamle kæphest. Marionetteatre har næppe været særlig almindelige i Danmark men vi ville gerne have haft lejlighed til at få rede på om der fandtes sådanne gamle dukker. Er alle gamle tøndebånd forsvundet slået ud af løbehjulet Og kæphesten Skønt vi benyttede lejligheden til at slå et ordentligt slag for dyret og brugte den som vartegn for udstillingen dukkede der kun en halvgammel én op. Vi vil ikke sige noget ondt om den for den er henimod 80 år og to generationer har leget med den men når vi tænker på at kæphesten har frydet små drenge i mange hundrede år er firsindstyve år jo ikke nogen alder. Desuden et det en særpræget skabning idet hovedet er savet ud af et fladt brædt og i stedet for den vigtige lædertømmeer der stukket en pind igennem hovedet. Naturligvis kan en kæphest optræde forskelligt der må også være plads for den individuelle opfattelse vi minder i den forbindelse om Fritz Jiirgensenstegningaf tre drenge som ses ganske enkelt ridende på almindelige stokke og tømmen ligner en fastbundet snor dog har disse stokkesikkert jvf. teksten Rid længere væk du vi er jo et helt regiment illuderet fuldkomment som de vælige gangere de skulle forestille. Andre illustrationer viser at hesten kan findes i hel figur men vi 481954 s. 49
vil hævde at den gamle traditionelle kæphest består af et plastisk udstoppet eller udskåret hestehoved og lidt af forkroppen uden ben hvori stokken er fastgjort. Den var dog så almindelig indtil lidt ind i vort århundrede. Ja vist siger en af gutterne fra dengang og mindesfjern i blikket tømmen fast i venstre hånd pisken i højre og så helst støvet i en vældig sky fra kæppen . Det var just en sådan kæphest som renæssancetidens tapre smådrenge galopperede rundt på 400år tidligere at dømme efter vignetten nedenfor fra kalkmaleri i Saltum kirke i Vendsyssel fot. Nationalmuseet hjemmevant fra tidernes morgen. Det er nok ikke så mærkeligt at Den gamle By s legetøjssamling ønsker sig en sådan thi i dag kan man vist roligt spå at den gode gamle kæphest aldrig mere i motorkøretøjernes fascinerende tidsalder og trods genoplivende forsøg vil opnå sin tidligere popularitet som yndlingslegetøj for smådrenge. 491954 s. 50
LIDT OM KAFFE- OG TETØJ I DET 18. ÅRHUNDREDE Af CIR WAAGEPETERSEN E af de forhold der er med til at sætte tydeligt skel mellem brugsgenstande i et hjem fra middelalderen og dem fra et hjem i det 18 de årh. er de fire nydelsesmidler som i løbet af det 17 de årh. bredte sig over Europa fra kolonierne. Det er tobakken og drikkene te kaffe og chokolade. Vi vil her prøvepå at se hvilke omvæltninger disse drikke forårsager blandt de tilvante former for brugsgenstande og hvilke spor de harsat sig i Den gamle By s samlinger. Som den første af de tre drikke bragte spanierne 1528 cacaoen til Europa fra Sydamerika men det var den stimulerende kaffe der først vandt nogen udbredelse. Den kom via araberne der havde lært brugen af den i løbet af middelalderen den lægekyndige Ibn-Saud kaldet Avicenna omtaler den allerede ca. år 1000. De hentede dengang deres kaffebønner i Abessinien og landene derom for lidt senereat føre selve træettil Arabien. Dens fremtrængen mod Europa markeres af et par forbud mod kaffedrikken i Mekka 1514 og i Kairo 1521. I 1544 havde den nået tyrkerne og det år blev det første kaffehus åbnet i Konstantinopel. 1596 kunne humanisten Bellus sende Charles de Leclusé der var kejserens haveinspektør i Wien de første kaffebønner som en botanisk kuriositet. 1615 kom de første kaffebønnertil Venezia og 1645 åbnedesdetførste kaftehus her. I London åbnedes kaffehuset The old man i 1652 og tyve år senere var der fuldt af kaffehuse der i byen. Ved at servere kaffe for aristokratiets damer i Paris opnåede den tyrkiske gesandt Soliman Aga 1669 at gøre det til en modedrik dér. Da hollænderne i 1658 erobrede Ceylon havde araberne allerede fået anlagt kaffeplantager 501954 s. 51
Fig. 1. Kaffedrikkende dame oliemaleri fra ca. 1720 30 af en ubekendt kunstner på Oreby Lolland. Tilhører enkebaronesse Rosenørn-Lehn Oreby. Nationalmuseet fot. på øen og det er gennem Holland og England vi har fået kaffedrikningen forplantet her til landet. Tyskland hvorfra vi normalt har modtaget vor andeli de europæiske kulturstrømninger 511954 s. 52
kom senere med. Det første af de berømte Wienerkaffehuse åbnedes 1685 og det er muligt at skikken at blande mælk og honning eller sukker i kaffen skyldes en indflydelse herfra. Om Nordtyskland ved vi at den hollandskelivlæge Buntekuhi 1670-erne indførte kaffedrikning ved det brandenburgske hof men vi ved også at den ophørte der efter hans død 1685. Den sparsomme forbindelse med Kina over karavanevejene i middelalderen synes ikke at have bragt nogen te til Europa skønt karavaneteen i 1812 kostede det dobbelte af den sammesort indført til søs så meget led den ved sejlturen. Heller ikke portugiserne som 1516 åbnede besejlingen af Kina bragte te hjem og først da de hollandske skibe nåede derud 1610-11 bragte de bladene med til Europa. 2.1.1637 skriver direktionen for det hollandske ostindiske kompagni til sin agent i østen Da te begynder at komme i brug hos nogle folk venter vi nogle krukker med kinesisk såvel som japansk te med hvert skib. I begyndelsen var te en apotekervare men indehaveren af et kaffehus i London Thomas Garway eller Garraway kan før 1660 reklamere medte til 16-60 shilling pr. pound og i den engelske avis Mercurius Politicus finder vi i nummeret for 23.-30. september 1658 den første dagbladsannonce for te. Chokoladen der tales i de ældre kilder ikke om cacao synes at forsvinde i skyggen af de 2 mere opstrammende og trods alt sikkert billigere drikke men så såre disse omkring 1670 begynder at optræde som eet begreb er chokoladen med. Forsøgervi at danneos et billede af hvornår disse drikke trænger ind herhjemme så viser Øresunds toldrulle af 13.8.1645 der omhyggeligt opregner 3 sukkersorter og nævner tobak på lige linie med Lakritz eller søtholt som en vare der fortoldesi portioner på 400 pund at de fremmede drikke ikke for alvor er kendt. Kongens livlæge Simon Paulli. udgiver 1665 et latinsk stridsskrift hvor han farer hårdt frem mod både tobak ogte så det tyder på at den sidste også er ved at vinde terræn herhjemme. 1669 skriver så Anders Bording i sin Danske Mercurius Ved dette pas man først til nordens lande fornemmer noget sært at føres over strande man sukkerlade te samt kaffe kalder det. 18 Forordningen af 22.11.1671 om consumptionen der sætter tolden på Ostindisk Porcelain til 4 kan muligt henregne te og 521954 s. 53
kaffe under Alt andet som til Apotecher hører 4 pro Cento men direkte nævnes disse varer ikke. Derimod har Griffenfelds regnskaber fra 1672 en post for indkøbet af et kaffefad og en kaffepotte . Matthias Skaanlund der under fredsforhandlingerne i Nijmegen 1676-78 var lakaj hos den danske ambassadør Just Høeg fortæller hvordan der ved ambassadricens assembléer foruden det gammeldags traktement af konfiturer og vin blev frembåret Sokkelad Coffi eller Thée hver efter sin Behag . Man kunne vente at træffe dem blandt de ved luksusforordningen af 13.3.1683 forbudte ting men gør det ikke noget der kan skyldes hensynet til det ostindiske kompagni hvis indførte silketøjer hører til de tilladte udskejelser fordi de bringer penge i kongens kasse. Så kommer 19.11.1687 en forordning der bestemmer hvilke varer sukkerbagere urtekræmmere og flere andre må handle med og her finder vi endelig under posten Træer Steen og adskilligt andet ordet Succolata . Da laugsartiklerne seks år senere 10.6.1693 blandt de ting urtekræmmerne i København må føre under sammeoverskrift opregner Chocolata Thee og Caffe lader det til chokoladen har haft et lille forspring herhjemme. Nu tager det fart 1689 nævnes eet tehus i København og i en ford. af 24.3.1696 bestemmes at om søndagen må der ikke ske udskænkning i Vin- Aqvavit- Brændeviins- Øll- The- Chocolade- og Caffehuse . Det er dog stadig en luksus 2 takster af 10.4.1702 og 25.4.1702 der bestemmer hvad rigets indbyggere henholdsvis på Island og i Finmarken skulle have adgang til at købe af almindelige daglige fornødenheder opregner henholdsvis 3 og 5 forskellige tobakssorter men først da den islandske takst afløses af en ny 30.5.1776 kan indbyggerne dér købe kaffebønner til 32 sk. pundet og ordinær Theebohe til 64 sk. mens den finmarkske takst af 20.8.1778 stadig har 5 slags tobak har den kun kaffebønner ingen te chokolade nævnes intet af stederne. Holbergs Den politiske kandestøber fra 1722 og Barselsstuen fra 1723 viser os med al tydelighed at kaffe var en nymodens hoffærdighed i håndværkermilieuet men samtidig med at dens opstrammende virkning var skattet af konerne kunne man godt med Gedske vise sparsommelighed og drikke den med sirup i stedet for det dyre raffinerede topsukker der er den ene af de 3 sukkersorter i Øresunds toldrulle af 1645. I en senere udgave af 5531954 s. 54
Barselsstuen nævner Holberg teen i de 2 hovedarter man brugte den grønne te og den brune te almindeligvis kaldet te bohea . Af dem var det vistnok den grønne der først viste sig i Europa men endnu i 1812 er Brun Juul ikke opmærksom på at farven skyldes forskel i bladenes behandling og mener at de to sorter kommer fra forskellige tebuske Teen og tildels også kaffen hjembragtes i det 18. århundrede af det ostindiske kompagnis skibe og gav ved kompagniets afgifter store pengei statskassen. Allerede under Christian VI var importen af te kompagniets hovedindtægt også stor at den indbragte 9 2 millioner eller mere end Danmarks kornudførsel på samme tid i året 1778 blev der hjembragt 2 4 millioner pund på kompagniets skibe eller mere end de franske og svenske kinafarere havde med samme år Hvis al den te var blevet drukket herhjemme havde det selvfølgelig været galt men største delen blev genudført og bragte således penge til landet. Dog var det nødvendigt ved plakat af 21.7.1766 at forbyde matroserne på de skibe der gik til England at forsøge indsmugling af te dér ikke af moralske grunde men fordi selve skibet efter de strenge engelske regler ellers risikerede at blive konfiskeret. Kaffen blev som nævnt for en del hjembragt af vore ostindiefarere og en del kom der efter 1723hjem med de danske vestindiefarere men vore øers hovedprodukt var dog råsukkeret som blev bragt til raffinering i København. Det sammen med en måske mere udpræget smag for kaffen end for teen hos den jævne befolkning giver sig dels et udslag i at kaffen er den eneste af de varer der sælges på det asiatiske tidligere ostindiske kompagnis auktioner som efter plakat af 4.12.1772 blev pligtig at betale både told og consumption. Varerne var som regel undtaget fra disse afgifter da kompagniet i stedet betalte en høj auktionsafgift. Kaffen er også ene om at rammesaf de forordninger om indskrænkninger i luksusforbrug hvoraf lovgivningenfra det 16 de til det 18. århundrede har en lang række. Det sker kun een gang ved forordningen 12.3.1783 om Overdaadigheds Indskrænkning i Bondestanden i Danmark og Norge ophævet 27.12.1799 hvor man først forbyder kaffe ved bondestandens fester og dernæst bestemmer saa ville Vi og at al Caffe-Drikken blandt Almuen paa Landet skal være forbuden . 54 EjesREE LPEEOSD1954 s. 55
Dette må ses i forbindelse med forholdene i Sverige hvor der fra 1756 til 1817 kom ialt 5 forbud mod kaffedrikken. . Forbudet af 1.3.1790 mod indførsel af brændt og malet cikoriekaffe må vist ses i sammenhæng med bestræbelser for at ophjælpe den danske industri næppe som et middel til at fremskaffe en mere velsmagende drik for befolkningen. At man også selv i de jævnere kredse på landet drak te viser årsagen til en ildebrand hos degnen på Askø Andreas Jørgen Andreassen den opstod søndag 28.11.1778 kl. 9 morgen da hans kone og svigerdatter var ved at koge vandtil te. Her måtilføjes at Andreassen var en fattig mand der havde begyndt sin løbebane som skræddersvend i Nakskov. Dadisse nye drikke der i deres hjemlande indtoges skoldhede og i betydelig mindre kvantiteter end man her var vant til kom frem i Europa var de ikke egnedetil at drikkes af de hævdvundne drikkekar . Var disse af metal brændte man læberne glassene sprang og den europæiske fajance blev let for klumpet når den skulle sættes ned i mål med en kinesisk kop på 4 cm højde og 6 cm bredde Det er derfor naturligt at man fra begyndelsen benyttede sig af kopper af det blådekorerede kinesiske eksportporcelæn der var både tyndt og stærkt. Det havde allerede i det 16 de århundrede været kendt i Europa hvor man ofte forsynede det med sølvmonteringer som f. eks. den skål der på sølvet bærer det ældste københavnske stempel med tre tårne det er fra 16082 På Rosenborg finder vi foruden figurerne over dørene i Christian IV s arbejdsværelse også en kantet skål eller dåse med låg der altsammen skal være hjembragt af Ove Gjedde 1621 Det kaldtes dengang indiansk stentøj fordi det hjembragtes af ostindiefarerne der også gik ud til Kina. I den lange række af skifter fra Helsingør finder vi at købmand Berent Hake 14.11.1599 varejer af To indianske Stenfade vi træffer indiansk stentøj igen i borgerlige boer i 1599 og 1601 og hos Maren Geldsack var der 4.7.1603 3 indianske Kopper til en værdi af 2 daler omtrent det halve af hvad en sølvske var værd. Ordet kopper træffer vi ellers ikke i disse skifter muligvis fordi det kun har været anvendt om små skåle af keramik som det ikke har været værd at optegne det har en gammel rod i dansk. Spørgsmålet er hvordan det europæiske par kopper har udviklet sig af den kinesiske der kun består af en overkop uden hank. På et 351954 s. 56
hollandsk stilleben i Victoria and Albert Museum i London fra omkring 1675 vises en teopdækning fra den tid. Terekvisiterne er alle kostbarheder af kinesisk oprindelse uden man dog kan tale om et stel en høj afrundet kop står i en flad skål af et andet mønster tepotten har den klassiske kugleform ogerligeledes anbragt i en skål af et andet porcelæn rimeligvis japansk mens en flad rund skål med låg indeholdende sukker synes at være af det såkaldte soapstone porcelæn. Ved siden står en rektangulær flaske af rødbrunt stentøj hvori tebladene findes muligvis den krukke hvori de er importeret. På et stik af en parisisk kafévært fra 1695 ses han med en bakke hvorpå står små kopper af den sædvanlige kinesiske type omtrent halvkugleformede med en lidt udkrænget rand de synes at være anbragt på underkopper uden man dog kan se mønstrene. Der er i den forbindelse grund til at gøre opmærksom på at de tyrkerkopper som den københavnske porcelænsfabrik fremstillede i slutningen af det 18 de århundrede ikke er forsynede med underkopper ligesom etbillede af et londonskkaffehus fra omkr. 1705 tilsyneladende kun viser overkopper på bordet foran gæsterne. I Ole Lunds velstående barndomshjem i Helsingør drak i 1820 erne børnene og tjenestepigerne ikke af kopper men af skåle uden underkop. Også den klassiske københavnske sælgekone indtager jo sin kaffe af en skål det er sikkert den oprindelige løsning importeret med drikkene og upraktisk til bordbrug den er så afhjulpet ved at man har taget en flad skål til at stille koppen på noget man som vi senere skal se også gjorde ved kanderne. Underkoppens oprindelige uafhængighed kan vi også se af dens form i det 18 de århundrede den eraltid ret dyb og så dekoreres den som en selvstændig skål hovedmotivet anbringes uden hensyn til at det bliver skjult af overkoppen under brugen. Underkoppen har heller ikke før i slutningen af århundredet den fordybede rand der holder overkoppen på plads en undtagelse er visse sjældent forekommende høje kopper hvor den tilhørende underkop er forsynet med en gennembrudt slingrerand. Barokken med sin forkærlighed for ensartede samhørende sæt har imidlertid hurtigt fordret enhed mellem kop og underkop hvadenten det drejede sig om ostindisk porcelæn eller de billigere efterligninger de hollandske fajancefabrikker leverede. Inventarerne fra de svenske herremandshjem viseros at så snart te- og kaffekopper 561954 s. 57
dukker op i disse kredse hvilket sker i løbet af 1680 erne finder man også kopperne i par. En post i inventaret fra Lévstad 1689 efter nævnelse af 6 kaffekopper malede med dyr af Huit och Blåå Delfter porselain lyder Såx lijka Sådane fat der under . I samme hus fandtes der også ostindiske kopper både den almindelige blådekorerede type og af dem med kapucinerbrun glasur på ydersiden som vi har fundet skår af ved udgravninger i Århus. Den gamle By har ved køb erhvervet et par kopper af den art dog er deres indvendige dekoration med emaillefarver i stedet for underglasurblåt og dette par skriver sig sikkert først fra det 18 de århundredes midte. Selvom ostindiske brugsgenstande ikke er sjældne i helsingørske skifter fra det 17 de århundrede så er skiftet efter fyrforvalter over Skagens og Anholts fyr Søfren Jørgensens hustru 28.1.1701 et af de tidligste hvor vi træffer teservice. Hos ham nævnes 10 Par fine Egte Porcelin The Kaapper med Skaalle a pahrit 3 mk. og 5 par Dito ordinaire af brune a 1 mk. Hos Hans Biørnsen Stopper 20.5.1701 er der i Stue Cammersit 1 Tabolet med 3 par Skaale og Kaapper 1 mk. 8 sk. Mens også det andet sæt af fyrforvalterens sikkert var af porcelæn så må Stoppers at dømme efter prisen 8 sk. parret formodentlig være af fajance. Den velstående Hans Jensen Barchmand havde 2.4.1701 5 Smaa Kaapper med Skaalle vurderet til kun 5 sk. parret de er opført lige efter de hollandske fajancefadetil 6 sk. stykket og må ganske sikkert være af samme materiale En eneste skåret overkop fra Gierløfs tid fundet ved udgravning i grunden til den tidligere fajancefabrik i Store Kongensgade viser at vi også herhjemme lavede fajancekopper. Andre større ting f. eks. en tepotte fra Kastrupfabrikken tedåser fra Herrebøe og Store Kongensgade og chokoladekander fra Slesvig lader os se at monarkiets fabrikker også regnede te- kaffe- og chokoladestel til deres produkter selvom forholdet mellem de bevarede ting synes at vise at det har hørt til fabrikkernes mere underordnede produkter. Den anførte bemærkning af Ole Lund kan føre en på den tanke om ikke de jævne folk i det 18 de århundrede for hvem porcelænet har været en for stor luksus har brugt småskåle afler eller fajance i stedet for egentlige par kopper mendisse vil være meget vanskelige at påpege selvom man kunne tænkesig at den lille populære skål med ører fra 571954 s. 58
Fig. 2. To par hankeløse kopper af den i det 18. århundrede foretrukne lave form. Parrett. v. af ostindisk porcelæn med brun glasur på ydersiden og broget dekoration indvendig er fra midten af århundredet. Parret t. h. er af københavnsk porcelæn formen er den klassiske men dette par var en del af en gave til et bryllup i 1813 og har sikkert været nye dengang. Den gamle By . Kellinghusen fabrikkerne der har en diameter på 10-12 cm netop er en sådan kaffeskål. Derimod kunne det synes som drivfjederen til alle de anstrengelser man omkring 1700 i Europa gjordesig for at finde hemmeligheden ved fremstillingen af det ægte porcelæn var at fremskaffe brugbare europæiske te- og kaffestel. Allerede blandt det sorte og røde stentøj Bottger fremstillede før 1710 er te- og kaffekander i overtal i mange forskellige typer nogle kopieret direkte efter kinesiske originaler af Buccarro vare eller som det da kaldtes rødt porcelæn og nogle med udpræget europæiske barokformer der er også enkelte te- og sukkerdåser samt nogle kopper iblandt. Mellem det inden hans død 1719 fremstillede ægte porcelæn er da også tegrejerne i overtal. Vi finder her de 2 hovedtyper for det 18 de århundredes kopper den høje og den lave. Begge kan de have en næsten lodret afsluttet væg eller være svagt klokkeformede men af Bottgers kopper er der kun hank på nogle af de høje noget der erret betegnende for spørgsmålet hank eller ej på kopperi det 18 de århundrede det er oftest de lave halvkugleformede der optræder uden. På enliste så sent som 1809 i Brun Juuls Varelexicon over de bestanddele der kan fåes af det musselmalede københavnske porcelæn regnes med 4 sorte kopper Contoir- Chocolade- Kaffe- og Thekopper men for dem alle anføres der pris med og uden hank. 581954 s. 59
Et par kopper af nævnte sort og årgang er de små halvrunde hankeløse kopper i Den gamle By som fru Emma Holms bedstemoder havde fået som bryllupsgave 1813. Udover de 2 nævnte typer optræder der fra omkring 1750 en ret høj pæreformet kop med en tilsvarende svejfet underkop og klassicismen frembringer omkring 1770 en cylindrisk eller svagt konisk kop hvis underkoper plan med skråtstillet kant. Den cylindriske kop repræsenteres i Den gamle By af et noget defekt eksemplar fra fabrikken i Gotha med broget dekoration og et meget elegant forgyldt par kopper der sikkert skriversig fra en fransk fabrik på Napoleonstiden eller lidt før. Med disse 4 typer er også det 18 de århundredes normale typeforråd udtømt. Dette gælder også for de af det asiatiske kompagni importerede servicer af ostindisk porcelæn der sikkert har været den almindeligste porcelænssort i Danmark. Det har herhjemmehele århundredet en særstilling idet det forhandles frit efter plakat af 1.11.1748 og undtages fra indførselsforbudet mod fremmed porcelæn af 24.1.1780. Angående fajancerne blev indførslen af Steentøy og Cølnsk gods forbudt 25.2.1727 lignende forbud gjaldt fra 11.2.1768 og 10.4.1770 i hertugdømmerne men disse forbud må være slækkede eftersom toldrullen af 1.2.1797 tillader indførsel af eensfarvet Steentøy eller Fajance der fortoldes efter vægt forbudet mod fremmed porcelænstår dog stadig ved magt. Et udmærket overblik over materialet til sådanne servicer og deres sammensætning giver et stort og meget grundigtskifte efter den velstående apoteker i Horsens Gottfried Schmidt begyndt 13.3.1773.9 Han havde 5 stel med kander og kopper der udtrykkeligt betegnes som porcelæn et af dem er blåt og hvidt et hvidt med forgyldning og et af Sacksichs Porcelain . 2 andre der som hine var anbragt til pynt på dragkister i salen og de fine gæstekamre har ikke nogen stofbetegnelse men er vurderet ligeså højt og derfor sikkert også af porcelæn. Nedenunder I Stuen ud til Gaarden enten i Fen Brunfournerit Sølv Skienck med tvende Laager Laas og Nøegel som indeholder alt husets sølvtøj eller på en trappeopsats på et Brun Indlagt skab har der været et sort sæt med forgyldning bestående af 1 kaffekande 2 tepotter 1 mælkekande 2 spølkummerog 2 sukkerskåle men ikke kopper der var vurderet 591954 s. 60
til rd. og må formodentlig være stentøj på grund af forgyldningen vil man nærmest gætte på BOttgers vare. Umiddelbart efter dette stel optræder Et Dosin par Blaze og Hvide The Kopper til 1 rd. og Et par Contoir Kopper 12 sk. Det må være de daglige kopper der findes ingen i køkkenet og fadeburet udover 4 underkopper kontorkopperne er så formodentlig husherrens. Da disse kopperer vurderet til 1 rd. for 12 og da det ene af stellene der udtrykkeligt kaldes porcelæn med 18 par kopper kander osv. kun vurderes til 2 rd. så er dagligkopperne nok også af sammestof. Derimod har det daglige spisestel sikkert været tin hvoraf der findes en stor beholdning i huset sammen medeet spisestel af stentøj og eet af porcelæn. Hvad typen af kopper angår så har et stel foruden kander 2 par Contor Kopper 6 par Choqvelade Kopper 11 par Coffé Kopper og 13 par The Kopper. Et andet stel har chokoladekopper med låg det har også tekopperi 2 størrelser og da der ikke samtidig nævnes kaffekopper har man sikkert kun kunnet adskille dem på størrelsen. Noget der tyder i samme retning er at skønt 119 par kopper fordelt i 13 poster betegnes som tekopper så findes der kun 4 poster med ialt 33 par kaffekopper og 5 poster medialt 30 par chokoladekopper intetsteds finder man noget der blot betegnes som et par kopper og er der kun eet sæt koppertil etstel kaldes de regelmæssigt tekopper selvom der også er kaffekandetil stellet. Så er der også grund til at henlede opmærksomheden på at skønt der i dette bo findes 26 tepotter deraf 6 sæt på 2 og 1 sæt på 4 stykker samt 12 kaffekander 12 mælkekander 3 flødeskåle og som nævnt 5 sæt chokoladekopper så findes der ikke en eneste kande eller potte der kaldes chokoladekande. Den sandsynligste løsning er at man ikke i det 18 de århundrede har kunnet sondre mellem kaffe- mælke- og chokoladekander rimeligvis er de 2 sidste oftest identiske i form hverken mælk eller chokolade lader sig skænke af en kande med snæver rørformet tud og da mælken har været varm har metalmælkekanderne måttet have træhank. Som nævnt syntes materialet for koppernes vedkommende at være porcelæn medens der blandt kander o. 1. først og fremmest nævnes en meget rigelig sølvbesætning delvis dobbelt desuden kander og kedler af kobber og jernblik samt et par tepotter af tin. Fajance kaldes kun en enkelt mælkekande medens der findes et sæt kander 601954 s. 61
af Hviid Engelsk Steen tøy det omtalte sorte sæt samt et par brune og en rød tepotte sikkert også stentøj. Mens vi på grund af deres stadige brugbarhed til de tabes har bevaret forholdsvis få kopper om hvilke vi ved at de har været brugt i det 18 de århundredes Danmark så er forholdet et andet for de andre servicedeles vedkommende. Dels er de større og kraftigere og dels gik man hurtigt overtil at lave dem i metal navnlig sølv det var jo de rige kredse der begyndte på kaffe- og tedrikningen. Forholdet er meget heldigt da især sølvmærkerne giver gode dateringsmuligheder og fra sølvet kan vi slutte videre til de andre metalgenstande . Til servicet må vi udover kopper og skeer regne tepotte kaffekande mælkekande eller flødepotte eller flødeskål sukkerbeholder tedåse og da teen egnede sig til tillavning ved bordet tekedeleller temaskine samt spølkum.I alt fald her i landet må man regne med at alle kanderne i periodens begyndelse skal være forsynet med underskål eller fad det schmidtske skifte notereraltid om der er fad eller ej til en kande samhørigheden synes ligeså fast som mellem kop og underkop. Endnu på de fint udført småstel som blev lavet på den kgl. porcelænsfabrik i dens glansperiode er der underfade til kanderne oftest er de ottekantede til en rund kande men da de er forsynet med en cirkulær fordybning indvendig i bunden ligesom de senere underkopper er brugen umiskendelig. Noget andet er at en uforstående eftertid som oftest får skilt det 18 de århundredes genstande fra deres underfade det gælder ikke alene kanderne men lige så fuldt andet bordservice. Brugen af underfade til de enkelte kander forsvinder omkring empiretiden. Detepotter der har været længst her i landet er 2 der nu findes i etnografisk samling i Nationalmuseet de stod i 1674 på kunstkammeret . De er af kinesisk bucarro vare den ene af almindelig kugleform den anden har lodrette sider og bøjlehank over låget omtrent som den der afbildes i Simon Paullis skrift 1665. Mens disse vel næppe har været brugs på et dansk bord så har en lille fladt kugleformet sølvtepotte med højt spidst låg og udført i Randers ca. 1700-10 formodentlig af Peter Blix rimeligvis været brugt til grøn te højden er kun 8 5 cm og en post i det schmidtske skrifte lyder. En Løden hviid Porcelains Grøn The Potte med Fad . 61 Er1954 s. 62
Til denne er fadet ikke bevaret mens det store glatte sættefad heldigvis endnu findes ved de 2 kugleformede sølvtepotter udført af københavnske guldsmede henholdsvis 1726 for dronning Anna Sophie og 1727 formentlig for kronprinsesse Sophie Magdalene de har begge lige rørformet tud og følger nøje den kinesiske type.I sin europæiske udformning har den barokke tepotte en kugleformet underdel forsynet med en omtrentlige så høj viid hals og hvælvet låg den rørformede tud er svejfet og har på de ældre en mangekantet indre del man finder typen i engelsk sølv allerede i det 18 de århundredes første tiår De tidligste eksemplarer er i reglen helt glatte men en i formen typisk potte der er udført af Steffen Lemnick i Aalborg mester 1699-1745 har udprægede regencegraveringer . Man kan finde typen så sent som 1768 udført af Matthias Winge i Vejle I tin holder den oprindelige type sig længst Den gamle By har en sådan tepotte stemplet med Holstens nældeblad og IILH mens museet i Nykøbing Falster har en anden der er udført i Sakskøbing af Morten Mouritzen Liitzen rimeligvis i 1783. I sølvet bevares grundformen men allerede i 1730 erne bliver overfladen delt op ved lodrette knæk der ydermere omkring 1750 bliver vredne så det typiske danske svejfknækkede korpussølv opstår. På samme tid synes det at blive mere almindeligt at forsyne kanderne med ben selvom vi finder det tidligere herhjemme og det ofte var tilfældet på engelsk sølv fra ca. 1700 i så tilfælde hører der ikke underfad til kanden. Af denne type er den lille meget elegant udførte tepotte af Isach Buchhoff der tog borgerskab i Århus 1762 og omtales til 1788 som Den gamle By erhvervede 1954. Den omhyggeligt modellerede og ciselerede rørformede tud ender heri et dragehovede et træk man allerede finder på Bottgers stentøj og ofte på de tyske barokke porcelænstepotter. Den barokke form opgives fuldstændig af klassicismens sølvsmede mens de beholder den kugleformede type der hele århundredet har været den almindelige indenfor porcelænstepotterne på de europæiske ligger dog oftest den største diameter over midten man kan finde formen i engelsk sølv allerede 1719-20. Karakteristisk for den sidste fjerdedel af det 18 de århundrede er tepotten med lodrette vægge og cirkulæreller oval grundplan og typisk for den engelske smags indflydelse på den tid er den ovale potte med let buedesider 621954 s. 63
Fig. 3. Sølvtepotte af typisk dansk rokokoform udført af Isach Buchhoff der fik borgerskab i Århus 1762 og omtales til 1788. Erhvervet 1954 fra direktør Hans Tobiesens samling med bidrag fra Ny Carlsbergfondet Ths. Sabroe Co. Det danske Trælastkompagni og Korn- og Foderstof Kompagniet. Ved Ny Carlsbergsfondets velvilje blev det muligt at erhverve museet flere stykker århussølv fra samme samling blandt andet den i artiklen omtalte sølvskål der havde tilhørt rektor Jens Worm. Den gamle By . der møder den vandrette topflade i et skarpt knæk. Formen har ikke den tekniske selvfølgelighed som er baroktypens styrke. Fuldstændig engelsk i sin formgivning og udsmykning er en tepotte i Den gamle By lavet af en ukendt københavnsk guldsmed 1789 den har tilhørt stiftsprovst Hald i Århus født 1777 og stammer måske fra hans fader kgl. mundskænk Laur. Hald. En tilsvarende form men meget grovere udført har en kobbertepotte der er stemplet med Københavns 3 tårne og I. A. 1777 det er rimeligvis året for mesterens borgerskab. Stemplingspligten for kobbersmede i København er ikke påbudt ved laugsartiklerne 25.9.1741 men først i sammenhæng medet indførselsforbud for kobberarbejder ved en plakat af 18.4.1746. Modsat sølvsmedenes og kandestøbernes stempler tjener dette ikke som garanti for metallets sammensætning men kun til at kontrollere fremstillingsstedet. 26.11.1768 kom et tilsvarende påbudfor fabrikanter af kobber- og messingvarer. 631954 s. 64
Af runde tepotter har Den gamle By bl. a. en fra midten af det 18 de århundrede af ostindisk porcelæn dekoreret med kinesiske motiver i overglasurfarver den er helt i den klassiske form og stammer fra Århus. Yngre er en anden af cream-coloured ware med sort kobbertrykt dekoration forestillende et tedrikkende par i en have motivet kaldes i reglen garden-party og var meget yndet af de engelske fabrikanter det findes derfor i mange variationer. På bagsiden har den og den hermed samhørende kaffekandei en trykt ramme de malede bogstaver D. M. og C. J. Kanderne skal stamme fra familien Monrad og bogstaverne stemmer med generalpostdirektør David Monrad der blev gift med Clara Jørgensen 2.7.1791. På begge kander er tuden repareret med sølv hvori er indprikket E.D.M. hvad der passer på deres datter Elisabeth Davidsdatter Monrad. Stellet er ubetinget engelsk og det kunne være interessant at vide hvordan generalpostdirektøren har fået det ind i landet helt lovligt er det vel næppe foregået. At den lille runde potte er forbeholdt te synes klart vanskeligere stiller det sig med forholdet mellem den barokformede tepotte og de samtidige kaffekander. Tyrkerne har serveret kaffe i høje kander med rørformet eller blot og bar åben udkrænget tud. Imidlertid er den ældste sikre tepotte af europæisk arbejde netop en høj konisk kande med rørformet tud ogspidst låg. Den er udført af en londonsk sølvsmed 1670-71 og betegner sig i en samtidig indskrift som This silver tea-pot. . . Typen er muligt opstået i de engelske kaffehuse og så da disse lidt senere begyndte at servere te også blevet anvendt til denne drik. Man finder dem stående ved ilden på et interiør af et sådant kaffehus fra omkring 1705. Herhjemme finder vi den udført i sølv af Morten Kirchhoff i København 1718 iøvrigt med en meget engelskvirkende facetteret overflade. Også den eneste type kaffekande der kendes fra Store Kongensgade fabrikken er af denne form. Med hensyn til det man normalt betegner som tepotter af baroktypen så vistes der på udstillingen Dansk sølv 1550-1950 en kande af denne form dateret 1750.Det antages at den er det københavnske guldsmedelaugs forbillede for mesterstykket og hvis det er rigtigt er den også en kaffekande jvfr. plakat af 3.3.1756. Dens tud udgår ikke helt fra bunden idet den mellem sine 3 ben har en slags sæk . Man kan vel regne med at det er 64 SEESSNU EuKENe læses1954 s. 65
Fig. 4. Pæreformet kandeaf den i det 18. århundrede til kaffe- chokolade- og mælkekander foretrukne form. Af københavnsk porcelæn med en sølvmontering langs randen. Stammer fra Århus. Den gamle By . kendetegnet på det 18 de århundredes kaffekander at tuden ikke udgår fra bunden kaffen blev dengang kun klaret ikke tragtet og der har uundgåeligt været grums i bunden af kanderne som ikke skulle med når man skænkede. På et maleri fra Orebygaard tilhørende enkebaronesse Rosenørn-Lehn og malet omkring 1730 ses en dame ved et kaffebord. Dette er dækket med 2 par små hankeløse kopper af blådekoreret porcelæn et parteskeer en flad tunget sølvskål med sukker en lille hvid kande med tværhåndgreb og en muligt til den brugt stor underkop med dekoration samt en stor sølvkande af pæreform med højtsiddende åben tud hvælvet låg og træbøjlehank den står på et stort glat underfad. Det er sikkert denne type kande man normalt skal opfatte som kaffekande. En sølvkande med fad af denne form men dækket af regenceornamenter og med den senere dronning Anna Sophies navnetræk er udført i København 1713-14 af Niels Jonsen. Dronningen har også ejet en tilsvarende glat udført i København 1727 og en der er udført i København 1717 glat og pæreformet men let fladtrykt og forsynet 651954 s. 66
med ben. Den pæreformede kande er sædvanlig i de ældre ostindiske stel i mange størrelser. Vi finder dem også som den normale kaffekande i de tidlige af Den kgl. porcelænsfabriks fint dekorerede småstel. Den gamle By har af denne form 2 af ostindisk porcelæn fra det 18 de årh. en større stammende fra Århus og nu forsynet med kobberlåg mens en mindre med sit oprindelige låg stammer fra Katholm. Museet har den også i større udgave af musselmalet porcelæn hvoraf et eksemplar stammende fra familien Balles hjem i Århus er af københavnsk porcelæn mens 3 af 5 andre kommer fra forskellige tyske fabrikker. I fajance findes den på museet med Gudumlunds mærke. To som kaffekander betegnede stykker jydepottearbejde er også af denne form skønt en tepotte viser at pottekonerne godt kunne udføre en rørformet tud. På Orebygaardbilledet synes hele opdækningen at vise at den store kande er beregnet til kaffe og den lille til mælk men iøvrigt kan man kun hvor hele stellet er bevaret afgøre hvorvidt en kande af denne type er bestemt til kaffe chokolade eller mælk. Detersikkert også det der har gjort at et guldstel som dronning Anna Sophie efterlod sig i registeringen har den unormale sammensætning af 2 kaffekander 1 tepotte 1 tekedel 2 spølkummer 2 teflasker og 2 sukkerskåle men ingen mælke- eller flødebeholder det er ikke unormalt med 2 tepottertil eet stel men af de 2 kaffekander må den ene sikkert være mælkekanden. A. G. Moltkes guldservice fra 1761-62 på Rosenborg har da også foruden 2 tepotter 2 ensformede høje kander med højtsiddende tud og tværhåndgreb den mindreaf disse må da sikkert være mælkekanden da der ikke er andre kander til stellet Om forholdet til chokoladekanderne er der talt før. Forsynet med en lang rørformet tud synes den høje pæreformede kande at være den almindelige kaffekande i England i den senere del af det 18 de århundrede hvor den så efterhånden antager den urneform der først bliver almindelig i Danmark ved senempiren. Af den pæreformede type er også både den monradske kaffekandei Den gamle By og en ganske tilsvarende men blot med rød dekoration. Samtidig med den cylindriske tepotte finder vi også en høj cylindrisk kaffekande med en højtsiddende tud og tværhåndgreb formen synes at være importeret hertil fra Sverige hvortil den muligt er 661954 s. 67
kommetfra Frankrig. Vi træffer den ofte blandt svensk sølv fra den tid og kan f. eks. se den på et billede af Pehr Hillestrøm. Den er udført i københavnsk sølv bl. a. af Thomas Westrup 1795 og Jon Jonsen 1801. Typen bliver almindelig i de ostindiske stel og fandtes i et stort og fint bevaret sådant fra slutningen af det 18 de århundrede der havde tilhørt etatsråd Frédéric de Coninck på Dronninggaard i dette stel optrådte den i forbindelse med den cylindriske tepotte den er også udført på vor hjemlige Gudumlundfabrik . I de fine småstel fra den kgl. porcelænsfabrik er det denne type der afløser den pæreformede kande med kort tud som kaffekande . Typen er meget almindelig blandt fabrikkens produkter og eraltid herfra forsynet medet løst overfalset låg der fastholdes med metalfjedre menset hul i lågets midte dækkes af en metalklap hanken er af træ og tuden modsat en del af metalkandernes ret vig. På grund af hullet i låget der antages at være beregnet til piskning af chokoladen kaldes disse kander almindeligvis chokoladekander. Da låget med fjedrene slutter ret tæt er hullet også en nødvendighed hvis man skal kunne skænke af dem og i den nævnteliste fra 1809 over det musselmalede stels bestanddele hvor de optræder i 3 størrelser kaldes de da også Kaffe- eller Chocoladekande listen har iøvrigt kun en oval Kaffekande i een størrelse og en Dejeune Caffekande også kun i een størrelse så den viser tydeligt at det har været den normale kaffekande til dette stel. Et eksemplar af denne musselmalede kande findes i Den gamle By desværre mangler den netop låget. Meget nær den cylindriske står den tøndeformede kaffekande der findes i københavnsk sølv fra 1798. I Den gamle By er den repræsenteret i et smukt eksemplar udført i København 1805 af Ulrich Peter Wallerius eller Peter Wesman den var en bryllupsgave til nævnte stiftsprovst Hald i Århus ved hans bryllup 1805. I kobber har museet et eksemplar af den cylindriske kande medens der af den lidt yngre tøndeformede findes 3 hvoraf een stammer fra Mols og een fra Århus. Når mælkekanden kun i størrelse menikkei type lader sig skille fra de andre kander er det fordi mælken er serveret kogt og varm som det stadig er brugt i udlandet. Det samme må have været tilfældet med fløden en bemærkning i en satire af Swift forfatteren 671954 s. 68
af Gullivers rejser lader os forstå at det har været tilfældet i England i det 13 de århundrede. Herhjemme forlangte endnu den generation der var født omkring 1850 kogfløde til kaffen selvom den godt måtte være kold. Det ersikkert forklaringen på at den nu brugelige flødekande beregnet til ukogt kold fløde eller kold mælk først dukker op blandt dansk sølv lige før 1800. Den i Boesens og Bøjes bog om dansk sølv som nr. 154 betegnede kande fra 1748 i Den gamle By er en oprindelig tedåse der i det 19 de århundrede er forsynet med hank og tud en meget typisk omdannelse af en forældet brugsgenstand. Kogt tyk fløde lader sig ikke bekvemt hælde af en sådan kande men egner sig bedre til at øses op af en skål eller potte. Mens det normale tilbehørtil et stel fra det 18 de århundrede synes at være mælkekanden med låg så findes der dog sammen med de 12 mælkekander i det schmidtske skifte 3 flødeskåle. Skiftet efter skudehandler Svend Bondrup i Blokhus 1790-93 viser hans ret velstående men landligt gammeldags møblerede hjem og en rig sølvforsyning der foruden at omfatte en terrin har et tilsyneladende komplet kaffe- og teservice bestående af 1 kaffekande 1 tepotte 1 spølskål 2 sukkerfade 1 flødeske og en skål med ører som vi måske har lov at opfatte som en flødeskål derimod finder der ingen mælkekande. Når flødeskeer fra den 18 de århundrede oftest har krog på bagsiden så må de have været anvendt i ret store viide skåle det er også bekvemmest hvis det fede flødeskind skal fordeles i flere kopper og en skål med indhold af vædske skal helst være forsynet med hank eller ører hvis man skal kunne flytte den. En skål som den i Boesen og Bøjes værk nr. 274 afbildede nogenlunde høj svejfknækket på tæer med hanke og en ret stejl krave over en indsnævring på siden må have egnet sig til flødeskål. Den gamle By fik for et par år siden testamenteret en skål med sammepraktiske egenskaber udført af Hans Peter Holst i Helsingør 1736. Den er aflang på størrelse med en saucekande står på 4 løvefødder har lodret knækket korpus og en glat ret høj krave dens hanke er beklædt med træ og den er altså beregnet til et varmt indhold. En lidt mindre skål med samme høje krave har en glat oval form og står på 4 ben af flækkede volutter men har ingen hanke. Den er udført af Johan Zønnichsen Buxlund 681954 s. 69
i Århus og den bærer århusrektoren Jens Worms og hustrus indprikkede navne samt årstallet 1755 året efter deres bryllup men manglen på hanke gør det mere sandsynligt at det er en spølkum den er en gave fra Ny Carlsbergfondet. En anden mulighed er potten på ben med en lille åben tud og eventuelt låg. Den eneste f øde-beholder der nævnestil det musselmalede stel 1809 er flødepotten der både forekommer rund og oval. På porcelænsfabrikkens figur En tedrikkende Dame modelleret af Andreas Hald ca. 1785 er bordet dækket med kopper og kaffekande en skål og en potte med kort tud her uden låg men ellers svarende til en fin blomsterdekoreret potte i Den gamle By . Normalt har fabrikkens flødepotter ben oglåg det er en type der er afledt af den siden renaissancen gængse kogepotte med 3 ben og tværstillet håndgreb. Da typen allerede findes oversat til sølv af Ove Nielsen i Århus i 1620 erne kan man ikke gå ud fra at alle trebenede sølvpotter med træhankfra en senere tid kun er beregnet til fløde de kan være anvendt til at varme salep eller lignendei stuen som Holten så Frederik VI selv gøre det. De findes både med tværhåndgreb af træ som en svejfknækket potte af Rasmus Møller i Odense mellem 1760-80 og med bøjlehank som en der er udført af Mathias Busch i Viborg mellem 1786-1826. Blandt Store Kongensgade fajancerne findes de også både med tværhåndgreb og med bøjlehank. Det lyse kandis var på det hollandskestilleben fra det 17 de århundrede anbragt i en flad rund dåse medlåg 2 engelske billeder fra omkring 1725 viser dels sukkeret anbragt i en almindelig rund skål lidt større end kopperne og dels i en kugleformet sølvdåse på fod og med løst låg. Orebygaarddamen har sit sukker på en flad sølvskål med tunget kant der svarer til det sættefad eller den bakke horsensmesteren Mogens Thommesen Løvenhertz har udført mellem 1695 og 1733. Den norske oberberghauptmand Stuckenbroks frue har omkring 1740 anbragt sit sukker på en lille rhomboid assiet der hører til hendes formodentlig ostindiske testel og på et billede fra samme tid af familien Stenbock på Skokloster i Sverige ligger det også på en flad skål. De skandinaviske billeders flade skåle er sikkert ikke noget nyt men blot en fortsættelse af det 17 de århundredes 691954 s. 70
konfektskåle springet fra sukker til konfekt er for den tid ganske ubetydeligt. En direkte fortsættelse af disse konfektskåle på fod er de kandisbakker hvorpå en i ligeknækket arbejde af Jens Nielsen Randers udført i København 1731 kan være et eksempel. På landet fortsætter kandisbakkerne i de små runde skåle på fod som anvendtes til sukker på dem har Den gamle By eksempler fra det 19 de århundrede både i sølv fra Herning og i glas fra Nees. Efterhånden som man nød te og kaffe til daglig og der til stadighed var sukker i sukkerskålen har det været mere praktisk at have den forsynet med låg. Blandt apoteker Schmidts 15 sukkerskåle og -kopper har i alt fald de 4 været forsynet med låg og det skyldes nok uheld når ikke flere har bevaret det stellene er langt fra komplette. På de europæiske og ostindiske porcelænsstel synes låg på sukkerskålen at være reglen lige fra Bottgers til det københavnske porcelæn. Dronning Sophie Magdalenes sølvservice har en lodret knækket sukkerdåse med løst låg udført i København 1740 også Moltkes guldservice har låg på sukkerdåserne fra 1761-6297 Brevet fra det hollandske ostindiske kompagni i 1637 forlanger krukker med te og endnu 1812 bliver de finere tesorter importeret fra Kina i dåser på 1-2 pund. Sådan en emballagedåse eller -krukke er det sikkert vi ser på det omtalte hollandske stilleben og det er dem der er ophavet til det 18 de århundredes tedåser eller -flasker een til brun og en til grøn te. De harsikkert ofte været af blik udover kopperer det det eneste tetilbehør der nævnes i de helsingørske skifter af 1701. 1 Theeflashe og 2 gamle hand Løchter 1 mk. står der under bliktøjet i fyrforvalterens hustrus skifte. I skiftet fra Horsens findes4 teflaskeraf blik fordelt i pulterog oplagsrummene sammen med6 tekurve dersikkert har tjent som emballage for de billigere tesorter. Han har desuden haft 2 sølvtedåser mens der kun hører tedåser eller flasker til 3 af de8 stel. Det er ret naturligt bladene har jo ikke godt af at blive hældt om fra dåse til dåse derfor samledes disse ofte med sukkerdåseni et aflåset skrin det var jo kostbare varer. Blandt gevinsterne i snedker Mathias Ortmanns møbellotterier 1751-52 finder vi 45 af den slags kasser med 3 indvendige beholdere hvoraf en del synes at have 701954 s. 71
været af lakeret træ nogle af porcelæn og resten muligvis af metal og det sidste er det normale på de bevarede skrin. Et smukt mahogniskrin af den art er monteret med sølvbeholdere og sølvbeslag af Janus Frederik Creutzberg i Århus mester 1781-1826 et ganske lignende skrin men kun med messingbeslag har Den gamle By desværre har det mistet sine beholdere. Den klassiske form for den løse tedåse er flasken med lodrette sider og en rund hals med låg. Vi finder den med svejfet plan blandt Store Kongensgade fajancerne og Den gamle By har en tilsvarende lidt mere modelleret fra den norske Herrebøefabrik kommende fra Kristrup ved Randers. Museet har også en dåse med sammeplan af cream-coloured ware medsort tryk af garden-party typen den art finder man iøvrigt også med rektangulær plan sådan som museets musselmalede københavnske dåse. De ostindiske stel har også i reglen tedåser med rektangulær plan. Det danske sølv synes derimod ikke så bundet af flaskeformen de ældste er 2 høje rektangulære dåser med skydelåg udført i København 1701 den ene med 2 borgerlige navnetræk er dobbelt. En høj cylindrisk dåse af Peter Norman i Randers fra ca. 1750 har almindelig fladt låg. Derimod har Den gamle By s til flødekande omdannede tedåse af Knud Brandt i Horsens 1748 haft flaskeform med oval svejfet plan. Da korpusarbejderne antager de svejfknækkede former bliver sølvdåserne udarbejdeti lighed med strøbøsserne som små vaser med låg en form der er almindelig i de samtidige europæiske porcelænsstel. Da så te- og kaffekanderne mod århundredets slutning får lodrette eller svagt buede vægge følger tedåserne disses form. Kineserne tillaver ikke deres te i køkkenet men ved bordet og det varme vand har de i en kedel på et fyrfad. Denne kedel afbildes i Simon Paullis nævnte skrift fra 1665 som cylindrisk med svejfet rørformettud lille låg og en bøjlehank over dette. Tepotten samme sted har forøvrigt en tilsvarende hank ligesom den ene af de 2 tepotter fra kunstkammeret 1674. Kedlen der efter den klassiske kinesiske tebog fra ca. 780 e. K. kan være af støbejern eller ler men helst af sølv nærmer sig på andre kinesiske eksemplarer kugleformen . Den er stamfaderen til den stadig brugelige europæiske vandkedel med alle dens former mellem kugle cylinder og keglestub 711954 s. 72
forsynet med rørformet tud lille låg og bøjlehank over dette. Det er kedlen vi finder som varmtvandsbeholder på de tidlige engelske billeder af teborde fra ca. 1710-60 som oftest anbragt på et stativ med spritlampei stedet for kinesernes fyrfad. Dens forhold til tepotten er ikke klart bestemt som regel ser man en større kedel hvorfra en mindre tepotte fyldes men på et billede fra ca. 1710-30 ser man sølvtepotten med sidestillet bøjlehank anbragt på spritlampen og finder ingen anden tepotte på bordet. Den kugleformede tekedel på stativ med spritlampe findes blandt de danske sølvsmedes arbejder f. eks. kan nævnes en glat kedel endnu helti engelsk barokform af Friderich Wissing i Odense ca. 1760 den findes også i svejfknækket arbejde. Fra familien Bursche i Århus og oprindeligt fra Kjærbygaard i Hasle hrd. er der til Den gamle By kommet en kedel af denne type. Den er i kobber emailleret hvid med blå kinesiske figurscener men desværre er stativet noget defekt. Det er et arbejde af den art som kaldes kantonemaille og hjembragtes sammen med det ostindiske porcelæn kedlen her er øjensynligt dekoreret for at svare til et blåmalettestel. Et interessant eksempel på et sådant arbejde var den store bakke som i 1740-erne blev prydet med Frederik Holmsteds stamtræ og som tidligere fandtes i familien Hegermann-Lindencrones eje.Hos apoteker Schmidt finder vi 4 kobbertekedler i køkkenet om den ene anføres udtrykkeligt at den har fyrfad på fod. Også i skoleværelserne hvor åbenbart huslæreren har haft sin bopæl findes en lille kobbertekedel og et jernfyrfad til en tekedel. Kobberkedler med tud og hank findes der mange af men posterne her tyderpå at en del af de store kobberfyrfade fra det 18 de århundrede har været beregnet til at sætte på bordet med en tekedel. Fyrfadet er en del af kobbersmedenes mesterstykke efter laugsartiklerne for København af 25.9.1741 medens svendestykketefter plakat af 1.9.1762 er En Thee-Kiedel med Tegning dertil . I Den gamle By findes en sådan tekedel udført i 1826 som svendestykke af Jens Rasmussen Hjernøe i Århus den har den almindelige form for kobbervandkedler nærmest cylindrisk med sider der buger lidt ud og er forsynet med små tæer. Blandt den meget rigelige forsyning med sølvtøj i apoteker Schmidts hjem finder vi ingen thekedel men derimodet pragtstykke TF1954 s. 73
Fig. 5. Kobbertekedel i hanken indlagt med messing 18 MIAH 26. Udført som svendestykke 1826 af kobbersmed Jens Rasmussen Hjernøe Århus. Den gamle By af en københavnsk temaskine på 240 lod næsten 4 kg. I fadeburet findes en mindre kostbar temaskine med fad den er af kobber og vurderet til 4 rd. eller det dobbelte af hvad porcelænsstellene er værd andetsteds i huset findes endnu en lille kobbertemaskine med Fad og Messing Zirater til 3 rd. 3 mk. Fra baroktiden kender vi her i landet ud over tekedlen der synes at være enerådende i England endnu 2 typer på beholdere til det varme vand. Den ene af disse den egentlige temaskine kendes i et smukt eksemplar i ligeknækket arbejde fra 1739 af sølvsmeden Nicolai Junge i København . Det karakteristiske ved typen er ikke så meget formen på korpus som fyringsanordningen til trækullet. Den står på ret høje ben der bærer et gennembrudt askerum med et dæksel forneden over askerummet skilt fra dette ved enrist findes glødebeholdereni centrum af korpus og fortsat op gennem dette med en skorsten der afsluttes med en løs bred gennembrudt krone muligt beregnet til tepotten. Korpuser oftest stærkt profileret men på kobbermaskinerne sjældent knækket det er altid forsynet med hane og hankene er som regel ringhanke foroven afsluttes det med et ringformet dæksel. Systemet i disse temaskiner er fuldstændig som i derussiske samovarer fra det 19 de århundrede hvoraf et par findes i Den gamle By . Forløberen for samovaren er en kinesisk metaltepotte på fyrfad fyrfadet er ganskevist løst og tepotten har rørformet tud og 751954 s. 74
bøjlehank men samtidig har potten en konisk skorsten fra bunden op gennem låget. Der er bevaret en mængde af disse barokmaskiner udført i kobber med detailler i messing helt af messing er de temmelig sjældne. Den gamle By har 5 eksemplarer i kobber de 4 glatte det sidste ligeknækket med rokokograveringer. Et af de glatte eksemplarer er stemplet med Århus byvåben kranset af S.H. 1776 rimeligvis kobbersmedemester S. Heufrings mærke han tog borgerskab 1766 men maskinener altså først udført efter 1776 atter et eksempel på hvordan kandestøberne og kobbersmedene bliver hængende ved umoderne barokformer langt op i det 18 de århundrede. På den norske fru Stuckenbroks tebord fra 1740 erne ser vi en varmtvandsbeholder der kun uegentlig kan kaldes en temaskine da den ikke har indbygget varmeanordning. Det er en pæreformet kande på høje svejfede ben med hane sommetider flere og een eller et par hanke. Hvis der kun er een hank er denne bøjleformet og sidder modsat hanen hvis der er et par kan de være ringformede. På Rosenborg findes et højt konisk krus med hank af kinesisk porcelæn det er herhjemme monteret med høje ben hane og lågbeslag af sølv hvori findes Frederik IV s monogram. Det er åbenbart begyndelsen til typen. I sølv findes den i udpræget rokokoarbejde udført af Sivert Thorsteinson i København 1753. Den træffes også udført i billigere materialer tin og modsat den forrige type navnlig i messing og har i så tilfælde oftest glat korpus. Den gamle By har 1 eksemplar i kobber og 3 i messing af de 4 har de 3 håndtagene varmeisolerede ved træ. Det faktum at typen altid er forsynet med ben og ikke med fast fod kunne tyde på at der har været anbragt en lampeeller et fyrfad under dem men noget sådantses ikke på billedetaf fru Stuckenbrok. Med klassicismen sker der på dette område som på kandernes en fuldstændig omvæltning. I England afløses tekedlen af The teaurn som navnetsiger en stilfuld vaseformet temaskine med hane. Medens denne maskine i England hvor man fyrer med stenkul opvarmes enten ved en glødende jernbolt eller en spritlampe undergår den herhjemmeden forandring at trækulsfyret indlægges i den engelske form idet man dog opgiver kronen på skorstenen og lader denne slutte under det gennembrudte låg. En overgangsform er 741954 s. 75
den svejfknækkede sølvmaskine på fast fod men med en krone på skorstenen som Knud Brandt i Horsens har udført før 1761 Den fuldt udviklede vaseform med blomsterguirlander og medailloner er udført af T. A. Westrup i København 1776 fødderne på den tilhører dog sikkert det 19 de århundrede. Senerei type er den helt kugleformede vi finder den i sølv på 4 ben og med spritlampe udført af Peter Wallerius i København 1806. Den gamle By har mellem sine kobbertemaskiner 4 af den kugleformede type men de er alle på fast fod så der er plads til et trækulsfyr en enkelt er meget elegant med sølvpletterede detailler mens de andre er betydeligt grovere arbejde. En glat ægformet maskine ligeledes beregnet til trækul har et kobbersmedestempel hvori der læses 1.1. 1767 om Københavns våben. En regulær engelsk tea-urn af plet findes også i samlingen mens en fin vaseformet kobbermaskine som den kugleformede har pletterede detailler. Et stykke der efter sin form som et klassisk klokkekrater sikkert først er udført i 1820 erne er mærket med et kobbersmedestempel hvori 3 tårne er kranset af I. C. 1792 denne temaskine kommer fra Århus. I sammenhæng med beholdere til det varme vand må man også nævne spølkummerne eller -skålene forstavelsen svarer til ordet spule og det betyder altså skylleskåle jævnfør benævnelsen på skålen til den stuefontæne som var kobbersmedenes mesterstykke i det 18 de århundrede den kaldes spølkedel. Spølkummerne hører regelmæssigt til teservicerne men formen lader sig ikke angive med større sikkerhed de brugsmæssige hensyn fordrede intet særligt. De må blot være nogenlunde store og blandt Schmidts sølvtøj vejer sukkerskålene henholdvis 15 og 16 lod parret medens et par spølkummer tilsammen vejer 33 lod og 2 andre 23 lod stykket. I det moltkeske guldservice er de blotstore glatte skåle uden hanke og det sammeertilfældeti de fine småservicer fra den kgl. porcelænsfabrik. De harsikkert oftest svarettil servicernes hankeløse overkopper blot i forstørret udgave. De er måske i de Conincks service sat sammen med kandernes underskåle til de 4 par bouillonkopper der opføres i listen over den del af dette service som blev solgt. Disse såkaldte bouillonkopper var hankeløse og op mod 17-18 cm i diameter. Der er da ikke noget mærkeligt i at en spølkum i dag opfattes som en 51954 s. 76
stor hankeløs overkop til at drikke af. En skål i Den gamle By med det ofte nævnte motiv af et tedrikkende par i en have kan på grund af sin dekoration og størrelse måske opfattes som sådan en spildeskål til temaskinen. Muligt er rektor Worms sølvskål også en spølkum vægten er 300 gr altså omtrent som apoteker Schmidts. Teskeer sukkertænger og flødeskeer træffes nu oftest i sølv deres vægt har jo også været så ringe at det har været overkommeligt at anskaffe dem i sølv under beskedne forhold. Flødeskeerne med det tudforsynede laf er som nævnt ofte forsynet med krog på bagsiden af skaftet der følger formen på de almindelige spiseskeers skafter desværre har Den gamle By ingen fra det 18 de århundrede. Den ældre tids mere rensede sukkersorter fremkom i fast form når de brugtes til drikkevarer var der ingen anledning til at støde dem hvis blot de blev hugget i passende stykker et hverv der påhvilede en betroet person i husholdningen. Man havde altså ikke brug for en sukkerske men for en tang. Den gamle By har et par smukt modellerede rokokostykker af saksform og forsynede med små muslinger til at gribe om sukkeret og små ben på hvilke de hviler mod bordet. Den ene stammer fra Gammelbygaard Hassing hrd. og er udført af sølvsmeden Mads Jespersen Bolter i Odense mester 1731 til 1762 den anden er uden mærker men har indprikket C. P. 1785. Sukkerklemmen der er udført af eet stykke sølv og som er almindelig blandt empiresølvtøjet forekommer allerede på Orebygaardbilledet . Teskeerne der er en helt europæisk tilføjelse til drikkeservicet følger de samtidige spiseskeers form men da de tidligste kopper er meget små er de ældste teskeer ikke større end dem vi idag kalder kaffeskeer. En af de tidligst daterede danske skeer har skaft af den spidst afsluttede baroktype og rottehale over laffet den er stemplet af Københavnersølvsmeden Daniel Schwartzkopf 1720. Dens længde er kun 108 mm hvor en yngre teske er ca. 150 mm og bredden er 20 mm mod nu ca. 25 mm. 2 messingteskeer i Den gamle By er af omtrent sammestørrelse og har et skaft med den trefligede barokafslutning der var så yndet blandt sølvsmedene i Århus i det 17 de århundredes slutning den ene af disse skeer kommer fra Hobroegnen. I museet findes også et sæt på 6 ens skeer med skafter af den flade afrundede baroktype de bærer Aalborgguldsmeden 761954 s. 77
Jens Kjeldsen Sommerfeldts mærke død 1772 mens en ske medskaft af den violinformede type synes at være et arbejde af Frederik Janus Creutzberg der først fik borgerskab i Århus 1785. Ikke alene på de små ting fik te- og kaffedrikningen indflydelse men der skabtes hertil en helt ny bordtype. Hvis den var trængt tidligere ind var dette måske ikke sket. Da havde man i den borgerlige stue det store ubevægelige bord ved vinduesvæggen men i det 17 de århundredes slutning fortrængtes dette til fordel for et stort klapbord der stilledes væk mellem måltiderne. Teserveringen foregik i begyndelse mellem de egentlige måltider vi kan af Ole Lund få at vide hvordan den delvis sammensmeltning mellem måltider og te- eller kaffedrikning finder sted i hans barndom omkring 1820. Der var derfor ikke grundtil at slæbe det store bord frem når man skulle have en kop kaffe og man skabte i stedet et lille velegnet bord hertil. Typisk for dette er den bakkeformede plade der på de bevarede eksemplarer i reglen er fast. Den kan enten være rektangulær og fæstet til en sarg med fire ben eller afrundet og på en søjle med tre fødder. På den sidste type er pladen fastgjort ved et hængsel så den efter brugen kan stilles lodret. Fra begyndelsen skulle tebordene også helst være kinesiske og vi hører om en livlig import af lakerede bordplader til England i det 17 de århundrede hvor de så blev forsynet med ben. Lakeret og med kinesisk motiv er også den mangekantede plade på det lille søjlebord som Orebygaarddamen anvendertil sit kaffeservice mensfru Stuckenbrokssøjlebord er dækket af en hvid dug. I familien Schmidts hjem er der 8 teborde der alle synes at have haft malet eller voksdugbetrukket plade. Om deres form får vi at vide at eet er rundt og cet ovalt disse har formodentlig haft søjlefod. Da deri boet findes 26 teduge har man i det hjem været vant til dug på tebordet. Billederne fra det 18 de århundrede viser os skiftevis borde med og uden dug nogen regel kan man vist ikke opstille på dette område. I listen over gevinster fra snedker Mathias Ortmanns møbellotteri fra 1751 er 24 numre Et smukt Oval Thee Bord med Chinesisk Maling og forgylt kandt de er sikkert af søjlebordstypen ligesom 36 stykker i lotteriet året efter hvor vi også finder 17 numre bestående af Et fiirkantet Thee-Bord med Fiire krumme Been under og smukt mahlet . 771954 s. 78
Den sidste type kan man heri landet finde med en kun malet træbakke men det er den sort Store Kongensgade fabrikken ligefra sin start forsynede med fajancebakkeri eet stykke ofte med bestillerens våben eller navnetræk. Holmstedts omtalte bakke af kantonemaille har måske også været beregnet til et sådant bord. Billigere var detat belægge bakken på de firbenede borde med fajancefliser med blå eller manganviolet dekoration. I Horsensskiftet finder vi en post på Sexten Stykker Blaae og hviide Steen til The-Borde og Nogle Stykker Søndrige Ditto 12 sk. det er sådanne fajancefliser. Man kunne også belægge pladen med metal sammesteds omtales Et The-Brett belagt med een Thin Plade 1 rd. Et yderst elegant eksempel på et tebord med metalbelagt plade er det lille ovale polerede bord på en sarg med fire spidse ben og en skuffe med plads til sukker- og tedåser hvis plade er belagt med sølv med københavnske stempler fra det 19 de århundredes første tiår der findes nu på Rosenborg. Iøvrigt fortsætter linien i de firbenede borde fra rokokotil klassicisme de får lige kannelerede ben. Da mahognien vinder frem ved århundredets slutning træffer vi borde udført i dette materiale på disse er bakken oftest af sammetræsort der findes prøver på denne type blandt møblerne på Clausholm. Ved empirestilens indtrængen forsvinder tebordene dennestils borgerlige stuer har en møbleringsplan med fast bord foran sofaen og på dette placerer man nu bakken medteservicet og lader så temaskine og kander forblive på denne så den polerede bordplade ikke lider overlast noget der forklarer at kanderne fra den tid ikke længere har underfad. To københavnske billeder viser dette det ene er fra omkring 1830 fra konferensråd Schrams hjem i Nørregade hvor familien er samlet om kaffebordet det andetviser et kaffeselskab hos professorinde Freund i 1843 110 Den gamle By har mange teborde desværre ingen med bakke af Store Kongensgadefajance det besidder derimod en bakke fra Gammel Estrup med blå strøblomster og bort af vinrankerfra Slesvigerfabrikkens tidlige tid. En anden bakke med rocailleramme om strøblomsterne stammer fra Randersegnen og er signeret Echerenførde mensen tredie der har bevaret sin gråmalede træfod med kabriolben bærer en fuldstændig signatur fra Stockelstorffabrikken 781954 s. 79
1774. En stump af en plade fundet i Århus Å stammer rimeligvis fra Eckernførde. Af flisebelagte borde har Den gamle By 9 stykker alle malede de 6 med kabriolben og 3 af den senere type med lige ben. Et meget flot men måske lidt groft skåret bord fra Gammelbygaard Hassing hrd. leder tanken hen på visse norske landlige billedskærerarbejder i rokoko. Mindre vel forsynet er museet med søjleborde der findes et malet bord med oval plade mens et rundt bord af massiv mahogni ikke har bakkekant disse er ene om at repræsentere denne type. Det sidste kommer fra en nordsjællandsk bondegård hvortil den slags stykker plejer at være hjembragt fra en tur til hovedstaden med besøg hos en marskandiser. Endelig er et lille ovalt bord på 4 spidse bonede egetræsben og med messingbakke en provinsiel repræsentant for det fine bord med sølvpladen på Rosenborg. NOTER W.H. Ukers All about Tea New York 1935 I s. 35. H. E. Jacob Kaffets saga och segertåg ovs. af J. O. Lillieh66k Helsingfors 1937 26-14 Ssts. SSts. Ssts. samme s. 42. Ukers I s. 23. H. B. Cramer Kaffe og Te Kbh. 1947 s. 94. Jacob s. 68. 19 Cramer s. 104. 3 lacob 5. 45 1 2 samme s. 58. 3 Brun Juul Handels og Varelexicon Kbh. 1807-12 III s. 202. 4 Uker I 5. 28. 153 samme s. 30. 15 samme s. 38 ff. 7 samme s. 29 men fejlagtigt med årstallet 1635 jvf. Ehrencron-Måller Dansk Forfatterleksikon. 8 Boesen og Bøje Gammelt dansk Sølv Kbh. 1948 s. 12. 1 samme s. 12. 20 Memoirer og Breve XVII Matthias Skaanlund Gyldenløves Lakaj s. 37. 21 Cramer s. 96. 2 Ukers s. 29. 23 Brun Juul UI s. 202 ff. 24 Sophie Petersen Danmarks gamle Tropekolonier Kbh. 1946 ss. 57 og 178. 3 Cramer s. 105. 2 Jacob s. 240 ff. 27 Personalhistorisk Tidsskrift bind 5 hft. 1 s. 28. oa Son Am tu st Fi1954 s. 80
28 på 30 3 32 83 34 36 87 38 39 40 4l 42 43 44 45 46 47 48 49 50 5 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 ri 76 77 o 80 Antiques Review vol. 1 no. 7 London marts-maj 1951 s. 19. Heftet indeholder 4 artikler om tilbehør til te- og kaffedrikning. Boesen og Bøje nr. 313. Sophie Petersen s. 22-23. 7. Olrik Borgerlige Hjem i Helsingør s. 60. Antiques Review s. 14. Jacob ved s. 40. Ukers II s. 404. Museum 1892 s. 91. f. eks. E. Hannover Pottery and Porcelain London 1925 III fig. 548. W. Karlson Ståt och vardag Lund 1945 s. 570 ff. helsingørske skifteprotokoller i landsarkivet i Kbh. A. Øigaard Fajancefabrikken i Store Kongensgade på. CXXXIV. Kai Uldall Gammel dansk Fajance Kbh. 1942 s. 28. Øigaard pl. LVI. Hannover III s. 32 ff. Brun Juul II s. 334 ff. håndskrevet tilføjelse i et eksemplar af toldrullen af 29.2.1732 i D.g.B. skiftebrev i D.g.B. Ukers II s. 445 men også her fejlagtig opgivet som værende fra 1635. katalog til udstilling Dansk Sølv 1550-1950 Kbh. 1953 nr. 74. Dronning Anna Sophie Kbh. 1951 s. 119. Dansk Sølv nr. 102. Hr and Albert Museum Queen Anne domestic Silver London 1951 ig. 16. Boesen og Bøje nr. 126. Dansk sølv nr. 214. katalog til udstillingen Fra danske Museer Kbh. 1954 nr. 394. Queen Anne domestic Silver fig. 22. Boesen og Bøie nr. 143. Antiques Review s. 17 afb. i Victoria and Albert Museum Chørles II domestic Silver London 1949 fig. 7. Ukers II s. 404. å Boesen og Bøje nr. 101. Øigaard på. XXXIX. Dansk Sølv nr. 172. Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg 1928-1953 nr. 41. Boesen og Bøje nr. 103. samme nr. 100. Dronning Anna Sophie s. 121. Boesen og Bøje s. 13. C. Hernmarck Svenskt sjuttenhundratal Lund 1954 s. 85. Dansk Sølv nr. 259. Boesen og Bøje nr. 119. Winkel og Magnussen katalog over auktion nr. 336 feb. 1947 nr. 1175. Brun Juul II s. 334 ff. Boesen og Bøje nr. 121. Antiques Review s. 20. Vendsysselske Aarbøger 1954 s. 129. Brun Juul II s. 334 ff. V. P. Christensen Den kgl. danske Porcelainsfabrik Kbh. 1938 fig. 54. Boesen og Bøje nr. 305. samme nr. 307. C. A. Bøje Hans Tobiesens Sølvsamling Kbh. 1948 nr. 290. Øigaard pl. XII og XXXI.1954 s. 81
8 Antiques Review s. 8. 81 Queen Anne domestic Silver første planche u. nr. 9 Boesen og Bøje nr. 382. 83 Norsk kultur i samtidige billeder Oslo 1931 nr. 62. Svenska folket gennem tiderna VI Malm6 1938 s. 111. 8 f eks. Karlson afb. s. 519. Boesen og Bøje nr. 301. 37 samme nr. 202 og s. 13. 58 Brun Juul III s. 205. 5 Kunstmuseets Aarskrift 1948-49 s. 165 ff. 9 Boesen og Bøje nr. 200. Øigaard pl. LVI. 2 f. eks. Sophie Petersen s. 187. 9 Boesen og Bøje nr. 174 og 175. samme nr. 183. 6 Ukers IL s. 495. 9 samme I s. 18. 97 Queen Anne domestic Silver forreste planche u. nr. og fig. 16. Boesen og Bøje nr. 151. 9 Sophie Petersen s. 197. 199 Boesen og Bøje nr. 157. 101 Ukers II s. 398. 102 P Brock Rosenborg Slot illustreret Vejledning Kbh. 1902 s. 100. 13 Boesen og Bøje nr. 163 14 samme nr. 159. 1 samme nr. 166. 16 samme nr. 171. 17 privateje. 18 Antiques Review s. 8. 1 Tove Clemmensen Møbler på Clausholm osv. Kbh. 1946 f. eks. fig. 167. 110 Hartmann København Interiører og Prospekter nr. 37 og 75. 811954 s. 82
SVANNINGE STAMPEMØLLE Af METTE M. HANSEN Sme sogn med Svanninge Bakker og Solebjerget bag Millinge by har fra disse bakkers mange lønlige kildespring rige tilløb til bækkene der løber gennem sognet og går i hav ved Hornekrogen og Millinge klinte. Ved disse vandløb har ligget og ligger endnu en del vandmøller. Ved Tobækken som har sit udspring i Svanninge Bakker har der været fire vandmøller Stampemøllen Svanninge mølle Grubbe mølle og Horne mølle af disse er nu kun Grubbe mølle i virksomhed . Ved Millingebækken ligger Nørre mølle og Hedens mølle men hos disse to har vandhjulet også standsetsin gang. I den fyenske biskop mester Jacob Madsens visitatsbog nævnes i Svanninge sogn i året 1599 kun tre møller Nør-Mølle med en kværn Groby-Mølle med to kværne og Herns-Mølle med en kværn. Hovedgården Hvedholm i Horne sogn ejede Groby mølle medens de andre to møller hørte under hovedgården Steensgård i Svanninge sogn. Til hovedgården Østrupgård i Håstrup sogn hørte det meste bøndergods i Svanninge by og adelsdamen jomfru Karen Brahe der var født 1657 på Engelsholm i Jylland som datter af Preben Brahe til Engelsholm og Hvedholm og hustru Susanne Giøe Falksdatter af Hvidkilde ejede i begyndelsen af det 18. århundrede Østrupgård hvor hun døde 1736. I Østrupgårds skifteprotokoller nævnes omkring 1700 Svanninge mølle som da var beboet af Matz Rasmussen der døde 1731 og blev efterfulgt af Rasmus Christophersen der 1738 ved dom blev frakendt sin i fæste havende gård. Møllen nævnes ikke i det korte 821954 s. 83
åremål han havde gården i fæste så det må antages at han har forsømt den og at den er gået til grunde. Denne mølle lå ved Tobækken i Vængegyden og var samhørende med den gård som på udskiftningstiden blev nyopført på Svanninge mark i nærheden af Fåborg og der fik navnet Fritzdahl og oftere nævnes Svanninge mølle ikke i fæste- og skifteprotokoller. I Susanne Brahes gavebrev af 1751 nævnes Stampemøllen for første gang. Jomfru Karen Brahe har sikkert bygget Stampemøllen omkring 1731-36 kort før sin død thi hendes gård Østrupgård går i arv til hendes broderdatter fru Susanne Brahe gift med etatsråd og kirkeinspektør Frederich Hein til Steensgård og da disse to i 1751 opretter stamhuset Hvedholm for hr. kaptajn Preben Brahetil Hvedholm og hans slægt står stampemøllen opført i Østrupgårds jordebog . Gavebrevet er dateret Christiansborg slot d. 19. november 1751 og opregner hovedgårdene Steensgård Østrupgård og Hvedholm og hertil føjedes i 1758 Damsbo. I den anden jordebog Østrupgårds findes følgende anført under Svanninge bys husmænd og indsiddere ... Jens Sørensen Lars Hansen Niels Laursen Iver Jensen Jørgen Smed og Jørgen Jørgensen samt Stampemøllen. Samtlige Østrupgårds tjenere i bemeldte Svanninge by efter den nye landmålingsmatrikel findes anført for skovskyld 4 skpr. 1 fdkr. 1 album. I 1799 blev stamhuset Hvedholm ophøjet til grevskabet Brahesminde . I en udskrift af den ved Sallinge herredsskriverembede værende protokol som indeholder udskrift og uddrag af Fynbo Landstings skøde- og pantebøger folio 278 Landstinget d. 31. juli 1799 no. 26 folio 203-214 anføres Vi Christian d. Syvende o.s.v. gøre alle vitterligt at som vi af besynderlig kongelig Naade til Os elskelig Preben Bille Brahe Vores Kammerjunker og Lieutenant ved Vores Garde til Hest allernaadigst haver funden for godt hannem tilligemed hans Hustru Os elskelig Frue Eleonora Sophia Rantzaw allernaadigst bevilget at det dem tilhørende Stamhus Hvedholm som bestaar af Hovedgaardene Hvedholm Steensgaard Østrupgaard og Damsbo maa ophøjes til et Grevedom og greveligt Lehn med det Navn Brahesminde. Her omtales Stampemøllen i den tredie jordebog under Østrupgårds gods Nyborg Amt i Sallinge herred. Der nævnes her 831954 s. 84
Svanninge bys husmænd og indsiddere... Jørgen Jensen Niels Wæver Ivar Pedersen Smed Hans Murermester Peder Nielsen Niels Willumsen... samtlige Østrupgårds bønder i Svanninge... skovskyld 4 skpr. 1 fdkr. 1 album... en stampemølle uden beboere På skriverstuen på Steensgård foregik meget her blev udstedt fæstebreve til grevskabets bønder her mødte mangen en ung eller gammel enke med sin trolovede fæstemand for at få en skifteforretning gjort op til sikkerhed for fremtids dage ligeledes blev her de forskellige skatter tiender og landgildepenge pålignet. I en skatteberegning for 1815 over ildstedsskat står der om stampemøllen i Svanninge Et lidet Møllehus paa 6 Fag indrettet til Skinds Stampning svarer i Ildstedsskat 1 Skæppe Rug og 1 Skæppe Byg. Det lille møllehus der lå midt i markerne ved Svanninge by var stadig uden beboelse indrettet som en feldberedermølle hvor egnens bønder kom med deres fåreskind som der blev forarbejdet og stampet så det blev anvendeligt til skindbukser -trøjer m. m. som datidens bønder brugte. Kraftkilden for dette værk var Tobækkens vand som drejede det store vandhjul med den mægtige cgeaksel hvorpå de dobbelte stampers dumpe slag mange mange gange har givet genlyd over markerne ved Tornehaverne. Det møllehus der stod ved nedtagningen 1952 var 7 fag langt ikke 6 fag som det nævnes 1815 og en stedlig tradition vil vide at møllehuset blev ombygget 1824. Den undersøgelse som blev foretaget 1952 ved nedtagningen tyder dog snarere på at hele møllehuset er fra 1824 idet dog kælderens kampestensmure kan stamme fra Karen Brahes tid. Det er muligt at man ved denne tid er gået over til at stampe vadmeli stedet for skind fordi bøndernes brug af skindklæder begyndte at aftage. I 1843 blev der bygget et stuehus ved stampemøllen som nu blev drevet af fæsteren af Grubbe mølle Niels Hansen. Gårdfæster Hendrik Nielsen i Svanninge matr. nr. 18 2 får udstedt fæstebrev d. 23. august 1843 på gården i hvis marker Stampemøllen var beliggende og fæstebrevet indeholder bl. a. følgende paragraffer 9... Den anlagte Sti over Gaardens Markertil Stampemøllen saavelsom Byggepladsen m.v. til denne reserveres fremdeles uden at Fæsteren herfor kan gøre Fordring paa nogen Erstatning... 841954 s. 85
10... Bemeldte Vej til Stampemøllen bliver af Fæsteren at vedligeholde i god og forsvarlig Stand imod at han aarlig af Fæsteren af Grubbe Mølle erholder toldfrit formalet sammesteds 12 Tønder Rug 8 Tønder Malt og 3 Tønder Grubbekorn. 11... Indrømmer han at Fæsteren af Grubbe Mølle opstemmer Vandet i Dammen ved Stampemøllen til samme Højde som hidtil imod at bemeldte Fæster herfor udbetaler ham en aarlig Godtgørelse af 2 Rdl. Sedler. Da den nye matrikulering af Svanninge sogn var bragt i orden i 1844 fik Grubbe mølle matr. nr. 32 a og var da fæstet af møller Niels Hansen som tillige havde stampemøllen i fæste denne stod nu med nybygget stuehus som fik matr. nr. 76 a og dens hartkorn var 1 album. Møllen var stadig i brug som stampemølle selv om det efterhånden blev hvergarn og vadmel der blev bearbejdet i den lille mølle. Stuehuset ved Stampemøllen som var bygget med det formål at været bolig for bestyreren af møllen har kun alt for lidt svarettil sit formål thi gennem de 110 år der er gået har kun få af dets familier været knyttet til møllens arbejde den var samhørende med Grubbe mølle og blev holdt i arbejde derfra derfor skulle også stien fra mølle til mølle være holdt i forsvarlig stand med stenter og gangtræer. I 1859 da Madam Hansen i Grubbe mølle som var enke antog en bestyrer fik han bolig i stampemøllehuset og ungkarl og møllebestyrer Ole Hansen af Refsvindinge ved Nyborg som var 23 år holdt bryllup d. 22. dec. 1859 i Svanninge kirke med Ane Kathrine Hansen som var 22 år og datter af gårdfæster Hans Larsen i Svanninge. Om deres bryllup fortælles dramatisk at hun flygtede ud ad et vindue i sit hjem for at få sin Ole og den kloge og dygtige gårdfæster Hendrik Nielsen ved Stampemøllen var deres forlover. Kongebrevet var dateret d. 13. dec. 1859. Disse to meget unge og meget lykkelige mennesker boede nu i stampemøllehuset i fem år og bestyrede begge møller her fødtes deres to første drenge Niels Peder 12. septbr. 1860 og Hans Larsen 9. juli 1863. 1864 forpagtede Ole Hansen Grubbe Mølle og flyttede dertil og møllekarlen der Rasmus Hansen som var fadder ved hans yngste søns dåb blev nu gift og flyttede ind i stampemøllehuset. 851954 s. 86
Stampemøllen. Ældre fotografi tilhørende hr. Harald Knudsen. I 10 år boede Ole Hansen i Grubbe mølle da ønskede grevskabet Brahesminde at sælge møllen medtilliggende og da dette blev for meget for Ole Hansen købte han den mindre Hattebæks mølle i Jordløse sogn. I 1874 købte skibsbygger Hans Illum Sølyst i Skrillinge ved Middelfart Grubbe mølle af grevskabet og hans ugifte svoger møller og møllebygger Rasmus Sørensen populært kaldet Nakkebølle flyttede nu ind i selve Stampemøllens svendekammer. I de få år han boede der byggede han et nyt vandhjul og endnu et sæt stamper. Hans Illum farbroder til A. C. Illum København solgte i 1879 møllernetil slægten Ploug som i to slægtled varejere. Gårdfæster Hendrik Nielsen i Svanninge købte gården til selveje d. 30. maj 1874 og i hans skøde er der følgende paragraffer vedrørende Stampemøllen 3. For den i Hovedlodden beliggende Vandmølle Stampemøllen kaldet skyldsat under Matr. No. 76 a forbeholdes fremdeles som hidtil Ret til at have Mølledam paa Gaardens Areal saa og 861954 s. 87
Stampmøllens gavl og vandhjul foto graferet af arkitekt H. H. Engqvist lige før nedtagningen 1952 til Vandets Opstemning sammesteds til saadan Højde som det ved Landvæsenscommisionsforretning d. 13. December 1864 fastsatte Flademaal for Møllen bestemmer... Af Møllens Ejer erlægges for Mølledam og Vandets Opstemning efter tidligere Vedtægtaarlig til Gaardens Bruger 2 Rdl. der forfalder hvert Aars Mortensdag vedblivende ydes og herefter tilfalder Køberen. .. Bemeldte Vandmølle forbeholdes ligeledes den hidtil hafte Vej over Gaardens Marker fra Svanninge By til Stampemøllen og herfra videre til Byvejen fra Landevejen Vængegyden kaldet hvilken Vej Stampemøllens Ejer dog er forpligtet til at vedligeholde i god og forsvarlig Stand medens Gaardens Ejer fremdeles beholder fri og uhindret Brug og Benyttelse af Vejen som Markvej og Ret til ligesom hidtil at anbringe Ledde paa Vejen til behørig Markfred saa og til enhver Tid er forbeholdt fri Vej og Kørsel forbi Stampemøllen over Matr. No. 762... Derimod bortfalder herefter den toldfri Formaling af et vist Kvantum Kornvarer der medens Fæsteforholdet vedvarede var tilstaaet Gaardens Fæster for Vejens Udlæggelse og dens Vedligeholdelse 871954 s. 88
hvilke nu som nævnt overtages af Møllens Ejer 4. At der over Gaardens Hovedlod er Gangsti fra Grubbe Mølles Jordertil fornævnte Stampemølle hvilken Sti med Stenter og Gangtræer skal vedligeholdes af Møllens Ejer Endnu i ca. 10 år var møllen i brug som stampemølle men tillige også som kornmølle idet to kværne varsat op. Husmand Hans Jensen som havde en lille Landbrugsejendom i Vængegyden gik hver dag over i Møllen hvor han havde nogle timers arbejde ved stamperne. Han var den sidste såkaldte stampemøller efter hans død omkring 1899 ophørte stampemøllen som sådan og nu var det kværnene som malede. Ved århundredskiftet var møllen blevet en savmølle og nu var det savklingens skarpe hvin der flængede luften over Tornehaverne. 1918 købte møller Viggo Jervelund Grubbe mølle af Niels Ploug og d. 12. febr. 1934 solgte han stampemøllen til sin svoger skatteinspektør Carl Emil Madsen Carlsen i Odense. I matriklen af 1934 får den gamle stampemølle matr. nr. 18 c. Savmøllen er nu også standset og de svære aksler godt gemt i savsmuld møllen er nu blevet en lystejendom beregnet på ørredfiskeri men det varede kun i fire år. I 1938 d. 9. maj får arbejdsmand Harald Knudsen skøde på møllen og selve møllen blev i foråret 1952 solgt til Den gamle By i Århus hvortil den blev ført i Juli måned samme år. Tobækkens rislen og kluk mellem stene er nu mindet om den idylliske mølle der engang var møllehjulets klapren er standset men selve stedets naturskønhed og poesi er endnu tilbage. 881954 s. 89
GAVELISTE 1954 Hvor intet bynavn er anført er adressen Århus Dukke-skabilkenhovede 1819. Fru Asta Nielsen Samsøgade 100. Dukkedreng 1884. Pastorinde Balslev Grønnegade 2. Dukkedreng 1895. Fru Johs. Pedersen Banegårdsplads 6. Legetøjshest med vogn 1903. Arkitekt Aksel Skov Gertrud Rasksvej 7. Legetøjshest ca. 1900. Fru Annelise Printzlau Kolding. Charabanc. Hr. Henry Bertelsen Silkeborgvej 102. Kæphest ca. 1876. Fru Sonja Raarup Sdr. Ringgade 7. Moderne kæphest. Illums Bolighus Kbh. Indianer-legedragt med økse. Fru grosserer A. Jensen Hovedgaden 21 Brabrand. Dukke Tora 1905 med stor garderobe bl. a. 8 dragter seng og promenadevogn m. m. Fru Møller Petersen Strandvejen 10. Dukkevogn ca. 1890. Fru Dagmar Overgaard Silkeborgvej 281. Legetøjs-karusel 1893. Fru Hans Pedersen Fåborggade 14. Mekanisk køretøj 1890. Hr. C. Flindt Langagervej 13 Valby. Lille trætønde 1885. Hr. tømrer Henrik Henriksen Eckersbergsgade 42. Legetøjs-cirkus af tin. Hr. arkitekt E. Blytmann Nyvej 1 B. Dukkehovede 1880-erne. Fru Jaquet Marselis Boulevard 82. GI. tapet til dukkestue-interiør. Fru Erna Berg Vestre Ringgade 184. Dukke-dagligstue-møblement. Frk. Asta Mortensen Immervad. Dukke-kurvemøbler. Fru Asta Brande Hasle. Tinsoldater i originale spånæsker fra Niirnberg. Fru Karen Hansen Livjægergade 31 Kbh. HH dukke-dåbstøj. Amtsrådssekretær frk. Sigrid Ammitzbøll Nr. Allé. Dukke 1907-08 og reliefafstøbninger i gibs. Fru Agnete Kjær Silkeborgvej 250. Dukke ca. 1870 og forsk. småting har tilhørt afd. lærerinde frk. Sylvia van der Merwede. Leddedukke 1907 m. m. Fru Karen-Marie Esmann Kbh. Mekanisk fransk dukke 1902 og fransk ammedukke. Civiling. frk. Ingeborg Bie Ceres. Skyggebilleder og laterna magica. Frk. Dagmar Petersen Mejlgade 43. Børne-billedbøger. Fru Sandorf Tordenskjoldsgade 23. Leddedukke. Museumssekretær frk. Erna Lorenzen Den gamle By . Dukke-spisestel af tin. Fru Marie Hornemann. Nrdr. Fasanvej Kbh. Håndsyede dukkestøvler. Læderhandler Sven A. Hansen Hjørring. To dukker ca. 1890. Fru Martha Werenberg Dagmarsgade 16 Ribe. To dukker velklædte og med seng og vugge dukke-porcelæn og -møbler. Lærerinde frk. B. Lund Bækkelundsvej 27 Risskov. Legetøjskommode japansk lakskrin m. v. Fru Kirsten Rosenstrøm Carl Bertelsensgade 5. Bog med strikkemønstre 1847. Væverske frk. B. Funder Hadsund. 891954 s. 90
Navneklud dat. 1851. Fru Christensen Brendstrupvej 8. Urkæde og broche af hår. Fru Mary Lindvall Bissensgade 8. Selskabskjole fra 1930-erne m. m. Grevinde Mimi Moltke Classensgade 60 København. Damesko. Frk. Thomsen Ole Rømersgade 100. Underskørt ca. 1900. Gartner Bjerregaard Botanisk Have. Brudetæppe og toiletæske 1876. Fru Ingeborg Voigt f. Hjelm. Kbh. Kiste-nålepude. Museumsinsp. cand. jur. Chr. Waagepetersen Den gamle By . Sengetæppe skole-syprøver m. m. Fru Kathrine Kristiansen Solsortevej 8. Barne-støvletter. Lærerinde frk. Emma Andersen Mejlby. Skuldertørklæde barnelivstykke m. m. Frk. Ester Petersen Saltholmsgade 25. Herrevest mantille m. m. Frk. Maren Gammelgaard Amager Boulevard 126 København. 2 skjorter lagen m. m. Fru Gudrun Nielsen Sjællandsgade 114. Strikket sengetæppe knive og gafler. Frk. Ane Nielsens bo Høegh Guldbergsgade . Sort silke-parasol. Hr. H. Henningsen Anker Jensensvej 16 Åbyhøj. Brun silke-parasol tyls-lysedug. Fru Kis Ansteen Posselt Ribegade 6 Kbh. Håndvævet bolster-dynevår. Kontorass. O. H. Gylling Rohde Martin Wahlsvej 27. Konfirmationsslag 1898. Fru Anna Nykjær Troldhede. Forskelligt dametøj m. v. Arkitekt S. Fritz Åbyhøj. Håndvævet dug 1848 m. v. Fru Kathrine Skaarup Skanderborg. Dåbskjole og flere småting. Fru Sofie Friis Petersen Alken. Empire-brudekjole 1817. Frk. Ida Holten Ålborg. Håndvævet bæreklæde. Lærerinde frk. Johanne Sørensen Flakvej 1 Risskov. Barnevogn cykler dele af cykler symaskiner m. v. Indkommet ved hr. cykelhandler Boldreel Marstrandsgade fra danske cykleforhandlere. Diverse karbidlygter og værktøj m. v. Indsamlet ved hr. repræsentant Ove Løyche Egholmvej 3 Randers. Malmkanon. Hr. gørtler Lund Klostergade 16-18. 2 cykler. Hr. autoforhandler Peter Wraa Rødkjærsbro. Armstol. Frøken O. Thomsen Sjællandsgade 68. 2 læster. Hr. skomagermester Bruun Mejlgade. Farvelagt litografi fra Horsens et vægur og en mahognistol fra ca. 1800. Hr. broncestøber T. Erstad-Pedersen Bruunsgade 32. Specialpasser. Fagskolen for boghåndværkere København. 8 indrammede billeder. Textilfabrikantforeningen København. fesr 1929. Frk. Chalet-Hansen og fru E. Wahlberg Horsensgade 14 Kbh. Regnskabsbog for skomagermester E. Kjær Århus m. m. Fru Agnete Kjær Silkeborgvej 250 Åbyhøj. 4 fotografier og diverse papirer. Ved hr. telegrafbestyrer Schmidt Århus telegrafkontor . Diverse kataloger m. v. A S Schiønning Arvé Heimdalsgade Kbh. Cykelsadel. Hr. cykelhandler Richard Lajer Lystrup. Stampetil plaquette af Einar Holbøl. Gave fra Julemærkekomiteen. En skærebænk og en strygehøvl. Hr. Carlo Aagesen Jægergaardsgade 77. En indlagt armstol. Hr. prosektor dr. med. E. V. Krogh Universitetet. Borgerskabsbrev m. v. Hr. Charles W. Nielsen Odensegade 14. Diverse cykeltilbehør. Hr. cykelhandler Sophus Lystrup Istedgade 15 Kbh. Opsats. Fru Ellen Jensen Ringkøbingvej 23. Fod af et renæssancebordur. Hr. konservator Eskild Hansen Badstuestræde 15 København. Såmaskine af træ. Hr. Larsen Gammelgaard Søhus. 901954 s. 91
Diverse postsager. Hr. postmester Emborg. Diverse læderprøver. Hr. læderhdl. Svend A. Hansen Østergade 15 Hjørring. 3 sadelmagerknive en gjordstrammer. Gave fra dødsboet efter sadelmagermester H. P. Nielsen Gribsvad Aarupst. Passer Kittel. Hammerschmidts Stempelfabrik Guldsmedgade 38. Stanglorgnet. Fru Jaster. Portræt af gartner Hamborg Stenalt. Hr. typograf Bartholdy Lollandsgade 15. Diverse dele og redskaber til cykler. Hr. cykelhandler Smidt Madsen Kjellerup. 7 fint udførte møbelmodeller fra slut. af det 19. årh. Frøken Kathrine Tørslev Fredensgade 46. Diverse fotografier skøder m. v. Fru M. Holm Ringkøbingvej 7. 6 pibehoveder. Fru Elise Toft Ny Munkegade 44. Gartnertidende 1885. Hr. blomsterhandler Leonard Abel St. Torv. Gartnertidende 1895-97. Viborgkredsen af Almindelig dansk Gartnerforening. Handbuch der Blumengårtnerei 1829. Hr. cand. pharm. Viggo Rasmussen Aaboulevarden 98. Herreur og dameur af sølv skrivetøj m.v. Frøknerne J. og M. Gammelgaard Amagerboulevard 126 København. Tobaksballie slære blæklineal m. v. Hr. tobaksfabrikant Thuesen Schmalfelds fabrikker Vestergade 29. Tællehest båndkniv. Fru Asta Jensen Lyngaa. Ur fotografier m. v. Fru Karen Christensen Silkeborgvej 188. Diverse skrædderværktøj. Hr. skræddermester M. Gammelgaard Tietgensplads. Utoafvejer drivmål. Hr. urmagermester C. Broe Rasmussen Graven 16 Horsens. Valsemaskine burin fixe. Hr. urmagermester Bernhard Petersen Tørring. Limovn. Hr. drejermester Knud M. Andersen Fiskergade 83. Jordfundet spore. Hr. sognefoged Viggo Pedersen Lundbakgaard Tiset. Diverse tryksager. Hr. kaptajn Beyer Carl Blochsgade. Vægt og lodder. Enkefru M. Sørensen Gormsgade 101 Esbjerg. Beskærekniv lærebog m. v. Hr. planteskolebestyrer Arne Andersen Mejlby. Hækkesaks. Hr. gartner Mølgaard Tilst. Bøger. Hr. A. Egaa Andersen Den gamle By . A.B.C. Fru Selma Skov Herluf Trollesgade 37. 3rd af Landsudstillingen 1909 m. m. Fru C. Petersen Syrenvej 12 Risskov. Bog indbundet af Chr. Bøgh Århus. Hr. antikvarboghandler Povl Skadhauge Nørre Voldgade 102 København. Brødmaskine. Frøken M. Petersen Horsensgade 15. Kandistang. Fru Gudrun Nielsen Sjællandsgade 114. Århusbilleder. Fru Petersen Nørre allé 52. 3 kistebreve m. v. Hr. Frederik Hugger Tordenskjoldsgade 67. Guitar. Hr. kommunelærer Hammer Skjernvej 2. 10 katteøjne m. v. Hr. cykelhandler Ejnar V. Petersen Hoven pr. Tarm. Kakkelovnsskærm udført 1893. Hr. maler P. Jensen Thunøgade 39. Symaskine m. v. Hr. cykelhandler N. E. Nielsen Søndergade Hals. Et par skøjter en uro af halm. Hr. Carl Foged Viborgvej 115 Hasle. Æggehvidepisker diverse husbeslag. Hr. tømrermester C. F. Christensen Ørumsgade 12. Blomsterstativ ca. 1907. Hr. gartner Marius Jensen Bækkelund. Båndvæv. Hr. gårdejer Niels Ingvar Pedersen Lyngaa. Sænker hamre og andet smedeværktøj samt modeller. Hr. kunstsmed Jul. Krøijer Algade 35 Aalborg. Malet sofa tæppe af klædestrimler forskelligt skrædderværktøj. Fru Nicoline Rasmussen Eckersbergsgade 39. Fluefanger plat-de-menage sæt. Fru Louise Eeg Marius Simonsensvej 1. 911954 s. 92
Et sæt lodder. Hr. Bo Larsen Marselis boulevard 19 og hr. Carl Otto Due P. Fabersvej 1. Mønter. Hr. undersøger Axel Jensen. Poesibog. Fru Hansen Odensegade 33. Apotekerflasker og standbøsser. Hr. apoteker O. Strandgaard Aalestrup apotek. Lakeret bakke 6 par gafler og knive m.v. Frk. Esther Petersen Saltholmsgade 25. Tobakskasse. Hr. ingeniør Erik Gersner Adelvej 13 Risskov. Svejtsebord. Jydsk teknologisk institut. Klovtang skrueklup m. v. Indsamlet af hr. værkmester Lauritzen Jydsk teknologisk institut. Langsav borsving og andet værktøj. Hr. karetmager Holger Jensen Staldgaardsgade 4 Randers. Trykte ark julepynt. Afgivet fra Statsbiblioteket. ve cykel. Hr. cykelgrosserer Jørgen Rosenlund Kastanievej 26 Odense. Cykel dele til en cykel. Hr. cykelhandler A. M. Skiødt Vestergade 6 Randers. Vægur. Frk. Lilly Nielsen Faaborggade 5. Slotsgartner Rothes papirer. Hr. stadsgartner Leif Sandberg. Barbersager. Hr. fhv. barbermester N. A. Jensen Skolegade 37. 7 gravkors. Gjellerup kirke. Valkeur. A S I. C. Modeweg og Søn Brede ved hr. direktør Brahe-Christensen Charlottenlund. Diverse papirer. Hr. maskinfabrikant Søren Madsen Fredensgade 42. Apotekermorter af jern. Brødremenigheden Christiansfeld. Sølvpokal. Århus amtskreds af Almindelig dansk gartnerforening. Sæk. Hr. fhv. skovfoged H. Skøtt Lyngby hvilehjem Trustrup. Sjalsnål spænde. Hr. kunstmaler Kongsmar Østbanetorv. Portrætmaleri pergament med gartneranbefaling fotografier fra 1865. Almindelig dansk gartnerforening. Langskytte almindelig skytte alenmål. Hr. direktør Daniel Andrés A S I. C. Modeweg og Søn Brede. 5 champagneglas kageforme m. v. Fru oberstinde Nielsen. Diverse kort. Havnevæsenet i Århus. 921954 s. 93
BESTYRELSE TILLIDSMÆND ARKITEKTER PERSONALE 31. december 1954. BESTYRELSE Landsretssagfører C. Holst-Knudsen formand. Direktør for Nationalmuseet prof. dr. phil. Johs. Brøndsted. Professor dr. phil. Troels Fink. Direktør N. Geertsen. Tømrer formand Thorvald Jensen. Direktør Axel Kzer kasserer. Departementschef i undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Forretningsfører P. Friis Olsen. Rådmand J. C. Sørensen. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Apoteker C. J. M. Dannesboe Andersen København. Tandlæge Holger Friis Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Fm. f. Lolland-Falsters Stiftsmuseum Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Museet på Koldinghus. Museumsdirektør Knud Klem Handels- og Søfartsmuseet Kronborg. Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg historiske Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. ARKITEKTER Hans Henrik Engqvist M.A.A. Kongens Lyngby. Aksel Skov M.A.A. Århus. PERSONALE Direktør Dr. phil. Helge Søgaard 1. august 1931 . Inspektør Fru Petra Julie Holm 1. maj 1921 . cand. jur. Chr. Tvede Waagepetersen 22. september 1949 . Konservator Peter Bang Termansen 1. januar 1933 . Museumssekretær Erna Lorenzen 15. september 1935 . Kontorassistent Karen Juul 1. januar 1949 . Kustode Søren Simonsen 28. oktober 1928 . 931954 s. 94
DRIFTSREGNSKAB FOR TIDEN INDTÆGTER Entrtndtsbten. 40.928 35 Salerat ryksure 15.408 45 Kontingent Den gamle By s Venner ...... 20 6.340 00 udejlter ved incassationen .10 212 90 6.127 10 Lejeindtægt. af restauranten yt1 8.512 90 skatter OgEr 1.326 22 Reparation og vedligeholdelse ........ 261 84 1.588 06 6.924 84 Offentlige tilskud Sten 80.000 00 Århus kommune ordinært tilskud ................ 80.000 00 Andre kommuner 0 1.150 00 Århus anv.5 500 00 161.650 00 Bente 136 12 Divetsedtester 904 30 Beholdninger med bundne formål Saldo-1-apel86 105.835 38 gover ogtskud 32.827 42 Renter 1.959 47 140.622 27 afholdte udgifter. 84.350 17 Beholdninger 31. marts 1954......... 56.272 10 140.622 27 0 00 Kr. 232.069 16 941954 s. 95
i. APRIL 1953 31. MARTS 1954 UDGIFTER Diverse driftsudgifter Vae og lysRS 5 734 67 Beprsentaton 486 55 Kontorarieler soSS 454 33 Elen Be porto.Er 772 01 Kontingenter 5 294 38 FotOMbNde 505 61 Revision.0 5 200 00 Forskning DK VUSS 3.051 09 Vandsfellt 452 97 RengøringsartiklerNE 32912 Fragt og kote50 213 49 Trykningtaf Arbosen10 3.892 87 MUumSrEser5. 1.090 84 mnvreOD 523 52 18.001 45 Lønninger.og pensionstilskud 159.678 45 - tilskud fra arbejdsministeriet...... 14.451 33 145.227 12 Reparation og vedligeholdelse af bygninger m.v... 2.200 30.579 86 Køb sc tryksager. m. V Glviderealgus 7.959 92 Udgifter ved møntsælisen. 0 2.180 67 Køb of nusenmsgenstande0 17709.37 obku 8.595 63 9.113 74 ØverskudSKSS 19.006 40 Kr. 232.06916 951954 s. 96
STATUS PR. 1. APRIL 1954 AKTIVER Kassebehøldping . 238529 Tidestående. påbankkonto 700 00 Indestående på postgiro .DS 62 84 Beholdninger med bundneformål... 58607210 Tilsodehavende retusionerja 517 95 Kapitalkonto Underskudssaldø fra forigeår... 44.996 78 delvis refusion af udgifter i 1949 50 vedrørende aabenraahuset .......... 1.982 89 Driftsoverskud for 1953 54 ....... 19.006 40 20.989 29 24.007 49 Kr. 83.945 67 PASSIVER Diverse kreditorer...NR 24.673 57 Modtaget fra statens almindelige videnskabsfond til senere anvendelse .. 3.000 00 Beholdninger med bundne -torimåb0 56.272 10 Kr. 83.945 67 4 For købstadmuseet Den gamle By A. Kier kasserer. Foranstående regnskab er overenstemmende med det for købstadmuseet Den gamle By førte bogholderi som vi har revideret. Under revisionen blev der den 20. maj 1954 foretaget et kasse- og beholdningseftersyn der ikke gav anledning til bemærkninger. Værdien af museets bygninger og samlinger er ikke aktiveret. Under diverse kreditorer er ikke medregnet kreditorer for udgifter der skal afholdes af beholdninger med bundne formål. Århus den 31. maj 1954. REVISIONSKONTORET I AARHUS Aktieselskab. H. Poulsen 5 Gunnar Sørensen Statsaut. revisor. Statsaut. revisor. 961955 s. 1
mn KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 19551955 s. 2
q 3 3 . E i så i 5 i 5 SST SK PASTE SE LEE ES1955 s. 3
2 3 -D KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 1955 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR ES ZSIMMMERLAGYMNASIUM Tugp AARS TU TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1955 s. 4
KLICHÉER ISHAMMERSCHMIDTS KLICHÉFABRIKER TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI ÅRHUS1955 s. 5
ÅRSBERETNING 1955 Siden sidste årsberetning er der sket en ændring i bestyrelsens sammensætning idet rådmand J. C. Sørensen har trukketsig tilbage og er blevet efterfulgt af rådmand Aage Marcher der atter er blevet afløst af byrådsmedlem cand. oecon. Olaf Lauritzen. Rådmand J. C. Sørensen har siddeti bestyrelsen siden 1933 og har i denne periode medstor interesse deltaget i arbejdet på de mange udvidelser der fandt sted i denne tid. Hans erfaring og virkelyst har på mangfoldige områder gavnet samlingerne og der blev aldrig forgæves kaldt på hans hjælp når en vanskelig sag skulle gennemføres. Museet vil her udtrykke sin tak for den mangeårige virksomhed og sin beklagelse over at helbredshensyn har tvunget til nedlæggelsen såvel af dette som af andre hverv. Den gamle By er et folkemuseum. Navnet er dobbelttydigt idet det først og fremmest betegner et museum for studiet og bevaringenaf folkets kultur gennem tiderne men samtidig indeholder det et krav om at disse samlinger ikke blot skal være til gavn for et snævert udsnit af befolkningen menforalle. I hele Den gamle By s historie har det sidste synspunkt været fremme og der er i øvrigt næppe grund til at sætte skarpt skel mellem de to opgaver. Bevaringen og studiet af fortidens materielle efterladenskaber er forudsætningen for den rette udstilling af dem så de ikke blot bliver iøjnefaldende for de besøgende men også giver dem en let tilgængelig opfattelse af fortiden som ellers ville savnes og sætter tanker i gang og desuden skal den sagkyndigei museet finde det materiale han har brug for til sine studier. Museets indre virksomhed og udadvendte arbejde hænger således nøje sammen men begge dele er afhængige af pengene og de sidste års prisstigninger har i forening med samlingernes vækst stillet museet over for opgaver der kun kan løses ved enstørre offentlig støtte end hidtil.1955 s. 6
I 1955 har museet modtaget en hjælp til forbedring af adgangsforholdene for hvilken det må bringe en tak idet Vestbyens Borgerforening på Ringgaden ud for Eugen Warmingsvej har ladet opstille et stort vejviserskilt og turistforeningens formand direktør Oluf Nielsen har formidlet et samarbejde mellem politiet og vejvæsenet så der på alle trafikale knudepunkter i byen er opsat vejviserskilte der viser hen til Den gamle By . Det er uomtvisteligt at alle disse foranstaltninger har været til stor lettelse for turisterne og museet udtaler håbet om at de kommende år vil muliggøre de forbedringer i museet som dets størrelse og tidens almindelige fremskridt i høj grad gør ønskelige så ikke blot adgangsforholdene men også samlingernes ydre udstyr kommer til at følge med tiden. Museet hariagttaget i løbet af de sidste år at antallet af udenlandske turister er stigende og da Den gamle By således er blevet et af de steder hvor fremmede søger hen for at få oplysning om danske kulturforhold er det nødvendigt at museet ved stadige forbedringer kan give det rette indtryk hos alle besøgende. Som sædvanligt havde museet ved julen og nytåret 1954-55 udstillet et juletræ fra tiden ved forrige århundredes midte i Borgmestergården . Denne lille særudstilling synes nu at være blevet uundværlig for alle museets gæster. Af større betydning blev dog deltagelsen i udstillingen på rådhuset i sidste halvdel af januar måned. I anledning af gasværkets 100 års jubilæum havde Århus kommunes folkebibliotek i samarbejde med gasværket Forhistorisk Museum Universitetets klassisk-arkæologiske Studiesamling og Den gamle By åbnet udstillingen Lys og varme gennem tiderne til hvilken museet bidrog med et betydeligt udlån ikke blot af belysningsredskaberaf vidt forskellig art men også af møbler o. a. Udstillingen fik et meget stort besøg og det er ganske utvivlsomt at de kulturhistoriske samlinger i byen ved den række udstillinger kommunen i de senere år har taget initiativet til at gennemføre i rådhuset har fået et publikumi tale der ellers ikke ville få nogen berøring med deres arbejde. Forhåbentlig vil disse udstillinger under de sammeeller lidt ændrede former kunne fortsættes i fremtiden. Det gamle posthus har bevaret sin popularitet hos de besøgende. Ved velvillig imødekommenhed fra postvæsenet har det været åbent for ekspedition af publikum i sommertiden da der var ordnet en 61955 s. 7
lille særudstilling til belysning af julemærkets betydning og desuden har der været åbent for salg og afstempling af nye frimærkeri dagene 17. febr. 21. april 3. septbr. og 11. nov. På den sidste dag optog Statsradiofonien en lille reportage. I øvrigt blev der 16. septbr. optaget materiale til en anden radioudsendelse og den norske radio foretog 29. juni en optagelse i urmagerens hus ligesom museet medvirkede ved en udsendelse fra domkirken 29. septbr. til den grønlandske radio. Alle disse udsendelser har ikke været samlet under et fælles synspunkt men efter oprettelsen af en særskilt jysk filial under statsradiofonien er der mulighed for at også denne side af museets virksomhed vil komme ind i et mere målbevidst spor. ma I forrige årbog blev det omtalt at Arbejdernes Fællesbageri A S Viborg havde skænket museet bygningen Lille sct. Hansgade 17 og at komiteen for cyklebranchen dermed havde fået mulighed for at give de samlinger til fagets historie som den havde tilvejebragt en egnet ramme. Komiteen består nu af cyklehandler W. Boldreel formand fabrikant P. T. Nielsen Kbh. kasserer cyklehandler Holger Mikkelsen direktør Lauritz Hansen Horsens og en repræsentant for Centralforeningen for Danmarks Cykleindustriforeninger . Under ledelse af museets arkitekter blev huset opmålt og fotograferet. Nedtagelsen foregik efter den sædvanlige plan og tog sin begyndelse 31. maj og ved imødekommenhed fra parkvæsenet kunne man umiddelbart efter tage fat på genopførelsen så der kunne afholdes rejsegilde 16. septbr. da museets formand og cyklehandler Boldreel ved en sammenkomst i Møllesalen talte for samarbejdet mellem museet og cyklehandlerne. Der er på dette sted ikke grund til at komme nærmere ind på den lille bygnings historie kun er det naturligt at fremhæve at den er en typisk repræsentant for Viborgs beskedne yngre bindingsværk og særlig kan dørpartiet fremhæves fordi det frembyder et velegnet eksempel på empirens udformning i den gamle stiftsstad. Bagsiden af huset var i nyere tid delvis blevet ændret ved en ombygning i grundmur men under nedtagningen blev en manglende stolpe fundet under gulvet og ved udgangen af 1955 kan det ses at husetvil blive en værdifuld tilvækst til Den gamle By . Det er blevet placeret i museets Vestergade 71955 s. 8
Cyklernes museum tidligere i Lille sct. Hansgade Viborg. lige op mod Marcus Bechs gård så det vendersin frie gavl ud mod de besøgende der kommer fra indgangen ved Eugen Warmings ver Allerede nu må museet udtale sin tak til komiteen for dens arbejde . Det har varet længe inden den rigtige bygning blev fundet og utålmodigheden efter at komme i gang med arbejdet har været stor til gengæld er der grund til at fremhæve at resultateter blevet udmærket og at de gamle sager har fundet en passende ramme. Da den sjette nordiske gravørmesterkongres blev afholdt i Århus1955 s. 9
hus havde museet 7. aug. åbnet en særudstilling i Møllesalen visende et gravørværksted fra ældre tid. Selv om indsamlingen af materiale endnu ikke er afsluttet var det lykkedes at give et tro billede af arbejdsforholdene i ældre tid og museet benytter lejligheden til at bringe gravørerne en tak for samarbejdet. Desværre kan der ikke siges noget om hvornår denne samling får sin faste plads i museet. Til dette og mange andre mindre fag savner museet en større bygning hvoralle disse talmæssigt mindre erhverv kan få en udstilling der også giver lejlighed til sammenligninger mellem de forskellige fags arbejdsmetoder og redskaber. Samlingerne er i 1955 blevet forøget med talrige gaver og enkelte indkøb der på forskellig måde har udfyldt en række mangler. Først skal nævnes en velkomst af tin fra skomagersvendenes lav i Skanderborg hvis erhvervelse er blevet muliggjort ved et rundhåndet tilskud fra undervisningsministeriet. Den er nærmere beskrevet i en artikel i denne årbog. De fleste af de danske lavssager har efterhånden fundet et sikkert opbevaringssted på museerne og det er kun ganske få stykker som endnu er i privat eje. Velkomsternes værdi som historiske minder skyldes ikke deres betydning som kunstværker under hvilket synspunkt de i reglen ikke kan sættes højt men de er i mange tilfælde det eneste der er tilbage fra de gamle håndværkeres sammenslutninger. Fra skomagersvendene i Skanderborg er der ikke bevaret skriftlige kilder og velkomsten er derfor et betydningsfuldt minde til belysning af den ældste organisation af arbejderei byen. I årets løb har museet desuden modtaget nogle store gaver for hvilke det her bringer sin tak. Den første er skænket af museets mangeårige ven apoteker Dannesboe Andersen der har foræret en udsøgt samling navneklude. Den vil senere blive udførligt omtalt og her må det til belysning af dens værdi være tilstrækkeligt at anføre at det ældste eksemplar er dateret 1691. Gaven viser hvor stor værdi en privat samling kan eje når den er tilvejebragt med kyndighed og indsigt og ikke opstået som et tilfældigt resultat af en formålsløs samlerlidenskab for hvilken blot mængden er det afgørende og museets taknemmelighed er så meget større som 71955 s. 10
savnet af en samling det har kostet både tålmodighed og tid at fremskaffe let kan måles ud fra den viden om sagerne som giveren besidder. Ved hjælp af et stort tilskud fra Ny Carlsbergfondet har museet kunnet erhverve to ens stole fra tiden ca. 1650-75 der har fået deres plads i Borgmestergårdens Blåkammer hvis møblering gengiver en stue i gården fra denne periode på grundlag af et skifte efter borgmester Jacob Michelsøn 1678. Både ved at vise stoletypen og ved at indgå som etled i interiøret giver denne nyerhvervelse en tiltrængt forbedring. Frk. Klara Pedersen har foræret museet et flisebord fra klassicismen stammende fra Hasselager Kolt sgn. Ning hrd. med blåmalede kakler af en type der hidtil ikke har været repræsenteret i samlingen og en armstol af senempiretypen der har stået i folkestuen på Hasselagergård ved siden af bilæggeren en traditionel plads for denne tidsbestemte møbeltype. Til frk. Pedersens gave hører også et fiskefad med brogede dekorationer i den almindelige østjyske stil fra det 18. århundrede. Det er dateret 1741. Yngre er en såkaldt ølpejter en glaseret lerkrukke i pæreform med let fladtrykte sider ligeledes et egnstypisk inventar og en urtepotteskjuler af bornholmsk lertøj. Resterne af den gamle landlige kultur er få på Århus-egnen og museet er derfor taknemmelig for disse sager der har deres særlige værdi ved de gode oplysninger der er knyttet til dem. Med den fremadskridende ændring af landbrugets driftsformer vil det ikke vare længe før den smule der endnu er tilbage helt er forsvundet og minderne om denne periode vil så kun findes i museerne. 16. septbr. 1955 døde fhv. distriktsforstander Aage v. Gersdorff det sidste mandlige medlem af den gamle adelsslægt af hvis medlemmer særlig Joachim Gersdorff vil blive erindret som deltager i begivenhederne forud for enevældens indførelse. Ved et gavebrev havde Aage v. Gersdorff og hans afdøde søster Jenzy v. Gersdorff skænket museet en række minder om slægten der er nøje knyttet til Århus-egnen og hvis gravkapel i Tved kirke på Mols også rummer de sidste led af familien. Den gersdorffske gave omfatter møbler malerier og forskellige pretiosa med tilknytning til slægten de ældste sager fra det 18. århundrede og giver et indtryk af kulturen 101955 s. 11
hos en beskeden adelsfamilie under enevælden og i Christian IXs tid. Under dette synspunkt har gavensin store værdi og museet er taknemmelig for at det ved en samlet opstilling kan give de besøgende en forestilling om dette milieu der nu er så godt som forsvundet og i hvert fald hviler på forudsætninger der ikke længere findes. Urmuseet har haft den glæde at også Københavns Urmagerlaug har indvalgt et medlem i dets komité så nu hele den danske urmagerstand deltager i arbejdet for det. Københavns urmagere repræsenteres af oldermanden urmagermester H. Erlandsen. Mellem årets erhvervelser skal her fremhæves to lommeure begge i sølvkasser det ene sign. C. Halgren Kiøbenhavn No. 1. Dets kasse bærer hovedstadens sølvmærke fra 1786 og det passer hermed at mesteren i 1785 fik bevilling til at reparere ure 1797 blev han lavsmester. Uret er ejendommeligt ved at have sit kloben udformet som den svenske konge Gustav IIIs spejlmonogram og antageligt har Halgren været af svensk herkomst. Det andet lommeurer dateret 1824 og bærer Sigfrid Herlins signatur. Han gjorde mesterstykke i København 1811 og døde 1831. Urmuseets vigtigste tilvækst er dog et standur med velbevaret malet kasse med en fremstilling af Jesu fødsel m. m. Værket er udført af den bekendte Otto Arboe i Rønne på Bornholm f. 1719 d. 1773 og signeret no. 500. Det er et usædvanligt smukt eksemplar af den berømte urmagers arbejder . Det har i lang tid hørt hjemme i Salling på herregården Kås hvorfra det ved en auktion kom til en husmand der solgte det for en gråbroget ko til en kreatureksportør fra hvis familie uret blev erhvervet af urmuseets komité. Ikke mindre taknemmelig er Den gamle By over for hr. B. Ravn Rasmussen der har skænket et andet ur af samme mester. Det bærer no. 179 og har i en årrække stået i Helsingør. Et kviksølvsbarometer i mahognikasse med signaturen Christen Schiønning i Aarhuus er ligeledes en gave fra urmagerne. Mellem forøgelserne af den farmacihistoriske samling i det gamle apotek skal nævnes et par bøsser fra Nørrebros Apotek i København der med andre sager er skænket af apoteker C. Nielsen Skive. Apoteker H. A. Læssøe Hurup i Thy har givet en vuggekniv og en langkniv. Fra Ebeltoft Museum har samlingen modtaget et homøopatisk 111955 s. 12
apotek i fineret kasse et kuriøst minde om en afart af en videnskab der vist nu helt er glemt. Den gamle By s Venner har skænket en armstol af bøgetræ af den franske rococo-type der vist oprindeligt har haft en rødlig bejdse men nu står sortmalet. Den synes at kunne henførestil Fyen. Recitatrice frk. Evelyn Heepe har testamenteret samlingen en lidt ældre armstol af uvis herkomst. Fra Den gamle By s Venner har museet ligeledes modtaget en potageske udført af guldsmed i Århus Hans Nielsen Lollik der tog borgerskab 1733. Det er af væsentlig betydning for samlingen at den ved stadige indkøb kan forøge antallet af genstande af lokalhistorisk interesse ikke blot fra selve Århus by men også fra den nærmere og fjernere omegn. Potageskeen er en velkommen forøgelse af museets samling af sølvtøj fra Århus og der bør engang skrives en redegørelse for denne side af kunsthåndværket i byen når et fyldestgørende materiale er samlet. Fra en privat ejer har museet erhvervet to ens stole fra den tidlige barok der oprindelig har hørt hjemme i Århus domkirke hvor de skal have været brugt som forloverstole ved vielser. Om de fra begyndelsen har haft denne anvendelse er dog usikkert og det er muligt at de engang har stået i en kirkestol. De er ganske borgerlige og er vel udført af en stedlig snedker. Til alle de ovenfor nævnte erhvervelser slutter sig mange andre gaver af hvilke her skal fremhæves en fadekrans skænket af dr. H. Fridericia ved hans afrejse fra byen. Skønt museet i forvejen ejer flere prøver på denne slags messingtøj der var så almindeligt i det 17. århundrede var dette velbevarede stykke særdeles velkomment fordi den dekorative udformning altid er forskellig. Det samme synspunkt kan gøres gældende når det drejer sig om fortidens strygejern af messing og museet er derfor konstruktør Israelsen taknemmelig for et strygejern af sjællandsk herkomst af en type der hidtil ikke har været repræsenteret. Også til forståelse af gørtlerfagets udvikling har disse messingarbejder deres værdi. De håndværkshistoriske samlinger har ligeledes modtaget forskellige forøgelser. Mellem disse må først og fremmest nævnes et fuldstændigt handskemagerværksted samlet med indsigt og forståelse af handskemagermester Gunnar Hjernøe. Et sæt redskaber til 121955 s. 13
åreladning af heste brugt af smedemester Carl Iversen Århus er skænket af hans sønnesøn af samme navn. Sagerne er et minde om den tid da smeden også var dyrlæge kursmed og hører derfor til mellem smedens værktøj. En rubank med årstallet 1818 er en gave fra Den gamle By s Venner og fru kontorchef Petersen Åbyhøj har skænket en indstukket dørlås udført som svendestykke. I årenes løb har museet tilvejebragt en betydelig topografisk billedsamling med hovedvægten på Århus og omegn. Samlingen vil i fremtiden få stor betydning men benyttes allerede nu flittigt af alle der søger oplysning om byens udseende i ældre tid. Den vokser dels ved museets egne optagelser dels ved gaver fra mange sider og museet må i år med tak nævne at konsul G. A. K. Nielsen har forøget den med en række fotografier fra H. C. Møllers Sæbefabrik i Frederiksgade og at skovrider Sabroe Boller pr. Horsens har skænket en større samling billeder fra det gamle Århus. Mange andre navne kunne fremdrages i denne opregning af gaver og selv om en ting ikke er nævnt er museet ikke mindre taknemmelig for den. Til slut må det dog anføres at frk. Marie Larsen København har givet 2000 kr. til fri disposition og De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker A S har ydet en velkommen støtte til indkøb af en samling strikkede varer m. m. fra begyndelsen af dette århundrede. Denne erhvervelse har betydning fordi alle sagerne var ubrugte og de giver et sjældent indtryk af enkelthederne i påklædning og moder for et halvt århundrede siden. For alle gaver store og små bringer museetsin tak. æ I årets løb er der afholdt 8 foredrag rundt om i Jylland deraf 2 i Århus og det gamle samarbejde med Historisk Samfund for Aarhus Stift har i 1955 desuden givet anledning til at museet har holdt foredrag med lysbilleder om østjysk lertøj for dets medlemmer. Fremdeles er Historisk Samfund blevet indbudt til et møde i Møllesalen hvor museumssekretær frk. E. Lorenzen demonstrerede udvalgte dele af museets båndoptagelser af fortællinger om livet og tilværelsen i det gamle Århus med forevisning af billeder og genstande i tilknytning hertil. I de sidste år har Den gamle By arbejdet på at tilvejebringe båndoptagelser af ældre borgeres erindringer 331955 s. 14
fra deres barndom og ungdom for på denne måde at fæstne minderne fra den foregående generation og bevare dem for fremtiden . Indsamlingen fortsættes stadig og omfatter ikke blot Århus men også håndværkerminder i almindelighed og der er allerede samlet et omfattende materiale. Ved den personlige karakter vil disse optagelser få betydelig interesse fordi de afspejler en side af livet som ikke får tilstrækkeligt udtryk i de bevarede ting. En prøve på dette stof er meddelt i denne årbog. Museets tidligere kustode fru N. Christensen der trak sig tilbage fra sin stilling 30. april 1942 afgik ved døden 12. oktober 1955. I Den gamle By vil mindet om hende stedse blive bevaret for det store arbejde hun udførte i institutionens første år og for den aldrig svigtende interesse hvormed hun fulgte samlingernes vækst. Som medarbejder ved museet tiltrådte cand. mag. Gunner Rasmussen 1. januar 1955. I årets løb er samlingen i studieøjemed besøgt af mange. Mellem disse gæster skal nævnes museumsinspektør O. Marseen Ålborg 14. jan. mag. art. Hans Lassen København 6. febr. ingeniør Anders Jespersen og arkitekt William A. Singleton York 5. maj prof. H. Miller Reading University 19. maj mag. art. Anker Olsen Køge 18. juni prof. A. Roes Nederlandene 1.-2. juli Landesrat Paasch Museum fir Kunst und Kulturgeschichte Miinster 14. juli stiftsbibliotekar Valerius og baron R. Bertouch-Lehn LollandFalsters Stiftsmuseum 28. juli dr. Jozef Weyns Borijk Belgien 6. aug. direktør Kr. Bjerknes Gamle Bergen Bergen 29.-30. aug. museumsinspektør Peter Riismøller Ålborg 30. aug. museumsinspektør Peter Michelsen Dansk Folkemuseum 8. septbr. museumsdirektør Sigurd Grieg Lillehammer 24. septbr. Friluftsscenen i Den gamle By åbnede 21. juni og spillede Pernilles Korte Frøiken-Stand . Vejret var gunstigt og skuespillerne opnåede en fortjent succes. Holberg-scenen har nu eksisteret i flere år og vist sin berettigelse ved at gennemføre et højtliggende program så det trods mange ydre vanskeligheder er lykkedes den at skabe en tradition for en scene med klassisk répertoire. Dens arbejde falder sammen med de mål Den gamle By stræber efter og museet håber at disse næsten uundværlige sommerforestillinger vil blive et fast led af kulturlivet i Århus. 141955 s. 15
CYKELHANDLER MADS SMIDT-MADSEN KJELLERUP FØRTÆLETER Nedenfor bringes et uddrag af cyklehandler Smidt-Madsens beretning om cyklens første tid og hans erfaringer fra læreårene . Det er en gengivelse fra en båndoptagelse enkelte steder suppleret med nedskrevne meddelelser. Fortælleren er født 15. januar 1883 i Mølholm Vinding sogn Holmans herred lige uden for Vejle. Erna Lorenzen. Mi første kendskab til cykler det stammer fra 1888 da min far smedemester Martin Madsen var i København til et stort smedemesterstævne . Der var en stor udstilling samtidig det år og der købte han sin første høje cykel . Da boede vi i Jelling men den første tur han havde på cyklen den var ikke så vellykket for da han var kommet op og skulle til at køre på den så gik det jo nogenlunde men så kom der et hestekøretøj og så blev han nervøs og kusken blev også nervøs og hesten ligesådan og så måtte han hen til en mur for at kommeaf cyklen. Den cykel vakte megen opsigt i Jelling fordi det var den første der var kommetdertil. Senere så flyttede vi til Silkeborg det var i 89 og far havde selvfølgelig også sin høje cykel med der men der var der nogle enkelte stykker for det var jo en større by end Jelling. Far blev ved med at cykle på sin høje cykel og han havde 2-3 svende som også fik høje cykler samtidig begyndte han at handle med cykler så han var en af landets første cykelhandlere det kan man godtsige. Han kørte på den høje cykel ca. 5 år og han har taget mange gode ture ud på landet han har også haft mange oplevelser det var jo dengang en sport at køre på høj cykel. De der kørte var helt sportsklædte med strikket tøj og kasket på det var helt fornøjeligt at se. Det vakte opsigt med de cykler. Man sagde dengang i Silkeborg Nu kommer smed Madsen og hans svende bicykel. 151955 s. 16
2det Møde af jyske Bicyklister 1 Aarhus 1887 I forreste række nr. 2 fra højre forfatteren Holger Rosenberg. Første fra venstre er redaktør Sofus Sørensen Silkeborg. Fot. Ludvig Kjær Århus. st ående efter de 3 siddende1955 s. 17
ELO ER Min første cykel fik jeg der først i 90erne det var en af dem med de små tynde ringe man kaldte dem i grunden skærveknusere. Jeg husker hvordan den så ud. Forhjulet var lidt større end baghjulet alene tandhjulet var tommebredt og der var en tomme-rullekæde på og for at stramme kæden dengang ja så skulle man skubbe hele kranken i sådan noget som man kalder en kulisse et aflangt hul . Siden gik man så over til en kædestrammer på en anden måde. Ogselve cyklen det var sådan en medet stort bredtstyr jeg tænker at selve styret var sådan noget som en s tomme tyk med håndtag af træ eller også af horn. Og sadlen det var sådan en stor sadel som kunne flyttes frem og tilbage hvis man var træt af at sidde foran så kunne man sætte sig mere tilbage det var sådan ligesom man sad i en chaiselong. Pedalerne de var fastskruettil pedalarmene med møtrikker og i pedalarmene der var en slids op så man kunne skubbe pedalen op og ned hvis manden var høj eller lille og sadlen kunne selvfølgelig også hæves noget op og ned. Ringene det var som sagt de rigtig tynde røde ringe som var brændt på med noget man kalder gummicement det var massive ringe. Senere gik man over til nogle med sådanetlille hul i de var nogetlettere og tykkere vel en god tommeeller sådan noget det skulle give en blødere kørsel. Senere da gik man over til luftringe. Det var dengang at Dunlop i England han havde opfundet dunlopdækkene kanttrådsdækkene med luft i. Da kan jeg huske at min far fik 5 cykler hjem fra England og det var luftringe-cykler de første han fik der de var hægtet over fælgen og slangen lå så indeni. At lappe slangen det var meget vanskeligt dengang for de havde ingen rigtig solution. Jeg husker bestemtet tilfælde at min far fik en svend som havde lært ved cykler jeg tror det var i Vejle og når han skulle lappe den her cykel kunderne kom med så skulle det gerne være sådan at kunderne ikke så det det var en kunst at reparere en cykel dengang. Dervaret sjovt tilfælde min far han havde en lærling og han skulle lappe en cykel. Han havde taget slangen ud af cyklen og han pumper den så op men så bliver der en bule påså stor som et barnehoved og han bliver helt forskrækket og smider sig oven på bulen og bulen flytter sig efterhånden som han flytter sig og drengen råber Hjælp mig hjælp mig . Han var ræd den skulle sprænSE1955 s. 18
ges. Sådan var der også en læge som havde anskaffet sig en cykel. En dag blev der en stor bule på dækket og hvad gjorde så lægen Han sagde senere til min far Ja der var ikke andet at gøre end at operere på stedet og så stak jeg hul på bylden med min lommekniv Han havde jo ret lægen for havde han ikke foretaget indgrebet ville dækket inden længe være revnet og skaden derved være blevet noget større. Egerne man havde i de første cykler det var stikeger. De var skruet ned i et nav der var lavet af rødgods altså af messing og kobber der var blandet sammen. Og når sådan en eger gik i stykker den var af stål og det gik ret tit på så kunne man ikke bore den ud men man skulle lave et nyt hul ved siden af i navet så drillede man hullet ud med et drilbor man havde ikke sådanne sneglbor som man har i dag bagefter satte man gevind i og skruede egeren i. De ringe af kautsjuk var slemmetil at ville springe af. Jeg husker et tilfælde med en mand der havde købt en cykel og han havde så kørt ned af en bakke derude ved Silkeborg Funder bakke såspringer ringen af og den dasker ham op i nakken så han vælter. Da han kom til sig selv så viste det sig at hans shagpibe den havde han jo haft den var faldet ned i sådan en silkehat en kasket han havde på og den var brændt kasketten. Det var fordi ringen havde siddet med dette her gummicement. Det var forresten noget man selv lavede. Man brændte gummi og harpiks sammen i en gryde og så hældte man det i fælgen rundt omkring og satte ringen på. Man måtte tit sætte ringe på igen fordi de arbejdede sig løs. Nå men dengang da lavede man også luftringene selv. Jeg husker bestemt i min læretid at min far havde lavet nogle træforme hvor han selv lavede kanttrådsdækkene på. Der var forskellig størrelse der var 26 28 og 30 tommers dæk. Man fik noget der hedder slaget dem fik man fra en fabrik enten fra Schiønning eller fra Jyden i Ålestrup der kunne man få sådan nogle gode slidbaneslag. Først satte man et stykke lærred i den her træring den var skåret op så den kunne lukkes op og i med hængsler på der lagde man bagefter et stykke ståltråd oven på lærredet lagde et lag lærred til ovenpå så gummislaget ovenpå bagefter og så var dækket færdig. Men de havde en ulempe de dæk de var ikke 181955 s. 19
vulkaniserede som dækkene er i dag de var altså klistrede og når man så kørte på sådan et klistret dæk og det fik et lille stik af et eller andet så blev der sådan en lille bule og der arbejdede alting sig ind i sand og vand og så sled manjo slaget af. Men for at vende tilbage til min såkaldte skærveknuser. Den første gang jeg var ude at køre på den det var med min far da han kørte på høj cykel det var først i 90erne. Far havde bl. a. solgt nogle landbrugsmaskiner op til en mand i en by der hedder Hårup og da vi kørte derfra og skulle ned ad Hårup bakke som varret stejl og dårlig vej var der dengang der var jo ikke asfalteret det var sandveje og grusveje da vi kommer lidt ned ad bakken sådan halvt ned så kommer der et kobbel heste og de sparker jo ud for de var ikke vanttil at se cykler. Jeg taber herredømmet over denne her skærveknuser og ruller ned ad bakken bremsen kunneikke virke og jeg kunne ikke holde den der var ikke frihjul frihjulet kom først hen i århundredskiftet min far kom på den høje cykel og han råber Kør til højre dreng kør til højre dreng Men jeg havde jo tabt herredømmet og han mistede også herredømmet og så kommer han masende ind i mig og jeg så han fløj højt op i luften og faldt ned. Han havde slået ho det hul i ho det og han lå så bevidstløs der. Da jeg så fik ham lidt til hægterne og fik cyklerne smidt i grøften for de var jo smadrede ødelagte i hvert tilfælde så tog jeg far ved hånden og vi fulgtes ad ned til en lille grøft hvor der var noget vand i og der fik jeg så det værste vasket af ham blodet og vi kom hjem. Vi sendte en svend ud efter cyklerne. Og den høje cykel blev forresten aldrig til høj cykel mere den blev sat i stand og så blev den sat over hans indkørselsport til værkstedet rødmalet var den også og der stod den i mange mange år. Og vi andre vi kom jo hjem og i seng og vi fik kamferdråber. Det var vores middel i vores hjem vi skulle gerne have kamferdråber lige så snart vi fejlede noget og det hjalp os alle tider så godt enten kamferdråber eller hoffmannsdråber. Så stod som sagt den her høje cykel ved porten en del år som reklame for vores cykelværksted hvor den blev af det ved jeg ikke man skulle have bevaret den men det gjordevi nu ikke. Vi havde dengang meget sjov med de her høje væltepetere de vakte som sagt megen opsigt. Jeg kan huske engang min far fortalte 191955 s. 20
Slutn. af 1880erne. Datidens supermand. Fot. J. L. Hvilsted Horsens. han havde en cykeltur til Vejle og folk var jo meget overtroiske . Da han kørte så var der en gammel kone hun blev så forskrækket da hun så den her væltepeter at hun faldt bagom i grøften og så siger hun Herre Jøsses da Så siger min far da han hjælper hende op Hva slog do dæ Ann Mett Endnu mere forskrækket udbrød hun Hva Herre bevar mæ kjenn do mæ Hvem æ do da En søn af Else i Båstrup svarede han. Så siger hun stadig mere bestyrtet De er dow så møj stræng for di sølle mour Huner da vel ett syg da Næh men do ska ett sæi te do ka kjør på så en jen w en te do har den slemme mæ som a ett vil nævn . Så overtroisk var man dengang. Jeg kan også huske min far fortalte de høje cykler de var ikke velsete på landevejen. Han kørte engang med en svend på en tur ud ad landevejen da de så kommer til noget der hedder Løndal en herregård der ligger deroppe så kørte der en hel del hestevogne og de kunne ikke komme om ved de her hestevogne. Lige 201955 s. 21
Pisken over skulderen hørte med til udstyret og brugtes til at skræmme hundene med. Fot. I. F. Dresler Århus. så snart de var ud for dem så slog kusken pisken ud efter dem. Men så ham den svend han havde været sergent og han havde en mægtig røst. Han kørte hentil dem rev lommebogen op og så sagde han Må jeg be om Jeres navne Så kunne de endelig få lov til at komme om. Min far sagde forresten at det hverken varlet eller behageligt at køre på disse høje cykler. Vinden især havde stor magt da man sad højt oppe men var vejret godt kunne man køre 2 mili timen og til væddeløb 3 mil. Man måtte ikke være alt for stiv hvis man ville holde balancen på sådan en cykel faktisk skulle man have en vis øvelse i at vælte for det var umuligt at undgå at man af og til væltede i grøften. Da de kommer senere hen med de lave cykler da bliver det mere almindeligt og mere moderne at cykle. Jeg husker også den gamle da vi begyndte at få luftringe havde han 2 tandemer som kunne lejes ud til damer og herrer. Ja han havde lavet en vogn som kunne spændes på en almindelig cykel så manden der kørte 241955 s. 22
Århus bicykelklub på udflugt til Frederikshøj kro i 1890erne. Den høje cykel er fortrængt af den lave bicyklette eller ordinary. De to midterste cykler har luftringe de øvrige er massive.1955 s. 23
cyklen han kunne have sin kone til at sidde bagpå den her tohjulede vogn men de der kørte med den blev alligevel hurtig ked af den det var for træls at skulle trække mutter på de dårlige veje så det var snart forbi. Der var jo mange der ikke havde råd til at have cykler de måtte jo leje cykler vi lejede mange cykler ud dengang . Jeg kan huske når man skulle sælge en cykel til en mand ja eller til en kone så skulle man lære dem at cykle det var almindelig kutyme at de sagde Jamen I skal lære vos or cykle Der var en katolsk præst han havde købt en cykel af far og så skulle jeg lære ham at cykle. Nå jeg kom jo ud og travede med ham og vi kørte og han asede og masede og så kørte han mod et træ der ude på Århusvejen. Han havde sådan nogle briller på lorgnetter og de faldt jo af ned i græsset ved træet og vi havde en døje med at få dem fisket op men jeg fik ham da lært at cykle. I mine unge dage da havde vi de her væddeløbscykler jeg har selv haft en der ikke vejede mere end disse her 21 pund. Det var lettere materialer. Rørene var tyndere det var det man kalder trukne rør og træfælge sådan mindre helt igennem med en fin s kæde på dem de kører på i dag det er også sådan nogle lette cykler de har til væddeløb de vejer heller ikke ret meget aldrig stort mere end disse her snes pund. I min tid der i 90erne da begyndte man også med at køre væddeløb jeg har selv været med til det. Væddeløbene det var landevejskørsel. Ja der var også noget der hed banekørsel jeg har forresten prøvet at køre på Hammelbanen. De havde en jordbane der 1900-1902 den lå derude efter Frijsenborg skove ved en skovfoged Høyer på hans mark. Det var en rund jordbane med skrå vægge ikke sådan som man ser dem nu men alligevel sådan bygget op. Der var noget der hed Jyllandsløbet der var forresten en der hed Esben Andersen han kørte Jyllandsløb og det var en cykel med luftringe en skrå cykel der var mindre baghjul og større forhjul. Jeg har kendt både Thorvald Ellegård og hans bror Peter særlig den sidste han var cykelhandler i Odense. Rasmus Tjæreby var også fremme dengang og Ingeman Pedersen ovre i København han kørte på høj cykel. Jeg blev konfirmeret i 1897 og kom i smedelære hos min far han havde det man vil kalde en blandet forretning smed maskinsmed og cykler. Han var det man vil sige en moderne smed der var 231955 s. 24
ret foretagsom med det nye. Vi havde meget med hestebeslag at gøre dengang og jeg varikke så glad for det for det gik ud over ryggen. Han havde en del heste fra et teglværk der lå derude. Det var sådan nogle gamle tunge heste og de var strenge og stå og holde. Når de kom ind til smeden så stod detit og sov og så skulle gerne en af lærlingene holde de her heste op medens svenden eller far beslog hesten og så fik jeg så ondt i ryggen. Så sagde jeg til ham en dag Jeg vil søreme ikke blive ved med at være smed jeg vil være maskinsmed . Og så var der ikke noget at gøre ved det. Da havdejeg været 3 år i lære manstod 5 år i lære dengang og så kom jeg ud som forbundter ved en fabrik og der skulle jeg være de 2 år. Jeg blev svend med svendebrev i 1902 og arbejdede der til 1903. Det sidste jeg arbejdede på det var forresten roret til Århus lodsbåd de lavede en motorbåd og der lavede jeg roret. Så var vi en 3 stykker der blev fyret fordi der ikke var så meget arbejde og nu ville vi på rejse vi havde en lille smule penge. Mit svendetøj havde jeg sparet sammentil. Jeg havde kun haft disse her 7.20 om ugen og det var på egen kost og logi. Min far havde sagt til mig Du måselv se og klare dig det har jeg altid måttet så må du også. Mig og en kammerat vi slog os sammen og boede også sammen og lavede selv vores mad i den tid. Jeg var meget med ude på mejerier til montage og ude på landet med landbrugsmaskiner for jeg havde jo cykel så jeg kunne tage ud det var der ikke ret mange lærlinge der havde dengang der først i 1900. Så måtte jeg jo cykle ud og montere høstmaskiner binde- og slåmaskiner og der tjente jeg lidt ekstra. Der kunnejeg så få så megetfra at jeg kunne få mig et flot sæt svendetøj. Det var et sæt sort tøj med toradet vest og toradet jakke og så købte jeg mig enstiv hat sådan en høj stiv hat ikke en bowler og ikke sådan en silkehat men da havde man nogle man kaldte en høj hat og sådan en ville jeg nu have mig. Enhver der blev svend skulle jo have sig et sæt svendetøj det hørte i reglen til dengang. Kravetøjet det var mest disse her fløjlskraver hvor der var broderet navne på. Men dengang jeg så blev svend så fik jeg et hvidt kravebryst og nedfalden flip for jeg skulle jo ikke have sådan noget der generede halsen og løse manchetter det fik jeg også. Men så da vi var blevet fyret og kom på rejsen da havde jeg 241955 s. 25
som sagt lidt på lommen og så sagde jeg Nuvil vi til København der er flere chancerforat få noget arbejde. Det varellers en dårlig tid for maskinbranchen dengang i 1903. Den ene svend var en københavner han sagde Vi vil ikke bo på svendehjemmet næh vi lejer et værelse. Vi så efter det i bladene derovre og vi lejer så et. Det var forresten lige bleven tømt af politiet for bondefangere det var omme i Åbenråkvarteret. Det var godt nok sådan set den eneste fejl ved det var bare der var så fælt mange væggetøj og de var slemme ved os. Der var en af kammeraterne han havde en dårlig finger og han havde karbolvand på og ham rørte de ikke. Nå men vi boede der og så holdt vi os selv med kost og så kunne manspise rundt på spisehusenei kvarteret og der kunne man få sådan en middagsmad for 35 øre eller 50 øre vi gik rundt og købte det vi helst ville have. Der varet sted vi kom megetind det var i en æbleskiveforretning i Tjørnebuskegade der har jeg siden været med min kone og børn. De ville ikke med derind men jeg købte til os allesammen og de var glimrende de æbleskiver med syltetøj til. Om aftenen trak vi flip på så skulle vi ud og vi gik i teatret så længe vi havde penge. Jeg havde nogle gode kammerater derovre en der læste til præst og en der var maskinist og vi gik ud sammen om aftenen. Vi gik i noget der hed Scalateatret hvor der var nogle kendte skuespillere vi var i det kgl. teater og flere andre steder vi nød det. Vi fik jo vores understøttelse. I 8 dage kunne vi få 1 kr. om dagen i København vi kunne få i 70 dage af fagforeningen. Og så var jeg medlem af det man kaldte rejseforeningen jeg blev forresten meldt ind i Århus og den var god. Hvor der var oprettet herberger for rejseforeningen der kunne vi gå ind og få et 4 et eller også et helt døgns forplejning eller også et pengebeløb og så kunne vi klare os med det. Jeg havde bestemt at jeg ikke ville være subsistensløs så jeg havde sådan en klokke og inde i urkassen havde jeg altid 2 kroner så jeg ikke skulle blive helt blank. Daså vores pengeslap op så måtte vi jo rejse fra København da der ingen arbejde var. Vi prøvede jo på at rende værkstederne igennem men der var ingenting og jeg var jo lidt modfalden næsten halvt grædefærdig og jeg tænkte det ser ikke godt ud nu har du brugt pengene og kan ingen arbejde få hvad skal du nu gøre Den 251955 s. 26
ene kammerat han var fra Hammel ham havde faderen sendt bud efter han kunne få arbejde hjemme og så kom han hjem. Den anden det var københavneren han sagde Jeg bliverher jeg kan sagtens gå og dække mig en tid her. Så han blev og jeg måtte jo til at vandre efter Roskilde. Jeg kommerså til Roskilde på svendehjemmet der det var rejsende svende ikke bosser. Dervarbl. a. et par slagtersvende de ville til at holde lidt sjov med den her unge mand de kunne se jeg var nybegynder. Så var der en tobaksspindersvend en fuldskægget en en gevaldig gammelfyr han rejste på tvangspas han skulle møde i hver eneste by hos politiet og så fik han udbetalt billet til næste by han skulle til Aalborg og han tog mig lidt under vingerne . Nu bor du hos mig kammerat sagde han og vi boede så sammen. Når man nu bor på et svendehjem så skal man til ham svendefatter levere alt tøjet lige til skjorten alting man skal ligge nøgen. Men denne her gamle sut som man godt kan kalde ham han bad så mindeligt Må jeg dog ikke blot beholde skjorten på Men nej han skulle af med det hele. Må jeg ikke beholde uldtrøjen Næh der var ikke noget at gøre. Ja så var der da noget andet den ville han have lov til at beholde og det var natpotten for han skulle op om natten og den fik hanså lov til at beholde. Nå men ham kommer jeg så fra da jeg når længere frem og da jeg kommer til Korsør der træffer jeg igen nogle andre kammerater bl. a. 2 fra Silkeborg en xylograf og en snedker de var på vej den anden vej vi havde det herligt der. Så kom jeg over til Nyborg hvor jeg også boede på herberget og fik nye kammerater bl. a. en hel flok der skulle hen i Frelsens Hær og holde fest. Vi kom hen til Frelsens Hær men vi glemte at holde fest for de tog så pænt imod os vi fik kaffe og brød og sådan noget der blev ingen fest og siden har jeg altid haft lidt tilovers for deres godgørenhed over for sådan nogle rejsende svende og rejsende folk det har sådan stukket i mig hele tiden. Jeg synes det var en god gerning de gjorde imod os. Så kom jeg nu efter Odense der boede jeg i flere dage de havde sådan et glimrende svendehjem der men der var så mange politibetjente de kom om morgenen og tog af og til nogle af de gamle svende der. Sådan var der en dag jeg var henne på kontoret og skulle have mine penge der var en kammerat med og så traf vi en 261955 s. 27
politibetjent han ville se vores papirer. Jeg trak jo mine op ja De kan sku sagtens sagde han så for de var i orden. Så skulle han se den andens. Ja han havde jo ikke rigtig papirerne i orden men han havde da fået arbejde henne hos Pedersen i kælderen og så slap han jo for skrækken. Jeg fortsatte over Fyn til Middelfart og Fredericia først Middelfart. Det var et rigtig gammelt svendehjem hvor der var en kone der bestyrede det. Vi lå oppe undertaget i nogle senge jeg kan huske jeg vågnede om morgenen og det sneede ind til mig men det tog man jo med godt humør. Vi kom så til Fredericia Vejle og Horsens. Hvor vi kom ind på værkstederne der fik vi vores gode geskænk. Horsens var en af de bedste byer med geskænk. Der var et dejligt svendehjem også og mange store maskinfabrikker og så viste det sig at der var nogle jeg kendte der havde lært ved min far jeg tror jeg havde 8 kroner en fredag der og det var mange penge dengang. Jeg var så heldig eller uheldig hvad vi skal kalde det jeg kommer ind til en mester han havde nogle svende. Så står jeg og snakker med svendene og da jeg kommer hen til mester og skal have geskænk ved ham så skældte han mig krukken fuld og jeg tænkte at han stod og spottede . Jeg var jo lidt modfalden over det men så tog han en krone op og stak mig kronen så det var altså ikke så slemt ment som han havde gjort det ud til. Men så tog jeg efter Silkeborg til og der arbejdede jeg på forskellige værksteder bl. a. hos min gamle og flere værksteder i Silkeborg både som drejer og maskinsmed og så kom jeg til cykelbranchen . Jeg kom i med en der hed Franklin Sørensen i Silkeborg og ham var jeg hos en tid. Så en dag siger han til mig Jeg har tænkt på at jeg vil stille en forretning op i Kjellerup kunne du ikke tænke dig at være min bestyrer derude Jo det ville jeg da gerne og så kom jeg til Kjellerup på den måde og blev bestyrer der. Senere kom vi i compagni og så købte jeg ham ud til sidst. Nu har jeg tilbragt min levetid der i Kjellerup i 50 år nu i år og det er udelukkende cykler jeg har arbejdet med ja altså cykler og symaskiner . 271955 s. 28
PETER RASMUS ØXENHAUGES ERINDRINGER Bretts skildring fra en ung urmagers vandreliv kræver ikke en udførlig indledning. Der er talt og skrevet så meget om de danske håndværkeres færden i det fremmede at det er unødvendigt at komme ind på denne side af sagen og mens de fleste håndværkere blev drevet på vandring af rent faglige grunde eller almindelig eventyrlyst viser disse optegnelser en nogen anden type der forenede ønsket om en videre uddannelse på de store værksteder med lysten til som turist at opleve udlandet og dets skikke. Erindringerne er trykt efter en afskrift af P. R. Øxenhauges datter urmager frk. Marie Øxenhauge og gengivet ordret dog er tegnsætningen ændret lidt efter nutidens brug ligesom enkelte små ændringerer foretaget uden at der særskilt er gjort opmærksom pådet. Afskriften gemmes nu i Den gamle By . P. R. Øxenhauge blev medlem af en gammel urmagerslægt. Hansdatter har til erindringerne føjet enkelte oplysninger af hvilke det fremgår at slægten kan følges tilbage til urmager Jørgen Larsen i Horne ved Faaborg 1772-1817 som også drev gørtlerhåndværket . Hans søn var urmager Lars Jørgensen 1800-1879 hos hvem P. R. Øxenhauge kom i lære og hvis datter han senere blev gift med. Også Lars Jørgensens søn Peter Jørgensen blev urmager. Efter sine vandreår fik P. R. Øxenhauge først plads hos H. E. Holst i København og 1874 nedsatte han sig som mester i Faaborg. Nogle travle arbejdsår begyndte for ham dels med at drive forretningen op dels med forskellige arbejder. Et ur på udstillingen i Århus 1876 indbragte ham en sølvmedaille og på udstillingen i Paris 1878 en broncemedaille. Et andet af hans arbejder var det kaminur som Camillus Nyrop beskrev i Tidsskrift for Kunstindustri 1887 side 150-51. Desuden kan det nævnes at et kompenserende pendul og et værk til et evighedsur fra hans hånd er 281955 s. 29
skænket til urmuseet i Den gamle By og at han 1885 udgav en oversættelse af H. Sieverts lærebog i urmageri. Da han døde 1906 afsluttedes et langt og virksomtliv i hvilket han havde givet faget sine bedste kræfter og den fremtrædende stilling han havde inden for sin tids urmageri berettiger til offentliggørelsen af hans minder fra ungdommen. HO eg blev født d. 5. April 1838 i Landsbyen Bjerne Horne Sogn ved J Faaborg. Mine Forældre var Daglejerfolk Fader gik i Dagleje paa Hvedholm for en Dagløn af 24 Skilling 50 Øre om Vinteren og 2 Mk. å 2 Mk. 4 Sk. om Sommeren i Høsten 2 Mk. 8 Sk. 85 Øre alt naturligvis paa egen Kost dertil kunde Moder fortjene 6 å 8 Sk. om Dagen med Spinderokken. Saaledes var Landarbejdernes Kaartil den Tid og endda havde vi det godt hos os da jeg var eneste Barn hvilket jeg ogsaa tit nok fik at høre af andre at det var bedre at være eneste Barn end eneste Hest. Vor Beboelseslejlighed bestod af en Forstue hvori Gulvet var almindelig Brolægning og med en aaben Skorsten. Yderdørene var 2 Halvdøre men saa aabne at man kunde putte Fingrene imellem hvorfor vi ogsaa om Vinteren maatte stoppe gamle Strømper og Lapper imellem for ikke at faa Huset fyldt med Sne. Dagligstuen bestod af et Rum ca. 4 m i Firkant Gulvet var stampet Ler hvori der næsten altid var store Huller naar Gulvetaf og til skulde repareres maatte vi den Dag ikke kommeindenfor. Om Aftenen naar vi skulde i Seng blev der lagt et Par Brædder at træde paa da vi skulde sove i sammeStue alligevel. Der var en indmuret Alkove til mine Forældre Bunden var Kampesten hvorover var lagt noget Halm og der paa Sengklæderne desuden fandtes i Stuen et Bord en Slagbænk der ogsaa tjente mig til Seng 3 Stole de to med Rørsæder et 8 Døgns Stueur og en Kakkelovn. Det andet Rum der blev kaldt Storstue men som egentlig var det mindste indeholdt 2 Klædekister og en Dragkiste men saa kunde heller ikke 3 Mennesker faa Plads ved Siden af hinanden. Lejen var ganske vist heller ikke stor 3 Rdlr. 3 Mk. halvaarlig 7 Kr. . Min tidligste Barndom forløb ligesom de flestes i samme Kaar da jeg var 7 Aar blev jeg sat i Organistskolen i Horne hos Lærer Kistrup min Moder havde da allerede lært mig at stave og at læse 291955 s. 30
lidt hvilket jeg temmelig hurtigt kom efter. Skolebørnene var delt i 2 Klasser saa vi gik kun i Skole hver anden Dag men Fagene vi skulde læse var heller ikke mange. Først Luthers Katekismus Balles Lærebog og Bibelhistorie hvortil senere kom Danmarkshistorie og Geografi. Regningsarterne var Addition Subtraktion Multiplikation og Division med Reguladetri udi brudne Tal. Da jeg var 8 Aar begyndte jeg selv at gaa i Dagleje paa Hvedholm med at samle Sten efter Saaningen luge i Haven rense Bro o. 1. for 12 Skilling om Dagen. Dette Arbejde var jo ikke stadigt saa det gav ikke meget men noget var bedre end intet plejede Mor at sige og selv om det er nok saa lidt fylder det alligevel. Jeg havde som Barn en god Appetit og Portionerne i Mad var undertiden lidt knebne menjeg vidste at skaffe mig mangt et godt Stykke Smørrebrød hos vor Nabo s Kone ved at tilbyde mig med at gaa hende til Haande om Sommeren med at trække Køerne til Vands bære Mad i Markentil Folkene bære Brænde ind o. 1. Min Fader døde i 1850 efter et langt Sygeleje saa Moder havde svært ved at komme ud af det. Omtrent ved denne Tid fremkom Guldberg i Berlin med sine elektriske Gigtkæder som Urmager Jørgensen i Horne ogsaa lagde sig efter at fabrikere hertil benyttede han Drenge da Kunsten ved at lave dem ikke var stor. Jeg fik ogsaa Ansættelse her og da han betalte 1 Mark om Dagen og havde stadigt Arbejde de 3 Dage i Ugen jeg ikke gik i Skole opgav jeg naturligvis Hvedholm. Jeg maa vel have været lidt fingernem for da Tiden nærmedesig at jeg skulde konfirmeres foresnakkede Urmager Jørgensen mig at jeg skulde blive Uhrmager hvilket jeg ogsaa gerne vilde men min Moder havde sine Betænkeligheder derved da hun ikke troede hun kunde holde mig med Klæderi Lætiden der varede 5 Aar. Indtil min Konfirmation havde jeg opsparet 25 Rdlr. saa jeg mente jeg var meget rig og lod ikke Moder have Fred før hun gav efter. Jeg kom altsaa i Lære og holdt det ogsaa gaaende Tiden ud vi Lærlinge havde nemlig Tilladelse til om Søndagen at udføre Smaaarbejder for vore Bekendte eller hvor vi kunde faa noget vi lavede saaledes Messingkramper til Træsko Dupsko til Stokke etc. hvorved vi tjente nogle Skillinger. Disse blev ganske 301955 s. 31
Urmager Lars Jørgensen Horne 1800 1879 . G. W. Godtfredsen Fåborg fot. vist ikke altid anvendt til Nytte men saa tjente jeg dog altid en Lommeskilling. Hos min Læremester udførtes forskellige Arbejder Stueure Taarnure Gørtlerarbejder og Blikkenslagerarbejder. Ved Læretidens Udløb 1857 udførte jeg som Svendestykke et Ankergangsur som blev forevist paa Raadhuset i Faaborg. Kortefter at jeg var blevet Svend begyndte jeg at spekulere paa at rejse til Udlandet men da jeg talte med min Principal derom kunde han ikke tro det var mit Alvor og spurgte mig hvor jeg da vilde hen. Da jeg svarede at jeg vilde til Paris inden jeg kom hjem igen udbrød han Du bliver D. fl. mig nok hvor du er . Jeg blev da ogsaa hvor jeg var indtil d. 7. April 1858 da jeg rejste til Aabenraa hvor jeg havde faaet Plads hos Urmager J. R. Munk Næste Sommerrejste jeg til København for at lade mig operere for en Skævhed i Halsen Torticolis . Jeg blev indlagt paa Frederiks Hospital d. 5. Septbr. blev opereret d. 8de og 23. Septbr. begge Gange af Professor Bonnesen. Det var nu min Ågt at søge Plads i København men da jeg ingen kunde faa der rejste jeg tilbage til min Plads i Aabenraa hvor jeg blev til d. 26. juni 1861 da jeg saa rejste til Udlandet.1955 s. 32
AF EN REJSENDE HAANDVÆRKSSVENDS OPTEGNELSER Igaar Morges Kl. 1 rejste jeg med Posten fra Aabenraa efter at have arbejdet der fra 8. April 1858 Kl. 5 ankom jeg til Flensborg og nogle Minutter efter afgik Toget jeg skulde med til Altona hvor jeg ankom Kl. 10 Form. Paa Banegaarden kom jeg til at tale med en Mand fra Odense han anviste mig et Logi i Hamburg Scharsteinweg No. 13. Efter at have faaet mig vasket og faaet lidt at spise gik jeg ind i Byen for at se mig om. Jeg slentrede om paa Lykke og Fromme og forbavsedes ikke lidt ved at se alle de store Butikker Færdslen paa Gaderne Dampbaadene paa Alsteren o.s.v. hvilket jo alt var nyt for mig. Det var min Mening at ville søge Plads i Hamburg og i denne Hensigt var jeg ogsaa hos de større Uhrhandlere men var ikke saa heldig at finde Plads der men fik Anvisning paa en Plads i den lille By Otterndorf i Hannover og da Uhrmagerne sagde at der ikke i nær Fremtid var Udsigt til at faa Plads i Hamburg besluttede jeg at rejse videre næste Dag. D. 28. Juni. Imorges Kl. 8 rejste jeg med Dampskibettil Stade det var en smuk Sejlads ned ad Elben. Hele Vejen ned til Blankenese er Bredden oversaaet med prægtige Villaer i alle mulige Stilarter imellem smukke Haver. Og saa alle de Damp- og Sejlskibe med alle Nationers Flag som man møder eller sejler forbi hele Vejen giver det hele et højst storslaaet Præg. Da jeg var kommet i Land og havde faaet mine Sager efterset af Toldvæsenet marcherede jeg den 1 Mil lange Vej som Stade er beliggende fra Landingsstedet og ankom dertil Kl. 11. Her saa jeg for første Gang det sort-rød-gule Flag vaje fra Husene. Da der heller ikke her var nogen Plads for mig besluttede jeg straks atrejse videre dog maatte jeg først paa Politikammeret at have min Vandrebog viseret. Paa Herberget hvor jeg vartagetind fik jeg at vide at rejsende Haandværkersvende for at faa viseret maatte forevise Rejsepenge af 1 Thaler en naragtig Bestemmelse som enhver kan omgaa selv om han ikke ejer en Skilling. Man laaner blot 1 Thaler hos Herbergsfatter og leverer denne tilbage naar man har været paa Paskontoret . Jeg besluttede at dupere Politimanden da jeg efter mine Forhold endnu havde rigelig med Penge derfor puttede jeg 5-6 Thaler i Lommen 321955 s. 33
Urmagermester P R. Øxenhauge 1838 1906 . Tevis Michelsen Roskilde fot. og gik derop. Paa Betjentens hovne Spørgsmaal haben Sie Reisegeld stak jeg Haanden i Lommenog tog en Haandfuld frem som jeg lige saa hovent viste ham med Spørgsmaalet Ist das Geniigend hvor paa han næsten kastede mig Vandrebogeni Ansigtet. Kl. 5 marcherede jeg videre til den lille By Himmelpforten hvor jeg logerede om Natten. Næste Dag ankom jeg til Neuhaus a. d. Oste hvor jeg fik Arbejde. Neuhaus er en lille venlig By Landet deromkring er Marsk og Floden Oste flyder der forbi. For at beskytte Landet mod Oversvømmelser er der hele Vejen langs Floden bygget en Vold af Højde som et etetages Hus den ene Række af Byens Huse ligger paa selve Volden her er en Olie- og en Tobaksfabrik. Den9. Septbr. forlod jeg Neuhaus og besluttede at gøre en rigtig lang Tur før jeg igen tog Arbejde derfor sendte jeg mit Værktøj i Forvejen til Frankfurt am Main og marcherede over Bederkesetil Bremerhaven hvor jeg ankom Tirsdag d. 11te Septbr. Bremerhaven er vel kun en lille By men den har Betydning ved den store Skibsfart som er hertil med Skibe større end man ser dem i Hamburg. 331955 s. 34
Den Dag jeg ankom var Byen festligt smykket alle Huse og Skibene i Havnen var pyntet med Flag. Da jeg spurgte om Anledningen til al denne Stads fortalte man at den preussiske Flaade laa paa Rheden og at Admiralen Prinsen af Preussen var i Byen. Jeg fik ogsaa Lyst til at se den saakaldte preussiske Flaade som bestod af 6 Kanonbaade og 2 Endækkere hvoraf den ene førte Titel af Admiralskib. Heri Bremerhaven logerede jeg første Gang paaet rigtigt Haandværksvende -Herberg. Det var ganske vist billigt men ogsaa yderst ubehageligt. Paa Loftet øverst oppe fik man anvist en Briks med en alt andet end proper Madras og derover et snavset Tæppe. Tilmed kom Herbergsmutter da vi næsten var afklædt og eftersaa os i Linnedet . Jeg kunde dog ikke udholde ret længe at ligge paa dette haarde Leje men stod op Kl. 3 og gik ned ved Havnen hvor jeg drev omkring til det blev Dag. Fra Bremerhaven sejlede jeg med Dampskib til Bremen. Undervejs havde jeg endnu en Gang Fornøjelsen at se den preussiske Flaade som vi sejlede forbi. Kl. 7 Aften ankom jeg til Bremen næste Dag besaa jeg Byen hvoraf især er seværdig Den svenske Konge Gustav Adolfs Statue som staar paa Torvet og Domkirken med den underjordiske saakaldte Blykælder . Navnet har den faaet fordi det Bly Kirken er tækket med er støbt der. Den har den Egenskab at Lig der bliver lagt derind ikke gaar i Forraadnelse. Der ligger en svensk Prinsesse 140 Aar en Student som er faldet i en Duel 110 Aar en svensk Major og hans Adjudant 300 Aar en engelsk Dame 98 Aar foruden Skeletter fra urgammel Tid de er fundet paa en Plads hvor den ny Børs bliver bygget. Skeletterne ligger i udhulede Træstammer hvor de blev presset ind i Stedet for i Ligkister. En Statue af en Religionsforkæmper Roland som var bekendt for sin store Styrke staar i ophøjet Bronce udenfor Domkirken. Den berømte Astronom Olvens Statue staar paa Promenaden. Om Aftenen Kl. 7 rejste jeg med Banen til Minden hvor jeg ankom Kl. 12 Paa Banegaarden her kom en Minearbejder hen til mig og spurgte om jeg rejste paa 4de Klasse. Da jeg forklarede at den Klasse kendte jeg ikke forklarede han mig at det var aabne Kupeer hvor man kunde komme til at sidde hvis man selv bragte Stol med han havde en stor Læderkuffert som vi kunde 34 EET ans1955 s. 35
sidde paa begge hvis jeg vilde hjælpe ham med at løfte den ind i Vognen. Dette gjorde jeg selvfølgelig med Glæde da der derved sparedes betydeligt paa Billetten. Nu rejste jeg den 29 Mil lange Strækning til Dortmund for lidt under en preuissisk Thaler 2 Kr. 60 Øre . I og omkring Dortmunderalt sort i sort påa Grund af de mange Kulminer som findes rundt omkring. Landet gennem Westphalen er meget ensartet. Fra Dortmund gik det videre til Elberfeld paa denne Tur forandrer Panoramaetsig fuldstændig lidt efter lidt. Landet hæver sig højere og højere Klippeblokke ligger som henslængt mellem hverandre mellem disse vokser Grantræer og Buske. Efter i nogen Tid at have faret hen over fladt Land farer man pludselig henover en Afgrund gennem hvilken en Skovstrøm larmende baner sig Vej for strax efter at fare ind mellem taarnhøje Klipper som man undertiden kommer saa nær at man næsten kan berøre dem med Hænderne gennem Kupevinduet der paa ind i en Tunnel. Efter at være sluppet ud deraf møder Øjet pludselig det smukkeste Landskab man kan tænke sig. En smuk Dal med en lille Stad og længere i Baggrunden flere Fabrikker med deres høje Skorstene en Vandmølle med en kunstig inddæmmet Mølledam som opfanger Vandet fra Højderne deromkring. Op ad Skraaningerne ligger smukke Villaer med prægtige Haver mellem gamle faldefærdige Hytter hvilket giver det hele et højst malerisk Præg. Længst borte ser man de skovklædte Bjergrygge som Ramme om Billedet saaledes veksler det hele Vejen til Elberfeldt Byen ligger i en Dal. Forret at nyde det smukke ved at se den som Panorama fik jeg det Raad at gaa op paa en Høj udenfor Byen. Efter en kort men anstrengende Marsch op ad belønnedes Møjen ogsaa rigeligt ved det smukke Landskab man ser ligge foran sig med hele Byen hvis yderste Spids taber sig i en Krumning i Dalen. Efter et 3 Timers Ophold rejste jeg videre til Diisseldorf her er af Seværdigheder en Rytterstatue i Bronce af Kong Vilhelm d. Iste den staar paa Torvet. Til denne knytter der sig et Sagn som siger at en Lærling havde støbt den trods Mesterens Forbud hvorover denne blev saa rasende at han greb en Kniv og stak Lærlingens Øjne ud. Da Støbningen blev afdækket viste den sig at være vellykket med Undtagelse af en Nagle som manglede i den ene Hestehov. Andre 351955 s. 36
Seværdigheder er die Hautpfarkirche og den prægtige Andreaskirke . Da jeg om Aftenen ved 6 Tiden kom forbi denne Kirke blev der holdt Gudstjeneste jeg gik da derind for at se hvorledes en katolsk Gudstjeneste foregik noget jeg ikke havde set før. Jeg blev da heller ikke lidt forundret over alle de Ceremonier med Knælen og rejsen sig efter Klokkesignaler slaaen Kors for Brystet o. 1. medens Præsten holdt Messe. Jeg blev staaende med Hatten i Haanden indenfor Døren ingen lagde Mærke til mig. Næste Dag d. 14. Septbr. rejste jeg videre til Køln. Her besaa jeg først den nye Rhinbro et storartet Værk som er opført i 3 Aar og ligger saa højt at Dampskibene kan sejle under den. Broen er ovenover og ved Siderne dækket af sammenvævede Jernskinner og delt i Midten. Dernæst besøgte jeg Domkirken den største og kostbareste i Verden. Nogle antager at den er bleven paabegyndt i det 8de andre mener i det 12te Aarhundrede og den bliver ikke færdig endnu i mange Aar. Op til Taget er 360 Trappetrin. Man kan gøre sig en Forestilling om dens Kostbarhed naar man hører at eet Vindue alene har kostet 10.900 Thaler ca. 29.000 Kr. . Oppe paa Taget har man en herlig Udsigt over Byen og langt ned ad Rhinen. Jeg besøgte ogsaa den hellige Ursulakirke hvorom Sagnet fortæller Den hellige Ursula som boede i Køln havde samlet 11.000 andre Jomfruer der alle ivrede for Religionens Udbredelse men Staden blev indtaget af Hunnerne og den hellige Ursula samt hendes 11.000 Jomfruer blev tilligemed mange andre hellige martrede til døde paa den Plads hvor nu Kirken staar. Murenei Kirken er hule med Jerngitre for Aabningerne hvorigennem man ser Hulningerne med Dødningeben som alle er af de 11.000 Jomfruer. I et Værelse ved Siden af Kirken Skatkammeret kaldet staar over 700 Hovedskaller opstillet. Den hellige Ursulas Hoved staar paa et Alter under en Glaskuppel man ser ogsaa en af hendes Fødder. En stor Kasse fuld af Tænder ser man ogsaa tilligemed mange andre Relikvier. Herfra gik jeg til Neumarkt hvor man i et Hus paa 4de Sal ser 2 hvide Heste staa med Hovederne ud af et Vindue. Herom siger Sagnet Konen i Huset var død og bleven bragt ind i Lighuset hun var imidlertid kun skindød var vaagnet op om Natten og gaaet hjem hvor hun vækkede Manden. Manden vilde ikke tro det var 361955 s. 37
hans Kone og sagde at dette var ligesaa umuligt som at hans graaskimlede Heste kunde gaa op paa 4de Sal. Da han havde sagt dette rev Hestenei Staldensig løs og gik gennem Døren op paa 4de Sal hvor de stak Hovederne ud af Vinduer og hvor de staar endnu den Dag i Dag. Konen levede længe efter men hun lo aldrig senere. Derefter besøgte jeg Museet hvor man ser mange Billeder af den berømte Maler Rubens der er født i Køln. Her saa jeg ogsaa det endnu ikke fuldførte Luthermonument i Worms udført en Miniature i Gibs. Jeg saa ogsaa et botanisk Drivhus med en naturlig Bjerggrotte. Igennem en i mange Krumninger gaaende bælgmørk Gang kommer man pludselig ud paa en stor Jernaltan som strækker sig over hele Drivhuset og hvor de forskelligste Blomster og Planter staar mellem hverandre og afgiver et prægtigt Skue. Om Aftenen var Byen festlig illumineret og især Neumarkedet stod i Flammer. Midt paa Pladsen var rejst en 100 Alen høj Søjle som var behængt med kulørte Lamper over en Port var anbragt en Rigsørn i Gasblus og i alle Vinduer saas Rækker af Lys. Denne Festlighed var for Kongen af Preussen som besøgte Byen. Jeg opnaaede dog ikke at faa Hs. Majestæt at se. Næste Dag rejste jeg med Dampskibtil Coblenz hvortil jeg ankom om Aftenen Kl. 7. Foran Coblenz ligger den store Klippefæstning Ehrenbreitstein der anses for uindtagelig og som ogsaa er Preussernes Stolthed. Øverst paa Klippen har man en prægtig Udsigt over Coblenz og Rhinen der her deler sig i en mindre Flod Mosel og over de omliggende Bjerge og det en halv Mil fra Coblenz liggende Slot Stolzenfly som jeg tog en Tur ud til. Vejen derud gaar langs Rhinen mellem prægtige Villaer med smukke Anlæg Lysthaver med Springvand og Statuer en Mængde Blomster der udbreder den herligste Duft Slottet ligger meget højt paa en Klippe saa man har en anstrengende March derop men er man først naaet op har man rigelig Belønning derfor. Panoramaet herfra har atter forandret sig men er ikke mindre smukt end fra Ehrenbreitstein . Inde i Slottet finder man sig pludselig sat tilbage til det l4de Aarhundrede da alle Møbler Sengesteder Tæpper o.s.v. er fra den Tid. I Riddersalen staar Harnisk Panserskjorter og alle Slags Vaaben. I en Sal hænger Napoleons Sabel som han bar i Slaget ved Waterloo General Bliichers Sabel Magdeburgs Forstyrrer 371955 s. 38
General Tillys Sabel General Radetzskys Sabel Andreas Hofers Kniv og Gaffel og fl. a. Sjældenheder. Lidt fra Coblenz ligger den lille By Bonn hvorfra den egentlige smukke Rhintur begynder idet Egnen her bliver mere romantisk. Man sejler her ind mellem taarnhøje Klipper Bjerge der op ad Siderne er beplantet med Vin snart en Klippe med en mindre Ruin snart en gammel Kirke snart et nyt Slot saa en lille frugtbar Dal med en lille By af og til kommer et Jernbanetog for straks efter at forsvinde i en Tunnel i Klipperne snart passerer man smaa Øer i Rhinen og saaledes veksler det hele Vejen til Bingen foran Mainz hvor Landskabet atter bliver mere ensartet. Paa denne Tur havde jeg det meget interessant idet en ældre Herre hvem jeg spurgte om Navnet paa en Ruin var saa venlig hele Vejen at fortælle mig Navnet paa de Steder vi passerede men ogsaa hvem der havde boet der og hvilke Sagn der knyttede sig dertil. Han fortalte mig nemlig han havde gjort den Tur hvert Aar. Ved Bingen staar det saakaldte Musetaarn midt i Rhinen. Om dette Taarn fortæller Sagnet En Biskop der regerede som uindskrænket Herre over Omegnen plagede og udsugede Befolkningen med Skatter saa de ikke engang havde til det tørre Brød men skreg højt af Sult. Naar Biskoppen hørte dette plejede han at sige hør hvor Musene piber . Da var paa en Gang Slottet hvor han boede blevet i den Grad overfyldt med Mus at han ikke kunde bo der. Han lod da Taarnet opføre midt i Rhinen hvor han vilde bo da han troede at være i Fred for Musene her men da Biskoppen flyttede herover fulgte Musene med og aad ham til sidst. Nu tjener Taarnet som Signaltaarn for de mange Dampskibe som her passerer da Rhinen her gør en skarp Bøjning og tillige er saa smal at kun et Skib ad Gangen kan passere. Paa denne Tur kommer man forbi Klippen Loreley der hænger saa langt ud over Rhinen at Skibene sejler ind under den. Ved Bingen forlod de første Rejsende Skibet da det smukke ved Rhinturen her hører op. Jeg havde taget Billet til Mainz og blev derfor paa Skibet SNO efter at havesejlet hele Dagen. Mainz er ogsaa en ret anselig By menaf Seværdigheder er kun Guttenbergs Statue og Domkirken. Fra Mainz gik Turen til Darmstadt hvor jeg var oppe paa en 100 Trappetrin høj Søjle som bærer Leopold d. Istes Statue den vejer 381955 s. 39
119 Centner herfra har man ogsaa en vid Udsigt man kan endog se Taarnet paa Domkirken i Frankfurt som ligger 6 Mil derfra. Jeg havde viseret til Frankfurt men for ikke at gøre en Omvej rejste jeg til Darmstadt hvor jeg troede at kunne faa omviseret men Politimesteren vilde ikke saa jeg maatte enten jeg vilde eller ej tage tilbage til Frankfurt for at faa Vandrebogen paategnet. I Frankfurt blev jeg kun kort jeg saa dog Schiller og Goethe Monumentet samt Monumentet for Bogtrykkunstens Opfindelse. Herfra rejste jeg til Heidelberg hvor Besøget gjaldt det af Franskmændene sprængte Slot. I Slottets Kælder ligger det bekendte store Heidelbergfasz som rummer 300.000 Potter. En Tønde uden Baand vises ogsaa som en Sjældenhed. Slottet ligger meget højt og den store Slotshave er smukt vedligeholdt Udsigten herfra er meget smuk. Man ser Staden ligge nedenfor og Floden Neckar slynger sig i mange Krumninger gennem Landskabet. Fra Heidelberg rejste jeg til det bekendte Badested Baden-Baden som ligger endnu smukkere end Heidelberg. Byen ligger i en med Bjerge omgiven Dal men her er Bjergene ikke tilgængelige. Tværtimod herer intet sparet af Kunst for at komme Naturen til Hjælp og gøre alt saa tiltrækkende som muligt. Her udfoldes en Luksus uden lige af Je besøgende som opholdersig her for deres Fornøjelse. Selvfølgelig besøgte jeg Kurhuset. Her staar midt i Salen en Søjle hvorfra af et Rør Vandet løber stadig og er saa varmt at man knapt kan taale at drikke det. Her sidder en Dame der skænker Vandet gratis til enhver der beder derom. Det smager som mager Oksesuppe og er saa klart som Krystal. I Byen er ogsaa en Kilde hvorfra Beboerne henter varmt Vand. I en Allé dampede det stadig op af en Rist i Jorden. Jeg besøgte ogsaa det Sted hvor Mordforsøget skete paa Kongen af Preussen. Stammen paa det Træ som Morderen Bekker stod bagved og skød var omviklet med Linned da Badegæsterne skar Stykker ud at opbevare til Erindring. Jeg var ogsaa i Spillesalen hvor der spilles Hasard. Her kan man næsten blive ør i Hovedet af at se hvorledes der tumles med Penge her vindes og tabes i Tusindvis paa et Par Minutter men her bliver ogsaa mange Mennesker ruinerede og mange Selvmord begaas i Fortvivlelse over at være blevet ruineret. Fra Baden-Baden gik det videre til Kehl ved den franske Grænse ligeoverfor Strasborg. 391955 s. 40
Jeg besøgte Strassborg om Søndagen især for at se det berømte Ur i Domkirken. Jeg kom ogsaa meget heldigt lidt før Kl. 12 og var da saa heldig at se Apostlene komme frem og Hønen der galede saa det skingrede i Kirken. Heri Byen søgte jeg Arbejde men da der ikke var noget i Øjeblikket først om en 14 Dages Tid besluttede jeg at rejse til Schweiz i den Tid. Næste Dagrejste jeg fra Kehl til Basel. Her tog jeg fransk Visa for eventuelt at kunne rejse i Frankrig i Basel er der ingen Sjældenheder for fremmede. Næste Dag rejste jeg derfra videre til Waldshut og Oberlauringen en Landsby hvor jeg overnattede. Her traf jeg en Slagtersvend som jeg fulgtes med den næste Dag men vi kom ikke ret langt da det øsregnede hele Dagen vi laa det meste af Dagen i en Lade hos en Husmand og hjalp ham med at sortere Svedskeblommer. Næste Dag regnede det endnu men fort maatte vi. Paa Vejen traf vi en Skræddersvend der fortalte os at alle rejsende Haandværksvende som besøgte et noget afsides liggende Kloster Renau blev beværtet med god Middagsmad samt at hver fik 25 Centimeri Rejsepenge. Dette vilde vi naturligvis ikke lade gaa fra os men marcherede derned. I Gaarden mødte vi en Munk hvem vi spurgte hvor vi skulde henvende os. Han svarede os ikke men pegede over i et Hjørne af Gaarden hvor vi gik hen. Her vilde de imidlertid ikke lade os komme ind men lod os staa i Gaarden. Der blev da smækket en Klap ud som skulde forestille Bord og ud af et Hul i Muren blev der sat en Jernskaal og 2 Jernskeer. I Skaalen var noget hedt Vand hvori flød nogle Brødskorper og nogle Ærter. Dette var den udmærkede Middagsmad . Ganske vist var vi ikke forvænte men dette var dog næppe Menneskeføde. Vi smagte lidt paa Suppen og ventede at faa noget mere men der kom intet. Da vi blev staaende kom Køkkenmesteren der havde givet os Suppen og spurgte barsk hvad vi ventede paa min Kammerat sagde da at vi havde hørt at alle rejsende Haandværksvende fik 25 Centimer i Rejsepenge. Herover blev Manden meget vred og raabte om vi vilde se at komme af Sted ellers skulde han følge os ud af Porten. Vi mærkede da at Skrædderen havde holdt os for Nar. Herfra var kun et kort Stykke Vej til Rhinfaldet ved Schaffhausen. Det er meget interessant at se Vandet strømme ned over Klipperne med en saadan Larm at man næppe har Ørenlyd. Fra Bunden af Faldet stiger en Damp op som en hel 401955 s. 41
Sky paa en Klippe midt i Faldet staar en Figur der forestiller Vilhelm Tell. Ovenfor Faldet er bygget en Jernbanebro for Banen fra Schaffhausen til Ziirich. Fra Schaffhausen gik vi videre til en lille Landsby Marthalen hvor vi overnattede. Herfra til Winterthur hvor vi blev til næste Dag og derfra til Ziirich. Ziirich er en meget smuk By som ligger paa begge Sider af Ziirichsøen. I Byen findes en Plantesamling og et Museum med Oldsager. Ved Enden af Byen ligger midt i Søen en lille Ø hvortil der fører en Bro. Herfra har man en smuk Udsigt vender man sig til den ene Side har man hele Byen med Broen foran sig til den anden Side ser man prægtige Vinhaver Skovanlæg med Villaer der ligger langs Bredden af Søen og i det fjerne høje Bjerge paa hvis Toppe allerede laa Sne. Jeg sejlede fra Ziirich ned ad Søentil den lille By Richtersvyl d. 29. Septbr. Herfra marscherede jeg den 2 Timers lange Vej til Einsideln. Hele Vejen gik det opad Bjergene og Solen var brændende hed dog kølede det noget da jeg naaede Toppen. Mensaa gik det igen nedad til Einsideln som ligger i en smuk Dal omgivet af Bjerge. Einsideln er en Bylidt større end Faaborg den har et Benediktinerkloster hvis Oprindelse skyldes den hellige Meinrad som havde trukket sig tilbage fra Verden og levede som Eneboer heraf Navnet Einsideln. Inde i Klosterkirken opbevares i et særligt Kapel et Billede i sort Træ som skal forestille den hellige Jomfru men der skal en meget stærk Fantasi til at finde nogen menneskelig Lighed med dette Helgenbillede. Den Dag jeg ankom d. 29. Septbr. var der 1.000 aarig Jubelfest til Ære for den hellige Meinrad. Noget saa smukt kan man næppe tænkesig at beskrive det er ikke muligt. Inde i den prægtige Klosterkirke brændte Tusinderaf Lys og især den hellige Jomfrues Billede over Højalteret straalede i prægtig Belysning . Højt oppe over Alteret var hejst et stort Korsligeledes oversaaet med Lys. Udenfor over Kirkedøren stod med Alen høje illuminerede Bogstaver MEINRAD og derover IHS ligeledesi Ild. Ved Siden af Kirkedøren var store Transperenter forestillende den hellige Meinrad som et Symbol paa Jesu Billede. Paa Pladsen udenfor Kirken staar en monumental Brønd med 7 Rør hvorfra Vand strømmer ud og imellem hvert Rør et Bogstav MPETNRAD. Øverst oppe staar Meinrads Statue med en Glorie om Hovedet og over dette igen en Krone hvilende paa 7 Arme alt overhængt med 411955 s. 42
Lys. Længere nede paa Pladsen var rejst et Højalter med den hellige Jomfrues Billede i Transparent. Ved begge Sider var rejst Taarne med straalende Sole paa Toppen desuden var Taarnene dækket med Lys. Alle Huse deromkring var behængt med Guirlander og i Vinduerne brændte Rækker af Lys. Gudstjenesten var meget højtidelig især den smukke Sang der vekslede med svage Barnestemmer blide Kvindestemmerog stærke Mandsstemmer ledsaget af brusende Orgeltoner. Efter at Gudstjenesten i Kirken var endt gik et langt Tog i Procession til Alteret paa Pladsen nedenfor. Først kom 2 Kirkebetjente i Uniform for at gøre Plads derefter en bærende en hvid Silkefane hvor paa saas Jesus trædende paa Døden saa 4 klædte i røde Kapper og bærende hver et brændende Vokslys atter 4 iført sorte Kapper saa 48 Kordrenge og de yngre Præster alle i hvide Kapper saa de ældre Præster i sorte Kapper til sidst en bærende Kristus paa Korset højt hævet i Luften. Dernæst kom Biskoppen bærende den hellige Jomfrus Billede der straalede af Ædelstene gaaende under en Tronhimmel der blev baaret af 4 Munke. Dernæst alle de øvrige Præster og Munke med brændende Vokslys i Hænderne de sang hele Vejen. Ankommentil Alteret paa Torvet blev atter holdt Gudstjeneste under Ledsagelse af Musik fra et Orkester der sad paa en Altan paa et Hus ligeoverfor. Paa Toppen af et Bjerg varrejst et stort Kors der var behængt med Lys om Aftenen saa det ud som svævededet i Luften. Desuden var der om Eftermiddagen Militærparade med Kanonsalut Klokkeringning og om Aftenen tilsidst Fyrværkeri. Hele Festen var begunstiget af det smukkeste Vejr. Einsideln er et Valfartssted hvortil aarlig kommer mange Tusinde troende Katolikker. Det var ogsaa interessant at iagttage disse religiøse Fanatikere som hervar til Stede i stor Mængde. Den store Trappe som med mange og lange Trin fører op til Kirken var fyldt med disse Fanatikere der begyndte med at lægge sig paa Knæ paa det nederste Trin og bede Rosenkransen igennem der paa at flytte sig et Trin op og igen bede Rosenkransen igennem og saa fremdeles til det øverste Trin var naaet. Ved Meinrad Brønden begyndte de med at bede derefter at drikke af det første Rør og saa fremdeles indtil der var drukket af alle 7 Rør. Da Processionen drog forbi 421955 s. 43
blottede alle Hovederne men de mere fanatiske kastede sig paa Knæ og stak Næsen helt ned i Jorden. Næste Morgen gik jeg videre over den lille By Schwitz til Brunnen ved Vierwaldstådtersøen. Det var en besværlig March over Bjergene . Da jeg var kommenet godt Stykketil Vejrs hørte jeg et Bøsseskud og et Sekund efter Ekkoetlig et stærkt Tordenskrald rulle hen mellem Bjergene. Dette gentog sig 5 Gange men svagere. Noget længere nede mod Schwitz har man et smukt Syn henover Skyerne imellem hvilke man øjner Dalen nedenunder og højere oppe de snedækte Bjergtoppe. Ankommentil Brunnen lejede jeg en Baadtil at sejle mig til de fra Vilhelm Tells Historie kendte Steder. Førsttil Bjerget Riitli hvor de 3 Mænd Walther Fiirst fra Uri Staufacher fra Schwitz og Arnold Amderbalden fra Unterwalden kom sammen og svor den hellige Ed at ville ofre sig for Fædrelandet og afkaste Overfogdens Aag. Østrig holdt nemlig Landet besat og Statholderen Gessler plagede Folket slemt. Paa det Sted hvor de 3 Mænd kom sammen har 3 Kilder Udspring man har givet dem Navn efter de 3 Mænd. Her er ogsaa et lille Hus hvor der findes en Protokol i hvilken de rejsende kan skrive deres Navne. Mit Navn staar under den 30te Septbr. 1861. Herfra sejlede jeg til Altorf den næste Station ved Søen. I denne By var det Vilhelm Tell skød Æblet af sin Søns Hoved efter Gesslers Ordre. Her var jeg dog ikke i Land da der ellers intet var at se. Jeg sejlede da tilbage og besøgte Tells Kapelle paa det Sted hvor han sprang i Land da Gessler vilde lade ham føre i Fængsel. Paa Turen herned sejler man forbi en Klippe een eneste stor Sten som staar lig et Taarn frit i Søen. Paa den ene Side af denne Sten var indhugget et Kors til Minde om en Officer der druknede her. Paa den anden Side er indhugget en Indskription Dem Sånger Tells Fr. Schiller die Uri Kantons 1859. Søen er næsten hele Vejen begrænset af høje stejle Klippevægge hvoraf den højeste Pilatus er 6605 Fod høj. Jeg rejste fra Brunnen d. 1. Octbr. med Dampskib til Luzern. Ikke langt fra Luzern ligger den lille By Kiistnacht og ikke langt herfra den saakaldte hohle Gasse hvor Tell skød Gessler. Han havde lagt sig i Baghold da han vidste at Gessler skulde komme. derigennem. Han sagde Durch diese hohle Gasse muss er kommen 431955 s. 44
es fiihrt kein andern Weg nach Kiistnacht. Her begynder Opstigningen til Bjerget Rigi 5676 Fod hvor de fleste rejsende tager op for at se den pragtfulde Solopgang. Paa Toppen ligger et Hotel Rigi Kulm hvor jeg dog ikke gik op da det er meget dyrt men tog ind i et mindre og tarveligere Værtshus længere nede det saakaldte Klosterle . Solopgangen er ogsaa meget pragtfuld alle Bjergtoppe gløder som Ild især paa denne Aarstid hvor der allerede er faldet Sne paa de højeste Steder. Man ser endog Mont Blanc i det fjerne. Luzern er en By omtrentaf Størrelse som Odense. Her findes det prægtige Monument en døende Løve som er indhugget i selve Sandstensklippen efter Model af Thorvaldsen til Minde om de Schweizere der d. 10. Aug. 1792 blev hugget ned i Paris da de forsvarede Kong Ludvig d. 16de af hvem de var hvervede som Garde. Fra Luzern rejste jeg direkte til Strassburg hvor jeg havde faaet Arbejde d. 4. Octbr. Strassburg er en gammel By med snævre uregelmæssige Gader mendet er en stor By og stærk Fæstning. Den største og smukkeste Bygning er som bekendt Domkirken Miinster med det astronomiske Uhr. Domkirken blev paabegyndt Aar 1015 men først fuldført 1439 og endda er kun det nordlige Taarn færdig det er 142 mtr. højt det sydlige naar kun til Platformen. Af Monumenter er Marschal Klebers Statue paa Kleberpladsen og Guttenbergs Statue paa Guttenbergplads. Her findes et stort Bibliothek med 600.000 Bind flere Fabrikker blandt a. en stor Tobaksfabrik og Fabriken for Gaaseleverpostej er jo bekendt. I denne By spiste jeg første Gang Frølaar . Da det var mit Maal at naa Paris maatte jeg tænke paa at lære Fransk. Jeg aftalte med en Lærer ved Kommuneskolen at han skulde komme 2 Gange ugentlig at undervise mig men da han hørte jeg ikke var Tysker og ikke havde lært tysk Grammatik tvivlede han om at han kunde lære mig det franske Sprog. Dog ved at være ihærdig naaede jeg at lære saa meget at jeg kunde gøre mig forstaaelig. Efter et Ophold i Strassburg i ca. 1 Aar forlod jeg denne By d. 17. Marts 1863 ogrejste til Paris. Paa Anbefaling af min Principal i Strassburg fik jeg straks Plads hos en Ven af ham Rue Royal Sct. Honoré. Dog for Uddannelsen i mit Fag var dette ikke den rigtige Plads da jeg næsten ikke bestilte andet end at bringe Uhre som 441955 s. 45
solgtes i Forretningen i Byen passe Taffeluhrene med Optræk o.s.v. Jeg søgte derfor en anden Plads og fik ogsaa en men denne var ikke meget bedre da der kun arbejdedes paa at gøre saa meget som mulig færdigt ligegyldig om det var det største Fuskeri. Endelig naaede jeg ved en dansk Kollegas Hjælp at faa Plads i det verdensberømte Firma Bréguets Atelier. Her arbejdedes ganske modsatdet jeg var vant til her kom det ikke an paa hvilken Tid Arbejdet tog men det maatte udføres til den allerstørste Fuldkommenhed saa her kunde man dygtiggøre sig i Uhrmageri naar man selv havde Lyst. I Bréguets Atelier arbejdede jeg næsten 2 Aar og opnaaede efterhaanden at blive betroet det fineste Arbejde som Uhre med Kalenderværk Minutrepetition og lignende. Min Principal Hr. Bréguet har tilligemed nogle andre en Fabrik for elektriske Apparater ude bag Boulogneskoven hvor jeg arbejdede en kort Tid for at sætte mig ind i Konstruktionen og Virkningen af disse Apparater. Her var jeg ogsaa med til at experimentere med det elektriske Lys som dengang var i sin Vorden. Hr. Bréguet havde talt med mig om jeg vilde modtage en Plads som Bestyrer af et Udsalg af elektriske Apparater i Rio de Janeiro i Brasilien men jeg havde lidt Betænkelighed ved at rejse saa langt bort og til et Sted hvor den gule Feber stadig grasserede og især var slem mod Udlændinge og da en Englænder som ogsaa arbejdede der i Huset tilbød sig fik han Pladsen. Jeg skulde derefter have været sendt til Algier for ligeledes at bestyre en Filial som Huset tænkte paa at etablere der. Da dette imidlertid ikke blev til noget kom jeg heller ikke derover. Efter et Ophold i Paris paa ialt 2 Aar besluttede jeg at gøre Forandring og besøge London for at sætte mig ind i det engelske Uhrmageri. Jeg rejste og var saa heldig at faa Plads straks hos en af de største Uhrmagere . E. Dent Strand 61. Ved mit første Besøg i Huset for at søge Plads kunde jeg kun daarlig gøre mig forstaaelig paa Engelsk og fik ogsaa straks det Svar at der var ingen Plads.I det samme kom Chefens Søn ind og da han kunde tale Fransk beklagede jeg for ham at jeg ikke kunde faa Plads der i Huset hvad jeg gerne ønskede. Da jeg fortalte jeg havde arbejdet hos Bréguet næsten 2 Aar sagde han saa kan De begynde hos mig i Morgen. 451955 s. 46
Hvor megetvil De tjene om Ugen hvortil jeg svarede det maatte han bestemme. Nej sagde han da De ikke er inde i engelske Forhold kanvi jo til en Begyndelse fastsætte 2 St. om Ugen. Kan De tjene mere skal De faa det og kan De ikke tjene dette kan jeg slet ikke bruge Dem . Jeg gik ind paa Forsøget og dette faldt saaledes ud at jeg efter kort Tids Forløb fik et Tillæg af 5 sh. om Ugen og at jeg blev der hele Tiden jeg var i London 2 Aar. Her havde jeg udmærket Lejlighed til at sætte mig ind i det fine engelske Uhrmageri da jeg for det meste var beskæftiget med Søkronometre og fine Lommeuhre. Jeg forlod London i Efteraaret 1867 og rejste først til Paris for at se Verdensudstillingen der. Derfra tilbage til London for at hente mine Sager og tog derfra med Skib til Hamborg og derfra hjem. Jeg havde da opholdt mig i Udlandet uafbrudti lidt over 6 Aar. NOTER Goldbergs galvaniske kæder var omkr. 1850 et almindeligt brugt middel. Lars Jørgensens kæder solgtes til priser fra 1 rdlr. til 2 rdlr. 4 mk. Et eksemplar i museets eje er dannet af vekslende led af kobber og zink samt af et lille blåt glasrør med et ubestemmeligt indhold i alt ca. 107 cm lang. Lars Jørgensens gigtørenringe af hvilke museet ligeledes ejer et eksemplar består af en ring af kobbertråd omviklet med en zinktråd af samme tykkelse. Efter en annonce i Fredericia Avis 4.2.1851 kostede de 2 mk. parret. Svendestykket blev solgt da P. R. Øxenhauge havde nedsat sig som selvstændig mester i Faaborg men senere købt tilbage igen. 1939 blev det skænket til Den gamle By . 3 J. R. Munk var en nevø af L. Jørgensen 1825-1913 . Torticollis drejning af hovedet og bøjning af det til den ene side. 3 Mae Chr. Fr. Bondesen 1813-1883 . 1853 dr. med. 1854 overlæge i æren. 5 Neuhaus ligger tæt ved Ostes udløb i Elbens munding. Himmelpforten er en lille by på vejen mellem Stade og Neuhaus. 7 Rolands-støtterne i de nordtyske byer opfattes som symboler på stadens selvstændighed . Se om dem også Sigurd Erixon Tiirwåchter und Prangerfiguren Folkliv III 44 ff. . Rolandsfiguren i Bremen er fra 1404 og Øxenhauges misforståede forklaring hviler vel på en tilfældig meddelelse. 8 H. W. M. Olbers 1758-1840 . berømt ved opdagelsen af planetoiderne Pallas og Vesta og talrige astronomiske arbejder. 9 Domkirken i Køln blev indviet 1880. 10 Peter Paul Rubens 1577-1640 er født i Siegen ved Køln. 11 Der menes formodentlig Stolzenfels opført 1242 restaureret 1836-45. 12 Gutenbergs statue i Mainz blev rejst 1837. 13 O Beckers attentat på kong Wilhelm I af Preussen skete 14.6.1861. Spillebanken i Baden-Baden blev nedlagt 1872. 461955 s. 47
14 Det første ur i domkirken i Strasbourg blev opstillet 1354. 1574 blev Isak Habrechts ur færdigt og 1842 fuldendte Jean Baptiste Schwilgué sit kunstur. Den høne der omtales er en hane der sammen med andre bevægelige figurer på uret hver middag rejser sig og galer. i Benedictinerabbediet Einsiedeln i Schwyz er et af de berømte valfartsteder i den katholske verden. Om en gammel forbindelse med dette kloster minder endnu en klokke der af F. Uldall henføres til slutningen af 14. århundrede og bærer en samtidig afstøbning af et pilgrimstegn fra valfartsstedet. Klokken har tilhørt dominicanerklostret i Vejle. Afstøbninger af pilgrimstegn fra Einsiedeln findes desuden på klokker i Lomborg Skodborg hrd. Frøslev Stevns hrd. og Præstø F. Uldall Danmarks middelalderlige Kirkeklokker . Firmaet Bréguet blev grundlagt af Abraham-Louis Bréæguet i 1776. L. Cl. F. Bréguet 1804-1883 arbejdede meget med elektriske ure. 471955 s. 48
EN LÆNESTOL FRA DET 19. ÅRHUNDREDES BEGYNDELSE Af CHR. WAAGEPETERSEN i løbet af året 1952 modtog Den gamle By ikke mindre end tre eksemplarer af en type lænestole der for hundrede år siden var almindelige i danske borgerlige hjem men som desuagtet ikke før var repræsenteret i museet. Den første var en gave fra direktør Ludvig Wohlert og har tilhørt generaldirektør I. W. Tegner der en tid havde sit hjem her i Århus. Den anden har tilhørt en af hans omgangskreds her i byen oberstløjtnant Enrico Dalgas og kom til os fra hans datter frøken Mette Marie Dalgas hjem som en gave fra hendes nevø overretssagfører Knud Dalgas Langballe. Den tredie var en gave fra fru Camilla Holst og har tilhørt Andreas Zacho skovrider på Frijsenborg og Boller den stammer muligvis fra hans barndomshjem en gård under Frijsenborg. Det karakteristiske ved denne stoletype er at den har løs ryg- og sædehynde anbragt i et simpelt stel. Dette er altid for største parten udført som drejerarbejde og med ganske få undtagelser af sortlakeret indenlandsk træ uanset om stolen stammer fra et hjem hvor de større møbler var udførte i poleret træ. Museets tre stole er alle sorte og med profileringer der henfører dem til senempirestilen . Stellet består af drejede profilerede forben og firkantede bagudrettede bagben sargen er glat firsidet og ryggen er en let skrånende rektangulær ramme udfyldt med lodretstillede glatte pinde. De vandrette arme er forsynet med en lille fastsømmet polstring og hviler på en profileret pind rummet under dem er udfyldt med glatte pinde. Benene har messingdøller med ruller på Dalgas stol er de fjernede og denne og Zachosstol har foroven på rygrammen en ekstra tværpind. Agterstavene er lige på museets eksemplarer men på visse af de yngre har de en svejfning bagud. På Dalgas stol er polstringen af den ældste form den består af to løse firkantede 481955 s. 49
krølhårshynder og som underlag for den løse sædehynde er der på sargen sømmet et fletværk af gjorde en foranstaltning man ellers aldrig finder på danske stole men nok som bund i senge eller kanapeer . På de to andre stole består sædet af en løs træramme med en polstring på spiralfjedre selvfølgelig som sædvanlig på en gjordebund . Polstringen på fjedre kendes allerede på en sofa fra slutningen af det 18 de århundrede der kommer fra Lundbygaard Hammer hrd. og kammerherreinde Lindencrone anskaffer sig mellem 1790 og 92 til Gjorslev to sofaer med spiralfjedre i ryg og sæde. Da denne form for polstring virkelig kommer i brug til stole omkring midten af det 19 de århundrede så forsvinder lænestolen med de løse hynder til fordel for to andre typer dels nyrokokolænestolen hvor træværket kun danner en smal kant om den påsømmede stopning og dels den helt overpolstrede stol med jernstel. De to træk de løse hynder og det meget simplestel viser vor stoletypes samhør med det 18 de århundredes bergére. Det er den bekvemmeste stol vi på billeder fra den tid træffer enten i jævnt borgerlige interiører eller i de fornemmekredses mere intime rum. Den har også to løse hynder eller puder og et meget simpelt stel altid af drejerarbejde bestående af 4 stokke som ben og agterstave. I disse er forneden indtappet een eller to rammeraf tyndere stokke også sargen og armene kan være trinde pinde mens ryggen består af flade let udadkrummede sprosser indsat som trin i en stige mellem agterstavene. Den kan have etfast polstret sæde og i så fald måske mangle sædehynden men ofte hviler hynden på en bund afflettede gjorde eller et simpelt stråsæde. Den sengeagtige flettede gjordebund er netop et træk der tydeligt knytter bergéren og senempirestolen sammen. Et godt eksempel på typens anvendelse i de mere intime rum er den endnu bevarede møblering af de 28 enkeltværelser man i 1780 indrettede til hoffolkene på Gripsholm. Her finder man i hvert af de 12 rum der er beregnet til hoffets damer een sådan stol. Desuden har værelset to stole uden arme men disse er af den sædvanlige louis-seizeform med oval gennembrudt ryg i kavalerernes værelser findes kun stole af den sidste slags Også herhjemme har denne stol været i brug blandt de få billeder af danske interiører fra det 18 de århundrede har vi Jens Juels selvportræt sammen med sin hustru. De sidder i hans atelier og hun 491955 s. 50
Generaldirektør J. W. Tegners 1835 1909 stol. Det løse sæde polstret medfjedre armenes afsluttende volut har været pålimet og mangler nu det grønne plysbetræk er ikke oprindeligt. Fot. Den gamle By . er anbragt i en stol af denne type. Også ved hoffet har den været i brug Peder Als har i 1771 på to skitser af dronning Caroline Mathilde placeret hende i en bergére og typen findes stadig mellem inventaret på Fredensborg. Blandt det skrammel formodentlig udrangeret hofinventar der på et fotografi fra 1922 opfylder scenen på Christiansborgs hofteater står der også to af disse stole. Tove Clemmensen afbilder i sin bog om møblerne på Clausholm tre eksemplarer og yderligere findes der på slottets pakkamre to stykker der i modsætning til de andre har bevaret hele deres oprindelige udstyr et fast polstret sæde med en løs dunpude og en løs krølhårshynde til ryggen. I apoteker Gotfried Schmidts 501955 s. 51
Stol fra Enrico Dalgas 1828 1894 kontor de to løse hynder erfjernet F og man ser sædets bund meddeflettede gjorde hvorover der er sømmet i et stykke forlærred. Benene har tidligere som på Tegners stol været forsynet med ruller og den har haft betræk af sort ulddamask. Fot. Den gamle By . rige hjem i Horsens var der i 1773 i Daglig Stuen øjensynligt det egentlige opholdsrum foruden et sæt på een lænestol og seks andre É stole betrukket med Ryeslæder samt en Canope også en É Læhn Stoel med grøn Plydses Hynde vurderet til 4 mk. der formodentlig på grund af sin lave pris og løse hynde også er en berh gere. . Bergérens stel er en lidt mere forfinet form af den stoletype bestående af 4 runde stokke med fod- og sæderammer af indtapi pede trinde pinde flettet halmsæde og en stigeagtig ryg af flade si1955 s. 52
sprosser som medeller uden arme stadig er og gennem århundreder har været den mest udbredte simple stol i Middelhavslandene. Derfra har den så bredt sig nordpå vi kan finde den uden arme på et kobberstik af et hollandsk sovekammer fra begyndelsen af det 17 de århundrede. I det 18 de århundrede var den yderst almindelig i svenske borgerlige hjem og der er vist god grund til at antage at den har været ligeså almindelig herhjemme og at det er den type der skjuler sig under benævnelsen Halm Stole hvoraf fire var de eneste stole i stuen hos færgemand Truels Michelsen i Helsingør da hans skifte blev foretaget 10.1.1701. I hvert fald findes der 13 af typen blandt den store samling stole som lejerne af de logeagtige pulpiturer i tidens løb har medbragt fra deres privathjem til Christianskirken på Christianshavn. Den sydlandske stol med stigeryggen må på den anden side stå i forbindelse med en af de stoletyper der ses afbildet som højsæder for Middelalderens værdige personer. Det er den byzantiske armstol denne er i modsætning til den samtidige kassestol udført næsten helt af drejede led og består af 4 lodrette stokke der både danner benene og henholdsvis armstøtter og agterstave. I disse er de vandrette led så tappet ind siderne og ryggen er udfyldt enten med et tæt netværk af pinde eller af arkader med drejede balustre. Typen kan findes på et relief fra ca. 1150 i domkirken i Chartres og på de romanske jyske granitkirkers portaler selve stolen er bevaret i svenskekirker hvorfra de i W. Karlson Sveriges medeltida mbelkunst fig. 21-23 og 25 afbildede eksemplarer stammer. Som så mange andre møbeltyper har den levet videre i den folkelige møbelkunst i Sverrig og Danmark men disse stole har i modsætning til deres sydlandske slægtninge drejede lodrette pinde i ryggen og de svenske har i reglen træsæder. Netop på grund af de mange drejede led er de her behandlede stole typiske for fortidens stolemagerarbejde. Disse håndværkere var ikke som man ud fra moderne forhold kunne formode en underafdeling af snedkerne men de hørte sammen med drejerne. I København var de medlemmer af drejerlauget fra dette oprettedes i 1651 indtil de i 1742 udskilte sig som et selvstændigt laug. Ved den lejlighed blev det stolemagernetilladt at holde drejerværksted til eget brug mens alle de andre laug af træarbejdere skulle 521955 s. 53
lade deres drejerarbejde udføre af drejerlaugets medlemmer. Svendestykket var for en stolemager i København 1830 en Taffelstoel eller Lænestoel med dreiede eller sveifede Fødder og det ville være fristende at opfatte lænestolen som værende af den her omhandlede senempiretype. NOTER Tove Clemmensen Danske interiørtegninger fra rococo til klunketid se billederne s. 38 49 51 56 og 59. Samme Møbler paa Clausholm osv. fig. 110. Mundtlig opgivelse af frøken Dalgas. Et eksemplar i fuld mahogni med meget tidlige profileringer tilhører sekretær cand. jur. Torben Holck Colding København det er købt på auktion ssts. Den under 3. nævnte stol har bund af samme type. Tilhørende Nationalmuseet. Afskrift af inventarlister fra ca. 1787 til ca. 1792 i Den gamle By . F. eks. annonce i Berlingske Tidendes Tillæg 8.4.1847 fra J. Gjessings Meubel - og Speilhandel Adelgade Nr. 296 Oplag af... de nu brugelige JernDivaner og Selskabsstole helt udpolstrede med Fjedre og Krølhaar . Kavaljersflygelen på Gripsholm Stockholm 1938 s. 53 ff. billederne s. 38 106 og 117. Tilhørende Statens Museum for Kunst. 19 Christian Elling Hofkronik s. 60 pl. 6 og 7. 1 Møbler paa Clausholm.s. 51. ze Fo rugby Theatermuseet ved Christiansborg gennem 25 Aar. Kbh. 1947 s. 6. 13 Møbler paa Clausholm s. 50 ff. 4 Skiftebrev i Den gamle By . 15 Sigurd Erixon Folkelig retur i svenska bygder s. 116 ff. J. de Brunes Emblemata of Zinne-Werrk. Gengivet i Troels Lund Daglig Liv i Norden udg. 1929 IV s. 71. 17 Folklig møbelkultur s. 117. 18 Skifteprotokol for Helsingør Landsarkivet Kbh. De 13 stole er af samme sort men af 9 forskellige typer af 1 type findes 3 ekspl. af 2 typer 2 ekspl. og af 6 typer er der kun 1 ekspl. De oprindelig sivflettede sæder er nu betrukne med voksdug. Der findes iøvrigt så mange forskelligartede stole i kirken at de kun kan tænkes medbragte af stolestadernes lejere. Jyf. en bemærkning i kammerherreinde Lindencrones ovennævnte 50bøg ved 4 ældre stole med gyldenlæder Disse staae i Hellig Geistes Kirke . 20 International Møbelhaandbog. Kbh. 1945 I s. 37. 3 M. Mackeprang Jydske Granitportaler fig. 40 105 113 141 142 og 174. 2 Folklig m6belkultur s. 116 og Axel Steensberg Danske Bondemøbler fig. 119 120 og 122. Denne stoletype kaldtes iøvrigt i Delsbo i det 18 de årh. for Hyenstolar d.v.s. hyndestole fordi de var beregnet til en løs sædehynde ligesom bergéren. Se Fataburen 1941 Elisabeth Strémberg Måbleringen av Delsbogården s. 158-159. L. Just-Nielsen Drejerlauget i Kjøbenhavn s. 33 f. og 44 f. Magazin for Kunstnere og Haandværkere II Række I s. 46. fS a x oe 531955 s. 54
HÅNDVÆRKERLAVENE I SKANDERBORG Af HELGE SØGAARD Scodeikers hørte i fortiden og hører stadig til blandt de mindre byer. Ved folketællingen 1769 havde den blot 514 indbyggere og resten af århundredet bragte ikke nogen forøgelse idet folketallet 1801 blev opgjort til 488. Derimod gav den første halvdel af det 19. århundrede en betydelig vækst og 1850 levede der 1042 mennesker i byen. Skanderborg manglede som indlandsby den havn der for de fleste jyske købstæder betød handel og omsætning og den lå så nær ved Århus og Horsens at den ikke kunne få noget større opland. Dens værdighed som købstad var også i lang tid vaklende og først i 1760 fik den en byfoged. Håndværket svarede i omfang til byens beskedne størrelse. I de bekendte indberetninger fra 1735 meddelte amtsforvalteren Hans Justesen at der fandtes en privilegeret farver 6 skrædere 15 skomagere 5 snedkere 4 murermestre 1 grovsmed og 1 kleinsmed 3 feldberedere 2 vævere 1 bødker 1 glarmester 1 knapmager 1 bager 1 barber og 1 sadelmager. Det var ikke mange og repræsentationen af de enkelte fag skiftede meget i tidens løb. Når den enlige mester i et fag dødeeller flyttede bort kunne det vare længe inden en anden kom i hans sted og det nævnes således 1833 at byen først for nylig havde fået en glarmester. I virkeligheden var håndværkerstanden i det 18. århundrede alt for talrig for en købstad der ikke var større end en stationsby i vore dage men en forklaring gives af stiftamtmand Eiler Holcks erklæring i 1735 hvori det hedder at adskillige håndværkere var flyttet til byen for at undgå besværlighederne med at komme i et lav. Det er muligt at dette er den rigtige årsag men håndværkerne selv vurderede i øvrigt lavene højt og de stod i deres højeste blomstring i det 18. århundrede 541955 s. 55
hvis man skal dømmeud fra deres antal. Selv i en så lille by som Skanderborg blev der oprettet lav for de to erhverv der talte de fleste udøvere. Skomagerne fik deres ved kongelig bevilling af 26. oktbr. 1750 og 18. oktbr. 1751 opnåede skræderne den samme begunstigelse. Ingen af de to lav nåede imidlertid at blive store og i 1853 talte de blot følgende medlemmer. Mestre Svende Drenge Frimestre Skomagere 14 9 5 1 Skrædere 7 3 4 2 0 I Horsens talte skomagerne på samme tid 154 udøvere af hvilke 71 var mestre og skræderne 70 med 40 mestre medens de tilsvarende tal for Århus var 197 skomagere med 90 mestre og 99 skrædere med 50 mestre. Det er således ikke rigtigt som det er foreslået at der kun har været eet Lav i Skanderborg. Modsætningen mellem mestre i lav og mestre udenfor bestod så længe lavene eksisterede. Så sent som 1856 søgte en skomagermester Petersen fra Thisted at blive medlem af lavet i Skanderborg men blev afvist med den begrundelse at prøven i Thisted hvor der ikke var noget skomagerlav ikke svarede til mesterstykket i . Skanderborg. Ansøgeren kunne efter autoriteternes bestemmelse kun optages hvis han aflagde den større prøve der blev krævet af lavsmestre hvad han åbenbart ikke har haft mod til da han ikke findes mellem lavets mestre. Få år efter bortfaldt denne forskel mellem de to mestergrader ved næringslovens ikrafttræden. Hovedkilden til vor viden om skomagerlavet er nu dets protokol der findes i landsarkivet i Viborg. Den er autoriseret 4. dec. 1750 og har indførsler lige til foråret 1872 da den sidste meddelelse om en svendeprøve blev indført men lavet har sikkert efterladt sig flere papirer der ikke mere findes. Den bevarede protokol omtaler en Contra Protokol der efter den forbindelse hvori ordet forekommer må have været brugt til at indføre kopier af lærekontrakter i. Tabet af alle disse aktstykker er beklageligt da det som følge heraf ikke er muligt at gå i enkeltheder ved beskrivelsen af lavets historie. 551955 s. 56
Det konstituerende møde blev afholdt 29. dec. 1750 underforsæde af amtsforvalter Hans Justesen der fungerede som byfoged og det kongelige privilegium blev fremlagt efter hvilket skomagerne 26. oktbr. havde fået ret til at oprette et lav i overensstemmelse med den almindelige artikler for skomagerne af 4. nov. 1682. Der blev straks indskrevet 13 mestre i lavet og samtidig vedtog man at indtægterne som tilkom oldermanden og væsentlig bestod af afgifter for indtegning som læredreng og udskrivning som svend samt omkostningerne ved optagelsen i lavet som mester indtil videre skulle tilfalde lavet til dækning af udgifterne ved dets oprettelse. Denne ordning blev afløst af andre i tidens løb og sluttelig bestemte man 1856 at oldermanden efter forordningen skulle have 17 mk. 4 sk.for et lærebrev af hvilket beløb han skulle svare 1 mk.til hver af bisidderne. Man har næppe overholdt lavsartiklerne efter deres fulde ordlyd. Da en mester trak sig tilbage i en lavssamling 14. april 1751 kom hans søn ind i lavet uden at aflægge mesterprøve som udtrykkeligt var krævet. Derimod var man tilsyneladende omhyggelig med indskrivningen af læredrenge og udskrivningen af svende og måske har ønsket om at skaffe arbejdskraft været et medvirkende motiv ved lavets oprettelse. Det betød meget for svendene at de gennem deres lærebreve kunne dokumentere at de havde lært i et lav da de så kunne få arbejde i lavene i andre byer. Før skomagerne blev organiseret i Skanderborg har man hjulpet sig på den måde at læredrengene blev indskrevet i lavene i andre byer. Om Jens Abrahamsen der blev svend fra Skanderborg 14. april 1751 hedder det således at han havde været indskrevet i lavet i Haderslev og Jørgen Jensen Balle som blev svend 1. oktbr. 1754 havde været indskrevet i lavet i Vejle. Man træffer derimod ikke læredrenge der har været indskrevet i lavet i Århus skønt det skulle synes rimeligt at man havde valgt den nærmeste by hvor faget var organiseret. Dette forhold træffes imidlertid også andre steder. Skomagerne i Varde søgte således optagelse i lavet i Kolding selv om Ribe lå nærmere. Muligvis har man undgået nabobyen for at det ikke skulle se ud som om man var den underordnet. Foruden den lokalhistoriske værdi der knytter sig til Skanderborg Skomagerlav har dets skæbne også en videre interesse. Ved 561955 s. 57
små lav som det her skildrede rejser der sig det spørgsmål om privilegiet i væsentlig grad har ændret fagets lokale karakter og om det har medført at håndværkerne trådte i mere udstrakt forbindelse med deres fagfæller i Danmark og udlandet. Det er for Skanderborgs vedkommende ganske ejendommeligt at antallet af mestre ikke har ændret sig synderligt fra 1735 til lavstidens ophør som det fremgår af de allerede anførte tal skønt byens befolkning steg meget i den mellemliggende tid. De mange mestre har ikke blot haft byens egne folk som kunder men har også måttet søge deres næring på landet skønt skomagerne efter gammel skik der blev stadfæstet i Danske Lov havde ret til at bo her og forsyne befolkningen med den nødvendigste fodbeklædning. Tilgangentil lavet ses af følgende tabel. 1751- 1761- 1771- 1781- 1791- 1801- 1811- 1760 1770. 1780 1790 1800-1810. 1820 Mestre 5 7 0 4 7 4 8 Udlærte 135 1010. 41 4 4 7 1821- 1831- 1841- 1851- 1861 1751- 1830 1840 1850 1860 1861 Mestre 5 9 80 0 72 Udlærte 10 8 19 IE 3 111 Som det synes at have været tilfældet overalt var mani årene lige før stavnsbåndets ophør nede på en ganske ringe fornyelse. Fra 1821 kan der gives følgende tabel over mestrenes hjemsteder. For tiden før dette år kan et lignende billede ikke fremskaffes men forholdene har næppe været meget forskellige fra de senere. Det fremgår bl. a. af at man kan opstille hele stamtavler hvor søn efterfølger fader i faget som det nedenfor vises. Tilsvarende forhold kendes også fra andre steder. I Skanderborg er det ganske almindeligt at sønnen tager faderens erhverv op inden for skomagerfaget og der kunne opstå hele slægter som var nøje knyttet både til faget og stedet. Denne skik måtte begunstige en afsondrethed der næppe har været til gavn for professionen. 571955 s. 58
Hjemsted for mestre 1821 1860 1821- 1831- 1841- 1851- 1821- 1830 1840 1850 1860 1860 Skanderborg 4 10 Z Andre provinsbyer 4 1 10 København 0 i 1 Sønderjylland 1 0 1 Ukendtsted 0 1 Z Ialt 9 Fynbo-slægten. Søren Fynbo. Mester ved lavets oprettelse 29.12.1750. Poul Sørensen Fynbo. Mester 14.4.1751. oem semme renee mm Ole Poulsen Fynbo. Svend 27.12.1777 mester 8.4.1785. Poul Olesen Fynbo. Søren Olesen Fynbo. Svend 24.6.1811. Svend 27.12.1816 mester 6.7.1821. Mads Mikkelsens slægt. Mads Mikkelsen. Mester ved lavets oprettelse 29.12.1750. Sf dD DDD Arn Mikkel Madsen. Niels Madsen. Svend 1763 Svend 1763 mester 23.6.1770. mester 23.6.1770. sm Am Niels Mikkelsen. Svend 30.10.1796 mester 28.8.1801. I overensstemmelse med lavets noget indelukkede præg synes udvandringen til andre byer ikke at have været stor. Om forbindelsen mellem skomagerne i Skanderborg og i Århus foreligger et materiale i protokollerne for den sidste bys skomagerlav. Af disse fremgår det at kun to skomagermestre fra Skanderborg satte deres børn i lære i Århus. Den ene var Rasmus Petersen Tinning svend i 581955 s. 59
Skanderborg 1812 mester 1819 hvis søn Peter Chr. Tinning f. 1816 kom i lære i Århus 1831 hvor han blev svend 1837 og mester 1845. Den anden mestersøn fra Skanderborg var Peter Nissen Barsø Petersen der blev sat i lære i Århus 1841 og blev svend 1846. Endelig kan det nævnes at Søren Johansen der var blevet svend i Skanderborg 1848 nedsatte sig som mester i Århus 1853. Nogen betydelig forbindelse mellem skomagerne i de to byer har der således ikke været og fra Århus var der blot 1 mester der nedsatte sig i Skanderborg Valentin Heideman Frandsen der 1836 var blevet svend i Århus hvor han åbnede et værksted som mester 1845 men senere flyttede til Skanderborg hvor han slog sig ned 1854. Kun 1 mester i Skanderborg har benyttet sig af den adgang til at tage mesterprøven i hovedstaden og derefter nedsætte sig i en provinsby som lovgivningen i forrige århundrede åbnede. 1 mester stammede fra Horsens 3 fra Kalundborg. Der har således ikke været den livlige tilstrømning andetstedsfra til skomagerfaget som det træffesi større byer og uanset privilegiet var erhvervet meget præget af sit hjemsted. Om svendene foreligger der kun få oplysninger men det synes at fremgå af dem at de ligeledes i det store og hele stammede fra byen eller dens nærmeste omegn. Et lille pust fra den store verden har faget dog fået. Skanderborg lå på en hovedvej og en stor del af de vandrende svende der drog op og ned gennem Jylland har passeret byen. Efter Århus Skomagerlavs protokol over vandrende svende 1823-60 kom i 1826 40 af svendene fra Skanderborg på deres vandring og i 1827 96 svende. Disse tal viser kun den nordgående strøm og hertil må lægges alle de andre som gik sydpå gennem Skanderborg så tallet har vel været dobbelt så stort. Det lader sig ikke udmåle hvor stor betydning påvirkningen fra de farende svende har haft. Skomagerne i Skanderborg har betalt den obligate understøttelse til dem og de har bragt bud fra den store verden til den lille by men deres indflydelse fagligt eller personligt kan ikke udlæses af kilderne. Muligvis har de vakt udlængsel hos mange af de unge muligvis har man rystet på hovedet over dem hvis synspunkter næppe altid har været i overensstemmelse med den målestok man havde indrettetsig efter i den lille by. Selve lavets oprettelse og tilværelse gennem årene viser dog at 591955 s. 60
Skanderborg skomagersvendes velkomst fra 1751. man ville være et led af fagets vidtspændende organisation og svendene har ligeledes haft deres lav hvori de udlærte blev optaget med tildrikning af velkomsten. Den gemmes nu i Den gamle By og svareri sin ydre form til talrige andre fra lav uden for hovedstaden . Den er udført af engelsk tin som det utydelige kandestøberstempel i bunden fortæller det den runde fod hviler på tre løver hver med en kuglei forpoterne og på kummen der er stærkt buget forneden har svendene ladet gravere i versalier Denne velkomme til hører skvmagr svennerne til i Skander borg. Oldermanden Christen Palle sen. IAS HISF LLSAT DISB NCSF SHS CRS PSS. Nederst står Jøstvs judex 1751 på låget Genade. Initialgrupperne hentyder til de daværende svende i lavet men kun det første kan nogenlunde sikkert tydes og henføres til den allerede omtalte 601955 s. 61
Jens Abrahamsen der netop blev svend 1751 om de øvrige 7 findes der ikke oplysninger. Gådefulde er ordene justus judex den retfærdige dommer hvis ikke man vil antage at de er taget fra pengestykkerne fra den dårlige udmøntning Christian IV foretog i årene 1644-47 der bar indskriften Herren er den retfærdige dommer dels på hebraisk dels på latin. Uanset deres ringe sølvindhold var de i omløb i lang tid men det kan kun blive en gætning at deres tekst skulle danne forbilledet for velkomstens. Øverst afsluttes låget af en enbenet figur i romersk krigerdragt. Uanset kostumet skal den forestille fagets symbol skomageren Hans von Sagen der i et slag mod de hedenske litauere i 14. århundrede kæmpede så tappert at kejseren gav skomagernerettil at føre rigets dobbeltørn som mærke. Således beretter i hvert fald den lidet troværdige tradition. Der er spor af at figuren har holdt en fane el. lign. i sin højre hånd. Hele velkomsten måler næsten 50 cm i højde. Både lågets kant og to fremstående lister på velkomsten er forsynet med gennemboringertil at anbringe de udlærtes skilte i. Det var en fast regel at de unge svende ved optagelsen i lavet skulle skænkeetlille skilt af sølv med deres navn eller forbogstaver og fagets emblemer. Fra Skanderborg Skomagerlav er kun eet bevaret. Det har i mange år været ejet af Den gamle By og er udført til den foran nævnte Rasmus Pedersen Tinning der blev svend 30. marts 1812. Skiltet er nu anbragt på velkomsten fra hvilken det så længe har været borte. To skafferstokke er ligeledes bevaret og gemmes nu i Skanderborg Museum. Det første svendestykke som omtales blev udført 1754 af mestersønnen Bertel Sørensen Haes. I den følgende tid træffes engang imellem en dreng der afsluttede sin læretid med et svendestykke men først 2. oktbr. 1824 begyndte de regelmæssige prøver efter at en forordning allerede 1815 havde foreskrevet dem. Ved næringsloven af 1857 blev Skanderborg Skomagerlav som alle andre ophævet med udgangen af 1861 og i den sidste periode af lavets tilværelse sker der mange udmeldelser af det. Allerede 1855 udtrådte Anthon Jacobsen der var blevet mester 1842 det følgende år trak enken efter Anders Baes mester 1835 sig tilbage og 1861 udtrådte Peter Johansen mester 1825 og Peder 611955 s. 62
Rasmus Pedersen Tinnings skilt fra 1812. Uden mestermærke men muligvis udført i Skanderborg Molbech mester 1860 . Den sidste undskyldte sig med at næringslovens 25 gav ethvert medlem af et lav rettil at udtræde når han ville men tildragelser af denne slags kendes ikke fra lavets tidlige historie uden i et enkelt tilfælde i 1829 da enken efter Hans Madsen mester 1796 frasagde sig sine lavsrettigheder. Udmeldelserne i tiden omkring næringslovens udstedelse tyder snarest på at der inden for lavet har været en gruppe der anså denne form for organisation for uheldig men det må fremhæves at der har væretetstørre parti som ønskede lavet bevaret. Det vedligeholdt det efter den formelle ophævelse og afholdt stadig svendeprøver. Den sidste blev aflagt af H. P. Chr. Bruun i 1872 og godkendt af øvrigheden ganske som om næringsloven ikke var udkommet. I denne fastholden af lavsvæsenets gamle former findes det sidste spor af den tradition der var blevet grundlagt ved lavets oprettelse og udviklet i tidens løb. Den sidste oldermand hed Jens Bruun mester 1843 og han er vist vedblevet med at fungere uden nyt valg. Efterhånden blev tiden dog modentil en ændring og i 1876 oprettedes Skanderborg Skomagermestres Forening med 13 mestre. Den bevarede i sine love mange minder fra lavstiden og pålagde f. eks. hver mester at lade læredrengene aflægge svendeprøve og gennem denne forening blev skomagerne i Skanderborg medlemmer af den jyske centralforening . 621955 s. 63
Medens skomagerlavet i Skanderborg var ganske anseligt efter byens størrelse var skræderlavet ret ubetydeligt. Privilegiet blev udstedt 18. oktbr. 1751 men først 17. jan. det følgende år blev det første møde afholdt i hvilket mestrene Niels Baes Søren Jensen Linaa Niels Andersen Christopher Rasmussen og Bringel Arvidsen blev indtegnet som medlemmer. Lavet kunne således ved sin begyndelse kun opvise 5 mestre ikke engang det halve af det antal der var samlet i skomagerlavet og det nåede aldrig at blive meget større. Lavets oprettelse synes ikke at være foregået uden visse vanskeligheder . 1. nov. 1751 udstedte de 4 første mestre et gældsbrev på 40 rdlr. til skoleholderen i Skanderup skole Jens Sørensen Stilling. Beløbet er formodentlig gået til dækning af udgifterne ved lavets oprettelse og først 1756 blev lånet betalt. Lavet har efterladt sig et ret fyldigt arkiv. Foruden den egentlige lavsprotokol findes en Contra-Protokol med kopier af lærekontrakter og desuden er nogle aktstykker bevaret deriblandt det originale privilegium. Alle disse papirer danner grundlaget for skildringen af lavets historie. I det første møde vedtog man at der skulle betales 5 mk. ved en læredrengs indskrivning og det sammebeløb skulle erlægges når læretiden var endt. Af disse 5 mk. skulle oldermanden have de 2 medens resten tilfaldt laden. En mester der trådte ind i lavet og ægtede en mesters enke eller datter skulle kun svare den samme afgift som var bestemt i de københavnske skræderes artikler af 13. nov. 1700 d.v.s. han skulle kun betale 2 lod sølv til Lavshuset medens andre måtte udrede 20 rdlr. Skræderne i Skanderborg har formentlig ganske mod loven anvendt det københavnske lavs artikler som subsidiær ret for på denne måde at kunne overholde den ældgamle skik at de der påtog sig at forsørge en mesters enke eller datter nød en begunstigelse og i øvrigt søgte man mod regeringens ønsker at vanskeliggøre tilgangen. Denne manøvre er gået ubemærket hen ogprivilegiet blev bekræftet ved Christian 7.s tronbestigelse . Afgifterne ændrede sig en smule i tidens løb og ved stiftsamtets skrivelse af 11. aug. 1823 blev det bestemt at der ved aflæggelsen af mesterprøven skulle betales 4 rbdilr. sølv i værkstedsleje Ja rbdlr. til politibetjenten 8 rbdir. til lavskassen og 1 rbdlr. til lavets fattige i alt 13 rbdlr. sølv. Samtidig blev det fastsat at 631955 s. 64
oldermanden ved indskrivning af en læredreng skulle have 4 mk. sølv og ved udskrivningen skulle betales 8 mk. sølv til fordeling mellem oldermand og bisiddere og skriveren skulle have 4 mk. sølv for lærebrevet. Tilsvarende afgifter gjaldt for skomagerne. Tilgangen af mestre fremgår af nedenstående tabel i hvilken mestrene ved lavetsstiftelse ikke er medtaget. Tilgangen til Skanderborg Skræderlav. Af disse mestre var kun 1 fra udlandet Chr. M. M. Kørtgen fra Halberstadt der blev optaget i lavet 1794 2 nævnes som udlærtei Århus 1 havde tidligere været mester i sammeby 1 havde drevet håndværket i Grenå og 1 i Slagelse. Af de øvrige var adskillige enten født i Skanderborg eller udlært her. Desværre er det ikke muligt at opstille lignende tal for de udlærte da en sammenligning mellem hovedprotokollen og Contra-Protokollen viser at begge har store lakuner. Den sidste opregner 57 læredrenge hvis uddannelsestid er af vekslende længde.5 år synes at have været det almindeligste men en enkelt gang opregnes8 år. Som det også kendes fra andre byer betaltes der undertiden lærepenge. Det første eksempel er fra 1754 da en korporal der sikkert ikke har siddet for godt i det giver 10 sldlr. for at sønnen kan lære håndværket og en anden må give 10 rdlr. Skikken træffes sidste gang 1842 da lærepengene beløb sig til 40 rbdlr. Enkelte gange nævnesdet at mesterskal give en svendeklædning ved læretidens ophør. Den bestemmesi en kontrakt som bestående af kjole vest benklæder støvler og hat i en anden vurderes den til 25 rbdlr. 1829 omtales det første svendestykke men allerede 1826 blev en mand antaget som svend af lavet uden prøve fordi han ville bo uden for Skanderborg men han måtte forpligte sig til at gøre svendestykke hvis han ville arbejde hos en mester i byen. 641955 s. 65
Hos skræderne var der mellem læredrengene og svendene indskudt et mellemled lønnedrengene eller lønburscherne. Efter endt læretid blev den unge lønbursch og efter nogle års forløb blev han opsat for svend som det hed. Kun mestersønner avancerede direkte fra læredreng til svend. Eksempelvis kan nævnes at Jens Christiansen født i Linå kom i lære i Skanderborg sct. hansdag 1759 blev lønbursch 26. juni 1764 og svend 13. juli 1767. Peter Mathiesen Kattrup der var blevet lønbursch i Horsens 1773 blev 1776 svend i Skanderborg. Den sidste lønbursch nævnes 1801 og der er senere ingen forskel mellem uddannelsen hos skræderne og i andre fag. Lavets signet af messing er bevaret i Skanderborg Museum og bærer årstallet 1751 foruden et skjold med en åben saks. I omskriftens bort findes det holstenske nældeblad hvis anbringelse på et signet fra en dansk by er vanskelig at forklare. Det findes også på Horsens Drejerlavs signet fra samme år der formentlig er udført af den samme gravør og anvendelsen af det fremmede mærke kan skyldes et indfald af ham. Nældebladet på de to signeter er en illustration til Espens replik i Jean de France Jeg er fød over ti Mile sønden for Randers hvor vi ere anseete som Lemmer af det hellige Romerske Rige saa jeg er heller Romansk end Dansk .. . Lettere at forklare er anbringelsen af det tysk-romerske riges dobbeltørn på Skanderborg Skomagerlavs signet. Lavet har sammen med talrige andre danske skomagerlav optaget dette mærke efter tysk mønster med Hans von Sagens legendariske dåd som ydre begrundelse . Også skomagernessignet ejes af Skanderborg Museum. Om skræderlavets øvrige sager kan kun meddeles at det nævnes at et malet og forgyldt lavsskilt blev leveret 1846 og at laden blev repareret 1849 ligesom det af en udateret regning der formentlig stammer fra omtrent samme tid fremgår at lavet også har ejet to skafferstokke. Selv om derikkeer store ting at bemærke om skræderlavet har dets medlemmer dog vurderet det højt og et vidnesbyrd herom er jubilæet ved 100 års-dagen der fejredes hos oldermanden N. . Jensen . Til højtideligheden hørte et transparent der efter endt benyttelse blev henlagt i laden. Da lavet måtte ophørei sin gamle form var der heller ikke tale om at standse det men man vedtog at føre 651955 s. 66
det videre som sygekasse. Den blev ganske vist ophævet det følgende år men det blev fremhævet at lavet vedblivende skulle bestå. Skanderborg har kun haft de to her omtalte lav og mange vil måske mene at det har været to for mange. Nogen større betydning for næringslivet fik de ikke og intet af fagene opnåede den store blomstring men forholdene i den lille købstad var i hele lavstiden ugunstige for håndværket og i stedet for at pege på det negative er det mere retfærdigt at fremhæve den gavn lavene bragte ved at give håndværket selvbevidsthed. I datidens stænderstat fik håndværket gennem lavsordningen en anerkendt stilling ved siden af de andre klasser. Det må ikke glemmes at lavene ikke blot omfattede mestrene men alle fagets udøvere og selv denfattigste læredreng blev gennem lavsvæsenet en privilegeret person med mulighed for at arbejde sig opad selv om håndværkernes rettigheder sammenlignet med andres var meget beskedne. NOTER t I R Hibertz Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus III Kbh. Ea Karl Hansen Beskrivelse over Skanderborg Bye og Slot Kbh. 1833-12 Indberetninger fra amtmændene om købstædernes lav 1853 indenrigsministeriet 1. dept. Rigsarkivet. 3 Sigvard Skov i Danmark før og nu. Østjylland Kbh. 1953 331. 4 Leif Ljungberg En hantverkaredynasti i det gamla Malm. Malm6 Fornminnesførenings årsskrift 1939 82 ff. Det norske håndverks historie II. 236-38. 3 Meddelelserne om lavet efter 1872 ervelvilligt stillet til rådighed af afdøde overretssagfører Chr. Holtert Skanderborg. 3 Om de to lavssegl se nærmere P. B. Grandjean Danske Haandværkerlavs Segl Kbh. 1950. 661955 s. 67
Birgitte Steensens kisteplade. EN KISTEPLADE FRA MARIBO Af HELGE SØGAARD I redegørelsen for virksomheden af Nationalmuseets anden Afdeling fra 1908 fortælles der om en kisteplade fra Blenstrup kirke i Hellum herred i Himmerland der stammer fra den bekendte Jørgen Seefeld som døde 1662 og hvis personlighed stadig erindres for den glødende interesse for bøger som besjælede ham. Dette minde om en rigsråd og en af sin tids betydeligste mennesker havde senere fået en anden anvendelse og var blevet omdannettil et sold. Om en lignende vandring fra kirken til køkkenet kan der berettes nedenfor. I 1930 modtog Den gamle By som gave et rivejern som ved den første undersøgelse straks viste sig at være tildannet af en kisteplade af messing. Ændringen har ikke været skånsom mod det oprindelige udseende pladen er stærkt beskåret og indskriften molesteret ved de mange huller der ganske vist er søgt udbedrede og den er nu knækketi to stykker som det fremgår af billedet hvoraf det også ses at resterne nu er monteret på et stykke messing. Indskriften kan gengives på følgende måde. 671955 s. 68
HER LIGGER BEGRAVIT ER lig OC WÆLB. IOMFRV IOMFRV BIRGITE S theensen SOM VAAR FØD PAA GRIMSTED GAARDDEN 30. maj 1636. HINDIS FADER VAAR ERLIG OC WELB. MA nd ChriSTOPHER STHEENSEN TIL GRIMSTEDGAARD hindis MOEDER ERLIG OC WELB. FRVE FRV BIRGIT te MorMAND TIL ADSTRUP OC KALDEDE VOR HERREHI nde paa GRIMSTED GAARD DEN 8 OCDOBR ANNO 1638. Gvd give HINDE MED ALLE TROE CHRISTNEEN G lædelig opstandelse. Bogstaverne er delvis sammenskrevne og udført på den måde at man først har ridset linierne op og derpå slået tegnene ind med en lille punsel der for hvert slag har efterladt et kredsformet mærke og arbejdet er ikke nøjagtigt udført så det er vanskeligt at skelne mellem C og G. De enkelt ord er adskilt ved grupper på fire små punkter frembragt med en anden punsel end den der har været benyttet til de enkelte bogstaver og tal. Indskriften på de forsvundne dele af kistepladen er givet med de forbehold en supplering altid indebærer. Pladen er i øvrigt kun tarveligt udført og har selv i sin uskadte stand næppe været nogen prydelse for den lille kiste. Birgitte Steensen blev begravet i Maribo kirke. Hendes fader Christopher Steensen ejede Grimstedgård i Sandby sogn Lålands nørre herred nu Frederiksdal og fik flere børn også efter Birgittes fødsel. Han døde 1657 og oplevede således ikke at svenskerne plyndrede hans gård. Det vides ikke hvorledes kistepladen er kommet fra kirken men heller ikke om Jørgen Seefelds kisteplade er det lykkedes at fremskaffe oplysninger der kan fortælle om dens skæbne før den blev omdannettil et dørslag der brugtes til rensning af lysetælle. Birgitte Steensen er formodentlig blevet begravet i familiens kapeli birgittinerkirken i Maribo hvor ifølge Resen en jomfru Birgitte Stenoe s kiste skal have stået. Hendes dødsår angives til 1636. Uanset det afvigende navn og årstal er der vist tale om sammeperson . Kapellet blev nedrevet 1812 og dengang har kistepladen vel begyndt sin vandring ude i verden til den sluttelig endte i Den gamle By . 681955 s. 69
Vedel Simonsen har skrevet en afhandling om den skæbne historiens håndskrevne kilder er blevet udsat for. Det er en trist beretning om ødelæggelse og forsvinden ved ildsvåde krig og menneskenes uforstand og ligegyldighed men det samme kunne fortælles om de minder fra fortiden som museerne søger at samle. Det er et tilfælde at den her omtalte kisteplade ikkeer gået til grunde og det må beklages at dens beskæring ved omdannelsen til rivejern har ødelagt dele af indskriften helt bortset fra at en kisteplade fra Christian IVstid i sig selv har værdi som enkilde til forståelse af denne periodes begravelsesskikke og derfor burde bevares. Et pottemål der 1782 er fremstillet i Aalborg af en kisteplade kan ikke heltsidestilles med de to her omtalte køkkenredskaber da det kan have tilhørt en øltapper en brændevinsbrænder eller andre. Som vidnesbyrd om menneskenes ligegyldighed over for gravfreden er det dog lige så godt et eksempel. Også for fortiden gælder den gamle sandhed at de døde rider hurtigt og at de snart glemmes over for livets mangeartede krav. LITTERATUR M. Mackeprang Jørgens Seefeldts Kisteplade. Personalh. Tidsskr. 7 III 56-57. Danmarks Adelsaarbog 1920 498-507. C C. Hangner Maribo Historie I 1937 117. L. S. Vedel Simonsen Udsigt over Natjonalhistoriens ældste og mærkeligste Perioder. 1 I. 1813. Peter Riismøller Justering i Aalborg. Danske Museer I 65-72. 691955 s. 70
EN APØTEKERKRUKKE FRA GUDUMLUND Af HELGE SØGAARD I sit skrift om Gammelt dansk Apoteksinventar gjorde apoteker Dannesboe Andersen opmærksom på en saftkande af fajance der ved sin signatur kunne henføres til fabrikken på Gudumlund. Dennelille nordjyske virksomhed der kun var i gang i tiden 1804.20 havde sin bedste periode under krigen med England 1807-14 da de usædvanlige forhold gav god afsætning men det lykkedes aldrig at hæve varerne til en høj kvalitet og fabrikkens største betydning har sikkert ligget i forsyningen af det lokale marked på halvøen. Saftkanden stammer fra Grenaa apotek og viser at produktionen også har fundet afsætning inden for farmaciens snævre verden som ellers var meget kritisk. I Den gamle By gemmes en anden saftkande af sammeslags fra Grenaa apotek og tre andre fra Hjørring apotek samt en femte af ukendt oprindelse så Gudumlund -fabrikkens leverancer til apotekerne har været større end man umiddelbart skulle formode. De her omtalte saftkander søger at efterligne den gule engelske fajance og følger hermed tidens mode men ved siden af denne type har fabrikken også tilvirket en anden af cylindrisk form med en ganskelille fodring og en indknibning under mundingen beregnet til en overbinding med papir. Glasuren er en almindelig meget tynd hvid tinglasur og signaturen er malet i kobolt i et ovalt felt. Dens blege farve viser tydeligt at der skulle spares på det dyre råstof der ikke stod til rådighed i tilstrækkeligt omfang under krigen med England. Tostørrelser er repræsenteret i Den gamle By . Den afbildede har en højde på 15 cm og en bunddiameter på 9 2 cm denlidt større form måler 17 5 cm i højden og har en bunddiameter på ca. 10 2 cm. Museet besidder i alt fem eksemplarer. 701955 s. 71
Standkrukke fra Aalborg Løveapotek udført på Gudumlund . I det ovale felt læses PULV. RAD. ARII. Krukkerne er blevet fremstillet til Løveapoteket i Aalborg. Det blev grundlagt af cand. pharm. Georg Severin Kayerød 1782-1845 der 19. febr. 1813 havde fået bevilling på at oprette et apotek i limfjordsbyen . Det var stedets andet og blev anlagt på det østre hjørne af Algade og Brødregyde hvor det åbnedes 15. juli 1814. Den første ejer var en meget virksom mand der ikke blot brugte sin energi til at drive sin virksomhed op men også tog levende del i alle byens anliggender af hvilke særlig plantningssagen havde hans interesse. Alle de fem signaturer genfindes i farmacopeen fra 1805. Pulvis radicis arit er stødt dansk ingefær. I Andreas Agerbech Den filosofiske Apothekers Historie fra 1764 anbefales det som et bryst- og mavemiddel ligesom det skulle rense og læge gamle sår. Pulvis nucis vomicæ et stødte rævekager pulvis tamarindi pulveriseret tamarinde der efter Agerbech skal rense legemet for galde. Herba absinthit er det officinelle navn for malurt. I C. E. Mangors Land-Apothek udg. fra 1835 roses den som mavestyrkende ligesom malurtøl skulle være virksom mod malaria. Malurtsaft indgik desuden i et lægemiddel mod skørbug og planten havde i det hele taget en alsidig anvendelse. Pulvis lithargyrit er sølverglød det bar 7å1955 s. 72
også navnet plumbum oxydatum. Det benyttedes til fremstilling af plastre og forskellige blypræparater. 1811 mente C. H. Pram at den nye produktion på Gudumlund gav håb om at de fremmedevarer ville blive overflødige men disse tanker måtte læggestil side da freden kom og bragte en konkurrence fra udlandet som slog fabrikken på Gudumlund ud. NOTER 1 Gammelt dansk Apoteksinventar Kbh. 1944 264-65. E Dam og A. Schæffer De danske Apotekers Historie II Kbh. 1928 604-06. 3 Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter 1811 321-22.1955 s. 73
Signaturplade fra et standur eller vægur. Diam. 6 7 cm. EN FALSK URMAGERSIGNATUR Af HELGE SØGAARD I årenes løb har Den gamle By modtaget tre ure fra den bekendte jyske mester Jens Villadsen Bundgaards værksted. Alle er de gaver fra de danske urmagere. Det første er et lille lygteur der er omtalt og afbildet i museets årbog 1936 37 s. 5 og til hvilket der findes sidestykker i Det danske Kunstindustrimuseum og Folkemuseet foruden i private Samlinger. Det andet arbejde er et standur der er omtalt i årbogen 1939 40 s. 84 og det tredie ur er beskrevet i årbogen 1949 s. 17. Tilsammen giver disse ure et godt indtryk af deres mesters dygtighed men uheldigvis kendte man megetlidt til hans ydre skæbne. Han var født i Skjoldborg i Thy 1713 og tog borgerskab i Viborg 1752 hvor han sidste gang optræder i kæmnerregnskaberne 1758 og af signaturerne på nogle af hans ure fremgik det at han en tid havde boet ved Kærgårdsholmi Salling. Derimod var det ukendt hvornår han døde. 731955 s. 74
I 1948 erhvervede Den gamle By i antikvitetshandelen en signaturplade fra et standur. Den er som sædvanligt udført af en tinlegering cirkelrund og bærer inden for en kantlinie indskriften Jens Willadsen Bundgaard 1798. Den har siddet på den øverste halvrunde afslutning som var almindelig for tidens urskiver. Som billedet viser det er bogstaverne ikke særlig godt udført og sammenlignet med utvivlsomt ægte signaturer gør de et stymperagtigt indtryk . Ægtheden kunne dog ikke afvises så længe dødsåret var ukendt idet den tarvelige udførelse kunne tilskrives urmagerens svigtende kræfter i hans høje alderdom og nogle små enkeltheder i formen på nogle af bogstaverne viste lighed med de ægte signaturer . Foreløbig måtte sagen stå hen som en irriterende gåde indtil nye oplysninger med sikkerhed fastslog at signaturen ikke kunne være ægte. Nogle artikler af P. Jensen har nu fjernet uklarheden og giver i forbindelse med den nye udgave af Viborg Bys Borgerbog al fornøden oplysning. Efter disse kilder rejste han 1759 tilbage til Thy hvor han tidligere havde arbejdet og hans ophold ved Kærgårdsholm nævnes 1768 1770 og 1775. Han endte sit arbejdsommeliv i et hus ved Frijsenborg hvortil han må være flyttet ikke lang tid før sin død og 21. septbr. 1782 blev der holdt skifteforretning over hans efterladenskaber. Jens Villadsen Bundgaard hørte til blandt Jyllands mest fremragende urmagere og det er derfor forklarligt at man endnu 16 år efter hans død har forsøgtat give ure hans navn da det sikkert har lettet afsætningen underligt er det derimod at man har turdet gøre det da falskneren løb den risiko at køberen kendte urmagerens dødsår og det er sandsynligt at signaturen først er udført lang tid efter 1798 da kun urmagerens navn var bevaret i erindringen men alle enkeltheder om hans liv glemt. En af Jens Villadsens sønner Søren Bundgaard fortsatte urmageriet og døde i Hammel 1829. Han overtog faderens urmagerværktøj efter hans død og det kan tænkes at han har fuldført et påbegyndt ur og forsynet det med faderens signatur. Denne løsning støder imidlertid på den vanskelighed at alle på stedet kendte dødsåret og derfor ikke ville lade sig skuffe af årstallet og den indeholderi øvrigt så mange indre usandsynligheder at den bortfalder. Uægtheden for ikke at sige falskneriet 741955 s. 75
lader sig ikke bortforklare. De små ligheder der findes mellem bogstavformerne på de ægte signaturer og på den falske måtilskrives efterlignerens forsøg på at kopiere originalerne. LITTERÆLUR Det danske Kunstindustrimuseums Virksomhed 1918 s. 20-21. P me En urmager fra baroktiden. Hist. Aarbog for Thisted Amt 1952 s. 310-318. P. Jensen 5 Tilføjelser. Hist. Aarbog for Thisted Amt 1954 s. 221-225. P. Jensen Den gamle Viborg-Urmager og hans sidste Vilje. Viborg Stifts Folkeblad 17.4.1953. Smlgn. en tidligere artikel sstds. 24.2.1953 . Viborg Bys Borgerbog 1713-1860 v. O.v. Spreckelsen 1955 s. 97.1955 s. 76
Ki Jydepotte fra Sønder Omme kirkegård. ET GRAVFUND FRA SØNDER OMME Af HELGE SØGAARD I 1950 modtog Den gamle By gennem Forhistorisk Museum et lerkar der var fundet på Sdr. Omme kirkegård. Som det ses på billedet er det en jydepotte af den form der er karakteristisk for Varde-egnens arbejder og denne bestemmelse styrkes af den omhyggelige indvendige glåsning . Gryden som denne form må kaldes har haft ben men de mangler nu alle. Om dens alder er det ikke muligt at skønne noget bestemt thi ganske vist er det blevet fremhævet at knopper på ørernes overside som det ses på denne gryde kan være et middelalderligt træk men de kendes også fra den nyere tids jydepotter som det bl. a. fremgår af jordfund fra Århus og man gør sikkert klogt i ikke at tilskrive gryden nogen 761955 s. 77
overdreven høj alder selv om dens robuste enkeltheder lader formode at den ikke er fra den sidste del af den periode da fremstillingen af jydepotter var almindelig. Det er hverken alderen eller typen der giver gryden interesse men fundforholdene. Den er opgravet syd for Sdr. Ommekirke i Nørvang hrd. ca. 1 50 m under jordoverfladen hvor den stod i omvendtstilling og graverens spade knuste karret der er samlet af museet . Det rejser to spørgsmål hvorfor gemme en gryde på en kirkegård og hvorfor nedgrave den i omvendt stilling Først når dette er besvaret er der mulighed for at forstå fundet. Karret er kommet for dagen på en kirkegård og der er derfor grund til at gå ud fra at det på en eller anden mådestår i forbindelse med en begravelse skønt beretningen om fundet intet melder herom. Hvis det derfor er muligt at anføre andet med lignende enkeltheder er det forsvarligt at inddrage det i overvejelserne. Evald Tang Kristensen meddeler følgende tradition fra Alslev sgn. i Skast hrd. Visselsbjerg i Alslev har væreten stor herregård med vindebro og grave. Der var et bitte hus til nør i gården og det var der altid en stor hængelås for. Der inde var et kar hvælet og muret fast og under det var der noget spøgeri nedmanet. Beretningen fortsætter med at fortælle om de uheldige virkninger det fik da en af gårdens ejere fjernede karret og på lignende vis fortælles fra Kjærgård i Hunderup sgn. Gjørding hrd. at der nede i kælderen var et tilmuret rum hvor man sagde at der stod et omvendt kar med jernbånd så tykke som en mands arm og at en var manet ned under det Begge disse to sagn indeholder så mange lighedspunkter at det synes at være berettiget at tage dem op til forklaring af fundet fra Sdr. Omme. Ganske vist er der begge steder tale om et kar ikke om en lergryde men i alle tre tilfælde drejer det sig om en solid beholder anbragt i omvendtstilling og hvis man går ud fra at gryden på kirkegården er nedgravet for at forhindre en jordfæstet i at gå igen er den usædvanlige stilling motiveret gennem de oplysninger traditionen hos Evald Tang Kristensen meddeler. Livet efter døden var i ældre folketro af en meget massiv karakter . Den døde boede i graven som den levende i sit hus og man TT Era på ab SÆDET1955 s. 78
kunne derfor ved fysiske forhindringer spærre ham adgangen til oververdenen. Hvis fundet af gryden i Sdr. Ommekan bringes ind under dette synspunkt har man i det et ejendommeligt minde om fortidens indstilling til det store problem om liv og død. NOTER Aarhus Stifts Aarbøger 1938 s. 71. Danske Sagn V nr. 793 og 795. 781955 s. 79
GAVEHSTB 1955 Hvor intet bynavn er anført er adressen Århus Silkesjal fra 1860-erne en samling læreklude m.m. Apoteker Dannesboe Andersen Glostrup. Håndklæde fra brudeudstyr 1913. Fru Hilma Waagepetersen Helsingør. Parykæske børnetøj m. m. Fru Ingeborg Carsted Heibergsgade 30. Stramajbroderet gulvtæppe 2 amager-forklæder m.m. Antikvitetshandler Poul R. Miiller Rungsted Kyst. Orientalsk tæppestump. Konservator Eskild Hansen København. Navneklud 1829 leddedukke påklædningsdukke m.m. Fru dr. Tscherning Totdenskjoldsgade 57. Et par dame-snøresko. Fru dir. Henry Christensen Skansen 27. me SUore lyseduge og sofasløjfe. Hr. Henry Nielsen Sdr. Ringgade 65. Drejlsserviet ca. 1810. Fru kontorchef Lars Kjeldsen Viborg. To damekjoler og en barnekjole 1920. Frk. Else Rosenstand København. Sjællandsk guldnakke. Fru Sørine Nielsen Bethaniahjemmet Århus. Rejsehue af silketøj. Bankfuldmægtig E. Baadsgaard Skernvej 12. Navneklud 1878. Hr. P. Jørgensen Århus. Hæklede perlepunge kårdestok sneppert fadekrans. Dr. Hilmar J. Fredericia Gentofte. Toldinspektør-uniform. Bankassistent Børge Hamrum Jordbrovej 11. Tøndersk knipleskrin m. kniplepinde. Pastorinde Dorthea Petersen Svendborg. Damaskesdug og -serviet ca. 1720-40. Fru arkitekt Jørgen Berg Holmens Kanal 34 København. Dukke-spisebestik af tin 36 dele. Fru Gerda Skaarup Ebeltoft. Brude- og konehue fra Randers amt. Fru overingeniør Levinsen Åbyhøj. Hvidsømsbroderet fynsk brudgomsskjorte. Fru Aase Sandagger Viborgvej 144. Kaffedug m. jugendmønster. Fru Maria Rasmussen Vestre Ringgade 50. Bordtæppe og to sengetæpper 1893 barnevogn. Fru Olga Strunge Poulsen Grenå landevej Vejlbr Engel til juletræ 1870 erne. Frk. Klausen. Biilowsgade 12. Bøger en kliché. Hr. cand. pharm. Rasmussen Åboulevarden 98. Teaterbilleder plakater m.v. Hr. skuespiller Chr. Hingsberg la Coursgade 2. Juletræspynt. Hr. kontorassistent Gylling Rohde Hasle-Ning herreders dommerkontor . Vognrem. Fabrikant fru Clara Willumsen Virum København. Stol papirer m. v. Hr. gartner Loft og frue Birkebo Hasle. Tobaksæske m. v. Hr. malersvend J. N. Serbe Biilowsgade 29. Skrivepult fra Schmalfelds fabrik. Hr. tobaksfabrikant Thuesen Vestergade 29. Træskål. Hr. antikvitetshandler Søren Hvid Kristensen Randers. Lysestage. Fru L. Rasmussen. Marselis boulevard 87. Skrivetøj af porcelæn m.v. Hr. rådhusforvalter Aug. Hansen rådhuset. Mønter. Hr. Bloch Jørgensen. Lås udført som svendestykke. Fru kontorchef Petersen Åbyvej Åbyhøj. Sennepskrukke af norsk glas. Hr. arkitekt Bent Waagepetersen. Suensonsgade 36 København. 791955 s. 80
Fotografier og arkivalier. Hr. direktør konsul G. A. K. Nielsen Frederiksgade 55. Gasbrænder med glødenet. Gasværket. Natlampe. Hr. repræsentant K. E. Møller Gl. Munkegade 2. Juletræspynt efter gamle modeller. Fru hofjægermesterinde Olga Treschow Klintegården. Bog. Hr. snedker K. E. Thomsen Friis D. g. B. Damesølvur medaille. Hr. købmand Alfred Carsted og frue. Heibergsgade 30. Stang til at trække tyre med. Hr. barnevognsfabrikant Madsen Klostergade 74. se gasapparat m. v. Hr. direktør Steenstrup. Det danske Gaskompagni ense. Fotografi. Fru Marg. Lorenzen Bredebro. Petroleumsovn. Hr. typograf Geertsen Sejrøgade 11. rn Framlev brændstempel. Hr. tømrermester H. Koed Allégårdsvej 6 yhøj. Sølvskospænde. Hr. fuldmægtig H. W. Secher Nrd. Frihavnsgade 83 Kbh. Petroleumsapparat. Hr. opsynsbetjent Due Kriegersvej 21. Gamle tobakspakninger. Hr. tobakshandler Aage Petersen Hjørnet. Ølgod. Kobbertøj og smykker. Test. gave fra fhv. lærerinde frk. Holmskov Malling. Briller. Fru Hornbæk Svendsen. Vester allé 27. Barok-armstol. Test. gave fra recitatricen miss. Evelyn Heepe København. Briller. Hr. direktør A. C. Jacobsen Grønnegade 77. Voltakors. Fru Holst Andersen Ludvig Hallingsvej 25 Åbyhøj. Cigaretui m. v. Hr. direktør Aage Larsen Åboulevarden 46. 2 stole kugletang dukkebogskab m. v. Fru pastorinde Tofte Skibby. 2 apotekerbøsser m. v. Hr. apoteker C. Nielsen Svaneapoteket Skive. Kalendere. Adjunkt frk. Agnes Jørgensen Bruunsgade 64. Likørtønde med 6 bægre. Hr. fhv. jernbanearbejder L. Christensen Silkeborgvej. Dameur med kæde mønter. Fhv. afdelingssygeplejerske frk. Elisa Koch Viborgvej 105 B. Skibsbillede kinesisk oliemaleri. Dr. phil. Helge Søgaard Øjenglas blækpulver 24 æsker natlys m. v. Hr. apoteker Strøyberg Assens apotek. Symaskine. Hr. cyklehandler Tobias L. Egerrup Nybrovej 154 Kgs. Lyngby. Dampklokke. Damefrisør fru Jonna Petersen Rosensgade 63 Odder. Træsnitstok. Th. Thrues bogtrykkeri Fiskergade 47. Lommeur. Fru Mogensen Willemoesgade 16 København. Kurvetaske m.v. Fru Carla Westergaard Dronning Margrethesvej 23. Fotografi udstillet 1909. Frk. Ingerlise Kamper Trøjborgvej 8 C. Gravørredskaber og inventar fra gravørværksted. Hr. gravørmester Hammerschmidt Guldsmedgade 38. Gravstikke. Hr. gravørmester Thorsen Fredericia. Fotografier skriftsprog m. v. Fru Nymann Roald Amundsensvej 7. Fu med tinlåg teskekurv. Fru professorinde Jeppesen Badevej 15 Risskov. Et sæt skræddermål. Hr. fhv. overpostbud Martin Hansen Elmosevej 1 Dronninglund . Gamle billeder fra Århus. Frkn. Christensen Frederiksgade 48. Gravørredskaber. Hr. gravørmester Thorup-Petersen København. Slibesten udhængsskab. Hr. gravørmester Britze Kronprinsessegade Kbh. Barberinteriør. Fra hr. barbermester Albert Miiller gennem Århus Frisørlaug. Gravørmaskine med tilbehør. Hr. urmagermester Sinding Ebeltoft. Århus-billeder. Hr. Niels Laan Andersen Chr. Sonnesvej 11 Odder. Romansk ligsten. Hr. stenhuggermester Chr. Christensen Frederiksgade 26-30. Fotografi. Hr. T. Weck Larsen Otto Rudsgade 25. Sadelmagerklemme papirer. Hr. sadelmager Anders Marinus Andersen Solvang. 801955 s. 81
Svendebrev m. v. Hr. bødkermester Poul Madsen Christensen Sjællandsgade 61. Vævespjæld. Frk. Andersen Guldsmedgade 18. Håndgjort hornkam. Hr. barbermester H. Østergaard Jensen Montanagade 68. Cykel med tilhørende konstruktionstegning. Hr. fhv. byrådssekretær H. Aal. Strandvejen 88. Kopsætningsapparater. Hr. ejendomsmægler H. J. Kirkeby Skolegade 5. Urmagerredskaber. Urfirmaet Tik-Tak Graven 4. Horsens. Frihedskæmpermedaille. Hr. turistchef Lund-Hansen. Elfenbenspenneskaft. Hr. ingeniør Allan Jessen Gertrud Rasksvej 7. Bord med hollandsk udtræk springgjord. Hr. Niels Peter Madsen Møllerup alderdomshjem ved Herning. Diverse genstande til cyklesamlingen. Gaver gennem hr. cyklehandler W. Boldreel Marstrandsgade 7. gr diverse butiksinventar. Hr. købmand Aage Worm Hørret pr. Mårslet . Lille egetræsmalet kiste pung til svovlstikker. Hr. stadsgartner L. Sandberg. Gamle breve til posthuset. Hr. K. M. Sørensen Hjortensgade 2. Tegnebog. Hr. murer J. Th. Nielsen Morten Eskesensvej 5. 2 rullegardiner med motiver. Hr. glarmester Rudolf Henriksen Banegårdsg. 16. Testel bakke transparent m. v. Frk. Mary Eckeberg Dalgas avenue 5. Cykel ca. 1885. Hr. Søren Vandel Hedensted. Visitkortholder. Fru direktør Elmquist Tammerisvej 30. Risskov. Messingbriller. Hr. Jens Andersen Højballe pr. Mårslet. Vandkande 1880. Hr. sognepræst Krogh-Nielsen Vive. Hattefoderal af læder. Digteren Hans Hartvig Seedorff Petersen Tibirke Tisvildeleje. Madtejne papirer m.v. Hr. fhv. overpostbud V. Rasmussen Havtornevej 14. Lærebrev og tilh. sølvmedaille. Hr. skomagermester T. C. Mikkelsen Frederiksbjerg torv 8. Frisørsaks. Hr. frisørmester Gerhard Kristensen Fredensgade 39. Feltflaske. Hr. P. Jørgensen. Pung med mønster papirer. Hr. Jens Peter Nielsen og frue Bethaniahjemmet Hjarnøgade. Medaille mønter fotorammer. Museumsinspektør fru P. J. Holm D. g. B. Gravørværktøj. Hr. gravørmester Michélsen Frederiksgade 3. Skålvægt. Hr. bagermester Holger Hansen Broballe pr. Nordborg indkommet gennem hr. butiksmontør Bretow Frederiks allé 83. Inventar og værktøj til gravørværkstedet. Hr. gravørmester Kjeld Uhde Rasmussen Pilestræde 19 København. Dukkevugge. Bibliotekar frk. Bodil Hjernøe Frøbakken 9 Vangede Søborg. 2pr åreladningsredskaber til heste m. v. Hr. Karl Iversen Sejrøgade 12. Norsk medaille. Hr. medaillør H. Rui Oslo. 2 portrætmalerier. Arvingerne efter hr. statsbanepensionist Henrik Petersen Brammersgade 56. Trier Wappenkunst. Hr. gravørmester Hans Hansen Østergade 26 Kbh. 2 gadespejle. Hr. antikvitetshandler Olivier Andersen Olaigade Helsingør. Evighedskalender af messing. Hr. agent Alvin Lorentzen Museumsgade 14. Prospektkort. Hr. skovrider Sabroe Boller Horsens. Papirer. Fru Sophie Petersen Carl Blochsgade 11. Briller. Fru Eli Sørensen Banegårdsgade 38. Papirer. Fru Anna Lundtoft Terp Østergård pr. Lystrup. Genstande til cykelsamlingen. Hr. cykelhandler Smidt Madsen Kjellerup. NØger og -bog. Hr. sadelmagermester M. Goltermann Tranekjær angeland. 811955 s. 82
Spilledåse. Hr. vognmand P. Thomsen Silkeborgvej 335 Aby. SED møllesten m. v. Hr. slagtermester P. V. Petersen Viborgvej 191 asle. Standur af Ottho Arboe. Hr. Bjørn Ravn Rasmussen. Apotekskrukke af sten pibejern. Fru Gerda Stagsted Amalievej 10 Kbh. Fotografi af cyklister 1887. Forfatteren Holger Rosenberg Biilowsvej 3 Kbh. Pokal fotografier. Hr. oldermand Heickendorff Handelsbankens bygning. Symaskine m. v. Fru gårdejer Jacobsen Galten mark. Gartnerbog. Hr. repræsentant Tage K. Jensen Rughaven 31 Alborg. Cykelhåndbog. Fru Karen Marie Esman Falkonervænget 3 Kbh. Kakkelbord armstol fiskefad 1741 ølkrukke. Frk. Klara Petersen Brammersgade 56. Mælkeglasskål 3 fade. Fru salgsinspektør I. A. Kell Sønderport 1. Diverse gartnerportrætter. Almindelig Dansk Gartnerforening Kbh. Læderhovsko mundkurv til hest skæppemål hængelås. Århus kommunes parkvæsen . Fotografi. Lærerinde fru Astrid Christiansen Jernbanegade 15 Hobro. Langkniv og vuggekniv med bræt. Hr. apoteker H. A. Læssøe Hurup apotek. Vægur. Gave fra boet efter vognmester Ørnstrøm Martin Vahls vej 10 ved hr. landsretssagfører E. Karstens Søndergade 2. Sø1 ugeblade m.v. Hr. murerformand Evald Nielsen Læssøegade 57. Strygejern. Hr. konstruktør N. J. Israelsen Præstevangsvej 6 Hasle. Haverive. Hr. gartner Mølgaard Tilst. Kopsætningsapparater og andet barberværktøj. Arvingerne efter hr. barbermester Ejlertsen Paradisgade 7. Tæppemaskine m. v. Præsterne ved den romersk-katolske kirke Ryesgade. Diverse billeder m. v. Fru Jensen Kongsvang allé 22. Festtelegrammer adresse m. v. Fru Aakjær Petersen Thorvaldsensgade 7. 2 jetons. Hr. pedel O. M. Olsen katedralskolen. Symaskine. Hr. Alf. Thomsen Grenåvej 354 Risskov. BE apotek. Hr. apoteker N. S. Andersen. Ebeltoft apotek. Tejne blændlygte skagehånd m.v. Journalist frk. Nielsine Mikkelsen Skjødstrup. Postsager. Århus postkontor ved hr. postmester Christensen. Norsk bilæggerovn og ovnplader rund jernovn høstredskaber m.v. Frkn. Kirsten og Marie Rasmussen Skjødstrup. Middelalderlig saks. Hr. typograf Børge Knudsen. Aarhuus Stiftstidende. Eddikekaraffel. Hr. isenkræmmer G. V. Schive Bruunsgade 46-48. Billeder. Hr. overtoldkontrolør Rasmussen toldkammeret Herning. Issav bankesten blækhus. Hr. marskandiser Hagenau Frederiksgade 22. Fotografier af cykelløb m. v. Århus Bane Klub ved hr. Ivan Hansen Storetorv 7. Drejestol m. v. Hr. urmager Louis Schultz Algade 3 Roskilde. Rødvinsglas 2 karafler julenisse fra 1885 m.v. Hr. malersvend S. H. Bendstrup Høegh Guldbergsgade 99A. Fotografiske plader. Hr. H. A. C. Christensen Riisvangs allé 24. Åg. Hr. gartner Hans Peter Hansen Brøde skov. Alenstok. Hr. bødker E. Mikkelsen Fåborggade 4. Kårde. Hr. Holger Nielsen Montanagade 45A. Porterglas tesi. Fru overmaskiningeniør Krag Heibergsgade 32. 821955 s. 83
BESTYRELSE TILLIDSMÆND ARKITEKTER PERSONALE 31. december 1955. BESTYRELSE Landsretssagfører C. Holst-Knudsen formand. Direktør for Nationalmuseet prof. dr. phil. Johs. Brøndsted. Professor dr. phil. Troels Fink. Direktør N. Geertsen. Tømrer formand Thorvald Jensen. Direktør Axel Kzer kasserer. Fuldmægtig cand. oecon. Olaf Lauritzen. Departementschef i undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Forretningstører P. Friis Olsen. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Apoteker C. J. M. Dannesboe Andersen København. Tandlæge Holger Frøs Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Museet på Koldinghus. Museumsdirektør Knud Klem Handels- og Søfartsmuseet Kronborg. Museumsinspektør Peter Riøsmøller Aalborg historiske Museum. Sparekassedirektør V. Woll Kerteminde. ARKITEKTER Hans Henrik Engqvist M.A.A. Kongens Lyngby. Aksel Skov M.A.A. Århus. PERSONALE Direktør Dr. phil. Helge Søgaard 1. aug. 1931 . Inspektør Fru Petra Julie Holm 1. maj 1921 . cand. jur. Chr. Tvede Waagepetersen 22. septbr. 1949 . Konservator Peter Bang Termansen 1. jan. 1933 . Museumssekretær Erna Lorenzen 15. septbr. 1935 . Museumsassistent cand. mag. Gunner Rasmussen 1. jan. 1955 . Kontorassistent Karen Juul 1. jan. 1949 . Kustode Søren Simonsen 28. oktbr. 1928 . Arbejdsmand Orla B. Nielsen 20. septbr. 1950 . 831955 s. 84
DRIFTSREGNSKAB FOR TIDEN INDTÆGTER Enfremdtægter 39.823 20 Salg af tryksager .........KE 13.165 88 Kontingent Den gamle By s Venner .......... 6.271 00 udgifter ved incassationen ............. 85 6.066 15 Lejeindtægt af restauranten 00 GRAR 10.836 48 skatter og afgifter ........... 1.107 68 Reparation og vedligeholdelse .... 443 30 iSåme 9.285.50 Offentlige tilskud Saren5. 90.000 00 Århus kommune ordinært tilskud .......... 90.000 00 Andre kommuner. 1.150 00 Be HD00 181.650 00 Renter5 403 76 Diverseundtægter9RL 200.00 Beholdninger med bundne formål Salo 1aprla 56.272 10 -E gaver og elskud 2 51.289 25 REDERES 1.835 01 109.396 36 afholdte udgifter .......... . 17.639 12 beholdninger 31. marts 1955 . 91.757 24 109.396 36 0 00 Daderskud5 Pr 391 44 Kr. 259 985 93 841955 s. 85
1. APRIL 1954 31. MARTS 1955 UDGIFTER Diverse driftsudgifter Ve ORST 6.735 35 Repræsentation... 191 11 Kontøratukler45 1.076 68 Telefor ogporto ... 109775 Kontingenter 269 44 Fotoatbejdet. 795 42 RevisionLS 200 00 Forskone av.6 5.784 37 Win 387.65 Bengøringsaftikler6 595.85 Braer og kørelRS 316 15 Teykhing af srboren5KR 5.252 16 Muséurmstejser1 926 32 Diverse 1Er 622 66 24.210 91 Lønninger og pensionstilskud ...........0.000 178.460 16 tilskud fra arbejdsministeriet ............ 12.334 32 166.125 84 Reparation og vedligeholdelse af bygninger m. v. ......... 47.402 17 Køb af tryksager m. v. til videresalg .........2202n 600060 18.780 11 Udgifter ved møntsamlingen ..........0622000000e0eH He 99 80 Køb af museumsgenstande ...........20000 0000 11.602 26 9 nlskud-EN 13.450 79 heraf reserverettil senere indkøb 5.215 63 8.235 16 3.367 10 Kr. 259.985 93 851955 s. 86
STATUS PR. 1. APRIL 1955 AKTIVER Kastebeboldhing 390 27 Indestående på bankkonto ......LEDN 1.794 37 Tødestende på posteuo LS 134 52 Beholdninger med bundneformal 91.757 24 Tilgodehavende refusioner 1 530.40 Kapitalkonto Underskudssaldo fra forrige år ............ 24.007.49 driftsunderskud for 1954-55 ............ 9.391 44 33.398 93 Kr. 128.005.73 PASSIVER Diverse kreditorer .7 31.032 86 Reserveret til indkøb af museumsgenstande ................. 5.215.63 Beholdninger med bundne formål ............. 91.75724 Kr. 128.005 73 For købstadmuseet Den gamle By Axel Kier kasserer. Foranstående regnskab er overensstemmende med det for købstadmuseet Den gamle By førte bogholderi som vi har revideret. Under revisionen blev der den 26. april 1955 foretaget et kasse- og beholdningseftersyn der ikke gav anledning til bemærkninger. Værdien af museets bygninger og samlinger er ikke aktiveret. Under Diverse Kreditorer er ikke medregnet kreditorer for udgifter der skal afholdes af beholdninger med bundne formål. Århus den 10. maj 1955. REVISIONSKONTORET I AARHUS Aktieselskab. H. Poulsen Gunnar Sørensen Statsaut. revisor. Statsaut. revisor. 861955 s. 87
Side 22 1. linie læs safety i stedet for ordinary.1955 s. 88
INDHOLD Side Årsberetning 19855. 3 5fe 5 Erna Lorenzen Cykelhandler Mads Smidt-Madsen Kjellerup fortæller 15 . S. red. Peter Rasmus Øxenhauges erindringer .............- 28 Chr. Waagepetersen En lænestol fra det 19. århundredes begyndelse 48 Aelge Søgaard Håndværkerlavene i Skanderborg ............. 54 Helge SøyaardEn kisteplade fra Maribo .......sr 67 Aelge Søgaard En apotekerkrukke fra Gudumlund ...........-. 70 Helge Søg0ar0 En talsk urmapersignatur0 73 Aelge Søpoar Et-gravfund frå Sønder Omme.00 76 Gaveliste 1955LE 19 Bestyrelse tillidsmænd arkitekter personale 31. december 1955 . 83 BEEDSKAD195395 841956 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 19561956 s. 2
ae 3 3 Så i S z GE Pl 5 AO mz i v 5 3 i j1956 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 1956 nm REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1956 s. 4
KLICHÉER I S HAMMERSCHMIDTS KLICHEÉFABRIKER TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI nm ÅRHUS1956 s. 5
Elfelt fot. CARL HOLST-KNUDSEN 28. maj 1886 20. november 1956. Mu landsretssagfører Carl Holst-Knudsens død afsluttes en periode i museets historie. Det er ikke blot en formand der er gået bort men en levende og virksom personlighed for hvem museets fremgang og forbedring var et hovedmål og som havde deltaget i arbejdet næsten fra den første begyndelse. Allerede 1925 indtrådte Carl Holst-Knudsen1956 s. 6
i museets bestyrelse som repræsentant for Århus by men gik senere atter ud ved nedlæggelsen af byrådsarbejdet. Det skyldtes ikke manglende interesse men udelukkende formelle grunde og kort tid efter blev han atter medlem af bestyrelsen til hvis formand han blev valgt 24. maj 1941. Carl Holst-Knudsen var nøje knyttet til sin fødeby Århus dens fremgang lå ham stedse påsinde og i de mindeord der er blevettalt og skrevet ved hans død er denne baggrund for hans virksomhed medrette blevet fremhævet. Til sin livsgerning var han rigt udrustet med en levende følelse af forpligtelse over for sin by og især for dens kulturliv i videre forstand. Hanvidste at hans stilling også gav et ansvar og at det skulle bruges og det kan næppe stærkt nok fremhæves at hans personlighed ikke blot var rigt begavet i ydre mål men hvad der måske er vigtigere Carl Holst-Knudsen var en stor livskunster der ejede den sjældne evne at kunne mægle mellem tilsyneladende uforligelige modsætninger og nå et for alle tilfredsstillende resultat. Det er derfor intet under at hans tid som formand for Den gamle By var præget af en enestående fremgang i samarbejdet med museets skaber Peter Holm han glædedesig over hver ny tilvækst museet fik men satte også målet og kravet højt i klar forståelse af at opgaverne ikke kunnestilles svære nok hvis museet skulle blive hvad det stræbte efter. Carl Holst-Knudsen havde den lykke at gå bort midt i arbejdet. Efter at have nedlagtsit hverv som formand for universitetets bestyrelse glædede han sig til at ofre sin tid for Den gamle By og udkastede ivrigt planer om nye udvidelser der kunne gøre samlingerne endnu mere besøgte og øge deres værdi. I museet står nu en plads tom efter en mand der med sine idealer ville gavne samlingerne. Han var museets uselviske og opofrende tjener og har efterladt som sin arv at det at tjene er livets mål.1956 s. 7
ÅRSBERETNING 1956 Bestyrelsens sammensætning er i året 1956 blevet ændret. Andet sted er dens formands hurtige og uformodede død omtalt her skal det nævnes at fabrikejer Carl Christensen juni måned indtrådte i ledelsen og på bestyrelsesmødet 28. juni blev valgt til kassereri stedet for direktør Axel Kier der havde udtalt ønsket om at trækkesig tilbage fra denne stilling. I over 25 år har direktør Kier ledet Den gamle By s kasse i en periode da det ydre omfang og det indre arbejde hurtigt voksede og det skyldes hans aldrig svigtende omhu og interesse at de mange vanskeligheder blev overvundet som museet økonomisk blev stillet overfor. En kulturhistorisk samling og særlig et frilandsmuseum er altid i pengetrang i den betydning at dets opgaver stedse er større og flere end det ordinære budget tillader at løse og for en kasserer må arbejdet synes uendeligt. Direktør Axel Kier forstod som museets økonomiske leder at finde udveje når et arbejde skulle gennemføres ledet af sin aldrig hvilende interesse for samlingerne som også fortsat vil få gavn af hans erfaringer gennem hans forbliven i bestyrelsen. x Med den stadig stigende betydning turismen har fået i de senere år er et samarbejde mellem turistorganisationerne og museerne blevet en nødvendighed. Formodentlig må det drives på vidt forskellig måde rundt om i landet efter de betingelser hvert sted stiller men man tager næppe megetfejl ved at gå ud fra at de mål turismen og museerne sætter sig er helt uensartede som de nødvendigt må være det ud fra de to parters forudsætninger. I sommeren 1956 blev divergenserne åbenbare for enhver gennem en avisnotits der meddelte at det såkaldte Tordenskjolds hus i Frederikshavn nu igen på turistforeningens foranledning havde fået det skilt op der fortalte at den berømte kriger havde gæstet det skønt det ikke havde nogen tilknytning til søhelten da det er oplyst at det er yngre end hans tid. Det 71956 s. 8
er forståeligt at turistforeningerne må arbejde på at fremhæve de seværdigheder de enkelte byer rummer men en fremgangsmåde som den i Frederikshavn benyttede kan ikke kraftigt nok afvises. Både i det gamle fæstningstårn i Bangsbo og i samlingerne begge steder ejer Frederikshavn værdifulde historiske minder som tilstrækkeligt fortæller om byen og dens betydning i det gamle fællesmonarki. Utvivlsomt vil modsætningen mellem turismens og museernes mål kunne udjævnes når begge forstår hinandens vilkår men begivenheden viser hvor nødvendigt det er at museernes arbejde forøges så deres værdier bliver kendt i større kredse. Den gamle By s forhold til turistforeningen stiller den ikke over for de vanskeligheder de historisk interesserede kredse i Frederikshavn har været udsat for men museet må med taknemmelighed fremhæve det gode samarbejdei årets løb. De i den forrige årsberetning omtalte vejviserskilte synes at have opfyldt et savn og der er ikke kommetklager over mangelfuld afmærkning omend der stadig kan være forbedringer at indføre men selv med den bedste vilje hos begge parter vil et museums og en turistforenings ønsker aldrig falde sammen. Den sidste vil uvilkårligt stræbe efter de attraktioner der på een gang er iøjnefaldende og forståelige for alle det første må behandle de emner det skal tage sig af med så stor grundighed at der må kræves adskillig viden på forhånd for at få det rette udbytte af dem. Løsningen af disse opgaver kræver både tid og penge men de fritager ikke museetfor også at vise en side frem der ikke krævervidtgående forudsætninger men blot vil give et indtryk af en anden side af tilværelsen end dagligdagen. Takket være det princip museets skaber Peter Holm fulgte siden grundlæggelsen vil Den gamle By forhåbentlig aldrig savne tiltrækning for den almindelige besøgende men forudsætningen for at gennemføre det er ganskevist et videregående arbejde som er så meget mere nødvendigt som tidens krav til et kulturhistorisk museum stadig er stigende. På to områder har museet søgt at opfylde disse forlangender. Under den internationale museumsuge der i Danmark blev afholdt 14. 21. oktober havde Den gamle By ordnet en særudstilling i Aalborggården der foruden tønderske kniplinger og andre tekstilier viste museets samling af sølvarbejder suppleret med prøveraf porcellain og anden keramik og for også at henlede opmærksomheden1956 s. 9
på lokalhistorie viste et par montrer hvad den allersidste tid havde bragt frem af jordfund. Hvis der skal dømmes efter besøgsantallet har valget af emner for udstillingen været heldigt men vilkårene for den var ikke de bedste idet man måtte rydde nogle almindelige museumsrum i den historiske samling for at få plads. Desuden har museet søgt at fremme samlingernes brug i undervisningen . I tidens løb er det mere og mereblevet benyttet af skolerne . I Den gamle By findes et materiale der kan benyttes på mange forskellige måder af lærerne og som et eksempel kan nævnes at 3. FM klasse i Aaby skole efter at have gennemgået husene og gaderne har kunnet udgive en helbog illustreret med linoleumstryk af eget arbejde se omslagets vignet . De ydre betingelser for skolebesøg har hidtil været lidet heldige men museets planer om at indrette et lokale i samlingen udelukkende til brug for skolen er blevet mødt med velvilje både af staten og Århus by og Den gamle By bringer de bevilgende myndigheder en tak for deres støtte uden hvilken ønsket om at inddrage skolen i museets almindelige virksomhed i højere grad end før ikke har kunnet virkeliggøres . Forhåbentlig vil dette nye led af museet blive færdig i løbet af 1957. Samlingernes stærke vækst har bevirket at kontorer arbejdsrum og magasiner forlængst er blevet alt for små. Bestyrelsen har derfor søgt om en bevilling så der i Århus Mølle jævnsides med indretning af plads til skolens arbejde kunne foretages en indre ombygning der gav bedre vilkår for den daglige virksomhed og ved stor velvilje fra staten og Århus by er det blevet muligt også at sætte dette arbejde i gang så det forhåbentlig vil kunne afsluttes i det ydre i løbet af 1957. Heller ikke for denne støtte undlader museetat bringe sin tak med en fremhævning af at myndighedernes støtte har været forudsætningenfor at alle disse forbedringer bliver gennemført. Undervisningslokalet vil ikke blot kunne benyttes af skolerne men også af den oplysningsvirksomhed der er blomstret frem i løbet af de sidste decennier og som museethidtil har søgt at imødekomme ved særskilte omvisninger i samlingerne og lysbilledforedrag. Af de sidste er der i 1956 afholdt 17 11 i Århus og resten i forskellige jyske byer. 3 foredrag handlede om Den gamle By 6 om urmuseet 3 om jysk pottemageri 2 om apoteket og 3 om det gamle 91956 s. 10
Århus. Til belysning af det sidste emneer der fremstillet en særskilt serie lysbilleder. Statsradiofonien har vist sin interesse for museet ved at bringetre udsendelser fra håndværkersamlingerne under ledelse af redaktør Svend Carstensen. Deskildrede urmageren tobaksspinderen og garveren og der er grundtil at tro at de har interesseret lytterne så museet håber at denne serie vil blive fortsat. Forskelligt filmsmateriale er efter henvendelse fra den internationale sammenslutning af museer under Unesco blevetstillet til rådighed for fremstilling af en film om verdens museer. Det har alene kunnetladesig gøre vedstøtte fra Ceres for hvilken museet bringer sin tak. Posthuset har været åbent i turisttiden og desuden 26. januar 12. september og 30. oktober ved udsendelsen af nye frimærker. Museet bringer generaldirektoratet sin tak for det gode samarbejde. Den sædvanlige udstilling af et juletræ i Borgmestergården ved julen og årsskiftet 1955 var suppleret med en udstilling af juletræspynt fra ældretid. I årets løb har museet desuden til Vejle Museum udlånt forskelligt billedmateriale til en særudstilling og deltaget i udstillingen af teaterfotografier i rådhussalen i Århus medetrigholdigt materiale. Til Randers Museums indretning af en købmandsforretning fra forrige århundrede har det været muligt at stille lidt materiale til rådighed . x Årets hovedbegivenhed var åbningen af det gamle hus fra Viborg med samlinger til cyklens og symaskinens historie der fandt sted 6. oktober. Museet bringer komiteen en varm tak for det store og besværlige arbejde den har haft både med at indsamle de fornødne midler og vedattilvejebringe det første udvalg af genstande. Særlig skal denne tak rettes til komiteens formand cyklehandler W. Boldreel og dens kasserer fabrikant P. T. Nielsen som viste sin personlige interesse i opgavens løsning ved at skænke en original plakat af Toulouse-Lautrec med gengivelse af cykleryttere i fart. I øvrigt har samlingen fået tilgang fra mange sider men nogen nærmere 101956 s. 11
Huset fra Lille sct. Hansgade Viborg med cyklemuseet ved åbningen 6. oktober 1956. beskrivelse af den skal ikke gives her da pressen både i indland og udland har beskæftiget sig meget med den. Åbningen fandt sted i smukt efterårsvejr. Formanden for Den gamle By skildrede i en kort tale det mangeårige samarbejde mellem cyklebranchen og museet og fabrikant P. T. Nielsen og cyklehandler W. Boldreel fortalte om arbejdet for at samle minderne om fagets forhistorie som endnuertilbage og at give dem en passende ramme.I denne årsberetning er der grundtil at gentage dentak formanden bragte ved samlingens åbning og at fremhæve at det smukke hus fra Lille sct. Hansgade i Viborg ikke alene gemmer minder om et erhvervs fortid men samtidig belyser en side af færdslens historie som stadig er aktuel og museets besøgende kan her følge de stadier af cyklenshistorie der ligger før nutiden. Den nye samling standser ganske vist med tiden omkring århundredskiftet da den moderne cykletype i det store og hele var skabt men det er let at føre linien videre herfra. Den gamle By har ikke haft besvær 111956 s. 12
med at vække interesse for cyklerne og symaskinerne den var på forhånd til stede. Om museets fremtidsplaner skal på dette sted kun nævnes at bestyrelsen håber at kunne genrejse det gamle teater fra Helsingør der er opført 1817 og arkitektonisk og teaterhistorisk et værdifuldt minde om de forhold under hvilke man måtte arbejde uden for hovedstaden. Teatret er skænket af fru C. Anthon Petersen og det vil kunne overføres til museet når det skal fjernes for at erstattes af en bygning der bedre svarer til nutidens fordringer. I Den gamle By vil det ikke blot kunne rumme den teaterhistoriske samling men også benyttes til forevisning af kulturfilm og andet i forbindelse med samlingens almindelige arbejde og lige så vigtigt er det at det ved sit udstyr og sin størrelse vil være velegnet for kammermusik og mindre skuespil. Store problemer er dog knyttet til teatrets genrejsning. Enkredsaf borgere i Næstved har skænket sidelængen til Gøyernes gård til museet og en anden kreds har tilvejebragt en stor del af de midler der er nødvendige for bygningens nedtagning og transport til Århus. Mens disse linier skrives er arbejdeti gang og museet bringer en tak til de mange ved hvis hjælp det har været muligt at redde bygningen. 3 I 1956 er samlingerne blevet forøget efter de samme linier som i de foregående år. Ved en rundhåndet gave fra undervisningsministeriet har samlingen kunnet erhverve to armstole i mahogni fra Christiansfeld. De supplerer museets bestand af sønderjyske møbler som endnu trænger til nogen forøgelse og har fået deres plads i huset fra Storegade i Aabenraa. Her er den gamle malede panelstue blevet sat i stand og dette arbejde som først vil blive afsluttet et stykke ind i det nye år er blevet muliggjort ved en bevilling fra Økonomiog Arbejdsministeriet for hvilken museet bringer sin tak. Ligeledes har det samme ministerium ved særskilte bevillinger gjort det muligt at der fortsat kunne beskæftiges en kontorhjælp og en snedker. Mellem de øvrige gaver skal fremhæveset oliemaleri af Poul Vendelbo Løvenørn skænket af fabrikejer Carl Christensen. Maleriet 121956 s. 13
har tidligere været på Benzon. Poul Vendelbo Løvenørn varstiftamtmand i Århus 1726-30 og billedet er fra hanssenere år og viser ham både med elefantordenen og ordenen de union parfaite samt med en miniature af Frederik IV talende vidnesbyrd om at tronskiftet 1730 ikke berøvede ham den kongelige gunst. Som testamentarisk gave fra frk. Anna M. S. Stigaard har museet modtaget et maleri af Else Marie Kold f. 1806 gift med købmand Anders V. Stigaard. Det har en særlig interesse fordi det er udført af Århusmaleren O. M. Bøgh 1811-38 . Et tredie billede til belysning af den stedlige personalhistorie er en testamentarisk gave fra frøken Gyrithe Muller og forestiller hendes moder Kamma Muller datter af tobaksfabrikant Th. Funder. Det er malet af Anton Dorph. De farvelagte tegninger af skovfoged i Riis Skov Niels Knudsen og hustru der er omtalt andet sted i årbogen er en gave fra fru W. Overgaard. Tilsammen er disse billeder værdifulde forøgelser af museets samling af portrætter før fotografiens begyndelse. Selv om kun det første billede gengiver en historisk personlighed og de andre billeder viser jævne borgere er de sidste ikke mindre kærkomne fordi der fra den sidste gruppe af befolkningen foreligger alt for få minder. Foruden ved Undervisningsministeriets gave er samlingen af stole forøget med en armstol fra 18. århundrede af en type der hidtil ikke har været repræsenteret i samlingen og er skænket af Den gamle By s Venner. Den stammer fra Fyn. En andenstol fra rococoens tid er en gave fra forstanderinde frk. Ingeborg Olsen og skal efter en familietradition stamme fra Gottorp slot. Udførelsen svarer dog ikkehelt til den fornemme herkomst. Fra Helsingør stammer en anden stol fra 17. århundredes midte der er en gave fra Den gamle By s Venner og fra Århus domkirke har museet modtaget to stole af hvilke foreløbig den ene efter en lempelig istandsættelse er udstillet i samlingen. Den har lighedspunkter med de gamle stole fra Århus Mølle og ersikkert stedligt arbejde. Som sædvanligt har urmuseet modtaget en betydelig tilvækst. Et lommeur med chronometergang er en gave fra direktør Erik Berg og efter signaturen udført af Jean Abraham Armand der under Christian VII arbejdede på fremstillingen af skibschronometre. Komiteen for urmuseet har skænket et lommeuri sølvkasse med signatur 131956 s. 14
Lommeur fra Fritz Jiirgensens etablissement. fra P. A. Goldschmidt i Hillerød. Han var født i Helsingør 1810 tog mesterstykke 1839 og døde i København 1885 men skal ikke selv have fremstillet uret der skal være udført på hans værksted af den senere urmagermester Levring i Frederikssund. Kassen er et arbejde af guldsmed i Hillerød Ole Chr. Jensen der tog borgerskab 1835. Urmagerne har ligeledes forøget samlingen med andre arbejder mellem hvilke først et lommeur i guldkasse skal omtales. Det har duplexgang ogskiveneri versalier signeret G. U. F. Jiirgensen. Det er således et arbejde af Georg Urban Frederik Jiirgensen bedre kendt under navnet Fritz Jiirgensen. Han var søn af Urban Jürgensens broder Frederik og blev født 1818. Ved faderens død 1843 overtog han det berømte værksted men urmageriet interesserede 141956 s. 15
Piedestalur med J. D. Schønnes signatur. ikke den kunstnerisk indstillede mand og signaturen angiver derfor alene at uret er udgået fra hans virksomhed den fineste i datidens København. På kassens bagside er Christian VIIIs kronede monogram indlagt i email og det må antages at uret er udført for at gives bort som et nådestegn fra kongen. Et andet københavnsk arbejde er et piedestalur i mahogni hvis værk bærer Johan Daniel Schønnes signatur. Han udførte sit mesterstykke 1788 og virkede til 1800. Mellem urmagernes gaver må ligeledes fremhæves et standur af John Wise i London. Det er udført 151956 s. 16
Detail af standur sign. John Wise. ca. 1710 og viser de forbilleder de danske urmagere stræbte efter at nå. Også kassen med dens rige indlægning bør fremhæves som møbelkunst. Fra Frederiksberg kirke har museet modtaget det gamle tårnur udført af Peter Mathiesen 1739. Desværre er der ikke i øjeblikket mulighed for at udstille det og allerede nu er det nødvendigt at overveje hvorledes man skal sørge for bedre plads i fremtiden så urmuseets værdifulde indhold kan få en værdig ramme. Fra Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn har museet modtaget forskellige papirer vedrørende urmagermester Steinmetz. Den farmacihistoriske samling er blevet forøget med forskellige sager fra Frijsenborg Apotek blandt hvilke særlig et glas med skorpioner 161956 s. 17
til fremstilling af skorpionolie kan fremhæves og fra Randers Løveapotek har samlingen modtaget forskelligt inventar blandt hvilket en krukke af stentøj til opbevaring af igler var særlig velkommen . Desuden er der købt et par standkrukker af fajance med koboltmalet signaturramme svarende til den der er afbildet hos Dannesboe Andersen Gammelt dansk Apoteksinventar s. 260-61 idet museet søger at erhverve sig en hel serie af denne type til udstilling i officinet. Museets samlinger til håndværkets og andre erhvervs historie er ligeledes blevet forøget. Til det gamle gartneri er der bl. a. blevet skænket forskellige medailler et par drøftetrug fra Botanisk Have i København og en vogn til vanding fra Frijsenborg gods foruden forskellig faglitteratur og det behøver næppe at nævnes at tilgangen til cyklemuseet i 1956 har været meget anselig. Den gamle By s Venner har skænket to kandestøberforme af malm den ene mærket med årstallet 1623 og et bomærke den anden med CL 1682. Begge de sjældne stykker er formetil hanke og skal stamme fra Slesvig. En gørtlermodel til en lysestage fra klassicismen er ligeledes en gave fra Den gamle By s Venner. De teaterhistoriske samlinger har modtaget en righoldig tilvækst i afdøde skuespiller Chr. Hingsbergs efterladte samling og papirer skænket af fru Laura Hingsberg. Ligeledes har museet modtaget sceneinventaret m.v. fra Helsingør teater som gave ved direktør Haagen Petersen. En nærmere omtale af hele denne gruppe genstande må dog udskydes til teatret er rejst og en sammenhængende skildring kan gives. I gavelisten er alle anført der i årets løb har øget samlingerne i Den gamle By og på dette sted bringer museet en tak til enhver der har vist deres interesse for arbejdet. Med særlig taknemmelighed må museet fremhæve at fru Marie Christensen Århus har skænket museet 500 kr. og at det testamentarisk har modtaget 4144 kr.fra frk. A. S. C. Erichsen. Bestyrelsen har bestemt at disse beløb skal overgå til fondet for genrejsningen af teatret fra Helsingør. Kgl. skuespiller Henrik Malberg har skænket 500 kr.til den teaterhistoriske samling og også for denne gave bringer museet sin tak. Glasset til montrerne i cyklemuseet er en gave fra J. A. Alstrup A S.1956 s. 18
I årets løb er museet blevet besøgt i studieøjemed af mange af hvilke her skal nævnes Farle W. Newton U.S.A. 25. april Torfinn Skard Norge 5. maj P. v. Spreckelsen Randers 18. maj Robert Bousser Frankrig 15. juni F. W. Robins England 20. 21. juni Vilh. Lorenzen Kbh. 4. juli miss Robin Austin England 16 17. juli N. G. Wollin Sverige 22. juli og Holger Friis Hjørring 9. december. I juli måned afholdt Århus brandvæsen 3 øvelser i museet. Friluftsscenen spillede i 1956 Mester Gert Westphaler . Sæsonen var kortere end forhen som følge af nyordningen ved Aarhus Teater og økonomisk blev forestillingen en mindre succes end tidligere skønt udførelsen lå på samme høje plan. Uanset dette resultat må det dog håbes at Holberg-spillene der så fortrinligt supplerer museets arbejde stadig må fortsætte til gavn ikke blot for Århus men for hele Jylland og at det må blive enfast regel at der årlig spilles en forestilling. 181956 s. 19
ÅRHUS MØNTER Af GEORG GALSTER Ds første samlede fremstilling af Århus som møntsted blev skrevet af Christian Jirgensen Thomsen som et påtænkt særligt kapitel til Jens Rasmussen Hiibertz Bidrag til Skildring af Staden Aarhus hvoraf første hæfte udkom 1837. Da dette arbejde gik i stå med det ene hæfte blev Thomsenslille artikel liggende i manuscript og ganske upåagtet indtil den hundrede år efter blev befordret i trykken mere af hensyn til vor på andre praktiske områder så berømmelige museumsmands personlighed end fordi den i vore dage bidrog væsentligt til oplysning Om Mynt prægeti Aarhuus . Som det fremgår af udgiverens noter var hans fremstilling meget mangelfuld men viste hvad kundskab man dengang havde da man arbejdede på det store desværre ufuldendte værk over Danmarks middelalderlige mønter Det var først ved århundredskiftet da museumsinspektør P. Hauberg i sine banebrydende arbejder havde bragt mere system i vor middelalderlige numismatik at man fik bedre overblik også over Århus mønter fra det 11. og 12. århundrede. Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad 1938 Nr. 10 December s. 237-243. Påbegyndt af det kongelige Myntcabinets directeur Chr. Ramus med bistand af Ole Devegge efter Ramus død 1832 gik trykningen i stå idet Devegge ikke var meget aktiv og desuden ofte syg. En række store fund i 1820 erne og 30 erne nødvendiggjorde mange tilføjelser og rettelser. Thomsens valgsprog var ikke for intet Først Sagerne saa Skrifterne. Efter inspecteur Devegges død 1847 søgte man med bistand af Ludvig Læssøe at få værket afsluttet med det forholdsvis lidet der manglede men heller ikke dette lykkedes . Efter Thomsens død lod Ludvig Miiller og C. F. Herbst 1867 endelig udgivelsen standse. Der forelå da trykt 136 foliosider til og med Erik Plougpenning og XLII kobberstukne tavler til og med Christopher af Bajern . Anføres her R.ED. Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146. 1900. Danmarks Myntvæsen i Tidsrummet 1146-1241. 1906. D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skr. 6. Række historisk og filosofisk Afd. V 1 og 3. Af mindre betydning for Århus-mønter er Haubergs Danmarks Myntvæsen og Mynter i Tidsrummet 1241-1377. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1884 s. 217-374. Anføres her Hauberg. 191956 s. 20
Til mønterne fra grevefejdens tid havde allerede Bolle Villum Luxdorph i en for sin tid værdifuld afhandling ydet væsentlige bidrag men først ved udgivelsen af Reynold Junges møntmesterregnskaber 1534-1540 blev udmøntningen i Århus 1535 nærmere kendt. Af nyere litteratur kan nævnes J. Hoffmeyer Blade af Aarhus Bys Historie Kbh. 1904 . S. 203 208 findes et afsnit om Aarhus som Møntsted fremstillet efter Hauberg. Aarhus. Byens Historie og Udvikling gennem 1000 Aar. Med Billeder af J. Ølsgaard. Teksten af Francis Beckett Rasmus Berg Julius Clausen Adolph Jensen Kbh. 1905 . Her er møntvæsenet ganske forbigået med undtagelse af at 9 Mønter slagne i Aarhus er gengivne i slette tegninger s. 22 ved omtale af syvårskrigen 1563-70 uden ledsagende tekst. Aarhus gennem Tiderne I under Redaktion af Jens Clausen Ejler Haugsted Regnar Knudsen Emanuel Sejr Kbh. 1939 . Her har Ejler Haugsted s. 77-79 skrevetetlille afsnit om Mønter. Hardeknuds og Magnus den Godes Mønter hovedsagelig efter Hauberg . Foruden i de her nævnte samlingsværker vil man kunne finde Århus mønter afbildede på sine steder i den store Beskrivelse over danske Mynter og Medailler i den kongelige Samling Kbh. 1791 og i H. H. Schou Beskrivelse af danske og norske Mønter 1448-1814 og danske Mønter 1815-1923 Kbh. 1926 ligesom en 4 Anmærkninger over adskillige Mynte Anordninger under de høy-salige Kongers Christian den II. Friedrich den I. og Christian den III. Regieringer. Skrifter som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagt og oplæste i Aarene 1759 og 1760. S. 13-15. 5 Udgivne af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie. Kbh. 1934. Anføres her Reynold Junge. 8 7 af mønterne er efter Hauberg Hardeknud 44 og 47 Magnus den Gode 33 og 34 Svend Grathe 8 10 Randers og 7 hvortil er føjet Christian III s klipping og fireskilling 1535. Afbildede er Hauberg Hardeknud 44 og 45 og Svend Grathe 7 og 8.I henvisningen til Hoffmeyer I s. 204 er indløbet en trykfejl at D skal være P betyder W det er iøvrigt gammel lærdom som ikke først er påvist af Hoffmeyer . Henvisningen til Erik Arups Danmarks Historie I s. 138 om at møntherren var en fra England hjemvendt Høvding eller et Købmandsgilde er misvisende. Arups antagelse at mønterne i Aarhus og Toftum sikkert er slået af en privatmand er ubegrundet og sikkert urigtig. - 201956 s. 21
mængde auktionsfortegnelser over private samlinger lige fra det 18. århundrede til vore dage jævnlig nævner mønter fra Århus. En fremstilling af Århus mønthistorie frembyder den store vanskelighed at der overhovedet ingen skriftlig overlevering foreligger før 1535 intetsteds før grevefejden er nævnt blot som antydning noget om mønter slagne i Århus intet navn før Reynold Junge er bevaret på møntmestre heri staden. Vi er altså henvist til at søge oplysning i de til nutiden bevarede mønter som ved deres indskrifter angiver dette deres hjemsted. Århus dukker som bekendt første gang frem i historien da en sikkert tyskfødt Århus-biskop Reginbrand sammen med en Slesvigbiskop Hored og en Ribe-biskop Liafdag som den hamborg-bremiske ærkebiskop Adeldags første lydbiskopper var nærværende på et kirkemøde i Ingelheim i juni 948. Det var ellers ret udbredt sædvane i det tyske fra 962 det tysk-romerske rige at en biskop af kongen kejseren til sit underhold blev forlenet med torveret mønt og vekselbod ved sit bispesæde men derom har der her ikke kunnet være tale. Den tyske konges myndighed har ikkestrakt sig længere end til Ejderen og selv de siden af Bremerkirken forfalskede breve af 965 og 988 har da heller ikke et ord om en sådan forlening. Harald Blåtands stilling til disse bispeudnævnelser er ukendt og de danske konger gavførst sent i det 11. og 12. århundrede nogle af de danske biskopper en begrænset del af møntens overskud. Århusbiskoppen vides aldrig at have fået en sådan rettighed og kongen har øjensynlig i Århus beholdt sin møntret ubeskåret når han lejlighedsvis har ladet slå mønt deri staden. Århus nævnes på mønter fra Hardeknud Magnus den Gode og Sven Eriksen Grade men det er naturligvis muligt at adskilligt flere af de mange jydske mønter som ikke lader sig stedfæste kan være slagne i Århus. Af andre nørrejydske møntsteder kendestil forskellige tider Randers Horsens Viborg Ålborg Ørbæk og Hjørring alle dog af mindre betydning end Ribe og Slesvig Hedeby . De jydske mønter har væretlettere end de sjællandske og skånske. Møntregningen var i Jylland en mark 8 øre å 3 ørtug å 12 pen- 8 Johs. Dom. Mansi Sacrorum conciliorum nova et amplissima collectio tomus XVIII Venetiis 1773 pag. 419-420 Præsente.. . Reginbrando Arusvensis ecclesiæ episcopo . 211956 s. 22
ninge. En mark var oprindelig ca. 216-218 g men mark øre og ørtug var kun regningsenheder kun penningen latin denarius forkortet d udmøntedes og skulde veje Jess mark eller ca. 0.76 g. Den skånsk-sjællandske penning var derimod ørtug altså ca. 0.91-1.14 gFra disse beregnede vægte afviger de overleverede penninge ofte ikke blot på grund af slid og beskadigelser men også fordi de gamle møntmestre ikke justerede mønterne stykke for stykke men i Jylland kun talte 288 stykker på den vejede mark. Ligeså unøjagtigt forholdt det sig med mønternes holdighed der oprindelig skulde regnes for rent sølv eller så rent som man nu i middelalderen kunde fremskaffe det det vil nærmest sige 15-lødigt 937 o0 . Allerede i det 11. århundrede var møntsølvet stærkt blandet således som prøver af et begrænset antal mønter harvist. Knud den Store hartidligt i sin kongetid muligt allerede under sit besøg i hjemlandet i vinteren 1019-20 grundlagt det danske møntvæsen og bl. a. oprettet møntsmedjer i en række af de ovennævnte jydske stæder hvoriblandt dog ikke Århus kan nævnes. Som man kan vente var det angelsaksiske møntmestre og deres folk som slog de første mønter. Disse er da også i deres præg hovedsagelig efterligninger af Æthelræds og Knuds engelske. De mænd som satte deres navn i bagsideomskrifterne som ansvarlige for penningenesrette værdi er oftest angelsaksere eller folk fra Danelagen. Sproget i møntomskrifterne er dels latin REx - MoNetarius dels angelsaksisk som røbersig foruden i navneformernei det lille ord ONi stedet for latinsk mn eller dansk 1 . Men når den skriftkloge klerk havde opgivet det forlæg stempelskæreren skulde følge lykkedes måske de første stempler men de følgende blev mere og mere forvanskede og vidnede om de hjemlige håndværkeres ukyndighed og manglende kendskab til bogstavernes betydning og rette form. Efter disse indledende bemærkninger kan vi gå over til at betragte de foreliggende mønter de ældste altså fra Hardeknuds korte kongetid 1035-42 . FL ÆHARSD E NV.TXI Hjelmklædt brystbillede t. v. - foran ansigtet. HLINDPINEONAROGI 0O i midten. 9 Hauberg først anførte værk afsnit VIII. Møntregning s. 143-158. vg1956 s. 23
Hardeknud. Ciadwines mønt. Denne er den mest læselige af Hardeknuds Århus-mønter Haubergs type 44 hvortilslutter sig en række af 12 varianter medtiltagende forvirring i omskrifterne. Forsidens kongebillede er skåret efter Æthelræds og Knuds angelsaksiske typer der atter fjernt ude efterligner kejserbilledet på romerske denarer der har været kendt fra fund i datiden. Kappen er fæstnet ved et spænde dervelrettelig skulde have siddet på højre skulder således at højre arm varfri. Allerede på denne variant er ortografien vaklende der mangler E i kongenavnet og XI står for REX. Bogstavformerne er angelsaksiske med gennemstrøget D for blødt D P for W og medkantet C. Bagsiden har de angelsaksiske mønters lille midtkors medtilføjet og 0 i feltet. Ciadwine forekommer kunpå disse Århus-mønter og er mulig fejlskrevet for det så almindelige navn Eadwine. ON er den almindelige præposition på danske mønter lige til Harald Hens kongetid. Aroser stadens kendte navn Åmunding som den iøvrigt har til fælles med Øster- og Vesterås i Upland. S i bynavnet er stundom læst C idet den nederste halvdel er mindre og går ned i linjen menderer ingen tvivl om læsningen også fordi C skal have den kantede form.II er kun at opfatte som udfyldning. Denne mønt der er vigtig som ledestykke blev første gang kendt ved en afbildning af den kgl. saksiske hofråd Wilhelm Gottlieb Becker. Becker var dog ikke klar over møntstedet han formodede at det var Roskilde eller Rochester men indrømmede at A er i vejen. Hans exemplar som lå i det kgl. møntcabinet i Dresden stammede antagelig fra et fund i Saksen eller i al fald fra Tyskland øst for Elben-Saale-linjen der dengang var befolket af vendiske stammer og hvortalrige møntfund med iblandede danske mønter er fremdraget. Vægten er opgivet til 14 grån svarende til 0 81 g. I Ramus og Devegges ovenfor nævnte ufuldendte møntværk er Beckers exemplar gengivet tab. VI xxi B ved siden af et mindre tydeligt dobbeltpræget exemplar som allerede dengang før 1832 var i Thomsens samling R D. tab. VI xxi det vejede 141 eschen eller 0 78 g. Skønt stednavnet var læst AROCII var udgiverne dog klar over at der mentes AROS det gamle navn 10 W G. Becker Zweihundert seltene Miinzen des Mittelalters Dresden 1813 s 25 æeb. 137 231956 s. 24
for Aarhuus . Thomsens exemplar stammede sandsynligvis fra det store møntfund som 1822 blev fremdraget under en stor sten i pløjemark ved landsbyen Bonderup under Selsø gods Skibby sogn Horns herred Frederiksborg amt. Ramus som skrev om fundet udtalte her sin harme over at en del private samlere og deriblandt var jo Thomsen ulovligt havde tilegnet sig stykker fra dette fund der som en helhed burde være indsendt som danefæ til det kgl. Myntcabinet. I dette fund forekom desuden andre varianter af mønten hvorom mere nedenfor . Thomsens exemplar genfindes i hans katalog no. 9896. Det købtes på auktionen 1876 for 26 kroner af en urmager Christensen hvis efterladte samling erhvervedes af daværende boghandler P. Hauberg 1881. Møntcabinettet erhvervede først sit exemplar af mønten fra det store fund som 1837 blev gjort ved grøftegravning i en mose ved Stolpehuse Store Taarnby sogn Bjeverskov herred Præstø amt under Vallø stift. 3 Det vejer 0 82 g. Et i Rusland fundet exemplar er beskrevet af friherre B. de Koehne i Mémoires de la Société imperiale d archéologie IV St. Petersbourg 1850 s. 225 no. 554. Det forefindes antagelig i Ermitagen i Leningrad. I det store fund fra Espinge Hurve sogn Froste herred Skåne fremdraget 1880 forekom et ukendt antal af Hardeknuds Århus-mønter hvoraf 4 varieerende exemplarer foreligger i Kungl. Myntkabinettet i Stockholm deriblandt ét svarende til ovenstående hovedvariant det vejer 0 77 g. Takket være riksantikvarien Hans Hildebrands alt for store imødekommenhed købte Hauberg til sin private samling alle de danske mønter fra det 8700 stykker store fund som ikke blev udtaget til Kungl. Myntkabinettet. I kataloget over Haubergs samling er opført ikke mindre end 8 Århus-mønter af hans type 44 hvortil kommer 5 tvivlsomme Århus-mønter af type 45 og 47 . Som nr. 592 er beskrevet og afbildet et exemplar som ovenstående det blev købt af en urtekræmmer Lavigne for 25 kr. Et doubletexemplar nr. 592a købtes også for 25 kr. af overretssagfører Holger Hede. 0.72 g. Også på Haubergs doubletauktioner 1885 og 1889 solgtes exemplarer der muligvis kan stamme fra Espinge-fundet. I et fund fra Kongsø plantage 1904 fremkom et exemplar. 2 0 80 g. 11 Ramus Gamle Mynter fundne ps Sjælland. Det skandinaviske LitteraturSelskabs Skrifter 20. Bind 1824 s. 151-203 se efterskriften side 203. Ses de la collection de monnaies de feu Christian Jiirgensen Thomsen. Seconde partie tome III Copenhague 1876 pag. 80 no. 9896 De double frappe . Anden del foreligger også med særtitel Description des monnales du moyen-åge. 1 Fundprotokol XXXII 77. Hauberg s. 172 fund 110. Roar Skovmand De danske Skattefund fra Vikingetiden og den ældste Middelalder indtil omkring 1150. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1942 s. 160-162 fund 30. Historiska Museet Stockholm Inventar nr. 6620. Hauberg s. 171 fund 102. Skovmand anførte sted s. 169 fund 3. 15 Museumsinspektør P. Haubergs Samling af danske og norske Mønter 1929 s. 21 nr. 592-598 type 44 599-600 type 45 og 601-603 type 47 . 15a Vrads sogn og herred Århus amt. Fundprotokol 973 33. I samme fund fremkom desuden to exemplarer af Haubergs type 45 og tre exemplarer af type 46. Skovmand s. 148 fund 8. 241956 s. 25
9 11 Varianter af Ciadwines mønt delvis eller helt ulæselige. Af exemplarer af ukendt proveniens i andre samlinger kan meddeles følgende liste som dog ikke gør fordring på at være fuldstændig men som kan give et indtryk af hvor forholdsvis almindelig denne hovedvariant er og hvor stor denne første udmøntning antagelig har været. Den gamle By Århus tidligere indtil 1953 Historisk Museum Århus. 0 68 g. L. E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling nr. 1519 købt på Haubergs doublet-auktion april 1885 nr. 41 for 71 kr. 0 87 g. L. E. Bruuns Doubletsamling auktion 1925 nr. 110 fra grevskabet Brahesmindes samling som L. E. B. købte 1922. Købt i commission for 14 kr. Etatsraad Emil Gliickstadts auktion 1924 nr. 239 købt for 31 kr. af grosserer S. V. Broge. Broges auktion 1938 nr. 28 købt for 20 kr. af sagfører cand. jur. Axel Ernst Odense. Da mønthandler Kirchhoff bestyrede Gliickstadts samling kan exemplaret være identisk med et af de efternævnte stykker. L. Chr. Petersens auktion 1917 nr. 287 købt for 36 kr. af Kirchhoff. Hvidgarver L.C.P. foretog rejser til Gulland og købte mønter der som var fundne af bønderne. Exemplaret kan således stammefra et af de så talrige gullandske møntfund. Kancelliraad boghandler H. H. J. Lynges auktion 1899 nr. 131 solgt for 21 kr. Konferensraad C. F. Bechs auktion I 1906 nr. 634 købt for 20 kr. af Kirchhoff. 2. Forsiden samme stempel som nr. 1. CINDPINEONALO CI Espinge-fund. Stockholm. 0.81 g. Haubergs auktion 593 købt for 23 kr. af privat samler. 16 I. E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling Kbh. 1928 . Den blev 1925 depo neret i Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. S. XI-XIV er anført en række samlinger og sektomye hvortil kan henvises for mange af de her nævnte samleres vedkommende. 251956 s. 26
3 17 Clemensker sogn Bornholm 1872. Fundprotokol 344 6. Hauberg s. 169 fund 18 Muligvis Munksjørup Bjørnsholm sogn Års herred Himmerland 1829. Hauberg s. 170 fund 95 Skovmand s. 147 fund 1 eller Tørring Vrads herred 1 Justitsraad Hans Henrik Frost var en af de samlere som til Ramus harme havde tilegnet sig mønter fra Selsø-fundet. På auktionen 1903 over Commerzienrath C. F. Pogges samling forekom mønten ikke. Pogge var død i Greifswald 1840. Stolpehuse-fund XXXII 78 . 0.71 g. Espinge-fund. Stockholm. 0.75 g. Haubergs auktion 594 købt for 10 kr. af Ernst. Bruun 1520 fra Bille-Brahe . DME NB O HVIL T LIADPINFOUNVOCHI Bolbygård-fund.17 0.67 g . Forsiden som nr. 1. TAS O4ALOMNE Kgl. Samling Kbh. gammelt fund . 0.65 g. HIINHAO-I IVAIHOI09IA110111-D Kgl. Samling Kbh. gammelt fund . 0.75 g. Forsiden som nr. 6. HON AOHA IAN Kgl. Samling Kbh. gammelt fund . 0.68 g. R. D. XXII Frost 1826 nr. 75 købt for 9 rd. af Pogge. 15 eschen 0.83 g. Haubergs auktion 595 købt for 10 kr. af Nøbbe Flensborg. -ICIAICIXIC ICC iz 140 file Kgl. Samling Kbh. gammelt fund . 0.67 g. 87. Skovmand s. 163-4 fund 36. 1830 Hauberg s. 170 fund 96 Skovmand s. 149 fund 9. wald 1840. 261956 s. 27
HO Y CHOIADE Brb. t. v. med scepter formet som korsstav. CIEHOCIEHOELI OL Kgl. Samling Kbh. gammelt fund . R. D. Tillæg TA250 0722 KIYIYCICUIHAAIM HLIFTAIDONHLVIIPII R. D. 26 sandsynligvis fra Selsø-fundet det oplyses her at mønten ved proberstenen er befunden at være 13 14 lødig d.v.s. 812 875 o. 0.75 g. IV NVii MISKELONMMAKO HH O i feltet. Espinge-fund. Stockholm. 0.72 g. UNFINDIU fil 00d 1 OMAANMOAI R. D. Tillæg 26a fra Selsø-fundet . 0.70 g. Haubergs auktion 597 købt for 8 kr. af Ernst. Bruun 1521. Brb. t. h. 10 OIIIFI OT IO Brb. t. h. 1Q VIDIAN30 O A pg i feltet. Haubergs auktion 598 købt for 10 kr. til Kgl. Samling. Foruden denne mønttype har Hauberg med nogen tvivl mentat kunne henføre yderligere 3 mønttyper 45-47 til Århus. De har alle forvirrede omskrifter og må efter deres vægt og hele fabrik henførestil et jydsk møntsted der dog ikke netop behøver at være Århus. En variant som ikke var kendt af Hauberg af type 47 forefindes i Bruuns samling 1525 den har på forsiden læseligt kongenavn HARDECVTRXN der viser at Haubergs henførelse til Hardeknuds kongetid var rigtig. Der er ikke anledning til nærmere omtale af disse mønttyper deres udseende fremgår af de her gengivne billeder.1956 s. 28
Hardeknud. Nørrejydske mønter fra Århus Hauberg 45 46 og 47. Fra Magnus den Godes kongetid 1042-47 foreligger en sikker Århus-mønt MANV SX IlIqBrb . t. v. med diadem og scepter. LIF2ICONAROSGE Kors med o i midten og . ved armenderne. Hauberg 33. Forsidens kongebillede er skåret efter tilsvarende angelsaksisk mønttype der går tilbage til tiden før Æthelræd. Sceptret der foroven ender i . er ejendommeligt ved forneden at afsluttes med en lille tværstang og ring. Kongenavnet er let forvansket Manus og kongetitlen er helt ulæselig. Lifsig er et almindeligt navn på angelsaksiske mønter oftest dog i formen Leofsige. Korsfremstillingen er vel original selv om midtringen og -. røber angelsaksisk påvirkning . Af kendte exemplarer kan følgende nævnes R D. Tillæg T. IV 10. 0 79 g. Antagelig fra Munksjørup-fund 1829. Brøholt-fund 1827. Schive II 92 0 74 g. 15-lødig. Nu i Bergen. Consul A. C. Mohrs auktion 1847 nr. 1837 købt for 15 rd. af Reichel St. Petersborg nu antagelig i Ermitagen. t Haubergs auktion 1929 nr. 708 købt for 32 kr. af Universitetets Myntkabinett Oslo. I tilslutning til denne Århus-mønt henfører Hauberg en anden mønttype med et barbariseret modvendt brystbillede og en forvirret m få i Schive Norges Mynter i Middelalderen Chria. 1865 . Hauberg s. 172 und 111. 21 Die Reichelsche Miinzsammlung in St. Petersburg V 1842 nr. 3. Jacob von Reichel 1778-1856 hvis samling blev købt af den russiske kejser. 281956 s. 29
Magnus. Lifsigs mønt. Magnus. Århus-mønt omskrift på forsiden Hauberg 34 . Bagsiden har en lignende korsfremstilling hvorom en bagvendt omskrift med fortegnede bogstaver ON . Det er sandsynligvis kongenavnet der urigtigt er sat i stedet for møntprægerens navn. Stempelskæreren har ikke fået plads til møntstedets navn efter det sædvanlige ON. Henførelsen af denne mønt til Århus er således meget usikker. R D. Tillæg T. IV 11. 0 73 g. Antagelig fra Munksjørup -fund 1829. Efter Magnus kongetid følger et helt århundrede uden spor af mønt fra Århus men fra tiden ca. 1150 foreligger ved siden af mønter fra Viborg Ålborg Randers og Hjørring også mønter fra Århus. Det er ejendommelige små mønter af sølvblik bracteater som de kaldes med et kunstord fra ca. 1700. De kendes kun fra to betydelige gamle fund det ene fra klostermarken Ålborg 1696 det andet fra Øster Uttrup 5 km øst for Ålborg 1708. I begge tilfælde blev fremgravet en lerpotte medet stort antal mønter der sandsynligvis er skjult i jorden i efteråret 1157 da slaget stod på Grade hede 23. october . Tiden fremgår af at nogle af mønterne bar kongenavnene Sven SvENO REX og Knud CANVT REX . Der fremkom her Århus-mønteri to forskellige typer den ene bar indskriften AR As i vinklerne af kors den anden havde omskriften AR vsIA omkring et kronet brystbillede vendt til højre2 Dette kongebillede er gengivet dels med dels uden skæg som om man 2 G. G. Møntfundet fra Grenaa og de jydske Penninge fra Tiden 1146-1234. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1931 s. 237-246. Numismatisk Forenings Medlemsblad XIV nov.-dec. 1935 s. 329-34 337-42 og Nordisk Numismatisk Årsskrift 1936 s. 62-64. 2 Hauberg II s. 41-42 Tab I 7-8. 291956 s. 30
havdetilstræbt portrætlighed hvad der ellers ikke kan være tale om på danske middelaldermønter. De slutter sig nøje til lignende brakteater med Svens kongenavn og tilhører følgelig den tid c.1150-54 da han havde magten også i Nørrejylland medens Knud V var herre her 1146-50 og 1154-57. Denne ejendommelige udmøntning der fortsættes en halv snes år ind i Valdemar I s kongetid som et tredje fund fra Biersted hede et par mils vej nord for Ålborg har vist er en enestående foreteelse i Danmark mønthistorie. Vægten af disse små mønter er kun 0.22-0.25 g og det er uvist hvorledes de skal passes ind i møntsystemet . Deres smukke udførelse er særpræget men kunde tyde på tysk påvirkning og i denne forbindelse har man peget på kong Svens forkærlighed for tysk kultur hans hyldning af den tyske kejser i Merseborg 1152 og hans ægteskab med Edele af Meissen. Det er dog et spørgsmål om disse nørrejydske udmøntninger ikke snarere er udløbere af en udvikling der begyndte med Knud den Helliges forringelse af mønten i Nørrejylland en udvikling som dog ikke kan påvises nærmere da der mangler fund af sikre nørrejydske mønter for tiden efter Knud den Hellige og indtil kongerne Sven og Knud V2 Til disse hulpennige slutter sig nøje en mønt med indskriften ARO si vinklerne af et kors den er således nærmest en variant til ovennævnte type med AR As. Dener tidligst aftegnet 1714 i den finsk-svenske møntforsker Elias Brenners møntværk som henførte den til Magnus Ladulås 1277 og det fra hans tid kendte møntsted Vesterås. Den fremkom 1827 i et stort møntfund i Biinstorf i det sydligste Sønderjylland hvoraf det fremgik at den var betydelig ældre som man antog fra Knut Erikssons kongetid 1167-95 . 27 C. F. Herbst i Aarb. f. n. 0. 1866 s. 386-404 G. G. sstds. 1931 s. 247. Hauberg II s. 46-49 Tab. II 17-19 25-31. III 32-51. Nils Ludvig Rasmusson Mynten i de lapska offerplatsfynden. Inge Serning Lapska offerplatsfynd från jårnålder och medeltid i de svenska lappmarkerna Uppsala 1956 s. 205-209. 2 Thesaurus Nummorum Sveo-Gothicorum vetustus... Eliæ Brenneri Holmiæ 1731 pag. 14 no. 26 tab. IV no. 9. 27 Georg Galster Der Biinstorffer Brakteatenfund. Berliner Miinzblåtter N. F. 1918 januar s. 199 nr. 360. Tillæg ogrettelser Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad september 1955 s. 129. Samme Vesterås-Hulpenninge fra Knut Eriksson og hans nærmeste Efterfølgere. Forvånnen 1917 s. 99 fig. 2. Fig. 3 er en senere svensk forfalskning . 301956 s. 31
sons Svend Knud og Valdemar Hulpenninge. Dette bestyrkedes ved et andet stort møntfund nedlagt samtidig med Biinstorf-fundet ca. 1225 fra Bokel i Hannover 19282 Det er herefter tvivlsomt at mønten er svensk det vil være nok så sandsynligt at henføre den til Århus. Biinstorf-fundets exemplar som gengives her vejer 0 30 g. Bokel-fundets exemplar der tilsyneladende er af samme stempel ca. 29 kugler i omkredsen vejer 0 29 g. Udmøntningen har i så fald fundet sted ca. 1157 eller kort efter medmindre man tør antage at også Brenners exemplar skulde stammefra Ålborg eller Øster Uttrup. Foruden disse mønttyper er det muligt at nogle af de mange skriftløse nørrejydske brakteater med mange skiftende præg kan væreslået i Århus men derom kanintet siges. I kong Valdemars jordebog 1231 nævnes af nørrejydske møntsteder kun Viborg og Horsens. Da har Århus øjensynlig ikke været møntsted. Om nogle af de talrige jydske mønter fra Valdemar II der kendes fra Grenå-fundet 1910 skulde stamme fra en møntsmedje i Århus er yderst tvivlsomt. I de hundrede ulykkelige år der fulgte efter Valdemar Sejrs død forringedes mønten i Danmark særlig i landene vesten for Øresund stærkt ved år 1300 nåede den nulpunktet af indre værdi. Kongerne fornyede deres mønt hvert år og udnyttede deres møntregale til det yderste. Der foreligger fra denne tid henved 700 forskellige mønttyper. Thomsen har i sin ovennævnte artikel peget på mønter med et anker i præget som han tolker som St. Clemens mærke og derfor vil henføre til Århus. Rent bortset fra at det er uvist om dette ankerfra billedet af St. Clemens i stadens og domkapitlets segl skal kendetegne mønter fra Århus er der ingen af 2 Ortwin Meier Der Brakteatenfund von Bokel bei Bevern Kreis Bremervorde Hannover 1932 s. 145 nr. 423. 2 Poul Bredo Grandjean Danske Købstæders segl indtil 1660 Kbh. 1937 s. 20 tavle 2a ca. 1250 . Henry Petersen Danske gejstlige Sigiller fra Middelalderen . Kbh. 1886 s. 63 tavle XLIII 745 domcapitlet . S. 61 tavle XLII 728 biskop Johannes 1288-1306 . Si1956 s. 32
32 Nørrejydske borgerkrigsmønter efter Mansfeld-Bållner .1956 s. 33
de ialt 8 mønttyper med anker som med større sandsynlighed lader sig henføre til Århus kun to af dem mener Hauberg at kunne henføre til Nørrejylland eller Viborg som han gør til hovedmøntsted den ene har på bagsiden et hjortegevir Erik Menved Nørrejylland type 10 den anden et R ChristopherII Nørrejylland type 13 .39 Borgerkrigsmønterne som mani nutiden betegner disse mønter bærer ofte bogstaver som antagelig kan hentydetil konge hertug biskop møntsted eller møntmester. Bogstavet A forekommer bl.a. på 4 forskellige mønttyper fra Erik Klipping på 2 fra Erik Menved og på 3 fra Christopher II som Hauberg mener kan være fra Nørrejylland. Hvis man vil antage at A betyder møntstedet kan der doglige så godt tænkes på Ålborg. I den kongeløse tid 1332-1340 ophørte al udmøntning i Jylland da var den gamle danske penning her forlængst blevet en kobbermønt uden værdi i sig selv og modtaget med uvilje til den overkurs som kongen tillagde den. Da Erik af Pommern omved 1420atter fandt fornødent at oprette en møntsmedje i Jylland til prægning af sine ilde berygtede kobbersterlinge valgte han Randers til møntsted. Og i 1490 erne lod kong Hans den jydske møntsmedje til udmøntning af sine underlødige hvide indrette i Ålborg. Under Frederik I var der et par år møntprægning i Ribe. Turen til Århus kom først da middelalderen var ved at gå til ende. Under grevefejden blev der for en tid oprettet møntsmedje igen i Århus. Christian II s møntmester Reynold Junge begyndte sin virksomhed i slutningen af april 1534 først på Gottorp og flyttede eftersom Johan Rantzaus krigsknægte rykkede frem til Århus Roskilde og endelig til København. Hans sidste regnskabspost for modtaget sølv eller mønt til udmøntning eller ommøntning på Gottorp er dateret 4. december 1534. Hans første regnskabsposti Århus dateres 4. februar 1535 hanssidste i Århus 1. august samme 3 H. V. Mansfeld-Bållner Afbildninger af samtlige hidtil kjendte Danske Mønter fra tidsrummet 1241-1387 revideret udgave ved Johan Chr. Holm Kbh. 1954 nr. 436 og 604. 3 Mansfeld-Bållner nr. 197 202 204 209 424 433 589 594 601. Th. Østergaard Aalborg og Ørbæk som Møntsteder fra Vikingetid til Renaissance. Fra Himmerland og Kjær Herred 1944. S. 294. 331956 s. 34
år. Derefter følger den første regnskabspost i Roskilde 5. september 193 Reynold Junge har opgjort sine udlæg på indretningen af mønten i Århus hvad der vel er påbegyndt kort efter Ålborgs indtagelse 18. december 1534 således i gylden å mark For det første 3 store grundmurede skorstene i køkkenet i smeltekammeret og i glødeessen .......... 500 mark 200 gl. 16 szeeszen og preech balyen med jernværk og arbejdsløn kost og øl til tømmermænd .......... 125 5 90 Tag på huset og skur til træ kul 00090000 HO 5 08 Plankeværk om gården og hegn i gården og udenforog indenfor vandet åen LS 250 000 Norske brædder og små sparrer som ikke kom til anvendelse men blev liggende efter ham .........- 626 - 29 Kost øl og tæring på rejsen fra Gottorp til Århus for fØntersvende OS TOI 5. . 5000 2000 6107 mark 2443 gl. Møntsmedjener herefter blevet indrettet ved åen måske der hvor møllen stod hvorvidt man har udnyttet vandkraften i møntens tjeneste er dog uvist. Reynold Junge har altså nyopført 3 skorstene med 16 esser og blæsebælge forudenskurtil kul og lagt nyt tag på forhåndenværende ældre bygning. Og naturligvis har han måttet sætte plankeværk og hegn omkring. Han synes at have påtænkt yderligere tilbygning siden han havde en beholdning af brædder og spær til tagkonstruktion som ikke kom til anvendelse inden han måtte overflytte virksomheden til Roskilde for at være nærmere ved det belejrede København. I den tid han arbejdede i Århus modtog han til udmøntning i 42 leveringer ialt 8868 lødige mark og 11 lod sølv omregneti hvidt sølv. Det var nemlig sølv af forskellig holdighed helt ned til 5-lødigt sølv. En del af sølvet var dog forgyldt og det fik guldsmedene i Århus til opgave at afskave for deraf at udvinde guldet . Det lader sig ikke nøjagtig udregne hvor meget dennestore masse sølv virkelig har vejet fordi vi ikke nøjagtigt ved hvad den 3 Reynold Junge s. 4-10. 3 Reynold Junge s. 76-77. Den mark vi nu støder på har kun navnet tilfælles med den gamle danske mark. Ordet er tvetydigt og betegner dels en vægt lødig mark 16 lod dels en mønt 16 skilling efter lybsk regning. 34.1956 s. 35
kølnske mark som lå til grund for Reynold Junges regnskaber vejede. Den er 1821 beregnet til 233 856 g. Herefter skulde R.J. altså have modtaget 2074 kg. Men efter al sandsynlighed var den kølnske mark i denne tid lettere og rimeligvis har Reynold Junge regnet med en mark ca. 230 g. Derefter har summen udgjort 2040 kg i hvidt sølv. Af dette sølv var 220 mark svensk sølv modtaget 4. februar og ca. 7. marts som forstærkning fra kongens forbundsfælle Gustav Vasa. Et mindre beløb 50 mark 2 lod var sendt af Johan Rantzau som en lille del af krigsbyttet fra Ålborgs plyndring. Andre sølvmængder kom fra biskopperne i Vendsyssel Viborg Ribe Fyn og provsten i Randers. Capitlet i Århus leverede 140 mark 4 lod Sortebrødrene 24 mark 13 lod Vor Frue Kirke 10 mark 10 lod og St. Olavs sogn 11 mark 6 lod de sidste var altsammen forgyldt. Kirkerne er øjensynligt blevet plyndret for deres hellige billeder og andre hellige kar det lidt der var tilbage efter de store udskrivninger i Frederik I s tid da denne kirkerøverske konge 1531 måtte ruste i anledning af Christiern II s tilbagekomst. Hovedmassen af sølvet stammede dog fra lensmændene der hårdhændet inddrev svære skatter fra bønder og borgere. Den egentlige halsløsen fra de oprørske herreder var endda endnu ikke iværksat. Alt dette sølv skulde først blandes op med kobber og det har øjensynligt været vanskeligt for den gode møntmester selv at fremskaffe de betydelige mængder han skulde bruge. Christian III måtte derfor fredagen næst efter exaudi d.v.s. 14. maj 1535 fra Gottorp sende sin rentemester Christiern Hvid der opholdt sig i Århus en skrivelse at han skulde købe noget kobber som skulde skikkes på mønten i Århus. Af dette sølv og kobber har R. J. i Århus udmøntet tomark otteog fireskillinger. Til at begynde med har han øjensynlig ikke haft folk nok og har udmøntet disse mønter som klippinge kun med et primitivt præg på den eneside. På et særligt blad godkendt af kongen 3 Tegnelser over alle Lande fra 20. Marts 1535 af. Danske Magazin 3. Række V 1857 s. 40. 351956 s. 36
med hans underskrift har møntmesteren gjort rede for de forskellige møntsorter han har slået på Gottorp og i Århus. Jtem de ersten klippingen de tho Aarhuszen syn ghemuntet welck dar holden 8 loth er affteken is eyn kleuerblat mijt eynem vmmegheboghen stele vnde steyt yn dat C twischen den ciferen 35. Jtem de anderen klippingen de tho Aarhuszenn syn ghemuntet welck dar holden 7 loth er affteken is eyn kleuerblat mijt eynem vmmegheboghen stele vnde bouen den ciferen 2 stipken. Jtem de drudde klippingen de tho Aarhuszen sijn ghemuntet er affteken is eyn kleuerblat mijt eynem slichten stele als eyn Anthonies krutsze vnde 2 stipken bouen de cifer. Dussze holden ock 7 loth. Jtem der 8 f klippingen er affteken is eyn slecht kleuerblat yn dem C mijth twen ciferen holt 7 loth. Jtem der 4 f klippingen er affteken is eyn slecht kleuerblat yn dem up der anderen syden 2 ciferen holt 7 loth. Jtem de 4 f stucken de dar worden ghemuntet tho Aarhuszen der ersten er affteken is up beyden syden des schildes twie o hebbenn vnder dem bilde dem iar tall vnde holden 5 loth. Jtem de ander 4 f synt ghemuntet tho Aarhuszen er affteken is eyn slicht kleuer blat bouen dem schilde mijt twen ciferen up beyde sijden des schildes holden 4 Joth. Jtem de drutte slach der 4 Å szo tho Aarhuszen ghemuntet sijn de hebben keyn kleuerblat bouen dem schilde welck is er affteken vnde holden 3 loth. De første klippinge som holdt 8 lod 500 o0 har altså som kendemærke et kløverblad med ombøjet stilk og i præget står C mellem 3-5. Det er ikke nævnt at det holstenske nældeblad også står i præget her og i de følgende udmøntninger . Kongens navnebogstav er ikke kronet men han var jo endnu kun udvalgt electus . Af disse klippinge som skulde gå for 2 mark skulde 16 stykker veje en kølnsk mark. Sættes denne til 230 g får vi dette udmøntningsskema 14.38 g råvægt 500 00 7.19 g finvægt. Der blev udmøntet for ialt 26800 gylden å mark altså 33.500 stykker tomarker. Deer snart blevet indvekslet igen gået i smæltediglen og udmøntettil mindrelødig mønt. Det er den lov som blev påvist et halvt århundrede senere af dronning Elisabeths finansconsulent om man tør betegne ham således sir Thomas Gresham at den ringere mønt fortrænger den bedre. Således er der af hele denne udmøntning 3 Reynold Junge s. 109-110. Jævnfør hermed udmøntningsskema s. 184-185. 361956 s. 37
Hastværkspræget tomarksklipping 1535. kun overleveret et enkelt kendt exemplar til vore dage. Det ligger i Fyns Stiftsmuseum det vejer 14 20 g og afviger følgelig ikke væsentlig fra den forordnede ovenfor udregnede råvægt 14 38 g. Exemplaret er skænket til Stiftsmuseet af apotheker Lotze der har købt det for 200 mark sandsynligvis engang i 1880 erne på en eller anden auktion i Tyskland Det er opført af H. H. Schou 1535-50 under urigtig betegnelse Mark . Den anden udmøntning af klippinge som holdt 7 lod 437 5 oo har ganske sammepræg men over årstallene er her tilføjet to prikker . Det har været en uskyldig lille ændring i præget som det ikke var hver mands sag at bemærke endsige tillægge nogen dybere betydning råvægten var jo den samme. Men forringelsen var betydelig. 3 Brev af 2. juni 1956 fra museumsinspektør Albrectsen. 37 Det er tidligere almindeligt antaget også i udgaven af Reynold Junges Møntmesterregnskaber s. XVIII nr. 5 XXI og 109 at en tomarksklipping Schou 1535-17 kun kendt i to exemplarer i Den kgl. Samling Beskrivelsen af 1791 C. III 4 42 g og hos Axel Ernst har været af denne udmøntning men den har ikke det afgørende kendetegn kløverbladet og som påvist af J. Wilcke Renæssancens Mønt- og Pengeforhold 1481-1588 Kbh. 1950 s. 228 må den af stilistiske grunde ligesom en lignende tomarksklipping fra 1534 være slået i København eller Malmø af grev Christopher i Christiern II s navn. 371956 s. 38
Udmøntningsskemaet er følgelig 14.38 g råvægt 4372 lo0 6.29 g finvægt. Der blev udmøntet for ialt 60.000 gylden 75.000 stykker tomark. Også denne udmøntning må snart være blevet indvekslet omsmeltet og udmøntet til ringere mønt men der er dogtil vore dage overleveret nogle få kendte exemplarer. Til Den kgl. Samling blev ca. 1841 indsendt af kammerjunker by- og herredsfoged de Bretteville i Kerteminde et exemplar fundet i jorden i nærheden af byen. Det vejer 10.62 g altså betydelig under den forordnede råvægt. Et andet exemplar lå i Thomsens samling katalog III I 1871 nr. 111 det opgives at være slidt trit og veje 15 16 lod altså ca. 13.79 g. Det købtes på auktionen af urmager Christensen for 16 rd. 16 skilling og overgik 1881 med dennes samling til P. Hauberg. På Haubergs auktion 1929 i hvis katalog det er afbildet under nr. 3257 hvor 3-tallet ses at være slidt bort blev det købt for 105 kr. af overretssagfører Holger Hede. Det vejer i virkeligheden 13.67 g. Et tredje exemplar foreligger i Kungl. Myntkabinettet i Stockholm hidrørende fra dronning Lovisa Ulrikas samling i midten af 1700-tallet det vejer 11.3 g. Her foreligger endnu et exemplar af ukendt proveniens der kun vejer 6.53 g altså mindre end halvdelen af den forordnede vægt. 8 Og endelig må nævnes et exemplar købt af den kgl. Samling på vexelerer J. Simonsens auktion over klædehandler Nielsens samling 1878 nr. 609 for 18 kr. Det er så slet præget at man ikke kan afgøre om det er af denne eller følgende udmøntning. Det vejer 9.44 g og er ejendommeligt ved møntblankettens ganske uregelmæssige form 40X28 mm der viser hvor skødesløse disse hastværksudmøntninger i enhver henseende har været. Denne udmøntning er H. H. Schou 1535-49 Tavle 7 1535-48 urigtigt benævnet Mark . Den tredje udmøntning af klippinge som også holdt 7 lod 437 5 o0 er af lignende præg som anden udmøntning men kløverbladet har her en glat stilk ligheden med et Antoniuskors der er formet som T er ikke iøjnefaldende . Her er det råvægten der er forringet til 19 stykker på den kølnske mark. Udmøntningsskemaet er derefter 12.12 g råvægt 43712 00 5.30 g finvægt . Der blev udmøntet for ialt 90.000 gylden 112.500 stykker tomark. Af denne den sidste og ringeste udmøntning af tomarksklippinge er nogle flere exemplarer overleverettil nutiden. I Den kgl. Samling forefandtes fra gammel tid et exemplar gengivet i Beskrivelsen af 1791 Chr. III nr. 18 tab. II 2 af vægt 3 4 qv. 11.26 g. Det var 38 Brev af 27. juli 1956 fra amanuensen Lars O. Lagerqvist Kungl. Myntkabinettet Stockholm. 381956 s. 39
utydeligt ved 5-tallet og må være ombyttet med et bedre exemplar der vejer 10.53 g. På hofkleinsmed G.F. Timms auktion I 1831 nr. 413 købte Samlingen desuden for 8 rd. et exemplar som vejede s lod ca. 9.19 g og som siden må være bortbyttet. Et exemplar i P. F. Suhms samling II 1266 købtes på hans auktion 1802 af bogtrykker C. F. Schubart på hvis auktion 1831 nr. 315 det købtes for 8 rd. 2 mark af Reichel St. Petersborg det ligger antagelig nu i Ermitagen. Et exemplar i Mohrs samling nr. 2183 købtes på hans auktion 1847 af Universitetets Myntkabinett Christiania Oslo . Et exemplar fra Frederik VII s private samling solgtes på etatsråd J. G. Klemps auktion 1891 nr. 291 for 110 kr. til L. E. Bruun på hvis doubletauktion 1925 nr. 1589 det købtes for 310 kr. af mønthandlerfirmaet Spink i London. Et exemplar i Devegges samling solgtes på auktionen 1867 II nr. 85 for 10 rd. 16 skilling til Lynge på hvis auktion 1899 nr. 237 det købtes for 60 kr. af Bruun Samling på Frederiksborg nr. 4155 11.6 g. Et exemplar der lå i fabriksdirektør Joh. Guildals samling Numismatisk Forenings Medlemsblad maj 1920 nr. 247 blev overtaget af H. H. Schou på hvis auktion 1927 nr. 75 det blev købt for 160 kr. af Broge på hvis auktion 1938 nr. 296 det blev købt for 90 kr. af Ernst. Til den tredje udmøntning af tomarksklippinge slutter sig udmøntning af 8- og 4-skillingsklippinge af samme holdighed. De er ikke omhandlet særlig i regnskabet og udmøntningerne må derfor antages at være medregnet under tomarksklippinge og i så fald har størstedelen af udmøntningen på 90.000 gylden været i disse mindre klippinge der er overleveret i et ikke helt ringe antal henholdsvis 9 og 17 kendte exemplarer . Udmøntningsskemaerne kan have været Otteskilling 3 03 g råvægt 437 2 00 1 325 g finvægt. Fireskilling 152g 437 2 0 0 66 g Hermed stemmer så nogenlunde vægtene. Otteskilling Møntsamlingen Beskr. 19 3 32 g Bruun 4157 2 65 g Hede fra Schou 87 2 45 g. Fireskilling Møntsamlingen Beskr. 21 1 51 g Bruun 4158 1 35 g Hede 1 28 g Universitetets Myntkabinett Oslo 1 39 1 20 og 0 774 g Kungl. Myntkabinettet Stockholm 1 50 g og 1 47 g. De er henholdsvis Schou 1535 - 239 og 240 urigtigt benævnt fireskilling og toskilling. 391956 s. 40
Otte- og fireskillingsklippinge 1535. Fireskilling 1535. 1. og 2. udmøntning. Reynold Junge har måttet sende mønten så frisk som den blev slået frem til Christian III der havde sit hyre med at stoppe munden på de krigsknægte der uafladelig råbte på deres sold. Således gik der kort før 27. maj brev til biskop Ove Bilde at mønsterskriveren Engel Lantwer var sendt efter penge at annamme på mønten i Århus og at han skulde lade sin svend ledsage ham og følge ham tilbage til lejren Det har rimeligvis været lejren ved Assens som Johan Rantzau fra midten af marts belejrede. Og det har ikke været uden fare for en enkelt mand at ride alene med en større krigskasse så lang en vej og over Melfartsund hvor lybske skibe lå på lur. Krigsknægtene har snart fået at mærke at deres mønt ikke uden videre blev godtaget når de skulde gøre indkøb hos borger og bonde. Kort efter slaget ved Øxnebjerg 11. juni udgik derfor brev til alle købstæder i Jylland at min herres nåde haver forfaret at der kommer mange udenlandske og straffer d.e. taler nedsættende om hans nådes mønt at borgmestre have der på tilsyn at hvor nogen findes enten udenlandske eller indenlandske som dennem 3 Danske Magazin 3. Række V s. 47. 401956 s. 41
straffer at de straffe over hans hals. Hvor de det ikke gøre vil min herre d.e. Christian III lade straffe over deres hals. Det må efterhånden være lykkedes for Reynold Junge at få hvervet tilstrækkeligt med stempelskærere og møntersvende således at klippingene kunde blive afløst af mere regelmæssig rund mønt. Men var den runde form end mere tillidsvækkende så benyttedes lejlighedentil yderligere at forringe de fireskillinger der nu udsendtes som eneste møntsort af Reynold Junge. Den første udmøntning af disse fireskillinger som var kendelig ved et o på hver side af skjoldet på bagsiden og ved årstallet 35 under kongens hoftebillede på forsiden blev forringet til 5 lod 3121 2 00 . Der skulde udmøntes 62 stk. på marken. Udmøntningsskemaet er derefter 3 71 g råvægt 312 2 00 1 16 g finvægt. Der udmøntedes 7000 gylden svarende til 70.000 fireskillingsstykker . Bevarede exemplarer i Møntsamlingen vejer 3 40 3 82 g. Schou 1535 - 65 - 68. Atter blev fireskillingen forringet og denne gang både i skrot og korn. Kendetegnene på denne udmøntningvaret glat kløverblad over skjoldet dette mellem deto cifre 3-5. Denne udmøntning holdt kun 4 lod og 75 stykker vejede en mark. Udmøntningsskemaet var derefter 3 06 g råvægt 250 00 0 77 g finvægt. Der udmøntedes for 130.000 gylden svarende til 1.300.000 stykker fireskillinger . 15 exemplarer i Den kgl. Samling vejer mellem 2 27 og 3 85 g i gennemsnit 2 77 g. Schou 1535 - 69 - 99. For tredje og sidste gang blev denne fireskilling forringet. Kendetegnet for denne udmøntning var at mønterne ikke havde noget kløverblad over skjoldet. De skulde holde 3 2 lod 218 4 o0 til gengæld blev vægten en smule forøget til 73 stykker på den vejne mark. Udmøntningsskemaet blev derefter 3 15 g råvægt 218 4 00 0 69 g finvægt. Der udmøntedes for 10.000 gylden svarende til 100.000 stykker fireskillinger. Skønt udmøntningen har været af et ikke så ringe omfang er mærkelig nok ikke noget kendt exemplar bevaret til vore dage. Den 24. juli var Christian III s hær nået frem til København og påbegyndte belejringen der. Omtrent ved denne tid gik brev til 40 Stds.s. 54. 411956 s. 42
bispen i Århus min herre havertilskrevet møntmesteren at han ufortøvet skal komme til min herre med alt møntsølv og møntredskaber . Thi beder min herre ham at han med hans bud vil skikke ham overtil min herre og lade hans egne svende følge ham så han ufortøvet vel overkommertil min herre . Hermed ophørte Reynold Junges udmøntninger i Århus og hans virksomhed overflyttedes til Roskilde. Hans udmøntninger i Århus beløb sig ialt til 323.800 gylden en for datiden uhyre pengesum og henved s af hans samlede udmøntninger under grevefejden. Han har tjent store summer også på omvekslingen da han beregnede sig I skilling på marken altså 16 eller 6 4 . Der foreligger endnu en udmøntning fra Århus en toskilling med omskrifteen MONETA NOVA ARHVSIENSIS 36 men med kongetitlen CHRISTIANVS D G REX DACIE ET Norvegiæ. I 1536 var Christian III imidlertid kun electus rex udvalgt konge af Danmark først 12. august 1537 blev han kronet. Ogi datiden lagde man stor vægt på at den rette titel blev anvendt. Forklaringen på denne uoverensstemmelse er den at disse mønter er antedaterede for at tilsløre det forhold at man ikke vilde vedstå at fortsætte med den forringede krigsmønt men på den anden side havde man endnu ikke midler til at afløse den med bedre mønt desuden kunde den gamle mønt være god nok til krigsknægtenes aftakning. Man måaltså gå ud fra at disse toskillinger først er blevet slået efter august 1537 uanset årstallet. Det er givet at de må væreslået efter samme møntfod som de ligeledes antedaterede toskillinger Reynold Junge nu slog i København. De var kun 3-lødige 120 stykker skulde veje en mark. Udmøntningsskemaet har følgelig været 1.75 g råvægt 187 2 00 0 33 g finvægt. Det var den usleste af Christian III s krigsmønter. Hvor stor udmøntningen i Århus af disse toskillinger har været er ikke oplyst men den må have været af betydeligt omfang da de er overleveret i stort antal til vore dage og i ret mange stempelvarianter H. H. Schou 1536-1-17 . 18 exemplarer i Den kgl. Samling vejer i gennemsnit 1 64 g med 1 95 g for det tungeste exemplar. Den der har forestået denne sidste udmøntning i Århus har væ- 41 Stds. s. 68. 421956 s. 43
ret en iøvrigt ukendt møntmester Hans van der Viidhe. Han nævnes i Borgerskabsbogen da han den 2. september 1538 blev optaget som borger i byen. På det tidspunkt var hans virksomhed ophørt. Og dermed er Århus-møntens saga slut. Ved en forordning af 21. october 1537 skulde al krigsmønten nedsættes i værdi til kun at gå og gælde for halvdelen af det pålydende fra Bartholomæi dag 24. august 1538 at regne. Toskilling 1536 1537 . 2 J. R. Hiibertz Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus I Kbh. 1845 s. 246. 431956 s. 44
EN HATTEMAGERS ERINDRINGER Af N. K. BERNBOM I museets årbog for 1930-31 har M. P. Mosbjerg givet en skildring af hattemagerens arbejde. De nedenstående erindringer kommer kun delvis ind på dette emne idet de fortrinsvis beretter om håndværkernesydre kåri tiden omkring det sidste århundredskifte og forfatteren hattemagermester Niels Kristian Bernbom der er født 17. novb. 1884 i Ålborg har i fortællingen om sine læreår og første tid som svend bragt et værdifuldt stof frem til belysning af en periode dererlidt senere end den M. P. Mosbjergs artikel skildrer. Skønt der er en generation mellem P. R. Øxenhauge hvis erindringer er trykt i årbogen for 1955 og N. K. Bernbom er der stor lighed i meddelelserne om deres vandreliv. Det er så meget mere påfaldende som forholdet på dette område nu helt er ændret men endnu i begyndelsen af dette århundrede havde lavstidens gamle skikke bevaret deres herredømme i håndværket. Manuskriptet er indsendt til museet i løbet af 1953 og omfatter i alt 135 blade i qvarto. Pladshensyn har gjort det nødvendigt kun at bringe et uddrag idet skildringen af forfatterens senere liv har måttet udelades ligesom enkelte afsnit der fortalte om faget uvedkommendeting er forbigået. Museet har foretaget tilrettelægningen af manuskriptet i samarbejde med forfatteren idet der er gennemført en ensartet retskrivning og foretaget nogle få sproglige ændringer . I øvrigt er ordlyden nøje fulgt. En supplerende skildring af dette tidsrum i hattemageriets historie foreligger i Rasmus Berg Damehatteindustrien 1924 hvori der redegøres for fabrikantforeningens historie i de første 25 år efter densstiftelse 1899. H.S. Mine forældre var agtværdige og stræbsommefolk som satte en ære i at svare enhver sit og give deres fire børn tre sønner og en 441956 s. 45
datter en god og kristelig opdragelse det var min mor som tog sig af det sidste problem. Min mor var den ældste af mine forældre født 1853 i Rold i umiddelbar nærhed af de landskendte Rold skove. Efter et par års forløb flyttede familien ud på Nysum hede i Vest Himmerland for at opdyrke en hedelod på 15 tdr. land og mose. Medens bedstefar gik på daglejerarbejde måtte bedstemor køre sten og andet bygningsmateriale på en trillebør fra Rold og til byggepladsen en strækning på ca. 16 km frem ogtilbage. Min bedstemor havde også kæmpekræfter efter et års tids forløb stod et etlængeshus færdigt som bestod af sengekammer med alkover og en storstue møblementet var enkelt en høj dragkiste med fem skuffer på høje.ben en dragkiste til vadmelsklæderne et langbord en lang bænk under vinduerne bilæggerovn samt spinderok. På væggene hang billeder af Martin Luther og Filip Melanchton gulvene var overalt lerstampede og højst ujævne. Til stuehuset var sammenbygget lade og stald. Det blev et hårdt og slidsomt arbejde at opdyrke den karrige jord lyngen voksede lige til døren den blev vendt jorden blev merglet muld og gødning kørt på som tiden gik blev der 10 tdr. land god agerjord besætning blev anskaffet to køer som anvendtes til trækkraft foruden to svin får og høns en køkkenhave anlagdes et tørvehus i umiddelbar nærhed af stuehuset blev opført. Tørv var det eneste brændsel som anvendtes hos hededyrkerne. I dette hjem kom der fem børn som tidligt lærte at tage fat i arbejdet ved det lille brug. Langt var der til Ravnkilde skole ca. 8 km lærer Brøgger var en foregangsmand for sin tid. Da han kom til sognet blev han kaldt ind til sognepræsten. Bønderne her på egnen skal have nogle tærsk engang imellem ellers er de ikke til at styre sagde han til Brøgger som var en patriarkskikkelse. Det mente Brøgger ikke var nødvendigt med tiden som gik vandt han landboernes fortrolighed fik etableret sparekasse og andre landbrugsfaglige foreninger en mand som var langt forud for sin tid. Mindet om ham lever endnu på egnen. Da min mor var 14 år kom hun ud at tjene på en gård her var huni fire år flyttede så til Sdr. Kongerslev og blev kokkepige på Solbjerggård hos proprietær N. Færch. Om sommeren måtte hun sammen med gårdens øvrige folk gå på hoveriarbejde på Kongstedlund. 451956 s. 46
Efter nogle års forløb rejste mor til Ålborg og tog tjeneste som enepige. Min far var født i Ribe i 1859 som femårig oplevede han krigen i 1864 og som et særligt minde havde han de tyske soldaters ophold i byen. 14 år gammel kom fari snedkerlære læretiden var fem år. Han lærte møbel- og bygningsarbejde efter endt læretid rejste far til Varde og arbejdede her nogen tid for derefter at snøre ranslen til Randers og videre til Ålborg. Her kom han hurtigt ind i foreningslivet blev medlem af snedkersvendenes lav men da lavene efterhånden havde udspillet deres rolle kom pokaler og andre insignier på Ålborg Museum. Min far blev medstifter af Snedkernes Fagforening og en af dens første formænd og deltog meget i det voksende politiske liv i Ålborg. Socialdemokratiet var i anmarsch det var pionerår for det og det hævdede arbejdernes levevilkår højere løn kortere arbejdstid og 8 timers arbejdsdag var parolen. På det politiske område var det den lige og almindelige stemmeret bort med alle privilegier der var nok at tage fat på. Far deltog med ildhu i de faglige og politiske møder omtrent hver aften var han til møde i arbejdernes forsamlingsbygning og brød en lanse med politiske modstandere. I begyndelsen af 1884 blev mine forældre gift. Hjemmet var spartansk indrettet som hos andre af datidens arbejdere med en dobbeltseng bord og fire stole i soveværelset i den såkaldte fine stue et ovalt bord skab sofa og kommode medens ufaglærte som regel begyndte med seng bord og to stole. Ugelønnen for ufaglærte var 10 kr. for faglærte 16-18 kr. ved akkord 20-22 kr. arbejdstiden var fra 6 morgen til 6 aften. Leveomkostningerne var relativt små set med nutidens øjne. Kalvekød kostede 16 øre pr. Il2 kg oksekød 12-14 øre pr. ja kg småben 3 øre pr. 2 kg gode ben 8 øre pr. 2 kg rygben 5 øre pr. kg og hjerter 8 øre pr. stk. Huslejen for en almindelig lejlighed på 2 stuer med køkken varierede fra 100 til 125 kr. årlig. Tørv var det almindelige brændselsmiddel og kostede 3 00 3 50 kr. for et læs. Sådan lå priserne i firserne. Brændevinsforbruget var ret stort i hine tider hvert hjem havde sin brændevins- eller akvavitflaske. Min far drak kun een snaps til sin aftensmad af hensyn til en mavekatarr. Det store 461956 s. 47
brændevinsforbrug gav stødet til at der oprettedes afholdsforeninger både i byen og på landet. Da jeg var 61 2 år begyndte jeg min skolegang i Adelgades kommuneskole en gammel og faldefærdig bygning med en megetlille mørk og skummel skolegård. Skoleklasserne var spartansk udstyret medlange flade skoleborde og uhensigtsmæssige i brug. Efter nogle måneders ophold blev bygningen kasseret som uegnettil skolebrug og vi blev så forflyttet til Rantzausgades kommuneskole en moderne skole efter den tids forhold store lyse lokaler skråtliggende mahogniborde stor skolegård fælles gymnastiksal med borgerskolen og dygtige lærere til hvem jeg står i taknemmelighed. Medens vi boede i Frederiksgade kom vi tre søskende som dengang var i den skolepligtige alder til at gå i den nærliggende søndagsskole baptistkirkens . Folkekirken havde på dette tidspunkt ingen sådan i denne bydel. En aften var der foredrag i kirken af en missionær som lige var hjemvendt fra Congo. Livligt og interessant fortalte han om livet i den tropiske koloni og fremviste våben og husgeråd som var forfærdiget af de indfødte. Fra den aften var mininteresse for belgisk Congo vakt og den har holdt sig usvækket gennem årene. Barndomshjemmeti Frederiksgade blev efterhånden fornyet med delvis nye møbler og køkkenudstyr. Det hang sammen med de forhøjede lønninger hos arbejderne. Far tørstede efter kundskaber og oplysning han anskaffede Allers leksikon og andre oplysningsbøger . Han havde stor kendskab til fransk kulturliv f. eks. den franske revolution men øgede også sine kundskaberi skrivning og fagtegning i Ålborg tekniske Skole hvad der kom ham til stor nytte i hans fag også ved at lave gelændere og trapper i nye bygninger der var bedre betalt. Min mor lå heller ikke på den lade side. Hun lærte at flette rørsæder et arbejde der ofte optog hende til hen ad midnat for derved at styrke hjemmets økonomi hvad der betød meget da sygdom ofte hjemsøgte hjemmet. Selv var mor aldrig syg undtagen når hun lå i barselsengen. Mor var myreflittig trofasthed var hendes adelsmærke. I 1897 fik min far arbejde hos firmaet Færch Martens i den vestlige bydel. For at få nærmere til arbejdet flyttede vi til Dalgasgade 471956 s. 48
Interiør fra barndomshjemmet Store Nygade 4 fra ca. 1909. 4 og her indledtes en ny epoke i mit liv idet vor naboerske havde en datter som hed Pauline som senere blev min kone. I min barndom var det almindeligt at arbejderbørn såvel drenge som piger måtte bidrage til hjemmets økonomi ved at have halvdagspladser som bydrenge og -piger så snart de skulle gå i skolen om formiddagen og havde eftermiddagenfri så skulle de møde kl. 1 eftermiddag i pladsen. Således også for mit vedkommende. Da jeg var mellem 10 og 11 år havde jeg min første plads hos en gartner ved renholdelse af klubhaven om sommeren og om vinteren på Kompagnihusettil fester baller o. lign. så klokken blev ofte 11 og 12 inden jeg kom hjem til den svimlende løn af 2 kr. om måneden og delvis kost. Senere fik jeg en plads i en isenkræmmerforretning arbejdstiden var fra kl. 1 til kl. 8 og om lørdagen til kl. 10 og 2 kr. i ugentlig løn. Men sådan lå lønningerne for budtjeneste den halve dag lige før århundredskiftet. I samme ejendom som isenkramforretningen var også en købmandshandel med tilhørende stor landhandel. Hver tirsdag fredag og lørdag kom landboerne kørende med som oftest to spand heste og vogn og installerede sig i gården og stalden. Ofte kunne der 48 ve1956 s. 49
være 40 50 vogneparkereti gården i forgården kom dagvognen Aså Dronninglund det var før privatbanerne kom til. Hver eftermiddag var der afgang fra gården. En sådan vogn kunne rumme 7 8 passagerer foruden pakker som for det meste var placeret oven på vognens tag. Kl. 4 slog dagvognskusken knald med pisken så gik det ud af gården gennem gaderne over pontonbroen til Nr. Sundby og videre de ca. 50 km til Aså som nåedes ved 1l-tiden. Et højst broget liv rørte sig i sådan en købmandsgård på de store dage. Handeler blev indgået varer udefra byen bragtes til de forskellige bøndervogne. En pakke cigaretter Signal méd 10 stkr. kostede 10 øre en svimlende pris for os drenge. Min chef havde også stor handel foruden en almindelig isenkram- og udstyrsforretning havde han også våbenhandel samt opkøb af vildt som hjorte råbukke og harer. Når råvildtet ankom blev det straks hængt op skåret op i bugen de indvendige dele som hjerte lunger indvolde blev fjernet og dyrene sammeaften sendt til København. Efter et par års forløb flyttede jeg til en ny plads hos bogtrykker Leander Nielsen Algade 7. Det var for mig i mange måder en interessant plads. Her mødte jeg ligeledes kl. 1 og blev straks sati gang med at trykke på fluesmækkeren såsom poser konvolutter visitkort m. m. Når klokken var6 var det på tide at gå i byen og køre med trækvogn fuldlastet med tryksagertil forskellige kunder et tungt og trælsomt job i betragtning af de stejle brolagte gader byen dengang havde. I 1897 fik min principal et dagblad at trykke det socialdemokratiske blad Nordjyllands Arbejderblad . Bladet havde før den tid redaktion og ekspedition i en lille beskeden toværelses lejlighed. Redaktionen var uhyre spartansk udstyret. Skrivebordet var en flad bordplade på fire bukke her sad redaktør N.L. Christensen og skrev bladets artikler og notitser samt klippede ud fra udenbys blade og heftede stoffet sammen med knappenåle. Ofte sad jeg her og ventede på at stoffet skulde blive færdigt alt skrevet med pen og blæk ikke engang en telefon havde bladet. I stueetagen var pressen installeret og den blev drevet med håndkraft . Der var gerne 5 6 arbejdere der efter arbejdstidens afslutning kl. 6 kom herned og gav en hånd med trykningen af bladet. Når så de samme arbejdere havde været hjemmeogspist til aften 491956 s. 50
mødte de atter for med en bladpakke under armen at agitere for bladets udbredelse blandt arbejderbefolkningen. Imidlertid havde bogtrykkeren ladet opføre en efter den tids forhold tip-top moderne trykkeribygning i baggården til Algade7. En moderne rotationspresse blev installeret den kunne trykke bladet på begge sider og false det sammen. Det lød utroligt men de mange valser kunne nok tyde på at den var et unikum af mekanik. Så kom det store øjeblik da den store maskine skulle i brug første gang. Satsernetil bladet var kommen ned med elevatoren fra sætteriet på første sal og blev nu af trykkeren spændt ind i maskinen. Pålæggersken var på plads den elektriske motor blev sat i gang sagte duvede den store maskine medalle sine valser snart efter lå det første eksemplar sammenfoldet og dalede ned på gulvet bogtrykker Leander Nielsen bøjede sig ned greb det første eksemplar foldede det ud og betragtede stolt sit værk. Arbejderne i Ålborg havde hermed fået et fuldt moderne blad også bladets redaktion blev flyttet til Algade 7 i forhuset en redaktionssekretær og endnu en medarbejder blev ansat ved bladet. Det gik fremad. I foråret 1898 begyndte jeg at gå til konfirmationsforberedelse hos stiftsprovst Jacobi i Menighedshjemmet. Jacobi var en præst af den gamleskole. Han udtalte ønsket om at hans konfirmander overværede gudstjenesten i St. Budolfi kirke som varstiftets hovedkirke . Stor var hans overraskelse da han opdagede at flere af os ikke kunne Fader-vor. Stiftsprovsten rejste sig op af sin stol gik op ad gulvet og spurgte Hvad HarI ikke lært eders Fader-vori skolen eller hjemme Ingen svarede men alle fik lært det inden konfirmationsdagen. Når den alvorlige del var overstået kunne provsten være helt hyggelig så fortalte han om sine personlige oplevelser fra sin studentertid da han selvanden måtte bo på et kammer så vi forstod det var nu vort indtryk at studentertiden ikke var en lyserød tilværelse. Jeg mindes hansstore interesse for general Gordon og hans heltemodige kampe i Ægypten. General Gordon har åbenbart været provstens barndomshelt akkurat som vi andre drenge i hin tid havde indianerhøvdinge som Den gule Ulv eller Læderstrømpe som helte. Min egen barndomshelt var 50 me1956 s. 51
den store journalist og opdagelsesrejsende Henry Morton Stanley som jeg beundrer endnu i dag. Sommeren gik vi nærmede os konfirmationen som var bestemt til søndag den 9. oktober 1898. Detviste sig at flere af os ikke var fyldt 14 år til denne dato. Vi fik besked om at skrive en ansøgning om dispensation. Jeg fik min klasselærertil at hjælpe mig med at formulere ansøgningen. Alle ansøgninger fra drenge og piger blev så indsendt til bispekontoret . Vi hørte ikke siden noget fra bispen. Så oprandt den store dag selve konfirmationsdagen. Borgerskabets børn kom sammen med deres respektive forældre kørende til kirke i hestedroske arbejderbørnene brugte apostlenes heste af pigerne var flertallet i lang sort kjole drengene i sort jakketøj og kasket med blank skygge alle havde salmebog i hånden min salmebog var brugt men fin med guldsnit. På slaget 10 begyndte højtideligheden med salmesang derefter fulgte prædiken over søndagens tekst. Så begyndte overhøringen af konfirmanderne som han tog holdvis på ca. 6 piger og 6 drenge for at høre os i vor kristendomskundskab vel også for at forældrene kunne høre at det hele ikke var helt forgæves. Derefter fulgte den personlige konfirmation af hver enkelt sådan som det kendes i vore dage som afslutning en salme men så var klokken også bleven 12 30. Hjemme stod festmiddagen parat en kone af mine forældres bekendtskab havde sørget for anretningen mine bedsteforældre ude fra Nysum hede var kommentil stede i den anledning. Gavernetil konfirmation i arbejderhjem var beskedne mest penge gerne 2 kr. af min bedstemori Ribe fik jeg et brugt lommeur som jeg var stolt over og havde i mange år. Om eftermiddagen kom en cigarmager og hans kone som var mine forældres omgangskreds de havde en skrivemappe med papir med som gave til mig. Den mappe havde jeg megen glæde af. Den omtalte familie kendte min interesse for skrivning. Medens vi drak eftermiddagskaffe kom stiftsprovsten for at ønske til lykke der blev budt provsten på et glas vin men han sagde nej tak med den motivering at skulle han drikke vin hvert sted var det uvist hvorledes han fandt hjem. Om aftenen var der ligeledes varm aftensmad på bordet senere på aftenen kaffe med brød fra bageren. 511956 s. 52
Så var den konfirmation overstået. Jeg var mine forældre dybt taknemmelig for den højtidsfulde dag. Andendagen fulgte som var spadseredag for såvel pigerne som for drengene. Pigerne havde ombyttet til andendagskjole som enten var blå eller brun drengene spadserede ud i holdvis udstyret med paraply og sorte handsker jo vi var i stadsen enkelte havde fået ravrør i gave der straks blev taget i brug med cigar på så besøgte vi konditorierne. I datidens Ålborg var der to Schlenzigs og Bodilsens begge på Algade om eftermiddagen splejsede vi til en køretur med hestedroske. Så fulgte afskeden med skolen om formiddagen tirsdag hvor vi hilste på læreren som ønskede os til lykke. Kammeraterne så misundelige på os. Onsdag aften var der altergang for konfirmanderne med forældre i Budolfi kirke. Når jeg kaster et blik tilbage er det med tak til Ålborg kommuneskole som har skænket mig megen god undervisning i de elementære fag derudover var geografi min største interesse. Det var dygtige lærere jeg havde i skolen lærer J. C. Hvidegaard i skrivning lærer Christensen levendegjorde geografien for mig som førte os til verdens skønneste egne så geografitimerne gik alt for hurtigt. Også Mariager Pedersen skylder jeg tak som en god regnelærer . Nustod verden mig åben hvad skulle jeg være De følgende to år var jeg bud i forskellige pladser bl. a. i en større købmandsforretning . Jeg kom også i handelslære hos min chef men at være rosinpiller og samtidig fløjte passede mig ikke der var jo ikke adgang for mig til at komme til udlandet efter endt læretid. Jeg måtte blive håndværker så kunne jeg komme på valsen og se fremmede byer og lande men helst ville jeg lære et fag så jeg kunne få mine barndomsdrømme opfyldt at komme til Belgisk Congo og træde i Stanley og Livingstones fodspor sejle opad Congofloden skue den skønne Tanganyikasø En overgang var jeg i vildrede med mig selv. Jeg var en drømmer . Men i oktober 1901 bestemte jeg at næste forår 1902 ville jeg ud med Georg Stage . Jeg ville ud enten det bristede eller bar ud ud... Så en aften hen i november ser min mori Stiftstidende at Aalborg Straa- og Filthattefabrik søgte en lærling. 521956 s. 53
Mine forældre syntes det var en god læreplads og et godt fag som der ikke var så mange om så hellere slå de nykker ud af hovedet med det at komme til søs. Bedre at have benene på landjorden mente de Min mor kendte fabrikantfruen fra sine ungpigedage hun var datter af en fattig arbejderfamilie ved skæbnens gunst og sit gode udseende havde hun gjort fabrikantens bekendtskab og var bleven gift. I ægteskabet var fire børn. Det blev bestemt at mor skulle gå op og tale med fabrikantfruen fru Maren Poulsen og få mig i lære. Jo der var ikke noget i vejen jeg skulle møde næste dag på kontoret og forestille mig for chefen. Fabrikanten Lars Chr. Poulsen var en høj mager mand på den tid. Han var oprindelig uldjyde fra Herning-egnen og havde i mange år gået med uldsækken på nakken fra gård til gård og hus til hus og falbudt sine varer han var født forretningsmand. Han havnede i Ålborg i kompagni med R. P. Munksgaard som også var uldjyde drev han en omfattende trikotageforretning en gros og en detail. Så i slutningen af halvfemserne brød Poulsen ud købte en mindre hattefabrik som han i årenes løb drev op til et millionforetagende af stort format. På grund af det svigtende helbred måtte han afhænde fabrikken i 1928. Nå tilbage til 1901. Da fabrikanten havde mønstret mig tog han mig med op på fabrikken og forestillede mig for værkmesteren en svensker Victor Magnusson. Denne antog mig straks uden videre dikkedarer og fabrikanten tilføjede Jeg har tænkt du skalstå tre år i lære og have 5 7 og 9 kr. i ugeløn . Det svimlede næsten for mig men jeg fik fremstammetet jo. Læredrenge på den tid var vant til at begynde med 2 kr. i ugeløn det første år. Det blev så bestemt at jeg skulle møde i min nye læreplads næste dag den 17. november på min 17 års fødselsdag. Jeg tog det som et godt varsel. Dagen oprandt. Kl. 6 om morgenen stillede jeg ved værkstedets dør den første som mødte var værkstedets eneste svend Carl Nielsen noget efter mødte værkmesteren. Værkstedet var et aflangt lokale med tilhørende tørrerum for hatte rummet blev opvarmet med kakkelovn. Det var min første bestilling om morgenen at fyre op i kakkelovnen og holde den vedlige i dagens løb. I værkstedet var der kun en hattepressemaskine som blev betjent af svenden. Belysningen var gasblus ved hvert arbejdssted. 531956 s. 54
Systuen for fremstilling af damehatte af strå og bast. Fotografi fra århundredets begyndelse. På det tidspunkt jeg kom i lære var stråsæsonen begyndt normalt begyndte den allerede i oktober måned og varede til 14 dage efter pinsen for efterbestillinger. Der blev fabrikeret dame- og herrehatte samt børnehatte i strå bast og tagali grovere og finere sorter også florentinerhatte ligeledes lidsehatte i ganske smalle fletninger. Ved siden af værkstedet som vendte til gårdsiden var systuen som vendte til gaden. Her sad 8 10 stråsyersker som sad ved trædesymaskiner og syede fletningerne sammen efter træmodel. De havde gerne 3 måneders læretid med en lille løn for derefter at arbejde på akkord. En dygtig syerske kunne tjene 25 30 kr. om ugen op til pinse ved overarbejde 10 15 kr. mere. Her på systuen kom jeg flere gange daglig for at hente hatte eller formene. Syerskerne var damer og blev kaldt for frøken skønt de alle var fra arbejderstanden.I kraft af den høje løn var de meget velklædte såvel til hverdags som om søndagen. 541956 s. 55
Det første år af min læretid på værkstedet gik med at stive hattene det var jo al begyndelse ved såvel strå- som filthatte. Stråhatte blev stivet ved hjælp af gelatine og snedkerlim som blev lagt i koldt vand om aftenen forud. Næste dags morgen blev stivekedlen trekvart fyldt med vand og sat over gasblus omtrent ved kogegraden blev gelatine påfyldt kedlen og omrørt flittigt til det havde en passende varme og styrkegrad alt efter som hattens kvalitet var. Var det hatte med grove fletninger skulle der tilsættes lim. Når værkmesteren havde prøvet om appreturen havde den rette varme og styrkegrad var det mit arbejde at neddykke 4 å 5 hatte ad gangen i det varme gelatinebad for derefter at hænge disse op enkeltvis så appreturen løb af og vende på dem og siden ved hjælp af en stor svamp og varmt vand at svampe eventuelt påsiddende gelatine af og hænge hattene op på knager underloftet til tørring. Var det finere kvaliteter af hatte blev disse ved hjælp af en pensel påsmurt gelatine let i pulden og stærkere i skyggen. Det at stive hatte var i grunden en vanskelig opgave deraf afhang hele hattens struktur. Herrestråhattene de såkaldte engelske hatte med flad skygge skulle have en stærk appretur damehattene derimod være mere smidige. For en læredreng kostede det lærepenge i form af øretæver. Det hørte også med til min bestilling det første læreår at hente øl til mester og svenden. Den daglige ration var 1 pægl og en halv flaske øl 14 øre. Efter som sæsonen skred frem blev travlheden større ordrerne fra den rejsende og kundekredsen strømmede ind der blev arbejdet over til 8 9 om aftenen mellem påske og pinse blev der arbejdet hele søndagen. Det var så skik at vi søndag eftermiddag blev inviteret overtil chefen og drak kaffe med wienerbrød. Midt i maj måned selv om det var i den travle tid skulle prøvekollektionen i dame- og børnefilthatte laves. Såvel chefen som den rejsende havde hver sin kollektion at berejse Jylland og øerne med med besøg hos modehandlerinderne endvidere skulle en prøvekollektion til FDB og en til lageret. Der var altså nok at rive i men 14 dage efter pinsen ebbede travlheden ud det var kun efterbestillingerne . Så gik der otte dage med rengøring og maskineftersyn . Ferietid var et ukendt begreb. I begyndelsen af juli måned begyndte filtsæsonen. Store stabler 551956 s. 56
af filtstumper hjemkom daglig i farverne sort blå grøn og hvid og hvad der ellers var sæsonpræget modefarve. En filtstump havde form som en sukkertop og var i forskellige størrelser fra groveste uldfilt til fineste hårfilt samt velourstumper som var en ekstra fin og dyr vare. De første forberedelser til en filtsæson var fremstillingen af appretur. Til dette formål blev et stort ølanker trekvart fyldt med sprit et vist kvantum shellak og et mindre kvantum harpiks blev pulveriseret ved hjælp af en flaske og derefter påfyldt ankeret som ved stadigt roterende bevægelser blev holdt i gang indtil det hele var opløst og flydende. Derefter blev det hældt over i et kar og tilsat yderligere sprit indtil det havde den nødvendige styrkegrad til såvel puld som skygge. En vridemaskine blev så fastsat på karrets ene side filtstumperne blev neddykket i dette bad grundigt gik derefter enkeltvis to gange gennem vridemaskinen så var filtstumpen stivet af og blev hængt til tørring. Sådan fortsattes med sorte blå brune og grønne stumper. Med de hvide og lysere stumper var forholdet anderledes. De blev stivet i gelatinelim opvarmet til det havde en vis varme og styrkegrad og var ganske farveløs. Processen med stivningen var den samme som med de mørke blot skulle der udvises den største forsigtighed med de hvide og lyse farver. Når stumperne var gennemtørret kom de i fugtkammeret for at gøres smidige til den næste proces i fremstillingen nemlig formningen . Når en filtstump skulle formes d.v.s. sættes i facon skete det ved hjælp af damp. Dampkedlen blev sat over et stærkt gasblus to gasapparater kedlen blev påfyldt med 6 7 liter vand og i kedlen var en zinkplade på fødder og gennem huller i pladen strømmede dampen op. Når vandet var på kogepunktet blev filtstumpen igen let fugtet med vand og sat ned i kedlen og efter ca. 1 minuts fodløb blev den dampende stump taget op af kedlen og rask trukket over en skyggeform af træ og fæstnet med søm ofte skulle formen i kedlen en eller to gange før filten var helt overtrukket og til sidst fastgjort med en snori en fordybning i skyggens form. Når der skulle bridé på hatte d.v.s. ombøjet kant skulle formen endnu en gang i dampen og træpulden blev så trykket ned i formen og sat ind i en jerntvinge og pulden skruet ned så den var 561956 s. 57
jævn med skyggen. Nu havde densin facon og blev indsat i varmeskabet for at blive tørret så den næste facon den sammeproces og så fremdeles. En svend eller lærling arbejdede gerne med 4 6 forskellige faconeri filthatte. Det var ligeledes den sammearbejdsproces med herrehatte. Således forløb sommeren 1902 med arbejde med formning af filthatte og alt andet forefaldende arbejde som nu engang en første års lærling måtte tage sig af kort sagt stik i rend dreng. I begyndelsen af august rejste chefen og hansrejsende hvert år til Berlin og Dresden for at gøre indkøb af råmateriale til stråsæsonen og indkøb af de sidste nye creation er i dame- og børnefaconer. Straks efter hjemkomsten blev modelsnedkeren sat i arbejde med at lave træforme efter de nye faconer af træformene blev der støbt gibsforme som benyttedes til støbning af jernforme til presning af hattene. I midten af september begyndte arbejdet atter på stråsystuen. Det var gerne 2 3 af de dygtigste stråsyersker som sammen med direktricen begyndte at sy de nye modelhatte for den kommende stråsæson som i hine tider var den store sæson. Ingen mand kvinde eller barn uden stråhat i sommertiden. Efterhånden som prøvehattene blev færdige fra systuen fik vi hattene ind på værkstedet til behandling. Disse skulle have en særlig omsorgsfuld behandling deraf afhang salget. Når hattene var færdige fra værkstedet gik de til lageret og monteringssystuen en stor del af dame- og børnehattene for at blive påmonteret bånd og foer også spænder knapper etc. alt efter som moden nu var og den var i høj grad skiftende. Moden kom fra London Paris Dresden og Wien. Der var fart over feltet i sådanne dage. Efterhånden som hattene blev færdige blev de pakket i prøvekufferterne det gjaldt om at chefen og den rejsende kom ud til kunderne så hurtigt som muligt og at få noget solgt. De lokale forretninger blev inviteret på lageret for at se de sidste nyheder. Den 1. oktober begyndte systuen for fuld kraft med syningen af stråhatte hovedsagelig til lageret. De flade engelske stråhatte var altid en sikker salgsvare enhver ung eller lidt ældre mand skulle 571956 s. 58
altid have et stråtag til pinsen og de unge damer have en hvid hat til de lange hvide kjoler. På alle hattefabrikker verden over såvel dame- som herrehattefabrikker herskede en hektisk travlhed i tiden fra påske til pinsen med over- og søndagsarbejde. Særlig pinseugen stod på gloende pæle på lageret og monteringssystuerne var en forrygende travlhed hattene blev revet væk fra værkstederne fra de varme pressemaskiner og pakket i æsker og sendt med postentil kunderne ud overlandet de sidste dage før pinse som exprespakker. Den 1. december 1902 fik jeg min første lærekammerat Johan Andersen som var og forblev en god kammerat og kollega. Han overtog mine tidligere forpligtelser at være stik i rend dreng herunder at hente øl og brændevin den daglige ration renholde gulvet m. m. Det var også min opgave at lære ham optil at stive stråhatte under værkmesterens opsyn senere hen på sæsonen fik jeg arbejdet med at forme stråhattene sætte disse i facon først over en træpuld derefter over en svagt ved gas opvarmet jernform rette skyggen til så den fik en smuk oval form for derefter at hænge hatten til tørring. Et andet arbejde for mig i det andet læreår var at lakere hatte. De sorte og mørkeblå strå- og basthatte skulle lakeresi lakfarve så de fik en matblank farve. Sådan forløb stråsæsonen som den først beskrevne til vi kom til filtsæsonen i 1903. I denne sæson var jeg delvis beskæftiget med at forme filthatte og at lægge bridé på disse. At lægge bridé på en hat vil sige at lægge den ombøjede kant på den yderste del af skyggen ned med et varmt pressejern. Denne var igen forsynet med en handske som det hed i hattemagersproget således at den ombøjede kant kom til at ligge fladt med skyggen for derefter at blive strøget efter med en træ-lisoir. Når således et parti hatte var gjort færdig blev kanten klippet ren ved hjælp af en krumsaks derefter blev partiet sendt ind på systuen hvor den ombøjede bridékant blev sømmet på symaskine. Denne proces med nedlægning af bridé er den samme som blev herrehatte til del. Nogle år senere blev dette håndarbejde afløst af en bridémaskine som gjorde arbejdet hurtigere og mere omsorgsfuldt. Atter begyndte stråsæsonen efteråret 1903. I denne sæson var jeg beskæftiget med formningaf strå- bast- og florentinerhatte samt presning af disse. Presningen af strå- og filthatte foregik på en hydraulisk 581956 s. 59
pressemaskine hvor jernformene de forskellige faconer blev opvarmet ved gas så de havde en vis varmegrad som afhang af de forskellige kvaliteter og som krævede omhyggelig pasning og opholdet i maskinen afhang heraf og deraf udseendet så ikke hatten blev sveden hvad jo kunne hænde. Så var den kassabel. Der var hatte fantasifletninger som krævede yderst let tryk andre stærkt tryk som kunne aflæses på maskinens manometer. Når hattene således var presset og nogle lakeret blev de efterset hver enkelt og godkendt af værkmesteren. Sæsonen fortsatte uforandret til pinsen i 1904. I 1903 1904 og 1905 inviterede fabrikanten sit efterhåndenstore personale på skovtur . Disse udflugter hvor alt varfrit var meget vellykkede. I 1903 begyndte Dansk Hattearbejderforbund at røre på sig for at få værkmesteren og den ene svend organiseret. Forretningsfører Thor Sundby var herovre for at agitere også viceforretningsføreren A. Johnsen var her endvidere hattemager Julius Petersen men alt var forgæves. Fabrikanten havde fået nys om sagen og lod forstå at så længe hans folk ikke var i fagforening ville han ikke være medlem af fabrikantforeningen. Men sagen havde min varme interesse meget tidligt havde jeg stærke faglige og politiske interesser og fulgte med i hvad der foregik i den faglige bevægelse. Det var dengang endnu pioner- og kampår for arbejderne og det var derfor ganske naturligt at jeg allerede i 1903 søgte kontakt med fagforbundet i København og førte en omfattende korrespondance med forretningsføreren for at holde ham å jour med forholdene. Med filtsæsonen i 1904 gik jeg ind i mit sidste læreår. Den 1. november 1904 fik vi en ny lærling den 19-årige Jens Andersen en stor kraftig og rødmosset tamp fra Herning-egnen hvor han kom lige fra landbrugsarbejdet. Han var en nevø af fabrikanten det gjorde udslaget måske et fejlgreb. En af de første dage sagde min nye lærekammerat til mig Du ser så bleg ud du lever ikke og hører kukken. Men den gode Jens Andersen døde 10 år efter af den snigende sygdom tuberkulose. Den 17. november 1904 var jeg udlært og altså hattemagersvend. Til denne begivenhed hørte også et svendegilde men hvorledes 591956 s. 60
Siden omkring 1860 har der ikke været udlært nogen hattemagersvend i Ålborg. På Aalborg Straa- og Filthattefabrik var jeg den første lærling som blev udlært. I samråd med mine forældre blev det besluttet at gildet skulle afholdes i mit hjem. Den første lønningsaften som svend blev bestemt til gildet. Til den fastsatte tid kl. 7 aften indfandt sig værkmesteren V. Magnusson og den ene svend Carl Nielsen samt kontorets bogholder Christen Paulsen sig der blev budt på varm aftensmad og dertil hørende drikke men ingen spiritus efter spisningen blev der budt på cigarer og samtalen gik livligt om faglige interesser. Min far var ivrig fagforeningsmand og historiker f. eks. den franske revolution havde han på sine fem fingre også de danske konger fra Christian I og op til nutidens kendte han alle og deres stærke og svagesider så mine nye fagfæller kom ikke til at kede sig. Som afslutning serverede min mor kaffe med kager. Dette svendegilde som blev holdt uden nogen tale for den nye svend kom til at danne skole for mine efterfølgende kammerater der blev udlært på Aalborg Straa- og Filthattefabrik hvad jeg kun kan notere medtilfredshed. Hvilke fritidsinteresser og fornøjelser havde håndværkerlærlinge omkring århundredskiftet Det må her erindres at vi dengang levede i filmens opståen. Den første film blev forevist i koncertsalen Apollo 1903. Det var om boerkrigen i Sydafrika med marscherende engelske soldater. Der var trit og tempo over filmen det sammegjaldt også en anden engelsk film som hed Vildttyvene som var spændende fra først til sidst. Begge film var ledsaget af engelsk tekst og klavermusik de skæmmedes af megen flimren. Efterhånden kom derflere biografer i byen Fotorama Kosmorama o.s.v. Enhver agtværdigt borger kunne gå ned på politistationen og løse en bevilling formedelst 2 kr. Men det varede kun en korttid. Det offentlige indså at der alligevel var en fremtid for den levende film. Det tog først rigtig fart da den berømte filmskonge Ole Olsen begyndte at fremstille dansk film som den fremsynede mand han var. Stor opsigt vakte den berømte løvefilm på en ø. Løven så man kun een gang i et glimt derimod nok de to jægere i tropetøj og stanleyhat. Udviklingen skred hurtigt frem og en eller to biografaftner 601956 s. 61
indgik i de unge arbejderes aftenforlystelser hvis ikke Teknisk Skole lagde beslag på deres tid. Men også en søndag aften i Aalborg Teater på galleriet hørte med til fornøjelserne. Også sporten dyrkede ungdommen både sommer og vinter. For mit eget vedkommende begyndte jeg allerede i skoleårene at spille kricket i den yderst sparsomme fritid d.v.s. om søndagen. I sommeren 1902 blev jeg medstifter af kricketklubben 1902. Vi spillede et par aftener hver uge ude i grusgraven ved Hobrovej efter et par års forløb flyttede klubben ud på den store eksercerplads. Aa.B. Aalborg Boldspilklub spillede fodbold og kricket herude og havde sit eget klubhus. Mine to lærekammerater spillede fodbold i Aa.B. og fik mig lokket ind i klubben. Nu kom jeg for første gang til at sparke til kuglen men den var drilagtig og lunefuld men efterhånden fik jeg lært finesserne blandt gode og stabile kammerater. I foråret 1907 spillede jeg den sidste kamp i Aa.B. Det var min første kamp på første hold og den blev spillet i Frederikshavn mod den derværende første holds klub. Kampen blev spillet på en meget ujævn sandbane som var uvant for os som hjemme spillede på græsbane. Kampen endte uafgjort 0-0 trods omkamp på 2 time ville kuglen ikke gå i kassen. Vore kammerater i Frederikshavn var uhyre gæstfrie middag på et pensionat og aftensmad på hotellet. I hine tider var det skik og brug at enhver spiller måtte selv betale alle rejseudgifter og eventuel fortæring ligesom han måtte holde sig med træningsdragt herunder fodboldstøvler. I vintertiden var der i hine tider kun tre idrætsgrene gymnastik brydning og vægtløftning. For mit vedkommende indmeldte jeg mig i vinteren 1902i atletklubben Jyden som var stiftet den 18. november 1898. Det var en pionertid for klubben træningslokalet var i en dyb og mørk kælder. Der blev trænet to gange om ugen kl. 20-23 undertiden længere. Der blev lagt for med vægtløftning i jern håndsving træk stem og stød med kuglestænger. Disse øvelser var obligatoriske for alle men blev senere udskilt efter vægtløftningen fulgte brydningen som foregik på en elendig madras. Denne idræt havde min fulde interesse utallige kampe havde jeg med mine kammerater både jævnbyrdige og i tungere vægtklasser. Der var tre vægtklasser letvægt mellemvægt og sværvægt. Sådan 611956 s. 62
gik der nogle år i skiftende lokaler så endelig i 1906 fik vi træningslokale i Poul Paghsgades skoles gymnastiksal det var som at komme i paradis lyse og luftige lokaler og som afslutning på træningen et brusebad hvad der før var ukendt da nøjedes vi med at tørre sveden af kroppen med skjorten. I 1906 blev boksning indført i klubben. Da jeg havde fået nogle øretæveri ringen holdt jeg mig til madrassen og til den sagde jeg farvel i 1907. I Teknisk Skole gik jeg i tre vinterhalvår for at udvide mine kundskaber i de elementære fag dansk skrivning og regning. Også faglige og politiske interesser havde jeg ret tidligt. Allerede i skoletiden fulgte jeg med i byråds- og rigsdagsarbejdet læste den daglige politiske leder i arbejdernes organ og blev ganske naturlig socialdemokrat . Efter min konfirmation deltog jeg i alle de politiske møder jeg kunne overkomme særlig underet valg også i 1. maj- og grundlovsfester var jeg deltager og påhørte datidens store kanoner såsom P. Knudsen Sigvald Olsen Hørdum A. C. Meyer og Martin Olsen alle folketingsmænd fra København fra Århus hørte jeg den jyske høvding landstingsmand Harald Jensen og folketingsmand Peter Sabroe. Den sidstnævnte var det en oplevelse at høre. Med oratorisk kraft gennemførte han sine angreb på samfundet det var ganske særlig de usle karlekamre på landet han rettede sit skyts imod og med ikke ringe virkning. I det andet af mine læreår begyndte mine faglige interesser. Jeg syntes det var meningsløst at værkmesteren og den ene svend og syerskerne ikke var organiseret skønt der var gjort ihærdige forsøg derpå ved korrespondance med forretningsføreren for Dansk Hattearbejderforbund som jeg holdt å jour med forholdenes udvikling så det var ganske naturligt at jeg den 1. december 1904 indmeldte mig i Dansk Hattearbejderforbund Københavns afd. . Kontingentet var beskedent arbejdsløshedsunderstøttelse ukendt kun en beskeden strejke- og rejseunderstøttelse. I slutningen af januar 1905 fik jeg udlængsel sagde mit arbejde op ogrejste til København. Der var intet ledigt arbejde. Forretningsføreren rådede migtil at rejse hinsidan sundet til Malm6. Straks efter ankomsten fik jeg arbejde på Malmå6Strå- och Filthattfabrik . På fabrikken arbejdede der 8 svende samt en dansk værkmester 621956 s. 63
Peter Winther. Mit arbejde bestod af formning af stråhatte. Der blev drukket megetspiritus daglig på fabrikken cognac brændevin og pilsner. Jeg var fast besluttet på at være mådeholden hvad jeg fik mange bebrejdelser for af mine arbejdskammerater men jeg var ligeglad. Otte dage efter at jeg var kommet i arbejde døde fabrikantens mor. Nuskulle alle til begravelsen. Det var dengang skik og brug at alle mænd mødte til begravelse med høj silkehat selv om den var grøn af ælde. Jeg havde ingen gode råd var dyre. Værkmesteren skaffede mig imidlertid en ny cylinderhat fra lageret med den stadsede jeg til den store begravelse og rettede ryggen som om jeg tilhørte det højere bourgeoisi. I begyndelsen af marts 1905 udbrød der strejke på fabrikken. Fabrikanten havde antaget to kvindertil at stive stråhatte bestyrelsen indkaldte omgåendetil ekstraordinær generalforsamling. Det var indgreb i vore rettigheder og af hensyn til de videre konsekvenser blev det enstemmigt besluttet at etablere strejke over for fabrikken menak den var ulovlig bestyrelsen havde i sin iver glemt at spørge hovedledelsen i Stockholm. Sådan gik der otte dage uden afgørelser stråsæsonen ansås for at være tabt og jeg blev ked af at gå og daske på gaden mellem mit logi pensionatet og biblioteket hvor der var fremlagt bl. a. mange danskeaviser i det gamle format. Så besluttede jeg at rejse til Tyskland for der at søge et job. Min fagforeningsbog fik jeg afmeldt kastede alle broer af og tog over til København. Her mødte jeg en arbejdsløs kollega fra Kroatien han talte gebrokkent dansk. Vi slog vore klude sammen og en hundekold martsaften tog vi med en lille fragtdamper som gik i fast rutefart mellem København og Stettin. Viløste 3. klasses billet naturligvis men hvorledes Der var opstillet et par lange træbænke nede i lastrummet der kunne vi strække vore lemmer mellem stykgods og andet skrammel. Natten var lang og kold med stærk søgang endelig næste dags formiddag gik damperen for halv kraft til Swinemiinde der var et kort ophold og derfra fortsattes til Stettin som nåedes ved middagstid. Toldeftersynet var hurtigt overstået de spurgte hverken efter pas eller andre dikkedarer blot efter tobak men da vi kun havde til 631956 s. 64
piben blev vi permitteret. Så skulle vi have vore danske penge vekslet kursen var dengang 89 så vi fik flere penge i første omgang og så styrede vi vore skridt op i byen. Det første sted vi faldt ind i var en beværtning for at få lidt fortæring og et skummende krus bier som blev pumpet op ved skænken og her stod mænd og kvinder og fik sig en drink. Øllet var godt det skalikkelastes derimodfaldt de tyske pølser som var afbillig kvalitet ikke i smagen. Siden gik vi en tur op i den nyere del af byen som var moderne anlagt brede gader elegant klædte damer og herrer og en masse officerer stærkt ordensprydede og sabelraslende og med kejser Wilhelm -skæg det stærkt opstrøgne. Da kammeraten og jeg hurtigt blev klar over at Stettin ikke var en by for hattemagere særlig på denne årstid var der ingen grund til at spilde tiden så vi satte kursen mod hovedbanegården og løste billet til Berlin. Vi passerede først flere byer og kørte gennem store skovstrækninger til vi ved kl. 9 rullede ind på en af de store hovedbanegårde midt i en myldrende storby med en enorm trafik ikke blot af gående men også af sporvogne og de utallige heste-taxavogne som klaprende rullede hen ad de asfalterede hovedgader. Så var det på tide at finde et herberg. Kammeraten som havde været i byen før fandt i en sidegade et 3. klasses herberg med fælles sovesal det var billigt det var jo hovedsagen. Allerede samme dags aften var vi ude for at se på storbyen over Alexanderplatz med dens stærkt pulserende trafik ud på Unter den Linden gennem Brandenburger Tor og videre for henad midnatstid at vende tilbage til herberget for at få en styrkende søvn og sove som en sten. Næste dags morgen var viatter ude for at se på seværdighederne det kejserlige slot domkirken Nationalmuseet Sejrsalleen med de mange monumenter Tiergarten m. m. Efter endnu en dagsforløb og henvendelse på fagføreningens arbejdsanvisning blev det os klart at der ikke var noget arbejde i vort fag i hovedstaden. Min kammerat besluttede at rejse til Gabben og der muligvis få arbejde på en herrehattefabrik jeg lod ham blive i troen så skiltes vore veje. Jeg ville tilbage til Malm6 og mente at strejken nok vargået i orden hvad der også slogtil. En aften løste jeg en fjerde klasses billet til Hamburg. Det var fra en af de store 641956 s. 65
hovedbanegårde. Her var et mægtigt opbud af feltgrå kolonitropper som via Wilhelmshafen skulle videre til Tysk Sydvestafrika hvor tyskerne havde en kolonikrig i fuld gang. Ved 10-tiden gik jeg ombord i den fjerde klasse en meget stor og rummelig kupé mest ståpladser. Henad midnatstid standsede toget ved en krydsningsstation og der blev pludselig en invasion af polske emigranter. De havde taget alt deres habengut med som de placerede midt på gulvet en mærkelig blanding af kufferter pakker sengetøj m. m. Heromkring lagde emigranterne voksne og børn sig til at sove søvnen overmandede også mig så jeg fandt en plads i den såkaldte søsterseng om morgenen vågnede jeg ved barneskrig ved min side lå en ung kvinde ved hvis frodige barm lå en lille pige eller dreng. Hvad hun sagdetil barnet ved jeg ikke da jeg ikke forstod hverken polsk eller russisk. Moderen kiggede skiftevis på barnet og mig som om hunville sige Ja hvis du ikke vil have brystet så skal den fremmede mand have det. Den blotte tanke holdt mig vågen. Omsider nåede vi Hamburg om morgenen. Emigranterne vandrede ned mod havnen og skulle sikkert til Amerika. Det sidste jeg så af karavanen var et par vrikkende hofter det var sikkert min sovekammerat fra fjerde klasse. Min vej gik op mod byen pengene var få og små og det første jeg søgte var en kælder-restaurant for at stille min værste sult i kaffe med brød. Så spurgte jeg en politibetjent om vej til det danske generalkonsulat han slog straks op i en lommebog samtidig som han skældte et par kuske drabeligt ud for at køre forkert. Jo han fandt vej til adressen strassen erst links rechts o.s.v. Omsider fandt jeg frem til konsulatet som lige havde åbnet. I min utrolige naivitet troede jeg at kunne få økonomisk forstærkning men ikke tale om. Om der ikke fandtes danske foreninger i Hamburg Ja sagde den unge kontormand men skulle de hjælpe landsmænd kunne de sende hele vognlæs hjem hver uge. Med den besked gik jeg ud i den store hansestad hvor den store trafik var i fuld gang. Jeg opdagede straks kontrasterne der var i denne storby fra de brede og nye forretningsgader kunne jeg dreje ind i de smalleste gyder det sorte og mørke Hamborg hvor det vrimlede med børn. Dagen gik med at se på byen gøre indkøb hos bagere af brød og drikke kaffe på en kafé. 651956 s. 66
Hen ad aftenstid vel ved 7-tiden besluttede jeg at opsøge kassereren for min fagforening. Adressen havde jeg vejen dertil gik gennem det mørke Hamburgs smalle snirklede og stejle gyder og omsider fandt jeg frem til kassereren. Han boede såmænd meget pænt men arbejde var der ikke i faget på denne årstid. Jeg fik min geschenck 1 mark og adressen på mestrenes oldermand hvor jeg kunne få min geschenck. Så gik vejen atter tilbage det var efterhånden blevet mørkt men ikke en kat gjorde mig fortræd. Så var det om at opsøge et natlogi det billigste naturligvis. Ved 9-tiden fandt jeg et sådant 3. eller 4. rangs herberg. Ved min indtræden så jeg straks at det så noget skummelt ud og at jeg vist var gået forkert i byen. Efter et beskedent aftensmåltid med et krus øl fik jeg anvist sovesalen som vel kunne rumme 6-8 jernsenge af skrøbelig art. Der var hundekoldt i salen men jeg var ung 20 år af sikkerhedshensyn klædte jeg mig nøgen af og lagde mig under det tynde tæppe og min overfrakke ovenpå og blev trods alt forbavsende hurtig varm og faldt hurtigt hen men hvor længe Hen ad midnatstid kunne det vel være kom de øvrige gæster ind i salen støjende og råbende et slagsmål kom hurtigt i gang et par af drabanterne tumlede over i min seng jeg var ved at tro at min sidste stund var nær trak hurtigt hovedet og benene under tæppet man kunne aldrig vide men slagsmålet endte omtrent lige så hurtigt som det begyndte og gæsterne fandt deres respektive senge og resten af natten forløb i ro. Næste dags morgen stod vi op næsten samtidig og ved lange vaskekummerstod vi med nøgen overkrop og fik os vasket. Det var nogle værre fysiognomier jeg så ind i skæggede og robuste de mumlede noget jeg sagde ingenting fik mig hurtigt klædt på og gik ned i beværtningen for at få den traditionelle kaffe med rigelig brød. Så gik turen udi byen først for at opsøge oldermanden for mestrenes laug. Der faldt 1 mark i geschenck smuler er også brød siden måtte jeg ned at beundre Hamburgs gotiske rådhus som virkelig imponerede mig og videre nedtil Alsteren langs promenaden. St. Pauli havde jeg hørt så megen tale om og spurgte mig om vej. Jo jeg skulle ud ad Reeperbahn et godt stykke vej var der derud utallige beværtninger var der den ene vedsiden af den anden . Der var flere der reklamerede med Hier spricht man Dånisch 661956 s. 67
og to dannebrogsflag over kors. Sådan varderflere der reklamerede med de mangesprog varietéer var der mange af med de mest sensationelle trækplastre men det var vist først om aftenen det foregik. Herude kom jeg ind på Dansk Sømandsmissions lokaler hvorledes huskerjeg ikke menher var dejlige varmelokaler og fremlagt danske aviser. Her kom flere søfolk som var uden hyre også håndværkssvende søgte herud under sammetag. Efter som den korte dag led meldte spørgsmålet sig hvor skulle jeg sove den kommende nat Der var ikke andet at gøre end at søge tilbage til mit gamle herberg i det indre Hamburg som havde den fordel at det var billigt selv om livet var en smule som indsats. Det var mørkt da jeg gik tilbage til byen forlystelseslivet i St. Pauli var i fuldt sving der var en råben skrigen og harmonikaspil og jeg ved ikke hvad som stod ud af de åbne døre. Det var vel hen ad 10-tiden jeg kom til herberget jo der var god plads. Natten forløb forbavsende roligt næste dag bestod dagens kost i tynd kaffe og brød. Hamburgs frihavn havde jeg hørt tale om den måtte jeg se. Det var let nok at komme ind jeg spadserede langs de endeløse kajer og hvilken trafik af ind- og udadgående skibe Da jeg skulle forlade havnens terræn blev jeg stoppet af en betjent som ville undersøge mine lommer han troede åbenbart jeg havde smuglervarer på mig men jeg blev hurtigt givet fri. Hagenbecks dyrepark havde jeg hørt tale om som noget berømt og havde godlysttil at se den. Jeg talte pengene men de slog ikke til så jeg måtte atter turen til sømandsmissionens lokaler der var så dejligt varmt og landsmænd at snakke med måske bød der sig en chance men den udeblev så jeg på tredie nat måtte ind til det fjerde rangs herberg hvor natten også forløb nogenlunde i ro. Dagen efter gik turen atter ind til missionens lokaler inden for dens vinduer . var der udsigt til havnen en skov fra master af sejlskibe som var lagt op for vinteren men herudei læselokalet traf jeg en arbejdsløs maskinarbejder fra Lolland. Vi gik ture ud i byen. Da han opdagede jeg havde lommeur sagde han Er du tosset sæt det på stampen det giver penge . Nej tak Vi blev på læsestuen så længe vi kunne da det blev sengetid vidste kammeraten råd han var godt skåret for tungebåndet. Vi går op til den danske sømandspræst han må skaffe os natlogi og 671956 s. 68
aftensmad Vi gik op til præsten efter den opgivne adresse i nærheden af kirken præsten tog meget venligt mod os bød os indi sit studereværelse og det var den noget ældre kammerat som førte ordet. Vi ønskede natlogi. Nå sagde præsten aftensmad behøver I vel også Uha ja. Vi fik så udleveret hver en natlogi- og spisebillet til Herberg zur Heimat et kristeligt herberg inde i det gamle Hamburg. Vi skyndteos det vi kunne der var lang vej derud vel ved 10 30-tiden dundrede vi på herbergsporten og langt om længe blev der lukket op. Was dann los råbte portneren. Ja vi skulle have natlogi og aftensmad. Portneren så på vore billetter. Ja men køkkenet er lukket og der er optaget på 3. klasses sovesal menI kan bo på2. klasses sovesal så det kan gå lige op. Altså ingen aftensmad. Vi fik så anvist et værelse med to jernsenge men før vi gik i seng måtte vi stille til luseparade . Splitternøgne måtte vi stå i det iskolde værelse hvor de øverste vinduer stod åbne medens portneren undersøgte nøje vore respektive uldtrøjer og underbukser. Endelig blev de godkendte og vi krøb i seng som vi stod. Godt at jeg havde min vinteroverfrakke til at lægge over sengen jeg blev hurtig varm og sov som en sten til næste morgen. Vi gjorde et hastigt toilette og gik ned i spisesalen men ingen måtte begynde at spise førend andagten varforbi bl. a. salmesang og orgelspil meget godt men det fyldte så lidt i en slunken mave som sikkert adskillige havde. Min kammerat var forsvundet som dug for solen lige over for mig ved spisebordet sad en tysk cigarmager fra Holsten han skældte og smældte over et stykke som han påstod var rottepølse. Vil du ikke have det spurgte jeg. Nej vil du have det Gerne Jeg kan ikke få det ned. Jeg slugte pølsen uden at smage på den. Ude i den store herbergsal kunne der købes kaffe å 3 Pfennigpr. kop i tilgift et stykke sukkereller en lille sjat mælk så måtte vi selv vælge. Kaffen havde ikke med bønner at gøre menvar kogt på rugkerner så det smagte altid af fisk. I salen rørte sig et muntert liv med en masse svende af alle nationaliteter som havde sovet på 3. klasse her blev i morgentimerne pranget om alt ure knive beklædningsstykker ja selv de benklæder man havde på blev sagkyndigt vurderet og byttet der blev ivrigt gestikuleret en råben en snakken i snart jeg ved ikke hvad for tungemål men 681956 s. 69
mest tysk navne på fremmede byer svende som kom fra valsen eller gik videre alle synes at lide af mangel på likvide midler i grunden et interessant folkeliv at iagttage. Men handelen stagnerede efterhånden og salen tømtes lidt efter lidt for svende enten ud af vejen syd- eller nordpå eller op i byen for at søge et job. Min tur gik til posthuset for at spørge om forstærkning hjemmefra de gamle . Jo i dag var jeg heldig at gå på valsen fra Hamburg til Kiel på denne årstid var jeg ikke varm på. På hovedbanegården løste jeg en tredie eller var det fjerde klasse til Kiel hvortil jeg ankom hen ad aftenstid og søgte straks ned til havnen hvor den danske rutebåd til Korsør lå forankret. Jeg gik straks om bord for at opsøge styrmanden om jeg kunne få arbejde ombord til Korsør. Ikke tale om sagde styrmanden vi har tidligere haft rejsende svende med som lovede at arbejde for overrejsen men så snart vi kom ud i rum sø havde vi blot kvaler af dem og han tilføjede De ser nok ud til at kunne betale billetten. Jeg forsøgte alle overtalelsesforsøg men forgæves. Vi sejler kl. 8 farvel. Atter gik turen op i byen jo jeg kunnelige betale billetten men så var der ikke meget tilbage af kejserens mønt vist lige til den traditionelle kaffe med brød. Kort før kl. 8 gik jeg ombord og løste billetten hos styrmanden og fik anvist en 3. klasses kahyt. Det var en hård træbænk mellem andet stykgods. Præcis kl. 8 stod båden ud af havnen og i det svindende lyst kunne jeg skimte den tyske flåde vældige mørkegrå kolosser af panserskibe som med deres svære kanonmundinger vendte truende ud mod os. Det var kejserens stolthed som her lå opankret. Vor fremtid ligger på havet var hans bevingede ord. Natten forløb rolig megen søvn fik jeg ikke på mit hårde leje endelig gryede dagen og vi sejlede ind i Korsør havn. Nu havde jeg valget mellem at spadsere ad landevejen til København og tigge mig frem eller at sætte mit lommeur hos onkel . Jeg valgte den sidste udvej. Mit lommeur vurderede onkel til 2 kr. Detvarlige til billetten til hovedstaden. Ved henvendelse til forretningsføreren for forbundet lånte jeg 2 kr. så jeg kom hinsidan Sundet til Malm6. Hertil ankom jeg med den sidste båd henad midnatstid. En ung dansk collega hvis adresse jeg havde fik jeg banket op og fik tilladelse til at sove på gulvet til næste dags 691956 s. 70
morgen. Hererfarede jeg at den ulovlige strejke var afblæst og den kvindelige arbejdskraft afskediget. Ved henvendelse til værkmesteren på min gamle arbejdsplads jeg forlod fik jeg straks arbejde og alt kom i sin gamle gænge. Jeg fik et godt logi og dito pensionat med rigtig god mad og af mine arbejdskammerater fik jeg adskillige skoser som f. eks. om jeg havde været i Berlin og set hvad klokken var. Af min første ugeløn sørgede jeg for at få indløst mit lommeur hos onkel i Korsør ligesom jeg fik sendt de 2 kr. jeg lånte hos forretningsføreren i København. 701956 s. 71
Fig. 1. J. T. Deshington Bergen i Norge . Tilh. HISTORISK MUSEUM Bergen. EN NORSK MALER I ÅRHUS Af ERNA LORENZEN Sivel museumsfolk som private samlere oplever gang på gang den ejendommelighed at de får ting til samlingerne som deikketidligere har haft repræsenteret hvorefter de af uberegnelige sammentræf kort tid efter får en eller flere beslægtede genstande i hænde ofte uden selv at have gjort noget for det. Således modtog Den gamle By som gave 2 blyantstegninger med lette farveantydninger forestillende skovfogedparret Knudsen i Risskov signeret Deshington 1852. Efter tidens smag tilstræber de fotografisk nøjagtighed men fremviser tillige et sådant pedanteri i hele metoden at den naturlige livfuldhed er forsvundet til fordel for knirkende tørhed. Intet under at vi studsede da vi få dage efter skovfogedparrets ankomst blev bedt om at affotografere et lignende portræt. Dette 71956 s. 72
Fig. 2. Deshington Erika Kirstine Kastrup f. Stalin. Privateje. Fot. STAVANGER MUSEUM. forestillede købmand Niels Schoubye i Vestergade der døde 1865. Også dette var signeret Deshington. Denne Deshington var sit engelskklingende navn til trods fra Bergen hvor hans virke spores lige så vel som en del andre steder . Fra hans hånd findes der en akvarel som han malede som 17-årig i 1821 det forestiller Bergen i Norge fig. 1. Det er samme motiv som den meget populære og produktive maler Johan Friederich Leonard Dreier 1775-1833 har benyttet og er sikkert en kopi efter ham hvilket også forklarer hele den pudsige gammeldags malemåde med den fuldstændig overhåndtagende detaillering en maner som Deshington aldrig frigjorde sig for sidenheni livet. Senere arbejdede han med sin uddannelse ved Akademiet i Stockholm og kommer ca. 1825 som omrejsende portrætmaler til Mandal hvor hantil en vis grad giverstødettil at den unge senere berømte kunstner Adolph Tidemand kommer til at uddannesig som maler. Her maler Deshington sin vært en gammel skotte ligesom Tidemand får lov til at se til når han maler Mandals unge Skjønheder og agtværdige Borgermænd Omtrent på samme tid averterer den senere norske stentrykker Georg Prahl I disse dage er undertegnede bleven forsynet med flere smukke arbeider fra den norske stenpresse en allegorisk 72 FE1956 s. 73
Fig. 3. Deshington Christian Ulrik Kastrup. Privateje. Fot. STAVANGER MUSEUM. fremstilling af Vernet kopieret i sten af Deshington Da Prahl opretter sit eget stentrykkeri er det første af hans nationale prospekter mestertyven Gjest Baardsen tegnet af Deshington . Senere udsendes subskriptionsindbydelsen til En samling af Norges mest eiendommelige bondedragter illumineret hvilke man nok tør sige var mere vigtige og interessante at bevare for eftertiden end mestertyvens kontrafej. Men hvorom alting er synes D. at have været en af de 4 tegnere der lavede forlæggenetil dette værk med bondedragterne ligesom han i det hele taget arbejdede for Prahli de første år af dennes stentrykkervirksomhed. På ejendommen Sølyst Stavanger findes 2 portrætter i olie af amtmand Christian Ulrik Kastrup i Stavanger 1829-33 og hustru Erika Kirstine Kastrup f. Stalin f. 1791 begge malet af J. T. Deshington fig. 2-3. Det kan ikke bestrides at D. har været i besiddelse af en vis portion talent og dygtighed og selve undervisningen på Akademiet har her sat sig sine spor. Men D.s udpenslede detaillering og tro på sandheden fremfor alt fornægter sig heller ikke nu. For mon ikke amtmandinden ville havesat pris på om D. var gået noget lettere hen over dobbelthagen og de løse hudfolder på halsen hun er dog sikkert højst i slutningen af 30erne på dette tidspunkt. 731956 s. 74
Eb Fig. 4. J. T. Deshington Fru Ane Kirstine Knudsen. Tilh. Den gamle By . Men højdepunktet i retning af højtstående personer som D. forevigede kom vist i foråret 1837. Da skriver Otto Aubert der er lærer for kronprins Oscars og kronprinsesse Josefines børn til sin bror Endelig har jeg bragt det saavidt at Deshington skal male de smaa Prindser Prindsessen lader det skee ins geheim gjør han ikke nu sin Lykke saa er det hans egen Skyld. I et senere brev af 20. april 1837 fortæller Otto Aubert . Da jeg kommer hjem finder jeg et Menneske staaende ved min Dør lænende sig mod Væggen. Han nærmede sig mod mig da han saae mig og jeg blev glad da jeg gjenkendte Deshington fordi jeg vidste han havde været syg i nogle Dage. Han nærmedesig til mig krumbøiet med Hænderne for Maven med Fraaden om de blaa Læber badet i Taarer men frygtelig hed aabenbart i Feberparaxysme . Aa Gud red mig Aubert hjælp mig jeg har faaet noget ind jeg døer. Men hvorfor gaar De paa Apoth. selv hvorfor ligger De ikke hjemme i Deres Seng Jeg kunde umulig hver Gang jeg lægger mig kommer det saadan over mig jeg maatte ud etc. Jeg er saa ræd aa Gud Prindsernes Portrait plagede hans Phantasi frygtelig især den korte Tid han havde igjen men han skulde nok blive færdig men om jeg døer saa hævn mig Her hentyder han til en formodet ikke respekteret recept fra den 741956 s. 75
Fig. 5. J. T. Deshington Skovfoged Niels Knudsen. Tilh. Den gamle By . danske koleralæge Jacobsen han mener at man på apoteket har givet ham noget forkert fordi det er danskeren der har ordineret. Hvad D.har foretaget sig de følgende 15 år ved vi ikke så nøje men gjort sin Lykke i videre forstand har han vel næppe. Selv om det i dag næsten er uartigt at nævne det så ville mandens dramatiske reaktion over sygdommen på Stockholms slot nok få en psykiater til at anstille visse betragtninger om D.s fornemmelse af egen utilstrækkelighed neurose o.I. Hvorom alting er finder vi som omtalt Deshingtons arbejder her i Århus i begyndelsen af 1850erne og nu tegner han det jævne solide borgerskab hos hvem han øjensynligt har haft sin gang. Måske kom han hertil under treårskrigen eller måskei sin gamle håndtering som portrætmaler. I så fald må man vist sige at han hører til en af de sidste omrejsende kontrafejere. Den ellers gennem århundreder levedygtige profession kunneikkestå sig i konkurrencen med daguerreotypiets og senere fotografiets næsten altid slående lighed og relative prisbillighed. Velsagtens findes der flere lignende små pertentlige portrætter i gamle Århus-slægter for sandsynligvis har D.virket i Århus i hvert tilfælde fra han malede skovfogedfamilien i 1852 til han døde 1857. Han kan naturligvis have været andre steder også i dette tidsrum 751956 s. 76
mendeter lige så sandsynligt at han er faldet så godt til i den lille stad ved havet på mindre end 9000 sjæle at han har arbejdet heri sammenhæng. Om han så alene har ernæret sig som portrætmaler er et stort spørgsmål man skulle synes at kundekredseni så lille en by måtte være begrænset. Men det fremgåri alle tilfælde af følgende 2 annoncer i AarhuusStiftstidende fra 21. juli 1857 og 31. juli samme år at der både har været en lille norsk koloni og også standsfæller og andre som D. drev omgang med. Åt Portraitmaleren Johan Thomsen Deshington født i Bergen i Norge afgik ved Døden her i Staden den 17. d.M. i en Alder af 53 Aar bringes herved til Kundskab for hans fraværende Familie og Venner af nogle hans herværende Landsmænd. Aarhuus d. 20. Juli 1857. D Hrr Malermestere og Svende heraf Staden og ellers Enhver som hædrede den hersteds afdøde norske Portraitmaler Deshington hans fraværende Familie og Undertegnede ved under 22. d.M. at henbære og ledsage hans Liig til Graven samt paa anden Maade bidroge til hans ordentlige og sømmelige Jordefærd og navnligen d Hrr Malermestere A. L. Nielsen og F. Bech der med stille bramfri Daad personlig virkede til og drog Omsorg for Begravelsen saavelsom Hr. Skræderm. Grauleff som med en Faders Omhu syslede om og pleiede den Afdøde i hans Svagheds Tilstand og Hr Stiftsprovst Boesen der uanmodet talede ved Graven modtage Samtlige en og hver vor inderlige Tak for disse mangesidige Prøver paa et af ægte christelig Kjærlighed helliget trofast Brodersind. Nogle den Afdødes herv. Landsmænd. Aarhuus d. 29. Juli 1857. Måske har malermestrene og svendene i nogen grad understøttet den fattige Deshington rent materielt i næsegrus beundring og respekt for den tidligere hofmaler der velsagtens ikke har gjort nogen hemmelighedaf sin færden på Stockholm slot. Men der er dog også den mulighed at D. har benyttet sin rent håndværksmæssige uddannelse som man må formode at han har haft så han har arbejdet som svend og på denne måde haft forbindelse med mestre og 761956 s. 77
Fig. 6. J. T. Deshington Købmand Niels Schoubye. Privateje. svende. Det skal dog indrømmes at den sidste formodning er mindre sandsynlig hvis D. har haft honette ambitioner. Dog har Deshington sikkert haft sin gang hos skovfogedparreti Risskov siden han har tegnet dem begge. Og de var i grunden heller ikke helt almindelige. Fru Ane Kirstine Knudsen var datter af skibsreder Boe i Svendborg og skovfoged Niels Knudsens stilling har sikkert været temmelig selvstændig på det forstmæssige område. Hanvar ansat direkte under Århus kommune hvem skoven også da tilhørte. Men skønt efterslægten endnu kan glæde sig over hans omhu for bevarelsen af de gamle ege og de på hans tid plantede bøgearealer så er hans og hans kones navne gået over i lokalhistorien på grund af skovfogedhusets forholdsvis gode beliggenhed som udflugts- og traktørsted for borgerskabet. Mod Risskov søgte man ud på søn- og helligdage. I salonen nu Sjette Frederiks Kro kom byens spidser og honoratiores. Så var der Ferdinandspladsen hvor det meget jævne publikum holdt1956 s. 78
til. Men det pæne borgerskab kom til skovfoged Knudsens hvor man pakkede madkurven ud og fik vand på maskine til kaffen. Man hyggedesig sludrede med venner og bekendte og fik endog en svingom ligesom det ingenlunde var det rene kildevand man alene læskede ganen med derude I alle tilfælde blev skovfogedparret holdne folk så velhavende at de for det første kunne bekoste deres eneste svigersøns studiertil landinspektør i København og for det andet bygge det anseelige Marienlund til deres datter og landinspektør Petersen da han efter eksaminen nedsatte sig her i byen. Det unge pars bryllup stod på Marienlund og meget af Trøjborgs jord hørte hertil ligesom der så sent som 1916-17 var en stor park omkring villaen. - Også gennem de populære skovfogedfolk har Deshington haft let adgang til at træffe sammen med andre af borgerskabet som også kunne ønske atblive foreviget. Således vides det at de kom sammen med købmand Niels Schoubye hvem den tredie tegning forestiller. Han var ugift og som hobby fremstillede han de fra datiden kendte skilderier med fjerfugle . Dette sirlige pillearbejde og Deshingtons pertentlige små blyantsportrætter hvortil hans kunstneriske åre og måske også kræfter efterhånden var skrumpet ind synes på mærkelig vis at passe som hånd i handske og det vil ikke undre nogen om manfik at vide at disse to enspændernaturer måske har været venner i Deshingtons Århus-periode. Hvem den norske maler end har haft sin gang hos og hvordan han har knyttet sine forbindelser så har i alle tilfælde de 3 småtegninger ved deres fremkomstløftet endnu en lille flig af det slør der dækker vore forfædres færden i byen Århus for ca. 100 år siden. LITTERATUR OG HENVISNINGER i Originalen tilhører amtsforvalter Knud Schoubye Viborg der venligst har tilladt gengivelsen. 2 L.Dietrichson Adolph Tidemand hans Liv og hans Værker I Kria 1878 p. 21. 3 L. Ross Georg Prahl Bergen 1896 pag. 25. 4 Samme pag. 27. 5 Stavanger Museums utstilling av malte portrætter 1600-1850. Katalog Stavanger 1922 p. 5 nr. 55-56. 781956 s. 79
Sofie Aubert Lindbæk Landflygtige. Kria 1910 II pag. 156-161. 7 Venligst meddelt af overbibliotekar E. Sejr. 8 Rasmus Nielsen Aarhus i Fyrrerne p. 104 ff. og Fra det gamle Aarhus p. 36 ff. 9 Venligst meddelt af skovfogedparrets tipoldebarn fru William Overgaard Risskov giveren af tegningerne. 10 Venligst meddelt af overbibliotekar E. Sejr. Endvidere takkes hr. Ole Rønning Johannesen Bergens Billedgalleri for al venlig bistand samt Universitetet i Bergen Historisk Museum og Stavanger Museum for hjælp med Deshington-billeder.1956 s. 80
BÆRMEPENGE ET SÆT TEGN FRA I. L. TVEDE S BRÆNDERI I HELSINGØR Af GUNNER RASMUSSEN I samlingerne i Købstadmuseet Den gamle By s brændevinsbrænderi findes der et sæt tegn eller kontrolmærker der stammer fra I. L. Tvede s brænderi i Helsingør. Disse tegn skal i det følgende gøres til genstand for en nærmere omtale. Ordet tegn er i numismatisk henseende synonymt med det svenske ord pollett d.v.s. benævnelse for genstandeaf forskelligt materiale anvendt enten som mønt som kvittering for betalt afgift eller udført præstation af forskellig art eller som mærke udvisende indehaverens rettil visse fordele eller ting. Anvendelse af tegn taget i den først anførte betydning som mønt finder sted den dag i dag i så stor udstrækning som ingen sinde tidligere idet såvel pengesedler som skillemønt kun er tegn der repræsenterer deres pålydende værdi. Brugen af tegn i de to sidst nævnte betydninger som kvittering for betalt afgift eller udført præstation af forskellig art og som mærke udvisende indehaverens ret til visse fordele eller ting går tilbage til en tid da skrivekunsten var næsten ukendt blandt folket. Skrevne kvitteringer og tilladelser m. m. kunne derfor ikke anvendes i samme udstrækning som i nutiden hvor samfundsmaskineriet er behersket af papirvælde for at bruge et slagord fra den politiske diskussion . I Danmark går brugen af tegn som kvittering for betalt afgift eller udført præstation af forskellig art tilbage til middelalderen. På Skånemarkedet det nordiske handelscentrum i det 13. og 14. århundrede blev dersåledes i stor udstrækning anvendt blytegn på knap 1 cm i kvadrat som kvitteringerfor erlagte skatter og afgifter. 801956 s. 81
Dette fremgårikkeblot af skriftlige kilder men også af ca. 1000 kontroltegn der er fundet i forbindelse med udgravningerne af den middelalderlige borgbanke i Skanor. Præget på en del af disse tegn består af en enkelt majuskel og på grundlag af bogstavformerne henføres tegnene af Otto Rydbeck til tiden ca. 1225 ca. 1425 altså til Skånemarkedets blomstringstid.é Men brugen af sådanne skattekvitteringstegn har også været anvendt i den følgende tid såvel i Skåne som andre steder. For Skånemarkedets vedkommende omtales forskellige kontroltegn i en årsafregningsliste fra 14949 og af breve fra 1580 erne til de lokale myndigheder i Danmark fremgår det at de fiskere der deltog i sildefiskeriet i Norge bl. a. skulle tage tegn og betale tegnpenge til kongens toldere på de pågældende fiskesteder Det var dog ikke blot staten der anvendte kontrolmærker. Også kirken gjorde brug heraf. Således vedtog Ribe Domkapitel den 1. september 1495 da det var samlet for at foretage den årlige afregning mellem medlemmerne indbyrdes at den kannik som for fremtiden den 1. september ikke havde mindst 10 mark i plumbum ikke skulle have nogen andel i kornet. Ved den daglige gudstjeneste er der åbenbart i hvert fald fra september 1495 til de tilstedeværende kanniker blevet udleveret blymærker der senere er blevet indløst og som har haft betydning ved fordelingen af en del af kapitlets fælles indtægter. Medens efterretningerne om middelalderens og det 16. århundredes tegner spredte er kildernetil de følgende århundreders tegn mere meddelsomme. Fra det 17. århundrede kendes en række forskellige tegn dels fra skriftlige kilder dels fra fund. I århundredets første halvdel har der været anvendt tegn som kvittering for udført arbejde på Frederiksborg Slot på Antvorskov Kloster og Slot på den nye ladegård under Københavns Slot på Bohus fæstning ved Gotaålv og muligvis på Hammershus fæstning. Endvidere har der været udleveret tegn som kvittering til de bønder der har ydet deres kongeved til Antvorskov Kloster og Slot eller til Korsør Slot. Også i forbindelse med flåden har der på en eller anden måde været anvendt tegn. Fra det 17. århundredes sidste halvdel og fra de følgende århundreder 811956 s. 82
kendes ligeledes forskellige tegn såvel offentlige som private . Navnlig i det 19. århundredetiltager antallet af private handelstegn og til disse må tegnene i Den gamle By s brænderi henregnes. Tegnene stammer som allerede nævnt fra I. L. Tvede s brænderii Helsingør. Dette går tilbage til 1842 da Jørgen Martin Hansen Tvede 1790-1849 overtog en gammel brænderiejendom i Sudergadei Helsingør og her begyndte brændevinsbrænding efter tidligere at have drevet samme virksomhed i København til 1830 og i Ny Holte Kro til 1842 . Ved Tvedes død i 1849 afbrød sønnen Iens Levin Tvede 1830-1891 sine studier ved Polyteknisk Læreanstalt og drev det lille brænderi for moderens regning til dennes død i 1854 hvorefter han selv overtog det. Efter at virksomheden var brændt i 1864 indrettede han i en nyerhvervet ejendom Stjernegade 25 Helsingør et moderne dampbrænderi som han oparbejdede til en betydelig forretning og senere udvidede med et hvidtølbryggeri 1877 en likørfabrik 1885 og en gærfabrik 1887 . I. L. Tvedes mange offentlige hverv dels af faglig dels af politisk art beslaglagde hanstid i så stor udstrækning at han i 1889 omdannede hele virksomheden til Aktieselskabet Helsingør s Spritfabrik I. L. Tvede med sønnen Charles Tvede 1862-1931 som direktør. I forbindelse med koncentrationen af Danmarks spritfabrikation af 1. oktober 1918 blev Helsingørs Spritfabrik nedlagt. 9 Tegnene har som det fremgåraf illustrationerne en temmelig primitiv karakter. De består af runde plader der er udklippet af messingblik på godt 2 mm s tykkelse. Blanketterne er på den ene side forsynet med indslåede bogstaver forkortelsestegn og tal der er opført i tre eller fire linier medens den anden side er blank. De eksisterende tegn har fem forskellige værdistørrelser 12 6 3 og 1 mark samt 8 skilling lig 2 mark . Svarende hertil aftager diameteren fra ca. 60 mm til ca. 34 mm. Værdiangivelsen hvoraf mark og skilling er angivet med de almindelige forkortelsestegn er indslået ca. midt på blanketten. Desuden bærer tegnene firmaets ejers initialer ILT. På de største af tegnene d.v.s. tegnene for 12 og 6 mark findesinitialerne indslået to gange medens de mindre tegn kun har ét hold initialer. Vedat variere rækkefølgen af initialer og værdiangivelse har der 821956 s. 83
foreligget en mulighed for at give tegnene for de forskellige værdier forskelligt præg. Denne mulighed er dog ikke udnyttet konsekvent. Kun tegnene for henholdsvis 12 og 6 mark har den indslåede påskrift anført på ensartet måde hvorimod tegnene for henholdsvis 3 og 1 mark samt8 skilling eksisterer såvel med initialernei første og værdiangivelsen i anden linie som med værdiangivelsen i første og initialerne i anden linie. Forudeninitialer og værdiangivelse findes der nederst på tegnene et tal. På tegnene for 12 og 6 mark er der indslået 10 på tegnene for 3 mark 20 og på tegnene for 1 og 2 mark 30. Betydningen af disse tal er ikke umiddelbart indlysende. Noget direkte forhold mellem værdiangivelse og tal er der ikke. Måske refererer tallene blot til antallet af mærker for hver af de fem værdier således at det har været let at kontrollere om alle tegnene på et givet tidspunkt var afleveret til kontoret. Tegnenes primitive karakter gør det sandsynligt at de er fremstillet på virksomhedens eget værksted men herom vides der intet med sikkerhed. På spritfabrikken kaldtes tegnene bærmepenge og fungerede som en slags rekvisitionssedler ved salg af bærme der er destillationsresten af den forgærede mæsk og som anvendtes til kreaturfoder . De udleveredes i butikken til kunderne mod betaling og afleveredes igen af disse ved modtagelsen af bærmen på brænderiet. Da tegnene bærer værdiangivelser i mark og skilling må de gå tilbage til tiden før kronemøntens indførelse i 1875. På den anden side er de næppe ældre end 1864 da I. L. Tvede oprettede sit nye moderne dampbrænderi i Stjernegade. Om tegnene har været anvendt i tiden efter 1875 er vanskeligt at afgøre men det har næppe været tilfældet. Når bærmepengene på trods heraf alligevel er blevet bevaret i a århundrede kan det skyldes pietetsfølelse hos familien . Tegnene er tilgået Den gamle By fra dødsboet efter frøken Alfrida Tvede 1873-1951 Stjernegade 25 Helsingør der var en datter af I. L. Tvede. I dødsboet fandtes der foruden de her beskrevne bærmepenge med værdiangivelser i mark ogskilling hvoraf der blev udtaget 27 stk. til Den gamle By også et andet sæt bærmepenge med værdiangivelser i kroner og øre. Desværre er 831956 s. 84
ingen af disse tegn kommet til Den gamle By og de er nu alle forsvundet. Beskrivelse. 1864-1875. Alle tegneneer af messingblik på godt js mm s tykkelse. Størrelsen af de indslåede bogstaver forkortelsestegn og tal varierer ikke med blanketternes diametre men er ens på alle tegnene. Møntenheden mark er angivet med det almindelige forkortelsestegn herfor jvf. fig. 1. I den følgende beskrivelse er dette forkortelsestegn gengivet med mk. 1. Tegn for 12 mark. 10 stk.29 . Fig. 1. Fs. ILT ILT 12 mk. 10 Bs. uden præg. 2. Tegn for 6 mark. 3 stk. . Fs. ILT 6 mk HT 10 B 3. Tegn for 3 mark. 1 stk. . Fr JET 13 mk 20 4. Tegn for 3 mark. 2 stk. . Fs. 3mk. . IT 20 5 Tegn for 1 mark. 5 stk. . F HT 1 mk. F30 . Tegn for 1 mark. 3 stk. . Fa 1mk. HT 301956 s. 85
7. Tegn for 8 skilling. 1 stk. . F LT 8830 Bs. uden præg. Diam. ca. 34 mm. 8. Tegn for 8 skilling. 2 stk. . Fig. 2. fs 88 HT 30 Bero Diam. ca. 34 mm. NOTER 1 Den gamle By nr. 850 51. Der henvises hermed én gang for alle til oplysningerne på kortet over de pågældende museumsgenstande i Den gamle By s katalog. Svensk Uppslagsbok bd. 23 Malm1952 sp. 27f. 3 Otto Rydbeck Den Medeltida Borgen i Skandr. Skrifter utgivna av Kungl. Humanistiska Vetenskapssamfundet i Lund XX. Lund 1935 s. 117-133. 4 Anf. st. s. 120 og 124f. 5 Dietrich Schåfer udg. Das Buch des liibeckischen Vogts auf Schonen. 2. Aufl. Hansischefø Bd. IV. Liibeck 1927 s. 100-121 spredt. 8 Kancelliets Brevbøger 1584 29. sept. s. 172f. og 1586 6. sept. 3. 577f. . 7 O. Nielsen udg. Samling af Adkomster Indtægtsangivelser og kirkelige Vedtægter for Ribe Domkapittel og Bispestol nedskrevet 1290-1518 kaldet Oldemoder Avia Ripensis 1869 s. 91f. d.v.s. fol. 25 . 8 Vilhelm Bergsøe Danske Foreningstegn 1888 s. IVf. 9 Numismatisk Forenings Medlemsblad III nr. 10 1919 s. 136. 10 Anf. st. III nr. 7 1919 s. 104. 11 Anf. st. VII nr. 16 1925 s. 221 nr. 211. 2 Otto Rydbeck Anf. v. s. 113f. 13 Numismatisk Forenings Medlemsblad VII nr. 16 1925 s. 221 note 1. H Vilh. Bergsøe Anf. v. s. V. 15 Anf st. s. VIIff. 16 Anf. st. s. Ilff. 17 Krak Danmarks ældste Forretninger 1910 s. 199. Samme 1915 s. 367 f. Dansk Biografisk Leksikon. bd. XXIV 1943 s. 409 I. L. Tvede og 406f C. Tvede . M. Galschiøt Helsingør 1921 s. 202f. 18 Gær- og Spiritusindustriens Historie i Danmark. Aktieselskabet De Danske Spritfabrikker. 1881-1931. 1931 s. 175. 19 Den gamle By provenienskort 700 51. 20 Tallet refererer til antallet af tegn i Den gamle By . 21 Se beskrivelsens indledning.1956 s. 86
Fig. 1. Skål af Hans Peter Holst Helsingør Københavns mærke 1736. Højde 81 s cm. ET PAR VARIANTER AF DANSKE SØLVMÆRKER Af CHR WAAGEPETERSEN . A. Bøje anføreri indledningentil sin uundværlige bog Danske Guld- og Sølvsmedemærker at guldsmedene i 1687 får påbud om hvert år at ændre deres stempler. Da han desuagtet selv for guldsmede med mange arbejdsår ofte kun kan anføre et enkelt stempel kan det som hansiger skyldes at påbudetikke blev overholdt men et stempel bliver slidt og skal fornyes med passende mellemrum derfor må de fleste guldsmede have brugt nogle stykker i deres arbejdstid og vi måfølgelig til stadighed være forberedt på at møde stempler som Bøje ikke har noteret skønt han kender de mestre der har brugt dem. Ja det er hændt 2 gange at der i antikvitetshandlen er dukket genstande op medsikre københavnske stempler fra 1728-29 stemplet af en guardein som Bøje ikke nævner. Det 861956 s. 87
Fig. 2. Mærker på skålen fig. 1 af originalen fremgår det tydeligt at mestermærketer PH. er sikkert genstande stemplet af Peter Lorenz Sonderburg i den periode efter 8. januar 1729 da han blev udnævnt til møntguardein ad interim efter Conrad Ludolfs død indtil Peter Nicolaiv. Haven kunne tiltræde. Når museet får et stykke dansk sølv som ikke før har været offentlig fremme viser det sig da også ofte at have stempler der vel kan bestemmes ved hjælp af Bøjes bog men som ikke findes deri. En ret stor skål fig. 1 Den gamle By i 1953 modtog som testamentarisk gave efter fru Hanne Mette Munk bærer således foruden Københavns mærke 1736 jomfruens tegn og Peter Nicolai v. Havens guardeinstempel yderligere et bymærke omtrent svarende til Bøjes nr. 1655-56 men med hejste sejl og uden årstal fig. 2 . Det må være Helsingørs mærke formen svarer til denne bys skib og ligner hverken Tønders eller Nykøbings og Københavnsmærket borger nogenlunde for en sjællandsk by. Mestermærketer en rektangel med P H i versaler dette må så være Hans Peter Holst bgsk. 1734 død 1756 men Bøje kender fra ham kun et ovalt mærke med PH i versaler nr. 1669 at ingen andre danske guldsmede i 1736 stempler P H giver en yderligere sikkerhed. Skålen erret groft arbejde oval ligeknækket men medenstejl glat krave den står på 4 klodsede løvefødder og har nedfældelige hanke beklædt med træ ligesom de samtidige rejseterriner det er formodentlig en sauceskål men jeg kender ingentilsvarende skåle. På et sæt gafler fra tiden hen mod år 1800 som blev købt 1951 er bymærket en cirkel med en hest underet træ det er ikke mærket Bøje nr. 1794 men såligt dette at der ingen tvivl er om at det 871956 s. 88
Fig. 3. Mærker på en gaffel af Mouritz Jensen Angel Horsens mestermærket er indslået 2 gange. er Horsens fig. 3 . Da mestermærket er en oval med sammenskrevet MAi versaler må det skønt ikke nøjagtigt som Bøjes nr. 1815 dog være Mouritz Jensen Angel Horsens bgsk. 1767 død 1808. På en ske i udpræget regenceform som museet købte 195 6 er forholdet betydeligt mere indviklet Skeen er udført ca. 1700-1730 men mesterstemplet er en rektangel med I B i versaler der af Bøje som nr. 2015 henføres til Johan Clausen Bossel Maribo bgsk. 1756 død 1761. Her fremgår det af Bøjes bog hvordan han er nåettil denne tilskrivning noget der desværre sjældent er tilfældet. Hans eneste grundlag er at der i Maribo museum findes en ske med stemplet og årstallet 1763 men uden bymærkeeller proveniensoplysninger . Nu er det så heldigt at mærket på vor ske er indslået sikkert i anledning af en reparation ovenpå det oprindelige mærke. Da mærket med IB absolut synes at være fra det 18. årh. kan vi måske tillade os at antage at skeen ikke har været på vandring før den er omstemplet og så ved hjælp af det første mærke få bestemt dens tilblivelsessted. Dette er hjerteformet har haft 2 bogstaver foroven og 1 under dem og det nedre må have været A H M eller R og vi kender nogenlunde stemplets størrelse. Vi må derfor finde en by hvor der efter at have levet en mester med et hjerteformet stempel af denne type har levet en anden der har stemplet I B. Der kanaf hjerteformede stempler kun være tale om nr. 2409 fra Randers nr. 2990 fra Viborg og 3 stempler fra Horsens nr. 1798 1802 og 1803 da der hverken i Randers eller Viborg har været guldsmede med stemplet IB er der kun Horsens igen. Her bruger Jørgen Bager bgsk. 1753 omtalt endnu 1757 et stempel Bøje nr. 1808 hvis bogstaver fuldstændig ligner nr. 2015 s men hvis indramning istedet for en rektangel er som et liggende ottetal. 881956 s. 89
Det vil altså være rimeligt at tilskrive ham overstemplingen af vor ske og dermed også skeen i Maribo at den er dateret 1763 betyder ikke så meget i dette tilfælde da vi kun ved at han ialtfald arbejdede 1757 mens Bossel er død i 1761. Hvilket af de 3 hjerteformede stemplernr. 1798 1802 og 1803 der oprindeligt er anvendt er vanskeligt at afgøre de tilhører de 3 Løwenhertzer i Horsens henholdsvis Mogens Thommesen bgsk. 1695 død 1733 Anders Mogensen bgsk. 1722 død 1738 og Thomas Mogensen bgsk. 1726 død 1732. Jeg ertilbøjelig til at tro at det er den sidstnævntes nr. 1803 men så sniger der sig også her spørgsmålet om varianter ind for tydeligt er det første stempel jo ikke længere. Disse linier er nærmest ment som en opfordring til forsigtighed for dem der bruger Bøjes bog den er udmærket men man må hele tiden være på vagt og tænke på hvordan forfatteren har måttet bygge den op af utallige slutninger. Blot ville man ønske at der ved en fornyet udgave blev angivet hvilke af de nævnte arbejder der bar de afbildede stempler det ville gøre det muligt at afgøre hvorsikre tilskrivningerne af de enkelte stempler var. NOTER se A. Bøje Danske Guld og Sølvsmedemærker Kbh. 1946 med tillæg Kbh. 1 Mundtlig oplysning af hr. antikvitetshandler Mortensen Gammelmønt Kbh. 2 J. Wilcke Kurantmøntfonden Kbh. 1927 s. 60. Conrad Ludolf kaldes af Wilcke s. 26 Conrad og s. 60 Christian Ludolph da han i sølvmærkelitteraturen siden C. Nyrop Meddelelser om Dansk Guldsmedekunst Kbh. 1885 s. 75 ff. m. noter til stadighed kaldes Conrad er dette formentlig det rette stavemåden af efternavnet betyder ikke noget. 3 Jeg takker hr. arkitekt Sven Fritz Aabyhøj for henvisning til skeen og oplysninger om mulighederne ved dens stempling. 891956 s. 90
DANMARKS ÆLDSTE SOLUR Af HELGE SØGAARD Be der har stået ved Vestervigs gamle klosterkirke har fået et virkningsfuldt indtryk af stedets forening af natur og kultur. Fra kirkens vestfront er der en vid udsigt over de flade strækninger mod Vesterhavet med den tætte bræmmeaf klitter mod syd ser man ned mod den lille by Vestervig der engang var egnens centrum men nu delvis er sat i skygge af det fremvoksende Hurup. Historisk vil Vestervig dog stedse bevare sin plads da det var fra dette sted christendommen blev indført i Thy. Endnu i Kong Valdemars Jordebog nævnes stedet blandt det kongelige gods og det gamle augustinerkloster samlede gennem middelalderen talrige ejendomme ligesom de endnu bevarede gravstene og andre minder erindrer om stedets betydning som kulturcentrum. I sin udførlige beskrivelse af solurets historie i museets årbog for 1953 kommer Axel V. Nielsen også ind på det solur der sidder på klosterkirkens sydside. Da hans artikel blev skrevet var det ikke muligt at skaffe et fotografi af det og det bringes derfor nu efter en optagelse fra aug. 1955. Axel V. Nielsen har så udførligt omtalt dette minde i den danske tidsmålings historie at det er unødvendigt at komme ind på de matematiske forudsætninger for dets konstruktion . Derimod kræver det et par ord om detsstilling inden for kulturhistorien . Som det ses af billedet har det angivet de kanoniske tider tertia sexta og mona kl. 9 12 og 15 med bogstaverne T S og N og hvis de to øverste hjørner ikke var stødt af ville man formodentlig også have læst et P og et V til angivelse af prima og vespera kl. 6 og 18 . Tiden for completorium kl. 21 vigilia kl. 24 og matutina kl. 3 har man måttet finde frem til ved et sandur eller vandur. Udstyret af soluret viser at det har haft en praktisk betydning ved at angive de tider på hvilke klostrets beboere samledes til den regelmæssige kirkegang og endnuerf. eks. i Løgum 901956 s. 91
Solur nu opsat på sydsiden af Vestervig klosterkirke Thy. klosterkirke den trappe bevaret ad hvilken munkene fordum kom ind i kirken til gudstjenesten. Soluret viser den fælleseuropæiske måde at betegne tiden på og rejser det spørgsmål hvorledes man her i landet har inddelt dagen før kirken indførte sin bundne gudstjenesteordning. Kilderne kan ikke besvare det. Med christendommens indførelse fulgte ikke blot en ny tro men også en ny kultur der var den gamle så overlegen at den helt fortrængte den. En nærmere inddeling af døgnet ved siden af dagens og nattens skiften har ikke kunnet undværes og har let kunnet gennemføres ved iagttagelse af skyggens stilling og længde om dagen og fremtrædende stjerners bevægelse om natten men hvorledes det er foregået i enkeltheder er der intet overleveret om.I den lille sagnkrønike om kongernei Lejre der er indsati årbøgerne fra Lund og formodentlig skriver sig fra Valdemarernes ældre tid omkr. 1170 må forfatteren tage sin tilflugt til kirkens inddeling af døgnet når han skal fortælle hvor kort Rolf Krakes banemand Hjartvard var konge. Betegnelserne virker fremmedei det sagnhistoriske milieu men forfatteren har åbenbart ikke haft andre muligheder og må derfor betegne hans herskertid med ordene s mane ad primam fra morgengry til kl. 6 for at give et slående udtryk for hans korte regering. Det er ligeledes først efter kirkens sejr at man herhjemme møder 911956 s. 92
en overlevering der viser at man dengang som nu søgte at vinde forståelse af tidsbegrebet. I de ordrige harengaer hvormed diplomerne efter tidens skik blev indledt er der mange tommefraser men trangen til variation medførte at en ny vending undertiden dukker op. Således findes i et brev af Abels cancelli fra 8. septbr. 1251 om ummelandsfarernes rettigheder i Skanør følgende udsagn tempus est mensura motus rerum mutabilinm tiden er udmålingen af bevægelsen i de omskiftelige ting . Skriveren har i denne definition ikke undgået den nærliggende forveksling mellem selve . tiden og udmålingen af dens varighed han er ikke original men udtrykker kun tidens almindelige lærdom og sætningen er en uheldig motivering for at den kongelige aftale med ummelandsfarerne skal bevares i skriftlig form. Så dybt har denne viden fra et fremmed universitet dog grebet ind i skriverens tankeverden at den brød frem da han skulle affatte et udkast til traktaten som aktstykket må betegnes og den er i al sin mangelfuldhed et vidnesbyrd om at der herhjemme sad folk som søgte at forstå den verden der omgav dem og at meddele deres tanker om den. Heldigere var erkebisp Andreas Sunesøn d. 1228 som i sit læredigt Hexatmeron også kommer ind på tiden ved omtalen af stjernernes skabelse Non cum sideribus coeperunt tempora sed quae Praecessere per haec tandem distincta fuere Uer serit autumnus metit algit hiemps calet aestas. Årstiderne begyndte ikke med stjernerne men det som varsket i forvejen fik sluttelig sin inddeling ved dem våren bringer såtid efteråret høsttid vinteren kulde og sommeren varme . Her er der tydeligt skelnet mellem tiden og den måde på hvilken man udmåler dens varighed og kort efter omtaler han samtidens iagttagelse af jævndøgn den korteste og den længste dag og de forskellige inddelinger af døgnet. Alle overvejelser af denne slags var dog af liden praktisk betydning og der er derfor grundtil at fremhæve at landet i slutningen af det 13. århundrede i magister Petrus de Dacia ejede en kyndig astronom. Han synes at have været kannik i Roskilde hvor han 1274 observerede de daglige solhøjder og dagens og nattens længde 921956 s. 93
ligesom han senere i århundredet i Paris forfattede forskellige astronomiske arbejder. Han bar tilnavnet Philomena nattergal uden at det vides hvorledes han har gjort sig fortjent hertil I en optegnelse kaldes han også bonus compotista en god regnemester der bedre lader sig forklare Både teoretisk og praktisk har man således i det 13. århundrede arbejdet herhjemme med de problemer inddelingen af døgnet indeholdt og selv om soluret i Vestervig er ældre end de her anførte kilder tør man måske ud fra interessen i det 13. århundrede for tidsmålingens kunst gå ud fra at den var arvet fra en tidligere tid og at soluret er konstrueret af en dansker der var optaget af de problemer inddelingen af tiden stillede. NOTER 1 Scriptores Minores I ed. M.CI. Gertz 52. 2 Dipl Dan 2150 of.-50 3 Hexaémeron ed. M. Cl. Gertz 1892 v. 657-58. 4 E. Zinner i Nord. Astronomisk Tidsskr. 1932 136-145. 5 Ellen Jørgensen i Hist. Tidsskr. 8 V 346.1956 s. 94
GAVBLISTE 1956 Hvor intet bynavn anføres er adressen Århus Kårdestok. Dr. Hilmar Fridericia Ny Banegårdsgade 45. 1 bundt fidibusser 1850-60. Fru Margrethe Krag Skansepalæet 4. Pyntekraver korsklæder og nakkeskæg fra Randers amt. Tandlæge frk. Marie Levinsen Teglværksgade 18. Korsklæde og polnak . Frk. Nielsine Mikkelsen Skødstrup. Knækparasol m. kniplinger og kristentøj. Konsulinde Gerda Stagsted Amalievej 10 København. Dukke og bog med gamle lege m. m. Fru Dagmar Screeton Frederiksgade 6 København. Dukke 1870. Postmester Niels Brøndsted Asmussens Allé 5 København. Nyere dametøj. Pastorinde Tofte Skibby. Laugsfane 1896. Århus smedelaug. Uldne kontorgardiner. Boet efter købmand C. Knudsen Klostergade 56. Hvide broderier. Bibliotekar Hovgaard Jacobsen Statsbiblioteket. 2 hattespænder. ca. 1790. Frk. Minna Pløger Skovvej 49. Blomsterbroderet brudekjole 1811. Dr. med Oscar Wanscher Upsalagade 3 København. 2 Schweizerklude. Fru Magda Stensmarks dødsbo Kongsvangs Allé 22. Poesibøger. Fru J. C. Schrøder Vester Altanvej 26 Randers. Skabilkenhoved parykblok 1770-80 og 1 rolling-pin . Lensbaron Holger Rosenkrantz Rosenholm. Silke-kjoleliv. Forstander K. Skovby-Jørgensen Holmevej 39 Søborg. Halssmykker m.m. Fru apoteker E. Kabell Hellerup. yesmukke håndlavede møbler ca. 1890. Hr. N. J. Dige Guldsmedgade 42. Foreningsfane. Sangkoret Brage 1865. Ved hr. Johannes Rasmussen Ny Munkegade. Dukkedreng 1840. Civilingeniør Baggesen Christiansgade. 2 høje silkehatte. Fru Karoline Christiansen. Damefrakke 1896. Montør Th. Nielsen Jægergaardsgade 144. Parasol m.m. Fru Inger Møller Thorvaldsensgade 1. Brudekjole og -sko 1879. Frk. Betty Lund Duevej 122 København. Silkesjal. Gartner Bjerregaard Botanisk have. Tegnebog. Politimester V. Woll Kerteminde. Løjert og kjoleliv. Hr. I. R. Bech Østerbro 21 Slagelse. Hårurkæde m. guldlås. Fru Marie Christensen Grønnegade 74. Silke-læreklud m. empiremønstre. Grevinde Gerda Scheel Ålborg. Modest. Fru Agnes Rørholm Assensgade. Dug og 6 servietter 1850-60. Adjunkt frk. Agnes Jørgensen Bruunsgade 64. Sniptøj huelin fra Hads herred. Fru Louise Eeg M. Simonsensvej 7. Navneklud 1879. Hr. Holger Michelsen Prinsessegade 23 København. Herrevest 1840-erne. Fru Thyra Tholstrup Borggade 12. Murer-arbejdstøj. Murer Karl Thyge Mortensen Malmøgade 6. To stykker træ-legetøj købt på Landsudstillingen i 1909. Fru Kathrine Mogensen Falstersgade 40. 941956 s. 95
To dukker. Frk. Susanne Skou Viggo Stuckenbergsvej 153. Hæklet pøllebetræk. Frk. Lucie Grønlund Aarestrupsvej 5. Dukkestuemøbler. Fru Lis Gudmand-Høyer Hulgårdsvej 55 København. Islandsk Sølvbælte m.m. Fru C. Sandorff Randersvej 23. Standur af John Wise London sølvlommeur af Goldsmidt Frederiksborg. Guldlommeur af Georg Urban Frederik Jiirgensen guldlommeur signeret Eardley Norton Londan taffelur på piedestal af Schønne København sølvlommeur af Isac Berger København vælsemaskine sølvlommeur af Bath København. Gave fra urmagernes komité. Garnvinde vindepind. Fru Anna Gjerulff Assensgade 15. Herrecykel ca. 1900 m.v. Hr. centralbestyrer Jensen Hørning st. Adskillige genstande og oplysninger til cykelsamlingen. Hr. cykelhandler SmidtMadsen Kjellerup . Glasmosaikrude. Randers postkontor. Klippemaskine. Hr. barbermester Otto Thomsen Silkeborgvej 76. 3 opmålingstegninger. Fru Karen Else Seedorff Tibirke. Krydderiskab udskåren hylde m.v. Fru Marie Jensen Kirkevej 22 Malling. Fotografi mønter. Hr. malermester Horsdam Hallssti 41. Topografiske billeder fra Århus. Hr. grosserer Dalhoff Larsen Holmens kanal 9 København. Fotografi. Fru direktør Olsen Gaurslundgaard pr. Børkop. 30 klicheer. Schweitzers bogtrykkeri Torvegade 20 Vejle. Tryksager vedrørende handskemagere. Hr. handskemagermester Gunnar Hjernøe Rosenkrantzgade 31. Fotografi. Fru Johanne Thrue Fiskergade 47. Stok m. v. Hr. pens. landpostbud S. F. Søndergaard Silkeborg. 5 medailler. Hr. planteskolejer P. Chr. Laursen Hasle. Dynamolygte. A S Magneto ved hr. E. Henriksen Jagtvej 155 København. Cykelpumpe. Hr. cykelhandler Tostum Randers. Genstande til cykelsamlingen. Gave fra og indkomne ved hr. cykelhandler Boldreel Marstrandsgade 7. 1 spil firkort. Fru læge Sylvest Horsens. Kærne. Fru Graversen Helgesvej 9 Kongsvang. Regulatorur. Fru Jørgensen Munkegade 101. Ramme m. v. Hr. glarmester C. G. Knage Vestergade 21. Moskusflaske. Hr. provisor Viggo Rasmussen Åboulevarden 98. Rullegardin. Hr. gårdejer N. J. Blom Stillinggaard Stilling. Smykker af urdele. Hr. vognmand Øxenhauge Nørregade 38. Litografi. O. E. Christiansens reproduktionsanstalt Marstrandsgade 7. Topografiske billeder. Hr. overbibliotekar Emanuel Sejr Statsbiblioteket. Fotografi. Hr. lærer Andresen Harris skole Bredebro ved hr. cykelhandler A. Nicolaisen Bredebro. 2 portrætter tegninger og 4 fotografier. Hr. Wil. Overgaard Skelbækvej Risskov . Lykønskninger gravvers m.v. Hr. Jens Peter Johannes Pedersen Ringkøbingvej 28. Bimpel. Hr. isenkræmmer Rudolf Magnussen Frederiksallé 98. Skibsbilleder optegnelser m.v. Hr. fhv. statslods Gruelund Randers. Møbellås. Hr. fhv. byrådssekretær Hjalmar Aae Strandvejen 88. Klædeskab. Fru overingeniør Levinsen Fenrisvej Aabyhøj. 17 kort. Matrikelsarkivet København. Teaterfotografier. Hr. Ole Sejersen Skolegade 27. Diverse apotekersager. Hr. apoteker R. M. C. Nielsen Løveapoteket Randers. 951956 s. 96
Skrivetøj der har tilhørt H. C. Andersen glas der har tilhørt fru Heiberg syetui tilhørt Emma Cortes m. v. en stor samling teaterfotografier optegnelser vedrørende teatret standur fra Horsens teater. Fru Laura Hingsberg enke efter skuespiller Chr. Hingsberg Janus la Coursgade 2. Læderhøvl stingsætter diverse plancher. Hr. sadelmagermester A. Rasmussen Kathrinehøj Vefling. Barokt egetræsskab. Fru Kaja Grandjean Skovvej 41 A. Glasfotografi. Hr. provisor E. Gredsted Hans Brogesgade 18. Billede. Hr. E. Lund Knudsen Tordenskjoldsgade 22. oe kataloger m.v. Hr. cykelhandler J. Fink-Jensen Lillegade 30A renaa. Sølvlommeur med kæde. Hr. pens. togfører M. A. Olesen Vestergaardsgade 12. Forretningsbøger. Hr. urmagermester Ludvig Jensen Frederiksgade 58. Urmager Steinmetz papirer. Urmagerlauget i København. Diplom anbefaling fotografi af forretning. Dødsboet efter urmagermester Søren Kraul Horsens ved hr. urmagermester J. P. Nielsen. Tårnurværk af Peter Mathiesen 1739. Menighedsrådet ved Frederiksberg kirke København ved hr. urmagermester Holger Erlandsen. Symaskine i kasse diverse portrætter m.v. Fru apoteker Kabell Gammel Vartovvej 26 Hellerup ved hr. arkitekt Sven Fritz Kærvej 11 Aabyhøj. Skuespillerbilleder m.v. Fru Carola Petersen Syrenvej 12 Risskov. Schwarzwalderur. Hr. chauffør Harald Brabrand Rasmussen. Dekoreret klædeskab håndten vindepind m.v. Hr. Niels Laan Andersen Chr. Sonnesvej 19 Odense. Fotografi. Hr. N. J. Bøjesen Chr. Molbechs vej 19. Postslæde. Depositum fra Næstved museum. Pibehovede af københavnsk porcelæn m.v. Fru bankbestyrer Jørgensen Bengtasvej 2 A Hellerup. Diverse bøger. Fru M. Holmsgaard Lundbyesgade 4. Fotografi. Gave fra Frue kloster. Taffelur. Hr. vognmand A. Brøndberg Silkeborgvej 136. ør af Armand København. Hr. direktør Erik Berg Kildehøjvej 17 irkerød. Tommestok. Hr. telegrafbestyrer K. M. Schmidt Telegrafstationen. Radrenser. Hr.zu Iversen Clausholm pr. Randers. Diskstang. Tønder museum. 5 tegninger fra Den gamle By af Martinus Hougaard. Gave fra hr. borgmester Unmack Larsen og hr. tegner Martinus Hougaard. Fiskefad. Fru Marie Christensen Alderdomshjemmet Martin Wahlsvej 27. er natlampe broche og urkæde. Fru Aakjær-Petersen Thorvaldsensgade 7. Støbeapparat støbeske m. v. Tollefsens bogtrykkeri Klostergade 76. Damppude ærmepude. Hr. skomager K. P. Jensen Skovvej 28. Brændevinsdunk. Hr. direktør Thybo Strandparken 28. Håndstøbeapparat til typer. Hr. bogtrykker Henry Thejls Amaliegade 3 København . Påfyldningskande af kobber. Bryggeriet Ceres. Langpibe skomagermål. Fru Jutta Hansen Møllevangsallé 60. Dansk Havetidende 1866. Hr. gartner A. G. Andersen Viborgvej 204 Hasle. 2 vægtlodder. Hr. købmand Aage Worm Hørret. Bismer ildtang. Fru Jensine Nielsen Hørret. Flakon tilhørt fru Heiberg skærf tilhørt Betty Hennings. Fru Hildur Kastrup København ved prokurist C. B. Andersen Handelsbanken. 2 stole. Århus domkirke. 2 laugssegl. Hr. postmester Emborg Strandparken 16. 961956 s. 97
Gartnerbøger. Hr. handelsgartner Jacob C. C. Hansen Hjallese. 3 knopruder m. v. Hr. snedker Chr. Jensen Møllevang allé 60. Cykelplakat af Toulouse-Lautrec originallitografi. Hr. fabrikant P. T. Nielsen Banegaardsplads 1 København. Kontorstol emblem. Hr. professor dr. phil. P. J. Riis Universitetet. Aftryk af signet. Hr. fabrikant Hammerschmidt Guldsmedgade 38. Cykelstativer til cykelmuseets montering. A S Simonsen Nielsen Frederiksholms kanal 4 København. Urstativ. Dødsboet efter fru Hjorth Vorsaa kro. Skudsmålsbog m. v. Hr. Hans Rasmussen Lundbyesgade 15. Skilt ramme. Hr. postmester Klittrup Vejen. Postkort og fotografier. Hr. typograf A. Grabow Skovgaardsgade 4. Glastagsten. Hr. entreprenør R. S. Jensen Hjortensgade 10. 2 merskumspiber 1 porcelænspibe m. v. Fru Anna Wang Jacobsen Vestergaardsgade 22. 2 medailler m. v. Hr. murer Howard Barkner Elhøjvej 7 Hasle. 5ea billeder. Test. gave fra frøken Agnes Kjær Hvilehjemmet AabyØj . 2 postkvitteringer. Hr. ekstrabud Hans Mogensen Sdr. Tranders pr. Gistrup. Fotografi. Hr. apoteker dr. pharm. Reimers Løveapoteket. Dørplade. Hr. Jørgen Boje Brødregade 23 Randers. 2 skudsmålsbøger. Hr. maskinarbejder L. Christensen Fuglsangsallé 31. Koklokke middelalderlig hestesko solring flensborgerkedel m. v. Hr. opkøber Hugo pa Hesselballe. Be fodskammel. Forstanderinde frk. Ingeborg Olsen Hørgaardsvej 17 Risskov. Langpibe. Hr. kontorassistent Gylling Rohde skifterettens kontor. Skibsfotografi papirer. Hr. A. T. Rasmussen Dyrehavevej 37 Nyborg. Lommeur. Hr. Karl Hald Engvej 55 København. Gartnermedaille. Hr. C. Rasmussen Haslevej 7 Aabyhøj ved hr. gartner M. Jensen Bækkelund. Borsvin. patroner. Hr. fhv. værkmester O. O. Andersen Vestre Ringgade i Foderal til hovedvandsæg. Hr. antikvitetshandler Joachim Giersing Studiestræde 46 København. Kalotske m. v. Hr. maler Steen Holger Bendstrup Høegh Guldbergsgade 99. Kopiaf lærebrev. A S J. C. Filtenborg Ryesgade 1. Visittaske. Kontorassistent frk. Karen Juul. 2 kakkelovne. Hr. kørelærer C. Fisker Fredensgade 18. Kaffekande m. m. Hr. Petersen Fortevej 62 Risskov. Tegnebog m. v. Hr. vognmester Henry Jensen Skanderborgvej 3. Portræt malet af Anthon Dorph toiletskrin. Testamentarisk gave fra frk. Gyrithe Miiller København. Skrædderredskaber m. v. Hr. kobbersmedemester Johannes Jagd Portlandsvej 29 København. Varmebækken. Fru Signe Speyer Tranegaardsvej 58 Hellerup. Tryksager. Hr. kreditforeningsdirektør Hjelm Vinkelvej 4 Risskov. Mønter. Hr. Børge C. Jørgensen Hallssti 37. Garverværktøj. Hr. Garvermester E. Kjærup Høffner Kjærups læderfabrik Søndre boulevard 214 Odense. Trug. Hr. I. R. Bech Østerbro 21 Slagelse. Papirer. Hr. isenkræmmer Th. Torntoft Frederiksallé 116. Jubilæumsmedailler. De forenede Jernstøberier A S Frederiksværk. fe fra Helsingør teater. Hr. direktør Haagen Petersen Bjergegade elsingør. 971956 s. 98
Fotografier. Århus cykleindustri. sø5 cykel fotografier m. v. Hr. cykelhandler H. Mikkelsen Vestergade 6. Ryøbører m. v. Hr. læderhandler E. Pio Jensen Oehlenschlågergade 36 Købenavn . Velocipede. Hr. cyklehandler Poul Eliasen Algade 60 Roskilde. Reklameskilt m. v. Hr. cyklehandler P. C. me Bruunsgade 47. Forstørrelse af fotografi. Hr. stadsgartner Sandberg Strandparken 25. J. I. Mansa Have-Katekismus. Hr. botanisk gartner Nilaus Jensen Botanisk have Københvn. 2 små drøftetrug. Hr. botanisk gartner Ernst Floto Botanisk have København. Carbidlygte. Hr. murer Hugo Rudolf Mortensen Bakkevænget 15 Vorrevangen. Platdemenage. Fru kontorchef Nedergaard-Pedersen Ceres. Rive. Hr. kirkegårdsgartner H. W. Rasmussen Haslev. Tobaksskærer .Hr. direktør Harald O. Grau Laasbygade 108 Kolding. Teaterbilleder. Hr. glarmester H. Torp Sct. Paulsgade 36. Wienerstol. Fru læge Anders Ibsen Ærøgade 6. Grammofon fra 1913 med plader m. v. Håndværker v. D.S.B. hr. Poul Erik Nielsen Elverdalsvej 38 Højbjerg. Pincenez. Hr. fabrikant A. Westring Slide 62. Kransekageforme. Fru Bolette Dam Hylke mølle pr. Hylke. Lyseholder. Frk. Sørensen Sølystgade 17. heSO kort. Hr. politibetjent Poul Porse Anker Jensensvej 13 abyhøj. Fortjenstmedaille i sølv. Fru Erna Martin Sørensen Peter Bangsvej 109 København . Skuffekorpus. Frk. Karen Jensen Vinkelvej 8 Hillerød. Vandvogn. Lensgrevinde Inger Wedel Wedelsborg. 2 carbidlygter. Hr. filehugger Niels Knudsen Herslev pr. Fredericia. Rejseskrivetøj. Fru Elisabeth Olsen Nordvestvej 6 Hasseris. Dukkekaffekande på fyrfad. Fru Clara Larsen Høegh Guldbergsgade 117. Akvarel. Hr. fuldmægtig Willie Bodenhoff Dutrupgaard Snekkersten. 2 sølvsaltkar fra 1789 tinkrus fra 1633 m. v. Testamentarisk gave fra fabrikant Niels Pedersen Banegaardsplads 6. 4-markstykke 1661 peberkværn m. v. Hr. snedkermester Rasmus Rasmussen Breidablik Skaade. Diverse papirer. Hr. ingeniør Holger Michelsen Prinsessegade 23 København. Maleri af Poul Vendelboe Løvenørn adelsdiplom fra 1810. Hr. fabrikant Carl Christensen Damgaarden Skaade. gr Testamentarisk gave fra frk. Anna M. S. Stigaard Hans Brogesgade 25. Diverse apotekerredskaber. Hr. apoteker Sejersen Frijsenborg apotek Hammel. 981956 s. 99
BESTYRELSE TILLIDSMÆND ARKITEKTER PERSONALE 31. december 1956. BESTYRELSE Direktør for Nationalmuseet prof. dr. phil. Johs. Brøndsted. Fabrikejer Carl Christensen kasserer. Professor dr. phil. Troels Fink. Direktør N. Geertsen. Tømrer Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier. Fuldmægtig cand. oecon. Olaf Lauritzen. Departementschef i undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Forretningsfører P. Frus Olsen. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Overlærer Johs. Christophersen Museet Den gamle Gaard Faaborg. Apoteker C. J. M. Danneshoe Andersen København. Tandlæge Holger Friis Fm. f. Vendsyssels hist. Museum Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Museet på Koldinghus. Museumsdirektør Knud Klem Handels- og Søfartsmuseet Kronborg. Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg historiske Museum. Sparekassedirektør V. Wo l Kerteminde. ARKITEKTER Hans Henrik Engqvist M.A.A. Kongens Lyngby 22. Nov. 1941 . Aksel Skov M.A.A. Århus 22. nov. 1941 . PERSONALE Direktør Dr. phil. Helge Søgaard 1. aug. 1931 . Inspektør Fru Petra Julie Holm 1. maj 1921 . cand. jur. Chr. Tvede Waagepetersen 22. septbr. 1949 . Konservator Peter Bang Termansen 1. jan. 1933 . Museumssekretær Erna Lorenzen 15. septbr. 1935 . Museumsassistent cand. mag. Gunner Rasmussen 1. jan. 1955 . Kontorassistent Karen Juul 1. jan. 1949 . Kustode Søren Simonsen 28. oktbr. 1928 . Arbejdsmand Orla B. Nielsen 20. septbr. 1950 . 991956 s. 103
Ze1956 s. 104
104 INDHOLD Side Carl Holst-Knudsen ..........SR 5 Årsberetning 195674SS så Georg Galster Arhus Mønter 00 49 VV. K. Bernbom En hattemagers erindringer .............. 44 Ærna Lorenzen En norsk maler i Århus ............... EG 71 Gunner Rasmussen Bærmepenge .........FASE 80 Chr Waagepetersen Et par varianter af danske sølvmærker ...... 86 Helge Søgaard Danmarks ældste solur .........0... 000.00 90 Gaveliste 19566 6 94 Bestyrelse tillidsmænd arkitekter personale 31. december 1956 ... 99 Regnskab 1955-567. 100 SYNE Diver1957-1958 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 1957 OG 19581957-1958 s. 2
1957-1958 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAME BY ÅRBOG 1957 OG 1958 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1957-1958 s. 4
KLICHÉER IS HAMMERSCHMIDTS KLICHÉFABRIKER TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI ÅRHUS1957-1958 s. 5
ÅRSBERETNING 1957 Pi bestyrelsens møde d. 28. juni blev museets kasserer fabrikejer Carl Christensen valgttil bestyrelsens formand efter vacancen der fulgte efter landsretssagfører C. Holst-Knudsens død. Formanden påtog sig indtil videre at varetage kassererens hverv som hanallerede havde overtaget 1956. På samme møde indtrådte som nyvalgt medlem af bestyrelsen direktør H. L. Knudsen Aarhus Oliefabrik A S. mx Lige så længe Den gamle By har været til har samlingen kunnet støtte sig til de mange hvis interesser knyttede sig til fortidens genstande enten de nu hørte under den omfattende gruppe derkaldes kunsthåndværk eller de fortalte om andre sider af livet i ældre tid. I denne årbog er apoteker C. J. M. Dannesboe Andersen ofte blevet nævnt med en tak for de gaver han gennem årene har skænket samlingen og for den virksomme bistand han ydede ved indretningen af apoteket i museet og ved andre lejligheder ligesom han stadig fulgte samlingens vækst og var museets hjælper ved mange auktioner i København. Det er derfor med sorg at museet her mindes hans død i 1957 thi apoteker Dannesboe Andersen var i tidens løb med stærke bånd blevet knyttet til Den gamle By og dens arbejde. Hvor levende og usvækket hans interesse var lige til hans sidste time viste hans testamentariske gave et sølvfund fra Store Lime Nørup sogn Tørrild herred bestående af 3 skeer af sølv alle af tidens kendte typer. Fundet er formodentlig blevet nedlagt i jorden under svenskekrigene ved det 17. århundredes midte som det skete med så mange andre værdigenstande. Efter at sagerne var taget op af jorden blev de splittet på mange hænder og først gennem et tålmodigt og langvarigt arbejde lykkedes det apoteker Dannesboe Andersen at få samlet de adspredte dele. Sammen1957-1958 s. 6
Renaissanceskeer skænket af apoteker Dannesboe Andersen. med andre gaver står dette fund nu i museet som et stedsevarende minde om deres giver om hans brændende iver for fortidens sager og hans store hjælp til Den gamle By hvor hans navn og hans virke vil blive bevaret i taknemmelig erindring. ms I de sidste par generationer har de kulturhistoriske museer uden for København gennemløbet en rig udvikling. Deres samlinger er vokset betydeligt og deres opgaver er blevet nøjere bestemt. Også de store museer i hovedstaden har i de sidste årtier fået en rig tilvækst . På denne måde har forskningen fået et fyldigt materiale at arbejde med og det kan efterhånden blive vanskeligt at få et samlet overblik over det. Også Den gamle By er vokset i omfang og indhold og hverken den enkelte besøgende eller personalet vil i løbet af kort tid kunne få et overblik over hvad museet ejer. Hvis alle1957-1958 s. 7
dets genstande til stadighed skulle være udstillede for publikum ville samlingerne vokse overalle grænser og økonomisk ville det blive en uoverkommelig opgave. Det er vanskeligt at se hvorledes fremtiden vil løse de problemer der således er fremkommet men det er ikke usandsynligt at man vil forsøge at bevare de almindelige samlinger i deres nuværende ydre omfang mens man gennem særudstillinger af forskellig art søger at orientere museets gæster om dets nyerhvervelser særlige kulturområder o. 2. så der stedse bliver noget nyt at se. Forudsætningerne for en sådan ordning er store og velindrettede magasiner og et rum der er egnet for skiftende udstillinger og som omtalt i museets årsberetning for 1956 har samlingen ved en bevilling fra staten og Århusby fået mulighed for en nyindretning af Århus Mølle hvorved magasinerne er blevet forbedret og der er fremskaffet flere arbejdsrum for personalet. I det meste af 1957 er der blevet arbejdet på denne opgave der endnu ved årets afslutning kun var tilendebragt i det ydre og den har ikke kunnet undgå at sinke virksomheden på andre områder men vil forhåbentlig kunne afsluttes i nærmeste fremtid. Det blev ligeledes omtalt i årsberetningen for 1956 at museet havde planer om at indrette et rum for skolernes benyttelse af museets samlinger. Dette lokale er nu bragt i orden og blev åbnet 2. oktober. Straks den næste dag blev det taget i brug af en klasse fra Samsøgades skole og allerede den korte tid der er gået siden skolestuen blev åbnet har vist dens værdi. Museet bringer Århus skolevæsen en varm tak for denstøtte det har fået ved indretningen. Fra skoledirektionen er derstillet stole og borde til rådighed ligesom en rækkeinteresserede lærere har fået mulighed for at deltage i arbejdet med at åbne museets samlinger for ungdommen. Særligt kan det fremhæves at der er fremstillet en række arbejdsopgaver for de forskellige alderstrin og at der er påbegyndt et fritidsarbejde som allerede inden udgangen af 1957 fik stor betydning. Denne udvidelse af museets arbejde vil sikkert i fremtiden blive af stor værdi ved at skabe en bred berøring med de kredse museet fortrinsvis søger at virke for. Som sædvanlig blev der i julen 1956 opstillet et juletræ i Borgmestergården og museet deltog i udstillingen Barn i Århus i rådhussalen med forskelligt materiale. Den åbnede 19. jan. og sluttede 71957-1958 s. 8
3. febr. Ligeledes stillede museet møbler m. v. til rådighed da Detjydske Haveselskabs Århus-afdeling i forbindelse med ungskuet åbnede sin udstilling. Også i det internationale arbejde har museet haft lejlighed til at deltage. De nordiske frilandsmuseer er en museumstype deri stigende grad vækker opmærksomhed ude i verden og under ledelse af dr. G. H. de Riviére og direktør J. K. van der Hagen besøgte den internationale sammenslutning af museer ICOM under UNESCO Nordiska Museet i Stockholm og Frilandsmuseet i Kongens Lyngby efter indbydelse af styresman dr. Gøsta Berg og overinspektør Kai Uldall. Selskabet tilbragte desuden en dag i Århus og kom til Den gamle By 7. juli hvor det dels beså samlingerne dels afholdt et møde om frilandsmuseernes ordning og fremtidige stilling . Mens alle var enige om at denne museumsform frembød store fordele stod man tvivlrådig over for den nærmere planlæggelse af den når den skulle overføres fra Norden til andre lande og det vil sikkert ikke kunne undgås at det kun kan ske gennem ændringer der imødekommer de krav forholdene i hvert enkelt land stiller. Fremtiden synes her at byde på store opgaver. Efterhånden som antallet af frilandsmuseer vokser vil der også blive stillet krav til Den gamle By om en fortsat udvikling og forbedring uden at det behøver at give sig større udtryk i museets ydre form. Snarere bliver det den indre opbygning og ordning der må forbedres efter de stigende krav og den større erfaring tiden giver. Hvorstor interesse Den gamle By s arbejde for bevaringen af købstædernes kultur har skabt fremgik af en radioudsendelse som Norddeutscher Rundfunk foranstaltede 9. oktbr. hvori museets forskellige arbejdsområder blev grundigt belyst. I den danske radio udsendtes 8. oktbr. en skildring af sadelmagerens historie på grundlag af fagets samling i museet. Museet håber at disse udsendelser om de forskellige håndværk må blive fortsat. I årets løb er der afholdt 5 foredrag med emner fra Den gamle By deraf det ene i Ebeltoft. Posthuset har været åbent for ekspedition af breve og korti turisttiden . Desuden var det i drift på dagen for udsendelsen af de to særfrimærker der blev udgivet i anledning af Nationalmuseets jubilæum . Både for turister og samlere har denne afdeling af museet været 81957-1958 s. 9
til nytte og Den gamle By er generaldirektoratet taknemmelig for den interesse det viser. Desværre har det stadig været umuligt at fremskaffe en egnet bygning for de to gamle postvogne der er deponeret i samlingen. I løbet af 1957 har samlingerne modtaget en lille men værdifuld erhvervelse i læredrengens kammer. I årbogen for 1954 s. 30 42 gav snedkermester J. H. Berg en beskrivelse af sin tid som læredreng i Haderslev i det hus der nu er genopført i museet og senere har han skænket alle de sager som han benyttedei sin læretid og som et lykkeligt tilfælde havde ladet ham bevare. Det var derfor muligt at genskabe udseendet af hans tarvelige kammer fra lærlingeårene i enkelthederne og de uundgåelige udgifter ved arbejdet blev bestridt af Århus Snedkerlaug og dets medlemmer samt af fagets centralforening . Museet bringer såvel snedkermester Berg som oldermand Bordum og fagets mestre og organisationer en tak for den interesse hvormed de fulgte sagens tilendebringelse. Kun ved deres hjælp har opgaven kunnetløses og det må fremhæves at hvis museet ikke havde fået denne støtte ville det ikke have været muligt at fremstille det milieu som så levende er skildret i årbogen. Den største opgave i årets løb har nedtagningen og transporten af Helsingør Teater frembudt. Den bygningshistoriske side af arbejdet har hvilet på arkitekt H. H. Engqvist og arkitekt Aksel Skov mens museumsinspektør Chr. Waagepetersen og konservator P. B. Termansen har taget sig af museumsmæssige problemer og de mange spørgsmål teatrets dekoration frembød. Bygningens materialer er nu ført til Århus men der står store arbejder tilbage inden huset er rejst og ført tilbage til det oprindelige udseende i det indre og det ydre. Det er herikke stedet til at komme ind på de mange spørgsmål genopførelsen stiller museet overfor kun skal det nævnes at Århus by ved en rundhåndet gave på 200.000 kr. har bragt mulighederne for genopbygningen inden for synsvidde og at private institutioner og virksomheder ved sammenlagtlige så store bidrag har vist at sagen også har deres tilslutning. Det må også her fremhæves at genopførelsen af Helsingør Teater vil optage museets arbejdskraft men at målet er så værdifuldt at store anstrengelser er berettigede. De i det foregående nævnte arbejder har lagt beslag på museets 91957-1958 s. 10
AONS SYV 80 ISMDSUg H H U393Y9IIyYIe Je 3ØJpN UIPUNIBIOJ I PABIOQIA paUuI ÅG Wes U9 J I I9JB9I JØSUIS SH JE PPOIN 101957-1958 s. 11
arbejde og samlingen har i 1957 modtaget mange gaver. Apoteker Dannesboe Andersens er allerede omtalt. Her skal det fremdeles anføres at Undervisningsministeriet har skænket en sølvdåse fra det 18. århundredes første halvdel udført af Mikkel Povelsen Kræmer der virkede både i Århus og Randers. Desuden har Undervisningsministeriet foræret fire fliser af tinglaseret fajance med fugle- og blomsterbilleder fra fabrikken ved Blåtårn. Disse fliser er tidligst og fyldigst beskrevet af Kai Uldall i Fra Arkiv og Museum 2 I s. 426-27 til hvis afbildninger der her kan henvises. Disse sjældne stykker fra den tidligere fajancefremstilling herhjemmesupplerer værdifuldt samlingens andre fajancer. Til sølvsamlingens forøgelser hører en spiseske derefter sit stempel er udført af H. Ch. Fischer i Vejle den er en gave fra Den gamle By s Venner. En kageske af sølv fra R. M. J. Obbekjer i Ribe er skænket af lektor Chr. Hein-Nielsen Kongens Lyngby. Også museets topografiske samling er blevet forøget i årets løb. Fra landsretssagfører C. Holst-Knudsens bo har Den gamle By ved fru Margrethe Westenholz modtaget et oliemaleri af dampskibet Hengest malet 1869 af Chr. Blache og et billede af dampskibet Horsa udført i vandfarve på papir er en gave fra statslods P. A. Gruelund Randers. Også som minder om den store ekspansionsperiode i Århus bys handeler disse billeder af værdi. Dr. N. Chr. Gerdes har foræretet oliemaleri af overretssagfører Fr. Bayer. Denne gave viser en Århus-borger som mange endnu vil erindre og det må derfor fremhæves at museet ikke blot har til opgave at bevare minderne om det gamle Århus men ogsåalle de sager der kan fortælle om det nyere bysamfund. Maleriet af Fr. Bayer er udført af Max Nathan og har været udstillet på en af de første byhistoriske udstillinger hvorfra adskillige vil huske det. Fra forfatteren Michael Sinding har museet modtaget en stor lågkrukke med dekorationer i kobolt fra fabrikken i Stockelsdortf. Andre fajancer er skænket til apoteket hvis bygning hører til dem publikum særlig ynder. En standkrukke af samme type som den i Dannesboe Andersen Gammelt dansk Apoteksinventar s. 261 afbildede har forøget samlingen af disse stykker af hvilke man prøver at bygge et korpus op. Krukker med denne dekoration har vist ikke blot hørt hjemme i Christiansfeld Apotek men synes også dl1957-1958 s. 12
at have været brugt andre steder. Hidtil ukendte er et par små cylindriske standkrukker med låg med en spinkel koboltmalet oval som signaturramme. De er muligt fremstillet i en af fabrikkerne i Hertugdømmerne . Den farmacihistoriske samling er desuden forøget med en sengotisk morter af malm kun forsynet med een hank. Denne type har hidtil ikke været repræsenteret i samlingen. Museet bringer de danske apotekeresin hjertelige tak for alle disse gaver. Tilgangen af møbler har ikke været betydelig i 1957. Det må dog nævnes at et landligt empirechatol er skænket af fru Nielsen Stockholmsgade 9. Det stammer fra Sabro. Fabrikant Poul Thorsen har skænket porten fra Vesterbro 81 i Aalborg. Dens klassicistiske type udfylder smukt museets store bygningssamling fra limfjordsbyen. Som sædvanlig har urmuseet modtaget en række værdifulde erhvervelser for hvilke dets komité har krav på en stor tak. Mellem disse gaver skal først nævnes et standur i mahognifineret kasse. Værket er signeret IM og stammer fra Bornholm men da der er flere mestre på hvem disse initialer passer er det ikke muligt at bestemmedet nøjere. Af københavnsk oprindelse eretlille taffelur i mahognikasse signeret med den kendte mester Joachim Brandts mærke. Han gjorde mesterstykke 1777 og døde 1808. Fra Aalborg stammer et andettaffelur med signaturen Moses Joseph å Alborg. Denne mester var blevet frimester ved bevillinger af 1785 og 1790 og har også arbejdet i København og Randers. Af lommeure er der i denne opregning grund til at anføre en cylindergang med stålgangshjul udført af Kjeld Jensen der tog borgerskab i Århus 1826. Sølvkassen er fremstillet af guldsmed E. O. Lyster. Uret er en gave fra urmagermester Ludv. Jensen. Fra postmester J. Elbo har postmuseet modtaget et lommeur med signaturen Roskel London. Desuden er det mærket Kongelig Postuhr. På Dansk Post- og Telegrafmuseum i København findes flere af denne slags ure som generalpostamtet begyndte at anskaffe 1796. I tidens løb har også københavnske urmagere været leverandører af dem men deres brug ophørte efterhånden . Efter Post- og Telegrafmuseets oplysning brugtes de til kontrol af postens timeplan. Under dette afsnit må ligeledes nævnes en gave fra urmuseets komité en sølvdåse hvis låg indvendigt er dekoreret med en mythologisk 121957-1958 s. 13
scene udskåret i perlemor. I dåsens bund er der underettilleddet dæksel monteret et ur. Dette smukke stykke er ikke dansk arbejde men måefter sit mærke formodentlig være udført af mesteren I. C. Eppen i Fiirth i Bayern. Han døde 1748. Stykket er et udmærket eksempel på smagen i den første halvdel af det 18. århundrede og hører til en sjældent forekommende type. Desto taknemmeligere er museet for dets indlemmelse i samlingen. Når årets nyerhvervelser gøres op viser det sig som oftest at Dragt- og Tekstilsamlingen ikke er blandt den mest begunstigede del af museet. De let forgængelige tekstiler hører jo i bogstavelig forstand til de ting som møl og rust kan fortære og som årene går bliver det sjældnere at et virkeligt godt og intakt stykke finder vej til samlingen. Glædeligvis sker det dog hvertår og det bedste 1957 har bragt afdelingen er en smuk drengedragt fra tiden omkring 1806-07. Den er af myrtegrønt silketøj med striber i rødt og sølvgråt og meget velbevaret ligesom det oprindelige snit heldigvis er urørt. Den lille dragt har tilhørt Andreas Henrik von Holstein f. 13 3 1798 i København og den er en gave fra et oldebarn dommer Huno von Holstein Silkeborg. Det ville have været lige så vidunderligt hvis en kjole syet af rokokomønstret silketøj i blåt og hvidt ras desicile også havde haft sit oprindelige snit men som det ofte gik disse 1700-tals modedragter af de smukke og meget holdbare stoffer endte også denne i bondeeje og blev omsyeti et grovere og yngre snit. Den er sammen med en nydelig sirtskjole fra senempiren skænketaf hr. David Clausen Vejle. Nævnes bør også en bolsterdyne og 2 langpuder fra en vejlensisk købmandsdatters brudeudstyr i 1836. Ernestine Giern f. Linnemann har syet både sit navnetræk og årstal på alle tre dele. Det er temmelig sjældent at finde så gammelt bevaret sengetøj af kræmmervarer . Hvis nogen just nu hørte et dybt suk så kom det fra Tekstilmuseets leder der engang har kendt de flade vår alenhøjt stoppet med bløde dun. Det er dog forståeligt at ejeren har ønsket at anvende de gode dun til brugeligt sengetøj af i dag. Vårene er en gave fra fru dr. Anders Ibsen Århus. Håndværkssamlingerne har modtaget store forøgelser. Særlig er der grund til at nævne et fuldstændigt gravørværksted der har tilhørt 151957-1958 s. 14
Fr. Britze 1870-1956 . Det er en gave fra sønnerne af den gamle gravør der ubestridt var sit fags førende mand og det overflødiggør sammen med det allerede indsamledetil belysning af gravørens fag al videre erhvervelse på dette område. Forskelligt skrædderværktøj er foræret af kobbersmedemester Johs. Jagd København og gårdejer Evald Jørgensen har skænket smedeværktøj stammende fra Nabelslund Skjødstrup Ø. Lisbjerg herred. En rok til fremstilling af spiraler er en gave fra nålemager Møller. Som en særlig værdifuld erhvervelse må et sæt værktøj til nodestikning fra hr. Edvin Møller København fremhæves. Mellem forøgelserne til det gamle gartneri må foruden forskellige medailler skænket bl. a. af gartner Jørgen P. Jørgensen Bagsværd og planteskoleejer Henrik Andersen Mejlby også nævnes to bærebøre den ene en gave fra Gisselfeld Kloster den anden fra gartner Jørgen P. Jørgensen. Disse transportredskaber har i gartnerfaget været brugt til nutiden som følge af arbejdets særlige karakter og har en lang historie bag sig som engang fortjener en indgående skildring. En nærmere omtale af erhvervelserne fra det gamle håndværk ville ganske sprænge rammen for denne årsberetning så der må standses her. For alle gaver både dem som er nævnt her og dem der er anført i gavelisten bringer museet sin hjertelige tak. Dets arbejde kunne ikke udføres hvis ikke det modtog støtte fra mangesider. På dette sted må museet ligeledes med tak nævne at Bryggeriforeningen har skænket 2000 kr. til vedligeholdelsen af det gamle bryggeri og at malermester Aage Mikkelsen har udført den sidste del af malerarbejdet ved ombygningen af Århus Mølle uden vederlag. Falcks Redningskorps A S har foræret et sæt brandslukningsredskaber der er blevet anbragt i samlinger og magasiner. sk I løbet af 1957 er museet i studieøjemed besøgt af adskillige af hvilke nogle enkelte her skal anføres. 25. febr. kom overbibliotekar Johs. E. Tang Kristensen Nørresundby og dr. E. Friinck Rostock 5. april mr. J. S. A. Uduwara Anuradhapura Ceylon 31. maj mr. Ghozali Djakarta Indonesia 15. juni kontorchef P. V. Spreckelsen Randers Museum 16. juni landesrat Paasch Miinster Tyskland 2. 141957-1958 s. 15
juli C. W. C. Needham York England 8. og 9. juli cand. mag. P. Strømstad Dansk Folkemuseum 10. juli dr. Brandes Itzehoe 18. aug. lektor Chr. Hein-Nielsen og 20. septbr. dr. J. B. Morell og mr. Phillip Rowntree York England. Cand. mag. Gunner Rasmussen blev ved bestyrelsens beslutning 28.juni fast ansat som museumsinspektør. 22. maj afholdtes brandøvelse i museet. Holberg-scenen spillede i 1957 Jean de France. Uanset den forkortede sæson har friluftsspillene bevaret deres popularitet og der er nu gået så mange år siden deres begyndelse at man kan fastslå berettigelsen af det arbejde der lidt efter lidt har skabt en værdifuld tradition der har god udsigt til at blive bevaret. 151957-1958 s. 16
ÅRSBERETNING 1958 I bestyrelsens sammensætning er der sket den ændring at repræsentanterne for Århus by forretningsfører P. Friis Olsen og direktionssekretær cand. oecon. Olaf Lauritzen er gået ud og erstattet af borgmester Bernhardt Jensen og murermester Alfred Mougaard . Den gamle By bringer begge de afgåede medlemmer af bestyrelsen sin varme tak for den interesse for samlingens trivsel som de har lagt for dagen. Ingen sag var for stor eller for lille til at de afslog at tage sig af den når museet henvendte sig til dem og ved deres forståelse af de vanskeligheder samlingen kæmper med lykkedes det dem at bringe mange sager ud over den stilstand de var kommeti. Også i 1958 har Den gamle By mistet en af sine støtter ved farver Ejnar Hansens død 28. maj. Han var den ledende ved indretningen af farveriet der blev en af de ældste håndværkshistoriske samlinger i museet og ligesom han i sit farveri i Vejle bevarede eller genoptog mange af de gamle metoder inden for sit fag drev han ivrige studier over farveriets historie der kom til nytte da farveriet i Den gamle By skulle indrettes. Han betragtede ikke sit arbejde som endt med samlingens åbning men fulgte dens trivsel gennem årene og forøgede den jævnligt med nye sager han havde skaffet frem. Museets farveri er derved blevet et smukt minde om hans store viden og omfattende interesse for faget og ved sin beskedne og fordringsløse karakter skabte han sig kun venner i museets kreds. I Den gamle By vil hans person og hans arbejde blive bevaret i taknemmeligt minde så længe samlingen er til. Om hans arbejde og kyndighed gælder de misbrugte ord at de ikke kan erstattes men i museets årbog for 1927 har han i sin skildring af det gamle farveris arbejdsformer efterladt sig et værdifuldt minde. 161957-1958 s. 17
Torvet i Den gamle By under nedlægning af ledninger for fjernvarme. Besøget har været stigende i 1958 og der er gennemført en nyordning af åbningstiden for de enkelte bygninger i turistsæsonen så der på en billet er adgang til Borgmestergården textilsamlingen og Ålborggården mens en anden gældertil samtlige specialsamlinger hvis åbningstid skifter i tiden kl. 10 17 så man kan besøge dem alle i løbet af de 7 timer. Da denne ordning synes at være tilfredsstillende for publikum vil den blive fortsat. Særskilt må det anføres at museet har et stigende besøg af skoler. 1958 var 780 lærere med 9.861 elever gæster i samlingerne. Alle skolebesøg er gratis. Virksomheden i museet har i 1958 været præget af to store arbejder udvidelsen af fjernvarmen og den påbegyndte genrejsning af Helsingør Teater. Ved ombygningen af kontorerne og magasinerne i Århus Mølle blev der samtidig indlagt fjernvarme i denne afdeling af museet og i det forløbne år har man medstor velvilje fra Bruun og Sørensen A S og Ove Schrøder A S samt Christiani 171957-1958 s. 18
Nielsen A S der har udført arbejdet på vilkår som er meget gunstige for museet kunnet udvide ledningsnettet til de fleste af samlingens bygninger så man nu kan nedlægge kedlerne i Borgmestergården og i Urmagerens hus og desuden indlægge varmei textilmuseet apoteket og den lokalhistoriske samling i Marcus Bechs gård. I alle de sidstnævnte bygninger er det ganske nødvendigt at få en passende temperatur for at bevare sagerne og give museets gæster lejlighed til at besøge disse samlinger om vinteren. Forhåbentlig vil det blive muligt at udvide antallet af bygninger med fjernvarme så efterhånden alle huse hvor der er behov for det får de fornødne vilkår for genstandenes forsvarlige bevaring. I denne årsberetning vil museet bringe en tak til de tre firmaer hvis imødekommenhed har gjort det muligt at gennemføre det økonomisk krævende arbejde. Årets anden store opgave var genrejsningen af Helsingør Teater . Det har fået sin plads ud mod Viborgvej mellem restauranten og skolen fra Kerteminde lidt tilbagetrukket fra den moderne færdselsåre så der bevares en række af de gamle høje træer. På denne måde vil museet få sin hovedindgang mellem teatret og restauranten og den første bygning vil alene ved sin beliggenhed fortælle alle hvor Den gamle By er og blive en introduktion til samlingerne. Af hensyn til teatrets fremtidige benyttelse skal det fremhæves at der både bliver en let adgang til det og at det samtidig indgår som et naturligt led i museets øvrige samlinger. Til den meget bekostelige genopbygning har bestyrelsen modtaget støtte fra en række private og fra offentlige institutioner. Ved arbejdernes afslutning vil det være naturligt at bringe en liste over de mange hvis hjælp har været uundværlig ved opgavens løsning men allerede nu må Den gamle By nævne at Århus by ved sin udbetaling af gaven på 200.000 kr. har bragt genopførelsen ned i virkelighedens verden og at Statens Civilforsvar gennem et samarbejde med museet har indrettet et beskyttelsesrum der vil kunne indgå i en lille udbygning til teatret og rumme garderobe m. m. idet dog det nødvendige udstyr til den almindelige benyttelse af rummene skal fjernes i tilfælde af krigsfare. For den store støtte som byens gave og civilforsvarets samarbejde betyder bringer museet sin hjertelige tak. Ligeledes udtrykker det sin tak til 181957-1958 s. 19
de talrige institutioner og private som med bidrag i penge eller arbejde har gjort det muligt at rejse teatret og dermedvist at denne opgave havde deres interesse. Når teatret er fuldendt er det hensigten at det skal indgå i museets almindelige virksomhed dels ved at danne rammen om de samlinger til provinsens teaterhistorie som efterhånden er tilvejebragt dels ved at benytte selve teatret til mødesal mindre skuespil kammermusik etc. Særligt kan det fremhæves at Holbergscenen vil kunne benytte teatret i tilfælde af uheldigt vejrlig og at museet vil få et velegnet sted til forevisning af kulturfilm. Det skal her anføres at den teaterhistoriske samling i 1957 og 1958 har modtaget to store forøgelser. Fru Hingsberg har skænket sin afdøde mand Chr. Hingsbergs betydelige samling af billeder manuskripter m.v. til museet og gennem skuespillerinden fru Ellen Malberg har samlingen modtaget skuespiller Henrik Malbergs efterladte billeder. Begge havde med stor interesse set hen til den dag da teatret skulle stå færdigt og Den gamle By vil bevare mindet om dem med taknemmelighed. Af museets øvrige arbejder skal her nævnes samarbejdet med skolerne der atter i 1958 har vist sin betydning. Det særlige skolelokale har været talrigt besøgt og har dermed vist sin uundværlighed . Museet bringer skoledirektionen sin hjertelige tak for det gode samarbejde uden hvilket denne side af virksomheden ville sygne hen. De i den forrige årsberetning omtalte arbejdsopgaver er nu ændrede efter de erfaringer der er indhøstet og efterhånden som flere skoler besøger samlingerne vil det blive muligt at udvide hele dette arbejde med nyt materiale og tage nye saggrupper op til behandling. I julen 1957 havde museet åbnet en særudstilling i Århus mølles sal med et juletræ fra tiden ca. 1880-90 samt prøver på forskelligt tetøj i fajance og porcellain themaskiner o.s.v. Den blev som sædvanligt godt besøgt. Desuden har museet med et fyldigt materiale deltaget i udstillingen Det forsvundne Århus på folkebiblioteket i Mølleparken sammen med dettes lokalhistoriske samling og Forhistorisk Museum. Denne udstilling blev holdt åben 15. febr. - 2. marts. Ligeledes har museet bidraget til den udstilling af 191957-1958 s. 20
kirkelige sager der var arrangeret i forbindelse med kirkedagen i Viby i august. I årets løb har der uden for museet været afholdt 11 foredrag de 10 i Århus og 1 i Horsens. Det gamle posthus har i 1958 været åbnet 1. juni - 25. august samt 4. septbr. da jubilæumsfrimærket for Landbohøjskolen blev udsendt. Denne afdeling har erhvervet sig en stor popularitet hos publikum og museet må gentage sin tak for det udmærkede samarbejde med postvæsenet. Mellem de opgaver der i årets løb i øvrigt har lagt beslag på museets tid og kræfter må særlig arbejdet med undersøgelsen af jordbunden i Århus nævnes. Det er i de senere år lykkedes at sætte større kraft ind på dette område end det hidtil har været muligt. BI. a. har katedralskolens udvidelse givet adskillige værdifulde fund og i 1958 har arbejdet været samlet om udgravningerne Store Torv 3 og på pladsen foran den gamle toldbod der til sidst bl. a. rummede havnevæsenets kontor. Begge steder er meget værdifuldt materiale kommet for dagen som det vil tage lang tid at bearbejde. Det samme gælder en undersøgelse i Viby sogn på Ormslevvej. En nærmere beskrivelse af de fund der er gjort må udskydes idet en udførlig redegørelse falder uden for en årsberetnings rammer. I tilslutning til jordfundene må også tre norske ovnplader nævnes fremdragne ved ombygningen af Clemenstorv 8 og skænket af Købmand K. Wassard Neye. For alle de gaver museet har modtaget i årets løb bringer det sin tak. Mellem disse skal først nævnes et fad af ostindisk porcellain med en fremstilling af Reformert Kirke i København foruden en længere indskrift og rococo-ornamenter på randen. Typen er velkendt og findes bl. a. i Københavns Bymuseum men har ikke været repræsenteret i Den gamle By . Det er en gave fra Undervisningsministeriet. Af portrætter må her fremhæves et brystbillede af Hans Chr. Cramer 1727-92 et oliemaleri på lærred. Det er en testamentarisk gave fra overlæge Frode Helmar Hellerup der selv har arvet det fra sin slægt på Djursland. Det er noget forskelligt fra det kendte stik afbildet i bogen Århus 1905 s. 246 og har stor værdi fordi det vist er det eneste kendte maleri af udgiveren af faderens berømte regnebog. Billedet har fået 201957-1958 s. 21
sin plads i stengangen i Borgmestergården ved siden af andre billeder af personer med tilknytning til Århus. Et maleri fra 1867 visende udsigten mod domkirken og måske udført af Julius Petersen er skænket af kunstmaler A. Aabrink Højbjerg. Et andet maleri køkkeneti Møllestien 25 udført af Alfred Dahlsen er en gave fra hr. Viggo Madsen. Skønt det er malet så sent som ca. 1920 viser det et interiør der er vidt forskellig fra det moderne køkken. Af nyerhvervede møbler må først nævnes en gave fra Den gamle By s Venner et toiletbord i mahognifra forrige århundredes midte i tidens karakteristiske stil. Af lokalhistorisk interesse er en bænk to stole og en skrivepult skænket af Købmandsskolen der har været brugt i den i 1866 opførte børsbygning ved havnen der nu er nedrevet samtidig med at omgivelserne helt er ændret. Et kviksølvbarometer fra slutningen af det 18. århundrede i kasse af mahogni med forgyldt ornamentik udført af Johannes Lerra i København er skænket af Den gamle By s Venner. Det svarer i sin ornamentik fuldstændig til et andet der fandtes i Borgmestergården på Landsudstillingen 1909 hvor det var udlånt af konsul Smith. En skala fra et lignende barometer med signaturen Ant. Molinari København er foræret af hr. F. Sigfusson . Som testamentarisk gave fra fru Christine v. Eyben er modtaget et spejl fra Louis XVItiden . Som sædvanlig har urmagernes komité under ledelse af urmagermester J. Meilvang givet en række værdifulde forøgelser. Mellem disse skal nævnes et standur i kasse af elmetræ signeret af Albert Fabricius 1735-1805 i Ærøskøbing. Denne berømte urmagers arbejder har hidtil ikke kunnet studeres i samlingen så denne gave er meget velkommen tilmed da uret er en smuk prøve på Standur fra Ærøskøbing. 211957-1958 s. 22
denne mesters dygtighed. Et skibschronometer mærket Hunter Comp. London er en gave fra frk. Thora Madsen og fra direktør L. F. Tegner Helsingør er samlingen af lommeure med rococoornamentik og figurlige scener på kassen blevet forøget med et eksemplar signeret W. Shaw London. Også den farmacihistoriske samling er vokset i årets løb. Ved bidrag fra danske apotekere er der erhvervet en sirupskande af Kastrup-fajance stammende fra Kalundborg Apotek svarende til stykket der er afbildet i Dannesboe Andersen Gammelt dansk Apoteksinventar 1944 s. 241. Apoteker O. Løye Sct. Mathias Apotek Viborg har skænket en støbeform til helvedessten og et sæt flydevægte alt stammende fra Randers Løveapotek. Fra dr. Ulrik Balslev er som gave modtaget en nyredolk i form svarende til den i museets årbog 1950 s. 24 fig. 10 gengivne. Den er fundet i en mose nord for Gudenåen 1 km vest for Ulstrup. Nogle nyerhvervelser til den teaterhistoriske samling er allerede omtalt her skal det nævnes at denne afdeling også er forøget ved gaver fra dr. Robert Neiiendam. Håndværkssamlingerne er ligeledes forøget i det forløbne år. En barkbragetil garveriet stammer fra Vejle Saalelæderfabrik A S en sejlmagerbænk med tilbehør er skænket af hr. Oehlert og en samling karetmagerværktøj er givet af fru M. Dannemand Hinnerup . Som sædvanlig er denne afdeling vokset meget og gaverne har dels forøget de specialsamlinger der allerede findes dels lagt grundlaget til nye. Mellem de sidste er en litografpresse foræret af direktør Holger Garde København ved litograf Ejnar Olsen. Det vil være af stor værdi om minderne om litografiens gamle kunst kunne samles og bevares inden den fuldstændigt bliver udryddet af de moderne reproduktionsmetoder. I denne sammenhæng må det anføres at der ved restaureringen af Frue kirke i Århus fremkom et fragment af en litografisk sten benyttet til fremstilling af vekselblanketter og regninger fra firmaer i Randers og Nibe. Fabrikant P. V. Stampe har skænket varerne fra familiens klædefabrik til udstillingerne i Århus 1876 og 1909 med tilhørende medailler og diplomer. 221957-1958 s. 23
Kun få af gaverne har kunnet opregnes her men museet bringer alle sin tak og i gavelisten er hver enkelt forøgelse anført. 3 Mellem museets gæster i 1958 skal anføres mag. art. Herteig Bergen 4. febr. ministerialdirektor Kock Kiel 1. april mr. Michael Kirkby M. A. York England 2. april arkitekt Bertil Wetter Nordiska Museet Stockholm 3. april mr. Frank O. Spinney Sturbridge Mass. U. S. A. 7. juli konservator Eivind Thorsvik Bodø 3. septbr. dr. P. Smolarek Stettin 8. septbr. Holberg-scenen spillede i 1958 Erasmus Montanus. For den der har fulgt forestillingerne gennem årene er det en tilfredsstillelse at fastslå at de stadig har vundet mere sikkerhed og at deres fremtid nu synes sikret.1957-1958 s. 24
INTERIØR ELLER MONTRER Af HELGE SØGAARD I sin bog Fra Borgmestergaard til Købstadmuseum har grundlæggeren af Den gamle By skildret de første 36 år af samlingens historie og de udvidelser der er sket efter dr. Peter Holms afgang som leder vil man finde omtalt i museets årbøger. Det ville derfor kun blive gentagelser hvis en jubilæumsartikel igen skulle beskrive institutionens 50-årige tilværelse. Derimod savnes måske nogle yderligere bemærkninger om Den gamle By sstilling og opgaver hvor det ganske vist bliver nødvendigt at gå længere tilbage i tiden end til museets grundlæggelse og tage udgangspunktet i direktør dr. Sophus Miillers artikel Museum og Interiør fordi denne afhandling med en sjælden klarhed stiller problemet op og stadig har bevaret sin aktualitet selv om de mellemliggende års udvikling delvis har givet svaret på de indvendinger den lærde forfatter havde rettet mod frilandsmuseerne. Desuden har dens synspunkter haft stor betydning fordi frilandsmuseerne og blandt dem også Den gamle By har måttet kæmpe mod den indstilling de er udtryk for. Den gamle artikel har værdi fordi den viser den vurdering frilandsmuseerne stadig var underkastet da Den gamle By blev grundlagt og der er derfor grund til at fremdrage den ved denne lejlighed. Frilandsmuseernes tilhængere har mere søgt at vise værdien af deres opfattelse gennem grundlæggelsen og udbygningen af denne side af Danmarks museumsvæsen end ved en gendrivelse på tryk af Sophus Miillers hårde kritik og selv inden for den kreds der betragter frilandsmuseerne som et uundværligt led af dansk kultur vil begrundelsen for værdien af deres arbejde sikkert være yderst forskellig. Interiørerne har dog forlængst vist deres værdi gennem den popularitet de har Tilskueren 1897 683-700. 241957-1958 s. 25
erhvervet sig og i ældre museer er denne udstillingsform tilmed trængt ind til supplering af den gamle opstilling. Det kulturhistoriske museum og herom er der i det følgende udelukkende tale bestemmes af Sophus Miiller som En Samling af arkæologiske historiske og etnografiske Genstande der kunne tjene til Fremme af videnskabelig Kundskab og Almenoplysning . Genstandene samles for at bevares og for at de skal danne en omfattende Helhed hvis enkelte Dele er ligelig udviklede . De ordnes videnskabelig og bearbejdes. De udstilles for at beskues studeres og forstaas . I denne bestemmelse af en kulturhistorisk samlings omfang og opgaver har den mellemliggende tid ikke ændret meget. Sproget klinger ganske vist lidt gammeldags men meningen er klar. Museerne har stedse haft både en videnskabelig og en folkelig side og det tjener Sophus Miiller til ære at han ikke har glemt den sidste. I den nærmere bestemmelse af hvad et museum skal rumme udskiller Sophus Miiller først alt det der efter sin art eller alder hører hjemme i arkiver biblioteker eller kunstsamlinger. Tilbage bliver efter hans opfattelse de løse flyttelige genstande af enhver slags og det er konsekvent at han hertil også henregner mønterne. Udviklingen har dog ikkevirkeliggjort hans tanke på det sidste punkt. Både på hans egen tid og senere er enhver større møntsamling blevet administreret for sig men hans forslag om ikke at give mønter og medailler en særstilling frem for andre genstande fra fortiden er utvivlsom frugtbar og fremtiden vil måske være mere lydhør end det hidtil har været tilfældet. Ligeledes regner han portrætter med til museets område ud fra den betragtning at ikke det kunstneriske men det historiske indhold er afgørende for deres placering og beklager at Nationalmuseet ikke har haft plads og midlertil at pleje denne side af virksomheden. Heller ikke i disse betragtninger vil det være svært at følge ham. Ganske anderledes bliver det når det gælder de i videre forstand jordfaste minder fra bautastenen på marken til den gamle bygning i købstaden for at bruge et af hans egne udtryk. De hører efter hans anskuelse ikke med til et museum fordi deres oprindelige plads er uadskillelig fra dem og en flytning derfor krænker bygningen i dens betydning som monument fra fortiden. Fremdeles 251957-1958 s. 26
vil en flytning betydeså stort et indgreb at monumentet derigennem ville miste sin karakter og blive en efterligning der ikke hører hjemme i et museum der kun bør indeholde originaler. Der er i denne tankegang gået ud fra urigtige forudsætninger. Hvis det at flytte en bygning til et nyt sted skulle være så forkasteligt at det udelukker samlinger af genrejste huse fra at henregnestil museernes kreds kan det ikke bestemt nok fremhæves at man på den tid da de huse blev bygget der nu er samlet i Den gamle By uden betænkning og betænkelighed flyttede dem. Allerede tidligt gjorde Johs. Steenstrup opmærksom på at det 1662 blev bevilget tolderne i Fredericia at købe nogle huse i de nærmeste købstæder i Jylland og på Fyn og flytte dem til den nye by og R. Mejborg meddelte få år senere at Frederik II 1562 lod et hus føre fra Havelse Strø h. til Roskilde og at Christian IV 1607 hentede to bindingsværksbygninger til Hindsgavl fra Nygård Brusk h. og Vamdrup. Allerede på den tid da Sophus Miiller skrev sin kritik af frilandsmuseerne var andre således klare over at den ubrydelige forbindelse mellem bygningen og dens plads som han lagde så megen vægt på ikke havde fuldstændig gyldighed i husenes egen tid. De anførte eksempler er ikke de eneste. 1551 får borgmester Poul Bang i Assens overdraget et bindingsværkshus mod at nedbryde og flytte det 1577 befaler kongen at nedtage det største hus der var blevet opført i Ods herred og kom fra Gulland og genopførte det på Hørsholm 1579 skænkedes hovedbygningen til Viuf hovgård til rådhus for Kolding og 1584 udgik der befaling til at rejse et hus kongen havde købti Liibeck på Bistrup. At komme med flere eksempler ville blot være at misbruge læsernes tid men det bør i denne sammenhæng nævnes at jernovne i modsætning til nutidens opfattelse langt ned i tiden blev betragtet som løsøre. Før 1782 lejede beboerne af Nyboder i København deres ovne for 1 rdlr. årligt og fra slutningen af samme århundrede er der underretning fra Kolding om at en mand ligefrem havde udlejning Johs. Steenstrup Studier over Kong Valdemars Jordebog 1874 80. s i Mejborg Gamle danske Hjem 1888 51. Kanc. Brevb. 5.6.1562 20.10. 1607. 4 er Brevb. 19.1.1551 9.7.1577 16.8.1584 P. Eliassen Kolding 1910 247-48. 5 H. D. Lind Nyboder og dets Beboere 1882 43. 261957-1958 s. 27
af jernovne som næringsvej. Også andre dele af husene flyttede man suverænt rundt med. Eksempelvis befalede Christian IV 1647 at vinduerne i reberbanen i København skulle flyttes over til stenhuset på Hørsholm hvis de passede i målet. En blot overfladisk undersøgelse viser således at nogen stærk forbindelse mellem huset og dets enkelte dele eller stedet ikke altid har været til stede i fortiden og at Sophus Miillers betragtning ikke kan stå for en historisk vurdering. Dermed er det ikke hensigten at benægte at enkelte monumentale bygninger er så nøje knyttet til deres plads at en flytning af dem ville være uden mening. F. eks. er Kronborg slot så nært forbundet med beliggenheden ved indgangen til Sundet at en flytning ville ødelægge alt men der er heller ikke nogen i fortid eller nutid som har næret så dristig en tanke. Når det derimod gælder bygninger fra et andet socialt ringere lag er selve beliggenheden ikke på samme måde en del af deres arkitektur eller historie og en flytning forsvarlig hvis man herigennem kan redde et arkitektonisk minde der inden for sit milieu er tidstypisk eller indeholder en anden værdi som gør en bevaring for eftertiden ønskelig. Dermed besvares også en anden indvending af Sophus Miiller efter hvilken detville være meningsløst at flytte huse af underordnet betydning når man ikke vil indlade sig på at flytte og genopføre historisk fremragende monumenter som Danevirke eller Roskilde domkirke. Opgaven for et museum er ikke at bevare det bedste overhovedet men det bedste eller mest karakteristiske inden for sin art. For et folkemuseum vil bevaringen af det tidstypiske inden for alle samfundets forskellige lag være magtpåliggende selv om det ikke udmærker sig ved kostbarhed eller kunstnerisk form og en forståelse af fortiden ville kun blive mangelfuld hvis man ved indsamlingen udelukkende begrænsede sig til de fremragende sager. Et kunstindustrimuseum må derimod følge andre synspunkter. Årsagentil at Sophus Miiller når til så paradoksale slutninger må snarest søges i at han går ud fra en frit opstillet forudsætning som ikke har nogen grundi virkeligheden. Hvis man derimod prøver at undersøge hvorledes frilandsmuseernes bærende princip historisk er 6 Hans Knudsen En Kakkelovnsudlejer. Jy. Saml. 4 IV 303. 7 Kbh.s Dipl. V 313. 271957-1958 s. 28
vokset frem fremkommer et andet billede. De første spirer til dem må søgesså langt tilbage som i den kunstindustrielle udstilling 1879 hvor sagerne ikke blot var ordnet i montrer men også i interiører og fra disse interiører nedstammer ikke alene det 1885 åbnede Dansk Folkemuseum men også Frilandsmuseet ved Sorgenfri der betyder en fuldstændiggørelse af interiørerne ved at udvide dem med de bygninger hvor de hører hjemme. Interiøret førte eksteriøret med sig ved åbningen af rygåsstuen fra Halland og det smålandske lofthus 1897 i Rosenborg have. Hvorstor og værdifuld en udvikling Frilandsmuseet har fået efter at det 1901 var blevet flyttet til sin nuværende plads er det unødvendigt at omtale her. Ved Dansk Folkemuseums 25 års jubilæum 1910 nævnte direktør M. Mackeprang at der til bøndernes huse også burde føjes en gade af købstædernes bygninger men denne nærliggende tanke var allerede på dette tidspunkt foregrebet af Peter Holm ved genopførelsen af Borgmestergården. Dens rejsning på landsudstillingen 1909 betød det første skridt mod et borgerligt sidestykke til Frilandsmuseets landlige samling og selv om Sophus Miillers principper herved blev krænket kunne en videre udvikling ikke hindres. Begejstringen hos grundlæggeren af Den gamle By og hans mange hjælpere overvandt vanskelighederne. Mellem de indvendinger Sophus Miiller anførte mod flytningen af bygninger opregnede han som omtalt også den at de ikke tålte at flyttes fordi nedtagningen af dem var så stort et indgreb at de mistede deres karakter af mindesmærker og blev forvandlede til efterligninger. Også på dette punkt tager frilandsmusecernes antagonist sit standpunkt i personligt bestemte forudsætninger. Thi ganskevist er en flytning et meget kraftigt indgreb i en bygnings liv og en supplering med nye dele uundgåelg hvis man vil sikre den en fortsat tilværelse men selv om den bevares på stedet vil hverken almindelige vedligeholdelsesarbejder eller større og mindre reparationer kunne undgås. Enhver der kenderlidt til vore vigtigste arkitektoniske mindesmærkers historie ved også hvor mange ændringer de i tidens løb har været underkastet og hovedsagen er i denne sammenhæng ikke hvor meget der er bevaret af det oprindelige af en bygning men om kontinuiteten er bevaret ved en levende forbindelse med fortiden. Brande og påfølgende reparationer kan på bygninger 281957-1958 s. 29
der endnu står på deres oprindelige plads have ændret mere end en flytning ville have gjort det uden at man derfor opgiver at kalde sådanne huse for gamle og en romansk kirke hvis oprindelige plan ved efterfølgende udvidelser og ombygninger er ændrettil ukendelighed kan netop gennem de senere forandringer give stærke indtryk aflivet i fortiden. Om selve genopbygningen kan der næppe gives almengyldige regler der er ufravigelige ud over de grundsætninger ethvert museum må overholde. Erfaringen synes at vise at hver bygning ved sin flytning rejser særskilte problemer der må løses under hensyn til mange sider. Særligt kan det fremhæves at hver tid løser opgaven ud fra sine egne forudsætninger. Hver periode tegner sig her med tydelige træk og Den gamle By er nu så gammel at den kyndige let vil kunne skelne de enkelte arkitekters virksomhed. S. F. Kiihnel Mogens Clemmensen H. H. Engqvist og Aksel Skov har hver sat deres mærke på de huse de har genopbygget men bag deres arbejde ligger det gamle bevaret ligesom man i de store kirkers restaurering både sporer fortiden og den ledende arkitekts opfattelse af den. Frilandsmuseerne har her de samme vilkår at arbejde under som alle andre. Af større værdi end Sophus Miillers kritik er en undersøgelse af den positive side af frilandsmuseernes virksomhed. Som allerede nævnt er de fremstået som en videre udvikling af interiøret der første gang blev gennemført på dansk grund da J. J. A. Worsaae ordnede samlingen på Rosenborg 1859 på grundlag af de værelser fra forskellig tid som slottet havde bevaret. Det ville her giveet skævtbillede at sætte et skel mellem interiør og eksteriør begge dele danner en enhed i lystslottet fra renaissancen inden for hvis mure kongeslægtens og hoffets kultur gennem tiderne ikke blot ses i enkeltgenstande men i helheder hvor de enkelte sager indbyrdes belyser hverandre og frembringer et kraftigt virkende indtryk af derestid og brugere. Dengang Rosenborgs samling blev skabt betød kongemagt og hof endnu noget i hvert fald i den almindelige bevidsthed der endnu ikke havde enevælden på afstand og det var naturligt at rejse et monument over en samfundsmagt der nu havde 8 Til sammenligning med det her fremsatte se Martin Borch Om Bevaringen af vore Ruiner. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1914 82-94. 291957-1958 s. 30
givet indflydelsen fra sig. Senere blev det gårdmandsstanden der kæmpedesig frem til den politisk mest betydningsfulde plads og svarende hertil kom Dansk Folkemuseum 1885 og Frilandsmuseet 1897 til at skildre bondens fortid. Selv om den første samling efter sin bestemmelse også skulle bevare bykulturen havde man i god overensstemmelse med de politiske forhold lagt hovedvægten på bondens historie. Det 20. årh. bragte med hovedstadens og provinsbyernes vækst og byerhvervenes udvikling et nyt stadium der drog dennehidtil upåagtede side af dansk kulturind i forskningen og her gjorde Peter Holm sin største gerning ud fra forståelsen af at denne side af livet krævede en skildring af sine historiske forudsætninger således som den kunneformes gennem desager den havde efterladt sig. Den politiske betydning af byernes erhverv og deres udøvere er i de forløbne 50år stadig blevet større og når Den gamle By har haft så megen fremgang skyldes det nok så meget at museets bærende idé svarede til samfundets udviklingstrin ikke at dets grundlægger fik nogen umiddelbar tilslutning til sine planer. Trods al modstand arbejdede han dog viderei fast tro på arbejdets værdi. Som et sidste led i denne kæde er det naturligt at nævne herregårdsmuseet Gl. Estrup oprettet få år efter lensafløsningen som et minde om godsejerstanden og dens kultur. Det ville her være fristende at trækkelinien længere ud. Det er en illusion at tro at udviklingen vil standse ved dettrin hvis historiske forudsætninger Den gamle By søger at skildre og uden at være udstyret med profetiske evner aner man i det tekniske fremskridt en ny fase der vil ændre samfundet lige så meget som dehidtil kendte forandringer har gjort det. Hvorledes denne livsform er vokset frem vil det nye tekniske museum som deri disse år arbejdes ivrigt på nærmerevise. Ud fra denne tankegangvil det let ses at de danske specialsamlinger er vokset frem efterhånden som samfundets ændrede struktur forlangte det. Hverfor sig er de monumenter over svundnetidsperioder der alle havde et bestemt socialt ideal og det vil formodentlig stedse blive Den gamle By s opgave at vise bykulturen i dens opvækst og blomstring selv om udviklingen skulle gå andre veje. Som et fællestræk for de lige omtalte museer står ikke blot afhængigheden af de sidste hundrede års ændringer i samfundet men 301957-1958 s. 31
også deres museumsteknik med en nøje sammenknytning af interiører og cksteriører. Efter at den var prøvet på Rosenborg viste det sig at den kunne anvendes andre steder og det blev direktør Bernhard Olsens fortjeneste at gennemføre den i Frilandsmuseet af hvilket alle tilsvarende danske samlinger er afhængige. Derved fremstod et nyt problem idet man sjældent søgte at gøre sig klart hvilket mål en opstilling i denne ordning sigtede mod. En naturalistisk efterligning og fuldstændig genskaben af fortidens stuer og landsbyer eller byer kan der ikke blive tale om alene af den grund at museets interiør er beregnet på at besøges af tusinder hvert år mens et hjem kun tæller nogle få beboere og de lever det meste af deres tilværelse der mens museets gæster højt regnet er nogle få timer inden for dets vægge. Ville man ordne et interiør ganske som det var i fortiden ville der ikke gå mange timer før de besøgende havde ændret dets præg. Men der vil være mulighed for at samle de genstande der er samhørende i funktion i de rum hvor de hører til og hvor både rummet og dets indhold knyttes sammen af en fælles stil hvis man ved dette ord ikke blot forstår de kunsthistoriske fællestræk hver tidsalder er behersket af men i det hele taget alle de forudsætninger der knytter de forskellige sager sammen til en enhed. Den sammebetragtning må gøres gældende når det drejer sig om husene. I gaderne i Den gamle By ligger et hus fra Aalborg over for et andet fra Kalundborg og bygninger fra Aabenraa og Randers er genboere. Den der kender hvert steds særtræk vil forstå at det ikke har været hensigten at genskabe en bestemt gade i en navngivet by men at man har søgt at nå frem til et helhedsindtryk af bebyggelsen i den danske købstad. Tilsvarende iagttagelser kan gøres i andre danske frilandsmuseer. Det grundlæggende for dem er ikke genfremstillingen i en massiv og uforandret bevaring men en ordning af fortidens ting hvor det der hører sammen så vidt muligt opstilles samlet for derigennem at vinde en umiddelbar forståelse af sagernes funktion og plads i det helhedsbillede hver tid søger at danne sig af fortiden. Derved bliver frilandsmuseernes udstillingsform forskellig fra de museers man af mangel på en bedre betegnelse kunne kalde de systematisk ordnede hvor genstandene samles i montrer og opstillinger efter andre indbyrdes tilknytningspunkter. 311957-1958 s. 32
Det kræver ikke nærmere forklaring at ikke alle sager egner sig til udstilling i interiører. De enkelte tings skrøbelighed kostbarhed 0.s.v. kan medføre at det er nødvendigt at holde dem bag glas. Ved åbningen af tekstilsamlingen viste Den gamle By s grundlægger at han forstod nødvendighedenaf at fravige det synspunkt der iøvrigt var bærende for museet og der vil altid være områder hvor en saglig opstilling viser sig mere frugtbar end den interiørmæssige. Ikke desto mindre må det fremhæves at kun den stærke tilknytning til den sidste ordning har givet frilandsmuseerne deres popularitet. Alene af den grund kan den ikke forlades. I sin artikel fra 1897 retter Sophus Miiller sin kritik mod frilandsmuseerne ud fra den påstand at interiøret ikke er videnskabeligt korrekt . Hertil er det nødvendigt at sige et par ord fordi betegnelserne videnskab og videnskabelig har en rummelig betydning. Hvis man hermed forstår arbejdet på at erkende og forstå tilværelsen og de metoder der anvendes hertil må det anføres at selve arbejdet med at opbyggeet interiør hvis enkelte dele og deres anbringelse hviler på en historisk dokumentation i sig selv er et krævende foretagende som kun er muligt på et videnskabeligt grundlag. Det afslører ofte mangler i nutidens viden om fortiden og tilskynder til et fornyet og mere indtrængende studium af genstandshistorien. Alene herigennem får interiørerne en selvstændig værdi og afspejler det standpunkt man er nået til således som det lader sig gengive på denne måde og ethvert alvorligt arbejdende museum vil stadig stræbe efter en forbedret opbygning så meget som pengemidler og personale tillader det. Der foregår altid en udvikling. Også i de systematisk ordnede samlinger har man kunnet finde ordninger som en senere forskning har måttet erklære for værdiløse og skille. Nogen virkelig indvending mod frilandsmuseernes metode og det er denne som er det afgørende vil næppe kunnerejses ad dennevej. Med stor klarhed har Sophus Miiller fremhævet at et museum arbejder med to mål for øje både for at fremme videnskabelig kundskab og almenoplysningen. I nutiden vil man vel sige at museet både skal tjene videnskaben og folkeoplysningen. Det har været Den gamle By s bestræbelse at imødekomme begge krav mendereri øvrigt grundtil at gøre opmærksom på at der ikke ligger en modsætning mellem de to mål. Et dybtgående og langvarigt forarbejde 321957-1958 s. 33
er nødvendigt for at kunne fremstille resultatet så det kan blive almindeligt eje og den forståelse af fortiden som ethvert vågent menneske stræber henimod har krav på at blive tilfredsstillet også på det område museerne varetager inden for historien. Kulturforskning i snævrere forstand vil formodentlig altid være forbeholdt nogle få men det er opgaven at gøre deres resultater tilgængelige for de mange. Her ligger fremtidens store opgave. Museet må mere end hidtil lægge vægt på at opfylde sin pædagogiske forpligtelse og selv om mange år har vist den umiddelbare tiltrækning interiørerne ejer bør et museumsbesøg blive mere end en adspredelse og underholdning . På dette felt hersker socialismen i den betydning at der ikke gives arbejdsfri erhvervelser hver enkelt må selv forud samle den viden som betinger den rette forståelse men museerne kan rundhåndet dele ud af deres værdier uden selv at miste dem her er ikke tale om nogen strid om andres eller egen ejendom. Sophus Miiller har helliget en del af sin artikel til nogle betragtninger over forholdet mellem videnskab og kunst i et systematisk opstillet museum hvor han gør opmærksom på at kunsten ikke kan undværes. Nogen enighed med ham vil man næppe nåtil når han yderligere henfører interiøropstillingen alene til kunsten under henvisning til at det er følelsen der bestemmer ordningen af det. Som allerede berørt er det andet som er afgørende ved opbygningen af et interiør i den forstand hvori det her er skildret. Men selv en ganske nøgtern betragtning må lægge vægt på den form i hvilken man vil fremstille et indhold og kræver i det mindste en virkningsfuld opstilling uden hvilken selv de bedste ting vil tabe i værdi. En afvisning af kunsten i videre forstand hører ikke hjemme i et kulturhistorisk museum fordi det indeholder talrige sager der ikke blot er brugsbestemte men også hører til i den store gruppe som bærer kunsthåndværkets navn enten det nu er den landlige almuestil der giver dem præget eller de viser den indflydelse de almindelige europæiske stilarter umiddelbart har haft på dansk kultur. Et væsentlig studieobjekt ligger fremme i denne side af kulturforskningen selv om det historiske syn har mere ret end det rent kunsthistoriske . Intet museum kan derfor se bort fra kunsten og må vedkendesig sit nære forhold til hverdagens anvendelse af den. Trods sin skarpsindighed og indtrængende klarhed fik artiklen 331957-1958 s. 34
fra 1897 ikke den virkning dens forfatter stræbte efter fordi den gik ud fra en for snæver tankegang og nogen hindring for frilandsmuseernes vækst blev den ikke men den vil stadig bevare sin betydning ved at fremholde kravet om at hvert museum må hvile på bestemte forudsætninger og stræbe mod klare mål. De forløbne år har bragt mange erfaringer der har gendrevet den gamle artikel og hvis man skulle søge at samle de afgørende resultater ville der først være grund til at fremhæve at et frilandsmuseum så lidt som noget andet museum kan undværeet videnskabeligt grundlag og et forskningsarbejde . Selv om det både koster tid og penge må denneside af virksomheden ikke forsømmes skønt den i det ydre kun bliver lidet synlig og hele frilandsmuseets karakter tvinger til indgående studier af fortidens efterladenskaber med en indgriben på de områder der står kulturforskningen nærmere end den egentlige historie men hovedvægten vil formodentlig stadig blive lagt på den sidste under hvilket de andre synspunkter må indordnes. Et frilandsmuseums første mål må derfor være indsamlingen af genstande og af oplysninger af alle slags om dem for at tilvejebringe så sikkert et grundlag som kan skaffes. Først herigennem vil en samling som Den gamle By have mulighed for at nå sit andet mål og gøre sine gæster fortrolige med fortidens liv. Et frilandsmuseum erikke blottil glæde for turister men har sin hovedsagelige berettigelse gennem det umiddelbare billede det giver af de perioder der er forudsætningen for nutiden og en etnologi med folkets levevilkår og kultur som det centrale emnevil naturligt kunne bestemme metoden nærmere. Med indskrænkningen af arbejdstiden opstår der et problem om anvendelsen af fritiden til hvis løsning museet vil have mulighed for at give bidrag og forhåbentlig vil fremtiden vise at museet ikke er en verdensfjern institution og at historien har bud til os alle. Den videre udvikling af Den gamle By er afhængig af så meget ukendt at vejen fremad ikke kan tegnes i enkeltheder men det vil være af stor værdi om de første 50 års store indsamling og vækst i det ydre efterhånden kan afløses af en dybere gående udvikling af de rammer der er lagt. En fortsat udvidelse over alle grænser forbydes ikke blot af økonomiske grunde og den afgrænsning af museets virksomhed inden for tidsmæssige og lokale rammer der har vist sig så frugtbar hidtil vil sikkert blive stående. Hovedsagen 341957-1958 s. 35
er at den linie der er blevet fastlagt af museets grundlægger bliver fastholdt med en tilpasning til de vekslende tider og den fremadskridende viden i en levende bevidsthed om at tingene blot er midlet og at der bag dem står de mennesker der har brugt dem og frembragt dem og at det er disse mennesker og deres tid det gælder om at forstå. 351957-1958 s. 36
NAVNE OG ANDRE LÆREKLUDE I DEN GAMLE BY I året 1604 udgav Johan Siebmacher i Niirnberg sin NewesStickund Spitzen-Musterbuch hvor titelbladets fire verslinier straks påbyder alvor og respekt hos den der vil øve kunsten Welche die Nehfunjt thut belieben Und fich darin begehrt zu iiben Die thu lernen alhie mit Fletjs Sv erlangt fie Lob Ehr vund Preyjs. I danske museer findes en rigdom af vore olde- og tip-tip-oldemødres små syprøver de såkaldte læreklude. De fortæller vor travle tid lidt om hvilke ufattelige krav til flid og tålmodighed der stilledes til småpigers oplæring i sykunsten i gamle dage. Hvad enten det nu faldt let eller svært hørte det uundgåeligt med til pigebørns opdragelse at de i en ung alder blev fortrolige med nålen men udentvivl har den flittige lille syerske også høstet både lov ære og pris når syprøven med et lykkeligt resultat var fra hånden. Blandt Den gamle By s broderier indtager vore lidt over 300 læreklude med deres forskellige eksempler på den tillærte syteknik en smukplads. De må for oversigtens skyld deles i fire grupper men alle har det fælles at de viser prøver på metodisk undervisning. På den firkantede stump tøj har den lille syerske dokumenteret hvad hun har lært. 1. Navnekludene er den største fornøjeligste og interessanteste gruppe som derfor også her vil kræve den fyldigste omtale. De ældste og bedste af dem har et væld af små traditionelle mønstre foruden bogstaver og tal syet med korssting eller andre tællesting i kulørt udførelse. 361957-1958 s. 37
2. Stoppekluden med de mange kunstfærdige stoppede mønstre . 3. Den hvide læreklud med åjour syning sammentrækssyning og andet hvidt broderi. 4. Den sidste art af de gamle læreklude der her kan komme ind under denne betegnelse har frit tegnede mønstre på hvidt silketøj og er broderet med pastelfarvet silke i fladsyning og mange forskellige fantasisting. Det er vigtigt og tillige meget bekvemt for den der ønsker atstudere en samling navneklude at det her i landet så langt vort kendskab rækker har væretskik at forsyne dem med broderet årstal fra den ældste til den yngste er det vort faste holdepunkt. Desuden har vi personlige oplysninger til en meget stor del af Den gamle By s læreklude hvoraf vi kan se at de som oftest blev syeti alderenfra ti til fjorten år undertiden dog endnufør. Hvorfra er skikken at sy læreklude kommet og hvor langt går den tilbage Har den mon sin rod i østens gamle kulturlande hvortil mange af de dekorative mønstre kan spores Vi kan ikke vide det med sikkerhed men fra vore hjemlige krønnikeskrivere ved vi at arbejder frembragt med nål og tråd og andet kvindeligt håndarbejde har dybe rødder i vor egen nordiske fortid. I de gamle folkeviser kan også hentes mange eksempler på at de unge adelige jomfruer i en tidlig alder blev sendttil klostrene for af nonnerne at oplæres i håndarbejde og boglig lærdom. Det skulle være meget mærkeligt om ikke de første sting også dengang blev til på en lille prøvelap. De Klosterjomfruer lærte mig at sy hedder det i visen om stolt Else Og om Valborg Immersdatter berettes at hun sattes i Kloster ind som hun skulle Sømmen lære. De lærte hende Slynge og Søm. De lærte hende læse i Bog Senere nævnes endnu et eksempel. Herved erfarer vi da lidt om hvor middelalderens unge møer lærte at fremstille de kostbare 31957-1958 s. 38
IANAERET og kunstfærdige vævninger og broderier indvirket og baldyret med ædel silke og det røde guld . Det må også erindres at slig syssel var den eneste værdige for unge jomfruer af fornem stand ligesom kamp dystleg og jagt var det for unge mænd. I de vestlige lande overalt i Europa synes det tidligt at have hørt med til grundprincipperne for den unge piges opdragelse at hun i en meget ung alder måtte igennem syprøvens skærsild og det kendes på de ældste navneklude at der endnu var meget tilbage af middelalderens ansete indstilling overfor denne specielle kvindelige syssel en arv fra svundne dage. For Danmarks vedkommende kan vi ved hjælp af sparsomme eksempler føre skikken tilbage til 1600-årene. I England hvor interessen for de gamle navneklude for længe siden har gjort sig gældende findes en mængde 1600-tals Samplers bevaret og en stor del af dem er publicereti forskellige gode og rigt illustrerede værker. Man erfarer også heraf at samplers nævnes i litteraturen allerede omkring 1500 tidligst vistnok i Dronning Elizabeth af York s hofregnskab fra 1502 hvor et beløb på viii d. 8 pence er betalt for an elne of linnyn cloth for a sampler for the Quene . Også af engelske digtere fra sammeårhundrede omtales samplers hyppigt. John Skelton nævner i 1523 Sampler to sow on the lacis to enbraid . I Shakespear s En Skærsommernatsdrøm 1554 anråber Helena legesøsteren Hermia om at huske hvor inderligt de som børn var knyttet sammen bl. a. i disse linier Vi Hermia har som to kunstgudinder med vore nåle begge skabt een blomst vi havde samme læreklud sampler og sad på samme pude . Endnu flere samtidige skribenter nævner dem hvoraf man må slutte at samplers allerede i det 16. årh. hørte til det daglige livs pligter for en lille pige. Der er nu heller ikke noget langtspring til de mange bevarede kun lidt yngre eksemplarer i England. Leigh Ashton afbilder en sampler desværre udateret men den bærer Dronning Elizabeth s monogram og våben hvilket antagelig må betyde at den er syet i Dronningens levetid før 1603. 381957-1958 s. 39
Disse tidlige 1600-tals samplers af det latinske ord exemplar i betydningen mønster er lange smalle lærredsstrimler ca. 60X 10-30 cm. Broderiet er som oftest inddelt i tværborter og består dels af korsstings- og holbeinsyning med kulørt silke dels af hvidt broderi med grunde og mønstre i kniplingssyning kombineret med klostersyning trådret fladsyning . Det er netop den art mønstre til syede kniplinger som fra det toneangivende Italien i renæssancetiden spredtes ud over Europa. Aftysk oprindelse kendes også enkelte navneklude Sticktucheller Namentuch fra lste halvdel af det 17. årh. Ashton afbilder en fra 1618 syet af Lucke Boten den er nu i engelsk privateje og H. Schwindrazheim gengiver Gertrud Olbrock s fra 1637. De er begge kvadratiske og af linnedstof hvor kniplingssyning dominerer men de har også en del motiveri korssting. Den lange smalle form der vel nok er urformen har dog også været brugt i Tyskland og mærkeligt nok helt op mod år 1800. Fig. 2 fra 1730 er ét eksempel af mange. Denne navneklud hvis nærmere hjemsted ikke kan oplyses Bayern er deponeret i Den gamle By af Haandarbejdets Fremme og Selskabet ejer endnuto tyske af den lange form dat. 1780 og 1794. Den yngste er af uldent kannevas de to andre af håndvævet hørlærred alle broderet med kulørt silke. På 1730-prøven der er 107 X 26 cm er hovedparten syet med italienske korssting men holbeinsyning hul- og perlesting findes også. Omkring Agnus Dei foroven ses inskriptionen SIE DAS IST GOTTES LAM DAS DER WELT SVENDE TREGT. I lidt tilfældig orden er fladen derefter fyldt ud med symmetriske blomstermotiver rosetter kroner hjørneblomster modstillede fugle og andre kendte ting. Blomstervasen foroven hjorten korslammet med kalken og påfuglen er fra Siebmachers mønsterbog . Den flaksende fugl Føniks har jeg kun truffet én gang på danske navneklude. Borter forsirede bogstaver og tal dækker den nederste del af syprøven. Ovennævnte yngre navneklude har flere bibelske motiver bl. a. Paradistræet og Krucifikset. Danske navneklude fra 1600-årene er overordentlig sjældne trods ivrig søgen kender jeg kun to daterede eksemplarer begge i Den gamle By s eje og indkommeti de senere år. Et lykkeligt og meget velkomment tilfælde har således medens dette arbejde stod 391957-1958 s. 40
på bragt museet en læreklud med det herlige årstal 1630 se fig. 3. I følge hele sit indhold må den henregnes til navnekludene men desværre har vi her i landet intet grundlag for sammenligninger. Dener ligesom de engelske og tyske fra den tid syet på hvidt hørlærred og dens mønstre er ligeledes arrangeret i tværborter men hvor VVVVVVVVVDVVVVVVVVKVIVVHVVKDVVVbbVØVV5VVbVVVbØV6 b vrbbb vivvv 6 vv v Vrv GG vb TT Foro op KO vo VP PP bp rå brvuvvbv v Vvrvvvi vøbbvv bbvbbvi vov vbøuvv yvvanuryb bbydrvv b buv VVVVVVVVV VVVVVVv OVVVVVVVVV pyybøvy VrVVYbV6L rvrou rvøvvvv vvv rv vvv vvvvvv vvv brvbubb lå vvyvvvo POE VO hø vr rr 7 6 vr ro Vbhkbvv vviuLv hb vo bbvVVVbVbrvVDbLVVV vvbvbvbvVVVYVWYYVVVVVBVVUPVYVVIVD Bort på navneklud 1630. de fremmede er syet med silke er dens korsog holbeinsting syet med indigofarvet hørgarn nu lidt bleget og ujævnt i farven. Syningener ikke særlig akkurat snart vender det overliggende sting mod venstre snart mod højre uden fast regel og de to lag krydssting der er nærmere omtalt på side 45 virker lidt kluntet. Men så heller ikke ét nedsættende ord mere om navnekluden. Årstallet 1630 hæver den over kritik At finde ud af hvor syprøven oprindelig har hørt hjemme lader sig næppe gøre endnu mindre hvem der syede den. Af de sidste tre generationers kvinder som har ejet den tilhørte de to første en bondeslægt på roskildeegnen og de har anvendt den som pyntestykke på sengeomhæng. Materialet det håndvævede lærred og syningens håndspundne blåfarvede hørtråd virker dog så hjemligt og kendt fra utallige sjællandske hængeklæder så vi hellere end gerne med skyldig reservation indrømmer den pladsen som den hidtil ældst kendte danske navneklud. Der er vist ikke tvivl om at der må gå en linie fra 1630-prøven her til de sjællandske håndklæder pudebetræk og de andre blå og blå-røde syninger herunder også fra amagersyningernes rige område. På næste side ses detailler af bort nr. 4 og nr. 6 fra oven men de er syet omkr. 1900 og fortællerlidt om symønstres levetid. En af Den gamle By s gode venner betænkte for et par år siden tekstilafdelingen med en samling smukke danske læreklude. Den 401957-1958 s. 41
ældste er en navneklud nu museets næstældste og bærer årstallet 1691 fig. 4. Den er usædvanlig velbevaret fin og frisk i farverne. Som man vil bemærke har den en helt anden karakter end 1630-kluden det gælder såvel form som stof og motiver. Med det uldne kannevas broderet med silke og metaltråd den lille kvadratiske form der er fyldt med små symmetriske mønstre af forskellig art blomster navneindramninger stjerner og figurmotiver hvoraf flere har allegorisk betydning indledes her den type danske navneklude som vi møder atter og atter og som kan følges fra dennetil langt ind på 1800-tallet. Skønt Den gamle By s samling af navneklude praktisk talt er indkommetfra alle dele af landet og supplerendestudier er foretaget i andre danske museer viser de mange eksempler stor indbyrdes lighed i form såvel som indhold. Vi kan ikke som det er tilfældet i Tyskland henføre visse særprægede mønstre eller farver til bestemte landsdele. Vi kan højst kende en skolesstil og naturligvis de udprægede byarbejder fra de landlige ganske vist kan der også forekomme enkelte individuelle arbejder imellem som fig. 8 og fig. 23. Forfatteren til artiklen om Stickmustertiichern i Nordelbingen nævner gang på gang ordet folkekunst i forbindelse med navnekludemønstrene . Som egentlig folkekunst synes jeg ikke man kan betragte navnekluden eller dens mønstre. Den har så givet sin oprindelse og sin blomstring indenfor de højere kredse i samfundet og bærer præg deraf gennem det modeislæt der tilføres den under de forskellige historiske stilperioder. Ja uden at ville ophøje de små navneklude til rene kunstværker kan manvist roligt sige at både mønstre og teknik giver udtryk for en forfinet kulturudvikling. For de ældste syprøvers vedkommende drejer det sig især om renæssancemæssige 411957-1958 s. 42
mønstre vaser med blomster småtræer med fugle i toppen og dyr omkring samt ikke mindst motiver fra det gamle og nye testamente motiver der som en rød tråd forbinder arbejderne fra generation til generation. Tidstypisk er barokkens tulipaner rokokoens sirlige damer klædt i blomstermønstrede krinolinekjoler samt nyklassicismens urner og templer. Det synes ganskesikkert at endnu 1700-årenes mange fine navneklude såvel som endnu ældre er syet på herregårdene eller af embedsstandens og velstående borgerfamiliers unge døtre. Mangeaf arbejderne kan føres tilbage til præstegårde landet over. Noget helt andet er at man på de udprægede bondearbejder som først dukker op henimod 1800 eller snarere lidt efter i høj grad har yndet at gengive de ældste mønstre. Denne sejge fastholden ved en langt ældre blomstringstids dekoration kendes fra al almuekunst som dog ikke her skal uddybes nærmere. Kun skal lige bemærkes at den gamle danske hvidsøm og de tønderske kniplinger repræsenterer grene inden for den kvindelige husflid som her i landet på den smukkeste måde har holdt mønstertraditioner i hævd. Navnekludenes indhold fordeler sig allerede på de ældste eksempler efter et bestemt skema som troligt følges fra først til sidst langs yderranden ses smalle borter med geometrisk karakter murtakker halvstjerner o.l. på 1700-tals prøverne findes der som oftest også stjerneborter i smukke variationer foroven yngre navneklude har mere eller mindre stiliserede blomsterranker derunder er anbragt bogstav- og talrækker og disse ting må være syet først. Derefter kommer så mønstrene på den lodrette midterlinie som regel er de større motiver placeret her senere er der så fyldt ud til siderne som det har passet bedst. Man må beundre den sans for dekorativt puslespil som danske arbejder så ofte udviser. Det er klart at symmetrien har spillet en meget stor rolle ikke alene er selve figurerne men også kompositionerne symmetriske i hvert fald er en fin balance næsten altid tilstræbt og tit opnået gennem en simpel fordobling. Æren for det smukke resultat må vel først og fremmest tilkomme lærerinden men eleven som har ført nålen bør dog også have sin part. Håndarbejds-undervisningen var i ældre tid privat. På herregårdene 42 ED1957-1958 s. 43
i præstegårde og lignende steder holdt man som regel guvernante og et af hendes vigtigste hverv var at oplære husets pigebørn i al finere håndarbejde. I byerne holdt dygtige fruentimmere syskole for honette folks børn et eksempel om end af sørgelig art kendes fra Grenå-rektorens dagbogsoptegnelser. Han skriver om en 13-årig datter Ao. 1721 d. 23. Juni Kl. 11 om Natten døde min ældste datter nu salig Magdalene Sophie af et Slag eller Rørelse på hendes venstre side som hun fik om Torsdag Eftm. næst tilforn den 19ende udi Sye-Skolen hvor hun sad og syede hos Niels Bruuns Kiereste hustru her i byen som lærte hendeat sye . Skønt det ikke siges direkte er der stor sandsynlighed for at det drejer sig om lærekluden . Et andet eksempel nævnes under hvide læreklude. Også i de særlige pigeinstitutter er håndarbejde et fag der lægges den største vægt på. Det nævnes først af alt i disse skolers program f. eks. bekendtgør Caroline Andersen forhen første lærerinde ved Madame D hedouilles Institut i Hamborg 1810 at hun har erholdt Aarhuus Stifts høje Øvrigheds Tilladelse til at oprette et Institut for unge Pigebørn hvori de kunne erholde Undervisning i alle fruentimmerlige Haand-Arbejder saasom fint Broderie Tamburin - og Skrædersyning . Først derefter nævnes sprog og andre læsefag. I de her nævnte tilfælde drejer det sig om børn fra socialt velstillede familier men i begyndelsen af det 19. årh. da købstædernes skolevæsen iflg. kongelig anordning af 29. juli 1814 nyordnedes var håndgerning som det dengang hed også indbefattet i folkeskolernes undervisning. Her i Århus trådte den nye skolelov i kraft i 1818 og samme år ansattes en læremoder eller håndgerningslærerinde ved de to nye borgerskoler. Det var enke Sophie Glacius der senere blev gift med overlærer Egelund. En anden enke madam Ane Rasmussen senere gift Johnsen ansattes samme år ved friskolen. De skulle undervise pigerne i skrædersyning navnesyning mønsterstrikning brodering og spinding. I en kommissionsberetning fra 1826 fremgår det tillige at borgerskolernes øverste klasse er undervist i kniplingssyning den hvide læreklud og perlestrikning. Der er meget fine navneklude bevaret fra de to borgerskoler i Århus så md. Egelund har været en dygtig læremoder og hun virkede til 1856. Det hedder sig også at der var en 431957-1958 s. 44
skarp konkurrence mellem deto lærerinder. Det skal lige bemærkes at i borgerskolerne anskaffede forældrene hvad der skulle bruges til håndgerning og børnene fik de færdige ting med hjem.I friskolen lagde byen materialer til og flidsresultaterne blev solgt for at pengene ikke skulle være spildt . MATERIALET STOF OG TRÅD For de ældste navnekludes vedkommende d.v.s. fra begyndelsen af 1700-årene har manret principielt anvendt et lærredsvævet gullighvidt eller grågult uldstof. Farven er i dag lidt vanskelig at definere . Trådens finhed varierer en lille smule og vævningens tæthed ligger mellem 14-16 og 18-20 tråde pr. cm. Omkring midten af 1700-tallet forekommer dog en del navneklude især københavnske syet på klartvævet linnedstof derefter træffer man i flæng begge dele. Vævebredden er ca. 32 cm og tøjet har åbenbart været fremstillet til formålet det uldne kannevas har altid langs æggen indvævet en eller to smalle kulørte striber. Ca. 1840 afløses disse stoffer af et grenadineagtigt glansfuldt bomuldskannevas af meget forskellig trådfinhed perlekannevas foretrækkes dog. Efter århundredets midte anvendtes i almindelighed stramaj. Fra 1691-navnekluden til omkring 1840 har syningen været udført med kulørt silke navnesilke som den kaldes gennem hele det 18. århundrede dog blandet med metaltråd guld- og sølvtråd først i stærkere siden i mindre grad. Silkener fin og glat totrådet og ret fast tvundet. Skønt tiden i nogen grad har bleget farverne er de på mange af 1700-tals arbejderne forbavsende klare og friske og den sikre måde hvorpå de er sammenstemt og fordelt over fladen er af meget smuk og harmonisk virkning. Traditionen som i det lange tidsrum har krævet at man til navnekludens broderi anvendte silke brydes i hele vor samling kun af to undtagelser. På en smuk og velbevaret navneklud fra 1763 er dertil nogle af motiverne også anvendt uldgarn i en klar rød blå og gul farve og på en landlig klud fra 1794 findes nogle borter og navnebogstaver syet med blåfarvet hør medens det øvrige i begge tilfælde er syet med silke. Sammen med den omtalte bomuldskannevas går man i 1840-erne overtil at bruge uldgarn der til de finere arbejder flækkes men på de yngste stramajklude er broderiet udført med uflækket zephyrgarn. 441957-1958 s. 45
Holbeinsting 2 korssting 3 engelske sting 4 klostersting 5 perlesting 6 dronningesting 7 hulsting 8 sammentræksting 9 gobelinsting 10 røkokosting. Her over ses de mangeslags sting der forekommerpå navnekludene op gennem årene. Stingene er dog ikke særprægede for danske navneklude men synes at have været lige så udbredte som navneklude i det hele taget. Sammen med korsstinget findes holbeinsyning på den ældste prøve hvor mange af mønstrene med denne stregteknik er trukket ud i små hager og spidser som bekendt sys stingenei to tempi. Begge navnekludene fra 1600-årene viser korssting syet på en ret kompliceret måde hvert sting er i virkeligheden syet to gange på 1630-eksemplaret endda på to forskellige måder idet de på en del af mønstrene danner perlesting på vrangen medens de på hovedparten danner krydssting på begge sider. Det må dog bemærkes at de er syet meget uregelmæssigt. En strålende modsætning hertil er derimod den yngre fra 1691 der er et af museets mest velsyede arbejder. Det er f. eks. ikke muligt at få øje på en eneste endeheftning og man må derfor se meget nøje til for at finde retsiden. Her på retten danner stingene et dobbeltsyet kryds på vrangen ses foruden et enkelt kryds de små lodrette eller vandrette sting eftersom rækkerne er syet på langs eller på tværs af kluden. I moderne håndarbejdsbøger benævnes et lignende sting italienske korssting . På alle navnekludene fra 1714 og fremefter er korsstingene syet som vi syr dem i dag. Fra 1691 og op gennem 451957-1958 s. 46
1700-årene findes smukke borteri klostersyning fladsyning talt efter tråd. Rokokotiden ynder især de fine engelske sting syet over een tråd og i disse sting er store naturalistiske arbejder ofte udført det måtilføjes efter komponeret tegning i hvert fald er konturen til motiverne trukket op. Endelig ses først sjældnere men under empiretiden meget hyppigt de tre stingtyper dronninge- og hulsting samt en vaFernanda Høybyes navneklud 1858. riant nr. 8 som består af fire skrå sting der syet i sammenhæng har et morsomt mosagtigt eller kreppet udseende. De findes kun i de første årtier af 1800. De horisontalesting nr. 9 forskudt for hinanden sys som prøven viser over to tråde og er af glimrende virkning når de Jet sammentrukne imiterer vævningen i en elegant damekjole. Det er gobelinsting som også nogle gange er syet vertikalt . Til slut en slags sting der sys i grupper på 4-6 og rækker over 4 tråde i højden de samles foroven og forneden men spredes på midten med små tværsting og kaldes rokokosting de findes næsten altid i små på spids stillede kvadrater der sys diagonalt som prøven viser. I 1849 udgav skolebestyrerinde Sine Andresen Helsingør en litograferet fortegning til en navneklud kun indeholdende bogstaver 461957-1958 s. 47
og tal. På denne forekommer 6 forskellige sting der systematisk forklares saaledes 1. Korssting dertil 2 Traade og 2 Sting 2 Perlesting 2 Traade og 4 Sting 3 Eens-Sting 2 Traade og 3 Sting 4. Hulsting 4 Traade og 8 Sting 5. Dronningesting 4 Traade og 16 Sting 6. Engelske Sting 1 Traad og 1 Sting. Med næsten irriterende grundighed tilføjes Navnekludens Traadantal er 456 i Bredden og 332 i Højden. Den bliver smukkest paa Perlecanevas af Mellemfinhed og syet med Silke af en mørk Farve. Nr. 3 kaldet Eens-Sting forekommerlidt gådefuldt. Den eneste mig bekendte navneklud som er nøje gengivet efter den litograferede er syet 9 år senere af en ug-elev Fernanda Høybye i Helsingør . Alle bogstavrækker er syet efter forlægget smukt og nøjagtigt med marineblåt silke. Heraf ses det at ensstinget er et korssting hvor det overliggendesting er syet to gange. Det er vanskeligtat se noget fornuftigt formål med dette sting som virker ujævnt og ikke særlig smukt men måske har det i større arbejder skullet give en mere fyldig og lidt afvigende bund. Alle de øvrige sting træffes dog længe før Sine Andresens forskrift som det kan ses under beskrivelserne af de afbildede navneklude. LIDT OM MOTIVERNE Et væld af forskelligartede motiver møder os på de gamle navneklude og mange af disse kan føres tilbage til en række kendte mønsterbøger som udkom i flere lande. Blandt de ældste er Quintes Miisterbuch fir Ornamente und Stickmiister der tryktes i Køln 1527-29 og Zoppino s Esemplario Venezia 1530. Andre fulgte efter i 1600-årene både i Italien Tyskland og England bl. a. den i begyndelsen nævnte Stick- und Spitzenmiisterbuch og med en lille smule variation Rosina Fiirstin s Neues Modelbuch fra 1666-76. I England var den bedst kendte The Needle of the House fra 1632. 471957-1958 s. 48
I alle disse mønsterbøgers indbyrdes lighed må man også søge det til en vis grad ensartede indhold i de forskellige landes navneklude. Mønstrene vandrede fra bog til bog og fra land til land. Er disse modelbøger end komponeret med særligt hensyn til nålearbejde eller vævning så påviser stilhistorikere at de er præget af mønstre fra ældre forbilleder hvoraf mange igen bygger på middelalderlige traditioner der atter er påvirket af vævemønstre fra orientens silkestoffer eller endnu ældre kunst i sten metal eller træ. Manfristes da til at sammenstille omstående frise thi slægtskabet mellem de to her afbildede fuglepar synes åbenlys. Fuglene til venstre er gengivet efter et af de gamle silkestoffer i Sct. Knuds Helgenskrin i Odense som efter sagkyndiges mening skal stamme fra den nære orient og fuglene til højre fra 11-årige Bodil Marie Holm s fine lille navneklud syet i Randers 1816. Silketøjet med fuglemønstret dækker en lille pude der må antages at være anbragt i kisten enten ved skrinlæggelsen i 1101 eller ved kongens død 1086. Fra Ælnods beretning ved vi at kong Knuds enke Edel fra Italien hvor hun var gift på ny sendte rige Gaver til dermed at smykke de dyrebare Levninger af hendes højtelskede Ægtefælle . Var tøjet med fuglene deriblandt eller havde det før den tid fundet vej til Danmark Pudevåret er sammensyet af små stumper hvilket tyder på at det i hvert fald ikke har været nyt dengang det blev lagt i kisten. Ligesom de to modstillede fugle hører også hjortene hjemme i den ældgamle dyresymbolik som især middelalderen var så fortrolig med. Kendt er også de ældste kristnes udstrakte brug af sindbilleder på katakombernes vægge findes motivet med to fugle og et træ eller ornament i midten duen med oliebladet og mange andre allegoriske fremstillinger. Mangt og meget har kunnet fortælles med sting navnekludene hvisker om middelalderlig religionsmystik og sagnfigurer fra overtroens område. Side om side kan vi finde et dystert sceneri med den korsfæstede Kristus omgivet af alle marterredskaberne ogen lille havfrue som boltrer sig i bølgerne omkring et skib man troede jo at hun med sin sirenesang lokkede søfolkene til sig. Under 1700-årene vokser motivmængden fra den hellige skrift. Fra det gamle testamente er de hyppigst forekommende syndefaldet 481957-1958 s. 49
og spejderne med drueklasen men også Jacobs liv og færden synes at have været meget yndet. Jacobs kamp med englen og den harpespillende David ses noget sjældnere. Episoder med fremmedartet østerlandsk præg dukker nu og da op. Fra det nye testamente er der først og fremmest korsfæstelsesgruppen ofte med Johannes og Maria ved korsets fod og foroven indskriften INRI Jesus Nazaræus Rex Judæorum Jesus af Nazareth Jødernes Konge som Pilatus lod sætte på korset. Mange gange er gruppen også omgivet af marterredskaberne svøben stigen og spydet isopstængelen med svamp hammer tang og nagler Kristi usyede kjortel og terningerne ja selv judaspungen med et påsyet 30 og Peters hane. Opstandelsen og Kristi korsgang Kristus der fristes af djævelen Kristus i Gethsemane have med englen fra himlen som kom og trøstede ham Kristus ved brønden med den samaritanske kvinde findes også om end ikke så ofte. Selve kristussymbolernei korslammets skikkelse rigsæblet monosrammet hjertet gennemboret af sværd eller pile og kalken er meget hyppige. De kristne dyder i kvindeskikkelser Kærlighed Håb og Tro ses sjældent samlet men Retfærdigheden med vægt og sværd ret ofte. Timeglasset minder om jordisk forgængelighed. Planteverdenens træer frugter og blomster ses som hovedgrupper eller bitte små fyldemønstre. Blomstrende urter i potter og vaser veksler med små symmetriske træer opvoksende fra spidsen af en lille tue som det assyriske livstræ hvorfra de i lige linie synes at stamme. Fra dyrelivet møder vi hjort og hind løve og hare og nogle gange vilddyr af panterslægten. Blandt de vingede skabninger bemærkes papegøjen pelikanen påfuglehannen og naturligvis duen. Alle disse hører hjemme i dyresymbolikken. Løven hjorten og påfuglen ses ofte stiliseret i heraldisk form men iøvrigt er det en rig og naturalistisk fremstillet skare af flyvende fugle og springende dyr. Man kanslet ikke lade være med at tænke på linierne fra folkevisen om Havbor og Signelil Han skrev både Hjort og Hind som de i Skoven runde efter syed stalt Signelil det bedste der hun kunne . 491957-1958 s. 50
Det er dog ikke alene skovens dyr og sjældne fugle der er fremstillet husdyr som heste og hunde høns og gæs findes også sammen med små menneskefigurer og genstande fra dagliglivets virke og færden. Her dyrkes jagtens glæder der kører herskabsvognen ganske små menneskepar sysler med dagens gerning han med spade hun med spande i åg en kone kærner smør og manden spinderreb. Der er stubmøller og bemandede småskibe stole og borde og som pendant til et alterbord et højst verdsligt toiletbord med spejl og kam fyrfad og kridtpibe. Denne frodige og fornøjelige islæt menes troligt nok at stamme fra Holland og har da over Tyskland især Hamborg nået vore breddegrader på vejen forøget med talrige andre motiver de allerede nævnte religiøse allegorier vistnok af nedertysk oprindelse. Når de bibelske motiver har været så udbredte og traditionsbundne må det erindres at kristendommen betød uendelig meget mere for den tids mennesker. Bibelen var vel den eneste bog som fandtes i menigmands hjem man læste dagligt i den og dens billedtale var så fortrolig at vi nutidsmennesker vanskeligt kan forestille os det. For den frommelille syerske har disse bibelske billeder og symboler været en del af hendes liv og de har på sin vis været hellige og urørlige for slægterne. Dette forklarer lidt om den forunderlige livskraft som mangfoldige af motiverne udviser gennem generationer i næsten 200 år. Med samvittighedsfuld nøjagtighed har hverlille ny pige til de mindste enkeltheder frembragt de samme motiver. Med rund hånd har hun strøet sine billeder ud over fladen traditionsrige mønstre sindbilleder dybt forankret i hendes kristne opdragelse eller strejfende ind i overtroens dunkle verden blandet op med små naive og muntre ting fra hverdagslivet omkring hende og fulgt af den kære families navnetræk i flere generationer. Hvor stor inderlighed den enkelte har lagt for dagen kan vi dog ikke vide forhåbentlig har der også været frejdige små gavtyve til dengang Et er imidlertid sikkert Kristus på korset paradistræet med Adam og Eva rigsæblet og Kristus-monogrammet er syet så sent som 1879 ganske vist er Maria og Johannes Eva og Adam blevet til de kendte små bondefigurer men også renæssancevasen og mange andre små figurer fra den første tid findes på arbejder efter 1850. 501957-1958 s. 51
Detaille af navneklud 1879. I det smukke og interessante værk om gamle engelske broderier siger forfatterne F. og H. Marschall at de for hvem symbolismen er en lukket bog mister noget på deres vej gennem livet. Lad os da se lidt nærmere på de symboler vort øje møder på de små læreklude thi de har ganske sikkert betydet noget meget væsentligt. Det er sindbilleder som alle der har beskæftiget sig med kirkelig kunst har mødt og ret samstemmende forklarer. Ganske vist er der jo det mærkelige at flere af disse sindbilleder har en dobbelt betydning og endnu mærkeligere synes det at mange af dem er vandret direkte fra hedenskabet over i det kristne billedsprog. Løven dyrenes konge var f. eks. himmelkongen Zeus symbol mod og styrke de egenskaber man tillagde den. Til løvens store popularitet senere hen bidrager sikkert den sindbilledlige betydning som tilføres den gennem den hellige skrift hvor den besynderligt nok både kan betegne det gode Kristus løven af Juda stamme og det onde Djævelen der går rundt i en løves skikkelse. 1. Moseb. 49 9 og Peters ste 5 8. Den onde kunne også tage bolig i andre frygtindgydende dyr pantere drager vingede griffer eller lignende fantasiskabninger. Hjorten har ligesom løven sine aner i den ældgamle dyresymbolik . I den græske mytologifinder vi den som attribut til gudinden Artemis men også hjorten har sin særlige bibelske udlægning den kan betyde længsel efter Kristus jvf. 42. salme Som hjorten skriger efter vandstrømme så skriger min sjælefter dig o Gud . Hjorten findes i mange variationer den jagede og tilsyneladende udmattede den springende den liggende eller hvilende alle mere eller mindre naturalistiske og endelig ligesom løven og visse fugle 511957-1958 s. 52
på deres lerkar og på vort Nationalmuseum findes også en etruskisk bronzetragt fra samme tid med to harer og en løve opr. to liggende på overkanten. Ofte ses hjorten på navnekludene som del af en jagtscene segnefærdig jaget af hunde nu og da også af jæger med bøsse eller horn bp 5 ry b6bbbbhbbbølbbv rv vvrbbvbvbvrv vr VP v v s ÆvRNOR vet we eg grtvvesiive ve Ntvtgeg vr uveRQN ev da synes den mest i pagt med jagtgudinden eller legenden om Sct. Hubertus. Hvorom alting er det kan i dag have sine vanskeligheder at udrede hvilke tanker og forestillinger vor lille veninde har fået indprentet sammen med det billede hun just prøvede at fæstne på sin prøveklud. Ja mon det dog ikke fremgår med al ønskelig tydelighed at manlet kan løbe sur i symbolikkens fantasifulde krinkelkroge . Det virker derfor mægtigt befriende når en autoritet skriver Ville man i hvert enkelt tilfælde spørge om dyrenes symbolik kom man snart tilkort. Thi ikke blot bygningerne stod færdige førend de forklaredes symbolsk men også dyrene var tilstede førend man forsøgte at fastslå deres kristelige betydning og megetofte optræder de rent ornamentalt på bygningerne hvis symbolik i kristelig allegorisk betydning tolkedes af lærde munkelige fra vejrhanen til grundstenene. Sammen med løven hjorten og hunden kommer også haren ind i billedet. En sammenstilling af løven og haren som dekorationsemne går tusinder af år tilbage. Atter og atter møder vi de to dyr i kunsten enkeltvis og samlet foreviget i sten metal træ eller andet materiale også i vævning og broderi. Inspireret af orienten maler allerede etruskerne i 6. årh. før Kristus løver og springende harer i en smuk heraldisk form. Ikke sjældent bærer løven krone og hjorten et kronelignende halsbånd. 521957-1958 s. 53
Ombryderfejl side 52 De tre øverste linier ombyttes med de to nederste på siden.1957-1958 s. 54
AAA AAA AAA AAA AAA Hund efter hare tillægges i den kristne symbolik betydningen Sjælen på flugt for det onde men mange symboler har som viser mistet deres oprindelige fortolkning i tidens løb. Her skal blot nævvv bv rn vov vvv FR yeeniiter HL LGErRE rrebvvrvsø bvv bb Vbvvibbvbvbb b åg e r vv nes en mundtlig overlevering som fulgte motivet på Maren Jensdatters navneklud fra 1845. Den lød ganske enkelt og naivt Trofast jager efter haren der har været i kålgoren . Det skal bemærkes at haren mod sædvane har et blad i munden. vr v rv bvr vr rr vr dd hrv vo VV vvv ror rov Fo pb Fr EPO rov vrv byvvv vrvv rvvor erv Vo OV VOD VVV 65 Pr VeED. VEV 6 OVOV VV rr vr vo or Or vvvv or ev vopyV vov rv vov ry vvv bvorvov r rv rv rv yo VV rr kryb vv VW w vrrov OS ev ver vhryo Vvrv Fo L.rrv VW vyrivv kvvrvv Vo BOPA Fee OUP V ryu vov bvpr ro vov vr vo rr rå rr vrv Vbvvivvvvbv povbv b V vyrvv vrvrryrrviv vr vb rbrbvvvvb vb khvbb bvv bb bb bvv VrVrV Vyb brvvbbhbh bb bbbbvvvrvbvvib vo vv vv. p Yrrybbvrvbvep rv vr v Vvvvvbv bbb vvv bvrvbbb r vr 147 W bbrvrib bv. vryvbvyb vr 12 ib ra ro bb Vu riv rr me vv bv ro bv rok bror bvrv briv bb bv r i rv vp - br bv b6pv rr Foro 1 rr vr m BOG Fr rør 6p rv Påfuglen og Svanen var tænkt som kongelige fugle symboler på majestætisk og ridderlig optræden. I England aflagde en ridder således i det 14. årh.sit løfte ved siden af en påfugl sat op til banket. Også på et billede af det svenske fredsmåltid i Niirnberg 1649 bæres kunstfærdigt anrettede fugle ind i optog. Det er skiftevis opsatte svaner og påfugle. Påfuglen af indisk oprindelse og himmeldronningen Juno s egen fugl er desuden et af de ældste evigheds-symboler idet man mente at dens kød ikke kunne fordærves . Senere tillagde man dog påfuglen mindre smukke egenskaber som hovmod og forfængelighed. Pelikanen som nærer sine unger med sit blod er det gamle skønne tegn på opofrelse og moderkærlighed. 551957-1958 s. 55
Duener ikke vanskelig at placere. Når den svæver opad tit forsynet med glorie er det den Hellige-ånd når den flyver med blad eller gren i næbbet da er det arkens due fredsduen. Hanen til vore dage sindbilledet på årvågenhed var helliget solens gud hos perserne og hos grækerne men den var også fra de ældste tider sammen med sol og måne et næsten uundgåeligt tilbehør til krucifiksfremstillingen. Peters fornægtelse Papegøjen refererer i østerlandsk betydning til ydre glans og herlighed se også side 59. Korslammet Agnus Dei Guds Lam. På de ældste billeder fremstilles lammet med en simpel korsstav som først ved tiden omkring 1200 ændredestil en korsfane eller en fane ophængtpå en korsstang sejrsfanen således som også Siebmacher har udformet den. Den lange fane ender i tre vajende flige. Iøvrigt findes motivet i mange forskellige variationer på navnekludene lige til en gengivelse som de småstive lam medetlille firkantet flag stikkende op af ryggen just den slags der fremstilles af sukker ved påsketid. Også dette meget kendte Kristus-motiv har været ude for forvanskning . Det er blevet betegnet som Liglammet et spøgelseslam som iflg. folketroen varslede død Korseti sig selv indtager en meget betydningsfuld stilling blandt symbolerne. Det findes overalt og fra alle tider på de for tusinder af år siden balsamerede mumier på fortidens templer paladser statuer vaser mønter og brugsgenstande. Fra syd til nord og fra østtil vest har man brugt det symbolsk og Golgatha-korset gav det øget betydning foralle kristne. Et tegn på offerdød og forløsning. IHS var oprindelig de tre første græske bogstaver af navnet Jes us senere fortolket som Jesus hominum salvator Jesus menneskenesfrelser . Bægerer kalken den hellige Nadver. Vinranken er også et Kristus-symbol. Jeg er vintræet I er grenene Joh. ev. 15 5. Rigsæblet med korset er en globe og betegner det kristne verdensherredømme . Stjernen er sindbilledet på Betlehemsstjernen. En stjerne udgår fra Jacob IV Mosebog 24 17. Vi har set hans stjerne Math. er blot et par af biblens mange udlægninger. Men også stjernen 541957-1958 s. 56
er profaneret og brugt af almuen som værn mod troldtøj. Det er især den 5-oddede stjerne pentagrammet på navnekludene som på andre tekstiler møder vi dog altid den 8-oddede oktagonen der er et symmetrisk ornament af meget stor anvendelighed. er tt vwwve wet eee VW vvuvv vvv br VvYvV Vo V vvv wvvvv vvvovv 5 FEE N TerNN eee m oe ve vet x v To x c z T TIARREe VTR TERN id et u er TAN x bd w Hjertet gennemstukket af sværd og pile er martyrdød eller smerte og lidelse for Kristus. Hjertet alene betyder kærlighed også opofrelse kun på de yngre navnekludetræffer vi det sammen med korset og ankeret Tro Haab og Kærlighed . Ankeret hører dog også til blandt den ældre kristelige symbolskat der er fundet på Katakombernes vægge. D Lyset og den brændende lampe er sindbilleder på aktiv fromhed våg og bed jvf. Herrens lignelse om de fem kloge og de fem dårlige jomfruer Math. 25 1-13. Palmen symbol på evig fred også på sejr. Livets træ sindbilledet fra paradishaven kundskabens træ på godt og ondt har overalt i billedkunsten været et yndet emne. Det 551957-1958 s. 57
frugtbare træ var helligt for assyrerne det forekommer også på de ældste indiske kunstværker og lever den dag i dag i landets ornamentik . Når det optræder med Adam og Eva og med slangen som snor sig om stammen rækkende æblet til Eva er det naturligvis ikke til at tage fejl af. Der er dog næppe grundtil at se et symboli alle små symmetriske træer eller planter som snart vokser op fra en lille trekantet tue snart grori bøtter eller vaser. De kan dog også være groet frem og holdt i live af den almenmenneskelige sans for liniespil og rytme og glæden over noget smukt. Det lille slanke træ f. eks. som snart har røde snart blå blomster nævnes af en navnekludeentusiast som Årons mandelstav . Måske skyldes dets store popularitet blot at det er så nydeligt så dekorativt og så let at anbringe på en tom plads. 4 vvv 7 rv b Le vw rr KR VU OR w vo Fo or yo or bro tær b vou or vvv bov bbvy bvi bv vb rs rv vvby vr vov vov TE VOV SE OG Ve Fo FO vo VOR OG vvv SL ER rv bobo bøb bb rvvbvbvvv bbvbvvvrivv vor vv Få HO prev vudt Fife7 rv w rvvrrer bbvvrvvvvvry HVVvvvvvv vvvvivv 1474711 4443 Kronen har ret beset samme betydning som kransen og ringen eller cirklen hvoraf den er udviklet. Det er evighedssymbolet. Kroner findes i stort tal på vore navneklude og i så mange variationer så der kunne fyldes sider med kroner. Har barnets omgivelser nu været meget bibelstærke og det har de sandsynligvis da kan det være man har foreholdt hende de smukke ord fra Joh. Åb. 2 10 Vær tro indtil døden og jeg vil give dig Livets Krone . Men det kan også tænkes at grunden til kronens store yndest som ornament og til at den er kommet ind i de ældste mønsterbøgers motivkreds skyldes den senere middelalders inderlige Maria-dyrkelse. Kronen og kransen var den unge jomfrus uskyldssymbol for den himmelske brud såvel som denjordiske. I vore folkeviser har vi talrige eksempler på at der blev passet nøje på at møen bar sin brudekrone med ære. Her blot ét eksempel af mange Så fulgte de den unge Brud i bolde Hr. Nilus s Gaard så højt bar hun sin Guldkrone alt over det udslagne Haar. 9 561957-1958 s. 58
Efter reformationen var der heller intet i vejen for at Jomfru Marias krone fra kirkerne blev lånt ud til bruden som ikke selv ejede så kostbart et smykke. Kronen gik sin gang fra helgener til fyrster og adel og tilsidst til borger- og bondestand hvor brudekronen endte som en hue besat med glasperler små spejlstumper og andet flitterstads . Sådan var den i brug endnu til midten af forrige århundrede. Tårnet eller Huset. De små bygninger med tårne og tinder som mest af alt ligner byporte eller byvåben og uden tvivl også i nogle tilfælde forestiller sådanne er sikkert i andre ment som Himmeriges port meget ofte er Sct. Peders nøgle i nærheden dertil må dogsiges at der også hørte nøgle til byens port. Huset kan også betyde Salomons tempel i det hellige Jerusalem som angivet på en engelsk navneklud hvor en lidt større pompøs bygning bærer indskriften Salomons Tempel . Endelig skal den lille bygning på en dansk læreklud være angivet som de himmelske boliger . Det kan tilføjes at Dreger gengiver vævede stoffer fra det 14. årh. med sådanne tårne og dertil bemærker at den kinesiske impuls tydeligt nok afspejler sig her. Det lille tårn på en dansk navneklud så sent som 1861 fig. 36 kunne glimrende have en kinesisk pagode som forbillede. Det er som så ofte før umuligt for os at vide om småpigernes tanker bevidst har bevæget sig i de højeste himle eller om de i dette og mange andre tilfælde ubevidst har kopieret et traditionelt mønster på navnekludene uden ophøjede følelser af nogen art .1957-1958 s. 59
Denne lille figur tillægges mange forskellige betydninger Jorden med de fire verdenshjørner de fire 293353 vinde de fire elementer eller de fire paradisfloder 13 2 også Pagtens Ark er blandt de fortolkninger denskal as SÅ repræsentere. Skibet pløjer nu og da bølgerne for fulde sejl men forekommer oftere i stærkt stiliseret form med hunde og småstive frontale mænd i sjove positioner. Fra gammel tid var skibet ligesom arken en allegorisk fremstilling af kirken og uden tvivl er det oprindelig vandret over i billedkunsten som religiøst symbol. Man har dog ikke så let ved at forestille sig disse små pudsige sejlere som højtidevvv kbv vr vvv w vvv vv b LA wv V vv V w vvy bbvib V bvovb vvv vb vv bvuv ib bb vv bv VVvv 5 bvvy vv vvVvvvv VV bVvVVb rb vbbvvvv b bbbvb bbVvvvvvvrv v VVVVV IV IALAdAA LARA bvrybbbovvvvvvv bvVvvrvvbbvv lige symboler langt snarere vil man søge deres oprindelse mellem de livsnære hollandske motiver som strøedes ud overfladen til pryd og fornøjelse. Skibet blev naturligvis budt velkommen i Danmarks mange søkøbstæder hvor næsten alle større købmænd havde skibe på søen. Når således fregatten ROTA afbildes med navn kongeflag og sine fjorten kanonporte tyder meget på en nærmere familiær tilknytning til sejleren hos den lille pige af Borch-slægten der just var i navnekludealderen i 1805. Den spindende abe. Til slut skal omtales et motiv som vel ikke kan komme ind under symbolerne men som ret hyppigt findes på danske såvel som på hollandske tyske norske og svenske navneklude. En lille mørk figur siddende på en stol i færd med at spinde på gammeldags måde. Den må tror jeg tydes som en spindende abe andre kalder den en bjørn men de lange tynde lemmer ligner dog mere en abes. Mange 581957-1958 s. 60
har studset over den og nogle mener at det er selve Mørkets Fyrste . Den sammefigur findes heller ikke så sjældent sysselsat med at støde i en morter som detkan sesher og begge aberne ser da meget fredsommelige ud. Både rokken og morteren var redskaber som hørte ind under kvindens domæne. Jeg har før fremsat den tanke at den spindende abe kunne være satirisk ment og opstået i 1600-årene. Under arbejdet her er jeg blevet opmærksom på at det ikke var ualmindeligt at afbilde djævelen i en abes skikkelse og denne antagelse synes at falde i tråd med djævleskikkelsen på flere navneklude bl. a. på fig. 13. Trods alt er jeg nu mest tilbøjelig til at mene at den lille fyrs fremkomst som navnekludemønster simpelthen skyldes at det under renæssancen var blevet mode at holde aber som legetøj . Uden tvivl har aben ofte moret sine omgivelser ved på en pudsig måde at foretage sig ting som den så mennesker sysle med og da har der ikke været langttil at forevige den på navnekludene måske dog også på kvinders bekostning hvem ved Aber var jo gerne mænds legetøj. Om papegøjer og aber skriver Troels Lund at de to omfattedes med en særlig interesse og hilstes som bud fra de ny opdagede verdensdele . Man kunne ikke blive træt af at beundre de førstes fjerpragt og taleevne og de sidstes kostelige fagter. Lad disse linier da være en ny fortolkning til de mange andre. Vi må heller ikke glemme de mange initialer der ses på danske navneklude et enkelt af vore eksemplarer har 32 sæt. De er ofte grupperet parvis og indrammes af smukke blomsterkranse skjold 51957-1958 s. 61
eller hjerteformede kartucher andre er prydet med krone. Disse navnebogstaver betegner syerskens slægt ikke blot forældre og søskende men i flere led så det er en art slægtstavle efter de bedste adelige forbilleder. Disse navne blev ingenlunde anbragt i tilfældig orden de havde sandelig deres ganske bestemte plads. Forældrenes initialer hørte til foroven midtpå navnekluden under alfabetrækkerne og er omgivet af en særlig smuk blomster- eller bladværksramme herover gerne en krone der holdes af svævende engle som trutter i basuner eller svinger en palmegren. Farforældrenes navnebogstaver ses til venstre og morforældrenestil højre navne på søskende og fjernere slægt var anbragt rundt omkring mellem de øvrige motiver og syerskens eget navn havde også gerne en beskeden plads. Det var desuden skik at afdødes navne syedes med sort eller mørkeblåt medens de levendes syedes med blegrødt lyseblåt eller anden lys farve. På mange andre landes navneklude findes familienavne også vi kender det fra Italien Tyskland og de øvrige skandinaviske lande. Derimod bærer de engelske samplers kun syerskens eget fulde navn de ældste har alfabetrækker senere indøves bogstaverne i lange tit knugende tunge vers og smårim af religiøs moralsk opdragende karakter sådan som det stemte med metodismens leveregler. Dette kirkesamfund vandt som bekendt stor udbredelse i England under 1700-årene. Fra Sophie Starlings mønsterklud henter vi følgende inskription Come gentle God without thy aid I sink in dark despair. O wrap mein thy silent shade For peace is only there . Tør man håbe at lille 9-årige Mary Ann ret har forstået alvoren i disse linier som hun prentede med sin nål i 1789 If all Mankind would live in mutual love This world would much resemble that above. Det hænder også at vi finder små rim på danske navneklude 601957-1958 s. 62
men det er ikke så ofte. I forbindelse med krucifikset flere temmelig dystre Jesu Blod som randt Giør at vi Naade fandt er mild i sin form. I 1830 syr 8-årige 1 Christiane artigt og blidt Til mine Forældre Med Flid og Kjærlighed jeg Eder lønne For hver en Glæde I har skænket mig Og med et Barnligt Hjerte her paae kjende Den blide Omhu hvormed I stedse lede mig. Til min Bedstemoder Til Dig min Tak jeg ogsaa vil frembære Til Dig som elsker mig saa inderlig Og ved at følge Dydens milde Lære Dermed jeg stedse her vil lønne Dig. Som det fremgåraf billedstoffet og allerede nævnt erlærekludene samtidig underkastet skiftende stilepokers mode. Fig. 8 er et sådant eksempel præget af sen-barokkens tyngde og lidt mørke farver. Store figurer er som regel placeret på midten og forestiller et eller andetfestligt med en kongelig person og en sandalklædt blomstersmykket nymfe omgivet af vingede amoriner med drueklaser eller blomsterguirlander o. I. i hænderne. Flere af disse navneklude har som den afbildede et tværbælte forneden med mindre og gammelkendte motiver. Rokokotidens mange smukke arbejder fra de større byer ikke mindst København besidder en sjælden ynde både med hensyn til de dekorative mønstre og de lette lyse harmoniske farver. Dameri blomstermønstrede kjoler er gerne midtpunktet hvorom det øvrige grupperes med fin ordenssans. På sin vis bringer empiretiden en nyskabelse i billedstoffet. Det naturalistiske præg er iøjefaldende initialerne indrammes af fine blomsterkranse og slyngede guirlander. Tillempet tidens mode og smag dukker andre symboler frem i form af urner og brudte søjler havetempler og -ruiner omgivet af blomstrende sirbuske cypresser 611957-1958 s. 63
og hængepile alle nyklassicismens yndlingsmotiver. Fladen er nu mindre overfyldt hvert enkelt motiv kommer mere til sin ret. De lyse pastelfarver foretrækkes og særlig blandt de tidligste findes der henrivende arbejder hvor farve dekoration og omhyggelig udførelse har frembragt ypperlige resultater. Men undersøgelserne viser dog også at der rundt om i provinsbyer og nu også på landet blandes gamle traditionelle motiver mellem de nyere. Det nyeskal frem men det gamle har endnu ikke udspillet sin rolle. Under sen-empiren tiden mellem 1820 og 1840 breder bogstavrækkernesig gradvis til en begyndelse dækker de den øverste halvdel medens der på den nederste findes spredte tidsprægede småmotiver. I denne gruppe finder vi også mange som bærer syerskens fulde navn ofte med angivelse af alder og i hvilken skole arbejdet er fremstillet. Senere breder alfabetrækker og tal sig over hele fladen. Til gengæld udfoldes der nu megen fantasi på at variere bogstavernes form og teknik. Der er store og små bogstaver latinske og gotiske og hver række harsin særlige art sting at fremvise. Nogle meget fine bogstaver er sammensat af lutter små forskelligt farvede blomsterhoveder eller syet med perler. Efter 1840 møder vi atter billedfremstillinger men nu er det genrebilleder og de hentes fra farvetrykte tyske forbilleder. Udførelsen er i høj grad naturalistisk i mindre god betydning der er nu ikke mere tale om det friske fornøjelige og afvekslende liv som de gode gamle navneklude er så fyldt med. Teknik og stof simplificeres og sansen for de få farvers fine sammenspil fastholdes heller ikke mere. Tidens modeblade begynder at bringe broderimønstre . Navn på linnedudstyr syes på andre måder så navnekluden meddens særlige prøvesyninger ikke mere har den samme interesse. Dog må det indrømmes at ikke så få af arbejderne fra omkring 1850 virker helt nydelige på grund af den omhu hvormed de er udført og som øvelsesmateriale kan det jo nok siges at de er mere i pagt med tidens brugsgenstande thi de samme motiver vandrer lige over på sofapuder kakkelovnsskærme stolebetræk og småtæpper der nu er højeste mode. Og barnets eget kunstværk får en hædersplads i glas og ramme på væggen. Den gamle By ejer mange af disse navneklude fra tiden 1843-1858 for størsteparten syet i borgerskolerne her i Århus under vejledning 621957-1958 s. 64
af de førnævnte håndgernings-lærerinder. Som kuriosum kan nævnes at lærerindernes initialer også findes på navnekludene. Endnu en del fra årene 1860-1880 er i museets varetægt. De er alle syet på landet og det grove stramaj sammen med uldgarnets grelle kemiske farver gørsig stærkt gældende. Det er ikke muligtat sige noget smukt om dem. Motiv fra sjællandsk knædug ca. 1820. Navn på lagen fra Århusegnen.1957-1958 s. 65
BILLEDTEKST Hvor intet andet er anført anses navnekluden for at være dansk og tilhører Den gamle By . Det første tal angiver højden det sidste bredden. Fig. 1. Engelsk navneklud dateret 1696. 94X 20 cm. Hvidt hørlærred broderet med kulørt silke og hvid hørtråd. Korssting tællesyning og kniplingssyning. Foroven tre brede borter stiliserede blomster med kantede sammenslyngede stængler derunder to alfabetrækker. Reliefmønstrene midtpå er trådret fladsyning punto reale i hvidt forneden fire tværborter i kniplingssyning reticella et alfabet og syerskens navn Elizabeth Mackett 1696 også i hvidt. Reproduceret efter Catalogue of Samplers plate II. Victoria and Albert Museum London. Fig. 2. Tysk navneklud dateret 1730. 107 X 26 cm. Hvidt håndvævet hørlærred broderet med kulørt silke. Italienske korssting holbein- hul- og perlesting. På den øverste del er 1700-tals mønstre af alle slags strøet ud over fladen forneden alfabet og rækkeborter. Den synes at være påbegyndt fra begge ender. Deponeret i D. g. B. af Selskabet til Håndarbejdets Fremme. 641957-1958 s. 66
1957-1958 s. 67
Fig. 3. 1630. Hvidt håndvævet hørlærred broderet med håndspundet indigofarvet hørtråd. Italienske korssting og holbeinsyning. Det kan bemærkes at borterne arrangeret som horisontale båndrækker hjørneblomst og rosetter er af samme art flere har nøjagtig samme mønster som den i indledningen omtalte tyske navneklud fra 1618. Også på de tidligste Fig. 3. Dateret 1630 70 X32 em . engelske ses disse rækkeborter. Mønstrene er dels geometriske dels blomster der trods stilisering er let kendelige nelliker roser liljer granatæbler jordbær og agern er de mest almindelige. Valknuden den uopløselige knude tegnet eller syet i ét hører også hjemme på 1600-tals arbejderne. Alfabetet med de omstændeligt udpyntede krusedulle-bogstaver som også ses på fig. 14 og 17 er typiske for hollandske navneklude Letterdock er . Beklageligvis er den nederste del bortklippet og mønstrene her ufuldstændige . Se også tekst side 40. 661957-1958 s. 68
Fig. 4. Dateret 1691. 29x22 cm . 671957-1958 s. 69
Fig. 4. 1691. Den farvelagte . Uldkannevas broderet med kulørt silke og metaltråd. Klostersyning og korssting. Det er interessant at finde et så tidligt og sikkert udformet eksemplar af den typiske navneklud fra 1700- og 1800-tallet. Dens alfabetrækker små og større motiver synes allerede her at være placeret efter en forlængst vedtaget plan. Teknisk rangerer den som bemærket i indledningen meget højt. Den er syet så perfekt og sirligt at det f. eks. ikke er muligt at få øje på en eneste endeheftning og kun årstallet røber om man ser på retten eller på vrangen. Foroven til venstre ses Chr. V s monogram hvilket dog kun betyder at navnekluden er syet i denne konges regeringstid en bekræftelse af årstallets rigtighed . Som man vil bemærke er der færre religiøse motiver end på mange af de yngre Agnus Dei og gennemborede hjerter kan nævnes men om lågkanderne er ment som symbol på den hellige kalk eller blot er en gengivelse af de hjemlige drikkekrus er umuligt at vide. Når livstræet derimod er formet som et kors med blade og frugter må det sikkert skyldes den gamle legende om Kristi kors der skulle være lavet af tømmer hvis træ var spiret af frø fra livets træ i paradishaven. Blandt de mange andre plantemotiver ses også de to slanke nåletræer det ene med lyseblå det andet med røde grene desuden er der stjerner og kroner. Skjoldrammernes initialer mangler kun i den midterste klostersyede rude ses et H B sammen med årstallet. Vuggen en lille forskræmt hare lygte og lys samt to smukke tårnbygninger savnes ej heller. Navnekluden stammer fra den danske slægt Borch men kan ikke nærmere identificeres. Fig. 5. 1714. Uldkannevas broderet med kulørt silke og metaltråd. Klostersyning kors- og engelsk sting. Skønt uden direkte gentagelser er der dog en vis lighed med 1691-lærekluden . Blå renæssancevaser med sølvornamenter har afløst den barokprægede krukkeblomst og enkelte nye motiver er dukket op det hollandske bondepar f. eks. Kristus-monogrammet møder vi også for første gang. Under den lille portbygning ses nøglen. Det kan bemærkes at disse to ældste arbejder har bogstavrækker og tal placeret forneden på de senere vil man sædvanligvis finde dem foroven. De spredte motiver på den nedre del tyder på at arbejdet ikke er blevet fuldført. Mens den lidt dunkle røde farve dominerer på fig. 4 er blåt og grønt hovedfarver her og sammen med en blid rosa af meget smuk virkning. Fig. 6. 1730. Fintrådet uldkannevas broderet med kulørt silke. Klostersyning kors- og engelske sting. Denne navneklud indleder en gruppe med motiver i fri tegning og hovedparten er udført i de fine engelske sting. Trods det lidt tørre skematiske indhold og den strenge symmetri virker den fornem og tiltalende ikke mindst på grund af farvernes dæmpede skønhed og hele arbejdets sirlige udførelse. Blomsteromslyngede vingede putti holder kransen som indeni har et spejlmonogram 681957-1958 s. 70
den tids moderne form på navnetræk. Barokkjolen som damen bærer er sølvbræmmet de springende dyr naturligt brune hjorten mørkest. De runde frugter under tulipanblomsterne er granatæbler de findes også sammen med otteoddede stjerner i den smukke rudede bort ovenover. Granatæblet med sine udvældende kærner er symbol på overflod og frugtbarhed og har i udstrakt grad været anvendt i gammel tekstilkunst ja frugten har for øvrigt som udFig . 5. Dateret 1714. 28x 31 cm. . smykningsmotiv gammel-testamentlig hævd. Når ypperstepræsten Aaron gjorde tjeneste i tabernaklets helligdom var han iført en kjortel hvis sømme var prydet med Granat Æble af blaat uldent og Purpur og Skarlagen gjort med konstig Gerning 2. Moseb. 28 23-34 . Fig. 7. 1730. Uldkannevas broderet med kulørt silke og metaltråd. Klostersting. kors- perle- og engelske sting. Foroven ses en hel samling vilddyr et ubestemmeligt dragedyr med små vinger en lille sort fyr den byzantinske haledusk tyder på at det skal være en 691957-1958 s. 71
Fig. 6. Dateret 1730 37X32 cm . løve desuden et meget sørgmodigt udseende kattedyr sikkert den plettede jagtleopard geparden som man i de sydlige lande brugte at tæmme og afrette til jagtbrug. Lidt længere nede ses en kamel. Midtpå en kransebindende gudinde som en putto rækker blomster fra en kurv. I andre tilfælde er det vinranker og Amor har kastet sine attributer buen og pilekoggeret på jorden og går nymfen til hånde med at presse druer. Den dansende kavaler i spansk renæssancedragt bærer kappe i Siebmacher s modelbog men den øvrige dragt og hans positur er den samme. Helt ude i kanten til venstre et bygningsfragment. 701957-1958 s. 72
Denliggende hjort hanen og hønen er direkte efter Fiirstin s bog. Bemærk også Pjerrot og Harlekin en påfugl på en gren og en anden spankulerende på jorden . Paradistræet mangler men englen med sværdet ses over en springende Fig. 7. Dateret 1730. Ca. 46x33 cm . Tilhører Kunstindustrimuseet Kbh. hjort til højre. Navneindramninger kranse kroner og små symmetriske træer findes strøet rundt omkring. Fig. 8. 1734. Linnedstof broderet med kulørt silke og sølvtråd. Klostersyning hul- perle- kors- og engelske sting. Dette store arbejde præges især af det centrale allegoriske figurmaleri . 711957-1958 s. 73
8. Dateret 1734. Ca. 48x33 cm . Privateje. Fig F21957-1958 s. 74
Vingede putti holder en kongekrone over Chr. VI s spejlmonogram der omsluttes af en palmeblads-kartouche. Her under en scene hvor en sandalbærende gudinde eller muse den samme som på fig. 7 overrækker en krone til kongen som er klædt i tidens dragt og bærer allongeparyk. Andre putti synes i færd med at bygge et palisadehegn den ene bærer et bundt tilspidsede stave helt ude i kanten til venstre den tårnprydede bygningsdel Hørsholm slot Dette karakteristiske tårn går igen på mange samtidige navneklude det samme kan siges om geparden med det resignerede fredsommelige udtryk hvis lænke pudsigt nok er fastgjort til et lille prydtræ plantet i en bøtte. Næsten skjult i et virvar af blomster ses et gammelt bibelsk motiv Jacobs kamp med englen og i det nederste felt findes lutter kendte motiver koen og malkepigen den liggende hjort et ganske lille syndefaldsmotiv påfuglen i al sin kongelige værdighed og pragt hanen og hønen samt i hjørnerne de to smukke mønstre en palmet og en roset på udsyet kvadratisk bund den sidste måske en variant af de fire vinde desuden kronet dobbelthjerte strøede kroner symmetriske blomster frugter o. m. m. Fig. 9. 1735. Fintrådet linnedstof broderet med kulørt silke. Stjernebort i klostersyning engelske sting i hovedparten af figurmotiverne bogstaver tal kroner og enkelte andre ting er syet med korssting. Temmelig sikkert et københavnsk arbejde. På Kunstindustrimuseet findes en næsten dublet dat. 1733. Begge har damen i det blå stribede skørt og rosa sløjfebesat overkjole englene med Jesu-monogrammet over forældrekansen med de to tunge drueklaser der minder om en vinhandlers skilt. Også den ejendommelige plettede hylende hund den store papegøje påfuglen ja kort sagt de allerfleste motiver er ens men den sydlandsk udseende kvinde som spinder på håndten og har spindematerialet fastbundet til en kæp der er stukket ned ved bæltet mangler ganske på 1733-kluden til gengæld har den Christian den Sjettes og kronprins Frederiks monogrammer. Man tør nok gætte på at her har en af syerskens nære pårørende været knyttet til hoffet. Fig. 10. 1740. Linnedstof broderet med kulørt silke navnebogstaverne med metaltråd. Klostersyning kors- perle- og engelske sting i dragterne desuden shattérsyning og kædesting. Streng religiøsitet præger indholdet her. Jesus bærende sit kors på vej til Golgatha hjulpet af Simon af Cyrene. Den siddende figur med glorien må vist tydes som Johannes den Døber i fængslet man ser ham lænket til en støtte og iført kamelhårskjortlen. Det sorgtunge præg mildnes dog af en lille kvinde med spande i åg papegøjen og andemor med ællingerne. Fig. 11. 1741. Uldkannevas broderet med kulørt silke og guldtråd. Hovedparten er syet med korssting men engelske sting klosterog schattérsyning findes også. HE Hele det nederste parti på denne rigt besatte navneklud forestiller 731957-1958 s. 75
Fig. 9. Dateret 1735. 38 5 x 35 cm . Privateje. 741957-1958 s. 76
Fig. 11. Dateret 1741 31Xx33 cm .1957-1958 s. 77
Edens Have med træer dyr og fugle og er betegnet Paradis . Adam og Eva realistisk fremstillet i schattérsyningens tætte sting. Krucifikset fortsætter fra kundskabstræets top og omkring det ses rigsæblet Jesu-monogrammet korslammet og hjertet gennemstukket af sværd. De to bordtæpper foroven synes nu at have afløst palmetten og rosetten. Bemærk også bordopstillingen til venstre alter med monstrans tavle lys og lysesaks til højre pibekande kridtpibe fyrfad bæger og kam. Fig. 12. Dateret 1742. 31x 30 cm . Privateje. Fig. 12. 1742. Uldkannevas broderet med kulørt silke og sølvtråd. Klostersyning korssting og engelske sting. Da jeg første gang i 1952 blev præsenteret for dette usædvanlige billedindhold var det mig ikke muligt at forbinde noget bestemt med disse store figurmotiver men naturligvis har de siden spøgt i baggrunden. Nu tror jeg helt sikkert at vi igen må vende os til Jacobs historie i 1. Mosebog. Kort fortalt lyder den da Jacob havde tjent 14 år for Lea og Rachel og endnu 6 år for det kvæg som efter aftale med Laban skulle tilfalde ham nemlig alle de spættede får og geder besluttede han at ville vende tilbage til sin faders land og søge forsoning med sin broder Esau. Scenen her forestiller utvivlsomt mødet mellem brødrene. Til venstre kommer Jacob vandrende med en af sine mange 761957-1958 s. 78
Fig. 13. Dateret 1746. 37x 36 cm . kameler ved træet et spættet får og nedenunder en ged som også er broget end ikke den magiske kæp med de indskårne barkløse hvide skråstriber mangler . Esau ses til højre med den spidse jødehat. Og Esau løb mod ham og tog ham i favn og faldt om hans hals og kyssede ham og de græd 1. Mosebog 33 4 . Den basunblæsende skikkelse yderst til højre er tegn på glæde og fred. Over og under billedrækken ses lutter kendinge stjerneborten palmetten og rosetten de kranseindrammede navnebogstaver dobbelthjerte omkringstrøede frugter og små plantemotiver. Fig. 13. 1746. Linnedstof broderet med kulørt silke enkelte af navnene med metaltråd. Kors- og engelske sting. En to-i-ét læreklud der begynder og ender med navnekludemotiver men midtpå har stoppede mønstre. Foroven ses slægtsinitialer i forskellige smukke rammer basunblæsende engle holder en krone over forældrekransen. Under de 71957-1958 s. 79
seks stopninger har vi atter palmetten og rosetten det muntre lille pjerrotmotiv endvidere påfuglen hanen og hønen samt et par mere sjældne motiver fra venstre Kristus som fristes af djævelen i en abelignende skikkelse og Jidt til højre en lille svævende engel pigen som malker en ko og til slut en østerFig . 14. Dateret 1752. 28x 32 5 cm . landsk standsperson til hest med turbanklædt parasolbærende tjener. En mærkelig detaille knytter sig til motivet med pigen og koen idet mælken altid flyder i en strøm hen ad jorden. Kan det måske betyde at mælken den ridende fyrste m. m. var disse herligheder som fristeren lovede den fastende udhungrede Jesus hvis han ville tilbede ham Fig 14. 1752. Uldkannevas broderet med kulørt silke. Klostersyning dronninge - kors- og engelske sting. Hører til en samling slægts-læreklude der alle er forsynet med udmærkede personalhistoriske oplysninger. Under linien med de små opvoksende træer læses Sydt af Witta Sommerfeldt hun var datter af provst Melchior Olsen S. 78 jr Se al due sis sleskge snit1957-1958 s. 80
og Mette Pouline Langballe Helgenæs. Hovedmotivet er gruppen med de to springende hjorte og træet. Dyrene er brune med beigefarvede pletter og de er stiliseret på en vidunderlig dekorativ måde. Det er samlingens eleganteste hjortepar som i forbindelse med livstræet i rosa og grønt danner en meget smuk gruppe. Af symboler ses kun rigsæblet med kors men stjernerne og hjortegruppen kan måske også rubriceres herunder. Witta Sommerfeldt var født 1740 hendes efterladte lille syarbejde formår i dag mere end 200 år senere at fremkalde vor respektfulde kompliment. Fig. 15 og 16. 1757 og 1759. Linnedstof broderet med kulørt silke. Klostersyning kors- perle- og engelske sting. To små kunstgudinder må her ligesom Helen og Hermia have siddet på samme pude og med deres nåle skabt den samme blomst . På Kunstindustrimuseet i København findes endnu to syprøver af samme type og indhold kun varieret med enkelte små figurer. Den ene af format som fig 15 den anden er kvadratisk. Bundfarven i rokokodamens blomstermønstrede kjole er henholdsvis blå gul eller rosa på Den gamle By s eksemplar er den stribet i samme tre farver. De to små navneklude bærer samme familiebogstaver og her må man dog med sikkerhed kunne sige at den S-tårnede bygning er Kalundborgs byvåben den gamle Frue kirke og deraf kunne slutte at navnekludene er syet i denne by. Dateringen ligger mellem 1757 og 1760. På de tre findes uglen på de to den spindende abe. Papegøjen med kirsebærgrenen i næbbet må være den samme som den engelske digter Cowper har haft for øje da han skrev sine linier There might ye see the peony spread wide The full blown rose the shepherd and his lass Lapdog and lambkin with black staring eyes And parrots with twin cherries in their beak . Fig. 17. 1762. Uldkannevas broderet med kulørt silke og metal. Klostersyning korsog engelsk sting endvidere schattérsyning i den smukt tegnede bort blomsterkransen og paradistræets blade og frugter. Særdeles malerisk er bypartiet med huse i forskellig niveauhøjde og med den fornøjelige lille hjulbenede mand i porten drengen og hunden kan vi vist gå ud fra at det ikke er himmelske boliger eller Jerusalem men en ganske almindelig jordisk stad. Barokstilen præger krucifikset hvis korsfod hviler på en hovedskal over krydslagte knogler Pandebjerget . I nederste felt ses syndefaldet med Adam og Eva lige buttede og derfor også med A og E som kendingsmærker. Til venstre en hind bag et palmetræ og til højre hjorten på en mærkelig måde sammenkomponeret med Kristus-symbolet vinranken. Navnekludens langstrakte form er muligvis et fynsk træk både nr. 6 og denne er indkommet til museet fra Fyn. Fig. 18. 1763. Uldkannevas broderet med silke og uld i fine klare farver samt sølvtråd. Klostersyning korssting og de ganske små motiver i engelske sting. Indeholder en fortryllende blanding af de kendte småmotiver. Hjorten og løven smukt stiliseret måske med vævemotiv som forbillede. Pelikanen som 791957-1958 s. 81
Fig. 15. Dateret 1757. 32x16 cm . Tilh. Kunstindustrimuseet Kbh. Fig. 16. Dateret 1759. 29x32 cm . 801957-1958 s. 82
Å 3 Fig. 17. Dateret 1762. 42x 43 cm . F h1957-1958 s. 83
nærer sine unger med sit blod det gamle moderkærlighedssymbol ses altid i samme stilling som fuglen med den bøjede hals dog er her ingen rede men en blomst. Inden for den symbolske kreds finder vi også Jesu monogram Agnus Dei paradistræet med Adam og Eva timeglasset og vuggen m.fl. Hanen gåsen og papegøjen er kendelige andre fugle ubestemmelige. Stubmøllen båden med mand og kone og det hollandske bondepar foroven den himmelske port og den jordiske det er der alt sammen. Fig. 18. Dateret 1763. 31x 32 cm . Fig. 19. 1765. Uldkannevas broderet med kulørt silke. Kors- og engelske sting. Under de to bogstav- og talrækker ses en samling kroner sammen med syerskens navn og årstallet SMM 1765. Signe Marie Munck var datter af sognepræst Søren Anker M. og Anna Bertelsdatter Fædder d. 1756 . Stedmoderens navn Birgitte Ottonia Wiirnfeldt er det tredie i kransen hun var tyskfødt og dette er nok årsagen til at den tyske dobbeltørn er kommet med den ses uhyre sjældent på danske navneklude men naturligvis ofte på de tyske. Kristussymbolerne 821957-1958 s. 84
er samlet foroven til venstre. Haren egernet med den dekorative hale løven hunden og de vingede skabninger er velkendte. Peters hane ses midt i paradistræets top på den korsformede stamme. De ti små kors mellem træets blade er hvis man skal følge en engelsk fortolkning de ti trofaste apostle. Udeladt er Peter som fornægtede Jesus og Judas som forrådte ham. Fem prikker eller kors symboliserer de fem hellige vunder. Pendanten til det smukke palmemotiv forestiller sandsynligvis Jesu dåb. Bemærkelsesværdigt er også det lille menneskepar ved vuggen og båden med vindspilet sejl og to små mænd som bærer rokokohatte. David uden harpen ses under dobbeltørnen. Fig. 19. Dateret 1765. 32X30 cm . Fig. 20. 1771. Linnedstof broderet med silke i fine pastelfarver. Klostersyet smal rammebort med halvstjerner alt det øvrige syet med engelske sting. Foroven et moralsk formanende vers I din ungdom beflitte du dig i arbejd og retfærd idelig naar du bliffoer gammel det gielder dig smuct at ungdoms plante er alderdomsfruct.1957-1958 s. 85
Hele verset er syet med de ret vanskeligt læselige små bogstaver der sikkert ikke har været mindre vanskelige at sy. Et hyrdepar er pendant til pjerrotmotivet under det sidste en lille kvinde ved vuggen. Forneden det velkendte tårnparti hjorten forfulgt af halsende hunde og Jesus i Gethsemane Have. Bemærk også det flammesyede mønster. Fig. 20. Dateret 1771. 29x34 cm . Tilhører Kunstindustrimuseet Kbh. Fig. 21. 1778. Uldkannevas broderet med kulørt silke. Kors- hul- og engelske sting. Denne navnekluds indhold består væsentlig af slægtsnavne i smukke indramninger der findes 30 sæt alle forsynet med krone. Skipperen har kastet anker livets træ har korsformet stamme og småfugle i toppen til siderne to grundmønstre et nydeligt palmetmønster og et flammet mønster det sidste i florentinsk syning. Fig. 22. 1787. Uldkannevas broderet med kulørt silke og sølvtråd samt en krone i kantiller og pailletter. Klostersyning kors- og engelske sting. Stjernebort og navnekranse efter det sædvanlige skema. Forneden til venstre 841957-1958 s. 86
ses et af de mere sjældne bibelske motiver Jesus og den samaritanske kvinde ved brønden derefter den korsfæstede Kristus med Johannes og Maria samt tre svævende engle foroven til højre paradishaven med syndefaldet og cheruben med flammesværdet omkring træets krone seks svævende duer med grene i næbbet. Verdenskuglen og kristusmonogrammet findes også. Fig. 21. Dateret 1778. 31x 3202cm . Fig. 23. Ca. 1790. Linnedstof broderet med kulørt silke metaltråd og i et enkelt motiv pailletter. Alfabeter i perle- hul- og korssting alle motiverne i engelske sting og indrammetaf to løst heftede metaltråde. Denne farvetrykte reproduktion viser et meget særpræget arbejde som det fremgår indeholder det mange og lidt usædvanlige bibelske billeder der set fra oven forestiller Adam giver dyrene navne Evas skabelse Adam og Eva før syndefaldet selve syndefaldet og uddrivelsen af Edens Have bebudelsen Jesu 851957-1958 s. 87
fødsel flugten til Ægypten korsfæstelsen med Maria og Johannes Kristi himmelfart med den åbne grav og to af kvinderne Johannes fødsel stormen på Genesareth sø og i midten forneden Jesus åbenbarer sig for disciplene. Alle disse motiver har en bibelhenvisning. Til venstre ses endvidere korslammet med sejrsfanen nøjagtig som Siebmacher tegnede det i 1604 og den gode hyrde til højre ses en forknyt stor dreng mellem fru Justitia og en mand endFig . 22. Dateret 1787. 30 5 x30 cm . Tilhører Kunstindustrimuseet Kbh. videre en kvinde med riskost og et lys yderst et højt hus. Motivet må sandsynligvis tydes som den fortabte søns hjemkomst. Det der placerer arbejdet her mellem navnekludene er dels alfabeterne dels skjoldet som holdt af to putti stående på overflødighedshorn indeholder en del initialer med slægtnavnet B D. Under skjoldet to indskrifter syet med rosa på lys beige og lys blå bund på grund af de afblegede farver er de meget vanskelige at tyde. Der findes imidlertid en dublet på Kunstindustrimuseet og på denne har Stubbe Teglbjerg med beundringsværdig tålmodighed tydet de fire nederste verslinier som 861957-1958 s. 88
Fig. 23. Ca. 1790 udåteret 37X 45 cm .1957-1958 s. 89
Fortryd ej paa om du i Aar ej nyder dit Hjertes Ønske det næste Aar kan skee. Læg du kun daglig Vind paa Herrens Frygt og Dyder saa skal du dog engang den ønskte Lykke see. Det kunne se ud som om indskriften på Den gamle By s eksemplar er nøjagtig den samme og tilsyneladende er verset stærkt i familie med de gængse nytårsrim fra samme tid. Desværre savner begge arbejder sikre oplysninger men uden tvivl har de samme oprindelse. Fig. 24. Dateret 1791. 29 5 x 34 cm . Tilhører Randers Museum. Fig. 24. 1791. Linnedstof broderet med kulørt silke. Perle- rokoko- kors- og engelske sting. Foroven i midten et Jesus-monogram og svævende engle med krone. Til venstre det i rokokosting sædvanlige rudemotiv og et par navnekartoucher til højre krucifikset på Golgatha-højen den formørkede sol kobberslangen den galende hane og marterredskaberne samlet om stigen skikkelsen ved korset er antagelig den sørgende Maria. Over grundmønstrene i siderne Jesu fødsel med Helligåndsduen Maria og den knælende Josef derefter paradistræet og korslammet . Bogstaver og tal er ligesom initialerne samlet i smukke bladrammer. Fig. 25. 1800. Linnedstof broderet med kulørt silke. Klostersyning kors- og engelske sting. Flere forskellige læreklude syet i Randers omkring 1800 præges som denne og den foregående af en usædvanlig dygtig og kultiveret håndarbejdslærerinde. 881957-1958 s. 90
På dem alle finder vi sammeelegante tegning samme finhed i detaille og farvebehandling . Alle figurmotiver er komponeret med livfuld ynde Adam og Eva i deres slanke langlemmede nøgenhed næsten Cranach ske. Hørende til krucifiksfremstillingen samler sig hanen Helligånds-duen og Agnus Dei samt sol og DA be fS Fig. 25. Dateret 1800. Ca. 32x 34 cm . Tilhører Randers Museum. måne der sammen med sommerfugle-sjælen ses til højre foroven. Josva og Caleb er klædt i fine rokokodragter retfærdighedens gudinde som vanligt i tunika og kappe. Den meget fornemme krone over slægten Wellings initialer holdes af engle med grene i hænderne. Helt forneden finder vi den pikkende høne springende hare due den onde i skikkelse af et katterovdyr et bæstie og en ængstelig stivnet hjort. Pudsigt nok er der nogen perspektivisk usikkerhed i de to prydplanter i bøtterne. Fig. 26. 1800. Uldkannevas broderet med kulørt silke alle initialer med sølvtråd . Kors- perle- rokoko- og engelske sting samt i enkelte blomster schattérsyning . 891957-1958 s. 91
grebne Fig. 26. Dateret 1800. 14x32 5 cm . På denne lille lap er pladsen udnyttet til sidste flig. Hovedmotivet er krucifikset med Maria og Johannes og paradistræet med Adam og Eva. Ret usædvanligt ses I-et i Jesu-monogram udformet som et taukors mellem monogrammet og et alter findes rigsvåbnet korslammet og timeglasset og derunder i indskrift HAN SOM ET LAM TOLMODIG TAUW OG VILLIG SIG I DØDEN GAUW . Fig. 27. Dateret 1801. 31x 36 cm . 90 msGåDN se SDNTLSEGESEh LHIE1957-1958 s. 92
Fig. 27. 1801. Linnedstof broderet med kulørt silke og metaltråd. Kors- perle- hul- og engelske sting. En god og gammeldags type hvor især blomstermotiverne dominerer. Der ses kun få religiøse symboler dog savnes ikke Kristus-monogrammet og verdenskuglen som hører til de meget hyppige symboler og til dem der sidst forsvinder . Skibet med sine splitflag og Chr. VII s kronede initialer må have hørt til den kongelige flåde. Bemærk den herlige uhøjtidelige måde jægeren holder bøssen på. Hjorten synes allerede ramt. Fig. 28. Dateret 1807. Ca. 24x 32 cm . Tilhører Kunstindustrimuseet. Fig. 28. 1807. Uld broderet med kulørt silke. Korsog perlesting enkelte navne med engelske sting. De bibelske billeder er usædvanlig rigt repræsenteret. Syndefaldet og spejderne fra det gamle testamente og lidelseshistorien fra det nye. Set fra venstre Kristi opstandelse høvedsmanden og de tre kvinder Maria Maria Magdalene og Salome ved graven derefter Edens Have og krucifikset hvor en engel holder en kalk under Jesu vunder Johannes og Maria ved korsets fod sammen med vagten lidt til højre Jesu sømløse kjortel terningerne hammer tang og nagler endvidere korslammet og tre årvågenhedssymboler lygte lys og hanen over korsarmen også sol og måne. Fig. 29. 1812. Uldkannevas broderet med kulørt silke. Klostersyning dronninge - rokoko- og engelske sting. Abedjævelen frister hinden med en bladgren traditionsmæssigt findes hanen ved krucifikset den springende hjort og løven er der også glemt ej heller Kristus-symbolerne monogrammet og verdenskuglen. a1957-1958 s. 93
Fig. 29. Dateret 1812. 20x 33 cm . Fig. 30. 1810-15 udateret . Hvidt hørlærred broderet med blåt rødt og lidt hvidt bomuldsgarn. En smuk og individuel læreklud skal også medtages her. Med et korsfæstelsesmotiv og forskellige blomstermønstre er der taget skyldigt hensyn til navnekludetraditionen men hovedvægten er lagt på slægtsnavne i fine kartoucher. Bogstaver og tal har jo fra den allerførste tid hørt hjemme på barnets syprøve de var praktiske at have for øje thi både i by og på land var det almindeligt at mærke alt linnedudstyr med ejerens navn og numre. Stabler fra 1-24 var ikke usædvanligt i gamle dage. Det er velkendt at jydske almuekvinders ydelser i sykunsten var langt mere beskedne end øboernes. De barskere levevilkår har gjort at de i højere grad måtte lægge vægt på nyttearbejder som spinding og vævning men smukke og dekorative navneindramninger som prøvens blev dog også syet på sengelinned her i landsdelen. Se vignetten side 63 . Navnekluden skal være syet i nærheden af Gyllingnæs af giverens mormor. Fig. 31. 1813. Linnedstof broderet med kulørt silke. Hul- perle- kors- og engelske sting. De pompeianske griffe tripoder og mæanderborterne viser at vi er nået ind i nyklassicismen og denne navneklud er da også et barn af sin tid. Selve fladen er ikke længere overfyldt med motiver disse virker rolige og enkle og følger tidens fordring til streng symmetri. Og morsomt nok midt i al denne antikke strenghed møder vi også her de klassiske formers følgesvend naturefterlignelsen i den galoperende hest og vor gamle bekendt Siebmachers hvilende hjort. Farverne er meget fine og delikate. Navnekluden hører til et sæt der foruden denne består af en stoppeklud og en hvid læreklud med å jour grunde alle 921957-1958 s. 94
Fig. 30. 1810 15. 27x27 cm . tre i den sirligste udførelse som skyldes Mette Marie Weile f. 1800 i København . Forældrenes navne står sammen med årstallet og på postamenterne ses farforældrenes til venstre og morforældrenes til højre som skikken bød. Fig. 32. 1816. Uldkannevas broderet med kulørt silke. Kors- perle- hul- og engelske sting. Denne sirlige navneklud bærer indskriften Faaborg den 8. Oktb. 1816. Under den smukke blomsterguirlande ses slægtsnavne i forskelligt rammeværk. Forneden syndefaldet hjort og hind Kristi opstandelse korslammet og krucifikset med Maria og Maria Magdalena som er iført slanke kortlivede empirekjoler den ene smalstribet den anden småmønstret helt i modens stil. Fig. 33. 1832. Uldkannevas broderet med kulørt silke. Hul- perle- kors- og engelske sting. 931957-1958 s. 95
94 Fig. 32. Dateret 1816. 27x30 cm .1957-1958 s. 96
Fig. 33. Dateret 4832. 28 5 80 5 cm . Ganske naturligt er en stor del af Den gamle By s navneklude syet i Århusskoler men sjældent er de så ensartede at man kan tale om kopier det er dog næsten tilfældet med den afbildede og tre andre hvoraf to er syet i 1832 en 1836 og den yngste i 1845. De har alle den naturalistiske bort med roser og forglemmigej humle- eller vinranken og alfabet-tal-rækken langs begge sider endvidere ses også krucifikset alterbordet pyramidestenhøjen med fugl og egern syndefaldet med en meget ualmindelig kædestingssyet slange i to farver. Den afbildede er syet af den 12-årige Henriette Jørgine Hansen. Fig. 34. 1834. Perlekannevas broderet med kulørt silke. Kors- hul- og engelske sting. 11-årige Frederikke Wilhelmine Albrecht har færdigsyet sin nydelige navneklud den 28. juli 1834 i København. Forhåbentlig har der vanket megen og fortjent ros. Det romantiske landskab med bjergbækken er sydlandsk hesten og fuglen i naturen og søjlen med urnen er stadig yndede symønstre og retfærdigheden har foruden sin sædvanlige attribut vægten også et stort overflødighedshorn . En smuk naturalistisk rosenbort indrammer hele arbejdet. Fig. 35. 1850. Fintrådet kannevas broderet med kulørt silke. Kors- og engelske sting. Inden vi slutter gennemgangen af den store gruppe navneklude må vi vise den helt typiske Århus-navneklud fra midten af forrige århundrede. Wilhelmine Meier begyndte på den som 12-årig i borgerskolen på Vestergade. 951957-1958 s. 97
Fig. 35. Dateret 1850. 29x40 cm . 961957-1958 s. 98
Hun var selv højt op i alderen aldeles fortryllet af de fine genrebilleder i tysk Biedermeyerstil især stod hundekøretøjet og bødkerdrengen faderen var bødker hendes hjerte nær. Overlærer Egelund s og madam Egelund s navnebogstaver findes sammen med familienavnene. Fig. 36. Dateret 1861. 60x56 cm . Fig. 36. 1861. Stramaj kulørt uldgarnsbroderi i korssting. På gengivelsen her vil man bemærke at der kun er tre motiver fra nyere tid mindeurnen foroven Sct. Bernhardshunden og mindekorset med duen ellers er det 1700-årenes velkendte mønsterkreds. De symmetriske figurer træder tilmed smukt og tydeligt frem på det grove stof bemærk f. eks. hvor fint det lille tårnmotiv foroven til højre står. Farvemæssigt er den om end ikke god så dog heller ikke værst. Denersyet af Johanne Rasmussen f. i Storring 1884 og med dette arbejde et af de yngste som har bibeholdt de typiske gamle figurmotiver afslutter vi hermedet traditionsrigt kapitel af de små symønstres historie. 971957-1958 s. 99
Fig. 37. Dateret 1756. 30x33 5 cm . Stoppekludene er også strålende eksempler på småpigers færdigheder med nål og tråd. Med sådan en fin samling prøver i hånden og lærerindens vagtsomme pegepind in mente har det sikkert været ejerinden en smalsag at stoppe en dug en dyne et ternetforklæde eller et hvilket som helst vævet mønster hun kom ud for når hun senere sad i eget hjem og skulle drage nytte af barneårenes strenge men gode oplæring. Med et af vore smukke eksempler for øje kan vi næsten fæste lid til historien fra engelsk-læsebogen om tante Dorothy som var så dygtig til at stoppe at hun klippede huller i sine fine damaskesduge for at få lejlighed til at vise sin kunst. Når navnekluden var fuldført kom turen for manges vedkommende til stoppekluden og den hvide læreklud en lille pige måtte sy disse tre før kan man vel sige den moderlige ambition var tilfredsstillet. Det første år syede hun navnekluden det næste de1957-1958 s. 100
Fig. 38. Dateret 1814. 27 x 28 cm . Syet af Mette Marie Weile Kbh. to andre. Den gamle By ejer flere sæt på sådannetre syet af det samme barn. Fig. 13 en blanding af navne- og stoppeklud hvilketikke er så usædvanligt er med sit årstal 1746 museets ældste. Den indeholder kun seks stoppede kvadrater medens 12 eller 16 er det almindeligste antal. En enkelt indeholder 24 forskellige mønsterstopninger og skal være udført i 1812 af den 12 år gamle Elisabeth Bentzen. Man forstår så vel at hun blev belønnet med en flidspræmie. En anden der indeholder 18 stopninger med særlig rig variation i mønsterbindinger er syet i Ebeltoft i 1830-erne af en andenlille ekspert Julie Rosalie Lassen. Den yngste af vore stoppeklude er syet her i Århus i 1850. Syersken viste den senere med stolthedtil sin datter idet hun sagde Ja 991957-1958 s. 101
madam Egelund var nu dygtig og vi måtte da virkelig lære at stoppe en dyne. Det må antages at den sædvanlige fremgangsmåde har været at klippe det firkantede huli stoffet og derpå stoppe det. På en ældre stoppeklud sidder endnu bagpå de 5 lag karduspapir der blev riet underfor at afstive arbejdet under udførelsen. Enlille ufuldført prøve viser dog at stoffet først er bortklippet efter stopningen den sidst fuldendte kvadrat har det endnu i behold. Derved har arbejdet naturligvis været noget lettere men denslags lettelser har vist ikke været særlig aktuelle tværtimod. Almindeligvis har man foretrukket et åbentvævet linnedstof men i århusskolerne er tit brugt uldstof. Alle stopninger er udført med samme fint tvundne silke der er anvendt til navnekludene. Som eksempel meddeles her en delvis analyse af mønstrene påfig. 38. Først er de parallelle bundtråde kæden indsat og derpå fremkommer mønstrene ved islættens indarbejdning idet tråde af forskelligt antal skiftevis løftes og sænkes med nålen. Nr. 1 foroven tv. er en 4-skaftet spidskipper og for at få et helt mønster arbejder man i følgende orden 1. tråd 2 op 2 ned 2 op 2 ned 2 op. 1 ned 2 op 2 ned 2 op 2 ned 1 op. 2 ned 2 op 2 ned 2 op 2 ned. 1 op 2 ned 2 op 2 ned 2 op 1 ned. 2 op 2 ned 2 op 2 ned 2 op. 1 ned 2 op 2 ned 2 op 2 ned 1 op. 2 ned 2 op 2 ned 2 op 2 ned 1 op. som 6. 9. som 5. 0..V. GØYE ENA DEN9 ED vvv Aa Nr. 2 er et smukt lille spidsrudet mønster og heller ikke så indviklet 1. tråd 1 op 3 ned 1-3 1-3. 2. 1 ned I op 5 ned I op 1 ned 1-5 1-1 3. 2 ned I op 3 ned I op 3 ned 1-3 1-2. 4 3 ned 1 op 1 ned I op 5 ned 1-1 1-3. 5 som 1. 6. som 4. 7. som 3. 8. som 2. og atter 1.2-3-4-1-4.3-2. Nr. 3 er stoppet som retstrikkede masker. Nr. 4 er en alm. lærredsstopning pyntet med farvede striber. Nr. 5 11 13 og 14 er smukke men ret indviklede mønsterbindinger de tre sidste ville f. eks. kræve 16 skafter i vævning. 1001957-1958 s. 102
Nr. 6 og nr. 15 ligner nr. 1 og nr. 7 er en almindelig 4-skaftet kipper den er temmelig let man tager blot 2 tråde op og 2 ned og for hver ny islættråd rykkes en kædetråd t. v. 1-2-3-4 5. igen som første o.s.v. Nr. 8 er striber afvekslende i kipper og toskaft. Nr. 9 på ny en lærredsvævning. Nr. 10 og 12 igen varianter af nr. 2. Den sidste er et simpelt drejlsmønster i Terner hvor hveranden terne er kipper og hveranden lærredsstopning. Fig. 39. Prøve af Reticella-knipling. Sidste del af 16. årh. Den hvide læreklud med mønstre i kniplingsimitation den klare a jour syning fra 1700-årene som vi i dag bedre kender under navn af sammentrækssyning har heller ikke haft den samme udbredelse som den muntre brogede navneklud. Der har simpelthen kun været anvendelse for den slags syning blandt de højeste kredse på adelens gårde og i velhavende borgerhjem. Et par hundrede år før vore prøver syedes blev den moderløse Karine Lykkesdatter just oplært i den fremmede kniplingssyning hos nonnerne i Ring Kloster ved Skanderborg. Vi citerer et brev som priorisse Mette Ovesdatter gav Karine med hjem til fostermoderen den fortræffelige fru Sophie Krummedige gift med Karines morbroder hr. Esge Bille. Brevet er dateret 1. august 152929 ... Hun haffver icke vereth her vthen eth ar och kan hvn godh linneth søm och ath giøre halskle kraffver met then sma hedhen hedensk udenlandsk søm i render och vedh vel hvr hvn skal flyeth bodhe met oben ganghe och andher rendher 1011957-1958 s. 103
i mellom och kan hvn och vel giøre the edher kop kraffver bodhe smaa och groffve som hvn kan vel selff seye ether eller fire mønstre och kan hvn och draffve drage udsy eller baldyre paa lereth alle the sindh hvn seer dogh kan hvn icke vel krvsse eller draffve paa lereth for hvn haffver icke draffvet vthen ii kraffver hvn haffver en inghen vnderstandelse ther til før hvn fanger mere effveth sek ther pa och bliffver lith eller dog er hun ikke så god til at kruse eller drage på lærred for hun har kun draget to kraver og hun har ingen forståelse deraf før hun har øvet sig mere og bliverlidt ældre jegh lar mener hvn kvnd icke lere mere eth ar aff eth barn. Jomfru Karens alder har desværre ikke kunnet findes men alting ogisærbrevets sidste linier tyder på at hun ikke har været ret gammel i 1529. På de engelske samplers fra begyndelsen af det 17. årh. findes som nævnt i indledningen netop borter i den teknik som vi her må tro det drejer sig om. Den fine gennembrudte syede knipling Reticella der havde sit udspring i renæssancetidens toneangivende Italien og derfra fløj på modens stærke vinger ud over det ganske Europa. Navnet kommeraf det net reti som dannes ved at nogle trådpartier udtrækkes hvorefter de tilbagestående danner grundlaget for syningen. Det 17. og 18. årh.s dragter var i rigt mål smykket med kniplinger men også fornemt sengelinned prydedes med brede borter i denne krævende syning. Den gamle By ejer tre pragtfulde lagner de to er dateret 1667 og har tilhørt slægten Reventlow. Der kan i denne forbindelse også mindes om den sjællandske baldyring og amagerkvindernes platwerk hvis oprindelse må henføres til denne ældre kniplingssyning. Men moden er ubestandig Ligesom den lidt tunge kantede knipling med de geometriske mønstre er afhængig af vævningens struktur og passede til renæssancens pompøse dragter med de højt opstående halskraver medicikraverne eller de brede skulderkraver som bl. a. ses på mange portrætter af Christian d. IV så fordrede det 18. årh s elegante moderen lettere art pynt. De kostbare syede kniplinger 1021957-1958 s. 104
afløstes nu af kniplingsmønstre tegnet og broderet på let kammerdug eller fint musselin ostindisk bomuldstøj . Oftest havde de blomsterornamentik med blødt slyngede konturer hvis blomster og bladværk var fyldt med utallige grundvariationer i sammentrækssyning . Mange smukke mønstre fra midten af århundredet minder om de fornemme ægte Binche-kniplinger. En let og yndefuld pynt Fig. 40. Detaille af kalvekrøs fra 1735. til rokokokjolernes engageanter fine rynkede hals- og ærmegarneringer . Herreskjorterne var for den sags skyld lige så pynteligt udsyet som besætningerne på damernes silkekjoler. Fig. 40 stammer fra århuskøbmanden Mogens Blach s brudgomsskjorte fra 1735. Af disse kniplingsimitationer kendes en mængde rigt mønstrede eksempler af dansk svensk og holstensk oprindelse. Når de heri landet tidligere er blevet kaldt nonnekniplinger da kan det vel forklares derhen at det oprindelig var nonnerne som var eksperter og læremestre i alt fornemt håndarbejde også de syede kniplinger jvf. foranstående eksempel fra Ring Kloster. Nærmere vore syprøver i tid er et avertissement i adresseavisen for 16. april 1762 Honette Folks Børn kan blive informeret i adskillige Slags Syning nemlig Navneklud Dveldemosel . Elna Mygdal som var så velbevandret i al slags håndarbejde tydede det mystiske ord Dveldemosel som værende en fordanskning af det franske toile de mousseline . Da er det jo netop disse kniplingsimitationer 1031957-1958 s. 105
Fig. 41. Dateret 1794. H. 88 br. 19 cm. 1041957-1958 s. 106
der menes og en af museets ældste læreklude indeholder 16 forskellige prøver af sådanne kniplinger fig. 41. Den bærer årstallet 1794 og prøverne er præget af Louis XVI og empirens stil de har ikke helt så flot slyngede kurver som rokokotidens. Fig. 42. Dateret 1814. 39x39 cm . Syet af Mette Marie Weile Kbh. På fig. 42 fra 1814 ses måske tydeligere sammentræksgrundenes mangfoldighed men begge arbejder viser at de mange forskellige sting er udnyttet med den største tålmodighed og sirligste omhu. I ornamenterne blomsterne og bladene skifter grundene snart i tætte mønstre syet oven på lærredet snart er stoffets tråde trukket sammen med sytråden sjældnere er enkelte tråde trukket ud atter andre steder ligger stingene kun på vrangen og virker som tættere 1051957-1958 s. 107
stof den fine skyggesyning . Konturerne er også trukket op med forskellige slags sting det kan være en rækkefine kastesting undertiden over entråd eller fin snor skyggesyning anvendes også her. På de yngre ses knaphulssting og kædesting eller rettere tamburering. Denne læreklud er syet af den 14-årige Mette Marie Weile hun var også mester for navnekluden fig. 31 og den analyserede stoppeklud. Til tamburinbroderi som det benævntes endnu for 100 år siden blev det lette stof efter at mønstret var påtegnet fastspændt i en rund dobbelt syramme tambur fransk tromme og udførtes ved hjælp af en hæklenål. Tråden strammedes under rammen med venstre hånd hvor trådnøglet var anbragt i en tamburerekugle hængende på armen. På Nationalmuseets III afd. findes en hvid læreklud med kniplingsimitation som skal være syet omkring 1720 af Anna Elisabeth Jacobsdatter Berg f. 1708. Den yngste af arten i Den gamle By er dateret 1844. Senere kom syprøverne med fint fransk broderi der også ofte var kombineret med sammentræksgrunde. Fra de sidste årtier af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-årene blev Schweizerkluden til i skolernes håndarbejdstimer. Den bestod som bekendt af en lang hørlærredsstrimmel hvorpå mange forskellige nyttige og praktiske syninger indøves. Her er knapper syet i og knaphuller dertil slidser kile- og spjældklude lapning og stopning kantninger og sømme m. m. m. Disse læreklude er sandelig ikke at foragte de har været nyttige men er bare ikketil at falde i ekstase over. Forøvrigt har der også i ældre tid været syet sådanne praktisk betonede hvide læreklude ind imellem de mere luksusprægede broderiprøver . Firkantede hørlærredslapper har rækker af bogstaver og tal i fransk broderi knaphuller og snørehuller samt forskellige hulsømme . Der findes i museets eje flere af den slags syprøver fra begyndelsen af 1800-årene. Læreklude syet på silkestof Af disse charmerende læreklude er der kun bevaret et begrænset antal og deres fremstilling synes at tilhøre en ganske kort periode lidt før og lidt efter år 1800. Under Ludvig XVI blev det i Frankrig 1061957-1958 s. 108
Fig. 43. Dateret 1806. 30x 36 cm . højeste mode at brodere blomsterguirlander knækkede søjler og små templer kurve fyldte med blomster og buketter omslynget med bånd i sarte farver. I Frankrig satte revolutionen og napoleonskrigene punktum for netop den art broderi men moden havde fundet vej til andre lande og dyrkedes også i Danmark. Deer så let kendelige alle disse arbejder præget af nyklassicismens sentimentale sværmeri for allegorisk fremstillinger hvori naturen spiller en vigtig rolle. Vi finder her en rigdom af mindetavler venskabsaltre og andre symboler på flid og lykke hvis betydning det er let at få øje på. Ingen kan være i tvivl om hvad hesteskoen eller kuben med de omkringflyvende bier skal betyde lige så lidt som overflødighedshornene negene med le og rive o.s.v. Fromme og rørende ønsker finder også udtryk i små løvværkskransede indskrifter som disse1957-1958 s. 109
Lykkens Soel bestraale dine Dage Ingen Morgen vækkedig til Klage Gaa stedse glad paa Dydens Vej . Eller man priser den muntre livsholdning medet Fryd dig i Livet der findes på et alter med musikinstrumenter. Det var især på lommebøger brevmapperog lignende ofte af det sarteste hvide silketøj at disse allegorier og de fine smalle randborter fandt praktisk anvendelse. Alle syprøverneer syet på hvidt satin- eller ripsvævetsilketøj med figurer i nuancerede pastelfarver. Silketråden er modsat navnekludesilken kun ganske let drejet eller løst tvundet hist og her er brugt pailletter og metaltråd og på de yngste arbejder finder vi også chenillen og sommetider blomster syet af smalle silkebånd ja endog fiskeskæl anvendt i dekorationen. Hovedparten er syet med schattérsyning lange og korte sting fladsyning og kontursting men kædesting splitsting knuder og sildebenssting forekommer også og er sat sammen med megen fantasi. Det er morsomt at bemærke at navnebogstaverne på syerskens nærmeste familie også er fulgt med overpå disse silkesyninger. Tiaf samlingens læreklude er som den afbildede fyldt med mange små symbolske strømotiver og helt op til 15 forskellige borduremønstre altså udprægede syprøver. Et meget smukt eksemplar af arten er dateret 1811 det er ligesom den foran nævnte stoppeklud med 24 mønstre syet af den lille ekspert Elisabeth Bentzen f. år 1800. Familietraditionen vil vide at hun fik prisbelønning for sine håndarbejder og det var med fuld føje. Lene Estrup datter af provst E. Randers syede sin som 14-årig også et fint og nydeligt arbejde der omhyggeligt blev riet på stift papir kantet med et rosa silkebånd og sammen med hendes to hvide læreklude net og ordentlig lagt i en smuk mappe. Med kærlig pietetsfølelse har Lenes datter og sidst et oldebarn gemt de små syprøver. De er nu i Den gamle By s varetægt. Gemt men ikke glemt Her kan de hvilket øjeblik det skal være sammen med mange mange andre gamle læreklude fornøje og gavne alle der også i dag med lyst og iver sysler med nål ogtråd. 1081957-1958 s. 110
De mange gode kræfter der lykkeligvis længe har arbejdet på at løfte det danske håndarbejde op af bølgedalen har også fået øje på den mønsterskat som især navneklude-gruppen har skænket os. De hyggelige korsstingsarbejder har oplevet en fornyelse og mange af de traditionsrige mønstre fra navnekludenes blomstringstid er genopstået fordi de små stiliserede figurer i enkle farver på en levende måde tiltaler vor tids smag. Et frugtbringende studium af gamle danske håndarbejder ikke mindst de små læreklude har allerede bevirket udgivelse af flere ypperlige håndarbejdsbøger. Nærværende arbejde har derfor mere haft til opgave at imødekommeønsker om at lægge vægt på motivernes fortolkning og på det kulturhistoriske moment støttet på et rigt billedmateriale. Petra Julie Holm. Fig. 44. Læreklud. Pastelfarvet silkebroderi på hvidt silketøj. Tilhører Dansk Folkemuseum. 1091957-1958 s. 111
NOTER i Læreklud til at sy på som Øvelse. Matthias Moth 1647-1719 Ordbog over det danske Sprog. S. Grundtvig Danmarks gamle Folkeviser 4 273 97. 3 S. Grundtvig Danmarks gamle Folkeviser 8 139 11-12. i Hildamarie Schwindrazheim Uberlieferung und eigene Gestaltung in niederdeutschen Stickmustertiichern. Nordelbingen B 19 s. 126 ff. 5 Torkil Baumgarter Aarhus Familier i ældre Tid. Aarhus Stifts Aarbøger 1911 s. 67. Rektor Johan Schmidt blev 1733 rektor for Aarhus Skole . 5 Iversens Fyenske-Avertissements Tidende 30. Jan. 1810. 7 Chr. Buur Skoleliv og Skoleadministration i Aarhus for 100 Aar siden s. 44 ff. 8 Navnesilke findes også anført hos Matthias Moth. Venligst lånt mig til analysering af Handels og Søfartsmuseet på Kronborg. 10 Agnes Geijer Sidenvåvnaderna i Helige Knuts Helgonskrin i Odense Domkirke . Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1935. S. 155 ff. i Danske Folkeviser. Udvalg v. Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen s. 5 13. i C. A. Jensen Stilarternes Historie s. 132. P J. Riis Den etruskiske Kunst s. 32 ff. 4 Troels Lund Dagligt Liv i Norden. Femte udg. XI s. 68. 15 Poul Nørlund Gyldne Altre s. 50. 16 Mundtlig meddelelse til navneklud fra 1845 syet af 11-årige Maren Jensdatter Søften. 17 V. Stubbe Teglbjærg Danske Navneklude og deres motiver. Arv og Eje Aarbog for Dansk Kulturhistorisk Muscumsforening 1956. 18 Nyerup og Rahbek Udvalgte danske Viser fra Middelalderen III 164. 0 V. Stubbe Teglbjærg Se note 17. 20 Hjldamarie Schwindrazheim samme som note 4. 21 Justus Brinchmann Museum fir Kunst und Gewerbe in Hamburg. Bericht 1910 og Henrik Grevenor Navneduker. Norsk Folkemuseum Særudstilling XI 1921. 2 Petra Julie Holm Aben på Navnekluden. Den gamle By s Aarborg 1946. 23 Troels Lund Dagligt Liv i Norden. V. udg. VI s. 122. 24 Citeret efter Mrs. Head A Collection of English Samplers. I The Connoisseur febr. 1902. 25 Arthur Louis Duthie Practical Church Decoration. Ge efter A. Heise Familien Rosenkrantz s Historie. II Diplomatarium s. 88. En hjertelig tak bringes professor Skautrup som interesseret og venligt har bistået mig med brevets sprog og gjort mig opmærksom på at der i Troels Lund s citat som jeg tidligere har brugt manglede en sætning hvorved tydningen vanskeliggjordes.1957-1958 s. 112
LIPFTERATUR Ashton Leigh Samplers. London 1926. Bolton Ethel Stanwood and Eva Johnston Coe American Samplers. 1921. Bretschneider A. New Modelbuch. Leipzig 1619. Dreger M. Europåische Weberei und Stickerei. Wien 1904. Kiinstlerische Entwicklung der Weberei und Stickerei. Wien 1904-1908. Engelstad Helen Norske Navneduker. Oslo 1938. Falke Otto von Kunstgeschichte der Seidenweberei I-II. Berlin 1913. Firstin Rosina Neues Modelbuch. Niirnberg 1666-1676. Grove-Rasmussen A. C. L. Oldkirkelig Sindbilledsprog. Kbh. 1889. Huish Marcus B Samplers and Tapestry Embroideries. London 1913. Kendrick A. F. English Embroidery. London 1913. Kumsch E Das ålteste aller bekannten Modelbucher. Wien 1903. Landergren Karin Mårkdukar. Kulturen. En Årsbok 1941. Magnus-Petersen J. De gamle Kalkmalerier i vore kirker. Kbh. 1900. Marschall Frances and H. Old English Embroidery. London 1894. Miller L. Religiøse Symboler. Kbh. 1864. Miinter Friederich Sindbilder und Kunstforstellungen. Altona 1825. Netto I. F. Die neueste Kunststickerei. Leipzig 1805. Nøtlund Poul Gyldne Altre. Kbh. 1926. Ostaus Giovanni La vera perfettione di varie sorti recami. Venezia 1561. Pesel L. F. Stitches from old English Embroidery. London u.å. Quintel P. Musterbuch får Ornamente und Stickmuster. Køln 1527. Salin Bernhard Djur- og Våxtmotivens Utvecklingshistoria. Stockholm 1890. eee J Fewrnew Modelbuch. Basel 1599. Newes Modelbuch. Niirnberg 04. Townsend W. G. Paulson Embroidery or the Craft of the Needle. London 1899. Victoria and Albert Museum P. C. Trendell Catalogue of Samplers. 1922. Wales National Museum F. G. Payne Catalogue of Samplers. 1939 Ved et arbejde af denne art er et rigt billedmateriale af stor vigtighed for ydet hjælp hertil er jeg Undervisningsministeriet meget taknemmelig og til fabrikant Ch. Hammerschmidt vil jeg gerne rette en særlig tak for lempelig beregning af klicheerne. For fotografering bistand ved mønstertegning og for gode råd takker jeg også min kollega museumssekretær frk. Erna Lorenzen Den gamle By ligesom jeg med tak mindes den venlige hjælpsomhed jeg gennem årene har mødt i andre af landets museer når jeg har ønsket at studere deres navneklude. Petra Julie Holm. 1111957-1958 s. 113
LOVE FOR KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY I årbogen for 1927 s. 12-14 blev lovene for Den gamle By aftrykt som trådte i kraft 4. marts 1924. I de forløbne år har museet været underkastet en vækst der helt har ændret dets oprindelige grundlag og de hidtil gældende bestemmelser der var formet for et langt mindre museum og under andre forudsætninger blev efterhånden mindre egnede. Bestyrelsen har derfor underkastet lovene en revision så de passer til de opgaver og arbejder der nu påhviler museet og de er trådt i kraft efter at de er blevet godkendt af Undervisningsministeriet og Århus byråd. De gamle love var vedtaget af Komiteen til Bevarelse af den gamle Borgmestergaard i Aarhus og havde ikke myndighedernes autorisation. Ved den foretagne revision er dette ændret så de nu foreligger i gyldig form. 1 Købstadmuseet Den gamle By er en i Århus hjemmehørende selvejende institution. Museets formål er at belyse udviklingen af den danske købstads borger- og næringsliv. 42. Bestyrelsen består af 10 medlemmer af hvilke Undervisningsministeriet vælger 1 Århus byråd 2 Aarhus Haandværkerforening 1 og Arbejdernes Fællesorganisation i Århus 1 medlem. De øvrige 5 medlemmer er selvsupplerende. 3. De af myndigheder eller organisationer udpegede medlemmer af bestyrelsen vælges efter de regler der følges af hver enkelt myndighed eller organisation og fungerer så længe disse bestemmerdet. 1121957-1958 s. 114
De selvsupplerende medlemmer af bestyrelsen vælger med simpelt stemmeflertal det fornødne antal nye medlemmer i tilfælde af dødsfald eller forfald inden for deres kreds. S4. Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer formand og kasserer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Formanden kan til enhver tid indkalde til bestyrelsesmøde og skal indkalde til bestyrelsesmøde hvis det forlanges af 3 medlemmer af bestyrelsen. 5. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når 6 medlemmer deriblandt dets medlemmer i forretningsudvalget jvfr. 7 er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. En beslutning er ugyldig hvis samtlige de af myndigheder og organisationer valgte 5 medlemmer stemmer imod. Hvis der på et bestyrelsesmøde ikke er mødt 6 medlemmer skal formanden indkalde til et nyt møde der er beslutningsdygtigt uanset de mødendes antal. Mellem de to møder skal være mindst 7 dage. 6. Bestyrelsen har på alle områder bestemmelsesretten over museets ordning og drift herunder dets forhold til offentligheden dets adgangstider og -priser ansættelse og afskedigelse af det faste personale afholdelse af foredrag og udstillinger og den fulde økonomiske ledelse. 7 Forretningsudvalget der består af formanden kassereren og museets direktør varetager den daglige drift. Efter formandens forslag kan endnu et medlem af bestyrelsen optages i forretningsudvalget. Forretningsudvalget repræsenterer og forpligter museet inden for sit arbejdsområde. 8. Museets regnskabsår er statens finansår. Ved hvert finansårs afslutning udfærdiger museets kasserer et fuldstændigt regnskab med 13151957-1958 s. 115
tilhørende status til forelæggelse for bestyrelsen med et budget for det kommende finansår. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor eller på anden betryggende måde. Det indsendes til Undervisningsministeriet og Århus byråd. 5 Museets direktør udnævnes og afskediges af bestyrelsen der udfærdiger en instruks for hans virksomhed og bestemmer hans ansættelsesvilkår . Direktøren kan ikke være medlem af bestyrelsen eller varetage kassererens forretninger. Direktøren besørger alle daglige forretninger under ansvar overfor bestyrelsen. 10. Museet skal under sit arbejde samarbejde med Nationalmuseet og med andre museer eller samlinger alt efter de til enhver tid af Undervisningsministeriet givne regler for de kulturhistoriske museer. SI Til opløsning af muscet kræves at mindst 7 medlemmer af bestyrelsen stemmer herfor. Bestyrelsen forestår likvidationen hvorom Nationalmuseet skal underrettes. I tilfælde af museets opløsning skal alle dets samlinger og aktiver tilbydes Århus by til ejendom mod overtagelse af museets rettigheder og forpligtelser. Hvis Århus by ikke ønsker at overtage samlingerne træffer Undervisningsministeriet nærmere bestemmelse om dem. 12. Til ændring af museets love kræves at mindst 7 medlemmer af bestyrelsen stemmer herfor og at ændringerne derpå godkendes af Undervisningsministeriet og Århusbyråd. 15. Disse love skal forelægges Undervisningsministeriet og Århus byråd efter hvis godkendelse de træder i kraft. 1141957-1958 s. 116
Århus 13. december 1957. Carl Christensen J. Brøndsted Troels Fink formand N. Geertsen Thorvald Jensen Axel Kier H.L. Knudsen Olaf Lauritzen Alb. Michelsen P. Friis Olsen Godkendt for Århus kommunes vedkommende i byrådets møde den 20. februar 1958 Århus byråd den 1. marts 1958. PD. Christian Nielsen Gunnar Staal. Foranstående love godkendes herved. Undervisningsministeriet den 19. juni 1958 P.M. V. E.B B. Aabo. 1151957-1958 s. 117
GAVDEISTE 1957 Hvor intet andet er anført er adressen Århus . Islandsk kvindebælte af sølv puslespil 1 spil spanske Ihombrekort. Fru C. A. Sandorff Randersvej 23. Broche og perleurkæde m. m. Fru Elisabeth Olsen Nordvestvej 6 Hasseris. To dukker 1850 og 1890. Susanne Skou Viggo Stuckenbergsvej 13. Dukkevugge og dukkevogn. Julemærkesanatoriet Juelsminde. Herre-urkæde m. urnøgle m. m. Instrumentmager Th. Nielsen Sølystgade 12. Barnetøj bord- og gulvtæppe m. m. Fru Agnes Mørup Pontoppidansgade 12. Empire-drengedragt. Dommer Huno von Holstein Silkeborg. 1 sæt murer-arbejdstøj. Murersvend Karl Thyge Mortensen Malmøgade 6. Særk af bryllupsudstyr 1870 seminarie-håndarbejder 1914 15. Fhv. lærerinde frk. Petra Jensen Strandparken 30. Vår sgef og 2 langpuder brudeudstyr 1836. Fru dr. Anders Ibsen Sdr. é 5. To dukker 1860 og 1890 damehatte m. m. Fru kapt. Olesen Frihedskollegiet. Dukke 1860-erne baby-bærekjole. Fru Mary Petersen Lundingsgade 22. Romersk sjal parfume-flacon. Fru Hildur Kastrup Skanderborg. Changeant forklæde. Frk. Elna Hansen Via Sistina 42 Rom. Tre pudebetræk brudeudstyr ca. 1800 m. m. Fru dr. R. Rasmussen Barthsgade 7. ae kaffedug og spisestuesæt m. fr. broderi. Fru Anna Ovesen Hadsten. Stramajbroderi knæletæppe 1875 1 sæt herretøj. Museumsinspektør Chr. Waagepetersen Den gamle By . To herreveste tidlig empire og 1840. Dr. N. Gerdes Park allé 9. Klokkestreng. Hr. Aage Thygesen Thunøgade 24. Dåbskjole kørefrakke m. m. Amtsrådssekretær frk. Sigrid Ammitzbøll Kongevej 35 Viby. Be silkekjole empirekjole af sirts. Hr. David Clausen Aagade 41 Vejle. Porcelæns-dukkehoved. Fru Grethe Johansen Olfert Fischersgade 4. Blanklæders-drengestøvler. Hr. L. A. Steffensen Junovej 30 Fredensvang. Kappekurv. Fru Max Christensen H. Giersingsallé 9 Højbjerg. Ukomplet Amager-kvindedragt. Sønderjydsk Forening for Aarhus og Omegn v. dir. Joh. Johnsen Park allé. Korsstingsbroderet vadsæk. Fru Klarskov Solsortevej 6. Dame- og selskabskjole m. trøje og taske. Arkitekt Arne Knub Saralystparken 24. Farvelagt billedbog m. m. Fru Larsen Amaliegade 6. Sølvbrudepynt ravkrans systen m. m. Frk. Johanne Stigaard Trygsvej 12 Aabyhøj . Dukketøjsmønstre Den lille Dame-Skræderinde . Fru Bitsch-Larsen Otto Rudsgade 69. Bordeauxfarvet silke-selskabskjole 1898. Hr. Otto Samsøe Bjergegade Fredericia . Syskrue. Frk. Elma Nielsen Studsgade 40. Fag og plan over Århus mølle. Hr. ingeniør T. Weck Larsen Bilowsgade 53. 1161957-1958 s. 118
Græsslåmaskine. Stadsingeniørens direktorat København. Postsager. Århus postkontor. Sengetøj kuffert blokfløjte skrivemappe spejl og andet udstyr til Jærlingekammeret . Hr. snedkermester Jens H. Berg Vestre Ringgade. Håndskreven nodebog m. v. Civilingeniør frk. Ingeborg Bie Ceres. Prisliste. Gave ved hr. frisørmester M. Kærgaard Silkeborgvej 311 C Aabyhøj. Malerier udtræksbillede m. v. Testamentarisk gave fra hr. kirkegårdsinspektør Rud. Rasmussen Kystvejen 59. Kontrolur. Magnus Petersen Co. Aabyhøj jernstøberi Nordrevej 3 Aabyhøj. Smedeværktøj. Hr. gårdejer Evald Jørgensen Nabelslund Skjødstrup. Almanak 1786. Aarhus Glasimport Grønnegade 77. Fotografi Hr. N. E. Mollerup Falstersgade 29 B. Håndvask strygeovn m. v. Århus skolevæsen. Fotografier. Testamentarisk gave efter lærerinde frk. Agnes Kjær. Kasseapparat 1907. Hr. cykelhandler A. M. Skiødt Vestergade 6 Randers. Skuespillerfotografier. Hr. redaktionssekretær Jørgen Voeler Amtstidende. Fotografier. Hr. maler S. H. Bendstrup Høegh Guldbergsgade 99. Kakkelovnsvase. Hr. Kr. Hansen Hoven pr. Tarm. Træmål 1860. Hr. frisørmester Theodor Petersen Tordenskjoldsgade 7. Merskumspibe m. v. Hr. repræsentant Viggo Thomsen Søndre Ringgade 6. 2 kopsætningsapparater m. v. Hr. S. Poulsen og hustru Teglværksgade 22. Gaslygter vindfløje m. v. Århus havnevæsen. Almanak 1849. Hr. Helfred Klessen Lundbyesgade 5. æg fotografi støvekludskurv m. v. Boet efter fru H. Wachman Nørre allé 28. Bærebør gartnerredskaber m. v. Klostergartneren Gisselfeld pr. Haslev. Billede af Århus mølle. Hr. ingeniør Hakonsen Banegårdsgade 1. Fotografi. Hr. fabrikant A. Westring Sjællandsgade 62. Ukrudtsrenser m. v. Hr. grosserer Harald O. Grau Laasbygade 108 Kolding. Vægur. Hr. konsul N. K Nielsen Frederiksgade 45-47. Lommeur urkæde m. v. Hr. litograf Ejnar Olsen Graven 23-25. Kanonkugle. Hr. politibetjent Poul Porse Anker Jensensvej 13 Aabyhøj. Tørreskab m. v. Hr. apoteker J. Bech-Pedersen Hornsyld apotek. Standur fra Bornholm i mahognikasse barok snusdåse med ur sølvur taffelur af Joachim Brandt København do. af Moses Joseph i Aalborg. Urmuseets komite. Skibsbillede m. v. Fhv. statslods hr. P. A. Gruelund Yrsavej 11 Randers. Lommeur til brug for postkonduktør. Fhv. postmester hr. J. Elbo Gentofte. Skilderi m. v. Hr. købmand A. Østergaard-Nielsen Thorvaldsensgade 13. Nålemager-spinderok. Hr. nålemager Møller Frederiksgade 40. Herrecykel. A S Vilh. Nellemann Egholmsgade 6 Aalborg. Stockelsdorff krukke. Hr. Michael Sinding Rampen 4 Risskov. Symaskine. Hr. cykelhandler H. P. Klausen Augustenborg. Bøger. Hr. repræsentant Arnold A. Ingerslev Chr. Winthersvej 10 Aabyhøj. Regnskabsbog. A S P. Blicher Fynsvej 7 Kolding. Skuespillerbilleder. Testamentarisk gave fra skuespillerinde fru Emmy Schønfeld København. Tegning af Peter og Henrik Malberg. Skuespilleren hr. Henrik Malberg København . Karetmagerværktøj. Hr. Knud Sørensen Fuglsøvej 6 Risskov ved hr. Børge Jøtgensen Halls sti. Piber. Hr. læge Kai Danzky-Otto Nørregade 38. Seglaftryk avisudklip. Hr. postmester Emborg Skåde bakker. Rugbrødsreol honningkagebrage. Bruuns konditori Faaborg. Lommeur. Hr. købmand Preben Lanng Clemenstorv 9. Skibsmaleri af Chr. Blache. Fru Margrethe Westenholz Næstved. 1171957-1958 s. 119
Matrikelfortegnelse m. v. Stadsingeniørens kontor. Portrætmaleri af overretssagfører Fr. Bayer. Hr. læge N. Chr. Gerdes Parkallé 11. Kaffekande. Hr. malermester Quist Højbjerg. Bindebrev 1843. Museumssekretær frk. Erna Lorenzen. Akvarel fotografier m. v. Fru C. Schiittner Howitzvej 37 København. Teglstensfragment. Hr. forfatter Poul Rasmussen Stationsgade 24 Risskov. Lommeur sign. K. Jensen. Hr. urmagermester Ludvig Jensen Kongsv. allé 18. Sølvkageske. Hr. lektor Chr. Hein Nielsen Agnetevej 25 Kgs. Lyngby. Fyrretræschatol. Fru Nielsen Stockholmsgade 9 st. Lystryk. Stadsarkitektens kontor. Fotografier. Hr. sadelmager Valdemar Larsen Frederikssundsvej 60A Kbhvn. Teaterplakater fra Helsingør 1862. Fru Ellen Bartholdy Munkemølle pr. Rinkenæs . Diverse publikationer og planer. Århus by. Mandelkværn. Hr. bager Laursen Laasby. Symaskine. Hr. cykelhandler A. P. Larsen Maarslet. 2 tallerkner. Hr. lærer Sven Gaardmand Langengevej 9 Vejlby. Tallerkenur. Fru Eli Hellemann Eckersbergsgade 29. Tegnebestik lommeure m. v. Fru Aakjær Petersen Thorvaldsensgade 7. Kakkelovnsskærm. Hr. ingeniør Chr. Nielsen Elmeallé 4 Aabyhøj. Almanak 1781 pengesedler. Fru Ellen Hammerich Skolevangsallé 74 Risskov. Kistelås. Hr. isenkræmmer R. Magnussen Frederiksallé 96. Gamle mønter. Frk. Johanne Hansen Vor Frue kloster. Middelalderlig mønt m. v. Hr. fabrikant Th. Østergaard Nørregade 8 Aalborg. Skitsebøger m. v. Pens. afdelingssygeplejerske frk. E. Koch Viborgvej 105 B. Wienerstige. Hr. C. Mikkelsen Randersvej 117. 3 sprøjtepistoler. Hr. malermester Poul Robert Rasmussen Lotusvej 42 Kbhvn. 2 medailler. Jydsk arkæologisk selskab. Gravør Fr. Britzes redskaber og værkstedsinventar. Gave fra hans sønner gennem Gravørlauget i Danmark. Dørklokke. Hr. installatør Bruno Arndt Nørre allé 94. Lommeur m. v. Fru Hilma Sørensen Nordre Ringgade 120. Spisestel i engelsk fajance. Frk. Nielsine Jensen Biilowsgade 59. Fotografier m. v. Hr. toldkontrolør E. Gaardsted Tønder. Gamle kort Hr. assurandør C. Nøbbe Thorvaldsensgade 23. Gardiner diverse billeder. Hr. ingeniør Erik Gersner M.A.L Fynsgade 77 Brønderslev. Firmaskilt. Hr. Fogh Hansen Skovvejen 25. Barberkniv. Hr. Ingolf Hansen Viskinge ved Kalundborg. Karetmagerværktøj 2 svendestykker. Hr. gårdejer Stephansen Dalbyover. Vandrebøger svendebrev m. v. Hr. sadelmager Søren Christian Petersen Farvergade 6 Horsens. Tømrerværktøj. Hr. tømrermester Marquardsen Faaborggade 1. Forretningspapirer. Fru Jensine Nielsen Hørret. Symaskine. Hr. A. R. Andersen Skanderborgvej 23. Træsnit. Fru Laura Hingsberg Janus la Cours gade 2. Jordfund. Hr. Jens Pedersen Lollandsgade 61. 2 ovnplader møllesten. Fysioterapeut frk. Margr. Sørensen Marselisborgallé 33. Rullegardin m. v. Fysioterapeut frk. Anna Sophie Faber Klintegården. Pibejern barnestol. Hr. konstruktør N. J. Israelsen Præstevangsvej 6 Hasle. Mærket sten. Hr. Michael Jensen Bredkildegade 15 Vejlby. Malet klædeskab. Fru Christiansen Skanderborgvej 15. Tienderegnskab. Fru Gudrun Elmquist Tammerisvej 30 Risskov. Tobaksskrin. Hr. Finn Sigfusson Ringkøbingvej 24. Alabastopsats m. v. Hr. overportør E. Svensson Faaborggade 21. 1181957-1958 s. 120
Gibsrelief. Hr. læge Leo Andresen Tordenskjoldsgade 32. 2 pennebakker. Postkontoret i Hammel. ro vedr. Landsudstillingen 1909. Hr. bogholder S. Jørgensen Bruunsgade 7. Taphane af tin. Hr. Niels Christensen Kappeltoft 3 Vejle. Portrætfotografier. Århus kommunes biblioteker. Tobaksdåse af horn. Fru P. Mejlgaard Eckersbergsgade 40. Nodestikkerredskaber. Hr. nodestikker Edvin Møller Broderskabsvej 12 Kbhvn. Knibtang. Hr. kirkegårdsgartner H. W. Rasmussen Kirkestræde 8 Haslev gennem hr. gartner Jensen Bækkelund. 2 olietryk. Hr. tømrer Carl Jensen Den gamle By . 5 havebrugsmedailler. Den kgl. Veterinærog Landbohøjskoles havebrugsafdeling gennem hr. gartner Jensen Bækkelund. 2 lommeure urkæde. Hr. husejer Johan Hansen Assensgade 24 gennem hr. urmagermester Meilvang Guldsmedgade 20. Gartnerredskaber bøger. Hr. grosserer M. E Munkhoff Molbechsvej 2 Kbhvn. Svendebrev pas m. v. Hr. rebslager Jørgen Hansen Hedemannsgade 8. Garverredskaber. Carl Flachs læderfabrik. 6 sølvskeer fra det 17de årh. samtidige mønter dolkebeslag spænde. Testamentarisk gave fra hr. apoteker Dannesboe-Andersen Gillesager 104 Glostrup. Gartnerredskaber. Hr. gartner J. P. Jørgensen gartneriet Østerlund Bagsværd. Urmagerredskaber. Hr. urmager S. Licht alderdomshjemmet Silkeborg. Skuespillerbillede. Hr. Overgaard Nørre allé 48. Stole. Hr. handskemagermester Gunnar Hjernøe Rosenkrantzgade 31. Tommestok. Hr. Pauli Jørgensen Balagervej 10 Viby. Flugtstol. Fru C Boesen Polluxvej 3. Fotografi m. v. Hr. bogbindermester V. Zabinski Willemoesgade 41. 1 par skospænder m. v. Hr. S. P. Sørensen Christian Købkesgade 4. Platdemenage. Hr. M. Christensen Silkeborgvej 36. Schweitzerklud. Hr. arkitekt Sven Fritz Kærvej 11 Aabyhøj. Fad lommeur m. v. Fru Hoppe Tietgensplads 12. Knaphulssymaskine. Hr. købmand O. Alban Knudsen Storetorv 3. Aspargeskniv gartnertegninger. Gave fra dødsboet efter hr. gartner Hans Hansen Ry station ved frk. Fastrup. Gartnerredskaber. Hr. handelsgartner Christen Carstensen Graasten. Kombineret sadelpind og cykelpumpe. A S Nordisk Cykelfabrik Lindeallé 51- 53 Vanløse. 3 cykeltandhjul. J. A. Grarup Søn cykelhandlere Taulov. Katekismus. Hr. smedemester M. Mikkelsen Th. Nielsensgade 6. Broncering m. v. Hr. Martin Sørensen Skovvejen 109. Bilæggerovnsplade lygte m. v. Entreprenørfirmaet R. S. Jensen og Søn. Barnevogn. Barnevognscentralen Frederiks allé 48. Spilledåse med strenge og tilhørende plader. Hr. P. F. Bording og hustru Silkeborgvej 64. Zithar med noder. Fru Anna Fausø Strandparken 19. Messingramme m. v. Fru oberstinde Elisabeth Bokkenheuser Dyvekes allé 10 København. Strygejern m. v. Hr. Rasmus Vinkel. Ringkøbingvej 29. Dørlås. Hr. tobaksfabrikant Thuesen Vestergade 29. Kistelås. Hr. K. M. Knudsen Thunøgade 7 A. Frihjul. Hr. cykelhandler Th. Sørensen Prinsessegade 31 Fredericia. Bogskab. Århus kommunes parkvæsen ved hr. stadsgartner Sandberg. Garnvinde. Hr. A. Ruus Tavlekærsvej 86 Hvidovre. Klaver udført i Århus. Hr. kustode Knud Erichsen Aaboulevarden 31 Kbhvn. Skolebøger. Hr. snedkermester C. Mikkelsen Vestergade 35. 1191957-1958 s. 121
GAVIIISTE 1958 Hvor intet andet er anført er adressen Århus . Redskaber 3 lysestøbning 2 garnvinder m. v. Fru Bolette Dam Hylke mølle pr. Hylke. Julemærkeplakater private julemærker m. v. Hr. postmester O. Christensen Århus postkontor. Gammelt legetøj pung m. v. Fru Birgitte Hoppe Tietgensplads 12. Borgerskabsbrev svendebreve hattebørste m. v. Hr. bankrevisor Kai Foltmar Skovkrogen 5 Charlottenlund. Middelalderlig dolk uniformskårde stenmorter. Hr. læge Ulrik Balslev Aidt pr. Thorsø. Juletræspynt skrivebordsunderlag fotografier. Hr. kontorchef Baadsgaard Skjernvej 12. Juletræspynt. Hr. Svend Aage Bay Otto Benzonsvej 9. 2 ark juletræspynt. Fru Lise Lund Johan Langesvej 14. Gyngestol vågekone . Hr. ingeniør Weck Larsen Biulowsvej 53. Bærmetegn. Fru oberstinde Ellen Bartholdy Munkemølle pr. Rinkenæs. Borgerskabsbrev svendebrev. Fru Henny Welløw Randers. Hjørnehylde med perlebroderet bort. Dødsboet efter hr. købmand Preben Lanng Aaboulevarden 53. Almanakker 1826 50 med optegnelser interiørtegning. Hr. antikvitetshandler Nylander-Hansen Stengade Helsingør. Mahognispejl gardinstænger. Testamentarisk gave fra fru Christine v. Eyben Museumsgade 10. Maleri køkkeninteriør. Hr. pensionist Viggo Madsen Sct. Paulsgade 50. Tegning af Offenbergs trappe. Hr. kunstmaler Alfred Dahlsen Vestergade 82. Diverse fotografier. Urmagerlauget i København. Lommeur. Hr. urmagermester Erik Kristensen Korsør gennem urmagermester Ludvig Jensen Frederiksgade 58. Urmagerværktøj. Gave fra urmagermester Lindberg Rønne gennem urmagermester Ludvig Jensen Frederiksgade 58. 2 teaterplakater ca. 1860 461. Frøken Kitty Tvede Fiolgade Helsingør. Portrætmaleri af H. Chr. Cramer. Testamentarisk gave fra hr. overlæge Helmar Strandvej 98 Hellerup. 1 par boldtræer. Hr. cigarhandler Johannes Nielsen Gammel Munkegade 19. Støbeform til helvedessten m. v. Hr. apoteker O. Løye Viborg. 3 fotografier gimpenål. Frk. Lucie Grønlund Aarestrupvej 5. Barkbrage m. v. Vejle Saalelæderfabrik Vejle. Urmagerredskaber. Hr. urmagermester H. Sørensen Torvet Ribe. Sejlmagerbænk med redskaber taffelur. Hr. sejlmager Oehlert Vestergade 36. Sminkepande. Hr. overbetjent Villads Jensen Ingerslevs boulevard 17. Fotografi. Hr. gartner Aage Solberg. Bolcheglas. Hr. bagermester Enrico Christensen Jægergårdsgade 40 gennem hr. butiksmontør Bretow Frederiksallé 83. Lysekrone fra Håndværkerforeningen. Gave gennem hr. ingeniør Fallesen Vestergade 17. 1201957-1958 s. 122
Plade til zinktryk 64 gamle fotografier m. v. Hr. anlægsgartner Kaj Petersen Graastengade 4. Kop. Fru S. M. Sørensen Viby Vestergaard Viby. Teaterfotografier. Teatermuseet Christiansborg København ved hr. dr. phil. h.c. Robert Neiiendam. Fotografier. Hr. Alf. Poulsen Silkeborgvej 126. Fotografier. Fru vinhandler Sophus Jensen Assensgade 20. Middelalderlig jydepotte. Hr. Topgaard Samsøgade 81. Pult bænk og 2 stole fra Børsen . Købmandsskolen. Støvekludskurv m. v. Fru Gudrun Rasmussen Klostergade 58. Søkronometer mrk. Hunter Comp. London. Fuldmægtig frk. Thora Madsen 1leve 53 gennem hr. urmagermester Jens Meilvang Guldsmedgade .Te fortegninger. Hr. malermester Vilh. Taube Mønstedsvej 22 Højbjerg. Bronzeplakette af Einar Holbøll. Caritas 1958 ved sekretariatet. Lispundsbismer. Hr. slagtermester Nydam Tommerup ved hr. butiksmontør Bretow Frederiks allé 83. Sjal m. v. Fru skovejer Jørgensen Halskov pr. Bælum. Fotografi. Hr. bogholder Sigfred Jørgensen Bissensgade 7. Lommeur i dreven sølvkasse spænde. Hr. direktør L. F. Tegner Helsingør. Sukkertang nøddeknækker m. v. Frk. Magda Larsen Knudriisgade 54. Briller. Hr. typograf S. Edvardsen Søndre Ringgade 45. Fotografier. Hr. Folmer Hansen Elverdalsvej 61 Højbjerg. Fotografi. Hr. konsul Hj. v. d Hude Kystvejen 43. Flintflække. Hr. konstruktør N. J. Israelsen Hasle. Fotokopi af manuskript. Århus Domkirke. Stemplede tagsten slutsten fra 1851. Fa. R. S. Jensen Søn. Fotografi damaskdug. Fru Viggo Friis Adelgade Skanderborg. Skoletavle med stativ diverse bøger. Hr. lærer Hans V. Elmer Skjørring pr. Galten. Diverse mistbænkvinduer vistnok fra 1843. Hr. gartner J. Lauridsen Grandløse Holbæk. Lysekrone maleri af Rostved skole m. v. Dødsboet efter frk. Sophie Nielsen Klosterport. Billede. Hr. C. B. Zachariassen Jens Baggesensvej 58. Giftbog m. v. Hr. apoteker H. P. Schouw Hallund apotek pr. Brønderslev. Fotografi. Dameskræderinde frk. Karen Thomsen Bogensegade 11. Fotografi. Hr. skuespiller William Bewer Gernersgade 11 København. Bøger. Hr. Erik Kiilerich Silkeborgvej 335 Aabyhøj. Fotografier. Fru tømrermester Klostergaard Nørre allé 88. Skæreog delemaskine bøger fortegninger. Hr. disponent O. L. Thomsen Hans Brogesgade 43. Trædesymaskine. Hr. cykelhandler Alfr. Isager Rødkjærsbro. Standur af Albert C. Fabricius Ærøskøbing. Fra urmagernes komité. Sukkerskål. Fru købmand Veirup Læssøesgade 29. Skålvægt til brøddej. Hr. radioforhandler Immanuel Jensen Ribe ved fa. Jensen Lauridsen Ribe. Platte. Hr. museumsinspektør Gunner Rasmussen. Interiørfotografier. Fru Ruth Speyer Hjortekærbakken 27 Klampenborg. Billeder fotografier m. v. Fru Caroline Meyer Fortegården Risskov. Opmålingstegning. Hr. snedker J. C. Jensen Harald Jensens plads 17. Fotografier. Museumsinspektør fru P. J. Holm. Håndsmedet passer m. v. Hr. snedker Chr. Jensen Møllevangsallé 60. 1211957-1958 s. 123
Resterne en barometer af Ant. Molinari. Hr. Finn Sigfusson Ringkøbingvej 24. Skøjter manglebræt m. v. Fru Ragna Larsen Trepkasgade 29 Århus. Cigaretui af læder. Hr. Henry Nielsen Søndre Ringgade 65. En samling bryllupslykønskninger fra 1898. Hr. restauratør Hans Nielsen Vestergade 58. Vandkaraffel natlampe. Frkn. Hartvig Rasmussen Ny Grønnegade 81. Servantestel servicedele svibelglas skammel gyngestol m. v. Boet efter frk. Nyeland Otto Rudsgade 3. Skitsebøger og løse tegninger bøger. Hr. kunstmaler Jens Ølsgaard Mallorca. Fotografialbum. Hr. salgschef H. O. Windel Stadionallé 33. Fotografier. Hr. Søren A. Jensen Skovvangsvej 131. Mindevers Fru højesteretssagfører Storm Mortensen Tjørnevej Risskov. Fyrfad billeder strikkemaskine m. v. Hr. bogholder Knudsen Hans Brogesgade 5. Gadedør tjærebøtte skomagerredskaber m. v. Hr. murermester Chr. Rohde Jørgensen Lading. Smigsten svampepose m. v. Hr. murer Evald Nielsen fa. Bak. Syskrin garnvinde. Fru Laura Thygesen Thunøgade 24. Cigarer fra 1859 m. m. Odder museum Odder. Skomagerhammer fummel. Frk. Rasmussen Skovvejen 39. Tobaksæske. Hr. murer Oscar Lauridsen fa. Bak. Laugsartikler 1747. Aalborg amts Parykmagerog Damefrisørlaug ved hr. oldermand Skogberg Vesterbro 63 Aalborg. Søe gardiner temaskine m. v. Fru Kirstine Møller Hjortensgade 58. Fotografi. Hr. installatør Ernst Schawo Nielsen Vestergade 17. Bakke vinkaraffel dug. Museumssekretær frk. Erna Lorenzen. Lampekatalog. Hr. blikkenslagermester Jens Grouleff Mejlgade 26. Træsko. Hr. skomager S. Thomsen Mejlgade 46 Væglampe til olie. Hr. pakmesterformand R. M. E. Christensen Jernbanepostkontoret Fredericia ved hr. postmester Emborg. Jernbismer køkkentøj m. v. Hr. typograf Haun Banegårdspladsen 25. Sengehest. Hr. smedemester Sørensen Gammel Munkegade 8. Portrætfotografier. Fysioterapeut frk. Anna Frandsen Kongevej 12 Viby. Hjemmevævet skørt syredskaber bøger m. v. Frk. Helga Leth Lethsminde Skanderborg. Sufflørkasse fra Horsens teater. Teaterforeningen for Horsens og Omegn ved hr. fængselsbetjent Bent Rosendahl Gersdorffsgade Horsens. 3. ovnplader. Hr. købmand Kai Wassard Neyes Lædervareforretning Clemenstorv 8. Bøger. Fru snedkermester Hjalmar Juul Edisonsvej 17 Viby. Kobberstik reproduktion. Forstanderinde frk. Kaae Thestrup højskole. Eksamensbevis for Jens Ølsgaard. Fru Sigrid Jepsen Saralyst allé 20 Højbjerg. Fjedervinde m. v. Hr. urmagermester Alf Wagner Jensen Abel Cathrinesgade 18 København. Fotografialbum tavle atlas m. v. Hr. kreditforeningsdirektør Ove Hjelm Vinkelvej 4 Risskov. me kurveskammel. Hr. kommuneingeniør Bay-Hansen Præstehaven 38 Hasle. Torvekurv. Fru Else Rafael Kirkevej 32 Charlottenlund. Dukkevogn og dukker. Fru Lis Orkild Møller Ved Søbredden 21 A Gentofte. Fotografi. Hr. Egon Elgaard Tjørnevej 3 Randers. Sølvlommeur. Fru Ulstrup Christensen Borggade 14. 3 sølvlommeure. Dødsboet efter hr. urmagermester M. Jensen Bredegade 8 Aalborg ved hr. urmager P. J. Petersen Fyensgade 42 Aalborg. 1221957-1958 s. 124
Fotokopier. Hr. snedkermester P. Koch Lauritzen Frederiksgade 23. Dukkehimmelseng i senempire. Fru Birte Rich København. Perspektivkasse. Hr. snedker Ludvig Uth Åboulevarden 28. Rudestok. Hr. boghandler Brummerstedt Søndergade 6. Erindringsmedaille for 1864 diplom abbesinsk dolk m. v. Dødsboet efter hr. guldsmedemester Petersen Mejlgade 11. Underglasurmalet porcelænsvase. Hr. porcelænsmaler Johannes B. Larsen Mosedalsvej 8 København. Vindueshøvl. Hr. tømrer Sigvard Jensen Grønningen 8 Ulfborg. Tylskrave. Hr. overassistent M. Nielsen Janus la Coursgade 4. Frisørstol A S Viggo Thorbeck Ole Rømersgade 42 Støvhætter Hr. cykelhandler A. M. Skiødt Vestergade 8 Randers. 2 fade. Gårdejerske frk. M. Bach Østerby pr. Tranbjerg. Begravelseskrans af perler. Hr. antikvitetshandler Uldall Nørre allé 82. 2 dukkestel. Hr. overretssagfører A. L. Eriksen Hammel gennem hr. antikvarboghandler Bøckmann Vestergade. Diverse bøger. Hr. vognmand Fregerslev Jensen Silkeborgvej 154 Aabyhøj. Karetmagerredskaber. Fru M. Dannemand Søndergade 16 Hinnerup. Skillingsviser m. v. Hr. cand. pharm. forretningsfører H. A. Q. Dreyer Thorvaldsensgade 9. Fotografier. Fru Elisa Gjelstrup Langelandsgade 218. Skudsmålsbog m. v. Fru Jutta Hansen Møllevangsallé 60. Teaterbilleder. Hr. musiker Kaj E. Jensen Ny Munkegade 4. Symaskine. Fru Hansen chokoladeforretningen Vester allé 6. Tommestok m. v. Hr. J. Andreassen Carl Blochsgade 25. Askebæger. Hr. kunstmaler Kongsmar Østbanetorvet 4. 3 kistenøgler. Hr. J. P Bilde Brendstrupvej 115. Dukke 2 ølkrukker. Hr. tandlæge Knud Hauerslev Vesterbrogade 4 København. Litografpresse. Hr. direktør Holger Garde A S Printex Yderlandsvej 14 København gennem hr. litograf Ejnar Olsen Graven 23-25. Svendebrev. Aarhus Snedkerlav. Redskaber til udebarbering. Hr. frisørmester O. Christensen Vestergade 42 ved hr. oldermand Østergaard Jensen Montanagade 68. Skræddersaks 2 frisørsakse. Hr. oldermand Østergaard Jensen Montanagade 68. Hatteudvider. Fru buntmager Valdemar Nielsen Søndergade 1. Træskæring. Fru maskinmester Hellemann Eckersbergsgade 29. Nodearkiv nodestativ m. v. Aarhus Sangforening af 1843. Håndskrevet nodehefte. Hr. skovejer Troensegaard Mariager. Indrammede billeder bøger. Fru tømrermester Chr. Holm Skovvejen 19 A. Hundehalsbånd fra 1863 fotografier. Hr. landskabsmaler Ludvig Steensen V. Altanvej 1 Randers. Fotografier. Fru Ragnhild Skov Gertrud Rasksvej 7 Risskov. Urkæde af gamle salmebogsspænder. Hr. revisor J. P. Lund Søndergade 9. Redskaber til lukning af gelatinekapsler. Hr. apoteker Strandgaard Nybro apotek Nakskov. ie teaterbilleder. Boet efter kgl. skuespiller hr. Henrik Malberg Køenhavn . Cifferbog 1861. Enkefru Maren Sørensen gennem overlærer frk. Mikkelsen Brabrand. Pibehovede med fikserbillede. Hr. lektor B. Hage Hasseris Aalborg. Stokpresse. Hr. bogbindermester Knud Haarløv Adelgade 33 Hobro. 3 skudsmålsbøger. Fru Bech Sørensen Langelandsgade 106. 2 lommeure barnestol fotografier dyner sengetæppe m. v. Dødsboet efter fru Inger Møller Nielsen Thorvaldsensgade 1. 1231957-1958 s. 125
Stofprøver 1876 og 1909 med medailler og diplomer adresse af Jens Ølsgaard m. v. Hr. fabrikant P. V. Stampe Pontoppidansgade 12. Tegning fra Dynkarken. Hr. tegner Ole Sværdpiil. Sadelmagersymaskine bæreklæde lommelærke m. v. Hr. værkfører Ejnar Nielsen og frue Riisvangsallé 34. Fotografialbum. Fru Larsen Thorvaldsensgade 21. Jardiniere og vaser fra 1906 messingkaffekande. Hr. fuldmægtig Michaelsen og frue Odensegade 18. Bog. Fru Edith Larsen Hellerupvej 15. 8 stk. flinteredskaber. Hr. konservator P. B. Termansen. Bøger. Boet efter hr. boghandler Lykkehus Tordenskjoldsgade 56 ved hr. E. Borgen. Studskande mæskeror maltskovl m. v. Hr. cykelhandler Aage Sørensen Sønderbrogade 12 Horsens. Limpotte lerkrus m. v. Hr. cykelhandler Kristian Nissen Hjerting pr. Rødding. Jordfunden fugeske. Hr. arkitekt Aksel Skov Gertrud Rasksvej 7. Ea sølvbæger København 1779. Testamentarisk gave fra frk. Inge Seidein Hjort. Saftkrukke af fajance fra fabrikken i Kastrup. Gave fra apotekerne. Garnvinde. Hr. A. Ruus Hvidovre. Modeblade til reformdragter læreklud syet bold m. v. Fru Ribergaard Hans Schourupsgade 9. Dukkehus m. inventar og dukker ca. 1875. Fru Ingeborg Sielle Svanemøllevej 46 København. Konfirmations-lommetørklæde m. v. Frk. Mogense Geertsen Borggade 10. Lysedug filet guipure. Revisor R. Baden Hadsten. Dukkestuemøbler. Repræsentant Chr. Helborg Åbyhøj. Sort tyllskrave. Frisørmester S. Houmann Nørre allé 43. Broderet barnekjole m. v. Amtsrådssekretær frk. Sigrid Ammitzbøll Viby. Løjerter m. v. Fru Richard Gandrup Rungstedvej 10. Damekjole og -undertøj m. v. Købmand Frølund-Thomsen St. Torv 14 1241957-1958 s. 126
BESTYRELSE TILLIDSMÆND ARKITEKTER PERSONALE 31. december 1958. BESTYRELSE Fabtikejer Carl Christensen formand og kasserer. Rigsantikvar prof. dr. phil. Johs. Brøndsted. Professor dr. phil. Troels Fink. Direktør N. Geertsen. Borgmester Bernhardt Jensen. Tømrer Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier. Direktør H. L. Knudsen. Departementschef i undervisningsministeriet Alb. Michelsen. Murermester Alfred Mougaard. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Skoleinspektør Johs. Christophersen Faaborg. Tandlæge Holger Frits Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Kolding. Museumsdirektør Knud Klem Helsingør. Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg. ARKITEKTER Hans Henrik Engqvist M.A.A. Kongens Lyngby 22. nov. 1941 . Aksel Skov M A.A. Århus 22. nov. 1941 . PERSONALE Direktør Dr. phil. Helge Søgaard 1. aug. 1931 . Inspektør Fru Petra Julie Holm 1. maj 1921 . Inspektør cand. jur. Chr. Tvede Waagepetersen 22. sept. 1949 . Inspektør cand. mag. Gunner Rasmussen 1. jan. 1955 . Konservator Peter Bang Termansen 1. jan. 1933 . Museumssekretær Erna Lorenzen 15. sept. 1935 . Kontorassistent Karen Juul 1. jan. 1949 . Kustode Søren Simonsen 28. oktober 1928 . Arbejdsmand Orla B. Nielsen 20. sept. 1950 . 1251957-1958 s. 127
1957-1958 s. 128
INDHOLD Arsberetnine 19589. 05 5 Arsberetung 195806 16 Helge Søgaard Interiør eller Montrer............. 24 Petra Julie Holm Navne- og andre Læreklude i Den samle ByeLr 36 Love for Købstadmuseet Den gamle By ........... 112 Gaver4957795 116 Gaver 195801065 120 Bestyrelse tillidsmænd arkitekter personale pr. 31. december1958-75 1251957-1958 s. 129
1959 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 19591959 s. 2
1959 s. 3
KØBSTADMIUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 1959 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1959 s. 4
KLICHÉER I SHAMMERSCHMIDTS KLICHÉFABRIKER TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI ÅRHUS1959 s. 5
ÅRSBERETNING 1959 I sit jubilæumsår havde museet den sorg at miste sit mangeårige bestyrelsesmedlem direktør Niels Geertsen. Direktør Geertsen blev indvalgt i Den gamle By s bestyrelse 1945 som repræsentant for Aarhus Haandværkerforening og forsømte sjældent noget møde hvor han deltog i drøftelserne som en ung mand uanset sin alder og travlhed. I museets historie vil han blive erindret for den uforanderlige venlighed hvormed han kom alle i møde ogsin iver for samlingernes fremgang . Særlig var direktør Geertsen optaget af håndværkets historie. Som afløser er vand- og gasmester Carl Olsen formand for Aarhus Haandværkerforening indtrådt i bestyrelsen. 3 Den gamle By regner 18. maj 1909 som dagen forsin stiftelse. Landsudstillingen åbnede denne dato og som en del af den lukkede Borgmestergården samtidig sin dør op. I det forløbne halve århundrede er institutionen undergået en rig udvikling der langtfra er afsluttet og det er nødvendigt at pege på Borgmestergårdens flytning fra udstillingens terræn og genopførelsen i Botanisk Have 1914 som den afgørende begivenhed for samlingen. Direktør Peter Holm havde her fundet et sted der lå bekvemt for publikum og samtidig tilbagetrukket fra byen så museet fik sine rette omgivelser. Bestyrelsen havde ønsket at fremhæve mindeåret med forskellige begivenheder som nedenfor vil blive nærmere omtalt. Som det er blevet tradition havde museet ved julen og årsskiftet 1958-59 opsat et juletræ i den sidste stue i Borgmestergården. Samtidig åbnedes en særudstilling i Møllesalen af kunstneren Jens Ølsgaards malerier og tegninger med vægten lagt på hans mange topografiske billeder fra Århus der viste byen som den så ud ved århundredskiftet. 51959 s. 6
Den gamle erfaring at museumsgæster fortrinsvis søger det de i forvejen har berøring med blev atter bekræftet. Besøget varstort og mange ældre opfriskede deres indtryk fra barndommensby. Museets jubilæumsdage begyndte allerede 15. april da urmuseet fejrede 25 års dagen for sin oprettelse. Den lille samling fra 1934 har i den forløbne tid gennemløbet en stor udvikling som det blev understreget i en tale af urmagermester Jens Meilvang der næsten hele tiden har stået i spidsen for urmuseet. I en sammenkomst i Møllesalen takkede han alle der ved gaver havde hjulpet samlingen frem og fra forskellige sider modtoges nye erhvervelser der omtales nedenfor. Urmuseet har nu fundetsin form. Dets opgaveer at vise det danske urmageris historie og i årenes løb har der været lejlighed til at besvare talrige forespørgsler om signaturer og andre problemer. Fra de organisationer som gennem årene har støttet samlingen modtog urmuseet mange pengegaver og i anledning af jubilæet udsendte ledelsen et lille skrift med billeder af de bedste ure i samlingen forfattet af museumsinspektør Chr. Waagepetersen. Også dette var bekostet af de faglige organisationer. Et udførligt referat af jubilæets begivenheder foreligger i Dansk Urmager Tidende 1959 s. 115-19. Nogle dage før urmuseets jubilæum havde Byhistorisk Udvalg åbnet sin store udstilling i rådhussalen om Landsudstillingen 1909. Den gamle By havde en stor andel i den ikke blot ved talrige udlån men også ved opbygningen af en tre værelsers lejlighed fra Landsudstillingens tid ordnet af museumsinspektør Waagepetersen. Museets jubilæumsdag indtraf 2. pinsedag og bestyrelsen havde derfor ikke udsendt indbydelser. Om morgenen nedlagde museets formand og direktør kranse på gravene for museets skaber dr. Peter Holm og for de tre formænd L. Hammerich A. H. Winge og Carl Holst-Knudsen. Om formiddagen blev der afholdt en reception hvor bestyrelsen bragte museets mange venner en tak for hjælpen gennem årene og der blev lejlighed til at hilse på dem der havde fulgt museets udvikling. Om aftenen bragte fjernsynet en udsendelse fra museet og radioen udsendte en feature af H. H. Seedorff. Med stor sikkerhed havde forfatteren truffet den stemning direktør Peter Holm ønskede at samlingerne skulle udtrykke og det var en fortjent anerkendelse at udsendelsen blev gentaget 13. juni. 6 vo gøoEregr ople sr eg Hess3 rroe ØD SEED1959 s. 7
Diligencen under opholdet i Skanderborg. På bukken kusk Poul Jensen i vognen kontorist Jørgen Jensen og stående diligencens fører overpakmester Pauli Andreasen. Som bidrag til samlingens arbejde modtog museet fra tre donatorer 7.150 kr. på jubilæumsdagen og her må det fremdeles nævnes skønt det ikke har direkte berøring med Den gamle By s 50 års dag at museets formand har skænket 25.000 kr. til fremmeaf udstillingsvirksomheden . Til støtte for genopførelsen af Helsingør Teater og museets virksomhed i almindelighed havde museet fået bevilling til et landslotteri og for at udbrede kendskabet til det og åbne det på en festlig måde indgik museet i et samarbejde med postvæsenet. 28. maj kørte en diligence rundt i Århus som indledning til en rejse til København som begyndte den følgende dag fra postkontoret i Den gamle By . Ved et udmærket samarbejde med postvæsenet Statsbanerne og turistforeningen blev den lange tur gennemført uden uheld og 10. juni kom diligencen til Rådhuspladsen i København hvor den afleverede en hilsen til hovedstadens styre. Under hele turen blev der solgt lodsedler og særligt fremstillede kuverter hvis frimærker blev forsynet med et til lejligheden fremstillet stempel. Ved stor imødekommenhed fra Statsbanerne havde museet fået overladt en udstillingspassage på hovedbanegården hvor der 11. juni blev åbnet en særudstilling1959 s. 8
udstilling omfattendesager til belysning af Århus bys historie malerens hattemagerens glarmesterens farverens og urmagerens håndværk samt skolens og apotekets historie. Udstillingen var ordnet af museumsinspektør Gunner Rasmussen og blev holdt åben et par måneder. Den blev lukket op for publikum ved en lille højtidelighed hvor forretningsfører P. Friis Olsen talte som repræsentant for Århus og generaldirektør P. E. N. Skov for Statsbanerne. Jubilæumslotteriets ledelse var lagt i hænderne på en komité med nuværende generalkonsul Troels Fink som formand. Da der lige i forvejen havde været mange lotterier måtte der gøres et energisk arbejde hvis planen skulle gennemføres og ved ufortrødne anstrengelser fra komitéen hvor direktør W. Horn Hansen og kontorchef C. B. Andersen sammen med lotteriets formand og hr. Thorvald Jensen trak læsset lykkedes det at nå et tilfredsstillende resultat. Hertil bidrog også den store hjælp lotteriet modtog fra mange sider. Dets præmier var dels rejser til museer eller historisk kendte steder i Europa dels en række antikviteter møbler ure fajancer m. v. Lotteriet sluttede 6. aug. og blev trukket to dage efter gevinsterne blev udlevereti tiden 15. aug. - 15. septbr. I forbindelse med jubilæet havde museet åbnet to konkurrencer. I samarbejde med Århus skolevæsen blev der udskrevet en stileopgave hvor deltagerne skulle behandle et emne fra Den gamle By som de enten havde lagt mærke til eller syntes bedst om. Besvarelserne var meget vejledende for museets arbejde. Det var ikke blot Borgmestergården som blev omtalt men også håndværkssamlingerne hvis der fandtes interiører med tilknytning til arbejdet for et familiemedlem og i de fleste besvarelser kunne man spore at et personligt forhold af en eller anden art tit ret fjerntliggende lå til grund for valget af emne. Stilekonkurrencen blev afsluttet 24. juni da vinderne i Møllesalen fik overrakt deres bogpræmier. Fremdeles havde museet udskrevet en konkurrence om det bedste fotografi fra samlingerne. Den afsluttedes 19. juni og 5. aug. åbnedes i Møllesalen en udstilling af de indkomne billeder suppleret med en række optagelser af fotograferne Thomas og Poul Pedersen. Udstillingen blev lukket 11. aug.1959 s. 9
Urmagerens stand fra udstillingen på Københavns hovedbanegård juni aug. 1959. Klichéen velvilligt til rådighed af Dansk Tidsskrift for Urmagere. For gennemførelsen af jubilæumsprogrammet skylder museet en tak til mange. Særlig må den rettes til dem der påtog sig at sælge lodsedlerne og ved deres energiske medvirken bidrog til det gode resultat. Det ville have været umuligt for Den gamle By at udføre arbejdet alene og ved de manges støtte er året blevet fremhævet mellem alle andre. Skønt alle disse opgaver i fuldt mål lagde beslag på personalets tid er de igangværende arbejder blevet fortsat. Museet havde den glæde at få besøg af undervisningsminister Jørgen Jørgensen 8. juni. 91959 s. 10
Ministeren beså såvel genopførelsen af Helsingør Teater som de andre sager der blev arbejdet med. Teatret har hele året igennem beskæftiget arkitekterne og personalet . 28. februar blev der afholdt rejsegilde og derefter skred arbejdet uforstyrret frem. Det er blevet begunstiget af det gode vejr men hemmet fordi det ikke altid var muligt at få de fornødne håndværkere ligesom mange enkeltheder har krævet længere tid end oprindelig planlagt. Ved årets slutning var murerarbejdet i det væsentlige afsluttet og der er arbejdet ivrigt på at fremdrage og konservere den ældste maling fra 1817 eller eventuelt lidt yngre farvelag for at undgå en af mange grunde uheldig opmaling der vil virke som pastiche. Bygningen er nu næsten færdig i det ydre og ved en bevilling fra kommunen har stadsingeniøren bragt pladsen mellem teatret og gaden i stand så den nu fremtræder i sin endelige skikkelse bortset fra at stadsgartnerens beplantninger skal have tid til at vokse op til den planlagte størrelse. I turistsæsonen blev der i foyer en åbnet et kontor forbilletsalg og information for at fastslå at hovedindgangen til museet ligger her idet den hidtidige indgang ved Eugen Warmingsvej i alle retninger er mindre tidssvarende. Som teatret allerede nu fremtræder danner det en udmærket introduktion til de andre bygninger og beliggenheden ud mod en stærkt befærdet gade minder alle forbipasserende om hvor Den gamle By ligger. Som omtalt i forrige årbog har genopbygningen af teatret kun været mulig ved store bidrag fra private og fra det offentlige. Til de mange gaver museet har modtaget er i 1959 kommet en stor bevilling fra staten som også omfatter gennemførelsen af fjernvarmen. For denne nødvendige og velkomne hjælp bringer museet her en hjertelig tak. Museet har udsendt en billedbog der sælges til fordel for teatrets genopbygning. Fremstillingen af den er blevet muliggjort ved støtte fra mange sider ordnet og tilrettelagt af direktør Aage Tørsleff Weber og Sørensen Reklamebureau til hvem der bringes en hjertelig tak. Indlægningen af fjernvarme har været det andet store arbejde i det forløbneår. 12. febr. kunne textilmuseets anlæg tages i brug og senere har den lokalhistoriske samling i Marcus Bechs gård apoteket og postgården fået fjernvarme. Det er hensigten at fortsætte så alle 101959 s. 11
samlinger der skal beskyttes mod de skader kulden og fugten bringer kan bevares. Uanset den bekostning selv en nødtørftig opvarmning kræver er forbedringen uundgåelig hvis sagerne skal bevares og publikum have lejlighed til at besøge husene i den kolde årstid uden at risikere en forkølelse. Også i teatret er der indlagt fjernvarme så det kan bruges gennem hele vintertiden. Ved årets slutning fik museet fra Skagen byråd skænket den gamle arrest i tinghuset i Vesterby. Arrestcellen har bevaret sit oprindelige inventar og er utvivlsomt en af de ældste i landet så den fortjener at reddes som vidnesbyrd om en vigtig side af fortidens retspleje. Museets postkontor havde åbent 23. febr. og 28. maj til 25. aug. Med indlægningen af fjernvarmeer det blevet lettere at holde postkontoret åbent i vintertiden når nye frimærker udkommer. Som testamentarisk gave fra direktør Fredk. Lausen Clasonsborg har museet modtaget en samling malerier og møbler der har tilhørt hans slægt knyttet til postmesterembedet i Odense. I årets løb er der afholdt 7 foredrag 3 i Århus 2 i København 1 i Ollerup og 1 i Horsens. Samlingernes forøgelse i 1959 fordeler sig på forskellige områder. Fra København er der fra tiden før fotografiens oprindelse bevaret talløse billeder malerier kobberstik træsnit m. m. som giver en levendeforestilling om hovedstadens udseende. For andre byer er forholdene langtfra så gode. Fra de færreste af provinsens købstæder foreligger prospekter i større antal fra tiden før ca. 1850 men Den gamle By har altid lagt vægt på at opsporebilleder af Århus før fotografiens fremkomst i byen 1840 og man har i år haft den glæde fra Undervisningsministeriet at modtage et oliemaleri af O. M. Bøegh fra 1833 visende byen omtrent fra Slusebroen med åen i forgrunden. Yngre og større er et andet maleri af Peter Holm d. 1875 af Louisenhøj med omgivelser som er skænket af Den gamle By s Venner. Læge A. Arnold-Larsen har foræretet lille maleri af A. Fritz visende købmand Marcus Bechs sommerbolig ved Varna og fru Sigrid Jensen har skænket et selvportræt af sin fader maleren Jens Ølsgaard og en tegning af Hørhavegården. Ved efterhånden at opbygge en samling af billeder fra Århus vil museet have mulighed for at vise hvorledes mantidligere så på byen og når materialet bliver tilstrækkeligt stort kan det fastslås hvor mange der har arbejdet på billeder af byen og 111959 s. 12
Helsingør Teater. Fotograferet fra Viborgvej 8. januar 1960. dens borgere. Kunstneriske værdier skal man dog ikke søge i disse malerier eller tegninger selv om adskillige kan eje en tiltrækning ved den tidsbestemte udførelse. Også yngre malerier indsamles af museet . Hr. Jørgen Jensen har til jubilæet skænket sit maleri fra jan. 1910 med en fremstilling af det nedbrudte hjørnehus i krydset Grønnegade -Vestergade og som testamentarisk gave fra direktør Hørslev Kbh. har museet modtaget et prospekt af C. Eckhardt fra 1891 med den gamle åhavn set fra svingbroen. Dette parti af byen er nu helt forandret. Også kunstnerne Alfr. Dahlsen og H. K. Kongsmar har skænket prospekter fra Århus. To tegninger fra museet er en gave fra A S Aarhus Kioskselskab. Gruppen af genstande til boligens udstyr har kun haft en lille tilvækst . Fru grosserer M. Alstrup har foræret et malet barokskab stammende fra Viborg og en barnegyngestol fra forrige århundrede er indkommet fra fru landsretssagfører Dragsted i Vejle. Ved bidrag fra Den gamle By s Venner er der købt en malet kiste med usædvanligt store og smukt udførte jernbeslag stammende fra Borum Østergård i Borum Framlev h. men det er meget sandsynligt at den oprindeligt har hørt hjemme i et højere socialt milieu hvis man skal dømme efter udseendet. Museets formand har foræret et par messinglampetter 121959 s. 13
Helsingør Teaters indre set fra scenen mod tilskuerpladsen. Fot. 8. januar 1960. og et par lysestager med det for barokken karakteristiske drevne arbejde. Også urene hører med til boligens udstyr men må i denne beretning haveet særligt afsnit fordi de også indgår som håndværkshistorisk kildemateriale. Jubilæet bragte mange gaver. Fra komiteen har museet modtaget to standure det ene af den berømte P. Mathiesen i København det andet af den lige så bekendte Jens Villadsen Bundgaard i Jylland. Desuden er samlingen af ure fra dynastiet Green i Aabenraa forøget med et taffelur af Jonathan Green der hidtil ikke var repræsenteret i samlingen. Hverfor sig er disse ure af stor værdi og en hjertelig tak må ligeledes bringestil alle som ved urmuseets jubilæum forøgede dets samling. Blandt disse gaver må nævnes et konsolur af Johs. Wendelboe dateret 1783 skænket af museets formand og et lommeur med signaturen for den københavnske urmager J. J. Lincke hvor værkpladerne samles af piller formede som Christian den Sjettes monogram. Det er en gave fra grosserer A. Filtenborg . Fra en anden urmager i hovedstaden B. Caillate stammeret lommeur der blev skænket af oldermand Holger Erlandsen. Et værk 151959 s. 14
med Jules Jiirgensens signatur foræredes af afdelingsleder A. Præstegaard andre lommeure er skænket af landsretssagfører H. AlgreenUssing Nibe urmagermester A. Jepsen Ringsted og andre. Urmager C. Madsen har ikke blot skænket et lommeur i guldkasse men også et drivmål og andet værktøj for faget er foræret af mestrene C. Broe Rasmussen Horsens N. M. Kristensen Karup m. fl. Samlingen af sølvtøj er ligeledes blevet forøget. Fra Århus by er der modtaget en sølvdåse udført af Jacob Galle der fik borgerskab i byen 1773. Dette stykke var særdeles velkomment fordi denne mester tilsyneladende kun harefterladtsig få arbejder. Et bæger med det indprikkede årstal 1775 og stemplet for Mathias Mortensen Bøgh borgerskab i Århus 1769 har en særlig historie. Det er skænket sammen med nogle grødskeer og andre familieminder af frk. Esther Maria Spliid Laguna Beach California. Giveren har arvet sagerne efter sin fader der udvandrede til U.S.A og de stammeralle fra den gamle købmandsgård i Frederiksgade som tilhørte familien af hvis formue sølvet udgjorde en del. Hvor meget der på denne måde efterhånden kunne opsamles hos en købmand viser listen over slægten Mallings sølvtøj som blev aftrykt i årbogen 1953 s. 84-86. Mellem årets mange gaver indtager frk. Spliids en fremtrædende plads. Rundskuekomiteen i Odense modtog diligencen festligt på dens tur gennem landet og overrakte dens fører en sukkerskål af sølv udført af guldsmed i Odense Niels Christopher Clausen 1862. Et lille snapsbæger af form og udstyr som de kendte bægre med runde felter på matteret bund udført af den allerede nævnte M. M. Bøgh er en gave fra Den gamle By s Venner. Den farmacihistoriske samling er blevet forøget med en pilleforgylder scatula deauratoria fra Korsør Apotek skænket af apoteker K. Otterstrøm og civilingeniør Helge Harboe Brasilien har foræret en samling krukker m. v. fra Enhjørning Apoteket på Christianshavn . Mellem disse sager er en standkrukke af porcellain af den type som formentlig er blevet anskaffet da F. H. Miller overtog apoteket 1786. Fra forrige århundrede er to standkrukker af fajance fra Ringsted Apotek en gave fra fru K. Wengel og forskelligt yngre inventar er foræret af apoteker G. Lundbye Hesselager Apotek. Samlingen af gamle fotografier øges år for år. Topografiske billeder og interiørfotografier indkommer der færrest af men det er på 14 TENNEVP TE1959 s. 15
sin plads at nævne at disse billeder i høj grad falder ind under museets indsamlingsområde og altid vil være velkomne. Til gengæld er tilvæksten af familiefotografier løse som i album ret stor. Mange billeder kan navnefæstes gennem de efterlevendes oplysninger og fotografierne er et udmærket materiale for dragtstudier. En hel del ret sene herre- og damedragter er modtaget i det forløbne år. Nogle er velbevarede andre har desværre været brugt lidt for meget i tableauer og dilettantkomedier til at egne sig for udstilling . Det mest interessante stykke der mellem alle de nyereting er blevet erhvervet af museet er hovedparten af en messehagel fra 1743 syet med flerfarvet silke på lyseblåt atlask. Dens oprindelse fortaber sig i en lidt dunkel fortid men muligheden for at få proveniensen klarlagt er til stede. Blandt erhvervelserne til håndværkssamlingen må først nævnestre skilte. Fra fiskehandler S. M. Sørensen har samlingen fået et skomagerskilt fra Århus af udhugget jernblik formet som en støvle sortmalet med indskriften P. Neve 1851 og fagets mærke den kronede dobbeltørn. Fra Bogense stammer et rebslagerskilt i form af en tjæret tamp skænket af spindemester Vilh. Iversen Viby og brandassistent C. C. Christensen har foræret et garverskilt fra Vejle dannet af et i træ udskåret hjortehovede med gevir. Denne skilttype har vist været mere almindelig end de bevarede stykker giver indtryk af. Som et nyt fag er brolæggerhåndværket blevet repræsenteret med gaver fra ingeniør W. Hartmann-Petersen og oldermand A. G. Jensen København. Fra boet efter skræder Morten Carlsen har museet modtaget forskelligt værktøj fra hans fag der er blevet suppleret af skrædermester P. E. Christiansen. Forøgelsen af genstande til belysning af lokalhistorien har været sparsom. En romansk vinduesmonolith er fundet i krydset Grønnegade -Møllestien under brolægningen men har vel oprindeligt næppe hørt hjemme i Århus. Forhistorisk Museum skænkede til jubilæet en lille spydspids der er blevet fundet i fyld tilkørt Århus havn og et af byens gamle signeter blev af borgmesteren overrakt museet på jubileumsdagen. L. Hammerich Co. har skænket en fremstilling af byvåbnet udført i glaseret ler på Kragelund Teglværk. 151959 s. 16
Det har ikke været muligt at nævne alle gaver i årsberetningen men listen ved årbogens slutning bringer den fulde opregning og Den gamle By bringer her sin tak til alle der ved deres hjælp har øget samlingen og dermed bidraget til at forhøje museets værdi. I løbet af 1959 er museet bl. a. blevet besøgt af R. BertouchLehn Lolland-Falsters Stiftsmuseum 14. jan. sekretær Ton Koot Nederlandene 18. marts kontorchef Jens Birk Randers Museum 20. marts fru K. Roodt-Coetze Pretoria 14. maj mr. Robin A. Hill York Castle Museum 9.-10. juni oberstadtdirektor Heun Krefeld 9. juli dr. A. J. Bernet Kempers Arnhem 10. juli director T. A. Walden City of Leicester Museums Art Gallery 12. juli mr. Abdul Rolim Ziai Kabul Afghanistan 24. juli udvalget for Odense Bys Museer 30. juli overlæge E. Hovesen Grenaa Museum 18. aug. direktør dr. phil. Thor B. Kielland 3. septbr. direktør G. R. Kruissink Zuiderzee-museum 19. septbr. direktør Kr. Bjerknes Gamle Bergen 28. oktbr. og museumsinspektør Erik Lassen Kunstindustrimuseet 1. dec. . Museumsinspektør Chr. Waagepetersen fik efter ansøgning 1 års orlov fra 1. aug. I hans sted ansattes som vikar cand. mag. B. Ousager. 30. juni fratrådte museumsinspektør fru Petra Julie Holm. Fru Holm blev ansat på museet 1. maj 1921 og har fulgt hele samlingens udvikling fra et lille museum til den nuværende størrelse og i de første vanskelige år var hendes arbejde en stor støtte for hendes mand under museets opbygning. Ved den lange tjenestetid blev hun en repræsentant for kontinuiteten i arbejdet og det skyldtes hende at der blev dannet en særskilt textilsamling. Når den i de forløbne år er vokset op til den største uden for København er det nået ved hendes ufortrødne arbejde. I museets historie vil grundlæggelsen af textilsamlingen aldrig blive glemt og ved at vælge navnekludenetil speciale har fru Holm givet denne afdeling et særpræg og stillet fremtiden den opgave at videreføre denne samling. Museet udtrykker håbet om at fru Holms otium vil medføre videre studier på det område hun har ofret hele sin tid på. Som efterfølger for fru Holm ansattes hidtilværende museumssekretær frk. Erna Lorenzen. 161959 s. 17
Holberg-spillene opførte 1959 Hexerie eller blind Allarm fra 21. juni. Det er en af de få friluftsscener som har vist sin levedygtighed ved år efter år at gennemføre et fast program og under hensyn til de for teatrene vanskelige år fortjener det at fremhæves at virksomheden er holdt i gang med meget små midler og at der ydes en værdifuld kunst. 171959 s. 18
EN LANDHÅNDVÆRKERS LIV Eiorieot erindringer er skrevet af Christian Johansen Thomasen således anføres navnet i dødsattesten f. i Koldby på Samsø 4. marts 1842 d. 7. dec. 1925 begravet på Koldby kirkegård 12. dec. Nekrologer over ham foreligger i Samsø Folketidende 11. dec. 1925 og i Samsø Folkeblad 9. dec. 1925. Christen Thomsens faglige løbebane adskiller sig fra den samtidige byhåndværkers . Det er svært at afgøre om han skal kaldes tømrer eller snedker da han kendte og øvede begge fag og det er meget betegnende at han ikke følte sig knyttet til hovedstaden eller købstæderne hvor han nok kunne tage arbejde i kortere eller længere tid men ikke følte sig fristet til at slå sig ned for bestandig. Det var den hjemlige ø som havde hans kærlighed og her udførte han sit livs arbejde. Som det fremgår af erindringerne blev deltagelsen i kampen ved Helgoland 9. maj 1864 den store oplevelse i hans liv. Der er efterhånden offentliggjort flere beretninger fra deltagernei søslaget der alle viser et fælles træk idet de skildrer kampen ud fra den enkelte mands deltagelse i den i et skarpt men snævert afgrænset billede således som det f. eks. fremgår af den lille skildring Hans Chr. Holm Bjørnsen på fregatten Jylland har givet af sine oplevelser på kampdagen. Det samme træk genfindes i Christen Thomsens beskrivelse der er nøje afhængig af hans forudsætninger for at skildre en begivenhed og den gengiver den meniges opfattelse af slaget. Manuskriptet ejes af sønnen gartner Carl Thomsen Forlev ved Skanderborg der velvilligt har lånt det til museet og givettilladelse til offentliggørelsen. Det består af 5 firesidede ark og 2 blade alt i folioformat beskrevne på begge sider med blæk i alt 23 sider med tekst. Det har været nødvendigt at ændre en del i manuskriptets ordlyd for at give det en mere læselig form. Retskrivningen er moderniseret glemte ord tilføjet i og overflødige småord fjernet. Tekstens tilgængelighed er blevet foretrukket for den filologiske nøjagtighed. Erindringerne giver et anskueligt billede af de vanskeligheder en fattig håndværker måtte kæmpe med i forrige århundrede for at vinde frem og ejer desuden en særlig værdi ved deres skildring af en flittig mand med en trofast hengivenhed mod familien. Helge Søgaard.1959 s. 19
Christen Johan Thomsen og hans anden hustru Helene Petrine Jensen. Slægts- og levneds-beskrivelse af snedker Christen Johan Thomsen født i Koldby 4. marts 1842 af fattige forældre. Min fader blev født i Krogsgaard i et hus som lå ca. 6 å 700 alen fra de huse som ertilbage af gårdene efter Brattingsborg til. Han blev født 29. oktober 1811. Hans fader var ladefoged på Brattingsborg altså min bedstefader min bedstemoder på faders side var fra Jylland herkomst eller familie kendtes ikke. Min bedstefader hed Christen Mikkelsen de var 2 brødre den anden Peter Mikkelsen boede i det første hus i Koldby ved skolepladsen. Bedstemoder hed Ellen Marie. Bedstefader døde tidlig så efter den tid kom hun til Koldby at bo over for sin svoger Peter Mikkelsen min fader og hans broder Mikkel Christensen var lige konfirmeret. Forpagteren på Brattingsborg hed Johan Nørgaard hvorefter min fader fik navnet Johan. Nørgaard havde en søn i samme alder som fader så han blev for en del så godt som opdraget på Brattingsborg som legekammerattil sønnen. Bedstemoder kom senere til at bo lige overfor på den anden side af gadeni etlille jordløst hus til det hun flyttede fra hørte den lod som Knud Kleis har ned 191959 s. 20
til markskellet. Min moders fader Ole Klemmensen ernærede sig mest med sejlads til Horsens efter varer til købmændene som dengang for en 70 år siden ja godt 70 selv hentede deres varer som dengang jo ikke var de mange. Det indskrænkede sig til kaffe som dengang lige var kommet i handelen samt the kandis sirup og lidt brændevin. De fleste af købmændene lavede ellers selv deres brændevin. Penge havde småfolk ingen af så det var byttehandel med korn som så igen blev leveret grossisterne. Min bedstefader Ole Klemmensen havde 2 søskende en broder og en søster. Søsteren var gift med en mand i hans fødehjem kaldet Hans Bødker i den gård som for tiden er Ole Jensens. De havde 3 døtre Karen Maren og Anekirstine. Karen var gift med en snedker Jens Fouer og havde ingen børn Maren var gift med en skræder Jens Madsen og havde heller ingen børn. Anekirstine var gift med en ved navn Kasper og havde 2 sønner Jens Kaspersen og Hans Bødker. Min bedstefaders broder hed Jacob jeg ved ikke hans bagnavn for de var kuns halvbrødre og havde mor sammen. Han var bedstefar til Carl og Jacob Villumsen i Permelille i hvilken gård han boede og ejede. Min bedstefader Ole Klemmensen og min bedstemoder der vistnok hed Kirsten havde to døtre min moder Karen Olesdatter og min moster Anedorthe. Min bedstemoder havde 2 søstre som var mor til Rasmus Bagges 1. kone Mette og Svenone kaldet Jordemoder-Frederik var hendes mand. Min moster var gift med en tømrer Christen Ladefoged de havde 7 børn et som døde ganske ungt de andres navne var Rasmus Koldby Kirsten Margrethe Haarmark Maren Dallebæk Karen Koldby Ole Jørgen København og Jens Christian Amerika . Vi var 6 søskende de 2 døde tidligt i konfirmationsalderen Ane Margrethe var min ældste søster Maren blev 74 min yngste søster 76 og jeg den eneste søn er nu fyldt 82. Min farbroder havde 2 sønner Jens Mikkelsen og Christen Søren Mikkelsen. Min fader og moder blev gift i en ung alder fader 21 og moder 20. Fader havde lært skræderprofessionen men havde så godt som ingen ting min moder havde jo tjent i en 5 å 6 år så hun havde samlet til sengetøj ellers havde de intet. Af bohave havde de hver en standkiste så det var så godt som alt hvad de havde at sætte bo med. De boede da i nogle år hos min mors forældre indtil at min moster skulle giftes de måtte da overlade huset til dem og boedeså en tid i et gammelt hus som lå lidt 201959 s. 21
tilbage indtil så 1845 min fader byggede det nu gamle hus hvori bor Peter Hansen. Jeg var dengang 3 år og det er noget af det første jeg husker. Der var dengang kuns6 fag senere blev der bygget et fag til. Det var nu under tag og der var loft over de 5 fag. Gulvet var ler. Vi flyttede så ind og hele bohavet var som før nævnt de 2 standkister bord og stole måtte fader selv hamre sammen så det var alt andet end hyggeligt i forhold til tiderne nu. Vi blev som før nævnt 6 søskende hvoraf de 2 døde som små. Vi andre efterlevende måtte da så snart vi kunne begyndelidt arbejde og udat tjene. Jeg var ikke mere end 6 å 7 år da jeg måtte ud at vogte gæs om sommeren og så får og kreaturer om efteråret det var mange gange svært om efteråret at holde det ud men der var ingen kæremor. Værre blev det i 9 og 10 års alderen. Fader var meget syg af lungebetændelse og en gårdmand var da så barmhjertig og ville have mig. Jeg gruer endnu ved tanken om det. Jeg skulle måg som man kaldte det holde rent under en 10-12 køer samt en 6 å 8 heste skære hakkelse til køerne vande både dem og hestene og fodre dem. Jeg var ganske forlæsset med det og gik medstore frostsår både på hænder og fødder så jeg måtte gå på kappene af træskoene. Jeg kom så i konfirmationsalderen 13 år til en anden gårdmand hvor jeg var et år efter konfirmationen. Jeg tænkte stadig på at komme i snedkerlære men kunnejeg ikke få lov til det af mine forældre jeg skulle først tjene noget tøj og der var jo lange udsigter thi lønnen var kuns 6 rigsdaler om året knap 2 skilling om dagen men man fik jo så lidt alentøj vadmel til et par bukser lærred til en skjorte og tøj til en vest. En arbejdsmands dagløn var dengang 8 skilling til en mand med kone og børn men de tjente så lidt godt om høsten som i almindelighed varede i 30 dage. Defik i høstløn traver så det støttede lidt. Efter at jeg året før min konfirmation og året efter havdetjent hos en mand hvor jeg havde det nogenlunde godt kom jeg igen til at tjene hos ham som jeg havde været hos i 10-11 års alderen ikke af den grund at vi var ked af hinanden ham jeg var hos men han bød mig 2 rigsdaler mere i løn thi som sagt jeg havde det godt der hvor jeg var jeg havde da også et ordentligt natværelse mod som ved den anden. Værelset der var jo stort nok sengen så nogenlunde men der var ingen loft stænget var besat med halm gulvet ler fuldt af rottehuller så rotterne grasserede uhindret jeg havde dem løbende 211959 s. 22
oven på dynen. Min trøst var da en stor puddelhund som holdt så meget af mig jeg og så ham han lå ved mig om natten så vi puttede os under dynen og så lod vi rotterne more sig uforstyrret. Jeg var nu bleven 15 år og havde samlet lidt kræfter men de var mange gange vel små til at udføre karlearbejde. Jeg måtte bære korn på loftet sammen med arbejdsmanden det var noget svært ligeledes blev jeg sendt til Langøre medet læs landgilde det var en rar køretur men det var svært at få læsset af vi skulle op på 2 trapper med det så jeg måtte kravle så godt jeg kunne. Vi var flere på en gang så jeg fik vel nok lidt hjælp. Da vi så var færdige blev vi af konsul Gotthardt inviteret på kaffe og fik hver så mange vi var foræret en pisk. Han havde navnlig et teglværk som var nedlagt og brækket ned. Vi skulle da haveet læs sten med tilbage til Ballen hvor han byggede og boede efter den tid. Det var i 1857. Vesborg fyr med dertil hørende bygninger blev da opført og der var to mænd min husbond og en til som havde påtaget dem at køre alle de gule sten som blev brugt fra Holmsborg. Jeg kørte da hver dag det meste af sommeren 2 læs om dagen det var let arbejde den anden kusk sov også det meste af vejen både frem og tilbage. Jeg blev så kuns dette år her så kom jeg til en anden hvor jeg havde det godt og var deri 2 år. Jeg var da fyldt 18 år og kom så i tømrerlære hos min onkel Christen Ladefoged. Det var i året 1860 hvor jeg havde det godt. Året efter i 1861 måtte jeg i tjenesten til søs men det varede kuns en 3 måneder på Frederik den Sjette . Vi blev hjemsendt på de betingelser at vi skulle møde ekspres så snart der kom bud efter os. Da jeg nu kom hjem var der ikke noget ved professionen og gøre men det var i høstenstid og til høstarbejde var der brug for alle kræfter . Da så høsten var overstået rejste jeg til Århus og Horsens for mulig at få en plads som jeg da også fik i Horsens hvor jeg så skulle være i 2 år. Det var ikke for fornøjelse men for at lære for vi havde det alt andet end godt. Vi var 2 drenge og en svend. Jeg var nu over 20 år og var ældre end min lærekammerat alligevel måtte jeg finde mig i at jeg blev jaget omkring i byen. Det var mangen gang noget svært. Der var dette som hver havde sin tur indtil at han blev svend så gik det hele over på mig men så sagde jeg nej og så blev jeg da også fri arbejdstiden var fra 5 om morgenen til 8 om aftenen og så skulle der ryddes op i værkstedet. Kosten var kunsløj. 221959 s. 23
Vi havde vort værelse oppe på loftet lige over køkkenet. Kl. knap 5 var kaffen færdig og der blev så kaldt på os. Den stod da og var skænket med et stykke brunt sukker til. Det måtte vi så begynde dagen på til den så var 8 så fik vi 2 kommisrundtenommer til. Så kl. 12 var det middag og fik vi jo en ulastelig middagsmad. Så kl. 4 var der det som man kaldte Vesperkost og fik vi igen 2 rundtenommer så skulle vi gå på dem til næste dagkl. 8. Jeg måtte da arbejde efter fyraften mest om vinteren til kl. 10-11 for at kunne tjene lidt til ekstra forplejning. Et 4 sk. surbrød måtte man have hveraften for at kunne sove af træthed og sult. Så kom den ulykkelige krig. Jeg blev da svend til nytår mester blev indkaldt til tjenesten og jeg ligeledes så det hele gik i stå. Han kom snart hjem igen han var af 13 års mandskab så der var hverken våben eller mundering til dem. Der var heller ikke noget at gøre. Dannevirke var taget og hele hæren var på retirade op i Jylland. Jeg blev indkaldt til at møde 27. februar menfristen var så kort at jeg først kom til København den 27. om aftenen og det var en lørdag. Jeg var da så heldig at det var skudår så det blev den 29. hvad der senere ved afmønstring kom mig til gode. Jeg meldte mig da på logiskibet Valdemar hvorfra jeg da i en månedstid gik på arbejde på snedkerværkstedet på Holmen. Niels Juel lå i dokken som havde lidt havari i Nordsøen og skulle nu ud igen. Den manglede 2 mand som fyrbødere som da blev varskoet på logiskibet om at melde sig frivillig. Jeg blev da den ene. Jeg havde ikke været fyrbøder før så da jeg kom om bord var der flere som havde meldt sig som havde været der før så i stedet for at gå på Holmen og råde sig selv måtte jeg til ekstra eksercits sammen med en del af de dårlige som ikke kunne fatte det men jeg var så lærenem at jeg efter 2-3 gange kunne klare mig hvorimod de andre måtte blive ved. Vi gik og patrouillerede i Nordsøen og så ikke andet end himmel og hav så det blev i længden nogettrist. Vi var vel højst et par gange i land i Norge i Arendal og Kristiansand. Vi tog en del priser som blev sendt til København. Så den 8. maj kom en engelsk fregat os i møde og var chefen om bord hos os og fortalte os at der lå 2 store østrigske fregatter og 3 tyske både i Cuxhafen som vi kunne vente kom ud imod os i morgen hvad der da også kom til at passe. 2351959 s. 24
Altså den 9. maj ved 10-tiden om formiddagen kom 5 dampere ud i møde mod os. Der blev da pebet Klart Skib og vi måtte alle på vores post. Derefter blev der pebet Alle Mand på Dækket. Vor admiral Suenson holdt da en tale for os så lydende Ja børn I ser der den østrigske og tyske flåde komme ud imod os. Det er dem som har myrdet og plyndret dem derhjemme men vær nu bare rolig manne og gå rolig til værks så skal vi hævne dem det her. Derefter svingede vi med huen og et kraftigt hurra lød. Derpå sagde han Stille stille børn tag det tilbage. Vi kom jo dervedtil at tænke lidt alvorlig over sagen. Vi var så lige kommen på vor plads så kom det første skud fra Schwarzenberg . Vi var vel da hinanden nær på 5000 alen men vi kunne ikke begynde før på 2500 alen så der var da en lille pavse. Kort efter kom det andet skud og vi havde en kadet løjtnant Tramp som i det samme kom løbende med sin kikkert ud på falderebet og kuglen tager hans ene ben og vi var endnu ikke begyndtat skyde men så varede det kuns et øjeblik så var vi ham nærmere og så begyndte det så langsomt hvad kaptajnen Gottlieb ikke var tilfreds med. Han råbte da Fyr manne fyr Men derimod råber admiralen Giv jer bare tid børn og tagjeres sigte den sidste mand kan gøre lige så meget som alle de første. Det viste sig da også at efter et par timers kamp var fjenden ukampdygtig. Af 48 kanoner 24 på hver side havde de kuns 2 brugelige 1 for og I agter thi de havde brand over hele skibet endog i fokkemærset som der blev sagt af nogle at det var os ved den forreste kanon en 24 punds granat som havde skudt ild i den men det var jo vanskeligt at bedømme måske var det dem selv for der blev også sagt for at det rigtigt kunne gå fra hånden at de havde stablet en hel del granater op på dækkene. Vores granater var med en sats at når den var udbrændt eksploderede den derimod var deres således at når den ramte eksploderede den. Vores kom og ramte dem derved er der jo opstået et frygteligt bombardement som forholdet viser idet at vi havde vel højst en snes stykker i alt af døde og sårede hvorimod de havde 170 døde og sårede. Vi fik da også ved vores kanon adskillige kugler og granater som rev en del træsplinter med sig hvoraf jeg også blev såret men meldte mig ikke til lægen skønt jeg havde fået 2 hårde slag som førte mig ind midtskibs et på højre hofte som holdt men et nede på låret som blødte. Den vagthavende officer 241959 s. 25
Irminger kom da farende og spurgte om der var noget i stykker og om benet havde været knust og kunnerøre sig. Var det tilfældet havdejeg vist ikke forladt min plads. Man var nu engang bleven så altereret og det var jo livet det gjaldt. Værst var det at alt det andet mandskab ved den side var forsvundet så jeg skulle udføre alt både lade og bakse kanonen og det gik over mine kræfter. Jeg fik så noget uvant mandskabtil hjælp men det gik ikke så hurtigt som vi ellers var indøvet. Ved retirade skulle kanonen føres op i bovporten men det varede alt for længe. Vifik kuns skudt et skud derfra så var vi for nær Helgoland. Vi havde så travlt resten af dagen med at få alt lavet i stand som var skudt i stykker af rigningen og måtte også arbejde en del af natten da vi ventede ham næste dag igen. Lugerne var under affæren taget af til banjerne for ingen at kommederned men jeg var alligevel kommen derned for at se om nogen af mine kammerater var der af de faldne. Det var et noget trist syn at se en strømpehist og med et beni ligeledes at se lazarettet som jo lignede en slagterbutik hvor alle de amputerede lemmerlå opstablet på hinanden. Fjenden kom ikke mere så han havde fået nok. Vore sårede kom da ind i Kristiansand og der kom kister derfra til de døde som blev begravet der.8 Niels Juel var i dokken for at blive efterset til at gå over Nordsøen da vi havde fået flere kugler i vandgangen. En kuriositet er her at beskrive at en kugle var først gået igennem skansebeklædningen og havde bagefter boret et dybt hul i fokkemasten og var så gået mat tilbage og lå nede i borde ved vores. Vi kom så efter den affære hjem til København hvor vi blev modtaget med stor jubel allerede ved Helsingør som vi passerede om morgenen kom store flotiller ud og hilste på os og da vi op ad formiddagen kom til København var hele Langelinie et mylder af mennesker . Kongen og en del andre kom om bord oghilste på os mange blev budt hjem til private for at glæde os. Admiralen og kaptajnen kom da fra os. Den sidste kom om bord på Dannebrog . Admiralen holdt vel nok hvil. Vi lå da nogle dage på reden fik kul og proviant om bord og var klar til at gå så snart der kom ordre. Vi fik en ny kaptajn om bord Paludan en meget skikkelig mand. Vores admiral inden han 251959 s. 26
tog fra os uddelte da af kongen modtaget en del Dannebrogs-kors og udtalte at det var til dem som havde vist sig mest tapre hvad der ikke var efter alles anskuelse. Næste gang sagde han var det jo os. Men han sagde også hvad de fandt bedre klang i Ja børn hvis der i livet skal kommetrangetider for eder da kom til mig og jeg vil se at hjælpe jer. Det var dagen før der var indgået overenskomst om våbenhvile. Der kom meddelelse fra Århus at der var om natten gået 30 tyskere over på Samsø. Vi Niels Juel og Dannebrog kom da straks på fart derover Dannebrog til den ene side og Niels Juel til den anden. Skønt jeg ikke hørte til landgangskorpset fik jeg lov at komme med i land. Dannebrog var da kommet først i land øst for Nordby. Vi kom da i land ved Maarup havn. Jeg som samsinger blev da kaldt frem som vejviser og fanebærer skønt jeg varlige så fremmed som alle de andre jeg havde aldrig været der før. Men vi kom ikke så langt op på vejen før vi mødte en vogn med et par officerer som da fortalte os at der ingen var kommet. Vi marcherede da op til Maarup hvor en masse mennesker havde samlet sig og stod på siden af vejen med flaske og ølpotte men vi var jo under våben og kommando så der var ikke noget at gøre. Da vi så kom optil den første gård blev der kommanderet holdt og geværerne i pyramide . Vi varså fri og kunne moreos som vi bedst syntes. Vi blev da hele mandskabet budt ind i gården officerernei en stue og vi menigei en anden og fik da al det øl og brændevin som viville drikke. Vi fik vistnok også kaffe som jeg ikke husker bestemt. Mandskabet i bådene som havde vagt morede dem på en anden måde . De tænkte på dagen i morgen som vi ikke tog hensyn til. Imens vi morede os så havde de travlt med at grave kartofler op de var jo i de dage nye. Det var krigstid så de mente at hvad der er dit er også mit. Nå det var vel ikke gået bedre var tyskerne kommet derover. Deres plan mislykkedes for dem. Om det var med vilje af skipper eller om det var et indtruffet uheld vides ikke men han løb på grund så de ikke kunne nå derover inden våbenhvilen. Hvorledes at skipperen er kommen om ved det ved man ikke. På tilbagerejsen løb Niels Juel på grund lige ud for Vesborg. 0 Vi hentede da vore landtropper hjem fra Frederikshavn hvor de var trængt op af fjenden og vore fangne hentede vi i Travemiinde 26 att ER1959 s. 27
hvoriblandt var boghandler Carl Thune her fra Samsø. Om der var flere herfra ved jeg ikke. Vi blev som sædvanlig forsynet med kul og proviant og fik en del mandskab om bord dels officerer og dels menige og jeg blev beordret ned i maskinen. Viskulle til England efter et panserskib kaldet Danmark som var bygget i Glasgow menlå i en by noget før vi kommer til Glasgow ved navn Greenock. Vi begyndte da rejsen fra København og gik Skagen ud den første dag. Vi fik da om natten en forrygende storm afvest så vi 1å og bugserede op imod vinden. Næste dags aften havde vi Skagen fyr lige så nær som forrige aften om ikke nærmere. Turen over tog os 14 dage som ellers kunne have været endt på en 3 dage. Det varikke for fornøjelse at jeg var kommet i maskinen og tilmed var jeg kullemper og var vi kuns 8 så vi havde kuns 4 timer fri og 4 timer vagt hvorimod dem der fyrede var 12 så de havde 8 timer fri og kunne få deres naturlige søvn hvorimod vi andre fik kuns de 4 timer. Men det var lønnen det drejede sig om vi fik 13 rigsdaler om månedeni forhold til kuns lidt over 4. Vi kom så som før nævnt med meget besvær til England. I den første by på østkysten var vi 4 mand med i land og skulle have nogle panserplader om bord men da vi kom i land fik vi lov til at se os om i byen da der var mandskab nok os foruden. Vi havde da lært så meget engelsk at vi kunne sige Luf som på dansk var brød . Vi købte os da hver et. Og vi så der toget komme susende hen på siden af et bjerg hvilket så livsfarligt ud i tilfælde af at toget skulle kommeaf sporet og at man da tænkte sig det trillede ned. Af seværdigheder så vi ikke noget. Vi så kuns barfodede skidne kvinder som kom os i møde og alt det vi forstod af dem var Luf som de vist gerne ville have. Derimod gik der også en sort neger en elegant klædt dame som var mere beskeden. Hun kom osikke for nær. Vi var snart færdig der og kom så om på den anden side ned igennem en bjergkløft hvor vi ikke havdeover5 å 6 favne til hver sideaf skibet til land. Vi blev snart færdig til afgang hjem. Rejsen gik meget heldig så der var ingen hindringer. Vi var da igen en 14 dages tid i Norge i en by oppe i Kristiania-fjorden ved navn Horten hvor Niels Juel var i dok for at blive sat godt i stand. Freden var nu sluttet og afmønstringen af tjenesten begyndt hen i oktober måned. Der kom den 29. februar mig til gode idet at dem 271959 s. 28
som var mødt i februar var nogle af de første som blev fri. Jeg som før nævnt var i maskinen og der skulle blive 4 mand hvoraf jeg blev tilbudt plads men jeg afslog den skønt daglønnen fra kl. 9 til 3 var 5 mark. Jeg har da også senere fortrudt det men jeg ville jo hjem til professionen. Jeg havde jo da haft let adgang til en plads enten ved fyr- bane- eller toldvæsenet. Vi var 2 byskammerater som blev permitteret på een gang begge udskrevet fra Horsens. Vi gik da en 14 dages tid og ventede på at komme med en skipper derop men uden at lade os det vide sejlede han derop så vi måtte om ad Århus. Mine forældre ville helst at jeg kom hjem og hjalp dem lidt de var jo ved at føle alderen men der var arbejde nok til mig i Horsens hvorimod der var ikke noget til min kammerat så han bad mig så inderligt om at tage med til København men det var jeg bange for at jeg ikke var kvalificeret til endskønt han tilbød at han nok skulle sørge for mig med hensyn til pengesager hvis det skulle komme til at knibe. Jeg tog da foreløbig arbejde i Horsens skønt fortjenesten kuns var sløj. Jeg fik kosten og 9 mark om ugen det var 50 øre om dagen. Jeg husker også at jeg havde akkord på 2 kommoder som jeg fik 15 mark for stykket det var 10 kr.Jeg kunne med stort besvær lave dem på en uge på egen kost. Man skulle selv skærealt træet til skuffer og bagklædning. Jeg bestemte mig datil at tage hjem til Samsø. Jeg gjorde mig fyrig til at rejse hjem den 19. februar. Vi havde streng vinter og lige den samme dag som jeg ville rejse som sagt den 19. kom der efterretning om at forbindelsen mellem Århus og Korsør var indstillet så jeg måtte vente i 6 uger derefter for at komme hjem. Jeg overværede da i mellemtiden at se kammertyven Toftes henrettelse hvad man så med koldblodighed. Man havde jo set sine kammerater blive skudt ned. Det var jo ikke for sine gode gerninger han blev ryddet væk skønt han udtalte sig som en oprigtig kristen men han var kommetpå skyggesiden af livet. Han var først på Christianshavns Straffeanstalt der overfaldt han inspektøren og skulle såi livvarigt fængsel i Horsens. Jeg var med at se da han kom. Betjenten som tog imod ham var da også lidt hård imod ham. Han tog imod ham med de ord Er du der din skurk kan de ikke tugte dig hvor du kommer fra skal vi tugte dig her. Detsatte sig så fast i ham at ved den første lejlighed søm bød sig ville han hævne sig på ham og myrde ham. Den kom så. Han havde slået ham til jorden med et 281959 s. 29
gammel stykke jern han havde fået fat i og havdelet ved at myrde ham men han betjenten bad for hans kone og børn om at spare hans liv som han da også gjorde. Han blev da dømt til rottingslag men hellere ville han dø. Han bekendte da et gammelt uopklaret ildebrandstilfælde i København hvor en snedker Jørgensen her fra Samsø blev plaget så ubarmhjertigt for selv at skulle have brændt det af så derpå blev han dømt til døden. Jeg kom så hen i april måned hjem til mine forældre. Jeg arbejdede så lidt på egen hånd men den meste tid hos en anden tømrer og snedker der var i det hele ikke meget at tage fat på. For mig selv skulle jeg have værktøj og materialier så jeg kunne ikke være ret meget til gavn for mine forældre så jeg bestemte mig da til at tage til Horsens igen hvor jeg da også fik arbejde hos en mand ved navn Rasmussen på Søndergade tæt ved Hospitalsgade hvor jeg da var i halvandet år. Så kom jeg til Fisker i Smedegade hvor jeg så var et års tid og kom så igen til Rasmussen hvor jeg så igen var i et og et halvt år. Jeg rejste så til Randers hvor jeg kuns var en 3 å 4 måneder. Jeg befandt mig ellers så vel i Randers at jeg havde tænkt at blive der i længere tid. Nellemann hed han. Men fra det første jeg var kommet der blev jeg stadig plaget af en arbejdskammerat om at tage med ud på fodrejse. Jeg lod mig da også til sidst overtale og gjorde mig færdig med manden fik min afregning og alt klart. Min kammerat Plesner hed han skulle så gøres færdig men kom så tilbage med den besked at han ikke kunne få lov at rejse på grund af at han skyldte mesteren en del penge som han havde fået forud så der blev da ingen fodrejse ud af det. Efter at jeg så i dagens løb havde ordnet mine sager i orden rejste jeg sporenstregs med eksprestoget næste dags morgen til Århus for der at søge arbejde men der var intet at opdrive så allerede kl. 12 var jeg om bord på damperen til København. Vi kom da til København hen på aftenen ved 10-tiden. Jeg havde gjort bekendtskab med en cigarmager som rejste i samme anliggende som jeg at søge arbejde. Det kneb for os at få logi der var navnlig i de dage landmandsudstilling så vi måtte henvendeos til en betjent som da fik en privat lejlighed til os. Vi måtte så på farten næste morgen og søge arbejde. Jeg var så 291959 s. 30
sjælden heldig det første sted jeg var inde kunne jeg godt få arbejde men jeg ville se først om jeg ikke kunne få noget bedre jeg skulle lave polerede senge hvorfor jeg skulle have 9 mark for stykket så det turde jeg ikke indlade mig på. Så var det så mærkeligt at der var en som lagde mærke til at jeg stadig så efter snedkerskilte . Han kom mig i møde og spurgte om jeg var snedker og søgte arbejde. Han havde navnlig en etage på Nørrebro og skulle lave alt snedkerarbejdet hvortil han skulle have en mand i kompagni til at hjælpe sig. Det var jeg villig til men det havde sine besværligheder jeg skulle have en høvlebænk og værktøj og logi men det skulle altsammen betales og jeg havde kuns 3 rigsdaler og det var først i ugen så jeg skulle jo leve. Jeg kendte dengang ikke noget til onkel men gjorde da hans bekendtskab jeg havde så nogenlunde godt med tøj så jeg på den måde klarede mig. Min kompagnon hjalp mig til rette med det altsammen så jeg var snart i fuldt arbejde men det hørte op efter en 3-4 måneders tid så efter den tid havde jeg for det meste møbel- finer- og polerarbejde. Jeg arbejdede i en 2 ja næsten 3 år og havde følgende værksteder Frandsen Nørrebro Ottesen Badstuestræde stolemager Rønne Købmagergade og skibssnedker Rønne Tyske Plads og Thomsen Bredgade . Det var under den tysk-franske krig. Jeg bestemte mig efter krigen at jeg ville til Frankrig og mente at der måtte være noget at gøre men jeg tog da hjem først og min moder græd da sine modige tårer over at jeg ville så langt hen. Jeg måtte så opgive tanken. Jeg rejste da til Horsens igen det var blevet som min fødeby men jeg kunne ikke bevæge mig til at søge arbejde der. Jeg spekulerede på at starte en forretning selv men der skulle jo penge til. Så tog jeg til Århus og måtte der tage arbejde. Jeg spekulerede så på at komme på hvor jeg bedst kunne spare lidt sammen til at rejse til Amerika for. Det traf sig da også heldigt. Efter kort tid i Århus blev der averteret efter en svend til Frijsenborg. En komtesse Frijs var død i Italien og foruden at hun var først i en zinkkiste og derefter en trækiste skulle der så laves en egekiste herhjemme som jeg da var med til at lave. Jeg arbejdede da hjemme hos manden selv til sidste august så kom der telegram til mig at min fader var pludselig død. Jeg måtte da øjeblikkelig på rejse. Jeg skulle så have mit tilgodehavende men manden 301959 s. 31
havde ingen penge og jeg havde heller ingen. Jeg kom da til Århus og måtte der pantsætte noget tøj for at få penge til at rejse hjem for. Jeg kom så hjem dagen efter og moder var sorgfuld over fader der var gået så pludselig bort. Vi var af 6 søskende 3 levende og måtte så en af os tage sig af moder og forsørge hende. Jeg var glad ved at min yngste søster var forlovet med Niels Søren og skulle snart giftes. Han havde lidt skillinger 600 rigsdaler jeg mente så at når de nu kom til den gamle lå det godt der var ikke så stor gæld på huset men det kunne de ikke enes om. Så var der min anden søster som var gift med Hans Frandsen smed i Haarmark. De ville godt overtage hjemmet og sørge for hende men hun skulle blive boende i huset men jeg syntes ikke om at hun skulle være ene. Hun var nu ved 60 års alderen og var svag. Jeg måtte så påtage mig at sørge for hende men det var på de betingelser at jeg ville rejse igen og så hun følge med. Jeg solgte så huset til Niels Søren og foreløbig skulle moder da ned til Hanses og min søster i Haarmark. Jeg skrev da til manden som jeg kom fra om at sende mine penge. Han ville gerne have mig igen men før jeg fik mine penge skrev jeg til ham kunne jeg ikke komme. Der var så mange navnlig hendes søster som frarådede hende at rejse med mig og moder var forknyt og jeg ville hende helst alt godt. Jeg måtte så lade handel og alt gå tilbage og indordne mig under forholdene. Det var svært men jeg fik snart nok at bestille. Det var navnlig i ildebrandsperioden . I Koldby Haarmark og Permelille var der en 8-9 gårde som brændte nær hinanden i tiden hvor jeg var med til at Jopføre de 5 af dem dels selv alt snedkerarbejdet og dels det hele både tømrer- og snedker arbejdet i fællesskab. Desforuden har jeg bygget forsamlingsbygningen i Koldby mejeriet Trolleborg forsamlingsbygningen i Tranebjerg realskolen i Tranebjerg apoteket afholdshotellet og derforuden en nogle og 30 små bygninger og tilbygninger dels i Tranebjerg og omkring i de forskellige byer og her ved Kaasen. Det var i førstningen jeg var kommet herhjem jeg var med til at stifte Haandværkerforeningen. Jeg var den som sammenkaldte til møde hos Frederik Madsen i Onsbjerg som nu 1924 har bestået i 50 år. Vi havde der mange glade sammenkomster. Jeg henlevede en 6 å 7 år ene med moder. Jeg var nu blevet ca. 311959 s. 32
38 år og jeg giftede mig da med min første kone Ane-Mette Olsen den 19. november 1878. Hun var datter af snedker Ole Bertelsen kaldet Ole Snedker af Brundby. Hendes moders slægt kjender jeg knap vi var kun gift så kort en tid. De havde 3 børn min kone snedker og billedskærer Bertel Olsen og Ole Fiskers kone Bodil Johanne. Vi var kuns gift i halvandet år og fik en dejlig velskabt datter sammen men hun levede kuns i 2 måneder. Der var ingen symptomertil at hun fejlede noget så hun var ikke døbt. Hun lå i moderens arme om morgenen og var død. Det var en stor sorg ikke alene for mig men vel mere for min kone. Hun tog sig det nær og levede ikke længe efter så blev livet ganske tomt for mig. Jeg havde så kuns min gamle moderat leve for og hende kunne jeg tænke at beholde ret længe. Hun var omkring ved 70 år. Jeg var da enkemandi 4 år og var 42 år da jeg giftede mig med min endnu levende kone Helene Petrine Jensen født i Randers af handskemager Jens Peter Jensen. Han var fra Haderslev. Hans slægt kendes ikke. Moderen var fra Randers hendes fader var skomager. De havde 8 børn Margrethe Birgitte Trine Kirstine Jens Hans August og min kones moder Karoline Frederikke alle født Lund. Min kone var blandt 6 søskende Carl Johan Johanne Nielsine Jacobine og min kone alle født Jensen. Min kone blev opdraget i Brundby hos tante Margrethe gift med en lærer Mortensen de havde ingen børn. Min kone var 5 år da hun kom herover. De boede først i Tranebjerg siden ved Ballen men kom så til Brundby. Han dødetidlig hvorimod hun blev godt 91 år. Vi havde været gift i ca. 20 år da vi rejste til København hvor jeg lavede først et butiksinventar til en svigersøn af købmand Nielsen i Koldby som byggede hotellet her ved Koldby Kaas. Derefter byggede jeg en villa i Hellerup lige over for kirken som endnu dengang ikke var bygget men pladsen til den var i orden. Vi boede først i byen København først i Ryesgade så i Helgesensgade og efter omkring et par års tid kom vi her tilbage til Samsø og boede da på hjørnet hvor nu slagter Ditlevsens kone bor. Jeg købte da den lod som har hørt til bygningen som Schmidt har som jeg har bygget for ca. 20 år siden. Den blev da solgt af min ældste søn til hvem jeg havde solgt den. Jeg havde i tiden købt min nuværende bolig begge af havnefoged Jansen og resolverede jeg i min 80 års 321959 s. 33
alder næsten egenhændig at bygge her ved Kaasen. Det er vort syvende hjem som vi nu bebor 4 her på Samsø og 3 i København så det er et eventyrligt levned som man har måttet føre. Kort efter vi kom tilbage fra København begyndte vi handel oppe i byen som vi da fortsatte her ved Kaasen og har handlet i 25 år som min kone mest passede og jeg professionen samt landeriet . Indtil jeg solgte det til min søn er det gået i stå han interesserede sig mest for gartneri. Her kunne godt have været en nogenlunde god handel men straks vi kom herned begyndte Gylling også handel. Han havde dengang hotellet og tømmer- og bræddehandel nu siden er fiskehandler Lund også slået ind på al handel. Vier for tiden her ved Kaasen ca. 50 beboere som er fremkommet i løbet af en snes år. Jeg husker fra mine yngre år da her ingen var. Her gik dengang det første dampskib kaldet Gertrud ført af kaptajn Luja. Passagererne blev ført ud til skibet i en jolle af 4 mand som var færgemænd. De første var Niels Krogh Rasmus Bager Peter Ib og Hans Just. Niels Krogh havde bygget en stenhytte på bakken op for havnen Kaasen kaldet så det var al den beboelse som var her først i 1850 erne. Så nogle år derefter byggede greven en ventesal lidt norden for hytten. Det første beboelseshus blev bygget af en ved navn Snur Jens Søren vistnok midt i 60 erne. Det var et gammelt hus som blev ført herned fra Kyholm eller Langøre og det blev kort efter solgt til Jens Molboe men er nu i 19 blæst om og bortryddet. Den næste som da kom og byggede var Peter Bagge. Det var også et gammelt hus som blev ført herned fra.... i 18 som han så senere i... solgte til Jørgen Nielsen Buch. I 1884 blev den nuværende havn bygget og der er siden et par gange gjort forandring samt bygget pakhus ventesal vognvægtetc. Efter nu at have holdt revy over hvad jeg i mit liv har oplevet er jeg nu i mit livs aften blevet hædret med Dannebrogs-korset da jeg var over 82 år 1924 den 9. maj som var 60 års dagen for slaget ved Helgoland som blev fejret med stor højtidelighed dels i Juelsminde om bord i fregatten Jylland hvor ordenen blev tildelt og dels i Horsens hvor vi stillede på Kirketorvet kl. 1 til afmarch i procession gennem Søndergade til banegården og derfra med banen til Juelsminde. Horsens såvel som Juelsminde var flagsmykket over hele byen så alt var jo så festligt som det kunne tænkes. Efter 531959 s. 34
festligheden og højtideligheden i Juelsminde kom vi da tilbage til Horsens hvor vi da spiste og festede med tale sang og dans samt kaffe til klokken omkring ved 2-tiden. NOTER I Se Karl Larsen Et Folk i Krig 1914 s. 195 202 og passim. En beretning fra en anden om bord på Niels Juel er offentliggjort sammested s. 172-81. 2 Hist. Medd. om Kbh. 3 II s. 203-08. 3 Sejllinieskib søsat 1831. 4 Sejllinieskib søsat 1828. 5 Skruefregat søsat 1855. Den omtalte engelske fregat var Aurora under L. M Clintock. Efter hans dagbog var han ikke selv om bord i Niels Juel men sendte en officer. 7 Edouard Suenson 1805-87 var 1864 orlogskaptajn og chef for Nordsø-eskadren ikke admiral. 8 En sammenligning mellem Christen Thomsens beretning og andre fra deltagere i kampen viser forskellige indbyrdes afvigelser men det ville her føre for vidt at kommentere enkeltheder. For kampen henvises til O. Liitken Nordsø-Eskadren og Kampen ved Helgoland 1884. 9 Nordsø-eskadren kom til København 15. maj. 10 I generalstabens værk Den dansk-tydske Krig III 1892 omtales landgangen på Samsø ikke. Derimod meddeles det at Niels Juel og panserkorvetten Dannebrog 29. maj afgik på et togt til Skagerak og Nordsøen og at de to skibe i begyndelsen af juli bevogtede Kattegat af hensyn til mulige landgangsforsøg af fjenden ligesom kaptajn Aarøe 3. juli gik til Samsø på grund af rygterne om påtænkte tyske angreb på øen s. 115 284 296 . 11 Batteriskibet Danmark var bygget hos Thompson i Glasgow. 2 Luf er et forsøg på at gengive ordet loaf. 13 15 mark blev ved møntændringen 1873 sat lig 5.00 kr. 4 Datteren af grev Christian Emil Frijs og Thyra f. Hafner Agnes Ragnhilde Amalie f. 18. maj 1852 på Frijsenborg døde 5. april 1871 i Neapel. 15 Det har vist været hensigten at udfylde manglerne i manuskriptet men kræfterne har svigtet i den høje alder.1959 s. 35
Fig. 1. Åby Hasle hrd. ÅRHUS-EGNENS STORE HOVEDTØJ af Erna Lorenzen I Jyske Samlinger 5 VI s. 1 73 fandtes en afhandling Folkedragter i Jyllands nordlige Amter . Nedenstående er for hovedtøjet på Arhusegnen et supplement til den.i med egnen omkring Randers har landsbyerne ved Århus ikke overleveret ret mange minder om landlig dragtskik til nutiden. Dels synes de rige Randers-bønder at have bevaret mere rundt omkring i kister og skabe dels at have været så traditionsbundne eller på godt dansk gammeldags at man har brugt dragterne noget længere end på Århus-egnen hvorfor man heroppe finder mere bevaret. Hø1959 s. 36
Fig. 2. Ant. brugt i Høver eller Borum Framlev hrd. På grund af den rent dragtmæssigt magre egn omkring Århus vil ethvert levn naturligt nok blive genstand for opmærksomhed. Således har Den gamle By gennem de sidste 30 årialt fået 10 til dels komplette store tyls- og kniplingshovedtøjer. De stammer alle fra de omkringliggende herreder. Det i år sidst modtagne er fra Kasted Hasle hrd. og er den indirekte årsag til en fornyet undersøgelse af disse store hovedtøjer. De er ganske tydeligt landbokvindernes allersidste forsøg på at fastholde et særpræget hovedtøj beslægtet med det tidligere brugte og tillige med en stille kærlighedserklæring til bydamernes modeprægede kyser og kapper i 1800-tallet. Århus-hovedtøjerne som vi for nemheds skyld vil kalde dem er naturligt nok ikke alle lige pompøse og også mere eller mindre kostbare. Nogle har klaret sig med mønstret mol maskinblonder og tylstrækning med kun lidt tøndersk knipling medens der på andre er ofret de dyre Tønder-kniplinger i både det brede forstykke og øreståret som det opstående oftest pibede stykkei siderne hed. Fig. 1 har tilhørt Maren Mikkelsdatter f. 1784 Åbygården Åby 361959 s. 37
Hasle hrd. Efter sin plejefars død giftede hun sig med sin karl 1835. Hun er den ældste af dem det nu vides som har båret dette hovedtøj. Men Ane Marie Nielsdatter f. ca. 1800 gift 1829 med skolelærer Christen Jensen først lærer i Høver siden i Borum Framlev hrd. har brugtsit på samme tid fig. 2 hun døde 1833. Selv om bymodens pulsslag også nåede ud på landet gik det langsomt . Der skulle mod til at ændre en skik og man havde fået tradition for at sådan skulle nu en ærbar kvinde se ud til stads. Så da den unge Bodil Marie f. 1839 datter af gårdejer Peder Jensen Møller i Høver gifter sig 1863 med mølleren i Edslev Ning hrd. så bærer hun stadig et hovedtøj som skolelærerkonens der døde 1833. Bodil Maries hovedtøj er blot kostbarere og forsynet med en bred Tønderknipling af type fra slutningen af 1700-tallet. Den har muligvis ligget i en dragkisteskuffe og ventet på en god anledning til at blive brugt. Der er et hovedtøj fra Hjelmslev og endnu et fra Ning hrd. som har tilhørt kvinder der er født henholdsvis 1820 og omkr. 1835. Ja selv Maren Rasmusdatter f. 1829 fra Rodskov mølle i Øster Lisbjerg hrd. der ligger i Randers amt havde et sådant hovedtøj. Hun blev gift 1852 og kom til at bo på Uggelbølle mark. Fælles for alle de nævnte hovedtøjer er at de er sammensyet af en hue tit med lidt rynket puld der med een undtagelse er af tyl ofte fint syet med fransk broderi eller tylstrækning. Til huens forstykke er der gerne tilsyet et smalt kniplingsmellemværk hvortil atter er syet et bredt mellemværk i de kostbare tilfælde af Tønder-knipling i andre af tyl syet med kniplingsimitation. I den yderste forkant er der som regel en smal knipling. Langs huens nederste kant i nakken er der oftest et lille nakkestår eller nakkeskæg på nogle mangler det men det har sandsynligvis været der oprindelig. Der er undertiden en rynkesnor langs bagkanten sommetider også ved ørerne. Betragter man den af bydamerne over hele landet anvendte kappe eller kyse som ses t. v. på maleriet fig. 3 af Nikoline Maarup f. Wærenskjold bosiddende i Randers så er man ikke i tvivl om modeidealet . Dette maleri er fra begyndelsen af 1840 erne. Kysen er af let stof eller tyl og kniplinger stærkt stivet og har en wire ved yderkanten . Der er intet ørestår men tit var der et nakkestår. Til gengæld har den indendørs kappe en ombøjning i siderne der giver en 371959 s. 38
Fig. 3. Nikoline Maarup Randers beg. af 1840erne. 381959 s. 39
Fig. 4. Ant. brugt i Egå Ø. Lisbjerg hrd. fylde som minder om det landlige hovedtøj der her i Jylland mange steder havde en lignende fylde som her på egnen. Det store Århus-hoveddtøj har gamle aner selv om vi ikke er i stand til at sige hvor gamle. Skal der gøres et forsøg på at klargøre den traditionelle arv fra noget ældre hovedtøjer må man kort opsummere hvad der vides om disse. Fra den tidligere omtalte skolelærerkone Ane Marie Nielsdatter har Den gamle By ligeledes to silkehuer og et hue-tørklæde fig. 4. Hendes forældre var gårdfolk i Egå Ø. Lisbjerg hrd. og det er sikkert dele af hendes ungpige-hovedtøjer. Der medfulgte ingen lin eller ørestår men museet har andre lignende huer fra Hads hrd. hvortil det er fulgt med. Sagen er dog ingenlunde så klar af den grund. Thi nok havde man på Århus-egnen både toog trestykkede silkehuer fig. 4 og 5 er alle trestykkede. Og de findes både med og uden brede silkebånd lagt i wienerlæg langs forkant og nakke men i Hindsted hrd. Ålborg amt og såvel i Vejle som Haderslev og Svendborg amter har man også brugt de wienerlæggede bånd på huerne men med nogen anden form på tilbehøret dog er alle disse 39 ENE FE1959 s. 40
Fig. 5. Lin ørestår og silkehue. Bjergager Hads hrd. tilsyneladende uden huetørklæde. Dertil kommer at der samtidig med hovedtøjet fra Hads hrd. fig. 5 tillige medfulgte et sniplin og et sæt ørestår fig. 6 altsammen fra samme gård. Herved får man en forestilling om hvor vanskeligt det er at optrække klare linier for brugen af blot sådan en ting som de forskellige typer hovedtøjer i den landlige kvindedragt. Og det er vanskeligt både tids- og udstrækningsmæssigt . Det lige nævnte sniplin som i dette tilfælde muligvis er brugt inden i silkehuen har nære slægtninge i de sniplin som lagdes over huen i stærkt stivet stand. De kendes både fra Ø. Lisbjerg hrd. lige nord for Århus og syd på til Vejle-egnen. Huetørklæder har museet kun i et par tilfælde modtaget sammen med huerne fra egnen hvorimod det er fast tilbehør til Samsøhovedtøjet som til gengæld ikke har ørestår. Sammenfatter man foreliggende hovedtøjer dele dertil og mundtlige meddelelser kan man løseligt konkludere om forholdene på Århus-egnen 401959 s. 41
Fig. 6. Sniplin og ørestår. Bjergager Hads hrd. 1 Denfaste hue to- eller trestyks er den ældste grundform og hovedbestanddelen i kvindernes hovedtøj her som andre steder i landet. 2 Når huetørklædet har været lagt om silkehuen er det næppe sandsynligt at der har været brugt ørestår kun lin eller korsklæde idet anvendelsen af øreståret dårligt forliges med det smalt sammenlagte tørklæde. 3 Til nogle af de huer med wienerlæggede silkebånd fulgte rektangulært lin og løse ørestår med lærredssnipper til indvendig påsyning i den faste hue. 4 Sniplinet har i nogle tilfælde været brugt og lagt med snippen indvendig i huen så det udadtil så ud som 3 . 5 Sniplinet har navnlig syd for Århus været brugt lagt oven på en fast hue i hvilken ørestår med lærredssnipper undertiden forbundne med en lærredsstrimmel har været fastgjort. Muligvis har denne bæremåde alene været brugt af ugifte unge piger. 411959 s. 42
Fig. 7. Kasted Hasle hrd. 6 Unge piger synes også at have brugt hovedtøjet som 2 og 3 . 7 Iflg. et par fotografier synes ældre traditionsbundne koner i nogle tilfælde at have brugt den faste hue med en pibet lys kant måske smalt lin i huens forkant. Billederne er fra sidste halvdel af 1800-tallet. 8 Det store Århus-hovedtøj af tyl og kniplinger synes at være en direkte fortsættelse og udvikling af de øvrige hovedtøjer dels med sniplin og ørestår dels med almindeligt lin og ørestår samt at være påvirkede af bymoden sådan som landlig dragt har været mere eller mindre. På fire af Den gamle By s hovedtøjer er der øgninger ved siden af ørestårernes tilsyning sådan som på fig. 2. Et har både løst forstykke og ørestår fig. 1. Et har fuldstændig sikkert samhørende ørestår der dog nærmest kinderne er beregnet til samling med forstykket ved hjælp af knappenåle. To har direkte sammensyning med forstykker og øreståret uden øgninger. Et er som foregående men mangler ståret. Et har knipling der afslutter den brede forreste knipling1959 s. 43
i siderne. Står mangler men har muligvis været tilsyet den lige bændelkant der styrker siderne. Og endelig har det sidst modtagne hovedtøj fra Kasted forstykkets to kniplinger i ubrudt fortsættelse omkring sidekanten hvortil det er stærkt rynket som ørestår fig. 7. Med dette er den lange udviklingsrække af Århus-egnens landlige hovedtøj nået sin slutfase. Springet til den perfekte modekappe er ikkestort. Kun er der et problem med hensyn til det store hovedtøj har det været båret med en hue under eller ej Man ved om hovedtøjet på Randers-egnen at der efterhånden kom en tylshue over silkehuen. Der har til Århus-egnens tidligere hovedtøjer været en fast hue til at bære tilbehøret på. Selv om det store tyls-hovedtøj er blevet stærkt stivet og sandsynligvis pibet langs forkant og ørestår ville det sikkert have siddet bedre med en hue under hvortil det kunne fastgøres med knappenåle håret ville heller ikke kunne tilsmudse det. Dette ved vi intet sikkert om. Det ville være heldigt om denne lille udredning kunne give anledning til at de mennesker på Århusegnen der måske ved mundtlig overlevering ved lidt om de gamle hovedtøjers opsætning ville meddele det til Den gamle By . 431959 s. 44
OM ET FUND AF EN IBSSKAL I ÅRHUS OG OM DYRKELSEN AF JACOB DEN ÆLDRE af Helge Søgaard Man kunde være ligegyldig for mange af Kirkens Bud tvivle om mange af dens Lærdomme men for Kirkens hellige Mænd og Qvinder var man ikke let ligegyldig og man var saa langt fra at tvivle at Troen paa Helgene og Tilliden til deres Hjælp længe overlevede Reformationen og var en af de fra den katholske Tid nedarvede Forestillinger som den evangeliske Kirke havde meest ondt med at faae udryddet. C. F. Allen De tre nordiske Rigers Historie 1497-1536 4 I 203. I vinteren 1942 493 blev deri Sct. Olufsgade i Århus foretaget gravninger for at nedlægge en ledning til fjernvarme fra Kystvejen til Sct. Olufsgaard. Den lille gade ligger i det ældste Århus og er ført hen over den gamle kirkegård der oprindeligt hørte til den forlængst nedbrudte Olufskirke og blev bevaret som begravelsessted for domsognet efter kirkens nedlæggelse. Endnu er en lille stump af kirkegården tilbage der ikke blot er den ældste i Århus men sandsynligvis en af de længst bevarede i de danske købstæder idet dens oprindelse går så langt tilbage i tiden at den skriftlige overlevering kun har dunkle antydninger om dens grundlæggelse. Stadig rummer stedet gamle begravelser og det moderne ingeniørarbejde gav anledning til fundet af en middelalderlig grav. Kanalen for varmeledningen blev gravet i Olufgades nordre fortov og i retning ud for det nordøstre hjørne af gavlhuset nr. 4 matr. nr. 866 stødte arbejderne på gravens teglsten. Dens ene side lå under kørebanens kantsten med 3 fulde skifter på de andre sider var den ødelagti større eller mindre omfang et resultat af senere gravlæggelser og et bevis for hvor nøje man udnyttede den snævre plads. Graven 441959 s. 45
Ibsskal fundet i den middelalderlige grav i Sct. Olufsgade Århus. Den gamle By . var muret af munkesten ca. 28 X 12 X 8 cm i en halvstensmur af lutter løbere. I sit ydre omrids havde den murede grav trapezform men indvendig var der afsat en særlig plads for hovedet længden var indvendig 198 cm bredden over skuldrene 51 cm og ved fødderne 31 cm. Gravens overkant lå ca. 120 cm under gadens niveau. Efter den gamle kristne skik var graven orienteret i retningen øst-vest med hovedet mod vest så den døde på opstandelsens dag kunne rejse sig og se frelseren i møde. Den døde havde været gravlagt udstrakt på ryggen og har været temmelig høj. Graven var anlagt på det mest eftertragtede sted på kirkegården syd for den hellige bygning men overleveringen har intet bevaret om den afdøde . Ud fra beretningen om gravens form og udstyr er det tilladeligt at skønne at han har levet i det 13. århundrede snarest i dets første halvdel og det eneste gravgods undersøgelsen bragte for dagen var en ibsskal liggende for enden af højre hånds langfinger den højre skal af kammuslingen pecten jacobæus L. der sammen med skallen af dens nære slægtning pecten maximus blev hjembragt fra apostlen Jacob den Ældres grav i Nordspanien som vidnesbyrd om den lange færd og at den i Århus fundne ibsskal havde haft denne betydning derom fortalte et par gennemboringer der var anbragt på muslingeskallens smalleste sted oppe ved hængslet . Bag fundet af den lille skal der nu opbevares i Den gamle By ligger som forudsætning hele det middelalderlige fromhedsliv som det 451959 s. 46
tog form i dyrkelsen af de hellige mænd og kvinder med valfarter til fjerne lande og den er ved sin tilstedeværelse et bevis for en gammel forbindelse mellem det fremmede land i syd og byen ved Jyllands østkyst. Om denne baggrund skal de efterfølgende linier fortælle lidt. Fundet i Århus er ikke det eneste der fortæller om pilgrimsfærd til Spanien og en anden af de gamle stiftsbyer kan opvise adskillige . Alle de fremdragne muslingeskaller er af meget forskellig størrelse og den i Århus fundne hører til blandt de mindste idet dens største mål kun er 4 9 cm. Da arkitekt I. B. Løffler i slutningen af forrige århundrede undersøgte den gamle kirkegård ved Roskilde domkirke på pladsen mellem Oluf Mortensens våbenhus og Christian den Fjerdes kapel fandt han i jorden oven på en dæksten over en grav en ibsskal ligeledes med et par gennemboringer i en grav ved den nedlagte Nicolai kirke i Roskilde fremdroges 1944 en ibsskal der blev afgivet til Nationalmuseet og ved Laurentii kirkeruin blev der for kort tid siden ligeledes fundet en muslingeskal som nu er indgået i Roskilde Museums samlinger.t I det gamle stifts anden hovedby er der også gjort flere fund. Ved rensning af den ærværdige holkebrønd fra Københavns slot blev en ibsskal optaget fra den gamle Nicolai kirkegårds terræn stammer ikke mindre end fire af hvilke de to allerede kom for dagen 1849 og de to andre 1914. 1897 fandtes en ibsskal dybt i jorden i Vimmelskaftet 32.5 I 1944 blev der på Gammeltorv fundet et fragment af en ibsskal der nu gemmes i Københavns Bymuseum. I Holbæk fremkom ved undersøgelsen af kirken i Labæk en grav hvor skelettet mellem fingrene holdt ibsskallen 9 og i Nationalmuseet gemmes en anden fundet ved gravninger på Vordingborg slot. På brystet af et skelet der lå i en kridtstensgrav i Lyderslev kirke på Stevns lå to af disse muslingeskaller og på en pestkirkegård ved Skerne sø på Nordfalster fra tiden ca. 1250 er der fundet to.3 Fra Sanderum vest for Odense stammer endnu et stykke der nu findes i Odense Bys Museer. De fleste af disse fund er knyttet til gamle grave men reglen er ikke uden undtagelser som det københavnske borgfund bl. a. viser det og endnu et særdeles profant findested i de gammeldanske lande 461959 s. 47
kan anføres her idet et fragment af en ibsskal blev fremdraget på pladsen for den middelalderlige borg i Skanør på det sted hvor borgestuen har ligget. Hvorledes den er endt her er ganske uransageligt . Fund i middelalderlige grave er så sjældne at der må være en begrundelse for at netop ibsskallen ikke ualmindeligt blev givet de afdøde med på deres sidste lange rejse. Det ville være fristende at sætte det i forbindelse med at livet på jorden efter tidens opfattelse var et liv i udlændighed og at døden var indgangen til den rette tilværelse medens vandringen på jorden opfattedes som en bestandig pilgrimsrejse som det blev sagt i 1435 ved stiftelsen af det elende lav i Odense i hvis navn tanken fandt udtryk foruden i indledningen til skråen men at tage det som forklaring i almindelighed er måske næppe tilrådeligt da man i så fald måtte gå ud fra at også andre vidnesbyrd om pilgrimsrejser fandt anvendelse men det er ikke tilfældet. Fuldstændigt lader spørgsmålet sig ikke opklare men når ibsskallen så hyppigt findes i grave er det i hvert tilfælde tegn på at den lange pilgrimsfærd gav sin mand så stor anseelse at det ydre bevis på at have udført den blev så uadskilleligt fra ham at det fulgte ham ud over døden. Sct. Jacobs grav i Spanien var en af kristenhedens største helligdomme . Jacob Zebedæus søn broder til Johannes kaldes den Ældre i modsætning til den anden apostel med samme navn. Marcus -evangeliet giver de to brødre navnet tordensønnerne 3 17 og Jacob har muligt været den første af apostlene der led martyrdøden henrettet af Herodes Agrippa. Legenden beretter at bispen i Iria Flavia i Galicien det nordvestlige hjørne af Spanien efter underretning af en eneboer fandt hans jordiske rester tillige med levningerne af to af hans disciple der alle var bragt til stedet af apostlens tilhængere. Fundet fandt sted i slutningen af Karl den Stores regering. På denne tid var det omejadiske kalifat det førende rige på den pyrenæiske halvø og de små kristne stater mod nord måtte kæmpe hårdt mod de vantro. Sct. Jago blev det navn der forenede krigerne og blev vidt berømt i Spanien. Det varede ikke længe før pilgrimme strømmede til Sct. Jago de Compostela og efter middelalderlig skik fik de som tegn på besøget ved apostelgraven ibsskallen. Efter traditionen har den oprindelig været brugt som de vandrendes simple drikkeskål men snart blev den 471959 s. 48
nøje knyttet til pilgrimsfærden til den spanske by. Det var ellers det almindelige for middelalderen at disse pilgrimstegn blev udført i bly og de er fra hele Europa bevaret i stort antal. I Danmark er der kun fundet få. Ved undersøgelsen af stedet for det gamle kor af Karup kirke i Midtjylland fandt man en sådan lille blyplade på forsiden med en figur i relief der formodentlig forestiller jomfru Maria med barnet og under denne fremstilling KAROP. Det findes nu i Nationalmuseet. I Randers Museum gemmes et andet pilgrimstegn der blev fundet 1879 ved planeringen af gården til købstadens latinskole. I Ribe er der fundet et tredie med en fremstilling af de hellige tre konger det stammer antageligt fra ca. 1300 og er hjembragt fra Køln og gemmes nu på Nationalmuseet. Disse pilgrimstegn har været lokalt arbejde som det fremgår af et fund fra Præstø kirkegård hvor en støbeform til et pilgrimstegn er kommet for dagen. Formen viser et antoniuskors T-kors med indskriften Sti Anthonii de prestø og disse kors har således været pilgrimstegn for antoniterklostret i Præstø der blev stiftet 1470. Ved Æbelholt kloster i Nordsjælland er der fundet ikke mindre end 6 pilgrimstegn hvoraf de tre er ens. Intet af dem viser Æbelholts eget mærke men et fragment af formen hertil er fremdraget på stedet . Et af de ældste pilgrimsmærker er fundet i Lund og bærer sandsynligvis en fremstilling af den hellige Martins legende. Det stammer fra det 12. århundrede. Et rigere udbytte kan høstes på de gamle kirkeklokker på hvilke der ofte er anbragt afstøbninger af pilgrimstegn. Med denne anvendelse har de tabt det oprindelige formål og er vel blevet brugt fordi de med deres fremstillinger af helgener eller scener fra legenderne fik tillagt en almindelig men dermed også en mere udflydende betydning. Den såkaldte svenske klokke i Nicolai kirke i Kolding bærer på sin midte 3 muslingeskaller i relief og klokken i Sct. Jørgensbjerg kirke i Sømme herred ved Roskilde fra 1435 har navnet Jacob. 7 Også litterært er brugen af pilgrimsmærker bevidnet. I beskrivelsen af Holger Ulfstands og Johan Oxes rejse til det hellige land 1518 nævnes det at pilgrimsfarerne i Venezia ved Sct. Jacobs kirke fik et tegn af sølv. På reformationstiden blev disse vidnesbyrd om katholsk fromhed betragtet med skæve blikke. Erasmus Roterodamus 481959 s. 49
har berørt spørgsmålet i sine colloqvia familiaria hvor det i dialogen hedder Men hvad er det for en dragt du har på Den er oversået med muslingeskaller fuld af tin- og blybilleder og smykket med kæder af strå og på armen har du slangeæg Svaret lyder Jeg har besøgt Sct. Jacob af Compostela og på tilbagevejen derfra Jomfruen ved havet .19 Det var imidlertid kun på Erasmus tid at man skeptisk betragtede disse ydre prydelser og gennem hele middelalderen var de endnu mere hædrende for deres ejer end de emblemer unge og ungdommelige turister i nutiden pynter sig med fordi de repræsenterede de ydre tegn på de afsavn og anstrengelser pilgrimmene glade påtogsig og derved ejede et indhold. Interessen for valfarter synes mod slutningen af middelalderen at have været stigende herhjemme nye valfartssteder blev talrigt besøgt men Sct. Jacobs grav i det fjerne Spanien har været et sted der ikke blev slået ud af nyere og nærmere og dermed ogsålettere tilgængelige pladser. I det berømte stridsskrift Peder Smed og Adser Bonde hedder det 0 Du skalt løbe effter afflad til Rom oc til S. Jacob Apostel from Duskalt til hellige steder gaa oc lede effter vor herre saa men denne forskrift anføres blandt dem der er menneskepåfund uden hjemmel i skriften. Middelalderen så imidlertid anderledes på sagen. For størstedelen af denne periode var den galiciske apostelgrav et helligsted i rang med Jerusalem og Rom. Som et bevis herfor kan anføres indskriften på en ligsten i Sorø kirke der nu er forsvundet men hvis udseende er bevaret gennem en tegning af Søren Abildgaard . Stenen er fra tiden ca. 1300 og fortæller således om den afdøde Abbati gratus famulus jacet hic tumulatus Jonas ablatus nobis sanctis sociatus. Ierosolymam repetit bis ter Romam reuisit et semel ad sanctum transiit hic Iacobum. 491959 s. 50
Den af abbeden værdsatte tjener Jonas ligger begravet her bortrykket fra os og forenet med de salige. To gange rejste han til Jerusalem tre gange besøgte han Rom og en gang vandred han til den hellige Jacob . Billedet på ligstenen viser den afdøde i hel figur iført pilgrimsdragt med hat på hovedet og stav i sin højre hånd medens venstre bærer to palmegrene. I livremmen hænger en taske med ibsskallen. En anden gravsten fra samme tid fra Tyrsted kirke i Hatting herred i Jylland er lagt over Peter Kæller og er nu ganske enestående ved at vise en pilgrims udstyr efter at stenen over Jonas er gået til grunde. Også ud fra et kunstnerisk synspunkt kan man glæde sig over at denne sten er bevaret med sin smukke fremstilling og elegante konturer som synes at forudsætte en fransk tradition. Peter Kæller er afbildet som en barhovedet mand med en palmegren i sin højre og vandringsstaven i venstre hånd. En taske med ibsskallen hænger ned fra bæltet. Fra en senere tid adskiller billedet sig ved at figuren ikke bærer den store bredskyggede hat på hvilken muslingeskallen også kunne være fæstet. Når ibsskallen er det eneste pilgrimsmærke der er fundet i grave kan man som medvirkende årsag hertil tænke sig at valfarten til Sct. Jacob må have indtaget en ganske enestående plads i tidens bevidsthed og det underbygges af de to her omtalte ligstene de eneste der fremstiller den afdøde som pilgrim. Sct. Jacob har hævet sig over alle de andre store helgener hvis mindesteder man ellers flittigt besøgte. Med det udstyr de to gravstene viser må man tænkesig at den gamle århusborger der fandt sit sidste hvilested i Sct. Olufs kirkegård ved bugten har foretaget den lange rejse. Der har sikkert været flere end ham i byen der har påtaget sig den store opgave og selv om Århus på denne tid ikke har ligget ved den slagne landevej var den ikke nogen afkrog og pilgrimsfarter og handelsrejser knyttede alle Europas store og små centrer sammen. Århus var i al beskedenhed selv et valfartssted med relikvierne af den hellige Niels inden for sine mure og en tilfældigt overleveret beretning viser forbindelsen mellem de to byer. I opregningen af de jertegn der skete ved den hellige Niels grav læses om en mand fra Randers som var stum fra sin fødsel og ikke blev helbredt skønt han havde besøgt Sct. Jacob og andre helgener. I syv år ernærede han sig i Tyskland ved sine 501959 s. 51
hænders arbejde. Han erfarede da at der skete mange mirakler gennem den hellige Niels i Århus drog til hans grav og hørte i søvne en mand sige Rejs dig og tak Herren og den hellige Niels som hargivet dig talen igen . Og hanrejste sig og talte tysk og dansk naturligt Skønt helgenen i Århus hermed havde vist en større kraft end Sct. Jacob ændrede det dog intet i forholdet mellem de to steder. Niels var og blev en lokalhelgen som efter alt at dømme aldrig opnåede fuld kirkelig anerkendelse og Sct. Jacob vedblev at være Kristenhedens mægtige beskærmer. Skal man tro legenden besøgte allerede den hellige Anders af Slagelse hans hvilested efter sin vidunderlige rejse fra Jerusalem. Forbindelsen mellem Sct. Jacobs grav og Danmark har sat sig andre spor end valfarterne. Nogle eksempler vil blive omtalt nedenfor men det må fremhæves at der fandtes andre og mere folkeyndede helgener end han. Ikke blot den hellige jomfru men også Laurentius Nicolaus og Petrus synes at have vundet større udbredelse herhjemme end Jacob den Ældre som atter indtog en fortrinsstilling i sammenligning med andre og da særlig navnebroderen inden for apostelskaren Jacob Alfæus søn. Hvor almindelig kendt han blev ses af navnets omdannelse til det hjemlige Jeppe og Ib og når helgenen Jacob nævnes uden nærmere bestemmelse kan man som det sker her gå ud fra at der menes Jacob den Ældre. Selv om denne artikel stedse må nøjes med at anføre eksempler og fortrinsvis hente dem fra landets nuværende område må det dog anføres at der i Lund fandtes en Jacobs kirke som blev betænkt med en gave i et testamente der vist er fra 1338 og i to andre fra 1408 og 14322 I selve domkirken fandtes et alter for Jacob og Sct. Katharina stiftet af ridderen Jacob Jensen 1340. I de andre stiftsbyer har der været kirker indviede til apostlen i Roskilde Slesvig og Viborg og i den sidste bærer Sct. Ibsgade mindet om helgenen videre. Ved Sct. Ibs kirke i Roskilde fandtes der efter Resen en kilde med helgenens navn. Også Måløv kirke i Sømme herred var indviet til Sct. Jacob og havde en kilde med helgenens navn i sognet men nogen udpræget kildehelgen blev apostlen ikke idet man ved siden af disse to kilder kun kan nævne Sct. Jacobs kilde i Tyrrestrup Horsehave Søvind sgn. Voer herred. Jeppes kilde ved Mogenstrup i Hammer herred har vist navn af en ganske verdslig person 511959 s. 52
og falder dermed uden for rækken. I Odense har der været jacobsbrødre der nævnes 1505 muligt medlemmer af et gilde og i Ribe havde domkirken et alter for helgenen på den sydlige side af domkirkens midtskib. Kapitlet havde patronatet til det og altergodset lå dels i Ribe dels spredt i omegnen. I Århus fandtes der i domkirken et alter for jomfru Maria og apostlen Jacob oprettet 1306 af Asser Rampe der gav tre gårde til det. Pinsedag 1420 grundlagde biskop Bo et kapel med et alter for den hellige trefoldighed apostlen Jacob og Sct. Agnes til hvilket kapitlet havde præsentationsretten .30 Afkirker der var indviet til Sct. Jacob kan desuden nævnes den endnu stående i Varde hvor der dog nu intet er som minder om apostlen uden den malmstøbte døbefont med hans navn jævnsides Marias Ibsker på Bornholm Allerup kirke iÅsum herred på Fyn der nævnes 1407 2 Sct. Ibs kirke i Horsens som omtales 1418 3 slotskapellet på Gurre kapellet i Skagen der 1523 blev skødet til Stygge Krumpen af Frederik den Første og Gjenner kirke ved Aabenraa der skal være forsvundet inden 1474396 I Frue kirke i København fandtes der et alter for Sct. Jacob der var temmelig gammelt. Det fik senere en vis tilknytning til universitetet idet Peder Albertsen 1482 skænkede dets artesfakultet en samling bøger på den betingelse at dets lærere årligt skulle holde en messe for ham og andre af fakultetets velgørere. 1511 blev indtægterne ved dette alter skænket til en lærer ved fakultetet og dets ejendomme forblev efter reformationen ved universitetet.97 I Marmora Danica lader Erik Pontoppidan Sorø klosterkirke være indviet til Sct. Jacob skønt den i virkeligheden er helliget Vor Frue. 1292 forærede Gyde Esbern Karlsens enke i sit testamente blandt andre gaver også et beløb til Sct. Jacob. Udgiverne af Diplomatarium Danicum har været i tvivl om hvilken kirke der er sigtet til men gåden kanlet løses hvis man går ud fra at det ikke er nogen dansk kirke der tales om men selve Sct. Jacobs hovedkirke i Spanien. Kun få gilder valgte apostlen til værnehelgen. Øst for Sundet har der været jacobsgilder i Trelleborg og Visby hvis signeter begge er bevaret og i Ystad et er også kendt fra Slesvig by og Flensborgs skomagere havde indviet deres lav til helgenen. I Køge havde 521959 s. 53
skomagerlavet sit alter indviet til Johannes og Jacob. Skomagerlavet i Svendborg nævnes 1527 og må have været indviet til Sct. Jacob da dets segl der kun kendes fra 1608 viser en ibsskal. I kirkernes kalkmalerier optræder helgenen flere gange. Hans martyrhistorie er afbildet i Højen kirke i Jerlev herred i malerier fra ca. 1225 9 i Ballerup på Sjælland er han gengivet i en senmiddelalderlig fremstilling med påkaldelsen Ora pro nobis Ste Jacobe apostole domini bed for os hellige Jacob Herrens apostel idet han opfordrer Orate fideliter et laborate constanter bed i tro og arbejd idelig . Mellem de mange helgenbilleder i Skive bys gamle kirke mangler heller ikke en fremstilling af apostlen. På kirkernes altertavler møder han op enten på en mere fremtrædende plads eller i fløjenes apostelrækker jævnsides sine fæller. På fremstillingen i Højen kirke er Sct. Jacob ikke karakteriseret men ved middelalderens slutning foreligger et fast ikonografisk skema. Apostlen der var alle pilgrimmes rette helgen og beskærmer afbildes i pilgrimsdragt med bredskygget hat hvis opslåede skygge foran bærer ibsskallen i den ene hånd holder han i reglen enten en bog eller en muslingeskal og i den anden vandringsstaven. Figuren bærer fuldskæg. Man har her sikkert en troværdig fremstilling af pilgrimmen der sled Europas landeveje eller over havet søgte mod det fjerne mål gengivet i en ideal opfattelse. Helgenen er vist som en kraftig mand der kunne hjælpe de stakler som påtogsig den besværlige rejse for at vinde helbredelse for deres sygdomme eller opfylde et aflagt løfte. Undertiden kan pilgrimshatten med den opkrammede skygge få udseende af en sydvest der i forening med det kraftige skæg kan give helgenen præg af en skipper eller en fisker som det forrige århundredes malerkunst opfattede typen. På en alterkalk fra Sludstrup kirke på Sjælland fra 1499 er han gengivet i den traditionelle type men bærer kun vandringsstaven på altertavlen fra Omø kirke fra 1522 er han afbildet ved siden af sin broder evangelisten Johannes og sine forældre. Han er her fremstillet som en barhovedet dreng og kun vandringsstaven i hånden antyder hans senere virksomhed.4 I Sverige kendes udtrykket Jakobsstav om stjernebilledet Orions bælte. 8 På rent verdsligt område kendes ibsskallen i den ældgamle slægt Gøyes våben med tre skråbjælkevis stillede hvide ibsskaller i sølv i 531959 s. 54
Apostlen Jacob den Ældre. Fra et alterskab fra Thorsted kirke Hatting herred. Den gamle By . blåt felt allerede kendt 1264. Den forlængst uddøde slægt Jernskjæg førte en ibsskal i sølv i blåt felt slægten Baden en sølvibsskal under en liggende guldmånei blåt felt. Den nyere slægt Kiærulf fører tre ibsskaller af sølv i et rødt felt.4 Muslingeskallen kendes allerede tidligt som slægtens mærke jævnsides med ulven således 1629 og 166450 Ligeledes optræder apostlen på det gamle nu forsvundne flag fra Mariakirken i Liibeck. Det blev erobret af hansestadens flåde i det for Danmark ellers heldige søslag i Øresund 1427. Fanen viser inderst ved stangen den hellige jomfru med barnet og ved siden af hende Jacob den Ældre med ibsskallen i højre hånd og vandringsstaven i venstre og i modsætning til sædvanlig har han udækket hovede . Denne type er dog ikke enestående. Også apostelfiguren i seglet for jacobsgildet i Visby er uden den bredskyggede hat og holder staven i sin højre hånd medens den venstre bærer bogen og ibsskallen er anbragt på en taske som det kendes fra gravstenene. Det 541959 s. 55
er ikke nemtat sige hvorfor Sct. Jacob er blevet afbildet i flaget ved siden af dets forskellige heraldiske mærker og dr. Henry Petersen som indgående har drøftet fanen og ved en uagtsomhed er kommet til at kalde helgenen for Jacob den Yngre kan ikke trods et stort opbud af lærdom finde nogen afgørende grund og til hans bemærkninger kan det føjes at helgenen heller ikke var knyttet til de søfarende som deres beskytter. Tilfældige og private grunde ligger åbenbart bag apostlens anbringelse på fanen. Hvor meget Jacob den Ældre end blev dyrket i Danmark var det kun en ringe afglans af hans europæiske ry og hans minde herhjemme var afhængig af hans stilling i den almindelige kirke. Hvis den danske gejstlighed havde været isoleret ville apostlen formodentlig hurtigt være blevet glemt men så længe katholicismen blomstrede blev hans dyrkelse understøttet gennem de talrige valfarter til hans grav i Spanien. Det var vejen til dette og andre berømte steder som var med til at gøre kirken til en altomfattende enhed. Ad de støvede landeveje vandrede den ene pilgrimsskare efter den anden kun optaget af at nå det fjerne mål hvis de da ikke gav sig havets farer i vold for desto hurtigere at vinde frem. Fra Århus kunne den vejfarende nå ind til hærvejen på Jyllands højderyg og følge den indtil Bække hvor han enten over Brørup og Foldingbro kunne drage til Ribe eller over Vejen og Vojens vandre videre mod syd indtil han passerede Danevirke og Europa lå åben for ham. Gennem Tyskland Flandern og det vidtstrakte Frankrig kunne han endelig søge sit fjerne endepunkt. Så berømt var vejen til Sct. Jacob at Mælkevejen bar navnetSct. Jacobs vej. Fra Ribe kunne den vandrende pilgrim søge en anden rute der førte lige til det hellige land men blandt en af sine mange mellemstationer også talte en landingsplads i nærheden af helgenens gravby. Det har været en almindelig kendt færd siden denne vej både er overleveret i en tilføjelse til Adam af Bremens store værk og i Kong Valdemars Jordebog. Fra Ribe sejlede man til Sincfal en vig i nærheden af Briigge og derfra over kanalen til Prol som antagesat være Prawle Point mellem Dartmouth og Plymouth. Fra dette sted gik farten til forbjerget Poient de St. Mathieu ved Brest og herfra til Far. Om man ved dette navn skal forstå Ferrol eller Capo de Vares er ret ligegyldigt da begge steder ligger i nærheden afSct. Jago de 551959 s. 56
Compostela. Turen fra Ribe til Sincfal tog 2 dage og 2 nætter og har vel væreten kystsejlads den øvrige del af rejsen er derimod for en stor del foregået i rum sø. Ejendommelig er krydsningen i Kanalen. Fra Sincfal til Prol tog den 2 dage og 1 nat turen derfra til Bretagne krævede 1 dag og farten over Biscayabugten varede 3 dage og 3 nætter. Bag denne rejseplan lå gamle traditioner gemt. Farten mellem Nederlandene og Ribe er bevidnet siden vikingetiden og endnu ældre traditioner forbinder Sydengland og Bretagne med Nordspanien . Pilgrimsfarten bygger her på det gamle og prøvede selv om ruten i sin overleverede form først synes at stammefra ca. 1200. Selv om man var indstillet på at modtage hjælp og almisser på vejen var det næppe tilstrækkeligt og man søgte at forberede den lange færd med et rejsefond. Det nævnes temmelig hyppigt i gildeskråerne at det var en pligt at understøtte den broder der ville drage på valfart. Den tidligste efterretning herom findes i Sct. Knuds gildeskrå fra Odense fra ca. 1245 og i skråen for Sct. Gertrudsgilde i Hellested fra 1404 nævnes Sct. Jacob udtrykkeligt blandt de helgener der kunne være tale om at besøge det samme er tilfældet i skråen for den hellige jomfrus gilde i Herlev fra 1515 og det nævnes ligeledes i skråen for Christi legems gilde på Låland. I artiklerne for Randers købsvendelav fra 1417 hedder Galicien kort og godt sancte Jeps land . 1411 bestemmer dronning Margrethe at tre mænd skal sendes til Sct. Jacobs grav. Forbindelserne mellem Norden og Nordspanien går helt tilbage til vikingetiden. 844 hjemsøgtes Asturien for første gang men det lykkedes kong Ramiro at slå fjenden i et blodigt slag og traditionen beretter at han skal have ødelagt 70 skibe men det lyder ret usandsynligt da normannerne bagefter havde kraft nok til at kaste sig over en maurisk by. Den næste der omtales herhjemme var den danske jarl Ulf som fik navnet Galicie-Ulf fordi han havde hærget dette land.5 Det er usikkert om han er den samme som Ganuz-Wolf der af Adam af Bremen anføres som en af hans geografiske autoriteter . Han var bedstefader til Erik Ejegods dronning Bodil. Heller ikke den norske konge Sigurd Jorsalfarer optrådte hensynsfuldt. Da han på vejen til det hellige land kom til Galicien for at tilbringe vinteren her traf han den aftale med landets hersker at nordmændene på torvet skulle kunne købe de nødvendige fødevarer men da tilførslen 561959 s. 57
holdt op ved juletid gik kongen løs på borgen indtog og plyndrede den. Med god grund kunne indbyggerne i Galicien se med mistillid på de fremmede der kom fra Norden og da den berømte korsfarerskare som ved efterretningen om Jerusalems fald fra Norden drog til det hellige land i 1189 på vejen standsede ved Sct. Jacobs grav blev de betragtet med en forståelig mistanke der gik over til håndgribeligheder. Der opstod det rygte at man ville røve apostlens hovede og nordboerne tog det parti at skyndesig bort. Endnu flere af denne slags rejser fra Norden kunne anføres men da Galicien oftest kun var en mellemstation kan de næppe regnes for valfartsrejser til Sct. Jago de Compostela tilmed da den fornødne andagt for en stor del synes at have manglet. Derimodfik Sct. Jacobs grav en fornyet yndest ved den stærke kirkelige interesse som herskede ved katholicismens slutning i Danmark. Werlauff fremhæver beretningen om at Christian den Anden sendte et skib til Compostela ud fra det løfte han havde aflagt men at strømmen nu var ved at vende og at man foretrak at løfter til Sct. Jacob i Spanien blev indfriet ved et hjemligt alter for helgenen. I denne forbindelse kan det anføres at der i Danmark blev opbevaret adskillige relikvier af Sct. Jacob. De gemtes ikke blot i Lund men Frue kirke i København ejede en levning af apostlen der blev opbevaret i et forgyldt elfenbensskrin med to krystaller på midten i en sort nød med forgyldning formodentlig en kokosnød el. lign. forvaredes et andet stykke og i en stjerne af sølv blev apostlens knæhase gemt. I følge en liste over relikvier der tilhørte franciscanerklostret i Roskilde ejede gråbrødrene her ikke mindre end 8 relikvier 9 og ordenen i København gemte på samme måde andre minder om Sct. Jacob deriblandt et stykke af hans hat. Det må ikke glemmes at endnu 1516 besøgte Johan Rantzau den berømte grav i Spanien på sin rejse til Palæstina men året efter slog Luther sine theser op og indledte dermed den bevægelse der for stedse skulle bryde forbindelsen. Johan Rantzau blev protestanternes militære fører og det man tidligere fromt havde æret blev forfulgt uden skånsel. Eftertiden kan se at den begejstrede tilslutning til Luther og den brændende iver for den nye lære ikke ville være tænkelig hvis ikke den sidste katholicisme i Danmark havde givet en vækst i fromhedslivet og der er ikke grund til at bryde staven over 57 FN PENE EYI UE. op Fr RS Et FSR ve FLE1959 s. 58
alle senkatholicismens tanker. Endnu i den gamle kirkessidste skæbnetime blev der tænkt på valfarter til Sct. Jacob. Som bind om en rådstuebog fra Kerteminde er der bevaret et anbefalingsbrev fra 1522 udstedt af Peder Nielsen prior for helligåndsklostret i Fåborg for en syg som agtede at drage til Compostela. Da det er fundet herhjemme er det vel tvivlsomt om rejsen er kommet i stand men det giver et levende indtryk af tidens tanker og et billede af en pilgrim der rejste under andre betingelser end den rige og højadelige Johan Rantzau . Kun årstallet viser at det er skrevet i humanismens århundrede og huller i teksten gør det vanskeligt at give en tilfredstillende oversættelse af latinen. Meningen er derimod klar nok og dokumenteter udstedt som et pas eller legitimationsbevis for indehaveren Johannes Pedersen ogrettet til verdslige og gejstlige stormænd med en anmodning om at tage den vandrende pilgrim under deres beskyttelse og lette ham vejen med almisser og gæstfrihed da han er ramt af sygdom og ikke vil søge nogen menneskelig læge men den hellige Jacob. Om hans skrøbelighed erindres man i en anmodning om at sørge for hans begravelse hvis han dør på færden så hans legeme ikke blev slængt hen uden at komme i jorden. Skrivelsen slutter med en forsikring om at Gud vil gøre gengæld i samme mål som der er øvet barmhjertighed . Med denne kilde standser efterretningerne om forbindelserne mellem Danmark og Jacob den Ældres grav. Hvor meget den har betydet gennem århundrederne er det nærliggende at spørge om men vanskeligt at svare på. I det foregående er der omtalt adskillige eksempler på apostlens dyrkelse herhjemme men det er kun det ydre der er draget frem og for en ikke-katholsk bevidsthed er det middelalderlge fromhedsliv et lukket land hvis grænser er spærrede. På dette område må påvirkningen antages at have været størst da forskellen mellem dansk og spansk ellers må have været så stor at der ikke har været meget at hente og den ringe indflydelse der hist og her kan spores lader sig nok forklare uden at det er nødvendigt at tage valfarterne til hjælp. En enkelt ting kan dog fremhæves som lader sig diskutere. Fra de mange kampe som de kristne småriger på den pyrenæiske halvø måtte udfægte med maurerne meldes der om en mirakuløs indgriben af Sct. Jacob der kom dekristne til hjælp med en overnaturlig skare 581959 s. 59
og selv førte et hvidt mærke med et rødt kors i hånden. Traditionen er noget broget men synes dog at vise at det har været et almindeligt sagn på halvøen og muligt står det i en vis forbindelse med den hjemlige overlevering om det himmelfaldne Dannebrog. Det ville have været værdifuldt hvis rejserne til Sct. Jacob havde sat sig kendelige spor i den danske kunst men nogen større direkte påvirkning kan ikke spores skønt det ikke ville have været usandsynligt . M. Mackeprang har fremhævet forbindelsen mellem det kendte tympanon fra kathoveddøren i Ribe domkirke og et tilsvarende relief i Silos i Nordspanien og i en anmeldelse har Poul Nørlund fremhævet at pilgrimsvejene også var kulturveje for andet end det rent kirkelige men en videregående påvirkning på den hjemlige arkitektur som den italienske bygningskunst har øvet kan ikke spores for Spaniens vedkommende. Dr. Nørlund gør imidlertid opmærksom på at en af ruterne til Sct. Jacob går forbi Limoges i Sydfrankrig og han finderi de talrige emailarbejder fra middelalderen fra denne by der endnu er bevaret i hele Norden en række stumme vidnesbyrd om de lange vandringer. Pilgrimmene har haft dem med til hjemmetfor at pryde deres kirker med dem. Efter denne nærliggende formodning skulle der endnu findes adskillige minder om de mange rejser til det fremmede land. Efter reformationen blev der ikke tale om nogen dyrkelse af Sct. Jacob. Modsat andre helgener ser det ud til at hans ry herhjemme var afhængig af vandringerne til hans grav og selv om C. F. Allen i den udtalelse der indleder denne artikel har ret når det gælder den folkelige helgendyrkelse i almindelighed synes mindet om Jacob den Ældre hurtigt at være svundet og hvad der blev tilbage havde ikke forbindelse med kirkens gamle overlevering. Ganske vist fortsatte besøget ved de hellige kilder men det var en levning af uforfalsket hedenskab som i et kirkeligt klædebon varede til nutiden og de forhen omtalte jacobskilder har fået deres part af æren. Om navnet Jacobs brug efter reformationen kan det nævnes at Jakob eller Jakob Løi i Jylland fik samme betydning som Ole Lukøje andre steder. Det sidste navn kan også bruges om luftens flimren på varme dage. Lodden Jakob er betegnelsen på en langhåret larve og Jakob alene er navnet på et kortspil.4 Sct. Jacobs blomst som betegnelse for planten Senecio Jacobæa kendes også fra nabolandene. 8 591959 s. 60
Crucifix af Limogis-email fra 13. årh.s første del. Var sidst opbevaret i Brædstrup Ring sogn Tysting herred. Den gamle By . Klicheén velvilligt udlånt af Nationalmuseet . På endnu et område er Sct. Jacob blevet knyttet til den folkelige overlevering. Det gælder de såkaldte sebedejestene echiniter der er fundet i fortidens grave under sådanne forhold at der er grundtil at 601959 s. 61
tro at særlig forestillinger har været knyttet til dem. I en jordgrav fra dyssetid i Forum Brøndum sogn i Skads herred lå som gravgods en tyndnakket flintøkse 3 lerkar og en echinit. En gravkiste fra stenalderens slutning i Grimstrup Ølsted sogn i Holbo herred indeholdt ligeledes et forstenet søpindsvin. En grav fra romersk jernalder fra Brænde Lydinge på Fyn rummede blandt andre ting to echiniter og et tredie eksemplar er fundet ved Broholm ligesom endnu et er kommet for dagen ved Brejninge på Låland. Fra Jylland er echiniten kendt fra en grav i Støvring ved Randers. I en grav fra vikingetiden i Rammesogn i Vestjylland lå blandt gravgodset også et forstenet søpindsvin. En senere tids folkelige overlevering har blandt andre egenskaber også tillagt sebedejestenene den egenskab at de beskyttede huset hvori de blev opbevaret modlynet og man troede at de faldt ned fra himlen når det tordnede. Den der bar en echinit i lommen blev ikke ramt af lynet Hvis man tør sammenstille de gamle gravfund med den adskilligt yngre folketro skulle tilliden til sebedejestenen da være af ældgammel oprindelse nøje knyttet til tordenen og lynet. Navnet sebedejesten Zebedæus sten er blot at opfatte som et forsøg på en ydre kristning af det gamle hedenskab fordi Zebedæussønnerne Jacob og Johannes af Jesus fik navnet tordensønnerne som allerede nævnt. Den gamle apostel med sin lange historie i Danmark havde været en bedre skæbne værdig end at blive brugt som en kristen stråmand for en hedensk tro tilmed da sebedejestenene blev brugt til al slags anden magi. Fundet af dem varslede meget kvæg at råde over og lykke til dets trivsel og de beskyttede mælken mod hekseri. Fra vikingetidens Norge er de kendt som spillebrikker 7 en brug der muligt har straktsig ind i middelalderen. NOTER I Indberetning af snedkermester Th. Rasmussen til Aarhus Museum. Den gamle By s arkiv. 2 Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1897 240. 3 Danmarks Kirker Kbh.s amt Kbh. 1944 123. 4 Fra Roskilde Museum XVIII 1950 14. 5 Linde Borup og Hassø Vor gamle Hovedstad Kbh. 1929 109 113. Nationalmuseets Anden Afdeling Kbh. 1908 17. Albert Thomsen Holbæk Købstads Hist. Holbæk 1936-37 61. 611959 s. 62
7 Danmarks Kirker Præstø Amt Kbh. 1933-35 446. 8 Fra Arkiv og Museum 1 V 223-24. Efter velvillig meddelelse fra apoteker O. Løye Viborg er der nov. 1959 i en romansk grav af kvadersten ved den forlængst nedbrudte Sct. Mikkels kirke i Viborg fundet en østersskal. Det er ganske usikkert hvad der kan sluttes heraf og østersskallen kan næppe opfattes som en substitution for en ibsskal. 9 O. Rydbeck Den medeltida borgen i Skanor Lund 1935 167 og fig. 106 38. Under udgravningen af Hellig Kors kirkes kirkegård i Lund er der fundet en ibsskal. Se Lunds Dagblad 17.8.1957. 10 Danmarks Gilde- og Lavsskraaer I Kbh. 1899-1900 183. 11 P Severinsen Viborg Domkirke Kbh. 1932 34-35. 12 C M. Smidt Karup og dets Helligkilde. Jy. Saml. 3 V 351. 13 Fra arkiv og Museum 1 V 223. 4 Fortid og Nutid II 178-79. 15 C. G. Schultz i Æbelholt Kloster Kbh. 1945 33. Om pilgrimsmærket fra Lund se O. Rydbeck o. c. 110-111. 16 F Uldall Danmarks middelalderlige Kirkeklokker Kbh. 1906 65. 17 Marmora Danica II 292. Om pilgrimstegn på kirkeklokker se Kirkehist. Saml. 5571-77. 18 Kirkehist. Saml.5 I 485. 19 Kirkehist. Saml. 5 I 707. Monica Rydbeck har gjort opmærksom på at også andre steder end Sct. Jago de Compostela har en muslingeskal som deres pilgrimsmærke se Kring Kårnan VI 1956 79-80. 2 Facsimileudgaven 1936 D 4 v. jvfr. Kirkehist. Saml. V. 4 s. 152 ff. 21 J B. Løffler Gravmonumenterne i Sorø Kirke Kbh. 1888 74 og tvl. 4. 2 J. B. Løffler Danske Gravstene fra Middelalderen Kbh. 1889 tvl. XVIII. 2 Vitæ Sanctorum Danorum 401. 24 Vitæ Sanctorum Danorum 414. 2 Testamenter fra Danmarks Middelalder Kbh. 1901 78 181 204. 26 Libri Memoriales Capituli Lundensis Kbh. 1884-89 43 ff. 27 Aug. F. Schmidt Danmarks Helligkilder Kbh. 1926 37. 28 Dron. Christines Hofholdningsregnskaber Kbh. 1904 118. 29 J Kinch Ribe Bys Hist. Ribe 1869 566. Ribe Oldemoder V. O. Nielsen Kbh. 1869 95. 30 Dipl. Dan. 2 VI s. 20. Århusbogen Script. rer. Dan. VI 515-18. 31 C Lindberg Nielsen Varde Bys Hist. Varde 1942 214. 3 Corn. Hamsfort Chronologia secunda. Script. rer. Dan. I 320. 33 O Fabricius Horsens Hist. Odense 1879 44 134 og forsk. artikler i Aarhus Stifts Aarbøger 1931-36. S. Aa. Bay i Aarh. St. Aarb. 1952 25-26. 34 Ann. f. nord. Oldk. og Hist. 1838-39 303 M. N. C. K. Rasmussen i Hist. Tidsskr . 1 1 469 3 Ældste danske Archivreg. III 53. 36 Trap Slesvig Kbh. 1864 345. 37 H. F. Rørdam Kbh.s Kirker og Klostre Kbh. 1859-63 196-98. 3 Dipl. Dan. 2 1V s. 49 39 P B. Grandjean Danske Gilders Segl Kbh. 1948 21. 40 Danmarks Gilde- og Lavsskraaer 1 258 II 85. 4t Danmarks Gilde- og Lavsskraaer II 184-86 Aarb. for Kbh.s Amt 1921 65-66. 42 Danmarks Gilde- og Lavsskraaer II 407 ff. P. B. Grandjean Danske Haandværkerlavs Segl Kbh. 1950 52. 43 P Nørlund og E. Lind Danmarks romanske Kalkmalerier Kbh. 1944 298-99. 44 J. Magnus-Petersen Kalkmalerier Kbh. 1895 tyl. XXVI og tvl. XXXIV. 45 C. F. Allen De tre nord. Rigers Hist. 1497-1536 4 I 204. 48 Kirkehist. Saml. 1 II 9-11. 621959 s. 63
47 Nationalmuseet nr. MMLXVII. Om altertavlen se nærmere Axel Garboe Agersø i Store Bælt Kbh. 1938 49-52. 48 Th. Hjelmqvist Bibliska personers namn Lund 1901 195. 49 P B. Grandjean Dansk Heraldik Kbh. 1919 140. ly Saml5 Vs 157. 3 Henry Petersen Et dansk Flag fra Unionstiden. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1882 1-56. 32 Johs. Knudsen Lodsbøger i Oldtiden og Middelalderen. Tidsskr. f. Søvæsen 1913 10-13. 53 Danmarks Gildeog Lavsskraaer I 28 171 244 304 565. Kirkehist. Saml. 3 III 377. Pilgrimsruterne gennem Frankrig til Galicien er beskrevet i Knud Aarup En ældre guide bleu Kristeligt Dagblads kronik 2.1.1957 . 54 A. Fabricius i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1897 88 ff. Script. rer. Dan. I 532. 35 Knytlinga-Saga Kbh. 1829 269. 56 Norges Konge-Sagaer v. P. A. Munch Christiania 1881 450. 57 A. Fabricius i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900 33. 58 Ann. f. nord. Oldk. og Hist. 1836-37 49-52. 5 Script. rer. Dan. VIII 450 456. 80 Script. rer. Dan. VIII 262 263 266. 81 Script. rer. Dan. VIII 272-281. 8 Script. rer. Dan. VIII 283-292. 93 Vedel Simonsen Udsigt over Natjonalhistorien 2 II Kbh. 1813 169. 9 Aktstykker om Danmarks indre Forhold I Odense 1841 135-36. 8 J. O. Kock Sagnet om Dannebrog. Da. St. 1951 34-48. 56 Hist. Tidsskr. 9 IV 282. M. Mackeprang Jydske Granitportaler Kbh. 1948 160. I Limoges dyrkedes Sct. Leonard. En beskrivelse af pilgrimsruten fra 12. årh. hvor også denne by omtales er givet i Jeanne Viellard Le guide du Pélerin Macon 1950. 87 E. Gigas i Dania III 43. 55 Th. Holmqvist Bibliska personers namn 196. Iflg. Niels Blichers beskrivelse af Vium præstekald kendtes navnet ikke der på stedet. K. Friis Johansen Jordgrave fra Dyssetid. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1917 433. 79 Hans Kjær Gravkister fra Stenalderens Slutningstid. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1910 186. 7 M. B. Mackeprang i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1936 46. Johs. Brøndsted Jernalderen Kbh. 1940 251. Hist. Aarbog for Randers Amt 1954 104. 72 Therkel Mathiassen Studier over Vestjyllands Oldtidsbebyggelse Kbh. 1948 123. 73 Dansk Folketro samlet af Jens Kamp udg. af I. M. Boberg Kbh. 1943 165. 74 E. Tang Kristensen Det jyske almueliv Tillægsbd. I Aarhus 1900 nr. 444 og 445. 75 J. Kamp Danske Folkeminder Odense 1877 204. 7 C. Schade Beskrivelse over Mors Aalborg 1811 133. 77 Sigurd Grieg Gjermundbufundet Oslo 1947 55. 78 Sigurd Grieg Listas Jernalder Oslo 1938 154.1959 s. 64
BLICHERIANA af Helge Søgaard Bind de sager hvormed Den gamle By bidrog til udstillingen Barn i Århus i rådhuset januar 1957 var et kateder fra latinskolen i Randers fra den tid da den var indrettet i Helligåndshuset ved Nytorv. Nogen tilknytning til Århus havde dette skolemøbel således ikke men det blev taget med fordi et berømt navn var knyttet til det idet traditionen beretter at det oprindeligt skulle have været brugt af Steen Steensen Blicher. Museet har modtaget det sammen med andet butiksinventar fra drejermester Thomsens gamle forretning i Rosengade 2 i Randers hvor denne overlevering var knyttet til det. Det er en beretning af den slags der vanskeligt kan bevises eller afkræftes kun så meget er sikkert at dets udseende viser at det ikke fra begyndelsen har hørt hjemme i en håndværkers forretning . Det er et ganske simpelt møbel af fyr med et opklappeligt nu sortmalet skrålåg og med egetræsmaling på de tre sider men derunder findes rester af mahognimaling. Den enkle udførelse og det tarvelige udstyr passer til Frederik den Sjettes spartanske tidsalder og der er således intet der taler mod traditionens rigtighed. Hvis man derfor går ud fra at katederet har stået på Randers Latinskole bliver det næste spørgsmål hvilket navn der i så fald kan knyttes til det. 1782 blev Helligåndshuset købt til latinskole og indviet til sin nye brug 1784 1806 indrettedes som følge af den nye undervisningsform ved det lærde skolevæsen 4 klasser. Helligåndshuset blev atter opgivet som skole efter opførelsen af den nye bygning i Vestergade der blev taget i brug 1857-58 I den gamle skole sled St. Blicher bænkene som elev 1796-99 og han var adjunkt her 1810-11. Kun for den sidste korte periode kan digterens navn knyttes til katederet og hvis man vil skænke beretningen tiltro må 641959 s. 65
pr HR Kateder fra Randers. det vel være udført i forbindelse med skolens omordning 1806. Det bliver et minde om en episode i Blichers tilværelse hvorom der næppe er meget værdifuldt at sige. Det regelmæssige skolearbejde og Blichers natur passede ikke sammen. Ikke desto mindre er katederet et ydre minde om en vigtig side af Blichers væsen som alt for ofte glemmes for hans virksomhed som den jyske bondes og den jyske naturs enestående skildrer. Blicher var også en lærd academicus efter det 18. århundredes ideal og denne side af hans virksomhed har ikke blot tilknytning til Randers gennem latinskolen til hvis verden han vendte tilbage i novellen Juleferierne fra 1834. Som påvist af 651959 s. 66
Hans Brix udspilles handlingen ikke langt fra Randers idet stednavnet Ulvedal er sat som navneskjul for Ulstrup Skeel ernes gamle herresæde hvor der netop levede en lige så mystisk adelsdame som den af Blicher skildrede og novellens rektor kan være magister Peder Estrup der var rektor i Randers 1788-1803 da Blicher var skoledreng der hvis man ikke vil slutte sig til Johs. Nørvigs opfattelse efter hvilken rektoren i fortællingen er en ønskedrøm hvori Blicher udmaler sig hvad han kunne have været. I Høstferierne fra 1839 indledes skildringen med et klassisk citat Non cuivis homini contingit adire Corinthum taget fra Horats epistler I 17 36. Også her ligger minder fra jysk latinskoleliv bagved. I den gamle hører Quintus gengives et frit portræt af Hans Nicolai Arendahl fra Århus Katedralskole hvorfra han af omtale kendte den aparte lærer der døde 1808. Den frie oversættelse der gives af citatet må stå for Blichers egen regning og udsagnet at det ikke times enhver at komme til Korinth kan forklares på mange måder. Blichers yngre digterfælle Edv. Lembcke har i sin udgave af Oderne og Brevene 2. udg. 1869 henvist til at det kun er en jævn oversættelse af det græske ordsprog od mavrog åvdpog åg Koptvdov Ed 6 mob og bemærker at det hentyder til den farlige indsejling til byen. I andre kommentarer der ikke som Lembckes var skrevet in usum delphini gives der den fortolkning at de mange hetærer i Korinth gjorde tilværelsen utryg for fremmede som det anføres i Orellius udgave fra 1851. Forbindelsen med Randers kommer ligeledes tydeligt frem i Fjorten Dage i Jylland hvor der skimtes et vist hidtil ikke påagtet lån et enkelt sted og da det tilmed kaster noget lys over digterens stilling til den spirende oldtidsvidenskab skal det omtales lidt nærmere her. I novellen optræder oldforskeren kammerråd Urold der særlig erindres på grund af den halsbrækkende etymologi hvormed Lushøj udledes af et oprindeligt Hartgrepeshøj. Johs. Nørvig formoder at det er Holberg og hans omtale af Rudbecks Atlantica der har givet Blicher ideen men måske er der en mere nærliggende forklaring idet tanken kan være fremkommet ud fra en polemik i Randers Amtsavis i hvis nummer for 3. marts 1827 der kunne læses følgende notits. 661959 s. 67
Indsendt. Paa den saakaldte Overmark ved Landsbyen Gjødvad i Hids Herred findes en Høi ved Navn Harisnaphøi der udmærker sig ved en ualmindelig Længde og vender med Enderne mod Øst og Vest. Dens Navn formener Indsenderen bør skrives Har-Isnaps-Høi da den første Stavelse saaledes bliver en Forkortelse af Navnet Harald hvilket den i Høien Begravede formodentlig har havt men de 2 mellemste Stavelser udgjøre Begyndelses-Bogstaverne af de latinske Ord Juvet sanctus Nicolaus apostolus tilligemed Endebogstavet af det sidste Ord. Paa Dansk lyde Ordene Den hellige Apostel Nicolai staae ham bi I Benævnelsen af Viborg-Sommertermin Snapsting findes de samme Bogstaver paa I nær og det er bekjendt at de der have forommeldte Betydning ligesom de mange Kirker der i Norden bære Nicolais Navn vidne om at denne Helgen har i den katholske Old været dyrket af vore Forfædre. Udentvivl indeholder Harisnapshøi mange og vigtige Levninger fra Alderdommen. u. 8. Al denne lærdom ser ud til at være modtaget med levendeinteresse af avisens læserkreds og 10. marts kom følgende nye indlæg. Indsendt. Efter at have læst i Randersavisen adskillige Mærkværdigheder fra Gjødvad Sogn i Hids Herred synes det ikke af Veien at tilføie følgende mageløse Mærkværdighed om Pastoratet Gjødvad og Balle Den første lutherske Præst Christen Jensen Randers var fungerende Sognepræst i dette Kald fra Aaret 1540 til 1600. Og hans Eftermand Peder Melchiorsen Thorning fra 1600 til 1658. Den første altsaa i 60 og den Anden i 58 Aar. Begge følgeligen fungerende Sognepræster i dette lille Kald 169 Tdr. Hartkorn omgivenaf store Lyngheder i 118 Aar skriver et hundrede og atten Aar. I Anledning af Underretningen om den mærkelige Høi i Gjødvad Sogn maa Indsenderen ellers anmærke at den sandsynligste Derivation til Benævnelsen Snabsthing er Snabes-Thing. Ved Snabe i Almind Sogn en Miil Sønden for Viborg er blandt mange andre en meget stor og navnkundig Høi af det anførte Navn hvor Landsthing i meget tidlige Tider blev holden. Siden henlagdes Thinget til Viborg men beholdt det gamle Snabenavn altsaa Snabsthing . Desuden kan man ikke let faze det i Hovedet at en hedensk Høi maaske over et Par tusind Aar gammel skulde faae Navn af en Christendoms Helgen. N.B. De to initialer hvormed stykket er underskrevet viser at det er forfattet af St. Blichers far Niels Blicher som uanset sin høje alder han var født 1748 stadig var interesseret i alt og heller ikke ved denne lejlighed kunne lade være med at give sin mening udtryk. Uimodsagte kom hans bemærkninger dog ikke til at stå idet avisen 19. marts bragte et nyt indlæg.1959 s. 68
Indsendt. Den ærede Forfatter af det i Randers Avis under 10de Marts indrykkede Stykke vil endeligen have at Harisnapshøi skal være en hedensk Høi og mener derfor at Man som han behager at udtrykke sig ikke let kan faae i Hovedet at den skulde faae Navn af en Christendoms Helgen. Men hvorfor skal Man just bære Krukken i den Hank hvori den ei kan taale at bæres Det er jo saare sandsynligt at Begravelser i Høie ere vedblevne noget ind i Christendommens Old. Harald Blaatand lod sine Forældre begrave i Jellinghøi og dette kan have været Tilfældet med Flere især inde i Landet og langt fra Kjøbstæder og Kirker. Hele denne avispolemik synes at have bredt sig til andre steder af Jylland da Randers Amtsavis 26. marts kunne bringe følgendelille artikel der her skal anføres som den sidste. I No. 33 af Vib. Samler har en Indsender ladet indrykke Følgende Man læser i Randers Avis No. 30 At en Anmelder under Mærket NB. nu bliver af en ny Mening om Oprindelsen til Navnet Snapsthing for Viborg Juni Termin og vil udlede det fra en Høi ved Gaarden Snabe i Almind Sogn hvor dette Nørrejyllands Thing før i Viborg skal være holdet. Denne salig Snabe har Man aldeles intet om i gamle Documenter og Bøger det er en i nyeste Tider udtænkt Mening for at skaffe denne maadelige Bondegaard Snabe i Lysgaard Herred en overdreven Berømmelighed . Men skulde det være rigtigt saa maatte enhver lang og stor Høi hvoraf der ere mange i Landet kunderose sig af noget lignende. Folkesagn er det heller ikke Viborg der allerede i Kong Fenges Tid havde et Slot og var Residents maatte vel hellere været Stædet for sligt stort Thing og Dommersæde. Saameget mere som det hedder i ældre Optegnelser i Knytlinge Saga Sva mælte eira Bonde a Vibiorgar Thing . I et for endeel Aar siden udkommet tydsk Lexicon findes Snapsting og Snapsdag i Viborg forklaret ved at snapse drikke Brændeviin saa Manseer hvor uenige de Lærde ere for at dreie dette Navn. Altsaa formenes at salig Snabe i Høien ingen Deel har i Navnet men at det snarere bliver Apostelen St. Nicolaus. Det vil ses at hele denne avisfejde tager sin begyndelse i etymologiske betragtninger der er lige så fantasifulde som kammerråd Urolds og St. Blicher kan næppe have undgået at have fået kendskab til den da hans far på denne tid boede hos ham i præstegården i Spentrup. Digteren havde en stærk hukommelse så det er ikke usandsynligt at man her har det ydre grundlag for episoden i novellen . Videnskabeligt er Niels Blichers forklaringer ikke stort bedre end den anonyme indsenders han hørte helt og fuldt det 18. århundrede til for hvilket sammenlignende sproghistorie var et ukendt begreb men ved sin tydelige ironi over de lydovergange der opstilles 681959 s. 69
i novellen viser St. Blicher et mere fremskredet standpunkt. Karakteristisk både for de mange indlæg og for novellen er den interesse for oldtiden der trods alle fejlsyn danner baggrunden. Om selve navnet Harisnapshøj har stednavneudvalget velvilligt oplyst at det bortset fra de her anførte notitser først kendes i skriftlig form fra 1876. I modsætning til den megen lærdom der blev udfoldet i avisen er vore dages videnskab mere tilbageholdende med en forklaring af navnet. Det første led ligner appellativet hare og -snap har muligt forbindelse med det fra andre stednavne kendte snabe hjørne skråt stykke oprindeligt kile lille fremspring Niels Blicher var en stiv latiner en af de sidste der skrev latinske vers i hvilke han ikke alene besang sønnen men også andre hvis skæbne satte hans følelser i bevægelse. Betegnende i form og indhold er således hans mindedigt over Jens Baggesen der for øvrigt indeholder reminiscenser fra digtet over sønnen fra 1820. Det står at læse i Randers Amtsavis 23. oktbr. 1826 og lyder sådan. In obitum Celeberrimi Danorum Pottæ Jani Immanuelis Baggesen. Extinctus jacet hic redimitus tempora lauro Vates dum vixit plurima dulce canens. Baggesen heu dixi dixit. Lugete Camoenæ Lugete et Charites Vester alumnus abest. Mille madent oculi qveis dulcia carmina dixit. Germani et Galli concelebrate virum O cives lacrymis tumulum decorate Poétæ Heu vates nostras ingeniosus abest Ossa teget natale solum tua. Pace qviescant Musis Danorum vive perenne decus p. N. Blicher p.e.a.æ. 79. På dansk kan det gengives således. Ved Jens Immanuel Baggesens danskernes højt berømte digters død. Her ligger en bortgangen smykket med laurbær om panden en digter deri sin levetid udsang meget i vellyd. Ak Baggesen har sagt Jeg har afsluttet min tale. Bær sorg Camoener Og bær sorg Chariter 691959 s. 70
Eders fostersøn er borte. Tusinde øjne dugges for hvem han sang sine søde vers. Tyskere og franskmænd I skal prise denne mand. Borgere smyk digterens gravhøj med eders tårer. Ak landsmand vor begavede digter er borte Fædrelandets jord skal dække dine rester. De hvile i fred Selv skal du leve som en evig hæder for danskernes muser. Af Niels Blicher afgået præst i hans alders 79. år. Niels Blichers interesse for arkæologien viste sig ikke alene i litterære bidrag men han indsamlede ligeledes mange oldsager som blev indsendt til museet i København og selv om han på dette område ikke kan måle sig med kaldsfællen provst Schade på Mors fortjener hans virksomhed dog at mindes. Selv omtaler han den i sin autobiografi hvor han også nævnersit bekendtskab med Cancelliraad Thomsen stifteren af Nationalmuseet bedre kendt som Chr. Jirgensen Thomsen. Med alle de let påviselige mangler må rationalismens præstegårdskultur ikke undervurderes den dannede det nødvendige stadium der blev grundlaget for den udvikling som fandt sted i forrige århundrede. For sluttelig at vende tilbage til udgangspunktet for disse bemærkninger skal det anføres at latinskolernes inventar fordum var mere end spartansk. Om katederet for hørerne i Kolding meddelesdet at det bestod af en simpel grønmalet træbænk med rygstød og fastnaglet til muren foran stod et lige så tarveligt bord på en pæl i gulvet.8 NOTER 1 L. P. Borberg Randers lærde Skole. Fra Randers Amt 1932 5-10. 2 Hans Brix Blicher-Studier 1916 117-18. 3 Johs. Nørvig St. St. Blicher 1943 393. 4 Ibidem 419. 5 Danske Stednavne III 1944 LV. 8 Johs. Nørvig St. St. Blicher 1943 140. 7 Kirkehist. Saml. 4 III 106-07. 8 J. J. Fyhn Kjøbstaden Kolding 1848 118. 701959 s. 71
GAVELISPDE 1959 Hvor intet andet er anført er adressen Århus . Kaffemølle sadelmagerpresse med tilh. jern mappe med plancher cigaret fra 1898. Odder Museum Odder. Et par briller 2 teaterfotografier. Fru Barlach Munkegade 19. Underdel til fotografiapparat. I S Hammerschmidt Klichéfabrikker Sdr. Allé 10. Blæksuger svensk målestok. M. Wilhelmsen A S Olie og tekn. artikler Dynkarken 10. Syskrue et parbriller. Fru Johanne Sørensen Lemming Nørregård Hasselager. Div. snedkerforbilleder 6 tegninger til mindre landbrugsbygninger 3 tegninger af vægtstangsdraisiner . Boet efter hr. guldsmed Th. Petersen Mejlgade 11 ved frøken Karen Petersen Mejlgade 11 og hr. Aage Petersen Læssøesgade 20. Interiørfotografi. Auktionsleder fru C. Thomsen Mejlgade 45. 4 sæt gardinkapper på stænger. Aarhuus Privatbank Hinnerup Afdeling ved hr. arkitekt Thyge Klemann. Skrædderpressejern. Fru Brønsro Brabrand. Hinkesten af mælkeglas. Hr. antikvitetshandler S. V. Holm Andersen Clemensstræde 7. Selvportræt tegning af Hørhavegården i Marselisborg Skov af Jens Ølsgaard. Fru Sigrid Jepsen Saralyst Allé 20 Højbjerg. Barok-klædeskab 21 Arhus-fotografier maleri af Viborg Domkirke af Julius Petersen . Fru Mary Alstrup Julius Bechgaards Vej 7. Træsnit af arveprins Ferdinand. Århus Amtstue. Murersvendebrev. Hr. trafikkontrollør C. Melgaard Danmarksgade 13 Fredericia. en Aarhus Nedbrydningskompagni ved hr. Erik Waage Jensen Paludan Miilers Vej 49. Vognskilt. Hr. handelsgartner M. Jensen Bækkelund Højbjerg. Handelsgartner E. M. Ejlersen s erindringer beretning om dyrkning af blomsterløg plantemærkeskilte tromle div. gartnerredskaber. Hr. handelsgartner E. M. Ejlersen Sindal Vendsyssel ved hr. handelsgartner M. Jensen Bækkelund Højbjerg. Skomagerskilt fra 1851. Hr. fiskehandler S. M. Sørensen Frederiks Allé 139. Kollegiehæfter fra havebrugshøjskolen Vilvorde med St. Nyeland s foredrag havebrugsbog . Hr. gartner Harry Simonsen Hadsten. 3 høvle. Boet efter hr. tømrersvend J. P. Mikkelsen Valdemarsgade 25 ved hr. Leo Møller. Portrætmaleri af farver L. P. Hansen Vejle sign. Axel Hou. Boet efter fru Julie Seifert-Sørensen Sølvgade 24 København K. Berzelius-lampe m. m. Hr. apoteker Anders Albert Jensen Brovst Apotek Brovst. Skår fra Gammellundfabrikken på Mors. Hr. fotograf Poul Pedersen Guldsmedgade 22. Træskomagerværktøj 2 kamme 2 skeer. Hr. Svend Rasmussen Mosevej Vejlby. Montre med skomodeller skomagersvendebrev. Fru Esther Rasmussen Adelgade 76 Skanderborg ved hr. Marius Kjær Rasmussen Åbyhøj. Al1959 s. 72
he under glas 3 skilderier. Hr. rektor mag. art. E. Bendtsen Tietgens Plads 2. Messingetui med briller 2 messingteskeer gl. aviser. Hr. snedkermester Johs. Christensen Mønsgade 8. Fotografi af farver Ejnar Hansen Vejle. Fru A. T. Hansen Nørregade 10 Vejle. Vidnesbyrd fra 1895. Hr. gartner C. J. Møller Drosselvej 17 Viborg ved hr. handelsgartner M. Jensen Bækkelund Højbjerg. Lommeur i sølvkasse. Hr. urmagermester A. Jepsen Tinggade 1 Ringsted. Lommeur i sølvkasse. Frøken Smith Trøjborgvej 52 ved hr. urmagermester Jens Meilvang Guldsmedgade 20. Standur sign. P. Mathiesen Copenhagen standur sign. Bundgaard taffelur sign. J. Green Apeenrade ur til udmåling af bestemte tidsintervaller sign. H. Kyhl Kjøbenhavn. Urmagernes komité. Handelsgartner Poul Klougart s erindringer. Hr. handelsgartner Poul Klougart Ballerupvej 42 A Værløse ved hr. handelsgartner M. Jensen Bækkelund Højbjerg. Fotografi visitkortetui notesbog lorgnet 2 syetuier nålepude m. m. Pens. overlærerinde Emilie Nyeborg Strandparken 24. Bog. Hr. Aage Thøstesen Blegdammen 9. Små urmagerredskaber. Hr. urmagermester C. Broe Rasmussen Graven 16 Horsens. 4-mands-brolæggerjomfru. Hr. ingeniør W. Hartmann-Petersen Lyngbyvej 3. 1-mands-brolæggerjomfru. Hr. brolæggermester oldermand A. G. Jensen København ved hr. ingeniør W. Hartmann-Petersen Lyngbyvej 3. En serie fotografier af fotograf F. Borch s atelier Bropalæ Clemenstorv 15. Hr. H. C. Nielsen Gentoftevej 16. 3 hornskeer ske fra Landsudstillingen 1909 gasapparat 2 mærkater skørt bånd. Boet efter fru Marie Rasmussen Marselis Boulevard 87 ved hr. kustode S. Simonsen Den gamle By. Fotografi af Mejlborgs ruins sprængning. Restauratør fru Inga Bye-Jørgensen Mejlborg. Gasapparat. Hr. fhv. speditør J. A. Ishøy P. P. Ørumsgade 4 ved fru K. Rosenstrøm Carl Bertelsensgade 5. Brev fra 1869. Hr. O. Kaskmark Gram Skole Gram pr. Stilling. Et par damesko tilh. forbillede svendebrev og bronzemedalje. Hr. Sven Aage Pind Ørsted ved hr. læderhandler H. Knud Jørgensen Volden 27-29. Skibsbillede harmonikakuffert. Boet efter hr. montør Sigfrid Nielsen Århus ved hr. Bruno Hansen Nordre Frihavnsgade 68 København Ø. 3 postkort fra Landsudstillingen 1909. Frøken K. P. Ryde Frue Kloster. Lommeur vægur drejestol. Hr. urmagermester N. M. Kristensen Karup. Maleri Åen i Århus set fra Jernbanebroen sign. C. Eckardt. Hr. direktør cand. pharm. Erik Hørslev Femte Juni Plads 10 København F. by fra Landsudstillingen 1909. Fru Jenny Juul Sanct Pauls Kirkeads 14. he i sølvkasse sign. Larpent Jiirgensen Kiøbenhavn lommeur i sølvkasse sign. Berthoud fotografier. Hr. frisørmester E. Juul Sanct Pauls Kirkepl. 14. Lommeur sign. Johs. Sterling London. Hr. læge Vilhelm Bokkenheuser Hesselager. Postkort med silhouetklip fra Landsudstillingen 1909. Hr. rådhusforvalter Aug. Hansen Teglværksgade 1. 4 dåser til farvepulver. Hr. malermester Seier-Petersen. Et par damestøvler tilh. svendebrev. Fru Gjesing Christensen Thorvaldsensg. 32. Damelommeur sign. Andreas Møller Århus. Fru Julia Jensen Vestergårdsvej 27 Viby. Lommeuri sølvkasse sign. B. Caillatte Copenhague. Hr. urmagermester oldermand Holger Erlandsen Vimmelskaftet 49 København K. 51959 s. 73
Internationalt arbejder ur . Hr. urmagermester Orla Kellberg Martin Vahlsv. 18. Lommeur i sølvkasse sign. Joh. Jacob Lincke Copenhagen. Hr. grosserer André Filtenborg Kompagnistræde 20 København K. Lommeurværk sign. Jules Jurgensen Copenhagen lang pibe. Hr. afdelingsleder Ankjær Præstegaard fa. I. C. Filtenborg Mageløs 10 Odense. Drivmål og lommeur. Hr. urmager C. Madsen Østrigsgade 33 København S. Urmagerbog. Hr. urmagermester L. Albrechtsen Søndergade 7. Karaffel hårurkæde bog. Fru Carlsson Chr. Winthersvej 85. Taffelur sign. Iohanes Wendelboe Hørning et par barokke messingstager et par feta messinglampetter. Hr. fabrikejer Carl Christensen Damgaarden Skåde. Platte. Fru Viola Wiist Den gamle By. Evighedskalender fra Landsudstillingen 1909. Hr. Holger Nielsen Fuglsangs Allé 105. Blikdåse fra Landsudstillingen 1909. Ukendt. Indr. fot. Fru Hulda Petersen Sølystgade 56. Maleri sign. A. Fritz album. Hr. læge A. Arnold-Larsen Strandvej 614 Klampenborg. Vægur. Fru Jytte Købgaard ved hr. urmagermester oldermand Holger Erlandsen Vimmelskaftet 49 København K. Diplom fra Landsudstillingen 1909. Boet efter hr. møller Søren Peder Michelsen Solvang Husumvej 1. Gamle fotografier. Hr. apoteker dr. pharm M. N. Reimers Løveapoteket ved overbibliotekar E. Sejr. 5 malerier litografi radering hjørneskab 3 stole skrivebord tobaksskrin pibestativ pibebrædt bøger. Boet efter hr. direktør Fred. Lausen Clasonsborg pr. Kibæk St. Div. interiørfotografier. Hr. bankfuldmægtig Rich. Faber Sundvej 2 Hellerup. Århus byvåbeni glaseret lertøj. A S L. Hammerich Co Grønnegade 57-59. Glasrundskærer. Glarmesterfa. H. P. Olsen Søn Klosterstræde 21 København K. Postkvitteringsbog fra 1909. Fru Johanne Johansen P. M. Møllers Vej 9. Jeton. Fru fhv. slagtermester I. Schibye Sanct Pauls Kirkeplads 6. Bryggerkedel. Ceres Bryggerierne Århus. Opsats. Fru Ellen Hammerich Risskov. Vase. Carl Stenders Kunstforlag Bernstorffsgade 23 København V. Maleri. Maleren hr. Jørgen Jensen Rosensgade 20 Grenå. Tegning til billedskærersvendestykke. Hr. konservator G. Lange-Kornbak Forhistorisk Museum. Den gamle By sang . Hr. Robert Ankjær Langelandsgade 126. Akvarel. Maleren hr. H. K. Kongsmar Østbanetorvet 4. Akvarel. Maleren hr. Alfred Dahlsen Sanct Markus Kirkeplads. Fotografi. Nørrejydske Artilleriregiment. Askebæger. Hr. isenkræmmer A. Schultz Petersen Frederiksgade 38. Signet Kæmner Comptoiret i Aarhuus sølvdåse. Århus Byråd. Love for selskabet Polyhymnia i Århus. Hr. bankdirektør Tage Jacobsen Aarhus og Omegns Bank. Spydspids fra Århus havn genstande fra voldsted i Amaliegård Skov ved Hornslet. Forhistorisk Museum. Sølv-medicinske. Fra apotekerne. 2 porcelænspibehoveder div. løse låg til langpiber. Fru Nielsen Frederiks Allé 130. Fajance-buddingform med bliklåg. Anonym. Fajancefad. Fru Erhardsen Silkeborgvej 66. Portemonnæ. L. P. Skadhauge Søns Antikvariat Nørrevoldgade 102 Kbhvn. K Pressepude håndpude petroleumslampe. Boet efter skræddersvend Morten Carlsen Sejrøgade 17 ved hr. skræddermester S. Frandsen Pedersen Borggade 9. 731959 s. 74
Oliemaleri malermesterstykke . Hr. fhv. malermester Vald. Frederiksen Helgesvej 5 Roskilde. Redskaber til fabrikation af beskyttelseskasser til lommeure. Hr. fabrikant Eli Klestrup Rolighedsvej 16 Lyngby. Fluefangerglas. Hr. isenkræmmer R. Elbrønd Glasmagasinet Immervad 7. 8 fragmenter af forretningsbreve. Hr. H. Jensen Høegh Guldbergs Gade 141. Nøgleskab tobaksskrin etui med kniv og gaffel salatsæt sæt af kniv og gaffel vifte langsjal sjalsnåle anrettertæppe. Boet efter fru Mathilde Krarup Marselis Boulevard 16 ved fru Mary Andersen Strandparken 36. Garverskilt. Hr. brandassistent C. C. Christensen Sæteren 7 Vejle. Spisestel. Frøken Olga Laursen Marselis Boulevard 69. Div. apoteksinventar. Hr. apoteker G. Lundbye Hesselager Apotek Hesselager. Skrædderbord presselapper håndpude pressejern forkantplanke m. m. Hr. skræddermester P. E. Christiansen Frederiksgade 21 ved hr. skræddermester I. C. Christensen Guldsmedgade 34. Rebslagerskilt. Hr. spindemester Vilh. Iversen Terp Skovvej 6 Viby J. Radstok spiralbor skebor høvl trykkeripresse med tilbehør. Fru Karen Karsbek Hansen Møllevangs Allé 211. Engelsk digt til Den gamle By. Lieutenant commander G. F. Barnett H. M. S. Tenby. Brevtaske med indlagt brev fra 1616. Hr. restauratør H. Chr. Meilstrup Banegårdsgade 22. Buketholder pung. Fru Inger Neurath Langenæs Allé 10. Gamle bøger. Hr. trafikkontrollør S. Ertbøll Viborgvej 146. Opsats. Frøken Dagmar Petersen Mejlgade 43. Vandhane. Hr. gørtler Knud Jensen Grønnegade 45. Middelalderlig kande. Hr. anlægsgartner C. A. Larsen Bogensegade 6. 4 lampeglas. Hr. købmand Holger Pedersen Svejbæk. Fotografi. Hr. ingeniør Rudbeck Nørre Allé 11 Bjerringbro. Brilleetui urstativ. Frøken Ketty Lagaard Marselis Boulevard 92. Div.re m. m. Boet efter lektor Regnar Knudsen Klinten Rampen 3 Risskov. Skytteskjold 2 jetons mønt. Hr. Henry Nielsen Sdr. Ringgade 65. 2 apotekerkrukker. Fru Karen Wengel Dronningra Vej 24 Ringsted. Stor hængelås. Hr. Poul Stilling Vestre Ringgade 182. 9 apotekerkrukker. Hr. civilingeniør Helge Harboe Brasilien. Bog. D.S.B.s depot for fundne sager Banegården. Anskuelsesbillede. Hr. repræsentant Johs. Kolding Kaserneboulevarden3. Romansk vinduesoverligger. Århus kommunale Vejvæsen. 8 stk. sølvtøj 2 æsker cigarholder fotografier m. m. Frøken Esther Maria Spliid Laguna Beach California. 2 tegninger med motiver fra Den gamle By. A S Aarhus Kioskselskab. Platte fra børnehjælpsdagen i Århus 1904. Hr. direktør Holger Jugel Århus permanente Udstilling I. M. Mørksgade 13. Redskab til måling af maskestørrelse i fiskenet. Hr. overbetjent Poul Porse Anker Jensens Vej 13 Åbyhøj. Bog. Hr. Helfred Klessen Lundbyesgade 5. Terrin sovsekande m. m. Hr. ingeniør T. Weck Larsen Biilowsgade 53. Biografplakat fra Helsingør Teater . Hr. Niels Kjeldsen Birkeparken 1 Åbyhøj. Barnegyngestol. Fru rs. Dragsted Vejle. Glasskål kaffekande flødekande sukkerskål 2 par kopper 2 kagetallerkener bog. Hr. plejer Magne Jensen Gurresøvej 6 Risskov. Rebslagermesterbrev litografi fotografi breve. Fru J. Dyhr Johnsen Mindeg. 14. Kakkelovn. Hr. skovfoged Andreas Bang Hestehavegård Oddervej 32. Foldekniv regnskab. Hr. gartner H. Glavind Tilst pr. Mundelstrup. 741959 s. 75
Lommeur. Hr. Irs. H. Algreen-Ussing Nibe. Servietholder. Hr. lektor Jens Clausen Hyrdevej 8 Hellerup. Billedskærerarbejde. Anonym. Lommeur sign. Th. Whitt London lommeur sign. Duchéne a Geneve. Hr. urmagermester Viggo Madsen Torvet Lemvig. 2 vægtlodder. Hr. skomagermester Vagner Sørensen Torvet Kjellerup ved hr. cykelhandler Mads Smidt-Madsen Kjellerup. Sølv-snusdåse. Hr. Aage Jung Nørresundby. Album med Århus-prospektkort. Hr. Hans Gørtz Damhus Boulevard 54 Valby. Skomagersvendebrev. Hr. R. Svane Rostrups Vej 14. Stævnbeslag jernring med tilsjæklet blok. Hr. fisker S. Topgaard. Kopsætningsjern. Hr. Alfred Jensen Helgenæsgade 15. 2 penneskafter fra 1909. Stadsingeniørens kontor Kloakafdelingen ved hr. afdelingsingeniør cand. polyt. T. Kelstrup. Lille blykrukke. Hr. Alfred Christensen Teglhusvej Hammel. Nothøvl smigstok geringsstok bor. Hr. gartner L. Chr. Larsen Langenæshus. Pilleforsølver. Hr. apoteker K. Otterstrøm Korsør Apotek Korsør. Sølvskål. Rundskuekomiteen i Odense. Bøger. Hr. Steen Borggade 14. Bog dåbsattest udstykningsbevilling. Hr. Jørg. Pedersen Tendrupvej 22 Hornslet. Regnskabsbog. Hr. førstelærer Egon Jensen Spørring Skole Spørring. Murerlærebrev. Hr. kontorchef H. Kisbye Strandparken 5. Stegegryde stegelåg. Hr. snedkermester S. Andersen Gerlachsgade 13. Selvbiografi fotografi. Hr. direktør L. Brahe Christensen Strandvej 269 Charlottenlund. Fotografi. Århus Folkebiblioteks lokalhistoriske Samling. Montage af klichéaftryk af Aarhuus Stiftstidendes personale ca. 1914. Fru bogtrykker Magnus Frederiksen Mejlgade 76. Vægskab med urmagerværktøj fotografi. Boet efter hr. urmagermester H. A. Frandsen Bruunsbro 9. Gamle piber. Fru Ninna Fugl Visborg St. Poststempel Lygumkloster 1862. Hr. postmester C. E. Hedegaard Odder. Bog. Fru A. Nielsen Bragesvej 18 Åbyhøj. 2 mønter. Frøken I. C. Hjortshøj Østboulevarden 15. 3 gruppebilleder af soldater fra Århus. Byhistorisk Arkiv i Randers. Bildehammer ring til stenslåning vaterpas redskab til stikning af dyr med trommesyge nål m. m. Hr. montør Th. Hansen Mågevej 16 Skanderborg. 5 postkort med motiver fra den gamle By. Hr. konstruktør N. J. Israelsen Præstevangsvej 6 Hasle. Gamle kataloger over dansk porcelæn. Victor Barrit A S Kgl. Hofleverandør Immervad 4. Fotografi. Hr. kustode S. Simonsen Den gamle By. Samling af sten. Frøken Trautner Frederiksgade 40. Flintøkse. Hr. gartner Edvard Bjerregaard Trøjborgvej 8 b. Juletræspynt. Frøken Kathrine Lund-Sørensen Montanagade 40. Apotekervægt. Hr. apoteker J. H. Thielker Søndergade 4-6. Vadsæk. Hr. Peter Zeuner Marstrandsgade 25. Bøger. Hr. typograf E. Thomsen Rosenvangs Allé 252 Højbjerg. 2 barberstole 2 spejle med konsoller. Hr. frisørmester O. Franck Hellerup. 2 indrammede skilderier. Hr. R. Rasmussen Fåborggade 21 1. sal. Indrammet julemærkeplakat og julemærker. Hr. postmester O. Christensen Århus Postkontor. Strikket hvidt sengetæppe. Hr. Jean Overgaard Wachmann Nørre Allé 28. pr Samsø delvis påklædt. Fru Ruth Ahnfeldt-Mollerup Tordenskjoldsgade 22. 751959 s. 76
Hæklet pung pung af net-metal. Hr. belysningsm. Holger Nielsen Aarhus Teater. 3 dukker. Frk. Elisabeth Hansen Skovvejen Klintegården opg. B. 2 indr. portrætter poesibog. Fru Ernst Olsen Bernstorffsvej 81. 2 indr. fot. Fru Janus A. Lind J. Baunesplads 20. Postkort. Murerformand Evald Nielsen Den gamle By . Pung blækhus tobakstønde. Boet efter Jens Chr. Boldreel v. cykelhandler W. Boldreel Marstrandsgade 7. 2 fot. Bogbindermester Ove Bøgh Åboulevarden 37. 1 samling fotografiske postkort af skuespillere. Fru Olga Helbo Kirkevænget 6 C Kbh. Valby. 2 album. Landskabsmaler Ludv. Steensen V. Altanvej 1 Randers v. fru Gudrun Steensen. 2 kokoppeattester. Tobakshandler S. Kier-Christensen Million Vestergade 1. 3 indr. fot. Frisørmester S. Houman Nørrealle 43. Pibehoved. Godsforvalter Høilund-Carlsen Skovvangsvej 184. Div. gl. fot. Frk. Emily Maarup Støvringgård Kloster Mellerup pr. Randers. Rottefælde. Handelsmand Jensen Århus. 1 samling teaterprogrammer. Overregissør Ad. Wantzin Aarhus Teater. 2 indr. litografier. Pensionist Chr. Andreas Nielsen Kaae Abyhøj. 2 fot. Fru Margrethe Andersen M. P. Hansensvej Holme. 1 daguerreotypi div. fot. skudmålsbog. Fru Anny Eskerod Sølystgade 27. 1 tuschtegning 3 fot. forsk. familiepapirer og bøger. Test. af frk. Johanne Stiitzer Lindevangsalle 1 Kbh. F. Fotografialbum 1 samling gl. fot. Frk. Lucie Grønlund Aarestrupsvej 5. 2 kravesløjfer 1 Bing Grøndahl-kop. Turistchef Lund-Hansen og frue Harlev. 2 Samsø-huer lin pyntebånd lommetørklæde div. klædningsstykker skudsmålsbog vandrebog poesibog vise postkortalbum lysedug. Gartner Carl Thomsen Foerlev Hårby pr. Skanderborg. Skudsmålsbøger attester navneklud i ramme. N. Christensen Ordrupvej 11. Knækparasol krave fot. Frkn. Hartvig Rasmussen Grønnegade 81. Barnekjoler hat underkjole. Fru Anna Rasmussen Klokkermarksvej 8. Risskov. Fane. Høver Skyttekreds ved ark. Jens J. Sørensen Galten. Fane for Blikkenslagere og kobbersmede i Aarhus. Ved blikkenslagermester BechNielsen Mejlgade 35. Hovedtøj fra Kasted skrivetøj et par kopper. Pens. lærerinde frk. Agnes Jensen Heibergsgade 1. Div. dukketøj servietter m. m. Fru J. Jensen Vestergårdsvej 27 Viby J. Div. børnetøj broderier skilderier 0. m. m. Fru Ingeborg Jensen Åbyhøj. Dukkestuemøbler visitkort fra 1890 erne pigekjole fra 1919. Fru Inger Nielsen Engparken 11 Åbyhøj. Dukkeundertøj. Fru A. E. Gjelstrup Langelandsgade 218. Kniplebræt. Fru lærer Pihl H. C. Lumbyesvej 9. Sofapude. Kunstmaler Staack Gl. Ry. Herrevest drengedragt. Ark. Aksel Skov Gjertrud Rasksvej 7. Diplomatsæt. Skrædermester S. Frandsen Pedersen Borggade 9. Livkjolesæt støvler. Fru Alice Holm Mørksgade 11. Kjoleliv vifte underærmer. Museumsassistent frk. Rigmor Krarup Det Danske Kunstindustrimuseum Kbh. Herretøj. Fru malermester Aage Mikkelsen Vesterbros Torv 6. Undertøj lommetørklæde parasol. Fru Ellen Margr. Kjærtinge Vestre Strandallé 104 Risskov. Nålehus sølvspænde tørklæde manchetter. Frk. L. Alstrup Østboulevarden 1. Barnesko nederdel pynte-hårnåle vifte. Cand. jur. frk. Sigrid Ammitzbøll Vestre Kongevej 35 Viby J. Drejlsdug. Museumsinspektør Erna Lorenzen Den gamle By . 761959 s. 77
2 navneklude lærredssæk kåbe. Auktionsfa. Nelleman Thomsen. Navne- og stoppeklude syprøve. Fru Inger Møller Dyggve Østerled 26 Kbh. Ø. Toiletbordspude. Fru Othilia Tvede Platanvej 25 Kbh. V. Indr. hårarbejde. Fru Agnes Acker De Gamles Hjem Nr. Lyndelse Fyn. Kashmirsjal bryllupsvest krave kapper håndstrimler smykker navneklude m. m. Fru Holger Christensen Åboulevarden 100. Høj herrehat. Fru Else Jensen Lesagergård Tinning. Navneklud skulderklæde. Fru overlærer O. Olesen Trøjborgvej 60. 1 par skospænder. Fru Gerda Holm Gl. Farumgård Farum. Herresko slips skjorte flipper. Museumsinspektør Chr. Waagepetersen Kalundborg. Div. damekjoler overtøj køreslag m. m. Frk. Ida Bonnesen Sølundsvej 3. Kbh. Ø. 3 damekjoler overstykke m. m. Boet efter Holger Fink Aabenraa v. fru Bodil Spetzer Aabenraa. Div.mu bl. a. orkis knytning filering m. mi. Arkitekt Sven Fritz Kærvej 11 yhøj. Dukkestuemøblement. Overlærer frk. Margrethe Hansen Falen 13 Odense. Silkeliv. Fru landsretssagfører Chr. Hedegaard Adelgade 83 Skanderborg. Håndklæde. Tandlæge Peder Sørensen Tordenskjoldsgade 19. Tenstok dukkestelskopper. Frkn. Karen og Rigmor Withen Viborgvej 130 Hasle. 2 fag gardiner. Frk. Elisabeth Johansen Stengade Helsingør. Sytøjsstativ. Journalist fru Bets Bonde Jensen Terp Skovvej 102 Viby J. Parasol toilet-etui. Fru kapt. Anker Olesen Frihedskollegiet Århus. 2 parasoller. Frk. Nora Bønnelycke Sct. Paulsgade 33. Brudekjole. Fru landsretssagfører Lorentz Lintrup Assensgade 17. Dukke. Fru Erna Jensen Helge Rodes Vej 25. Schweizerklud. Husholdningslærerinde frk. Gunild Hansen Hejredalsvej 3 Brabrand. Dug. Gårdejer frk. Maren Bach Østerby pr. Tranbjerg. Herrevest diplomatfrakke og vest hvidt kravetøj herrestøvler bæltespænde. Fru Else Klarskov Jensen Solsortevej 6. Sengetæppe langsjal mantille jabot nakkesløjfe garnholder perletaske navneklude . Autovognmand A. Øxenhauge Nørregade 38. Hagesmække kyse barnevognstæppe skole-håndarbejder. Fru Lilly Møller Petersen Strandvejen 10. Tv1959 s. 78
BESTYRELSE TILLIDSMÆND ARKITEKTER PERSONALE 31. december 1959. BESTYRELSE Fabrikejer Carl Christensen formand og kasserer. Rigsantikvar prof. dr. phil. Johs. Brøndsted. Generalkonsul prof. dr. phil. Troels Fink. Borgmester Bernhardt Jensen. Tømrer Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier. Direktør H. L. Knudsen. Departementschef i undervisningsministeriet Albert Michelsen. Murermester Alfred Mougaard. Gasmester Carl Olsen. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Skoleinspektør Johs. Christophersen Faaborg. Tandlæge Holger Friis Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Kolding. Museumsdirektør Knud Klem Helsingør. Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg. ARKITEKTER Hans Henrik Engqvist M.A.A. Kongens Lyngby 22. nov. 1941 . Aksel Skov M.A.A. Århus 22. nov. 1941 . PERSONALE Direktør dr. phil. Helge Søgaard 1. aug. 1931 . Inspektør cand. jur. Chr. Tvede Waagepetersen 22. septbr. 1949 . Inspektør cand. mag. Gunner Rasmussen 1. jan. 1955 . Inspektør Erna Lorenzen 15. septbr. 1935 . Inspektør cand. mag. Bent Ousager 1. oktbr. 1959 vikar for hr. Waagepetersen . Konservator Peter Bang Termansen 1. jan. 1933 . Kontorassistent Karen Juul 1. jan. 1949 . Kustode Søren Simonsen 28. oktbr. 1928 . Arbejdsmand Orla B. Nielsen 20. septbr. 1950 .1959 s. 79
INDHOLD Auboreming 19596...es 5 En landhåndværkers liv0 18 Erna Lorenzen Århus-egnens store hovedtøj ......... 35 Helge Søgaard Om et fund af en ibsskal i Århus og om dyrkelsen af Jacob den Ældre .............. 44 Helge Søgnord Bliebernua 64 Gaveliste 71 Bestyrelse tillidsmænd arkitekter personale pr. 31. december195900 781959 s. 80
1960 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 19601960 s. 2
1960 s. 3
DEN GAMLE BY ÅRBOG 1960 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR Z cST HIMMERLA NEDN GYMNASIUM DB oe El pr TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1960 s. 4
KLICHÉER ISHAMMERSCHMIDTS KLICHÉEÉFABRIKER TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI ÅRHUS1960 s. 5
ÅRSBERETNING 1960 N uværende professor i theologi Søren Holm holdt i 1938 på Aarhus Universitet to forelæsninger om filosofi der blev trykt i hans Bog Om Filosofi og Religion 1942 . Han kom her også ind på historien som videnskab og udtalte bl. a. at det er erkendelsestheorien der har degraderet Historien til at være den mest usikre af alle Videnskaber idet den kun har Bevidnelser men aldrig selve de Objekter den vil skildre til sin Raadighed . Så længe historien har eksisteret har egenarten af dens forskning været drøftet af den selv og er det stadig som professor Povl Bagges artikel i Hist. Tidsskr . 10 V bevidner det og den skepsis der lyser ud af professor Søren Holms ord er måske berettiget på nogle punkter men kan ikke anvendes på det felt af historien som museerne skal varetage hvor hans udsagn ikke passer. Museerne har netop selve de genstande de skal skildre til deres rådighed og de kan ganske vist mere eller mindre heldigt fortolke hvad sagerne beretter om men så længe de bevares er der mulighed for en øget forståelse fordi det gælder om at se så længe på en ting at man opdager noget ingen anden før har set som det er blevet sagt. Professor Frithiof Brandt har i sin lille bog Maximer og sentenser fra 1948 delvis sluttet sig til sin kaldsfælle i vurderingen af historien i sin ironiske ytring om at En historiker er for det første en mand der ikke selv var til stede men han synes også at være klar over de besværligheder studiet af de materielle kulturlevn indeholder hvis man tør dømme ud fra hans udsagn om at Det er ulige vanskeligere at studere tingene end bøgerne om dem . Når man fastholder at det er museernes pligt efter evne at samle og studere fortidens ting både de større og de mindre tør de med god 41960 s. 6
samvittighed afvise de påstande om usikkerhed i historien som er så udbredte. Museerne må søge deres videnskabelige og folkelige berettigelse i at de rent håndgribeligt bevarer en væsentlig side af de svundne tider. Men hermed flyttes problemet blot over på et andet plan da det er umuligt at bevare alt og et udvalg må foretages . Det vil altid kunne diskuteres hvad der skal gemmes og hvad der skal forbigås og man kan ikke nøjes med tingene alene. Det bliver en kunst at foretage et repræsentativt udvalg og formodentlig må adskilligt kasseres fra nyere tid når en større indsigt er erhvervet ligesom den enkelte genstand fra fortiden i reglen vil vise sig at være en lidet værdifuld kilde hvis der ikke til den er knyttet en eller anden overlevering men dermed er man ovre i den gren af historien der bygger på skrevne eller mundtlige kilder. Tydeligt kommer dette forhold frem i en gave fra provst K. B. Hillgaard Skivholme der har skænket museet et hultræ med en stamme på hvilken en af grenene er vokset til foroven så der dannes en lukket ring hvorigennem syge blev trukket for at helbredes. Hvis der ikke til denne bøg var knyttet en bestemt tradition og skikken desuden var overleveret fra mange andre steder i Danmark og andre lande ville gaven ikke have større værdi end den ejede som brænde men nu anbringer professor C. Nyrops artikel i Dania I hultræet i den rette historiske sammenhæng. Traditionen om det udfyldes af en tilfældig artikel i en stedlig avis om Krængetræet en spaltet bøg i Skanderborg Dyrehave om hvilken det berettes at den der krøb gennem dens åbning blev befriet for alle onder. I øvrigt viser overleveringen at tilliden til hultræerne bevares selv om kun et stykke af stammen med den indvoksede gren er tilbage som en flyttelig blok. Museets eksemplar skulle således stadig være i besiddelse af sin gamle kraft. I en artikel i Danske Studier 1932 har Aug. F. Schmidt opregnet de dengang kendte hultræer uden dog at nævne de to her omtalte men i en sådan beretning ville det koste et uforholdsmæssigt arbejde at få alt omtalt og man må blot være klar over at den ikke er fuldstændig og kun giver et almindeligt indtryk. Som dette eksempel viser kan arbejdet med museets erhvervelser give anledning til adskillige undersøgelser men forinden de nærmere omtales må der berettes om andet først om det gamle teater fra1960 s. 7
Helsingør hvis indre genopførelse er skredet jævnt fremad. Det er det største byggearbejde museet hidtil har givet sig i kast med og opgaven harstillet særlige krav fordi man har stræbtefter at fremdrage og bevare de gamle farver og undgå opmalinger uden hvor det var ganske nødvendigt ligesom det oprindelige træværk og andet udstyr skulle bevares og kun erstattes af nyt hvor det gamle var forsvundeteller ikke egnettil at sættes op igen. Disse krav harstillet arkitekt og konservator ingeniør og håndværkere på en hård prøve men resultatet vil lønne alle anstrengelser fordi man undgår indtrykket af imitation og pastiche som nymalinger og hårdhændede istandsættelser altid efterlader og det borgerlige teater fra Frederik VIs tid er et så betydningsfuldt led i empirens kultur arkitektonisk og som vidnesbyrd om tidens brændende og næsten overdrevne interesse for dramaets kunst at selv store arbejder er forsvarlige hvis man vil bevare det rette indtryk af den værdi man tillagde skuespillet dengang. Da det er hensigten at bruge teatret til forestillinger må denne del af museets samlinger blive af en anden karakter end de andre. Teatrets interiører bør så vidt muligt virke selvstændigt så de udstillede genstande alene understreger bygningens historie og brug fordi der vil færdes mennesker her for hvem museumsbesøget er underordnet. Det gamle posthus har siden sin åbning været en af museets populæreste afdelinger og Den gamle By er postvæsenet megen tak skyldig for det udmærkede samarbejde. Men allerede nu er pladsen for snæver idet diligencen og factagevognen har måttet anbringes i porte i andre huse og postmuseets komité med postmester H. Emborg som formand har derfor i lang tid arbejdet på opførelsen af en mindre bygning hvor vognene kunne udstilles under betryggende forhold. Det er nu lykkedes at finde en egnet bygningi et mindre teglhængt hus af træ fra Christiansfeld der sidst har været anvendt til vognskur men oprindeligt må have tjent til andre formål . Huset tilhører den gamle realskole i byen og ejes af skolebestyrer Muurholm. Det er nu erhvervet af postgårdens komité og ved årets slutning er man i færd med at forberede dets nedtagning og genrejsning efter arkitekt H. H. Engqvists tegninger. Det er hensigten at lægge huset bag ved postgården vinkelret for dennes længdeakse så der dannes en passende gårdsplads. For dennestore 11960 s. 8
Træbygning fra Christiansfeld Nørregade. og velkomne forbedring af de posthistoriske samlinger skylder museet deres ledelse en varm tak. Posthuset er blevet holdt åbent for ekspedition fra 1. juni og hele turisttiden og desuden 7. april 24. maj 19. septbr. og 25. oktbr. i anledning af udsendelsen af nye frimærker. Som gavetil samlingen er der modtaget en postmesteruniform fra postmester Andr. Jensen Fredericia. I det forløbne år er arbejdet med indlægning af fjernvarmei bygningerne fortsat. Ved årets slutning forberedes anlæg i Hattemagerens Hus huset fra Tværgade Nørreport og hos farveren bogtrykkeren m. v. Dermed bliver hele det planlagte program gennemført og Den gamle By retter en taktil de bevilgende myndigheder der har muliggjort denne nødvendige forbedring så sagerne kan bevares under bedre forhold end det hidtil har været muligt at give. Også for alle de gaver af genstande museet har modtaget i årets løb skal det bringe en tak. Der er indkommet adskilligt der heldigt supplerer hvad der i forvejen fandtes idet museet må lægge vægt på fortrinsvis at erhverve alt som bidrager til at belyse købstadkulturen og dens påvirkninger af andre miliew er. Efter alderen må1960 s. 9
blandt bygningsdelene først nævnes et romansk kapitæl af granit efter udformningen at dømmefra en af de rigt udstyrede søjleportaler der kendes fra flere nørrejyske kirker. Kapitælet er fundet i fundamentet til husvildeboligerne bag stubmøllen i Den gamle By og blev fremdraget ved nedrivningen i efteråret. Det må ses i sammenhæng med tilsvarende fund af andre granitfragmenter fra romanske kirker der i årenes løb er kommet for dagen i Århus og hvis oprindelige hjemsted er ganske ukendt. Der er vel mest sandsynlighed for at de stammer fra kirker i oplandet og at flere af dem allerede i middelalderen er forsvundet aflægger de to kragsten med andre fragmenter der nu sidder i domkirkens kormur et bevis for. Adskilligt yngre er den udskårne overgangsfod fra Molboernes gård som museet takker direktør E. Hammer-Sørensen for og porthammeren til Mallings gård i Dynkarken fra 1795 afbildet i årbogen 1953 s. 56 en gave fra Arhus by. Mellem museets køb skal på dette sted anføres en rundbuet skorstensplade med en fremstilling af ildens element der er fundet ved rydningen af pladsen for hotel Jylland itubrudt i tre stykker der alle kan samles uden at der mangler noget Nygård-Nilssens katalog nr. 54 . Pladen var i forvejen kendt fra Ålborg men det er første gang den er fremkommet i Århus. Den går tilbage til begyndelsen af 18. århundrede . Betegnelsen skorstensplade er næppe korrekt for stykket fra Århus idet den synes at være mærket af ilden på forsiden og at have siddet indmuret i bagsiden på en kamin så kaminplade vil være det rette navn. I kølleskorstenen til maltkøllen fra sct. Jørgensgade i Odense sidder to andre plader som skorstensplader se årbogen 1934 s. 42-43 og det nye fund udfylder derfor heldigt museets samling. Brugen af disse plader hører i øvrigt især sydligere egne til og skønt den nyfundne plade er af norsk arbejde er den ikke kendt fra sit produktionsland endnu. Alle disse erhvervelser skyldes saneringen i den indre bydel og selv om de huse der er fjernet bygningshistorisk ikke frembød noget usædvanligt må det alligevel beklages at de nu skal savnes i bybilledet hvor de var med til at karakterisere gaderne. Undersøgelsen af grundene for de nedrevne bygninger har i 1960 ikke bragt mange ting frem. Vigtigst er en stor møllesten fra Molboernes gård. Fra Skåde mose er der indkommet en middelalderlig spydspids og1960 s. 10
fæstet med en del af klingen af en kårde fra Solingen iflg. indskrift er købt i antikvitetshandelen. Den skal stamme fra Århusegnen . Af topografiske billeder er der erhvervet et lille maleri fra 1923 med et prospekt af jernbanelinien Grønland-Badevej og 15 indrammede akvareller fra Fr. Visby fra tiden omkring århundredskiftet med motiver fra forskellige steder i Århus. De udfylder den store samling museet i forvejen besad. Fra boet efter frk. J. M. Schmidt er som gave modtaget en silhouette af købmand Rasmus Schandorff med familie afbildet i Aarhus 1905 s. 221 der er særlig velkommen fordi Rasmus Schandorff fra 1809 var ejer af S. M. Holsts gård der nu er flyttet ud i museet. Et køb af tre billeder af skibe fra Århus må ligeledes nævnes. Mellem de i årets løb indkomne møbler indtager et stort malet skab fra Stilling kirke den første plads. Det er en gave fra hr. Nørgaard Jørgensen Tåning fra hvem oplysningerne om herkomsten stammer men det er ikke noget kirkeligt møbel og det har antageligt tidligere hørt hjemme i en præstegård eller et tilsvarende milieu. Malede østjyske møbler fra 18. århundrede er sjældenheder så den nye tilvækst er særdeles betydningsfuld. Hele dette emne er desværre kun lidt udforsket. Syd for Kongeåen er der bevaret mange flere af disse møbler men det er endnu uklart om de oprindeligt var almindeligere i Sønderjylland end nordpå eller om ødelæggelsen af disse sager har været grundigere i Nørrejylland. Bogbindermester Ove Bøgh har skænket flere møbler fra sit gamle forretningskontor i Fiskergade. Da de kan føres tilbage til gamle håndværkere i byen er museet taknemmelig for denne gave. Fra urmagernes komité har urmuseet modtaget adskilligt deriblandt et taffelur i mahognikasse fra Niels Espersen i Rønne i empirens klassiske form ældre er et lygteur fra København med Morten Hansens signatur. Han arbejdede i tiden 1770-1788 og har åbenbart været noget gammeldags hvis der skal dømmes efter urets konstruktion idet det har spindelgang med pendul. Et lommeuri sølvkasse er efter sin graverede indskrift et minde om slaget på Københavns red 1807 . Urmuseet er nu vokset så meget at det helt har sprængt de gamle rammer og sagerne står så sammenpakket at det er vanskeligt at få et overblik over urene og de andre minder 101960 s. 11
fra faget. Komitéen for samlingen søger derfor udvej for at give det meget værdifulde museum bedre kår end det i øjeblikket har og det er opgaven at skaffe større plads der er forudsætningen for en nødvendig nyordning der kan vise den udvikling urmageriet i Danmark har gennemgået. Den gamle By bringer komitéen og dens formand urmagermester Jens Meilvang en tak for det store arbejde der udføres. Blandt erhvervelserne af keramik må særligt fremhæves en heldig forøgelse af lertøjet fra Hellum og Hindsted herreder i Himmerland . Selv om den produktion der fandtes her i det mindste fra begyndelsen af det 17. århundrede næppe i omfang har kunnet måle sig med hvad pottemagerne i Gjern herred ved Silkeborg fremstillede er den så betydningsfuld at museet har pligt til at fremskaffe et alsidigt udvalg. Det er lykkedes at erhverve flere brændevinsdunke i typiske former en si og en lille ørepotte med næb. Alle sager er desuden stedfæstet til bestemte brugssteder. Fru Ella Møller har skænket et par porcellainskopper med musselmalet mønster fra Bing Grøndahls fabrik der omtales her fordi underkoppen i midtfeltet bærer indskriften Juleaften 1871. Efter traditionen skal det være en privat gave fra en af malerinderne. Mellem bordtøjet skal nævnes to skeer af sølv den ene med stempel fra guldsmed i Viborg J. H. Smith. De stammer fra Lindum Nørrelyng herred og er skænket af frk. Anna Frederiksen. Desuden er der købt to hornskeer fra Himmerland. De fleste af textilmuseets erhvervelser stammer fra årene omkring århundredskiftet. Desuden har samlingen fået flere dukker nogle med en fin garderobe dukkemøbler tallotterier og legetøj fra socialrådgiver frk. Bodil Stephensen. Et smukt og velbevaret hørlærreds -vuggelagen med kniplinger fra Vamdrup-egnen er skænket af fru læge Preben Selmer. Et blåog hvidternet hjemmevævet køretæppe fra Viby er foræret af tandlæge Peder Sørensen hvis slægt i generationer har hørt hjemme i umiddelbar nærhed af Århus. En lille æske af Kamma Rahbeks fabrikation er omtalt udførligt andetsteds i årbogen. I Nordiska Museets årsskrift Fataburen 1933 blev et par uldkamme fra Herning Museum publiceret som de eneste kendte fra Danmark. Redskaberne brugtes til at skille ulden i korte og lange taver idet kun 11 bg jsaeTE1960 s. 12
de sidste kunne bruges til kamgarn og til at lægge ulden i parallel stilling . Mens karter er ganske almindelige og findes i ethvert museum hører uldkammene til de største sjældenheder. Det er med rette dr. H. P. Hansen omtaler dem i sin selvbiografi. Lige siden eksemplarerne i Herning Museum blev offentliggjort har Den gamle By søgt at finde et andet par der ikke måtte savnes i dets samling af redskabernetil spinding og vævning. Takket være venlig imødekommenhed fra restauratør Beier i Ribe er det nu lykkedes at erhverve et par uldkamme fra Vestslesvig hvor deres brug længst var bevaret og dr. H. P. Hansen har sikkert ret i at det er herfra denne teknik er blevet overført til Midtjyllands hedeegne. Den farmacihistoriske samling er blevet forøget med forskelligt inventar fra Haderslev Løve-Apotek stammende fra 1802 og en gave fra apoteker H. H. Hansen en morter med årstallet 1698 med tilhørende pistil er skænket af fru Amalie Rasmussen og apoteker S. H. Sejersen har forøget samlingen af obsoleta med nye prøver på gamle lægemidler. Forskellige laboratorieudstyr er en gave fra apoteker J. Sørensen Svane-Apoteket Viborg. Også den gartnerihistoriske samling er vokset. Gartner Fr. M. Poulsen Brabrand har skænket forskellige redskaber og præmier diplomer m. m. er foræret af anlægsgartner Johs. de Fine Olivarius Helsingør. Et nivellerinstrument og forskellig litteratur er en gave fra overgartner J. A. Kamronn. Håndværkssamlingerne er forøget på forskellig måde. Fra filehugger Niels Knudsen Herslev er der erhvervet væsentlige dele af et filehuggerværksted et næsten komplet possementmagerværksted fra Horsens er skænket af isenkræmmer K.Steiniche og enkelte værktøjstyper fra andre fag er indkommettil fuldstændiggørelse af andre samlinger. Særskilt må det omtales at den alt for lille samling af håndværkerdragter er forøget med en murerbluse af hr. Ludvig Jensen og at Københavns Farverforening har skænket sin gamle fane. Fru sadelmagermester C. Gøtke har givet et svendebrev og andre personlige sager og fru tømrermester Chr. N. Withen har foræret et bæltespænde af messing dat. 1830 fra en tømrerdragt. Disse bæltespænder med faglige emblemer danner et særskilt studieområde . Et tilsvarende spænde fra en slagter er allerede omtalt i årbogen 1952 og museet har efterhånden tilvejebragt en lille samling 121960 s. 13
af disse sager. Fra Odense kendes ligeledes bæltespænder fra tømrertaget men alle kendte eksemplarer synes at være afvigende indbyrdes. En meget stor samling fra forskellige fag findes på Landesmuseum i Gottorp slot i Slesvig. Fra Møntog Medaillesamlerforeningen i Aarhus Stift har museet modtaget en mindetokrone fra 1958 uden værdiangivelse og den teaterhistoriske samling er vokset med en omfattende gave fra overregissør Ad. Wantzin bestående af billeder programmer rollehefter m. m. For begge disse gaver er museet meget taknemmelig. Kun et begrænset udvalg af gaverne til museet har kunnet omtales i denne beretning men i gavelisten er de alle opregnet. Hvor værdifulde de alle end er fremhæver de dog et problem museets pladsmangel der nu er så stor at alle disse erhvervelser ikke kan udstilles . Det er nødvendigt at understrege at sagerne ikke er mindre velkomne selv om de ikke ses i samlingerne men både som historiske kilder i almindelighed og for studiet af de særlige områder museet efter sit formål skal dyrke har de stor betydning. Den gamle By kan ikke vokse i det ubegrænsede men den naturlige afslutning er ikke nået endnu og det må særlig ønskes at magasinforholdene må forbedrestil lettelse for det daglige arbejde og at mulighederne for særudstillinger forøges i forbindelse med en beskeden udvidelse af publikumssamlingerne. I det forløbne år var der efter traditionen opstillet et juletræ i Borgmestergården ved afslutningen af 1959 og i Møllesalen blev der samtidig åbnet en udstilling med jule- og nytårskort gennem tiderne julemærker fra forskellige steder i Danmark 0. 2. og skønt emnet var beskedent viste besøgstallet at interessen for udstillingen var stor. I samarbejde med Byhistorisk Udvalg har Forhistorisk Museum og Den gamle By i løbet af 1960 desuden haft en vandreudstilling først i Rådhuset og dernæst til byens banker hvor Den gamle By viste udvalgte dele fra de håndværkshistoriske samlinger. Den almindelige opmærksomhed hvormed denne udstilling blev fulgt og den forståelse institutionerne viste var et rigeligt vederlag for arbejdet. I denne sammenhæng skal museet ligeledes rette en tak til Aarhus og Omegns Bank der en måned har stillet et af sine udstillingsskabe til rådighed for Den gamle By . Til Odder Museums udstilling af sølvtøj og Viborg Stiftsmuseums 131960 s. 14
udstilling af sager til belysningens historie har museet udlånt forskelligt materiale. I løbet af 1960 er museet bl. a. blevet besøgt af mr. Eduardo Velasquez Peru 5. marts prof. Poul Andersen Kbh. 30. marts direktør Henning Alsvik Drammens Museum 28. april overlæge Kjølbye Koldinghus 29. april prof. Axel Steensberg Kbh. og assistant inspector mr. J. G. Hurst 19. maj amanuensis Kerstin Sjöqvist Stockholm 5.-6. juni overinspektør Kai Uldall Frilandsmuseet 18. juni museumsinspektør P. Riismøller Ålborg 6. aug museumsassistent R. Jernquist Arendal 23. aug. hr. Knut Drake Helsingfors 19. oktbr. museumsinspektør P. Seeberg Viborg 11. nov. og frkn. H. Frøsig og U. Thyrring Nationalmuseet 18. nov. . Der er afholdt 7 foredrag uden for museet deraf 6 i Århus og 1 i Odder. x Museumsinspektør Chr. Waagepetersen fik efter ansøgning bevilget sin afsked 1. august. Som omtalt i forrige årbog havde bestyrelsen ansat cand. mag. Bent Ousager som vikar under hr. Waagepetersens orlov men han søgte sin afsked 1. aug. for at tiltræde stillingen som leder af Horsens Museum. Den vakante stilling som museumsinspektør vil først blive besat 1. marts 1961 og museet har fået en højst fornøden hjælp af stud. magerne Poul Bertelsen og Palle Bo Frandsen der også har måttet søge at gøre fyldest i museumssekretærens stilling der ikke er blevet besat ved frk. Lorenzens forfremmelse til museumsinspektør 1959. 31. marts ophørte arkitekt Aksel Skovs tilknytning til museet der havde varet siden 1941. Der er grundtil at bringe arkitekt Skov en varm tak for den omhu hvormed han varetog sine opgaver i samlingen. Hans uforstyrrelige ro og altid åbne imødekommenhed gjorde samarbejdet let og det var med beklagelse museet hørte at andre arbejder lagde så meget beslag på ham at hans virksomhed i museet måtte ophøre. Også arkitekt H. H. Engqvists arbejde i museet ophørte 31. marts men genopførelsen af teatret og andre særlige opgaver hviler stadig på ham. Som museets arkitekt ansatte bestyrelsen arkitekt E. A. Nissen der tiltrådte sit arbejde som halvdagsbeskæftiget medarbejder 1. maj men efter ansøgning atter forlod 141960 s. 15
Den gamle By 30. septbr. Hans hverv er midlertidigt overtaget af arkitekt Aage Kristensen der ud fra et mangeårigt kendskab til samlingen har videreført arbejdet. Den her skildrede skiften af personalet og den lange vakance af stillingerne har med andre vanskeligheder ikke begunstiget museets arbejde der på flere måder er sat tilbage så man er blevet tvunget til at samle sig om det mest nødvendige for at de besøgende så lidt som muligt skulle mærke personalemanglen og vigtige interne arbejder har måttet opsættes og videnskabelige opgaver udskydes til bedre tider ligesom det ikke har kunnet undgås at det tilbageblevne personale har fået mere at gøre end det under normale forhold ville være passende. Det er museets håb at de ledige stillinger vil blive besat i en nær fremtid og at de hyppige personskifter ophører så alle medarbejdere lærer samlingerne at kende til bunds og gennem det daglige arbejde atter kan udnytte de muligheder museet gemmer. Holberg-forestillingerne i Den gamle By havde 22. juni premiæére på Henrik og Pernille der gennemførtes i det planlagte omfang trods det noget regnfulde vejr. Når Helsingør Teater efter færdiggørelsen kan åbnes for de dygtige skuespillere vil aflysninger på grund af regn kunne undgås men en nærmere ordning mellem friluftspillene og museet hører fremtiden til. 151960 s. 16
TEATEREJER SOPHUS BIRCK I slutningen af forrige århundrede var teaterejer Sophus Birck et kendt navn i Århus. I sin mangesidede stilling som gammel kunstner prøvet teaterdirektør og indehaver af det gamle teater i Kannikegade indtog han en nøgleplads men skønt han ønskede at give skuespilkunsten gode kår voksede forholdene ham efterhånden over hovedet og tilstanden blev så utålelig at ønsket om et nyt og tidssvarende teater fik yderligere næring. Alt dette er udførligt behandlet i den seneste skildring af teatrets historie og er endnu erindret af nulevende idet operainstruktør Johannes Fønss i en kronik har givet en skildring af teatret og af Sophus Birck hvor begge karakteriseres således Det var denne teaterejer som vi i mine drengeaar særdeles hyppigt saa ikke blot inden for hans teaters vaade vægge men ogsaa paa gaderne rundt om i byen hvor hans forholdsvis store skikkelse og hovedet med den bløde bulehat paa og ansigtet med øjnene dækket af de sirlige lorgnetter der var befæstet til det højre øre med et langt alt for langt bredt sort bændel var kendt af alle. Men lige saa populær han selv paa en maade kunne siges at være lige saa upopulær var og blev hans teater blandt baade borgerne og det rejsende teaterfolk trods han tit drog i leding til forsvar for sit teater og sig selv. Selv om Sophus Bircks sidste år således viste at han havde overlevet sig selv må det dog ikke glemmes at han arbejdede under vanskelige betingelser og hans liv som skuespiller i provinsen fortjener engang en skildring af en kyndig hånd. Mellem skuespiller Chr. Hingsbergs og frues værdifulde gave af teaterhistorisk materiale findes et lille manuskript på hvidt papir i 161960 s. 17
Ubrugt billet fra teatret i Kannikegade. Fundet i et hus i Dynkarken under nedrivning i 1960. oktavformat på 26 blade beskrevet på begge sider og med 3 blade ubeskrevne. I dette har Sophus Birck skildret sin barndom og ungdom indtil han kom ind på banen som skuespiller. Blækskriften viser en hurtig og utydelig hånd som det ikke alle steder har været let at læse. Manuskriptet er nedenfor aftrykt ordret suppleret med tilføjelser i og enkelte skrivefejl rettet uden bemærkninger men i øvrigt med bevaring af forfatterens stavemåde idet det må tilføjes at det ikke altid er let at se om man har at gøre med hans særprægede retskrivning eller en almindelig skrivefejl. Titlen er forfatterens egen. Manuskriptet indeholder hist og her åbne partier hvor det øjensynligt har været hensigten at indsætte nye oplysninger og Sophus Birck har næppe betragtet det som trykfærdigt ligesom det er muligt at han har planlagt en fortsættelse der skulle skildre resten af hans liv. Som det fremgår af indledningen til selvbiografien er den skrevet i slutningen af forrige århundrede formodentlig ikke lang tid før hans død i 1900. Som et tidsbillede er erindringerne oplysende og de forklarer forfatterens stærke nationale indstilling der bl. a. gav sig udslag i hans skuespil Fra Otte og Fyrre Krigsbillede i 3 Akter 2. Akt i to afdelinger med indlagte sange af H. C. Andersen J. L. Heiberg Carl Ploug Peter Faber o.a. Manuskriptet hertil ejes ligeledes af Den gamle By . Desuden ejer museet et andet hefte med nogle meget personlige erindringer fra tiden 1856-57 1860 og 1868. De tre første blade mangler i det. 171960 s. 18
NOGLE ERINDRINGER S ophus Bl irck født i Citadellet Frederikshavn Elefant-Stokken den 19. November 1835. Kom i 1842 til Nyborg konfirmeret der i October 1850 kom strags i Handelslære i Odense hos V. Tychsen . Debuterede som Skuespiller i Flensborg den 9. November 18 56 ved Bruns Selskab blev engageret ved Millers Selskab fra 1. september 18 57 forblev der i 4 Saisoner. Etablerede sig i Efteraaret 1861 som Manufakturhandler i Aarhus paa Hjørnet af Kannikegade og Kødtorvet St. Clemenstorv traadte ved Krigens Udbrud 1863 ind i en ledig Toldbetjentplads ved Aarhus Toldsted blev i August 18 64 sendt til en midlertidig Toldgrænse mellem Nørre- og Sønderjylland med Station i Paaby og skrev her Fortællingen Italieneren der blev optaget i Illustreret Tidende. Blev viet i Harthe Kirke den 4. Nov. 1864 og kom tilbage til Aarhus i Foraaret 18 65 og blev Handelsrejsende for Tobaksfabrikant Th. Qvistgaard og etablerede 18 66 et Udsalg af Fabrikens Sager paa Clemenstorvet. Oprettede i Forening med Sagførerne Wulff og Thorsen m. f. Jyllandsposten den 1. Octob. 1871 blev den 1. Juli 1878 atter medejer af Jyllandsposten der var bleven købt af Ch. Nielsen hævede Tobaksforretningen i 1880 og varetog alene Jyllandsposten til Kompagniskabet 1888 blev hævet. Blev Saisonen 18 92-93 artistisk Direktør for Casinotheatret. 3 Min Fader Jens Lauritz Birck der blev født Marts 1801 har fortalt mig at hans første Erindringer knyttede sig til Vilders Plads paa Kristjanshavn. Hans Moders Fader ejede denne Plads en halv Snes Sejlskibe hvoriblandt Fuldriggeren Kristjanshavn og en Bryggergaard i Skindergade lige for Klosterstræde tillige med et Landsted ved Søndermarken. Min Faders Moder blev forlovet med Styrmand Birck født Bornholmer og da de havde havt Bryllup fik han Kristjanshavn at føre. Han døde blev myrdet i Batavia og Skibet taget af Engelænderne. Efterhaanden mistede den gamle Humble min Bedstemoders Fader alle sine Skibe under 181960 s. 19
Byens Bombardement 1807 brændte Bryggergaarden i Skindergade og ved Bankens Fallit 1814 gik de sidste Rester af den en Gang store Formue og den gamle Humble blev utilregnelig. Naar han paa Gaden mødte en Politibetjent den Gang i røde Kjoler troede han det var Kongen og vilde saa tale med ham om hvor hans Penge var bleven af. Fader selv mindedes tydeligt Bombardementet Familien boede paa Landstedet bag Søndermarken og havde Højskotter i Indkvartering da min Fader en Dag savnedes og der blev ledt efter ham hjalp ogsaa Skotterne til en af dem fandt ham da sovende i Hundehuset hvor hans gode Ven Lænkehunden vogtede ham. Han blev Elev i Borgerdydsskolen paa Kristjanshavn. Fra Vildersplads flyttede min Bedstemoder med sin Søn hen i Baadsmandsstræde saa der har formodentlig slet intet været tilbage af den en Gang store Formue. Efter som Skibsdreng at have gjort en Rejse til Liverpool kom min Fader i Drejerlære og meldte sig efter udstaaet Læretid i Kastellet ved Jyske Jægerkorps blev Kommandersergent i 1848 Officer i 18 54 eller 18 55 Toldcontrollør paa Karrebæksminde hvor han døde 1872 og er begravet paa Karrebæk Kirkegaard. Om min Moder Frederikke Vilhelmine Faver ved jeg kun at hun var født i Fredericia at hendes Fader var Fisker og druknede en Nat under Trælleskov ved at Baaden kulsejlede. Som Tjenestepige kom hun til Kjøbenhavn blev gift med Oversergent Petersen af det Jyske Jægerkorps blev Enke og giftede sig saa med min Fader. At Formuen ikke har været betydelig fremgaar af et Samfrændeskifte foretaget 1835 i Januar der angiver Boets Værdi til Sølv og Guld 25 Rd. Møbler 70 Rd. Linnet og Gangklæder 30 Rd. og Sengeklæder 40 Rd. tilsammen 165 Rd. Sølv. Min Moder døde af Lungesvindsot 1853 og blev begravet paa Helsingør Kirkegaard. Jeg erindrer tydeligt Kastellet som det saa ud i min Barndom især de to Fangetaarne der forvarede Slaverne. Det ene laa i den ene af Bastionerne mod Byen det andet lige op til Kirken. Fra Voldbakken kunne man se ned i Fangegaarden hvori der stod en Pæl hvortil Slaverne blev bundne naar de skulle have Kat. Slavesergenten stak Haanden op under deres Trøje for at overbevise sig om at Fangen ikke havde stukket et eller andet op for 191960 s. 20
Sophus Birck ungdomsbillede. Sophus Birck fot. fra slutningen af forrige årh. at afbøde Slagene derefter begyndte Pryglene der tildeltes Synderen med et Tov Katten som blev svunget med stor Kraft af Profossen medens Sergenten talte højt EnTo - Tre o.s.v. Den Gang var der mange gule Tulipaner paa Kastelsvolden i al Fald mod Byens Side en Dag havde vi plukket en Del og sad i Græsset og ordnede dem da Voldmesteren kom forbi og sagde Rejs jer op Børn Prinsessen kommer Lidt efter passerede Caroline forbi og vi bøjede os til Jorden. Det var med en ubeskrivelig Ærefrygt man den Gang saa op til alt Kongeligt. Thorvaldsens Hjemkomst erindrer jeg ogsaa. Med min Fader og Moder stod jeg paa Langelinie da min gode Ven Materialkudsken Gissing kom kørende. Jeg raabte straks ad min Ven og fortalte man mig senere brølede saa forfærdeligt da det blev nægtet mig at køre med ham at man skyndsomt fik mig op paa Vognen for at slippe for videre Skandale. At køre og ride har altid været en af mine mest fremtrædende Passioner. Moder der saavidt jeg kan skønne var meget dygtig til al Husgerning havde hvad man senere kaldte fransk Vaskeri der formodentlig har indbragt en Del thi vi var ofte i Skoven paa Frederiksberg og i Theatret der var kun det Kongelige og min Halvsøster 201960 s. 21
Julie gik i Fru Løvenhjelms Institut Udgifter der umulig kunde bestrides af en Kommandersergents-Lønning. Blandt min Moders Kunder maa der have været nogle Hofdamer thi jeg erindrer tydeligt en 3 å 4 Trins Trappe paa et af Amalienborgs-Palaierne jeg selv og en Oppasser med en stor Kurv under den ene Arm og en Lakai i Knæbukser oven for Trappen. Lakaien tyssede paa os og sagde Gaa dog sagte Kongen er død hvorover jeg blev saa forskrækket at jeg gav mig til at græde. Saa kom vi Oppasseren og jeg ind i et lille Værelse der var forekommer det mig lige saa højt som stort og et hvidt stivet Skørt blev hængt paa en Snor og trukket op mod Loftet. Jeg ser endnu tydelig to Damer fra neden se op mod denne Balon og erklære sig tilfredse med dens Stivhed og Omfang. Min Fader har senere fortalt mig at jeg kom tudskraalende hjem og fortalte at nu skulde der være Krig for Kongen var død noget jeg formodentlig ofte havde hørt da det var en almindelig Mening mellem Folk at Tronskiftet vilde medføre Oprør. Som stor Dreng hørte jeg i 40Derne ofte i Nyborg Naar Kongen altsaa Kristjan 8. dør faar vi Krig. Kronprinsen har sagt til Bønderne Ja nu kører I med Korn men naar jeg bliver Konge skal I køre med Krudt og Kugler Medens Jægerkorpset marcherede gennem Sjælland til Korsør og blev færgede til Nyborg sendtes Familierne afsted med Sejlskibe. Af hele denne 8 dages Tur erindrer jeg kun et Lasterum i en Jagt opfyldt af Møbler Koner og Børn. En Madam Bardram hvis Mand Sergent Bardram var medgivet som Højstkommanderende havde erobret den bedste Soveplads Manden sov i Kahytten hos Skipperen hvorfra hun kommanderede hele Ladningen. Jeg ser endnu den lille Kone liggende paa en Slags Straabriks og uddele sine Befalinger hun var fra Bornholm og jeg syntes det var et helt fremmed Sprog hun talte. Formode nt lig maa hun have indgydt mig en overordentlig Respekt eftersom hun og Briksen er det eneste jeg kan mindes af Lasterummet. En anden Erindring er den at Hr. Bardram lod sig ro i Land i Jollen for at skaffe Proviant vistnok ind til Præstø. Jeg husker jeg sad foran i Jagten og halede i et Tov som jeg bildte mig ind førte Skibet der laa for Anker frem. Jeg saa da Baaden ro mod Land og beundrede Hr. Bardrams Mod der 211960 s. 22
turde betro sig til den Æggeskal i saa høj en Søgang. Min sidste Erindring fra Turen er Indsejlingen til Nyborg i hvis Fjor d der laa et Mudderapparat i Virksomhed. To Mand gik paa hver sin Side af Pramme n i store Hjul der hævede Skovlene med Mudderet det er sikkert denne aparte Fremgangsmaade der har bevaret Mindet om Ankomsten til Nyborg i min Erindring. Vi boede først i Nyenstad i et skrækkeligt lille Hus senere uden for Landporten hvor vi havde Have derefter hos Md. Ry i Østervoldgade og sluttelig hos Md. Stange i Nørrevoldgade ganske nær ved Vægterstrædet. En af de største Begivenheder i Nyborg var da Kristjan 8. og Caroline Amalie kørte gennem Byen med Kronprinsen Fredrik 7. ridende foran paa en hvid Hest. Paa Torvet var rejst en stor Æresport Kongen lod holde oplæste Inskriptionerne som Byfogeden Bierfreund nærmere forklarede den gamle Kommandant General Lytzen havde en uhyre trekantet Hat paa Hovedet jeg syntes den var lige saa stor som hans lille runde Person foran Jægerkorpset holdt Oberst Magius falden ved Slesvig Soldaterne havde hvide Agramaner paa Chakoerne og Officererne Skærf og Epauletter den Gang tog Militæret sig ud naar det stillede til Parade. Herskaberne gik straks om Borde i Postskibet Kronprins Frederik en firkantet Kasse der brugte sine 2 Timer om Turen mellem Nyborg og Korsør og Kronprinsen kørte tilbage til Odense han havde formodentlig faaet nok af at ride de 4 Mil om Formiddagen. En Dag passerede Kronprinsessen Charlotte Mariane gennem Byen ogsaa hun benyttede den firkantede Postdamper sad i en forgyldt Stol med rødt Betræk paa Agterdækket og saa fornem ud. Hun kom ikke mere tilbage til Danmark. Kronprinsen kom ofte til Nyborg og inspiserede Fæstningen og holdt Revy ude paa Øen over Garnisonen. Jeg erindrer en saadan Dag at vi Drenge havde sat Ild paa et Tanggærde og da det begyndte at blusse ganske livligt kom Kronprinsen ansættende i fuld Firspring og raabte saadan noget som Er I gale Drenge Han fik sig forresten den Dag en hjærtelig Latter da han kom helt hen til os og saa at vi alle i Kreds søgte at standse Ilden med det Vand vi havde nærmest ved Haanden. Besidderen af Holckenhavn der fulgte Prinsen til Hest faldt af og laa i sin sølvbroderede 221960 s. 23
grønne Uniform formodentlig en Hofjægermester s og raabte paa sine Briller han kunde intet se uden dem men Prinsen agte de ikke paa ham han foretog selv sin Fornødenhed nu han var kommet lidt afsides for Soldaterne og Tilskuerne. Han var forbavsende ugenert den kongelige Højhed. En anden Gang erindrer jeg at han skulde ind i en Udfaldsport bag ved Ravnekrogen . Porten havde en svær Jernstang tværs over og et Uhyre af en Hængelaas midt paa. Der var en forskrækkelig Hamren og Banken paa denne Laas der formodentlig var stærkt forrustet saa tabte Prinsen Taalmodigheden satte sig paa en Sten og sagde til et Par af sine egne Officerer den ene var vist Schller 15 Aa vær saa god at sætte Dem ned for Visen den varer en Evighed. Omsider fik man Porten op og Kronprinsen gik ind men de to Officerer bleve rolig siddende og ventede til han kom ud igen. Endnu et 3. kongeligt Besøg erindrer jeg fra den Tid det var Prins Kristjan Kristjan 9. der i Spidsen for Hestgarden holdt paa Torvet og lod nogle Underofficerer der vare flygtede fra Lauenborg da deres Afdeling bleve Oprørere og nu var paa Vej til Kjøbenhavn udspørge . Hestgarden var paa Vej til Sønderjylland var samme Dag kommet over Bæltet havde ordnet sig paa Torvet og skulde netop ride af da Underofficererne en 3-4 Stykker komind af Landporten og over Broen til Torvet. Prinsen spurgte hvad det var for Soldater lod dem saa kalde talte med hver enkelt og trykke de dem i Haanden. Jeg erindrer ikke bestemt om han lod Hestgarden gøre Honnør der var saa mange Mennesker paa Torvet at man ikke kunde overse det men det forekom mig at det skete i alle Tilfælde stod Underofficererne paa Linie mod Garden da Prinsen talte med dem. En Slags Præsentation har der vistnok fundet Sted. Det største militære Skuespil i Nyborg var paa Kongens Fødselsdag Kristjan 8. s . Saa stod Borgervæbningen under Manufakturhandler Aarsleffs Kommando paa den ene Side af Torvet og Jægerkorpset under den gamle Oberst Haxthausens Kommando paa den anden Side Magius blev hans Afløser . Naar alt var i Orden og paa ret Linie en Manøvre der for Borgervæbningen tog Tid kom gamle General Lytzen med den uhyre trekantede over 231960 s. 24
Broen der adskilte Kommandantboligen fra Torvet ledsaget af Vagtmesterløjtnant Mathisen en høj anselig Mand og rullede frem midt paa Torvet hvor han tog Opstilling med Ryggen mod Raadhuset . Efter at have kastet mønstrende Blikke ned ad de to Linier tog han den trekantede i Haanden og sagde I Dag er det vor højtelskede Konges Fødselsdag lader os derfor alle juble En almindelig Soldater- Borger og Tilskuerjubel besvarede dette mere velmente end egentlig veltalende Leve. Da de samme ord blev gentaget hvert Aar kaldte Officererne ham aldrig andet end Jubelfatter. Om samme General fortaltes der at han hver Morgen paa Sengen modtog Slavesergenten den der havde Slaverne under sig og havde at aflægge Rapport til selve Kommandanten . Den gamle røg sin Pibe og Sergenten en forhenværende militær med Sabel og Stok fortalte da sin høje Chef al den Bysladder han kunde præstere. En Dag da der havde været ualmindelig mange Nyheder at fortælle sagde Sergenten da Auduensen var forbi Det er sandt Hr. General jeg havde nær forglemt at melde at Philip er død i Nat . Den gamle der forlængst havde glemt at en af Slaverne stod paa Sygelisten svarede Aa Herregud er han død den rare Mand. Vorherre være med ham. Ja saadan egentlig rar var han jo ikke mente Sergenten det var en slem ustyrlig Krabat. Hvem taler vi om gode spurgte saa Lytzen. Om sorte Philip General ham der har myrdet et Par Mennesker ovre i Vestindien. Naa er det ham Naa ja han var dog i Grunden ogsaa et skikkeligt Menneske. Ja gaa saa gode. Slaveriet laa ved Siden af Kommandantboligen en lav en etages Bygning med en Palisadegaard foran. Slaverne i gule og brune Trøjer og Knæbukser med Jernringe under det ene Knæ og en lille Lænke der holdt endnu en Ring hængende lidt over Anklen arbejdede paa Voldene og Glaciet de kunde ogsaa lejes af Byens Borgere til alskens Arbejde. I Deres Fritid lavede de Smaating som man kunde købe hos Slavesergenten jeg erindrer at et lille Skib rigget som Jagt var mit første Indkøb i Slaveriet. Senere fik jeg et større rigget som Brig der misundtes mig af alle mine Skolekammerater. Hvorledes det er gaaet til at jeg fik fat i en saa stolt Skude ved jeg ikke da mine Forældre ingenlunde havde Raad til at give dyrt Legetøj formodentlig maa jeg have faaet den forærende af andre. 241960 s. 25
At sejle paa Fjorden og ud forbi Slipshavn var naturligvis de store Skoledrenges bedste Fornøjelse. Vi laante Baade i Havnen og gav os dristig paa Farten. En Gang kom vi op at slaas tabte Aarerne og drev til Søs formodentlig vare vi omkomne dersom Vagtskonnerten Pilen 1 ikke havde udsendt en Baad hvis Mandskab fiskede os op. Den Gang var Danmark endnu Herre i sine egne Farvande ja mere end det vi opkrævede Told af alle Skibe der passerede Sundet og Bælterne ogsaa paa Elben opkrævede vi Told. Til at passe paa i Store Bælt havdes en lille Skonnert Pilen der om Vinteren laa svinebundet i Nyborgs Havn men mod Foraaret blev udrustet som Orlogsmand med Officerer Underofficerer og Mandskab fra Orlogsværftet. Det var en Begivenhed i Nyborg naar den nye Kaptajn-Løjtnant som oftest med Frue og Børn og Løjtnanten ankom til Byen for at blive 1 2 Aar Chefen som oftest inde i Byen hos Familien Løjtnanten Næstkommanderende om Bord i Skonnerten. Skønt Byen havde Officerer nok i Forhold til sin Størrelse var dog de 2 Marineofficerer og da særlig Løjtnanten Genstand for alle de unge Pigers Længsel. Søofficererne har altid havt Forretten her i Danmark ikke alene i Rangforordningen men ogsaa hos Damerne. En af Sommerbegivenhederne var den at gaa paa Volden og se paa Vagtskibet der var ude at jage. Naar et Par Kanonskud dundrede over den lille By vidste man at et Fartøj havde passeret Slipshavn uden at komme ind og klarere saa lettede Pilen sit Anker og stod for fulde Sejl ud efter Snyderen. Det ensomme Store Bælt hvor paa til daglig kun saas Postdamperen først Merkur senere Kronprins Frederik der brugte 2 Timer til Farten mellem Nyborg og Korsør og kun sejlede 1 Gang om Dagen og et Par Smakker større Jagter der besørgede Kreaturer og de Passagerer der ikke havde Raad til at sejle med Damp blev bevægelig og oplivedes da ved et Par Sejlere der satte alle Klude til den Ene for at undslippe den Anden for at indhente. Som oftest endte Jagten meget hurtigt og Pilen førte sin Fange ind til Slipshavn hvor Forbryderen maatte erlægge dobbelt Told men undertiden og især i Slutningen af 40 erne da de amerikanske Klipperskibe rørte sig i vore Farvande slap Enkelte igennem og Premierløjtnanten vendte 251960 s. 26
da slukøret tilbage for at faa en Røffel af sin Chef der fra Flagstangen en Bastion mod Øst havde iagttaget Forfølgelsen. Det var især Frugtjagerne til St. Petersborg det Skib der bragte de første Appelsiner til St. Petersborg blev prisbelønnet af Kejseren der snød Pilen dem kunde den ikke sejle med. En stor Festdag havde Byen det var Fugleskydningen. Borgerne stillede om Morgenen paa Torvet og marcherede med fuld Musik ud til Kristjanslund hvor Fuglestangen havde Plads foran Skyttehuset . Foran gik en Broder med et stort Papskjold der dækkede Bryst og Mave paa dette var Gevinsterne Sølvskeer Knive og Gafler syede fast. Det saa selv for os Drenge ganske latterligt ud. Det var store Nyheder der i Dagens Løb naaede ind til Byen Hattemager Lund har faaet Æblet Sadelmager Madsen Ringen Bager Østerby Kronen 0.s.v. jeg tror nok der var en halv Snes Ting at skyde ned før Turen kom til Brystpladen Kongegevinsten Saa dansede man hele Aftenen i Skyttesalen der var vist kun det ene Værelse i Huset og alle de Fornemme vare nedladende mod Borgerne. Først sent marcherede man atter ind til Byen omgivet af Koner og Børn selvfølgelig til Fuglekongens Hjem. Skoledrengene idet mindste vi i Realskolen havde ogsaa vor aarlige Fugleskydning med Flitsbuer i Hestehaven. Ogsaa vi marcherede ud med en enlig Hornblæser truttende foran Truppen. At skære Tolde og støbe Bly paa Enden af dem var vi uhyre optagede af flere Dage forinden ved selve Festen sloges vi om at komme til at skyde og de store Drenge brød sig ikke om Opraaberen der med en Liste i Haanden uafbrudt gentog Nummer 16 Peter Fløjstrup skyder og Nummer 17 Bendix Koppel holder sig færdig. Min første Fugleskydningsdag røg jeg min første Cigar en lysebrun Cuba til 2 Skilling med store gule Pletter Skedevandspletter jeg blev meget opkastende maatte gaa hjem og ud paa Aftenen stod hele Fugleskydningsselskabet paa Volden over for vore Vinduer og haanede mig paa det frygteligste fordi jeg ikke kunde taale en Cuba med Pletter de havde Allesammen mindst røget et Par Stykker hver. At gaa paa Volden og se paa Dampskibet var Nyborgernes eneste daglige Adspredelse. Hen mod Middagstid kom Kronprinsen fra Korsør og de faa Rejsende der var med sikkert kun en halv 261960 s. 27
Snes Mennesker maatte løbe Spidsro d mellem en dobbelt Række maabende Mennesker før de naaede op til Schalburgs Hotel hen paa Eftermiddagen gentog den samme Forestilling sig kun i omvendt Orden. Naar de 4 undertiden 5 sveddryppende Heste standsede uden for Postmester Stork Posthuset laa den Gang lige inden for Strandporten stille de man sig op om den tunge Deligence og hjalp de Rejsende ud. Der kunde være 9 Mennesker i Rumlekassen under Tiden var der en eller flere Bivogne med naar Tallet paa Rejsende saaledes var steget til 15 å 20 var der stor Fryd over alle de Fremmede man fik at se man fulgte dem til Dampskibet og naar saa Litsenbrødrene af hvilke Ole med den ene Arm var den vigtigste eller gjorde sig mest vigtig kom trillende med Postsækkene paa en tohjulet Trækvogn besteg Kaptajn Jespersen Hjulkassen Kronprinsen havde ingen Løbebro og saa skovlede Skibet af med ringe Fart men stort Spektakel og Publikum begav sig hjem for at fortælle om alle de Mennesker de havde set hvad de havde paa hvem man formodede det var o.s.v. At Kronprinsesse Charlotte Marianes Gennemrejse var en Begivenhed af Rang følger af sig selv. Hun var blevet ked af sin Gemals Ekstravagancer og sad nu i ensom Storhed paa Postskibets Agterdæk i en forgyldt Stol Gud ved hvor de havde faaet den fra Hungik lige fra Skibet i en lukket Vogn og kørte straks videre til sit Hjem for aldrig mere at komme til Danmark. I Nyborg var man meget skuffet hverken Kanonsalut eller Parade ja næppe nok en Hilsen af den fornærmede Prinsesse. Da der kom Ordretil 3. Jægerkorps at det skulde rykke ud for at tugte Slesvig-Holstenerne blev der Jubel i Byen. Aanden fra 48 kom her som en Lynstraale i nogle faa Timer var Befolkningen som forvandlet. Jeg husker tydeligt hvilket Indtryk disse Dages brogede Liv fremkaldte i Skolen som vi alle forlod for at hjælpe Soldaterne med at slibe deres Sabler det vil sige at dreje Slibestenen vi sloges om denne Ære. Da Jægerkorpset var opstillet paa Torvet parat til Afmarsch var selvfølgelig hele Byen til Stede. Chefen Oberst Magius sagde Farvel til Garnisonsbyen forhaabentlig kom Korpset snart igen han kom aldrig mere han faldt Dagen før Paaskeslaget paa en Forpostfægtning og saa marcheredes der af gennem den lange Landport ud ad Odensevejen vi Drenge fulgte med 271960 s. 28
til Ullerslev og drog saa syngende hjem. Men Sangen forstummede da vi kom tilbage til den øde dødsstille By alt Liv var ophørt og det eneste Menneske vi mødte var Kateket Hunderup han var allerede ved at samle Firskillinger ind til de Efterladte. Jeg mindes ikke hele mit Liv at have modtaget et saa trist Indtryk som den Dag da Jægerkorpset var trukket bort og vi sade ene tilbage i den øde By. Det har holdt sig levende hos mig nu i 50 Aar. Slaget ved Bov vakte atter alt til Live rigtignok var Hegermann falden men det var jo en Ære for Byen at den første Officer der faldt var fra Nyborg. Den Dag Efterretningen kom Detaillerne blev som oftest bragt ved Deligencekonduktøren en Slags Postfører der sad paa Bukken ved Siden af Kudsken og paa dette luftige Stade i et Træk foretog hele Rejsen fra København over Odense Assens og Aarøsund til Altona var Borgerne Borgervæbningen paa Øen under Kommando af gamle Oberst Haxthausen tidligere Chef for 3. Jægerkorps. Han havde taget Overkommandoen medens Manufakturhandler Aarsleff stadig var Chef med Titel af Kaptajn. Haxthausen meddelte for Fronten Nyheden og udbragte et Leve for de tapre Kammerater derovre. Det var et sandt Jubeltog der den Dag drog ind i Fæstningen det endte med at Kaptajn Aarsleff stod paa sin Butikstrappe i Kongensgade med sin vældige Chakot og sin spidse røde Livkjole og udbad sig den Ære og Fornøjelse at maatte føre sin tapre Væbning mod Fjenden der af Væbningen blev besvaret med livlige Hurraraab. Heldigvis forskaanede Vorherre ham for det Nederlag der vilde været bleven Følgen af denne Letsindighed . Og hvilken dyb Sorg da Paaskeslaget rygtedes og hvilken Fortvivlelse da man erfarede at Kristjan den 8. var sprungen i Luften 22 Man græd og trøstede hinanden som i en stor Familiesorg . Nu 50 Aar efter kan jeg slet ikke forstaa at den Slægt har levet i Danmark den nuværende ligner den slet ikke. Gud Konge og Fædreland var den Gang hellige Navne nu griner man ad det Hele Med min Skolegerning var det gaaet nogenlunde fra 1842 til 1848 da Fader jævnlig hørte mig i Lektierne og ved Samtaler han fortalte meget livligt bibragte mig en Del Viden men efter Jægerkorpsets Afmarch gik det ganske i Staa med Læsningen. Fra 281960 s. 29
Borgerskolen paa Nørregade ved Siden af Raadhuset hvor Kateketen først Hundrup senere Møller havde øverste Klasse og Degn og Kirkesanger Steffensen nederste Klasse var jeg kommet i Realskolen der bestyredes og vist nok ogsaa ejedes af en forhenværende Artilleriofficer Klej med Tilnavnet Skipperen medens Magister Langberg var 1. Lærer. Krigen og alt hvad der stod i Forbindelse med den opfyldte Sindene ogsaa Lærernes og om Hjemmelæsning var der slet ikke Tale. Slupne ud af Skolen styrtede alle Drengene ud til Krigslegene vi dannede et Korps saa vidt jeg husker af lutter Befalingsmænd og holdt Feltøvelser paa Volden eller i Ladegaardsskoven uden for Skolen havde vi optaget en Søn af Økonomen paa det militære Sygehus Johan Petersen der af en Tragt havde dannet en Trompet som han trakterede med Færdighed. Denne Opfindelse skaffede ham Optagelse i Skolekorpset og vi var ligefrem stolte af vor Hornblæser og skønt det han præsterede paa Trompeten Tragten nærmest var nogle fæle Toner uden Melodi marchere de vi stolte efter Johan og kom hjem smudsige og med forrevne Klæder da vi ofte sloges for Alvor. En anden Sport der optog megen Tid var Bertrams Æsel. Bertram var eneste Søn af Major Brun og hans Æsel vort Kavaleri. Efter Felttjenesten i Ladegaardsskoven skulde vi saa more os med Æslet det ulykkelige Dyr og da alle vilde ride først gik det her ud over Klæderne. Jeg erindrer at vi en Dag tog fat i en Drengs Frakkeskøder for at forhindre ham i at bestige Gangeren og at vi beholdt dem begge i Hænderne. Saa var der de lange Spasereture hele Fyn rundt der foretoges naar Jægerkorpset var kommet over for at udhvile sig. Jeg var saaledes et Par Gange i Assens og et Par Gange i Bogense og var en vældig Helt naar jeg kom tilbage. Den ene Gang kørte jeg med en Trainvogn til Odene laa i Frue Kirke hvor der var Depot om Natten og marcherede næste Morgen tidlig ad Middelfart til. Undervejs fik jeg at vide at 3. Jægerkorps var draget ned mod Assens forandrede min Marchrute og naaede virkelig ved Middagstid til Gaarden Sjø hvor Fader havde Kvarter. Her saa jeg første Gang Billedhuggeren Jerichau og Frue hun forekommer det mig lidt pralende med sin Danskhed og sit Tyskerhad. En anden Gang marcherede jeg fra Nyborg en Pinselørdag Aften og gik i et Træk 291960 s. 30
de 8 Mile til Sandholt ved Bogense. Om alle disse Udflugter spurgte jeg ikke om Forlov min Moder fandt at det var den naturligste Ting at Sønnen opsøgte sin Fader og lod mig med lidt Smørrebrød og en Marks Penge i Lommen drage afsted. Havde ikke ovennævnte Magister Langberg ved sin mundtlige Fremstilling af Lektierne fængslet mig saa stærkt som han gjorde havde jeg slet intet lært i disse mærkelige Aar. Naturligvis kom jeg ikke helskindet fra dette Leben en brækket og forvreden Arm en overskaaren Ankelsene og mange gode Klæder gik i Løbet en Gang kom jeg hjem med kun en Støvle den anden var dumpet i Havnen en anden Gang maatte en Baad ud og bjærge os vi vare paa en Rotur komne op at slaas havde tabt Aarerne og drev nu ud i Bæltet. Saa i October 1850 blev jeg konfirmeret af den gamle Nyholm og efter Altergangen den paafølgende Dag Onsdag afsendt til Odense hvor jeg skulde i Manufakturhandlerlære hos V. Tychsen hvor jeg lige saa lidt lærte Handel som før Skolegerning. Lærlingene i denne Manufakturhandel bestilte i de første 3 Aar ikke andet end at løbe om i Byens andre Manufakturboutiker for at spørge om man havde de Varer man selv savnede. Uafbrudt gik det frem og tilbage fra Vogtman og Bosen i Overgade til Rammeskov ude i Vestergade om dit og dat tilbage med Besked og saa atter afsted for at købe. Alle Pakkerne maatte vi Lærlinge ogsaa bringe hjem til Kunder særlige Bydrenge kendtes den Gang ikke. Saaledes gik hele Dagen om om Aftenen maatte vi lægge Varerne til Side bringe Orden i Skuffer og Kasser for endelig naar Klokken slog 10 at sætte Skodderne for og liste op i et usselt lavt Kammer i Sidebygningen. I dette meget lave og snevre Rum laa 2 Commisser i den ene Seng og 3 Læredrenge i den anden Seng. Vi 3 Drenge kunde ikke ligge som vi vilde men maatte alle indtage den samme Stilling for at faa Plads. Naar den ene fra venstre Side lagde sig om paa højre Side maatte de to andre gøre ligesaa ellers kunde hverken Sengelejet eller Overdynen slaa til. Om Søndagen havde vi Frihed fra Kl. 12 til 4 og atter fra Kl. 8 til 10 ellers hver Dag den evindelige Renden i Byen. Det var en rent ud skrækkelig Tilværelse. Den 9. November 1856 debuterede jeg paa Flensborgs Theater 301960 s. 31
som Sering i Kong Salomon og Jørgen Hattemager . Direktør M. V. Brun erholdt Subvention af det slesvigske Ministerium for at spille Komedie i Flensborg i Maanederne Septem ber - November . Paa Tilbagerejsen til Odense blev der ogsaa spillet i Haderslev . Jeg var bleven engageret for 8 Maaneder med en Gage stor 16 Rigsdaler om Maaneden. Gud ved hvorledes jeg slog mig igennem disse 8 Maaneder og de paafølgende 4 Sommermaaneder men Gæld gjorde jeg ikke. At skylde Penge bort har altid været mig en Rædsel saa heller undvære selv det nødvendige. Dog har jeg aldrig sultet En Fugl der er sluppet ud af et Bur eller et Menneske af et Fængsel kan ikke have følt sig mere lykkelig end da jeg slap ud af Boutiken. Jeg syntes at Verden var bleven rig og en hel anden. Og saa gik Rejsen til Sønderjylland Æventyrlandet hvorom min Fader havde saa mange Beretninger i 3 Aar havde han jo været med til at kæmpe om dets Bevarelse for os. Fra den lille Damper der gik mellem Assens og Aarøsund stirrede jeg frem mod det forjettede Land havde det været mit eget Længslen Glæden havde ikke været større. Og jeg blev ikke skuffet overalt sejerstolte og jublende Danske Med Deligencen sneglede vi os frem mod Flensborg det var langt ud paa Aftenen før vi naaede dertil. Jeg fik Logi hos Snedker Peter Hansen i Norden Jens Winsløv og Fred. Madsen boede der allerede. Hele Norden var danske og man hørte aldrig et tysk Ord. Paa den anden Side af Gaden boede Axel Zimmermann. Naar vi to mange mange Aar senere under Mellemakterne i det kgl. Theater Z. var Kontrollør ved 1. Parket til Højre ivrigt ordskiftede begreb andre ikke hvad det var vi saa ganske forglemmende Alt omkring os gik op i. Det var Sønderjylland og især Flensborg i Femtierne den Jubel og Begejstring der den Gang prægede Livet derovre. 1864 gjorde en brat Ende paa Festen og Landet sidder i Enkestand klager sig alle Dage. Men den Gang sad Dansken til Højbords med Kong Frederik den 7. i Spidsen. Meget kan vel nok bebrejdes denne Konge men for Sønderjylland og Sønderjyderne var han en Skat et Enhedsmærke hvorom alle flokkedes. Han havde faaet Tid til at leve længe nok og var Landet ikke med Magt bleven røvet fra os vilde hans Kongegerning her have baaret rig Frugt og sat stort Mærke. Han var netop den Konge Sønderjyderne trængte til. 311960 s. 32
NOTER Emanuel Sejr Aarhus Theater gennem 50 år 1950 p. 12 ff. Johannes Fønss Erindringer fra Svedekassen . Aarhuus Stiftstidende 11.9.1960. 3 Michael Wallem Brun 1819-91 . I tiden mellem de to sønderjyske krige fik han en subvention på 1000 rdlr. årlig for at spille i de sønderjyske byer. Han har dramatiseret Carit Etlars Gøngehøvdingen . J. P. Miller 1800-1864 ejede fra 1852 teatret i Århus. Sophus Bircks hustru var Caroline Christiane Marie Møller 1837-1915 overbibliotekar E. Sejrs noter . 5 Henrik Jacob Wulff 1841-1922 og Rudolph Georg Thorsen 1845-91 . Det var 1813 møntfoden blev ændret fra curantdaler til rigsbankdaler og Rigsbanken blev oprettet. 7 Frederik VIs datter arveprinsesse Caroline 1793-1881 1829 g.m. arveprins Frederik Ferdinand. 8 Thorvaldsen vendte 1838 hjem til Danmark. 9 Frederik VI døde 3.12.1839. 19 Fr. Ludvig Bierfreund 1782-1873 var 1829-1853 byfoged og byskriver i Nyborg. 1 Hans Staal Lytzen 1774-1851 var 1831-48 kommandant i Nyborg. 12 Chr. Vilh. Magius 1787-1848 blev 1845 oberstløjtnant og chef for 3. jægerkorps . Han faldt i slaget ved Slesvig 23.4.1848. 13 Caroline Charlotte Mariane prinsesse af Mecklenburg-Strelitz blev 1841 g. m. kronprins Frederik VII fraskilt 1846 d. 1876. 44 Holckenhavn ejedes 1830-77 af kammerherre baron Conrad Fr. Erik Holck. 15 Muligvis Fr. Carl Gustav Schøller der 1845 indtrådte som sekondløjtnant i 3. jægerkorps. 18 Christian VIII var født 18.9.1786. 17 Maximilian Vilh. Haxthausen blev 1842 oberstløjtnant og chef for 3. jægerkorps afskediget 1845 d. 1862. 18 Skonnerten Pilen var bygget 1832 benyttedes 1833-57 som vagtskib i Store Bælt og ophuggedes 1861. 19 Premierløjtnant Eduard v. Storch var postmester i Nyborg fra 1843 til sin død 1852. 20 Carl Vilh. Hunderup var 1841-48 ordineret kateket i Nyborg. 2 Johan Fr. Hegermann-Lindecrone blev 1842 kaptajn ved 3. jægerkorps og døde 10.4.1848 i Åbenrå. 22 Slaget ved Slesvig udkæmpedes 23.4.1848 den uheldige kamp ved Eckernførde fandt sted 5.4.1849. Vilh. Chr. Klein blev afskediget som premierløjtnant 1818 og døde 1874 i Kerteminde. Adolf Jerichau 1816-83 g. m. Elisabeth Baumann 1819-81 . 3 Christopher Nyholm 1781-1859 sognepræst i Nyborg 1825-59. 321960 s. 33
Messehagel af lyseblåt silke atlask med silkebroderi. EN MESSEHAGEr FRA 1743 AF ERNA LORENZEN De hører ikke til de daglige begivenheder på museerne at de får tilbudt en broderet messehagel fra 1700-tallet og derfor sætter det tankerne i bevægelse når det sker. Fra Ramten missionshus Ørum sogn Nørre-Dyrs hrd. fik Den gamle By i 1959 tilbudt et silkebroderi der havde hængt i en til dette formål lavet kraftig egetræsramme siden missionshusets åbning i 1896. De nuværende folk i menigheden var ikke klare over at det drejede sig om rygskjoldet af en messehagel. I øvrigt vidste man blot at broderiet var skænket af en gammel kvinde som i sin tid havde tjent på Meilgård og man mente at vide at det var derfra 331960 s. 34
det var kommet i hendes besiddelse. Alle forespørgsler til den nuværende og nulevende slægt til Meilgård samt henvendelser flere andre steder har intet resultat givet. Herved bygges messehagelens historie udelukkende på dens spejlmonogram P R og årstallet 1743. Det var slægten Rosenørn der på det nævnte tidspunkt sad på Meilgård hvorfor man vel med nogenlunde sandsynlighed kan forudsætte at traditionen om tilhørsforholdet til Meilgård er rigtigt. Stamfaderen assessor Peder Madsen søn af borgmester i Randers Mads Poulsen var i 1679 blevet adlet med navnet Rosenørn. Han var blevet gift med Anne de Hemmer i 1664. Deres tredie søn f. 1670 fik navnet Poul Rosenørn og ægtede 1708 den 15-årige Mette Benzon. Poul R. døde 1737 på Katholm og blev begravet i Glæsborg kirke. Hans første søn Peder R. levede kun 1 år. Den anden søn Johan Nicolai R. til Meilgård blev født 1710 og 1735 blev han ritmester og oberstløjtnant men druknede 1747 ved et fald fra hesten på Sinding bro. Han havde 1739 giftet sig med Sophie Amalie Dyre der var født 1704 og således kun 11 år yngre end sin svigermor. For øvrigt var det samme Sophie Amalies far der første gang var gift med Marie Grubbe. Sophie Amalie var af hans andet ægteskab med Margrethe Rodsteen Jensdatter. I ægteskabet mellem Johan Nicolai R. og Sophie Amalie Dyre kom der 1740 en dødfødt søn. I 1742 fik de sønnen Poul R. som kun levede få dage og 28. jan. blev begravet i Glæsborg kirke hvor også bedstefaderen af samme navn hvilede. Nu var moderen 38 år og man kan levende forestille sig hendes sorg over stadig ikke at være i stand til at skænke sin 5 år yngre ægtefælle en arving til navn og gods. Af den lange udredning over slægten må det uvægerligt falde i øjnene at forbogstavet P følger familien fra første begyndelse første gang som et tilfælde og derefter uden tvivl bevidst navneopkald som er kendt den dag i dag. Af den grund kunne det naturligvis være hvem som helst af forfædrene der har været syersken i tankerne da messehagelen blev til. Eftersom det var ovennævnte ægtepar der i 1743 sad på Meilgård ligger det ikke så fjernt at antage at den efterhånden ikke ganske unge kvinde der to gange har gået den lange tid og ventet på at få et barn og virkelig også opnår at føde en levende søn i erindringen om den korte stund som 341960 s. 35
det var hende forundt at have ham netop i udførelsen af en messehagel dels finder den beskæftigelse for tanke og hænder som hun trænger til dels og især herved sætter sin lille søn et minde kirken til beprydelse sønnen og slægten til ævig Amindelse som der ofte står i epitafieteksterne. Der er også en tredie mulighed håbet om ved denne gode gerning at stemme himmelens magter nådigt så hun må få endnu et barn vi bevæger os på pietismens højdedrag hvor netop den slags tanker er på linie med selve tidens ånd. Hvad enten det nu er den nyligt døde lille dreng eller det er de mange i slægten med de samme forbogstaver som syersken har villet minde om med initialerne P R så er det vanskeligt at tro at det skulle være andre end omtalte Sophie Amalie Dyre som på dette tidspunkt er frue på Meilgård der er mester for messehagelen. Arbejdet i sig selv er et typisk adelsdamebroderi for tiden Silke på silke som Edle og Thor Kielland kalder lignende broderier . Stoffet er atlask oprindeligt blåviolet og allerede før den hårdhændede behandling omkr. århundredskiftet er farvens violette d.v.s. det karminrøde indslag forsvundet til fordel for en renere blå. Påvirkningen af dagslyset gennem mere end 60 år har yderligere falmet den i forvejen så upålidelige kulør så vi i dag umiddelbart ville udbryde lyseblå Kantborten initialer årstal Kristus -glorien og tornekransen er messinggul silke medens Kristusfigur og kors i øvrigt er syet med gråhvidt rosa brunt og sort. Medens selve syningens farver ikke har ændret sig nævneværdigt udover den rosa silke der er benyttet til lendeklædet og markeringen af blodsdråberne ved naglehuller og spydstik så har stoffet forandret sig betydeligt. En ændring som formentlig i forbindelse med blegningen af den rosa farve har mildnet helhedsvirkningen betydeligt . Syersken er øjensynligt kommet til broderimønstret ad forskellige veje idet den lette kantbort og det stærkt naturalistiske krucifix har så lidt forbindelse med hinanden som tænkes kan. Ved at betragte krucifixet kan man nok erkende at opgaven har været større end evnerne til at løse den. På den anden side må man erindre at det uden tvivl er renæssancens nærmest plastiske ornamentik på de kirkelige textiler som syersken harsøgt at leve op til men naturligvis ikke har kunnet nå da det tynde silkeatlask ikke 551960 s. 36
har kunnet bære det og det ydermere under renæssancen var de professionelle perlestikkere der i hovedsagen befattede sig med den slags arbejder i silke guld og sølv. Det umiddelbare forbillede til krucifixet har det ikke været muligt at finde frem til men netop i denne tid hvor Christian VI så at sige ved lov tvang et for os sentimentalt religiøst sværmeri igennem har gengivelser af denne naturalistiske udformning af Jesu lidelser på korset næppe været sjældne. Hvor vidt det er et kobberstik som direkte er benyttet eller det drejer sig om en aftegning eller en forstørrelse af et stik kan ikke siges. Men det er i alle tilfælde en kendsgerning at der under hele krucifixet har været et papirsforlæg som først er påsyet hvorefter selve udsyningen har taget sin begyndelse oven på papiret. Der er ikke tale om et underlag for at give et vist relief men simpelthen en påtegning i form af udklippet papir. Dette har sikkert haft alle detailler med selv om det ikke med sikkerhed kan bevises. Dog viser en nøje undersøgelse at papiret har været rødfarvet på lændeklædet og ved spydstikket og gult ved glorien. Om hår skæg og kors har været brunt kan ikkesiges her er papiret næsten forsvundet. Kroppen står hvid og linier har formentlig angivet muskulatur og andre detailler. Ved udsyningen af kroppen er syersken kommet til kort. Teknikken er den som danskerne bedst kender under betegnelsen kunstbroderi men som på norsk og svensk går under navnet schattérsøm om dette dog senere. Medens denne form for udfyldning af flader ikke er noget større problem når det drejer sig om blomster og blade så kræver det kendskab til anatomi at udfylde en tegning af et legeme med denne teknik. De mange stingretninger der navnlig i overkrop hals og hoved gør forsøg på at understrege muskulaturen er her for alvor kommet i karambolage. Her kan man bogstaveligt tale om at hensigten helliger midlet. . Den ca. 8 cm brede bort der følger kanten er om end på en ganske anden måde også et typisk udtryk forsin tid. Genkalder vi os i erindringen datidens kvindedragter har vi for det første rokokoens polychrome blomsterbroderier og for det andet de yndefulde kniplinger. Begge dele er uden tvivl gået op i en højere enhed for syersken da messehagelen blev til. 361960 s. 37
Borten er påtegnet med rødt som på sine steder ikke er dækket. Der er kun benyttet to nuancer af messinggult men det er en på den tid elsket farve i både stoffer og broderi. På et taftskørt i Oslo Kunstindustrimuseum hidrørende fra Øst-Norge og fra samme tid er der langs den nederste kant en kniplingsagtig bort i samme farve. Også messehagelens bort har kniplingens lethed over sig. Heller ikke for denne har det været muligt at finde et direkte forlæg. Margaretha Helms Neh- und Stick-Buch fra ca. 1720 har ingen mønstre af denne type og de fleste andre mønsterbøger der ikke er baseret på en eller anden form for tællesyning er for unge. Men forbilleder har vel nok enhver adelsog højerestandsdame alligevel haft umiddelbart ved hånden i tidens så yndede og meget brugte syede kniplinger. Disse dejlige broderier der vævert og leti utallige variationer smøg sig om hals eller som barber og hængler fra frisuren faldt ned på skulderen eller i flæser lag på lag lagde sig om armen i engageanter må Sophie Amalie Dyre på Meilgård også have ejet. Formentlig er nogle af disse hvide syede kniplinger indførte de fleste af dem måske nok ved personlige rejser eller forbindelser med Nederlandene og Frankrig. Dog må man ingenlunde underkende adelsdamernes og deres frøkeners færdigheder udi broderekunsten selv om det øjensynligt først er i anden halvdel af 1700-tallet at undervisningen i De nymodens Kniplinger som forfærdiges med Syenaalen rigtigt og i hvert fald bevisligt florerer De syede kniplinger også kaldet nonnekniplinger er for størsteparten ensidigt tungede som almindelige blonder festons og kniplinger også er i dag. Kun når de har skullet bruges som en lægget ruche om halsen et tidens koketteri ikke mindst når man tager kjolernes øvrige nedringning i betragtning eller som en frithængende barbe har de været tunget langs begge kanter. Den almindelige afslutningskant har været relativt store tunger som hver især igen har haft fem små tunger. Omend ikke mønstret er det samme så viser den afbildede barbe tydeligt familieskabet til messehagelens bort hvis tætte kanter kendes fra andre af tidens hvide broderier. Selv om man ikke på nogen måde kan sige at den svenske hvide knipling har været forbillede for silkebroderiet så er rankeværket dog sådan at man vel nok tør antage at en kniplingsbarbe med en 51960 s. 38
Barbe medsyet knipling. Det Danske Kunstindustrimuseum København. Syet kantknipling. Nordiska Museet Stockholm. beslægtet ranke meget vel kan have inspireret og vel også være ejet af herskerinden på Meilgård da tegningen skulle komponeres til messehagelen. Den nederste bort på det omtalte norske skørt synes også at have fået sin udformning efter en knipling. 381960 s. 39
Hvad selve syningen angår er blomsternes bundmønstre velkendte fra andre silkebroderier medens en lignende virkning fremkommer i kniplingssyningernes sammentræksgrunde. De tæt udfyldte nelliker og tulipaner møder man ligeledes ofte. Morsomt nok er udfyldningen af disse flader foretaget på samme måde som den tætte syning på den svenske knipling et langt sting frem på retten et diminutivt sting tilbage på vrangen atter et langt sting frem 0.s.v. Det minder således mest af alt om tætte konsturstingsrækker. Fordelen er klar. På det hvide broderi må der være mindst muligt på vrangen for lethedens og udseendets skyld. På silkebroderiet spares der på den dyrebare silketråd når så lidt som muligt lægges på vrangen. De tungede kanter virker på retten som vor fladsyning norsk og svensk plattsøm men her gør den samme sparsommelighed sig gældende. På vrangen ses kun de små sting der langs hver kant er stukket op umiddelbart ved siden af det sidst nedstukne. Størsteparten af alle konturer er syet med kløvede kontursting. M.h.t. de tætte flader så vel i bort som krucifix kan man med rette tale om lighed med den såkaldte Amager-syning i de på Amager i 1800-tallet så meget brugte silketørklæder hvor der kun er et minimum af silketråd på vrangen. Syersken af messehagelen har dog ligesom det ses på flere andre broderier i 1700-tallet malet over med nål og tråd når en yderligere udglatning af fremkomne ujævnheder i syningen eller ved farveovergange har gjort det nødvendigt. Der kan næppe herske tvivl om at udførelsen af messehagelen er foretaget af en amatør. Men det har dog været en dygtig sparsommelig og tålmodig kvinde som med kærlighed til opgaven har skænket os et interessant udtryk for sin tid. Yderligere er det også helt rart at finde en messehagel der fra starten er født til formålet selv om også træk fra datidens klædedragt er benyttet i kantborten oftest er det selve dragtdelene der er omsyedetil kirkeligt brug. 1 Edle og Thor Kielland Silke på silke p. 110. Kunstindustrimuseet i Oslo årbok 1950-1958. Til Undervisningsministeriet bringes min bedste tak for støtte til forskellige undersøgelser der bl. a. har resulteret i denne lille opsats. Ligeledes hjertelig tak for al imødekommenhed hos kolleger knyttet til andre museer ved forarbejdet til ovenstående. Erna Lorenzen. 391960 s. 40
TEATER ELLER VIRKELIGHED AF ERNA LORENZEN De tidligt indkomne ting i de kulturhistoriske museer lider som helhed af samme skavank manglende oplysninger om tidligere ejere og ufuldstændig proveniens. Der er ingen grund til at angribe nogen for selve museumsvæsenet dengang var ikke blevet en institution medret faste linier som det er i dag. Før regnedes det for hovedopgaven at samle redde tingene til museerne for efterverdenen hvorfor tit også det sjældne det udsøgte det i sig selv værdifulde erhvervedes medens en masse mindre kostbart til en vis grad blev overset. Enhver museumsmand i dag lægger mindst lige så megen vægt på at der er gode proveniensoplysninger på de ting der er indkomne som på genstandene selv og tillige forsøger man at vurdere de mindre værdifulde ting i kulturbilledet efter fortjeneste. Når man i dag tillægger tingenes ejerforhold så megen betydning skyldes det selvsagt at genstandene dermed bliver placeret miljømæssigt rigtigt og forarbejdet er derved gjort til en videre sociologisk forskning. Skønt proveniensen så at sige var mere end dunkel da Den gamle By fik tilbud om at erhverve en herreklædning fra 1700-tallet bestående af kjole vest og benklæder spillede dens relative sjældenhed imidlertid så meget ind at man i et forfængeligt håb om at noget ville vise sig slog til. Al senere efterforskning om ejerforhold har dog næsten været forgæves. Kun hævdes det med ret stor bestemthed at dragten sidst før den kom i handelen i denne omgang har tilhørt en gammel skuespiller. Dog har arvinger efter flere af de senere års afdøde skuespillere ikke kendt noget til den hvilket dog ikke behøver at afkræfte tilknytningen til et teater. Nået dertil har der ikke været andet at gøre end at gå den modsatte vej og prøve at finde ud af hvad den gamle herreklædning selv fortæller. 401960 s. 41
Detaille af stof med original knap. Stoffet må nærmest kaldes drap d or med fløjlspletter ca. 3 mm i diam. Bunden er cremefarvet silkereps med løkker i kæden af 1 lysegrøn 1 blårød 1 gulrød og en cremefarvet silke der er overskåret på samme måde som fløjl. Også islætten har et raffinement idet der på oversiden af væven er lanceret guldlameller som fastholdes af en særlig fin kæde ligeledes i repsbinding. Æggen er 1 cm. br. med afstribning i grønt creme og gulrødt. Det er ikke vanskeligt at forestille sig at stoffet fra nyt har været overordentligt fornemt med de flerfarvede små fløjlspletter på den glitrende guldbund men trods det var det meget diskret. Knapperne er af hørlærred med flad overside der er belagt med papirtynd rudet guldfolie som langs kanten er fastholdt af guldkantille i tovsnoning ligesom kantille guldpailletter samt røde og grønne pailletter er syet i en krans oven på knapperne. Hverken yderstof eller knapper af den omtalte art egner sig noget videre for slid hvilket tydeligt ses i dag. Hvor lamellerne findes er de anløbne hvor de er slidt væk er kun silken tilbage. Den engangså fine paradedragt er som helhed i dag nærmest smudsigbeige. Kjolen har cremefarvet taftfor der har knitret dyrt ved hver bevægelse. Ærmer og lommer har dog ligesom benklæderne og vestens ryg for af hvidt hørlærred. Vestens udvendige ryg er af højrødt uldent toskaftet glittet stof og forstykkernes for af hvidt multum. Kjolens snit er til forskel for den tidlige rokokos overdrivelser meget enkelt. Forstykkernes forkant skrår fra taljen noget tilbage. Sidesømmenei ryg- og forstykker er skåret i figur. I hoftehøjde har 411960 s. 42
Herredragt i modesnit fra ca. 1770. forstykkerne indvendige lommer med klapper og 4 knapper under. På højde med klappernes søm er såvel for- som rygstykker indskåret vinkelret så der på hver side af de åbne skøder fremkommer et vifteformet læg ved viftens samling f. o. er en knap ved sammenheftningen f. n. ligeledes 1 knap. Der er et lodret læg på hverside af skødets slids bag. Ærmernes opslag går ikke uden for ærmevidden i halsen er en godt 2 cm høj linning. På hvert opslag er 3 knapper langs forkanten 9 alle tilhørende knaphuller er forlorne. Længde fra skuldersøm 105 cm foran skuldersøm 16 cm vidde langs skødets overkant 107 cm. Vesten har også fulgt moden og er blevet kortere. Den når kun til ca. midten af kjolens lommeklapper og skødet har stærkt skrånende afskåret forkant. Her er ligeledes lommer med klap og 4 knapper derunder langs forkanten 11 knapper alle fremstillet som kjolens men mindre. Længde fra skuldersøm foran 67 cm. Benklæderne når lige neden for knæet hvor de er afsluttet af et guldbånd i possementarbejde. Benene er snævre med slids i siderne og 3 knapper men 5 knaphuller de 2 øverste forlorne. F. o. er der faconskåret linning der knappes med 2 knapper foran samt yderligere 421960 s. 43
2 i klappen. Disse knapper samt 2 i siderne er alle små og overtrukne med klædningens stof. Linningen har en indvendig lomme og er åben lige bagpå hvor den har kunnet bindes sammen. Længde foran 70 cm. Linningen 2X40 cm. Når man sætter modesnittet til ca. 1770 kan udsvinget ikke blive stort til nogen af siderne. Spørgsmålet er så om dragten er dansk eller udenlandsk. Hvad selve det guldindvirkede stof angår synes det alt taget i betragtning at være indført. På Kunstindustrimuseet i København har man resterne af et stolebetræk der væveteknisk minder om vor herredragt. Den cremefarvede silkebund er næsten den samme guldlamellerne findes ligeledes medens fløjlet her danner småblomster. Dette stof formodes at være fremstillet i Lyon i slutningen af 1700-tallet. Ud fra dette kan det siges at være dristigt at slutte at også det småprikkede stof skulle komme fra Lyon når man dog tager i betragtning at der siden Christian IV.s dage havde været silkefabrikker i Danmark. Men samtidig med at fabrikationen af silke og fløjl her hjemme får et opsving i 1700-tallet så er det til en vis grad kunstigt og skyldes i hovedsagen industriens beskyttelse ved de talrige forbud mod indførsel af udenlandsk silke og fløjl. Medens højdepunktet i antallet af silkearbejdere i København nås med 938 i 1763 går det herefter skæbnesvangert tilbage både for de små silkevævere med kun få vævestole og for Den kongelige Silkefabrik indtil N. L. Reiersen overtager den 1774. Der er mange årsager til vanskelighederne for de danske virksomheder . Nogle af de væsentligste skal nævnes. For det første hører man flere gange at de danske produkter omtales som af for ringe kvalitet og for høj en pris i forhold til de udenlandske. For det andet at et overhåndtagende smugleri sydfra nok er en følge af det første. Når dertil kommer at Det asiatiske Kompagni trods forbudene var undtaget herfra og årligt indførte store mængder kinesisk silketøj kan man godt forstå at det kneb med den hjemlige industri. N. L. Reiersen påstår i 1777 at ikke en hundrededel af textilvarerne på markederne i Ålborg Viborg Randers Århus og Odense er indenlandske . Ligeledes klager han over den franske gesandt i København marquis de Verac der ved auktioner sælger fremmed silketøj afpasset i stykker til klædninger. Over for dette tør ikke engang 431960 s. 44
Bernstorff skride ind da lignende er en hævdvunden skik også i udlandet . Reiersen søger også arveprins Frederik om monopol på leverancen af silkestof til skuespillerne men et fast tilsagn får han ikke. Når man så tager overdådighedsforbudets indskrænkninger af 20. jan. 1783 i betragtning og tillige senere hører om følgerne af den franske revolution der medførte at de fineste Lyonvarer udbydes i Hamborg til blot silkeværdien forstår man at silkefabrikationen her hjemmealt i alt hele tiden i slutningen af 1700-tallet balancerer på en afgrund. Den der har båret Den gamle By s herredragt har næppe været mere end ca. 170 cm høj. Til gengæld har han været af pænt huld og derfor snarest en mand i en moden alder. Som nævnter snittet fra ca. 1770. Dog må manikke lade ude af betragtning at ældre folk ikke sjældent foretrækker et tidligere brugt i deres øjne mere modereret snit end det helt moderne så dragten af den grund kunne være syet senere. Med forbudet i 1783 synes det dog udelukket at man på dette tidspunkt har turdet bruge et så glitrende stof ligesom snittet vel nu af alle årgange må betragtes som for altmodisch. Hermed er vi atter tilbage i 1770 erne og man må efter det forudgående have lov til at skønne at et stof som dette der her er gjort rede for trods forbud øjensynligt har haft mange muligheder for at komme ind i Danmark på denne tid. Endelig er der noget som taler for at dragten som helhed er kommet fra Frankrig hvad enten det nu er på bestilling eller som bagage i et rejseskrin. Som nævnt er knapperne på oversiden beklædt med guldfolie eller guldblik og kontureret med kantille. På Christian VII.s formælingsdragt er blomsterne i broderiet udklippet af lignende materiale ligeledes med kantillekanter. Denne dragt er uden tvivl udført hos Le Sages i Paris 1767 som øjensynlig har haft et speciale i denne type broderi. At lave knapper på lignende måde for andre franske skræddere ligger lige for. Vore hjemlige knapmagere synes at have foretrukket overspindings- og knytteteknik idet ingen fastslåede eksempler kendes på andet. M. h. t. selve stoffet i Christian VII.s formælingsdragt er det drap d argent. Det har et glat grundvæv af hvidt silkereps lanceret med sølvtråd fastholdt af en ekstra kæde i kipperbinding. Museets stof har fløjlspletter i kæderetningen og det er metallameller til forskel 441960 s. 45
fra tvundet metaltråd. Det overdådige broderi på hofdragten en stærkt yndet mode på denne tid understreges af det ensfarvede bundstof. Selv om der intet broderi er på Den gamle By s dragt er det ingen fattigper der har anskaffet den og det må af det foreliggende indtil videre være forsvarligt at mene at den er anskaffet fra og syet i Frankrig til en velstående mand. Dog kan både stof og knapper være indførte så den er syet herhjemme. På grund af dens lidet iøjnefaldende mønster og manglende afstandseffekt er den ikke oprindelig beregnet til teaterbrug. Her ville ellers kraftige broderede borter have virket godt. Dens nuværende stærkt slidte udseende tyder dog på at den ikke desto mindre har bevægetsig adskillige gange på de skrå brædder. De små ændringer der er foretaget til dette brug er sket på et meget tidligt tidspunkt af dens tilværelse. På et langt senere er der rettet i vestens ryg ligesom bæreren har undervurderetsig selv og har sprængt benklædernes ene ben forneden. Det er således sandsynligt at klædningen har været ejet af endog flere skuespillere og at den i måske endda 100-150 år med mellemrum har været i brug på et teater. Men en effektfuld teaterdragt kan den ikke have været dertil er den for fin og enkel i sine virkemidler . LITTERATUR C. Nyrop Niels Lunde Reiersen Kbh. 1896. Sigrid Flamand Christensen Kongedragterne paa Rosenborg. I-II. Kbh. 1940. Schous forordninger 1730 ff. Christian VII s forordninger 1768. 451960 s. 46
HMLETUGGER NIELS ÉENUDSEN I HERSLEV AF PETER BANG TERMANSEN Min mellem Vejle og Kolding og ca. 12 km vest for Fredericia ligger den lille by Herslev. Følger man vejen nord ud af denne by ned ad bakken mod Herslev å eller Mølleåen som den også kaldes går der lige inden man når åen en lille smalsporet vej til højre følgende åen til den ender blindt ved Herslev Vandmølle. Her bor filehugger Niels Knudsen. Niels Knudsen er født den 31. marts 1875 i Buderup sogn i Aalborg amt. Han var kun ti år da han kom ud at tjene og de første pladser var strenge. I 1895 måtte han af helbredshensyn forlade landvæsnet og kom nu til at arbejde hos en smed Chresten Jørgensen i Gjelstrup Vandmølle ved Nibe. Her lærte Knudsen at smede og slibe. Jørgensen rådede ham imidlertid til at blive filehugger da han anså dette håndværk for at være et godt fag. Det resulterede i at Knudsen skrev til filehugger Ovesen i Horsens og spurgte ham om han var villig til mod betaling at sætte ham ind i filehuggeriets teknik og aftalen blev at Knudsen skulle være hos Ovesen i tre måneder mod en betaling af 200 kroner hvad der forøvrigt ikke var nogen lille sum i 1896. Efter de aftalte tre måneder blev Knudsen hos Ovesen i et år og arbejdede i den tid for svendeløn og da han rejste derfra gav Ovesen ham svendebrev som filehugger. Nu tog Knudsen til Århus senere til Ålborg for atter at vende tilbage til Århus hvor han arbejdede hos filehugger Olsen i Dynkarken i to år. Men en dag fik Knudsen lysttil selv at blive mester købte noget værktøj af en nordmand og lejede et lille værksted i Vejle. Her 461960 s. 47
ea Filehugger Niels Knudsen. Fot. 1952. havde han dog ikke selv mulighed for at udføre slibearbejdet men måtte sende filene til Jørgensen i Gjelstrup og da han ofte måtte vente urimeligt længe på at få dem retur opgav han værkstedet i Vejle og købte i 1901 Herslev Vandmølle med tilhørende 6 tønder land for 8000 kroner med 2000 kroner i udbetaling til de faste lån. Herslev Mølle er bygget som hørmølle i 1856 af møller Jens Madsen som ifølge en kendelse udstedt den 18. marts 1856 af Vejle Amts Landvæsenskomité gav ham ret til at stemme vandet i åen op til en højde af to tommer over en nærmere angivet elletræsrod som stod i åløbet med tiden rådnede roden og forsvandt men forinden havde Knudsen overført målet på sluseværket hvilket senere kom ham til gode under en retssag som han vandt angående en oversvømmelse af et stykke jord højere oppe ad åen . Jens Madsen drev hørmøllen i adskillige år men da hørdyrkningen mindskedes og der af den grund blev mindre at bestille omdannede han møllen til en slibemølle for papirindustrien. Her viste 471960 s. 48
Esse og hærdeovn. der sig nu også snart vanskeligheder da slibemassen skulle transporteres den lange vej til Haraldkjærs Mølles Fabrikker for videre forarbejdning. Omkostningerne ved transporten blev for store og forretningen urentabel for Jens Madsen hvorfor han afhændede møllen til Nicolaj Hansen som derefter indrettede sig med en karte- og spindefabrik. Dette foretagende overgik senere til hans søn Fritz Hansen. Karte- og spinderiet har dog næppe gået tilfredsstillende for den nye ejer for han opgav det hurtigt og begyndte på et metalsliberi og har åbenbart ernæret sig af dette i forbindelse med dyrkningen af jorden til Niels Knudsen købte møllen og begyndtesit filehuggerarbejde her for tresindstyve år siden. Her var der vandkraft til slibearbejdet så Knudsen nu blev uafhængig af andre værksteder hvad der i høj grad fremmede hans arbejde. Da Knudsen overtog møllen var der rigeligt med vand i åen men efter en afvanding af c. 200 tønder land mose ved Tyvkjær har det i tørre somre knebet at stemme vandet i mølledammen op 481960 s. 49
s See PelsailDuvauer 2 1958 Slibesten og hærdekar. i den for driften nødvendige højde og da tørken satte ind i 1959 blev det for alvor galt og vandkraften svigtede totalt. Der var nu ikke andet for Knudsen at gøre end at lade el-værket i Fredericia installere lys og kraft i møllen. Tidligere havde den snille og fingernemme filehugger selv lavet sit eget lille el-værk ved at tilslutte en dynamo til vandturbinen. Turbinen var også Knudsens værk oprindelig var der et stort overfaldsvandhjul . Selv om Knudsen først og fremmest er håndfilehugger har han en maskine der på en sindrig måde kan hugge filene. Helt erstatte håndarbejdet kan den dog ikke der er visse filemodeller den ikke kan magte. Knudsen har selv konstrueret maskinen eller rettere forbedret de eksisterende modeller ligesom han også selv har forarbejdet træmodellerne til støbningen af de mange dele den er samlet af. Det skal også nævnes at Knudsen selv har fremstillet den store metaldrejebænk hvorpå han drejer de mange metalskiver som han senere filehugger og som sølvvareindustrien benytter til fræsere 491960 s. 50
fele é tj y se Mig. 4 AD 5 re S 2 -1958 Amboltens plads. ligesom det har været naturligt for ham at fremstille det øvrige værktøj han benytter ved sit arbejde såsom hamre mejsler og tænger med meget mere. Nu er mølledammen borte da sluseværkets stigbord er fjernet og åen når der da er vand i den gør ikke mere holdt ved Herslev Mølle men glider videre mod Spang å og Randsfjord. Filehuggeriet er et gammelt håndværk der må jo have været brug for file så længe menneskene har haft kendskab til metallernes anvendelse men derom kan der læses andre steder her skal kun fortælles lidt mere om filehugger Niels Knudsen fordi han er en af de få ja måske den sidste i landet der endnu kan håndhugge en fil med en virkelig præcision. Foruden at fremstille nye file har Knudsens arbejde gennem årene bestået i at ophugge gamle slidte file og fremgangsmåden ved dette arbejde skal lige omtales. Denfil der skal omhugges må først i hærdeovnen for at afhærdes hvorefter alle gamle hug skal fjernes. Det sker ved slibning dels på en roterende smergelsten dels på en stor sandsten som filehuggerne 501960 s. 51
Ovnkrogi huggeriet. 2 5arctre RER tidligere købte af kornmøllerne når de ikke mere var egnede til kværnstene. Når filen er fint afslebet er den klar til hugning og lægges på ambolten som i modsætning til smedens ambolt er uden horn. Det er en støbt jern- eller stålblok placeret på en lodretstillet træstub hvortil der er hægtet en slags skammel som svenskerne kalder for krogen men som tilsyneladende ikke har noget specielt dansk navn. Som underlag for filen kan lægges en zink- eller blyplade og filen holdes i spænd af et par bøjlestropper som strammes ved et nedadgående tryk med fødderne undertiden dog kun med den ene fod når den ene strop er fastgjort til træstubben. Siddende på krogen med fødderne i spændstropperne bøjer filehuggeren sig under arbejdet let forover. Filen har han lagt med angelen det er den spidse ende som er beregnet til at sætte i et skaft ind modsig og han begynder hugningen i modsatte ende holdende den brede korte mejsel skråt ud fra sig. Den karakteristiske krumskaftede hammer skal ramme mejslen med ensartet vægt og med en egen rytme. Hugget skal nå skråt over filen og der hugges som regel to gange igennem på hver side idet huggene krydser hinanden. Første hug kaldes grundhug andet SI1960 s. 52
hug kaldes krydshug. File beregnet for bløde materialer såsom zink kobber aluminium sølv o.s.v. får oftest kun et hug da filespånerne lettere bortledes under arbejdet når filen kun er forsynet med grundhug. Når den første side af filen er hugget vendes denne om på en blyplade for at skåne den under næste sides hugning og når begge sider er færdighuggede skal filen hærdes. Men inden den lægges i hærdeovnen bliver den indsmurt med en grødet substans æltet sammen af kogsalt sigtemel og vand. Under glødningen i ovnen smelter saltet og lægger sig som en tynd hinde om metallet og forhindrer at kulstoffet helt forbrænder. Fra hærdeovnen flyttes den glohede fil over i hærdekarret som hos Knudsen er et muret bassin med saltvand i en stærk mættet opløsning og for at afkølingen kan ske hurtigt bevæges filen frem og tilbage i vandet. Når den er tilpas kold tages den op og børstes ren hvorefter den lægges til tørre. Senere kan den indgnides med bomolie for at modvirke rustdannelser. Det skal lige nævnes at Knudsen ikke i egentlig forstand skifter saltvandet i karret. Da han startede i møllen i 1901 fyldte han hærdekarret og siden er der kun blevet spædet op for at holde en nogenlunde ensartet vandstand. Da filene skal hærdes glashårde bliver der ikke tale om anløbning efter hærdningen som tilfældet ellers er med næsten alt andet stålværktøj. Anløbningen bevirker en frigørelse af en del af stålets indre spænding og sprødhed hvor meget eller hvor lidt der kan blive tale om afhænger af det enkelte stykke værktøj. Som omtalt smeder Knudsen selv sine huggemejsler og da disse efter hærdningen må anløbes for at de ikke skal springe under arbejdet skal metoden ved anløbning omtales. Hærdningen foregår på samme måde som med filene men efter afkølingen i hærdekarret må det værktøj der skal anløbes atter tilbage i hærdeovnen til en mindre opvarmning. I modsætning til hærdningstemperaturen som helst skal ligge omkring 750 grader c må anløbningstemperaturen ikke overstige 300 grader c. Under den langsomme opvarmning skifter metallet farve og på et vist tidspunkt bliver det gult senere rødbrunt violet og blåt. Den gule farve er bestemmende for blødt stål den blå farve for hårdt stål og mellem de to nævnte yderpunkter findes der selvsagt 521960 s. 53
Ambolten med Krogen. et utal af nuancer og det er så kunsten at ramme netop den farve der kendetegner den ønskede hårdhedsgrad. Er farven nået må afkølingen ske hurtigt da farven ellers vil ændre sig og dermed give en anden hårdhedsgrad end den ønskede. Når det drejer sig om en partiel anløbning for eks. afhærdning af angelen på en fil eller slagfladen på en huggemejsel kan det ske ved at dyppe den pågældende ende ned i smeltet bly eller ved at tage om den med en gloende tang. Det er en kunst at give stål den rette hærdning og når Knudsens arbejde igennem så mange år er blevet så godt modtaget overalt skyldes det nok ikke alene hans ubestridelige dygtighed som håndfilehugger men vel i lige så høj en grad hans særlige evner som hærdemester. Ved siden af filehuggeriet har Knudsen i mange år drevet jorden der hører til møllen men i de senere år er den bortforpagtet. Men alligevel har der været mere end nok at se til foruden filehuggerværkstedet . Knudsen er sognets snilde mand og det giver en masse forskelligt arbejde. Som ung ville han gerne have været i snedkerlære men det blev der ikke udvej for. Han kunne dog ikke lade være med at pusle med snedkeri og det er forbavsende hvad han har lært sig. Snedkerværktøjet forarbejdede han da også selv og han kan værestolt af de gedigne høvle som er udført i tjørn ligesåvel som den kombinerede snedkerimaskine som han også selv er mester for. 531960 s. 54
For at vise hvor alsidig Knudsen er skal nævnes at han af gamle file smeder de fineste brødknive som er meget eftertragtede på egnen. Niels Knudsen kan nu se tilbage på et langt og meget virksomt liv hvor det for ham har været en æressag at yde sit bedste selv om fortjenesten ikke altid stod i et rimeligt forhold til arbejdet. Jeg har nu ikke spundet guld på mit arbejde siger han selv men jeg har nu heller aldrig regnet penge for ret meget . Nej der har for Niels Knudsen været andre og større værdieri livet end netop det at samle på penge. 541960 s. 55
EN ÆSKE FRA KAMMA RAHBEK AF ERNA LORENZEN Thies og Kamma Rahbek har oplevet at blive mere alment kendt end man ellers turde håbe og vente og det er takket være så moderne foreteelser som udsendelsen Kvit eller dobbelt for nogle år siden i radio og fjernsyn. For dem hvem Kamma Rahbek kun er et navn er alt måske atter glemt under nye indtryks vrimmel. Men det er godt at vide at der i heldigvis mange slægter fra generation til generation opbevares ting som både alderen og familiefølelsen gør til klenodier og til hvilke der meget ofte knytter sig en mundtlig overlevering som blandt nogenlunde nøgterne mennesker hverken bliver mere eller mindre livfuld på grund af teknikkens fremskridt. Således har Den gamle By modtaget en lille papæske der iflg. en sådan familietradition skal være fremstillet af Kamma Rahbek. Og det er sandsynligvis rigtigt. Det er en nydelig men prunkløs rund æske med svagt hvælvet låg. For så vidt er den ganske enkel uden finesser såsom spejl i bund og motiver indvendig i låget sådan som fru Kammas fabrik senere overvejende fremstillede æskerne. Her er både æske og bund overklæbet med hvidt blankt papir indvendig. Til gengæld er der i alt 4 kanter med guldpapir udvendig foruden 3 kulørte sideborter samt blomstermotiver på lågets overside altsammen færdigkøbt materiale sandsynligvis fra Hamborg. Medens Bakkehuset ofte var stedet hvor datidens digtere og andre kunst- og litteraturinteresserede mødtes hos Knud Lyne Rahbek og fru Kamma så var sidstnævntes berømte hjørnestue også stedet hvor husets ejendommelige frue dyrkede en kær hobby æskemageriet. 551960 s. 56
Æsken som skuespillerinden fik af Kamma Rahbek. Carl Dumreicher og Birgitte Dahl har uddybet denne side af Bakkehusets liv så udmærket at der ingen grund er til at komme nærmere ind på dette her. Men Den gamle By s æske har været uden for rækkevidden af deres søgelys så derfor skal dens historie i korthed nævnes. Som bekendt er der fra Kamma Rahbeks flittige hænder udgået utallige æsker til bazarer og gavebrug og selvfølgelig ikke mindst til den kreds af mennesker der kom på Bakkehuset. Blandt disse var skuespilleren Peter Thun Foersom f. i Øster Lindet i Ribestift 1777. Han giftede sig med den i Århus fødte skuespillerinde Johanne Cathrine Ebbesen i 1799. Disse blev venner med det litterære ægtepar og Oehlenschlåger hvorved de kom en del i Bakkehuset . Ved denne forbindelse har den kongelige skuespillers hustru engang fået æsken. Da Peter Thun Foersom døde i 1817 slog Oehlenschlåger digterharpen ved vennens død med disse linier Som Hamlet ikke meer paa Kirkegaarden Du gyser vittig ved Naturens Orden En Alf har underviist Din bedre Sands Ei som Correggio Du længer stræber. Mod tunge Kaar som matter og som dræber Dig Coelestina skiænket har sin Krands. 561960 s. 57
Som Shakespeares Tolk Du aldrig os forlader Sov sødt Du gode Kunstner Ven og Fader Og nu begyndte den lille papæskes lange rejse ned gennem slægten . Ægteparrets børn var endnu ikke sat i vej men senere flyttede fru Foersom til sin ældste søn der havde fået faderens navn. Han var en tid sognepræst i Rødding Løvel og Pederstrup og senere i Hammelev og Enslev sogn på Djursland hvor han døde 1875. Præstens datter Eline Foersom blev gift på egnen. Hendes mand Achton Westergaard købte 1877 Djursgård ved Grenå. Det var fru Eline som i præstegården har boet under tag med skuespillerinde-bedstemoderen der af denne havde fået æsken. Det blev atter en datter Margrethe Westergaard gift Kjærtinge som efter sin mors død i 1928 fik æsken. I forståelse af at det trods alt forgængelige materiale enten fortsat burde være i kvindehænder eller overgå til en samling har den sidste ejerindes mand skænket det lille familie-klenodie til Den gamle By så den nu er i Århus hvor dens første ejerinde fødtes 11779. 1 Kamma Rahbeks æsker Kbh. 1958. 2 Tekst under kobberstik af Peter Thun Foersom. 571960 s. 58
FRA BEDSTAGERNES FORTID AF HELGE SØGAARD P. kort tid siden modtog museet fra fru J. Dyhr Johnsen fotografiet der er gengivet ved disse linier. Giveren meddelte at det viste en forsamling af rebslagersvende med Anton Dyhr lavets sidste oldermand som den tredie på betragterens højre hånd og oplysningen om hvilket fag de afbildede tilhørte bekræftes af lavssagerne på det lille runde bord der alle er bevaret og let kan identificeres i den byhistoriske samling i Den gamle By . Sværere er det at bestemme alderen af billedet der ikke bærer nogen signatur fra fotografen. Anton Dyhr var født i Århus 4. jan. 1846 og forfærdigede svendeprøve 26. juni 1865. 1885-88 optræder han som oldermand i hvilken egenskab han også nævnes i tiden 1898-1903 da lavets protokol slutter. Personernes opstilling på billedet omkring lavssagerne viser fremdeles at det er svendelavets medlemmer som er gengivet efter en lavssamling og da Anton Dyhr er ganske ung og iført en ny eller måske lånt klædning hvis mange folder viser at den er alt for stor til ham er det nærliggende at antage at fotografiet blev taget den dag da han blev svend. Sammen med ham aflagde to andre læredrenge svendeprøve Peter Anthon Petersen født i Hasle ved Århus 8. dec. 1844 og Peter Vilhelm Meier født i Viborg 26. marts 1843. Det ville passe udmærket med den foreslåede datering af billedet at udpege disse to udlærlinge i de to kasketprydede personer ved Anton Dyhr. Umiddelbart efter at mesterlavet havde afholdt svendeprøver holdt svendelavet samling hvor de tre nye svende blev optaget mod at betale 4 rdlr. til lade og skilt og det er formodentlig ved denne lejlighed billedet er taget. Fotografiet fører direkte ind i lavsvæsenets forsvundne verden. Lavenes magt og myndighed var til ende med udgangen af 1861 det år Næringsloven havde sat som den sidste grænse men rebslagerne 581960 s. 59
1960 s. 60
var konservative og gammeldags og klyngede sig til det engang vedtagne. De fortsatte deres lav som om intet var hændt. Endnu i 1862 fungerede byens øvrighed ved svendeprøverne men derefter gennemførte mestrene dem på egen hånd og Anton Dyhr og hans fæller måtte som i den tid da lavet stod i sin pragt forfærdige en råbandsline et kabelgarn et bundt hyssing og en snor sejlgarn for at opnå den eftertragtede værdighed som svend. Øvrighedens deltagelse i svendeprøvernes bedømmelse var den første skanse lavet måtte opgive og de følgende år blev en stadig krebsegang . Ingen aflagde mesterprøve for lavet og i længden kunne man ikke opretholde de gamle møder i svendelavet med deres ceremonielt gennemførte forløb. 1892 overdrog lavet på et møde af alle mestre og svende de gamle lavssager til Aarhus Museum og sørgmodigt forudså man lavets forsvinden som det fremgår af de ledsagende ord om at hvis lavet ophørte eller gik ind måtte tingene ikke indsmeltes eller sælges men skulle bevares i museet til minde og erindring om lavet.t Endnu nogle år fortsatte det sit skinliv indtil det sidste punktum blev sat i et møde 4. maj 1903. Ganske vist betalte mestrene lige til 1911 deres kontingent men lavet kunne knap siges at eksistere. Fra 1905 bestod det kun af 2 mestre der hver betalte 2 kr. årlig og med dette ringe beløb kunne man bestride omkostningerne ved geskænken til de rejsende svende.4 Svendelavet klarede sig bedre og holdt sig i live til 1910 men det havde også praktiske opgaver. Som det havde gjort før 1861 fungerede det som sygekasse og støttede de vandrende svende når de på deres færden kom gennem byen men de få medlemmer gjorde hele ordningen upraktisk. I svendelavets sidste tid var indtægter og udgifter rørende beskedne. De årlige tidepenge beløb sig til 3-4 kr. hvis de overhovedet blev betalt støtten til de rejsende kolleger var af samme beskedne størrelse og man levede i virkeligheden på den formue der var blevet samlet i de gode år. Mellem linierne i protokollen læser man tydeligt at det hele kun fortsættes fordi man ikke kan bekvemmesig til at holde op og de diminutive beløb fortæller hvor få medlemmer lavet bestod af. Ikke desto mindre må det fremhæves at faget selv i denne nedgangsperiode bevarede sin ziinftige tradition. Til den hørte den høje anseelse lavet i Århus nød i Nørrejylland idet det både var anerkendt 601960 s. 61
af ziinften og oprettet af regeringen. Denne stilling afspejler sig i optagelsen af forbundtere fra andre byer hvor der enten ikke havde været lav eller lavet kun havde nydt en begrænset autoritet. Eksempelvis kan nævnes at en forbundter fra Kolding blev optaget som svend 1866 7 en forbundter fra Viborg 1869 9 ligesom en læredreng fra Grenå samme år blev svend. Listen over disse navne kunne let forøges og er et overbevisende udtryk for den agtelse lavet i Århus nød. Den sidste udlærling der blev indført i protokollen som svend var en forbundter fra Holbæk der utvivlsomt gjorde svendeprøve i Århus for at blive optaget i faget på gammel vis men hvor stærke traditionerne end var nød de kun respekt inden for faget og var fremmede eller rent ud ukendte hos andre ligesom de stod i en skærende modsætning til tankegangen hos andre svende der ikke var samlet i lav men i fagforeninger og hvis livssyn og stræben bevægede sig ad andre baner der viste sig mere virkningsfulde . Rebslagerfaget var som en lille afsluttet verden og det er mærkeligt at iagttage at socialdemokratiets vækst ikke har sat sig nogle spor i dets skriftlige efterladenskaber. Mestre og svende var stadig forenede gennem det fælles lav men det må til forklaring anføres at de første ikke socialt har udskilt sig som arbejdsgivere. Økonomisk var de ikke stort bedre stillet end svendene og da de sidste ofte var rebslagersønner var interesserne fælles. Man var stolt over at være en faglært håndværker men ud over faget rakte tankerne ikke og da museet i 1930 ernes begyndelse indrettede sin reberbane gav samtalerne med de gamle svende der hjalp til med opgavens løsning udtryk for den samme tankegang som snarere hørte hjemme i Frederik VIIs tidsalder. Forholdene i rebslagerlavet i Århus bekræfter helt de synspunkter der er anført som begrundelse for at arbejdernes frigørelse ikke skete gennem de gamle svendelav men krævede nye organisationer der bedre kunne opfylde ønskerne. Svendelavenes forfald og fagforeningernes fremgang er inden for håndværket et udtryk for den sammeskiften af ideer og opgaver som på det litterære område blev indledet af Georg Brandes 1871 og fortsat de følgende år. De gamle håndværkerlav var efter Næringslovens ikrafttræden sat i en vanskelig stilling. Jo mere tiden gik og industrien voksede desto tydeligere blev det at de kun var ærværdige fortidslevninger alene 611960 s. 62
opretholdt af traditionen. Rebslagerfaget havde aldrig været et talstærkt erhverv og ude i provinsbyerne havde det mulighed for at leve nogenlunde uberørt af tidens omvæltninger. Det gamle billede fra Århus ér et minde fra lavets sidste skyggetilværelse da man endnu håbede at besværge udviklingens ubønhørlige strenghed og det repræsenterer lavet i fornedrelsens stadium skønt hele denne periode nu står som de gode gamle dage . Det er vigtigt at fastholde at denne periode ikke på nogen måde giver det rigtige indtryk af lavsvæsenets gode og dårlige sider men heller ikke den første halvdel af forrige århundrede afspejler lavene og deres karakter fyldestgørende. Først det 18. århundrede med den lange fredsperiode fra 1720 til slaget på reden 1801 giver mulighed for en virkelig forståelse og skal der tales om lavenes gode dage vil det være naturligt at henvise til dette tidsrum da rebslagerne udvidede deres organisation og grundlagde de traditioner som langsomt blev nedbrudt efter 1857. Også fra Viborg foreligger en overlevering fra rebslageriets nedgangstid her i form af en skildring. Fortælleren der er født 1881 kom 1896 i lære hos Chr. Thostrup. I modsætning til andre læredrenge boede han hjemmeog fik derfor 3 kr. i kostpenge ugentlig lønnen var 50 kr. årlig stigende med 25 kr. hvert år. Arbejdstiden begyndte kl. 6 og varede til kl. 7 om aftenen men den lange tid blev afbrudt af spisepauser og andre ophold og der var mulighed for at tjene lidt ud over den aftalte løn. For at væve et dusin hestegrimer betaltes 1 kr. ligesom mesteren betalte 6 øre for heglingen af et neg hamp ca. 10 kg . Det ensformige slid blev afbrudt af besøgene af de vandrende svende i den overleverede påklædning med bluse med hvide striber læderrem et smalt rødt tørklæde om halsen og bredskygget hat. Stokken skulle føres i venstre hånd. Lige så meget bestemt af den gamle overlevering var reglen om at læredrengen ikke måtte ryge tobak. Da fortælleren blev svend i 1900 fik han tilbudt arbejde til en ugeløn af 15 kr. men sagde nej og gik på valsen. Rebslageriet i Viborg holdt sig endnu et stykke tid. Den sidste reberbane der blev bygget af Chr. Bech 1855 lukkedes 1959. 2 Hvad der nu er tilbage af det håndværksmæssige rebslageri er kun en afglans som det fremgår af en avisartikel om en gammel rebslager i Tømmerby på Hannæs der udnytter stumper af gammelt 621960 s. 63
høstbindegarn. Her er næsten hele den gamle arbejdsform tabt og det er en misforståelse at tro at der herfra er noget at hentetil belysning af rebslageriet og dets historie Desuden må det fremhæves at der er en forskel mellem Århus og Viborg. I den sidste by aflagde man tilsyneladende ikke svendeprøve i den første fortsatte man med svendestykkerne som før 1861. Så stor virkning havde lavsordningen selv efter ophævelsen af den. Hvis man vil forstå baggrunden for rebslagerens faglige liv i de sidste hundrede år er det derfor nødvendigt at søge tilbage til den virkelige lavstid. I sin oversigt fra 1901 over de danske lav anfører C. Nyrop at der kun fandtes rebslagerlav i København Århus og Odense. Oprindelsen til lavet i hovedstaden taber sig i fortidens mørke. Det fik artikler af magistraten 6. jan. 1564 men har vist eksisteret før denne tid idet faget omtales i bestemmelserne om lavene af 23. maj 1549 på en sådan måde at det kan antages at have været organiseret i dette år. Førreformatorisk har det dog næppe været da det ikke omtales i lavenes henvendelse 1525 til magistraten om at erhverve Serridslevs mark. Lavet i Odense blev oprettet ved en kongelig bevilling 19. dec. 1738 og talte ved sin begyndelse 3 mestre. En ansøgning om at lavet også i fremtiden skulle indskrænkes til dette tal blev afslået og adgangen til at blive mester blev gjort fri. 9 Også lavet i Århus skylder en bevilling fra regeringen sin oprindelse . Den blev givet 30. septbr. 1748 til 4 mestre der søgte at udelukke 4 andre der uden at have nogen faglig oplæring prøvede at drive erhvervet. Til disse tre gamle lav af hvilket lavet i København blev ophævet 4. maj 1939 da det var smeltet ind til 2 mestre og 2 enker må der føjes nogle andre idet der i de sønderjyske landsdele har været 4. I Åbenrå kan lavet føres tilbage til 17512 Det følgende år anskaffedes en Walltavle med byens våben og årstallet nu i Aabenraa Museum . Lavet i Haderslev blev oprettet 1778 et årstal der også er anført i signetet og det talte ved sin begyndelse 6 medlemmer. 2 Lavet i Sønderborg begyndte gennem en bevilling fra Frederik V 631960 s. 64
23. nov. 1750 og lavet i Tønder fik artikler af den gottorpske regering 18. maj 1705 efter at der allerede 1696 var givet bestemmelser for faget. Lavsseglet bærer dog årstallet 1727. Alle de lige opregnede lav har været officielt anerkendt men foruden disse har der været enkelte andre. Et lav nævnes i Ålborg 1800 men var forsvundet 1853 og i Randers har der i det mindste været et særskilt svendelav der efter herbergsskiltet i Randers Museum kanføres tilbage til 1817 mens de ældst kendte artikler er fra 1849. Det er muligt at der også i andre byer har været lignende sammenslutninger hvis historie nu er ukendt. Som det vil ses kan faget ikke prale af antallet af sine organisationer og deres medlemmer. Kun i København nåede man op på et nogenlunde anseligt tal. Ganske vist omfattede faget 1723 kun 14 mestre med 10 svende og 30 læredrenge men i tidens løb voksede erhvervet og omfattede på den tid da Næringsloven blev givet 24 mestre og 105 svende hvortil kom 12 læredrenge og som et tidens tegn 12 ufaglærte arbejdere I provinsbyerne har mængden af mestre sikkert sjældent oversteget et encifret tal og antallet af svende og læredrenge har stået i forhold hertil. Der er foreløbig ikke fundet noget rebslagerlav i de sjællandske byer hvad der vist hænger sammen med at hovedstaden udøvede en så overmægtig indflydelse at der ikke var nogen mulighed for et så lille fag som rebslagernes at organisere sig i de små byer og det er meget karakteristisk at et andet beskedent erhverv drejernes ifølge sine artikler fra 1685 var tvunget til at lade sine mestre indskrive i Københavns lav hvis de boede i de små byer på øen under det påskud at deres svende ellers ikke blev anerkendt andre steder som faglærte og zunftige håndværkere. Alle fag var bedre stillet i de større østjyske byer og i Odense hvor man var så langt borte fra hovedstaden at der var mulighed for en relativ selvstændighed ligesom de udenlandske forbindelser ikke nødvendigvis gik over København men blev knyttet selvstændigt med lavene i Holsten og andre steder i Nordtyskland. Denne uafhængighed tog de københavnske lav dog ilde op. Rebslagerne i Århus blev ikke anerkendt som ziinftige svende hverken i hovedstaden eller i Flensborg som det er omtalt i en anden forbindelse. 1843 anerkendte det københavnske lav imidlertid organisationen i Århus 641960 s. 65
og modstanden i Sønderjylland blev brudt 2 år senere. Det viste sig i denne kamp for at opnå ligestilling at det ikke så meget drejede sig om lavets anerkendelse af de offentlige myndigheder som af de zinftige svendes vurdering af det og det kan næppe helt udelukkes at det har været ønsket om at indskrænke antallet af svende der har medvirket til at forkaste rebslagerne fra Århus. Denne kamp for sidestilling med Københavns og Sønderjyllands svende var ikke ældre end at den blev erindret efter lavenes ophævelse og den har sikkert bidraget til at man også efter 1857 dyrkede lavets traditioner og faglige samvirken hvis godkendelse havde kostet så stor anstrengelse . Som det fremgår af opregningen af de sønderjyske lav har rebslagerne i denne del af monarkiet været bedre organiseret end i Nørrejylland hvor lavet i Århus var det eneste regelrette og vægringen ved at godkende svende fra Nørrejylland har måske også været begrundet i en vis mistro til deres rette ziinftige oplæring. I hvert fald for Århus viser kilderne dog at en sådan mangel på tillid har været ubegrundet. I nogle erindringer fra Århus er der bevaret et lille udsnit af livet i et rebslagerhjem ved sct. Olufs kirkegård i 1840 erne. Virksomheden ejedes af rebslagerenken madam Gulmann hvis søn Anton sammen med en svend og en dreng besørgede arbejdet. Livsførelsen var meget beskeden og fordringerne til tilværelsen utroligt små alt hvilede på ejerindens dygtighed og var afhængigt af hende men den gensidige hjælpsomhed bragte over vanskelighederne så der også blev råd til en beskeden understøttelse til de gamle udtjente Rebslagersvende 8 Det har vel været ret tilfældigt at netop rebslagerne i Arhus og ikke i nogen anden østjysk by fik en lavsbevilling men da denførst blev erhvervet og man desuden havde tilkæmpet sig den lige så vigtige godkendelse fra faget selv måtte det give selvrespekt og man forstår først den øjensynlige stolthed der lyser ud af personerne på fotografiet når man tager den forudgående udvikling på over 100 år med i vurderingen. Som det ofte var tilfældet for enkelte fag var rebslagerne delt i indbyrdes stridende broderskaber. Delingen var endnu gældende efter lavstidens ophør. De nordtyske rebslagere var seilere der spandt med venstre hånd mens de danske brugte højre ligesom deres 651960 s. 66
varer var af en anden kvalitet I Braunschweig havde seilerne ret til at sælge tjærespande og at handle med tjære tran olie og vognsmørelse.9 De danske rebslagere måtte kæmpe for deres tilværelse fordi det talmæssigt ubetydelige fag havde svært ved at opretholde en organisation og aldrig nåede at brede den ud over hele landet som det var lykkedes håndværkets kernefag. Og dog var deres virksomhed ganske nødvendig særlig i søkøbstæderne hvor faget leverede reb til rigning og ankertove. Landbruget var ligeledes en stor kunde men på dette område havde rebslageriets produktion vanskeligt ved at trænge ind fordi bønderne selv fra gammeltid var vant til at fremstille de fornødne reb til eget forbrug. Bedrifterne ude på landet kunne ikke undværereb i forskellige tykkelser efter anvendelsen og endnu i forrige århundrede blev meget fremstillet på gårdene eller som bibeskæftigelse af husmænd. Tilvirkningen af snore og reb kan følges næsten lige så langt tilbage som landbruget selv. I Sludegårds mose på Fyn er der fremdraget kar fra dyssetiden medrester af toslået snor udført af lindebast fra et af husene i Ginderup i Thy er der bevaret et kreaturbindsel og fra en senere del af jernalderen kendes tove og snoreaf bast fra fundene i Nydam og Thorsbjerg moser. Bast ser ud til at have været et vigtigt materiale til fremstilling af reb i forhistorisk tid og brugen af det og andre hjemlige råstoffer er utvivlsomt fortsat hvis man tør generalisere ud fra Malm rebvinderes skrå fra 1412 i hvilken salg af bastarbejder forbeholdes lavets medlemmer ligesom det forbydes bondenat sælge simer udeni større partier . Det er muligt at denne betegnelse omfatter mere end de halmbundne varer. På dette sted kan det anføres at de ord Rimkrøniken lægger dronning Margrethe i munden om unionen i Norden hvor hun omtaler at den snor der lægges af tre strenge ikke vil briste ikke indeholder nogen hentydning til det hjemlige rebslageri. Vismanden der citeres er Prædikeren i Gamle Testamente der kap. 4 v. 12 taler om den tredobbelte tråd der ikke sønderrives så snart. Når et af Peder Låles ordsprog udtaler at et godt reb altid er trestrenget må kilden herfor sikkert søges samme sted. Foruden plantetaver af forskellig slags har man i forhistorisk tid også brugt huder som råmateriale. For kun at nævne enkelte eksempler 661960 s. 67
var fundene af moseligene fra Borremose 1947 og 1948 begge ledsaget af lædersnører eller -remme som viser at læder har været almindeligt brugt. For den forhistoriske tid må der skelnes mellem anvendelsen af læder til remme og som direkte erstatning for plantetaver. En flettet lædersnor er fundet sammen med skeletdelene og tøjstykkerne fra Krogens Mølle mose i Vendsyssel mens et treslået reb hørte til fundet af et moselig i Borremose 1946. Det er af bast og et bastreb blev også fundet sammen med de to skeletter der samme år blev fremdraget ved Bolkilde på Als. 7 Som omtalt er der fra hele landet fra forrige århundrede oplysninger om at der rundt om på gårdene blev fremstillet reb til forskellig anvendelse af egne materialer idet dog de fattige egne var de mest opfindsomme til at klare sig med det forhåndenværende. Således beretter præsten Otto Møller der var født i Dalsgård præstegård i Fjends herred 1831 at han i sin fødeegn havde set seletøj til stude helt udført af halm mens der i Gylling i Hads herred hvor han fik sin senere virksomhed fandtes en rebslager og bønderne avlede hamp. Nøden tvang til at tage selv tarvelige materialer i brug. 1802 meddeles det fra Thy at man fremstillede reb af revlingeris9 og så sent som 1880 var sådanne reb i brug til fåretøjr i samme landsdel.4 Skulle rebene være særlig stærke blev de spundet af hår fra svin af kohalehår eller fra heste. Dette affald blev omhyggeligt samlet. Brugen af disse reb er bl. a. overleveret fra Ribe-egnen fra Slavs herred fra Mors og fra Sabro herred i Østjylland.4 Også fra Nordvestsjælland er den landlige tilvirkning af hårreb overleveret. Såvel herfra som fra Østjylland blev det fremhævet at hårreb var de bedste til køer der ville æde de almindelige reb. Ved siden af dette landlige rebslageri fandtes samtidig en fremstilling af reb med hestehuder som materiale. Den er f. eks. overleveret fra Thy Mors og Slavs herred og det oplyses at disse reb særlig har været brugt til hammelreb og skagler. Selv ud fra disse fåtallige meddelelser vil det let ses at man ude på landet endnu i forrige århundrede fastholdt mange oldtidsagtige træk. Af en skildring af landbruget i Systofte på Falster fremgår det at man her i det landlige rebslageri brugte redskaber der var lånt fra håndværket jævnsides med de gamle og fra fortiden overleverede. 671960 s. 68
Ved siden af snokrogen havde man den såkaldte volpe der utvivlsomt kan udlede sin herkomst fra byernes rebslageri. I øvrigt var materialet det typisk landlige hør blår og halm foruden fæhår til tøjr.47 Fra den modsatte kant af landet fortælles det fra Harboøre at halm blev brugt til seletøj og ved siden af ris til tøjr. Fiskerne fremstillede deres garn og reb af blår med en vindekrog svarende til den falsterske snokrog . Desuden brugtes hør og hamp og den enkelte båds mandskab hjalp hverandre. Det er svært at bestemme forholdet mellem det landlige rebslageri og det faglige håndværk i byerne. Det første er utvivlsomt det ældste og den store udbredelse dets primitive redskaber har antyder en tilsvarende høj alder. Det er sandsynligt at det håndværksmæssige rebslageri må søge sin oprindelse i bondens gård og at anden påvirkning også har gjort sig gældende men så snart det havde frigjort sig fra sit ophav måtte det bekæmpedet hvis det selv skulle have mulighed for at trives som det viste sig allerede 1412 i Malm hvor der måtte gives regler for bøndernes salg af reb til beskyttelse af håndværket. Faget ser ud til at være opstået ikke meget før denne tid og dets forudsætning er rebslagerhjulet der blev trukket af en arbejder og på sin krone havde lige så mange spindler eller drever som der var arbejdende rebslagere. Det er i sit princip kun en tillempning af skotrokken der kendes fra et belgisk manuskript fra 1363 59 og ned gennem tiden havde rebslageriet tilknytning til den almindelige garnog trådfremstilling. Eksempelvis kan nævnes at man på Harboøre rusede linen med en læderlap eller en klud ganske som den hjemlige spinderske behandlede sin tråd med en russepind. I tidens løb har håndværket og den landlige teknik gensidigt påvirket hinanden men kun et nærmere studium vil vise den gensidige afhængighed. Et eksempel fra Falster er allerede nævnt og til det kan føjes at Den gamle By gemmer et landligt spindehjul med en enkelt spindel beregnet til hårreb med det faglige rebslageris spindehjul som forbillede. Den afgørende forskel var valget af spindemateriale . Rebslageren brugte kun hamp og fra myndighedernes side blev brugen heraf ideligt indskærpet for at skabe sikkerhed for at skibene fik solidt tovværk. 681960 s. 69
Det varede længe før fagets udøvere fik deres rette navn. 1412 kaldtes de som omtalt i Malm6 rebvindere 1585 nævnes i Ebeltoft en Jørgen Kabelslar og først efterhånden fæstnede ordet rebslager sig. At dømme efter oplysninger fra Helsingør 1592 har rebslagerhjulet på denne tid været i brug og håndværket blev drevet ganske som det kendes fra en senere tid med tjæring af godset som det nævnes i Ribe 1575. Først den nyere tid har bragt en afgørende vending dels ved anvendelsen af kokos og sisal dels ved brugen af nylon der 1949 blev taget i brug som spindemateriale i Randers. De ændringer der fandt sted i ældre tid var kun få. Lægen Jens Bang udgav 1769 en lille pjece om en forbedring af rebslageriet i hvilken han offentliggjorde planerne til en maskine som kunne fremstille rebene således at deres enkelte dele blev udsat for et lige stort træk men opfindelsen har næppe været fuldkommen da J. D. Belfour i Helsingør 1793 fik engelsk patent på tilsvarende forbedringer af den gamle teknik.56 De ydre vilkår for rebslageri har været svære. Faget var spærret inde mellem bondens primitive fremstilling af reb på sin gård og de høje krav skibsfarten stillede og man kan derfor ikke forundre sig over at dets udøvere søgte at hævde deresret til faget og dets zinftige rang. Det forklarer at både mestre og svende også efter lavenes ophør klyngede sig til de gamle traditioner som fotografiet fortæller det. På denne tid var faget dog allerede ved at ændre sig og den gamle teknik var under afvikling gennem indførelsen af arbejdsbesparende maskiner med hvilke den spindende svend selv kunne betjene hjulet og på skibene blev rigningens hampeliner delvis erstattet af stålwirer mens arbejdet for landbruget fik stigende betydning med bøndernes større velstand. Fagets store tid ligger længere tilbage end denne forfaldstid eller overgangsperiode og man skal tilbage til det 18. århundrede hvis man vil lære faget at kende i dets frodighed dengang da lavene blev oprettet rundt om i riget. Ved udelukkende at samle opmærksomheden om forrige århundrede fremkommer et urigtigt billede og kun ved et overblik over hele fagets historie er det muligt at danne sig det rigtige indtryk. 691960 s. 70
NOTER I Rebslagerlavets protokol 1749-1903 fol. 118 v. 2 Samme fol. 130 r - 132 r 134 v - 135 r. 3 Svendelavets protokol 1844-1910 upag. 4 Rebslagerlavets prot. 1749-1903 fol. 132 v. 5 Samme fol. 134 v. 8 Rebslagerlavets regnskab 1759-1911 passim. 7 Rebslagerlavets prot. 1749-1903 fol. 119 r. 8 Samme fol. 121 r. 9 Samme fol. 121 v. 10 Henry Bruun Den faglige Arbejderbevægelse i Danmark I 1938 77 ff passim. 11 T Tobiassen Kragelund Tyendemarkeder 1952 48 ff. 1 Jyllands-Posten 25.3. 1959 10. 13 Aarhuus Stiftstidende 3.5. 1959 5. 14 Tidsskr. f. Ind. 1901 4. 15 Kbh.s Dipl. II 318 ff. 16 Kbh.s Dipl. II 280. 17 C. Nyrop Danmarks Gilde- og Lavsskraaer II 1895-1904 399-401. 18 C. Nyrop i Tidsskr. f. Ind. 1902 49. 19 H Søgaard Haandværkerlavene i Aarhus 1940 46 ff. 20 Knud Kinzi i Hist. Medd. om Kbh. 3 IV 383. 21 Vejl. Arkiv reg. VI 1944 157. 2 Th. O. Achelis Haderslev i gamle Dage II 1929 141-42. 2 J Raben Fra Als og Sundeved XXXI 22-36. 4 C. E. Carstens Die Stadt Tondern 1861 73. C. Nyrop Danske Haandværkerlavs Segl 1897 32. 2 Indberetninger om lavene 1800 og Indberetninger om lavene til Indenrigsministeriet i henhold til cirkulære af 1. april 1853 Rigsarkivet . 2 Knud Kinzi Kbh.s Rebslagerlav. Hist. Medd. om Kbh. 3 II 681. 27 H. Søgaard Haandværkerlavene i Aarhus 1940 93 ff. 28 Gottlieb Andreas Jensen Barndomsog Ungdomserindringer fra Aarhus og Viborg 1943 25-26. Anton Frederik Ferdinand Gulman var født i Århus 13. april 1820 blev svend 1840 og mester 1846 Rebslagerlavets prot. 1749-1903 fol. 88 og 98 . 29 T. Tobiassen Kragelund Tyendemarkeder 1952 67. 30 F Fuhse Handwerksaltertiimer 1935 199. 31 E Albrectsen Fynske Minder 1954 8. 32 Hans Kjær i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1930 26 og 28. 33 C. Engelhardt Nydam Mosefund 1865 35 og samme Thorsbjerg Mosefund 1863 60. 34 C. Nyrop Danmarks Gilde- og Lavsskraaer II 1895-1904 24. 3 Elise Thorvildsen i Kuml 1952 32-46. 3 Margrethe Hald Olddanske Tekstiler 1950 7. 37 Knud Thorvildsen Moseliget fra Borremose i Himmerland. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1947 64-65. 38 Otto Møller Optegnelser om Gylling. Jy. Saml. 4 V 218. 39 Knud Aagaard Beskrivelse over Thy 69. 40 Johs. Thomsen i Aarb. for Thisted Amt 1951 197. 41 Fra Ribe Amt 1905 53. 42 P N. Frost Vaarbasse og Heinsvig Sogne 1819 40. 43 C. Schade Beskrivelse over Øen Mors 1811 359-60. 4i Evald Tang Kristensen i Aarb. f. dansk Kulturhist. 1898 97-98. 4 Karoline Graves Ved Halleby Aa 1921 100. 701960 s. 71
48 Om det landlige rebslageris teknik se Evald Tang Kristensen Det jyske almueliv 1 1891-93 III nr. 374 s. 107-08. Også fra den tidlige middelalder er brugen af huder til reb overleveret gennem et fund fra Budolfi Plads i Ålborg af et reb af 3 snoede lædersnore. Det er foreslået at det har været brugt til skibstovværk se P. Riismøller Aalborg 1942 13. 47 Livet i Klokkergaarden v. J. Olrik 1908 274-76. 48 Det gamle Harboøre v. Henrik Ussing 1928 134-35 og 56-57. 49 R U. Sayce The Wimble and its relatives. Folkliv III 160-207. 50 Agnes Geijer och Jan Anderbjørk Two textile implements from early middle ages. Folkliv III pl. 39. 31 Afbildet i R. U. Sayce s ovennævnte artikel pl. 25 c. 21. J. Bøttiger Æbeltoft og Omegn 1893 203. 3 J. Olrik Borgerlige Hjem i Helsingør 1903 104. 34 J. Kinch Ribe Bys Hist. II 1884 689. 55 Jyllands-Posten 1.6. 1949 6. 56 C. Nyrop i Fra Arkiv og Museum 1 II 109-10. Om rebslageri i almindelighed se August Jansson Repslageri såsom hantverk. Rig 1937 126-46. Skotrokken er nærmere omtalt af Marta Hoffmann i By og Bygd I 9-26. 711960 s. 72
NOITISBR TIL JUEBTR ÆELS HISTORIE AF HELGE SØGAARD Da museet for flere år siden ved juletid udstillede et gammeldags pyntet juletræ i Borgmestergårdens stue fra 1848 bragte det så megen tilfredshed hos de besøgende og publikum at det blev en fast tradition fra hvilken der ikke kunne afviges og de gaver af ældre juletræspynt som samlingen modtog viste overtydende hvor levende man var optaget af denne festskik. Museet har sidenhen stadig arbejdet videre med de spørgsmål denne side af julens skikke indeholder . Juletræets ældste historie er i det store og hele vel oplyst. Brugen af det stammer fra Tyskland og det nævnes af Jens Baggesen i digtet Oceania fra 1805 eller 1806. Ikke mange år senere begyndte skikken at bruge juletræer herhjemme enten det første juletræ nu blev tændt på Holsteinborg 1808 i M. G. Lehmanns hjem i København 1811 eller dets fremkomst muligvis kan lægges endnu et par år længere tilbage i tiden. Når talen derimod er om billeder af juletræet er man uheldigt stillet. I reglen nøjes man med at gengive Henrik Olriks kendte billede fra Illustreret Tidende 1859 men da var skikken allerede ca. 50 år gammel og det har derfor betydning at kunne fremdrage ældre billeder af juletræer i Danmark. De to her gengivne foreligger i Flinchs Almanak for 1843 hvor de er anbragt jævnsides med kalenderen for december. De er sjældne idet de eksemplarer af bogen som Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket ejer begge mangler de sider af kalenderen hvor billederne findes. Det første træsnit kræver ikke større forklaring fordi juletræet kun afviger lidt fra den nu kendte form. Som særegenheder kan det dog fremhæves at træet ikke bærer nogen stjerne i toppen hvor der blot 721960 s. 73
er anbragt et lys og at foden er anderledes formet end det nu bruges. Gaverne på træet tromme horn sabel dukke flitsbue 0.s.v. bringer uvilkårlig Peter Fabers julesang Højt fra Træets grønne Top... i erindring. Den er skrevet 1848 og danner det litterære komplement til billedet. Dansen om juletræet som Peter Faber skildrer den ser ud til at være en særlig dansk måske oprindelig københavnsk skik der ikke kendes i juletræets hjemstavn Tyskland. Det andet billede af et juletræ virker fremmedartet med sin kunstige ordning af kranse af aftagende størrelse kun besat med lys hvis format vel ligesom på det førstnævnte træ for tydeligheds skyld er overdrevet af kunstneren. Hele fremtoningen er udansk og det er i denne sammenhæng værd at bemærke at man fra det tysk og frisisk påvirkede Slesvig kender juletræer af en lignende kunstigt opbygget form selv om et nøjagtigt sidestykketil det danske billede ikke kan fremdrages. Karakteristisk for disse eksemplarer fra Sønderjylland er det træk at de kan være dannet af et stel på hvilket der er bundet buksbomkviste i stedet for gran og det er vist tvivlsomt om de i det hele taget kan sidestilles med juletræet som det kendes fra Danmarks byer. I Flinchs Almanak er billederne ledsaget af følgende vers Hvad er det for en Plante Hvad er det for et Træ Hvorunder Himlens Fugle Ei bygge sig Læ Hvad er det for en Stamme Der ingen Rødder har Og tidt dog gyldne Frugter Paa sine Grene bar Som os tilsmiler grønnest Naar Skoven alt er hvid Og glæder ved sin Flitter Smaafolk ved Aftenstid. Til indledning nævnes det at juletræet er en gammel pynt i stuen om vinteren. På denne bemærkning tør der dog ikke bygges nogetsomhelst . Den er et stykke petitjournalistik i dette ords dårlige betydning 751960 s. 74
Juletræer. Træsnit i Flinchs Almanak for 1843. og selv om den svenske forsker Martin P. Nilsson har forsøgt at knytte tråden mellem det fra Tyskland indførte juletræ og gammel nordisk overlevering om majtræet kan man se bort fra muligheden af at der af redaktionen af Flinchs Almanak er blevet anstillet undersøgelser af den art den indsigtsfulde svenske professor har foretaget. Brugen af juletræet var endnu i 1840 erne en forholdsvis ny skik der væsentlig var indskrænket til bestemte kredse i hovedstaden. Den gennem sine memoirer alt for godt kendte generalmajor C. F. v. Holten der var født 1817 fortæller om sin barndom i Odense at han ikke erindrer noget om juletræet S og dog hørte hans familie til den del af samfundet hvor juletræet først blev indført. Tilfældigheder kunne selvfølgelig spille ind og det berettes at Frederik VIIs moder prinsesse Charlotte Frederikke under sin forvisning til Horsens 1810-29 ved juletid besøgte Århus og glædede børn med det første juletræ i byen men ellers varede det længe før det blev et uundværligt led i festen over hele landet. Blot som eksempler fra det omfattende materiale må det nævnes at lærer Niels Jakobsen der 1879 kom til Fly syd for Skive tændte det første juletræ her og fhv. undervisningsminister Jens Byskov har i en skildring af sin barndoms jul på Lemvig-egnen udtrykkeligt anført at juletræet ikke kendtes i hans hjem men at det i slutningen af 1870 erne begyndte 741960 s. 75
at komme frem i gårde der sluttede sig til den grundtvigske bevægelse . Her som andre steder møder man det træk at juletræet først bliver taget i brug hos de velstillede eller i hjem hvor man fulgte med i det nye tiden bragte. Juletræets pynt hører til de skrøbelige og forgængelige sager. Det er derfor usædvanligt at kunne fremvise et stykke der er ældre end de her omtalte billeder. Det er en jakobsstige udklippet af sammenlimede stykker bøttepapir ca. 10 cm bred og 211 cm lang med fem tegnede og udklippede småengle der vandrer op og ned ad stigen . Den er en gave fra bogbindermester Ove Bøgh som kan oplyse at den er udført af Tønne Bloch f. 1793 d. 1837 i Rødby premierløjtnant i vejkorpset. Han var en søn af amtsforvalteren i Munkbrarup og Lyksborg og det er vel i Sønderjylland han har lært juletræet at kende. Senere blev jakobsstigen brugt i Århus hos hans søn Julius Bloch. Den må være udført før 1837 og er således et værdifuldt minde om juletræets ældste historie herhjemme. NOTER 1 Aug. F. Schmidt i Sprog og Kultur VIII s. 74 og Aarhuus Stiftstidende 19.12. 19598 Hans Ellekilde Vor danske Jul gennem Tiderne. 1943. S. 417 ff. 3 E. Bostrup Hvem fandt paa at danse om Juletræet Jyllands-Posten 24.12. 1959 S8 9. 4 Harry Schmidt Von Weihnachten und Weihnachtsbaum. Ditmarschen 1959 s. 62-66. 5 Martin P n Nilsson Aarets folkelige Fester 1914 s. 15 ff. 8 C. F. v. Holtens Erindringer II udg. 1899 s. 13. 7 Robert Neiiendam Bogen om Grevinde Danner 1957 s. 176. 8 Jeppe Aakjær Drengeaar og Knøsekaar 1929 s. 4. 9 Jens Byskov Jul i et vestjydsk Husmandshjem i Halvfjerdserne. JyllandsPosten 25.12. 1942 s. 3. 751960 s. 76
ROSENGÅRD OG ROSENSGADE AF HELGE SØGAARD I tidsskriftet Danske Studier 1958 p. 105-07 har professor Archer Taylor behandlet folkevisen Svend i Rosengård og når til resultatet at Rosengård betyder kirkegård. Artiklen er af tidsskriftets redaktion oversat til dansk og forsynet med oplysninger fra Stednavneudvalget men da det ikke tydeligt fremgår af den hvad der er forfatterens eget indlæg og hvad der senere er føjet til må man her gå ud fra artiklen som den foreligger uden at skelne mellem enkelthederne. Uimodsagt kan dens resultat ikke stå. Påstanden om at Rosengård skulle være en almenforståelig betegnelse for kirkegården i Danmarks middelalder lyder umiddelbart så dristigt at det er værd at underkaste navnet en lille undersøgelse idet det må forudskikkes at det sikkert er rigtigt at ordet i den omtalte folkevise har denne betydning. Artiklen hævder at den ældste forekomst af ordet som gadenavn er fra 1454. Det er kun betinget rigtigt da Roskilde-bispens jordebog over de københavnske ejendomme anfører et stykke jord som kaldes Rosengardh som hr. kong Valdemar mindre retfærdigt og med vold fratog sct. Nicolai kirke Alderen for jordebogen har været ivrigt drøftet af forskningen og H. U. Ramsing mener at kunne påvise at den er affattet 1377. På denne tid har der været et areal i den senere hovedstad med navnet Rosengården men der foreligger intet som helst om at det skulle have været en kirkegård og af dets tilhørsforhold til en kirke kan der intet sluttes da det var ganske almindeligt at kirkerne havde deres formue anbragt i jord. Det mest nærliggende er den slutning at der på jordstykket har været eller på jordebogens tid var en beplantning med roser og at navnet er opstået heraf. Som en nærliggende københavnsk parallel kan betegnelsen Vingården fremhæves beliggende øst for sct. Nicolai kirke og 761960 s. 77
med en indholdsrig historie. Den har givet navn til Vingårdsstræde og som nævnt af Oluf Nielsen blev der dyrket vinstokke på stedet. Til videre sammenligning kan anføres de ulige mere almindelige abildgårde og humlegårde af hvilke sidste særlig Vejle var berømt og hertil kunne føjes det bl. a. fra Jyske Lov 3 60 kendte kålgård. Navneskikken giver indtryk af at man har givet stederne navn efter den beplantning der var den fremherskende da det ikke kan antages at haverne udelukkende har pranget med den flora navnene angav og overgangen fra apellativ til egennavn er for ordet Rosengård gået let mens den for andre lignende ord ikke er blevet gennemført. I de middelalderlige byer har der endog i stadkernen været større og mindre haver. I Ribe nævnes i slutningen af middelalderen en olerens der formodentlig må opfattes som en mere udviklet urtegård i modsætning til den evindelige vestjyske kålgård og går man til udlandet møder man tilsvarende navne. Rosarius hortus og rosaria dækker netop hvad der på dansk rummedes i ordet Rosengård og selve begrebet er heller ikke ukendt i ældre latin hvor rosetum og rosarium betegner rosenplantninger. Roser var i det gamle Rom meget yndede og fandtes allerede dengang i mange forskellige sorter. Ifølge Plinius havde romerne gjort arterne fra Præneste og Campanien berømte. Den sidste var tidligt blomstrende og den første sent. Man må regne med at den antike kulturs vurdering af planten er overleveret til middelalderen og at dens yndest herhjemme gennem mellemled går tilbage til oldtidens forkærlighed for blomsten. Hugo Matthiessen har samlet en række eksempler på navnene Rosengård og Rosengade og antydet at gadenavnet i København havde en noget tvivlsom klang på grund af stedets kvindelige beboere men mener dog at turde hævde at navnet i almindelighed kun betyder have selv om Rosengade i gamle byer ved sin beliggenhed nær kirkens plads gemmer et minde om dennes urtegård. Med disse bemærkninger er problemet dog ikke udtømt. Ligesom man i København finder et nært forhold mellem Rosengård som navn på et areal og som gadenavn møder man noget lignende i Århus. Her nævnes allerede 1501 Roossensgade beliggende i sct. Clemens sogn og ca. 1550 træffes i en liste over kannikeog vikariegårde 6 boder hørende til sect. Hans alter og med navnet Rossengordt og det må antages at være en tilfældighed at stedet der har givet gaden navn omtales senere end TI1960 s. 78
Lille Rosengården i Randers. Fot. før nedtagningen. gaden. Det er ganske utvivlsomt at der er en sammenhæng til stede mellem de to navne men det er vanskeligt at se at de to betegnelser skulle stå i forbindelse med den til domkirken knyttede kirkegård. Rosensgade ligger nord for domkirken så skal der her være tale om at navnet hentyder til en urtegård for at bruge Hugo Matthiessens udtryk har det ikke været de dødes have men bispens egen som har været navngivende. Tidens kirkegårdskultur har heller ikke været så højtstående at den kunne opfordre til sammenligning med en velplejet have tværtimod er det et almindeligt indtryk at den ofte blev forsømt. Heller ikke Rosengården og Lille Rosengården fra 1741 i Randers af hvilke den sidste nu er flyttet til Den gamle By kan have nogen berøring med en kirkegård i navngivningen. Særlig den sidste er en udpræget fattigbebyggelse og det var just ikke roser den duftede af da den 1931 blev nedtaget for at føres til Århus. I valget af navn i Randers har man muligt været ledet af at der tidligere har været en have på stedet eller håbet om at der senere kunne fremelskes 781960 s. 79
roser ved husene som det den dag i dag kan ses ved fiskerbebyggelsen på Holmeni Slesvig by og mange andresteder. På samme måde som ovenfor skildret har Troels Lund fremstillet sagen. Efter hans opfattelse har urtegårdene været delt i en køkkenhave og en blomsterhave eller rosengård idet han dog bemærker at de to afdelinger er faldet sammen når den forskellige bevoksning blandedes ligesom han gør opmærksom på at navnet Rosengård i det 16. århundrede ser ud til at have en noget forældet klang. 1591 hedder det om haven til slottet ved Nykøbing på Falster urtehaven som kaldes rosengården . 4 Efter de her anførte oplysninger må man gå ud fra at der i navnet Rosengården kun foreligger en beskrivende betegnelse fremkommet ud fra den fremherskende eller mest yndede plantevækst på stedet og derefter benyttet som hus- eller gadenavn med større eller mindre berettigelse. Dette resultat strider åbenlyst mod det professor Archer Taylor er nået til i intet tilfælde tør man regne med den dystre betydning som folkevisen angiver. Det må blive litteraturhistoriens sag at redegøre for folkevisens anvendelse af ordet og forklare om der er tale om en tysk påvirkning eller andre årsager har gjort sig gældende. Løsningen kan næppe søges i den forskellige alder selv om de fleste af de ovenfor anførte eksempler er unge og de ældste kun går tilbage til den yngre middelalder snarere har man at gøre med en topografisk forskel. Det tyske Rosengarten betyder som anført af Archer Taylor kirkegård de dødes rige men dette indhold af ordet har ikke kunnet fortrænge dets ligefremme og simple brug i Danmark. I hvert fald har hverken Rosengården eller Lille Rosengården i Randers og Rosensgade i Århus fået et navn hvori der skal lægges en betydning der ganske strider mod hvad der i øvrigt vides om de to steder. I sin kendte fædrelandssang sidestiller H. C. Andersen æblegård og humlehave for at karakterisere Danmark selv om han vel umiddelbart har Fyn i tankerne. I en anden sang fra 1934 bruger Gunnar Gunnarsson ordene rosengård og æblehave med en tydelig påvirkning fra den ældre digter og han bruger rosengård med det indhold navnet allerede havde i middelalderen uden den afvigende betydning det er nødvendigt at lægge ind i folkevisens anvendelse af ordet.5 791960 s. 80
Uden at lægge afgørende vægt på det må det anføres at N.F. S. Grundtvig 1857 i sin salme Blomstre som en Rosengård ... bruger ordet som et udtryk for frodighed vækst og liv. Teksten er en fri gengivelse af profeten Esaias kap. 35 hvor ordet ikke direkte er anført men Grundtvigs brug af glosen peger hen på det modsatte af den makabre stemning folkevisen lægger i ordet. Hvorledes man end vil stille sig til denne og dens mørke tone må det stå fast at der i nyere tid til ordet Rosengård er knyttet en betydning der er modsat den artiklen i Danske Studier lægger i det. NØTER 1 Kbh.s Dipl. I p. 188-89. 2 Kbh.s Dipl. I p. 106. 3 Hist. Medd. om Kbh. 2 II p. 303-04. 4 Oluf Nielsen Kbh.s Hist. I 1877 p. 263 ff Georg Galster Møntkælderen i Vingården. Nord. numismat. Unions Medlemsblad 1936 p. 4-7. 5 Hist. Tidsskr. 1 II p. 194. 8 Ribe Oldemoder ved Oluf Nielsen 1869 p. 57. 7 E. Habel Mittellateinisches Glossar 1931. 8 J. H. Baxter Charles Johnson Medieval Latin Word-List 1934. 9 Historia Naturalis XXI 10. 10 Gamle Gader 1917 p. 21-22 127. 11 Repertorium 19.8. 1501. 12 Hiibertz Aktstykker vedk. Staden Aarhus I 1845 p. 144. 27. dec. 1560 omtales 6 boder paa en Jord kaldet Rosengaard paa Rosengade i Aarhus hørende til Johannes Døberens alter i domkirken Kanc. Brevb. . 13 Den gamle By s se 1930-31 p. 19-21. 14 Dagligt Liv i Norden 3. udg. p. 200 og 202 med noter . 15 Højskolesangbogen 13. udg. 1949 nr. 780. Om Rosengårde som navn for Gallehus i Vestslesvig se P. Lauridsen i Aarb.f. nord. Oldk. og Hist. 1908 p. 25-28. 801960 s. 81
GAVELISTE 1960 Hvor intet andet er anført er adressen Århus. Gamle jule- og nytårskort. Fru Mary Gøtke Kystvejen 49. Fru Ingeborg Sørensen Ewaldsgade 4. Frøknerne H. P. og A. Jensen Langenæs Allé 30. Fru L. Christiansen Dalgas Avenue 15. Fru Emma Bertelsen Silkeborgvej 102. Fru R. Leh Timmermann Marselisborg Allé 12. Fru J. Berg Aarestrupsvej 15. Hr. faktor Viggo Jensen Balagervej 62 Viby J. Frøken Birgitte Packness Skovvejen 46 K. Hr. N. P. Bonde Hammel. Fru Julie Jensen Vestergårdsvej 27 Viby J. Fru Marenthe Nørgaard Heibergsgade 1 C. Frøken Martine Jensen Leth Nørregade 16. Sydslesvigske julemærker sydslesvigske jule- og prospektkort. Grænseforeningen Peder Skramsgade 5 København K. Gamle julemærker. Helge Søgaard Den gamle By . Hr. postmester O. Christensen Århus Postkontor. Bøger. Hr. overassistent Th. Andersen Åbygade 10 Odder. Stabelholderaf sølv lille signet fotografi. Fru Margrethe Krag Skansepalæ 4. 4 gardinholdere. Fru Agnes Hougaard Den gamle By . 3 urtepotteskjulere hæklenål med løse nåle et par lorgnetter. Fru Ragna Larsen Trepkasgade 29. Kyse 2 kapothatte børste urholder div. småting. Hr. overassistent Børge Jacobsen Sæterstien 9. Dame- og herrebeklædningsgenstande. Magasin. Div. møbler værkstedsinventar værktøj bl. a. guldbørstemaskine billeder bøger m. m. Hr. bogbindermester Ove Bøgh Åboulevarden 37. Pengekiste kasselås låge med beslagornamentik overgangsfod med udskæring fra Molboernes gård Åboulevarden 22 vinduesramme med prøver på antikt glas 2 fotografier møllesten. Ingeniørfirma Bruun Sørensen A S Kannikegade 18. 3 par kopper 3 kagetallerkener kagefad askeskål bibelsk rejsekort. Museumsinspektør Erna Lorenzen Den gamle By . O. G.-ur schwarzwalderur. Skræderfirma J. Jensen Skorup A S Søndergade 44. Bee Frøken von Tunes Plaster . Hr. tandlæge Kr. Gjaldbæk Frederiks Allé 93.ør Exam. pharm. fru Anna Sophie Hoffmann Skt. Mathiasgade 50 Viborg. 2 mark 1913 Tyskland prinsesse Margrethe 2 kr. 1958 som medalje. Mønt- og Medaillesamlerforeningen i Aarhus Stift. Div. drejerværktøj. Hr. snedkermester Carl Itzke Nørreport 12 Åbenrå. Barok-klædeskab. Hr. Nørgaard Jørgensen Tåning pr. Skanderborg. Vævespjæld pibejern med 2 tilh. bolte et par sporer. Fru Johanne Mariane Johansen P. M. Møllersvej 9. 6 tobakskarduser. Randers Museum Randers. Sommerkjole. Lærerinde fru Grete Schmidt Hans Egedesvej 72. 811960 s. 82
Silhouet af købmand Rasmus Schandorff med familie div. fotografier. Boet efter frøken I. M. Schmidt Århus ved hr. provisor Per S. Wulff Oehlenschlågersvej 15 Åbyhøj. Sallingdragt kopi . Fru Alice B. Tvede Fynsvej 18 Ørholm Kongens Lyngby. Opmålingstegninger af Dynkarken 39 Århus. Hr. tømrermester arkitekt R. Hunderup - Jensen Ørnegårdsvej 23 Holme. 2 filehuggerhamre. Fru Inger Sylvest Horsens Museum Horsens. Vandrebog 4 anbefalinger 4 notesbøger spritapparat 4 barberkoste 2 små messingflasker farvet hør m. m. Boet efter hoffrisør Laurits Georg Valdemar Petersen Frimurerstiftelsen Åboulevarden 90. Fotografi af krængetræ i Skanderborg Dyrehave. Aarhuus Stiftstidende A S. 3 indr. fotografier af Webers gartneri Frederiks Allé dræningsskovl skuffejern 2 kurve jordbærmål vase glaskande flødepisker. Hr. gartner Frederik M. Poulsen Engdalsvej 122 Brabrand. Staffeli 2 støvsugere 2 skilderier. Hr. Vestberg Jensen Mejlgade 99 Arhus. Tylsnakke forklæde bånd sniplin. Frøken Malthea Fastrup Skanderborgvej 39 Ry. 6 tallerkener. Museumsinspektør fru P. J. Holm Skansepalæ 4. Skebor pung skaft til værktøj div. gartnerbøger. Hr. havearkitekt Kamronn Langelandsgade 43. 2 scrapbøger 10 mapper med fotografier. Ledelsen af Holberg-spillene ved hr. bankdirektør C. B. Andersen København og skuespilleren Ulf Stenbjørn. Lampekuppel fragment af tagsten fotografi af skorstensplade. Entreprenørfirma R. S. Jensen Søn Hjortensgade 10. Rivejern. Hr S. Nielsen Marstrandsgade 26. Div. børnetøj brudekjole sko sjaler m. m. Frøken Ida Bonnesen Sølundsvej 3 København Ø. Garnvinde taske frisertrøje. Fru læge Erik Sardemann Marselis Boulevard 75. Et par korsstingsbroderede morgensko. Hr. maler H. Hansen Bragesvej 15 Åbyhøj. Dukke med tøj fra ca. 1890. Fru Asta Knudsen Munkegade 50. Knap prøve på laminaria prøve på spongia cerata . Hr. apoteker S. H. Sejersen Frijsenborg Apotek Hammel. Værktøj til fastgørelse af kork på lorgnetter med prøver på arbejdet. Hr. urmager H. Jarly Sct. Mathiasgade 29 Viborg. 2 indr. fotografier af håndværkeroptoget i København 1904 17 bøger. Hr. fabrikant Axel Barding Sct. Annægade 36 København K. 9 farmacihistoriske bøger. Hr. apoteker Niels Graugaard Dalum Apotek Fruens Bøge. Div. genstande fra cykelværksted. Hr. cykelhandler N. Lundum Carolinegade 5 Randers. 7 fotografier. Harlang Toksvig Reklamebureau. Jylland A S N. W. Gadesvej 7. Silkekjole vifte poesibog notesbog 2 duge serviet fra Landsudstillingen 1909 lup div. skilderier og fotografier div. papirer lommeurstativ lommeur. Boet efter fru Caroline Amalie Meyer f. Lenbroch ved hr. snedkermester Georg Hofmann Rosensgade 15. 14 topografiske fotografier. Hr. overbibliotekar Em. Sejr Strandvejen 36. Apotekermorter dateret 1698 med pistil. Fru Amalie Rasmussen Førtegården Risskov. Possementmagerværksted med 3 væve spolemaskine m. m. fra Jydsk. Possementfabrik Th. Madsen Vejlevej 30 Horsens. Hr. isenkræmmer K. Steiniche Vestergade 4 Horsens. Div. apotekerinventar fra 1802. Hr. apoteker H. H. Hansen Haderslev Løve Apotek Haderslev. Gipsmodel af Istedløven med sokkel. Fru N. Jarland Høegh Guldbergsgade 61. 821960 s. 83
Taffelur sign. Niels Espersen Bornholm lommeur med inskription Minde f. Slaget p. Kjøbh. Rhed 1807 et sæt prøvebriller lygteur sign. M. Hansen Kiøbenhavn lommeur sign. Berthoud A Paris. Urmagernes komité. Murerbluse. Hr. Ludvig Jensen Den blå Butik Kongevej 29 Viby J. Interiørfotografi porthammer med tilh. stolper og skråband fra Mallings gård Dynkarken 39. Århus by ved stadsarkitekten. Fedthorn jeton fra Århus-sangfest 1874 træring pibefragment hæklenål knapper m. m. Ved hr. overpolitibetjent Poul Porse Anker Jensensvej 13 Åbyhøj. 7 gamle Århus-fotografier. Hr. læge Anker Aggebo Ingerslev Plads 4. Søjlebord 2 stole 3 dørgreb spejl ramme glasrude klinkefald romansk granitkapitæl . Hr. entreprenør vognmand A. Skovfoged Åboulevarden 18. Hvide brudesko. Fru landsretssagfører Lorents Lintrup Søndergade 76. 16 mønter. Hr. fhv. murermester A. M. Sørensen Klostergade 61. Diplom sølvmedalje et par muffediser 6 askebægre 3 skåle 2 glas 2 tegninger 2 urtepotteskjulere 2 vaser 2 skrivetøjer 2 brevordnere bæger lysestage 3 fotografier. Hr. anlægsgartner Johs. de Fine Olivarius Kongevej 9 Helsingør . Rød bomuldsbadedragt fra 1890-1900. Hr. viceskoleinspektør N. Chr. Hansen Rosenvangs Allé 25. Fane fra Københavns Farverforening. Ved hr. Kaj Lembke Gadevangen 33 Kongens Lyngby. Brødmaskine symaskine træsko tejne. Hr. Willy Petersen Marselis Boulevard 117. Nips. Hr. forpagter Eckeberg Frydenlund Hasle. Hatteæske feltflaske snustobaksdåse vækkeur mærket AMAZON brændejern 2 askebægre 3 dukker kamfragment 6 mønter bog blade fotografi m. m. Hr. Martin Sørensen Skovvejen 109. Bog div. fotografier. Hr. murerformand Evald Nielsen Læssøesgade 57. Spyttebakke 2 værktøjstasker 2 cykellygter. Hr. maskinsnedker Michael Madsen Gerlachsgade 12. Sort silke-hovedtørklæde. Fru Margrethe Graversen Nørre Allé 30 A. Bryllupsklædning fra 1902. Fru Mary Rasmussen Ringkøbingvej 14. 3 gamle fotografirammer 3 par lorgnetter. Læge fru Ruth Halgreen Langelandsgade 129. 2 1700-tals sølvskeer. Frøken Anna Frederiksen Fåborggade 17 B. 2 fotografier. Fru Lisbeth Lottrup Frederiks Allé 75 B. 3 bøger. Fru Helmer Nielsen Dalgas Avenue 19. Tømrer-bæltespænde dat. 1830. Fru Anna Withen Viborgvej 130. Bog. Hr. gartner Jørgen Bruhn Egå Lystrup. 5 rammer. Boet efter fru Mathilde Krarup ved fru Mary Andersen Strandparken 6. 3 recepter 2 koppeattester 2 skudsmålsbøger. Boet efter hr. kasserer Laurs Laursen Lollandsgade 29. 4 interiør-fotografier af Haderslev Løve Apotek. Haderslev Amts Museum. Lommeur usign. herrevest et par seler fotografi. Hr. overtelefonmester E. Møller Dæmningen 58 Vejle. Lås. Hr. arkitekt E. A. Nissen M.A.A. Den gamle By . Mantille kappe. Fru Anna Østergaard Eckersbergsgade 19. 2 miler. Hr. murer Nielsen Thorup. Signet bog. Hr. overpostbud Carl Rasmussen Odensegade 41. Dukke. Fru Inga Steinbrenner Høegh Guldbergsgade 99. Div. krøllejern og redskaber til parykmageri vægt fotografialbum div. fotografier . Fru Kathrine Kristensen Ole Rømersgade 64. Dukker med dukketøj dukkemøbler glansbilledalbum vifter tallotterier legetøj forskelligt dragttilbehør m. m. Socialrådgiver frøken Bodil Stephensen Pilevænget 31 Viby J. 831960 s. 84
Sort selskabskjole fra 1895. Frøknerne K. og M. Gammeltoft Thorvaldsensgade 9. Indr. fotografi. Boet efter fru Poulsen Frue Kloster ved hr. fhv. murermester A. M. Sørensen Klostergade 61. Indr. fotografi lommeur sign. Aiguilles lommeur usign. Ved hr. urmagermester oldermand Ludvig Jensen Frederiksgade 58. Svendebrev sølvmedalje hædersdiplom vandrebog div. papirer fotografi julekort . Fru sadelmagermester Carl Gøtke Kystvejen 49. Ceres-krus. Fru Julie Jensen Vestergårdsvej 27 Viby J. Komplet kjolesæt fra 1910 damekjole kortpresse 5 perletasker forsk. bøger. Hr. grosserer Ulrich Betack Langenæshus Augustenborggade 21 C. Kreppejern. Hr. frisørmester H. Østergaard Jensen Montanagade 68. Brudekjole fra ca. 1893 damebenklæder lin ørestår. Frøken Matthea Fastrup Skanderborgvej 39 Ry St. Postmesteruniform. Hr postmester Andr. Jensen Hyllevej Fredericia. 3 kjoler 2 par damesko fløjlsslag klædeslag 7 liv nederdel spencer 2 krinoliner 2 tournurer parasol 2 sorte kraver flipper og galoner til uniformer langpudebetræk med hvidsøm klokkestreng 8 smykkeæsker kuffert jern-alenstok div. fotografier og kort. Boet efter familien Dahl Moesgård ved godsejer fru Agnete Gjern Skadsholm Skørping. Farvelitografi af Århus. Hr. C. Pedersen Valdemarsgade 25. 2 fotografier. Hr. Brandt Rasmussen Langelandsgade 201. Svendebrev program indr. fotografi 2 bøger. Hr. fhv. sadelmagermester N. P. Nielsen Vester Allé 33. Planteske plantegreb 2 bøger. Hr. gartner M. Holm-Pedersen Frederiksparken Højbjerg. Oberstløjtnant-gallauniform hat et par lædergamacher sko forsk. undertøj parasoller paraplyer broderier kniplebræt med pinde dukke fra ca. 1850 papegøjebur svingkedel Augustus-hoved vaser nips 2 sengelistebånd strygejern rejsekuffert kurve terrin fade tallerkener buddingeforme køkkentøj er grafier rammer postkort telegrammer kamme m. m. Fru direktør Carl Jacobsen Rungstedvej 6 Rungsted Kyst. 13 litografiske blade overvejende scenebilleder . Fru Kirsten Halby Strandvejen 36. Et par lærreds-ridebukser fra 1840 erne. Hr. gårdejer Aage Hjorth Virring pr. Skanderborg. Optegnelser om Århus i årene 1873-1881. Hr. overpolitibetjent Johannes Jacobsen Anemonevej 19 Gentofte. Plat-de-ménage smykkeskrin askeskål. Hr. Axel Magnussen Skovvangsvej 228. Uldent sjal. Fru tandlæge Johs. Petersen Store Torv 1. Rok garnvinde. Fhv. trafikkontrollør frøken Signe Fremming Stadion Allé 12. Kjole 2 bluseliv barnehue. Hr. Børge Lorentzen Museumsgade 14. 6 2-tårnede gafler 2 messingskeer. Hr. læge Jens H. Rasmussen Kommunehospitalets lægebolig. Fotografi 2 kuverter kort. Bogholderske frøken Mogense Geertsen Borggade 10. Div. papirer og hæfter. Hr. K. Laan Andersen tidl. Heron Montana U.S.A. 2 vinduesrammer med knopruder. Hr. tømrermester W. Withen Mindegade 12. Jernæg til træspade. Hr. havearkitekt K. Mejer Jensen Niels Bjerresvej 2 Højbjerg . Nivelleringsinstrument 10 bd. gartnerlitteratur. Hr. overgartner J. A. Kamronn. Hakkekniv urteskærer frugtpresse. Hr. apoteker Ingvard Sørensen Svane Apoteket Viborg. 2 lommeure. Fru Maria Juhler Storegade 17 Broager. 23 tøjklemmer. Fru Edith Lind Tage Hansensgade 35. Håndsyede håndarbejdsprøver. Frøken Ingeborg Schourup Strandparken 10. Damesadel. Hr. sadelmagermester Chr. Dall St. Rådhusgade 10 Sønderborg. 841960 s. 85
Et sæt guldsmedelodder. Hr. guldsmed Rasmus Jensen Holmegårdsvej 12 Viby J. 15 gamle Århus-fotografier avisudklip. Hr. dr. phil. V. J. v. Holstein-Rathlou Holsteinshus Lindevej 7 Rosenvænget. Dele til et vægskab dateret 1793. Hr. H. A. Jensen Tyregodsvej 4 Abyhøj. Æske. Hr. Chr. Kjærtinge Illerupvej 27. Regnskabsbog. Hr lærer V. Baggesen Ålborggade 5. 2 flettede gartnerkurve. Hr. gartner Hougaard Nielsen Egå. Brandhage smørkærne. Fru Anna Nielsen Arendalsvej. 3 hængelåse med nøgler. Hr. stadsgartner L. Sandberg. Fotoalbum. Fru Kathrine Jørgensen Gedved pr. Horsens. Herrevest skuldertørklæde sølvhægte. Fru Karen Busk Fæsted pr. Sdr. Hygum. Bog med herremodebilleder regnskabsbog. Skrædderfirma D. Therkelsens Enke Søn Bredgade 19 København K. ved hr. H. Voigt-Petersen. 2 forgyldte rammer den ene med et fotografi. Fru oberstløjtnant Helmer Nielsen Dalgas Avenue 19. 2 håndklæder køretæppe. Hr. tandlæge Peder Sørensen Tordenskjoldsgade 19. Hørlærredsvuggelagen. Fru læge Preben Selmer Åboulevarden 82. Montre hånd- og fodjern med kæde hængelås og nøgle 14 alenstokke 2 lærebreve 2 Århus-kort spændetrøje uniformsfrakke 2 kepier 4 skråhuer vagtværnskasket taphane. Århus Politi ved hr. overpolitibetjent Poul Porse. Skudsmålsbog. Hr. overlærer Chr. West de Mezasvej 26. Nikkel-kaffekande -flødekande og -sukkerskål. Hr. gartner Edvard Bjerregaard Trøjborgvej 8 b. Div. billeder div. stof- og mønsterprøver fra F. C. Utzon s farveri i Kolding. Frøken Henriette Utzon Skt. Jørgensgade 27 Kolding. Barneoverstykke kyse. Fru Elisabeth Rudkjøbing Ole Rømer-Observatoriet Observatorievejen 3. Barnekjole konfirmationskjole damebluse 2 hatte. Fru arkitekt Aksel Skov M.A.A. Gertrud Rasks Vej 7. Signalpistol jordfund . Skoleelev Mogens Lønborg Poulsen Hammershusvej 76. Hakkekniv. Hr. apoteker O. K. Constantin Hansen Kjellerup Apotek Kjellerup. 3 indr. tuschtegninger af Martinus Hougaard. Hr. borgmester Bernhardt Jensen. Et par briller med tilh. etui. Fru Anne M. Ribergaard Hans Schourupsgade 6. Mønt litografisk blad. Hr. konstruktør N. J. Israelsen Pontoppidansgade 24. Udhængsskilt for optiker. Hr. urmagermester Kaj Ginnerup Tranebjerg Samsø. Teaterprogram fra 1872 3 årgange af Masken trykt fotomontage af sceniske kunstnere ved de nordiske teatre. Fru A. Asschenfeldt Hansen Dalgas Avenue 3. Herrevest. Hr. konservator Peter Bang Termansen Den gamle By . Svendebrev m. m. Hr. typograf E. Thomsen Rosenvangs Allé 252 Højbjerg. Samling af trykte skuespil og håndskrevne rollehæfter billeder scenebilleder scrapbøger om Århus Teater m. m. m. Hr. overregissør Ad. Wantzin Langenæshus Augustenborggade 21 8. etage lejlighed nr. 65. 2 indr. Århus-billeder. Fru Ingeborg Skovsen Rosensgade 11. Punds-lod æske med lodder. Hr. T. Lind Tage Hansensgade 35. Brændevinsdunk af lertøj fra Hellum hrd. Hr. antikvitetshandler Søren Hvid Søren Møllersgade 30 Randers. Samling af prospektkort. Hr. Gylling Rohde M. C. Holstsvej 7 Højbjerg. Div. puder pudestykker stolebetræk forsk. brudstykker af broderier klunker frynser og snore et par skaftestøvler 3 stk. værktøj. Hr. læge Jørgen Holtet Uffesvej 3 Kongsvang. 2 sparekasse-medaljer. Arbejder Spareog Laanekassen for Aarhus og Omegn Østergade 4 ved hr. direktør H. Bækager. ae cykler. Hr. cykelhandler J. P. Andersen Vedbæk Cykelforretning Vedbæk. 851960 s. 86
Brændevinsgris porcelænskop. Fru Ella Møller Herluf Trollesgade 47. Fragmenter af en rok. Hr. bankbestyrer E. Iversen Birkeparken 12 Abyhøj. el Hr. bødkermester P. H. Heickendorff Handelsbanken i Aarhus. Hår-urkæde hår-blomst. Fru Birthe Kellermann Tammarisvej 31 Risskov. Sort astrakanjakke blå ulden spadseredragt dåbshue sjal forklæde div. stof- og væveprøver div. bånd og blonder 6 bordknive. Lærerinde fru Anne Margrethe Ribergaard Hans Schourupsgade 6. Sukkertang. Hr. politiassistent Sv. Ballegaard Birkegade 8. Indr. julemærkeplakat og julemærkeark. Hr. postmester O. Christensen Århus Postkontor. 2 indr. teaterplakater. Skuespillerinden fru Ellen Malberg Mynstersvej 12 København . Div. skomagerredskaber tobaksskæremaskine syskrin mindevers. Fru Ejner Nielsen Haslehøjvej 30 Hasle. Fotografi. Hr. Erik Winckler Bogensegade 9. Skæretøj til gevind på træsager. Hr. Anton Pedersen Herluf Trollesgade 25. 8-års hæderstegn for underofficerer. Hr. Ove Sønder Andersen Willemoesgade 41. Vandbad med 3 dekoktbøsser 3 ekstra bøsser varmeskab hakkekniv 3 hakkebrætter lille bræt 65 standkrukker 25 ekstra låg til standkrukker apotekerskilt målestok. Hr. apoteker E. G. Esfelt Løve Apoteket Skive. Tallerken. Odder Museum Odder. 861960 s. 87
BESTYRELSE TILLIDSMÆND ARKITEKTER PERSONALE 31. december 1960. BESTYRELSE Fabrikejer Carl Christensen formand og kasserer. Rigsantikvar prof. dr. phil. Johs. Brøndsted. Generalkonsul prof. dr. phil. Troels Fink. Borgmester Bernhardt Jensen. Tømrer Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier. Direktør H. L. Knudsen. Departementschef i undervisningsministeriet Albert Michelsen. Murermester Alfred Mougaard. Gasmester Carl Olsen. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Skoleinspektør Johs. Christophersen Faaborg. Tandlæge Holger Friis Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Kolding. Museumsdirektør Knud Klem Helsingør. Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg. ARKITEKT Aage Kristensen M.A.A. 1. oktbr. 1960 . PERSONALE Direktør dr. phil. Helge Søgaard 1. aug. 1931 . Inspektør cand. mag. Gunner Rasmussen 1. jan. 1955 . Inspektør Erna Lorenzen 15. septbr. 1935 . Konservator Peter Bang Termansen 1. jan. 1933 . Kontorassistent Karen Juul 1. jan. 1949 . Kustode Søren Simonsen 28. oktbr. 1928 . Arbejdsmand Orla B. Nielsen 20. septbr. 1950 . 871960 s. 88
INDHOLD Side Årsberetning 5 Testerejer SophusBrok. 16 Erna Lorenzen En messehagel fra 1743 ............. 33 Erna Lorenzen Teater eller virkelighed ............. 40 Peter Bang Termansen Filehugger Niels Knudsen i Herslev 46 Erna Lorenzen En æske fra Kamma Rahbek ......... 55 Helge Søgaard Fra rebslagernes fortid. ............ 58 Helge Søgaard Notitser til juletræets historie ......... 72 Helge Søgaard Rosengård og Rosensgade . . - ......... 76 Gavelistes D 81 Bestyrelse tillidsmænd arkitekt personale pr. 31. december 1900 5 871961 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 19611961 s. 2
1961 s. 3
DEN GAMLE BY ÅRBOG 1961 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1961 s. 4
KLICHEER ISHAMMERSCHMIDTS KLICHÉFABRIKER ÆRYEK TH.THRUES BOGTRYKKERI ÅRHUS1961 s. 5
ÅRSBERETNING 1961 I den indledende artikel i Nationalmuseets Arbejdsmark 1960 fremsætter rigsantikvaren nogle betragtninger over samlingens metoder og mål men prof. Johannes Brøndsteds ord kan med lige så stor berettigelse finde anvendelse på andre danske museer der er nået ud over en vis størrelse. Der bliver gjort opmærksom på at det faglige personale ikke må specialisere sig for meget men have blikket åbent for alle de sider landets lange fortid viser og at den uundværlige popularisering må hvile på et selvstændigt videnskabeligt arbejde. Selv om disse bemærkninger er almengyldige og næppe vil rejse modsigelse er det alligevel nødvendigt at de bliver gentaget fordi det nærmest liggende ofte bliver glemt for tilfældige sensationer. Af aktuel betydning er derimod nogle slutningsord der må ses i lyset af en diskussion fra de sidste år. Det drejer sig om hvor nær museerne må gå nutiden i deres indsamling af materiale. To synspunkter står her over for hinanden. Det ene hævder at det gælder om at samle tingene mens de kan fås og der er så stort et udvalg til stede at man kan vælge og vrage inden for det det andet er mere tilbageholdende ud fra den betragtning at det ikke er muligt at fælde en velafvejet dom over hvad der er ligegyldigt og hvad der har blivende værdi fordi personlige stemninger og følelser griber ind i vurderingen og det er vist rigtigt at en ikke ringe tidsafstand er nødvendig for at opnå en upartisk bedømmelse. I hvert fald anbefaler prof. Brøndsted forsigtighed. Når det drejer sig om sager fra de sidste 100-125 år og det er alene dem der kommer i betragtning ville det være af værdi om man kunne enes om de 51961 s. 6
synspunkter der skal lægges til grund. Det ville eksempelvis være naturligt at museerne sikrede sig de yngre sager der peger tilbage i fortiden ved at vise resultatet af en ældre udvikling idet det kan vise sig umuligt at skaffe en repræsentation der omfatter den ældre tid ligesom genstande som kun kendes fra en bestemt egn eller alene hører hjemme i et svindende socialt milieu på forhånd må være selvskrevne til at indlemmes i samlingen. Det samme gælder om værktøj og redskaber der er minder om en teknik der nu er forsvundet men selv om man bliver enig om at følge bestemte retningslinier vil materialet blive så stort at det vil være vanskeligt og dyrt at opbevare det. De økonomiske konsekvenser kan blive ganske uoverskuelige og det er nødvendigt at tage dem med i bedømmelsen. Kontorchef Bent Collin har i Nyt og Noter nr. 23 jan. 1961 bragt et indlæg i striden der også berører denne side. Han gør opmærksom på at enten man magasinerer indsamlede sager fra den nærmeste fortid eller udskyder erhvervelsen af dem til en ubestemt fremtid vil det under alle omstændigheder blive en bekostelig sag og at det ikke nu kan vides hvilke synspunkter der bliver rådende i fremtiden. Det sidste er rigtigt. Etnologien og arkæologien er i så rivende en udvikling at de om nogle generationer måske helt har skiftet indhold og måske vil man savne netop de genstande som selv en intensiv indsamling går udenom. Skønt alle disse spørgsmål er meget ømtålelige og næppe modne til en definitiv afgørelse er det nødvendigt at beskæftige sig med dem og ingen har tænkt på den udvej at samle sagerne fra den nyere tid over et bredt grundlag og derefter foretage en kassation når en passende tid er forløbet som har afklaret hvad der har varig værdi og hvilket synspunkt man end ender med at følge vil en kassation eller oprydning blive nødvendig i fremtiden hvis der ikke bliver stillet meget større summer til rådighed end i øjeblikket. For arkiverne har spørgsmålet om en reduktion af papirdyngerne i lang tid været brændende som det fremgår af følgende bemærkninger af senere rigsarkivar Axel Linvald i Historisk Tidsskrift 9 VII p. 492 At gemmealt er ingen Kunst og i Virkeligheden heller ikke nogen Fordel for den historiske Forsker . Arkivog Administrationsembedsmændenes Kundskab skal 61961 s. 7
netop vise sig i deres Evne til at skille ud. Naturligvis kan man heller ikke opbevare alt som engang kan tænkes at faa en Smule f. Eks. personalhistorisk Interesse. Det maa i hvert enkelt Tilfælde afgøres om de paagældende Sager har en saa væsentlig Betydning at Samfundet bør paatage sig Opbevaringsomkostningerne . Disse ord blev skrevet efter den første verdenskrig men med få og simple ændringer kan de gøres anvendelige på det problem museerne nu er stillet overfor og også arkivvæsenet drøfter fordele og ulemper ved en omfattende opbevaring af det historiske kildemateriale uden at have nået en afklaring. Den gamle By er ligeledes berørt af disse spørgsmål og hvilken løsning man end når frem til vil det være nødvendigt at skaffe mere plads og forøgede bevillinger hvis museet skal følge med i den raske udvikling der finder sted. En hjælp under en eller anden form er fornøden hvis museet fyldestgørende skal løse opgaverne det har fået pålagt. Forinden de vigtigste af museets erhvervelser nærmere omtales er det nødvendigt at omtale årets forløb. Den vigtigste begivenhed har været færdiggørelsen og åbningen af Helsingør Theater hvis indvielse fandt sted 2. dec. I løbet af året var det lykkedes at bringe de mange spørgsmål som bygningen frembød arkitektonisk og i det indre udstyr til en foreløbig afslutning så den kunne åbnes ved en forestilling til hvilken bestyrelsen havde indbudt en snæver kreds af donatorer og nærstående venner af museets arbejde idet brandvæsenet havde sat bestemte grænser for gæsternes antal og hvor gerne man end havde ønsket at udvide de indbudtes skare var det nødvendigt at rette sig efter de ydre forhold. Forestillingen omfattede en indledende musik af Collegium Musicum under ledelse af kapelmester Lavard Friisholm hvorefter formanden for Den gamle By bød velkommen og rettede en tak til staten Århus by og de indbudte givere foruden arkitekterne og alle der havde medvirket ved genopførelsen. Derefter fik prof. dr. phil. Johannes Brøndsted ordet og skildrede Helsingør Theaters betydning for scenekunsten fortalte om de mange der havde optrådt på det i tidens løb og sluttede med nogle strejflys over de ældre teaterforhold i Århus. Den første skuespiller der igen stod på teatrets scene 71961 s. 8
1961 19qW9I2p Z 19389 JØBUIS IH1961 s. 9
var hr. Martin Hansen der reciterede Adam Oehlenschlågers Helge og han blev efterfulgt af fru Birgitte Price som spillede J. L. Heibergs vaudevillemonolog Emilies Hjertebanken . I en lille pause fik tilskuerne lejlighed til at se enkelthederne i foyer og på tilskuerpladserne hvorefter Collegium Musicum igen viste sin kunst og tæppet gik op for den festlige afslutning af Aarhus Teaters personale der spillede 2. akt af Barselstuen . Den sceniske ledelse var i hænderne på hr. Ulf Stenbjørn. Mellem gæsterne havde museet den glæde at se minister Julius Bomholt og teaterchef Henning Brøndsted foruden departementscheferne A. Vøhtz og Henning Rohde. Desuden var teatrets sidste ejer direktør Haagen Petersen og frue til stede og som Helsingørs anden repræsentant museumsdirektør Knud Klem. Museet bringer alle de indbudte og optrædende en tak fordi de ved deres tilstedeværelse og deres kunst bidrog til at gøre aftenen til en værdig afslutning på det store arbejde genopførelsen har frembudt. Rejsningen af Helsingør Theater er et led i museets stræben mod det mål dets grundlægger Peter Holm har sat. Åndslivet i empirens købstad var samlet i kirken og teatret da tidens aviser kun indeholdt det mest nødtørftige og det var gennem scenen befolkningen lærte de klassiske stykker og det mere moderne repertoire at kende og da teatret næsten var enerådende om underholdningen betød dets kunst langt mere end nu da meget andet påkalder opmærksomheden. Enten det var stedlige amatører eller omrejsende professionelle selskaber som optrådte kunne de være sikre på succes og først efter 1830 da den politiske interesse vågnede blev den ensidige æstetiske indstilling svækket skønt den stadig hørte med til den gode tone. Alligevel kunne den skjule dybtgående modsætninger. Denne side af bylivet er så betydningsfuld at den ikke kan undværes hvis man vil skildre fortidens købstad og museet må derfor være taknemmelig for at der i Helsingør Theater foruden sceneindretningen også er bevaret en række dekorationer som i det mindste giver et indtryk af hvilke krav der blev stillet. Det er dog tvivlsomt om man herudfra kan slutte til forholdene andre steder da man i mindre byer ikke har været så fordringsfuld som i Helsingør.1961 s. 10
I årets løb har museet modtaget forskellige gaver til teatret. Først blandt dem må nævnes epilogen fra den første forestilling på dets scene 28. jan. 1817 trykt på et sammenfoldet blad i kvartformat skænket af sceneinstruktør Sv. Fridberg. Dernæst må museet anføre en række tegninger m. m. der er en gave fra skuespiller W. Knoblauch og fru Henrik Malberg har ved at skænke en samling figurer af Axel Locher af sin mand i forskellige roller sat skuespilleren der er født i Århus et minde museet skønner meget på. En stor samling plakater billeder o. 1. er foræret af overregissør Ad. Wantzin og samlingen af teaterhistoriske billeder er forøget af dr. N. Chr. Gerdes og Willemoesgårdens Mindestuer Assens. Andre gaver til teatret er foræret af frk. Ella Poulsen og fru Otto Ottosen. Særskilt må nævnes at Århus ByOrkester og Den jydske Opera har overrakt samlingen deres festskrifter ledsaget af en samling programmer for operaen og kapelmester Thomas Jensens parafrase over Den signede dag... Fra Aarhus Teater modtog samlingen et maleri af teatermaler Olaf Poulsen visende Alfred Cohn som Jeppe i Erasmus Montanus i åbningsforestillingen 15. septbr. 1900. Som Teatrets festskrift oplyser er billedet dog først malet 1906. Desuden skænkede Aarhus Teater en samling plakater fra sæsonen 1856-57 m.m. Ved køb er der desuden til Helsingør Theater erhvervet en serie bagtæpper fra Røde Kro-Teatret i København. Selv om det ikke er hensigten at forøge samlingen med materiale fra hovedstadens scener var det naturligt at redde disse dekorationer da de formentlig ellers var gået til grunde. Teatret er et led i den helhed museet søger at opbygge idet målet er at vise fortidens danske købstad med dens forskellige erhverv og differentierede liv forenet til en enhed. På forskellig måde har arbejdet med teatret taget tid og tanker men det er dog lykkedes at indlede to vigtige genrejsninger. Den ene er den af træ byggede lade fra Christiansfeld som er nærmere omtalt i årbogen 1960 og på hvilken arbejdet nu er i fuld gang. Den anden er stampemøllen fra Svanninge der er nærmere beskrevet i årbøgerne 1952 og 1954. Møllen vil få plads bag apoteket Poul Pops hus og i nogen afstand fra dette idet dens overfaldshjul 101961 s. 11
kræver et særligt terræn ligesom densstråtag forbyder at den opføres i direkte sammenhæng med de øvrige huse i museet. Dens landlige karakter forhindrer ikke dens indlemmelse i en samling for købstædernes kultur da stampemøllerne måtte opføres hvor de naturgivne betingelser var til stede for deres drift og de var i ældre tid et så vigtigt led i fremstillingen af det hjemlige klæde og vadmel at de ikke kan undværes hvis man vil skildre alle stadier af denne erhvervsgren. I Danmark kan de føres tilbage til Valdemar den Stores dage da den først kendte omtales og det vil være en betydningsfuld tilvækst til museet når den kan åbnes for gæsterne. Museet bringer Textilfabrikantforeningen sin tak for den store interesse hvormed den omfatter denne opgave. I besøgets størrelse har året kun givet grund til tilfredshed. Ganske vist er det umuligt at angive noget tal på alle dem der blot færdes i gaderne i Den gamle By men inde i samlingerne har der været mange gæster. Adskillige års erfaring viser at museet selv kun kan gøre lidt for at forbedre besøget og det er næppe en stigende interesse for fortiden der har bidraget til årets gode resultat men en række årsager som ligger uden for museets rækkevidde og mellem hvilke den stigende rejselyst pengerigeligheden og ikke mindst ferieordningerne er de vigtigste. Tilsyneladende har det ikke været uden betydning at der er oprettet nye forbindelser med Sverige og Norge hvis man skal dømme ud fra nogle iagttagelser. I denne sammenhæng skal det anføres at museets restaurant efter en tiltrængt istandsættelse fremtræder som ny og at den nye restauratør hr. K. Mikkelsen har gennemført en udmærket ledelse så også denne side af virksomheden er undergået en forbedring. Som en anden vigtig begivenhed må det anføres at fjernvarmearbejderne efter en lang årrække nu er afsluttet. Denne installation vil i fremtiden vise sin gavn ved de forbedrede muligheder for bevaringen af bygningerne og deres sager ligesom det nu er muligt at arbejde i samlingerne om vinteren uden alt for stor ulempe men det må i fortsættelse af de ovenfor givne meddelelser om besøget fremhæves at opvarmningen ikke har givet museet flere gæster i den kolde årstid end hidtil og besøget er stadig fl1961 s. 12
samlet i en ret snæver periode midt på sommeren. Kun en gennemgribende ændring af ferievanerne synes at kunne ændre dette misforhold. Posthuset var åbent for betjening i tiden 1. juni til 27. aug. og havde førstedags stempling 24. febr. 21. april 18. maj 25. aug. 21. septbr. og 1. nov. Desuden foretoges særstempling på Europa-dagen 29. juni. Ved velvilje fra Post- og Telegrafvæsenet er postkontoret blevet forsynet med en telefon fra forrige århundredes slutning der er moderniseret så den kan tilsluttes postvæsenets central. Som gave har samlingen modtaget forskellige sager fra Odense deriblandt et udskåret pibebrædt der på en baggrund af egeblade viser etatens emblem det kronede posthorn. Museet har på forskellige måder ydet sin hjælp uden forsit eget område. Til Byhistorisk Udvalgs årlige udstilling der i 1961 viste de gamle gader havde samlingen udlånt adskilligt materiale ligesom man til Viborg Stiftsmuseums jubilæumsudstilling i juli havde stillet flere sager til rådighed. Også Odder Museum fik til sin efterårsudstilling forskellige genstande til lån ligesom man ydede et bidrag til udstillingen af glas på Louisiana. I anledning af en påtænkt omordning af Blokhus-museet i Rebild blev der aflagt besøg der med efterfølgende drøftelse af mulighederne for en forbedring . Museets juleudstilling 1960 omfattede denne gang forskellige tekstilier og andre dragtgenstande og fik et stort besøg ligesom skikken at opstille et juletræ i Borgmestergården er blevet fortsat. Det særlige undervisningslokale i Århus Mølles sidefløj er blevet stærkt benyttet og har således gennem en årrække vist hvor nødvendigt det var. For alle gaver museet har modtaget 1961 bringer det her en tak. Mellem saggrupperne er fordelingen som i de foregående år idet det dog må anføres at der ikke har været lejlighed til større undersøgelser og udgravninger. En tilkastet brønd i Mindegade 12 bragte intet for dagen af værdi og af andre jordfund fortjener kun en lille salvekrukke fra Volden 24-26 at anføres særskilt. 121961 s. 13
Derimod er billedsamlingen vokset med flere gaver bl. a. en serie negativer fra konstruktør N. J. Israelsen. Fra Hagsholm voldsted i Houlbjerg sogn stammer en kniv fra renaissancen hvis håndtag bærer en træbeklædning på begge sider med indslåede småringe af messing. Hvis man skal følge den almindelige tidsfæstelse må kniven henføres til sidste halvdel af 16. århundrede. Det var en periode da knivsmedene havde specialiseret sig. Fundet er en gave fra løjtnant Agger. Af bygningsfragmenter har museet modtaget to trefødder af støbejern der oprindelig har stået som dekoration på gesimsen på den 1884 opførte banegård. Selv om der ikke samles på bygningsdele fra denne tid og stilen fra Christian den Niendes dage ikke indeholder mange værdier måtte der her gøres en undtagelse da disse stykker som byhistoriske minder er mere værd end den arkitektoniske betydning umiddelbart angiver. Som gave fra Korn- og Foderstof Kompagniet A S har museet modtaget en silhouette af købmand i Århus Mogens Blach Giern med familie. Billedet var kendt da det er gengivet i bogen om Århus fra 1905 men det var af stor betydning at sikre dette minde om en personlighed fra byens glanstid for samlingen og da den gamle indlagte ramme fra tiden lige efter 1800 er bevaret har silhouetten forøget værdi. Enhver topografisk og personalhistorisk original fra tiden før fotografiernes fremkomst i Århus har betydning. Af møbler har samlingen modtaget en senempire sofa fra assistent K. Valentiner Skodsborg. Den har hørt hjemme hos en gartner og er derfor opstillet i gartnerboligen fra Stenalt. En anden sofa af udpræget landlig karakter er skænket af hr. Mikael Mikkelsen i Sabro og fra Lysgård herred stammer et hjørneskab og en sofa der har værdi ved at vise den forenkling møblerne undergår i stil og forarbejdning når typerne omplantes fra by til land. De er gaver fra cand. pharm. C. E. Christensen. En natstol er skænket af hr. Svend Rasmussen Lystrup. Skønt samlingen er velforsynet med spinderokke er det her nødvendigt at nævne et eksemplar der er skænket ved testamentarisk gave fra fru Laura Jessen Risskov. Den er ikke den sædvanlige dusinvare men fremstillet som en prøve på hvad en dygtig drejer kunne præstere. 131961 s. 14
Rokken er dateret 1868 og signeret N. Plov. Den mundtlige tradition beretter at han var mester i Middelfart og havde oplag af sine varer på gården Kirstinebjerggård i Børup Tavlov sogn Elbo herred hvor fruen Marie Andersen fik den som gave fra drejeren. Endnu på denne tid var rokken et naturligt møbel i opholdsstuen og hvor stor betydning den fordum havde fremgår af Fr. Barfods spindevise hvis baggrund er den rok han skænkede sin tilkommende hustru Emilie Birkedal i forlovelsestiden for at hun på den kunne spinde garnet til sit udstyr som han beretter i sine erindringer udg. 1938 . Forøvrigt er brugen af spinderokken ikke ophørt. 1943 blev der averteret efter spindearbejde og en dagbladsnotits fra febr. 1961 fortæller om en 86-årig som stadig bruger den rok hun fik til sit bryllup 1898. En malet standkiste fra Sydvestjylland er skænket af købmand Th. Thomsen Esbjerg. Som sædvanligt er det urmuseet der kan tælle de vigtigste forøgelser . Som gave fra dets komité har det modtaget et piedestalur der adskiller sig fra de fleste andre ved at være forsynet med porcellainsskive. Den bærer desværre ikke noget mærke som kan fortælle om herkomsten og de sortmalede timetal er ikke anbragt radiært som sædvanligt men sidder alle vandret en mode der er kendt fra tiden omkr. 1800 men heldigvis ikke trængte igennem. Uret er signeret T. Modeveg Kiøbenhavn. Han døde 1801 og enken udgik af lavet 1808. Af lige så stor betydning er et lygteur i sortmalet kasse med forgyldte strøblomster. Det er signeret Moses Lev i Fridricia og et smukt eksempel på provinsens urmageri i dets gode form. Af lommeure har samlingen fra hr. C. Broe Rasmussen Horsens modtaget et arbejde med signaturen Chr. Filtenborg og fra boet efter konsul v. d. Hude et andet der efter sit mærke er udført af H. Stougaard i Århus. Urmagermester O. Saxtorff i Snøde har skænket en samling almindelige tidsmålere. Fra Clausholm slot har samlingen fået overladt det gamle tårnur et stykke kleinsmedearbejde der desværre var i en meget defekt tilstand men dog kan vise kvaliteten af disse værker som vækker berettiget tvivl om de skal henføres til smede- eller urmagerfaget og fru J. . Jensen Haderslev har forøget samlingen af værktøj. Det kan også 141961 s. 15
nævnes at man er begyndt at opbygge en samling af instrumenter og at der til de allerede forhåndenværende sager i år er føjet to barometre det ene udført af A. Cetti det andet af Heinze begge fra hovedstaden. Museets samling af sølv har modtaget en betydningsfuld forøgelse i et bæger af Elias Geisler mester i Køge fra ca. 1676 erhvervet ved et rundeligt tilskud fra Ny Carlsbergfondet til hvem museet bringer sin tak for den uundværlige hjælp. Bægeret er af den velkendte rørformede type med en lidt udstående fod og et stykke over den en vreden ring med tre keruber mens den lidt udstående mundingskant er fremhævet ved graverede hængearabesker . Typen henføres af Jørgen Olrik med rette til tidligt i det 17. århundrede som det fremgår af fund fra Kejserkrigen men denne datering stemmer ikke med guldsmedens levetid medmindre stemplet er indsat ved en reparation. Typen var forældet på Elias Geislers tid og det løser vist ikke gåden at påstå at formen fik et efterliv i Sydsjælland. Bægeret er omtalt i Jørgen Olriks store værk om danske sølvarbejder fra 1915 hvor det er henført til en guldsmed i Næstved. Fra Århus men købt i Randers stammer en sukkerskål fra omkring forrige århundredes midte. Den har i næsten for høj grad sin tids kendetegn. Sølvet er hamret tyndt ud formen lidet tiltrækkende og i alle enkeltheder viser den hvor meget denne periode savnede i fast stilfølelse. Sukkerskålen er udført af Georg Kronmann der tog borgerskab 1847 og døde 1880 og det er nødvendigt også at erhverve hans og hans samtids frembringelser hvis man vil vise forløbet af udviklingen med vekslende stigen og fald. Af keramik har museet erhvervet et fajancefad med koboltmalet dekoration helt svarende til et fad i Det danske Kunstindustrimuseum der er afbildet i Bredo Grandjean Det musselmalede Stel 1950 p. 37. Desværre kendes der intet til dets herkomst da det er købt på auktion og dets værdi for samlingen ligger udelukkende i dekorationen og dens slægtskab med det kendte musselmønster . Desuden har museet forøget sin samling af lertøj fra Himmerland så denne ikke uvigtige side af dansk pottemageri nu er nogenlunde repræsenteret. 151961 s. 16
Den farmacihistoriske samling er ligeledes vokset. Apoteker Sejersen har skænket obsoleta fra Frijsenborg Apotek og forskelligt laboratorieudstyr er givet af apoteker Arnold Hansen i Kolding. Apoteker Jens Strøyberg i Assens har skænket forskellig litteratur. Tekstil- og legetøjssamlingen er i stadig vækst og har manges interesse hvilket gavernes strøm viser. Man er nu kommet så langt ind i dette århundrede at en hel del ting stammer fra århundredskiftet og senere tid. Udfylder de et savn er de velbevarede og med gode oplysninger tager museet med tak imod dem trods pladsmanglen i magasinerne og er tingene ældre er glæden ved at indlemme dem i samlingerne ikke mindre. Således må fremhæves en stor dragtsamling fra fru Margrethe Rasmussen Begtrup. Den indeholder bl. a. begge hendes forældres brudeklæder fra brylluppet i Vistoft kirke i 1880. En empirekjole omsyet til fru Rasmussens oldemor men af silke fra det 18. århundrede sætter en festlig glans på den øvrige samling af mørkt stadstøj. En vatteret changeant silkekåbe der har tilhørt den samme slægtning er kommet fra ingeniør Johnsen Brabrand. Egnsprægede tekstiler kommer heldigvis stadig frem fra fru Helga Petersen Randers således korsklæder nakkeskæg tørklæder m. v. Den største gave på dette område var dog at frk. Thora Nielsen København skænkede sin bedstemors komplette Læsø-dragt hvoraf nogle af delene går tilbage til 18. århundrede men 1 øvrigt fordeler sig frem til slutningen af forrige århundrede. Familiens arvestykke er nu bevaret for efterverdenen på et museum . Blandt det indkomne legetøj er et miniature-likørstel fra dommerfuldmægtig Steen Fischer Århus og et løbehjul af form som en velocipede. Det er udført hos Maria Steiff i Tyskland den berømte teddybjørns opfinder. I mange år har det stået hos en cykelhandler i København og er nu nået til Den gamle By gennem Københavns Cykle- og Industriforening. Arkitekt Sven Fritz har som trofast ven af museet i dette år skænket et par gode stykker olmerdug fra Staby. Sluttelig må fremhæves tre af afdøde direktør Chr. Fr. Mathiesens vævetekniske bøger med prøver. De er blevet til i hans læreår i Chemnitz 161961 s. 17
i 1880 erne og giver en fin analyse og gode oplysninger om de af datiden stærkt yndede stoffer og mønstre. Det er Textilfabrikantforeningens tidligere direktør L. Brahe Christensen der som museets gode ven på fru Mathiesens vegne overbragte dem til museet. Hvis det gælder omfanget har håndværkssamlingerne modtaget det største antal forøgelser. Et grovsmedeskilt er en gave fra smedemester Mortensen Skæring og efter ophævelsen af sin virksomhed har skomagermester H. C. Bruun Mejlgade skænket etskilt og forskelligt værktøj til samlingen. Et helt nyt fag er blevet repræsenteret idet fabrikant A. Prange har overladt museet en maskine til fletning af tråde til overtræk til piske. Den er nu opstillet hos sadelmageren som det mest passende sted. Med den stærkt aftagende brug af heste til kørsel er fremstillingen af piske en virksomhed hvis afslutning snart kan ventes og det er derfor værdifuldt at bevare et minde om denne side af håndværket. Til skomagermester Bruuns gave hørte også hans svendestykke et par damestøvler og et mesterstykke er skænket af grosserer R. C. S. Qvist Hellerup. Som forskriften krævede det er det en pengekistelås der ved modtagelsen var monteret i et nyere pengeskab uden værdi hvis man skal måle med museets alen. Mesterstykket er fremstillet af Rasmus Jens Qvist f. 1826 kleinsmedesvend i Århus 1846 hvor han 11 år efter blev mester. Prøvestykket er udført i København 1853 og adskiller sig ikke fra andre kun må det noteres at det bærer stemplet for smedelavet i hovedstaden. Ved plakat af 13. febr. 1828 var det blevet forbudt at drive et håndværk i en anden by end den hvor man havde gjort mesterstykke før efter to års forløb. Kun mesterprøver i hovedstaden var undtaget herfra og i perioden 1828-1861 var der af 39 smedemestre i Århus 8 der havde udført prøven i København. Gaven er et minde om denne mærkelige ordning som man i provinsbyerne var utilfreds med idet man med eller uden grund mente at man i København kunne komme let gennem en mesterprøve når det på forhånd var kendt at man ikke ville nedsætte sig der. Svendeog vandrebreve er bl. a. modtaget fra bagermester S. F. C. Eriksen Ålborg og blikkenslager Rygaard København. 171961 s. 18
Aarhus Possementfabrik har forøget museets samlinger fra faget med forskellige sager som er særdeles velkomne da også dette erhverv er inde under udviklingenslov. Af landlige arbejdsredskaber har museet modtaget adskilligt fra handelsmand M. Mikkelsen Sabro. Mellem dem skal redskaber til fremstilling af tørv særlig fremhæves. Møntsamlingen er i beskedent omfang blevet forøget med enkelte gaver bl. a. fra hr. Harald Kjer Brabrand og Arbejder Spareog Laanekassen for Aarhus og Omegn har skænket sparekassernes jubilæumsmedaille i sølv. Fra den herværende møntsamlerforening har man modtaget en tysk thaler fra 1871. Museet bringer alle givere sin tak for samlingernes forøgelse og henviser til den fuldstændige liste over modtagne sager længere fremme i årbogen. I løbet af 1961 er museet bl. a. blevet besøgt af overingeniør Baagøe Fredericia Museum 21. febr. deputy keeper R. I. Charleston Victoria and Albert Museum 20. marts ingeniør Anders Jespersen Nationalmuseet 21. marts museumsinspektør G. Boesen Rosenborg 16. april mag. art. Ebba Busch København 8. maj og senere intendent Albert Sandklef Varberg 28. maj dr. phil. Robert Neiiendam København 12. juni museumsinspektør Seeberg Viborg 15. juni overinspektør Holger Rasmussen m. fl. Folkemuseet 28. juli museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg historiske Museum 31. juli arkitekt Knud Millech København 28. aug. og 9. nov. fil. lic. Gertrud Nyberg Stockholm 16. septbr. og fylkeskonservator R. Bugge Schmidt Kristiansand 3. okt. . Desuden har prof. Axel Steensberg besøgt museet med en gruppe studenter 20. septbr. 1. marts tiltrådte cand. mag. Ebbe Johannsen stillingen som konstitueret museumsinspektør. Hr. mag. art. Henrik Nyrop-Christensen er blevet ansat som foreløbig medarbejder med indretningen af teatret og de dermed forbundne opgaver som særskilt arbejde. Han begyndte 1. februar. Holberg-forestillingerne spillede i 1961 Abracadabra med premiere 23. juni. Desværre var det danske klima ikke gunstigt og det dygtige ensemble måtte opleve mange aflysninger. Uanset denne modgang blev sæsonen dog gennemført på sædvanlig vis. 181961 s. 19
FEATERFORHØOLD FHELSINGØR I GAMLE DAGE AF HENRIK NYROP-CHRISTEN SEN Thalia er mit Navn een Jomfru fuld af Glæde... Frederik Rostgaard 1722 . I Ma fuldførelsen af Helsingør Theater museets største byggeopgave i mange år er kun en del af det arbejde der hører med til teatrets overførelse til Den gamle By fuldbragt . Et stykke praktisk teaterforskning er vistnok for første gang her i landet udført gennem rekonstruktionen af teatrets maskineri på grundlag af spor i loft og gulv thi udover lemmen og rampevinden i scenekælderen og fortæppevinden på sceneloftet var intet tilbage . Men sammen med teatret har museet modtaget et skab også en gave fra teatrets tidligere ejere fru Gerda Petersen og direktør Haagen Petersen indeholdende Helsingør dramatiske Selskabs overordentlig værdifulde skuespil-arkiv. Og tilbage står nu en teatervidenskabelig behandling af dette omfattende kulturhistoriske materiale der på mere end een måde har interesse for eftertiden. Arkivet der omfatter perioden fra 1793 til ca. 1845 vil fortælle om smagen i de vexlende tider vil give personalhistoriske bidrag til Helsingørborgernes historie et punkt vi her vil lade ligge men frem for alt vil det kunne fortælle meget om et lille privatteaters kapacitet i begyndelsen af det 19. århundrede og dermed antagelig også en del om teatrets jævnaldrende kolleger 191961 s. 20
Fig. 1. Helsingør Theaters prosceniumefter genopførelsen i Den gamle By . Tæppet er oppe og man ser den i texten s. 45 omtalte Salsdekoration der må formodes at være malet af C. F. Christensen i 1846. Sidekulisserne muligvis malet op senere. Om prosceniet se s. 44. På siderne ses lidt af balkonbrystningen. P. B. Termansen fot. . i andre danske og norske provinsbyer Randers 1806 Aalborg 1816 Århus 1816 det endnu existerende men i 1850 erne stærkt ombyggede Rønne Theater 1823 og det velbevarede teater i Halden i Norge 1819 brændt 1826 genopbygget 1835 samt teatret i Bergen 1800 brændt 1944 . Det i 1796 opførte Odense Theater som brændte i 1922 har sikkert været en del større end de her nævnte. Det siger sig selv at pladsen her ikke tillader en udtømmende behandling af materialet ligesom tiden heller ikke har været til en afsluttende og fuldkommen gennemgang af det her kan nu kun blive tale om et forsøg på at vise teatrets og Det dramatiske Selskabs kapacitet i begyndelsen af forrige århundrede og en demonstration af hvilke muligheder arkivet kombineret med erfaringer fra selve bygningen og fra andre gamle teatre rummer. En mere indgående behandling agter nærværende forfatter at publicere ad åre. 201961 s. 21
II Teaterhistorien er forholdsvis ung som videnskab og først i dette århundrede er den ved at blive anerkendt som universitetsfag . For mange står den som en afart af personalhistorien eller af litteraturog musikhistorien vidt fejlet teaterhistorikeren kan vel benytte filologiens metoder og kan vel selv anlægge et æstetisk syn på skuespillene men det der må blive hovedemnet for hans forskning er selve det Gesamtkunst-Værk en teaterforestilling er og det er da ingenlunde sikkert at et litterært mesterværk afgiver det interessanteste studieobjekt. Han må være fortrolig med litteraturhistorie musikhistorie aktørernes spillestil arkitektur ballet malerkunst og teaterteknik og publikums vaner. Faget er altså i egentligste forstand Kulturhistorie. Men ligesom alle dyrkere af de nævnte æstetiske fag og som alle forskere iøvrigt må han have næse for emnet eller om man vil han må have sin følelse med sig. I intet fag fører den rene objektive fornuft os til andet end en åndløs udprikning af punkter helhedsbilledet bliver borte. Hånd i hånd må følelse og fornuft vandre frem. Kan teaterforskeren ikke sanse og fornemme svundne tiders atmosfære kan han ikke beleve de gamle brædder bliver al hans flid et goldt og dødt skrivebordsarbejde. Han må som en tysk forsker har udtrykt det være ein schauspielerischer Mensch . III Vil man have et rask indtryk af hvordan Helsingør tog sig ud omtrent på den tid teatret blev bygget kan man ikke søge nogen bedre kilde end de rejseerindringer den svenske jurist Thor August Odencrants 1782 1829 har nedfældet i sin dagbog fra en rejse fra 1806 her citeret i bibliotekar Torben Nielsens smagfulde oversættelse hvori det bl. a. hedder Fra Søen præsenterer Helsingborg sig mindre til sin Fordeel eller som en Bondeby imod Helsingøer som ved større Bygninger Kirke med høit Taarn alle Skibene og fornemmelig Cronborg Slot frembyder et langt mere imponerende Skue... Iblandt Bygninger er Reberbanen mærkværdig ved sin Længde 600 Alen af Tegl med ligedan Tag uden Adskillelse indeni... Hinsides denne samt Røde Port og 211961 s. 22
Steenhuset med Indskrift Det Kongl Puder og Stivelse Fabrik. ligger Kronprindsens Lystslot Marienlyst et hvidt med Oliefarve malet Steenhus paa en Bakkeskraaning omgivet af Træer. Høist romantisk... Fæstningen er bygget i Quarré med en skiøn Park og Alléer... Nogle smaae Torve. En dansk Kirke som næsten ligner Malmø Tydske K. En tydsk d som er uden Taarn. En Bygning hvori oppebæres en af den danske Krones betydeligere Indkomster aarligen 6 Tønder Guld 5 å 6000 Skibe passere gemeenligen hvert Aar Øresunds Toldkammer er et Steenhus i eet Stokværk med Inscription Anno Oresunds Kongl Toldkammer 1740 ligger ned til Havnen ved en jævn Plads. Langs med Havnen ligge adskillige Haver med Plankeværker. Paa visse Steder kunde man se deres gode Anlæg giennem Aabninger med Staaltraadsdøre. Mendet var ikke blot husenes ydre den svenske rejsende iagttog han gik også indenfor bl. a. i byens fornemste klub Øresunds-Klubben der lå på hjørnet af Sofiegade og Hestemøllestræde brændt 1860 og hvor det bedre borgerskab kom Øresunds-Klubben er ogsaa seeværdig. Den bestaaer af et stort Locale 30 Alen langt og 14 Alen bredt med 7 høie Vinduer et rundt Bord med Gazetter fastgiorte paa deres Træstativer for at læses beqvemmere og uden Fare for at noget Blad skal forkomme. Et Billard. Oven paa er et hvidt høit og stort Locale med Lysekroner Galerier for Musik og Tilskuere samt Kronprindsens Portrait. 2nde Kaminer med forgyldte Gittre og ligeledes her 7 Vinduer. Spilleværelser ved Siden af. Reisende have ogsaa Adgang hertil men ingen var der nu. Alt i alt får vi indtrykket af en temmelig rig by måske uden egentlig pragt og overdådighed men dog heller ikke uden sans for en skøn ramme om et pulserendeliv. Byens næstfornemste selskab var Det dramatiske Selskab i Helsingør hvis virksomhed er den egentlige årsag til disse linier. Hvor gammelt selskabet er ved vi ikke den tidligste forestilling vi kan datere er opførelsen den 3. februar 1793 af Regnards komedie Det gavmilde Testament . Selskabet der havde søskendeforetagender rundt om i andre danske provinsbyer var utvivlsomt dannet med tilsvarende københavnske foretagender som mønster som f. ex. det i 1772 stiftede dilettantselskab Det 221961 s. 23
Skiønnes muntre Dyrkere som sit navn til trods arbejdede særdeles alvorligt og bl. a. afholdt skriveøvelser for sine medlemmer men især måske Det dramatiske litteraire Selskab populært kaldet Borups Selskab stiftet af Rahbek i 1780 alle i denne den bestandige borgerligheds og de rørende venskabers tidsalder spillede dilettantkomedie blandt de ivrigste finder vi således student J. P. Mynster senere Sjællands biskop Oehlenschlåger og mange andre kendte personligheder. Man gik op i det med samme alvor som vor tids amatører og kvaliteten har vel dengang som nu været meget svingende men vore forfædre havde den undskyldning at der ikke var mulighed for at se så meget professionel skuespilkunst som nu. Ikke mindst fra Helsingør har vi gennem herredsfoged Ole Lunds skildring trykt i tidsskriftet Museum 1892 et udmærket indtryk af hvorledes dette dilettantvæsen har præget byens liv ikke blot gennem det dramatiske selskab kaldet Dramatiken og en anden af byens klubber Enigheden men også i det almindelige selskabsliv han skriver bl. a. Der spilledes overalt af Dilettanter. En stor Del af Familielivet navnlig i Familier mellem hvis Medlemmer der der fandtes en eller anden der blev greben af denne Mani gik endog op deri. Der spilledes af Militære og Civile af Fornemme og Lave af Voxne og Børn... En Forestilling i Enigheden mindes jeg i Særdeleshed meget tydelig og vel neppe nogensinde forglemmer jeg den det var Opførelsen af Sørgespillet Dyveke. Jeg tør dog ei heller benægte at Publikum den Aften overtraadte alle Sømmelighedens Grændser og betragtede det Hele som en Travesti paa et Sørgespil thi da Sigbrit i sin Angest over Dyvekes pludselige Sygdom ved Nydelsen af de forgiftede Kirsebær pathetisk udbrød O hent Diderik Slagter hent Diderik Slagter udbrød en saa infernalsk Bifaldsstorm og Bravoraaben og en saadan Kalden paa Slagteren at man maatte glæde sig ved at det skrøbelige Theater ikke styrtede sammen over det syndige Publikums Hoved. Men ogsaa dette Theater havde sine udkaarne Yndlinge og dertil hørte den unge Korporal J. den brave Sergent Holmer Hansen og den fortræffelige Overfyrværker S. især naar de viste sig i Ridderdragter med bredskyggede opkrammede Hatte med 231961 s. 24
nedfaldende Strudsfjer vældige Sporer der klingrede ved hvert Skridt og brede Slagsværd der raslende slæbte henad Gulvet. Hvad kunde Du Sidstnævnte gjøre for at Du var saa nærsynet at Du da Du som rasende Helt kom styrtende ind paa Scenen oversaa Theatrets Lidenhed og faldt ned i Orkestret hvor Du ødelagde Bassen og nær havde ødelagt Dig selv Det forhøiede jo kun det Tragiske da Du saaledes pludselig forsvandt i Afgrunden . ... Denne Theatermani vedligeholdt sig i sin fulde Kraft til Slutningen af Tyverne men da begyndte den lidt efter lidt at vige Pladsen for andre Tiders Fordringer. Enigheden eller det blaa Øie var det første der forsvandt. Der paa fulgte Theatret paa Kronborg og selve Dramatiken førte kun et Skyggeliv af fordums Herlighed ... Et Vidnesbyrd om hvor ringe det stod til med disse selskaber og hvor latterligt dilettanterne ofte teede sig kan vi få gennem C. N. Rosenkildes Den dramatiske Skræder 1827 og Henrik Hertz s Herr Burchardt og hans Familie 1827 der begge behandler denne mani. Når dette er sagt må vi dog ikke glemme for det første at alt dette Komediespil var en vægtig faktor i samtidens kulturliv og for det andet at de omrejsende professionelle skuespillertrupper tit ikke var meget bedre. I Fyens Avis hedder det således om en af de forestillinger der gaves i November 1791 på Odense Raadhus af det tyske Friebach ske selskab der spillede Schillers Die Råuber Vi saa ellers iaften og det Kunststykke at den gamle Grev Moors 2 Borde og Guldlæders Taffelstole bleve staaende under Theaterforvandlingen for at tiene til Skienkeborde for Røverne i Vertshuuset . Det var og iaften almindelig Skik at Røverne tændte deres Tobakspiber ved Coulissernes Lys skiønt Scenen da forestilledes ved Dagen 0.s.v.... Acteurerne og Soufleuren glemme og undertiden at de ikke er alene i Huset og at deres fælleds Samtaler ikke kunne opbygge Tilskuerne saaledes hørte man f. Ex. denne Aften Soufleuren at sige til de Spillende ich habe kein Licht mehr og Hr. Carnier at replicere ich weiss meine Rolle 0.s.v. Sandt nok en Soufleur uden Lys giør samme Nytte som et Uhr uden Viiser. Inden vi ser paa selve de teaterhistoriske forhold i Helsingør 241961 s. 25
vil vi kaste et blik på repertoiret i Det dramatiske Selskab således som det formede sig før og efter 1817 op til den tid da dilettanterne måtte opgive deres egen virksomhed og overlade det til omrejsende selskaber at spille komedie for helsingoranerne. Hertil hjælper teatrets arkiv os omend det langt fra er alle arkivets rollehefter der er daterede. En væsentlig del af rollehefterne er imidlertid utvivlsomt fra tiden før 1817 altså ældre end vor teaterbygning og vidner derved om at forudsætningen for dens opførelse har været en stærk og rig virksomhed og det er vel også troligt at man allerede fra den tidligste tid ligesom senere harspillet een gang om ugen. Man måtte vente at Holberg ville præge repertoiret ganske som han satte sit præg på Detkgl. Teates repertoire og der er selvfølgelig også spillet en del Holberg dog ingenlunde så meget som man ville have troet det er mere samtidens skuespil der har betaget Helsingør-borgerne. Af Holberg noterer vi opførelser af Diderich von Menschenskreck 1794 Den honnette Ambition 1795 Den llte Junii 1797 og 1808 Den politiske Kandestøber 1799 1801 og 1814 Abracadabra 1806 og Jacob von Tyboe 1816 og 1817 . Man spillede også de endnu bekendte og gode komedier fra slutningen af det 18. århundrede eller ældre f. Ex. Sheridans Bagtalelsens Skole udateret men skriften i rollehefterne er fra denne periode Goldsmith s Feiltagelserne 1816 Wycherly s Pigen fra Landet i Garricks bearbejdelse 1816 Olufsens Gulddaasen 1816 og af P. A. Heiberg Forvandlingerne 1794 1803 og 1804 Heckingborn 1795 1799 og 1803 Virtuosen No. 2 1811 og De Vonner og Vanner 1814 og 1816 . Mest domineredes repertoiret af de borgerlige rørende skuespil af Iffland og Kotzebue . I den næste periode i den nye teaterbygning står Holberg stadig i skygge Jacob von Tyboe 1817 1821 og 1822 Barselstuen 1822 Hexerie eller Blind Allarm 1823 . Prøvede sager som Gulddaasen og Feiltagelserne kommer igen mens Beaumarchais der i forrige periode kun var repræsenteret ved sit sentimentale skuespil Eugénie nu vinder indpas med Barberen i Sevilla 1819 og Figaros Giftermaal 1821 . Men ellers er 251961 s. 26
repertoiret i det store og hele præget af de samme tyske skuespil som før og vi skal kun nævne yderligere to nyheder her som nok kan virke interessante Oehlenschligers Freias Alter som først opførtes på Det kgl. Teater i 1828 opføres i Helsingør den 14. Oktober 1818 til nyhederne i 1827 hørte et lille skuespil af H. C. Andersens rektor Simon Meisling Rosen paa Kullafjeld det var just i april samme år at H. C. Andersen for stedse forlod det Meislingske hus med rektorens afskedsord klingende i øret Reis De ad Helvede til ord som stod i veltalende modsætning til såvel hans poetiske produktion som til hans pædagogiske tale om menneskelighed rektor Meisling tilhørte en desværre ikke ualmindelig mennesketype. Oehlenschlågers storværker tragedierne vinder først frem med de professionelle truppers benyttelse af teatret hvilket stemmer vel med Ole Lunds ord om at Tragedier aldrig bleve givet dér og vistnok ogsaa laa Selskabet for høit eller fjernt. 7 Smagen synes da ikke at have skiftet meget i de ca. fyrretyve år fra 1793 til ca. 1830 og den synes væsentligst præget af de to tyskere Iffland og Kotzebue og deres følgesvende. Til alt uheld har Danmarks geografiske beliggenhed altid begunstiget kulturel påvirkning fra Tyskland men den periode i dansk åndsliv vi her beskæftiger os med skulle yderligere hjemsøges af dårlig tysk smag derved at tidens dominerende danske smagsdommer Knud Lyhne Rahbek 1760 1830 var antifransk og progermansk indstillet og desuden en personlig ven af Iffland og dansk teater og litteratur belemredes da med en overflod af disse tyske teaterskrædderprodukter og tårerne flød over ædle fædre afdøde mødre desperate ynglinge og dydige døtre. For den moderne læser kan et par kommentarer til disse to tyske skuespilfabrikanter der har fulgtes gennem litteraturhistorien som siamesiske tvillinger måske nok gøres nødige. August Wilhelm Iffland 1759 1814 var en af sin tids bekendteste skuespillere anerkendt af høje og lave også f. ex. Schillers anerkendelse vandt han. Rahbektraf første gang Iffland i Mannheim på sin store udenlandsrejse i 1782-83 og havde introduktion med til ham fra den store skuespiller F. L. Schrøder som han var blevet ven med i Wien. Også Schiller traf Rahbek i Mannheim men det var desværre navnlig Iffland han kom til at stå nær ligesom han senere 261961 s. 27
da han var medlem af Det kgl. Teaters direktion åbenlyst foretrak Ifflands skuespil for Schillers. Det var også takket være Iffland og Schiller at Rahbek fik et skuespil Den Fortrolige opført i Mannheim ogsaa Schiller hedder det med klædelig beskedenhed i erindringerne saa forskiællig hans høiere Aandsflugt end var fandt Behag i mit Skuespil. På sin Tysklandsrejse i 1789 havde Rahbek planer om at gå i kompagniskab med Schrøder og Iffland hvilket dog ikke blev til noget. Men Rahbek var lykkelig for venskabet med Iffland glemmer i sine kritiker kun sjældent at betegne ham som min Ven Iffland og gav sine venner i læssevis af introduktionsskrivelser med til ham i 1778 således de tre skuespillere fra Det kgl. Teater der kom på den store teaterrejse Preisler Rosing og Saabye. De blev da også hjerteligt modtaget af Iffland der underholdt dem længe om deres rødhårede landsmand ligesom de så ham spille komedie dog ikke i noget af hans egne stykker . De fandt som alle Iffland yderst behagelig i omgang men værdsatte ham øjensynligt ikke synderligt som skuespiller dette gælder især den altid noget syrlige hjemmefødning Rosing der nok veed hvordan an ville have spillet rollerne mindre Preisler der ikke kan lade være med at imponeres over Ifflands virtuose komediespil f. ex. i en rørende en-akter Die Tobacks-Dose som han kalder det hvor Iffland fremstillede en gammel oberst St. Oreil en ædel fader Preisler bemærker i sin dagbog Iffland var Oberst St. Oreil og Intet manglede i den største Fuldkommenhed naar jeg undtager hans spæde Organ som ikke var aldeles passende til den gamle Kriger. Declamationen var ellers uforbederlig. Fra 1788 til 1819 fandt 21 Iffland -Premiérer sted på Det kgl. Teater. August von Kotzebue 1761 1819 var ikke egentlig praktisk teatermand men embedsmand født i Weimar men ansat af den russiske stat og blandede sig i sine senere år i politiske spørgsmål hvad man skal være forsigtig med . For denne sidste interesses skyld blev han i marts 1819 snigmyrdet på gaden i Mannheim efter at have gjort sig til talsmand for den Hellige Alliance. I sine stykker 219 i tallet tager han på sentimental vis i moralens navn afstand fra alle intriger og al underfundighed idet han dog ikke kan lade være med ganske pikant og raffineret at vise os 271961 s. 28
lasten i dens reneste udfoldelse selv skal han rigtignok have været overordentlig intrigant bl. a. søgte han men forgæves at sætte splid mellem Goethe og Schiller. Af hans mange skuespil kom 71 til opførelse på Det kgl. Teater mellem 1790 og 1823. Som dramatisk forfatter var Kotzebue utvivlsomt mere dreven og mere spidsfindig end Iffland til gengæld var Iffland nok mere af en kunstner end hin. Publikum labbede vistnok disse skuespil i sig som varm mælk og hvad måtte ikke publikum i provinsen gøre som søgte at følge den københavnske smag Som man i det efterfølgende vil se indeholder disse stykker da også alle de ingredienser der hører til i en folkekomedie ændrede man sproget og fjernede måske de lidt hysteriske udbrud om dyd og sædelighed som nok ikke mere er i kurs ville de såmænd sikkert også gøre lykke hos et moderne nogenlunde folkeligt publikum. Også kunstnerne var i begyndelsen begejstrede og der er ikke tvivl om at begejstringen holdt sig længe uden for København også hos skuespillerne der gerne så på om der var gode roller til dem i stykkerne. Men allerede efter en halv snes års arbejde med de tyske rørestykker henvendte Det kgl. Teaters to instruktører Frederik Schwarz og Michael Rosing sig i foråret 1800 til direktionen og meddelte at de troede det deres Embedspligt for den at anmelde at de havde bemærket Modestykkernes meget skadelige Virkning paa Actionens Sandhed og rette Aand og frygtede at den om kort Tid eftersom Skuespillerne begyndte at vrage og ilde behandle endog ypperlige danske Stykker hvori de ikke fik saa stærk Applaus og ei heller kom saa let dertil vilde blive endnu værre saa at alt godt Spil blev ødelagt og Publikum fordærvet... De skulde derfor underdanigst tillade sig at raade at disse Stykker hvor gode og Skuepladsen nyttige de endog i Sandhed vare ikke bleve for ofte givne men at den høie Direction flittig fremdrog Holbergs Moliéres Destouches s og andre store Comedieskriveres bedste Stykker hvori der var Arbeide for Skuespillerne saa at Kunsten igjen ved dem kunde komme til Magt og fortjent vinde Ære. Direktionen svarede ikke direkte men et af dens Medlemmer Kierulff skrev til Schwarz at man jo for Tiden ikke havde Skuespillere til at besætte Holbergs komedier ordentligt og desuden da teatret skulle være en forlystelsesanstalt 281961 s. 29
for publikum havde direktionen ikke ret til at gøre sin subjektive smag gældende ved repertoirevalget men måtte søge at imødekomme den øjeblikkelige interesse hos publikum. Man blev altså ved med atspille disse stykker og som en farsot gik begejstringen for dem hen over landet også trods enkelte teaterkritikeres protest. I tidsskriftet Dannora åbnede digteren Jens Baggesen i 1814 således en anmeldelse af Ifflands Gamle og nye Sæder med en hel fanfare idet han kaldte skuespillet et sandt Mesterstykke maaske det bedste i den Art Skuespil vi engang have omtalt som en konstig Vanart hvis meer og meer om sig gribende liden eller ingen Dyrkning behøvende i fugtig Jord af sig selv fremskydende Taarepiil Diderot plantede Mercier vandede og Iffland gav Væxt. Tro Skildring af det almindelige Livs Embedssysler og huuslige Plager en nøiagtig Afspeiling saa at sige i klart Vand af Dagligdagsnaturer og Hverdagsbegivenheder Fremstilling af dydige og lastefulde Mennesker som de gaae og staae i denne Verden et vist knurvurrent ondt Lune med streng Afholdelse fra al poetisk Anskuelse er det Charakteristiske hos dette Slags Skuespil som vor Nutids æsthetiske Smag har forgabet sig i tildels af samme Aarsag som den hvorfor de Fleeste nu gjerne spise Kartofler. Begge disse tarvelige Retter nemlig den aandelige saavelsom den legemlige ere lette at lave lette at spise og lette at fordøie og hvad der giver dem et uendeligt Værd for satte og sindige Folk man kan i Almindelighed have dem naar man ikke kan have Andet. For at få en smagsprøve på det der henrykte vore forfædre i København og provinsen så meget vil vi se lidt på et enkelt Ifflandsk skuespil. Embedsiver Dienstpflicht skrevet 1795 var oversat til dansk af digteren Thomas Thaarup og gjorde overalt megen lykke. Det rummer også næsten alle de remedier hvormed Iffland fængslede sit publikum den redelige ædle ofte noget butte olding den unge enke det faderløse barn der er afskedsscener anger tilgivelse og meget andet godt. Den ædle men bedagede Krigsråd Dallner er kommet under vejr med at den slette Secretair Fallbring navnet er symbolsk i samarbejde med to andre niddinger Geheimekrigsråd Dositz og den rige Bager Ehlers har tjent tykt ved at svindle med nogle leverancer til hæren. De tre skurke kender Dallners uforfærdede redelighed 291961 s. 30
og prøver ved allehånde kneb og slyngelstreger at hindre ham vejen til fyrsten hvilket forehavende lettes dem derved at de har opkøbt en vexel som hans unge søn Secretair Dallner har udstedt den unge Dallner har aldrig turdet tilstå sin økonomiske misére for den strenge fader der een gang for alle har forbudt ham at låne penge den unge mand er herved kommet ind i en transaktion der nærmer sig underslæb hvilket han og hans opofrende søster Enkehofrådinde Rosen søger at skjule for den gamle butte krigsråd men til sidst bliver sagen naturligvis åbenbaret for krigsråden og både fader og søn sønderknuses. Samtidig har krigsråden anklaget de tre skurke i kancelliet men disse får ham uden videre afskediget fra det embede han beklæder hvilket harmer os alle. Efter en rørende afsked med sine børn sin tilkommende svigersøn Justitsråd Løstar og den lille dattersøn Ernst iler han i trods op på slottet hvor skurkene selvfølgelig prøver at hindre ham adgang til fyrsten men dette mislykkes dog. Alt opklares Fyrsten formildes ja røres dybt skurkene straffes. Men samtidig får krigsråden den jobspost at hans fortvivlede søn har skudt sig. Fyrsten sender bud efter datteren justitsråden og lille Ernst og viser den onde secretair Fallbring den ulykkelige familie i en slags tableau nemlig således Fallbring beder om nåde Jeg maae gaae tilgrunde hvis ikke Deres Durchlauchtigheds Naade Fyrsten De skal skee Deres Ret til Jagtjunkeren Vil De aabne Døren Han aabner Døren. Man seer Krigsraad Dallner siddende Listar staaer bag ved ham og har sin Arm under hans Hoved. Ernst staaer ved hans Knæ og holder hans Haand. Mad. Rosen ligger paa Knæe for ham og har lagt sit Ansigt paa hans Haand. Fyrsten See der see det har Dine Penge Dit Røverie Dine Bestikkelser anrettet. O.s.v. Sådanne tableauvirkninger var i hin tid overordentlig yndede og vi skal siden se hvad grunden hertil kunne være. Udover hovedpersonerne er i dette skuespil navnlig to figurer ganske vellykkede fra forfatterens hånd nemlig den søde lille Ernst Dallners barnebarn et udmærket og levende barneportræt og den fra Lessing inspirerede personifikation af humanitetstanken den ædle ærlige ågerkarl jøden Baruch der finder ud af at 301961 s. 31
han helst vil have forretning med den der giver 100 pct. i rente nemlig Vorherre. Overhovedet går der en human tænkemåde gennem Ifflands og Kotzebues værker således som vi klarest ser det da krigsråd Dallner forsvarer sin ligegyldighed overfor denne verdens glans og herlighed og sin beskyttelse af de små i samfundet med ordene Jeg var Menneske før jeg blev Krigsraad . IV Som ovenfor bemærket var en rig og frodig teatervirksomhed den naturlige forudsætning for opførelsen i 1817 af den bygning der nu er overført til Den gamle By og vi vil derfor nu vende vor opmærksomhed mod dens forgænger der rigtignok er os ubekendt . Ingen avisomtale fortæller os om hvor man spillede komedie før 1817 hvordan lokaleforholdene var eller sligt. Vi står på aldeles bar bund. Det almindeligste og naturligste var at man spillede i et eller andet stort lokale i byen et loft en sal eller lignende når byen ingen teaterbygning besad. I Odense spillede man før teatrets opførelse i 1796 i rådhussalen eller i en rebslagers baghus i Præstø på et kornloft i Nakskov på apotekets loft o.s.v. Det var derfor rimeligt for museumsinspektør cand. jur. C. Waagepetersen i en omtale af Helsingør Theater i tidsskriftet Skalk 1958 no. 3 at mene at man til en begyndelse har haft sig en formodentlig ret primitiv scene i en købmandsgård. Og ret har Waagepetersen i at det ingenlunde var nogen let sag for Det dramatiske Selskabs medlemmer at skaffe sig en egen teaterbygning . Det var nødvendigt at sætte byggeriet på aktier mellem medlemmerne og byens mere velhavende familier aktier lydende på hver 50 rdl. ligesom Waagepetersen sikkert med rette antager at aktier udstedte til malerne Schultz og Schrøder har skullet dække en ikke betalt malerregning. Men aktieselskabs-løsningen var som vi siden skal se ikke noget enestående. Imidlertid må man efter et nøjere studium af nogle regissøroptegnelser fra Det dramatiske Selskabs virksomhed før 1817 fastslå at de teatertekniske krav der her stilles og som i det hele stilles i en række af de stykker man dengang spillede forudsætter et ikke alt for primitivt teater og under alle omstændigheder et 311961 s. 32
fast indrettet teater ikke som man kunne tænke sig det en interimistisk tilrigget scene. Yderligere synes det at fremgå af disse optegnelser at man har haft en ikke ubetydelig fond af dekorationer og også dette forudsætter jo næsten betryggede lokaleforhold . Vi vil se på nogle af disse optegnelser for derved at lære teaterforholdene nærmere at kende. Forinden må dog forudskikkes nogle bemærkninger om gamle dages teaterpraxis. Det var skik og brug at et ordentligt teater ejede en fast fond af visse dekorationer som så med forskellige supplementer gik igen i forestilling efter forestilling en praxis der forøvrigt først blev standset af naturalismen i midten af forrige århundrede. Det kan for exempel nævnes at Det kgl. Teater ved sin åbning i 1748 ejede følgende fuldstændige dekorationer et Kabinet d.v.s. en stue en Skov en Gade en Have en Sal og en Sødekoration hvilke i Inventarlisterne betegnes som Hovedpræsentationerne . Først ti år senere tog man for alvor fat på at forøge denne bestand af hvilken flere stykker iøvrigt fungerede langt op i tiden stuedekorationen der efter sin ophavsmand teatrets italienske maler Jacopo Fabris blev betegnet som Fabris Stue eller Den gamle Stue nævnes endnu i en dekorationsfortegnelse fra 1823. Karakteristisk for tidens stilbegreber er det at en række teaterdekorationer som ikke faldt ind under Antikken men som heller ikke tilhørte de nyeste stilarter under eet betegnedes som gothiske således dekorationerne til O. J. Samsøes Dyveke på Det kgl. Teater 1796 hvortil der maledes en del nye dekorationer som op gennem det 19. århundrede tjente teatret i de mest forskellige stykker f. ex. Macbeth Hamlet Egmont Stærkodder Tordenskjold og Svend Dyrings Hus . Herom vidner også kontorchef Rasmus Nielsens bemærkninger om forestillinger på det gamle Aarhus Theater hvor det bl. a. hedder Den samme Riddersal brugtes i Stykker der spilledes i de fjernest fra hinanden liggende Lande eller Aarhundreder. Det samme gjaldt Gadedecorationer. Det samme Slot brugtes i alle de Stykker hvori der var Brug for et Slot. Man havde kun een borgerlig Stue og een Skov... Udstyrets historiske Correcthed blæste man et Stykke. En dekoration opbyggedes dengang normalt af et bagtæppe et Dække åbne sidekulisser og soffitter 321961 s. 33
i nogle tilfælde var der mulighed for at indsætte forskellige løse stykker i bagtæppet dørfelter eller vinduesfelter eller måske ligefrem kaminer. Også sådant synes som man vil se i det følgende at have været muligt på Helsingør Dramatiske Selskabs første scene . På den måde kunne samme dekoration med få forandringer tjene som forskellige stuer i samme komedie. Den første af de optegnelser vi vil fremlægge gælder komedien Den velbaarne Frue der skyldtes den tyske forfatter Gottlieb Stephanie kaldet den Yngre 1741 1800 og som opførtes af Det dramatiske Selskab i Helsingør den 13. januar 1804 i kgl. skuespiller Frederik Schwarz s oversættelse den havde i 1780 erne opnået 9 opførelser på Det kgl. Teater. Det bør her indskydes at Frederik Schwarz 1753 1838 i 1802 havde fået bevilling til at drive et dansk Provinsial-Theater og netop gjorde Helsingør til udgangspunkt herfor da han lagde ud i efteråret 1803. Regissøren har i sine optegnelser noteret hvilke dekorationer og rekvisitter der skulle bruges og hvad der nu ellers kunne være vigtigt at huske at der skal ringes med en klokke i 1. akts 5. scene eller at der skal hostes uden for scenen i 6. scene. I 1. akt af Den velbaarne Frue anvendes den gamle røde Stue hvori anbringes Stole Borde etc. . Vi bør her indskyde at man langt op i århundredet kun anbragte møbler på scenen når de havde en funktion i spillet ellers anså man dem for overflødige. Samme dekoration bruges i 2. akt hvorimod det til 3. akt hedder den blaae nedhengende Stue til 6. Scene som bliver den gl. røde Stue . Der er øjensynlig her foretaget sceneskifte for åbent tæppe hvad der af flere grunde var det almindelige i hin tid også mellem akterne. Også i 4. og 5. akt ser vi den gamle røde Stue . Betegnelsen gammel kan muligt hjælpe os til at datere nogle af de øvrige optegnelser af hvilke de fleste er udaterede. P. A. Heibergs 5-akts komedie Heckingborn opførtes mellem 1788 og 1810 21 gange på Det kgl. Teater og gjorde øjensynligt også lykke på teatret i Helsingør hvor den opførtes i 1795 den nøjere dato er ikke angivet i februar eller marts 1799 måske endda to gange og i marts 1803. Sammen med rollehefterne finder vi da også tre regissørlister af hvilke de to med ubetydelige undtagelser er ganske ens men dog måske fra hver sin opførelse 51961 s. 34
1799 og 1803. Men det er i hvert fald utvivlsomt at den liste vi her meddeler in extenso er ældst altså vel fra 1795 hvad håndskriften og papirets vandmærke C7 også tyder på DECORATIONS OG REQVICIT LISTE I COMEDIEN HECKINGBORN 1de Act 1 Scene 1 Bord med Støkket begynder med den blaae nedThe Machine gaaende Stue med Baggrund til den Kopper 1 Tobak røde Stue hvor paa er hengt blaae piibe 2 Stole Setstøkker 8 do. 1 Brev 1 Bog 15d 1 Vexsel og 1 Brev 2den 1 Scene 1 Seng 1 PorDen røde Stue med en opreet Seng Act trait 1 Bord som er et Fag større en den blaae 2 Stole 1 BroStue i første Act. derramme 4.de 1 Pung med penge 6. Scene En Deel I 6te Scene gaar den blaa Stue ned gamle ALigesom i første Act dog med Forvilser skiæld at den store blaae Valse gaar en Bog ned med indtil at Sengen kan tages 10 do en Regnbort og de 2 blaae set Støkker henges skabs Bog. atter paa den røde Bag-Grund. Da trekkes den Blaae Valse meget Langsom op og da viser sig en Bag Grund med aabne Døer Nota Imellem Anden og 3de Act gaar den blaae Stue op og den røde Stue tages og bort da viser sig den staaende blaa Stue som for ud er sat bag ved den røde Stue hvor udi er anbragt en Camin 341961 s. 35
3 Act 1 Scene 1 Spise Bord Den staaende Blaa Stue Acten igiennem 3de Stole 1 Schatol deri 1 Ædske 1 Nøgle 2 Scene 1 Dække Kurv med Dug og 5 Scene Serveter 1 Brev 10 Scene 1 Portrait Tarlerkener 14 do Knive Glas etc. 4 Act 1 Scene 2 Stole 1 LenDen ned gaaende Blaae Stue med paa ne Stoel 1 hengt set Støkker paa den røde Bagbord Kakkegrun som bliver opsat imellem 3de og Lovn 1 Ris 4 Act 3 do papiir 1 Bog 7 do 1 Contract 12 do noget Bren de 1 Brev i Lomen 16 do 1 blodt Korde Nota imellem 4re og 5te Act opsettes den Hvide Side af den røde Stue med paahengt hvide set Støkker paa den røde Stue Baggrund hvor paa er fast giort 2de Rekker der paa er hengt Jagt Redskaber. 5 Act 1 Scene 1 Stoel 1 liDenne Act begynder med den blaae det Bord 1 Stue og nedgaaende Store Valse som Kakklovn gaar op udg. nogle Banco Sædler af 1 Tegne Bog 3 do 1 Brev 351961 s. 36
5 Scene 1 stort Bord 5 Scene hvor den Hviide Stue sees og nogle Sløibaggrunden med Jagt Redskaber paafer Krudt hengt. horn Jagt tasker 1 Stol 1 Skiermbret paa Bordet 1 Skrivertøy 1 Ædske med Kugler Papiir 1 pr Sporer 2 Pistoler et Krudthorn Dette dokument er værdifuldt derved at det fortæller os noget om maskineriet på det os ellers ubekendte teater i noterne til 2. akt 6. scene og 5. akt 1. scene tales om den store blaa Valse såvel bagtæpper som hyppigt også soffitter styredes når man ikke havde snoreloft fra vinder eller valser der var fast installerede på loftet over scenen og blev trukket op underloftet i læg ganske som stores i vinduer når de ikke skulle benyttes man havde en fast vinde eller valse til hvert bagtæppe og bagtæppevinderne måtte naturligvis være større end soffitvinderne. Her er altså tale om den vinde hvor paa bagtæppet til Den blaa Stue var hængt teatret kan da ikke have været ganske primitivt ligesom vi jo ser at man betjente sig af adskillige stuer som oven i købet var så rigt udstyrede at der hørte forskellige sætstykker til og man kunne jo også indrette den blå stue til et sovegemak. Stuernes dybde er som vi ser også forskellig forrest af bagtæpperne hænger den blaa Stue som da formodentlig har været tre eller fire kulissefag dyb så følger den røde Stue... som er et Fag større en den blaze Stue og endelig bag ved den staaende blaae Stue hvilket antagelig angiver at bagtæppet til denne dekoration har været ophængt under sceneloftet i et par trisser men altså ikke på en vinde og således ikke har kunnet trækkes op. Vi ser også hvorledes den blaa Stue skifter karakter blot ved hjælp af møbleringen. De to andre regissørlister vedrørende Heckingborn som vi må skønne er fra opførelserne i 1799 og 1803 er nogenlunde enslydende og udviser at man til en vis grad har forøget teatrets 361961 s. 37
dekorationsfond i optegnelserne til opførelsen af Den velbaarne Frue 1804 saa vi jo ogsaa den røde Stue betegnet som den gamle røde Stue hvormed næppe menes at der i mellemtiden er malet endnu en stue i rødt men blot at denne hører til teatrets ældste fond af dekorationer. De to senere lister bærer begge titlen Reqvisita til Comedien Heckingborn men er skrevet med to forskellige håndskrifter dog er det muligt at den ene er en afskrift af den anden beregnet til opførelsen i 1803 regissøren eller regissørerne har denne gang øjensynlig været en mand der var mere vant til at omgåes pen og blæk i det store og hele staver han godt når undtages at der i 2. akt 6. scene foregaar det han kalder Gangement . Her spilles 1. akt i den gule Stue i øvrigt møbleret som før. 2. akt 1. scene foregår i den røde altså atter vor kære gammelkendte stuedekoration mensvi efter et Gangement får den gule stue at se ganske som før den blå vendte tilbage på dette sted. Den blaa Stue antagelig den samme som i 1795 dukker nu op i 3. akt med spisebord o.s.v. 4. akt og de første scener af 5. akt foregår i den gule stue mens vi til den prægtige Jagtsal i 5. akt 5. scene får den hvide stue ganske som tidligere. Også til komedien Den døve Elsker der var en tysk bearbejdelse af skuespilleren Schrder af englænderen Frederick Pilow s The deaf Lover og som i oversættelse af skuespilleren Michael Rosing opførtes med held på Det kgl. Teater mellem 1785 og 1819 24 gange foreligger 2 regissør-lister til opførelser i Helsingør . Den ene er utvivlsomt skrevet af den samme der skrev optegnelserne til 1795-opførelsen af Heckingborn mens den anden synes at skyldes samme mand som har skrevet den ene af de to senere Heckingborn -lister. Det kniber stadig for vor ven fra 1795 med at stave til gengæld er han som før omhyggeligheden selv når han skal forklare hvordan dekorationen skal være. Og han kender den gule stue hans optegnelser går dog denne gang ikke så meget i detailler som tidligere og da papiret næsten ikke er slidt er det jo muligt at man i første omgang aldrig er nået til en opførelse af stykket. For fuldstændigheds skyld skal vi dog citere de vigtigste punkter her 1 Act. Fra 1 til den 84 Scene er den gule Stue med 3 Colisers Dybte med op og nedgaaende Dekkentil Baggrun. 51961 s. 38
9 Schene gaar denne Decoration op og da viser den røde Stue sig med aabne Dørre udi baggrunden. 2 act Fra 14til 4 Schene den Blaa Stue med op og nedgaaende i Baggrunden ved 3 og 4 Colise denne heele Decoration gaar op ved 4 Schene og da staar atter den røde Stue med aabne Dørre i Baggrunden i 9 Schene falder den blaa Stue ned igien og da tages Spiseboret Bort og paahenges den røde baggrun med blaa Setstykker da trekkes det nedhænge nde blaa Dekken allene op i tom plads til et aldrig indsat nummer Schene NB til hvilken tiid alting maa være rødelig fra Spiiseboret og den blaae Stue staar til Slutning . I den anden regissør-liste til Den døve Elsker som er skrevet på yngre papir og med sammesirlige hånd som den ene af de senere Heckingborn -optegnelser angives kun hvad dekorationen skal forestille hvortil der så med blyant er føjet hvad stue der skulle bruges dekorationerne er de samme som i den nys citeredeliste. Vi har hidtil set at den røde stue var et særdeles anvendeligt stykke hvori kunne indføjes enten døre eller en kamin eller andre sætstykker men at den gule stue på samme måde kunne tjene flere formål fremgår af optegnelserne til Stephanie den Yngres komedie De aftakkede Officerer som opførtes af Det dramatiske Selskab i Helsingør i 1798. I 1. akt bruges her Den gule Stue med 24 Sidedørre og Aabne Dørre i Baggrunden. 24 borde 24 og og 4rt Stoele . Sammestue går igen i 2. 3. og første halvdel af 4. akt i hvis 11. optrin vi endelig ser den røde staaende Stue forestiller Frøken Goschenborns Kammer mens vi i 5. akts 1. optrin benytter den blaae nedhængende Stue og i 5. akts 5. optrin den nye Sahl og ved en Dør en Klokkestreng. Af alle disse optegnelser kan vi begribe at det første teater hvor Det dramatiske Selskab har spillet har været yderligt vel udstyret . Men en sand pragtforestilling i dekorationsmæssig henseende har dog Bagtalelsens Skole af Sheridan været. Ganske præcist kan vi ikke vide hvornår denne komedie har været opført men håndskriften er den samme og papiret det samme som vi finder på den ene af de to senere regissørlister til Heckingborn 1799 eller 1803 vi har da vel lov til at antage at forestillingen har fundet sted på samme tid altså lige i det 19. århundredes morgen. 381961 s. 39
Muligt er der endda tale om to opførelser idet der nogle steder er slået en streg over den oprindeligt angivne dekoration og en anden er sat i stedet dog dette kan også skyldes en skrivefejl hos regissøren. Vi vil dog angive det i den følgende fuldstændige afskrift i skarp parentes. Når også denne liste aftrykkes in extenso skyldes det at den efter vor mening fortæller så meget om datidens teaterpraxis og derved ligesom det øvrige her meddelte materiale skulle kunne øge vor forståelse af gamle dages teaterliv. Alene ved synet af en liste som denne ser man dekorationsforandringerne for sig hører man maskineriet knirke. DE CGORATTMBONER I Comedien Bagtalelsens Skole 5 Acter. 1 Act 1 Scene 6 do 2 Act 1 Scene 3 do 8 do 3 Act 1 Scene Lady Sneerwels Stue Sir Peters Stue Sir Peters Stue Lady Sneerwels Stue Sir Peters Stue Sir Peters Stue 1 Bord 2 Stoele Spillebord og 1 adskillige Stoele J Den gule opgaaende Den røde Staaende Den røde Staaende Den gule opgaaende Den røde Staaende Den røde Staaende 6 do Charles Forgetaak saevo Den grønne opgaaende 7 do Charles spise Stue 1 Spise bord og Den blaa opgaaende Stoele f eller staaende. 4 Act 1 Scene Charles Stue et Bord en læne Den røde Staaende stoel en gl bog-reol opr. gule opgaaende et hvor paa Skilderier er Mahogeni træ hengt opr. fastsyes 6 hs Stue cene Josephs Stue Rd Blaae nedgaaende i Den opr. røde et Skiermbret Staaende med behængt med land fremskydende Baggrund og Bibliothequet. 5 Act 1 Scene Josephs Stue 2 Stoele Den krumme blaae nedgaaende med Bibliothequet. 5 do Sir Peters Stue den grønne nedgaaende opr. gule opgaaende 12 do Josephs Stue den blaae nedgaaende opr. røde Staaende med Bibliothequet . 391961 s. 40
Hvad der især er lærerigt her er at se hvorledes man virkelig kun anbringer de møbler i en stue som der lige nu er brug for i 4. akt 6. scene er der både stole og skærmbræt og landkort hos Joseph men i 5. akt 1. scene er kun de to stole tilbage og i 12. scene optræder stuen helt uden møbler. Dette hænger sammen med sceneskiftene for åbent tæppe som fordrede at der var så få løsgenstande som muligt at flytte så meget mere som skuespillerne selv måtte foretage sådanne omflytninger af møbler. Selv om man et sted opererer med muligheden for at anvende den stående blå stue synes man dog at holde sig til den røde stående stue der altså har været placeret bagest på scenen hvorefter man har haft de andre bagtæpper hængende på vinderne foran formodentlig med den grønne forrest idet den forestiller den mindste lokalitet Charles forgemak. Som allerede anført overbeviser disse regissør-optegnelser os om at Det dramatiske Selskab i Helsingør inden det fik sin egen teaterbygning har haft et ikke helt ringe fast installeret teater til sin rådighed hvor i byen det så end har været. Og muligvis har ikke blot dekorationerne men også teatrets øvrige inventar fast opstillet i en stor sal eller sligt været selskabets ejendom. Til støtte for denne antagelse skal her endnu anføres et par argumenter. Det ovenfor omtalte Borups Selskab i København flyttede i 1802 fra etlille usselt lokale i Landemærket hen i en suite lejede værelser på hjørnet af Østergade og Christen Bernikows Stræde og efter at have rejst et lån på 300 rdl. kunne man her i den følgende sæson indvie et nyindrettet fast teater bestående på tilskuerpladsen af orkestergrav et parterre med 16 bænke med rødt klæde og to forhøjninger for stående tilskuere samt et galleri. Til scenisk brug ejede man iflg. inventarlister flg. dekorationer 1 gadedekoration med 8 kulisser 1 gul stue-dekoration 8 kulisser 1 rød stue 1 blåt kabinet 1 brillant sal med kamin 1 skov med to figurer 10 træer og buske 2 rosenbuske og 1 Sprinkelværk til en Hauge 1 bondestue 1 fængsel 1 sort stue og 1 antik Stue m. v. Det er altså ikke utænkeligt at Det dramatiske Selskab i Helsingør kan have været indlogeret på samme måde. Men hertil kommer yderligere at en del af træværket i det nuværende Helsingør Theater genrejst i Den gamle By synes at have været brugt tidligere 401961 s. 41
en opfattelse der er fremsat under genopførelsen af arkitekt C. von Jessen og som nærværende forfatter fuldtud kan tilslutte sig ligesom den støttes af museets konservator hr. Peter Bang Termansen der vel som ingen anden må siges at være fortrolig med disse materialer. Det træværk der tænkes på er især prosceniumsvæggen ud mod salen og muligt også balkonbrystningen der på et tidspunkt synes at være skåret ned. De brædder der herer tale om er alle bemalede med forskellige kvadringer og skyggelægning på en måde man ikke ville bruge i et privat hus ja vel næppe engang i en kirke. Skulle de mon have siddet i et tidligere helsingør sk teaterlokale og da hvor Skulle man måske have holdt til på Kronborg Her var senere da byens officerer af en eller anden grund udtrådte af Det dramatiske Selskab indrettet et teater i det såkaldte telegraftårn. Spørgsmålet kan ikke besvares men må foreløbig lades åbent. Vv Hvorom alting er i 1817 kunne Det dramatiske Selskab indvie sit eget teater i Groskenstræde og det er tidligere omtalt at det ikke var uden vanskeligheder at man fik tilvejebragt denne byg ning idet man måtte danne et aktieselskab for at få den fornødne kapital. På samme måde gik det for sig da Borups Selskab ville indrette sit teater på Østergade og da Rønnes dramatiske selskab der var stiftet i 1818 i nogle år havde spillet i en lejet sal og ønskede en egen bygning udsendte man den 15. februar 1823 en indbydelse til aktietegning i Rønne blev der udbudt 200 aktier til en værdi af 10 rdl. stykket aktierne skulle ikke forrentes på normal måde men aktionærerne kunne få billetter til teatret til nedsat pris tanken var at indløse 10 aktier hvert år men det viste sig umuligt idet man derved ville berøve teatret dets grundkapital og ingen af aktierne er nogensinde blevet indløst således som det også gik i Helsingør. Et andet exempel på denne fremgangsmåde der jo virker ganske naturlig kan vi nævne i Frederikshald i Norge nu kaldet Halden findes et teater bygget af den endnu existerende Halden Klub 1819 nedbrændt 1826 og genopbygget 1835 men teatret som bygning betragtet er et selskab for sig Frederikshalds Theater A S. Og i Helsingør dannede 411961 s. 42
Se Fig. 2. Parti af loftet over scenen. Forrest ses den ene af de rekonstruerede bagtæppevinder i baggrunden fortæppevinden der er gammel. Tværs igennem billedet går en bom der muligvis har trukketet større spil på loftet. Se textens. 47. P. B. Termansen fot. . man altså et aktieselskab og til orientering om dette må det være tilstrækkeligt at citere de indledende bestemmelser i selskabets aktieprotokol der dog først er fra 1819 I Følge Generalforsamlings Beslutning Den 25 January 1819 skulle den 1 April Actier a 100 Rbd. Sedler Stykket i Selskabets Bygning paa stemplet Papiir Nr. 2 første Classe udstædes og hvoraf denne Bog indeholder Gjenparter. Disse Actier ere ikke rentebringende men hver 11 December og som begynder med dette Aar skal foretages en Trækning af 10 siger Ti Nummere eller halve Actjer hvilke udbetales af Selskabets Kasse hver med 50 Rbd. Dersom imidlertid Selskabets Fond maatte tillade det skulle efterhaanden flere Nummere trækkes og udbetales hvilket Directionen har at overveje. Omkostningerne for at lade disse Actjer trykke det bærer Selskabet derimod 421961 s. 43
tilkommer det Ejeren at anskaffe det fornødne stemplede Papiir. Helsingøer den 1 April 1819. Direktionen for Det Dramatiske Selskab. Geo. Knox. G. Ad. Gradman. Joh. Chr. Flies. J. Petersen. Iflg. Ole Lunds Fremstilling skal udtrækning dog kun have fundet sted cen gang siden overkom manikke at foretage den. Trækningen skete under Orkestrets Musik fortæller Ole Lund Tæppet var rullet op og viste en Skovegn men man saa ikke noget til selve Trækningen der foregik udenfor Scenen fra en af Sidekulisserne kom de udtrukne Numre frem paa en Snor der i noget over Mandshøide var spændt over Scenen og præsenterede sig for Publikum. Ethvert Nummer blev hilst med Fanfare. Numrene var malede med meget store gule Tal paa sorte Plader for at de ret kunde ses overalt og glæde de lykkelige Vindere. Efter at have hængt en Tid midt paa Scenen forsvandt de paa den anden Side af denne og Tæppet rullede ned. Det har i hvert fald været en festlig oplevelse sådan som enhver teateroplevelse bør være det. Festivitas er jo kernen i teatrets væsen og var det navnlig i de gode gamle dage da man gik på komedie . Og festivitas er der da også i Helsingør Theater som vi ser det nu genskabt så nær som muligt mener vi den skikkelse det havde i 1817 da det på Frederik den Sjettes høje fødselsdag den 28. januar blev indviet . Der er farver og glæde i bygningen i den smukkelille balkonfoyer og i tilskuerrummet hvis pragtstykke er den farvestrålende balkonbrystning med de fine blomsterguirlander og de musiske trofæer i midterfeltet. Denne sammen med prosceniets fornemme søjlepar sammen med fortæppets sikkert altid røde farvepragt stemmer sindet til fest. Hvad gør det så om vi under forestillingen skulle fælde en lille tåre vi er jo dog på komedie Da bygningen blev opført var C. F. Hansen Danmarks toneangivende arkitekt ifærd med så store bygningsværker som Christiansborg Slot og Københavns Domkirke færdige stod betydelige arbejder som f. ex. Raad- og Domhuset i København 1815 og Metropolitanskolen på Frue Plads 1816 . Siden 1808 var han lærer i arkitektur ved Kunstakademiet siden 1811 dets direktør. 431961 s. 44
Man kunne da vel også ud fra bygningens ydre forledes til at antage at den ukendte bygmester havde været elev af C. F. Hansen . Men uden herudiat ville decidere må det vel være os tilladt at tvivle herpå med udgangspunkt i en enkelt men såre vigtig del af bygningen nemlig prosceniet med de to søjlepar. I flere samtidigt opførte småteatre som er os bekendte enten gennem selvsyn eller billeder ser vi nemlig prosceniet indrammetaf pilastre skønt vel alle har haft samme forbillede som Helsingør Theater nemlig Det kgl. Teater i København vi tænker her på det gamle Århus Theater Rønne Theater og teatret i Halden der formodentlig også er omend fjernere beslægtet med komediehuset på Kongens Nytorv . Det smukke gamle Kongelige Teater var oprindelig bygget efter tegning af Nicolai Eigtved men blev i 1773-74 ombygget og udvidet under ledelse af C. F. Harsdorff 1735 99 som atter i 1792 foretog nogle småændringer ved huset. Af forandringerne i 1774 er det foruden rent tekniske forbedringer ændringen af prosceniet der falder i øjnene. Dette havde hidtil været temmelig smalt og sufflørkassen havde her optaget så meget plads at man kun med vanskelighed kunne spille så langt fremme hvad tidens belysningsforhold netop gjorde nødvendigt prosceniet indrammedes af en søjle på hver side. Harsdorff fordoblede nu prosceniets bredde og løste udsmykningsproblemet ved i stedet for to at anbringe fire korinthiske søjler der mellem hvilke der senere opstilledes en statue på hver side. Også Helsingør Theaters proscenium er dybt og rummeligt fortil står to høje massive søjler og bag dem to noget mindre hule. Også her er det som om der var tænkt en statueopstilling mellem søjleparrene i siderne. Det var da vel ikke aldeles utænkeligt at manden bag huset hvis farvestrålende indre i det hele ikke er meget C. F. Hansen sk var en Harsdorffelev måske en militær bygmester tilknyttet garnisonen på Kronborg som Det dramatiske Selskab jo havde forbindelse med. I 1804 udarbejdede Major Tidemand i Århus planer og tegninger til en teaterbygning i denne by med henblik på en eventuel sammenslutning af Kronprinsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab teatret i Halden er bygget efter tegninger af ingeniørmajor 441961 s. 45
B. Garben. Det er for øvrigt ganske påfaldende at målene på teatret i Halden og Helsingør Theater er omtrent ens. Men lad os nu se på bygningens kvaliteter i teknisk henseende. Desværre har den gennemgået adskillige forandringer i tidens løb og ved genopførelsen i Den gamle By stod man så at sige på bar bund idet der som før nævnt af den gamle teaterteknik kun var fortæppevinden og lemmeni scenegulvet samt rampevinden tilbage . Dertil et sammensurium af huller og mærker i gulv og loft. Men da Øresunds-Selskabet i 1846 købte bygningen af aktieselskabet gennemgik den en gennemgribende modernisering tilkørslen blev overdækket der indførtes nummerparket med egen indgang og Det kgl. Teaters fremragende teatermaler C. F. Christensen 1805 83 malede en del nye dekorationer til teatret deriblandt formodentlig også den salsdekoration der ses på det ene af de billeder der ledsager disse linier. C. F. Christensen var elev af C. A. Lorentzen og Det kgl. Teaters tidligere maler Wallich og gjordesig allerede i 1830 erne bemærket som en god teatermaler især ved sine landskabsmalerier 1841 blev han medlem af akademiet og i 1842 ansattes han og en anden af Wallichs elever Troels Lund som Det kgl. Teaters faste teatermalere hvor især Bournonvilles store balletter f. Ex. Sylphiden og Thrymsqviden kom til at nyde godt af deres talent. Men datidens teatermalere beskæftigede sig også med teatermaskineri og det er vel ikke utænkeligt at Christensen ved samme lejlighed har moderniseret Helsingør Theaters maskineri. Der opstod da for den der skriver disse linier og som forestod denne teatertekniske del af rekonstruktionen en del problemer som ikke alle har fundet deres løsning idet de omtalte huller netop klart viste at man stod over for to måske tre forskellige tekniske systemer. Der måtte vælges men nogen garanti for at det der er valgt nu også virkelig er det allerførste og at man ikke på visse steder er kommet til at blande dem sammen noget af det ældste har vel også fungeret lige til den sidste ombygning i 1890 erne kan vel ikke gives. Dog tør man sige så meget at man ved denne rekonstruktion kun har genskabt en teknik som vi med sikkerhed vidste kunne have været således i 1817. 451961 s. 46
Fig. 3. Kig op i sceneloftet. Yderst t. v. skimtes fortæppet der er trukket op og iøvrigt to sæt soffitter et til salsdekoration se fig. 1 et til en skovdekoration . Nederst i billedet ses det øverste af to sidekulisser der fastholdes af de i texten omtalte kulissestolper. Se iøvrigt teksten s.46f. P.B.Termansen fot. . Sporene i gulvet viste at der måtte have stået to rækker stolper på hver side af scenen til støtte for sidekulisserne der ikke her som på større og finere teatre som f. ex. Drottningholm-teatern uden for Stockholm kørte på små vogne. Teatrets tidligere ejer direktør Haagen Petersen erindrede da også at man i hans barndom havde fjernet nogle sådanne kulissestøtter ligesom man endnu finder dem på teatret i Halden som er temmelig velbevaret. Teatret er derfor nu atter udstyret med kulissestøtter til fem fag kulisser 461961 s. 47
hvilket også stemmer med antallet af kulisser til den før omtalte salsdekoration. I sceneloftet fandtes en del huller nogle løbende i rækker fra murtil mur hvilket viste sig at stemme med snoretrækkenetil bagtæppevinderne på loftet også vinderne er nye men har kunnet placeres på de rigtige steder på sceneloftet dels på grundlag af de omtalte huller dels på grundlag af sømhuller i en drager på loftet hvor den blok de hvilede i har stået. Med sikkerhed kunne vi da fastslå placeringen af fire bagtæppevinder på loftet dog giver adskillige ofte svage spor af samme karakter som de nys omtalte os en mistanke om at der har været to eller tre vinder mere. Om soffitterne også som på Det kgl. Teater har gået på loftsvinderne er det ikke let at sige. Senest var de ophængt umiddelbart under sceneloftet i blokke og trisser af hvilke flere var meget gamle og håndskårne. De er derfor også nu ophængtsåledes. Se fig. 3 . På Det kgl. Teater samlede man trækkene til hvert hold soffitter på een vinde på loftet man kunne altså ved eet greb trække dem samlet op og ned Om det har været således på Helsingør Theater veed vi ikke vi må nøjes med at konstatere at der på teatrets loft fandtes liggende en bom som nu er bragt tilbage til sin oprindelige plads noget bag fortæppets vinde og den meget vel kan have haft en sådan funktion der er nemlig slidspor af tovværk flere forskellige steder på den. I det hele taget bringer utallige spredt siddende trisser på loftet os til at antage at maskineriet har været betydelig større end det man med sikkerhed kunne rekonstruere. Og som vi her til sidst skal se vovede man sig utvivlsomt i kast med betydelige tekniske opgaver. Belysningen på Helsingør Theater bestod som på alle tidens teatre af rampen med lamper med talg eller olie og lampetter af hvilke der normalt hang to bag hver kulisse og kastede lyset bagud på næste kulisse. På de lidt bedre teatre var disse kulisselamper anbragt på stænger der gik ned gennem gulvet og i kælderen var forbundet medet spil når man drejede på dette vendte alle stængerne sig og der blev mørkt på scenen. Visse spor i kælderkonstruktionen på Helsingør Theater tyder på at man også har haft et sådant system her og på vort teater kan jo i hvert fald rampen sænkes ned i kælderen ved hjælp af en vinde hernede. Dette havde også den 471961 s. 48
praktiske fordel at man nede i kælderen kunne pudse lamperne og ordne vægerne 0.s.v. samt at man når teatret benyttedes til assemblær og baller og tilskuersalens gulv hævedes i niveau med scenegulvet kunne lægge nogle brædder over rampen så at ingen dumpede herned. Trods de primitive belysningsforhold formåede man dog adskilligt på datidens teatre hvad angik belysningseffekter. I teatrets arkiv finder vi en pakke med rollehefter til Fr. von Holbeins skuespil Alperosen Patentet og Schavlet hvornår og om det overhovedet har været opført er ikke let at se rollehefterne er næsten ikke slidt og der er ikke i noget af dem foretaget tilføjelser eller rettelser dog finder vi mærker af sminke i det ene af hefterne ligesom der er lavet æselsøren på siderne i et af de andre en indstudering må da næsten være foretaget. Stykket opførtes 6 gange på Det kgl. Teater mellem 9. oktober 1826 og 29. februar 1828 i oversættelse af Fr. Gandil det foreligger ikke trykt på dansk. Denne sidste omstændighed så vel som håndskriften henviser rollehefterne til 1820 erne. Ved begyndelsen af stykket beskrives scenen i 1. akt således Skuepladsen forestiller en Kirkegaard med mange høie som ere beplantede med alle Slags Blomster i Baggrunden omgives Kirkegaarden af en omtrent 3 Fod høi Muur. Til høiere og venstre Side støde Træer som synes at skjule en udgang paa hver Side. Foran paa Skuepladsen til venstre er en Liigsteen hvor paa der kan sidde to Personer. Det er endnu ganske mørckt. Morgenen begynder at grye i det Fjerne bag ved et paa Skuepladsen staaende Kapel sees en Schweitzerisk Bjergægen. Alle Gjenstande bag Kirkemuren maae være saaledes anbragte at Tilskuerne strax bliver vaer at Kirkegaarden ligger paa et Bjerg. Dette vilde maaske tydeligst udtrykkes ved at anbringe et Taarnspir i det Fjerne . I 1. akts 3. scene udspilles nu følgende rørende optrin der udmales i en lang regibemærkning med anvisninger til mindre kyndige teaterfolk Greven gaaer eftertænksom hen imod Forgrunden paa Venstre Side og stiller sig bag et Postement hvor paa der staaer en Urne og støtter sig op til Postementet saaledes at han ikke bliver bemærket af Liesli naar hun træder ind. Saasnart han har stillet sig derhen hører man bede Klokken fra et nærliggende 481961 s. 49
CA Kloster. Greven staaer fordybet i Tancker. Endelig kommer Liesli fra høiere Side. Hun bærer i Venstre Haand en Hankkorv og i høiere en Vandkande og bliver staaende ved en med mange Blomster bevoxet Gravhøi i Nærheden af den Urne bag hvilken Græven staaer der nu bliver opmærksom og betragter hende med stigende Deeltagelse hun sætter Kurven ned vander Graven med en alvorlig Mine. Knæler med sammenfoldede Hænder og skuer med den høieste Andagt op til Himlen. Saasnart Liesli kommer ind begynder den Side af Horizonten hvor Solen staaer op gandske langsom at blive rød og dette maa ske med røde Blændlamper saa afmaalt og langsom at heele Skuepladsen lidt efter lidt bliver gandske rød oplyst saa at naar Liesli hæver Hoved og Hænder ved hendes Moders Grav maae en igjennem Træerne pludselig brydende Straal farve hende og Greven med Solens Rødme. For mindre erfarne Maskinmestre bemærkes det her at dette best kan skee naaer en foran Gruppen staaende Blomsterhøy skjuler Lamperne og rødt Tøi eller rødt Glas i dette Øieblik trækkes for dem for atter at faae den over Skuepladsen udbredte Rødme lidt efter lidt til at svinde maa man først skyde de forreste Lamper gandske langsomt og først da tager man de røde Bleender sic bort fra Lamperne ved Coulisserne og Sættestykkerne. I det Øieblik da Greven og Liesli pludselig blive beskinnede holder Klokken op at lyde og Greven træder langsomt et Skridt frem i saadan Retning at Liesli faaer ham at see paa engang. Hun trækker sig lidt forskrækket men dog knæler tilbage sic og bliver i denne Sftlilling et Øieblik men vender strax tilbage til hendes forrige rolige STtjilling . Her hæves alle Lamperne langsomt ivæiret til heelt Lys Man må nu her vel erindre at dette ikke er en forskrift af vort teaters regissør men tværtimod en anvisning ham i stykkets scenariske bemærkninger og hvis en opførelse af stykket i Helsingør ikke er gennemført kunne det bl. a. skyldes at teatrets teknik måske alligevel ikke til fulde har kunnet klare disse krav. Det dybe proscenium og rampelyset var afgørende faktorer i datidens teater. Kulisselamperne kaster selvsagt væsentligst lys på kulisserne og ikke så langt ind på scenen at man kan se klart hvad dér foregår. Det elektriske lys hvormed Helsingør Theater nu er rekonstrueret er vel dæmpet ned så langt som muligt men er 491961 s. 50
sikkert alligevel stærkere end de olielamper eller talg-lamper man havde i 1817. Vi må tænke os at man kun i et dunkelt clair-obscur har ahnet bagtæppets maleri. Spillet måtte derfor foregå helt fremme i prosceniet hvorved man tillige opnåede en meget fin og direkte kontakt mellem scene og sal. Foruden at man jo var dejligt nær ved sufflørkassen hvad der sikkert kan have været nødvendigt for medlemmerne af Det dramatiske Selskab der en gang om ugen skulle have et nyt stykke op. Mange prøver holdt man overhovedet ikke heller ikke på store teatre som Det kgl. Teater hvor man f. ex. havde premiere på Oehlenschlågers Hakon Jarl efter kun 6 sceneprøver dér var til gengæld rollerne uddelt næsten en måned før læseprøven hvorefter der atter gik næsten en måned før den første sceneprøve en lignende praxis har man næppe kunnet anvende i vort lille dilettantselskab hvis repertoire formodentlig ikke har været lagt på så langt sigt. Vi tør da formode også med udgangspunkt i den ovenfor side 24 berettede episode fra teatret i Odense at suffløren har spillet en ganske betydelig og hørlig rolle i Helsingør. Til visse stykker findes endda to sufflørhefter i vort arkiv nemlig en scenesufflør og en kulissesufflør og det endskønt der ikke er mange meter fra sufflørkassen til udkanten af scenen. VI Som omtalt spillede man i vintersæsonen hver onsdag men tillige gav man gerne en forestilling ved kongelige festdage såsom monarkens fødselsdag o. lign. i overensstemmelse med den praxis der var blevet gældende på Det kgl. Teater hvor. man dog ingenlunde strengt holdt forestillingen på selve dagen og væsentligst markerede den med førsteopførelsen af et nyt gerne nationalt stykke Der er derfor også god rimelighed i at man valgte Frederik VI s fødselsdag til indvielsesdag for Helsingør Theater. I teatrets arkiv findes brudstykker af forskellige prologer til sådanne festforestillinger af hvilke nogle stykker tyder på at der har været tale om større arrangementer og vi skal slutte vore betragtninger over Helsingør Theater med at se lidt på disse sager. De synes alle at være senere end 1808 synes alle at gælde Frederik VI som konge. Den der synes ældst udgøres kun af et blad 501961 s. 51
beskrevet på begge sider og består af forskellige kor det første af disse kor er et kor af Landboere og lyder således Velkommen i Brødre tilbage I kommer til Frederiks Fest Her lyder ei Suk eller Klage Kuns Glæden skal være vor Gjæst. Derefter følger et kor af Søemænd og endelig et kor af Landboere og Søemænd At Danmarks gamle Kongetrone Staaer fast som en rodfæstet Eeg Er Danskens Fryd i hver en Zone Og gjør kun Danmarks Uvenbleg. Endelig følger en Sang af danske Søefolk i sammestil lovprisende Kongen Fødelandet og Sømandens Mø på melodien til Kong Christian stod ved højen Mast. De to anførte vers synes os at hentyde til nys overstået nød og fare suk og klage og hvad kan der vel da være tale om andet end krigen mod England den 2. august 1814 modtoges hjemkomne krigsfanger fra England på Toldboden i København og det kunne da meget vel tænkes at denne prolog stammer fra en lokalfest i efteråret 1814 i Helsingør. Måske nogle år yngre er de kortexter vi har af en anden prolog i tre exemplarer. Her indledes med et kor på melodien til Kong Christian stod ect. sic hvis text synes en blanding af et nationalt højtidskvad og en drikkevise Paa Danmarks glade Højtidsdag I Fredens Lye Vi heise fro vort Kongeflag Og svinge det i lette Skye Thi højt mod Himlens Stiernekrands I Ætherglands Det elskte Navn skal straale end I Fred og Haab og Kierlighed 5 OS Ved Purpurrøde Drueblod og Bægerklang Vi signe Dig vor Konge god 511961 s. 52
Og hæve højt vor Jubelsang I Fryd og Sorg i Fred og Slag Paa Kongens Dag. For Fredrik og Marie vi Med fulde Bæger stemmer i Hurrah if Dette smagfulde kvad efterfølges af trende Chor til Præstindernes Sang prologen har vel da som man dengang yndede det været udspillet i en slags minde- eller offerlund således som vi også finder det i en anden prolog hvor forfatteren hvis originalmanuskript vi øjensynlig har for os foruden en afskrift til brug for een af de optrædende udstyret med enkelte rettelser giver forslag til arrangementet. Heller ikke her finder vi nogen datering men alt tyder på at den er fra tiden efter tvillingrigets tragiske deling ja endog fra en tid da man havde sundet sig lidt oven på fredsslutningens og bankerottens bitre dage. Selve arrangementet foreslåes således En blid Symfonie foregaaer Prologen. Naar denne er fremsagt falder Orchestret ind med jublende Musik under hvis Final Dækket hæves Scenen viser en yndig Lund. I dens Midte en Trappeforhøining med et Alter paa hvis Forside Ordene Kongen Leve Paa Alterets Tavle det Kongelige Navn og Ziffer under brillant Krone prydet med Omvinding af Rose og Myrtheguirlander. Over Kronen Forsynsøiet i Glorien Alt i Transparent Alteret med sin Tavle omgivet af en Lampedecoreret Ærebue omvunden imellem Lampeilden af Egeløv og Olieqviste. Paa begge Sider af Trappeforhøiningen ved dens Fod og noget fremtruken høie Palmetræer paa hvis Stammer Symblerer sic paa en varig Fred og forskiellige Attributter af Fredens Frugter. Foran Palmetræerne hvide Altere med brændende Offerild. Ved det ene Taknemlighed ved det andet Troskab. Det hele omgives af et national Chor af begge Kjøn. Naar Dækket er hævet synge Taknemlighed og Troskab deres Partier. Ved Slutningen af Duetten indfalder Choret. Dækket synker under jublende Musik. Man kan ikke nægte at arrangementet var overordentlig smagfuldt . Endelig skal vi omtale en prolog der synes at have relation til selve Det dramatiske Selskab og dets brave medlemmer og til forherligelse af Thalia selv og hendes bolig. Denne prolog finder vi i tre skikkelser for det første indeholdt i et brev fra forfatteren p1961 s. 53
der underskriver sig Holst til en løjtnant Jacobsen dernæst et mere udførligt færdigt manuskript fra samme Holst og endelig en renskrift øjensynlig til brug for suffløren hertil kommer et manuskript også af forfatteren af en indlagt sang Til at udsætte Musikken efter samt tre afskrifter af samme sang til brug for koret. Brev-manuskriptet har følgende ordlyd Prolog Med sit snare Timeglas i Haanden Skimte vi alt Vinterens blege Gud. Rosens Liv og Blomstens lette Aanden Brat hans kolde Dødspust slukker ud. Overalt han klæder Mark og Dale I Lillieriim i Sølversnee Og i speilblaae Brynier saa svale Havets Bølger snart sig ville tee. Men blev selv endog Naturen øde Samles vi endda iblandt til lyst. Maae vel ogsaa stundom Hjertet bløde Ved den hulde Melpomenes Røst Saaret Hjerte dobbelt Glæde nyder Naar Thalia vinker med sit Smiil Og med Kierlig Haand sin Balsam gyder Lindrende i Saar af Smertens Piil. Her sin svage Dyrker hun forlener Skaanlig Overbærelse og Taal Kjerlig huld hun hver vor Sind forene Og vi har naaet vort store Maal Vi hverandre jo kun ville glæde Vi ville Enighed og alles Vel Og som Venskab her tog varigt Sæde Dette Samfund og bestaar med Held Nu en kort Sang derefter fremtrener Thalia med sine Attributter fremsiger 8 til 16 Linier som hentyde paa at om hun endog paa andre Steder faaer Mangel paa Huuslye ligesom jeg hvem de Døde forjager saa har hun dog hjemme hos os og saa atter en Sang. Da jeg maaske ikke kommer i Dramatiqven i Aften har jeg sendt Dem dette som en Prøve og Udkast. Godt tror jeg det kunde udtage 31961 s. 54
sig om de 2desidste Linier af den sidste Sang kunne ved at de synges blive synlige paa en Viis imellem de Syngende tvers over Theatret. Deres Holst ST Hr Lieutt Jacobsen. Holst er den i aktieprotokollen nævnte assessor Johan Holst som findes anført ud for aktienummeret 186-187 Beregnet for Assessor Joh. Holst men kun indbetalt 70 Rbd og dette er likvideret med Kontingentrestance 1819 og Aktien slettet . Blandt aktionærerne finder vi kun een Jacobsen nemlig Herr Johan Daniel Jacobsen som havde en aktiepost på 150 rdl. Da Holst er slettet 1819 må prologen vel være før og det forekommeros at den på påfaldende måde hentyder på en ny bolig for Thalia i Helsingør og at hun er glad for denne bolig. I den renskrevne prolog finder vi f. ex. følgende Thalia kommer synlig glad ind At end man Kunsten her fremdeles hylder At under livfuld Enighed med Fryd Man parrer skyldfrie Spøg med himmelsk Dyd Alt det med Salighed min Barm opfylder. Om her en Kugledannet eller bueagtig Figur kunne nedsvæve igjennem en Skye og være temmelig stærk oplyst og der paa denne med Ildklare ord kunne staae At parre skyldfrie Spøg med himelsk Dyd Vil skabe varig Enighed og Fryd. formenes ikke at ville udtage sig ilde . Og er ieg veget bort fra andre Steder Selv slige som har brammet med mit Navn Ieg kaarer dette Tempel til min Stavn Og vil forjætte det med rene Glæder. Det forholder sig nu sådan at Den gamle By efter teatrets genindvielse den 2. december 1961 som gave fra sceneinstruktør Svend Fridberg modtog en liden tryksag nemlig den epilog der blev udført ved teatrets indvielse den 28. januar 1817 og som 541961 s. 55
netop er skrevet af Joh. Holst krigsassessor. Og her har vi da trykt den endelige udgave af vor prolog som nu erblevet til en epilog og med dens første vers kan vi da slutte denne lille undersøgelse Naar med Jis i blege Lokker Vintrens kolde barske Gud Svævende paa Sneens Flokker Al sin Vælde breder ud Naar i Skove Enge Dale Alt er dødt og tavs og tyst Ogsig Speile monne male Paa Naturens kolde Bryst Da til reen og skyldfrie Glæde Vink Thalia du vor Kreds Og hvert Led i denne Kjæde Finde vil sig veltilfreds. NOTER Forfatteren har ment at burde føje årbogens redaktør i ønsket om at benytte den nye retskrivning men mener samtidig at burde gøre læseren opmærksom på at artiklen således ikke fremtræder i den skikkelse han oprindelig har givet den. H. N-C. 1 Th. A. Odencrants Nordsjælland og København i Sommeren 1806. Udg. ved Torben Nielsen Kbh. 1956 p. 3-8. 2 Ibid. p. 8. 3 Ole Lund Gamle Dage i Helsingør 1800-1830 Museum 1892 I p. 229 og p. 235 f. Den citerede replik fra Samsøes Dyveke V 3 lyder efter texten således Gaae Klaudia hent Hielp skynd Dig løb til Slaghæk jeg frygter hun bliver syg. 4 Her citeret efter Karl Schmidt Meddelelser om Skuespil og Theaterforhold i Odense Odense 1896 p. 11. 5 Ole Lund op.cit. Det hedder her p. 231 Der spilledes én Gang ugentlig i Vintersæsonen nemlig Onsdag Aften og Theatret kunde glæde sig ved altid at have fuldt Hus. 52 Frejas Alter var dog allerede opført på teatret i Århus 12. februar 1809 jfr. Aarhus Stifts Aarbøger VII 1914 p. 67 . 8 H C. Andersens Levnedsbog. Digterens Liv 1805-31 udg. af Hans Brix Kbh. 1926 p. 129. 7 Ole Lund op.cit. p. 232. 8 K. L. Rahbek Erindringer af mit Liv II Kbh. 1825 p. 282. 9 Johan Daniel Preisler Journal over en Reise igiennem Frankerige og Tydskland II Kbh. 1789 p. 126. 10 Th. Overskou Den danske Skueplads III Kbh. 1860 p. 805 ff. 11 De anførte citater synes at vidne om publikums almindelige begejstring for de Iffland-Kotzebue ske produkter. Det kgl. Teaters kasseregnskaber synes dog ved stikprøver at vise noget andet. Man må regne med at et udsolgt hus før statsbankerotten 551961 s. 56
i 1813 kunde indbringe ca. 500 Rdl. I Sæsonen 1807-08 indbringer Holbergs Den ellefte Juni Jacob von Tyboe og Barselstuen alle over 300 Rdl. Derimod indbringer Ifflands Pebersvendene kun 218 Rdl. Adolf og Lovise 204 Rdl. 4 Mk. 8 Sk. Embedsiver kun 176 Rdl. Myndlingerne 227 Rdl. og Jægerne 203 Rdl. Sæsonens nyhed Oehlenschlågers Hakon Jarl indbragte til premieren 334 Rdl og de flg. 5 opførelser første 3 gange 307 Rdl. og derefter en gang 491 Rdl. og en gang 487 Rdl. Teaterkassens Regnskaber Rigsarkivet . 12 Det er karakteristisk for tiden at Kammerherre F. C. Wedel Jarlsberg der var en af hovedmændene bag teatret i Odense over prosceniet på sit private teater på sin ejendom Sortebrødrekloster satte indskriften Miskiend ei Hensigten . Jfr. Karl Schmidt op.cit. p. 42 noten . 33 Jfr. Torben Krogh Studier over de sceniske Opførelser af Holbergs Komedieri de første Aar paa den genoprettede danske Skueplads Studier fra Sprogog Oldtidsforskning Nr. 152 Kbh. 1929 p. 10 f. Samme Danske Teaterbilleder fra det 18de Aarhundrede Kbh. 1932 p. 50-52. 4 Krogh Danske Teaterbilleder .. . p. 290 f. 15 Rasmus Nielsen Aarhus i Fyrrerne udg. af Em. Sejr Århus 1959 p. 64. 19 To ansøgninger desangående trykt i Breve fra danske Skuespillere og Skuespillerinder udg. af Robert Neiiendam I Kbh. 1911 p. 192-97. Se i øvrigt Rob. Neiiendam De farende Folk Kbh. 1944 p. 20-22. 17 Meddelt efter Jul. Clausen Borups Selskab Museum 1892 II p. 354. 18 Se Ole Lund. op.cit. p. 232. 19 Jfr. Poul Holst-Jensen Rønne Theater 1823-1948 Rønne 1948 . Også i Århus byggedes teatret på aktiebasis. 2 Aktieprotokollen beror hos dir. Haagen Petersen Helsingør mens Den gamle By besidder en afskrift af den Ole Lund op.cit. p. 231. 21 Velvilligt oplyst af overretssakfører Vidar Parmer Halden. 2 Krogh Studier over de ældste sceniske Opførelser af Holbergs Komedier p. 9 f. 3 Torben Krogh Oehlenschlågers indførelse på den danske skueplads Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning nr. 229 Kbh. 1954 p. 34-37. Helsingør Theater har en prosceniumsbredde på 6 m altså knapt 10 alen. Proscenierne i Halden og Rønne er kun få centimeter bredere ligesom det i 1900 nedrevne Aarhus Theater synes at have haft samme mål. Den s. 32 omtalte italienske teatermaler Jacopo Fabris foreskriver i sin Instruction in der theatralischen Architectur und Mechanique udg. af Torben Krogh Kbh. 1930 det ideelle mål på et proscenium som 22 alen i bredden dette mål holdtes omtrentligt på teatrene i Lille Grønnegade ca. 20 alen og Kongens Nytorv 1748. Provinsscenerne synes da udført i halv målestok i forhold til Fabris ideale fordring . 3 Som exempler fra Det kgl. Teater kan nævnes 31. Januar 1786 Naumanns opera Orpheus og Furydice 30. Januar 1788 Naumanns opera Cora 30. Januar 1796 Festspillet Festen i Valhal og Samsøes Dyveke 30. Januar 1798 Kunzens og Baggesens opera Erik Eiegod 30. Januar 1801 et fransk syngespil Arrestanten og Galeottis nationale ballet Lagertha 30. Januar 1808 Oehlenschlågers Hakon Jarl . 561961 s. 57
MINDEBLADE I DEN GAMLE BY AF EBBE JOHANNSEN I tidens løb har Den gamle By modtaget godt et halvt hundrede indrammede eller uindrammede blade der alle er udført i anledning af en bestemt familiebegivenhed og har skullet tjene til at fastholde mindet om den eller de personer for hvis skyld man samledes i fest eller sorg. Især synes to store familiebegivenheder at have givet anledning til at et mindeblad blev prentet og dekoreret begivenheder hvortil slægt og venner fra nær og fjern mødte op nemlig bryllup og begravelse. Og samtidig er det iøjnefaldende at bladene så godt som alle har tilknytning til landbefolkningen gårdejere og husmænd eller jævne håndværksfolk. En af de få undtagelser er det overvældende sirligt udsmykkede mindeblad over landinspektør Hans Peter v. Rosenvinge. Et sådant blad kunne være en bryllupsgave hvad der fremgår af ordene Dette Blad er bekostet af Jacob Jacobsen og foræret Eder til Erindring om Eders Bryllupsdag eller Dette Minde er bekostet og foræret min eneste Søster og hendes høitelskende Mand paa deres Bryllupsdag. Lad os så håbe at modtageren i lige så høj grad som giveren har forstået at værdsætte dette økonomiske offer Festbladene er ellers de færreste langt de fleste og det er dem der her især skal tages op til behandling har tilknytning til dødsfald og begravelse. De kan i deres vidt forskellige udformning blive gribende menneskelige dokumenter. Vi bringes midt ind i situationen når der i det meget beskedne 571961 s. 58
mindeblad over husmand Jens Jørgensen død 1865 i Pillemark står Her i denne Kiste er nedlagt de jordiske Dele af Husmand Jens Jørgensen . I andre forekommer en nøje opregning af den afdødes sidste dage. Om Jens Jensen død 14. april 1873 i Snoggaard hedder det Uventet og hastigt kom Dødsbudskabet og kaldte dig bort fra dette Liv i din Ungdoms Aar nylig havde du sagt Farvel til Forældre og Sødskende for at drage ud og begynde din Gierning i Verden. Men du anede ikke at dette var det sidste Farvel og den sidste gang du skulle se det kjære Hiem muntert drog du bort men faae Dage efter bragtes du tilbage som Lig thi et hastigt Krampetilfælde endte dette Livs Dage. Den der her tales til og om er et barn på kun ni år men han har allerede måttet drage fra hjemmet for at begynde sin Gierning i Verden . Det har vel været som hyrdedreng han tidligt har måttet lære at tage arbejdets byrderpåsig. Ikke mindst mindebladene over børn er en gruppe som kan gøre stærkt indtryk. Hvem ville kunne undgå at blive grebet af teksten på et blad hvor de prentede linier er omgivet af to grene malede i vandfarve og foroven af et kors. Overskriften lyder Et dødfødt Pigebarn den 8de November 1882 . Derefter følger nogle verslinier. Mon ikke den mor der lod dette blad udføre derved har fundet en slags trøst og udløsning for den sorg og skuffelse hun følte. Igennem et iøvrigt barnløst ægteskab smykkede det hendes væg. Et bevis på tidens store barnedødelighed giver etlille trykt blad hvorpå der ikke er afsat plads til individuel tekst men overskriften blot lyder Farvel Kjære Barn efterfulgt af en strofe og ordene Vi samles atter . Om dreng eller pige spiller ingen rolle. Det kan eventuelt være skænketaf ligkistesnedkeren. Daterede efter oplysninger i teksten eller år for udfærdigelse fordeler museets eksemplarer sig over tiden fra slutningen af 1820erne til midt i 1890ene. I udstyr og udførelse varierer bladene overordentligt. Nogle er blot skrevet med håndskrift på et dobbelt ark papir andre mere eller mindre sirligt prentet uden yderligere udsmykning. Flertallet tilsigter dog at ligne tryk og teksten omgives på dem af tegnede og kolorerede indramninger eller overføringsbilleder og påklæbede 581961 s. 59
papirsblomster og -figurer. Undertiden er de udført på udhugget papir. Man finder også mindeord føjet ind i en stukket eller litograferet indramning og endelig er der nogle få stykker hvorpå hele inskriptionen er bogtrykkerarbejde. I de fleste tilfælde er indholdet disponeret efter et ganske fast skema. Først angives om der er tale om et Minde en Lykønskning En Brudekrands eller bladet er stilet til Min Velgjørerinde . Derefter følger navnet på den eller de som teksten omtaler selv lader tale eller oftest henvender sig direkte til. Det følgende afsnit omhandler vedkommendes personlige forhold oplyser om fødselsår og fødested forældre ægteskab børn og hvad der ellers kan være grund til at nævne. Mindeordene i dette afsnit kan slutte med angivelse af dødsårsagen og undertiden med en minutiøs redegørelse for den hensovedes sidste lidelser. Efter denne indledning følger ofte nogle strofer fra en salmebog eller linier af en anden kendt tekst udvidet med nogle vers der sigter til den aktuelle situation. Der forekommer også rimerier udelukkende skabt til lejligheden. Tonen i dette afsnit der også kan være affattet i prosa er oftest overstrømmende lovprisende. Til slut kan der stå Vi samles atter eller Fred være med dit Støv . Fælles for indholdet på alle bladene er den gudelige tone. Den afspejler sikkert i visse tilfælde religiøse og kirkelige tilstande blandt landbefolkningen selv om der vel ofte blot er tale om hævdvundne fraser og fastslåede formuleringer. Ejendommeligt er det at der helt op til ca. 1870 forekommer udtryk der har deres rod i oplysningstid og rationalisme. I mindebladet fra 1869 over gårdejer Peder Jensen Møller der døde 1859 hedder det han var en sand Menneskeven og Peder Hansen død 1870 i Trampenborg erindres med ordene Minde over den i Livet hæderlige og flittige Mand . Dyd er et af mindebladenes meget brugte ord i lige høj grad anvendt i gratulationer som ligvers . Som et eksempel kan anføres slutningsstrofen i Hædersmindet over Maren Eskesdatter af Malling død 1840. Den lyder Ja Mindet af forklarte Kjære om hendes Dyd og Moderværd 591961 s. 60
Den Børnebørn et Mønster være At følge fromt paa Banen her Mod deres hulde Moer og Fader At vise barnlig Kjerlighed. Da faaer de Løn hos Dydens Skaber I Bedstemoders Evighed. Linier som disse og de ovenfor anførte stemmer godt med dr. Bjørn Kornerups påvisning i udgaven af Mynsters visitatsdagbøger af at forkyndelsen indenfor den danske folkekirke op mod århundredets midte endnu for en stor del var rationalistisk. De viser også at endnu nogle årtier frem bevaredes rationalismens sprogbrug og religiøse begreber i landbefolkningen trods Grundtvigs og vækkelsesbevægelsernes arbejde. Man må dog ikke overse at Grundtvigs virke har sat sine tydelige spor i mindebladene. Et sted forekommer en direkte henvisning til ham et andet sted er en hel grundtvigsalme afskrevet og der anvendes på et tredie blad udtrykket de levendes Land . Endelig citerer et festblad i anledning af et sølvbryllup Det er saa yndigt at følges ad . Bladene frembyder i det hele taget reminiscenser mange steder fra ikke kun opbyggelseslitteratur også verdslige tekster kan ligge bag. Især gælder det festbladene. Mon det ikke er skillingsvisen om Hjalmar og Hulda stadig yndet af lejlighedsdigtere der har inspireret indledningsordene Fra lyngklædte Bakke med Ege til Hegn og Blicher slutningsordene i samme strofe Den golde brunrøde Hede I flere tilfælde har forfatterne forsøgt sig i en højtravende retorisk stil som de afgjort ikke magter. Så kan det hele let komme til at virke som en parodi på gejstlig talekunst som når der om den 1863 i Estvad hensovede Morten Madsen siges thi straks efter at Foraarssæden var nedlagt i Jordens Skiød for at voxe og bære Frugt da kjendtes det tydelig at som Sæden voxede saaledes voxede Sygdommen hos ham og da Sæden var moden til at høste da var ogsaa din Sygdom ædle Hensovede moden . Andre havner i deres forsøg på at opnå en pompøs virkning i Else-Skolemester-stil. Om en ung kone død fra mand og 5 små børn 601961 s. 61
siges at hun døde Brat pludselig og uventet . I dette blads strofer taler først den afdøde så de efterladte men man aner at der bag de store ord og den ubehjælpsomme form ligger både sorg og virkelig medfølelse. At ubehjælpsomheden kan føre til den ufrivillige komik fremgår af sidste strofe af En Brudekrands der indledes med Vi bør forglemme Eders Forældre her hvor det lille ej uheldigvis er forglemt. Det må dog ikke misforstås når der i samme Brudekrands fra 1875 står Dette Ædle meget unge og vistnok gudhengivne Ægtepar eller i Mindet over Ane Andersdatter død i Torrild 1846 Kort var din Strid nu har du Fred. Her hviler Støvet rolig Mens Aanden vistnok skuer ned Til os fra Himmelbolig. Her ligger ikke noget forbehold som i anvendelsen af vistnok idag. Det betyder blot med vished . Men når der over samme Ane Andersdatter lidt længere henne siges Fra sorten Muld det vaade Blik Op over Støvets Vrimmel sig hæver glad thi du hiemgik vi haabe til Guds Himmel. så kan sidste linjes forhåbentlig utilsigtede forbehold ikke bortforklares. Hvad ortografien angår er den ikke altid i overensstemmelse med den hævdvundne norm. Som den afspejler talesproget gør rimene det også. Ingen lyrikerville vel idag sætte tvivle og hvile til at rime på hinanden. Tegnsætningen vil det være mest barmhjertigt at forbigå i tavshed. Det skal blot bemærkes at dekorative hensyn åbenbart har været det fremherskende princip ved kommaernes placering. Sammenfattende kan man om teksterne sige at de overvejende 611961 s. 62
har deres rod i oplysningstidens håndgribelige religiøsitet selv om også nyere påvirkninger gør sig gældende.I intet tilfælde forekommeren tekst af selvstændig poetisk værd. De bærer alle præg af at være skabt af mere eller mindre rutinerede amatører til hvem der ikke har væretstillet større fordringer om selvstændige ydelser og som derfor har kunnet holde sig til den én gang fastslåede form. Imidlertid er det i de færreste tilfælde teksten som er det mest iøjnefaldende ved mindebladene men derimod den dekoration der omgiver indskriften og som denne ofte er en del af og ikke lader sig skille fra. Dekorationen kan som omtalt variere overordentligt i stil og udstyr men betragter man museets blade under et ser man at nogle viser fælles karakteristiske træk ud fra hvilke det er muligt at foretage en gruppering. To blade falder således straks i øjnene ved deres ensartede og samtidig særprægede komposition der gør det klart at de må være udført af samme hånd. Det ene er stilet til Gaardens brave Mand og Kone Eske Hansen og Kiersten Hansdatter i Malling den 15de Februar 1835 . Det andet er et Hædersminde over dydige gudelskende Dannekone nu salige Maren Eskesdatter af Malling død 1840. På begge blade er overskriften prentet i et rektangulært felt og nedenunder dette følger to kolonner med tre strofer i hver. De tre felter er omgivet af og adskilte ved en bort med rudemønster og zig-zagmotiv. Uden om denne er tegnet en bred indramning af stiliserede blomster og blade og længst ude gentager rudemønstret og zig-zagmotiver sig atter i en smal bort. Dekorationen er udført i tusch og vandfarve. I hyldesten til Gaardens brave Mand og Kone dominerer farverne rødt lyst blåt og grønt så helhedsindtrykket bliver festligt og fornøjeligt mens det i Hædersmindet er farverne sort grønt og blåt der har overtaget og bibringer helheden karakter af højtidelighed og alvor. I blomstermotiverne i de to brede borter som i deres spinkle udførelse har præg af tiden omkring 1800 er det de samme bestanddele der indgår men i hvert af tilfældene individuelt varierede . I modsætning til så mange af de senere blade står de to her omtalte i naturlig forbindelse med den folkelige kunst. De to hovedmotiver i den brede bort er rosen og tulipanen folkekunstens 621961 s. 63
Fig. 1. Hædersminde over Maren Eskesdatter af Malling d. 1840 signeret af R. Brøgger. Med ramme 41 5 X 49 5 cm . yndlingsblomster og de smalle borter kan være inspireret af det landlige karvsnits mønstre. Sammenfattende kan man sige at på begge blade er farvevirkning og komposition sikker og smagfuld og at ophavsmanden skønt amatør har behersket sine virkemidler. Hans navn er overleveret til os idet begge blade er signerede hyldesten af R. N. Brygger hædersmindet af R. Brøgger . Den hele udførelse viser klart at der må være tale om skoleholderen Rasmus Brøgger hvis usædvanlige skæbne Thorvald Madsen har fremdraget i Arv og Eje 1956. Til de dengang eksisterende 4 eksemplarer på Odder Museum er siden kommet yderligere et. De viser alle samme karakteristiske træk som Den gamle By s. Desuden forekommer forsøg på fremstilling af menneskelige figurer hvad Brøgger så afgjort ikke har magtet og derfor klogeligt har holdt sig fra på de fleste af de overleverede blade. 631961 s. 64
Idet der henvises til Thorvald Madsens artikel i Arv og Eje skal Brøggers levnedsløb kun korteligt omtales her. Han fødtes 1781 i Gylling sogn Hads hrd. og viste sig som en opvakt dreng. Hjemmets økonomi gjorde en højere uddannelse umulig og han ansattes 1801 som skoleholder i Halling. Senere må han dog have fået en læreruddannelse på Niels Blichers lærerinstitut i Randlev. Med datidens usle lærerløn kunne han i de strenge år op mod 1820 ikke få det til at løbe rundt selv om han skaffede sig ekstraindtægter ved at bruge sit skrive- og tegnetalent når nogen ønskede et mindeblad af den ene eller anden slags. Trykket af næringssorger udnyttede han imidlertid sit talent på bedragerisk vis idet han kort og godt satte sig til at fabrikere falske 5-Rigsbankdalersedler. Hans virksomhed blev opdaget og 1820 dømtes han fra ære liv og gods en dom der ændredestil livsvarigt fængsel og som han begyndte at afsone i Viborg Tugthus. Her var han en mønsterfange og nød udstrakt frihed. Allerede 1825 blev han løsladt og blev atter lærer dog ikke ved sin tidligere skole men i Kysing i Saksild sogn. Her levede han et stilfærdigt liv blev af befolkningen anset som en dygtig lærer og døde 15. september 1841. Museets to blade må stamme fra disse år i Kysing og er som de øvrige udført med rørpen. Selv tillavede han farverne af forskellige plantestoffer hvilke kanikke siges. Brøggers tilværelse under og efter fængselsopholdet er et opmuntrende men usædvanligt eksempel på en barmhjertighed fra samfundets side der ikke bliver mange lovovertrædere til del. Formodentlig har han selv i fængslet kunnet fortsætte sit kunstneriske arbejde. Som Brøggers blade har deres særpræg skiller også andre sig ud i grupper der kan henføres til det ene eller det andet værksted . Det er imidlertid de færreste der er så meget godt at sige om som Brøggers. I mange tilfælde er de uden den mindste tilknytning til den folkelige kunsts tradition præget af overfladisk udførelse og spekulation i sentimentalitet. Den største gruppe omfatter 4 begravelsesblade og 7 lykønskninger og fordeler sig efter bladenes data over årene fra 1846 til 1878.På ligversene er farverne sort og irgrønt dominerende. 641961 s. 65
Fig. 2. Karakteristisk Minde fra Gothenborgs værksted forfærdiget 1877 eller senere. Signaturen skimtes nederst t. h. 36 5 x 43 7 cm . Indskriften er omgivet af en rammeaf brede eller smallere lige og bølgede linier. Indenfor denne ramme ses nederst et eller to kors mellem giftiggrønt græs og på de tre ældste luder palmetræer over graven. Desuden omgives hele teksten eller dele af den af en gråblå perlerække frembragt ved hjælp af et stempel. Med samme teknik har fabrikanten om det ældste sat en bort af forglemmigej -lignende blomster. På alle fire blade er navnene skrevet sammen med et skraveret bladmotiv og på mindebladet fra 1878 svæver foroven to basunblæsende væsner med palmegrene i hånden. På de to yngste er indramninger øverst gennembrudt af et sort kors i en åben grøn krans. Af disse 4 ligvers med umiskendeligt fællespræg er kun ét signeret idet det forneden bærer navnet Gothenborg. At Gothenborgs begravelsesstil har været populær og at han har været en virksom leverandør af sådanne bestillingsarbejder får vi yderligere bekæftet ved at betragte Odder Museums 651961 s. 66
samling. Her findes ikke mindre end en halv snes fra hans hånd hvoraf kun et er signeret J. Gothenborg Aarhus. Produktionen af ligvers har imidlertid kun været én side af Gothenborgs virksomhed. Vi har nemlig som nævnt endnu 7 blade der kan tilskrives ham og som er udført i anledning af en festlig familiebegivenhed Bryllup sølvbryllup fødselsdag eller konfirmation . Det af bladene der går længst tilbage er prentet som lykønskning til Peter Rasmussen og Jensine Jørgensen til minde om deres bryllup 1847. I det ydre adskiller det sig kun fra begravelsesbladene ved en indramning af røde påstemplede forglemmigej er. Ellers svarer indramningen af sorte lige og bølgede linier foruden det irgrønne græs under teksten nøje til de 4 før omtalte. De øvrige festblade vi kan tilskrive Gothenborg viser i det ydre kun lidet tilfælles med begravelsesbladene og at vi straks tør henføre dem til samme ophavsmand skyldes at et af dem er signeret Gothenborg. En nøjere betragtning afslører dog flere af de tidligere påpegede karakteristiske træk. Her omgives navn data og strofer af en åben eller lukket krans af roser og grønne blade flettet sammen med de før omtalte forglemmigej er eller store blå blomster eller bær frembragt med et lignende stempel som det hvorved der er trykt perler på begravelsesbladene. På de tre af bladene er der desuden anbragt overføringsbilleder. Slægtskabet med ligversene viser sig foruden i teknik også i de bladmotiver hvormed overskriften er udpyntet. Nogle af disse festblade kan virke ganske friske i al deres naivitet fri for den udspekulerede teatralskhed der hæfter ved begravelsesbladenes traurighed. Især er de to konfirmationslykønskninger fra 1857 og 1859 ganske yndefulde og man har lov til i dekorationen at spore påvirkning fra den folkelige kunsts blomsterkranse. Man kan imidlertid ikke omtale museets samling af Gothenborgblade uden at nævne ét der slutter sig nøje til dem nemlig det blad der er prentet over Simon Pedersen død i Iller 1877. Her træffer vi et kejtet og ubehjælpsomt forsøg på at gengive Gothenborg -stilen som den var udformet både til sorg og fest. Stroferne er her flankerede af to forblæste palmetræer og hele teksten omgivet af en med vandfarve og blyant usikkert tegnet blomsterkrans. 661961 s. 67
Fig. 3. Lykønskning udført af Gothenborg i anledning af konfirmation 1857. 27 8 x20 6 cm . Endog de specielle forglemmigej er har efterligneren fået med og dog gør det hele et håbløst dilettantisk indtryk sammenlignet med forbilledets rutinerede sikkerhed. Den gode vilje har oversteget evnerne og en ægte Gothenborg har sikkert ligget over den økonomisk formåen. På Odder Museum findes andre forsøg af konkurrenter eller efterfølgere på at efterligne hansstil uden dog at nå hans sikkerhed. Hvem var da denne Gothenborg som gennem flere årtier forsynede landbefolkningen omkring Århus med de dengang så populære dekorationsstykker I intet tilfælde er der fulgt yderligere oplysninger om ophavsmanden med bladene. Men i anden sammenhæng 671961 s. 68
dukker navnet op idet det er meddelt at en mand ved navn Gothenborg færdedes blandt bønderne og hos Marie Pedersen i Bakkerne Nørre Vissing ivrigt lyttede til de fortællinger og sagn hun kunne berette. Han tog et fotografi af hende siddende ved husmuren og fortalte at det skulle anvendes i en bog med hendes fortællinger som han planlagde. Han lovede at sende hende den men hun modtog aldrig noget eksemplar. På det signerede blad i Odder Museum står J. Gothenborg Aarhus og slår man efter i Vejviseren træffer man i 1890 en barber og frisør J. Gothenborg med adresse i Søndergade. Henvendelser til personer der fører navnet Gothenborg gav følgende resultat Barber og frisør Julius Gothenborg var søn af mindebladenes ophavsmand og i familien opbevares endnu papirer med tilknytning til hans virke. Hans data er følgende Anders Jensen kaldet Gothenborg var født 1830 i Tim Vrads herred som søn af en gårdejer. Han forlod skolen med gode skudsmål og det samme var tilfældet med udtalelserne han fik i de pladser han havde efter sin konfirmation. Tidligt må han være kommet ind på at udføre mindeblade. Det blev hans egentlige levevej hvorved han ernærede sig og sin familie . Fast ophold tog han en tid i Århus men berejste som før omegnen . Om hans dragen omkring fortæller to bevarede attester og et rejsepas fra 1887. I det sidste gøres det vitterligt At Husmand Anders Jensen Gothenborg af Holmstoel agter at rejse omkring for at forfærdige eller prænte Gravskrifter og lignende . Han var virksom til det sidste og døde 1892. I familiens eje er en notesbog fra slutningen af 1880erne hvori han har gjort optegnelser om de afdødes personlige forhold og nedskrevet udkast til mindeord. At selv et beskedent hjem i tidens løb kunne blive velforsynet med Gothenborg-blade viser de tre til Peder Rasmussen og Jensine Jørgensen. Ligesom han til minde om deres bryllup 6. juli 1847 prenter og dekorerer et blad hvorpå versene er signeret J. P. Hansen S. Hansen således har vi fra samme skomagermesters og hustrus sølvbryllupsfest 1872 to næsten ens blade af Gothenborg hvor versene på det ene atter er signeret J. P. Hansen. Men Gothenborg var ikke ene på markedet selv om hans blade 681961 s. 69
tilsyneladende har været overordentligt populære og han har haft en stor produktion. Også andre har forstået at drage økonomisk fordel af deres talent og har søgt at skabe en egen stil der mere eller mindre optog bestanddele lånt andetsteds fra. To næsten ens blade har således en bred rammeprydet med efeu rundt om teksten og forneden signaturen Præntet af M. Petersen Vestergade 24 Aarhus. Han er ikke den eneste leverandør der har været klar over reklamens magt Heller ikke han har kunnet dy sig for at plagiere Gothenborg. Det viser et signeret blad der opbevares på Odder Museum. På et blad i privat eje anføres adressen Frederiksgade 27 Aarhus. En eftersøgning i Vejviseren giver denne gangtil resultat at der 1887 i Frederiksgade 27 opgives at bo Former Michael Petersen Frederiksgades Blomsterhandel . 1894 træffer vi ham i Vestergade 24 nu som Detaillist M. Petersen. Af andre leverandører er der Jens A. Bornemann hvis stil er let kendelig ved sine overvejende blå sorte og grumsetbrune farver og ved den nyrokoko-ornamentik han anvender. Han kan dog også udsmykke bladet med engle og gevandtklædte figurer mellem blomster og blade og sørgedraperier. Han har tilsyneladende haft samarbejde med den stedlige lærer Petersen. Foruden med navn signerer han sine blade Monberg i måned og år . Så vidste kunderne hvor de kunne henvende sig. Og at han havde aftagere viser følgende bemærkning om fremgangsmåden i Vor herred Naar en var død skulle der gerne laves en Gravskrift d.v.s. et mindeblad . Det kunne købes hos Bornemanni Sattrup og kostede 5 6 Kr. Selv om der i citatet nævnes Sattrup er den omtalte Bornemann utvivlsomt den samme som har forfærdiget museets mindeblade. Sattrup og Monbjerg ligger begge i Østbirk sogn Vor herrred. Folketællingerne 1860 1870 og 1880 oplyser at Jens Andreas eller Andreassen Bornemann bor i Monbjerg. 1870 er han tjenestekarl 1880 avlsbestyrer hos faderen. Mens de hidtil omtalte blade både hvad indskrift og dekoration angår er udført i hånden er der en stor del på hvilke teksten er prentet indenfor en i forvejen trykt ramme. Det forhindrede dog 691961 s. 70
Fig. 4. Gravskrift hvis strofer skal være forfattede af denstedlige lærer Petersen mens Jens A. Bornemann har prentet dem og dekoreret bladet. Begge har signeret det Bornemann med årstallet 1868. Med ramme 25 x 41 cm . ikke at leverandøren kunne sætte sit personlige præg på det færdige mindeblad. Selv uden at være stemplede i blindtryk med bogstaverne P. R. S. afslører tre blade ved deres hele udførelse at de har samme ophavsmand. Det drejer sig om to brudevers og et Testimonium . På festbladene er teksten omgivet af en grov trykt indramning der forestiller en frodig blomsterkrans. Den er koloreret med vandfarve og uden om den er yderligere tegnet nogle lige og buede linier. Foruden med stempel er de to blade signerede P. Rasmussen henholdsvis Velling og Ibsgaard. Da P. Rasmussen tilsyneladende ikke har været begavet med evner som skabende kunstner og dog har ment at de blade der udgik fra hans værksted måtte have deres særlige præg har han i mangel af bedre ladet sig nøje med hvad der lod sig frembringe ved hjælp af passer og lineal 701961 s. 71
samtidig med at overskrifternes bogstaver blev forsynet med istaplignende konturer. Om ham oplyser folketællingerne at han 1870 er landmand mens han 1880 kalder sig husmand. I det foregående har vi søgt at udskille enkelte grupper af mindeblade og finde frem til deres ophavsmænd. Mange forbliver dog anonyme og lader sig ikke henføre til nogen speciel gruppe. Indramningen kan som på de allerede omtalte variere overordentligt og der er noget for enhver smag eller mangel på samme. Tre blade er forsynede med højtidelige klassiske søjler mellem dødens symboler. Vi finder en nygotisk indramning og nyrokoko er der mange eksempler på På to af Odder Museums blade gør oven i købet et orientaliserende indslag sig gældende. Der forekommer blade prydet med udhuggede papirs- eller tøjblomster og overføringsbilleder og endelig er der et mindeblad med fotografi af den afdøde liggende i sine fine hvide ligklæder 9 Udenfor den her behandlede samling har museet to gravskrifter fra 1800 og 1802 udført på bagsiden af glas med anvendelse af folio af guld og sølv .5 Mellem denne brogede mængde af blade hævder Brøggers sig smukt. De knytter sig hvad må kaldes en undtagelse direkte til den folkelige kunst ved at anvende dens traditionelle motiver mens flertallet står uden rod i den gamle almuekultur. Deres forskelligartede udstyr stemmer godt med indtrykket af bondekulturens omformning indenfor sammetidsrum. Daterede efter familiebegivenhed eller år for udførelse og de behøver ikke at falde sammen det viser signerede eksemplarer og Gothenborgs optegnelser fordeler museets blade sig som allerede nævnt mellem slutningen af 1820erne og midten af 1890erne. De ganske få hvis tilhørsforhold ikke lader sig nøjere bestemme er der her ikke taget hensyntil. En undersøgelse af hvornår mindebladene begynder at dukke frem hos den jævne landbefolkning møder store vanskeligheder men boopgørelserne kan dog give et fingerpeg. Desværre specificeres det ikke her hvilke skilderier der findes på bondens væg men alene forekomsten af sådanne er oplysende. Axel Steensberg har undersøgt knapt hundrede skifter fra Hesselmed gods ved Varde 711961 s. 72
indenfor tidsrummet 1725-58 og har fundet 24 skilderier og 5 kontrafejer Med hensyn til Århusegnen har museumsinspektør frk. Erna Lorentzen gennemgået ca. 100 skifter dels efter selvejere dels efter gårdfæstere og husmænd under Lyngbygaard gods og Kjærbygaard i tiden 1720 1830. Frøken Lorenzen har venligst oplyst at der først i 1793 dukker en meddelelse op om at der befinder sig skilderier i boet. Selv i yderst velforsynede hjem er ingen nævnt før den tid derefter forekommer de med mellemrum skønt stadig som undtagelser. At generalisere ud fra et så spinkelt materiale er naturligvis voveligt men man tør dog slutte at indrammede mindeblade hvis de overhovedet er forekommet har hørt til sjældenhederne. Om tiden efter 1830 taler museets samling. En undersøgelse af ældre tiders begravelsesskikke belyser yderligere dette. Til disse hørte oplæsningen af det såkaldte Testament testimonium funerale en kortere levnedsskildring af den afdøde . Den var i reglen forfattet af degnen og oplæstes af præsten fra prædikestolen. Til dette formål forefandtes hos degnene private samlinger af formularer. I tidens løb bortfaldt denne i ritualet forordnede fremgangsmåde. På Fyn var skikken endnu almindelig blandt rigere bønder omkring midten af forrige århundrede . Efter nogle få indledningsord sagde præsten Førend vi går videre vil vi høre den afdødes levnedsløb . Så trådte degnen frem på kirkegulvet og oplæste Testamentet . H. F. Feilberg fortæller i Dansk bondeliv at han ikke har truffet testimoniet siden han 1864 forlod Mellemslesvig. Han omtaler i stedet det på kisten anbragte ligvers. På Sjælland blev et Testament over en sjællandsk gårdejer 1869 oplæst fra prædikestolen i Snoldelev kirke. Det opfattedes på det tidspunkt som noget ganske usædvanligt. Man var da på hedeboegnen gået over til en anden fremgangsmåde. Om den fortælles Noget ned i Tiden hængtes paa Væggen over Bordendesbænken et Skilderi det var et hvidt Papir hvor Forbogstaverne af den afdødes Navn stod der var uden om Navnet sat en Bort af sort Papir der var udhugget i Figurer enkelte Steder brugtes det 721961 s. 73
at sætte mørke- og lyseblaat Papir ind mellem det sorte. I sidste Halvdel af Aarhundredet 19. bliver det almindeligt at der skrives et Salmevers samt den afdødes Aarstal Fødselsdag og Dødsdag det var sat i Glas og Ramme og hængte paa Væggen til Minde om den afdøde. Sørgebilledet paa Væggen kommer paa Moden da Præsten ophører med fra Prædikestolen paa Begravelsesdagen at oplæse den afdødes Levnedsbeskrivelse. Fra en anden sjællandsk egn Stevns og Bjæverskov herreder berettes om den samtidige forekomst af testimonier forfattet af degnen og måske oplæst i hjemmet før kisten skruedestil og ligtræer d.v.s. en slags udskårne rammer med et vers prentet på pergament eller ridset i en metalplade og beregnet til anbringelse på graven. Disse gravdekorationer blev siden sat i glas og ramme og hængt op på væggen i hjemmet. En leverandør heraf var en væver i Strøby der selv digtede versene. Måskevar testimonier i denne egn forbeholdt mere ansete personer Også fra Nordvestsjælland fortælles om degnens mindeord i hjemmet før kisten blev båret ud. Af museets blade synes ingen at tilhøre den her omtalte type anvendt til udsmykning af selve gravstedet. En anden kategori der heller ikke er repræsenteret i museet er de til ophængning i kirken beregnede mindeplader. De synes beslægtet med højere stænders kisteplader og epitafier men svarer i ordlyd og dekoration til mindebladene skønt af mere holdbart materiale. Sådanne epitafier før ophængningen henlagt på kisten fandtes i kirker i Thisted amt. De falder i tid sammen med mindebladene. Fra Østjylland fortælles om fremgangsmåden i Vor herred Naar en var død skulle der gerne laves en Gravskrift. Den kunde købes hos Bornemanni Sattrup og kostede 5 6 Kr. jvf. ovenfor . Gravskriften blev læst op i Sørgehuset af Degnen inden Liget blev baaret ud. Sommetider blev den derefter slaaet fast paa Bagenden af Kisten og kom med i Graven. Andre blev sat i Glas og Ramme og hængt op paa Væggen. Fra Vendsyssel gives i en skildring af en begravelse i Raabjerg sogn i 1840erne følgende oplysning Paa Laaget af Kisten anbragtes inden i en Krans af Grønt et Vers som efter bedste Evne blev lavet af Skolelæreren . På Anholt sattes to lys på kisten 731961 s. 74
Fig. 5. Testimonium over Cecilie Marie Christensen død 1880 udført af P. Rasmussen. Medramme 37 x 46 cm . hvorpå der tillige blev anbragt et af kirkesangeren skrevet vers med Christi monogram og et omvendt timeglas Trods alle de lokale forskelligheder som kommer til udtryk i optegnelserne går der ét fælles træk gennem dem og det er ønsket om et håndgribeligt udtryk for hvem og hvad den afdøde var til trøst og erindring for de nærmeste og sikkert ikke mindst for at skaffe den afdøde den så betydningsfulde hæderlige begravelse der formodedes at kunne dække over kødets skrøbelighed. Ordet testimonium førtes over på de nedskrevne mindeord og anvendtes side om side med mindeblad gravskrift ligvers o. a. Således findes det bevaret i overskriften på et af museets blade der desuden anvender en så prætentiøs betegnelse som Epitaphium. Blandt disse er såvel de i optegnelserne fra hedeboegnen omtalte Sørgebilleder som Vor herreds Gravskrifter repræsenteret. 741961 s. 75
Til den første type hører en trækasse med glaslåg der kan åbens ind til en krans af papirsblomster og tøjblade som omgiver indskriften . Et andet er det yderst sirligt udførte blad over landinspektør v. Rosenvinge hvortil kommer de øvrige med udhugget papir smykkede dekorationsstykker. Endelig er der de blade som evisligt er udført adskillige år efter begravelsen. Andre mindeblade placerer sig derimod alene ved deres indhold mellem Gravskrifterne . Det er tilfældet når der står Her i denne Kiste er nedlagt de jordiske Dele af ... eller ...nu henlagt i denne sorte Kiste . Dertil hører også de omhyggeligt sammenlagte og derpå hengemte blade der aldrig har været indrammet og som glemte af eftertiden pludselig kan dukke op i en salmebog eller gammel almanak. Nogle af dem er blot udført med håndskrift på et dobbelt ark papir. Kan mindebladene således i almindelighed føres tilbage til det oprindelige testimonium funerale er det ikke udelukket at også anden påvirkning har gjort sig gældende. I så henseende kan der peges på de højere stænders trykte ligprædikener og på bestilling affattede sørgedigte. Stor lighed med flere af Den gamle By s blade viser et mindeark over et barn der 1703 blev begravet i København. Her er en i træsnit foreliggende bladkrans blevet udfyldt med en skreven tekst. At der i alt fald fra det 16. århundredes lærde epithalamier går en lige linie til det 19. århundredes bryllupsdigte som prentede og dekorerede hængtes op i glas og ramme på den vestjyske bondes væg påpeger Troels-Lund i Dagligt Liv i Norden. Der er i det foregående nævnt navnene på nogle af leverandørerne af mindeblade men oftest er bladene usignerede og uden medfølgende oplysninger. Af de navne og data som det er lykkedes at drage frem vil man se at de for en stor del leveredes af degne og skolelærere. De var øvede i at føre en pen og fra gammel tid havde degnen beskæftiget sig med affattelsen af testimonier. Den forøgede indtægt det være sig i naturalier eller rede penge som tegne- og skrivevirksomheden gav anledning til har utvivlsomt været velkommen i en tid hvor beviserne på landsbyskolelærerens fattigdom er talrige. Johan Skjoldborg fulgte således en rodfæstet tradition da han 791961 s. 76
som ung andenlærer i sin jyske fødeby tog sig på at digte ligvers og som han skriver prentede Versene og indfattede dem i en Tegning af en Port med Søjler og Rundbue og i det øverste Hjørne anbragte jeg en Engel der blæser i Basun. Men at også andre end degne og skolelærere gav sig af med at prente og dekorere mindeblade har navnene vist. Evne til at føre pen og pensel samt talent for rimeri kunne gøres til en jævnt rindende indtægtskilde for den der var foretagsom nok til at sætte system i produktionen og skaffe sig et marked som det måske kunne blive svært nok at holde. Også kvinder forekommer endog i konkurrence. I den sammenhæng kan nævnes folk som M. Petersen i Århus Bornemann i Monbjerg P. Rasmussen og ikke mindst Gothenborg der som storleverandør da moden var på sit højeste gennem sit arbejde forsørgede sig og sin familie. Mens de fleste af disse personer kun forbliver et navn suppleret med spredte og sparsomme oplysninger er Gothenborgs liv og virke belyst gennem de i familiens eje bevarede papirer og det er muligt ved hjælp af hans egenhændige optegnelser at følge arbejdet på værkstedet . I Stoense på Langeland påførte ligkistesnedkeren sådanne leverandører en noget unfair konkurrence ved at forære trykte gravvers til de efteladte 9 Efter midten af 1890erne er ingen af museets blade udført og vi må regne med at denne form for vægdekoration fra da af opfattedes som passé. Det behøver dog ikke at betyde at mindebladene med det sammeforsvandt fra væggene. Endnu i 1920erne forekom de ikke sjældent i husene på Djursland. Et enkelt eksempel har vi endog på at de havde nået at blive inddraget i den folkelige overtro . Om Mette Marie Jensen i Gylling død 1853 fortælles at hun fik syv børn der alle døde før de blev voksne. Hun blev selv brystsvag og når man trøstede hende sagde hun Nej det er umuligt jeg skal dø nu for mine Børn kommer hver Nat og banker paa deres Gravskrifter der hang i glas og ramme på væggen. At finde mindeblade på væggene idag hører til sjældenhederne og sker det er det enten hos gamle folk eller i hjem hvor man bevidst ønsker at værne om de overleverede minder fra fortidens bondeliv i en tid hvor ikke mindst boligen og dens udstyr er underkastet så gennemgribende ændringer. 761961 s. 77
NOTER 1 Mus. nr. 161 33 og 260 57. 2 Mus. nr. 121 30 og 83 45. 3 Mus. nr. 1716 58 og 302 52. 4 Mus. nr. 20A 30 760 49 og 298A 31. 5 Mus. nr. 721 49 796 49 121 30 og 757 49. Mus. nr. 305 52. 7 Mus. nr. 192 44. 8 Mus. nr. 42 26 260 57 og 27 49. 9 Jvf. Ordbog over det danske Sprog. 10 Mus. nr. 466A 54. 1 Mus. nr. 297B 31 og 297A 31. 12 Mus. nr. 298C 31 298D 31 - 27 A02 757 49 --760 49 76149 795 49 -305 52 306 52 651A-B 56. 13 Mus. nr. 761 49. 14 Mus. nr. 651A 56. 15 Mus. nr. 651A-B 56. 16 Mus. nr. 274 49. 17 Meddelt af fru Jakobine Lind Århus. 18 Meddelt af hr. Henry E. Gothenborg Århus der også venligst har stillet papirer med tilknytning til bedstefaderens liv og virke til disposition. 19 Mus. nr. 757 49 305 52 og 306 52. 20 Mus. nr. 298 A-B 31. 21 Findes på Kysing Lundgaard. Venligst meddelt af museumsinspektør frk. Erna Lorenzen Den gamle By som jeg også skylder tak for andre oplysninger. 22 Mus. nr. 20A-B 30 793 49 794 49. 2 Mus. nr. 20A 30. 2 A. J. Gejlager Nord for Horsens Fjord 1946 s. 132. 2 Mus. nr. 42 26 161 33 og 260 57. 2 Mus. nr. 466A-B 54 og 652 56. 27 Mus. nr. 796 49. 28 Mus. nr. 797 49 798 49 foruden Bornemanns produktion. 29 Mus. nr. 305 43 2014 58 og 2015 58. Også riffelteknik findes anvendt. 30 Mus. nr. 245 58. Ifølge oplysning fra fru Karen Andersen Bangsbomuseet skal der findes mindeblade med den afdødes hår som dekoration omkring teksten. 31 Mus. nr. 294 og 1839. 32 Mus. nr. 793 49 og 794 49. 33 Axel Steensberg Danske bondemøbler 1949 s. 43. 34 J. Nissen Testamenter ved Begravelser. Kirkehistoriske Samlinger IV rk. 5. C. Molbech Ethnographisk Skizze af en jydsk Hede-Egn. Hist. Tidsskr. 1 I s. 198. Anders Christensen Bondeliv i Midten af forrige Aarhundrede 1955 s. 92 H. F. Feilberg Dansk bondeliv 1952 s. 299-300 og s. 392. 3 Danmarks Folkeminder Nr. 26. Fra Hedeboegnen. Optegnelser af Marie Christophersen 1923 s. 152-153. 36 Anna Pedersen Optegnelser fra Stevns og Bjæverskov Herreder 1960 s. 83-84. 37 J. S. Møller Fester og Højtider I 1929 s. 276. H. Jensen og G. Kragh-Jensen Mindeplader fra Vester Vandet Kirke. Hist. årb for Thisted amt 1957 og 1958. Torsten Balle Mindeplader i Torsted kirke. Hist. årb. for Thisted amt 1959. 38 A. J. Gejlager Nord for Horsens Fjord 1946 s. 132. 39 A Peter Gaardboe Fortidsminder fra Vendsyssel 1893 s. 290. V. Boye Anholt. Jy. Saml. 1 VI 5 45. 40 J. S. Møller Fester og Højtider I 1929 s. 374. 41 Mus. nr. 42 26. 42 Mus. nr. 2014 58 218 44 og 305 43. FR1961 s. 78
43 Mus. nr. 12 30 192 44 721 49 og 722 49. 41 V E. Clausen Det folkelige danske træsnit i etbladstryk 1650 1870 1961 s. 246-247. 4 Troels-Lund Dagligt liv i Norden 1929-31 XII s. 32. 48 Kaj Uldall Gammel dansk Folkekunst 1945 s. 62-63 med note. 47 Omtalt af I. Piø i afsnittet Folkedigtning i det af Axel Steensberg redigerede værk om dagligt liv som skal komme i 1962. 48 Hakon Berg Den sorte Kiste Arv og Eje 1958 s. 30-31. 49 Oplyst af gartner Severinsen tidligere Den gamle By . 50 N A. Jensen Bondeliv i Hadsherred. Aarhus Stifts Aarbøger XIX 1926 s. 35. I Lolland-Falsters Stiftsmuseums årsskrift for 1961 omtaler Kjeld Snedker en derværende samling af mindeblade specielt fødselsminder en type der ikke synes at forekomme andetsteds i landet. En svensk folkelig kunstner fra samme periode beskæftiger Harald Nilsson sig med i Sydhallindska minnestavlor Kulturen 1935. Begge de her omtalte har været virksomme indenfor samme tidsrum som de øvrige kendte. 781961 s. 79
BIDRAG TIL SMEDENS IISTORIE AF HELGE SØGAARD . thet ær eth arbeydh och æmedhæ thæt wærilden kan egh wmbære ... Ystad smedes skrå 1496. Hvis man prøver på at afgrænse håndværket som en naturlig gruppe inden for produktionen viser det sig hurtigt at det er umuligt at bestemme hvor det ophører og et erhverv må henvises til en anden plads i samfundet. Det hænger formodentlig sammen med at betegnelsen håndværk altid har omfattet en række produktionsgrene der indbyrdes var vidt forskellige og kun blev samlet under et fælles navn fordi lovgivningen behandlede dem under et ensartet synspunkt. Jo længere man går tilbage i tiden desto færre bliver antallet af håndværksfag og desto klarere skellet mellem dem og andre erhverv indtil man omkring år 1000 når til nogle få håndværk der indbyrdes afgænses ved arten af deres råmateriale og færdige produktion og ved deres særegne sociale kår udskiller sig fra landbostanden og købmændene. Mellem disse ældgamle fag tælles metalarbejderen smeden der fremstår i det 9. og 10. århundrede sammen med de ældste bydannelser i landet. Ville man udelukkende lægge den anvendte teknik til grund for en nærmere bestemmelse af metalarbejderen og hans fag over jernalderens smed til bronzealderens fjerne periode ville hans virke blive ældgammelt men denne for så vidt velbegrundede tidsfæstelse ville dog ved den ensidige betoning af arbejdsgrundlaget helt se bort fra den kendsgerning at først byen har givet mulighed for dannelsen af en håndværkerstand i den betydning af ordet der kendes 791961 s. 80
fra de historiske kilder. Hvad der ligger forud for vikingetidens håndværk er dels lidet kendt dels tilsyneladende så forskelligt fra den udviklingslinie der ubrudt strækker ned til vore dage at der her kan ses bort fra det. Smedens historie som fri håndværker der hovedsagelig levede af metallernes formning og forædling og forsynede hele samfundet med sine uundværlige varer begynder først da den gamle europæiske kultur havde fået så megen magt i landet at en virkelig bydannelse og dermed en arbejdsdeling tog sin begyndelse. Som et vidnesbyrd om smedens hjemstavnsret i Danmark står hans navn alene af alle håndværkeres på vikingetidens runestene. På monumenterne fra Hørning og Grensten læses navnet Tuki smipr og måske dækker det begge steder over samme person. Toste nævner ligeledes sig selv på Kolind-stenen som Asveds smed. Yngre end runestenene er et kistelåg fra Pjedsted ved Fredericia på hvis inderside der læses Guni smib. Det er uvist om dette navn angiver den der har fremstillet kistens jernbeslag eller den som har snedkret den. Det sidste synes det naturligste og i så fald har betegnelsen endnu i ældre middelalder kunnet dække over vidt forskellige håndværkere. Ikke alene runestenene fortæller om smedens stilling for tusinde år siden. I et af Starkad-digtene karakteriseres hans stilling således . Me iudice præstant qui gladioset tela viris ad proelia cudunt ingenioque animos produnt et corda rigore officii signant ausumque labore fatentur. Jørgen Olrik har søgt at gengive de latinske heksametre således Den smed holder jeg for bedste som med sin hammer kan slagsværd og spyd til kæmperne smede sligt vil jeg kalde en hårdfør kunst og et hæderligt håndværk Manden er arbejdet lig og mod ved sin syssel han røber. Som indskriften fra Pjedsted viser det er det tvivlsomt om ordet smed dengang har haft den sammebetydning som nu. Det 801961 s. 81
er muligt at det kun betegner en håndværker i almindelighed uanset materialet han arbejdede i men man kan i hvert fald gå ud fra at det særligt har været anvendt på metalarbejderen således som han bl. a. kendes fra Hedeby hvor et kvarter fortrinsvis synes at have været beboet af håndværkere af forskellig art. Af værktøj fra denne plads kendes smeltedigler og støbeforme fra guldsmede mens en saks og hammerhoveder kan henføres til jernsmeden . Til den sidste må formodentlig også forskellige slibestene henføres. Allerede på denne tid må der regnes med en arbejdsdeling inden for smedehåndværket. Forudsat at de ældste danske mønter er slået herhjemme hvad deres barbariske fremstillinger gør mest sandsynligt har der tidligt i vikingetiden eksisteret særlige møntværksteder ligesom forskellen i behandlingen af jern og andre metaller måtte sætte et skel mellem smed og guldsmed. Da støbejern var ukendt heroppe måtte jernet udelukkende tildannes ved smedning eller i kold tilstand ved filing og slibning mens guldsmeden har formet de ædle metaller og kobberet med dets legeringer ved støbning. De ældste byer i Danmark Hedeby og Ribe og de lidt senere opståede Århus Roskilde og Lund skabte en kundekreds der er håndværkets forudsætning men det er umuligt i enkeltheder at gøre rede for smedefagets udvikling i den ældste middelalder fordi kilderne næsten mangler. Adskilligt tyder på at den dygtige metalarbejder vedligeholdt sin position fra vikingetiden. Eksempelvis kan henvises til resterne af det romanske gravmæle på Vinderslev kirkegård i Lysgård herred to små granitkors af hvilke det ene bærer en fremstilling i relief. Man ser smeden stående ved sin ambolt og derover en hammer og en tang som de uundværlige redskaber en tresidet figur på den ene korsarm er blevet fortolket som en harpe. På den anden side af korset er der gengivet et økseblad i tidens type en kirkeklokke og et stykke regelret kvadermurværk. Hele fremstillingen har man forklaret som en skildring af den gravlagtes virksomhed som jernsmed klokkestøber og bygmester mens harpen skal vise at han desuden har været instrumentmager men om denne tolkning på alle punkter har ramt det rette er tvivlsomt. Ikke fordi den tilsyneladende forener jernsmedens og metalstøberens gerning i samme person da 811961 s. 82
det udmærket lader sig tænke for denne periode men at den samme desuden skal have været bygmester for kirken kræver en nøjere bevisførelse før det godkendes. Vinderslev kirke er meget høj arkitektur øjensynlig stærkt påvirket af domkirken i Viborg med rigt udformede søjleportaler og andre enkeltheder der tydeligt fortæller at lederen af dens opførelse ikke har tilhørt den almindelige skare af jævne håndværkere og det forekommer utroligt at en enkelt har kunnet spænde over alle de færdigheder der tillægges ham. Hvis man ville udstyre ham med alle de evner som gravkorset lader ham eje bringer denne forklaring kun en ny gåde og man kan i hvert fald ikke generalisere ud fra dette eksempel og lade smedens virksomhed på denne tid omfatte så mange forskellige former for håndværk. Sophus Miiller har i sin redegørelse for billederne overset hvor vanskeligt det er alene ud fra en kunstnerisk gengivelse at slutte til virkeligheden bag den. Snarere kan det fremhæves at manden under så stort et gravminde må have indtaget en anset stilling i samfundet. Vinderslev-korset er ikke det eneste vidnesbyrd om smedens anseelse i den ældre middelalder. På flere fynske røgelseskar har man i signaturen magister Jacobus Rufus faber mester Jakob Rød smed en ny kilde om smedens høje stilling i samfundet idet indskrifterne står på så fremskudt en plads at de ikke kan betragtes som almindelige håndværkersignaturer. Som bekendt oplevede Danmark efter Venderkrigenes ophør et nationalt og kulturelt opsving blandt hvis virkninger det i denne sammenhæng er nødvendigt at pege på fremkomsten af en række nye købstæder og udviklingen standsede ikke med den politiske storhedstids afslutning. Det 13. århundredes urolige årtier blev på mange måder en fremgangstid for smedene. Det er i denne tid de første lav opstår og i løbet af denne periode blev i det væsentlige den stilling i samfundet udformet som håndværket uden indgribende ændringer arbejdede under indtil Næringsloven af 1857 bragte nye betingelser. Til forståelse af smedehåndværkets stilling er det af værdi at se i hvor stort et omfang det blev ordneti lav og hertil skal føjes nogle bemærkninger om dets teknik i ældre tid som det kan oplyses ud fra de bevarede redskaber og de skriftlige oplysninger om dem. 821961 s. 83
I København fandtes der i byens ældste tid dårlige betingelser for lavenes trivsel idet stadsretten 1294 direkte forbød gilderne og af dens artikler kan det ses at der blev holdt kontrol med skomagerne og bagerne men bispen kunne selvfølgelig i sin by ikke holde en bevægelse nede der netop på denne tid voksede frem i de andre købstæder. I den storeliste over bispens grunde i København der af Oluf Nielsen henføres til 1375-89 men senere er søgt tidsfæstet til 1377 optræder flere betegnelser for metalarbejdere . Nævnt efter den rækkefølge hvori de omtales forekommer Hans Sporesmyd Jacob Smyd samt Hennichinus Aurifaber Guldsmed men der har åbenbart været flere end denne liste angiver og ifølge en kun lidt yngre opregning af bispens indtægter af byen ser det ud til at smedene har været friere stillet end slagtere bagere og skomagere der skulle betale forskellige afgifter. Tiden for de københavnske smedes ældste lavsordning kendes ikke allerede 1429 var guldsmedene blevet organiseret men en skrå for smedene er først overleveret fra 1512 og den må have haft nu ukendte forgængere. Artiklerne fra 1512 omfatter sværdfegere kedelsmede grovsmede kleinsmede knivsmede og senere blev desuden bøssemagerne optaget i lavet. Sporesmedenei listen fra 1377 er ikke forsvundet men da et par sporer hører til kleinsmedens mesterstykke i skråen fra 1512 er navnet sikkert kun en finere betegnelse for smeden der havde dygtiggjort sig i smedede arbejder af mindre omfang og det er ikke engang nødvendigt at sporer i den ældste tid har udgjort den største produktion. Denne opfattelse omstødes ikke af at man i det samtidige smedelav i Ystad både finder sporesmede og en kleinsmed som medlemmer. Fra 1512 kan lavet følges i en ubrudt årrække. Her er det kun fornødent at anføre at lavshuset 1547 lå ved gråbrødrenes kloster og svarede en jordskyld af 18 mk. til hospitalet. Svendene fik en skrå 1554 I Christian den Femtes almindelige artikler af 4. nov. 1682 omfattede smedefaget grovsmede kleinsmede lesmede bøssemagere sporemagere knivsmede nagelsmede lille urmagere og grovurmagere . Sporemagernes mesterstykke var Et par Stenger med et Mundstykke hvoraf det fremgår at deres fag ikke var indskrænket til fremstillingen af de varer deres navn angav men at de 831961 s. 84
producerede alle de smedede dele til ridetøj og seletøj. Det er karakteristisk at udviklingen nu har udskilt alle erhverv der arbejdede i andre metaller end jern og senere leddeltes faget yderligere idet nagelsmede og urmagere fik særskilte lav 1755. Det sidste fag havde kun delvis jern som arbejdsgrundlag da urmagerne lige fra deres egentlige fremkomst herhjemme i det 16. århundrede var halve guldsmede og endnu i forrige århundrede kunne det ske at de selv fremstillede sølvkasserne til lommeure. For nagelsmedenes vedkommende er det sandsynligvis den stærke specialisering der danner baggrunden for deres udskillelse i et særligt lav. Faget fik sit symbol i hjertet med de tre nagler hentydende til antallet af søm med hvilke Jesus efter yngre opfattelse blev korsfæstet. Mærket findes ikke alene i nagelsmedenes segl men optræder også på husskilte som det ses på et i Wildersgade på Christianshavn opsat 1764 Sværdfegerne var allerede blevet selvstændige før Christian den Femtes artikler blev givet og lygtemagerne havde fået en skrå 1678. Af nye fag nævnes i artiklerne fra 1682 lesmede men de optræder dog før denne tid og erhvervet synes kun delvis at have emanciperet sig da mesterstykket er fastsat for lesmede som ikke havde lært andet. Ved siden af dem har der særlig ude på landet været andre for hvem fremstillingen af leer og segle kun var et speciale blandt andre og det har i smedefagets historie stedse været vanskeligt eller umuligt at fastsætte bestemte grænser for hver enkelt virksomhed inden for det idet de forskellige fag på mange områder glider over i hverandre. Der var ikke nogen vanskelighed ved at udskille erhvervene der arbejdede i kobber messing og andre metaller sværere var det hvor det blev produktionens art eller særegne arbejdsprocesser der bestemte dannelsen af fagene tilmed da de som regel kun talte få medlemmer og jævnligt måtte supplere deres nye virksomhed med andre arbejder. Derfor standsede udviklingen ikke med den leddeling som bestemte artiklerne fra 1682. Da man 1830 tog spørgsmålet om mesterstykkernes omfang op faldt smedene i følgende grupper grovsmede kleinsmede ankersmede tøjsmede bøssemagere og sporemagere . Det sidste ældgamle fag i hovedstaden hævdede sig stadig mellem de mange andre blandt hvilke ankersmede og tøjsmedene 841961 s. 85
er nye. De første dannede deres eget fag omkring midten af det 18. århundrede og der blev 1817 fastsat regler for deres mesterstykke heller ikke for tøjsmedene kan et bestemt årstal for fremkomsten angives. De havde et rendebor og en bredbil som mesterstykke . Det første redskab hører til pumpemagerens værktøj og brugtes til fremstilling af vandrør og pumpetræer. Tøjsmedene er efterkommere af bor- og savsmedene hvis mesterstykke blev fastsat ved reskript af 25. oktober 1754. Filehuggerne blev nævnt som medlemmer af smedelavet i artiklerne af 1626. Oprindeligt var grovsmedene også værktøjssmede som det fremgår af skråen fra 1512 hvor en bindøkse og en jerngreb anføres som dele af deres mesterstykke og der har uden tvivl været en tendens til at drive leddelingen ud over de naturlige grænser som det ses af de idelige rivninger om hvad der skal forbeholdes de særskilte arbejdsområder og ude i provinsbyerne findes der kun mindre forsøg på at gennemføre den. Her var inddelingen i grovsmede og kleinsmede i reglen tilstrækkelig idet urmagernes arbejde kun sjældent blev udsat for indgreb af andre. Københavns smedelav fik en udvidelse da Christianshavn afsluttede sin tilværelse som selvstændig købstad og gik op i hovedstaden . Da Christian den Fjerde grundlagde byen på Amager lovede han at håndværket skulle kunne arbejde uden lavstvang men dette forsøg på næringsfrihed stred så meget mod håndværkernes egne ønsker at det måtte opgives. De christianshavnske lavs historie er kun ufuldkomment kendt men at dømme efter fem tegninger af lavssegl har i det mindste skomagere skrædere smede snedkere og vævere været organiseret. Disse segl er desværre ikke omtalt i P. B. Grandjeans store værk om de danske lavssegl. Smedenes bærer følgende omskrift i versalier Der Smidsampt Sigel in Christianshafn med årstallet 1670. Fremstillingen er den traditionelle med sidestykker andre steder i midten en hammer og to nøgler krydsvis lagt og ledsaget af hestesko og spore på den ene side flankeret af et lygteur på den anden af en ubestemmelig genstand. Længe kan dette segl ikke have været brugt da Christianshavn allerede 1674 mistede sine rettigheder som købstad. Ud fra de afbildede genstande kan det 851961 s. 86
sluttes at lavet fagligt var sammensat som hovedstadens. Hesteskoen og hammeren betegner grovsmeden nøglerne kleinsmeden sporen sporemageren og uret sejermageren. Noget lavssegl fra andre byer kan ikke udpeges som forbillede og fremstillingen må opfattes som selvstændig inden for den ramme de faglige traditioner angav. I Christianshavns privilegier af 8. juni 1639 loves der byen de samme friheder og privilegier som Helsingør men der er ikke gjort forsøg på at efterligne seglet for smedelavet i denne by. I Helsingør kan smedene føre deres organisation tilbage til 1574 da der blev udstedt lavsartikler for dem. De kendes ikke. Det fremgår af smedesvendenes artikler af 1591 at de har haft en ældre skrå fra tiden før reformationen og den har formodentlig indeholdt bestemmelser om en messetjeneste som det kendes fra andre lav. Lavet i Helsingør omfattede efter fremstillingen i seglet med dateringen 1603 grovsmede kleinsmede sporemagere knivsmede og sværdfegere og svendenes artikler fra 1760 omfattede efter deres titel kleinsmede bøssemagere sporemagere knivsmede stor urmagere og tøjsmede men udeladelsen af grovsmedene skyldes formentlig alene en tilfældighed. Artiklerne er dog lånt fra København og siger således intet om at alle disse fag virkelig fandtes i den nordlige sundby hvor man på grund af hovedstadens nærhed ville efterligne de regler der gjaldt her. Foruden i Helsingør by har smedesvendene også været organiseret i lav på Kronborg Geværfabrik hvorfra der kendes en velkomst af sølv fra 1793 men lavet må være ældre da skilte med dateringen 1754 og 1776 er bevaret. En walltavle kendes ligeledes herfra og lavets håndværksskik der af C. Nyrop henføres til ca. 1780 viser at svendelavet ikke adskilte sig fra andre steders. I Slangerup fandtes 1608 og 1610 et smedelav der optrådte ved hyldningerne i disse år som repræsentant for faget. Hvis man skal dømme efter antallet af udøvere har det været det betydeligste blandt den lille bys idet det i denne periode talte 9 udøvere. Lavet er formentlig forsvundet 1613 da alle lav i landet blev ophævet og der høres ikke senere noget til det Når man fra Nordsjælland vender opmærksomheden mod egnene syd for hovedstaden møder man først lavet i Køge. Det kan 861961 s. 87
føres tilbage til 1609 og endte sin tilværelse 1867. I sin glanstid i det 17. århundrede talte det 6 grovsmede 6 kleinsmede 1 bøssemager 1 grydestøber og 1 knivsmed. Senere gik det som på andre steder nedad og i 1750 var der kun 6 mestre. Ved lavets ophævelse talte det 5 mestre og 2 svende. Ældre er lavet i Næstved der kan føres tilbage til 1556 og man må antagelig regne med at det eksisterede før reformationen . Formodningen bliver til vished ved at betragte lavets dengang benyttede segl der viser en hammer på hver side med en tang og yderst en roset alt indrammet af en omskrift i versalier S igillum fabrorum convivit Ne stvediensis segl for smedenes lav i Næstved . Valget af det fremmede sprog og bogstavernes form henfører seglet til den gamle kirkes sidste tid. Skelskør lidt højere mod nord kan ikke føre sit smedelav længere tilbage end til 1734 da det blev grundlagt af stiftsamtmanden . Årstallet læses i lavets segl. For Slagelse er forholdene igen anderledes. Herfra er der bevaret en skrå for smedene fra 1469 udstedt af magistraten for smede grydestøbere og kedelsmede . De første deles i bulsmede grovsmede og kleinsmede. De sidste skulle som mesterstykke udføre et par bøjler en spændehage til en armbrøst og et par sporer mens grovsmedene skulle fremstille forskellige redskaber og værktøj. Som af Ellen Jørgensen anført synes Eligius at have været lavets patron. Også den gamle stiftsby. Roskilde kan føre sit smedelav tilbage til middelalderen idet byfoged borgmestre og råd i 1491 gav faget en skrå omfattende grovsmede kleinsmede og kedelsmede. Skråen er en af de få hvori det forudsættes at en svend kan rejse fra byen og slå sig ned i en landsby og at svende der har lært i en landsby kommer i arbejde i byen. Lavet overlevede reformationen og kom frem igen efter ophævelsen 1613 idet magistraten 10 år senere gav nye artikler for faget. For lavet i Holbæk kan nøjagtige årstal ikke anføres. Arkivet går tilbage til 1655 og fra 18. febr. 1623 er der bevaret en skrå hvor smedene er forenet med remmesniderne som det også kendes fra andre steder. Årstallet for den ældst bevarede skrå viser hen til den periode da lavene igen blomstrede op efter Christian den Fjerdes resultatløse kamp mod dem men desværre vides det 871961 s. 88
ikke om der ligesom i Roskilde før 1613 har været en sammenslutning med rødder i det middelalderlige byliv. For Kalundborgs vedkommende er oplysningerne kun små. Lavet synes kun at kunne føres tilbage til 1704 da dets protokol blev autoriseret. På Falster må det ældste smedelav antagelig søges i Stubbekøbing . Når denne formodning fremsættes her skønt enhver skriftlig overlevering mangler er grundlaget udelukkende kalkmaleriet i byens kirke med fremstillinger fra Sct. Eligius liv. Han var smedenes og guldsmedenes helgen og optræder i denne egenskab i skråerne for Københavns guldsmede 1429 og for Ribes smede 1450 sammen med sct. Lucas var han patron for Flensborgs malere guldsmede snedkere og glarmestre smedelavet i Ystad var indviet til ham og han nævnes særskilt i de københavnske smedes artikler fra 15123 Eligius er en helgen der er så nøje knyttet til smede og guldsmede at hans dyrkelse uden for denne kreds må udelukkes og et guldsmedelav i Stubbekøbing er usandsynligt. Tilbage bliver derfor alene at formode at kalkmaleriet er en rest af smedenes alter Kildernes mangelfuldhed forbyder at sige noget om lavets tilstedeværelse efter reformationen men det er forståeligt at den lille tidligt stagnerende by ikke har frembudt gunstige vilkår for håndværket. Bedre var forholdene i øens største by Nykøbing hvor lavet kan føres tilbage til 1625 og levede videre til Næringsloven satte sit punktum. Byerne på Låland var alle små men søgte alligevel at fremelske et lavsvæsen. Den største og betydeligste købstad var Nzakskov hvis smedelav i det mindste kan føres tilbage til 1683. Arbejdsfordelingen her fremgår af en erklæring fra 1734 efter hvilken skibsarbejde hører under grovsmedene på de steder hvor der ikke fandtes nagelsmede eller ankersmede. I Maribo blev lavet oprettet 1716 af 4 mestre. Årstallet genfindes i lavets segl. 1811-1830 blev der ikke afholdt lavssamlinger men det sidste år blev organisationen genoprettet af 5 mestre. Smedelavet i Sakskøbing kan føres tilbage til 1589 da det klagede over at en grydestøber ikke ville indtræde i sammenslutningen og at byfogden havde tiltalt det fordi mestrene var gået ind i hans hus og havde pantet ham. Det vides ikke hvor længe lavet har eksisteret men 1732 oprettedes det igen som smede- og snedkerlav der 881961 s. 89
en kort tid også omfattede murerne. Lavsmæssigt var det en regelløs sammenfatning af vidt forskellige fag og skulle man tro seglet har det kun omfattet smede da det viser en hammer en nøgle for kleinsmedene og en hestesko og et virkejern for grovsmedene . Muligvis er det den udbredte fagtrængsel i smedelavene der har begrundet optagelsen af de andre håndværk. I Nysted kan smedene føre deres lav tilbage til 1727. På Fyn er Odense ved sin størrelse og alder håndværkets vigtigste by. Smedenes organisation kan føres tilbage til 1446 et årstal der læses i et segl men dog ikke er så sikkert som den nyeste behandling af lavets historie går ud fra idet nøglen der er afbildet i seglet efter sin form ikke kan tilhøre det 15. århundrede men snarere er 200 år yngre. Det er muligt at man engang har ejet en nu tabt dokumentation for at lavet eksisterede 1446 og at man på dette grundlag har fremstillet et signet med årstallet. Foreløbig må der regnes med at 1487 er det ældste år til hvilket lavet kan føres tilbage. De tidligst bevarede artikler er fra 1496 men da de omtaler to ældre skråer er der intet der taler imod at lavet er et halvt århundrede ældre og da smedesvendene allerede 1452 fik artikler med de gamle smedes råd og tilladelse tør man regne med at lavet var til på denne tid. Ifølge de ældst kendte artikler omfattede lavet grovsmede kleinsmede kedelsmede grydestøbere harniskmagere remmesnidere sværdfegere sadelmagere og kandestøbere. Desuden nævnes knivsmedene særskilt sidenhen. I hele denne ophobning af fag hævdede grovsmedene sig som de vigtigste idet skråen bestemte at en mester fra dette håndværk stedse skulle være repræsenteret i ledelsen som oldermand eller lensmand d.v.s. oldermandens hjælper i lavets styrelse Ligesom i skråen fra Roskilde har de fynske artikler en bemærkning om smedene på landet idet svende der havde lært herude ikke blev godkendt før de havde givet det gilde der var foreskrevet for udlærlinge i byen. Da Christian den Fjerde ophævede alle lav ved forordningen af 19. juni 1613 blev dette bud ganske overhørt af smedene i Odense som på et møde 13. febr. 1614 vedtog at ville fortsætte lavet uanset regeringens påbud Denne modstand har sikkert været bestemt af ziinften hvis 891961 s. 90
indflydelse også spores nogle år senere da grovsmeden Jens Hansen 1630 blev udstødt af lavet fordi han havde nedtaget galgen og strafferedskaberne til soldaterne. I Svendborg kan smedelavet føres tilbage til 1527 da dets oldermand nævnes. Også dette årstal fortjener at fremhæves da alle lav året i forvejen var blevet ophævet men da både skomagernes og skrædernes lav i byen omtales ved samme lejlighed er forordningen sikkert ikke blevet gennemført her. Smedelavet nævnes endnu 1608 men må senere være forsvundet. En ansøgning om lavsret førte ikke til noget resultat og først 1819 blev der atter stiftet et smedelav ved reskript af 26. febr. Lavet udvidedes samme år til også at omfatte urmagerne uden at det kom til at betyde nogen større forøgelse af medlemsantallet da kun 13 urmagere lod sig indskrive i tidens løb Som kombineret smedeog urmagerlav skulle det følge de københavnske smedes artikler af 1752 de sidste der blev givet inden hovedstadens urmagere 1755 fik dereseget lav. Lavet i Assens eksisterede 1608 men gik senere ind og først 1750 blev det atter godkendt. Smedene i Fåborg kunne i forrige århundrede oplyse at de 19. juli 1748 havde fået bevilling på lavsret I Nyborg går organisationen længere tilbage. Den fik 22. jan. 1679 en skrå af magistraten og omfattede ved sin oprettelse 3 grovsmede 1 bøssemager og 3 kleinsmede. På mange måder var artiklerne gammeldags og bestemte bl. a. at en mester ikke måtte have mere end 2 svende og 2 læredrenge på sit værksted og fik han mere arbejde end han kunne overkomme skulle han lade de andre overtage en del af det. Som de andre fynske lav blev også smedelavet i Nyborg anerkendt af regeringen i 17489 I Kerteminde fandtes i begyndelsen af det 18. århundrede et lav af snedkere smede og murere men det har næppe eksisteret 1682 da kleinsmeden Johan Petersen indtrådte i Nyborg smedelav som udenbys mester og det er antageligt gået ind før 1769 da smeden Hans Jespersen blev udenbys mester samme sted. Også smede fra Svendborg lod sig indskrive i Nyborg før deres egen by havde et lav og man holdt strengt på de ziinftige former her som det viste sig 1719 da man nægtede at anerkende lavet i Kerteminde . 901961 s. 91
Blandt lavene i Nørrejylland kan der findes et lige så besynderligt sammensat som Kertemindes eller Sakskøbings idet der i 1703 i Hjørring blev oprettet en sammenslutning for alle slags håndværk deriblandt også for smedens. Lavet opnåede stiftsamtmandens godkendelse og smeden Johan Esbach nåede at blive oldermand men inden for det danske lavsvæsen var organisationen i Hjørring så besynderlig en fremtoning at den ikke havde mulighed for at blive anerkendt i andre byer og dets tilværelse blev kort. 1735 meddeles det at det i nogle år havde været nedlagt 1715 var der 3 smede i byen 1735 det samme antal og en enke. I Å borg var forholdene til gengæld helt regelrette. Lavet kan føres tilbage til 1558 da dets gildehus omtales men dette årstal er som så mange andre inden for lavenes historie tilfældigt og sammenslutningen er førreformatorisk knyttet til Hellig Korsaltret i Vor Frue kirke. Senere blev der givet artikler for faget 1662 med ændringer 1673 1677 og 1680. I Viborg blev lavet ordnet af magistraten 1631 så det omfattede guldsmede kedelsmede grovsmede knivsmede bøssemagere urmagere sværdfegere sadelmagere remmesnidere hattemagere kandestøbere og kleinsmede. Denne fagtrængsel var helt mod ziinftens tankegang men først i det 18. århundrede blev hattemagerne udskilt som lav og det varede lige til 1822 før det blev anerkendt af regeringen. Smedelavet fik 1643 en ny skrå og andre bestemmelser blev fastlagt 1717. Den omfattede 1735 14 mestre hvoraf 2 var grovsmede og 2 kleinsmede 1787 fandtes der 9 mestre. I Århus kan smedene føre deres lav tilbage til 1501 da dets gård nævnes i et tingsvidne og det passer godt hertil at den ældste nu forsvundne skrå skal være givet af kong Hans. Heller ikke tre andre skråer fra tiden før 1588 er bevaret men det fremgår af et referat fra forrige århundrede af de ældste lavsbøger at det efter middelalderlig skik omfattede alle fag der arbejdede i metalI det sydøstlige af koromgangen i domkirken findes et kalkmaleri af den hellige Eligius som må opfattes som resterne af lavets alter og danneret sidestykketil billedet i Stubbekøbing . sl1961 s. 92
Også lavet i Randers kan føre sin historie tilbage til middelalderen idet det nævnes i et diplom fra 1468 og lavshuset omtales flere gange i løbet af det 16. århundrede Et fund af et signet bevidner at der også i Horsens har været et middelalderligt smedelav. Det bærer en fremstilling af sct. Peter og det må antages at gildeordningen har været knyttet til denne fører blandt apostlene. 1728 talte det 7 mestre og 1769 1 I Vejle var smedelavet i sammenligning med de andre østjyske kun ubetydeligt og talte i 1735 6 medlemmer hvoraf den ene var guldsmed. Fredericias lav kan føres tilbage til 1673 da det sammen med skrædere skomagere og bagere fik en over-oldermand men er ældre end dette år. Det talte 1735 8 mestre deriblandt en urmager og en bøssemager 5 I Kolding nævnes et smedelav første gang 1582 i anledning af en klage fra byens smede over at mange nedsatte sig i byen uden at de havde lært faget ordentligt. Kongen bestemte at smede der ville arbejde i byen skulle være medlemmer af lavet efter en forudgående undersøgelse af deres dygtighed. Den ældst kendte skrå er fra 1671. Holger Jacobæus 1650-1701 anfører at Kolding er berømt for sine knive og denne bemærkning stadfæstes af at knivsmedene i byen allerede nævnes 1578 da det forbydes at efterligne deres mærke ligesom Christian den Fjerde 1620 bestilte knive her men også Odense og Nakskov var efter den sammekilde bekendt for knive og det kan nævnes at landsbysmedene i Visby i Thy under Frederik den Fjerde ligeledes skal have været store producenter af foldeknive. Ribe er den eneste by i Vestjylland der har haft et smedelav og skal man tro folkevisen om dronning Berengaria har byens smede været så talrige at de kunne fremstille fangebolte til hele landet. Denne slags udtalelser skal man dog ikke lægge på fortolkningens prokustesseng og af større værdi er det at fremhæve at byen ejer den ældst kendte skrå for faget dateret 3. marts 1424 og affattet på plattysk hvoraf man dog ikke kan slutte at dette sprog var almindeligt brugt inden for faget men tidens stærke tyske påvirkning af håndværket har været det afgørende for valg af sprog og den næste skrå fra 1450 er på dansk. Begge 921961 s. 93
er givet af bystyret Senere er dette smedelav gået ind men 1685 gav magistraten faget tilladelse til igen at danne et lav som imidlertid først kom i gang 1693 med 10 mestre. Der var enkelte der ikke ville slutte sig til den nye organisation og først året efter lod sig optage. 1791 var der 11 mestre i lavet. I alle de fire nordslesvigske købstæder fandtes der smedelav. I Haderslev kan det føres tilbage til 1533. Antallet af mestre har vekslet stærkt gennem tiden 1647 var der 12 1730 kun 5 og 1782 vartallet nået op på 14. I Åbenrå kan lavet kun følges fra 1673. Det fik senere kongelig stadfæstelse på sine artikler sidst af Christian den Ottende 1843.Lavet i Sønderborg fik sine artikler konfirmeret 1601 og senere 1642 og 1654. Seglet bærer årstallet 1603. Efter at byen 1667-68 var gået fra hertugeligt styre over til kongen fik det 1670 en ny stadfæstelse på privilegierne. Det var et lukket lav så det kun måtte omfatte et bestemt antal medlemmer Desuden dannede smedene i NørreHerred på Als et lav med særlige artikler og årlige møder. I Tønder synes lavet at have været af beskeden størrelse. Det havde 1737 11 medlemmer 1798 var der 2 grovsmede og 2 kleinsmede og 1845 var antallet vokset til 12.9 Hermed er det opregnet hvad der i øjeblikket kendes af gamle smedelav i det nuværende Danmark men ligesom de anførte årstal ikke fortæller meget da det er tilfældigt hvornår et lav første gang omtales og de ældst kendte artikler heller ikke afgiver nogen sikkerhed for at lavet blev stiftet ved deres udstedelse da forudgående skråer kan være gået tabt må man på samme måde regne med at der endnu kan dukke smedelav op der hidtil ikke har været omtalt. Nye oplysninger vil måske vise at de allerede kendte lav kan føre deres historie længere tilbage end det her er angivet men en systematisk undersøgelse af alle kilder ville kræve et arbejde hvis udstrækning ville stå i misforhold til resultatet. Som det vil ses f. eks. fra Ribe har alle smedelav ikke haft nogen ubrudt historie. De fleste uden for København har været små og må næsten lægges under mikroskopet for at kunne betragtes. Efter en oversigt fra 1853 da lavene havde nået deres hidtil største omfang fandtes der i kongeriget uden for hovedstaden 25 sammenslutninger. Oplysningerne fra Randers og Viborg 931961 s. 94
mangler de øvrige lav havde tilsammen 302 mestre med 334 svende og 311 læredrenge. Gennemsnitligt har der efter disse tal kun været lidt over 13 mestre i hvert lav men 10 havde under 10 mestre og i det 18. århundrede da hovedparten af dem eksisterede har de været mindre. Det fremgår ligeledes af tallene at de enkelte virksomheder har været små i 1853. Som tilfældige eksempler kan nævnes at der i Nykøbing F. fandtes 7 mestre med 2 svende og 6 læredrenge og at Fåborg beskæftigede 9 smede med 8 svende og 6 læredrenge. Endnu ved midten af forrige århundrede har arbejdsforholdene i dette håndværk ikke afveget meget fra de betingelser under hvilket det havde eksisteret i århundreder kun må det erindres at jernstøberierne begyndte at fremkomme i første halvdel af forrige århundrede og at begyndelsen til de store ændringer således var kommet. Som eksempel på de små lav i provinsen kan Sakskøbings fremdrages . I en ansøgning til stiftamtet af 10. juli 1732 bad snedkerne smedene og murerne om et lav i fællesskab da de hver for sig var så få at de ikke kunne danne nogen sammenslutning. Ansøgningen blev bevilget allerede 12. juli skønt Christian den Femtes nyordning af lavsvæsenet forudsatte at oprettelsen af nye lav var forbeholdt kongen. Den første samling blev afholdt 6. august da organisationen bestod af 2 snedkere 1 kleinsmed og 1 murer. I de følgende år fortsatte det stilfærdigt sin tilværelse med optagelse af nye mestre indskrivning og udskrivning af svende og hvad der i øvrigt kunne være at passe. Som andre snedkerlav fik det 1749 ret til behøvling og det ser ud til at have nydt en vis anseelse idet en snedker fra Rødby lod sig optage som udenbys mester 1752. For grovsmede var mesterstykket en bredbil og en hestesko efter opgivne mål som det nævnes 1780 og 1791 dannedes en ligkasse med indskud på 1 rdlr. og et årligt kontingent på 2 mk. Ved en mesters død skulle der ydes 6 rdlr. ved en hustrus 4 rdlr. Murerne trak sig hurtigt tilbage fra deltagelse og for at undgå strid kom man ind på at udnævne en oldermand for smedene og en anden for snedkerne og ligesom lavets oprettelse ikke skete efter lovens forskrift fulgte man kun langsomt de påbud der blev givet. Først 1830 blev der aflagt svendeprøve i grovsmedefaget 941961 s. 95
bestående i et par hestesko skønt den allerede var blevt indstiftet for provinsen 1815. Det har sikkert været vanskeligt at holde to så selvfølende håndværk sammen i et fælles lav men de uundgåelige stridigheder har dog ikke sat sig mange spor. Kun noteres det i lavets protokol 1840 at snedkermestrene havde udtaget 6 gamle kroner der var skænket af svende ved indskrivningen og at smedene protesterede herimod. De sidste må være gået af med sejren da lavet 1848 besluttede at skænke de 6 sølvmønter samt 8 sølvskilte til krigsministeriet til hjælp i kampen mod Tyskland. Næringsloven af 1857 bragte lavet til standsning. Den sidste tilførsel i dets protokol er fra 1863 og en kort notits fra 1887 om at tre gamle mestre efter opfordring skænkede laden skafferstokken signetet 4 sparebøsser af blik protokollen og en velkomst til Lolland-Falsters Stiftsmuseum blev gravskriften over Sakskøbings kombinerede snedker- og smedelaug. Oversigten over lavene fra 1853 dokumenterer til overflod at smedene kun har været organiseret i begrænset omfang. Det er vist en almindelig forestilling at enhver byhåndværker før 1857 stod i et lav men der fandtes talrige byer hvor smedene ikke var organiseret som det fremgår af den her givne liste over fagets lav og rundt om i sognene sad landsbysmedene hvis antal har været stort ligesom herregårde og i ældre tid de kongelige ladegårde har haft en smedie som et led i godsdriften. Når det gælder disse landlige smede må man se bort fra den opdeling i særfag der mest udpræget kendes fra København. De beskæitigede sig med alle forefaldende arbejder og som det fremgår af en række signaturer på ure har mange af dem været dygtige folk men man må regne med at alle disse uorganiserede smede er blevet betragtet med halvt fjendtlige øjne af mestrene i lavene. Som nævnt ved omtalen af sammenslutningerne i Roskilde og Odense havde man allerede i middelalderen særlige bestemmelser for svende fra landet . Lavsorganisationen var således meget mangelfuld men den har utvivlsomt været til gavn for hele håndværket ved at beskytte mod en proletarisering og man har næppe følt lavene som en hindring før samfundet efter ca. 1830 begyndte at ændre sig. Hovedstadens og de større provinsbyers lav lagde fra den tid alle 951961 s. 96
hindringer i vejen for den svend der ville bane sig en vej som selvstændig erhvervsdrivende uden om dem. Lavene havde passet for enevældens beskedne samfund men egnede sig ikke for de voksende byer og det er forståeligt at deres eneret måtte falde til fordel for en mere smidig løsning. Selv om mesterstykket kostede penge og fagligt var krævende var det naturligt at forlange det fordi der i provinsen ikke fandtes nogen almindelig fagprøve før svendeprøven blev indført under Frederik den Sjette og skønt mesterprøven i nogen grad har virket som en hindring for etableringer må det erindres at de små købstæder ikke gav mange muligheder for selvstændige virksomheder og hvis en forkastelse af et mesterstykke var en åbenlys uretfærdighed havde den forurettede altid mulighed for at henvende sig til de lokale myndigheder og få sagen genoptaget. Lavsvæsenet har i det hele taget afgivet en vis sikkerhed for håndværkets trivsel som myndighederne ikke kunne være uinteresserede i og først ved det økonomiske opsving efter treårskrigen svinder deres værdi. Så længe organisationerne var gavnlige blev ansøgninger om lavsret derfor imødekommet og afslagene var sikkert mere bestemt af at der var for få mestre i de mindre byer end fordi man principielt var imod ordningen. Regeringen kunne ganske vist nu og da udtale sig for lavenes afskaffelse men købstædernes magistrater der kendte deres værdi i praksis støttede dem næsten altid. I den flere gange nævnte deling af smedefaget var den vigtigste skellet mellem grovsmede og kleinsmede. Det er nu vanskeligt at fastslå hvor grænsen har gået. Allerede i middelalderen forsøgte man at nå frem til enkle retningslinier så der ikke opstod tvivl. I artiklerne for smedene i Slagelse fra 1469 fik grovsmedene forbeholdt fremstillingen af værktøj der skulle slibes økser leer og segle til gengæld måtte de ikke holde nogen kleinsmedesvend der udførte fortinnet arbejde og i Flensborg smedeskrå fra 1514 er fortinnet arbejde ligeledes kleinsmedens særlige område ved siden af alle slags møbelbeslag og vindjern til vinduer. 961961 s. 97
I Nyborg smedelav vedtog man 1691 at kleinsmeden havde eneret på alt nyt arbejde til huse til opsætning af klokker og til kirkeriste ligesom alt filet arbejde hørte under hans gerning. Filen synes at have været det værktøj der satte skel mellem grovsmed og kleinsmed. Fra Århus beretter en erklæring 1710 at en mand kun er grovsmed da han hverken bruger fil eller skruestik og 1826 fik grovsmedene i hovedstaden ret til at udføre bygningsarbejde hvortil der ikke brugtes fil men hele denne ordning kunne selvfølgelig ikke overholdes alle steder. I slotssmedierne finder man undertiden file omtalt blandt redskaberne skønt de var udprægede grovsmedier f. eks. i smedien på Silkeborg slot 1588. I Viborg var man 1771 nået frem til at hængsler låse og andre møbelbeslag sammen med vinduesbeslag urværker og fyrfade var kleinsmedens gerning mens vognarbejde fremstilling af værktøj og bygningsarbejde hørte under grovsmeden. Her kan det ligeledes nævnes at det i Nyborg smedelavs artikler fra 1679 blev foreskrevet at graverne kun måtte sælge ligkistebeslag fra kirkegården til smedene. Bestemmelsen viser hvor dyrt jern var i ældre tid. Til langt op i forrige århundrede kunne man i stedet for hængsler af jern bruge læderlapper. Da man opgav den nedarvede skik at have faste vinduer og fik slagvinduer til at lukke op tog man efter en beretning fra Nordfyn materialet til hængslerne fra et gammelt støvleskaft der blev lagt i vand for at blive bøjeligt. Det blev sømmet på med hestebrodder der blev vegnede da de ikke havde hovede I middelalderen har den hjemlige jyske jernproduktion ikke slået til så der måtte indføres osemund fra Sverige. Roskilde smedes artikler fra 1491 bestemmer at grovsmeden som en del af sit mesterstykke skulle smede en hestesko af 3 osmunde og den sammeregel gjaldt for Københavns grovsmede ifølge skråen fra 1512 og Flensborgs smede skulle sælge deres arbejde efter den pris osmund stod i. 1525 kostede et fad 4 mk. Det er vanskeligt at se hvor udviklet den middelalderlige smedie var. Et fund fra Budolfi Plads i Ålborg af tang dorn hammer og ildskuffe er lidet oplysende. Fra det 15. og 16. århundrede er der bevaret adskillige lister over udstyr i smedier men de stammer alle fra herregårde eller tilsvarende steder og 971961 s. 98
kan derfor ikke betragtes som gyldige for den jævne smed. Inventarierne viser at der har været store forskelle selv om der er nogle uundværlige redskaber som danner grundstammen og optræder alle steder. Som eksempel anføres fortegnelsen over bestanden i smedien i Nykøbing slot på Falster idet der herfra foreligger to optegnelser med 5 års mellemrum hvoraf det fremgår hvad der er fast og hvad der er skiftende. 25. maj 1526 2. maj 1531 2 smedie stæde 2 smydie stedher 1 sper hage 1 sperhage 1 for hamer 4 store hammer 2 sije hamer 6 tæner 6 tengher 1 klyffue jern 3 brodde 4 brodde 1 hand hammer 1 fust hamer 1 fusthammer 1 søm hamer 1 sømhammer 2 nagel tur 1 nagell tøg 2 bellie 2 belle 1 bug lencke 1 buglencke 1 hals lencke 1 halss lencke 1 stacke jern Navnene kræver ikke stor forklaring. Fusthammer og sijehammer er typer hvorom det kun er muligt at sige at de har været mindre end forhammeren brodde benyttedes til fremstilling af huller i jern og spærhagen er en ambolt med langt næb. Den omtalte buglænke ses gengivet på Eligius-billedet i Stubbekøbing kirke og har været brugt til heste ved beslagarbejdet og sømhammer og nageltøj er redskaber til fremstilling af hesteskosøm i hvert fald fandtes der i Øm kloster 1554 en naffuelkrampe hvormed disse nødvendige ting kunne udføres. 1564 nævnes i smedien på Hjelmsøgård et wircke jern . Virkejernet eller hovjernet der i senere tid var almindeligt i beslagsmedierne nævnes ikke i denne periode hvis man da ikke vil antage at de to wiskejern som 981961 s. 99
omtales i smedien på Ågård 1495 angiver det samme redskab med et forskrevet navn. Et virkejern er fremkommet ved undersøgelsen af voldstedet Næsholm i Ods herred. Borgen menes at have eksistereti tiden ca. 1240 til ca. 1340.9 Begge lister omtaler i begyndelsen af deres opregning to ambolte . Ambolten har sin egen historie idet den med essen dannede den centrale arbejdsplads i smedien hvor den var uundværlig . For den almindelige smed har dens anskaffelse været vanskelig . Som det kan ses af fortegnelserne over kirkernes ejendele havde mange af dem ambolte ligesom de ejede bryggerede begge dele blev lejet ud. Som eksempler kan nævnes at der 1563 blandt Fakse kirkes sager opregnes en større og en mindre ambolt foruden forskelligt smedeværktøj der blev lejet ud for 4 mk. som det udtales 1584.7 Samme år nævnes en ambolt tilhørende sct. Mikkels kirke i Slagelse. Ledøje kirke ejede 1591 en ambolt og endnu 1702 havde Vejle kirke en ambolt af hvilken der blev betalt halvtredie mk. i leje til Valborgs dag tidens almindelige termin. Det ejendommelige forhold at det mest uundværlige værktøj skulle lejes kan kun finde sin begrundelse i en høj anskaffelsespris som ikke enhver smed kunne udrede og det stemmer hermed at de jordfundne ambolte fra middelalderlig og forhistorisk tid ofte er meget små ligesom man til langt op i nyere tid har beretninger om at store stene er blevet brugt som ambolte af mangel på jern som efterfølgende eksempler viser det. Ca. 1800 boede i Sallingsund Peder Smed også kaldet Padekjær Smed bekendt for sin dygtighed og særhed. Han brugte en stor kampesten at smede på i stedet for en ambolt. Da den i Norge fødte Andreas Fr. Heidemann ca. 1820 begyndte som smed i Vendsyssel slog han sig ned i Åstrup sogn med en stor sten som ambolt . Smede-Jakob i Blære brugte ligeledes en kampesten til ambolt og fra Tureby-egnen omtales det at en smed brugte en af de store stene fra en gravhøj til ambolt. Hvor vanskeligt det kunne være for en smed at skaffe sig en ambolt ses af en beretning fra Vendsyssel hvor en smed i flere år brugte et stort øksehovede som ambolt. Fra forhistorisk tid kendes flere ambolte af sten. På en plads til jernudvinding i Fogstrup Tim sogn er fundet flere blokke af en 991961 s. 100
sejg kvartsitisk stenart der sikkert har haft denne anvendelse og nogle håndstore sten har antagelig været brugt som hamre. En lignende amboltsten er fremdraget på Malle hede ved Ranum i Himmerland den vejer 10 kg og har en afstødt overflade med afsprængninger efter slag. Vendsyssels historiske Museum har samlet flere andre og undertiden finder omtalen af disse fund vej til dagspressen som det skete med en jernaldergrav i Gjurup lige uden for Hjørring blandt hvis stene også en amboltsten var indsat. Allerede C. Jiirgensen Thomsen har været inde på den tanke at man i bronzealderen har brugt stene som ambolte og senere blev spørgsmålet taget op af Chr. C. Lorenzen der i Popholt i Sydslesvig fremdrog en stenblok der efter hans formening havde været brugt af en smed i oldtiden. Hans betragtninger var dog meget luftige og det er først i den sidste generation det er lykkedes forskningen at få et fast greb om problemet. Grundbetydningen af ordet hammer er sten og derefter sten til at banke med og ud fra arkæologiens vidnesbyrd om at stene har været brugt som hamre ved den hjemlige jernudvinding ville det være nærliggende at antage ordet netop har fået sin betydning i forbindelse med arbejdet med jernets fremstilling hvorved arkæologi og sproghistorie kunne sammenknyttes i et fælles vidnesbyrd . Desværre er denne slutning forhastet da den håndstore knusesten har været brugt som hammerfør jernets komme til landet som også sidestykker fra moderne tid viser det. Derimod oplyser det litauiske skmum det gammelslaviske kamy og sanskritordet 4eman alle med betydningen sten sammenholdt med det græske skmon ambolt at også hellenerne har kendt den primitive ambolt af sten. Alle de fra forhistorisk tid fremdragne ambolte af sten er store. Adskillige af dem har måske ikke været brugt i en smedie i ordets nuværende betydning men har gjort tjeneste under jernudvindingen til udhamring af slaggerne men det er vist foreløbig umuligt at skelne nøje mellem disse sager og de stenambolte der har tilhørt de egentlige smede da det i begge tilfælde gjaldt om at få en sten der var tung og stor og ikke lod sig knuse ved slag. Stene med den sidste egenskab har det været vanskeligt at 1001961 s. 101
Fig. 1. Ambolt af sten fra Kalundborg indsat i et moderne fodstykke. opdrive men i det gamle morænelandskab har det været let at finde en ny når den gamle havde udtjent. Ved siden af disse amboltstene kendes også andre der i modsætning til dem er mindre og omhyggeligt tildannede med et hovede med flad overside og en tap der åbenbart er beregnet til at sætte ned i en træblok. Af denne type findes i Nationalmuseet et 20 cm langtstykke af en grønlig stenart stammende fra Thy og et andet stykke ligeledes af bjergart er fundet ved udgravning i Tikøb sogn på Sjælland. To karakteristiske stykker gemmes i Fyns Stiftsmuseum det ene fra Ejby sluse ved Odense å det andet fra Stegsted mark i Pårup sogn begge med affladet overside. I Den gamle By foreligger et femte stykke fra Sjælland fundet i en stendynge i Kalundborg og overladt til samlingen af Aalborg historiske Museum . Den er på billedet gengivet som den må formodes at have været opstillet da den var i brug. Overfladens største mål er 10 cm og 8 5 cm. Alderen af disse stykker er omtvistelig. Da de ikke er fundet sammen med nøjagtigt daterede sager er mulighederne næsten uendelige og når de almindeligvis er blevet henført til forhistorisk tid skyldes det åbenbart udelukkende materialet men denne tidsfæstelse er usikker. De ovenfor anførte eksempler viser at man 1011961 s. 102
under tilfældige vanskeligheder også i nyere tid har brugt sten til ambolte og de fra forhistorisk tid med større eller mindre sikkerhed kendte amboltstene er alle store som det kunne ventes efter deres brug og den flade overside viser tydeligt at de har været brugt som underlag for en hamring. Det lille eksemplar i Den gamle By af en granitagtig ret finkornet sten har således en mere ujævn overdel end siderne kan opvise og forskellen kan forklares som fremkommet ved hamring. Når man har bestemt denne type som en ambolt til smedning skyldes det måske at der fra historisk tid kendes små ambolte af jern og det var nærliggende at gå ud fra at disse jævnstore stykker havde haft samme anvendelse. Herimod kan der med føje indvendes at de ikke kunne tåle blot nogenlunde stærke hammerslag og at de til brug i en smedie må have været meget upraktiske. Der er derfor grund til at bringe en anden mulighed frem i drøftelsen af deres anvendelse at de har gjort tjeneste som stæde eller pennested d.v.s. at de har været det underlag hvorpå leen eller seglen hvilede når den skulle hærdes eller skærpes som det endnu var i brug 1933 da H. P. Hansen fotograferede arbejdet i Kølvrå Evald Tang Kristensen har beskrevet gangen i arbejdet i Østjylland hvor lebladet blev pennet med en meget hård hammer og hvæsset med en stryge af egetræ indgnedet med fint sand. Ifølge St. St. Blicher blev leerne pennet overalt i Vestjylland hvor man foretrak denne måde at hvæsse på da den ikke sled så meget på æggen der blev hårdere og en mejer kunne gå 3 4 gange så langt med leen inden han behøvede at bruge sin stryge. Det må anføres at man fra den ældre middelalder kender små ambolte af jern til smedebrug. Det fremgår ikke blot af gengivelsen på Vinderslev-korset men den i 1850 fundne jernambolt fra Snoldelev sogn måler kun ca. 9 cm i kvadrat på overfladen . Den menes at stammefra vikingetiden. I Gedsted sogn i Jylland er der fundet en lille ambolt med næb og et ca. 10 5 cm langt hovede der henføres til yngre jernalder og fra Lindum sogn i Nørlyng herred stammer et fund af smedeværktøj med 2 små ambolte den ene lidt over den anden lidt under 7 cm stammende fra vikingetiden. Desuden må også to ambolte fra Trelleborg nævnes med hammerflader på 2 8 X 3 cm og 3 7 X 4 2 cm. 1021961 s. 103
Prof. Axel Steensberg har formodet at den ene kan have været brugt til pennested og muligheden foreligger men da tidens ambolte har været små kan det ikke udelukkes at man her har en ambolt til håndværksbrug forsig. En større ambolt indgår i et fund fra Borre sømose på Møen. Den har korte tilspidsede horn og et forholdsvis langt skaft forneden med et bryst og en ansats til inddrivning i en træklods eller andet underlag. Den opbevares på Nationalmuseet sammen med en mindre ambolt som tillige med tænger et skebor m. m. er fundet i Halleby å nær Bakkendrup i Løve herred. Denne ambolt har to tydeligt afsatte horn. Heller ikke ambolten fra Sigurdristningen på Ramsundsberget synes at have været noget stort redskab men billedets beviskraft er svagt da det er usikkert om kunstneren har lagt vægt på at overholde størrelsesforholdet mellem fremstillingens enkeltdele Hvis man ser bort fra bopladsfund kan det være vanskeligt at finde grunden til nedlæggelsen af smedeværktøj fra vikingetiden . Nogen nordisk Hephaistos kendes ikke og det er derfor usikkert om man skal se et offer til gudemagterne i dem men tør man sammenstille fundene med den nyere tids sparsommelige omgang med jernet har de snarest været depoter der er blevet nedlagt for en senere optagning. Det er blevet anført at fundene viser hen til guldsmede eller bronzesmede og det er muligt tilfældet for enkelte fund men jernets sjældenhed måtte opfordre også smeden til at spare på materialet så det kan ikke umiddelbart afvises at der her foreligger minder fra jernsmedens virksomhed. Det må nævnes at man i nyere tid hos andre håndværk end smedene kan træffe små ambolte. De her gengivne har været anvendt af glarmestre til afhugning af stifter af ståltråd med en skarppennet hammer og hvis der ikke forelå bestemte oplysninger om deres brug kunne det miniatureagtige format have givet anledning til alle slags løse formodninger. De er en advarsel mod at afgrænse brugen af jordfundet værktøj hvis det ikke bestemt fremgår hvilket fag det har tilhørt. Det er derfor mest korrekt at bestemme de ovenfor omtalte ambolte som tilhørende en metalarbejder uden at fastslå en anvendelse i enkeltheder. 1031961 s. 104
Fig. 2. Ambolte fra glarmesterværksteder i Århus. Fra nyere tid ejer Den gamle By en ambolt stammende fra Silkeborg-egnen hvis ujævne overflade og hele udførelse røber en ikke almindelig oprindelse. Den er uden horn og den rektangulære bane måler 30 X 10 cm højden er 32 cm. I modsætning til de senere ambolte hvis sider forløber i en jævnt krummet kurve har denne en knækket kontur uden at man dog tør bruge dette træk som grundlag for dateringen. Små ambolte fra Tyskland af lignende form bærer årstallene 1600 og 1748 men det er vel sandsynligt at den jyske ambolt er yngre end det første årstal. Banen har en enkelt gennembrydning til anbringelse af hjælpeværktøj. I Den gamle By gemmes desuden en spærhage eller spærhorn af slank form med det sekskantede skaft let indknebet midtpå. Det ene horn har et rektangulært det andet et rundt tværsnit på den ene side læses nogle initialer vist BPSR den anden side bærer årstallet 1753. Det skal stamme fra Mols. Afstanden mellem hornenes spidser er 46 cm. I sammenligning med den lige omtalte ambolt er der på denne lagt vægt på formen og man har måske ikke at gøre med et redskab der er almindeligt i landsbysmedier. Snarere kan det tænkes at spærhornet har hørt hjemme i en købstad 1041961 s. 105
Fig. 3. Ambolt fra Silkeborg-egnen. hvor det muligt har tilhørt et andet fag. Det grove værktøj hos guldsmeden kan ikke altid umiddelbart adskilles fra jernsmedens når præcise oplysninger om brugen mangler. I Danmarks tekniske Museum findes en ambolt med to horn mærket med initialer og årstallet 1703. Den har tilhørt en guldsmed i Flensborg men også fra jernsmeden kendes daterede ambolte. Fra smeden Rasmus Johansen i Hjallese gemmes hos en efterkommer kunstsmedemester Knud Eibye i Odense et spærhorn med årstallet 1724199 Til nærmere belysning af amboltenes værdi kan fra renaissancens Helsingør anføres at der 1585 her nævnes en ambolt til 24 dir. hos en urmager en kedelsmed efterlod sig 1592 en andentil 12 dir. og samme år havde en kleinsmed en ambolt til 16 dlr. 4 til 2 dir. og en stor spærhage til 8 dr. foruden flere mindre. En grovsmed efterlod sig en ambolttil 12 dir. Skruestikken i smedierne kræver ligeledes et par ord. Redskabshistorien mener at kunne påvise at den har været ukendt i middelalderen 1051961 s. 106
Fig. 4. Spærkorn fra Mols med årstallet 1753. da man kun har kendt en primitiv klemme som en fileklo til at fastholde arbejdsstykket under tildannelsen. Den er i Norden kendt fra Hedeby og Grønland Skruestikken blev udbredt i 16. århundrede. Den nævnes 1596 blandt værktøjet i smedien til den gamle erkebispegård i Trondhjem 1620 optræder den i Helsingør og blev i den følgende tid almindelig kendt på landet . I en klage over ulovligt arbejde uden for byerne anførte smedene i Maribo 1737 at en smed på Knuthenborg gods brugte 2 skruestikker med andet kleinsmedeværktøj. Da kun grovsmeden ifølge Danske Lov måtte arbejde på landet var det en klar overtrædelse af de gældende bestemmelser. Parallelskruestikken skal være opfundet 1763 af Hulot. I smedien på Silkeborg slot omtales 1588 en Feele Skrue en Feelstoch og en Feelkloffue. Antagelig er der her tale om skruestik og fileklo. De i Den gamle By opbevarede skruestikker er for nye til at give oplysninger om redskabets historie. Den ældste med årstallet 1743 og initialerne ALS er fra en ukendt smedie en anden med ejermærket KHS 1767 stammer fra Dollerup Nørlyng herred og en tredie af uvis herkomst er dateret 1748. Alle er til at skrue sammen med en løs nøgle der er bevaret til de to sidste 1061961 s. 107
og ved dette træk viser de et ældre stadium end den nu brugelige skruestik. Initialerne viser deres danske herkomst. Den drejelige cirkelrunde slibesten nævnes i enkelte af de ældste inventarier således fra Øm kloster 1554 men synes endnu ca. 1600 ikke at have været meget udbredt. I det gamle Danmark kendes den fra fundene i SkanOr slot og den nævnes i Københavns gråbrødreklosters inventarium 1530 9 men selve redskabet er ældre. 1389 kan der påvises roterende slibestene i Augsburg drevet af vandhjul og fra Norges vikingetid kendes små drejelige slibestene der antages at have været brugt til skærpning af savblade. I et gravfund fra gården Kursmose i Østfold fremkom to små slibestene til at dreje den ene 7 5 cm i diameter den anden 4 7 cm. Tilsyneladende er udviklingen forløbet på den måde at den roterende slibesten først er taget i brug af andre fag end smedens til skærpning og polering af småsager af forskellig art men den er langtfra klarlagt med sikkerhed endnu og det er en forudgriben af undersøgelsernes resultat når en avisnotits har meddelt at landets ældste slibesten er fundet i Vinten ved Horsens. Den måler 60 cm i diameter og det må antages at den er forholdsvis ung. I en artikel om smede opregner C. Nyrop en række byer med smedegader København Slagelse Skelskør Horsens Ribe Varde og Odense. Hans liste kan let forøges ved at kaste et blik på ældre og yngre grundplaner over andre byer. Århus har haft en Smedegyde der forbandt Mejlgade og Kystvejen Smedegade i Middelfart løber fra Algade til Søndergade Maribo ejer et Smedestræde samme navn genfindes i Nysted i Haderslev ser man Smedegade tæt ved domkirken og i Tønder slutter Smedegade sig nær til kirken. Også Åkirkeby ejer en Smedegade. Bådei Kolding og i Svendborg har man en Kedelsmedgade og Kedelsmedstræde . Det antages i almindelighed at disse gader har fået navn fordi smedene samlede sig her men det har i hvert fald ikke altid været tilfældet. Det var tilstrækkeligt at kun een mand fra faget nedsatte sig som det fremgår af Arne Sundbos oplysning fra Slangerup om at Timianstræde en tid blev kaldt Smedegade efter en enkelt håndværker der 1759 flyttede til byen. 1801 hed gaden Præstestræde. Smedenes virksomhed var brandfarlig 1071961 s. 108
Fig. 5. Gravliste fra Nordby Mark Samsø. og 1654 befalede Frederik den Tredie derfor at de i hovedstaden skulle samles særskilt for at undgå ildsvåde. Planen blev dog ikke udført og de københavnske smede vedblev at bo som hidtil 17 Allerede ved omtalen af monumentet på Vinderslev kirkegård er gravminderne for smede berørt. Yngre end dette er et fragment fra Hellevad kirke i Dronninglund herred i Vendsyssel med hammer og tang og desuden må en gravflise i Den gamle By nævnes som er fundet på Nordby mark på Samsø og efter årstallet stammer fra 1650 erne. Hammeren i forbindelse med initialerne synes at vise at den er lagt over en smeds hustru eller datter. Hammer og tang var fra gammel tid smedens kendetegn og den velkendte kvader fra Blære kirke i Års herred med dens fremstilling af disse redskaber skal vel hentyde til en smed men som det så ofte går har mindesmærket været mere bestandig end ryet om den mand det skulle fortælle om. 1081961 s. 109
NOTER Lovsamlinger og andre almindelige kilder er ikke særskilt angivet ligesom Indberetninger om lavene 1800 til kancelliets 5. departement og til Indenrigsministeriets 1. departement 1853 begge i Rigsarkivet ikke er citeret. 1 J. Olriks og H. Ræders udg. I 1931 p. 160-61. 2 Sakses Danesaga I 1911 p. 314. 3 H. Jankuhn Die Ausgrabungen in Haithabu 1943 p. 116ff. 4 P Hauberg Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146 1900 . 188-89. 5 Se Miiller Nogle Billeder af Bygmestre ved romanske Kirker. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1888 p. 94-98. 6 Kbh.s Dipl. I p. 92-93 Hist. Medd. om Kbh. 2 II p. 303-04. 7 Gildeog Lavsskraaer v. C. Nyrop II 1895-1904 p. 328 ff og 272-73. 8 Kbh.s Dipl. I p. 415. 9 Kbh.s Dipl. II 301ff. 10 Gamle kbh.ske Skilte og Bomærker 1919 fig. XLIX. 11 Kbh.s Dipl. III p. 454 ff. 12 Collegial-Tidende 1830 p. 231 f. 13 Kbh.s Dipl. III p. 54. 14 Om Kbh.s Smedelav se i øvrigt R. Berg og A. Schæbel 1512-1912. Smedelauget i Kbh. 1912. 15 Kbh.s Dipl. I p. 657. 15 Georg Borup m. fl. Vor gamle Hovedstad 1929 p. 233. 17 Kbh.s Dipl. I p. 654. 18 Laurits Pedersen Haandværksskiv i helsingørske Lav 1917 p. 49. 19 Dansk Folkemuseums Virksomhed 1930-31 og 1931-32. Fortid og Nutid X p. 35. 20 Laurits Pedersen 1.c. p. 62. 21 Haandværksskik i Danmark 1903 p. 79-81 84-85. 22 Arne Sundbo Frederikssunds og Købstadens Slangerups Hist. I 1931 p. 96-97. 2 Otto Smith Køge bys håndværkslaug Aarbog for Københavns Amt 1921 p. 46-52. 2 C. Nyrop Nogle Segl fra Næstved. Tidsskr. f. Kunstind. 1898 p. 134-35. Smlgn. P. B. Grandjean Danske Haandværkerlavs Segl 1950 p. 62. 2 Gildeog Lavsskraaer II 162 ff. 26 Ellen Jørgensen Helgendyrkelse i Danmark 1909 p. 132. 27 Gildeog Lavsskraaer II p. 203 213-15. C. Nyrop Fra Roskilde Smedelavs Lade. 1886. 28 Gilde- og Lavsskraaer II register St. Loye. 2 C. Nyrop St. Eligius. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1899 p. 155 ff. Danmarks Kirker Maribo Amt 1948 p. 271-72. Her henføres kalkmaleriet til ca. 1400 ligesom i J. Kornerups beskrivelse i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1884 p. 100-02. 30 Kanc. Brevb. 7.-8.12.1589. 31 Gilde- og Lavsskraaer II p. 190-92 243 ff. Knud Eibye Odense Smedelaug 1946 passim. 3 I. Lauritsen Odense Smedelav 1896 p. 23. 33 Kanc. Brevb. 23.4.1630 og 24.7.1630. 3 Gilde- og Lavsskraaer II p. 403-07. 3 Johs. Olsen Svendborg Bys Hist. .1919 p. 451. 36 Svendborg Smedelavs prot. Landsarkivet i Odense. 37 C. Nyrop For og imod Odense. Tidsskr. f. Ind. 1902 p. 47. 38 Haandværksskik i Danmark 1903 267 Ved en forglemmelse er lavet ikke omtalt i den i note 37 anførte artikel. 39 Nyborg smedelavs arkiv Nyborg Museum. Maanedsskr. udg. af Industriforen. XVIII p. 150-59. 1091961 s. 110
19 Aarbog for Odense og Assens Amter 1916 p. 575-77. 4 C. Klitgaard Hjørring Bys Hist. 1925 p. 119-21 129 og 143. 42 Kanc. Brevb 12.9.1558. 4 P Riismøller Aalborg 1942 p. 61. C. Nyrop i Jy. Saml. 3 III p. 456 ff Fra Viborg Amt 1933 p. 80-87 Viborg Købstads Hist. II 1940 p. 578 Collegial-Tidende 1822 p. 131. 4 Repertorium. 4 J. R. Hibertz Aktstykker vedk. Staden og Stiftet Aarhus II 1845 274ff. 7 Repertorium Randers købstads hist. 1952 p. 268. 3 Fabricius Horsens Bys Hist. 469 C. Engelhardt i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868 p. 157. 9 Petresch Christensen i Vejle Amts Aarb. 1921 p. 194. 50 Petresch Christensen i Vejle Amts Aarb. 1923-24 p. 131. Sl Kanc. Brevb. 12.11.1582. 3 Kanc. Brevb. 4.7.1578 13.1.1620 Holger Jacobæus Rejsebog v. V. Maar 1910 p. 173-74 og Hist. Aarb. for Thisted Amt 1928 p. 361. 5 Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1893 p. 101. 3 Gilde- og Lavsskraaer II p. 44 f og 114 ff. Lavet var endnu til 1504 da Kong Hans ved et åbent brev af 17. septbr. bekræftede dets eneret undtagen på markedet Vor Frue dag Ribe Kathedralskoles Indbydelsesskrift 1847 p. 11-13 . Ribe smedelavs mesterprotokol Landsarkivet i Viborg. mjy Saml 2 11p5. 20-71. 57 Th. O. Achelis Haderslev i gamle Dage II 1929 p. 143. 3 Abenrå byarkiv. Efter velvillig meddelelse fra Det sønderjyske landsarkiv. 5 J. Raben Fra Als og Sundeved XXXI p. 37 og XXIV p. 84-86. Sønderborg Bys Hist. I 1960 p. 198. 5 Henr. Ussing Det gamle Als 1926 p. 97. 8 C E. Carstens Die Stadt Tondern 1861 p. 74 Tønder gen. Tid. I 1943 p. 186. 82 Sakskøbings smedelavs protokol Landsarkivet i Kbn. I denne nævnes det at velkomsten bærer årstallet 1724. Det er en misforståelse. Velkomsten er stemplet med et kandestøbermærke fra Nakskov med dette årstal der angiver tiden for erhvervelse af borgerskab. 8 Gildeog Lavsskraaer II p. 166. Gilde- og Lavsskraaer II p. 344-45. 6 J. R. Hiibertz Aktstykker vedk. Aarhus III 1846 p. 42. 86 Edv. Egeberg Silkeborg Slot I Jy. Saml. 4 III p. 174. 87 Fra Viborg Amt 1933 p. 75-78. 7åJens Christensen Træk af nordfynsk Landsbyliv 1958 p. 12. 88 Gilde- og Lavsskraaer II p 204. 8 Gilde- og Lavsskraaer II p. 335. 70 Gilde- og Lavsskraaer I p. 203 II p. 347. 71 P Riismøller Aalborg 1942 p. 64. 72 Da. Mag. 4 II p. 7. 73 Da. Mag. 4 II p. 10. 7 Suhm Nye Samlinger III 1794 p. 309-10. Et redskab til fremstilling af hesteskosøm nævnes også i smedien på Vordingborg slot 1534 Da. Mag. 4 II p. 15 . 5 Da. Mag. 3 III p. 285. Dipl. til Familien Rosenkrantz s Hist. II 1882 281. Vilh. la Cour Næsholm 1961 p. 201-02. 76 Kirkehist. Saml. 4 I p. 208-211. 77 Kirkehist. Saml. 4 I p. 423. 78 Kirkehist. Saml. 4 III p. 331. 79 Vejle Bys Hist. 1927 p. 184. 50 Jy. Saml. 1 I p. 396. 81 P Horn Hjørring 1943 p. 59. 82 Danske Sagn VI 1 p. 83-84. 1101961 s. 111
8 Poul Lorenzen Egen og Rønnen i dansk Folketro 1944 p. 23. stjy. Saml. 1 VIL p. 86. 8 Aarb. f. nord. Oldk og Hist. 1936 p. 25. 86 Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1938 p. 249. 87 Aarh. Stiftstid. 19.6.1960 p. 18. 8 Nord. Tidsskr. f. Oldk. I p. 437. 89 Ann. f. nord. Oldk. og Hist. 1861 p. 344. 90 Cfr. M. Heyne Das altdeutsche Handwerk 1908 p. 20-21. 91 H P Hansen Hedebønder 1958 p. 92. 92 Fra Sabro Herred. Aarb. f. da. Kulturhist. 1900 p. 65. 9 St. St. Blicher Viborg Amt 1839 p. 74-75. I Vinderslev sogn var fremstilling af stryger en hjemmeindustri på hvis højdepunkt der blev tilvirket 70-80.000 årligt. Stryger med sandblanding kostede 40 øre dusinet senere gik man over til at bruge smergelpulver med et bindemiddel Aften-Posten 31.12.1954 p. 29 . Om pennested se også Jy. Saml. 1 VIII p. 271 og 275. Se også Jens Christensen Træk af nordfynsk Landsbyliv 1958 p. 4-5. 9 V Boye i Ann. f. nord. Oldk. og Hist. 1858 p. 191 ff. 9 Jy. Saml. 1 X p. 247-48. 9 Ann. f. nord. Oldk og Hist. 1858 p. 191 ff. 7 Trelleborg 1948 p. 140 Axel Steensberg Ancient harvesting Implements 1943 poli2og 114. 9 Cfr. P. V. Glob Avlsten. Kuml 1959 p. 69. 9 Walther Bernt Altes Werkzeug 1939 p. 43. 100 Knud Eibye Haandværkerkaar gennem 250 Aar 1956 p. 9 og 11. 191 J Olrik Borgerlige Hjem i Helsingør 1903 p. 46 62 66 ff. 12 H Jankuhn Die Ausgrabungen in Haithabu 1943 p. 149. 193 Sigurd Grieg Middelalderske byfund 1933 p. 341. 19 Borgerlige Hjem i Helsingør p. 69. 105 Ansøgning til stiftamtet 26.1.1737. Maribo smedelavs arkiv Stiftsmuseet Maribo. 106 F M. Feldhaus Die Technik der Vorzeit 1914 993. 197 Jy. Saml. 4 III 174. 108 Nye Saml. 1794 p. 309-10. 109 Otto Rydbeck Den medeltida borgen i Skan6r 1935 p. 172. 110 Kbh.s Dipl. I p. 376. 11 F M. Feldhaus Die Technik der Antike und des Mittelalters 1931 p. 311. 112 Jan Petersen i Norsk Kulturhist. I 1938 p. 138 og Vikingetidens redskaper 1951 p. 243-44 samt Arne Skjølsvold i Univ. oldsakssamlings årbok 1949-50 p. 34-48. 113 Aarh Stiftstid. 27.9.1958 p. 9. 1 Dina EX p 199 15 G Bruun og N. Jacobsen Koldings gamle Lav. Byraadsbogen 1939-40 p. 67-68. 116 Arne Sundbo Frederikssunds og Købstaden Slangerups Hist. I 1931 p. 369. I Kbh. nævnes 1438 Vestræ gade callis Smethie gade Kbh.s Dipl. IV p. 34 cfr. Oluf Nielsen Kbh.s Hist. I 1877 p. 139 og 309 . Det er den samme platea fabrorum der optræder i byens nekrologium Kbh.s Dipl. II p. 5 og passim . 47 Kbh.s Dipl. I 675. 1141961 s. 112
GAVELISTE 1961 Hvor intet andet er anført er adressen Århus Ovnplade farvereproduktion. Hr. konstruktør N. J. Israelsen Pontoppidansgade 24. Halepande skål gl. teaterbillet pung mønter krigsmindemedalje 1864 m. m. Hr. Martin Sørensen Skovvejen 109. Svendebrev vandrebog soldaterpapirer skudsmålsbog koppeattest. Hr. maler A. G. Petersen Frederikshaldsgade 5. Bryllupsjakkesæt bowler livkjolesæt humbug kravetøj manchetter 2 sjaler tørklæde 2 dameveste damebenklæder trækgardiner sørgekappe m. m. Hr. A. Kr. Kjeldahl Måbjerg pr. Holstebro. Sejrsdaler 1871 Preussen. Møntog Medaillesamlerforeningen i Aarhus Stift. Et par messinglysestager med porcelænsled hæfte med bibelsprog. Fru Olga Møller Bissensgade 2. Fotografier plakater m. m. Hr. overregissør Ad. Wantzin Langenæshus Augustenborggade 21 A. Skammel slumretæppe forsk. småting i tekstiler suppebollesprøjte spisestuestol . Boet efter Lucie Grønlund ved fru Vita Horneman Viborg. Pyntekøkkenhåndklæde fra ca. 1900. Fru Ester Helstrup Lars Kruses Gade 12. 22 teaterprogrammer program fra Århus-hallens indvielse tøndersk knipling. Museumsinspektør Erna Lorenzen Den gamle By . Hvid brudekjole fra 1902 kattunsforklæde. Hr. overlærer Svend Blinkenberg Tammerisvej 39 Risskov. Armstol. Århus Domkirke. 3 trætallerkener nøgle blårgarn et par vanter blækflaske mulepose vævning 3 pk. søm fløjte. Hr. antikvitetshandler Søren Hvid Søren Møllers Gade 30 Randers. Kaffekande flødekande sukkerskål skrivetøj krucifiks 2 billeder sebedejesten 2 platter teskekurv skudsmålsbog konfirmationsattest lægdsrullebevis kogebog . Hr. Aksel Kristensen Illerupvej 20. Mærkat fra landsudstillingen i Århus 1909 1 2 krone 1940. Hr. Hans Gørtz Damhus Boulevard 54 Valby. 2 rullegardiner. Odder Postkontor Odder. Fot. af politibetjent ca. 1895 svovlstik 3 knappenåle bog m. m. Hr. overpolitibetjent Poul Porse Anker Jensens Vej 13 Åbyhøj. Laterna magica m. tilh. glasbilleder et sæt krydderikrukker lille krukke salonbøsse legetøj bog. Fru A. Jensen Hovedgaden 21 Brabrand. Barberkop syæske. Hr. bankfuldmægtig Rich. Faber Sundvej 2 Hellerup. 1121961 s. 113
Spejl stemplet mursten. Hr. murerformand Evald Nielsen Læssøesgade 57. Sen-empire sofa. Hr. assistent K. Valentiner Høje Skodsborgvej 12 Skodsborg. Spinderok med garnvinde. Testamentarisk gave fra Laura Jessen Femmøllervej 2 Risskov. Korsstingssyet pudestykke hæklet antimakassar hæklet lysedug. Fru malermester Mikkel Mikkelsen Museumsgade 2. Kristentøj 2 dåbshuer Randers-egns-hue nakkeslag 3 korsklæder forklæde m. m. Fru Helga Petersen Pontoppidansgade 9 Randers. Div. karetmagerværktøj. Hr. ejendomsmægler og karetmager Chr. Rathcke Lisbjerg . Indr. fotografi. Hr. skræddermester Carl Padegaard Søndergade 36 Odense. Fyldepen. Københavns Dame- og Herrefrisør Laug Smallegade 10 12 København F. ved hr. oldermand H. Stougaard. Sparekasse-medalje af sølv. Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn Østergade 4 ved hr. direktør H. Bækager. Politurkrukke dril båndkniv poleret birketræsplade 2 dolerknive basette 2 skabeloner til nummerering. Hr. snedkermester E. H. Ørtenblad Thunøg. 42. 2 modebøger. Fru Vlaska Gydesen Viborgvej 115 Hasle. Brev fra 1864 koral-hårnål. Fru Maren Rasmussen Strandparken 39. 13 gl. fotografier. Sygeplejerske frøken Elly Pilgaard Klostergade 15. Teaterkåbe fra 1896 fotoalbum samling af fotografier div. fotografirammer. Frøken Ida Bonnesen Sølundsvej 3 København Ø. Bog. Museumsinspektør Gunner Rasmussen Den gamle By . Hæders-emblem fra Tyendeforeningen i Århus. Frøken Marie Withen Andersen Sønder Allé 24. Creme-kop lommetørklæde dug 2 stk. olmerdug påbegyndt perlebroderi bort necessaire. Hr. arkitekt Sven Fritz Kærvej 11 Abyhøj. Lommeur sign. Chr. Filtenborg Horsens. Hr. urmagermester C. Broe Rasmussen Graven 16 Horsens. Teaterpokalen 1956 34 indr. og 16 uindr. teaterfotografier 5 silhouetter plakat 25 breve avisudklip 12 indr. tegninger 2 litografier 3 fotografier 2 årgange af Masken m.m. Skuespilleren hr. Wm. Knoblauch Museumsgade 22. Fajancefad ildtang. Frøknerne Anna og Ingeborg Christensen Willemoesgade 60. 5 stk. sadelmagerværktøj 20 gl. fotografier nålehus. Fru Ejnar Pedersen Riisvang Allé 34. Visitkortskål æggekurv 2 platter evighedskalender 2 jetoner signet projektil konkylie 4 bøger 24 små juleplatter div. mønter div. fotografier kokoppeattest 3 bødkerhøvle. Hr. overpostbud Carl Rasmussen Odensegade 41. Bog. Frøken Nora Bønnelycke Sct. Pauls Gade 33. Et sæt herretøj. Damefrisør fru Dagny Bervald Nielsen Vesterbrogade 7. Krinolinestel tommestok. Fru pastorinde Balslev Ny Banegårdsgade 47. Nivellerinstrument med trefod. Hr. gårdejer Søren Loft St. Ravnsbjerg Viby J. Kulkasse håndklædeholder dekorationsstykke. Hr. konservator Preben Kannik Tøjhusmuseet København K. 3 aktstykker. Hr. provisor Viggo Rasmussen Ørebrovej 3 Kolding. Fyrpung. Fru Gurli Jacobsen Ivigtutvej 19. 2 fotografier. Hr. Mogens Hestbek Tordenskjoldsgade 32. Mekanisk skomagerstander. Den Kellerske Institution Brejning. 2 fotografier. Fru Alma Marer. 4 rummål. Hr. gartner C. M. Jensen St. Sct. Hansgade Viborg. 3 fotografier af malerier. Hr. F. V. Bloch L. A. Rings Vej 39 Højbjerg. Samling af negativer med Århus-motiver. Boet efter Georg Simonsen Århus ved hr. konstruktør N. J. Israelsen Pontoppidansgade 24. Urkæde skudsmålsbog salmebog. Hr. J. K. Lauritzen Lollandsgade 48. 1131961 s. 114
2 foreningsemblemer. Hr. A. Barding Sct. Annægade 36 København K. Et par damesko Fru Tenna Johannsen Sortedam Dossering 5 København N. Forsk. svenske tekstiler. Fru Joh. M. Willer Langenæshus A 10. Pudebetræk. Frøken Bodil Kirstine Nielsen Carsten Hauchs Vej 8. Bog. Hr. E. Sørensen Marselis Boulevard 134. Stik fotografi. Hr. kontorchef E. Baadsgaard Skjernvej 12. 7 billeder 2 bøger. Fru Margrethe Barlach Gl. Munkegade 19. Faksimile-tryk af Aarhus Amtstidende 1. 10. 1866 sølvlommeur. Hr. massør Tage Hansen Ryesgade 127 København Ø. 2 nyrokoko-gardinstænger. Herning Museum Herning. Vatteret chenille rester af omhængstøj halsklæde tavleklæde hovedklud 2 par manchetter løjert barneskjorte liste klarinet sølvspænde. Fru Karen Johnsen Annettevej 28 Brabrand. Græsk vicekonsuluniform. Hr. direktør Tage Rasmussen Lauget 1 3 Alborg. 2 par damesko fra ca. 1895. Kontorassistent fru Lilli Nielsen Fåborggade 5. 4 emblemer. Fru Petrea Kirstine Eleonora Fagerholt Hvilehjemmet Kingosvej 1 Abyhøj. Pincenez. Boet efter J. Mikkelsen Kaae Frederiks Allé 104 ved fru Iris Nielsen Den gamle By . 3 stk. juletræspynt et par dukkestøvler. Fru Poul Knudsen Willemoesgade 66. Opretstående rulle Fru H. Bispeskov Hamphøjvej 10 Skåde. 35 teaterfotografier. Hr. læge N. Chr. Gerdes Lille Torv 1. Topografiske billeder. Fru Valborg Vestergaard Jensen Marselis Boulevard 111. Hr. P. Simonsen Jerichausgade 3. Hr. John Davidsen Tordenskjoldsgade 64. Ved Århus byhistoriske Udvalg. Mesterstykke i kleinsmedefaget pengekistelås. Hr. grosserer R. C. S. Qvist Kildegårdsvej 8 C Hellerup. Lommeur sign. D. D. Neveren London tællestol decimalvægt. Hr. Rudolf Petersen Vestre Kongevej 83 Viby J. 5 salmebøger og andagtsbøger. Hr. Valter Nielsen Thunøgade 30. Lille vægur. Hr. C. Hansen Kronborggade 26 København N. Taphane. Hr. Uno Thierry Elbækvej 7 Risskov. 2 indr. fotografier af kong Christian X og dronning Alexandrine. Hr. afdelingsarkitekt N. Daubjerg Bakkehegnet 25 Hasle. Bog. Hr. gartner M. Jensen Bækkelund Skåde pr. Højbjerg. Delemaskine vælsemaskine. Fru urmagermester I. C. Jensen Haderslev. 2 malerier. Hr. John Houmann Skjernvej 1. 12 bd. farmaceutisk litteratur. Hr. apoteker Jens Strøyberg Apoteket Assens. Jern-alenstok 4 sænker. Hr. smedemester Arne Rasmussen Nim. Gaffel. Fru J. D. C. Hveisel Bruunsgade 39. 3 prøveklude bakkeserviet fra landsudstillingen i Århus 1909 kravebånd. Fru Petra Jensen Banegårdsvej 10 Skanderborg. Bog. Hr. direktør A. Westring Thorvaldsensgade 3. 5 karetmagerbor 2 håndtag til bor gejsfus. Hr. snedker William Hansen Jægergårdsgade 104. Et par dørgreb. Hr. Rudolf Christensen Trøjborgvej 52. Natstol. Hr. Svend Rasmussen Lystrup. Maskine til påfyldning af hagl i jagtpatroner. P. Borg Søn produktionshandlere Frederiksgade 50. Flettemaskine til fremstilling af overtræk på piske 2 fotografier OG-ur 10 piske 6 dele til piske katalog. Hr. fabrikant A. Prange Århus Piskefabrik Trøjborgvej 2 C. Træstump jordfund . Hr. dr. med. B. Sylvest Gasvej 3 Horsens. Sofa hjørneskab. Hr. cand. pharm. C. E. Christensen Marselis Boulevard 28. Spejl. Hr. stadsgartner A Kamronn Århus. 1141961 s. 115
Lommeur. Fru Ellen Christensen Fredenslyst Heinsvig St. Spinderok brudgomsdragt liv til brudekjole. Hr. købmand Th. Thomsen Strandbygade 65 Esbjerg ved hr. registrator Sigurd Jensen Erhvervsarkivet. 2 fag hæklede gardiner med kapper. Fru Rigmor Langballe Hansen Brorsonsvej 15 Viby J. Stereoskop med 167 billeder. Hr. fhv. el-installatør Georg Bech Vesterbrogade 24. Salmebog. Fru Else Pedersen Søndre Ringgade 18. Stor gartnerkurv slæde til mønningstørv skættefod og -hånd 2 river brødmaskine et par træsko et par støvler uldsaks. Hr. gårdejer Peder Bruus Egå. Spinderok vandkobberkedel. Fru Dagmar Møller Sørensen Provst Balles Vej 2. Bødkerværktøj drivtræ og kølle 2 udarbejdningshøvle hage. Hr. bødker M. Juncker Rødkløvervej 5. Div. karetmagerværktøj husholdningsvægt hjørneetagere div. børnetøj fotografi . Boet efter karetmager N. M. Karsbek Randers ved fru Karen Karsbek Hansen Møllevangs Allé 211. Tællestol. Hr. fabrikant K. D. Jakobsen Strandvejen 114. Porcelænskrukke. Hr. Viggo Christensen P. M. Møllers Vej 11. Receptkuvert foto-album 5 fotografier. Bibliotekar fru A. Kjær Thyregodsvej 33 Abyhøj. Almanak fra 1756 vandrebog. Hr. slagter Kr. Nielsen Illerupvej 9. Prospekt af Århus 1905. Fru D. Jegstrup Qvistgårdsvej 6 Brabrand. Lommeur. Hr. Birch Johannsen Tordenskjoldsgade 37. Kornskovl. Hr. tømrermester W. Withen Mindegade 12. Spisekniv. Hr. løjtnant Agger Thunøgade 26. Randers Amtsavis 23. 3. 1864. Hr. vognfører Holger Juul Nielsen Skovvangsvej 58. 12 hestesko Hr. malermester Gustav Rasmussen Holmegårdsvej 34 Viby J. Cykelklokke cykelstyr. Hr. cykelhandler Sv. Thiesson Roskildevej 84 Valby. Pengesedler mønter. Hr. Harald Kjer Annettevej 26 Brabrand. 2 indr. skilderier af kong Christian IX og dronning Louise. Fru Marie Pedersen Toftebo Hadbjerg. Lod. Fru Gotfred Pedersen Kongsvang Allé 18. Lang pibe med porcelænshoved med motiv fra landsudstillingen i Århus 1909. Hr. Alfred Corfitz Rasmussen Langelandsgade 32. Dameur. Hr. Schilling-Hansen Kølvrå ved hr. urmagermester Knud Hein Kølvrå . 3 lommeure. Hr. urmagermester Henning Nielsen Ugerløse. Drejestol centrermaskine skruepoleremaskine fileklo. Hr. maskinarbejder P. A. Petersen Jyllands Allé 26. Teaterhistoriske fotografier. Willemoesgårdens Mindestuer Assens ved hr. apoteker Jens Strøyberg Assens. Div. possementmagerværktøj prøver på possementarbejde næringsbevis 2 malerier fotografiapparat. Hr. fabrikant K. E. Gloggengieser Århus Possementfabrik Abogade 34. Fotografisk negativ. Hr. H. Zanten Kat. v. Kyrkogata 8 Stockholm SØ Sverige. Etpe håndskrevet regnebog. Hr. revisor Rasmus Baden Teglværksgade 1. Legetøj servantestel spisestel m. m. Læge fru Gunver Nørgaard Erik Menveds Vej 8 Viborg. Nålebog. Fru turistchef K. F. Lund-Hansen Harlev. Be Danmark . Gartner frøken Kirsten Schmith Hejredalsvej 4 Brarand . Perlemors-jetons med tilh. bakker og æske. broderet pose. Frøken Poula Brahe Christensen Knud den Stores Vej Roskilde. 151961 s. 116
Mexikansk indianervæv med opsat vævning tilh. beskrivelse. Hr. direktør L. Brahe Christensen Strandvejen 269 Charlottenlund. 6 trykte lejlighedssange trykt begravelsestale 2 litografier. Hr. kordegn Johs. Partsch Thyregodsvej 17 Abyhøj. Slæger drivtræ halmsime. Hr. Jens Jørgen Jensen Rask Mølle ved hr. dr. med. Bent Sylvest Gasvej 3 Horsens. 3 håndskrevne vævetekniske bøger nedskrevet interview. Fru direktør Chr. F. Mathiessen Arendalsgade 9 København Ø ved hr. direktør L. Brahe Christensen Strandvejen 269 Charlottenlund. ære Hr. bagermester Søren Frederik Christian Eriksen Helgolandsgade 50 Ilborg. Petroleumsovn pibekradser af sølv Hr. Søren Vissing og frue Jarlsmindevej Stautrup. Rejsepas skrædderregning fra 1851. Hr. blikkenslager Rygaard Gl. Kongevej 169 København V. Et par briller med tilh. etui Fru Katrine Frederiksen Thorsager. Skrivetøj i porcelæn B G . Hr. bogbindermester Ove Bøgh Bøghsvej 12 Stilling. Et sæt afstøbninger af signeter. Hr. direktør Georg Kley Slotsgades Bogtrykkeri Slotsgade 18 Haderslev. Støvleknapper et par briller skridttæller saks lysesaks hestesko rigsdalerseddel 1801 greb 2 river 2 spader åg segl. Hr. bogholder Marius Petersen Albert Naurs Vej 10 Højbjerg. m Propmaskine træmorter sprøjte til påfyldning af glas centrifuge 4 sigter 3 perkolatorer 8 flydevægte 10 målepipetter hæverter 6 igleglas luftudviklingsapparat burettestativ tragt 6 tryksager. Hr. apoteker Arnold Hansen Svane-Apoteket Kolding. Serie postkort fra besættelsen. Hr. blikkenslager Peter Frederiksen Fuglagervej 8 Vanløse. Div. høvle. Hr. korpschef Harald Møller Søbredden 21 A Gentofte. Tårnurværk fra Clausholm Slot. Hr. civilingeniør H. Berner Clausholm Slot Voldum pr. Randers. fø Hr. ekspeditionssekretær Ove Rybner Amager Fælledvej 5 Købenavn S. Udhængsskilt for grovsmed. Hr. smedemester Mortensen Skæring pr. Hjortshøj. Bibel fra 1878. Frøken Kirstine Mikkelsen Tordenskjoldsgade 92. Frimurerplaketter regnskabsbog 2 brevkort. Hr. gravørmester A. Hammerschmidt Guldsmedgade 38. Bordtæppe. Fru Anna Ovesen Østergade 32 Hadsten. Et sæt heglet hør. Fru Ditte Petersen Villa Hans Broge Brabrand. Sen-empire sofa trillebør med tørveform økse vaskemaskine kornsold hestedækken forsk. løb mål redskaber æsker samling af mønter skøjter billeder m.m. Hr handelsmand Mikael Mikkelsen Sabro pr. Mundelstrup. Alejern. Anonym giver. Hat halstørklæde selskabstaske frakke med hat og pelskrave legetøj vugge med sengetøj. Fru Ellen Guldmann Sjelle Mark pr. Skovby Østj. Lille cylinderhat. Hr. læge Knud Heinskou Åstrupvej 5 Haderslev. Komplet Læsødragt. Frøken Thora Nielsen Thomas Laubs Gade 33 København Ø. Dukke med tøj. Frøken Inge Jacobsen Ægirsgade 69 København N. Bærekjole. Fru Eva Larsen Jerichausgade 82 København V. Leddedukke med tilh. tøj. Hr. Børge Lorentzen Museumsgade 14. Lommeur sign. H. Stougaard Aarhuus silkedamekjole fra ca. 1917 18. Boet efter konsul C. v. d. Hude Kystvejen 43 ved fru Grethe Meier Oddervej 7. Corpus codicum danicorum medii aevi vol. 2 1960. Hr. fabrikant Carl Christensen Damgården Skåde. 1161961 s. 117
Fotografi. Århus Folkebiblioteks lokalhistoriske samling. Damesadel. Direktrice fru Thyra Pfinner og hr. Alfons Cossmayer Skolegade 32 ved hr. sadelmagermester Carl Gøtke Amaliegade 2. 2 bøger. Hr. antikvitetshandler E. M. Larsen Jægergårdsgade 58 ved hr. skræddermester I. C. Christensen Guldsmedgade 34. Voksbillede 4 lange piber piberenser af sølv 6 teskeer pokal urkæde fotoalbum div. billeder. Fru Margrethe Høtoft Vejlegade 7. 4 dukker billede. Frøken Ellen Margrethe Hveisel Bruunsgade 39. Propmaskine. Hr. civilingeniør John Wied Miltonsvej 7 A Højbjerg. Barberkniv. Hr. frisørmester H. Østergaard Jensen Montanagade 68. Kopipresse glaskaraffel bismervægt 2 par briller. Hr. maskinsnedker Hanelius Jensen Abildgade 6. 2 par gardinholdere dukke-likørstel handskeknapper. Hr. dommerfuldmægtig Steen Fischer Viborgvej 16. 2 trefødder fra Århus Banegård af 1884. Hr. montør H. Christensen Svendsgade 5 Kongsvang Klædes-kåbe. Lærerinde frøken Birgit Frydendahl Bolbrovej 34A Rungsted Kyst. Sølv-stjerne til juletræstop. Hr. guldsmed Vilh. Hingelberg Store Torv 5. Livsvækker salmebog 2 gl. aviser 3 kæder af hår snovinde sukkertang. Fru Betty Mikkelsen Holme Møllevej 36 Viby J. 20 lommeure. Hr. urmager O Saxtorff St. Snøde Langeland. 2 stk. Videnskabernes Selskabs kort over Århus-egnen. D.S.B. 2. dist ikt. Div. genstande fra fotograf F. Borch s atelier Fotograf F. Borch Sanct Clemens Torv 15. Lygteur sign. Moses Levi Fridricia barometer sign. Heinze Kiøbenhavn barometer sign. A. Cetti Kiøbenhavn. Urmagernes komité. Pelerine. Fru Eva Danielsen Løngangstræde 37 København K. Silke-empirekjole brudgomsdragt brudedragt skødefrakke 2 kvindedragter kåbe løs tournurepude silkevest et par sorte manchetter kyse skødeliv forklæde. Fru Margrethe Rasmussen Kirstineholm Begtrup pr. Knebel. Udhængsskilt for skomager div. skomager-værktøj papirer billeder m.m. Hr. skomagermester H. C. Bruun Mejlgade 9. Slibesten. Hr. gravørmester W. Michelsen Frederiksgade 3. Udhængstavle med brevkasse-tømningstider. Ålborg Postkontor Ålborg. Salvekrukke jordfund . Hr. V. H. Holgersen Frederiks Allé 85. Sa Thomsen Aarhus. Hr. mekaniker Tage Thomsen Tøndergade 95. 2 teaterhistoriske bøger. Frøken Ella Poulsen Hallsti 29. 2 fotografier. Stadsingeniørens tegningsarkiv Århus Rådhus. Postfører-ur nr. 135 skridttæller pibebrædt dagstempel Odense dagstempel Marslev brevsamlingsstempel Knarreborg marmorklods vinduesrude med kronet posthorn bog. Odense Postkontor Odense. 15 teaterhistoriske postkort. Fru tømrermester Otto Ottosen Fridtjof Nansens Vej 24. Program fra Det kgl. Teater 1900 fotografi. Fru Anna Asschenfeldt-Hansen Dalgas Avenue 8. Parafrase over Den signede dag af Thomas Jensen Århus By-orkesters festskrift 1935-1960. Århus By-orkester. Programmerfra Den jydske Opera Den jydske Operas festskrift 1947-1957. Den jydske Opera. Gamle apoteker-medikamenter. Hr. apoteker S. H. Sejersen Frijsensborg Apotek Hammel. Diplom med sølvmedalje. Hr. kedelpasser A. J. Windeløv Skrænten Risskov. 1171961 s. 118
Indr. julemærkeplakat og julemærkeark. Hr. postmester O. Christensen Århus Postkontor. Maleri af teatermaler Emil Poulsen forestillende Alfred Cohn i Aarhus Teaters åbningsforestilling 1900 plakatbog fra sæsonen 1856-57 Aarhus Teater s 25 års-jubilæumsskrift Aarhus Teater s 50 års-jubilæumsskrift. A S Aarhus Teater ved formanden hr. Irs. A. Ilfeldt. 5 statuetter i gips af Axel Locher forestillende Holger Hofman Henrik Malberg Karl Mantzius og Olaf Poulsen i div. roller. Fru Anna Henrik Malberg og fru Ellen Malberg Åboulevard 84 København N. Epilog fremsagt i det helsingørske dramatiske selskab 28. 1. 1817. Hr. sceneinstruktør Svend Fridberg Nyvej 1 B København V. 5-dobbelt granitlampe. Hr. proprietær N. J. Strandgaard Gravlev Vestergård Hyllested ved hr. arkitekt Hans Langballe Vestre Ringgade 206. Fajance-skål. Hr. nedbrydningsentreprenør Børge Jensen Hjortensgade 10 ved hr. Martin Sørensen Skovvejen 109. Skæremaskine vælsemaskine fjedervinde. Hr. urmagermester Hj. Ussing firma W. Ussing Søn St. Voldgade 16 Randers. Kassebog 1888-1904. Hr. kunstdrejer J. P. Jepsen Rosensgade 126 Odder. 2 kalkuler med væveprøver fra Chr. Juncher 1908. Junchers Klædefabrik Randers ved hr. direktør Ove Hansen Århus. Løbehjul. Hr. cykelhandler J. Groth Vejgårds Allé 79 København S. Mogens Wieth s hat fra My fair Lady . Hr. repræsentant Oskar Bruhn Annettevej 10 Brabrand. 1181961 s. 119
BESTYRELSE TILLIDSMÆND ARKITEKTER PERSONALE 31. december 1961. BESTYRELSE Fabrikant Carl Christensen formand og kasserer. Rigsantikvar prof. dr. phil. Johs. Brøndsted. Generalkonsul prof. dr. phil. Troels Fink. Borgmester Bernhardt Jensen. Tømrer Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier. Direktør H. L. Knudsen. Departementschef i undervisningsministeriet Albert Michelsen. Murermester Alfred Mougaard. Gasmester Carl Olsen. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Skoleinspektør Johs. Christophersen Fåborg. Tandlæge Holger Friis Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Kolding. Museumsdirektør Knud Klem Helsingør. Museumsinspektør Peter Riismøller Alborg. ARKITEKT Aage Kristensen M.A.A. 1. oktbr. 1960 . PERSONALE Direktør dr. phil. Helge Søgaard 1. aug. 1931 . Inspektør cand. mag. Gunner Rasmussen 1. jan. 1955 . Inspektør Erna Lorenzen 15. septbr. 1935 . Inspektør cand. mag. Ebbe Johannsen 1. marts 1961 . Inspektør mag. art. Henrik Nyrop-Christensen 1. febr. 1961 midlertidig medarbejder. Konservator Peter Bang Termansen 1. jan. 1933 . Kontorassistent Karen Juul 1. jan. 1949 . Kustode Søren Simonsen 28. oktbr. 1928 . Arbejdsmand Orla B. Nielsen 20. septbr. 1950 . 1101961 s. 120
INDBOELED Side Arsberetning .SL 5 Henrik Nyrop-Christensen Teaterforhold i Helsingør i gamle dage5 19 Ebbe Johannsen Mindeblade i Den gamle By ........ 57. Helge Søgaard Bidrag til smedens historie .......... 79 Gavellste 0 12 Bestyrelse tillidsmænd arkitekt personale pr. 31. december 19607 0 1191962 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 19621962 s. 2
1962 s. 3
DEN GAMLE BY ÅRBOG 1962 REDIGERET AF MUSEETS DIREKTØR TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1962 s. 4
KLICHÉER IS HAMMERSCHMIDTS KLICHÉFABRIKER TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI ÅRHUS1962 s. 5
ÅRSBERETNING 1962 det forløbne år er der som følge af valget til byrådet og nyordningen af hvervene for dets medlemmer sket en ændring i bestyrelsens sammensætning idet viceborgmester fru Karen Sørensen er indtrådt i stedet for borgmester Bernhardt Jensen. Museet bringer borgmesteren sin varme tak for den tid i hvilken han med kyndighed har deltaget i ledelsen. Det er sjældent at man i vore byers øverste styre1962 s. 6
finder en selvstændig forståelse af historien som det efter den sidste krig har været tilfældet i Århus og Den gamle By må taknemmeligt fremhæve at dens virksomhed på mange måder er blevet hjulpet ved borgmesterens levende optagethed af byens fortid. Et udtryk for Århus bys bistand til museet er busten af dens stifter og mangeårige leder dr. phil. h. c. Peter Holm. Efter henvendelse fra billedhuggeren Elias Ølsgaard besluttede byrådet at lade hans udkast støbe i bronze og at anbringe busten ved indgangen til museet tæt ved Helsingør Theater. Den 7. nov. blev mindesmærket for museets grundlægger opstillet ved en lille højtidelighed. Efter en kort indledning ved rådmand Rudolf Jensen foretog borgmesteren afsløringen og skildrede Peter Holms fortjenester hvorefter museets formand fabrikant Carl Christensen takkede på Den gamle By s vegne og kontorchef Ralph Holm udtalte familiens tak. Efter at konservator P. B. Termansen for personalet havde nedlagt en buket til de andre blomster var den korte højtidelighed ved mindesmærket til ende. Busten er opstillet på en enkel firesidet sokkel af granit og vil i fremtiden minde de mange besøgende om museets skaber og dets første vanskelige år. I vore dage svinder mindet om den enkelte personlighed hurtigt og allerede nu er et slægtled vokset op for hvem stifteren af Den gamle By kun er et navn uden forbindelse med alle glæder og bekymringer der var uadskilleligt knyttet til samlingens tidlige år. Af større begivenheder i 1962 må fremhæves indledningen til genopførelsen af stampemøllen fra Svanninge der er udførligt omtalti årbogen 1954. Stampemøllen havde et stort overfaldshjul så det var nødvendigt at finde en plads til den hvor den tilstrækkelige faldhøjde var til stede. Kravet opfyldtes af pladsen bag Poul Pops hus men først efter en yderligere regulering af terrænet vil den valgte beliggenhed fuldtud blive udnyttet. Ved hjælp af et stort tilskud fra Textilfabrikantforeningen og en støtte fra Århus by suppleret med en gave fra frk. M. Larsen København er det lykkedes at få de store jordarbejdersat i gang så de ved årets udløb står ved deres afslutning1962 s. 7
ligesom opførelsen af stampemøllens kælder og fundament er tilendebragt . Til alle givere der har muliggjort resultatet bringer museet sin tak. Prisforholdene i de senere år har gjort enhver udvidelse vanskelig men det er for museet en pligt at bevare denne sidsterest af en vigtig side af den gamle danske tekstilfremstilling uden hvilken forståelsen af fortidens tilvirkning af vadmel og simpelt klæde ville blive ufuldstændig. Som årets andet vigtige arbejde må genopførelsen af laden fra Christiansfeld nævnes hvis erhvervelse er omtalt i årbogen 1960. Ved et rundeligt tilskud fra Postmuseet er det lykkedes at tilvejebringe midlerne til byggearbejdet for postgårdens ledelse og ved årets slutning var genopførelsen færdig så diligencen og factagevognen der hidtil har stået i nogle porte kunne få deres rette plads. Laden er bygget bag huset fra Aabenraa og danner sammen med det et afsluttet hele. Foruden at give plads til de to allerede nævnte vogne er den så stor at den også kan rumme andre større sager der er bevaret som minder om befordringsvæsenet i dets tidligere form. På dette område har ændringerne været så store at forskellen i løbet af de sidste slægtled bedst kan måles ved at sammenligne den gamle dagvogn med den moderne rutebil og stille den hurtige luftpost ved siden af fortidens langsomme befordring med hest. Netop den store ændring på alle områder af tilværelsen gør det nødvendigt at bevare de levende minder om tidligere tilstande inden de ydre former de har været knyttet til fuldstændigt forsvinder af erindringen. Museet er derfor udvalget for de posthistoriske minder i Den gamle By taknemmelig for denne betydningsfulde udvidelse der samtidig bringer en velkommen repræsentation for en sønderjysk hustype til samlingen. Til at lede Helsingør Theaters kunstneriske virksomhed er der nedsat et udvalg med højesteretssagfører Mogens Christensen som formand og landsretssagfører A. Ilfeldt prof. Gustav Albeck og prof. Søren Sørensen som medlemmer idet man har ønsket at såvel musik som scenekunst skulle kunne disponere over bygningen. Ved udvalgets betydelige og betydningsfulde arbejde er der sikret enhver form for ægte kunst en mulighed for at benytte teatret og udvalget har gjort sig fortjent til stor taknemmelighed for den kyndige administration . Alle henvendelser om teatrets brug rettes til udvalget der har vedtaget1962 s. 8
taget faste regler for benyttelsen af bygningen ligesom museets bestyrelse vil give det sin fulde støtte til dets arbejde for kunstneriske opgaver. Denne udnyttelse vil kunne ske uden vanskelighed idet den almindelige forevisning af teatret ophøreri perioder da det er beslaglagt af forestillinger. På dette sted må det ligeledes nævnes at museet har modtaget en arrestcelle fra det 1870 indrettede rådhus i Skagen se årbogen 1959 p. 11 . Vinduet med tilhørende panelvæg den modsatte sid af rummet med dør plads for en lampe og en bilægger er blevet nedtaget og foreløbig magasineret sammen med det spartanske inventar. Når pladsforholdenetillader det vil der kunne opstilles en celle som giver et sandfærdigt indtryk af retsforholdene i Skagen da denne købstad kun havde forbindelse med det øvrige land ad den sandede vej til Frederikshavn. Det indre arbejde i museet er for de besøgende kun synligt gennem de resultater det afsætter i publikumssamlingen. Det skal derfor anføres at bogsamlingeni årets løb er blevet katalogiseret og nyopstillet til lettelse for de daglige opgaver og ved slutningen af 1962 blev den historiske samling i Ålborggården lukket for at gennemgå en tiltrængt istandsættelse af lokalerne og en påfølgende nyordning af sagerne. Med denne forbedring har museet ikke alenesøgt at give turisterne en ny samling men har også haft større mål for øje. Skolestuen som blev indrettet i en længe af Århus Mølle for nogle år siden blev indrettet for at give klasser fra folkeskolen et bekvemt arbejdssted hvor opgaverne kunne løses i ro efter besøget i samlingen og i den forløbne tid er den blevet flittigt benyttet af talrige lærere. En forbedret opstilling af samlingen i Alborggården så den både ordnes efter de store fremskridt der er sket siden den blev indrettet og samtidig tager hensyn til de pædagogiske krav og turisternes ønsker er blevet nødvendig. Der er i øjeblikket inden for lærerkredse megen opmærksomhed over for museernes betydning i undervisningen og den står åbenbart i nøje sammenhæng med den livlige diskussion om de nye skolelove og deres mål som er blevet rejst. Indretningen af skoleklassen i museet havde forudgrebet denne udvikling men har vist sig heldig. Da tanken om den blev udkastet var den alene beregnet som en støtte for folkeskolens undervisning men de1962 s. 9
forløbne år har vist at også andre skoleformer har haft gavn af den. Voksenundervisningen i aftenskolerne og de tekniske skoler har her haft et fristed hvor eleverne kunnesamles og lærerne tilrettelægge opmålinger og forevisninger af de forskellige ting museet stillede til rådighed. Erfaringerne der hidtil er gjort har overbevisende fastslået at denne side af museets virksomhed fortjener en større opmærksomhed . Et mindre museum vil som sin væsentlige opgave have indsamlingen af alle de sager som er vidnesbyrd om stedets kulturliv i videre forstand men så snart det er nået ud over en vis størrelse opstår der nye mål. Det kan være vanskeligt at afgøre hvad der er det vigtigste men det daglige arbejde i de senere år har vist at museets betydning som et hjælpemiddel i undervisningens tjeneste ikke kan undervurderes fordi de nye skoletanker for en stor del bygger på de samme synspunkter som museet må gå ud fra i sit arbejde. Hvis man ikke indskrænker begrebet undervisning til den skolemæssige opdragelse alene men også tager den almindelige oplysningsvirksomhed ind under den må det nævnes at museet stedse sørger for en sagkyndig omvisning når der fremsættes ønske herom i god tid og at det i årets løb besvarer talrige forespørgsler af vidt forskellig art men dog alle inden for det område samlingen beskæftiger sig med. Undertiden kan disse henvendelser give anledning til tidsrøvende undersøgelser før et svar kan gives men det er altid en tilfredsstillelse at kunne imødekomme en forespørgsel. Også fra udlandet indløber disse spørgsmål. I år har bl. a. en forsker i Spanien ønsket oplysning om sækkepibens brug i Danmark og en anden i England har bedt om besked om børstens og kostens benyttelse i fortiden. De sidste år har ligeledes vist en stigende anvendelse af museet til fremskaffelse af billedstof til bøger. Også på dette punkt mærkes tydeligt den ændrede holdning i tilegnelsen af kundskaber. Det har været en meget stor opmuntring at samlingen har kunnet løse disse indbyrdes vidt forskellige opgaver og da folkebibliotekerne i øjeblikket fremhæver deres virksomhed som oplysningscentraler er der grund til at gøre opmærksom på at også museerne på dette område udfører et stort arbejde. Andre sider af museets oplysningsarbejde fortsætter en tidligere fastslået regel. Uden for samlingen er der afholdt 7 foredrag 4 i1962 s. 10
Århus 1 i Ålborg 1 i Horsens og 1 i København. Ligeledes har man dels ved særudstillinger i Den gamle By dels ved store udlån kunnet gøre opmærksom på saggrupper som ellers ikke tiltrækker sig de besøgendes opmærksomhed. Ved den sædvanlige udstilling i juleugen 1961 blev et udvalg af erhvervelserne fra de senere år forevist i januar fik Udenrigsministeriet stillet en samling uretil rådighed for den danske propaganda i Schweiz og 17. marts åbnedes på Folkebiblioteket i Vester Allé årets lokalhistoriske udstilling der denne gang var samlet omkring Århus å og dens historie og til hvilken museet havde givet store bidrag. 25. august udstilledes ure i Haandværkerforeningen i forbindelse med urmagernes årsmøde og udstillingen i anledning af de jyske jernbaners hundredårs jubilæum fik ligeledes hjælp fra museets magasiner. Endelig skal det nævnes at FOF s udstilling 30. august i Århushallen og Odder Museums særudstilling af olmerdug og andre tekstilier i efterårsferien blev støttet af Den gamle By med store udlån. Til Horsens Museum udlåntes ved årets slutning forskellige møbler til en særudstilling. En særudstilling adskiller sig fra alle de øvrige. Aarhus Motivsamler -Klub fik i påskeugen overladt møllesalen til en frimærkeudstilling . Filateli er væsensforskellig fra postvæsenets historie i den form hvori den dyrkes af Den gamle By og ligger i yderkanten af opgaverne museet skal varetage men da emnet står i en nøje tilknytning til den kendte etats virksomhed og det kunne forudses at en stor kreds af interesserede ville besøge udstillingen var et samarbejde med motivsamlerne naturligt. Forventningerne blev heller ikke skuffet da udstillingen fik et besøg på 2100 og var yderst vellykket. Selv om filatelisternes interesse kun er samlet om et snævert felt er det nærliggende at inddrage deres store skare i det almindelige arbejde for fortiden og at fortsætte samarbejdet eller i forbindelse med andre institutioner vise andre sider af frimærkets historie når lejligheden tilbyder sig. I det lige skildrede er museets udadrettede virksomhed i årets løb trukket op. Der er særlig lagt vægt på at understrege samlingens værdi for undervisningen i dens forskellige former fra den skolemæssige belæring til den friere oplysningsvirksomhed fordi mange netop i øjeblikket er optaget af de mange spørgsmål skolevæsenet i det moderne samfund rummer og det vil formodentlig blive nødvendigt 101962 s. 11
i fremtiden at lægge større vægt på denne side af samlingens virksomhed end det hidtil er sket. Museets turistmæssige opgaver ligger for så vidt i forlængelse af undervisningen hvis man tør forudsætte at feriegæsterne i samlingen ikke alene søger fred og ro men også nye indtryk ud over dem som dagens arbejde bringer. Drejer det sig om turister fra udlandet kan man formodentlig regne med at deres besøg er en blanding af underholdning og orientering i dansk kultur uden at der altid er et klart skel mellem de to sider danske turisters mål er vist så forskellige at en tydelig linie ikke kan trækkes op men for begge grupper gælder det at besøget også i 1962 har ligget højt. Desværre forbyder forholdene at give en statistik da de mange besøgende der kun færdes i gaderne ikke kan optælles men det er et bestemt indtryk at også disse mange gæster har fået et udbytte af deres tid i Den gamle By selv om de kun overfladisk har beskæftiget sig med museet. Hvis rejselivet stadig vil holde sig på sin nuværende højde da nye kredse af befolkningen er inddraget i det vil Den gamle By også på dette område få nye opgaver når ferien bliver brugt til udvidelse af den enkeltes synskreds og en dybere forståelse af sit eget og andre lande. Før de vigtigste af årets erhvervelser omtales retter museet en tak til alle som med gaver og hjælp har støttet virksomheden. Prisudviklingen har medført at netop sager der med rette hører hjemme i museerne er blevet så vanskelige at få at man kun med hjælp udefra kan forøge samlingerne. Desto mere nødvendig er den blevet. Blandt de indkomne bygningsdele skal fremhæves et kapitæl af klæbersten med reliefskåret bladværk. Det er en gave fra hr. Søren Rasmussen Sporup og fundet tæt sydvest for Hammel kirke Gjern h. . Både materialeog stil viser at man har at gøre med et stykke fra Norges middelalder antagelig fra dørindfatningen på en kirkeportal da kapitælets ene side har været anbragt mod en mur. Det er uforklarligt hvorledes det er kommet til Midtjylland. Allerede tidligere i årbøgerne er det blevet omtalt at enkelte minder fra fjerne lande er fundet i dansk jord se årbogen 1947 p. 42 44 og fundet i Hammel kan betragtes som et sidestykke dertil. Stærke slidspor i 111962 s. 12
den bløde stenart viser at kapitælet i Jylland har været i brug uden at det er muligt at bestemme anvendelsen nærmere. Ved bygningskonstruktør N.J. Israelsen er der modtaget en barok dør med bukkehornshængsler fra Mindet 10 i Århus. Gamle døre fra byen er bevaret i så ringe antal at denneerhvervelse uanset dens noget medtagne tilstand er en god tilvækst til museets samling. Mellem møblerne må først nævnes en armstol fra empiren i mahogni næsten et sidestykke til den der er afbildet i Ole Wanscher Møbelkunsten 1955 p. 518 19. Den nåede til museet i en noget ramponeret tilstand bl. a. var sædets rørfletning fjernet men den kunne indsættes igen med fuldstændig sikkerhed. Stolens sidste brugssted var Roum Rinds h. men her kan den ikke oprindeligt have hørt hjemme og traditionen om den beretter at den skal have stået i en præstegård hvortil den må være kommet fra København. Denshistorie viser at den fra sit oprindelige milieu og sted er flyttet ud i omgivelser hvor den ikke passer men hvor den og dens lige har været forbilleder for den stedlige tilvirkning af møbler og det er vel bl. a. på denne måde at de talrige efterligninger af empirens armstole er fremkommet som kendes fra Jylland i forrige århundrede og mere eller mindre heldigt efterligner mønstret fra hovedstaden . En landlig empiretype er repræsenteret af fire ens stole der er en gave fra fru skræddermester I. Skorup. De er nu helt dækket af sort maling og der har ikke været lejlighed til at undersøge de ældste farver men selve formen efterlader ikke tvivl om at der her foreligger en prøve på jysk produktion. Efter giverens oplysninger stammerstolene fra en gård ved Horsens og man kan måske gå ud fra at de har stået ved stuebordet i stedet for bænken der ellers træffes. Til støtte herfor kan som sidestykke nævnes fig. 27 i Axel Steensberg Danske Bondemøbler 1949 hvor der er afbildet en stue fra Lønne sogn i Vestjylland med 5 ens stole ved langbordets frie side stammende fra samme tid som de fire her omtalte. Af sølvtøj skal først nævnes et drikkehorn skænket af fru Marie Nørgaard Holte. Det er i sin tid købt af giverens mand direktør Nørgaard Ceres . Hornet repræsenterer typen fra forrige århundrede da man sværmede for den nordiske oldtid og er som alle andre drikkehorn fra denne tid kun tænkt som dekorationsstykke til hvilken brug dets historie også henviser det idet det er skænket 421962 s. 13
til etatsråd L. Chr. Meulengracht og hustru ved deres sølvbryllup 1893 der næsten blev fejret som en almindelig folkefest med tale af Hans Broge. Modtagerens virksomhed fremgår af hornets udsmykning med en plastisk Gambrinus-figur humlekopper og andre symboler for øl og brygning. Mesteren for dette præsentable stykke guldsmedearbejde er efter en foreløbig undersøgelse Jens Peter Sørensen 1837 1901 der 25. oktober 1870 åbnede sit værksted i Århus hvor det er videreført til i dag. Over hundrede år ældre end drikkehornet er et kruslåg af Anders Jensen Busted d. 1768 med løveformet gæk. Det sidder nu på et yngre krus af stengods men må oprindeligt have hørt til et mere anseligt drikkekar. Fru sadelmagermester M. Gøtke har foræret fire theskeer af sølv der nævnes her fordi de to bærer stempler der ikke kan identificeres skønt de sikkert er danske. Selv om der er ofret et stort arbejde på studiet af guldsmedenes mærker er der endnu meget tilbage inden alt er gennemgået og først efter en grundig eftersøgning over hele landet på samme nøjeregnende måde som dr. Sigurd Schoubye har gjort det for Vestslesvig vil det blive muligt at udtale sig med sikkerhed . Af mangel på en særskilt rubrik anføres det her at frk. Ellen Schrøder Korsør har skænket et par sporer af sølv. De bærer stemplet for guldsmed i Horsens Nicolai Brandt d. 1813 men er blevet brugt af bagermester S. L. Liisberg i Århus. Samlingen til de danske apotekers historie indtager en særstilling da det er det eneste danske farmacihistoriske museum der dagligt er almindeligt tilgængeligt. Ved en udstrakt hjælp fra de danske apotekere er den også vokset i 1962. Mellem de vigtigste af erhvervelserne skal her nævnes et lille medicinnæb fra den kongelige porcellainsfabrik fra det 18. århundredes slutning. I øvrigt er det genstandene fra laboratorium og materialkammer som er suppleret. Blandt dem er en iglekrukke fra Børkop Apotek skænket af apoteker E. Andreasen en morter til moskus og andre sager fra Skive Løve-Apotek er foræret af apoteker E. G. Esfelt og apoteker S. H. Sejersen har forøget samlingen af arbejdsredskaber med forskellige sager fra Frijsenborg Apotek i Hammel. Apoteker Strandgaard Nakskov har skænket nogle pistiller af sten fra jernalderen. De stammer fra Himmerland. 131962 s. 14
På samme måde er urmuseet vokset. Fra urmagerne har samlingen som gave modtaget en kasse til et standur med régencebåndslyng i indlagt arbejde og et værk til et tidligt standur. Et empire-taffelur fra Århus er skænket af frk. Ellen Schrøder Korsør og et lommeur fra samme tid af hr. W. Olsen København. Til urmagerens varelager hører også barometre og ved en gave fra faget er det lykkedes at udbygge denne del af samlingen der lige så meget hører til værelsets udstyr som til håndværket. Fra Johs. Lerra i København stammer et barometer i mahognikasse og et noget yngre i en tarveligere kasse er sign. F. W. Noor. Forskelligt værktøj er foræret af mestrene Ludvig Jensen Århus og K. Birkelund Randers. En medaille med tilhørende diplom fra udstillingen i Horsens 1905 er en gave fra urmagermester C. Broe Rasmussen Horsens. Tekstilsamlingen er vokset som i de foregående år. Fra direktør L. Brahe Christensen Skovshoved har den modtaget en lille mappe i perlebroderi der har hørt hjemme i den bygning fra Ålborg hvor afdelingen nu er indrettet. Landlige tekstilier af forskellig slags er foræret af fru Margit Henriksen Lystrup fru Anna Thomsen Århus og læge Chr. Rasmussen og frue Middelfart. Fru pastorinde Marie Rossen Varde har skænket et fransk sjal og en kørekåbe af hvergarn brugt i Himmerland er en gave fra fru Anna Thorsen Vejen. For sig selv må nævnes en fuldstændig kvindedragt fra Island en gave fra afdelingssygeplejerske frk. Borghildur Magnusson. I 1953 modtog Den gamle By som depositum møntsamlingen i Aarhus Museum med undtagelse af de klassiske mønter se årbogen 1953 p. 10 . Den er nu overdraget til museet og for denne store og betydningsfulde tilvækst rettes en tak til det ældre museum. Det er en gave der indeholder forpligtelser da samlingen på mange måder trænger til udvidelse. I årets løb er der købt en tredobbelt krone 1746 rejsedaleren 1749 og medaillen for Frederik den Sjettes besøg på mønten 1809. Det vil være naturligt at møntsamlingen fortrinsvis søger at dyrke området som vender ud mod andre sider af museets virksomhed. Derfor skal det særskilt fremhæves at Mønt- og Medaillesamlerforeningen i Aarhus Stift har skænket en sølvmedaille for skomagersvendestykker i Horsens. En samling nyere mønter er modtaget fra fabrikant K. Lauritsen København og forskellige medailler fra maler Rudolf Holsøe. 141962 s. 15
Som allerede nævnt er benyttelsen af museets billedsamling vokset i de senere år. Talrige henvendelser om materiale til illustrationer af vidt forskellig art har nødvendiggjort at lægge større vægt på dette område af museet. I årets løb er af malerier erhvervet et prospekt af Århus set fra Risskov og et andet af Søbygård. Antallet af mindre billeder og fotografier er stærkt forøget og i det omfang tiden har tilladt det har man taget fotografier af de bygninger i Århus der stod foran deres nedrivning. Tilvæksten af lokalhistoriske genstande har været mindre end sædvanligt men det må dog anføres at fru snedkermester E. Berg har givet tre brandskilte og at gasmester Thorvald Jørgensen har skænket et hueskilt for bybude med autorisationer for dette erhverv. Det er de første minder om denne næsten helt forsvundne beskæftigelse som museet har fået. De håndværkshistoriske samlinger er vokset på forskellig måde. Et helt nyt fag er nu blevet fyldigt repræsenteret idet museet har erhvervet filehugger Niels Knudsens værksted i Herslev se årbogen 1960 p. 46 54 . Snedkermester Iversen Åbyhøj har øget samlingen af limpotter af den kendte type af bly med fire sider og drejermester Knud M. Andersen har givet 8 jern til skæring af gevind. En blytrækker er en gave fra glarmester Palle Høgild og ingeniør Chr. Fallesen og entreprenør E. Johansen har skænket en indmuret morter af granit fra Holles bageri i Vestergade Århus. Et nyere kautschebrev er modtaget fra typograf S. L. Davidsen Fredericia og et andet fra fru Anna Bahnsen se årbogen 1928 29 p. 60 . Kobbersmed William Jørgensen har givet sit svendestykke fra 1906 med tilhørende sølvmedaille og diplom. Hans arbejde er en vase af drevet kobberi tidens klassisk påvirkede stil. Den teaterhistoriske samling er museets nyeste og har fået flere forøgelser. Fra Aarhus Teater er modtaget værdifulde arkivalier deriblandt en litograferet plan over det ældre teater i Kannikegade af hvilken det fremgår at det i indretning og størrelse havdestor lighed med Helsingør Theater og som testamentarisk gave fra overregissør Ad. Wantzin har samlingen fået forøgelser af talrige billeder og udklip. Desuden er indgået det kendte kobberstik af skuespilleren H. C. Knudsen stående på scenen foran en gengivelse af linieskibet Phoenix. 151962 s. 16
Mellem de mange der i 1962 har besøgt museet for studier af den ene eller den anden art skal nævnes fil. mag. fru Ulla Lindstrøm Lund 8. jan. fru skoledirektør Karen Andersen Frederikshavn 11. 12. jan. stud. mag. Hanne Frøsig 17. jan. lektor G. Sandfeld 17. febr. museumsinspektør Peter Riismøller 23. febr. og 16. aug. inspector Gerald C. Dunning England 13. 14. marts mr. Fenton Edinburgh 11. april dr. A. Zipelius og dr. Borschers Vesttyskland 25. april konservator Trygve Næss Skien 23. maj prof. Ignacy Tloczek Warszawa 6. juni fru mag. art. E. Busch 13. juni museumsinspektør Slettebo Sønderborg 29. juni mr. Frank Atkinson England 2. juli museumsinspektør Poul Strømstad Kbh. 12. juli fil. lic. Sven Axel Hallbåck Vånersborg 13. aug. intendent E. H. Bergquist S6dertålje Mus. 14. septbr. og landsantikvarie A. Modén Halmstad Museum 13. oktbr. . Museets restaurant har i 1962 som i de foregående år været i udmærket drift. I årets løb er der givet i alt 15 forestillinger på teatret af hvilke de to var Det jyske Musikkonservatoriums opførelse af Dido og Æneas og de ti Den jyske Operas sommerspil Il Geloso Schernito . Den hidtidige brugaf teatret indeholder store forventninger for fremtiden . Forskellige årsager bevirkede at hverken friluftsscenen eller teatret i 1962 blev benyttet af Holberg-forestillingerne. 161962 s. 17
KVINDETØJ I OG OMKRING ÅRHUS 1781-1800 En undersøgelse med skifteoptegnelser som hovedkilde. AF ERNA LORENZEN F ørst da daguerreotypien opfandtes og senere helt afløstes af fotografernes kunst blev det muligt for det jævnere borgerskab at blive taget af . Det er fra sidste halvdel af forrige århundrede at den første store mængde af gamle familiefotografier findes som gør det muligt at se hvordan selv yderst jævne mennesker klædte sig. Og så er endda alle klædt i stadstøjet og den spartanske hverdagspåklædning for ikke at tale om underbeklædning fortæller fotografierne intet om. Fra dette tidsrum er der dog bevaret relativt mange klædningsstykker ligesom avisernes annoncer fortæller hvad der kunne fås og hvad det kostede. Betydeligt vanskeligere stiller det sig når man exempelvis vil gå hundrede år længere tilbage og se hvordan man klædte sig i sidste del af 1700-tallet. Fra denne tid findes ganske vist også mange stik og malerier men det er kun det mest velstående borgerskab og adelen der har haft midler til at videregive deres kontrafej til efterverdenen. Det er oftest brystbilleder man ser personerne festklædte og heller ikke deres hverdag bliver vi bekendt med gennem portrætterne. Endelig er der den store brede befolknings påklædning samt undertøjet i det hele taget alt det får man af gode grundeintet at vide om. De få og små aviser fortæller højst om en bortstjålet sort Gros de Tours Kapkobe med Graaværk under... med forgyldte Sølvhager og det hjælper ikke meget til en bredere viden. Nu skulle man måske tro at museerne kunne træde til og med samlingernes og magasinernes dragtdele give et fyldigt billede af det omtalte tidsrums klædedragter i by og på land. Naturligvis kan der 171962 s. 18
på det grundlag oplyses meget men til at give et fyldigt og virkeligt afrundetbillede er vejen længere end som så. Der er næsten gået 200 år og Danmark har i denne tid været i flere forskellige kriser hvor ældre tøj omsyedes og hvor man i masser af hjem sled alt til sidste trevl. Der findes slet ikke så mange 1700-tals silkekjoler som ikke er omsyede i sent 1700-tals snit adskillige endog i mode til op omkr. 1830. Det er meget få kjoler i oprindeligt snit som ikke er af silke og hovedparten af datidens kvinder ejede slet ikke en silkekjole højst enkelte dragtdele afsilke. Dette vil sige at det er de rigeste menneskers fineste tøj der ned gennem tiden er gemt og nu findes på museerne. Det er også de gamle umoderne selskabs- og brudekjoler samt kjole- og smokingsæt der i dag hænger i skabenes fjerneste krog og måske engang havner på et museum eller ved en tøjindsamling med hård hånd kasseres som ubrugeligt. Men hverdagstøjet bliver brugt eller givet væk i 17-1800-tallet blev det slidt op eller omsyet. Vil man imidlertid prøve at danne sig et virkeligt begreb om tidligere tiders mennesker i de forskellige befolkningslag hvad de omgav sig med og hvad de klædtesig i er en af de sikreste veje at studere de gamle skifteprotokoller selv om man skal værekritisk og have opmærksomheden henvendt på at også de har mangler. Næst efter at have de ting der heri nævnes kan intet være mere afslørende end skifterne. Menneskene rykker os de mange år til trods ganske nær. Og skønt det af og til synes som om de efterlevende har haft held til at stikke et og andettil side før skifteforretningens folk er kommet til stede og skønt de mange småting som vi i dag ville benævne lingeri tit er omtalt summarisk eller med misvisende betegnelser og sådan noget som fodtøj tit ikke nævnes så får man dog et indtryk af den afdøde miljø påklædning og større eller mindre interesse for tøj som intet andet kan give os i dag. Blandt andet som en prøve på hvad de gamle protokoller kan give os er der tilfældigt udvalgt 18 skifter fra egnen omkring Århus og 18 fra selve Århus by. De omfatter tiden 1781-1800 og er alle efter afdøde kvinder både gifte og ugifte samt fra både jævnt velstillede som fattige kår. Når land- og bybefolkningen således er stillet op mod hinanden er det for det første for der igennem at give en prøve på hvad et udbredt udsnit af kvinder inden for et ret begrænset 181962 s. 19
område i både tid og sted har ejet af tøj og vel stort set også har gået med. Og for det andet er det for på det grundlag at nå frem til en forestilling om hvor stor forskel eller lighed der har været i påklædningen hos kvinderne på landet og i byen. g Spørring Iriat 1 Foley 5 hr b é 29 by lee Brabrand j - . . V. Lisbjerg og Hasle hrd. med sognegrænser. De i teksten omtalte sogne er navnefæstede . Det skraverede område er udstrækningen af Århus iflg. Geodætisk Inst.s sognekort 1945. 191962 s. 20
Dragterne fra landet. Af de landlige skifter hører 7 under hovedgården Kjærbygård 7 under hovedgården Lyngbygård begge beliggende i Hasle herred samme herred hvor selve Århusbyligger. 4 af skifterne under Kjærbygård er fra Spørring Ølsted og Trige i det tilgrænsende Vester Lisbjerg herred alle nær ved landevejen til Randers. Endelig har 4 af skifterne ikke tilknytning til hovedgårde. For at give et fuldstændigt indtryk af de pågældendes miljø ville en hel afskrift af alle skifterne have været rigtigst men da det i dette tilfælde gælder dragterne er der af pladshensyn kun medtaget gangklæder . For at lette oversigten er alt indordnet i tavler og forsynet med nr. i kronologisk rækkefølge. Tavle 1 viser hvad hver af de landlige kvinder har haft af gangklæder i hvert fald hvad skifterne oplyser om og på tavle 2-4 er de væsentligste dragtdele specificerede . Herved er det muligt nogenlunde at klargøre hvilke stoffer og farver man har brugt og hvilke betegnelser man dengang har benyttet sig af. Numrene i yderste rubrik til venstre på tavle 2-4 og 6-8 henviser til hovedtavlernes numre på skifterne. Hovedtøj og tørklæder. Tavle 2 giver en redegørelse for hovedbeklædning og tørklæder. Kun desorte fløjlskyser der sammen med kåberne hører til overtøjet er udeladt. Det er almindeligt kendt at den gifte kone på sin bryllupsdag blev iført den sorte konehue. Både kvinderne fra skifte nr. 5 og 13 der er ugifte har således heller ingen sort hue. 3 andre mangler den tilsyneladende også. Den ene er hyrdens kone fra Spørring men det er tydeligt at hun kun i klæder har ejet det mest nødvendige. Hvis ikke sort hue strømper og særke har været i et ege-hængeskab med ei noget skrivværdigt har Anne Margrethe Hansdatter i stedet for særk klaret sig med halværmerne når det var nødvendigt. Eftersom det grønne vadmelsskørt og -trøje er vurderet til 1 rd. må det være hendes bedste tøj. Det sorte skørt og trøje er gammelt muligvis arvet idet den sorte højtidsdragt undertiden gik i arv fra mortil datter det hele er ansat til 3 mark. Sandsynligvis har hun haft noget mere gammelt og slidt tøj som man på grund af 5 mindreårige børn og boets hele fattigdom har undladt at notere. Løsøre gangklæder 201962 s. 21
svin grise og får er i alt opgjort til 27 rd. 2 m.8 skilling. Heller ikke husmand Peder Bondes hustru i Lyngby nr. 14 har nogen sort hue. Derimod har hun ligesom den ret velstående gårdmandskone Anne Poulsdatter i Brendstrup nr. 3 en sort pandsmæk hun har muligvis brugt denne i stedet for huen lagt over haghatten . Skønt pandsmæk kendes fra 1600-tallet til lidt ind i 1800-tallet synes den ikke at have været særlig brugt her på denne tid derimod nok så meget de første ca. 30 år af det følgende århundrede. Til noget ind i 1800-tallet var huen grundfundamentet i det ofte vidtløftige hovedsæt som kvinderne iførte sig når det grovere arbejde var tilendebragt eller man skulle pyntes i en mere festlig og højtidelig anledning. Den sorte hue der tit var af fløjl hører til de mere højtidelige. I 7 af skifterne er der guld snorer eller guldgaloner i kanten. Anne Sørensdatter nr. 6 har tillige en med hvide bånd der formentlig er brugt til sorg. Horsens Museum har en sort hue broderet med hvide kors. Den er fra Væer sogn Voer hrd. Hele dens karakter tyder på at den har været brugt til begravelse. I øvrigt er der nævnt huer hos alle de afdøde kvinder med undtagelse af den meget fattige og gamle huskone i Åby nr. 8 . I 7 af booptegnelserne er der 2 huer i resten helt op til 11. Skønt det ikke i alle tilfælde siges og derfor heller ikke er rubriceret som sådan er hovedparten formentlig af silke. Tit brugte man stumper af ældre silketøj eller bånd og alle stumper gemtes omhyggeligt til eventuel senere brug. De kvinder der havde huer ejede også en eller anden form for pynt dertil. Denne pynt måden den var lavet på og måden den blev opsat på huen er for bl. a. Østjyllands vedkommende den vigtigste skillelinie og rettesnor inden for egnspræget. Hele spørgsmålet om hovedtøjerne og deres tilbehør samt opsætning blot inden for Århus amt tiltrænger en dybtgående undersøgelse der først kan følge når et langt større antal skifter for et videre område end det her behandlede er blevet gennemarbejdet og kan sammenlignes med bevarede hovedtøjsdele fra både ældre og yngre tid. Kun skal her nævnes at man regner med at de ældste bevarede silkehuer fra egnen er dem med wienerlæggede silkebånd langs for- og bagkant. Båndene bemærkes ikke i nogen af skifterne men kan udmærket være til stede alligevel det er blot for besværligt at skrive. De fleste kvinder har 211962 s. 22
enten haghatte eller hagkapper og enten korsklæder eller snipper. Det er klart at ingen kvinde til arbejdsbrug har brugt andet end en simpel hue eller klæde om hovedet disse ting har været så ringe at de næppe er blandt det optegnede. Derimod findes de dele som anbragtes på den pænere hue ofte i ret stort antal. Kun er vi i dag tit i et dilemma fordi vi ikke med fuldkommen sikkerhed kan vide om forskellige betegnelser ikke dækker den samme ting eller omvendt om de samme betegnelser undertiden ikke dækker forskellige ting. Vi må altid have i erindring at det var mænd der nedskrev selv om måske nok af og til en kvindelig slægtning til den afdøde stod hos . Som noget generelt kan siges at man i store dele af Jylland har brugt forskelligt hvidt udstyr til huerne. I Østjylland var det bl. a. hvide vinger på siden af huen eller hovedtøjet. De havde forskellige betegnelser. I vore skifter her hedder de haghatte eller hagkapper. Oprindelig har disse vinger siddet på en hvid underhue og vingerne der kunne være pibede eller regelmæssigt foldede hæftedes med knappenåle op omkring yderhuens sider. Når der i skifterne udtrykkeligt nævnes haghatte eller hagkapper må man gå ud fra at det på dette tidspunkt virkelig drejer sig om en hel hue hvad enten den så alene har været en underhue eller i nogle tilfælde har været brugt alene uden overhue. Senere forbandtes de for huepynten så vigtige vinger blot med et lærredsbånd der gik over issen indvendig i yderhuen . Helt løse vinger på en lærredstrekant der riedes inden for ved ørerne kendes også. Sandsynligvis har der været en periode hvor alle tre måder brugtes samtidig men måske ikke inden for det samme lille egnssamfund. Under alle omstændigheder ved vi at vingerne ørestårerne eller storrerne som de i forrige århundrede kaldtes fortsatte fastsyet på det store tylshovedtøj der brugtes på Århus-egnen til lidt over midten af 1800-tallet. En anden vigtig ting på hovedtøjet var det hvide stykke der lå langs huens forkant linet eller korsklædet. Betegnelsen snipper i skifterne er identisk hermed hvorfor alle disse benævnelser på tavle 2 er ført i sammerubrik. Hele forkanten over isse og pande blev på denne dragtdetaille i senere tid af tyl og knipling i 1700-tallet var det mest lærred undertiden med en kniplingskant. Fra 1800-tallet findes trekantet sniptøj med tyl langs forkanten. Disse stærkt stivede 221962 s. 23
korsklæder blev på denne tid lagt over huen medens det sandsynligste er at den trekantede snip lå under huen oprindelig og ikke skjulte de læggede silkebånd. I alle tilfælde kendes exempler fra egnen på at der til nogle af disse båndhuer har hørt et huetørklæde der var bundet på Samsø-maner nemlig hvor grænselinien mellem hue og lin var. Spørgsmålet er om det er forskelle i en egn i tid eller om de forskellige typer har været brugt sammested samtidig i forskellige anledninger højtid årstid alder gift og ugift . Man kan forklare hyrdekonens lin som er den ældre betegnelse med at det er en ældre dragtskik og fattigdom der gør sig gældende. Af de øvrige under Kjærbygård er nr. 2 og 5-6 ligesom nr.1 fra V. Lisbjerg hrd. Det passer med at man så nordvestligt ikke skulle have brugt sniptøjet man gjorde det så vidt vides ikke i 1800-tallet. Hvorfor nr. 3-4 og 7 fra Hasle hrd. også har korsklæder må formentlig skyldes skriveren der på den nordlige del af egnen har været vant til denne betegnelse dog må en forskellighed i form og bæremåde ikke lades ude af betragtning. I de øvrige skifter hedder det snipper altså trekantet sniplin. Hos nr. 17 nævnes 5 haghatte ej med snip. Det kan betyde at skriveren har kendt sniplin med påsyede vinger og at han har villet understrege at dette drejer sig om hele underhuer uden noget i forkanten. Men det kan også betyde at det tidligere omtalte store hovedtøj hvor alle dele var sammensyede som man kender det i tyl og kniplinger fra 1800-tallet allerede da havde fundet sin udformning på landet derom kan intet siges med bestemthed. Der omtales tørklæder halsklæder og klæder af forskelligt stof og farve. Museerne ejer en del og de synes overvejende at være brugt som halsklæder. Da mange i skifterne er af hør har man formentlig brugt disse til daglig og dem af købestoffer og silke til søndag ogfest. Hørgarnsklæderne kan også være og er sikkert brugt som bæreklæder og hovedklæder. Nogle af silkeklæderne kan som nævnt også være benyttet som hueklæder. Kjoler trøjer og skørter. Som det fremgår af tavle 1 har halvdelen af kvinderne den hele sorte højtidskjole i hvilken må ses en meget gammel tradition. To 231962 s. 24
Trøje af stoffes . Skal være brugt i Århus. har tillige samhørende sort trøje og skørt medens tre andre kun bar disse samhørende klædningsstykkertil højtid. Endelig har tre kvinder en blå barkanskjole i stedet for den sorte hvorimod gårdmandskonen fra True nr. 16 har både i pose og sæk af alt således foruden den sorte kjole både en blå barkanskjole med skørt og en rød og blå damaskeskjole også med skørt. Det ville have været rart at vide om der er tale om et tilhørende underskørt der både skulle fylde og ses 241962 s. 25
forneden eller om det kan tænkes at hun har været sådan med på moden at hun har haft 2 åbne overkjoler hvortil har hørt et skørt af anden farve der sås foran. Det ugifte qvindemenneske vævepigen fra Spørring er anderledes ukompliceret hun har kunnet klæde sig i sort til højtid selv om trøjen og skørtet måske ikke har været af sammestof hos hende var udvalget ikke stort. Bindtrøjerne er de røde grønne og i nogle tilfælde hvide strikkede trøjer der mange andre steder kaldtes nattrøjer. De kunne bruges som underbeklædning men almindeligst blev de brugt med livstykke over. Livstykket kaldtes i nogle egne for bul men som det fremgår af tavle 1 findes den førstnævnte betegnelse i voreskifter der her behandles og det ses at de i de fleste tilfælde er af blåt vadmel. Et par har haft snørliv uden at bindtrøjerne er nævnt formentlig har de brugt snørlivet over særken om sommeren eller over en af de løse trøjer. Tavle 3 specificerer alle slags løse vævede trøjer samt skørter og klokker og viser hermed hvad hovedparten af kvindernes tøj ellers har bestået af. Det ses at trøjer af vævet tøj langt er i overtal frem for bindtrøjer livstykker og snørliv et forhold som museumsinspektør fru Ellen Andersen også har gjort opmærksom på. Hvad stofferne angår i de vævede trøjer og også i skørterne benævnes de tit hiemgjort eller blot med farve. Sandsynligvis er meget af dette hjemmevævet hvergarn eller vadmel. Sammenligner man trøjernes og skørternes stoffer ses det at trøjerne gennemgåendeer af købestof særlig uldne damaskes trøjer blå eller grønne synes at have været yndede. Også saxes trøjer har man holdt af sikkert på grund af en silkelignende glans der var opnået ved glanspresning. Skørtetøjerne der som nævnttit ikke har stofbetegnelse synes at have været mere robuste og for størstedelen hjemmegjorte. Destribede på denne tid langstribede skørter er der påfaldende mange af og sammensætningen rød- og grønstribet har været blandt det foretrukne. Selv olmerdugsdynerne bliver på denne tid rød- og grønstribede . Stoffesskørterneer til festligt brug. Det er købetøj som efterligner Louis XVI-tidens stribede silketøjer med brocherede strøbuketter. De stoffes er blot uldne med toskaftet bund og brocherede buketter undertiden også med bølgende bobinetbånd i brochering. Når det 251962 s. 26
ikke har været udsat for fugt kan det stadig have en stærk glans oversig ligesom saxes . Størsteparten af ryeskørterne er blå tidligere i århundredet røde. Rye er et noget stridt groft uldstof og sandsynligvis har man for en del brugt disse til underskørter og til arbejdsbrug. I det hele taget blev yderskørterne efter tilstrækkeligt slid til underskørter eller klokker hvorfor de to klædningsstykker ikke kan skilles ud. Har man brugt særk har denne til en vis grad også fungeret som skørt da bukser som bekendt først blev almindelige til kvinder ca. 100 år senere. Af så lille et materiale som de 18 skifter udgør ville det være helt forkert at lave statistik men tavle 1 og 3 giver dog et ret betydeligt fingerpeg om at man til søndag og fest har brugt forskellige sammensætninger af vævede trøjer og skørter eller til tider samhørende trøje og skørt det sidste fremgår ikke altid umiddelbart af skifterne hvis ikke de to dragtdele har ligget sammen da boet blev gjort op. Nok møder man i andre skifter gennem hele århundredet den strikkede trøje bindtrøjen eller trøjen med røde grønne eller stribede ærmer samt livstykke og undertiden snørliv. Men det må sikkert på denne tid betragtes som udpræget arbejdstøj og noget man ikke havde oplag af men fornyede når det blev slidt op. Vævepigen nr. 5 der har siddet i fattige kår er netop et exempel på dette. Hun har arbejdstøjet rød bindtrøje livstykke snørliv samt 2 vævede trøjer og 4 skørter. Den betydeligt bedre stillede gårdmandskone i Brendstrup nr. 3 og Sidsel Jensdatter i True nr. 16 synes begge at være ordensmennesker med praktisk arbejdstøj men til gengæld også med overflod af andre trøjer og skørter der sammensat har været det mest almindelige når den mest krævende hverdagsgerning har været til ende. I denne forbindelse må det dog nævnes at der i den første menneskealder af 1800-årene synes at optrædelidt flere bindtrøjer livstykker og også pandsmækker i skifterne tillige med kniplingsbesat hovedpynt bånd sløjfer og tørklæder. Samtidig stiger trods krige og økonomiske kriser antallet af kjoler og samhørende trøjer og skørter af købetøj for efterhånden som de bedre tider kommerigen helt at dominere billedet. 261962 s. 27
Forklæder strømper fodtøj og kåber. Skønt forklædet på denne tid næsten var indgået som en del af påklædningen ses det af tavle 4 at de økonomisk dårligst stillede kvinder enten ingen har eller kun et par stykker. Sandsynligvis har man undertiden interimistisk klaret sig med en gammelsæk ellerlignende for at skåne skørteforbredden. De mest velstående har op til 9 forklæder blå- og hvidtavlet eller i hvert fald de to farver sammen er tydeligt mest yndet. Et par stykker har sorte eller røde både de førstnævnte og de hvide kramlærreds har formentlig været brugt til kirkegang. Kattunsforklæder behøver ikke nødvendigvis at være med mønstertryk der menes først og fremmest at de er af bomuld men der kendes flere gode mønstertrykte forklæder fra tiden hvor violet og rødt er hyppigst forekommende farver. Alle strømper i de landlige skifter der nævnes med farve er blå. De hvidebliver ligesom hos mændene først mere almindelige i 1800-tallet. Når strømper og fodtøj ikke er nævnt i alle skifter må det skyldes at man har fundet det for medtaget til at ansætte en pris for det. Til gengæld synes der altid at være gjort et stort nummer ud af kåberne der kun mangler hos 4 hvoraf de 3 i hvert fald atter er de dårligst stillede. Kåberne er slag der når til hoften de har slidseri siderne til armene tykt for undertiden en skindkant i halsen og et par sølvhager foroven eller blot en hægte. På en undtagelse nær er de alle af kattun eller ulddamask og i dette tilfælde har de kattunssikkert været med trykt mønster. Lange rejsekapper nævnes næsten altid i forbindelse med en hynde agehynde det hele er af blåt vadmel . Det skulle være solidt og tykt til kørsel der som oftest foregik på en åben vogn. Mange andre ting kan uddrages af disse landlige skifter særlig når man ser flere i en større sammenhæng. Således kan der vist ikke herske tvivl om at mændene på landet fortrinsvis har fået hørren i deres skjorter mens kvinderne i hovedsagen har vist deres ærbødighed ved at lade sig nøje med særke af den grove blår hvoraf også de fleste lagner er syet. Sammenlignende betragtninger. I det efterfølgende skal af pladshensyn kun foretages en sammenligning 271962 s. 28
i store træk mellem land- og bydragten inden for samme tidsrum . Der er dog for oversigtens skyld opstillet tavler men som det vil fremgå har de ikke samme inddeling af den simple grund at der på landet dels er ting og stoffer som ikke er forekommet i de her gennemgåede byskifter dels optræder også nogle andretøjer og tilbehør i byen som endnu ikke havde vundet indpas på landet. Manser af tavle 5 at alle med undtagelse af købmand Raaes kone nr. 14 har fra 1 3 kåber. I øvrigt har de jævneste kvinder kåber af kattun damask og kalemank sandsynligvis er det ofte den grovere kalemank når der står damask ligesom kvindernes i omegnen hvorimod de mere velstående og tøjinteresserede har dem bl.a. i rød silke nogle kåber har endda bugfor. 4 kvinder har tillige en pels. I den rækkefølge disse pelse nævnes i skifterne kan der være tale om overtøj i hvert fald graverenkens nr. 13 . Mulighedener dogtil stede for at det kan være et skørt af skind hvor det lådne vender indad udvendig har det så stof på det nederste stykke som sådan har det nærmest været en klokke. For kjoler samhørende trøje og skørt samt kofter kantusser og adrienner af sidstnævnte art er der kun én giver tavle nr. 6 en oversigt. På landet så man af kjoler næsten kun den hele sorte til højtid. Den findes hos 11 af kvinderne i byen bl. a. hos de to tjenestepiger og enken efter en daglejer men nogle af de mest velstående har den også. Derertillige 11 andre hele kjoler fordelt på 8 skifter. Matrosens og slagterens koner nr. 5 og 9 samt graverenken nr. 13 og skomagerenken nr. 18 synes at være særligt velforsynede de harbl. a. kjoler med tilhørende forklæder slagterkonens er endog af rød og hvid broderet silke. Tilhørende pynteforklæde til kjole kendes i borgerlig dragt fra 1600-tallet og det må uden tvivl også her være sammenpassede klædningstykker. Selv om det ikke har været usædvanligt at man inden for flere familier har gemt gamle og ikke mere moderne klædningsstykker gennem meget lange åremål er det vel nok så sandsynligt at de her nævnte ikke er ældre end 1780erne. Andre dragtdele og sammensætninger som koft og kantusse med og uden skørt kommer også frem i de bedst forsynede af byskifterne . Når et lammeskindsfor til en koft nr. 11 forekommer er det sikkert fra et gammelt landligt stykke overtøj. Ejeren som var hospitalslem 281962 s. 29
med tilknytning til Hørning har sandsynligvis brugt det som en slags slåbrok hjemmefor at holde varmen. De øvrige kofter med og uden skørt betegner en skødetrøje af løsere og bekvemmere snit end de strammetrøjer faktisk det mange gik i hjemme og når det ikke var nødvendigt at snøresig ind i stramt liv trøje . Kantussen af fr. Contouche som dette klædningsstykke hele tiden kaldes i skifterne kendes ikke fra landet. Dragtstykket går tilbage til begyndelsen af århundredet og var da nærmest en løs hjemmedragt med løse rygfolder helt fra halsudskæringen den var åben foran. Navnet synes i daglig tale at være gået over til den almindeligt i århundredet brugte åbne overkjole med lukket liv eller med brystsmæk og åben nedad til foran hvor skørtet så er blevet synligt . Nogle af kantusserne her er måske virkelig hjemmedragt ligesom mandens slåbrok og dermed forløberen for den langt senere kimono house-coat og vel også til en vis grad husmoderens kittel. En er med skørt en anden afsilke så disse er dog nok lidt ældre modedragter. Adriennen omtales som nævnt kun én gang og er som dragt stærkt beslægtet med kantussen. Den er lang med løse rygfolder og slæb. Her er den af bomuld på den tid noget ret fint og derfor sat i en god pris hele 3 rd. og 3 mk hvorimod kantusserne ganske åbenbart alle er både gamle og ikke særligt estimerede. Dog undrer det at Maren Pedersdatter nr. 11 det fattige hospitalslem har en kantusse men det er ikke usandsynligt at det er en gammel hun har fået forærende måske ligesom skindforet til koften og en skindtrøje kantussen er i alle tilfælde kun ansat til 1 mk. I denne forbindelse kan det nævnes at Det kongelige Theaters regiprotokol for 1777 84 om dragterne i Holbergs komedier hovedsageligt til de jævne koner og piger anfører brugen af kontusse eller contouche og skørt medens de finere fruer oftest har brocheret klædningeller snørt kjole. 12 samhørende trøjer og skørter er fordelt på 8 skifter. 16 har i øvrigt løse vævede trøjer og alle har fra 2 til 14 løse skørter tavle 7 . Muligvis har nogle af disse løse trøjer og skørter hørt sammen selv om de ikke er nævnt i sammenhæng. Man kan konstatere at de tøjer der er brugt i disse dragtdele ligger meget nær op til dem man brugte på landet hvor trøje og skørt også udgjorde grundbestanddelen i klædedragten. Hvad angår bindtrøjen og livstykket har den almindelige opfattelse 291962 s. 30
været at de kun hørte til den egnsprægede dragt. Dette går skifterne imod. Der er flere af de jævneste kvinder som har brugt disse klædningsstykker og uden tvivl til arbejdsbrug men de har dog levet i byen og skal man tale om hjemsted for disse dragtdele må det blive Århus og ikke landet. Alle har løse forklæder fra 1 til 10 og tavle nr. 4 fortæller tydeligt at Århus- og landbokvinderne har haft samme smag på dette område de blå og hvide forklæder er i overtal og begge steder finder man 3 røde kalevappes. Matrosens kone har et snørliv med et gammelt forklæde det hele kun vurderet til 6 sk. Hun er også den eneste der har en lille pude med fyld. Den nævnes sammen med dragtdelene og må være til at binde om livet med bændler så skørterne kunne bæres ude netop sådan som det var moderne. Men trods modens almindelige krav om tournureagtig udpolstring på denne tid er hun den eneste hvordet er omtalt. Som allerede nævnt og som det fremgår af skiftet har tøjet spillet en betydningsfuld rolle for matrosens kone Maren Mogensdatter Biering det står i skærende modsætning til det fattige indbo i det kammer hvor hun og manden har logeret. Hvis ikke der er tale om arvet tøj eller hun tidligere har været kammerpige og hos herskabet dels har fået en del brugttøj dels tøj som en del af lønnen er detlidt svært at tro på at hun har været et rent dydsmønster. Dragtdele som særke strømper tørklæder og halværmer ligger gennemgående i finere stoffer bl. a. en del købetøj end det landlige . Flere ting som byens kvinder går med nævnes ikke på landet. Men ligesom hovedtøjet i den landlige dragt er noget absolut væsentligt er det lige så væsentligt at man også blandt de jævne borgere i byen har brugt det hvilket skifterne understreger tavle 8 . Ser man de samtidige malerier har kvinderne stor pudret paryk eller pudret hår. Det har kleinsmedens kone nr. 6 måske også haft men ofte ansattes mere ubetydelige ting slet ikke i penge jordemoderens hovedlinned nr. 7 undlod man således at anføre. Alle de øvrige har i hvert fald noget der leder tanken hen på de landlige hovedtøjer . Flere har de samme silkehuer som kvinderne på landet og det ligefrem vrimler med haghatte snipper kapper endog korsklæder samt hovedtøjssæt noget af det med kniplinger. Til orientering må nævnes at når skipper Søren Mikkelsens tjenestepige nr. 2 Dorthe 301962 s. 31
Pedersdatter har ovenud meget er det ikke usandsynligt at hun har brugt at låne det ud mod betaling. Hun har i alle tilfælde udlånt pengetil flere og hos nogle fået tøj i pant det omvendte kunneformodentlig også tænkes. I øvrigt har hun gjort så gode forretninger at da alt er betalt til øvrighed og begravelse får hendes eneste søn og arving 72 rd. 4 mk.og 6 sk. Når hovedtøjssæt nævnes udtrykkeligt må det betyde at de forskellige dele som det består af er samlede og parat til brug. Undertiden omtales kapper og haghatte i samme skifte så man måtro at formen er noget forskellig men til begge dele hører øjensynligt altid snipper også til natkapperne. Det vil erindres at snippen enten er et lige stykke lagt langs panden eller en trekantet snip lagt enten over eller under huen. Det er muligt at kappen har haft lige tilhæftet snip uden trekant og uden silkehue til medens haghatten med vingerne har siddet under en hue som på landet og med snip over. På Århus-egnen kom som tidligere nævnt en snes år senere et tyls- og kniplingshovedtøj i brug under hvilket man ikke har kunnet få bekræftet at der har været brugt silkehue og hvor både vinger og korsklæde er samlet i et eller blev det på slutningen af dets levetid. Det er sandsynligt at dette tylshovedtøj er en udløber af byens kapper og snipper der netop omtales sideløbende med haghatte og snipper. At egnens og byens borgerlige kvinder har båret hovedtøj der stærkt har lignet hinandens taler både skifternes betegnelser og paralleltilfælde fra andre egne og byer hvorfra man har billeder. Selv om der blandt de finere fruer på godserne og blandt adelen er fulgt godt med hvad moder og frisurer angår kan man godt gå ud fra at der ikke i en lille provinsby som Århus vitterligt var på denne tid med sine ca. 4000 indbyggere har været ret mange gifte koner der har vovetat lægge det tilvante hovedtøj selv om man nok har gjort det så fikst og dyrt som muligt hvad kniplingshovedsættene vidner om. Samtidige varer i handelen. Ved en undersøgelse af købmand Henrich Langballes fallitbo i 1798 viser det sig at man her gennemgående møder de samme varer som er anførte i skifterne. Det er der altsammen blå rye å 24 sk. alen rød flonel 12 sk. hvid multum 24 sk. sort kattun 12 sk. lyseblåt 8 341962 s. 32
sk. bruntavlet kamelot 12 sk. bred sort klædedamask 28 sk. smallere 16 sk. prikket taboret 18 sk. grøn barkan 6 14 sk. sirts kattun rød- og grønstribet 24 sk. rødtavlet kallevap 20 sk. det velkendte stoffes 12 18 sk. og meget meget mere. En vare der ligger lige for hånden i kramboden og i store mængder og mange farver er chalou eller chalon der er et fint kipret uldent og godt appreteret tøj der bl. a. har været meget anvendt til underfor hvor det på en eller anden måde blev synligt f. eks. i kjoleskøder. Det nævnes ikke i skifterne muligvis netop fordi det er for eller det dækker sig under en farvebetegnelse. I et skab i dagligstuen er bl. a. silketøjer guldgaloner og kniplinger . Noget tyder på at silketøjerne som der for øvrigt ikke er ret store stykker af er overgemtevarer således mørkeblåt silkedamask til 8 mk. alen samt forskellige farver af brocheret atlask op til 1 rd. alen. Disse dyre silketøjer har den gode købmand haft liggende længe. Om det er tidligere overdådighedsforbud eller manglende fremsynethed der har afholdt den nu fallerede købmand fra at laveet raskt lille udsalg i ny og næ er ikke let at sige. Egentligt udsalg brugtes imidlertid næppe på den tid og helt til omkr. 1900 og endda senere har mentaliteten hos mange mindre handlende været hellere at gemme varen end tabe på den. En ting som over 200 dusin gule vesteknapper fra 3 6 sk. dusinet kunne nok tyde på at det har knebet med overblikket hos købmand Langballe så fallitten ikke er helt uforskyldt. Dog kan det også tænkes at når han har så stort et varelager af netop både disse og mange andre knapper samt bånd o.1. så skyldes det måske at han har forsynet en del omvandrende kræmmere med varer. Imidlertid har de ovennævnte kostbare silketøjer uden tvivl oprindeligt været tiltænkt en finere og mere fåtallig kundekreds end byens og omegnens mere almindelige folk der så langt var i overtal og også var dem der satte deres præg på det jævne daglige liv i byen. Det var så afgjort dette publikum og måske også kræmmerne at byens købmændi det store og hele baserede deres forretning på. Også folk der boede længere væk fra Århus gjorde handel med købmændene når de selv bragte deres produkter ind til salg. Men hvor stor påvirkningen har været hvad dragter og stoffer angår i de fjernere liggende steder fra Århus og fra andre byer kan kun videre 321962 s. 33
skifteundersøgelser blotlægge. Disse må i øvrigt ikke blot omfatte kvindetøjet men også mændenes tøj ligesom de må strække sig over et større åremål. Ved at benytte skifterne som det egentlige grundlag for studiet af dragtvanerne hos den store brede befolkning kan der indvendes at det altid til en vis grad vil bero på tilfældet hvad man udvælger at inddrage i undersøgelserne ligesom både dragt- og stofbetegnelser kommer an på sagkundskab og akkuratesse hos skifteforretningens folk. Ikke desto mindre vil et vist antal booptegnelser inden for hvert tidsrum og inden for en række tilgrænsende egnsområder altid kunne give mange væsentlige oplysninger om udbredelse og brug af forskellige stoffer og dragtdele som vi ellers i dag ikke kunne få nogen sikker viden om. Ordforklaring. Barkan Berkan eller Perkan. Et fastvævet tæt uvalket uldent tøj vævet af stærkt tvundet uldgarn . De tætteste kaldes regnberkan næsten uigennemtrængeligt for regn. Juul . Chalon Chalou. Et kipret uldent tøj finere end rask og bedre appretur sædvanlig brugt til underfor. Juul Blankt valket og presset E.A. . Damask. Oprindelig silke lavet i Damaskus. Det egentlige har kun én farve med vekslende atlask og kipper i mønster og bund. Består det af flere farver hedder det Ras de Cicile. E.A. og Juul . Drejl. Opr. tretrådet vævning af hør senere også bomuld i kipper eller atlask med mønster. Skiftende trend og islætvirkning. E.A. . Ems Emertis. Ostindisk bomuldstøj i mange sorter. Juul . Flonel Flanel uldent tøj vævet som klæde mindre valket ikke overskåret. Almindeligst er forflonel. Også trykt ens på begge sider . Sort engelsk meget brugt. Juul . Flor eller florrending. Det lådne i Fløjl. Juul . Floret. Et let blommet tøj af uld hvori blomsterne sædv. er af en anden farve end grunden. Juul . Florets. Et glinsende figureret atlasagtigt vævet uldent stof bruges af landfolk til klæder . Noget af det får af mønstret navn af Mascarets Diamantine. Juul . Gingham. Opr. ostind. silke bomuld og bast ell. bomuld og hør kulørt str. og ternet. Senere kulørt tosk. bomuld. E.A. . DÅ1962 s. 34
Gros de Tours. Svært silke opr. fra Tours. E.A. . Hvergarn Hverken. Stof med trend af hør tvist blårgarn werk blår islæt af uld. Kalevap Kallevappes. Ostindisk kattunstof. Dette o. a. oplysninger meddelt af fru Ellen Andersen . Kalmank kalemankes. Se uldent damask. Også kipret atlaskagtigt hvidt eller flerfarvet glat blommet eller fasoneret uldent tøj. Glinsende udseende fås på kalandermaskine. Juul . Kamelot kamelottes camelot. Opr. vævet af ægte kamelhår. Senere utallige blandingsforhold i garnerne silke uld bomuld hør. Ensfarvede melerede også trykte med figurer og blomster. Juul . Kammerdug. Opr. Kameryksdug efter byen af samme navn også Cambray. Meget fint lærred hør ligner Batist og Cambric. Juul . Kanifas Kannifasses også Kannevas. Kæde af hør og bomuld islæt bomuld. Kæden kan også være hør eller hamp almindeligvis lavet af ubleget garn der efter vævningen bleges. Kan være glat stribet eller mønstervævet også med indvævet farvet garn i mønster. Juul og EA . Kattun Cottun. Lærredsvævet bomuldstøj. Trykt og utrykt. Juul . Klæde. Uldent lærredsagtigt vævet tøj. Kradset med stumpe karter derpå under valkemøllens stamper kradset og overskåret m.m. Juul . Lystring. Forsk. glansfulde stoffer i silke ell. uld. 0.D.S. . Multum Molleton. Uldent tøj vævet med og uden kipper snart opkradset på begge sider snart kun på den ene. E.A. og Juul . Rye. Groft låddent opkradset uldent stof. Saxes Saxonis. Gl. betegnelse for Orleans glanspresset lærredsvævet tøj af kameluldskæde og bomuldsislæt. E.A. . Sirts. Bomuldstøj med påmalede farver ostindisk. Lavedes i mængde i de europæsike kattuntrykkerier. Forskellen fra kattun er finere stof kattun er trykt sirts påmalet med pensel. Sædvanligvis tryktes konturen udfyldningen skete med pensel alt iflg. Juul. Sandsynligvis var det almindeligt at tale om sirts når det var tyndt bomuldstøj og kattun når det var kraftigere tryk brugtes uanset Juul på begge slags E.Lo. . Skakkerin. Stof med små firkanter dannet af kipperbinding. Ellen Andersen og E. Budde-Lund Folkelig vævning i Danmark s. 54 . 341962 s. 35
Sukkerdun Sukerdon. Ostindisk musselin. E.A. og Heyden . Taborettes Tabourets eller Brilliants. Et broget storblomstret uldent tøj et slags uldent Floret. Ensfarvet bund figurrendingen stribet eller flerfarvet sædv. engelsk. Juul . Tamis Tamise Thames Themsen. En art uldent glattet Etamine af fin uld lærredsagtigt vævet E.A. . Uldent Damask. Egentlig kun blommet kalemank som har kipret grund og atlaskblomster. Ofte bruges kamelhårtil islæt. Juul . Vadmel. Groft uldent tøj. Væves og valkes som klæde men kradses og overskæres ikke. Juul . KILDER OG LITTERATUR Skifteprotokol for godserne Kjærbygaard 1720 89 Lyngbygaard 1772 1850. Begge Hasle hrd. samt Hasle hrd. 1795 1811. Århus skifteprotokol 1777 89 og 1790 1808. Ellen Andersen Danske Bønders Klædedragt Kbh. 1960. E.A. Den gamle By s årb. 1959. Heyden Handwrterbuch der Textilkunde. Brun Juul Handels og Varelexikon Kbh. 1807 12 Juul . Jydske Efterretninger nr. 51 1772. Torben Krogh Holberg i Det kgl. Teaters ældste Regieprotokol Kbh. 1943. Når nærværende lille afhandling overhovedet har kunnet udføres skyldes det først og fremmest landsarkivar Joh. Hvidtfeldt og medarbejderne ved Landsarkivet i Viborg der med forståelse og velvilje har udlånt mig skifteprotokollerne dels til brug på Statsbiblioteket dels i Den gamle By . For denne store hjælp bringer jeg min bedste tak ligesom jeg takker museumsinspektør fru Ellen Andersen Nationalmuseet museumsinspektør Gunner Rasmussen og mag. Henrik Nyrop-Christensen Den gamle By for venlig hjælp og gode råd. 351962 s. 36
Tavle 1 18 Skifter fra egnen omkring Århus. Nummeret mrkt. L-Land Nr. Data Sted Navn Miljø ge Sølvhager S.H. L 23 3 Spørring sogn Anne Margrethe Manden 1 kattun 1781 v. Lisbj. hrd. Hansdatter hyrde Kjærbyg. L 21 1 Ølsted S. Maren Manden 1 blå rejsekappe 2 1783 Lær Rasmusdatter gårdmand 1 uld damask FE 13 3 Brendstrup 1 kattun 5 1783 Tilst Hasle hed BEL He 1 blå damask S.H. Jærbyg. L 19 7 Kate Karen Manden 1 fare S.H. asle hrd. gl. do. 4 1783 Kjærbye Jensdatter gårdmand r Spørring sogn Ugift 5 v. Lisbj. hrd. gvindemenneske Kjærbyg. væverpige 3 6 Trige S. ADA Manden 1 kattun v. Lisbj. hrd. i 1.blå uld damask S.H. 6 1784 Kjærbyg. Sørensdatter gårdmand EGEdi x 4 6 Hasle S. Anne Manden 1 kattun S.H. 7 1785 Hasle hrd. Christoffersdatter husmand Kjærbyg. L 12 3 ÅbyS. Maren Huskone 8 1794 Hasle hrd. Jensdatter efterlader mand Lyngbyg. L 17 7 Vejlby S. Kiersten ga ES 9 1795 Hasle hrd. Christensdatter skræder selvejerhusmand L 26 8 Åby S. Karen Manden I kattun 10 1795 re Rasmusdatter gårdmand 1 blå damask L 1 12 Vejlby S. Walborre Woldborg Manden 1 uld damask S.H. 11 1795 Hasle hrd. Laursdatter husmand L 2 Vejlby S. Edel Marie Manden 12 1796 Hasle hrd. Zacariasdatter selvejerhusmand æ 12 12 Lyngby S. Birthe Ugift fruentimmer 1 blå ulden damask Hasle hrd. datter af enken her 13 1796 CEbVED Rasmusdatter Då stedet L 6 1 Lyngby S. Karen Manden 1 kattun gl. 14 4797 Hasle hrd. Laursdatter husmand Lyngbyg. L 8 Tilst S. Karen Gårdkone 15 1797 fre Jensdatter efterlader mand E 1 11 True Brabrand S. Sidsel Manden 1 blårejsekappe vadm. Hasle hrd. 1 blå ulden damask 16 1797 Jensdatter gårdmand Lyngbyg. j 15 Tilst S. Sidsel bor srmen med sin 1 kattun 47 1800 Hasle hrd. Sørensdatter JUSHE NDS BEVØ der er gårdmand L 10 6 Tilst S. me er 1 blå silke 18 1800 Hasle hrd. Jensdatter gårdmand Lyngbyg.1962 s. 37
1962 s. 38
Fodtøj Andet Særker Handsker H. Huer hovedtøj Tørklæder UR Hør H. Seer SE Vanter V. antal par Blår Bl. par skospænder føj par 2 1 halværmer 3 blå 8 35 23 7 Bl. 1 sølvsp. SV FH 2 V. bomuld 2H. 2 39 19 5 halværmer 8 Bl. 3 blå 1 sko sv 1 tøfler 1 sølvsp. 5 20 10 1 halværmer 4 Bl. Z 20 6 2 halværmer 3.Bk. 1 blå TEE 1 høstærmer 1 sort muffe 10 25 9 5 halværmer 13 Bl. 3. 3 8 z 3 Bl 2 blå 1 sko m. spæ. 3 4 g 4 2 3 i LV Få 6 26 12 4 halværmer 4H. 4 12 3 halværmer 6 14 sr 2 halværmer 3H. 3 Bl. 2 10 4 2 halværmer 6 Bl. 1 sko m. spæ. sf 5 11 20 5 halværmer 9 1 2 uldne H. 1 linned H. 1 skind H. 6 14 35 2 halværmer 10 Bl. 2 blå 1 sølvsp. SM 1m. 1V strimmel 2 hv. uldne V. 4 8 10 2 halværmer 10 1 hv. V. 1 trådV 9 49 4 H.1962 s. 39
Trøje og Løse Bindtrøjer Snørliv Skørter Kyser Kjoler skørt trøjer og og og Forklæder udendørs sammenh. vævede bindærmer livstykker klokker brug 1 sort 2. 1 grøn vadm. 1 sort barkan 8. 1 rød 1 livstk. 8. 6. 1 sort fløjls 1 grøn bl. vadm. 1 snørnål 1 sort flonel 1 sort 6. 2 rød 1 snørliv 5 TF 2 sorte fløjls barkan 1 livstk. blåt vadm. 1 sort 1 grøn z 3 4. 1 sort fløjls hjemmegj. drejls ze 1 rød 1 snørliv 4. 4. 1 livstk. 1 sort vadmel 7 1 blå 1 snørliv 9. 6. 1 sort fløjls 1 gl. rød 1 liv bl. vadm. 1 sort klæde 4. rå z 1 sort fløjls 1 sort L 1 grøn sa 1 sort vadmel 4. 4. 2 1 sort fløjls og skørt 1 sort klædegl. 1 sort 4. 1 saxes livstk. 5. ø 1 fløjls 1 sort fløjls 1 sort 5 1 rød F 4. 1 sort fløjls vadm. 3 z 1 blå barkan TF 1 snørliv 4. 6. 2 sorte fløjls 1 livstk. rødprikket 1 sortgl. 3 1 brunt livstk. 4. 4. 1 sort fløjls hjemgj. 1 blå barkan 5 1 rød 1 livstk. 11 3 blåt vadmel 1 sort stof. 1 blå F 1 rød 1 blåt livstk. 9. 2 sorte fløjls barkan m.sk. 1 rød 1 hvid blå damask m. sk. 7 1 par røde ærmer 1 snørliv 9 3 1 gl. grøn 1 bl. vadm. livstk. 1 bindbul 1gl. 1 blå barkan 8. 1 drejls livstk. 5 9 1 sort fløjls1962 s. 40
Tavle 2 Landet. Huer dele til hovedtøjer tørklæder Huer uden i Huer Huer Huer Haghatte H. sikker 5 Broderede Br. Bomuld Bo. sorte Kapper Ka. stofbetegnelse HE Damask D. Uld U. Fløjl FI. Strimler St. L 2 1 E 1 gulblommet 15BD. 1 rød Bo. TEL 7 H. kramlærr. 2 1 m. guldsnorer 1 grøn Br. guldsnorer 11H. hør m. strimmel 1 sort og hvid F 1 gulblommet 1 Fl.m. 11H 3 m. guldsnorer guldsnorer 3 St. m. knipl. FS0U L 4 forsk. kulør 1 Fl. 10 H. hør 4 im 2 14H 5 L 1 sølvindv. 1 blå 4 gl. U. 1 Fl. m. guldsn. 6 H. m. knipl. 6 1 blå gros de tour 1 Fl. m. hvide 19 HL. 1 grøn blommet bånd T 1gl.D. dt 4H. r 8 I 1Br. LF 2 Ka. 9 E 1 1 Fl. m. uægte 10 galon 3 2 gulblommet 1Br 1FL 13H. fe FE 3 blommet 1 F1. 12 FE 1 rødblommet 2 gyldenstykkes 4 H. m. knipl. 13 1 grønagtig atlask 1 gul 1 grøn chagrin E 1 brun 1 Bx. 2H. 14 3 par do. 4 kramtøj 1 Fl. m. ægte 15 guldgalon FS 2 blommet 3 blå 1 Fl. m. ægte 16 1 gl. hvid guldgalon m. strimmel E 1 blå 2 5 H. ej med 1 grøn snip ir 2 St. FE 10 1 Fl. m. ægte 18 guldgalon1962 s. 41
Tørklæder Korsklæder K. 5 Tørklæder Bomuld Bo Lin L. uden Hørgarnsklæder Kammerdug Ka. le Snipper S. Pandssmæk ep. stofbetegnelse Kramlærred Kr. se Nætteldug Næ. 2. 2 12 K. hør 2 brocherede 14 1 Bo. 1 brunt 5 K. kramlærred 4 Kr. 1 sort 23 K. hør og 1 fløjls P. 2 blå 13 1 Bo. 2 røde kramlærred 1 trehj. 10 K. 10 6K. 5 1 tavlet trehj. 6K. 5 3 Kr. trehj. 1 brunt 4K. 2 3 2S. 2 498 4 1 rødt Bo Z 3 Kr. 2 hv. Næ. 65 6 S. kapper 6 S. hør 5 2 Kr. 4 S.kraml. m. knipl. 48. 1 sort P. 3 1Ka. 108 PP. 1 trykt 8 2 røde Kr. 1 rødstr. 1 gl. Kr. 1 rødblom. damask 5 Kr. 1 brunt 4 S.af knipl. 9 1 Ka. 3 brune 108. 1 sort 1 rødtavlet TR 1 rødtavlet 5 1 Kr.trehj. 1 gl. brunt 2 trehj. 98. 19 hv. til dels gl.1962 s. 42
Tavle 3 Landet. Trøjer og skørter i vævede tøjer Gk5 Hjemgjort B Damask É arkan Drejl eller Kamelot Kattun Klæde uld toskaft L 1 x 1båT 1bIåT 1 grøntrykt hj. T 0 2 1 blå toskaft T 1 sort T 1 stribet S L FT 1 grøn T 15 4 3 1 stribet S 1 toskaft S L 1 grøn T 4 L 5 L 1 grøn S 1 blåtavl.T 1 hjemgj. toskaft T é 1 grøn T 1 18 É 1 grøn T 1 stribet T 7 1 sort toskaft S 2 brun L 8 F 1 grøn T 39 1 blå uld T 1 rødagtig toskaft T 10 1 rød toskaft S 1 rødstribet toskaft S I 1bKT 1 grøn T 1 sort toskaft T 18 1båT 11 1blå S LE 1bKT 12 5 1 grøn S 1 grøn 1 violet T 1rød T 13 uld T 1 rødstribet T 1 rød S T 1 blå T 1 sort T 14 LS r 1bIå TT 1 grøn 1rød Tog S 1 grøn og rødstribet T 15 1 uld T 1blå Tog S 1 grøn og rødstribet toskaft S z 2bKT 1 rødagtig T 1 grøn T 3 stribet toskaft S 1 sort rød 16 1 S 1 blåprik. S 1 stribet S prik. T 1 grønprik. S L 1bå T 18 1 sort T 17 158 1 sort S 1 sort uld T 2T 18 blå T 1rødagtigS LÆS1962 s. 43
Trøjer Skørter Hel- og Kramtøj Rye Saxes Stof Vadmel uden uden halvsilke artsbetegnelse artsbetegnelse 1 strib. S 1 4 2 strib. S 1 rød S 1 tavlet S LS 1 gl. stribet S 1 rødtryktS rød S 1 æg 1båT 1 grøn S 1 stribet S 1blå S 2 strib. S TS 2 stribet S 1 grøn S 1 strib. S 1 grøn T 1 sort T 1 sort 8 1 rød S Fe 1 grøn T 1 rød S 1 stribet T S 1 rødt S 3 strib. S 1 gl. sort T 1585 LE 1 strib. 8 1 sort T 2 stribet S 1øl.S 1 gl. klok I gl. DAT 1 rød S 2T 1båT 2 stribet S 1 grønstribet S 1 rødbrun S 1blåS 4 1 rødprik.T 1 grøn S 1 rødprik. S 1blå S KE 1 blåtrykt S TS 1 grønstribet S 1 rød og blå S TS fsørtT 1 rød og grønstr. S 1 hvid T 1bIåT 1 sortprik. T 1 violet S 1 brunprik.T 1brunprik.S 1 brun T 1 brun S 1 rødstribet S 1 rød og grønstr. S ts 1gl.S 1 sort S 1 rød S 2 rød og grønstr. S 1 l. sort S 1blåS LT 1bT 1 grøn og rødstr. S 2 rød S aeg 2 blå T 1 sort T 1 grøn brudeT 1 grønstribet S 1 rød S I hvid S 2 sorte S 1 blå age S 1 rødstribet S TE 1båT 1 sortprik.T 2 rød og grønstr. S1962 s. 44
Tavle 4 Forklæder . Land L . Århus Å Land Hør H. Blår B. Tavlede og blå hv. Andre farver stof ER LB 17 2 H. trykt 2 tavl. 1 4 blåtavl. Lo 1 tavl. 1 blåtavl. 1 gl. blåt 1 gl. L6 4H 1 blåtavl. tigt. 17 1 blåtavl. L 8 To 1 blåtavl. 1 hv. L10 1 sort FT 2 tavl. L12 13 2 hvidtavl. 1 sort 1 hv. hjemgj. TA 1 blå hv. 1 gl. sort 1 hv. L45 1 blåtavl. 1 E16 5 blå hv.tavl. 1 sort E-47 1 tavl. 1 blåtavl. 1 hv. E718 7 Århus Å 1 TEL 4 blå hv. K3 4 blå hv. Å3 5 hv. 1sort 1violet 2 Å 4 røn 5 blå hv. 1 gl. blåt. 3 hv. Å 6 3 blå hv. KV 5 blåtavl. Ås 1 tavl. 1 gl. broget R9 6 blåtavl. A10 1H 3 blå hv. Ål 3 blåtavl. 3 hv. A12 3 blå hv.tavl. Å 13 1B. 2 blå hv.tavl. Å 14 6 blå hv.tavl. Å 15 1 hvidstr. 1B. 1blåB. 2 blå hv.tavl. Å 16 K457 1 blå hv.tavl. 1 blåtavl. AÅ 18 2 gl. hv. 3 blå hv. 1 gl.1962 s. 45
Kattun og trykt Kramlærred ft 1K 1K. Tr. IK. 1 blåtr. 1 blåtr. 1K. 1 blåtr. 1 blå hvid K. 1 blommet . kammerdug 1 blå og hv. trykt 1 violet K. 1 hv. 1 gl. hv. 1 kammerdug 1 trykt K. 1 hv. 1 blåtr. lærreds Kalevappes Stoffes og Silke 1 brunt silke 1 sort tamis 1 sort stoffes 1 sort tamis Tamis1962 s. 46
Tavle 5 18 skifter fra Århus by. Nr. mrkt. Å Århus Data Nayn Miljø re S.H. sølvhager K 4 2 Kierstine Manden 1 gros de Tours 1 1781 Hansdatter kornmåler Å 4 Dorthe Tjenestepige hos en 1 blå ulden damask 2 1781 Pedersdatter skipper Å 15 10 Sidsel Johanne Manden 1 sort S.H. 3 1781 Johansdatter consumpsbetjent 1 rød silkedamask S.H. 1 blå gros de Tours Å 14 11 Maren Manden 1 blå tamis 4 1781 Johansdatter daglejer Å 30 1 Maren Manden 1 rød gros de Tours 5 1784 Mogensdatter matros 1 blå damask Biering 1 multum kåbedræt. Å 2 Maren Manden 1 blå gros de Tours m. gråværk 6 1784 Madsdatter kleinsmed 1 gl. rød damask Grønfeldt Å 30 7 Anne Dorthea Jordemoder 1 blå silke m. bugfor S.H. 7 1785 Miiller har været gift Å Anne Tjenestepige 1 kattun gl. 8 1785 Vænge hos en avlsmand Å 14 3 Anne Catrine Manden 1 gl. sort silke m. multumsfor 9 1789 Winchelmann slagter 1 rød silkeærmekåbe m. bugfor Å 8 Kirstine Manden 1 rød damaskes m. bugfor S.H. 10 1791 Christensdatter skipper 1 sort gros de Tours m. multumsfor S.H. 1 rød tamis m. do. for Å 11 5 Maren Hospitalslem 1 gl. brun kalemankes 11 1791 Pedersdatter 1 kattuns Å 22 4 Maren Enke efter daglejer 1 sort kalemankes m. vadmelsfor. 12 1792 Nielsdatter 1 gl. blå lystrings S.H. Å 26 1 Johanne Enke efter graver ved 1 sort silke S.H. 13 1795 Hansdatter domkirken 1 rød silkedamaskes S.H. Å 26 10 Johanne Manden 14 797 Mariusdatter købmand Å 30 10 Anne Manden 1 rød gros de Tours 15 3797 Nielsdatter avlsmand 1 blå damask 1 sort gl. Å 15 8 Anne Marie Ugift bor hos bror 1 lystrings m. hv. multumsfor 16 1798 Jensdatter kleinsmed Å 6 11 Helene Marie Manden 1 gl. sort skakkerins m. bugfor 17 1798 Christensdatter skrædder Bøgh Å 29 9 Anne Margrethe Enke manden 1 gl. silke S.H. 18 1799 Bang borger og skomagermester 1 sort kåbe 1 gl. blå tamis do.1962 s. 47
Tavle 6 Århus. Hele kjoler Kj Samhørende trøje og skørt Tr og S Kantusser og skørt Ka og Sk Kantusser Ka koft og KoogSk Adrienner Adr Hjemgj. Hj. Kårde Kanifas KE Klæde Kl. po SB Hvergarn Hv. Sirts S. Barkan B. Nankin N. Å 1 Å 1 grøn B. Tr og 2 Sk Å 3 Å 4 Å 1 sort Kj 1 rød og hv. S. 5 1 Ko. og Sk Kjm.forklæde 1 hv. K. Ka Å 1 sort Kl. Kj 1 hv. og rød Bo. 6 Adr Å 1 blåindsprængt 1 blå tavlet 1 brunplettet 7 Hj. TrogSk Ko Trog Sk K. Tr og Sk Å 1 sort Hj. Kj 8 Å 1 grå Hj. Tr og 1 rød K. Tr og 1 sort B. Kj 9 Sk Sk 1 blå B. Tr og S x 1 blå og hv. S. 10 x Å 1K. Ka 1 Å Å 1 rød Hv.Hj. Kj 1 hv. Kj m. 1 gl. sort Kl. Kj 13 forklæde 1 Ka m. Sk Å 1 rød og hv. K. 14 Tr og Sk Å 1 hv. Ka 15 Å 16 Å 17 Å 1 hv. Kj m. 1 rød K. Tr og 1 gul N. Ka forklæde Sk ft æx1962 s. 48
En Trøjer og i Bindtrøjer B. Skørter m fi 5 Kjoler skørt Andre lign. dragtstk. ae ed Livstk. L. og me samh. Ve Snørliv S. klokker 4 b S. 1 1 4 4 S. 1 1 kantusse å 88 TEL 3 1 grøn B. s 2 m. forklæde 2 skørt og koft 4 S. m. 148. 1 2 koft forklæde 1 kantusse 2 1 adrienne 5 98 1 gl. blå P. så 3 skørt og koft 1 38 1 rød fløjls M. KR ogtrøje 2 Kl. 1 3 1 gl. B. vs 3 gl. L. 1 Kl. 1 4 4 S. 1 m. forklæde 1 gl. blå P. 2 1 4 6.8. 1 sort fløjls M. m. gråværk 1 kantusse 1 af skind 1 rød B. 38 1 lammeskinds underforet koft 1 1 hvid B. 1K. 1 1 FS 1 gl. grå silke P. 2 1 2 kantusser 3 5 6 S. 1 m. forklæde 1 m. skørt 1 m. forsmæk 1 koft 2 1 2 1 1 kantusse 4 1B. 4 8. vE 2 1 rød B. St R 1 gl. rød tamises P. t 5 1 par røde B. 5S ærmer TEL 2 m.forklæde 2 1 kantusse s FS1962 s. 49
Lystrings Silke Si. Stoffes Sukkerdun Taborettes Ukendt 1 sort Kj 1 sort Kj 1 sort og hv. Ka 1 grøn Kj m. forklæde 1 blå Ko og Sk 1 grøn Kj 1 gulstr. Si. Ko og 1 grøn Ko og Sk 1 hv. Ko og Sk Sk 1 rød og hv. bro- 1 Tr og Sk der et Si. Kjm. forklæde 1 sort Kj 1 rødstr. Tr og Sk 1 gl. sort Kj 1 brun Si. damask 1 stribet Ka 1 rød og grønstr. Ka Tr og Sk 1 sort Kj. 1 rød og hvid Gros de sille Kj. 1 gl. opsprukken sort Kj 1 hvid og rødstr. Kj 1 rød og hv. Kj m. forklæde 1 brun og hv.str. Tr og Sk1962 s. 50
Tavle 7 Århus. Løse vævede trøjer klokker skørter og kofter Kattun K. Klæde Kl. Hjemgjort Hvergarn Kamelot Kanifas Sirts S. Barkan B. 0. a. Flonelle F. Å 1 Sk 1 grøn og rødstr. 1 Tr 1 brun K. Tr 1 2 grønstr. Sk Sk KK. 1Y 1 gl. Sk Å 1 grønstr. Sk 2K. Tr 2 1 blå S. Sk Å 1 gl. Sk 1 rødstr. Sk 1 rød K. Tr 1 mørkS. 3 1 Sk Tr 1 mørkblomm. Sk TEK Å 1 rødstr. Sk 1 rød Sk 1 gl. blå Kl. Tr 4 Å 1 stribet Tr 1 stribet 1Tr i hv. Ko 1 K. Tr 5 Sk 1 gl. Sk 5 Sk 1 stribet Sk 1 K. Sk 1 blåtærn. Sk Å 1 str. Sk 1 blå Sk Fhv. tr TKSK 6 1.gl. Sk Ar Å 1 gl. Tr 1 hv. og gulstr. K. Sk 7 1 S. Kl m. multumsfor. Å 1K.Tr 1 grøn B. Tr 8 Å 9 Å 1 violet K. Tr og Sk 10 1 hvid K. Tr 1 rød og hv. S. Tr 1 violetstr. K. Sk 1 brun og rød K. Sk Å 1 blakket Tr 1 gl. Sk 11 1 toskaft. Sk 1 brun Sk Å 1 grøn og rødstr. Sk 1Tr 12 Å 1 sort Sk 1 rød og blåstr. 1 Tr 13 1 rød og grønstr. Sk Sk 1Ko FÅ 1hv.bomuldSk 14 1 stribet Sk Å 1 str. Sk 1 str. Sk 15 Å 1 rød og blåstr. Sk 1 hv. Sk 1 hvidprik. K. Tr 1 rød 1 grøntrykt F. 16 1 grøn Sk ogblåstr. K. Tr 1brunSk str. K. Sk 1 brun K. Sk Å 1 blå Sk 1 rød og grøn rød 1 og hv. K. Tr 1 br. 1 tavl. og hv.K. Tr 1 gl. K. Tr 7 1 sort K. Tr 1 gl. K. Sk Å 1 stribet Tr 1 hv.K.Tr 1 gl. sort og 1 gl. sort F. Sk hv. K. Tr 1 brun K. Sk 18 1 rød K. Sk 1 gl. violet Sk1962 s. 51
Trøjer Tr forment. klokker Kl Skørter Sk kofter Ko i 4 s s Silke Si. s s Div. SEE St Rye Filt rr Damask Da. rr uden Drejl Dr. Skind Stoffes St. 0.2 stofbetegn. 1 gl. Sa. Tr 1 blå og hv. Lær. Sk 1 stribet St. Tr 1 gl. stribet Tr 1 gulstribet Sk 1 grøn St. Sk 1 gl. Tr 1 sort Sk i 2 gl. Sk 1 grøn Rye Sk 16BSt Tr 1 sort Tr 2 forsk. Sk 1S.Tt 1 grønprikket silke- 1 gl. sort Sk 1S. Ko taborettes Sk 1 hv. kipret Sk 1 gl. Sk 1 grøn Da. Tr 1 br. 1 blå St. Tr 1 gl. Sk Da. Tr gl. 1 rød og 2 grønne St. Sk hv. gingham. Sk 1 rød og grønstr. 1 gl. brun St. Sk ulden Da. Kl 1 stukken St. Sk 1 Fi. Kl 1 gul St. Tr 1 rød og grønstr. Sk 1 gl. Sk 1 trykt florettes Sk 2 gl. sorte Sk 1 blåtavl. Sk 1 blå og hvidstr. Si. 1 rød og gulstr. St. Tr 1 gl. opstuk. Si. Sk 1 grøn St. Sk 1 gl. Rye KI 1 Skind Tr 1 lammeskindsfor til Ko 1 grøn St. Sk 1 Si. Tr m. forsmæk 1 Sa. Sk 1 gl. sort Sk 1 gl. Si gulstukken Sk 1 violet Dr. Sk 1 grøn Da. Tr 1 grøn St. Tr 1 sort og gulstr. Tr 1 grønrudet Dr. Sk 1 gl. sort og hv. Tr 1 rødstr. St. Sk 1 gl. sort vadmels Sk 1Kl 1 grøntavl. Si. Tr 1 blå ulden Sk 1 rød og brunprik. Sk 1 gl. rød St. Sk 1 sort Sk 1 hv. kipret Sk1962 s. 52
Århus. Dele til hovedtøjer tørklæder. g de SER Haghatte H. hræHEER HK Huer Silke Kapper Ka. Korsklæder div. stofbetegnelse Sninipper Sn. Å 3 3 Ka. og 3 n. 1 Å 3 røde 25 Ka. hør. 2 25 Sn. Å 1 gl. grøn 6H. 2 Korskl. 3 7 Ka. 1 hat 142 85. 1 Skiæghat af kramlærr. KA 2 gl. 5 Ka. og Sn. 4 Å 1 violettes 5 Å 6 Å 7 4 EL 4 Ka. 16 Sn Å 16 H. og Sn. 9 Å 6 par Ka. og Sn. 10 Å 2 Ka. og Sn. m. knipl. 11 2 3 Å 1 blå 5H. og Sn. 12 Å 1 sort m. kappe og 2 gl. 6 H. og 6 Sn. 13 snipper 6 forsk. H. 18 Ka. og Sn. Å 10 Ka. og Sn. 14 Å 1 broch. m. blå silkebånd 1 bdt. Ka. og Sn. 15 1 do. m.sølvtakker Å 5 m. snipper 16 Å 1 gl. grøn 3 lærr. Ka. og Sn. 17 1 brocheret Å 3 gl. 18 Ka. 18 12 Sn.1962 s. 53
Manch. M. 5 Ærmer Æ. Forklæder Andetss Tørklæder Busr-D anta par Kraver K. 6 1 fløjls 3 20 12 2Æ 1 sort K 7 1 sort fløjls 3 55 2t 2Æ 3R IM 10 1 sort fløjls 1 48 4 1R 1 1 fløjls 2 5 13 4 fløjls 1 2 2M FÆ 4 8 3 1 fløjls 4 29 9 1 gl. damaskes 7 17 3 8 6 par 6 1 halssløjfe 6 1 gl. stoffes 1 4 1 kattuns 4 1 fløjls m. sort og x 5 1iK 1Æ hvidt flos 1 par mands do. og linned 5 1 fløjls 2 36 20 5Æ 1 m.knipl. 1 m. kappe og snip rå 10 2 7 1 fløjls 2 K2sæt 6 FRØ 1 bdt. K. og Sn. z 5 m. snip 4 nathuer 8 3 1 gl. fløjls 2 5 par 2 2Æ 1 gl. fløjls 3 gl. 1285 3 18 K.1962 s. 54
1962 s. 55
Særker Fodtøj og Handsker H. Hør H. Sørger skospænder Vanter V. 1 se ke Forskelligt Blår BL. par par ds ommetørkl. pude 5 1 blå 1 sko 1 sølvsp. 5 3 1 sko 2H. 1 vifte 1 tøfler 4 Bl. 4 1 sko rv 2 lommetørklæder 1 sølvsp. 1 pude 6H. 8 lommetørklæder 1 3 1V. 1 sort bånd 4 Bl. FE 6H. 4 1 par ørenroser 1 hovedvandsæg 2 gl. vifter 1 taskepung m. 1 par ørenringe 1 dåse 1 fingerbøl messinglås 1 trolovelsesring gudd. 4 Bl. 2 gl. 1H. 8 H.gl. 4 2 gl. tråd 2 sko FEE 1 skabilkenhoved 8 gl. 1Vv. 12H 1 udgraverede 2 florssæt sølvsp. 2BL 1 sko 1 bundt gl. linned 3 Bl. TE 1 lille æske båndstumper Få 1 tråd gl. 2 sko 1 vifte 1 kvistkurv m. gl. 4 uld gl. 1 pampusser 1 parykblok linned ek 1 blå gl. mandens tøj tørkl. m.ragelse1962 s. 56
1962 s. 57
Tørklæder Natkapper Tørklæder Hovedtøjs Kammerdug Ka. Tørklæder o.l. m. og u. uden Hørgarnsklæder i Sæt Kattun Kat. Silke Snipper stofbetegnelse Kramlærr. Kr. 14 stk. Natk. og Sn. 5 7 hvide 5 sæt knipl. tøj 2 blå og hv. 13 PKa 1 sort 4 Kr. 1 Nathat 12 sæt m. Ka. og 3 1 gl. 4 Natkap. Sn. Sn. 2 8 1 m. knipl. 1 sæt knipl. 3 hv. 5 hv. 1 1 Damask Silke 2 blå og hv. 1 hv. 17 2 røde 3 sæt knipl. 1 gl. rød og hv. F 3 lærreds 1 Blå 6 2 gl. hv. 4 stk. Nathuer 6 1 Kat. 1 gl. brun 2 Natkap. og Sn. 1 gl. trykt lærreds 1 Kr. m. knipl. 1 hv. m. gl. linned 1 Ka. 1 gl. m. ragelse1962 s. 58
VISIT OG VISITKORTSKÅL AF EBBE JOHANNSEN Di er ikke få af de genstande som museet mellem år og dag har modtaget der hører hjemme i den periode hvis betegnelse er blevet klunketiden efter den lille uldkugle som var tidens foretrukne dekorationsobjekt . Ved opløsningen af ældre hjem kan arvingerne komme til at stå med en eller flere genstande som var højt skattede af deres tidligere ejere men dårligt stemmer med nutidens behov eller skønhedsbegreber . Sjældent udmærker disse stykkersig ved særlige kunstneriske eller håndværksmæssige kvaliteter endsige ved ædelhed i valg af materialer . Mange af dem tilbydes tidstypiske som de er museerne og det er en broget næsten uoverskuelig samling som Den gamle By s magasiner kan opvise af nips og prydgenstande fra slutningen af sidste århundrede og begyndelsen af dette. Mellem alle småtingene fra datidens stuer findes der nogle flade skåle ofte på en høj søjleagtig fod og udført i allehånde materialer og stilarter. De betegnes hyppigt af giverne som visitkortskåle eller -opsatser og det er deres funktion som sådanne der her skal gøres til genstand for omtale. Etiketten for Visitkorts Anvendelse er en indviklet Videnskab som vist kun Diplomater trænger til Bunds i. Men nogle Hovedregler er der jo. Herrer afgiver i en Familie to Kort det ene til Husets Herre det andet til Fruen. Damer lægger derimod kun et Kort til Fruen. En gift Dame kan aflevere sin Mands Kort ved Døren sammen med sit eget selv om han ikke er med hvad han jo nødig er. Fælles Visitkort bruges en Del saasom Hr. og Fru N. N. Etatsraad H. med Frue o.s.v. Naar en Dame aflægger Visit med sin nylig voksne Datter kan der paa Kortet staa Fru Y. med Datter. 481962 s. 59
Ved lykønskning sættes forneden paa Kortet p. f. pour féliciter ved Bortrejse p. p. r. pour prendre congé ved Taksigelse p. r. pour remercier . Ved Dødsfald p. c. pour condoler . Naar man personligt afleverer Visitkort bør hele den højre side af Kortet ombøjes og sender man en Tjener op fra Vognen bøjes det højre Hjørne hvis Ingen er hjemme. Sædvanligvis ombøjes dog kun Hjørnet ogsaa naar man selv afgiver Kortet da Folk sjældent er inde i disse indviklede Regler. Kun endnu et Forsøg at undertrykke en alt for tilfreds Mine ved Budskabet om at Ingen er hjemme. Det kan blive rapporteret derinde. Ordene er Emma Gads i hendes bekendte Takt og Tone hvori hun med forstand og lune oplyser læseren om de forholdsregler som det er nødvendigt at iagttage ved omgangen med andre mennesker. Som undertitel har bogen hvordan vi omgaas . Det ville vel have været rimeligere om der havde stået hvordan vi bør omgaas for det er et ideal fru Gad opstiller bygget på etiketten i det samfundslag som hun gennem fødsel og ægteskab tilhørte. Hendes naturlige udgangspunkt var hovedstadens højere borgerskab hvor familien Gad indtog en central plads. Bogen kom 1918 og er ikke kun et kuriøst eksempel på datidens stive konventionelle måde at omgås på den står som slutstenen på en bygning der først i årene efter verdenskrig nr. 1 for alvor begyndte at vakle. Mens omgangsformerne indtil da havde ligget nogenlunde fast i det miljø som familien Gad tilhørte gik de i årene efter krigen for alvor i opløsning som så meget andet der ændredes med de nye forhold. Om visittens betydning siger fru Gad Med al Respekt for den Ringeagt hvormed denne Formalitet betragtes som tidsspildende for dem der står midt i Livskampen for sig selv og sine kan man ikke komme udenom Visiter og der er Tilfælde f. Eks. ved Tilrejsendes Ankomst hvor det falder ganske af sig selv at man aflægger dem en Visit og ved Sygdomstilfælde og Dødsfald ikke mindre . Et menneske af i dag kan sikkert uden forbehold bifalde disse ord af fru Gad men når hun giversig til at udmale det videre visitritual fornemmer man tydeligt at det snart er et halvt århundrede siden Takt og Tone blev skrevet. Fru Gad oplyser Naar man ønsker at indlede et Omgangsforhold 491962 s. 60
med et Hus aflægger man en Visit og en Genvisit maa da finde Sted før den første Indbydelse udstedes . Det er den samme fremgangsmåde som man finder beskrevet i Jane Austens Pride and Prejudice fra 1813 hvor romanens første sider optages af problemet om visit og genvisit før den første middagsinvitation kan udstedes og den nævenyttige Mrs Bennet dermed får mulighed for at kapre den rige ungkarl Mr Bingley til en af sine fem døtre for næsen af sine rivalinder. Hvordan en ugift herre har at forholde sig oplyses også Naar en ugift Herre ønsker at blive indbudt i en Familie kan han udtrykke det ved at aflægge Visit hos Fruen helst paa hendes Modtagelsesdag . Denne Visit gengældes af Husets Herre før den første Indbydelse udstedes. Er man blevet indbudt i et Hus uden i Forvejen at have gjort Visit aflægges en saadan forinden man giver møde til Selskabet . Og at dette ikke kun var teori bekræfter den ældre generation ligesom fru Gads utvivlsomt på personlig erfaring byggede hjertesuk En forfærdelig Straf naar man skal have Bal og en Skare Ungersvende man næppe kender af Navn tropper op En efter En og tager Ens Tid. Afslaar man en første Indbydelse og ikke derefter aflægger nogen Visit er det et ret talende Udtryk for at man ikke føler Trang til at komme i vedkommende Familie . Men ikke nok med det Hvis man lægger Vægt paa Formerne aflægges en Visit en fjorten Dages Tid efter et Selskab endvidere Ved længere Tids Bortrejse aflægger man før Afrejsen og ved Tilbagekomsten Besøg hos nære Venner og Slægtninge. Alle Familiebegivenheder medfører Visiter. Den formelle Visittid regnes fra c. Kl. 2 5... En formel Visit bør ikke vare ud over et Kvarterstid . At visitten allerede da Emma Gad skrev sin bog var på retur forstår man af spredte bemærkninger men selv om hun har et skarpt øje for det latterlige når den drives ud i karikaturen forsvarer hun den også når hun finder den rimelig og formålstjenlig. Således lægger hun et godt ord ind for de berygtede forlovelsesvisitter selv om hun nok indser hvilken prøvelse de må være for det unge par. Fremgangsmåden er ifølge Takt og Tone følgende og den har sikkert bidraget til meget nøje overvejelser før man tog det afgørende skridt Besøg aflægges hurtigst muligt efter at den unge Pige 501962 s. 61
er blevet forestillet for sin tilkommende Mands Familie først af hans Forældre i hendes Hjem og derefter af hans eventuelle gifte og ugifte Søskende. Disse Besøg gengældes efter et Par Dages Forløb af hendes Forældre og Paarørende. Mens familierne således hjemsøger hinanden udsendes der trykte meddelelser Disse Meddelelser besvares af dem der har faaet dem tilsendt med Visitkort hvor paa er skrevet p. f. pour féliciter eller Hjertelig Lykønskning og i nærmere Venskaber ved et Brev eller en Visit. Det unge forlovede Par gør derefter en Runde af Visiter hos begge Parters Slægt og Vennekreds hvor det nye Medlem af Familien eller Kredsen synes vejes og ofte findes for let ... Og hvor ørkesløst og paa en vis Maade gammeldags end Begrebet Visiter kan være saa er de i et saadant Øjeblik paa deres Plads idet de angiver om et ungt Par ønsker en fremtidig Omgang eller ikke . Og naturligvis må besøget gengældes i Løbet af et Par Ugers Forløb helst af Herren og Fruen sammen eller ogsaa af Fruen alene som ifald Ingen er hjemme aflægger baadesit eget og sin Mands Kort . Men dermed er det ikke slut for ikke så snart er brylluppet overstået før man på ny må ud på visit for at angive sin nye omgangskreds ligesom man må vente visitterne gengældt. Naturligvis er der også forskrifter for påklædningen. Mens damer beholder overtøjet på i hvert fald hat og handsker er reglerne for herrers påklædning følgende For yngre Herrer bestaar for Tiden den mest passende Visitdragt i en sort Jaket også kaldet cut away med mørkstribede Benklæder høj sort Silkehat og kulørt Slips i diskrete Farver. For ældre Herrer er en saakaldt Diplomatfrakke det mest passende . De videre regler for hvad det ansås for rigtigt at bringe med ind i stuen ville hvis de efterlevedes idag sikkert kun kalde på smilet. Fru Gad meddeler nemlig En Herre affører sig ved en Visit Overfrakken i Entréen og kommer ind med højre Haands Handske i Haanden medmindre det gælder et Forretningsbesøg. Dette angives ved at Overfrakken beholdes paa. Spadserestok tages ikke med ind .i Dermed synes toppen af kineseri nået og selv hvor man kun til en vis grad søgte at efterleve anvisningerne kan de have voldt besvær nok især hvis man tog dem lige så højtideligt som forfatteren 511962 s. 62
til en af klunketidens andre etikettebøger Man skal aldrig fra 1886. I denne fra engelsk oversatte bog behandles emnet med en alvor der bibringer skriftet et skær af utilsigtet komik. Således oplyses det i strid med Takt og Tone s senere forskrifter Naar man aflægger en kort Visit beholdes Hat og Stok men aldrig Paraply i Haanden ... Man skal aldrig i sin Egenskab af Husfrue søge at skille en besøgende ved disse Genstande. Det er passende at den besøgende beholder dem men det er upassende at der skænkes dem nogen Opmærksomhed . At sende visitkort med posten eller ombøje hjørner finder forfatteren også i høj grad upassende selv om den sidste sædvane omtales som tidligere almindelig. Takt og Tone s omtale af bøjede visitkort når familien ikke var eller ønskede at være hjemme er tidligere anført men forfatterinden kommer ikke nøjere ind på den symbolik der omkring århundredeskiftet knyttede sig til kortets forskellige hjørner. Det var nemlig dengang almindeligt at hvert hjørne havde sin betydning. Før man gik hjemmefra kunne det være nødvendigt at orientere sig i Damernes Noteringskalender hvori der fandtes et billede af et visitkort med tilhørende tekst så man om fornødent kunne bøje det rigtige hjørne. De gjaldt henholdsvis for lykønskning kondolance tak og afsked. Det fortælles hvor pinligt det kunne være når det gale hjørne var bøjet om og ens forestående bortrejse beklagedes skønt man havde villet takke for en indbydelse for efter datidens opfattelse var det en betydelig brist i ens dannelse hvis man ikke kendte hjørnerne på visitkortet. Om det så er angående bøjningen af det visitkort man afleverer er der regler for når hjørnet skal bøjes ind mod det trykte navn og når bort fra navnet I den her omtalte form synes visitten at høre klunketiden til. Palle Rosenkrantz kalder den i skildringen af sit hjem i 1870ernes København for en engelsk Uskik der i min Barndom havde vundet Hævd her i Landet . Som en i England fuldt udviklet foreteelse har man i en tid hvor imperiets magt og anseelse nåede højdepunktet også andetsteds ønsket at kopiere de britiske omgangsformer. I 1850erne blev der i et borgerligt hjem i Christiania et år registreret 2000 visitter .5 521962 s. 63
Otto Rung beretter i Fra min Klunketid at de fleste af hans mors eftermiddage gik med visitter og hans oplysninger stemmer godt med Emma Gads når han fortæller Etiketten var her særdeles skrap. Man skulle takke for en indbydelse inden og for Bespisning efter et Middagsselskab eller et Bal og dertil kom Fødselsdags - og Nytaarsgratulationer . Det billede som Otto Rung i sin allerede klassiske bog giver af livet i sit hjem i Chr. IXs København er et udmærket eksempel på det miljø fra hvis livsform Emma Gad drog sine slutninger om den rette måde at omgås på. Familien Gad karakteriserer han med ordene Admiral Gad og fru Emma betød indenfor selve Bredgadekredsen den førende Front for en helt ny Kultur af Hjertelighed og Menneskelighed . Men dermed skal ikke være sagt at man accepterede hvem som helst. Dette højere borgerskabs foragt for de opkomlinge der uden virkelig rod i bourgeoisiet forsøgte at efterabe dets livsform kommer til udtryk i en anekdote om en hørkræmmer der via goddædighed var avanceret til etatsråd og som havde forstået at det hørte sig til i fornemme kredse ved nytår at lægge kort i de huse man frekventerede . Efter det meste af dagen at have kørt rundt og lagt kort erklærede han desperat da klokken var seks Nu har jeg lagt Kort hos alle og endda har jeg af den Bunke paa 52 jeg tog med af Holmblads Salmebog baade Ruder Knægt og Hjerter Konge tilbage Historien er et godt udtryk for den foragt man nærede for parvenuw en og samtidig er den et eksempel på de anekdoter og brandere der udgjorde en væsentlig del af tidens selskabelige underholdning.9 Visitkortets oprindelse og historie synes endnu ikke tilfredsstillende klarlagt. Fra Ludvig XIVs tid findes kort. Det er datidens kolorerede spillekort med påskrift senere kom trykte kort der forsynedes med håndskrevet navn og på Ludvig XVIIIs tid begyndte man at anvende kort med påtrykt navn den type der stadig er den gængse. Mens visitkortene herhjemme i klunketiden på ingen måde er præget af typografiske udskejelser eller tidens smag for det overlæssede kan et samtidigt amerikansk visitkort give en prøve på hvor vidt man andetsteds kunne gå. 531962 s. 64
Kortet er et minde om snedker N. Chr. Nielsens ophold i Staterne ca. 1890-1895. Det består af et par sammenklæbede rektangulære kartonstykker med udhugne brogede kanter. Mellem disse er der hele vejen rundt indsat en lyserød silkefrynse. Midt på kortet er der over navnet anbragt et glansbillede af en hånd med en blomsterbuket og teksten Long may peace attend thee . Glansbilledet kan bøjes til side og under det læses i skriveskrift med mange kruseduller Mr. Chr. Nielsen . Man må dog ikke glemme den fornyelse der omkring 1850 fandt sted ved indførelsen af visitkortfotografiet og den oprindelige idé bag dette. Visitkortfotografiets historie går tilbage til 1851 da fotografen Dodero i Marseille fandt på at bruge sit portræt i lille format som visitkort. Denne idé optog den berømte franske fotograf Disdéri der ca. 1855 fik formatet standardiseret og dermed fulgte fremstillingen af særlige albummer. I Danmark indførtes visitkortfotografiet i slutningen af 1850erne af fotograf Rudolph Striegler i København. Han tog i begyndelsen 6 rdl. for et dusin visitkortfotografier senere 12 men derefter sank prisen stærkt. Fotografierne var i begyndelsen helfigurbilleder hvor den portrætteredesås i visitdragt for herrernes vedkommende med høj hat og stok for damernes i overtøj med muffe og handsker som de kunne tænkes at stå parat til at blive modtaget. Hurtigt kom dog også anden påklædning med på visitkortfotografierne og brystbilleder blev almindelige allerede 1862 og fremherskende fra 1868.8 I hvor vid udstrækning visitkortfotografierne er blevet anvendt efter deres formål er vel et spørgsmål. Deres navn blev snarere hurtigt udtryk for et bestemt og populært format. Museets mange albummer fortæller om en flittig udveksling af billeder mellem familie og bekendte eller man anlagde samlinger af f. eks. kongelige scenekunstnere eller forfattere hvis billeder kunne købes. Man samlede som vore dages børn samler på billeder af filmsstjerner og derfor kan vi mellem fotografier af solide borgerfolk finde indstukket portrætter i visitkortformat af Napoleon III og kejserinde Eugenie eller af Tordenskjold og Sarah Bernhardt uden at det derfor betyder at de har gjort deres opvartning i en østjysk købstad. For fotograferne og andre forhandlere gjaldt det om at have et aktuelt udvalg og nogle 541962 s. 65
var villige ofre. Det gælder f. eks. H. C. Andersen der gerne så sig foreviget. Når vi derfor i en århusiansk samling finder jernbaneentreprenøren Sir Morton Peto og ingeniør Will Angel Scott der byggede banen fra Århus til Langå og begge optagelser bærer århusianske fotografers navne kan det naturligvis betyde at billederne er afgivet af de portrætterede men fotograferne Bøgh og Rye harsikkert også forhandlet optagelserne i begyndelsen af 1860erne da jernbanebygningen var den store begivenhed. Mellem billederne af byens borgere virker Sir Morton som en fremmed fugl i sin verdensmandsmæssige elegance der har været mere på sin plads på Somerleyton Hall i Suffolk end i et beskedent århusiansk atelier. Især har billederne af Chr. IX og hans slægt været overordentligt populære og deres forekomst i familiealbummet har ført til gisninger hos senere generationer om formodet kongegunst. Om en smuk og fin anvendelse af visitkortfotografiet fortæller en brevveksling fra 1863. Da en 20årig medicinsk student den 12. december med sin bataljon har forladt sit hjem i København for at drage til Slesvig får han en bekendt til på selve juleaften den første blandt fremmede at lade sit fotografi i visitkortformat som han har sendt ham dumpe i familiens brevkasse. Fra forældre søskende og tanter modtager han nu de hjerteligste taksigelser for den fortræffelige idé at komme til os Juleaften og hilse paa hele Familien og tusinde tusinde Gange Tak skal du have Det ligner dig saa mageløst saa Taarerne kom i Øjnene paa os alle skriver Moderen. Efterlevedes brugen af visitkort mere eller mindre bogstaveligt vil man af det foregående forstå at det må have været en anseelig mængde der efterhånden kunne blive samlet sammen i gæstfri huse og anvendelsen af en skål til det formål kan ikke synes urimelig. Almindeligvis placeredes den på bordet i dagligstuen selv om den også kunne være at finde i entreen. Dermed er vi nået frem til visitkortskålen eller -opsatsen som skildrerne af tiden har ironiseret så nådesløst over. Overvejende er dens betydning som arnested for familiens honnette ambition fremhævet da de indkomne kort med forDagligstue 551962 s. 66
i det v. Gersdorff ske hjem Bengtasvej 2 Hellerup som den stod omkr. midten af 1950erne da hjemmet opløstes. Ligesom opsatsen på bordet hører en anden tid til var lejlighedens indretning stort set uændret siden familiens indflytning 1915. kærlighed arrangeredes på en sådan måde at de fineste navne stedse kom øverst. I Hans Egede Schacks Phantasterne fra 1857 lader forfatteren excellencen sige til hovedpersonen Conrad De er altsaa heller ikke forfængelig thi saa gjemmer man Excellencers Visitkort . Det behøver dog ikke udelukkende at være goldt snobberi der får folk til at gemme modtagne kort. En pakke visitkort fra tiden omkring 1800 fra forskellige højtstående mænd bl. a. biskop N. E. Balle og overhofmarskalk Hauch er bevaret den har tilhørt geheimekonferensråd D. Monrath og bærer udskriften Billetter fra Adskillige der engang søgte mit Venskab . Der er også tilfælde hvor visitkortet er blevet opbevaret næsten som et relikvie. I Borgmestergårdens stue fra 1848 50 er der sammen med en lok af Thorvaldsens hår udstillet et af billedhuggerens visitkort. Et kort klæbet under æsken med lokken bærer kammertjener 561962 s. 67
Wilckens navn på samme tid et garantibevis og en forretningsreklame . Palle Rosenkrantz kalder som nævnt visitten for en engelsk Uskik og den fremgangsmåde som man i Danmark fandt passende er da også i høj grad indrettet efter den engelske etikette. Er Emma Gads anvisninger således baseret på engelske omgangsformer kan den ironiske behandling af visitkortskålen også frembyde et britisk fortilfælde. Da Thackerays bekendte heltinde i Vanity Fair for hvem ingen menneskelig svaghed er fremmed har modtaget to særligt fine kort kommenterer forfatteren det med Man kan være ganske sikker på at de kom til at ligge på et iøjnefaldende sted i porcelænsskålen på dagligstuebordet hvor Becky opbevarede de kort hendes gæster afleverede . Bogen der kom i 1848 tænkes i dette afsnit at foregå umiddelbart efter Napoleonskrigenes afslutning. I tegningen fra 1857 fra den danske legation i London er det formodentlig også visitkortskålen der ses midt på bordet Var visitkortskålen således et naturligt stykke inventar i det selskabelige britiske hjem blev den i klunketiden at finde i den borgerlige danske dagligstue. Otto Rung karakteriserer den træffende med ordene Denne lille Emalje- eller Porcellæns-Skaal der i Regelen præsenterede sig paa høje snørklede Galanteriben og fortæller at det var de kvindelige gæsters fornøjelse ved middagsselskaber efter bordet at gennemgå kortene i skålen som sammen med familiealbummet var placeret på dagligstuebordets tæppe og lysedug. Begiver vi os fra dette højere borgerskab til det mere almindelige borgerlige miljø som Soya giver liv i Min Farmors Hus finder vi i den velhavende husejerskes lidet benyttede fine stue på bordetatter visitkortopsatsen flankeret af fotografialbummer. Han giver følgende skildring Paa Bordet i Pladens Centrum knejser en Visitkortopsats . Opsatsen har Metalfod i Vikingestil og en mørkegrøn Porcelænsskaal der forestiller et overdimensioneret opadkrænget Figenblad . Jeg roder lidt i Skaalen Her er Visitkort fra prominente Gæster Fotografier af Kongehuset med kongelige Autografer et Nøgle Uldgarn med indstukne Strikkepinde og et Brillefutteral indeholdende Briller Farmor ikke mere kan se med .t 511962 s. 68
Skønt fiktion er dette tidsbillede så levende opfattet og fæstnet på papiret at det her tør bruges som illustration. At visitkortskålen simpelthen var et uundgåeligt stykke inventar i den velhavende borgers dagligstue får vi beviset på i Oldfux humoristisk Kalender 1887 . I anledning af at Dansk Folkemuseum har henledt opmærksomheden på et museum for samtiden fremstilles her på en noget flabet måde prototypen på den velhavende borgers bolig. Om dagligstuen hedder det bl. a. Paa Midterbordet stod Visitkortskaalen hvorefter der følger nogle af de sædvanlige bemærkninger om de fineste korts evne til stedse at komme øverst. 4 Gårdejer og sognefoged i Vester Hassing i Vendsyssel Peter Hougaard og hustru fotograferet i deres hjem antagelig i begyndelsen af århundredet. Midt på bordet krystalskål med fotografier. Stuens hele indretning er bypræget uden spor af landlig tradition. 581962 s. 69
I den sammenhæng er det værd at omtale at visitkortskålen hos familien Gad ikke spillede nogen rolle men henstod på en bogreol hvor den nærmest havde dekorative opgaver at løse Mens skålen i de hidtil nævnte omgivelser helt eller delvis har opfyldt en mission der svarer til dens navn og formål finder vi den også i andre kredse hvor anvendelsen af visitkort ville være en parodi på formerne for samkvem og hvor man for at bruge Emma Gads ord stod midt i livskampen for sig selv og sine. Det gælder vel ikke så meget provinssagføreren forretningsmænd af forskellig kategori eller den nordjyske sognefoged og gårdejer i hvis bolig opsatsen på dagligstuebordet var fyldt med fotografier 4 men når vi i skolelærerhjem hos håndværksmester og -svend og hos arbejderen finder opsatsen oftest i den lidet benyttede fine stue er det et udtryk for ønsket om at efterligne det velhavende borgerskabs boligindretning i kredse hvor dets livsform ikke lod sig efterleve. Løsrevet fra sin oprindelige mening har opsatsen været anvendelig til andre formål fra brevkort til hækletøj men hårdnakket har man fastholdt dens navn af visitkortskål. Dens forekomst i de mest forskelligartede miljøer kan ses som følge af den begyndende økonomiske udjævning. Da der blev råd til det efterlignede man så godt det lod sig gøre overklassens boliger og i en tid hvor kvalitet ikke altid var det væsentlige lod det sig så meget des lettere gøre. Det er ikke underligt at der i en veludstyret dukkestue kunne findes en opsats eller at møbelhandleren havde eni sit vindue Udformet med hæmningsløs fantasi kunne de udvikle sig til over en halv meter høje fodstykker på hvis top en flad skål var fastskruet og det er ikke nødvendig ved en så international foreteelse at drage til zartidens Rusland for at finde en pendant til hvad der forekom i familien Tolstojs vinterbolig ved Sjamovnitskij Pereulok i Moskva . Her var på en trapperepos opstillet en udstoppet bjørn som holdt visitkortbakken frem. På Nordiska Museet i Stockholm finder man et værdigt sidestykke i en på bagbenene balancerende udstoppet krokodille som med forbenene præsenterer en lille orientalsk metalbakke. Den har tilhørt brygger O. E. Neumiiller og stod ved siden af hans skrivebord på Håsthagens herrgård Nacka. Dyret var før første verdenskrig blevet skudt af en af bryggerens tyske forretningsvenner en humlehandler Hesselberger på jagt i Afrika antagelig 591962 s. 70
Sudan. O. E. Neumiiller skulle have været med men blev forhindret . I stedet modtog han dyret på hvis bakke visitkort o. I. henlagdes Af Den gamle By s skåle og opsatser har flere været givet ved særligt højtidelige lejligheder. I den sammenhæng fortjener især tre omtale. Den ene af dem er så absolut pragtstykket i museets ellers så afvekslende samling. Den bærer på fodstykket inskriptionen A.S. N.S 1879-20 Maj - 1904 fra Arbejderne. Som sølvbryllupsgave er den skænket til fabrikant Niels Lauge Stampe og hustru Århus. Opsatsen er ca. 70 cm høj og fodstykket af plet formet som en delikat Visitkortopsats. Sølvbryllupsgave 1904 til fabrikant Niels Lauge Stampe og hustru Arhus fra arbejderne. Højde ca. 70 cm . velfriseret ungmø der klædt i en slags flagrende chemise med dyreskind om maven højt løfter en med rococoornamentik forsynet krystalskål over sit hovede idet hun iler fremad. Modtagerne stillede opsatsen på en konsol og anvendte den som visitkortskål . 601962 s. 71
Af de to andre er den ene en sølvbryllupsgave til bager Hans Petersen og hustru 1892 fra Aarhus Bagerforening den anden formentlig bryllupsgave til en århusiansk bødkersvend kort efter århundredskiftet . 2 Mens Bagerforeningens gave har sit fodstykke der er over en halv meter høj formet som en seriøst udseende kvindeskikkelse i dekorative gevandter er den anden skål båret af to egestammer med overdimensionerede blade mellem hvilke en hjort med opsats promenerer. I begge tilfælde er fodstykket af støbt og presset metal og skålen af glas og udformet med en fantasi der ikke lader fodstykket noget tilbage. Hos bager Hans Petersen anvendtes opsatsen til den så populære opstilling af tørrede blomster der under navn af Makartbuket var lige så tidstypisk som visitkortskålen. Ikke helt så bekostelige som de her omtalte skåle er de som Valborg anbefaler i Raadgiver for Hus og Hjem paa Land og By Visitkortholder af perforeret karton med broderier. Den har tilhørt fru købmand Collet Henriksen Randers og er syet af hendes datter Jenny. Højde 19 5 cm . 611962 s. 72
1890. Valborg skriver i forbindelse med anvendelsen af brugte gratulationskort En anden lige saa sindrig Anvendelse af Kortene har en Frk. L.R. i Helsingør lært mig. Man køber en Træskaal af dem der bruges til Vægprydelser eller til Visitkortskaale og lader Bunden skrue af. Saa arrangerer man Kortene saa smukt som muligt paa Bunden klistrer dem fast lægger en rund Glasplade over og skruer Bunden paa igjen. Paa den Maade kan man med ringe Ulejlighed forfærdige virkelig smukke Fødselsdagsgaver 2 Man må håbe at modtagerne har fundet skålene lige så smukke som de to ansvarshavende kvinder. En variation af visitkortskålen er visitkortholderen til ophængning på væggen. Museet har en sådan af perforeret karton med broderede blomster. Den er forsynet med to klapper til at stikke visitkortene i. Holderen stammer fra Randers og er udført af en ung pige til sin mor. Giveren kan huske at en sådan hang i entreen hosalle de store købmænd i byen. Da den store oprydning for alvor satte ind i klunketidens boliger forsvandt med så meget overflødigt nips også visitkortskålen. Det hænger vel sammen med at den altid havde været mere et modelune end en brugsgenstand. Noget savn synes dens fjernelse i hvert fald ikke at have efterladt så meget mindre som formerne for samkvem efter første verdenskrig fremmet af teknikkens udvikling blev løsgjort for førkrigstidens konvention. Og levede anvendelsen af visitkort end videre blev brugen af dem stærkt indskrænket. De ændrede forhold gjorde Emma Gads Takt og Tone til det mindesmærke over en samfundsklasses livsform som den er idag og som den kloge dame vidste at den ville blive. Derfor slutter indledningen af hendes bog med disse almengyldige ord Eet er sikkert. Den Læser som vil fornøje sig mest over disse Forskrifter er Den der om et Par hundrede Aar finder denne Bog paa en støvet Hyldei et Bibliotek. Han vil med Fryd kaste sig over den og studere alle disse Skikke der vil forekomme ham ligesaa snurrige som de der til vor Moro beherskede Menneskene i længst tilbagelagte Aarhundreder. Og dog hans Tid vil være ligesaa fuld af nye Former for Menneskers Naragtighed. Kun en Hovedregel for alt menneskeligt Samkvem bliver 621962 s. 73
aldrig forældet. Det er den at handle mod sine Medmennesker ud fra et godt Hjerte . NOTER 1 Emma Gad Takt og Tone 1918 s. 123-126 s. 29 og s. 13-14. Man skal aldrig 1886 s. 17 og s. 44. 3 Harald Holstein i Ingeniørens Ugeblad nr. 25 1962. 4 Illustreret Tidende 9. okt. 1881 s. 17. 5 Palle Rosenkrantz Junkerdrømme 1918 s. 9. Byminner nr. 3 1962 udg. af Oslo Bymuseum s. 15. 8 Otto Rung Fra min Klunketid 1946 s. 76 og 98. 7 Encyclopædia Britannica. Salmonsens Leksikon II. udg. Mus. nr. 561 59. 8 Bjørn Ochsner i Den lille portrætkunst 1949 s. 185 s. 192-193 og s. 203. Bjørn Ochsner i Jeg er samler I 1955 s. 331-332. 9 Mus. nr. 983. Karl Larsen Et Folk i Krig 1914 s. 2. 10 H E. Schack Phantasterne 1948 s. 298. Katalog over Genstandene i Dansk Folkemuseum og i Frilandsmuseet 1910 s. 53. Mus. nr. 194 46. Thackeray Forfængelighedens marked 1953 s. 247. 11 Tove Clemmensen Danske Interiørtegninger fra Rococo til Klunketid 1946 s. 54-55. 12 Otto Rung Fra min Klunketid 1946 s. 76. 13 Soya Min Farmors Hus 1944 s. 45-46. 14 Dansk Folkemuseum og interiørprincippet 1960 s. 18-20. 15 Peter Urban Gad Klunketiden paa en anden Maade 1949 s. 36-37. 16 Aften-Posten Silkeborg 31.12.1957 s. 6. Mus. nr. 634 55. Danske hjem ved århundredeskiftet 4. saml. s. 66. Mus. nr. 820 52. 17 Danske hjem ved århundredeskiftet 3. saml. s. 54. Mus. nr. 209 58 og mus. nr. 605 61. Barn i Århus 1956 billede s. 139. 18 Mus. nr. 71 62. 19 Illustreret Tidende nr. 33-34 1909 s. 431. 20 Berlingske Tidende 30.9.1962. 21 Nordiska Museet mus. nr. 251723. 22 Mus. nr. 1034 62 mus. nr. 643 59 og mus. nr. 605 61. 2 Raadgiver for Hus og Hjem paa Land og By 3. Bidrag til Illustreret Familjejournal 7. Bind Nr. 20 1890. 24 Mus. nr. 718 55. 631962 s. 74
ET PAR ORDI EU DIELFDE AF HENRIK NYROP-CHRISTENSEN Ve ordet Neuruppin tænker den moderne dansker utvivlsomt først ja måske udelukkende på de små fikse vers med aktuelt sigte som vi finder f. eks. i en publikation som Blæksprutten . Sådanne vers har menneskenes børn naturligvis kendt fra Arilds tid de har blot ikke altid passeret under betegnelsen Neuruppin der er en frugt af danske papirhandleres import af billedark fra den lille brandenburgske by Neu-Ruppin og ordet har vel først fået hjemret i vort sprog da betegnelsen blev anvendt i Klods-Hans Oldfux og Blæksprutten . Blandt den lille bys mange industrier er også litografiske anstalter og det er fra et af disse udgivne billedark Neuruppiner-Bilderbogen vi har betegnelsen. Allerede i det 17. århundrede var billedark med træsnit ofte kolorerede populære og kendte både i Tyskland og herhjemme men først i det 19. århundredes andet tredie og fjerde årti satte et par smarte litografer i Neu-Ruppin dels firmaet Oehmigke Rimschneider dels Gustav Kiihns Etablissement produktionen i system i en sådan grad at de ved eksporten til andre lande bl. a. Danmark slog den lokale produktion i de respektive lande ud. Herhjemme havde man som nævnt længe kendt til træsnitark med farvelagte fremstillinger af såvel moralske som andre temaer i folkelig stil ofte ledsaget af primitive småvers. Både temaer og vers blev nu hugget af de rappe forretningsfolk i det preussiske som hurtigt kom efter at skrive danske svenske og andre tekster på deres billedark ganske vist ofte i en aldeles malabarisk sprogform men dog nogenlunde forståeligt for menigmand. Emnerne for Neu-Ruppin-trykkene var ofte aktuelle f. eks. De Danskes hæderlige Sejere over Slesvig-Holstenerne og diesses Flugt fra Fredericia den 6. Juli 1849 men der var også dukketeaterdekorationer 641962 s. 75
og kukkassebilleder f. eks. Christiansborg Slots brand 3. oktober 1884 og ikke mindstreligiøse allegoriske billeder. Disse havde tidligere været meget populære blandt de danske træsnit og blev nu taget op af Neu-Ruppinerne. I Den gamle By findes to eksemplarer af et af disse tryk Bibelsk Reisekort over Livets og Dødens Vei Af V. E. Clausens fortegnelse over folkelige danske træsnit i etbladstryk fremgår det at dette ark var hyppigt trykt og optrykt i den danske produktion nr. 125 133 første gang dateret 1768. Kun det ene af de to tryk i Museet kan med sikkerhed henføres til Neu-Ruppin Mus. nr. 541 æn re Dvs fon Felvede aftale Hl den Ångeft Vine Ovale De Fordøinte lide mage Og fan ingen Ende fane Deres Hvi faner aldrig Ende Deres id fFal evig brænde. Ef. 06 24. 49 idet det andet der er opklæbet på pap er skåret til i hjørnerne hvorved trykangivelsen er forsvundet imidlertid er de to ark i det store og hele ens og tør vel derfor nok henføres til samme litografanstalt der på nr. 541 49 betegnes No 566 Neu-Ruppin bei Gustav 651962 s. 76
Kiihn . Det skal her bemærkes at på en udstilling i AltonaerMuseum 5. december 1962 20. januar 1963 af Neuruppiner-Bilderbogen samlet af Kai Uldall var også vist et tryk af dette blad der stammede fra Oehmigke Rimschneider med dansk tekst . Arket viser troende og syndere vandrende hver deres veje de førstnævnte fra et hus over hvis portal et englehoved og i hvis åbning læses Matthæus-evangeliet kap. 7 vers 14 citeret efter Mynsters oversættelse 1819 hen til et prægtigt palads i hvis port Kristus tager imod de fromme værre går det synderne der kommer ud gennem en port over hvilken der vajer en fane hvori ses en flaske og et glas samt to kridtpiber lagt over kors lastens attributter blandt synderne er en danserinde en svær middagsherre med flasker i kjolelommen og en hel steg på gaffel i hånden en nar og en kvinde som stikker et sværd i ryggen på en mand der går foran hende. I arkets nederste hjørne ender de ryggesløse deres skændige levned i Helvedes gab hvor man allerede bag tændernes frygtelige gærde ser arme syndere lide de grusomste pinsler. Figurerne er iført kostumer fra 1840 erne men ellers minder detailler og til dels også opbygningen om de fremstillinger vi kender af de kirkespil man opførte i middelalderen og renæssancen. Såvel kunsthistorikeren P. Johansen som teaterhistorikeren Torben Krogh fremhæver i hvor høj grad middelalderens og renæssancens malerkunst er påvirket af samtidige teaterforestillinger betydningsfuld er således Torben Kroghs påvisning af at vi i vore kalkmalerier af hvilke de fleste er ret sene finder afbildet lokaliteter der ganske ligner dekorationsgenstande fra mysterie- og passionsopførelser. Dette gælder ikke mindst helvedessvælget der havde sin bibelske hjemmel i et sted hos profeten Esaias hvor det hedder Paa den Dag skal Herren med sit haarde og store og stærke Sværd hjemsøge Leviathan den flygtende Slange og Leviathan den bugtede Slange og han skal ihjelslaae Uhyret som er i Havet 27 1 og et sted i Davids Psalmer hvor det hedder Her er Havet stort og vidt til begge Sider... Der gaae Skibene der er Laviathan som du dannede til at lege derudi. 104 25-26 . Helvedessvælget fremstilles i adskillige træsnit og andre billeder fra det 15. og 16. århundrede og sådanne kan da også have tjent vore kalkmaleriers mestre til forbilleder selv om de i visse tilfælde også kan have set teaterforestillinger 661962 s. 77
herhjemme i hvert fald finder vi i dronning Christines hofhusholdningsregnskaber for 1507 udgifter til indkøb af små billeder bl. a. malet på pergament.9 Men ogsåsenere kendte man helvedessvælget. Ved det store bilager i København 1634 i anledning af den udvalgte prins Christians bryllup med Magdalene Sibylle opførtes bl. a. et skuespil foran Københavns slot Tragoedia von den Tugenden und Lastern og på et træsnit fra samtiden ser vi her det himmelske tårn befolket af alskens godtfolk til venstre i billedet og til højre dragegabet porten til Helvede hvor arme syndere pines efter fortjeneste. Og pinsler kendte man på Christian IV s tid udmærket næsten lige så godt som vi i vor tid. Interessant er det også at man ved Frederik III s teaterinteresserede hof i 1653 opførte en allegorisk ballet De fire Elementer hvori en afdeling om Ilden udspilles i Underverdenen hvorom det i programmet hedder I Skuespillet bliver Perspectivet forvendt til Helvede hvorudi Tantalus og Titius bliver set i deres Pine og Kval. Cerberus ligger for Helvedes Port og skriger i sine Baand. I en malerregning i Rigsarkivet Afregninger XII. 6 2 af juli 1653 findes bl. a. følgende poster Noch till Yllden forest Hellfuedis Mund mahlet pa en meget stor Dug med bunte Faruer et stort Diefl Hofuet ... Noch derhoss paa begge Sidern af Hellfuede twende store Duge mahlet med Klipper Diefle och som Ylld... Noch innerst j Helfuede paa en stor Dug mahlet Ylld och paa toe andre Duge som stod j Helfuede wed Sidern mahlet Ylld ... Noch 4 Klendinger af sort Låritt mahlet med Ylldz Flammer... Noch twende Djefels Kleningr blaa giort och Ylldflammer derpa mahlet Noch 4 Schlanger och Diefl Hofde mahlet .. . Noch en sort Låritz Hufwe med Ylldflammer . . . 7 øjensynlig altsammen sager anvendt til fremstilling af et helvede med det frygtelige svælg. Vi nævnte ovenfor at den ældste danske udgave af det bibelske rejsekort bærer årstallet 1768 men det kan vel ikke derfor udelukkes at rejsekortet har været fremstillet tidligere også uden for Danmarks grænser og i hvert fald kan vi altså i scenisk fremstilling følge helvedessvælget langt op i tiden intet under da at man i folkelige billedfremstillinger har benyttet den gammelkendte afbildning af Helvedes port hvorhen alle usalige syndere og hyklere må vandre. 671962 s. 78
NOTER Cfr. Ordbog over det danske Sprog art. Neuruppin. Vedrørende de danske billedark henvises en gang for alle til V. E. Clausen Det folkelige danske træsnit i etbladstryk 1650-1870 Kbh. 1961 . 3 Mus nr. 541 49 og 727 61. 4 Udstillings-katalog Neuruppiner Bilderbogen nr. 12. 5 Torben Krogh Ældre dansk Teater Kbh. 1940 p. 20 med henvisning til P. Johansen Kunst og Illusion Kbh. 1912 . Hos Krogh op.cit. fig. 7-10 afbildes kalkmalerier af helvedessvælg fra hhv. Hørve kirke Aasumkirke Fænø kirke og Selsø kirke. 8 Se Allardyce Nicoll The Development of the Theatre 3rd edition London 1948 fig. 57-60 fig. 60 er Aubert Cailleaus vandfarvebillede af Valenciennesmysteriet 1547. Dronning Christines Hofholdningsregnskab ved William Christensen Kbh. 1904 p. 160 og 258. Torben Krogh Hofballetten under Christian IV og Frederik III Studier for Sprog- og Oldtidsforskning Nr. 180 Kbh. 1939 p. 59-61 p. 99 samt bilag p. 110. 681962 s. 79
BIDRAG TIL BAGERENS HISTORIE AF HELGE SØGAARD I modsætning til de fleste andre håndværk er bagerens nøje knyttet til byen hvor desociale forskelle gjorde det naturligt eller nødvendigt for mange at opgive deres egen bagning og købe brødet mens man ude på landet selv sørgede for denne uundværlige del af kosten. Derfor har bagerne mere end andre håndværkere stadig været henvist til købstæderne og da fagets produktion har haft afgørende betydning for befolkningens ernæring blev håndværket tidligt underkastet regeringens kontrol som det straks skal omtales. I den ældste danske by Hedeby nede ved Slien kendt fra det 9. århundrede har man fundet møllestene af rhinsk lava og udgravningerne som foreløbig er foretaget viser så mange huse uden særskilt ovn at mulighederne for en bagerstand har været til stede og at den kan have sørget for beboernes daglige brød. Et vidnesbyrd om tilstedeværelsen af en særskilt bagerstand i Hedeby foreligger således kun indirekte og først langt senere nævnes faget udtrykkeligt. Det er i den ældste byret for Slesvig hvori det foreskrives at ingen bager må begyndesit erhverv før han har givet en afgift til fogeden på en halv mark sølv og at alle bagere årligt til sct. Hans skal give 3 pund mel og tre gange årligt 6 øre penge. Hvis en bager leverer dårligt brød skal han give byen en bøde på 9 ørtug og forsømmer oldermanden at gribe ind er straffen for ham en bøde til kongen på 3 mark. Disse bestemmelser er meget talende for de vilkår faget arbejdede under. En slagter skulle kun give det halve eller måske mindre for at begynde som mester og hans årlige afgift var ligeledes ringere Det er sikkert heraf tilladeligt at slutte at bagerens gerning har givet gode indtægter men at man havde mindre tillid til brødets kvalitet. Fremdeles forudsætter omtalen af en oldermand at bagerne allerede dengang har været organiserede og bestemmelserne i Slesvigs stadsret 691962 s. 80
er i det hele taget de ældste vidnesbyrd fra de danske retskilder om tilstedeværelsen af et håndværkerlav. Dets tilværelse er vist kun blevet tålt fordi det var nødvendigt at føre kontrol med brødet og man derfor ikke kunne have næringsfrihed og ved sine bestemmelser antyder byretten at bagerne ikke hørte til de socialt førendelag på stedet . Detvides at byretten i det 14. århundredes begyndelse var gældende for Horsens og blev overført til Ebeltoft men det er meget tvivlsomt om bestemmelserne for bagerne var i kraft i de to nørrejyske byer. I hvert fald for den sidste måtte den synes unødvendig da der ikke i den lille by kan have væretflere bagere end at man på en lettere måde kunne holde dem under opsigt. Det er sandsynligt at også andre byer nord for Kongeåen har benyttet Slesvigs byret men der vides intet om bagernesstilling i dem. Erik Menveds brev til Ebeltoft af 25. aug. 1317 giver købstaden samme byret som Århus og Viborg men selv om man måske deraf tør slutte at Slesvigs byret også har været i kraft her vides der intet om de ændringer den nødvendigvis må være undergået når den skulle bruges andre steder. Et mere sikkert udbytte for bagernes historie giver Flensborgs byret fra 1284 hvori faget er underkastet lignende bestemmelser som i Slesvig idet man dog blandt forskellene må fremhæve at mestrene her skal levere hvedemeltil byfogeden. Forinden bagernes vilkår i de danske byer beskrives vil det være rettest at gøre opmærksom på at de større husholdninger ikke var afhængige af håndværket men selv bagte deres brød. Ingerd af Regensteins testamente fra 1257 nævneret særskilt bagers pistrina ved siden af køkken og bryggers og i et diplom fra 1267 omtales en gård i Roskilde cum domo pistrina . Det er usikkert om det betegner et bageri som led i en privat husholdning eller et særskilt bageri bestemt til udlejning til en håndværker. Bagerne var udtrykkeligt udelukket fra at blive medlemmer af de fornemme Knuds-gilder. Ifølge skråen for dette gilde i Malm6 fra 1256 måtte de ikke optages og de der allerede havde nydt denne ære skulle udtræde. Den samme bestemmelse optræder i Store Heddinge og Odense og var fremdeles gyldig for et gilde i Kallehave skønt det var knyttet til sct. Frik hvis man skal tro dets vedtægt. På det sidste sted kan bestemmelsen skyldes en påvirkning fra Knudsgilderne og er måske aldrig blevet virkeliggjort. Sværere er det at forklare 701962 s. 81
hvorfor kun bagere og ikke andre håndværkere skulle udelukkes fra byernes førende gilder. En overbevisende forklaring er hidtil ikke givet men det er muligt at bagerne kun er nævnt som eksempel på hvem man søgte at holde ude og at det har været mest nærliggende at nævne dem da de sikkert var de mest velhavende blandt de egentlige håndværkere og derfor mente at haveret til at blive medlemmer . Muligvis kan skellet mellem de ledende købmænd og de underordnede håndværkere føres tilbage til vikingetiden idet man har gjort opmærksom på at Rimbert i skildringen af Ansgars liv gør forskel mellem købmænd og almindelige folk negotiatores et populi og selv om en deling af indbyggerne kun er antydet hermed støttes tanken af at vikingetidens kapitalstærke købmænd efter kilderne at dømme socialt har indtaget en stilling som ingen håndværker kunne opnå. Med denne gamle lagdeling inden for bybefolkningen bliver forholdene i det 13. århundrede lettere forståelige. I det mindste viser bestemmelserne fra Knuds-gilderne at der på denne tid var en frisk bevægelse i gang i byerne hvor det mere folkelige står imod købmandsaristokratiet men tendensen brød ikke igennem som udviklingen viste det. Der var stadig en forskel mellem håndværkere og herskende byaristokrater. For at forstå bagernes kår i den middelalderlige danske købstad er det lærerigt at se hvad Roskilde-bispens jordebog fra ca. 1377 bemærker om København. Enhver bager her skulle give et brød til en lybsk skilling ugentlig foruden at sørge for fodringen af slottets svin.3 Sammenholdt med tilsvarende byrder for andre håndværk giver det indtryk af at man i den senere hovedstad har sidestillet håndværkerne med fæstebønderne. De første skulle på samme måde svare bestemte afgifter til byens herre men den var afpasset efter de vilkår man levede under i byen idet håndværkeren ikke havde fået overladt jord men ret til at øve et erhverv. Denne lighed kommerallerede frem i byretten for Slesvig hvor man kan skelne mellem en afgift svarende til bondens indfæstning og en anden som dækker den årlige landgilde og det kan tilføjes at bybefolkningen var så lille i sammenligning med landets at det var naturligt at ordne dens forhold i lighed med bøndernes så vidt det kunne ske. Det er forklarligt at håndværket måtte reagere kraftigt men fremgangsmåderne var forskellige for hvert sted. I Københavns byret fra 1294 bestemtes det at en ny mester skulle betale 1 øre til fogeden 711962 s. 82
og 1 øre til byen men ellers intet. Det sidste antyder at håndværkerne havde søgt at organisere sig og begrænse antallet af mestre ved at kræve en afgift til lavet. Særskilt for bagerne er det at enhver i faget måtte bage så ofte han ønskede det hvormed man åbenbart har prøvet på at forhindre en faglig ordning om omgangsbagning og stadsretten bestemmer tilmed i sin indledning at der ikke må findes gilder i bispens København. Dette forsøg på at skrue udviklingen tilbage og forhindre det der var i fuld gang andre steder kunne selvfølgelig ikke gennemføres skønt det gentages i en senere redaktion af stadsretten. I selve bispebyen Roskilde var bagerne lidt bedre stillet ifølge byretten af 1268 hvori det fastsættes at bagerne ikke må kræve 31 2 mk. sjællandsk mønt af nye mestre men at de fortsat skulle yde en ældre afgift af 1 2 mk. penge til kongens foged. Bagernes forsøg på at kræve penge af tiltrædende fagfæller må som nødvendig forudsætning have tilstedeværelsen af et lav skønt det ikke direkte omtales og som bekendt lykkedes det aldrig at forhindre at lavene gjorde det svært at indtræde skønt øvrigheden stadig fortsatte sine forsøg på at begrænse udgifterne. Af en tilføjelse til stadsretten lærer man at brødets størrelse og godhed blev bestemt af fogeden og byen og at overtrædelser blev straffet med en bøde på 9 ørtug penning første gang og derefter stigende straffe. Det første af disse påbud gentages i en dansk oversættelse fra det 15. århundrede. Byretten fra Holbæk bygger på Roskildes byret men har ændret straffen for dårligt eller dyrt brød idet den i gentagelsestilfælde truer bagerne med en korporlig straf støden og mens bryggerne ligeledes skal betale en bøde hvis de leverer dårligt øl undgår de den legemlige straf I denne forskel i straffen for de to fag skinner det igennem at bryggerne tilhørte et andet socialt lag. De var vist i mange tilfælde købmænd der handlede med korn og tilvirkede malt af den indkøbte byg hvoraf de bryggede øl mens bagerne kun var håndværkere. Byretten for Holbæk er udstedt under en kong Erik uvist hvilken. Muligt er det Erik Menved og allerede i dette afsnit af historien er håndværkets stilling i bysamfundet trukket så klart op at det ikke ændredes senere. Forskellen mellem købmænd og håndværkere var så stor at det var vanskeligt at bygge bro over den. For bagernes vedkommende var det naturligt at øvrigheden i 721962 s. 83
byerne førte kontrol med brødets pris og kvalitet men netop dette gav faget en ringere stilling end andre håndværk havde. I den senere redaktion af Ribes byret der er yngre end den ældst kendte fra 1269 men ældre end redaktionen af 1443 foreligger flere oplysninger i en bestemmelse der vist er føjet til byretten efter at den var blevet nyredigeret . Det fremgår af den at bagerne i den vestjyske by fremstillede brød af rug og hvede. Det første hed skonrog schønrog . Med en rugpris på 6 sk. for en td. skulle 1 pd. brød koste 1 penning og 22 lod 1 z penning en skærv obulus . Der er tale om det kølnske pund vejende 467 7 g. Skærven blev slået som brakteat under Erik af Pommern efter ca. 1405 og før 1424 men desværre kan disse årstal ikke bruges til en nøjere tidsfæstelse af brødtaksten fra Ribe da skærve fra udlandet var i omløb herhjemmeefter det almindelige sammenbrud af det danske møntvæsen og taksten for et brød på 22 lod lader sig kun forstå hvis skærven regnes til s penning da et brød på denne vægt ellers ville blive forholdsmæssigt billigere end et brød til en penning. Med en hvedepris af 1 mk. for 1 td. skulle 2 hvedebrød til en penning veje i alt 14 lod 16 kølnsk pd. Byretten regner med en hvedepris der er lidt over 21 2 gang større end rugprisen hvis man tør regne med at prisen er angivet i lybsk pengeberegning og dette prisforhold stemmer med det Johs. Steenstrup har fundet for Kong Valdemars Jordebog. Også Svend Aakjær regner med dennepris i det 13. århundrede. Disse priser har dog kun været gældende i år med normal høst og der må regnes med betydelige stigninger når misvækst indtrådte eller fald hvis høsten var god. På det sidste giver Essenbækårbogen et eksempel under 1306 da den noterer at 6 skæpper rug kostede 6 ørtug sct. olsdag 29. juli . 9 Da forholdet mellem lødigt sølv og udmøntet sølv på denne tid kan sættestil ca. 1 8 har I skæppe rug kun kostet 11 2 penning sølv. Bageriet har dengang ikke været noget let erhverv. Ifølge Ribe byret varierede brødets størrelse efter kornprisen mens prisen var uændret en fremgangsmåde der blev brugt langt ned i tiden og endnu nævnes i lavsartiklerne fra 1683 og i artiklerne fra Randers 1726. Byretten fra Ribe danner grundlaget for den såkaldte Erik Glippings stadsret der indeholder andre priser for brødet. 9 Med en rugpris på 1 z mk. skæppen skulle et brød på 31 2 mk. sælges for 2 penninge 731962 s. 84
og en hvedepris på 1 mk. skæppen betingede en brødvægt på 12 øre og en pris af 2 penninge. En bestemmelse som følgerlige efter indeholder dog afvigende priser og fastsætter tillige en bøde hvis der en dag igennem ikke var brød til salg på torvet. Med det sidste påbud var der indført en lovbefalet pligt for faget til at sørge for byernes forsyning med det nødvendigste næringsmiddel. Desværre kan det ikke ses hvorledes denne ordning er blevet administreret. Som det fremgår af ovenstående bemærkninger har rug og hvede været brødkorn og som andre eksempler kan det nævnes at Esger kantor i Ribe og kannik i Århus 1338 gav gråbrødrene i Ribe 1 ørtug rug bagttil brød og det samme kvantum rugbrød fik de fattige skolebørn af kanniken Jonas Petri sammesteds 144229 I bondens gård har man ikke været underkastet de samme strenge regler. Ved udgravningen af St. Valby blev der fremdraget rester af et brød bagt af rug og byg og denne sammensætning kendes også fra renaissancen da der på Malm6hus 1572 blev bagt brød af 3 dele rug og 1 del byg.2 Denne tradition blev bevaret langt ned i tiden. I begyndelsen af forrige århundrede var bygbrød den almindelige kost på Mors og senere i samme århundrede meldtes det fra Råbjerg at man der tidligere som oftest havde spist bygbrød eller havrebrød. Brugen af den sidste kornsort har snarest været fremkaldt af de lokale forhold. Også i Harboøre var bygbrød det almindelige. Finere var brød efter forholdet 2 skp. rug til 1 td. byg. Ved udgravningen af borgen Bjørnkær i Hads h. fra ca. 1300 fandtes både seksradet byg og nøgen byg . Kornet var urent med indblanding af havre og vikke og mængder af ukrudtsfrø.2 Hvede og byg kendes fra vikingetidens byliv idet disse kornsorter er fundet i Hedeby men hvis man skal dømme efter de oplysninger om hvedeavlens størrelse man mener at kunne fastslå fra en senere tid af middelalderen har hvedebrød næppe været daglig kost for den jævne del af befolkningen. Som allerede nævnt kan der ikke angives et sikkert årstal for bestemmelserne i Ribe ret og Erik Glippings almindelige byret om brødet . Det første sted fastsatte et privilegium fra 1252 at bystyret med den kongelige foged kunne indføre nye bestemmelser og med dette som hjemmel har man udvidet den oprindelige byret med nye regler når det viste sig nødvendigt og til slut er disse ændringer kodificeret. 741962 s. 85
Selv om loven for denne tid kun fastsætter en ordning for rugbrød og hvedebrød udelukker det ikke at der også har været fremstillet brød af byg omend måske i mindre omfang idet reglerne for denne brødsort måske har været mere formløse og kun med gyldighed for en kortere tid. I bagernes lavsartikler fra Malm6 1430 nævnes således først rug- og hvedebrød men derefter også bygbrød som måske har været mere udbredt i byerne end kilderne nu viser det. I nyere tid er bygbrød kun blevet fremstillet hvis nøden tvangdertil. I de fattige år ved forrige århundredes begyndelse fik bagerne i København tilladelse til at bage brød af byg eller en blanding af byg og rug. Også et tilskud af ærter og kartofler blev tilladt Under den anden verdenskrig blev byg ligeledes benyttet til det daglige brød. Det er sandsynligt at rugbrødet har været grovbrød af usigtet rugmel da det ser ud til at det altid var særligt fremhævet når der tales om sigtebrød. F. eks. omtales hvide brød panes albi som afgift fra nogle landsbyer ved Ribe til kannikerne ved domkirken i de ældste dele af Oldemoder og da der ikke er tegn til at man på denne tid har dyrket hvede i Vestjylland må disse brød antages at have været fremstillet af sigtet rugmel 3 På samme måde bestemte kanniken Bunfrid i Viborg at hans dødsdag skulle mindes af kapitlet med et måltid hvortil der bl. a. blev givet hvidt brød.3 Også her taler formodningen for at det har drejet sig om sigtebrød af rug. Det er derimod mere tvivlsomt hvad der skal forstås ved panis albus i et diplom fra 1337 hvori munkene i Esrom fik skænket et højtideligt måltid med denne føde da der fra dette kloster er bevaret et andet diplom der ved en lignende lejlighed foreskrev hvedebrød panis triticens .3 Desuden foreligger et andet eksempel fra sammekloster på hvedebrød fra 1306. Det er derfor muligt at den sjællandske omtale af hvidt brød har drejet sig om brød af hvede. Det kan tilføjes at hvedebrød indgår i kosten for patienterne i Claus Dennes hospital i København hvoraf man måske tør slutte at indført eller hjemmeavlet hvede som brødkorn var mere almindelig på reformationstiden end tidligere. Johs. Steenstrup har samlet en række eksempler på dyrkning af hvede i middelalderen og de kan forøges med anden omtale af kornsorten . Benedictinernonnerne i Dalum skulle have to ørtug hvede og to ørtug hvedemel ifølge et diplom af 1193 7 men selv om man opregnede alle kilder om hvedens dyrkning eller dens indførsel og brug 751962 s. 86
ville det ikke blive nogen lang liste mens arbejdet ville blive uoverkommeligt og hensigtsløst hvis det samme skulle gøres for de tre andre kornsorter. Denne forskel er et tilstrækkeligt bevis for at hvede har været forholdsvis lidt anvendt. Det har været brugt til en luksusvare til markedsbrød o. 1. Skovklosters abbed skulle yde Sjællands biskop 1 læst hvedemel årlig og der har sikkert været god brug for leverancen til den store husholdning som var knyttet til bispegården i Roskilde. Som det fremgår af ovenstående bemærkninger har bagerne inde i byen allerede tidligt fastlagt rammerne for deres arbejde i de efterfølgende århundreder. De har dannet en organisation der blev et forstadium til de lav der kommer frem i løbet af senmiddelalderen og renaissancen og de følger tidligt i arbejdsmateriale og teknik den bane der senere var afstukket for faget. Mange enkeltheder er man ganske vist uden kendskab til. Det vides eksempelvis ikke om det allerede i middelalderen var skik at lægge dejgen hjemme for derefter at få den bagt hos bageren men det er tydeligt at der er forskel mellem bondens bagning og den købstadens håndværkere udførte. Den sidste var underkastet en omfattende kontrol over for kvalitet pris og leveringspligt og dermed tegner bagerfagets betydning sig klart. Det var uundværligt men bundet af et småligt tilsyn der satte snævre grænser for dets frihed. Som et særskilt led mellem det høstede eller indførte korn og bagernes mel ligger formalingen. En indgående skildring af mølleriet ville her føre for langt fra emnet og denne side af produktionen skal kun omtales i det omfang den har værdi til belysning af bagernesarbejdskår . Allerede i middelalderen havde man de fire forme på kværne som var i brug til industrialismen brød frem. Ældst er håndkværnen som middelalderen overtog fra jernalderen. Af hensyn til beskatningen var de ikke velsete af øvrigheden men ejerne kunne henvisetil at brugen af den næsten var fastslået i bibelen da 5. Mosebog 24 6 forbyder at tage begge møllestene eller løberen til pant fordi man så tager livet til pant og på denne tid da Det gamle Testamente blev betragtet som en rettesnor i tilværelsen har man ikke helt kunne se bort fra dets bud. Det har dog sandsynligvis været mere nærliggende hensyn der ligger bag et udateret diplom fra tiden 1241-86 761962 s. 87
hvori det tillades indbyggerne i Væ at bruge håndkværn mola manualis . Fra slutningen af middelalderen er en anden bestemmelse fra Ribe 1519-20 i hvilken det forbydes at bruge håndkværn af hensyn til cisen. Herudfra tør man måske drage den slutning at de særlig har været i brug til formaling af malt til ølbrygning og senere førte øvrigheden uafladelig sin kamp mod dem men i byerne har de sikkert været i brug lige til slutningen af det 18. århundrede og blev ikke helt udryddet i den følgende tid. Som eksempler kan det anføres at da tolderen i Skagen med loven i hånd ville forbyde håndkværnene i byen fik han til svar at det ikke kunne efterkommes da der ikke fandtes vandmøller nærmere end i 4 miles afstand.I denne lille købstad har forholdene ikke været stort anderledes end ude på landet. I øvrigt ser det ud til at håndkværnen i nyere tid også har været brugt til grynmaling. Det varbl. a. tilfældet i Århus 1728 hvor tre mænd havde det som næringsvej efter en særlig bevilling men måtte konkurrere med Vejlby fra hvilken landsby der daglig blev indført gryn til staden. Erhvervet klarede sig længe. Fra Buddinge ved København berettedes det ved forrige århundredes midte at bønderne malede havregryn på håndkværn og solgte det i hovedstaden mens affaldet gik til opfodring af svin og småkreaturer. Denne virksomhed skal være begyndt 1740.9 Det hjalp ikke noget at man i Københavns bryggerlavs artikler fra 1687 havde bestemt at alle byens håndkværne skulle ødelægges. I Nyboder malede matroserne stadig deres månedlige kostration af 21 2 sk. rug på deres håndkværne men også andre fandt vejen ud til de lave huse og blev betjent.4 Det var i 1691 og 1747 tales der om håndkværne i Kastellet. De var ikke forsvundet 50 år efter.Det var umuligt at undvære håndkværnen i byerne og endnu 1845 fik en mand i Svendborg tilladelse til at male boghvede under toldvæsenets opsyn.4 En mand i Kolding måtte derimod opgive sin håndkværn efter en langvarig retssag. Som det vil ses heraf har denne type kværne holdt sig gennem århundreder inde i byerne men det har vist været de færreste der har været i bagernes tjeneste. Hovedparten har været brugt til gryn eller malt. Håndkværnene havde som forudsætning en billig arbejdskraft men har krævet et hårdt arbejde og når det drejede sig om fremstilling af store mængder mel har de ikke kunnetslå til. Allerede i middelaldeVT1962 s. 88
ren søgte man at erstatte menneskenes slid med husdyrenes idet man hist og her møder hestemøllen. Under navn af molendinum caballarium omtales den i Flandern 1188 8 og herhjemme foreligger formentlig den ældste omtale i skriftet om abbed Vilhelm af Æbelholt d. 1203 der er affattet før hans kanonisation 1224. Til et af de mellemliggende år må den beretning dateres hvori der fortælles om en dreng som forulykkede i en hestemølle i Asserbo men bragtes til live ved bønner til den hellige Vilhelm. Af det lille træk at der ikke som i Flandern bruges et navn på hestemøllen men at den må beskrives i en ordrig forklaring tør det vel sluttes at den på denne tid har været ny herhjemme fordi den endnu ikke havde fået sin fastslåede betegnelse. Ved Sorø klosters brand 1247 blev også en hestemølle mola equorum ødelagt. Endnu har man bevaret et minde om denne middelalderlige kværntype i det københavnske gadenavn Hestemøllestræde der går tilbage til 1523. Om dens senere historie skal her kun berettes at den vist har været i brug hvor vandmøllerne ikke kunne klare efterspørgslen eller man af andre grunde fandt den fordelagtig som det berettes om en selvejer 1638 i Kosterslev Skovby h. over hvis hestemølle møllerne klagede så han måtte afskaffe den. For bagerfaget har håndkværnene ikke haft større betydning da deres produktionsevne var så ringe at de kun kunne gøre gavn i husholdningerne hvor de til gengæld blev bevaret med den sejghed der frelser gamle arbejdsmetoder længe efter at nye og bedre er blevet indført og endnu J. S. Vanggaard f. 1875 kan således berette at han i sin barndom har slidt med håndkværnen i hjemmet ved Hjørring . Hestemøllens indførelse i middelalderen hænger sikkert sammen med at arbejdskraften blev dyrere ved trældommens ophør som falder sammen med tidspunktet for dens tidligste optræden herhjemme . I det middelalderlige arbejdsliv var det store problem fremskaffelsen af den fornødne kraft. Det gjaldt også når der var tale om kornmaling idet man kun havde menneskers og dyrs legemsarbejde til rådighed hvis der ikke var vandmøller eller vindmøller påstedet. De første er efterhånden blevet så meget behandlet i litteraturen at de her kun skal nævnes. Det var den almindeligste mølletype der ofte betegnedes med molendinum uden en forklarende tilføjelse. Sjældent brugt er navnet tremula der synes at dække over begrebet skvatmølle.Selv 781962 s. 89
om vandmøllerne i nogen grad sparede menneskene for det hårdeslid har de på anden måde været til byrde. Adskillige hørte til det kongelige gods og statsmagten har åbenbart udnyttet bøndernes arbejdspligt ud over det rimelige idet håndfæstningen 29. juli 1282 forbyder at bonden tvinges til at bygge på de kongelige møller uden i nødsfald men regeringens interesse i møllebygning standsede alligevel ikke som det ses af bemærkningen i Den sjællandske Krønike under 1356 hvor Valdemar Atterdags utrættelige iver på dette område udførligt beskrives.56 Vindmøllerne har ikke den samme alder herhjemme som vandmøllerne . Den ældst kendte i Holsten blev bygget 1235 og 1259 nævnes en vindmølle i Fløng på Sjælland molendinum ventale 5 Det menes at de først er kommet til Europa i korstogstiden og til Norge nåede vindmøllerne først så sent som 1529 da der blev bygget en i Bergen.Her havde man i elvene et uudtømmeligt forråd af kraft der forhindrede en større udbredelse og selv i Danmark var de i mindretal over for vandmøllerne langt ned i tiden. Om forholdet mellem de to typer kan oplyses at der i 1838 i kongeriget fandtes 988 vandmøller 876 vindmøller 135 hestemøller og 38 hvor flere af disse driftsformer var samlet. Skønt de geografiske betingelser ikke var gunstige for vandmøllerne udgjorde de alligevel de fleste. Der fandtes kun 7 dampmøller. De ældste vindmøller var stubmøller opbygget om en lodret pille omkring hvilken møllehuset kunne drejes i den rette stilling efter vindretningen . De hollandske møller på hvilke kun hatten den øverste del er bevægelig er først kendte fra tiden omkring det 18. århundredes midte. Et håndværksfag i lighed med bagernes blev mølleriet aldrig. Ganske vist nævnes erhvervsbetegnelsen møller allerede 1291 men ude på landet var mølleri i de fleste tilfælde vist så nøje forbundet med et større eller mindre landbrug ferskvandsfiskeri o. a. at et virkeligt fag ikke kunne fremkomme. Kun i hovedstaden fremtræder erhvervet som et lav der fik artikler 1648 som blev erstattet af andre 1684.68 Det måligeledes havesi erindring at møllerne blev brugt til meget andet end maling af korn. Nogle var valke- og stampemøller andre barkmøller og særlig kan det fremhæves at også bryggerne var 191962 s. 90
afhængige af møllerne der sørgede for malingen af malt til ølbrygning . Møllernes lavsartikler fra 1684 viser at der regnedes med et svind på 3 skålpund for 1 td. hvede og 4 skålpund for 1 td. rug. Malelønnen for dette kvantum var 10 sk. mens det for 1 td. malt kun var 4 sk. På landet var det 18 af det malede korn enten betalt i naturaelleri penge. Læretiden for faget var 2 år og man skulle have været svend i 3 år før man kunne blive indtegnet som mester. Noget mesterstykke omtales ikke. De mange kværnstene der efterhånden er fremdraget i byernes jordfund viser dog hvor nødvendige møllerne var for bagerne. De ældste er som omtalt truffet i Hedeby og fremstillet af rhinskestene af hvilke der gennem tiderne foregik en stor import. 1574 omtales bestilling af skånske møllestene til nogle møller i Skanderborg len og 1769 nævnes indførsel af svenske møllesten til Alborg. Omkring 1800 fremstilledes andre på Bornholm i Frederiks Stenbrud ved Neksø.4 Nogen vandmølle fra middelalderen er ikke bevaret. Vandet solen og vinden forener sig om at nedbryde træværket og stadige reparationer og fornyelser er nødvendige. Selv om et møllehjul fra denne tid ikke er reddet fra tilintetgørelsen findes der dog et samtidigt billede af det. Flere af Danmarks mønter fra det 13. århundrede bærer på den ene side en figur som den store numismatiker P. Hauberg har givet i ad Penning med billede af et møllehjul henført til Slesvig under Christopher I. Diameter 1 8 cm. navnet tandhjul. Da disse udvekslinger for kraft næppe har været udbredte er det sandsynligt at figuren snarere gengiver et møllehjul. I så fald er det en forenklet fremstilling men den har værdi ved sin 801962 s. 91
samtidighed. Den afbildede mønt henføres til Slesvigs møntsted under Christopher I. Som støtte for at møntbilledet viser et møllehjul kan det anføres at flere uradelige slægter har ført en figur af samme form i deres våben og at den er blevet kaldt møllehjul. Det er bl. a. tilfældet for den berømte æt Krumpen hvis møllehjul allerede er kendt fra 1224. Desværre tør man ikke fæste lid til årstallet 1442 der skal være blevet fundet ved ombygningen af Horne vandmølle i Vendsyssel 1856. Både de heraldiske og numismatiske fremstillinger af møllehjul er så skematiske at der ikke kan drages større slutninger af dem. Man ville ellers af dem have kunnet vise at de middelalderlige møllehjul kun havde enkelte eger mens de nyere har dobbelte. Også markens stene søgte man at udnytte til kværne. I det 18. århundrede bemærkedes det med tilfredshed at de fleste håndkværne på landet i Sønderjylland var forsynet med kværnestene fra stedet. Museet i Thisted ejer en håndkværn maltkværn hvis løber er mærket 1752 C B og en lignende løs kværnsten af granit med årstallet 1735 indhugget på oversiden og stammende fra Hov Mariager landsogn Kværnsten fra Hov dateret 1735. Onsild h. ejes af Den gamle By . Da den kun har en diameter på 17-18 cm har den måske ikke været benyttet til korn men til sennop el. lign. Adskillige kværnstene af dette format er efterhånden blevet fundet i Århus. Ligesom de der kendes fra andre steder er de udført 811962 s. 92
af en grovkornet granit da erfaringen havde vist at denne varietet var den bedst egnede til formålet. Af samme materiale er også et par store møllestene af hvilke den fuldt bevarede måler 165 cm i diameter som blev fremdraget 1960 i fundamentet til den ene gavl i Molboernes gård ved dens nedrivning og skænket af firmaet Bruun Sørensen A S. Møllestenenes folklore i snævrere forstand kan ikke behandles her. Det skal blot anføres at Hieronymus Justesen Ranch omtaler at en møller skal ofre en kat knust med hud og hår på kværnstenen for at få søgning og at man måske har nedgravet møllestene i husgrunden for at bringe lykke. Efter findestedet at dømme er det muligt at de i Molboernes gård fundne møllestene har haft dette formål. Hvis man ser bort fra de ovennævnte sammenslutninger i Slesvig Roskilde og andre steder er København den første by fra hvilken der er overleveret oplysninger om et bagerlav. 1403 oprettede bagersvendene her et broderskab med tilladelse af magistraten og bagernes gilde og selskab. Mere nævnes der ikke om det sidste og ud over at mestrene har dannet et lav kan der intet siges. Fra svendenes sammenslutning foreligger derimod artiklerne som tillader et indblik i deres organisation. Den var forskellig fra mestrenes forening og kaldes broderskab og lag. Det er det første ord vægten skal lægges på. Svendenes forening har været et på kirkeligt grundlag organiseret gilde som så mange andre på samme tid indviet til Gud og hans helgener men særligt til set. Karine til hvis alter i Frue kirke gildet sluttede sig. Altret var stiftet af hr. Johannes Svenson i det 14. århundrede og hans årtid blev holdt ved det og bagersvendene har således kun benyttet en allerede eksisterende stiftelse og ikkeselv oprettet nogen. Broderskabet adskilte sig i øvrigt ikke fra andre på sammetrin i samfundet særlig må det fremhæves at det ikke alene omfattede bagersvendene men at også andre var optaget som medlemmer både mænd og kvinder hvorved dette og andre broderskaber afgørende adskilte sig fra de udelukkende fagligt organiserede mesterlav . Broderskabet overlevede reformationen og nævnes 1540. Selve bagerlavet omtales i et brev af 17. febr. 1525 og optræder i hyldningsbrevet for prins Fredrik II 24. juli 1542. Hvis lavet er blevet ophævet 821962 s. 93
ved forordningen af 4. dec. 1526 har det kun været for en kort tid og det samme må antages at have været tilfældet efter 1613 da Christian IV ophævede alle lav da det allerede nævnes igen 15. juni 1620 og fik nye artikler 1623 og 1635. I de sidste artikler indrømmes det at det var nødvendigt at holde faget organiseret af hensyn til brødforsyningen og eneretten blev bekræftet dog således at indbyggerne på Christianshavn måtte købe brød i hovedstaden og omvendt. Bagerne måtte kun sælge fra deres vinduer og forordnede boder og de første steder måtte man ikke bruge nogen utilbørlig reklame ved at lokke folk til sig ved et skiltetegn hænge tavler op foran huset udstille brød inden for vinduets glas eller holde det oplyst om aftenen. Alle disse forbud der aflægger et sikkert bevis for at reklamen inden for bagerfaget er over 300 år gammel synes at være foranledigede af ønsket om at samle brødsalget i bestemte boder som skulle holdes åbne til kl. 7 om aftenen både søgne- og helligdage. En svend der ville nedsætte sig som mester skulle forinden have tjent 3 år i København og fik sin afgift på 1 ungarsk dukateftergivet hvis han giftede sig med en mesters enke eller datter. Det var dog ikke muligt at opnå mesterværdigheden uden videre da artiklerne indskrænkede antallet af bagere til 30. Da indbyggerantallet på denne tid er blevet anslået til ca. 25.000 må de enkelte bagerier have været temmelig store virksomheder som har krævet et større indskud af kapital end mange andre håndværk. Ved at samle fremstillingen af brød i nogle virksomheder hvis antal kunne overses fik regeringen imidlertid større mulighed for at føre kontrol med dem og kunne sørge for at de havde et passende forråd af korn idet København som fæstningsby stedse måtte være forberedt på en belejring og kom til at opleve den under den anden krig med Sverige 1658-60. Forpligtelserne som alt dette medførte for bagerne gav dem til gengæld en forret der varivrigt efterstræbt af alle håndværk fordi en begrænning af mestrenes antal stod forrest mellem ønskerne men lige så energisk blev bekæmpet af de styrende ud fra den betragtning at dette privilegium ville føre til opskruede priser og forringet kvalitet. For bagerfagets vedkommende søgte man at imødegå disse følger ved at fastsætte priserne som det kendtes fra middelalderen. 1610 var der for København givet en brødtakst. Trods alt må indskrænkningen af 831962 s. 94
lavsmedlemmernes antal dog opfattes som en begunstigelse eller indrømmelse til faget selv om det bragte øvrigheden fordele. Byens styre forfattede nye artikler 1668 som dog ikke synes at være trådt i kraft men 1673 gav kongen lavet en ny skrå under hvilken det levede til fremkomsten af de almindelige artikler af 1683. Efter ordningen 1673 blev antallet af lavsmedlemmer fastsat til 40 idet Christianshavns mestre blev optaget og et år efter blev købstaden på Amager indlemmet i København. Enevældens nyordning af lavsvæsenet inddrog også bagerfaget under sine bestemmelser. De nye artikler var givet af kongen og skulle gælde for alle landets bagerlav skønt det var tydeligt at de særlig tog sigte på hovedstaden. Nogen bestemmelse om et begrænset antal mestre indeholder de intet om og 1728 ansøgte bagerne om attallet måtte blive fastsat til 50 uden at det førte til noget resultat. Først 1739 blev det ordnet på den måde at lavet ikke måtte overskride 50 mestre og retten til at drive håndværket skulle knyttes til lige så mange bagergårde. Dette monopol varede længe. Først 1852 blev håndværket givet fri uden for voldene og fra 1860 var bageridriften også fri i selve København. Bagerlavets historie skal i øvrigt ikke omtales her da der foreligger en indgående skildring af den. Lavet i Helsingør kan føres tilbage til 1559 da det 4. april fik artikler. Andre blev givet 1631 og 1639 og 1646 nåede man det samme stadium som hovedstaden idet antallet af bagere blev fastsat til 16. Det ser ud til at have været rigeligt da der 1751 kun var 7 mestre i byen og 1779 det samme antal af hvilke den ene tilmed var frimester. 1840 var man dog nået op på 17 mestre der 1853 var formindsket til 14.7 Artiklerne af 1559 er givet af magistrat og byfoged. Efter dem skulle der bages hvedebrød skonrogger og rugbrød grovbrød . I det sidste indgik også klid. En skonrog til en blaffert 2 penning skulle veje 14 lod når 1 sk. rug kostede 8 skilling. Det er tydeligt at artiklernes vigtigste mål var bestemmelsen af den rette pris på brødet så forbrugerne ikke blev trukket op. Artiklerne fra 1639 blev senere stadfæstet af kongen og 1651 fik lavet desuden regeringens godkendelse på nye bestemmelser. Der var under renaissancen en levende 841962 s. 95
utilfredshed med lavet som medførte at det 1577 blev ophævet for en kort tid.78 I Køge viser et segl med årstallet 1552 at bagerlavet i det mindste eksisterede dette år men Christian IVs ophævelse af lavene har vist ladet det forsvinde. 1637 blev der givet en bevilling på oprettelsen af et sluttet lav på 12 mestre dog med det forbehold at omegnens bønder og møllere måtte sælge rugbrød i byen. Først 1701 høres der igen om et bagerlav men byen havde dengang ikke de samme store muligheder som under renaissancen og det blev aldrig af nogen betydning . 1853 havde det kun 6 mestre med 8 svende og 3 læredrenge og 1864 blev det ophævet af de 4 daværende mestre. Større livskraft synes lavet i Næstved at have haft skønt det ikke nævnes så langt tilbage i tiden. Det fik 1673 kongelige artikler der fornyedes 1734. 1749 var der 4 bagere i byen. 1853 var antallet vokset til 6 med 11 svende. Fra Slagelse er der bevaret en middelalderlig skrå fra 1471. Den er givet af borgmestre og råd ud fra den myndighed Christian I tildelte dem ved stadfæstelsen af byens privilegier 1460. Til dem hørte Christopher af Bayerns brev af 2. jan. 1441 i hvilket bystyret fik ret til at lede håndværket og regulere oprettelsen af gilder og lav. Herredømmet hos byrådet går dog længere tilbage end disse årstal antyder og særligt for bagernes vedkommende kan der henvises til den tidligere omtalte byret for Roskilde af 1268 hvor det nærmest synes at være byfogeden der var lavenes overordnede. Ved den ændring af magtfordelingen mellem ham og rådet der foregik i løbet af middelalderen blev det naturligt at rådet også for håndværkets vedkommende indtrådte i hans plads. Måske er det en rest af det gamle forhold at bagerne efter skråen skulle give kongens foged 100 hvedebrød og 100 rugbrød hver jul ligesom både kongen og Roskilde bisp modtog ugentlige småafgifter fra faget. Det er vist usikkert om der har været et middelalderligt bagerlav i Holbæk. Ganske vist omtales faget i byretten men det er vel et spørgsmål om byen har været så stor at der var plads for et lav. Derimodblev der givet et kongeligt privilegium for et bagerlav 1748 men det var altid lille og talte 1853 kun 5 mestre med 6 svende. Noget tilsvarende var forholdet i Kalundborg. Her fik bagerne 1712 en bevilling på et lav efter de gældende forordninger skønt der 851962 s. 96
på denne tid kun fandtes 4 mestre. Det blev udtrykkeligt fremhævet at lavet ikke måtte være sluttet ligesom fattigfolk havde ret til at bage grovbrød og sælge det. Den sidste bestemmelse er betegnende for tiden. Ikke blot i Kalundborg men i mange andre byer træffer man i denne periode grovbrødsbagere der stod uden for det egentlige fag for hvis medlemmer de sikkert har været en ubehagelig konkurrence . På de sydlige øer var bagerlavet i Nakskov det største. Det kan føres tilbage til 1573 og 1643 fik det ret til at danne et sluttet lav med 10 medlemmer der endda 1748 blev nedsat til 8. Så små var forholdene imidlertid at det kunne knibe med at få dette tal fyldt. Da Cornelius Larsen der siden 1760 havde været bagermester i København i 1765 blev indskrevet som mester i Nakskov mødte han ikke nogen vanskelighed da der foruden ham kun var 4 mestre. 1853 var man dog nået op på 6 mestre der tilsammen havde 5 svende. Lavet i Stubbekøbing blev oprettet efter fagets ansøgning til stiftamtet 1750. Der var på dette tidspunkt 3 mestre. Det eksisterede endnu 1800 men må være gået ind i første halvdel af det følgende århundrede. Bedre var skæbnen for lavet i Nykøbing. Det skal være blevet fornyetaf stiftamtet 1727 og talte 1853 5 mestre med 3 svende. På Fyn fandtes det vigtigste lav i Odense. Her fik faget en skrå 1631 givet af borgmestre og råd og lavet var med til hyldningen af Frederik III 1648. Helt anerkendt andre steder synes lavet dog ikke at have været idet et missiv til magistraten i København 25. juni 1718 meddeler at bagerne i Odense har klaget over at deres svende ikke blev kendt gyldige i hovedstaden før de havde stået i forbundt. Det bestemmes derfor at Københavns lav uden vægren skulle modtage mestre og svende fra alle lav i provinsen men den ellers så mægtige enevælde kom hertil kort da det varede meget længe inden det lykkedes at gennemføre denne ordning. Håndværkets passive modstand var for stor og hovedstadens håndværk vedblev til ind i forrige århundrede at opretholde sin vrangvillighed snart mod et lav snart mod et andet. I forbindelse med missivet af 1718 står sikkert et reskript af samme dato til magistraten i Odense efter hvilket bagerne fik lavsret dog med den indskrænkning at bagningen af grovbrød uhindret måtte fortsætte. Igen møder man her den forhen omtalte deling af faget. 1738 fik bagerne forbud mod at drive krohold 861962 s. 97
med øl- og brændevinssalg. Lavet havde 1736 11 og 1853 16 mestre. Bagerlavet i Assens var sent og blev først oprettet 1748 i forbindelse med ordningen der skaffede så mange andre fynske lav en retmæssig tilværelse. Derimod ser det ikke ud til at det bagerlav der var blevet oprettet 1711 i Fåborg af den lokale øvrighed nåede frem til en legal tilværelse.89 I Svendborg er det ældste årstal for bagerlavet 1608 som det står at læse i dets segl men sammenslutningen er vist blevet ophævet 1613 og blev først genoprettet efter kongelig bevilling 1748 da den talte 8 mestre. Byen synes senere at have haft mange bagere da det 1853 opgives at der fandtes 27. De havde tilsammen kun 11 svende så de enkelte virksomheder har været små. Det ældste årstal for lavet i Nyborg er 1667 som ses i seglet. Laden og protokollen brændte hos oldermanden Hans Peter Friis 1797 og der er kun bevaretfå aktstykker fra det der er ældre end dette år. Det må dog anføres at lavet 1726 opnåede at blive et sluttet lav med bevilling på at der kun skulle være 3 bagere i byen.87 Som det kan ses af listen var der flere byer i den fynske øgruppe hvor der ikke kendes bagerlav og heller ikke i Jylland optræder de i stort antal. Ålborg kan føre sin organisation tilbage til 1669 88 som det står at læse på laden mens arkivet kun går tilbage til 1683. For Viborgs vedkommende kan det bemærkes at da håndværket blev delt i lav af magistraten 1631 blev bagerne ikke nævnt.5 Anderledes var forholdene i Randers. Her fik faget særskilte artikler af kongen 1726 uden at de dog indeholdt store afvigelser fra de almindelige artikler fra 1683. Lavet havde ved sin stiftelse 6 medlemmer og oprettede 1735 et liglav der ikke alene skulle sørge for bagernes jordefærd men også optog andre håndværkere og ydede sin tjeneste for enhver uberygtet . Skønt det skulle synes at ligge fjernt fra liglavets formål blev de selskabelige pligter ikke forsømt.9 Også i Randers kendtes forskellen mellem de egentlige bagere og de uden for lavet stående grovbrødsbagere . Fra Århus er der bevaret nogle artikler fra 1621 udstedte af magistraten da håndværksforholdene skulle ordnes efter den letsindige ophævelse af lavene 1613. Skråen er noget uklar da den ganske vist angiver sig at være udstedt for bagerfaget men også ser ud til at indeholde 871962 s. 98
bestemmelser i almindelighed for alle håndværk. I Horsens er der ikke fundet noget bagerlav. Fredericia har derimod et lav for faget. Det kan føres tilbage til 1667 som står at læse på dets lade. For ligfærd og andre fælles opgaver var det forenet med skræderne smedene og skomagerne en ordning der blev officielt godkendt 1714. 1735 var der 6 mestre 1853 15 med 10 svende. Også de tre lige nævnte fag kan føre deres lav tilbage til 1667. I dette år er byens lavsvæsen åbenbart blevet ordnet. Bagerlavet i Kolding menes at være oprettet 2. marts 1636 da Christian IV gav faget eneret på erhvervet. Nogen direkte omtale af et lav foreligger dog ikke da kongen kun forbeholdt bagning og salg af brød for bosatte borgere eller enhver der drev bagning som eneste erhverv.Skønt det havde en gunstig stilling idet det 1707 blev et sluttet lav med 6 medlemmer ser det dog ikke ud til at have klaret sig godt. 1726-27 var der ingen oldermand og 1748 oplystes det at lavet var i forfald. Først 1750 blev det oprettet på ny men nogenlivskraft havde det ikke og 1775 ophørte det. Ved siden af hvedebrødsbagerne i lavet fandtes der selvstændige grovbrødsbagere der 1750 blev begrænsettil 6.9 1859 ophørte indskrænkningen i bagernes antal som foreløbig forhøjedes med 2. Skønt man i middelalderens Ribe som ovenfor vist havde lagt vægt på forsyningen med brød kan tilstedeværelsen af et bagerlav ikke fastslås. I sidste halvdel af det 17. århundrede fandtes der kun 3 bagere i byen der 1696 opnåede et tilsagn om at dette tal ikke skulle forøges men denne ordning blev omstødt og 1703 oprettede magistraten et lav for de 4 daværende bagere. I en opregning fra 1735 er det imidlertid forsvundet så nogen større livskraft har det ikke haft.9 De sønderjydske lav var af størrelse som kongerigets. Sammenslutningen i Haderslev fik en skrå 1636 og talte 1669 6 mestre hvis antal 1782 kun var vokset med 1. Bagerlavet i Åbenrå kan muligt føres tilbage til 1624 men var i hvert fald til et halvthundrede år senere. I Sønderborg bekræftede hertug Johan Christian lavets artikler efter hvilke der kun måtte være 4 hvedebrødsbagere i byen. Artiklerne bekræftedes af Christian V og de efterfølgende konger sidst 1853 og 1868 ophævedes det gamle lav.9 Lavet i Tønder havde de sædvanlige stridigheder mellem hvedebrødsbagerne og grovbrødsbagerne der blev bilagt 1705.99 881962 s. 99
Som det fremgår af ovenstående opregning har bagerlavene ikke været talrige og mange har kun ført en kortvarig tilværelse. En nøjere fordybelse i kilderne vil dog måske forøge antallet eller give yderligere oplysninger om de allerede kendte. Pladsen tillader ikke at der gives en nærmere beskrivelse af de enkelte lav. Det ville i så fald have været nødvendigt at komme ind på de mange forskellige ordninger for brødsalget. Særlig synes spørgsmålet om antallet af sælgekoner og reglerne for ydelse aftilgift at have sat sindene i bevægelse. Overtrædelserne var lige så mange som vedtægterne og alle beretninger efterlader det indtryk at det ikke har været et lovlydigt fag. Delingen mellem de egentlige bagere og grovbrødsbagerne findes næsten overalt og denne forskel skyldtes ikke alene at mange fattigfolk søgte en beskeden indtægt ved bagning og at øvrigheden nødigt ville afskære dem fra det men hvilede også på gammel skik. Fagdelingen kendes også fra Tyskland hvor den såkaldte weissbåcker indtog den samme stilling som hvedebrødsbageren herhjemme. I Braunschweig skelnede man mellem weissbåcker og innebåcker. Den sidste svarede til den danske grovbrødsbager. Han havde ikke nogen salgsbod men kunderne bragte ham melet og hanfik en afgift for bagningen. Kun delvis blev han regnet blandt bagerne og ved en nyordning i 1555 blev denne gruppe udelukket fra lavet Fra Danmarker der ikke bevaret nogen efterretning om at grovbrødsbagerne noget sted har stået som medlemmer af bagerlavet og jo større byen er og jo længere man kommer ned mod nutiden desto mere aftager deres betydning. Bageriet i Den gamle By har som forudsætning udviklingen der er skitseret på de foregående sider. Det viser det mindre købstadsbageri i forrige århundrede men inventaret er samlet fra flere steder dog således at to bagerier fra Århus sætter hovedpræget på det. De fleste sager er indkommet fra bageriet i bindingsværkshuset på hjørnet af Vestergade og Vesterport som sidst blev drevet af bagermester Edslev Laursen. Herfra stammer butikkens inventar melbingen og andre enkeltheder bl. a. 3 grislebrætter af almindelig form og enildrager foruden flere mindre sager. Ældre er en samling redskaber fra bagermester J. F. Petersen i Mejlgade. Fra denne virksomhed stammer skiltet med Frederik IVs spejlmonogram og et par sjældne kageforme af hvilke det ene er dobbeltsidet og bærer fremstillinger af lammet med korsfanen på den ene side og på den anden en gengivelse 891962 s. 100
Dobbeltsidet kageform fra J. F. Petersens bageri Århus. af korsfæstelsen. Andre kageforme fra samme sted kan efter deres initialer henføres til en mester i familien der tog borgerskab 1824 eller en anden som blev mester 1833. Også nogle goderådsjern har hørt til dette gamle bageri. Disse genstande suppleres med andre af hvilke der er grund til at nævne en lampe af kobber med tilhørende løs underskål med hank fra et bageri i Ørting sogn i Hads herred. Den hører til den gamle primitive type med rørformet vægeholder og har været brugt til oplysning af ovnen før bægten blev sat ind. Desuden er deri tidens løb Morter af granit. Fra Ebeltoft. 901962 s. 101
indkommet flere brager til æltning af stiv dejg om en af dem er det særskilt oplyst at den er blevet brugt til honningkagedejg. Samlingen har ligeledes efterhånden fået en ikke ringe repræsentation af stenmortere der efter de medfølgende oplysninger har været brugt til Kageform fra J. F. Petersens bageri Århus. stødning af krydderier mandler m. m. Alle morterne er primitive i form og udførelse og af meget vekslende udseende og større end det almindeligt kendes. Som eksempel kan nævnes en krydderimorter fra Holles bageri i Vestergade i Århus der måler 47 cm i højde og er 62 5 cm bred foroven 11 Kageform fra Svendborg. Ovnlampe fra Ørting sogn Hads herred. Museet ejer desuden flere ark med trykte deviser som bagernesatte på markedskager og andet finbrød. Litteratur er disse rimerier ikke 91962 s. 102
kun overbevisende vidnesbyrd om hvor lidt der skulle til for at tilfredsstille den brede befolkning i fortiden. Det er ikke hensigten i denne artikel at give en skildring i enkeltheder af museets bageri og dets redskaber i en detailleret opregning. Bageriets inventar rejser dog spørgsmålet om lånene mellem det erhvervsmæssige bageri og den hjemlige bagning. De få sager der er tilbage fra gammeltid bekræfter til fulde at hvedebrødsbagerne har haft en stor produktion af kager og finere brødsorter selv om den ikke kunne tilfredsstille nutidens ønsker og forskellen mellem produktionens størrelse i et bageri og en husholdning måtte gøre det første til det førende hvor man hurtigt optog nyheder og forbedringer. Herfra er de senere nået ud til hjemmene hvis de i det hele taget havde de ydre muligheder for at udnytte dem. Faget har været det ydende i forhold til husholdningerne og sjældent modtagende men en alsidig undersøgelse af spørgsmålet har det ikke været muligt at foretage . Foreløbig kan det kun konstateres at bagerne ligesom andre håndværkere har været et af de led hvorigennem udbredelsen blev formidlet og at faget lige fra middelalderen har udgjort et betydningsfuldt led i livet i den gamle købstad. NOTER Ligesom i artiklen om smeden i årbogen 1961 er lovsamlinger og andre almindelige kilder ikke særskilt anført. Heller ikke indberetninger om lavene 1800 og 1853 er citeret. 1 H. Jankuhn Die Ausgrabungen in Haithabu 1943 p. 130-34. Danmarks gamle købstadlovgivning I 1951 p. 9-10. 3 Sstds. p. 103. 4 Kr. Erslev Testamenter fra Danmarks Middelalder 1901 p. 7. 5 Dipl. Dan 2 IL nr. 95. 8 C. Nyrop Danmarks Gilde- og Lavsskraaer I 1899-1900 p. 43 54 66 86. 7 Script. rer. Dan. 1 1772 p 460 S Kbh.s Dipl. I 1872 p 113. 9 Danmarks gamle købstadlovgivning III 1955 p. 23. 10 Sstds. p. 24. stdp. 15. 18 Sstds. p 16516 18 Sstds. p. 327. 14 Danmarks gamle købstadlovgivning II 1952 p. 56. 5 Fritze Lindahl i Nord. numism. årsskrift 1955 p. 79 Georg Galster Mønthistoriske Antegnelser til Holbergs Comedier 1953 p. 11. 921962 s. 103
46 4 47 49 50 51 52 53 54 55 56 5 3 58 59 6 61 s 62 Johs. Steenstrup Kong Valdemars Jordebog 1874 p. 254. Kong Valdemars Jordebog v. Svend Aakjær 1926-43 indledning p. 54. Annales Danici v. Ellen Jørgensen 1920 p. 148. Danmarks gamle købstadlovgivning V 1961 p. 15-35. Kr. Erslev Testamenter fra Danmarks Middelalder 1901 p. 76 210. Axel Steensberg i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1953 p. 52 og 54. Troels Lund Dagligt Liv i Norden 3. udg. V p. 41. C. Schade Beskrivelse over Øen Mors 1811 p. 364. A. P. Gaardboe Raabjerg Sogn. Jy. Saml. 1 III p. 81-82. Karen Thuborg Det gamle Harboøre 1928 p. 84. J. Didriksen Bjørnkjær 1941 p. 9. H. Jankuhn Ergebnisse und Probleme der Haithabugrabungen 1930-39. Zeitschr . d. Gesellschaft f. Schl.-Holst. Geschichte LXXIII 1949 p. 77. C. Nyrop Danmarks Gilde- og Lavsskraaer II 1895-1904 p. 71. H. Hjorth-Nielsen Kbh.s Bagerlaug 1933 p. 173. Oldemoder v. Oluf Nielsen 1869 p. 74. Diplomatarium Vibergense v. A. Heise 1879 p. 1. Codex Esromensis v. Oluf Nielsen 1880-81 p. 102. Sstds. p. 158-59. Sstds p. 99. Kr. Erslev og W. Mollerup Fr. Is danske Registranter 1879 p. 58. Johs. Steenstrup Kong Valdemars Jordebog 1874 p. 253-54. Jacob Hansen og Knud Mortensen Dalum sogns hist. 1 I p. 44. Roskildebispens Jordebog 1956 p. 167. Danmarks gamle købstadlovgivning IV 1961 p. 217. Sstds. II 1952 p. 105. C. Klitgaard Tolderne paa Skagen. Jy. Saml. 4 V p. 57-58. J. R. Hiibertz Aktstykker vedkommende ... Aarhus III 1846 p. 139-40. O. J. Rawert Binæringer paa Landet. Dansk Tidsskr. f. Landoekonomie ny. r. XI 1849 p. 3. H. D. Lind Nyboder og dets Beboere 1882 p. 80. 5 Victor Krohn Bageriet og Møllen i Kastellet. Hist. Medd. om Kbh. 2 III p. 548-49 568-69. Johs. Olsen Svendborg Bys Hist. 1919 p. 376. P. Eliassen Kolding 1910 p. 332. M. Heyne Das deutsche Nahrungswesen 1901 p. 264. Vitae sanctorum Danorum ed. M. Cl. Gertz 1908-12 p. 367. Script. rer. Dan LV p. 590. Oluf Nielsen Kbh.s Hist. I 1877 p. 97. Kanc. Brevb. 9.9.1638. J. S. Vanggaard Oplevelser Mennesker Synspunkter 1945 p. 12. Oldemoder v. Oluf Nielsen 1869 p. 78. Dipl. Dan. 2 III nr. 45. Annales Danici v. Ellen Jørgensen 1920 p. 180. Wolfgang Scheffler Die Miihlen des Kreises Eckernførde. Nordelbingen 11 1935 p. 288. Dipl. Dan. 2 1 nr. 275. Reidar Kjellberg i Det norske håndverks hist. II 1936 p. 117. Statistisk Tabelværk 5 1842 p. XVIII. W. Hamburger De bevægende Kræfter i Menneskets Tjeneste. Industriforen.s Maanedsskr. 17 1882 p. 213. Gunnar Knudsen Gamle Haandværkernavne. Fortid og Nutid XVI 1945 2435 É Nyrop Den danske Enevoldsmagt og Lavene 1909 p. 22 131. 931962 s. 104
De kongelige Laugs-Artikler som til Aarets Udgang 1730 allernaadigst ere udstædde... u. a. p. 123-29. 9 Kanc. Brevb. 1.4.1574. 56 Jydske Efterretninger 23.3.1769. 7 Fr. Thaarup Det danske Monarkis Statistik I 1812 p. 16. 68 P Hauberg Danmarks Myntvæsen og Mynter i Tidsrummet 1241-1377. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1884 p. 312. H. V. Mansfeld-Bållner Danske Mønter fra Tidsrummet 1241-1377 1887 nr. 101. Cfr. nr. 249 251 395-99 516-17 513 og 621. 89 A. P. Gaardboe Fortidsminder fra Vendsyssel 1893 p. 146. 70 Efter at dette var skrevet er jeg blevet opmærksom på at der i Peter Linde Georg Borup og Arthur Hassø Vor gamle Hovedstad 1929 p. 100 er afbildet og omtalt en penning med en lignende figur der kaldes et vandmøllehjul. 71 J. A. Dyssel Forsøg til en Indenlands Reise 1774 p. 29. 72 Axel Olrik i Dania I p. 318. 73 Brita Egardt Problem kring håstskallar. Rig 1933 p. 158-59. 74 C. Nyrop Danmarks Gilde- og Lavsskraaer II p. 3 ff. 73 H. F. Rørdam Kbh.s Kirker og Klostre 1859-63 p. 187-88. 76 H. Hjorth-Nielsen Kbh.s Bagerlaug 1933. 77 Laurits Pedersen Haandværksskik i helsingørske Lav 1917 p. 191. 78 Aarsberetninger fra det kgl. Geheimearchiv III 1861-65 tillæg. 7 Corp. Const. Dan. IV 1897 p. 693. 80 Otto Smith Køge bys håndværkslaug. Aarb. f. Kbh.s Amt 1921 p. 64-65. 8 C. Nyrop Den danske Enevoldsmagt og Lavene 1909 p. 94. 82 Rasmus Nielsen Næstveds Købstads Hist. IV 1932 p. 68. 83 C. Nyrop Danmarks Gilde- og Lavsskraaer II 1895-1904 p. 176 ff. 81 Magistratens embedsbog 1649 fol. 32 v 37 v. Landsarkivet Odense. 8 Kbh.s Dipl. VIII p. 457. 86 Aa. Blomberg Faaborg Bys Hist. I 1955 p. 267. 87 Nyborg bagerlavs arkiv. Museet for Nyborg og omegn. 88 Peter Riismøller Aalborg 1942 p. 270. 8 C. Nyrop Viborgske Lavsforhold. Jy. Saml. 3 III p. 453-74. 90 R. C. Andersen Meddelelser om Randers Bager-Liglaug u. å. 91 J. R. Hiibertz Aktstykker vedkommende... Aarhus II 1845 p. 39-45. 9 Kanc. Brevb. Om Fredericia cfr. J. Hedemann Baagøe Laugsvæsenet i Fredericia Vejle Amts Aarbog 1962 p. 88. 9 Georg Bruun og Niels Jacobsen Koldings gamle Lav 1940 p. 31-36 særtryk af Byraadsbogen 1938-39-40 . 9 Ribe Bys Hist. 1660-1730 1929 p. 198. 9 Ribe Bys Hist. 1730-1820 I 1936 p. 88. 9 Th O. Achelis Haderslev i gamle Dage II 1929 p. 142. 97 Velvilligt meddelt af Landsarkivet for de sønderjyske landsdele. 98 J. Raben Sønderborg Bagerog Konditorlav igennem 300 Aar 1941 Fra Als og Sundeved XVII . 9 C E. Carstens Die Stadt Tondern 1861 p. 74. 190 F Fuhse Handwerksaltertiimer 1935 p. 19-20 Werkstiicke aus Museum Archiv und Bibliothek der Stadt Braunschweig VII . 191 Archiv for Pharmaci og Chemi 1962 p. 490. 3 z 3 941962 s. 105
EISTE ØVER DEN GAMLE BY S VENNER 1962 Institutioner og firmaer årligt kontingent minimum kr. 75 00 Alstrup J. A. A S Studsgade 5-7 Arbejdernes Fællesorganisation Amaliegade 21 Automobilhuset v direktør Niels Andersen Kystvejen 27-29 Ceres Bryggerierne Dansk Andels Kulforretning Rådhuspladsen 3 Filtenborg J. C. Akts. Vester allé 26 Foreningen for Blikkenslager- og Kobbersmedemestre i Aarhus v kasserer Chr. Jensen Rosenkrantzgade 17 Hustømrernes Fagforening Christiansgade 20 Jydsk Guldsmedeforening Murersvendenes Fagforening Grønnegade 91 Thrues Bogtrykkeri Th. Fiskergade 47 Aarhus Bogbinderlaug v Olaf Henriksen Eckersbergsgade 5 Aarhus Bogtrykkerforening v E. Seiersen Enghavevej 20 Viby J. Aarhus Cykelindustriforening v cykelhdl. Ancher Enevoldsen Regenburgs plads Aarhus Frisørlaug v H. Østergaard Jensen Montanagade 68 Aarhus Glarmesterforening v Verner Nielsen Hovedgaden 11 Brabrand Aarhus Haandværkerforening Klostergade Aarhus Malerlaug v Alfr. Nielsen Skovagervej 36 Risskov Aarhus Murerlaug Åboulevarden 47 Aarhus Oliefabrik A S Aarhus Skomagerlaug v P. Dirksen Viby J. Aarhus Snedkerlaug v revisor Carl Jensen Guldsmedgade 36 Aarhus Stevedore Co. Polensgade Aarhus Tømrermesterforening St. torv 8 951962 s. 106
Medlemmer med engangsbidrag Andersen fru og frøken St. Blichers gade 28 Århus C. A S De Danske Spritfabrikker København V. Bentzon Rolf konsul Bergen Christensen Carl fabrikant Damgården Skåde Christensen Marie fru Grønnegade 74 Århus C. Danmarks Apotekerforening København V. Dansk Kugleleje A S SKF Vestergade 9 Århus C. Halgreen M. civilingeniør Langelandsgade 129 Århus C. Hammerschmidt C. fabrikant Sdr. allé 20 Århus C. Hvidt V. stiftamtmand Gentoftevej 7 Århus C. Kier Axel direktør Skåde Bakker Larsen Marie frøken Ingemannsvej 3 B København V. Poulsen Henrik dir. Revisionskontoret Clemens torv 8 Århus C. Reinhardt E. direktør København V. Sandberg Leif tdl. stadsgartner Strandparken 25 Århus C. Schilden Holsten Berner lensbaron Langesø Fyn Sørensen Peder tandlæge Tordenskjoldsgade 19 Arhus N. Thrue Johanne fru Fiskergade 47 Århus C. Indenbys medlemmer årligt kontingent for enkeltpersoner med ledsager kr. 20 00 Aagaard Asger grosserer Vestergade 48 Aagaard Knud købmand Klostergade Aarhus folkebibliotek Aarhus Seminarium Trøjborgvej 82 Aarhus Statsgymnasium Fenrisvej Abel Jørgen L. Kgl. hofblomsterhdl. Store torv 15 Aggebo Anker læge Ingerslevs plads 4 Albertsen Niels viceskoleinspektør Bethesdavej 12 Alstrup J. A. lektor Marselis Boulevard 35 Alstrup Jørgen A. direktør konsul Studsgade 7 Andersen A. kommunelærer Irisvej 14A Rosenvang Andersen Harald museumsinspektør Forhist. Museum Vester allé Andersen Knud Max Herluf Trollesgade 44 st. t. h. Andersen Svend forstander cand. mag. Thunøgade 2 A Andersen Ingeborg frøken kontorassistent Klintegården Andreasen H. kriminaloverbetjent Lykkesholms allé 48 Viby J. 961962 s. 107
Andresen Georg redaktør Kildegården 5 Andresen H. assurandør Aug. Borgen Lille torv 6 Appel frkn. Marselis boulevard 31 Arrildskov Peter maskinsnedker Præstemarksvej 5 Brabrand Bach Nielsen E. fuldmægtig Annettevej 30 Brabrand Bagner E. købmand Banegårdsplads Bang K. J. T. kunsthandler Rådhuspladsen 5 Bangslev J. driftsleder fru Tousparken 24 Åbyhøj Baunsgaard Axel fabrikant Kildegården 5 Bay Jens major Rungstedvej 9 Bech Andersen isenkræmmer Vesterbro torv 6 Bendixen Dora kontorassistent Elselskabet Arke Grenaavej 55 Bentzen Harry apoteker Sct. Pauls apotek Jægergårdsgade 76 Bie Ingeborg civilingeniør Præstehaven 34 Hasle Bitsch-Larsen Johs. direktør Willemoesgade 15 Bjarup A. landsretssagfører Lille torv 6 Blicher K. konsul direktør sydhavnens silo-pakhus Bomholt N. overlærer Funch Thomsensgade 2 Borchersen fru bogholder Ingerslevs boulevard 10 Borre Frik læge Fredens torv 6 Bové Christensen E. hospitalsapoteker Aarhus kommunehospital Breindahl N. lærer Møllevangs allé 56 Brix Isager Sv. Aa. bankfuldmægtig Skansepalæ 3 Bruhn Oskar repræsentant Annettevej 10 Brabrand Bryrup Ebba apoteker Sct. Lucas Apotek Har. Jensens pl. 1 Brøbecher Aage L. fabrikant Ryesgade 4-6 Brønsby Tage fotohandler Vester allé 20 Buchtrup Betty fru Søndergade 2 Burmeister Larsen forvalter Marselis boulevard 24 Byberg Maggie fru Tretommervej 19 Risskov Bøckmann Finn antikvitetshandler Vestergade 38 Bøggild-Andersen C. O. professor dr. phil. Kn. Rasmussens vej 5 Cajus-Pedersen G. læge Sdr. ringgade 39 Christensen F. fabrikant Paludan-Miillers vej 44 Christensen E. G. ingeniør Vestergade 38 Christensen Ellen fuldmægtig frk. Borggade 11 2. Christensen I. C. skrædermester Guldsmedgade 34 Christensen Marie fru rentier Martin Wahls vej 27 Christensen Johs. kontorassistent Viborgvej 4 Christensen Kirsten fru Vinkelvej 3 Risskov Christensen L. pens. jernbanearbejder Silkeborgvej 36 971962 s. 108
Christensen Mogens højesteretssagfører Store torv 1 Christensen O. V. fabrikant Paludan-Miillers vej 44 Christensen Th. bankbestyrer Aarhuus Privatbank Kannikegade Christiansen O. A. V. fru Vestergade 6A Clausen P. konsul Nørreport 16 Clausen P. fru konsul Nørreport 16 Dahl Torsten professor Universitetsparken Dam-Pedersen J. trafikinspektør Dalgas avenue 21 Det jydske Musikkonservatorium Fuglesangs allé 26 Draminsky P. direktør Telefonkontoret Drewes Edwin revisor Rørmosevej 8 Højbjerg Due Petersen Gunnar tømrermester Skovbrynet 20 Due-Petersen J. direktør cand. polyt. Frichs fabrikker Eering Hj. N. kontorchef Dybbølvej 1A Risskov Ehrenreich Ejnar isenkræmmer Bruuns gade 34 Eisum E. Frank læge Fortevej 6 Risskov Elmquist jun. F. direktør Læssøesgade 22 Elmquist fru direktør Læssøesgade 22 Elsnab Søren tandlæge Skolevangs allé 64 Risskov Emborg H. postmester Strandparken 16 Enemark Poul bibliotekar cand. mag. Nordborggade 31 3. Eriksen Morten havearkitekt Rådhuset Eriksen Orla fru ingeniør Fenrisvej 26 Åbyhøj Ernstsen O. H. antikvitetshandler Vesterport 8 Erstad Troels A. fru bronzestøber Bruuns gade 32 Ertmann fru Hans Egedes vej 19 Fabritius Mogens Nørregade 22 Falkenberg manufakturhandler Bruuns gade 49 Farring V. civilingeniør Skovhusvej 9 Risskov Farsø Rasmussen Ivan møbelpolstrer Viborgvej 43 Flach Wilhelm fabrikant Fiskergade 51 Floor R. Z. civilingeniør Ydunsvej 31 Åbyhøj Forældreskolen Marselis boulevard Fossum E. lektor Hjortensgade 3A haveh. Frandsen Arne V. bibliotekar Nordvestpassagen 26 Frandsen C. fabrikant Nordbyvej 19 Viby J. Frederiksen Erik vandværksdirektør Valbyvej 3 Friis T. købmand Østergade 1 Fritz S. arkitekt Kærvej 11 Abyhøj Fuglholt Carsten læge Dalgas Avenue 38 981962 s. 109
Gaardbo Julius assurandør Assensgade 19 Galster Elisabeth apoteker Fr. Allé 109-111 Gerdes N. Chr. læge Lille torv 1 Gertz H. købmand Søndergade 2 Gisssel E. fru Pihlkjærsvej 5 Viby J. Gjaldbæk Kr. tandlæge cand. pharm. Skovbrynet 32 Glahn Mogens professor dr. med. Vinkelvej 8 Risskov Glytting M. statsaut. revisor Banegårdsgade 1 Goos Alice frøken Carit Etlars vej 8 Åbyhøj Gravenhorst C. civilingeniør Marselisvej 3 Grønfeldt Per købmand Bruuns gade 36 Halling Johs. fru fabrikant Vestergade 19 Hammerich Sven prokurist Grønnegade 57-59 Hansen Aage overlærer Tretommervej 23 Risskov Hansen A. kontorchef Aarhus Amtstidende Ryesgade 20 Hansen Arne M. vinhandler Paulsgade 25 Hansen Ester frk. håndarbejdslærerinde Biilowsgade 71 Hansen H. J. cand. polit. Strandparken 14 2. Hansen Henrik tegner maler Silkeborgvej 277 Åbyhøj Hansen Jan lærer Viborgvej 25 Hansen Otto bankdirektør Landmandsbanken Store torv Hansen Ove direktør Tricotagefabriken Hansen Tove fru Grumstolsvej 46 Højbjerg Hansen Victor boghandler Bruuns gade 45 Hansen Aage stadsgildemester Skernvej 12 Harboe Tove Clemensstræde 12 Harris John direktør Expanko Katrinebjergvej 103 Havers-Christensen K. tandlæge Clemens torv 15 Haxen O. civilingeniør Parkallé 9 Hedelund-Petersen P. M. landinspektør Clemens torv 17 Heidemann H. automobilforhandler Spanien 61 Heins Harriet sygeplejerske Barthsgade 11 Henriksen Karen frøken kontorassistent Skansepalæ 4 Henriksen N. H. fabrikant Kystvej 65 Hermansen A. købmand Søndergade 56 Hesseldahl Johs. overlærer Grønnegade 4 Hestbeck M. direktør Park allé 5 Hingelberg Vilh. guldsmed Store torv 5 Hjelm Ove kreditforeningsdirektør Vinkelvej 4 Risskov Hjernøe G. handskemagermester Rosenkrantzgade 31 Hjernøe J. bogholder Gentoftevej 14 991962 s. 110
Hoeck E. politimester Villa Rolighed Risskov Holm Kaj skattedirektør Kildegården 15 Holm Sv. antikvarboghandler Clemens stræde 7 Holm Nielsen P. overkirurg dr. med. Eugen Warmings vej 9 Holmgaard Tage snedkermester Rosensgade 38 Holst Knudsen Viggo landsretssagfører Rådhuspladsen 1 Honoré Petersen E. kontorassistent frk. Blegdammen 2 Hougaard Agnes fru Akrogs strandvej 21 Risskov Hougaard Chr. statsbibliotekar mag. art. Annettev. 11 Brabrand Hulgaard Otto tandlæge Clemens torv 11 Hvid-Hansen F. tandlæge Søndergade 70 Hvilsted Axel papirhandler Graven 22 Høiriis F. viceskoleinspektør fru Rungstedvej 26 Høiriis Preben lærer J. F. Willumsens vej 6 Højbjerg Høncke P. overlæge dr. med. Tretommervej 28 Risskov Hygum Carl statsaut. vejer og måler Mindet 26 Israelsen N. J. bygningskonduktør Pontoppidans gade 24 Iversen Chr. købmand Aboulevarden 55 Jacobsen H. Reinholt direktør Lyravej 5 Viby J. Jacobsen Henry direktør Eckersbergsgade 22 Jacobsen Jens Jørgen Dyrehavevej 41 Jacobsen Peder S. fabrikant Dyrehavevej 41 Jacobsen Tage bankdirektør Aarhus og Omegns Bank Clemens torv Jalmer Ella læge Store torv 8 Jensen A. direktør Grønnegade 89 Jensen Adolph vinhandler Rosensgade 26 Jensen Bernhardt borgmester Marselisborg allé 30b Jensen Birthe Riborg stud. mag. Chr. Winthers vej 50 Åbyhøj Jensen Carlo apoteker Stjernepladsen Jensen Ejnar ligningschef Joh. Langes vej 17 Jensen Erik fabrikant Assensgade 15 Jensen Erik ingeniør Havnegade 34 Jensen H. . læge Firkløvervej 7 Risskov Jensen K. A. apoteker Sct. Clemens Apotek Studsgade 41 Jensen Niels fru bankdirektør Strandparken 28 Jensen Rudolf rådmand Aalborggade 26 Jensen Sv. E. fuldm. Århus Kommunes Lønningskontor Rådhuset Jensen Th. skatterådsformand G. C. Amdrups vej 3 Jepsen Sigrid fru Saralyst allé 20 Skåde Jespersen K. hotelejer Frederiksgade 79 Johansen K. E. V. købmand Brinken Tjørnevej 8 Risskov 1001962 s. 111
Jordahl Chr. typograf Thorvaldsensgade 1 Juel K. fru Vestre ringgade 54 Jølver B. R. landsretssagfører Søndergade 62 Jønsson A. direktør Banegårdsplads 16 Jonsson Per kok Absalonsgade 17 Jørgensen Børge Hallssti 37 Jørgensen Knud fabrikant de Mezas vej 4 Jørgensen Sv. købmand Clemens stræde Kalsbøll Ruth sygeplejerske Tranekærparken 15 Risskov Kaufmann Axel købmand Regina Kellermann O. K. civilingeniør Tammerisvej 31 Risskov Kerstens Svend kontorassistent Jeppe Aakjærsvej 3 Åbyhøj Kier K. landsretssagfører Clemens torv 11 Kier Vilh. direktør Mindegade 4 Kjærholm S. fru tandlæge Frederiksgade 2 Klæbel Vagn direktør Ceres Bryggerierne Knub Arne arkitekt Gentoftevej 5 Knudsen H. L. direktør Aarhus Oliefabrik A S Knudsen Poul maskinarbejder Willemoesgade 66 Koch Lauritzen P. snedkermester Frederiksgade 23 Koefoed C. fuldmægtig Telefonkontoret Koefoed Lissi kontorassistent frk. Funch Thomsens gade 3 Koldby-Jensen Aage guldsmed Harald Jensens plads 11 Kolding fru faktor Jordbrovej 9 Kramhøft Otto direktør civiling. Augustenborggade 23 Krarup Mogensen A. cand. mag. Egebæksvej 109 Højbjerg Kristensen Aage arkitekt M.A.A. Saturnvej 15 Rosenvang Kristensen K. Jul. boghandler Leth Bangs boghdl. Clemens torv 9 Kristensen Poul viceskoleinspektør Silkeborgvej 206 Abyhøj Kronborg M. arkitekt Grumstolsvej 42 Højbjerg Lai Andersen S. prokurist reklamechef Strandparken 23 Lange Kornbak G. konservator Forhist. Museum Vester allé Larsen Bjarne kunsthandler Tolle Nørre allé 96 Larsen Julie fru Ellebjergvej 20 Risskov Lauridsen Finn H. arkivar cand. mag. Carit Etlars vej 60 Åbyhøj Lauritzen Olaf direktionssekretær Alesundsvej 14 Lebahn C. W. adjunkt Alsvej 31 Risskov Lehné Ejnar frimærkehandler Nørregade 16 Lemke P. H. oberst Hellerupvej 7 Lemme K. K. overassistent Jydsk Telefon A S 1011962 s. 112
Leonard Edv. fru Bropalæ Lindgren Ingeborg frøken Jægergårdsgade 2a 1. Lorentzen H. stiftamtmand Marselis boulevard 1 Lorenzen Sven direktør Vesterbrogade 23-29 Lund Hakon professor dr. phil. Universitetet Lund Hardy lærer Bækkelundsvej 27 Risskov Lund Povl afdelingsarkitekt Ivigtutvej 15 Lund V. fru ingeniør Gammelgårdsvej 20 Liineborg læge Illerupvej 42 Lyre H. Th. direktør Store torv 3 Liitzen Knud kontorchef Heibergsgade 27 Løber Georg højesteretssagfører Clemens torv 11 Madsen Egon bager Parkvej 4 Højbjerg Madsen Jørgen civilingeniør Marselisborg allé 36 Madsen Karen regnskabschef Hans Broges gade 8 Brabrand Markers Erik distriktschef Banegårdsplads 8 Meilvang Jens urmagermester Ærøgade 5 Meilvang Poul fuldmægtig Hans Broges vej 8 Brabrand Mikkelsen Arne Hølvig malermester Museumsgade 2 Mikkelsen Ejner murermester Park allé 11 Mikkelsen Helge bogholder Vestre ringgade 70 Mikkelsen Kurt restauratør Elbækvej 2 Risskov Mikkelsen Ove bankdirektør Aarhus Discontobank A S Mortensen Karen frøken Vor Frue Kloster Morthensen N. maskinfabrikant Alstrups maskinfabrik Mejlgade 32 Mourier C. F. fru kaptajn Kystvejen 51 Miiller O. Malta amtsfuldmægtig Amtskontoret Møller Th. skibshandler Strandvejen 10B Møller Madsen Morten Rypevej 24 Højbjerg Møller Nielsen direktør Aarhuus Stiftstidende Kannikegade 14 Nedergaard-Pedersen V. kontorchef Abyvej 6 Åbyhøj Nielsen Aase fru Brendstrupvej 11 Nielsen Allan Annettevej 3 Brabrand Nielsen Asger civilingeniør Svalevej 23 Nielsen Axel V. observator Ole Rømer Observatoriet Nielsen Chr. J. apoteker Præstevangsvej 43 Hasle Nielsen Emil boghandler Skovvejen 55 Nielsen Evald murerformand Den gamle By Nielsen G. A. K. konsul Frederiksgade 49 Nielsen Helga fru Ny Munkegade 80 1021962 s. 113
Nielsen Hans Jørgen repræsentant Ormslevvej 19 Viby J. Nielsen Holger statsaut. revisor Østergade 4 Nielsen Mogens direktør Aarhus Sten- og Gruskompagni Nielsen Robert prokurist Grenaavej 26 Risskov Nielsen Sigrid fuldmægtig Viborgvej 117 3. Nielsen Stig hotelejer Banegårdsplads 12 Nieport A. C. civilingeniør Marselisvej 12 Nissen Einar forretningsbestyrer firma Ove Schrøder Dr. Margrethes vej 71 Nordvig Ellen overlærer fru Ørumsgade 44 Nymark Erik direktør Park allé 15 Oldam Frantz bogholder Dr. Margrethes vej 29 Olsen Einar stentrykker Graven 23 Olsen Gunnar afdelingschef Godfred Hansens vej 39 Palling Mogens tandlæge Augustenborggade 23 F Pedersen Hugo kontorchef Creditreformf. Store torv 8 Pedersen Klara syerske Brammersgade 56 Pedersen Thomas fotograf Guldsmedgade 22 Petersen A. F. pens. overportør Saltholmsgade 30 Petersen A fru glarmester Ryesgade 25 Petersen D. M. rentier frk. Mejlgade 43 Petersen H. overlærer Silkeborgvej 207 Åbyhøj Petersen Henri guldsmed Immervad 9 Petersen Leif firma Andr. Skaarup Skolegade 29-31 Petersen S. Eiler overingeniør cand. polyt. H. C. Lumbyes vej 3 Poulsen Johan direktør Stadion allé 36 Poulsen Sv. A. apoteker Tordenskjoldsgade 28 Rasmussen Sigrid frøken Vinges Kro Nørregade 51 Rasmussen E. C. regnskabsfører Ørumsgade 28 Rasmussen H. fru maskinfabrikant Mejlgade 78 B Rasmussen Jens H. ass. overlæge Harald Giersings allé 21 Højbjerg Rasmussen Viggo frisørmester Vesterbrogade 32 Reimers M. N. fru apoteker Hørhavevej 62 Højbjerg Rievers G. direktør Søndergade 10-12 Rohde O. H. Gylling kontorassistent M. C. Holsts vej 7 Højbjerg Rolder Axel direktør Sækkekompagniet Trindsøvej 5-7 Rolighed Petersen Erik lærer Tjelevej 19 Risskov Rosenvinge Sigrid restauratrice Nørregade 51 1031962 s. 114
Rosleff K. J. tandlæge Vesterbrogade 29 Roth urmager Frederiks allé 110 Ruge C. direktør Marselisvej 14 Sahl Olaf arkitekt Vedbendvej 8 Risskov Salling S. fabrikant Vestergade 56 Sandemand O. centralmekaniker Sjællandsgade 122 Schack-Eyber P. bankdirektør Aarhuus Privatbank Schmidt B. E. apoteker Svaneapoteket Vestergade 4 Schougaard H. C. fru apoteker Kongevej 91 Viby J. Schrøder Ove civilingeniør Dr. Margrethes vej 71 Schrøn Harald W. købmand Adolph Meyers vej 6 Schønning B. vaskeriejer Graven 12 Sejr Emanuel overbibliotekar Strandvejen 36 Simonsen Henry direktør Mejlgade 18 Sjælland Johs. bankrevisor Assensgade 26 Sjørup Jørgensen købmand Søndergade 39 Skorup J. J. fru skræddermester Søndergade 44 Skott K. H. adjunkt cand. mag. Minthøjvej 21 Hasle Skov Aksel arkitekt Gertrud Rasks vej 7 Skydsgaard Sven mag. art. Fuglsangs allé 105 Stabell Thyge fabrikant Bragesvej 24 Åbyhøj Statsbiblioteket Vestre Ringgade Steen Mogens arkitekt Ørumsgade 26 Stenbjørn Ulf skuespiller Aarhus Teater Strangers E. E. Strange fotohandler og antikvarboghandler Park allé 9 Staarup H. A. civilingeniør Skovvej 4B Svejlstrup Karl fuldmægtig Annettevej 2 Brabrand Sveller S. Johs. trafikkontrollør Augustenborggade 21 a Svendsen Aage Vilh. landsretssagfører Bropalæ 17 Svinth Ellen bogholderske frk. Otto Ruds gade 96 Sølvhøj J. forretningsfører Marselis boulevard 18 Sølvsten A. fabrikant Odensegade 4 Sønder Andersen E. overpolitibetjent Fr. Nansens vej 7 Sørensen A. ingeniør Aalborggade 22 Sørensen Aksel M. fhv. murermester Vor Frue Kloster Sørensen Bent Florian læge Badevej 13 Risskov Sørensen C. Jul. hotelejer Ansgar Banegårdsplads 14 Sørensen Edv. Allégården Åbyhøj Sørensen Gunnar direktør A S Hans Schourup Frue kirkeplads 4 Sørensen I. C. fhv. rådmand Park allé 3 Sørensen M. smedemester Sølystgade 46 Sørensen Niels reservelæge Amtssygehuset 1041962 s. 115
Termansen Jens B. apoteker Jernbaneapoteket Banegårdsplads 8 Thomsen T. A. civilingeniør Nøddevej 2 Kongsvang Thomsen Walther fru auktionsleder Mejlgade 45 Thorsen O. fabrikant Frederiksgade 71 Thuesen Kaj direktør A S Schmalfeld Vestergade 29 Thygesen E. sekretær frk. Thunøgade 24 Tolstrup herreekviperingshandl. Axel Jeppesens Eftf. Ryesgade 10 Turistforeningen Rådhuset Tørsleff Aage direktør Hafniahus Clemens bro Uldall Teo antikvitetshandler Nørre allé 82 Vanggaard Tage fabrikant Vestre ringgade 59 Vigerslev O. C. J. overpostinspektør Assensgade 13 Wassard K. købmand firma Neye Clemens torv 8 Westergaard-Nielsen Chr. professor dr. phil. Skejby Westphal Poul direktør Ulvehaven Skåde Wilhelmsen Børge Sdr. allé 2 Windeløv H. H. revisor Park allé 1 Winther B. murermester Ny Munkegade 88 Winther Erik malermester Hans Schourups gade 10 Wistoft H. provst Grenaavej 123 Risskov Withen Anna fru Viborgvej 130 Withen Karen og Rigmor frkn. Viborgvej 130 Withen Walter tømrermester Mindegade 12 Witt K. direktør Åboulevarden 100 Wohlert Bent antikvitetshandler Klintegården opg. A Wohlert Kai direktør Kystvejen 5 Wohlert Ludvig fabrikant Sct. Pauls gade 25 Worm Peter arkitekt M.A.A. Atlasvej 8 Fredensvang Wiirtz-Rasmussen fru fabrikant Mejlgade 42 Yde Max distributionschef Aarhuus Stiftstidende Kannikegade 14 Zeuner Peter Rådhuset indgang C Øberg-Pedersen direktør Grenaavej 127 Risskov Østenfeld Birgit laboratorieass. frk. Langenæs allé 32 Østerbye P. F. apoteker Munke Apoteket Nr. allé 35 Østergaard Viggo direktør Jægergårdsgade 152 1051962 s. 116
Udenbys medlemmer årligt kontingent for enkeltpersoner med ledsager kr. 20 00 Algreen-Ussing landsretssagfører Nibe Amtstidendes redaktion Aalborg Andersen Aage cand. mag. Brydegårdsvej 52 Svendborg Andersen C. B. R. direktør Handelsbanken Holmens Kanal 2 København K. Andersen A. Johs. forstander Handelsskolen Nykøbing F. Andersen Søren Stenz arkitektstuderende Fort allé 15 Kgs. Lyngb Andreasen fuldmægtig Egilsgade 28 Kbhvn. S. Andreasen Einar Sundholmsvej 49 Kbhvn. S. Baggesen K. civiling. cand. polyt. Hestehaven Skanderborg Berndorff Curt antikvitetshandler Fiolstræde 25 Kbhvn. K. Biblioteket Silkeborg Biblioteket for Vejle By og Amt Vejle Bie P. driftsinspektør Aurehøj vej 21 Hellerup Bisgaard Otto overretssagfører Vestergade 14 Silkeborg Boje Jørgen grosserer Brødregade 23 Randers Borch Christen arkitekt Blegdamsvej 10 Kbhvn. N. Brahe-Christensen L. direktør Strandvej 269 Charlottenlund Bruun Jespersen Aage billedhugger Elsted pr. Lystrup Buhl Johanne fru Søren Møllers gade 32 Randers Bøgh Ove bogbindermester Stilling Bøving Otto bogholder Faaborg Centralbiblioteket Den classenske Bogsamling Nykøbing F. Centralbiblioteket Holstebro Centralbiblioteket for Hjørring Amt Hjørring. Christoffersen Erik direktør Strib Clausen Jens lektor Sindingsgade 38 Kjellerup Dahl Jørgen læge Hammel Damgaard K. premierløjtnant Fruens Bøge Dam-Mikkelsen Carl Hakon læge Parallelvej 33 Bagsværd Den antikvariske Samling Hans Tavsens hus Ribe Det nordjyske landsbibliotek Aalborg Dybkjær I. C. læge Aabybro Dybkjær Tage forstander Egaa Efterskole Egaa 1061962 s. 117
Ertbøll S. stationsforstander Tinglev Esbjerg Centralbibliotek Esbjerg Falbe Hansen V. overretssagfører Holmens Kanal 18 Kbhvn. K. Friis Viggo købmand Adelgade 90 Skanderborg Frederiksberg Kommunebibliotek København F. Frølund Erik Helsingørvej 8 Fredensborg Gabel Carl pottemager Vestergade 13 Haslev Garde Georg lektor dr. phil. Rymarksvej 6 Hellerup Gentofte Kommunebibliotek Gentofte Gørtz Hans Damhus Boulevard 54 Rødovre-Valby Hansen C. . læge Statshospitalet Glostrup Harbou Niels dommerfuldmægtig Hoffmeyersvej 5 Kbhvn. F. Hasle Leif Sølvgade 30 Kbhvn. K. Hedegaard-Jensen E. skoleinspektør Øster Starup Gravens Holm Laurentius læge Søparkvej 3 Brabrand Holmark Einar grosserer Gl. Kongevej 19 Kbhvn. V. Holst J. E. overlæge Silkeborg Holst Julie frøken Sophus Bauditz vej 25 Charlottenlund Holst Selma bibliotekar Jernbanevej 2 A Silkeborg Horsens Centralbibliotek Løvenørnsgade 95 Horsens Hvid Kristensen S. antikvitetshandler Sønderbæk Håkonsen Olle ingeniør Ostre Storgatan 72 Jonk6bing Sverige Ivertsen O. W. grosserer Stationsvej 6 Holte Jacobsen fru direktør Rungstedvej 6 Rungsted Kyst Jensen Astor antikvitetshandler Hj. af Valkendorfsgade og N. Clemmensensgade Kbhvn. K. Jensen Jørgen forstander Hadsten Håndværkerskole Jessen Tage redaktør Lille Fjordmark Kollund Johansen C. ingeniør Pilevangen 21 Brønshøj Jonassen S. prokurist Bredgade 42 Kbhvn. K. Jønsson Elna kontorassistent Værnedamsvej 12 Kbhvn. V. Jørgensen Aage tegner Paa Bjerget 34 Kbhvn. N. V. Jørgensen Chr. driftsassistent St. Magleby Jørgensen Hjalmar fotograf Søndergade 42 Horsens Jørgensen Holger forlagsboghandler Sct. Hansgade9 c Roskilde Kaster Emil stationsforstander Odder Kjølbye Johs. overlæge Strandvejen 14 Kolding Klint Jon kommunelærer Mariendalsvej 75 Kbhvn. F. 1071962 s. 118
Kløttrup A bankdirektør Havnegade 2 Vejle Knudsen Grete Fisker malerinde Stilling Knudsen K. E. tandlæge Storegade 24 Ribe Knuth T. C. greve Vosnæsgaard Løgten Koefoed Jens Casper montør Olaf Rudesvej 42 Højbjerg Kruuse-Jensen K. E. direktør Dyrehavevej Klampenborg Københavns Kommunebiblioteker København K. Køge Centralbibliotek Køge Lange Erik antikvitetshandler Hyskenstræde 5 Kbhvn. K. Langkjær Niels lagerforvalter Østerallé 22 Silkeborg Lemvig Centralbibliotek Lemvig Lisberg Finn Seis pr. Silkeborg Lycke L. prokurist Seis pr. Silkeborg Lønberg-Holm Å. civilingeniør Høeghsmindevej 56 Gentofte Madsen Th. fhv. skolebestyrer Kirkebakken Odder Martensen Knud Vendersgade 26 Kbhvn. K. Meilvang C. R. landsretssagfører Vestergade 23 Auning Miiller Poul antikvitetshandler Hørsholmvej 44 Rungsted Kyst Neel O. T. højesteretssagfører Bredgade 67 Kbhvn. K. Nielsen Chr. P. revisionschef Tranegaardsvej 69 Hellerup Nielsen Einar lærer Byskolen Ulfborg Nielsen H. P. arkitekt Møllebakken Odder Nielsen J. P urmager og optiker Jessensgade 4 Horsens Nørregaard Anker keramiker Hjaltetvej 34 Nyraad Odense Centralbibliotek Odense Petersen Kai W. sparekassebestyrer Ordrupvej 59 Charlottenlund Petersen Ole lærer Hornbæk Sj. Philipp John fotograf Callisensvej 27 Hellerup Randers Centralbibliotek Vestergade Randers Rasmussen A. H. direktør civiling. Onsgårdsvej 27 Hellerup Rasmussen Ditlev Uggelbølle pr. Mørke Rasmussen V. cand. pharm. Ørebrovej 3 Kolding Ravn A. V. arkitekt Grønland 45 Grenaa Rissberg Ellen lærerinde Hørning Roskilde Bibliotek Roskilde Ruus Poul redaktør Nr. Farimagsgade 69 Kbhvn. K. 1081962 s. 119
Schrøder F. landinspektør Østergade 12 Randers Seesten H. B. cand. jur. R. Svenstrupvej 59 Skt. Clemens Slotsbo-Nielsen fru forstander Rørthvej 24 A Odder Smidt C. M. overlæge dr. med. Bag Bakkerne 63 Næstved Snitker Petersen Hans adjunkt Nærumvænget 42 Nærum Steensberg Axel professor dr. phil. Cæciliavej 30 Kbhvn. Valby Steenstrup N. V. direktør Liselund Hjallese Svendborg By og Amts Bibliotek Sørensen T. M. postmester Hirtshals Testrup Højskole pr. Maarslet Thamestrup Thorkild lærer Kyradservej 33 A Horsens Thams Johannes læge Rønne Bornholm Thim Otto revisor Svinget 16 Kbhvn. S. Thygesen Kristensen læge Graasten Tordrup Søren kontorassistent Kastetvej 15 Aalborg Tønder Bibliotek Tønder Willes Tore direktør Logbacken 5 Saltsjo Sverige Udenbys apotekere Abildgaard I. L. von Løve Apoteket Nykøbing F. Andersen C. H. Elefantapoteket Holbæk Andersen Knud Ebeltoft apotek Ebeltoft Axø O. E. Østerbrogade 140 Kbhvn. Ø. Aagaard Ebba Galten Apotek Galten Balle Frida Apoteket Rosen Tuborgvej 269 København NV. Bang Erik Toftlund apotek Toftlund Bartsch Ole Holten Løve-Apoteket Danmarksgade 19 Fredericia Bech-Pedersen J. Hornsyld apotek Hornsyld Bendtsen Ellen Christine Stoholm apotek Stoholm Benzon Niels R. Svane Apoteket Østergade 18 Kbhvn. K. Bjørn Sv. E. Ndr. Frihavnsgade 3 Kbhvn. Ø. Blicher Nielsen Axel Apoteket Bjørnen Valby Langgade 122 Valby Blumenhagen A. Lemvig Bollerup Otto Farsø apotek Farsø Bondesen V. Sct. Stefans Apotek Kbhvn. N. Brofeldt A. Glostrup apotek Glostrup Bruun F. V. Svaneapoteket Nykøbing F. 1091962 s. 120
Brøndum Karen Vraa apotek Vraa Bunkeflod H. de Fine Nimtofte Apotek Nimtofte Busch Gerda Jægersborg allé 191 Gentofte Busch Allesen-Vernø P. Skærbæk apotek Skærbæk Christensen Alfred Ulrikkenborg Apotek Lyngby Christensen C. J. Højer apotek Højer Claussen P. R. Griffenfeldt Apotek Kbhvn. N. Damborg O. Skagen apotek Skagen Dehlholm B. Løve Apoteket Hjultorvet Viborg Dencker Jens J. Maribo apotek Maribo Dencker Christensen A. Jernbane Apoteket Vestergade 25 Randers Detlif Palle Mariager apotek Mariager Dettloff P. Taarbæk apotek pr. Klampenborg Duch E. L. Nørresundby apotek Nørresundby Dyhre Sv. Saxkjøbing Eilschou C. Nykøbing Sjælland apotek Ekstrøm K. Budolfi Apotek Aalborg Enemark Kjeld Rødby apotek Rødby Lolland Enkegaard Arne Ægirs Apotek Jagtvej 113 Kbhvn. N. Esfeldt E. G. Skive Eskjær H. J. Vestervig apotek Vestervig Ewald H. L. Hobro apotek Adelgade 18 Hobro Fischer Jørgensen P. dr. pharm. St. Torvs Apotek Rønne Foersom Louis Christianshavns Apotek Kbhvn. K. Foghsgaard Jørgen Grindsted Frederiksen H. C. Nørrebro Apotek Nørrebrogade 22 Kbhvn. N. Fregerslev T. Hundborg apotek pr. Sjørring Frellsen K. Hovedgaard apotek Hovedgaard Friis Pedersen Th. Stege apotek Stege Gaardhøje E. J. Guldager Fanø Apotek Nordby Fanø Gelting-Hansen S. A. R. Nyborg Gjaldbæk J. K. Amagerbro Apotek Kbhvn. S. Gorm Hansen Kjellerup apotek Kjellerup Gottlieb K. R. Husum Apotek Frederikssundsvej 320 Brønshøj Grage Anna Marie Aaboulevardens Apotek Kbhvn. N. Gregersen Povl Løve Apotek Holbæk Groes-Petersen P. Bjerringbro apotek Bjerringbro Hald Sigrid Christiansfeld apotek Christiansfeld 1101962 s. 121
Hammer Viggo Svane Apotek Skive Hansen Aage Sundby apotek Amagerbrogade 65 Kbhvn. S. Hansen Arnold Svaneapoteket Laasbygade 2 Kolding Hansen H. Skanderborg apotek Skanderborg Hansen Hugo H. Grenaa Hansen Poul Silkeborgvej 226 Åbyhøj Helms Adam Søndergades apotek Søndergade 12 Horsens Helweg-Mikkelsen Viggo Roskilde Svane Apotek Roskilde Henningsen J. Videbæk apotek Videbæk Hestbech K. Aa. Terndrup apotek Terndrup Hjorth Aug. Gudumholm apotek Gudumholm Hoffmeyer E. B. Løveapoteket Torvegade 43 Esbjerg Hoffmann E. Gefion Apotek Lipkesgade 28 Kbhvn. Ø. Holme Nielsen Chr. Vraa apotek Vraa Høgdal A. E. exam. pharm. Fuglebjerg Høst Kristian R. Reberbaneapotek Aalborg Ingvorsen H. Domapotek Roskilde Jakobsen G. Hvalsø apotek Hvalsø Jacobsen K. Hurup Jensen Anders A. Brovst Jensen J. K. Kerteminde apotek Kerteminde Jensen J. P. Svane Apoteket Holstebro Juhl Jørn Sønderborg Løve Apotek Sønderborg Junager Sv. Aa. Hellerup apotek Strandvej 165 Hellerup Justesen Th. Sønderbros Apotek Randers Juul Regeur E. fr. Kgl. Militær Vajsenhusapotek Kbhvn. K. Jørgensen H. Middelfart apotek Middelfart Jørgensen K. V. Randers Krone Apothek Adelgade 2 Randers Jørgensen M. C. Sæby Keller A. Humble apotek Humble Kielgast H. Kalundborg Kjær Holger Apoteket Ørnen Vestergade 83 Odense Kjærgaard Kristensen N. Vildbjerg Apotek Vildbjerg Knap Th. E. H. V. Østerbro Apotek Aalborg Knudsen C. I. Svaneapotek Torvestræde 8 Næstved Koefoed Henning Apoteket Bjørnen Valby Langgade 122 Valby Kragh-Petersen O. Sct. Knuds Apotek Kongensgade 60 Odense Kristensen A. Svane Apoteket Ramsherred 45 Aabenraa Kromann Jensen K. Odder Kruuse J. H. Riserup Apotek pr. Nr. Alslev Lang-Jensen E. Ruds-Vedby apotek Ruds-Vedby Lang-Jensen H. Haarby apotek Haarby Larsen A. P. Gesten Apotek Gesten 1111962 s. 122
Larsen H. Svaneapoteket Søndergade 14 Silkeborg Larsen P. M. Vinderup apotek Vinderup Lassen H. Chr. Heidemann Dronninglund apotek Dronninglund Laursen A. J. Bøvlingbjerg Lausten Hansen H. Hjorteapotek Nørregade 15 Haderslev Lehmann B. Brande apotek Brande Lind E. Ribe apotek Ribe Lind H. Krone Apotek Randers Linde Inger J. Sankt Pauls Apotek Kbhvn. K. Lintrup S. Frederiksborg Apotek Hillerød Lund S. Uldum apotek Uldum Lundbye G. Hesselager apotek Hesselager Læssøe H. A. Vejgaard Apotek Hadsundvej 31 Aalborg Løye O. St. Mathias Apotek St. Mathiasgade 14 Viborg Madsen M. fr. Strandvejen 22 Kbhvn. Ø. Mai J. Tinglev apotek Tinglev Martin M. Løve Apoteket Faaborg Meinhard Madsen C. Bramminge apotek Bramminge Mjellesen K. Sct. Johannes Apotek Fredensgade 5 Kbhvn. N. Mohr Drewes Chr. Park allé 44 Hjørring Mondrup Else fr. Saltum apotek Nr. Saltum Munch E. fr. Glumsø apotek Glumsø Muus Elisa M. Holsted By Apotek Søndergade Holsted Møller G. Apoteket HVIDE HEST Amaliegade 5 Horsens Møller T. Svaneapotek Bredegade 8 Slagelse Mørch E. St. Vibenshus Apotek Kbhvn. Ø. Neubauer B. Silkeborg Ørne Apotek Silkeborg Nielsen A. Svane Apotek Frederikshavn Nielsen H. Brøndbyøster apotek Brøndbyøster Nielsen H. Jernbaneapoteket Sønderborg Nielsen P. M. C. Løve Apotek Randers Olesen Th. W. Bredgade 27 Brønderslev Olsen Evald Th. Snertinge apotek Snertinge Olsen Inge M. Løve Apoteket Vestergade 12 Thisted Otterstrøm K. dr. pharm. Kirkeplads 10 Korsør Oxe M. fr. Blaagaards Apotek Kbhvn. N. Oxlund V. Haverslev apotek pr. Arden Paulsen Hartv. Nordborg apotek Als Pedersen A. fr. Svane Apoteket Borggade 1 Horsens Petersen C. C. Kultorvets apotek Kultorvet 17 Kbhvn. K. 1121962 s. 123
Prøsch H. Aalestrup Rasmussen G. Løve Apoteket Aalborg Rasmussen Karl M. Løve Apoteket Akseltorvet 6 Kolding Rasmussen L. K. Vamdrup Rasmussen S. K. Søborg apotek Søborg Hovedgade 86 Søborg Reimers F. dr. pharm. Dalgas Boulevard apotek Frederiksberg Kbhvn. F. Riber Vagn B. Grøndalsapoteket Sallingvej 2 Kbhvn. F. Rørbye K. Stengades apotek Helsingør Schledermann Axel Løve Apoteket Nørregade 12 Ringsted Schou E. Vejen apotek Vejen Schouw H. P. Hallund apotek pr. Brønderslev Schæffer Aa. Amager Fælledvej 3 Kbhvn. S. Sejersen Sten H. Frijsenborg Apotek Hammel Selmer E. S. R. Fasan Apoteket Godthaabsvej 58 Kbhvn. F. Sevel Henning Fuglebjærg Apotek Fuglebjerg Skjerk K. Egtved Skou K. Nørre-Nebel apotek Nørre-Nebel Skou Christensen P. Ballerup apotek Ballerup Stenum H. C. Struer apotek Vestergade 11 Struer Strandgaard H. O. Nybro apotek Nybrogade 1 Nakskov Strøyberg J. Assens apotek Assens Strøyberg S. C. R. Svane Apoteket Aalborg Sørensen I. Svane Apoteket Nytorv 3 Viborg Thau O. Hadsten Apotek Hadsten Thomsen A. E. Jernbane Apoteket Kbhvn. K. Thomsen L. R. Vejle Svaneapotek Dæmningen 43 Vejle Thomsen Metha K. Præstø apotek Præstø Thorup Nielsen A. Otterup apotek Otterup Thostrup C. K. Neptunapoteket Esbjerg Toft Hans-Iver Tønder apotek Tønder Tornøe C. W. Guldregnvænget 27 Virum Tromholt S. Løgstrup Ustrup Christensen J. Taastrup apotek Taastrup Vangsgaard Møller H. Østergades apotek Herning Vikær Andersen E. Svaneapoteket Nykøbing Mors Wiberg S. Tarup apotek Tarup Fyn Zimmermann J. Enghave Apotek Enghave Plads 25 København V. Bidrag til købstadmuseet Den gamle By er iflg. tilladelse fra Skattedepartementet fradragsberettiget 1131962 s. 124
GAVELISTE 1962 Hvor adressen er Århus er kun postdistrikt anført Flydevægte håndvægte m. m. Hr. apoteker G. Blach Rossen Varde Apotek Varde. 5 træfælge til cykler. Hr. N. C. Petersen-Danhøj Klosterport 2 C. Barnevogn fra ca. 1900. Føtex Guldsmedgade 3-9 C. Olmerdugsdyne sadelmager-syklemme åg fodvarmer kaffemølle indr. riffelinskription hakkekniv og -bræt stok m. m. Hr. vicevært Cillius Rasmussen Marselis Boulevard 104 C. Kapitæl af klæbersten med rankeværk. Hr. Søren Rasmussen Skansen Sporup. Scrapbog Minder fra Orienten dukkekomfur billedlotteri. Hr. og fru biskop dr. theol. Skat Hoffmeyer tidl. Århus. 5 plantekataloger. Hr. havearkitekt K. Mejer Jensen Niels Bjerres Vej 2 Højbjerg. Bog 5 skudsmålsbøger div. attester og anbefalinger. Hr. Knud Otto Christiansen Skovvangsvej 237 N. Almanak fra 1793. Hr. Carl Hansen Jagtvej 78 C København N. 3 selskabskjoler fra 1920 erne og 1930 erne. Frøken Ester Stephensen Eckersbergsgade 19 C. Søfartsbog med div. mønstringspapirer skudsmålsbog. Hr. skibsfører V. Sørensen Viborgvej 27 C. Indr. borgerskabsbrev. Fru Margrethe Høtoft Vejlegade 7 C. Hjulnav lysebrik spade med jernskoning gipsafstøbning sten. Forhistorisk Museum C. Medalje med tilh. diplom fra udstillingen i Horsens 1905. Hr. urmager C. Broe Rasmussen Graven 16 Horsens. Empire-taffelur 2 lommeure 2 par sporer 3 urnøgler 2 smykker 2 bøger almanak fra 1812 vandkedel af kobber morter af pokkenholt 3 stk. nips stanglorgnet. Frøken Ellen Schrøder Algade 53 Korsør. Div. bødkerværktøj 2 priskuranter fra 1897 og 1916 bog våndrebog sygekassebog . Hr. vognmand Elgaard Ewaldsgade 10 C. Defekt møllesten. Hr. fuldmægtig E. Thykjær Bakkedraget 8 Højbjerg. 3 brandskilte bog. Fru Erna Berg Vestre Ringgade 184 C. Bismervægt med skål. Fru Inger Berg Vestre Kongevej 20 Viby J. Lommeur med dreven sølvkapsel sign. Jean Garnier. Anonym giver. Indr. kultegning. Hr. godsejer Th. Dahl Østergård pr. Malling. 2 par strømper 1 par vanter tophue frakke kvindetrøje overdel af kjole 2 sække blårgarnslagen kvindehue barnehue lin m. m. L. P. Hansens Tekstilfarveri Vejle. Alenmål fra 1861 olietryk. Hr. afdelingsingeniør P. S. Seidenfaden Skolesvinget 7 Risskov. 2 vinglas. Frøken Ella Møller Ivar Huitfeldts Gade 60 N. Erindringer om guldsmedemester J. Holms hjem Sværtegade København. Socialrådgiver frøken Bodil Stephensen Pilevænget 31 Viby J. 1141962 s. 125
Kautschebrev topografiske bøger og billeder. Hr. typograf S. L. Davidsen Johs. Jensens Allé 8 Fredericia. Div. fotografier. Textilfabrikantforeningen København. Bordsektion Rådhusforvaltningen Århus Rådhus C. Div. sejlmagerredskaber kaffekande olmerdugsdyne dræg. Hr. sejlmager W. Oehlert Vestergade 36 C. Skriftkasse med typer. Hr. kontorbud Harald Sørensen H. V. Kaalunds Vej C. Fragment af silkekjole fra 1700-tallet brystsmæk sengekappe. Fru Margit Henriksen Lystrup. Pyntekappe. Fru gas- og vandmester A. Thomsen Jyllands Allé 103 C. Lille sjal. Hr. læge Christian Rasmussen og frue Middelfart. Div. fotografier. Hr. hypotekforeningsbogholder Otto Friis Simonsen Gertrud Rasks Vej 9 N. Bog. M. I. Bech A S København. me 2 fotografier. Hr. anlægsgartner Niels Jensen Erik Bøghs Vej 10 yhøj. Fotografiapparat med tilbehør et par briller 3 fotografier. Frøken Johanne Stigaard Birkeparken 5 Åbyhøj. 2 underkjoler pyntehåndklæde håndklædeholder krus orkisredskaber div. fotografier . Fru Birthe Søndergaard Nielsen Canada. 2 fotografier. Fru Anna Asschenfeldt Hansen Dalgas Avenue 3 C. Teaterhistoriske billeder og udklip. Testamentarisk gave fra hr. overregissør A. Wantzin Augustenborggade 21 A C. 7 fotografier brev. Fru Augusta Pedersen Lundbyesgade 10 C. Stofprøver fra 1950 erne et sæt skitøj kjole. Magasin Immervad 6-8 C. 9 modeark fra 1850 erne. Fru konsulinde Nørholt. Bellisvej 2 Risskov. Lykønskning div. tryksager 2 fotografier. Hr. kontorchef E. Baadsgaard Skjernvej 12 . Bøger fæstebreve m. m. Testamentarisk gave fra pens. overbetjent Chirholm Silkeborgvej 44 C. Fotografi. Hr. Hans Mogensen Malmøgade 26 N. 4 orgelpiber panelstykke 8 kagetallerkener og underkopper. Hr. arkitekt S. Fritz Kærvej 11 Abyhøj. 2 par stavtræer plejl. Hr. husmand Jørgen M. Jørgensen Stjær Bakke Stjær pr. Skanderborg. Vandkande af kobber. Hr. E. Hygum Horsensvej Viby J. Uniformshue og -knapper postale div. billeder og arkivalier. Hr. stud. jur. Erik Hedegaard Skanderborg. Modeblade. Dameskrædderinde fru Ellen Storck Banegårdsgade 15 C. Lysmanchet 2 barberknive. Hr. F. V. Bloch L. A. Rings Vej 39 Højbjerg. Indr. stik ex libris m. m. Hr. gravørmester A. Hammerschmidt Guldsmedgade 38 C. Diverse genstande fundet ved nedbrydning i Århus og Brabrand. Hr. Martin Sørensen Skovvejen 109 C. Fotografi. Fru Bertha Jensen Valentin Jensens Vej 9 Kalundborg ved museumsinspektør Chr. Waagepetersen Kalundborg Museum. Dukke. Hr. urmager Gammelgaard Ryomgård. Høj hat med hattefoderal. bankfuldmægtig Rich. Faber Sundvej 2 Hellerup. Dåse carbid. Hr. murerformand Evald Nielsen Læssøesgade 57 C. Tøjklemme dørstopper. Hr. tømrerformand Carl Jensen Ole Rømers Gade 84 C. 4 ens stole. Fru Ingrid Skorup Tårbækvej 5 C. Bismervægt. Hr. R. Jensen Hans Egedes Vej 44 N. Bog. Fru V. E. Torvin Kystvejen 27 C. Skilt. Hr. snedkermester V. Madsen Vestergade 35 C. Kvindehue. Læge fru Ingeborg Balslev Aidt pr. Thorsø. 1151962 s. 126
4 silketørklæder bånd. Fru J. N. Dincher Borggade 9 C. Borgerskabsbrev svendebrev 2 anbefalinger købekontrakt 8 attester skudsmålsbog . Frøken K. I. Johansen Asylgade 10 C. 2 kåber 3 dukker med tøj 2 vaser blomsterstativ maleri div. fotografier og bøger m. m. Fru Agnes Mørup Bakkeallé 4 Abyhøj. Teaterkikkert broderet stykke. Fru Jensen Den gamle By s restaurant. Kobberplatte. Fru Benta Fich Karen Brahes Vej 2 A Odense. Propfremstillingsmaskine. Hr. antikvitetshandler Sv. Holm Antique Clemensstræde CE. Morter af granit indmuret. Hr. entreprenør Einer Johansen Lundingsgade 28 C og hr. ingeniør Chr. Fallesen Vestergade 17 C. Iglekrukke af porcelæn. Hr. apoteker E. Andreasen Børkop Apotek Børkop. Tobaksskab limpotte af bly et par skøjter. Hr. snedkermester N. Iversen Abyvej 27 Åbyhøj. Bog 4 medaljer. Hr. gartner Otto Knudsen Virkelyst Holstebro ved hr. gartner M. Jensen Bækkelund Højbjerg. Indr. fotografi. Hr. snedker Chr. Jensen Møllevangs Allé 60 V. Pen broderi æske. Museumsdirektør dr. phil. Helge Søgaard Den gamle By . Tejekurv tenstol garnvinde skilderi hylsklæde et stk. hvergarn. Sygeplejerske frøken Agnes Østergaard Fortegården 20 Risskov. Stol børnepude 2 opallamper 2 belysningsskærme jernfod 3-trins forhøjning skammel pladesamling. Hr. fotograf H. Albrekt Vestergade 5 C. 2 pengesedler. Danmarks Nationalbank København. Urmagerlup med prisme. Hr. urmagermester K. Birkelund Middelgade 7 Randers. Kopsætningsredskaber i kasse fragment af økse. Fru O. Pedersen Åbøulevarden 39 C. Dukkeseng fra 1892 med tilh. sengetøj div. dukketøj. Fru Martha Pedersen Frederiksgade 75 C. i Navneklud. Fru Margrethe Sørensen Nordre Ringgade 100 N. Lysekrone med glasskærme. Museumsinspektør fru P. J. Holm Skansepalæ 4 C. Porcelænsplatte fra landsudstillingen 1909 hårarbejder et par berlokker halsbånd . Fru Paula Ring Søndergade 76 C. Samling af mønter. Hr. låsefabrikant K. Lauritsen Østrigsgade 34 København S. Terrin chokoladekande 3 billeder 2 diplomer 3 bøger div. prospektkort pelerine krave. Lægerne hr. M. Malchow-Møller og fru G. Malchow-Møller Dronning Margrethes Vej 55 N. Bidet af porcelæn. Fru M. Rasmussen Chr. Winthers Vej 61 Åbyhøj. Indr. regulativ for de kgl. postkontorer 1814. Hr. overpostkontrollør Niels Poul Blandfort Randersvej 81 N. Taske. Hr. direktør L. Brahe Christensen Skelhøj Strandvej 269 Charlottenlund . Hårarbejde brev. Fru Vilh. Petersen Grønnegade 22 C. 2 raderinger sign. Aage Petersen. Anonym giver. Alenmål fra ca. 1840-50. Hr. lærer O. H. Hammer Skjernvej 2 C. Lommetørklæde fra landsudstillingen 1909 2 fotografier. Frøken Johanne Westborg Stenkildevej 23 Viby J. Standur-kasse med régence-båndslyng standur-værk sign. Laust Laudsen 1739 dobbeltbarometer sign. F. W. Noor København kviksølvbarometer sign. Ioh. Lerra København. Urmagernes komité. Lås. Hr. direktør Wilhelm Flach Fiskergade 51 C. 17 håndkolorerede kobberstik. Hr. ingeniør Axel Hakonsen Banegårdsgade 1 C ved hr. direktør Wilhelm Flach Fiskergade 51 C. Bog. Hr. S. Jespersen Martin Vahls Vej 29 C. 1161962 s. 127
Maskine til skæring af spaghetti. Hr. R. Romanini M. C. Holsts Vej 4 Højbjerg. Album med fotografier af danske skuespillere. Testamentarisk gave fra sygeplejerske frøken K. Poulsen Ewaldsgade 19 C. Vase af kobber svendestykke fra 1906 tilh. sølvmedalje og diplom samt attest. Hr. William Jørgensen Ivar Huitfeldts Gade 67 B N. Fotografier. Fru fabrikant P. V. Stampe Pontoppidansgade 12 C. Arkivalier bl. a. litograferet plan over Århus Teater ca. 1850 billeder bøger. Århus Teater ved hr. overregissør Poul Gulstad. Dragonhjelm 2 fangsnore bælte bandoler med patrontaske 3 sabler slebet glas karaffel billede bog. Hr. ingeniør Chr. Fallesen Vestergade 17 C. Kaffekværn. Sygeplejerske fru Karen Gyrup Vestre Ringgade 210 C. Dørhammer. Hr. Ingvard Madsen Vejlegade 4 C. Et dusin knapper. Fru Mary Christensen Nørre Allé 90 C. 2 prøveklude. Fru Ida Bayer Jespersen Vor Frue Kloster C ved fhv. murermester A. M. Sørensen Klostergade 61 C. Fotografi. Fru Laura Schmidt Lynæs pr. Hundested. Gevær. Hr. fhv. gårdejer Harald Hougaard H. C. Andersens Vej 4 Åbyhøj. 2 par sovebriller porcelænsskilte obsoleta div. laboratorieinventar bl. a. morter til moschus. Hr. apoteker E. G. Esfelt Løve-Apoteket Skive. 2 nederdele skørt liv 2 slag kyseslag hue parasol serviet 4 håndklæder. Husholdningslærerinde fru Mika Ovesen Mølholm Vejle. Plakat rollehæfte. Skuespilleren hr. William Knoblauch Lollandsgade 60 C. Samling af prospektkort fra Århus. Randers byhistoriske Arkiv Randers. Mantille. Fru I. Holm Åboulevarden 45 København V. 5 silketørklæder fra Samsø. Frøken Astrid Petersen og fru Karen C. Jensen Vestergade 17 C. Gasapparat jordfund . Ved hr. Rasmus Johansen Dejret. Kautschebrev bog. Fru Anna Bahnsen Borggade 10 C. Senneps-håndkværn. Hr. guldsmed Thomas Nielsen Frederiks Allé 56 C. Knibtang skydsel plov. Hr. musiker A. J. Holm Lisbjerg Skov pr. Århus Indr. billede. Hr. sadelmagermester Carl Gøtke Amaliegade 2 C. Litografi. Fru Agnes Hougaard Åkrogs Strandvej 21 Risskov. Lommeur sign. S. Bundgaard Frederikshavn. Hr. H. Chr. Petersen Randersvej 37 N. Et par bruneller muffe kappe redicule et sæt pølsehorn kogebog krave dukketøj m. m. Hr. Julius Brockstedt Skolevej 24 Viby J. Amatørfot. af William Knoblauch som Chr. IV i Elverhøj . Hr. typograf Emil Thomsen Rosenvangs Allé 252 Højbjerg. Svendeprøvemedalje af sølv mindemedalje for deltagelse i krigen 1848-50 signet brev 2 bøger. Kunstmaleren hr. Rudolf Holsøe Gl. Munkegade 1 C. 4 sange. Hr. urmagermester H. C. Andersen Vig. ni fra jernalderen. Hr. apoteker H. O. Strandgaard Nørrevold 24 Nakskov . Lommeurstativ. Apoteker frøken E. C. Galster Marselisborg Apotek Frederiks Allé 109-111 C. Div. bogbinderpapirer. Hr. Holger Nielsen Ribevej 22 Vejle. 51te fra ca. 1928. Overlærer fru Betty Lund Bækkelundsvej 27 Risskov . 2 skudsmålsbøger div. fotografier. Hr. Jens Peter Nielsen Willemoesgade 45 N. Bog. Fru Wåhrens Ny Munkegade 42 C. Kødhakkemaskine fra 1870 erne. Fru Bolette Dam Hylke Mølle pr. Hylke St. Brødmaskine. Hr. provst R. Kirk-Thomsen Niær pr. Hammel. Div. fotografi-udstyr. Fotograf Olga Svendsen Skanderborg. Kjole fra 1946. Fru Inge Larsen Skjernvej 6 C. Kørekåbe af hvergarn. Fru Anna Thorsen Vester Allé 33 Vejen. 71962 s. 128
Kokoppe-indpodningsattest. Fru Birthe Lorentzen Chicago U.S.A. Skomagersvendemedalje af sølv fra Horsens. Mønt- og Medaillesamlerforeningen i Aarhus Stift ved formanden hr. Børge Jørgensen. Termometer. Hr. tømrermester Kresten M. Laursen Skæring pr. Hjortshøj. Cyklekort over Nordsjælland. Vedbæk Cykelforretning Stationsvej 12 Vedbæk. Fatningsskærer for stenhuller. Hr. urmagermester Ludvig Jensen Frederiksgade 58 C. 8 jern til skæring af gevind. Hr. drejermester Knud M. Andersen Fiskergade 83 C. 3 bænkdupper til høvlebænk. Hr. snedkermester M. P. Larsen Ny Munkegade 10 E. 15 fotografier. Frøken Gudrun Scheving Ellemarksvej 9 C. Mønt kongemærke legetøjssoldat serviet. Hr. museumsinspektør Ebbe Johannsen Den gamle By . 3 Salling-hovedtøjer hvide manchetter. Fru Emilie M. Ebbesen 2655 N. Warren avenue Tucsore Arizona U.S.A. ved fru P. Christensen Eugen Warmings Vej 37 C. 2 skilte. Jydsk Telefonaktieselskab C. Lommeur sign. F. Bachschmid. Pens. fuldmægtig Emil Andersen Marstrandsgade 27 C. 2 indr. fotografier. Fru Grethe Hallum Thorvaldsensgade 36 C. Broderet pudestykke. Fru Ebba Glahn Vinkelvej 8 Risskov. Skilt fra Randers Postkontor ramme fra Bjerringsbro Postkontor. Postvæsenet ved hr. postmester O. C. J. Christensen Århus. Flintflække svovlstikkeæske trætønde rester af pibe. Hr. købmand Mads Nielsen Bøgballe pr. Uldum. Et par gardinholdere sengetæppe antimakassar. Hr. og fru viceskoleinspektør Otto Halkier Carsten Hauchs Vej 2 C. Indr. fotografi. Fru Augusta Poulsen Nørholm Tyrsting pr. Brædstrup. Komplet islandsk kvindedragt med sjal. Afdelingssygeplejerske frøken Borghildur Magnusson Frederikssundsvej 67 København N. 4 kaffe- eller teskeer af sølv olmerdug dragtdele og andre tekstiler. Fru Mary Gøtke Kystvejen 49 C. Dukke. Fru G. Stecher Christensen P. P. Ørums Gade 32 C. 2se journal afskrift . Hr. pens. statslods P. A. Gruelund Langenæs Allé 30 C. 2 daguerreotypier. Hr. pens. togfører K. Kiihle Hans Broges Gade 21 C. Etikettefugter skabelon til øreplaster pistiller taphane tragte sold holder skeer og andet laboratorieinventar. Hr. apoteker S. H. Sejersen Frijsenborg Apotek Hammel. Støvleknapper. Hr. skomager Johan Brosen Hovedgaden 48 a Lindemark Stege Møen ved hr. Hans Helge Raae Olsen Hovedgaden 27 Lindemark Stege Møen. Div. fotografier. Hr. forstander Bent Klougart Beder Gartnerskole Beder. 2 20-pd.-lodder. A S C. C. Winthers Eftf. Mejlgade 39 C. Div. bøger o. lg. Fru Gerda Thomasen Paludan-Miillers Vej 109 V. Spejl. Testamentarisk gave fra hr. Hjalmar Scheel ved hr. Julius Scheel Nielsen Sjællandsgade 114 C. Silkekjole fra 1906 forsk. tekstiler et par herre-knapstøvler dukkeseng med tilbehør fotografier prospekter 2 glansbilledalbums forsk. spil dukkeservice broderet pudestykke. Fru Helga Schottmann Larsen Søndre Ringgade 7 C. 5 prospektkort. Hr. L. Klarskov Solsortevej 6 V. Blytrækker. Hr. glarmester Palle Høgild Vestergade 48 C. 6 postkort. Frøken Dagmar Petersen Mejlgade 43 C. 2 sække. Fru M. Niemann Fåborggade 10 C. Sølvhorn. Fru Marie Nørgaard Øverødvej 3 Holte. 1181962 s. 129
Lommeur empire . Hr. W. Olsen Enghavevej 106 København SV. Tegninger og fotografier fra karetmager Jens Peder Jakobsens død 1876 virksomhed . Hr. ejendomsmægler J. P. Jakobsen Vesterbrogade 3 Vejle ved Vejle Museum. Fransk sjal. Fru pastorinde Marie Rossen Signesminde Varde. Mindeblad. Hr. mekaniker Frederik Hansen Kirkegårdsvej 5 C. Vest til livkjole. Fru arkitekt Aksel Skov Gertrud Rasks Vej 7 N. Barok dør fra Mindet 10 Århus fotografier. Hr. bygningskonstruktør N. J. Israelsen Pontoppidansgade 24 C. Skræddersaks fra 1820-30. Hr. grosserer Hans Chr. Holm Stoltenbergsgade 9 København V. Håndrulle. Hr. læge Niels Andreasen Skovvangsvej 203 N. Skrivepult. Statsbanernes inventarielager C. Maskine til fræsning af tappe i lommeur-bøjler. Fru urmagermester Gudrun Westerdahl Palermovej 3 København S. 6 bøger. Århus Polstrermøbelfabrik Grønnegade 80 C. Broderet tæppe fra Sønderho. Fru Marie Rasmussen Vestre Ringgade 50 C. Klokketil bicycle. Hr. cykelhandler M. Smidt-Madsen Kjellerup. Artist-program fra 1936-37 fra Kasino Århus. Anonym giver. Bog. A S Aarhus Teater ved bestyrelsens formand hr. Irs. A. Ilfeldt. Barnekjole. Fru Maren Marie Østergaard Tranbjerg St. 1191962 s. 130
BESTYRELSE TILLIDSMÆND ARKITEKTER PERSONALE 31. december 1962. BESTYRELSE. Fabrikejer Carl Christensen formand og kasserer. Rigsantikvar prof. dr. phil. Johs. Brøndsted. Generalkonsul prof. dr. phil. Troels Fink. Viceborgmester fru Karen Sørensen. Skatterådsformand tømrer Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier. Direktør H. L. Knudsen. Departementschef i undervisningsministeriet Albert Michelsen. Murermester Alfred Mougaard. Gasmester Carl Olsen. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Tandlæge Holger Friis Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Maribo. Overlæge Johs. Kjølbye Kolding. Museumsdirektør Knud Klem Helsingør. Museumsinspektør Peter Riismøller Aalborg. ARKITEKT Aage Kristensen M.A.A. 1. oktbr. 1960 . PERSONALE Direktør dr. phil. Helge Søgaard 1. aug. 1931 . Inspektør cand. mag. Gunner Rasmussen 1. jan. 1955 . Inspektør Erna Lorenzen 15. septbr. 1935 . Inspektør cand. mag. Ebbe Johannsen 1. marts 1961 . Inspektør mag. art. Henrik Nyrop-Christensen 1. febr. 1961 midlertidig medarbejder. Konservator Peter Bang Termansen 1. jan. 1933 . Kontorassistent Karen Juul 1. jan. 1949 . Kustode Søren Simonsen 28. oktbr. 1928 . Arbejdsmand Orla B. Nielsen 20. septbr. 1950 . 1201962 s. 131
1962 s. 132
1962 s. 133
1962 s. 134
INDHOLD Side Arsberetniune 05 5 Erna Lorenzen Kvindetøj i og omkring Århus 1781-1800 Ebbe 17 Johannsen Visit og visitkortskål .............. 48 Henrik Nyrop-Christensen Et par ord til et billede... .. 64 Helge Søgaard Bidrag til bagerens historie .......... 69 Liste over Den gamle By s venner 1962.......... 95 GCiveliste 19621 114 Bestyrelse tillidsmænd arkitekt personale pr. 31. december 1960267 1201963 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 19631963 s. 2
1963 s. 3
DEN GAMLE BY ÅRBOG 1963 REDIGERET AF MUSEETS KST DIREKTØR TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1963 s. 4
KLICHEER HAMMERSCHMIDT KLICHÉ OFFSET AARHUS A S TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI ÅRHUS1963 s. 5
ÅRSBERETNING 1963 Lie løb har museumsbestyrelsen undergået følgende ændringer. Den ene af Århus bys repræsentanter murermester Alfred Mougaard er efter sin udnævnelse til rådmand for magistratens 2. afdeling udtrådt af bestyrelsen og erstattet af byrådsmedlem boligkonsulent Inge Ehlers. Den gamle By bringer rådmand Alfred Mougaard der har siddet i bestyrelsen siden 1958 en varm tak for den interesse han har vist og det arbejde han har ydet museet i de år han har haft sæde i bestyrelsen. I anledning af at der mellem Århus by og omegnskommunerne fra finansåret 1963 64 er indført en ny fordelingsordning efter indbyggerantal for de kommunale tilskud til de kulturelle institutioner er forstadssammenslutningen blevet indbudt til at lade en observatør valgt af sammenslutningen overvære bestyrelsesmøderne. Forstadssammenslutningen har som repræsentant udpeget sognerådsformand tømmerhandler Werner Reenberg Hasle. Ved en enstemmig beslutning af museumsbestyrelsen er direktør Axel Kier udnævnt til æresmedlem af Den gamle By s bestyrelse som tak for det store arbejde han gennem 32 års virke i bestyrelsen heraf 25 år som kasserer har ydet museet til dels i meget vanskelige år. x Også i to af de komiteer der arbejder i nær tilknytning til Den gamle By er der sket forandringer i løbet af 1963. I komiteen for Det danske Urmuseum i Den gamle By har urmagermester Jens Meilvang Århus nedlagt formandsposten på 51963 s. 6
Interiør fra postladen. I midten ses en isbåd og bag denne en lavét til udkørsel afisbåde. Begge dele stammer fra tiden før 1883 og har været anvendt ved Storebælts transporterne. Helt t.v. ses en hesteslæde der har været benyttet til transport afpost fra Næstved til København. grund af svigtende helbred. Urmagermester Jens Meilvang har siddet i komiteen siden dens oprettelse i 1932 og har været komiteens formand fra 1936. I alle disse år har urmager Meilvang ydet et stort og uegennyttigt arbejde for Urmuseet og med levende interesse og megen ildhu arbejdet med udbygningen af den store og righoldige samling der nu danner Urmuseet. Som påskønnelse for dette store arbejde blev urmager Meilvang udnævnt til æresformand for urmagernes komité. Samtidig med at urmager Meilvang nedlagde formandsposten udtrådte urmagermester Aage L. Brøbecher Århus efter eget ønske af komiteen hvor han havde haft sæde siden 1949 og hvor han som kasserer havde ydet en værdifuld indsats. Til ny formand valgtes direktør Kai Andersen Århus til ny kasserer oldermand urmagermester Ludvig Jensen Århus og som nye komitémedlemmer valgtes urmagermestrene Orla Petersen og Orla Kellberg begge Århus. Komiteen for De post- og telegrafhistoriske Samlinger i Århus har ved postmester O. C. J. Christensens død mistet et virkeligt interesseret medlem. Postmester Christensen indtrådte i komiteen ved1963 s. 7
Interiør fra postladen. I midten ses en diligence fra ruten Vejle-Brande der blev nedlagt 31. 3. 1912 derpå følger en factagevogn fra Christian IXstid til transport af pakkepost. T.v. på væggen hænger et skilt der stammer fra Randers Postkontor. sin udnævnelse til postmester i Århus i 1955 og har i de forløbne år været en betydelig støtte for samlingerne. Den gamle By skylder urmagermestrene Jens Meilvang og Aage L. Brøbecher samt postmester O. C. J. Christensen uhyre meget for deres arbejde hver på sin plads for museets interesser og deres indsats vil være ansporende for deres afløsere. Blandt årets begivenheder må fremhæves indvielsen af den træbyggede lade fra Christiansfeld der fandt sted den 3. maj og hvor generaldirektør G. V. C. Pedersen og postmuseets komité var til stede. Laden blev erhvervet i 1960 og genopført i 19622 Den udgør nu sammen med Åbenråhuset med postkontor og telegrafekspedition museets postgård og rummer foruden diligence og factagevogn også isbåd lavet til udkørsel af isbåde slæder m.m. således at der forefindes en alsidig repræsentation af postvæsenets tidligere transportmidler . Den ovenfor nævnte isbåd og lavet samt et par trækselertil isbådstransport er sammen med en samling post- og telegrafskilte fra Christian Xs tid modtaget som deposita fra Dansk Post- og Téelegrafmuseum i København. Den gamle By er meget taknemmelig1963 s. 8
for disse deponerede genstande idet de muliggør en troværdig indretning af postladen. Arbejdet på stampemøllen fra Svanninge ved Fåborg er blevet fortsat den 14. juni holdtes rejsegilde og siden er selve bygningen blevet fuldført i det ydre. Til dette arbejde har museet modtaget et stort tilskud fra Aarhus Oliefabriks Fond for almene Formål og museet bringer Aarhus Oliefabriks bestyrelse og direktion en hjertelig tak for denne hjælp. Museet har nu indledt et samarbejde med Nationalmuseets mølleekspert ingeniør Anders Jespersen der har påtaget sig det ikke ubetydelige arbejde at lede genopbygningen af møllens maskineri såvel stampeværk som mølleværk m.m. Det er museets håb at stampemøllen kan stå fuldt færdig senest til sæsonen 1965. Alborggården med bl. a. kirkelig afdeling landlig afdeling og samlinger af brugsgenstande fra nyere tid blev genåbnet til pinse efter at bygningerne havde været underkastet en hovedistandsættelse og samlingerne i stor udstrækning nyordnede under museumsinspektør Ebbe Johannsens ledelse. Museets værkstedsinteriører er blevet forøgede med et gravørværksted der blev åbnet den 4. maj i Tværgadehuset. Hovedparten af værktøjet og inventaret stammer fra gravør og våbentegner Friedrich Britze s værksted i København. Fr. Britze var født i Berlin 1870 etableret i København 1910 og død i København 1956 og hans gravørværksted blev skænket til Den gamle By i 1957. Ved indretningen har museet som sædvanligt fået uvurderlig hjælp af fagets folk. I dette tilfælde er det gravørmestrene A. Hammerschmidt jun. og W. Michelsen begge Århus der i samarbejde med museumsinspektør Henrik Nyrop-Christensen har indrettet det nye værkstedsinteriør . Fra Departementet for Told- og Forbrugsafgifter har museet i begyndelsen af året modtaget en forespørgsel om muligheden af at overflytte Dansk Toldmuseum der havde til huse på Københavns Toldbod til Den gamle By . Da Toldmuseets samlinger ville passe naturligt ind i købstadmuseets toldhistoriske afdeling i museets toldbod er der i årets løb blevet ført forhandlinger med Departementet for Told- og Forbrugsafgifter om en deponering af Dansk Toldmuseums samlinger i Den gamle By . Ved årets slutning var forhandlingerne 81963 s. 9
ført til ende og samlingerne stod pakket i København klar til overflytning til Århus i begyndelsen af 1964. Samlingerne består af ca. 2500 numre der bl. a. omfatter billeder bøger måleredskaber toldskilte uniformer våben og genstande anvendt ved forsøgt smugleri. Efter en nyregistrering er det planen at udstille et repræsentativt udvalg af samlingerne i toldboden. På endnu et felt er der ved at blive skabt mulighed for at udvide samlingerne. Museet har haft den store glæde at Aarhus Skræderlaug med oldermand I. C. Christensen som drivende kraft har taget initiativet til at få rejst et skrædderens hus i Den gamle By idet lauget har overdraget museet en bankbog på 5.000 kr. til anvendelse til indretning af et skrædderværksted i købstadmuseet. Til gaven er der kun knyttet den betingelse at pengene skal være anvendt til formålet inden 10 år i modsat fald vil gaven gå tilbage til giveren. Siden har Provins-Skrædderlauget vedtaget at stille 10.000 kr. til rådighed for formålet på de samme betingelser. Samtidig har Provins-Skrædderlauget rettet en henvendelse til skrædderfagets øvrige organisationer og andre interesserede kredse om at lade sig repræsentere i et arbejdsudvalg der i samråd med museumsbestyrelsen skal videreføre arbejdet for planens realisation. Denne henvendelse er foreløbig resulteret i at Skrædderlauget i Kjøbenhavn har bevilget 5.000 kr. til formålet på de ovenfor anførte betingelser. Antallet af særudstillinger viser en stigende tendens og beslaglægger efterhånden en ikke ringe del af museumspersonalets tid. Når udstillingernes antal og omfang bevidst øges samtidig med at adgangen er gratis i modsætning til adgangen til museets øvrige samlinger sker det for at vise at Den gamle By er sig sine forpligtelser bevidst som modtager af offentlige tilskud og for at imødekomme et eksisterende ønske fra publikums side om at se så store dele af museets studiesamlinger som muligt. Der har i 1963 været afholdt følgende særudstillinger som med en enkelt undtagelse alle har været vist i møllesalen. Juleudstillingen 1962 havde i anledning af den forestående 150-års dag for statsbankerotten i 1813 fået titlen Fra Frederik VIs tid der var godt 1000 besøgende. I forbindelse med FAO s Frihed-for-sult uge 21.-28. marts viste museet i udstillingen Grovbrød og kager træk af 91963 s. 10
Fra særudstillingen Dukkernes dragtparade og andet gammelt legetøj i julen 1963 i møllesalen hvor der var opbygget en overdådig legetøjsudstilling. såvel den professionelle bagers håndværk som hjemmebagning. Udstillingen blev besøgt af godt 650. I påskeugen havde Aarhus Philatelistklub arrangeret en frimærkeudstilling Danske frimærker på 50 måder som havde 3000 gæster. Endvidere blev der i juli måned i Helsingør Theaters nye foyer i forbindelse med Det jyske Ungskuevist Minder fra fortidens bondeliv i 175 året for stavnsbåndets løsning . I skolernes efterårsferie 13.-20. oktober udstillede Dansk Exlibris Selskab International Exlibriskunst der havde ca. 1300 gæster . Endelig afsluttedes udstillingsrækken af Dukkernes dragtparade og andet gammelt legetøj der var museets særudstilling i julen 1963. Udstillingens arrangør var museumsinspektør Erna Lorenzen . Udstillingen var åben i tiden 25. december - 5. januar og havde næsten 3400 besøgende. Både i julen 1962 og 1963 var juletræet fra ca. 1850 pyntet i Borgmestergården. Endnu et par af museets særarrangementer må omtales. Efter en forudgående orientering om Den gamle By og enkelte af museets specialsamlinger aflagde deltagerne i et af Dansk Blindesamfund arrangeret ophold på Unge Hjems Højskole i Skåde besøg den 1. august 101963 s. 11
i museet efter den normale åbningstid og havde lejlighed til at besøge Borgmestergården Hattemagerens Hus og Cykelmuseet hvor museets medarbejdere tog sig af gæsterne så de kunne føle og fornemme de forskellige genstande og få fortalt om dem. Endvidere har museet for første gang medvirket ved Aarhuus Stiftstidendes efterårsarrangement for skolebørn idet disse den 19. oktober havde lejlighed til under vejledning af museumsinspektører at aflægge besøg i enkelte værksteder i Holst s Gård og i Helsingør Theater. Til særudstillinger i Viborg Museum i Horsens Museum og i Odder Museum har Den gamle By bidraget med udlån af genstande. EF Også i 1963 har Den gamle By modtaget mange gaver og megen hjælp fra mange forskellige venner af museet og inden en del af nyerhvervelserne omtales nærmere ønsker købstadmuseet her at rette en varm tak til alle der på en eller anden måde har hjulpet museet i det forløbne år. Af bygningsfragmenter har museet erhvervet en defekt døroverligger der sidst har været anvendt som løsholt hvorved den oprindelige længde er blevet forkortet til 85 cm ved at enden ved beskuerens venstre hånd er blevet fjernet. Den fuldstændige tekst på overliggeren har antagelig lydt U DI AL VOR BRØST ER GVD VOR TRØST MLS - CID 1662. Sælgeren oplyste at tømmerstykket stammede fra ejendommen Vestergade 58 i Århus. Der kan imidlertid næppe være tvivl om at døroverliggeren oprindelig har hørt hjemme i en eller anden bygning på nabogrundene mod vest der danner det nordøstlige hjørne af nuværende Vestergade og Vesterport . Her lå ved matrikuleringen i begyndelsen af 1680 erne nævnt fra øst først 1 gård og derpå 4 boder langs Vestergade samt 3 boder op ad nuv. Vesterport. Alt tilhørte Michel Lassen der 1655 var blevet gift med Cidsel Jensdatter og hvis testamente dateret Århus 22. januar 1683 fik kgl. konfirmation 10. februar s. å.9 Det er uden tvivl dette pars initialer der findes på dørhammeren. Blandt de nyerhvervede møbler må fremhæves et landligt vippebord med oval plade med profileret kant. Bordet er nu dækket af 111963 s. 12
en rødbrun farve hvorunder der skimtes en blågrøn farve. Det stammer fra en gårdejer i Udbyhøj ved Randers. Endvidere har museet købt et konsolbord og et -spejl i Louis XVI-stil. De to ting er næppe oprindeligt samhørende men da de er købt af sælgerens fader på en auktion i København er det ikke muligt at klarlægge proveniensen nærmere. Efter at være restaureret af museet er konsol og spejl udstillet i Jacob Kjellerups stue i Alborggården. Fra boet efter fru Johanne Marie Christensen Vestergårdsgade 6 Århus C har museet modtaget to møblementer og diverse løse genstande der tjener til at belyse livet i en jævn borgerlig familie i det første årti af dette århundrede. Det ene møblement er udført til Landsudstillingen i Århus 1909 og stod i den kombinerede spise- og opholdsstue. Det andet møblement i renæssancestil er udført omkring 1900 til soveværelset. Gårdejer Regnar Jørgensen og frue Pannerupgård pr. Lystrup har skænket en ovn i tre etager fra Holden Jernværk fra 1772 af samme type som anført i Arne Nygård-Nilssen Norsk Jernskulptur II Oslo 1944 katalog nr. 617 B. En opsats af cremefarvet engelsk fajance fra slutningen af 1700-tallet har museet fået af hr. og fru C. Sørensen Klintevej 28 Risskov . Opsatsen er opbygget af 5 5 5 muslingeskaller der er i tre forskellige størrelser og samlet i tre etager med mellemliggende delfiner . Øverst afsluttes opsatsen af en kvindefigur med et overflødighedshorn . Opsatsen har tidligere tilhørt marineminister Niels F. Ravn 1828-1910 . Museets sølvsamling har i årets løb haft en god tilvækst. Af Arhussølv er der indkøbt en oblatæske rund med drevet akantusløv af Mikkel Gregersen bgsk. 1714 død 1729 et hovedvandsæg i form af kronet hjerte af Ole Rafn bgsk. 1770 død 1809 en sukkerskål med firesidet fod gennembrudt hank graveret med empireornamenter af Frederik Janus Creutzberg bgsk. 1784 død 1826 og en spiseske af Niels Holst Wendelboe bgsk. 1788 død 1811 . Skeen der foruden bymærke og mestermærke også er stemplet med ordet Prøve er samhørende med tre andre skeer af ganske samme udformning der blev købt samtidigt men som er fremstillet af Christian Werum København bgsk. 1760 død 1792 og foruden hans mestermærke er disse skeer stemplet med guardein Fredrik Fabricius 121963 s. 13
Enafårets nyerhvervelser. Spiseske af sølv stemplet med Århus bymærke ordet Prøve og mestermærke for Niels Holst Wendelboe bgsk. 1788 død 1811 . mærke med skyttens tegn og med Københavns bymærke for 1790 eller -91. Som testamentariske gaver fra frøken A.M.U. K. Biilow Hauch har museet modtaget et drikkehorn af sølv med dekoration i såkaldt oldnordisk stil der er forsynet med Københavns mærke for 1879 endvidere et sukker- og flødesæt ligeledes af sølv og med Københavns mærke for 1881. Alt har tilhørt giverens morfader provst A. Biilow Hjortshøj og er skænket provsten af henholdsvis hans menighed i Egå-Lystrup i 1879 og af Hjortshøj-Egå menigheder i 1882. Den farmacihistoriske samling har fra fru apoteker M. N. Reimers enke efter indehaveren af Arhus Løve Apotek modtaget diverse genstande som tidligere har været anvendt på apoteket. Blandt genstandene kan nævnes en samling vægte en pladepresse af træ og jern der også har været anvendt som huggeblok og en morter hvis tilhørende pistil har været ophængt i en fjeder i loftet. Fra urmagernes komité har museet som sædvanligt modtaget værdifulde gaver. I 1963 har komiteen således givet et lommeur i glat sølvkasse sign. Jm. Brandt Kiøbenhavn mstk. 1777 død 1808 og et standur i kasse af elmetræ i Louis XVI-stil sign. M. Wied Satrup 1791 med 8-døgnsværk og spilleværk. Matz Wied blev født 1719 i Sjellerup i Egen sogn på Als blev urmager i Tandslet arbejdede senere i Sottrup på Sundeved og døde 1809 i Ullerup. Endvidere har urmagerne givet et konsolur i en mahognifineret fyrretræskasse i empire sign. A. I. Schmidt Odense bgsk. 1811 død 1827 og endelig et konsolur i kasse af skildepaddestafferet træ med rige beslag af forgyldt bronce sign. Joh. Nicol. Baht Kiøbenhavn mstk. 1773 død 1836 . Blandt tekstilsamlingens nyerhvervelser skal anføres at fhv. overpostinspektør 131963 s. 14
O. C. Vigerslev har skænket sin gallauniform til samlingen af civile uniformer. Kvindehuer og hagesløjfer antagelig fra Middelsom hrd. er foræret af dr. phil. Helge Søgaard. Fru Margrethe Rasmussen Begtrup har atter betænkt museet med en del klæder fra slægten bl. a. flere hvergarnskjoler der næsten ikke er brugte. I det hele taget er der indkommet temmelig meget kvindetøj og en del sene boligtekstiler. Statens pædagogiske Studiesamling København har deponeret Dorothea Heckschers samling af håndarbejdsmodeller i museet. Legetøj hører under tekstilafdelingen og i ganske særlig grad er tilvæksten sket på dette område. Dukker dukkehoveder dukketøj miniaturemøbler -stel og -service klodser glansbilleder samt en teddybjørn og en bil er modtaget bl. a. fra overlærer frøken Betty Lund frøken Jenny Gam fru Anna Nielsen hr. Knud Lorensen og museumsinspektør Ebbe Johannsen Århus endvidere fra fru Ruth Bechmann Nielsen Udbyhøj fru departementschef Albert Michelsen fru Kiss Posselt og frøken Eva Danielsen København samt fra frøken Lilly Fausing Odense. Museets første fæstning er modtaget fra antikvitetshandler Børge Jensen Århus og et komplet praxinoscopeteater fra fru Ellen Andersen født Blumensaadt Odense nu Fredensborg . Et oliemaleri af Barbergyde nu Sct. Clemens Stræde sign. N. Leth 1895 viser strædet set mod NV med Frue Kirkes spir i baggrunden . Maleriet er en gave fra fru apoteker M. N. Reimers tidl. Århus Løve Apotek nu Fredensborg. De håndværkshistoriske samlinger har også haft en god tilvækst. Et komplet stukkatørværksted med redskaber samt modeller og forme der belyser stiludviklingen fra klunketidens renæssance og rokoko over jugendstil til funkis er modtaget af hr. Carl Sørensen Klintevej 28 Risskov der er en søn af værkstedets sidste ejer. Forskelligt smedeværktøj og et gammelt udhængsskilt er givet af smedemester H. H. N. Jørgensen Grønnegade 54 Århus C. Et næsten komplet skrædderværksted er en gave fra fru Alma Svendsen Reventlowsgade 24 Viby J. Værkstedet har tilhørt giverens fader afdøde skræddermester Jens Peter Rasmussen der er født 1871 udlært i Randers og har arbejdet en årrække i Århus inden han kort før århundredskiftet slog sig ned i Skødstrup Ø. Lisbjerg 141963 s. 15
hrd. Hertil kommer en del andet skrædderværktøj fra forskellige givere som det fremgår af gavelisten. Alt dette vil finde sin naturlige plads i det hus eller værksted som skrædderfaget arbejder på at indrette. Ved samarbejde mellem direktør L. Brahe Christensen Strandvej 269 Charlottenlund Bloch Andresen A S København og Fredericia og fabrikant Ole Hjelholt Rugård St. har museet modtaget to helautomatiske engelske væve fra ca. 1875. Vævene er opstillet i Dampvæveriet der hermed har fået en værdifuld forøgelse. Den brænderitekniske afdeling er udvidet med Modeller af apparater til spritfabrikation fremstillet af fabrikant A. Wilson 1845 -1917 Århus til Den Nordiske Industri- Landbrugs- og Kunstudstilling i København 1888 og tildelt sølvmedalje. Modellen er en gave fra fabrikant A. Wilson Århus der er 3. generation i virksomheden . Fra slagtermester Svend Aage Rasmussen Mejlgade 41 Århus har museet fået et slagtertrug der har været anvendt i slagtermester Rasmussens forretning i hvert fald siden 1912 da forretningen blev erhvervet af giverens fader. Endelig har de teaterhistoriske samlinger modtaget et aktiebrev i Rønne Theater nr. 142 dateret 1. januar 1825. Aktiebrevet indeholder bestemmelse om at ingen aktie kan indløses før gælden er betalt til Vester Herreds overformynderi og til en Deel af Actieejerne . Fr Blandt de mange der i 1963 har besøgt Den gamle By i studieøjemed skal anføres professor Leopold Kretzenbacher Kiel 24 maj museumsinspektør dr. phil. Henning Henningsen Kronborg 25. maj mag. art. Bjørn Ochsner Det kgl. Bibliotek 4. juni museumsinspektør Bent Ousager Horsens Museum 14. juni museumsinspektør Gudmund Boesen Rosenborg 8. juli konservator dr. phil. M. W. Hauerbach Drammens Museum 16. juli overfenrik E. O. A. Hedegaard Kronborg 24. juli museumsdirektør Larus Sigurbjørnsson Reykjaviks by- og mindesamling 16. okt. arkitekt H. H. Engvist M.A.A. med elever fra Kunstakademiets arkitektskole 18. okt. stud. mag. Grith Lerche København 16. og 18. nov. mag. art. 151963 s. 16
Hans Lassen med studenter fra Københavns Universitet 17. nov. og stud. mag. Hanne Poulsen København 18. og 19. nov. . 8 Efter ansøgning har bestyrelsen bevilget museumsdirektør dr. phil. Helge Søgaard 1 års orlov fra 1. sept. 1963 til 31. aug. 1964 efter en forudgående ferie fra 2. juli. I orlovsperioden er Gunner Rasmussen som ældste museumsinspektør konstitueret i embedet. Til afhjælpning af en del af den forøgede arbejdsbyrde der som følge af direktørens orlov er pålagt personalet har museet midlertidigt ansat stud. mag. Andreas Højsgaard i en halvdagsstilling. Museumsinspektørerne Erna Lorenzen og Gunner Rasmussen har deltaget i Skandinavisk Museumsforbunds møde i Bergen 17.-21. juni og i den påfølgende ekskursion til Sogn. Museumsinspektør Ebbe Johannsen og konservator Peter Bang Termansen repræsenterede museet på årsmøderne for Dansk Historisk Fællesforening og Dansk Kulturhistorisk Museumsforening i Alborg 9.-11. august. Den gamle By har haft den glæde at Ministeriet for kulturelle anliggender har stillet et beløb til rådighed for museets deltagere i Skandinavisk Museumsforbunds møde i Bergen. Beløbet der skulle fordeles efter museets skøn blev tildelt museumsinspektør Erna Lorenzen . Museets postkontor har været holdt åbent i tiden 27. maj 1. sept. samt i dagene 21. marts 14. maj 10. okt. og 21. novbr. På Helsingør Theater har deri årets løb været 58 forestillinger og koncerter. For første gang benyttede Holbergspillene i Den gamle By teatret og opførte Den stundesløse i alt 23 gange. Sommeroperaen opførte dels Il Geloso Schernito Kur mod skinsyge af G. B. Pergolesi dels Apotekeren af Joseph Haydn. Den førstnævnte opera blev spillet i alt 13 gange heraf de første 5 i majjuni i forbindelse med Den danske Musikog Ballet-Festival den sidstnævnte blev spillet 12 gange. Aarhus Teater har spillet Tartuffe af Moliére 6 gange. Brendstrupkvartetten har i forening med Aarhus Kammerensemble og pianistinden Rita Wiborg Larsen afholdt 3 kammerkoncerter og endelig har Collegium Musicus Oxoniense givet 1 korkoncert. 161963 s. 17
NOTER Forkortelser D.g.B. Købstadmuseet Den gamle By . 6 Årh. St. Årbøger udg. af Historisk Samfund for Århus Stift. 1 D.g.B. Årbog 1960 s. 7 f. 2 D.g.B. Årbog 1962 s. 7. 3 D.g.B. Årbog 1952 s. 9 ff. og Arbog 1954 s. 82-88. D sB. Arbog 1957 5. 13 f. SC. J. T. Thomsen Realregister til Århus bys skøde- og panteprotokoller 1683- 93 Årb. Årh. St. 1936 s. 96. 171963 s. 18
HELSINGØR THEATER Beskrivelse og bidrag til dets bygningshistorie Af CURT von JESSEN 1 Dramatiske Selskabs teater Dramatiken eller Helsingør Theater laa i Groskenstræde kendt af alle i Helsingør som Kosmorama . Det var en lang gulkalket bygning i to etager med saddeltag der paa sin sorttjærede sokkel og med sin kraftige hvidkalkede gesims stod og hældede faretruende ud over det smalle brolagte stræde. Det indordnede sig paa smukkeste maade de huse det laa iblandt og i række med men ved sin længde og ved sit store fremspringende midtparti der var helt uden vinduer og hvis eneste udsmykning var to rosetter oppe under gesimsen og en lang smal vandret niche var det et usædvanligt hus som netop et teater er et usædvanligt hus. Til begge sider af det vinduesløse midtparti sad vinduerne i de to etager lodret over hinanden i en fire fags takt. Den øverste række vinduer var næsten kvadratiske og den nederste række vinduer sad i rektangulære dobbeltkvadratiske vinduesnicher. Til begge sider var det tredje fag fra midten et blindingsfag. Til højre for midten var det nederste vindue hugget ud til udgangsdør fra salen og to fag længere henne var et vindue murettil. Op mod nabohuset var et kort fremspringende parti der tydeligt nok var en senere forlængelse af teatret. Forlængelsen havde samme fremspring som midtpartiet den havde samme gesimsprofil og det lange vindue foroven var af samme højde som vinduerne i teatrets 181963 s. 19
Udsnit Nr. 14. 15 18. 19. 28. 33 68. 73. 165. 168. 213. 220. 221. 222. 229. 421. 456. 457. 512. 513 515. 550. ÆT 0 10 2 30 40 50 60 Planche 1 af Kristopher Lønborgs Kort over Helsingør fra 1803 N. P. Kircks Gaard. 1857 Apotheker Steenbergs Gaard. 1857 Enkefru Dreyers Gaard. 1857 Tobaksfabrikant P. Graaes Gaard. 1857 Øresunds Toldkammer. 1740-1859. Øresunds Club. 1790-1860. Tømrermester Georg Ochsners Gaard. 1802-1841. Selskabet Den Dramatiske Forening - Enigheden . 1821-1833. L. A. Poughs Hus. 1809-1829. Malermester Schultz og Schråders Gaard. 1805. Helsingør Lærde Skole. 1806-1837. Købmand C.J. Eckhardts Gaard. 1822-1837. Det Dramatiske Selskab s Gaard. 1816-1846. - Theater. Det Dramatiske Selskab . 1804-1809. Murermester P. C. Braunbehrens Gaard. Tegners Tømmerplads. Øresunds og Helsingders Syge-Hospital. 1794. Tømrermester F. C. Tegners Gaard. 1801-1837. Jægergaarden . Snedker Dosse. 1798-1820. Murermester L. A. Poughs Gaard. 1781-1821. Det borgerlige broderlige Skyttelaug . 1791-1862. Stjernegade Sudergade sm r Cart v. Jessen 20.641963 s. 20
HELSINGØR THEATER Planche 2 Maal 1 200 Maalt og tegnet 1956 . 1964 Curt v. Jessen Facade mod Groskenstræde Sceneplan som.1963 s. 21
HELSINGØR THEATER Maal 1 200 Maalt og tegnet 1956 . 1964 Curt v. Jessen Planche 3 Langsnit mod nord Balkonplan1963 s. 22
HELSINGØR THEATER Maal 1 200 Maalt og tegnet 1956 . 1964 Curt v. Jessen Tværsnit Kælderplan Planche 41963 s. 23
HELSINGØR THEATER PIanche 5 Maal 1 200 Maalt og tegnet 1956 . 1964 Curt v. Jessen Langsnit mod syd Facade mod gaard AOM.1963 s. 24
øverste etage den store dør forneden havde sin overkant i samme højde som den nederste etages vinduer. Her var teatrets indgang. Til gaarden var facaden næsten skjult af senere tilbygninger men da de ved nedrivningen var blevet fjernede viste det sig at ogsaa denne side af teatret var delt i en fire fags vinduestakt paa begge sider af et vinduesløst midtparti. Midtpartiet sprang ikke frem foran sidepartierne og det var uden dekoration. Indvendigt var teatret delt paa tværs i tre afsnit ved to murede tværskillerum der lige langt fra de to gavle gik igennem begge etager. Mellem gavlen og det ene skillerum laa paaklædningsværelserne og mellem gavlen og det andet skillerum laa tilskuernes foyer. Herimellem var scenen og salen hvis eneste adskillelse bestod af en af brædder bygget prosceniumsvæg. Helsingør Theater havde bortset fra den første korte periode som privat dilettantteater været vært for omrejsende teaterselskaber i mere end hundrede aar. Selskabernes tal svandt imidlertid ind de opholdt sig desuden ikke længere saa længe i byen og med de forbedrede rejsemuligheder laa hovedstadens teatre inden for rækkevidde af det teaterinteresserede publikum som naturligt nok foretrak at se stykkerne i deres originale udførelse Filmen blev det nye som skabte liv i det gamle hus i begyndelsen sammen med teaterstykkerne. Det gik skaansomt til lærredet og senere højtalerne kunne rulles til side og med sine gamle tæpper og kulissesæt kunne scenen stadig gøres klar til teaterforestillinger i en sidste glansperiode omkring 1930 Om filmens første tid i det gamle teater fortæller direktør Haagen Petersen I efteraaret 1903 viste Elfelt de første film i Helsingør Teater som omrejsende filmforeviser og nogle aar efter anskaffede min far Anthon Petersen sig efter en rejse til Paris en kinematograf af fabrikatet Pathé Fréres. Operatørrummet blev indrettet i en sammenfoldelig blikkasse af samme fabrikat og opstillet mellem de to midterste balkonsøjler. Ved filmforevisninger maatte da to bænkerækker to gange fire pladser fjernes. Med højre haand rullede operatøren filmen og med den venstre passede han kullene. I begyndelsen rullede filmen af spolen ned i en spand og den følgende 191963 s. 25
dag blev den spolet op af min mor. Senere forbedredes maskinen med en opspolingsrulle. I taget af kassen var der et blikrør til aftræk det blev forbundet med et rør der gik gennem balkonen videre under stolerækkerne til bagvæggen og derfra ud paa trappen til loftet langs væggen op til udføring i tagryggen. Filmene vistes paa et lærred opspændt paa en træramme. Denne ramme kunnelet flyttes og blev ved teaterforestillinger sat helt tilbage paa en bænk i en kasse paa scenens bagvæg. For at skaane lærredet mod støv og snavs blev et tæppe rullet ned foran. Musikken til filmene var fra klaver violin og cello. De øvrige lydeffekter storm regn torden smækken med døre lussinger m. m. udførtes af lydapparater og haandklap paa scenen bag lærredet. Her kunne filmene ses spejlvendte og det var da let at falde ind med de rette lyde paa de rette steder. Filmene var meget korte og interessen for dem i den første tid laa da ogsaa blot i at det var bevægelige billeder. Brandvæsnet rykker ud hed f. eks. en film og man saa da blot denne ene scene. Ved hver forestilling var der over stoleryggene lagt trykte plakater programmer med filmenes tekst og indhold. Men ogsaa filmene selv havde kortere tekster. Paa scenen foregik der ogsaa andet end blot indsatsen af lydeffekter idet det nemlig var almindeligt at vi inviterede slægt og venner til at overvære forestillingen fra bagsiden af lærredet. Et langt bord blev stillet op og kaffekanden gik rundt. Alt paa filmene foregik spejlvendt man sagde God dag med venstre haand teksterne var spejlvendte og det var nødvendigt at oversætte dem til gæsterne. Denne festlige selskabelighed paa scenen kunne foregaa uden at bemærkes fra salen. Orkestret larmede jo og hele tiden sattes lydeffekterne ind .3 De levende billeder voksede i betydning og med filmens senere udvikling stilledes større og større tekniske krav til teatret byens vækst krævede flere siddepladser og til sidst bestemte derfor fru Gerda Petersen og direktør Haagen Petersen sig for at bygge en ny biograf og at skænke den gamle teaterbygning med inventar til købstadmuseet Den gamle By . 201963 s. 26
Fig. 1. Helsingør Theater set fra luften. Nowico fot. 16.10.1956. 1. Helsingør Theater. 4. Købmand C.J. Eckhardts gaard. 2-3. De bygninger i Bjergegade som Det Dramatiske 5. Enigheden . Selskab ejede. Nr. 2 er senere forhøjet til to etager. Jvf. fe 13. 6. Murermester L. A. Poughs hus. Under ledelse af arkitekterne H. H. Engqvist og Aksel Skov blev da teatret i foraaret 1956 maalt op og tegnet og i foraaret og sommeren 1957 nedtaget og ført til Aarhus. I efteraaret 1958 paabegyndtes genopførelsen paa grunden ved Viborgvej og i 1961 var teatret genrejst Den første forestilling blev givet 2. dec. 1961 den festlige premiereaften der indledte teatrets nye tilværelse i Den gamle By . Opmaalingen begrænsedes til den egentlige teaterbygning d.v.s. til den del som skulle overføres til Den gamle By . Med nivelleringsinstrument blev der indefra lagt fire vandrette planer gennem huset og med teodolit to lodrette planer paa tværs i huset samt et lodret plan paa langs gennem huset der dog paa grund 211963 s. 27
af biograflærredet i sceneaabningen maatte parallelforskydes et par meter. Planernes skæringspunkter med bygningen blev overalt mærket af i træværket med smaa søm der ved genopstillingen blev brugt til at faa teatret tilbage i sine skævheder. Alle maal blev taget ind til dette system. I det følgende vil teatret blive gennemgaaet saaledes som det fandtes da det blev maalt op jfr. plancherne II-V . Facaderne. Som retningen i det gamle gadenet i Helsingør laa teatret drejet en smule i forhold til vest-østretningen saaledes at facaden mod Groskkenstræde omtrent vendte mod SSØ. Her maaltes husets længde uden sokkelfremspring til 33 m 53 cm. Husets bredde ved gavlene maaltes til 10 m 16 cm og dets højde d.v.s. fra sokkelens overkant til underkant af gesims til 6 m 13 cm. Midtpartiets fremspring var 12 cm 1 2 sten og dets længde 9 m 44 cm. Ifølge teatrets første brandtaksation fra den 25. sept. 1816 maalte teatret i længden 53 alen i bredden 16 alen og i højden 10 alen. Sammenholdes disse maal med 33 53 m 10 16 m og 6 13 m faar man tre alenmaal paa 0 633 m 0 635 m og 0 612 m. I den nederste etage var murtykkelsen med puds 56 cm 2 sten i midtpartiet 68 cm 21 2 sten i den øverste etage 40 cm 11 2 sten. Pudslagene laa mellem 1 og 3 cm. Stenene var store haandstrøgne blødt brændte lyserøde sten i størrelserne 6 5 X 25 X 12 6 5 X 24 12 om. Gesimsstenene var mindre haardt brændte mørkerøde sten. De maalte 4 X 22 5 X 11 cm skorstensstenene ca. det samme. Sokkelen der var sat af en række tilhugne granitsten maalte til terrain mod gaden ca. 40 cm. Mod gaarden laa sokkelstenene under terrain. Her havde de oprindelig ligget ca. 10 cm over terrain. Fremspringet laa mellem 3 og 4 cm. I gavlene kunne sokkelen ikke iagttages og det viste sig senere at sokkelen kun fandtes i østgavlen. I vestgavlen var stenene enten fjernede eller havde aldrig været der. Vinduerne laa 5 cm tilbage for muren. De øverste maalte i højden 128 cm og i bredden 124 cm. De nederste vinduer var af samme 221963 s. 28
Fig. 2. Helsingør Theater s facade mod Groskenstræde. N. Elswing fot. 1956. bredde men maalte i højden kun 110 cm hvad der var halvdelen af den 220 cm høje niche som de sad i. Da den oprindelige gavlmur i bygningens østre del kun eksisterede i den nederste etage kunne det ikke afgøres om der i den anden etage eller i loftsetagen havde været vinduer. Derimod var der i loftsetagen i den vestre gavlmurs søndre side en karm tilbage af et vindue . Øverst i gavlspidsen var der her tillige et lille korsformet hul til udluftning af teatrets tagværk. Ved vestgavlen stod teatrets oprindelig eneste skorsten. Den var trukket i loftsetagen men var længere nede sammenbygget med gavlen. Teatrets gesims var 35 cm høj og den havde et fremspring paa ca. 29 cm. Den bestod af tre led med mellemliggende lister nemlig taget ovenfra kvartstav kransliste og mod muren afsluttende karnis. Ud for scenen var der i gaarden bygget et højt smalt halvtagshus der havde været benyttet til frastilling og opbevaring af kulisser og andre teaterrekvisitter. Endvidere var der i gaarden bagved teatrets 231963 s. 29
r Fig. 3. Teatret set fra gaarden. Midt for kulissebygningen fra omkring 1846. T. v. herfor den lavere tilbygning fra 1896 parkettets restauration og længst t.v. den to-etages bygning der gik vinkelret ind paa teatret ved dets nordlige ende. N. Elswing fot. 1956. forlængelse bygget et hus i to etager. Det laa vinkelret ind paa teatret det havde saddeltag og dets gesims og rygning laa over teatrets . I den øverste etage af dette hus fandtes den saakaldte malersal i den nederste etage var der restauration hvortil der var direkte adgang fra teatrets foyer. Mellem den førstnævnte kulissebygning og restaurationen var der et lavere halvtagshus som ligeledes indeholdt et restaurationslokale hvortil der var adgang for det første fra restaurationen og for det andet tillige direkte adgang fra teatersalen gennem en tofløjet dør der var hugget ud i et tidligere vindue. Fra den bygning var der udgang til gaarden. Samtlige tilbygninger i gaarden skjulte saa meget af den oprindelige facade at den som nævnt ikke lod sig opfatte som et hele. De to fag ved sceneindgangen var det eneste der synligt var tilbage af de oprindelige forhold. Den paabegyndte faste takt af vinduer og blindinger blev her brudt af scenedøren der paa grund af tværskillerummet 241963 s. 30
bagved ikke kunne komme med ind i takten og blive anbragt under blindingen foroven. Anbringelsen af dørkarmen et par tommerinde i siden paa tværskillerummet var ikke nok til at bedre paa forholdene. Man har da som det eneste sted i teatret maattet affinde sig med dette brud paa den regelmæssige facadetakt. Døren var indrammet af en portal med etlille tag der blev støttet af to konsoller paa en pilaster paa hver side af døraabningen. Der findes lignende portaler paa flere af husene i Helsingør. Prosceniet. Scenen og salen var næsten lige dybe og da skuespillernes paaklædningsværelser bag scenen og tilskuernes foyer bag salen var nøjagtig lige dybe laa orkestergraven foran prosceniet i midtlinien for hele teaterbygningen. Prosceniet var en bræddevæg bygget op omkring sceneaabningen til adskillelse mellem scene og sal. Det var dog nærmest en stor trækulisse gennembrudt af sceneaabningen i midten og af tre paneldøre i siderne saaledes at der var uhindret passage mellem de to rum. I virkeligheden kan man tale om eet stort scene-sals rum. Det giver indirekte en oplysning om forholdene i teatrets første tid hvor man først og fremmest spillede for hinanden og hvor man derfor mellem stykkerne og i pauserne let har kunnet gøre visitter hos hinanden og bytte skuespillerens rolle med tilskuerens og omvendt . Ved visse lejligheder har man tillige som det skulle vise sig bygget et gulv op over det skraanende salsgulv og lagt det i plan med scenegulvet henover rampe og orkestergrav maaske et dansegulvsarrangement hvorved adskillelsen mellem scene og sal er blevet endnu mere udvisket. Selve prosceniumsaabningen maalte i bredden fortil 5 m 44 cm og bagtil 5 m 20 cm. I dybden maalte den 1 m 30 cm og i højden 4 m 25 cm. Paa hverside af aabningen stod et par toscanske søjler af stor orden. Baserne hvilede paa en lav plint som fulgte det perspektiviske teaters regel om at skraane svagt mod midten. Søjlernes kapitæler bar det flade lærredsdækkede loft over sceneaabningen men det var tydeligt at det forreste sæt søjler tillige havde en vigtigere konstruktiv funktion. De var i massivt egetømmer 251963 s. 31
Fig. 4. Fra scenen. Prosceniets søjlepar ved gaardsiden. Søjlen nærmest salen er massiv den gaar gennem plinten og staar paa en muret firkantet søjle i scenekælderen jvf. fig. 6 . Bag den massive søjle staar en hul bagtil afskaaret søjle oven paa den forkortede plint. Mellem søjleparret og væggen mod gaarden ses scenemesterens plads. N. Elswing fot. 1956. og de stod uden forankring paa hver sin egetræsplade paa to murede fundamenter i scenekælderen. Hver søjle gik igennem sin plint og dens tilsyneladende basis var blot en løs ring omkring søjlen. De kunne i dimensioner minde om to støre stykker mastetræ. De bar den svære bjælke som laa over prosceniet og som gik fra mur til mur et stykke under tagværkets bjælker. De fastholdtes til denne bjælke af to lodrette stykker smedejern naglet til bjælkens sider og til søjlens top. Tillige bar de det sidste stykke af balkonen hvor et ligeledes 261963 s. 32
smedet vinkeljern var naglet til søjlerne og til balkonbjælkelagets underside. Det bageste sæt søjler var af fyrretræ. Søjlerne var hule deres diameter var mindre end de forreste og de manglede den sidste fra salen usynlige fjerdedel. De var bygget op omkring en midterstøtte som her i siderne bar den bageste del af prosceniumsloftet. Paa midten holdtes det oppe af et skraatstillet jernbaand naglet til ovennævnte prosceniumsbjælke. Prosceniumsloftet var vandret og de to søjlesæts kapitæler var derfor i samme højde. De hule søjler støttede imidlertid direkte paa plinterne og de var saaledes en plinthøjde lavere end det forreste sæt søjler der som nævnt gik igennem plinterne . Denne højdeforskel mellem søjleparrene kom ved genopbygningentil at spille den største rolle. I det lodrette bræddefelt mellem de to søjlesæt var i begge sider en række rektangulære udskæringer antagelig lampehuller efter en nu ikke mere benyttet scenebelysning. Bag søjlerne var der ligeledes i begge sider en bræddevæg som var bygget op af mange forskellige stumper af blindede udskæringer af lemme der kunne aabnes og af lemme der var sømmettil. Endelig var væggen omkring prosceniumsaabningen bygget op af brædder i mange forskellige længder og bredder. Mellem scenen og balkonen var der i begge sider paneldøre indbyrdes forskellige og begge ude af brug. Mellem scenen og salen var der i venstre side ligeledes en blindet paneldør. Alt i alt gav prosceniets bræddevægge indtryk af at være bygget op af sammenbragt materiale. Ca. en halv meter bag prosceniet stod to stk. 4 X 4 marmorerede stolper. De var sømmettil loftsbjælkerne og var maaske de sidste af en tidligere sceneopbygnings kulissestøtter. I hjørnet mellem prosceniumsvæggens bagside og ydervæggen til gaarden var scenemesterens plads. Her var en hylde til hans papirer og her var kighuller i prosceniumsvæggen ud til salen. Herfra styredes scenens nuværende elektriske belysning her var rebet som førte til fortæppets loftsvinde. Her er maaske ogsaa pladsen for det talerør som blev fundet paa loftet og hvorigennem scenemesteren kunne give besked til scenemandskabet i kælderen ligesom suffløren fra sin kasse ved hjælp af et snoretræk der endte i en lille hammer under gulvet kunne give bankesignaler til scenemesteren. 271963 s. 33
Over hans plads i dette hjørne var indskudt et antagelig nyere gulv i højde med gulvet paa balkonen en slags repos foran den tilsømmede paneldør og foran en tilmuret aabning ud til kulissebygningen i gaarden. I det modsatte hjørne mellem prosceniumsvæggen og ydervæggen til gaden var der rejst et højt skab som indeholdt biografens nye vandretgaaende tæppetræk. Dørene i bræddevæggen ind til salen var som nævnt ude af brug og begge trapperne eller stigerne op til balkondørene var væk. Et vangespor paa søjlevæggen i gadesiden viste dog hvor trappen i denne side havde gaaet senere blev selve trappen fundet i en af bygningerne i gaarden. Rebet til fortæppet gik fra scenemesterens plads op til den ottesidede vinde paa loftet der hvilede i tre lejer to i siderne og ét i midten. Naar fortæppet var nede var rebet viklet helt omkring den ottevingede tromle. Det blev viklet op paa tromlen af tæppets vægt naar tæppet gik ned. Ved atter at trække i rebet og saaledes vikle det af tromlen blev tæppet hejst op. Tæppet var foroven fast ophængt paa fire bæringer der gik gennem loftbrædderne med et øje hvorigennem var stukket en jernstang der hvilte paa en klods paa loftet. Fem træksnore der var fastgjort til en stok i tæppets underside gik gennem fem rækker af ringe syet til tæppets bagside op gennem fem spalter i loftet til tæppevindens ottekantede krop hvor de efter nogle omgange blev fastgjort til vindens ottekantede aksel. Vinden stod tilsyneladende paa sin oprindelige plads. Scenen. Scenen havde en dybde paa 10 m 80 cm en bredde paa 9 m 44 cm og en højde paa 5 m. Den store dybde og højden i de to etager har sikkert givet udmærkede forhold for skuespillerne men bredden har kun givet smalle passager mellem kulisserne og ydermurene og det er derfor forstaaeligt at man har udvidet pladsen til den ene side med kulissebygningen i gaarden. Det flade loft deltes af de synlige bjælker i syv fag. Bjælkerne var boltet til en langsgaaende drager der var synlig nedefra. I det andet 281963 s. 34
Fig. 5. Fra scenen. Gadesiden med den nyere jernafstivning langs den øvre væg. Bænken blev bl. a. benyttet til henstilling afkulisser. Trappen fører op til omklædningsværelset paa 1. sal. Døren under trappen fører ned til scenekælderen. N. Elswing fot. 1956. tredje fjerde og femte fag regnet fra prosceniet hængte fire herder lange trugformede blikkasser med en række aftræksskorstene paa oversiden. De var udstyret med elektrisk belysning men havde oprindelig været til gas. Paa loftsbjælkerne mellem det femte og sjette fag sad to store haandskaarne trisser som tilsyneladende markerede bagtæppets oprindelige plads. Flere andre steder sad der i fagene fremefter gamle trisser som nu var ude af brug. I øvrigt var loftsbrædderne gennemhullet af saavel cirkulære som rektangulære huller som maatte stamme fra tidligere sceneopbygninger mange af dem maaske blot lavet til en enkelt forestilling. Det sidst anvendte ophængningssystem bestod af to rækker jernskinner der skraanende ind mod midten var opsat mellem bjælkerne i de seks fag og hvortil var fastgjort metaltrisser til ophængning af sofitter og bagtæpper. Herfra gik snoretrækkene vandret ud til trisseophængninger paa lægter sømmettil bjælkernes underside ude ved sidevæggene og 291963 s. 35
herfra lodret eller skraat ned til gafler eller klyds opsat paa væggene i et vindue og i dørfalsene ind til kulissebygningen. Gulvet var svagt skraanende med en hældning paa 27 cm paa hele dybden d.v.s. som 1 40. Det saa ud til at de oprindelige gulvbrædder stadig laa paa deres plads ude langs væggene og i hjørnerne ved prosceniet hvorimod den udsatte midterste del af gulvet var fornyet maaske flere gange. I de gamle dele af gulvet var der flere sæt af cirkulære og rektangulære huller de sidste i de fleste tilfælde paa skraa. De var alle ude af brug mange af dem var luset ud men de var ligesom hullerne i loftet spor efter tidligere sceneopbygninger. Imidlertid gav hverken loftshullerne eller gulvhullerne paa dette tidspunkt nogen tydelig forestilling om de oprindelige sceneforhold. I den nye del af gulvet var nedfældet otte nyere jernbeslag med huller til en pal. Beslagene sad sammen to og to i hver side i to grupper et niende beslag sad midt imellem beslagene i den første gruppe. Hvad de har været brugt til er foreløbigt uopklaret. Kulisserne opstilledes ikke i disse beslag. De blev opstillet ved hjælp af skraatstillede støtter der blev skruet ned i gulvet. Dog kan det tænkes at beslagene har holdt et sæt af skraastivere til det første filmlærred . Den gamle nedgang til scenekælderen varenlille stejl svungen trappe under trappen op til paaklædningsværelset i scenens bageste hjørne. Denne passage via en dør i bræddevæggen under trappen var meget ubekvem og en nyere scenekældertrappe var derfor opstillet under en stor gulvlem bagest i scenegulvet dog først saa sent som ved kælderens indretning til beskyttelsesrum. Omtrent midt i gulvet var en anden mindre lem der stod i forbindelse med en elevator i kælderen og som havde været brugt til den i visse forestillinger forekommende uventede opdukken og forsvinden. Endelig var der midt for sceneaabningen en halvmaaneformet lem der lukkede for hullet ned til sufflørkassen. I kælderen fandtes endnu den gamle kvartkugleformede blikhætte der brugtes til at sætte over hullet naar suffløren var i kassen. Bag suffløren var der tværs over sceneaabningen en lang smal spalte i gulvet. Den var tildækket af en krydsfinérplade og nu ude af brug. Den var skjult fra salen bag rampens to skraatstillede planker. 301963 s. 36
Paa den bageste af disse planker sad den elektriske rampebelysning . Planken havde tilsyneladende været bevægelig og den stod delvis ned i den tildækkede spalte. Den forreste planke var fast og den støttedes i forsiden af to knægte. I denne plankes overkant sad der tre trisser med delvis intakte hjul. Plankerne saa ud til at have siddet i teatret i mange aar og en nøjere gennemgang af forholdene i kælderen viste da ogsaa at det maatte være den gamle gulvrampe der endnu sad paasin plads. De kulisser der benyttedes ved en forestilling blev naar de ikke brugtes stillet op paa nogle lave bænke der stod langs ydervæggen og langs bagvæggen men som egentligt magasinrum benyttedes dog tilbygningen i gaarden. For at faa de høje kulisser derud var det ene vinduesfag brudt helt igennem til en høj aabning hvori sad en tilsyneladende andetsteds fra hentet to-fløjet dør og herover to lemme der kunne aabnes saa hele hullet blev frit. En høj dør af samme størrelse sad i tilbygningen ud mod gaarden saaledes at kulisser kunne transporteres bort fra teatret gennem disse to aabninger. Da kulissebygningen dækkede for det fag vinduer der sad til venstre for aabningen var disse vinduer lukket af en udmuring. Rammerne var væk men karmene sad paa plads. Det ene af de ved udhugningen til den høje dør fjernede vinduer sad tilsyneladende som gavlvindue i kulissebygningen. Alle fire vinduer i scenens gadeside var bevarede bortset fra at sprodserne var fjernede og glassene udskiftet med store matte ruder. Sammen med de fire vinduer der oprindelig havde været til gaarden havde scenen saaledes haft direkte dagslys fra i alt otte vinduer og derfor været særdeles velbelyst. Det usædvanlige heri kan næsten kun forklares ud fra et ønske hos bygmesteren om at overholde det formelle facadeskema selv om den nederste række vinduer selvfølgelig har kunnet bruges som nødudgange fra scenen i tilfælde af brand. Under forestillingerne der ofte begyndte kl. 5 om eftermiddagen maa vinduerne paa en eller anden maade have været blændede hvis ikke de altid har været dækkede af kulisser der varstillet til side. Scenekælderen. Scenekælderen havde samme areal som scenen saaledes at scenens 311963 s. 37
Fig. 6. Fra scenekælderen. Den murede pille t. v. bærer prosceniets massive søjle jvf. fig. 4 pillen t. h. bærer scenegulvets langsgaaende tømmer. I baggrunden rampevinden længst t. h. lokummet der laa ved siden af sufflørkassen. Under loftet skimtes linen fra sufflørkassen til hammeren under gulvet ved scenemesterens plads signal fra sufflør til scenemester. N. Elswing fot. 1956. gulv var kælderens loft. Der var ca. to meters højde mellem loftet og brolægningen som laa 45 cm under terrain og man maatte hele tiden bukke sig for ikke at støde mod bjælkerne under loftet. Den lille svungne trappe i scenens sydvestre hjørne var som nævnt den oprindelige nedgang til kælderen fra scenen. En ogsaa oprindelig revledør i den murede væg under prosceniet førte fra kælderen ud til orkestergraven. Loftet laa paa tværgaaende bjælker der igen laa paa to langsgaaende dragere der gik fra kælderens bagvæg og frem til de to murede piller ved muren ind til orkestergraven. Midt i kælderen var dragerne støttet af to murede piller og i dragernes fjerdedels punkter var de støttet af fire træstolper der stod paa fire flade sten lagt i brolægningen. Til siderne for de to piller ved orkestergravsmuren stod de to piller der i forbandt med muren bar prosceniets to 321963 s. 38
egetræssøjler. Gulvbjælkerne var flere steder brudt af paa midten og en løs stump var lagt i stedet fra drager til drager. Bjælkerne var i flere forskellige dimensioner omkring de 5 X 5 . Gulvbjælken nærmest orkestergraven var tilsyneladende en tidligere skibsmast. Ved den ene af de murede piller i midten af kælderen stod gulvlemmens hejseapparat. Det bestod af fire stolper der indvendig var faset af i en ret vinkel. Her kunne en svær kasse trækkes op og ned. Kassen hængte i fire reb der laa omkring fire hjul øverst paa stolperne og i rebenes anden ende hængte fire kontravægte sten i jernbeslag og lodder mærket IIIIL og Chr. V s monogram. Vægtene har saaledes holdt kassen oppe med en samlet kraft paa ca. 256 pund. Naar kassen var trukket helt op var dens laag i plan med scenens gulv og naar den var trukket ned var laaget i plan med kælderens brolægning. Kassen selv gik ned i en bræddeklædt fordybning. Elevatoren som ganske tydeligt var bygget om i en senere tid virkede ikke mere og havde sandsynligvis i mange aar været ude af brug. Ved muren ind til orkestergraven var en brolagt forhøjning som sufflørkassen stod paa. Gennem en smal dør i siden mod gaden kom man ind i kassen hvor der var indskudt et gulv for at bringe suffløren op i øjenhøjde med scenegulvet. Op til kassens side mod gaarden var bygget et lokum af nyere dato. Bag sufflørkassen og lokummet og bag de to piller der bar scenegulvets dragere laa en vinde. Det var en lang ottesidet affaset stok der laa i to lejer to træklodser med et hul igennem. Den ottebladede tromle der sad i stokkens ene ende lige under scenemesterens plads var fuldstændig magen til tromlen paa tæppevinden paa loftet kun var den betydelig mindre. Paa stokken var der tre paaforinger til at tage sliddet efter tre reb der saa ud til at være fastgjort her til tre klyds. De tre fastgørelsespunkter paa stokken svarede til de tre hjul oppe paa den forreste rampeplanke. Rebene fra stokken saa ud til at have gaaet omkring hjulene paa den faste planke og derfra paa en eller anden maade været fastgjort til den bevægelige planke der havde kunnet glide ned gennem spalten i gulvet langs to skraatstillede stolper. Det fremgik ikke tydeligt hvorledes selve vinden var blevet drevet rundt. 531963 s. 39
Skuespillernes paaklædningsværelser. Fra scenen førte en dør direkte ind til det nederste værelse hvis gulv laa et partrin lavere end scenens gulv til værelset ovenover kom man op ad trappen i scenens sydvestre hjørne. Disse paaklædningsværelser laa begge ud mod gaden og der var tilsyneladende ikke sket store ændringer her. Rummene ud mod gaarden var derimod stærkt forandrede. Fra scenen førte en anden dør ud til et vindfang der ligesom værelset til gaden laa et par trin lavere end scenegulvet. En kort trappe førte videre ned til døren ud til gaarden. Over for døren ind til scenen førte en dør i vindfangets bræddevæg ind til et rum mod gaarden der benyttedes til værksted og herfra var der gennem en dør i den murede tværvæg mellem skorstenen og scenens bagvæg forbindelse til paaklædningsværelset mod gaden. Det til værkstedet svarende rum mod gaarden i etagen ovenover var delt op paa langs af en bræddevæg der gik ind paa midterposten i vinduet mod gaarden. Medens den del af rummet der vendte ind mod scenens bagvæg blev benyttet som en udvidelse af værelset til gaden blot skilt fra dette af en panelvæg med en ditto dør var den anden del af rummet der vendte ud mod gavlen taget ind til badeværelse for nabohusets 1. sal. Direktør Haagen Petersen kunne dog huske at hvor badeværelset nu var havde der været en trappe som førte op til loftet. Salen. Foran den murede væg under prosceniet var orkestergraven midt i teaterbygningen. Dens trægulv var hævet fire trin over brolægningen i scenekælderen og der var derfor en trappe i orkestergravsgulvet foran kælderdøren til daglig lukket af en to-fløjet lem. Gulveti orkestergraven var plant og de lange brædder laa i tre stød paa tværs af bygningen. To indadgaaende halvdøre i hver side af skranken gav adgang op til salens skraanende gulv der med samme hældning gik op til det bageste søjlepar hvor det med en svagere hældning løb ind mod salens bagvæg. Hældningen var som 1 7 5 saaledes at der overalt fra salen var det fineste overblik over scenen. De nyere klapstole stod paa i alt tretten trin med en stigning paa 10 cm og en grund paa 75 cm. Der var fjorten stole i hver række 341963 s. 40
Fig. 7. Teatersalen umiddelbart før nedrivningen. De svære rundjern under tøndehvælvingen sikrede murene mod udskridning. Balkonbrystningens lærred der tidligere var dekoreret med ranker kranse nodeblade og silhouetter jvf. fig. 10 var nu malet blaat. N. Elswing fot. 1956. og der var saaledes plads til 192 personer idet der gik nogle pladser fra bag ved de bageste søjler. Der var otte søjler i salen af samme orden som prosceniets søjler. De var massive havde cirkulært tværsnit og de bar den U-formede balkon. Der var tre søjler i siderne og to under rundingen. De stod uden basis direkte paa en kvadratisk klods i salsgulvet men afsluttedes foroven mod balkonens underside med et kapitæl. De var alle otte af samme dimension og kapitælerne var alle af samme størrelse men paa grund af det skraanende gulv og den vandrette balkonforkant var søjlerne af forskellig længde. Det gav rimelige søjleproportioner for de bageste søjler men de to forreste søjler oppe ved prosceniet var alt for høje i forhold til søjle-tværsnittet. Dette søjlepar var arkitektonisk set noget af det svageste i det ellers smukke og klart formede hus. Søjlerne i siden stod i sjettedels punkterne af afstanden mellem prosceniumsvæggen og salens bagvæg. De kom saaledes hver til at 351963 s. 41
bære lige meget efter et klart konstruktivt princip. Som en forlængelse af disse søjler stod paa balkonen i hver side tre mindre søjler med kvadratiske tværsnit. De bar loftet over balkonen og den tøndeformede hvælving der i en flad bue løftede sig over rummet. Søjlerne afsluttedes under den kraftige gesims mellem loft og hvælving af nogle smaa kvadratiske gesimslignende kapitæler. Balkonbrystningen der løb hele vejen rundt fra prosceniumssøjle til prosceniumssøjle afsluttedes forneden med en gesims og foroven af en profileret haandliste. Herimellem løb et blaamalet lærred sømmet og limet til brystningens brædder. I begge sider af balkonen stod to rækker bænke der saa ud til at være fra teatrets ældste tid. Den bageste højere bænkerække havde rygbrædt den forreste lavere række var uden. For at kunne passere paa tværs af bænkerækkerne var der midt i hver række et kort klapsæde. Det paa løse bukke opbyggede gulv under den bageste bænkerække saa ud til at være af senere dato. Indtil for faa aar siden havde den forreste bænkerække fortsat i rundingen. Bag dén havde der tidligere været endnu to halvcirkulære bænkerækker alle uden rygbrædder altsaa i alt tre rygløse bænkerækker. De var erstattet af nye biografstole og afbrydelsen med sidernes bænkerækker var foretaget i rundingens begyndelse hvor der i forvejen havde været et klapsæde. Pladserne paa siderne af balkonen var ikke gode. Forreste bænkerække stod saa tæt paa brystningen at der ikke var plads til knæene. Med enden sad man i fødderne af anden rækkes tilskuere der for at se maatte række sig saa langt frem som muligt. Da de bageste bænke paa grund af teatrets sammensynkning skraanede forover har man samtidigt med at man rakte sig frem maattet stemme imod med benene paa kanten af de forreste bænke for ikke at glide ned. Midt i loftets hvælving var et stort cirkulært hul nu dækket af en plade og omgivet af otte glaskupler med elektrisk belysning. Hullet var den gamle ophejselige lysekrones plads. Den oprindelige krone var sporløst forsvundet en gaskrone havde paa et vist tidspunkt indtaget dens plads men den var ogsaa væk. Tilbage var kun hullet der benyttedestil aftræk fra salen. Indgangen til salen var gennem en to-fløjet foldedør midt i salens bagvæg. To mindre døre i hjørnerne blev ikke mere benyttet. 361963 s. 42
Mod Groskenstræde var der som nævnt et vindue hugget ud til en dør og til den modsatte side var ligeledes det ene vindue hugget ud til en to-fløjet dør som førte ud til restaurationslokalerne. Det andet vindue var muret til. Ligesom paa scenen havde der ogsaa i salen oprindelig været otte vinduer fire i hver side med to under og to over balkonen. Af disse otte eksisterede saaledes endnu de tre til gaden medens der til gaarden kun var eet og eet halvt tilbage over balkonen. Det halve vindues anden halvdel dækkedes af muren fra den paa teatret vinkelrette bygning i gaarden. Foyer. Rummene bag salen var ligesom paaklædningsværelserne bag scenen i to etager. Den nederste etage opfyldtes næsten fuldstændigt af trapper for det første af trappen op til den nederste lange repos bag salens bagvæg og for det andet af trappen der fra reposen førte videre op til en repos foran døren ind til balkonen. For det tredje af en nyere stejl eet-løbs trappe ud mod gaden der skjult fra foyeren førte direkte op til balkonen fra vindfanget i teatrets forlængelse . Paa hver side af den førstnævnte trappe stod delvis skjult bag trappens mæglere to søjler smalle og langstrakte som salssøjlerne oppe ved prosceniet. Under trappen optil balkonen var en bræddevæg med en dør hvor der lidt over midten var en lille nu tilsømmet luge antagelig teatrets gamle billetsalgssted. I hjørnet mellem billetrummet og ydervæggen var endnu en lille trappe der førte op til teatersalens anden hjørnedør. I en bred aabning i teatrets oprindelige gavlmur førte nogle trin ned til den nyere foyer hvor der til højre var garderober og billetkontor og ud mod gaden det omtalte vindfang. Til venstre var der en to-fløjet dør der førte ind til restaurationen i gaardsidens tilbygning . For enden af trappen op til balkonen var som nævnt en repos. Til venstre var døren ind til balkonen midtfor var en nyere dør der førte ud til et forrum og til højre var en maaske ogsaa nyere dør der førte ind til balkonetagens foyer. 371963 s. 43
Vedteatrets forlængelse var gavlmuren heroppe blevet revet ned og den saaledes udvidede foyer var blevet et stort lokale der fik lys fra et bredt vindue ud til gaden. Loftet var ved udvidelsen blevet hævet og en kvartbue dannede overgangen til væggen saaledes at man her ligesom i salen gik under en slags hvælving. Det var et stadseligt rum og en meget hensigtsmæssig udvidelse af teatrets beskedne udenomsforhold . En senere tids fordringer havde dog skaaret rummeti stykker. Tilbygningen i gaarden lukkede saaledes for lys til foyeren fra denne side biografens operatørrum byggede sig ind i rummet fra salens bagvæg og opslugte næsten en tidligere fritstaaende sortmarmoreret søjle og omkring den nye balkontrappe var opført en slags kasse med en skydedør. Vinduet til gaden sad endnu paa sin plads men var nu skjult af kassen og til den modsatte side sad det andet gamle vindue hvor det indirekte gav lys ind til det ellers helt vinduesløse lokale bagved den saakaldte malersal. Til højre for dette vindue kunne man i malingen endnu skimte det indvendige hjørne af den fjernede gavlmur. I gulvet fortsatte dette spor i stødlinien mellem de gamle og de nyere gulvbrædder. Teatrets loft. Midt for trappen op til balkonen var som nævnt en nyere dør der førte ud til et forrum. Herfra førte en dør til højre ind til malersalen medens en dør til venstre førte ud til et luftigt pissoir paa taget af den lavere halvtagsbygning i gaarden. Fortsatte man ligeud gennem forrummet kom man gennem en dør og op ad en høj smal trappe til loftet over den to-etages tilbygning. Her stod op ad gavlen mod det endnu højere nabohus Det Dramatiske Selskabs gamle arkivskab. Dørene kunne ikke rigtig lukkes og indenfor paa hylderne stod pakke efter pakke med selskabets trykte skuespil og haandskrevne rollehefter fuldstændig sneet inde i et tykt graat tørt lag støv. Skabet og hefternes betydning for kendskabet til Det Dramatiske Selskabs virksomhed var indlysende og det blev derfor med hele sit uerstattelige indhold omhyggeligt pakket ned og sendt til Aarhus af museumsinspektør Chr. Waagepetersen længe inden den egentlige flytning begyndte. Ikke langt fra skabet var en lem der førte ned til en smal jerntrappe 381963 s. 44
til biografens operatørrum. Paa den anden side af lemmen var man inde paa loftet over selve teatret. Loftets gulv var her hævet et stykke paa grund af den omtalte forandring af loftet over den udvidede foyer. Gavlmuren var naturligvis ogsaa fjernet heroppe og ved den nye gavl i dette udvidede loftsrum stod teatrets anden men ikke oprindelige skorsten. Her opbevaredes tillige nogle sorte forgyldte med rødt betrukne teaterstole samtet stort cirkulært zinkbadefad med tud. Fra dette loftsrum saa man hen paa bagsiden af salshvælvingens spejl. Her op ad stod en stige der førte op til et løst lagt bræddegulv paa bjælkerne over salens hvælving. Gulvet skraanede ned mod hvælvingens midte og var at gaa paa som et skibsdæk. Paa midten af dækket var hullet til lysekronen omgivet af en rund kasse med laag der nu fungerede som ventilationslem for salen. Hullets diameter var bestemt af spærafstanden og dermed af de to bjælker som det skulle ligge imellem. Ovenover kassen laa den gamle hejsebom paa to veksler mellem spærene og under bommen sad to gamle trisser endnu paa deres plads. I den modsatte side af hvælvingen førte to trapper paa siderne ned til loftet over scenen hvis mest spændende inventar var fortæppevinden over prosceniet. Rundt omkring var der dog spor efter anden teatermekanik bl. a. et par øskner paa spærene over den tredje bjælke samt en udstemning i kongen der senere viste sig at være mærkerne efter en tværgaaende vinde der med jerntap i hver ende af stokken kunne dreje rundt i de to øskner. Hertil kom nogle stabler af gamle kulisserammer tæpperuller sofitter m. m. Det hele var ligesaa tildækket med støv som rollehefterne i arkivskabet og lige saa uerstatteligt hvorfor disse genstande tillige med en mængde rekvisitter i kælderen fulgte med skabet til Aarhus. Sceneloftet var dækket af tagpap og herunder laa et tykt lag af gamle plakater fra teatrets første tid som biograf. De tætnede for de mange huller i loftsbrædderne og bidrog uden tvivl til at isolere det store scenerum mod kulden fra loftet. Men brandfaren var samtidig stor og det maatte efterhaanden som vi lærte teatret nærmere at kende betragtes som et utroligt held at det endnu eksisterede 140 aar efter dets bygning. I den sidste del af sceneloftet ud mod gavlen stod resterne af en 391963 s. 45
bå Fig. 8. Fra sceneloftet. I forgrunden sprængværkets ene konge der fortsætter til kippen spærenes toppunkt . I baggrunden fortæppets vinde og gavlen afsalens tøndehvælving. N. Elswing fot. 1956. Jvf. Den gamle By s aarbog 1961 s. 42. udmuret bindingsværksvæg. Den stod over det murede tværskillerum nedenunder og rummet eller rummene her havde samme dybde som paaklædningsværelserne nedenunder. Ogsaa heroppe var der i det nordvestlige hjørne bygget et badeværelse ind fra nabohuset isoleret med halm og maatter. Tagkonstruktionen genspejlede teatrets oprindelige firdeling paa tværs. Der havde tydeligt nok fra begyndelsen været i alt 22 fag med 23 spær hvoraf de sidste nu manglede paa grund af forlængelsen ved østgavlen. De stod i samme indbyrdes afstand hvad der med den opgivne længde af teatret på 53 minus ca. 1 til gavlmurene gav en spærafstand paa ca. 2 8 . Da spærdimensionerne paa omkring 67X6 og lægtedimensionerne paa 3 X11 2 var forholdsvis smaa krummede spærene nedad for tagets vægt ligesom lægterne hængte som gardiner hele vejen ned gennem teatret. Loftet over paaklædningsværelserne fik 3 spærfag loftet over scenen fik 7 loftet over salen fik 9 og loftet over den oprindelige foyer 401963 s. 46
atter 3 fag. Det første fag over salsloftet og hvælvingen var saaledes tagkonstruktionens midterste fag. Bjælkerne over scenen var paa grund af det ønskede store frie spænd ophængt i et langsgaaende stykke tømmer som var fod i et sprængværk. I tværretningen styredes det af to lodrette stykker tømmer konger og af de spær som kongerne stod i fag med. Over sprængværket laa tværgaaende hanebaand. Salens hvælving var ophængt paa en skabelon af bueskaarne brædder .7 Den var i toppen sømmettil spærenes hævede loftsbjælke og i siderne til en række lodrette fodstykker mellem spærene og balkonlofternes langsgaaende dragere. Dragerne hvilede paa salens søjlekonstruktion der afsluttedes paa træklodserne i det skraa gulv. Øverst i spærfagene over salen var der en række højtsiddende hanebaand. Loftskonstruktionen over foyeren var helt forandret men en enkelt tilbagesiddende bjælkestump i det 20. fag viste at den havde været mage til konstruktionen over scenen. Teatrets mure var ikke længere i lod. Værst var hældningen ud for salens midte d.v.s. ud for den højre side i det fremspringende midtparti til gaden. Her maaltes en afvigelse fra lodlinien paa 14 cm. Til gaarden var muren samme sted langt mindre ude af lod sikkert fordi teatret her støttedesig til tilbygningerne. De lange og høje mure var uden afstivning i siderne og dette i forbindelse med at salens søjler var sunket maatte være forklaringen paa de udadgaaende hældninger. Det viste sig ved nedrivningen at hele salsgulvet var lagt paa strøer direkte i en opkastet banke af sand. Søjlerne stod paa de omtalte klodser der igen laa paa murede piller i denne banke og man maa tro at den store last fra de mange mennesker som balkonen har skullet bære efterhaanden har trykket søjlerne ned i den løse bund. Tagkonstruktionen har maattet følge denne sætning hvorved spærene ved at blive trukket ned af de lodrette fodstykker samtidig har trykket udefter paa fodremmene der var forankret i murværket. For at forhindre en sammenstyrtning havde man søgt at holde salens tagværk sammen med skraatstillede planker som var sømmettil tværbjælkerne over balkonloftet og til de korte stikbjælker langs hvælvingen samt yderligere forstærket tagværket med sekundære spær der gik parallelt med hovedspærene og samledes paa det øverste hanebaand. Men disse foranstaltninger 411963 s. 47
havde ikke været tilstrækkelige til at holde paa tagværket og dermed paa muren og der var derfor over hvælvingen yderligere oplagt fire trækbaand af rundjern der gik igennem murværket lige under gesimsen hvor jernene holdtes fast i hver ende af en stor jernplade og en møtrik. Ved en kraftig forstærkning af balkonloftet med krydssømmede brædder paa oversiden og paa undersiden og ved en fundering af søjlerne lykkedes det ved genopbygningen at blive fri for de sekundære afstivninger paa loftet og for de for salens hvælving ødelæggende jernbaand. En udskridning af murene var ogsaa i gang i scenerummets gadeside . Her havde raadne bjælkeender mistet forbindelsen ved remmen og murværket En jernkonstruktion paa scenevæggens inderside støttet af jernsøjler paa det murede fremspring søgte her at holde paa den hældende mur. At faren for gesimsens nedstyrtning tillige havde været stor viste sig ved nedrivningen idet der i opmuringsmørtelen havde været anvendt bakkesand hvis humussyre havde opløst kalken saaledes at der overhovedet ingen binding var mere mellem murstenene i gesimsen . De laa i løst sand. Teatrets nedrivning. I marts 1957 paabegyndtes teatrets nedrivning. Til at forestaa dette store arbejde havde Den gamle By sendt sin mangeaarige medarbejder tømrer Carl Jensen fra tømrerfirmaet Chr. N. Withen til Helsingør. Han sørgede for den omhyggelige opmærkning nedtagning og forsendelse af teatrets mange dele ligesom han senere forestod den haandværksmæssige side af genrejsningen sammen med Den gamle By s murer Evald Nielsen fra murerfirmaet N. M. Bak og Søn af 1958 A S. For at kunne spille saa længe som muligt i det gamle teater og for at kunne gøre lukningen saa kort som mulig blev det af ejeren i samraad med Den gamle By bestemt at dele nedtagningen i to afsnit saaledes at man i første afsnit hentede scenen og de bagved liggende værelser og i andet afsnit sal og foyer. Man kunne da begynde arbejdet med den nye biograf paa tomten efter første afsnit medens man fortsatte forestillingerne i det andet afsnit og først 421963 s. 48
naar byggeriet skulle videre blev det nødvendigt at lukke teatret helt. Saaledes skete det første afsnit blev taget ned og efter et par maaneders forløb spilledes den sidste biografforestilling d. 21. juli teatret blev lukket og andet afsnit taget ned i tiden derefter. Da teatrets murværk overalt var pudset og stenene derfor ikke synlige blev det bestemt at efterlade de gamle mursten i Helsingør og til sin tid genopbygge teatret af nye sten og saaledes kun medtage det indvendige træværk d.v.s. spær bjælkelag søjler balkon gulve trapper døre vinduer m. m. Dog medtoges stenene fra gesimsen alle hele tagsten gipsrosetterne i midtpartiet samt en fuldstændig samling af pudsprøver med alle farvelag fra samtlige rum i teatret. I løbet af de to gange to maaneder som nedtagningen varede blev teatrets mange dele kørt paa lastvogne til Aarhus i over en snes store læs. De iagttagelser af bygningens oprindelige forhold som blev gjort under opmaalingerne blev fulgt op af nye iagttagelser under nedtagningen . Saasnart lofterne over garderober og scene var gjort rene og gulvbrædder og spær blevet mærket op blev tagværket fjernet. Herefter fjernedes det indbyggede baderum paa loftet hvorved det opdagedes at der i gavlen oprindelig havde været to loftsrum. Et hul til røgaftræk i skorstenen viste at det sydlige af disse rum havde været til at varme op. Sceneloftets mange huller lod sig heller ikke ovenfra nærmere forklare men i et enkelt af dem sad der dog en stump line bundet omkring en tværgaaende jernstang som maatte være resterne af en ophængning af et tæppe eller en soffit efter et noget lignende princip som ophængningen af fortæppet. Fortæppevinden stod tilsyneladende paa sin oprindelige plads og bag vinden saas en ikke mere benyttet men paa sin oprindelige plads liggende to-fløjet lem. En anden oprindelig loftslem laa over det sidste fag over scenen. Efter disse undersøgelsers afslutning og efter bræddernes opmærkning fjernedes sceneloftet og herved blev det lille loft over sceneaabningen gjort tilgængeligt ovenfra. Det lærred som sad paa undersiden af loftet blev taget af og det saas da at der paa undersiden af den 431963 s. 49
Fig. 9. Resterne af en ophængning af et tæppe eller en soffit fundet paa sceneloftet. Forf. fot. 1957. store prosceniumsbjælke var malet to rækker blaabundede kassetter med en graa roset i midten. Den anden kassetterække fortsatte ud over bjælkens bredde paa en tilsat planke. Da bjælken ikke kunne tages med i denne første periode blev dekorationen atter tildækket og beskyttet mod vand og mekanisk ødelæggelse. Efter loftsbjælkernes fjernelse fjernedes 2. etages murværk sammen med kulissebygningen i gaarden. Det indbyggede badeværelse i gavlen blev ligeledes fjernet og det kunne nu ses at det bræddeskillerum der gik skraat ind paa midterposten i det sidste vindue mod gaarden stod paa sin oprindelige plads. Under baderummets betongulv laa ligeledes paa sin oprindelige plads et bræddegulv med udtrin og spor af mægler efter en trappe der havde gaaet langs gavlen mellem 1. og 2. etage. Trappehullets størrelse kunne direkte maales paa sporene i gulvet og det viste sig da at afstanden mellem trappehullet og bræddevæggen passagen hen til den ikke fundne men af omtale kendte trappe videre op til loftet ikke havde været bredere end 63 cm. I dette 441963 s. 50
smalle stykke gulv fandtes yderligere en 180 cm lang og 30 cm bred udskæring dækket af smaa stumper brædder. Da maalene passede med maalene paa en kulisse saa det ud til at have været en aabning lavet til at faa kulisserne op paa loftet. Denne forklaring maatte dog hurtigt forlades da kulisserne ikke havde kunnet komme ud fra scenen forneden paa grund af døren og ikke ind paa loftet foroven paa grund af taget. Skulle kulisserne have været taget op paa sceneloftet havde den eneste vej været at tage dem op gennem en af lemmene i loftet. En bedre forklaring har det hidtil ikke været muligt at komme med. Foruden de oplysninger om trappehullet som sporene i bræddegulvet gav blev der ved en skraa udstemning i gavlbjælken givet visse oplysninger om trappens bagvange. Et spor paa selve gavlmuren af ca. 14 cm s bredde fortsatte vangens forløb i rummet nedenunder og afsluttedes af et vandret spor efter en repos i hjørnet. Længere ned kunne trappen ikke følges. Det videre spor efter en eventuel vange paa væggen ud til gaarden blev ikke fundet. Fra det saaledes i hovedtrækkene genfundne trapperum der foroven havde faaet lys fra den ene halvdel af et vindue maatte der i bræddevæggen have været en dør ind til det smalle rum til gaarden der fik lys fra den anden vindueshalvdel. Døren maatte fra begyndelsen have været ud for reposen i samme flugt som bræddeskillerummet . Svage spor i gulvet syntes at vise det. Paa et senere tidspunkt var døren imidlertid blevet drejet paa skraa udefter saaledes som det vil fremgaa af det nedenstaaende. Paa bagsiden af scenevæggens murværk fandtes nemlig de overhuggede sten efter en muret én-stens-tværvæg der som tværvæggen nedenunder havde gaaet mellem scenens bagvæg og gavlens skorsten. Dørhullet i denne tværvæg viste sig at have sin ene fals staaende endnu en halv sten fra skorstenen. I falsen var der senere hugget en skraa smig det viste farvelagene. Den anden fals kunne ikke bestemmes da resten af tværvæggen som antydet var hugget ned. Havde dørhullet imidlertid været af samme størrelse som det eksisterende dørhul i væggen nedenunder hvad man maatte antage blev der netop plads til at det ovennævnte bræddeskillerum med sin dør fra begyndelsen havde kunnet løbe ind vinkelret paa den murede tværvæg. Paa et senere tidspunkt ved tværvæggens nedrivning 451963 s. 51
har man drejet den sidste del af bræddeskillerummet med sin dør over mod skorstenen og hugget bagsiden af den staaende fals af til at passe til de nye forhold. Denne fase var der i gulvet saa tydelige spor af at dørens placering og bredde kunne bestemmes. Den eksisterende panelvæg med paneldør mellem bræddevæggen og scenens bagvæg er muligvis samtidig med disse sidste forandringer. I den sydvendte vange i skorstenen fandtes det andet højtsiddende røgaftrækshul fra en forsvunden vindovn i 2. etages paaklædningsværelse . Spørger man nu til sidst hvad det smalle rum med det halve vindue ud mod gaarden har været benyttet til synes det mest nærliggende at være at det har været teatrets garderobe opbevaringsstedet for skuespillernes kostumer parykker hatte m. m. let tilgængeligt for begge etagers paaklædningsværelser. Den pudsede mur i det smalle rum stod under tapeterne i en meget lys okker limfarve muligvis oven paa en tidligere graa. Bræddevæggen paa den modsatte side stod ubehandlet ind mod rummet. Ud mod trappen viste det sig senere efter afrensningen at bræddevæggen havde haft en lyserød limfarve medens den øvrige pudsede del af trapperummetstod i en graa limfarve. Det kunne herude desuden ses at der var pudset lige ned til gulvbrædderne . Limfarven gik paa pudset ubrudt ned til gulvet hvad der tillige viste at der ikke havde været noget fodpanel hverken et ægte eller et paamalet. Paaklædningsværelset til gaden havde under de mange tapeter ligeledes inderst en meget lys okker i limfarve. Efter tværvæggens nedrivning havde rummet haft en blaa limfarve idet denne farve sad paa den skraat huggede smig i falsen ved skorstenen. Paa et af tapetlagene sad tegningen af en skægget mand med pelshue udført i sminkefarve muligvis et forlæg for en eller anden figur maaske et selvportræt af rollens indehaver. Under nedtagningen af den øverste etages murværk i scene og garderober styrtedeet stort stykke af scenens bagmur ned i scenekælderen . Scenegulvet i hjørnet ved trappen op til paaklædningsværelserne blev knust og maatte senere helt fornyes men trappen selv blev ikke ramt. Da denne trappe blev fjernet blev der paa den pudsede 461963 s. 52
mur ud til gaden fundet et 12-14 cm bredt spor efter vangen af en stejlere trappe bagved og under den nuværende. Den indvendige skraa bræddeklædning over nedgangen til kælderen fulgte undersiden af sporet og denne beklædning er blevet siddende i sin gamle stejle stilling efter at det nye trappeløb er blevetstillet op. I rummene forneden bag scenen gav murene og bjælkerne flere oplysninger om de oprindelige forhold. Foruden det omtalte spor af en 14 cm bred trappevange langs gavlen blev der paa ydermuren og paa scenens bagvæg paa begge sider af døren ud til gaarden fundet spor af to bræddevægge som saa ud til at stammefra et slags vindfang. Paa gavlvæggen blev der under trappesporet fundet spor af en anden bræddevæg som havde gaaet vinkelret ud fra gavlvæggen. Sporet kunne følges paa undersiden af den første og den anden bjælke hvor det drejede 90 og fortsatte paa langs under bjælken hen til det murede tværskillerum. Der havde altsaa været et lukket rum under trappen som først blev antaget for at have været lokum men da der havde været lokummer i gaarden har det snarere været brugt til garderobe eller anden opbevaring. Det mest bemærkelsesværdige fund i dette rum var dog nogle bemalede 1 brædder der indgik i væggen i det nyere vindfang. De var bemalede perspektivistisk med et rødt brystningspanel og en graa overvæg og var uden tvivl rester af en gammel stuedekoration. Den lille dimension gjorde dem uegnede til at være noget af selve bygningen . Nyrop-Christensen har senere paavist at bemalingen svarer til teatrets bevarede salskulisser fra 184688 I paaklædningsværelset til gaden saas det at døren til scenen tidligere maatte have siddet længere fra ydervæggen. Men for at faa plads til en nu forsvunden varmeindretning i en niche midt paa scenens bagvæg var døren blevet rykket ca. 3 alen nærmere mod ydervæggen . Et røgrør havde fra nichen været ført ind i værelset gennem et hugget hul i scenens bagvæg videre langs tværvæggen forover til skorstenen hvor der var hugget et hul i den østvendte side. Hullerne var huggede. I skorstenens sydside fandtes et højtsiddende muret hul røgaftrækket fra dette værelses forsvundne vindovn det tredje spor efter teatrets oprindelige opvarmningsforhold. Det viste sig i øvrigt at dørkarmene var sat op under opmuringen. I falsene var der i hver side to aftryk i opmuringsmørtelen efter 471963 s. 53
de klodser der var fastsømmet til karmens sider for at holde dem fast i murhullet. Falsene var paa ca. 25 cm og de havde tilsyneladende staaet med pudsede flader der gik helt ind til karmen paa ca. 23 cm. Murhullerne havde staaet uden indfatninger. De indfatninger der nu sad om dørene var nyere ligesom ogsaa trefyldningsdørene var langt yngre end de karme de sad i. Vindueskarmene var paa samme maade sat op under opmuringen. De smigede vinduessider var pudsede hjørnerne var skaaret af i den endnu vaade puds i en ca. 2 cm bred skraa affasning der begyndte ved underkarmens forlængede plankestykke og afsluttedes med en skraa afskæring og et V-formet indsnit ca. 3 cm højere oppe. Den smigede vinduesoverside var udført af to skraatliggende plankestykker . Paaklædningsværelset til gaden havde oprindelig staaet i en lysegraa limfarve som dog sad paa et bundlag af hvidtekalk. Oven paa den graa farve var der enkelte steder paa væggen ind til scenen og paa selve skorstenen en blaagraa vandret og lodret afstregning med violet-graa skygger sandsynligvis resterne af et tegnet og malet brystningspanel. Skyggerne vendte mod vinduet saaledes at skyggerne angav en kunstig belysning af panelet med en lysgiver ude i værelset. At de ogsaa vendte opefter kunne se ud til at lyset tillige var tænkt fra et punkt lavere end panelet hvad der maa have været en fejl fra malerens side. Paa væggen ind mod scenen var der langs gulvet rester af et ligeledes i limfarve blaagraat malet fodpanel som havde drejet opefter omkring trinet foran døren ind til scenen. Løsningen med at lade pudset og væggens farvede flade gaa helt til gulv som vi saa det oppe ved trappens repos og som vi saa det ved det malede fodpanel var en smuk og enkel overgang mellem væg og gulv. I trapperummet var rester af saavel hvidtekalk som graalige limfarver . Paa vinduesvæggen var der saaledes hvidtekalk som ogsaa fandtes ude i det formodede vindfang. Hvidtet var ligeledes det lille rum i gavlen under trappen hvorimod gavlvæggen over trappen var lysegraa som trapperummet ovenover havde været det. Paa væggen ind til scenen var der blaagraa farvespor. Bjælkerne og gulvbræddernes 481963 s. 54
underside havde et stærkt skjoldet violetagtigt limfarvelag der gik over i det hvidlige i det lille gavlrum. Samtlige rum bag scenen havde ved nedrivningen pudsede lofter men oprindelig havde loftsbjælkerne saaledes som det kan forstaas af det ovenstaaende staaet synlige med udvekslinger omkring skorstenen og med gulvenes underside som mellemliggende synligt loft. De omtalte limfarvespor var de fleste steder meget svage ødelagte ved afvaskninger og senere tapeter og farvelag. I scenerummet var den oprindelige farve en bjergrød limfarve paa en pudset bund. Herover laa tre farver en lyserød en orange og en gul. I et af vinduerne til gaden var der dog efter den lyserøde en grøn og saa atter en lyserød en orange og en gul. Ydervæggen i den lukkede nedgang til scenekælderen havde dog staaet med kældervæggens hvidtekalk. Da den stejle trappe over nedgangen blev afløst af en mindre stejl blev væggen her farvet med den orangeagtige limfarve. Den laa oven paa vangesporet efter den gamle trappe og var ogsaa blevet anvendt paa ydervæggen i nedgangen. Derimod fandtes den ikke over den nye trappes vangespor der viste farvefølgen zinnoberlyserød. Forandringen af trappen var saaledes sket mellem den lyserøde og den orangefarvede periode. Da tilbygningen i gaarden var fuldstændig fjernet kom et siden tilbygningens opførelse urørt stykke ydermur under gulvet til syne. Detviste sig her at teatret havde været kalket hvidt fem gange inden tilbygningen var blevet bygget. Muren var farvet sort kønrøg 20 cm over granitsokkelen som ligeledes var farvet sort. Dette var sikkert gjort for at give indtryk af en sokkel der var højere end den naturlige sokkel som til denne side kun naaede 10 cm overterrain. Samtidig viste det sig at portalen omkring sceneindgangen var sat op paa muren efter at den havde været hvidkalket et lignende antal gange. Senere kalkning af muren fandtes til siderne for men ikke under portalens pilastre. Portalen var altsaa flyttet herhen fra et andet sted paa bygningen samtidig med tilbygningens rejsning. Hugninger omkring døren viste følgende rækkefølge i de udvendige kalklag puds fem lag hvidtekalk lyserød graa og okker. Da nedrivningen naaede terrain blev de udvendige sokkelsten og stenene foran sufflørpodiet og basisstenene under gulvpillerne i scenekælderen 491963 s. 55
taget op og sendt af sted. De meget store og egentlige fundamentsten maatte vi derimod ladeligge ligesom vi ogsaa efterlod scenekælderens brolægning. I maj maaned sluttede første periode af teatrets flytning. Anden periode indledtes i juli maaned med fjernelsen og afsendelsen til Aarhus af de nyere stolerækker. De købtes paa et tidspunkt hvor der ikke vidstes noget om de oprindelige siddeforhold. Men efter at trinopbygningen under stolene var fjernet og gulvet blevet renset kunne man tælle i alt ti rækker mindre slidte baner tværs over gulvet. Regnet fra prosceniet var der seks baner op til det midterste søjlepar saaledes at den sjette bane løb imellem de to søjler. Bagved var der endnu to tydelige baner og to mindre tydelige. Da gulvet ikke saa ud til at være fornyet kunne der ikke være tvivl om at det var sporene efter teatrets første bænkeopstilling. Det stærkeste slid uden for banerne maatte markere gangarealerne det svagere slid selve bænkene. Sliddet viste at bænkebredden havde ligget mellem 25-30 cm hvad der nogenlunde har svaret til bænkenes bredde paa balkonen. Bænkenes længde havde været ca. 7 m 40 cm. De afsluttedes i begge sider lidt uden for den udvendige flugt af de to søjlerækker med undtagelse af den sjette bænk. Afstanden mellem bænkene havde været forskellig. Fra den første til den fjerde række var afstanden 45 cm. Fra den fjerde række til den ottende række var afstanden 40 cm. Niende og tiende række var som nævnt mindre tydelige. Det har maaske derfor været rækker der kun lejlighedsvis blev stillet op. Afstanden saa ud til at have været 35 cm. De første fire rækker har været de bedste. De næste fire rækker har været lidt ringere med mindre plads mellem bænkene. Endelig har de sidste to rækker været de ringeste. Staapladserne maa have været paa gulvets bageste del der var helt uden spor efter bænke. I teatrets første tid var der tre priser paa billetterne. Første plads kostede 4 mk. anden plads kostede 2 mk. og tredje plads 1 mk. Defire første rækker kan have været første plads de fire næste rækker samt balkonens siddepladser kan have været anden plads og staapladserne tredje plads. Har staapladserne været gratis kan balkonens siddepladser have været tredje plads. 501963 s. 56
Foruden de tydelige spor af bænkeopstillinger viste det afrensede gulv at skranken til orkestergraven oprindelig havde staaet lige foran forreste bænkerække i kun ca. 30 cm s afstand fra den. Det har været en næsten for lille afstand og afrensningen af skranken siden hen viste da ogsaa tydelige mærker efter de mange fødder der i aarenes løb havde slidt sig en bane hen over brædderne. I skrankens tredjedelspunkter mellem de forreste søjler var der to udstemningeri gulvet efter de vinkeljern der havde støttet skranken. Skrankens afstand fra prosceniumsvæggen var ca. 2 m 60 cm dens tilslutning til væggen havde omtrent været som den var medens tilslutningen til søjlerne først klarlagdes efter deres afrensning. Da de malede stykker træ i denne del af teatret prosceniumsbjælken med sine kassetter søjlerne og særligt balkonbrystningen krævede en omhyggelig behandling ved nedtagelsen og forsendelsen kom museets konservator Peter Bang Termansen til Helsingør. Under hans første prøveafrensning af den midterste søjle i gadesiden viste der sig paa søjlens inderside et slidspor ca. 45 cm over det skraa gulv som maatte forklares som slid paa søjlesiden fra et opbygget gulv. Gulvet maatte have gaaet fra scenegulvets forkant hen over orkestergraven op til det svage knæk i gulvet foran det bageste søjlepar og være understøttet af bukke mellem bænkerækkerne et dansegulv der har gjort sal og scenetil eet rum. Balkonbrystningen var som nævnt beklædt med lærred der nu var overmalet med en blaa farve. Overmalingen dækkede en dekoration af ranker og kranse med nodeblade og silhouetter af forskellige komponister og for at redde denne dekoration blev lærredet omhyggeligt taget ned. Herved fremdroges imidlertid nedtagningens største overraskelse den ældre malede dekoration direkte paa brystningens lodrette bræddestykker en helhed som umiddelbart gav os stemningen i teatret i dets første tid. Lige oven for de seks søjler i balkonforkanten var der paa brystningen malet seks smaa piller med basis og kapitæl i en hvidgraa marmorering med mørkere aarer. De fire af dem var de synsmæssige mellemled mellem de fire cirkulære søjler paa gulvet og de fire kvadratiske søjler over brystningen. 511963 s. 57
Fig. 10. Teatersalen i 1944. Spejlet over scenen og tøndehvælvingen har art nouveau dekoration fra omkring aarhundredskiftet. Balkonbrystningen har en formodentlig noget ældre dekoration malet paa lærred. Mellem pillerne var gule felter i en graamalet ramme og i felterne var der blomsterranker bundet op paa malede bronzeknapper med blaa og røde baand. Og mellem de to piller i rundingen var der i det gule felt malet en klarinet en violin en lut en fløjte en trompet og et nodeblad. Med stor omhyggelighed blev brystningen hvis farver ikke taalte vand taget ned og herved opdagedes under haandlistens dækliste resterne af en endnu tidligere rødbrun malet dekoration med mørke kantninger. Farverne fandtes kun bag dæklisten. Da haandlisten som laa paa kanten af balkonbrystningens brædder blev taget af saas det paa et ret uregelmæssigt savsnit i kanten af brædderne hele vejen rundt at brystningen paa et senere tidspunkt var savet ned. Nedsavningen var sikkert samtidig med den udlusning paa 521963 s. 58
15 cm der var foretaget paa forsiden af balkonens fire bræddeklædte kvadratiske søjler. Disse 15 cm 6 maatte være det stykke som brystningen var gjort lavere. Udviklingen kan summeres op saaledes Den høje brystning med den rødbrune dekoration er paa et vist tidspunkt gjort lavere. Det er sket ved at man paa stedet har savet af højden hele vejen rundt. Haandlisten er atter sat paa med en dækliste paa undersiden. Dekorationen der herved blev 6 kortere er nu blevet vasket af og en ny dekoration med graa rammer gule fyldinger og blomster blev malet paa de vaskede brædder. Afvaskningen medtog ikke farverne bag dæklisten. Efter blomsterdekorationens forfald har man limet og sømmet et lærred udenpaa og herpaa malet en ny blomsterdekoration som til sidst er blevet overmalet med en blaa oliefarve. Paa et fotografi af teatersalen fra 1944 ser man dekorationen inden overmalingen. Paa samme fotografi ser man yderligere over scenen en dekoration i tøndehvælvingens gavl. En femstrenget lyre paa en kvadratisk dekoreret sokkel omgivet af en stiliseret bladdekoration . Til venstre herfor komediens maske omgivet af de samme stiliserede blade samt blomstrende grene og til højre herfor tragediens maske i samme indfatning. I hvert af hjørnerne en stor seksbladet blomst omgivet af bølgende stilke og bristefærdige knopper. Langs tøndehvælvingen og over prosceniet op paa et af gesimsens led lignende blomster og blade en art nouveau dekoration som efter fotografiet at dømme maa være senere end blomsterdekorationen paa balkonens lærred. Af hensyn til denne dekoration der nu var overmalet med en blaa oliefarve og navnlig af hensyn til eventuelle ældre dekorationer paa gavlen der bestod af 29 lodrette pudsede brædder blev hele dette felt allerede i første periode taget ned. To og to blev brædderne savet fri med pudset siddende paa og derefter sendt til afrensning. Men tøndehvælvingen der nu var hvidtet ligesom hvælvingens gavl maatte undersøges paa stedet. Det viste sig at der inderst paa pudset var rester af en lyserød limfarve men at der af senere dekorationer intet spor var. En infrarød affotografering gav heller ikke noget resultat og da den senere afrensning i Aarhus af gavlfeltet var ligesaa resultatløs med hensyn til ældre dekorationer har man maaske lov til at slutte at ovennævnte stiliserede blomsterdekoration var 531963 s. 59
den første udsmykning af gavlene og tøndehvælvingen der fra først af og helt op til aarhundredskiftet har staaet tomme blot med en lyserød limfarve. Efter afslutningen af disse forskellige undersøgelser blev taget spærene og hvælvingen over salen taget ned. Her paa fulgte nedbrydningen af murene i balkonetagens sal og foyer. I skillemuren mellem balkon og foyer viste det sig nu at der havde været en bred aabning en to-fløjet midterdør som først var fjernet ret sent maaske da operatørrummet blev bygget eller maaske før. Paa den bageste del af balkonens gulv var en forhøjning et opbygget gulv. Det var til staapladserne for tilskuerne paa den bageste del af balkonen resterne af et trin op til gulvet kunne endnu ses til gaardsiden. Gulvet dækkede dog for midterdøren og maatte derfor være stillet op efter midterdørens fjernelse og dørhullets udmuring . I forsiden af dette gulv var der imidlertid en buet udskæring som maatte stammefra buen af den bageste række af de tre forsvundne bænkerækker. Buen havde tilsyneladende tangeret de to bageste kvadratiske søjler. Da det opbyggede gulv var fjernet og det egentlige balkongulv kommet til syne fandtes tydeligt sporene efter understøtningerne til de tre buede bænkerækker. Det bageste bueslag ramte som venteligt efter det ovenstaaende de to søjler og dermed var oplysningerne sikret til en nogenlunde paalidelig rekonstruktion. Paa understøtningernes fordeling kunne man desuden se at der til den ene side for midtlinien havde været et klapsæde i hver af rækkerne . Døren i hjørnet til gaarden ud til balkontrappens repos var oprindelig hvorimod døren i hjørnet til gaden var ny udført til den nye trappe mellem balkonen og vindfanget. Paa ydermuren til gaden var der mellem det indvendige hjørne og vinduet spor efter en knagerække. Paa muren til gaarden viste det sig at det manglende halve vindues karm endnu sad bevaret inde i tilbygningens murværk. Bræddeskillerummet paa balkontrappens højre side ind mod foyeren var oprindeligt og delvis intakt døren ind til foyeren viste sig at være nyere. Bag dørens karm der stod op til muren til gaarden 541963 s. 60
Fig. 11. Den slidte trappe nuv. loftstrappe mellem konditoriet i den nye dansesal nuv. balkonfoyer og køkkenet paa loftet. Trappen blev fundet under nedrivningen. Forf. fot. 12.8. 1957. Jvf. fig. 12. fandtes et 3 cm bredt skillerumsspor 3 cm til venstre for vinduet. Sporet laa i flugt med bræddeskillerummet. Reposens gulvbrædder blev efter fjernelsen af døren nøje undersøgt for spor af en underkarm efter en maaske tidligere dør ind til foyeren uden det forventede resultat. Skillerummet som der i hvert tilfælde var spor af paa gulvet saa derfor ud til at have gaaet ubrudt ind til væggen. Til højre for vinduet fandtes som tidligere nævnt lodrette spor efter den oprindelige gavls indvendige hjørne og mellem hjørnet og 551963 s. 61
Fig. 12. Teatersalen under nedbrydning. Balkonens gulv og forskallingen nedenunder er fjernet. I forgrunden ses mellem de to tværgaaende bjælker det eneste bevarede gulvbrædt fra den oprindelige balkonfoyer. Paa brædtet sidder endnu underkarmen til døren til loftstrappen. Forf. fot. 1957. Jvf. fig. 11. vinduet var der et ca. 10 cm bredt spor efter en knagerække. Paa bræddeskillerummets første del som bestod af seks brædder der endnu stod helt bevaret fandtes et tilsvarende spor efter en knagerække i samme højde. Resten af bræddeskillerummet som havde været i vejen ved operatørrummets bygning og som derfor var skaaret halvt ned fortsatte hen mod midten hvor det sluttede med et krumt skaaret brædt som drejede væk fra skillerumsflugten. Et endnu bevaret gulvbrædt paa dette sted viste ved et spor at skillerummet efter drejningen var løbet vinkelret ind paa muren ca. 14 cm fra midterdørens nordre fals. Paa det samme brædt sad endnu underkarmen af den dør der havde ført ind til en trappe op til loftet. Resterne af trappen sad paa oversiden af balkontrappens skraa loft hvor den kom til syne da hele operatørrummet var fjernet. Om de oprindelige forhold paa dette sted kunne der derfor ikke være nogen tvivl. Paa murens yderside fandtes i denne etage endnu et par ting af 561963 s. 62
interesse. I midtfeltet til gaden fandtes saaledes bag en af jernpladerne til salens jerntrækbaand en roset som vel var lidt anderledes end de to kendte rosetter ude i siderne men som havde sammestørrelse . Rosetten sad midt imellem de to rosetter og i samme højde. I midtfeltet til gaarden fandtes i murværket en smal hugget rille og et par bjælkehuller som maatte stamme fra et lille saddeltag der paa dette sted havde gaaet vinkelret ud fra bygningen. Under dette spor fandtes længere nede murhullet efter en bred to-fløjet dør som havde ført ind til pladserne foran orkestergraven. Da vi senere kom helt til terrain fandt vi den østre halvdel af en sokkel der gik vinkelret ud fra teatret og som afsluttedes af en terningformet sten med et kvadratisk hul i oversiden. Rundt om denne sten laa in situ syv brosten som dermed paa dette sted angav højden for gaardens brolægning. Der kunne ikke være tvivl om at dørhullet var oprindeligt. Stikket var samtidig med murværket og i dørfalsen var der endnu aftryk efter dørkarmen der i lighed med de andre karme var sat op under opmuringen og var af samme størrelse. Den fundne sokkel saa derimod ud til at være sat efter opførelsen af teatret idet teatrets sokkelsten fortsatte ubrudt bag ved den og var samtidig i højden en smule forskudt. Udhugningen i murværket til det lille saddeltag saa ud til at være hugget ud efter murværkets hvidtning og saaledes ogsaa at være foretaget efter opførelsen. Disse ting holdt sammen syntes at give en portal der paa et eller andet senere tidspunktsaa ud til at have været bygget omkring midterdøren. Under fjernelsen af bjælkelaget i sal og balkonfoyer fandtes i foyeren den nederste stump af den omtalte lille sortmarmorerede søjle endnu siddende paa plads i et taphul ca. 80 cm fra teatrets midtlinie. Søjlens placering paa dette sted betød at den oprindelig havde staaet symmetrisk med bræddevæggens runding midterdøren ind til balkonen er derfor blevet markeret af en søjle til den ene side og et buet væghjørne til den anden side. Efter forskallingens og pudsets fjernelse fandtes omtrent paa samme sted som taphullet fra søjlen men paa bjælkens underside aftrykkene af en drager som havde gaaet fra salsmuren til gavlen hvor den havde ligget af i en nu udmuret niche. 51963 s. 63
Murene i etagen under balkonen blev nu revet ned. I muren mellem sal og foyer konstateredes det som ventelig at midterdøren var oprindelig. Det sammeresultat gav undersøgelsen af falsene af døren i hjørnet til gaden hvorimod døren i hjørnet til gaarden var af senere dato. Fra trapperummet forneden og balkonens foyer foroven havde der saaledes ind til salen fra begyndelsen været fire døre to tofløjede brede døre i midten og to enkeltfløjede smalle døre til siderne . Sidedørene sad symmetrisk om midtlinien blot forskudt for hinanden i højden. Inde i salen blev der paa væggen paa hver side af midterdøren fundet to 3 cm brede aftryk efter to bræddevægge der saa ud til at have gaaet vinkelret ud fra bagvæggen fra gulv til loft. Mellem midterdøren og disse formodede bræddevægge sad der paa væggen helt oppe under loftet til hver side aftryk efter en knagerække. Hvis knagerækkerne har fortsat paa bræddeskillerummene har der herinde under balkonen været en slags garderobe som man har skullet passere inden man var inde i salen. Mellem bræddeskillerumssporene og dørene ude ved væggen var der ogsaa spor efter knagerækker. De gik forbi skillerumssporene og var sikkert aftryk af en senere ordning. Da den bageste del af salens gulv var fornyet var det ikke muligt paa gulvet at følge bræddeskillerummets forløb. Paa salens gaardside i hjørnet mellem det sidste vindue og bagvæggen var der spor af en knagerække. I ydervæggen til gaarden blev der foruden den omtalte dør midt i teatret ved orkestergraven fremdraget resterne af to vinduer. Over døren til restaurationen sad endnu stik og planker efter det ene vindue og i murværket ved siden af sad selve karmen efter det andet vindue bevaret. Det kunne her paa den udvendige side ses at teatret havde staaet med lyserød kalkning og graa vinduer da vinduet blev muret til. Blindingen under vinduet og blindingen ved siden af var fyldt ud med tagstensrester og pudset bindig med den øvrige del af muren. Med undtagelse af scenens øverste vinduer havde alle vinduerne i teatret normal brystningshøjde. Men efter fjernelsen af pudset i trapperummet saas det at vinduet til gaarden havde siddet foroven 581963 s. 64
i en høj dyb indvendig niche hvis bund laa ca. 50 cm over trapperummets gulv. Til gaden havde vinduet siddet paa samme maade men her var nichen og vinduet paa et tidligt tidspunkt blevet hugget ud til en dør som aabenbart først er blevet lukket igen i 1896. En flaskepost fra de murere der havde lukket hullet blev nemlig fundet med følgendetekst kold ol Å j 3 homme for Fan 7 øreer Den nuværende dør midt i gavlen var ny. Men da pudset blev banket af saas det tydeligt særlig paa den udvendige side at dørhullet var en udvidelse af et oprindeligt dørhul. Det gamle stik sad endnu paa sin plads med sine 23 sten hvoraf kun de to yderste var ødelagte efter udvidelsen paa ca. 30 cm. Udvidelsen var foretaget til gadesiden falsen paa den modsatte side stod urørt. Da den nye dørkarm var fjernet kunne man bag den se et 23 5 cm spor efter den gamle karm som havde siddet 5 cm tilbage for den udvendige murflugt ligesom vinduer og blindinger. 591963 s. 65
Paa den indvendige side af dørhullet var der 5 cm fra hjørnet af den bevarede fals et 2 5 cm lodret skillerumsspor. Mellem skillerummet og det indvendige hjørne til gaarden var der aftryk af en knagerække. Her havde saaledes ogsaa været garderobeplads. Til den anden side var et eventuelt spor af skillerum fjernet ved dørhullets udvidelse. Her var dog ikke aftryk efter en knagerække. Udvendigt kunne det maales at dørhullet i gavlen kun var en smule mindre end afstanden mellem pilastrene paa den lille portal der havde siddet over sceneindgangen. Og ved at undersøge murværket til siden for den bevarede fals viste det sig at der bag pudset sad to træpropper hvis indbyrdes afstand svarede nøje til afstanden mellem et par smedede søm paa den høje pilaster. Der kunne derfor ikke være tvivl om at portalen over sceneindgangen oprindelig havde siddet over teatrets brede gavldør. I selve dørhullet maatte der oprindelig have været en lille trappe paa to stigninger op til foyerens gulv idet trinenes omgivende murværk fandtes liggende intakt under gulvet. Dette murværk bekræftede gavldørens oprindelighed og dens ovenfor fundne størrelse. Det korte trappeløb op til den lange repos ind mod salen havde nu en bredde mellem mæglerne paa over 3 m. Det var tydeligt at det var en udvidelse og det viste sig da ogsaa at de lange trin var opsadlede paa trin fra en gammel trappe som var omdannet til understøttende vanger ved trekantede udsnit. Ved at lægge flere af disse gamle forskaarne trin sammen kom man ned paa den oprindelige trappebredde der svarede saavel til døraabingen i gavlen som til døraabningen ind til salen. En lignende bredde var der mellem to stærkt slidte partier i selve foyerens gulv hvis indbyrdes afstand kunne passe med at have været afstanden mellem de gamle mæglere. Hovedindgangen til teatersalen har saaledes været ad trappen og gennem døre af samme bredde liggende omkring teatrets midtlinie. Trappen op til balkonen var udbedret med nyere slidtrin. Da de var taget af saas det at de gamle trin var særlig stærkt slidt ned i højre side den side der vendte ind mod gelænderet. Det samme slid fandtes i højre side af de fundne forskaarne trinrester og 601963 s. 66
man saa for sig de skarer af mennesker der til et aarhundredes teateraftener var travet op til pladserne paa galleriet. Bagsiden af balkontrappens stødtrin var hvidkalkede nogle endda med mørkere marmoreringer uden sammenhæng med hinanden altsaa sammenbragt materiale fra noget andet. Det samme kunne siges om det under trappen indrettede billetkontor. Her stod der med skriveskrift paa bagsiden af den dør der førte ind i billetkontoret Parterret. Døren var imidlertid resterne af en bræddevæg med en nyere knagerække men med spor efter en ældre og man ledtes til at tænke paa om det kunne være en rest af de bræddevægge der havde staaet paa hver side af salsdøren og at paaskriften var en angivelse af hvor parterrets publikum skulle hænge sit overtøj Ved nedbrydningen af murværket i salen saas det at der paa det oprindelige ret grovkornede pudslag var en nærmest olivengrøn tæt oliefarve. Farven virkede tung og ufestlig det var ikke en teaterfarve i nutidig forstand. Det næste farvelag viste da ogsaa at teatersalen herefter var blevet malet rød en dyb bjergrød der laa meget nær den dybe røde farve paa scenen. Denne farve fulgtes af flere røde farvelag og der sluttedes af med nogle okkergule oliefarvelag. I balkonens foyer var det inderste farvelag en meget lys okker samme farve som var brugt i det øverste værelse bag scenen. Her paa fulgte en mørk okker med en vandret rød og sort afstregning en markering af et tegnet graagrønt brystningspanel som dog tilsyneladende var uden lodrette inddelinger. Den næste farve var grøn med en gul og sort afstregning af et graamalet brystningspanel . Den næste farve var blaa uden afstregninger den næste en gul oliefarve af samme karakter som den sidste i salen og endelig sluttedes der af med en tung graa oliefarve. Balkontrappens vanger var hvidkalkede indvendigt det samme var bjælkerne loftsbrædderne og de pudsede vægges første lag. Trapperummet havde saaledes haft samme spartanske karakter som trapperummet ovre ved paaklædningsværelserne. Det viste hvad man den gang ansaa for passende. Paa denne baggrund maa salen have virket ganske særlig stærkt naar man fra de hvidkalkede forrum traadte 611963 s. 67
ind i den grønne sal med den gule brystnings grønne blomsterranker og kulørte baand. Trapperummet havde dog senere staaet i den samme lyserøde limfarve som var brugt paa salens hvælving. Farven fandtes paa det pudsede loft i foyeren gik endog ind mellem loftet og trappesøjlernes kapitæler hvad der tydeligt viste at de var stillet op paa et senere tidspunkt. Den lyserøde farve fandtes paa væggen op til balkonen paa bræddeskillerummet ind mod foyeren begge steder paa et lag af hvidtekalk og paa undersiden af trappen op til loftet. En mørkerød staffering sad her som en linie mellem det skraa loft og bræddeskillerummet. I store træk erhvervedes der ved nedrivningen et kendskab til teatrets farver paa de pudsede vægge der senere blev suppleret med resultaterne af det store afrensningsog konserveringsarbejde af farverne paa træværket. Efter afslutningen af de sidste undersøgelser blev de sidste mure fjernede og da ogsaa gulvene var blevet fjernede laa der tilbage i Groskenstræde kun den opkastede sandbanke fra salens skraa gulv som et sidste synligt vidnesbyrd om Helsingørs gamle teater. Teatrets genopbygning. En af tankerne med teatrets genopbygning i Aarhus var at der lejlighedsvis skulle kunne spilles paa det. Der skulle derfor være gunstige adgangsforhold til teatret fra byen og da udenomsforholdene var smaa var det tillige ønskeligt at lægge teatret i nærheden af museets restaurant. Det blev derfor besluttet at lægge teatret paa det trekantede i terrainet vindskæve areal ud mod Viborgvej øst for restauranten. Det blev endvidere bestemt at opføre en moderne tilbygning til teatret som skulle rumme garderobe og toiletter. Teaterbygningen selv skulle saavidt det lod sig gøre genopføres i sin oprindelige skikkelse d.v.s. som den havde set ud 11817. Selv om dette i store træk var klarlagt gennem de foregaaende iagttagelser var der dog mange spørgsmaal som først blev besvaret under selve byggeriet og efterhaanden som det store afrensningsarbejde af det malede træværk skred frem. 621963 s. 68
Teatret fremtræder nu som en lang hvidkalket bygning med granitsokkel med rødt tegltag graa vinduer og umbrafarvede døre. Tilbygningen vinkelret paa teatret er en kalket bygning med fladt tag og et glasparti mellem tilbygningens mure og teatret. Det er derved søgt at holde de to bygninger fra hinanden idet man gennem glasset skulle kunne se teatrets hjørne og derved faa en saa uforstyrret opfattelse af teaterbygningen som muligt. Desværre blev det paa grund af byggelinien mod Viborgvej nødvendigt at lade de to bygninger mødes under en stump vinkel der fra begyndelsen var tænkt ret. Teatret blev rejst med sine skævheder og sin gamle vinduestakt. Ud mod parken den side der i Helsingør vendte ud mod Groskenstræde genskabtes midtpartiet med den lange niche og de tre rosetter. Portalen ud mod Viborgvej den side der i Helsingør vendte ind mod gaarden blev rekonstrueret paa grundlag af det fundne tagspor i muren og det halve fundament der blev fundet til venstre for dørhullet. I størrelse og beliggenhed svarer den udførte portal sikkert til sin forgænger men det er alligevel tvivlsomt om søjlerne har været cirkulære og om trekantgavlen i det hele taget har haft den rige detaillering den har faaet. Et af de mange forslag der var fremme under arbejdet med portalen havde som udgangspunkt den simpelt udførte arkitrav over de to søjlepar som endnu staar ved apoteket i Strandgade i Helsingør og som næsten synes at være udført af den samme tømrer som har udført teatrets indvendige søjler. Oplysningerne i brandtaksationerne som vil blive omtalt senere gør det endda tvivlsomt om selve portalen er fra teatrets opførelsestid. Derimod er dørhullet under portalen oprindeligt. Dørene er taget fra den mellemliggende halvtagsbygning i gaarden hvor de sad som yderdøre. Karmen er ny. Portalen der sad over sceneindgangen i gaarden blev atter stillet tilbage paa sin oprindelige plads over døren i gavlen. Karmen er ny men dørene gamle. De sad i et staldrum i gaarden traditionen lod dem stamme fra teatrets gavl selv om denne tofløjede tidligklassicistiske dør maa være ældre end teatret og komme andet steds fra. 631963 s. 69
Vi gaar nu ind i teatret gennem døren i gavlen og betragter det færdige hus. Gulvet i foyeren er nyt men brædderne er udført i den samme dimension og med de samme stød som det gamle bræddegulv. Det første trappeløb op til reposen er en rekonstruktion hvor bredden bygger paa de genfundne gamle udstemninger i mæglerstykkerne. Snirklerne paa de to nederste trin er udført efter snirklerne paa en trappe i Stengade i Helsingør som i detaillerne er helt magen til trappen i teatret. Det sidste stykke af reposens forvange ud mod parken paa ca. 70 cm samt vægstolpen viste sig at være en selvstændig del og at være overkalket med en lyserød farve. Vangens dimension og profil var en smule forskellig fra den anden del af vangen som synes at have skullet tilpasse sig den lyserøde del. Men nogen rimelig forklaring paa hvad der var foregaaet kunne ikke gives og det blev derfor besluttet kun at genopstille den lyserøde vægstolpe og at lægge det lyserøde vangestykke til side. Det saaledes manglende stykke vange blev erstattet af et nyt vangestykke af samme dimension og med samme profil som resten af vangen. Paa det samme stykke er der opsat nye balustre og ny haandliste. Under forvangen af trappen op til balkonen blev billetkontoret stillet op. Det var vel næppe oprindeligt men kunne daarligt udelades . Det samme gjaldt den lille trappe i hjørnet der blev genopstillet tillige med døren. Paa denne stod der nemlig skrevet i den øverste fylding oven paa flere farvelag med nydelig skriveskrift Parterret hvad der svarede til døren i det modsatte hjørne med paaskriften Parquet og til døren ovenover med paaskriften Balcon. En svag antydning af et ældre og smukkere skrevet Balcon lod sig ane men ogsaa dette sad paa senere farvelag. At paaskrifterne saaledes var yngre end teatret stemmer ogsaa med at benævnelsen Balcon ikke brugtes i teatrets første tid hvor pladserne benævntes Galleri . Maaske har der paa den forsvundne midterdør staaet Parterret eller Staaparterret da den jo førte lige til det store gulvareal bag bænkene. Vi kom altsaa her ud for at en konsekvent tilbageføring til teatrets første tid ikke lod sig gennemføre uden at miste værdifulde enkeltheder fra de senere perioder. Problemet har principiel interesse 641963 s. 70
Helsingør Theaters foyer med det gamle billetkontor. Thomas Pedersen og Poul Pedersen fot. 1964.1963 s. 71
og løstes i dette tilfælde ved at bevare billetkontoret og dørenesskrifter . Fra foyeren blev der udgang til tilbygningen gennem en tofløjet dør der blev sat op i stedet for det vindue der ellers skulle have været her og være udført som vinduet ud til parken. Trapperummets loft blev i første omgang udført med fritliggende bjælker der midt i rummet laa paa en tværgaaende drager. Bjælker loftsbrædder og vægge skulle hvidkalkes saaledes som de var fundne . De to senere opstillede søjler paa hver side af trappen skulle ikke genopstilles. Men da det ved afrensningen af søjlerne viste sig at det inderste farvelag var det samme som det inderste paa trappen og paa søjlerne i salen og søjlerne saaledes maatte høre til den ældste tid blev det besluttet atter at fjerne drageren at forskalle og pudse loftet og at stille de to søjler op under pudset. Perioden mellem rummet som hvidkalket og uden søjler og rummet som pudset og med søjler kan have været ganske kort. De fundne spor paa gavlvæggen af knagerækker blev ikke benyttet ligesom det fundne skillerumsspor paa den indvendige side af gavldørens fals gav for lidt til at en sikker rekonstruktion kunne foretages. I balkonens foyer gik det ligesom i trapperummet. Ogsaa her blev bjælkerne først lagt frit op idet farvespor paa bjælkerne viste at saadan havde de oprindelig ligget. Men da det ikke var muligt at stille den lille sortmarmorerede søjle op i det fundne tilsyneladende oprindelige taphul i gulvbjælken og samtidigt faa kapitælet til at ligge under den overliggende bjælke blev det ogsaa her besluttet at lade loftet forskalle og pudse. Belysningen i de to rum er væglamper udført efter en samtidig model fundet i teatret men indrettet til elektrisk lys. I salen blev det skraa gulv gennemført som en rekonstruktion af gulvet i Helsingør brædderne i samme længde paa ca. 3 samme bredde paa 8 og med stødene paa de samme steder. Der blev som i Helsingør brugt tre smedede søm til hvert brædt to i enderne eet i midten indbyrdes forskudt i brædtets bredde. Selv om den oprindelige bænkeopstilling i salen var klarlagt under nedrivningen og forholdsvis let lod sig genskabe kunne denne 651963 s. 72
bænkeopstilling ikke lade sig gennemføre. Der ville under hensyn til at teatret skulle bruges blive for faa og for umagelige siddepladser. Heller ikke et forslag med bænke over hele salen hvor alle blev udstyret med rygstøtte lod sig gennemføre selv om bænkene ved den foreslazede bredde og højde var blevet langt bedre end f. eks. bænkene i Drottningholms Slottsteater. Man var af økonomiske grunde bundet af indkøbet af de stole der stod i teatret ved nedrivningen og som man ikke uden videre kunne kassere og efter en make-up i Odense blev de stillet ind i teatret. Man maa indtil videre affinde sig med at stoleopstillingen saaledes ikke er historisk korrekt og med at stolene farvemæssigt og formmæssigt er fremmede for teaterrummet. Paa balkonen derimod blev bænkenestillet op som de havde været og de tre bænkerækker i rundingen blev rekonstrueret efter de fundne spor. De senere opbyggede gulve blev ikke genopstillede. En vigtig tilføjelse til sporene af de ti bænkerækker blev gjort under den afsluttende oprydning et aarstid efter at teatret var taget i brug. En gammel plakatramme fra teatret viste sig at bestaa af fire stykker træ med smukt malede sorte numre paa en hvidmalet oval bund omgivet af en rød kant. Numrene havde været skjult af det lærred der sad paa rammen. De gik fra 181 til 193 med enkelte manglende numre imellem. De indbyrdes afstande mellem numrene var 47 5 46 5 64 52 5 50 44 5 cm med en gennemsnitlig afstand paa 50 8 cm taget over alle 6 numre og med en gennemsnitlig afstand paa 46 2 cm taget over de to første og det sidste. Træstykkerne maatte være rester af rygbrædder fra nummererede bænke og den smukke gamle skrift kunne sikkert være fra 1800-tallets begyndelse. Stykkerne kunne derfor godt være fra teatrets første bænke. Med en bænkelængde paa ca. 7 m 40 cm har der da siddet 16 personer paa hver bænk 14 personer paa den sjette bænk mellem søjlerne. Det giver for de ti fundne bænkerækker 158 personer. Men da cifrene gaar op til i hvert tilfælde 193 maa vi tilføje yderligere tre bænke saaledes at bænketallet kommer op paa mindst 13 rækker. Den sidste række kommer dervedtil at staa mellem det bageste søjlepar og den store afstand paa 64 cm mellem 185 og 186 kan forklares ved at disse pladser har ligget bag ved den ene af rundingens søjler. 661963 s. 73
Orkestergravsskranken blev opstillet paa grundlag af de fundne spor i gulvet og tilslutningen til søjlerne blev rekonstrueret paa grundlag af sømhuller og slidspor der kom frem efter søjlernes afrensning . Gulvet i orkestergraven er nyt men er udført som en kopi af det gamle gulv. Søjlerne i salen og de to store egetræssøjler i prosceniet indgik i teatrets bærende konstruktion. De maatte derfor være færdige til opstilling naar murene var ført op i højde med balkonbjælkelaget. Det første af det store afrensningsog konserveringsarbejde kom derfor til at omfatte disse og da der ikke kunne være tvivl om at den inderste farve en grønlig marmorering var den ældste blev alle yngre farvelag fjernet. Under afrensningen tog konservator Termansen farveprøve af hvert eneste lag. Det næstsidste farvelag var en hvidgraa marmorering med mørke aarer. Under hele dette arbejde stod balkonbrystningen nedpakket i sine kasser. Da den til sidst som det sidste større arbejde blev taget frem renset for gammellim pletvis udbedret og konserveret blev det klart at de malede smaa piller der var hvidgraa med blaalige aarer ikke svarende til søjlernes grønne marmorering det første farvelag men til søjlernes hvidgraa marmorering det andet farvelag. Resterne af brystningens brunrøde dekoration med de mørke kanttegninger brystningens første farvelag kunne tænkes at have hørt sammen med søjlernes grønlige marmorering. Men denne brunrøde dekoration lod sig som tidligere nævnt ikke genfremstille hverken teoretisk eller praktisk da den var vasket fuldstændigt af. Og om at føre søjlerne frem igen til en hvidgraa marmorering med mørkere aarer kunne der slet ikke paa nuværende tidspunkt være tale. Søjlernes og balkonbrystningens bemaling tilhører derfor nu hvert sit tidsafsnit i teatrets historie. Da prosceniumsvæggen og søjlerne var blevet renset fuldstændigt af blev prosceniumsaabningen stillet op som den var blevet fundet. Men intet syntes nu længere at passe sammen. For det første var det tydeligt at plinten havde været længere og sceneaabningen dermed været dybere. Det kunne ses paa den paa siden paamalede ramme og fylding hvis bageste del manglede efter at være blevet savet over. Den manglende stump viste sig at være anvendt som endestykke paa 671963 s. 74
plinten ind mod scenen og da den blev sat tilbage paa sin plads i forlængelse af det allerede opstillede stykke plint fik aabningen en dybde paa 198 cm i stedet for 130 cm. Det bageste søjlepar blev nu rykket tilbage i overensstemmelse med den rekonstruerede plintlængde. Bræddevæggen mellem søjlerne blev derved for kort men det maatte der foreløbig ses bort fra saa meget mere som disse smalle vægstykker bestod af mange forskellige tilsyneladende genanvendte brædder. Imidlertid viste det sig at plinten selv i sin forlængede form ikke altid havde staaet ved foden af søjlerne . Den forreste søjles marmorering fortsatte under plinten og endte ved søjlens fod i et umalet baand paa ca. 8 cm som svarede til højden af basens profilerede ring der nu laa oven paa plinten. Ringen havde oprindelig ligget nede i scenegulvets højde. Plinterne blev derfor fjernet de forreste søjlers basering blev lagt paa dens oprindelige plads og de bageste hule søjler blev stillet direkte paa gulvet. Som en bekræftelse paa denne opstilling gjorde Carl Jensen opmærksom paaen skraa afskæring deri begge sider fandtes foroven paa prosceniumsaabningens bagklædninger. Han gjorde samtidig opmærksom paa at man med de bageste hule søjler nede paa gulvet staaende i den af den forlængede plint bestemte afstand fra de forreste søjler kunne trække en linie mellem kapitælerne paa de bageste og de forreste søjler hvis hældning svarede til hældningen af de skraa afskæringer af bagklædningernes overside. Den perspektiviske virkning i sceneaabningen som var opnaaet ved at trække de bageste søjler ind mod midten og ved at udføre dem i en mindre dimension end de forreste søjler havde saaledes fra begyndelsen været gennemført ogsaa i højden ved at lade de bageste søjler være lavere end de forreste. Genopstillingen af prosceniets søjler blev saaledes en langvarig proces hvor vi skridt for skridt blev ført tilbage igennem alle faser Søjlerne i samme højde paa den forkortede plint søjlerne i samme højde paa den lange plint søjlerne i forskellig højde uden plint. Med tilbagerykningen af det bageste søjlepar blev det tvivlsomt om loftsvinden stod paa sin oprindelige plads. Den kom nemlig nu til at staa foran de bageste søjler hvad der ville betyde at tæppet var gaaet ned mellem søjleparrene. Men magister i teaterhistorie Henrik Nyrop-Christensen der nu overtog den scenemæssige indretning 681963 s. 75
af teatret fandt dette for usædvanligt. Tæppet maatte have gaaet ned bag ved de bageste søjler. Som en bekræftelse herpaa paaviste Nyrop-Christensen to sømhuller i drageren bag ved vindens midterste støtte sømhuller hvis afstand svarede til afstanden mellem sømmene i støttens fod. Tæppevinden blev derfor rykket tilbage i overensstemmelse hermed. Det var et stort spørgsmaal om der havde været bræddevægge imellem søjlerne. Det kunne i hvert tilfælde ikke afgøres af de korte stykker der nu var blevet tilovers og hvis refendfugede bemaling var saa forskellig brædderne indbyrdes. Bræddevæggene blev derfor udeladt hvad der gav en fri opstilling af søjlerne. Søjlernes bagklædninger maatte imidlertid have været der for at hindre indkik i scenen . Men de mange stumper som bagklædningerne bestod af kunne efter søjlernes tilbagerykning nu ikke længere naa ud til de bageste søjler hvorfor bagklædningerne maatte udføres som en rekonstruktion af helt nyt træ med de gamle brædder som forbillede. Prosceniumsbjælken over det forreste søjlepar var som tidligere nævnt dekoreret paa undersiden med en række kassetter med blaa bund og en roset i midten. Kassetterne var større end bjælkebredden og bjælken var derfor øget med et smalt brædt som tog den sidste del af dekorationen. Over det bageste søjlepar var der en lignende men smallere række af kassetter malet paa undersiden af den planke der gik fra søjle til søjle. Ud mod teatersalen var der paa denne sidstnævnte planke rejst en lodretstaaende planke der var malet med en graa bundfarve og herpaa tre mørke vandrette baand med et fjerde mellemliggende baand af stiliserede akantusblade. Planken havde muligvis ikke længere sin oprindelige højde men afsluttedes foroven med et skraat snit. Disse to paa hinanden vinkelretstillede planker skulle illudere som bjælke. Mellem denne uægte bjælke bagtil og den ægte bjælke fortil var der et mellemrum en bred spalte der fortabte sig i mørket under den forreste del af sceneloftet. Imidlertid var der ved nedrivningen fundet en smal stump brædt der havde været brugt til at holde det seneste prosceniumsloft oppe. Paa dette brædt var der rester af en diagonalstillet kassettedekoration som mindede stærkt om den retstillede kassettedekoration paa bjælkernes underside. Brædtet havde en længde der svarede til spaltens 691963 s. 76
bredde. Paa grundlag af dette fund blev der udført et stykke prøveloft over spalten og senere blev loftet ført helt igennem. Loftet blev lagt paa den bageste uægte bjælke og den forreste ægte bjælke. Dets hældning kom da til at svare til hældningen paa det skraa snit foroven paa planken paa den uægte bjælke. Tre gamle klyds der sad paa oversiden af prosceniumsbjælken havde maaske været benyttet til fastsurring af loftet som saadan blev de benyttet ved rekonstruktionen. Over de to bræddevægge ind mod salen mellem prosceniets forreste søjlepar og ydervæggen var der foroven en række vandretliggende bræddestykker og lister som tilsammen dannede en slags arkitrav der blev baaret paa søjlernes kapitæler og som selv bar den sidste del af loftet over balkonen. Arkitraven deltes lidt under midten af et smalt treleddet baand. Over baandet laa en glat oprindelig rødmalet frise og under baandet laa en toleddet bjælke hvis øverste led paa ca. 10 cm var malet som et primitivt æggestavsled . I begge sider af teatret var det tydeligt at arkitraven som helhed havde været længere. Afslutningen der flugtede med søjlens inderside stod som en afsavet kant med savspor baade paa frise baand og bjælke. Men savsnittene var senere blevet dækket af en rød farve som mindede om frisen s farve over baandet men som var forskellig fra de ældre brunligt malede bjælkeled med æggestavsdekorationen under baandet. Skyggerne i det oversavede æggestavsled var i venstre side malet paa venstre side af detaillerne og i højre side paa højre side af detaillerne saaledes at lyset var tænkt kommende fra midten fra scenen. Farveholdningen med de dybt røde og sorte tegninger ledte tankerne hen paa resterne af den ældste balkondekoration med røde og sorte tegninger. Trævæggene var som omtalt bygget op af brædder i mange forskellige længder og bredder. De blev atter stillet op som de var fundet men udviste nu efter afrensningen en stor uensartethed ogsaa hvad bemalingen angik. Væggen foroven til højre bestod af otte lodrette brædder hvoraf de seks var malet som en refendfuget væg med en graa bund og sorte fuger. Døren i væggen bestod af tre af disse brædder. Det syvende 701963 s. 77
brædt ind mod væggen var delt op af umalede vandrette aftryk hver med et sømhul tilsyneladende aftryk efter en række paasømmede vandrette lister af samme størrelse som de sorte fuger. Det ottende brædt ind mod søjlen var malet rødt med et umalet spor paa midten tværs over brædtet og en not i den højre kant. Da dette brædt stod lige op ad søjlen og ved udskæringer fulgte kapitælets profil blev det for at faa søjlen synsmæssigt fri ikke stillet op ved genopbygningen. Det er dog et spørgsmaal om denne beslutning var rigtig om ikke netop den halvskjulte øverste del af søjlen viser med hvilken frihed man behandlede en klassisk søjle og viser hvorledes arkitekturen maatte vige pladsen for almindelige borgerlige krav om en tætsluttende bræddevæg mellem ydermur og søjle. Væggen foroven til venstre bestod af fire felter hver med fire med to med tre og med to brædder. De to af felterne var malet med en lignende fugning som i højre side her dog med en belyst kant der vendte opad det tredje af dem med de to brædder var umalet og det fjerde døren var malet graa uden fuger. Forneden paa det ene af dørens brædder stod begyndelsen til et stort B eller P. De sidste to brædder ved søjlen fulgte ved udskæringer kapitælets profil men da døren var hængslet paa det ene af dem var det kun det nærmest søjlen der ikke blev stillet op ved genopbygningen af de samme grunde som før ved søjlen i den anden side. Væggen forneden til højre bestod af syv lodrette brædder hvor de to og et halvt var malet som en refendfuget væg med sort bund og sortere fuger og de øvrige med en rød farve. I denne væg sad scenemesterenstre store kighuller.t Væggen forneden til venstre bestod af otte lodrette brædder samt et kort vandretliggende niende stykke. De tre af brædderne var en dør. Bortset fra det korte vandrette stykke var væggen nogenlunde ensartet malet som en refendfuget væg med graasort bund og sorte fuger. Flere steder var der under den sorte fuge en smal hvid stribe en malet lyskant som altsaa her viste et lys kommende fra oven. Prosceniumsvæggen mellem sal og scene og sceneaabningens bræddevægge hørte uden tvivl til teatret og har uden tvivl staaet her fra teatrets opførelse. Paa den anden side viste afrensningen tydeligt at væggene var bygget op af gamle materialer. Men indtil spørgsmaalet om disse vægges oprindelse var blevet nærmere afklaret blev det besluttet 711963 s. 78
at lade væggene mellem scene og sal staa i deres afrensede skikkelse. Afrensningen af gulvrampens to planker gav sikkerhed for at den bageste planke ind mod scenen havde været til at hejse op og ned i den spalte der var forrest i scenegulvet. Mekanikken leveredes af rampevinden i scenekælderen hvorfra der gik liner fra de tre klyds paa vinden op omkring de tre hjul i den forreste planke og derfra ned til fastgørelse i den bageste planke. Ved at dreje rampevinden kunne gulvrampen paa denne maade glide ned der kunne blive mørkt paa scenen og i teatret. Samtidigt kunne en mand i kælderen efterse rampens lys. Det var ofte blikkenslageren der havde dette arbejde da det var denne haandværker der dengang lavede lamper og lyseholdere. Det morsomste resultat af afrensningen var imidlertid at der paa plankens inderside endnu sad de svedne mærker efter lysene og under hvert svedent mærke et stort sort tal nummereret paa det paagældende lys. De flot malede cifre fra 1 til 18 viste at der fra begyndelsen havde været atten lys i gulvrampen . Foroven i brædtets kant var der atten smaa huller efter lyseholderne . Hvordan de havde set ud maatte blive gætværk men under nedrivningen blev deri orkestergraven fundet to gamle blikskærme med arme af spinkelt rundjern. Den ene var en rektangulær krum skærm et stykke af en cylinderflade den anden var en cirkulær skaalformet skærm et stykke af en kugleflade. Den første blev brugt som model for gulvrampens skærme den anden blev brugt som model for kulissebelysningens skærme. Herredsfoged Ole Lund skriver at teatret paa Kronborg forekom ham langt mere gemytlig end Dramatiken hvad maaske for en del hidrørte fra at det var mindre og derfor lettere at oplyse . . . .H Der har saaledes sikkert været mørkt i teatret mørkegrønne vægge grønlige mørkt marmorerede søjler og en brunrød dekoration paa balkon og proscenium giver ikke meget genskær hvis det har været disse farver der har været der dengang. Foruden gulvrampens atten lys kan der højst have været fire maaske dobbelte lys i hver side i sceneaabningen og højst fire maaske ligeledes dobbelte lys i de kulisseramper der maa have stazet bag de to eller tre forreste kulissesæt. Den forsvundne krone 721963 s. 79
i teatersalen har næppe været brugt til at oplyse scenen. Det mest sandsynlige er at den har været hejset op i sin kasse under forestillingen . Lysekroner eller blot lys ophængt i selve sceneaabningen hører en tidligere tid til. Loftskronen har i sin første form maaske ikke været andet end en ring af træ eller jern hvor paa var heftet en krans af lyseholdere smaa blikrør aabne i siden og fastloddet paa en lille foldet blikmanchet. 5 En saare menneskelig grund til Ole Lunds indtryk af det halvmørke teater findes maaske i en meddelelse i Helsingør Avis fra den 26.12.1831 Til Slutning kan man ei andet end undre sig over at Hr. Becker der næsten altid har fuldt Huus kun sætter 12 Lys i en Lysekrone der kan rumme 24 og derved lader Publikum imellem Akterne i et behageligt Tusmørke som han ved en saa ringe Udgift burde hæve. Denne Mangel maa man i Fremtiden forvente afhjulpet. Lysekronen har altsaa haft 24 lyseholdere men den sparsommelige hr. Becker har kun sat lys i de 12. Indretningen af scenen scenekælderen og sceneloftet med den dertil hørende scenemekanik blev som nævnt forestaaet af magister Nyrop-Christensen. Sceneloftet og scenegulvet blev lagt med de samme brædder og nøjagtigt paa samme maade som i Helsingør dog blev den ved nedrivningen ødelagte del af gulvet erstatet med andre gamle brædder. Men de mange huller i gulvet og i loftet gav heller ikke nu nogen tydelig oplysning om de oprindelige scene- og kulisseforhold fordi de ikke kunne bringes i overensstemmelse med hinanden. I loftet syntes man at kunne se sporene efter to forskellige opstillinger af kulissestøtter og i gulvet sporene efter en tredje opstilling af kulissestøtter forskellig fra de to første. Med sikkerhed kunne man kun sige at der i hvert tilfælde ikke havde været kulisseskinner i gulvet. Der var heller ikke spor efter kulisseskinner i scenekælderens brolagte gulv ligesom der ikke var spor i scenegulvet efter gulvspalter i hvilke kulissevogne i kælderen havde kunnet rulle frem og tilbage. Den af NyropChristensen valgte opstilling af kulisserne paa de to lodrette stolper i hver side for hvert kulissesæt følger derfor i sit princip sporene i loft og gulv. Bagtæppevinderne paa loftet er udført med fortæppevinden som 731963 s. 80
model og sofitterne er ophængt paa taljer der har forbindelse med træk ude ved væggen. I scenekælderen er elevatoren genopstillet i sin seneste skikkelse rampevinden er sat i stand til atter at kunne trække gulvrampen op og ned og sufflørkassen er ført tilbage til de oprindelige forhold paa grundlag af spor i bræddevæggen støttet af studier over hofteatrets sufflørkasse. Rummenebag scenen paaklædningsværelserne og trapperummet er bygget og til dels indrettet efter de oplysninger der fremkom under nedrivningen. Trapperne er rekonstruktion. Det nederste løb ved vi ikke noget om det næste løb langs gavlen bygger paa de fundne spor paa gavlvæggen og paa mærkernei 2. etages gulv det øverste løb op til loftet bygger paa direktør Haagen Petersens oplysninger om at her var en trappe. Under trappen forneden er der indrettet wc i det aflukkede rum der havde været der. Vindfanget omkring indgangen fra Viborgvej er opsat efter de spor i væggen der blev fundet ved nedrivningen men er selvfølgelig ikke nogen helt sikker rekonstruktion. Det kunne ikke ses om der havde været dør i vindfanget og derfor blev den udeladt saa meget mere som der heller ikke synes at have været plads til en dør. Det smalle rum paa 2. etage med dør ud til trappen staar mod trappen med sin bræddevæg som det oprindelig har staaet. Indvendigt er det imidlertid pudset og gulvet er støbt da det oprindelig var meningen at indrette rummet som operatørrum hvorfra man gennem huller i scenens bagvæg skulle vise film i bagprojektion paa et i sceneaabningen udspændt lærred. Der er af denne grund trukket svære elektriske installationer frem til en saadan fremtidig indretning . I paaklædningsværelserne er de sminkeborde som stod i værelserne ved nedrivningen blevetstillet op igen. Der er opsat enkelte af de træknagerækker som blev fundet paa teatrets loft og ved skorstenen er der i hvert af værelserne ogsaa i værelset paa loftet opstillet en gammel vindovn saaledes at man opvarmningsmæssigt har et indtryk af de oprindelige forhold. Belysningen er elektrisk og i hjørnet ind mod scenen er der saa skjult som muligt opsat haandvaske . 741963 s. 81
Teatrets tilbygning giver teatret noget af den nødvendige udenomsplads som i Helsingør oprindelig var i selskabets bygninger i gaarden. I stueetagen er teatrets nye foyer i kælderen de sekundære rum garderober toiletter blæserrum m. m. Tilbygningens bredde og højde er bestemt af takten i teatrets facader bredden saaledes som afstanden mellem to vinduesfag. Den er hvidkalket tænkt med en ensartet tæt beplantning op ad de to mure. Paa denne maade vil den ad aare synsmæssigt forsvinde og dermed helt underordne sig det gamle teater. X Bidrag til teatrets bygningshistorie. I øresundstoldens by skibsklarerernes de mange købmænds og fremmede konsulers by var Det dramatiske Selskab blot en af de selskabelige klubber eller foreninger der fandtes i byen omkring den tid hvor teatret blev bygget. Disse foreninger var Det borgerlige broderlige Skyttelaug Øresundsklubben Enigheden Officerernes Klub paa Kronborg Det musikalske Selskab vort Dramatiske Selskab og maaske flere. Skyttelauget holdt til ude i Kokkens Have syd for byen. Det var en selskabelig forening med aarlige fugleskydninger om sommeren med baller og festlige sammenkomster om vinteren. Klubbens bygninger og store have laa lige ud mod Øresund og paa kaptajn Lønborgs kort over Helsingør fra 1803 kan vi genfinde det hele endog den lille pavillon Skyttehuset hvor ladningen foregik. Jvf. pl. I næ. 550 . Øresundsklubben holdt til i den firlængede bygaard paa hjørnet af Hestemøllestræde og Sofiegade 7 ogsaa her med en stor have der laa ned mod alléen der førte ud til Kronborg. Her dyrkedes et egentligt klubliv med læsning og billardspil her holdtes baller og en gang imellem teaterforestillinger. Jvf. på. I nr. 33 . De tre af gaardens længer var af bindingsværk den fjerde laa Ve1963 s. 82
ud mod Hestemøllestræde og var et stort grundmuret hus i Længden 41 Alen og i Dybden 21 til Gaden 2 til Gaarden 3 Etager indrettet i begge Etager til 2de store Sale hvorudi den ene er opopført et Orschiester afdeelt i 2 Sale... Dansesalen er ziret med Stukkatørarbejde. I denne Sal er 2de 4e Etager Jernvindovne zirede med forgyldte Sirater og Marmorplader. Sammenholdes dette med T. A. Odencrantz omtale af et stort Locale 30 Alen langt og 14 Alen bredt med 7 høie Vinduer et rundt Bord med Gazetter... Et Billard. Og ovenpaa et hvidt høit og stort Locale med Lysekroner Gallerier for Musik og Tilskuere samt Kronprindsens Portrait 2nde Kaminer med forgyldte Gitre og ligeledes her 7 Vinduer ... 1 faar vi et indtryk af Øresundsklubbens læselokale og festsal. Salen var den berømte Øresunds Klub Sahl ifl. Ole Lund rammen om byens største og festligste baller. De 7 vinduer i salen har sikkert svaret til læselokalets 7 vinduer nedenunder. Salen har derfor sikkert haft den samme størrelse paa 30 X 14 alen d.v.s. ca. 18 X 9 meter. I denne sal gav den italienske operasanger hr. Comoglio i september 1800 sin vocalog instrumental concert her fremviste brødrene Kauffert fra Riga adskillige transparente optiske og mechaniske Kunstpræstationer og i september 1801 gav H. C. Knudsen en af sine mange velgørenhedskoncerter til Fordel for vore hiin 2nden Apriil qvæstede Brødre Her var Øresundsklubben tillige vært for Frederik Schwartz skuespiller-institut da han i sæsonerne 1802-03 og 1803-04 besøgte byen. Salen blev altsaa lejlighedsvis benyttet til offentlige teaterforestillinger af omrejsende skuespillere og skuespilselskaber. Der skal i det følgende gøres rede for byens egentlige teatre. Som følge af Frederik Schwartz besøg udgav byens fysikus den teaterinteresserede Christian de Meza en række skrevne erindringer og anmærkninger til den gode smags fremme og for efter bedste evne at gavne de spillende skrifter som senere samlede sig i hans Journal for Skuespillere og Skuespilyndere . Denne teaterinteresse hørte tiden til og herom skriver Ole Lund Der spilledes overalt af Dilettanter i Hjemmene paa store Dukketeatre de største paa en fire til fem Alens Dybde med Dukker som vare i det Mindste en halv Alen 761963 s. 83
høje og uden for Hjemmenei tre forskellige dramatiske Foreninger paa fast indrettede Scener nemlig foruden i Det Dramatiske Selskab som var det ældste i Enigheden og i Officerernes Klub paa Kronborg. Gennem aviserne kan vi følge teaterlivet i byen fra 1798 til 1803. For den vigtige periode mellem 1803-1826 mangler aviserne. Her kommer imidlertid skøde- og panteprotokollerne og brandtaksationsprotokollerne med oplysninger som til dels udfylder det manglende . I skødeprotokollen ser vi saaledes at bagermester Bordier i februar 1821 bortlejer til Selskabet den Dramatiske Forening nogle lejligheder i sin gaard nr. 73 jvf. pl. I paa det nordøstlige hjørne af Kongens Gade og Sct. Annegade nemlig oe a et Loft i første Etage tilligemed de Værelser som er i den Linie eller Flugt fra St. Annegadens Hjørne af til Enden af Gaarden ud til Kongens Gade. b et Loft derover omtrent Tolv Alen langt paa følgende Vilkaar z Jeg Bordier nedbryder alle Skillerummene i denne Leiglighed som Selskabet ønsker saaledes at det bliver i en Flugt..... 5. Lader jeg sætte en nye Trappe fra Gaarden igiennem Laagen og en nye Trappe istæden for den Trappe der har sin Indgang fra Forstuen i St. Annegade. NB den nye Trappe kommer til at staae paa det Sted hvor den gamle nu er og disse tvende Trapper maae være forsvarlige ligeledes lader ieg sætte en Trappe som skal være til Opgang for Medlemmerne til øverste Loft. 6. Tillader ieg at da denne Leilighed skal være til Theater for der at spille Comedie at lade nedbryde et Hull i Gulvet til en Soufleur Kasse paa hvilket Sted Selskabet finder det passende. 8. I aarlig Leie betales for disse Leiligheder 140 Rbdl. ... 10. Denne ved Selskabet Spille-Aftener eller til andre Tider forefaldne Beværtning nemlig med Punsch Øl Brændevin Kager og Smør-Brød paatager ieg mig og tillades ingen anden Restauration der saalænge ieg leverer gode Vare og billige Priser 71963 s. 84
Kontrakten er underskrevet af Bordier Peper Abrahamsen. Trydsheler. H. Hansen. Der kan ikke være tvivl om at vi her staar over for Enighedens teaterlokale. Det ses af en bekendtgørelse i Helsingør Avis for 182729 Mandagen d. 15. dennes Kl. 10 afholdes Auction i Bagermester Bordiers Gaard i St. Annegade over Selskabet Enighedens Inventarier og Garderobe bestaaende af Borde Stoele Coulisser m. m. samt flere forskjellige Mands og Dameklæder etc. Helsingør den 13 October 1827. Møller . Teatret blev dog ikke denne gang lukket maaske fordi auktionsprisen blev for lav. 1. januar 1829 ser vi at der gives en aftenunderholdning af O. G. F. Bagge paa selskabet Enighedens teater og i marts 1830 fremviser J. Bech sit indianske academie samme sted.39 Dagen efter forestillingen sælger Bordier sin gaard ved auktion til en anden bagermester men det synes ikke at berøre teatret der i okt.-novbr. 1832 har besøg af det Titchenske skuespillerselskab. Skræddermester O. Dahlgren indkalder imidlertid i novbr. 1832 det der tilhører Selskabet Enigheden af hvad Slags det maatte være enten henhørende til Garderoben eller Inventarium og fra 1833 maa vi regne med at selskabet hører op. Onsdagen den 6te Februar bortsælges ved Auction... en deel forskiellige Dragter henhørende til det dramatiske Selskab Enighedens Garderobe Comoedier og Roller 1 Kakkelovn m. m. Teaterlivet paa bagermestrenes loft kom til at strække sig over 12 aar og det naaede for eftertiden at sætte sig de festlige spor i Ole Lunds skildringer. Desværre er huset revet ned for nogle aar siden og vi er saaledes ude af stand til at lære dette lille og sikkert yderst primitive teater at kende. En opmaaling paa tomten der nu ligger hen som et gabende hul i byen viser en længde af huset mod Kongens Gade mellem port og skel paa ca. 24 m - 40 alen og en dybde paa ca. 6 5 m - 10 alen. Teater paa loftet har muligvis været 10 X 12 alen ca. 6 2 X 7 5 m. Om officerernes klub og deres teater paa Kronborg ved vi at den opstod paa grund af en uenighed mellem Det Dramatiske Selskabs medlemmer i byen og medlemmerne fra garnisonen paa Kronborg. Hvornaar det skete ved vi ikke men Ole Lund beretter at teatret indrettedes i telegraftaarnet paa Kronborg. Det kan da kun have været et ganske lille teater paa kun 7 5 X 9 meter kun lidt større end 781963 s. 85
Enigheden s. Hvordan man overhovedet har kunnet spille i saa smaa rum er det svært at forstaa.5 I 1832 sælges teatret ved auktion. Fredagen den 20de Juli førstkommende om Formiddagen Kl. 10 bliver ved Auktion paa Cronborg bortsolgt en deel det dramatiske Selskab sammesteds tilhørende Inventarium bestaaende af Coulisser og andre Dekorationssager Bænke Brædder Planker m. m. Selskabet paa Kronborg behøver dog ikke at være hørt op fordi det annoncerer en auktion det saa vi for selskabet Enigheden men med kendskabet til den dalende interesse i trediverne for dilettantforestillinger maa man antage at officererne lukkede deres teater paa Kronborg kun et halvt aar før Enigheden lukkede i Set. Annegade. Det Dramatiske Selskab har haft en betydelig længere levetid. Som magister Nyrop-Christensen har meddelt det her i aarbogen kan man paa grundlag af selskabets arkiv datere den tidligste teaterforestilling til den 3. februar 1793.7 Men vi ved ikke hvor gammelt selskabet er vi ved ikke efter hvilke regler det dannedes hvilke love der gjaldt for dets medlemmer og hvor det holdt til. Et indlæg i Helsingørsbladet fra 1799 giver dog under rubrikken Avertissements visse oplysninger Indsendt fra Landet Naar et dramatisk Selskab tillader Udenbyes 2 Mile fra Byen boende og samme henhørende til den Classe der kunde være passende for Selskabets Medlemmer at maatte tage Deel i dette Selskabs Fornøjelser saa er det et Spørgsmaal man ønskede Oplysning paa Om Beboerne af et Sted der er 7 Fjerdingvej opmaalt Kongevej ... fra Byen hvori Selskabets Øvelser skeer bør paa Grund af Stædets for nær Beliggenhed nægtes Entree og efter at være meddelt Billetter for sig og sin Familie af En af Selskabets Medlemmer igien affordres samme ... just 1 Time førend Selskabets Øvelser skulde begynde De Herrer Directeurers Maalestaak NB de tvende Herrer Directeurers ... maae saaledes ikke kunne række 2 Mile til dette Sted... Man formoder at disse Directionens Træk ere skeet enten af Uvidenhed ved ikke at kiende en Milepæl eller ogsaa som man troer at være det rigtigste for om de kunde da at fornærme denne Udenbyes Boende og hans Familie. Vi ser at selskabet havde to direktører at dets øvelser foregik i byen og at det kunne have udenbys boende medlemmerop til 2 mil fra byen naar blot de hørte til den klasse der var passende for selskabets medlemmer. Andre bekendtgørelser supplerer disse tidlige oplysninger om selskabet . 791963 s. 86
Onsdag d. 6. Nov. 1799 om Aftenen Kl. 7 præcis bliver Generalforsamling i det dramatiske Selskab her i Byen. Og da Ting af Vigtighed skulle afhandles ønskes samtlige Medlemmers Nærværelse da i anden Fald de Udeblivende maze være fornøjede med de Mødendes Beslutninger. Direktionen .39 Fredag d. 10. jan. 1800 kl. 6 præcis er der atter generalforsamling hvilket herved tilmældes Selskabets samtlige Herrer Medlemmer og onsdag den 9. april indkaldes medlemmerne paany til afgørelse af ting af vigtighed.4 Viser et fast etableret selskab hvis herrer medlemmer i aarhundredets begyndelse holdt en række vigtige møder. Vi faar dog ikke at vide hvor møderne afholdes ligesom vi heller ikke faar at vide hvad der skulle behandles. Det sidste har man maaske ikke villet bekendtgøre i en avis og det første mødestedet har været velkendt af medlemmerne. Vi kan deraf slutte at selskabet paa dette tidspunkt har raadet over et ganske bestemt sted i byen hvor det har holdt sine generalforsamlinger sine øvelser og maaske sine baller. Paa Ballet i det Dramatiske Selskab Tiirsdagen d. 29de December er bortkommet et hvidt Lommetørklæde med rød Kant og Bogstaverne N B. 2 Skødeprotokollerne kommeros heratter til hjælp. Den 22. december 1804 staar Det Dramatiske Selskab opført som køber til gaarden nr. 229 paa hjørnet af Sudergaden nuv. nr. 28 og Bjergegaden nuv. nr. 16 for en købesum af 3.200 rigsdaler dansk courant. De 200 rigsdaler udbetales ved købsslutningen de øvrige 3000 rigsdaler gives som lovformelig panteforskrivning. Her har selskabet altsaa holdt til fra 1804 12 aar efter den første kendte forestilling i 1793 men meget tyder paa at selskabet før 1804 inden købet har været lejer af gaarden eller af dele deraf. Skødet skal derfor citeres i uddrag Jeg underskrevne Jens Andersen Borch Borger og Kiøbmand her i Helsingøer tilstaaer hermed at ieg haver solgt og afhændet ligesom ieg og hermed sælger skiøder og afhænder fra mig og mine arvinger aldelis afhænder til Det Dramatiske Selskab her samme Stæds en mig ved Arv efter min afgangne Søster Kiøbmand Lemwighs Enke tilfalden og hidtil saaledes tilhørt Gaard her i Byen beliggende paa Hiørnit af Suder og Bierge Gaden under Brand Taxations No. 229 . .. hvilken Gaard velbemeldte Selskab som Kiøber allerede har i Besiddelse og der af svarer alle Skatter og Udgifter fra nu tilstundende 1805 Aars Begyndelse og Brandstyr fra sidste Repartion ligesom og Selskabet betaler mig den forhen betingede Leje indtil dette Aars Udgang .. . Selskabet har altsaa som køber allerede gaarden i besiddelse ligesom det indtil aarets udgang betaler den forhen betingede leje. Af aktieprotokollen 801963 s. 87
1963 s. 88
fra 1819 fremgaar det at selskabets medlemmer overvejende var købmænd i byen og man har maaske lov til at tænke sig at den i skødet omtalte købmand Lemwigh har været medlem af selskabet og stillet en del af sin gaard til raadighed en gang i 1790 erne. Senere har selskabet fortsat hos enken og da ogsaa hun dør og broderen arver gaarden har selskabet maaske staaet over for valget mellem at købe gaarden eller at blive sagt op. Den lille udbetaling og de følgende begivenheder tyder paa at købet ikke har været planlagt. Kun fem aar efter bliver selskabet efter forudgaaende tre offentlige auktioner tvunget til at sælge gaarden. Bertel Bjørnsen Kongelig Majestæts virkelig Etatsraad Borgemester og Auctionsdirecteur og Lauritz Christian Estrup Kongelig Majestæts virkelig Justitsraad Raadmand Byeog Raadstueskriver og Auctions Skriver udi Søeog Handelsstaden Helsingøer Giøre Vitterligt at Anno 1809 den 15de Marts blev efter foregaaende Bekiendtgiørelse ved Tinglysning Plakater Trommeslag og Avertisemang i Aviserne holdet offentlig 1ste Auction over Gaarden No. 229 beliggende paa Hiørnet af Bierge- og Suddergaden Det Dramatiske Selskab tilhørende hvorda mødte Selskabets Directeurer Hr. Kiøbmand Permin som fremlagde den over Gaarden passende Vurderings Forretning tilligemed Conditionerne begge saalydende I Følge S. T. Hr. Etatsraad Biørnsens respective Ordre have vi 3 udmeldte Borgere og Haandværksmestre i Vedkommendes Overværelse foretaget den i forestaaende P.M. begierte Synsog Vurderingsforretning over Det Dramatiske Selskabs tilhørende og paa Hiørnet af Bierge og Suddergade beliggende Gaard under No. 229 hvilken vi forefandt saaledes som følger 1 ste Hovedbygningen ud til Biergegaden bestaaende af 16 Fag Muurog Bindingsværk med Kielder under 2 Etagier høi med Vinkeltag samt en Qvist af 3 Fag og 2 Tagvinduer den første Etagie er indrettet med en Forstue og Giennemgang indtil Gaarden ... Fra førstbenævnte Forstue er ved en Hoved Trappe Opgang til 2 Etagie som er indrettet med en Forstuegang... 7 En Do. Bygning ud til Sudergaden bestaaende af 15ten Fag Muur- og Bindingsværk med en Kiælder under 2 Etagier høi med Vinkeltag samt en Qvistluge af 2 Fag hvoraf den første Etagie er indrettet med en Port til Ind og Udkiørsel ... Fra forbemeldte Hovedtrappe er Opgang til 2den Etagie som er indrettet paa nærværende Tiid til Teater og Paterre og derover Loftrum. 4 . .. For det øvrige er indbemeldte Eiendom med alt tilhørende Muur og Nagelfaste 811963 s. 89
i saadan Stand og Forfatning at sammetil Auctions Efterretning kan taxeres og vurderes for den Summa 4.100 Rdl.... hvilket hermed tilstaaes af os undertegnede Dog bemærkes herved til Vedkommendes behagelige Efterretning at Alt til Det Dramatiske Selskab henhørende Inventarium forbeholder Selskabet sig som nærmere vil blive forklaret i Conditionerne. Helsingøer d. 6. December 1808 Pough. Ochsner. Lundsteen.5 Conditioner Hvorefter Det dramatiske Selskab heri Helsingøer lader ved Offentlig frivillig Bortsalg sin tilhørende Gaard beliggende paa Hiørnet af Biergog Suddergaden under Brandtaxations No. 229. 2 Det Inventarium som henhører til Selskabets Maskinerierer og som ikke i Syns Forretningen er udtrykkeligen nævnet at tilhøre Gaarden bliver Kiøberen og dette Salg aldeles uvedkommende skiøndt det er nagelfast. 3 Gaarden staar fra Hammerslaget af for Kiøberens Regning i alle tænkelige Maader. Men dog kan denne ikke faar Brugen og Besiddelsen deraf før førstkommende Michelsdags Flyttetid 1809 til hvilken Tiid Directionen paa Selskabets Vegne afleverer den Reen og Rødelig. 6 Kiøbe Summen erlægges saaledes nemlig 1500 Rdlr. udbetales strax efter at Salget af Selskabet er Approberet og Resten af Kiøbesummen erlægges til 11. December Termin 1809 til Selskabets Casserer Hr. Kiøbmand H. N. Hansen som paa Selskabets Vegne quitterer. . .. Helsingør den 15. Marti 1809. Directionen for Det Dramatiske Selskab. Permin. T. N. Møller. N. Sauerbrey. Petersen. Den 22. marts holdtes 2den auktion og den 29. marts 3die auktion. Det højeste bud kom op paa 4.260 rdlr. og køberen var Philip L. Cohen der havde købet i kommission for købmand J. B. Jordening. Efter købesummens udbetaling afsluttedes købet den 10. februar 1810 bevidnet af direktionen med en lidt ændret sammensætning T. N. Møller. N. Sauerbrey. R. H. Luja. 9 Vi ser af alt dette at selskabet havde indrettet sit teater teater og parterre d.v.s. scene og tilskuerpladser paa 2den etage i en eksisterende bygaard sikkert ikke ulig den maade hvor paa Enigheden i 1821 indrettede sit teater paa loftet hos Bordier. 821963 s. 90
Indgangen laa i Bjergegade og selve teatret paa 2. etage i bygningen ud mod Sudergade. En opmaaling i huset viser en samlet længde af de 15 fag mod Sudergade paa ca. 20 m idet bredden af Bjergegadefløjen ikke regnes med til Sudergade. Af de 15 fag optages de 4 første fag ca. 5 2 m af en stue der ser ud til at være oprindelig og kan have været foyer. De resterende 11 fag ser ud til at have været sal og scene. En foreløbig undersøgelse paa loftet synes at vise en sal paa 6 fag ca. 7 6 m og en scene paa 5 fag ca. 6 7 m . Den indvendige bredde paa 6 2 m 10 alen har været den samme for baade sal og scene. Den indvendige højde paa kun 2 3 m har antagelig ikke været holdt paa scenen . Loftet her har muligvis gaaet op i tagrummet. Teatret har da med sine 6 2 X 14 3 m været ikke saa lidt større end de to foregaaende teatre Enigheden s 6 2 X 7 5 m Kronborgs 7 5 X 9 m kun overgaaet af Klubbens 9 X 18 m. I disse lokaler har Det Dramatiske Selskab holdt sine forestillinger i hvert tilfælde mellem 1804 og 1809. Her har det som nævnt maaske holdt til som lejer før 1804 og her har det ligeledes som lejer maaske holdt til mellem 1809 og frem til 1817 indtil indvielsen af teatret i Groskenstræde. Rollehefterne viser som Nyrop-Christensen har meddelt det daterede forestillinger i 1811 1814 og 1816 og selv om disse forestillinger kan have været opført andet sted i byen er det dog rimeligt at tænke sig at de er opført paa teatret i Sudergade. Selskabet beholdt jo ifølge conditionerne teatermaskineriet og da det var nagelfast i huset har det ikke uden videre kunnet anvendes et andet sted. Det har været det nemmeste at blive i huset som lejer indskrænke fordringerne og saa se sig om efter en ny mulighed for atter at faa egne lokaler. Den ny ejer købmand Jordening optræder i 1819 i selskabets aktieprotokol som køber af aktier til i alt 300 rdlr. Han var altsaa medlem af selskabet og hvis han ogsaa var medlem i 1810 er der en vis mulighed for at teatret forblev i Sudergade frem til 1817. I den manglende række af aviser mellem 1803 og 1826 findes der et enkelt nr. fra 1812 hvor man faar at vide at Med høje Øvrigheds Tilladelse agter Hr. J. Legat med sit Selskab at give en Forestilling paa Søndag den 14. Juni for allersidste Gang opføres paa det lille Theater i det danske Sprog Vertshuset eller Enkemanden Lystspil i 2 Acter. .. 48 831963 s. 91
Fig. 13. Hjørnet af Bjergegade og Groskenstræde omkring 1870 med teatrets gavl og de to bygninger i Bjergegade der havde tilhørt Det Dramatiske Selskab. Paa skiltet over døren staar der N. C. Petersen Brændeviinsbrænder . Billedet giver stort set et indtryk af teatret med omgivelser som det maa haveset ud ved opførelsen 1816. Efter fot. i direktør Haagen Petersens eje. Muligvis er det lille Theater teatret i Sudergade som selskabet om sommeren kan have haft nogen indtægt af ved at leje det ud til en omrejsende trup. Selskabets aabenbare økonomiske bryderier synes dog ikke at have svækket dets aandelige kraft. Teaterinteressen holder sig usvækket forestillingerne fortsætter og kun syv aar efter tvangsauktionen i 1809 faar Helsingørs Dramatiske Selskab ved købekontrakt af 11. april 1816 overdraget grunden paa hjørnet af Bjergegade og Groskenstræde med de dertil hørende bygninger for en købesum af 1500 rbdlr. sølv v. værdi og 1162 rbdir. s. og t. sedler og tegn . Beløbet betales ud med det sammeog de forrige ejere fuldmægtig O. Theiland 841963 s. 92
og procurator P. Møller meddeler selskabet fuld kvittering. Købet omfattede brandtaksationsnumrene 221 og 222 og medens 221 var bebygget laa 222 hen som Haugeplads . Paa denne plads opføres Helsingør Theater i foraaret og sommeren 1816 og efter fem maaneders forløb den 25. september 1816 foretages den første forretning til indtegning under brandforsikringen. Det dramatiske Selskabs af nye opførte paa Haugepladsen under No 222 som forhen var vurderet ... for 60 Rbd. SV. til alle fire Sider grundmuuret Theater Bygning bestaaende af 53 Al. lang 16 Al. bred og 10 Al. høit heel Tag indrettet til 6 forskellige Værelser det øvrige til Theater og Parterre samt omkring Parterret Gallerie denne Bygning kan nu for saavidt den er færdig vurderes for 9000. L. A. Pough. G. Ochsner. 0 I den følgende brandtaksation fra 1817 omvurderes hele ejendommen det vil sige begge numrene 221 og 222 og vi ser nu nærmere hvad købet omfattede og hvad selskabet byggede. 2. Fjerding. Bjergegadens østre Side. Dramatikens Selskabs Gaard Brandtaxations No 221. a. En bygning til Gaden af 11 Fag Muur og Bindingsværk med Kjælder under en Etage høy med Heeltag indrettet til en Port Forstue og Værelser hvori en Jernbilæggerovn samt Kjøkken og Spisekammer Kan-taxeres foreeeES 1600 b. I lige Strækning til Gaden er en Grundmuret Bygning af 11 Allen 22 Tommer i Længden og 14 Alen 20 Tommer i Bredden en Etagie høy med Heeltag indrettet til Værelser hvori 2 Jærnvindovne og 1 Ditto Bilægger samt Kjøkken og Spisekammer. Kanvtaxeres for. 1200 c. En grundmuuret Bygning i Længden 211 s Alen en Etagie høy med Halvtag indrettet til Værelser hvori en Jærnovn samt Kjøkken og Spisekammer. Kan faseresfor 1000 d. I Gaarden er et Baghuus af 10 Fag Muur og Bindingsværk en Etagie høy med Heeltag indrettet til Stuer hvori en Jærnovn samt Bødkerværksted Kjøkken og Spisekammer kan-taseres. for 5 1000 e. I Gaarden er et Halvtag Huus af 3 Fag Tømmer og Brædder til Locum og Skarnkiste Kog taskres 10ET 100 f. Gaardens og Havens Indhegning bestaar af 10 Fag Plankeværk og 3 Fag Stakit hvori en Laage kan oxeressforOS 1001963 s. 93
Paa Hjørnet af Bjerregaden og Groschenstræde Dittos Brandtaxations No 222 a. En til alle fire Siider Grundmuret Theaterbygning 53 Alen lang 16 Al. bred og 10 Al høyt med Heeltag indrettet til 6 forskjellige Værelser hvori 3 Kakkelovne det øvrige til Theater og Parterre samt omkring Parterret Galleri kan-taxeres Tor ss 22500 L. A. Pough G. Ochsner. Bygningerne 2 b c og d under nr. 221 ligger endnu paa grunden i Helsingør b er dog forhøjet med en etage og af d er kun den nordligste del tilbage. Vi lægger mærke til at teateret har været indrettet til 6 forskellige Værelser hvori 3 Kakkelovne . Det maa være paaklædningsværelserne bag scenen der her er tale om de eneste i teateret der kunne opvarmes. De 3 kakkelovne svarer nøje til de 3 røgaftrækshuller vi fandt i skorstenens søndre side under nedrivningen. Ved dette køb erhvervede Det Dramatiske Selskab sig saaledes en række bygninger og vi maa vel have lov til at forestille os at selskabets klublokaler er blevet indrettet her og at selskabet med det nybyggede teater paa grunden ud mod Groskenstræde fra 1816 har holdt til her. Efter købet indestaar der som det vil fremgaa af det følgende i grund og bygninger 1500 rbd. sølv og 4000 rbd. i sedler. Ved købsafslutningen oplyses det tillige at selskabet staar med en ældre gæld til købmand G. A. Gradman paa 5000 rbd.i sedler til 5 pct. Til sikkerhed for dette laan faar Gradman ifl. generalforsamlingsbeslutning af 10. okt. 1820 første prioritet og panteret i selskabets bygninger Laanet maa være baggrunden for det nye køb. Menopførelsen af teaterbygningen der efter færdiggørelsen bliver vurderet til 22500 Rbd. blev kun gjort mulig ved hjælp af andre penge udefra som skaffedes gennem en aktietegning. De nærmere forhold fremgaar af selskabets aktieprotokol fra 1. april 1819 der indeholder genparter af samtlige tegnede aktier. Vi faar her aktiens ordlyd for f. eks. Troels Lunds ene aktie Udleveret d. 27 Januar 1820 No 158 og 159. 861963 s. 94
Directionen for Helsingørs Dramatiske Selskab tilstaaer herved at dette Selskab er skyldig til Herr Kiøbmand Truels Lund den Summa 100 Rbd. skriver Et Hundrede Rigsbankdaler i Sædler som givet Forskud til Selskabets nye Bygnings OpfGrelse og Indretning i Aaret 1816. Som Sikkerhed for denne Summa der udbetales efter Lodtrækning af Nummere paa den ved Generalforsamlingen den 25. January 1819 bestemte Maade hvoraf ingen Renter svares og som er uopsigelig fra Creditors Side er Creditor eller hvem denne Obligation maatte være transporteret til deeltaget som Med-Ejer saavel i ommeldte nye Bygning som dertil hørende Maschinerie og Inventarium samt i dets gamle Bygninger og Grund paa Hjørnet af Bjerggaden og Groskenstrædet her i Staden under Brandtaxatjons No. 221 og 222 næst efter de nu deri indestazende 1500 Rbd. S6lv og 4000 Rbd. i Sædler. Helsingder den 1. April 1819 Directionen for Det Dramatiske Selskab. Der tegnedes ialt 457 halve aktier å 50 Rbd. fordelt blandt 95 aktionærer . Det giver en samlet aktiekapital paa 22850 Rbd. 350 Rbd. over vurderingssummen. Man kunne ikke tegne sig for mindre end to halve aktier altsaa for mindst 100 Rbd. Flere tegnede sig for 4 for 6 for 8 enkelte for 10 halve aktier en enkelt tegnedesig for tre deraf det ulige antal. Protokollens første side er underskrevet af direktionen for Det Dramatiske Selskab Geo Knox G. A. Gradman og paraferet af Joh. Chr. Fiels. Den indeholder vilkaarene for aktionærerne. Ti halve aktier skulle hvert aar udtrækkes d.v.s. betales tilbage til de heldige ejere ved en lodtrækning hvad der for selskabet betød en aarlig udgift til aktionærerne paa 500 rbd. et ikke ubetydeligt beløb. Det fremgaar da ogsaa af aktieprotokollen at denne trækning kun er blevet foretaget en gang. Ved denne eneste lodtrækning blev bl. a. den ene af købmand Troels Lunds 10 aktier udtrukket No 159 blev ved Trekningen som foretaget den 8. Februari 1820 for Decbr. Termin 1819 udtrukket af Lykkehjulet og paa genpartens bagside Ovenstazende Aktie Beløb for No 159 er mig anvist til Udbetaling af Selskabets Kasserer Herr B. R. Lund med 50 Rbd siger Halvtredsindstyve Rigsbankdaler Sedler hvorfor herved quitteres. Helsingøer d. 12. Febr. 1820 i Directionens Nærværelse J. Ellermonn for T. N. Møller Jacobsen T. Lund. Det fremgaar af protokollen som tidligere nævnt at flertallet af aktionærerne er købmænd saaledes tilhører i alt 26 denne stand. Der 871963 s. 95
er herudover to etatsraader den ene byens borgmester Bjørnsen to justitsraader den ene dr. de Meza tre kammerraader en prokurator tre assessorer en apoteker Steenberg to konsuler m. fl. De fleste navne er fremmede og heraf er igen de fleste af britisk eller skotsk oprindelse. Det giver som helhed et indtryk af den for selskabets medlemmer passende klasse. Haandværkere er der næsten ingen af blandt aktionærerne. De eneste er de to malere og den sadelmager der staar opført som aktionærer til to halve aktier hver og de er sikkert som det tidligere er blevet fremhævet blot kommet ind i selskabet paa en ubetalt regning . Disse fag er de sidste i byggeriet hvor det for selskabet kan have været smaat med kontante penge. At man i et andet tilfælde er gaaet frem paa netop denne maade med at give aktier for gæld viser tilføjelsen til genparten af den forrige ejer af teatrets byggegrund fuldmægtig Theilands i alt fire halve aktier der udleveres ham mod at han afdrager de to af aktierne i den gæld selskabet var ham skyldig for købesum og omkostninger for grunden m. m. Den fulde Kvittering der meddeltes ved købet har altsaa ikke haft det hele med. Stor mystik omgiver den næstsidste aktionær inspecteur C. D. F. Schultz der staar opført som ejer af 60 halve aktier til et beløb af i alt 3000 rbd. ca. 14 pct. af teatrets vurderingssum. Er det dækning af en regning og hvilket arbejde er der da udført for den eller er det blot en af selskabets egne medlemmer der lægger navntil ikke solgte aktier. Endelig viser aktieprotokollen at fremgangsmaaden under byggeriet i 1816 har været den at en bygningskommission har modtaget penge af de kommende aktionærer til hvem man da har udstedt interimsbeviser for beløbet. Efter 1. april 1819 er disse beviser blevet ombyttet med aktier. Denne kommission har altsaa staaet for opførelsen af teatret. Kendte vi nu navnene paa kommissionens medlemmer kunde vi maaske ogsaa besvare det spørgsmaal som stadig staar ubesvaret hvem var teatrets bygmester Kommissionen maa have bestaaet af bygherren maaske hele direktionen for Det Dramatiske Selskab af haandværksmestrene og bygmesteren. Et enkelt interimsbevis med underskrifter kunne maaske 881963 s. 96
have givet svar. I det følgende vil vi ad andre veje søge dette svar. Gaarvi tilbage i tiden for at se hvem der tidligere var ejer af Det Dramatiske Selskabs nye ejendomme no. 221 og no. 222 ser vi at fuldmægtig Theiland og prokurator Møller har købt ejendommen af købmand Th. Ellah og David Sim og at disse to igen har købt dem af købmand John Good d. 1. oktober 181159 Han havde købt grund og huse paa no. 221 paa den sjette auktion efter John Diston sen. d. 19. april 1797 for 1725 rbd. Den ubebyggede plads no. 222 fulgte med i købet. Den var tidligere d. 4. januar 1793 af John Diston købt af generalkrigskommissær Tuxen for 300 rbd. Den kommende byggegrund for teatret no. 222 ejedes altsaa omkring aarhundredskiftet af John Good. Den laa hen som Købmand Goods Haugeplads indhegnet med 23 fag plankeværk og en laage. I sommeren 1800 opfører J. Price og comp. en række forestillinger i Helsingør i Øresund Klubs Værelser Liniedansen Springen Voltigering paa slap Line m.m. og paa den anden side af Øresund opfører teaterdirektør B. Lindqvist paa samme tid en række komedier paa Theatret i Helsingborg . Baade de danske og de svenske forestillinger bekendtgøres i Helsingør avis hvad der fortæller at det ikke har været usædvanligt at tage en sejltur over Sundet for at komme i teatret. I september maaned kommer Lindqvist imidlertid til Helsingør. Da jeg af Hs. Kongl. Majestæt til Danmark er under 11te Septbr. d. A. allernaadigst forundt Bevilling at maae i 2de Maaneders Tid opføre Komedier og Operetter her i Helsingøer saa har jeg ved til dette Brug alleene at opføre en bekvem Bygning søgt at forskaffe de lysthavende Tilskuere saa gode Kommoditæter som mueligt men da Pladsen og Bekostningerne ikke har tilladt mig at indrette disse Kommoditæter saa vidtløftige som jeg ønskede finder jeg det min Pligt at underrette de respektive lysthavende Tilskuere at Parterret er inddeelt i 2de Klasser første til 3 Mk og anden til 2 Mk for hver Person desforuden er et Gallerie til 1Mk for hver Person. De som ville være sikker paa Plads behage at abonnere hvad Plads de lyste som i saa Tilfælde betales til 1 ste Klasse med 2 Mk og til 2den Klasse med 1Mk 8 Sch. til Galleriet skeer ingen Abonnement. Abonnementet betales for den halve Termin der regnes til 20 Spektakler strax og den anden halve Deel ved Begyndelsen af den anden Termin eller de sidste 20 Spektaklers Begyndelse. 64 891963 s. 97
Dette teater som vi kun kender fra avisen blev opført i Helsingør i løbet af efteraaret 1800. Pro Memoria. Da jeg til Beqvemmelighed for de forventede Tilskuere til de Skuespil jeg efter Kongl. Tilladelse agter at opføre her i Helsingøer har ved Tømmermester Tegner ladet opføre en Bygning i den Hr. Good tilhørende Hauge i Biergegaden her i Staden saa skulde jeg ærbødig udbede at Deres Velbaarenhed borgmester Bjørnsen behagelig vilde udmelde 2de kyndige Tømmermestere til at besigtige bemeldte Bygning at samme er bygget og indrettet saa trofast og sikker at der ikke engang er grundet Anledning til Tanken om Fare for de respective Tilskuere i hvad Plads de maatte behage at indfinde Dem og at disse Mænd maatte tilholdes at affatte denne Forretning saaledes som de under Saligheds Eed vil tilsvare den. Helsingoer den 24de Oct. 1800. B. Lindqvist TheaterDirektør . Til at foretage denne synsforretning udmelder borgmester Bjørnsen de to tømrermestre Kratsch og Ochsner. I Følge af forestaaende S. T. Hr. Justicieraad Bjørnsens Udmældelse have vi 2de udmældte Tømmermestere i Overværende af Hr. Lindqvist foretaget den begierte Synsog Besigtelses Forretning over det nye opbygde Kommediehuus her i Byen som er opført i Groskenstræde. Vi forefandt at benævnte Bygning nu er bragt saaledes i Stand ved den indvortes Indretning at for saavidt synligt er ej noget er at befrygte for dens Omstyrtning ei heller for den Indretning ved Parterret eller Galleriet m. v. Saaledes er det udspredte Rygte om Farligheden at være i denne Bygning uden Grund. Tilskuerne som agter at være nærværende ved de bestemte komedier haver saaledes ej noget at frygte for onde Følger af benævnte Huus Bygning eller indvortes Indretning og saa meget mindre da den allerede har udholdt heftige Storme uden at være derved i mindste Maade beskadiget hvilket vi efter som forefunden hermed tilkiendegive. Helsingøer den 24de Oct. 1800. J. H. Kratsch. G. Ochsner.64 Dette svenske teater med sit parterre og galleri blev opført paa den selvsamme grund som Det Dramatiske Selskabs teater blev opført paa sytten aar senere. Tømrermester Tegner er tømrermester Friderich Christian Tegner født i København den 22. oktober 1770. Som fjortenaarig skibsdreng rejste han i 1784 med fregatten Norge til Trankebar og Bengalen. 6. december 1798 fik han borgerskab som tømrermester i Helsingør. Han blev gift i januar 1801 og fik i november samme aar skøde paa no. 512 i Sudergade nuv. nr. 11.97 I 1815 er han tillige skibstømmermand og baadebyggermester i 1818 faar han tilladelse til at forfærdige og falholde skibsblokke og spundser naar han for 901963 s. 98
Holmen godtgør at besidde duelighed dertil. Hans senere arbejde peger saaledes paa at han maaske allerede som skibsdreng har lært som skibstømrer. Da teatret blev bygget var han en ung mand ny i byen ligesom sin bygherre. Begge har de sikkert bidraget til udformningen af teatret teaterdirektøren med sine praktiske teatererfaringer og den unge tømrermester med sine maritime erfaringer om master blokke og tovværk. Mentilliden i byen til denne fjællebod har paa trods af den offentlige tilkendegivelse fra de to ældre ansete tømrermestre ikke været særlig stor. Lindquist maa den 28. oktober rykke ud med endnu en forsikring om at huset er stabilt. Da jeg har faaet at høre at det Rygte er udsendt i Almindelighed at Commediehuset skulle være sjunket saa maa jeg herved erklære dette Rygte for aldeles ugrundet og sikkert udspredt af nogen ildesindet for at skade mig. Jeg beder derfor at det ærede Publikum ikke vil sætte Troe til slige Calomnier. Aftenen efter begynder det svenske teater sine forestillinger. I løbet af oktober-november maaned 1800 opføres de første tyve spektakler som alle i forvejen bliver bekendtgjort i Helsingør avis f. ex. for den første forestilling Paa det herværende Theater opføres Onsdagen d. 29de Octbr. Amelie og Montrose ... eller Kierlighed Venskab og Ædelmodighed. Drama i 4 Akter. 7 og for en senere svensk forestilling Torsdagen d. 6te Nov. Frederik den Anden Konge af Prøjsen og Kammerpigen Skuespil i 3 Akter svensk Original derefter Bjørnene eller den forfaldne Kredit Komedie i 2 Akter svensk Original. Udover abonnements-forestillingerne er der benefice aftener for Hedevig Charlotte Neede og for Marie Rydberg Actrise ved svenske Comedien for Lars Peter Aaberg og for Sundmann Aktør ved de svenske Komedier . Med den første termins udløb i midten af november gøres resultaterne med hensyn til bygningen op Med største Misfornøjelse har jeg seet den Ubehagelighed som formedelst det i disse Dage indtrufne stærke Regnvejr er foraarsaget Tilskuerne af Regndryp i det af mig opbygte Comediehuus. For i Fremtiden at forebygge dette har jeg nu foranstaltet at et Brædeloft bliver lagt over heele Comediehuuset hvilket jeg finder mig pligtig at bekiendtgiøre det respective Publikum. Det har sikkert baade været koldt og vaadt at gaa paa komedie i november maaned i det svenske teater Et Lommetørklæde er fundet paa Komedien i Aftes og indleveret til Aviiskontoret. 911963 s. 99
. .9 En Paraply er ombyttet som bedes afhentet imod den andens Tilbagelevering . 4 Forestillingerne fortsætter med anden termin i november-december. Der afholdes beneficeforestilling for jomfru Karoline Lisette Steenberg og i december overlader Lindquist teatret til en vocal- og instrumentalconcert til de herrer Koch Bernbaum Jurlik og Scharff. Avisernes bekendtgørelser og averteringer efter tabte genstande giver et billede af livet omkring teatret. Da jeg haver erfaret at Rygtet gaaer saaledes at jeg skulde være ophafman eller medaarsag til de Uordener som er hendet paa det her i Byen oprettede svenske Teater saa Deklarerer jeg samme for Usandhed Fristadius .... Ved Trængslen i Overgaars Aftes ved Komediehuset er tabt en Epaulet... 7 Søndagen den 30. Novbr. blev i Comediehuset paa første Plads en Hat forbyttet mærket R. som bedes at afleveres paa Aviiskontoret som giver Anviisning og den rette Hat faaes tilbage. ..... gl Fra Commediehuset igjennem St. Anne og Steengaden eller fra Steengaden igjennem Stjerneog Grosskenstrædet til bemeldte Huus er i Aftes tabt et SølvPlættered Haandgreb til en Karetdør. 8 Efter udløbet af de første 40 spektaklers 2 terminer forundes det den svenske teaterdirektør i endnu en maaned at opføre komedier og skuespil en frist der dog siden maa være blevet forlænget. Den 27. januar 1801 kan man købe Forstykket til Komedien som opføres paa det svenske Teater i Anledning af Hans Majestæt Kongen og Hans Kongelige Højhed Kronprindsens Fødselsdage af Hr. Aktør Broomann faaes Hæftet for 8 Sk. hos E. L. Griiner Komp. og baade i februar og marts er der forestillinger paa det svenske teater i Groskenstræde. Efter begivenhederne d. 2. april er der stilhed om teatret. Lindquist maa være rejst tilbage til Sverige thi i juni maaned bekendtgører han atter i Helsingør avis sine forestillinger paa Theatret i Helsingborg . . . List mod List eller aabenbar Krig Komedie i 3 Akter .7 Han ses ikke siden at være vendt tilbage. Hvad blev der da af hans teater. Forgæves leder man efter det i byens brandtaksationsprotokoller og heller ikke skøde- og panteprotokollerne giver oplysninger om bygningens skæbne. John Good ejede stadigvæk grunden men en genpart af en eventuel lejekontrakt mellem ham og Lindquist synes ikke at eksistere. Aviserne kan som tidligere nævnt ikke længere hjælpe os. Det sidste vi hører om teatreter 921963 s. 100
at Corsikanerne af Kotzebue i juni 1802 opføres til benefice for Louise Rombricht Billetterne faas i mit Logie hos Fribager Holm i Sudergaden 501 og ved Indgangen til Comediehuset 5 forudsat at der med comediehuset menes teatret i Groskenstræde. Kaptajn Lønborgs kort over Helsingør fra 1803 viser nr. 222 som en ubebygget grund. Det ser da ud til at teatret er revet ned igen engang mellem 1802 og 1803. Et indlæg i Helsingørs avis fra 1801 skal citeres da det maaske giver et fingerpeg om teatrets skæbne Helsingøer d. 15 de Juni. I Byen Kjøbenhavn sælges nu for Stadens Regning til Byens Indvaanere det forhen indkiøbt Oplag af Hvede til 10 Rd 1 Mk og Rug til 7 Rd 1 Mk. Hvor ønskligt om et saadant Oplags Magasin maatte engang ved ædle Menneskevenners Foranstaltning blive anlagt i Helsingøer Vilde dette ikke have flere nyttige og trøsterige og velsignede Følger end alle svenske Komædier Samlet og oversat af H. Jeger. Man mærker en Uvilje mod den tidligere svenske Teatervirksomhed en Uvilje udefra som ogsaa spores i Lindquist s Forsvar for sin Bygning. Har da Teatret endt sine Dage som Oplagsmagasin for Rug og Hvede Om dets Bygmester ved vi i hvert Tilfælde at han under Krigen med England førte Opsynet med Provianteringsmagasinet i Helsingør .9 Naar denne gamle træbygning har faaet en saa udførlig omtale er det naturligvis fordi den hvad beliggenhed angaar er en forgænger for vort teater. Det Dramatiske Selskabs valg af bygningerne og grunden paa hjørnet af Bjergegade og Groskenstræde kan være betinget af at her tidligere laa et teater og at der altsaa var plads til et nyt. Men spørgsmaalet er videre om ikke dele af det gamle teater kom til at indgaa i det nye. Vi ser jo gang paa gang i aviserne hvorledes gamle bygningsmaterialer døre vinduer bjælker m. m. bliver solgt videre til brug i nye bygninger. Vi ved hvad det kostede af penge at faa rejst Det Dramatiske Selskabs teater det har ogsaa kostet penge at rejse det svenske teater og der er derfor stor mulighed for at Lindquist paa trods af sine ca. 60 spektakler ikke har kunnet betale sin tømrermester. Han er kommet ud af landet i en krigssituation hans efterladte teater kan paa denne maade være blevet tømrermester Tegners ejendom. Midlertidigt 931963 s. 101
Fig. 14. Højre side afprosceniets væg hvis brædder sammen med bræddernei venstre side og brædderne ind mod sceneaabningen muligvis stammer fra det svenske teater. Maal 1 40. kan materialerne fra det nedrevne teater eller provianteringsmagasin have ligget enten paa grunden i Groskenstræde eller paa Tegners tømrerplads ved Rosenkilden for enden af Sudergade. Som tidligere omtalt er det uden for al tvivl at teatrets prosceniumsvægge er bygget af gamle sammenbragte brædder. Bemalingen viser at de ikke kan have tilhørt et almindeligt hus. De kan komme fra et havehus eller lysthus men de kan ogsaa være resterne af det 941963 s. 102
svenske teater. Hvis det er tilfældet knyttes skibstømrer Tegners navn til vort teater. Og hvis prosceniumsvæggene er resterne af det forrige teater er der en svag mulighed for at ogsaa scenens store massive stykker mastetræ salens søjler og det omløbende galleri er resterne af det svenske teater. Den gamle rødmalede dekoration paa prosceniumsvæggens arkitrav æggestavsleddene den nedskaarne balkonbrystnings inderste rødbrune farvespor og de grønligt marmorerede søjler er ikke helt fremmede for de graasorte refendfugede bemalinger paa prosceniumsvæggens brædder. Tænker man videre paa teatrets opbygning danner scene - sal en selvstændig tømret enhed som egentlig er uafhængig af den murede skal saaledes at man kan forledes til at se hele denne enhed som selve det gamle teater hvor man blot har erstattet bræddeydervæggene med murværk og ved gavlene tilføjet to lige store rumgrupper ligeledes i mur. Skulle denne hypotese imidlertid vise sig at være helt urimelig er det dog stadigvæk rimeligt at antage at F. C. Tegner har udført tømrerarbejdet og scenens maskineri i vort teater. Hans erfaringer som teaterbygger i samarbejde med Lindquist i 1800 har Det Dramatiske Selskab kunnet drage nytte af ogsaa i 1816. Han var jo stadigvæk tømrer i byen nu tillige officielt skibstømmermand og baadebygger. Tømrermestrene J. H. Kratsch og Georg Ochsner var det svenske teaters synsog vurderingsmænd i 1800 tømrermester Ochsner og murermester L. A. Pough Det Dramatiske Selskabs vurderingsmænd for teatret i Sudergade i 1809 og for teatret i Groskenstræde i 1816. Af tømrermestrene har Kratsch og Ochsner saaledes kendt det svenske teater Oschsner tillige kendt Det Dramatiske Selskabs to teatre men ingen af dem staar med vores foreløbige kendskab selve teateropgaven saa nært som Tegner. Teatrets murermester er det sværere at faa øje paa. Blandt byens murermestre synes man at major og muurmester Peder Christian Braunbehrens er én mulighed major og muurmester Lars Andersen Pough en anden. Braunbehrens fik sit borgerskab i 1787 og Pough fik sit i 1780.Pough har som vurderingsmand ogsaa kendt Det Dramatiske Selskabs teatre. 951963 s. 103
Fig. 15. Murermester Poughs hus i Sct. Annegade nr. 165 nuv. nr. 39 . Købt 1809 som et en-etages hus med kvist. Facaden ombygget til grundmur i to etager mellem 1811 og 1817. 2. sals puds maa senere være afhugget. Forf. fot. 1964. Da Tegner i 1801 købte huset i Sudergade nr. 512 nuv. nr. 11 blev han næsten nabo til murermester Pough der siden 1781 ejede og boede et par huse derfra i den store gaard paa hjørnet af Sudergade og Stjernegade nr. 515 og 516 nuv. Sudergade nr. 17.9 Pough havde da været murermester i byen i 20 aar. De to haandværkere maa i de følgende aar have lært hinanden at kende i hvert tilfælde som naboer. I 1809 køber Pough huset nr. 165 i Sct. Annegade nuv. nr. 39 tre huse fra hjørnet af Groskenstræde. Købet af dette hus har interesse fordi det viser sig at husets facade er bygget om nogle aar efter købet. 961963 s. 104
Det var et hus af ni fag grundmur til gaden det øvrige mur og bindingsværk en etage højt med heltag og en kvist af tre fag til gaden. Mellem 1811 og 1817 forhøjes facaden til gaden med en etage og kvisten forsvinder. Da Pough ejer huset maa facadens ombygning være hans arbejde. Betragter vi huset i dag ser vi et bindingsværkshus med en klassicistisk udført skalmur mod gaden. Facaden til gaden er i to etager delt af et bredt fremspringende baand med profileret underside. En regelmæssig takt af syv nærmest kvadratiske vinduer løber hen gennem den øverste etage følgende den regelmæssige takt af tre rektangulære vinduer en midterdør og tre rektangulære vinduer i etagen nedenunder. Øverst sluttes facaden af en stor fremspringende klassicistisk gesims. Denne lille facades arkitektoniske kvaliteter den kraftige gesims den regelmæssige takt midterdelingen og forskellen mellem øverste etages lave kvadratiske vinduer og nederste etages høje rektangulære vinduer kan vi genfinde i det muredeteaters store facade. Har Pough kunnet være murer- og bygmester for det lille hus facade har han ogsaa kunnet være det for teatret. Men endnu et par murede bygninger i Helsingør bør inddrages i en omend mereperiferisk sammenligning med teatret. 1794-96 opførtes saaledes Øresunds Toldkammers nye hospital Øresunds og Helsingøers Syge-Hospital i Fiolgade. J.B. J. Magens var husets arkitekt. Den tidligere omtalte stadsfysikus Chr. de Meza ledede indretningen af hospitalet og i den kopi af byggeregnskabet der findes i Øresunds Toldkammers regnskaber ser vi en restance udbetalt til Haandværkeren .89 Magens var Harsdorffs konduktør ved ombygningen i Fredensborg i 1774 og senere Sø-Etatens bygmester og professor ved Akademiet .9 Hans prægtige sandstensportal over døren til hospitalet genfinder vi synes det i de mange portaler af træ der endnu findes over dørene til mange huse i Helsingør og i portalen over gavldøren i vort teater. Selv om disse portaler hører tiden til er det dog nærliggende at tage Magens portal som udgangspunkt for portalerne i Helsingør. 971963 s. 105
Fig. 16. Sandstensportalen over midterindgangen til Øresunds og Helsingøers Syge-Hospital i Fiolgade opført 1794-96 af arkitekt J. B. J. Magens. Pough kan have været hospitalets murermester . Forf. Fot. 1964. Den anden bygning af interesse er Jægergaarden nr. 513 i Sudergade nuv. nr. 13 nabohus til Tegners hus. Her var indtil 1798 militært sygehus. Det købtes da af snedker Dosse der bl. a. lod facaden ombygge en gang mellem 1798 og 1801. Den bestod af 14 fag mur og bindingsværk i 1. og 2. etage men blev ombygget til 2 etagers grundmur til gaden 291 2 alen lang. Dette lange hus er det hus i Helsingør der i sin proportionering minder mest om teatret. Det har et fremspringende midtparti med 4 fag vinduer med en midte markeret af en port og paa begge sider af midtpartiet to tilbageliggende sidepartier 981963 s. 106
Fig. 17. Jægergaarden nr. 513 i Sudergade nuv. nr. 13 indtil 1798 militært sygehus. Facaden ombygget fra bindingsværk til grundmur mellem 1798 og 1801. Husets facade har i sin proportionering adskillige fællestræk med vort teater. Pough kan have været murermester for facadens ombygning hans egen gaard laa kun to huse fra dette hus. F. C. Tegners hus ses t. v. for huset. Forf. Fot. 1964. med hver 3 fag vinduer . Facaden afsluttes af en kraftig klassicistisk gesims. Den i hospitalets regnskab omtalte haandværker kan for tidspunktets skyld godt have været murermester Pough som da hvis han ikke har gaaet paa Akademiet gennem dette arbejde er kommet i kontakt med Harsdorff-Magens klassicisme. Ombygningen af Jægergaarden s facade i Sudergade kan ogsaa 991963 s. 107
være foretaget af Pough. Gaarden er paa et mellemliggende hus nær nabogaard til murermesterens gaard paa hjørnet. Gesimsen paa Jægergaarden er af samme karakter som gesimsen paa det lille hus i Sct. Annegade bortset fra at den paa Jægergaarden er i træ medens den paa huset i Sct. Annegade er i murværk og pudset. Arkitekt Knud Millech har i denne forbindelse gjort opmærksom paa at det som datidens haandværkere fik lært paa Akademiet kunne de. De var saaledes dygtige i proportioneringen af deres huse hvorimod de var svagere i husenes detailler. Dette passer faktisk helt medvort teater. Det Dramatiske Selskabs teater kan derfor udmærket være skabt af haandværkere alene. Bagved stod ganske vist bygningskommissionen i kommissionen sad maaske den i teater interesserede stadsfysikus Chr. de Meza fortrolig med en større byggeopgave og med tidens klassicistiske idealer fra opførelsen af Øresundshospital og den i teatrets økonomi interesserede købmand G. A. Gradman selskabets kreditor par excellence. Men for teaterbygningens udformning stod maaske haandværkerne skibstømrer Friedrich Christian Tegner og murermester Lars Andersen Pough. Vi vil nu i store træk følge teatrets videre historie. Med den nye teaterbygning i Groskenstræde og klublokalerne i Bjergegade havde Det Dramatiske Selskab skabt sig synes man ideelle forhold. Men allerede fra Michaeli flyttetid i 1824 udvider selskabet sin virksomhed ved at leje sig ind i nabohuset i Bjergegade nr. 220 hos købmand C. J. Eckhardt. For en aarlig leje af 300 rbdlr. faar selskabet raadighed over salsetagens fire værelser til gaden og to værelser til gaarden med tilhørende køkkener og spisekamre samt kvistetagen med to værelser til gaden og to kamretil gaarden. Hertil forskellige mindre udenomsrum samt den til ejendommen værende have med to valnøddetræer. Lejen erlægges prompte og skadesløs til de anordnede Flyttedage hver Gang med det halve. Lejetiden fastsættes til 6 siger sex paa hinanden følgende Aar eller til Michaeli 1830... Selskabet eller Directionen paa dets Vegne er ansvarlig for at Værten holder sig Politianordningerne efterrettelige i Henseende til Ild og Lys Locums og Skarnkisternes Renovation og Vandpostens Conservation om Vinteren ... Det er Værten formeent at holde Sviin eller Giæs og Duer løse i Gaarden. Portene til Gaden og Gaarden holdes lukkede fra om Aftenen Kl. 11 slet med 1001963 s. 108
Undtagelse af de Aftener da Festiviteter finde Sted i Selskabet efter Genralforsamlings Beslutninger. Kontrakten underskrives af C. J. Eckhardt og af direktørerne for Det Dramatiske Selskab Johansen N. Svendsen J. D. Jacobsen C. Saniter P. G. Erentz. Selskabet forblev i gaarden til 1835. Da lejes værelserne ud til andre og nogle aar efter overgik ejendommentil den stiftelse der endnu eksisterer. Det forhenværende dramatiske Selskabs Conversationslocale i Hr. Kjøbmand Eckhardts Gaard i Bjergegade kan faas tilleie til førstkommende Paaske-Flyttetid ... 93 I disse aar mellem 1824 og 1835 kulminerer og afsluttes Det Dramatiske Selskabs virksomhed. Af aviserne som fra 1826 igen er bevarede fremgaar det at teaterbygningen meget ofte lejes ud til omrejsende selskaber. I juni maaned 1826 aflægger brødrene Fouraux med deres selskab deres hjerteligste tak til byens indvaanere for det talrige besøg hvormed selskabet har været beæret. Indianeren Mooty Madua Samme fra Matras vil i september med kgl. allernaadigst tilladelse have den Ære at give et brilliant indiansk Academie paa det Skjønneste den chinesiske Pagode m. m. og i oktober kommer Fouraux tilbage medet stort divertissement i 4 afdelinger i linedans og pantomime 9 I juni 1827 giver kejserlig russisk sangerinde Emilie Pohlmann en musikalsk dramatisk aftenunderholdning understøttet af dr. og skuespiller Ryge Første Afdeling. Ouverture Scene og Arie af Rossini udføres af Emilie Pohlmann. Comisk Digt fremsiges af Dr. Ryge. Fløjte Solo udføres af en Dilettant. 7 Samme sommer hører vi om det tyske Beckerske skuespillerselskab som siden 1822 har rejst rundt i de danske provinser 8 Den gode Modtagelse og Velvillie som er bleven viist mig giver mig Mod til at indbyde alle Venner og Velyndere af Kunsten til 12 Forestillinger hvilke skulle blive givne med den yderste Flid og forskjønnede ved det musikalske Selskabs godhedsfulde Understøttelse. De som tage 12 Billetter erholde dem for 6 Rbd i min Bolig i Bjergegade No. 220. Carl Becker Skuespil Directeur .9 Det vil føre for vidt at komme nærmere ind paa de mange forestillinger som de omrejsende selskaber i disse aar lader gaa over teatrets scene. Foruden det Beckerske optræder det danske Miillerske 1011963 s. 109
skuespillerselskab det Slesvig-Holstenske Hoftheater Selskab og det Titchenske skuespillerselskab med op til en snes forestillinger der ved hvert besøg strakte sig over to til tre maaneder. Ogsaa omrejsende skuespillere optræder paa teatret. Saaledes Ludvig Phister der med støtte af Det kgl. Teaters personale og Det musikalske Selskab giver en enkelt forestilling Rosenkilde med en deklamatorisk aftenunderholdning o. fl. a. Petolettis linedansere Tredes afrettede dyr og de indianske academier maa have været rene cirkusforestillinger der afrunder billedet af besøgene og viser at faktisk hele den rejsende underholdning i disse aar gjorde ophold i Helsingør med forestillinger paa Det Dramatiske Selskabs scene. Men selskabets egne forestillinger hører vi intet om i hvert tilfælde ikke direkte. Det udlejer teatret men spiller kun sjældent selv. Lukningen af teatret paa Kronborg i 1832 og Enigheden s ophør i 1833 viser dog tydeligt den dalende teaterinteresse blandt byens dilettanter . Vi faar det bekræftet hos Ole Lund der skriver at teatermanien vedligeholdt sig i sin fulde Kraft til Slutningen af Tyverne men da begyndte den lidt efter lidt at vige Pladsen for andre Tiders Fordringer. Den havde da eksisteret i mere end en menneskealder og det er maaske netop forklaringen paa dens forsvinden. De der begyndte dilettantspillet falder fra i disse aar omkring 1830. I oktober 1827 indkalder selskabet til en forsamling i klublokalerne i Eckhardts gaard for at træffe en forening om aktiegældens successive indfrielse og i juli maaned 1833 indkalder den fra aktieprotokollen velkendte C. D. F. Schultz samtlige Herre Eiere af Actier i det dramatiske Selskab til en Forsamling hos Hr. Kjøbmand And. Larsen for at tage en Beslutning angaaende bemældte Actier. 192 Selskabet er saa smaat ved at høre op. Man fornemmer aktionærernes utilfredshed sikkert over den kun en gang holdte lodtrækning. Becker som med sit selskab ellers var en trofast gæst i teatret faar i maj maaned 1833 af Helsingør Klubselskab overladt den underste sal i klubben d.v.s. læseværelset til deri at indrette et Theater og give 6 Forestillinger... Ved Localets Indretning saavelsom Udvalg af Stykkerne er der stræbt for at tilfredsstille alle Theatervenner paa det bedste 103 1021963 s. 110
Hvad grunden nu kan have været til for denne drevne teaterdirektør at forlade et velindrettet teater til fordel for en opbygget scene i Klubbens læseværelse kan vi ikke vide. Maaske er Klubben blevet interesseret i de omrejsende selskaber i den leje de betalte medens de laante lokalerne. Og det er maaske videre forklaringen paa at initiativet til en sammenslutning af Det Dramatiske Selskab og Helsingørs Klub udgaar fra klubben. Den 17. november 1834 hedder det At Udkastet til Foreningen imellem det dramatiske Selskab og Helsingørs Klub er henlagt i begge Selskabers Lokaler indtil Torsdagen den 20de dennes om Middagen Kl. 12 bekjendtgjøres herved til Efterretning for de respective Medlemmer . 4 Skødeprotokollerne fortæller nærmere om denne forening. Den 7. november 1834 har der saaledes været afholdt generalforsamling i selskabet angaaende et fra Directionen for Helsingørs Club indgaaet Brev hvori foreslaaes en Forening af begge Selskaber. Paa denne generalforsamling besluttes det at det ved Ballotering og fleste Stemmer afgiøres om der skal udnævnes en Comité af 4 Medlemmer for at træde sammen med den Comité som af Clubselskabet udnævnes og i Forening med denne at udarbeide et Forslag til Plan og Vilkaar til en Forening af begge Selskaber hvilken Plan i sin Tid bliver at forelægge Selskabet i sin Generalforsamling for at det ved fleste Stemmer kan afgiøres om denne Plan bør antages og Foreningen saaledes finde Sted. Ovennævnte Spørgsmaal afgjordes ved Ballotering med 25 Ja mod 12 Nej hvorhos det uden Modsigelse fra nogen af Selskabets Medlemmer vedtoges at de besøgende Medlemmer ved den ovennævnte Generalforsamling hvor det skal afgiøres om Planen til Foreningen antages og denne iværksættes skulle have lige Stemmeret med de faste Medlemmer. Forsamlingen skreed derefter til at udnævne 4 Medlemmer til at udgiøre den Comité som har at træde sammen med den Comité som af Clubben udvælges for i Forening med denne at underkaste den forhen omnævnte Plan til Selskabernes Forening ... Resultatet af generalforsamlingen i Det Dramatiske Selskab underskrives af 34 af medlemmerne og meddeles skriftligt til Helsingørs Klub. I de følgende dage træder de to fire mands komiteer sammen. Den 21. november afholdes den næste generalforsamling i selskabet hvor dets egen fire mands komité forelægger for medlemmerne planen til en forening. Ifølge Ballotering gik Forslaget igennem med 59 Ja mod 14 Nej og er Foreningen saaledes fra det dramatiske Selskabs Side antaget. Det underskrives af 62 af medlemmerne altsaa 1031963 s. 111
nu baade de besøgende og de faste. Efter forslagets gennemførelse afholdes der den 27. november endnu en generalforsamling hvor der foretages mindre ændringer. Forslaget bestaar af i alt 11 paragraffer hvor der ifølge den ene af paragrafferne udvælges 5 medlemmer af Det Dramatiske Selskab som herefter danner Det dramatiske Selskabs Liqvidations Committe . 3. Til nærværende Committe som moralsk Person overdrager det dramatiske Selskab nu ved sammes Opløsning Dispositionen over og Bestyrelse af Theaterbygningen med dertil hørende Maskiner og Inventarium ... Theaterets Garderobe og Dandsegulvet ikke heri beregnet saavelsom Selskabets ældre Bygninger og Grund under Brandtaxations No. 221 og 222 paa Hiørnet af Biergegaden og Groschenstrædet heri Byen .. . Vi hører her for første gang om teatrets dansegulv. 5. Committeen respecterer dernæst den med Øresunds Forening trufne Overeenskomst om Afbenyttelse af Theatret m. M. og har med dette Selskab og Bestyrelse at afhandle det Fornødne om den Afgift der for indeværende Saison bliver for hiin Afbenyttelse at erlægge. Fremdeles sørge Committeen for paa fordelagtigste Maade at udleje Theaterbygningen til udenbyes og omreisende Konstnere efter hidtil fulgte Regler nemlig 15 rbdlr. for en enkelt Aften og 100 rbdlr. maanedsviis for fleere Forestillinger. Forøvrigt er Comitteen bemyndiget til efter Omstændighederne og bedste Skjøn at moderere eller forhøje ommeldte Lejeafgift. 7. Hovedgienstanden for Comitteens Virksomhed skal være ved Lodtrækning successive at indfrie Actieparten ... 8. Da Committeens eneste indtægter og derimod paahvilende Udgifter ere for Tiden saaledes calculerede at man antager at en Sum af Rbdlr. 166 rbdlr. 4 mrk. Rm. aarligen kan anvendes til efter et Reductionsforhold af 331 3 o at indløse efter Lodtrækning 10 halve Actier å 50 Rbdlr. .. . 9. Lodtrækningen skeer i de første Dage af hvert Aars Marts Maaned ... 1 Som en følge af Det Dramatiske Selskabs opløsning afholdes der i slutningen af december maaned en Vare- og Løsøre-Auction i det forhenværende Dramatiske Selskabs Locale i Biergegaden heri Byen hvor der bl. a. paa den første auktion sælges et særdeles godt 51 2 Octavs Klaveer der staaer til Eftersyn hos Klubvært Carlsen. Den 23. december opraabes til bortsalg paa den anden auktion cirka 5400 Flasker Viin nemlig gl. Rhinskviin drey Madeira Portviin St. Julien chateaux Margeaux Langkork gl. Graves Viin gl. Viin og gl. Cognac. 22 Kister god Champagne indeholdende ca. 900 deels hele og deels halve Flasker 16 Kister ægte gl. drey Madeira å 24 Flasker pr. Kiste. 1041963 s. 112
4 Oxhoveder rød Viin en deel halve Ankere rød Viin Rom og Genever etc. 8 Ditto gl. Viin 1 Stk. Genever 1 Pibe St. X Rom 46 Lpd Meel. 5 Ditto St. Estephe Pulliac 12 Huder brabansk Saalelæder 10 Bundter god Hør a circa 24 Pd pr. Bundt 1 Partie hollandske Stolzer Oste samt en deel Meubler Sengeklæder og Linned m.v. ... 1 Dette salg af selskabets klaver og velforsynede vinkælder markerer dets endelige ophør. I de følgende aar føres sammenslutningen af Det dramatiske Selskab og Helsingørs Club videre under navnet Øresunds Forening . Teatrets drift forestaas af selskabets Liqvidations Committe. En kassebog for denne Liqvidations Committe er bevaret hos direktør Haagen Petersen. I denne bog kan vi fra 1835 og 1844 følge Committeens virksomhed og teatrets drift. Side for side er med nydelig skriveskrift ført regnskab over teatrets indtægt og udgift. Et par eksempler skal gives Indtægt 1.11.35. Skuespiller Beiker for Afbenyttelsen af Teatret til 15 Forestillinger 7 189 Rd. 1.11.35. Kongelig Skuespiller Holst for Afbenyttelsen af Teatret 1rAfen 15 Rd. 15.11.35. Skuespiller Direktør Møller for Teatret d. 4. 8. Nov. .. 30Rd. Udgift. 24.11.35. Stine Mumm for at luge Græsset ved Komediehuset .. 1Bd35 20.11.35. Kornerup for 24 Stk Lampeglas if. Regn. .......... 4 Rd. 23.11.35. Topp for Tilsyn med Miillers 5 første Forestillinger .. 5 Rd. 23.11.35. Stolemager Wæver for Reparation af Stole if Regn. .. 26.11 35. Snedker Møller-for Arbejde iLL 3rRd-35 2.12.35. Tømrermester Unmack for Arbejde... 11 Rd. 24.12.35 Maler Suhr i. Regn 5erVS 1Rd 3 121.36 Glarmester Schrøder for Arbejde.2... 5 Rd. 4 12136 Rebslager Andrésen0 2Rd. 3 191.36. Muurmester Mortensen... 26 Rd. 3.4.36 Skorstensfejer Stravik for Arbejde i Dramatiken .... 2Rd. 21.5.36 Skomager Aalborg for Eftersyn og Smøring af BrandSE 2Rd 5.8.36 Søren Hansen for Bortkørsel af 11 Læs Bygnings Grus 2Rd 748 7.9.36 Lars Poulsen for Sprøitens Renovation ............ 2 Rd. 24.12.36 Chr. Wunderlich for Rengørelsen af Comediehuset og Thesterlampen 2 S Rd 24 1051963 s. 113
31.12.37 Roøbbersen Blikkenslagerarbejde 4Rd. 5 4 8.11.38 Wunderlig Leie for Garderoben 1 2 Aar til Michaeli og for Gadefejnine 1 samme tide...0 6Rd 18 31 12 58 Andresen tør Liner eteSt 6Rd. 1 8 31 12.38 Østerereens Enke for Blokke TRI 55 Det fremgaar af kassebogen som helhed at teatret hvert aar har givet et overskud og vi maa antage at Liqvidations Committeen som nu bestaar af skibsklarerer Carl Saniter major og købmand G. A. Gradman og købmand Simon Unna efterhaanden faar løst sin opgave den successive indfrielse af aktiegælden. Herom oplyser kassebogen dog intet. Derimod ser vi hvorledes selskabets gamle gæld paa 5000 rbdlr. til daværende kaptajn G. A. Gradman nu er nedbragt til 3700 rbdlr. og hvorledes der halvaarligt svares 92 rbdir. i renter 4 pct. p.a. af denne gæld. Gradman maa som gammel kreditor i selskabet have været personligt interesseret i teatrets drift og har ved sin nuværende stilling kunnet fremme den mest muligt. Den 9. april 1846 afsluttes regnskabet med en kontant beholdning paa næsten 300 rbdlr. der sammen med en række udestaaende fordringer fra de forrige aar bringer det endelige overskud op paa 600 rbdlr. Samtlige aktiebreve maa være blevet indløste med en trediedel og likvidationskomiteens opgave dermed endt. Den 19. august 1846 overdrager komiteen skødet paa nr. 221 og 222 til Øresunds Forening . Vi læser i Helsingørs Avis for den 11. september Det herværende Theater som nu er kjøbt af Selskabet Øresunds Forening undergaaer i denne Tid flere Forbedringer hvorved det mere end hidtil svarer til Tidens Fordringer saaledes er et Nummerparquet med egen Indgang og dækket Tilkjørsel indrettet hele Theatret opmalet og endeel nye særdeles smukke Decorationer malede af Theatermaler Christensen ligesom der ogsaa er sørget for en bedre og hensigtsmæssigere Belysning ... Det Langeske Selskab det for Tiden fortrinligste af Skuespillerselskaberne har leiet Theatret for October og November Maaneder og vil saaledes Publicum i flere Henseender kunne besøge Theatret i forestaaende Saison med større Tilfredshed end tilforn. 107 Forventningerne er store baade med hensyn til besøget af det Langeske selskab og med hensyn til det istandsatte teater. Den 21. oktober hedder det 1061963 s. 114
Efter at det Langeske Selskab havde spillet i Aarhuus Søndag Aften ankom det hertil med Dampskibet Iris allerede i Mandags Eftermiddag og begynder sine Forestillinger her i Aften med Opførelsen af Man kan hvad man vil og Intrigerne . Publicums Forventninger om denne Saisons Forestillinger ere ikke uden Grund større end tilforn deels fordi det tidligere har haft Leilighed til at gjøre sig bekjendt med det Langeske Selskabs fortrinlige Præstationer deels fordi det med Smag og Elegance restaurerede Theater nu tilbyder Beqvemmelighedr der hidtil i en høj Grad have været savnede. Vi erfare at Directeur Lange med sit Selskab ikke kan opholde sig her i Helsingør længere end til Slutningen af næste Maaned til hvilken Tid han har lovet at indtræde i Odense men vi haabe at han vil see sig istand til desto oftere at give det helsingørske Publicum Leilighed til at besøge Theatret i den korte Tid. 08 En af de flere forbedringer der omtales i avisen maa være opførelsen af tilbygningen i gaarden mindre betydningsfuld for salens tilskuere men af stor betydning for scenens folk. Den omtales første gang som en blyantstilføjelse i brandtaksationsprotokollerne under den 28. august 1837 som en grundmuret Tilbygning 14 Alen lang een Etage høj med Zinktag samt en Portal med Zinktag under Bygningen Kælder. 1 I taksationen fra d. 7. september 1847 er den indført med blæk. Den er altsaa opført mellem 1837 og 1847 antagelig i 1846 efter ejerskiftet. Med de mange omrejsende selskaber var det uden tvivl nødvendigt at skaffe mere plads i siderne paa scenen. Den smalle passage mellem kulisserne og ydermurene har været opfyldt af ikke benyttede kulisser. Ved at opføre tilbygningen fik man her et tiltrængt magasinrum og samtidig blev det lettere for selskaberne at faa deres egne rekvisitter ind og ud af teatret. Den dækkede Tilkjørsel den i taksationen benævnte Portal med Zinktag maa være portalen over midterdøren hvis halve fundament vi fandt ved nedrivningen og hvis saddelformede tagspor sad i murværket over døren. Portalen har siddet saa tæt ved tilbygningen at den maa have været en del af den og sammenbygget med den. Det bekræftes af den følgende brandtaksation fra 1857 hvor portalen og tilbygningen angives ved ét maal Mod Bagsiden en Udbygning 20 Alen lang 3 Alen 3 Tommer dyb 1 Etage med fladt Zinktag og for endel Kjælder under herved en aaben Kolonade med fladt Zinktag . De 20 alen svarer nøje til maalet fra hjørnet af fundamentet til hjørnet af tilbygningen. Hvordan dette arrangement egentlig har set 1071963 s. 115
ud er det vanskeligt at sige. Der synes dog ikke at have været tale om en arkitektonisk seværdighed. Den nuværende portal er derfor en idealisering af en i 1846 ikke særlig vellykket disposition. Parkettets pladser er blevet nummererede og det fik tillige egen indgang d.v.s. gennem midterdøren paa teatrets langside i gaarden. Indgangen havde imidlertid altid været der det viste nedrivningen tydeligt. Den var indgang for Det Dramatiske Selskabs medlemmer naar de kom fra klublokalerne i gaarden. At parkettet nu fik sin egen indgang der kan derfor kun betyde at den blev genaabnet for parkettet. Menvigtigst af alt har det for publikum været at teatret har faaet nye dekorationer at teatret er blevet ommalet og at det har faaet en bedre belysning. Da kassebogen ikke videreføres af den nye ejer Øresunds Forening er der ikke i den bog regnskaber over restaureringsarbejderne. Vi maa dog tro at de er udført af de samme haandværkere som arbejdede i teatret medens likvidationskomiteen var ejer. Murerarbejderneer sikkert udført af murermester Mortensen og tømrerarbejderne af tømrermester Unmack 112 I denne forbindelse er det ikke uden interesse at murermester Mortensen i 1829 efter den gamle murermester L. A. Poughs død fik skøde paa hans lille ni fags hus i St. Annagade. Maaske har han været en af Poughs svende og siden overtaget og videreført et af hans arbejder. Forbindelsen Mortensen - Pougher i hvert tilfælde endnuen antydning i retning af Pough som teatrets første murermester. Som omtalt under teatrets nedrivning kunne man paa teatrets murværk under gulveti tilbygningen se at teatret havde været kalket fem gange inden tilbygningen blev opført. Det bliver for de tredive aar mellem 1816 og 1846 til en kalkning hvertsjette aar hvad deri sig selv er bemærkelsesværdigt. Teatret var altsaa hvidkalket i hele den periode hvor det ejedes af Selskabet og af selskabets likvidationskomite . Den 26. februar 1847 videresælger Øresunds Forening bygningerne i Bjergegade og det restaurerede teater til chefen for kontrollen ved Øresunds Toldkammer kammerraad L. F. Kirck for 7847 rbdl. og 50 sk. Det synes at være en lav pris. 4 1081963 s. 116
Kammerraad Kirck fører teatret videre paa samme maade som det var blevet ført i de foregaaende aar som udlejningsteater for de omrejsende selskaber. Han fortsætter forbedringerne for baade skuespillere og tilskuere scenen opvarmes og balkonens foyer udvides. Disse tilføjelser og udvidelser af teatret kan i brandtaksationsprotokollerne ses at være foregaaet mellem de to taksationer 7. 9. 1847 og 21. 8. 1857. Taksationen fra 1857 er den af samtlige taksationer der udførligst omtaler teaterbygningen. En grundmuret Bygning til Groschenstræde 59 Alen lang . Fra at have været 53 er teatret forlænget med 6 alen til 59. Disse 6 alen er netop maalet paa det lille fremspringende parti der stødte op mod nabohuset. Forlængelsen er indrettet til Gjennemkjørselsport med Bræddeloft og hvide Vægge . Over porten er en stor Restaurationssal gibset og malet samt deri 2 Jernvindovne fra Restaurationssalen og til Loftet er Opgang og paa samme indrettet et Kjøkken med Bræddegulv og Loft og 2 store Jern- Kage- og Bageindretninger samt Vadskerbord . Den store hvælvede sal udvidelsen af balkonens foyer har saaledes engang i 1850 erne sammen med køkkenet paa loftet været indrettet til publikums beværtning med servering via den nu sikkert alt for lille oprindelige loftstrappe et arrangement der sammen med tilbygningen i gaarden fra 1846 er forstaaeligt paa baggrunden af de helt ændrede forhold for teaterbygningens anvendelse. Ved denne forlængelse af teatret maa portalen i gavlen være blevet flyttet om i gaarden og anbragt over sceneindgangen. Da det ved nedrivningen viste sig at den saaledes flyttede portal sad paa hvidkalket mur har teatret været hvidt helt op til aarene omkring 185015 Om den nye opvarmning hedder det under Scenen Kjælder brolagt Bræddeloft og hvide Vægge heri en Jernvarmeindretning der staaer i forbindelse med en lignende paa Scenen ... Denne indretning i kælderen har muligvis staaet lige foran indgangen til sufflørkassen under det andet fag af scenegulvet idet der her i brolægningen var en lille plads belagt med mursten. Den har givet varme til suffløren og til prosceniets gulv. Den anden indretning har sikkert staaet i den niche der var i scenens bagvæg paa det i kælderen fremspringende og tydeligt senere opbyggede fundament. Aftrækket fra 1091963 s. 117
indretningen har været ført gennem scenens bagvæg tværs over paaklædningsværelset til skorstenen i gavlen. Det maa være ved denne lejlighed at døren ind til paaklædningsværelset er blevet flyttet og rykket nærmere ydermuren. Indretningen har givet varme til den bageste del af scenen. Om salen hedder det Over Tilskuerpladsen hvælvet Gibsloft pudsede og oliemalede Vægge og Tilskuerpladsen malet og decoreret . Vi kan dog ikke se om der her er tale om en beskrivelse af nye farver og en ny dekoration eller om det blot er en beskrivelse af teatrets indre som det saa ud efter 1846. Naar brandtaksationen i 1847 ikke omtaler disse farver og denne dekoration er det dog sikkert fordi den ikke er saa omfattende som taksationen i 1857. Paa Parterret og Galleriet en stor Deel faste Bænke 18 Rader og 16 faste Couliserammer . Om der nu hermed menes at der foruden de faste bænke har været i alt 18 løse bænke i hele teatret eller om der menes at der i alt har været 18 bænkerækker paa gulvet kan ikke aflæses af teksten. Til de 13 bænkerækker vi har kunnet regne os til som et mindste antal skal der maaske føjes yderligere fem. Omtalen af de 16 faste kulisserammer er heller ikke helt tydelig. Sandsynligvis er der tale om to gange otte kulisserammer som har kunnet stilles op som to forskellige kulissesæt i en scenedybde paa fire kulisser. Da skovscenen bestaar af fem kulisser maa der senere være kommet en kulisse mere ind paa scenen. Omtalen er imidlertid en fin bekræftelse paa det princip de faste kulissestøtter som NyropChristensen har fulgt ved sin sceneopbygning. Efter disse arbejders afslutning i 1850 erne er det sandsynligt at teatret udvendigt er blevet kalket lyserødt da det var det næste kalklag oven paa de fem lag hvidtekalk. Og da vi i det senere udmurede øverste vindue paa balkonen til gaarden og i langsidens midterdør kunne se at teatret paa samme tid havde staaet med lyserød kalkning udvendigt og med en okseblodrød farve indvendigt kan vi paa denne maade se at en af de nye farver i teatret vægfarven har været rød. Om det var det andet lag af rødt sammen med den lyserøde kalk eller det første lag kan ikke længere afgøres. 6 I forbindelse med kammerraad L. F. Kirck s udvidelse af teatret en gang i midten af aarhundredet henledes vor opmærksomhed atter 1101963 s. 118
paa de i det tidligere omtalte to søjlepar nede ved siden af apoteket i Strandgade i Helsingør. De syntes som nævnt at være udført af den samme tømrer som havde lavet søjlerne i teatret og i et forsøg paa at finde tømrerens navn viser det sig at disse søjlepar er opstillet omkring 1856. Huset nr. 14 nuværende nr. 81 tilhørte skibsklarerer N. P. Kirck. Huset bagved nr. 19 nuværende Stengade nr. 68 tilhørte tobaksfabrikant P. Graae. Huset paa den anden side af Lille Færgestræde apoteket nr. 15 nuværende nr. 79 tilhørte apoteker Steenberg og huset bagved apoteket nr. 18 nuværende Stengade nr. 66 tilhørte enkefru Dreyer. Alle fire ejendommes lange sidehuse laa ud mod Lille Færgestræde. I skødeprotokollen indførtes i juni 1857 følgende deklaration fra tobaksfabrikanten I Anledning af Hr. Kjøbmand N. P. Kirck heraf Staden Eier af Grunden No. 14 paa Strandgade heri Byen med en Port har aflukket det Stræde der fører fra Steengade til Strandgade imellem hans ovennævnte Eiendom og de Enkefru Dreyer Apoteker Steenberg og Undertegnede tilhørende Eiendomme No. 18 og 19 paa Steengade samt Nr. 15 paa Strandgade og da denne Port paa den ene Side af Strædet er anbragt paa min ovennævnte ud til bemeldte Stræde vendende Eiendom Nr. 18 meddeler jeg hermed efter Hr. Kircks Anmodning mit Samtykke til Anbringelsen af denne Port paa min ovennævnte Eiendom saalænge jeg er Eier af samme. Ligesom det er en selvfølge at ikke nok saa lang Tids Afbenyttelse af den foromhandlede af mig godvilligen indrømmede Afbenyttelse af min Eiendom kan hjemle Hr. Kirck eller fremtidige Eiere af Eiendommen Nr. 14 paa Strandgade nogen somhelst Ret til at vinde Hævd paa samme saaledes tilføjes sluttelig for en Tydeligheds Skyld at jeg forbeholder mig uhindret Adgang til heele ovenanførte aflukkede Deel af Strædet naar forefaldende Reparationer ved min Eiendom maatte gøre det fornødent. Helsingør den 6. Juni 1857. PoGrass Uden videre har N. P. Kirck afspærret Lille Færgestræde med en Port som efter teksten har staaet oppe ved Stengade mellem enkens og tobaksfabrikantens ejendomme. Strædet maa dog for at være rigtigt afspærret ogsaa have haft en port i den anden ende d.v.s. ud mod Strandgade men den vedrører naturligvis ikke tobaksfabrikanten saa direkte. De to porte der i dag sidder paa begge sider af N. P. Kircks gamle ejendom stammer uden tvivl fra afspærringen af strædet. Den ene sidder sikkert endnu som da Kirck stillede den op medens den anden maa være flyttet ned fra Stengade og brugt som Port ind til 1111963 s. 119
Fig. 18. N. P. Kirks gaard i Strandgade nr. 14 nuv. nr. 81 . De to søjlepar er opstillet omkring 1856 og stammer muligvis fra teatret. Forf. fot. 1964. husets gaardsplads. Det er tydeligt at se at begge porte er fremmede for huset er noget paaklistret som maa komme fra et andet sted. Portene har hver en profileret overligger en slags arkitrav som bæres af to halvsøjler med basis og kapitæl. Søjlernes form og den haandværksmæssige maade de er blevet udført paa er helt som teatrets søjler. Antagelig kommer de to porte fra teatret. Den ene af portene kan have staaet i Groskenstræde mellem teatrets gavl og nabohuset . Den maatte fjernes da teatret under L. P. Kirck i 1850 erne blev forlænget og fik en overdækket port. Den anden port kan have staaet ved teatrets anden gavl mellem teatrets hjørne og hjørnet af bygningerne i Bjerggade. Begge porte har da lukket for den brolagte gaardsplads bag ved teatret. Af det gamle komediehus er der da maaske endnu et par stumper tilbage i Helsingør. Efter købekontrakt den 19. april 1864 faar proprietær Frederik Kirk overdraget teatret og bygningerne i Bjerggade. Han har dem kun i fire aar 8. Den 6. oktober 1868 faar Niels Petersen direktør 1121963 s. 120
Haagen Petersens farfar skøde paa No 221 og No 222 9 der nu efter den nye matrikuls indførelse er blevet omdøbt til det fælles nr. 154. Gennem de følgende 90 aar er teatret i den samme families eje. Fra 1865 til 1881 findes der igen bevaret et regnskab over teatrets indtægter og udgifter indført paa de tomme blade i likvidationskomiteens tidligere omtalte kassebog. Vi lærer her paa udgiftssiden en række nye navne at kende paa haandværkere og andre der arbejdede i teatret ligesom vi paa indtægtssiden kan følge teatrets repertoire . To poster er vigtige for kendskabet til teaterbygningen. Den 1. marts 1866 er der saaledes for første gang udgift til gas 1 Gas Regning for Januar og Februar betalt 91 - 1 - 1. Den i 1846 forbedrede belysning er saaledes endnu en gang blevet forbedret i 1866. En anden vigtig post er indtægterne af Sangforeningens og Lunds maskerader hvert aar i februar-marts og udgifterne paa samme tid til tømreren for at lægge og optage gulvet. Indtægt af Teatret. 9.2.1866. Øresunds Forening FastelavnsLør... 22 12.2. . Sangforeningens Maskerade og fire Biletter .......... .. 70 Conditor Larsen Bevertningen. 2...1le 15 19.2 Maskerade EL LundSS 106 4 8 Udgivt ved Teateret. 9.2.1866. for Generalprøven og Forestillingen af Øresundsforeningen Godske. 2r. Lansen215 122. . for Maskerade. Godske 2r Hansen 26 ......06 Godske for at besørge alting i Orden ............... Tømren for at lægge Gulvet og optage samme ........ 10 Runds Lys vl Maskeraden1 for Rengøring i hele Lokalet og Restaurationen ........ for smaa Sønr og Skraer LL 5 Tønder Koks 1 1 Regning fra Godske paa forskellige Reparationer .... mf OUuoR USS É un Visse aar har tømren lagt og optaget gulvet om natten og han faar da 1 rd. extra. Endnu en gang hører vi om dette gulv som vi fandt slidspor af paa indersiden af salens søjler og som vi første gang hørte om ved 1151963 s. 121
likvidationskomiteens overtagelse af teatret som Dandsegulvet . Vi ser nu yderligere at det i den periode som kassebogen giver oplysning om har været stillet op en gang om aaret i fastelavnstiden. Udover overgangen til gasbelysning ser der ikke ud til at være foretaget større tilføjelser eller ændringer siden Kircks dage. Udadtil staar teatret uforandret gennem næsten et halvt aarhundrede anvendeligt i den form det nu havde dog maa det nævnes at den lyserøde kalkning paa et eller andet tidspunkt afløses af en graa der igen afløses af en okker teatrets sidste farve. Føjer Niels C. Petersen saaledes intet til bygningen bør han huskes for de fortegnelser han lod udføre over teatrets garderobe og manuskripter dels Garderobesager ved Theatret i Helsingør. 1870 et lille blaat hefte i oktav med fortegnelse over frakker kofter trøjer kjoler veste bukser og hatte dels en fortegnelse i folio over Manuskripter Bøger Roller Partiturer Dirigentstemmer Soufflørpartier og Ochesterstemmer ved Helsingørs-Theater i 1870 tilhørende Eieren af Theatret N. C. Petersen begge ordnet af Th. Schøtz nu i direktør Haagen Petersens eje. Sønnen Anthon Petersen gennemfører i 1896 den sidste meget betydelige udvidelse af teatret. Porten ud til Groskenstræde lukkes og portrummet indrettes til foyer. Ligeledes lukkes en paa et eller andet tidspunkt udhugget dør til gaden i den gamle foyer herfra flaskeposten i gaarden opføres den store tværgaaende tilbygning i skellet til nabogrunden og mellem den og kulissebygningen fra 1846 en en-etages restaurationsbygning. Paa hjørnet ud mod torvet opføres en to-etages beboelsesejendom. De nye bygninger blev opført i røde sten og skilte sig klart ud fra de pudsede og kalkede bygninger i den øvrige del af gaarden. Indvendigt skete ligeledes store forandringer. Saaledes maa udvidelsen af det nederste trappetrin i foyeren være foretaget ved denne lejlighed. I salen fjernes de gamle bænke og erstattes med nye stole paa en opbygning af trin tøndehvælvningen der hidtil havde staaet uden dekoration blev dekoreret med de tidligere omtalte stiliserede blomster salen bliver maleti lyse farver lysokker fortæppet blev fornyet ligesom sammenrykningen af prosceniets søjler antagelig 1141963 s. 122
stammer fra denne ombygning. En ændring af teatrets opvarmning maa ogsaa være sket paa dette tidspunkt. Paa scenen kommer nye og kostbare maskiner der gengiver alle stormens lydvirkninger med overordentlig naturtroskab 120 Det blev direktør Oddgeir Stephensen der med personalet fra Aalborg Teater kom til at indvie teatret for tredje gang. Helsingør Teater. Førstkommende Søndag aabner Aalborg Teaterpersonale Direktør Stephensen sin Sæson her i Byen med en Festforestilling i Anledning af Teatrets Ombygning. Derefter vil der ialt blive givet endnu 3 Forestillinger. Det er et stort Personale og et gedigent Repertoire den nye Direktør lægger ud med i Den følgende dag annonceres forestillingen Søndag d. 6. Septbr. Kl. 71 2 Festforestilling af Aalborg Teaterpersonale Personalet drømmer Lejlighedsfestspil i 1 Akt af Elith Reumert Garnisonsbyen Folkeskuespil i 5 Akter 6 Afdelinger af Vilhelm Østergaard. Billetter kunne forud bestilles hos Hr. Papirhandler Donatsky Stengade 31. Oddgeir Stephensen. Mandagen efter forestillingen hører vi nærmere om dens forløb og om teatret. Helsingørs nyrestaurerede og opfiksede Teater aabnede i Aftes sine Porte for et talrigt feststemt Publikum ... Det ombyggede Teater vakte almindelig Tilfredshed ... Tilskuerpladsen der er opmalet i lyse kønne Farver tog sig helt prægtig ud. De nye Stoleraders Sæder er behagelige at sidde i ligesom Fodstykket er en heldig Idee. Scenens Dekorationer ville senere blive ommalede der har ikke været Tid dertil endnu. Det heldigste er dog Udenomsbekvemmelighederne . Saavel de nye Garderober som Parkettets Restauration er et virkeligt og tidssvarende Fremskridt. Som Teatret nu er kan enhver med Fornøjelse tilbringe sin Aften der uden at udsætte sig for Træk fra den gamle Garderobe ligesom Opvarmningen til Vinter vil blive normal. Hvad der først og fremmest giver Teatret Præg er dog Hyggeligheden. 22 Hermed er vi fremme ved aarhundredskiftet og teatrets allerede omtalte langsomme forvandling til biograf. I store træk har vi kunnet følge ændringerne og tilføjelserne i Det Dramatiske Selskabs gamle teater i detailler er der derimod meget vi ikke kan følge. De forskellige opstillinger af prosceniets søjler balkonbrystningens dekorationer søjlernes og salens skiftende farver maa vi tidsmæssigt placere paa ikke helt sikre slutninger. Ved ombygningerne i paaklædningsværelserne og trapperum er vi sammen med en mængde mindre ændringer rundt omkring i teatret tidsmæssigt helt overladt til gætteriet . 1151963 s. 123
Imidlertid vil vi til slut gennem nedenstaaende oversigt søge at danneos et samlet billede af teatrets bygningshistorie. 1800. 1804. 1809. 1816. 1817. 1819. 1824. 1834. 1846. 116 Det svenske teater i Groskenstræde. Opført af teaterdirektør B. Lindquist og tømrermester F. C. Tegner. Det Dramatiske Selskab køber gaarden i Sudergade. Heri selskabets teater. Gaarden sælges ved en offentlig tvangsauktion. Det Dramatiske Selskabs teater i Groskenstræde. Heri maaske dele af det svenske teater prosceniets bræddevæg prosceniets søjler og salens galleri. Prosceniesøjlerne i deres første opstilling søjlerne i to højder og uden plint. Maaske videreført fra det svenske teater. Balkonbrystningen i sin oprindelige højde med en rødmalet dekoration. Maaske videreført fra det svenske teater. Salen malet grøn. Søjlerne malet i en grønlig marmorering. Bygningen udvendig hvidkalket. I teatrets bygningskommission maaske stadsfysikus Chr. de Meza købmand og kaptajn G. A. Gradman m.fl. Bygmestrene maaske tømrermester F. C. Tegner og murermester L. A. Pough. Teatret indvies paa kongens fødselsdag d. 28. januar. Interimsbeviserne fra byggeriet ombyttes med aktier. Det Dramatiske Selskab lejer sig ind i Eckhardts gaard i Bjergegade. Det Dramatiske Selskab hører op. Det sammensluttes med Øresunds Club til Øresunds Forening. Det Dramatiske Selskabs likvidationskomité dannes og viderefører som ejer teatrets drift med det formaal at indfri aktiegælden. Teatret overgaar til Øresunds Forening. Teatrets første ombygning . Maaske tømrermester D. Unmack og murermester F. Mortensen. Der opføres en tilbygning i gaarden og herved en aaben kolonnade over teatrets midterdør. Der indføres numre i parkettet der faar egen indgang fra midterdøren. Belysningen forbedres. Prosceniesøjlerne maaske i deres anden opstilling søjlerne i samme højde paa en fælles lang plint.1963 s. 124
1847. 1864. 1866. 1868. 1896. 1947. Balkonbrystningens nedsavning. Den rødmalede dekoration males over af rankedekorationen paa den gule bund. Nye dekorationer af teatermaler Christensen. Salen malet rød. Søjlerne malet i en hvidgraa marmorering med mørke aarer som brystningsdekorationens smaa piller. Bygningen udvendig hvidkalket. Kammerraad L. F. Kirck køber teatret og viderefører mellem 7. 9. 47 og 21. 8. 57 forbedringerne fra 1846. Teatret forlænges med 6 alen. I forlængelsen en ny skorsten en port fra Groskenstræde til gaarden en restaurationssal der kan opvarmes og paa loftet et køkken til restaurationen. Der opstilles varmeindretninger paa scenen og i scenekælderen. Salen er stadig malet rød men udvendig kalkes bygningen lyserød. Proprietær Frederik Kirk køber teatret. Der indlægges gas i bygningen. N.C. Petersen køber teatret der gennem de næste tre generationer føres videre af sønnen Anthon Petersen og af sønnesønnen Haagen Petersen. Anthon Petersen ombygger teatret dets 2. eller 3. ombygning. Porten til Groskenstræde lukkes og indrettes til foyer. Bænkene i salen udskiftes med stole paa en opbygning af trin. Langs tøndehvælvingen og paa gavlen over prosceniet en dekoration af stiliserede blomster og blade art nouveau. Paa balkonbrystningen et lærred paamalet ranker kranse nodeblade og silhouetter af forskellige komponister synes tidligere end hvælvingsdekorationen ikke art nouveau. Salen malet i lyse farver. Prosceniesøjlerne i deres tredie og sidste opstilling søjlerne i samme højde men nu rykket sammen paa en stærkt forkortet fælles plint. Paa scenen nye lydmaskiner. I gaarden en to-etages tilbygning vinkelret ud for portfoyeren og mellem den og den gamle kulissebygning en en-etages tilbygning en restaurationssal til parkettet. Kolonnaden forsvinder . Paa hjørnet ud mod torvet en to-etages beboelsesejendom. Alle nye bygninger i røde sten. Teatret udvendig gulkalket. Operatørrum indbygges i restaurationssalen. Nyestole i salen. 1171963 s. 125
1946. Teatret istandsættes af Haagen Petersen. Nye stole paa balkonen midt for hvorved de tre halvcirkelformede bænkerækker fjernes. Teatret males. Den slidte dekoration paa lærredet males over. 1956-61. Teatret overføres til Den gamle By i Aarhus. NOTER Forkortelser Brandtaks Helsingør Brandtaksationsprotokol. LA Kbh. HB Helsingør Borgerskabsprotokol 1691-1806. LA Kbh. Hels Av Helsingør Avis herunder samme blad med tidligere betegnelser Helsingørsbladet 1798-99 og Helsingørs Kgl. privil. inden- og udenlandske Efterretninger . LA Kbh. Landsarkivet for Sjælland m. m. København. Ole Lund Ole Lund Gamle Dage i Helsingør 1800-1830. Museum 1892 I . XXX-XXX. RA Rigsarkivet. SPP Skøde- og Panteprotokol for Helsingør Købstad. LA Kbh. Forhenværende skuespiller ved Apolloteatret Karl Gustav Aarsleff fortæller at han i Jørgen Jensens selskab spillede En Spurv i Tranedans paa Helsingør Theater i sæsonen 1913-14. Premieren fandt sted her fordi Peter Ravn var fra Helsingør. Senere spillede han i og var med til at aabne Sommerteatret i Søstræde i 1917 under Erik Lassens ledelse. Skuespillerne 4 herrer og 4 damer kom fra Casino hvor de havde engagement om vinteren. Det var i socialdemokraternes hus og folk i byen spurgte undrende om de virkelig turde spille revy der thi ingen af borgerskabet ville antagelig sætte sine ben i huset. Men det gik alligevel. Landliggerne turde godt og efterhaanden kom byens befolkning med. Revyerne i Helsingør indledtes med et stykke og saa fulgte revyen. Direktør Haagen Petersen oplyser videre at Sommerteatret ikke blev nogen konkurrent til Helsingør Theater. For det første spillede de to teatre paa hvertsit tidspunkt og for det andet var de to teatres repertoire helt forskellige. Skuespillerautografer og repertoirelister skrevne med blyant i et af vinduerne i påklædningsværelserne mellem 1927 og 1933 Nej Nej Nanette 1927 Jomfruburet 1930 Den glade Enke 1929 Apollorevyen 1931 Korsørrevyen 1933 Jeans Eventyr 1930 Flagermusen 1930 Pigernes Jens. Mundtligt udsagn af direktør Haagen Petersen foraaret 1956. Arkitekt Aksel Skov s daværende medarbejder arkitekt Aage Kristensen stod for teatrets nye del tilbygningen dens foyer garderobe m. m. Civilingeniørerne H. Wied og J. Wied stod for teatrets varmeanlæg dets belysning og dets sanitære installationer. Civilingeniørerne P. Harding og H. Brahe stod for teatrets pælefundering og jernbetonfundamenter og for forstærkningen af loftsbjælkelaget over balkonen. n Kvartrunding Kransliste Karnis Benyttet i En Spurv i Tranedans cfr. note1. 1181963 s. 126
7 Hvælvingen over C. F. Hansens kirke i Hørsholm indviet 21.9.1823 er ophængt paa samme maade. 8 Tre Piger fra Jylland . 8a Jvf. Den gamle By s Aarbog 1961 Aarhus 1962 s. 20 fig. 1. Ifølge direktør Haagen Petersens udsagn. NE 78. 11 Odense Stole- og Møbelfabrik. 12 Hele dette spørgsmaal loft eller ikke loft over prosceniet herunder spørgsmaalet om brædtet var resterne af et saadant loft blev under genopbygningen grundigt gennemdiskuteret thi en diagonaltstillet kassettedekoration syntes ikke at staa godt sammen med den retstillede dekoration paa den uægte og den ægte bjælke. Ydermere savnede man en afsluttende ramme paa brædtets dekoration en ramme der skulle have sluttet kassetteværket med en række af trekantede kassetter. Men brædtet maatte jo kommeet sted fra det maatte høre til i teatret og det mest nærliggende var derfor at lægge det op her hvor det passede bedst efter sin størrelse og sin dekoration. En diagonaltstillet kassettedekoration ikke ulig kassettedekorationerne paa brædtet findes paa loftet under orgelpulpituret i Horne Kirke Sallinge hrd. Svendborg amt. Dekorationen er fra begyndelsen af 1800-tallet. Den er dog udelukkende udført i et diagonaltstillet mønster. Mønstret afsluttes af trekantede kassetter og en ramme. Ved en kedelig fejltagelse blev disse huller skaaret ud og firkanterne lukket med en lus. Herefter maatte de genskabes efter fotografier men de fik selvfølgelig ikke det naturlige slid som de gamle kighuller havde. Ole Lund s. 233. 15 I Den gamle By s samlinger findes to simpelt udførte lysekroner fra omkring 1800 fra en af Aarhusegnens kirker Dallerup kirke Gjern hrd. . Der var en overgang tale om at benytte den som forbillede for lysekronen til teatret. Senere er der dukket en anden simpel lysekrone op blikholdere paa en træring fundet paa loftet i kirken i Hørsholm. Den kan være samtidig med kirken d.v.s. fra omkring 1823. Selvom den ikke har noget med teatret at gøre saa synes denne spartansk udførte krone endnu mere end den aarhusianske jernkrone at være i slægt med den spartanske atmosfære der maa have raadet i teatret i dets første tid. Personlig tror jeg at den krone der nu er hængt op i salen er for fin. Har en saadan krone overhovedet eksisteret maa prismerne i hvert tilfælde i 1817 have været af glas. 16 Opført af murermester Ejnar Mikkelsen. 17SPP nr. 6 fol. 153. 18 Brandtaks 1801 fol. 33. 19 Thor August Odencrantz Nordsjælland og København i Sommeren 1806. Udg. ved Torben Nielsen Kbh. 1956 s. 8. 20 Ole Lund s. 227. 21 Hels Av 9.9.1800. 2 Sst. 30.5.1801. 2851 26.91801 2 Sst. 18.91801. Chr. de Meza Journal for Skuespillere og Skuespilyndere nr. 1-20 1. kvartal Kbh. 1804 . 2 Ole Lund s. 229 2 Ole Lund s. 229. SPP nr. 11 fol. 334 1. 2 Hels Av 13.10.1827. 29 Sst 171.1820 80 Sst4 27.3. 1830. 91 8517 13.31830. 1 3 1-191963 s. 127
SSs0 9 11.1832 33 5Sst.-23 11.1832 SÆSSt. 28 11835 3 Ole Lund s. 232. 36 Hels Av 14.7.1832. 37 Den gamle By s Årbog 1961 Århus 1962 s. 22. 38 Hjels Av 29.3.1799. 39 Hels Av 5.11.1800. 20 8Ss67- 11800 41 Sst. 5.4.1800. BSst. 3 180 43 SPP nr. 8 fol. 29 b. 4 Købmand Christian Wilhelm Lemwigh køber gaarden omkr. 1782 af generalkrigskommissær Bartholin. Cfr. Real Panteregister over Gaarde Huse og Hauger No. 1 1829. LA Kbh. 55 Brandmajor og murermester Lars Andersen Pough. Tømrermester Georg Ochsner. Kaptajn og smedemester Daniel Lundsteen. 46 SPP nr. 8 fol. 627b. 47 Den gamle By s Årbog 1961 s. 25. 4 Hels Av 13.6.1812. 4 SPP nr. 11 fol 442. 50 Brandtaks 1811-1816 fol. 183 . 51 SPP nr. 11 fol. 442 . 3 Det Dramatiske Selskabs aktieprotokol. Dir. Haagen Petersen. Sys. 3 Blandt de 27 aktionærer der staar opført uden profession er det kun Ståhling der kan være haandværker hvis han er den samme som den Johan G. Ståhling der 2.5.1791 fik borgerskab som tømrermester. De øvrige navne ses ikke i borgerskabsprotokollen at være murere eller tømrere. Købmand G. A. Gradman staar opført i denne gruppe uden profession. 5 Chr. Waagepetersen i Skalk nr. 3 1958. 56 Malermester Schultz og Schrøders gaard laa i samme kvarter som teatret paa hjørnet af Kongensgade og Sct. Annegade diagonalt overfor bagermester Bordiers gaard paa brandtaksationsnr. 168. 37 Den sidste aktionær købmand H. C. Tausen tegner sig for 200 rbd. De er en del af det beløb som aktiekapitalen paa 22.850 rbd. overskrider vurderingssummen paa 22.500 med. Schultz s mange aktier bringer aktiekapitalen op paa vurderingssummenog overskrider den med 150 rbd. Havde hans aktier bragt aktiekapitalen op paa præcis vurderingssummen ville man sige at han var en af selskabets medlemmer der lagde navn til ikke solgte aktier. Vi træffer hans navn senere i avisen fra 1833 hvor han indkalder medlemmerne til at træffe bestemmelse om aktiernes indfrielse i al almindelighed. 58 Protokollens aktier nr. 174 og 175 og nr. 328 og 329. 59 Real Panteregister over Gaarde Huse og Hauger No. 1 1829. LA Kbh. S9SPPnr. 19. 91 Brandtaks 1801 I fol. 158-160. 6 Hels Av 23.8.1800. 83 Sst. 26.8.1800. 84 Sst. 30.9.1800. 85 Johan Heinrich Kratsch borgerskab 10.4.1766 og Georg Ochsner borgerskab 6.3.1794. HB. 66 Hels Av 28.10.1800. 87 Efter skøde af Hans Jæger 20.11.1801. SPP nr. 8 fol. 593. 68 Th Hauch-Fausbøll Slægten Tegner. 2. udg. Kbh. 1937 . Snedkermester F. C. Tegner 1770-1837 . En bror var stadsmægler i Helsingør købmand kgl. 1201963 s. 128
agent I. W. Tegner to sønner var portrætmaler lithograf Christian Martin Tegner 1803-81 og lithograf Isaac Wilhelm Tegner 1815-93 begge medindehavere af stentrykkeriet Tegner Kittendorff. 6 Hels Av 28.10.1800. 70 Sst. 28.10.1800. 71 Sst. 4.11.1800. 2Sst11.11 1800. BSL 111800 ÆSsE 11111800. 3 HB 21.7.1791 Jørgen Fristadius Bogbinder. 76 Hels Av 15.11.1800. 3 SSt 2 12 1800. 78 Sst911-1800. 79 Sst. 4.7.1801. 80 Sst. 12.6.1802. 8 Kaptajn Christopher Lønborg 1753-1827 ved Sjællandske Jægerkorps 1808 kommandør for korpset 1811 kommandant i Nyborg og Odense. Hels Av 16.6.1801. Ang. H. Jæger se note 67. 5 Th. Hauch-Fausbøll Slægten Tegner 2. udg. Kbh. 1937 . t Major og murermester Peder Christian Braunbehrens borgerskab 24.10.1787. Major og murermester Lars Andersen Pough 1757-1829 borgerskab 24.10. 1780. HB. SSPP nr. 5 fol. 274. SSPP nr. 8. fol 438. 87 Brandtaks 1811 d. 5.8. SM. Galschiøt Helsingør omkring midten af forrige aarhundrede 2. udg. Kbh. 1960 s. 251. 891 Toldkammers Arkiv 1624-1857 bd. 15 nr. 87. RA. 90 Weilbachs Kunstnerleksikon 2. udg. II Kbh. 1949 art. Magens. 91 SPP nr. 7 fol. 644. 92 Brandtaks 1791 og 1801. 9 Mundtlig udtalelse af arkitekt Knud Millechtil forf. I Akademiets ufuldstændige elevlister findes dog hverken Pough eller Tegner RA 4SPP nr. 12 fol. 1144. 9 Hels Av 16.2.1835. 9 Sst 13.6.1826 9.9.1826 og 14.10.1826. 97 Sst.119 6 1827. 99 Ssr. 123 8.1834 SP SKr 18.91897. 10 Ole Lund s. 236. 191 Hels Av 27.10.1827. 102 Sst. 10 7. 1833. 193 Sst 20.5.1833. Mellem 1793 og 1833 er vi med denne scene oppe paa ialt 7 forskellige scener i Helsingør. 14Hels Av 17.11.1834. HE SPD nr 154 fol 2354 108 Hels Av 15.12.1834. 17860 11.91846. 108 Sst 21.10.1846. 109 Brandtaks 1837 fol. 152-153. 110 Sst. fol. 124. 111 Sst. fol. 114-115. 12 Tømrermester D. C. Unmack borgerskab 13.1.1813. HB. H3 SPP nr. 13 føl 123. 1211963 s. 129
114 Sst nr. 15a fol. 229a. 115 Der kunne ved nedrivningen ikke være tvivl om at portalen havde siddet ved gavldøren ligesom der ikke kunne være tvivl om at den ikke havde siddet ved midterdøren. Men efter den nøjere kortlægning af teatrets ombygninger er der en teoretisk mulighed for at den alligevel har siddet der. Da overdækningen blev udført i 1846 kan portalen være flyttet fra midterdøren til gavldøren og derfra igen i 1850 erne til scenedøren. Det er uden bygningsarkæologisk begrundelse men af arkitektoniske grunde ville man hellere have portalen over midterdøren paa teatrets langside end over gavldøren paa teatrets kortside. Jvf. Øresundshospitalet fig. 17. 116 Ved en meget beklagelig fejltagelse er samtlige de pudsprøver der blev taget ved nedrivningen blevet kasseret efter nyopbygningen. Vi er saaledes for stedse afskaaret fra at faa noget at vide om farvefølgen for de pudsede vægge og fra at sammenholde den med farvefølgen for snedker- og tømrerarbejdet. Vi er henvist til og maa nøjes med de skriftlige notater der blev ført under nedrivningen. 117 SPP nr. 17 fol. 538. 118 SPP nr. 19 fol. 333. 119 SPP nr. 20 fol. 319. Registrator Niels Rickelt Landsarkivet for Sjælland har ved sin vejledning væretteatrets bygningsbeskrivelse til uvurderlig hjælp. 120 Hels Av 8.9.1896. S2LSSE -3 9. 1896. 2 SS 79 1596 123 Dateringen af dette lærred kan blive afgørende for de foregaaende dateringer af balkonbrystningens dekorationer. Gaar lærredet tilbage til Kircks tid 1850-erne har rankedekorationen paa den gule bund kun siddet i faa aar nemlig fra 1846. Er lærredet derimod fra 1846 kan dekorationen være udført af teatermaler Christensen som netop altid maa have malet sine dekorationer paa lærred og som derfor stillet over for en opgave som brystningen udfører den paa samme maade som var det en dekoration til scenen. Men da rykker den gulbundede dekoration ned til opførelsestiden hvad den ifølge konservator Termansen maaske godt kan selvom maaden den er malet paa hører nærmere til i midten af aarhundredet. Musikinstrumenterne i rundingen hører ligeledes ifølge Termansen til i 1700-tallet og maa være udført efter et eller andet forlæg fra denne tid. Hører den gulbundede dekoration til opførelsestiden kan den rødmalede dekoration have siddet paa brystningen da teatret blev bygget hvad der næsten er ensbetydende med at den stammer fra det svenske teater og i saa fald maa det samme gælde salssøjlerne og prosceniets søjler. 122 s sus SHU LET ANE. SEN nt enes 0MEE1963 s. 130
1963 s. 131
HELSINGØR THEATER S STAFFERING Af PETER BANG TERMANSEN Du findes ingen skriftlige oplysninger om Helsingør Theaters første maleriske udsmykning. Vi ved at bygningen er opført i 1816 og taget i brug i 1817 men vi ved ikke hvem der udførte arbejdet. Der er ganske vist i aktieprotokollen fra 1819 opført to medlemmer malerne Schulz og Schrøder og noget kunne tyde paa at de har arbejdet paa teatret og modtaget betaling i form af aktier da der ikke i protokollen som ved de øvrige medlemmer er anført betaling for aktierne. De to malere boede i en ejendom ikke langt fra teatret den er nævnt i Helsingør købstads realregister over huse og hauger I 1829 under nr. 168 som malermestrene Schultz og Schrøders gaard. Af registret fremgaar det at de to malermestre allerede havde faaet skøde paa gaarden i 1805. I teatrets regnskab fra 1835 nævnes en maler Suhr. Han har modtaget smaabeløb indtil 1839 da han den 24. september faar udbetalt 27 rbd. Han nævnes sidste gang 11. december 1839. Den 10. november 1840 faar maler Suhrs enke et lille beløb udbetalt. Hun fører aabenbart forretningen videre efter mandens død for hun nævnes igen i 1841 og 3. juli 1842 faar hun udbetalt 92 rbd. Beklageligt nok nævnes der ikke noget sted i regnskaberne hvad arbejdet drejer sig om. 1241963 s. 132
Fig. 1. Farveprøver fra afdækningen af træværkets farvelag. Inden teatret blev genopført i Aarhus blev alt det malede træværk undersøgt for farvelag og resultatet blev over 600 farveprøver som blev kopieret og arkiveret. Man kan saaledes se hvilke farver der har været anvendt og i hvor stor udstrækning de har været brugt. Men vi kan ikke ud fra disse farveprøver danne os et præcist billede af teaterrummenes farvemæssige udseende ved de varierende stafferinger fordi ikke alt træværk er blevet malet samtidigt. 1251963 s. 133
Man har vel simpelt hen skullet spare hvor spares kunne og det kan i den forbindelse nævnes at salssøjlerne havde 20 lag maling dørene mellem 8 og 17 lag foyertrappen var blevet malet 13 gange vinduerne 12 gange men gesimsen under balkonbrystningen kun 6 gange. Naar man ser paa teatrets sidste staffering hvor de hvidlakerede søjler med guldstafferede kapitæler var dominerende hvor dørene var grønne røde eller egetræsaarede og balkonbrystningen tapetseret med et lyseblaat hessian uden dekoration og sammenligner den med den første staffering hvor der var ro og harmoni mellem farverne maa vi tage det som et naturligt bevis for skiftende smag inden for de forskellige tidsperioder ligesom de mange mellemliggende stafferinger har været præget af hversin tid. Teatrets interiører har da ogsaa ganske naturligt farvemæssigt set skiftet mellem god og daarlig smag enten det saa skyldtes malerens personlige indsats eller blot et modebetonet diktat. I dag staar teatret igen i det væsentlige med sine originale farver fra første staffering bortset fra balkonbrystningens dekoration som stammer fra anden staffering antageligt fra midten af 1840 erne og balkonbænkene der endnu staar med den brune farve fra sidste staffering forøvrigt en farve der er meget lig den oprindelige. Der er farvemæssigt saavel som snedkermæssigt set foretaget rekonstruktioner . Saaledes er det skraa prosceniumsloft af helt ny dato og det blev nødvendigt at gøre supplerende tilføjelser saavel paa panelet i balkonfoyeren som paa panelerne mellem prosceniesøjlerne . Da det her kun drejer sig om at beskrive træværkets farver skal farverne paa vægge og lofter ikke omtales selvom der er gjort visse afvigelser fra det oprindelige. Naar vi betragter salsrummet som det staar idag og helt ser bort fra den violette vægfarve er helhedsindtrykket nærmest at betegne som værende grønt i grønt. Ikke den fyrige saftige grønne farve men en neddæmpet grønliggul til graalig farve beskeden ja maaske tam men fornem. Søjlernes nu kun svagt synlige sorte marmoraarer som vel nok oprindelig har staaet med en større kontrast giver liv i de store flader ligesom kapitælernes svage guldbelægning er et plus. Det er den samme 1261963 s. 134
7387 Efter istandsællelsenr. 1960 Fig. 2. Parti af balkonbrystningen med guirlandedekoration mellem pilastre før og efter istandsættelsen. grønlige tone der gaar igen i det øvrige træværk bortset fra prosceniets paneler. Disse er holdt i en blaasort farve med en kvaderinddeling markeret med sorte og hvidgule vandrette striber. De to prosceniumsbjælker har paa undersiden en kassettedekoration i blaat. Kassetternes lys og skygge er kraftigt markeret og inden for hver rammeer placeret en stiliseret blomst ligeledes holdt i 1271963 s. 135
Fig. 3. Balkonbrystningens midterparti før istandsættelsen. sort og hvidt. Og paa de kvadermalede paneler paa balkonen mod scenen er malet en gesims med en æggestav frit oversat fra antikken . Men saa er det ogsaa slut med malerens leg med penslen og den egentlige udsmykning i teatret er forbeholdt balkonbrystningen. Som før nævnt stammer dekorationen her fra teatrets anden staffering . Der var tydelige rester af en meget ødelagt dekoration under den nuværende men man veg af gode grunde tilbage for at rense det af man havde og let kunne udbedre til fordel for noget helt uvist. Den første dekoration havde store gule blomster paa en tilsyneladende orangefarvet bund. Men om der har været tale om en rammeinddeling med pilastre som vi ser det nu kunne ikke afgøres. Da balkonbrystningen i sin højde blev afkortet med ca. 15 cm engang i 1840 erne gjorde man indgreb i overkanten af den oprindelige dekorations malede profilliste og man har maaske af den grund set sig nødsaget til at forny hele udsmykningen. Men det kan ogsaa tænkes at man simpelthen er blevet træt af den gamle dekoration og har trængt til en fornyelse. Nu staar brystningen med en guirlandedekoration paa en gullig 1281963 s. 136
Fig. 4. Balkonbrystningens midterparti efter istandsættelsen. bund indrammet af et bredt graagrønt baand og opdelt i felter mellem hvidgraa marmorerede pilastre. Midt paa brystningens runding er guirlanderne erstattet med en komposition af 1700tallets mest yndede musikinstrumenter. Herses violinen guitaren klarinetten trompeten og blokfløjten smukt grupperet mellem grønt bladværk hvorunder skimtes et nodeblad. Det er en komposition som maleren uden tvivl har hentet fra en kobberstukken vignet fra tiden omkring 1750-70 hvorimod guirlandedekorationen saa absolut har 1840 ernes malertraditioneri sig. Guirlanderne er bundet af græslignende bladværk iflettet fantasiblomster i mange forskellige farver og bundet sammen med skiftevis røde og blaa flagrende sløjfer som er hængt op paa de for datiden karakteristiske messinggardinknopper. Altsammen malet med en frisk omend lidt sjusket flothed som set paa envis afstand gør sin virkning. Dekorationen er udført i limfarve en saakaldt eengangsteknik der ikke giver maleren mulighed for at føle sig frem til form og farve. 1291963 s. 137
Han er tvunget til at sætte sin pensel med præcision og har ikke ringeste chance for at gentage den samme manøvre paa samme sted. Da bunden for guirlandedekorationen ogsaa er limfarve har han været afskaaret fra at rette en detaille uden at maatte gøre det hele om igen fra begyndelsen. Det være sagt som en slags retfærdighed mod maleren som uden tvivl selv har haft lyst til at rette smaa fejlgreb fejlgreb som vi maaske i vor maskinelle tidsalder vil være tilbøjelige til at betragte som en charme mere. Om det nu har været en svensk maler der har fundet vej over sundet og udfoldet sin malerglæde her i teatret eller der er tale om de nævnte malere fra aktieprotokollen ved vi desværre ikke men meget tyder paa at vedkommende har haft et vist kendskab til de svenske dalmalinger. Den mulighed er ogsaatil stede ja maaske endog mest sandsynlig at Det kgl. Teaters højtanskrevne teatermaler C. F. Christensen kan have udført arbejdet eller ialtfald have staaet for det da der er vished for at han i 1846 det aar da der blev foretaget store forandringer ved teatret malede scenedekorationer for Helsingør Theater . Dateatret blev malet anden gang fik søjlerne en lysegraa marmorering det er den der nu ses paa brystningens pilastre som arkitektonisk set danner et mellemled mellem salssøjlerne og søjlerne paa balkonen . Senere fik søjlerne en grøn og hvid marmorering hvorefter de i to perioder stod som rødt marmor for slutteligt at fremtræde som hvidlakerede ved de sidste 10-11 stafferinger. Indtil hessianlærredet blev fæstet paa brystningen vel omkring aarhundredskiftet samtidig med at søjlerne blev hvidlakerede stod balkonbrystningen med sine hvidgraa pilastre. Man har aabenbart ikke fundet det umagen værd at følge trit med søjlernes skiftende udseende. Og man kan da heller ikke paastaa at den hvidgraa marmorering paa nogen maade griber forstyrrende ind i salsrummets helhed man maa snarere sige tværtimod selvom den oprindelige idé som farvemæssigt forbindelsesled mellem søjlerne nu er ret illusorisk. Da hessianlærredet blev sat op havde det ogsaa en guirlandedekoration den er nu skjult af den lyseblaa maling. Den kan imidlertid ikke beskrives paa nuværende tidspunkt da den ikke har været undersøgt. 1301963 s. 138
At balkonbrystningens dekoration var saa medtaget som tilfældet var skyldtes forskellige omstændigheder. Hessianlærredet havde først været limet paa brystningen. Da limen efterhaanden mistede sin bindekraft raadede man bod herpaa ved at anvende søm ikke alene i kanterne men ind over fladerne paa kryds og tværs. Det var i sig selv galt nok men dertil kom yderligere at de i sin tid over det ganske land kendte nitterdrenge fra Helsingør Skibsværft ogsaa havde deres gang paa balkonen i Helsingør Theater hvor de nittede deres akkompagnement til tonerne fra orkestergraven og der er tydelige beviser for at denne form for støj har været frembragt saavel paa ydersiden som paa indersiden af balkonbrystningen. Arbejdet med afdækningen af træværkets farvelag maatte nødvendigvis tage sin tid. Der skulle gaas forsigtigt frem for at skille de mange forskellige lag maling fra hinanden og det gjaldt især om at bevare hvad der endnu var tilbage af den ældste staffering. Ved afdækningen af søjler paneler døre og vinduer m. m. havde museet en god hjælp i malerne Oskar Hansen og Anders Andersen. De havde den rette forstaaelse og interesse for arbejdet og var i besiddelse af den taalmodighed som nødvendigvis maa være til stede for at opnaa et tilfredstillende resultat ved saadanne opgaver. For at beskytte de afdækkede farvelag blev disse lakerede først med en kopallak og derefter med en voksholdig matlak. Det er jo fremdeles tanken at benytte teatret som offentligt tilgængeligt skuespilhus for dertil egnede stykker ligesom det fortsat vil blive anvendt til kammerkoncerter. Man maa derfor inderligt haabe at publikum vil være med til at værne om dette smukke minde og at det daglige slid paa de ting i teatret der har særlig værdi maa blive minimalt saa vore efterkommere ogsaa kan faa lejlighed til at glæde sig over det pæne lille nordsjællandske købstadteater fra 1817. 1311963 s. 139
LISEB OVER DEN GAMLE BY S VENNER 1963 Institutioner og firmaer årligt kontingent minimum kr. 75 00 Alstrup J. A. A S Studsgade 5-7 Arbejdernes Fællesorganisation Amaliegade 21 A S Mejeriet Enigheden Silkeborgvej 37 Automobilhuset v direktør Niels Andersen Kystvejen 27-29 Ceres Bryggerierne Silkeborgvej 1-3 Dansk Andels Kulforretning Rådhuspladsen 3 Filtenborg J. C. Akts. Vester allé 26 Foreningen for Blikkenslager- og Kobbersmedemestre i Aarhus v blikkenslager Henry Winther Ny Munkegade 16 Hustømrernes Fagforening Christiansgade 20 Jydsk Guldsmedeforening Vestergade 12 Silkeborg Murersvendenes Fagforening Grønnegade 91 Stormagasin Salling Søndergade - Østergade Thrues Bogtrykkeri Th. Fiskergade 47 Aarhus Bogbinderlaug v Olaf Henriksen Eckersbergsgade 5 Aarhus Bogtrykkerforening v E. Seiersen Enghavevej 20 Viby J. Aarhus Cykelindustriforening v cykelhdl. Ancher Enevoldsen Regenburgs plads Aarhus Frisørlaug v H. Østergaard Jensen Montanagade 68 Aarhus Glarmesterforening v Verner Nielsen Hovedgaden 11 Brabrand Aarhus Haandværkerforening Klostergade 28-30 Aarhus Malerlaug v Alfr. Nielsen Skovagervej 36 Risskov Aarhus Murerlaug Åboulevarden 47 Aarhus Oliefabrik A S Bruunsgade 27 Aarhus Skomagerlaug v P. Dirksen VibyJ. Aarhus Snedkerlaug v revisor Carl Jensen Guldsmedgade 36 Aarhus Stevedore Co. Polensgade Aarhus Tømrermesterforening St. torv 8 1521963 s. 140
Livsvarige medlemmer Andersen fru og frøken St. Blichers gade 28 Århus C. A S De Danske Spritfabrikker Snaregade 12-14 Kbhvn. K. Bentzon Rolf konsul Bergen Berner-Schilden-Holsten H. lensbaron Langesø Fyn Christensen Carl fabrikant Damgården Skåde Bakker Højbjerg Christensen Marie fru Grønnegade 74 Århus C. Danmarks Apotekerforening Hammerichsgade 14 København V. Dansk Kugleleje A S SKF Vestergade 9 Århus C. Halgreen M. civilingeniør Langelandsgade 129 Århus C. Hammerschmidt C. fabrikant Sdr. allé 20 Århus C. Kier Axel direktør Skåde Bakker Højbjerg. Larsen Marie frøken Ingemannsvej 3 B København V. Poulsen Henrik dir. Revisionskontoret Clemens torv 8 Århus C. Reinhardt E. direktør Otto Mønsteds plads København V. Sandberg Leif fhv. stadsgartner Strandparken 25 Århus C. Søgaard Helge dr. phil. Langelandsgade 199 Århus N. Sørensen Peder tandlæge Tordenskjoldsgade 19 Århus N. Thrue Johanne fru Fiskergade 47 Århus C. Indenbys medlemmer årligt kontingent for enkeltperson medledsager minimum kr. 20 00 Abel Jørgen L. Kgl. hofblomsterhdl. Store torv 15 Aggebo Anker læge Ingerslevs plads 4 Albertsen Niels viceskoleinspektør Kroghsgades skole Alstrup J. A. lektor Marselis Boulevard 35 Alstrup Jørgen A. direktør konsul Studsgade 7 Andersen A. Giver overlærer Ydunsvej 15 Åbyhøj Andersen A. kommunelærer Irisvej 14A Rosenvang Andersen C. U. adjunkt Vilh. Becks Vej 61 Andersen Harald museumsinspektør Forhist. Museum Vester allé Andersen Ingeborg frøken kontorassistent Klintegården Andersen Svend forstander cand. mag. Thunøgade 2 A Andreasen H. kriminaloverbetjent Lykkesholms allé 48 Viby J. Andresen Georg redaktør Kildegården 5 Andresen H. assurandør Aug. Borgen Lille torv 6 Appel frkn. Marselis boulevard 31 Arildskov Rosa fru Præstemarksvej 5 Brabrand 1331963 s. 141
Bach Nielsen E. fuldmægtig Annettevej 30 Brabrand Bagner E. købmand Banegårdsplads Bang K. J. R. kunsthandler Rådhuspladsen 5 Bangslev J. driftsleder fru Tousparken 24 Åbyhøj Baunsgaard Axel fabrikant Kildegården 5 Bay Jens major Rungstedvej 9 Bech Andersen isenkræmmer Vesterbro torv 6 Bendixen Dora kontorassistent Elselskabet Arke Grenaavej 55 Bentzen Harry apoteker Sct. Pauls apotek Jægergårdsgade 76 Bie Ingeborg civilingeniør Præstehaven 34 Hasle Bitsch-Larsen Johs. direktør Willemoesgade 15 Bjarup A. landsretssagfører Lille torv 6 Blicher K. konsul direktør sydhavnens silo-pakhus Bomholt N. overlærer Funch Thomsensgade 2 Borre Erik læge Fredens torv 6 Boyter Mogens repræsentant Klintegården Opg. F. Breindahl N. lærer Brabrand Skovvej 9 Brabrand Bruhn Oskar repræsentant Annettevej 10 Brabrand Bryrup Ebba apoteker Sct. Lukas Apotek Har. Jensens pl. 1 Brøbecher Aage L. fabrikant Ryesgade 4-6 Brønsby Tage fotohandler Vester allé 20 Buchtrup Betty fru Søndergade 2 Burmeister Larsen forvalter Marselis boulevard 24 Byberg Maggie fru Tretommervej 19 Risskov Bøckmann Finn antikvitetshandler Vestergade 38 Bøggild-Andersen C. O. professor dr. phil. Kn. Rasmussens vej 5 Cajus-Pedersen G. læge Sdr. ringgade 39 Christensen E. fabrikant Paludan-Miillers vej 44 Christensen E. G. ingeniør Vestergade 38 Christensen Ellen fuldmægtig frk. Borggade 11 2. Christensen I. C. skrædermester Guldsmedgade 34 Christensen Kirsten fru Vinkelvej 3 Risskov Christensen Marie fru rentier Martin Wahls vej 27 Christensen L. pens. jernbanearbejder Silkeborgvej 36 Christensen Mogens højesteretssagfører Store torv 1 Christensen O. V. fabrikant Paludan-Miillers vej 44 Christensen Th. bankbestyrer Skolesvinget 8 Risskov Christiansen O. A. V. fru Vestergade 6A Clausen P. konsul Nørreport 16 Clausen P. fru konsul Nørreport 16 Dahl Torsten professor Universitetsparken Dam-Pedersen . trafikinspektør Dalgas avenue 21 1341963 s. 142
Det jydske Musikkonservatorium Fuglesangs allé 26 Draminsky P. direktør Telefonkontoret Drewes Edwin revisor Rørmosevej 8 Højbjerg Due Petersen Gunnar tømrermester Skovbrynet 20 Due-Petersen J. direktør cand. polyt. Frichs fabrikker Eering Hj. N. kontorchef Dybbølvej 1A Risskov Ehrenreich Ejnar isenkræmmer Bruuns gade 34 Eisum E. Frank læge Fortevej 6 Risskov Elmquist jun. F. direktør Læssøesgade 22 Elmquist fru direktør Læssøesgade 22 Elsnab Søren tandlæge Skolevangs allé 64 Risskov Emborg H. postmester Strandparken 16 Enemark Poul bibliotekar cand. mag. Kaj Munksvej 18 Eriksen Orla fru ingeniør Fenrisvej 26 Åbyhøj Ernstsen O. H. antikvitetshandler Vesterport 8 Erstad Troels A. fru bronzestøber Bruuns gade 32 Ertmann fru Hans Egedes vej 19 Fabritius Mogens Nørregade 22 Falkenberg manufakturhandler Bruuns gade 49 Farring V. civilingeniør Skovhusvej 9 Risskov Farsø Rasmussen Ivan møbelpolstrer Dybedalen 1 11. Favrbo Per chauffør Paludan-Miillers vej 73 2. Flach Wilhelm fabrikant Fiskergade 51 Floor R. Z. civilingeniør Ydunsvej 31 Abyhøj Forældreskolen Marselis boulevard Fossum E. lektor Hjortensgade 3A Frandsen Arne V. bibliotekar Nordvestpassagen 26 Frederiksen Erik vandværksdirektør Valbyvej 3 Friis T. købmand Østergade 1 Fritz S. arkitekt Kærvej 11 Abyhøj Fuglholt Carsten læge Dalgas Avenue 38 Galster Elisabeth apoteker Frederiks Allé 109-111 Gerdes N. Chr. læge Lille torv 1 Gertz H. købmand Søndergade 2 Gissel E. fru Pihlkjærsvej 5 VibyJ. Gjaldbæk Kr. tandlæge cand. pharm. Skovbrynet 32 Glahn Mogens professor dr. med. Vinkelvej 8 Risskov Glandt A. kontorchef Museumsgade 10 3. Glytting M. statsaut. revisor Banegårdsgade 1 Goos Alice frøken Carit Etlars vej 8 Åbyhøj Gaardbo Julius assurandør Assensgade 19 1351963 s. 143
Halling Johs. fru fabrikant Vestergade 19 Hammerich Sven prokurist Grønnegade 57-59 Hansen Aage overlærer Tretommervej 23 Risskov Hansen A. kontorchef Aarhus Amtstidende Ryesgade 20 Hansen Arne M. vinhandler Paulsgade 25 Hansen Ester frk. håndarbejdslærerinde Biilowsgade 71 Hansen H. J. cand. polit. Strandparken 14 2. Hansen Henrik tegner maler Silkeborgvej 277 Åbyhøj Hansen Jan lærer Viborgvej 25 Hansen Otto bankdirektør Landmandsbanken Store torv Hansen Ove direktør Tricotagefabriken Hansen Tove fru Grumstolsvej 46 Højbjerg Hansen Victor boghandler Bruuns gade 45 Harboe Tove Clemensstræde 12 Harris John direktør Expanko Katrinebjergvej 103 Hass Rud. Ove kontorassistent Sølystgade 19 2. Havers-Christensen K. tandlæge Clemenstorv 15 Haxen O. civilingeniør Skjoldsgade 11 Kongsvang. Hedelund-Petersen P. M. landinspektør Clemens torv 17 Heidemann H. automobilforhandler Spanien 61 Heins Harriet sygeplejerske Bahrtsgade 11 Henriksen Karen frøken kontorassistent Skansepalæ 4 Henriksen N. H. fabrikant Kystvej 65 Hermansen A. købmand Søndergade 56 Hesseldahl Johs. overlærer Grønnegade 4 Hestbeck M. direktør Park allé 5 Hingelberg Vilh. guldsmed Store torv 5 Hjelm Ove kreditforeningsdirektør Vinkelvej 4 Risskov Hjernøe G. handskemagermester Rosenkrantzgade 31 Hjernøe J. bogholder Gentoftevej 14 Hoeck E. politimester Villa Rolighed Risskov Holm Kaj skattedirektør Kildegården 15 Holm Sv. antikvarboghandler Clemens stræde 7 Holm Nielsen P. overkirurg dr. med. Eugen Warmings vej 9 Holmgaard Tage snedkermester Rosensgade 38 Holst Knudsen Viggo landsretssagfører Rådhuspladsen 1 Honoré Petersen E. kontorassistent frk. Blegdammen 2 Hougaard Agnes fru Åkrogs strandvej 21 Risskov Hougaard Chr. statsbibliotekar mag. art. Annettev. 11 Brabrand Hulgaard Otto tandlæge Clemens torv 11 Hvid-Hansen F. tandlæge Søndergade 70 Hvilsted Axel fru papirhandler Carl Jensens vej 9 Hygum Carl statsaut. vejer og måler Spanien15 2. Høiriis F. viceskoleinspektør fru Rungstedvej 26 1361963 s. 144
Høiriis Preben lærer J. F. Willumsens vej 6 Højbjerg Høncke P. overlæge dr. med. Tretommervej 28 Risskov Høyer Niels fuldmægtig Kr. Kolds vej 68 Abyhøj Isager Sv. Aa. Brix bankfuldmægtig Skansepalæ 3 Israelsen N. J. bygningskonduktør Pontoppidans gade 24 Iversen Chr. købmand Åboulevarden 55 Jacobsen H. Reinholt direktør Lyravej 5 Viby J. Jacobsen Henry direktør Eckersbergsgade 22 Jacobsen Jens Jørgen Dyrehavevej 41 Jacobsen Peder S. fabrikant Dyrehavevej 41 Jacobsen Tage bankdirektør Aarhus og Omegns Bank Clemens torv Jalmer Ella læge Store torv 8 Jensen A. direktør Grønnegade 89 Jensen Adolph vinhandler Rosensgade 26 Jensen Bernhardt borgmester Marselisborg allé 30b Jensen Birthe Riborg stud. mag. Chr. Winthers vej 50 Abyhøj Jensen Carlo apoteker Stjernepladsen Jensen Ejnar ligningschef Joh. Langes vej 17 Jensen Erik direktør civilingeniør Havnegade 34 Jensen Erik fabrikant Assensgade 15 Jensen H. . læge Firkløvervej 7 Risskov Jensen K. A. apoteker Sct. Clemens Apotek Studsgade 41 Jensen Niels fru bankdirektør Strandparken 28 Jensen Rudolf rådmand Aalborggade 26 Jensen Sv. E. fuldm. Århus kommunes lønningskontor Rådhuset Jensen Th. skatterådsformand G. C. Amdrups vej 3 Jepsen Sigrid fru Saralyst allé 20 Skåde Jespersen K. hotelejer Frederiksgade 79 Johansen K. E. V. købmand Skovbakkevej 16-22 Brabrand Jordahl Chr. typograf Thorvaldsensgade 1 Juel K. fru Vestre ringgade 54 Jølver B. R. landsretssagfører Søndergade 62 Jønsson A. direktør Banegårdsplads 16 Jonsson Per kok Sct. Pauls Plads 19 4. Jørgensen Børge Onsted Mark Århus C. Jørgensen H. smedemester Grønnegade 54 Jørgensen Knud fabrikant de Mezas vej 4 Jørgensen Niels V. kontorbud Chr. Molbechsvej 9 2. Jørgensen Sv. købmand Clemens stræde Kalsbøll Ruth sygeplejerske Tranekærparken 15 Risskov 171963 s. 145
Kaufmann Axel købmand Regina Kellermann O. K. civilingeniør Tammerisvej 31 Risskov Kerstens Svend kontorassistent Jeppe Aakjærsvej 3 Abyhøj Kier K. landsretssagfører Clemens torv 11 Kjærholm S. fru tandlæge Frederiksgade 2 Klæbel Vagn direktør Ceres Bryggerierne Knub Arne arkitekt Gentoftevej 5 Knudsen H. L. direktør Aarhus Oliefabrik A S Knudsen Poul maskinarbejder Willemoesgade 66 Koefoed C. sikkerhedsinspektør telefonkontoret Koefoed Lissi kontorassistent frk. Funch Thomsens gade 3 Koldby-Jensen Aage guldsmed Harald Jensens plads 11 Kolding fru faktor Jordbrovej 9 Kramhøft Otto direktør civiling. Augustenborggade 23 Krarup Mogensen A. cand. mag. Firkløvervej 11 Risskov Kristensen Aage arkitekt M.A.A. Saturnvej 15 Rosenvang Kristensen K. Jul. boghandler Leth Bangs boghdl. Clemens torv 9 Kristensen Poul viceskoleinspektør Silkeborgvej 206 Abyhøj Kronborg M. arkitekt Grumstolsvej 42 Højbjerg Lai Andersen S. direktionssekretær Strandparken 23 Lange Kornbak G. konservator Forhist. Museum Vester allé Larsen Julie fru Ellebjergvej 20 Risskov Lauridsen Finn H. arkivar cand. mag. Carit Etlars vej 60 Åbyhøj Lauritzen Olaf direktionssekretær cand. oecon. Ålesundsvej 14 Laursen fru M. Gertrud Rasks vej 6 1. Lausten Gunnar Damgaards vej 21 1. Viby J. Lebahn C. W. adjunkt Alsvej 31 Risskov Lehné Ejnar frimærkehandler Nørregade 16 Lemke P. H. oberst Hellerupvej 7 Lemme K. K. overassistent Jydsk Telefon A S Leonard Edv. fru Bropalæ Lindgren Ingeborg frøken Jægergårdsgade 2a 1. Lorentzen H. stiftamtmand Marselis boulevard 1 Lorenzen Sven direktør Hovedgaden 105 Brabrand Lund Betty overlærer frk. Bakkelundsvej 27 Risskov. Lund Hakon professor dr. phil. Universitetet Lund Povl afdelingsarkitekt Ivigtutvej 15 Lund V. fru ingeniør Gammelgårdsvej 20 Liineborg fru Thora A. Illerupvej 42 Lyre H. Th. direktør Store torv 3 Liitzen Knud kontorchef Heibergsgade 27 Løber Georg højesteretssagfører Clemens torv 11 Madsen Egon bager Parkvej 4 Højbjerg 1381963 s. 146
Madsen Jørgen civilingeniør Marselisborg allé 36 Madsen Karen regnskabschef Hans Broges gade 8 Markers Erik distriktschef Banegårdsplads 8 Marselisborg Gymnasium Meilvang Jens urmagermester Ærøgade 5 Mikkelsen Arne Hølvig malermester Museumsgade 2 Mikkelsen Ejner murermester Park allé 11 Mikkelsen Helge bogholder Vestre ringgade 70 Mikkelsen Kurt restauratør Elbækvej 2 Risskov Mikkelsen Ove bankdirektør Aarhus Discontobank A S Mortensen Karen frøken Vor Frue Kloster Morthensen N. maskinfabrikant Amstrups maskinfabrik Mejlgade 32 Mourier C. F. fru kaptajn Sdr. ringgade 1 Miiller O. Malte amtsfuldmægtig Fortegården Risskov Møller Th. skibshandler Strandvejen 10 B Møller Madsen Morten Rypevej 24 Højbjerg Møller Nielsen direktør Aarhuus Stiftstidende Kannikegade 14 Nielsen Aase fru Brendstrupvej 11 Nielsen Asger civilingeniør Svalevej 23 Nielsen Axel V. observator Ole Rømer Observatoriet Nielsen Chr. . apoteker Præstevangsvej 43 Hasle Nielsen Emil boghandler Skovvejen 55 Nielsen Evald murerformand Læssøesgade 57 Nielsen G. A. K. konsul Vesterbro Torv 1 Nielsen Hans Jørgen repræsentant Ormslevvej 19 Viby J. Nielsen Helga fru Ny Munkegade 80 Nielsen Holger statsaut. revisor Østergade 4 Nielsen Inga seminarieadjunkt Chr. Molbechs vej 13 Nielsen Mogens direktør Aarhus Sten- og Gruskompagni Nielsen Robert prokurist Grenaavej 26 Risskov Nielsen Sigrid fuldmægtig fru Viborgvej 117 3. Nielsen Stig hotelejer Banegårdsplads 12 Nieport A. C civilingeniør Marselisvej 12 Nissen Einar forretningsbestyrer firma Ove Schrøder Dr. Margrethes vej 71 5 Nordvig Ellen overlærer fru Ørumsgade 44 Nymark Erik direktør Park allé 15 Oldam Frantz bogholder Dr. Margrethes vej 29 Olesen Hans assistent Biilowsgade 63 2. Olsen Einar stentrykker Graven 23 Olsen Gunnar afdelingschef Godfred Hansens vej 39 1391963 s. 147
Palling Mogens tandlæge Augustenborggade 23F Pedersen Hugo kontorchef Creditreformf. Store torv 8 Pedersen Klara syerske Brammersgade 56 Pedersen Thomas fotograf Guldsmedgade 22 Petersen A. fru glarmester Viborgvej 45 Petersen D. M. rentier frk. Mejlgade 43 Petersen H. overlærer Silkeborgvej 207 Abyhøj Petersen Heinz Nørregade 16 Petersen Henri guldsmed Immervad 9 Petersen S. Eiler overingeniør cand. polyt. H. C. Lumbyes vej 3 Poulsen Johan direktør Stadion allé 36 Poulsen Sv. A. apoteker Tordenskjoldsgade 28 Randlev Rasmussen H. fabrikant Vesterbrogade 1 2. t.v. Rasmussen E. C. regnskabsfører Ørumsgade 28 Rasmussen H. fru maskinfabrikant Mejlgade 78 B Rasmussen Jens H. ass. overlæge Harald Giersings allé 21 Højbjerg Rasmussen Viggo frisørmester Vesterbrogade 32 Rievers G. direktør Søndergade 10-12 Rohde O. H. Gylling overassistent M. C. Holsts vej 7 Højbjerg Rolighed Petersen Erik lærer Tjelevej 19 Risskov Rossleff K. J. tandlæge Vesterbrogade 29 Roth urmager Frederiks allé 110 Ruge C. direktør Marselisvej 14 Sahl Olaf arkitekt Vedbendvej 8 Risskov Salling S. fabrikant Vestergade 56 Sandemand O. centralmekaniker Sjællandsgade 122 Schack-Eyber P. bankdirektør Aarhuus Privatbank Schmidt B. E. apoteker Svaneapoteket Vestergade 4 Schougaard H. C. fru apoteker Kongevej 91 Viby J. Schrøder Ove civilingeniør Dr. Margrethes vej 71 Schrøn Harald W. købmand Adolph Meyers vej 6 Schønning B. vaskeeriejer Graven 12 Sejr Emanuel overbibliotekar Strandvejen 36 Simonsen Henry direktør Mejlgade 18 Sjælland Johs. bankrevisor Assensgade 26 Sjørup Jørgensen købmand Søndergade 39 Skorup J. J. fru skræddermester Søndergade 44 Skott K. H. adjunkt cand. mag. Minthøjvej 21 Hasle Skov Aksel arkitekt Gertrud Rasks vej 7 Skydsgaard Sven mag. art. Fuglsangs allé 105 Stabell Thyge fabrikant Bragesvej 24 Åbyhøj Statsbiblioteket Universitetsparken 1401963 s. 148
Steen Mogens arkitekt Bøgevej 6 Rosenvænget Stenbjørn Ulf Guldsmedgade 27 Strangers E. E. Strange fotohandler og antikvarboghandler Park allé 9 Staarup H. A. civilingeniør Skovvej 4 B Svejlstrup Karl fuldmægtig Annettevej 2 Brabrand Sveller S. Johs. trafikkontrollør Augustenborggade 21 a Svendsen Aage Vilh. landsretssagfører Bropalæ 17 Svinth Ellen bogholderske frk. Otto Ruds gade 96 Sølvhøj J. forretningsfører Marselis boulevard 18 Sølvsten A. fabrikant Odensegade 4 Sønder Andersen E. overpolitibetjent Fr. Nansens vej 7 Sørensen A. ingeniør Aalborggade 22 Sørensen Aksel M. fhv. murermester Vor Frue Kloster Sørensen Bent Florian læge Badevej 13 Risskov Sørensen C. Jul. hotelejer Ansgar Banegårdsplads 14 Sørensen fru D. Viborgvej 4 Sørensen Edv. Allégården Abyhøj Sørensen Frode regissør Blåmunkevej 7 Risskov Sørensen Gunnar direktør A S Hans Schourup Frue kirkeplads 4 Sørensen I. C. fru Park allé 3 Sørensen Niels reservelæge Amtssygehuset Termansen Jens B. apoteker Jernbaneapoteket Banegårdsplads 8 Thomsen T. A. civilingeniør Nøddevej 2 Kongsvang Thomsen Walther fru auktionsleder Mejlgade 45 Thorsen O. fabrikant Frederiksgade 71 Thuesen Kaj direktør A S Schmalfeld Vestergade 29 Thygesen E. sekretær frk. Thunøgade 24 mA herreekviperingshandl. Axel Jeppesens Eftf. Ryesgade 10 Turistbureauet Rådhuset Tørsleff Aage direktør Hafniahus Clemens bro Uldall Teo antikvitetshandler Nørreallé 82 Vanggaard Tage fabrikant Vestre ringgade 59 Vigerslev O. C. . fru overpostinspektør Assensgade 13 Wassard K. købmand firma Neye Clemens torv 8 Westergaard-Nielsen Chr. professor dr. phil. Skejby Westphal Poul direktør Ulvehaven Skåde Højbjerg Wilhelmsen Børge Sdr. allé 2 Windeløv H. H. revisor Park allé 1 1411963 s. 149
Winther B. murermester Ny Munkegade 88 Winther Erik malermester Jyllands skiltefabrik Asylgade 4 Withen Anna fru Viborgvej 130 Withen Karen og Rigmor frkn. Viborgvej 130 Withen Walter tømrermester Mindegade 12 Witt K. direktør Åboulevarden 100 Wohlert Bent antikvitetshandler Klintegården opg. A Wohlert Gudrun fru Sct. Pauls gade 25 Wohlert Kai direktør Kystvejen 5 Worm Peter arkitekt M.A.A. Atlasvej 8 Fredensvang Wiirtz-Rasmussen fru fabrikant Mejlgade 42 Yde Max distributionschef Aarhuus Stiftstidende Kannikegade 14 Zeuner Peter Birketinget 9 Øberg-Pedersen direktør Grenaavej 127 Risskov Østerbye P. F. apoteker Munke Apoteket Nr. allé 35 Østergaard Viggo direktør Jægergårdsgade 152 Aagaard Asger grosserer Vestergade 48 Aagaard Knud købmand Klostergade Aarhus folkebibliotek Aarhus Seminarium Trøjborgvej 82 Aarhus Statsgymnasium Fenrisvej Udenbys medlemmer årligt kontingent for enkeltperson med ledsager minimum kr. 20 00 Algreen-Ussing landsretssagfører Nibe Amtstidendes redaktion Aalborg Andersen A. Johs. forstander Handelsskolen Nykøbing F. Andersen C. B. direktør Handelsbanken Holmens Kanal 2 København K. Andersen Søren Stenz arkitektstuderende Lille Strandstræde 20 4. København K. Andersen Aage cand. mag. Brydegårdsvej 52 Svendborg Andreasen fuldmægtig Egilsgade 28 Kbhvn. S. Andreasen Einar Sundholmsvej 49 Kbhvn.S. 1421963 s. 150
Baggesen K. civiling. cand. polyt. Hestehaven Skanderborg Berndorf Curt antikvitetshandler Fiolstræde 25 Kbhvn. K. Biblioteket Silkeborg Biblioteket for Vejle By og Amt Vejle Bie P. driftsinspektør Aurehøj vej 21 Hellerup Boje Jørgen grosserer Brødregade 23 Randers Borch Christen arkitekt Blegdamsvej 10 Kbhvn. N. Brahe-Christensen L. direktør Strandvej 269 Charlottenlund Bruun Jespersen Aage billedhugger Elsted pr. Lystrup Buhl Johanne fru Søren Møllers gade 32 Randers Bøgh Ove bogbindermester Stilling Bøving Otto bogholder Faaborg Centralbiblioteket Den classenske Bogsamling Nykøbing F. Centralbiblioteket Holstebro Centralbiblioteket for Hjørring Amt Hjørring Christoffersen Erik direktør Strib Dahl Jørgen læge Hammel Damgaard K. premierløjtnant Fruens Bøge Dam-Mikkelsen Carl Hakon læge Parallelvej 33 Bagsværd Den antikvariske Samling Hans Tavsens hus Ribe Det nordjyske landsbibliotek Aalborg Dybkjær I. C. læge Kristinehamn Sverige Dybkjær Tage forstander Egaa Efterskole Egaa Eriksen Morten havearkitekt Holmstrup pr. Stautrup Ertbøll S. stationsforstander Tinglev Esbjerg Centralbibliotek Esbjerg Falbe Hansen V. overretssagfører Holmens Kanal 18 Kbhvn. K. Frederiksberg Kommunebibliotek København F. Friis Viggo købmand Adelgade 90 Skanderborg Frølund Frik Helsingørvej 8 Fredensborg Gabel Carl pottemager Vestergade 13 Haslev Garde Georg lektor dr. phil. Rymarksvej 6 Hellerup Gentofte Kommunebibliotek Gentofte Gørtz Hans Damhus Boulevard 54 Rødovre-Valby Hansen C. J. læge Statshospitalet Glostrup Harbou Niels dommerfuldmægtig Hoffmeyersvej 5 Kbhvn. F. Hasle Leif Sølvgade 30 Kbhvn. K. 1431963 s. 151
Hedegaard-Jensen E. skoleinspektør Øster Starup Gravens Holm Laurentius læge Søparkvej 3 Brabrand Holmark Einar grosserer Gl. Kongevej 19 Kbhvn. V. Holst J. E. overlæge Silkeborg Holst Julie frøken Sophus Bauditz vej 25 Charlottenlund Holst Selma bibliotekar Jernbanevej 2 A Silkeborg Horsens Centralbibliotek Løvenørnsgade 95 Horsens Hvid S. antikvitetshandler Sønderbæk Håkonsen Olle ingeniør Ostre Storgatan 72 JonkOping Sverige Ivertsen O. W. grosserer Stationsvej 6 Holte Jacobsen fru direktør Rungstedvej 6 Rungsted Kyst Jensen Astor antikvitetshandler Hj. af Valkendorfsgade og N. Clemmensensgade Kbhvn. K. Jensen Jørgen forstander Hadsten Håndværkerskole Jessen Tage redaktør Lille Fjordmark Kollund Johansen C. ingeniør Pilevangen 21 Brønshøj Johansen Stig kunsthandler Halmstad Sverige Jonassen S. prokurist Bredgade 42 Kbhvn. K. Jønsson Elna kontorassistent Værnedamsvej 12 Kbhvn. V. Jørgensen Aage tegner Paa Bjerget 34 Kbhvn. N. V. Jørgensen Chr. driftsassistent St. Magleby Jørgensen Hjalmar fotograf Søndergade 42 Horsens Jørgensen Holger forlagsboghandler Sct. Hansgade 9 c Roskilde Kaster Emil stationsforstander Odder Kjølbye fru overlæge Strandvejen 14 Kolding Klint Jon kommunelærer Mariendalsvej 75 Kbhvn. F. Kløttrup A. bankdirektør Havnegade 2 Vejle Knudsen Grete Fisker malerinde Stilling Knudsen K. E. tandlæge Storegade 24 Ribe Knuth T. C. greve Vosnæsgaard Løgten Koefoed Jens Casper montør Olaf Rudesvej 42 Højbjerg Kruuse-Jensen K. E. direktør Dyrehavevej Klampenborg Københavns Kommunebiblioteker København K. Køge Centralbibliotek Køge Lange Frik antikvitetshandler Hyskenstræde 5 Kbhvn. K. Langkjær Niels lagerforvalter Østerallé 22 Silkeborg Lemvig Centralbibliotek Lemvig Lisberg Finn Sejs pr. Silkeborg Lycke L. prokurist Seis pr. Silkeborg Lønberg-Holm A. civilingeniør Høeghsmindevej 56 Gentofte 1441963 s. 152
Madsen Th. fhv. skolebestyrer Kirkebakken Odder Martensen Knud Vendersgade 26 Kbhvn. K. Meilvang C. R. landsretssagfører Vestergade 23 Auning Meilvang Povl direktør Sorøvej 90 Slagelse Miiller Poul antikvitetshandler Hørsholmvej 44 Rungsted Kyst Neel O. T. højesteretssagfører Bredgade 67 Kbhvn. K. Nielsen Chr. P. revisionschef Tranegaardsvej 69 Hellerup Nielsen Einar lærer Byskolen Ulfborg Nielsen H. P. arkitekt Møllebakken Odder Nielsen J. P. urmager og optiker Jessensgade 4 Horsens Nørregaard Anker keramiker Hjaltetvej 34 Nyraad Odense Centralbibliotek Odense Petersen Kai W. sparekassebestyrer Ordrupvej 59 Charlottenlund Petersen Ole lærer Hornbæk Sj. Philipp John fotograf Callisensvej 27 Hellerup Randers Centralbibliotek Vestergade Randers Rasmussen A. H. direktør civiling. Onsgårdsvej 27 Hellerup Rasmussen Ditlev Uggelbølle pr. Mørke Rasmussen V. cand. pharm. Ørebrovej 3 Kolding Ravn A. V. arkitekt Grønland 45 Grenaa Reimers M. N. fru apoteker Bakkedraget 38 Fredensborg Rissberg Ellen lærerinde Hørning Roskilde Bibliotek Roskilde Schacke Erik konsul Edinburgh Schrøder F. landinspektør Østergade 12 Randers Seesten H. B. cand. jur. R. Svenstrupvej 59 Skt. Clemens Slotsbo-Nielsen fru forstander Rørthvej 24 A Odder Smidt C. M. overlæge dr. med. Bag Bakkerne 63 Næstved Snitker Petersen Hans adjunkt Nærumvænget 42 Nærum Steensberg Axel professor dr. phil. Cæciliavej 30 Kbhvn. Valby Steenstrup N. V. direktør Liselund Hjallese Strandkjær Bennett ingeniørass. Edv. Falcksgade 3 København V. Svendborg By og Amts Bibliotek Sørensen T. M. postmester Hirtshals Testrup Højskole pr. Maarslet Thamestrup Thorkild lærer Kyradservej 33 A Horsens 1451963 s. 153
Thams Johannes læge Rønne Bornholm Thim Otto revisor Svinget 16 Kbhvn. S. Thygesen Kristensen læge Graasten Tordrup Søren kontorassistent Kastetvej 15 Aalborg Tønder Bibliotek Tønder Taasinge P. Møller direktør Ryparken 54 København Ø. Willes Tore direktør Logbacken5 Saltsjø Sverige Udenbys apotekere årligt kontingent for enkeltperson medledsager minimum kr. 20 00 Abildgaard I. L. von Løve Apoteket Nykøbing F. Andersen C. H. Elefantapoteket Holbæk Andersen Knud Ebeltoft apotek Ebeltoft Axø O. E. Østerbrogade 140 Kbhvn. Ø. Balle Frida Apoteket Rosen Tuborgvej 269 København NV. Bang Erik Toftlund apotek Toftlund Bartsch Ole Holten Løve-Apoteket Danmarksgade 19 Fredericia Bendtsen Ellen C. Vanløse Apotek Jyllinge vej 73 Vanløse Benzon Niels Svane Apoteket Østergade 18 Kbhvn. K. Bjørn Sv. E. Ndr. Frihavnsgade 3 Kbhvn. Ø. Blicher Nielsen Axel Apoteket Bjørnen Valby Langgade 122 Valby Blumenhagen A. Lemvig Bollerup Otto Farsø apotek Farsø Bondesen V. Sct. Stefans Apotek Kbhvn. N. Brofeldt A. Glostrup apotek Glostrup Bruun F. V. Svaneapoteket Nykøbing F. Brøndum Karen Østerbro Apotek Nørregade 23 Aalborg Bunkeflod H. de Fine Nimtofte Apotek Nimtofte Busch Gerda Jægersborg allé 191 Gentofte Busch Allesen-Vernø P. Skærbæk apotek Skærbæk Christensen Alfred Ulrikkenborg Apotek Lyngby Christensen C. J. Højer apotek Højer Claussen P. R. Griffenfeldt Apotek Kbhvn. N. Damborg O. Skagen apotek Skagen Dehlholm B. Løve Apoteket Hjultorvet Viborg 1461963 s. 154
Dencker Jens J. Maribo apotek Maribo Dencker Christensen A. Jernbane Apoteket Vestergade 25 Randers Detlif Palle Mariager apotek Mariager Dettloff P. Taarbæk apotekpr. Klampenborg Duch E. L. Nørresundby apotek Nørresundby Dyhre Sv. Sakskøbing Eilschou C. Nykøbing Sjælland apotek Nykøbing S. Ekstrøm K. Budolfi Apotek Aalborg Elle Finn Frihavns apoteket Strandboulevarden 61 Kbh. Ø. Enemark Kjeld Rødby apotek Rødby Lolland Enkegaard Arne Ægirs apotek Jagtvej 113 Kbh. N. Esfeldt E. G. Skive Eskjær H. J. Sct. Mathias Apotek Skt. Mathias gade 14 Viborg Ewald H. L. Hobro apotek Adelgade 18 Hobro Fischer Jørgensen P. dr. pharm. St. Torvs Apotek Rønne Foersom Louis Christianshavns Apotek Kbhvn. K. Foghsgaard Jørgen Borgergade 29 Grindsted Frederiksen H. C. Nørrebro Apotek Nørrebrogade 2 Kbhvn. N. Fregerslev T. Hundborg apotek pr. Sjørring Frellsen K. Hovedgaard apotek Hovedgaard Friis Pedersen Th. Stege apotek Stege Gelting-Hansen S. A. R. Nyborg Gjaldbæk J. K. Amagerbro Apotek Kbhvn. S. Gorm-Hansen Kjellerup apotek Kjellerup Gottlieb K. R. Husum Apotek Frederikssundsvej 320 Brønshøj Grage Anna Marie Aaboulevardens Apotek Kbhvn. N. Gregersen Povl Løve Apotek Holbæk Groes-Petersen P. Bjerringbro apotek Bjerringbro Gaardhøje E. J. Guldager Fanø Apotek Nordby Fanø Hald Sigrid Christiansfeld apotek Christiansfeld Hammer Viggo Svane Apotek Skive Hansen Aage Sundby apotek Amagerbrogade 65 Kbhvn. S. Hansen Arnold Lykkegårdsvej 28 Kolding Hansen H. Skanderborg apotek Skanderborg Hansen Hugo H. Østergade 5 Grenå Hansen Poul Silkeborgvej 226 Abyhøj Helms Adam Søndergades apotek Søndergade 12 Horsens Helweg-Mikkelsen Viggo Roskilde Svane Apotek Roskilde Henningsen J. Videbæk apotek Videbæk Hestbech K. Aa. Terndrup apotek Terndrup 1471963 s. 155
Hjorth Aug. Gudumholm apotek Gudumholm Hoffmann E. Gefion Apotek Lipkesgade 28 Kbhvn. Ø. Hoffmeyer E. B. Løveapoteket Torvegade 43 Esbjerg Holme Nielsen Chr. Vraa apotek Vraa Høgdal A. E. exam. pharm. Fuglebjerg Høst Kristian R. Reberbaneapotek Aalborg Ingvorsen H. Domapotek Algade 8 Roskilde Jakobsen G. Hvalsø apotek Hvalsø Jacobsen K. Hurup Jensen Anders A. Brovst Jensen J. K. Kerteminde apotek Kerteminde Jensen J. P. Svane Apoteket Holstebro Juhl Jørn Sønderborg Løve Apotek Sønderborg Junager Sv. A. Hellerup apotek Strandvej 165 Hellerup Justesen Th. Sønderbros Apotek Randers Juul Regeur E. fr. Kgl. Militær Vajsenhusapotek Kbhvn. K. Jørgensen H. Middelfart apotek Middelfart Jørgensen K. V. Randers Krone Apothek Adelgade 2 Randers Jørgensen M. C. Sæby Keller A. Humble apotek Humble Kielgast H. Kalundborg Kjær Holger Apoteket Ørnen Vestergade 83 Odense Kjærgaard Kristensen N. Vildbjerg Apotek Vildbjerg Knap Th. Glentevej 14 Aalborg Knudsen C. I. Svaneapotek Torvestræde 8 Næstved Koefoed Henning Apoteket Bjørnen Valby Langgade 122 Valby Kragh-Petersen O. Sct. Knuds Apotek Kongensgade 60 Odense Kristensen A. Svane Apoteket Ramsherred 45 Aabenraa Kromann Jensen K. Odder Kruuse J. H. Riserup Apotek pr. Nr. Alslev Falster Lang-Jensen E. Ruds-Vedby apotek Ruds-Vedby Lang-Jensen H. Haarby apotek Haarby Larsen A. P. Gesten Apotek Gesten Larsen H. Svaneapoteket Søndergade 14 Silkeborg Larsen P. M. Vinderup apotek Vinderup Lassen H. Chr. Heidemann Dronninglund apotek Dronninglund Laursen A. J. Bøvlingbjerg Lausten Hansen H. Hjorteapotek Nørregade 15 Haderslev Lehmann B. Brande apotek Brande Lind E. Ribe apotek Ribe Lind H. Krone Apotek Adelgade 2 Randers 1481963 s. 156
Linde Inger . Sankt Pauls Apotek Kbhvn. K. Lintrup S. Frederiksborg Apotek Hillerød Lund S. Uldum apotek Uldum Lundbye G. Hesselager apotek Hesselager Læssøe H. A. Vejgaard Apotek Hadsundvej 31 Aalborg Løye O. St. Mathias Apotek St. Mathiasgade 14 Viborg Madsen M. fr. Strandvejen 22 Kbhvn. Ø. Mai J. Tinglev apotek Tinglev Martin M. Løve Apoteket Faaborg Meinhard Madsen C. Bramminge apotek Bramminge Mjellesen K. Sct. Johannes Apotek Fredensgade 5 Kbhvn. N. Mohr Drewes Chr. Parkallé 44 Hjørring Mondrup Else fr. Saltum apotek Nr. Saltum Munch E. fr. Glumsø apotek Glumsø Muus Elisa M. Holsted By Apotek Søndergade Holsted Møller G. Hvide Hest Apotek Amaliegade 5 Horsens Møller T. Svaneapotek Bredegade8 Slagelse Mørch E. St. Vibenshus Apotek Kbhvn. Ø. Neubauer B. Silkeborg Ørne Apotek Vestergade 9 Silkeborg Nielsen A. Svane Apotek Søndergade 1 Frederikshavn Nielsen H. Brøndbyøster apotek Brøndbyøster Nielsen H. Jernbaneapoteket Jernbanegade 11 Sønderborg Nielsen P. M. C. Løve Apotek Torvegade 12 Randers Olesen Th. W. Bredgade 27 Brønderslev Olsen Evald Th. Snertinge apotek Snertinge Olsen Inge M. Løve Apoteket Vestergade 12 Thisted Otterstrøm K. dr. pharm. Kirkeplads 10 Korsør Oxe M. fr. Blaagaards Apotek Kbhvn. N. Oxlund V. Haverslev apotek pr. Arden Pedersen A. fr. Svane Apoteket Borggade 1 Horsens Petersen C. C. Kultorvets apotek Kultorvet 17 Kbhvn. K. Prøsch H. Aalestrup Rasmussen G. Løve Apoteket Aalborg Rasmussen Karl M. Løve Apoteket Akseltorvet 6 Kolding Rasmussen L. K. Vamdrup Rasmussen S. K. Søborg apotek Søborg Hovedgade 86 Søborg Reimers F. dr. pharm. Dalgas Boulevard apotek Kbhvn. F. Riber Vagn B. Grøndalsapoteket Sallingvej 2 Kbhvn. F. Rørbye K. Stengades apotek Helsingør. 1491963 s. 157
Schledermann Axel Løve Apoteket Nørregade 12 Ringsted Schou E. Vejen apotek Nørregade 28 Vejen Schouw H. P. Hallund apotek pr. Brønderslev Schæffer Aa. Amager Fælledvej 3 Kbhvn. S. Sejersen Sten H. Frijsenborg Apotek Hammel Selmer E. S. R. Fasan Apoteket Godthaabsvej 58 Kbhvn. F. Sevel Henning Fuglebjærg Apotek Fuglebjerg Skjerk K. Egtved Skou K. Nørre-Nebel apotek Nørre-Nebel Skou Christensen P. Ballerup apotek Ballerup Stenum H. C. Struer apotek Vestergade 11 Struer Strandgaard H. O. Nybro apotek Nybrogade 1 Nakskov Strøyberg J. Assens apotek Assens Strøyberg S. C. R. Svane Apoteket Aalborg Sørensen I. Svane Apoteket Nytorv 3 Viborg Thau O. Hadsten Apotek Hadsten Thomsen A. E. Jernbane Apoteket Kbhvn. K. Thomsen L. R. Vejle Svaneapotek Dæmningen 43 Vejle Thomsen Metha K. Præstø apotek Præstø Thorup Nielsen A. Otterup apotek Otterup Thostrup C. K. Neptunapoteket Esbjerg Toft Hans-Iver Tønder apotek Tønder Tornøe C. W. Guldregnvænget 27 Virum Tromholt S. Løgstrup Ustrup Christensen J. Taastrup apotek Taastrup Vangsgaard Møller H. Østergades apotek Herning Vikær Andersen E. Svaneapoteket Nykøbing Mors Wiberg S. Tarup apotek Tarup Fyn Zimmermann J. Enghave Apotek Enghave Plads 25 København V. Aagaard Ebba Galten Apotek Galten Bidrag til købstadmuseet Den gamle By er iflg. tilladelse fra skattedepartementet fradragsberettiget 1501963 s. 158
GAVELISTE 1963 Hvor adressen er Århus er kun postdistrikt anført Dukkekjole fra ca. 1850. Fru Doris Bjørling Sct. Kjeldsgade 14 Kbh. Ø. 4 fotografier af forskellige islandske dragter. Sygeplejerske frøken Borghildur Magnusson Frederikssundsvej 67 Kbh. N. V. Senempirebord læderkuffert et par manchetter. Trafikkontrollør frøken Signe Fremming Stadion alle 12 C. Lommetørklæde. Boghandler Emil Nielsen Skovvejen 55 C. Stukkatørværksted opsats af cremefarvet engelsk stengods fra slutningen af 1700-tallet møbelbeslag m. m. Hr. C. Sørensen og frue Klintevej 28 Risskov. 2 møllesten. Chr. M. Elgaard A S Korn- og Foderstofforretning Hørning. Temaskine tepotte af tin 3 par porcelænskopper opsats af porcelæn 2 fodposer 2 kalotter perlebroderet pung tørklæde til forbinding m. m. Lægerne Ulrik og Ingeborg Balslev Skovbrynet 9 Silkeborg. 4 skilderier. Godsejerinde Ingeborg Skou Fredericiavej 87 Vejle. 2 par snørestøvler fotografiapparat fra før 1890. Fru Ingeborg Sielle Svanemøllevej 46 Kbh. Ø. Regnskaber fra Dynesens vinhandel Århus. Hr. O. Fahrenholtz Skolegyde 4 C. Arligt tillæg til selvbiografi. Gartner J. Olivarius Bryrup St. Indrammet julemærkeplakat 1962 med et ark julemærker. Postmester O. Christensen Århus. 3 tyske pengesedler 1917 1919 og 1929. Anonym giver. Drikkehorn af sølv skænket til provst A. Biilow i Hjortshøj sukker- og flødesæt af sølv skænket til samme. Testamentarisk gave fra frøken A. M. U. K. Bilow Hauch. 2 pulverskeer. Kolding Svane-Apotek. Dørskilt af glas. Snedkermester Johs. Christensen Mønsgade 8 C. Fluepapir og prøve i h. t. politirapporten. Overpolitibetjent P. Porse Anker Jensens vej 13 Åbyhøj. Kaffekværn skifertavle dukkekurvestol div. tekstiler. Fru Anna Nielsen Thorvaldsensgade 19 C. Smedeværktøj udhængsskilt. Smedemester H. H. N. Jørgensen Grønnegade 54 C. Borsving med 5 patroner med forskellige bor grundhøvl. Hr. T. P. Sørensen Brorsonsvej 12 Viby J. Papirer om sadelmagerslægten Goltermann Langeland. Sadelmagermester M. Goltermann Tranekær. Hegle strygejern. Montør Jens Chr. Sørensen Dalgas Avenue 44 C. Puf billede dyne. Fru dyrlæge N. C. Svennekjær Hasselager. Begravelsessalmer for Jane J. Wiibroe daguerreotypi diverse løsblade. Frøken Agnete Poulsen Nyvej 8 A Kbh. 1511963 s. 159
Urmagerbog. Urmagermester E. Bendixen Lille Torv Thisted. Fotografi. Hr. Henry Sørensen Nørregade 8 C. Samling af gamle århusbilleder. Slagtermester Rudolf Ovesen Guldsmedgade 4 C. Sukkertang af tombak forskellige keramiske jordfund tegning m. m. Arkitekt S. Fritz Kærvej 11 Åbyhøj. 6 billedskærerjern 2 knibtænger. Billedskærer K. Torp Rosensgade 34 C. Slagtertrug. Slagtermetser Svend Aage Rasmussen Mejlgade 41 C. Kagesprøjte. Maskinfabrikant H. Houmann Grønnegade 68 C. Sort silkeforklæde. Fru Jonna Elkjær Skanderborggade 10 Vorup pr. Randers. Legetøj. Fru Kis Ansteen Posselt Ribegade 6 Kbh. Ø. Et par broderede halværmer krave fotografier 8 par briller Chr. 8.-sofa. Fru læge Anders Ibsen Ærøgade 6 C. Diplom fra Landsudstillingen i Århus 1909. Kunstmaleren H. K. Kongsmar Østbanetorvet 4 C. Legetøj. Frøken Jenny Gam Blegdammen 2 C. Flødekande og sukkerskål af porcelæn i metalstativ olielampe af glas krus af fajance 2 spejle 2 gardinstænger hjørnehylde stol ur kulkasse vægt legebord smørtrug med tilhørende bukke billeder indrammede og uindrammedees bøger arkivalier dug bordtæppe m. m. Drejermester J. L. Laursen Engdalsvej 31 Brabrand. va for ure. Overbetjent K. E. Jacobsen H. A. Brorsons vej 7 Alorg . Kalvevægt. Fru Margrethe Larsen Hasselvej 3 C. Århus Bagerlavs fane. Århus Bagerlav. 2 pudsebrætter 2 porcelænstallerkener. Murerformand Evald Nielsen Læssøesgade 57 35 hånddrejede urtepotter. Universitetets botaniske Have Kbh. K. Hørlærrdslagen dateret 1822 dukkekjole. Fru Astrid Pedersen Tordenskjoldsgade 23 N. Sølvplade med graverede monogrammer gravørværktøj. Gravørmester A. Hammerschmidt Guldsmedgade 38 C. Del af håndlavet miniaturemøblement. Museumsinspektør Ebbe Johannsen Den gamle By . Permanent-apparat. Damefrisørinde fru Gerda Christensen Strandvej 143 Alsgårde Sjælland. Træskomagerværktøj. Garver og læderhandler Valdemar Jensen Rødby. Diverse optegnelser vedrørende en malers arbejde m. m. Anonym giver. Drejestol fra urmager. Urmager Harald Kjærsgaard Ruds-Vedby. Vare- og prisfortegnelse for etiketter m. m. til apoteker. Apoteker H. C. Stenum Struer Apotek. Protokol arkivalier. Bogbindermester Knud Vejlø Rosensgade 11 C. Fotografisk udstyr visitkortfotografier. Polyfoto Volden 1 C. Overpostinspektøruniform. Overpostinspektør O. C. J. Vigerslev Assensgade 13 C. Fotografier af portrættegninger. Fru Bolette Schidler Kastelsvej 15 Kbh. Ø. Hestesko og -tand. Hr. Vagn Liengaard Skolen St. Jyndevad. Skråtobaksdåse af messingblik. Hr. Niels Pedersen Teglværksgade 19 C. Krenchels Ophthalmoscop med etui sign. H. E. Holst lommeur i sølvkasse sign. Jm. Brandt Kbh. standur med spilleværk udført af Mads Wied Sattrup empireur sign. A. J. Schmidt Odense konsolur sign. Joh. Nicol. Baht Kbh. Urmagernes komite. 2 kridtpiber. Fru Laura Hingsberg Blågårdsgade 37 Kbh. N. Frakkeskjolde af sølv 2 skeer bøger. Gravørmester W. Michelsen Frederiksade 3 C. Kjoleltv med løs vesteindsats et par briller. Gartner Bjerregaard Botanisk Have Århus. 1521963 s. 160
Uldent sjal bårettil bryllup 1899. Fru Anne Wandborg Østbanetorvet 6 C. Prospektkort fra Århus. Hr. C. Jensen Østergade 30 Odder. 2 hvergarnskjoler kørekåbe kasak tournurepude diverse kraver og ærmer. Fru Margr. Rasmussen Kirstineholm Begtrup. Sejlmagerredskaber borgerskabsbrev. Sejlmager W. R. Oehlert Vestergade 36 C. Dukke ca. 1860 div. stk. dukketøj dukke-kurvestol legetøjspuf 3 poser til toiletbrug . Fru departementschef A. Michelsen Egebjerg Allé 2 Hellerup. Båndvæv rubank presse. Gårdejer S. A. Christensen Tåstrup Harlev. Spejlægspande. Kontorchef E. Baadsgaard Skernvej 12 C. Bronzemedaille Ellen og Niels Bjerrums kemikerpris. Hr. Jørgen Dreyer Søholm Park 8 Hellerup. Maleri og tegning med århusmotiver. Lærer H. E. Jensen Toustrup pr. Sorring. Jernovn fra Halden jernværk 1772. Gårdejer Regnar Jørgensen og frue Pannerupgaard pr. Lystrup. Æske med perler. Fru L. Olsen Skovbovænget alle 31 Roskilde. 2 huer 3 sløjfer blonde. Museumsdirektør dr. phil. Helge Søgaard Den gamle By . Århus Teatermedarbejderforenings pokal 1946 til Gunnar Stryhn 13 teaterplakater fra ca. 1910. Skuespilleren Gunnar Stryhn Århus Teater. Hammervalke. A S Kjærs Mølles Fabriker Ålborg. Diverse modeblade fra 1860-70 erne. Fru Gerda Olesen Biilowsgade 63 C. Kyse. Fru Else Nielsen Sjællandsgade 74 C. Litografi bøger skærebænk med båndkniv tøndesprøjte graveredskab. Fru K. Loft planteskolen Birkebo Viborgvej 282 Hasle V. Diverse exlibris. Direktør Helmer Fogedgaard Rue Villavej 5 Rudkøbing. Indrammet billede af Alborggården. Fra boet efter frøken Laura Jakobsen Alborg. En serie holbergtegninger. Direktør Axel I. Christensen Jydsk Centraltrykkeri C. Brandskilt beslag fra en af domkirkens fattigbøsser. Antikvitetshandler Sv. Holm Clemensstræde 7 C. Regnskabsbog fra urmuseet i Kbh. 1909-1933. Fru grosserer P. Wiskum Ny Østergade 3 Kbh. K. 2 håndskrevne gartnerbøger. Gartner Alfred Jensen Lisbjerg. Pastel. Kontorchef Georg Esmann Strandparken 40 C. Varmedunk af kobber tysk billed-ABC med kolorerede kobberstik. Fru A. C. Niepoort Marselisvej 12 C. Fane fra Lb Amts Rekylkorps billede. Hr. A. C. Thomsen Carl Blochs gade 7 . Stifthuggemaskine. Glarmester Chr. Mahs Rosenvangsalle 90 C. Bog. Hr. Leo Wad Vestre alle 37 Alborg. Bog. Frøken Ella Kell Åbenrågade 5 C. 4 høvle. Snedkermester J. P. Larsen Godthåbsvej 16 Hillerød. Sjal manchetter 2 klokker hængelampe billede uldsaks kandistang fjerding m. m. Købmand Th. Thomsen Strandbygade 65 Esbjerg. Trædrejebænk. Fhv. karetmager Jens Rasmussen Vibyhøjvej 5 Viby J. Fragment af kvindehue fra Hasle. Vævekonsulent frøken Karen Withen Sønderborg . 2er med pengesedler nyredolk. Forhistorisk Museum Århus. Terrin af engelsk fajance stoppeæg af fajance 50 tarokkort 2 bøger. Fru Karen Nielsen Dalgas Boulevard 81 Kbh. F. Fransk pengeseddel. Musikhandler A. Kaaber Pontoppidansgade 34 C. Bufftløber manicurebord. Fru Edv. Leonard Clemenstorv 15 C. Et par briller. Hr. C. W. Johnsen Thingvallagade 3 N. Sukkertang snapseglas dug med 12 servietter. Fru direktør F. Elmquist sen. Tammerisvej 30 Risskov. Cykellås cykel. Hr. J. P. Andersen Vedbæk Cykleforretning Vedbæk. 1831963 s. 161
2 små pigekjoler. Frøken Vibeke Arlev Capellavej 47 C. Grammofon med kasse med plader petroleumslampe kaffekværn. Fhv. karetmager F. M. Pedersen og hustru Østergade 24 Laurbjerg. 2 navneskilte. Brd. Justesen A S Sverigesgade Nordhavnen C. 2 foderskåle m. m. Hr. Martin Sørensen Skovvejen 109 C. Fajancefad 3 fajancetallerkener teatertegninger fotografier m. m. Fru Agnes Hougaard Åkrogs Strandvej 21 Risskov. Banner fra Dansk Glasarbejderforbund Århus afd. Dansk Glasarbejderforbund. Askebæger diverse beklædningsgenstande. Museumsinspektør frøken Erna Lorenzen Den gamle By . Billede. Hr. Thomas Nielsen Nørreport 21 C. 2 gamle århusianske sporvognsmærker. Hr. Jørgen Sømod Wilkensvej 26 Frederiksberg . 3 signeter bøger og arkivalier. Hr. Jens Chr. Mathiasen Kousted Mark pr. Bjerregrav . Årskort til Den gamle By fra 1918. Skræddermester I. C. Christensen Guldsmedgade 34 C. Fotografi skilt. Fhv. cykelhandler M. Schmidt Madsen Kjellerup. 2 dukker med tilhørende tøj. Frøken Lilli Fausing Klaregade 21 Odense. Portiere kjoleliv hatte parasoller m. m. Børnehaveleder frøken Erna Terkildsen Kbh. Bog. Fru Asta Nielsen Tilst pr. Mundelstrup. Presseovn med pressejern flitsbue. Skræddermester S. P. Christensen Strandvejen 10A C Billedklodser lyseholdere indrammt fotografi fotoalbum. Overlærer frk. Betty Lund Bakkegårdsvej 27 Risskov. Kornsæk fra 1851. Viceskoleinspektør C. M. Sørensen Bruunsgade 59 C. 2 drejlsservietter daterede 1696. Direktør E. Falbe-Hansen Randers. Sommerkjole og et par lærredssko model 1963. Magasin du Nord Århus. Bog. Hr. Trygve Næss Fylkesmuseet for Telemarken Norge. Blindtryksstempel. Frøken Emma Krogh Møller Århus. Kuffert skillingsviser m. m. Fru K. S. Carlsen Teglværksgade 9 C. Barnekjole. Ella og Klaus Lorenzen Laurvigsgade 1 N. Taske pengeseddel m. m. Frøken Karen Juul Den gamle By . Skrædderværksted med alt tilbehør kuffert vippespejl etagere bøger ildtøj servantestel petroleumslampe lysestage fotografier juletræspynt m. m. Fru Alma Svendsen Reventlowsvej 24 Viby J. Et par sko. Frøken Bodil Carstens Frederiks alle 172 C. Medlemskort til Alm. dansk Gartnerforening 1908. Handelsgartner S. J. Ladefoged Junget Planteskole pr. Roslev. Maleri forskelligt laboratorieinventar fra Århus Løve-Apotek. Fru apoteker M. N. Reimers Bakkedraget 38 Fredensborg. Redskabtil spaltning af vidjer m. m. Hr. Søren Hvid Kristensen Sønderbæk. 2 gartnerbøger m. m. Gartner M. Jensen Bækkelund pr. Højbjerg. Kjole 2 par sko m. m. Fru Lilian Jelsen Chr. Winthersvej Odense. Dukke dukkehoved 2 par sko. Fru Arkitekt Aksel Skov Gertrud Rasks vej 7 N. En samling diapositiver til laterna magica praxinoscope-teater med alt tilbehør fransk børnebog. Lauritz og Ellen Andersen Bakkedraget 34 Fredensborg. Cykelhest. Fru Ingrid Thinesen Willemoesgade 5 N. Manuskript til mindeord over forstander og konsulent P. Henriksen Beder på 100-års dagen for hans fødsel. Hr. Aksel Henriksen Torvegade 168 Esbjerg. Dukkestel til 6 med alt tilbehør. Fru Ruth Bechmann Nielsen Udbyhøj pr. Ørsted. Aktiebrev i Rønne Teater nr. 142. Anonym giver. Hatteblok. Buntmager Wilhelm Baake Nørreport 16 C. 1541963 s. 162
Broderi fra kakkelovnsskærm hyldestykke fra Sjælland 3 indrammede billeder. Fru Minna Larsen Århus. Pressejern med varmeanordning rejsestrygejern fra 1913. Tømrersvend Holger Barnevitz Arentzdorff Sørensen Schleppegrellsgade 27 C. Bøger lodder hængsler gaffel kagesporer. Møller J. Bischoff Randersvej 144 N. Skærebuk. Fru Johanne Rasmussen Egå. Apparat til at tildanne rivetænderi. Hr. Christian Andersen Vinde pr. Skive. Pige- og drengetøj uldent sjal fra Mols. Professor Georg Georgsen Rosenvej 4 Frederiksberg pr. Sorø. Plakat fra Alborg Teater 1864. Fru brygmester C. Hansen Kastorvej 4 C. 2 garnholdere strikkepindeholder miniaturegarnvinde og -haspe i flaske pelerine forklæde sykurv diverse bøger og blade m. m. Frøken Elna Oldenburg Fortegården Risskov. Dukker med tøj gravørgenstande navneklude og andre tekstiler m. m. Frøken Eva Danielsen Løngangsstræde 37 Kbh. K. 14 fotografier af ukendte personer. Konservator P. B. Termansen Den gamle By . Skålvægt. Blomsterhandler Peter Sørensen Reberbanen 9 Viborg. Diverse håndskrevne bøger. Damefrisør fru Have Sørensen Ny Munkegade 32 C. Indrammet farvelagt skitse sign. Søren Sørensen 1874. Testamentarisk gave fra hr. Chr. Jørgensen Ålborg. 2 affotograferinger af gamle fotografier. Overtelefonmester E. Møller Dæmningen 58 Vejle. DiverseTaj fra Fanø Apotek. Apoteker J. Gaardhøje Fanø Apotek Fanø. Gartnerskilt fra ca. 1908-1910 lodder. Fhv. handelsgartner O. Hansen Skolegade 4 Kalundborg. Diplom fra havebrugsudstilling i Slagelse 1895. Fhv. handelsgartner Carl Petersen Sct. Jørgensbjerg 44 Kalundborg. Forgyldt staffeli med billede søjle med døende galler servante med stel 2 pletskåle med indsats af glas fotografier indrammet karikatur. Fru Elisabeth Christensen Skovvangsvej 196 N. Messinglysestage. Fru Margr. Jensen Carl Blochs gade 21 C. Dukkekjole. Fru Ingrid Lorenzen Tousvej 8B Åbyhøj. Skilt 3 rummål spade. Gartner C. J. Møller Drosselvej 17 Viborg. 5 litografier. Dameskrædder fru Lilli Andersen Ndr. Strandvej 85 Risskov. 7 karetmagertegninger 8 skuespillerpostkort. Det historiske Arkiv for Odder og Omegn. Spisestuemøblement fra Landsudstillingen 1909 soveværelsemøblement fra tiden omkring århundredskiftet blomsterstandere lamper billeder nipsgenstande porcelæn servantestel knive gafler symaskine vridemaskine balje m. m. Boet efter fru Johanne Marie Christensen Vestergaardsgade 6 C. 2 bøger grammofonplade. Den polske kultur- og kunstminister Tadeusz Galinski. 2 bøger. Professor dr. phil. D. Miiller Gothersgade 140 Kbh. K. og lektor Gerhard Miiller Julius Bechgaardsvej 4 C. 4 receptkuverter m. m. Apoteker K. Otterstrøm. Korsør Apotek Korsør. Postslæde. Roslev postkontor. Lommeur i sølvkasse svendeprøve fra 1903 udført af giveren diplom. Urmager og optiker Louis Schultz Lille Højbrøndstræde 3 Roskilde. 3 bøger. Skræddermester Arnold Andersen Peder Skrams gade 29 N. Lille vægskab fra skrædderværksted 4 presseblokke og andre skræddergenstande skilderi delvis fremstillet af rationeringskort fra 1. verdenskrig. Fru skræddermester S. P. Christensen Strandvejen 10 A C. 20 spillepladertil spilledåse. Horsens Museum. 1551963 s. 163
Møblement bestående af 2 plysbetrukne mahognilænestole og tilsvarende højrygget sofa med hylde porcelænsopsats låg til varmebækken chokoladekande 2 møllesten diverse broderier. Frøken Ellen Schrøder Algade 53 Korsør. Hjulhakke. Hr. Knud Ladefoged Nordsalling Planteskole Selde pr. Roslev. 2 helmekaniske væve fra ca. 1875. Fabrikant Ole Hjelholt Rygård pr. Hesselager i samarbejde med direktør L. Brahe-Christensen Charlottenlund og Bloch Andresen A S København og Fredericia. Vaffeljern 2 billeder. Hr. Rudolf Magnussen værktøjsforretningen Frederiks alle ec Montre med modeller af apparater til spritfabrikation fremstillet af fabrikant A. Wilson Århus til Den nordiske Industri- Landbrugs- og Kunstudstilling i Kbh. 1888 diplom tegning. Fabrikant Ejnar A. Wilson Helsingforsgade 14 N. Bæltepressejern. Skræddermester N. Engelund Vester Hjermitslev. Pressejern presseplanke pressebræt skulderklods. Fru Koch Palleskjærvej Hjørring . Vægur. Testamentarisk gave fra brandmester Olaf Evers Kbh. Gulvskrue 2 indrammede fotografier. Tømrermester H. V. Hansen Castenskioldsvej 12 Højbjerg. Kassebog diverse arkivalier. Hr. V. Overgaard M. N. Overgaards Handelsgartneri Nykøbing Mors. Fotografi. Testamentarisk gave fra antikvitetshandler Eckardt Druse Køge. Diverse karetmagermodeller. Århus tekniske Skole Nørre alle 31 C. Dukke dukketøj bold 2 lommetørklæder. Prokurist frøken Eleonora Hansen Tousvej 35 Åbyhøj. Legetøjsfæstning fra ca. 1915. Antikvitetshandler Børge Jensen Haslehøjvej 12 V. Rulle. Fru Rasmus Hansen Ordrupvej 29 C. Et par militærstøvler. Museumsinspektør Gunner Rasmussen Den gamle By . Dukkevogn dukke. Fru Busck Knudsen Skejbyvej Vejlby. Dukkehoved glansbilledalbum. Frøken Marie Holm Bymandsvej Lisbjerg. Mascotdukke. Fru Gudrun Bundgaard Saralystparken 13 Saralyst. Indrammet julemærkeplakat. Århus Postkontor ved konstitueret postmester N. P. Blandfort. Recepter og receptkuverter. Hr. Guldbæk Christensen Vesterbro 19 Ålborg. Legetøjsbil bamse. Hr. Knud Lorenzen Tousvej 8 B Åbyhøj. 2 bøger. Frøken Dagmar Kramer Åboulevarden 90 C. 2 tobakskrukker af brændt ler. Direktør Erik Schou J. E. Schmalfelds Fabrikker A S Vestergade C. Kort over Århus-Odder-Hou banen 3 gamle fotografier mærkat fra Landsudstillingen 1909. Hr. Hans Gørtz Damhus Boulevard 54 Rødovre. Dukke-himmelseng. Fru Karen Thye Københavnsvej 36 Hillerød. Dukke-rulle. Hr. Boje Rasmussen Jens Baggesens vej 38 V. Antimarkassar. Frøken Ella Pilgaard Klostergade 15 C. 1561963 s. 164
1963 s. 165
BESTYRELSE TILLIDSMÆND ARKITEKT PERSONALE pr. 31. december 1963. 158 Bestyrelse Fabrikant Carl Christensen formand og kasserer. Rigsantikvar prof. dr. phil. Johs. Brøndsted. Indretningsarkitekt frøken Inge Ehlers M.M.I. Generalkonsul prof. dr. phil. Troels Fink. Viceborgmester fru Karen Sørensen. Skatterådsformand tømrer Thorvald Jensen. Direktør Axel Kier æresmedlem. Direktør H. L. Knudsen. Departementschef i undervisningsministeriet Albert Michelsen. Aut. vand- og gasmester Carl Olsen. Sognerådsformand tømmerhandler Werner Reenberg. Museets udenbys tillidsmænd Tandlæge Holger Friis Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Maribo. Museumsdirektør Knud Klem Helsingør. Museumsdirektør Peter Riismøller Aalborg. Arkitekt Aage Kristensen M.A.A. 1. oktbr. 1960 . Personale Direktør dr. phil. Helge Søgaard 1. aug. 1931. Orlov 1. septbr. 1963 - 31. aug. 1964 . Inspektør cand. mag. Gunner Rasmussen 1. jan. 1955. Konstitueret direktør 1. septbr. 1963 - 31. aug. 1964 . Inspektør Erna Lorenzen 15. septbr. 1935 . Inspektør cand. mag. Ebbe Johannsen 1. marts 1961 . Inspektør mag. art. Henrik Nyrop-Christensen 1. febr. 1961 midlertidig medarbejder. Konservator Peter Bang Termansen 1. jan. 1933 . Kontorassistent Karen Juul 1. jan. 1949 . Kustode Søren Simonsen 28. oktbr. 1928 . Arbejdsmand Orla B. Nielsen 20. septbr. 1950 .1963 s. 166
1963 s. 167
INDHOLD Side hrberedier 1963. 5 Curt von Jessen Helsingør Theater. ............. . 18 Peter Bang Termansen Helsingør Theater s staffering . . 124 Liste over Den gamle By s venner 1963 ......... 132 Gaveliste 19055 SE 151 Bestyrelse tillidsmænd arkitekt personale pr LL december 19697 1581964 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 19641964 s. 2
1964 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 1964 TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1964 s. 4
REDAKTION HANS LASSEN FORSIDEBILLEDE DRAGTER FRA OMKRING 1880 KLICHEER HAMMERSCHMIDT KLICHÉ OFFSET AARHUS A S TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1964 s. 5
ÅRSBERETNING 1964 BESTYRELSEN DER ER skET en række betydningsfulde ændringer i bestyrelsens sammensætning i løbet af året 1964 for det første på grund af et dødsfald idet viceborgmester fru Karen Sørensen der havde været medlem siden 1962 afgik ved døden i januar måned. Den gamle By mindes hendes indsats med tak og i stedet for fru Karen Sørensen er byrådsmedlem cand. scient. pol. Jørgen Flindt Pedersen indtrådt. For det andet har bestyrelsen fået et nyt medlem bankdirektør H. H. Werdelin-Larsen der har overtaget hvervet som kasserer. På denne måde har bestyrelsens formand fabrikant Carl Christensen der har været kasserer siden 1956 og som har forenet både kassererposten og formandshvervet siden 1957 kunnet aflastes for kassererens for museet så vigtige og store arbejde så han nu alene kan hellige sig formandens betydningsfulde pligter. For det tredie har generalkonsul professor dr. phil. Troels Fink nu Flensborg ønsket at trække sig tilbage fra bestyrelsen efter et mangeårigt medarbejde der ikke mindst indenfor museets daglige ledelse har sat betydningsfulde spor. Professor Fink blev indvalgt i bestyrelsen i 1951 og har gennem årene naturligt repræsenteret forbindelsen til Aarhus Universitet og denne kontakt har været af stor værdi for Den gamle By . Generalkonsul Finks arbejde for museet og dets vækst vil blive husket med stor taknemmelighed . KOMITEER Komiteen for De post- og telegrafhistoriske Samlinger i Århus mistede sin formand samlingernes altid energiske aldrig trætte forkæmper og skaber postmester H. Emborg der afgik ved døden i september 1964. Den gamle By finder at købstadmuseet bedst kan mindes postmester Emborg ved at slutte sig til de ord som overpostinspektør 51964 s. 6
F. Arpe der efter postmester Emborgs død har fungeret som formand udtalte på et møde i komiteen Emborg var lige til det sidste utrættelig i sit arbejde inden for bestyrelsen og han vil med sin energi og idealismestå som et lysende eksempel for os der er tilbage og vivil efter evne søge at fortsætte arbejdet i hans ånd. Vi vil have mindet om postmester Emborgs arbejdsindsats og personlighed i taknemmelig erindring DEN GAMLE BY s JUBILÆUM I 1964 havde Den gamle By bestået i 50 år. 50 år er vel ikke noget langt spand af tid for en institution som et museum af Købstadmuseet Den gamle By s størrelse og vigtige stilling indenfor den internationale museumsverden og jubilæet blev da heller ikke markeret udadtil kun fejret under yderst beskedne former indadtil . Det skete den 24. juli. Men det er dog værd at fastholde at disse samlinger har nået dette format takket være museets skaber translatør Peter Holm senere direktør for Den gamle By og doktor honoris causa fra Århus Universitet. Han begyndte under såre beskedne former og først og fremmest takket være hans imponerende indsats er museet vokset så meget at fra kun at bestå af Borgmestergården omfatter det nu en by med 55 huse og uvurderlige samlinger ikke mindst repræsenterende håndværkets historie. SAMLINGERNE Postladen der blev indviet 3. maj 1963 er i løbet af året blevet gjort bedre tilgængelig for publikum ved at man har bygget en slags sluse af ståltråd indenfor indgangen så der er frit udsyntil postvæsenets gamle befordringsmidler uden at de angribes af nysgerrige og desværrealt for ivrige fingre. Post- og telegrafkontoret har været holdt åbent for ekspedition på de dag hvor postvæsenet udsender nye frimærker I det forløbne år den 25. maj da Grænseforeningens frimærke blev udsendt og den 7. september da det frimærke der markerede Den internationale Havundersøgelsesråds Konference kom ud endvidere i dagene 25. september til 4. oktober i anledning af The Crown Agents Stamp Bureau s udstilling i Møllesalen i 61964 s. 7
Den gamle By og endelig den 10. oktoberi anledning af udsendelsen af frimærket for Frimærkets Dag s 25 års jubilæum. I det hele taget har postkontoret i sin sommersæson 1. juni til 31. august været åbent daglig fra kl. 10 til 17 i samme tidsrum og til samme tider har postladen også været åben for publikum. Der har i årets løb været arbejdet energisk på stampemøllen fra Svanninge ved Fåborg og det er gået godt fremad ikke mindst takket være Nationalmuseets mølleekspert ingeniør Anders Jespersens kyndige ledelse af opbygningen af møllens maskineri. Der er i årets løb kommet gode og velkomne gavertil stampemøllen idet Textilfabrikantforeningen har skænket 50.000 kr. og dermed føjet endnu en gavetil dette byggeri og fra Det Danske Trælastkompagni A S er der modtaget et parti egetømmertil stampeværket hvad der også er såre værdifuldt. Begge gaver er Den gamle By meget taknemmelig for uden dem havde arbejdet med dette værdifulde led til belysning af tekstilhistoriens teknik været umulig. Den 11. august indviedes Kurvemagernes afdeling på 1. sal i Tværgadehuset ved en lille højtidelighed. Afdelingen er blevet til ved en betydelig arbejdsindsats af Kurvemagerlaugets oldermand kurvemagermester Herman Jørgensen i samarbejde med kurvemagermester Aksel Pætau museet skylder dem begge stor tak ligesom en varm tak mårettes til direktør Frida Harbst A S Nordisk Vareagentur der sammen med nu afdøde direktør H. Mulhardt ved en storslået gave muliggjorde planens iværksættelse. På indvielsesdagen arbejdede Aksel Pætau og hans søn i kurvemagerværkstedet . Herman Jørgensen har gjort museet den glæde at skrive artiklen Moseskurven der bringes her i årbogen side 64 70. Endnu en nyskabelse fandt sted i 1964. Museet har længe gerne villet imødekomme publikums ønske om et serveringssted med delvis selvbetjening til populære priser. Efter forhandling med magistratens 4. afdeling opnåede Den gamle By tilladelse til på Holberg-Spillenes gamle friluftsscene forsøgsvis at indrette et traktørsted hvis telte m.m. er genskabt efter gamle billeder af det århusianske Sct. Olufs marked. Traktørstedet åbnedes den 11. juli. 71964 s. 8
HELSINGØR THEATER Blandt de store gaver museet har modtaget er også en meget betydelig sum fra Tuborgfondet. Det drejer sig om et beløb på 15.000 kr. til Helsingør Theater. Beløbet blev overrakt ved en højtidelighed i Møllesalen den 28. juli af direktør Hans Øhrstrøm. Den store pengegave er givet med to bestemte formål nemlig til kopiering af dekorationer og fortæppe samt til at fremstille dragBlådekoreret fajancefad fra Store Kongensgade-fabrikken. Under bunden signeret FD V signatur for J. Pfau Højde ca. 4 5 cm. Diameter 29 cm. Se iøvrigt side 14 .1964 s. 9
ter til orkestrets medlemmer. I fremtiden vil orkestret ved forestillingerne kunne optræde i kostumer tidsmæssigt svarende til teatret som det nu står i sin oprindelige skikkelse fra 1817. Det er med glade følelser Den gamle By og Theaterudvalget der som en særlig stat i staten varetager ledelsen af Helsingør Theater har modtaget gaven. På den ene side vil man takket være kopierne af de gamle dekorationer og tæpper kunne skåne de oprindelige og alligevel spille i samtidens dekorationer og på den anden sidevil et orkester hvis medlemmer optræder i altmodige kostumer forhøje den stemning af munter fortid der hersker i det gamle teater. I teatret har museet fået en bygning som ikke blot tjener museale formål men som tillige både kan benyttes som teater og koncertsal og som foredragssal. I denne sidste egenskab har museet benyttet teatret flere gange i året der gik. Den kunstneriske ledelse af teatret varetages derimod af det af museets bestyrelse i januar 1962 nedsatte teaterudvalg hvis opgave først og fremmest er som kontrollerende organ at tilse at teatret udnyttes på en kvalitativt forsvarlig måde men som også selv har påtaget sig ledelsen af Sommer-Operaen i samarbejde med Den jydske Opera . Udvalgets medlemmer er Højesteretssagføreer Mogens Christensen udvalgets formand professor dr. phil. Gustav Albeck landsretssagfører Arthur Ilfeldt og professor dr. phil. Søren Sørensen. Som udvalgets sekretær og kontaktmand mellem museet og udvalget virker museumsinspektør mag. art. Henrik Nyrop-Christensen. Der har i årets løb været følgende arrangementeri teatet 7. 14. og 21. april 1964 Foredragsaftener se side 11 f. . 21. juni 16. juli 1964 Holberg-spil Den forvandlede Brudgom af Holberg Man skal ingenting forsværge af Alfred de Musset. De to stykker var iscenesat af henholdsvis Fritz Brun og Erling Schroeder. 1.6. og 8.-10. august 1964 Sommer-Opera Bastien og Bastienne af Mozart-Apothekeren af Joseph Haydn. De to stykker var iscenesat af henholdsvis Erik Schack og Holger Boland. 19. august 1964 Kammermusikaften. 1. aften i serien Kammermusikkens mesterværker . Værker af bl. a. Fr. Couperin G. Fr. Håndel og Johann Sebastian Bach. 91964 s. 10
26. august 1964 Kammermusikaften. 2. aften i serien Kammermusikkens mesterværker . Beethovenaften. 2. september 1964 Kammermusikaften. 3. aften i serien Kammermusikkens mesterværker . Schubert-aften. TOLDBODEN Som nævnt i Årbogen sidste år stod samlingerne fra Dansk Toldmuseum ved udgangen af 1963 parat til at blive overflyttet til Den gamle By for efter endt katalogisering at blive huset i toldboden i Købstadmuseet. Samlingerne ankom tidligt på året og man har arbejdet energisk på at komme igennem den omfattende katalogisering der ved udgangen af 1964 også omtrent var tilendebragt . UDSTILLINGER Udstillingerne er et meget vigtigt led af et museums arbejde. Gennem udstillinger har manlejlighed til at vise ting der normalt befinder sig i magasinerne enten fordi museet simpelthen har så mange genstande indenfor en bestemt kategori at de om de dagligt stod fremme ville kvæle hinanden og alle andre ting fordi de i så tilfælde ville dominere for meget. Museet må af studiemæssige grunde eje mange eksemplarer eller rettere varianter af samme type. Man kan også på en udstilling vise genstande som man på grund af pladsmangel ikke kan lade komme frem til daglig eller ting som hvad detofte er tilfældet med f. eks. tekstiler ikke tåler at være udstillet til daglig. Endelig kan museet gennem en udstilling belyse et enkelt område indenfor kulturhistorien på særlig måde. Og man kan muntre sig og eksperimentere med uortodokse arrangementer som ikke rigtig lader sig gennemføre indenfor den daglige museumsopstilling før de er gennemprøvet. Derfor er udstillinger kærkomne for museumsmanden selv og de finder i reglen også nåde for vore gæsters øjne. Legetøj er altid populært og udstillingen Dukkernes dragtparade og andet gammelt legetøj der som juleudstilling sluttede 1963 blev fortsat ind i 1964 idet den sluttede den 5. januar og havde et stort publikum. 101964 s. 11
I påskedagene den 26. 30. marts havde Jydsk Filatelistklub arrrangeret en udstilling Alsidig Filateli i Møllesalen. Den gamle By s posthus giver frimærkeudstillinger en saglig baggrund som kun få museer kan præstere. Udstillingen der var gratis havde meget fint besøg. I anledning af 150-året for skoleloven af 1814 der har betydet så meget for udviklingen af dansk skolevæsen afholdtes en skoleudstilling i Møllesalen i tiden 4. til 9. august. Den var arrangeret af overlærer L. Gravesen Århus i samarbejde med Statens pædagogiske Studiesamling og Den gamle By . Under denne udstilling lod museetsin skole Kerteminde gamle skole ved en særlig ordning være åben for publikum. I forbindelse med Den britiske Uge 25. septembertil 4. oktober blev Møllesalen brugt til en udstilling arrangeret af The Crown Agents Stamp Bureau i London. Udstillingen viste bureauets løbende frimærker. Den åbnedes af generaldirektøren for postvæsenet Gunnar Pedersen. Samtidig var Den gamle By s postkontor åbent og det danske postvæsen havde markeret begivenheden med et særstempel. Den 25. september åbnedes en lille udstilling i Tekstilmuseet. Fru Ingeborg Mule Henningsen fra Uldum Højskole viste en samling plantefarvede uldgarner som hun selv havde indfarvet. Den lille men instruktive udstilling forblev stående året ud og et stykke ind i 1965. Årets sidste udstilling juleudstillingen var Porcelæn og fajance brugsting fra forrige århundrede der var arrangeret i Møllesalen af museumsinspektør Ebbe Johannsen. Den åbnede den 20. december og sluttede den 5. januar. FOREDRAG For første gang i museets historie havde Den gamle By en foredragsrække . Dette er muliggjort fordi museet nu kan benytte Helsingør Theater til sådanne formål hvad teatret ved denne lejlighed viste sig særdeles velegnet til idet salen kan rumme et par hundrede tilskuere. Man har her muligheder for at drage kendte og indenfor deres felter særligt fremragende specialister til museet 111964 s. 12
og på denne måde udfylde en af et moderne museums vigtige opgaver at tolke kulturhistoriske problemer. Foredragenelå tre tirsdage i april måned nemlig 7. 14. og 21. På den første aften talte arkitekt M.A.A. Hans Henrik Engqvist der i en årrække var knyttet som arkitekt til Den gamle By og som i en endnu længere årrække har arbejdet i nær kontakt med Nationalmuseet med restaureringer over hele landet. Hans emne var Gårde og huse i Den gamle By . Den anden aften talte dr. phil. Axel Steensberg professor i materiel folkekultur ved Københavns Universitet om Bøddel og rettersted . Begge disse foredrag var ledsaget af lysbilleder . Sidste aften var helt Den gamle By s idet museumsinspektør Erna Lorenzen viste en dragtkavalkade Skiftende moder ca. 1780 1880 Her varteatrets scene fortræffelig. Det gamle tilskuerrum og den gamle scene egnede sig glimrende til denne opvisning. Den store tilstrømning til denne vor første foredragsserie skyldtes måske ikke mindst denne dragtkavalkade hvor man så levende mennesker klædt i de gamle dragter bevæge sig over scenen. Der var almindelig enighed om at de optrædende var ualmindelig godt valg til at levendegøre både dragter og typer. GAVER Foruden de store gaver til stampemøllen og teatret der allerede er omtalt har Den gamle By modtaget talrige andre gaver. Store og små er de kommet til museet alle modtaget med taknemmelighed og glæde ikke alene fordi de muliggør og letter vort arbejde med museet og dets samlinger men også fordi de viser den interesse for Den gamle By der stimulerer alle os der har vort daglige virke her i vort arbejde med at passe samlingerne og tjene vore gæster. Ikke alle gaver kan få en udførlig omtale men alle er nævnt i den liste der som sædvanlig afslutter årbogen. Giverne kan dog som nævnt være forvisset om at alle gaver omfattes med glæde og bliver behandlet med omhu. Sølvkaffekande med tilhørende sættebakke. Højde ca. 27 cm. Største diameter over munding 7 5 cm. Se iøvrigt side 14 f . 121964 s. 13
1964 s. 14
Den gamle By har fra provstinde Agnes Honoré Vejby præstegård Nordsjælland modtaget en smuk og både med hensyn til møbel- og kulturhistorie værdifuld gave nemlig et par mahognifinerede sen-empire senge der oprindelig har tilhørt giverens oldeforældre Frederik Vilhelm Carl Ludvig prins af Hessen-Philippsthal -Barchfeld og Margrethe Clausen. Keramiksamlingen har fået meget fornemme tilvækster. Det lykkedes i efteråret på en af Arne Bruun Rasmussens auktioner at købe et blådekoreret fad fra Store Kongensgade-fabrikken. Fadet er for det første velbevaret uden mindste revne og i det hele taget uden lyd det har desuden en interessant dekoration Den vandrende jæger i landskab ganske svarende til den i mange variationer fra fliserne på Eremitagen i Dyrehaven kendte jæger på fadet heri stor størrelse. Det er en betydelig erhvervelse til museets måske ikke så store men ganske gode samling af Store Kongensgade-fajancer. Det andet stykke keramik er af en ganske anden karakter men på sin vis lige så interessant. Det er en radiator klædt med et vandfordampningssystem af fajancerør udført på fajancefabrikken Aluminia omkring 1920 tegnet af fabrikkens kunstneriske leder skønvirketidens største danske fajancekunstner Christian Joachim af almenheden i vore dage måske bedst kendt fra Tranquebar -stellet. Dekorationen er hovedsagelig i blåt med lidt grønt på hvidgul bund i hvad man måske bedst kan karakterisere som en tillempet rokokoornamentik. Også sølvsamlingen har i årets løb fået en række værdifulde forøgelser . Den fornemste og kostbareste uden tvivl den kostbareste vort museum har modtaget i det forløbne år er en ligeknækket sølvkaffekande med garneret tud og med sin tilhørende sættebakke . Kanden der er usædvanlig velproportioneret et fornemt eksempel på sen-barokkens disciplinerede formsans er udført af guldsmeden Joachim Weller der etablerede sig i Holstebro omkring 1754 og døde 1792. Kanden bærer ydermere en indprikket inskription I. H. Brasch A. M. Grøn 1760. Denne kande der er en værdig repræsentant for dansk sølvsmedekunst har Den gamle By kun kunnet erhverve takket være en bevilling fra Konsul 141964 s. 15
George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond der helt og holdent dækkede den betydelige pris som i vore dage måbetales for sølv fra denne periode. Fra Urmagernes komité har Den gamle By modtaget et meget smukt rokoko-standur i en høj malet kasse. Uret er udstyret med ottedøgnsværk og spilleværk. Skiven er signeret Balke Kibbenhavn. Urmageren Christopher Balcke født omkring 1738 blev frimester 1761 men fik borgerskab som guldsmed 1762 og døde i året 1800. Uret er en værdifuld forøgelse af urmuseets efterhånden meget store samling. Når man ser i gavelisten der som nævnt afslutter denne årbog kan man følge hvor rig en tilvækst tekstilafdelingen har haft i det forløbne år. Det er meget vanskeligt at fremhæve enkelte stykker . Tekstilafdelingen er et betydningsfuldt led af museet så vist som tekstil er et vigtigt led af kulturhisorien. Som eksempel på denne mangfoldighed skal kun nævnes en gave der er af meget stor værdi og som må stå som type for de mange gaver. Det er de ting som apoteker frøken Karen Brøndum Aalborg har skænket museet. Gaven består af en sirtseskjole fra 1790erne og en stor samling tørklæder og kniplinger til hovedtøj alt væsentlig fra giverens familie der stammer fra Randers-egnen. Blandt gaverne til museets værksteder altså gaver der belyser håndværkets historie skal først og fremmest nævnes en samling kuponertil habitter og et stort antal knapper som skrædermester I. C. Christensen Århus har skænket til det kommende skrædermuseum . Både Den gamle By og skræderne arbejder med energi på at finde et hus så også dette vigtige fag får sin plads mellem de øvrige håndværk i Købstadmuseet. I forbindelse med fagene kan også nævnes at frk. Karen Ipsen København har skænket en samling tilbehør fra sin faders forlængst nedlagte possementværksted i Købehavn. PERSONALE På et møde den 22. juni bevilgede bestyrelsen efter ansøgning dr. phil. Helge Søgaard der havde haft orlov fra den 1. september 1963 afsked fra embedet som museumsdirektør fra den 31. august 1964. 151964 s. 16
Samtidig udtalte bestyrelsen sin tak til dr. Søgaard for hans mangeårige og fortjenstfulde arbejde for museet. På et møde den 29. august vedtog bestyrelsen at ansætte museumsinspektør mag. art. Hans Lassen Nationalmuseet som direktør for Købstadmuseet Den gamle By . Tiltrædelsen skete den 1. november. Indtil dette tidspunkt fortsatte museumsinspektør Gunner Rasmussen der havde været konstitueret direktør under dr. Søgaards orlov som daglig leder af museet. Konservator Peter Bang Termansen havde orlov fra den 1. april til den 31. maj for at gennemføre etstørre restaureringsarbejde for Århus Kunstmuseum. Konservator Termansen deltog i et konservatormøde i København i dagene den 2. og 3. marts. Museumsinspektørerne Erna Lorenzen og Henrik Nyrop-Christensen deltog i Kulturhistorisk Museumsforenings årsmøde i Gøteborg i dagene 28. 30. august. BESØG Med studieformål for øje er Den gamle By i 1964 blevet besøgt af bl. a. museumsinspektør mag. art. Hans Lassen Nationalmuseet 27. januar . Fru Karen Andersen Bangsbomuseet Frederikshavn 29. januar . C. A. Burgers Wel te Vreden Vught N.Br. Holland 31. juli . Redaktør mag. art. Vibeke Michelsen arkitekt Kjeld de Fine Licht fotograf Lennart Larsen og stud. mag. Bendt Schirmer-Andersen Danmarks Kirker 24.28. august . Museumsinspektør Kenneth James Barton Northern Kidderminster 30. og 31. august . Dr. C. J. P. Jooste Pretoria Den sydafrikanske Union 5. oktober . Redaktør Ingvar Molaug Stavanger Norge 22. oktober . Arkivar dr. phil. Dietrich Kilian Bach-instituttet i Gttingen 29. oktober . Museumsinspektør dr. phil. Håvard Rostrup Ny Carlsberg Glyptotek 29. oktober og læge Johan Knap Sandefjord Bymuseum Norge 30. oktober . Endvidere har Den gamle By haft besøg af studerende fra Københavns og Aarhus universiteter. Denne gruppe har hovedsagelig bestået af studenter knyttet til Institutet for europæisk folkelivsforskning idet disse har arbejdet med vort museums håndværkssamlinger. 161964 s. 17
DRAGTER I DEN GAMLE BY 1780-1880 Af ERNA LORENZEN DEN 21. ApriL 1964 afholdtes for første gang i museets tilværelse en dragtparade og den foregik i Helsingør Theater. Det er altid betænkeligt at tage gamle textiler i brug hvorfor det måtte blive en éngangs-forestilling hvis ikke de skrøbelige ting skulle lide ubodelig skade. Alle dragterne blev derfor ved denne lejlighed fotograferede og med et passende udvalg deraf er der her forsøgt på at give et indtryk dels af opvisningen dels af hvad der er udstillet i Textilmuseet og navnlig hvad der findes i studiesamlingerne hvoraf det her gengivne kun er en brøkdel. Dette må dog ikke forstås sådan at museet er vel forsynet med dragter tværtimod. Der er store huller i den kronologiske rækkefølge ligesom der i mange tilfælde mangler alsidighed i samlingen fordi det er det bedre tøj som er gemt mens dagligtøjet oftest er slidt op. Det gælder ikke mindst mandstøjet kjolesæt og høje hatte kan alle museer få nok af men hvor er det grå diplomatsæt det ternede jakkesæt og havelock en For slet ikke at tale om dagligtøj fra første halvdel af 1800-tallet og tidligere samt alle former for regulært arbejdstøj Det blev således i hovedsagen en fremvisning af kvindetøj hvor de søde frivillige hjælpere til en vis grad ved gestalt hår og type har andel i hvilke dragter der blev benyttet. Til alle de kønne piger og den enlige unge mand bringes en varm tak for tålmodighed ved de foregående prøver for fin disciplin ir1964 s. 18
ved selve opførelsen samt påpasselighed og respekt for de gamle textiler en treenighed der gjorde en vanskelig opgave om ikke let så overkommelig. I de fleste lidt større dragtsamlinger vil man næsten altid finde textiler fremstillet af 1700-tallets farverige silketøjer. Desværre er størstedelen omsyede kvindedragter hvis oprindelige udseende næsten er gået tabt. Man finder disse ældre tøjer omsyeti snit fra ca. 1780 og til hen imod 1840. Yderligere findes løse skørter kristentøj samt talrige landlige kvindehuer hvor selv ganske små stumper af silketøjet er anvendt i nakken. Denne brug af den brogede silke fortæller meget om datiden. Noget af det der kan udredes heraf skal kort omtales. Silketøjerne med de mangefarvede brocherede blomster har været kostbare så kostbare at der gang på gang blev udstedt luksusforbud mod køb og brug af dem. Hvad enten det har været på grund heraf eller fordi moden skiftede til mere enkle stribede mønstre i slutningen af 1700-tallet så blev silkekjolerne gemt. Iflg. mundtlig tradition er adskillige af de gemte kjoler mange år senere omsyedetil brudekjoler for efterkommerei slægten efterkommere der tit har bredt sig i mere jævne lag. Alt i alt fortæller brugen af det gamle silketøj dels om en vis slægtsfølelse dels om stor sparsommelighed selv små lapper blev gemt. I datidens skifteoptegnelser dukker gang på gang en kurv en pose eller et bundt gamle klude eller tøjstumper op. For at give et indtryk af silkens omend noget falmede skønhed indledtes dragtparaden med ikke mindre end otte omsyede kjoler. Den sidste af disse side 27 var ikke mere forandret end at den - trods en maskerade med yderligere beskæring af omfanget omkring 1900 kan give et indtryk af moden omkring 1780. Til det store festskrud havde man i de højere kredse gennem 1700-tallet brugt fiskebensskørtet til at bære stofmængden ude. Fra tournuren som brugtes omkring 1700 var krinolineskørtet kommet frem. Det var først kuppelformet og midt i århundredet fladt for og bag medstore sidestel. Ved den tid som dragten her viser er omfanget aftagende selv om man brugte opheftet overkjole hvilket her lader det broderede skørt synligt. 181964 s. 19
Selv om det nylig er nævnt at det er festtøjet som gennemgående gemmes og i visse tilfælde havner på museerne er det betegnende for Den gamle By overhovedet at dens samlinger for størstedelen er kommet fra de jævnere befolkningslag hvilket heldigt supplerer museer hvis samleområde er kunstindustrielt eller mere højerestands betonet. Den trykte kattunskjole fra omkring 1790 side 29 viser på en egen inderlig måde både tidens mere enkle smag og dens udformning blandt jævnt velhavende mennesker i landligt miljø i dette tilfælde gårdfolk. Med fin forståelse for museets arbejde og værdien af bevaringen af sådanne slægtsstykker har giveren af denne kønne kjole nu 27 år efter skænket textilsamlingen endnu en kjole omtrent i sammesnit måske en smule yngre af hvidprikket sirts på sort bund. Der fulgte tillige to hvide trekantede tørklæder med det ene med tøndersk knipling det andet med tamburering. Trehjørnede eller halve kaldte man også disse tørklæder . Når disse to kjoler er gemt uden forandringer må det dels tydes som en vis velstand i familien dels må man to at ejerinden er død tidligt. Den sidst modtagne kjole har således aldrig været vasket. Tilsvarende kjoler har byens kvinder også gået med på samme tid og den grøn- og sortstribede sirtskjole med det korte empireliv side 31 bekræfter dette til en vis grad. De fleste ville vel tro at den var brugt af en bydame omkring 1815 20 men den har tilhørt en plejedatter af velstående møllerfolk i nærheden af Assens. Hun har haft en småternet grøn silkekjole samtidig. Derimod har hun måske ikke haft en stråhat. Der medfulgte en hvid og en violet silkehue samt lin hage- og nakkesløjfer som også har tilhørt den unge pige. Ustandselig støder man på det sammetræk jo mere velstående folk er og jo nærmere de bor en større by desto nøjere og hurtigere følger de den almindelige moderetning. Kun opgiver de tøvende den for egnen traditionelle udformning af hovedtøjet. Det ganske korte og ret uklædelige empireliv og de yderstlette stoffer egnede sig nok så godt for de oprindelige klassiske forbilleder oldtidens græske og romerske kvinder og senere en æterisk 191964 s. 20
1964 s. 21
skabning som md. Recamier end for kvinderne i det kolde Nord. Man greb øjensynligt med glæde de nye tendenser da taljen atter i løbet af 1820 erne vandrede nedefter vidden tiltog og man igen kunne havelidt fyldigere og varmere undertøj på. Det meget lange glatte ærme var allerede kommet frem i slutningen af det foregående århundrede nu blev det bogstavelig talt udbygget i nogle enorme skinker på overarmen holdt på plads af indvendige bånd til tider et helt stativ side 33 . Pudsigt nok vandt disse skinkeærmer en umådelig popularitet og holdt sig stort set gennem 1830 erne. Ganske vist er portrætmaleriet blandt borgerskabet på denne tid i høj grad blevet noget af et statussymbol så man i de mange malerier kan fastslå denne modes succes i særlig grad. Nok så væsentligt er det imidlertid at finde de store skinkeærmer der begynderet stykke nede på armen og bliver snævrere mod håndleddet i så vel jævne borgeres tøj som i udprægede egnsdragter således den sorte fløjlstrøje i Læsø-kvindens højtidsdragt. Ærmerne på den mørkeblå landlige silkekjole der vistes ved dragtparaden er ikke så store side 20 men her har sikkert stofmangel spillet ind eftersom det er en omsyning af en 1700-tals kjole. I den mørkeblå mønstrede sirtskjole har ærmerne derimod sin frie udfoldelse side 37 men skjules på billedet af det lette hvide tørklæde som man tillige med hvide brede kraver holdt af at pynte sig med. Kappen her er temmelig beskeden til gengæld fortæller de samtidige portrætter om en overdådighed af rucher kniplinger sløjfer og til tider endda blomster og fjer at man ligefrem synes at der skulle mere end almindelig selvfølelse til for at vise sig med en sådan kappe oven på hårbuklerne. I løbet af 1840 erne bliver skørtemængden større livet stadig snævrere og kræmmerhusærmerne dukker op side 39 . Før end disse for alvor slår igennem er ærmerne en overgang ret stramme. Selv om samlingens eneste kjole af denne type er meget forstyrret ved omsyning og reparation side 41 da den har hørt til en skuespillerindes garderobe og hun til gamle teaterforestillinger kun benyttede gamle dragter kunne den dog give en vis fornemmelse af denne modetendens og blev af mangel på bedre taget med i dragtparaden. 211964 s. 22
Langt mindre tvivlsom er den fejende og flotte storternede taftkjole fra slutningen af 1850 erne side 43 . Bortset fra at silken er i en yderst dårlig stand så dragten måtte gennemgå en nødvendig restaurering for at kunne bruges er den ganske uændret. Meget tyder på at det er en færdig modelkjole hvor det glimrende udseende har været vigtigere end kvaliteten. Kræmmerhusærmerne er blevet til polkaærmer af en vidde nedefter der naturligt har krævet underærmer hvilket også fulgte med kjolen.I øvrigt er det sådanne tyls- kniplings- og broderede ærmer manchetter og kraver deri stor stil er blevet gemt og i ret rigeligt mål siden skænket til museerne. Til trods for at polkaærmerne omkring 1865 egentlig var ved at vige skuepladsen for et ærme af mere ensartet vidde fik en ung pige på 15 16 år i Vejlby ved Århus på denne tid en solid grønog sortternet hvergarnskjole med sort fløjlsbesætning side 45 . Sjalet er ikke fra samme sted men det turde være hævet over al tvivl at den unge pige har ejet et måskeflere. I øvrigt er sjalets opståen brug udvikling og anvendelse så interessant at det ikke blot fortjener et kapitel men et helt værk for sig selv. Her skal kun mindes om langsjalets på en gang kokette legende og bevidst skødesløse brug fra slutningen af 1700-tallet og videre ind i næste århundrede hvor de efterhånden omfangsrige kjoler bedst beskyttes af det firkantede sjal lagt i trekant samt hvordan dette sjal tiltager i størrelse og overmønstring så det næsten bliver uhåndterligt. Hermed nåede man det såkaldte franske sjal der sikkert var et næsten uopnåeligt ønske for mange kvinder men som adskillige til gengæld satte en del ind på at komme til at eje. Det oprindeligt elegante overklassesjal endte for denne gang omkring 1900 som den fattige arbejderkones og tjenestepiges sorte grå og brune uldne sjal hverdagens overtøj. Textilsamlingen har et væld af sjaler i mange forskellige typer og kvaliteter. Ved dragtparaden kunne kun vises nogle få stykker. Egentlige frakker og kåber har aldrig rigtig kunnet forenes med krinolinen og tournuren. Det så man medal ønskelig tydelighed da stivskørterne omkring 1960 blev brugt af de unge. Da det i forrige århundrede var alle aldre der kun følte sig virkelig påklædte1964 s. 23
i krinoline var det kun rimeligt at man også fandt på andet overtøj end just sjaler. Det blev til faconsyede slag hel trekvarteller halvlange der videde sig stærkt ud nedefter. De havde forskellige fremmede navne som f. eks. talma beduin og mantille. Især af sidstnævnte art har museet en så stor samling at det var naturligt at vise en af dem over en kjole fra 1860 erne side 47 . Brugen af mantiller o. lign. fortsatte til omkring 1900 dog efterhånden pyntede med et væld af agramaner perler og flæser. Omkring 1870 blev vidden og fylden samlet bagud på kvindetøjet . Tournuren som også havde en kort blomstring i udprægede modekredse i 1790 erne fik nu sin tredie og man kan nok sige største chance der alt efter miljø og velstand blev udnyttet af alle kvinder. Den grønne sortstribede taftkjole side 24 viser tydeligt tendensen men den er behersket for det var man på landet hvor den blev brugt. På Århusegnen havde alle unge kvinder af en vis velstand nu forlængst opgivet brugen af hovedtøj med landligt særpræg . Man klædte sig som byboerne dog nok sådan at nogle gifte kvinder lidt længere brugte pyntekappe her end i byen. Kvindens alder og hele hendes indstilling til det traditionelle var dog medbestemmende og pyntekappe ganske vist uden nedhængende barber vides brugt både på landet og i byen af enkelte meget gamle kvinder endnu omkring 1920 og senere. Et meget smukt eksempel på slægtsfølelse og pietetssans er de sidste fire dragter. De er kun et udvalg af en større samling som i hovedsagen er skænket af fru Margrethe Rasmussen i Begtrup på Mols men som også er foræret fra andre grene af familien. Den rødbrune hvergarnskjole side 50 er et udmærket eksempel på hvordan en ung landlig kvinde omkring 1880 klædte sig ikke til egentlig fest men antagelig søndag eftermiddag når man var klædt på til at modtage gæster. Og selv om ulden er hjemmeavlet tøjet vævet af Tusse-Line bag bakken så er kjolen syet i Århus hos Maren Gang og den er uden al tvivl skåret i nøjagtig samme facon som den hun leveredetil byens solide borgerskab. Den velhavende gårdmandsdatter fik et godt udstyr. Der er flere kjoler af hjemmevævet tveskavt som man kaldte det blot 231964 s. 24
DESr ert rr1964 s. 25
i andre mørke farver og med lidt variation i udsmykningen. Men købestoffer måtte der også til og med den daværende mode i erindringen tyder en del på at den nok så outrerede grønne hvergarnskjole af købetøj med det lange skødeliv og opheftningen bagpå side 52 kan være anskaffet som andendags eller trediedags brudekjole i 1880. Selve brudekjolen er også helt igennem præget af moden uden derfor at gå til de helt vilde yderligheder side 54 . Allerede længe havde mange i byerne brugt hvide brudekjoler af hvilke museet har en del. Ved flere af disse gør et ganskesærligt træk sig gældende. Stofferneer ret tarvelige til gengæld er syningen af en sådan art at det tydeligt mere kommer an på at se ud end at være. Den slagsbillige påfund brugtes ikke på landet ligesom den hvide kjole vist endnu ville være utænkelig her. Enkelte stod brud i sort silkekjole men så snakkedes der også om det mand og mand imellem. Fint sort uldstof af kashmir eller kamgarn var det almindeligste og hele forarbejdningen skulle være prima her så man ikke ud man var. Hvidt tylsslør hørte imidlertid til. Det havde man brugt den sidste snes år og det vides at enkelte på landet har brugt sort brudekjole og hvidt slør til op omkring anden verdenskrig. Brudgommen var også i standsmæssigt antræk med mørkeblå klædesklædning der bestod af skødefrakke som man kaldte den vest og benklæder. Til andendagen havde man en tilsvarende klædning af vadmeleller kirsay. I byerne var både diplomatsættet og jaketten ved at fortrænge skødefrakken på dennetid. Det anfægter imidlertid ikke den kendsgerning at man gennem den omtalte samling dragter fra Mols har et fortræffeligt udtryk for hvad man satte som norm og ideal når det gjaldt udstyr til et solidt velstående landbobryllup i 1880. 251964 s. 26
SAMMENSAT DRAGT SOM DEN KUNNE VÆRE BÅRET OMKRING 1780 Overkjole af gult repsvævet silke med brocheret blomstermønster stoffet fra omkring 1770. Stramt liv med løse watteaufolder i ryggen opheftet å la polonaise som det brugtes omkring 1780. Snittet lidt ændret. Mus. nr. 290 25. Har formentlig tilhørt godsejerslægten Switzer. Gave fra bogtrykker fru Johanne Thrue Århus. Vatteret skørt af vandblåt silkesatin med broget silkesyning. Antagelig 1760-1780. Sådanne varme skørter brugtes også tidligere navnlig til hjemmedragten. Mus. nr. 47 14. Gave fra frk. Julie Langballe Hellerup hvis slægt har levet i Århus og Randers. Brystsmæk af linnedstof med piquesyning. Fra omkring 1750 men brystsmækken brugtes det meste af århundredet. Mus. nr. 72 18. Harsidst tilhørt generalinde Zahlmann Århus. Ærme-engageantes og sko nyere. Vifte og ofte endnu højere frisure med hvidpudret paryk samt halsruche hørte til selskabeligt brug. I perioden brugtes ærmeflæser engageantes af både kniplede og syede kniplinger. Skoene var højhælede af silke eller lyst skind undertiden broderede. 261964 s. 27
1964 s. 28
DRAGT FRA OMKRING 1790 Trøje og skørt af småmønstret kattun i dette tilfælde hvidt bomuldstøj med rødt trykt smårudet mønster klodsstørrelse ca. 16X15 cm. Trøjen figursyet foret med ældre hørlærred dette har snøring foran . Bagtil 7-9 cm br. rynket skød. Skørtet har tre hele bredder og en smallere forbredde medslids i hver side. Mus. nr. 51 37. Har formentlig oprindelig tilhørt en gårdmandsslægt i Brøndum Hindborg herred ved Skive. Senere kom en gren af samme familie til Øster Kondrup Kastbjerg Gjerlev herred. Gave fra apoteker frk. Karen Brøndum Ålborg. Fra ovenstående er senere modtaget et tørklæde i lighed med det her anvendte. Dette tørklæde er af hvidt tyndt bomuldstøj med tambureret mønster. Forklædet er udført som tørklædet. Kappen tildannet af museet. 281964 s. 29
1964 s. 30
DRAGT FRA 1815-20 Hel kjole af stribet sirts i dette tilfælde ret tyndt bomuldstøj med smalle mønsterstriber i sort grønt blåt og gult hovedindtrykket er grønt. Valsetryk. Kort empireliv lange ved skuldrene rynkede ærmer. Groft hvidt lærredsfor i livet. Nederdel i tre bredder i ryggen fastsyet til livet med dobbeltrynkning fortil tilsyet brystsmæk . Mus. nr. 111 35. Brugt af giverens oldemor der var plejedatter af velhavende møllerfolk i Mejlby Kjærum sogn ved Assens. Gave fra fru gørtlermester Alfr. Lemming Århus. Hat i kyseform af gulligt strå lyserøde bånd og tøjblomster. Mus. nr. 88A 24. Skal være anskaffet 1820 til Ane Marie Iversens bryllup med bødkermester Henrik Rasmussen Middelfart. Gave fra trafikassistent Wm. Rasmussen Århus. Tørklæde af mønstret silkegaze eller flor og uldent sjal såkaldt fransk sjal. Sko af rødt saffian. Helt fladt fodtøj brugtes nu. Opsat frisure parykker brugtes ikke mere. 3U1964 s. 31
Reese AED1964 s. 32
KJOLE FRA OMKRING 1825 Hel kjole. Silke og bomuld stribet i rødgyldne schatteringer. Groft ubleget hørlærredsfor med snøring i ryggen. Livet har bærestykke hvortil det øvrige er rynket. Lange skinkeærmer med bladflæse af stoffet ved hænderne. Nederdel i fem hele bredder forneden ved skoningen en vatteret bræmme med seks rækker stikninger og indsyet kantsnor. Mus. nr. 1566 52. Brugssted ukendt. Gave fra fru Dagny Screeton København. Langsjal af silkegazeeller flor. Frisuren kom nu stadig højere op påissen.1964 s. 33
1964 s. 34
LANDLIG DRAGT I SNIT FRA 1830-35 Mørkeblåt blomstermønstret silkedamask omsyet af en kjole fra omkring 1750. Livet har hægtelukning foran dyb udskæring lange skinkeærmer. Nederdelen i tre og en halv bredde men på forbredden under forklædet indsyet ældre lyseblåt og grønt silke. Også liv og ærmer har mange øgninger. Mus. nr. 186 23. Skal stamme fra Tjæreby ved Randers Støvring herred. Tørklæder forklæder og hagesløjfer havde man mange af navnlig tørklæderne som var i adskillige farver kvaliteter og udførelser. Hovedtøj bestående af silke-puldhue overkorsklæde og pibet nakkeskæg af Tønder-kniplinger og tyl. Alt brugt på Randers-egnen. Den væsentligste forskel i kvindedragten i by og på land mellem de forskellige egne var navnlig på dette sene tidspunkt hovedtøjet .1964 s. 35
1964 s. 36
KJOLE FRA 1850-35 Hel kjole. Mørkeblåt sirts i dette tilfælde ret let bomuldstøj med lille mønster i brandgult og hvidt. Valsetryk. Ret kort liv med snøring i foret foran. Lange skinkeærmer med vendte læg på skulderen. Agramanbesætning af stoffet. Nederdel i fire hele bredder. Sammensyet med livet i siderne og bagpå. Mus. nr. 74 26. Bælte spænde og tørklæde fra tiden men ikke hørende til kjolen. Kappen af hvidt mol kopi. Håret sad på denne tid i ret stive bukler i panden og selve frisuren helt oppe på issen.1964 s. 37
1964 s. 38
KJOLE I SNIT FRA 1840ERNE Kipret bomuldstøj valsetrykt mønster i violet og lysebrunt. Livet har stramt for som bærer det stærkt rynkede forstykke der ligesom ryggen går ned i en spids ryglukning. Bådformet halsudskæring med blondekant der er tilsat af museet. Trekvartlange kræmmerhusærmer med oppuffet rynkeparti. Nederdel med 65 cm høj tilsyet volant. Taljen kun 55 cm. Det mønstervævede bomuldssjal har ligesom kjolen tilhørt en jomfru Stæhr i Århus. Mus. nr. 249 A-B 23. Gave fra frkn. Wistoft Århus. Kysehatten af silke er samtidig. På denne tid brugtes midterskilning oftest med slangekrøller ved siderne. 381964 s. 39
1964 s. 40
SE KJOLE HVIS OPRINDELIGE SNIT ANTAGELIG ER FRA SLUTNINGEN AF 1840ERNE Blåt hvidt og sortternet taft med blågrøn silkefrynse på livet melerede pynteknapper foran. Spidslivet der har hægtelukning foran har lange stramme ærmer. Samtidige broderede hvide manchetter og krave ikke samhørende med kjolen. Skørt eller nederdel i syv lige bredder. Der er af giveren udtaget bredder af skørtet og ændringer i livet. Stærkt repareret. Stammer fra afdøde skuespillerinde fru Nicoline Wantzins teatergarderobe som hun til dels har købt på Det kgl. Assistenshus i København. I 1840erne var husmoderens frisure gerne dækket af en hvid molseller kniplingskappe med en del fylde ved ørerne. Båndene påsat af museet. 401964 s. 41
1964 s. 42
DRAGT FRA 1858-60 Storternet taft i violet sort gråt og hvidt besætningsbånd i fløjl og silke i sammefarver. Livet foret med glanslærred. Stramt liv store polkaærmer tilhørende underærmer af tyl med sorte silkeblonder. Nederdel i otte bredder. Mus. nr. 102 23. Har tilhørt admiralinde Sten Bille f. Bilow. Gave fra skuespillerinde fru Nicoline Wantzin Århus. Samtidig kysehat af gult strå med sort fløjl. Gave fra ovenstående. Man brugte ofte to ens armbånd 1 på hvert håndled. På bordet knækparasol og slag såkaldt beduin . Allerede i begyndelsen af 1850erne havde krinolinen afløst de mange underskørter der bar det brusende yderskørt ud. Håret var stadig med midterskilning og sidekrøller.1964 s. 43
1964 s. 44
LANDLIG DRAGT FRA OMKRING 1865 Hvergarnskjole ternet i grønt ogsort sort fløjlsbesætning. Figurliv med lille skød polkaærmer hægtelukning foran. Skørti fire bredder. Kjolen fik Johanne Fynbo Sørensen i Vejlby ved Århus Hasle herred i 1865 66. Mus. nr. 70 35. Gave fra brdr. Mikkelsen Sabro. Mørkviolet uldent sjal med frynser. Mus. nr. 54 62. Brugt i Ø. Tørslev Gjerlev herred. Kysehat afsort vatteret og stukket taft. Mus. nr. 197 A 36. Gave fra fru Karoline Christiansen Åbyhøj. Halvhandsker paraply og vadsæk fra sammetid. 441964 s. 45
1964 s. 46
SAMMENSAT DRAGT FRA SLUTNINGEN AF 1860ERNE Taftkjole medstriber i gråt og violet sorte fløjlsbånd på ærmerne glasknapper ved lukningen foran. Figurliv med garneringer forneden på det rummelige ærme. Skørti ni bredder. Særlig livet omsyet og forstyrret. Stammer fra skuespillerinde fru Nicoline Wantzins teatergarderobe . Hæklet hvid krave og håndlinninger fra tiden men ikke samhørende med kjolen. Mantille afsort silkeatlask. Rundskåret ryg længere forstykker afrundede forneden. Mus. nr. 1128 A 55 Gave fra danseinstruktør Jørgen Bjarnov København. Kysehat af sort silkeatlask med besætning af kornblåt silkebånd blonder og tøjblomster. Mus. nr. 143 21. Paraply og kappeæske er samtidige med de øvrige dragtdele.1964 s. 47
1964 s. 48
KJOLE FRA HEN MOD 1870 Grønt silketaft med sorte nålestriber og sort blondeog sløjfebesætning . Liv der knappes foran med glasknapper lange rummelige ærmer tilhørende bælte med skød bagpå. Nederdel i otte bredder længst bagpå. Mus. nr. 161 36. Har tilhørt Karen Jensen der levede i Segalt Ø. Lisbjerg herred. Gave fra gårdejer Peter Jensen Vorre. Samtidig fileret ruche i halsen og hæklet blonde ved hænderne. Ikke samhørende. Kniplingskappe med hængler eller barber. Mus. nr. 127 61. Gave fra frkn. Wistoft Århus. Håret anbragtes på denne tid lavere i nakken ofte med løse krøller eller fletninger. 481964 s. 49
1964 s. 50
KJOLE FRA OMKRING 1880 SE TILLIGE FORSIDEBILLEDET Rødbrunt hvergarn i toskaft tveskavt . Ulden hjemmespunden vævet hos landsbyens væverkone syet i Århus. Figurskåret skødeliv med 4-stykket ryg og 10 sorte flade knapper ved lukningen foran. Besætningen af sort fløjl og sort maskinknipling . Urlomme. Nederdel i fire skråede bredder med garneringer på den nederste halvdel. Mus. nr. 771 63. Tilhørsforhold og gave se brudeparret side 54 f. Hvid pyntekappeaf blonder kopi. Det var tournuretid men ejeren af denne kjole brugte vistnok kun en pude bagpå syet til et bændel. I den jævne middelstand og navnlig på landet brugtes midterskilning længe efter at man i mere modeprægede kredse var gået over til pande- og nakkekrøller med en del løst hår indsat. Det ansås ikke for passende på landet. Hvide og sorte pynteknapper brugtes meget. 501964 s. 51
1964 s. 52
DRAGT FRA OMKRING 1880 SE TILLIGE FØRSIDEBILLEDET Har været en hel dragt af grønt fabriksfremstillet hvergarn kippervævning . Besætning af sort fløjl. Nederdelen ituskåret og omsyet 1940 45. Her sammensat medsort ulden nederdel fra samme udstyr. Langt skødeliv fire-stykket figurskåren ryg draperet opheftning af skøderne bagtil samlet med en sløjfe af stoffet. Urlomme. Mus. fr. 770 63. Nederdel af atlaskvævet uldstof i trendeeffekt med prikkeri skudeffekt . Sort fløjlsbåndsbesætning. Snit i fire skråede bredder to rækker plisséer af stoffet forneden samt en wienerlægget garnering. Til denne nederdel samhørende skødeliv. Mus. nr. 590 61. Tilhørsforhold og gave se brudeparret side 54 f. Samtidig kappe med perlebesætning.1964 s. 53
1964 s. 54
BRUDEPAR FRA 1880 Brudekjolen af sort heluldent tætvævet kipret stof besætning af sort fløjl og sorte atlaskesbånd. Hvide rucher og brudeslør kopi. Kort figurskåret skødeliv med fire-stykket ryg opstående flip 14 knapper midt foran. Nederdel med tre indsyede tournurebøjler i foret tre sæt bændler til at holde stofmængden bagud. Lægget forneden med usymmetrisk drapering foran lægget fra højre side opheftet ved venstre side med tilsvarende skæv tournuredrapering bagpå. Mus. nr. 583 61. Brudgommens dragt af mørkeblåt klæde kanter af sorte uldne herkulesbånd. Skødefrakke med fire-stykket figurskåren ryg. Dobbeltradet med revers. Vest ligeledes dobbeltradet med revers. Benklæderne har lange ben uden opslag smæklukke foran. Mus. nr. 584-86 61. Brugt af Hagar Marie Marcussen f. i Strands 1862 og gårdejer i Strands Søren Jensen f. i Strands 1857. De blev viet i Vistoft kirke 1880. Se tillige side 50 52 samt forsidebilledet dragterne er fra samme udstyr . Gave fra datteren fru Margrethe Rasmussen Kirstineholm Begtrup pr. Knebel.1964 s. 55
1964 s. 56
LITTERATUR OM EMNET Ellen Andersen Som man klædte sig. Kbh. 1939. R. Broby-Johansen Krop og klær. Kbh. 1953. R. Broby-Johansen Modens historie 1847 1947. Kbh. 1947. Astrid Bugge Touristinder og andre sportspiker. Oslo 1961. Hanne Frøsig og Ulla Thyring Klæder. Dagligliv i Danmark I. Kbh. 1961. Henny Harald Hansen Klædedragtens kavalkade. Kbh. 1954. Gunnel Hazelius-Berg Modedråkter från 1600-1900. Stockh. 1952. P. Julie Holm 18. Aarhundredes Kjolestoffer. Den gamle By s årbog 1934. Draktbilder i Kunstindustrimuseet i Oslo. Oslo 1952. Drakt og mote i Norge 1700 1950. Kunstindustrimuseet. Oslo 1952. Erna Lorenzen Folks tøj. Dagligliv i Danmark II Kbh. 1964. Erna Lorenzen Kvindetøj i og omkring Århus 1781 1800. Den gamle By s årbog 1962. 561964 s. 57
då HM Fig. 1 Læderbetrukken kiste med messingbeslag. Den gamle By 1111 . LÆDERBEIRUSNE KISTER AFOSTINDISKtPRINDELSE Af EBBE JOHANNSEN I PYRAMIDESALEN i Borgmestergården i Den gamle By har der i adskillige år stået en særpræget kiste hvis forhistorie fortaber sig i det dunkle. Bortset fra at den i sin tid er blevet erhvervet i Øster Flakkebjerg herred ved man ikke noget om den. Det er en rummelig trækiste med buet låg og beklædning afsort læder med presset ornamentik. Det mest iøjnefaldende er imidlertid 571964 s. 58
de svære messingbeslag der slutter sig om hjørnerne og som bånd går tværs over låg og forside for midt på forsiden at brydes af låseblikket formet som en mægtig kronet dobbeltørn. Til låseblikket svarer et overfald med volutdrejede flige der genfindes på lågets beslag . Ved forsøg på en nøjere stedfæstelse og datering er det nærliggende at fæste sig ved låseblikkets ejendommelige form og tanken ledes straks hen på den heraldiske dobbeltørn som den findes udformet bl. a. i Rusland og Tyskland. Men at det ikke er her kistens tilblivelsessted skal søges har museet længe været klar over idet den viser stærk lighed med en kiste af kamfertræ i Kunstindustrimuseet i København som Vilh. Slomann på grund af de rige messingbeslag har bestemt som sydindisk -singalesisk. Også på Kunstindustrimuseets kiste er der under det svære messingoverfald som nøje svarer til det der findes på kisten i Den gamle By et stort låseblik udklippet i form af en dobbeltørn med udspilede vingefjer. Dette er et i sydindisk og singalesisk kunst ældgammelt og udbredt motiv der intet har med den tyske kejserørn eller europæisk heraldik i det hele taget at gøre bortset fra en mulig fjern fælles oprindelse. Kisten i Kunstindustrimuseet adskiller sig fra Den gamle By s ved sit mindre format og ved at den ikke er skindbetrukket. Vilh. Slomannseri kisten et vidnesbyrd om vor handel med Coromandelkysten hvor Trankebar der var Danmarks vigtigste koloni i Indien lå. Han daterer den til 1700-tallet . Men før der skal gives en videre omtale af tilsvarende kister vil det måske være på sin plads at berøre kistens historie som møbel. Kisten var i hele middelalderen og indtil 1600-tallets midte overklassens vigtigste møbel men konkurreredes ud af kommoden og dragkisten. Når man siden finder kister rigt udsmykkede er de enten provinsielle oftest bondemøbler eller de hører til sejlende købmænds og skipperes specialmobiliar. Til rejsebrug var kisten stadig uundværlig og ikke få er de skindbetrukne kister med beslag 581964 s. 59
og undertiden ejerinitialer som er overleveret fra tiden omkring 1700 . I den sammenhæng kan det nævnes at amtsforvalter Jens Knub og hustru Bente Randulf i deres gård på Torvegaden i Århus udi Hjørnestuen til Kirkegaarden havde stående 1 Coffert med sort Læder betrecket beslagen . Ved efterforskningen af kister der svarer til de to allerede nævnte er det lykkedes at finde frem til ikke ganske få der fremviser alle eller flere af de karakteristiske træk men om hvilke oplysningerne i tidens løb er gået tabt og blevet afløst af usikre gisninger . På Nationalmuseet har man således ikke mindre end fem af hvilke en med monogrammet M.B. skal havetilhørt en Brockdorff på Vallø. Som tilføjelse til beskrivelse af en anden er der i museets seddelkatalog anført Slsv. el. holstensk Type . Den er 1960 blevet deponeret i Frilandsmuseets haubarg fra Ejdersted. Forøvrigt lader det sig endnu gøre i de gamle hjem på øerne på Sønderjyllands vestkyst at støde på importerede ostindiske kister der vidner om forgangne tiders søfart . Et nøglehulsbeslag kan ses på Landesmuseum på Gottorp og på Altonaer Museum har der stået i alt tre. I museet på Koldinghus står en kiste der svarer til den i pyramidesalen og det sammeer tilfældet i Maribo Stiftsmuseum. I publikationer med billeder fra svenske museer træffer man også på dem. I bøger fra Nordiska Museetses således to hver med to låse hvis låseblik er udklippet som dobbeltfugle men i mindre overdådig form end de hidtil omtalte . En tilsvarende kiste ejer Nationalmuseum i Stockholm. Derimod adskiller den sig fra de øvrige ved at være beklædt med rødt skind med guldornamentik. Ole Wanscher formoder at den er af italiensk oprindelse men dens hele form og udførelse synes at godtgøre at den er en variant af de her omtalte . Hidtil har bestemmelsen af kisternes oprindelse været baseret på fælles karakteristiske træk men at knytte dem til bestemte slægter 391964 s. 60
Fig. 2 Læderbetrukken kiste med messingbeslag og M B i spejlmonogram. Skal have tilhørt en Brockdorff på Vallø. Nationalmuseet 652 794 1920 . eller personer har der med en enkelt formodning som undtagelse i ikke været mulighed for. Så meget mere glædelig blev opdagelsen af en tilsvarende kiste i privateje i Århus. Den svarer i form størrelse og udførelse til museets bortset fra at det ørneformede beslag som først og fremmest har tjent til bestemmelse af gruppen mangler. Med messingsøm er forneden på forsiden indslået E. S. T. S. O. D. samt årstallet 1710. Igennem generationer er den gået i arv i slægten og familietraditionen lod den stamme fra søofficeren Peter Hansen Grib uden at den dog på nogen måde varsat i forbindelse med hans eventyrlige karriere. 601964 s. 61
Ved at undersøge Peter Hansen Gribs levnedsløb synes sandsynligheden for at kisten stammer fra ham eller hans næmeste imidlertid ganske overvejende. Peter Hansen Grib blev født 1681 og gennemgik navigationsskolen hvorefter han gik ind i ostindienfarten. Senere deltog han bl. a. med bravour i Tordenskjolds affære i Dynekil. I krigen med svenskerne mistede han den ene arm men det hindrede hamikke i at fortsætte sin militære løbebane. 1718 var han således chef for orlogsskibet Oldenborg . Under blokaden af GOteborg tog han et armeret fregatskib Mignon om bord på hvilket der befandtsis to passagerer som han landsatte i Fladstrand. Det viste sig imidlertid at den ene var svensk embedsmand og den anden en tysk købmand der var leverandør til Sverige. Peter Grib sigtedes i den anledning for at have modtaget bestikkelse og han hjemkaldtes og stilledes for en krigsret. Samtidig tiltaltes han for fra et vrag at have borttaget og solgt en del stangjern. 1720 dømtes hantil at degraderes men nægtede at modtage denne dom hvorfor han blev afskediget med kaptajns karakter . Han gik derefter i russisk tjeneste avancerede til kommandør men tog 1725 sin afsked og rejste hjem til Danmark hvor han søgte om genansættelse. Som grund for sin hjemkomst angav han at han ikke ville udsætte sig for at komme til at kæmpe modsit fædreland. Det lykkedes ham dog ikke at blive genansat og han måtte hutle sig igennem i nogle år indtil han 1727 fik skib at føre for Asiatisk Kompagni hvilket varede i fire år. 1741 gav kongen ham færgeprivilegiet i Snoghøj som blev i hans familie i ca. 100 år. Peter Grib karakteriseres som en dygtig sømand og en forvoven søkriger men han var en vanskelig mand der næsten altid var i pengeforlegenhed. Som levnedsskildringen viser er der ikke noget i vejen for at Peter Hansen Grib selv kan have hjemført kisten fra Indien eller Ceylon. En anden nærliggende mulighed er at han har erhvervet den gennem sin anden hustru Anna Sophie Jørgensdatter som han ægtede 1712. Hun var opdraget af scoutbynacht senere guvernør i Trankebar Jørgen Hermansen Bjørn d. 1704 siden af admiral Niels 611964 s. 62
Larsen Barfod som også havde sejlet i Asiatisk Kompagnis tjeneste og med hvem Grib synes at have været beslægtet . Fra generation til generation er kisten gået i arv er ofte flyttet omkring og har nu fundet sin plads i Århus som endnu en station på rejsen gennem tiderne med slægten. En tilsvarende kiste i privateje findes på Brattingsborg på Samsø hvortil den er kommet fra Gisselfeld. Dens ørneformede beslag er særligt pragtfuldt udformet. I en lang årrække har den tilhørt den grevelige familie Danneskiold-Samsøe. De her omtaltekister er kun en lille gruppe af dem der i tidens løb er kommet fra Østen til Europa. I Indien af i dag fremstiller manfortsat kistertil eksport og i disses rige messingbeslag synes de traditioner stadig at leve videre som kom til udtryk i de skindbetrukne kister fra ostindienfarernes tid. Fig. 3 Sortmalet kiste med messingbeslag og ABM i spejlmonogram. Nordiska Museet 205.284 .1964 s. 63
I deres forening af europæisk form med orientalsk dekoration er kisterne udtryk for den vekselvirkning der gjorde sig gældende på talrige felter og i mange henseender betød en fornyende og berigende inspiration. NOTER Mus. nr. 1111. . Vilh. Slomann Selskabet Kunstindustrimuseets Venner 1911 1935 1936 s. 29-30 med noter. 3. International Møbelhåndbog II 1946 s. 183. Gøsta v. Schoultz Kistor udg. af Nordiska Museet 1949 fig. 48 53 og 54. Sigurd Wallin Nordiska Museets måbler från svenska herremanshem I 1931 s. 39-41. 4. Skifteprotokol for Århus 1693 1702 s. 668. Venligst meddelt af museumsinspektør frøken Erna Lorenzen. 5 61 1895 61 1899 794 1920 451 1944 1546 1955. 6. 61 1895. Sigurd Schoubye Gamle møbler fra Tønderegnen udg. af Tønder museum 1951 s. 9. 7. Sigvard Skov Kister på Koldinghus udg. af Koldinghusmuseet 1951 s. 15. Sigurd Wallin Nordiska Museets møbler från svenske herremanshem I 1931 s. 39. Inv. 90 718. G6sta v. Schoultz Kistor udg. af Nordiska Museet 1949 fig. 52. N. M. 205.284. 8. Ole Wanscher Møbelkunsten 1955 s. 273 og s. 284. 9 Bricka Engelstoft og Dahl Dansk biografisk Leksikon. ND For beredvilligt at have stillet oplysninger til disposition skylder jeg såvel kisternes ejere som kolleger tak. 631964 s. 64
MOSESKURVEN Kurvemagerværkstedet i Den gamle By Af HERMAN JØRGENSEN MoOsEskURVEN kalder kurvemagerne den kurv som en moder lagde sit nyfødte barn i for at sætte den ud i sivene ved Nilens bred ja vi kender historien Kurvemagerfaget er gammelt. Ejendommeligt nok er beviset for kurvemagerens eksistens i Europa en gravsten fra det andet eller tredie århundrede e. K. fundet i Neumagen i Tyskland. Stenen er meget velbevaret og man ser tydeligt på den en kurvestol. Det er imidlertid forbavsende lidt der findes af kurvemagerarbejder på museerne. Jeg husker engang jeg gik rundt i Nordiska Museet i Stockholm og kikkede på de mange udstillede ting. Jeg syntes det var storartet at man medens tid var havde samlet en stor mængde lamper. Men som kurvemager ledte jeg efter bare én kurvestol men nej det fandtes ikke. Derfor er kurvemagerne lykkelige over at Købstadmuseet Den gamle By har givet os husrum. Nu har vi mulighed for at få vore gamle arbejder bevaret. Vort mål var at opstille et kurvemagerværksted så nogenlunde som det har set ud for ca. 100 år siden samt at supplere det med ældre særprægede arbejder der kan fortælle om vort fag. Vi synes det er lykkedes os så nogenlunde. Med gamle originale arbejdsborde stole blødekar og blødebakker værkbrædder og gamle værktøjer har vi opbygget to arbejdspladser en til mester og en til en lærling. På mesters arbejdsplads 641964 s. 65
står en halvfærdig dækkekurv medens lærlingen er i gang med at oparbejde en bund til en firkantet kurv. I øvrigt er der på væggene under loftet og i vindueskarmene anbragt materialer modeller forme 0.s.v. ligesom der i værkstedet findes en kurv til reparation. Skal man finde mangler i opstillingen må det være en opredt seng. En seng Ja til lærlingen for dengang arbejdede spiste og sov lærlingen og svenden hvis der var en sådan på værkstedet. En kurv lavede man dengang omtrent som nu men arbejdsforholdene Ja læs en gang hvad den nu afdøde kurvemagermester X. har fortalt om sin læretid. Fader var skovløber og boede i skovløberhuset ved Kørom. Der blev jeg født og havde en herlig barndom med Dyrehaven som tumleplads. Det var en mægtig forandring for mig da jeg den 1. april 1879 begyndte min læretid hos kurvemagermester Petersen i Slotsgade i Hillerød. Der var i forvejen en lærling der havde været der i to år. Vi blev hurtigt gode venner. Løn fik vi ikke kun kost og logi ikke andet. Vask og renlighed sørgede mester for men det måtte min fader betale ham ekstra for. Værelse nej det havde vi ikke. Der stod en opredt seng i værkstedet den sov den ældste lærling i og da jeg nu kom til måtte jeg sove sammen med ham i de første to år. Da blev han svend og forlangte sin egen seng og derved fik jeg også min egen seng. Arbejdstiden var fra 6 morgen til 8 aften kun afbrudt af vore måltider der også indtoges på værkstedet. Efter oprydningen om aftenen kunne vi være færdige kl. 20 30 så havde vi fri dog forlangte mester at vi under hele læretiden skulle være hjemme kl. 22. Om søndagen arbejdede vitil kl. 12 og havde så fri det vil sige hvis der ikke havde været noget i vejen i ugens løb for så hed det gerne Nå Rasmus du vil nok gerne arbejde på søndag eftermiddag . Og så var den fridag røget. Til at begynde med lavede jeg jordbærkurve små kurve der dengang brugtes i stedet for de senere så almindelige spånkurve. Jeg lærte at lave Kipper en torvekurv med låg og hanke og efterhånden alle slags kurve dækkekurve klædekurve vugger 651964 s. 66
rejsekurve o.s.v. Der brugtes dengang mange slags kurve så forbruget var stort. Scheneraf pil lavede vi på håndhøvlen men hvad der var værre stolerør til at flette rørsæder med måtte vi selv lave flække spanskrøret og bagefter høvle det på håndhøvlen. Det var ikke noget morsomt arbejde. Jeg husker endnu ganske tydeligt det var i 1882 mester havde været i København og kom hjem med en pakke som han smed hen til os. En overraskelse sagde han. Sandelig ja det var stolerør færdige til brug de første vi havdeset. Vi dansede krigsdans af bare glæde. Søm var dengang en mangelvare. Til kurvearbejdet brugte vi kun få og vi gjorde dem våde forinden brugen for at de skulle 661964 s. 67
bide sig bedre fast. Søm til kurvestole var håndsmedede. Jeg har set at svenden fik aftalte søm til hver stol kom der til at mangle nogle måtte han selv klaredet. Var min læretid primitiv med kun små glæder tænker jeg dog ofte tilbage på den. Vi havde et dejligt kammeratskab og fik en god forplejning men narrestreger var der ikke megen tid til. Jeg husker en aften hvor vi havde dristet os hen på en keglebaneog spillede kegler. Det var sjovt vi morede os storartet men dagen efter var der en velvillig der fortalte mester det. Jeg fik en tordentale og brev med hjemtil fader. Nå fader var en knag han tog det roligt. Men da nu det var ødelagt samlede vi stumperaf tykke pilestokke og formede dem som kegler af en snedkerlærling tiggede vi nogle klodser som vi snittede til kugler og så trillede vi efter fyraften kegler af fuld lyst. Ret længe gik det dog ikke før mester kom TrorI jeg vil høre på det spektakel Så var vi lige vidt. Senere fandt vi på at lave et damspil det frembragte jo ingen støj men om mester ikke kom en aften og spurgte Hvad laver I egentlig I er så mistænkelig stille Fire år varede min læretid. Da jeg skulle være svend lavede jeg en 3-gangs vugge som svendestykke. Mester inviterede en blikkenslagermester og en malermester hjem til sig sammen bedømte de mit arbejde og da de havde godkendt det var jeg svend. Mester gav et festmåltid og dermed varet afsnit af mit liv til ende. Det første år arbejdede jeg som svend hos min læremester jeg fik kost og logi plus 3 kr. om ugen. Ja sådan var vilkårene dengang . Jeg tror ikke de var synderlig anderledes ved andre fag. Så primitivt arbejdedes der altså for 80 100 år siden. Kurvearbejdet var det fremherskende men der lavedes også kurvestole. I tilknytning til værkstedet i Den gamle By har vi udstillet to stole begge ca. 100 år gamle. Også en del andre arbejder har vi sat ind. Almindelige kurvearbejder kuffert klædekurv pilevulststol o.s.v. I et hjørne er anbragt en stol et bord en standerlampe en vinkøler og på væggen et ur alt er fremstillet af Gustav Frickenmejer . Endvidere ser vi fine dekorationsarbejder et enkelt af firkantet peddigrør lavet af Johan Nielsen og en lygte fremstillet af H. Knauerhase. De fleste af disse ting er fremstillet efter 671964 s. 68
år 1900. Særprægede materialer f. eks. et stykke bambus med rod ses også. En dejlig sommerhat af peddigrør hænger på væggen. Efter indvielsen har vi som gave modtagetet skilt ca. 1 25 m langt og ca. 0 75 m bredt fra kurvemager Fafetrech. Det er fremstillet som model til varemærke for Larsen og Hintz det store engros -firma der eksisterede 1910 20. Det er lavet af Josef Schroller der dengang arbejdede hos Johan Nielsen og det er et fint stykke kurvemagerarbejde Hvad der findes om vort fag herhjemme fra meget gammeltid er kun lidet. Museets tidligere direktør dr. phil. Helge Søgaard har for ca. 20 år siden søgt efter oplysninger om kurvemagerne i gamle dage og samlet dette stof i en artikel i kurvemagernes blad. Det følgende bygger på denne artikel. Kurvesenge og kurvevogne samt enkelte andre kurvearbejder findes omtalt helt tilbage til omkring 1500 men meget tyder på at disse ting hovedsagelig er fremstillet som husflid og hjemmearbejde . En ansøgning om tilladelse til at danne en korporation d.v.s. en forening med anerkendelse fra myndighederne indsendt 1818 blev afslået. Det tyder på at kurvemageriet på dette tidspunkt endnu ikke var respekteret som selvstændigt fag. I Tyskland var faget organiseret i lav som andre håndværk. I Braunschweig fik kurvemagerne lav allerede 1663. Læretiden var fire år også dengang. Kurvemagerne i denne by lå i 1700erne i strid med snedkerne der ville have eneret på fletning med fremmede materialer. Det er netop på denne tid de rørflettede stole kommer i almindelig brug og antagelig har snedkerne hævdet at rørfletning på stole kom ind under deres arbejdsfelt. Kurvemagerne i Braunschweig sejrede imidlertid i dennestrid. Indvandrende kurvemagere kom syd fra og bosatte sig i Danmark . Nu kom der fart i fremstillingen af kurvemøbler og mange andre nye kurvearbejder. Selvfølgelig fulgte de tyske fagudtryk og benævnelser med og satte sig fast hos fagets udøvere men medens vi senere arbejdede os fri af tyske modeller og fik vor egen stil lever disse fagudtryk stadig vi matter en kurv vi wiårffler en kuffert vi lægger en kimme vi laver en fitz vi lægger et zuschlag vi brækker en bund op 0.s.v. altsammen mindelser om at dygtige 681964 s. 69
tyske kurvemagere har været med i arbejdet på at bygge vort fag op. Interessante er oplysningerne om spånmattere der udførte forskelligt arbejde af flettede spåner. 1620 omtales spånmåtter i Helsingør . Spånmåtter brugtes til beklædning af væggene. I 1659 boede der en Søren Spånmatter i Studiestræde i København. 1861 stiftedes Kurvemagermesterforeningen i Danmark. Årsagen var at landkurvemagere altså en slags hjemmearbejdere fyldte deres vogne med hjemmelavede kurve og kørte ind til København hvor de solgte dem fra gaden. Dette foregik fortrinsvis uden for de bosiddende kurvemageres butikker. Det lykkedes foreningen at få fjernet disse konkurrenter. Som her nævnt har fagets udøvere været udsat for megen modgang gennem årene. En af de sværeste var fængselsarbejdet tugthusarbejdet der spillede en stor rolle i tiden 1885 1900. Det udøvedes på Vridsløselille hvor et meget stort antal fanger var beskæftiget med kurvearbejde. Det foregik således en grosserer gav tilbud på at købe et vist antal fangers arbejdskraft for et beløb omkring 30 øre pr. fange pr. dag. Han ansatte så én eller to kurvemagere til at undervise fangerne og da de fleste af disse sad inde på længere tid kunne de opnå en vis dygtighed. Grossereren disponerede over de færdige varer og afsatte dem til priser det var umuligt for kurvemagerne at konkurrere med. Ved forhandlinger lykkedes det Mesterforeningen at få antallet af fanger til kurvearbejdet nedsat endvidere dannede foreningsmedlemmerne et aktieselskab der ved førstkommende licitation overtog fangernes arbejdskraft ganske vist ved at byde 60 øre pr. fange. Derved fjernedes den ødelæggende konkurrence. Modgang og besværligheder møder ethvert fag så lad os ikke dvæle for stærkt ved det. Det er blot sådan at foretlille fag kan den slags forhold hurtigt blive katastrofale langt lettere end for de større fag men kurvemagerne gav ikke op. Hos os virkede det således at vi kæmpede sammen. Var detrigtig slemt stod fagforening og mesterforening endda side om side. Fra 1890 til 1900 arbejdede faget sig stærkt op. Nye modeller opstod og peddigrøret indførtes af R. Wengler til Danmark. Det 691964 s. 70
gav faget nye muligheder og det voksede i anseelse. 1908 14 var det ikke ualmindeligt at kurvemagermestre i Tyskland sendte deres sønner herop for at fuldføre læretiden hos danske kurvemagere. Krigen 1914-18 gav gode konjunkturer men kvalitetsmæssig tilbagegang. Erstatningsmaterialer gjorde arbejdet ringere. Efter krigen fik importen et efter vort fags størrelse betydeligt omfang og gjorde det vanskeligt for den hjemlige kurvemager at klare dagen og vejen. 1920 30 er fagets strengeste år. Med støtte af nogle af vore store fonds afholdt vi arkitektkonkurrencer i 1929 og i 1936. Disse konkurrencer udviklede efterhånden et godt samarbejde med en række af vore førende arkitekter et samarbejde der resulterede i nye modeller. Pressen roste disse som kunstneriske fornyelseri faget. Det var en genopbygning. På Charlottenborgs forårsudstilling blev nogle af de nye arbejder vist som kunsthåndværk en anerkendelse som faget aldrig tidligere har været ude for. Dansk Kunsthåndværk der har afholdt udstillinger i Europa og Amerika og som har vist det ypperste inden for kunsthåndværket har udstillet danske kurvemagerarbejder på lige fod med andre danske møbler dansk sølv o.s.v. Jeg har søgt at fortælle om kurvemagerne og vort fag. Fortidens minder vil vi værne om og arbejde videre på. Det er vort håb at det skal lykkes at nå et stykke videre med den museumsafdeling vi har indviet i Den gamle By . Jeg kan ikke slutte uden en tak til Nordisk Vareagentur A S og dets direktør Frida Harbst. Muligheden for økonomisk at realisere vor drøm om et kurvemagerværksted i Den gamle By dukkede helt overraskende op for os. Vi udnyttede den efter evne og blev hjulpet af kolleger og venner i et omfang som glædede os meget. Taktil alle der hjalp os frem til resultatet.1964 s. 71
JULEUDSTILLINGEN I TIDEN 20. december 1964 5. januar 1965 afholdtes der i møllesalen i Århus Mølle den årlige juleudstilling. Den havde denne gang titlen Porcelæn og fajance. Brugsting fra forrige århundrede . Som noget nyt havde museet i forbindelse med udstillingen givet de besøgende lejlighed til at rette forespørgsler om de udstillede ting eller om egne genstande til en af museets inspektører en service som blev meget benyttet. Derved fik museet også mulighed for at registrere noget af hvad der findes i privat eje og etablere kontakter. Udstillingen havde i år fået en noget anden form endellers idet møllesalen var blevet helt ryddet og der var blevet opbygget vægge som inddelte den i tre rum hvorved der blev mulighed for at understrege særpræget i udstillingens enkelte afdelinger. Som indledning vistes to montrer med spisestel fra tiden umiddelbart før og omkring 1800. Stellene illustrerede den høje kvalitet som datidens bedste ting kunne have. Det ene var af flødefarvet fajance fra Wedgwood klassicistisk i formen med en enkel dekoration. Et par moderne kopper og en kagetallerken viste at traditionen fra Queens Ware er fortsat ubrudt til i dag. Det andetstel har været brugt på Isgård på Mols. Det er af purpurmalet porcelæn fra Den kongelige Porcelainsfabrik. Blandt de mere dagligdags genstande fra Frederik VIs tid sås bl. a. nogle kopper og tallerkener af engelsk fajance med påtrykte motiver fra København og andre danske byer eller med kongens billede. Hvad man brugte af kander skåle opsatser o. lign. i årtierne omkring århundredets midte blev vist på et langt bord med en buste af Frederik VII i biskuit som midtpunkt. Opstillingen tilsigtede dels lighed med udstillingsarrangementer fra forrige århundrede gav dels de besøgende nærmere kontakt medtingene. Genstande i montrer supplerede opstillingen og i et hjørne af salen stod et dækket tebord fra 1860 erne. vi1964 s. 72
Man kunne også se prøver på nogle af de spisestel som man brugte i forrige århundrede til at begynde med ofte engelskefajancestel med påtrykte motiver som Bosphorus og Willow senere også af Aluminia fajance f. eks. Alexandra og Ceramia . I tilslutning hertil var der indrettet et hjørne af en spisestue fra slutningen af forrige århundrede med en buffet med opsats og spejl. Omkring den hang biskuitrelieffer på de tapetserede vægge og på den stod prøver på nogle af datidens spisestel foruden andre ting der var nødvendige til borddækningen. Udstillingens sidste afsnit var viet tiden omkring århundredeskiftet og de første tiår af dette århundrede. Derved tilsigtedes at afrunde indtrykket af forrige århundrede og illustrere bestræbelserne for at kommeud over stilefterligningerne og finde nye veje for kunstindustrien. Jugendstil og Skønvirke er et par af de navne som man knyttertil tiden. Fra udlandet kom bølgende og svajende blomsterornamenter og aflange former illustreret med nogle af de ofte tyske majolikaarbejder der viser stilen i den banaliserede og udvandede form hvori den blev repræsenteret i hjemmene. At man også herhjemme forsøgte at skabe noget nyt og havde held med sig belystes ved enkelte genstande fra fajancefabrikken Aluminia. Fabrikkens nye stil fra begyndelsen af århundredet kan først og fremmest tilskrives keramikeren Christian Joachim skaberen af den stadig så populære Tranquebar-dekoration. Den repræsenteredes i udstillingens måske mest særprægede stykke en radiator med et pompøst vandfordampningssystem der er tegnet 1920 og udført af Aluminia-fajance. Porcelænsfabrikkernes underglasurmaleri vistes med en pragtvase fra Bing Grøndahl. Den var en bryllupsgave i 1909 til etatsråd C. G. Filtenborg 1852 1919 og er dekoreret med et panorama af Landsudstillingen i Århus sammeår hvortil Filtenborg var en af initiativtagerne. Dekorationen er udført af Benjamin Olsen. Ved gardinophængninger møbler o. lign. søgte man også i denne del af udstillingen at understrege tidens særpræg. Såvel presse som radio og fjernsyn viste venlig interesse for udstillingen til hvilken radioens søndagstur var henlagt 3. juledag. E. J. få1964 s. 73
1964 s. 74
GAVELISTE 1964 Hvor adressen er Århus er kun postdistrikt anført Leddukke med tøj. Fabrikant Carl Christensen Silkeborgvej 39 C. Brødmaskine. Boet efter fru Johanne Marie Christensen Vestergårdsgade 6 C. Silketrøje fra 1700-tallet sjal fra 1850 erne 2 løbere tæppe visittaske natkjole frisertrøje 2 skørter. Sygeplejerske frøken Marie Pedersen Villa Tarmina Dronning Margrethes vej 12 N. Dukkekjole. Fru Bertha Miiller Julius Bechgaards vej 4 C. Børne- og dukketøj. Fru Ida Sørensen Dyrehavevej 4 C. Skrivemaskine fra først i 1920 erne. Postmester E. F. S. Juhlert Lohals. Diverse gravørgenstande tekstiler 2 stole 2 fodskamler biscuitbuste jerngryde træbøtte indr. og uindr. fotografier postkortalbum breve armbånd. Frøken Eva Danielsen Løngangsstræde 37 København K. 6 stk. bødkerredskaber. A S Blumøller Erik Bøghsvej 8 Åbyhøj. Kniplepinde. Fru Marie Petersen Dalgas Avenue 23 C. Bog. Repræsentant Carl Jørgensen Tordenskjoldsgade 37 N. Et par babysokker lerfad 2 træskeer. Museumsinspektør frøken Erna Lorenzen Den gamle By . Børnebog diverse påklædningsdukker. Frøken Vivi Jensen Søndergade 17 Ebeltoft. Brudekjole med tilbehør fra 1920 handsker vest flipper slips skjorter kraver sko mellemværk m.m. Fru Ellen Kirsten Sørensen Parkallé 3 C. Drengetøj kyse m.m. Fru Else Johansen Jerichausgade 15 C. Komplet kjolesæt brugt til bryllup 1904 konfirmationsskørt fra 1899 vuggelagen fra 1871. Fru Ingeborg Holm Åboulevarden 45 København V. Dukkevogn fra 1905. Fru Ane Marie Hagsted Kehletsminde Agtrupskov Sdr. Bjært. Pren vågelampe til flaske. Gårdejer Martin Møller Germansminde Østerbølle. Fotografi. Frøken Frances Tuxen Petersen Jens Baggesens gade 8 Korsør. Samling af gipsafstøbninger af medaljer. Forhistorisk Museum Århus. Selskabskjole fra 1931. Hr. O. E. Jørgensen Viborgvej 35 C. Blækhuse. Hr. Søren Hvid Sønderbæk. Selskabskjoler fra 1929 34 og ca. 1950 sommerkjole fra ca. 1920 2 frakker 2 hatte m.m. Fru Marie Bruun-Pedersen Mågevej 4 Horsens. 741964 s. 75
81 postkortfotografier. Maleren Erik Winckler Bogensegade 9 C. 10 stk. tyske tømmerfagtegninger fra forrige årh. Arkitekt Aksel Skov Gertrud Rasks vej 7 N. Brudekjole fra 1880. Fru Lisbeth Lottrup Frederiks allé 75B C. Indrammede og uindrammede fotografier m.m. Dommer A. A. Fog og frue Øls pr. Hobro. Buffet fra 1892-93 vaskeskab glasskål landmandsstykke våbenfrakke til garderuniform . Fru Asta Tangdal Lyngå pr. Hadsten. Graveret kobberplade med aftryk m.m. Gravørmester W. Michelsen Frederiksgade 3 C. Parasol med håndsyet broderi. Hr. F. V. Bloch L. A. Rings vej 39 Højbjerg. Et sæt blåt tøj. Hr. Ivan Nielsen Paludan-Miillers vej 31 V. Skilling fra 1771. Hr. Evald Villadsen Nygade8 Jebjerg. Akvarel. Tegneren Ole Sværdpiil Århus. Diverse dukker dukkevogn grammofon med plader m.m. Frøken E. Mikkelsen Odensegade 31 C. Skrivetøj med blæk- og sandhus perlebroderet haglpung. Statsbibliotekar Erling Steensgaard Skanderborgvej 1 C. Lysbilledapparat fra ca. 1870 med billeder. Fru dommer Bonnevie Holken 21 Hasle. Smokingsæt med skjorte fra ca. 1925 herreoverfrakke fra 1920 erne herreoverfrakke fra ca. 1940 herrehat 3 fotografier skomagerværktøj. Fru Otto Hansen Egebæksvej 72 Højbjerg. Indrammede fotografier fra Den gamle By . Hr. R. A. Øjersson Herambsgade 5 N. Sjællandsk hue m.m. Fru Kjær Kristensen. P. P. Ørums gade 38 C. Århusstik. Horsens Museum. 3 kjoler en samling hvide forklæder m.m. Pastorinde Bruun Simonsen Hørning præstegård Hørning. 2 fag håndvævede gardiner fra Mors. Læge Poul Kofoed Jensen Park allé 15 C. Kjole fra ca. 1920 servietter dukke med tøj m.m. Frøken Vibeke Arlev Capellavej 47 C. Fotografi. Fru arkitekt Aksel Skov Gertrud Rasks vej 7 N. Plakat fra Aalborg Theater 1836. Fru Astrid Albrechtsen Ejgaardsvej 20B Charlottenlund. Prisliste over vine 1868. Hr. H. Jensen Høegh Guldbergs gade 141 C. Form til chokoladeplader fra Nørrebro Apotek København tobakskrukke 2 kapper dukkehus fra 1865 med møbler strikkepindeholder 2 tamburerkugler dør broche m.m. Fru Astrid Blichert Søvej 1 Brabrand. Dukkestol. Karen Thye Københavnsvej 36 Hillerød. Briller fotografirammer tekstiler m.m. Fru Betty Fabech E. Warmings vej 39 . 4 høvle et par bruneller m.m. Arkitekt Aage Kristensen Den gamle By . 2 natkapper. Ukendt giver. Inventar fra århusiansk tandlægeklinik 1915. Tandlæge Mogens Eberhard Store Torv 1 C. Diverse souvenirer fra Landsudstillingen i Århus 1909 solhat hyldebort tekstiler. Fru Tove Egly P. P. Ørums gade 12 C. 731964 s. 76
Kort med julemærke fra Dansk Vestindien 1916. Toldkontrollør cand. jur. Lauritz Kyllesbech Hartmannsvej 7 Hellerup. Diplomatsæt fra 1884 selskabskjole fra 1949. Frøken Mary Pedersen H. N. Clausens gade 17 C. Presseplanke pressejern støbejernsfod knaphulsjern og -klods diverse mønstre love for Århus Skipper-Lig-Laug fotografier m.m. Frøknerne Carita og Dagny Pindsel V. Ringgade 206 C. Diverse inventardele fra violinbyggerværksted musikinstrumenter arkivalier m.m. Fru Marie Rasmussen Nørreport 14 C. Barnetallerken tegning af Martinus Hougaard 2 porcelænsskåle. Fru Agnes Hougaard Åkrogs Strandvej 21 Risskov. Guldsmedebutiksskilt arkivalier. Guldsmedemester Mahl-Mikkelsen Vestergade 4 C. Bog. Fru Dagmar Bugtrup Arendalsvej 12 N. Diverse fotografier. Hr. O. E. Christiansen Marstrandsgade 7 C. Sommeroverstykke parasol halskæde. Fru Ellen Krogh Dalgas avenue 35 . Forklæde fileret kappe. Fru Thomas Pedersen Guldsmedgade 22 . Fiskebestik med sølvskafter lerpotte fotografier m.m. Arkitekt S. Fritz Kærvej 11 Åbyhøj. En samling potteskår. Montør Sørensen Marselis boulevard 28 C. 2 tyske hjelme fra besættelsen 2 hylstre til gasmasker 2 jerngelændere granitsten med indhuggede bogstaver. Hr. A. S. Skovfoged Åboulevarden 18 C. Moderne krinolinestel. Fru Nina Eberhard Agrivej 12 Risskov. Skudsmålsbog soldaterbrev m.m. Anonym giver. Vinterkjole fra 1897 brudekiole fra 1913 tørklæde fra Mols alenstok skræddermål blomsterstander terrin kulkasse nips m.m. Fru Godsk Godthåbsgade 24 C. 2 stk. ældre kontorartikler. Anonym giver. Diverse rollehefter m.m. vedrørende Holberg-Spillene i Dan gamle By . Holberg -Spillene. Indrammet fotografi. Hr. Jørgensen Vojens. Indrammet fotografi mindemedalje m.m. Hr. E. Schmidt Nielsen Mejlgade 45 C. Sjal fotografi. Fru Kathrine Kristiansen Skanderborgvej 15 C. Stabssergentuniform overofficiantuniform. Fru Metha Niemann Fåborggade 106. Diverse kurvemagerarbejder og genstande med tilknytning til faget. Ved oldermand kurvemagermester Herman Jørgensen. Glansbilledalbum fra ca. 1900. Fru Mary Christensen Nørre allé 90 C. Rullegardin. Århus Telegrafkontor. Regnskabsbog tekstiler m.m. Kørelærer N. I. Torstved Borggade 12 C. Kakkelovn fra 1865 70. Åge og Erna Christensen Morten Børups gade 16 C. Maleri af Århus domkirke og bispegård. Fru Ingeborg Kjærsgaard Hellerup. 2 ålejern. Værkfører Laur. Rasmussen Åbyhøj Alderdomshjem. Maleri hårarbejde i ramme. Testamentarisk gave fra frøken Ingeborg Erhardi Hjelmensgade 26 C. Sjal lysestage armbånd. Fru Olga Møller Bissensgade 2 C. Hårarbejde m.m. Hr. I. C. Ingvardsen Burschesgade 6 Randers. 76 RET DNS S E ise AS SDSR SSG1964 s. 77
Diverse gardinholdere glasstøtter o.l. til vinduespyntning m.m. Frøken Ebba Hansen Solvej 4 Horsens. Arbejdsbord fra skomager. Slagtermester Jørgen Nielsen Frederiksgade 70 C. Indrammet fotografi køretæppe fra 1847. Frøken Johanne Larsen Pontoppidansgade 7 Randers. Mahognisofa i senempirestil. Frøken Jenny Hansen Thorvaldsensgade 36 C. Forklæde fotografi. Fru Dagmar Egesberg Annebergvej 6 Alborg. Hjemmevævet sjal fra Salling. Frøken Christine Andersen Borggade 11 C. Empire-temaskine i plet. Testamentarisk gave fra stationsforstander Chr. Amorsen E. Warmings vej 17 C. Et par brudesko fra 1901. Hr. Lothar Ragoczy Amaliegade 14 Kbhvn. K. Diverse tekstiler. Skovfoged Bang Oddervej 32 Højbjerg. Legetøjstog med skinner m.m. Civilingeniør Gorm Erik Hjort Alphavej 21 C. Murerværktøj m.m. Murerformand Evald Nielsen Den gamle By . Et par langer ridestøvler. Hr. Chr. A. Schmidt Brabrand Skovvej 63 Brabrand. Indrammet fotografi. Hr. Hans Hansen Bragesvej 5 Åbyhøj. Mantille briller bøger. Fru Agnes Kramhøft Augustenborggade 23 C. Silkebroderi silkemappe dateret 1786 pudevår fra Amager strømpebræt håndklædestativ rullegardin gardinstænger fod til moderatørlampe vandbeholder skæppemål goderådsjern æbleskivepander m.m. Fru Synnøve Andersen Ring Kloster. Skrivebog m.m. Læge Anker Aggebo Ingerslevs Plads 4 C. 3 grammofonplader m.m. Fru Anna Nielsen Thorvaldsensgade 19 C. Strygejern profit skeer gafler spil billeder nipsgenstande bøger kataloger. Isenkræmmer G. V. Schive M. P. Bruuns gade 46 48 C. Empirehovedvandsæg af sølv dragtsølv broche. Fru Martha Jørgensen Egens. Høvl smaller fotografi. Kurvemager L. Haslund Skejby. Gallauniform. Major P. J. W. Paulsen Jacobys Allé 12 Kbhvn. V. Kgl. varekontrollegitimationstegn med Fr. VIs monogram. Adjunkt Leif Hasle Landemærket 55 København K. Krinolinestel. Frøken Ellen Schrøder Algade 53 Korsør. Dukke ant. fra 1860 erne. Frøken Thekla Balslev Sdr. Ringgade 26 C. Kantate abonnementskort og diverse postkort fra Landsudstillingen i Århus 1909 skrivepult husholdningsbog m.m. Fru Gudrun Kathrine Rasmussen Fredensgade 42 C. Diverse bøger. Arkitekt V. Briand Clausen Rødkildevej 48 København F. Børnebog glansbilledalbum fotografi. Frøken Ingrid Frische Tage Hansens gade 11 C. Gørtlerdørskilt gørtlermodeller. Gørtler Søren Frederiksen Kalmargade 6 N. 2 franske sjaler. Landsretssagfører Christian Tollestrup Kjellerup. Spindelværk standurværk. Urmager Peder S. Værum Bispensgade 32 Ålborg. Urmagerværktøj. Hr. C. J. Berg firma A. M. Berg Vestergade 3 Odense. Bog. Kurvemagermester P. Olesen Vestergade 14 Skive. 6 messingteskeer erindringsmedalje fra udstillingen i 1888 m.m. Hr. Hans Gørtz Damhus Boulevard 54 København Valby. Messinglysestage. Fru Ane Rasmussen Carl Blochsgade 9 C. Lommeur. Urmager Jens Juhler Broager. Fotografi. Stud. scient. Anders Borup Kjellerupsgade 7 Ålborg. Få1964 s. 78
Søgræsmøblement m.m. Fru Thea Henriksen Eskerodvej Hornslet. Publikation om Liibeck af Peter Holm. Stud. mag. Andreas S. Højgaard Den gamle By . 2 dukker diverse sjællandske tekstiler. Anonym giver. Stereoskop med fotografier m.m. Fru Elsebeth Sander-Jørgensen Riisvangs allé 5 N. Støvsuger fra 1920 erne m.m. Museumsinspektør cand. mag. Ebbe Johannsen Den gamle By . Kakkelovn. Politiassistent H. H. Sørensen Nordre Ringgade 120 N. Fransk sjal. Anonym giver. Ærmetræ pressejern sakse. Skræddermester Henry Bech Lillegade 33B Grenå. Kristentøj fløjlsslag med broderi silkehue 2 franske sjaler m.m. Fru Mette Sørensen Todbjerg pr. Hjortshøj. Sort silkekjole. Marie Møller Bernstorffsvej 84 Gentofte. Skammel m.m. Pladesmed Børge Rasmussen Søgade 13 C. Bog. Testamentarisk gave fra forstander Imm. Henningsen Den jyske Handelshøjskole Århus. Bog. Frøhandler Alfred Kraglund Østergade 59 Hjørring. Samhørende trøje og skørt af trykt sirts fra 1790 erne diverse korsklæder og nakkeskæg af tønderkniplinger og tylstrækning halskæde med knipling trekantet tambureret tørklæde. Apoteker frøken Karen Brøndum Valmuemarken 29 Ålborg. Billede. Odense Teater. Mappe med teaterbilleder. Willemoesgårdens Mindestuer Assens. Diverse børnebøger. Børnehaveleder Ebba Berthelsen Willemoesparken C. Merskumspibe miniaturekedel af kobber miniaturestrygejern af messing. Fru Wilhelmine Jensen Stadion allé 22 C. Et par fajancekopper. Fru Lilian Gravenhorst Fulden pr. Beder. En samling tinfigurer. Fru Ingeborg Clausen v. museumsdirektør mag. art. Hans Lassen. 2 bærebøre regnskabsbog. Handelsgartner Joachim Larsen Møllevej 7 Ålborg. Lommeur. Hr. M. Chr. Wel Ellebjergvej 8 København SV. Karbid-cykellygte. Frøken Anne Grete Jørgensen Kongebrovej 17 Middelfart. Sav 12 profilhøvle. Snedkermester S. A. Jørgensen firma Chr. Jørgensens Eftf. Sølvgade København K. 4 årgange af Aarhuus Stiftstidende fra 1830 erne. Frøknerne Esther og Inger Kjær Svejgårdsvej 15 Hellerup. Diverse materialer fra possementmagerværksted mantille m.m. Frøken K. Ipsen Sølvgade 20 København K. Diverse hækleprøver og mønstre. Viborg Stiftsmuseum. Dukkestue diverse tekstiler børnebøger julehefter. Overlærer frøken Betty Lund Bækkelundsvej 27 Risskov. 4 breve. Fru Ellen Dragsted Vestergade 6 Vejle. Hørlærredslagen et par kopper. Ella Møller Herluf Trollesgade 47 N. Dåbskjole sjællandsk huenakke korsklæde med tønderknipling. Fru Inge Nørgård Skovkanten 11 Grenå. Båndsav. Tømrermester Walter Withen Mindegade 12 C. Skitsebog. Maleren Rudolf Holsøe Munkegade 1 C. 781964 s. 79
Fotografier skudsmålsbog. Hr. Ingvar Madsen Vejlegade 4 C. Dukke. Fru Birthe Ohlsson Kolind. Skudsmålsbog m.m. Fru Eva Larsen Jerichausgade København V. Modeblade modefotografier stofprøver. Magasin du Nord Århus. Diverse fotografier kjole sovseskål. Fru Wartenberg Riisvangs allé 52 N. Brevvægt. Magda Topp Andersen Mejlgade 78B C. 4 kjoler og dragter garnvinde. Fru Johanne Hansen Strandparken 7 C. Udsyet pudebetræk fra begyndelsen af 1700-tallet. Fru Valdemar Jensen Skovgårdsgade 2 C. 10 postkort. Administrator Rich. Faber Strandvej 2 Hellerup. 4 kuponer stof til herretøj m.m. Skræddermester I. C. Christensen Guldsmedgade 34 C. 4 bannere fra Afholdsforeningen af 1880 med tilhørende underafdelinger. Den ophævede forening ved hr. Orla Andersen Chr. Wærumsgade 29 C. Kongenål fra 1940. Kustode Søren Simonsen Den gamle By . Urstativ og urkæde. Hr. Chr. Ilsøe Kastaniegade 4 N. Silkekjole. Fru Karen Michelsen Provstebakken 14 V. Stofkupon. Skræddermester S. Frandsen Pedersen Borggade 9 C. Et par kanesenge senempire. Provstinde Agnes Honoré Vejby præstegård Vejby Nordsjælland. Skab fra svendekammer hos skorstensfejer. Installatør Schawo Nielsen Vestergade 17 C. Juletræspynt. Frøken S. A. Høgsbro Østergaard Thorstruphus Sig. Kødhakkemaskine vaffeljern hårsigte et par karter støvkludeholder dåse til et nøgle strikkegarn. Hr. N. J. Rasmussen Kongevej 51 Viby. Jernovn sign. Lange Co. Svendborg. Gårdejer Peter Juul Hørning. 2 kammerstager af messing lysestage af messing tragt af messing askeskovl af messing krigsmedalje fra 1848 askebæger lommeur m.m. Hr. Poul Meier Mundelstrup. Kuppelaf glas til elektrisk bordlampe. Ingeniør Chr. Fallesen Vestergade 17 C. Brudekjole fra 1898 m.m. Mary Bødker Storegade 19 Haderslev. Diverse kraver og lingeri m.m. Vicetoldinspektør E. Gaardsted Sønderbro 2 Haderslev. Schweitzerklud ca. 1877-90 syet i Århus. Fru Camilla Schiitten Valby Kirkevej 4 København Valby. Dukkestel af porcelæn taske m.m. Fru Alhed Høyer C. F. Richs vej 132 København F. Særtryk. Professor A. Pedersen Frederiksberg allé 66 København V. Mahognifineret sofa og skab fra forrige århundrede. Fru Else Gaardhøje Fanø Apotek Nordby Fanø.1964 s. 80
BESTYREESE Fabrikant Carl Christensen formand. Rigsantikvar professor dr. phil. Johs. Brøndsted. Indretningsarkitekt frøken Inge Ehlers M.M.1. Skatterådsformand tømrer Thorvald Jensen. Direktør H. L. Knudsen. Departementschef Albert Michelsen. Aut. gas- og vandmester Carl Olsen. Journalist cand. scient. pol. Jørgen Flindt Petersen. Bankdirektør H. H. Werdelin-Larsen kasserer. Sognerådsformand tømmerhandler Werner Reenberg. Æresmedlem Direktør Axel Kier. MUSEETS UDENBYS TILLIDSMÆND Tandlæge Holger Friis Hjørring. Landinspektør S. Jungersen Maribo. Museumsdirektør Knud Klem Helsingør. Museumsdirektør Peter Riismøller Aalborg. 801964 s. 81
PERSONALE Direktør mag. art. Hans Lassen 1. nov. 1964 . Inspektør cand. mag. Gunner Rasmussen 1. januar 1955 . Konstitueret direktør 1. sept. 1963 30. okt. 1964 . Inspektør Erna Lorenzen 15. september 1935 . Inspektør cand. mag. Ebbe Johannsen 1. marts 1961 . Inspektør mag. art. Henrik Nyrop-Christensen 1. febr. 1961 . Konservator Peter Bang Termansen 1. januar 1933 . Kontorassistent Karen Juul 1. januar 1949 . Kustode Søren Simonsen 28. oktober 1928 . Arbejdsmand Orla B. Nielsen 20. september 1950 . ARKITEKT Aage Kristensen M.A.A. 1. oktober 1960 . Pr. 31. december 1964 811964 s. 82
INDHOLD Side Arsberetning 1964... 20 ker HÆR ER 5 Dragter i Den gamle By af Erna Lorenzen .... Læderbetrukne 17 kister af ostindisk oprindelse af Ebbe Johannsen 57 Moseskurven af Herman Jørgensen .. 00000000 64 Juleudstillingen af Ebbe Johannsen... 00 000 000 T1 Gavelite 19040 74 Museets bestyrelse m. v. pr. 31. december 1964 ......... 801964 s. 83
1964 s. 84
Peter Holm Den gamle By i Aarhus fra Borgmestergaard til Købstadmuseum 1909-45 276 sider med over 150 illustrationer Pris 15 kr. Indtægten går ubeskåret til Peter Holms Mindefond hvis midler skal anvendes til gavn for Den gamle By Museets kontor modtager bestilling Tidligere udkomne skrifter af hvilke der endnu findesetlille oplag kan købes ved henvendelse til museets kontor tlf. 061 2 37 93. Årbøgerne sælges kun til Den gamle By s Venner . Årbøger 1939-41 og 1943-62 Pris pr. årgang kr. 10 00 Årbog 1963 Pris kr. 15 00 Den gamle By s Billedbog Pris kr. 7 00 Gamle ure fra Det danske Urmuseum Af Chr. Waagepetersen. Pris kr. 10 00 Dragter i Den gamle By 1780-1880 Af Erna Lorenzen. Pris kr. 12 001965 s. 1
KØBSTADMUSEET DEN GAMLE BY ÅRBOG 19651965 s. 2
1965 s. 3
KØBSTADMUSEET DEN GANLE BY ÅRBOG 1965 TILEGNET DEN GAMLE BYS VENNER1965 s. 4
REDAKTION HANS LASSEN FORSIDEBILLEDE SNIT AF SVANNINGE STAMPEMØLLE KLICHBEER HAMMERSCMIDT KLICHÉ OFFSET AARHUS A S TRYK TH. THRUES BOGTRYKKERI AARHUS1965 s. 5
ÅRSBERETNING 1965 BESTYRELSEN Inden for bestyrelsen er der sket ikke så få ændringer i det forløbne år. Først og fremmest må Den gamle By nævne professor dr. phil. Johannes Brøndsted der døde 16. november 1965. I 1951 var Johannes Brøndsted blevet Nationalmuseets direktør landets første museumsmand fra 1953 fører Nationalmuseets leder titlen rigsantikvar . Allerede 1952 indvilgede han i at træde ind i Købstadmuseets bestyrelse. Som den store og lysende personlighed han var kunne han ikke undgå at prægealt hvad han havde med at gøre altså også vort museum. Her har han betydet overordentlig meget ikke mindst da man skulle genopføre Helsingør Theater hvor hans kendskab til statsadministrationen og de bevilgende myndigheder var af stor betydning for Den gamle By . Den gamle By harfra Peter Holms dage ført mottoet fra soluret Jeg tæller kun delyse timer. Johannes Brøndsteds personlighed var de lyse timer . Efter professor dr. phil. Troels Finks udtræden af bestyrelsen har man formået professor Brøndsteds efterfølger som rigsantikvar dr. phil. P. V. Glob til at træde ind i museets bestyrelse. Frasit tidligere virke som professor i Nordisk Arkæologi ved Aarhus Universitet kendt med forholdene i Århus og med Den gamle By . Købstadmuseet kan således glæde sig over stadig at have en personlig kontakt med rigsantikvarembedet ogser frem til et udbytterigt samarbejde med professor Glob og håber at drage megen fordel af hans næsten legendariske virkelyst. Men dermed er ændringerne i bestyrelsen ikke udtømt. Da medlem af Århus byråd indretningsarkitekt Inge Ehlers M.I.I. i 1965 rejste bort fra Århus blev kreditforeningsfuldmægtig cand. jur. 31965 s. 6
Ove Hammeleff af byrådet udpeget til at være den ene af Århus by s to repræsentanter i museets bestyrelse. Museet takker Inge Ehlers for hendes arbejde i bestyrelsen og byder Ove Hammeleff velkommen. KOMITEER Inden for de forskellige komitéer der arbejder i forbindelse med samlingerne i Den gamle By er der ikke sket så mange ændringer som i bestyrelsen men to formandsposter er dog blevet nybesat og en enkelt komité er blevet udvidet. Komitéen for De post- og telegrafhistoriske Samlinger i Aarhus har efter postmester H. Emborg der som omtalt i årbogen sidste år døde i september 1964 valgt overpostinspektør F. Arpe Århus til formand. Også urmagernes komité har skiftet formand. Direktør Kai Andersen J. C. Filtenborg A S Århus der kun foreløbigt havde påtaget sig hvervet som formand ønskede at fratræde og i hanssted valgtes urmagermester N. P. Nielsen Horsens. Theaterudvalget der er nedsat som kontrollerende organ for Helsingør Theater blandt andet for at påse at theatret bruges på en kvalitativt forsvarlig måde er blevet udvidet idet museets direktør er indtrådt i udvalget. SAMLINGERNE Den største begivenhed for Den gamle By i året 1965 var indvielsen af Stampemøllen fra Svanninge ved Faaborg. Arbejdet med stampemøllen går helt tilbage til året 1952 da den gamle mølle fra 1824 blev sikret for Den gamle By . Textilfabrikantforeningen har gennem det lange åremål trofast stået Købstadmuseet bi med at sikre denne stampemølle for museet der havde mangleti at kunne vise gamle dages proces ved fremstillingen af tekstiler. Textilfabrikantforeningens tidligere direktør L. Brahe Christensen erhvervede i sin tid møllen for Den gamle By den sidste i rækken af energiske forkæmpere ogstøtter for stampemøllen er foreningens nuværende formand direktør Jørgen G. Hansen Århus. Økonomiskstøtte er der kommet fra mange sider. Især må fremhæves Textilfabrikantforeningen Aarhus Oliefabrik A S Århus 61965 s. 7
kommune Korn- og Foderstofkompagniet A S samt fra en række andre firmaer og museet bringer en hjertelig tak herfor. Både medarbejdere ledelse og bestyrelse for Den gamle By ved at det er vanskeligt ja umuligt i tilstrækkeligt mål at udtrykke glæde og taknemmelighed over at manfraallesider har fulgt denne sag selv om den har varet længe. Selvfølgelig har det sin forklaring at arbejdet har væretså brydsomt . Stampemøller er fuldstændig uddøde. Det oprindelige maskineri i møllen var meget medtaget. Det måtte derfor genskabes. Denne proces kunne gennemføres og gennemføres lykkeligt fordi museet fik en uvurderlig hjælp fra Nationalmuseets utrættelige medarbejder ingeniør Anders Jespersen. Uden hans arbejde havde det sikkert været ugørligt i hvert fald uendelig meget besværligere at genskabe stampemøllen. Nationalmuseets Mølleudvalg har gennem årene fundet og optrænet en stab af specialhåndværkere . Disse håndværkeres arbejde har været af meget stor værdi for genopførelsen. Andetsteds i denne bog gør Anders Jespersen selv rede for arbejdet med møllen. Her vil museet kun udtrykkesin tak til alle der har arbejdet på stampemøllen arkitekter lige fra arkitekt Hans Henrik Engqvist der begyndte arbejdet til museets nuværende arkitekt Aage Kristensen ingeniør Anders Jespersen alle håndværkerne både dem der plejer at arbejde for museet og de tilrejsende specialhåndværkere. Stampemøllens indvielse den 10. maj blev fejret ved en særlig fest om eftermiddagen beså de indbudte gæster hvoriblandt var alle der havde arbejdet med ved genrejsningen af møllen stampemøllen der efter at direktør Jørgen G. Hansen havde låset møllens dør op og overdraget huset til Den gamle By blev sat i gang af direktør L. Brahe Christensen også andre værksteder i museet med tilknytning til tekstilfremstillingen var for denne eftermiddag sat i arbejde nemlig farveriet væveriet og spinderiet. Om aftenen var Textilfabrikantforeningen vært ved en middag for en snæver kreds af indbudte i museets restaurant og efter middagen var der et særligt nachspiel . Museet løftede sig vel ikke på gloende pæle men man forsøgte at genskabe stemningen i en gammel købstad i majnatten . Der var lys bag mange vinduer så da selskabet efter middagen 71965 s. 8
vandrede gennem gadernetil torvet gjorde byen indtryk af at være beboet. På torvet var deretlille traktement i Aalborggaardens vinkælder hvor der i skæret af levende lys bevogtet af en brandmand skænkedes rødvin til osteskorper . Da derlød klokkeslag fra Borgmestergården kom vægterne syngende de gamle vægtervers op over torvet her må Den gamle By takke borgmester og byråd i Ebeltoft fordi man herfra havde udlånt vægteruniformer som museet desværre ikke ejer . Siden kom postvognen rumlende ind på torvet med megenvelvilje udlånt af postvæsenet og postillonen uddelte breve til alle gæster ved navneopråb. På denne måde takkede Den gamle By alle giverne. Dette forsøg på at skabe feststemning i museet blev i eftersommeren fulgt op af et andet forsøg denne gangtil glæde for et større publikum. Da der fra Århus Festuge blev forespurgt om museet ville deltage i arrangementerne mente man fra ledelsens og bestyrelsens side ikke at kunne afslå dette. Det skete ud fra den opfattelse at Den gamle By indtager en så fremskudt stilling blandt byens kulturinstitutioner af alle borgere værdsat og elsket så man havde pligt til at deltage når Århus kaldtetil fest. Når man så hurtigt gik ind for tanken spillede det også en rolle at det store forbillede for alverdens frilandsmuseer Skansen i Stockholm altid har afholdt folkelige forlystelser f.eks. har Skansen siden 1902 afholdt julemarked et regulært marked efter forbillede fra det tidligere julemarked på Stortorget hvor alle slags varertil julen kunne fås til købs for Skansens vedkommende naturligvis først og fremmest varer af kulturhistorisk karakter. Markedet på torvet i Den gamle By blev tilrettelagt ud fra den grundlæggende forudsætning at det er en af museets opgaver så anskueligt som muligt at fremstille for museets gæster hvorledes tilværelsen formede sig i den gamle købstad. Handelen mellem land og by har altid været grundlaget for en bys trivsel. Torvehandelen var tidligere et meget vigtigt led i byensliv. Ja går mantilbagetil bygrundlæggelser i middelalderen varretten til at holde marked et kernepunkt for stadenstilblivelse. Udgangspunktet for opbygningen af markedet på Den gamle By s torv varbillederne af Sct. Olufsmarkedetpå Lilletorv i Århus 81965 s. 9
Børn foran Mester Jakel-teatret på markedet i Den gamle By i september 1965. i forrige århundrede. Teltboderne der havde gjort tjeneste på serveringspladsen nedenfor Den gamle By s restaurant blev opstillet på torvet hvad der straks anslog den rette stemning. Nogle af teltene brugtes til udskænkning af kaffeeller øl andre som salgsboder for honningkager eller kattuner trykt med mønstre fra klodserne i Den gamle By s farveri. Der var en vogn med pottetøj desuden havde man bevæget nogle af de handlende der på torvedagene har stadepladser på Bispetorvet til at komme på markedet her i Den D1965 s. 10
gamle By så der var både blomster grøntsager og fjerkræ på vort marked. Der var karrusel og Mester Jakel-teater. Dyrehavsbakkens Pierrot der også har Mester Jakel-teater var kommet hertil med sit teater og gav de århundredgamlespil til stor glæde navnlig for børnepublikummet men også for de voksne. Desuden var der en lirekasse velvilligt udlånt af Skåde Bakkers Lirekasselaug . Endelig var vinkælderen under Aalborggaarden åben for udskænkning af rhinskvin. I Den gamle By s bogtrykkeri arbejdede en bogtrykker der trykte skillingsviser viserne blev sungetaf en visekone der samtidig solgte dem. Der var truffet en aftale med Festugen altså Århus by således at markedet på Den gamle By s torv i økonomisk henseende var museet uvedkommende og lå helt under Festugen . For at dække udgifterne i forbindelse med arrangementet blev der taget en entré af alle voksne mens børn i skolealderen havde gratis adgang . For disse sidstnævnte var der udskrevet en stilekonkurrence omdenbedste stil om markederi gamle dage således som man kunne lære dem at kende gennem dette Festuge-arrangement. Markedet blev uhyre populært i den uge 5.-12. september det blev afholdt og alle udgifter blev dækket. HELSINGØR THEATER I 1964 modtog museet som gave fra Tuborgfondet 15.000 kr.til Helsingør Theater med det formål at få fremstillet kopier af dekorationer og fortæppe samt uniformer til orkestret. På grund af travlhed på Aarhus Teater s malersal var det imidlertid vanskeligt at få arbejdet i gang og først i juni 1965 lykkedes det at få den ene af de gamle dekorationer nemlig salsdekorationen afbildet i Den gamle By s Årbog 1961 side 20 kopieret i mellemtiden var omkostningerne desværre steget til det dobbelte af det budgetterede. Der er grund til at fremhæve den store dygtighed oginteresse hvormed teatermalerne Jens Anker Olsen og Ivan Mogensen har udført dette arbejde kun de der er dybt fortrolige med originalen kan se forskel. Også arbejdet med orkesteruniformerne er nu påbegyndt og det kan ventes at orkestrets medlemmer ved Sommer-Operaens forestillinger i 1966 vil være iført en kopi dog let revideret af 101965 s. 11
den uniform der blev båret i nogle år af Det kgl. Kapels medlemmer første gang ved premiéren på Elverhøi d. 6. november 1828. Også i det forløbne år har museet benyttet theatret som ramme om sin foredragsrække ligesom museet og Nationalmuseets Mølleudvalg aftenen før Stampemøllens indvielse havde en sammenkomst her med film og foredrag. Den kunstneriske ledelse af theatret varetages som hidtil af det af museets bestyrelse nedsatte theaterudvalg som i januar 1965 blev tiltrådt af museets direktør udvalgets sammensætning er i øvrigt uændret. Derhari årets løb været følgende arrangementeri theatret 25. marts 1. og 8. april Foredragsaftener se side 15 . 23. juni-13. juli 1965 Holberg-Spil Diderich Menschenskræk af Ludvig Holberg Doktor imod sin Vilje af Moliére oversat til lejligheden af Henrik Nyrop-Christensen og Chr. Ludvigsen. Holberg-Spillene har siden sommeren 1964 konstitueret sig som en selvejende institution med en bestyrelse bestående af kunstnere ved Aarhus Teater bestyrelsen skal for et år ad gangen vælge den kunstneriske leder og hertil valgtes for 1965 sceneinstruktør Asger Bonfils der satte begge stykker i scene. Medvirkende var skuespillere fra teatrene i Århus Odense og Aalborg. Den meget fine belægningsprocent varet bevis for at der er god brug foret teater i Århus også om sommeren. 1 11. samt 13. og 14. august 1965 Sommer-Opera Kat og Kvinde af Jacques Offenbach teksten frit bearbejdet efter den franske originaltekst af Holger Boland. Den lille operette hvori Gerda Gilboe Holger Boland Christian Sørensen og Helle Halding havde hovedrollerne var iscenesat af Erik Schack medlemmer af Aarhus By-Orkester spillede under ledelse af Per Dreier forestillingen gjorde megen lykke. De foregående år har musikere fra Aarhus By-Orkester under ledelse af koncertmester Mogens Brendstrup givet nogle kammermusikaftener i Helsingør Theater i august måned. I år havde Mogens Brendstrup orlov fra By-Orkestret og det praktiske arrangement af koncerterne var derfor overdraget H. Nyrop-Christensen. Det var imidlertid vanskeligt at sikre det økonomiske grundlag for disse koncerter men alligevel lykkedes det at gennemføre to aftener1965 s. 12
24. august 1965 1. Kammermusikaften. Aarhus Kammerensemble spillede musik for blæsere af bl.a. Darius Milhaud og Paul Hindemith m.fl. 31. august 1965 2. Kammermusikaften. Hallgerd Benum Dahl og Peer Birch sang akkompagnerede af Ester Birch en afdeling sange af John Dowland og Henry Purcell soloøboist Ole Henrik Dahl Ester Birch og Pétur Thorvaldsson spillede en sonate af Georg Friedrich Håndel for obo med continuo og aftenen sluttede med at de tilbageblevne medlemmer af Brendstrup-Kvartetten nu med koncertmester Jørgen Fischer Larsen på Mogens Brendstrupsplads spillede Carl Nielsens Strygekvartet i F-dur opus 44. 25. 30. august 1965 Seks oplæsningsaftener af Ingeborg Brams. Fru Brams opførte som første afdeling Finn Methlings fine lille skuespil Rejsen til de grønne Skygger og viste her på ny hvor rigt facetteret hendes kunst er dog skulle det vise sig at den rummer endnu langtflere facetter da fru Brams i anden afdeling foredrog forskellige religiøse digte jyske fortællinger eventyr af H. C. Andersen og et par småsange. Fru Brams havde oprindelig truffet aftale med museet om fem afteneri theatret men efter at der havde været fem udsolgte huse besluttedes det med kort varsel at en sjette aften skulle finde sted 30. august også til denne aften var der meget stor tilstrømning et bevis på hvor stort et publikum fru Brams har i Århus. Også i Århus Festuge 1965 kom Helsingør Theatertil at spille en væsentlig rolle idet det dannede rammen om tre af festugens arrangementer 5. og 6. september 1965 Sommer-Operaen Kat og Kvinde af Jacques Offenbach se ovenfor. 8. september Kammermusikaften Den københavnske Strygekvartet bestående af Tutter Givskov Mogens Lydolph Mogens Bruun og Asger Lund Christiansen spillede værker af Beethoven Brahms og Carl Nielsen. Længe forud var der udsolgt til koncerten. 10. og 11. september One man-show af Preben Neergaard Antikt Absurd Forestillingen blev givet to gange hver aften alle fire gangetil fordel for indretningen af teaterlokaler i ejendommen Vestergade 58. 121965 s. 13
Frantz Liborius Schmitz Silhouet af købmand Peter Laurentin Aarhus med familie. 1809. 25. september One man-show af Preben Neergaard Antikt Absurd Denne gang fandt kun een opførelse sted formålet var det samme. Denforløbne sommersæson har givet adskilligt at tænke på netop fordi repertoiret har været højst forskelligartet og derved har givet theatrets og museets ledelse mulighed for at erkende at noget passer til det gamle rum mens andet ikke gør det hvilket vil retfærdiggøre at man i fremtiden udøver en strengere forhåndskritik overfor hvad der skal opføres på denne scene og på hvilken mådedet gøres hvilket dog ikke må forstås således at man ønsker færre forestillinger i theatret tværtimod. Men man kan efter sommerens erfaringer roligt afvise enhver tanke om at lave moderne eksperimentalteater i Helsingør Theater. 131965 s. 14
UDSTILLINGER I årets løb har Købstadmuseet afholdt en række udstillinger. Der har været tale om udstillinger af en stor gruppe nyerhvervelser men ellers i reglen af en gruppe genstande der ikke er så rigt repræsenteret i de almindelige opstillinger og som man på denne måde kan give et særligt liv. Juleudstillingen fra jul-nytår 1964 65 fortsatte et par dage ind i det nye år idet den som vanligt fulgte skoleferien. Fra den 26. februar til den 7. marts var der i forbindelse med fastelavnsferien arrangeret en udstilling af Theaterbilleder fra Odense Theater . Museet havde netop erhvervet en særdeles velordnet samling fotografier af skuespillere og navnlig fra forestillinger på Odense Teater og programmer herfra. Samlingen var så righoldig at der medstørste lethed kunne opbyggesen lille udstilling af den. Som blikfang blev det oven i købet muligt at vise gæsterne et af de fem bagtæpper museet i sin tid erhvervede fra det i 1961 nedlagte Røde Kro Teater i København. Ved påsketid fra den 11. til den 25. april havde museet en udstilling af kniplinger hvor der navnlig vistes kniplinger brugt i slutningen af det 18. og første halvdel af det 19. århundrede i by og på land i Østjylland. I efterårsferien var den hårdtarbejdende tekstilafdeling atter i ilden. Denne gang med en stoftrykudstilling. Her vistes et rigt udvalg af kattuner der findes på magasinerne. Udstillingen havde stort besøg. Et særligt arrangement på udstillingen var at der var indrettet et arbejdende værksted hvor der blev trykt med museets gamle klodser. Gæsterne kunne endda købe prøver på disse tryk. Året sluttede som sædvanlig med en juleudstilling. Her greb museets liv ind i udstillingsarrangementerne. Borgmestergårdens istandsættelse er i denne vinter nået til det indre og er begyndt i østfløjen. Stuerne her der viser interiører fra midten af det 18. til midten af det 19. århundrede bl.a. den populære 1848-stue har måttet underkastes en grundig reparation og har derfor måttet tømmes. For ikke at måtte forholde vore gæster netop disse samlinger blev juleudstillingen ordnet som debedste ting fra Borgmestergården . Detinteressante ved denne udstilling var næsten at man så hvor 141965 s. 15
høj kvalitet møbler og genstande i Borgmestergården har. Det er en samling af karakteristiske og gode ofte fremragende ting Den gamle By ejer her. Udstillingen suppleredes med de bedste blandt museets nyerhvervelser inden for den nævnte periode. FOREDRAG OG OMVISNINGER Også i 1965 gennemførtes en foredragsserie på tre foredrag i Helsingør Theater nemlig den 25. marts den 1. og den 8.april. I anledning af årets store begivenhed på museet Stampemøllens indvielse havde man fået Nationalmuseets mølleekspert Anders Jespersen til at tale om Møller . Det blev et livligt og interessant foredrag om Anders Jespersens store arbejde med at redde de bedste og mest karakteristiske af Danmarks møller. Til det andet foredrag havde museet også en gæst mag. art. fru Ebba Busch der i flere år har studeret kniplinger. Magister Ebba Busch var derfor selvskrevettil at holde foredrag om kniplinger i forbindelse med kniplingeudstillingen . Det sidste foredrag holdtes af museets direktør det var et foredrag om Bagere for ligesom at tage tråden fra foredraget om møllerne op og afrunde emnet. Dette foredrag var ligesom mølleforedraget ledsaget af lysbilleder. En nyskabelse på museet har været søndagsomvisninger ved museets inspektører. To gange om måneden fandt disse omvisninger der hver gang var helliget en enkelt af museets afdelinger sted i tiden fra pinse til henimod jul og den store tilslutning de straks vandt viste at det var noget der var både behov og interesse for og de vil derfor blive fortsat også i det kommendeår. NYERHVERVELSER Blandt nyerhvervelserne må først nævnes en smuk testamentarisk gave et par Århus-billeder skænket af fru Anna Malling f. Faber som døde i foråret 1965 enke efter generalsekretær Valdemar Malling der døde i 1917. De to billeder er malede af drejer serere musiklærer og organist Peter Holm der vistnok er kendt fra de slagbilleder han udførte sammen med sin søn Emil Holm og som de udstillede efter den første slesvigske krig i Hotel du Nord i København . Faderen som havde lært landskabsmaleriet af C. D. Gefå1965 s. 16
bauer fra 1828 bosat i Århus hvor han bl.a. virkede som tegnelærer malede landskaberne sønnen figurerne. De to Århus-billeder er malede med olie på jernblik og er i lysmål 23X34 cm. De er malede fra de punkter hvor Århus syner smukkest og mest karakteristisk nemlig fra henholdsvis Wallensteins skanse i syd og skrænterne i Risskov i nord. Domkirken med sit lave spir dominerer den lille købstad der er indrammet af desmukke skove. Billederne der slet ikke kan regnes til den store kunst besidder netop den charme som glæden over motivetgiver. Blandt nyerhvervelserne er også en silhouet erhvervet ved køb udført af Franz Liborius Schmitz i 1809 og forestillende kgl. agent købmand i Århus Peter Laurentin 1744-1819 og hustru Dorthe Marie Assendrup døbt 1760 død 1832 og fire af deres børn. Dekorationen for de sorte figurer er en stue ifølge en påskrift ganske vist med en nyere hånd er familien samlet i Guldstuen paa Mindet . Om der har eksisteret en sådan stue på Mindet må overlades til senere forskning men desværre bliver det vistnok vanskeligt nogensinde at klare problemet. Stueneri tidlig empire-stil på væggenlige underloftet løber en frise der foregiver at være en slags kappe af opheftede gardiner men som sikkert i virkeligheden har været en papirbort der som vi ved var en meget yndet dekorationsform i begyndelsen af det 19. århundrede. På bagvæggen erto vinduer hvorfra man har udsigt til en have eller et landskab der næppe kan gengive en udsigt på Mindet. Gulvet er hvid- og sorttavlet malet på et trægulv . På væggene er opsat lampetter med prismer. Men det kuriøse ved dekorationen er at et pillespejl mellem vinduerne er et rigtigt stykke spejlglas. Man kan gætte på at rummet skal gengive det indre af en havepavillon eller et lysthus. Men indtil videre må man vist nøjes med at antage interiøret for et idealt interiør. Dereret interessant forhold ved denne silhouet. Det er at Den gamle By i forvejen ejer et silhouet af familien Laurentin hvor foruden forældrene alle børnene er gengivet men i et havemilieu og så er figurerne spejlvendte. Foruden at være et kulturhistorisk interessant stykke er silhouetten et bidrag til kendskabet til Liborius Schmitz arbejder i Jylland. Kunstneren der kaldte sig selv 161965 s. 17
tallet antagelig dansk arbejde se teksten side 18 . idten af 1700 ing m Armstol fra omkr1965 s. 18
Premier Silhouetteur døde 1828 på Allingskovgård i Svostrup sogn mellem Viborg og Silkeborg. Dateringen 1809 er taget fra den silhouet Den gamle By ejer i forvejen og da figurerne bortset fra spejlvendingen er de samme må også denne være fra dette år. Det er lykkedes museet at erhverve endnu et par Århus-ting. Først og fremmest en fortræffeligt forarbejdet armstol fra tiden lige før rokokoen sætter ind. Stolen skal have tilhørt Arhus-købmanden Mogens Michelsen Blach 1704 73 og kan være udført her i byen. Form og udskæringer er af fortræffelig kvalitet men har dog et præg der udelukker at de kan være udført i et af Europas kulturcentrer. Desuden har museet erhvervet et par sortmalede nyrokokostole med samtidigt rødt korsstingsbroderi og broget perlebroderi . Ifølge traditionen skal stolene være udført som bryllupsstole i anledning af Severine Brigitte Gjedings bryllup hun var datter af købmand Hans Gjeding i Århus med friherre von Røssing i begyndelsen af 1850 erne. PERSONALE Museumsinspektør cand. mag. Gunner Rasmussen udnævntes med virkning fra 1. april 1965 til overinspektør. Konservator Peter Bang Termansen har haft orlov fra museet siden 1. juli 1965 gældende for et år. Siden 1. juli har væversken og stoftrykkersken Inge Larsen-Ledet assisteret ved tekstilkonservering og forskelligt andet arbejde i tekstilsamlingen. Museets direktør og museumsinspektørerne cand. mag. Ebbe Johannsen og Erna Lorenzen deltog 8. 12. juni i Skandinavisk Museumsforbunds jubilæumskongres i København. BESØG Blandt museets mange besøgende har i 1965 været Sveriges ambassadør i Danmark minister Rolf Sohlman 30. april museumsdirektør Wiktor Fezryck Stettin 12. maj dr. Jan Tichelaar Holland 19. maj en gruppe slesvig-holstenske politikere 19. maj deltagerne i teatergruppen La Mama fra New York 25. maj og F.N.-sangkoret 25. maj . Endvidere en gruppe tyske arkitekter indbudt af stadsarkitekten i Århus 24. maj den schweiziske ambassadør 181965 s. 19
i Danmark minister dr. jur. Erwin Bernath 28. maj ingeniør Ole Crumlin-Petersen Nationalmuseet 28. maj museumsdirektør M. Heacock The Hagley Museum U.S.A. 11. juni museumsinspektør dr. Cornel Irimie Bukarest 13. juni 15 amerikanske museumsfolk på studieophold i Europa 22. juni deltagerne i det 42. danske Hjemstavnsstævne 5. august deltagerne i den internationale arkæologkongres i Århus 8. september museumsdirektør Sharum ben Yub The National Museum Kuala Lumpur Malaysia 30. september . Deltagerne i Dansk kulturhistorisk Museumsforenings årsmøde aflagde besøg i museet den 27. august og beså bl.a. Helsingør Theater Stampemøllen og Tekstilsamlingen . Deltagerne i Nordisk Sommeruniversitets studiekreds om miljøbevaring holdt deres ugentlige møder under ledelse af magister Hans Lassen i museets lokaler og i slutningen af juli deltog magister Lassen i Nordisk Sommeruniversitets session i Kiruna. 191965 s. 20
SVANNINGE STAMPEMØLLE Bygningenshistorie Af HANS HENRIK ENGQUIST Den 7 fag lange og 5 fag brede møllebygning er utvivlsomt opført i een støbning der er ingen spor i konstruktionen eller sylden der tyder på en opførelse i flere tempi. Bindingsværket hviler for de 4 nordre fags vedkommende på kælderens ca. 2 m høje kampestensmure medens de 3 søndre fag står på en kampestenssyld der er nedgravet ca. 80 cm under terræn. Bygningens ydervægge er af egetømmer 201965 s. 21
dog er gavlbjælkerne remmene under bjælkerne og remmene under halvvalmenei gavleneaf fyr. I facaden vestsiden er fodremmen næsten helt formuldet og de lodrette dokkeri 3 af undertavlerne forsvundet. At der har været dokkeri disse 3 fag viser taphuller i Jøsholtets underside i øvrigt er dokken bevaret i 5 fag fra syd. Også for sydgavlens vedkommende gælder det at fodremmen er helt væk og dokkernei undertavlene forsvundet. En dør i det næstøstligste fag er ikke oprindelig hvilket bl.a. tap- og naglehuller efter et løsholt i dette fags stolperviser. Østsiden har bevaret fodremmen under de 4 nordligste fag medens resten er bortrådnet. I denneside er alle dokker bevaret. Nordgavlen blev næsten helt ombygget i 1905 idet man udskiftede såvel kælderens kampestensmur som stueetagens bindingsværk med en støbt betonmur og kun overgavlen fik lov at beholde sit bindingsværk. Taphuller i undersiden af bjælken og i de bevarede hjørnestolper giver imidlertid et sikkert grundlag for en rekonstruktion af stueetagens bindingsværk. Alene skråbåndenei de to yderfag har ikke efterladtsig spor i de bevarede konstruktionsdele de er derfor indtegnet på rekonstruktionstegningerne efter detilsvarende skråbånd i sydgavlen. Bjælkerne der alle er af fyr har afrundede forsider og er kæmmede over remmen. Spær og hanebånd er ligeledes af fyr. Spærene er tappedei bjælkerne. En stor del af taget især østsiden er syet om lægtningen med halmsimer. Østsidens tagskæg bæres af udsvejfede skalke der ligger ovenpå spærene mod vest er skalkene skåret bort formentlig ved savmøllens indretning. Halvvalmens udhæng bæres af afrundede skalke der ligger oven på valmspærene. Ydermurenes tavl er af gule flensborgsten. De er opmuret i ler fuget udadtil med mørtel strandsand i en dybde af 11 2 cm og herefter nærmest vandskuret idet der kun er megetlidt mørtel tilbage på murstenenes hele flader. I vinduesfagene er tavlene mellem vindue og stolpe muret i mønster . Bygningen har tidligere stået hvidkalket over stolper og tavl behandlingen med tjære og rødkalkning er ikke ældre end 1938 jysk byggeskik . Indersiden af tavlene er pudsede medler og der er hvidkalket over stolper og gl1965 s. 22
tavl. Ovsbordet mellemrummet mellem rem og lægtning er lukket med lersten muret i ler. Mellem rem og bjælkeoverkant består udmuringen af 3 normaleskifter hvis inderflade flugter med væggens inderside mellem gulvbræddernepå loftet og tagfladen er anbragt en række skråtstillede lersten på fladen. Såvel indvendigt som udvendigt er pudset efter med ler og hvidkalket. Vestsidens indgangsdør oprindelig den eneste yderdør i huset består af 2 revlehalvdøre med en pålagt beklædning af flader lister og søjler. Stampemøllens dør er i øvrigt karakteristisk for sydfynsk bondeempire. Vinduerne i denne side synes alle at være oprindelige idet poste karme og rammer har en profilering der i alder nogenlunde svarer til døren. I sydgavlens andet fag fra vest sidder et 3-rammet vindue der næppe er mere end et halvt hundrede år gammelt. I dette fag har efter alt at dømme været et 2-rammet vindue svarende til vestsidens. Døren i andetfag fra øst har som tidligere omtalt sikkert afløst et lignende vindue. I overgavlen findes nu en bred tjæret lem i det midterste fag og øst herfor et 1-rammet vindue. Tidligere har et normalt vindue i det midterste fag været overgavlens eneste åbning. Østsidens vinduer et 2-rammet i andet fag og et 1-rammet i tredie fag fra syd er begge oprindelige. Tavludmuringen i femte fag fra syd viser tydeligt at her tidligere har siddet et 2-rammet vindue. I nordgavlens øverste del er bevaret et oprindeligt vindue i midterfaget . Hvad der har været af vinduer ud for stueetagen kan man ikke sige noget sikkert om. Derimod har den lille tjærede lem der er indsat i betonmuren enstørrelse der viser at den oprindeligt har været anbragt mellem en stolpe og en dok over løsholtet. Før vi forlader husets ydre må det bemærkes at bygningen har vindskeder i gavlene der er sømmet på enderne af lægterne og således dækker en del af stråtagets tykkelse. Vindskedernes nederste ender har en enkelt udsvejfning. Det lille hus har et gennemgående tværskillerum i 4. stolpefag fra syd. Af dette skillerum er de 4 østre fag intakte medens resten er ændret i senere tid. Taphuller i bjælke stolper og fodrem viser tydeligt at den vestre halvdel af skillerummet har været inddelti 3 fag 221965 s. 23
hvoraf det midterste har været en dør ganske svarende til den østre del. Tavlene i den bevarede deler af rå lersten udmurede og pudsedei ler og hvidkalkede. Umiddelbart syd for ovennævnte skillerum står en stor skorsten med 1 stens vanger og en åbning modøst overdækket med enegetræshammer . Skorstenen der har et muret fundament som går ned i samme dybde som syldstenene er opmuret af gule brændte mursten af et format der er noget større end moderne mursten indtil en højde der svarer til 4 skifter over hammeren herfra og til ca. 1 20 m under kippen er røret opført af lersten idet der dog med mellemrum er anbragt3 stabiliserende bånd hver på3 skifter af brændte sten. Halsen og piben er af flensborgsten. Til opmuringen er anvendt ler ligesom de udvendige flader er pudsedei ler men fuget i kalkmørtel og hvidkalkede. I skorstenens sydvange er en niche til indmuring af en bilæggerovn samt indfyringsog røgåbning til denne. Under nichen findes rester af en sokkel af flensborgsten der må have båret ovnen. I skorstenens sydvestre hjørne findes en rille der viser at deri fortsættelse af bagvangen vestvangen har gået et skillerum mod syd på bjælker og loftbrædder er mærker i malingen efter dette skillerum ligesom frisebrættet på sydgavlen kun går til disse spor og ydermereer skåret i smig på dette sted. Malermærkerne på bjælkerne og loftbrædderneviser at skillerummet har været 14 cm bredt og at der har været frisebrædder mellem bjælkerne mod det vestre rum. Selv om der ikke er fundet direkte beviser herfor er der al mulig grundtil at tro at skillerummet har været af bindingsværk udmuret med lersten. Fra ildstedets sydlige vange har i flugt med vangens sydside gåetet skillerum ud til østre ydermur sporene efter dette skillerum ses tydeligt på skorstensvangen og løse tapper sømmet på loftbjælken med smedede søm til fastgørelse af stolperne samtet løsholttaphul i ydervægsstolpen viser at skillerummet har været bindingsværk. De påsømmede løse tapper kunne tydepå at dette skillerum ikke har været planlagt fra begyndelsen. Husets 3 sydlige fag har således været adskilt i 3 rum Et 1 fags køkken med døråbning fra møllerummet en 2 fagsstue i det sydøstre hjørne med adgang fra køkkenet og bilægger med indfyring1965 s. 24
fra køkkenildstedet samt et 3 fags rum mod sydvest med dørtil møllerummet. Dette sydvestre rum har fra begyndelsen ikke været beregnet til opvarmning beboelse idet der ikke var spor efter en bilægger i skorstenens bagvange men kun huller efter senere kakkelovnsrør i forskellig højde. En undersøgelse af gulveneviste at disse havde været af mursten i køkken og stue medensderi det sydvestre rum var en brolægning af håndsten. Møllerummet har i tidens løb gennemgået flere ændringer. Fra først af har detstået åbent fra kældergulv til øverste bjælkelag over stueetagen idet forskellige løbebroer i højde med de øvrige rums stuegulve har muliggjort færdsel i dette niveau. Lige inden for gangdøren var der således en ca. 1 20 m bred og ca. 2 50 m lang repos hvorfra der udgik en ca. 0 90 m bred løbebro langs tværskillerummet over til den østre ydervæg. Fra denne tværgående løbebro var der adgang til køkkenet mod øst og til rummet mod vest. Umiddelbart nord for løbebroen førte fra reposen en trappe ned til kælderen og nord for denne en trappetil loftet. Rekonstruktionen af denne del af møllens indretning er som det senere skal vises sikker derimod bygger rekonstruktionen af en løbebro langs den østre ydervæg og en kort løbebro herfratil lemmen i nordgavlen kun på funktionelt bestemte ræsonnementer. Løbebroen langs tværskillerummet huskes endnu bl.a. af Laurids Jørgensen der var møllersvend her omkring år 1900. Endvidere er der bevaret enkelte stikbjælker og taphuller efter andre lignende stikbjælker i tværskillerummets fodrem disse stikbjælker har formentlig været dels tappede ind i dels bladede over en tværgående bjælke der lå mellem østre og vestre ydermur. Reposkonstruktionen er i det store og hele bevaret idet der gående ud fra vestsidens fodrem findes en kort bjælke der er samlet med den fra tværskillerummet udgående stikbjælke nr. 2 med ensvalehaleformet hjørnebladsamling. Den førstnævnte korte bjælke var ved husets nedtagning forskåret så den var uden forbindelse med vestsidens fodtømmer resterne af et taphul i dette angav imidlertid den oprindelige tømmersamling på dette sted. Af kældertrappen ses mærker efter dennes vanger i den lange stikbjælke fra tværskillerummet bjælken langs reposens østside medens en vekseli loftsbjælkelaget angiver lofttrappens placering. 241965 s. 25
Da det nuværende gulv blev taget op kom reposens gamle gulvbrædder frem de lå på tværs af huset og var skåret omhyggeligt af langs ydersiden østsiden af den ovenfor nævnte lange stikbjælke. Slitage af reposens gamle gulvbrædder viste i øvrigt hvor opgangen til loftet havde været. Ved en prøveopstilling af den eksisterende lofttrappe på dette sted kom slitagemærkerne i gulvbrædderne til at passe ganske nøje. På loftets søndre del har der været et kammer med vindue i sydgavlens midterfag. Af dette rums vægge er udover gavlen bevaret det meste af et bindingsværkstværskillerum umiddelbart op mod skorstenens sydside og mellem dette tværskillerum og sydgavlen ses sporene efter kammerets øst- og vestvægge. Disse skillerum har stået lodret under samlingen mellem hanebånd og spær hvilket bl.a. ses af at hvidtningen mangler på dette sted. Over og under tværskillerummets østlige hjørnestolpe ses endvidere enderne af overrem og fodrem samt i selve stolpen et løsholttaphul fra det østlige skillerum desuden findes på gavlens inderside et brædt med taphultil at optage det sydlige løsholt i dette skillerum og løse tapper sømmet på hanebåndenes undersider giver skillerummets stolpedeling . Rummets begrænsning kan yderligere ses af skunkbrædder som er sømmet på sydgavlens valmspær hanebåndene ligger således højere end remmen i gavlen . Dørens placering må have været i tværskillerummets vestligste fag idet der fandtes løsholt eller spor efter løsholt i de øvrige bevarede fag. Til udmuring er anvendt lersten i ler ligesom væggene er pudsedei ler og såvel vægge som loft har været hvidtede. Om det er dette rum der benævnes Stampemøllens svendekammer da Rasmus Sørensen Nakkebølle flyttede ind i 1874 eller om det var den sydøstre stue der bar dette navn skal være usagt selv om det nok er mest sandsynligt at svendekammeret havdebilægger. I sin ældst kendte skikkelse har mølleværket omfattet den lange drivaksel med vandhjulet overfaldshjul og det indvendige kronhjul der overfører kraften til knastakslen. På knastakslen fandtes 3 knaster til hver af de to oprindelige sæt stamper omkring 1874 blev der som andetsted omtalt indbyggetet tredje stampesæt. De to aksler ligger i egetræslejer der for de indvendige lejers vedkommende1965 s. 26
mende nu understøttes af betonfundamenter. Drivakslens udvendige leje består af en egetræsklods lagt i brinken på granitsten akslens anlæg i klodsen beskyttes af en overdækkende smedejernskasse. Medens kronhjulet umiddelbart set ikke synes at have undergået væsentlige ændringer i årenes løb er spidshjulet delvis ombygget med anvendelse af en støbejernskonstruktion. Det har ikke været muligt at koble knastakslen fra drivakslen derimod kunne de enkelte stamper sættes ud af funktion med en asketræsstang. Bortset fra knasterne på knastakslen er der ikke fundet spor som kan angive hvor og hvordan stamperne har været placeret styret eller på anden måde fastgjort. Folk der har oplevet stampernei arbejde harheller ikke kunnet give oplysninger med hensyn til dette spørgsmål . Derimod vides det at stampekarrene har været udhulede træstammer sammenholdt med jernbeslag disse beslag skal være afleveret til Den gamle By . Det nuværende kældergulv bestod af affald og savsmuld. En prøveudgravning viste et ældre gruslagt gulv 40-50 cm under det nuværende gulv på dette sted. Der fandtes tilsyneladendeikke rester af noget fast gulv længere nede brosten mursten . De to kornkværne der blev indbygget i møllen omkring 1880 anbragtesi stuegulvhøjde i møllerummets nord-østre hjørne. Til at drive kværnene blev temmelig groft og primitivt indsat en vertikal transmission der kunne kobles ud. Tilføjelsen af kværnene medførte dels at man måtte opføre den allerede omtalte svære underbygning i kælderen dels at trægulvfladen i dette hjørne af rummet måtte gøresstørre ved nedtagningen fandtes her en del egeplanker deri alle tilfælde var ældre end det nuværende gulv og endelig indbygningen af tragte og lemmei loftet over kværnene ligesom der heroppe indrettedes et hejs. Kort bygningshistorisk oversigt Ifølge kommunelærerinde frøken Mette Hansens redegørelse er stampemøllen nævntførste gang i 1751 Susanne Brahe s gavebrev idet frøken Hansen dog mener at stampemøllen må være bygget af Karen Brahe omkring 1731 1736. 261965 s. 27
Den dekorative udformning af den nuværende gangdør samt vinduernes karm- og postprofilering og bjælkernes og frisebræddernes 3 1 staffer daterer disse dele til første halvdel af 1800 årene formentlig nærmest tiden omkring 1825. Medens dør og vinduer meget vel kan være udskiftet er det mindre sandsynligt når det gælder bjælkerne. Da bygningens konstruktion endvidere nærmere hører hjemme i 1800 årene end i sidste halvdel af 1700 årene bjælkerne der er kæmmede over remmen med profilerede ender er der grund til at formode at dør og vinduer er oprindelige hvilket atter vil sige at møllehuset må være opført omkring 1825. En stedlig tradition vil vide at møllehuset er ombygget 1824 møllersvend Laurids Jørgensen fortæller at hans bedstefader ombyggede møllen dette år . I en skatteberegning fra 1815 overildstedsskat Mette Hansens redegørelse omtales stampemøllen i Svanninge på følgende måde et lidet Møllehus paa 6 Fag indrettet til Skinds Stampning svareri Ildstedsskat .. . Selv om der kan være talt fejl hvad fagenes antal angår er der mest grundtil at tro at det drejer sig om en ældre og lidt mindre møllebygning end den nu stående. De foran nævnte forhold taler således alle for at den møllebygning der skal genopstilles i Den gamle By i Århus er opført i 1824. Når traditionen siger at møllen blev ombygget i 1824 må det være møllen som sådan der menes idet møllehuset som tidligere redegjort for bærer præg af at være opført i én støbning. Dog kan kælderens kampestensmure meget vel gå tilbage til Karen Brahe s tid. Aarstallet 1834 der er skåret i døroverliggeren skal være gjort af tømrer Jens Enemark der indrettede savværki møllen i årenelige efter år 1900. Fejlen på de 10 år kan muligvis skyldes at tømreren har kendt traditionen om ombygningen i 1824 men at han har husket galt da han skar årstallet. Da møller og møllebygger Rasmus Sørensen Nakkebølle i 1874 flytter ind i møllens svendekammer bygger han i de få år han bor her et nyt vandhjul og indretter et tredje sæt stamper. Omkring 1880 indbygges 2 kornkværne idet man ved denne lejlighed må have udført den svære tømmerunderbygning i kælderen og opsat kornhejs på loftet. Den lange drager der ligger skråt hen over loftet med bjælkerne boltet op i stammer formentlig også fra denne nyindretning da loftet 21965 s. 28
jo nu skulle bære de tunge kornsække. Omkring 1893 ophører man med at anvende stamperne medens kværnene stadigvæk er i brug. Lige efter år 1900 ombygges værket - som nævnt - af tømrer Jens Enemarktil at trække en savmølle og man må formode at bjælkelaget i møllerummet over kælderen er indlagt på dette tidspunkt i hvert fald kan det næppe væresket før 1893. Endvidere skal ombygningen af møllehusets nordgavl fra kampesten og bindingsværk til beton være foretageti disse år. Det fortælles at grunden til ombygningen var at kampestensmuren delvis var skredet ud og at der sattesig is på stenene så hjulet ikke kunne gå rundt. Tømrer Enemark bygger også et nyt vandhjul det der var bevaret om end i en sørgelig forfatning ved møllens nedtagning. Ingeniør Jespersen mener ved beregninger at kunne bevise at møllehjulet ved en af de omtalte fornyelser må være blevet ændret idet det nuværende vandhjul skulle være smallere og have en mindre diameter end det oprindelige. Længden af det parti af drivakslen der har et skarpkantet kvadratisk tværsnit tyder også på at drivhjulet vandhjulet har været bredere. December 1952 281965 s. 29
REKONSTRUKTIONEN AF VÆRKET I SVANNINGE STAMPEMØLLE I DEN GAMLE BY Af ANDERS JESPERSEN Svanninge Stampemølle opførtes 1824 i Svanninge Sogn ved Faaborg . Den var i drift som kombineret korn- og stampemølle til et tidspunkt mellem 1900 og 1914. Efter en lang stilstand fulgte en kort opblussen i 1938 hvor møllen virkede som savskæreri men efter sidste krig øgedes forfaldet hurtigt. Detvari sidste øjeblik at møllen på initiativ af direktør L. Brahe Christensen erhvervedes til flytning til Købstadmuseet Den gamle By i Århus. Nedtagningen foretoges i 1952 af docent arkitekt H. H. Engqvist M.A.A. idet dog nedtagningen af værket udtrykkelig var undtaget arkitektens arbejdsområde. Genrejsningen fandt sted i 1962 65 dels ved at Den gamle By s arkitekt Aage Kristensen M.A.A. ledede genopstillingen af selve huset efter arkitekt Engqvists tegninger dels ved at museet i august 1963 overdrog mig som teknisk rådgiver for Nationalmuseets Mølleudvalg at søge at genskabe stampe- og mølleværket. Der forelå følgende materiale 1. Stampemøllen blev som sagt genrejst efter opmålingstegninger og bygningsarkæologiske undersøgelser foretaget af arkitekt Engqvist mens genrejsningen blev ledet af arkitekt Aage Krisensen. Der er grundtil at beklage at registreringen af stampeværket og møllens øvrige maskineri lå uden for arkitekt Engqvists arbejdsområde da en undersøgelse af stampeværket ikke mindst fundamenterne 291965 s. 30
under det forsvundne kars plads foretaget med den samme grundighed og sagkundskab som i det øvrige hus ville have lettet rekonstruktionen af værket. 2. Måleblade. Fra arkitekt Engqvist forelå en serie måleblade hvoraf det vigtigste er medtaget som omslagsbillede. Hertil kommer et komplet sæt opstillingstegninger der har dannet grundlag for disse. 3. To fotografier det ene medtaget somfig. 3 taget under nedtagningen . Billederne er taget i 1952 og tilhører Den gamle By . De blev vore vigtigste vidner. Fig. 1 Stampemøllens indre fotograferet før nedtagningen. Stjernhjulet ses for oven se side 31. 301965 s. 31
4 Min egen undersøgelse af 5. maj 1948 nedtegnet efter et interview med tømrer Rasmus Hansen der havde virket dér som stampemøller fig. 5 . 5. Fire fotografier det ene taget af professor S. B. Bocher i 1944 de tre andre af mig selv i 1938 og 1947 alle af møllens indre. De to af billederne er medtaget somfig. 1 og 4. Billederne var ikke særlig gode men dognyttige sammen med de under punkt 3 nævnte. 6. Brandtaxation fra 1825 se nedenfor. 7. Brandtaxation fra 1845 se nedenfor. 8. Brandtaxation fra 1864 se nedenfor. 9. Landvæsenskommissionskendelse fra 1864 optaget i regulativet for Hornemøllebæk af 27. november 1865 medtilføjelse i regulativet af 18. juni 1931. 10. Brandtaxation fra 1869 se nedenfor. 11. Mine opmålinger af hjulene 1944 48 se nedenfor. 12. Tegninger til stampeværk på Stampen Mølleåen ved København DK-568 . 13. Fotografier af Bodarsjøn Stampa nu flyttet til Skanseni Stockholm 8-32 fulgt op af et fornyet besøg. 14. Bevarede dele af mølle og mølleværk 1 vandhjulsakselen 2 rester af vandhjulet ubrugelige 3 gravhjulet træ med påboltede støbejernsbeslag 4 vellen den lodrette aksel 5 krondrevet af træ 6 stjernehjulet 7 stampeakselen med enkelte knaster urørt 31965 s. 32
8 krondrevet på denne aksel jern med trækamme 9 lejeblokke til de nævnte akseler 9 1 del af skæreværkets plankedæk men intet af skæreværket 9 2 dele af gelænderet 9 3 diverse trapper og undertømmertil løbebro. DREV2 KVÆRN 2 VANDHJUL LIGGER VA NDHJ LSAXEI 6 STAMPER form Fig. 2 Stampemøllen 1 På basis af arkitekt Engqvists materiale og en analyse af det ovenfor nævnte materiale er fremstillet et tegningssæt som delvis ledsager denne beretning se omslaget og som lå til grund for rekonstruktionen i Den gamle By . Huset er 7 38 m bredt og 7 fag d.v.s. 11 10 m langt. Tegningerne var for værkets vedkommende ment som en rettesnor idet vi anså det for fordelagtigst at benytte 321965 s. 33
Fig. 3 Knastakslen i Svanninge Stampemølle fotograferet under nedtagningen se side 30 . materiale fra nedbrudte møller i stedet for nyt træ hvor dette var muligt. Det traf sig så heldigt at tømmeret fra den meget smukke og solidt byggede Kilde Mølle i Herrested sogn Gudmeherred Odense amt DK 53 deri sin tid blev bygget af Ravnholt gods på Fyn var til fals da møllebygningen blæste ned i vinteren 1963 64. På lignende vis gik det med de to kværne som netop blev tilbudt Mølleudvalget i 1964 fra Turup Mølle Båg herred Svendborg amt ved Assens DK 35 . Møller Jørgensen var død og hans enke var så venlig at skænke møllens inventar til mølleistandsættelser andetsteds da hun agtede at sælge ejendommen. Møllen var ikke bevaringsværdig som helhed på grund af stærk ombygning kun hjørnet omkring skæreværket var urørt. 331965 s. 34
Fig. 4 Stampemøllens indre fotograferet før nedtagningen. Knastakslen ses til venstre se side 31. Undersøgelsen 1948 Tømrer Rasmus Hansen var syg og sengeliggende da museumsdirektør Svend Larsen Odense og jeg besøgte hami maj 1948. Kun med besvær kunne samtalen gennemføres menskitsen i fig. 5 blev resultatet Møllen havde haft et stort åbent rum med en løbebro langs de tre vægge. Langs den fjerde ud mod vandhjulet lå i samme højde skæreværket d.v.s. en svær bro hvorpå de to kværne var opstillet og hvortil stampeværket antagelig havde støttet sig. Vi fik stampens dimension opgivet til 15X3 tommer d.v.s. ca. 40X 8 cm men desværre fik vi ikke opgivet længden. Tværsnittet af stampekarret var 1 alen eller 63X63 cm. Der havde desuden været et parsigter langs vandhjulsvæggen. 341965 s. 35
STAMPEHØLLE. DI om VRYGGERS ii momentgr me 6503548 Å VAS uEMAS KINE RUM VÆT FIBA HG JNol2 TRÆ SKYLD FRA DA BA. kanik DEL DL uAUB VAR mm. EC CVeseev PÅ Fig. 51965 s. 36
Ved siden af rummet med møllen var et bryggers hvor man havde varmet vandet til stampekarrene og hvor der desuden stod en vaskemaskine trukket af møllen ved hjælp af snoretræk. Skyllevandet toges fra mølledammen. Den indmurede gruekedel var efter sigende af kobber. Brandtaxationsprotokol for Svanning Sogn Salling Herred B Landsarkivet for Fyn 1812 25 p. 552 f. Svanninge Stampemølle Januar Kvartal 1825 under Grevskabet Brahesminde Steensgaard a En Længde sønder og nord 7 Fag dybt 12 alen 7 54 m Eege under Fyrre Overtømmer murede Vægge af brændte Steen og Straatag Loft Vinduer og Dørre samt 1 Skorsteen. Saa en Længdeertildeelt indrettet til Værelser og tildeels til Brug for det sammesteds befindende Stampeog Sigteværk og blev saaledes denne Bygning som i enhver Henseende ere af gode solide og nye Materialier og i forrige Aar opført taxerede pr. Fag til 80 Rdlr.er ialt 560 Rdlr. Sølv 498 nedsar efter Horlangende . ..0. 470 Rdl. b Stampe- og Sigteværket som befindes i Litra A bestaaer af en fuldkommen Stampe med 6 Hammere samt en Sigteqværn hvilket alt drives ved et Vandhjul og blev saaledes dette Værk med alle dets staaende og løbende Reedskaber vurderet for 600 Rdlr. Sølv 533 nedsat eter Forlag 900 530 Rdl. 1000 Rdl. Det forekommer sandsynligt at møllen var opført året før denne taxation. Det indhuggede årstal over døren 1834 er senere . Der kan næppe herske tvivl om at dette er Stampemøllen som vi kender den i dag så vidt angår det bygningsmæssige. Men møllens indre er forskelligt fra den senere udformning for der nævnes kun 1 Se H. H. Engqvists artikel om Stampemøllen side 27. 361965 s. 37
Fig. 6 Stampemøllens maskineri under genindretningen i Den gamle By . een kværn. På fig. 6 kan vise hvorledes derlige over gravhjulet er et solidt sammenlænket skæreværkssystem som senere er udvidet ind i møllerummet. Der er for mig ingen tvivl om at møllen ved opførelsen i 1824 har været uden stjernehjul og med eettrins træk fra gravhjulet direkte og til kværndrevet sådan som vi stadig finder det i Kaleko Mølle Diernisse sogn Salling herred Svendborg amt DK 76 . Vi må formode at sigten har været en Beutel-kasse som på Kaleko. Stampeværket svarer derimod ganske til de forhold som beskrives senere sidst af tømrer Rasmus Hansen og også af den bevarede stampeaksel kanvise at der har været seks stamper. Brandtaxationsprotokol for Svanninge Sogn Salling Herred F 1844 50 p. 105 f. Landsarkivet for Fyn 371965 s. 38
Svanninge Stampemølle 1845 nu Madamme Hansens under Steensgaard Gods. c. En Længde vest for a 7 Fag dyb 91 1 Al 5 8 m . Ege Under Fyrre Overtømmer murede Vægge Straatag fra Syd 4 Fag til Beboelse med Loft Vinduer og Dørre Steengulv Skorsteen og Ovn 3 Fag til Koestald stald og Tørvehuus tax 4 Fag a 40 er 160 3 Fag a 75 er tilsammen 235 tax det samme i Sølv forsikkrede med5SD 240 Rdl. Med tidligere forsikring ............... 1.000 Rdl.I 1.240 Rdl. Vi tør måske slutte at stampe- og møllemesteren har boet i tyve år i selve stampemøllehuset. Så har han tjent så meget at der er blevet råd til at bygge et beboelseshus lige overfor se til venstre i billedet side 20. I møllen kan han have haft en svend boende på loftkammeret og måske er bedriften udvidet med en videre forarbejdning af klædet som dette nu er vist ved genopstillingen i Den gamle By rue- og overskæringsmaskine men måske kom denne udvikling først i sidste del af århundredet. Brandtaxationsprotokol for Svanninge Sogn Salling Herred K. 1857 71 p. 306. Landsarkivet for Fyn . Aar 1864 den 1ste Decr. Kl. 3 Eftermiddag indfandt Branddirecteuren sig i den paa Svanninge Mark beliggende saakaldte Stampemølle for ifølge Godsforvalter Sandaggers Forlangende at foranstalte bemeldte Mølle paa ny forsikkret i den almindelige Brandforsikring for Landbygninger i Anledning af Mølleværkets Ombygning . Af de af Amtsraadet udmeldte Taxationsmænd vare efter Tilsigelse mødte Jernstøber og Møllebygger L. Jensen og Tømrermester Henning Hansen af Faaborg ligesom Reqvirenten ogsaa var mødt. Forretningen fremmedes som følger 167. Stampemøllen i Svanninge Sogn under Steensgaard Gods Matr. No. 76. 381965 s. 39
a. Lengdei Syd og Nord 7 Fag 17 2 Alen 11 00 m lang 119 4 Alen 7 38 m dyb og 31 2 Alen m høi Ege Under og Fyrre Overtømmer brendte Muursteens Væge og Straatag indrettet fra Syd Stue med Fjellegulv Sovekammer og Kiøkken med Muurstens Gulv samt Møllehuus Loft over hele Længden med et Kammer paa Loftet med Fjelleloft. I Møllehuset 2 Lofter 81 2 Fag Vinduer med smaa Ruder2 glatte og 2 Fyldingsdørre indvendig og ere udvendig med Fyldinger. Fareret 7 Fag a90 dk 20 2.664 ERR 630 En tildels ny Malekarm af Eeg og Fyr 6 Alen 3 76 m lang 13 1 Alen 1 12 m bred 2 Alen 1 26 m dyb .......... 100 Et Møllehjul 51 4 Alen 3 30 m i diameter 11 4 Alen 0 79 m bredt af Beg og Fyr...ea Rare 200 Det i Litr. a nævnte Mølleværk bestaaende af 2 Qværne Sigtekasse med Sigter og 1 Sækkevindsel m.m. .......... 700 b. Længde Vest for a 7 Fag 19 Alen 11 9 m lang 91 4 Alen 5 81 m Dybt og 31 2 Alen 2 20 m høit af samme Bygningsmaterialier som a med Straatag indrettet fra Syd 2 Stuer med Muursteen Gulv og Forstue samt Værksted med Loft over 21 2 Fag Kostald Hønsehuus og Brændehuus. 3 indvendige og 3 udvendige glatte Dørre samt 61 2 Fag Vinduer med smaa Ruder 1 Skorsteen af brændte Steen. Tae7 boasa6Drdk. Gee 420 Bygningerne temmelig ny og vel vedligeholdte samt forsvarlige indrettet mod Ildsfare. De stode forhen forsikrede under No. 35 for 1240 Rd. som nu udgaaer. Bygningerne ligge langt over 100 Alen 62 80 m fra nærmeste fremmede Bygning. Reqvirenten erklærede sig tilfreds med Taxationen som Mændene erklærede at have foretaget efter Samvittighed og bedste Skøn saaledes som de trøste dem til inden Retten eedelig at bekræfte. Saaledes passeret bekræftes med Underskrivt. C. N. Wiborg. Sandagger. 1L. Jensen. E. Hansen 391965 s. 40
Gebyr TilBønddireeteuren . 1 Rd. 485. Til Mændene0 2Rd S skriver tre Daler og fyrgetyve og otte Skilling. 3 Rd. 488. C. N. Wiborg. Vi får her en meget præcis skildring af hele værket især af vandhjulet og malekarmen der har kunnet rekonstrueres fra disse mål sammenholdt med den følgende landvæsenskommissionskendelse. Naturligvis måtte længden af malekarmen afpasses efter de topografiske forhold i Den gamle By så malekarmen er blevet 8 m lang mod taxationens 3 76 m. Dette skyldes blandt andet at man i Svanninge havde en stensætningtil at holde mølledæmningen bag huset og derfor kunne afvikle denne på en kortere strækning. Desuden skød mølledammen sig ind mod huset i en kile se billedet side 20. Der er nu i 1864 to kværne og disse har naturligvis været drevet af et stjernhjul nøjagtigt som det nu er rekonstrueret i Den gamle By . Sigtekasserne kan stadig have været Beutel-kasser som før men det er vel mere sandsynligt at de har ligget langs hjulsiden hvor tømrer Rasmus Hansen fortalte os at de lå sidst. Det er det sted hvor der er bedst plads til dem omend det kan give vanskeligheder derved at melet må overføres ved håndkraft fra kværnenetil sigterne da møllen ikke havde elevator. Vi har stadig en ledig snorskive på stjernhjulet til drift af sigterne. Det er endnu ikke lykkedes at skaffe et par brugelige sigter men det sker forhåbentlig en dag. Tilsvarende gælder for sækkevinden der sikkert har været hånddrevet et såkaldt kransetov. Der er spor i gulvbrædder og slidspori en bjælke der viser hvor det har siddet midt for løbebroen ud for skorstenen . De to kværnes placering har nødvendiggjort en udbygning ind i møllen og af pædagogiske grunde er denne udbygning i rekonstruktionen udført i fyr mens resten af skæreværket er i eg. Det er for at vise det senere træk i denne tilbygning påen tid hvor maskinbestykningen 401965 s. 41
blev vigtigere end materialernes holdbarhed sefig. 6 et træk vi kender fra mange andre møller fra denne periode. Man kan undresig over hvor stampeværket kan være blevet af i denne taxation. Det dukker op igen nedenfor 1869 dog kun med 4 Hammer . Der kan være sket ombygninger vi ikke længere kan følge men det kan også tænkes at man bevidst kun harforsikret det der skal forsikres eller skulle af gammel vane . Så længe mølleprivilegierne bestod det vil sige indtil 1862 var disse privilegier en servitut kongen senerestaten havdepå alle kornmøller. Følgelig måtte ejeren forsikre denne behæftelse så kongen staten kunne holdes skadesløs ved en brand. Men et stampeværk krævede ikketilladelse og skulle følgelig heller ikke forsikres og heri kan ligge en forklaring på at stampeværket som måske har været defekt i 1864 ikke er medtaget idet man har brugt samme forsikringsprocedure som før 1862. Imod denne antagelse taler to ting den ene er indretning af køkken i denne bygning formentlig hvor der før var bryggers og den anden finder vi i 1869-taxationen nedenfor der øjensynlig er taget til ære for det indlagte Stampeværk med 4 Hammer . At det således beskrevne stampeværk er aldeles nyt behøver jo ikke at betyde at der ikke har været et andet umiddelbart før. Uddrag af Regulativ for Hornemøllebæk af 27. november 1865 2. Flodemaalet for Svanninge Mølle er af en Landvæsenscommission den 13de December 1864 bestemt saaledes Fra Bunden af Malekarmen skal være 1 Alen 41 2 Tomme 0 74 m op efter til Flodemaalshøiden som da kommer til at ligge 8 Tommer under Overkanten af Malekarmens Sidehammer. Flodemaalet betegnes ved et i Malekarmen gjort Indhug hvis Underkanter gjældende . Ligeledes blev paa den nordostre Hjørnestolpe af selve Møllehuset gjort et Indhug hvis Underkant er gjældende som Flodemaal. Begge disse Mærkerligger i Niveau med hinanden. Det blev betydet Brugerne af begge Møller at de ingensinde maatte lade foretage Forandringer eller Reparationer hvorved Flodemaalsmærkerne1965 s. 42
enten blive borttagne eller forrykkede uden i Tide forinden herom at gjøre Anmeldelse til Amtet. Uddrag af Regulativ for Hornemøllebæk af 18. juni 1931 1. Svanninge Mølle. Flodemaalet er fastsat af en Landvæsenskommission den 13. Decbr. 1864. De Bestemmelser som knyttede sig til Malekarmen er ikke mere gældende idet Malekarmen siden er blevet fornyet. Paa selve Møllehusets nordøstre Hjørnestolpe blev gjort et Indhug hvis Underkant er gældende Flodemaal. Dette Indhug findes stadig og har Kote 15 72 m . Sammenholdes oplysningerne i disse tre dokumenter der for de to førstes vedkommende i tid kun ligger 12 dage fra hinanden får vi følgende billede af forholdene omkring vandhjulet Desværre foreligger der ikke i forbindelse med nedtagningen noget nivellement af møllen og dens omgivelser. I Den gamle By var møllen allerede placeret og flodemålsmærket på huset kunne netop spores som en ca. 2 cm bred udhugning i hjørnestolpen mod malekarmen. Midten måltes til kote 421965 s. 43
12 07 m Den gamle By efter genopstillingen. Betonkarmen i mølledammen var i Den gamle By kote 12 06 m mens overløbet fra dammen lå i kote 11 71 m. Åen i Den gamle By har flodemål i kote 7 51 m men denne højde kan for tiden ikke udnyttes da røret hvorigennem vandet fra Stampemøllen løber ligger i kote 7 66 m på det laveste punkt. Under hensyn til den lange malekarm som skulle kunne tømmes for vand lagdes 2 cm til flodemålet og det ansås ikke for realistisk at lægge dette over betonkarmen. Flodemålet for Den gamle By sattes derfor til kote 11 90 Den gamle By altså 12 07 m 11 90 m 0 17 m under det huset var opstillet efter. Dette gav fordele indendørs som visenere skalse. For husets vedkommende fik vi forskellen mellem Svanninge og Den gamle By til 15 72m 12 07 m 3 65 m og for malekarm og vandhjul 13 29m 9 47m 3 82 m Sforskellen som før6SL 0 17 m I øjeblikket står dammeni kote 11 71 m men alt er indstillet på de mulige 11 90 m der på grund af vandløbetsstærke fald ikkevil genere det ringeste tværtimod vil de kedelige betonkarme kunne begraves da dæmningen bør have en sikkerhedshøjde på ca. 0 30 m over flodemålet altså ca. kote 12 20 m. Bredden af malekarmen kan nu beregnes for når højden er målt fra yderside ramme til yderside ramme da må bredden vel også være det. Malekarmen bliver følgelig med træ af samme dimension 0 78 m bred eller netop som vandhjulet 0 79 m formentlig mellem buerne . Bredden på selve buerne tages fra min opmåling af det sidste hjul S 0 20 m og nu kan vandhjulets effekt og vandforbrug beregnes. Brandtaxationsprotokollen for Svanninge Sogn Salling Herred Landsarkivet for Fyn fol. 481 Aar 1869 Løverdagen d. 20 Mai Kl. 9 Formiddag indfandt Branddirecteuren sig i Grubbemølle i Svanninge Sognforifølge Begjering 431965 s. 44
af Godsforvalter Sandagger at foretage Taxation til Indtegning i Landbygningernes almindelige Brandforsikring af et samme Sted indrettet fransk Sigteværk. Amtstaxationsmændene Møllebygger og Jernstøber L. Jensen og Tømmermester H. Petersen af Faaborg samt Reqvirenten vare tilstede. Samme Dag indfandt man sig i en i Svanninge Sogn værende Stampe og Vindmølle må værefejlskrivning for vandmølle for at taxere det i samme værende Stampeværk. Reqvirenten Godsforvalter Sandagger og samme Taxationsmænd vare tilstede. Forretningen blev fremmet som følger 262. Stampemølle paa Svanninge Mark Matr. No. 76 under Steensgaard Gods. a. Stuehus og Møllehus Bdv. Strtg. gl. Assurance ..... . 630 Malekarmen gl Åshundte 10 100 Malehjul el.Aduiradee 200 Detilt. a værende Mølleværk gl. Assurance .......... . 700 b. Stuehus i Vest Bdv. Strtg. gl. Assurance ............ . 420 c. I Lit. a er indlagt et Stampeværk med 4 Hammer med tilhørende Trug af Eg og Bøg taxeret til ............. . 250 2300 Bygningerne ere ældre men vel vedlige holdte hvilket og er Tilfældet med Mølleværket Stampeværket er aldeles nyt. Bygningerne er forsvarlig indrettet mod Brandfare og har hidtil været forsikkret under N. 35 for 2050 Rd. som nu udgaar. Deligge over 100 Alen 62 8 m fra nærmeste fremmede Bygning. Reqvirenten erklærede sig helt tilfreds med den passende Vurdering som Mændene erklærede at have foretaget efter Samvittighed og bedste Skjøn saaledes at de med Eed kunne bekræfte samme. Saaledes passeret bekræfter med Underskrivt. C. N. Wiborg. Sandagger. DJensen. H. Petersen. 441965 s. 45
For Forretningen betalt til-Branddirecteuren .... 1Rd.. Mk. til Mændene hver 4 Mk. ............ 1Rd. 2 Mk. Stempelafgivt 0. 2500.2 Rd. 1 Mk. 2 Rd. 3 Mk. skriver to Daler og tre Mark. Befordring beregnet under foregaaende Forretning. C. N. Wiborg. At Stampeværket er aldeles nyt er uden sammenligning den vigtigste oplysning i denne taxation. Her kan vi have forklaringen på at der intet nævnes om stampeværket i 1864-taxationen men om vi skal tolke dette som en genopbygning af stampeværket fra grunden i 1869 eller om derblot er tale om at sætte et nyt værktil den eksisterende aksel derom ved vi intet. Men når man går fra seks stamper i 1824til fire i 1869 fortil slut at have seks par stamper igen omkring århundredskiftet tyder en del på at den samme aksel kan have været der hele tiden idet man må forestille sig at det er stampekarret der først går til. Støbejernsdelene i gearet stammer sikkert fra tiden 186469. Det er betegnende at den ene af taxationsmændene er Møllebygger og Jernstøber tør vi gætte på at det er denne mand der har udført begge ombygninger Konklusionen måtte derfor blive at man lagdesig fast ikke på den oprindelige udformning fra 1824 med een kværn ogseks stamper ikke heller på situationen i 1864 med to kværne og formentlig en gold stampeaksel men på situationen efter 1869 hvor der på ny er kommet seks stamper og med vandhjul malekarm som beskrevet så præcist i 1864. Således kan møllen have set ud i sidste tredjedel af århundredet hvor den nåedesin største udbygning. Undersøgelse af hjulene 1944 til 1948 Mine egne undersøgelser i Stampemøllen i tidsrummet 1944 48 da møllen en kort tid fungerede som savmølle via stampeakselen skal kort refereres sammenholdt med arkitekt Engqvists opmåling og taxationen fra 18641965 s. 46
Vandhjul ÆT Engqvist 1952 Tax. 1864 Diameter 320 m 3 20 m 3 30 m Bredde 1 05 m 1 00 m 0 79 m Krans S 0 20 m 0 20 m På arkitekt Engqvists skitse af loftplanen er noteret Møllehjulet ombygget af tømrer Enemærkeca. 1910 hjulet blev da gjort bredere og diameteren mindre. Man kunne tænkesig at forøgelsen af vandhjulets bredde ved den omtalte udskiftning i ca. 1910 fra 0.79 m til 1 00 m kunne svare til en indsnævring af buernes bredde S . For at give hjulet det samme vandslug skulle 1864-hjulet så have haft 25 2 cm brede buer hvilket er højst rimeligt. En ændring som den skete kan være dikteret af ønsket om at spare på det brede krumvoksede egetræ til buerne samt af ønsket om at få vandet hurtigere ind og ud af skovlene. Geartoget vandhjul 3 30 m diam. gravhjul 67 kamme VVVVVVVVVVVYVVVVVVVV vandhjulsaksel krondrev 30 kamme stampedrev 31 kamme 2Week 9 stjernhjul 64 kamme 3knaster stampeX 6 stamper 18 løft VVVVVVVVVVVVVVVVVVVV pr. omdrejn. kværndr. x1 25 stokke kvd 27st. 5 kværn 1 10 m diam. 1 20 m diam. Sange Ligger rhinsk tuf kunststen Løber rhinsktuf kunststen Ved besøget i Svanninge fandtes kværnstenen på ejendommen og drevets ene plade var havnet som hjul på en trillebør . På diagrammet er medtaget kværn 2 som den nu er opstillet i Den gamle By . Af denne kværn var der kun spor i lofttømmeretifølge Engqvists tegninger desværre var begge tapbjælker forsvundet. 461965 s. 47
På basis af dette materiale måtte møllen rekonstrueres. Man kunne have ønsket sig mere men kunnelet have haft mindre. Huset var stillet op og som det skulle vise sig til alt held ca. 17 cm højere end oprindelig forudsat. Ved løsningen af en sådan opgave går man naturligvis ud fra det givne og prøver derfra at arbejde sig ind i det ukendte. Ovenfor er redegjort for de udvendige dele der kun efterlod tvivl på eet punkt vandhjulets buebredde. Går vi nu ind i møllen finder vi det åbne rum. Fra bl. a. fig. 3 og 5 ved vi at der har stået et skæreværk langs væggen. Akslernes placering er nogenlunde kendt fra opmålingsskitserne og tilbygningen til skæreværket 1864 kan aflæses på fotografierne og til dels kontrolleres af det overlevende tappeladstømmer for vandhjulsakslens indre leje. Placeringen af kværne kan nu bestemmes. Stjernhjulets delecirkel måltes til 166 cm i diameter og da kan drevets delecirkel beregnestil 65 cm i diameter. Afstanden fra centrum velle til centrum kværn bliver følgelig 115 5 cm. Dette gælder kværn 1 som ligger inde i møllen . For kværn 2 nærmest ydervæggen findes på samme måde centerafstanden til 118 cm. De leverede kværne fra Turup mølle var 105 cm i diameter henholdsvis 120 cm men den lille var slidt op og den anden var af kunststen. Vi lagde derfor et sæt andre rhinske sten med en diameter på 110 cm i den lille kværn og bibeholdt den store. Hvis vandhjulet går 1 9 m i sekundet se ovenfor bliver kværnensfart 1 9X67X64X1 10 Mo 33X30X25 9 62 01 sekundet. My udregnes til 3 66 m i sekundet. Dette svarer ifølge undersøgelserne i Anders Jespersens Gearing in Watermills til gennemsnittet for de overlevende eet-trinsmøller i Danmark mens de fynske to-trinsmøller ligger på 6 40 m i sekundet . Man kan tænke sig at møllebyggeren i 1864 da møllen må formodes ombyggetfra eet til to trin har opretholdt en uforandret 1 Anders Jespersen Gearing in Watermills Kbh. 1953 side 30. 471965 s. 48
kværnhastighed uagtet stjernhjulet gav ham mulighed for at forøge farten og dermed møllens male-effekt betydeligt ca. 4 4 gange. I fald vi havde fulgt fynsk gennemsnit skulle stjernhjulet have haft 113 kamme hvad der ingenlunde er unormalt i en vandmølle. Kværnens øvrige broværk og dertil hørende letteværk blev opbygget på traditionel vis af møllebygger M. P. Petersen Vester Åby på Fyn som også udførte vandhjul og malekarm. Det blødetræ til vandhjul og malekarm blev for øvrigt skåret af kasserede telefonstænger skænket af Kjøbenhavns Telefon Aktie Selskab. Opstillingen af skæreværket af det gamle tømmerfra Kilde Mølle blev udført af møllebygger civilingeniør A. Dahlerup fra Allerød. Det bør nævnes at vi ikke havde vellen men regnede med at bruge den fra Turup Mølle. Ved en fornyet gennemgang af Den gamle By s magasiner fandtes imidlertid en aksel der i længde nøje svarede til Stampemøllens. Det mærkelige var da at vore 17 cm overhøjde på huset var sporløst forsvundet. Vellen kunne netop knibes ind mellem vandhjulsakslen og tapbjælken over skæreværket . Desværre var netop denne bjælke fornyet og de gamle stumper forsvundet så vi har ingen sikker viden om hvorledes vellen blev styret foroven men nu er den låst inde i den nye bjælke mens de to kværndrev styres med hversin løse stikbjælke alt vist på arkitekt Enqvists skitse af loftplanen som også viser to huller i loftets bræddebeklædning og herunder må de to kubertil kværnene have stået. Vi har nu det ene hjørne af møllen møbleret og kan vove os ud på det delvis ukendte Stampeværket. Placeringen af knasterne passer godt med de dimensioner tømrer Rasmus Hansen opgav for stampernes bredde når man regner med en kulisse -bredde på 12 cm mellem hver stampegruppe på 2 stamper hver. I opbygningen af selve stampeværket fandt vi megen hjælp i materiale udefra 12 Et sæt bygningstegninger til Stampen på Mølleåen ved København DK-568 i Nationalmuseets billedarkiv. Materialet er medtaget her som fig. 8 9 og 10 i samme målestok 1 1000 som tegningerne af Svanninge Stampemølle. 13 Bodarsjon Stampa S 32 nu genopstillet på Skansen i Stockholm se fig. 11 og 12. 481965 s. 49
fr t få Pay Aksdi årLimit in vavedrg logeByes uwsie goNed Litt Br svarmer Folk er3 er Fehumoknid EM bin bhjhrser OSK Keb PrSe hæs hst Tin 416LE re hr CE serv Fig. 8 Grundplan af Stampen på Mølleåen 1824. Nat.mus. II . Pælefunderingen af stampetruget i Mølleåstampen fik os til at tage alvorligt på funderingsproblemet her En svær betonklods blev nedstøbt under stampekarret dels som fundament dels som massemodstand for at optage de store kræfter der udløses når stamperne falder i karret. Det ville naturligvis have været muligt at undersøge dette på stedet i Svanninge hvis blot ikke ejeren havde opført et nyt hus på Stampemøllens fundamenter. Når stampeakslens beliggenhed er givet og stampekarrets størrelse er kendt kan man på basis af de kendte stampemøller tegne sig til konstruktionen her. Gulvhøjden giver sig selv og tilsvarende gælder kulissens fastgørelse til skæreværket. Det stod dog efter det fornyede studium i august 1964 af Bodarsjon Stampa på Skansen i Stockholm klart at en 8 cm tyk stampe 491965 s. 50
Hø 1233 AH SY FI ÅR Ro Ble Æ n.Aoflskelg 0 Fe mid der tenstkjen buspsusg n Ohunngel sum srfiilen Sur Sims mit tun llivigun Fifa adE hk. Khtjem boliger deFjlederann Aar ger BlKonger legerAaker ap VVU 41I i Fig. 9 Snit af Stampen på Mølleåen. Nat.mus. ID. intet kunne udrette der måtte en fortykkelse til på den nederste ende og vi døbte disse stampehove og for at give ekstra vægt og især for at muliggøre en forsvarlig fastgørelse af hæveklodserne lod vi hovenegå ca. 1 3 m op. En anden vigtig ting jeg fandt på Bodarsjon var den skrå afskæring af de trappeformede stampefødder. 501965 s. 51
PedfiiFA bhlemiitlin agererugesEN Juddrga im Gindyt an Åfys Fflree Akerpe Gl mmslg FÅ ben di fot.mon di Helanmanpeke re Frlrcan Åkaihundejur Aøjbknæepkt enda pom Esypirliger dudlayt.mie p spe mdt 7 pH 8 humle sw Anne x Sellers 3 SåltåndAns jucengen mar le KÆRsen kiksen kr fe Kukr énpm Med mealeds asfperetjt. 8L4. r H I mø UP SN XSr Fig. 10 Snit af Stampen på Mølleåen. KEmus. m. Meningen er øjensynlig at underkaste tøjet et vist stræk så det ikke ligger og krøller i karret hvorved det sikkert ville blive ødelagt. Vi fik på denne måde en maskine der kunne fungere men som måske ligger i overkanten af hvad møllen kan slæbe. Nu må man dog forestille sig at lige så lidt som en mølle kører med alle kværne på een gang lige så lidt har man kørt med alle stamper på een gang. Hver stampe kan kobles fra ved at gribe den med en jernstang i et hul når den kommer i højeste stilling. Ved at dreje jernstangenlidt ned løftes stampen helt fri af knasten og endnu et hul kommer til syne i hvilken man kan anbringe en spærrepind af jern. Det var en anden detalje der fremkom ved besøget på Bodarsjon. 51 te fe NS1965 s. 52
Fig. 11 Stamperne i Bodarsjon Stampa genopført på Skansen Stockholm. Se side 48 ff. Ved prøvekørslen hvor træet endnu var vådt og ikke tilstrækkelig gennemsmurt og hvor vandhjulet hang i bagvand og vandet ikke stod i flodemål kunne vi ikke køre med mere end to stamper ad gangen. Tog vi fire med kunne møllen gå i stå og med kun to var den tilbøjelig til at løbe løbsk. Men når så kværnene kom med som ren ohmsk modstand gik det fint. Måske ligger en del af forklaring på kværnenes placering heri De virker udjævnende på gangen foruden at de naturligvis må have haft en lignende virkning på økonomien. Stampens effektforbrug kan kun anslås da tabene er ukendte Selve stampen har et rumfang på ca. ............ . 109 liter mens stampe-hoven er CA...9 89 liter Fals 94SR 198 liter 521965 s. 53
Fig. 12 Knastakslen i Bodarsjon Stampa genopført på Skansen Stockholm. Se side 48 fF. 200 liter. Sættes vægtfylden til ca. I for det fugtige egetræ bliver vægten pr. stampe ca. 200 kg. Løftet kan anslås til ca. 0 3 m og farten på stampeakslen til 0 4 omdrejning pr. sekund. Der er 3 løft pr. omdrejning eller 0 4X3 1 2 løft pr. sekund på hver stampe. Værket har altså når alle seks stamperersattil et nettoforbrug på 0 96 hk. 531965 s. 54
Fig. 13 Vaskemaskinen fra Torsager farveri nu i Svanninge Stampemølle i Den gamle By se side 56 . Når stampen ret pludselig skal bringes fra stilstand til fart vil den gøre modstand og en del af energien til at overvinde denne inerti vil fremkomme fra møllens levende masse deraf fordelen ved at have kværnen med. På vejen vil de værste stød udlignes i systemets elasticitet men heldigvis er det meste af træ med etret højt hysteresetab hvorfor skadelig resonans undgås ved indre deformationsarbejde. Men dette betyder tab lagt til de store friktionstab ved stampens vej op mellem kulissestyrene. På Ruthven Works MGB-27 418 fandtes to identiske beetling plants med hver sit vandhjul på henholdsvis 35 og 70 hk. Den eneste forskel mellem deto lige store stampeværker var at den kraftige side var gearet ca. 20 0 højere end den anden og dette nødvendiggjorde et dobbelt så kraftigt vandhjul til brug i vandrige perioder . 541965 s. 55
Vi må sikkert regne med at mindst 50 o af den effekt der tilføres værket går tabt ved friktion og hysterese og hver stampe forbruger følgelig ca. 2 hk. Dette forhold vil forbedres med tiden efterhånden som træet tørrer ud og smørelsen trænger ind men meget tyder på at seks stamperer rigeligt for denne lille mølle og det er måske forklaringen på at man kun har etableret de fire stamperi 1869. Om rekonstruktionen af stampeværket m. v. er i øvrigt at sige at møllebygger A. Dahlerup udførte et fortræffeligt stykke arbejde med opstillingen af skæreværk og maskineri indtil han var så uhelFig . 14 Vaskemaskinen i Svanninge Stampemølle Den gamle By Se side 56 . 551965 s. 56
dig at falde gennem et brædt på øverste loft og brække en arm. Arbejdet med stampeværkets opstilling blev derpå fortsat af entreprenør Børge Hillebrand Møn der er en fin håndværker. Hillebrand lavede stampekarret og stillede herover kulisser styr og stamper. Den 1. april kunne de første stamper prøvekøres og den 10. maj indviedes møllen. Inden da havde møllebygger M. P. Petersen opstillet de to kværne og sat snoretræk til vaskemaskinen. Træet til stampeværket er nyt og skænkedes af A S Det Danske Trælastkompagni. Vaskemaskinen fandtes i uddrag i Den gamle By s magasiner . Det blev nu repareret af tømrer Carl Jensen som også tog sig af arbejdet ved løbebro gulve m. v. Maskineriet til vaskemaskinen kom til at passe meget fint i format og funktion. Den stammede fra Torsager Farveri hvor den sikkert har været hånddrevet se fig. 13. Det store drivhjul var imidlertid forsvundet og i stedet satte vi en snorskive på så maskinen fik en transporthastighed på valserne på ca. 1 m pr. sekund hvilket svarer til forholdene på Huntingtowerfield Bleachworksi Perthshire i Skotland re DK-37 416 . Klædet syes sammen i en endeløs bane som bliver ved at løbe gennem valserne og ned i karret nedenunder. Karret manglede også men på fotografiet lignede det oprindelige kar en indigokasse og hvad var naturligere for et farveri end at bruge netop en sådan kasse I karret er enten rent vand eller en opløsning af valkejord det vil sige mergel der forsæber klædets indhold af fedtstoffer. Maskinens opstilling i bryggerset fremgår af fig. 14 og omslagets bagside. Stampekarret har tre adskilte sektioner der hver for sig kan tømmes ved at man trækker en bundprop op. Karret står frit men en løs plankebro er lagt helt frem til dets forkant. Dette er konstrueret ud fra en almindelig betragtning over arbejdets gang. Noget tilsvarende gælder den tufsten der er nedlagt i gulvet neden for trappen netop der hvor stampesvenden kommer med sine spande fulde af kogende sæbevand. På den ru møllesten vil hans træsko være mindre tilbøjeligetil at glide end på den glatte stenpikning. Stampemøllen er nu færdig og kan fungere. Ved indvielsen valkedes et stykke klæde men processen kunne ikke afsluttes inden for 561965 s. 57
den tid der var til rådighed. Der forestår nødvendigvis en periode med efterjusteringer hvor man også kanfå tilføjet de småting der endnu mangler bl. a. overliggeren over kulisserne. Det ville være gavnligt om der af og til kunne valkes her men møllen kunne også udmærket fungere som kornmølle og det samme vand ville derefter kunne drive Købstadmuseets gamle vandmølle. Vandløbet som passerer begge disse møller er kun en lille bæk der er så uheldigt stillet som en møllebæk kan være den får kun tilløb af overfladevand fra parken og Ringgaden det vil sige at om sommerener den så godt som tør men underet regnskyl kan der komme op mod et par kubikmeter pr. sekund som dels kan oversvømme Stampemøllens underste gulv dels kan efterlade større sandmængder når vandet trækkersig tilbage. Tilbage står for mig at takke Den gamle By s direktion og bzstyrelse for den tillid man har vist mig ved at betro mig afslutningen af denne spændende opgave og at takke håndværkerne for det udmærkede samarbejde. 571965 s. 58
Fig. 1 Riffelinskription fra Taastrupgaard Ødum sogn Galten herred Randers amt med ordene Tro Haab Kjærlighed i henholdsvis blåt grønt og rødt. 18 2 x 37 6 cm. Den gamle By . OMKRING ET PAR RIFFELINSKRIPTION ER Af EBBE JOHANNSEN På Rosenborg findes der et kuriøst dobbeltportræt som er udført på de parallelle flader af trekantede træstænger således at det betragtet fra den ene side viser et billede af prins Frederik senere Frederik IV mens man fra den andensideser søsteren Sophie Hedevigs kontrafej. Omskriften lyder Sanguine corde arte unum sunt d.v.s. De er ét ved blodets bånd ved hjertelag og ved kunst . Sophie Hedevig er bekendt som stifterinde af Vemmetofte adelige frøkenkloster. Med den kongelige bror gik enheden imidlertid definitivt overstyr da han knyttede Anna Sophie Reventlow til sig. 581965 s. 59
Billedets ophavsmand er hofpræsten og maleren Gaspard Antoine de Bois-Clair. Han blev født ca. 1654 i Frankrig var først jesuit og beklædte gejstlige stillinger i sit hjemland men flygtede 1688 til Holland og antog her den reformerte lære. 1690 kom han til København og fandt det 1693 nødvendigt at konvertere til den lutheranske kirke. Samme år blev han fransk hofprædikant. Han døde 1704 og synes til sidst at have levet med pension i Gliickstadt . Et forlydende vil vide at han til slut vendte tilbage til romerkirken . Ved siden af sin gejstlige virksomhed dyrkede han malerkunsten . Billedet på Rosenborg stammer fra 1692 og fra samme år skriver sig et tilsvarende i Kassel af Christian V og hans dronning også af de Bois-Clair. Som kunstner karakteriseres Gaspard Antoine de Bois-Clair som dilettant. Hans emnevalg som maler og forfatter er præget af hans gentagne forandringer af religion. Men betragter man hans personlige forudsætninger og sammenholder man riffelbillederne med hans øvrige produktion er det vel ikke udelukket at han gennem demikke alene har villet skabe en malerisk vittighed men også har fået udtryk for noget i sit væsen. Det kan i den sammenhæng nævnes at han har fremstillet Jomfru Maria som jøde kalvinist og lutheraner . Også på Frederiksborg hænger et riffelmaleri. Det viser kong Frederik V og dronning Juliane Marie. Fra venstre ses kongen med Det blå Bånd fra højre ses dronningen med ordenen de union parfaite . De omtalte riffelmalerier er kun enkelte eksempler på de optiske overraskelser af forskellig slags som datidens hof og adel fandt behag i. Kongens kunstkammer havde til det formål en perspektivsal der afspejler den interesse for perspektivet som var blevet vakt under renaissancen. Kunstkammeret indeholdt således 12 kunstige stykker af Cornelis Norbertus Gijsbrechts. Det var trompe-Poeil -billeder minutiøst udførte stillebensstykker beregnet på at bringe tilskueren til at tro at det var virkelige ting han så anbragt på maleriet. På Statens Museum for Kunst findes der et par illusionsmalerier 591965 s. 60
HE3 af Gijsbrechts af hvilke det ene måske forestiller et skab i Kunstkammeret . Skabsdøren er malet således at det ser ud som om den står åben. På en pendant kan den malede låge imidlertid åbnes og virkningen består i denne overraskende opdagelse. Et andet trompe-Poeil der 1674 erhvervedes til Kunstkammerets perspektivsal forestiller et staffeli med malerier pensler 0.s.v. samt et miniatureportræt af Christian V. Det kendteste af hoffets optiske overraskelser er vel det cylinderperspektiv med fixermaleri der spejlet i glascylinderen ses at forestille Frederik III og Sophie Amalie. Det findes nu på Nationalmuseet . Billedet købtes 1656 af kongen hos maleren Gerdt Dittmers i Hamburg og betaltes med 150 rdl. På Gripsholm viser et tilsvarende anamorfotisk billede Charles I og Charles II af England. De her nævnte malerier er kun et lille udvalg af hvad kongehuset kunne byde på af illusionsbilleder og fortegnelserne over Kunstkammerets inventar viser at malerierne i vid udstrækning harmonerede med samlingens øvrige rariteter. Det er i den sammenhæng at riffelmalerierne måses og det kan næppe undre at de Bois-Clair lavede en del Perspektivsager til Kunstkammeret . Det blev imidlertid ikke udelukkende forbeholdt samfundets øverste lag at fornøje sig ved synet af riffelbilleder. Et større udsnit af befolkningen fik mulighed for at nyde den overraskende virkning da der i enkelte af landets kirker ophængtes sådanne malerier i et par tilfælde som dele af epitafier. I Haderslev domkirke findes således et anseligt epitafium over Peter Jacobsen Brochmann kirke- og hospitalsforstander i Haderslev borger og købmand født 1675 død 1739. Epitafiet er opsat af hans enke Mette Brochmanns født 1664 død 1750. Det har i sit midterfelt et riffelmaleri der set fra venstre side viser Magdalene knælende ved den korsfæstedes fødder set fra højre opstandelsen. Billedet er omgivet af en velproportioneret egetræsramme præget af senbarokkens storakantus-ornamentik. Riffelmaleriet flankeres af korintiske pilastre og i vinger top- og hængestykker omkring det er der ovalfelter med indskrifter og malerier . 601965 s. 61
Tilsvarende motiver ses på riffelbilledet som i Assens kirke på Fynpryder epitafiet over feldbereder Mads Sørensen død 17619 . Uden sammenhæng med epitafier forekommer der også i enkelte andre kirker riffelmalerier. Et af dem hænger i Løjt kirke ved Åbenrå. Fra den ene side ser man Kristus på korset mellem Maria og Johannes fra den anden opstandelsen. Om billedet oplyser Danske Atlas at det er skænket af borgmester Loyt i Flensburg. Hans Iversen Loyt blev født 1678 i Løjt og døde i Flensborg 1764. Forældrene var andenpræst i Løjt Ivar Johansen os Margareta Dall. Han fik borgerskab i Åbenrå 1703 og i Flensborg 1709. Hersteg han til borgmester og beklædte embedet til sin død. At billedet som han skænkede kirken i sit fødesogn ikke hang upåagtet viser en erindring af forfatteren Marcus Lauesen. Han mindes fra sin barndoms kirkegang den adspredelse som riffelmaleriet på væggen var for et barn der endnu ikke formåede at samle sig om hvad der blev sagt fra prædikestolen. Der er ikke noget i vejen for at borgmester Loyt kan have fået ideen til gaven til sit fødesogn fra Nikolaikirche i Flensborg hvor et sådant Rasterbild også har korstfæstelsen og optandelsen til motiver. Billedet skal være malet omkring år 1700 af Catarina Staken hvis far var provst Jebsen i Rendsborg og bedstefar superintendent Klotz i Flensborg. I sin tid bar det følgende inskription Was einst hier Klotzius so treu vor Augen mahlte Was einst aus Jebsens Mund dort Rendesburg bestrahlte Das hast die Tochter hier in Farben vorgestellt Die Herr ein schéner Bild von Dir im Herzen hålt. Dustirbest wir mit Dir wir leben durch Dein Leben Du wirst uns iiber Welt Tod Teuffel H6lle heben. Tilsvarende billeder findes syd for den nuværende grænse desuden i Tønning Deezbiill Sterup og Breklum . I Seem kirke Ribe herred Ribe amt er korsfæstelsen og opstandelsen endnu engang motiver foret riffelbillede og det samme 611965 s. 62
Fig. 2 Riffelmaleri fra Ullerup kirke Nybøl herred Åbenrå amt. Set fra venstre viser billedet Kristus med verdenskuglen.1965 s. 63
Fig. 3 Samme billede. Set fra højre viser det Kristus som smertensmand. 38 x 31 5 cm u. ramme .1965 s. 64
gælder det maleri der ca. 1730 skænkedestil Sct. Olai kirke i Helisngør af generalmajorinde Anna Muhle . I Seest kirke ved Kolding ser man korsfæstelsen og himmelfarten. Andre motiver er benyttet på billedet i Nørre Felding kirke Ulfborg herred Ringkøbing amt hvor man fra den eneside ser bebudelsen fra den anden Maria med barnet. Det er opsat 1792 af N. Vissing ejer af Krogsdal. I Ullerup kirke Nybøl herred Åbenrå amt er motiverne på et billede fra 1700-tallet Kristus med verdenskuglen og Kristus som smertensmand fig. 2 og 3 0 Det blev alt i alt kun få riffelmalerier der herhjemme kom til at pryde kirkerne til adspredelse for menigheden og til erindring om giveren og de samlersig fortrinsvis i landets sydlige del. Professor dr. L. Kretzenbacher Neue Universitåt Kiel oplyser i denne sammenhæng at i det katolske Midt- og Sydeuropa er sådanne riffelmalerier med religiøse motiver meget almindelige og findes såvel i kirkerne som på museerne. Af selvsyn nævner professor Kretzenbacher Østrig og Italien . De findes også i Lorraine . Og at riffelbilleder med religiøse motiver stadig har et publikum i de katolske lande viser et nymodens eksemplar der i foråret 1963 havde forvildet sig til Århus hvor det dukkede op i en forretning med trommesalsmalerier os udstilledes mellem sortmalede gipsnegerinder og ondartede reproduktioner. I bunden sås et farvelagt tryk af et krucifix mens man fra venstre så Madonnas ansigtstræk og fra højre hovedet af den lidende Kristus alt i grelle farver. Billedet der af forretningsindehaveren var ment som vinduesdekoration afstedkom en strøm af forespørgsler før han bestemte sig til at skille sig af med det for højeste bud og 250 kr. må her synes at være ud over enhver rimelighed. Nusom tidligere finder ikke mindst børn og barnlige sjæle fornøjelse ved at betragte skilderiernes flimrende billeder som trods tilknytning til kristendommens centrale motiver næppe i første række kan siges at give nogen egentlig religiøs oplevelse. At vægdekorationer udført med riffelteknik også kom ud til den 641965 s. 65
jyske landbefolkning ser vi af to indrammede inskriptioner fra sidste århundrede som Den gamle By for ikke så længe siden uafhængig af hinanden er kommet i besiddelse af 2 . Det ene stykke har form som en flad kvadratisk kasse i hvis midte der findes en forsænkning med sider og bund af hvidt pap. I denne er indsat ni smalle papstykker vinkelret på glasset. Med sorte gotiske bogstaver er der på bunden af forsænkningen skrevet Gullerup mens man fra venstre læser navnet Morten Kristensen og fra højre Mariane Larsen. Omkring inskriptionen er der en bred indramning med glanspapir og bemaling fig. 4 . Det er et usædvanligt stykkeat finde som dekoration i et hjem på landet og at det har hørt hjemme her viser de ganske vist sparsomme oplysninger som det er lykkedes at fremskaffe. Den sidste ejer har kunnet oplyse at Morten Kristensen og Mariane Larsen var hendes oldeforældre og at skilderiet er blevet fremstillet af urmager Jens Mortensen i Øster Jølby på Mors. Han var værkbruden og kaldtes den bette urmager . Gullerupligger i Bjærgby sogn Morsø Nørre herred og således nær ved Øster Jølby. Inskriptionen må opfattes som en variant af de på landet i sidste århundrede så populære mindeblade der skulle tjenetil at fastholde erindringen om særlige familiebegivenheder og indrammede ophængtes på stuens vægge. Rundt om i landsognene og byerne fandtes der folk som fremstillede sådanne blade. Ikke sjældent var det lokale degne og skolelærere men også andre skaffede sig på den mådeen indtægt eller ligefrem et levebrød. De kunne vandre om og opsøge kunderne eller man kunne henvende sig på en bestemt adresse og afgive sin bestilling 3 . Indbyrdes konkurrerede leverandørerne af mindeblade og det gjaldt om at finde en stil der slog an og oparbejde et marked. Af museets samling kan man se hvordan bladene samler sig i grupper med individuelt særpræg og det er i den sammenhæng at riffelinskriptionen måses. Den bette urmager har været en fingerfærdig mand som trods sit handicap har kunnet klippe klæbe og male bedre end de 651965 s. 66
fleste og gennem sit erhverv har han været opøvet i den præcision som et sådant arbejde krævede. Det har bestemt ikke været enhver der har kunnet gøre ham den kunst efter at forfærdige en riffelinskription På kirkegården i Øster Jølby findes der en gravsten med Jens Mortensens navn og årstallene 1854 1927 og ved forespørgsler i Øster Jølby og omegn er det lykkedes at finde frem til endnu to af hans riffelinskriptioner. På den ene læses Bjærgby og navnene Kresten Knudsen Marie Olsen. Det er en bryllupsgave fra 1874. Endnu et af Jens Mortensens arbejder findes i Nykøbing Mors eller Glyngøre. Ejerinden af bryllupserindringen fra 1874 giver følgende karakteristik af Jens Mortensen som hun i mange år boede i nærheden af Han var et lille beskedent og tilbageholdende Menneske som passede Byens Telefoncentral og sin Uhrmagerforretning men han havde Uro i Sindet og ville gerne overlade det til sin Husbesyrerinde at passe Telefonen og selv gå ud og se til Uhre som trængte til Smøring og andre Smaatterier. Han havde eget Hus med Indgang midt paa Huset og til den ene Side Telefonen og til den anden Uhrmagerbutik og Værksted og han havde ustyrlig Lysttil at flytte omkring med alt i Huset. Snart var Telefonen i den ene Ende af Huset og snart i den anden. Uhre og Værktøj kunde han jo selv gaa og flytte men vi undredeos tit over at han kunde faa Telefonarbejdernetil at flytte Telefonen saa tit som han ønskede det. Iblandt Kresten Knudsens og Marie Olsens efterkommere er Jens Mortensens arbejde højt værdsat og det er mellem de ting der værnes om og går i arv i slægten. Den anden riffelinskription som museet er kommet i besiddelse af er ligeledes udført på karton med gotiske bogstaver. I bunden er med rødt skrevet Kjærlighed på venstre side med blåt Tro og på højre med grønt Haab. Inskriptionen omgives af en smal bort af presset guldpapir og den er indsat i en ramme af sortmalet fyrretræ med sølvstaf fig. 1 . 661965 s. 67
Fig. 4 Bryllupserindring. Riffelinskription udført af Jens Mortensen kaldet den bette urmager i Øster Jølby på Mors. Midt for læses navnet Gullerup fra venstre Morten Kristensen og fra højre Mariane Larsen . 29 5 x 29 5 cm. Den gamle By .1965 s. 68
Om skilderiets herkomst oplyser den sidste ejer at det har hængt på Taastrupgaard Ødum sogn Galten herred Randers amt hos familien Blach. Det kan eventuelt være stænderdeputeret i Viborg Jørgen Blach til Taastrupgaard 1797 1866 4 der har anskaffet det. En anden mulighed er at det er kommet til gården gennem Lars Buus der drev stor handel med stude sydpå og stadig var på rejser. Hansdatter blev 1869 gift til Taastrupgaard. Begge de nævnte skal have haft sans for gode ting til brug og pynt i hjemmet. Igennem tiderne har ordene i 1. korinthierbrev Saa bliver da Tro Haab Kjærlighed disse tre men størst iblandt disse er Kjærligheden udtrykt en tankegang som enhver kunne forstå og lægge til grund for sin tilværelse. De tre kristne nådedyderer i tidens løb i allegoriske fremstillinger blevet gengivet på utallige stykker kirkeinventar og verdsligt bohave. Et enkelt eksempel blandt mange fra et landligt miljø er malerierne på panelerne i øverstestuen fra Avedøre ved Glostrup på Sjælland nu i Dansk Folkemuseum. Symbolerne er sikkert i vid udstrækning blevet anvendt rent dekorativt og for den karl der engang sad med sin kniv og for tidsfordriv snittede i bordpladen på det langbord der nu er opstillet i Ålborggårdens landlige afdeling har det næppe været forbundet med nogen særlig mening når han skar kors anker og hjerte . Vi kan i bordpladens ar følge hans eksperimenteren indtil han endelig når et tilfredsstillende resultat. Det er sikkert ud fra egne iagttagelser at Johs. V. Jenseni fortællingen Jørgine skildrer de velhavende gårdmandsdøtre nogle mil fra Hobro i slutningen af forrige århundrede med disse ord Ane Katrine og hendes Veninder fra Gaardene vidste slet ikke at der eksisterede en lavere Verden de levede i deres egen var behagelige og vennesæle når de kom sammen sad i Sofa og talede og paa Bordet havde de en Assiet med Syltetøj hvoraf de med passende Mellemrum tog en Skefuld hvor paa Skeen blev sat i Vand de hæklede og sammenlignede de nyeste Blondemønstre og de havde allesammen Tro Haab og Kærlighed i Rav eller Guld ved Urkæden Kors Anker og Hjerte uden hvilket man ikke var fuldstændig 9 . 681965 s. 69
Fra samme tid træffes motivet på gravsten og mindeblade eller udført i hår men det hører nok til undtagelserne at findeet relief med kors anker og hjerte anvendt som facadeudsmykning som det forekommeri en stationsby i nærheden af Århus hvor relieffet flankeres af klassicistiske medaljoner i et iøvrigt særdeles fantasifuldt stykke arkitektur. I dag er tilliden til Paulus ord stadig uanfægtet og ikke alene er symbolerne som smykkevedhæng og amuletter fortsat meget yndede men et af de få mere seriøse musikstykker der havde vundet indpas i radioens ønskekoncerter var den salmeagtige arie Der er tre hjørnestene fra Siegfried Salomons og Aage Barfoeds opera Leonora Christine hvori Troen og håbet og kærlighed fremdrages som livets støttepiller. Sangen findes optaget i de folkelige sangbøger og er meget anvendt . En schlager priser de samme nådedyder og den har den fordel fremfor arien at der kan danses til den. At riffelinskriptionen fra Taastrupgaard benytter farverne blåt grønt og rødt for henholdsvis tro håb og kærlighed er ikke nogen tilfældighed. Svarende til hvad der forekommer i Tyskland hvor et shownummer anno 1963 kan indeholde ordene Griin ist die Hoffnung rot ist die Liebe blau ist har en folkelig farvesymbolik herhjemme fundet udtryk i Hanne Johanne Christiane Irgens engang så populære digt Livet er altid skjønt der er trykt i Nyeste Harmonia eller Visebog for Damer fjerde forøgede udgave 1825. Af digtet er flere linjer blevet bevingede ord. To af de fem strofer lyder Livet er altid skjønt Haabet er lysegrønt Mismod er stedse graa Glæden er himmelblaa. Uskyld er liljehvid Englen fra fordums Tid. Elskov er rosenrød Mangengang Uskylds Død. 71965 s. 70
At elskov i den folkelige opfattelse i vid udstrækning er trådt i stedet for caritas kan næppe undre. Et pudsigt udtryk fik farvesymbolikken i Christiansfeld hvor de ugifte søstres hovedbeklædning Hauben oprindelig havde haft et grønt bånd men upassende spydigheder om at de levede i håbet bevirkede at det blev forandrettil et lyserødt 8 . Helt alene står inskriptionen fra Taastrupgaard imidlertid ikke det er lykkedes at finde frem til enkelte andre. Således ejer Lemvig Museum et tilsvarende stykke i lignende udførelse og med samme farvesymbolik. Man ved at det er forfærdiget af gartner Søren Petersen Høj Aamølle Gudum Skodborg herred Ringkøbing amt og at det i sin tid er blevet skænket som bryllupsgave af en kvinde fra Nørre Nissum til en anden i Gudum. Endnu et eksemplar fra Søren Petersen Højs hånd kendes på egnen . Ligheden mellem inskriptionerne fra Taastrupgaard og Gudum er så påfaldende at man uvilkårligt spørger sig selv om ikke Søren Petersen Høj er ophavsmand til begge. Han fødtes 1837 og døde 1907 så tidsmæssigt passer det I privateje i København findes der også en inskription med Tro Haab og Kjærlighed . Hvem der har udført den og hvorfra den kommer ved man ikke. En formodning går ud på at den har hængt ombord på et skib. Almindelige har riffelskilderier aldrig været i hvilket miljø de end har tjent som vægdekoration de er nærmest at opfatte som udløbere af sydligere landes opfindsomhed i så henseende. Som sjældne og mærkværdige stykker har de straks fanget beskuerens opmærksomhed og det er netop riffelteknikkens funktion som blikfang der har gjort den yndet i reklamens tjeneste. Ikke mindst en landskendt bryggerireklame var for et par årtier siden al folkets eje men den farvesymbolik som den betjente sig af sig